Økonomisk Ugebrev Finans nr. 26 (30/08/2015)
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang Erhvervslivet bør tage aktienedtur meget seriøst Er de seneste ugers dramatiske nedtur på aktiemarkederne udtryk for en overdreven aktiepanik i et tyndt sommermarked? Eller er der tale om endnu et signal om, at den globale økonomi er på vej endnu mere ud af balance, efter flere års ørkenvanding med centralbankernes QE-programmer, historisk lave renter, aktivbobler, styrtdykkende råvare- og energipriser og udsigt til en amerikansk renteforhøjelse. Det har Økonomisk Ugebrev søgt af kortlægge gennem en stribe eksterne kommentarer, analyser af ledende indikatorer, signaler fra finansmarkeder og vurderinger fra større danske virksomheder: På den baggrund er vi kommet frem til den konklusion, at erhvervslivets topledelser bør tage aktienedturen meget seriøst og opfatte den som et signal om, at der ligger en global økonomisk opbremsning forude, samt fortsat vigende risikotagning på de finansielle markeder. Budskabet står i kontrast til de fleste danske bankøkonomer, der har slået aktienedturen hen med overdreven nervøsitet og spekulation. Bankerne vil aldrig komme med en vurdering om, at vi står foran en længere aktienedtur: Så skulle de nemlig rådgive deres kunder om at sælge deres investeringsforeningsbeviser i aktier, og dermed gå glip af faste årlige milliardindtægter. Det vil ikke ske. I en kommentar i denne udgave skriver Jacob Kirkegaard fra Peterson Institute for International Econo- mics, at det umiddelbart er den enkleste forklaring, at forbinde den globale aktienedtur med de dykkende kinesiske aktiemarkeder. Men der er kun en meget svag sammenhæng, skriver han og påpeger, at der er flere andre vigtige drivkræfter i spil, blandt andet den kommende renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank og nye budgetslagsmål i den amerikanske kongres. I en analyse skriver Saxo Banks Steen Jakobsen, at han ser en amerikansk recession i 1. halvår 2016, især drevet af en styrkelse af USD efter flere kinesiske devalueringer. Det bliver den helt store game changer. Societé Generale fremhæver, at det er ved at gå op for markederne, at centralbankernes QE programmer ikke virker, men skaber øgede risici for den finansielle stabilitet på grund af aktivbobler. Vigende tillid til centralbankerne er med til at skubbe læsset, lyder vurderingen. Effekten af opbremsningen i den kinesiske økonomi begynder allerede at gøre ondt på de store danske erhvervsvirksomheder, som er eksponeret mod Kina eller råvarer. FLSmidth melder klart ud, at situationen i Kina nu begynder at blive mærkbar negativ for cement- og mineralkoncernen. At det hele måske ikke er så rosenrødt indikeres også af, at de udenlandske finanshuse nu har solgt ud af danske aktier for fem mia. kr. på en måned, og alene for 1,2 mia. kr. i mandags, da aktiemarkederne steg markant. MWL LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 26/2015 NYHEDSANALYSER Side2Finanssektorens digitalisering skal øge kundetillid Side4Interview med Frigast: Kapitalfonde øger åbenhed Side6Pensionskunder må selv tage aktierisici Side7Kina vækstbremse for danske globale virksomheder Side8Erhvervslivets topledelser bør rebe sejlene nu Side10 FLS: ”Vi har reageret hurtigt på Kina-opbremsning” TEMA: TOP 30 KOMMUNIKATIONSRÅDGIVERE Side11 Kronede dage for kommunikationsrådgivere Side12 Burson og PrimeTime eneste med underskud Side13 Tabel: Kommunikationsrådgivere 2015: Top 30 OVERBLIK & KONJUNKTUR Side14 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Side15 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Side16 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Side17 Kinas aktiemarked ikke stor effekt på globale aktier Side18 Globalt konjunkturbarometer i flere års laveste MARKEDSOVERVÅGNING Side19 Nationalbanken varmer op til renteforhøjelse Side20 Handelsbanken nedjusterer renteforventningerne Side21 NOK på svageste niveau siden finanskrisen Side22 Finanskalender & Boligrenter Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 2 Finanssektorens digitalisering skal øge kundetillid Den finansielle sektor fortsætter it-investeringerne, og det sker i høj grad for at genvinde kundernes tillid efter finanskrisen. I den proces spiller digitalisering en helt afgørende rolle. Kunderne skal opleve imødekommenhed gennem brugervenlige og effektive digitale løsninger, der skal være tilgængelige på alle platforme hele tiden. Det koster mange penge. Dertil søger mange finansielle virksomheder at udnytte kundedata bedre gennem investeringer i avancerede analyseværktøjer. Den større indsigt skal styrke og fastholde troværdigheden gennem mere målrettet kommunikation og skræddersyrede it-løsninger til kunderne. Ifølge IDC´ analyser har den finansielle sektor ”Customer Experience” som sin vigtigste it-prioritering, hvor Customer Relation Management (CRM) software i samme analyse også er blandt de fem mest prioriterede it-områder i finanssektoren. Strategisk fokus på digitalisering i den finansielle sektor smitter af på seneste væksttal for softwarebranchen. Nye tal fra analysehuset IDC viser, at softwarebranchen samlet set sidste år præsterede vækstrater på over fem procent, hvor især software til kundestyring trækker udviklingen i positiv retning med vækstrater på 7,6 procent i 2014 og 8,1 procent året før. Den øgede vækst kan i høj grad tilskrives den finansielle sektors fokus på digitalisering og intelligent software til indsigt i kundeadfærd. Flere finansielle virksomheder melder om øgede itinvesteringer på området og samlet set steg branchens it-omkostninger mere sidste år end tidligere. Nykredit oplyste i sidste uges offentliggjorte halvårsregnskab, at koncernen vil intensivere arbejdet med digitalisering i bestræbelserne på at effektivisere yderligere. En stor del af projektet er målrettet kunde- og salgsstyring: ”Nykredits it-omkostninger stiger ikke, de er let faldende, men vores it-omkostninger forskydes mod investering i digitalisering i stedet for i traditionel it. Vi er således i gang med en stor omstilling, hvor mange af vores kunderettede processer digitaliseres til gavn for kunderne,” siger koncerndirektør i Nykredit, Bente Overgaard. CFO i Tryg Forsikring, Tor Magne Lønnum, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Tryg-koncernen ligeledes flytter it-omkostninger fra back-office mod kunderelateret software: ”Vi har både udskiftet drift-leverandører (CSC, Red.) og konsolideret vores it-systemer. Det har samlet set betydet, at it-omkostningerne er faldet. Men vores prioritering af digitalisering mod kunder, brugervenlighed og analytiske salgsværktøjer har betydet, at licensomkostninger isoleret betragtet er steget,” siger CFO Tor Magne Lønnum fra Tryg. Han ønsker, ligesom Nykredit, ikke at oplyse om konkrete tal i forskydningerne. Danske Bank fortsætter ligeledes med at investere stort i digitalisering. Danske Bank oplyser i delårsrapporten for 1. halvår 2015 at: ”Vi ønsker at gøre det nemt for vores kunder at ordne deres bankforretninger og fortsatte derfor med at investere i digitale løsninger. For MobilePay, som nu har mere end 2,3 mio. brugere og mere end 9000 tilmeldte virksomheder i Danmark, indgik vi i 2. kvartal en aftale med nogle af de største supermarkeder og detailbutikker i Danmark.” Danske Banks kommunikationschef Kenni Leth oplyser, at: “Vi sætter ikke nærmere tal på vores it-udviklingsomkostninger, men du kan godt skrive, at vi hvert år investerer et trecifret millionbeløb i udviklingen af nye it-løsninger til vores kunder. De samlede it-omkostninger er fastholdt på nogenlunde samme niveau igennem de senere år.” IDC´s tal for den finansielle branches it-omkostninger i 2014 understøtter softwarebranchens øgede vækst i samme år. Ifølge IDC steg it-omkostningerne i den finansielle sektor med tre procent i 2014, mod kun én procent i 2013. IDC forventer i de kommende år niveauet tilbage på omkring én procent årlig stigning i de finansielle virksomheders it-omkostninger: ”At blive en kundeorienteret virksomhed er ikke let, og de fleste banker er langt fra at være i mål, fordi de har svært ved at imødekomme kundernes behov og helt forstå lønsomheden. De har derfor behov for ny indsigt og intelligens. Dette fører til øgede it-udgifter til bl.a. Big Data og analytiske applikationer, der kan grave i kundedata og skabe værdi.” siger Research Director hos IDC Anders Elbak. Joachim Kattrup It-omkostningsstigninger i den finansielle sektor (DK) Vækst 2012-2013: 1 procent (faktisk stigning) 2013-2014: 3 procent (faktisk stigning) 2014-2015: 1,7 procent (forecast) 2015-2016: 1 procent (forecast) Kilde: IDC Finansielle sektores it-prioriteringer 60% Customer experience 50% 40% Industry-specific solutions 30% Mobility 20% CRM Solutions 10% Infrastructure 0% Kilde: IDC NYHEDSANALYSE: FINANSSEKTORENS DIGITALISERING SKAL ØGE KUNDETILLID - side 2 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang ANNONCE Side 3 KENDER DU ØKONOMISK UGEBREV FLASH NEWS? Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her og få danske og internationale nyheder gratis – hver dag • • • • • • • En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder Vi går bag om de traditionelle nyheder Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering Det bedste fra internationale finanssider og blogs Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked Nyhedstjeneste er HELT GRATIS Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter flashnews.ugebrev.dk ANNONCE - side 3 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 4 Interview med Frigast: Kapitalfonde øger åbenhed Økonomisk Ugebrev har i de seneste udgaver bragt de årlige analyser af de danske kapitalfonde. Her har vi konstateret, at stadig flere kapitalfonde ikke offentliggør regnskaber for de enkelte fonde, blandt andet Polaris. I dette interview med Christian Frigast fra Axcel løfter han sløret for, at kapitalfondene fra næste år anbefales af fremlægge fondsregnskaber. Christian Frigast kommer også ind på sin egen fremtidige rolle i Axcel og sit syn på det aktuelle kapitalfondsmarked, hvor fondene nu kan begynde at se fremad, efter oprydning efter finanskrisen. Fra starten af næste år overlader du den daglige styring af Axcel til Christian Schmidt-Jacobsen, som i dag er CFO i Icopal. Hvor hurtigt har du tænkt dig at trække dig fra de operationelle opgaver i Axcel? ”Jeg har et stort ønske om, at Axcel fortsætter som en succes. I den forbindelse er kontinuitet et nøgleord. I løbet af 2016 skal vi hos Axcel rejse vores femte fond, og i den forbindelse har jeg forpligtet mig til at blive i hele investeringsperioden som er på fem år, men skal gradvis ud af den daglige drift. Fremover skal jeg navnlig have fokus på arbejdet i vores investeringskomité, Axcels kommende fond og en række eksterne roller, herunder DVCA. Det afgørende har været at gennemføre et glidende generationsskifte, så Christian og den øvrige partnergruppe får det bedst mulige afsæt i forbindelse med denne nye ledelsesmodel. Det giver god mening, fordi jeg har tyve års erfaring fra Axcel, som kan sikre kontinuitet i ledelsen, hvilket vi ved investorerne vil lægge vægt på, indtil den nye Christian har fået solidt fodfæste. Jo før han får det, desto bedre – det vil være et personligt succeskriterium for mig