Klik her for at downloade i PDF-format.

nr. 6 / december 2012 - 74. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
han henter
tidevandet ind
så røg den probenreuter
nu får vi omsider vores ret
2
nr. 6 / december 2012
indhold
Han henter tidevandet ind
Jens Rosendal er en af tidens bedste sangskrivere.
For 50 år siden kom han til Sønderjylland og Sydslesvig med Vadehavet som nærmeste nabo. Jens
Rosendal traf to valg: At bo i naturen og vælge sig
selv som homoseksuel. De to valg blev kilder til hans
forfatterskab.
side 4
Nu får vi omsider vores ret
Der skønnes at være 5000 roma og sinti i Slesvig-Holsten. Efter 600 år i delstaten har de netop fået indrømmet de samme rettigheder som delstatens to andre
anerkendte mindretal, det danske og det frisiske.
Side 12
Så røg den probenreuter
Hvor flytter det danske sprog sig hen, og hvilken fremtid bærer det
i sig? Den nye udgave af Retskrivningsordbogen indeholder 65.000
ord. 4.500 er nye, 1.750 ord har ændret stavemåde, og andre er helt
gledet ud. Et af dem er ’probenreuter’.
side 16
Læs også
SIDE 19Grænselandet genforenet
SIDE 20Man skal lade sig udfordre. Om forfatteren Tine Enger
SIDE 22Musikalsk kaffebord på sønderjysk
SIDE 24Vi er brune, vi er hvide. Teaterforestillingen Frelserne
SIDE 25Bøger
SIDE 26Kort nyt
WWW.GRÆNSEN.DK
Alt hvad du ikke kan læse i GRÆNSEN
Nyheder, aktualitet, debat
Opdateres fem gange om ugen
nr. 6 / december 2012
leder
ER MINDRETALLET PENGENE VÆRD?
Af Finn Slumstrup, formand
I forbindelse med diskussionen om Sydslesvigloven, som trådte i kraft den 1. april
2010, blev det ofte fremført, at en øget oplysningsindsats i Danmark om det danske
mindretal var stærkt påkrævet.
Hvorfor?
Jo, for hvis ikke danskerne blev mere orienterede om
sagens rette sammenhæng, ville det på sigt blive vanskeligt at
opretholde folkelig og politisk opbakning til en årlig bevilling
på over en halv milliard kroner.
I et par uger i efteråret har netop den forudsigelige debat
taget sig en tur i dagbladet JydskeVestkysten. Det var bibliotekar Karen Daugbjerg Balsby fra Esbjerg, der åbnede ballet
den 27. oktober med et indlæg om, at der var tale
om “tilskuds-vanvid”, når Danmark i år yder 567
millioner kroner til det danske mindretal. Det
var på tide, at “et sådant helt klart nationalistisk
betinget tilskud” blev stoppet.
Efter en række forskellige indlæg roste
redaktør Poul Erik Thomsen i en længere artikel
den 11. november den “lille, modige kvinde”,
fordi “hun siger det, der normalt foretrækkes at
være usagt”.
Debatten er ikke ny. På SSF’s landsmøde i
Husum den 10. november bemærkede formanden, Dieter Küssner, i sin beretning, at “forslaget om at lukke for Danmarks tilskud til os i
Sydslesvig kommer sådan mellem hvert 10. og
15. år”.
Men hvad vigtigere er: diskussionen vil
komme igen og igen, og det vil ske med stadig
kortere mellemrum.
Derfor er det nødvendigt at sige, at spørgsmålet om,
hvorvidt det er rimeligt at sende penge til et mindretal i et
velstillet land som Tyskland, er forfejlet. Det er også forfejlet, når mindretallet føler sig truffet af argumentationen og
bliver nødt til at forsvare sig for at overbevise skeptikerne om,
at mindretallet så sandelig er pengene værd. Og det er helt
ude i hampen i 2012 at påstå, at tilskuddet er “nationalistisk
betinget”.
Naturligvis skal mindretallets organisationer leve op til de
krav om regnskabsmæssig gennemsigtighed og til de resultataftaler, der er bundet på bevillingerne. Alt dette er blevet
skærpet i forbindelse med lovvedtagelsen i 2010, organisationerne lever på professionel vis op til de nye krav, og det er alt
sammen, som det skal være.
Men ud over dette skal mindretallet ikke på nogen måde
føle sig forpligtet til at argumentere for, at man sandelig er
pengene værd. Det er en uværdig klientrolle, sydslesvigerne
ellers anbringes i.
Bevillingen til Sydslesvig er et rigsdansk anliggende.
Bevillingen er udtryk for et stykke fremskudt dansk kulturpolitik, og således fundamentalt i dansk egeninteresse.
Naturligvis er der sket en kolossal udvikling i løbet af de
snart 100 år, den dansk-tyske grænse har haft dens nuværende placering. Men ordene fra det store genforeningsmøde
Vi lever i en tid, hvor det i Europa
ikke er grænsebomme, der fortæller,
hvor et folk begynder. Det gør i dag
først og fremmest kulturmønstre,
sprog og væremåde. Derfor er det så
oplagt i Danmarks interesse at have
en levende forhave i Sydslesvig
på Dybbøl den 10. juli 1920 om, at landsmændene syd for
grænsen ikke skal blive glemt, lever stadig i den nationale
hukommelse.
I dag lever vi i en ganske anden virkelighed, hvor eksempelvis grænsens betydning er voldsomt forandret. Vi lever i
en tid, hvor det i Europa ikke er grænsebomme, der fortæller,
hvor et folk begynder. Det gør i dag først og fremmest kulturmønstre, sprog og væremåde. Derfor er det så oplagt i Danmarks interesse at have en levende forhave i Sydslesvig. Og
derfor er det danske tilskud til mindretallet en nødvendighed.
3
4
nr. 6 / december 2012
Han henter
tidevandet ind
Jens Rosendal er en af tidens bedste sangskrivere. For 50 år siden kom han til Sønderjylland
og Sydslesvig med Vadehavet som nærmeste nabo. Jens Rosendal traf to valg: At bo i naturen
og vælge sig selv som homoseksuel. De to valg blev kilder til hans forfatterskab.
Foto: Scanpix
Af Erik Lindsø
nr. 6 / december 2012
Du kan måske leve sådan,
som folk helst vil have det, og
endda have rimelig succes med
det, men du kan ikke dø sådan
5
6
nr. 6 / december 2012
I 1981 blev Jens Rosendal smaskforelsket,
og i kærlighedens beruselse skrev han en
sang til sin elskede.
“Jeg var så drønforelsket, at sangen kom
til mig i løbet af en halv time,” siger Jens
Rosendal.
Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!
30 år senere er “Forelskelsessang” i snart
sagt alle sangbøger, linjer fra den er skåret i parkbænke, sat i dødsannoncer og
på gravstene, den bruges til bryllupper og
begravelser, og rigtig mange kan vers af
den udenad.
Sangen er oversat til 18 sprog, senest til
russisk.
Det er en af de mest ønskede sange i
Giro 413, og i 25 år har det været en af de
populæreste sange i Højskolesangbogen.
Jens Rosendal er blevet folkeeje og har
slået sit navn fast som en af vor tids største
sangskrivere og salmedigtere. Han er den
nulevende dansker, der med 13 sange har
flest sange i Højskolesangbogen. I Salmebogen er han repræsenteret med to salmer.
Spørger man ham, hvor mange salmer
og sange han har skrevet, har han ikke
styr på det, men tusindtallet er rundet.
Klodens åndedrag
Jens Rosendal bor i Ballum, Vesterende
Ballum nærmere bestemt, yderst ude, lige
bag diget og Vadehavet og den natur, som
bliver til sindbilleder i hans sange.
“Vadehavets flod og ebbe er som et
vældigt klodens åndedrag,” siger Jens
Rosendal og peger ud ad vinduet.
Eller Vadehavet er “et åndedrag gennem
tusind år”, som han digter i “Farvernes
landskab” – en anden populær højskolesang:
“Når man bor her, er der ikke bare udsyn
og højt til himlen, men man fornemmer
også, hvor stort skaberværket er – at der
en mening og en sammenhæng, der er
større end os selv,” forklarer Jens Rosendal.
I digtet “Tidevand” fra digtsamlingen
af samme navn kommer det til udtryk på
denne måde:
Havet der kommer
og havet der går
lande der løfter sig fri
vokser til kloder og strømme vender
til tidevandsbølgen fylder en verden
og går forbi
“Det er vildt fascinerende, hvad den helt
selv finder på, den natur. F.eks. sandormens opførsel, det er helt fantastisk. Når
vandet trækker sig, så stikker den altid halen op. Jeg tænker, at det er sådan en slags
velvære hos sandorme, at de lige skal lufte
halen. Og så kommer fuglene og æder den,
men det gør ikke noget, for den vokser ud
igen,” forklarer Jens Rosendal begejstret.
Ofte går han ture langs havet – eller han
lægger sig på diget.
“Der er en blomst, der hedder hindebæger, en evighedsblomst – violet er den –
som kun kan gro, når den får saltvand. Jeg
plukker ofte en buket, og sådan en buket
er for mig ligesom et digt.”
Man er nær på rytme og sammenhæng
på universets sol- og månefaser
årstid, stormen og floden
der var her før os
og vil fortsætte i den evighed
som måske er tilbage
og du vasker øjne og skyller tæer
i det store liv som ikke er dit
men som du er en del af
nu
mens du er.
(Fra digtet “Vadehavet” i digtsamlingen “Tidevand”).
Den indre vendelbo
Tidevandsbølgen viger og stiger.
Åndedrag gennem tusind år.
Jens Rosendal kom til Sønderjylland i 1965,
men er født og opvokset i Vendsyssel. Han
mener, at vi trækker den egn, vi kommer fra,
og egnens mentalitet med os resten af livet.
“Som vendelbo er der noget hjemmefødning over os. Vi synes, vi har det
hele, og vi har set hele verden. Det er en
hæmsko, når man skal udvikle sig – så
udvikling er en side af tilværelsen, man
som vendelbo ikke tager så tungt,” forklarer Jens Rosendal, og slår over i vendelbomål og med en lune i udsagnet, som man
kender det fra Niels Hausgaard.
For Jens Rosendal er Vendsyssel i dag et
erindringssted. Han rykker automatisk tilbage i tiden, når han passerer Limfjorden:
“Jeg begynder at tænke på mine forældre,
på gården, barndommen og en lang række
oplevelser, som jeg ikke skænker særlig
mange tanker, når jeg går her til daglig.”
“Jeg bemærker de gamle bebyggelser,
som nok var for småkårsfolk, men at det
virkelig er smukke bygninger, de opførte,
og jeg tænker, at der må have været en
stolthed, som her kom til udtryk, og som
jeg måske har med mig.”
“Når jeg tænker på folk, så husker jeg
dem som grumme solide. De sagde ikke en
hel masse. De var venlige, men man skulle
endelig ikke tage fejl, for bag venligheden
sorterede de folk rigtig grundigt: ’Sikke en
fløs, hvad bilder han sig ind?’ Man sagde det
ikke højt, men alle vidste, hvad man mente.”
Poesi sætter ord på det,
vi ikke har ord for
“Meget lå i det usagte,” forklarer Jens Rosendal om vendelbomentaliteten.
“De sagde heller aldrig, at der i Vendsyssel var pænt og smukt. Jeg har aldrig
fået det at vide. Og hvordan opdagede
jeg det så? Ja, det var først, da jeg lærte
Højskolesangbogen at kende. Her stod
der jo, hvor pænt der i virkeligheden
er – markerne, himlen, det særlige lys,
fugletrækket, køerne, fårene, grisene. Der
stod jo i sangene, at jeg kom fra en smuk
egn. Det anede jeg ikke. Sangene fik mig
til at lukke øjnene op for min hjemegn på
en helt ny måde – at der jo var poesi i den
egn, hvor jeg var født. Det var ikke noget,
man satte ord på i min barndom.”
7
Foto: Scanpix
nr. 6 / december 2012
Du kom med alt det der var dig. “Jeg var så drønforelsket,
at sangen kom til mig i løbet af en halv time.” Sangen er
oversat til 18 sprog, senest til russisk
For Jens Rosendal blev poesien det sprog,
han bragte i anvendelse til at forklare det
usagte – det vi ikke har ord for – i mødet
med kærligheden, troen og naturen.
I sine naturdigte sætter han ikke blot
ord på naturoplevelsen, men beskriver
også den måde, hvorpå naturen kan stemme sindet – som i “Oktober”, en anden
populær sang i Højskolesangbogen:
I det hele taget finder den nærhed med
naturen, som man får, når man lever ved
havet, ofte vej ind i Jens Rosendals digte –
som i salmen “Troen”:
Oktoberdagens skiften
af skyer, sol og regn
slår som en blæstens rytme hårdt i hjertets egn.
Tro er det levende, nære,
som gi’r mig kræfter og mod,
så jeg går med dig på vejen,
selv om jeg ikke forstod.
Oktoberdagens farver
og bronzeblomsters glød
har samme stærke strøg som dybt i sindet lød.
Selvom Jens Rosendal har boet i Sønderjylland i snart 50 år, betragter han fortsat sig
selv som tilflytter. I mentaliteten bliver
Troen er ikke en klippe
midt i et stormpisket hav,
tro er at sejle trods bølger
over en truende grav.
