FORFATTEREN 4·2014 Få flere foredrag Lyrik med lyd på Angst og kreativitet følges ad leder indhold Bedre vilkår – nu! Dansk Forfatterforening vil ikke længere acceptere forringelser af vores medlemmers levevilkår. Vi er en del af en bogbranche, som er domineret af magtfulde forlag og boghandlerkæder. Det er på høje tid, at forfattere, oversættere og illustratorer – os der gør hele denne branche mulig – får nogle vilkår, som svarer til vores betydning. Ikke mindst forfatternes bogindtægter er i frit fald. Vi tjener mindst af alle i det store bogcirkus, hvor typisk 85-93 % af indtægterne går til alle mulige andre. Royalties, oplagstal og bogpriser er faldende, og det er samme er bibliotekernes bogindkøb og udlån. Nogle forlag har med et pennestrøg afskaffet forskuddet. Andre har ændret procedure, så royalties afregnes af nettoprisen (forlagets salgspris til boghandleren) i stedet for bruttoprisen (butiksprisen minus moms). Den manøvre skærer 50 % af forfatterens indtægt. Vores medlemmer bliver i stigende grad mødt med en fortrolighedsparagraf, hvis formål vel må være at forhindre offentlighed om de stadig ringere vilkår, som bestemt heller ikke tåler dagens lys. Det er fx også kritisabelt, at den typiske forlagskontrakt ikke blotlægger, hvad forlaget skal yde på områder som markedsføring, boghandleraktiviteter og udlandssalg til gengæld for råderetten over det manuskript, forfatteren har brugt år af sit liv på at frembringe. Mange forlags afregningsbetingelser er også dybt problematiske. Det er helt almindeligt – og helt hen i vejret – at royalties for bøger, som bliver solgt i januar det ene år, kommer til udbetaling 20 måneder senere i august det næste. Det kunne ingen andre faggrupper drømme om at acceptere, ligesom ingen andre end forfattere formentlig ville skrive under på at afgive alle rettigheder uden tidsbegrænsning til deres produkt og dermed stavnsbinde sig for evigt. Det er også mere end problematisk, at forlagene stadig oftere lader bøger afgå ved en ekstremt tidlig død. Nye udgivelser får lov til at sygne hen, hvis de ikke boomer straks. Man kan mistænke nogle forlag for på ganske kynisk vis og umiddelbart efter udgivelsen at vurdere salgspotentialet – og hvis mavefornemmelsen siger nej, stoppe al aktivitet, hvorefter bogen går død og er makuleret inden for et års tid. Men forlaget har på det tidspunkt ikke sjældent sit på det tørre, fordi det bl.a. på bibliotekssalget har tjent udgifterne hjem. Forfatteren derimod sidder “ Ikke mindst forfatternes bogindtægter er i frit fald. Vi tjener mindst af alle i det store bogcirkus. Angst og skabelse 4 En tegners arbejdsplads 6 Lyrik med lyd på 8 Få flere foredrag! 10 Dansk litteratur ud i verden 12 Et legat takker af 13 Ny dansk biennale 14 Kurser og legater 15 Kalender 17 Jo Hermanns reol 20 præmierede bøger fra efteråret 2013 Statens Kunstfond har givet en særlig præmie på fem gange 75.000 kr. til fem bogudgivelser, der har betydning for dansk litteratur i dag. Det er fem udgivelser, som efter udvalgets vurdering på hver sin måde har betydning for dansk litteratur, og som fortjener en særlig udmærkelse. Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur har valgt at præmiere følgende værker: Hanne-Vibeke Holsts biografiske og selvbiografiske roman ’Knud, den store’. Birgitte Krogsbølls digtsamling ’dyr med næb ordnet efter antal vinger’. Ida Jessens novellesamling ’Postkort til Annie’. Lars Frosts roman ’Kongskilde NS 5100 – Komedier’. Ellen Wulffs oversættelse af ’Tusind og én Nat’. Kilde: Statens Kunstfond tilbage med fletningerne eller skægget i postkassen og en besked fra redaktøren om at skrive lystigt videre. De fleste danske forlag opererer endvidere med en kontrakt, som i store træk ligner den standardkontrakt, der kom til verden i 1947, bortset fra at der er tilføjet tekster om bl.a. e-bøger og lydbøger og undertiden foretaget mindre individuelle tilretninger såsom at reducere royaltysatsen. Men bogbranchen har udviklet sig meget siden, og tiden er i allerhøjeste grad inde til at starte forfra. I Dansk Forfatterforening vil vi meget gerne i dialog med forlag, som ønsker at udvikle en ny og tidssvarende kontrakt, der på bl.a. de nævnte områder forbedrer vores medlemmers vilkår mærkbart Ny formand for forfatterne · Foto: Jakob Nielsen Forsiden er tegnet af Mette Marcussen, som fortrinsvis tegner til billedbøger. Næste bog i rækken er en billedbog med titlen ’Hr. Tryk På’ i samarbejde med forfatter Kåre Bluitgen. Den handler om et fingeraftryk, der brænder efter at blive berømt og få syv milliarder venner på nettet. Jakob Vedelsby, formand 5 siden sidst Ved Dansk Forfatterforenings ordinære generelforsamling 26. april blev Jakob Vedelsby valgt som foreningens formand. Det foregik ved et fredsvalg, da der ikke var andre kandidater til posten. Efterfølgende er Morten Visby og Egon Clausen blev konstitueret som næstformænd, og Juliane Wammen overtager posten som kasserer. I sit valgoplæg sagde Jakob Vedelsby, at han vil arbejde for at styrke danske forfattere internationalt, gøre foreningen mere synlig i medielandskabet og arbejde for at fremme forfatternes finansieringsmuligheder, bl.a. ved at finde nye samarbejdspartnere. AB Flere litterære penge Livsvarige legater En forfatter og en tegner får hædersydelse fra Statens Kunstfond. Et vanvittig smukt og præcist sprog udløser hædersydelse til forfatter Morten Søndergaard, mens tegner Per Marquard Otzen får ydelsen for at løfte det kunstneriske niveau i dagens tegning, lyder det i motivationerne. Hædersydelser bliver – som de hidtidige livsvarige ydelser – givet til kunstnere, der har ”placeret sig afgørende som kunstnere”. Tildelingen sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion. Kilde: Statens Kunstfond Søren Gyldendal Prisen til Lone Frank Forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank fik 30. april 2014 Søren Gyldendal Prisen 2014. Lone Frank fik prisen for sin ”… utrættelige søgen efter en sandhed om eksistensen, (…) en søgen, hvori hun uforbeholdent og uden tøven inddrager såvel sin egen krop som sjæl,” som der står i pressemeddelelsen fra Gyldendal. Lone Franks seneste værk hedder ’Mit smukke genom’ og er fra 2012. I bogen søger Lone Frank efter svaret på spørgsmålet ”hvem er jeg?”. Er et menneskes skæbne forudbestemt af generne, eller har den frie vilje nogen betydning? Lone Frank er født i 1966, er uddannet biolog, har en ph.d. i neurobiologi og er videnskabsjournalist på Weekendavisen foruden at være debattør og foredragsholder. Søren Gyldendal Prisen er på 200.000 kr. AB For anden gang i år sætter Statens Kunstfond flere penge af til litterære priser. Pengene er øremærkede til fem litterære priser fra og med uddelingerne i 2015. Kritikerprisen stiger fra 60.000 kr. til 75.000 kr. Georg Brandes-prisen stiger fra 60.000 kr. til 75.000 kr. Dansk Oversætterforbunds Ærespris stiger fra 60.000 kr. til 75.000 kr. Den Faglitterære Pris stiger fra 60.000 kr. til 75.000 kr. Holberg-Medaljen stiger fra 60.000 kr. til 75.000 kr. og følges stadig af en medalje i sølv. Den Danske Oversætterpris, som er udvalgets egen pris, sættes ned fra 15.000 euro til 75.000 kr., og denne nedsættelse får effekt ved uddelingen af prisen i 2014. Tidligere på året besluttede projektstøtteudvalget at redde Dansk Forfatterfatterforenings række af nødlidende litterære priser, som så blev sammenlagt til Aarestruplegatet. Udvalget giver 40.000 kr. årligt til Dansk Forfatterforenings nu to priser Aarestrup-legatet og H.C. Andersen-legatet, således at priserne igen kan uddeles hvert andet år. AB Kilde: Statens Kunstfond Stort til lykke til Knud Sørensen Knud fik Ordkraft-prisen torsdag den 10. april på Nordkraft i Aalborg. Digteren fra Mors hædres for sit mangeårige forfatterskab og som lavmælt fortæller om hverdagslivet, som det leves i landets udkant. Ordkraft-prisen 2014 uddeltes 10. april under den store litteraturfestival Ordkraft på Kulturcenter Nordkraft i Aalborg. Ud over hæder og ære følger der 15.000 kr. og et stykke keramik med Ordkraft-prisen. AB Kilde: Ord-kraft.dk 2 FORFATTEREN·4·2014 FORFATTEREN·4·2014 3 Angst A artikel & skabelse Til hindring eller inspiration – angstens rolle er dobbelt for mennesker, der skriver. Af René Rasmussen lle ved, hvordan angst opleves. Den kan ingen løbe fra. Den lyver tilmed ikke − i modsætning til