MENU MENU A/S søger dygtig sælger MENU er en dansk designvirksomhed etableret i 1976. I samarbejde med nogle af verdens mest talentfulde designere, er vi i gang med at re-positionere os selv som et af verdens førende livsstilsbrands. I dag sælges MENU i 45 lande over hele verden, vi har været med til at skabe Verdens bedste Design-restaurant og vores produkter bliver brugt af førende stylister, arkitekter og designere til indretning af både butikker, hoteller, restauranter og private hjem. Vi elsker minimalistisk design, innovative løsninger, nye materialer og funktionelle detaljer. Vi stræber efter at skabe produkter, der gør en forskel. Produkter, der frembringer følelser, nye ideer eller designs, der gør en helt reel forskel i forbrugernes liv, og vi tror på, at vi kan kombinere do-well med do-good - også på bundlinjen. Vi arbejder konstant på at finde nye samarbejdspartnere og producenter i udviklingslande omkring i verden. Små lokale fabrikker eller kooperativer hvor vi kan producere gode, kvalitetsprodukter og samtidig hjælpe producenterne ved at give dem et bedre økonomisk fundament. Vi tror på, at design kan gøre en forskel. Lige nu søger vi en ambitiøs og design-passioneret sælger til Danmark. Primære arbejdsområder Struktureret udbygning af forhandlernetværk Videreudvikle samarbejdet med bestående forhandlere Indsalg og implementering af in-store koncepter og nyheder Træning af personale Deltagelse på messer Budgetansvarlig Kvalifikationer Du har en solid baggrund indenfor salg af livsstils brands Taler og skriver engelsk og skandinavisk på forhandlingsniveau IT-kendskab, Office pakke og gerne hjemmevant på sociale medier Har kørekort og egen bil Profil Du er udadvendt, tillidsvækkende og sympatisk Du deler vores passion for design Du trives på landevejen og med at arbejde ud fra dit hjemmekontor Du motiveres af ambitiøse salgsmål Du kan sælge koncepter og brands fremfor enkeltprodukter Du arbejder struktureret og målrettet Du er team-player og omstillingsparat Vi tilbyder Et udfordrende job i en spændende virksomhed Et godt og kreativt arbejdsmiljø En fuldtidsstilling, hvor lønnen svarer til baggrund og kvalifikationer Tiltrædelse efter aftale og gerne hurtigst muligt. Ansøgningsfrist senest 1. september 2014. Læs mere om MENU og se lidt af den kommende AW2014 kollektion på menu.as Kontakt Salgschef Helle Maibohm for yderligere information på hm@menu.as. Vi glæder os til at høre fra dig. MENU A/S KONGEVEJEN 2 3480 FREDENSBORG T. 4840 6100 WWW.MENU.AS
© Copyright 2024