FØRST BLANDT LIGEMÆND?
nr. 6 / december 2013 - 75. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur SSF: FØRST BLANDT LIGEMÆND? PORTRÆT AF DEN NYE FORMAND MELLEM EJDEREN OG ELBEN. PÅ REJSE I DITMARSKEN 2 nr. 6 / december 2013 INDHOLD HVERDAGENS SANDHEDER Sven-Erik Ravn, der er redaktør af æ Rummelpot – verdens bedste sønderjyske satirehæfte, fortæller om æ Rummelpots baggrund, den sønderjyske humor og sønderjydernes høje selvværd. I den nye 68. årgang er det blandt mange andre Katja Stock fra Den Store Bagedyst, tidligere skatteminister Peter Christensen og Tønder Banks tidligere direktør, der står for skud. SIDE 6 SSF SKIFTER FORMAND. PORTRÆT AF JON HARDON HANSEN Sydslesvigsk Forening har skiftet formand, idet sognepræst Jon Hardon Hansen har afløst Dieter Küssner efter en tæt formandsduel med Gitte Hougaard-Werner på foreningens landsmøde. GRÆNSEN tegner et portræt af den nye formand. SIDE 8 MELLEM EJDEREN OG ELBEN. PÅ REJSE I DITMARSKEN I Ditmarsken i Holsten gemmer der sig en mængde ufortalt og glemt Danmarkshistorie, selvom forsøget på at skille Holsten fra Slesvig i 1863 på mange måder var grunden til, at vi fik krigen i 1864. Finn Slumstrup fortæller fra Ditmarskens flade landskab under den store himmel, hvor den verdensberømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr slog sig ned, og hvor danske kong Hans i år 1500 led et voldsomt nederlag til den lokale bondehær. SIDE 16 LÆS OGSÅ SIDE 4 NYT FRA EUROPA SIDE 14 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN SIDE 24 EN MANGESTEMMIG KONCERT FRA FIRE ÅRHUNDREDER SIDE 26 RENSET FOR KONGERØGELSE SIDE 28 EN GRÆNSELANDSKRIMI WWW.GRÆNSEN.DK NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT nr. 6 / december 2013 LEDER GRÆNSENS SANG Af Finn Slumstrup, formand Et af højdepunkterne i Grænseforeningens årsrytme ligger i sidste halvdel af november, hvor vi er værter for en delegation på et par snese mennesker fra det danske mindretal. Vi arrangerer besøget i fint samarbejde med Sydslesvigsk Forening, som altid sørger for, at deltagerne udgør et repræsentativt udsnit af danskheden syd for grænsen med både aktivister og folk på centrale poster i mindretallets forskellige organisationer. I år var det i dagene 21.-23. november, vi atter havde et sådant delegationsbesøg. Det omtales altid internt som “folketingsturen”. Det skyldes, at skønt programmerne for disse besøg kan være meget forskellige, så starter de altid med, at vi er frokostgæster hos Folketingets præsidium. Det er en glæde, at vi aldrig diskuterer med Folketingets formand og hans sekretariat, om en sådan frokost skal finde sted. Vi diskuterer udelukkende, hvornår samværet kan passes ind i Folketingets travle efterår. At det forholder sig sådan, får den ene side af min jyske sjæl til at sige, at det kunne da også lige passe andet. Det er klar realpolitisk fornuft, at når der kommer en vigtig delegation fra Danmarks forhave – det nationale mindretal i Sydslesvig – så tager folkestyrets fremmeste repræsentanter naturligvis imod på passende vis. På den måde bakker man op om det fornemme stykke fremskudt dansk kulturpolitik, der er tale om, når Folketinget hvert år bevilger over en halv milliard kroner til at støtte det danske kulturelle arbejde syd for grænsen. Men det er kun den ene side af sagen. For der er faktisk al mulig grund til at glæde sig over selvfølgeligheden i arrangementet. I samværet ved disse frokoster glider det realpolitiske nemlig ind i en større sammenhæng. Jeg har oplevet, at det ikke gør nogen forskel, om Folketingets formand hedder Christian Mejdahl, Thor Pedersen eller Mogens Lykketoft. I alle tre tilfælde har det været tydeligt ved formandens tale ved frokosten og ved samværet i øvrigt, at det ikke blot var pligtarbejde. Nej, det var ganske tydeligt, at hjertet oprigtigt var med i talen. Tilsvarende gælder det for de skiftende medlemmer af præsidiet, at man ikke har været i tvivl om deres personlige engagement i grænselandets helt særlige betydning. Grænselandets helt særlige betydning, skrev jeg. De gamle brugte udtrykket “Grænsens sang.” Det blev helt konkret titlen på et skuespil, som Hansigne Lorenzen fra Ballum skrev i 1937. Men i en bredere forstand var det en grundtone i tidens klima efter 1864. For som forfatteren Jørgen Bukdahl skrev om sin opvækst på Falster i begyndelsen af 1900-tallet: “Så langt tilbage jeg kan huske, hørte jeg hin tungsindige Grænsens Sang, som Kongeåen synger.” Næste år vil vi til overflod blive mindet om, at “Grænsens sang” tonede i mol om et tilsyneladende uoverstigeligt modsætningsforhold mellem dansk og tysk. Og selv om dette mørkt dystre billede blev bestyrket på det voldsomste for kun 70-75 år siden, så er det ikke længere det modsætningsforhold, grænsen synger om. Næste år vil vi til overflod blive mindet om, at “Grænsens sang” tonede i mol Ja, hvad synger den egentlig om, ud over den løbende drikkevise om forskellen på spiritusafgifterne nord og syd for grænsen? Det spørgsmål vil ligge neden under alle de smukke og velmente markeringer, som vil komme i 150-året for stormen på Dybbøl. Det er for længst blevet en kliché, at vi er gået fra at være mod hinanden til at være med hinanden. Og der er ikke tvivl om, at vi i de kommende år vil se en tænkning bryde stadig kraftigere frem, hvor man i grænselandet vil opfatte grænsen som et fælles vilkår, frem for noget, der skiller. Det er en i bund og grund glædelig udvikling. Men den fører ind i en ny virkelighed, hvor der bliver brug for begavede og visionære politikere – kommunalt, regionalt, nationalt og på EU-plan – som magter at gå ind i diskussionerne sammen med mindretallenes egne organisationer og de øvrige interesserede i civilsamfundet for at nå frem til en fælles forståelse. Nemlig af det afgørende spørgsmål om, hvorfor det stadig er vigtigt, at nationale mindretal lever og trives, når situationen er den, at statsgrænsernes betydning visner, og der virkelig i mere end én forstand er ro ved grænsen. 3 4 nr. 6 / december 2013 NYT FRA EUROPA – Redigeret af Christian Krogh Olsen SKOTSK DATO FOR LØSRIVELSE Den skotske regering præsenterede tirsdag d. 26. november en 670 sider lang selvstændighedsplan, hvori det fremgår, at den potentielle dato for skotsk løsrivelse fra resten af Storbritannien er 24. marts 2016. Løsrivelsen er dog betinget af, at de skotske vælgere giver grønt lys ved en folkeafstemning, der efter planen skal afholdes i september 2014. Skotland fik sit første folkevalgte selvstyre i 1999, og den skotske regering tager sig bl.a. af uddannelses-, bolig- og sundhedssektoren, hvorimod eksempelvis udenrigspolitikken hører under den britiske regering. I forbindelse med præsentationen af den storstilede plan beskrev den skotske viceførsteminister Nicola Sturgeon ifølge BBC planen som “den mest omfattende og detaljerede af sin art, ikke blot for Skotland, men for ethvert land, der kan være på vej mod selvstændighed.” SPANIEN SPLITTET SVENSK I FINLAND I Finland er den 6. november officiel flagdag, hvor den finsk-svenske kultur og den sproglige mangfoldighed markeres. Svenska dagen fejres samme dag som Gustav Adolfsdagen i Sverige, hvor man markerer dødsdagen for den svenske konge, der blev dræbt i Slaget ved Lützen i 1632. I 1908 blev Svenska dagen markeret for første gang, men ikke alle var lige glade for fejringerne, og dagen førte især i 1930’erne bataljer med sig, da mange finsktalende anså den for at være aggressiv imperialisme. Slagsmålene ebbede dog langsomt ud i forbindelse med Anden Verdenskrig, og dagen er nu ganske bredt funderet. I Spanien er debatten om mindesmærket for de faldne under den spanske borgerkrig igen blusset op. De Faldnes Dal, hvor op imod 40.000 mennesker angiveligt ligger begravet, fungerer nemlig også som gravsted for den fascistiske diktator Franco, som ved borgerkrigens afslutning i 1939 tog magten i Spanien, hvor han regerede til sin død i 1975. Monumentet er derfor hvert år, på Francos dødsdag den 20. november, hjemsted for en mindegudstjeneste, hvor tilhængere af den gamle styreform samles. De fleste spaniere med sympati for den tabende part i borgerkrigen, Folkefronten, som blandt andet rummede liberale og reformvenlige republikanere og tilhængere af selvstyre til regionerne Catalonien og Baskerlandet, har derfor svært ved at acceptere mindesmærket. De spanske socialister har ved flere lejligheder foreslået Francos grav flyttet, men indtil videre uden held. FILMFESTIVAL MED FOKUS PÅ MINORITETSSPROG Den 2. december lød startskuddet til den tredje udgave af “Babel Film Festival”. Festivalen, som i år finder sted i byen Cagliari, den største by på den italienske ø Sardinien, har til formål at styrke lokale dialekter og den sproglige mangfoldighed. Årets festival byder på bidrag fra intet mindre end 20 lande og på 52 forskellige sprog. De deltagende har haft kunstnerisk frihed på to betingelser: Et krav om, at 60 % af dialogen skal foregå på minoritetssproget, samt at filmen skal have undertekster på engelsk. De deltagende film, der konkurrerer om førstepladsen og 10.000 euro, tæller blandt andet en dokumentar om det catalanske sprog, der tales af mere end 10 millioner mennesker, en kortfilm om fire gælisktalende, irske søstre, der lader et spil poker afgøre, hvem der skal tage sig af deres affældige moder, og en film om en dygtig lommetyv, romadrengen Efrem, som skal begå sit første indbrud. nr. 6 / december 2013 FORSKER: GRØNLANDSK SELVSTÆNDIGHEDSTRANG VOKSER Da undergrunden under Arktis i rigt mål gemmer på vigtige naturressourcer, er især Grønland blevet interessant ude i verden. I takt med den øgede interesse er billedet af Grønland som dybt afhængigt af Danmark ved at tø op, og tanker om selvstændighed er ikke længere så urealistiske. Ulrik Pram Gad, post.doc. ved Københavns Universitet, peger i Magasinet Europa på Danmarks ageren som en af grundene til selvstændighedstankerne: “I Grønland har man højt oppe på lystavlen en perlerække af større og mindre eksempler fra den nære og fjernere fortid på, at det officielle Danmark har sagt ét og gjort noget andet – og på, at ligeværdighed i en konkret sammenhæng har været noget, man skulle kæmpe sig til.” Fra grønlandsk side har man ifølge Pram Gad siden indførelsen af Hjemmestyret i 1979 konsekvent arbejdet mod at gøre omverdenen til noget mere end Danmark, eksempelvis med en mere direkte relation til EU og selvstændig status i forsvarsaftalen med USA. Hvad fremtiden bringer, er svært at spå om, men én ting slår Gad fast: “Man arbejder mod stadig mere politisk selvstyre og mod økonomisk uafhængighed.” Luftfoto af Grønland og Arktis, skabt af det amerikanske rumfartsagentur NASA. Ifølge eksperter gør den øgede tilgængelighed i Arktis det mere attraktivt for Grønland at søge større selvstændighed fra Danmark, fordi landets undergrund besidder store mængder vigtige naturressourcer. 5 6 nr. 6 / december 2013 SANDHED GENNEM HUMOR. Æ RUMMELPOT IGEN PÅ GADEN I anledning af udgivelsen af det nyeste æ Rummelpot – verdens bedste sønderjyske satirehæfte – har GRÆNSEN taget en snak med redaktør Sven-Erik Ravn. Han fortæller om æ Rummelpots baggrund, den sønderjyske humor og sønderjydernes meget høje selvværd. I denne 68. årgang er det blandt mange andre Katja Stock fra Den Store Bagedyst, tidligere skatteminister Peter Christensen og Tønder Banks tidligere direktør, der står for skud. Af Johan V. Bendtsen Hvad er æ Rummelpot? “Æ Rummelpot udkom første gang i 1946, da man manglede noget at grine af. Yndlingsofrene var landssvigere, hjemmetyskere og de nationalt blakkede, der ikke havde været så tro mod Danmark under verdenskrigen. Man brugte selvfølgelig Blæksprutten som forlæg, men da der var så mange ting i Sønderjylland, der var anderledes, gav det æ Rummelpot en god base.” “En rummelpot er et stykke legetøj – en krukke overspændt med en svineblære, hvori der er sat et strå. Når man trækker dette strå frem og tilbage gennem den udspændte svineblære, kommer der en pibende lyd: Støj og spektakel. Og det er jo til dels det, som æ Rummelpot også er.” Hvordan adskiller den “synnejyske” humor sig fra anden dansk humor? “Den sønderjyske humor har sin egen profil. Vi sidder ikke og fortæller anekdoter, men bruger humoren i hverdagen til at fortælle sandheder. I fjor blev jeg ringet op af et københavnsk medie, og jeg fik samme spørgsmål: ’Hvad er æ Rummelpot?’ Jeg tog da udgangspunkt i noget, hun kendte, nemlig Blæksprutten, og tilføjede: ’Vi er bare lokale.’ ’Vil det så sige, at I lever i skyggen af Blæksprutten?’ Mit svar var: ’Nej, det er omvendt!’ Hun spurgte så: ’Nå, men så giv et eksempel på sønderjysk humor,’ hvortil mit svar var ’Det har jeg lige gjort!’ Hvad er æ Rummelpots ædleste formål? “At få sønderjyder til at grine sammen på tværs af sociale forhold og nationale holdninger. Satire trives bedst blandt mennesker med et højt selvværd, og sønderjydernes selvværd er højt – grænsende til selvforherligelse.“ Hvordan ser fremtiden ud for æ Rummelpot? “Selv med den nuværende gode, lokale opbakning kræves stadigvæk hårdt arbejde – ikke kun hvad angår redaktionen, men også logistisk og markedsføringsmæssigt. Derfor vil man også komme til at høre mere om os på de sociale medier. Men man kan nu engang ikke pakke et Facebook-opslag ind og give som mandelgave.” Læs mere om æ Rummelpot på www.facebook.com/rummelpotten. nr. 6 / december 2013 Katja Stock fra tv-programmet Den Store Bagedyst, her tegnet i grov karikatur, er et af ofrene i 2013-udgaven af det sønderjyske satirehæfte “æ Rummelpot”. 7 8 nr. 6 / december 2013 FØRST BLANDT LIGEMÆND? Efter 10 år i formandsstolen for Sydslesvigsk Forening (SSF) har Dieter Küssner nu forladt pladsen til fordel for bestyrelsens egen kandidat, sognepræst Jon Hardon Hansen, efter en tæt formandsduel på foreningens landsmøde. Den noget yngre Gitte Hougaard-Werner overraskede mange iagttagere ved at være tæt på at slå Jon Hardon Hansen. GRÆNSEN tegner et portræt af SSF og den nye formand. Af Rasmus Vangshardt Foto: Lars Salomonsen GENERATIONSSKIFTE I GRÆNSELANDET Fremtrædende aktører i og omkring grænselandet træder i disse måneder tilbage fra deres poster og afløses af yngre kræfter. GRÆNSEN sætter fokus på generationsskiftet i artikelserien “Generationsskifte i grænselandet.” Dette er sidste artikel i serien. Læs de andre artikler i serien i numrene 4 & 5/2013 eller på GRÆNSEN.DK under “Temaer”. Den intellektuelle stridsmand, god på de bonede gulve og med blikket rettet mod Berlin, Kiel og København over for den stille slider af en sognepræst fra det yderste Sydslesvig, nærmere betegnet Sild. Et fortegnet billede? Muligvis, men ikke desto mindre er det præcis den beskrivelse, stort set alle iagttagere i Sydslesvig giver, når de skal forklare forskellen på den fratrådte formand for SSF, højskoleforstanderen Dieter Küssner, og den nye, sognepræsten på Sild, Jon Hardon Hansen. PARDON, HARDON På SSF’s landsmøde den 9. november valgte de 130 delegerede Jon Hardon Hansen til ny formand, men det var ikke uden drama, idet en delegeret overraskende for mange anbefalede 42-årige Gitte Hougaard-Werner som alternativ til formandsposten. Forsamlingen udbad sig betænkningstid inden afstemningen, men med 51 stemmer måtte Hougaard-Werner se sig slået af den 55-årige Hardon Hansens 78. Ifølge både de store medier i dagene derpå og de kilder, GRÆNSEN har talt med, kom det som en stor overraskelse, at der blev opstillet en alternativ kandidat til formandsposten. I Der Nordschleswiger kaldte Siegfried Matlok – under den behændige titel “Pardon, Hardon” – den overraskende duel for et kupforsøg. Han uddyber: “Det er klart, at formandsduellen kom overraskende for SSF-ledelsen, inklusiv Dieter Küssner.” I Der Nordschleswiger har du hævdet, at formandsduellen i SSF er symptom på, at man ikke vil lade sig diktere fra oven? “Formandsduellen var uden tvivl også en protest ’mod ledelsen’. Selvom der er personlige sympatier for Hardon, gav de delegerede ikke pardon, fordi mange af dem føler, at de er nr. 6 / december 2013 SSF’s nye formand, Jon Hardon Hansen, er populær i baglandet, men fik alligevel modstand i formandskampen. 9 10 nr. 6 / december 2013 ’topstyret’, at mindretallets SSF-ledere ofte oppefra har villet diktere løsninger på hele mindretallets vegne.” En anden iagttager, Thede Boysen, der er ansat som erhvervsministerens højre hånd i Kiel, blev også overrasket over den forholdsvis tætte duel: “Ærligt talt blev jeg overrasket af duellen, der – udefra set – ligner et klassisk kup. Når sådan noget kommer til overfladen, må der ligge en dybere konflikt til grund, end at kvinderne skal tilgodeses mere, eller at formandskabet skal være mere folkeligt. Hvis det havde været tilfældet, havde der været en tilsvarende debat forinden.” En sådan krusning på overfladen som tegn på en dybere splittelse i SSF afviser en anden Sydslesvigekspert til gengæld. Rektor på A.P. Møller Skolen Jørgen Kühl anser det snarere som et sundhedstegn: “Måske var der blandt en del af de delegerede et ønske om et nyt ansigt, en kvinde i spidsen. Jeg tror mindre, at der er tale om en indre splittelse i SSF som sådan. Snarere bød muligheden med det overraskende kandidatur sig for at kunne træffe et valg. Og det skete jo så også,” siger han. Dieter Küssner forstår heller ikke talen om et kup: “Selvfølgelig har et landsmøde den suveræne og afgørende stemme, når det gælder valg af tillidsposter. Lige så selvfølgeligt er det, at et ansvarligt forretningsudvalg, der kender foreningens udfordringer, foreslår en kandidatliste, der er grundet i erfaringerne fra dagligdagen i foreningen. Landsmødet havde således et valg og ikke et diktat. Og så gælder det også for SSF: formænd går, men foreningen består,” fortæller han til GRÆNSEN. DEN VÅGNENDE DANSKHED Hvem er den nye formand for SSF så? Selvom iagttagere som nævnt beskriver ham som mere folkelig end sin forgænger, er det en betydelig akademisk ballast, han har taget med sig til Sild, hvor han nu har været præst i 22 år. Han studerede jura i fire år i København, inden han skiftede til teologien. Derudover har han flere bøger på samvittigheden – han har blandt andet oversat de fire evangelier til den frisiske dialekt på Sild. Hans far var bonde i Himmerland, men efter Anden Verdenskrig følte faderen sig kaldet til at være med i det Jon Hardon Hansen er født og opvokset i Tarp i Sydslesvig. Faderen kom dertil fra Himmerland efter Anden Verdenskrig. nr. 6 / december 2013 arbejde, “der gjordes for den vågnende danskhed,” som han udtrykker det. Jon Hardon Hansen fortæller: “Den gamle kampånd var der stadigvæk i noget af min barndom i 60’erne. Der herskede ikke nogen tvivl om, at jeg boede i en dansk fæstning, omgivet af en distanceret og til dels fjendtligtsindet flertalsbefolkning. Man kunne stadigvæk ane, hvor skarpt fronterne lige efter Anden Verdenskrig havde været trukket op. Hvorledes man i 40’erne og 50’erne med dansk hjertevarme ude i felten ville sejre over preussisk stål. Min far sejrede da også, i hvert fald én gang ude på slagmarken, da hans danske hjerte fik en lokal tysk piges ditto til at smelte. Da skete det, at en tysk kvinde først blev dansksindet og senere via giftermålet dansk statsborger.” Men de fjendebilleder, de forrige generationer levede med i Sydslesvig, var ikke noget, Hardon Hansens egen generation kunne mærke på samme måde. Han blev født i ’58 og fortæller selv om at vokse op i en anden virkelighed: “For en ung mindretalsborger, der er født og opvokset i grænselandets diversitet, tager det selvfølgelig noget længere tid at finde frem til sin identitet. Men den ekstra tid fik min generation af unge ikke af mindretallets meningsdannere, der forventede en hurtig og klar bekendelse til vores nationale ståsted. Det betød, at al anden national prægning end den danske – i hvert fald i det officielle rum – blev undertrykt.” FREMTIDENS PROJEKTER De erfaringer fra sin ungdom tager han med sig til sit nye hverv: “Grænsekampens tid – både den eksistentielle og den politiske – er stort set et overstået kapitel. I dag lever mindretallet og flertallets borgere i fred og fordragelighed med hinanden. Den kulturelle, sproglige og nationale mangfoldighed opleves ikke længere som en trussel, men som en berigelse af uvurderlig værdi til gensidig inspiration. Denne mangfoldighed er det mindretalspolitikkens store udfordring at bevare og fremme.” Hardon Hansen nævner selv kravet om, at det danske og frisiske sprog skal vinde indpas i tysk radio og TV samt Flensborg som hovedstad for Europas nationale mindretal som to af sine mærkesager. På det generelle plan tror han ikke, at mindretalspolitikken i fremtiden så meget kommer til at handle om kampen for ligestilling på eksempelvis skoleområdet, men snarere om udviklingen af det grænseoverskridende samarbejde til fordel for hele regionen. EN OFFENTLIG INTELLEKTUEL Jon Hardon Hansen afløser altså Dieter Küssner, der har siddet som formand i 10 år. GRÆNSEN har endnu ikke talt med kilder, der forventer, at Jon Hardon Hansen vil lægge Dieter Küssners stil om, og de fleste af dem finder det heller ikke nødvendigt. 11 Selvom man indimellem taler om, at forholdet mellem de store organisationer i Sydslesvig er blevet mere anstrengt gennem årene, vurderer både Siegfried Matlok, Jørgen Kühl og Thede Boysen, at Küssners indsats som formand for SSF har været både god og vigtig. Matlok roser Küssners evner som både retoriker og forhandler: “Udadtil har han – også retorisk – været en glimrende formand og repræsentant for mindretallet. Han var diplomatisk på de bonede gulve, men sandelig også klar i mælet, når det gjaldt om at trække linierne skarpt op: i striden om de tyske skoletilskud fra Kiel eller eksempelvis over for Grænseforeningen.” Jørgen Kühl fra A.P. Møller Skolen roser også: “Küssner har analyseret og markant sat ord på centrale udfordringer for mindretallet som helhed. Han er en af mindretallets få offentligt agerende intellektuelle, som hele tiden har kunnet se det store perspektiv og de principielle spørgsmål. Dermed har han afgjort været en god og respekteret repræsentant for SSF og mindretallet.” UDKANTS-SYDSLESVIG KOMMER Til gengæld mener Kühl også, at forholdet til de andre organisationer indimellem har været anstrengt. Det skyldes dog ikke kun Dieter Küssners rolle: “På de indre linjer har der i mindretallet hersket uenighed mellem SSF og andre mindretalsorganisationer. Kort sagt: Er SSF ’primus inter pares’ (først blandt ligemænd, red.) eller blot en af flere danske mindretalsorganisationer? Men dette er ikke i sig selv noget fænomen, der er opstået i Küssners formandsperiode. Snarere er det et forhold, der kan følges kontinuerligt igennem mindretallets nyeste historie. Således vil det vedblive med at være, også i de kommende år,” fastslår Jørgen Kühl. Dieter Küssner selv anerkender også, at der indimellem har været uenighed internt, men at mindretallet er blevet gode til at enes: “Vi har trods meningsforskelle fundet fælles fodslag, når det gælder mindretallets vitale interesser. Skolesagen, der rykkede ved vore elevers ligestilling, eller SSW’s deltagelse i regeringssamarbejdet i Kiel og angrebet mod fritagelsen for 5%-spærregrænsen er aktuelle bud på, at mindretallet trods interne interessekonflikter står sammen og agerer, når der rykkes ved dets grundvilkår.” I fremtiden er det så Jon Hardon Hansen med sin konkurrent til formandsvalget, Gitte Hougaard-Werner som 1. næstformand, der skal tegne SSF og foreningens forhold til omverdenen. Jørgen Kühl kalder valget spændende: “Fælles for de to er, at de begge repræsenterer udkantsSydslesvig: Hardon bor på Sild, Hougaard-Werner i det sydvestlige Sydslesvig. De har virkeligheden langt fra Flensborg tæt inde på livet og ved, hvilke udfordringer der gør sig gældende i områder, hvor dansk sprog og kultur står markant svagere end i Flensborg-området.” 