at gøre mig selv overflødig så hurtigt som muligt. Vi har gjort en del for at forberede os ved at udforme en række interne guidelines om, hvordan vi arbejder med de forskellige processer, og hvad vi anser for best-practice. Jeg har også i mange år haft kontakt med relevante investorer, så den kontakt vil jeg også bevare i en periode, ikke mindst når vi til næste år skal starte en ny fond.” Skal du fortsat bruge al din arbejdstid på Axcel, eller vil du prioritere andre gøremål, private eller erhvervsmæssige? ”Det er meningen med generationsskiftet, at jeg gradvist skal overflødiggøre mig selv. Og selvom jeg godt kunne trænge til at forbedre mit golfhandicap, vil jeg gerne fortsætte min aktive erhvervskarriere udenfor Axcel. Jeg skal fortsat passe min bestyrelsespost i Pandora. Jeg skal måske anvende mere tid på Axcelfuture, hvor vi arbejder på at skabe bedre rammevilkår for den brede danske underskov af virksomheder. Og så vil der nok også blive plads til nye bestyrelsesposter i erhvervslivet. Derudover fortsætter jeg uændret som næstformand i DVCA.” I Økonomisk Ugebrevs seneste analyser af kapitalfondsbranchen har vi konstateret, at stadig flere kapitalfonde ikke offentliggør årsregnskaber for deres enkeltfonde, fordi de ligger i K/S’er. Det har vi været kritiske overfor, fordi offentligheden kan have en berettiget samfundsmæssig interesse i se, hvordan det går de enkelte fonde, ikke mindst fordi der er danske pensionspenge i de fleste? ”Vi har i en årrække arbejdet med øget åbenhed og god selskabsledelse i de danske kapitalfonde i regi af DVCA. Vi synes, at vi er nået langt og vores vurdering er, at vi i en europæisk sammenhæng på dette felt ligger i den absolut bedste ende. Men vi synes også, at vi er nået til et stadie, hvor der bør være mere fokus på væsentlighed og kvalitet end på for mange formelle anbefalinger. Derfor har vi for nylig opdateret DVCA’s retningslinjer for god selskabsledelse, gældende fra 1. juli 2015. Som noget nyt anbefales det nu, at der på enkeltfondsniveau, altså for de enkelte K/S’er, offentliggøres regnskaber. Derudover lægges mere vægt på risikostyring, herunder mulig etablering af whistle-blower ordninger.” Betyder det, at kapitalfonde som Polaris fremover skal fremlægge regnskaber for deres enkeltfonde, som de ikke gør i dag? ”Da det er anbefalinger, kan den enkelte kapitalfond fortsat vælge ikke at følge anbefaleringerne, hvis blot de forklarer hvorfor. Men man skal huske på, at der netop er tale om anbefalinger, og at det betyder, at princippet om ”følg eller forklar” gælder. Men det er da rigtigt, at der blandt kapitalfondene har været relativ bred enighed om denne øgede åbenhed. Ellers ville vi ikke have opdateret anbefalingerne.” Det er stadig ganske vanskeligt at gennemskue, hvordan de enkelte fonde klarer sig afkastmæssigt, fordi der normalt hverken oplyses om det gennemsnitlige årlige afkast på den investerede kapital (kaldet IRR, Red.) eller samlet investorindskud i forhold til værdi af den investerede kapital. Ifølge vores analyse er det kun IndustriUdvikling, der offentliggør IRR? ”Vi giver vores investorer al den information, de ønsker, blandt andet IRR. Men det kan være misvisende at fremlægge afkastdata i form af IRR for igangværende fonde, fordi der næsten altid vil være investeringsunderskud i starten, fordi der kun er omkostninger og fordi, der går noget tid før der sker en reel værdiskabelse i de virksomheder, som vi har investeret i. Det er dog en reFortsættes næste side... NYHEDSANALYSE: INTERVIEW MED FRIGAST: KAPITALFONDE ØGER ÅBENHED - side 4 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 5 Interview med Frigast: Kapitalfonde øger åbenhed ...fortsat fra forrige side levant debat, hvad der skal offentliggøres, og jeg kan godt se for mig, at Axcel vil fremlægge IRR afkastdata, når fondene er afsluttet, så omgivelserne får et billede af, hvordan det er gået. I dag gengiver vi tal for de enkelte fonde i årsskriftet – for vores fond II og III med data for investeret kapital og aktuel værdi af den investerede kapital, samt afkastmultipel. Så vi føler os ikke bagud hvad angår åbenhed og transparens.” Hvad med afkastopgørelser for jeres første fonde (I og II). Dem er der ikke afkastoplysninger for i jeres årsskrift? ”Når vi har lukket begge fonde helt med de sidste frasalg, så fremlægger vi afkast for dem, antageligt næste år.” Er du enig i, at offentligheden har en berettiget legitim interesse i at få oplysninger om, hvordan danske kapitalfonde arbejder, og om de skaber gode eller dårlige afkast? ”Ja, til dels. Men det er også en balance, hvor mange oplysninger vi skal give, og hvor meget tid vi skal bruge på at kommunikere med medier og offentlighed. Hvis en kapitalfond ikke gør det godt, vil den typisk få sværere ved at hente kapital til den næste fond. Derfor er der indbygget en automatik i det, hvis kapitalfonden ikke performer. Men det er også klart, at der er en trend mod øget åbenhed og transparens. Og den forholder vi os løbende til, og der vil komme nye opdateringer af vores anbefalinger, når vi ser behovet for det.” Det ser ud som om, at de fleste danske kapitalfonde er ved at være igennem oprydningen af ”skader” fra før og efter finanskrisen med salg af selskaber. Hvad vurderer du, at det betyder mentalt og ledelsesmæssigt for kapitalfondsbranchen, at man nu mere kan koncentrere sig om at kigge fremad? ”Flere kapitalfonde har haft virksomheder i porteføljen, som blev ramt hårdt af finanskrisen og vanskelige markedsforhold. Vi har selv haft udfordringer med IDEmøbler, som nu er solgt videre. Vi lærte dér, at hård operationel gearing gør virksomheder meget sårbare over for markedsmæssige tilbageslag. Jeg synes dog også, at vi gjorde IDEmøbler til en bedre virksomhed, men det var bare ikke nok til også at gøre det til en god investering. I vores seneste fond IV har vi som udgangspunkt mindre operationel gearing i virksomhederne, og derfor er de knap så sårbare. Samtidig afspejler vores investeringer i dag en ændret industristruktur, med langt flere service- og IT-virksomheder. Vi er som nævnt også blevet mere professionelle hvad angår vores kritiske processer, hvad angår de forskellige faser før og efter et virksomhedsopkøb, og dokumenterer løbende hvad vi har lært fra de tidligere cases. Vi skal være meget disciplinerede i vores ejerskab.” På kapitalfondenes opkøb de seneste år ser det ud som om, at nye opkøb især er rettet mod ”gode virksomheder” som man ønsker at gøre endnu bedre, og i mindre grad end tidligere skrantende virksomheder, man ønsker at få rettet op? ”Det er nok rigtigt, at mange fonde har skruet ned for den samlede risiko. Og det betyder også, at man generelt køber bedre og mere sunde virksomheder. Men det betyder ikke, at man kan skrue ned for ambitionsniveauet, fordi sunde virksomheder også er dyrere end usunde virksomheder. Man skal være ret klar på, hvad man kan gøre bedre, og derefter være i stand til at eksekvere og føre planerne ud i livet. Kapitalfondene kan jo typisk tage en virksomhed videre og være katalysator. Det kan være at tilføre ledelsen stærkere kompetencer, tilføre kapital til ekspansion eller strategiske ressourcer til at gennemføre sammenlægninger eller opkøb. Det er vores fornemste opgave.” Hvor meget betyder finansiel gearing for kapitalfondes forretningsmodel i dag? ”Grundlæggende er kapital en knap faktor. Derfor bliver vi fortsat nødt til at tænke i kapitalbinding. Men det er også utroligt vigtigt, at man doserer kapitalen, så den bliver tilstrækkelig robust til, at bankerne føler sig trygge ved samarbejdet. Egenkapitalen skal doseres efter, hvor robust det løbende cash flow er, og der skal etableres en kapitalstruktur, så ledelsen har mulighed for at passe deres egentlige opgave, som er at udvikle virksomheden.” Tror du den seneste uro på de finansielle markeder kommer til at påvirke kapitalfondenes finansieringsmuligheder via banklån eller udstedelse af obligationer negativt? ”Nej, det tror jeg ikke. Vi har i dag en finansiel sektor, som søger afkast. Det samme gør de store investorer. Bankerne har meget fokus på kvalitet, og det er der stærk interesse for hos bankerne.” Hvordan ser du på muligheden for, at kapitalfonde kan børsnotere selskaber på det danske aktiemarked, med OW Bunker skandalen i baghovedet? ”Hvis vi havde en god virksomhed, vi gerne ville børsnotere nu og ikke holde os tilbage med at gøre det på grund af OW Bunker, selvom sagen fortsat sidder i hukommelsen hos mange danske investorer. Men det er bemærkelsesværdigt så mange nynoteringer, der er i Sverige, og så få, der finder sted i Danmark. Så hvis vi skulle børsnotere en virksomhed nu, ville vi nok seriøst overveje at gå til det svenske børsmarked.” Hvilken kapitalfond herhjemme synes du er bedst og dygtigst? ”Det er selvfølgelig Axcel.” MWL NYHEDSANALYSE: INTERVIEW MED FRIGAST: KAPITALFONDE ØGER ÅBENHED - side 5 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 6 Pensionskunder må selv tage aktierisici Markedsrenteprodukterne i pensionskasser og –selskaber har skabt helt nye vilkår vedrørende risici-afdækning af kundernes aktiebeholdninger ved den truede generelle aktienedtur. Den traditionelle afdækning af aktieinvesteringer er på retur. Det fremgår af Økonomisk Ugebrevs kortlægning af pensionsselskabernes ageren under de seneste ugers aktiekursfald og turbulens. Generelt er der ikke sket nogen afdækning i de selskaber, Økonomisk Ugebrev har talt med. Med andre ord er der sket et markant skifte, da pensionsselskaberne under det ”gamle” garantirente-regime normalt afdækkede ved øget uro på aktiemarkederne. Nu ligger risikoen alene hos kunderne, der får lov til at tage turen med ned på deres aktiedepoter. Pensionsselskaberne oplyser, at de søger at gardere sig mod kursfald på kundernes opsparingskonti ved at købe op under kursfaldene, og ved at investere i alternativer, f.eks. erhvervsejendomme og infrastrukturprojekter. Dermed sparer de en afdækning, der let kan koste et procentpoint eller betydeligt mere, hvis afdækningen tegnes under en aktieturbulens. Garantiprodukter omfatter fortsat ca. 60 pct. af pensionsmarkedet på 3000 milliarder kr., men markedsrenteprodukterne er steget kraftigt de seneste år, og de har altså ført til nytænkning omkring sikkerhedsstillelsen. Mens pensionsselskaberne skal give en nøje beskrivelse af tabsrisikoen ved rentegarantier, der stort set kun omfatter obligationer, for at kunne leve op til stress-testen, så er der betydeligt mere spillerum omkring markedsrenteprodukter. Pensionskasserne oplyser enslydende, at de er begyndt at leve med kursudsvingene. Det er altså kunderne, der må være buffer. Derfor er renteafdækning også ved at forsvinde. Det kan føre til mere svingende afkast for pensionsopsparerne. PensionDanmark har ikke afdækket sine aktieinvesteringer, men pensionskassen har under aktiedykkene heller ikke solgt ud eller købt op. ”Ikke endnu,” siger investeringsdirektør Claus Stampe. ”Vi investerer på 3-5 års sigt, og så vil vi ikke betale for en forsikring, der vil koste os omkring et procentpoint. Skulle vi lave en afdækning nu, ville det være endnu dyrere. Vi har valgt at leve med udsvingene. Desuden har vi satset på forholdsvis mange investeringer i erhvervsejendomme og infrastrukturprojekter, herunder vindmølleparker. Det betragter vi som en selvforsikring. Sidstnævnte giver os afkast på mellem 4,5 og 8 pct.” ”Jeg tror, at afdækninger er på retur, fordi vi har fået markedsrenteprodukter, og fordi flere selskaber investe- rer alternativt, som vi har gjort. Vi kan i dag bedre tilrettelægge en investeringsgaranti, der i sig selv afdækker os over for store markedsudsving,” siger Claus Stampe. Sampension har heller ikke afdækket sine aktieinvesteringer. ”Vi har derimod forsikret os ved at investere i de faldende markeder,” siger investeringsdirektør, Henrik Olejasz Larsen. ”Vi har ikke haft en risiko, vi ikke kunne tåle at løbe. Vi ser nemlig positivt på verdensøkonomien, især USA og Europa. Aktiemarkederne skal nok komme op igen inden for et år. Jeg tror dog ikke, at aktiefremgangen vil være så hurtig som tidligere, for virksomhedernes indtjening vil nok ikke vokse så meget som hidtil. Vi har købt op i den seneste tid. Vi også har været heldige. Desuden giver markedsrenteprodukerne os muligheder, vi ikke havde tidligere. Vi kan forøge eller reducere vores aktieportefølje alt efter risici og markedsmuligheder. Halvdelen af midlerne er i markedsrenteprodukter.” Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP, har ikke afdækket sine aktieinvesteringer. ”Vi har valgt at holde os fra en afdækning, f.eks. med optioner,” siger investeringsdirektør Jacob Hübertz. ”Til gengæld har vi reduceret vores aktieovervægt. Det mener vi har været klogere. Vi har haft en ret stor overvægt, og den er reduceret med ca. 5 procentpoint. Vi bruger det aktuelle tilbagefald til at købe op, og vi begyndte opkøbene for et par dage siden. Jeg tror, at de store kursfald især skyldes frygt. Der er en række risiko-elementer, men på et halvt og et års sigt tror jeg, vi genvinder det mest af det tabte. Skulle det ikke ske, vil det ikke påvirke vores soliditet eller kundernes afkast. Vi har lagt til side fra de seneste gode år,” siger Jacob Hübertz. Heller ikke PKA har foretaget en afdækning, heller ikke selv om PKA slet ikke har markedsrenteprodukter. ”Til gengæld har vi de seneste år investeret meget i ejendomme og infrastruktur, og disse alternative investeringer udgør nu op mod 20 pct. af porteføljen,” siger investeringsdirektør Michael Nellemann Pedersen. ”Det giver ikke i sig selv nogen afdækning over for kursfald, men det giver en bedre spredning af risikoen. Vi kan ikke i dag gardere os ved at købe obligationer, som vi kunne tidligere.” Han venter, at markederne i Europa og USA kommer op igen inden for et halvt år til niveauet fra før kursfaldene. Hugo Gaarden NYHEDSANALYSE: PENSIONSKUNDER MÅ SELV TAGE AKTIERISICI - side 6 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 7 Kina vækstbremse for danske globale virksomheder På det seneste er der kommet stadig flere eksempler på danske globale virksomheder, som nu rammes af den økonomiske opbremsning i Kina. For nogle virksomheder er effekten stor, og generelt kan det være med til at forstærke den opbremsning i virksomhedernes overskudsudvikling, som det seneste kvartal er set både i Europa og USA. Eksempelvis må NKT Cables nu erkende, at potentialet i Kina, målt i værdi, reelt er mindre end det halve af, hvad koncernen troede for få år siden: ”Med et slag på tasken vil jeg sige, at det potentiale, vi nu ser for NKT Cables på det kinesiske marked, som udgangspunkt er 40 procent mindre, end hvad vi oprindeligt regnede med. Da priserne er faldet, og en del kunder er blevet mindre likvide, er der yderligere 20 procent, som vi ikke længere er interesserede i. Det vil sige, at der er 40 attraktive procent tilbage,” siger Senior Vice President Lasse Snejbjerg, der er øverste ansvarlige for NKT Cables i Kina. For NKT Cables, der indgår i det børsnoterede NKT Holding, har andet kvartal allerede givet mærkbar modvind i Kina. Hvad de samtidige store fald i råvarepriserne betyder, er endnu usikkert, og kun få virksomheder har som FLSmidth indtil nu skruet ned for forventningerne, stort set alene som følge af udviklingen i Kina de seneste få uger. Allerede i andet kvartal var tilbageslaget i Kina imidlertid tydeligt for stribevis af virksomheder: – Novo Nordisks salg i region Kina faldt i kvartalet 6 procent målt i lokal valuta i forhold til samme periode i 2014, efter at have været opadgående i første kvartal. Novo Nordisk forventer nu, at en generel positiv salgsudvikling for hele koncernen i 2015 delvist vil blive modvirket af bl.a. ”makroøkonomiske forhold i Kina”. – D/S Norden oplever et presset marked for rederiets tørlastskibe, og faldet i kinesisk kulimport er den primære årsag. Kinas kulimport var i andet kvartal 33 procent lavere end samme kvartal året før. Jernmalmimporten faldt 4 procent, samtidig med, at lokale lagrer faldt til det laveste niveau siden 2013. – Santa Fe Group (tidligere ØK) melder om ”betydeligt omsætningsfald” i Kina, i takt med at markedet for internationale relocations til og fra landet er faldet cirka 20 procent. En tendens til udfladning af salgskurverne er dog mere karakteristisk. – Carlsberg i Kina kunne melde om en organisk vækst på én procent i et ølmarked, som indtil for kort tid siden steg betydeligt og som Carlsberg har satset på med store investeringer – men som i første halvår generelt gik tilbage med en ”mid-single-digit” procentsats. – Danfoss melder om et salg i Kina, der målt i lokal valuta, lå lidt over sidste år. ”Tendensen til gradvis lavere aktivitetsniveau fortsatte, fordi den kinesiske økonomi vokser langsommere,” skriver Danfoss. Det kinesiske marked for hydraulisk udstyr er faldende, fordi byggeog vejbygningsbrancherne er blevet svagere. Samtidig mærkes pres på likviditeten hos nogle kinesiske virksomheder og myndigheder. Ifølge Dalhoff Larsen & Hornemann er det i Kina relativt svært at inddrive udestående fordringer. Samtidig er der stigende tvivl om, hvorvidt den kinesiske køber af Dantherm-datterselskabet Dantherm Telecom vil og kan gennemføre den varslede handel. Den tyske teknologi-gigant Siemens melder om et omsætningsfald i Kina på 8 procent i regnskabsårets tredje kvartal (svarende til kalenderens andet kvartal). Svenske Trelleborg, der sælger en lang række gummi- og plasticprodukter og også har produktion og underleverandører i Danmark, melder om et organisk tilbageslag på syv procent i salget i Kina. Ifølge Alfa-Laval, der direkte og indirekte står for tusinder af danske job, er holdningen hos kunder i Kina nu ”vent og se.” Der er dog også undtagelser fra den generelle tendens til hård opbremsning i Kina. For for eksempel Vestas og Coloplast var Kina i andet kvartal stadig et solidt vækstmarked. Og en del virksomheder, der henvender sig til kinesiske privatforbrugere, kan opvise flotte vækstrater: Det gælder det danske smykkefirma Pandora og det svenske kosmetikfirma Oriflame. Men privatforbrugerne er blevet mere selektive. Mens Mercedes-Benz i helt frem i juli præsterede en salgsfremgang på 42 procent i Kina, takket være en række nye modeller, må konkurrenterne BMW og Audi for første gang i lange tider notere tilbagegang. Trods aftagende økonomisk vækst i Kina investeres der stadig massivt i flere sektorer, jernbaner og strømkabler, noterer NKT Cables. Men markedet er påvirket af, at der i de seneste to år er etableret en hel stribe nye kinesiske konkurrenter. ”Kina har fået kapacitet til at dække hele verdens efterspørgsel efter kabler, og priskonkurrencen er blevet hård. Samtidig har vi over de seneste halvandet år set, at de lokale regeringer har fået en meget dårligere likviditet, og vi må spørge os selv, om vi vil tage ordrer med lav indtjening, hvor vi må vente år på betalingen,” siger Lasse Snejbjerg. NKT har netop opgivet at finde en lokal partner i Kina, og ifølge Lasse Snejbjerg er en del af forklaringen, at koncernen nu må spørge sig selv, om Kina nogensinde bliver så godt et marked, som koncernen engang troede. Morten A. Sørensen NYHEDSANALYSE: KINA VÆKSTBREMSE FOR DANSKE GLOBALE VIRKSOMHEDER - side 7 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 8 Analyse Erhvervslivets topledelser bør rebe sejlene nu Danske bankøkonomer var hurtigt på banen i forrige uge, da aktiemarkederne begyndte at falde sammen – med forklaringer om, at kursfaldene alene skyldes, at spekulanter udnyttede et tyndt sommermarked til at dumpe aktier, og at der ikke var nogen tegn i makroøkonomien på, at den økonomiske vækst er ved at falde sammen. Men meget tyder på, at erhvervslivets top bør forberede sig på et større makroøkonomisk skifte, som bør indarbejdes i virksomhedernes kortsigtede prognoser. Flere indsigtsfulde internationale analytikere, kommentatorer og erhvervsmedier har en noget mere nuanceret opfattelse af tingene end de danske bankøkonomer. Meget tyder således på, at sammenbruddet på det kinesiske aktiemarked, herunder opbremsningen i Kinas BNP-vækst, kun er det, der overordnet var med til at tippe læsset. Internationale analytikere har i månedsvis peget på, at der var en historisk aktieboble under opbygning, understøttet af centralbankernes planøkonomiske likviditets udpumpning og historisk lave korte renter. Den direkte afsmitning fra den kinesiske aktienedtur er således i sig selv moderat på europæisk og amerikansk økonomi. Men de afledte effekter af den kinesiske vækstopbremsning og devalueringer – sammenholdt med en mulig amerikansk renteforhøjelse og vigende tro på centralbankernes pengepolitiske eksperiment – har fået de finansielle markeder til at ryste i sine grundvolde. Økonomisk Ugebrev kunne i sidste uge berette om et accelererende glidende aktiekrak, og som bekendt blev det forstærket i starten af den forgange uge. Mandag var både det tyske og amerikanske aktiemarked nede syv procent midt på dagen, hvor det dog sluttede med et fald på det halve. Styrken i kursfaldene giver klare mindelser tilbage til oktober 2007, hvor daglige kursfald på 3-5 procent også var normen i en længere periode. Det lugter på ingen måde af en normal korrektion på aktiemarkederne, men noget nyt strukturelt i økonomien. Danske bankøkonomers melding om, at makroøkonomien fortsat ser fornuftig ud, er måske rigtig nok. Men som bekendt er aktiemarkederne som regel 6-9 måneder foran den virkelighed, man kan aflæse i de aktuelle makroøkonomiske nøgletal. Derfor kan aktienedturen meget vel indikere en global vækstopbremsning forude. Steen Jakobsen fra Saxo Bank vurderer faktisk i en aktuel note, at de seneste tilbagefald på aktiemarkederne er første varsel om en global økonomisk recession i 1. halvår 2016. Efter starten på devalueringer af den kinesiske Yuan, ventes US dollar at blive relativ styrket de kommende måneder. Netop bevægelsen i US dollar vil være drivkraften i den globale økonomiske opbremsning, vurderer Jakobsen: ”We will see recession by H1-2016 combined with lows in all cycles – this past week was a “starter” to a bigger menu post FED (Sep/Dec or not at all),” skriver Steen Jakobsen. Han forklarer drivkræfterne bag den økonomiske nedtur sådan: “Here is simple explanation of why I think US$ leads the markets: US$ gets stronger > Increases price of servicing massive US$ debt > creates devaluation to maintain export share > reduces commodity prices > reduce growth for emerging market economies > exporters lose market > US$ gets weaker > commodity rises > reduces burden on debt and commodities > re-sets growth higher.” Vi skal