Farvel og utak!
U D G I V E T A F A D V O K A T S AM F U N D E T NR. 04 · maj 2013 Farvel og utak! Udlændingeloven er ændret op mod 50 gange og er i dag mere uklar end nogensinde. Alligevel får den fatale konsekvenser for mennesker hver dag, mener advokat Gunnar Homann. Folkemøde på Bornholm: Velkommen til fire dage med masser af debat om retssamfundet Indhold LEDER 5 KORT NYT 6 TEMA: FARVEL OG UTAK Fire af landets skarpeste strafferetsadvokater gør status på udlændingeloven, som er ændret op mod 50 gange og i dag er mere uklar end nogensinde. 8 DIALOGMØDE: ADVOKATSAMFUNDETS OPGAVER PÅ DAGSORDENEN Økonomi, Advokatnævnet og det kollegiale arbejde var tre af de emner, der var på dagsordenen, da Advokatsamfundet havde inviteret til dialogmøde. 18 REGNSKAB Interview med næstformand Jørgen Holst om regnskabet for 2011 – 2012. 20 FARVEL TIL RØDDERNE Fire af Advokatrådets medlemmer takker farvel efter seks års arbejde med retssikkerhed. 22 ADVOKATNÆVNET Tilliden til Advokatnævnet er tilbage lyder det både fra politiker- og forbrugerside. 26 DET BRÆNDER JEG FOR: FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM Advokat Christian Dohn brænder for at få skabt et levende og solbeskinnet Folkemøde. 28 CHRISTIANSBORGKLUMMEN Pernille Skipper (EL) skriver om forslaget til ny offentlighedslov. 30 8 18 Fagligt EUROPÆISK RETSPOLITIK: EU’S KRIMINALPOLITIK AFSPEJLER LANDENES 32 ADVOKATNÆVNET: GOD ADVOKATSKIK I INKASSOSAGER 34 UDVALG OM BEHANDLING AF CIVILE SAGER VED DOMSTOLENE 40 STATUS PÅ SKIFTERETSUDVALGET 42 NYE BØGER 44 NYT JOB: HOLGER HAARLØV 46 NYT OM NAVNE 47 2 ADVOKATEN 04/13 28 OPENING.DK . 13541 Debitor registret App’en til iPad og iPhone Advosys 4 er både det mest integrerede og med app’en også det mest fleksible it-system til advokater. Brug det, hvor som helst – når som helst. direkte adgang til: • sager • sagens kontokort • dokumentbehandling • Fremnoteringer • kontaktinformationer • Udvidet tidsregistrering du kan downloade app‘en gratis og bruge den med det samme, hvis du allerede anvender Unik advosys 4 . kontakt os på tlf. 7642 1100, hvis du er i tvivl. Unik system design · 7642 1100 · Vejle · københaVn · Unik.dk · Unik@Unik.dk ADVOKATEN 04/13 3 Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen BRUG FOR EN FRANSKKYNDIG KOLLEGA? Rådgivning om fransk-danske arveforhold Skifte af fransk-danske dødsboer • Køb og salg af fast ejendom i Frankrig • Pant i fransk ejendom Kolofon Det Danske Advokatsamfunds formål er efter vedtægten • at værne om advokaters uafhængighed og integritet, • at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater, • at sikre advokaters faglige kompetence, og • at virke til gavn for det danske retssamfund. Advokatrådet er det organ, som fastlægger de overordnede linjer og træffer de overordnede beslutninger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne om at sikre advokaternes integritet og uafhængighed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet. Advokatnævnet behandler klager over advokaters salærer og adfærd. Alle advokater i Danmark er en del af Advokatsamfundet. Advokatnævnet er et lovbestemt og uafhængigt klagenævn, oprettet af Advokatsamfundet efter reglerne i retsplejelovens § 144, stk. 1. Advokatnævnet er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Nævnets medlemmer er undergivet lovgivningens regler om tavshedspligt. • Advokaten 92. årgang • Direkte kommunikationsorgan for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade 28 · 1306 København K Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50 samfund@advokatsamfundet.dk · www.advokatsamfundet.dk Ann-Sofie Kold Christensen Advokat Avocat-conseil auprès de l’Ambassade de France au Danemark asc@tvc.dk • tlf. 70 11 08 00 • www.tvc.dk REDAKTIONSPANEL: Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Anja Cordes, advokat Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Hver en krone går til kræftforskning Bestyrelsen i Dansk Kræftforsknings Fond arbejder gratis, og midlerne fordeles af et ulønnet udvalg af anerkendte kræftforskere. Derfor kan fonden donere hver en krone til landets mest lovende forskningsprojekter. Anne Birgitte Gammeljord, advokat Karsten Havkrog Pedersen, advokat Arne Gram, vicepolitidirektør Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre Landsret Lars Lindencrone Petersen, advokat Rass Holdgaard, advokat Thomas Elholm, professor, Syddansk Universitet Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Carsten Fode, advokat Anne Pindborg, advokat Jens Røn, statsadvokat Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk Redaktør: Hanne Hauerslev, hha@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk ANNONCER: FrontMedia Høgevej 5D 3400 Hillerød Telefon 48 22 44 50 Zandra Pihl advokaten@frontmedia.dk www.frontmedia.dk Layout: Adman Kommunikation Vesterbrogade 15 1620 København V Telefon 33 77 42 00 info@ad-man.dk www.ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen / Elbo AS Essen 22 6000 Kolding Telefon 76 37 60 00 jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13) Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk 4 ADVOKATEN 04/13 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 0107-5616 ISSN 1901-4546 (online) leder Udvisningssag for folkets domstol endte, og hvad dommen kom til at lyde på, er faktisk mindre vigtigt. Hele processpillet skabte nemlig en bølge af vidt forskellige følelser, og der blev både grinet og grædt i teltet. Det, der for mig står tilbage – og som gør Folkemødet så værdifuldt for os – er, at alle pludselig forholder sig til retssamfundet. Pludselig går det op for den enkelte, hvor meget der er på spil i en retssag, og hvor vigtigt det er, at der er et fintmasket net af retssikkerhed under den enkelte borger. For A F S Ø R E N J E N S T R U P, mig at se, er det en fornem opgave at skabe FORMAND FOR ADVOKATR ÅDET den bevidsthed. I år har vi i samarbejde med blandt andet Domstolsstyrelsen masser af andre vigtige indgange til at illustrere, hvordan retssamfundet fungerer. Vi gennemspiller en sag om udlevering af et barn, og en anden sag bliver medieret for I Danmark er udlændingeloven at se den vinkel på løsningen af en ulykkelig sag mellem to ændret op mod 50 gange. Hver parter. Konfliktråd er også på programmet i samarbejde med gang, den er ændret, er den Rigspolitiet, ligesom der sammen med Institut for Mennestrammet, og i dag følger der autoskerettigheder vil være debat om tålt ophold. matisk en påstand med om udvisJeg kan kun opfordre til at komme forbi, deltage i debatning, når en udlænding idømmes ten og måske bagefter drikke en øl på en solbeskinnet bænk, frihedsstraf. Danmark udviser ‘til som den bornholmske advokat Christian Dons foreslår i interkanten af konventionen’, som det viewet på side 28. Jeg synes, at det lyder som en god plan, og hedder i strafferetskredse. jeg vil glæde mig til at fortsætte diskussionen også uden for teltet – jeg tror på, at den også smitter af på mange andre samtaler i månederne efter Folkemødet og på den måde giver den sit eget bidrag til den kollektive retsbevidsthed. F o to: morten holtum Han er ung. Har boet i Danmark det meste af sit liv. Det er her han arbejder og har familie, der nu også tæller en kone og to små børn. Og frem for alt er han ustraffet. I alt fald lige til han i et øjebliks ubetænksomhed bliver involveret i et værtshusslagsmål, og nu sidder han foran en dommer. Spørgsmålet er, om han skal udvises af landet. I Danmark er udlændingeloven ændret op mod 50 gange. Hver gang, den er ændret, er den strammet, og i dag følger der automatisk en påstand med om udvisning, når en udlænding idømmes frihedsstraf. Danmark udviser ‘til kanten af konventionen’, som det hedder i strafferetskredse. Det betyder, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kommer i spil, når dommeren skal vurdere, om en borger kan udvises. Familiesituationen, børnenes velbefindende og de problemer, ægtefællen vil blive udsat for i det nye land, er nogle af de vurderinger, der kommer i spil. Det er nogle hårfine afvejninger, som er meget svære at forudsige resultatet af. Og derfor bliver det også en svær vurdering, når vi sætter en udvisningssag for både folkets, dommerens og politikernes domstol på Folkemødet 2013. For hvad taler for, at vægtskålen skal tippe til den side, som gør, at en ellers succesfuld medborger får en enkeltbillet til sit hjemland? Sidste år havde Advokatrådet arrangeret et processpil om en voldtægtssag: En sommerfest på jobbet havde udviklet sig rigtig skidt for en af de kvindelige ansatte. Hun forsøgte at sætte en grænse for en kollega. Han overså den, og dermed stod han nu med en dom hængende over hovedet. Spørgsmålet var, hvor hård den skulle være. Politikerne var vildt uenige, og det samme var de 100 tilhørere, der var mødt op i vores telt på havnen i Allinge. Hvordan diskussionen ADVOKATEN 04/13 5 Kort Ny t Introduktion til e-justice-portalen Det Europæiske Råd har udarbejdet en lille introduktionsvideo til e-justice-portalen. Det er kort fortalt en portal, hvor man kan finde informationer om de forskellige medlemsstaters retssystemer, samt EU caselaw og andre gode praktiske værktøjer for advokater der opererer over grænserne. Se mere på www.youtube.com/ watch?v=rz_RSvUJo-s. Nye åbningstider i retterne Byretterne, Sø- og Handelsretten samt Østre og Vestre Landsret har fået nye ens åbningstider. Fra 1. april 2013 vil retternes hovedtingsteder have åbent for ekspedition og telefonbetjening mellem kl. 8.30 og 15.00 på alle hverdage mandag-fredag. Desuden vil alle retterne fremover holde lukket Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Domstolsstyrelsen har udsendt et cirkulære om de nye åbningstider for byretterne, som kan læses i Ministerialtidende og på www.retsinformation.dk. Sø- og Handelsretten, Østre og Vestre Landsret har orienteret om de nye åbningstider på deres hjemmesider. Adgang til anklagemyndighedens Vidensbase Dele af anklagemyndighedens Vidensbase er fra april 2013 blevet offentliggjort på www. anklagemyndigheden.dk. Her findes blandt andet RigsadvokatMeddelelser, Rigsadvokaten Informerer mv. Med lanceringen af Vidensbasen har anklagemyndigheden offentliggjort det materiale, der tidligere har været tilgængeligt på www.rigsadvokaten.dk, samt en række yderligere dokumenter i form af redegørelser, praksisoversigter, historiske udgaver af RigsadvokatMeddelelser mv. En ny søgefunktionalitet gør det ifølge anklagemyndigheden muligt nemt at søge relevante dokumenter ved fritekstsøgninger eller ved brug af automatiske forslag til emnesøgninger. Anklagemyndigheden oplyser, at Vidensbasen inden sommerferien 2013 vil blive udbygget med yderligere materiale, herunder en samling af retspraksis på en række områder. JuridiskbistandiSverige HandlerDinellerDinklientsvirksomhedmedkunderiSverige,FinlandellerNorge? Manglendebetalingfraenkundeeretproblem.Erdetenudenlandsk kundekandetværerigtigsværtatinddrivepengene.Procedurernefor incassovariererfralandtilland.Derforoplevermangedanske virksomhederatdetnæstenerumuligtatfå inddrevetkraverneiudlandet. Advokatfirmaettilbyderentids-ogpriseffektivsagsbehandlingaf incassosagerialledenordiskelande. Selvfølgeligtilbyderviogså andenformforjuridiskbistandiSverige. HvisImanglereneffektivjuridisksamarbejdspartneriSverigeelleriøvrige Norden,tilbydervi,atværeJerespartner.Kontaktosforetprisoverslag ellerbesøggernevoreshjemmeside,www.fernvall.se. Advokatfirman FernvallAB BOX17141 SE-20010MALMØ TEL:+4640182040 INFO@FERNVALL.SE WWW.FERNVALL.SE Fordi vi elsker byen… NNC Bolig Krøyers Plads Nye eksklusive boliger i København K Byggeriet af de første 38 lejligheder på Krøyers Plads er allerede i gang. Og snart starter salget af flere lejligheder med fantastisk beliggenhed lige i smørhullet mellem Nyhavn, Operaen og Christianshavns hyggelige kanalmiljø. Kom til åbent hus i Domen på Strandgade 85, eller besøg hjemmesiden og bliv skrevet op til VIP-premiere. nccbolig.dk / 39 10 37 00 Scan og se filmen om Krøyers Plads ADVOKATEN 04/13 7 TE M A : U D V I S N I N G 8 ADVOKATEN 03/13 FARVEL OG UTAK Udvisning af udlændinge som følge af dom er mere end tredoblet fra 1991 til 2008. Der findes ingen nye statistikker, der giver overblik over antallet af udvisninger ved dom i dag. Fire af landets skarpeste strafferetsadvokater gør status på udlændingeloven, der siden 1998 har været ændret op mod 50 gange – ofte som led i politiske forhandlinger. Det har gjort den til et kludetæppe af regler, der er mere uklare end nogensinde – men som alligevel får fatale konsekvenser for mennesker, der bliver vist ud af landet. T emaet er skrevet af j o ur n a l ist Le n e R o se n meier F o t o : S if M ei n cke ADVOKATEN 04/13 9 TE M A : u d vis n i n g Hele 50 gange er udlændingeloven ændret de sidste 15 år og ofte for at skærpe reglerne for udvisning. Samtidig er der opstået uklarhed om, hvornår en udlænding kan vises ud af landet, mener en førende strafferetsadvokat. Skærpede udvisningsregler skaber juridisk uklarhed Stram. Strammere. Strammest. Sådan har de danske regler om udvisning af udenlandske kriminelle udviklet sig i de senere år. Hvor anklagemyndigheden førhen kunne vælge at nedlægge påstand om udvisning, så skal de nu konsekvent bede domstolene tage stilling til muligheden for udvisning, hver eneste gang en udlænding idømmes frihedsstraf. Domstolene får ikke megen hjælp til denne vurdering i udlændingelovens regler. Her fremgår det blot, at en udlænding, der bliver idømt frihedsstraf, skal udvises, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det står altså klart, at udgangspunktet altid er, at der skal ske udvisning. Mere uklart er det, hvor meget – eller hvor lidt – kriminalitet, der skal til, for at en person kan udvises. - Det er op til domstolene at sætte grænserne. Og her har vi set en zigzagkurs gennem årene, navnlig hvor folk er blevet udvist for mindre alvorlig kriminalitet, forklarer Gunnar Homann, der har specialiseret sig i udvisningssager og som er en af de strafferetsadvokater i Danmark, der har størst viden på området. Sager om udvisning for lav kriminalitet er, ifølge ham, endt i Højesteret flere gange. - Lige da de oprindelige skærpede regler på narkotikaområdet var trådt i kraft, kom man til at udvise folk, der var kommet hertil som ganske små og havde haft hele deres liv her, selvom de kun var blevet idømt 14 dages hæfte. Der skulle vi helt til Højesteret, for at de kunne sige, at det var i strid med vores forpligtelser. Og i de senere år har Højesteret blandt andet måttet forholde sig til spørgsmål om udvisning af EU-borgere for beskeden kriminalitet. 10 ADVOKATEN 04/13 Langt de fleste sager bliver dog aldrig anket, og dermed får Højesteret heller ikke sat faste retningslinjer op for sager om kriminalitet i den lave ende. Udvisning gælder i hele Europa I sager om udvisning er selve frihedsstraffen oftest en biting i forhold til den ofte langt mere indgribende udvisning – det gælder ikke bare for den udviste, men også eventuelle pårørende. En udvisning kan nemlig få ganske store konsekvenser, der går langt ud over Danmarks grænser. En person, der får et indrejseforbud på seks år eller derover, indberettes nemlig til Schengen-informationssystemet som uønsket. Det betyder, at en person, der er blevet udvist af Danmark, kan udelukkes fra hele Schengenområdet fra seks år og op til for bestandigt, hvis vedkommende ikke oprindelig kommer fra et EU-land. - For nylig blev en person for eksempel dømt i Danmark for at have stjålet telefoner fra sovende passagerer i et tog. Han fik 50 dages fængsel og indrejseforbud i seks år. Han venter barn med en svensk pige. Men i og med at udvisningen bliver indberettet til Schengen-informationssystemet, kan de svenske myndigheder også nægte ham indrejse i Sverige. Det er en meget vidtgående konsekvens for en forholdsvis lav form for kriminalitet, mener Gunnar Homann. Det er hans fornemmelse, at der er forsvarere i Danmark, der ikke er opmærksomme på disse mulige konsekvenser, fordi udlændingeloven med tiden er blevet noget af et kludetæppe, som det kan være svært at finde rede i. Opgøret med trappestigemodellen Indtil 1998 var reglerne for udvisning mere enkle og forudsigelige. Her skelede man til den såkaldte trappestigemodel, når man på dansk jord tog stilling til spørgsmålet om udvisning. Ifølge modellen var længden af udlændingens ophold i Danmark og den konkrete straf afgørende for, om der kunne ske udvisning. Jo længere en udlænding havde været i landet, jo grovere kriminalitet skulle der med andre ord til, før den pågældende kunne udvises. Om der derefter skulle ske udvisning i den konkrete sag, kom til at afhænge af en afvejning mellem den pågældendes tilknytning til Danmark og måske manglende tilknytning til hjemlandet. Reglerne afspejlede dermed en proportionalitetsafvejning mellem på den ene side statens interesser for beskyttelse mod grove forbrydelser og på den anden borgerens ret Den internationale forpligtelse Udlændingelovens § 26, stk. 2 henviser til, at Danmarks internationale forpligtelser kan forhindre udvisning af udlændinge. Disse internationale forpligtelser er blandt andet Menneskerettighedskonventionen, hvor især artikel 8 om retten til privat- og familieliv kommer på tale. Vurderingen af om artikel 8 bliver overtrådt ved en udvisning afhænger af, om udlændingen har etableret familie- eller privatliv i Danmark. Er dette tilfældet, skal der ske en konkret vurdering af den pågældende udlændings situation. Lige da de oprindelige skærpede regler på narkotikaområdet var trådt i kraft, kom man til at udvise folk, der var kommet hertil som ganske små og havde haft hele deres liv her. Alligevel blev løsningen, at modellen fra narkokriminalitet i 1998 blev bredt ud til også at gælde for andre typer af kriminalitet. Og siden da er adgangen til at udvise blevet skærpet adskillige gange. til at blive i det land, som han havde en tilknytning til. Siden 1998 er udlændingeloven ændret op mod halvtreds gange – ofte som led i politiske forhandlinger. Første