Vi får dyre og dårlige pensionsinvesteringer
Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang PwC partnere får ”løn” til 23 procent beskatning En række ledende partnere i landets største revisionsfirma, PwC, de såkaldte kapitalejere, har tilsyneladende fundet en fidus, hvor de slipper med lav skat på deres aflønning fra revisionshuset. Selvom PwC netop er et partnerskab bestående af personer, der for de fleste er ansatte og godkendte statsautoriserede revisorer, får kapitalejerne, der har en ejerandel i PwC, udbetalt deres aflønninger som konsulenthonorarer til deres private holdingselskaber. PwC oplyser, at kapitalejerne formelt slet ikke er ansat i PwC, men arbejder som konsulenter og får deres honorarer udbetalt til deres private holdingselskaber. Eksempelvis kunne ledende partner Kim Füchsel i sit private selskab, KIF7203 aps, sidste år bogføre et bruttoresultat på 6,5 mio. kr. Året før var beløbet 5,0 mio. kr. Selskabet besidder en ejerandel på nominelt 250.000 kr. i PwC, svarende til ejerandelen hos andre PwC-kapitalejere, som dog næsten alle bogfører et lavere bruttoresultat. I det private selskab er der ikke udgiftsført nogen synlig lønomkostning, og de akkumulerede overskud er angiveligt udlånt til PwC og står bogført som et tilgodehavende på i alt 18 mio. kr. med tilskrevne renter på knap en halv mio. kr. i seneste regnskab. PwC oplyser, at tilgodehavender forrentes svarende til en BB rated erhvervsobligation, hvilket svarer til en status som junk bonds. Umiddelbart undrer skatteeksperter sig over modellen, da partnerne i PwC som godkendte revisorer af omgivelserne opfattes som ansatte privatpersoner i PwC. Overfor Økonomisk Ugebrev siger rådgivende skatterevisor Christen Amby om modellen: ”Generelt vil jeg sige, at det umiddelbart er en usædvanlig konstruktion, og det er klart, at der på dette område er et svagt punkt i skattereglerne. Der er ingen tvivl om, at partnere kan slippe billigere i skat ved at trække aflønning ud i et privat selskab, som kun betaler selskabsskat. Især hvis der ikke trækkes løn ud. Så man kan godt opfatte det som lønindkomst som omformes til virksomhedsoverskud med lav foreløbig beskatning. Der skal dog betales skat, når og hvis midlerne udloddes fra selskabet. Men jeg er ikke i tvivl om, at muligheden for at udskyde skatten er baggrunden for, at man vælger denne fremgangsmåde.” Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger er det en stadig mere udbredt praksis blandt især partnerskaber i rådgiverbranchen inden for revision, advokater og lignende. Og flere af de store revisionsfirmaer rådgiver ret aggressivt om denne model, der groft sagt svarer til en investering i anparter, hvor man også udskyder en del af sin personlige skat til senere. I disse tilfælde er der tale om udskudt skat på aflønning, som kan sammenlignes med almindelig lønindkomst. Der er ikke tvivl om, at fremgangsmåden er lovlig. Fortsættes næste side... LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 19/2015 NYHEDSANALYSER Side4Vi får dyre og dårlige pensionsinvesteringer Side5Udsigt til øget konkurrence i skadesforsikring Side6Europæisk økonomi på vej mod stagflation? Side7Pandora ny danmarksmester i arbejdskapital Side8Working Capital – top 100 Side10 Tredje sparerunde forude med flere investeringer TEMA: TOP 35 RATING AF FONDSMÆGLERE Side11 Fondsmæglere under pres fra de store Side12 Mindre fondsmæglere overlever på performance OVERBLIK & KONJUNKTUR Side14 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Side15 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Side16 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Side17 Uddrag fra ØU Flash News! Side18 Økonomi begunstiges af lav rente og eurovækst FINANSIEL STATISTIK Side19 Udenlandske opkøb skifter igen Side20 Dansk renteændring tidligst til efteråret Side21 Deflationsfrygten er nu definitivt begravet Side22 Stærk arbejdsmarkedsrapport styrker USD Side23 Finanskalender & Boligrenter Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 2 PwC partnere får ”løn” til 23 procent beskatning ...fortsat fra forsiden Eksperter vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at det i højere grad drejer sig om etik og forretningsmoral. PwC skriver i årsregnskabet for 2014, at: ”Personaleomkostninger omfatter udbetalte gager, inklusive regulering for skyldige feriepenge, skyldigt overarbejde og bonus samt konsulenthonorar/overskudsandel til kapitalejere.” Christen Amby, der selv sidder som medlem af Skatterådet, siger til Økonomisk Ugebrev, at han ikke er overrasket at PwC anvender den beskrevne fremgangsmåde: ”Revisionsfirmaet lever jo blandt andet af at rådgive virksomheder og private velhavere om at minimere deres skattebetalinger. Derfor kan det ikke undre, at de selv anvender denne fremgangsmåde til at nedbringe skattebetalingerne. Generelt må man blot sige, at skattereglerne på dette felt ikke er hensigtsmæssige, og de giver udvalgte grupper nogle urimelige fordele,” siger han. Økonomisk Ugebrev har lavet en stikprøve på et større antal partnere i PwC for at tjekke, om de har private holdingselskaber til deres ejerandel i PwC og dermed udbetaling af kapitaloverskud og konsulenthonorarer. Stikprøven viser, at det langt fra er alle af de 157 partnere, som benytter fidusen. Men andre partnere, der har private holdingselskaber, er blandt andet Jens Christian Klibo (med selskabet JCK9951 aps: bruttoresultat 2014 på 4,0 mio. kr.), Allan Solok (med selskabet ASO2518 aps: bruttoresultat på 2,6 mio. kr.) og Lars Baungaard (med selskabet LBA7114 aps: bruttoresultat 2014 på 4,0 mio. kr.) Der foreligger allerede enkelt afgørelse fra Skatterådet, som udgangspunkt giver grønt lys for en model, der svarer til den konkrete sag. Skatteeksperter vurderer dog umiddelbart, at der ikke både kan udbetales personlig gage og konsulenthonorarer til det private holdingselskab. Til gengæld kan der udbetales over- TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA Tegner du årsabonnement før 1. juli 2015 får du 30 % rabat. Abonnement omfatter 22 udgivelser fra august, hvor det overgår til at udkomme hver 14. dag. Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. excl. moms for op til fem modtagere. Fratrukket introduktionsrabat ved tegning før 1. juli. er prisen 10.500 kr. excl. moms. skudsandele til de enkelte partneres private selskaber. Ud af PwC’s regnskab kan det ikke ses, hvor meget af bruttoindtægterne i de private holdingselskaber, der stammer fra kapitalafkast og hvor meget der stammer fra konsulenthonorarer, der skyldes en arbejdsindsats. Ledende partner Kim Füchsel fra PwC siger følgende om revisionshuset aflønning af partnerne: ”De partnere der er kapitalejere, ejer deres andel af PwC gennem et holdingselskab. Kapitalejerne er ikke ansat i PwC P/S og får derfor ikke løn i PwC P/S, men får et konsulenthonorar udbetalt til deres holdingselskab, som så udbetaler gage til kapitalejerne. Overskudsandel/konsulenthonorarer indregnes som personaleomkostning i PwC P/S regnskabet, jf vores regnskabspraksis. De partnere, der ikke er kapitalejere, er ansat i PwC P/S, og får gage direkte.” ØU: ”Hvordan kan der udbetales konsulenthonorar til private holdingselskaber, når partnerne netop er oplyst som personlige partnere og som godkendte statsautoriserede revisorer? ”Det sker i henhold til de konsulentaftaler, der er indgået, og i overensstemmelse med de retningslinjer, som SKAT har godkendt fra P/S-et,” skriver Kim Füchsel, der altså ikke direkte henviser til en konkret afgørelse i Skatterådet eller en bindende forhåndsbesked fra Skat. Det er dog uklart, hvordan de partnere, der er kapitalejere i PwC, og som altså ikke er ansat i selskaber, så samtidig – som godkendt statsautoristeret revisor – kan underskrive årsrapporter for andre selskaber, de udfører lovpligtig revision for, på vegne af PwC. Flere af dem har også underskrevet PwC´s egen årsrapport, selvom de ikke formelt er personlige ejere i partnerskabet. I PwC’s gennemsigtighedsrapport oplyses følgende om fastsættelse af partner vederlag: ”I PwC Danmark omfatter partnervederlagssystemet tre kerneelementer. Partnerne belønnes efter: Den rolle, de får tildelt i partnerskabet. Hvor godt de varetager deres ansvar. Hvor godt PwC Danmark klarer sig som helhed.” I en Skatterådsafgørelse, som vedrører partnerafregning i et advokatfirma, fastslås det, at der ikke er noget entydigt svar på, hvordan såkaldte overskudsandele skal fordeles på personlig indkomst og partnerenes selskab. I afgørelsen oplyses det, at ”Skatteministeriet kan således ikke på det foreliggende grundlag bekræfte, at resterende overskudsandele, der tilkommer den enkelte partner/partnerens selskab, som ordinær eller ekstraordinær udlodning af resultatandele vedtaget af P/S’ets kompetente organer, skal fordeles i forhold til fordelingen af kapitalandele mellem den personlige partner og dennes selskab.” MWL Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor, som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til NYHEDSANALYSE: at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bio- PWC PARTNERE FÅR ”LØN” TIL 23 PROCENT BESKATNING - side 2 teksektoren. Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang ANNONCE Side 3 TILFREDS MED DIN BANKS INVESTERINGSRÅDGIVNING? Hvis ikke – bør du teste Aktieugebrevet. Tilmeld her og modtag 3 ugers gratis og uforpligtende. • • • • • • • Nyhedsbrevet udkommer 44 gange årligt Du modtager det hver lørdag kl. 12 i din mailboks Vi er uafhængige af banker Vi har ingen egeninteresse i at skabe ekstra omsætning Vi bringer aktuelle analyse af danske aktier Vi har to modelporteføljer, hvor der udsendes mail ved køb og salg Modtag også daglige nyhedsmails med aktuelle nyheder fra FLASH NEWS Hvis du tegner et 3 måneders abonnement allerede nu, kan vi tilbyde særpris på 350,- incl. moms + SMS tjeneste med køb/salg beskeder på mobilen + PDF-bogen ”Tjen en million på aktier”. T IL M E L D H E R Læs mere og bestil på: ww w.ak tieugebrevet.dk ANNONCE - side 3 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 4 Vi får dyre og dårlige pensionsinvesteringer Flere hundrede millioner kroner af danskernes pensionsopsparing anvendes hvert år på dyr investeringsforvaltning i pensionsselskaber og pensionskasser, selvom langt billigere løsninger ville give stort set samme afkast. Stor dele af pensionsbranchen kaster store ressourcer ind i kampen for at jagte høje investeringsafkast, men som regel står ekstraomkostningerne slet ikke mål med det afkast, der opnås. Faktisk opnår mange selskaber det stik modsatte ved at betale ekstra i omkostninger af kundernes penge, nemlig ringere investeringsafkast, viser Økonomisk Ugebrevs analyse. Økonomisk Ugebrev har for at illustrere problemets omfang med de alt for høje investeringsomkostninger opstillet et fiktivt regnestykke: Hvis pensionsbranchen i stedet blot havde investeret danskerne pensionsformuen billigt gennem passive indeksinvesteringer, ville danskernes pensioner være langt højere, da