altså gennem en nedtur i den globale økonomi ledt af USA, før det bliver bedre. Opbremsning i den kinesiske vækst er ikke den direkte trigger. Til gengæld vurderer Steen Jakobsen også, at den amerikanske centralbank bliver nødt til at sætte den korte rente op allerede til september, for at opbygge ammunition til at imødegå den kommende nedtur: ”Fed should move in September, failing to do so could delay FED all the way to 2017. (Fed is now 24% likely to move acc. to market down from 50% one-week ago). The reason they “should” move is that the market and economy need a higher nominal “clearing yield” to get going again.” Det internationale finanshus Socialé Generale tolker den seneste uges aktienedtur som et resultat af vigende tillid til centralbankerne. For det første påpeges, at centralbankernes QE ikke har virket, som også er påpeget for nylig i et forskningspapir fra St. Louis Fed. For det andet opfattes det som en stigende erkendelse, at centralbankerne nu bliver mere og mere bekymrede over den finansielle stabilitet i kølvandet på den eskalerende aktivboble og QE aktioner. Det vil i givet fald reducere sandsynligheden for nye traditionelle pengepolitiske tiltag. ”Second, central banks have clearly become more concerned about the potential risks to financial stability from indefinitely inflating asset prices, suggesting that they may be slower to step in.” Finanshuset påpeger dog også, at hvis den aktuelle situation udvikler sig til en omfattende krise, så vil centralbankerne igen tage uortodokse metoder i brug for at dæmme op for nedturen. Det bør samtidig gentages, at der formentlig er en god grund, til at råvarepriser og oliepriser fortsætter med at dykke. Oliepriserne er tæt på den bund, som blev nået i efteråret 2007, og eksempelvis containerfragtraterne mellem Kina og Europa er styrtdykket de seneste uger. PS. Mens det danske aktiemarked steg ca. seks procent tirsdag, nettosolgte de udenlandske finanshuse for 1,2 mia. kr. danske aktier. Det største nettosalg på en enkelt dag i mange år. MWL NYHEDSANALYSE: ERHVERVSLIVETS TOPLEDELSER BØR REBE SEJLENE NU - side 8 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang ANNONCE Side 9 BLIV ET BEDRE BESTYRELSESMEDLEM Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for Bestyrelser) har de seneste 12 år leveret inspiration til toppen af dansk erhvervsliv. Vores læsere lægger vægt på: • at blive opdateret om nye tendenser i bestyrelsesarbejdet • at læse om hvordan andre bestyrelser håndteret konkrete udfordringer • at læse interviews med toneangivende bestyrelsesformænd • at blive opdateret om internationale tendenser • at læse vores kortlægninger/ analyser af bl.a. den nye CEO profil, den nye CFO profil og Top 50 DirektørRating • at læse Top 100 ratings af Investor Relations og Top 100 Rating af God selskabsledelse Publikationen udkommer 22 gange årligt, og består af ensides artikler med fokus på konkret inspiration, nytteværdi og aktualitet. T IL M E L D H E R Læs mere og bestil på: ww w.bestyrelsen.dk ANNONCE - side 9 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 10 FLS: ”Vi har reageret hurtigt på Kina-opbremsning” FLSmidth har reelt, som den første danske virksomhed meldt klart ud, hvad konsekvensen bliver af den seneste økonomiske opbremsning i Kina, herunder afledte effekter af kursfald på de kinesiske aktiemarkeder, samt på råvaremarkederne. På den måde adskiller FLSmidth sig med sin udmelding fra mange andre virksomheder, der i højere grad har indtaget en ”lad os vente og se” – holdning til opbremsningen i Kina. ”Vi må erkende, at vi ikke på forhånd så, hvad der nu sker i Kina,” siger FLSmidths koncernchef Thomas Schulz til Økonomisk Ugebrev. ”Men vi har alligevel været blandt de hurtigste til at reagere med en justering af vore forventninger. Det har vi fået anerkendelse for i vore brancher og fra vore kunder.” Han lægger ikke skjul på, at det er udviklingen på verdens råvaremarkeder – direkte affødt af vigende kinesiske efterspørgsel – som slår tilbage på FLSmidth. ”70 procent af verdens produktion af jernmalm og 35 procent af kobberproduktionen er relateret til Kina,” påpeger Thomas Schulz. Derfor er FLSmidths kunder hårdt ramt. Internationale mineselskaber har i de seneste uger varslet enorme nedskæringer og titusinder af fyringer. Alene minegiganten Anglo American har i første halvår tabt 3 mia. dollar og vil i de kommende år beskære medarbejderstaben på 150.000 med 53.000 efter dramatiske fald i priserne på råvarer i de seneste måneder. ”Ganske ærligt ventede vi ikke, at faldet i råvarepriserne ville blive så dramatisk og efter al sandsynlighed bliver de næste seks måneder endnu hårdere,” sagde Anglo Americans topchef Mark Cutifani i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets seneste kvartalsmeddelelse. ”Vi har trukket omkostninger ud af forretningen men vi må gøre mere, fordi priserne fortsætter med at falde.” På denne baggrund har FLSmidth ændret sin prognose for koncernens store division, der leverer udstyr til minebranchen. FLSmidth forudser nu, at mineselskabernes investeringer vil blive på et bundniveau i 2016 og 2017, og at væksten først vil begynde i slutningen af 2017. Tidligere ventede FLSmidth, at bundniveauet kun ville vare til og med 2015, hvorefter der blev forudset lav vækst i 2016. Det svage marked har afledte effekter: Der er tendens til større hensættelser på kunder med dårlig betalingsevne, og nogle kunder forsinker igangværende projekter eller har dårligt råd til at afslutte dem. Ifølge Thomas Schulz er evnen til at vurdere risiko en ”kernekompetence” for FLSmidth. Koncernens prognosemodel fodres løbende med oplysninger om blandt andet råvarepriser og kundernes forventede pengestrømme, investeringer og behov for at udbetale ud- bytte. Det er disse parametre, der i løbet af usædvanlig kort tid medførte en dramatisk ændring af fremtidsscenarierne for FLSmidth, og virksomheden besluttede ikke at afvente yderligere bekræftelse, før det meldte ud. Dermed reagerer selskabet hurtigere med informationer til sin omverden end mange andre børsnoterede virksomheder. Men den hurtige udmelding er også i sig selv et ledelsesredskab, der bidrager til at skabe langsigtet tillid i virksomhedens omgivelser og medarbejdere, til at vise at virksomheden er opmærksom og beslutningsdygtig. Medarbejderne er i den forgangne uge orienteret på town hall-meetings, og trods skuffelse hos medarbejderne er der, ifølge ledelsen, også forståelse, for at virksomheden er kommet i en vanskeligere situation. Men de ændrede markedsforhold fører da heller ikke til nye spare- eller effektiviseringsplaner. Hele koncernen har været igennem en effektiviseringsplan og selve mineraldivisionen, der leverer til mineindustrien, har været igennem en ekstra omgang. ”Vi har nu en effektiv struktur, der betyder, at når omsætningen falder så tilpasses omkostningerne automatisk. Så vi vil ikke fare ud og varsle nedskæringer, hver gang der sker en ændring i markedet. Når man fyrer mennesker, fyrer man kompetence, som vil mangle, når opsvinget kommer. Vi vil vise hvad vi kan, ved at vore omgivelser efterfølgende kan se, hvordan vore resultater har udviklet sig. Effektivisering er ikke det samme som nedskæringer,” siger Thomas Schulz. Ifølge topchefen har FLSmidth således nu en robust omkostningsstruktur, der kan klare tilbageslaget i markedet, også selv om EBIT-marginen med 5,5 procent i første halvår og ROCE (Return on Capital Employed) med 10 procent ligger under peer-virksomheder som finske Metso og svenske Sandvik og Atlas-Copco. Ifølge FLSmidth kan sammensætningen af virksomhedens driftsindtjening kun dårligt sammenlignes med disse virksomheder, og målt på ROCE vil FLSmidth med sit mål om et ROCE på 20 procent ved en omsætning på 28-30 mia. kr. om året (mod et aktuelt niveau på 21-22 mia. kr.) over en konjunkturcyklus kunne indhente disse peers. Desuden bliver det svage marked for mineraldivisionen, der i andet kvartal måtte notere et negativt EBITA på over 150 mio. kr., til dels opvejet af FLSmidths andre divisioner. Investorernes syn på FLSmidth er under alle omstændigheder rykket kraftigt efter udsendelsen af kvartalsmeddelelsen. Dette skærpede varsel for mineraldivisionen medvirkede i den forgangne uge til at udløse et kursfald på op til 15 procent for aktierne i FLSmidth. Morten A. Sørensen NYHEDSANALYSE FLS: ”VI HAR REAGERET HURTIGT PÅ KINA-OPBREMSNING” - side 10 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 11 Kronede dage for kommunikationsrådgivere Landets 30 største kommunikationsrådgivere kom usædvanligt godt ud af 2014, med en samlet aktivitetsfremgang på otte procent. Branchens bruttoresultat steg fra 306 mio. kr. til 331 mio. kr., mens det samlede driftsoverskud blev øget fra 41 mio. kr. i 2013 til 50 mio. kr. sidste år. En relativ fremgang på 25 procent. Fremgangen i bruttoresultat var fordelt på mange firmaer, mens der kun var større tilbagegang hos fem kommunikationsrådgivere. Relativt største fremgang i aktiviten var det hos både mellemstore og mindre kommunikationsrådgivere. Hos Radius Kommunikation steg bruttoresultatet med 28 procent, og der var samme fremgang hos det lidt mindre Lead Agency. For begge synes en del af succesopskriften af være kompetenceopbygning. Hos Radius skriver ledelsen i årsregnskabet, at ”der er i 2014 blevet udviklet og besluttet en ny strategi for virksomheden, der sætter retningen for de kommende år. Strategien indeholder tre primære spor, som vil blive foldet ud frem mod 2017: ”People”, ”Positionering” og ”Internationalisering”. Strategien medfører konkret større, målrettede investeringer i udvikling virksomhedens kompetencer og medarbejdere. Der vil blive iværksat en række nye, interne uddannelsesaktiviteter, og virksomheden udvider og forstærker sin rådgivning inden for digital kommunikation. Desuden vil der blive bygget videre på internationaliseringen med mere arbejde for særligt større danske virksomheder, der skal ud i verden, eller forbedre den måde, de allerede arbejder med deres kommunikation på ude i verden.” Hos Lead Agency fremhæver direktør Kresten Schultz-Jørgensen og formand Michael Christiansen i årsregnskabet, at firmaet var været gazellevirksomhed de seneste fire år med fordobling af omsætningen seneste fire år. Blandt kunderne nævnes Mærsk Line, Telia, ATP, PFA, Lundbeck og Danske Bank. Størst relativ fremgang i bruttoresultat hentede Kasters, der er blandt de mindste firmaer på top 30-ranglisten. Bruttoresultatet blev øget med 53 procent, fra fire mio. kr. til lidt over seks mio. kr. Ledelsen, som består af direktør Søren Kaster skriver kortfattet i årsregnskabet, at ”årets resultat anses for tilfredsstillende. Resultatet er ydermere tilfredsstillende, fordi Kasters A/S i 2014 har investeret i aktiviteterne til Folkemødet, herunder erhvervelsen af MeningsMinisteriet, som Kasters A/S nu ejer 100 pct. Selskabet forventer, at den positive udvikling fortsætter i 2015.” Branchens suverænt største er fortsat Advice, der dog kun gik fire procent frem i bruttoresultat og altså mindre end branchegennemsnittet. Bruttoresultat var sidste år 50 mio. kr., hvilket er godt 60 procent større end de næststørste, nemlig Operate og Mannov, begge med et bruttoresultat i underkanten af 30 mio. kr. efter pæn aktivitetsfremgang sidste år – lidt over