En tilflytter i Sønderjylland
forskellen stående. “Det slog mig, da jeg
kom herned, at man i Sønderjylland er
langt rigere end i Vendsyssel. Jeg ved også,
at vendelboer førhen gerne ville herned
og tjene, for rygtet gik, at man spiste godt
i Sønderjylland. Man lever simpelthen
bedre – det kan man også se på dem,” griner Jens Rosendal og forklarer:
“Jord og god forretning tæller meget
hernede. Er man godt ved muffen, så er
man noget. Siger man noget, bliver det
gyldigt, selvom det ikke helt passer, hvis
man er jordbesidder eller driftig forretningsmand. I Vendsyssel er det nærmest
modsat”
Men også sønderjydernes historiske
erfaringer gør en forskel:
“Det gør noget ved sønderjyderne, at de er
skrevet ind i verdenshistorien. Det er jo også
8
nr. 6 / december 2012
det, der gør grænselandet til noget særligt.
Det giver dem stolthed og måske også en
bedre orientering i verden – en større åbenhed mod verden udenfor. Men det har også
sine grænser. Døren står ikke på vid gab.
Sønderjyder vurderer mennesker temmelig
skarpt, inden de lukker dem ind.”
Manden i toppen bestemmer
med alt muligt, end man f.eks. er i Vendsyssel, og man tør sige, hvad man inderst
inde føler, selvom systemet kører en
anden vej. Men jeg har observeret ved de
danske sydslesvigere, at de har en vis frygt
for at spille ud og sige, hvad de mener. De
går og putter med det, og derfor kan man
som udefra kommende ofte opleve
dem, som om de
ikke spiller med
åbne kort,” siger
Jens Rosendal – og
forklarer:
“Det hænger
nok sammen
med en historisk
erfaring med, at
forsigtighed kan
skåne dem. Men
det dur ikke i forhold til nutidige
omgivelser – den
danske stat og offentligheden osv. – for vi
kommer til gå forkert af hinanden.”
“Jeg tror, at man i Sydslesvig helt misforstået har gjort forsigtighed til en dyd.
De tør slet ikke lægge sig ud med dem, der
sidder på pengekassen, og derfor oplever
vi det nogle gange, som om de snakker
myndighederne efter munden.”
“Der er gået for meget taktisk overvejelse i at være sydslesviger,” siger Jens
Rosendal og fremhæver Karl Otto Meyer
som en positiv undtagelse:
“Han sagde tingene, som de var – og netop derfor var han så værdsat i Danmark.”
I syv år, fra 1987-1994, var Jens Rosendal
lærer på Jaruplund Højskole i Sydslesvig.
“Det er en god oplevelse at være i Sydslesvig, hvis man kan acceptere, at det er manden i toppen, der bestemmer. Sådan var det
på Jaruplund som andre steder i mindretallet,” siger Jens Rosendal og forklarer, at det
betød meget for ham at få sat billeder og
levende ord på den sydslesvigske historie,
han hidtil kun havde haft på papiret.
I Sydslesvig kom han tættere på mentaliteten i grænselandet:
“Sønderjyden er langt mere frimodig
Da Jens Rosendal var næsten 50 år, blev
han forelsket i en mand. Han var år forinden blevet gift med “den sødeste pige, der
kunne findes dengang”, og havde stiftet
familie og fået børn på helt traditionel vis.
Han havde altid vidst, at han var homoseksuel, men opvæksten i et indremissionsk
hjem fik ham til at undertrykke det.
I en artikel har han forklaret: “Som
årene gik, var der en tanke, der fik mere
og mere plads i mig: Ja, du kan måske
Sangene fik mig til at lukke
øjnene op for min hjemegn på
en helt ny måde – at der jo var
poesi i den egn, hvor jeg var
født. Det var ikke noget, man
satte ord på i min barndom
“Jeg hørte nogle sige, at man skal bo
i Ribe 50 år, før man er ripenser. Sådan
er det her – og måske er 50 år ikke nok,”
siger Jens Rosendal.
Jens Rosendal pointerer, at han i den grad
føler sig lukket ind og accepteret. Men følelsen af at være den evige tilflytter forlader
ham ikke og er også årsagen til, at han aldrig
har digtet om den sønderjyske historie.
“Sønderjyderne har så mange erfaringer
med sig, som jeg ikke er en del af,” forklarer Jens Rosendal.
En næve varm og god
leve sådan, som folk helst vil have det, og
endda have rimelig succes med det, men
du kan ikke dø sådan (…) Du bliver nødt
til at leve dit liv for at kunne dø.”
Vi slutter, som vi startede – med “Forelskelsessang”. Sangen er skrevet til den
mand, som han fik lov at leve med i 20 år.
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk jeg måtte græde.
“Jeg vidste godt, hvad jeg risikerede. Jeg var
helt bevidst om, at jeg nok ville blive upopulær flere steder, og jeg måske ville ryge
ud af forskellige sociale sammenhænge.
Jeg gjorde regnskabet op og tænkte: Jens,
hvis der skal være noget som helst sandhed og inderlighed i dig, så må det briste
eller bære og revne, hvis det gør.”
Men kærligheden bar som “livets tale”:
At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stor besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheder er og bli’r
og hvad end hele verden si’r
så har den vore hjerter.
“Jeg er glad for, at netop den sang er
blevet så populær. Det er vidunderligt,
at folk tog imod den uden at tænke på,
om det var en mand eller en kvinde, den
handlede om. Den banede måske vejen
for forståelsen, at det er akkurat den
samme kærlighed mellem homofolk som
heterofolk,” har Jens Rosendal forklaret i
et interview i Kristeligt Dagblad.
Tyve år efter “Forelskelsessang” måtte
Jens Rosendal skrive “Kærlighedssang ved
et tab”, da hans kærlighed døde fra ham. I
Højskolesangbogen står sangene ved siden
af hinanden, for de hører sammen.
Som solskin over mark og hav
og forårsblæst og gyldent rav
var hvad du var og bragte.
Alt godt blev til. Jeg så min vej
var den, der skulle gå’s med dig
så langt som livet rakte.
Foto: Digeposten
nr. 6 / december 2012
Når gode dage er fordi
og døden lukker døren i
kan vi slet intet gøre.
Og græder vi ved nat og dag
det ændrer intet ved den sag
som ingen mand kan føre.
Det bedste i Jens Rosendals forfatterskab
er skrevet efter, at han sprang ud “i sandhed og inderlighed”.
Den 15. juni år trådte en ny vielseslov i
kraft, som betyder, at en mand kan blive gift
med en mand og en kvinde med en kvinde.
“I min barndom var det en utænkelig
tanke. Det er et stort fremskridt, der er sket,
som virkelig gør mig glad,” lyder det fra Jens
Rosendal, der fejrede lovens vedtagelse ved
at præsentere tre nye bryllupssalmer.
Da Vadehavets
digter fyldte 80
Sjældent og vel aldrig så smukt er en 80-års-fødselar blevet fejret, som
da Jens Rosendal fyldte 80 år.
Kr. Himmelfartsdag den 17. maj i år
fyldte Jens Rosendal 80 år. Dagen
blev markeret på en måde, så ingen
kunne være i tvivl om, at nok er Jens
Rosendal folkeeje, men han er mest
af alt elsket blandt sine egne i Ballum
og i landet bag digerne.
Kort forinden havde han digtet “Vi
henter tidevandet ind”:
Kom nu og leg med på en vadehavstur
mens kloderne selv triller rundt.
Følg blot et sekund universernes ur,
der styrer det levende bundt.
Det pibler, det skifter, det driver herind,
det finder sit løb selvom døv, ja, og blind.
Det sukker og samler og hitter en vej
som mønster for dig og for mig.
9
10
nr. 6 / december 2012
Fødselsdagen blev markeret ved, at 500
sangere under ebbe tog opstilling i gummirøjsere ude i Vadehavet, og da tidevandet kom, gik de mod kysten, mens de om
kap med blæsten sang “Vi henter tidevandet ind”. På diget og på vaden blev skuet
fulgt af tusinde andre. Efterfølgende var
der folkefest med 500 spisende gæster i
Ballum Multihus.
“Vi er rigtig stolte over, at vi har en stor
og anerkendt digter iblandt os,” lød det
fra Tove Tersbøl, der var en af initiativtagerne til fødselsdagsfesten. Det er meget
store ord i en vestjydes mund.
Borgmester Laurids Rudebeck fulgte
trop: “Hver dag kan vi modtage dine
kunstneriske gaver, det er vi taknemlige
for, og vi er glade for, at du har valgt at
være en del af vores lokalsamfund.”
En gade i Ballum hedder nu Jens Rosendals Gade.
Vi er glade for, at du
har valgt at være en del
af vores lokalsamfund
Borgmester Laurids Rudebeck
Vi er endt
som et reservat
Jens Rosendal begræder, at man har stemplet den egn og den natur, som i fire årtier har været en åre til hans poesi,
som en marginaliseret udkant og en rådden banan.
“Jeg er ked af det for folks skyld, for
egnens skyld, men mest af alt for børnenes skyld, for de vokser op med en
bevidsthed om at bo et sted, som man fra
magtens centrum har påklistret betegnelsen udkant og rådden banan,” siger Jens
Rosendal.
“Jeg er optimistisk på områdets vegne,
hvad natur angår. Måske nationalparken
kan give os noget – at der er så meget
drive i den historie. Men så bliver Ballum
til et fritidsområde.”
“Ser jeg på befolkningen og på børnene og de unge, så er jeg bange for, at de
bedste af dem forsvinder og ikke kommer tilbage – at vi årelades for dem, der
er drev i. Og i det hele taget, at de fleste
forsvinder.”
For Jens Rosendal forstærkes udkantseffekten, når man nedlægger skoler:
“Jeg tror på alle måder, at det bliver
uhyre kostbart for folkene, det går ud
over. Men for folkene oppefra ser regnestykkerne godt ud. Det er her, at kæden
Rationelle udregninger
er i gang med at sprænge en
egn som den her i stykker
hopper af – at vi herude administreres
fra noget og nogen, som måske aldrig har
været her og set, hvor vi bor.”
“Jeg mener ikke, at man har tænkt sig
om. Administration og rationelle udregninger er i gang med at sprænge en
egn som den her i stykker. Og os, der bor
herude, tror ikke på regnestykkerne. Jeg
tror, de er tendentiøse. Det handler mere
om magt – at man vil have større enheder,
for med større enheder kan man få mere
central styring.”
Det eneste, der for Jens Rosendal på
kort sigt kan vende udviklingen, er det
grænseoverskridende samarbejde:
“København er så uendeligt langt væk
fra Ballum, og jeg ser derfor flere muligheder i det grænseoverskridende. Syd for
grænsen har de jo de samme problemer at
slås med.”
nr. 6 / december 2012
11
Farvernes landskab
Jens Rosendal, 1995
Farvernes landskab blæst ud under himlen.
Grønneste marker li’så langt som dit øje når.
Tidevandsbølgen viger og stiger.
Åndedrag gennem tusind år.
Sejlende sole mod vest rammer havet.
Splintrede spejle skyller ind mod det grønne land.
Rødmalte skyer jages på himlen.
Bølgeslag mod den lave strand.
Foto: Scanpix
Varfter og diger står skarpt imod lyset.
Marsken bli’r dunkel, endnu skimtes de lyse får.
Plagen ved leddet bli’r som en skygge
i det mørke, hvor alt forgår.
Himmelens stjerner så fjernt over kloden.
Vældige verden mens du føler dig lille her.
Fuglenes stemmer stiger mod gryet.
Sommermorgen er os nær.
JENS ROSENDAL OG SØNDERJYSK
PIGEKOR PÅ GRÆNSEN.DK
Du kan på GRÆNSEN.DK høre Sønderjysk Pigekor synge fem af Jens Rosendals sange ledsaget af forfatterens egen
fortælling om sangene.
nr. 6 / december 2012
Nu får vi
omsider
vores ret
Der skønnes at være 5000 roma og sinti i Slesvig-Holsten. Efter 600
år i delstaten har de netop fået indrømmet de samme rettigheder som
delstatens to andre anerkendte mindretal, det danske og det frisiske.
I århundreder har vi levet ufrivilligt isoleret og er blevet skubbet ud
til randen, siger roma-mindretallets formand. GRÆNSEN har mødt ham.
Af Niels Ole Krogh, BorderPress
“Familien er alt,” siger Vater.
Hans officielle navn er Matthäus. Matthäus Weiß står der i hans røde, tyske pas.
Men i klanen er navnet Vater. Det har ikke
noget at gøre med, at Matthäus Weiß måske er en af de ældste mænd i den mægtige familie Weiß, og at han er formand
for Verband Deutscher Sinti und Roma
Landesverband Schleswig-Holstein.
Vater er hans sintinavn. Og det betyder meget mere end det officielle navn,
for der er deres verden, og der er vores
verden. Der er tabuerne. Det sagte og det
usagte. Indadtil og udadtil.