hvad vi kan gøre om andre ting, når vi taler eller skriver. Men skønt alle ved, hvordan angst opleves, ved vi ikke, hvad den er. Den kan ikke sættes på ord eller begreber. Eller når vi gør det, er den allerede noget andet. Selvom Søren Kierkegaard var et geni ud i angstens gebet, var han ikke helt opmærksom på dette, da han tilskrev den et begreb i sin berømte bog ’Begrebet Angest’. Det udelukkede ham dog ikke fra på uovertruffen måde at indkredse angsten. Angst er en affekt, der måske har en oprindelse i sproget (i hvad nogen siger om os, hvordan vi opfatter os selv osv.), men som rammer os i kroppen. I angsten er vi skrøbelige og overgivet til en hjælpeløshed, som er uudholdelig. Ukonkret angst Selvom Kierkegaard langt hen ad vejen fremhæver, at angsten er uden objekt, taler han også om, at den får et objekt. Pointen er imidlertid, at angstens objekt ikke er så ligetil at lokalisere, som 4 FORFATTEREN·4·2014 tilfældet er med frygten, hvor frygtens genstand kan udpeges. Jeg er bange for hunde, højder eller noget helt tredje. Til trods for at denne genstand ikke er helt præcis – hvad er det fx, jeg frygter hos hunde? At de løber efter mig, bider mig, snerrer ad mig, savler eller …? – foreligger den som noget mere eller mindre konkret. Det er ikke tilfældet med angsten, men en særlig faktor er til stede i angsten: Der er en anden instans, der synes at tage over eller overtage styring med min krop. Den franske psykoanalytiker Jacques Lacan bruger begrebet den Anden til at betegne denne instans. Det kan være synet af vores altid ubehagelige chef, der kan aktivere forestillingen om en sådan Anden, der synes at ville have noget af os, som vi ikke helt ved, hvad er. I en mere konkret henseende kan det være havet, der stiger op over ørerne på os, mens vi er ved at drukne i et voldsomt uvejr uden nogen hjælp at se. For den paranoide person kan det være visheden om, at biler forfølger hende, og at nogle venter på hende, når hun går hjem, for at slå hende ihjel, selvom hun ikke ved hvorfor. Eller det kan være vores krop, der pludselig rammes af en uhelbredelig (fysisk) sygdom, der optræder som den Anden. Vi udgør i den forstand et objekt, der gribes af den Anden. Angsten er således ikke uden objekt, men den har ikke et konkret objekt, selvom vi oplever os som fanget af den. Kierkegaard, der er en af de få filosoffer, som har “ … læseren af det, der gerne skal komme ned på papiret, antages at være en særlig dømmende Anden, der stiller ganske bestemte krav. beskæftiget sig med seksualiteten, peger også på dette, idet han understreger, at på seksualitetens højdepunkt kan ånden ikke følge med, der er ikke plads til den, og derfor optræder der angst. Seksualiteten er således også et sted, hvor angsten optræder. Angst og skriveproces Det samme gør sig gældende for skriveprocessen, hvor nogle kan opleve angst foran papiret, der venter på at blive skrevet på. Det hænger måske sammen med, at læseren af det, der gerne skal komme ned på papiret, antages at være en særlig dømmende Anden, der stiller ganske bestemte krav, som jeg ikke ved, om jeg kan opfylde, og som synes at ville underminere min eksistens, hvis jeg ikke kan. Et andet og måske endnu væsentligere aspekt knyttet til angsten er imidlertid, at den sprække i vores væren, som den åbner for, kan åbne for en særlig digterisk inspiration. At den personlige opløsning, der indtræder i den, kan være drivkraften for digterisk skabelse. At den digteriske skabelse består i at åbne for der, hvor digteren ikke længere er sig selv, men erfarer en depersonalisering, en disharmoni eller en splittelse artikel foranlediget af forsøget på at gribe angsten. Uden for normerne At skrive digte, prosa eller drama består naturligvis ikke kun i et forsøg på at gribe angsten og den hermed forbundne umulighed af at gribe den eller alle de former, hvorunder den kan optræde i vores samtid (og de synes at blive forøget dag for dag i en stadig mere stressende verden). Men at skrive indbefatter forsøget på at gribe fat i det, der ikke er plads til i en samtid, hvor fejl og mangler er bandlyste. Det drejer sig om at gribe det, der ikke er perfekt, og udelukker enhver form for perfekt væren. Det består i at bringe sig i nærvær med det, der ikke længere er bestemt af givne normer, eller med det sted, hvor vi er ude af os selv og i hvert fald ude over den identitet, som givne normer definerer. Hvor sådanne normer til stadighed udelukker muligheden for at tænke os selv på andre måder, end disse normer dikterer, og dermed skaber en angst for at tænke, drejer det sig i litteraturen om at tænke angsten eller alt det negative, som sådanne normer udelukker. Tomrummet Den litterære skabelse er således ikke kun bestemt af en angst i forhold til mulige læsere (den Anden), men også af forsøget på at tænke angsten og erfaringen hermed – at tænke affekten som noget, der undslipper sproget, hvilket er et paradoks, da den derfor også undslipper litteraturen. Der kan fx peges på Søren Ulrik Thomsens ’Rystet spejl’, der udgør en lang sørgesang over alle dem, som jeget har mistet, men som det forsøger at genoplive i erindringen om det, der var engang. Men erindringer gør ikke de døde nærværende, og i rummet mellem erindringen (dens afmagt) og det tabte (de døde eller de, som ellers har forladt jeget) dukker der et tomrum op, som er overbefolket – som et særligt helvede – hvorfra de afdøde råber på jeget. Vi kan tilmed vende perspektivet om: Det er, fordi de afdøde eller de andre, der har forladt Thomsens jeg (eller et hvilket som helst litterært jeg), råber fra tomrummet, at der må siges noget. Det er, fordi sproget som sådan Søren Kierkegaard kendte og beskrev angsten måske bedre end nogen anden dansk forfatter. styrter ned i et gab, at litteraturen må sige noget. Tomrummet, der er fremkaldt af en særlig angstskabende Anden, er befolket med en energi og en uendelig bevægelighed, som vi i litteraturen forsøger at give navne (Gud, min afdøde elskede osv.). Forgæves, eftersom ingen navne slår til, men det er en af dens største drivkræfter. Det drejer sig om at vende angsten og lade dens særlige form være skabelsens dynamik. At vende den angst, som ellers gør os åndeløse, når fx havet bevæger sig op over vores ører, til skabelsens mobilitet. Det gør måske forfattere mere hudløse end andre, eftersom de ikke kun er konfronteret med en særlig Anden (læserne), der synes at ville sluge dem, men tillige går angsten i møde, mens andre forsøger at lægge den væk, fortrænge eller glemme den. At åbne sig i skriften At skrive er derfor at åbne sig for det, som vi ikke ved og aldrig kan lære at kende fuldt ud, men som vi uvidende er bestemt af, og som gør, at vi pludselig er ophavsmænd til noget, som vi ikke vidste, og som vi ikke ved, hvor kommer fra. Det er at åbne sig for en anden i mig, der tænker for mig og med mig, mens jeg fælder ord ned på papiret. Det betyder, når vi taler om digte, at der aldrig er en monolog i sådanne, men altid en dialog, eftersom denne anden ’taler’ i og med mig. For Simon Grotrian er denne anden ofte legemliggjort i Gud. Således i ’Citroner til Vorherre. Bønner’: ”Led os mod din frelse med tåge, der brænder. Amen.” Guds frelse giver sig til kende som en tåge, der brænder og som synes at tale til jeget. Angsten optræder i øvrigt i en række kropslige sammenhænge i en anden af hans bøger, ’Ofelialåger’: ”Jeg ligger i bølgerne. Jeg består af 30 milliarder dråber blod.” Og ”Hudflager lå som mørtel imellem etagerne …” Angsten har dog også en kilde i selv samme Gud: ’Vorherre er sort som en rejsende sky / når vi ser ham på himlen”. Angsten kan hos Grotrian derfor ikke adskilles fra ideen om Guds rædselsvækkende virke: ”Nadveren er et elektrisk stød” Eller: ”Vi løfter himlens søjleblod.” Nu er det nok de færreste digtere, der oplever, at Gud taler i og med dem, eller at Gud er forbundet med gabet midt i sproget. Mange andre nøjes med på anden vis at åbne sig for det tomrum, der animerer litteraturens pennestrøg, som bringer forfatteren ud over sig selv og lader en anden tale i denne. For at tænke angsten og dens uudholdelighed. Og for at lade det overbefolkede gab træde ind i sproget. · For en uddybelse af angsten hos Kierkegaard og Lacan kan der henvises til René Rasmussen: ’Angst hos Lacan og Kierkegaard og i kognitiv terapi’ (2012). En række af betragtningerne