Hver tredje ejerbolig er fortsat overbelånt
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang Hver tredje ejerbolig er fortsat overbelånt Selvom friværdierne samlet set igen stiger i de danske ejerboliger på grund af stigende ejerboligpriser, er tre ud af ti ejerboliger fortsat overbelånt. Seneste opgørelse viser, at belåningsgraderne for ejerboliger for hovedparten af Sjælland og ørerne, ekskl. Hovedstadsområdet, har en realkreditbelåning på over den lovmæssige grænse på 80 procent. Disse husejere vil altså ved en fornyelse af realkreditlånet ikke kunne opnå samme beløb i belåning. Ifølge Nykredits seneste Factbook er 37 procent af udlånet til ejerboliger relateret til overbelåning, hvilket svarer til udlån for ca. 260 mia. kr. ud af det samlede ejerboligudlån på 697 mia. kr. Andelen af udlånet over belåningsgrænsen udgør dog kun 42 mia. kr., hvilket er 3 mia. kr. mere end ved årsskiftet. For Realkredit Danmarks vedkommende er den egentlige ”overbelåning” til ejerboliger steget fra 23 mia. kr. til 25 mia. kr. på tre måneder. Til gengæld gælder for begge de store institutter, at overbelåningen til erhverv og boligejendomme er faldet en smule. Udviklingen afspejler, at det danske boligmarked udvikler sig stadig mere skævt. Friværdierne er langt størst – og stigende – i Hovedstaden, mens der i gennemsnit stort set ikke er friværdier på det øvrige Sjælland og Øerne. Her er markedspriserne tilsyneladende fortsat vigende. Hovedparten af Jylland har en gennemsnitlig belåning på 70-75 procent, mens Vest- og Nordjylland har endnu mere luft. Billedet er her, at ejerboligpriserne op til finanskrisen aldrig nåede at gå amok, hvorved der heller ikke efterfølgende har været de helt store prisfald. De seneste statistikker for prisudviklingen på ejerboliger viser et meget mudret billede. Danmarks Statistiks tal for hele landet viser fremgang. Men det afspejler efter alt at dømme kun fortsat prisfremgang i Hovedstaden og Århus. Til gengæld viser de seneste belåningstal fra Realkreditrådet, at omfanget af nettonyudlån til ejerboliger er gået helt i stå i første kvartal. Faktisk var nettonyudlånet minus 4 mia. kr., hvilket er første gang med et minus i flere år. Bag det negative nettotal ligger et bruttoudlån på 34 mia. kr., indfrielser på 32 mia. kr. (det vil sige et nyudlån på 2 mia. kr.) og afdrag på 6 mia. kr. Ifølge RD’s analyse af friværdier har ”belåningsgraderne i de danske parcelhuse generelt været hastig stigende siden boligkrisen satte ind. Siden belåningsgraderne bundede, har de mindste stigninger været på i omegnen af 20 procentpoint, mens de største stigninger har været på cirka 40 procentpoint – altså mellem 2 til 4 mursten ud af 10 mursten er blevet yderligere belånt i perioden. Det har betydet, at den gennemsnitlige belåningsgrad i de danske parcelhuse er gået fra små 45 procent i sommeren 2006 til nu små 72 procent.” Fortsættes næste side... LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 22/2014 NYHEDSANALYSER Side 3 SMV-virksomheder ude af havsnød Side 4 Øget politisk fokus på langtidsholdbare banker Side 6 Forretningsejendomme ud af flere års dvale Side 7 DFDS bedst til at presse leverandører Side 9 Mid- og Smallcap forbedrer deres governance Side10 Facebook bør betale for dine oplysninger OVERBLIK Side 16 Her er de største værdiskabere Side 17 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Side 18 Internationale nyhedspluk fra ugen Side 19 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR Side 11 Skal pensionsmilliarderne have mere frihed? Side 13 Smiley-ordning vil øge tilliden til pensionsbranchen Side 14 Brug for, at Finanstilsynet bliver mere proaktivt? MARKEDSANALYSER Side 20 Bankernes renter stiger på nye lån Side 21 OECD: Dansk økonomi bremser op igen Side 22 Magtkampen i midten af Europa Side 23 Hurtigere amerikansk rente-stramning? Side 24 Tovtrækning om de europæiske lange renter Side 25 GBP på stærkeste niveau i halvandet år Side 26 Finanskalender & boligrenter Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang NYHEDSANALYSE: HVER TREDJE EJERBOLIG ER FORTSAT OVERBELÅNT Side 2 Hver tredje ejerbolig er fortsat overbelånt ...fortsat fra forrige side Forøgelsen af belåningsgraden er sket dels i form af faktisk øget låntagning, og dels i form af faldende huspriser. Konsekvensen er dog, at danskerne ejerboliger i dag er meget højt belånt, og derfor vil det også ramme danskerne hårdt på pengepungen med stigende korte lånerenter. Indtil videre tyder intet dog på stigende korte renter, snarere tværtimod, da de lange obligationsrenter fortsat er faldende, baseret på stigende frygt for deflation og rotation ud af aktier og over i mere sikre obligationer. Stigende renter ligger således antageligt et godt stykke ude i fremtiden, selvom hjemlige økonomer fra banker og realkredit fortsat over en bred kam venter stigende obligationsrenter. Indtil videre tyder meget på, at de rekordlave lånerenter på realkredit har reduceret omfanget af sene betalinger fra realkreditlånere. Tal fra Nykredit indikerer, at andelen af sene betalere (defineret som ikke-betaler 75 dag efter betalingsfrist) er faldet i store dele af landet. Hele det midtjyske område samt Nordjylland ligger nu i bedste betalingskategori, mens betalingsevnen også synes at være forbedret på Lolland-Falster og på dele af Vestsjælland. Til gengæld går det den forkerte vej med at holde betalingsfristerne i Helsingør og nogle kommuner i Sydøstsjælland. Nykredit oplyser i sin Q1-rapport, at et prisfald på ejerboligmarkedet vil øget krav til egne sikkerheder med 14 mia. kr. ”At end-Q1/2014, the supplementary collateral requirement was DKK 47.0bn. If property prices were to decline by an additional 5%, the requirement would rise to a total of DKK 61.5bn,” hedder det. Ved årsskiftet oplyste Nykredit, at JCB-obligationer til supplerende sikkerheder sidste år kostede ekstra knap en halv mia. kr. i renteudgifter, jævnfør Økonomisk Ugebrevs tidligere dækning af, om det er lovligt at vælte meromkostninger fra SDO-lån over på låntagerne: ”Nykredit’s junior covered bond issues totalled DKK 44.3bn at end-2013 against DKK 43.3bn at the beginning of the year, leading to net interest expenses of DKK 484m. Net interest expenses came to DKK 436m in 2012. Junior covered bonds are used to fund supplementary collateral for covered bonds (SDOs).” Kravet til supplerende sikkerheder er med andre ord steget ca. 3 mia. kr. i første kvartal. RD har formået at reducere SDO-sikkerhedsstillelsen en smule i kvartalet: ”Under Danish law, it must provide supplementary collateral to the bondholders when the LTV ratio exceeds the predefined limits, which are 80% for residential property and 60% for commercial property. At the end of March 2014, the requirement for supplementary collateral for mortgage-covered bonds was DKK 41.4 billion. At the end of 2013, the requirement was DKK 42.2 billion.” MWL Lånebeløb ud over lovens belåningsgrænse Realkredit Danmark LTV % 0-40 40-60 Private 60 21 Rental residential 63 18 Commercial 69 22 Agriculture 71 20 Nykredit LTV % 0-40 40-60 Private residential property 56 23 Private residential rental 61 22 Industry and trades 75 19 Office and retail 75 21 Agriculture 71 19 Kilde: Realkredit Danmark og Nykredit Note: I procent af samlet udlån Gennemsnitlige belåningsgrader i de danske parcelhuse 60-80 13 10 6 8 80> 6 9 4 2 Total 100 100 100 100 60-80 15 13 5 3 7 80> 5 3 1 1 2 100 100 100 100 100 Langt hovedparten af danskernes parcelhuse er belånt 80 Andel af husets værdi, % Belåningsgrad i gennemsnitligt parcelhus, % 0,85- 0,8-0,85 0,75-0,8 0,7-0,75 0,65-0,7 Gæld 70 -0,65 60 50 40 Friværdi 30 20 1.kvt.1998 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Realkreditforeningen og egne beregninger 1.kvt.2001 1.kvt.2004 1.kvt.2007 1.kvt.2010 1. kvt. 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Realkreditforeningen og egne beregninger NYHEDSANALYSE: HVER TREDJE EJERBOLIG ER FORTSAT OVERBELÅNT - side 2 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang NYHEDSANALYSE: SMV-VIRKSOMHEDER UDE AF HAVSNØD Side 3 SMV-virksomheder ude af havsnød Meget tyder på, at landets mindre og mellemstore industrivirksomheder nu har kæmpet sig ud af krisen ved egen hjælp – eller alternativt, har drejet nøglen om. I dag – fem år efter finanskrisen kulminerede – er hovedparten af de svageste mindre og mellemstore virksomheder enten afviklet eller har været gennem en proces, hvor de har fået genskabt lønsomheden. En analyse af de netop aflagte 2013-regnskaber fra 162 virksomheder inden for fremstillingsindustri med et bruttoresultat mellem 50 og 100 mio. kr. viser, at driftsoverskuddet blev øget i 96 af dem, svarende til 60 procent, mens der tilbagegang i andre 66 virksomheder. Den vigtigste positive nyhed er dog, at fremstillingsvirksomhederne nu har lagt de tidligere overlevelsesproblemer bag sig: Kun 14 af de undersøgte virksomheder – eller under 10 procent – gav sidste år underskud på driften. Det er markant færre end tidligere år. Den markant bedre sundhedstilstand i SMV-virksomhederne kommer tillige til udtryk i udviklingen i antal konkursramte virksomheder. Selvom antallet af konkurser steg en smule i maj, har der de seneste måneder været en klart faldende tendens. Antal beskæftigede i de konkursramte virksomheder ligger på det laveste niveau i flere år, og bankernes faldende nedskrivninger på erhverv afspejler også, at oprydningen er tæt på at være tilendebragt. Modsat tidligere blev fremgangen i de enkelte virksomheder sidste år ikke kun opnået ved at effektivisere, sælge fra og reducere antallet af medarbejdere. Af de 96 virksomheder, som præsterede fremgang i driftsresultatet, var der mere end 10 procents vækst i bruttoresultatet i 84 af selskaberne. Bruttoresultatet anvendes her som en proxy for omsætningen, som ikke oplyses af mange af de mindre og mellemstore virksomheder. Fra brancheforeningen Fremstillingsindustrien under DI siger chefkonsulent Christian Eskelund-Hansen, at fremgangen hovedsageligt har været trukket af øget eksport. ”Vores tal viser meget klart, at fremgangen stort set alene har været drevet af eksport, mens hjemmemarkedet langt ind i 2014 har ligget underdrejet .” Christian Eskelund-Hansen forklarer også den brede fremgang i de mindre fremstillingsvirksomheder med, at en langt større andel end tidligere har orienteret sig mod eksport: ”Det er klart, at virksomhederne kigger uden for landets grænser, når de kan se, at afsætningsmulighederne på hjemmemarkedet fortsætter med at være mættede.” Seneste data fra Danmarks Statistik indikerer dog, at industriens afsætning også er ved at komme i gang på hjemmemarkedet. Trækket på hjemmemarkedet har især vist sig inden for drikkevareindustri, betonindustri og maskinindustri. Nogle af de virksomheder, som præsterede størst fremgang sidste år i analysegruppen, vil vi gennemgå i det følgende: Wärtsilä Danmark A/S forbedrede driftsresultat fra minus 42 mio. kr. sidste år til plus 2 mio. kr. i år. Bruttofortjenesten gik fra 69 mio. kr. til 72 mio. kr., så resultatet blev forbedret med stort set samme aktivitetsniveau. Omsætningen gik tilbage 272 mio. kr. til 249 mio. kr. Den finske børsnoterede koncern bag det danske datterselskab leverer energiløsninger i 70 lande og omsætter for ca. 30 mia. kr. årligt. I Danmark leverer selskabet især reservedele og service til skibsindustrien. Effektiviseringer er gennemført, blandt andet ved at nedlæge et kontor i Hirtshals, og selskabets ansatte er nu samlet i Nørresundby. Årets resultat er opnået på trods af restrukturerings omkostninger på 5 mio. kr. Plum A/S i Assens gik fra et driftsplus på 5 mio. kr. til 12 mio. kr. Bruttoresultatet steg fra 42 mio. kr. til 52 mio. kr. Selskabet, der fremstiller håndhygiejne og førstehjælpsartikler, øgede medarbejderstaben fra 72 til 76. I regnskabet oplyses det, at der i 2014 er fokus på vækst i eksportsalget, og det oplyses videre, at det tyske datterselskab viser en positiv udvikling i kundegrundlag, salg og indtjening. Sintex i Hobro øgede sidste år driftsoverskuddet til 39 mio. kr., mod 18 mio. kr. året før. Bruttoresultatet steg fra 43 mio. kr. til 80 mio. kr. Selskabet, der er ejet af Grundfos, beskæftiger sig med produktion og salg af komponenter fremstillet ved hjælp af pulverteknologi. Selskabet har salg til ejeren Grundfos, men oplyser, at strategien er øget salg til eksterne kunder. Moderselskabet Hmf Group i Højbjerg øgede sidste år driftsresultatet til 13 mio. kr., fra minus 2 mio. kr. året før. Bruttoresultatet dykkede dog fra 130 mio. kr. til 52 mio. kr., efter 230 mio. kr. i 2011. Selskabet, der er tysk/ engelsk ejet, beskæftiger sig med lastbilmonterede kraner. Det oplyses, at selskabet skal fortsætte sin ”optimeringsstrategi”, mens der også satses på vækst i et ellers svagt marked. I 2013 overtog selskabet selv distribution af kraner og reservedele på det norske marked, ved at etablere en salgsafdeling i Oslo. MWL NYHEDSANALYSE: SMV-VIRKSOMHEDER UDE AF HAVSNØD - side 3 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang NYHEDSANALYSE: ØGET POLITISK FOKUS PÅ LANGTIDSHOLDBARE BANKER Side 4 Øget politisk fokus på langtidsholdbare banker Politisk er der tilsyneladende meget stor fokus på, at den danske banksektor skal gøres meget mere lønsom og robust, og at de mindre og mellemstore pengeinstitutter bankes på plads og retter sig ind med mere fremtidssikrede forretningsmodeller. Ifølge den resultatkontrakt, som Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard har indgået med sin arbejdsgiver, ved Erhvervsog Vækstministeriets departementschef Michael Dithmer, vægter det næstmest, at tilsynsdirektøren