Lokal- og slregtshistorisk forening for Brande og Omegn Medlemsorientering 2005 Claes Birchs 'Rygs0jler' Gavlmaleri udf0It pa ejendom i Torvegade i 1970. -Forord om denne orientering - Der var engang .. : Nej - dette handler til en afveksling ikke om H.C. Andersen! Men i disse tider med strukturrendringer og folkeafstemninger om stort og/ erier smat, ja, maske ligefrem afgivning af suverrenitet, samt den om sig gribende globalisering, synes vi, det er vrerd at kigge tilbage pa, da Brande sogn i 1950 var med helt fremme og ved en lokal folkeafsternning gik ind for en verdensregering og blev mundialiseret - og det er ganske vist forklaring falger om foreningen "EenVerden" og om "mundialiseringen". Drivkraften bag denne var lokalafdelingen af landsforeningen "En Verden" med lrege Ole Bendix i spidsen. Dr. Bendix var i tidens lab som bekendt med i front ved mange andre projekter, som formaede at srette Brande pa forsiderne landet over, blandt andet ogsa da gavlmalerierne blev til i 1960' erne. Om arbejdet hermed bringer vi en artikel. For ajeblikket er Biblioteket i frerd med at ommablere arkivet. Aile fotografiske glasplader er £lyttet op pa loftet, og dette giver bedre plads. Endnu ser det lidt uoverskueligt ud , men vi tror pa, det bliver bedre, og dette ber ikke afskrrekke nogen fra at kigge ind til os. Vi trreffes som hidtil hver tirsdag eftermiddag pa arkivet Passer denne tid jer ikke, er I ogsa velkomne til at kontakte cis privat. Og sa skal der Iyde en tak tilde mange som har vreret behjrelpelige med oplysninger og navne pa de papirer og billeder, vi tar ind pa arkivet. Bestyrelsen Aret der gik. Uddrag afformandens beretning pa generalforsamlingen. Ni er i Foreningen igen blevet flittigt brugt til hjrelp for aIle dem, der s0ger personer og slregter eller billeder; oftest pr. telefon, men efterhanden ogsa en del via mail. Der har desuden vreret mange bes0g pa arkivet, hvor vi ogsa har kunnet hjrelpe. Vi har i arets 10b modtaget en del billeder og papirer. Bl.a. en kasse, der har tiLhert Jens Lyn, fyldt med billeder og forskeUige arkivalier, samt Jan Svendsens bog om Jens Jensen, som var Lyns rigtige navn. Fra Hans Breingarts datter modtog vi i efteraret ca. 35 af faderens tegninger af huse og gadepartier rundt om i sognet, og Erik Midtgaard indfeverede en komplet samling af Lars Nielsens b0ger. Torkiid Kjrer var i efteraret i Guldalderklubben for at vise et par Brande-videoer. Bibliotekar lIse Christensen er stadig i gang med inddateringen af billeder fra det gamle Brande, og her pa det sidste er der sat en person mere pa opgaven, og pa nuvrerende tidspunkt er der 350 billeder, der kan ses pa ..www.danskebilleder.dk... Samarbejdet med Brande H.0jskole om Brande-aftenerne er forsat. Til serien "Det gamle Brande" i Brande Bladet er det indtil nu lykkedes at fmde "nye" gamle billeder, men det kniber efterhanden, sa vi vii endnu en gang opfordre Jer aIle til at se efter i skufferne. Der ligger sikkert mange gode billeder, der venter pa at komme med i serien, og samtidig blive gemt for eftertiden i lokalarkivet. ® Om foreningen "Een Verden". Dansk forening stiftet 1946 og tilsluttet "World Movement for Federal Government". Foreningens formal var efter and en verdenskrigs nedsler, og af frygt for en kommende atomkrigs, at udvikle FN til en verdensmyndighed med begnenset lovgivende, ud0vende og d0mmende magt i de vigtigste anliggender for at sikre international fred og sikkerhed. I rigsdagen oprettedes i 1950 en tvrerpolitisk "Een Verden" -gruppe med ca. 100 medlemmer. "Een Verden" virkede opinionsdannende gennem afholdelse af weekendm0der, studiekredse, m.m. If0lge