i denne tekst er i øvrigt inspireret af E. Grossman: ’L’Angoisse de penser’ (2008). René Rasmussen er lic. phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009). FORFATTEREN·4·2014 5 interview interview En illustrators arbejdsplads: Alene hjemme Hvordan man indretter sin arbejdsplads, røber en del om den person, der bruger mange af tilværelsens vågne timer på pladsen. Her er det illustrator Susanna Hartmann, der viser sin tegnestue. Tekst og foto Tomas Björnsson 6 FORFATTEREN·4·2014 ”Jeg har arbejdet alene hjemmefra, lige siden jeg som 20-årig blev selvstændig. Først på Vesterbro, så Østerbro og siden i Gentofte, hvor jeg stadig bor. Dog prøvede jeg tegnestuefællesskab af − på Carlsberg og i Kronprinsessegade − men opgav det igen, da vi for tre år siden valgte at opholde os noget af året i Berlin. I Berlin opdagede jeg, hvor lidt jeg egentlig savnede mængderne af nostalgiske minder fra tidligere opgaver og stablerne af håndbøger og udklip, så for nylig røg det hele i kælderen (otte fyldte reoler!). Jeg fik malet og investeret i nyt hæve-/sænkebord og nogle få, lette reoler. Derfor er der det ”strømlinede look”, som rummet har i dag. Jeg har 20 m2, udsigt til havens skiftende årstider og kun fem minutters rask gang ned til S-toget, hvis jeg skulle trænge til at komme til byen og se nogle mennesker...” · FORFATTEREN·4·2014 7 Pludselig kan du artikel V i sidder på høje stole ved vinduet i Studenterhuset i Odense og ser ud på blæsten, som rusker over Amfipladsen. Derude i bymidten kommer Spoken Word Festival til august til at snakke, rappe og digte sig ud over scenen. Her skal Betina Følleslev, festivalens projektleder, og den garvede Spoken Word-kunstner Claus Høxbroe mødes og tale om begivenheden. Inden Høxbroe ankommer, fortæller Betina Følleslev: ”Det er en festival, der hylder ordet, og derfor kommer Spolen Word både til at præsentere rap, poetry slam, digtoplæsning, forfatteroplæsninger og crossover-genrer,” fortæller Betina Følleslev. Crossover går ud på at sætte forskellige kunstnere sammen, så de får lov til at supplere hinanden og i fællesskab skabe Spoken Word ny kunst. Eksempelvis en poet sammen med en sangskriver. ”Det, der tegnede profilen fra sidste år, var en musikalsk linje, og det regner vi også med at skulle lave i år. Så der kommer crossover med et musikalsk aftryk igen i år,” siger Betina Følleslev. Skriften bliver sprog Ind ad døren træder Claus Høxbroe. Claus Høxbroe er beatpoet og har modtaget flere priser for sit forfatterskab. Han kommer med tog fra København. ”Beklager den lidt sene kunstnertid”, siger Høxbroe og sætter sig i stolen, mens Betina Følleslev løber efter en cola til ham. Hvad synes I, det talte ord kan? Claus Høxbroe tager en tår af sin cola og gør sig det behageligt på den høje barstol. Han fortæller, at udfordringen starter med skriften, som han kalder ”råmaterialet”. Det er dét, han først og fremmest skal dygtiggøre sig ved. Den verbale levering af skriften beskriver Høxbroe som håndværk nummer to. ”Der, hvor man tager en en-til-en kunst og gør den verbal og social,” beretter Høxbroe om transformationen fra læseoplevelse til en social lytteoplevelse, vi kan have i fællesskab. ”Og det er det, jeg synes er spændende ved for eksempel Spoken Word Festivalen. At man fejrer det verbaliserede værk, altså oplæsningen – skriften, der er blevet sprog i stedet for”. Høxbroe fortæller, at verbaliseringen er noget, der skal læres, og forfatteren Første festival blev afholdt i 2010 Siden 2013 afholdes festivalen sammen med H.C. Andersen Festival I 2014 18.-23. august Se mere på: www.spokenwordfestival.dk 8 FORFATTEREN·4·2014 skal beherske håndværket, hvis det skal blive godt. En oplæsning kan risikere at ødelægge oplevelsen af bogen, hvis ikke forfatteren har gjort sig overvejelser om, hvordan værket skal formidles. En indgang til digte Det er i det mundtlige, at oplevelsen bliver levende, hvis det gøres godt. ”Pludselig kan vi nyde det sammen, ellers er det jo bare mig og min bog. Vi kan nyde det sammen, lidt ligesom at gå til koncert eller stand up, så kan vi pludselig fylde Studenterhuset eller hvad det nu er, ik’? Det synes jeg er rigtig spændende”, siger Claus Høxbroe. Betina Følleslev fortæller, at digte og sange også kan skabe genkendelige billeder og give læser såvel som lytter en følelse af at genkende sig selv i teksten. Det er hendes oplevelse, at mange møder digte med forventningen om, at lyrik er svær at forstå. Derfor har Spoken Word Festivalen en vigtig rolle at spille. Høxbroe fortæller, at festivalens brede spektrum af genrer og underkategorier giver alle en chance for at finde noget, de kan lide og forstå. Der er plads til, at folk, som ikke synes om digte, måske kan få vakt interessen gennem den musikalske servering af lyrikken. Høxbroe mener, at festivalen kan åbne lytternes øjne og ører for de mange former for Spoken Word-kunst. Lyrik og lyd Høxbroe fortæller, at der hvor lyrik og musik mødes, skabes der noget nyt. Ifølge ham skabes der: ”Et fællesskab, hvor to plus to ikke bare giver fire, men ti. To kunstgenrer, der påvirker og inspirerer hinanden, løfter hinanden til nye højder og skaber nye værker. I mit samarbejde med musikere er det lige så vigtigt at musikken fortæller historier, som at lyrikken gør det.” Betina Følleslev Projektleder for Spoken Word Formand for Songwriters circle Lyrikken får en anden dimension, når det bliver til lydfiler, der også kan tages med hjem og fylde stuen. ”Pludselig får jeg lov at male med farver i nogens hjem,” fortæller Høxbroe. Det er vigtigt for ham, at lyrikkens budskab afspejles i musikken, smelter sammen med den og skaber noget nyt. Betina Følleslev og Claus Høxbroe er enige om, at musikken på scenen sammen med lyrikken skaber en ny performance og bliver en del af den oplevelse, man er fælles om. Også i denne sammenhæng er leveringen vigtig, og det må helst ikke lyde for lærd og kedeligt. ”Så hægter man nogen af, tror jeg”, siger Betina Følleslev og uddyber: ”Det bliver mere populært af, at det kommer op på en scene og ikke bare lyder, som om man læser langsomt op af en bog. Der kommer et ekstra socialt element ind, når der også kommer musik på. Fordi man lige pludselig kan danse og rokke med til det derhjemme”. ”Her kan man så få lov at dykke ned i en fælles oplevelse,” siger Høxbroe og fortsætter: ”Det er værket, der nu er i rummet, og det kan vi nyde sammen. Og det, synes jeg, er ret fedt.” Betina Følleslev tilføjer, at den levende lyrik kan bryde barrierer ned hos dem, som har en holdning om, at digte er uinteressante, fordi de er svære at forstå. Høxbroe fortæller, at der i nogle lyrikkredse huserer en holdning om, at fokus skal være på digtet ved en oplæsning, og at værket udviskes, hvis forfatteren selv fylder i formidlingen. ”Og det synes jeg er noget vås,” melder Høxbroe ud. Forfatteren må overveje med sig selv, om værkerne egner sig til at blive formidlet verbalt, og hvordan det i så fald skal gøres inden for de rammer, scenen skaber. Med et grin som en gadedreng og et skæg som en hjemløs fylder Claus Høxbroe i rummet, og håndværket sidder i fingrene på ham – det viser sig helt bogstavligt, når han kører en hånd gennem skægget og viser ordene BEAT POET tatoveret på sine fingre. ”Hvis man for eksempel har skrevet noget om kærlighed, ville det være meget mærkeligt at være ligeglad på scenen,” slår han fast. Det hele starter med skriften og eftertænksomheden, mener Høxbroe, og han fortæller, at hvis han ikke havde levet og åndet for sin digtning, ville han heller ikke have noget at gøre på en scene. Men skriften får en anden dimension og rolle at spille, når den tages med på scenen. ”Det at få lov til at slippe bogen og følge med i strømmen af ord og det, der skabes på scenen nu og her – så bliver det sjovt. Bagefter kan jeg ikke huske, hvad jeg har sagt, fordi hovedet streamer,” siger han med et smil på læben. Gospelstemning At optræde med skriften for et publikum har også en anden betydning, fortæller Høxbroe. ”Mennesket som individ er jo rimelig fornuftigt, men når man samler dem i store mængder, bliver det interessant at se, hvad man kan stille op med dem, og sådan har det jo altid været, så derfor er det fedt at se, hvad man kan drive vanviddet til,” siger han grinende og fortæller om en oplevelse, han havde, da han på et tidspunkt optrådte med