har ”øget fokus på holdbare forretningsmodeller.” Lektor Johannes Raaballe har for nylig fremlagt analyser, der viser, at banksektoren under ét har for høje omkostninger, for lav lønsomhed og en overnormal høj rentemarginal, hvilket skriger på forandring og effektiviseringer. Efter det oplyste arbejder han fortsat på analysen, som vil blive fremlagt efter sommerferien. Men man skal blot kaste et blik på de foreløbige data fra Finanstilsynet for bankernes 2013-regnskaber for at spotte billedet: Eksempelvis de 51 gruppe 3-pengeinstitutter præsterede sidste år et underskud på ca. 100 mio. kr. ekskl. aktieudbytter, kursreguleringer og resultat af kapitalandele. Der var nettorente- og gebyrindtægter på ca. 8,3 mia. kr. og udgifter til personale og administration på 5,3 mia. kr. samt et overskud på 3 mia. kr. Hvis nedskrivningerne på dårlige udlån halveres fra det aktuelle niveau omkring 2 procent til 1 procent af udlånet, vil det betyde, at det årlige overskud nærmer sig 1 mia. kr. Dette skal sammenholdes med for det første, at der er store forskelle mellem bankernes lønsomhed, og for det andet, at et fald i rentemarginalen – på grund af skærpet konkurrence – fra de rekordhøje ca. 6 procent til 4 procent, vil skære 2 mia. kr. af det normaliserede overskud, som så vil lande på minus 1 mia. kr. De mellemstore banker står med andre ord i en ekstremt sårbar situation, hvor – hvis der ikke sker noget – vi kan komme ud i endnu en alvorlig bankkrise, hvor de mindre og mellemstore banker risikere at blive nødlidende. Finanstilsynets nøgletal for indtjening pr. omkostningskrone viser, at hver fjerde bank stadig har større omkostninger end indtægter. Nøgletallet er blevet forbedret de seneste år på grund af lavere nedskrivninger på dårlige udlån. Nøgletallet, der mudres af at indeholde både kursreguleringer og nedskrivninger, viser for første halvår 2013, at 25 banker havde højere omkostninger end indtægter. Senest har to af de mellemstore banker vist, hvor vanskeligt der kan være at tjene penge, også hvis man ser bort fra meget høje udlånsnedskrivninger. Alm. Brand Banks regnskab for første kvartal 2014 viser, at der af den fortsættende forretning i realiteten kun er to mindre overskudsgivende aktiviteter tilbage: ”Finansielle markeder” bestående af Markets og Asset management gav i første kvartal et driftsoverskud på 13 mio. kr. Og leasing-forretningen gav før afskrivninger på 17 mio. kr. et driftsoverskud på 19 mio. kr. Endelig gav den fortsættende bankforretning i kvartalet et underskud på 9 mio. kr. før nedskrivninger. Afviklingsforretningen, især pantebreve og landbrugsudlån, består af udlån for 4,6 mia. kr. og gav et underskud på 85 mio. kr. Billedet er næsten det samme i FIH Erhvervsbank, som senest har meddelt, at man afvikler alle forretninger undtaget FIH Parters. FIH’s bankaktivitet gav i første halvår et overskud på 34 mio. kr. Men som bekendt er hovedparten af låneporteføljen nu solgt til Spar Nord. FIH’s handelsaktiviteter er under afvikling, og corporate finance-aktiviteten i FIH Partners ser ud til at blive eneste fortsættende forretning. Aktiviteten gav sidste år et overskud på 31 mio. kr. FIH Erhvervsbank er også tidligere blevet pålagt at genoverveje sin forretningsmodel: ”Banken fik en risikooplysning om, at skønt bankens forretningsmodel og strategi var mere afklaret end ved inspektionen i marts 2012, var det fortsat uklart, om banken kan gennemføre strategien fuldt ud, og om bankens forretningsmodel kan sikre en passende rentabilitet,” hedder det i en tilsynsredegørelse. Både FIH og Alm. Brand kunne på sigt udvikle sig til forretninger, som alene er relateret til kapitalmarked og finansielle markeder, herunder investering. Der vil altså være tale om en nichestrategi, som flere og flere banker antageligt vil vælge, med mindre de vælger konsolideringsvejen. MWL Indtjening pr. omkostningskrone 1992-2013 Indtjening pr. omkostningskrone Omkostningsprocent 2,5 0,40 2 0,5 1,5 0,67 1 1 0,5 2 0 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 25% 10% Median 75% Kilde: Danmarks statistik 2008 2010 2012 2013 90% gennemsnit NYHEDSANALYSE: ØGET POLITISK FOKUS PÅ LANGTIDSHOLDBARE BANKER - side 4 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang ANNONCE Side 5 “DET ER JO MEDARBEJDERNES PENGE OG FREMTID “ Brian Höyer CFO, Illums Bolighus ”Pensionspakken er økonomisk attraktiv, fordi afkastet er i den høje ende og stordriftsfordele holder omkostningerne nede. Samtidig har personlig rådgivning til hver eneste medarbejder gjort det hele forståeligt og menneskeligt.” Læs hele Brians historie på pfa.dk ANNONCE - side 5 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang NYHEDSANALYSE: FORRETNINGSEJENDOMME UD AF FLERE ÅRS DVALE Side 6 Forretningsejendomme ud af flere års dvale For første gang efter finanskrisen viser finansielle investorerne nu øget interesse for forretnings- og kontorejendomme, efter stort set kun at have interesseret sig for de mere sikre investeringer i boligudlejningsejendomme. Efter en længere årrække med næsten ingen nyudlån inden for forretnings- og kontorejenddomme gennem realkreditten, var der i første kvartal 2014 en mangedobling af de tidligere kvartalers nyudlån. Kilder oplyser dog til Økonomisk Ugebrev, at en stor del af væksten kan skyldes realkreditinstitutternes finansiering af Dansk Supermarkeds ejendomme, i forlængelse af Sallings køb af A.P. Møller Mærsks halvpart. Partner og adm. direktør Peter Winther fra Sadolin & Albæk vurderer dog også, at der reelt er ved at komme gang i investeringsmarkedet for forretning og kontor. ”De seneste 6-12 måneder har vi set en fornuftig udvikling, hvor kontor og forretning er kommet igen. Da det kun drejede som om boligudlejningsejendomme i 2011-12, var der i høj grad tale om, at investorerne købte cash-flow. Nu, hvor de begynder at tro mere på, at den økonomiske udvikling er vendt, bevæger de sig over i et mere konjunkturafhængigt segment,” siger Peter Winther. Som eksempel på, at investorerne nu er villige til at tage større risici, har Sadolin & Albæk for nylig formidlet salg at to større uudlejede erhvervsejendomme i Hovedstadsområdet. Nemlig dels en tom ejendom på 16.500 kvadratmeter beliggende på Amager, som Finansiel Stabilitet har solgt til et dansk investeringsselskab for 95 mio. kr. Dels Pihl & Søns tidligere hovedsæde i Lyngby, som er en ejendom på 10.000 kvadratmeter. Den er solgt til den svenske investeringsfond Niam for 90 mio. kr. Der er i begge tilfælde tale om kontanthandler. Niam har derudover også købt den store nybyggede kontorejendom Fairway House, der ligger i Ørestaden. Samlet har Niam ifølge Red Property Advisors i 2014 foreløbig foretaget ejendomsinvesteringer i Danmark for mere end 725 mio. kr. Når det gælder kontorejendomme er netop Ørestaden et område, hvor ejendomsværdierne nu er stigende. Ifølge Red Propertys prisbarometer er afkast sat et nøk ned siden årsskiftet – fra 6,00 procent til 5,75 procent – hvilket afspejler en højere markedsværdi. Den mere positive tendens bekræftes af managing partner Nicholas Thurø fra Red Property Advisors. ”Fra 2009-12 havde vi rigtig mange transkaktioner inden for boligudlejning. Det var i den periode bl.a. pengeinstitutterne skulle have solgt ud af de porteføljer, de havde overtaget fra nødlidende kunder,” siger Nicholas Thurø. Han vurderer, at det ikke er fordi der mangler investorinteresse for boligudlejning. ”Der er ikke særligt meget ledigt på markedet, når det gælder boligudlejning. Det betyder, at der skal bygges nyt, og det er en helt anden form for risiko. Resultatet er, at vi nu ser investorerne i højere grad bevæge sig mod kontorområdet, og det er ikke kun de institutionelle investorer. Også på retailmarkedet har vi set stor investorinteresse, hvor det i stor stil har været udenlandske investorer, der har investeret – navnlig i strøgejendomme,” siger Nicholas Thurø. Her har investorinteressen presset priserne op, så ejendommene nu handles til afkast på 4,50 procent i første kvartal 2014 mod 4,75 procent i fjerde kvartal 2013. Det gælder for prime-ejendomme. Ifølge Nicholas Thurø er det netop stadig prime-markedet, investorerne går efter, men altså nu risikomæssigt et trin op ad stigen. Det vil dog næppe vare ved. ”Jeg tror, det vil brede sig som ringe i vandet. På et tidspunkt vil nogle investorer bevæge sig ud i den næste ring. Men det vil være investorer, der selv kan finansiere, for der er ikke finansiering med endnu. Når finansieringskilderne ser, at der begynder at være handler i den næste ring, så vil de følge efter. Jeg forventer, at det er en proces, vi vil se over de kommende tre-fire år,” siger Nicholas Thurø. Flere kilder i branchen peger som nævnt på, at en del af stigningen kan forklares med, at Salling har belånt Dansk Supermarkeds ejendomme. Handlen er på 25 mia. kr., og Henrik Kirketerp fra Dansk Supermarked Ejendomme bekræfter, at en af finansieringskilderne er realkreditbelåning. Der er tale om en så stor realkreditbelåning, at hele fire realkreditinstitutter er gået sammen for at løfte opgaven, nemlig Realkredit Danmark, Nykredit, BRFkredit og Nordea Kredit. Ejendomsporteføljen i hele Dansk Supermarked-koncernen omfatter flere end 1200 butikker. Ejlif Thomasen Markant stigende udlån til forretning og kontor Realkredit udlån Mia. kr. 10 8 6 4 2 0 Q1 - 12 Q2 - 12 Q3- 12 Q4 - 12 29% Q1 - 13 Q2 - 13 Q3 - 13 Q4 - 13 Q1 - 14 -2 Kilde: Realkreditrådet NYHEDSANALYSE: FORRETNINGSEJENDOMME UD AF FLERE ÅRS DVALE - side 6 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang NYHEDSANALYSE: DFDS BEDST TIL AT PRESSE LEVERANDØRER Side 7 Danmarks Bedste Finansfunktion: DFDS bedst til at presse leverandører Som bekendt er det efter finanskrisen, hvor der er kommet ekstra fokus på likviditet, blevet en disciplin at få leverandører til at finansiere mest muligt af arbejdskapitalen. Rederiet DFDS har i perioden 2010 til 2013 været bedst til at øge sin leverandørgæld. Selskabet har formået at øge antallet af kreditordage fra 19,2 i 2010 til 43,6 i 2013. Dermed er DFDS også ret typisk for de store ikke-finansielle virksomheder, viser Økonomisk Ugebrevs opgørelse, der indgår i artikelserien Danmarks Bedste Finansfunktion. Blandt de 82 af Danmarks 100 største virksomheder, der til dato har aflagt 2013-regnskab og derfor er med i denne undersøgelse, er kreditordagene steget i de 45 selskaber. Kreditordage er et mål, der viser, hvor mange dage en virksomhed i gennemsnit er om at betale sine leverandører. Det er leverandørgælden divideret med salg i perioden ganget med antallet af dage i perioden. Jo længere en virksomhed kan vente med at betale sine regninger, des bedre er det – alt andet lige – for dens økonomi, da likviditeten alternativt skulle hentes i banker med lånerente. DFDS, Nets, Siemens Wind Power og Pandora er således eksempler på virksomheder, der har haft succes med at øge leverandørgælden forholdsvist meget i perioden. Mens de fleste af disse store virksomheder har øget deres kreditordage, er den samlede leverandørgæld i disse virksomheder set under et imidlertid blevet reduceret i forhold til omsætningen. Dette er umiddelbart overraskende, idet det almindelige indtryk har været, at de store virksomheder i stigende grad kræver at få bedre tid til at betale. Den faldende leverandørgæld i forhold til omsætningen i disse virksomheder set under et kan dog alene forklares med, at A.P. Møller-Mærsk, som står for cirka 30 procent af disse 82 selskabers samlede leverandørgæld, er gået mod strømmen og har nedbragt sin leverandørgæld i forhold til omsætningen, og dermed sine kreditordage, ganske betydeligt – fra 47,8 i 2010 til 39,9 i 2013. Dermed står landets største virksomhed i modsætning til en række andre store virksomheder, der som følge af et intenst arbejde med arbejdskapitalen har øget antallet af kreditordage, og som nu er kommet op på et betragteligt antal i de seneste år: Auriga med 74,6 i 2013 (mod 58,8 i 2010), Carlsberg med 70,9 (mod 57,0) og TDC med 63,4 kreditordage (mod 56,0). Novo Nordisk er, set fra leverandørernes synspunkt, uforandret ganske flink til at betale hurtigt – med kreditordage, der i perioden har holdt sig omtrent konstant i niveauet 17-18. Når man ser på, hvem der har udvist størst dynamik på dette punkt, altså forøget antallet af kreditordage Fortsættes næste side... Synlige resultater Vi har hverken flest kontorer eller den største organisation. Vi gør som vores kunder. Vi konkurrerer på det, der skaber synlige resultater: Kompromisløs kvalitet, integritet og service – samt et stærkt globalt netværk. Det er sådan, vi skaber værdi for kunderne. Velkommen til KPMG 2014 – en nytænkende revisionsog rådgivningsvirksomhed. Besøg os på kpmg.com/kpmg2014 DET NYE KPMG © 2014 KPMG 2014 PS, a Danish limited partnership company and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative (“KPMG International”), a Swiss entity. All rights reserved. NYHEDSANALYSE: DFDS BEDST TIL AT PRESSE LEVERANDØRER - side 7 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang NYHEDSANALYSE: DFDS BEDST TIL AT PRESSE LEVERANDØRER Side 8 DFDS bedst til at presse leverandører ...fortsat fra forsiden mest, kommer DFDS imidlertid i top. Det er resultatet af et målrettet arbejde, forestået af CFO Torben Carlsen, der kom til DFDS i 2009 med en baggrund fra blandt andet flere kapitalfonde. I marts 2012 har DFDS yderligere intensiveret arbejdet med arbejdskapitalen i projekt Light Capital, der i 2013 skulle reducere pengebindingen med 300 mio. kr. Et mål, der blev overtruffet, idet arbejdskapitalen blev nedbragt med 362 mio. kr., især takket være forøgelsen af leverandørgælden. Forøgelse