foreningens love ville en omdannelse afFN bl.a. f0re til a) afskaffelse af aile nationale militrerstyrker b) oprettelse af international politistyrke c) oprettelse af en plan0konomi i det omfang, det var pakrrevet for at udjrevne 0konomiske modsretninger mellem staterne. Altsa en regeringsform, hvorved nationer eLier stater beholdt kontrollen med deres egne forhold, mens de frelles anliggender skulle afg0res af en frelles myndighed. Bevregelsen startede med at samle stemmerne enkeltvis. Snart gik man. et skridt videre og s0gte at fa st0rre enheder - byerne, sognene - til at slutte op om kravet. Der var saIedes aHerede, afholdt fri og hemmelige afstemninger i mange byer i Frankrig, Italien, Amerika, Australien og i Indien, da man i 1950 besluttede af lave en afstemning i Brande Brande mundialiseres. I oktober 1950 var Brande Sogn med sine knap 7000 sjrele samtaleemne overalt pa kloden, hvor man beskreftigede med "Een Verden", hvis man skal tro Fyns Tidendes udsendte, der havde taget to get til vores lille by for at finde ud af brandeborgernes mening om afstemningen. Og sandt er det, at begivenheden omtaltes i flere landsdrekkende aviser faktisk mange gange. If01ge den udsendte fra Fyn (vi citerer) vii Brande - som den f@rste skandinaviske kommune - blive mundialiseret, hvis opta!llingen afstemmesedlerne som forventet viser fiertal derfor - og det gfJr de! Detfine ord blev ikke opfundet i Brande, men afde gamle romere. Mundus er latin og betyder verden. At en by eller et sogn lader sig mUlldialisere vii sige, at beboerne stiller sig bag kravet am aprel/else afen verdensregering og vedtagelse af en forfatlling, der skal omfalle ikke befolkningen i et enkelt laYfd eller pa er enkelt kontinent, men aile mennesker Jorden over. lournalisten foretager en tur pa kryds og tvrers i sognet med pastor Erik Rasmussen som f"rer for at here, hvad forskellige borgere mener om afstemningen, og vender tilbage med den, som han skriver: mistanke om, at "Een Verdens" formand og forstemand i Brande, reservela!ge Ole Bendix, er ekspert i sort magi. Har han haft held til at hypnotisere samtlige indbyggere i delle sogn afstilfa!rdige og virkelighedsna!re jyske bfJnder og arbejdere? Jaja,jornemmelsen er slet ikke helt ved siden af endda. En afdem, vi talte med, gav udtrykfor samme tanke 0111 end med andre ord. Der var tre grunde til, at Brande af "Een Verden "s hovedbestyrelse var blevet udpeget som det ffJrste danske sogn, hvor en afstemning om mundialisering skulle gennemj@res. Det var, sagde pastor Erik Rasmussen: 1) at vi har en meget dygtigformand, 2) at Brande har fiere "Een Verden "-medlemmer iforhold til sit indbyggertal end nogen anden dansk by, 3) at vi er en ja!V11 dansk gennemsnitsby, hvor na!sten aile befolkningslag er repra!senteret, ogf@jede han til- det interessanteste er ikke sa meget, at vi har kunnet samle bybefolkningen og interessere den for problemet. Det morsomme og gla!delige er, at de sindige jyske hedebonder, der sa sandt ikke er kendt for at IfJbe med den f@rste den bedsle limpind, ifuldt alvor er gaet indfor den symbolske handling, som delle valg er udtrykfor. 