Nyhedsbrev sommer - Område Midtvest 2014. Ny Børnechef ”Trivsel og læring for alle – vi udvikler fremtidens dagtilbud Den gode hverdag… Kære forældre og personale i daginstitutionerne i Område Midtvest. Så er de fleste tilbage igen efter en forhåbentlig skøn ferie, tanket op med god energi! I dag er det første skoledag for mange børn, og vi ønsker held og lykke alle med alt det nye de nu skal i gang med! Ny Børnechef: vores nu tidligere Børnechef, Jakob Skriver, fik nyt job lige før sommerferien. Roskilde kommune har ansat ny Børnechef, Kathrine Ersted Sørensen, der tiltræder i august. Kathrine er en erfaren chef, og kommer fra en lignende stilling. Uddannelsesforløbet ”Trivsel og læring for alle – vi udvikler fremtidens dagtilbud” er netop skudt i gang i Midtvest: I Midtvest er det alle de voksne, der starter i ”skole” – eller i hvert fald på uddannelsesforløbet, som vi har set frem til det sidste halve års tid. Uddannelsesforløbet omfatter alle ansatte medarbejdere – pædagogmedhjælpere, pædagoger og ledere – og alle er af sted i en uge hver. Forløbet er lige startet, og varer frem til og med uge 48. Det er dog ikke hver uge, der er nogen af sted fra alle afdelinger. Vi har ansat seks vikarer, der dækker ind for de, der er på uddannelse. Nogle få medarbejdere er af sted samtidig, men vi har forsøgt at fordele os, så vi samtidig sikrer bedst mulig stabilitet i alle afdelinger, så børnene og I forhåbentlig fortsat oplever en tryg og god hverdag. Vi arbejder også i syv forskellige såkaldte ”læringsgrupper” på tværs af institutionerne: alle ca. 70 voksne i området er fordelt på syv grupper, lederne er vejledere og det hele handler om, at vi har fokus på børnenes læring og udvikling. I læringsgrupperne arbejder vi særlig med fire indsats områder (som er fælles i hele kommunen, og som er udledt af kortlægningsundersøgelserne mange af jer, forældre, børn og personale har bidraget til). Der er udvalgt fire indsatsområder udledt af undersøgelsen: De fire indsatområder for det pædagogiske arbejde er: 1. Udvikling af alsidige pædagogiske læringsmiljøer, med plads til både stille og vilde lege. 2. Begrænse støj og larm. 3. At færre børn oplever drilleri der gør dem kede af og færre børn oplever at der bliver talt grimt til hinanden. 4. Reflekteret og målrettet arbejde med børns læring og læreprocesser individuelt og i grupper, så de lærer så meget som de kan. Vi arbejder i første omgang med emnet ”støj”, da vi i opstarten har valgt at fokusere på et emne ad gangen. Vi vil undersøge nærmere, hvordan vi kan begrænse støj på en anderledes måde, ved f.eks. at arbejde med ”stille-rum”, og ”larme-rum” (eller hvad de nu kommer til at hedde). I vil derfor kunne opleve ændringer i indretningen af de forskellige rum – ude som inde – i den kommende tid. Vi arbejder som sagt på tværs af afdelingerne for at få mest mulig inspiration, og refleksion ind i arbejdet. Den gode hverdag – fortsætter: Udover arbejdet med dette, vil vi selvfølgelig fortsætte den gode hverdag med aktiviteter mm. Men I vil nok opleve, at der i perioder foregår lidt mindre end der plejer – til gengæld vil der undervejs ske nye spændende tiltag, og fokus ligger på at give jeres børn de bedste muligheder for udvikling. I er altid velkomne til at spørge mere ind til dette, spørg i jeres barns afdeling eller følg med på hjemmesiden. Vi håber på jeres opbakning, og I må endelig sige til, hvis der er noget, der bekymrer jeres undervejs. I vil som sagt høre meget mere om dette! Mange hilsner Anni Glindorf - Områdeleder Midtvest Kontakt: annig@roskilde.dk eller 30841290
© Copyright 2024