væsentlige skærpelse af udvisningsreglerne skete som resultat af et fokus på især gambianske narkohandlere i Istedgadekvarteret, som ikke kunne udvises, fordi de havde stor tilknytning til landet. Gunnar Homann sad på det tidspunkt i det Udvisningsudvalg, som skulle se på reglerne. - Mens udvalget arbejdede, gennemførte man en lovændring, hvor man indførte en særlig vid udvisningsadgang for dem, der bliver dømt skyldige i narkokriminalitet. De kunne nu udvises, uanset hvor længe de havde været her og uanset karakteren af deres ophold, forklarer han. Udvalg anbefalede trappestigen Den skærpede kurs var et brud med trappestigemodellen. Narkokriminelle kunne fremover risikere udvisning, uanset om de havde boet i Danmark hele deres liv, var stærkt familiemæssigt tilknyttet landet og måske kun havde fået en meget begrænset straf. Udvisningsudvalget fik nu til opgave at se på, om den nye model for narkokriminalitet kunne overføres til andre former for kriminalitet. - Vi pegede på, at man kunne overveje at indføre det på manddrab, røveri, voldtægt og andre meget grove forbrydelser. Men udvalget endte enstemmigt med at anbefale, at man holdt fast i trappestigesystemet med visse justeringer. Trappestigemodellen sikrede i bund og grund, at vi ikke kom på kollisionskurs med konventionerne, forklarer Gunnar Homann. Udvisning uanset hvad Betydningen af den gamle trappestigemodel forsvandt samtidig gradvis. Det endelige dødsstød kom i 2011 med en ny regel, som betød, at hvis der var tvivl om, hvorvidt en udvisning var i strid med konventionerne, så skulle tvivlen ikke komme udlændingen til gode. - Det vil sige, at der nu skulle ske udvisning, medmindre det med sikkerhed stred mod vores internationale forpligtelser, siger Gunnar Homann og lægger vægt på ordene ‘med sikkerhed’. For netop disse ord mødte nemlig modstand i udlandet og blev derfor fjernet fra loven igen allerede året efter. Gunnar Homann mener, at skærpelsen af udvisningsreglerne er problematiske. - Den proportionalitetsafvejning, der skal foretages efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kommer vi ikke udenom. Men i stedet for at sætte nogle retningslinjer op i loven, har Folketinget besluttet at overlade det til domstolene. Det er procestungt, at vi på den måde skal diskutere udvisning hver gang, mener han. Gunnar Homann Advokat med speciale i blandt andet udlændingeret, som han også har deltaget i flere lovforberedende udvalg om. Han er forfatter til juridiske bøger om udlændingeret og medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg. ADVOKATEN 04/13 11 TE M A : u d vis n i n g En hårfin afvejning På den ene side… Og på den anden. En hårfin afvejning mellem hensynet til den enkeltes livssituation på den ene side og de samfundsmæssige interesser på den anden kan afgøre, om en person skal udvises af landet, nogle gange for evigt. Hvilken vej vægtskålen tipper er ikke altid forudsigeligt. Når en udlænding idømmes frihedsstraf, følger der altid automatisk en påstand om udvisning med i kølvandet. Det er kun muligt at undgå udvisningen, hvis det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, som omfatter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen, Torturkonventionen og EU-retten. De fleste sager afgøres efter Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privat- og familielivet. - Det betyder, at der altid skal ske en proportionalitetsafvejning af en række hensyn, Hensynene i EMRK artikel 8 Vægten af de enkelte forhold varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder: • den begåede kriminalitets art og grovhed • varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet • tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode • de berørte personers statsborgerskab • den udvistes familiesituation • om ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten • om der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder • de problemer en medfølgende ægtefælle vil blive udsat for i den udvistes oprindelsesland • børnenes bedste interesser og velbefindende • sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet. 12 ADVOKATEN 04/13 der kan udledes af den praksis, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet med hensyn til artikel 8. Det vil altid være en konkret vurdering af på den ene side kriminalitetens art og grovhed, og på den anden side udlændingens tilknytning til Danmark og det oprindelige hjemland, forklarer Jens Bruhn-Petersen. Danske domstole udviser i dag, som man siger i strafferetskredse, til kanten af konventionen. Det vil sige, at domstolene hver gang skal vurdere, om en udvisning vil være i strid med artikel 8. Er den ikke det, skal der udvises. En række domme fra Menneskerettighedsdomstolen opstiller vejledende retningslinjer til de nationale domstole i sager om udvisning. Afvejningen af disse retningslinjer – proportionalitetsafvejningen – er konkret. Men der kan, ifølge Jens Bruhn-Petersen, opstilles to hovedgrupper. Den meget alvorlige kriminalitet - Der er dem, der begår meget alvorlig kriminalitet som drab eller grov narkokriminalitet, og som har bevaret en eller anden slags tilknytning til deres oprindelige hjemland. Her vil udgangspunktet være udvisning, forklarer han og henviser som eksempel til sagen om to tyrkiske fætre, der for nogle år siden dræbte en italiensk turist i København. - De blev begge udvist af landsret og Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen, selvom de var født og opvokset i Danmark og havde deres nærmeste familie her. Menneskerettighedsdomstolen vurderede, ligesom de danske domstole, at de kunne udvises, blandt andet fordi de kunne tale tyrkisk, havde familie og en ejendom i Tyrkiet. I øvrigt var de begge tidligere straffet. En svær grænse Den anden gruppe er personer, som begår mindre alvorlig kriminalitet, men dog af en vis grovhed, og som har en stærk tilknytning til Danmark. I sådanne tilfælde kan det ifølge Jens Bruhn-Petersen være sværere at forudse, om der vil ske udvisning. En konkret sag illustrerer, hvor hårfin grænsen kan være i sådanne sager. I sagen fik tre personer henholdsvis fire et halvt, tre et halvt og seks års fængsel for narkokriminalitet. Men kun han, der fik seks år, blev udvist. Han var gift med en dansk statsborger og havde otte børn, og dermed en meget stærk tilknytning til Danmark. Men hans kriminalitet var vedvarende, organiseret og grov. Samtidig havde han stadig tilknytning til Libanon og var først kommet til Danmark som voksen. De to andre var kommet hertil som børn, havde ikke selv familie, men begrænset tilknytning til hjemlandet. - Der er ikke stor forskel på en dom på seks år og en på fire et halvt år. Alligevel var det nok til, at kun han med de otte børn og den stærkeste tilknytning til Danmark blev udvist. Det viser, hvor svært det er at foretage den her afvejning og vide, hvor grænsen går, siger Jens Bruhn-Petersen. Jens Bruhn-Petersen Advokat hos ng6 advokater. Han har speciale i straffe- og asylsager, og er medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg. ADVOKATEN 04/13 13 TE M A : u d vis n i n g Svært at spotte ofre for menneskehandel Ofre for menneskehandel kan få tiltalefrafald og undgå udvisning for mild kriminalitet, som de begår som led i deres ulykkelige situation. Men ofte fortæller de ikke selv, at de er handlede, og myndighederne er heller ikke altid gode nok til at få det frem i lyset. En ung, afrikansk kvinde bliver taget i lufthavnen, da hun forsøger at rejse ud af Danmark på en anden persons pas. Hun bliver idømt ti dages fængsel for dokumentmisbrug og udvist af landet. I hjemlandet venter den bagmand, som har tvunget hende til at arbejde som prostitueret i Danmark. Forsøget på at forlade Danmark var samtidig kvindens forsøg på at slippe ud af bagmandens faste greb. Desværre fortalte hun ikke de danske myndigheder eller sin advokat, at hun var offer for menneskehandel. Havde hun gjort det, var hun formentlig sluppet for både fængselsstraf og udvisning. Menneskehandel udløser nemlig tiltalefrafald, når der ikke er tale om grove former for kriminalitet. - Vi er nok endnu ikke gode nok til at spotte problemstillingen. Ofte siger ofrene FAKTA om ofre for menneskehandel ikke selv noget om det af skræk og rædsel for, hvad der kan ske dem, forklarer strafferetsadvokat Sysette Vinding Kruse. Siden 2002 har regeringen udarbejdet handlingsplaner til bekæmpelse af menneskehandel. Den nyeste plan fra maj 2012 indeholder blandt andet en række konkrete tiltag, der skal tydeliggøre, hvem der har ansvaret for at opdage, at en person er offer for menneskehandel, og hvordan det skal kommunikeres videre ud i systemet. Noget der ifølge Sysette Vinding Kruse tidligere var stor usikkerhed omkring. - Alle aktører – lige fra politi til advokater og domstole – skal nu bringe spørgsmålet op, hver gang man har en person, der kan være handlet, forklarer Sysette Vinding Kruse og understreger, at det også gælder andre former for menneskehandel end prostitution, for eksempel arbejde under slavelignende forhold – noget der kan være endnu sværere at opdage. Siden 2007, hvor Center mod Menneskehandel blev oprettet, er 250 personer officielt vurderet som ofre for menneskehandel. Dette skyldes sandsynligvis et større fokus på problematikken, et styrket samarbejde mellem aktører på feltet og udvikling af indsatsen generelt. Tallene er formentlig kun toppen af isbjerget og viser alene, hvor mange af ofrene for menneskehandel, det lykkes myndighederne at identificere. Det vurderes, at det reelle antal er noget større. Kilde: Center mod Menneskehandel Plads til forbedring De nye retningslinjer betyder, at flere ofre for menneskehandel bliver identificeret i dag end tidligere. Alligevel mener Sysette Vinding Kruse, at der stadig er knaster i systemet. - Jeg synes, der fortsat er plads til forbedring i samarbejdet, siger hun og fortæller om en sag, hun for nylig var involveret i, hvor det i sidste øjeblik viste sig, at en udvist kvinde var handlet. - Det kom frem samme dag, som ankefri- 14 ADVOKATEN 04/13 sten udløb, hvor hun var i grundlovsforhør. Det var hendes held, at hun ikke allerede var sendt af sted, forklarer Sysette Vinding Kruse. Det var NGO-organisationen Hope Now, der havde spottet, at kvinden kunne være handlet. Sysette Vinding Kruse ankede straks dommen, og Center mod Menneskehandel under Socialministeriet accepterede, at kvinden var handlet. Men det kom dog ikke til at betyde, at Statsadvokaten påstod strafbortfald. - Der skete ingenting. Udlændingestyrelsen ville stadig ikke have med sagen at gøre, og Statsadvokaten kørte derfor ankesagen videre med påstand om stadfæstelse af dommen om udvisning, mens kvinden sad varetægtsfængslet, forklarer Sysette Vinding Kruse. Efter lang tids banken på døren, indvilligede Udlændingestyrelsen i, at det kunne formodes, at kvinden var handlet. Men det har endnu ikke fået Statsadvokaten til at påstå strafbortfald i landsretten og dermed bortfald af udvisning. - Det står ellers i retningslinjerne fra Rigsadvokaten, at hvis det kan lægges til grund, at en person er handlet, skal Statsadvokaten påstå strafbortfald. Det burde være nok, at et officielt center som Center for Menneskehandel udtaler sig. Men Statsadvokaten mener åbenbart, at landsretten skal prøve sagens realitet. Det synes jeg er spild af ressourcer, understreger Sysette Vinding Kruse. Sysette Vinding Kruse Advokat hos Homann Advokater og med speciale i strafferetssager. Hun er medlem af Advokatrådet og formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg. ADVOKATEN 04/13 15 16 ADVOKATEN 04/13 TE M A : u d vis n i n g Danske udvisningsdomme kan få uventede konsekvenser Når en udvist kriminel dukker op i et andet land, kan der sagtens vente ubehagelige overraskelser. Vi ved for lidt om konsekvenserne for de udviste, mener strafferetsadvokat Hanne Rahbæk, der også peger på, at mange udvisningssager ikke bliver anket. Hvad venter der egentlig i den anden ende, når en udlænding fra for eksempel Gambia bliver udvist fra Danmark til det europæiske land, hvor han har opholdstilladelse? Kan han så få lov at blive der, eller risikerer han, at myndighederne sender ham videre til oprindelseslandet? Noget tyder på, at de europæiske lande ikke ved nok om, hvilke konsekvenser udvisningen i sidste ende får for den udviste. - Vi må erkende, at vi ikke ved nok om samspillet mellem en udvisningsdom i Danmark og muligheden for fortsat ophold i andre europæiske lande. Sådan lyder det fra strafferetsadvokat Hanne Rahbæk. For nylig kom det ifølge hende frem i en konkret sag, at en dansk udvisning af en gambiansk mand havde givet den udviste problemer med at få forlænget sin opholdstilladelse i Holland. Det kan i værste fald betyde, at han heller ikke kan få lov at blive her på trods af fast bopæl, familie og opholdstilladelse i landet. Om problemet også kan forekomme i andre lande, er, ifølge Hanne Rahbæk, uvist. Ingen har overblikket over, hvilke konsekvenser danske udvisninger kan få i andre europæiske lande. - Noget tyder på, at man i andre lande ikke altid går ind og laver en egentlig proportionalitetsafvejning af, om personen nu også bør udvises derfra. Man afviser forlængelse af opholdstilladelsen på baggrund af Hanne Rahbæk Advokat og partner i Nyborg & Rørdam med speciale i strafferetssager. Hun har tidligere været ansat i Justitsministeriet. Hun er medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg. den danske udvisning. Og det er et retssikkerhedsproblem, som fortjener nærmere belysning, mener Hanne Rahbæk. Ifølge hende er det dog ikke de danske domstole, der skal begynde at handle anderledes. Det er derimod et samlet europæisk problem. - Jeg mener, at det må være de myndigheder, der tager imod en udvist, som skal inddrage de hensyn, der følger af de europæiske landes konventionsforpligtelser. Problemet er under alle omstændigheder udtryk for, at hensynene ikke kommer godt nok i spil ud fra et samlet europæisk synspunkt. Sager bliver ikke prøvet Hanne Rahbæk peger også på et andet retssikkerhedsproblem ved udvisning. Mange udvisninger sker i dag som følge af kriminalitet, hvor strafniveauet ligger fra ti til 60 dages fængsel. Meget ofte er sådanne straffe allerede afsonet, når dommen falder. - Den altovervejende hovedregel er, at der også bliver varetægtsfængslet i de her mindre sager. Og det gør, at mange afstår fra at anke og bare rejser ud. Anken betyder nemlig, at der fortsat bliver varetægtsfængslet, forklarer Hanne Rahbæk. Hun mener, at kriminelle burde løslades for de kortvarige fængslinger indtil dom i en ankesag. - Jeg kan godt sidde med en fornemmelse af, at der ofte ikke sker anke af de mildere domme, fordi det har for store omkostninger. Det betyder, at mange af de her udvisningsspørgsmål ikke bliver påkendt i landsretten og slet ikke i Højesteret. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, forklarer Hanne Rahbæk. At gennemføre en ankesag, når udlæn- dingen har forladt landet, er ifølge hende ofte heller ikke muligt. - Hvis man kun taler rumænsk, kan det være svært at have den nødvendige kommunikation med sin advokat. Mange har heller ikke samme adgang til teknologi, som vi har og kan ikke modtage mails. Samtidig skal udlændingen til at søge om visum, for overhovedet at få lov at komme ind i landet igen. Det er et praktisk problem som den enkelte udvisning betaler prisen for, understreger hun. Udlændinge udvist ved dom Udvisning af udlændinge som følge af dom er mere end tredoblet fra 1991 til 2008. Det viser de tal, som Udlændingestyrelsen har offentliggjort. Der findes ikke tal for perioden 1995 til 1999 og det samme gælder efter andet kvartal 2009. 