afkastene i virkelighedens verden bliver spist op de høje omkostninger. Det får flere eksperter til at pege på, at pensionsbranchens investeringspolitik er helt galt afmarcheret, når de stort set kun jagter dyre investeringsprodukter frem for billige alternativer, der er bedst for kunderne. ”Afkastene på de aktivt forvaltede produkter hos pensionsselskaberne er endnu en indikation på, hvor meget man som opsparer går glip af. En global og billig passiv indeksfond har leveret omkring to procent mere om året i afkast de sidste tre år. (End de aktivt forvaltede produkter i pensionsselskaberne, Red.). Det er en vanvittig stor forskel, som bliver til mange hundrede tusinde af kroner over et opsparingsliv. Det betyder for fru Jensen, at hun kan gå på pension tidligere eller spise nogle flere bøffer i stedet for, at pensionsselskabet får pengene, mens hun tager risikoen. Når det gælder investering i pensionssektoren, så er kvalitet og pris vendt på hovedet – jo mere du betaler, jo værre bliver det,” siger direktør og partner Rune Wagenitz Sørensen fra Miranova, der rådgiver om investering. Problemet er endda stærkt stigende, som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev. Her fremgik det, at pensionsbranchen bruger flere og flere penge på de dyre investeringer, som altså for det meste blot skaber dårligere afkast end almindelige billige indeksinvesteringer. Alene over de sidste tre år – samme periode som omkostninger er eksploderet – har de bedste pensionsselskaber skabt et afkast på i bedste fald 58 procent. Havde branchen i stedet investeret penge billigt og helt passivt i en global indeksfond (MSCI), ville afkastet have lydt på 66 procent. ”Mange virksomheder og kunder ser kun på omkostninger til administration, når de placerer deres pensionskroner. Det er et nemt tal at forstå, mens investeringsomkostningerne, som udgør langt den største del af omkostningerne, er meget sværere at gennemskue for kunderne, men det er dem, der er afgørende for om man får en god eller dårlig pensionsopsparing. Det er dem bestyrelser, virksomheder og kunder bør have fokus på. Det centrale spørgsmål er, om de høje omkostninger giver mere i afkast, eller om de blot er en ekstra omkostning,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension. En gennemgang af de syv største selskaber i pensionsbranchen viser, at omkostningerne til investeringer steget 54 procent over de sidste fire år. Samtidig viser tallene fra branchens egen afkastportal, at de øgede investeringsomkostninger har udløst et afkast på mellem 33 og 50 procent på tre års sigt. Men den mest simple investering i det toneangivende MSCI-indeks har som nævnt givet et afkast på 66 procent, altså markant mere. Pensionsbranchen peger på, at de produkter ikke helt kan sammenlignes, da der ikke altid er hundrede procent aktier i de produkter, der sammenlignes med. Men det er altså, hvad størstedelen af kunderne har fået. Det ændrer dog ikke meget på billedet. I PFA har globale aktier givet 57,9 procent. I Nordea Liv og Pension har den aktive fond givet 56,4 procent. I SEB Pension har Markedspension givet 54,4 procent. Og sidst i Danica har 100 procent aktier givet 58 procent. Stadig et godt stykke lavere end et passivt forvaltet globalt indeks til de billigste penge. I Danica er situationen særligt spøjs. Her køber man stort ind hos et andet datterselskab i koncernen, nemlig Danske Invest. Deres passive globale aktiefond har givet 64,1 procent i afkast i samme periode, men pengene er altså røget i aktive fonde i stedet. ”Det har i de senere år været taknemligt at være investor med markant stigende aktiekurser og faldende renter. Fremadrettet skal der arbejdes mere for at finde de gode afkast. Derfor øger vi markant andelen af direkte investeringer og andre alternativer, der på den lange bane skal give pensionskunderne attraktive afkast. Det øger investeringsomkostningerne her og nu,” siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica. I Sampension lægger man flere og flere af pensionskronerne i billige og passive fonde. ”Vi er nået frem til, at det er meget svært at finde fonde, der konsistent gør det bedre end markedet. Vi ser derfor sparede omkostninger til investering som den eneste sikre gevinst for kunderne, når det kommer til at investere i børsnoterede aktier,” slutter investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen Carsten Vitoft NYHEDSANALYSE: VI FÅR DYRE OG DÅRLIGE PENSIONSINVESTERINGER - side 4 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 5 Udsigt til øget konkurrence i skadesforsikring Efter en længere årrække med forrygende afkast blandt de store hjemlige skadesforsikringsselskaber, ser de guldrandede tider nu ud til at rinde ud. Historisk har det bølget op og ned i forsikringsbranchen, hvor udenlandske aktører har gjort deres entré på det danske marked, når det begyndte at se lidt for attraktivt ud. Denne markedssituation har tidligere udløst en benhård priskonkurrence. Efter den seneste forsikringskrig valgte de fleste udenlandske forsikringsaktører at trække sig ud igen. Det har givet en længere årrække, hvor konkurrencen i dansk skadesforsikring for private husholdninger og mindre erhvervsvirksomheder har været svag. Eller med andre ord: De store skadesselskaber har kun i begrænset omfang konkurreret på priser, og der har stort set ikke være nogle aggressive udfald for at kapre ekstra markedsandele. De store skadesselskaber har over en årrække tillige været meget dygtige til at overtage mindre aktører på skadesforsikringsmarkedet, så antallet af aggressive ”udbrydere” er blevet stærkt begrænset. Nu tyder meget dog på, at de guldrandede tider for skadesselskaber nærmer sig en afslutning. Økonomisk Ugebrevs analyse af markedssituationen peger i hvert fald i den retning. Et fornyet konkurrencepres vil dog næppe betyde, at de tre børsnoterede skadesselskaber lige foreløbig presses ned på europæisk niveau, når det gælder evnen til at skabe højt afkast for aktionærerne. Ifølge analysefirmaet Factset præsterede lige netop Tryg Forsikring og Topdanmark sidste år en nærmest hysterisk høj forrentning af egenkapitalen i forhold til europæiske peer group-selskaber. Tryg Forsikring og Topdanmark forrentede sidste år egenkapitalen med henholdsvis 23 og 30 procent, men den europæiske median ligger på 11 procent. Også overskudsgrad og aktieprisen i forhold til bogført egenkapital (p/e-værdien) ligger 2-3 gange højere end sammenlignelige selskaber, hvilket afspejler en unormal god evne til at skabe overskud. Over en længere periode er de danske forsikringsaktier da også steget betydeligt mere end de europæiske konkurrenter. Som det fremgår af aktiekursgrafikken over otte år, er de to store danske forsikringsselskaber løbet langt foran de øvrige europæiske selskaber, mens også norske Gjensidige og finske Sampo har klaret sig fint. Aktiekursudviklingen viser dog også, at de danske skadesforsikringsaktier er blevet sat relativt mere ned den seneste måned end de europæiske forsikringsaktier. Meget tyder på, at det afspejler, at festen er ved at lakke mod enden, og at priskonkurrencen nu er under skærpelse. For det første fremgår det af de analytikerestimater, som Factset indsamler, at analytikerne er begyndt relativt at nedjustere de fremtidige EPS-estimater for både Tryg og Topdanmark. For det andet indikerer de seneste kvartalsregnskab, at der er et prispres på vej. For det tredje synes der igen er være nye små aktører på vej ind på det danske forsikringsmarked, hvilket kombineret med de såkaldte prisportaler på internet, synes at flytte marked. Aktieanalytikere udtrykker dog også en vis bekymring i analyserne af de seneste kvartalsregnskaber. Eksempelvis skriver forsikringsanalytikeren i Nordea, at; ”the Q1 reports from Tryg and its peers indicated increased competition in the Danish market, and for this reason a fairly large part of Tryg’s efficiency gains disappear. That being said, we still expect that the more than DKK 700m in future efficiency gains will provide a bit of an improvement to the combined ratio and that Tryg should be able to deliver a combined ratio before run-offs of around 90%.” ”Topdanmarks netop aflagte Q1-resultat var ét absolut sjældne af slagsen, hvor Topdanmark leverede skuffende resultater ift. forventningerne på stort set alle områder. Vi vurderer dog, at flere faktorer peger i positiv retning i forhold til aktiekursudviklingen i den resterende del af året, herunder ikke mindst en endelig afklaring af godkendelsen af Topdanmarks interne model til beregning af nødvendig kapital og deraf mulige forøgelse af selskabets aktietilbagekøbsramme.” MWL Topdanmark og Tryg klarer sig kursmæssigt bedre end konkurrenter pct. 180 Tryg 160 Zurich Topdanmark Allianz RSA Insuarance 140 120 100 80 60 40 20 00 -20 2012 Kilde: Euroland.com 2013 2014 Dansk skadesforsikring mere lønsom end europæiske Selskab ROE Overskudsgrad Pct. Pct. Topdanmark A/S 30 13 Tryg A/S 23 18 GJENSIDIGE FORSIKRING ASA 17 23 Sampo Oyj 14 17 Zurich Insurance Group Ltd 11 10 Allianz SE 11 9 Alm Brand AS 7 8 RSA Insurance Group PLC -3 3 Kilde: Factset Infinancials 2015 P/Book 3,8 3,7 2,8 2,2 1,3 1,1 1,6 1,1 NYHEDSANALYSE: UDSIGT TIL ØGET KONKURRENCE I SKADESFORSIKRING - side 5 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 6 Analyse Europæisk økonomi på vej mod stagflation? Er europæisk økonomi på vej mod stagflation? Altså en situation med stigende inflation, svag og vigende økonomisk vækst og høj arbejdsløshed. Det er ikke et scenarie, som bankøkonomer og især ikke myndigheder ser for sig – endnu. Men de seneste ugers udvikling på de finansielle markeder og i makroøkonomiske nøgletal trækker i den retning. Hvis vi starter med at kridte banen op: De europæiske obligationsrenter er nu klart på vej op, og styrken i rentestigningen er nærmest uhyggelig. De flest bankøkonomer siger, at obligationsrenten fortsat er lav, og eksempelvis den tyske 10-årige Bund statsobligation er ”kun steget” fra 0,1 procent til i underkanten af én procent. Ja, én procent er fortsat en lav rente. Men styrken i stigningen siger noget om den underliggende dynamik i markedet, hvor udbud – efterspørgselsforhold kan drive udviklingen langt hurtigere og mere markant, end de aktuelle fundamentale forhold umiddelbart tilsiger. Er vi ved at få høj inflation? Ikke umiddelbart. Men markedet reagerer på, hvad der kan ske på den lidt længere bane. Derfor kan obligationsrenterne stige meget, meget mere. Og derfor er der rigtig mange professionelle investorer som nu overvejer at hjemtage gevinster efter mange år med stigende obligationskurser. De seneste ugers voldsomme rentestigning skal derfor mere ses som, at ”ånden nu er sluppet ud af flasken”. Og der vil kommer stærke afledte effekter af de stigende obligationsrenter – på de øvrige finansielle markeder (blandt andet faldende aktiekurser), på boligmarkedet (pres på huspriserne), på erhvervslivets finansieringsomkostninger og på den finansielle sektor, som bliver