1. No category

FORFATTEREN
1·2014
Forlagene, hvor forfatterne betaler
Bliv digital arkivar
Mød fem frie forfatterfugle
leder
indhold
Vi vil ha’ det hele
Der er gået over ti år, siden standardkontrakten døde, og i dag er alt til
forhandling: Hvad skal forlaget betale for
manuskript og illustration? Hvor meget
skal forfatteren have i forskud? Hvordan
skal bogen markedsføres?
Forfattere og illustratorer har i langt
højere grad end før en mening om, hvad
der skal ske med manuskriptet efter
sidste aflevering. En forfatters ønskeseddel kan fx se sådan ud:
• Mere og bedre redaktion
• Flottere omslag
• Layout med særlige effekter
• Højere royalty, især på e-bøger
• Højere forskud
• Udbetaling af royalty fire gange om
året
• Mere markedsføring
• Lavere pris, især på e-bøger
• Klare aftaler om formidlingsrettighederne
Forhandles skal der! Det gælder alle
aftaler, både med små og store forlag, for
det er næsten altid muligt at få forbedringer igennem i den kontrakt, forlaget
spiller ud med.
Før du begynder at forhandle, skal du
gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst.
Er royaltyprocenten eller forskuddet afgørende for, hvor bogen skal udkomme?
Er det vigtigste for dig at samarbejde
med en bestemt redaktør? Eller betyder
det mest, at bogen udkommer i et særligt
format? Andre krav kan blegne i sammenligning, hvis der er noget bestemt,
der er magtpåliggende for dig.
Men hvis du allerede har besluttet at
skrive under, er her tre ting, du især bør
overveje at gøre:
Sæt tidsbegrænsning på aftalen. Især
på e-bøger skal du have skrevet ind, at
rettighederne udløber eller skal genforhandles efter fx to år. Ellers kan forlaget
Foto: Thomas Thorendahl
Jo Hermann, formand
2 FORFATTEREN·1·2014
have din bog liggende til evig tid uden at
gøre mere for den.
Hold på formidlingsrettighederne.
Forlaget har måske kun interesse for din
bog det år, den udkommer, mens den
lever for dig i mange år endnu. Hvis du
selv kan gøre noget for salg til udlandet, eller hvis du gerne vil omarbejde
historien til et nyt medie, skal du have
mulighed for det, og det skal være dig,
der høster fortjenesten af dit arbejde.
Lav en aftale om markedsføringen. Forlaget sender bøger ud til anmeldelse, og
på flertallet af udgivelserne er der ikke
budget til mere. Men hvis du selv har en
“
Medudgiverforlag:
Betal og udgiv 4
Fem selvudgivere
fortæller 8
Bliv digital arkivar 11
Debat 12
Ordkløveriet 15
Kurser og kalender 17
Bidstrups bagside 20
Det er næsten altid muligt
at få forbedringer igennem i den kontrakt,
forlaget spiller ud med.
plan for, hvad du kan gøre med støtte fra
forlaget, kan du ofte få opbakning til den.
Vi kan ikke alle sammen få busreklamer, 70 % i royalty på e-bøgerne, en uge
i sommerhus med redaktøren, farvetryk
på bogsiderne og et klækkeligt forskud.
Men hvis du gør dig klart, hvad du selv
mener, er vigtigt, er der større chance
for, at du får forbedringer igennem, som
virkelig har værdi for dig.
·
I løbet af februar lægger Dansk Forfatterforening en ny kontraktguide på
hjemmesiden. Linket bliver annonceret
i februars nyhedsbrev og lagt på www.
danskforfatterforening.dk under fanen
Rådgivning.
Forsideillustrationens titel er: ”Forfatterens
præstationsangst - når de gamle, store kigger
med over skulderen”. Susanna Hartmann er
tegner og billedkunstner. Hun har illustreret
masser af børnebøger lige fra H.C. Andersens
eventyr og molbohistorier til nutidige letlæsningsserier, pixi- og billedbøger.
siden sidst
Skagen
Bogstatistik
2012
Ifølge Danmarks Statistik
var hver fjerde bogudgivelse
i 2012 en e-bog. Det var især
fagbøger, der udkom som
e-bøger, mens de skønlitterære bøger faktisk oplevede
en mindre fremgang i antal.
Medregnet er selvudgivelser
og e-bogsversioner af trykte
bøger.
Statistikken over bogproduktion omfatter ikke
økonomiske elementer som
salgstal, oplag eller omsætning. Statistikken siger derfor ikke noget om, hvorvidt
bogforlagene har fundet en
fremtidig forretningsmodel i
form af e-bøger. Men sikkert
er det, at mængden af bøger til de fysiske boghandler
er blevet halveret på fem
år. AB
Kilder: Søndag Aften og
BogMarkedet
Biblioteker
crowdfunder
Bibliotekerne i byerne Aarhus, Herning, Aalborg og
Hjørring vil gerne se endnu
flere arrangementer skabt
af bibliotekernes brugere.
Nu er der hjælp til borgere,
der vil rejse penge til deres
arrangementer. De fire byers
biblioteker er gået sammen
om at etablere en selvstændig crowdfunding platform
på adressen www.folkevent.
nu. Det betyder, at der er
skabt en website, der gør
det lettere at indsamle midler til at realisere et konkret
projekt, og som gør det
lettere for interesserede at
tilkendegive, at de gerne vil
støtte. Støtten behøver ikke
være i form af kontanter, da
man også kan donere et par
timers arbejde, en bil, noget
grafisk arbejde, kaffe, tryk af
plakater, eller hvad man nu
har mulighed for. AB
Fondene
støtter
skønlitteraturen
Danske kandidater
til Nordisk Råds
litteraturpris
Den danske priskomité har udnævnt to skønlitterære forfattere
som kandidater til Nordisk Råds litteraturpris. Vinderen offentliggøres ved en prisfest i Stockholm i oktober 2014 og modtager 350.000 kr.
De danske kandidater er Claus Beck-Nielsen med romanen
’Mine møder med De Danske Forfattere’ og Ida Jessen med
novellesamlingen ’Postkort til Annie’. Begge bøger udkom på
Gyldendal i 2013. AB
Nye mennesker
i kulturfonden
Efter ti år med Kunstrådet har
den offentlige kulturstøtte
fået en ny struktur i Statens
Kunstfond. For forfattere er
det vigtigt at bide mærke i, at
der i dag er to støtteudvalg,
nemlig Projektstøtteudvalget
for litteratur og Legatudvalget
for litteratur.
De mennesker, der sidder i
Projektstøtteudvalget,
er:
Udpeget af ministeren:
Formand Thomas Harder.
Udpeget af repræsentantskabet: Jakob Levinsen og
Kristina Stoltz.
I Legatudvalget for
litteratur sidder:
Udpeget af ministeren: Jes
Stein Pedersen og Sara Koch.
Udpeget af repræsentantskabet: Formand Anne Lise
Marstrand-Jørgensen, Camilla
Hübbe og Peter Adolphsen.
Udvalgene har i skrivende
stund ikke meddelt, hvordan
de vil disponere over midlerne, og om de vil videreføre
nogen af de samme puljer,
som eksisterede tidligere. AB
Efter redaktionens afslutning har
Jes Stein Pedersen efter kritik af sin
udnævnelse valgt at trække sig.
Forlaget Gladiator har fået
en kontant økonomisk indsprøjtning, som skal komme
forfatterne til gode. Foreløbig har forlaget fået 750.000
kr. til produktion, og tanken
er, at når en udgivelses økonomi hænger bedre sammen,
så vil der blive flere penge
til forfatteren. Derudover har
Skagen Fondenes hovedaktionær Tor Dagfinn Veen
støttet forfatteren Josefine
Klougart direkte i forbindelse
med hendes seneste udgivelse, og der er afsat midler
til aktiviteter.
Christian Jessen, analytiker i Skagen Fondene, siger,
at økonomisk trængte forfattere ikke skal ansøge Skagen
Fondene direkte om penge,
og han lover, at man ikke
blander sig i, hvilke forfattere
Gladiator vælger at udgive.
Men han siger, at forfatterne
er langt bagefter fx rockmusikere, når det handler om at
samarbejde med det private
erhvervsliv, og han håber, at
lysten til at støtte litteraturen
smitter af på andre virksomheder, så der tilsammen
kan skaffes 15 mio. årligt til
forfattere.
”Du kan som
virksomhed gøre
en stor forskel
for et relativt lille
beløb, fx 100.000
kr., når du støtter en forfatter,”
siger han. AB
FORFATTEREN·1·2014 3
“
artikel
Nogle forfattere
har storhedsvanvid …
F
Det fastslår Kaj Sørensen fra forlaget Mellemgaard, der udgiver
ca. 150 bøger om året og er et af de såkaldte medudgiverforlag,
som i disse år finder voksende fodfæste i den turbulente forlagsbranche. Men mange forfattere er imidlertid stærkt utilfredse
med den behandling, de får hos de forlag, hvor man selv skal
være med til at finansiere udgivelsen. Af Jakob Vedelsby
orlaget Attika har
siden 1971 udsendt
omkring 400 bøger
af 200 forfattere,
der helt eller delvist
har betalt for deres
udgivelser selv, og
der findes talrige forlag, som publicerer
bl.a. lyrik, kortprosa og anden smallere
litteratur og kun eksisterer, fordi forfatterne betaler omkostningerne. Medudgivertanken er således langt fra ny. Men
en kombination af faldende produktionspriser, øgede krav om høje salgstal
hos de store forlag og en tilsyneladende
veritabel eksplosion i lysten til at udgive
bøger har de senere år skabt grobund
for en række nye medudgiverforlag, som
på kort tid har vokset sig relativt store.
Eksempelvis det Aarhus-baserede Siesta, som udgiver op til 30 titler om året.
På Siesta betaler forfatteren samtlige
udgifter i forbindelse med udgivelsen,
men beholder til gengæld alle rettigheder
og kan til enhver tid ophæve forlagskontrakten. Royalty-fordelingen er 60/40 for
både p- og e-bøger i forfatternes favør.
30% bliver afvist
Siesta har efter eget udsagn mange
tilfredse forfattere, hvilket understøttes
af, at en del vender tilbage og udgiver
igen. Men forlaget kritiseres også af flere
forfattere, som Forfatteren har været i
kontakt med. Det gennemgående kri4 FORFATTEREN·1·2014
tikpunkt er, at Siesta, efter forfatternes
opfattelse, ikke har et tilstrækkeligt tæt
redaktionelt kvalitetsfilter, hvilket kan
give problemer med at blive taget alvorligt som forfatter på Siesta. En forfatter,
der ønsker at være anonym, beretter endvidere, at ”Siestas redaktion, korrektur
og markedsføring er meget mangelfuld
og af lav kvalitet.”