af leverandørgælden har siden finanskrisen været et flittigt anvendt redskab i de store virksomheders indsats for at få arbejdskapitalen (hvor leverandørgælden udgør en vigtig komponent) ned, og dermed få forbedret likviditeten og formindsket den rentebærende gæld. Store virksomheder benytter sig således ofte af deres stærke stilling over for samhandelspartnerne til i højere grad at få leverandørerne til at låne dem penge. Med en leverandørgæld på 12,9 mia. kr. skaffer for eksempel Carlsberg sig en betydelig finansieTop 10 virksomheder der har forøget kreditordage mest Omsætning 2013 2012 2011 2010 DFDS 12.097 11.700 11.625 9.867 Nets 6.727 5.962 5.562 5.110 Siemens Wind Power 25.299 21.246 19.569 17.513 Pandora 9.010 6.652 6.658 6.666 H. Lundbeck 15.258 14.802 16.007 14.765 Energinet.dk 9.774 9.805 7.369 8.480 Aller 4.183 4.038 4.030 3.916 Royal Greenland 5.312 4.976 4.724 4.249 NKT 15.809 15.253 15.604 14.451 Cowi 5.280 5.126 4.689 4.462 Samlet for disse 10 108.749 99.559 95.836 89.479 Samlet 1.745.808 1.719.689 1.573.918 1.445.973 Median Kilde: Selskabernes årsrapporter Bund 10 virksomheder der har forøget kreditordage mest Omsætning 2013 2012 2011 2010 Energi Danmark 10.239 8.983 8.556 7.845 Nordjysk Elhandel 5.870 4.636 4.475 3.145 Danske Commodities 14.409 9.325 6.094 2.962 Scandinavian Tobacco 5.925 5.978 5.472 5.419 F. Uhrenholt 3.623 4.156 4.105 3.735 Post Danmark 8.146 8.784 9.637 10.485 Bestseller 18.109 17.162 16.361 13.645 Coloplast 11.635 11.023 10.172 9.537 Torm 5.573 6.500 6.999 4.816 Uno-X Energi 5.075 5.725 5.489 3.679 Samlet for disse 10 88.605 82.271 77.359 65.268 Samlet 1.745.808 1.719.689 1.573.918 1.445.973 Median Kilde: Selskabernes årsrapporter ring – svarende til 19 procent af omsætningen – hos sine leverandører. Men denne tendens betyder samtidig, at mange mindre leverandører får deres likviditet presset af de store kunders krav om længere kredit. Det er et problem, der hos mange leverandører er mindst lige så plagsomt som den meget omtalte kreditklemme. Senest har Dansk Supermarked været kritiseret, fordi selskabet i februar har forlangt 90 dages gennemsnitlig kredit hos leverandørerne. I realiteten viser en simpel benchmarking dog, at Dansk Supermarked har et lavere antal kreditordage – 31,8– og dermed låner forholdsvist mindre hos sine leverandører end konkurrenterne Rema 1000 (med 55,4 kreditordage) og Coop Danmark (42,2). Det er tal, der i sig selv kan forklare Dansk Supermarkeds initiativ. Morten A. Sørensen Research: Christoffer Pretzmann 2013 1.445 605 3.708 539 1.967 371 313 445 2.384 266 12.042 156.371 2013 62 121 804 360 215 331 1.061 418 238 394 4.004 156.371 Leverandørgæld 2012 2011 2010 1.068 483 518 425 260 248 2.183 1.644 1.403 219 288 245 1.599 1.526 1.237 368 239 210 237 229 197 423 424 256 2.140 1.988 1.590 254 215 167 8.915 7.296 6.071 157.324 156.273 134.524 Leverandørgæld 2012 2011 272 288 125 167 544 328 353 419 293 325 470 490 1.123 1.194 478 420 474 664 243 378 4.374 4.673 157.324 156.273 2010 515 202 255 485 324 594 1.096 455 269 366 4.561 134.524 2013 2,2 7,5 20,4 22,2 21,6 14,8 21,4 13,1 15,6 28,3 16,5 32,7 2013 43,6 32,8 53.5 21,8 47,1 13,9 27,3 30,6 55,0 18,4 40,4 32,7 Kreditordage 2012 2011 33,3 15,2 26,0 17,1 37.5 30.7 12,0 15,8 39,4 34,8 13,7 11,8 21,5 20,7 31,0 32,8 51,2 46,5 18,1 16,8 32,7 27,8 33,4 36,2 Kreditordage 2012 2011 11,0 12,3 9,8 13,6 21,3 19,6 21,5 27,9 25,7 28,9 19,5 18,6 23,9 26,6 15,8 15,1 26,6 34,6 15,5 25,2 19,4 22,0 33,4 36,2 Gns. stigning 2010 19,2 17,7 29.2 13,4 30,6 9,0 18,3 22,0 40,2 13,7 24,8 34,0 22,8% 16,7% 16.3% 13,0% 11,4% 11,3% 10,5% 8,6% 8,2% 7,6% 13,0% -0,9% -0,8% Gns. stigning 2010 23,9 23,5 31,4 32,6 31,7 20,7 29,3 17,4 20,4 36,3 25,5 34,0 -44,8% -24,7% -10,2% -9,2% -9,1% -8,0% -7,6% -6,8% -6,6% -6,0% -10,3% -0,9% -0,8% NYHEDSANALYSE: DFDS BEDST TIL AT PRESSE LEVERANDØRER - side 8 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang NYHEDSANALYSE: MID- OG SMALLCAP FORBEDRER DERES GOVERNANCE Side 9 Mid- og Smallcap forbedrer deres governance Mens de store børsnoterede C20-selskaber de seneste mange år har haft en markant bedre rapportering om god selskabsledelse, er de mindre mid- og smallcapselskaber nu ved at komme godt efter det. Økonomisk Ugebrev Ledelses årlige Rating af Corporate Governance i 100 børsnoterede selskaber, offentliggjort i fredagens udgave, viser, at de mellemstore selskaber nu begynder at nærme sig en meget høj kvalitetsrapportering. Dette års rating er baseret på ti udvalgte oplysningsforhold, relaterede til fondsbørsens anbefalinger, som tidligere har vist sig at være problematiske for mange selskaber. De ti målepunkter i ratingen kan kun anvendes som en grov indikator for det enkelte selskabs governance-kvalitet. Men det er påfaldende, at én del store børsnoterede selskaber fortsat dumper på simple oplysningskrav som individuel direktørløn, oplysning om de enkelte bestyrelsesmedlemmers private aktier, og oplysning om systematisk proces for bestyrelsens selvevaluering. Debatten om god selskabsledelse har de seneste år bevæget sig i en sund retning med fokus på de processer omkring bestyrelsesarbejdet, som kan have stor betydning for værdiskabelsen. Økonomisk Ugebrev Ledelses Governance Rating søger derfor at sætte fokus på nogle få udvalgte målepunkter, som ofte har stor betydning for aktionærernes bedømmelse af selskabets bestyrelse og dens kompetencer, professionalisme og arbejdsindsats. I relation hertil er det overraskende, at der af de 100 undersøgte selskaber fortsat er 42 selskaber, der ikke oplyser om individuel direktørløn. EU-kommissionen har for nylig fremlagt et direktivforslag, så den type oplysninger bliver et lovkrav. Ikke overraskende slår de store erhvervsorganisationer sig i tøjret. Når de fleste mellemstore og mindre selskaber scorer pluspoint på denne disciplin, er det fordi selskaberne typisk kun har én registreret direktør, og derfor ikke kan undslå sig. Kun 36 procent af selskaberne oplyser om metode ved den årlige selvevaluering i bestyrelsen, og dette må anses for bekymrende, da netop fokus på de rettede funktionelle kompetencer anses for afgørende for selskabets værdiskabelse og udvikling. Til gengæld er der en positiv udvikling omkring lidt mere konkrete oplysninger om de lønkomponenter, som danner grundlag for direktørens variable aflønning. Der er også en positiv udvikling omkring offentliggørelse af kommissorium (eller arbejdsbeskrivelser) for revisionsudvalget. Langt de fleste selskaber oplyser i dag også om bestyrelsesmedlemmernes særlige kompetencer, alder, stilling og antal private aktier. Ratingopgørelsen viser, at blandt andet landets største industrigruppe, A. P. Møller-Mærsk, fortsat halter bagefter de fleste andre C20-selskaber, når det gælder kvalitet af ”god selskabsledelse”. APM har ellers de seneste år taget et kvantespring fremad, når det gælder kvalitet af investor relations, som det fremgik af Top 100 rating af Investor relations i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse. A.P. Møller ligger med kun fem point ud af ti mulige blandt de ti laveste placerede selskaber i dette års rating. Koncernen dumper blandt andet på, at der ikke oplyses om individuel aflønning til hver enkelt direktør, og forklaringen, der gives for at afvige anbefalingen, er, at den ikke er saglig. Flere andre store selskaber oplyser dog heller ikke om individuel direktørløn, blandt andet Vestas, FLSmidth, NKT, TDC, Lundbeck, Novo Nordisk, Topdanmark, ALKabello og Royal Unibrew. Ingen af selskaberne formår at give gode forklaringer på afvigelsen, og ofte henvises der til, at den type lønoplysninger hører til privatlivets fred, hvorved det altså ikke er noget, ejerne behøver at vide noget om. A.P. Møller dumper også på andre målepunkter, som det vil være meget let at gøre noget ved. Eksempelvis offentliggør selskabet ikke et kommissorium for arbejdet i revisionsudvalget. Der offentliggøres ikke private aktieposter for selskabets direktører og enkelte bestyrelsesmedlemmer. Det oplyses, at oplysningerne om de årlige køb og salg findes i de løbende transaktionsmeddelelser om insiderhandel. Men det ændrer ikke ved, at der ikke findes oplysninger om de enkelte ledelsesmedlemmers aktuelle private aktiebeholdning. En oplysning, der ofte tillægges stor vægt, fordi det indikerer noget om direktørernes og bestyrelsens lyst til selv at have hånden på kogepladen, og altså egne private penge i klemme. Omkring bestyrelsens selvevaluering oplyser APM i redegørelsen om selskabsledelse, at der ikke gennemføres en årlig systematisk evaluering, men at formanden løbende evaluerer bestyrelsesarbejdet. Der oplyses dog intet om, hvordan dette løbende evalueringsarbejde foregår, og hvorfor det anses for bedre end en årlig mere systematisk evaluering. Hovedparten af selskaberne oplyser dog meget summarisk om evalueringsprocessen. Læs hele temaet om Top 100 Governance Rating i fredagens udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse. MWL NYHEDSANALYSE: MID- OG SMALLCAP FORBEDRER DERES GOVERNANCE - side 9 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang NYHEDSANALYSE: FACEBOOK BØR BETALE FOR DINE OPLYSNINGER Side 10 Boganmeldelse: Facebook bør betale for dine oplysninger Hvilken funktion får middelklassen, når fag og funktioner bliver automatiserede og styret af globale megaservere? Jaron Lanier har udgivet bogen ”Who Owns the Future”, hvor han stiller skarpt på dette spørgsmål. Han er insidermanden, der i 1980’erne var med til at forme internettets arkitektur, og siden har han arbejdet for alle de store i Silicon Valley. I dag arbejder han for Microsoft Research. På trods af, at han selv har været med til at forme internettet, stiller han sig i dag kritisk over for den udvikling, som internettets struktur fører med sig. I hans bog ”Who Owns the Future” bliver analysen bag kritikken fremlagt. Godt et år efter udgivelsen i USA har bogen vundet øget popularitet, også uden for Silicon Valleys nærområde. Blandt andet har Tyskland taget bogen til sig, og ganske stille og roligt er bogen gået hen og blevet en bestseller. I år fik den The Goldsmith Award fra Harvard Kennedy School of Goverment. Grunden til, at bogen synes at have et længere liv end mange andre bøger, er, at den udstiller en problematik, som for tiden forsøges besvaret fra mange kanter. Thomas Piketty har med sin ’Kapital i det 21. Århundrede’ sat en dagorden om middelklassens tilstand og økonomisk ulighed. Pikettys ærinde står i forlængelse af den debat, som Lanier åbnede. Men Lanier er ikke økonom eller politiker. Som han selv står fast på, er han ’technologist’, og det former hans verdenssyn. Så meget mere interessant bliver det, at hans analyse basalt når frem til samme konklusioner som Pikettys. Internettets netværk fører til større ulighed og en middelklasse, der synes at blive presset ud i periferien. Men hvor Piketty beskæftiger sig med kapitalkoncentration i en forståelse om penge, nuancerer Lanier det en grad yderligere, idet han ganske vist taler om kapitalkoncentration, men kalder kapital for et udtryk for computerkraft: Dem, der har den stærkeste computer – det være sig i inden for it, detailhandel eller finans – er dem, der har mest kapital. Og i både Pikettys og Laniers optik er slutresultatet øget ulighed. Lanier peger på, at verdens megaservere (og de er i tjeneste ved regeringer, google, facebook, læger, forsikringsselskaber, butikskæder og så videre) samler viden, som vi kvit og giver til dem, og så bundter de det sammen og gør det til deres valuta. Et eksempel er google translate, der leverer middelmådige oversættelser gratis. De er baseret på tusinder af andres oversættelser, men bliver til Googles eget produkt. Pointen er, at almindelige mennesker deler, mens megeserverne lukrerer på denne deling de samler. Prisen er, at det, der ved første øjekast virker gratis, faktisk har reelle omkostninger for både enkeltindivider, faggrupper og slutteligt for vores samfund. No such thing as a free lunch, er Laniers budskab. De servere og tjenester, der lokker med billige eller gratis tilbud, kalder Lanier for Siren Servers, opkaldt efter illiadens sirener, der med deres sang lokkede sømænd til. Under en paneldebat i New York for nylig lagde han ikke skjul på, at de store ”sirene” servere tenderer lyssky operationer. ”Det bærende princip i den nye økonomi er, at informationssamfundet prøver at skjule den rigtige værdi, af de oplysninger, som man fisker hos os,” sagde han, blandt andet med henvisning til de spor, vi sætter i Facebook, LinkedIn og andre sociale netværk. Jaron Lanier opremser områder, der allerede er blevet udtømt af netværkssamfundet (journalistisk, fotografi og musikindustrien) og fortsætter nådesløst med at opremse de områder, der står som de næste i rækken (transport og logistik, sundhed, service og sågar uddannelse). Scenarierne, hvor hvert område systematisk tømmes for arbejdspladser, virker faktisk ikke urealistiske. Nu kan det måske lyde som om, at Jaron Lanier er en 2014-version af 1800-tallets britiske ludditter, der ødelagde tekstilmaskiner, som de gav skylden for arbejdsløshed og social nød. Men faktisk er Laniers pointe her også lig Pikettys. Begge beskæftiger de sig med sammenhængen mellem afkast og vækst. Hvis der ingen vækst er, vil udviklingen gå i stå, fordi alle blot vil kæmpe om de samme ressourcer. I Laniers optik er den nuværende udvikling på vej i den retning. Stadig flere grupper bliver holdt udenfor i netværkssamfundet. Men samtidig er det ultimativt dem, som skal være kunder i den butik, som netværkssamfundet repræsenterer. Og Laniers pointe er derfor, at hvis der ikke sker et skifte, vil den nuværende udvikling være uholdbar, ikke bare for de 99 procent, men også den ene procent. ”Efterhånden som flere og flere samfundsgrupper bliver flyttet ud af det økonomiske kredsløb, vil markedet for selv de store computere blive mindre. Min konklusion er, at mere af netværksøkonomien bliver nødt til at blive monitariseret. Kapitalismen virker kun, hvis folk bliver så succesfulde, at de blive kunder,” siger Jaron Lanier, der foreslår en mere uklar form for mikrobetaling af alle ydelser og informationer. Kort sagt: Folk bør forlange at blive kompenseret for at dele ud af viden om dem selv på Facebook. Stephan Alsman Who Owns the Future. Jaron Lanier, 2013. 