begunstiget. De seneste data for inflationen i Europa er kun tikket en lille smule op. Men det har været nok til at fjerne frygten for en ødelæggende deflations spiral, som obligationsmarkedet langt hen ad vejen havde indbygget i værdiansættelsen. Af de mere åbenlyse drivkræfter bag den stigende inflation er stigende oliepriser, stigende råvarepriser og faktisk også stigende fødevarepriser. De seneste forbrugerpristal fra Eurostat viser, at forbrugerpriserne steg 0,4 procent i april, hvilket var mere end økonomerne havde ventet. Stigningen kom efter fem måneder med fald eller uændrede forbrugerpriser. Også fødevarepriserne er på vej op, og det samme er serviceprisinflationen. Efter et lille dyk for nylig er de europæiske inflationsforventninger også på vej op, afspejlet i Euro Swap. Eksempelvis er jernmalm priserne steget mere end tyve procent de seneste måneder. Også de vigtige kobberpriser har løftet sig betydeligt siden bunden i januar. Men de seneste tre uger er det gået markant ned ad bakke igen. Endelig har den europæiske centralbanks månedlige obligationsopkøb på 60 mia. Euro været med til at skubbe inflationsforventningerne op. Men netop ECB planøkonomiske pengeudpumpning kan give bagslag, vurderer ratingbureauet S&P i en analyse. Ifølge Bloomberg mener S&P, at de historisk lave renter vil eller har skabt så store problemer for det private pensionssystem, at det i sig selv kan udløse lavvækst. Samtidig kan den europæiske centralbanks QE i sig selv løfte obligationsrenten, og dermed lægge en dæmper på vækst. ”Et af hovedformålene med QE er, at den øgede efterspørgsel efter obligationer vil presse de lange renter ned, når centralbanken køber obligationer for nye penge. Men andre effekter kan trække i den modsatte retning, så de lange renter i stedet stiger! Årsagen er, at QE kan hæve investorernes vækst og inflationsforventninger og dermed trække renterne med op. Det er ikke kun en teoretisk mulighed. Erfaringerne fra USA har været, at QE også i praksis kan presse renterne op. Der var især tilfældet med den anden runde af QE (QE2), der blev påbegyndt i efteråret 2010. Fra QE2 blev annonceret og godt en måned frem, steg den 10-årige amerikanske obligationsrente med næsten et procentpoint. En del af stigningen skyldtes højere inflationsforventninger hos investorerne,” hedder det i en tidligere analyse fra Sydbank. Samtidig er der ingen tvivl om, at højere energipriser, højere råvarepriser og en stigende og højere obligationsrente kan slå det meget skrøbelige europæiske opsving i stykker. Højere omkostninger for både virksomheder og forbruger koster på det igangværende vækstmomentum, for virksomhederne i form af en svækket konkurrenceevne kombineret med en stigende Euro/ US dollar. For husholdningerne i form af en lavere købskraft på grund af de stigende priser på forbrugsvarer, energi og på sigt også de lange boligrenter. Faktisk har der den seneste måned været tydelige indikationer på en opbremsning i den europæiske økonomi. Næsten alle de ledende indikatorer peger i retning af, at den ledende tyske økonomi nu er ved at tabe momentum. For det første har PMI for Tyskland bøjet af de seneste måneder. For den tyske servicesektor var der i maj den svareste vækst i år. For det andet har ZEW indikatoren vist betydelig mathed, blandt andet efter usædvanligt svage BNP data for 1. kvartal. Endnu er der kun en svag erkendelse af, at europæisk økonomi kan være på vej mod stagflation. Men måske er det faktisk det scenarie, som de europæiske – og især tyske – aktier allerede er ved at indbygge i værdiansættelserne. MWL NYHEDSANALYSE: EUROPÆISK ØKONOMI PÅ VEJ MOD STAGFLATION? - side 6 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 7 Artikelserie: Danmarks Bedste Finansfunktion. Pandora ny danmarksmester i arbejdskapital Den fremstormende smykkekoncern Pandora har siden 2011 formået at formindske sin arbejdskapital – målt som andel af omsætningen – mere end nogen anden af Danmarks 100 største virksomheder, nemlig fra 33 til 17 procent. Det viser de første resultater i 2015-udgaven af Økonomisk Ugebrevs årlige analyse ”Danmarks Bedste Finansfunktion”. Den er baseret på tal fra de 91 ud af Danmarks 100 største ikke-finansielle selskaber, som frem til 1. juni havde offentliggjort årsregnskab for 2014. I de kommende udgaver vil Økonomisk Ugebrev, som et led i denne analyse, også se på udviklingen i virksomhedernes omkostninger i forhold til omsætningen og på deres rentebetalinger i forhold til gælden. Pandora er gået frem fra en 10.-plads i undersøgelsen fra foråret 2014, mens Vestas er gået ned fra plads nummer to til plads nummer tre og har altså med en yderligere nedgang i arbejdskapitalen i 2014 fastholdt en meget fin placering. Ny nummer to er Peugeot-importøren Interdan, som der sidste år ikke forelå arbejdskapital-tal for (se også tabeloversigten). Arbejdskapitalen har siden finanskrisen spillet en stigende rolle for virksomhedernes finansfunktioner. Den opgøres i denne analyse som varelagre plus tilgodehavender hos kunder (som binder arbejdskapital) minus leverandørgæld (som mindsker likviditetsbehovet). Analysen har set på udviklingen over fire år og bedømt resultatet af CFO’ens og finansfunktionens indsats over en mellemlang periode. Et fald i arbejdskapitalen betyder, at en virksomheds pengestrømme i regnskabsåret bliver større og behovet for daglig likviditet mindre. Dermed går lånebehovet og renteudgifterne ned, og virksomheden får flere penge til investeringer eller udbetalinger til investorerne. En stærk vækst i omsætningen siden 2011 har givet Pandora gode forudsætninger for at nå en førsteplads i 2015-undersøgelsen, forklarer Peter Vekslund. Han afløste 1. januar Henrik Holmark som Pandoras CFO. Vekslund var tidligere som senior vice president selskabets Head of Finance. ”Det er ingen hemmelighed, at vi i Pandora prioriterer en sund og kontrolleret vækst i vores omsætning og indtjening. Derfor er den fine udvikling i arbejdskapital i forhold til omsætning nok snarere et resultat af væksten i sidstnævnte, end en benhård prioritering af reduktion af arbejdskapitalen. Når det så er sagt, har vi selvfølgelig fokus på, at f.eks. varelageret ikke vokser uhensigtsmæssigt,” siger Peter Vekslund. Netop varelageret har krævet omhyggelig styring i en periode, hvor omsætningen er næsten fordoblet. ”Det er en disciplin som, i en global vækstvirksomhed af vores størrelse, forudsætter fokus på forecasting af volumen til butikkerne og en særdeles velfungerende supply chain. For at sætte tallene lidt i perspektiv, producerede Pandora i 2014 cirka 91 millioner smykker på vore egne fabrikker, så der ligger en del logistik bag, når sådanne volumener distribueres til butikkerne over hele verden. Men vi er bevidste om ikke at reducere varelageret til et niveau, hvor der kan være en risiko for at det går ud over forsyningssikkerheden til butikkerne og dermed vores vækst. Derudover har vi i perioden været begunstiget af faldende råvarepriser på guld og sølv, der har medvirket til relativ en reduktion af varelageret målt i kroner,” siger Peter Vekslund. ”Pandora har, blandt andet grundet den høje omsætningshastighed af vores produkter i butikkerne i forhold til resten af smykkeindustrien, altid haft en relativ fordelagtig position inden for tilgodehavender. For leverandørgældens vedkommende må vi, lidt simpelt beskrevet, erkende, at vi har begrænsede muligheder for større optimering, idet vi betaler en stor del af vores råvarer, som jo er guld og sølv, kontant.” Generelt giver virksomhedernes indsats for at holde arbejdskapitalen under kontrol langsomt effekt. Toppen af listen med smykkeproducenten og detailvirksomheden Pandora, vindmølleproducenten Vestas, bilimportøren Interdan og it-service-selskabet Nets viser også, at succes med at få arbejdskapitalen ned ikke er forbeholdt bestemte brancher. 53 ud af de 91 virksomheder i analysen kan for 2014 notere en faldende arbejdskapital. Overordnet set er arbejdskapitalen i alle 91 virksomheder faldet til 9,7 fra 10,0 procent. I 2012 og 2011 var arbejdskapitalens andel af omsætningen på henholdsvis 10,9 og 10,8 procent. Tallene med den lille nedgang i arbejdskapitalens andel fra 2013 til 2014 antyder, at de ”lavthængende frugter” i bestræbelserne på at få arbejdskapitalen ned nu er plukket i mange virksomheder. Selv om en del store virksomheder har en stærk stilling over for samarbejdspartnerne, kan der være grænser for, hvor meget mere de kan forlænge betalingstiderne, og hvor meget mere effektivt de kan inddrive deres tilgodehavender. De 38 store virksomheder, hvor arbejdskapitalen er steget som andel af omsætningen siden 2011, demonstrerer dog, at der stadig burde være mulighed for forbedringer i en hel stribe af Danmarks største virksomheder. Morten A. Sørensen Research: Benjamin Kjærgaard Hansen NYHEDSANALYSE: PANDORA NY DANMARKSMESTER I ARBEJDSKAPITAL - side 7 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 8 Artikelserie: Danmarks Bedste Finansfunktion. Working Capital – top 100 Største fald i arbejdskapital i forhold til omsætning Arbejdskapital/Omsætning pct-point Arbejdskapital/Omsætning pct-point 2014 2013 2012 2011 11’ - 14’ 2014 2013 2012 2011 11’ - 14’ Pandora 16,7% 20,5% 30,7% 33,4% -16,7% OK 20,3% 20,0% 20,6% 21,0% -0,7% Interdan 5,9% 10,4% 20,2% 21,9% -16,0% SimCorp A/S 10,5% 8,5% 10,0% 11,0% -0,5% Vestas Wind Systems 16,8% 20,0% 28,2% 28,1% -11,4% Rockwool International 10,8% 10,8% 11,2% 11,3% -0,5% Nets 22,6% 24,0% 38,3% 33,9% -11,3% A.P. Møller - Mærsk -0,1% 1,0% 2,9% 0,4% -0,5% Haldor Topsøe 31,6% 31,4% 33,4% 42,8% -11,2% Per Aarsleff 20,0% 20,6% 17,3% 20,4% -0,3% Siemens Wind Power 15,2% 23,6% 27,0% 26,3% -11,0% Rambøll Gruppen 14,9% 14,4% 17,1% 15,3% -0,3% Dansk Shell 5,9% 13,1% 7,3% 14,9% -8,9% F. Uhrenholt 15,3% 15,9% 12,8% 15,5% -0,2% Royal Greenland 28,9% 31,2% 35,8% 36,2% -7,4% DSV 6,3% 6,4% 6,4% 6,3% 0,0% DFDS 2,2% 2,0% 5,2% 9,2% -7,1% Sanistål 20,1% 20,6% 19,7% 20,0% 0,0% NKT 19,6% 23,2% 24,3% 26,2% -6,6% Danish Agro 14,5% 12,3% 17,0% 14,5% 0,1% MT Højgaard 14,4% 21,1% 15,5% 21,0% -6,5% Fleggaard Holding 3,9% 2,9% 3,3% 3,9% 0,1% TDC -4,8% -1,9% -0,2% 1,6% -6,4% Bygma Gruppen 17,4% 18,6% 19,5% 17,2% 0,2% Egmont 6,6% 8,7% 12,1% 12,9% -6,3% Blue Water 0,6% 0,2% -0,2% 0,1% 0,4% LM Wind Power 16,3% 22,8% 29,4% 22,5% -6,2% Scan Group -0,6% -0,3% -1,0% -1,1% 0,5% Top-Toy 18,3% 21,0% 21,0% 23,5% -5,2% Lemvigh-Müller 27,5% 27,0% 26,7% 27,0% 0,5% Solar 10,8% 12,6% 13,2% 15,8% -4,9% Bestseller 12,4% 10,8% 9,9% 11,8% 0,6% Royal Unibrew A/S -0,4% -0,6% 3,3% 4,5% -4,9% Post Danmark 5,7% 5,2% 3,6% 5,1% 0,6% Cowi 20,7% 21,7% 22,8% 25,6% -4,9% Euro Cater 8,3% 8,8% 7,4% 7,5% 0,8% Nomeco 7,4% 9,3% 12,0% 12,1% -4,7% Coloplast 23,9% 22,5% 22,2% 23,1% 0,8% Schouw & Co. 17,0% 14,6% 19,6% 21,7% -4,7% William Demant 30,5% 29,6% 28,3% 29,7% 0,9% Hempel 31,2% 27,5% 29,5% 35,5% -4,3% SAS Institute 34,2% 37,7% 37,9% 33,3% 0,9% FLSmidth 38,8% 34,9% 43,1% 42,8% -4,0% Rema 1000 -0,1% -1,1% -0,9% -1,2% 1,1% Kuwait Petroleum 