improvisationslyrik. ”Så fik jeg lavet sådan et ’celebration’digt om, at alle skal dø,” siger han og forklarer, at det startede som et surt opstød med et glimt i øjet til folk, som kommer i vejen ved for eksempel at stille sig foran i køen i Netto eller trække ind foran én i bil på motorvejen. ”Så blev det pludselig en hyldest: ”Husk på, at alle skal dø!” Og folk sad og råbte med. ”Ja, vi skal dø,” og så blev der sådan en opløftet og mærkelig gospelstemning. Det var fedt,” fortæller han. Han tilføjer, at digte er forpligtet til at sige det, du ikke vil høre, modsat det at sælge en masse plader, som han mener, er popmusikkens opgave. Digte skaber en eftertænksomhed, mens de underholder. ”Ordet kan mere, end man tror. Det kan få folk til at tænke sig om” siger Claus Høxbroe. Og tilføjer med et grin: ”Festivalen bliver Spoken Word for fuld smadder.” · foto Mikal Schlosser til lyrikken Spoken Word Festival gør skrift til sprog, sprog til musik og musik til farver og følelser, som vi både kan danse til og eftertænksomt fortabe os i. Af Sara Rossen Claus Høxbroe Beatpoet og aktiv inden for Spoken Word Har optrådt med oplæsning, impro-lyrik og i samarbejde med bands og musikere Har bl.a. udgivet digtsamlingerne ’Alt for meget af den gode’ (DarkLights, 2010) og ’Hvor kraverne vendes’ (Forlaget Printxpress, 2012) samt cd’erne ’Nøgne som nyfødte’ (Exlibris, 2013) og ’Beat’ (Lindhardt & Ringhof, 2011). Sara Rossen er litteraturstuderende på SDU. foto Betina Fõlleslev danse artikel FORFATTEREN·4·2014 9 artikel artikel Foredrag kommer ikke af sig selv Forfattere, der gør en indsats for at sælge deres foredrag, tjener flere penge – sådan er det bare. Og alle kan lære at gøre reklame for sig selv. Af Jacob Wendt Jensen Kursus i at sælge sig selv Men Line giver også et kursus på sit forlag Lindhardt og Ringhof en del af æren for sin succes som foredragsholder. Forlaget afholder løbende gratis kurser for deres forfattere som en slags ”forfatter-fastholdelse”, og Line har været på et endagskursus om at bygge sin egen hjemmeside, og et andet endagskursus 10 FORFATTEREN·4·2014 om at bruge Facebook som markedsføring, begge med kursusleder Maiken Ingvordsen. ”Ud over et par dage på kursus til de indledende øvelser brugte jeg bagefter et par uger på at lave teksterne til hjemmesiden. Tiden er givet godt ud. Jeg kender en del kolleger, der bruger megen tid og energi på at ringe rundt til biblioteker og skoler, og som efterfølgende sender mails med tilbud om foredrag, men det tager tid og kan være besværligt. Og så skal man også være opsøgende, og det er jeg ikke. I stedet for har jeg valgt at “ ... man kan godt glemme at holde foredrag med krimiforfattere uden for Top 5. Det gider folk ikke. Ove Rasmussen, bibliotekar på Aalborg Bibliotek bruge Facebook meget aktivt,” siger Line Kyed Knudsen. Hun har blandt andet oplevet, at man for 300 kr. i markedsføringskroner kan lave et sponsoreret opslag på Facebook, der når ud til omkring 15.000 danskere – opslaget bliver altså set af langt flere end ens personlige Facebook-venner. Line Kyed Knudsen har endnu ikke lavet et opslag, der ikke har kastet et foredrag af sig. Og når man tænker på, at hun tager 5.000 kr. for et foredrag, er markedsføringskronerne givet godt ud. Derudover anbefaler Line Kyed Knudsen at holde forfatternetværket ved lige, så der er mulighed for at dele gode tips og tricks med kollegerne. Det kan være om, hvor der er mulighed for at holde foredrag. ”Jeg synes, det hele er lidt af en jungle.” Hun har endnu ikke prøvet at stå i en foredragsdatabase, men foretrækker at markedsføre sig selv. Erfaringerne siger da også, at et foredrag, hvor forfatteren skal betales med 5.000 kr. plus transportomkostninger, sammenlagt kommer til at koste i omegnen af 7.000 kr. via en foredragsformidler, og det kan og vil mindre foreninger og skoler sjældent give, også selvom der kan søges støtte til foredrag af forfattere gennem Kunststyrelsen. Skal passe ind i tema På Roskilde Bibliotek grundlagde man sidste år ”Team Oplevelse” for at professionalisere håndteringen af bibliotekets 100 årlige foredrag og oplevelser. Lars Lunde Ljungberg er teamleder og står for strategien, når det gælder om at sortere i indkomne foredragstilbud. ”Vi har et oplevelsesmanifest, der siger, at de mennesker, der kommer til foredrag hos os, skal møde engagerede foredragsholdere med en viden, der overrasker, udfordrer og inviterer til at spørge efter mere. På den baggrund er der to måder at engagere foredragsholdere på. Der er dem, som vi selv finder, fordi de passer ind i et tema, som vi har valgt at sætte fokus på. Og så er der dem, som vi fisker op af den store bunke med forslag, som vi får i vores indbakke. De sidstnævnte er med til at give vores temaer bredde, højde og drøjde,” siger Lars Lunde Ljungberg. Og man får mange gode forslag i Roskilde. Mellem 10 og 20 forslag om ugen. Blandt de forfattere som sender tilbud om foredrag til biblioteket er der også en del, som accepterer et nej. ”Nogle skriver igen eller kommer ind og besøger os, og det må de gerne. Vi er glade for initiativ, og så vurderer vi, om de kan passe ind i vores program i den kommende tid. Vi vil gerne slås for både det brede og det smalle, hvis forfatteren kan give publikum det, vi kalder en udvidet vidensdimension,” siger Lars Lunde Ljungberg. Han bliver til stadighed overrasket over, hvad der trækker folk til, og hvad der ikke gør. For eksempel kom der uventet flere end 100 tilhørere til et faktuelt orienteret foredrag om Søren Kierkegaard med Mathilde Walther Clark. Samtaler og temaer Ove Rasmussen er bibliotekar på Aalborg Bibliotek og har også ansvar for festivalen Ordkraft, der næste gang kører for femte gang. ”Aktuelle forfattere fra bestsellerlisterne som Leif Davidsen og Ida Jessen løber bibliotekerne til dels efter, og det gør vi også her i Aalborg − men kun tre eller fire gange om året. De sælger stadig godt, men hvor der før var mere end 100 til den slags foredrag er der færre i dag. I “ Vi kunne godt sælge 500 billetter til et foredrag med Bonderøven eller Chris McDonald, men gider vi det? Lenette Anstensrud, ansvarlig for arrangementerne på Esbjerg Hovedbibliotek den forbindelse er det værd at bemærke, at selvom vi læser mange krimier og de fleste gerne vil høre et foredrag med Jussi Adler-Olsen eller Elsebeth Egholm, så kan man godt glemme at holde foredrag med krimiforfattere uden for Top 5. Det gider folk ikke,” siger Ove Rasmussen. Tendensen i øjeblikket er, at lånerne efterspørger, at man går i dybden med specifikke temaer, og der har været stor efterspørgsel på yngre forfattere som Josefine Klougart og Bjørn Rasmussen. En anden tendens, der forstærkes af bogmesser som Ordkraft, er, at man oftere interviewer forfatterne foran et publikum frem for at lade dem holde foredrag. Det ser både publikum og forfatterne ud til at kunne lide. ”Vi er også begyndt at gå længere ind på faglitteraturens område under titlen ’Samtale med faglitterære forfattere’. For eksempel havde vi Abelone Koppel ude og bredte foredraget om hendes roman ud til et tema om sorgbearbejdelse, hvor hun blev sat sammen med en præst i forhold til hendes historie om, hvordan hendes far blev slået brutalt ihjel. Pludselig havde vi det skønlitterære i en krydsning mellem det faglitterære. Det virkede forrygende, og vi vil nok tematisere langt mere i fremtiden.” Vender bøtten i Esbjerg På Esbjerg Hovedbibliotek er man i øjeblikket ude i en omgang selvransagelse,  Hvad gør Line? Foto: Morten Holtum Medmindre du er Ib Michael eller Johannes Møllehave eller kendt fra tv, kommer forespørgsler om foredrag ikke af sig selv. Som forfatter må man kæmpe for opmærksomheden og en ølkasse at stå på, hvis man også har noget på hjerte, når det gælder foredrag. Line Kyed Knudsen har skrevet adskillige børnebøger og en roman, og hun har været fuldtidsforfatter de seneste tre år. ”Umiddelbart ville man jo tænke, at den korteste vej til at få et foredrag er at skrive nogle gode bøger, og så kommer det automatisk.” Men ligesom mange andre forfattere ved Line af erfaring, at foredragene ikke kommer af sig selv. Sidste år fik hun lavet sig en hjemmeside. En overskuelig en af slagsen i programmet WordPress, som hun selv kan finde ud af at arbejde med. ”Fordelen ved den måde at lave en hjemmeside på er, at du kan finde en brugbar