Siestas ejer Stig Petersen afviser
kritikken, som han mener først og fremmest udspringer af skuffede forventninger hos forfattere, som havde håbet
at blive anmeldt og omtalt overalt og
sælge i store oplag. Men har Siesta ikke
et medansvar for, at forlagets forfattere
har realistiske forventninger til en bogs
potentiale?
”Jo, det har vi bestemt,” siger Stig Petersen. ”Men det står meget præcist i den
samarbejdsaftale, vi laver med en forfatter, og i de andre dokumenter, vi udsender, at bogmarkedet er yderst vanskeligt
for tiden. Vi skriver også, at forfatteren
selv har et medansvar for markedsføringen, og at vi som forlag ikke kan lægge
økonomi og arbejdstid i et bogprojekt ud
over det, som forfatteren har betalt for.
Jeg mener faktisk, at vi gør meget ud
af at hjælpe vores forfattere til at få en
realistisk idé om deres bogs muligheder,
men vi kan selvfølgelig også fejle.”
Stig Petersen erkender, at Siestas
kvalitetsfilter ikke er så finmasket som
det, der ofte eksisterer på traditionelle
forlag. Han vurderer, at omkring 30 % af
de indkomne manuskripter bliver afvist
af Siestas redaktion.
”Vi har en politik om kun at udgive
noget, vi selv er tilfredse med. Det modsatte ville være til skade for både forfatteren og vores eget image. Men det hører
med til billedet, at kvalitet som bekendt
er en subjektiv størrelse. Forlagsredaktører, anmeldere og andre kan jo have vidt
forskellige holdninger til den samme
bog.”
Forbedret forlagskontrakt
Siesta overgås i antal udgivelser langt af
forlaget Mellemgaard fra Odense, der oplyser, at de sender 10-20 bøger på gaden
hver eneste måned. På Mellemgaard skal
en forfatter selv betale en del af udgifterne for at få udgivet sin bog, og samtidig afgiver forfatteren sine rettigheder
i et antal år. Det er også Mellemgaard,
der får langt den mest sønderlemmende
kritik af sine forfattere. Og kritikken har
efterhånden stået på i relativt lang tid.
For to år siden skrev Britta Helbek et
indlæg i Forfatteren om sine erfaringer
med Mellemgaard under overskriften
”Til skræk og advarsel”. Helbeks utilfredshed drejede sig bl.a. om kontraktbetingelserne, hvor Mellemgaard forlangte
alle tænkelige rettigheder i 10 år.
Det førte til, at Dansk Forfatterforening tog kontakt til Mellemgaard,
der imødekom kritikken på en række
artikel
punkter. Så langt så godt. Men vurderet
på baggrund af de mange henvendelser
af negativ art, Forfatteren har modtaget
under arbejdet med denne artikel, har
Mellemgaard fortsat store problemer
med at leve op til deres forfatteres forventninger.
Siger ”ja” til alle
Anita Grün er en af de forfattere, der
overvejende har haft dårlige erfaringer
med Mellemgaard og forlagets indehaver
Kaj Sørensen. Fra første færd undrede
hun sig over, hvordan Mellemgaard fra
den ene time til den næste kunne vurdere hendes relativt omfattende manuskript og straks antage det til udgivelse.
Efter at have talt med adskillige forfattere, der har udgivet på Mellemgaard,
er hun blevet klar over, at forlaget siger
ja til alle, der kan betale. Det finder hun
kritisabelt.
”Forlaget skulle begynde at sige nej til
manuskripter, der ikke lever op til en vis
standard. Vi bliver alle sat i samme bås
hos anmelderne, når alle kan få udgivet på forlaget,” siger Anita Grün, der
pointerer, at Mellemgaard bestemt også
udgiver højkvalitetsbøger, men kvalitet
er bare ikke et grundlæggende parameter for at få en bog antaget.
Anita Grün har endvidere oplevet
problemer med at få leveret anmeldereksemplarer af sin roman til de
rette personer, selvom det var en af de
opgaver, hun betalte Mellemgaard for at
udføre. Samtidig er hun utilfreds med
forlagets royaltysats. Set i det lys, at hun
selv har betalt en stor del af udgivelsesomkostningerne, finder hun den royalty,
forlaget tilbød i forbindelse med hendes
debutbog – 15 % for både p- og e-bøger –
fornærmende lav.
”Jeg forsøgte at forhandle procentsatsen op, men Kaj Sørensen var hverken
til at hugge eller stikke i,” siger hun og
bliver bakket op af Christian Dirksen,
der har udgivet sine to første romaner på
Mellemgaard og også er fortørnet over
forlagets lave royaltysatser specielt på
e-bøger.
”15 % er efter min mening grådigt
i betragtning af, at det er et medbetalingsforlag, og at de har meget lave
produktionsomkostninger til e-bøger,”
siger Christian Dirksen. Hans Mellemgaard-udgivelser blev i 2012/2013 solgt
1.400 gange i e-bogsversioner. Det gav en
samlet indtægt eksklusiv moms på 17.747
kr., hvoraf 15.085 kr. gik direkte i Mellemgaards lomme. Nu har han etableret
sit eget forlag og vil fremover udgive selv.
Ondt i maven
Efter et langt forløb, hvor Gyldendal
endte med at takke nej til at udgive
Christine Tjalves debutroman, endte
hun med at sende den til Mellemgaard,
fordi de som et af få danske forlag modtog manuskripter elektronisk. På det
tidspunkt boede hun i Canada, og det var
uoverskueligt at sende papirversioner af
manuskriptet til diverse forlag.
”Mellemgaard reagerede meget
hurtigt med en besked om, at de havde
antaget min bog. Jeg blev selvfølgelig
jublende glad og accepterede, men snart
efter fik jeg at vide, at jeg skulle medfinansiere udgivelsen. Jeg oplevede det
som lidt af et bagholdsangreb, for der
stod intet om betaling på hjemmesiden,
og ingen havde nævnt det. Jeg var meget
i tvivl, men samtidig tændt på at udgive,
og hvis det virkelig var sådan – og det
fortalte Kaj Sørensen mig – at medfinansiering er et almindeligt vilkår for en
debutant, var der nok ikke andet at gøre,”
fortæller Christine Tjalve, som derfor
accepterede vilkårene.
”Nu begyndte redigeringsfasen, og jeg
må sige, at forlagets redaktører var både
effektive og hurtige, men de havde til
gengæld ikke megen sans for sprogtone
og litterær kvalitet, og jeg havde en del
sværdslag med dem. Efter at bogen udkom, har dialogen med forlaget været ikkeeksisterende, og det har været umuligt
at få råd om hjemmeside, promovering
og markedsføring. Mellemgaards egen
begrænsede markedsføring oplevede jeg
som ualmindelig bredspektret, fordi de
ikke skelner mellem forskellige typer
litteratur. Min næste bog skal udkomme
på et andet forlag,” fastslår Christine

Tjalve.
FORFATTEREN·1·2014 5
“
artikel
Hvis vi som forlag ikke
lige sælger en masse
bøger, bliver forfatterne vrede, og så får vi
én over nakken.
Det skal Sylvie Selands også. Hun har
haft det, hun selv betegner som skræmmende oplevelser og erfaringer med
Mellemgaard og indehaver Kaj Sørensen. Hun var ikke mindst chokeret over
den måde, hun blev behandlet på af Kaj
Sørensen.
”Jeg havde flere samtaler med ham i
processen, hvor han var direkte uforskammet og ondskabsfuld. Efterhånden
kom det dertil, at jeg fik ondt i maven,
når der kom en mail fra ham, og jeg
skulle virkelig tage mig sammen til at
åbne den,” siger Sylvie Seland, der alene
af den grund ikke kan advare kraftigt
nok mod at involvere sig med Mellemgaard.
Skimmer manuskriptet
Kaj Sørensen fra Mellemgaard har
fået forelagt de nævnte kritikpunkter,
som han på de fleste områder stiller sig
uforstående over for. Modsat forfatterne
mener han, at det fremgår tydeligt af
hjemmesiden, at en udgivelse på Mellemgaard forudsætter medbetaling. Han
afviser også påstanden om, at Mellemgaard ikke har et kvalitetsfilter for indkomne manuskripter.
”Vi vurderer alle manuskripter, og det
er klart, at vi ikke udgiver alt. Vi arbejder
hurtigt, fordi vi ved, hvor belastende det
er for forfatterne at vente halve og hele
år for så blot at få et standardafslag. Det
har mange jo oplevet hos de traditionelle
forlag, før de kommer til os,” siger Kaj
Sørensen, der dog erkender, at Mellemgaards vurdering af manuskripter, som
kan føre til et tilbud om udgivelse på
forlaget, ikke er særlig minutiøs.
”Vi skimmer manuskriptet og læser
6 FORFATTEREN·1·2014
starten og slutningen,” siger han og uddyber efter interviewet sit svar i en mail.
Her fremgår det, at ”manusset ikke bliver
nærstuderet med lup fra første anslag til
sidste punktum. Et manuskript kan ikke
vurderes på minutter, men det kan gøres
forsvarligt på timer,” hedder det.
Kaj Sørensen mener, at forfatternes
utilfredshed med Mellemgaard udspringer af én fællesfaktor, nemlig det, at
deres bøger ikke har solgt så meget, som
de forventede.
”Hvis vi som forlag ikke lige sælger
en masse bøger, bliver forfatterne vrede,
og så får vi én over nakken. Hvis vi bare
kunne sælge nogle flere bøger, ville de
ikke kritisere os,” siger Kaj Sørensen,
der ligeledes mener, at den personlige
kritik af ham fra flere forfatteres side
kan tilskrives skuffede forventninger på
salgssiden.
”Nogle forfattere har storhedsvanvid
i forhold til deres bog og er helt sikre på,
at den kan sælges til højre og venstre.
Det er klart, at man skal tro på sin bog,
men virkeligheden er, at der ikke er salg
i alle bøger. Der skal to til en konflikt, og
i forhold til den forfatter, du nævner, var
vi lige gode om uenighederne,” siger han
og tilføjer, at Mellemgaard har hævet royaltysatsen til 20 % for både p- og e-bøger.
Efterlyser større klarhed
Dansk Forfatterforenings jurist Anne
Koldbæk er godt tilfreds med de kontraktforbedringer, det er lykkedes at
komme igennem med over for Mellemgaard, men hun er samtidig stærkt
kritisk over for, at ”de ikke spiller med
åbne kort på deres hjemmeside”, som
hun siger.
”Mellemgaard burde melde helt åbent
ud, at det koster penge at udgive en bog
på deres forlag. Vi har fået flere henvendelser fra forfattere, som midt i begejstringsrusen over at have fået antaget
en bog på forlaget, får den overraskende
besked, at de for resten lige skal betale
ved kasse ét. Det er efter min mening
en unfair fremgangsmåde,” siger Anne
Koldbæk.