12 nr. 6 / december 2013 1864-KURSUS PÅ RØDDING HØJSKOLE 13.-19. april 2014. KURSUSVÆRTER • Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi. • Knud-Erik Therkelsen, general sekretær i Grænseforeningen. MEDVIRKENDE • Inge Adriansen, Jørn Buch, Tom Buk-Swienty, Sune Haugbølle, Arne Jessen, Gerret Liebing Schlaber. SLAGTEBÆNK DYBBØL – 150 ÅR EFTER Samlet kursuspris: 4.400 kr. på dobbeltværelse (3.900 kr. for medlemmer af Grænseforeningen). Tillæg for enkeltværelse: 700 kr. Tilmelding på www.rhskole.dk eller til kontor@rhskole.dk. 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE Tag på højskole i Sønderjylland i dagene omkring 150-året for Slaget ved Dybbøl Mølle. Stort samarbejde mellem Rødding Højskole og Grænseforeningen fra 13.-19. april 2014. Af Knud-Erik Therkelsen og Mads Rykind-Eriksen Året 1864 er mejslet ind i Danmarkshistorien. I 2014 er det 150 år siden, Danmark led nederlag til Preussen og Østrig. En skelsættende historisk begivenhed, der lagde grunden til vores moderne selvforståelse. Den 18. april 1864 fandt Slaget ved Dybbøl Mølle sted. Den 18. april 2014 står vi der igen til en stor mindehøjtidelighed med taler af Dronning Margrethe og statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hvordan blev vi dem, vi er, når vi siger, vi er danske? Svaret er 1864. Det moderne Danmark blev født ud af en krig. Vi måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, og Danmark mistede to femtedele af sit territorium og en tredjedel af sin befolkning. Krigen og nederlaget i 1864 er en milepæl, hvis vi vil forstå os selv. Krigen 1864 var en overlevelseskamp for Danmark som nation. Efter krigens store slag, Slaget om Als den 29. juni, var Danmark en overgang truet på sin eksistens. Kræfter i ind- og udland arbejdede for at indlemme Danmark i Det tyske Forbund. Krigen udsprang af nationalfølelsen, der voksede frem i 1800-tallet. Det førte til en konstant dansk-tysk rivalisering om Slesvig. Skulle Slesvig være dansk eller tysk? Spørgsmålet udløste både krigen 1848-50 og krigen 1864. Kurset beskæftiger sig med den moderne nationalfølelse og det omstridte slesvigske spørgsmål. Der stilles også skarpt på krigen 1864. Hvorfor kaldte de danske soldater Dybbøl for Slagtebænken? Hvordan kunne det efterfølgende lykkes preusserne at overrumple danskerne så grundigt på Als den 29. juni? Og hvorfor kan krigen 1864 stadig bringe sindene i kog og optage spalteplads i landets aviser? Velkommen til en uge, hvor Rødding Højskole og Grænseforeningen sætter fokus på den moderne Danmarkshistorie med foredrag af blandt andre Tom Buk-Swienty og med udflugt til de gamle slagmarker ved Dybbøl og på Als. nr. 6 / december 2013 13 Tilmelding efter først til mølleprincippet til Svend Damgaard, js-damgaard@stofanet.dk, tlf. 75 51 92 51 / 21 85 76 31. Arrangører: SSF Flensborg Amt og Grænseforeningen Kreds 20. Foto: Colourbox Pris: Ca. 3.000 kr. Frisisk kunst fra Holland. PÅ BESØG HOS DE FRISISKE MINDRETAL I VESTEUROPA Grænseforeningens “Kreds 20” og SSF Flensborg Amt arrangerer i samarbejde en fællestur til de frisiske mindretal fra 22.-26. april 2014. Af Svend Damgaard Langs Sydslesvigs Vadehavskyst fra den danske grænse til Nederlandene bor friserne, fordelt på tre hovedområder: Nordfrisland i Sydslesvig, Østfrisland og Saterland i Niedersachsen og Vestfrisland i Nederlandene. Friserne erobrede områderne og mere til for over 1000 år siden og har gennem de mange hundred år bevaret deres eget sprog og kultur. De har deres egne foreninger, institutioner, skoler og museer, og flere af dem er målet for denne tur. Den første dag besøger vi nordfriserne, der er med i det danske mindretal i Sydslesvig. Vi bor i Wiesmoor midt i Østfrisland. Herfra udgår dagsturene, hvor vi gennem de specielle flade landskaber blandt andet besøger byerne Emden i Tyskland og Leuwarden i Holland. Lokale guider og frisere følger os på turene. Turens pris bliver cirka 3.000 kr., som gennemføres ved minimum 40 deltagere. Vi satser på lige mange deltagere fra Danmark og Sydslesvig. 14 nr. 6 / december 2013 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN INGEN JULEGAVER TIL SØNDERJYLLAND FRA CHRISTIANSBORG JUNGE UNIONS KAMP MOD SSV KRITISERES AF CDU-TOP I UdviklingsRåd Sønderjylland, der arbejder for landsdelens fremtid, drømmer man om investeringer i infrastruktur samt flere og anderledes jobmuligheder. Men ønskerne ser ikke ud til at blive realiseret med midler fra Christiansborg i denne omgang. Regionens kamp mod centralisering er hård, og ifølge formand Ole Daugbjerg savner man opbakning og forståelse fra centralt hold. Den såkaldte Jyllandskorridor, Danmarks landfaste forbindelse til Tyskland og resten af Vesteuropa, mangler et gevaldigt infrastrukturelt løft. Ole Daugbjerg mener ganske enkelt, at den nuværende infrastruktur er langt fra at leve op til den tyngde og betydning, som korridoren har for person- og godstrafikken. Konkret efterlyser Daugbjerg midler til etableringen af en parallelforbindelse ned til den tyske grænse og derfra vest om Hamborg. En midtjysksønderjysk motorvej med tilslutning videre ud i Europa. Men ligesom på jobskabelsesområdet tror formanden for UdviklingsRåd Sønderjylland ikke, at staten sender finansiel opbakning i regionens retning: “I Sønderjylland kæmper vi mod centralisering af administration og statslige arbejdspladser. På samme måde må vi se investeringer i infrastruktur og erhvervsudvikling smutte forbi grænseregionen,” fortæller han til Jyllands-Posten. Et andet område, hvor Ole Daugbjerg mener, at den sønderjyske region bliver overset, er i forhold til antallet af statslige arbejdspladser. Og det er nogle særlige sektorer, Daugbjerg har i kikkerten. Eksempelvis ville det være oplagt at se på landbrug og fødevarer, transport og logistik eller andre områder, hvor regionen i forvejen er stærkt kørende. Daugbjerg erkender dog over for Jyllands-Posten, at forventningerne skal dæmpes: “Vi har et stort ønske om at styrke den sønderjyske andel af de statslige arbejdspladser. Jeg forestiller mig ikke, at man flytter ministerier til Sønderjylland, men måske snarere nogle styrelser eller videnscentre.” CDU’s ungdomsafdeling Junge Union, der har udfordret gyldigheden af SSV’s mandater tidligere i år, får kritik af Reimer Böge, moderpartiets formand i Slesvig-Holsten. Han understreger, at forfatningsdomstolens afgørelse tidligere på året må accepteres fuldt ud. Junge Union har i en længere periode sået tvivl om gyldigheden af SSV’s mandater, men i midten af september slog forfatningsdomstolen fast, at mandaterne var fuldt ud gyldige. Det fik dog ikke Junge Union til at stoppe beskyldningerne, og CDU’s formand sætter nu sine unge partifæller på plads. På trods af domstolens afgørelse fremsatte Junge Union umiddelbart efter dommen en resolution, hvori de igen såede tvivl om SSV’s parlamentariske status. Det har nu fået CDU’s formand i SlesvigHolsten, Reimer Böge, til at irettesætte Junge Union: “Jeg er meget skuffet over Junge Unions resolution. Når det i en retsstat er muligt at få afprøvet valgresultater, bør domstolskendelser også accepteres. Det er en del af retssikkerheden,” udtaler han. Hos SSV er tilfredsheden med Böges udmelding stor. Formand Flemming Meyer glæder sig over, at Böge endelig er trådt i karakter og tager det som et udtryk for, at CDU og SSV i fremtiden kan forbedre forholdet. “Böges udtalelser er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, som vi kun kan hilse velkommen. Det er et godt signal, som forhåbentlig også bliver forstået og fulgt op af andre i CDU og især Junge Union,” fortæller han til Flensborg Avis. Pressefoto CDU’s formand i Slesvig-Holsten, Reimer Böge, kritiserer offentligt sin ungdomsorganisation. Foto: Scanpix nr. 6 / december 2013 Den tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil sætte fokus på 1864 og potentialet i de digitale undervisningsmuligheder. NYE UNDERVISNINGSFORMER SKAL BYGGE BRO HEN OVER GRÆNSEN Projektet “Fremtidige grænser – unge hjerner i digital handling” inviterer i løbet af efteråret og vinteren alle undervisere på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark og de danske skoler i Sydslesvig til en række gratis seminarer på kandidatniveau. Fokus er på krigen i 1864, og projektet skal inspirere til en anderledes, digital undervisning i fremtiden. Alle undervisere på ungdomsuddannelser i grænselandet har muligheden for at deltage i kurser som “De nyeste digitale løsninger til undervisningen” og “Oplysningstiden – 1864, Genforeningen og frem til dig i dag”. Charlotte Sahl-Madsen, direktør for den kommende kunsthal i Sønderborg, der sammen med A.P. Møller Skolen i Sydslesvig og Business College Syd i Sønderborg står bag projektet, forklarer idéen bag: “Der er flere formål med projektet – vi vil gerne udvikle nye digitale undervisningsformer, vi vil kombinere kunst og teknologi, og vi vil bygge bro hen over grænsen samt fra fortiden til fremtiden. Der forskes meget i nye undervisningsformer, de digitale muligheder strømmer os i møde som aldrig før, men hvordan får man overblikket, og ikke mindst hvordan får man omsat den nye inspiration til konkrete undervisningsforløb?”, spørger hun retorisk. Projektet er grundlæggende et forsøg på at designe fremtidens digitale formidling. Til brug for ungdomsuddannelser såvel som kulturinstitutioner. Og ganske oplagt er det historiske afsæt Dybbøl-markeringen i 2014. Men fremtidsudsigterne for projektet stopper dog ikke der. Charlotte Sahl-Madsen uddyber: “Projektet skal gerne gentages hvert år. I 2014 er temaet ’demokrati – 1864 til fremtiden.’ De efterfølgende år formulerer vi nye temaer.” FLOT VALGRESULTAT TIL KLEINSCHMIDT OG SLESVIGSK PARTI Slesvigsk Parti, der er det tyske mindretals parti, fik et fænomenalt godt kommunalvalg 19. november. I Sønderborg fik partiets vel nok mest kendte ansigt, Stephan Kleinschmidt, en særdeles høj fremgang med 3.375 personlige stemmer i forhold til 1.562 ved sidste valg, og partiet øgede sit mandattal til tre. Derudover har byen igen en socialdemokratisk borgmester i Erik Lauritzen, der afløste den ellers så markante Aase Nyegaard. I de fire sønderjyske kommuner, hvor Slesvigsk Parti stillede op, fik partiet samlet set også en voldsom fremgang. Det gik fra 5.249 stemmer til hele 8.591, hvilket det tyske mindretals avis, Der Nordschleswiger, beskrev som intet mindre end sensationelt. Lederen af Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen, kaldte udfaldet “vanvittigt” og tilskrev det nye tider: “Tiderne har ændret sig i grænselandet, det er blevet tydeligt med dette valgresultat,” udtalte han dagen derpå. 