396 sider. Simon & Schuster. NYHEDSANALYSE: FACEBOOK BØR BETALE FOR DINE OPLYSNINGER - side 10 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR TEMA Side 11 Skal pensionsmilliarderne have mere frihed? Den nye pensionskommission, anført af professor og tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen, bør se på, om danskerne kan spare mere fleksibelt op til pension, til gavn for både danskernes privatøkonomi og samfundsøkonomien som helhed. I dag er danskerne fanget i en karrusel, hvor de på en gang optager lån til køb af bolig, og betaler tusindvis af kroner ind til deres pensioner. Det er en af årsagerne til, at danskerne er de mest forgældede i verden, hvilkert der er stort fokus på, når udlandet investerer i Danmark. Men i virkeligheden er karrusellen på flere måder uhensigtsmæssig. Den betyder nemlig, at danskernes penge i dag arbejder i cirkler: De obligationer, der udstedes i vores huslån via et realkreditinstitut, bliver nemlig i stort omfang købt tilbage af vores eget pensionsselskab. Danskernes egne pensionskroner ender dermed i høj grad med at være de samme, som de køber hus for. ”Isoleret set er det jo fjollet at optage lån samtidig med, at man sparer op til pension, og at det ikke er muligt at bruge pensionen til at betale af på sin gæld. Det gælder for rigtigt mange, at man måske har 1 mio. kroner i pensionsopsparing, men at man samtidig skylder samtidig 1 mio. kr. i huset. Det ville være meningsfyldt at undersøge, om det kunne gøres mere fleksibelt, og det er oplagt, at den kommende pensionskommission kunne se på at forbedre systemet,” siger professor og overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. ”Det er jo en god gammel problemstilling der ikke har nogen nemme løsninger. I teorien er det rigtigt, at det ikke er hensigtsmæssigt at optage boliggæld med den ene hånd og spare op med den anden. Problemet med at udskyde opsparingen, til boliggælden er betalt, er, at der ikke er nogen garanti for, at folk faktisk vil sætte turbo på opsparingen, når gælden er betalt. Jeg har ingen konkrete forslag til løsninger. Måske burde den nye pensionskommission vil tage problemet op,” siger professor Tom Engsted fra Århus Universitet. Problemer og løsninger Karrusellen er en stor privatøkonomisk ulempe for danskerne, der blot ender med at betale gebyrer til både lån og pensionsopsparing. Det gavner blot de finansielle supermarkeder, der får gang i begge ender af butikken, når danskerne låner i banken og samtidig betaler ind i pensionsselskabet. Og de finansielle supermarkeder består ofte både af bank, pension og investering, der hver især optimerer indtjeningen – uden skelen til danskernes samlede pri- vatøkonomi. Det mærker privatøkonomiske rådgivere som Anders Valdemar Juel, når han rådgiver private mennesker om deres samlede økonomi. ”Der har gennem længere tid været mange eksempler, hvor bankerne har rådgivet deres kunder til at optage lån i ejendommens friværdi og betale ind på en pensionsordning. Jeg kan på ingen måde anbefale at lånefinansiere opsparingen. Flere af disse kunder har efterfølgende oplevet, at deres boligværdi er faldet mellem 20 og 25 procent, hvilket har betydet, at deres friværdi er væk eller kraftigt reduceret. Til gengæld bliver disse senere straffet med en højere skat af den sidste pensionskrone ved pensionering i form af den velkendte udligningsskat,” siger Anders Valdemar Juel, og fortsætter: ”Mange har låst en pæn del af deres løn på 12-18 procent i obligatorisk bidrag til pensionsopsparing via deres arbejde. I stedet ville det kunne være mere fleksibelt, såfremt disse medarbejdere kunne disponere over flere af disse penge nu, hvor der skal købes bolig med videre. På denne måde vil mange have større chance for at købe deres drømmehus her og nu, frem for at pengene sættes af til først at være tilgængelige om typisk 30 år. Samtidig vil der også for manges vedkommende være mere råderum til at betale af på de store gældsposter i en forholdsvis ung alder, i stedet for som i dag, hvor flere vælger afdragsfrie lån og først afvikler gæld i en senere alder, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Det ville give en langt større økonomisk frihed, hvis ikke disse midler var låst i pension. En model kunne være at forhøje pensionsbidraget via lønnen med alderen, således at alle relevante forsikringsdækninger ved sygdom/død og invaliditet opnås med det samme, og så opsparingen til alderdommen forhøjes i takt med alderen,” siger Anders Valdemar Juel. Sådan er der flere løsninger, som pensionskommissionen kunne se på. En mulighed er at give danskerne mulighed for at starte opsparingen til pension på et senere tidspunkt i livet end lige, når de rammer arbejdsmarkedet, og slet ikke har investeret i den første bolig. Til gengæld kunne de så spare så meget desto mere op senere i livet. En anden mulighed kunne være, at det blev muligt at skrue på de 12-18 procent i løbet af livet. Folk stifter familie og køber bolig på forskellige tidspunkter i livet, hvor privatøkonomien belastes ekstra. Muligheden for at skrue ned for pensionen i den dyre periode kunne Fortsættes næste side... TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR - side 11 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR TEMA Side 12 Skal pensionsmilliarderne have mere frihed? ...fortsat fra forrige side ville være en stor privatøkonomisk gevinst for mange. ”Hvis vi nu tog udgangspunkt i et ægtepar, som havde en samlet husstandsindkomst på 650.000 kr., ville der med et lavere pensionsbidrag på gennemsnitlig 8 procent frem for nuværende 16 procent være et råderum på ca. 52.000 kr. mere om året til at betale af på gælden. På den måde sparer parret rigtig mange penge i renter. De kan derved hurtigere få skabt sig et større økonomisk råderum i den samlede formue i form af voksende friværdi og derved en mere fleksibel økonomi,” siger Anders Valdemar Juel, der dog understreger at Danmark har et unikt pensionssystem, og det er ikke nogen god idé at ændre markant på dette. ”Efter min overbevisning vil det dog være en langt mere attraktiv løsning, hvis pensionsbidraget (det obligatoriske) gøres mere fleksibelt, således flere får råd til at købe deres drømmebolig og samtidig har råderum til at afvikle på gælden. Det har i mange tilfælde vist sig at være en mindst ligeså god, og nogen gange bedre, forretning at investere og spare op i fast ejendom, frem for kun at spare op på en pensionsordning,” siger han. Ingen lette løsninger Det kunne også være en fordel for dansk økonomi, hvis pensionssystemet blev indrettet mere fleksibelt – uden at blive ødelagt. En ting er, at Danmark har verdensrekord i gældsætning via af boligerne – noget som også har tiltrukket sig en del opmærksomhed fra de udenlandske investorer, der køber danske obligationer. Men der er måske også en fordel i, at forbruget ikke falder så meget i krisetider, hvis pensionen kan være med til at afbøde faldet, når økonomien med jævne mellemrum går i sort. Lige som under finanskrisen, hvor det lave forbrug har været et kæmpe problem for væksten. ”Det er klart, at boliggæld og pensionsopsparing er forbundet med transaktionsomkostninger, som giver højere indtjening i den finansielle sektor. Og i teorien er det nok også et klart internationalt problem for Danmarks troværdighed, at vi har stor bruttogæld. Men det med at gøre pensionsopsparing helt fleksibel, tror jeg bare ikke på. Det er selvfølgelig aldrig optimalt på kort sigt, når du begrænser folks handlefrihed, fordi de så ikke kan optimere, som de vil. Men der er jo en grund til, at man indfører obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Nemlig at folk tenderer at handle kortsigtet og ikke få sparet nok op,” siger professor Nina Smith fra Århus Universitet. Det handler således ikke bare om ren økonomisk optimering, hvis man vil røre ved et dansk pensionssystem, som ikke hører til de værste i verden. Der er masser af psykologi involveret, for hvem vil egentlig spare op til pension, hvis man fik valget? Den bekymring deler professor Michael Møller fra Copenhagen Business School: ”Jeg er enig i paradokset omkring boliglån og samtidig pensionsopsparing. Men jeg tror snarere på diskussionen om, hvor stor den obligatoriske pension skal være, og hvor tidligt man skal begynde at spare op til pension. Djævlen ligger i detaljen. Skal det kun være realkreditlån, man skal kunne undvære ved at bruge pensionsformuen? Det største renteproblem er jo på det yderste lån, banklånet. Det er her, det gør ondt at betale 8 procent og få 2 procent i rente af sine penge. Men hvis det yderste lån finansieres på den måde, er der jo risiko for, at pengene ved pension ikke er der, på grund af fald i huspriserne. Det vil sige, at personen kan stå uden pensionsformue. Fleksibilitet omkring pensionsopsparing er umådelig vanskeligt at realisere i praksis, for det kræver megen kontrol. Hvordan forhindrer vi, at jeg sælger mit hus og bruger pensionsopsparingen? Skal der tinglyses særligt pensionstilgodehavende i ejendommen?” I pensionssektoren er man heller ikke meget for at ændre på pensionssystemet; væk fra som det ser ud i dag. Særligt påstanden om, at pensionsopsparingens størrelse har skylden for, at Danmark er et af de mest gældsatte lande i verden, er man meget uenig i. Carsten Vitoft Ugebrevet retter: Ugebrevet beskrev i sidste uge, hvordan detaljerne i den kommende vækstplan II betyder, at investorer, der vil benytte sig af vækstplanens skatterabat, i stedet kan se frem til et skattesmæk. I artiklen citererede vi fra en pressemeddelelse fra DVCA – den danske forening for venture- og kapitalfonde – hvor det fremgik, at DVCA angiveligt ’jublede’ over udsigten til den nye vækstpakke. Imidlertid fik Ugebrevet citeret fra en forkert, ældre pressemeddelelse. I den rigtige pressemeddelelse er ordlyden fra DVCA, at Vækstpakken er et ”stort skridt i den rigtige retning”. DVCAs direktør Jannick Nytoft præciserer, at det også gælder på trods af mekanismen med, at investorer kan få skattesmæk: ”Det er rigtigt beskrevet, at hvis man prøver at investere fra selskab, som mange business angels gør, så vil det føre til et skattesmæk. Men samtidig er der jo folk med høje indtægter fra jobs, som vil være i stand til at benytte vækstplanens skattefradrag. Derfor ser vi det sådan, at vækstplanen er et skridt i den rigtige retning. Perfekt? Nej, et stort 8-tal, der kunne være et gammeldags 13-tal, hvis mekanismen ændres, så også selskaber, der investerer, kan drage nytte af skattefradraget,” lyder det fra DVCAs Jannick Nytoft. TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR - side 12 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR TEMA Side 13 Smiley-ordning vil øge tilliden til pensionsbranchen En række eksperter i strategisk kommunikation og formidling opfordrer nu politikerne til at skabe en smileyordning i pensionsbranchen, som det også er kendt fra restauranter og hospitaler, og som det er på vej til folkeskolerne. Det er den direkte vej til at øge tilliden til pensionssystemet, og i øvrigt at få danskerne til fortsat at spare op i pension, hvilket også er opgaven for den nye pensionskommission, skatteministeren har nedsat. Det vil ikke bare forbedre danskernes muligheder for at forstå og gå op i deres pensioner. Det vil også få store fordele for pensionsbranchen selv, lyder det. Pensionsbranchen opfylder nemlig præcis de samme kriterier som eksempelvis hospitaler og folkeskoler: Det er kompliceret for danskerne at gennemskue kvaliteten af produkterne. Det er nærmest umuligt at se hvilke selskaber, der gør det godt. Det er ikke noget danskerne har berøring med særligt ofte, og konsekvenserne af forkerte valg kan være overordentligt store. ”Selvom det danske pensionssystem er kåret til verdens bedste, er der stadig mange udfordringer at tage fat på. En af de helt store – måske den største – er, at pension er svært at forstå og uoverskueligt, men det er desværre samtidig den udfordring, der bliver taget mindst alvorligt. Der er brug for en måling og vurdering, der kunne bygges op som en smiley-ordning, og den kunne placeres i Finanstilsynet og gennemføres af Penge- og Pensionspanelet, der i forvejen beskæftiger sig med oplysninger til forbrugerne om finansielle emner. På den måde vil der blive en slags forståelsestilsyn i Finanstilsynet,” siger Karen Kofoed, der i øjeblikket arbejder på en ph.d.