Men ikke alle forfattere er utilfredse
med medudgiverforlagene – ellers kunne
de jo heller ikke overleve. Dorthe Emilie
Røssel har udgivet fem bøger på Mellemgaard og en enkelt på Siesta og er tilfreds
med begge forlag. Hun er godt tilfreds
med salget, tiderne taget i betragtning,
og siger: ”Jeg har fået gode råd hos både
Mellemgaard og Siesta. Vi kan altid
snakke om tingene, og der er en god
kemi. Så jeg har gode erfaringer.”
Og Hanne Bistrup supplerer: ”Takket
være Mellemgaard har jeg fået udgivet
mine bøger, fået fine lektørudtalelser
og dermed et godt salg til bibliotekerne.
Vi kan ikke alle sammen komme i stald
hos Gyldendal og blive berømte. Hvis
alternativet er, at manuskripterne bliver
liggende i skuffen og samler støv, så ved
jeg godt, hvad jeg foretrækker.”
·
Jakob Vedelsby er født i 1965 og
cand. phil. i film- og medievidenskab. Han har skrevet fem
romaner, hvoraf den sidste,
’Menneskeloven’ er solgt til udlandet. Jakob Vedelsby er lige nu
i gang med selv at udgive sit bagkatalog som e-bøger.
annonce
FORFATTEREN·1·2014 7
5
artikel
veje til selvudgivelse
Selvudgivere er
lige så forskellige som alle
andre, og deres
veje til selvudgivelse er også
vidt forskellige
Af Jakob Vedelsby
Den etablerede
des beslutning om at selvudgive pænt.
Efter mere end 30 udgivelser på etablerede forlag havde Gretelise Holm lyst til
at bestemme selv. Hun håbede også, at
hun ved at udgive sine erindringer selv
kunne hive en god indtægt hjem til det
forestående pensionistliv. Det var ikke
første gang, hun prøvede selv. I 80’erne
og 90’erne udgav
Gretelise Holm
børne- og ungdomsbøger på sit forlag,
Æseløre, og så meget
nyt er der heller ikke
sket siden, siger hun.
”I dag skal der
selvfølgelig laves en
e-bog, men derudover kører det som
før, og det er ikke kompliceret. Selv
lagde jeg vægt på god kvalitet, for en
selvudgivet bog må ikke se hjemmestrikket ud. Bogtrykkeren sender bøgerne til
DBK eller NBC, som så distribuerer og
løbende sender opgørelser over salget.
Det kører af sig selv,” siger Gretelise
Holm, hvis eksisterende forlag tog hen-
Mere selvbestemmelse
Gretelise Holm oplevede ikke den store
forskel i mediernes måde at behandle
hendes selvudgivne bog på i forhold til,
hvordan hun normalt bliver modtaget.
Hun stod selv for markedsføringen af
bogen, men det har hun alligevel altid
været indblandet i.
”Jeg er gammel journalist og har selv
skrevet pressemeddelelser og markedsføringsmaterialer. Jeg ansatte dog en
’forlagssekretær’ til at underskrive de
begejstrede foromtaler af min
bog, da det ville se dumt ud med
mit eget navn,” siger Gretelise Holm, for hvem de største
fordele ved at udgive selv er
selvbestemmelse og pengene.
”Det giver virkelig meget
mere, når man ikke skal dele
med et forlag.”
På trods af sin succes med
eget forlag – bogen har solgt særdeles godt og er blevet nomineret
til Weekendavisens Litteraturpris – vil hun aldrig anbefale
nogen at udgive deres første bog
på eget forlag, og hun vil kun anbefale
etablerede forfattere at gøre det, hvis de
nogenlunde kender deres marked.
”På den anden side kan man jo i dag
udgive på mange forskellige niveauer og
ganske gratis på fx SAXO Publish, og så
risikerer man ikke at tabe andet end sin
arbejdskraft.”
Journalist Gretelise Holm er
anerkendt forfatter til fagbøger,
børne- og ungdomsromaner og
spændingsromaner for voksne. I
2012 udgav hun erindringsbogen
’Jesus, pengene og livet’ på eget
forlag.
·
3 gode råd fra Gretelise Holm:
1. Hvis du har behov for opbakning fra en forlagsredaktør, bør
du ikke udgive selv. Det er ofte en ensom proces at være sin
egen udgiver.
2. Du skal nogenlunde kende dit marked, når du vælger udgivelsesform – papirbøger, e-bøger mv. Med simpel hovedregning
kan du finde frem til, hvor mange bøger du skal sælge for at få
dine udgifter betalt.
3. Du skal købe dig til den fornødne ekspertise og sørge for, at
udgivelsen fremtræder flot og professionel.
greteliseholm.dk
8 FORFATTEREN·1·2014
artikel
Den kritikerroste
Solvej Balle debuterede
med den roste roman ’Lyrefugl’ i 1986 og har siden
udgivet romaner, noveller,
essays og kortprosa på etablerede forlag. I 2011 startede
hun forlaget Pelagraf og
har der udgivet sine seneste
bøger ’Hvis’ og ’Så’.
Da Solvej Balle tilbage i 1989 var
ved at være færdig med sin anden
bog ’&’, lånte hun penge til at
udgive bogen for, men forlaget
Basilisk ville gerne udgive den,
så det blev ved tanken. Herefter
udgav hun gennem mange år sine
bøger hos L&R og Gyldendal.
”Langsomt blev den slags
bøger, jeg skriver, til nogle fremmede fugle, der slet ikke hørte
hjemme nogen steder. Da min
forrige bog efter to år ikke solgte
længere, fik jeg at vide, at nu blev
restoplaget solgt billigt. Samtidig
sad jeg og skrev på noget sikkert endnu mindre salgbart. Det
passede bare ikke sammen,”
fortæller hun.
Solvej Balle skabte forlaget
Pelagraf med hjælp fra venner og
bekendte.
”Gode venner læste med undervejs, og det samme gjorde min
gamle redaktør, Torben Madsen.
Det praktiske kræver erfaring, og
det håber jeg, jeg får efterhånden.
Min respekt for den håndværksmæssige del af forlagsarbejdet
har altid været stor, og den er
ikke blevet mindre,” siger Solvej
Balle, der på et tidspunkt løb ind
i Johannes Riis fra Gyldendal.
”Jeg sagde til ham, at nu, hvor
jeg var blevet forlægger, var vi
jo konkurrenter, så han kunne
godt begynde at passe på sine
markedsandele. Han så virkelig
bange ud ...”
Ikke for pengenes skyld
Solvej Balle har ikke fået mindre
omtale af sine selvudgivne bøger,
end hun ellers har fået. Hun
udsendte syv anmeldereksemplarer og fik seks anmeldelser,
en artikel og en del kommentarer i forskellige dagblade. Hun
er virkelig glad for, at hun blev
indie-forfatter.
”Følelsen af ikke at skulle
spørge nogen om noget. Små
venlige kommentarer fra folk,
der køber bøger. Følelsen af, at
der sidder mennesker rundt omkring, der er optaget af den slags
litteratur. At der ikke er nogen,
der kommer og siger, at ingen
køber din bog længere,” siger
Solvej Balle, der på udfordringssiden ikke overraskende nævner
økonomien.
”Det er svært at skaffe penge
til at dække omkostningerne.”
Solvej Balle vil anbefale andre
forfattere at udgive selv, hvis de
vel at mærke føler glæde ved at
sætte noget i verden og være med
i processen.
”Det er usikkert, om man
tjener penge. Og der er der ingen
ende på, hvad man kan begynde
at gå op i af netværkeri, søgemaskineoptimering, selvpromovering og sociale medier. Så bliver
man bare til en vindpose, der
bevæger sig i blæsten. Og bliver
endnu mere underlagt markedet
end på de store forlag.”
·
3 gode råd fra Solvej Balle:
1. Skriv bogen uden at tænke på alt det praktiske.
2. Find pengene.
3. Tænk over alle teknikaliteter. Undersøg ting
som papirkvalitet og indbinding. Der er ingen, der
kan se lige præcis den farvetone, der er inde i dit
hoved.
pelagraf.dk
Fagbogsforfatteren
Lise Bostrup driver
Forlaget Bostrup
og er forfatter til en
lang række bøger til
brug for undervisningen i dansk for
udenlandske studerende.
For Lise Bostrup er der
ikke tale om et valg
mellem enten at udgive
på etablerede forlag eller
at udgive selv. Hun gør
begge dele. Hendes største salgssucces, ’Aktivt
dansk – en lærebog i
dansk for udenlandske
studerende’, udkom
første gang i 1988 på
Akademisk Forlag,
der senere er blevet til
Alfabeta/Egmont. Den
har i dag i forskellige udgaver solgt over 50.000
eksemplarer.
”Det er en dyr bog,
fordi den er illustreret
og har en indlagt cd, og
det kræver lagerplads og
logistik at distribuere så
mange eksemplarer. Det
gør Alfabeta fremragende. Det, mit eget forlag
kan gøre, er at bringe
bøger på markedet, som
Alfabeta ikke tør satse
på,” siger Lise Bostrup,
der ved at udgive på eget
forlag kan producere
billigere end Alfabeta,
fordi hun selv står for
bl.a. layout og distribution.
Klar målgruppe
Lise Bostrup synes ikke,
det er en uoverstigelig
opgave at markedsføre
bøger uden et stort PRbudget.
”Dansk for udlændinge er et velorganiseret
område. Både lærere og
elever er interesserede
i nye materialer, og der
findes professionelle nyhedsbreve, som dækker
området,” fortæller Lise
Bostrup, der selv afprøver sine nye materialer
på sine egne sommerkurser for udenlandske
studerende. Desuden er
den seneste bog testet af
danske lektorer på universiteter i udlandet.
Salgstallene for hendes egne udgivelser er
ikke skyhøje, men Lise
er tilfreds.
”Min udtalebog har
solgt omkring 1.000
eksemplarer, og mine
ordbøger rettet mod
udenlandske danskstuderende har rundet
de 2.000.”
·

3 gode råd fra Lise Bostrup:
1. Vær sikker på, at der er brug for din bog.
2. Tænk på, hvordan du skal nå brugerne, før du trykker bogen.
3. Tryk et lille oplag først og brug citater fra anmeldelser og lektørudtalelser i markedsføringen af andet
oplag.
lisebostrup.dk
FORFATTEREN·1·2014 9
artikel
Krimidebut
Eva Maria Fredensborg havde allerede
forlaget Elg & Co., der
udgiver svensk litteratur på dansk, da
hun romandebuterede
i 2013 med kriminalromanen ’Én gang
morder’.
Før Eva Maria Fredensborg
valgte at udgive sin debutroman selv, var manuskriptet
omkring et etableret forlag, som var
trekvart år om at
producere et afslag.
Herefter hyrede hun
en forlagsredaktør,
som anbefalede
omskrivning. Da redaktøren sagde ”klar
til udgivelse”, besluttede hun at gøre det selv.
”Hvorfor egentlig ikke?
Jeg var allerede forlægger,” fortæller Eva Maria
Fredensborg.