77 % af alle vrelgere over 21 ar i kommunen stemte ja; og erklrerede sig dermed som tilhrengere af en verdensregering, eventuelt pa basis af FN, samt svarede ja til, at sognet sku lIe mundialiseres. Af de ca. 3200, som havde stemt, stemte kun 54 imod, mens 150 stemmesedler var blanke. Hvordan lod det sig gore med sadan en opbakning? la, som nrevnt havde man en dygtig formand i O. 8endix, og han havde ihrerdige medhjrelpere, der fik overbevist sognets befolkning om, at det nyttede at arbejde for fred og retfrerdighed. Det havde muligvis ogsa en gavnlig virkning, at ingen skulle af sted for at stemme. Man fik stemmesedlen tilsendt; man sku lie bare udfylde den, hvorpa den blev athentet igen. - Og som en reldre beboer fortalte den fynske journalist i sin tid: Skade kan det vel ikke ?! Kilde: Frilfra diverse lokalhisloriske arkivalier, arliklen er skrevel af Tove Nielsen. Folo af Lcege Ole Bendix lagel i lebel af 1960 'erne. Om seh e optakten til og afviklingen af afstemningen fortreUer davreren e postmester A. Probert i folgende artikel fra Brande luI 1950. Da Brande blev Verdens - Venskabsby Sikket held, at dr. Bendix fandt pa udtrykket "Verdens Venskabsby". For det her med "Mundialisering" var tidt vanskeligt at forklare. Jeg havde talt om den forestaende begivenhed i en by pa Sjrelland og troede, atjeg havde gjort det rigtig godt. Det tror manjo altid selv. Heldigvis blev jeg pillet grundigt ned af en tiih0rer, der i dyb alvor spurgte: "Er det sa meningen, at hele Brande skal bygges om?". Jeg tmster mig med, at det var de batten om JeUingehojenes fritlreggelse og mundialisering opfattet som modernisering, der var arsag til begrebsforvirringen. Det er mrerkeligt at trenke tilbage pa, hvorledes planen om folkeafstemningen i Brande blev til. Een Verdens rejsesekretrer, Knud Nielsen, holdt et mode pa Hojskolehjemmet i februar i ar og fortalte bl.a. om den tiltagende mundialisering af byer i andre lande. Halvt en passant bemrerkede han, om det ikke var pa tide, at bringe mundialiseringstanken til udforelse i Danmark. Ole Bendix greb tanken i flugten, og nu ved vi jo aIle, at den mand har ikke langt til handling, nar det drejer sig om aktivt fredsarbejde. Han har ogsa en egen evne til at fa andre med. Een Verdens Brande afdeling sluttede sig til forslaget om at forsoge en afstenming i Brande sogn, sogneradet stillede sig velvilligt, 60 frivillige meldte sig til vrerket - og sa var det i gang. Men hvad var det egentiig, vi ville? Det kan udtrykkes ret kort: Vi ville konstatere, om der mellem sognets beboere var absolut flertal for at soge det nuvrerende anarki mellem landene aflost af 10\ og orden gennem en verdensregering. Hvis afstenmingen vist t sadant flertal, havde et stort sogn, delt mellem by og land. ;n et regering og rigsdag en tydelig tilkendegivelse af, i h\ ilk ming vi onskede Danmarks udenrigspolitik fort. Det er jo egentlig meget ligetil, men det var ikke mange klar over fra begyndelsen. Der matte et stort anlagt . oplysningsarbejde i gang f0rst, og dr. Bendix og hans h0jre hand, dyrlrege Hofman Hansen, sparede sig ikke. De for fra m0de til ID0de i omegnens forsamlingshuse, skoler, private stuer, overalt hvor folk kunne samles og fas i tale. Og i de fleste af byens foreninger samledes medlemmerne for at h0re nrermere om det srere begreb "Mundialisering". Kommunekontorets personale gjorde, inspireret af frk. Kjeldsen, et stort arbejde i deres fritid med at udfrerdige valglisterne. Deri var de jo sagkyndige. Oplysende pjecer blev forfattet og sendt ud til aile sognets beboere. FriviUigt mandskab skrev navne og adresser pa nresten 4000 konvolutter og forsynede dem med indhold : Stemmesedlen og en kuvert, der i lukket stand sikrede hemmelig afsternning. Sa kom den uge, hvor 30 mand bes0gte hver eneste husstand i sognet og indsamlede de lukkede kuverter med stemmesedlerne, og endelig den 29. oktober, da resultatet blev gjort op med sogneradsformanden og kremneren som kontrollanter. Det var en forn0jelig oplevefse at deltage i optrellingen. De mange Ja-stemmer aff0dte en munter stemning, der ikke blev mindre munter, da der dukkede en seddel frem med denne tekst: "Humbug og svindel! I viI jo bare selv til fadet". Det var da for en gangs skyld en, der ikke havde forstaet et kvidder af det hefe. I en anden kuvert fandt vi en 10-krone seddel med en lille skrivelse ved om, at det var et lille bidrag til arbejdet og med venlig hilsen. Vi sendte en stille tak til den ukendte giver. Det stralende resultat af afstemningen var rigelig bel0nning for besvreret. 