9,2% 8,2% 8,0% 13,0% -3,8% VKR Holding 17,9% 17,5% 18,5% 16,7% 1,2% Semler Gruppen 14,3% 14,5% 17,3% 17,7% -3,5% USTC 3,3% 3,3% 2,6% 2,1% 1,2% Energinet.dk -1,2% 4,0% -1,2% 2,2% -3,4% Energi Danmark 6,6% 7,4% 6,7% 5,4% 1,2% Uno-X Energi 9,4% 10,8% 16,8% 12,6% -3,2% DSB -0,0% -1,9% 0,4% -1,3% 1,3% DLG 8,9% 9,6% 12,7% 11,8% -2,9% KMD 8,6% 5,2% 9,2% 7,3% 1,3% Carlsberg -1,0% -0,5% 0,8% 1,9% -2,9% HOFOR 12,9% 4,1% 6,6% 11,2% 1,7% Elgiganten 7,1% 7,0% 10,5% 9,8% -2,7% Chr. Hansen 17,2% 14,6% 14,2% 15,3% 1,9% Arla Foods 8,7% 9,2% 9,3% 11,3% -2,6% Scandinavian Tobacco 57,7% 57,1% 56,9% 55,8% 1,9% Icopal 14,5% 15,3% 16,2% 16,9% -2,4% Aller 4,2% 4,3% 3,3% 2,2% 2,1% Coop Danmark -5,1% -2,0% -1,8% -3,1% -2,0% Aalborg Portland 11,4% 13,2% 9,1% 9,3% 2,1% Nordjysk Elhandel 1,1% 0,6% 2,1% 3,1% -2,0% Thomas Cook Airlines -7,1% -7,5% -8,6% -9,4% 2,2% Danfoss 16,5% 15,6% 17,3% 18,4% -1,9% GN Store Nord 26,3% 23,8% 21,4% 23,9% 2,4% Dansk Supermarked -2,3% -0,7% -0,2% -0,5% -1,8% Norden, D/S 5,6% 6,6% 5,4% 3,0% 2,5% Jysk 21,4% 18,3% 19,1% 23,2% -1,7% Orifarm Group 25,7% 26,1% 22,9% 23,0% 2,7% Novozymes 26,5% 27,0% 25,3% 28,2% -1,7% Falck 9,6% 7,9% 7,2% 6,1% 3,4% Statoil Refining 8,0% 10,2% 8,0% 9,6% -1,7% Grundfos 25,7% 23,3% 22,9% 22,0% 3,8% ISS 9,7% 9,1% 10,2% 11,3% -1,5% MSC Scandinavia 2,9% 2,1% 2,4% -1,4% 4,3% Novo Nordisk 21,9% 19,6% 20,0% 23,3% -1,4% Ecco 34,5% 29,6% 28,2% 29,9% 4,6% DONG Energy 3,1% 7,1% 3,2% 4,3% -1,1% LEO Pharma 40,6% 33,4% 32,7% 34,5% 6,0% Dagrofa 0,7% -0,4% 1,3% 1,7% -1,1% Torm 9,4% 3,5% 2,9% 2,0% 7,3% Tican 8,4% 7,3% 8,6% 9,3% -0,9% IBM 30,0% 23,5% 20,4% 14,5% 15,5% Danske Commodities -1,0% -1,0% 0,1% -0,2% -0,8% HMN Naturgas 28,6% 25,1% 10,5% 10,8% 17,7% Danish Crown 13,5% 12,3% 13,1% 14,3% -0,8% H. Lundbeck 36,1% 16,6% 17,3% 16,7% 19,4% LEGO 19,4% 17,8% 19,7% 20,2% -0,8% Total (SUM) 9,7% 10,0% 10,8% 10,9% -1,2% Kilde: Selskabernes årsrapporter Note: Medtaget er de 91 af de 100 største danske ikke-finansielle selskaber, som pr. 1. juni havde udgivet deres årsrapport for 2014 Note: Arbejdskapitalen er udregnet efter Hackett's definition: Tilgodebehavende fra kunder + Tilgodebehavende fra ikke færdigt arbejde + Varebeholdning Leverandørgæld NYHEDSANALYSE: WORKING CAPITAL – TOP 100 - side 8 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang ANNONCE Side 9 BLIV ET BEDRE BESTYRELSESMEDLEM Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for Bestyrelser) har de seneste 12 år leveret inspiration til toppen af dansk erhvervsliv. Vores læsere lægger vægt på: • at blive opdateret om nye tendenser i bestyrelsesarbejdet • at læse om hvordan andre bestyrelser håndteret konkrete udfordringer • at læse interviews med toneangivende bestyrelsesformænd • at blive opdateret om internationale tendenser • at læse vores kortlægninger/ analyser af bl.a. den nye CEO profil, den nye CFO profil og Top 50 DirektørRating • at læse Top 100 ratings af Investor Relations og Top 100 Rating af God selskabsledelse Publikationen udkommer 22 gange årligt, og består af ensides artikler med fokus på konkret inspiration, nytteværdi og aktualitet. Prøv 3 måneder til særpris kr. 1.200,- + moms og modtag uden beregning artikelkompendium på 30 sider om ”Den nye Bestyrelsesformand” T IL M E L D H E R Læs mere og bestil på: ww w.bestyrelsen.dk ANNONCE - side 9 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 10 Tredje sparerunde forude med flere investeringer Det store danske erhvervsliv er på vej ind i den tredje store sparerunde siden finanskrisen, men runden får et nyt særkende: Denne gang ledsages den i langt højere grad end tidligere af betydelige ny-investeringer i effektivisering og organisk vækst. Først og fremmest får spareskruen endnu et drej: Fra og med fjerde kvartal 2014 og frem til slutningen af maj har store danske virksomheder varslet nye besparelser i størrelsesordenen fem – ti mia. kr. , og beskæring af antallet af ansatte med tilsammen flere tusinde (se skema). Desuden er der lagt op til endnu flere store besparelser, som der ikke sat beløb eller job-tal på. A.P. Møller-Mærsk oplyste således i sin første-kvartalsmeddelelse, at ”all businesses are undergoing cost savings initiatives in order to adjust to the current environment,” dog uden at koncernen offentliggjorde et egentligt spare mål. Det er karakteristisk, at sparevarslet simpelthen var det første, der overhovedet stod at læse i kvartalsmeddelelsen fra Danmarks største virksomhed. For det store danske erhvervsliv er sparerunder blevet et helt centralt strategisk redskab, stort set uanset om virksomhederne klarer sig godt eller dårligt. Forsikringskoncernen Tryg er typisk, idet den har varslet en ny runde, der skal give besparelser på 750 mio. kr. årligt, efter netop at have gennemført en plan, der gav en mia. kr. årligt. Stribevis af store virksomheder har i de seneste måneder tydeligt demonstreret, at de fortsat satser på skrappe effektiviseringer samtidig med anslag til forsigtig vækst. Men første kvartal 2015 viser samtidig en anden tendens: Besparelsesrunderne ledsages af markant stigende investeringer. Målt på pengestrømsopgørelsen har de store ikke-finansielle virksomheder i C20-indekset således øget investeringerne i immaterielle og materielle aktiver med hele tolv procent i første kvartal. Hvis man trækker A.P. Møller-Mærsk (der har øget investeringerne moderat fra et meget højt niveau) ud, bliver stigningen i de øvrige selskaber endda på 20 procent. I første kvartal er der således set en særlig stigning i cash flow vedrørende investeringer i nye aktiviteter i Pandora, Novozymes, DSV, Coloplast, D/S Norden, ISS, Københavns Lufthavne og TDC. Kvartalstal for cash flow kan svinge meget og skal derfor tages med et vist forbehold. Men de seneste tal giver en klar indikation af, at investeringerne i de store virksomheder er på vej op. Men investeringerne er samtidig præget af to forhold: De store virksomheder investerer for det første ikke i virksomhedskøb. Tværtimod: Det samlede netto cash flow der er gået til investeringer (dvs. i både aktiver og virksomhedskøb) formindskes af et par store frasalg, blandt andet Novo Nordisks salg af NNIT og F.L. Smidth & Co`s salg af Cembrit. For det andet tyder de officielle statistikker på, at investeringsvæksten især sker i det største erhvervsliv, og at den sker især uden for Danmark. Bidraget til bruttonationalproduktet fra investeringer i maskiner og anlæg var således, ifølge Danmarks Statistik, negativt i første kvartal. Tendenserne i første kvartal skal ses som en følge af flere års svag udvikling i investeringerne. Den første sparerunde, der kom netop da finanskrisen toppede i 2008-9 indebar ofte besparelser over en bred kam. Adskillige virksomheder vedtog så i årene efter finanskrisen, i 2010-2012, nye mere detaljerede strategiplaner, der typisk rakte frem til det runde år 2015. Den anden runde fra 2010-12 er i højere grad sket samtidig med, at virksomhederne har omstruktureret og typisk har forenklet deres organisationer, fokuseret på de bedst indtjenende aktiviteter og i højere grad har de udnyttet ny teknologi. Især denne anden effektiviseringsrunde har givet gode resultater i mange virksomheder, ikke mindst i det Europa (se også Økonomisk Ugebrev nr. 18), hvor mange af dem – som for eksempel ISS, Carlsberg, Arla og Danish Crown – har en relativt stor omsætningsandel. Da disse planer nu er ved at være gennemførte, ofte med succes, afløses de af nye, der skal sikre en fortsættelse af det momentum og de erfaringer, der er opnået. Kombinationen af ny-investeringer og besparelser forstærkes nu i den tredje effektiviseringsrunde. Overordnet forsøger stadig flere virksomheder at satse på en slags permanent transformation. Den betyder, at de uafbrudt og stadig hurtigere tilpasser og effektiviserer deres organisationer. Mange af dem frygter tilsyneladende, at store opkøb i for høj grad kan forstyrre denne intense proces. Med udgangspunkt i deres effektiviserede og finansielt styrkede organisationer øger de så indsatsen og investeringerne på de mest lovende områder for at skabe mere organisk vækst, end de har set i de seneste år. Morten A. Sørensen Udvalgte selskabers varslede nye besparelser de seneste måneder Selskab Dato Sparemål Tryg 28-jan 750 mio. kr. Carlsberg 29-jan 5-600 ansatte FL Smidth 12-feb 300 ansatte Danish Crown 13-mar 280 ansatte Grundfos 07-mar 1 mia. kr. SAS 18-dec 2,1 mia. skr. Kilde: Medier og meddelelser fra selskaberne. Klik her og se hele skemaet online. NYHEDSANALYSE: TREDJE SPARERUNDE FORUDE MED FLERE INVESTERINGER - side 10 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang TEMA: TOP 35 RATING AF FONDSMÆGLERE TEMA Side 11 Fondsmæglere under pres fra de store De mellemstore private fondsmæglere, der ”sælger” investeringsforvaltning for private og professionelle, er under pres. Hovedparten af de mellemstore selvstændige fondsmæglere måtte sidste år se deres nettogebyrer falde i forhold til året før, og meget tyder på, at de ekstremt urolige rente- og aktiemarkeder i efteråret 2014 kan forklare hovedparten af det vigende aktivitetsniveau. Ifølge Økonomisk Ugebrevs årlige analyse af resultaterne i de 35 største fondsmæglerselskaber steg aktivitetsniveauet samlet set en lille smule. Men bortset fra massiv fremgang hos Carnegie Asset Management havde branchen som helhed aktivitetstilbagegang. Billedet er, at det fortsat er specialisterne med fokus på nogle få investeringsområder, der klarer sig bedst. Kunderne, herunder banker og investeringsforeninger, efterspørger i stigende omfang specialistkompetencer, og ikke forvaltning af en bred investeringspalette baseret på få ressourcer uden knivskarp ekspertise. Blandt de mellemstore fondsmæglere var der størst fremgang hos Global Evolution og Capital Four Management, hvor bruttoresultatet steg henholdsvis 63 procent og 41 procent. Global Evolution, som er specialiser i kapitalforvaltningen indenfor emerging markets, har blandt andet Handelsbanken som storkunde. Capital Four har fokus på europæiske erhvervsobligationer, og både Global Evolution og Capital Four ejes af Saxo Bank. Mindre fremgang har der også været i Artha, der dog sidste år øgede omkostningerne endnu mere, hvorved overskuddet faktisk blev reduceret. Ledelsen oplyser i regnskabet, at der er investeret i fortsat ekspansion, og det oplyses også, at firmaet kun rådgiver personer, som ikke er negativt kendt i medierne eller fra andre forretningsmæssige sammenhænge. Hvordan det så vurderes? Det oplyses, at kunderne betaler et fast fee, et performance fee og andre ekstra fees ved særlige investeringer: ”Det sker til en omkostninger, som er lavere end i pengeinstitutterne, hvilket kan lade sig gøre qua lavere omkostninger, og en mere intelligent måde at gøre tingene på,” hedder det. Under Artha-hatten ligger en lang række underselskaber med navne som Attha Dagligvarebutikker, Artha Ejerlejligheder, Artha Ejendomme, Artha Transport og Artha Vindmøller. Også Direct Hedge øgede sidste år både bruttoindtægter og omkostninger. Selskabet