2. oplag er på gaden
For Eva Maria Fredensborg er der flere fordele
ved at udgive selv. Først og
fremmest skal hun ikke
dele indtægten med et
forlag, hvilket giver hende
forhåbninger om en dag
at kunne leve 100 % af sit
forfatterskab. For det andet
bestemmer hun selv alt i
processen, og for det tredje
beholder hun alle rettighe-
der. Men er der slet ingen
ulemper?
”Tidsforbruget er en stor
udfordring. Jeg skal passe
på, at min skrivning ikke
drukner i forlagsarbejde,”
siger Eva Maria Fredensborg, der efter at have
opgjort plusser og minusser
vil anbefale de fleste forfattere at overveje at selvudgive.
”Dog er det nok ikke
lykken, hvis man helst vil
sidde i fred og ro
og skrive fra morgen til aften. Men
hvis man kan
lide at lave noget
praktisk og være
i kontakt med
andre mennesker,
kan det tilføre ens
forfatterliv noget
dynamik, og for mig er det
motiverende at tage ansvar
for at skabe min forfatterkarriere.”
Eva Maria Fredensborg
har, ud over redaktørhjælp,
købt sig til bistand fra designer, korrekturlæser og en
bogsælger, der kører rundt
til boghandlerne. Første oplag blev udsolgt på godt fire
måneder, og andet oplag er
på gaden. I skrivende stund
er ’Én gang morder’ nr. et
på listen over de mest populære krimier og nr. tre på
listen over mest populære
e-bøger på Saxo.com.
·
3
gode råd fra
Eva Maria Fredensborg:
1. Invester i din bog. Som indie-forfatter
har du mulighed for at lave verdens
mest gennemarbejdede bog.
2. Find dit niveau. Lav det, du selv kan,
men køb dig til hjælp på de områder,
hvor du føler dig usikker.
3. Meld dig ind i indie-netværket NewPub. Det er gratis, og medlemmernes
villighed til at dele erfaringer og hjælpe
hinanden er enorm.
elg-co.dk
10 FORFATTEREN·1·2014
Historisk roman
Pernille Juhl debuterede
i sensommeren 2013 med
romanen ’Vent på mig,
Marie’, som hun udgav på
eget forlag.
Pernille Juhl er uddannet
kemiingeniør og var i mange år
optaget af sin erhvervskarriere.
Men drømmen om at skrive
trængte sig på hos den 50-årige
sønderjyde, og i 2009 begyndte
hun at forfatte debutbogen, der
baserer sig på hendes farfars
dagbøger om tiden under Første Verdenskrig. Hun sendte
det færdige manuskript til flere
forlag og fik lange, begrundede
afslag, hvoraf flere gav gode
input til forbedringer.
”Jeg havde også en længere
dialog med et forlag, som endte
med at springe fra. Det var jeg
ret frustreret over. Lige indtil
en god ven spurgte, hvorfor jeg
ikke bare udgav bogen selv. Jeg
var umiddelbart lidt skeptisk,
men valgte alligevel at springe
ud i det,” fortæller Pernille
Juhl, der etablerede Juhls Forlag og købte sig til professionel
rådgivning hos Gopubli.sh.
Da den første ladning bøger
kom fra trykkeriet, lagde
Pernille Juhl 100 eksemplarer
i bagagerummet og tog turen
hjem til barndomsegnen i Sønderjylland. På én dag afsatte
hun alle bøgerne til lokale
boghandlere. I dag er hendes
roman ude i over 50 boghandler landet over og oplaget har
passeret 800 eksemplarer.
Herre i eget hus
Sideløbende med samarbejdet
med Gopubli.sh har Pernille
Juhl navigeret gennem selvudgiverjunglen med løbende
assistance fra forfatternetværket NewPubs Facebookgruppe,
hvor der bliver udvekslet viden.
Herfra ved hun også, at det kan
være en stor udfordring som
indie-forfatter at få omtale i
medierne, men at det langtfra
er umuligt, hvis man klør på.
Også på den front er det gået
godt for Pernille Juhl.
”Jeg har fået omtale i mere
end 15 aviser – fra Berlingske
til lokalaviser – og er blevet
interviewet i P4 Syd og på en
lokal-tv-station i Roskilde, hvor
jeg bor. Det har alt sammen
været med til at skabe interesse. Jeg har også holdt signeringsseancer i boghandler og
er begyndt at holde foredrag.
Senest har jeg skrevet kontrakt
med L&R, som skal lave min
roman til lydbog,” fortæller
Pernille Juhl, der er rigtig glad
for at have udgivet sin roman
selv.
”Jeg tjener meget mere, end
hvis jeg var udkommet på et
traditionelt forlag, og så er jeg
herre i eget hus og har flere
frihedsgrader. Jeg kan gøre
præcis, hvad jeg vil.”
3
gode råd
fra Pernille Juhl:
·
1. Etabler dit eget firma, køb en stak bøger,
opsøg boghandlerne og tilbyd dem bøgerne
i kommission. En af ”mine” boghandlere fik
10 bøger i kommission og havde efter to
måneder aftaget 50 bøger.
2. Lav en målrettet markedsføringsstrategi.
Opsøg medier og giv dem noget gennemarbejdet skriftligt materiale om din bog. Følg
op. Tro på det!
3. Bibliotekerne er vigtige aftagere af din
bog. Hvis du får få en god lektørudtalelse,
køber de bogen.
pernille-juhl.dk
5
interview
skarpe til Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar og kurator for MyArchive
Tjenesten, Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Bibliotek har nu mulighed for at modtage og
arkivere e-mailkorrespondance fra forfattere og andre kulturpersoner. Det sker i erkendelse af, at få mennesker skriver
fysiske breve i dag, og at udprintede e-mails ofte har så dårlig
en papirkvalitet, at de er vanskelige at bevare.
Af Anna Bridgwater
Hvordan foregår indsamlingen af digital korrespondance?
Man skal indsende en ansøgning om et deponeringsområde, som befinder sig på Det Kongelige Biblioteks server, og som man kan rette og
slette i. Efter en aftalt periode bliver deponeringsområdet til en donation
til Det Kongelige Bibliotek. Først da bliver det offentlig kendt, at man har
doneret materialet.
Hvis korrespondance kan som udgangspunkt måske være bevaringsværdig?
Vi er interesseret i kulturaktører, kunstnere, journalister, forlæggere, i det hele
taget alle, der beskæftiger sig professionelt med kunst og kultur. Og i høj
grad også dem, der allerede har afleveret deres arkiv i papirform.
Hvis vi så siger ja til at modtage korrespondancen, så er det ud fra en formodning om, at den kan have bevaringsværdighed. Det drejer sig om personer
med et virke, som gør, at deres mails og vedhæftningerne siger noget om
tiden. Det er de samme kriterier, som vi har brugt, når vi har indsamlet korrespondance på papir. Vi indsamler e-mails og vedhæftninger, som jo kan være
alt fra fotos og PowerPoint-præsentationer til hele manuskripter. Ofte er selve
e-mailen blot en bærer af det, der egentlig har interesse.
Foto: det kongelige bibliotek
Hvem vil I især gerne i kontakt med?
Nogle mennesker har en status, der gør, at det er interessant at få dem ind i systemet. Det er de kulturaktører, som man kan forestille sig, der vil blive forsket i om
50 år. Men en forfatter, som er meget læst i dag, kan sagtens være glemt om 20 år
– og omvendt. Så der er ikke noget fast system.
Vi er i gang med at skrive til en lang række personer for at gøre dem opmærksomme på det. Og så tror vi, det vil sprede sig som ringe i vandet.
Hvad med websites og digitale kunstværker? Og SMS’er, Twitter, blogs og
Facebook?
Det Kongelige Bibliotek har i samarbejde med Statsbiblioteket i Aarhus et netarkiv.
De foretager en webhøstning af de danske sites til arkivering. Twitter, Facebook og
blogs er websites og er derfor en opgave for webhøstning. Mht. SMS’er har vi foreløbig
vurderet, at de har mindre substans end mails.
Hvorfor opbevarer I ikke alt fra alle, der udgiver tekster, nu hvor arkiverne
bliver digitale?
Vi foretrækker at modtage korrespondance digitalt i dag, og vi vil hellere gemme for
meget end for lidt. Der er ikke sat begrænsninger på antallet, men digital lagerplads,
såkaldte bitmagasiner, er meget dyr, selvom filerne jo ikke fylder noget i fysisk forstand.
Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar og kurator for
MyArchive Tjenesten, Det Kongelige Bibliotek
·
Læs mere om MyArchive her: kb.dk/myarchive
FORFATTEREN·1·2014 11
mening & debat
Selvudgivere
& selvfølere
Af Egon Clausen
M
in ven, den etablerede forfatter, mener, at selvudgiverne er alt
for ømskindede. De tåler ikke den
mindste kritik, selvom den er både
nødvendig og ønskelig. Sagen er,
siger han, at selvudgiverne ikke er
gode nok, og med deres amatøriske
udgydelser skader de hele forfatterstandens omdømme, og det er ikke
godt, men lige så slemt er det, at det
også skader forfatternes opfattelse af
sig selv. Bekymret spørger han om,
hvad der dog vil ske med den professionelle forfatters selvfølelse, hvis
det, han laver, bare er noget, enhver
kan lave, hvis man har et log-in til en
selvudgivelsesportal.
Her står min ven til hug. Det er
nemlig en klassisk regel, at enhver ny
teknologi altid opleves som et æstetisk forfald af dem, der har praktiseret den gamle. Oldtidens stenhuggere
var utvivlsomt overbevist om, at meddelelser hugget i granit var den bedste form for langtidsholdbar litteratur.
De har forsikret hinanden om, at sten
nu engang var kommet for at blive, og
da folk begyndte at skrive med kiler
i vådt ler, var de rystede over den nye
tids letfærdighed. For dem var soltørrede lerplader et udtryk for mangel
på kvalitetssans; forgængelighed sat
i system. Et par årtusinder senere
klagede de professionelle kileskrivere
over den omsiggribende overfladiskhed, da nogle munke begyndte
at skrive med tusch på papyrus, og
værre blev det, da bogtrykkerkunsten
blev opfundet, og enhver, der havde
råd til at købe en trykkemaskine,
kunne udgive hvad som helst. Politikere, prælater og fundamentalister af
alle slags var dybt bekymrede over, at
deres monopol på dannelse var truet,
og de fik konger og kejsere til at lave
regler for, hvad der måtte trykkes.
Adgang til at udtrykke sig på skrift
blev omgærdet med påbud og forbud,
og et helt system af smagsdommere
fik til opgave at fungere som dørvogtere, så kun nogle udvalgte få fik lov til
at komme ind i litteraturens inderste
kamre. I dette åndelige magtsystem
spillede den tids forfatterforeninger
i øvrigt en vigtig rolle. Man optog
således kun medlemmer, der havde
“
Det var fint at være
forfatter, og deres
selvfølelse groede som
mug på vådt brød.
bevist at de kunne levere, hvad man
anså for at være kvalitetslitteratur.