15 16 nr. 6 / december 2013 MELLEM EJDEREN OG ELBEN. PÅ REJSE I DITMARSKEN Af Finn Slumstrup Foto: Anne Mette Holstein Mennesker med interesse for det dansk-tyske grænseland gennemrejser med åbent sind Sydslesvig på kryds og tværs. Det ligger i baghovedet på os, at dette særlige interesseområde slutter ved Ejderen. Men det er en noget kortsigtet betragtning, al den stund Slesvig og Holsten begge var under den danske konge i hundreder af år. Ja, det var som bekendt det forhold, at Danmark med Novemberforfatningen i 1863 ville skille de to områder, der førte til krigen i 1864. Fra min barndoms historietimer i Nørrebrogades Skole i Aarhus husker jeg stadig billedet af de drabelige bønder i Ditmarsken, som snød danskerne ved at springe over brede afvandingskanaler, takket være deres lange stave, I Ditmarsken i Holsten gemmer der sig en mængde ufortalt og glemt Danmarkshistorie, selvom forsøget på at skille Holsten fra Slesvig i 1863 på mange måder var grunden til, at vi fik krigen i 1864. Finn Slumstrup fortæller historie i denne rejsereportage fra Ditmarskens flade landskab under den store himmel, hvor den verdensberømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr slog sig ned, og hvor danske kong Hans i år 1500 led et voldsomt nederlag til den lokale bondehær. som de kunne sætte af med. Erindringen dukker tit op i baghovedet, når jeg ser atletik i fjernsynet og med særlig interesse følger den fascinerende disciplin, der hedder stangspring. Men også uden den slags associationer kan det fastslås, at området lige syd for Ejderen – Ditmarsken – er et besøg værd. Måske skal man dog forudskikke, at hvis ikke man finder marsklandet og landskabet ud mod Vadehavet spændende og smukt, både nord og syd for den nuværende grænse, så får man ingen naturoplevelser i Ditmarsken. Man skal have sans for det flade og kunne nyde, hvordan dette forunderlige landskab – ganske blottet for højdedrag – kan gøre himlen kæmpestor. Nede i det velkendte landskab ved Frederiksstad og Tønning krydser man Ejderen. Landskabsmæssigt sker der altså ikke den fjerneste forandring ved at krydse floden og køre ind i Ditmarsken, for man kører fortsat i den ene koog efter den anden på land, der er inddæmmet og erobret fra nr. 6 / december 2013 “Erforscher Arabiens,” står der på Carsten Niebuhr-monumentet foran domkirken i Meldorf. Carsten Niebuhr var eneste overlevende fra den store danske Arabienekspedition, der blev indledt i 1761. Han boede de sidste 37 år af sit liv i Ditmarsken. 17 18 nr. 6 / december 2013 Udsnit af panoramaet over slaget ved Hemmingstedt i år 1500. havet. Fårene og vindmøllerne er talrige, og skal man endelig finde en forandring, så er kålmarkerne både store og mangfoldige, når man kommer syd for Ejderen. SLAGET VED HEMMINGSTEDT Ditmarsken hørte i middelalderen i lange perioder under biskoppen i Bremen, men den frisiske befolkning udviklede en selvstændig og lighedsbaseret leveform. Der herskede en betydelig velstand baseret på livlig samhandel med bycentrene i Nordtyskland og Nederlandene, og det medførte, at området blev eftertragtet. I slutningen af 1100-tallet kom Ditmarsken således under den danske konge, men efter den danske hær havde lidt nederlag i slaget ved Bornhøved i 1227, fik Ditmarsken en udstrakt grad af selvstyre, og området blev nærmest en bonderepublik. Den blev styret af en forsamling bestående af alle grundejere og fogeder. I 1447 oprettedes et folkevalgt råd på 48 personer som Ditmarskens øverste organ, og det lykkedes at fastholde selvstyret på trods af gentagne angreb fra holstenske grever. I år 1500 gjorde den danske Kong Hans og hertug Frederik (den senere Frederik I) et storstilet forsøg på at underlægge sig Ditmarsken. Men i slaget ved Hemming- stedt den 17. februar led deres store hær af lejesoldater et forfærdeligt nederlag til Ditmarskens bondehær, som med kløgt udnyttede det særlige terræn og åbnede sluserne, så flere tusinde lejesoldater druknede. Slaget ved Hemmingstedt er en af de store begivenheder i Ditmarskens historie. Det er dobbelt markeret i landskabet i dag. Når man kommer kørende ad hovedvej B5 mod syd, viser et skilt tre-fire kilometer syd for Hemmingstedt ind til højre. På skiltet står der Dusenddüwelswarf. Et par hundrede meter inde i landskabet finder man en bygning med en impone- nr. 6 / december 2013 19 Reformationen skabte intern uro, og da den danske konge i 1559 gjorde et nyt erobringsforsøg, måtte de stolte bønder bøje sig for Johan Rantzaus dansk-holstenske hær på 20.000 mand. Det nordlige område tilfaldt Holsten, og det sydlige den danske konge Det nordlige område tilfaldt Holsten, og det sydlige den danske konge. Den særlige forfatning for Ditmarsken blev imidlertid fortsat respekteret i nogen grad, og en vis selvforvaltning opretholdt. Ved det oldenborgske mageskifte i 1773 kom hele Ditmarsken under den danske konge, for så efter krigen i 1864 at komme under Preussen. I dag er Ditmarsken et amt (en Kreis) i Slesvig-Holsten på 1404 kvadratkilometer med en befolkning på 134.000 mennesker. Den administrative hovedby er Heide, som med sine omkring 20.000 indbyggere er den største, men bestemt ikke den mest interessante by. MELDORF rende rekonstruktion af slaget, hvor man tydeligt kan se, hvordan den danske lejehær blev fanget mellem vandløbene. Det flotte panorama er et museumsarbejde fra år 2000. Umiddelbart bag udstillingen ligger der en høj i landskabet, og på toppen af højen er rejst et massivt stenmonument fra år 1900, som blev afsløret ved højtideligholdelsen af 400-året for slaget. Men selvstændigheden holdt ikke for Ditmarsken. Reformationen skabte intern uro, og da den danske konge i 1559 gjorde et nyt erobringsforsøg, måtte de stolte bønder bøje sig for Johan Rantzaus dansk-holstenske hær på 20.000 mand. Kører man ad B5, kommer man et dusin kilometer syd for Heide til Meldorf. Den har kun en tredjedel af det indbyggertal, Heide har, men Meldorf virker indholdsmæssigt langt mere betydningsfuld. Det er ikke så underligt, for i mange hundrede år var den Ditmarskens hovedby. Meldorf fik rettigheder som købstad i 1256 og blev kraftigt befæstet i 1511, som følge af at presset mod Ditmarsken voksede. Efter nederlaget i 1559 blev fæstningsværkerne nedbrudt, og byen fik frataget købstadsrettighederne. Meldorfs dybe betydning kunne dog ikke fjernes ved den slags ydmygelser, for den hænger sammen med, at det altdomi- nerende centrum er domkirken. En pragtbygning i korsform, som i dag fremstår i rødlig tegl og med grønne kobbertage og som særdeles velholdt efter en omfattende restaurering i 2008-09. Ditmarskens domkirke eller “der Meldorfer Dom” har aldrig været en bispekirke, men i Tyskland var det først mod slutningen af 1400-tallet, at betegnelsen domkirke blev knyttet sammen med et bispesæde. Før den tid blev betegnelsen også knyttet til specielt betydningsfulde kirkebygninger, og allerede i 12-1300-tallet husede Meldorf den vigtigste kirkebygning på vestkysten mellem Hamborg og Ribe. Kirken er tilegnet Johannes Døberen, og en træfigur i fuld mandshøjde fra midten af 1400-tallet forestillende Johannes med et lille lam på venstre arm er en vigtig del af udsmykningen i det store kirkerum, som har en overraskende varm atmosfære. Lyset vælder i rigt mål ind i rummet fra de høje gotiske vinduer og fra de vældige glasmosaikruder bag alteret, hvis centrale del er en overdådigt udskåret altertavle forestillende Jesu lidelseshistorie. Dette såkaldte passionsalter kan føres tilbage til 1520. Meldorf har altid været en by med et stort opland, og derfor også været en markedsby. Det er den fortsat, og det store marked på domkirkepladsen hver fredag er en vigtig del af ugerytmen. Ind i 20 nr. 6 / december 2013 markedsdagen glider også den særlige Markedsandagt kl. 10. En stille stund på 15-20 minutter – en pause fra markedstravlheden – som snildt samler over 100 mennesker. Andagten er bygget op af velkomstord, en salme, en kort prædiken, Fadervor som stående fællesbøn, velsignelsen og endelig et stykke orgelmusik, hvor man kan nyde klangen fra det fortræffelige Markussen-orgel, kirken fik bygget i 1977 og ’82. Et instrument, som matcher kirkens betydning som koncertkirke året rundt. Som ved alle andre kirker i Ditmarsken finder man talende vidnesbyrd om de krige, Tyskland har været igennem i nyere tid. I kirken er der mindetavler for de faldne i 1848-49 og 187071, og uden for kirkens indgang står en stor støbejernsklokke og minder om “Vore faldne brødre 1939-45.” Ganske som i Ribe er kirkepladsen det helt centrale byrum. Her finder man hyggelige hoteller og restauranter, og omme bag kirken finder man Ditmarskens Landesmuseum. Blandt adskillige smukke og stilfulde huse rundt om kirken noterer man sig en stor statelig villa, bygget i “københavnsk klassicisme” efter tegninger af C.F. Hansen 1795-96. Hvordan gik det til, at den kendte danske arkitekt byggede denne fint formede villa til branddirektør Peter Matthias Boeckmann? Jo, det er endnu et Tårn og spir ved kirken i Eddelak. Rundt om den ligger massive mindesmærker for de faldne i krigene 1870-71 og de to verdenskrige. særligt kapitel af vor fælleshistorie med Ditmarsken, for C.F. Hansen var i perioden 1783-1804 Landbaumeister i Holsten. At huset står så flot, skyldes til gengæld en donation på 2,5 million gode tyske mark så sent som i 1990. Med den bevilling blev huset, som op gennem det 20. århundrede havde været en stiftelse for enker og jomfruer, ført tilbage til Hansens klassiske udtryk. Men Meldorf rummer endnu flere træk fra helstatstiden. CARSTEN NIEBUHR I græsset op mod domkirkens mur står en bronzesøjle, som bærer et skarpt formet mandsansigt under en turban. På søjlen læser man inskriptionen: “Carsten Niebuhr. 1733-1815. Erforscher Arabiens”. Ydermere kan man på gavlen af et af de smukke borgerhuse på kirkepladsen se en mindeplade for samme Niebuhr som “Etatsrath und Landschreiber”. Forklaringen på disse markeringer er, at den eneste overlevende fra den store danske Arabien-ekspedition, som varede fra januar 1761 til november 1767, boede de sidste 37 år af sit liv i Meldorf. Efter hjemkomsten fra ekspeditionen brugte Niebuhr en halv snes år på at bearbejde og offentliggøre sine egne og de afdøde rejsefællers omfattende materialer og opmålinger fra ekspeditionen. Og efter at have forkastet alle planer om endnu en stor opdagelsesrejse tog han nr. 6 / december 2013 en radikal beslutning og indledte et helt nyt livsafsnit. Efter ansøgning fik Carsten Niebuhr i 1778 det ledige embede som landskriver i Süderditmarsken. Han bosatte sig med sin familie i Meldorf, som ligger blot 40 kilometer nord for den solide marskgård i Lüdingworth, hvor Niebuhr blev født 45 år tidligere. Han byggede sig den statelige familiebolig på torvet og passede sit embede stille og roligt. Kongen havde dog ikke glemt Niebuhrs videnskabelige fortjenester. Samtidig med flytningen til Meldorf blev han justitsråd, i 1808 blev han etatsråd og året efter Ridder af Dannebrog. Det er tankevækkende at møde Niebuhr i Meldorf og konstatere, at en af Danmarks få internationalt berømmede opdagelsesrejsende levede de sidste mange år af sit liv som stilfærdig embedsmand og ivrig havedyrker i Ditmarsken. Omend han med mellemrum også fandt tid til at offentliggøre artikler om orientalske forhold. Han blev begravet i Domkirken, og hans store gravsten kan stadig ses i kirkegulvet. MØLLER, FÅR OG KÅL Når man kører rundt i Ditmarskens landskab, opdager man efterhånden, at de moderne vindmøller ikke er alene. Der er mange gamle bymøller, og der bliver passet godt på dem af æstetisk-historiske grunde. De har alle navne, som f.eks. Margaretha, der ligger i Hemmingstedt, eller Gott mit Uns, som ligger i det åbne, flade landskab syd for Meldorf. Denne mølle fra 1865 blev taget ud af brug i 1976 og restaureret efter alle kunstens regler et dusin år senere. I dag er den meget smukke bygning populær som bryllupsmølle. Når man passerer de gamle møller, kan man prøve at banke på og spørge, om det er muligt at få lov til at kigge indenfor. Men Anden pinsedag behøver man ikke banke på, for den er store mølledag i Ditmarsken, hvor