driver især forretning inden for råvarederivater. Det oplyses i årsrapporten, at der i regnskabsåret er anvendt ressourcer på at opbygge en position på det amerikanske marked og særligt søges det at udbyde råvarederivater baseret på olivenpriser. Større tilbagegang i bruttoresultat var der i Accunia, Wealth Management, BLS Capital og HP. Ledelsen for Wealth Management skriver i regnskabet, at aktiviteten er investeringsforvaltning for personer med en ”betragtelig” privat likviditet. Overskuddet dykkede fra 20 mio. kr. til 13 mio. kr. og det forklares med udviklingen på de finansielle markeder og selskabet evne til at performe bedre end markedet. Det oplyses, at også at der er kommet ”en ikke uvæsentlig tilgang af nye kunder.” Accunia reducerede sidste år overskuddet til 18 mio. kr. i forhold til 33 mio. kr. året før. Det oplyses, at faldet skyldes færre resultatafhængige indtægter fra diskretionær forvaltning og rådgivning, samt afkast på egne midler. Accunia fremhæver i sin årsrapport, at kunderne alene betaler det, som fremgår af de fremsendte kvartalsvise opkrævninger til kunderne, og at der ikke er ekstra indtjening på kurtager, markedsføringsbidrag eller andet. Fondsmæglerselskabet ser ud til at tro meget på fremtiden, da det er meget ekspansivt med hele syv nye ansættelser det seneste år. I en kommentar til udviklingen på de finansielle markeder oplyses ellers, at ECB´s pengeudpumpning ikke har reducere de markedsmæssige risici, hvorved aktier nedvægtes. MWL Top 10 Størst fremgang i nettorente- og gebyrindtægter Fondsmægler Rente- og gebyrind. Pers. og adm. omk. Resultat før skat Mio. kr. 2014 Ændr % 2014 Ændr % 2014 Ændr % PP capital asset managem. 6 925 5 235 2 170 Now: Pensions Investment 18 399 17 6 1 106 Miranova 4 137 4 21 0 88 Fundamental 13 105 4 17 30 37 Global Evolution 88 63 40 35 49 101 Direct Hedge Danmark 12 46 12 61 1 -28 Capital Four Management 74 41 31 28 42 53 IWC Investment partners 9 37 7 0 2 346 FormueFyn fondsmægler 4 35 2 -21 2 332 Fondsmæglerselskabet 11 33 6 25 4 39 Total 241 65 128 28 132 107 Kilde: Økonomisk Ugebrev Research Bund 10 Størst tilbagegang i nettorente- og gebyrindtægter Fondsmægler Rente- og gebyrind. Pers. og adm. omk. Resultat før skat Mio. kr. 2014 Ændr % 2014 Ændr % 2014 Ændr % ATP 20 -70 14 -74 5 -48 BLS Capital 28 -49 18 32 10 -76 HP 25 -32 10 -4 16 -45 Mermaid Asset Managem. 1 -27 3 -22 -2 21 Unipension fondersmæg. 40 -21 38 -23 1 849 Obton Fondsmægler 4 -21 3 10 1 -69 Wealth Management 40 -20 21 -5 19 -33 Maj Invest A/S 266 -15 132 2 143 -22 Absalon capital 15 -15 10 -66 4 138 Skandia Asset Managem. 51 -14 43 23 6 -72 Total 490 25 293 17 202 32 Kilde: Økonomisk Ugebrev Research TEMA: TOP 35 RATING AF FONDSMÆGLERE - side 11 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang TEMA: TOP 35 RATING AF FONDSMÆGLERE TEMA Side 12 Mindre fondsmæglere overlever på performance Investorernes krav til de mindre og store fondsmæglere er en verden til forskel. Store fondsmæglere som BankInvest og Carnegie kan i de investeringsforeninger, de forvalter slippe godt afsted med et middelmådigt afkast over flere år, fordi de har en relativ stærk distributionsplatform og et stort kendskab blandt private og professionelle investorer. Til gengæld får de mindre fondsmæglere hurtigere kniven, hvis det ikke går så godt med at skabe stærke afkast. Et eksempel på, at der faktisk er investorer, som går efter systematiske høje afkast, er succesen i investeringsforeningen Fundamental Invest, der forvaltes af Fundamental Fondsmæglerselskab med indehaver Michael Voss som indehaver. Det er ikke for store ord at påstå, at han er verdensmester i danske small cap selskaber, og det har mange investorer fået øjnene op for de seneste år, hvor de to parallel investeringsforeninger har øget formuen under forvaltning fra under 100 mio. kr. til én mia. kr. Faktisk har det vakt international opmærksomhed, de afkastresultater Micheal Voss har præsteret de seneste år. Set udefra har han kun ét problem: Det kan blive vanskeligt at forvalte en dansk small- og midcap fond med flere milliarder under forvaltning, da likviditeten i de enkelte papirer i perioder er begrænset. Derfor kan man sandsynligvis risikere, at Fundamental vil søge at begrænse tilgangen af nye kunder på et eller andet tidspunkt. Ifølge Morningstar ligger Fundamental Invest bedst i år, men er også suverænt bedst på treårs sigt blandt de 34 afdelinger baseret på danske aktier. Det gennemsnitlige afkast over tre år er 50 procent, hvor næstbedste afdeling er Nordea Invest Fokus på 44 procent. Tæt på bunden af ranglisten ligge BLS danske aktier med et gennemsnitligt årligt afkast på 23 procent, og det afkast er under halvdelen af det, Fundamental Invest har skaffet sine investorer. Begge investeringsforeninger har især opmærksomhed hos de bevidste investorer, som selv aktivt tilvælger eller fravælger. BLS Invest har 619 mio. kr. under forvaltning, mens de to Fundamental afdelinger har over én milliard kroner under forvaltning. Andre fondsmæglere med tilhørende investeringsforeninger er blandt andet HP Invest med fem afdelinger, der alle har givet negativt afkast i år. Det drejer sig om afdelinger med korte og lange obligationer, samt en hedgeforening. Niels Capital Management forvalter investeringsforeningen Nielsen Global Value med 1,5 mia. kr. under forvaltning. Afdelingen ligger i år lidt efter sin benchmark med et afkast på 16 procent. Til gengæld har afdelingen outperformet de seneste fire år. Wealth Invest med 15 afdelinger, der også ejes af Saxo Bank, gik sidste år 20 procent tilbage i bruttoresultat, og overskuddet dykkede 33 procent til 19 mio. kr. Bedste performance i år har været afdelingen Wealth Invest SK Invest Far East Equities med et afkast på28 procent. MWL Carnegie største fremgang i 2014 Blandt de største fondsmæglere er Carnegie Asset Management klart årets vinder, med en fremgang i bruttoresultat sidste år på hele 31 procent. Årets resultat endte på 114 mio. kr., hvilket var 59 procent mere end året før. Næstbedst præsterede BankInvest (BI Asset Management) med en fremgang på ti procent, hvilket gav et overskud før skat på 137 mio. kr. Maj Invest kom ud af året med et overskud på 143 mio. kr. efter tilbagegang på 15 procent. Carnegie skriver i årsrapporten, at: ”Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S opnåede et resultat efter skat på 86.615 t.kr. mod 54.675 t.kr. året før. Det stigende resultat kan henføres til en stigning i den resultatafhængige indtjening. Bestyrelsen vurderer resultatet tilfredsstillende.” Eksempelvis Carnegie Worldwide Danske Aktier med 1,1 mia. kr. under forvaltning, har klaret sig tæt på benchmark de seneste år. Carnegies historiske klassiker, Carnegie WorldWide/Globale Aktier, har 4,5 mia. kr. under forvaltning har også klaret sig pænt der seneste år. Men Carnegie er ikke fundet tilbage til den historiske storhed, hvor japanske Softbank gav ekstremt høje afkast over en flerårig periode. Forvaltning af investeringer er dog en mindre del af den samlede forretning, men afkastene afspejler performance. Carnegie forvalter og aktie- og obligationsporteføljer for pensionskasser, livsforsikringsselskaber, forsikringsselskaber, fonde, stiftelser, erhvervsvirksomheder, kommuner og velhavende privatpersoner. Selskabet har både danske og øvrige nordiske kunder, samt i stigende om fang også internationale kunder, oplyses det. TEMA: TOP 35 RATING AF FONDSMÆGLERE - side 12 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang ANNONCE Side 13 KENDER DU ØKONOMISK UGEBREV FLASH NEWS? Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her og få danske og internationale nyheder gratis – hver dag • • • • • • • En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder Vi går bag om de traditionelle nyheder Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering Det bedste fra internationale finanssider og blogs Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked Nyhedstjeneste er HELT GRATIS Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter flashnews.ugebrev.dk ANNONCE - side 13 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 14 Erhvervsmedier i ugen der gik: Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Det bobler. JP-Politikens erhvervs-site Finans.dk og den ellers grundige og eftertænksomme journalist Lars Nielsen er lidt ukritisk hoppet med på en Nordeapropagandakampagne, der vil have folk til at købe obligationer. Renteafkastet er stigende, fordi kurserne falder, fremgår det, og det er svært at bestride. Men det er samtidig et interessant synspunkt efter, at danske investorer netop i maj i stor stil har solgt ud af obligationer. Også Nykredit forsøger sig i en research-note med, at ”det kan være en god idé, at man holder fast i sin obligationsandel, men lader professionelle klare den løbende genplacering samt de udfordringer, der ligger i det lave renteniveau.” At private investorer sælger obligationer i en situation, som tilsyneladende er ved at vende efter flere års rentefald, er vel ikke overraskende. Når der nu sælges i stor stil, så er forklaringen vel den oplagte, at investorerne forventer, at kurserne kan falde væsentligt mere fra et niveau, der stadig ligger historisk højt. Tør bankerne påstå, at med den forventning tager investorerne helt fejl? Eller er bankerne nu blevet stærkt optagede af at fastholde investorerne i puljeordninger og investeringsforeninger, der er baserede på obligationer? Og det buldrer. Det buldrer derudaf for det danske internetfirma Autobutler fremgår det af en artikel fredag i Berlingske. Det er sikkert rigtigt. Men som læser bliver man ikke helt overbevist af en artikel, der for det første udelukkende bygger på et interview med den håbefulde iværksætter og, for det andet, fuldkommen undgår tal. Virksomheden overhaler konkurrenterne og er godt polstret med kapital, hedder det. Men vis det lige med et par tal i teksten. Mange redaktioner mener, at tal skræmmer læserne væk, og måske er der nu og da for mange tal i artiklerne i Økonomisk Ugebrev. Men netop tal, især tal fra reviderede regnskaber og fra seriøse uafhængige kilder, er faktisk afgørende dokumentation. Ellers fortrinlige artikler, der beskriver virksomheders enestående succes helt uden gode solide tal bliver i vore, måske overkritiske, øjne ikke til så meget mere end varm luft. dagsordenener, som måske nok optager danskerne meget. Men det er er sjældent konkrete dagsordener, som handler om, hvordan vi får mere gang i væksten i dansk erhvervsliv. JP gjorde dog torsdag et godt forsøg på at få erhvervslederne på banen: Deres budskab var under overskriften ”Topchefer angriber tonen i valgkamp” kritik af, at politiske angreb på, at en stor del af jobvæksten er gået til udlændinge. Vi kunne dog godt have ønsket os, at topcheferne i stedet kom med forslag til partierne om, hvad der konkret skal gøres for at skabe bedre vækstvilkår. Og det behøver bestemt ikke kun at være de gamle travere om lavere topskat og