Denne proces gav medlemmerne en
berusende følelse af at være særligt
udvalgte. Det var fint at være forfatter, og deres selvfølelse groede som
mug på vådt brød.
Det er nu længe siden, men
minderne om den tid lever endnu og
udøver deres sære kraft over sjælene. Det er stadigvæk fint at være
forfatter, men ”forfatter” er også en
fri titel. Enhver, der har skrevet et
læserbrev, kan kalde sig forfatter − og
Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt
medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og
Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste
udgivelse er ’Regnebrættet, erindringer fra Ribe’ fra
2011. Egon skriver en fast kommentar i hvert nummer af
Forfatteren. Kommentaren er udtryk for Egon Clausens
egen holdning.
gør det. Enhver, der har et log-in til en
selvudgivelsesportal, kan udgive hvad
som helst – og gør det. Dørvogterne står
stadig ved porten til litteraturens verden,
men muren på begge sider af porten er
væk, og alle og enhver kan uhindret gå
ind og ud af litteraturens verden – og
gør det. Der leges med computerspil,
videogrammer, interaktive læremidler,
weblogs og sociale medier, og selvudgiverne er alle vegne. Hele det etablerede
litterære system ryster i sin grundvold
og alverdens forfatterforeninger må lære
at tilpasse sig den nye virkelighed eller
gå til grunde. Min ven spørger, om det
da ikke skal være muligt at diskutere
litterær kvalitet? Hertil må svaret være,
at jovist skal det være muligt, og skønt
ville det også være, hvis det kunne ske i
Dansk Forfatterforening; men foreningen er stadigvæk indrettet, som om vi
endnu lever i den gamle trygge verden,
hvor bøgerne stod på hylderne og gav os
status og selvfølelse. Jo før vi indser, at
den tid er omme, desto bedre.
·
DEBATTEN ER ÅBEN! Send indlæg på max. 3.000 anslag til mening og debat
12 FORFATTEREN·1·2014
mening & debat
Svært at få det sagt
Illustrator og billedkunstner Winnie Meisler arbejdede med et bogprojekt, som ingen ville udgive. Men et legat fra Autorkontoen gjorde
det muligt for hende selv at udgive bogen, og nu, efter syv års arbejde
og mange eksperimenter, er ’Billeddigte − Svært at få det sagt’ en realitet.
Af Winnie Meisler, Illustrator og billedkunstner
Siden jeg som barn malede
mine allerførste akvareller,
har jeg tegnet skitser. Som
regel blyantsskitser på akvarelpapir, som jeg arbejdede
videre på − ofte så meget, at
den tegnede skitse forsvandt
til fordel for en ny idé. På
den måde kunne jeg holde
min ”kilde” flydende. I årene
1979-89 malede jeg stort set
en akvarel om dagen, samtidig med at jeg arbejdede på
mange bogopgaver for forskellige forlag. Jeg havde en stor
trang til at male billeder, der
ofte havde en sammenhæng
med de bøger, jeg arbejdede
med som illustrator eller som
billedredaktør. I mine egne
“
Men ingen
forlag kunne se,
hvordan markedsføring og
salg af sådan en
bog kunne lade
sig realisere.
billeder kunne jeg fortælle
meget mere, end jeg kunne
i de bundne illustrationsopgaver.
Efterhånden blev skitserne
hurtigere og løsere, idéerne
blev tegnet på små lapper
papir til senere brug, og
stakken af gode idéer hobede
sig op. En dag sorterede jeg
bunkerne og satte de brugbare skitser ind i mapper −
fire ringbind! Igennem årene
havde jeg altså ubevidst arbejdet med idémateriale, som
jeg ikke havde givet anden
opmærksomhed, end at det
var grundmaterialetil billeder, der måske en dag kunne
blive til noget. Nu indså jeg,
at mange af tegningerne ikke
skulle viderebearbejdes med
fare for overmaling − de var
selvstændige små ”værker”
med den energi og styrke,
som spontant nedkradsede
tegninger kan rumme.
Skitsen er sin egen
På en måde var jeg irriteret
på mig selv over, at jeg var så
kontrollerende i mine egne
billeder, at jeg ofte kom langt
væk fra mine idéer. En dag,
da jeg ville tegne endnu en
skitse, lukkede jeg øjnene, og
lod hånden tegne nogle streger. Jeg havde ingen idé eller
noget ønske om indholdet
af tegningen. Da jeg åbnede
øjnene, så jeg to tegnede buer
og en lille rund cirkel i øverste hjørne afpapiret. Straks
kom en titel til mig: ’Vinden,
der lod sig vugge af en solstråle.’ Jeg tilføjede blot nogle
få solstreger på den lille cirkel
og gav den nederste bue lidt
græs-streger, mens den store
bue i midten − vinden − selv
havde dannet en vugge. Jeg
følte mig selv som vinden, der
blev vugget af en energi, og
jeg fortsatte i disse ”øjeblikke
af meditative tomrum”, indtil
ti skitser af dennekarakter lå
foran mig. Hver og én havde
en reference til noget, alvor eller poesi. Jeg følte mig stærkt-
beriget af denne udvikling i
mit skitsearbejde, og jeg har
arbejdet med denne teknik
lige siden.
Fra idé til bog
I 2005 udvalgte jeg nogle af
skitserne og sendte en ansøgning om støtte til en bog med
titlen
’Billeddigte – Allegorier’
med skitser og akvareller, og
i 2006 fik jeg 20.000 kr. fra
Autorkontoen, som Dansk
Forfatterforening uddeler. Jeg
var glad og gik straks i gang
med layout og indscanning af
de mange tegninger.
Men ingen forlag kunne
se, hvordan markedsføring og
salg af sådan en bog kunne
lade sig realisere. Jeg lod
projektet ligge et års tid og
ventede på opgangstider. Men
det blev kun værre. I 2013 var
der gået syv år, og skitserne
var ikke blevet færre, men
bedre. Jeg tog en beslutning
om selv at udgive bogen og
sælge den i forbindelse med
mine udstillinger.
På Efterårsudstillingen
2013 i Galleri Babette og på
Kulturnatten lå min bog færdigtrykt i 246 nummererede
og signerede eksemplarer:
’Billeddigte – Svært at få det
sagt.’ 128 sider trykt som en
paperback. Nem at bladre i,
dejlig at røre ved, 120 tegninger med poesi, galskab og
alvor. Galleriet markedsførte
i samarbejde med mig bogen
som en ”kunstsamlerbog”, og
mange af mine gode kunder
har heldigvis modtaget bogen
med varmende ord som:
”Hvor er den morsom, sikken
fantasi, man bliver aldrig
færdig med den!”
’Svært at få det sagt’ er titlen på en af tegningerne i bogen. For mig er det et billede
på den afmagt, man føler, når
der er noget, man ikke kan
komme igennem med, ikke
kan sige eller udtrykke. Nu
er min bog udgivet, og jeg har
sagt det, jeg ville sige. Tak.
·
Winnie Meisler er født i 1947. Hun er
uddannet grafiker fra den daværende
Skolen for Brugskunst i København. Hun
har arbejdet med reklame, for DR, som
lærer, konsulent, og som illustrator og
billedredaktør på mere end 200 bøger.
FORFATTEREN·1·2014 13
mening & debat
KÆPHESTEN
2013 blev et godt bogår
Der er grund til fornyet – men forsigtig – optimisme i mange grene af bogbranchen. Det mener Bjarke
Larsen, som er chefredaktør på magasinet BogMarkedet, og som derfor holder skarpt øje med alt, hvad der
sker i bogbranchen.
Læselyst
Bøgerne skal være gode for at vinde
den konkurrence – og det er der
heldigvis også mange af dem, der er.
Samtidig viste Yahya Hassans brag
gennem lydmuren, at litteratur, og
digte, kan noget helt særligt.
Andre gode tegn fra bogåret 2013:
Der var generel optimisme hos forlagene, som syntes, de havde strikket
14 FORFATTEREN·1·2014
organisationen. Og apropos det, så var
der også masser af grøde på selvudgiverfronten, hvor enkelte forfattere nu
begynder at få også økonomisk succes
med at forsøge sig på egen hånd. Det
er dog stadigvæk mest journalister og
forfattere med et stort bagkatalog og
tilsvarende status i befolkningen, det
lykkes for (Gretelise Holm og Tor Nørretranders var de to store succeser på
det område).
gode kataloger sammen. På forlagssiden var det især godt, at det lykkedes
Lindhardt & Ringhof at afslutte den
turn-around, forlaget har været igennem de seneste to år. Det er vigtigt for
alle i branchen, at det store forlagshus
er sundt og rask, og det er det blevet
nu.
Boghandlerne kom tilsyneladende
gennem 2013 på nogenlunde samme
niveau som 2012 – og mange var glade
for, at julens store sællert – Yahya Has-
“
Nej til faste bogpriser
På minussiden er, at det i foråret ikke
lykkedes at overbevise politikerne om,
at det ville være en god idé at indføre
en karensperiode på 3-6 måneder, hvor
bøgerne sælges til samme, faste pris
i alle salgskanaler. Jeg er overbevist
om, at det vil føre til flere og hurtigere
lukninger af de fysiske boghandler og
til færre udgivelser af skønlitteratur
og digte på de etablerede forlag. Begge
dele vil være et tab for dansk kultur,
for der er endnu ikke udviklet nye
salgs- og distributionskanaler, der helt
kan erstatte det, der tabes.
Selvudgiverlitteratur drukner i
mængden, og søge- og rådgivningsfaciliteterne hos internetboghandler
og sociale medier kan (endnu) ikke
erstatte vejledningen fra en kompetent
boghandler med et stort udbud.
… der er stadig
langt op til de
gyldne år i 200708, lige før krisen satte ind.
san – ikke kunne fås til dumpingpris i
supermarkederne. Det giver håb om, at
der i dette forår lukkes langt færre boghandler, end vi så i både 2012 og 2013.
Nye forlag
Det nye, alternative forlag Gladiator
fik en god start og havde held med at
skaffe en pæn pose penge fra Skagen
Fondene. Også et mere traditionelt, nystiftet forlag som Jensen & Dalsgaard
kom godt fra land. Det bekræfter, at
der fortsat er masser af grøde i branchen, og at ”for de gamle som faldt, er
der ny overalt”. De, der faldt, var i 2013
Borgens Forlag (købt af Gyldendal),
Forlaget Sohn og Forlaget Per Kofod
(begge købt af L&R). I alle tre tilfælde
var der tale om generationsskifte og
ikke om, at forlagene gik konkurs.
Dansk Forfatterforening har indledt
en fornuftig revision af sine medlemskriterier, så også selvudgivere og kommende forfattere kan blive tilknyttet
·
Bjarke Larsen er hovedkraften
bag magasinet BogMarkedet og
indehaver af forlaget Pressto.
