Nyhedsbrev Højskoleudvalget 2015 HØJSKOLEDAGE 2015 16. FEBRUAR: Tina Kjær Didriksen, fra ”Priorgårdens butik”, kommer og fortæller om opstarten og arbejdet med butikken. Gennem et par år har Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdet med idéen om at skabe et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som man kender det fra andre kommuner. Idéen bliver nu til en butik med lokaltproducerede varer og fødevarer samt juice- og smoothiebar. De ansatte skal i første omgang være borgere, der er tilknyttet kommunens handicap- og psykiatriområde, som kan arbejde nogle timer om ugen. Der kan også blive tale om borgere, som skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet. Kommunen betaler huslejen for butikken. De brugeransatte kommer til at tjene en minimal løn oveni for eksempel pensionen. Butikkens varer skal komme fra produktionsskolen eller andre kommunale værksteder. Men forretningen vil også meget gerne sælge varer eller fødevarer fra lokale producenter. Planen er, at forretningen tager varerne i kommission og afregner, når de er solgt. Side 1 af 7 Nyhedsbrev Højskoleudvalget 2015 16. MARTS: Rundvisning på ”TV MIDTVEST”. Nu får alle midt- og vestjyder mulighed for at komme helt ind i hjertet af regionens store mediehus. TV MIDTVEST er blevet dobbelt så stor, har fået multimediesal og nyt topmoderne nyhedsstudie med robotkameraer. Da TV MIDTVEST for snart 25 år siden holdt Åbent Hus, stod folk i en kilometerlang kø udenfor stationen. TV MIDTVEST åbner dørene til en visuel oplevelse på det 8x4 meter store lærred i multimediesalen, en rundvisning på det nye TV MIDTVEST og mulighed for at møde studieværterne. 100.000 midt- og vestjyder har allerede besøgt tv-stationen ved Vandkraftsøen i Holstebro på de traditionelle rundvisninger siden 1989. Men nu giver de nye rammer og multimediesalen mulighed for en helt ny oplevelse, der bedst kan beskrives som en blanding af en biograftur og et virksomhedsbesøg tilsat kendte ansigter fra skærmen og naturligvis kaffe og kage! Side 2 af 7 Nyhedsbrev Højskoleudvalget 2015 18. MAJ: Foredrag med repræsentant fra Ringkøbing-Skjern Museum. Som statsanerkendt kulturhistorisk museum har Ringkøbing-Skjern Museum ansvaret for de arkæologiske udgravninger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Museumsloven angiver præcise retningslinier for, hvordan museet skal udføre det arkæologiske arbejde på statens vegne. Museumsloven bestemmer, at det er bygherren, der skal finansiere udgravningen, hvis der findes fortidsminder på området. Arkæologerne anvender nye teknologier i deres arbejde. De flyver fx med droner, der kan tage målfaste 3-D billeder. Det giver hurtigere og mere præcise optegnelser end hidtil. Under den vestjyske muld finder arkæologerne ofte spor efter huse, indhegninger, grave og smykker. Fundene viser, at vores forfædre lignede os. De levede et liv som bønder og fiskere, som vi gjorde indtil for 100 år siden. De prydede sig med smykker, forsvarede sig, indhegnede deres territorium og gav deres døde en smuk afsked i graven - meget lig os... Side 3 af 7 Nyhedsbrev Højskoleudvalget 2015 19. OKTOBER: Foredrag med Bent Skovgård Hansen, der fortæller om sine oplevelser med slædepatruljen Sirius. Militærpolitibetjent sergent - (1984 – 1985) Oversergent i Slædepatruljen Sirius 1986 – 1988 (2 år) Nordøstgrønland Håndhævelse af dansk suverænitet. Slædepatruljen Sirius har til opgave; at gennemføre overvågning og suverænitetshåndhævelse i det ubeboede Nordøstgrønland, samt som politimyndighed at føre kontrol med ekspeditioner og sikre fredningsbestemmelserne i nationalparken. Patruljen er bemandet med 12 mand og har hovedkvarter på stationen Daneborg. Side 4 af 7 Nyhedsbrev Højskoleudvalget Side 5 af 7 2015 Nyhedsbrev Højskoleudvalget 16. NOVEMBER: Foredrag med Karin Dyhr som har skrevet bogen ”Glaspigen”. Kilde: karindyhr.dk Side 6 af 7 2015 Nyhedsbrev Højskoleudvalget 2015 Kilde: karindyhr.dk / om siderne Karin Dyhrs foredrag: Jeg har siden 2004 afholdt mange foredrag og temadage, primært i Danmark, men også i Grønland, på Færøerne, i Finland og England. Jeg tilbyder foredrag og temadage om seksuelt misbrug, borderline og selvskade for fx skoleelever, efter- og højskoleelever, aftenskoler, lærer- og pædagogstuderende, lærere, pædagoger, overlevere af seksuelt misbrug/tidligt omsorgssvigt og deres behandlere, brugere og ansatte inden for psykiatrien, pårørende til seksuelt misbrug og mennesker med en borderline-lidelse, studerende inden for sundhedssektoren, undervisningssektoren eller den sociale sektor, praktiserende læger, psykiatere, sygeplejersker, plejere, ergo- og fysioterapeuter. Min baggrund er egne erfaringer med incest igennem ca. 18 år, hvilket medførte alvorlig psykisk sygdom (svær borderline personlighedsforstyrrelse - periodiske psykoser, dissociering, depressioner, selvbeskadigelser og andre typiske senfølger efter incest) og omkring 80 psykiatriske indlæggelser over ca. 17 år. Gennem et langvarigt samtaleforløb med min kontaktperson er jeg blevet rask. Jeg har ikke mere nogen kontakt med det psykiatriske system (som jeg på mange måder er meget kritisk overfor), får ingen medicin og bor siden 2001 sammen med min mand i en velfungerende, glad hverdag. Før jeg blev syg, arbejdede jeg som klinisk musikterapeut. Dette koblet med mine erfaringer fra samtaler og diskussioner med både psykiatribrugere og fagfolk gør, at jeg i dag også har en faglig viden om psykologi/psykiatri, samt stor erfaring i at undervise. Jeg er født i 1947, bosiddende på Djursland, forfatter til bøgerne 'Glaspigen' (skrevet sammen med Marianne Holmen) og 'Bag Om Borderline'. Se mere under menupunktet "Bøger". Jeg tilbyder foredrag, undervisning, temadage (evt. sammen med min tidligere kontaktperson Jan Nielsen) m.m. - Læs mere under de øvrige menupunkter. Side 7 af 7
© Copyright 2024