skabelon på nettet,” siger Line, som lægger vægt på, at hendes hjemmeside er professionel. ”Hvis man ikke er lige så kendt et navn som Lene Kaaberbøl eller Kenneth Bøgh Andersen endnu, så er det vigtigt at have en professionel hjemmeside med nogle ordentlige pressefotos, og ikke bare billeder fra en fest,” siger Line Kyed Knudsen. I 2013 steg hendes antal af foredrag som følge af hjemmesiden markant, og hun holdt 21 i løbet af året rundt omkring på skoler og biblioteker, og i år fortsætter hun den positive tendens. ”For at få trafik på min hjemmeside linker jeg til den fra LinkedIn, Instagram og Facebook, hvor jeg bruger både min personlige Facebook-profil og min professionelle Facebook-side. Jeg tager billeder til Instagram og laver opslag på Facebook 4-7 gange om ugen. Jeg skriver om alt fra kontrakter til arbejdsprocesser, udgivelser og anmeldelser. Jeg blogger ikke, det ville tage for meget af min tid. Især Instagram er jeg glad for. Det er hurtigt, et billede kan sige mere end ord, og børn helt ned til 8-9 år har en profil der og kan følge mig. For et par år siden havde jeg omkring 500 besøgende på min hjemmeside pr. måned. Nu er det steget til ca. 2.000 besøgende pr. måned. Mht. SEO (Search Engine Optimization eller søgemaskineoptimering), så er de fleste af mine bogtitler taggede, så hvis folk søger, kommer min hjemmeside øverst. Jeg har lavet to betalte kampagner på Facebook og ét ”boostet” opslag. Begge kampagner betalte jeg 330 kr. for pr. gang. Kampagneopslagene nåede ud til henholdsvis 15.000 og 10.000 Facebook-brugere. Det første opslag handlede om min nye hjemmeside, og i det andet opslag tilbød jeg forfatterforedrag, hvis man som skole søgte puljen ”børn og unges møde med forfattere”. Et par dage efter hver kampagne blev jeg kontaktet til foredrag. Indtil videre har jeg med en investering på 660 kr. tjent 10.000 kr. på to foredrag.” FORFATTEREN·4·2014 11 artikel mening & debat  fordi man har oplevet at måtte aflyse foredrag med selv ret store navne. ”Ud over at kendiseffekten stadig virker, er vi oppe imod nogle mekanismer, vi ikke altid kan gennemskue. Vi forsøgte os for eksempel med et foredrag med Marianne Gade, der er tidligere bibliotekar og nu forfatter. Selv om vi sendte brev ud til 114 tovholdere i vores læseklubber, der repræsenterer mere end 1000 mennesker, så kom der kun 20 til foredrag. En anden gang måtte vi aflyse et foredrag med Hassan Preisler,”, siger Lenette Anstensrud, der er ansvarlig for arrangementerne på biblioteket. På den anden side var Esbjerg Hovedbibliotek heldig med et tidligt foredrag med Kim Leine, lige før hans karriere fik et løft med en stribe priser. Og et foredrag, hvor Suzanne Brøgger og Pablo Llambias var sat sammen, trak mere end 100 tilhørere. ”Vi kunne godt sælge 500 billetter til et foredrag med Bonderøven eller Chris McDonald, men gider vi det? Man kan jo blive nødt til at gå på kompromis, fordi vi ikke har verdens største markedsføringsbudgetter, men vi vil jo primært gerne sætte fokus på litteraturen,” siger Lenette Anstensrud. Hun har også den ulempe, at de fleste forfattere kommer fra hovedstadsområdet, så transportudgifterne er ret høje, og så mærker Anstensrud, at honorarkravene er stigende. ”Vi arbejder med meget målrettet markedsføring og alliancer med andre kulturinstitutioner, så vi kan dele udgifterne.” · Jacob Wendt Jensen er forfatter til adskillige biografier om kulturpersoner og arbejder som filmanmelder på Berlingske Tidende. 12 FORFATTEREN·4·2014 Dansk litteratur skal ud i verden En kaptajn går fra borde Et af Danmarks mere spøjse legater ophører med at eksistere. Det havde en særlig fundats: ”Kaptajn H.C. Lundgreens Legat for danske forfattere og andre, der har øget interessen hos ungdommen for Sølivet”. Af Nils Aage Jensen Dansk Forfatterforenings nye formand Jakob Vedelsby har i medierne kritiseret forlag og litterære agenter for at være for dårlige til at sælge dansk litteratur internationalt. Her uddyber han kritikken og forklarer, hvad han som formand for Dansk Forfatterforening har tænkt sig at gøre ved problemet. Af Anna Bridgwater Hvad skal der til for at få flere danske forfattere ud i verden? Meget tyder på, at forfattere, som engagerer sig personligt, har større chance for at lykkes med at udkomme i udlandet. Det har med andre ord en betydning, at man vil det her og derfor lægger knofedt i projektet. Men enkeltforfatteres internationale succes på baggrund af eget hårdt arbejde skal ikke skygge for nødvendigheden af at stille krav om en øget indsats fra forlag og litterære agenter. For det er der behov for. Hvad skal de gøre anderledes? Der bliver skrevet enormt meget god dansk litteratur i alle genrer, men kun forsvindende lidt kommer ud over landets grænser. Det er stort set kun de bedst sælgende bestsellere, som får en reel chance. Som om det eneste argument for en bog er salgstal. Det er simpelthen for fantasiforladt, men det er også en hån mod de mange fremragende danske fagog skønlitterære forfattere, som kunne fejre internationale succeser, hvis de fik den salgsmæssige opbakning, som den kvalitetslitteratur, de frembringer, berettiger til. Forlag og agenter skal simpelthen blive langt bedre til at håndsælge dansk litteratur. Hvad vil du gøre for at fremme eksporten af dansk litteratur? Hovedbestyrelsen i Dansk Forfatteforening har netop givet grønt lys for, at vi gentænker vores internationale strategi. Jeg forestiller mig, at vi fremover fokuserer på ét sprogområde ad gangen. Vi skal tale med bl.a. forlag, litteraturmyndigheder og forfatterforeninger i området, med oversættere fra dansk til det aktuelle sprog, og forfattere, der allerede har udgivet dér, og vi skal inddrage danske litteraturpersoner, kulturinstitutter, relevante ministerier, forskere og undervisere i ind- og udland osv. og trække på deres erfaringer og kontakter. Alt sammen med det formål at kortlægge situationen for dansk litteratur inden for det pågældende område og afklare, hvilke konkrete initiativer vi som forening kan sætte i værk for at fremme eksportmulighederne. Det kunne fx være at iværksætte en festival for dansk litteratur for på den måde at skabe opmærksomhed og interesse. Samtidig skal vi kontinuerligt informere det politiske system, så man her bliver bevidst om de meget store potentialer af økonomisk og anden art, der ligger i en målrettet indsats for at fremme litteratureksporten. Udgifterne til oversættelse fra dansk til andre sprog er en af de store barrierer, og der er brug for at tilføre nye midler til oversættelsesområdet i Statens Kunstfond, så litteraturen kan manifestere sig globalt med samme gennemslagskraft som fx de danske tv-serier. Endelig skal vi i Dansk Forfatterforening fortsætte med at afholde kurser og inspirationsarrangementer, som kan forbedre medlemmernes internationale muligheder. Det næste af slagsen finder sted den 17. juni kl. 19 i Strandgade. Her deltager lederen af L&R’s nye satsning i Tyskland og ejeren af forlaget Pine Publishing, som har sat sig for at kanalisere dansk litteratur til den engelsktalende verden. Gode eksempler til efterfølgelse på, at der heldigvis også sker nytænkning i forlagsbranchen. Arrangementet er et must for forfattere med internationale drømme. ! · Tilmelding til det omtalte arrangement om at udkomme i udlandet er nødvendig til Nena Wiinstedt på df@danskforfatterforening.dk. Der er et begrænset antal pladser. Nils Aage Jensen har været Dansk Forfatterforenings repræsentant i omtalte legats bestyrelse. Det begyndte i 1942. Kaptajn Hans Christian Lundgreen var kommet på den tanke, at den danske ungdom behøvede en vis opmuntring for at søge ind i det erhverv, som for ham var et af de vigtigste i arbejdet med at bygge Danmark op igen: Søfarten. Hvem der gav ham ideen til at rette opmærksomheden mod litteraturen er svært at sige, men der havde tidligere været en hel del forsøg på at styrke unge menneskers interesse for samfundsgavnlige tiltag via litteraturen – også nogle temmelig komiske. Karen Blixens onkel, Aage Westenholz overtalte fx Walter Christmas (Peder Most-bøgerne) til at skrive en bog, der skulle opfordre spejderbevægelsen til at slutte sig sammen med hæren. ’Svend Spejder’ hed den, og man kan få kuldegysninger ved at læse den i dag. Noget andet var det med den udmærkede og velhavende kaptajn, som netop var gået i land efter