Foto: Eva Zelander
Knap var 2013 blevet til 2014, før der
tikkede en pressemeddelelse ind fra
Arnold Busck: Vi lukker alligevel ikke
vores butik i Holstebro, sådan som det
ellers var blevet annonceret for flere
måneder siden. Meddelelsen dengang
udløste lokale protester i et omfang,
der kom helt bag på kædekontoret i
København, selvom de godt vidste, at
den lokale butik var populær. Man gik
derfor i gang med at finde større og
billigere lokaler, så økonomien kunne
hænge sammen – og det lykkedes.
Ovenstående eksempel er blot et af
mange på, at der stadig er stor opbakning til de fysiske boghandler, selv
om internethandlen vokser hurtigt.
Og det var det sidste af mange – små,
men vigtige – tegn på, at 2013 blev et
godt bogår. I hvert fald relativt set. For
der er stadig langt op til de gyldne år i
2007-08, lige før krisen satte ind. For
de fleste er bøger ”nice to have” og ikke
”need to have”, og derfor var bøger
naturligvis noget af det, der blev sparet
på rundt om i husholdningerne, da
finanskrisen rasede. Samtidig er der
hård konkurrence om danskernes fritid mellem bøger, musik, spil, tv, film,
sociale medier og nettet i det hele taget.
Hvorfor betale 299,- kr. for en bog, når
man kan se masser af gode serier på
Netflix for 79,- kr. om måneden?
fra foreningen
Mindeord:
Knud Heickendorff er død
Ordkløveriet
Vi lovede sidst at bringe nogle
eksempler på såkaldte ”drilske
ordpar”, der ligger så tæt op
ad hinanden, at de kan volde
besvær og give anledning til
misforståelser.
Forholde/foreholde
”Forholde” = fortie noget for
nogen
”Foreholde” = fremlægge noget
for nogen
Modsætningsforholdet mellem de to staveformer kan man
jo more sig over – indtil man
indser konsekvenserne. Om
en retssag kunne en avis fx
berette: ”Forholdt oplysningerne
sagde den tiltalte …” En interessant juridisk procedure, hvor
tiltalte afkræves en reaktion på
oplysninger, man åbenbart har
tilbageholdt. Her er det tilsyneladende uskyldige og udeladte
”e” faktisk altafgørende for, om
retfærdigheden vil ske fyldest
eller ej.
Forlægge/forelægge
”Forelægge” = præsentere/fremlægge noget
”Forlægge” = glemme, hvor man
har lagt noget
Hvis vi bliver ved domstolen,
hvor anklageren forventes at
forelægge bevismaterialet, hører
man til tider i stedet, at beviserne er blevet forlagt i retslokalet.
Men intet om, hvorvidt det lykkedes at finde dem igen …
Mobbe/moppe
”Mobbe” = drille
”Moppe” = rengøre med gulvskrubbe el.lign.
Klassikeren med børn, der
mopper hinanden, dukker
jævnligt op og kan glæde folk
med bekymringer om de kære
poders hygiejne. Samtidig kan
man forarges over rengøringsassistenter, der åbenbart kun har
hån tilovers for det gulv, de mobber på daglig basis.
Overalt/over alt
”Overalt” = på alle steder
”Over alt” = overordentlig meget
Sommetider ser man formuleringen ”Jeg elsker dig overalt
på jorden”, som man ingenlunde kan forarges grammatisk
over. Blot betyder det ikke,
at man nødvendigvis elsker
den anden meget højt, men
derimod, at man elsker vedkommende ethvert tænkeligt sted på
jordkloden. Unægtelig ganske
betryggende, hvis man er på vej
til Fiji, Flauenskjold eller andre
eksotiske afkroge af verden og
er i tvivl om, hvorvidt kærligheden nu også holder til det. Det
er dog mere sandsynligt, at man
med udsagnet vil fortælle, at
man elsker den anden over (=
mere end) alt andet, der måtte
findes på jorden og tilliggende
områder.
Forfatterens læsere er meget velkomne til
at sende os eksempler på sorte
sprogblomster.
Skriv til: louise@ravnild.com eller boen@
webspeed.com
Foto: Ingrid Riis Hougaard
Af Ellen Boen
og Louise Ardenfelt Ravnild, DOF
Af Uschi Tech
& Louise Kristensen
Frisør og forfatter Knud
Heickendorff, 55 år, døde
uventet lillejuleaftensdag.
Ved sin død var Knud
godt i gang med sin fjerde
roman med arbejdstitlen
’De Umanerlige’. Knuds
hovedpersoner er bøsser,
men romanerne berører
emner, de fleste vil kunne nikke genkendende til,
og kan med stort udbytte
læses af alle, uanset seksuel orientering. Knud
har formået at skrive
vedkommende og med
et levende sprog. Han
kunne observere og kondensere virkeligheden,
så den står fuldstændig
klar og tydelig, og hans
figurer er skildret med
kærlighed og grumhed.
Uanset emnernes alvor er
humoren altid til stede i
Knuds tekster.
Han debuterede i 2011
med romanen ’Kvababbelser’. 2012 udkom hans
(delvist selvbiografiske)
roman ’Krakeleringer’,
og i 2013 ’Gedser by
Night’, alle udkommet
på Skriveforlaget. Knud
var medlem af S-grup-
pen, forfatternetværket
StORDstrømmen og
skrivegruppen Skrivekramperne.
Knud voksede op på
Amager i en katolsk
familie. Som ung var han
aktiv i Bøssernes Befrielsesfront og skrev artikler
til tidsskriftet ’Seksualpolitik’ under navnet
Flossie Fløjlstunge. 1978
blev han udlært frisør. I
2000 slog han sig ned på
Falster sammen med sin
mand Finn Otte Møller.
Her åbnede han Knuds
Intercoiffure, en mindre
og utraditionel salon.
Knud befandt sig godt
i sit arbejde som frisør,
men havde på det seneste
overvejelser om at gå ned
i tid for at kunne fokusere
mere på skrivningen,
som han udførte med stor
arbejdsglæde og disciplin.
Knud var typen, der
fyldte et rum, når han
trådte ind i det. Hans livsbekræftende og generøse
facon gjorde ham nem at
holde af, ligesom han selv
var meget taknemmelig
for livet og kærligheden
og bevidst om alle de
gode ting, tilværelsen byder på. Han var utrolig afholdt og efterlader et stort
tomrum, ikke mindst hos
sin mand Finn, men også
hos alle os andre, der fik
glæden af at kende ham.
Bisættelsen har fundet sted. Den 17. januar
afholdt StORDstrømmen
desuden en mindehøjtidelighed i forbindelse
med deres nytårskur.
knudheickendorff.dk
klamamser.blogspot.dk
FORFATTEREN·1·2014 15
fra foreningen
Landbrug
og lyrikere
sammen om poesi
Erhvervsorganisationer kan
være frugtbare samarbejdspartnere for lyrikere. Det
beviser antologien, der udspringer af en konkurrence
udskrevet af Landbrugets
Kulturfond. Af Hans Tyrrestrup
Ved en sammenkomst på toppen
af Axelborg, Landbrug & Fødevarers høje hus i Københavns centrum, mødtes mandag 16. december en snes digtere og personer fra
landbrugets ledelse. Anledningen
var udgivelsen af antologien ’Vi
står solidt plantet – en snes landbrugsdigte’.
Via et indledende samarbejde
med Dansk Forfatterforening
og gennem en konkurrence er
det i og med antologien lykkedes
Landbrugets Kulturfond, en selvstændig fond, at realisere digte af
følgende digtere:
Knud Sørensen, Sten Kaalø,
Marie Melchiorsen, Adil Erdem,
Egon Clausen, Frederikke Leth,
Bue P. Peitersen, Ole Bundgaard,
Cecilie Lind, John Bang Jensen,
Pia Valentin Sørensen, Tina Mikkelsen, Lene Henningsen, Ole
Perregaard, Mogens B. Nielsen,
Bo Lille, Leif Achton-Lynegaard,
Cindy Linn Brown, Søren Sørensen.
Samlingen er tænkt som en
kulturgave fra fonden til bl.a.
Landbrug & Fødevarer og til digterne. Digtene kan ses Landbrug
& Fødevarers hjemmeside. Søg på
’Vi står solidt plantet’.
Hans Tyrrestrup er medlem af juryen, redaktør
og bestyrelsesmedlem i Landbrugets Kulturfond. Vestjyske Tyrrestrup er maler og skribent.
16 FORFATTEREN·1·2014
KURSER
læs mere på danskforfatterforening.dk
Tegn billeder med sproget
Kursus 101066
Underviser: Bo Jørgensen, lektor, mag.art. i nordisk
litteratur og filosofi.
Mandag 17. februar 2014 kl. 18-21, Strandgade 6
forholder man sig til tekster, som benytter
sig af semantisk ubestemthed og mere eller
mindre eksplicitte konceptuelle strategier?
Der er praktiske øvelser og lidt forberedelse.
Tilmeldingsfrist 26.februar
For alle. Hvad betyder sprogbilledet for,
hvordan vi tænker og sanser? Kurset berører
ny metaforteori og knytter forskellige opfattelser af metaforer sammen med forskellige
litteraturopfattelser. Få pladser.
Forfatteren som debattør
– argumentation, troværdighed
og intention
Kursus 101073
Undervisere: Signe Hegelund, cand.phil. i retorik og
Torben Sangild, cand.mag. og ph.d..
Søndag 6. april kl. 10-16.30, Strandgade 6.
Kend dine skydevåben
Kursus 101070
Underviser: Gunnar Wedell van der Leeden, kaptajn i
Forsvaret
Onsdag den 19. marts 2014 kl. 18-21, Litteraturcentret,
Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus.
Primært for oversættere, men også relevant
for forfattere. Et kursus, der giver dig indblik
i fagterminologien inden for håndvåben- og
ammunitionstyper og brugen af disse relateret til oversættelse af krimier. Ledige pladser.
Oversætteren og samtidslyrik:
Udfordringer og strategier
– workshop
Kursus 101071
Underviser: oversætter og redaktør, cand.mag. Henrik
Majlund Toft
Lørdag 29. marts kl. 11-17.30, Strandgade 6
Primært for DOF og L. En workshop med
fokus på at oversætte lyrik, belyst ud fra
undervisers erfaring med at oversætte skrifteksperimenterende samtidslyrik. Hvordan
For alle. Vi vil på dette kursus ruste deltagerne til at blive endnu bedre debattører. Vi
skal bl.a. arbejde med argumentationsteori,
se på, hvad der giver afsenderen troværdighed, analysere intentionalitet og observere,
når debatten bliver til en metadebat. Tilmeldingsfrist 1.marts.
Skrivemaraton
Kursus 101067
Underviser: forfatter, cand.phil. Bo Skjoldborg
Fredag 9. maj - søndag 11. maj, Hald Hovedgård
Primært for S, BU, F. Nye medlemmer og
medlemmer, der ikke tidligere har været på
Hald, har første prioritet.