Romaernes historie fortaber sig til en
vis grad i mangel på skriftlige kilder, men
det står fast, at romaerne udvandrede fra
Indien for rundt regnet 1000 år siden,
og at de har været bosiddende i SlesvigHolsten i 600 år.
roma samme mindretalsbeskyttelse, som
det danske og det frisiske mindretal har i
delstatens forfatning.
“Vi festede, for der gik årtiers kamp
forud,” siger Matthäus Weiß.
“Nu er vi ligestillede og har krav på
støtte,” fastslår den 62-årige formand siddende for bordenden i sønnens rækkehus
i Maro Temm i Kiel-forstaden Gaarden.
For den anden bordende sidder broren,
Ewald “Wiesemann” Weiß, og udenfor
banker det på døren. Det er brødrenes
82-årige krumbøjede mor, der ved et
mirakel slap levende ud af nazisternes
kz-lejre. Sådan gik det ikke for titusinder
af andre romaer. Ca. 500.000 blev myrdet
under nazisternes regime.
“Først nu får vi den oprejsning, som vi
burde have haft for længst. De andre tyske
delstater må følge efter,” kræver Matthäus
Weiß.
En historisk dag
Tirsdag den 14. november vedtog en
enstemmig landdag i Kiel, at give sinti og
I skole hos tyskerne
Huset er fuldt af legende børn. Der bryg-
ges kaffe. Fra førstesalen dukker det ene
søvndrukne familiemedlem efter det
andet op. Og udenfor i den relativt nye
rækkehusbebyggelse forbeholdt sintier
i Kiel er tre mænd i færd med at skille
køleskabe og andet skrot ad.
Maro Temm betyder ’vores sted’. Forhaverne er golde p-pladser for store campingvogne. Her sidder nøglerne udvendigt i husene hele døgnet. Folk går ud og
ind hos hinanden og deler store og små
bekymringer. Indkomsterne er meget
små. Der suppleres med socialhjælp.
“Familien er alt,” gentager Matthäus
Weiß.
“I modsætning til det danske og det
frisiske mindretal, så bor vi sammen og
har ikke vores egne skoler. Vi bruger de
tyske skoler. Sådan skal det blive ved med
at være. Vores nyvundne anerkendelse og
krav på støtte skal ikke bruges til skoler.”
“Derimod vil vi gerne have, at flere lærere tager sig særligt af vores børn, så de klarer sig bedre. Vi ser også gerne, at børnene
kommer i børnehave, så de får gode tyske
sprogkundskaber. For os er vores sintisprog selvfølgelig nummer et, men vi ved
godt, at skal det gå børnene godt, så må de
beherske tysk,” siger Matthäus Weiß.
Med fast bopæl
Sinti og roma er ikke mindst blevet anerkendt med henvisning til deres århundredlange bosættelse i Slesvig og Holsten.
Foto: Scanpix
12
nr. 6 / december 2012
I de seneste år har tyskerne sørget for en vis form for
genoprejsning for sinti og romaerne. Den 26. oktober blev
der i Berlin indviet et mindesmærke for de ca. 500.000
sinti og roma, der blev henrettet under nazismen.
13
14
nr. 6 / december 2012
“Det er en skrøne, at vi er omrejsende.
Vi har altid været bosat et sted. Men myndighedernes forfølgelse af os har betydet,
at vi har været nødt til at flytte os. To dage
i en landsby, så videre til den næste for at
undgå forfølgelse. Det er sandheden.”
“Vi er stadig undervejs om sommeren.
Vi pakker campingvognene og rejser i de
seks uger, børnene har ferie. Vi gør det,
mange myrdede – at tage hånd om sproget. Sproget er vores beskyttelse udadtil
og indadtil,” siger Matthäus Weiß.
Han tilføjer, at roma og sinti er så åbne
som aldrig før.
Uden accept
“Men vi har vores kultur og vore tabuer.
Det kan myndighederne ikke forstå. De
kan ikke forstå,
at de ældste
ikke har alle de
dokumenter, de
kræver. Men det
er ganske simpelt,
fordi vi mistede
alt i nazitiden. De
respekterer heller
ikke vores kultur.
For eksempel er
det tabu for os at
have affald stående inde i skabe.
Kvinderne må
heller ikke placere
deres bagdel på et
bord. Det er urent.
Derfor kan vi heller ikke – som myndighederne ellers vil
have os til – tage imod brugte møbler,”
siger Matthäus Weiß med en henvisning
til, at fattige i Tyskland bliver anbefalet
genbrugscentre, hvis de skal ekviperes
med tøj og møbler.
“De kan heller ikke forstå og vil forbyde
os at have vores campingvogne stående
her lige uden for døren. Men det er da
helt praktisk. Når vi får gæster, sover de
der. Og et nygift ungt par uden egen bolig
kan også bo der en tid,”
kommer det oprømt fra
landsformanden.
Tabuerne har de haft
i århundreder. Overholdes de ikke, kan
ældsterådet forvise
synderen fra fællesskabet for altid.
“Det gør vi, hvis et
barn er blevet mis-
For eksempel er det tabu
for os at have affald stående
inde i skabe. Kvinderne må
heller ikke placere deres bagdel
på et bord. Det er urent. Derfor
kan vi heller ikke – som myndighederne ellers vil have os
til – tage imod brugte møbler
fordi børnene skal lære det, vi har lært.
De skal møde naturen, livet i det fri ved
floden og vandet,” siger Matthäus Weiß
og forklarer, at roma kommer af rom –
“mand”, mens sinti er indisk-sanskrit for
flod.
Kolde hestestalde
“I det meste af min barndom boede vi i
nogle kolde hestestalde her i Kiel. Min
mor er født i Hamborg. Hun var skolebarn, da hun som langt de fleste andre
sinti blev sendt i kz-lejr. Alle vore slægtninge – mors søstre, brødre, onkler,
tanter, bedsteforældre – alle blev deporteret til kz-lejre. Til Treblinka og de mest
uheldige til Auschwitz, hvor ingen slap
levende ud. Også derfor hæger vi i dag
om vores sprog. Det er vores, og vi ønsker
ikke at få et skriftsprog. Livet har lært os,
at det er bedst, vi har sproget for os selv.
Og vi skylder vore forfædre – også de
brugt. For andre forseelser – for eksempel
kriminalitet – udstøder vi et familiemedlem i et halvt år,” siger Vater.
Hesten er hellig
“Vores tabuer er en del af os, og dem har
vi ret til at have for os selv. Muslimer
afviser svinekød, og køerne er hellige for
hinduerne. Vi spiser ikke hestekød, for
hesten er hellig for os – næsten et familiemedlem. Den har betydet så meget for
os før i tiden. Men jeg har allerede fortalt
dig for meget. Som sagt, vi har ret til at
have noget for os selv.”
Matthäus Weiß er sig bevidst, at romaer
er uglesete blandt andet i København,
hvor medierne fortæller om, at de køres
til Danmark i busser, stjæler, udvises og
returnerer. Matthäus Weiß vender sig
mod denne sortstempling – stigmatisering – af sit folk.
“Der findes jo sorte blandt alle folk.
Det kan ikke være anderledes. Uden dem
havde politiet, advokaterne og militæret
ikke noget at bestille. Alting hænger sammen,” fastslår sintien.
Samler viden
Matthäus Weiß er ofte på rejse til Italien,
Rusland, Rumænien og andre lande for
at danne sig et indtryk af folkefællernes
forhold.
“Der taler jeg mod, at de migrerer. Jeg
fortæller dem, at det er en kæmpe udgift
for Tyskland, og at de ikke kan få arbejde
her.
”Men jeg er der også for at samle viden,
så vi står bedst muligt rustet til at hjælpe,
når de kommer. Sammen med byen har
For os er vores sintisprog
selvfølgelig nummer et, men
vi ved godt, at skal det gå
børnene godt, så må de
beherske tysk
nr. 6 / december 2012
15
Det var på tide, at sinti og roma kom
ind i forfatningsvarmen, mener den
slesvig-holstenske kulturminister, Anke
Spoorendonk. Hendes parti, SSW, har
kæmpet sinti og romaernes sag.
vi sørget for, at der er sat containere
til dem. Og i landsforbundet sørger vi
også for mad,” siger landsformanden
for de slesvig-holstenske roma og
sinti.
“Der er så rigeligt at slås med endnu.
I århundreder har vi levet ufrivilligt isoleret og er blevet skubbet ud
til randen. Nu har vi omsider opnået
formel anerkendelse. Den ret skal vi
vide at bruge klogt,” pointerer Matthäus Weiß.
Det dansk-frisiske parti, SSW, har spillet en afgørende rolle, for at sinti og
roma nu sikres beskyttelse og støtte i Slesvig-Holsten på lige fod med det
danske mindretal.
Udenfor banker det på døren.
Det er brødrenes
82-årige krumbøjede mor, der
ved et mirakel
slap levende ud
af nazisternes kzlejre. Sådan gik det
ikke for titusinder
af andre romaer.
Ca. 500.000 blev
myrdet under
nazisternes regime.
Roma kommer af
rom – “mand”,
mens sinti er
indisk-sanskrit
for flod
“Uden SSW var det ikke sket.”
Landsformanden for sinti og romamindretallet i Slesvig-Holsten har udtrykt
sin taknemmelighed overfor det danskfrisiske parti, SSW.
Tirsdag den 14. november sluttede
22 års kamp for at sikre sinti og roma
samme ret som delstatens to andre mindretal. En enstemmig landdag vedtog en
tilføjelse til forfatningen, der sikrer sinti
og roma “beskyttelse og støtte”.
Forud gik 22 års gentagne debatter og
forslag i delstatens parlament, landdagen. Hver gang strittede CDU imod, og
dermed var der ikke det nødvendige to
tredjedeles flertal.
CDU har hidtil altid henvist til, at roma
og sinti ikke – som det danske og frisiske
mindretal – var et mindretal med rod i
delstaten, selvom de første gang nævnes i
byen Lybecks annaler i 1417.
Kovendingen vurderes at have sammenhæng med, at CDU efter valget i
foråret er i opposition. Ovenpå stridighederne med det danske mindretal om
ligestilling på skoleområdet har partiet
ønsket at vise, at det er mindretalsvenligt.
Skolekonflikten endte – til det daværende
regeringspartis store fortrydelse – på
regeringsniveau i København og Berlin.
Formanden for det tyske forbund af
roma og sinti, Romani Rose, understregede ved vedtagelsen, at sikringen i forfatningen langtfra var nogen symbolsk akt.
“Det har betydning for Europas syv
millioner romaer. Det er et tegn mod den
Strid afsluttet efter 22 år
diskriminering og forfølgelse af romaer i
Sydøsteuropa, som vi er vidne til lige nu,”
kommenterede Romani Rose vedtagelsen
i Kiel.
Ikke sigøjner, men roma
Roma og sinti. Hvem er det?
I Danmark er folkegruppen
bedre kendt som sigøjnerne. Andre
steder som gipsies. Det er ord, som
roma og sinti siden 1970erne officielt har afvist.
“Sigøjnere. Det ord bruger vi ikke
om os selv. Det var med det ord, de
hentede os og sendte os i koncentrationslejrene,” siger formanden
for sinti og roma i Slesvig-Holsten,
Matthäus Weiß.
Romaerne udvandrede fra Indien
for cirka 1000 år siden. De er kommet til Europa via Nordafrika,
Balkan og Kaukasus.
Romaerne er især bosat i Østeuropa, mens sinti er en romastamme,
der har været bosat i den tysktalende del af Europa i cirka 600 år.
Sproget hedder romani og har
elementer af det indiske sanskrit.
Romaerne og sintierne forstår
hinanden trods store forskelle i
dialekterne.
Foto: Scanpix
“Når jeg går ned fra
den her scene, så
gælder denne bog,
sagde kulturminister
Uffe Elbæk, da den
4. udgave af Retskrivningsordbogen blev
offentliggjort. Af hans
tale fremgik det, at
bogen er ’lidt hellig’,
ikke mindst fordi der
kan gå 20-30 år, før et
ord bliver optaget. For
kulturministeren virker
de fleste af de nye ord i
ordbogen gamle, såsom
festryger, drengerøv
og x-kæreste. Andre,
f.eks. forældreintra,
var han aldrig før stødt
på. “Dansk sprog er
i den grad levende,”
sagde han.
nr. 6 / december 2012
17
Så røg den
probenreuter
For første gang i 25 år er Retskrivningsordbogen blevet gennemgået fra A-Å. Den seneste udgave, som udkom i
november, indeholder 65.000 ord, heraf 4.500 nye. 1.750 ord har fået ændret deres stavemåde, og andre er helt gledet
ud. Et af dem er ’probenreuter’. Helle Solvang, vært i Sproglaboratoriet på P1, er ikke én af dem, der beklager, at
sproget flytter sig. Til gengæld er hun glødende optaget af, hvor det flytter sig hen, og hvilken fremtid det bærer i sig.
Af Helle Solvang
Jeg holder af ord som mødig, obsternasig,
kålhøgen og kanalje. Dem ville jeg nødigt
undvære.
Det var nogle af de første ord, jeg slog
op, da jeg fik den nye 4. udgave af Retskrivningsordbogen i hånden. Mest for at
se, om de betyder noget for tilpas mange
andre danskere til, at de stadig har en
plads i ordbogen. Og det gør de.
