Når de mange undervisningsplancher skal revideres og samordnes, må Jon Andersen have stuegulvet til hjælp. - Ved man som medarbejder hvordan man håndterer en potentiel konfliktsituation, udstråler man en sikkerhed og tryghed, der er med til at afværge at konflikten eskalerer, forklarer instruktør Ken Claesson, Sosu Nord. Tekst og fotos: Journalist Sten Søndergaard overskride de rammer for magtudøvelse, som lovgivningen sætter. Nej, det handler om at skabe afstand til den truende person og dæmpe konflikten, ikke om at køre den op i en spids, fastslår Jon Andersen. Kurser for personale og instruktører - Derfor er det vigtigt, at vagtplaner, procedurer og regler på institutionen støtter bestræbelserne på at undgå fysisk konfrontation. Det kan også være et spørgsmål om medarbejdergruppens sammensætning, og derfor går vi også ind og ser på, hvilke fagkompetancer, der skal til. Der er for eksempel mange kvinder over 50 år i socialpsykiatrien, der har stor glæde af et kursus i konflikthåndtering, fastslår Jon Andersen. Tre elementer i konflikthåndteringen Når Center for Konfliktforebyggelse arbejder med fysiske konfrontationer, er der tre elementer, der er i fokus. - De tre elementer er de non-verbale signaler, de verbale meldinger og endelig den fysiske handling. Når vi kommer til det sidste element, er det utroligt vigtigt, at vi lærer medarbejderne noget, der kan læres af alle uanset køn og alder. De 4 virkemidler og greb, vi træner, kan uden besvær udføres også af kvinder over 50 år, forklarer Jon Andersen. Det handler om, at de anvendte fysiske tiltag er enkle og så tæt på instinktiv eller reflektorisk menneskelige reaktioner som muligt. Det skal være et meget begrænset antal greb, så medarbejderen kan huske dem, og det skal være greb, der som udgangspunkt frigør medarbejderen fra den aggressive modpart. - Hvis konfrontationen udarter fysisk, kan relationen mellem medarbejderen og beboeren nemt tage uoprettelig skade. Alene derfor handler det for medarbejderen om at frigøre sig og træde tilbage. Ideen om, at medarbejderen skal lære komplekse greb, der fører til fastholdelse af beboeren, dur ikke. For det første eskalerer konflikten, for det andet skades relationen mellem medarbejder og beboer og for det tredje risikerer medarbejderen at Når det gælder fysisk konflikthåndtering, tilbyder Center for Konfliktforebyggelse tilpassede træningsforløb for personalegrupper og de opfølgningsforløb, der er nødvendige for at få de hensigtsmæssige reaktioner i en presset situation ”ind på rygraden”. - Vi tilbyder også en dybtgående uddannelse af instruktører, der så kan tage hjem på institutionen og formidle deres nyerhvervede viden videre til kollegerne. Den model øger sandsynligheden for, at træningen bliver vedligeholdt i praksis, siger Jon Andersen. - Vores erfaring er, at det er lettest, hvis instruktørerne er en del af institutionens sikkerhedssystem, fordi der så sjældent er problemer med den nødvendige frihed til træning og opfølgning. Men i princippet kan instruktørerne være hvem som helst i personalegruppen. - Det er utroligt vigtigt, at medarbejderne på institutionerne vedligeholder deres træning jævnligt, så det efterhånden bliver en refleks at foretage sig de rigtige ting, når de truende situationer opstår. Derfor vil vi ikke kun tilbyde undervisning til personalegrupper, vi vil også give kursisterne mulighed for at deltage i op til seks årlige sessioner, hvor de indlærte færdigheder friskes op, siger Jon Andersen. Center for Konfliktforebyggelse er her i foråret flyttet ind i nye lokaler centralt i Aarhus, nemlig i det gamle vandtårn ved Ringgadebroen, der nu er indrettet med kontor og træningsfaciliteter. Relevant og autentisk undervisning Træning i konflikthåndtering øger medarbejdernes selvtillid og resulterer i færre optrappede konflikter Ken Claesson underviser på Sosu Nords Kursus- og UdviklingsCenter i Aalborg. Men han er også en af de fire instruktører, der efter endt uddannelsesforløb på Center for Konfliktforebyggelse nu underviser personalegrupper på Sosu Nord i fysisk konflikthåndtering. - Sosu Nord har selv medarbejdere, der er uddannede i verbale og non-verbale signaler, op og nedtrappende signaler og så videre. Altså hele konfliktteorien. Men vi manglede den rent fysiske dimension i form af konflikthåndtering og voldsforebyggelse. Derfor kontaktede vi Center for Konfliktforebyggelse for at høre, om centret kunne tilbyde træning og undervisning i frigørelsesgreb, fortæller Ken Claesson. Sosu Nord har tidligere brugt eksterne instruktører, men den opgave ville skolen gerne have flyttet internt. - Vi endte med at få fire medarbejdere, mig selv inklusiv, uddannede som instruktører på Center for Konfliktforebyggelse. Det foregik over to gange to kursusdage, hvor vi lærte, hvordan man frigør sig fra en aggressiv klient i en nødværgesituation, hvordan man fastholder en person, hvis det er nødvendigt, og hvordan man fører en passiviseret person uden unødig magtanvendelse. Ømtålelige problemstillinger Ken Claesson lægger ikke skjul på, at hele emnet “fysisk konflikthåndtering” er ømtåleligt. Skal medarbejderen optræde som pædagog eller som politibetjent? Det er et af de spørgsmål, der ofte kan sætte brand i diskussionen. Derfor har han og hans medinstruktører valgt at undervise ud fra Sosu-kursisternes selvoplevede konfliktsituationer, så undervisningen bliver både relevant og autentisk. - Jeg bruger den teori, jeg har lært, mens mine kursister leverer de praktiske eksempler. Virkeligheden er jo, at der ude omkring i institutionerne og på bostederne er borgere, hvor verbal kommunikation ikke altid slår til. Derfor er det en tryghed for medarbejderne at have et sæt psyko-fysiske redskaber, der kan bruges i nødværge, fastslår Ken Claesson. - Hvis man er sikker på at kunne håndtere situationen, udstråler man som medarbejder en sikkerhed og tryghed, der beroliger den usikre borger og afværger, at konflikten eskalerer. Omvendt, udstråler man selv usikkerhed, fører det let til usikkerhed og deraf følgende aggression hos borgeren. Han er ikke i tvivl om, at behersker medarbejderen de grundliggende frigørelsesteknikker, så kan han eller hun fortsætte derfra og selv arbejde med sin egen udstråling og konfliktadfærd. Alle fire instruktører har gennemført adskillige undervisningsforløb på Sosu Nord med succes. - For mit eget vedkommende har jeg gennemført fem undervisningsforløb og fået gode evalueringer bagefter. De fleste af deltagerne siger, at det her kan de fint bruge i deres professionelle dagligdag, siger Ken Claesson. 5