1991: 214 1992: 322 1993: 332 1994: 359 1995: 281 1999: 459 2000: 556 2001: 523 2002: 487 2003: 571 2004: 493 2005: 631 2006: 738 2007: 736 2008: 747 ADVOKATEN 04/13 17 KDON LIK D I AFLO G TR M ØÅ DE Fo t o: M o rte n Ho ltum Advokatsamfundets opgaver på dagsordenen Økonomi, Advokatnævnet og det kollegiale arbejde. Det var tre af de emner, der var på dagsordenen, da Advokatsamfundet midt i april havde inviteret en bred vifte af aktører inden for advokatbranchen til dialogmøde. Hvordan skal opgaverne fordeles mellem Advokatsamfundet og Danske Advokater? Sådan lød hovedoverskriften, da Advokatsamfundet 18. april havde budt blandt andre Danske Advokater, Danske Virksomhedsadvokater, Københavns Advokater og FAAF op til drøftelse af strukturen i standen. - For at have en holdning til, hvad der er den rigtige struktur, er det min overbevisning, at vi først må give et indblik i, hvilke opgaver som vi i dag løser her i Advokatsamfundet, indledte Søren Jenstrup, formand for Advokatsamfundet, der bød de fremmødte velkomne. Herefter fortalte advokat Anders Lavesen, om sit frivillige arbejde for Advokatnævnet igennem de sidste fire år. - Produktiviteten er steget. Ikke alene i Sekretariatet - men der er nu flere advokater fra kredsene og flere dommere til at hjælpe. I dag er der 466 sager til hvert nævnsmedlem. Det er en stor arbejdsbyrde, for vi arbejder jo alle frivilligt og ulønnet. Alligevel tror jeg at de fleste finder arbejdet spændende, og derfor gerne gør det, fortalte Anders Lavesen. Generalsekretær Torben Jensen gennem- 18 ADVOKATEN 04/13 gik arbejdsopgaverne i Advokatsamfundet, herunder hvad der falder ind under den lovhjemlede opgave ‘at virke til gavn for retssamfundet’. - En af de virkelig tunge opgaver er det udkørende tilsyn. I 2012 førte vi tilsyn hos 230 advokater, og det betyder, at vi alle hverdage har medarbejdere ude i landet. Hertil kommer kollegiale samtaler i samarbejde med kredsene, daglig telefonisk rådgivning blandt andet i forbindelse med hvidvask, kommunikation til medlemmerne samt administration af et utal af fonde. Når det gælder opgaven ‘at virke til gavn for retssamfundet’, er det primært forankret i rådets tre udvalg – strafferetsudvalget, skatteretsudvalget og procesretsudvalget. Konkrete eksempler på opgaver er den nye guide til advokatens arbejde i retten og den nye hjemmeside for Advokatvagterne, som er finansieret af Dreyers Fond. Pernille Backhausen, formand for Advokatrådets Procesretsudvalg, fortalte, at hun har haft sin gang i Kronprinsessegade 28 gennem 16 år. - Jeg oplevede opdelingen af Advokatsamfundet og Danske Advokater som lidt af en hård fødsel, og det er altid fint at evaluere efter en tid, om tingene kører på den rigtige måde. Jeg oplever at vores måde at gribe tingene an på for fire år siden var meget anderledes end i dag. Udvalgene var store, og det samme var middagene. I dag er der mere fokus på opgaven, og alle parter støtter hinanden. Det gælder for eksempel samarbejdet med domstolene, hvor vi har fået opbygget et utrolig godt samarbejde. - To udvalg har fyldt en del, og jeg sidder sammen med Danske Advokater i Justitsministeriets udvalg om bedre og mere effektiv sagsbehandling af civile sager ved domstolene. Jeg oplever, at sparringen mellem os er vigtig – men er det unødvendigt dobbeltarbejde? Mit svar er nej, for det er et vigtigt område for vores virke, der er til drøftelse i et forum, hvor alt går hurtigt, men hvor beslutningen om eksempelvis noget så grundlæggende som to instans princippet i det danske retssamfund er til vurdering. Vi har nu to stemmer i udvalget, og for mig er det en stor fordel. Det giver os både mere taletid og samlet set stor vægt. Læs interview med højesteretsdommer Jon Stockholm om status i Advokatnævnet, side 26. Invester globalt Sammensæt din portefølje med SKAGEN Fondene Aktier Obligationer Ejendomme NYHED Nu kan du investere i ejendomsselskaber med aktiefonden SKAGEN m2. Gør det nemt for dig selv – vælg globale fonde Det er sund fornuft at investere med et globalt perspektiv. Derfor tilbyder vi dig kun investeringer i globale fonde inden for aktier, obligationer og ejendomme. Vi har hele verden som udgangspunkt og fokus på langsigtede investeringer. Derved får du de bedste betingelser for at opnå størst muligt risikojusteret afkast. Vi giver dig transparente investeringer, overblik og muligheden for nemt at sammensætte en komplet og global investeringsportefølje. Besøg www.skagenfondene.dk/nemt Scan QR-koden med din smartphone Ring på 7010 4001 Kunsten at anvende sund fornuft ADVOKATEN 04/13 19 1439 SKAGEN m2 Komplet portefølje 215x280 mm Advokaten.indd 1 05/02/13 11.59 RE G N S K A B Medlemmerne skal vide, hvad pengene går til Tilbageholdenhed med udgifter, fondsfinansiering af projekter og værdien af det ulønnede, kollegiale arbejde. Det er tre af fokusområderne i Advokatsamfundets regnskab og beretning, som næstformand Jørgen Holst præsenterede på dialogmødet i april. Det skal være helt tydeligt, hvordan de årlige bidrag anvendes, mener han. T ekst : H a n n e H auers l ev Advokatsamfundets regnskab for perioden 2011 og 2012 er præget af tilbageholdenhed med udgifter. Sådan vil det også være fremadrettet. Det fastslår Advokatrådets næstformand, Jørgen Holst, der som ansvarsområde blandt andet har Advokatsamfundets regnskab, som gennemgik økonomien på dialogmødet i april og desuden fremlægger det på advokatmødet 7. juni. - Det udmønter sig eksempelvis i, at langt de fleste projekter, som Advokatrådet gennemfører inden for ‘virke til gavn-området’ er finansieret af Dreyers Fond, som i perioden 2011 til 2012 samlet set har bidraget til konkrete opgaver med 1.041.000 kroner, forklarer Jørgen Holst, der også hæfter sig ved, at blandt andet medlemsbladet Advokaten stort set hviler i sig selv på grund af betydelige annonceindtægter. Fondsfinansieringen har blandt andet gjort det muligt at gennemføre projekter såsom uddeling af Journalistprisen, etablering af Advokaternes Vidensdatabase med praksis fra Advokatnævnet og Responsumudvalget, etablering af hjemmesiden www.advokatvagterne.dk og uddeling af mini-PC´ere til de advokater, der rådgiver i advokatvagterne, samt udvikling af undervisningstilbuddet om retssystemet til ungdomsuddannelserne. Også Advokatrådets deltagelse i Folkemødet på Bornholm og 20 ADVOKATEN 04/13 F o t o : M o rte n H o l tum gennemførelsen af et større værdiprojekt for medarbejderne i Sekretariatet har nydt godt af bevillinger fra Dreyers Fond. Med ønsket om at undgå mytedannelse For at det skal være tydeligt, hvordan pengene bliver brugt, vil der fremover blive lagt afgørende vægt på at sikre transparens om Advokatsamfundets økonomiske forhold, hvilket bl.a. betyder, at årsregnskabet offentliggøres med en række uddybende specifikationer. - Vi offentliggør både regnskab og notedel på hjemmesiden, ligesom der i beretningen vil være synlighed omkring medlemmernes årlige betaling. Medlemmerne skal ganske enkelt vide, hvad deres bidrag går til, siger næstformanden. Han begrunder det dels med Advokatsamfundets særlige status, dels med ønsket om at undgå mytedannelser. Netop det årlige bidrag har igennem årene været justeret, da Advokatsamfundet igennem en årrække havde opbygget en likvid formue i obligationer, hvilket i 2007 var baggrunden for en beslutning om med virkning fra 2008 at nedsætte medlemmernes årlige bidrag fra 7.000 til 5.500 kroner for at tære på de opsparede midler og tilpasse bidragsbetalingen til det ændrede aktivitetsniveau i Advokatsamfundet. I 2009 skete der – også som konsekvens af den ændrede struktur – yderligere en nedsættelse af det årlige bidrag til 4.500 kroner. Dette skete med bevidstheden om, at der ville opstå driftsunderskud, hvorved de likvide reserver, der var opstået blandt andet fra salget af serviceselskabet til Danske Advokater, ville blive markant reduceret. I 2011 blev det årlige beløb for de følgende to år fastsat til 5.250 kroner stigende til 5.500 kroner med den begrundelse, at formuen nu var på et niveau, som krævede denne stigning. - Nu er den likvide formue brugt, og vores budgetlægning for 2014 og 2015 viser, at det er nødvendigt med et årligt bidrag svarende til det samlede bidrag for 2013, nemlig 6.000 kroner. Af tilbageværende aktiver er alene huset her i Kronprinsessegade, som efter Advokatrådets opfattelse ikke bør sælges – blandt andet fordi ejendommen er erhvervet for indsamlede midler fra advokaterne i begyndelsen af 1970’erne. Huset er i dag gældfrit, og giver os mulighed for at drive Advokaternes Hus til en meget lav husleje i en ejendom, som givet vil stige i værdi over de kommende år, siger Jørgen Holst og tilføjer, at den omstændighed, at bygningen er fredet, netop har resulteret i et tilskud fra Kulturarvsstyrelsen på næsten en kvart mio. kroner til renovering. Frivillige kræfter til lovbundne opgaver En betydelig ressource, som ikke fremgår af regnskabet, er det frivillige, kollegiale arbejde, der fortrinsvis bidrager til varetagelsen af Advokatsamfundets lovbundne opgaver – disciplinær- og tilsynsopgaven, vejledning af borgere og medlemmer samt at virke til gavn for det danske retssamfund. - Det betyder, at varetagelsen af en del af de lovbundne opgaver reelt ikke koster medlemmerne nogen penge. Eksempelvis får rådsmedlemmer, nævnsmedlemmer eller medlemmerne af udvalg intet honorar for deres arbejde – kun godtgørelse for transport mv. For et advokatmedlem i Advokatnævnet eksempelvis er det rigtig mange timer, der lægges på årsbasis. Selvom der som led i udarbejdelsen af årsregnskabet ikke er sat kroner og øre på pro bono arbejdet, er der en klar bevidsthed i Advokatrådet om, at det er et helt essentielt bidrag – ikke alene til Advokatsamfundet og dermed advokatstanden, men også til samfundet i sin helhed. Værdien af det frivillige, kollegiale arbejde er tidligere anslået til at udgøre mere end 20 millioner kroner på årsbasis, forklarer Jørgen Holst, der også fremadrettet har en målsætning om at holde omkostningerne nede. Naturlig påholdenhed - Alle udgifter vil fortsat blive holdt på et minimum. Den økonomiske omtanke som hele samfundet har lige nu, gælder også for os. Som et lille eksempel analyserede vi posten for kantinen. Med de ansattes bidrag, indtægter fra ekstern og intern mødebetjening samt levering til Voldgiftsinstituttet viste det sig at være den økonomisk rigtige løsning. Men vi har nogle basale udgifter til især gager, it, drift af Advokatnævnet og det udgående tilsyn, som beslaglægger klart den største del af indtægterne, og som vanskeligt kan reduceres, uden at vi må gå på kompromis med kvaliteten i vores arbejde – og det hverken kan eller vil vi, siger næstformanden, der afsluttende bemærker, at det budgetterede udgiftsniveau – og dermed det forventede medlemsbidrag – næppe kan beskæres yderligere. Mere end 90 procent af Advokatsamfundets udgifter vedrører således de fuldt lovbundne aktiviteter – det vil sige især uddannelse, tilsyn og drift af Advokatnævnet. - Fremadrettet må der derfor også forventes en løbende regulering af bidragssatserne, og den fastlagte restriktive kurs indebærer, at uventede udgifter tilsvarende kan påvirke bidraget. Et eksempel på dette har været den nødvendige opmanding i Advokatnævnet. Her er udviklingen heldigvis vendt, men der vil utvivlsomt være behov for løbende at sikre, at den positive udvikling fastholdes, hvorfor man ikke må gå på akkord med hensyn til at sikre, at de fornødne ressourcer er til stede. Læs regnskabet med noter på www.advokatsamfundet.dk. Her findes også beretning for 2011 og 2012, der offentliggøres i forbindelse med Advokatmødet 7. juni. ADVOKATEN 04/13 21 A D V O K A TR Å DET Farvel til rødderne Fire af Advokatrådets medlemmer takker farvel efter seks års frivilligt arbejde med retssikkerhed som hovedoverskrift. De har lagt rigtig mange ulønnede timer i arbejdet og ser tilbage på, hvad de har fået ud af den kollegiale indsats, inden de giver stafetten videre til de fire nye medlemmer, der bliver valgt ved Advokatmødet 7. juni. T ekst : H a n n e H auers l ev F o t o : M o rte n H o l tum Jens Rostock-Jensen, medlem af Advokatrådet i seks år. Næstformand for Advokatrådets Procesretsudvalg. Medlem af Responsumudvalget. 22 ADVOKATEN 04/13 Civilprocessen er helt central for retssikkerheden Da jeg startede i Advokatrådet for seks år siden havde jeg et ønske om, at min indsats skulle tage sit udgangspunkt i vedtægten, der består af fire elementer. Først og fremmet skal Advokatrådet værne om advokaters uafhængighed og integritet, håndhæve advokaternes pligter, sikre den faglige kompetence hos medlemmerne samt virke til gavn for det danske retssamfund. Det har helt klart været ledetråde for alt, hvad jeg har beskæftiget mig med. At virke til gavn for det danske samfund har været et hjertebarn for mig. Jeg tror, at de fleste advokater er idealister og besjælet af et ønske om ikke alene at behandle sager, men også kæmpe for ret og retfærdighed. Det lyder måske så flot, men det har rent faktisk været bærende for mit arbejde, for eksempel indsatsen for at styrke civilprocessen, som jeg har haft en særlig interesse i. Det er også grunden til, at jeg i to år har været formand for Advokatrådets Procesretsudvalg og næstformand i fire år. Det interessante er, at vi kan have nok så mange velgennemtænkte materielle regler, men vi er lige vidt, hvis borgeren ikke kan prøve sin sag på en betryggende måde. Derfor er civilprocessen helt central for vores retssikkerhed. Advokatrådet havde i efteråret 2010 et klart ønske til det nyvalgte Folketing om at evaluere domstolsreformen. Det er vi kommet i mål med. Vi skal ikke tage æren for det alene, for vi har haft et utrolig godt samarbejde med Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen og Danske Advokater. Vi har skabt et stærkt samarbejde undervejs i processen, som jeg betragter som både vellykket og godt. Der er skabt så stor tillid, at vi fremover nemmere kan løse både de små og store problemer, der måtte komme. Det grundlag for samarbejde ser jeg som mindst lige så værdifuldt som selve evalueringen af domstolsreformen. Heldigvis har jeg mulighed for at fortsætte arbejdet med at styrke civilprocessen. Den periode, hvor jeg har siddet i Advokatrådet har været præget af voldsomme strukturændringer, men min oplevelse er, at opsplitningen især i starten gav anledning til drøftelser parterne imellem. Nu står vi foran en evaluering, og jeg synes, at det er rigtigt at se på, hvordan fordelingen er nu, og hvordan den fungerer. Når jeg nu giver stafetten videre, er det med ønsket om inden for overskuelig fremtid at få fundet ud af, hvordan de to organisationer med hinanden i hånden kan yde det bedste bidrag til den samlede advokatstand. Endelig har jeg et ønske om, at andre viderefører arbejdet i forhold til den civile retspleje. For Advokatrådet havde også andre ønsker til Folketinget og regeringen, som endnu ikke er opfyldt – nemlig ønsket om retshjælp og fri proces samt ligestillingen af parterne i straffesager. Jeg er sikker på, at der er lagt solide grundsten også til det arbejde, som nok skal komme i gang, når tiden både politisk og økonomisk er moden til det. Imens er det vigtigt at holde debatten i gang. De fleste advokater har en idealistisk tilgang til retfærdighed Pernille Backhausen, advokat og partner hos SIRIUS Advokater, medlem af Advokatrådet i seks år. Formand for Procesretsudvalget. Medlem af Justitsministeriets Kursusudvalg. Da jeg blev medlem af rådet for seks år siden, var der meget fokus på opsplitningen mellem Danske Advokater og Advokatsamfundet. På det tidspunkt sad jeg også i repræsentantskabet for Danske Advokater og lagde stor energi i at få samarbejdet til at fungere, for samarbejdet ser jeg som helt afgørende – ikke blot for os advokater, men også for borgere og myndigheder. Efter min opfattelse har vi haft et rigtig fint samarbejde, men da det stadig er i den fase, hvor opsplitningen er forholdsvis ny, synes jeg, at det er en god idé at evaluere, om fordelingen er den rigtige. Det er vigtigt engang imellem at stoppe op og se sig tilbage for at udvikle sig i den rigtige retning. Samtidig håber jeg ikke, at dette arbejde vil dræne kræfter, energi eller fremdrift på de fælles opgaver. Der er lige nu så mange store opgaver i spil, at vi har brug for, at alle giver en hånd med til at løfte opgaverne. Jeg tror, de fleste advokater har en idealistisk tilgang til ret og retfærdighed. Arbejdet i Rådet har givet mig mulighed for at arbejde med retssikkerhed i den rene form og med lovbundet mandat. Det har været fantastisk at få mulighed for at kunne påvirke lovgiverne med det fokus. I sidste ende bliver man retssikkerhedens røst i forhold til borgerne – også selvom de måske ikke oplever det i dagligdagen. En af mine vigtigste mærkesager har været at udvikle den civile retspleje – det seneste halvandet år som formand for Advokatrådets Procesretsudvalg. Vi har arbejdet for en evaluering af domstolsreformen, og havde det på Advokat rådets ønskeseddel til den ny regering for to år siden. Det er lykkedes at få den evaluering gennemført samtidig med, at vi har fået et solidt samarbejde med Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen, som vil række langt ud i fremtiden. I fællesskab har vi på kort tid fået øget fleksibiliteten i behandlingen af de civile sager, ligesom der fra begge sider er udarbejdet vejledninger til arbejdet ved de civile domstole. Advokatsamfundet har udgivet en samling af gode råd og vink – på dommersiden er der udgivet en vejledning. Hvis vi skal vende blikket fremad, tror jeg på, at branchen udvikler sig, så vi får brug for et velfungerende tilsyn. Jeg ser det som helt centralt, at standen selv forvalter tilsynet – blandt andet fordi det gør det muligt at fungere som rådgiver over for de advokater, der udfordrer de advokatetiske regler. Jeg ser også gerne, at Advokatsamfundet fastholder at være landets klare retssikkerhedsstemme. Historisk set er der så stærke bånd til domstolene og Justitsministeriet, at det giver mulighed for at påvirke tingene i den rigtige retning. Når jeg giver stafetten videre til et nyt medlem af Rådet, er det med et ønske om at have fokus på at få de unge advokater engagerede i både branchepolitik og frivilligt arbejde. Det gælder både kvinder og mænd, for det er muligt for alle. For mig har perioden været enormt givende rent fagligt, og arbejdet har været fint foreneligt med at have tre små børn og en karriere. ADVOKATEN 04/13 23 Det vigtigste er at være retssikkerhedens vogter Helt overordnet synes jeg, at min tid i Advokatrådet har været præget af strukturændringerne. Oprindelig var jeg en del af udvalget, der skulle komme med oplæg til den fremtidige struktur. Senere skulle der tages stilling til snitfladen mellem Danske Advokater og Advokatsamfundet. Når jeg nu giver stafetten videre, håber jeg, at også de nye medlemmer af Advokatrådet vil være gode til at se på de områder, hvor der er enighed om fordelingen af opgaver, for det er i praksis noget, der fylder mere end uenigheden. Vi er ikke to konkurrerende klubber som FCK og Brøndby. Vi spiller på samme hold, på samme banehalvdel og der er masser af bolde til alle. Det vil være godt, hvis alle anerkender dette. Vi har trods alt et mere fælles værdigrundlag, end vi har med nogen anden faggruppe. En af de bolde, som jeg selv er gået efter, er Retssikkerhedsprogrammet. Arbejdet med at udvikle det har givet nogle berigende og gode drøftelser, og har været med til at sætte Advokatrådet på landkortet. Det er for eksempel en glæde at se Advokatvagterne revitaliseret og dermed at have skabt mulighed for, at alle borgere i landet kan få et råd fra en advokat. En anden arbejdsopgave, der har fyldt meget, er udviklingen af tilsynet. Vi har fået redskaber, der mere end tidligere kan være med til at sikre, at problemerne i dag kan blive løst, inden de vokser sig for store for den advokat, der bliver ramt af sygdom, krise eller sociale problemer. Hvor man før først kunne reagere, når det var gået helt galt, har vi nu mulighed for at iværksætte en kollegial samtale ved hjælp fra Sekretariatet og medlemmer af nabokredsbestyrelsen. Noget af det, der virkelig har været givende for mig personligt, har været arbejdet i Responsumudvalget, hvor vi behandler sager om god advokatskik og salærer. Dialogen er spændende og lærerig, og jeg føler mig beriget rent