branchegennemsnittet. Advice skriver om 2014, at ”samlet har vi opnået en vækst i vores bruttoavance på 4% og en markant vækst på bundlinjen på 43%. Det er udtryk for, at vi oplever en stadig øget interesse for totalløsninger, der er integrerede på tværs af platforme og kanaler med afsæt i stærk indsigt i forretning og marked. Det formår vi at omsætte til en sund bundlinje, der sætter os i stand til at satse og tænke langsigtet. Vi oplever fortsat et marked, der er udfordrende, men frem for alt byder på masser af spændende åbninger og muligheder hos kunder, der ønsker at tænke integreret og helhedsorienteret omkring deres kunde- og brandoplevelse.” Operate, der kommunikationsmæssigt leverer en af de bedste årsrapporter, skriver blandt andet om det forgangne år, at ”Operate leverer kommunikationsydelser til konkurrencedygtige priser, og vi kombinerer faglig indsigt i kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Denne forretningsmodel har endnu engang vist sig robust og bæredygtig. I 2014 havde Operate 178 kunder, hvilket giver en lav sårbarhed. De fem største kunder udgjorde ca. 31 % af den samlede timeomsætning.” Videre oplyses det, at ”årets evaluering af kundetilfredshed viste, at 94 % af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse med resultatet af Operates indsats. Projekter, der er større end 50.000 kr., evalueres af kunderne. Igen i 2014 vandt Operate mere end 50 pct. af de konkurrencer, som vi deltog i, hvad der ligger markant over den gennemsnitlige vinderchance, da der typisk deltager 3-4 i konkurrencerne.” Om den generelle markedsudvikling skriver Operate: ”Operate oplever fortsat betydelige brancheglidninger, hvor kommunikationsvirksomheder med forskelligt udgangspunkt konkurrerer om de samme opgaver. Det er en spændende udfordring, som kræver, at vi løbende udvikler virksomheden, så vi bliver ved med være i stand til at hjælpe vores kunder med at kommunikere til deres kunder, stakeholdere, medlemmer, medarbejdere mv. Udviklingen stiller stadig større krav til de digitale kompetencer, visuel kommunikation og evnen til at udvikle stærke koncepter. Disse kompetencer skal fortsat kombineres med en stærk strategisk og faglig forståelse og med gode evner til at skabe og bearbejde content, der kan kommunikere og engagere på en bred vifte af platforme. På en og samme tid kræves der både større indsigt i de forskellige platforme og større evne til at arbejde på tværs af platforme.” MWL TEMA: TOP 30 KOMMUNIKATIONSRÅDGIVERE - side 11 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 12 Burson og PrimeTime eneste med underskud Kommunikationsrådgiverne Burson-Marsteller og PrimeTime Kommunikation er i årets Top-30 opgørelse, over de største kommunikationsrådgivere, eneste selskaber med driftsunderskud. Burson øger driftsunderskuddet fra to mio. kr. i 2013 til tre mio. kr. sidste år. Burson-Marsteller skriver i regnskabet, at ”årets resultat anses ikke for at være tilfredsstillende.” Det er vanskeligt at se, at regnskabet kommer fra et firma inden for kommunikationsrådgivning, selvom regnskaber ofte anses for at være et af de bedste udstillingsvinduer: Der forklares intet om baggrunden for selskabets udvikling, hvad der har givet anledning til de seneste års minusresultater, og hvad der gøres for at rette op på nedturen. For ikke mange år siden blev Burston-Marsteller opfattet som et af de førende og største kommunikationsrådgivere. Men de seneste fem år har firmaet været på en glidebane, hvor omsætningen er mere end halveret. En af de andre tidligere relativt store kommunikationsrådgivere, nemlig PrimeTime Kommunikation, har for nogle dage siden afleveret årsregnskab, som viser en dramatisk skifte i driftsresultat, som er vendt til et minus 3,7 mio. kr., fra et plus på 2,6 mio. kr. året før. Omsætningen er dykket fra 22 mio. kr. til 15 mio. kr. uden, at omkostningerne er tilpasset tilsvarende. At aktiviteten dykker kraftigt indikeres også af, at kundetilgodehavender på et år er mere end halveret til 3,6 mio. kr. Ledelsen skriver blandt andet meget kortfattet om årets udvikling, at ”den negative udvikling skyldes primært en række strukturelle forandringer og investeringer, der fremover vil styrke indtjeningen.” Indholdet i de nævnte initiativer uddybes ikke yderligere, og ifølge regnskabet er hovedproblemet faldende aktivitet. Selvom en håndfuld rådgivere har haft tilbagegang i aktiviteterne, har de alle ellers formået at tilpasse omkostningerne, hvilket normalt vil betyde færre ansatte eller lønnedgang i denne meget personaleintensive branche. Driftsresultaterne, som fremgår af regnskaberne, skal tages med et gran salt, da de ofte partnerejede selskaber skruer op og ned for lønnen, alt efter hvordan det går. Om der er plads til høj aflønning af partnere og ansatte kan typisk skønnes ved at beregne bruttoresultat pr. medarbejder. Typisk de mindre mere specialiserede rådgivere, uden mange fodfolk, har et højt bruttoresultat pr. medarbejder, og nøgletallet afhænger også meget af karakteren af de typiske opgaver hos kommunikationsrådgiveren. Eksempelvis har Point Communications sit fokus på strategisk rådgivning, herunder rådgivning i forbindelse med M&A-transaktioner. Kontoret, der har tre fuldtidsansatte partnere, rådgiver for tiden kapitalfonden Polaris i den igangværende sag omkring opkøb af børsnoterede Mols-Linien. Point kom ud af 2014 med et bruttoresultat pr. medarbejder på 2,8 mio. kr. mod 2,2 mio. kr. året før, baseret på salg af målrettede specialistkompetencer. Point skriver i regnskabet, at resultatet for 2015 bliver mere normalt: ”Resultatet er en del bedre end ventet som følge af større projekter med internationale kunder. 34 procent af omsætningen (29 % i 2013) vedrørte direkte internationale kunder i Storbritannien, Sverige og USA, som Point assisterede med internationale opgaver med danske forbindelser, herunder transaktioner.” MWL Kommunikationsrådgivere 2015: Bund 5 tilbagegang i bruttoresultat Bruttoresultat Mio. kr. 2014 2013 Ændr. % PrimeTime Kommunikation 14,65 21,57 -32% Burson-Marsteller 10,07 14,33 -30% Kreab Gavin Anderson 6,37 7,63 -17% Molecule Consultancy A/S 6,72 7,62 -12% KommunikationsKompagniet A/S 3,62 4,04 -10% Kilde: Selskabernes årsrapporter Kommunikationsrådgivere 2015: Top 5 bruttoresultat Bruttoresultat Mio. kr. 2014 2013 Ændr. % Advice 49,71 47,78 4% Operate 29,90 27,77 8% Mannov 29,89 27,01 11% Geelmuyden.Kiese 21,91 18,87 16% Radius Kommunikation 19,10 14,97 28% Kilde: Selskabernes årsrapporter Kommunikationsrådgivere 2015: Top 5 bruttoresultat per medarbejder Bruttoresultat per medarbejder Mio. kr. 2014 2013 Ændr. % Point Communications 2,75 2,16 28% Help PR & Kommunikation 1,79 Hill + Knowlton Strategies 1,09 0,84 31% Kasters 1,02 0,67 53% Molecule Consultancy A/S 0,96 0,95 1% Kilde: Selskabernes årsrapporter Kommunikationsrådgivere 2015: Top 5 fremgang i bruttoresultat Bruttoresultat Mio. kr. 2014 2013 Ændr. % Conexia PR 4,75 3,03 57% Kasters 6,10 4,00 53% Lead Agency A/S 11,82 9,21 28% OutCom A/S 5,80 4,54 28% Point Communications 8,26 6,47 28% Kilde: Selskabernes årsrapporter TEMA: TOP 30 KOMMUNIKATIONSRÅDGIVERE - side 12 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang TEMA Side 13 Kommunikationsrådgivere 2015: Top 30 Virksomhed Bruttoresultat Mio. kr. 2014 Advice 49,71 Operate 29,90 Mannov 29,89 Geelmuyden.Kiese 21,91 Radius Kommunikation 19,10 Help PR & Kommunikation 17,87 PrimeTime Kommunikation 14,65 Hill + Knowlton Strategies 14,18 Lead Agency A/S 11,82 Burson-Marsteller 10,07 Holm Kommunikation 9,71 Essencius* 9,67 Relationspeople 8,66 Rostra Kommunikation 8,44 Effector 8,31 Point Communications 8,26 Kompas Kommunikation ApS 7,93 Molecule Consultancy A/S 6,72 Have Kommunikation A/S 6,43 Kreab Gavin Anderson 6,37 Bro kommunikation 6,35 Kragelund Kommunikation 6,25 Kasters 6,10 OutCom A/S 5,80 Morsing PR 5,61 Conexia PR 4,75 Publico Kommunikation 4,50 KommunikationsKompagniet A/S 3,62 Communiqué 3,60 Kilde: selskabernes årsrapport Note: Essencius sammenlagt med Unfold By Essencius Driftsresultat 2013 47,78 27,77 27,01 18,87 14,97 15,00 21,57 12,53 9,21 14,33 9,94 8,47 8,22 8,91 7,02 6,47 8,18 7,62 6,40 7,63 5,30 6,43 4,00 4,54 4,98 3,03 3,89 4,04 3,81 Ændr.% 4% 8% 11% 16% 28% 19% -32% 13% 28% -30% -2% 14% 5% -5% 18% 28% -3% -12% 0% -17% 20% -3% 53% 28% 13% 57% 16% -10% -5% 2014 8,32 6,40 2,66 2,09 4,97 9,78 -3,70 1,65 0,88 -3,14 1,13 0,57 1,82 1,47 1,31 1,06 0,17 0,50 0,14 0,63 1,06 0,89 1,43 0,87 0,83 2,10 0,44 0,14 0,27 2013 5,86 4,08 2,37 0,08 3,19 7,37 2,56 1,08 0,70 -1,94 1,85 0,72 2,56 2,01 0,85 0,69 0,91 0,47 0,12 0,52 0,63 0,37 0,59 0,37 0,75 1,38 0,23 0,34 0,16 Antal medarbejdere Ændr.% 42% 57% 12% 2511% 56% 33% -244% 53% 26% -62% -39% -21% -29% -27% 54% 54% -81% 6% 18% 22% 67% 140% 142% 136% 11% 52% 90% -58% 70% 2014 63 35 36 30 20 10 N/A 13 16 N/A N/A 19 11 N/A 14 3 N/A 7 N/A N/A 11 9 6 N/A 9 N/A 8 N/A 6 2013 72 38 34 29 17 N/A 29 15 12 17 15 N/A 8 15 15 3 15 8 15 10 10 10 6 8 8 N/A 7 6 7 Ændr. -9 -3 2 1 3 -2 4 3 -15 -1 0 -1 1 -1 0 1 1 -1 Kommunikationsrådgivere 2015: Top 30 Virksomhed Bruttoresultat per medarb. Mio. kr. 2014 Point Communications 2,75 Help PR & Kommunikation 1,79 Hill + Knowlton Strategies 1,09 Kasters 1,02 Molecule Consultancy A/S 0,96 Radius Kommunikation 0,96 Operate 0,85 Mannov 0,83 Advice 0,79 Relationspeople 0,79 Lead Agency A/S 0,74 Geelmuyden.Kiese 0,73 Kragelund Kommunikation 0,69 Morsing PR 0,62 Communiqué 0,60 Effector 0,59 Bro kommunikation 0,58 Publico Kommunikation 0,56 Essencius* 0,52 Burson-Marsteller Kreab Gavin Anderson PrimeTime Kommunikation KommunikationsKompagniet A/S Holm Kommunikation Rostra Kommunikation OutCom A/S Kompas Kommunikation ApS Have Kommunikation A/S Conexia PR Kilde: selskabernes årsrapport Note: Essencius sammenlagt med Unfold By Essencius 2013 2,16 Ændr.% 0,28 0,84 0,67 0,95 0,88 0,73 0,79 0,66 1,03 0,77 0,65 0,64 0,62 0,54 0,47 0,53 0,56 0,31 0,53 0,01 0,08 0,17 0,05 0,19 -0,23 -0,04 0,12 0,08 0,00 0,10 0,27 0,09 0,01 0,84 0,76 0,75 0,67 0,66 0,59 0,57 0,55 0,43 Egenkapital 2014 0,33 17,91 2,35 1,72 -3,02 7,25 10,26 5,09 7,16 2,79 1,96 3,60 1,61 1,07 0,66 2,87 1,70 0,60 1,73 13,94 0,65 0,96 0,50 3,89 2,22 2,81 0,48 1,62 1,70 2013 0,30 16,02 1,12 1,07 -3,30 6,10 8,40 4,94 5,26 2,88 1,48 2,01 1,14 1,05 0,81 1,70 0,97 0,37 1,31 16,34 0,32 4,87 0,65 3,79 2,53 2,25 0,63 1,53 1,15 Adm. direktør Ændr.