-afhandling for pensionsselskabet Skandia om branchens kommunikation med kunderne. Er investeringsprodukterne af bedste kvalitet, eller er det – billedligt talt – hestekød forklædt som oksekød? Den slags ganske banale betragtninger kan det i dag være meget svært at få et objektivt svar på i en branche, hvor alle pensionsselskaberne hævder at have de bedste varer på hylderne. ”For mig at se kan man vanskeligt være imod at indføre en mærkningsordning i en branche, der er så kompleks. Jeg kan kun se argumentet om, at det bliver for stor en forenkling. Men det er altså betingelserne, hvis man vil gøre pension forståeligt for almindelige danskere. Og det er i øvrigt ikke et godt argument, for det er kunderne, der bestemmer, hvor enkelt det skal være. Jeg ser det som lige så stor en fordel for pensionsbranchen selv. Så opstår der, hvad jeg kalder ansvarsreglen. Så kan kunderne ikke komme rendende bagefter og sige, de ikke forstod tingene,” siger lektor i sprogvidenskab Klaus Kjøller fra Københavns Universitet. Smil – du er på! Hvorfor skulle danskerne ikke kunne se, hvis deres pensioner kun bliver halvt så store i et selskab frem for et andet, når de i dag eksempelvis kan se, at dødeligheden for kvinder med brystkræft er højere på et hospital frem for et andet, kunne man spørge. Særligt i betragtning af, at pensionsselskaberne forvalter hundrede af milliarder af offentlige kroner. Indtil videre er branchens egne forsøg endt med en række initiativer om åbenhed. Pensionsinfo, Fakta om Pension, Ankenævnet for Forsikring, og sådan kunne man blive ved. Problemet er bare, at det netop er blevet uoverskueligt for kunderne at skulle skabe overblikket. Og det er branchen selv, der bestemmer hvad der skal offentliggøres – til store interne sværdslag. Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet, er ikke imponeret over pensionsbranchens evne til at skabe den form for tillid hos kunderne: ”Budskabet har altid gået på to ældre mennesker, der nyder en solnedgang, og at pension er vigtigt. Men det handler grundlæggende om at skabe en tillid og en vished hos danskerne om, at deres pensioner behandles ansvarligt og fornuftigt. Det er til gengæld ikke lykkes særligt godt for pensionsbranchen, og her kan en smiley-ordning måske være med til at skabe en tillid, der får folk til at gå mere op i deres pension. Men det kræver strikse retningslinjer, og at det er offentlige myndigheder, der skaber et objektivt og forståeligt indhold. Folk reagerer, når de føler et ejerskab, og at de har en chance for at overskue og påvirke af deres egen situation. Den del synes heller ikke lykkes særligt godt i pensionsbranchen,” siger Vincent F. Hendricks. Ekspert og adjungeret professor i strategisk kommunikation Jesper Højberg Christensen, der bl.a. er stifter af Advice, der har arbejdet for pensionsbranchen, men som også har været med til at udvikle smiley-ordninger i hospitalsvæsenet, siger: ”Det er en spændende idé. I sidste ende tror jeg, det vil være en fordel for pensionsbranchen selv, hvorfor den også selv kan gå forrest. Den er blevet mere transparent, men stadig kan slutkunden få en fornemmelse af junglevandring. Kvalitetssystemer hæver niveauet i en branche, viser erfaringerne. Det får de dårlige til at oppe sig, for man skammer sig simpelthen over for kollegaerne.” Carsten Vitoft TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR - side 13 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR TEMA Side 14 Brug for, at Finanstilsynet bliver mere proaktivt? Flere af de helt store sager, der har skabt mistillid til pensionsbranchen i offentligheden og blandt politikerne, kunne efter alt at dømme være undgået, hvis Finanstilsynet havde været hurtigere på aftrækkeren. I en række tilfælde har Finanstilsynet beviseligt i god tid fået oplysninger fra pensionsbranchen, uden at reagere proaktivt, før sagerne ramte medierne. Spørger man eksperter, lyder det forenklede svar, at tilsynet formentligt blot har lagt anmeldelser om pensionsselskabernes forretningspraksis ud på internettet, uden at tjekke indholdet af dem. ”Det er pensionsselskabernes ansvar at overholde lovgivningen. Men man kan godt komme i tvivl, om tilsynet overhovedet læser anmeldelserne. Jeg tror ikke, det er det, de bruger mest tid på i tilsynet. Man kan roligt sige, at der er flere sager, hvor tilsynet kunne have opført sig mere proaktivt,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension. Første eksempel er hele overgangen fra gamle garanterede pensionsprodukter til nye moderne markedsrenteprodukter. Flere år efter, at pensionsbranchen havde anmeldt regnemetoderne til tilsynet, eksploderede sagen i medierne – og Finanstilsynet reagerer i medierne ved at sige, at regnemetoderne ”virker urimelige”. Andet eksempel kører lige nu. Finanstilsynet undersøger de prognoser, pensionsbranchen stiller kunderne i udsigt for deres fremtidige pensioner. Mistanken går på, at selskaberne har regnet for positivt for at skaffe flere kunder, som det fremgik af seneste udgave af Økonomisk Ugebrev. Tilsynet siger, at ”der ikke har været myndighedskrav på området” og ”at der derfor ikke har været ført løbende tilsyn med beregningen af prognoserne”. Sagen er dog, at pensionsbranchen hvert eneste år har indsendt tal og forudsætningerne bag prognoserne til tilsynet, men at ingen tilsyneladende har læst på dem. ”Det kan se ud som om, at tilsynet forsøger at gardere sig, fordi de ikke har fået gjort noget ved det her tidligere. De finansielle beregningsforudsætninger, som pensionsforsikringsselskaberne skal overholde, bliver hvert år meddelt Finanstilsynet fra pensionsselskaberne. Så må selskaberne antage, at disse ikke har været urealistiske eller urimelige,” siger tilsynets egen tidligere chefaktuar Klaus Grünbaum. Jurister og aktuarer Forklaringen på den manglende fokus på prognoseforudsætninger kan være, at overvågningen af prognoser i 2005 skiftede til en nyt juridisk kontor i Finanstilsynet, kontoret for god skik. Væk fra aktuarer, der kunne forstå de komplicerede beregninger, over til jurister, der alene tog sig af paragrafferne. Derfor kunne onde Fortsættes næste side... E f t Er u d d a n n El s E Hd 2.del finansiel rådgivning Finansiel rådgivning er målrettet medarbejdere og potentielle ledere inden for den finansielle sektor. ❚ Studiestart den 1. september. ❚ Ansøgningsfrist den 1. august. Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af fremmøde undervisning og e-læringsaktiviteter. Undervisningen tilbydes i Roskilde, Næstved og Kolding. Få mere at vide på ➜ sdu.dk/hd/finansiel f ors k ni ng s b asE rEt EftE r uddan n ElsE TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR - side 14 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR TEMA Side 15 Brug for, at Finanstilsynet bliver mere proaktivt? ...fortsat fra forrige side tunger måske påstå, at tilsynet nu er blevet klar over, at de selv har ”glemt” at kigge selskabernes beregningsforudsætninger for prognoserne efter i sømmene i de seneste otte år. Tilbage til den første sag om omvalg, hvor pensionskunder blev tilbudt at skifte deres traditionelle gennemsnitsrente ud med markedsrente – og derfor stod til at få en bonus. Flere hundrede tusinde kroner havde været fordelt på en måske forkert måde mellem kunderne, lød det i bl.a. Dagbladet Børsen. Det fik tilsynet på banen og sige, at det virkede urimeligt. Begrundelsen for at man ikke havde reageret tidligere lød: ”Vi har kigget på mange af dem, og der har vi vurderet, at det var rimeligt. Men hvis det ender op i, at beløbene er så store, så må vi overveje en ekstra gang, om det er rimeligt,” sagde Per Plougmand Bærtelsen, der understregede, at det er selskabernes ansvar, at fordelingen er rimelig. Det fik Kim Andersen fra Venstre til at reagere, da tilsynet ville have indført en ny lov, som nu er vedtaget. I erhvervsudvalget spurgte han ministeren: ”Var Finanstilsynet ikke bekendt med de metoder, selskaberne beregnede omvalgsbonus på før efteråret 2013?” Ministeren svarede det samme som tilsynet: ”Finanstilsynet har oplyst, at anmeldelserne er blevet behandlet ud fra de gældende regler, men at Finanstilsynet ikke har været bekendt med den nærmere beløbsmæssige effekt af disse beregningsmetoder og til hvilke kundegrupper, omvalget har været tilbudt”. De største pensionsselskaber har også undret sig over tilsynets rolle i sagen. Blandt andet at det kun var de selskaber, der blev nævnt i medierne, som pludselig skulle redegøre for, at deres gamle anmeldelser, der allerede var indsendt til tilsynet og lå på tilsynet hjemmeside, var i overensstemmelse med loven. Et af landets største pensionsselskaber havde en lang brevveksling med tilsynet, hvor man slog på, at tilsynet jo allerede havde fået al informationen – uden at reagere. Vurderingen er, at samspillet mellem Finanstilsynet og pensionssektoren på flere måder har lidt skade for begge parter, oftest med pensionsselskaberne som synderne. Følelsen flere steder i pensionssektoren har været, at tilsynet nogle gange er med til at så mistillid til branchen og dermed gør mere skade end gavn for tilliden til at spare op til pension. Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få et interview med Finanstilsynet om den gråzone, der tilsyneladende er opstået. Blandt andet om tilsynet har tænkt sig at ændre sine procedurer fremover. Tilsynet har ikke ønsket at svare på spørgsmålene eller stille op til interview. Økonomisk Ugebrev vil i den kommende udgave søge at præsentere tilsynets syn på sagen. Carsten Vitoft Styrk din værdi som bestyrelsesmedlem Deltag på et grundlæggende kursus i bestyrelsesarbejde, der giver dig indsigt i relevante juridiske, økonomiske og regnskabsmæssige aspekter af bestyrelsesarbejdet. Lær at agere professionelt som en del af virksomhedens øverste ledelse, og lev op til dit ansvar i bestyrelseslokalet. Læs mere og tilmeld dig på: www.mannaz.com/245 TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR - side 15 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang OVERBLIK: HER ER DE STØRSTE VÆRDISKABERE Side 16 Nytænkning Her er de største værdiskabere Værdiskaberne består af korte spots, hvor vi beskriver begivenheder, actions, beslutninger og andre tiltag, vi ser som mulige og sandsynlige værdiskabere. Formålet er at inspirere til nytænkning og udvikling, der kan skabe merværdi for virksomheden. Vi vil søge at identificere den chef i virksomheden, som antages at være den idégenererende kraft. Ulrik Trolle, adm. direktør, Founders Idé: Store virksomheder skal låne penge til små Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi, tøjmilliardæren Anders Holch Povlsen samt William Demant Invest vil gennem deres selskab Founders udbyde lån på 10100 mio. kr. til små og mellemstore virksomheder fra efteråret 2014. Ifølge dagbladet Børsen skal lånene finansieres med børsnoterede erhvervsobligationer, som pensionskasser kan investere i. Michael Rasmussen, koncernchef for Nykredit Idé: Sats på Nordea-chef Den hidtidige direktør for Nordea Danmark bliver ny direktør for Retail i Nykredit. Han skal styrke Nykredits tiltrækningskraft over for både privatkunder og erhvervskunder, fremhæver Michael Rasmussen. Retailområdet hører sammen med et øget samarbejde med partnerbankerne i totalkredit til de højest prioriterede indsatser i Nykredit. Lennart Jacobsen, chef for Retail Banking i Nordea Idé: Sats på embedsmand Lennart Jacobsen har valgt den hidtidige departementschef i Finansministeriet til stillingen som ny chef for Nordea i Danmark. David Hellemann skal håndtere de grundlæggende ændringer i finanssektoren og udvikle Nordea med ”sine stærke lederkompetencer og sin solide erfaring med at lede store organisationer med en bred vifte af interessenter,” siger Lennart Jacobsen. Samtidig er Mads G. Jakobsen, deputy for Nordeas Retail Banking, udnævnt til nyt medlem af Nordeas koncernledelse. Torben Carlsen, CFO i DFDS Idé: Udsted obligation i danske kroner For at udnytte en stigende interesse blandt danske institutionelle investorer for erhvervsobligationer udstedt i danske kroner har DFDS udstedt et femårig obligationslån på 500 mio. kr. I 2012 og 2013 har DFDS udstedt obligationer denomineret i norske kroner på i alt 1,2 mia. kr. Pär Boman, koncernchef for Handelsbanken Idé: Sats på intern rekruttering i Danmark Lars Moesgaard er udnævnt til ny CEO for Handelsbanken i Danmark, hvor han tidligere har været Regional Area Manager. Kim Fuglsang Kristoffersen, chef for forretningsudvikling i Danske Bank Idé: Betal med mobiltelefon Danske Bank og Dansk Supermarked vil samarbejde om at gøre det muligt for kunderne i Netto, Føtex og Bilka at betale med deres mobiltelefoner ved hjælp af Danske Banks MobilePlay-løsning. Løsningen skal rulles ud i Dansk Supermarked inden for et til to år, og det bliver første gang, at Mobileplay kan benyttes hos en af de store dagligvarekæder. Christian Venderby, ny chef for Vestas’ servicedivision Idé: Opbyg mere selvkørende serviceforretning Christian Venderby er ny chef for Vestas servicedivision, hvor han inden for et par måneder skal have en ny organisation parat, så Vestas endnu bedre kan udnytte potentialet i serviceopgaverne. På en kapitalmarkedsdag fastholdt Vestas målet om, at serviceforretningen skal vokse 30 procent på tre til fem år. Nogle analytikere tror, at divisionen kan vokse hurtigere. Mark Arnold, europachef i Sberbank Idé: Ekspander i Tyskland Ruslands største pengeinstitut, Sberbank, vil trænge ind på det tyske detailmarked og vil således i sommer oprette en onlinebank på Europas største bankmarked. Ifølge Handelsblatt er initiativet udtryk for endnu en krigserklæring over for de etablerede tyske institutter, der i disse år presses af mange udenlandske banker, som åbner i Tyskland og med høje indlånsrenter samler indskud ind fra tyske privatkunder. Lars Liebst, adm. direktør, Tivoli Idé: Brug varemærke til internationalt online-kasino Tivoli har modtaget godkendelse til at drive et internationalt online-kasino på Malta, som er det eneste land i Europa, der udbyder internationale spil-licencer. Dermed kan Tivoli ifølge Lars Liebst udnytte sit varemærke og give kasinospillere uden for Danmark mulighed for at spille på TivoliCasino.com Morten Sørensen OVERBLIK: HER ER DE STØRSTE VÆRDISKABERE - side 16 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER Side 17 Myndighedsnyt Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Stramning af virksomhedsordningen Mens små virksomheder tørster efter finansiering, ønsker skatteministeren med et nyt forslag at begrænse deres muligheder for at anvende virksomhedsordningen. ”Formålet med lovforslaget er at sikre, at selvstændige, der anvender virksomhedsordningen, ikke kan udnytte ordningen utilsigtet i strid med den oprindelige hensigt. Lovforslaget sikrer, at selvstændige ikke kan indskyde privat gæld med henblik på at afdrage herpå med lavt beskattede midler, hvis indskudskontoen er negativ. Det vil desuden heller ikke være muligt at stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for bl.a. privat gæld. Ydermere sker der en forhøjelse af rentesatsen til beregning af rentekorrektionen for at sikre rentekorrektionens effektivitet,” hedder det i høringsbrevet. Finanstilsynet tilpasser markedsføringsregler til en verden uden filialer Finanstilsynet vil med en nye version af bekendtgørelsen om information og priser i pengeinstitutter tage højde for, at mange i dag foretager endog komplicerede bankforretninger uden nogensinde at sætte sine ben i en filial. ”Bekendtgørelsen har gennemgået en redaktionel gennemskrivning med henblik på at gøre bekendtgørelsen mere læsevenlig til gavn for brugerne. Der er sket en opdeling, der betyder, at reglerne der vedrører oplysninger og markedsføring for så vidt angår henholdsvis indlån og kreditaftaler, nu findes samlet. (…) I lyset af den teknologiske udvikling og øgede tilgang til internettet for forbrugere er der indført en øget adgang for pengeinstitutter til at give oplysninger på hjemmesiden, som tidligere skulle ske i pengeinstituttets forretningslokale. I det omfang et pengeinstitut yder organiseret rabat, skal dette, jf.