77 procent af samtlige vrelgere havde bekendt sig til verdensdemokratiet, og kun 56 vrelgere havde stemt nej hvorfor mon? Da vi m0dtes til den h0jtide ~ ige fest pa hotellet den 5. november, der blev Brandes mundialiseringsdag, da sogneradsformanden, k0bmand H.L. Aastrup, satte sit navn under den erklrering, der udtaler Brandes taslutning til aile de byer og sogne, der viI fremme tanken om en verdensregering den dag fik aile et klart indtryk af, at sognets beboere var kommet hinanden endnu nrermere end for. Pa trods af aile politiske og andre skillelinier havde vi fundet no get, vi aile kunne vrere frelles om og arbejde i enighed for. Denne lille artikel skal ikke slutte uden en tak til dr. Bendix, der undfangede ideen til den betydningsfulde handling, og som har prresteret et nresten overmenneskeligt arbejde. Malet var givet, og ingen hindring kunne sla ham ud. Og nu venter vi pa, at andre danske byer og virksornheder skal ga i gang. De der vii fortsrette vrerket pa deres egn, har rige oplevelser i vente. Foto: Gardejer Chr. Sandfeldt og hustru ovemekker deres stemmeseddel til dyrlrege Hoffmann Hansen. Brandes gavlmalerier I November maned her i ar, er det 40 ar siden, at nogle driftige personer i det lokale stiftede Midtjysk Kunstforening. Foreningen blev til i november 1965 - pa J0rgen Mansfeld Giese og Ole Bendixens initiativ, de indtog posteme som henholdsvis formand og nrestformand i foreningen. Foreningens formal var at arrangerer kunstudstillinger, koncerter, foredrag samt teater- og filmforestillinger i Brande med isrer unge og mere ukendte kunstnere. F oreningen indrettede Galleri A 18 - i Askjrer gamle skole - til mere permanente kunstudstillinger. Ideen med gavlmalerieme blev f0dt af Giese og Bendix, der i forbindelse med en kunstudsti1\ing i Galleri A18 i august 1966 dmftede ideen med en afudstilleme, kunstneren Anders Kirkegaard . Det viste sig at Kirkegaard sammen med kunstnerkollegaen Poul Agger havde dmftet en tilsvarende ide, men opgivet den da de ikke troede nogen by turde binde an med et sad ant eksperimentalt projekt. Parterne aftalte at arbejde videre med ideen. Det aftales i den forbindelse, med Anders Kirkegaard, at han sam men med kollegaen Poul Agger, skal sammensrette en bred gruppe af unge og mindre kendte kunstnere til projektet. Kunstnergruppen bliver efterhanden dannet. Den kommer til at besta af Anders Kirkegaard, Poul Agger, Leif Jepsen, Kai Fuhrer, Henrik Flagstad, Hans Christian Rylander, K. Bj0rn Knudsen samt billedhuggeren Jens Flemming S0rensen. Projektet der - dengang - var meget forud sin tid, m0dte fra starten en me get blandet modtagelse i byen. En del af det davrerende sognerad var bestemt ikke positivt stemt for ideen. Selvom sognerads-formanden Julius Kristensen selv syntes godt om ideen, kan man af forskellige referater udlede, at flertallet af sogneradet stemte imod en lokal0konomisk st0tte og opbakning til ideen. Giese og Bendix er dog ikke sadan at sla ud, de indgar aftaler med udvalgte boligejere i byen, som vii stille sine bygnings gavle til radighed for projektet. Giese og Bendix drager 15. marts 1967 til m0de hos Statens Kunstfond i Kobenhavn for at opna 0konomisk stotte til ideen. Men udvalgsformanden