fagligt, når jeg går hjem En desværre ofte overset gruppe er vores fremragende Sekretariat. Når man færdes i huset i Kronprinsessegade, mødes man med smil, venlighed og en topprofessionel betjening. Uden de dygtige og engagerede medarbejdere ville Advokatrådet og de mange udvalg ikke kunne fungere så godt, som de gør. Når jeg ser tilbage på de seks år og den tid, jeg har investeret i rådsarbejdet, synes jeg, at det har været det hele værd. Jeg synes, at vi sammen har rykket på masser af vigtige områder, men ser da også stadig opgaver til vores efterfølgere. Fri proces og retshjælp er eksempler på noget, som skal forbedres for at styrke retssikkerheden for borgeren, der ikke har mulighed for at købe sig advokatbistand til sin sag i et ‘forbrugerklagenævn’ – selvom den professionelle modpart måske har sin egen juridiske afdeling til rådighed. I det hele taget er den vigtigste opgave både nu og fremadrettet at være retssikkerhedens vogter og hele standens talerør på det felt. Kun på den måde kan vi sikre retssikkerheden for borgeren – også selvom det måtte være den værste drabsmand. Vi repræsenterer også alle advokater i landet og skal stå bag hver enkelt. Vores uafhængighed er knæsat i retsplejeloven, 24 ADVOKATEN 04/13 Henrik Høpner, advokat og partner hos Lund Elmer Sandager, medlem af Advokat rådet i seks år. Formand for Uddannelsesudvalget. Medlem af Responsumudvalget. Lars Lindhard, advokat og partner hos Advodan i Esbjerg. Medlem af Advokatrådet i syv et halvt år, startede som suppleant i 2006. Formand for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg. Medlem ved et tilfælde Når man kommer fra Vestjylland, tager selv et lille møde i København hele dagen. Jeg har lagt rigtig mange timer i det kollegiale arbejde. Og jeg kan kun sige, at det har været alle timerne værd. Jeg kom med i Advokatrådet ved et tilfælde. Vort lokale rådsmedlem blev syg, og måtte fratræde, og jeg var suppleant. Det havde jeg aldrig troet var en reel mulighed, men jeg ville gerne se, hvad der skete derovre på de bløde tæpper, og valgte senere selv at stille op, fordi jeg indså, at rådsarbejdet var en vigtig opgave. Hvor jeg før måske havde den holdning, at vi i det praktiske liv nok må slække lidt på kravene nu og da, fik jeg hurtigt forståelsen for, at advokaterne må have skarpt fokus på at overholde reglerne, så der aldrig kan sås tvivl om, hvordan vi skal begå os. Advokaterne er uafhængige af statsmagten. Det skal vi værne om. Kan vi ikke selv holde en god standard, tager andre over, og hvis staten tager kontrollen, går det ud over borgerens retssikkerhed. Det er afgørende for samfundet, at enhver kan repræsenteres af en uafhængig advokat. Advokatsamfundet skal også være en helt uafhængig institution, der kan tage del i samfundsdebatten og virke til gavn for retssamfundet. Det betyder, at vi kan udtale os i høringssvar og stramme op, når politikernes tøjler bliver for løse uden at kunne beskyldes for, at vi bare har en bestemt holdning, fordi vi vil tjene flere penge. Derfor var det rigtigt, at vi fik udskilt branchedelen, men jeg mener, at advokaterne bør være med begge steder. Ikke for at lave dobbeltarbejde ved høringssvar og i udvalgsarbejde, men fordi vi har hver sin tilgang. Når Advokatsamfundet aldrig kommenterer på det branchemæssige, er det vigtigt, at Danske Advokater arbejder for at sikre, at der erhvervsmæssigt er plads til standen i samfundet. Det er også en forretning. I min tid i Advokatrådet har jeg siddet i flere udvalg, i Strafferetsudvalget, der spiller en stor rolle i samfundet, fordi vi ofte er de eneste, der prøver at sikre borgernes retssikkerhed – politikerne gør det i alt fald ikke og i Regel- og Tilsynsudvalget, der holder justits med, at alle advokater følger de advokatetiske regler. Her har jeg arbejdet for at stramme reglerne for genudlevering af beskikkelser, så det ikke er muligt at få sin beskikkelse genudleveret efter måske mange års deponering uden at vise, at man stadig kender reglerne for, hvordan advokater skal opføre sig. Projektet er stadig undervejs, og jeg håber, at det nye råd får reglerne gennemført. Det har været en spændende tid i Advo katrådet. Der er udvekslet mange synspunkter og drøftet meget i tidens løb, og det har været sjovt og inspirerende at arbejde sammen med de andre rådsmedlemmer og de mange advokater, som tager del i det kollegiale arbejde samt ikke mindst medarbejderne i Sekretariatet, som ofte har ligget vandret for at få noget brugbart ud af de mange tanker og planer, Advokatrådet har lagt. Der har været et utal af møder, telefonkonferencer, mails og papirer i bunkevis, som skulle gennemgås – som regel, når det daglige arbejde var overstået, men det hører med til det kollegiale arbejde. Rejsetiden fylder en del, men det er vigtigt, at alle egne af landet er repræsentereret, da der kan være stor forskel på, hvordan advokaterne ser på verden. Min valgperiode er nu udløbet. Heldigvis sikrer reglerne, at der sker en fornyelse, så Advokatrådet altid virker i overensstemmelse med det omgivende samfund, som det nu forandrer sig, og ikke bare er en samling gamle cigarrygende mænd, der synes at alt var bedre i 1933. Ellers så stillede jeg gerne op igen. ADVOKATEN 04/13 25 A D V O K A TN Æ V NET Advokatnævnet har næsten tredoblet antallet af afsluttede sager i 2012, og formanden forventer, at produktiviteten stiger yderligere i år. Tilliden til Advokatnævnet er tilbage, lyder det både fra politikerog forbrugerside. A f H a n n e H auers l ev F o t o : M o rte n H o l tum Tredobling af afsluttede sager i 2012 - Det har været en kæmpe opgave at øge antallet af afsluttede sager, fordi vi samtidig har arbejdet med at øge kvaliteten. Dertil kommer, at vi i samme periode har fået ny medarbejderstab – så sent som i december er der kommet flere jurister til Advokatnævnet. Men både medarbejderne og nævnsmedlemmerne har ydet en formidabel arbejdsindsats, som betød, at vi kunne afslutte 2012 med næsten tre gange så mange afsluttede sager som året før. Sådan lyder det fra Jon Stokholm, formand for Advokatnævnet, inden nævnets beretning for 2012 offentliggøres i forbindelse med Advokatmødet i juni. Allerede for to år siden var han klar over, at situationen skulle vendes, og de sager, der ophobede sig igennem 2010 og 2011, står stadig i vejen for en kort sagsbehandlingstid. - Vi behandler naturligvis først de sager, der har ligget længst, hvilket er de sager, der ophobede sig i 2010 og 2011. Derfor er sagsbehandlingstiden øget samtidig med, at antallet af afsluttede sager er øget. Det er en uundgåelig konsekvens, når man rydder op, siger han. 26 ADVOKATEN 04/13 - Heldigvis vil også den situation vende, da vi afslutter flere sager end der kommer ind, og det betyder, at personer, der indgiver en klagesag nu, ikke skal vente nær så lang tid som tidligere med at få svar på deres klage. Jeg forventer, at denne tendens for alvor slår igennem på sagsbehandlingstiden i slutningen af året eller i starten af næste år, siger formanden og understreger, at kvaliteten i sagsbehandlingen også har spillet en rolle for sagsbehandlingstiden. - I princippet kunne vi have satset på kvantitet fremfor kvalitet og på den måde hurtigt nedbringe både bunker og sagsbehandlingstid. Men det har virkelig været en hjørnesten i strategien at give sagsbehandlingen et kvalitetsløft med bedre sagsstyring og sikrere procedurer, hvilket er den eneste måde, hvorpå vi kan få en varig løsning af Advokatnævnets udfordringer. I 2012 blev der for alvor tilført Advokatnævnet ekstra ressourcer. Kredsbestyrelserne rundt om i landet har bakket op om nævnets arbejde ved at forberede sager særligt vedrørende klager over advokatsalærer. - Den opbakning har været helt afgøren- de. Sammen med de ekstra medarbejderressourcer i Sekretariatet til behandling af sager, har vi nu en velsmurt organisation, som har været under Jon Stokholm opbygning især i første Formand for halvår af 2012, og som Advokatnævnet, vi forventer vil øge produktiviteten yderligere dommer i Højesteret. i år. Målsætningen er, at vi igen inden for en overskuelig tid kan komme ned i nærheden af de seks måneders sagsbehandlingstid, siger Jon Stokholm. Advokat Anders Lavesen har fulgt udviklingen i Advokatnævnet tæt siden 2008, hvor han blev medlem af nævnet. Han er positiv over for den udvikling, der er sket i 2012. - Som advokat er jeg tryg ved den måde, som Advokatnævnet fungerer på i øjeblikket. Selvom der lige nu er en længere sagsbehandlingstid, end det er ønskeligt, er det tydeligt, at udviklingen er vendt og dermed også tilliden til Sekretariatet og Advokatnævnet. Jeg vil gerne understrege, at grundighed er en vigtig værdi at holde fast i, når det gælder sagsbehandlingen. Det vil være uansvarligt at give køb på kvaliteten for at ræse igennem sagsbunkerne – så må vi hellere leve med en forlænget sagsbehandling i en periode, som i øvrigt er overskuelig, forklarer Anders Lavesen. Han påpeger, at Sekretariatets opbygning af Advokatsamfundets Vidensdatabase er et af de gode tiltag, der også er sket i 2012. - Der er mere fokus på videndeling i Sekretariatet, som gør det nemmere at udarbejde de rigtige indstillinger og dermed også gør det nemmere og hurtigere for Advokatnævnet at træffe afgørelserne. Det er noget som både forbrugere og advokater får glæde af. Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen, er positiv over for udviklingen i Advokatnævnet. - Jeg kan jo både se og høre, at Advokatnævnet har sat alle kræfter til for at vende situationen – og er lykkedes med indsatsen. Der har været vilje og evne til at tage fat på problemerne, og det kan jeg kun give stor ros for, siger Karina Lorentzen. - Selvfølgelig er det ærgerligt med den i første omgang forlængede sagsbehandlingstid, men samtidig er det jo fornuftigt at tage de sager først, som har ventet længst. Det vigtigste er nu, at det vender, og at vi nærmer os en fornuftig sagsbehandlingstid. Det synes jeg er både tilfredsstillende og tillidsvækkende. Visma Advokat indeholder alle de elementer du behøver for at udføre dine forretninger på en lønsom og effektiv måde. Visma Advokat skaber frem for alt overblik, så du kan gøre det du er bedst til – nemlig værdiskabende sagsarbejde. • Stabilitet • Troværdighed • Mobilitet • Fleksibilitet • Overblik Fra forbrugerside er der enighed i, at der er god grund til at se lyst på fremtiden. - Der er ikke grund til at hakke mere i de problemer, der nu er taget hånd om. Det har været træls, men ophobning af sager er meget snart et overstået kapitel, og nu må vi se fremad. Vi ser positivt på alle de gode tiltag, der har været i Advokatnævnet det sidste år – både med kvalitetsløft og forståelsen hos medlemmerne for, at det var nødvendigt at tage en ekstra stabel sager, siger Benedicte Federspiel, chefkonsulent i Forbrugerrådet, der også er medlem af Advokatnævnet. Tjek på praksis Find faglige artikler, notater om praksis og tidligere afgørelser på Advokatsamfundets Vidensdatabase. Databasen bliver hele tiden opdateret af Advokatnævnet med nye informationer. Læs mere på http://viden. advokatsamfundet.dk/ Læs Advokatnævnets artikel om praksis vedrørende inkasso på side 34. Læs meget mere om Visma Advokat på www.vismaadvokat.dk eller kontakt os på 70 22 82 37 for en uforpligtende snak om dine behov og muligheder. ADVOKATEN 04/13 27 BUSINESS BUSINESS CUBES CUBES Fakta om Folkemødet Danmarks politikfestival på Bornholm finder sted hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge. Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Det sker ved at skabe mulighed for møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt. Bornholms Regionskommune arrangerede og afholdt Folkemødet for første gang i 2011. Premieren blev en pæn succes med 256 events og ca. 10.000 deltagere fordelt på de fire festivaldage. Allerede i 2012 fik Folkemødet sit reelle gennembrud med 748 events i det officielle program og ca. 32.000 deltagere. Folkemødet 2013 åbner torsdag 13. juni og lukker søndag 16. juni. Læs mere om Advokatsamfundets program på www.advokatsamfundet.dk og www. folkemoedet.dk. Der er gratis adgang til alle events og taler, der er registreret i Folkemødets program. 28 ADVOKATEN 04/13 DET B R Æ NDER J E G F OR : f o l k e mø d e t Velkommen til fire dage med masser af debat Advokat Christian Dohn brænder for igen i år at få skabt et levende, gribende og solbeskinnet Folkemøde på Bornholm, hvor ordet demokrati gerne skal runge mellem øens klipper, så det giver genlyd i resten af landet. T ekst : H a n n e H auers l ev F o t o : A n ders B eier Jeg synes, at ideen er helt fantastisk. Sådan har jeg haft det fra starten, og nu afholder vi Folkemødet for tredje år i træk. Allerede sidste år fik Folkemødet sit reelle gennembrud med 748 events i det officielle program og mere end 30.000 deltagere. Inspirationen kommer fra Gotland i Sverige. Det startede med en tale af Olof Palme i 1968, og siden er festivalen vokset til at blive en central mødeplads for alle vigtige aktører inden for politik og erhvervsliv i Sverige. Advokatsamfundet havde sidste år et processpil med fokus på en voldtægtssag. En ung pige havde følt sig voldtaget af en kollega, som hun var på kursus med. Rollespillet blev gennemført af amatørskuespillere her fra Bornholm, og både medlemmer af Folketingets Retsudvalg og de 100 tilskuere, der var mødt op i teltet, var synligt berørte af sagen. Nogle græd, og en enkelt rejste sig og fortalte om sin egen personlige oplevelse. For mange af tilhørerne var det første gang, at de fik indtryk af en retssag, og jeg er sikker på, at mange fik en god fornemmelse af skyld og straf i retssamfundet. Selv sad jeg tilbage med følelsen af, at der blev skabt debat om et væsentligt spørgsmål i dagens Danmark. Hele tanken om at italesætte skyld og straf og føre – for os advokater – en ganske banal retssag, falder fint i tråd med hele Folkemødet. Ved at skabe en event, som er i øjenhøjde til den alminde- lige befolkning, er vi med til at skabe debat, dialog og synlighed om vores værdier. Vi får nemlig samtidig fortalt, at det er vigtigt at værne om retssikkerheden. Det rykker også danskernes holdning til retssamfundet. Når jeg så bliver kontaktet igen i år, går jeg gerne ind i projektet med liv og sjæl. Jeg har arbejdet med amatørteater i mere end tredive år. Bornholmerne elsker vores teater, som er det ældste stadig fungerende teater i landet, så mange er aktive, og det bliver da også lokale amatørskuespillere, der stiller op i år til et processpil om udvisning. Alle vil gerne bakke op om den gode sag. Det primære mål med Folkemødet er at få sagt et stort ord som demokrati. Det er til glæde for hele landet, for når politikere og andre meningsdannere samles her for at diskutere forskellige problemer, bliver det nemmere senere at huske hinanden på, hvad man egentlig blev enig om at lave om på. Men for os bornholmere spiller Folkemødet også en anden særlig rolle. På Bornholm har vi mange væsentlige problemer. Fødselsunderskud, reducering af statslige arbejdspladser og negativ befolkningsudvikling. Hvert år falder befolkningstallet med ca. 600 mennesker på øen, og da der kun er 40.000 at tage af, så kan det hurtigt mærkes. Vi kan ikke blive ved med at leve af sol og røgede sild. Der skal mere til for at få vendt udviklingen. Derfor engagerer jeg mig gerne i alt det, der kan være med til at trække tingene i den anden retning. Samtidig synes jeg, at det giver god mening at placere Folkemødet på en ø. Denne her særlige festivalstemning opstår jo, når folk ikke rejser hjem om aftenen, og det ser ud til, at mange flere fra resten af landet får øjnene op for, at det kan være en idé at genopfriske minderne fra syvende klasses cykeltur på Bornholm ved at tage del i Folkemødet. Personligt synes jeg, at det er givende at deltage, sætte sig og diskutere politik over en håndbajer på en bænk i solen. Jeg har i mange år været formand for Bornholms Museumsforening, der blandt andet driver Bornholms Kunstmuseum, der er en perle i dansk og international sammenhæng. Det gav mig mulighed for at deltage i debatter med den daværende kulturminister sidste år om udviklingen af vores kultur. Det gav rigtig meget mening for mig både fagligt og personligt. Christian Dohn Advokat og partner hos Advodan Bornholm. Amatørskuespiller, teaterinstruktør og mangeårigt medlem af Bornholms Teater, der er Danmarks ældste stadig fungerende. Formand igennem 16 år for Bornholms Museumsforening. ADVOKATEN 04/13 29 c h r is t ia n sb o r g k l umm e n Embedsværkets behov for frirum Folketinget behandler for tiden et forslag til en ny offentlighedslov. Emnet er usexet, tørt og overset i nyhedsstrømmen. Men ikke desto mindre fortjener det, at man tager store ord om demokrati og embedsmisbrug i brug. A f P er n i l l e S kipper , med l em af F o l keti n g et ( E L ) o g F o l keti n g ets R etsudva l g Justitsminister Morten Bødskov har fremlagt et lovforslag, der i det store og hele svarer til det forslag, som den tidligere regering ikke kunne få flertal for. Lovforslaget indebærer, at der på flere områder lukkes ned for adgangen til aktindsigt, blandt andet ved såkaldt ministerbetjening. Dermed kan borgere eller journalister ikke se indholdet, hvis et dokument blot kan tænkes at skulle bruges til politisk rådgivning af ministeren. Tilbage i 2010 sagde Morten Bødskov, at offentlighed ikke kan forringe lovkvaliteten. Og han sagde, at forslaget om at undtage ministerbetjening fra aktindsigt, savnede enhver begrundelse. I dag sidder han selv på ministertaburetten, og Embedsværket og ministrene er ikke fejlfrie, og magten bliver til tider misbrugt. Sådan er det, desværre. Men skal det holdes på et minimum, skal befolkningen have adgang til at kigge dem over skulderen. mener, at der er behov for et ‘frirum’, hvor politikere og embedsmænd kan udvikle politik. Den radikale retsordfører har 30 ADVOKATEN 04/13 på samme måde forklaret, at forslaget er nødvendigt, fordi embedsværket skal kunne komme med “vilde ideer uden at læse om dem på