Mange danskere har en app på deres
telefon, hvor de hver dag får præsenteret
et truet dansk ord. Ord, som har været i
fare for helt at ryge ud af ordbogen som
f.eks. flottenhejmer, fusentast, kalas og
knibsk. Jeg ved ikke, om det har fået dem
til at anvende ordene mere. Men muligheden er der jo altid. Uanset om disse ord
er med i Retskrivningsordbogen eller ej.
Ord kan også vindes tilbage til ordbogen,
hvis de først er røget ud. Vi kunne f.eks.
få det gamle ord for en handelsrejsende
– probenreuter – ind igen. Hvis vi altså
begynder at bruge det.
Det er nemlig os, der ejer sproget. Eller rettere, vi har sproget til låns. Om vi
afleverer det i ringere eller rigere stand,
mere eller mindre omfangsrigt, end da vi
fik det, er op til os.
Hvad er det så for nye ord, der har banet
sig vej ind vores vokabularium?
Snydepels, båtnakke, barista, bællevin,
perker, bundskat, nasserøv, borgerdyr, bonusbarn, bopælsforælder er nogle af dem.
De udgør ikke det skønneste signalement
af danskeren de sidste godt 20 år.
Men så er der også ord som proaktiv og
pilates. Den proaktive kigger konstruktivt
efter nye muligheder, og pilates er noget
så sjældent som en
træningsform, der
skaber sammenspil
mellem krop og sind.
Jeg fornemmer, at
der er en bølge af nye
stærke fællesskabsorienterede og mere
holistiske udtryk
på vej. Udvikling er
som en bølge. Noget
går under, mens
andet flyder over.
Det hele er til stede
på samme tid, men
med forskellig styrke og retning. Jeg tror og
håber på, at snydepelsen går ned eller skylles
ud med badevandet inden længe.
Sådan kommenterede en læser i BT
listen over nye ord. Bemærkningen rørte
mig, fordi denne læser både var traditionsbærer og dynamisk og tilmed bevidst
om ords kvalitet.
Linselus, bopælsforælder, omsorgssvigte,
familietamtam, powershoppe, benchmarke,
brainstorme og fucke, der også er blandt de
nye ord, vækker rigtignok ikke ligefrem
nydelse at tage i munden.
Når vi kollektivt er i stand
til at flytte sproget så meget,
viser det, at vi også har
forandringskraft til at flytte
og ændre andre systemer
De nye
Grimme ord
Fremtiden fødes hvert eneste øjeblik.
Ordene viser vejen, for de er manifestationer af vores tanker og idéer.
“Jeg elsker de gamle ord, og tager også
nye til mig. Men, her er alt for mange
grimme ord”.
Men i stedet for at skælde Dansk Sprognævn ud for at optage ordene i ordbogen,
som mange danskere har gjort, så vil jeg i
stedet stille spørgsmålet: “Hvorfor mon vi
danskere tager så mange grimme ord til os?”
Måske er det hørelsen, den er gal med?
Måske er det den æstetiske sans, der
mangler?
18
nr. 6 / december 2012
Hvis det er hørelsen, så kan det anbefales, at vi får musikundervisningen tilbage
med dens enestående træning i hørelære,
lydhørhed og sammenspil. Hvis det er
mangel på æstetisk fornemmelse, så må
vi have billedkunstfaget styrket med dets
forandringskraft til at flytte og ændre
andre systemer.
Ord skaber, hvad de nævner, og det
giver håb om, at vi sammen kan ændre
systemer og forbedre fællesskaber og
relationer. For forandringerne i sproget
viser jo, at hver
enkelt person kan
gøre en forskel.
Med en vågen bevidsthed og et nyt
livskundskabsfag
i skolen kan de
forandringer blive
meget positive.
Sproget kunne
blive nøglen til at
skabe et nyt paradigme, hvor et inkluderende sprog
skaber inklusion,
hvor et anerkendende sprog giver
selvværd, hvor et
åbent, spørgende
sprog genererer
viden, hvor et legende sprog vækker nysgerrighed,
og et kærligt sprog gør mennesker trygge.
Når vi ser, hvor markant det kan
fordybe en relation mellem en voksen
og et barn, at tonen er anerkendende og
nysgerrig (frem for f.eks. rosende og belærende), så kan vi måske begynde at ane,
at der vil ske en dybdegående forandring
i det øjeblik, at også kroppens og sansernes sprog, herunder empatisk træning,
billedkunst og musik, bliver en langt
større del af børns hverdag.
Så, kan jeg sove roligt uden mareridtsagtige drømme, siden ordet probenreuter
røg ud? Det tror jeg nok, jeg kan.
Men jeg kan til gengæld ikke sove roligt
uden den æstetiske, sanselige, empatiske
og musikalske dimension i sproget. Jeg
kan ikke sove roligt, hvis vi fortsat tillader en uddannelse for vores børn, som
er blottet for dannelse, og hvor kun ud og
fuld fart frem er tilbage.
Sproget kunne blive nøglen
til at skabe et nyt paradigme,
hvor et inkluderende sprog
skaber inklusion, hvor et
anerkendende sprog giver selvværd, hvor et åbent, spørgende
sprog genererer viden, hvor
et legende sprog vækker
nysgerrighed, og et kærligt
sprog gør mennesker trygge
enestående viden om, hvad skønhed gør
ved mennesker.
Det er os, der kan præge sproget i en
positiv retning.
Ord skaber, hvad de nævner
Det er ikke Dansk Sprognævn, der bestemmer over sproget. Det faktum er der faktisk
mange danskere, som er overraskede over.
Retskrivningsordbogen, som udarbejdes af
Dansk Sprognævn og godkendes af Kulturministeren, afspejler den måde, vi danskere
dagligt bruger sproget på. Og det er da langt
mere spændende, end hvis en autoritet sad
og afgjorde sprogets udvikling.
4.500 nye ord viser endnu engang sort
på hvidt, at sproget er i hastig forandring.
Det er godt. For hvilke perspektiver åbner
det ikke?
Når vi kollektivt er i stand til at flytte
sproget så meget, viser det, at vi også har
Retskrivningsordbogen er
ordbog med de officielt fastlagte
stavemåder, bøjningsformer og
retskrivningsregler i dansk. Ordbogen redigeres og udgives ifølge
Sprognævnsloven af 14. maj 1997
af Dansk Sprognævn, der ifølge
Retskrivningsloven af 14. maj
1997 også fastlægger den danske
retskrivning; ifølge lovens § 2 skal
retskrivningsnormen følges af alle
dele af den offentlige forvaltning,
af Folketinget og myndigheder
med tilknytning til Folketinget
samt af domstolene. Det samme
gælder ikke-offentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager
dækning af driftsomkostningerne
på halvdelen eller mere, og private
og selvejende skoler, hvor børn
opfylder undervisningspligten.
Den første officielle retskrivningsordbog var Svend Grundtvigs
Dansk Haandordbog (1872). Den
næste var Saabys Retskrivningsordbog (1891), hvis 8. udgave kom i
1919. Den blev efterfulgt af Dansk
Retskrivningsordbog (1923), udgivet
af Undervisningsministeriets Retskrivningsudvalg, forgængeren for
Dansk Sprognævn, og med seneste
optryk i 1946. Derpå fulgte Dansk
Sprognævns Retskrivningsordbog
(1955), som var den første officielle
ordbog efter retskrivningsreformen i 1948. Den blev i 1986 afløst af
Retskrivningsordbogen, som i 1996,
2001 og 2012 udkom i revideret
udgave.
Kilde: Den store danske encyklopædi.
Helle Solvang er vært i Danmarks Radio på
Sproglaboratoriet på P1. Læs mere på www.
dr.dk/P1/Sproglaboratoriet, hvor du også
kan være med til at vælge ’Årets ord 2012’.
nr. 6 / december 2012
19
Grænselandet
genforenet
En undersøgelse fra Region Syddanmark viser, at danskere og tyskere mellem Ejderen og Kongeåen er mere enige
med hinanden om livets værdier, end de er med det øvrige Danmark og Tyskland.
Af Rikke Kjølby
Hvad er vigtigt i tilværelsen? – Det spørgsmål har Region Syddanmark stillet til en
stor gruppe danskere og tyskere, bosiddende i grænselandet mellem Ejderen og
Kongeåen, i en ny værdiundersøgelse,
der bliver offentliggjort i næste måned.
hed blandt de to folkefærd på hver sin
side af grænsen, når man taler om, hvad
der er vigtigt i tilværelsen.
“Meget tyder på, at netop fordi grænsen
gennem tiden er blevet trukket flere forskellige steder i området, har der udviklet
sig en forståelse
hen over den,” siger Johanna Lundström, der er chefanalytiker i Region
Syddanmark.
Fælles for
grænselandets
beboere, hvad end
de er danskere
eller tyskere, er, at
de anser arbejde,
familie, politik og
religion for vigtigere, end deres
landsmænd gør.
For eksempel
mener 20 procent af danskerne og 25 procent af tyskerne i grænselandet, at politik
er meget vigtig. Til sammenligning er det
ikke mere end 12 procent af danskerne og
7 procent af tyskerne i resten af landet,
der har samme holdning.
Fælles for grænselandets
beboere, hvad end de er
danskere eller tyskere, er,
at de anser arbejde, familie,
politik og religion for vigtigere,
end deres landsmænd gør
Undersøgelsen viser, at de to grupper har
flere fælles livsværdier med hinanden,
end de har med det øvrige Tyskland og
Danmark.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
gen, Finn Slumstrup, grunden til, at
befolkningen i grænselandet nærer større
følelser for for eksempel politik.
“I Danmark plejer man at omtale det,
der skete i 1920, som Genforeningen.
Men man kunne lige så godt sige, at ved
den lejlighed blev det århundredgamle
hertugdømme Slesvig skåret midt over. I
dag, hvor der er mindre fokus på de nationale modsætninger, træder bevidstheden
om de fælles vilkår tydeligere frem. Man
kunne kalde det en genforening af Slesvig,” siger Finn Slumstrup.
Farvel til fordommene
Det tætte fællesskab i livsholdninger, der
er mellem grænselandets folkeslag, kan
bruges konstruktivt, mener Erla Hallsteinsdottir, der ved Syddansk Universitet
står i spidsen for et forskningsprojekt om
de fordomme, som kan præge kommunikationen mellem danskerne og tyskerne.
“Det er oplagt, at hvor kulturerne møder hinanden, vil man kunne finde flere
mennesker, som vil kunne bidrage til, at
vi bedre kan forstå hinandens måde at
tænke på i stedet for at fastholde negative
stereotypier, som ikke passer,” siger Erla
Hallsteinsdottir.
Mødes i ånden
Selv om grænselandet historisk set har
været skueplads for flere krige mellem
Danmark og Tyskland, så er der stor enig-
Genforening af Slesvig
Netop grænselandets specielle historie
er ifølge formanden for Grænseforenin-
Grænsen.dk følger op på Region Syddanmarks undersøgelse, når den udkommer
omkring årsskiftet.
20
nr. 6 / december 2012
Man skal lade
sig udfordre
Forfatteren Tine Enger hiver teltpælene op og flytter et nyt sted hen,
når hun har brug for nye udfordringer. Det sætter identiteten og selvopfattelsen på prøve, siger hun. For et år siden flyttede hun til Flensborg.
Hendes seneste bog er bl.a. et opgør med begrebet Udkantsdanmark.
Af Anette Jensen
Tine Enger flyttede til Flensborg for et par
år siden. Ganske vist var springet ikke så
stort, for hun kom fra Sønderborg, hvor
hun havde boet nogle år sammen med sin
mand. Men de to havde lyst til at bosætte
sig i Flensborg og bor i dag i en skøn
lejlighed lige ved fjorden med udkig mod
det vestlige Flensborg.
Tine Enger skyder på medierne og
filmbranchen, som bruger ordet Udkantsdanmark negativt og taler hele provinsen
ned. Hun finder det ejendommeligt, at
de ikke har sans for, at det måske netop
er i de såkaldte udkantsområder, livet for
alvor begynder at blive interessant.
Eliten taler provinsen ned
Hvordan kan det være, at I er flyttet fra en
udkant af Sønderjylland til en anden udkant
i Tyskland?
“For mit vedkommende handler det om udfordring – at sætte
sig selv i spil på en
ny måde og blive
usikker, famlende
fx på sproget,
omgangsformer og
kulturen og derved
genopdage sig
selv.”
“Jeg har en broget baggrund med en walisisk mor og en
halvt dansk, halvt norsk far, er opvokset
i Odense og har boet i Frankrig, København, Sønderborg og nu i Flensborg.
Ingen af mine flytninger har været særligt
planlagte. Jeg springer ud i det. Jeg kan
lide forandringen, der sætter min identitet og selvopfattelse på prøve. For hvem
er jeg? Hvad er jeg? Dansk, britisk, norsk,
Man udfordres kun, når man flytter
Tine Enger er forfatter, skribent og foredragsholder. Tidligere på året udgav hun
klummesamlingen Udkantsdanskerne –
helt tæt på, en samling skarpe og humoristiske klummer, hvor hun spidder flere
af tidens tendenser, tåbelige udtryk og
trender. Bl.a. giver hun udtrykket Udkantsdanmark et kraftigt skud for boven.