alle de gamle møller holder åbent hus. Møllerne og kirkerne rager op i landskabet. Det gælder ikke mindst kirken i Eddelak langt nede i det sydlige Ditmarsken med et ganske usædvanligt højt tårn. Belagt med træspån og skiferplader rager det så højt op, at det virker som en bygning i sig selv. Alt for stort til den noget forfaldne kirke, som næsten kommer til at virke som en undskyldning for sig selv. På græsset rundt om bygningerne kan man studere massive mindesmærker for de faldne i krigene 1870-71 og de to verdenskrige. Men ellers er der intet, der rager op. På detaljerede kort kan man se, hvordan landskabet er fra knap en meter til knap otte meter over havets overflade. Kålmarker, diger, marker med græssende får samt himlens evindelige skiften indgår i et landskab, som ved første øjekast forekommer ensformigt og til tider knugende, men som ved nærmere bekendtskab åbner sig i en rigdom af nuancer. Mod syd slutter Ditmarsken i Brunsbüttel ved Kielerkanalen og Elben. Her er det en ganske særlig oplevelse at se kæmpestore skibe bevæge sig majestætisk – tilsyneladende lige for enden af Koog- 21 strasse. Kommer man nærmere, kan man dog se, at giganterne omhyggeligt hjælpes på vej af små lodsbåde. Brunsbüttel har godt 13.000 indbyggere, som må leve med, at de gamle huse i bykernen ikke kan fjerne opmærksomheden fra, at det er de kolossale sluseanlæg og det forhold, at der siden 1977 har været et atomkraftværk tæt ved byen, den i dag er bedst kendt for. Landet Slesvig-Holsten og EU i fællesskab har i øvrigt netop afsluttet konstruktionen af et helt nyt sluseanlæg ved byens gamle havn. Her hvor Ditmarsken slutter mod syd, Fra min barndoms historietimer i Nørrebrogades Skole i Aarhus husker jeg stadig billedet af de drabelige bønder i Ditmarsken, som snød danskerne ved at springe over brede afvandingskanaler, takket være deres lange stave, som de kunne sætte af med er der kun 70 kilometer ned til Hamborg. Man er langt nede i Holsten i et fladt og åbent landskab, som stadig rummer mange erindringsmarkeringer tilbage til helstatens tid og fra den endnu tidligere Danmarkshistorie. Og dog er man ikke længere borte, end at man på mindre end to timer kan være tilbage i nutidens Danmark. 22 nr. 6 / december 2013 NYT FRA KULTURENS VERDEN Når man har levet i en kuffert i fem år, bliver det med identiteten svært, fortæller sydslesvigske Simon Glöde, der har deltaget i DR-programmet Mentor. SIMON GLÖDE FRA DR’S MENTOR: JEG ER HVERKEN TYSK ELLER DANSK Simon Glöde, der har deltaget i DR’s underholdningsprogram Mentor, fortæller om Danmark, Tyskland, sprog og musik. Og lidt om alt det midt imellem: “Flensborg vil altid være mit hjem. Men jeg er helt sikkert ikke tysk. Og helt sikkert heller ikke dansk,” siger han. Uddrag af interview på GRÆNSEN.DK. Jeg har jo levet i en kuffert i fem år nu, og jeg har aldrig opfattet det som at være i et andet land, når jeg var i Danmark. Flensborg vil altid være mit hjem, der er så lækkert nede ved havnen, men jeg er helt sikkert ikke tysk. Og helt sikkert heller ikke dansk. Det kan de fleste sydslesvigere vel identificere sig med på en eller anden måde.” Hvem er du, og hvad er din historie? “Mit navn er Simon Glöde, og jeg er 20 år gammel. Jeg er født og opvokset i Flensborg, og begge mine forældre er tyske. Jeg har gået på Gustav JohansenSkolen og Duborg-Skolen, hvorefter jeg tog et efterskoleophold i Balle ved Vejle. 1. G tog jeg på Statsskolen i Aabenraa, og mine sidste to gymnasieår foregik på Oure Kostgymnasium.” Føler du dig mest komfortabel ved at synge på tysk, dansk eller engelsk? “Mest komfortabelt er helt sikkert det engelske. Sproget kan synges så dejlig nemt. Det danske sprog har nogle flotte, hjertelige begreber og er et utrolig smukt sprog, hvis man forstår det. Dog har det aldrig været mig: Så foretrækker jeg vist alligevel tysk.” Du er født i Flensborg, men har boet en stor del af dit liv i Danmark. Føler du dig mest tysk eller dansk? “Puh. No man’s land måske? Sydselsvig? Hvordan har det at opvokse i grænselandet påvirket dig og din musik? “Det har jo været fantastisk at have muligheden for at vælge. Det er jo Tysk- land, men alligevel er det overhovedet ikke. Det, der har berørt mig mest, er alle de gode aspekter af det danske skolesystem. Her er det muligt at udvikle sig i det fag, man brænder for. For mig har det altid været musik, og der har jeg været så heldig, at jeg fandt de skoler, hvor det var muligt. Omvendt var det i Flensborg, at jeg lærte at spille guitar og sammenspil. nr. 6 / december 2013 UDGRAVNINGER VED DANNEVIRKE. DANMARKSHISTORIEN SKAL SKRIVES OM De seneste måneders udgravninger ved Dannevirke tyder på, at det danske forsvarsværk mod syd er 150 år ældre end tidligere antaget. Et dansk-tysk hold af arkæologer har de seneste måneder undersøgt Dannevirke. Udgravningerne viser overraskende nok, at Dannevirkes ældste voldfaser stammer helt tilbage fra år 500 efter Kristi fødsel – altså halvanden hundrede år tidligere end først antaget. Forsvarsvolden Dannevirke har gennem længere tid undergået udgravninger. Bag disse står Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev og Archäologisches Landesamt SchleswigHolstein. De har gjort brug af den såkaldte kulstof 14-metode, som muliggør en relativ nøjagtig datering. Udgravningsleder Frauke Witte forklarer til DR-nyhederne: “Det peger på årtierne omkring år 500, hvilket er noget ældre, end man hidtil har antaget. Man har jo ikke haft nøjagtig datering før, og derfor har man altid sagt, at de ældste voldfaser, de er næppe opstået før år 690, men nu viser det sig, at den næstældste vold er ældre, og det betyder, at den allerældste er endnu ældre.” På tværs af generationerne. CD’en ”Livets mærke” er netop udkommet i pladeforretninger over hele landet og til download i alle digitale medier. Den indeholder 15 sange skrevet af 81-årige Jens Rosendal og indspillet af 32-årige Rasmus Skov Borring. JENS ROSENDAL NYFORTOLKET Det hele startede som en tilfældighed. Den unge pianist Rasmus Skov Borring kom i besiddelse af en af den folkekære digter Jens Rosendals tekster, der manglede en melodi. Skov Borring kom med et bud – og det blev startskuddet til et samarbejde på tværs af generationer. I dag er listen over sange, de to har lavet sammen, lang, og nu udkommer CD’en “Livets mærke”. Det er et udvalg af Jens Rosendals sange, indspillet af Rasmus Skov Borring. Nogle af teksterne har Rasmus Skov Borring selv komponeret musik til, mens flere allerede kendte melodier også er med på CD’en, blandt andre “Du kom med alt det der var dig”, “Farvernes landskab” og “Sat her i forvirringstiden”. 23 nr. 6 / december 2013 I den store digtsamling “Stimmenvielfalt” står slesvig-holstenske og sønderjyske digtere side om side. Her ses tyske Johan Rist (1607–1667) og danske H.A. Brorson (1694-1764). Foto: Wikimedia Commons 24 EN MANGESTEMMIG FRA FIRE ÅRHUND For første gang nogensinde forsøger en bog at samle den spraglede og flertydige slesvig-holstenske digtning fra barokken og frem til i dag. “Stimmenvielfalt” hedder den, og eksperter er begejstrede. Af Rasmus Vangshardt “Stimmenvielfalt er et skatkammer af digte,” fastslår forfatteren Egon Clausen, og hans kollega, sydslesvigske Karin Johannsen-Bojsen, uddeler også roser: “Et særdeles prisværdigt initiativ,” udtaler hun. GRÆNSEN har spurgt begge om deres holdning til mammutudgivelsen “Stimmenvielfalt. Gedichte aus Schleswig-Holstein vom Barock bis in die Gegenwart“, som det tyske forlag Wachholtz står bag. Bogen samler digte, skrevet på dansk og tysk i en periode på godt 400 år, suppleret med digte på frisisk, sønderjysk og plattysk, og dermed står forfattere som Brorson, H.C. Andersen og Jakob Knudsen, både på dansk og i tysk oversættelse, side om side med tyske digtere som Johan Rist, Matthias Claudius og Günter Grass. Fællesnævneren for alle digte i anto- logien, der fylder hele 650 sider, er, at digterne har boet i eller skrevet om Slesvig-Holsten og Sønderjylland. Det giver en broget forsamling af stemmer, hvilket Egon Clausen roser til skyerne: “De mange sprog viser, at før sproget blev en markør af nationalt tilhørsforhold, var Slesvig-Holsten et multikulturelt sted, hvor forskellige sprog og kulturer mødtes og lod sig inspirere af hinanden. Indirekte fortæller den også, at de slesvigske krige medførte et stort kulturelt tab. En port mod syd blev lukket, men bogen viser også, at porten er blevet åbnet igen, og at Slesvig-Holsten har potentiale for igen at blive et link mellem Danmark og Tyskland. Den viser, hvilke gevinster et multikulturelt samfund kan give os alle. Det er Karin Johannsen-Bojsen enig i. Selvom bogen tydeligvis er lavet på et tysk forlag, idet alle danske digte er oversat til tysk, men ikke vice versa, betoner hun også den kulturelle mangfoldighed: ”Bogen kan – ganske vist med tydeligt tysk fortegn – tjene til at påvise landsdelens historiske multikulturalitet,“ siger hun. I modsætning til Egon Clausen mener hun dog også, at der er en smule malurt i bægeret: ”Generelt burde flere af mindretallets lyrikere være repræsenteret, ikke mindst Gerhard Ernst og Rolf Lehfeldt, ligesom jeg anser det for en stor fejl, at Johannes Ewald, der var opvokset i Slesvig, ikke er med. Et nr. 6 / december 2013 KONCERT DREDER Uddrag af et digt fra bogen. Oversættelse af professor Heinrich Detering. MARTIN N. HANSEN (1894-1976) nærmere samarbejde med en dansk litteraturhistoriker kunne have skabt mere balance i udvalget af de præsenterede forfattere,” mener hun. Bogen er en del af projektet “Landessprachen. Literatur aus Schleswig und Holstein”, der skal undersøge skaberkraften i mødet mellem kulturer og sprog. Næste bind i serien hedder “Klangraum”, der efter samme skabelon som “Stimmenvielfalt” udgør prosabindet i udgivelsen. NO VIL Æ ÆJ EN DYGTE SNAPS JETZT BRAUCH ICH EINEN STARKEN SCHNAPS No vil æ æj en dygte snaps og kvæg’ og frisk’ e hals for å kunn’ syng en splinterny geymtle vis’ om Als. Det rimper og renser ud og værmer i e mav’ og gør den tid, en løvver i, så goej som gammel dav. Jetzt brauch ich einen starken Schnaps, das stärkt und frischt den Hals. Dann sing ich mir gemütlich eins, ein neues Lied auf Als. Das putzt und wärmt die Bauchpartie und macht die Kehle weit, und unsre Tage sehn aus wie die gute alte Zeit! Vagg op, vagg op, I folk derhjemm’! Hovs o’, e tid er ind’, da vi må vis’ e hiele verd’n ålt det, vi hæ o sind’. Lad kun det gammel synk i gruss. No må vi prøv det ny og itt kryff sammel i vort huss, Men sætt e nees i sky. Wacht auf, wacht auf, ihr da zuhaus, hopp-hopp, die Zeit ist nah, da zeigen wir’s der ganzen Welt: jawohl, wir sind noch da. Lasst nur das Alte untergehn, verkriecht euch nicht daheim, kommt, lasst uns jetzt das Neue sehn, macht euch drauf einen Reim. 25 nr. 6 / december 2013 “Næsten nordkoreanske tilstande,” kalder historiker Jes Fabricius Møller Dronning Margrethes popularitet. Sådan har det nu ikke altid været for den glücksborgske slægt. En dag i 1919 entrerer den danskfødte enkekejserinde Dagmar det britiske slagskib HMS Marlborough ud for Krim på flugt fra Rusland i revolution. Hun er blottet for al indflydelse og er på vej i eksil hos kongefamilien i Danmark. Allersidst i bogen møder vi Dagmar igen, da hendes kiste i 2006 overføres fra Roskilde, for at blive hensat ved siden af sin mand i Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg. Begivenheden har betydning: den er en trædesten i en udenrigspolitisk brobygning mellem Danmark og Rusland, med nutidens kongefamilie som diplomatisk værktøj. Pressefoto 26 DEN UPOPULÆRE KONGEHUSHISTORIE RENSET FOR KONGERØGELSE Det danske kongehus’ historie har