for Statens Kunstfond Erik Fischer, viste sig dog desvrerre ikke at vrere positivt stemt overfor ideen. Den davrerende fondsbestyrelse stod dog allerede aret efter for en total udskiftning, og i den forbindelse lykkedes det for Giese og Bendix, ikke mindst via hjrelp fra den davrerende sekretariatschef Gerda Birkelund, hos den nye formand for Statens Kunstfond Preben Willmand at fa den 0konomiske stotte til projektet pa plads. Statens kunstfond meddeler d. 4. marts 1968 at de i aret 1968/69 agter at st0tte projektet med tre fjerdedele af de 180.000 kroner man har beregnet sig til projektet vii bel0be sig til. De stiller dog .j den forbindelse betingelse om at malerierne skal bevares i mindst 10 ar - hvilket ikke Yar helt i overensstemmelse med Giese og Bendix grundide, de onskede nemlig kun at malerierne skulle vrere der et ars tid. Projektet viser sig at lobe op i 225 .000 kroner og via forhojet stotte fra kunstfonden samt lokale st0ttebidrag, Iykkedes det for kunstforeningen at fa drekke de faktiske udgifter. Projektet pabegyndes i sommeren 1968. Kunstnerne indkvarteres privat rundt om i byen mens arbejdet star pa. Til projektet indgar endvidere brugen afflere militremregtere som arbejdskraftlmedhjrelpere for kunstnerne. Den private indkvartering viser sig dog snart at have en positive effekt pa nogle af kritikkerne, efterhanden som kunstnerne bliver en del af gadebilledet og befolkningen lrerer dem bedre at kende. Modstand i sogneradet er imidlertidigt stadigvrek meget stor, og pa et sogneradsmede i august 1968 vedtager man - inden indvielsen - at man ikke vii modtage kunstvrerkeme, hvilke i praksis beted, at byen ikke ville overtage omkostningerne til vedligeholdelsen af gavlmalerieme . Ved indvielsesfesten 10fdag 12.oktober 1968 pa Hotel Dalgas hvor de ferste 12 gavlmalerier skal indvies - deltager kun 5 af sogneradets dengang II medlemmer. Kunstforeningen kan pa selve dagen fremvise ikke mindre end 22 murmalerier, relieffer samt en bronzeskulptur. Ved festen deltager flere prominente personer indenfor kulturlivet. Den davrerende kulturminister K. Helveg Petersen deltager ogsa i indvielsen. Brande bliver endvidere karet til arets by i 1969. Modstand fortager sig heldigvis siden hen - ogsa i sogneradet og i 1970 tillader de at Midtjysk Kunstforening sponserer udsmykningen af en offentlig bygning i Torvegade. Dette sker med Claes Birchs gavlmaleri '2 rygsejler'. Senere pa aret overtager byen officielt aile gavlmalerierne. I 1970-71 sponserer Foreningen Norden de 'Nordiske Gavle' der omfatter 5 nye gavludsmykninger - foretaget af 5 nordiske kunstnere. I periode 1985 - 1992 udsmykkes yderligere 7 gavle. De seneste udsmykninger sker i 1992 med Professor Poul Gemes udsmykning af vandvrerkstarnet pa Bl.ichersvej, samt Gavlmaleriet 'Puis' - af Asbjern Lenvig pa Centrums gay!. Undervejs - i 1970 - supplerer man gavlmalerierne med digte forfattet af nogle af de bedste danske digtere og forfattere, blandt andre: Benny Andersen, Thorkild Bjernvig, .Poul Borum, Per Hejholt, Frank Jreger, samt Klaus Rifbjerg. I 1971 skabte man endvidere Danmarks f0rste debatmur. Her var det tanken at aile branditter med noget pa hjertet kunne udbrede sine synspunkter i et offentligt forum. Debatmuren var etableret i Jembanegade. Debatmuren er i dag bemalet med Finn Birkelund Mortensens murmaleri . Flere ar senere etablerede man - via Speakers Comer pa torvet - en tilsvarende ide - dog i form af en talerpult. I ar 2005 er langt under halvdelen af de oprindelige gavl malerier tilbage. Frere af de tilbagevrerende trrenger efterhanden ogsa til en genopfriskning. Trods flere