“Kan man overhovedet tale om et
Udkantsdanmark, når Danmark kun er
på størrelse med et fransk amt?” spørger
Tine Enger. Hun mener, vi er godt i gang
med at dele Danmark op i to: et Danmark
og et Udkantsdanmark. Et dem og et os.
“Men vi skyder os selv i foden,” pointerer
hun, “for smag lige på ordet ’udkant’. Det
signalerer punktet før afgrunden – stedet,
som er langt fra centrum – centrum forstået som der, hvor alt det sjove foregår.”
“Udkantsdanmark er med andre ord helt
yt. Godt og vel 2.500.000 danskere – dem,
der bor i de større byer – er inde i varmen.
Alle de andre, den anden halvdel af Danmarks befolkning, er udkantsdanskere.”
fransk, fynbo, udkantsdansker, wannabe-europæer?”
“Udfordringen kan kun opnås ved en
fysisk flytning. Her på kanten af Danmark
og Tyskland har jeg mulighed for at have
kontakt til familie og venner i det danske,
og alligevel sætte mig selv på prøve.”
“Man kan hurtigt blive tilbagelænet og
selvfed gennem indforstået bekræftelse
fra venner og familie, men når man står
alene og ikke kender nogen, så har man
kun sig selv. Alle spørger: Hvem er du? Og
det, tror jeg, er sundt for sjælen. At bo i et
andet land rusker op i en, så f.eks. identitetsspørgsmålet er blevet mere nærværende for mig end nogen sinde før.”
“Jeg har altid følt mig ‘anderledes’ og balancerende på kanten med et kik ind til flere
værdier og forskellige nationale selvopfat-
Det ejendommelige er, at
man ikke har sans for, at det
måske netop er i de såkaldte
udkantsområder, livet for alvor
begynder at blive interessant
telser. Det sætter tanker i gang og inspirerer
mig også i mit arbejde som forfatter.”
Høflighed kan lægge
en diskussion død
Har flytningen levet op til dine forventninger?
“Ja og nej. Jeg synes, Flensborg er en
skøn by med ufatteligt mange kulturtilbud. Folk er meget høflige, ja, nærmest
nr. 6 / december 2012
21
Når jeg går tur med hunden nede på havnen i Flensborg, er det overraskende, hvor
mange der slår over i dansk, når jeg taler
med dem. Jeg elsker denne ‘slåen om’ i
sprog, der finder sted så naturligt her i
grænseregionen.
Tine Enger: Udkantsdanskere – helt tæt på.
Klummer. Forlaget Attika. 64 sider. 120 kr.
for høflige. Jeg savner det skandinaviske
‘du’ og den danske direkthed i argumentationen i en diskussion. Høflighed kan
godt lægge en diskussion død, og så
kommer man ikke videre. Det er igennem
negationerne, forskellene, mangfoldigheden, at vi kommer videre. Det gode er, at
jeg på grund af dette savn har erkendt, at
jeg er skandinav.”
“Men jeg synes godt om den blandede
vifte af sprog og kulturer, som området
byder på: Dansk, tysk, frisisk, plattysk og
mangfoldigheden af sønderjyske dialekter.”
“Det hele er en blandet landhandel!
Men sådan kan jeg lide det. Mangfoldigheden giver energi og drivkraft.”
“Rigtig mange tyskere, som ikke er en
del af det danske mindretal, taler dansk.
• Tine Enger, f. 1965, er forfatter,
skribent og foredragsholder.
• Debuterede med den anmelderroste roman Fjern på Borgens
Forlag i november 2005. Allerede
et par måneder efter udgivelsen
kom den i 2. oplag. Fjern er i
dag udsolgt, men kan lånes på
biblioteket.
• Fra 2006 – 2012 var Tine Enger
fast klummeskribent på Cimber
Sterlings inflight-magasin Flyaway.
• Seneste udgivelse: Udkants danskerne – helt tæt på ...
klummer blev præsenteret på
årets litteraturfestival Litteratur fest.nu i september.
• Medvirkede ved Litteraturfest.
nu i 2011 som en del af den danske jury, som skulle udpege tre
vindertekster i en skrivekonkurrence for skoleelever.
• Tine Enger arbejder for øjeblikket på en ny roman, hvor identitetsproblematikken bliver et tema.
Anette Jensen er leder af Nordisk Informationskontor og initiativtager til Litteraturfest.
nu – en nordisk litteraturfest, som afvikles i
grænselandet hvert år i september
22
nr. 6 / december 2012
Mu
k
s
l
a
sik
kaffebo
rd
r
e
d
n
sø
på
jysk
lem
skal lokke nye med
mer
til Grænseforeningen
Naturen, dialekten og humoren er det, der i dag kendetegner Sønderjylland,
siger jazztrompetisten Valdemar Ramussen, og det er disse tre ingredienser,
han lader præge sin udgivelse “Jazz på sønderjysk”. Udgivelsen skal som
hvervegave skaffe Grænseforeningen nye medlemmer.
Af Erik Lindsø
“Med en ny cd- og dvd-udgivelse af den
sønderjyske trompetist og sanger Valdemar Rasmussen vil Grænseforeningen
invitere nye medlemmer indenfor i det
grænseoverskridende fællesskab.”
Sådan lyder det i den pressemeddelelse,
som Grænseforeningen udsendte sammen med lanceringen af en ny hverve-
gave. Og hvervning af nye medlemmer er
der også brug for.
Flere tusinde har forladt
Grænseforeningen
Grænseforeningens medlemstal falder
netto med ca. 2.000 medlemmer om året.
Alene i løbet af de seneste fem år er antallet
af medlemmer gået ned fra ca. 25.000 til nu
omkring 15.000, en nedgang på 40 %.
Grænseforeningens formand, Finn
Slumstrup, forudser, at det tal vil fortsætte med at falde nogle år endnu, men
så håber han, at det vil rette sig.
“Jeg tror og håber, at medlemstallet vil
stabilisere sig omkring de 10.000-12.000. I
dag oplever vi jo, at en generation langsomt dør ud og dermed også melder sig ud
af Grænseforeningen. Men vi oplever også
en større historisk interesse, som vi bør
kunne profitere af medlemsmæssigt,” udtalte Finn Slumstrup til DR Syd i maj i år.
Jazz på sønderjysk
I forsøget på at hverve nye medlemmer
er der sat musik på hvervningen. Som
velkomstgave lokker man med en stort
anlagt cd- og dvd-udgivelse “Jazz på sønderjysk”, indspillet af Sønderjyllands egen
jazztrompetist og -sanger Valdemar Rasmussen. Man kan allerede nu se de fleste
af dvd’ens syv film på GRÆNSEN.DK. En
af filmene viser en humoristisk udgave
af Valdemar Rasmussens kendte melodi
“Sønderjysk kaffebord”, hvor trompetisten selv, iført dametøj og diverse parykker, gengiver essensen af et sønderjysk
kaffebord inspireret af sin egen snakkesalige mor.
“Som opvokset i Sønderjylland har den
danske sang altid betydet meget for mig.
Den særlige sønderjyske tone og dialekt
var en vital del af min opvækst. De moltoner, som gennem generationer har føget
gennem landsdelen, afløses her med lysere klange,” forklarer Valdemar Rasmussen
om sit projekt.
Valdemar Rasmussen mener, at han
nr. 6 / december 2012
med naturen, dialekten og humoren som
hovedtema har fundet det, der i dag kendetegner Sønderjylland.
Dvd’en rummer syv film og cd’en 24
sange og melodier.
Samtlige melodier
og tekster er skrev
et af Valdemar
(A) VR tp.
Rasmussen
Uffe
.
Steen
g.
arr. Jens Jefsen
(B) Uffe Steen
b. Århus Kamm
guitar.
erkor v Erik Bjørn
(C) Valdemars
Lund.
k: VR tp, flh, fløjt
og voc. Uffe Steen
+ Mogens Svan
g. cl. Jens Jefse
n bas.
(D) VR tp. Perni e fagot i titel 4+6 og tolk Susan
lle Jönss
ne
on
violin
,
Uffe Steen g. arr. Adelhardt i titel 11.
(E) Blæserkvintet:
Jens Jefsen bas.
Vibek
Lena Kildahl Larse e Kærsgaard Lembcke klarin
et, Mogens
n Fløjte
,
Svan
Male
(F) Valdemars
e fagot,
ne
Bjerg Poulsen obo,
k: VR tp, flh, voc
Klaus Gottlieb
og kagleri ved
horn.
Jesper Lundgaard
kaffebordet. Pelle
b. Svend-Erik
Thom
(G) VR tp. Finn
Odderskov ts. Hans Nørregaard dr. Kurt Larsen harm sen p.
(H)
onika.
VR
tp,
voc.
Karsten Vogel as. Knudsen p. Jens Sølund b. Thork
Heine Hansen
Hans Brockstedt
p. Kim Mikkelsen ild Møller dr.
dr.
b.
(I) Valdemars
Orchestra: VR tp,
voc. Ole
Heinz Carstens
bas og Poul Prebe Toft tb. Johs Tersbøl as. Knud
Fryland g.
n trommer.
19. Et kys i æ Lieb
estempel
20. Marsken dise
r
21. Trumpet Cree
per
22. Pærevælling
23. Dubas Be-b
op
24. Mojn
1. I Noldes Land
skab
2. I Noldes Land
skab
3. Sønderjysk
4. Tek og Pot
5. Tak for sang
en
6. Grænselands
toner
7. Øgenavne
8. Mit Sønderjy
lland
9. Pip
i
mar
sken
10. Nok
11. Sønderjysk
Ordb
12. I Noldes Land og
skab
13. Gode råd
14. Æ Punch
Sti
15. Kålgårdsvise
16. Sønderjysk
Kaffebord
17. Hymne til
Marsken
18. Høslet
(B)
1:48
(C)
3:29
(C)
3:24
(C)
3:49
(C)
2:40
(C)
3:38
(D)
1:30
(C)
3:12
(C)
1:47
(C)
3:40
(E)
3:05
(F)
3:12
(F)
3:40
(F)
3:08
(F)
3:08
(F)
2:51
(F)
3:00
(F)
2:19
(F)
3:39
(G)
3:32
(G)
2:13
(H)
4:12
(I)
2:05
(A)
4:42
Cd
ValdEmar ras
mussEn
jazz på sønd
Erjysk
Cd og dVd
Jazz12
ValdEmar
rasmussEn
j
a
zz
på
søndEr
jysk
Et billEdE på
søndErjysk
tradition og
Cd og dVd
hu
mor
Illustration: Jens Bach Andersen
Et levende fællesskab
Om baggrunden for hvervegaven forklarer
generalsekretær Knud-Erik Therkelsen:
“Da Grænseforeningen ikke kun handler om historie, men også er et levende
fællesskab med mange arrangementer, er
det oplagt at sætte musik til hvervekampagnen. Og da Valdemar Rasmussen stod
klar med en opsamling af sine bedste
titler og oven i købet en dvd med film fra
det sønderjyske landskab, var det oplagt
at indgå et samarbejde med ham.”
Æresrummelpotten til Valdemar Rasmussen
Det sønderjyske satiriske julehefte, æ Rummelpot, udnævner hvert år en modtager af årets Æresrummelpotten. Den sønderjyske hædersbevisning tilfalder “en
person, der har gjort det bedre og sjovere at bo i Sønderjylland”.
I år var modtageren Valdemar Rasmussen.
I begrundelsen skriver æ Rummelpot:
“Før det var moderne, rappede Valdemar Rasmussen sig igennem det sønderjyske kaffebord. Han rappede om knepkach’er og æ kålgård og han sendte de
skønneste toner ud over marsken og Noldes landskab. Men uanset toneart, så
havde han sine rødder dybt forankret i det sønderjyske og altid med et overskud
af humor. Der er sket noget, siden man som ung jazzbums hørte Valdemar og
hans bande i alle de riger og lande og på de lokale værtshuse. Dvd-en “Jazz på
sønderjysk” rummer syv videofilm. Her møder vi igen Valdemars kompositioner til de smukke naturbilleder fra det vestlige Sønderjylland – det der nu er
ophøjet til naturpark. Hans musik bør også ophøjes... Derfor får han Æresrummelpotten”.
Udnævnelsen blev markeret den 6. december i Skærbæk, hvor borgmester
Laurids Rudebeck overrakte Æresrummelpotten til modtageren.
Æ Rummelpot 2012 er på 48 sider og koster kr. 99,75. Læs mere på www.rummelpotten.dk
23
24
nr. 6 / december 2012
Pressebilledet til forestillingen skulle have
været på samtlige bybusser i København, men
blev censureret. Det danske frisind trives bedre
i GRÆNSEN end i trafikselskabet Movia.
Vi er brune, vi er hvide,
vi står sammen side om side
Et nyt teaterstykke på Østre Gasværk i København tager livtag med
danmarkshistorien og danskernes selvopfattelse.
Af Erik Lindsø
Hvilke begivenheder skaber vores historie? Hvordan er vi blevet til den nation,
vi er? Hvilke fortællinger er de “sande”?
Er vi villige til at lade andres fortællinger
om os selv som nation få plads i historieskrivningen?