mange år i handelsflåden og havde købt herregården Bramsløkke på Lolland. Han så knap så ideologisk på sagen. Formodentligt har hans tanker været hos alle de danske søfolk, som i krigens år sejlede på verdenshavene uden at kunne komme hjem til Danmark. Her måtte man sætte ind. Han henvendte sig til styrmandsforeningen, skibsførerforeningen og – mirabile dictu: Dansk Forfatterforening. Sammen oprettede de ’Kaptajn Lundgreens legat’, hvis vedtægter indtil nu har slået fast, at et vist beløb hvert år skulle gå til en forfatter, som havde skrevet en bog, der kunne få ungdommen til at interessere sig for søen og for det maritime liv. Legatet blev uddelt første gang i 1942 og i tidens løb har mange af vore mere og mindre velkendte kolleger nydt godt af kaptajnens penge. Blandt de mere navnkundige kunne man nævne Peter Freuchen, Hans Hartvig Seedorff og Kelvin Lindemann. Men nu takker kaptajnen af. Bunden er nået, og legatet bliver uddelt for sidste gang i dette Herrens år 2014. Pib i bådsmandsfløjten: Kaptajnen går fra borde. Flow på Hald “ Det er muligt at forbedre sin egen skriveproces, oplevede kursisterne på et kursus om netop det at skrive. Af Mai Misfeldt, kursussekretær i Dansk Forfatterforening Der er totalt stille i det lyse, højloftede undervisningslokale på Hald Hovedgaard. Dvs. der er ingen, der taler, men helt stille er der nu ikke. 25 skriblende mennesker laver lyd, hvad enten deres fingre slår hårdt eller blødt på tastaturet, eller de lader pennen fylde det ene ark efter det andet. Det er ikke stilhed, man hører, det er lyden af koncentration. Den lyd var tilbagevendende på det kursus, Dansk Forfatterforening netop har afholdt på Hald Hovedgaard, hvor underviser Bo Skjoldborg åbnede flowskrivningens verden. Det gjorde han ved hele tiden at holde sine kursister til ilden med små oplæg og øvelser, som enten varmede skrivelysten op eller ændrede den skrivendes optik på sit eget materiale. Det kan være utroligt kreativt at få forstyrret sit vante forløb, f.eks. ved Det kan være utroligt kreativt at få forstyrret sit vante forløb at printe ud undervejs og klippe sit materiale op. Eller ved at skrive en af sine egne følelser frem i en tekst og bagefter prøve at skrive præcis den følelse, ikke hændelsen, men følelsen, ind i en fiktiv persona. Ligesom en lidt diffus karakter kan få nyt liv ved at man tænker over, hvilket dyr den mon ville være, hvis den var et dyr. Hvordan ville en skildpadde reagere, en krabbe, en ørn? Et genkommende element på kurset var korte indslag af nonstop- skrivning. Fem minutter, hvor deltagerne bare skrev alt, der meldte sig. Det væsentlige var, at man skrev, og at man ikke stoppede op. I virkeligheden svarer det vel til, at man som en musiker stemmer sit instrument eller som en danser laver opvarmningsøvelser. Det virker. Bo Skjoldborg var kommet for at undervise og vise, at man kan tvinge sig selv ind i en form for flow, som giver noget tilbage. Og det gjorde han ved at være den første i undervisningslokalet morgen, middag og aften, og ved selv at være til stede Mai Misfeldt, kursussekretær i Dansk Forfatterforening FORFATTEREN·4·2014 13 5 interview fra foreningen skarpe til illustrator Martine Noring, formand for Dansk Forfatterforenings illustratorgruppe og initiativtager til Dansk Børneillustrations Biennale, som lanceres på BogForum 2014. Af Anna Bridgwater Legater fra Statens Kunstfond Løbende ansøgningsfrist: Pulje til støtte af fribyer Danske kommuner kan søge tilskud til litterære aktiviteter i forbindelse med fribyordningen. Hvordan opstod ideen til biennalen? Hvordan er niveauet hos danske illustratorer? Der er mange rigtig gode illustratorer fra hele verden, men for mig er det centrale tilgangen til faget. Efter min mening mestrer mange illustratorer at visualisere virkeligheden på en skæv og forunderlig måde. Samtidigt har den danske illustrationstradition en fantastisk evne til at kommunikere livets mange facetter til børn. Hvad er målet? Foto: Mette Skjerning Målet er at skabe en tilbagevende kulturbegivenhed, som skaber synlighed, debat og anerkendelse omkring vores arbejde som illustratorer. Derfor er det også en glæde at Forum Copenhagen har doneret udstillingsplads til os på BogForum i 2016 og 2018. Samtidig håber vi, at udstillingen vil turnere i op til et år efter messen på landets biblioteker og kulturhuse, så vi kommer bredt ud i landet. Det sidstnævnte afhænger dog af fondsmidler. Bidrag til biennalen skal tage udgangspunkt i en af følgende to sætninger: ”Vold er ikke løsningen – heller ikke derhjemme” eller ”Alle børn har ret til en tryg og kærlig opvækst”. Hvorfor de temaer? Et tema som vold i hjemmet, der skaber angstfyldte og utrygge liv for børn, er ofte tabubelagt og usynligt. Derfor er synlighed om Mødrehjælpens arbejde for at bekæmpe og hjælpe i de situationer vigtig – specielt for børnene selv. Samtidig mener jeg, at vi i Danmark har en stærk tradition for at skabe illustrationer, der formidler alle sider af livet, lykkelige som ulykkelige – den tradition vil vi gerne støtte op om. Hvor mange deltagere håber I på? Vi håber, at rigtig mange nye som veletablerede illustratorer vil tage sig tid til at støtte initiativet og sende bidrag ind. Jeg vil ikke sætte et tal på, men vi har 200 m2 til udstilling og illustrationsværksted for børn på BogForum, så vi har god plads at udfolde os på, og vi gør vores bedste for at lave en fantastisk Dansk Børneillustrations Biennale 2014. · 14 FORFATTEREN·4·2014 læs mere på danskforfatterforening.dk Se mere på kunst.dk En del af min motivation for at være formand for illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening er at styrke illustrationsfaget som kunstnerisk genre. Det er arbejdet med at skabe synlighed om vores fag, som fik mig i gang med at definere og skabe Dansk Illustrationsbiennale. Konceptet bag biennalen bygger på en konkurrence lanceret i samarbejde med en humanitær organisation. I 2014 er vi stolte over at samarbejde med Mødrehjælpen. Martine Noring er illustrator og formand for illustratorerne i Dansk Forfatterforening. Hendes eget arbejde optræder i bøger og på udstillinger, og senest har hun samarbejdet med Bering House of Flowers. LEGATER KURSER Litteratur- og personudvekslingspuljen Støtte til forfatteres rejse- og hoteludgifter Prøveoversættelser Tilskud til oversættelse af dansk litteratur i uddrag. Ansøgningsfrist 1. august: Mød forfatteren på universitetet Forfattercentrum Ansøgningsfrist 1. september: Rejselegater for skabende kunstnere Børn og unges møde med forfattere og illustratorer Tidsskriftstøtte Ansøgningsfrist 2. september: Huskunstnerordningen Honorarstøtte til besøg og ansættelse af professionelle kunstnere i skoler, daginstitutioner m.m. Ansøgningsfrist 15. september: Oversætterpuljen Tilskud til oversætterhonorar. De generelle midler Puljen kan først søges fra medio juni 2014. Ansøgningsfrist 17. september: Nordiske oversættelser Tilskud til oversætterhonorar. Dansk Børneillustrations Biennale er et samarbejde med Bibiana Danmark (en non-profit organisation, der arbejder for at undervise børn i kunst og kultur) og Dansk Forfatterforening. Deadline for konkurrencen i samarbejde med Mødrehjælpen er 17. juli kl. 24. Se mere på www.biennaledanmark.dk. Ophavsret for forfattere For alle Undervisere: Professor i ophavsret Morten Rosenmeier, UBVA, og adjunkt Clement Petersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet 29. august, Godsbanen i Århus 24. oktober, Strandgade 6 Kurset afholdes i samarbejde mellem UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund og Danske Skønlitterære Forfattere. Kurset er gratis Tilmelding og evt. venteliste (skriv dig endelig på) ved UBVA: http://ubva.dk/Ophavsret-for-forfattere Krop og sanselighed i børnelitteraturen Primært for BU og Ill Undervisere: Sexologiprofessor og forfatter Christian Graugaard samt lærer og forfatter Janne Hejgaard 23. august kl. 10-16.30 Strandgade 6 Kursus 101076 Kursusdagen drejer sig ikke om seksualundervisning og børns møde med den voksne seksualitet, men om at give et grundlag for at behandle den sanselige, kropslige og seksuelle dimension af børns liv på skrift. Hvor ligger fælderne og klicheerne, de blinde punkter? Hvordan skriver man ærligt og personligt om et emne, der falder mange vanskeligt, uden at blive pædagogiserende eller overtræde børnenes grænser? Tilmelding senest 25. juni til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Seminar om oversættelse af samtidslyrik Primært for DOF og L Underviser: Cand.mag. i litteraturvidenskab, oversætter og redaktør, Henrik Majlund Toft 13. september kl. 10-16.30 Strandgade 6 Kursus 101071 Et seminar om at oversætte samtidslyrik. Henrik Majlund Toft vil bl.a. undervise ud fra sin erfaring med oversættelse af skrift-eksperimenterende lyrik. Kurset vil også introducere mere bredt til temaer i litteraturteorien fra 1960 og frem, med særligt fokus på amerikansk lyrik, men temaerne er nærmest universelle, da amerikansk lyrik med Language Poetry’s opblomstring i 1970’erne, har haft stor indflydelse på ny lyrik. Selvom kurset altså tager udgangspunkt i amerikansk lyrik, så omfatter det generelt ny lyrik. Tilmelding senest 6. august til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Ny nordisk litteratur – et seminar For alle Undervisere: Athena Farrokhzad, Kamilla Löfström, Andrzej Tichý, Susanne Christensen. 