forskellige initiativer gennem de senere ar - blandt andet fremstilling af kunstbannere til opsretning i hovedgaden - har Brandes eftertid desvrerre ikke evnet, at fastholde effekten af den gavlkulturmetropol i det midtjyske, som Giese og Bendix via projektet i 1968 skabte. Artikel afDanni Frank frit efter diverse forskellige lokale optegnelser fra lokalhistoriskarkiv. Gavlmaleri 'kvinde, sky og fugJ ' afPoul Agger 1968/69. Byen rundt med Breingart Fra Hans Breingarts datter modtog arkivet som nrevnt ca. 35 tegninger, som Hans Breigart havde tegnet af huse og gadepartier rundt om i sognet. Disse billeder dannede rammen om en udstilling pa biblioteket i december og januar maneder, hvor de vakte stor interesse. Foreningen var desuden behjrelpelig ved bibliotekets udstilling af bryllupsbilleder i anledning af kronprinseparrets bryllup i maj 2004. Gardhistorier Arbejdet med opdatering af gardhistorieme er i fuld gang. Det er Iykkedes os at fmde otte personer, der har pataget sig dette arbejde, og de f0rste fem ejerlav er klar til inddatering. Som noget nyt vii vi lave et register i hefteme med navne pa aile ejeme i alfabetisk orden, sa man hurtigt kan fmde en bestemt familie. Det er der mange, der vii glrede sig over. Det er desuden planen at lave styk srerskilt liUe hefte med opdateringeme fra aile ejerlav, sa de, der har nefteme, ikke beh0ver at skifte dem ud for at fa det nye med. Trykningen af de nye hefter gar vi i gang med her sidst pa sonuneren, og det haster faktisk, da vi ikke har genoptrykt hefter siden sidste ar, og der er ved at vrere udsolgt. Kontingent 2005 Kontingentet for 2005 er urendret 50 kr. Betalingsfristen er 30.09.2005. Bel0bet kan indbetales i banker eller i postekspeditionen i Kvickly. Man ma ogsa gerne betale ved bes0g pa arkivet, hvor vi trreffes hver tirsdag eftermiddag, eller privat til bestyrelsens medlemmer. (Husk indbetalingskortet). KaD det moo passe? I reldre tider hrevdede mange - nok med et glimt i ojet - at den ugedag, man var fodt pa, antydede, hvordan ens "skrebne" kunne blive. Mandagsbern Tirsdagsbern Onsdagsbern Torsdagsbern Fredagsbarn Lerdagsbern Sendagsbarn - hal' jagert skind - hal' lu:erligt sind - er jedt til ve - jar mangt at se - jar kterlighed og lykke - skal sorger trykke - skalleve lamge, og al deres tid have nok aj penge. Det skete for .. ... 70 ar siden: Brandtex blev grundlagt, den blev indtil i 2005 ejet affamilien Petersen. 50 ar siden: II.maj nedlregges grundstensdokumentet til Prrestelundskolen. I september holdt man rejsegilde pa skolen. 40 ar siden: Foreningen Brande Hallen blev stiftet 25.11.60, hallen opfores dog forst og tages i brug sondag 20 .nov 1966 . - og Kunstforeningen 'Midtjysk kunstforening' stiftes i nov. 1965 afGiese og Bendix. 30 ar siden: Brande fejrer sit 800 ars jubilreum, ved den lejlighed fremstiller man et 200 m. langt Brande treppe. - og Hotel Brande fylder samme ar 150 ar - blev oprindelig oprertet som kro af Hans Hansen i 1825. Bestyrelsen 2005 Kristian Julsgaard, Hyvildvej 50B (forman d) tlf.97181942 Danni Frank, Blichersvej 37G (nrestformand) tif. 97183745 Torkild Kjrer,Torvegade 15 (kasserer) tlf. 97183638 Tove Nielsen, Engtoften 51 (sekretrer) tIf.97181350 Gunnar Lilholm, Brogardsvej 12, Uhre tlf. 97187044 Foreningens kommende aftenudflugt: Vi modes i den gamle kabmandsgard i Uhre! Tirsdag den 23. august hvor magister Tinna M.0bjerg, ansat ved Heming Museum, viI fortrelle om de arkreologiske udgravninger i forbindeise med udstykningen af Enkeh0j pa HyviIdvej. Tinna Mobjerg er for 0Vrigt Iokal, idet hun stammer fra Uhre. Se ogsa nrermere i annonce i Brande Bladet den 17. august.