§ 9 oplyses på samme måde som det er gældende for forsikringsselskaber der yder denne form for rabat til kunder. Det vil sige at såfremt et pengeinstitut yder organiseret rabat til en bestemt persongruppe skal det tydeligt oplyses på selskabets hjemmeside at en sådan organiseret rabat ydes samt størrelsen heraf,” forklares det i høringsmaterialet. Ingen kære Vestager om statistik-indberetninger Kan en virksomhed søge om at blive fri, hvis den er blevet udvalgt til at indsende de engang imellem ganske omfattende oplysninger til Danmarks Statistik? Nej, lyder det kontante svar fra økonomi- og indenrigsministeren, på et spørgsmål fra Anni Matthiesen (V). ”Det er ikke muligt at søge om fritagelse for indberetning. Danmarks Statistik arbejder med relativt små stikprøver, hvor de enkelte virksomheder i stikprøven repræsenterer mange tilsvarende virksomheder. Det er derfor en forudsætning, at alle virksomheder svarer. Danmarks Statistik sikrer dog, at der løbende sker en udskiftning af de virksomheder, der skal indberette. Muligheder for fritagelse af enkeltvirksomheder ville indebære, at andre virksomheder skulle inddrages, at stikprøven ikke ville være repræsentativ og at statistikken dermed ikke ville give et revisende udtryk for samfundsudviklingen,” skriver Margrethe Vestager, der i et andet svar afviser, at det er muligt at begrænse omfanget af tvungne indberetninger. Aktionærer skal aktiveres Et direktivforslag fra EU lægger op til, at aktionærer ikke blot skal have bedre muligheder for at øve indflydelse på selskabet – de skal også tilskyndes til at bruge muligheden. Det vil i givet fald betyde en række ændringer i dansk lov. Bl.a. vil formidlere af aktier få nye opgaver, forklares det i et grund- og nærhedsnotat: ”Formidleren skal således enten gøre det muligt for aktionæren selv at udnytte aktionærrettighederne eller varetage opgaven på vegne af aktionæren og efter instruks fra denne. Det skal dokumenteres i forholdet mellem selskab og aktionær, hvordan der måtte være afgivet stemmer på aktionærens vegne. I henhold til forslaget bemyndiges Kommissionen til ved en gennemførelsesretsakt at fastsætte de nærmere krav, der påhviler formidleren i forhold til fremme af udøvelsen af aktionærrettigheder. Gennemførelsesretsakterne vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren. Formidlerne vil i henhold til forslaget være berettiget til at kræve betaling for den forslåede formidlingsservice.” Kritik af konkurrencemyndigheder Global Competition Review (GCR) har ikke høje tanker om de danske konkurrencemyndigheder, kan man forstå af en ny rating. Men denne bedømmelse er gensidig, fremgår det af en pressemeddelelse fra Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, der bl.a mener, at GCR har misforstået rollefordelingen mellem styrelsen og politiet: ”Modsat de fleste andre EU-lande kan vi ikke selv udstede bøder, men er afhængige af, at politiet forfølger vores sager strafferetligt. Det betyder, at de større alvorlige sager ofte er meget længe undervejs. Et andet centralt rammevilkår for os er, at vi har væsentligt færre ressourcer end vores søstermyndigheder i for eksempel Norge og Sverige,” udtaler direktør Agnete Gersing. STK OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 17 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang GLOBALT OVERBLIK Side 18 Globalt overblik Internationale nyhedspluk fra ugen Stort rejsebureau accepterer Bitcoin Rygterne om Bitcoins nært forestående død er tilsyneladende stærkt overdrevne. I hvert fald fik den digitale valuta et stort rygstød i sidste uge, da det store onlinerejesbureau Expedia i USA kom med på vognen. ”The firm will initially accept the virtual currency for hotel bookings only, and is currently restricting the trial to its US site. But one Bitcoin watcher told the BBC this was ”a big move” for the currency. Expedia’s announcement comes after a turbulent few months for Bitcoin, which has been plagued by security concerns. A number of smaller online travel sites already accept virtual currencies, including Travel Keys and CheapAir, but Emily Spaven, managing editor of Bitcoin news site CoinDesk, told the BBC the move was ”brilliant news” and it ”brings digital currency further into the consciousness of the mainstream”,” skriver BBC. Kinesisk ledelse efterspørger kapital hos befolkningen Mens der er alvorlig bekymring om gældsætningen i forskellige sektorer i den kinesiske økonomi, prøver regeringen nu at booste økonomien ved at appellere til befolkningen om sætte deres sparepenge i infrastrukturprojekter og lignende, rapporterer Global Times: ”Speaking at a news conference, Huang Min, head of the fixed-assets investment department at the National Development and Reform Commission (NDRC), said more non-public capital is welcome in areas that could stabilize the economy. ”To get things done, we still need investment in many areas,” Huang said, noting huge investment opportunities in the economy. He said the current economic slowdown is still within expectations and government investment activities will continue for quite a long time. The NDRC, China’s top economic planner, has invited social capital to invest in a list of 80 projects in construction and operation of railways, roads, harbors, wind power stations and oil pipelines in its latest move to bring private funds to infrastructure investment. Most of the industries used to be dominated by State capital and were off-limits to private and foreign investors.” Tysk forsvarsminister: “Vi husker vores naboer” Tysklands forsvarsminister Ursula von der Leyen afviser i et interview i Der Spiegel, at krisen i Ukraine trækker Europa tilbage til kold krig. Men samtidig er det netop koldkrigsparalleller, hun bruger til at forklare Tysklands standpunkt: ”The primary thing we have to do is provide security for our Eastern partners. We Germans know what it meant to live on the border of the Warsaw Pact countries. The Allies provided us with security so that a prosperous West Germany could be created. We haven’t forgotten that. (…) The situation is serious. Russia has destroyed a massive amount of trust. At the same time, there are many crises that cannot be solved without Russia in a globally networked world. That’s why we need to do everything we can to help Russia find its way back to a policy of dialogue.” Amerikanske CEO-lønninger flader ud Efter nogle år med meget store lønstigninger for amerikanske topchefer, var der kun en moderat lønstigning til dem sidste år. Det konkluderer Economic Policy Institute i en rapport: “Average CEO compensation was $15.2 million in 2013, using a comprehensive measure of CEO pay that covers CEOs of the top 350 U.S. firms and includes the value of stock options exercised in a given year, up 2.8 percent since 2012 and 21.7 percent since 2010. (…) From 1978 to 2013, CEO compensation, inflation-adjusted, increased 937 percent, a rise more than double stock market growth and substantially greater than the painfully slow 10.2 percent growth in a typical worker’s compensation over the same period. (…) The CEO-to-worker compensation ratio was 20to-1 in 1965 and 29.9-to-1 in 1978, grew to 122.6-to-1 in 1995, peaked at 383.4-to-1 in 2000, and was 295.9-to-1 in 2013, far higher than it was in the 1960s, 1970s, 1980s, or 1990s.” Wall Street mister en god ven Det var højst overrasksende, da menige republikanere ved et primærvalg i sidste uge fratog Eric Cantor, der ellers var partiets leder i Repræsentanternes Hus, sin opstillingskreds. Wall Street vil komme til at savne den magtfulde politiker, konstaterer Huffington Post: “An anonymous Wall Streeter told Politico that Cantor was “one of the few remaining House Republicans who understood the complicated and nuanced issues facing the financial services community,” which is PR-speak for champion water-carrying. And he was well-paid for that water-carrying, raking in more than $1 million in 2013-2014 from the finance, insurance and real estate industries, according to OpenSecrets.org. Goldman Sachs alone accounted for $26,600 of that. OpenSecrets doesn’t have similar data for Dave Brat, who barely raised any money anyway. Cantor reportedly spent more money on fancy steaks than Brat spent campaigning. As evidence of the depth of Cantor’s loyalty, he was deeply concerned about the ”mobs” of Occupy Wall Street. He was ”incensed” by a proposal earlier this year by Rep. Dave Camp (R-Mich.) that the biggest banks should be taxed on their assets, to help curb their ”too big to fail” advantages. Who could possibly get ”incensed” by such a thing, except for bankers or their mouthpieces?” STK GLOBALT OVERBLIK - side 18 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER Side 19 Rapportindeks Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Titel og link Tema Udgiver Type Udgivet Seneste nyt - finansiel regulering (ny) Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Jun 2014 Plesners IP/TMT Update - maj 2014 (ny) IP/TMT update Plesner Nyhedsbrev Maj 2014 10.000 m² kontor i hjertet af København omdannes til liebhaverboliger (ny) Investering – ejendomme DTZ Nyhedsbrev Jun 2014 Grønland indfører skærpede regler om fusionskontrol (ny) Konkurrencelov Moalem Weitemeyer Bendtsen Nyhedsbrev Jun 2014 Ny lov om erhvervsdrivende fonde (ny) Fondslovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jun 2014 Afskrivninger på kontorbygninger (ny) Skatter og afgifter Bech-Bruun Artikel Jun 2014 Sådan sikrer finansielle virksomheder tavshedspligten ved outsourcing af it-driften (ny) Tavshedspligt Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2014 Nye forbrugerregler giver anledning til eftersyn af betingelser af handler på nettet (ny) Online Handel Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2014 Moms på underleverandørers arbejdeudført på skibe (ny) Moms Beierholm Nyhedsbrev Maj 2014 Seneste nyt - Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Jun 2014 Forbedret økonomi gør Europas perifere markeder mere attraktive Investering – ejendomme DTZ Nyhedsbrev Jun 2014 Udlånsmæssigt overskud på kernemarkederne ventes at kunne dække hullerne på de mindre markeder Investering – ejendomme DTZ Nyhedsbrev Jun 2014 Ny retspraksis vedrørende insovlensret M&A Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jun 2014 Nyhedsbrev|nye ydelsesbeskrivelser for byggeherrerådgivning Byggerådgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jun 2014 Ny erhvervsfondslov vedtaget Fondslovgivning Bech-Bruun Nyhedsbrev Jun 2014 Endnu en sag om evalueringsmodeller og begrundelsespligt Udbudsret Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2014 Ny bekendtgørelse om overtagelsestilbud M&A Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2014 Nyhedsbreve Moms Beierholm Nyhedsbrev Maj 2014 Denne side er sponseret af: NR Advokatpartnerselskab Klik på logo og få adgang til flere ressourcer... OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 19 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang FINANSIEL STATISTIK: BANKERNES RENTER STIGER PÅ NYE LÅN Side 20 Finansieringsrenter Bankernes renter stiger på nye lån Nationalbankens rentestatistik for den finansielle sektor viser stigende renter på en lang række nye lån fra bankerne. Derimod er renterne på realkreditlån faldende. Dette blandede billede fremgår af data fra Nationalbankens rentestatistik for april. Når det gælder nye lån i pengeinstitutterne samlet for alle ikke-finansielle selskaber og renset for repoforretninger, var renten i april på 2,98 procent. Tallet omfatter alle lånestørrelser, og til sammenligning var renten tilbage i januar helt nede på 2,56 procent. Nationalbanken oplyser, at den store bevægelse kan dække over, at