forsiden af en avis få dage efter.” Bevares, det skal de da kunne. Men jeg har svært ved at tro på, at embedsværket har et nærmest neurotisk behov for at skrive alle højtflyvende tankespind ned på papir, hvilket jo er en forudsætning for, at en aktindsigt overhovedet er relevant. Og jeg mindes heller ikke at have set embedsværkets ‘vilde ideer’ udstillet på avisforsider på noget tidspunkt. Dermed er det svært at forestille sig, hvordan de kreative tanker bliver begrænset af adgangen til aktindsigt, som vi kender den i dag. Faktisk er det så svært, at hverken justitsministeren eller ordførerne for regeringspartierne, Venstre og Konservative har kunnet præcisere det nærmere, selvom de alle er blevet spurgt i talrige folketingsdebatter, fjernsyns- og radioprogrammer. Derudover harmonerer det påståede behov meget dårligt med det faktum, at der allerede i dag er lukket for aktindsigt, når ideerne flyver pr. mail rundt i et ministerium. ‘Interne dokumenter’ er nemlig allerede i dag lukket land. Det nye forslag handler om at lukke yderligere ned, så også dokumenter sendt fra underliggende styrelser til ministeriet kan undtages. Men justitsminister og følge holder fast – der er et behov. Over for hensynet til dette påståede behov for et fortroligt rum står hensynet til vores demokrati. Adgangen til aktindsigt er nemlig en adgang til at se magthaverne efter i kortene og afsløre embedsmisbrug, magtmisbrug og fejl. Og der er talrige eksempler på skandalesager, der er afsløret af kritiske medier, netop fordi der i dag er adgang til aktindsigt. Embedsværket og ministrene er ikke fejlfrie, og magten bliver til tider misbrugt. Sådan er det, desværre. Men skal det holdes på et minimum, skal befolkningen have adgang til at kigge dem over skulderen. Derfor er der god grund til at tage de helt store ord i brug, når man kritiserer dette lovforslag. Nok kan aktindsigt og offentlige øjne være irriterende. Nok kan der være ansøgninger om aktindsigt, som er hamrende irrelevante. Men adgangen eksisterer, fordi det er demokratiets mulighed for at holde øje med dem, der allernådigst har fået magten af selv samme demokrati. Udviklet til at opfylde advokatbranchens behov Økonomi, sagsstyring og kommunikation samlet online Abakion A/S Navokat Online – en teknologisk frontløber på markedet Udviklet af Abakion > Mobile løsninger: Tidsregistrering via iPhone og Windows Mobile > Fjernadgang via internet til alle lokationer (hosting, Azure) Dynamics NAV konsulenthus og Microsoft Guldpartner siden år 2000. > Office365: Office pakke, Lync Online m.m. til kommunikation > Kan udvides i takt med virksomhedens vækst Vi har særlig fokus på advokatløsninger og > Fast driftspris pr. bruger/måned > Udviklet til økonomisystemet Microsoft Dynamics NAV nyeste teknologier. vores 50 medarbejdere leverer løsninger i www.abakion.dk Kontakt markedschef Jens Ole Taisbak, Abakion på 7023 2317 eller jot@abakion.com ADVOKATEN 04/13 31 e uX rxxxxxxxx o p æisk rAeF tX s oXlX iXtX ik X Xp XX X X X X XA x fX T h o mas E l h o l m , pr o fess o r , S y dda n sk U n iversitet EU’s kriminalpolitik afspejler landenes I de utallige EU-retsakter om straf og sanktioner, som i løbet af de sidste 15 til 20 år er vedtaget af EU, og som alle medlemslandene – inklusive Danmark – har implementeret, står der stort set intet om udvisning. Men det er ikke helt let at kombinere udvisning og EU’s kriminalpolitik. Set med politikernes briller er udvisning de senere år blevet en stadig mere populær reaktion på kriminalitet. Reglerne i Danmark er løbende blevet ændret, så ikke-statsborgere i stigende grad kan udvises, hvis de begår kriminalitet. Denne form for reaktion på kriminalitet minder om tidligere tiders fredløshed eller landsforvisning. Det blev afskaffet i 1827 – dog kort genindført i 1851-66 – fordi det medførte en del ulempe og ikke passede til forholdene mellem staterne. Ganske vist adskiller udvisning sig fra landsforvisning ved, at vi i dag alene udviser borgere, som ikke har dansk statsborgerskab. Til gengæld udviser vi personer, som har mangeårig og tæt tilknytning til Danmark i form af bopæl og familie. Sådan set kan man sige, at forskellen er mere formel end reel. Også andre EU-lande har oplevet en lignende udvikling. EU fik kompetence til at udstede retsakter om strafansvar og sanktioner med Maastricht-Traktaten. Efter de første forsigtige år i begyndelsen af 1990’erne, tog EU’s kriminalpolitiske aktivitet for alvor fart fra 2000 og frem. Siden er det gået stærkt. Det strafferetlige samarbejde har været et af EU’s mest lovgivningsaktive politikområder. Der er udstedt utallige retsakter om både strafansvar, sanktioner og straffeprocessuelt samarbejde – eksempelvis den europæiske arrestordre. Det danske EUforbehold har så langt ikke haft nogen væsentlig indflydelse. Helt frem til Lissabon-Traktatens ikrafttræden i december 2009 deltog Danmark fuldt ud i det strafferetlige samarbejde. Danmark har således – på lige fod med de øvrige lande – vedtaget og implementeret de fleste af EU’s strafferetlige retsakter. Hvis man betragter EU’s kriminalpolitiske udvikling over disse år, vil man se, at lovgivningsaktiviteten i EU-regi i vidt omfang afspejler det, som sker i nationalt regi. Det er ikke så underligt. EU sættes sammen af medlemslandene, deres ministre mødes i Rådet, deres politikere i EU-Parlamentet og deres embedsmænd i diverse komiteer. Også de skiftende EU-formandskaber er med til at føre de nationale dagsordner ind i EU-samarbejdet. Det danske formandskab krævede skærpede straffe vedrørende miljøforurening, Sverige foreslog køb af seksuelle tjenester kriminaliseret, og Storbritannien krævede strengere straffe for menneskesmugling efter en hæslig sag om indsmugling af illegale 32 ADVOKATEN 04/13 flygtninge i en container ved Dover, hvor de fleste af ofrene døde af kvælning i containeren. Hvad der rører sig nationalt, flyder naturligt ind i EU’s kriminalpolitiske dagsorden. Vi har derfor fået EU-regler om menneskesmugling, børnepornografi, miljøkriminalitet, terrorisme, hvidvask og insiderhandel for blot at nævne nogle eksempler. EU blander sig også i sanktionernes art, herunder strafferammer, sanktioner for juridiske personer og arten af skærpende omstændigheder. Udvisning er fraværende i EU’s kriminalpolitik Udvisning er fraværende i EU’s kriminalpolitik. Og her kan man så undre sig. Udvisning på baggrund af kriminalitet har været på dagsordenen i mange EU-lande. Det synes at være populært at forlange øgede muligheder for udvisning i forbindelse med kriminalitet begået af ikke-statsborgere. Men hvordan ser det ud, hvis vi betragter de mange EU-retsakter om strafansvar og sanktioner? Der står ikke et ord om udvisning. Det er ikke en eneste gang reguleret eller blot nævnt som en mulig reaktion på kriminalitet i direktivet om menneskehandel, direktivet om børnepornografi, direktivet om miljøbeskyttelse eller om insiderhandel. Det er heller ikke nævnt i rammeafgørelsen om terrorisme, rammeafgørelsen om racisme, om forurening fra skibe, om forfalskning af betalingsmidler eller om it-kriminalitet. Hvad er forklaringen på, at EU i sine retsakter om det strafferetlige samarbejde har valgt at se bort fra en så vigtig reaktion på kriminalitet som udvisning? Ville det ikke netop have været oplagt for EU også at se på denne reaktionsmulighed, dels fordi det nationalt set er populært, dels fordi netop udvisningsinstituttet har en vis betydning for forholdet mellem stater? Hvad er forklaringen? Der synes umiddelbart at være to oplagte forklaringer. For det første kunne man sige, at udvisning formelt set er en forvaltningsretlig reaktion, og ikke en lovbestemt straf, der følger af kriminalitet på samme måde som bøde eller fængsel. Derfor har EU ikke reguleret udvisning i de strafferetlige retsakter. Som udvisningsinstituttet fungerer i praksis og opleves af borgerne – også de ikke-dømte – er det dog en meget formalistisk betragtning. Og EU medtager gerne visse ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder i retsakterne om straf, det gælder for eksempel sanktionering af juridiske personer. Det er derfor næppe forklaringen. En anden forklaring kunne være, at EU har reguleret spørgsmålet om EU-borgernes bevægelsesfrihed inden for unionen i andre instrumenter, for eksempel det helt centrale direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes områder. Det er en noget mere plausibel forklaring, men den holder næppe helt. Der er masser af eksempler på, at EU regulerer tværgående inden for forskellige områder, og der er intet i vejen for, at der kunne vedtages regler om en vis tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende udvisning i forbindelse med bestemte kriminalitetsformer. Forklaringen skal snarere søges andre steder. Udvisning er et område, som trækker interessante fronter op mellem EU’s målsætning om ét fælles retsrum og medlemslandenes interesse i at bevare dele af deres suverænitet. Det folkeretlige udgangspunkt er, at en stat selv bestemmer, hvilke udlændinge der skal have lov til at tage ophold på dens territorium. Det er en del af en stats suverænitet og selvbestemmelse. EU-visionen om at skabe ét fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor alle borgere kan færdes frit inden for området, bryder med det folkeretlige udgangspunkt. Og denne målsætning er en vigtig del af selve kernen i EU-samarbejdet. EU’s institutioner har derfor næppe interesse i at fremme medlemslandenes lovgivning om udvisning yderligere. Snarere tværtimod. Det er i EU’s interesse at bevare visionen om, at borgerne i EU er EU-borgere, og det virker absurd at udvise sådanne borgere fra dele af det fælles territorium. Overførsel af afsonere mellem landene EU’s institutioner ønsker derfor snarere at begrænse udvisningsinstituttet. Men det har en række ulemper, og det støder på modstand fra landene. En af ulemperne er, at den frie bevægelighed gør det let for kriminelle at begå kriminalitet i andre EU-lande. Det fører til visse problemer for nogle lande. Det er dyrt at have fremmede statsborgere siddende i fængsel. En dansk fængselsseng i et lukket fængsel koster omkring 2.000 kroner i døgnet. I EU forsøger man at løse problemet på anden måde ved at fastsætte regler for, hvor lovovertrædere skal afsone deres straf. Spørgsmålet om fordeling af fanger mellem geografiske områder i EU strider ikke mod grundideen om borgernes fri bevægelighed. EU har således lavet en rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af straffedomme, som gør det lettere at overføre fængslede til de lande, hvor de hører hjemme, har statsborgerskab eller er bosiddende. Ifølge rammeafgørelsen er det obligatorisk for landene at modtage egne statsborgere til afsoning, medmindre visse nærmere bestemte afslagsgrunde foreligger. Formålet er primært at skabe de bedste rammer for resocialisering af de dømte, men en sekundær og mere skjult årsag er uden tvivl, at visse velstillede lande vil have mulighed for at sende kriminelle tilbage til deres mindre velstillede hjemlande. Det er muligvis især møntet på berigelseskriminelle fra østeuropæiske EU-lande. Der er formentlig en vis frygt for, at det sågar er økonomisk attraktivt for visse borgere fra visse EU-lande at side i fængsel i eksempelvis Danmark, Sverige eller Finland. Derfor kræves efter reglerne ikke nødvendigvis samtykke fra den dømte, således som det er tilfældet efter Europarådets konvention fra 1983 – men dog ikke tillægsprotokollen fra 1997. Man skulle ellers tro, at samtykke var en forudsætning for god resocialisering. Efter reglerne i rammeafgørelsen kan der også ske overførsel til afsoning i hjemlandet, Thomas Elholm hvis den pågældende vil blive udvist Professor i strafferet ved efter afsoning. Syddansk Universitet. Som det fremgår, er udvisning et Han forsker og underviser emne, hvor den traditionelle magtbredt i strafferetlige kamp mellem EU’s institutioner på emner, herunder især den ene side og medlemslandene på forholdet mellem dansk den anden side meget muligt komstrafferet og EU-ret. Han mer til udtryk. Der er modstridende er formand for Dansk interesser, fordi EU’s institutioner Selskab for international kæmper for stadig øget integrastrafferet og EU-ret, tion, herunder fri bevægelighed for hovedredaktør for Nordisk borgerne inden for unionen, mens Tidsskrift for Kriminalmedlemslandene i hvert fald i et vist videnskab og medlem omfang kæmper for at bevare deres af Politiklagerådet. Han suverænitet og selv bestemme, hvilke har i en årrække været forbrydere der skal opholde sig på medlem af Advokatrådets deres territorium. Strafferetsudvalg. ADVOKATEN 04/13 33 A D V O K A TN Æ V NET God advokatskik i inkassosager Advokatnævnet modtager ofte klager over advokaters håndtering af sager om inkasso og indberetning til RKI. Men hvilke undersøgelsespligter påhviler advokaten i forbindelse med inkassosagen? Det giver Advokatnævnets seneste praksis et klart billede af. Få også overblik over nævnets praksis vedrørende udenretslige inkasso omkostninger. A f V ibeke T arp g aard , chefk o n su l e n t , A dv o kat n æ v n ets sekretariat o g H a n n e C hriste n se n , J uridisk k o n su l e n t , A dv o kat n æ v n ets sekretariat De fleste privatpersoner og forretningsdrivende oplever det at modtage et inkasso-brev fra en advokat og derved blive kategoriseret som ‘dårlig betaler’ som noget ubehageligt, ligesom en indberetning til RKI kan have særdeles indgribende betydning for den enkelte. Dette er formentlig – sammen med de mange formelle regler på netop dette retsområde – blandt årsagerne til, at Advokatnævnet ofte modtager klager over advokaters håndtering af netop sager om inkasso og indberetning til RKI. Advokatnævnets sekretariat vil med denne artikel bidrage til et overblik over regler og praksis vedrørende de problemstillinger i disse sager, som nævnet oftest støder på. Hvem er skyldneren? I sager om fremmedinkasso vil advokaten normalt få sagen om skyldsforholdet overdraget direkte fra kreditor eller fra et inkassofirma, hvorefter advokaten retter henvendelse til skyldner. Oftest vil det naturligvis ikke give anledning til problemer at fastslå, hvem der er rette skyldner i sagen, men det kan i nogle tilfælde være relevant at foretage en nærmere undersøgelse af spørgsmålet – f.eks. hvis oplysningerne om skyldners navn og adresse er gamle, eller hvis der er tale om selskabskonstruktioner. Advokatnævnet har i december 2012 afsagt to kendelser, der fastslår, at advokaten har en særlig pligt til at undersøge dette nærmere, hvis der i første brev til debitor samtidig trues med indberetning til RKI, eller hvis der er rejst berettiget tvivl om, hvorvidt der er tale om rette debitor. Dette gælder også i forbindelse med en sag mod et selskab – her bør advokaten ligeledes sikre, at sagen indledes mod det rette selskab. Bestridte fordringer I mange sager vedrørende god advokatskik i inkassosager vil der være tale om bestridte fordringer – altså den situation, at skyldner over for kreditor eller senere over for advokaten gør indsigelser mod fordringens eksistens eller opgørelse. 34 ADVOKATEN 04/13 Det er ikke i sig selv i strid med god advokatskik at tage en bestridt fordring til inkasso, jf. U 2004.99 H, men advokaten er forpligtet til at vurdere kravets berettigelse, og hvis der er gjort indsigelser mod fordringens eksistens eller opgørelse at undersøge, om indsigelserne er berettigede. En advokat må således ikke medvirke til at inddrive fordringer, der ikke består, og tager advokaten en bestridt fordring til inkasso, skal advokaten ved inkasseringen forholde sig til indsigelserne og redegøre for årsagen til, at kravet fastholdes på trods af indsigelsen. Advokaten har ikke pligt til forud for, at en sag antages til inkasso at spørge skyldner, om denne har indsigelser mod fordringen. Advokaten skal derimod som udgangspunkt foretage en undersøgelse hos sin klient af, om skyldner har fremsat indsigelser mod kravet. Denne undersøgelsespligt må antages at være opfyldt, hvis det f.eks. fremgår af akterne i sagen, at der er sendt flere rykkere, og at skyldner ikke har reageret. Derimod er en advokat, der er fast inkassoforbindelse for en klient, normalt beføjet til at gå ud fra, at fordringer, der overlades ham til inkasso, er ubestridte, medmindre klienten har oplyst, at skyldner har indsigelser mod kravet. Har advokaten således indrettet samarbejdet med klienten på fornuftig vis, kræves det ikke, at advokaten i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret undersøHanne Christensen gelse hos klienten af, om der er Cand. jur. Ansat i Advofremsat indsigelser mod fordrinkatsamfundet siden august gen forud for fremsendelse af et 2008, først i Advokatrådets uforbeholdent inkassopåkrav. sekretariat og pr. 1. novemFra Advokatnævnets seneste ber 2012 i Advokatnævnets praksis kan henvises til en kensekretariat. delse fra februar 2012, hvor nævnet i relation til advokatens pligt Vibeke Ø. Tarpgaard til at forhold sig til indsigelserne Cand.jur. Ansat i Advokatbl.a. udtalte følgende (anonyminævnets sekretariat siden seret til denne artikel): august 2011. SÅDAN #2 FAGDAGE TILME2013 13 aj 20 LDEMR 30. - 31. DOKTOBER U DIG RADISSON BLU ROYAL HOTEL ÅDAN ILMELDER U DIG ne: danskeadvokater.dk ASIN MAG G- OG AFTENHOL D - fordiELviden forpligter LE KØBENHAVN KAT ADVO FOR Som det pa sse r dig bedst R On : danske Fagdageneline byder på en af relevant lp advbred okatervifte Du kan tilm .dk/uddan tshjæ elde efteruddannelse samt træffe dig onlimulighed enel se ne gennem for e rat under fane r vore n ”Ku kolleger fra hele landet. rser & Udd rannbed s webshop på vores hjem HEDE SOM VIRK m det passer dig bedst KURSER OG GRUNDSK OLEN UDDANNELSER DA p fo es hjemmeside kan du tilmelde dig online. Du kan bestille flere kurser dig og efterfølgende følge regnskabet med dine kursuslektioner. Du ager straks en kvittering på e-mail, men først en faktura når kurset des. • • • • • m Til ka t væks elser”. I web tilmelde dig meside shoppen har flere kurser samtidig og du