aldrig for alvor været populær blandt faghistorikere. Det laver lektor Jes Fabricius Møller om på med sin monumentale “Dynastiet Glücksborg. En danmarkshistorie”, der fortæller de sidste 150 års kongehushistorie på en overraskende og gennemført måde. Af Lars Henningsen Allerede med disse to billeder er bogens niveau antydet: Vi har at gøre med en velfortalt og overraskende historiebog om det glücksborgske dynasti gennem de 150 år, der er gået siden Christian IX kom på tronen den 15. november 1863. Forfatterens opgave har været svær. Glücksborgerne har ikke fået det ubetinget bedste eftermæle. Ved tronbestigelsen i 1863 var Christian IX uønsket, sønnen Frederik VIII begik den fejl ikke at dø standsmæssigt, og Christian X var både militaristisk og brysk og siges i 1920 at have begået statskup. UD AF FARVELØSHEDENS TÅGE Næppe nogen konge er kommet på tronen under så vanskelige betingelser som den første glücksborger, Christian IX. Ved tronbestigelsen i 1863 fik Christian forelagt de nationalliberales novemberforfatning, som saboterede den helstat, hvis opretholdelse var Christians opgave. nr. 6 / december 2013 Og forfatningen ville usvigeligt føre til krig. Christian slog sig velovervejet i tøjret, men blev banket på plads og underskrev. Da 1864-krigen var gennemlevet, stod hans land tilbage som en forpjusket nationalstat, og det hjalp ikke meget, at han snart efter kunne kalde sig Europas svigerfader. Christian fulgte grundlovens “indskrænket monarkiske” princip, som delte magten mellem konge, regering og rigsdag, og mente, at han bedre end Folketinget kunne vurdere “fædrelandets tarv”. Først fra 1901 accepterede kongen, at regeringer ikke længere kunne udpeges uden om Folketingets flertal. En hierarkisk opdeling af statsmagterne var på vej. Efterfølgeren Frederik VIII var mere på højde med tidens krav, og bogen bringer kongen ud af den farveløshedens tåge, som har sløret hans eftermæle. Han gjorde sig gerne fri af stive etiketter, og det blev et problem, mest tydeligt ved hans død i 1912. Kongen var på vej hjem fra et kurophold, hvor han havde søgt behandling for sit dårlige hjerte, og indlogerede sig sammen med de yngste børn nogle dage i Hamborg. Han havde for vane at gå ensomme spadsereture uden ledsagelse. Om aftenen den 14. maj ville han trække lidt frisk luft alene, men fik på gåturen et ildebefindende og blev livløs og uden legitimation bragt til et sygehus. Først efter nogen forvirring blev identiteten klarlagt, og rygterne bredte sig med det resultat, at kongen i dag mest huskes for den måde, han døde på. 27 monarki end i 1800-årene. Bredt og interessant viser forfatteren, at Dronning Margrethe er vokset til “et centrum i samfundet, hvis betydning uddrager sin autoritet fra det forhold, at dette centrum netop ingen magt besidder” – for at citere en af bogen mange fine formuleringer. Gallup-rundspørger viser en nærmest udelt positiv vurdering af majestætens varetagelse af sit hverv. “Næsten nordkoreanske tilstande” lyder forfatterens veldrejede sidebemærkning. Med ovenstående glimt er sagt, at bogen giver en analyserende-kritisk fortælling om kongehusets mennesker og deres funktion i staten gennem 150 år. Bogen rummer masser af “kongehusstof”, men er ganske renset for kongerøgelse. Den er så sandelig Danmarks historie – og kan anbefales på det bedste. KONGENS KRISE Christian X, der fulgte, står anderledes monumentalt. Han så sig som aktør på den politiske scene. Det blev et problem i det første årti, da kemien mellem konge og regeringsleder C.Th. Zahle slet ikke passede. Kongen mente at forstå folkestemningen bedre end Zahles smalle radikale mindretalsregering. Forud for Første Verdenskrig optrådte kongen på eget ansvar som efterretningsagent for den britiske konge i strid med sin egen regerings tysk-imødekommende neutralitetspolitik. Salget af De Danskvestindiske Øer var han meget imod, og Påskekrisen i 1920 blev også kongens krise og en lærestreg for ham. Herefter indrettede kongen sig helt på at være loyal mod sine regeringer. NÆSTEN NORDKOREANSKE TILSTANDE Først Frederik IX kan kaldes en apolitisk konge. Dog først efterhånden. Ved sin første deltagelse i statsrådet i 1917 havde faderen opfordret sønnen til aldrig at gå på akkord med sin overbevisning, ved tronbestigelsen i 1947 kom den nye konge til at udtrykke sig, som om rigsdagen blot var et rådgivende organ, og ved 100-års-jubilæumshøjtideligheden på Dybbøl i 1964 tog han ordet og talte om forsvarsvilje og den slesvigske sag på en måde, som bestemt ikke svarede til statsminister Krags ønsker for festen. Bogen dokumenterer således den lange vej, monarkiet måtte igennem, før det fandt nutidens plads i forhold til rigsdag og regering. Resultatet er i dag blevet et helt andet Jes Fabricius Møller: Dynastiet Glücksborg. En Danmarkshistorie. 320 sider. Gads Forlag 2013. JES FABRICIUS MØLLER (f. 1966) er ph.d. i historie og lektor ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet. Han har tidligere været lærer i Ryslinge og på Grundtvigs Højskole og har bl.a. skrevet bøgerne Hal Koch. En biografi og Grundtvigianismen i det 20. århundrede. 28 nr. 6 / december 2013 EN GRÆNSELANDSKRIMI Forfatteren Tine Enger er aktuel med ny roman, der foregår på en frisisk hallig. Det er grænselandskrimi, når det er bedst, mener anmelderen. Af Anette Jensen For et par år siden udgav Tine Enger den anmelderroste “Fjern”, som udspillede sig i Vestjylland, og denne gang har hun også valgt at forlægge handlingen i sin roman langt fra storbyen. Med den nye romans titel “Land Under” vil stedkendte allerede gætte, at vi befinder os på grænselandets vestkyst. Forfatteren har nemlig valgt at lade handlingen i sin nye krimi udspille sig ved Vadehavet, nærmere bestemt en frisisk hallig. Og det er lidt af en genistreg. Netop ved at lade plottet foregå på en hallig får hun opbygget en intens og klaustrofobisk stemning, som holder hele romanen igennem. Der er tale om en roman, der er særdeles velresearchet og veldokumenteret. Forfatteren ved, hvad hun taler om, hun kender grænselandet og har opholdt sig på en hallig, fremgår det af forordet. Hun forklarer forskellen på en hallig og en ø, velsagtens fordi hun ved, at det begreb ikke er en selvfølge blandt et dansk læsepublikum: “En hallig? Jo, en hallig er noget helt unikt i verden. Det findes kun i Nordfrislands Vadehav. Det er ikke en ø, som man ellers skulle tro, men en form for sandbanke dannet naturligt af blandt andet marskjord fra fastlandet. Halliger er ikke inddæmmede af store diger, som du finder på øerne, og ved tidevand kan græsningsarealer rundt om varfterne ofte oversvømmes. Varfterne er kæmpe- høje, som er menneskeskabt af enorme mængder jord. Alle husene ligger på de her kunstige høje, som beskytter dem mod tidevand og stormflod.” DEN TRUENDE TIVOLISERING Dette er definitionen på en hallig – og det er ude på en sådan hallig, at romanen tager sin begyndelse. På den fiktive Hallig Graf, som vil kunne sammenlignes med f.eks. Hallig Oland, bliver der indrapporteret et dødsfald, som er omgærdet af mystik. Det bliver Europols nyoprettede specialenhed med sæde i Flensborg, der kommer til at tage sig af hændelsen, som hurtigt viser sig at være overlagt mord – et giftmord. Den sønderjyske kriminalassistent Siv Callesen fra Sønderborg og hendes frisiske kollega Erk Jessen fra Husum bliver sendt ud på halligen for at efterforske sagen. Det er stedets læge, Rolf Ties, som er død efter at have drukket forgiftet kaffe, og det viser sig, at han har ligget i åben strid med halligens borgmester. Denne har taget initiativ til en kunstnerkoloni, som har trukket kunstnere og deres familier til halligen. I grunden et godt initiativ, hvis ikke det var, fordi samme borgmester har et kritisabelt kunstsyn og lader halligen befolke af halvdårlige kunstnere. Borgmesteren finansierer kunstnernes ophold på halligen, og til gengæld skal de levere kunst og trække turisme til det affolkede sted. Lægen Rolf Ties er en stærk kritiker af dette tiltag. For så vidt en problematik som er relevant mange steder i udkantsområder. Hvor langt skal man gå for at trække folk og turister til, en tivolisering kunne blive resultatet. En spolering af noget unikt og særpræget. Rolf Ties er kritikeren af denne udvikling, og han kommer til at bøde med livet. Samtidig er han en tvetydig person, og romanen rejser ikke bare spørgsmålet om, hvad der kan defineres som kunst, og hvad som ikke kan. For hvor langt kan en person gå i kunstnerisk ambition og selvrealisering? NYSTADEN, EXE OG NIEBØL Da kriminalassistent Siv Callesen og kollega Erk Jessen drager ud til Hallig Graf for at efterforske sagen, kommer de til et sted, hvor kunst- nr. 6 / december 2013 29 Ting Enger er bosat i Flensborg og har blandt andet skrevet bøgerne “Udkantsdanskere – helt tæt på. Klummer.” og “Fjern”. nerne ligger i åbenlys strid med hinanden. Alle disse interne forviklinger forsøger de først at få klarhed over. At Siv og Erk tidligere har haft en tæt forbindelse, gør ikke sagen mindre kompliceret. Da en storm samtidig sætter ind og forbindelsen til fastlandet afbrydes, må de to alene forsøge at opklare forbrydelsen. Ikke mindst uvejret og afsondretheden – mobiltelefonerne virker ikke – skaber den rette atmosfære af uhygge. Et andet tema i romanen er sprog og identitet, og det kan ikke undre, når handlingen foregår, hvor den gør. Men det er unægtelig morsomt at læse om personer, som behersker dansk, tysk, plat og frisisk. Sprogene bliver snakket i en pærevælling, der er situationer i romanen, man kan nikke genkendende til, Lidt af en genistreg f.eks. hvor en person stiller et spørgsmål på dansk, og der svares på tysk eller en sætning begyndes på tysk og afsluttes på dansk, samtidig med at der er folk, som blander sig i samtalen på frisisk eller plattysk. Det er lidt en sjældenhed, at vores sydslesvigske egn er centrum for en romanhandling, man kan heller ikke lade være med at trække på smilebåndet, når man som læser bevæger sig hjemmevant rundt i Flensborg og gør holdt i Nystaden, kører forbi Exe og sætter kursen mod Niebøl! Tine Enger har skrevet en roman med et godt drive og et veldrejet plot, samtidig med at hun får sat spot på nogle af de temaer, som kendetegner den grænseegn, vi lever i. Anette Jensen er leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg. Tine Enger: Land Under, Attika 2013. 392 sider. 