der er genforhandlet nogle store lån tilbage ved årsskiftet, men omvendt omfatter dette samlede tal alle de banker, der indberetter, og alle virksomheder. Tager man repoforretninger med, er der naturligvis tale om et lavere renteniveau og endnu større udsving. Renset for repoforretninger har der været tale om stigende rente på nye lån gennem både februar, marts og april. Alene fra marts til april er stigningen fra 2,84 procent til 2,98 procent. Udover helt nye lån omfatter tallene ifølge Nationalbanken også lån, hvor kunden aktivt tager initiativ til en genforhandling, mens det ikke omfatter lån, hvor renten følger en referencerente, og af den grund ændres. I den seneste opgørelse skal man være forsigtig med sammenligninger af renten på lån opdelt efter lånestørrelse, fordi den seneste statistik indeholder eksempler på, at nogle lån er placeret forkert. Derimod kan man godt sammenligne udviklingen for de personligt ejede virksomheder, men her er statistikken ikke renset for repoforretninger. De kan derfor påvirke tallene, og der ser da også ud til at være forholdsvis store bevægelser i renten fra måned til måned. I januar var renten for de personligt ejede virksomheders nye lån på 4,14 procent, og i april var den efter et fald i mellemtiden oppe på 5,20 procent. Dermed er der også her et billede af, at renten er strammet på det seneste. Denne konklusion gælder dog ikke for lån til boligformål. Her er pengeinstitutrenten for de personligt ejede virksomheder faldet fra 4,72 procent i januar til 4,17 procent i april. Det betyder så omvendt, at nye lån til andre formål har oplevet en markant stigning, nemlig fra 4,08 procent i januar til 5,37 procent i april. Den faldende rente på bankernes boligudlån hænger formodentligt sammen med, at der i samme periode har været tale om faldende renter på realkreditlån. Ifølge Nationalbankens opgørelse var den samlede rente for hele realkreditområdet inkl. bidrag på 2,81 procent i april. Korrigeres der for bidrag, var den gennemsnitlige rente på 2,04 procent, mod 2,14 procent tilbage i oktober 2013. Det, der ifølge Nationalbanken især har trukket gennemsnitsrenten nedad i perioden, er et ret markant rentefald på fastforrentede lån, og herunder også lån med en rentebinding på mere end fem år. Her har der siden oktober været tale om et rentefald fra 4,22 procent til 3,75 procent inkl. administrationsbidrag. For husholdningerne er renten inkl. bidrag det seneste halve år faldet fra 2,84 procent til 2,74 procent. Bidrag stiger fortsat Mens billedet for renteudviklingen er blandet, er der fortsat tale om stigende administrationsbidrag på realkreditlånene. Ganske vist kan de enkelte månedstal nogle gange vise et lille fald, men tendensen er ganske klar. Når det gælder bidrag for husholdninger under et, og altså herunder de personligt ejede virksomheder, var der tilbage fra november til december tale om et markant hop opad fra 0,777 procent til 0,790 procent, hvorefter januar og februar viste et lille fald. Men siden er dette bidrag igen steget, og med april-målingen er vi nu oppe på 0,795 procent for den samlede mængde udestående lån til denne sektor. En opdeling i den del, der vedrører de personligt ejede virksomheder og de rene husholdninger, viser, at det er de personligt ejede virksomheder, der både betaler det højeste bidrag og også den del af sektoren, der siden november er blevet udsat for de største stigninger i bidragskravet. For de personligt ejede virksomheder var den gennemsnitlige bidragssats for alle udestående realkreditlån i november på 0,878 procent. Den er efter nogle bevægelser op og ned ved den seneste måling i april endt på et foreløbigt rekordniveau på 0,910 procent. Til sammenligning er de rene husholdninger sluppet billigere med en stigning i samme periode fra 0,751 procent til 0,764 procent. Ejlif Thomasen Gennemsnitlige renter på udestående realkreditlån til husholdninger 4 3,5 3 2,5 2 1,5 2011 2012 rente inkl. bidrag - husholdninger rente inkl. bidrag - privatpersoner rente inkl. bidrag - pers. ejede virksomheder 2013 rente eksl. bidrag - husholdninger rente eksl. bidrag - privatpersoner rente eksl. bidrag - pers. ejede virksomheder Kilde: Nationalbanken FINANSIEL STATISTIK: BANKERNES RENTER STIGER PÅ NYE LÅN - side 20 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang MARKEDSANALYSE: OECD: DANSK ØKONOMI BREMSER OP IGEN Side 21 Dansk KonjunkturBarometer OECD: Dansk økonomi bremser op igen Som vi skrev i en analyse for to uger siden, tyder meget på, at udviklingen i dansk økonomi nu igen vil bremse op, drevet af opbremsning i europæisk og især tysk økonomi. Dermed er det også sandsynligt, at regeringens Økonomiske Redegørelse om forventningen til dansk økonomi er ekstremt optimistisk. I denne opdatering af Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for dansk Økonomi bekræftes, at billedet nu ser ud til at skifte fra solskin gennem tågedis til en himmel med mere mørke skyer. Efter at have oppe at runde 0,0, falder den samlede score i denne opdatering til minus 0,1. De fleste signaler vender nu faretruende nedad. Mest bekymrende er udviklingen i OECD’s ledende indikator for dansk økonomi, som nu efter mere end ét år stigning igen falder tilbage. I den seneste opdatering af OECD’s landebarometer er det særligt bekymrende, at Danmark blandt de 22 europæiske lande ligger i en lille gruppe på fem lande med tilbagegang. Andre lande i denne gruppe er Tyskland, Polen, Schweiz og Estland. Eksempelvis Irland, Italien, Portugal, Spanien og Sverige viser fortsat fremgang i OECD’ ledende indikator. Regeringens optimisme er dog ikke taget helt ud af en blå luft: Foråret har vist god fremgang, især i industriproduktionen, og de seneste data for april bekræfter denne tendens. Senest tal fra Danmarks Statistik viser både fremgang på eksportmarkederne og på hjemmemarkedet. Til gengæld tyder meget også på, at opbremsningen i tysk økonomi allerede er ved at sætte sig i industriens forventninger, viser seneste Konjunkturbarometer fra DS. Forårets fremgang har givet solid fremgang i beskæftigelsen, hvor væksten dog især er trukket af flere ansatte inden for byggeri og anlæg. Forårets fremgang inden for byggeri og anlæg ser ud til at være et afsluttet kapital nu, da den har været afledt af ekstraordinære forhold. De seneste data fra DS’ Konjunkturbarometer for byggeri og anlæg viser en dramatisk opbremsning, hvor den sammensatte indikator er dykket til det laveste niveau i mere end seks måneder. Ordrebeholdningen har været på en stille glidebane, mens beskæftigelsesforventningerne siden februar er faldet fra plus 8 til minus 11. Flere af de øvrige signaler begynder også at pege nedad: For det første er ejerboligpriserne ifølge Home prisindeks kun meget svagt stigende. På 12 måneders sigt er huspriserne steget 2,1 procent, og i forhold til de markant større prisstigninger fra DS synes forskellene alene at afhænge af, hvordan prisfaldene i Jylland og Sjælland uden for Hovedstaden vægtes i forhold til prisstigningerne i Hovedstaden. For det andet er bankernes udlån til erhvervslivet igen faldende, og det er en klar bekymring, når det sammenholdes med realkredittens svage nyudlånsudvikling. For det tredje ser det ud til, at danskernes privatforbrug kun bevæger sig meget moderat fremad, hvilket indikeres af de seneste dankortomsætningstal fra Nets. MWL Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer Senest Forrige Data for Score Ændring OECDs Ledende indikator for Danmark 100,7 100,7 april -1 -1 Est. privatf. 2mdr.14/2mdr.13 (korr. %-vækst) 2 2 april 1 0 Lastbiltransp. (%-vækst 2 mdr. gns.) 5 12 april 2 0 DS Konjunkturbarometer Byggeri -13 -7 maj -1 -1 DS Konjunkturbarometer Industri 2 9 maj 1 0 Beskæftigelse(1000)-ændring seneste 3 mdr 9 10 marts 1 1 DS Konjunkturbarometer service 5 1 maj 1 0 Annonceoms., alle medier(% ændring) 1 -1 1. kvartal -1 0 Boligpriser (% -ænd. Seneste 12 mdr) 2,1 1,2 maj 0 1 Ledige kontorer i Hovedstaden (mio. kvm) 1,25 1,28 1. kvartal -2 0 Udvikling i selskabers banklån (mia. kr.) 352 356 april -2 -1 Samlet konjunkturbarometer -0,1 -0,1 Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet Udvikling i Dansk KonjunkturBarometer KonjunkturBarometer 1,0 Score for samlet konjunkturbarometer 0,5 0,3 0,0 -0,5 -0,8 -1,0 -0,6 -1,5 -2,0 Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. 2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014 2014 2014 Kilde: Økonomisk Ugebrev Research Link Forklaring http://www.oecd.org OECD leading indicator http://www.nets.eu PBS Dankortomsætning http://www.storebaelt.dk http://www.statistikbanken.dk Danmarks Statistik - økonomisk indikator http://www.statistikbanken.dk Danmarks Statistik - økonomisk indikator http://www.dst.dk DS Arbejdskraftundersøgelse http://www.statistikbanken.dk Danmarks Statistik - økonomisk indikator http://www.kreativitetogkommunikation.dk/ http://home.dk/ http://www.de.dk Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr. http://www.nationalbanken.dk Nationalbankens Balancestatistik MARKEDSANALYSE: OECD: DANSK ØKONOMI BREMSER OP IGEN - side 21 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang MARKEDSANALYSE: MAGTKAMPEN I MIDTEN AF EUROPA Side 22 Makrokommentar Magtkampen i midten af Europa De fleste iagttagere af valget til EU-parlamentet har bidt mærke i fremgangen til de mere populistiske og nationalistiske partier rundt om i Europa. Ganske som Dansk Folkeparti fik de en række gode valgresultater i blandt andet Frankrig og Storbritanien. Den politiske realitet i Strassbourg er nu, at de to store etablerede partiblokke – centrum-højres EPP og centrum-venstres S&D – igen har flertal i parlamentet og følgeligt kan holde de nye ankomne uden for reel indflydelse, skriver Jacob Funk Kirkegaard fra Peter G. Peterson Institute For International Economics i denne analyse af EU-valget. Den største direkte politiske følge af EU-parlamentsvalget er, at EPP gik tilbage, så det nu kun er en anelse større end det social-demokratiske S&D. Følgeligt må man derfor forvente, at parlamentet i de kommende år vil fokusere en anelse mere på politikområder på centrum-venstres dagsorden. Men altså at status quo i det store hele opretholdes. Alle udsagn om et historisk og skelsættende valgresultat er således ikke meget andet end populisternes egne forsøg på at inflatere deres nyfundne indflydelse, som imidlertid vedbliver at være marginal. Langt mere interessant er det derfor at følge udviklingen vedrørende processen for udpegning af den næste formand for EU-kommissionen. Denne gang skal jobbet for første gang besættes under Lissabon-traktaten, som tilsiger, at en kandidat blot behøver kvalificeret flertal i det Europæiske Råd (ingen enkelt leder kan derfor nedlægge veto), samt at Rådet skal tage hensyn til udfaldet af parlamentsvalget ved udpegning af deres kandidat, idet denne også skal kunne samle flertal i parlamentet. Parlamentarikerne gennemførte op til valget lidt af et politisk kup, da de overbeviste de europæiske ledere om at indføre såkaldte ”spitzenkandidaten”, hvor hver af de politiske grupperinger i parlamentet opstiller en spidskandidat til posten som kommissionsformand, og den vindende gruppering får posten. Dermed fratages medlemsstaterne magten til at udpege kommissionsformanden. Denne gives i stedet i princippet til de europæiske vælgere, som derfor for første gang får mulighed for at pege direkte på en kandidat til en toppost i EU. Det er åbenlyst, at parlamentet har set denne proces som et led i sine bestræbelser på at øge opmærksomheden om selve valget. Medierne elsker jo altid at personificere den politiske kamp om magten. Dette lykkedes dog kun delvist, da valgdeltagelsen i EU som helhed godt nok for første gang siden 1979 ikke faldt yderligere, men på den anden side blot steg fra pauvre 43 procent i 2009 til 43,1 procent nu i 2014. Derved er valgdeltagelsen ved EU-parlamentsvalget stadigt mindre end to tredjedele af den tilsvarende vælgertilstrømning til nationale valghandlinger. Derudover vil en kommissionsformand udpeget af den sejrende gruppe i parlamentet stærkt forøge den politiske indflydelse for parlamentarikerne her, idet de jo per definition deler politisk ståsted med denne ny leder, og derved givet vil have en ganske stor indflydelse på dennes kommende program og prioriteter for kommissionen. Derved vil parlamentet indirekte kunne tiltuske sig en del af den ”initiativret” for nye europæiske regler og regulativer, som ellers historisk har været kommissionens monopol. Derved forøges deres politiske magt ud over den co-decision-right, man har fået tildelt på mange politikområder i Lissabon-traktaten. Luxembourg’s tidligere statsminister gennem 17 år, Jean-Claude Juncker, er som spidskandidat for det stadigt største EPP derfor i dag af mange anset for det naturlige valg til ny kommissionsformand. Nogle går endog så vidt som til at kalde ham ”folkets kandidat”. Det er imidlertid groft misvisende, idet hans navn ikke var på en eneste stemmeseddel og – ifølge exit polls – blot 8 procent af vælgerne i EU kunne genkende hans navn. Jean-Claude Juncker har således ikke noget folkeligt mandat. Han er i stedet en politisk murbrækker som – i pseudo-demokratiseringen af EU’s navn – skal sikre parlamentet mere politisk indflydelse i EU – på bekostning både af medlemslandene og kommissionen. Hvorvidt EU’s ledere til slut vil acceptere en sådan svækkelse af deres egen magt i EU, vil formentlig blive afsløret på det kommende rådsmøde i slutningen af juni. Der er i princippet ikke noget galt med, at EUborgere direkte vælger lederne af de mest magtfulde europæiske institutioner. Men man skal være