mulighe dine d for at eftedu uslehvilke rfølvil ktioner. gen Du kan frit kurs vælge, og hvor mange kurser følge de følge regn skabet Du kan få bevis på op til 18 kursuslektioner på to kursusdage med Mail: e@dan Du sparer tidser ogvic penge ved at følge et koncentreret forløb skeadvoka Du er også ter .dk velk Du møder de bedsteomm undervisere en til at sen Vi klarer rest de os en på foren Du bliver opdateret række områder en mail, med dine kurs dig. us ønsker. n til r veje vise kater Advo Skud gen a Bor fr : lesen irk O e Telefon: 33 Ole B er at vind 43 70 Find hele programmet online på danskeadvokater.dk F 20 M Ønsker du at ost tilmelde dig på telefon,det k behjælpelig og svar Når sidder vi i sek service@danskeadvokater.dk n sende en mail og blot angive dine kursusønsker til os i sekretariatet. rer vi resten. retariatet klar hen ål, der måtteranctil at være b være. irker v å p ing ourc gaven Outs til op ”Jegv erokat d a e meget glad t eds for, at vi straf Den b iheds ing: igen i år kang fr lertoo gnete gers af ltilbyde e t r a A tr K særdeles selss on: 33 43 70 20 er gerne på n tilmelde dig på telefon. Vi sidder klar i sekretariatet til at modtage melding og/eller besvare dine spørgsmål. alle spørgsm ng : kjær or fæ Derf n dye Kare rdringer o f d u er og pektiv spændende fagdage, som indeholder alt lige fra transportret til forsvarsarbejdet i Breivik-sagen” Mød advokat Geir Lippestad, Norge, forsvarer for Anders Breivik Pers K KURSER O G UDDANNE LS E GIV VIK R DELVIST ET SELVSTUD T IE VALGFRIT: ET HOVE D T O I M P 1 GANG OM SKO UGEN I 8 MD KURSUSOVERSIGT LEN R. GAPRIMO NGE OM MAJ 20132TIL 2014 UGEN I 4 MD R. (TURBO ) - fordi vid en forplig R ter KURSUSOV ER MAJ 2013 TIL SIGT PRIMO Bliv klædt på til at væ advokaten re s assisten t/sekretær 2014 Danske Adv okater star ter hvert år uddannelse i september målrettet til (uge 36) en ikke-juriste all-round grun både teori r. Det er en og praksis dsamlet pak på de område ke, hvor du med. Vil du r, som et typi får gerne arbe sk advokatkon jde i en adv stent, receptio tor arbejder okatvirksom nist, student, hed eller er du sekretæ regnskabsm nelse lige nog r, assiedarbejder et for dig. e. lign. er den Vi klæder dig udfordringe ne udd grun r og interess på FAGLIG til at mødeINDSIGT anADVOKATER • JURISTER • ANDRE MEDdigt HØJ ant e arbejdsopga hvor du følg spændende ver. Du kan er et dag- elle vælge undervi r aftenhold, som delvis sning, eller du kan selvstudie. gen Til maj går nemføre udd du op til en annelsen eksamen. ADM. MED ARBEJDERE Læs mere Online på ww w.danskeadvo • JURIDISKE ASSITENTER kater.dk/gru Tilmelding og spørgsm For spørgsm ål ål elle ndskolen • ADVOKA TSEKRETÆR ER • M.FL r tilmelding kontakt Chri stina Stage, elig på mai der sidder klar l cst@danskea dvokater.dk til at eller telefon 33 43 70 15 være behjælp Helle Ahlenius Pallesen H.C. Andersens Boulevard 45 / 1553 København K / 33 43 70 00 / service@danskeadvokater.dk H.C. Andersen s Boulevard 45 / 1553 Købe nhavn K / 33 43 70 00 / servi ce@danskeadv okater.dk s r Pla ed at e gen m ens ung n i r h d c r n o bra Udf olde fasth inthe ne W Marle : Nyt magasiN og to Nye kursusfoldere Danske Advokater er i maj på gaden med endnu et magasin, der tager fat i en række aktuelle emner. I magasinet kan du blandt andet læse om kampen for en bedre rethjælp, der beskriver det arbejde, Danske Advokaters har lagt i at forbedre vilkårene inden for rethjælpsområdet. De to nye kursusfoldere giver dig det hurtige overblik, så du let kan planlægge din efteruddannelse.Det brede udbud og det høje faglige niveau sikrer, at der er kvalificerede tilbud til alle medarbejdere. Den gule folder indeholder kurser og uddannelser til advokater og jurister samt andre med en høj juridisk indsigt. Den blå folder,henvender sig primært til alle andre medarbejdere. Læs Magasinet på www.danskeadvokater.dk - eller skriv til service@danskeadvokater.dk, så sender vi dig et eksemplar samler, udvikler og repræsenterer uafhængige advokatvirksomheder H .C . A n d e r s e n s B o u l e v a rd 4 5 Advokaten 6-13.indd 1 • 1 5 5 3 K ø b e n h av n V • 3 3 43 7 0 0 0 • d a n s k e a d v o k a t e r. d k 4/25/2013 3:37:38 PM ”K fremsatte allerede ved e-mail af 19. april 2007 indsigelser over for Advokataktieselskabet X og igen ved e-mail af 29. maj 2009. Advokat Y bekræftede i begge tilfælde modtagelsen af indsigelserne, men uden i øvrigt at forholde sig til den første indsigelse blev den indledte fogedsag mod K fortsat, og igen uden på noget tidspunkt at have forholdt sig til indsigelserne indleverede Advokataktieselskabet X ved advokat Y den 26. november 2010 et betalingspåkrav til fogedretten. Advokatnævnet finder, at advokat Y ved således at foretage inkassoskridt og ved at indlevere et betalingspåkrav til fogedretten uden at forholde sig til K’s indsigelser, uanset at advokat Y efterfølgende, men efter at der var sket forkyndelse for K, hævede sagen, har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. […]” Indberetning til et kreditoplysningsbureau (RKI) For at kunne gennemføre inkassovirksomhed hurtigt og effektivt benytter mange advokater sig af muligheden for at orientere skyldner om indberetning til RKI eller indberette skyldner til RKI i forbindelse med, at fordringen tages til inkasso. Indberetning til RKI har dog særdeles indgribende betydning for skyldner, hvorfor ikke alene indberetning til RKI, men også oplysningen/truslen om at gøre brug heraf, kan være et stærkt virkende overtalelsesmiddel. Efter Advokatnævnets praksis sondres der således heller ikke mellem oplysning/trussel om indberetning til RKI og selve indberetningen til RKI. Det anses for at være i strid med god advokatskik, hvis en advokat ikke forud for sin orientering af skyldner om indberetning til RKI eller indberetning af skyldner til RKI har foretaget en konkret undersøgelse af, om der er fremsat indsigelser mod kravet. Dette fremgår bl.a. af Advokatnævnets kendelse af 4. november 2008, hvor en advokat, der havde kreditor som fast klient, ikke forud for sin henvendelse til skyldner af sin klient var blevet orienteret om, at skyldner havde fremsat indsigelser mod fordringen, og hvor nævnet bl.a. udtalte følgende (anonymiseret til denne artikel): “Efter forarbejderne til inkassoloven er en advokat, der af en klient anmodes om at inkassere en fordring, forpligtet til at vurdere kravets berettigelse. Kravet til advokatens undersøgelse af fordringen afhænger af sagens konkrete omstændigheder, herunder kravets karakter og advokatens kendskab til og samarbejde med kreditor. Indklagede, der har kreditor som fast klient, var ikke forud for henvendelse til klager af sin klient blevet orienteret om, at klager havde gjort indsigelser over for kreditor. Indklagede har derfor ikke tilsidesat god advokatskik ved ikke at foranstalte selvstændige undersøgelser af, om fordringen var bestridt. Indklagedes brev af 12. august 2008 må anses for at indeholde en trussel om at indberette klager til RKI Kreditinformation A/S, hvis der ikke blev betalt inden 10 dages fristen. Nævnet finder, at indklagede derved har handlet i strid med god advokatskik, da indberetningen ifølge RKI’s egne regler alene kan ske, såfremt der foreligger en ubestridt fordring. Indklagede burde derfor forinden have foretaget konkret undersøgelse af, om der var fremsat indsigelse mod fordringen, f.eks. ved henvendelse til kreditor.” Kendelsen blev indbragt for retten af indklagede og stadfæstet af Retten i Århus og ved Vestre Landsrets dom af 30. marts 2012. Det 36 ADVOKATEN 04/13 fremgår bl.a. af landsrettens præmisser (anonymiseret til denne artikel): “En indberetning til RKI (Experian A/S) kan have alvorlige følger for den indberettede. Advokat X anfører således selv i inkassobrevet af 14. august 2008 til K, at RKI’s registre efter domserhvervelse er tilgængelig for bl.a. banker, kreditforeninger, offentlige myndigheder og f.eks. virksomheder, der sælger varige forbrugsgoder på anbefaling. Videre skriver advokat X, at K må forvente, at mange af disse virksomheder mv. i givet fald ikke længere vil betragte K som kreditværdig. Det tiltrædes derfor, at advokat X har handlet i strid med god advokatskik ved i inkassobrevet at oplyse K om indberetningen til RKI uden at have foretaget en konkret undersøgelse af, om der var fremsat indsigelse mod fordringen, f.eks. ved henvendelse til [kreditor]. Den omstændighed, at en henvendelse til [kreditor] i det foreliggende tilfælde ikke ville have medført, at advokat X havde fået oplysning om Ks indsigelser, kan ikke føre til et andet resultat.” Advokatnævnet har også ved sine seneste kendelser fulgt denne praksis, hvorefter der gælder større krav til advokatens undersøgelse af fordringens berettigelse i relation til at varsle/true med indberetning til RKI end ved den indledende inkasso. Der kan bl.a. henvises til en kendelse fra februar 2012, hvor Advokatnævnet bl.a. udtalte følgende (anonymiseret til denne artikel): “Det er ikke i sig selv i strid med god advokatskik at tage en bestridt fordring til inkasso. Efter forarbejderne til inkassoloven er en advokat, der af en klient anmodes om at inkassere en fordring, forpligtet til at vurdere kravets berettigelse. Kravet til advokatens undersøgelse af fordringen afhænger af sagens konkrete omstændigheder, herunder kravets karakter og advokatens kendskab til og samarbejde med kreditor. Advokatnævnet finder, at advokat X ved at foretage inkassoskridt ikke har handlet i strid med god advokatskik. Advokatnævnet har særligt lagt vægt på, at advokat X af sin klient […], fik oplyst, at K var rette debitor. Advokatnævnet har endvidere særligt lagt vægt på, at advokat X, efter at Y i e-mail af 21. maj 2010 gjorde indsigelse mod kravet, herunder at fordringen ikke eksisterede, og at han var rette debitor, foreholdt disse indsigelser for [sin klient], som fortsat ønskede kravet fastholdt, hvilket blev meddelt K ved brev af 26. juli 2010 samtidig med, at advokat X forholdt sig til indsigelserne. Advokatnævnet finder dog, at advokat X har handlet i strid med god advokatskik ved i brev af 14. maj 2010 at have truet med indberetning til RKI Kreditinformation, da en indberetning til RKI Kreditinformation forudsætter, at der foreligger en ubestridt fordring. En advokat, der ønsker at foretage en sådan indberetning er derfor forpligtet til at foretage en nærmere undersøgelse af kravet for derved at sikre sig, at kravet ikke er bestridt. Advokatnævnet har lagt vægt på, at advokat X ikke forinden havde foretaget konkret undersøgelse af, om der var fremsat indsigelse mod fordringen, eksempelvis ved henvendelse til kreditor.” Det bemærkes, at ovennævnte kendelse efterfølgende er indbragt for retten. Desuden kan henvises til yderligere en kendelse fra februar 2012, hvor Advokatnævnet pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr., og hvor Retten i Lyngby efterfølgende ved dom af 12. oktober 2012 har ændret afgørelsen, således at bøden blev nedsat til 5.000 kr. Advokater �l kontorfællesskab søges Vi er et velfungerende advokatkontor, på bedste beliggenhed i København, der søger 2 – 3 advokater �l at indgå i vort kontorfællesskab. w Vi er i dag 24 medarbejdere, heraf 8 advokater. Sælg konkursboaktiver på netauktion. – vi står for hele salgsprocessen. Henvendelse bedes re�et �l advokat Niels Kahlke – niels@kahlke.dk – www.kahlke.dk Advokaterne Købmagergade 3 1150 København K Vi har solgt aktiver for over kr. 30 mio. “ ” Niels Kahlke Morten Riise-Knudsen Tove Dahl Olaf Hedegaard Lone Brandenborg Patricia D´Souza Sofus Borch Schaufuss Anne Wirstad Konkurser A/S | Tlf: 33 70 70 70 | info@konkurser.dk Reducer dine IT-omkostninger – og nyd samtidig friheden med en ægte cloud-baseret advokatløsning fra Datamann A/S Med en WeDo§Advokat ASP løsning fra Datamann A/S kører din løsning i ”skyen”, men priserne er helt nede på jorden. Du vil ofte kunne halvere dine IT-omkostninger og samtidig få en af markedets mest omfattende og stabile løsninger. WeDo§Advokat ASP er ægte cloud-baseret og derfor tilgængelig fra en hvilken som helst PC, Mac eller iPad - bare den har forbindelse til internettet. Datamann A/S har leveret løsninger til den danske ske sk e advokatbranche i mere end 25 år. Det giver tryghed, når mere end 150 advokatkontorer anvender en fuldt integreret WeDo§Advokat løsning – hver dag. DATAMANN Kontakt os på telefon: 39 53 75 34 eller via email: wedo@datamann.dk ”Den bedste IT-beslutning, som jeg nogensinde har taget” Advokat Thomas Marker WeDo ASP kunde siden 2005 OBS! Nu også til iPad ADVOKATEN 04/13 37 Se mere på www.datamann.dk A D V O K A TN Æ V NET I den nævnte sag var rykkerbrevene fra kreditor udsendt til to personer, der sammen var skyldnere i sagen. Den ene af de to personer havde dog aldrig modtaget rykkeskrivelserne, da hun var fraflyttet adressen, og hun modtog derfor først i forbindelse med advokatens inkassoskrivelse krav om betaling og samtidig hermed en trussel om indberetning til RKI, såfremt der ikke blev betalt. Advokatnævnet fandt, at advokaten, som ikke forud herfor havde foretaget en konkret og individuel undersøgelse, havde handlet i strid med god advokatskik ved i inkassoskrivelsen til den person, der var fraflyttet den oprindelige adresse, at have fremsat trussel om registrering i RKI. Af byrettens præmisser i sagen fremgår bl.a. følgende (anonymiseret til denne artikel): “Selvom det må lægges til grund, at fordringen i den konkrete sag ikke var bestridt, må det ganske sidestilles hermed, at skyldneren ikke var, eller det forekom nærliggende, at hun ikke var, gjort bekendt med fakturaen og rykkerskrivelserne, og dermed ikke havde haft mulighed for at bestride fordringen. Når sagsøgeren på trods heraf i sit første brev til skyldneren truede med, at hun ville blive registreret som dårlig betaler hos RKI, såfremt hun ikke betalte det krævede beløb inden 10 dage, er der handlet i strid med god advokatskik. Det er skærpende, men ikke afgørende, at det af brevet fremgår, at indsigelser skal fremsendes skriftligt, men ikke er angivet at en eventuel indsigelse vil suspendere truslen om registrering hos RKI. Det er uden betydning for sagens afgørelse, om skyldneren havde indsigelser mod kravet. Sagsøger har derfor handlet i strid med god advokatskik. Da sagsøger som anført ovenfor har sikret sig, at han får oplysninger om eventuelle indsigelser, som [kreditor] modtager, og da det fremgår af X’s forklaring, at [kreditor] også vil oplyse, hvis rykkerskrivelser er kommet retur, således at sagsøger i disse tilfælde bliver opmærksom, hvis debitor ikke har haft mulighed for at fremkomme med indsigelser, findes den skete overtrædelse af god advokatskik at være en mindre forseelse, hvorfor bøden fastsættes til 5.000 kr.” Advokatnævnet har efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet indbragt sagen for Østre Landsret. Inkassoomkostninger Reglerne om de omkostninger, der kan pålægges debitor at betale i en inkassosag, er beskrevet nærmere af advokat Morten Schwartz Nielsen i Advokaten 3/2013. I dette afsnit beskrives kort nævnets praksis i relation til reglerne: Rykkergebyr og inkassogebyr Det er i relation til opkrævning af rykkegebyret en betingelse, at der er en rimelig grund til at udsende rykkeren. Tilsvarende er det i relation til opkrævning af inkassogebyret en betingelse, at der er en rimelig grund til at overdrage sagen til en anden (f.eks. en advokat eller et inkassobureau) med henblik på inddrivelse. I praksis er det ikke ganske klart, om disse krav er opfyldt, hvis debitor har gjort indsigelser og der herefter udsendes en rykker og/ eller sagen overdraget til tredjemand med henblik på inddrivelse. 