19.-21. september. Internat Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg Kursus 101077 Et Hald-kursus, der gennem foredrag og tekstlæsninger tager pulsen på samtidens nordiske litteratur. Hvad optager forfattere af skønlitteratur og poesi i Sverige, Norge og Danmark lige nu? Hvad tænker de om digtningen, om politik og samfund? Hvor ligger forskellene og lighederne? Tilmelding senest 25. juni 2014 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Ord på – haven – den zoologiske og den botaniske Primært for DOF Underviser: cand.scient. Hanne Strager, chef for udstillings og formidlingsafdelingen ved Statens Naturhistoriske Museum 24. september kl. 18-21 Strandgade 6 Kursus 1010175 Et kursus om fagterminologien i naturens verden. Der er masser af zoologi og botanik i bøger, men hvad er den rigtige oversættelse, og hvilke faldgruber er der? På kurset kommer man også ind på systematik og arter, hvad dyr hedder, når de bliver til mad, latinske navne, og hvor man kan søge hjælp. Tilmelding senest 20. august til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk FORFATTEREN·4·2014 15 fra foreningen fra foreningen KALENDER KURSER læs mere på danskforfatterforening.dk Letlæste fagbøger Primært for F Underviser: Kirsten Koch 4. oktober 10-16.30 Strandgade 6 Kursus 101078 Karakterudvikling Primært for BU og Ill. Underviser: Jakob Ion Wille 1. november 10-17 Strandgade 6 Kursus 101081 Kurset henvender sig til forfattere, der gerne vil skrive letlæst faglitteratur. Deltagerne får kort indblik i, hvad læsning er, og hvilke udfordringer en læser i vanskeligheder med læsning står overfor. På kurset gennemgås en række faktorer, det er vigtigt at være bevidst om, når man vil skrive en let tilgængelig fagtekst. I gennemgangen vil der primært være fokus på fagtekster til unge og –voksne - herunder læsere med anden etnisk baggrund end dansk. Hvordan skaber man en spændende karakter? En hel figur, der ikke er flad, men spændende, levende og fyldig? Hvad sker der hvis man giver sin karakter en tic, en rekvisit? Hvordan kan en forhistorie komme til udtryk, hvor meget skal man vise/ fortælle tydeligt, og hvor meget kan ligge helt underspillet og blot give karakteren troværdighed og fylde? Hvordan tvister man sin karakter? Hvordan kan man vise, at den udvikler sig i en bestemt retning. Hvad gør en hel karakter? Tilmelding senest 3.september til kursussekretæren:kursus@danskforfatterforening.dk Tilmelding senest 7. oktober til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. At fortælle et menneskeliv: Biografien som genre Primært for F Undervisere: journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen og forsker, ph.d. Louise Zeuthen 22. november kl. 11-17.30 Strandgade 6 Kursus 101070 Er det overhovedet muligt at repræsentere virkeligheden og dermed også et andet – menneske – et liv? På dette kursus sætter vi spot på biografien gennem to helt forskellige vinkler på det at transformere et andet menneskes liv til skrift og historie. Det handler om betydningen af tillid og kemi. Om at lytte og det at formå at høre hovedpersonens stemme for sig. Om at glemme sig selv eller bruge sig selv. Og det handler om overvejelserne om, hvordan man beskriver et andet menneske, hvis identiteten ikke (længere) skal benævnes i ental som en indre personlighedskerne, som udfoldes over tid. Tilmelding senest 1.oktober til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk l d ea D .a 1 ine st u ug August 13. Kl. 12: Bestyrelsesmøde. 18. Kl. 15: Seniorgruppen. 23. Kl. 10-16.30: KURSUS: Krop og sanselighed i børnelitteraturen. Primært for BU og ILL. 27. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle. Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk. 29. Kl. 9-16: KURSUS: Ophavsret. Godsbanen i Aarhus. Sekretariatet holder lukket hele juli måned. Vi er tilbage 4. august. September 2. Kl. 17: BU-fyraftensmøde om letlæsningsbøger. 3. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle. Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk. 5. Kl. 9-16: KURSUS. Primært for ILL. 10. Kl. 15: Seniorgruppen. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle. Tilmelding: plot@malenekirkegaard.dk. 13. Kl. 10-16.30: Seminar om oversættelse af samtidslyrik. Primært for DOF og L. 17. Kl. 12: Bestyrelsesmøde. Kl. 19: Medlemsmøde om indie-litteratur. For alle. 20. Kl. 14: Kvindelige forfattere. 24. Kl. 18-21: KURSUS: Ord på haven − den zoologiske og botaniske. Primært for DOF 25. Kl. 19: S-fyraftensmøde om den kreative proces. 27. Kl. 18: BU-høstfest. andre arrangementer Digtkonkurrence I forbindelse med det årlige kulturmøde på Mors udskriver Limfjordsegnens Litteratur Samvirke en digtkonkurrence. Digtene skal være naturdigte, som både kan tage udgangspunkt i den egentlige natur og i kulturlandskabet. Digtene vil blive bedømt af en komité, hvortil Limfjordsegnens Litteratur Samvirke, kulturmødets styregruppe og Dansk Forfatterforenings Lyrikergruppe hver udpeger et medlem. Alle kan deltage i konkurrencen. 16 FORFATTEREN·4·2014 Juni 10. Kl. 20: DOF stambordsmøde. Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K. 11. Kl. 15: Bestyrelsesmøde. 16. Kl. 16: Wilster- prisen uddeles ved reception. 17. Kl. 19: Medlemsarrangement. Eksport af dansk litteratur. 19. Kl. 16: DFFs hæderslegater uddeles ved reception. Modtagere offentliggøres på DFF’s hjemmeside. 27. Kl. 20: Cocktailparty. For alle medlemmer. Digtene indsendes under mærke senest 1.august 2014 til Limfjordsegnens Litteratur Samvirke v/ Pia Grandjean Odderskov, Østergårdsvej 3, 9670 Løgstør, ledsaget af en lukket konvolut med mærket påført og indeholdende navn og adresse på indsenderen. Hver deltager kan indsende op til to digte under hver sit mærke. Digtene må ikke tidligere have været offentliggjort. Tre digte vil blive præmieret med hver 5.000 kr., og vinderdigtene bliver præsenteret i forbindelse med kulturmødet, der finder sted 21.-23. august. I præmiesummen er indbefattet vederlag for formodet offentliggørelse af digtene i dagspressen. Blæst omkuld af ord Lørdag 14. juni kl. 14-16.30 Ørstedsparken, København Det blæser med ord i Ørstedsparken, når fyrre forfattere læser op af deres værker Program: 14.00: Velkomst på den store plæne ved søen. (Ved indgangen Linnésgade/Nørre Voldgade.) 14.30–16.30: Oplæsninger 16.30: Afslutning på plænen ved søen Cocktailparty Fredag 27. juni kl. 20 Strandgade 6 Find butterflyen eller cocktailkjolen frem og kom og ønsk dine kolleger god sommer over en kølig drink! Du melder dig til ved at sende en mail til annesophie@mail.dk senest 20. juni. Det koster 100 kr. at deltage, som betales i døren. Drinks og snacks er herefter gratis, men der serveres ikke mad. Vores nye formand, Jakob Vedelsby, kommer og holder skåltale for sommeren. Alle medlemmer, inkl. de associerede, er velkomne! Store Bogdag på Hald Lørdag 9. august kl. 10-17 Ravnsbjergvej 76, Viborg Deltag i den årlige bogdag på Det Danske Forfatter- og Oversættercenter på Hald Hovedgaard. Se mere på www.storebogdag.dk Festivalweekend om drømme og visioner Vesterbro og Christianshavn 9.