Får du skrevet de tekster, du gerne vil eller
skal? I workshoppen får du mulighed for at
skrive det, du ellers har svært ved at finde
tid, ro, koncentration eller energi til. Du fordyber dig i skriveprocessen og kommer i et
intenst og produktivt skriveflow. Venteliste.
LEGATER
Ellen og Nils Nilssons
legat
Legatet uddeles til en
langvarigt syg og økonomisk
trængende forfatter.
Legatet kan uddeles til
samme person flere år i
træk. Legatnyderen skal i alle
tilfælde kunne dokumentere
sin sygdom ved at indsende
lægeerklæring.
Til uddeling i alt: 10.000 kr.
Legatet forventes uddelt primo juni
2014.
Aage Brodersen og
hustru f.Erna A.
Andersens Legat
Legatet skal uddeles til en
trængende, lovende skønlitterær forfatter, der skal være
medlem af Dansk Forfatterforening.
Ved lovende forstås både
unge, lovende skønlitterære
forfattere, samt i særlig grad
forfattere, der har en sådan
kunstnerisk produktion bag
sig, at vedkommende har
placeret sig afgørende som
kunstner.
Ved udtrykket trængende
forstås skønlitterære forfattere, der søger at skabe sig
et økonomisk grundlag for
helt eller delvis at kunne
koncentrere sig om deres
forfatter virksomhed.
Legatet kan kun tildeles samme
person én gang.
Til uddeling i alt ca. 75.000 kr.
Legatet forventes uddelt primo juni
2014.
fra foreningen
KALENDER
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.
Februar
1. Kl. 16: Infomøde for nye og
nyere medlemmer.
Kl. 18: Medlemsfest for alle
medlemmer.
3. Kl. 16: Fyraftensmøde i Aarhus.
4. Kl. 19-21.30: F-tirsdagsarrangement.5.
Kl. 18.30: Kom og skriv.
6. Kl. 17-19: S-fyraftensmøde:
Markedsføring.
8.-9. Kl. 11-17: KURSUS: Photoshop
for illustratorer.
11. Kl. 18-20: DOF-møde i Aarhus.
Kl. 20: DOF-stambordsmøde.
Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K.
17. Kl. 15: Seniorgruppen.
Kl. 18-21: KURSUS:
Tegn billeder med sproget.
19. Kl. 18.30: Kom og skriv.
Tilmelding:plot@malenekirkegaard.dk.
22. Kl. 16: BU-årsmøde.
26. Kl. 12: Bestyrelsesmøde.
Kl. 18.30: Kom og skriv.
Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk.
Marts
3. Kl. 17-22: L-debutantarrangement.
4. Kl. 19-21.30: F-tirsdagsarrangement. Åbent for alle.
5. Kl. 18.30: Kom og skriv.
Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk.
8. Kl. 14: Kvindegruppen.
11. Kl. 15: Seniorgruppen.
Kl. 20: DOF-stambordsmøde.
Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K.
12. Kl. 18.30: Kom og skriv.
Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk.
15. Kl. 16: S-årsmøde.
19. Kl. 18.30: Kom og skriv.
Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk.
22. Kl. 15: DOF-generalforsamling.
23. Kl. 13: Haikugruppen.
26. Kl. 12-14: Bestyrelsesmøde.
29. Kl. 10-16: KURSUS: Oversættelse af samtidslyrik.
Kl. 16.30: S-konference:
De udskældte genrer.
April
1. Kl. 19-21.30: F-tirsdagsarrangement. Åbent for alle.
2. Kl. 18.30: Kom og skriv.
Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk.
4. Kl. 16: F-årsmøde.
6. Kl. 10-16.30: KURSUS:
Forfatteren som debattør.
8. Kl. 20: DOF stambordsmøde.
Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K.
9. Kl. 18.30: Kom og skriv.
Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk.
11. L-årsmøde.
23. Kl. 15-17: Seniorgruppen
årsmøde.
Kl. 18.30: Kom og skriv.
Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk
26. Kl. 12: Bestyrelsesmøde.
Kl. 15: Generalforsamling og
middag.
27. Kl. 13: Haikugruppen.
30. Kl. 18.30: Kom og skriv.
Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk.
Sekretariatet holder lukket fra 7. til 16. februar
Direktør J.P. Lund og
hustru, f. Bugges Legat
Legatet anvendes som understøttelse til skønlitterære forfattere, der ikke er fyldt 35 år.
Dansk Forfatterforenings
legatudvalg indstiller til dette
legat ultimo april,
og en ekstern bestyrelse foretager den endelige uddeling i
foråret 2014.
Der sendes kun svar til de
ansøgere, der får tildelt legatmidler.
Legatportionen forventes at være på
kr. 6.000-7.000.
Generelt om ovenstående legater, der administreres af Dansk Forfatterforening:
Ansøgningen sendes elektronisk. Link
til det elektroniske ansøgningsskema
findes på Dansk Forfatterforenings
hjemmeside: www.danskforfatterforening.dk/legatmidler/legater.aspx
dem om legaterne og ansøgningsfristen.
Her finder du også en udførlig vejledning i, hvordan der
ansøges.
Kulturkontakt Nord
Ansøgningen skal være indsendt senest
11. marts 2014.
Læsere af Forfatteren, der har
kendskab til personer, som opfylder betingelserne, opfordres
hermed til at rette henvendelse
til de pågældende og oplyse
Statens Kunstfond.
Flg. legat har ansøgningsfrist
1. marts: Arbejdslegater for
forfattere, illustratorer og oversættere.
Se mere på kunst.dk
Årets frister for ansøgninger
til Kulturkontakt Nord er nu
offentliggjort.
Se mere på:
www.kulturkontaktnord.org
Residency i London
Free Word i London tilbyder,
med støtte fra Arts Council
England og Statens Kunstråd,
et 14-dages ophold til en skønlitterær forfatter, som er særligt optaget af litteratur, der
kan få folk til at tænke over,
hvordan vi lever i en tid med
klimaforandringer og miljøproblemer. Med opholdet følger et
stipendium på £2500.
Ansøgningen skal skrives på engelsk
og sendes til sekretariatschef Sara
Strand på ss@danskforfatterforening.
dk senest 14. februar. Se opslaget
her: www.danskforfatterforening.dk/
nyheder/aktuelt/residency-i-london-iforaaret-2014.aspx
FORFATTEREN·1·2014 17
fra foreningen
KALENDER
andre arrangementer
DOF-møde om
digitale rettigheder & kontrakter
Tirsdag 11. februar kl. 18-20
Litteraturcentrets lokale,
Vogn 1 på Godsbanen,
Skovgaardsgade 3,
8000 Aarhus C
DOF-formand Morten Visby
kommer på besøg i Aarhus
og taler om:
1. De grundlæggende mekanismer på bogmarkedet,
som påvirker oversætternes kontraktforhold, med
særligt fokus på e-bøger
2. De ting, han render og
laver 24/7 bag kulisserne
for at rette op på situationen
3. Problemet med digitale
rettigheder til bagkataloget
4. Tip og tricks til bedre
kontrakter
Tilmelding ikke nødvendig,
men send gerne en e-mail til
jwammen@gmail.com, hvis
du regner med at komme;
så ved vi, hvor meget øl &
vand, vi skal købe.
Den kreative
proces med
Kim Leine
Torsdag den 13. februar
kl. 19-21, Strandgade 6
En uformel samtale med
Kim Leine, som deler ud af
sin erfaring med at skrive
romanen ’Profeterne i Evighedsfjorden’.
Vi serverer kaffe og te. For
medlemmer af S-gruppen.
Arrangementet er gratis.
Tilmelding til anne-sophie@
mail.dk senest d. 6. februar.
Seniorgruppen
Mandag 17. februar Kl. 15-17
Foredrag af Bernard Jeune:
Kunsten at blive 100 år – før
og nu.
18 FORFATTEREN·1·2014
Dansk oversætterforbunds
ærespris 2013
Fredag 21. februar kl. 16-18
Kulturstyrelsen,
H.C. Andersens Boulevard 2
Receptionen finder sted i
stueetagen
Æresprisen for 2013 tildeles
Ellen Wulff, først og fremmest for sin oversættelse fra
arabisk af Koranen (2006)
og Tusind og én Nat (2013),
som tidligere kun har været
kendt i omtrentlige genfortællinger. Hendes oversættelser kombinerer filologisk
præcision og fri poetisk leg.
Oversættelserne af de to
værker er både en litterær
bedrift og en berigelse af
dansk kultur.
Prisen, som er på 60.000
kr., bevilges af Statens
Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.
Årsmøde
med middag i
BU-gruppen
Lørdag 22. februar
kl. 16, Strandgade 6
Årsmøde i BU m. valg af
BU-formand. Velkommen!
Tilmelding senest 14. februar
til middagen efter årsmødet
til nanna.gyldenkaerne@
gmail.com. 100 kr. for middag inkl. fri bar betales
kontant ved døren.
Møde om
kunststøtte
– i Nykøbing F.
Onsdag 26. februar
kl. 19-23
Kulturforsyningens Café,
Voldgade 1, Nykøbing
Falster.
Fyraftensmøde hos www.
stordstroemmen.dk om
bl.a. den nye kunststøtte og
honorarstøtte til forfatteroplæsninger.
Den Røde Sofa
på Cafe Retro.
Alle dage kl. 17-19
27. februar: Birte Kont
13. marts: Dy Plambeck
27. marts: Julianne Vammen
10. april: Naja Marie Aidt
24. april: endnu ikke fastsat,
hold øje med hjemmesiden
Fyraftensmøde
i Aarhus
Mandag 3. marts kl. 16-18
Café Hos Sofies forældre,
Frederiksgade 74
Husk at tage dine seneste
udgivelser med!
Tilmelding til Allan Kolstrup
– akolstrup@stofanet.dk –
senest fredag den 28.2.2014.
Alle er velkomne.
Den faglitterære
gruppes tirsdagsmøde
Mød Jørgen Knudsen
og Pil Dahlerup
Tirsdag 4. marts
kl. 19 - 21.30
Strandgade 6
Georg Brandes-forskningens grand old man, dr.h.c.
og højskolelærer Jørgen
Knudsen, fortæller om sit
livsværk om Georg Brandes.
Han sekunderes af dr.phil.
Pil Dahlerup, hvis disputats
’Det moderne gennembruds
kvinder’ har Brandes som en
af hovedpersonerne.
Der kan købes øl, vin og
vand. Gratis adgang.
Mød de yngre
kvindelige
forfattere
Lørdag 8. marts kl. 14.30,
Strandgade 6
Kom og vær med i samtalen
med tre yngre forfattere.
Kvindelige forfattere får
besøg af Anne-Cathrine
Riebnitzsky, Maren Uthaug
og Tina Mikkelsen, som vil
tale om, hvad der optager
dem lige nu. Alle m/k er
velkomne.