færre administrative byrder. Hvem er det egentlig, der bestemmer i Danmark? JP fortalte forrige fredag om en ny bog, ”Magteliten”, hvor to sociologer fra Københavns Universitet konkluderer, at 423 danskere hører med til den magtelite, der bestemmer i Danmark. Det er sket ved at opbygge en database fra de største virksomheders bestyrelser og direktionsgange, offentlige instanser, fonde, fagforeninger og folkevalgte. På en eller anden måde kommer de frem til, at den mest magtfulde politiker kommer ind på en plads som nummer 143. det beskrives ikke så tydeligt, hvorfor politikerne ikke bestemmer så meget. Vores indspark er, at det er fordi dansk erhvervslivs brancheorganisationer er ekstremt dygtige til at lobbye, og politikerne er normalt ekstremt lydhøre, hvis erhvervstoppen snakker med store bogstaver. Måske er det også derfor at erhvervslederne ikke blander sig så meget i valgkampen. Forskellen er ikke så stor. Vores bud er også, at erhvervstoppen fra de store virksomheder er bedst til at varetage de store erhvervsvirksomheders interesse, eksempelvis lavere selskabsskat, og at det efterlader den brede underskov af SMV-virksomheder tilbage på perronen. MOS/MWL Og så kom erhvervslederne på banen i valgkampen: Ja, vi har i den grad manglet, at danske erhvervsledere melder sig ind i valgkampen, ikke nødvendigvis om for eller imod udvalgte partier, men mere om, hvad der skal til for at skabe en større fælles lagkage for os alle. Altså hvordan får vi råd til at bevare velfærdssamfundet. Valgkampen har været præget af nogle få meget tunge OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 14 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 15 Myndighedsnyt Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Bedre balance mellem ind- og udlån i banker fra efter 2015 Fra vicedirektør Kristian Vie Madsens tale på årsmøde i Lokale pengeinstitutter: ”På fundingsiden er mange primært finansieret via indlån. I den forbindelse har vi set flere eksempler på gode analyser af indlånsbasens sammensætning og stabilitet. Ved vurdering af mulighed for markedsfinansiering og markedsadgang er det vigtigt at beskrive de eksterne fundingkilder med angivelse af fx modpart, restløbetid, pris og volumen for markedsfinansieringen (… ) Eksempelvis har en række institutter vist data for deres aktuelle LCR og beskrevet, hvad der skal til for, at instituttet får tilpasset sig fuldt ud til LCR inden 1. oktober 2015. Vi ser gerne, at flere beskriver de fremadrettede forventninger til udviklingen i likviditet og funding og evt. påtænkte ændringer af fx risikostyringen i den anledning. I løbet af 2. halvår vil vi på baggrund af de indberettede ILAAP-rapporter se på behovet for en justering af vores vejledning på området.” Frist for at registrere sig i ejerregister nærmer sig Erhvervsstyrelsen skriver: ”Inden den 15. juni 2015 skal alle danske selskaber have registreret deres ejerforhold i det nye Ejerregister. Det betyder, at alle A/S, P/S, ApS, og IVS er forpligtede til aktivt at gå ind og registrere deres ejerforhold i Ejerregistret. Fristen for selskabernes lovpligtige registrering af ejerforhold nærmer sig hastigt. Den 15. juni åbner det nye Ejerregister, og inden da skal alle eksisterende og nye A/S, ApS, IVS og P/S registrere deres ejere. Ejerregistret er et offentligt register, som er åbent for alle. Det vil derfor fremgå af registeret, hvilke selskaber der endnu ikke har opfyldt deres forpligtigelse til at registrere deres ejerforhold.” OIV på halvdelen af de store erhvervsudlån i Østjysk Bank OIV – Objektiv Indikation på Værdiforringelse – betyder, at forhøjet risiko for, at banken lider tab på udlånet. Efter tilsynsbesøg vurderer Finanstilsynet, at boniteten på en stribe erhvervsudlån er yderligere forringet i første kvartal: ” Blandt bankens 94 største udlån er der en stor andel udlån med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Der er OIV på 57 udlån, svarende til 47 pct. målt på volumen. Mernedskrivningerne er fortrinsvis relateret til disse udlån. Der kan konstateres en vis forværring af boniteten i forhold til tidligere undersøgelser. Banken arbejder aktivt med at modgå dette ved at forsøge at få afviklet nødlidende udlån. Banken har dog i den forbindelse i et par tilfælde ”parkeret” problemfyldte sager, hvorved banken reelt har beholdt risikoen på disse udlån. Mernedskrivningerne skyldes, at der forsat er negativ drift i bankens svage udlån, at aktiver er blevet afhændet til lavere værdier end forventet, og at banken har overvurderet værdien af nogle jordstykker og projekter.” Ex-direktør fik konkurskarantæne i tre år Sø- og handelsretten udtaler i en ny dom, at: ”Det er ubestridt, at X har været registret som direktør i selskabet i perioden den 2. april 2013 til den 27. august 2013. Selvom X ikke reelt har fungeret som direktør, kan retten efter hans egen forklaring i skifteretten den 10. april 2014 lægge til grund, at han var bekendt med og havde godkendt registreringen som direktør. Retten lægger videre som ubestridt til grund, at selskabet har lidt tab i størrelsesordenen 580.000 kr., og at disse tab er blevet mulige på grund af X’s manglende ledelse af selskabet. Det er ligeledes hans ansvar, at der i den periode, hvor han var registret som direktør, ikke er blevet indleveret årsregnskab, foretaget bogføring eller indberetning til SKAT. Hertil kommer, at X efter de foreliggende oplysninger om presseomtalen af selskabet burde have været bekendt med, at der eventuelt forgik ulovlige aktiviteter i selskabets regi, men at han tilsyneladende valgte at ignorere omtalen af selskabet og indtræde som direktør uden samtidigt at tage ansvar for driften.” Denne ex-direktør fik også tre års konkurskarantæne Domsudskrift fra Sø- og Handelsretten: ”Efter X’s svarskift lægger retten til grund, at han som direktør for selskabet som beskrevet af kurator har tilsidesat såvel regnskabsog som bogføringslovgivningen, at han har optaget et ulovligt anpartshaver lån på ca. 113.000 kr., og at han har sammenblandet selskabets og sin egen økonomi ved at anvende sin tidligere virksomheds bankkonto til selskabets forhold. En del af disse forhold vedrører perioden fra den 22. januar 2013, herunder manglende regnskabs- og bogføring. Selvom det ulovlige anpartshaverlån måtte være optaget før den 22. januar 2013, findes det forhold, at lånet tilsyneladende ikke er tilbage betalt at medføre, at lånet er omfattet af den relevante periode. Retten lægger efter de foreliggende oplysninger videre til grund, at ud af det samlede anmeldte skattekrav på ca. 285.000 kr. er de ca. 234.000 kr. oparbejdet i perioden fra den 22. januar 2013. X findes derfor ved sin groft uforsvarlige adfærd i selskabet at have påført kreditorerne, ikke mindst SKAT, et ikke ubetydelige tab.” MWL OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 15 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 16 Rapportindeks Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Titel og link Tema Udgiver Type Udgivet Analyse: Hård kurs i afgørelser om konkurskarantæne (ny) Insolvensret Plesner Analyse Maj 2015 Seneste nyt – Finansiel regulering (ny) Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Maj 2015 De europæiske investeringsmuligheder indsnævres (ny) Ejendomme og investering DTZ Nyhedsbrev Jun 2015 Franchise in Denmark 2015 (ny) Franchising Gorrissen Federspiel Publikation Jun 2015 Crowdfunding i Danmark (ny) Crowdfunding Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Maj 2015 Nye krav til forsikringsselskabers outsourcinger (ny) EU lovgivning Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015 Internet-of-things skaber nye udfordringer ved databehandling (ny) Data Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015 Skattelypakke (ny) Skat på tværs af grænser Beierholm Nyhedsbrev Jun 2015 Lovforslag vedr. offentlighed om ejerforhold m.v. vedtaget (ny) Offentlighed Beierholm Nyhedsbrev Maj 2015 Den nye udbudslov forventes udskudt Udbudslov Plesner Nyhedsbrev Maj 2015 Sådan sikrer bestyrelsen selskabets complianceprocedurer Compliance Plesner Nyhedsbrev Maj 2015 Afgørende ændringer på vej i lejeloven Lejeloven Plesner Nyhedsbrev Maj 2015 Ejendomsinvestorernes forventninger til første halvår af 2015 Forventningsanalyse DTZ Nyhedsbrev Maj 2015 What Occupiers Want Ejendomslejere DTZ Nyhedsbrev Maj 2015 Forventet rekord i ejendomsinvesteringer i 2015 Europæisk ejendomsinvestering DTZ Nyhedsbrev Maj 2015 Nye flagningsregler for storaktionærer Værdipapirhandel Moalem Weitemeyer Bendtsen Nyhedsbrev Maj 2015 Seneste domme omhandlende insolvensret Insolvensret Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Maj 2015 Denne side er sponseret af: NR Egeskov & Lindquist Advokatpartnerselskab Klik på logo og få adgang til flere ressourcer... OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 16 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 17 Uddrag fra ØU Flash News! Seneste ØU Business Guides: VIDEO: Russisk jager tjekker lige USS Ross i sortehavet CRS og Bæredygtighed (68 sider) Afbrænding af SKATs biler en international nyhedshistorie Tysk DAX Future nu næsten 10 % nede fra toppen PMI: Fortsat solid optimisme i USA’s servicesektor PMI for BRIK lande falder til 12 måneders laveste Analyse: Ikke nogle oplagt gode løsninger med Grækenland Edwards: YEN kollaps varsler kommende valutauro Goldman: Aktier er overvurderet på næsten alle mål Profil af den nye direktør (43 sider) Selskabsskat i den nye virkelighed – Moral eller Jura? (32 sider) Mangfoldighed i de 100 største selskaber Rating af CSR rapportering i 100 selskaber Det skærpede bestyrelsesansvar (55 sider) Medarbejdervalgt Bestyrelsesmedlem (49 s) Ejerlederens bestyrelse (56 sider) Selskabsledelse i finansielle sektor (66 s) De kommende temaer i: Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO: Dansk PMI: Lavest ordreindgang i industrien i syv måneder Nr. 20:Top 50: Sådan investerer topcheferne PMI: Underliggende tegn på bedring i russisk økonomi Nr. 21: Top 100 KreditRating af top 100 børsselskaber PMI: Erhvervstillid i Kina indikere fortsat opbremsning Nr. 22: Top 100 Danmarks Bedste Økonomi funktion PMI: Tysk erhvervstillid falder atter tilbage Udenlandske mæglere køber igen ind i Novo Nordisk NeuroVive fejler fase III studie Økonomisk Ugebrev Ledelse: Ugens overskrifter Langers Skarpe Aktietips Økonomisk Ugebrev Formue: Ugens overskrifter Kinesisk vækst på vej under 3 procent NYHED: Nordic Biotech & Pharma nr. 3, læs det her Nr. 23: Top 50 Kapitalfondenes bedste Porteføljeselskaber Nr. 24:Top 20 Kapitalfondenes bedste Fonde Økonomisk Ugebrev Ledelse: Nr. 14: Top 100 Investor Relations Rating Nr. 15: Top 100 Rating af Governance i Fonde Nr. 16:Top 30 Governance i Investeringsforeninger Nr. 17:Top 100 Profil af det Nye Bestyrelsesmedlem Nr. 18:Guide: Valg af Ekstern revisor + Revisionsudvalgets Dagsorden OVERBLIK: UDDRAG FRA ØU FLASH NEWS! - side 17 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang KONJUNKTUR Side 18 Dansk KonjunkturBarometer Økonomi begunstiges af lav rente og eurovækst Dansk økonomi begunstiges tydeligvis af en fortsat lav lånerente til ejerboligkøb, et svagt europæisk opsving og af lidt mere risikovillige banker. Men det er forsat en økonomi, som går fremad med listeskridt, viser denne opdatering af Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk Økonomi. Grundlæggende er der tale om udefrakommende kræfter, der driver dansk økonomi fremad. For det første viser industrien nu tegn på bedring, viser Danmarks Statistiks Konjunkturbarometer. DS skriver i en kommentar: ”Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er steget fra minus 11 i april til minus 6 i maj. Der spores en stigende tendens over de seneste måneder. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Af indikatorens tre komponenter er produktionsforventningerne fortsat positive. Ordrebeholdningen vurderes fortsat negativt, men mindre negativt end i de seneste måneder. Færdigvarelagrene vurderes fortsat som for store, men også her i mindre grad end i de seneste måneder.” Til gengæld synes fremgangen i serviceerhvervene at være gået i stå, og det er efter et par år, hvor den stærkeste fremgang i erhvervslivet har ligget. I DS nye konjunkturbarometer for serviceerhvervene oplyses det, at ”den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene er stort set uændret på 6 i maj mod 5 i april. Således fortsætter det jævne forløb, der ses over de seneste tre kvartaler. Af indikatorens tre komponenter ligger forventningerne til den kommende omsætning lidt lavere end vurderingerne af den faktiske omsætning og forretningssituationen. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.” Endelig ser det ud til, at der kommer mere og mere gang i boligmarkedet. Huspriserne er nu steget hele syv procent de seneste tolv måneder for landsgennemsnittet, hvilket dog dækker over markant større prisstignin- ger i storbyerne. Ifølge Homes husprisindeks ”steg handelspriserne på énfamiliehuse i gennemsnit 0,7 % på landsplan (sæsonkorrigeret) i forhold til marts, målt som et tremåneders glidende gennemsnit. Huspriserne var i april 7,2 % højere i forhold til samme måned året før. Der er fortsat et stykke op til niveauet i december 2006, hvor huspriserne toppede.” Ses på de seneste månedstal var der tale om en fald i priserne. De seneste stigende obligationsrenter kan dog lægge en betydelig dæmper på boligmarkedet resten af året. Den vigtigste langsigtede drivkraft for dansk økonomi, nemlig privatforbruget, er dog ikke for alvor kommet i gang endnu. Det indikereres både af udviklingen i Dankortomsætningen og DS’ opgørelse af detailhandelsomsætningen og bilsalget viser ikke varig fremgang. For dansk økonomi er risikoscenariet nu, at den begyndende opbremsning i europæisk økonomi og stigende obligationsrenter bremser et forestående opsving, allerede før det rigtigt er kommet i gang. MWL ½ Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer Senest Forrige Data for Score Ændring OECDs Ledende indikator for Danmark 100,3 100,2 marts 0 0 Est. priv.forbr. 2mdr.15/2mdr.14 (korr. %-vækst) 1 1 april 0 0 DS Konjunkturbarometer Byggeri -17 -17 april -2 0 DS Konjunkturbarometer Industri -6 -11 april -1 1 Udvikl. I lønmodtagere (virksomh.)(Ændr. 1000) 3 2 feb 1 0 DS Konjunkturbarometer service 8 7 april 1 0 Annonceoms., alle med.(kv. 14/kv.14)(% ændr.) 0 -5 1. kvartal 0 0 Boligpriser (% -ænd. Seneste 12 mdr) 7,2 4,4 april 2 1 Ledige kontorer i Hovedstaden (mio. kvm) 1,15 1,06 1. kvartal -1 -1 Udvikling i selskabers banklån (mia. kr.) 347 344 april 1 1 Samlet konjunkturbarometer 0,2 0,2 Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet Udvikling i Dansk KonjunkturBarometer Score for samlet konjunkturbarometer 0,2 0,1 0,0 0 0,1 0 -0,2 0 -0,2 -0,4 -0,6 -0,8 -1,0 -1,2 -0,6 -0,8 -0,9 -1 -1,1 Nov. Nov. Dec. Jan. Jan. Feb. Feb. Mar. Mar. Apr. Apr. Jun. Kilde: Økonomisk Ugebrev Link oecd.org/std/leading-indicators/ nets.eu/dk-da/Om www.dst.dk www.dst.dk dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/ www.dst.dk kreativitetogkommunikation.dk/ home.dk/om-home/presse http://www.de.dk http://www.nationalbanken.dk Forklaring OECD leading indicator Dankortomsætning Danmarks Statistik - økonomisk indikator Danmarks Statistik - økonomisk indikator DS, Antal Lønmodtagere Danmarks Statistik - økonomisk indikator K&K Mediaindeks over dagblade Ejerbolgpriser fra Home/DS Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr. Nationalbankens Balancestatistik KONJUNKTUR: ØKONOMI BEGUNSTIGES AF LAV RENTE OG EUROVÆKST - side 18 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang FINANSIEL STATISTIK Side 19 Finansiel statistik Udenlandske opkøb skifter igen Den udenlandske interesse for danske obligationer bølger noget frem og tilbage. I marts måned var der således et betydeligt opkøb af realkreditpapirer, mens der omvendt var tilbagesalg af statspapirer. Netto var der dog tale om opkøb. Det var også tilfældet i april, men her var det statspapirer der var på købslisten, mens beholdningen af realkreditpapirer faldt. Den udenlandske beholdning af realkreditpapirer faldt i april med knap ni mia. kr., men det skal ses i sammenhæng med, at den cirkulerende mængde af realkreditpapirer faldt med 314 mia. kr. som følge af papirer, der udløb eller blev indfriet pr. 1. april. Status er nu, at 22 procent af den cirkulerende mængde af realkreditobligationer er ejet af udenlandske investorer. For statspapirerne voksende den udenlandske beholdning med knap 14 mia. kr. til 341 mia. kr. Det svarer til en ejerandel af papirerne på godt 39 procent. Mens situationen altså stadig er, at de udenlandske investorer har stor interesse for danske obligationer – stater eller realkredit – så fortsætter den interne omlægning væk fra rentetilpasningslån til fastforrentede lån. Her giver det ikke meget mening at sammenligne de enkelte måneders tal, fordi der er løbende udstedelser til refinansiering, mens der kun er udløb hver tredje måned af de papirer, der skal refinansieres. Det betyder i praksis, at man kan sammenligne den cirkulerende mængde for de måneder, hvor der har været udløb af papirer, altså januar, april, juli og oktober. Her viser udviklingen siden juli 2014 en klar faldende mængde rentetilpasningslån, uden hensyn til løbetiden på disse lån. Fra april 2014 til juli 2014 steg mængden fra 1706 mia. kr. til 1714 mia. kr., men herefter er beløbet faldet il 1711 mia. kr. i oktober og videre til 1693 mia. kr. i januar i år, og endelig til 1655 mia. kr. i april i år. Der er overordnet to forklaringer på det markante fald samtidig med at de samlede realkreditlån har været stigende. Dels er renteforskellen mellem variabelt forrentede lån og fastforrentede lån faldet ganske markant over perioden. Derudover er realkreditinstitutternes bidragsstruktur i stigende omfang indrettet, så låntagerne betaler markant højere bidrag på rentetilpasningslån end på fastforrentede lån. Det gælder i ekstra høj grad, når man indregner de betydelige beløb realkreditinstitutterne tager fra låntagerne i form af kursskæring udover kurtage. Det betyder, at låntagerne har to incitamenter til at vælge de fastforrentede lån frem for de variabelt forrentede lån. Det eneste, der trækker den modsatte vej – og dermed stadig til fordel for de variabelt forrentede lån er, at den effektive rente på disse lån er lavere. Store aktieudbytter Den udenlandske ejerandel af danske aktier fortsætter opad, og ved udgangen af april var den næsten oppe på 55 procent. Den samlede kursværdi af de danske børsnoterede aktier var ved udgangen af april på 2318 mia. kr. og det var et fald fra marts måneds værdi på 2360 mia. kr. Hovedforklaringen på dette fald i værdi i en periode, hvor kursudviklingen var svagt positiv er, at A.P. Møller Mærsk i april udloddede et ekstraordinært udbytte på 36,7 mia. kr. Selv uden dette ekstraordinære udbytte har de danske børsnoterede selskaber i år udloddet udbytter på 35 mia. kr. for årets første fire måneder. Det er det dobbelte af udbyttebetalingerne i 2005, som lå på 17 mia. kr. Det er især drevet af Danske Bank. Det skyldes, at Danske Bank med en udbyttebetaling på 5,5 mia. kr. igen er begyndt at udbetale udbytte på niveauet før 2008. Med en samlet udbyttebetaling på 23 mia. kr. i 2015 står Novo Nordisk, A.P. Møller Mærsk og Danske Bank for 65 pct. af det samlede udbytte fra børsnoterede virksomheder. Indregnes det ekstraordinære udbytte fra A.P. Møller Mærsk er de samlede udbyttebetalinger i år oppe på 72 mia. kr. Heraf er 27,4 mia. kr. udbetalt til de udenlandske aktionærer. Ejlif Thomasen Økonomisk Ugebrevs værdipapirbenchmarks Sammenligningsgrundlag for de aktiver, der typisk indgår i værdipapirporteføljer. Papir apr-15 År til dato Danske obligationer Realkredit -rentetilpasningsobligationer 0,09 0,78 Korte statsobligationer (varighed: 1,5 år) -0,03 0,56 Mellemlange statsobligationer (varighed: 6,0 år) -0,33 0,99 Lange statsobligationer (varighed 8,0) -1,14 2,45 Konv. realkreditobl., begr.renteføls. (korr. var.: 2,0 år) -0,36 -0,40 Konv. realkreditobl., høj renteføls. (korr. var.: 6,0 år) -0,85 1,10 Indeksobligationer Nykredit IL-indeks 0,99 6,00 Udenlandske obligationer Statsobligationsindeks fra J.P. Morgan omregnet til danske kroner. Verden, markedsværdivægtet -3,51 7,12 Europa, markedsværdivægtet -1,92 3,98 Danske aktier OMXC20-indeks inkl. Estimerede udbytter 1,02 31,53 OMXC-index inkl. udb. 0,47 28,12 Udenlandske aktier Aktieindeks fra Morgan Stanley International omregnet til danske kroner inklusiv nettoudbytter. Verden, markedsværdivægtet -2,01 13,33 Europa, markedsværdivægtet -0,10 16,82 EFFAS Danmark > 1 år -2,27 3,33 Udvalgte obligationer Note: Alle benchmarks er beregnet uden hensyntagen til skat og før afholdelse af handelsomkostninger, depotgebyrer m.v. Som valutakurser anvendes Reuters valutakurser opgjort kl 17. Kilde: Danske Capital FINANSIEL STATISTIK: UDENLANDSKE OPKØB SKIFTER IGEN - side 19 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang FINANSIEL STATISTIK Side 20 Kort rente Dansk renteændring tidligst til efteråret Selvom Nationalbanken i maj intervenerede kraftigt for at modvirke en svækkelse af kronen, så er der hos både Nykredit og Handelsbanken enighed om, at en dansk forhøjelse af indskudsbevisrenten fra de nuværende -0,75 procent ikke er lige foranstående. Der blev interveneret for 35 mia. kr. og samtidig indfriede staten et udenlandsk lån på 10,6 mia. kr. så de samlede valutareserver faldt med 46,6 mia. kr. til 659 mia. kr. ”Ser man på den rene interventionsaktivitet var den på niveau med udstrømningen i forrige måned. Der har dog været en tendens til at udstrømningen er bremset op sidst på måneden, hvor den danske krone har bevæget sig ned på den stærke side af centralpariteten over for EUR,” skriver cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken i en kommentar. Her i begyndelsen af juni er kronen svækket en smule, så den ligger meget tæt på centralpariteten, men dog på den stærke side. Under normale omstændigheder så ville så store interventionsbeløb automatisk føre til en renteændring, men situationen er ikke normal, og valutareserverne er højere end normalt. Der er udbredt enighed om, at Nationalbanken givetvis gerne vil have reserven ned på et lavere niveau før der bliver pillet ved renten. Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit vurderer da også, at de bevægelser vi har set i maj primært er udtryk for, at Nationalbanken har et ønske om at nedbringe valutareserverne. ”Dertil kommer, at Nationalbankens daglige offentliggørelse af nettostillingen indikerer, at valutaudstrømningen tog af i styrke i anden halvdel af maj. Årsagen er formentlig, at flere investorer har valgt at søge i sikker havn i danske værdipapirer som følge af den tiltagende usikkerhed omkring situationen i Grækenland. En udvikling, der har givet anledning til en indsnævring af det tiårige (løbetidskorrigerede) rentespænd til Tyskland og en svag kronestyrkelse,” skriver Tore Kramer i en vurdering. Hans konklusion er, at en eventuel selvstændig renteforhøjelse er rykket længere ud i fremtiden, og at vi skal hen i sensommeren og efteråret, før en renteforhøjelse kan komme på tale. Det der ville kunne fremrykke tidspunktet er formentlig en hurtig løsning af de græske gældsproblemer, fordi det ifølge Tore Stramer vil kunne sætte mere skub i valutaudstrømningen. Ejlif Thomasen Korte renter og forventninger 0,5 Enmåneds forwardrente 0,3 0,1 -0,1 -0,3 CIBOR -0,5 1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr. Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten. FRA-satser Rentesats i procent Start 3 mdr. frem 6 mdr. frem jun. 15 -0,18/16 0,02/04 sep. 15 -0,08/04 0,14/16 dec. 15 0,03/07 0,21/23 mar. 15 0,09/11 0,26/28 Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står -0,18/16. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,1 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på -016 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Forecast på den korte rente Reporente 0,5 Løbetid 1 måned Løbetid 3 måned Løbetid 6 måneder 0,3 0,1 -0,1 -0,3 -0,5 0,05 (0,00) 05-jun 0,05 (0,00) 14 dage 0,05 (0,00) 1 md. 0,05 (0,00) 3 mdr. -0,30 -(0,02) 05-jun -0,24 (0,01) 14 dage -0,21 (0,03) 1 md. -0,13 (0,12) 3 mdr. -0,20 (0,00) 05-jun -0,19 -(0,01) 14 dage -0,18 -(0,01) 1 md. -0,15 -(0,01) 3 mdr. 0,01 (0,01) 05-jun 0,02 -(0,01) 14 dage 0,03 -(0,01) 1 md. 0,05 (0,01) 3 mdr. Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank FINANSIEL STATISTIK: DANSK RENTEÆNDRING TIDLIGST TIL EFTERÅRET - side 20 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang FINANSIEL STATISTIK Side 21 Lang rente Deflationsfrygten er nu definitivt begravet Med det seneste hop i de lange renter er der nu sket en definitiv udprisning af deflationsfrygten. Det vurderer seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingö fra Handelsbanken: ”Alene effekten fra olieprisen vil senere på året få inflationen op, og jeg vurderer at den deflationsfrygt, der har hersket har været overgjort,” siger han. I lyset af det har de renteniveauer vi så for bare en måned siden været for lave. Det betyder også, at han ikke forventer at vi vil se renten falde tilbage igen. ”Herfra forventer jeg, at vi vil se renteniveauet trække ganske langsomt opad,” siger han. Det seneste rentehop kom i forbindelse med ECBmødet og var markant. ”Ser vi på det lange forløb med faldende renter, så er det sket uden den store volatilitet, og det kan man undre sig over. Men på mødet pegede centralbankchef Draghi bl.a. på, at man måtte forvente en højere volatilitet i markedet, og det har været med til at gøre bevægelsen opad i renten større,” siger Rasmus Gudum-Sessingö. Samtidig var der i markedet en vis forventning om, at ECB måske ville øge tempoet i opkøb for at modvirke højere renter, men Draghi Danske stat 3% 2021 - kort sigt undlod at kommentere på emnet. Det har givetvis skuffet nogle investorer og været medvirkende til rentehoppet. ”Ser vi fremad så tror jeg meget vel bolden kan blive spillet over på den amerikanske banehalvdel. I en længere periode har det været Europa, der har svinget taktstokken, men jeg vurderer at den amerikanske økonomi her i andet kvartal vil klare sig noget bedre igen – bl.a. klarer boligmarkedet sig fint, og så kommer fokus over på Fed og renteforhøjelse” siger Rasmus Gudum-Sessingö. Teknisk analyse på statsrenter Efter at renten to gange var blevet afvist i forsøget på at komme forbi 200 dages glidende gennemsnit ved 0,778 procent kom gennembruddet i tredje forsøg. Nu rammer renten modstanden ved 0,971 procent og en stigning forbi den grænse vil sende renten tilbage i intervallet 0,971-2,250 procent, som renten svingede indenfor fra november 2011 og de følgende tre år. Det åbner mulighed for en fordobling af det aktuelle renteniveau. Ejlif Thomasen Danske stat 3% 2021 - lang sigt 2,0 1,0 1,0 0,3 0,2 0,2 0,1 07-2014 09-2014 11-2014 01-2015 03-2014 0,1 05-2014 2011 Kilde: BCVIEW 2012 2013 2014 2015 Kilde: BCVIEW Forecast på den lange rente 2-årig statsobligation 1,5 5-årig statsobligation 10-årig statsobligation 1,0 0,5 0,0 -0,5 -1,0 -0,31 (0,02) 05-jun -0,39 (0,01) 14 dage -0,24 (0,08) 3 mdr. -0,19 (0,05) 12 mdr. 0,10 (0,09) 05-jun 0,09 (0,10) 14 dage 0,11 (0,08) 3 mdr. 0,10 -(0,08) 12 mdr. 0,88 (0,19) 05-jun 0,92 (0,25) 14 dage 0,98 (0,19) 3 mdr. 1,13 (0,10) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank FINANSIEL STATISTIK: DEFLATIONSFRYGTEN ER NU DEFINITIVT BEGRAVET - side 21 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang FINANSIEL STATISTIK Side 22 Valuta Stærk arbejdsmarkedsrapport styrker USD Det alle har ventet på er signaler fra det amerikanske arbejdsmarked om et stigende lønpres. Foreløbig har de tidligere arbejdsmarkedsrapporter på dette punkt været skuffende. Men med fredagens særdeles stærke tal for det amerikanske arbejdsmarked ser det nu anderledes ud. Således viste rapporten stigninger i timelønningerne på månedsbasis på 0,3 procent, og for en gang skyld var det mere end markedet forventede. Her var de generelle forventninger 0,2 procent – Nordea ramte dog plet med en forventning om 0,3 procent. Netop tegn på stigende lønpres er det, som FED behøver for at kunne sætte gang i renteforhøjelser. Det betyder, at fredagens tal er med til at underbygge den kommende renteforhøjelse. Det betyder – alt andet lige – også ammunition til en stærkere USD, og det leverede markedet da også straks oven på arbejdsmarkedsrapporten i form af en USD-styrkelse på næsten en procent til 1,11 EUR/USD. Samtidig steg den amerikanske tiårige rente med omkring ti basispoint. Danske Bank forventer på seks måneders sigt en EUR/USD - kort sigt yderligere USD-styrkelse til 1,02 EUR/USD og Handelsbanken venter en styrkelse til 1,00 EUR/USD. Der er således rimelig enighed på seks måneders sigt, men derefter forventer Danske Bank at udviklingen vender i takt med, at markedet indpriser en højere inflation i EURzonen og samtidig begynder at indregne en afslutning på ECB’s opkøb. De løber til september 2016 Handelsbanken forventer dog en yderligere USD-styrkelse på et års sigt. Den øvrige del af arbejdsmarkedsrapporten viste, at der var skabt 280.000 jobs mod konsensus om 222.000 og markant over de 223.000 i april. Men arbejdsløsheden faldt ikke, og forklaringen på dette er, at der er kommet en øget tilstrømning til arbejdsmarkedet. EUR/USD korrektionen opad er afsluttet EUR/USD svinger i intervallet 1,055-1,144 EUR/USD, og den seneste succesfulde test af mødet med 50 dages glidende gennemsnit i 1,097 indikerer, at det bliver den øverste grænse i dette interval som brydes først. Ejlif Thomasen EUR/USD - Langt sigt 1,35 1,40 1,30 1,25 1,20 1,20 1,15 1,00 1,10 08-2014 10-2014 12-2014 Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu 24-04-2015 EUR 7,44 GBP ! SEK NOK 10,14 0,80 ! 02-2015 1995 04-2015 2000 2005 2010 Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW 0,84 CHF 7,11 PLN 1,80 USD !! 6,64 JPY (X100) EUR/USD ! 5,32 !! 1,12 Forventninger til valutakurser om: 1 måned 3 måneder 6 måneder 7,46 7,46 7,45 (7,46-7,46) (7,46-7,46) (7,43-7,46) 10,18 10,33 10,42 (10,08-10,28) (10,15-10,51) (10,1-10,8) 0,79 0,79 0,80 (0,79-0,8) (0,78-0,79) (0,8-0,81) 0,86 0,87 0,87 (0,85-0,86) (0,85-0,89) (0,84-0,9) 7,09 7,12 7,09 (7,08-7,11) (7,07-7,18) (7,05-7,13) 1,80 1,82 1,82 (1,8-1,8) (1,82-1,82) (1,8-1,84) 6,66 6,78 6,93 (6,59-6,72) (6,66-6,91) (6,6-7,31) 5,38 5,46 5,54 (5,36-5,4) (5,39-5,53) (5,3-5,8) 1,12 1,10 1,08 (1,11-1,13) (1,08-1,12) (1,02-1,13) Pris inkl. 6 mdr. Inkl. termin 7,43 10,10 0,80 Note: Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg. 0,84 7,13 1,80 6,60 Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank 0,05 1,13 FINANSIEL STATISTIK: STÆRK ARBEJDSMARKEDSRAPPORT STYRKER USD - side 22 Nr. 19 – 7. juni 2015. 21. årgang FINANSKALENDER & BOLIGRENTER Side 23 Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 08. - 14. juni Land Begivenhed Forventning Dato (seneste) for offentligg. Tyskland Industriproduktion 0,9 pct. 08. juni (0,1 pct.) Japan Betalingsbalance 1.692 mia. 08. juni 2.795 mia. Eurozonen Investortillid, Sentix 18,0 08. juni (19,6) Kina Handelsbalance 45,1 mia. 08. juni 34,1 mia. Kina Forbrugerpriser 1,4 pct. 09. juni (1,5 pct.) UK Handelsbalance -2600 09. juni -2817 Eurozonen Privatforbrug 0,6 pct. 09. juni (0,4 pct.) Eurozonen BNP, 1. kvartal 1,0 pct. 09. juni (1,0 pct.) USA NFIB Indeks 09. juni (96,9) Japan Maskinordrer 0,2 pct. 10. juni (2,6 pct.) UK Industriproduktion 0,5 pct. 10. juni (0,7 pct.) New Zealand RBNZ rentebeslutning 3,5 pct. 10. juni (3,5 pct.) USA Låneansøgninger 10. juni (-7,6 pct.) Kina Industriproduktion 6,1 pct. 11. juni USA 1.gang til arbejdsløshedsunderstøttelse 11. juni USA Detailsalg 0,9 pct. 11. juni (0,0 pct.) UK RICS husprisindeks 11. juni (33 pct.) Eurozonen Industriproduktion 1,1 pct. 12. juni (1,8 pct.) USA Producentpriser 0,4 pct. 12. juni (-0,4 pct.) USA Forbrugertillid, Uni. Of Michigan 91,5 12. juni (90,7) Kilde: Alm. Brand Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K CVR-nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E-mail: kontakt@ugebrev.dk ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms Bente Lind, bl@ugebrev.dk 70 23 40 10 30-årig realkreditobligation 3,5 3,2 2,9 2,6 2,3 2,0 2,88 (0,18) 05-jun 2,77 (2,10) 14 dage 3,08 (2,29) 3 mdr. 3,08 (2,05) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Etårig flexlån 1,0 0,6 0,2 -0,2 -0,6 -1,0 -0,49 (0,00) 05-jun -0,27 (0,14) 14 dage 0,15 (0,32) 3 mdr. 0,15 (0,25) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen, Maria Nørgaard Langer, Nadine Raida, Klaus Hasselgren Strange, Peder Birk, Bente Lind DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk ISSN 1903-8666 ANNONCERING: NICHEHUSET, 35 35 10 10 BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, jol@mm.dk ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer ADM. DIREKTØR: Per Pedersen KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 23
© Copyright 2024