38 ADVOKATEN 04/13 Om opkrævning af rykkegebyr fremgår af forarbejderne til rentelovens bestemmelse, at der ikke er rimelig grund til at rykke for betaling, hvis skyldner har meddelt, at han ikke kan/vil betale. I U 2008.1083 V anføres imidlertid følgende: “Det forhold, at der er gjort indsigelser mod kravet, findes ikke i sig selv at udelukke, at en kreditor kan afgive rykkerbrev med inkassovarsel og overgive kravet til inkasso med den virkning, at der kan kræves rykkegebyr og inkassogebyr efter rentelovens § 9 b, stk. 1.” Advokatnævnet har i en kendelse fra juni 2012 fulgt resultatet af landsretsafgørelsen i en sag, der vedrørte inddrivelse af en parkeringsafgift, som var bestridt. Advokatnævnet frifandt advokaten og anførte med henvisning til landsrettens afgørelse, at det forhold, at der er indsigelser mod et krav ikke i sig selv findes at udelukke, at en kreditor kan afgive rykkerbrev og opkræve inkassogebyr efter rentelovens § 9 b, stk. 1. Inkassoomkostninger Inkassoomkostninger kan ifølge retspraksis pålægges, selvom der er gjort indsigelser, jf. U 2004.99 H og U 2008.1083 V. Efter bekendtgørelsen om inddrivelsesomkostninger skal følgende krav være opfyldt: • der skal være sendt en rykkerskrivelse til skyldner, hvoraf det fremgår, at manglende betaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og • det skal være relevant at anmode tredjemanden om at inddrive fordringen, og • størrelsen på inkassoomkostningerne må ikke overstige de beløb, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2012 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling med senere ændringer. Advokatnævnet afsagde i december 2012 kendelse i en sag om inkassoomkostninger. Sagen vedrørte inddrivelse af betaling for a conto varme og fællesudgifter til en ejerforening, og der var pålagt 3.075 kroner i inkassoomkostninger. Der var inden da rykket for kravet med oplysning om, at sagen uden yderligere varsel ville overgå til inkasso, hvis beløbet ikke blev betalt inden 10 dage. Advokatnævnet fandt, at der med opkrævningen af inkassoomkostninger var handlet i strid med god advokatskik, da der ikke var sendt en rykkerskrivelse med angivelse af, at manglende betaling inden fristen på mindst 10 dage ville kunne medføre, at der blev pålagt yderligere inddrivelsesomkostninger. Advokatnævnet har desuden behandlet flere sager, hvor skyldner har klaget over størrelsen af de af advokaten opkrævede inkassoomkostninger. Inkassoomkostninger bliver af Advokatnævnet bedømt efter de almindelige salærparametre. I en kendelse fra oktober 2012 anvendte Advokatnævnet således de almindelige salærparametre ved vurderingen af advokatens inkassoomkostninger, og Advokatnævnet nedsatte herefter skønsmæssigt inkassoomkostningerne til et beløb, som også svarede til det beløb, hvad som advokaten maksimalt kunne opkræve i henhold til bekendtgørelsen nr. 601 af 12. juli 2012 med senere ændringer i anledning af forsinket betaling. www.domstol.dk Job i Danmarks Domstole De danske domstole spiller en afgørende rolle i demokratiet som landets tredje statsmagt – den dømmende magt. Og vi er stolte over, at domstolene er den af samfundets institutioner, som borgerne har størst tillid til. Vi tilbyder løbende en række spændende stillinger for landets dygtigste jurister – både som dommerfuldmægtig, konsulent, leder og dommer. Arbejdet kræver, at du har en høj faglighed og kan lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt. Vil du være med til at sikre, at Danmarks Domstole også fremover løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet? Så er et job hos os måske svaret. Domstolene tilbyder attraktive arbejdsvilkår med fx flekstid og gode karrieremuligheder. Du kan læse mere om os på www.domstol.dk, hvor du også kan se, hvilke stillinger vi har ledige lige nu. Hvem er vi? Danmarks Domstole omfatter domstolene, Domstolsstyrelsen, der har ansvaret for administration og udvikling af domstolene, samt Procesbevillingsnævnet. Danmarks Domstole har ca. 2.500 ansatte fordelt med ca. 2.400 ansatte i domstolene, ca. 90 ansatte i Domstolsstyrelsen og 23 ansatte i Procesbevillingsnævnets sekretariat. Helping Danish business expand to the US since 1995 “Vi taler dit sprog” • Visa • Selskabsetablering og selskabsret • Ansættelsesforhold • Tvistløsning • Immaterialret • Erhvervslivets aftaler • Agreements that grow your clients’ business ADVOKATEN 04/13 39 U D V A L G O M B EH A NDL I N G A F C I V I LE S A G ER V ED DO M S TOLENE Mere effektiv behandling Status på Justitsministeriets udvalg om bedre og mere effektiv sagsbehandling af civile sager ved domstolene. A f P er n i l l e B ackhause n , adv o kat o g f o rma n d f o r A dv o katrådets P r o cesretsudva l g Et bedre, mere effektivt og velfungerende domstolssystem. Det var målsætningen, da Justitsministeriet i efteråret nedsatte et udvalg, som skal komme med forslag og tiltag, der kan udvikle det danske domstolssystem. Udvalget skal også overveje, om der er dele af domstolsreformen, der ikke har haft den ønskede virkning – det gælder for eksempel sagsbehandlingstiderne. Advokatrådet er repræsenteret i udvalget og har desuden nedsat en bredt sammensat følgegruppe, der bistår med sparring og input til udvalgsdrøftelserne. I forhold til november, hvor jeg her i Advokaten informerede om det udvalgsarbejde, som lå forud, er vi nu godt halvvejs i drøftelserne og forventer at afslutte arbejdet i august. Nogle af de ændringer, der fulgte med domstolsreformen fra 2007, var blandt andet færre og styrkede byretter, øget fokus på forberedelsen, anvendelse af elektronisk sagsbehandling samtidig med, at byretterne blev første instans i alle civile sager. Det skulle skabe en mere effektiv sagsbehandling af de civile sager. Men domstolsreformen har ikke overalt fungeret som ønsket og forudsat. Blandt andet er sagsbehandlingstiden nogle steder blevet længere. I udvalget har vi derfor drøftet, hvordan behandling af de civile sager kan gøres mere effektiv. Tanken er overordnet at forbedre Retsplejeloven områdevis – og således vurderer udvalget blandt andet området for sagsomkostninger samt området for anke og kære. Der har været særligt fokus på sagsbehandlingstider, der ikke mindst i Højesteret er meget lange, uden at gå på kompromis med det danske to-instansprincip. Desuden har det været debatteret, hvad Sø- og Handelsrettens fremtidige område skal være, herunder hvordan man beskytter den sagkyndighed, der er her. Samtidig skal der tages stilling til den fri appelret og til Højesteret, som eksisterer i dag. Udvalget ser også på, hvordan alle parter i en sag kan være med til at effektivisere sagsbehandlingen. I Advokatrådet har holdningen været, at to velforberedte advokater og en ditto dommer i høj Der har været særligt fokus på sagsbehandlingstider, der ikke mindst i Højesteret er meget lange, uden at gå på kompromis med det danske toinstansprincip. De sidder med i udvalget Udvalget er sammensat af repræsentanter fra Justitsministeriet, Finansministeriet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet og Danske Advokater. Formand for udvalget er landsretspræsident Bjarne Christensen. Formand for Advokatrådets Procesretsudvalg, Pernille Backhausen, repræsenterer Advokatrådet i udvalget. Udvalget skal afslutte sit arbejde senest 1. september 2013. Se kommissoriet for udvalget på www.advokatsamfundet.dk. 40 ADVOKATEN 04/13 grad er det, der skal til for at skabe en effektiv proces. Men hvilke sanktioner skal der eventuelt være, hvis en advokat ikke giver sin sag fornødent fokus eller måske trækker den i langdrag? I dag er der ikke mulighed for at handle Pernille Backhausen på det, men udvalget ser på, Advokat og partner i Sirius om der skal være mulighed Advokater, København. Medlem for, om det kan få konsekvenaf Advokatrådet. Formand for ser for sagsomkostningerne, Procesretsudvalget. Medlem af hvis eksempelvis manglende Justitsministeriets Kursusudvalg. afdækning af forlig medfører unødige retsskridt. Endelig ser udvalget på, hvordan vi kan sikre os, at de sager, der kan løses uden domstolsbehandling, nu også bliver det. Der er ingen tvivl om, at parternes forlig inden retssagen og brugen af mediation kan udnyttes aktivt som en integreret del af tvistløsningen med en afsmittende effekt på det pres, der er på domstolene i dag. Her ser udvalget blandt andet på erfaringer fra Norge. For øjeblikket skal et konsulentfirma vurdere effektivitetsspørgsmålet, og imens vil Advokatrådet være aktivt i udvalgsarbejdet, ligesom Procesretsudvalget vil fortsætte sit samarbejde med domstolenes repræsentanter for at sikre, at også de eksisterende regler i det daglige samarbejde udmøntes på den mest hensigtsmæssige måde både af domstolene og af advokaterne. Engelske advokater Konkurs s & Ophør AUKTIO N Skal konkursboets ak�ver realiseres eller vurderes. Kontakt: Steen Rosenfalck Partner T +44 20 7553 9931 E sr@millerrosenfalck.com I www.millerrosenfalck.com Kontakt York auk�on og �å den højeste dagspris, vores auk�oner a�oldes både �ysisk og online se www.york�auk�oner.dk Fast auk�onshal ���� kvm, Faste auk�oner hver måned samt udrykkerauk�oner Vi har stor efterspørgsel fra seriøse købere i såvel ind- som udland. På vores auktioner samles et stort udvalg af maskiner / effekter, alt fra hele ophørsforretninger til enkelte maskiner. Der er stor interesse for vores auktioner og fremmøde ved en auktion er op mod 2500 kunder. Kataloget sættes på vores website, således at vores mange onlinekunder fra ind og udland kan afgive bud inden den fysiske auktion. Vi sælger hele boer samt enkelte effekter, ved udrykker auktioner afleveres lokalerne i ryddeligt stand. Vi arbejder for Fogedretten, skat, politiet, advokater, pengeinstitutter, private m.m. Kontakt 7020 3606 / direkte 5050 3706 Mail.: jm@york-auktion.dk York auktion en professionel samarbejdspartner MILLER ROSENFAL CK European Business Lawyers York-auktion A P S Waldemarsvej 1 4296 Nyrup Tlf. 7020 3606 Digital diktering med fuld mobilitet! Dit dikteringsbehov kan nu dækkes af din Smartphone og det intuitive design gør diktering nemt, hurtigt og effektivt. Prøv det gratis i 30 dage Den nye dikteringsapplikation fungerer helt uafhængigt af PC, docking station og anden hardware og den trådløse forbindelse til internettet, sikrer øjeblikkelig overførsel af lydfiler. Du har nu muligheden for i 30 dage, at teste den professionelle dikteringsapplikation på Android, BlackBerry eller iPhone. Kontakt Sanne Sahlberg for yderligere information. Scan QR-koden (vCard) Eller via e-mail: sanne.sahlberg@maxmanus.com Eller ring på tlf.: 70 10 55 10 (tast 1) Max Manus A/S - tlf.: 70 10 55 10 - E-mail: sales@maxmanus.com - www.maxmanus.dk S K I F TERET S U D V A L G ET Status på Skifteretsudvalget Advokatrådet er repræsenteret i Justitsministeriets udvalg om skifteretternes fremtid, hvor man nu afventer en konsulent-undersøgelse. A f K ristia n D a l s g aard , adv o kat o g med l em af A dv o katrådet Advokatrådet sidder med om bordet ved de månedlige møder i Justitsministeriet, hvor udvalget skal færdiggøre sit kommissorium inden 1. september 2013. Centralisering og digitalisering er to centrale temaer for det arbejde, som for øjeblikket foregår i Skifteretsudvalget. Kommissoriet udelukker ikke, at der kan tænkes særlige løsninger for de tre hovedområder inden for skiftebehandlingen: Dødsboskiftesagerne, ægtefælleskiftesagerne og insolvenssagerne. Hvordan udvalgets endelige stillingtagen hertil bliver, afhænger blandt andet af en konsulentrapport som Boston Consulting Group, efter en udbudsrunde, nu har igangsat, efter at udvalget har godkendt den analysemodel, der skal anvendes. Når Boston Consulting Groups rapport ligger klar i juni, er der et bedre fundament for de principielle drøftelser om skifteretternes Justitsministeriets udvalg Justitsministeriet nedsatte i november 2012 et ‘Udvalg om varetagelse af skiftsagsbehandling’, som inden 1. september 2013 skal overveje, om “varetagelsen af skiftesagsbehandlingen fortsat bør ske ved samtlige byretter og Sø- og Handelsretten i samme omfang som i dag, eller om varetagelsen af hele eller dele af skifteområdet kan effektiviseres og optimeres ved at samle opgavevaretagelsen.” Se kommissoriet for udvalget på www.advokatsamfundet.dk. De er med i udvalget Landsretspræsident Bent Carlsen er formand for Justitsministeriets Skifteretsudvalg, hvor Advokatrådet er repræsenteret sammen med domstolene, Danske Advokater og Finansministeriet. De er med i følgegruppen Advokatrådet har samlet en følgegruppe, der støtter op om udvalgsarbejdet. Gruppen består dels af rådsmedlemmerne Hanne Bruun Jacobsen, Lars Rasmussen og Jørgen Merrild Bie. Hanne Bruun Jacobsen sidder desuden med i Domstolsstyrelsens hurtigtarbejdende udvalg, hvis delkonklusioner indgår i Skifteretsudvalgets beslutningsgrundlag. I følgegruppen sidder endvidere Anne Birgitte Gammeljord og Knud K. Damgaard, der begge har en baggrund i Advokatrådet og som besidder spidskompetencer inden for skifteretsområdet. 42 ADVOKATEN 04/13 forhold. Skiftesagsbehandlingen er i dag præget af stor brugertilfredshed. I de hidtidige drøftelser har der været flere modeller i spil, som er bragt i forslag som mulige modeller for at effektivisere skifteretterne. Blandt andet har en øget digitalisering af sagsbehandlingen været drøftet, da det kan spare tid for de involverede parter i en skiftesag. Herunder har det været drøftet, om man digitalt kan oprette en skiftesag, Kristian Dalsgaard således at berørte parter via nettet kan Advokat og partner logge sig ind på sagen og foretage sagsi Smith Knudsen behandling og søge oplysninger på reAdvokatfirma, Holstebro. levante sagsbehandlingstrin. Hvilke Medlem af Advokatråkonsekvenser en sådan løsning vil få det, næstformand for for borgerne, og hvilke økonomiske Organisationsudvalget. omkostninger der vil være forbundet med udvikling og implementering af systemet, skal undersøges grundigt, før der bør træffes beslutning om, hvorvidt det er den optimale løsning. En hel eller delvis centralisering eller regionalisering af skifteretterne er også et tema for Skifteretsudvalgets arbejde, ligesom det har været drøftet, om der kunne være en mulighed for at centralisere udvalgte sagsområder. Udvalget er endnu ikke kommet til en afklaring på disse spørgsmål, og netop på det område er det nødvendigt, at der træffes beslutning på et solidt fundament, ud fra forskellige data, som er ved at blive færdiggjort af Domstolsstyrelsen og som konsulentundersøgelsen gerne skulle bidrage til. Advokatrådet har fokus på at sikre, at sagsbehandlingen ikke blot er effektiv, men også kvalitativt fuldt betryggende, således at effektiviseringstiltag ikke sker på bekostning af grundighed i sagsbehandlingen. Det er centralt for Advokatrådet, at brugernes retssikkerhed ikke forringes som følge af ændringer i forhold til det regelsystem, som allerede er gældende. Endelig har Domstolsstyrelsen nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, der skal vurdere, om der på sigt kan opnås effektivisering ved at ændre skifteformerne i dødsboskifterne. Udvalget afslutter sit arbejde 1. juni 2013, og delkonklusioner herfra vil også blive en del af det materiale, der danner grundlag for den samlede indstilling fra Skifteretsudvalget. Ib Chris�an PEDERSEN Advokat & Avocat Mail: icp@advokat-dk.fr Tel. : +33 1 45 44 10 33 Praktiserende advokat og fransk avocat i Paris i 15 år procederende retssager af enhver art, ved domstole i hele Frankrig, og i Danmark i franskrelaterede retssager. Hovedarbejdsområder indenfor rådgivning/forhandling: Selskabs- og erhvervsret, arbejdsret, inkasso, agentog forhandlerret, personskadesager, skatteret, fast ejendom, familie-, arveret og dødsboer. Vil du annoncere i Advokaten? Annoncer kan tegnes hos: FrontMedia Høgevej 5D SPANSK ADVOKATKONTOR 3400 Hillerød, telefon 48 22 44 50 Zandra Pihl ZAFO LAW er et internationalt orienteret advokatkontor med skandinavisk og spansk uddannet personale placeret i både Alicante og Barcelona. Læs mere på zafolaw.com eller kontakt abogado og cand.jur. advokaten@frontmedia.dk ADVOKAT ICP Cabinet d'Avocats 6, Place Saint Sulpice 75006 Paris www.franskadvokat.fr Lars Hovmand Mikkelsen på lhm@zafolaw.com. www.frontmedia.dk Alicante: Avda. Maisonnave, 3 - 4º | 03003 Alicante | Spanien | T: (0034) 965 929 709 Barcelona: Avda. Diagonal 415, 2º | 08008 Barcelona | Spanie | T: (0034) 932 389 300 Daglig advokat bogføring Vi tilbyder at varetage hele bogholderiets opgaver. Laver dit kontor en del af opgaverne selv, kan I naturligvis fortsætte med dette. Vores samarbejde tilpasses din virksomheds behov. Ændres disse behov, er vi en fleksibel samarbejdspartner. Som en naturlig del af den daglige advokatbogføring, leverer vi materiale til brug for udarbejdelse af klientkontoerklæring samt årsregnskab. Bogføringen varetages i det nuværende bogføringssystem så historikken bevares. Vi fakturerer kun effektiv tid benyttet på dit bogholderi. Inden du skal beslutte dig for om, hvorvidt vi skal varetage din virksomheds bogføring, gives et estimat med forudsætninger. En ændring i et advokatbogholderi er en stor og vigtigt beslutning, derfor er al kontakt indtil en eventuel aftale er indgået, helt uforpligtende og behandles fortroligt. Det skal være trygt at skifte til os. Vi kender advokatbranchen og de strenge krav og regler til din virksomheds bogholderi. Stouby Bogholderiet ApS Telefon: 22 25 97 22 · Fax: 72 62 41 90 mail:lene@stouby-bogholderiet.dk · www.stouby-bogholderiet.dk [ tvang.dk ] Annoncér tvangsauktioner på www.tvangsauktioner.dk – bemærk de flotte fotos på alle ejendommene. GRAT APP IS [ tva ng.dk ] [ tvang.dk ] Scan koden og prøv vores App med det samme! Tvangsauktioner A/S | Tlf: 33 70 70 70 | ta@tvang.dk ADVOKATEN 04/13 43 Medieretten Contemporary Gender Relations and Changes in Legal Cultures af Søren Sandfeld Jakobsen Bogen udgør den første samlede fremstilling af de retsregler, der regulerer medierne eller har særlig betydning for disse. I overensstemmelse med medieudviklingen omhandler fremstillingen ikke blot de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter mv. og radio og fjernsyn, men også de nye digitale online-medier som for eksempel netaviser, blogs, web-tv, sociale medier mv. af Hanne Petersen m.fl. (red.) Pris: 350 kr Antal sider: 256 Forlag: Djøf Environmental Law in Denmark af Ellen Margrethe Basse Pris: 900 Antal sider: 440 Forlag: Djøf EU moms manual 2013 Pris: 950 kr. Antal sider: 964 Forlag: Djøf Private straffesager af Peter Nørgaard Bogen behandler forskellige aspekter af private straffesager i dansk ret, dvs. straffesager, hvor retsforfølgelsen er overladt til private. Bogen fokuserer på de processuelle problemer, det giver, når en straffesag føres af private, herunder de problemer der er forbundet med at føre en straffesag i civilprocessens former. Bogen indeholder tillige en historisk gennemgang af baggrunden for, at der findes private straffesager i dansk ret. af Søren Engers m.fl. Pris: 299 kr. Antal sider: 144 Forlag: Karnov Group Finansiel risikostyring af Jørgen Just Andersen Pris: 580 kr. Antal sider: 340 Forlag: Djøf Forandringsledelse og kommunikation af Eva Panum Pris: 385 kr. Antal sider: 336 Forlag: Djøf Fra sygt til sundt fravær Pris: 796 kr. Antal sider: 462 Forlag: Karnov Group Skatter og afgifter i lejeforhold af Susanne Kirk Antal sider: 248 44 ADVOKATEN 04/13 Introduktion til Makroøkonomi af Jesper Jespersen m.fl. Pris: 285 kr. Antal sider: 196 Forlag: Djøf Introduktion til Mikroøkonomi Regler vedrørende skatter i lejeforhold er ofte uoverskuelige, og retspraksis er omfattende. Bogen giver et samlet overblik over reglerne for regulering af leje efter stigninger og fald i skatter og afgifter. Bogens materiale bygger på afgørelser til og med 2012. Pris: 450 kr. af Ann-Kristina Løkke Møller Pris: 125 kr. Antal sider: 88 Forlag: Djøf Forlag: Djøf af Jesper Jespersen m.fl. Pris: 380 kr. Antal sider: 296 Forlag: Djøf Flere titler N y e bøg e r Law and Disputing in the Middle Ages af Per Andersen m.fl. (red.) Pris: 325 kr. Antal sider: 316 Forlag: Djøf Max Sørensen 100 år af Jens Hartig Danielsen (red.) Pris: 700 kr. Antal sider: 617 Forlag: Djøf Moms af Rune Grøndahl m.fl. (red.) Pris: 3.480 kr. inkl. fire opdateringer og kursus Forlag: Forlaget Andersen advokatmødet 2013 7. juni 2013 P R O GR AM FORMIDDA G 10.00 – 12.00 Generalforsamling i Det Danske Advokatsamfund 12.00 – 13.00 Frokost E FTERMIDDA G af Mette Vinther Larsen m.fl. Pris: 350 kr. Antal sider: 236 Forlag: Djøf 13.30 – 16.30 Fremtidens domstole Domstolene er formentlig den mest centrale samarbejdspartner for advokater. For tiden overvejes meget store reformer på domstolsområdet, som vil berøre både den måde, sagerne behandles på, og hvor sagerne behandles. Overvejelserne kræver en stillingtagen til en række til dels modsatrettede hensyn, f.eks. effektivitet over for nærhed, økonomi over for retssikkerhed mv. Med bistand fra landsretspræsidenterne Bjarne Christensen og Bent Carlsen vil vi hen over eftermiddagen se nærmere på fremtidens domstole og drøfte behandlingen af civile sager og skiftesager. Formen vil veksle mellem oplæg og aktiv inddragelse af deltagerne, så udover at give et fagligt udbytte, vil eftermiddagen desuden give alle advokater mulighed for at fremsætte synspunkter, som kan bæres videre af Advokatrådet og domstolenes repræsentanter. Vi har sikret os bistand til, at modstående synspunkter kan ‘procederes’ på bedste vis. Du vil således kunne opleve blandt andet advokaterne Karen Dyekjær, Sune Fugleholm og Oluf Engell duellere på synspunkter, du kan være med til at formulere – alt under kyndig styring af moderator Niels Krause-Kjær. Seminaret opfylder betingelserne i reglerne om obligatorisk efteruddannelse. Bevis for deltagelse udstedes efter seminaret. Tillidsmandsret og repræsentation 16.30 – 18.00 Fredagsbar, jazz og fadøl – samt tid til en pause. Renteloven med kommentarer af Lars Lindencrone Petersen Pris: 596 kr. Antal sider: 317 Forlag: Karnov Group Selskabsskat af Arne Møllin Ottosen m.fl. (red.) Pris: 3.480 kr. inkl. fire opdateringer og kursus Forlag: Forlaget Andersen Strategisk ledelse som meningsskabende processer af Ole Hasselbalch Pris: 996 kr. Antal sider: 816 Forlag: Karnov Group Velfærdsstaten og dens udfordringer af Jan Plovsing Pris: 210 kr. Antal sider: 154 Forlag: Handelshøjskolens Forlag Rettelse Familieretten af Linda Nielsen m.fl., der blev bragt i Advokaten 3 er udgivet af Gads Forlag. Å rsfesten og G al l amiddage n 18.00 – 19.00 Velkommen til nye kolleger – og et glas før middagen Som noget nyt holdes Årsfesten for nye advokater sammen med Advokatmødet. Er du ny advokat, vil vi gerne byde dig velkommen, og samtidig give dig mulighed for et gensyn med studiekammerater fra Advokatuddannelsen. Er du en af de mere garvede, har du mulighed for at hilse på en af dine nye kolleger og være med til at gøre deres velkomst til standen festlig. Taler ved højesteretspræsident Børge Dahl og Advokatrådets formand Søren Jenstrup.. 