% 9% 12% 110% 61% 9% 19% 22% 3% 36% -3% 33% 79% 41% 2% -19% 69% 76% 62% 32% -15% 104% -80% -23% 3% -12% 25% -23% 6% 48% Hans Bøving, Aske Hougaard, Henrik Hougaard Mads Peter Byder Bo Øksnebjerg Søren Kaster Mette Thorn Sørensen Susanne Truelsen Kruse John Pedersen Reinholdt Schultz Espen Højlund Kristian Ulrik Eiberg Kresten Schultz-Jørgensen Morten Hofgaard Jørstad Birgitte Høyer Finn Christian Morsing Michael Buksti Elisabeth Tissot Ludvig Helle Bro Milner Uffe Lyngaae Brian Bødtger Orland Nikolaj Buchardt Lisbeth Wirgowitsch Peter Johannes Sterup Ejnar Schlesch-Jensen Morten Holm Flemming Mieth Harry Levin Bo Falsig Christian Have Esben Lind TEMA: TOP 30 KOMMUNIKATIONSRÅDGIVERE - side 13 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 14 Erhvervsmedier i ugen der gik: Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Udbredt problematisk mikrofonholderi om nedtur på aktiemarkederne: Langt hovedparten af landets medier har udviklet en praksis, hvor de spørger de samme 3-4 bankøkonomer og aktiestrateger om, hvad der sker på de finansielle markeder. Hovedbudskabet fra dem alle har været, at der er tale om en overreaktion og at aktiemarkederne snart vil komme tilbage. Det er muligt, at de får ret. Men det er bestemt også muligt, at de ikke får ret. Problemet er, at bankøkonomernes budskaber videreformidles på ren mikrofonholderi og fuldstændig ukritisk, uden modspørgsmål. Eksempelvis: Kan der være dybere årsager til, at der denne gang var tale om det største og hurtigste kursfald i flere år på det generelle aktiemarked? Kan det være sammenhængen mellem historiske lave råvarepriser og energipriser, fire års vedvarende aktieoptur og udsigt til en amerikansk renteforhøjelse, der får de professionelle investorer til at sælger ud nu? Hvorfor har de udenlandske investorer nettotilbagesolgt danske aktier for næsten to mia. kr. de seneste uger? Måske har de udenlandske finanshuse ikke forstået de danske bankaktiestrategers overfladiske budskab? Ellers også er der måske en grund til, at man skal passe på og tage højde for en langsigtet aktienedtur. Men det er bare ikke den historie, som præsenteres for den danske befolkning. Det er dybt problematisk. Og hvad med lidt kildekritik: Bankøkonomerne vil aldrig sige, at der kommer en langsigtet aktienedtur. Så skulle bankerne nemlig rådgive deres kunder om, at de skulle sælger deres investeringsbeviser med aktier. Det vil aldrig ske, fordi bankerne tjener milliarder på deres investeringsforeninger. Nej, de er ikke uafhængige. Men de er til gengæld let tilgængelige, fordi de kun har til opgave at markedsføre deres banker i medierne. JP Finans får Nødgaard til at afsløre sit nye ansigt: ”Det var Finansrådets nye direktør Ulrik Nødgaard, som i et interview med Finans onsdag lancerede et ønske om igen at lægge røgslør over inspektionsrapporterne. Begrundelsen er, at de andre EU-lande har hemmelige rapporter. »Når de 27 andre lande i Europa kan få tilsynet til at fungere uden de åbne tilsynsrapporter, burde vi også kunne det herhjemme,« sagde Ulrik Nødgaard, der indtil for nylig var direktør i Finanstilsynet, hvor han flere gange talte varmt om de åbne rapporter.” Det skriver JP Finans. Aldeles glimrende historie, som udstiller, hvilket svært job, Finanstilsynets tidligere direktør Ulrik Nødgaard har taget som ny direktør for bankernes brancheforening, Finansrådet. Ja, det skurrer i ørene, når en mand på den måde skifter fra den ene side af skrivebordet til den anden side, og samtidig skifter holdninger til det stik modsatte. Sagen afslører også, at det ikke er uproblematisk med den type skift, og at der herhjemme – ligesom i udlandet – burde være en afkølingsperiode på et års tid eller mere ved den type skift. Nødgaard komme uden tvivl til at slide hårdt på sin troværdighed, som ellers har været tårnhøj. Svimmelhed på boligmarkedet? Med en bekymring, der viser tendens til stigning, følger vi stadig med i meldingerne fra det københavnske boligmarked, som i løbet af de seneste femten år er blevet et af de helt store emner i danske medier (tilbage i halvfemserne gik der uger imellem artikler om boligmarkedet og priserne). Når boligkøbere erklærer, at de ikke tør vente med at købe af frygt for, at priserne bliver endnu højere, så er det et klart boblesignal Medierne bringer mange signaler om boligmarkedet, den store konklusion, som for alvor kunne vejlede deres læsere, tøver de med – og de får den næppe leveret af deres yndlingskilder i banker, i realkreditselskaberne og hos ejendomsmæglerne. Kina truer heller ikke: Heller ikke uroen i Kina bør forurolige unødigt, forsikres vi af alle gode kræfter. Og sådan er det svært for medierne. Læserne vil helst høre gode nyheder, og de fleste kilder vil helst levere gode nyheder. Med det in mente bør man nok følge medierne – uden at gå i panik! Indvandring i brændpunktet: Også for mange erhvervsfolk er indvandring og udlandets syn på Danmark i stigende grad i fokus. Nogle virksomheder synes, at de oplever reelle problemer med at få kvalificeret arbejdskraft til Danmark, andre er bekymrede over synet på Danmark i udlandet, og flere peger på behovet for indvandring. Samtidig er borgerlige (og socialdemokratiske) politikere åbenbart bange for at skræmme vælgere væk ved at erkende, at erhvervsfolkene måske derved peger på reelle problemer. Det er debat, der i takt med stadig mere foruroligende nyheder næppe vil fylde mindre i fremtiden – og som man må forholde sig til, som dansk erhvervsdrivende i Danmark og i udlandet. MOS/MWL OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 14 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 15 Myndighedsnyt Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Claus Hjort skubber DONG frem mod børsen Der kom en smule åbenbed om salget af en aktiepost i DONG til Goldman Sachs, da Claus Hjort Frederiksen torsdag lod medlemmer af Finansudvalget gennemse dokumenterne i sagen. I den efterfølgende pressemeddelelse lagde finansministeren ikke skjul på, hvorfor han gerne vil videre i teksten i en fart: ”Nu har vi imødekommet Finansudvalgets ønske om åbenhed i forhold til de bud, der blev givet på aktierne i DONG. Og jeg regner med, at det nu står helt klart for udvalgets medlemmer, at det var det bedste bud, der blev valgt. Spekulationer om, hvorvidt der kom et nyt og bedre bud fra ATP, er nu også manet i jorden. Jeg har modtaget et brev fra ATP’s direktør Carsten Stendevad, hvor han afviser, at det skulle være tilfældet. Dette har jeg også lagt frem for udvalgets medlemmer. Nu skal vi til at se fremad. Jeg er ikke i tvivl om, at FIU-medlemmerne efter i dag vil være enige med mig i, at det var det bedste bud, der blev valgt. Derfor er det nu tid til at se frem mod den børsnotering, som DONG jo står overfor, og som vi skal diskutere med forligsparterne her i efteråret,” hedder det. Fremgang for statslige selskaber Det er ironisk i forhold til ovenstående – men årets redegørelse om statens selskaber viser, at netop DONG i 2014 trak ned i det samlede billede for statens selskaber. Ellers var der fremgang på både top- og bundlinje: ”I forhold til 2013 er nettoomsætningen i de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder mv. faldet med 3 pct. (…). Dette kan primært henføres til et fald i nettoomsætningen hos DONG Energy på 6,1 mia. kr. Selskabernes samlede driftsresultat faldt i 2014 med 2,6 mia. kr. sammenlignet med 2013 til 6,5 mia. kr. (…). Hertil bidrager særligt DONG Energy, hvor driftsresultatet faldt fra et positivt resultat på 2,0 mia. kr. i 2013 til et negativt resultat på 1,2 mia. kr. i 2014. I modsat retning trækker DSB og Sund & Bælt Holding, hvor driftsresultatet steg med hhv. 312 og 136 mio. kr. i 2014 til 1,2 og 2,7 mia. kr. Resultatet efter skat for 2014 i de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder mv. udgjorde et underskud på 0,4 mia. kr. Det samlede resultat blev positivt påvirket af overskud i Danske Spil og Finansiel Stabilitet på hhv. 1,6 mia. kr. og 1,0 mia. kr. I modsat retning trak DONG Energy ned med et underskud 5,3 mia. kr. Underskuddet i DONG Energy henføres til store af- og nedskrivninger på olie- og gasfelter som følge af faldet i olieprisen i anden halvdel af 2014. De samlede aktiver udgjorde i alt 330,8 mia. kr., hvoraf DONG Energys aktiver udgør 45 pct., mens Finansiel Stabilitet, Sund & Bælt Holding, Vestjysk Bank, DSB og Energinet.dk tilsammen tegner sig for 45 pct. af de samlede aktiver,” oplyses det. Atter udsigt til omkostningsdækning ved sager mod SKAT Der er godt nyt fra skatteminister Karsten Lauritzen til de selskaber, der går rettens vej for at bestride en afgørelse fra SKAT: Skatteministeriet oplyser følgende i en pressemeddelelse: ”I 2009 blev reglen om, at skattepligtige selskaber og fonde kan få dækket deres udgifter af staten, når de fører en sag mod SKAT, afskaffet. I stedet fik selskaber og fonde mulighed for at få fradrag for udgifterne til sagkyndig bistand. Personligt ejede virksomheder fastholdt derimod muligheden for at få dækket deres udgifter af staten. Disse regler er gennem årene fra forskellig side blevet kritiseret for at svække retssikkerheden for selskaber og fonde. Flere har opfordret til, at reglerne blev ændret, så selskaber og fonde igen blev ligestillet med andre virksomheder. Skatteminister Karsten Lauritzen vil nu se på, om reglerne skal laves om. ”Venstre var selv med til at indføre reglerne, sidst vi sad i regering. Men jeg kan godt forstå, hvis nogen oplever, at de ikke altid er rimelige. Hvis vi her har et retssikkerhedsmæssigt problem, så er vi nødt til at komme med et bud på en løsning,” siger skatteminister Karsten Lauritzen.” Der sættes nu med Retssikkerhedspakke I et arbejde i gang med at klarlægge, hvor stort problemet er, og hvordan det i så fald løses mest hensigtsmæssigt.” IT-problemer i SKAT forsinker selvangivelser Der vil givetvis være mange virksomheder, der skal aflevere selvangivelse senest på tirsdag, som ikke har mulighed for at nå denne deadline. Det vurderer FSR – Danske Revisorer, som i den anledning har anmodet SKAT om at forlænge tidsfristen. ”Over de seneste uger har FSR – danske revisorer tæt fulgt forløbet af indberetninger til især det nye system for selskabsselvangivelsen DIAS. Systemet er nyt og har til formål at gøre det nemmere for erhvervslivet at indberette deres selskabsselvangivelse, som har deadline 1. september. Men allerede hen over sommeren, hvor de første indberetninger er foretaget har FSR – danske revisorer kunne påvise en række problemer med det nye system. Problemerne er tiltaget henover august: Langsommelighed, fejlmeldinger samt små og store nedbrud. FSR – danske revisorer vurderer, at det grundet problemerne, vil være umuligt for virksomheder og revisorerne, at nå at indberette frem mod fristen den 1. september, hvor ca. 225.000 selskaber skal indberette deres selvangivelse til SKAT,” oplyser revisorerne. STK OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 15 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 16 Rapportindeks Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Titel og link Tema Udgiver Type Udgivet Seneste lovgivning og domme vedrørende insolvensret (ny) Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Aug 2015 Nye regler om beskyttelse af klientmidler (ny) Lovgivning Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Finansiel regulering (ny) Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Mulighed for fuldt momsfradrag ved køb af datterselskaber (ny) Lovgivning Beierholm Nyhedsbrev Aug 2015 Crowdfunding – undgå faldgruber og udnyt potentialet (ny) Finansiering Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Er P&I-klubber underlagt dansk ret ved direkte krav fremsat af tredjemand? Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jul 2015 Seneste nyt – Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Holdingselskaber – godt nyt om momsen? Lovgivning Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Ny atomaftale med Iran – hvad nu med eksportrestriktionerne? Internationalt Kromann Reumert Nyhedsbrev Jul 2015 3 års konkurskarantæne uagtet lille kreditormasse Lovgivning Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Jul 2015 Nye regler om udstederes oplysningsforpligtelser Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jul 2015 Indtræden af fuld skattepligt Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jul 2015 Fortsat mange attraktive ejendomsmarkeder i Europa Ejendomsmarked DTZ Nyhedsbrev Jul 2015 Nye regler i storaktionærbekendtgørelsen sendt i høring Værdipapirhandel Moalem Weitemeyer Bendtsen Nyhedsbrev Aug 2015 Nye regler om beskyttelse af klientmidler Indskydergaranti Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Seneste nyt – Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Jul 2015 Denne side er sponseret af: KS Egeskov & Lindquist Advokatpartnerselskab Klik på logo og få adgang til flere ressourcer... OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 16 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang KONJUNKTUR Side 17 Makrokommentar Kinas aktiemarked ikke stor effekt på globale aktier Det er altid en risiko at glemme analysen af eksisterende fundamentale forhold, og i stedet tilskrive nye faktorer alt for stor betydning, når noget uventet sker. Noget tyder på, at de fleste danske bankøkonomer denne gang er faldet i den fælde. Sådan er det også med de seneste dages globale aktiemarkedsuro, som ifølge medieoverskifter skyldes de store og bratte fald på de kinesiske aktiemarkeder. Imidlertid er det forkert pludselig at tro, at Kinas aktiemarkeder nu sætter tonen for de globale finansmarkeder. Der er samtidigt mange andre gode grunde til den seneste tids uro, skriver Jacob Funk Kirkegaard fra Peter G. Peterson Institute For International Economics i denne opsigtsvækkende analyse. Godt nok er Kina verdens næststørste økonomi, som selvfølgelig har stor betydning også globalt. Men man tager fejl, hvis man tror, at det kinesiske aktiemarked på nogen måde reflekterer, hvad der generelt sker i den kinesiske økonomi. Man skal huske på, at de kinesiske børser steg meget kraftigt lige indtil for nylig – i en periode, hvor væksten i den kinesiske økonomi rent faktisk bremsede ganske meget op. Shanghai og Shenzhen børserne er de seneste kvartaler blevet drevet op af spekulation for ofte lånte penge, blandt en trods alt relativ lille gruppe af kinesiske individuelle investorer. Det er også klart, at den kinesiske regering, set i bagspejlet, nok fejlede ved ikke at begrænse stigningen i margin-lån til aktiekøb tidligere i forløbet, og at forsøget på at rette op på aktiederouten i de seneste uger, via direkte statslige opkøb og andre indgreb, har været en katastrofe. Med kinesiske lønninger som stadigt stiger kraftigt, jobskabelse uden for landbruget på rekordniveau og en økonomi, som gradvist svinger fra vækst i industri til service sektor – og derfor ikke er særligt afhængig af fremstillingsindustriens PMI – er der dog ikke nogen umiddelbar grund til at tro, at væksten i Kina vil falde markant mere, end den allerede har gjort. Aktiemarkedets nye nedtur er derfor ikke umiddelbart nogen troværdig ledende indikator for retningen af den kinesiske økonomi. Medmindre præsident Xi Jinping som følge af uvejret på børserne – forstærket af brandkatastrofen i Tianjin – pludselig beslutter sig for, at stabilitet er vigtigere end at fortsætte den hidtidige økonomiske reform kurs, er den pludselige mistillid til Kina overdrevet. Men en sådan ren politisk forudsigelse er ikke i overensstemmelse med, at nedturen på aktiemarkederne kun rigtig tog fart efter Beijing stoppede deres støtteopkøb, men faktisk et tegn på en mere markedsvenlig kinesisk politik. Når de kinesiske børser ikke afspejler de faktiske økonomiske forhold i Kina, er det næste spørgsmål naturligvis, hvorfor de globale aktiemarkeder i de seneste uger så blevet markant mere volatile? Et umiddelbart hurtigt svar er naturligvist blot en overreaktion vedrørende Kina fra aktiemarkeder, som ihvertfald i USA allerede er ganske højt prissat efter seks års bull market. Realiteten er dog snarere den, at der i dag er relativ stor usikkerhed omkring Federal Reserve’s beslutning om timingen af deres første renteforhøjelse. Fra at have været en noget nær sikker begivenhed på det kommende FEDmøde i september, er markedskonsensus nu snarere, at december er det tidligste og måske bliver det først i 2016. Naturligvist kan man mene, at netop den kinesiske uro vil eller bør have fået FOMC til at genoverveje deres snarlige rentestigning. Både FED-medlemmerne Bill Dudley fra FED NY og Jeffrey Lacker fra FED Richmond har da også været ude med meget dueagtige udtalelser på det seneste. Man skal dog næppe forvente, at den amerikanske centralbank tager sig synderligt af, hvad der sker i Kina eller noget andet sted i verden. De betragter renteændringer som fuldt ud en indenrigsøkonomisk beslutning. Samtidig er der i den amerikanske økonomi vægtige grunde til at udskyde den første rentestigning nogen tid endnu. Det kan godt være, at det amerikanske BNP netop er blevet justeret op i andet kvartal. Men lønstigningerne er stadigt meget lave. Og det er derfor vanskeligt at argumentere for, at det amerikanske arbejdsmarkedet er markant bedre end for et halvt år siden. I de seneste måneder er olieprisen igen faldet markant, hvilket givet betyder at FED igen står overfor deflationære kræfter i økonomien. Det er dog nok frygten for efterårets efterhånden sikre politiske genindspilning af den gamle Kongres-klassiker om det amerikanske budget, sequester’en og gældsloftet, som får FOMC til at vente lidt længere med rente aktioner. USA er hastigt på vej ind i fuldtidsvalgkampen igen: Der er mindst tre republikanske senatorer, der som præsidentkandidater higer efter at komme i medierne. Sammenholdt med det seneste fabrikerede oprør blandt konservative kristne om den føderale regerings økonomiske støtte til abortrådgiveren Planned Parenthood, synes mulighederne for en politisk studehandel i god tid meget små. Hverken præsident Obama eller demokraterne i Kongressen vil nemlig ikke under nogen omstændigheder acceptere det, og så vil det jo passe godt ind i deres politiske kram, hvis republikanerne i Kongressen igen må tage skylden for en ny nedlukning af den føderale regering. Så med Washington’s dysfunktionalitet igen på vej op til overfladen, hvorfor skulle Federal Reserve skynde sig? KONJUNKTUR: KINAS AKTIEMARKED IKKE STOR EFFEKT PÅ GLOBALE AKTIER - side 17 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang KONJUNKTUR Side 18 Globalt KonjunkturBarometer Globalt konjunkturbarometer i flere års laveste Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for den Globale Økonomi har den seneste måned tippet kraftigt nedad, og den samlede score på minus 0,8 er den laveste score i tre år. Udfaldsrummet for den samlede barometerscore er mellem plus to og minus to. De ti målepunkter i barometeret vægter lige meget, og vi har aldrig påstået, at kompositionen af vores barometer var videnskabeligt korrekt. Men over de seneste år har vi konstateret, at barometeret, både for dansk og den globale økonomi, har været en ganske pålidelig indikator for, hvad der sker derude. Vores KonjunkturBarometer indikerer altså, at den globale økonomi er på vej mod en markant økonomisk opbremsning. Barometerstanden bliver blandt andet trukket ned af historisk lave priser på industrielle råvarer og af containerfragtrater. Også PMI for Kina er med til at sætte den samlede score under vand. I denne opdatering falder den samlede score fra minus 0,6 til minus 0,8, da yderligere to signaler sættes ned. For det første indgår det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks som et signal i vores barometer. Og aktiemarkederne er som bekendt over de seneste uger faldet kraftigt tilbage, og med en styrke, som giver mindelser om finanskrakket i efteråret 2008. For det andet er der i denne måned det første tilbagefald i Conference Boards ledende indikator for amerikansk økonomi i flere år. Den amerikanske tænketank skriver: ”The Conference Board Leading Economic Index® (LEI) for the U.S. declined 0.2 percent in July to 123.3 (2010 = 100), following a 0.6 percent increase in June, and a 0.6 percent increase in May. “The U.S. LEI fell slightly in July, after four months of strong gains. Despite a sharp drop in housing permits, the U.S. LEI is still pointing to moderate economic growth through the remainder of the year,” said Ataman Ozyildirim, Director of Business Cycles and Growth Research at The Conference Board. “Current conditions, measured by the coincident ecoGlobal Konjunktur Barometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer Seneste Forrige S&P 500 aktieindeks 1980 2082 ISM Fremstilling, Nye ordrer 56,5 56 Conference board LEI, Ledende indikator 123,4 123,6 Conference board, Forbrugertillid Forvent. 79,9 92,8 CRB Raw Industrial, råvarepriser 440 443 OECD LEI, for Euroland 100,7 100,7 IFO-forventninger, Erhvervstillid 102,4 102,1 Oliepriser (Crude) 42 42 PMI Kina 48,2 49,4 Shanghai Container Shipping index 799 851 SAMLET KONJUNKTURBAROMETER Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet nomic index, have been rising moderately but steadily, driven by rising employment and income, and even industrial production has improved in recent months.” Samlet set tegner der sig et ret dystert billede af den globale økonomi, når der tages udgangspunkt i de ledende indikatorer. Økonomer påpeger, at det ser rimeligt fornuftigt ud, når man ser på de traditionelle makroøkonomiske målepunkter som beskæftigelse og BNP-vækst. Begge komponenter er dog markante lagging indikatorer, som først et stykke tid efter hændelsen viser, hvad der sker i den virkelige verden. Realiteten lige nu ser ud til at være den, at kinesisk økonomi bremser op, mens Europa tilsyneladende fortsat viser moderat fremgang, baseret på de seneste PMI-data. USA’s økonomi ser ud til at bremse op. Både Conference Boards ledende indikator og ECRI indikatoren indikerer, at der sker en opbremsning i amerikansk økonomi. Dette billede bekræftes også af den seneste BNP prognose fra Atlanta FED, som indikerer en BNP vækst i Q3 på kun 1,4 procent, mens konsensus forecastet ligger på 2,7 procent, altså noget lavere end i Q2. Samlet ser er der et stigende antal usikkerheder omkring den globale økonomi, og der er måske det vi begynder at kunne aflæse i Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for den Globale Økonomi. MWL Udvikling i Globalt KonjunkturBarometer 0,0 -0,1 -0,2 -0,3 -0,4 -0,5 -0,6 -0,7 -0,8 Score for samlet konjunkturbarometer 0 -0,1 -0,1 -0,2 -0,1 -0,1 -0,2 -0,3 -0,4 -0,4 -0,5 Feb. Mar. Mar. Apr. Apr. Maj Maj Maj Jun Jun Aug -0,8 Aug Kilde: Økonomisk Ugebrev Data for aug juli aug juli aug juni juli aug juli aug Score -2 2 1 -1 -2 0 0 -2 -2 -2 -0,8 Ændring -1 0 -1 0 0 0 0 0 0 0 -0,2 Tendens ned uænd. ned ned ned uænd. uænd. ned ned ned Kilde ISM CONFERENCE BOARD CONFERENCE BOARD CRBTRADER OECD IFO.DE markit.com en.sse.net.cn KONJUNKTUR: GLOBALT KONJUNKTURBAROMETER I FLERE ÅRS LAVESTE - side 18 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 19 Kort rente Nationalbanken varmer op til renteforhøjelse Nationalbanken har i den forløbne uge sendt det første signal til markedet om, at vi stille og roligt nærmer os en normalisering af den danske pengepolitik efter den markante spekulation i en stigende kronekurs først på året. Signalet består i, at Nationalbanken fra den 7. oktober igen vil begynde at udstede statsobligationer, og den samlede udstedelse i resten af 2015 og hele 2016 ventes at blive 100 mia. kr. Annonceringen omfatter også, at der i efteråret bliver åbnet for en ny toårig statsobligation med udløb i 2018. Bag de nye signaler fra Nationalbanken er det faktum, at Nationalbanken gennem de seneste firefem måneder har solgt udenlandsk valuta for nu 154 mia. kr. for at undgå en svækkelse af kronen. Denne enorme intervention, med 30-40 mia. kr. om måneden, ventes at fortsætte indtil valutareserven er kommet så langt ned som Nationalbanken gerne vil have den. Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit vurderer, at Nationalbanken sigter mod at få valutareserven ned på omkring 450 mia. kr. Seneste opgørelse fra udgangen af juli viste en reserve på 583 mia. kr., og dermed mangler der altså fortsat salg af 133 mia. kr. fremmed valuta før reserven er nede på dette niveau. Renten på indskudsbeviser er fortsat -0,75 procent, og det er altså den, der i første omgang står til en forhøjelse. Tore Stramer vurderer, at det meget vel kan komme til at ske allerede til oktober. Danske Bank forventer en forhøjelse af denne rente på 15 basispoint inden for de næste knap tre måneder, dvs. oktober eller november, og det er på baggrund af en forventning om, at reserven skal ned mellem 450 og 500 mia. kr. Handelsbanken vil ikke udelukke, at der endda kan komme en lille renteforhøjelse før oktober. Samtidig med signalet om udstedelse af statsobligationer har Nationalbanken reduceret den såkaldte folioramme fra 174 mia. kr. til 63 mia. kr. Det er det beløb pengeinstitutterne kan have stående i nationalbanken til en rente på nul i stedet for en rente på -0,75 procent. Tore Stramer peger på, at det teknisk set virker som en rentenedsættelse, men at det skal ses i lyset af, at sektorlikviditeten er faldet markant i takt med faldet i valutareserven. Ejlif Thomasen Korte renter og forventninger Enmåneds forwardrente 0,5 0,3 0,1 -0,1 CIBOR -0,3 -0,5 1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr. Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten. FRA-satser Rentesats i procent Start 3 mdr. frem 6 mdr. frem jun-15 -0,03/01 0,16/18 sep-15 0,02/07 0,22/24 dec-15 0,08/13 0,27/29 mar-15 0,11/16 0,31/33 Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står -0,03/01. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,0 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på -001 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Forecast på den korte rente Reporente 0,5 Løbetid 1 måned Løbetid 3 måned Løbetid 6 måneder 0,3 0,1 -0,1 -0,3 -0,5 0,05 (0,00) 28-aug 0,08 -(0,01) 14 dage 0,10 (0,01) 1 md. 0,13 (0,02) 3 mdr. -0,25 -(0,05) 28-aug -0,22 -(0,03) 14 dage -0,22 -(0,03) 1 md. -0,21 -(0,02) 3 mdr. -0,08 -(0,02) 28-aug -0,06 (0,00) 14 dage -0,06 (0,00) 1 md. -0,07 (0,00) 3 mdr. 0,15 -(0,01) 28-aug 0,16 (0,00) 14 dage 0,16 (0,00) 1 md. 0,17 (0,00) 3 mdr. Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: NATIONALBANKEN VARMER OP TIL RENTEFORHØJELSE - side 19 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 20 Lang rente Handelsbanken nedjusterer renteforventningerne Pilen peger stadig opad for de lange renter, men tempoet i stigningen er markant nedjusteret i en ny prognose fra Handelsbanken. I den gamle prognose var forventningen til den tyske tiårige rente til næste forår/sommer på 1,15 procent. Det er nu nedjusteret til 0,80 procent, som kun er en anelse over det aktuelle niveau. Også den danske tiårige rente er nedjusteret, men knap så meget, for i den nye prognose forventer Handelsbanken, at rentespændet mellem Danmark og Tyskland forbliver på det nuværende niveau, og dermed er spændindsnævringen aflyst. Seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingö fra Handelsbanken peger på flere forhold, der samlet betyder nedjusteringer af forventningerne til den økonomiske udvikling: ”Vi ser stadig overordnet det amerikanske opsving som intakt, men vi nedjusterer vækstpotentialet i både USA og Europa på baggrund af produktivitetsændringer,” siger han. Navnligt for Europa fremhæver Rasmus Gudum-Sessingö negative effekter af, at emerging market-valutaerne er faldet så drastisk. ”Det har større negativ effekt for Europa end for USA,” siger han. Konsekvensen er en nedjusteret forventning til BNP-vækst i EUR-landene i år, fra 1,5 procent til 1,3 procent, og næste år forsat en forventning om 1,6 procent. For Danmark ser det værre ud. Her nedsættes vækstforventningen i år fra 1,4 procent til 1,1 procent, og næste år fra 1,0 procent til 0,9 procent. For USA fastholdes de 2,3 procent i år og næste år justeres forventningen opad, fra 2,6 procent il 2,7 procent. Herudover fremhæver han på den korte bane, at der stadig er en lurende valutakrig krydret med ganske enorme udsving på de finansielle markeder, som vi har set den forløbne uge. Teknisk analyse på statsrenter Renten har på kort sigt etableret en bund ved niveauet 0,75-0,85 procent, og nu testes 50 dages glidende gennemsnit i 0,935 procent nedefra. Vi ser dog fortsat modstanden ved 1,135 procent som afgørende for om vi får en markant rentestigning de kommende uger/måneder. Indtil videre er der ikke noget som tyder på det. Ejlif Thomasen Danske stat 3% 2021 - lang sigt Danske stat 3% 2021 - kort sigt Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW Forecast på den lange rente 2-årig statsobligation 1,5 5-årig statsobligation 10-årig statsobligation 1,0 0,5 0,0 -0,5 -1,0 -0,17 (0,05) 28-aug -0,34 -(0,31) 14 dage -0,30 -(0,32) 3 mdr. -0,31 -(0,38) 12 mdr. 0,11 (0,11) 28-aug 0,03 -(0,23) 14 dage 0,07 -(0,18) 3 mdr. 0,14 -(0,22) 12 mdr. 0,97 (0,16) 28-aug 0,91 (0,12) 14 dage 0,90 -(0,02) 3 mdr. 0,90 -(0,09) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: HANDELSBANKEN NEDJUSTERER RENTEFORVENTNINGERNE - side 20 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 21 Valuta NOK på svageste niveau siden finanskrisen Det meget markante olieprisfald i den forløbne uge sendte NOK ned i et af de laveste niveauer i mange år. I forhold til DKK nåede kursen kortvarigt ned under 0,78 NOK/DKK, og det er et kursfald på 12 procent siden april, hvor den var oppe i 0,885 NOK/DKK. Kursudviklingen passer ganske godt sammen med prisudviklingen for råolie, selvom dykket for NOK i denne omgang ser ud til at være relativt dybere end da olieprisen i januar var langt nede. Alle anerkender den tætte sammenhæng mellem oliepris og valutakurs, men Nordea peger på, at floweffekter fra olieselskaberne og den norske centralbanks side vil trække i retning af en stærkere NOK. Deres samlede køb er årligt i størrelsesordenen seks procent af BNP. Torsdagens markante modreaktion i olieprisen trak da også NOK et par procent opad igen. På kort sigt vil der være fokus på den kommende uges olieinvesteringsundersøgelse. Danske Bank peger på, at man næppe vil kunne aflæse effekt af det seneste olieprisfald på investeringsforventningerne. Alligevel vil der være fokus på EUR/USD - kort sigt Kilde: BCVIEW om investeringsforventningerne er større eller mindre end markedet venter. Dermed vil en negativ overraskelse, ifølge Danske Bank, lægge pres på den norske centralbank før deres møde i september. Danske Bank forventer, at undersøgelsen vil vise et investeringsfald næste år på ti procent, og dermed trække vækst ud af økonomien. Det kan så betyde, at centralbankens sænker renten for at modvirke vækstfaldet. EUR/USD har brudt langvarigt interval EUR blev i denne uge styrket i forhold til USD, og EUR/ USD-grænsen ved 1,144 EUR/USD bliver nu angrebet for femte gang i år. De foregående fire gange er det endt med et fald på ca. fem procent, men bruddet på det langsigtede 200 dages glidende gennemsnit i 1,132 gør dette femte forsøg anderledes end de forrige fire forsøg. En stigning forbi 1,180 kan løfte EUR/USD til niveauet før det kraftige fald omkring årsskiftet 2014/15. Dvs. en stigning til omkring 1,230-1,240. Ejlif Thomasen EUR/USD - lang sigt Kilde: BCVIEW Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu 28-08-2015 EUR 7,45 GBP !! 10,11 SEK ! 0,79 NOK !! 0,79 CHF ! 6,90 PLN ! 1,76 USD !! 6,59 JPY (X100) EUR/USD !! 5,47 !! 1,13 Forventninger til valutakurser om: 1 måned 3 måneder 6 måneder 7,46 7,46 7,45 (7,44-7,46) (7,44-7,46) (7,44-7,46) 10,38 10,47 10,46 (10,13-10,48) (10,2-10,66) (10,07-10,8) 0,79 0,79 0,80 (0,77-0,8) (0,77-0,81) (0,79-0,82) 0,81 0,83 0,83 (0,8-0,83) (0,8-0,86) (0,79-0,88) 6,88 6,90 6,91 (6,85-6,91) (6,8-7,1) (6,78-7,1) 1,78 1,78 1,78 (1,77-1,8) (1,75-1,82) (1,75-1,82) 6,71 6,89 6,97 (6,59-6,78) (6,66-7,1) (6,56-7,45) 5,42 5,55 5,62 (5,3-5,5) (5,3-5,73) (5,46-5,91) 1,11 1,08 1,07 (1,1-1,13) (1,05-1,12) (1-1,14) Pris inkl. 6 mdr. Inkl. termin 7,44 10,07 0,79 Note: Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg. 0,79 6,92 1,76 6,56 Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank 0,05 1,14 MARKEDSOVERVÅGNING: NOK PÅ SVAGESTE NIVEAU SIDEN FINANSKRISEN - side 21 Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang FINANSKALENDER & BOLIGRENTER Side 22 Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 31. aug.- 06. sep. Land Begivenhed Forventning Dato (seneste) for offentligg. Eurozonen Kerneinflation 0,9 pct. 31. august (1,0 pct.) Tyskland Detailsalg 1,2 pct. 31. august (-2,3 pct.) USA Chicago PMI 54,8 31. august (54,7) USA Dallas Fed fremstillingsindeks -2,5 31. august (-4,6) Kina PMI Fremstilling 49,7 1. september (50,0) Australien Reserve Bank of Australia 2,00 pct. 1. september rentebeslutning (2,00 pct.) UK PMI Fremstilling 52,0 1. september (51,9) USA ISM indeks, fremstilling 52,8 1. september (52,7) USA ADP Beskæftigelsesændring 200.000 2. september (185.000) USA Industriordrer 0,7 pct. 2. september (1,8 pct.) USA Fed Beige Book 2. september 30-årig realkreditobligation 3,5 3,2 2,9 2,6 2,3 2,0 2,93 (0,14) 28-aug 2,88 (2,10) 14 dage 2,89 (1,97) 3 mdr. 2,91 (1,92) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Etårig flexlån 1,0 0,6 0,2 Sverige Riksbank rentebeslutning Eurozonen Detailsalg Eurozonen ECB rentebeslutning USA USA Førstegangsansøgere til arbløsunderstøttelse Handelsbalance USA ISM indeks, service Tyskland Industriordrer Frankrig Forbrugertillid USA Non-farm payrolls -0,35 pct. (-0,35 pct.) 0,7 pct. (-0,6 pct.) 0,05 pct. (0,05 pct.) (271.000) -$44,30 mia. (-$43,84 mia.) 58,3 (60,3) -0,6 pct. (2,0 pct.) 94 (93) 218.000 (215.000) 3. september -0,2 3. september 3. september 3. september 3. september 3. september 4. september -0,6 -1,0 0,09 (0,00) 28-aug 0,10 (0,30) 14 dage 0,13 (0,17) 3 mdr. 0,25 (0,22) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. 4. september 4. september Kilde: Alm. Brand Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K CVR-nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E-mail: kontakt@ugebrev.dk ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms kontakt@ugebrev.dk, 70 23 40 10 ANNONCER: NICHEHUSET Tlf. 35 35 10 10 hej@nichehuset.dk www.nichehuset.dk/ugebrev ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer ADM. DIREKTØR: Per Pedersen REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen, Maria Nørgaard Langer, Henrik Skovgaard Lauritsen, Klaus Hasselgren Strange DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk ISSN 1903-8666 BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, jol@mm.dk KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 22
© Copyright 2024