Det er nogle af de spørgsmål, som
Teaterkompagniet danskdansk giver nye
og anderledes svar på, når de i teaterstykket frelserne tager livtag med nogle af de
hævdvundne fortællinger om Danmarks
historie.
Frelse, men fra hvad?
Danmark er en ung blond pige. Danmark
er et yndigt land. Danmark er et flag, der
faldt ned fra himlen. Danmark er ironi.
Danmark giver asyl. Danmark er Grand
Prix, Danmark er folket, der har talt.
Men Danmark er også slavehandel og
fri abort.
Danmark er en nation, der er besat. Af
tysken. Af muslimer. Af at være lykkelig.
Af at være demokratisk. Af at gøre tingene
i fælleskab. Af at gøre en forskel.
Nationen Danmark er os. Men hvem er vi?
Frelserne er en humoristisk-satirisk rejse gennem danmarkshistorien. En rejse,
hvor der kigges indad for at undersøge,
hvordan vi er blevet dem, vi er, for derfra
at kigge udad – mod verden og fremtiden.
Forestillingen rummer en række
punktnedslag i danmarkshistorien – fra
myten om Dannebrog, der faldt ned fra
himlen over udvælgelsen af “Der er et
yndigt land” som nationalsang til Per
Hækkerups foræring af Nordsøolien til
nordmændene i 1963 og Trine Dyrholms
“Danse i Måneskin”.
Forestillingen spørger: Har vi brug for
frelse? Og i så fald fra hvad?
Den historieløse ungdom
Forestillingen henvender sig både til
det voksne publikum og til den såkaldte
“historieløse” ungdom. Man vil gerne
invitere de unge til debat om, hvilke fortællinger, der efter deres opfattelse, skal
udgøre vores historie og danne grundlag
for vores identitet.
frelserne spiller på Østre Gasværks
foyerscene 11.- 26. januar og 18.
februar - 7. marts 2013.
Stykket er skrevet af dramatikerduoen Line Mørkeby og Andreas
Garfield. På scenen er Sandra Yi
Sencindiver, Hassan Preisler og
Claudio Morales. Forestillingen er
iscenesat af Moqi Simon Trolin.
danskdansk er et huskompagni
med selvstændig kunstnerisk profil på Østre Gasværk under Statens
Kunstråds Company in Residenceordning. Kompagniets ønske er
at påvirke og inspirere resten af
kulturlivet til inklusion i stedet for
eksklusion og at skabe et mangfoldigt vækstlag med professionelle,
faglige kræfter, der normalt bliver
udelukket af det danske kulturliv.
Målet er at skabe bevidsthed om
alle de styrker, der gemmer sig i
den danske mangfoldighed. Kompagniet vil skabe debat om, hvad
det i disse år vil sige at være dansk.
nr. 6 / december 2012
BØGER
25
Af Erik Lindsø
Kvinden bag kogebogen
Frøken Kristine Marie Jensen(1858-1923)
var ugift husbestyrerinde. Bag disse
nøgterne data om et tilsyneladende anonymt kvindeliv gemmer sig intet mindre
end et begreb og et ikon: Frøken Jensen.
Frøken Jensen er forfatteren til Danmarks mest kendte kogebog, madskribent i datidens aviser og ugeblade og
trofast husbestyrerinde og reservemor i
den københavnske borgerskabsfamilie,
Melchior, hvis yngste søn, Lauritz, hun
understøttede økonomisk i hans tidlige
karriere som operasanger.
Det nordiske og det danske køkken er på
vej til at få en renæssance, som det kunne
læses i forrige nummer af GRÆNSEN.
Det har gjort Frøken Jensens Kogebog
aktuel, og den er ved at opnå kultstatus
som indbegrebet af dansk mad. Derfor er
det oplagt at udgive en bog, der fortæller
historien om ikonet bag bogen.
“Da Frøken Jensen blev moderne” er
et portræt af en tid og en epoke, som på
mange måder varslede den moderne,
danske madkultur. Og samtidig en
fortælling om en fremsynet og kreativ kvinde, der formåede at forene de
forskellige roller i sin tilværelse. Som
trådte ud af klunkegardinernes skygge
og ind i Københavns forlags-, medie- og
erhvervsliv og fik skabt sig en livslang
karriere som madskribent.
“I betragtning af hendes store betydning
er de tørre og tavse kildespor efter hende
tankevækkende. At fremelske og skabe så
meget og derefter simre bort i glemsel,”
skriver Helle Juhl i forordet. Med bogen
træder Frøken Jensen ud i lyset.
Helle Juhl: “Da Frøken Jensen blev moderne.”
En fortælling om kvinden bag kogebogen.
Lindhardt og Ringhof, 216 sider, illustreret,
300 kr. (vejl.)
Sine meningers mod
Skurke og helte på godt og ondt
Erindringer fortæller ikke sandheden
om det liv, de erindrer, men sandheden
sådan som fortælleren gerne ser den.
Det er forståeligt, om nogle er mætte
og trætte af politikererindringer og –biografier, for folkevalgte skal dårligt have
siddet en halv valgperiode, før de synes,
karrieren er erindringer værd.
Men her adskiller Bertel Haarders erindringer sig. For det første fordi manden
elsker den gode historie og besidder
evnen til at fortælle den – også på skrift.
For det andet fordi han ikke bare har en
ræv bag øret, men også et glimt i øjet, og
fortæller med en humoristisk distance til
eget liv, som gør erindringerne til befriende og troværdig læsning. For det tredje
fordi han vil noget med sine erindringer,
som han skriver i anslaget: “Man skal
kun se tilbage, hvis det har historisk interesse eller bud til fremtiden”. Historisk
interesse vil det altid have, når landets
længst siddende undervisningsminister
skriver erindringer, men mest spændende er Bertel Haarders erindringer, når
han bruger levet livs erfaringer til at give
fremtiden retning. Herved løfter Bertel
Haarders erindringer sig nogle niveauer
op over, hvad vi jævnt henover året præsenteres for på erindringsmarkedet.
Første bind har ikke uden grund som
undertitel “med højskolen i ryggen”. Bertel Haarder fortæller oplagt og morsomt
om sin barndom på Rønshoved Højskole,
men også om tiden som lærer på Askov
Højskole i ungdomsoprørets tid. Højskolen har uden tvivl lært ham, at modsigelse er af det gode, og at sine meningers
mod kommer man længst med. Bind et
rummer både mod og modsigelse, og
derfor glæder man sig til bind to.
Alle gode historier har deres skurke og
helte, det gælder også Sønderjyllands historie – og nu er 20 af dem samlet i en bog,
“Skurke og helte i Sønderjyllands historie”.
En række historiske personer, der af
samtiden eller eftertiden har fået prædikater som skurke eller helte, er taget op
til kærlig og kritisk behandling. Nogle
skurke er blevet rehabiliteret, mens nogle
helte er pillet ned fra deres piedestaler.
Fælles for langt de fleste er, at der også
var noget positivt at sige om skurkene og
noget negativt at sige om heltene.
Bogens 14 forfattere kommer vidt
omkring, fra middelalderlige fyrster over
adelige i renæssancen til personer, der
spillede deres rolle i det 19. og 20. århundredes nationale kampe. I alt 20 personskildringer, fra Thyra Danebod og Knud
Lavard over Hans Schack og General de
Meza til Fritz Clausen og Johanne Hansen.
Nogle af personerne havde allerede
erhvervet skurke- eller heltestatus i deres
samtid på grund af deres rolle i bestemte
sammenhænge. Andre fik først denne
status mange år senere i eftertidens kamp
om historien.
“Den væsentligste lære af arbejdet med
denne bog har været, at der er langt mellem
de rigtige skurke og de sande helte”, siger
museumsinspektørerne Inge Adriansen og
Mikkel Leth Jespersen, der har redigeret bogen. “De fleste af os indeholder begge dele
– også de personer, der har opnået status
som skurk eller helt i eftertiden”.
Det er en interessant vinkel, bogen anlægger. Vi er mennesker på godt og ondt,
og da det er menneskene, der sætter kød
og blod på historien, er disse 20 personskildringer en læsning værd.
Bertel Haarder: “Op mod strømmen. Med
højskolen i ryggen.” Gyldendal. 334 sider,
illustreret. 300 kr. (vejl.)
Inge Adriansen og Mikkel Leth Jespersen,
red.: “Skurke og helte i Sønderjyllands historie”, 325 sider, rigt illustreret. 248 kr. Udgivet
af Historisk Samfund for Sønderjylland.
26
nr. 6 / december 2012
KORT NYT
Radikale Venstre vil afskaffe
Dannebrogs særstatus
Friskole udveksler
elever med Syslesvig
Det Radikale Venstre slog på deres landsmøde fast, at alle flag
bør kunne hejses i Danmark. Kristeligt Dagblad 17/9:
Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig har
stor succes med at sende unge på kulturrejse nord og syd for
grænsen. Da projektet startede i 2010, var der 54 udvekslingselever. Sidste år var tallet 102, og i år kommer man tæt
på 200 elever. Et sydslesvigsk barn besøger en uge en dansk
familie og oplever en helt almindelig dansk hverdag, og ugen
efter er det så et dansk barn, der kommer til Sydslesvig og på
samme måde oplever en typisk sydslesvigsk hverdag.
17 elever fra Sydslesvig har besøgt Bøvling Friskole. Dagbladet Holstebro 8/11:
Foto: Scanpix
Dannebrog skal ikke længere have særstatus. Det fastslog
et flertal på Det Radikale Venstres landsmøde. Her havde
en række radikale foreslået, at partiet skal arbejde for at få
gennemført en liberalisering af de danske flagregler, så alle
landes flag kan komme til tops, skriver b.dk.
I dag siger reglerne, at man skal have tilladelse af politiet
til at hejse andre landes flag.
“Det er basalt set en grundlovsstridig indskrænkning af
ytringsfriheden, der aldrig burde være indført,” skriver stillerne i begrundelsen.
Allerede i april skabte de radikales Zenia Stampe en heftig
debat, da hun foreslog at liberalisere flagreglerne:
“Flag er bare et stærkt symbol. Jeg elsker Danmark. Jeg
elsker Dannebrog. Men jeg elsker altså også resten af verden
og alle de lande, som i øvrigt er repræsenteret i den verden,”
sagde Zenia Stampe til TV2 Nyhederne.
Både SF og Enhedslisten bakker op om at bryde Dannebrogs flagmonopol.
Ud over Dannebrog er det i dag tilladt at flage med det
grønlandske, færøske samt de nordiske landes flag. Desuden
er det tilladt at hejse FN- og EU-flaget. Ved særlige lejligheder kan der gives dispensation.
Bøvling Friskole er gået med i et udvekslingsprojekt med
Grænseforeningen. 17 børn fra Sydslesvig er i denne uge på
visit i Bøvlingbjerg, hvor de følger livet på en dansk skole.
“De bor her i en uge og følger de danske elevers hverdag
i både skole og i fritiden. De bor hjemme hos de danske
elever og prøver at være dansk barn i en uge,” fortæller
lærer Mette Thilkjær Nielsen, der er lokal tovholder i
projektet.
“Når eleverne i næste uge rejser tilbage til Sydslesvig,
følger vore elever med,” fortæller hun.
Grænseforeningen satte gang i projektet i 2010 for at
give både danske og tyske elever mulighed for at høre om
livet på den anden side grænsen. Mens de tyske elever får
lejlighed til at opleve en dansk hverdag, får de danske elever et indblik i det danske mindretal syd for grænsen og
få den sydslesvigske historie ind på livet på en ny måde.
“Nogle har lært hinanden rigtigt godt at kende. Jeg har
et eksempel på en af vore elever, der fik hjælp til sine
tysk-lektier over Skype,” fortæller Mette Thilkjær Nielsen.
Mette Thilkjær Nielsen fik ideen til projektet, da hun
sidste år var på efteruddannelse, hvor en repræsentant for
Grænseforeningen fortalte om udvekslingsprojektet.
Skolen har blandt andet haft en repræsentant fra Grænseforeningen i Bøvlingbjerg for at fortælle om projektet,
og det vakte så stor interesse, at 17 familier tilbød at gå
med i projektet.
I næste uge går turen til Sydslesvig, hvor de danske
elever vil blive spredt rundt på de skoler, hvor de tyske
elever kommer fra. Mette Thilkjær Nielsen tager med
børnene til Sydslesvig, så der løbende er en lokal kontaktperson i området.
nr. 6 / december 2012
Tamilsk jul
i Danmark
Kulturmødeambassadørernes julekalender
Grænseforeningens Kulturmødeambassadører er unge studerende
med en flerkulturel baggrund, som tager rundt i Danmark og
afholder dialogmøder om bindestregsidentitet. De har lavet en
julekalender på deres hjemmeside. Hver dag op til jul løfter en
kulturmødeambassadør sløret for, hvordan julen ser ud i deres
familie. Her er et par smagsprøver.