19.00 – 02.00 Gallamiddag – Underholdning ved Snobberne fra Rytteriet Efter middagen spiller BACKSEAT op til dans. Påklædning: Smoking/mørkt tøj. ADVOKATEN 04/13 45 Nyt JOB Holger Haarløv fra Bonnesen Advokater, Odense, til Hansen Sønderby Advokatfirma, Randers. Jeg vil være skarp til EU-ret Hvorfor skifter du job? I min fuldmægtigtid har jeg været ansat på et advokatkontor, som favnede både private klienter og erhvervsklienter, og hvor de enkelte advokater sad med mange forskellige retsområder. Hvis jeg skulle fortsætte der, ville jeg i højere grad blive generalist og beskæftige mig med alt fra arbejdsskadesager til varemærker. I mit nye job skal jeg udelukkende arbejde inden for EU-retten, og det tiltaler mig rigtig meget. Jeg vil gerne være helt skarp på et felt. Hvad går det nye job ud på? Jeg hjælper danske virksomheder med at få den ret, de har krav på, efter EU-lovgivningen. Hvis eksempelvis to danske virksomheder opererer på det samme hjemlige afsætningsmarked, men den ene importerer sine råvarer til produktionen fra udlandet, så kan det forvride konkurrencen mellem dem, hvis Danmark indfører importrestriktioner, der fordyrer omkostningerne for denne markedsaktør. Selvom udgangspunktet i det indre marked er, at varerne skal kunne udveksles frit over grænserne, kan medlemslandene undtagelsesvis opstille restriktioner, og her kan jeg hjælpe med at sikre, at de implicerede parter får den ret, de har krav på. På sigt vil min specialisering også betyde, at jeg kommer til at føre sager for EU-Domstolen. Det bliver en stor udfordring både fagligt, kulturelt og sprogligt, som jeg glæder mig meget til. Hvorfor er EU-området særlig interessant for dig? Når jeg vinder en sag for en dansk virksomhed, kan det få stor betydning for, hvorledes reglerne fortolkes i resten af Europa. Det synes jeg er sjovt. I det hele taget tiltaler det internationale mig. Jeg er vokset op på grænsen til Tyskland, og klarer mig nogenlunde på tysk. Så har jeg under min kandidatuddannelse læst i Houston i Texas. Endelig har jeg rejst rigtig meget og har i det hele taget lyst til at lære flere sprog. 46 ADVOKATEN 04/13 F o t o : S if M ei n cke Hvad er udfordringen ved at skifte både job og bopæl til den anden ende af landet? På jobbet bliver det at gabe over de her meget store sager, som er ret så komplekse. Sagerne løber ofte over mange år, og det betyder, at jeg på en og samme tid skal kunne håndtere en stor mængde af løbende informationer fra mange forskellige sager. Det er klart, at det bliver en udfordring – men samtidig fantastisk spændende. Med jobbet fulgte ny bopæl. Selvfølgelig er det en udfordring at bygge sit private netværk op igen et nyt sted. Men jeg har allerede prøvet det i Odense, og det gik fint. Her i Randers møder jeg kun søde mennesker og jeg er allerede blevet medlem af et erhvervsnetværk, hvor der sidder folk med meget forskellige baggrunde. Jeg er lidt af en fodboldnørd, så det næste bliver nok, at jeg får medlemskort til den lokale boldklub. Mon ikke også der er nogen her, som har lyst til at drikke en øl efter kampen. n y t o m n av n e NYE ADVOKATER Stine Lehmann Andersen, Gorrissen Federspiel, København, tlf. 33414141, 2/4 2013. Sussi Gardum Andersen, William Demant Holding, Smørum, tlf. 39177100, 4/4 2013. Jens Peter Brixensen, Novo Nordisk A/S, Bagsværd, tlf. 44448888, 14/3 2013. Christian Buhl Christiansen, Ladegaard Rasmussen og Partnere, Horsens, tlf. 79253000, 4/4 2013. Caroline Eggert Frydenberg, Post Danmark A/S, København, tlf. 80207030, 21/3 2013. Gunver Heimdal-Kej, Nielsen Nørager, København, tlf. 33114545, 8/3 2013. Magdalena Hochnowska, Advokatfirmaet Jacob Christoffersen, Bogense, tlf. 64811171, 21/3 2013. Morten Hoveroust, Lett Advokatfirma, København, tlf. 33340000, 8/3 2013. Annette Løvengreen Slot, Advokatfirma HjulmandKaptain, Aalborg, 70151000, 22/3 2013. Heidi Sperling, Accura, Hellerup, tlf. 39452800, 12/3 2013. Jacob Christian Sølling, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, 2/4 2013. Martin Sørensen, Jensen Advokatfirma, Vejle, tlf. 76801690, 14/3 2013. Susanne Mousing Sørensen, Vilsgaard Advokater, Vejle, tlf. 70203163, 21/3 2013. Uffe Habekost Sørensen, Kammeradvokaten , København, tlf. 33152010, 18/3 2013. Jonas Lerche Svensson, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, 18/3 2013. Christel Jappe Teglers, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 11/3 2013. NYT JOB Kim Jensen, BankInvest Gruppen, København, tlf. 77309000, 14/3 2013. Christian Løvenørn Bardenfleth fra Zacco Advokatanpartsselskab, Hellerup til Plesner, København, tlf. 33121133. Lykke Johansen, Idrættens Hus, Brøndby, tlf. 43262700, 21/3 2013. Casper Bisgaard fra Hørlyck & Steffensen Advokatfirma, Aarhus til Siemens Wind Power, Ikast, tlf. 99422222. Tina Veje Lundgaard, Sandager Advokater, Kgs. Lyngby, tlf. 45932150, 8/3 2013. Jesper Oehlenschlaeger Madsen, Advokatfirma Norrbom Vinding, København, tlf. 35253940, 26/3 2013. Miriam Alice Dissing Michaelsen, MAQS Law Firm, København, tlf. 33124522, 8/3 2013. Lene Nielsen, MAQS Law Firm, København, tlf. 33124522, 18/3 2013. Signe Krogh Nielsen, Advokatfirma Hey/Paulsen, Nuuk, tlf. 00299321252, 18/3 2013. Charlotte Stausholm Nielsen, Horten, Hellerup, tlf. 33344000, 2/4 2013. Morten Midtgaard Pedersen, Gorrissen Federspiel, København, tlf. 33414141, 18/3 2013. Nina Hingeberg Pedersen, A.P. Møller – Mærsk A/S, København, tlf. 33633363, 4/4 2013. Tanja Kantner Petersen, Viltoft Advokataktieselskab, København, tlf. 33149300, 14/3 2013. Frederik Lyngbye Rasmussen, Gangsted-Rasmussen, København, tlf. 33147070, 5/3 2013. Anne Sofie Svanholm Rosenbeck, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 19/3 2013. Christopher Runz, Grundfos Holding, Bjerringbro, tlf. 87501400, 2/4 2013. Bobestyrer eller arving? Vi tilbyder: • hurtig og kvalificeret afvikling af indbo • realistiske vurderinger af kunst, antikviteter, design, smykker og samlerobjekter • international eksponering og købestærke kunder • traditionelle auktioner og net-auktioner • auktionsmarkedets højeste hammerslag • hurtig afregning For gratis rådgivning, kontakt venligst: Frederik Bruun Rasmussen, tlf. 8818 1003 / fbr@bruun-rasmussen.dk Hans Ruben, tlf. 8818 1231 / hru@bruun-rasmussen.dk – besøg os på bruun-rasmussen.dk Michael Schaumburg-Müller, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, 15/3 2013. ADVOKATEN 04/13 47 n y t o m n av n e Tom Buhmann fra Bang + Regnarsen, København til Advokatfirma Aumento, København, tlf. 70255770. Alexander May Christiansen fra Bech-Bruun, København til Advokatfirmaet Alexander May Christiansen, København, tlf. 72301030. Advokatfirmaet Louise Tschernja fra Himmelev Bygade 68 A, Roskilde til Egegårdsvej 7, Roskilde, tlf. 46327262. UDLEVEREDE BESKIKKELSER Linda Saugmann Christensen fra Advodan, Esbjerg til Stage Advokatfirma, Fredericia, tlf. 75122000. Mikkel Guldmand Blom Andersen, Kpc København A/S, Ballerup, tlf. 70123530, besk. af 3/12 2007, udl. 21/3 2013. Henrik Dalegaard fra Advokaterne Codanhus, Svendborg til Advokatfirmaet Knudsen & Guldbrandt A/S, Svendborg, tlf. 62212464. Tue Martin Berg, Advokatanpartsselskabet Adduco, København, tlf. 46924799, besk. af 1/2 2010, udl. 21/3 2013. Jonas Martin Gredal fra Tryg Forsikring A/S, Ballerup til Willis I/S, Roskilde, tlf. 88139600. Charlotte Hedegaard fra Gorrissen Federspiel, København til Leo Pharma, Ballerup, tlf. 44945888. Anette Herbing fra Saxo Bank A/S, Hellerup til Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, København, tlf. 35463500. Thomas Hjorth fra Advokaterne i Bagsværd til Advokatfirmaet Bjarne Johnsen, København, tlf. 33131235. Rasmus Holbech fra KPC Herning A/S, Herning til Casa Entreprise A/S, Horsens, tlf. 75627900. Mette Kirstine Holst fra Kromann Reumert, Aarhus til Dong Energy, Fredericia, tlf. 99551111. Holger Beck Thomsen Tryde Haarløv fra Bonnesen Advokater, Odense til Hansen Sønderby Advokatfirma, Randers, tlf. 70300500. Finn Ebbe Jakobsen fra Vestas Wind Systems A/S, Ringkøbing til KPC, Herning, tlf. 70123510. Steen Klein fra Advokatfirmaet Steen Klein, Dyssegård til Magnusson Advokatfirma, København, tlf. 82515100. Jorn Boye, Advokatfirmaet Jorn Boye, København, tlf. 33136023, besk. af 12/7 1976, udl. 21/3 2013. Trine Irene Brodersen, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, besk. af 1/9 2005, udl. 1/4 2013. Jørgen Evang, LexJuris Advokatfirma, Viborg, tlf. 70707122, besk. af 4/10 2006, udl. 20/2 2013. Morten Kroon, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, besk. af 15/2 af 1991, udl. 5/4 2013. Mads Christoffer Mortensen, Vestas Wind Systems A/S, Aarhus, besk. af 4/10 2011, udl. 21/3 2013. Kim Thusgaard Pedersen, Skovbo Hjort Advokater, Aarhus, tlf. 86140505, besk. af 28/8 2009, udl. 21/3 2013. Søren Andersen Svanberg, Arla Foods amba, København, tlf. 89381000, besk. af 27/1 2006, udl. 11/3 2013. DEPONERINGER Jørn Wistesen Andersen, Odense – 31/3 2013. Jørgen Quade Andersen, Herning – 1/3 2013. Ulrik Laustsen fra Eversheds, København til BvHD, København, tlf.72241212. Jakob Juul Bergendorff, København – 27/3 2013. Anders Skaaning Mathiesen fra Adacta Advokater, København til Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, København, tlf. 70110800. Rasmus Bollerup-Jensen, Vejle – 1/3 2013. Niels Bisgaard-Frantzen, Sydals – 18/3 2013. Anne-Louise Modvig Clement, Horsens – 1/4 2013. Rasmus Munk Nielsen fra Kromann Reumert, Aarhus til Clemens Advokater Aarhus, 87321250. Ciara Therése Damgaard, Hellerup – 4/3 2013. Henrik Palmkvist fra Danders & More, København til Advokathuset Nordsjælland, Hillerød, tlf. 48262300. Suzanne Flagsted, Vedbæk – 1/3 2013. Claus Pedersen fra Lett, Aarhus til Dahl, Viborg, tlf. 88919400. Dorte Rolff fra Voldmestergade, København til J. Lauritzen A/S, København, tlf. 33968000. Sandra Sobfeldt-Hansen fra Accura, Hellerup til Leo Pharma A/S, Ballerup, tlf. 44945888. Gitte Boelskifte Due, Harlev J. – 26/3 2013. Christina Friis, Klampenborg – 22/3 2013. Mette Gaardsting, Gentofte – 21/3 2013. Lise-Lotte Skovsager Gümoes, København – 1/3 2013. Morten Holland Heide, København – 1/4 2013. Line Søe Henriksen, København – 1/3 2013. Filip Hermann, Frederiksberg – 27/2 2013. FLYTNINGER ( firmaer ) Advokatfirma Annette Fabricius-Bjerre fra Rådhuspladsen, København til C.V.E. Knuthsvej, Hellerup, tlf. 25176500. 48 ADVOKATEN 04/13 Kim Henrik Holst, København – 3/4 2013. Niels Arne Grove Jensen, København – 15/3 2013. Charlotte Hove Lasthein, Aarhus – 12/2 2013. AdvokAternes Hr søger AdvokAter For ventende advokatfirmaer søger Advokaternes HR et antal advokater til kontorer i København. til kontorfællesskAber: - Advokaternes HR formidler pt. et antal pladser i københavnske advokatkontorfællesskaber. - Der er tale om kontorfællesskaber, der er centralt beliggende i København K, fuldt møblerede med repræsentative mødelokaler og gode fællesfaciliteter. - Der er mulighed for at blive tilknyttet eksisterende IT-løsning, ligesom der er mulighed for at indgå i aftale vedr. de forsikringsmæssige forhold på attraktive vilkår. - Der kan besættes fra 1 til 4 pladser, hvorfor der er mulighed for både nystartede enkeltadvokater og for det mindre advokatfirma. Kontorfællesskaberne har været professionelt drevet igennem en årrække. - Pladserne kan besættes på attraktive økonomiske vilkår, idet de prismæssigt er konkurrencedygtige ift. sammenlignelige kontorfællesskaber. til AdvokAtvirksomHeder: - Advokaternes HR søger et antal advokater, der med det samme eller efter en indtrapningsperiode kan indgå som partner. - Advokaternes HR søger for et antal advokatvirksomheder, hvorfor du som kandidat har mulighed for at komme i betragtning til forskellige positioner afhængigt af dine erfaringer, faglige kompetencer og dine klientrelationer. - Fælles for partnerstillingerne er, at det er et krav, at du har væsentlig erfaring som praktiserende advokat, og at du har mulighed for at medbringe en relevant klientportefølje. - De aktuelle positioner er fordelt på advokatvirksomheder med 3-20+ advokater. Derudover søger Advokaternes HR løbende advokater, der ønsker at overdrage deres praksis f.eks. i forbindelse med pensionering. For yderligere information og dialog om de aktuelle muligheder, kontakt partner Henrik Engelund på mobil 30319001 eller he@advokaternes-hr.dk Advokaternes HR Falkoner Allé 7 2000 Frederiksberg Telefon 3338 7182 AdvokAternes-Hr dk n y t o m n av n e Rasmus Dalgaard Laustsen, København – 28/2 2013. Kurt Famme Liliengren, Odense – 19/3 2013. MØDERET FOR LANDSRET Rasmus Møller Madsen, København – 1/3 2013. Thomas Carsten Clausen, Aabenraa – 4/4 2013. Bente Mayer, Hillerød – 20/3 2013. Dan Jordy, Holbæk – 4/4 2013. Karen Lisbeth Mørkholt, Karlslunde – 26/2 2013. Morten Hjortebjerg Larsen, København – 8/3 2013. Mads Ole Kalstrup Nielsen, København – 28/2 2013. Mohammed Arbab Perveez, København – 25/3 2013. Lasse Lau Nielsen, Hellerup – 1/3 2013. Hans Vilhelm Nikolajsen, København – 2/4 2013. MØDERET FOR HØJESTERET Christopher Erik Oldenburg, København – 2/4 2013. Helene Boriths Müller Schwiering, Luxembourg – 25/2 2013. Michael Nikkelsen Solhøj, Aarhus – 1/3 2013. Anne Almose Røpke, København – 20/3 2013. Henrik Roslev Østergaard, Hillerød – 22/3 2013. Vibe Sparre, København – 1/3 2013. Hilda Marie Sveistrup, København – 19/3 2013. Lars Ulrik, Esbjerg – 1/3 2013. Line Ladegaard Østerby, Aarhus – 27/3 2013. Næste ansøgningsfrist er 15. juli 2013 50 ADVOKATEN 04/13 VÆLG DIN EGEN VEJ K C A B T U O G O Y C NY LEGA & 26 MAJ. KL. 11–16 ÅBENT HUS D. 25 Subaru Outback fra 554.900,- Subaru Legacy fra 499.900,- Ny Outback er en verdensnyhed. Bilen er den første i verden med Boxerdiesel og Lineartronic automatgearkasse. Både den nye Outback og den nye Legacy kombinere det symmetriske 4-hjulstræk med et robust chassis, som giver en suveræn stærk køremaskine langt ud over det sædvanlige og samtidigt er en bil, som er komfortabel selv i uvejsomt terræn. Den nye Outback og den nye Legacy er begge opdateret med endnu stærkere og mere miljøvenlige motorer med forbedret drejningsmoment, endnu bedre affjedring, forfinet interiør og en mere sporty front. Book en prøvekørsel på subaru.dk Brænselsforbrug 13–18 km/l. CO2 udslip 145–175 g/km. Miljøklasse 2005 og Euro 5. Bilen på billede er monteret med ekstraudstyr. subaru.dk Inkasso & Juridiske forhold i Sverige For os er inkasso ikke bare inkasso – og jura ikke kun lovgivning og §§. For effektivt at opnå resultater er det vigtigt med god kommunikation og den rigtige fremgangsmåde i forhold til kravet. Vi tilbyder både fast pris og NoCureNoPay uanset om kravet er i Sverige eller Danmark. Vi taler dansk og svensk, og er specialiseret i at kombinere vores kunders behov med knowhow og lovgivning fra begge lande. Vores InkassoExpres har f.eks. reduceret sagsbehandlingen i Sverige med 2/3 fra registrering til dom. SELSKABSRET ETABLERING I SVERIGE INKASSO I SVERIGE No Cure no pay eller fast pris Retslig inkasso InkassoExpress ANSÆTTELSESRET Bestyrelsesansvar Stiftelse af selskaber Kontrakter Konkurser Personalejura Opsigelsesforhold Likvidation af selskaber Rådgivning Lønforhold & sociale afgifter 52 ADVOKATEN 04/13 legal Office Denmark + 45 7020 2084 Office Sweden + 46 (0) 40 611 05 30 Fax + 46 (0) 40 23 41 70 www.omniveta.dk Djäknegatan 2a SE - 211 35 Malmö DANMARK SVERIGE AUSTRALIEN
© Copyright 2024