klar over, hvilket politisk jordskælv det vil være, såfremt en kommissionsformand vælges med et direkte demokratisk pan-europæisk mandat. Derved ændres kommissionen fra at være en bureaukratisk, legalistisk håndhæver af EU-traktaten til at være en selvstændig politisk organisation med sin egen pan-europæiske demokratiske legitimitet. Det vil kunne sætte en uforudsigelig politisk process igang, hvor man kan forestille sig, at en kommissionsformand bliver valgt på et politisk program om at modarbejde den frie bevægelighed inden for EU og gøre op med dele af EU’s indre marked. Eller kort sagt have et politisk mandat til at bryde de regler, som det ellers er kommissionens rolle at sikre, at alle overholder. MARKEDSANALYSE: MAGTKAMPEN I MIDTEN AF EUROPA - side 22 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang FINANSIEL STATISTIK: HURTIGERE AMERIKANSK RENTE-STRAMNING? Side 23 Kort rente Hurtigere amerikansk rente-stramning? Over de seneste uger har der bredt sig forventning om, at den første renteforhøjelse fra Fed’s side måske kommer tidligere end hidtil forventet, og måske også tidligere end centralbanken selv forventer. Hos Handelsbanken forventer man, at den første renteforhøjelse kan komme allerede omkring årsskiftet, og at renten om 12 måneder er hævet til 0,75 procent. Også chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea Markets er i en kommentar inden næste uges Fed-møde inde på overvejelser om en tidligere rentestramning fra Feds side. Nordea Markets forventer, at den første amerikanske renteforhøjelse kommer i første kvartal 2015 – altså om godt et halvt år. Det er der flere grunde til. Fed har et dobbelt-mandat, der både går på arbejdsløshed og inflation. Her peger Johnny Bo Jakobsen på, at arbejdsløsheden siden Fed’s marts-møde er faldet fra 6,7 procent til 6,3 procent. Det hænger bl.a. sammen med, at der er sket et markant skifte opad i, hvor mange flere der kommer i beskæftigelse, hvor den gennemsnitlige månedlige fremgang nu er 234.000 personer mod 134.000 personer i månederne op til marts. Dermed har beskæftigelsen udviklet sig mere positivt, end Fed tidligere har haft i prognoserne, og det kan meget vel få dem til at revidere deres prognoser. Det betyder ifølge Nordea Markets, at de kommende prognoser kan komme til at vise en arbejdsløshed på 5,2-5,6 procent et godt stykke tid inden udgangen af 2016, og det er et arbejdsløshedsniveau, der betragtes som fuld beskæftigelse. Den anden væsentlige faktor er inflationen. Kerneinflationen er i løbet af de seneste tre måneder steget fra 1,1 procent til nu 1,4 procent, og det kan betyde at Fed nu vil opjustere sit skøn for niveauet ved udgangen af i år. Det officielle skøn er i øjeblikket på 1,4-1,6 procent. Samlet giver det grobund for at forvente, at Fed på det kommende møde vil signalere en tidligere rentestramning end hidtil. Det har da også været luftet af et af medlemmerne af FOMC. Omvendt giver det nogen usikkerhed, at der er flere medlemmer af FOMC, der er skiftet ud, og hvor markedet ikke rigtig ved hvad meldingerne fra de nye er. Ifølge Danske Markets har markedet i øjeblikket indpriset den første renteforhøjelse til at komme til oktober 2015, mens Danske Markets selv forventer, at det bliver til juni 2015. Ejlif Thomasen Korte renter og forventninger Rente 1,0 Rente i procent i pct. 0,8 Enmånedsforwardrente 0,6 0,4 CIBOR 0,2 0,0 1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. Løbetid i mdr. 6. mdr. Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten. FRA-satser Rentesats i procent Start 3 mdr. frem 6 mdr. frem jun-14 0,35/37 0,54/56 sep-14 0,33/36 0,50/52 dec-14 0,34/37 0,47/49 mar-15 0,36/39 0,51/53 Note: Ud for jun-14 3 mdr. står 0,35/37. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på 0,35 pct. fra jun. 14 til sep. 14. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på 0,37 pct. fra jun. 14 til sep. 14. Forecast på den korte rente Løbetid 1 måned Reporente Løbetid 3 måneder Løbetid 6 måneder 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 0,20 0,20 0,20 0,22 0,21 0,23 0,23 0,22 0,34 0,33 0,32 0,31 0,51 0,50 0,49 0,46 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,02) (0,02) (0,02) (0,00) (0,02) (0,01) (0,01) (0,00) (0,03) (0,03) (0,02) 13-jun 14 dage 1 md. 3 mdr. 13-jun 14 dage 1 md. 3 mdr. 13-jun 14 dage 1 md. 3 mdr. 13-jun 14 dage 1 md. 3 mdr. Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank FINANSIEL STATISTIK: HURTIGERE AMERIKANSK RENTE-STRAMNING? - side 23 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang FINANSIEL STATISTIK: TOVTR ÆKNING OM DE EUROPÆISKE LANGE RENTER Side 24 Lang rente Tovtrækning om de europæiske lange renter Der bliver med stor sandsynlighed trukket i de lange europæiske renter fra to sider i den kommende periode. Det vurderer chefanalytiker David Sommer Kacenelenbogen fra Alm. Brand Markets. ”Vi har en lidt atypisk situation, hvor ECB signalerer lempelser og netop er kommet med en række tiltag, mens vi på den anden side ser den amerikanske centralbank stille og roligt begynde at lægge op til stramninger,” siger han. Han peger på, at markedet endnu ikke har prissat den første amerikanske renteforhøjelse så tidligt, som der ellers er signaler om, og at det betyder, at vi på et tidspunkt i de kommende måneder vil se de lange amerikanske renter trække opad. ”Vores modeller siger, at der er et gap på 30-40 basispoint, og vi tror, det bliver lukket ved, at den tiårige amerikanske renter kommer op på 3,00 procent, og herfra videre mod 3,20 procent på et halvt års sigt,” vurderer David Sommer Kacenelenbogen. Samtidig er der for de tyske og danske renters vedkommende ikke argumenter for, at de skulle stige, og her går usikkerheden så på, i hvilken grad en amerikansk stigning alligevel vil trække de europæiske renter opad. ”Vi tror, det vil smitte af på de europæiske renter med halv styrke, og det betyder derfor, at vi forventer, at rentespændet mellem USA og Europa vil stige yderligere, men altså også at der kommer en mindre europæisk rentestigning det næste halve år,” siger David Sommer Kacenelenbogen. Teknisk analyse på statsrenter Renten har kortvarigt været under 1,000 procent to gange, men begge gange steg den igen øjeblikkeligt. Nu rammer renten igen modstanden ved 1,050 procent, og hvis det for fjerde gang resulterer i en afvisning, er det tvivlsomt, om renten endnu engang stiger efter et kort besøg lige under 1,000 procent. Omvendt vil en stigning forbi 1,050 procent være indledningen til en stigning op mod 1,140 procent. De nævnte renter er for den niårige statsobligation. Til sammenligning er renten omkring 30-40 basispoint højere på den toneangivende tiårige obligation. Ejlif Thomasen Danske stat 3% 2021 - kort sigt Danske stat 3% 2021 - lang sigt 3 1,6 1,5 1,4 2 1,3 1,2 1,1 1 1,0 01-2014 02-2014 03-2014 04-2014 01-2012 05-2014 07-2012 01-2013 07-2013 01-2014 Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW Forecast på den lange rente 3,00 Toårig statsobligation Tiårig statsobligation Femårig statsobligation 2,00 1,00 0,00 -1,00 0,03 0,06 0,08 0,13 0,25 0,24 0,26 0,35 1,46 1,20 1,25 1,57 (0,02) (0,04) -(0,02) (0,00) (0,04) -(0,11) -(0,12) -(0,12) (0,04) (0,01) -(0,02) -(0,03) 13-jun 14 dage 3 mdr. 12 mdr. 13-jun 14 dage 3 mdr. 12 mdr. 13-jun 14 dage 3 mdr. 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 4 pct. 2015, 4 pct. 2017 og 1,5 pct. 2023. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank FINANSIEL STATISTIK: TOVTR ÆKNING OM DE EUROPÆISKE LANGE RENTER - side 24 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang FINANSIEL STATISTIK: GBP PÅ STÆRKESTE NIVEAU I HALVANDET ÅR Side 25 Valuta GBP på stærkeste niveau i halvandet år Den britiske centralbankchef Mark Carney har i den forløbne uge luftet tanken om, at Bank of England kan hæve renten på et tidligere tidspunkt, end markedet forventer. Det er formentlig medvirkende til den yderligere styrkelse af GBP mod ugens slutning, og det betyder, at i forhold til EUR er kursgrænsen på 0,80 EUR/GBP nu brudt. Dermed ligger GBP nu på det stærkeste niveau siden november 2012, og med en yderligere stigning på bare 2-3 procent passerer vi toppunktet i sommeren 2012. Dermed vil GBP komme på det stærkeste niveau, siden finanskrisen vendte rundt på det hele. Danske Bank forventer i sin prognose, at styrkelsen fortsætter, og at vi om godt et halvt år passerer toppen fra sommeren 2012, men at GBP-styrkelsen herefter fortsætter. Der er i markedet udbredte forventninger om, at Bank of England bliver blandt de første til at forhøje renten – muligvis sammen med Norge, og eventuelt også USA, hvis Fed fremrykker sin første renteforhøjelse. Baggrunden for, at Bank of England måske overrasker med en tidlig renteforhøjelse, er overordnet, at det går EUR/USD - kort sigt rigtig godt med den britiske økonomi. Det har bl.a. fået Danske Bank til at opjustere sine vækstforventninger fra 2,8 procent til 3,0 procent i år og fra 2,3 procent til 2,5 procent i 2015. I den forløbne uge viste den seneste arbejdsmarkedsrapport således en arbejdsløshed, der nu er faldet til 6,6 procent – det laveste niveau de seneste fem år. Den britiske centralbankchef fremhævede i en tale torsdag, at der stadig er noget output-gap, og at der derfor ikke er hårdt pres endnu, men at man ville holde nøje øje med data, og at omfanget af den indenlandske gæld bekymrer noget. EUR/USD tæt på teknisk støttepunkt EUR/USD-forholdet faldt i denne uge til den laveste værdi siden begyndelsen af februar, og samtidig testes nu den stigende støttelinje, som har været et pejlemærke for EUR/USD i ret nøjagtigt et år. Næste afgørende støtte er 200-ugers glidende gennemsnit i 1,340, og hvis den støtte også falder, ligger næste stop helt nede ved 1,305. Ejlif Thomasen EUR/USD - Langt sigt 1,50 1,38 1,45 1,36 1,35 1,40 1,30 1,34 01-2014 02-2014 03-2014 04-2014 05-2014 06-2014 1,25 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu 06-06-2014 EUR 7,46 GBP !!! 9,34 SEK !!! 0,83 NOK !!! 0,92 CHF !!! 6,13 PLN ! 1,81 USD !!! 5,51 JPY (X100) EUR/USD !! 5,39 !!! 1,35 Forventninger til valutakurser om: 1 måned 3 måneder 6 måneder 7,46 7,46 7,46 (7,46-7,46) (7,46-7,46) (7,45-7,46) 8,93 8,95 9,09 (7,46-9,33) (7,46-9,44) (7,46-9,56) (1,35-5,3) 2,48 (1,32-5,24) 2,20 (1,25-5,32) 2,24 (0,82-9,12) (0,83-9,07) (0,82-9,23) 0,90 0,91 0,91 (0,81-0,93) (0,82-0,94) (0,84-0,96) 5,06 5,21 5,12 (0,91-6,12) (0,91-6,11) (0,92-6,13) 1,82 1,83 1,84 (1,81-1,82) (1,82-1,84) (1,81-1,91) 5,63 5,63 5,79 (5,45-6,12) (5,41-6,12) (5,5-6,1) 5,40 5,32 5,48 (5,33-5,5) (5,22-5,38) (5,14-5,79) 2,14 1,99 1,97 (1,35-5,26) (1,32-5,21) (1,25-5,29) Pris inkl. 6 mdr. Inkl. termin 7,45 9,31 0,82 Note: Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg. 0,91 6,13 1,81 5,50 Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank 5,39 1,36 FINANSIEL STATISTIK: GBP PÅ STÆRKESTE NIVEAU I HALVANDET ÅR - side 25 Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang MARKEDSANALYSE: FINANSKALENDER & BOLIGRENTER Side 26 Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 16. juni - 22. juni Land Begivenhed Forventning Dato (seneste) for offentligg. Euroland Forbrugerprisindeks 16. juni (0,2 pct.) USA Empire State Fremstillingsindeks 15,00 16. juni (19,01) USA Industriprodukion 0,5 pct. 16. juni (-0,6 pct.) USA NAHB Husmarkedsindeks 47 16. juni (45) UK Forbrugerprisindeks 17. juni (0,4 pct.) Tyskland ZEW indikator 17. juni (33,1) Euroland ZEW indikator 17. juni (55,2) USA Forbrugerprisindeks 0,2 pct. 17. juni (0,3 pct.) USA Byggetilladelser 1.070.000 17. juni (1.059.000) USA Nye boligbyggerier 1.036.000 17. juni (1.072.000) USA Handelsbalance -$96,6 mia. 18. juni (-$81,1 mia.) USA Fed Quantitative Easening $35 mia. 18. juni ($45 mia.) USA FOMC rentebeslutning 0,25 pct. 18. juni (0,25 pct.) Japan Aktivitetsindeks for hele industrien 19. juni (1,5 pct.) Schweiz Schweiz national Bank rentebeslut. 19. juni (0,00 pct.) Norge Norgesbank rentebeslutning 1,5 pct. 19. juni (1,5 pct.) USA Initial jobless Claims 19. juni (312.000) USA Philadelphia Fed Erhvervstillid 14,0 19, juni (15,4) USA Conference Board, Ledende indeks 0,6 pct. 19. juni (0,4 pct.) Euroland Forbrugertillid 20. juni (-7,1) Kilde: Alm. Brand Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K CVR-nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E-mail: kontakt@ugebrev.dk 30-årig realkreditobligation 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 3,11 (0,03) 13-jun 3,15 (0,00) 14 dage 3,16 -(0,04) 3 mdr. 3,28 -(0,07) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2014 og 3 pct. RD 2044. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Etårig flexlån 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 0,17 (0,00) 13-jun 0,26 (0,12) 14 dage 0,29 (0,06) 3 mdr. 0,27 (0,09) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2014 og 3 pct. RD 2044. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. REDAK TION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Stephan Wedel Alsman, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen, Alexander Borreskov, Andreas Langholz, Nadine Raida, Christian Nielsen, Peder Birk, Bente Lind ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms Bente Lind, bl@ugebrev.dk 70 23 40 10 ANNONCERING: Søren Hansen, sha@ugebrev.dk 31 31 17 67 DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk ISSN 1903-8666 ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer ADM. DIREKTØR: Allan I. Norup BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, jol@mm.dk KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT MARKEDSANALYSE: FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 26
© Copyright 2024