30 nr. 6 / december 2013 BØGER FRIVILLIGE ERFARINGER Nogle foreninger har stor succes med at rekruttere unge frivillige. Men hvad er det lige, de kan – eller gør – for at lykkes? Med Center for frivilligt socialt arbejdes nye antologi “Unge muligheder – en antologi om unge frivilliges muligheder i en ulige ungdomskultur” får læseren et kig ind ad vinduet til en række vidt forskellige organisationer og foreninger i Danmark. I 11 artikler deler organisationer og foreninger ud af deres erfaringer med unge frivillige og giver inspiration til alle, der gerne vil blive bedre til at inddrage unge frivillige, og til dem, der allerede er i gang med arbejdet. Antologiens 11 skribenter, der alle er frivillige eller ansatte i foreningslivet og har stor erfaring med unge frivillige inden for kultur, idræt, fritid og frivilligt socialt arbejde, kommer i artiklerne omkring nytænkning af såvel aktiviteter, rekruttering og frivillignetværk. Grænseforeningens projektleder af Kulturmødeambassadørerne, Maya Bram Sommer, er en af bidragsyderne, og hun fortæller i sin artikel om arbejdet med at etablere projektet. Bogen er gratis, men det koster 55 kr. at få den tilsendt. Se mere på www.projektfrivillig.dk. DRØMME, DER GIK I OPFYLDELSE ET ANDERLEDES KULTURMØDE Helt tilbage til 1921 blev de første tiltag gjort til oprettelsen af de danske menigheder i Sydslesvig. Tre menigheder blev til 35 med i alt ca. 6.500 medlemmer – herunder Valsbøl Menighed, der i 1923 begyndte som en dagligstue-menighed og i år den 1. december har 90-års-jubilæum. Det fejres blandt andet med bogen “Drømme, der gik i opfyldelse”, der er skrevet og udgivet af pastor Niels Ebbe Huus, der var præst i embedet fra 1988 til 2003 – en periode, hvor mange drømme gik i opfyldelse takket være et tæt samarbejde mellem menighed og præst. Der blev bygget kirkesal, så man ikke efter hver gudstjeneste skulle forvandle rummet til skolestue, og der blev rejst klokkestabel med en klokke fra Skærbæk Frimenighed. Også selve kirkelivet spirede. Konfirmandarbejdet gik tværs over grænsen, blandt andet ved samarbejde med en menighed på Ærø, der var kontakt til spejderne, og i det hele taget herskede et levende miljø, både i arbejdet med de unge og blandt de ældre i menigheden. Bogen fremstår som et levende dokument, der rummer beretninger, sjove historier, arbejdstegninger og fotos. Mange sjove situationer under hårdt arbejde under ombygningen, glade og feststemte konfirmander og guldkonfirmander, spændte luciabørn og andre højtidelige optrin i kirken. Et stykke lokalt kirke- og kulturhistorie, som den kun kan præsenteres af de involverede. Den dansk-italienske forfatter Maria Giacobbe, der er født og opvokset på Sardinien, men bosiddende i Danmark siden 1958, fortæller i “En europæer ved den store Kims hof” om sin enestående rejse til Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, hvor hun i 1986 får en unik invitation til at deltage i en international forfatterkongres og ved samme lejlighed møder selveste Kim Il-Sung. Det er blevet til en sanse- og oplevelsesmættet rejsebog. Maria Giacobbe er en opmærksom rejsende, som fortæller med både politisk viden, indignation, humor og selvironi om en mærkværdig rejse til Nordkorea – et land og kultur, der skræmmer og forundrer hende. Forfatteren debatterer frit og ivrigt om de store kulturforskelle, og hun fortæller ærligt om en tid i Nordkorea, der relevant også tages op i forhold til sønnesønnens styreform. Lige fra begyndelsen sker der forviklinger og misforståelser. Giacobbe præsenterer sig som “novel writer”, hvilket bliver opfattet som “Nobel writer”, og derfor er der ingen ende på opmærksomheden og opvartningen. Alt dette står i skærende kontrast til den fattigdom, hun fornemmer overalt i landet: Den store leder, Kim Il-Sung, står til hyldest i alle tænkelige sammenhænge, alt sker til ære for ham, og han kan takkes for alle Koreas påståede lyksaligheder – som Giacobbe har forfærdelig svært ved at få øje på. Omtale ved Else Lund. Charlotte Juul Thomsen (red.): Unge muligheder. En antologi om unge frivilliges muligheder i en ulige ungdomskultur. Center for frivilligt socialt arbejde 2013. 125 sider. Niels Ebbe Huus: Drømme, gik i opfyldelse. 128 sider. Selvudgivet og kan fås ved henvendelse til forfatteren på niels.ebbe.huus@ gmail.com eller som e-bog på Saxo.com. Maria Giacobbe: En europæer ved den store Kims hof. Gyldendal 2013. 164 sider. nr. 6 / december 2013 GRÆNSEN.DK Foto: Colourbox NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT 31 32 nr. 6 / december 2013 THERKELSENS HJØRNE GENERATIONSSKIFTE Der er vagtskifte i organisationerne omkring det danske mindretal. Formanden for SSF, chefredaktøren af Flensborg Avis, forstanderen på Jaruplund Højskole, forkvinden for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger og formanden for Grænseforeningen er trådt tilbage eller vil træde tilbage i den nærmeste fremtid – og nye ansigter træder til. Lige nu er der mulighed for at løfte blikket ud over de daglige trakasserier og kombinere det igangværende personskifte med nye spændende opgaver – nemlig arbejdet for at styrke grænselandet og mindretallene i et europæisk og internationalt perspektiv. Der er nok at tage fat på. Den europæiske mindretalsorganisation FUEN afholder i maj 2014 en europæisk mindretalskonference i Flensborg. Organisationens præsident er tidligere formand for Bund deutscher Nordschleswiger Hans Heinrich Hansen, og dens kommende vicepræsident vil formentlig blive Dieter Küssner. Samme organisation forbereder i øvrigt en retssag mod EU-kommissionens afvisning af det europæiske borgerinitiativ “Minority Safepack”, som gennem en underskriftindsamling af 1 million underskrifter sigter på at forbedre forholdene for de 100 millioner europæere, som tilhører et mindretal. Tanken om at lade en mindretallenes musikfestival vokse frem i Flensborgområdet har været nævnt af SSF’s nye formand Jon Hardon Hansen. Skal vi i det dansk-tyske grænseland vise, at vi forstår og værdsætter den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa – og giver den plads og mulighed for at udfolde sig? Var det en opgave for Jaruplund Højskole at engagere sig i? Kunne højskolen samtidig skærpe sin internationale mindretalsprofil og blive det sted, hvor unge fra europæiske mindretal mødes på lange kurser og udvikler visioner for de nationale mindretal? Kan der udvikles et tættere samarbejde mellem højskolen og European Center for Minority Issues (ECMI) i Flensborg for dermed at omsætte centerets viden til inspiration for unge og måske konkret handling? Flere kræfter i Sydslesvig arbejder for en styrket nordisk profil. Et af formålene med nordisk samarbejde er at stå samlet og styrket i europæisk sammenhæng og tydeliggøre nordiske værdier, som i øvrigt ikke er fjernt fra de værdier, som den slesvigholstenske ministerpræsident Torsten Albig slår til lyd for. Kunne Grænseforeningen, med udgangspunkt i sin placering i millionbyen København, blive bedre til at sætte mindretal på den politiske dagsorden? Og kunne Grænseforeningens arbejde med unge kulturmødeambassadører og elevambassadører blive en inspiration for andre europæiske mindretal? Kort sagt – burde vi, der er optaget af mindretallene og grænselandet, ikke i dette generationsskifte samle kræfterne for at udbrede kendskabet til vores mindretalsløsninger i Europa? Vi har mange værdifulde erfaringer at bidrage med, men vi har, som i alle kulturmøder, også meget at lære af de andre. Tænk hvis alle foreninger omkring grænselandets mindretal satte en sådan frisk og fælles mindretalspolitisk dagsorden til gavn for grænselandet og de europæiske mindretal. Det internationale – ikke stedmoderligt behandlet, men som en hovedsag ved siden af arbejdet for den enkelte forening og institutions trivsel. Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen. KALENDER FEBRUAR 5-6/2 Årgangsbesøg fra Sydslesvig 22/2 Efterskolernes Dag på A.P. Møller Skolen MARTS 28/3 Møde i Grænseforeningens formandskab 29/3 Møde i Grænseforeningens bestyrelse APRIL 13-19/4 “Slagtebænk Dybbøl - 150 år efter”. Højskolekursus på Rødding Højskole 18/4 Markering af 150-året for Slaget på Dybbøl MAJ 8-11/5 FUEN/FUEVkonference i Flensborg 9/5 Møde i Grænseforeningens formandskab og bestyrelse 10-11/5 Grænseforeningens Sendemandsmøde i Vingsted 23-25/5 Sydslesvigske årsmøder nr. 6 / december 2013 LOKALFORENINGER LOKALFORENINGERNE Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på graenseforeningen@privat. dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Næste nummer af GRÆNSEN udkommer 13. februar. Arrangementer, der ønskes medtaget i dette nummer, skal være Claus Jørn Jensen i hænde senest fredag d. 24. januar. FOREDRAG OG MØDER Se lokalforeningernes detaljerede program på: www.graenseforeningen.dk/ kalender SYDDANMARK Fredericia og omegn 4. februar kl. 19.00 Klaverstuen, I.P. Schmidtgården. “Grønland – en rejse i tid og sted.” Ved Bente Dahl, medlem af Foreningen Nordens forretningsudvalg og tidligere medlem af Nordisk Råd. Arrangør: Foreningen Norden, Fredericia. Grindsted-Billund 14. januar kl. 19.30 Ungdomsgården, Grindsted. “Den ulykkelige krig i 1864”. Historikeren og forfatteren Erik Ingemann Sørensen, der har skrevet den anmelderroste bog “1864 – en guide i krigens fodspor”, fortæller. Haderslev Vesteramt 10. februar kl. 19.30 Hygum Forsamlingshus. Afstemningsfest. Forstander Anja Rykind-Eriksen, Rødding Højskole, fortæller om sin opvækst i Sydslesvig. Arrangeres i samarbejde med Hygum Forsamlingshus og Lokalhistorisk Forening Sdr. Hygum. Haderslev Østeramt 22. januar kl. 19.00 Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. “Denne onde nutid er noget bedre end de gode gamle dage”. Foredrag ved Søren Møller, landsformand for DGI. Foreningslivet har altid stået stærkt både nord og syd for grænsen. Aftenen bliver krydret med sanggruppen “De Grå Synger” fra Toftlund, alle tillige aktive i Midtlandskoret. Tilmelding senest 2 hverdage inden til: Peter Popp Andersen tlf. 74 56 22 77, evt. 22 40 52 77, Finn Lyster tlf. 74 52 59 79 evt. 28 31 42 41. Entré medlemmer/ikke-medlemmer: 80 kr. /120 kr. 10. februar kl. 19.00 Hotel Harmonien, Haderslev. Afstemningsfest. Festtaler ved folketingsmedlem Mette Bock og Tove Larsen, tidligere borgmester i Aabenraa. I løbet af aftenen vil der blive gjort flittig brug af Højskolesangbogen, men der er også besøg af sanggruppen “De Hylende Hunde”. Elektrisk kørestol for gangbesværede kan desværre ikke transporteres til mødelokale. Tilmelding senest 2 hverdage inden til: Peter Popp Andersen eller Finn Lyster, se kontaktinformation under 22. jan. Entré medlemmer/ ikke-medlemmer: 120 kr./160 kr. Holsted-Brørup 10. februar kl. 19.00 Blomsterengen, Holsted St. Foredrag ved generalsekretær i SSF, Jens A. Christiansen. “Kan dansk sprog, kultur og identitet i en globaliseret verden stå distancen? Ja hvis vi vil, se blot på Sydslesvig!” Kerteminde og omegn 20. januar kl. 19.30 Mødestedet, Strandvejen 10, Kerteminde. Studielektor ved SDU Hans Jørgen Petersen: “Sønderjylland – en dansk, men anderledes landsdel”. Entré: 40 kr. for medlemmer, 50 kr. for ikkemedlemmer. Kolding og omegn 10. februar kl. 19.00 Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld. Afstemningsfest. Nærmere i dagspressen. Pris: 90 kr. Billetter kan købes via Billetnet eller i turistbureauerne i Kolding, Haderslev og Christiansfeld. Sønderborg 16. januar kl. 19.00 Idrætshøjskolen. Sang- og fortælleaften med sange omkring 1864. Helle Damkjær sørger for musikken, og Carsten Porskrog Rasmussen, Sønderborg Slot, fortæller ud fra sangene. Entré: 100 kr. inkl. sønderjysk kaffebord. 9. februar kl. 14.00 Broager-Salen ved Broager-Hallen. Afstemningsfest med biskop Marianne Christiansen som taler. Alssundorkestret underholder. Arrangeres i samarbejde med Broager nationale Udvalg og Foreningen Norden. Entré 75 kr. Tønder Amt 23. januar kl. 18.00 Slogs Herreds Hus. Grønlangkålsspisning. Underholdning ved Halvor Bogh og hans datter, der synger og spiller sange fra Tønder-egnen. Tilmelding senest d. 17. jan. til Slogs Herreds Hus, tlf. 74 76 24 00, Birgitte Gabs, tlf. 74 73 44 76 eller Jens Andresen, tlf. 74 83 53 60. Entré 200 kr. 30. januar kl. 19.00 Restaurant Æ Lammskind, Buen 4 i Højer. Fra J.O. Krag til Helle Thorning. TV-journalist Bent Stuckert fortæller om sit liv. Karrierestart i Tønder og derefter som 22-årig ansat på DR’s Christiansborgredaktion. Mødet arrangeres sammen med Folkeligt Samfund for Højer og Omegn. 10. februar kl. 19.30 Emanuel i Skærbæk. Afstemningsfest. Bodil Bjerre fortæller om Emanuel-kirkens oprettelse som den danske kirke i Skærbæk. Mødet arrangeres sammen med Lokalhistorisk Forening for Skærbæk og omegn. 