Juleaften på sydslesvigsk
Vi har ikke guirlander med dannebrog på juletræet, men en
enkelt eller to lavet af træ. Så hænger der min oldemors gamle
julekugler og en syltet agurk lavet af plastik, som er en ægte
tysk “Spreewaldgurken”. Udover denne tyske ting har vi også
masser af lametta hængende på vores juletræ. Min mor kan
ikke lide det, men både min søster og jeg elsker de her strimler, der flakker så fint i lyset. Og så er der den tyske julepyramide. Efter morgenmaden forbereder vi aftensmaden sammen. I
nogle tyske familier spiser de kartoffelsalat med pølser, for så
har moren ikke så meget arbejde. Det gør vi ikke, og ingen, jeg
kender, gør det. Udover anden, kartoflerne og rødkålen forbereder vi også desserten. Det er noget med en mandel og masser
af andre ting, der bliver blandet sammen til en frugtsalat. Det
har altid været den absolut bedste juledessert i min familie.
Frugtsalat med en mandel! Og den, der finder mandlen, slipper for at hjælpe med at rydde op i køkkenet.
Wienke fra det danske mindretal i Sydslesvig
Jul hos familien Natarajah
I min familie holder vi jul på vores helt egen måde. Julen er noget
helt særligt, hvor vi alle samles for at hygge os. Der er gennem tiden kommet flere og flere små traditioner til. Der har været en udvikling fra at have et meget lille juletræ stående i hjørnet til i dag,
hvor hele hjemmet bliver forvandlet til rødt og hvidt med masser
af julepynt – julesokker, nisser, stort juletræ og kalenderlys. Den
24. december bliver vores nærmeste venner inviteret til en kæmpe
julemiddag. Børnene kan godt regne med, at julemanden kommer
forbi vores hjem pga. duften af god dansk julemad: flæskesteg,
and, kartofler, kål, ris á l’amande – og som bonus er der oven i købet noget lækkert, krydret tamilsk mad til de stærke smagsløg. Der
bliver åbnet gaver, spillet en masse spil og drukket god tamilsk the.
Sofi S. Natarajah, dansk-tamiler
Jul med et drys pakistanskhed
Selvom jeg stammer fra Pakistan og er muslim, så fejrer vi faktisk julen i min familie. Mine forældre ønskede ikke, at vi børn
skulle føle os udenfor det fællesskab, der er i julen.
Når jeg fejrer julen, er det med et drys af vores pakistanskhed.
Gennem hele december sørger vi tit for at have en del stearinlys tændt både inde og ude. Vindueskarmen står altid pyntet
med en juletrekant med lys.
Den 24.samles vi alle sammen hjemme hos mine forældre, hvor man hurtigt bliver omfavnet af en helt vild dejlig
stemning. Vi sørger for, at der er pyntet op med guirlander,
hjerter og glimmer. Vi har dog aldrig gjort brug af nisser eller
lignende. Vi ser meget frem til maden! Pynten ligger nærmest
i de store farvevarierede madretter – og her kommer det pakistanske drys ind. Da fejringen skal huse en masse familiemedlemmer, er forberedelserne til maden gået i gang nogle dage
forinden. Åh, hvor man ikke kan vente!
Fra Elishbah, dansk-pakistaner
Læs flere historier på http://ambassador.graenseforeningen.dk/
Maya Bram Sommer.
27
28
nr. 6 / december 2012
therkelsens hjørne
Landsindsamlingen til
Dybbøl Mølles vedligeholdelse
kalender
Januar
25-27/1 Grænseforeningen har en
stand på Rejsemessen i Odense
Februar
Dette nummer af Grænsen er vedlagt en
opfordring fra Grænseforeningens formand til at støtte landsindsamlingen til
Dybbøl Mølle og et girokort. Vi har et mål
om at indsamle fem mio. kr. inden den
18. april 2014, hvor 150-året for Slaget på
Dybbøl vil blive markeret. Det er planen,
at de fem mio. kr. placeres i et fond, hvis
afkast sammen med billetindtægterne
fra møllen skal finansiere den fremtidige
vedligeholdelse, så Dybbøl Mølle altid
kan fremtræde smuk og værdigt.
Men hvorfor skal vi støtte dette formål?
Jeg spurgte min 21-årige søn, hvad der
skulle til, for at han ville indbetale 100
kr. eller måske endda en fast månedlig indbetaling på 50 eller 100 kr. til
møllens vedligeholdelse. Svaret kom
prompte: “Det kan du glemme alt om,
far. Jeg betaler i forvejen et månedligt
beløb til Red Barnet, hvor der er nogle
meget konkrete behov. Og dem kan
Dybbøl Mølle ikke konkurrere med”.
Jeg forklarede om møllens betydning
som symbol på det historiske fællesskab,
vi har med hinanden og vigtigheden af
at have symboler for dette. Kongehuset,
fodboldlandsholdet, Dybbøl Mølle. Han
afbrød mig: “Far, det er jeg enig med
dig i, men det må være staten, som går
ind og løser den opgave. Vi almindelige
mennesker er mere optaget af trængende
børn, fattige, nødlidende end abstrakte
symboler som Dybbøl Mølle”.
Jeg forsøger mig med et europæisk
perspektiv – at Dybbøl Mølle også er
symbol på sidste århundredes forfærdelige europæiske historie, fordi det var
med sejren over danskerne, de første
skridt til det mægtige tyske kejserrige
blev taget. Han forstod godt sammen-
hængen, men solidariteten med de
nulevende, de aktuelle udfordringer var
stærkere end historien.
Jeg tror, min søn taler på mange unge
menneskers vegne, og det er min erfaring, at der ikke er meget at gøre ved det.
De unge engagerer sig faktisk i fælles
anliggender, men de gør det ofte på helt
andre måder end min aldersgruppe.
Spørgsmålet er derfor, om vi i den lidt
ældre generation kan og vil afse nogle
få kroner til formålet? Er der et folkeligt bagland til Dybbøl Mølles vedligeholdelse? Har vi stadig engagement i
det nationale fællesskab og de fælles
symboler? Eller er vi så optaget af vores
egne interesser, Ældresagens, patientforeningernes og de lokale og private
særinteresser, at vi ikke også kan støtte
en sag som Dybbøl Mølle?
Grænseforeningens medlemmer og
lokalforeninger har vist stor interesse
og generøsitet i forhold til formålet.
Ca. en mio. kroner er indsamlet, siden
vi for 1½ år siden indledte indsamlingen, men der er stadig lang vej igen. Jeg
håber, vi kan fastholde interessen. Vi er
gået i gang med at søge de store fonde,
og der spiller det en helt afgørende
rolle, at der er en bred folkelig opbakning til indsamlingen. Det har der været
hidtil. Lad os håbe, den kan vare ved.
Knud-Erik Therkelsen
Spørgsmålet er, om vi
i den lidt ældre generation
kan og vil afse nogle få
kroner til formålet? Er
der et folkeligt bagland til
Dybbøl Mølles vedligeholdelse?
9/2 Møde for lokalforeningerne øst
for Storebælt (i Jystrup)
22/2 Møde i Grænseforeningens
formandskab
22-24/2 Grænseforeningen har en
stand på Feriemessen i Herning
23/2 Møde i Grænseforeningens
bestyrelse
23/2 Efterskolernes Dag i Sydslesvig
(Duborg-Skolen)
Marts
9/3 Ekstraordinært landsmøde i
SSW (kommunalvalg)
10-12/3 Kursus for grundskolelærere på Christianslyst
13-15/3 Seminar for lærere fra friskoler på Christianslyst
April
5/4 Møde i Grænseforeningens
formandskab
6/4 Møde i Grænseforeningens
bestyrelse i Middelfart
6/4 Møde for lokalforeningerne
vest for Storebælt (i Middelfart)
28/4 Dansk Kirke i Sydslesvig holder Kirkedag i Slesvig
Maj
13-17/5 Højskolekursus på Jaruplund Højskole arrangeret i samarbejde med Gl. Roskilde Amt Grænseforening og Grænseforeningen
for Sydsjælland og Møn
24/5 Møde i Grænseforeningens
formandskab og bestyrelse (Vingsted Centret)
25/5 Grænseforeningens Sendemandsmøde
nr. 6 / december 2012
lokalforeninger
Lokalforeningerne
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
graenseforeningen@privat.dk
eller til Åbenråvej 22,
6400 Sønderborg.
Næste nummer af GRÆNSEN
udkommer 14. februar.
Arrangementer, der ønskes
medtaget i dette nummer,
skal være Claus Jørn i
hænde senest mandag
21. januar.
SYDDANMARK
Kreds 20.
28. februar kl. 19.30: Det lille Teater, Marienstrasse 20, Flensborg.
“DLT - REVY 2013”.. Det er fem
år siden, vi præsenterede den
seneste revy i Det lille Teater.
Turen arrangeres i privatbiler
i de enkelte lokalforeningers.
Medbragt mad spises på Teatret,
drikkevarer købes. Billetter á 75
kr. senest 25. januar hos H.D.
Kloppenborg-Skrumsager på tlf.
40 57 40 09 eller pr. mail:
hdgudron@lilterp.dk
Aabenraa
10. februar kl. 19.30: “Kongesalen”, Folkehjem, Aabenraa.
Afstemningsfesten i samarbejde
med Sprogforeningen, Foreningen Norden og Historisk
Samfund. Taler: arkivleder ved
landsarkivet i Aabenraa, Hans
Schultz Hansen. Se i øvrigt dagspressen. Ønskes kørelejlighed
kontakt Poul Erik Weber, Klosterkløften 20, Kruså, tlf. 74 67
17 91 el. peweber@mail.tele.dk
Esbjerg
24. februar kl. 14.00: Bramming Sognegård, Nørregade
12, Bramming. Henrik Skov
Kristensen, Frøslevlejrens Museum, fortæller ud fra sin bog:
“Straffelejren, landssvigerne
og retsopgøret”.
Grindsted-Billund
23. januar kl. 19.30: Ungdomsgården, Østergade 16, 7200
Grindsted. Foredrag ved Carl
Holst, regionrådsformand i Region Syddanmark: “Muligheder
og udfordringer i grænseregionen”.
Haderslev Vesteramt
10. februar kl. 19.30: Hygum Forsamlingshus. Afstemningsfest.
Taler: forstander Mads RykindEriksen, Rødding Højskole.
21. februar kl. 19.30: Det lille
Teater, Flensborg. Revy med
musik, humor og satire. Pris
inkl. kaffe: 185 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke medlemmer. Tilmelding senest 20.
januar til Bodil Lau tlf.7483 1887,
bodilhplau@grambynet.dk. eller
Grethe Hindhede tlf.2562 5645,
hindhede@os.dk.
Haderslev Østeramt
17. januar kl. 19.00: Det lille
Teater, Flensborg, opfører
“Teenagelove”. Tilmelding til
Erik Heissel, tlf. 7457 5287 senest
mandag den 13. januar.
10. februar kl. 19.30: Harmonien,
Haderslev. Afstemningsfest.
Festtale ved biskop Niels Henrik
Arendt, Haderslev. Arkivchef
ved Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, Bent Vedsted
Rønne fortæller og viser billeder
fra afstemningen i Haderslev
i 1920. Fællessang. Tilmelding
til Haderslev Turistkontor, tlf.
7354 5630 senest onsdag den 7.
februar. Pris inkl. kaffebord 90,kr. betales ved indgangen.
Kolding og omegn
10. februar kl. 14.00: Afstemningsfest på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld med
sønderjyske foreninger. Festtale
ved justits- kultur- og europaminister Anke Spoorendonk:
“Afstemning og demokrati i
Norden”. Nærmere information
i dagspressen. Pris: 90 kr. inkl.
kaffebord. Billetter via Billetnet
eller i turistbureauerne i Kolding, Haderslev og Christiansfeld senest 7. februar kl. 12.
Sydvestjylland
7. januar kl. 19.00: IT-lokalet
på University College Syddanmark, Stengårdsvej 144, 6705
Esbjerg Ø. “Sådan kan Grænseforeningens hjemmeside bruges
af foreningerne”. Instruktør
foreningskonsulent Claus Jørn
Jensen og it-konsulent Finn
Paulsen, UC Syd. PC’ere til rådighed. Kaffe med brød. Pris 100 kr.
Tilmelding senest 2. januar til
Ib Ansgar Jensen. Tlf. 7514 4755,
ansgar@esenet.dk
Sønderborg
10. februar kl. 14.00: BroagerSalen. Afstemningsfest. Taler:
overborgmester Simon Faber,
Flensborg. Alssundorkestret
underholder. Kaffe og kage. Pris
kr. 75.
Tønder
24. januar kl. 18.00: Slogs Herreds Hus, Bylderup. Grønlangkålsspisning, citronfromage
og fortælling ved bedemand
Nils-Peter Holm, Kerteminde:
“Humor og alvor ud fra mit eget
brogede liv”. Pris 175 kr. Tilmelding til Slogs Herreds Hus tlf.
7476 2400, Erik Monrad tlf. 4015
2556, Birgitte Gabs tlf. 7473 4476
eller Jens Andresen tlf. 7483 5360
senest søndag 20. januar.
31. januar kl. 19.00: Højer Ungdomsskole. Museumsinspektør
Henrik Skov Kristensen fortæller om “Straffelejren – Fårhuslejren”.
10. februar kl. 14.30: Skærbæk
Fritidscenter. Afstemningsfest.
Taler: generalkonsul Henrik
Becker Christensen, Flensborg.