Seniorgruppen
Mandag 11. marts kl. 15-17
Foredrag ved fhv. biskop
Norman Svendsen.
S-gruppens
årsmøde
Lørdag 15. marts kl. 16,
Strandgade 6
Den skønlitterære gruppes
årsmøde med efterfølgende
middag. Arrangementet er
gratis, og alle S-medlemmer
er velkomne. Tilmelding til
anne-sophie@mail.dk senest
fredag d. 7. marts.
DOFs generalforsamling
Lørdag 22. marts kl. 15-18,
Strandgade 6
Årsmøde for oversætterne
med efterfølgende middag.
Indkaldelse med dagsorden
og forslag fra bestyrelsen
følger senere.
Haikugruppens
årsmøde
Søndag 23. marts kl. 12,
Strandgade 6
Dagsorden ifølge vedtægterne. Bagefter orienterer
Bjarne Kim Pedersen om
Forlaget Ravnerock og
Flemming Madsen Poulsen
om Forlaget Attika. Mødet slutter med oplæsning
af haiku udgivet på de to
forlag.
Årsmøde i
F-gruppen
Fredag 4. april kl. 16,
Strandgade 6
På valg er fire medlemmer
af styrelsen, to suppleanter
samt revisor og dennes
suppleant. Har du lyst til at
fra foreningen
NYE MEDLEMMER
FORFATTEREN
Forfatteren
Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk
Camilla Riis Thomsen
Associeret medlem
8450 Hammel
Anja Nielsen
Associeret medlem
Holger Torsten Dahl F
2800 Kongens Lyngby
Senest udgivne titel:
‘Kina – engang for
et øjeblik siden’,
People’s Press, 2013
Henriette Vedsted
Jørgensen
Associeret medlem
2100 København Ø
Malene Ravn
Associeret medlem
1805 Frederiksberg C
Wolfgang Christensen
Associeret medlem
3670 Veksø Sjælland
Steffen Kjær S
7600 Struer
Senest udgivne titel:
‘Vildmarken’, Turbineforlaget, 2013
være aktiv i gruppen, er du
velkommen. Hvis du vil vide
mere, spørg da formanden på
4087 4402 eller send en mail
til egholm@postmesteren.dk.
Styrelsen tager imod en time
før årsmødets begyndelse.
Dagsorden og det reviderede
Pernille Juhl S
Kvindelige forfattere
4000 Roskilde
Senest udgivne titel:
‘Vent på mig, Marie’,
Juhls forlag, 2013
Gunvor Ganer
Krejberg BU
8240 Risskov
Senest udgivne titel:
‘Audi 200 Turbo’,
Turbine Forlaget, 2014
Jacob Giese DOF
1201 København K
Senest udgivne titel:
‘En anden kvinde’
af Suzanne Rindell,
Turbulenz, 2013
Lærke Pade DOF
2620 Albertslund
Senest udgivne titel:
‘Forfulgt’ af Mahtob
Mahmoody, Gad, 2013
regnskab vil være fremlagt.
Kom og få en snak med
medlemmer af styrelsen og
hils på gode kolleger. Efter
årsmødet er der middag med
underholdning. Tilmelding til
egholm@postmesteren.dk
X
SÆT
i KALENDEREN
Dansk Forfatterforenings
Generalforsamling
Lørdag 26. april kl. 15
ISSN 0105-0753
Nr. 01-2014, 73. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 21430811
anna@bridgwater.dk
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Eva Gro Andersen (S)
Tomas Lagermand Lundme (S-suppleant), Susanne Bernstein
(DOF), Lykke Strunk (F), Egon Clausen (F), Kaare Øster
(F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Sally Altschuler (BU),
René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand
(webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik/Mette Salomonsen
Forsideillustration: Susanna Hartmann
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.
Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 15. januar.
Udgivelsesdato 3. februar. Materiale til næste nummer,
som udkommer 17. marts 2014, skal være redaktionen
i hænde senest 26. februar 2014.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement
tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 475.
Deadlines
Nr. 02-14
Nr. 03-14
Nr. 04-14
Nr. 05-14
Nr. 06-14
Nr. 07-14
Nr. 08-14
Deadline 26. februar, udgivelse 17. marts
Deadline 2. april, udgivelse 23. april
Deadline 21. maj, udgivelse 12. juni
Deadline 20. august, udgivelse 8. september
Deadline 24. september, udgivelse 13. oktober
Deadline 22. oktober, udgivelse 10. november
Deadline 26. november, udgivelse 15. december
Dansk Forfatterforening
Konkurrence
Skriv en folkelig sang om landbrug
Landbrugets Kulturfond udskriver en konkurrence om
en ny folkelig sang om landbrug.
Højskolesangbogen og adskillige andre sangbøger
vrimler med værker, som beskriver forskellige sider af
landbruget. Det er sange, som har været med til at give
os en fælles forståelse af, hvem vi er.
Derfor har kulturfonden fundet det naturligt at opfordre komponister, digtere samt singer/songwriters til
at skrive en ny sang om landbrug. Melodien skal være
velegnet til fællessang, og teksten skal rumme almene
kvaliteter. Bidrag skal indeholde både melodien skrevet
ud på noder med becifringer og den tilhørende tekst.
Bidragene indsendes til Landbrugets Kulturfond, Landbrug & Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V, att.
Else Nørgaard, senest den 15. oktober 2014.
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf.: 3295 5100
Fax: 3254 0115
Tlf.tid: Man-tors. 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
formand@danskforfatterforening.dk
Tlf. 2855 3895
Jurist: Anne Koldbæk
ak@danskforfatterforening.dk
Kontortid: Tirs.-tors.: 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
jura@danskforfatterforening.dk
Bogholderi: Knud Finnerup
bogholderi@danskforfatterforening.dk
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand: ss@danskforfatterforening.dk
Bestyrelsen:
Jo Hermann (fmd.), Morten Visby
(næstform.), Egon Clausen (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer),
Frank Egholm Andersen, Juliane
Wammen, Pia Deleuran, Karsten
Bjarnholt, Jørgen Buchardt, Egon
Clausen, Lotte Thrane og AnneSophie Lunding-Sørensen.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Anne-Sophie Lunding-Sørensen
(fmd.), anne-sophie@mail.
dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri,
Christine Tjalve, Tomas Lagermand
Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont.
Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi
Silvesti, Harald Havsteen-Mikkelsen
og Eva Gro Andersen.
BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@
stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde
Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil
Molich og Lene Møller Jørgensen.
Suppleanter: Irma Clausen og
Michele Simonsen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy
Lynn Brown (næstfmd.), Birgit
Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen
Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen og
Bue P. Peitersen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
egholm@postmesteren.dk, Birgit
Knudsen (næstfmd. og kasserer),
tlf. 2248 5893. Pia Deleuran og
Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup og Lykke
Strunk. Suppleanter: Jørn Martin
Steenhold og Søren Thaae.
DOF (Dansk oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Morten Visby (fmd.) mortenvisby@hotmail.com, Kim Lembek
(næstfmd.). Bestyrelsesmedlemmer: Ellen Boen, Sanne Bertram,
Ulla Lauridsen, Rasmus Hastrup og
Susanne Bernstein. Suppleanter:
Louise Ardenfelt Ravnild og Sara
Høyrup.
Illustratorgruppen (sektion i
BU-gruppen):
Formand: Martine Noring
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 3535 8611, birtekont@mail.tele.dk
Seniorgruppen i DFF
Formand: Henning Kirk, tlf. 4448
5380, e-mail: kirk@dadlnet.dk
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,
haikuhanne@gmail.com
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
kursus@danskforfatterforening.dk
FORFATTEREN·1·2014 19
N
N
bog
poesibogen
Lise Bidstrup på 37 år er (afgående) formand for BU-gruppen i Dansk Forfatterforening
og selv forfatter til en stor mængde fiktionsbøger til især børn og unge. Lise har studeret
religionshistorie, dyrker kampsport og er desuden vinterbader.
Hvis du kunne være
en fiktiv person, hvem
ville du være?
Jeg ville være, og er nok
allerede, Lara Croft. Eventyrlysten, super lækker
og fantastisk til at udøve
enhver form for kampsport,
hvis jeg skulle møde fiktive
folk med ondt i sinde.
Hvilken forfatter vil du
allerhelst gå på bar med?
Uha, det er en meget lille
bar, hvis der kun er plads
til mig og én til. Lyder lidt
for intimt, men ... Jeg er så
glad for, at Mandela har
skrevet en bog, for han er
den person i hele verden,
jeg helst ville møde. Jeg
ved godt, at det pga. nylige,
triste begivenheder næppe
kommer til at ske, men det
var jo et hypotetisk spørgsmål.
Du skal holde middag for
fem forfattere.
Hvem inviterer du?
Den er ikke svær. Jeg inviterer: Carlos Ruiz Zafón,
Stephen King, Isabel Allende, Yann Martel, Haruki
Murakami, Phillip Pullman og John Irving (for
jeg kan ikke tælle). Og vi
skal spise tapas og drikke
whisky.
Hvilken bog er den
sidste, du har købt?
Det er faktisk Ernest
Hemingways ’Den gamle
mand og havet’, fordi jeg
mangler at læse lidt op på
de gamle klassikere.
Hvilken bog er den
mest irriterende, du
nogensinde har læst?
Ha! Den mest irriterende
bog, jeg har læst, blev jeg
aldrig færdig med. Det er
’2666’ af Roberto Bolaño.
Den pissede mig virkelig
af, og jeg kan ikke engang
huske hvorfor.
Hvilken bog (eller hvilke
bøger) skiller du dig
aldrig af med?
Det ved jeg da ikke ... Jeg
har mange år tilbage, og
jeg kan jo ikke se ind i
fremtiden. Men jeg holder
Haruki Murakamis tæt ind
til kroppen.
Hvilken type bøger
forstår du mindst?
Lægeromaner, uden tvivl!
Og jeg forstår ikke, hvordan
man kan skrive dem, nogle
gange er det jo helt sort.
Hatten af for dem, der kan
finde ud af det.
Hvilken bog vil du forære
væk?
Jeg forærer kun gode bøger
væk, og dem er der mange
af, så jeg kan ikke nævne
én. Desuden giver jeg også
tit mine egne til interesserede ... som sagt, kun gode
bøger. Hæhæ.
Hvilken bog vil du
anbefale alle at læse?
Damn, det er jo sådan et
”yndlingsbogsspørgsmål”.
’Pi’s Liv’. Så der! Den ville
jeg desuden gerne selv have
skrevet. Og jeg ville også
gerne have været med i
filmen. Og klappet den
bengalske tiger. Men ikke
ligget i jollen midt på havet.
Dur ikke til at sejle langt.
Sådan er det med mig og
Lara Croft. Vi kan bedst
lide fast grund under fødderne. Og kickboksning. Og
sushi. Og pelsdyr.
·