21. februar kl. 19.00 Emmerlev Klev. Pers Awten. Båltale ved lektor Jørn Buch, Haderslev, der ligeledes fortæller og underholder ved det efterfølgende kaffebord på Hohenwarte. Arrangeres sammen med Lokalhistorisk Forening i Højer. Vamdrupegnen 23. januar kl. 18.00 Arena SYD, Idrætsvej 3, Vamdrup. Spis sammen-aften. I år vil vi afprøve en af de sønderjyske egnsretter, som Inge Adriansen har med i sin kogebog. Efter middagsmaden vil tidl. chefredaktør på JydskeVestkysten Erik Randel fortælle om sin barndom i grænselandet under besættelsen. Pris for mad + foredrag: 125 kr. Tilmelding på tlf. 75 58 11 45 senest 16/12014. I samarbejde med Historisk Forening i Vamdrup. Vejle og omegn 9. februar 2014 Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13 A,Vejle. Vejle og Omegns 125-års-jubilæum. Velkomst ved formand Bent Wind, derefter tale af formand for Grænseforeningen Finn Slumstrup. Gratis sønderjysk kaffebord for medlemmer. Tilmelding til arrangementet senest den 31/1-2014 til Bent Wind tlf. 75 81 53 38 / 21 60 70 11 eller til Inger 33 34 nr. 6 / december 2013 LOKALFORENINGER Christensen tlf. 29 88 63 88 / ingervibeke@hotmail.com MIDTJYLLAND Horsens og omegn 3. februar kl. 19.00 Klostergården, Horsens. Forårsmøde. Foredrag ved folketingsmedlem Mette Bock. Arrangementet er åbent for alle interesserede. Ikkemedlemmer af Grænseforeningen tilmelder sig per mail til formanden: helgehylleberg@gmail.com Randers og omegn 19. januar kl. 17.00 Johanneskirkens mødelokale, Vorup. “Glant awten”. Sønderjysk grønlangkål og rugbrødstorte. Sang og fortælling. Tilmelding senest 10. januar til Ingeborg Grønbæk: tlf. 86 42 80 81 eller Karen-Margrethe Møller: tlf. 21 92 11 35. Grænseforeningen i Silkeborg fylder 90 år i 2014, og det fejrer vi med fællesspisning af sønderjysk grønlangkål. Aftenen vil også byde på musikalsk underholdning og humoristiske jubilæumsindslag. Pris for hele arrangementet: 150 kr. Tilmelding til Flemming Østergaard senest 25. januar 2014. Tlf. 86 84 69 06 / flemmingoestergaard@ ny-post.dk Skanderborg og omegn 26. februar kl. 18.30 Kirkecentret, Skanderup Kirke, Kirkebakken 10, Skanderborg. Vi inviterer igen på sønderjysk grønlangkål med tilbehør, hvorefter provst Anders Bonde causerer over emnet “Når livet ler, er det sjældent kun for sjov”. Tilmelding til Doris Nielsen tlf. 86 57 13 61, senest fredag den 21. februar. Entré inkl. spisning 100 kr. Ringkøbing og omegn 9. januar kl. 19.30 Fjordparkens aktivitetscenter, Holmelunden 10, provst Anders Bonde, Hadsten. Er der noget at grine af, når vi bliver gamle? – når alderdom bliver en kvalitet”. Fælles med Skjern/Tarm/Videbæk og Folkeuniversitetet. Tilmelding: beitersven@gmail.com eller tlf. 97 32 09 86 / 40 34 86 37, senest 5. jan. Entré: 75 kr. Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 9. januar 19.30 Se under “Ringkøbing og omegn”. 6. februar kl. 19.30 Fjordparkens aktivitetscenter, Holmelunden 10. Marianne og Asger Gyldenkærne: “Over adskillige grænser med et anker i bagagen”. Pris 75 kr. Sammen med Folkeuniversitetet. Tilmelding: mpjohannsen@yahoo.dk eller tlf. 29 26 89 43 senest 3. februar. SJÆLLAND Dianalund og Stenlille 16. januar kl. 19.30 Degneparken, Dianalund. “Dansk politi i kz-lejre”. Niels G. Sørensen fortæller om sin fars, kriminalbetjent Haakon Sørensen, ophold i tysk fangelejr 1944-45. Silkeborg-Hammel og omegn 28. januar kl. 19.00 Sejs-Svejbæk Kirkes menighedslokale, Julsøvej 130, 8600 Silkeborg. Århus og omegn 28. januar kl.19.30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Frederikstad Orkestret. Dirigent: Bente Stenger. I pausen ønsker vi hinanden godt nytår til et let traktement. Pris 50 kr. Guldborgsund 20. januar kl. 18.30 Sognets Hus i Maribo. Grænseforeningen Lolland arrangerer for alle foreninger grønlangkålsspisning efter sønderjysk specialitet. Deltagerpris: 150 kr. eksklusiv drikkevarer, som kan købes til rimelige priser. Tilmelding nødvendig til Lone Gliese tlf. 54 75 94 53 eller e-mail: gliese@waoopost.dk senest den 13. januar. NORDEN Møn-Bogø. Entré 60 kr. (medl.), 75 kr. (ikke-medl.). 17. februar kl. 19.00 Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing Falster. Foredrag ved sygeplejerske Claus Bakke. Claus Bakke fortæller om sine sønderjyske rødder og oplevelser gennem livet. Han er født 1965 og har adskillige gange været udsendt til krigsområder i Kosovo, Irak og Afghanistan. HOVEDSTADEN Hillerød 4. januar kl. 14.30 Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12c. “På sangens vinger”. Jeannet Ulrikkeholm er med til at starte året med et musikalsk foredrag og en håndfuld fællessange. Pris: 50 kr. inkl. kaffe, kage, kransekage og portvin. Ikke-medlemmer 70 kr. Lolland 20. januar kl. 18.30 Se under Guldborgsund. NORDJYLLAND Hjørring kommune 16. februar kl. 14.00 Vrå Sognegård , Sdr Vråvej 11, Vrå. Danmarks traumatiske nederlag i Anden Slesvigske Krig. Foredrag ved cand.scient.soc. Allan S. Nielsen. Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet. Entré 60 kr. Næstved 17. januar kl. 18.00 Videnscenter for specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved. Der serveres sønderjysk grønlangkål, og der vil være underholdning med Martin Valsted og Joakim Knoop. Entré alt inkl. 180 kr. Sorø 30. januar kl. 19.30 Sorø Sognegård. Årligt fællesmøde med Foreningen NORDEN. Universitetslektor Michael Bregnsbo, Institut for Historie ved Syddansk Universitet i Odense, gennemgår det politiske forløb omkring den fred, vi måtte slutte med Sverige den 14. januar for 200 år siden. Sydsjælland – Møn 30. januar kl. 19.00 Møns Folkebibliotek, Møllebrøndstræde 12, Stege. Anette Jensen, leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg: “Nordisk Litteratur – Punktnedslag”. Arrangement i samarbejde med Foreningen 20. februar kl. 14.00 Møns Folkebibliotek, Møllebrøndstræde 12, Stege. Generalforsamling. Derefter kaffe og hjemmebag. Mariagerfjord 19. januar kl. 17.00 Johanneskirkens mødelokale, Vorup. “Glant sønderjysk awten”. Se under Randers. Nærmere oplysninger om fælleskørsel i privatbiler samt tilmelding på tlf. 74 40 41 75 senest 8. januar, pris 100 kr. nr. 6 / december 2013 TURE/REJSER ARRANGERET AF LOKALFORENINGERNE: Medmindre andet er nævnt, kan du tilmelde dig uanset bopæl eller medlemskab af lokalforeningen. Se lokalforeningernes detaljerede program på: www.graenseforeningen.dk/ kalender SYDDANMARK “Kreds 20”. 22. april kl. 08.00 Fælles bustur til de frisiske mindretal i Vesteuropa. Fra tirsdaglørdag den 22.-26. april 2014. Langs Sydslesvigs Vadehavskyst fra den danske grænse til Nederlandene bor friserne, fordelt på tre hovedområder: Nordfrisland i Sydslesvig, Østfrisland og Saterland i Niedersachsen og Vestfrisland i Nederlandene. Friserne erobrede områderne og mere til for over 1000 år siden og har gennem de mange hundred år bevaret deres eget sprog og kultur. De har deres egne foreninger, institutioner, skoler og museer, hvoraf nogle GRÆNSEN 75. årgang Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K. Udgiver Grænseforeningen Ansvarshavende redaktør Rasmus Vangshardt rv@graenseforeningen.dk Tlf. 5074 7069 Udgivelser 2014 Nr. 1 – Februar Deadline: Fredag d. 24/1. Udgivelse: Torsdag 13/2 Nr. 2 – April Deadline: Fredag d. 21/3. Udgivelse: Torsdag 10/4 Nr. 3 – Juni Deadline: Fredag 23/5. Udgivelse: Torsdag 12/6 Nr. 4 – August Deadline: Fredag 8/8. Udgivelse: Torsdag 28/8 Nr. 5 – Oktober Deadline: Fredag 26/9. Udgivelse: Torsdag 16/10 Nr. 6 – December Deadline: Fredag d. 28/11. Udgivelse: Torsdag 18/12 GRÆNSEN.DK Nyheder og debat på www.grænsen.dk Webjournalist: Johan V. Bendtsen bendtsenjohan@gmail.com GRÆNSEN elektronisk Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN til at læse på din computer eller din iPad. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Layout www.prik.dk Forsidefoto Lars Salomonsen er målet for vores tur. Den første dag besøger vi nordfriserne, der er med i det danske mindretal i Sydslesvig. Vi bor i Wiesmoor midt i Østfrisland. Herfra udgår dagsturene, hvor vi gennem de specielle, flade landskaber bl.a. besøger byerne Emden i Tyskland og Leuwarden i Holland. Lokale guider/frisere følger os på turene. Turens pris: ca. 3.000 kr., som gennemføres ved minimum 40 deltagere. Vi satser på lige mange deltagere fra Danmark og Sydslesvig. Tilmelding efter først til mølle-princippet til Svend Damgaard, js-damgaard@stofanet.dk, tlf. 75 51 92 51 / 21 85 76 31. Arrangeret i samarbejde med SSF Flensborg Amt. Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Formand Finn Slumstrup finn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157 Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984 Grænseforeningens formål Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Fredericia og omegn 22. februar kl. 19.30 Teatertur til Det lille Teater i Flensborg, Marienstrasse 20. Årets revy, “Hjemlig Hygge”. Turen arrangeres i privatbiler. Afgang kl. 15.00. Fra kl. 18.00 kan medbragt mad evt. spises på teateret, hvor der kan købes drikkevarer. Husk at medbringe pas. Tilmelding senest lørdag 25. januar til Gunhild Pedersen på 75 92 60 82 / 41 40 60 82 eller pr. mail gunhild.pedersen@gmail. com. Pris 70 kr. Grænseforeningens bestyrelse Formand: Finn Slumstrup, Ærø 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Svend Damgaard, Kolding Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Lars Bjerre, Næstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Ove Nissen, Rungsted Kyst Ressourcepersoner Knud Enggaard, Skovlunde Jens Andresen, Branderup Mette Bock, Horsens 35 SPROGHJØRNET Illustration: Niels Poulsen Sorteret Magasinpost ID-nr. 42138 HVOR DER HANDLES… :-) Det er blevet udbredt at tegne en “smiley” (et ansigt, der viser afsenderens humør), når vi skriver til hinanden. Selv skolelærere rapporterer, at smiley’en har bevæget sig fra chat på internettet og sms’er til de danske stile. Set i sammenhæng med de mange engelske forkortelser (for eksempel “ASAP”: As soon as possible/så hurtigt som muligt) medvirker de til en hurtig og nem måde at kommunikere på i en verden, hvor vi har kontakt med mange mennesker hver dag: Vi sms’er, mailer, chatter, telefonerer og taler endelig også med dem, vi er i samme rum med. Det går stærkt, og risikoen, for at korte beskeder bliver tolket som uvenlige, minimeres, når vi afslutter med en smiley. Jeg havde engang en chef, der skrev: “HAR DU SET AVISEN?” Jeg troede, han råbte af mig – indtil jeg fandt ud af, han ikke vidste, hvordan man skrev sms’er med små bogstaver! Før tiden med sms-sprog ville spørgsmålet have lydt mere i retning af: “Du kan vel ikke sige mig, hvor avisen er?” Mens han i dag nok ville have skrevet: “Har du set avisen? s” Når tiden (eller manglen på samme) byder os at skære høflighedsfraserne fra, er smiley’en en diplomatisk brobygger i kommunikationen mellem mennesker. Den lille glade hjælper udfører således en vigtig opgave for fællesskabet. Men det kan også blive for meget af det gode. Når der står en smiley efter hilsenen “god weekend”, tænker jeg: Hvordan skulle det budskab dog kunne misforstås? Og hvis jeg spørger, hvordan et teaterstykke har været, bliver jeg ikke meget klogere af blot at få en smiley som svar. Når skoleelever afleverer stile med smiley’er, begrænser de læserens indlevelse i det emne, de skriver om. At de var glade for deres sommerferie, fortæller os ikke om duften af saltvand, varmen fra solen, lyden af bådens motor og hvad, de ellers har set og smagt. Nok har smiley’en vist at udfylde et behov i den hurtige kommunikation, men hvis ikke vi holder fast i, at historiefortælling er vigtig, rokker vi ved fællesskabets fundament og risikerer at kende os selv og hinanden aldeles overfladisk. Mette Kragh Faurholdt er informationschef i Grænseforeningen. Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63 Af Mette Kragh Faurholdt
© Copyright 2024