21. februar kl. 19.00: Emmerlev
Klev. Pers Awten. Båltale ved
chefredaktør Siegfried Matlok.
Efterfølgende kaffebord på Hohenwarde.
Vamdrupegnen
16. januar kl. 14.00: Vamdrup
Kino, Kinovej 1, Vamdrup. Film
og foredrag. Svend Erik Brodersen viser film optaget af en
amatørfotograf i 1947, der følger
Kolding Sydbane fra Vamdrup
til Kolding. Kaffe. Pris 50 kr.
Tilmelding senest 11. januar på
tlf. 7558 1145.
23. februar kl. 14.30: Arena Syd,
Idrætsvej 3, Vamdrup. Sønderjysk
Kaffebord. Anette Rehhof læser
Siegfried Lenz´ humoristiske
skildring “Sønderjysk kaffebord”.
Pris 100 kr. Tilmelding senest 15.
januar på tlf. 7558 1145.
Vejle Vesteregn
22. januar kl. 19.30: Brandbjerg
Højskole, Brandbjergvej 12, 7300
Jelling. Idéhistoriker Hans Henrik Hjermitslev, Århus Universitet: Narcissisme versus livsoplysning. Entre og kaffe kr. 80.
10. februar kl. 14.00: Højvang,
Aftensang 1, 6040 Egtved.
Afstemningsfest. Lektor Hans
Vammen, Historisk Institut
Københavns Universitet: “Baggrund for krigen i 1864”. Entre
og kaffe kr. 80.
29
30
nr. 6 / december 2012
lokalforeninger
28. februar kl. 19.00: Det lille
Teater, Marienstrasse 20, 24937
Flensborg: Revy. Medbragt mad
kan spises på teatret, drikkevarer
købes. Tilmelding senest 25. januar til Kirsten Rykind-Eriksen.
Pris kr. 75.
MIDTJYLLAND
Horsens og omegn
21. februar kl. 19.30: Klostergården. Forårsmøde. Ole Grøn
fortæller fra sin bog “Et herreliv i
kajakperspektiv”. Entre 50 kr.
Randers og omegn
20. januar kl. 17.00: Johannes Kirken i Vorup, Vorup Boulevard 29.
“Glant awten ” med sønderjysk
grønlangkålsspisning, rugbrødstorte, sang og underholdning.
Drikkevarer købes. Pris 100 kr.
Tilmelding inden 10. januar til
Ingeborg Grønbæk tlf. 8642 8081,
mail:groenbeck@mail.tele.dk
eller Karen Margrethe Møller tlf.
2192 1135, kamma@youmail.dk
Århus og omegn
28. januar kl. 19.30: Ellevang
Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240
Risskov. Aarhus Pigekor. Dirigent
Helle Høyer Vedel. I pausen ønsker vi hinanden godt nytår til et
let traktement. Pris 50 kr.
19. februar kl. 19.30: Ellevang
Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240
Risskov.” De sønderjyske afstemningsaftener” ved magister i
historie Henrik Fode. Snitter med
øl/vand. Pris 50 kr.
Ringkøbing og omegn
3. januar kl. 19.30: Aktivitetshuset
i Grønnegade. Sportsjournalist Ole Tang, Skive Folkeblad:
“Drenge- og ungdomsår på
Holmsland”. Pris 75 kr.
31. januar kl. 19.30: Aktivitetshuset i Grønnegade. Universitetslektor Carsten Porskrog Rasmussen: “Sønderjylland i tusind år
– en oversigt med billeder”. Pris
75 kr.
21. februar kl. 19.30: Medborgerhuset, Brogårdsvej 2. Grænseforeningens “Kulturmødeambassadørerne” fortæller og lægger
op til debat om mindretal og
minoriteter. Pris 75 kr.
Silkeborg-Hammel og omegn
29. januar kl. 18.30: Sejs-Svejbæk
menighedslokale, Julsøvej 130,
8600 Silkeborg. Måltidsfællesskab om en typisk sønderjysk ret.
Organist Anne Gössler Christensen underholder med eksempler
på forskellen på dansk og tysk
musik. Pris150 kr. Tilmelding
til Flemming Østergaard senest
den 25. januar på tlf. 8684 6906,
flemmingoestergaard@ny-post.dk
Skanderborg og omegn
20. februar kl. 18.00: Kirkecentret
ved Skanderup Kirke. Sønderjysk grønlangkål med tilbehør.
Redaktør af “Der Nordschleswiger”, Siegfred Matlok: “Dansktysk – fortid, nutid og fremtid”.
Tilmelding til Doris Nielsen
tlf. 86571361 senest fredag 15.
februar. Pris 100 kr.
Vinderupegnen
6. februar kl. 19.00: Vinderup
Realskole. Sangaften med Johan
Herold.
NORDJYLLAND
Brønderslev
12. februar kl. 19.30: Sognegården, Bredgade 104, Brønderslev.
Foredrag ved DR-journalist Jens
Ringberg: “Dagligdag og drama
på Christiansborg”. Pris inkl.
kaffe 60 kr., medlemmer 50 kr.
Hjørring
10. februar kl. 14.00: Sognegården, Sdr. Vråvej, Vrå. Afstemningsfest. Lektor Claus Bundgård Christensen, RUC: “Første
Verdenskrig – Gud nåde os, der
skal med”. Entre 70 kr.
Mariagerfjord
14. december kl. 19.00: Højvang
Hobrovej 62, Hadsund. Julefrokost. Pris 125 kr. Tilmelding
senest 7. december på tlf.7440
4175.
Thy og Mors
15. januar kl. 19.30: Kirkecentret,
Kirkegade 2, Nykøbing. Forstander Thue Kjærhus, Rønshoved
Højskole: “Dannelse eller almue”.
Nykøbing Mors Højskoleforening
er arrangør, vi er indbudt til at
deltage.
Skiveegnen
31. januar kl. 19.30: Resen Sognehus. Historiker Jan P. Jessen:
“Den Slesvigske Samling”. Kaffe.
Pris 65 kr.
SJÆLLAND
Dianalund og Stenlille
23. januar kl. 19.30: Degneparken, Dianalund. Frank Christiansen: “Min tid i Saudi Arabien”.
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
31. januar kl. 19.30: Aktivitetshuset i Grønnegade. Universitetslektor Carsten Porskrog Rasmussen: “Sønderjylland i tusind år
– en oversigt med billeder”. Pris
75 kr.
19. februar kl. 19.30: Degneparken
i Dianalund. Jørgen Erik Larsen:
“Min tid i Grønland”.
Gørlev og Høng
4. februar kl. 14.00: LOF, Elmegade 19, Kalundborg. Forfatter og
historiker ved RUC Claus Bundgaard Christensen: “Historien
om 1. Verdenskrig fortalt gennem
dansksindede nordslesvigere,
der deltog i krigen på tysk side”.
Pris 80 kr. Tilmelding til LOF
Kalundborg, tlf. 5956 1414 eller til
formanden, tlf. 5825 0258.
Lolland
21. januar kl. 18.30: Sognets Hus,
Maribo. Grønlangkålsspisning
efter sønderjysk specialitet.
Næstved
11. januar kl. 18.00: Videnscenter
for specialpædagogik. Sønderjysk grønlangkål med alt hvad
der dertil hører. Musikalsk rejse
rundt i Skandinavien ved Rene
Schmidt (guitar) og Mads Vinding (bas). Pris 150 kr. Tilmelding
senest fredag 4. januar til en fra
bestyrelsen.
Ringsted
13. februar kl. 19.30: Anlægspavillonen. Efter kaffen fortæller Mogens Larsen om den kommende
tur til Sydslesvig.
Roskilde
26. februar kl. 19.00: Syv Sognegård, Skolevej17, 4130 Viby Sj.
Forårsmøde. Kristian Messey
Møller: “Danmark i øjenhøjde”.
Kaffe. Pris 50 kr. for medlemmer.
Andre 75 kr.
Sorø
31. januar kl. 19.30: Sorø
Sognegård. Leder af Nordisk
informationskontor i Flensborg,
Annette Jensen fortæller om sit
arbejde med at øge kendskabet til
nordisk litteratur.
nr. 6 / december 2012
HOVEDSTADEN
Hillerød
5. januar kl. 14.00: Frivilligcenter
Hillerød, Fredensvej 12c. Nytårskur med musikalsk underholdning v/ Rene Schmidt. Kaffe, kage
og portvin. Pris 30 kr., gæster 50
kr.
Hørsholm
7. februar kl. 19.30: Sognegården,
Barakstien 2, Hørsholm. Tidligere forsvarschef, general Jesper
Helsø: “De Slesvigske Krige”. Efter foredraget generalforsamling.
21. februar kl. 19.30: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12 c.
Erik Lindsø, forfatter og redaktør
af GRÆNSEN: “Man er kun et
menneske! – Men synes du ikke
det er rigeligt?” – Om Storm P. og
fluerne. Pris 40 kr., gæster 60 kr.
GRÆNSEN 74. årgang
Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K.
Udgiver
Grænseforeningen
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Ansvarshavende redaktør
Erik Lindsø
el@graenseforeningen.dk • Tlf. 2178 7252
Formand
Finn Slumstrup
finn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157
Udgivelser
Nr. 1 – Februar
Deadline: Mandag 21/1. Udgivelse: Torsdag 14/2
Nr. 2 – April
Deadline: Mandag 18/3. Udgivelse: Torsdag 18/4
Nr. 3 – Juni
Deadline: Tirsdag 7/5. Udgivelse: Torsdag 30/5
Nr. 4 – August
Deadline: Mandag 5/8. Udgivelse: Torsdag 29/8
Nr. 5 – Oktober
Deadline: Mandag 30/9. Udgivelse: Torsdag 24/10
Nr. 6 – December
Deadline: Mandag 25/11. Udgivelse: Torsdag 19/12
Generalsekretær
Knud-Erik Therkelsen
ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984
GRÆNSEN.DK
Nyheder og debat på www.grænsen.dk.
Webjournalist: Rasmus Vangshardt
rv@graenseforeningen.dk • Tlf. 5974 7069
Grænseforeningens værdier
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
den danske stats støtte til det danske mindretal
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
interesser.
GRÆNSEN elektronisk
Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN
til at læse på din computer eller din iPad.
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Layout
www.prik.dk
Forsidefoto
Scanpix
Grænseforeningens formål
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Grænseforeningens vision
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
mangfoldighed i en verden under forandring.
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Finn Slumstrup, Ærø
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Region Syddanmark
Sigrid Andersen, Agerskov
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
Svend Damgaard, Kolding
Region Midtjylland
Sven Beiter, Ringkøbing
Karen-Margrethe Møller, Randers
Region Nordjylland
Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Lars Bjerre, Næstved
Henning Bonde, Jyderup
Region Hovedstaden
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Lise Estrup, Ballerup
Ressourcepersoner
Knud Enggaard, Skovlunde
Niels Henrik Arendt, Haderslev
Jens Andresen, Branderup
31
Sproghjørnet
Illustration: Niels Poulsen
Sorteret Magasinpost
ID-nr. 42138
Vi har brug for engelsk
“I love you,” sagde den 60-årige far til sin voksne
datter i gæsters påhør. Det er vel egentlig en kærlig erklæring, men den virker distanceret og ikke
helt så ægte, som havde han sagt “jeg elsker dig”.
I den nye retskrivningsordbog er det engelske sprog stærkt repræsenteret blandt de ca.
4500 nye opslagsord. Dansk Sprognævn har
draget konsekvensen af, at danskerne bruger
meget engelsk i hverdagen. “Fucking” er nu
officielt et dansk ord, og det samme gælder
“nlp-coach” og “wellness”.
Vi ville ikke kunne undvære “computer”,
som blev optaget i retskrivningsordbogen i
1959, og i år er ord som “smartphone”, “tablet”
og “podcast” kommet med. Vi har brug for
disse engelske ord, fordi vi ikke har modsvarende ord på dansk. Af samme årsag kom det
japanske ord “karaoke” med i retskrivningsordbogen i 1986.
Det er dog ikke alle de engelske ord i den nye
retskrivningsordbog, der kan forklares med
manglende dansk sidestykke. Hvorfor sige
“reminder”, “survey” og “committe”, når vi har
“påmindelse”, “undersøgelse” og “engagere sig”?
Vi bruger engelsk som indpakning af vores
budskab. Det lyder ikke så slemt at bande på
engelsk som på vort modersmål. Engelsk kan
også lyde smartere end dansk. Og endelig kan
engelsk være en hjælp til at få sagt det, vi ikke
tør sige på dansk.
Da den 60-årige far sagde “I love you” til
sin datter, ville hun nok have foretrukket “jeg
elsker dig”. Men han er ikke opdraget til at sige
så store ord, så han greb tidens tendens til at
pakke budskabet ind i engelsk. Og uden den
ville hans budskab til datteren være usagt.
Det er heldigvis blevet mere naturligt at vise
sine følelser. Mange forældre i dag siger “jeg
elsker dig” til deres børn, og det levner et håb
for, at retskrivningsordbogen ikke behøver at
adoptere så mange engelske ord i fremtiden.
Mette Kragh Faurholdt er informationschef
i Grænseforeningen.
Al henvendelse til Grænseforeningen
info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63
Af Mette Kragh Faurholdt