-10. august Skulpturværksted, fotoudstilling, udendørsjazz, indendørs aftenarrangement og udendørs litterær havefest med teater, musik & sang, oplæsning, samtaler, historier og rejsebeskrivelser. Mød bl.a. naturvejleder Lis Vallentin og billedkunstner Alice Maud Guldbrandsen, bassisten Stig Dalager med musikalske venner, projektleder Kerstin Anderson og danser Lars Bjørn, oversætter og visesan-  FORFATTEREN·4·2014 17 fra foreningen fra foreningen KALENDER andre arrangementer NYE MEDLEMMER DOF’s stambordsmøder Anden tirsdag i hver måned kl. 20 Café Zalt, Kompagnistræde 2 12. august 9. september 14. oktober 11. november 9. december Fyraftensmøde i Aarhus ’Outpost’ af Nina Tin Rasmussen  ger Iben Hasselbalch, forfatterne, Rubén Palma (Chile), Taiba Sohaila (Afghanistan), Sam Nik (Iran), Camilla Stockmarr, Erik Møller Andersen, Pia Sigmund, skuespillerne Sue Hansen-Styles (England), Bozenna Partyka (Polen), Birgitte Prins, Hilal Lamaa (Libanon) og instruktøren Ditte Maria le-Fevre, pædagogstuderende Martin Lykke Breving, korlederen Louise Adrian og Exit Hans fra Fangekoret, webdesigneren John Nielsen, fotograferne Kristian Sæderup og Alan Pary (Kurdistan). Programmet ligger på Dansk Forfatterforenings hjemmeside. Samarbejdspartnere: Dansk Forfatterforenings Internationale Udvalg, Danske Skønlitterære Forfattere, Dansk PEN, Apostelkirken og Vesterbro Naturværksted. Kontingent Det er tid til betaling af det årlige medlemskontingent til Dansk Forfatterforening. Opkrævningen formidles til medlemmerne gennem PBS/NETS, enten til betaling via Betalingsservice – hvilket vi anbefaler, da det letter vores administration – eller som indbetalingskort til betaling via netbank eller bank. Forfaldsdatoen er den 30. juni 2014, og kontingentet dækker kalenderåret fra 1. januar til 31. december 2014. Har du spørgsmål til dit kontingent, er du velkommen til at kontakte bogholderiet. 18 FORFATTEREN·4·2014 FORFATTEREN Forfatteren Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk Mandag 1. september kl. 16.00 Café Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, Aarhus Foruden de faste programpunkter vil Martin Petersen fortælle om sine seneste udgivelser, og Gry Clasen vil fortælle om Grønland. Tilmelding til Allan Kolstrup på akolstrup@stofanet. dk senest 29. august. På forhånd tak! BU-fyraftensmøde: Det tætte samarbejde – om letlæsningsbøger Tirsdag 2. september kl. 17 Strandgade 6, København Forfatter Ellen Holmboe og illustrator Karla von Bengtson fortæller, hvordan de i tæt samarbejde skaber detektivserien om Filip M. Lund, som løser hverdagens mange små mysterier. Ellen og Karla viser, hvordan ord og illustrationer får lige meget at skulle have sagt både i tilblivelsesfasen og i de færdige bøger. Serien består foreløbig af en serie på 13 letlæsningsbøger, og der er seks nye på vej. For BU, ILL og andre interesserede. Faglitterært tirsdagsmøde med Rasmus Glenthøj og Egon Clausen Tirsdag 2. september kl. 19-21.30 Fagbogsgruppen indbyder til tirsdagsmøde i Strandgade med afsæt i 150-året for 1864 og temaet: historien og nutiden i lyset af forskning og essayistik. Der er oplæg af Rasmus Glenthøj, der er bogaktuel med –’1864 – sønner af de slagne’, som har fået meget fine anmeldelser, og af Egon Clausen, der er bogaktuel med ’I grænselandet − rejsebreve fra Sydslesvig’. Alle er velkomne. Ginko i Emil Aarestrups hus Lørdag 20. september kl. 15 Haikugruppen afholder en ginko i Emil Aarestrups hus og hans vante omgivelser i Nysted og ved Aalholm Slot. Han skrev sine bedste og mest banebrydende digte i sine år som læge der. Hans ritorneller udfolder deres eget mikrounivers, hvor rimene med deres ofte overraskende drejninger fungerer næsten ligesom brydningerne, kireji, i haikudigte. Begge kaster nyt lys tilbage og frem i digtet og udvider øjebliksoplevelsen. Haikugruppen og -netværket inviterer derfor danske haikudigtere til at lade sig inspirere af Aarestrup på denne ginko. Tilmelding til Bjarne Kim Pedersen, post@ ravnerockforlaget.dk inden 1. september. Faglitterært torsdagsmøde Torsdag 25. september Godsbanen i Aarhus Sæt kryds i kalenderen. Vi får programmet på plads i løbet af sommeren, og det slås bl.a. op på Godsbanens hjemmeside. Jonna Odgaard Associeret medlem 6950 Ringkøbing Jesper Rugård Jensen Associeret medlem 2500 Valby Pernille Andersen Associeret medlem 2100 København Ø Stine Sillesen Associeret medlem 2000 Frederiksberg Else Hammerich K 2900 Hellerup Senest udgivne titel: ‘Konflikt og kontakt’, Hovedland, 2012 Mona Ellinor Larsen L, Haiku 2920 Charlottenlund Senest udgivne titel: ‘Bladene Drypper’, Forlaget Ravnerock, 2007 Per Kristian Morsing L 5000 Odense C Senest udgivne titel: ‘Udtryk af indtryk’, Mellemgaard, 2013 Charlotte Langkilde F, S 2920 Charlottenlund Senest udgivne titel: ‘Bedraget’, Lindhardt & Ringhof, 2013 Ulrik Ramsing F 8680 Ry Senest udgivne titel: ‘Unplugged’, Gyldendal Business, 2012 Bodil Weyde L 4673 Rødvig Stevns Senest udgivne titel: ‘Ømhedens gangart’, Attika, 2000 Annika Øyrabø BU, Ill. 2400 København NV Senest udgivne titel: ‘Lortehjorte – historier for moderne møgunger’, Jensen & Dalgaard, 2014 Claus Bratt Østergaard DOF 2100 København Ø Senest udgivne titel: ‘Nationernes velstand: en undersøgelse af dens væsen og årsager’, af Adam Smith, Information, 2013 Anne Brinch DOF 1652 København V Senest udgivne titel: ‘Syersken fra Madrid’ af Maria Dueñas, Gyldendal, 2014 Cecilie Wallengren BU 1806 Frederiksberg C Senest udgivne titel: ‘Så er vi to’, Høst & Søn, 2014 Susanne Bang BU Senest udgivne titel: ‘Mit kæledyr – hvad skal jeg vælge’, DR’s Forlag, 2008 Marie Markvard Andersen BU 1973 Frederiksberg C Senest udgivne titel: ‘Et ægte pirateventyr’, Lindhardt og Ringhof, 2012 ISSN 0105-0753 Nr. 04-2014, 73. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jakob Vedelsby Redaktør: Anna Bridgwater tlf. 2143 0811 anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Egon Clausen, Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Tomas Björnsson (Ill.), Tove Krebs Lange (BU), Karin Feit Almberg (BU), René Rasmussen (L), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik/Mette Salomonsen Forsideillustration: Mette Marcussen Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 21. maj. Udgivelsesdato 12. juni. Materiale til næste nummer, som udkommer 8. september 2014, skal være redaktionen i hænde senest 20. august 2014. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 475. Deadlines 05-14 06-14 07-14 08-14 Deadline 20. august, udgivelse 8. september Deadline 24. september, udgivelse 13. oktober Deadline 22. oktober, udgivelse 10. november Deadline 26. november, udgivelse 15. december Lad os høre din mening. Du kan få indflydelse på Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: 3295 5100 Fax: 3254 0115 Tlf. tid: man.-tors. 10-12 og 13-15. Fredag lukket. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk www.danskforfatterforening.dk Formand: Jakob Vedelsby formand@danskforfatterforening.dk Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: tirs.-tors. 10-12 og 13-15 fremtidens medlemsblad Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk ved at udfylde spørgeskemaet Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes, Mie Angelo og Heidi Bodin i det seneste nyhedsbrev. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sophie Lunding-Sørensen, formand, anne-sophie@mail.dk, Lotte Petri, næstformand, Anne Hjælmsø, Birte Kont, Tomas Lagermand Lundme, Christine Tjalve, Eva Gro Andersen, suppleant, Johan Ottosen, kasserer og suppleant, Harald Havsteen-Mikkelsen, suppleant, Amdi Silvestri, suppleant. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Nanna Gyldenkærne (fmd.) nanna. gyldenkaerne@gmail.com, Karin Feit Almberg, Sally Altschuler, Anne Sofie Hammer, Tove Krebs Lange, Birde Poulsen, Michèle Simonsen, Camilla Wandahl. Suppleanter: Lise Bidstrup, Kåre Bluitgen. L-gruppen (lyrik) Inge-Helene Fly (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, René Rasmussen, Trine Juul, Bue P. Peitersen og Joachim Lykke Andersen. F-gruppen (faglitteratur) www.faglitteratur.dk Frank Egholm Andersen (fmd.) egholm@postmesteren.dk, Birgit Knudsen (næstformand) tlf. 2248 5893, Lise Bostrup, Pia Deleuran, Sigurd Kværndrup, Lykke Strunk, Kaare Øster, Tom Døllmer (1. suppleant), Jørn-Martin Steenhold (2. suppleant). Dansk Forfatterforening Hvad synes du om Forfatteren? Bestyrelsen: Jakob Vedelsby (fmd.), Morten Visby (næstfmd.), Egon Clausen (næstfmd.), Juliane Wammen, kassererer, Frank Egholm Andersen, Pia Deleuran, Nanna Gyldenkærne, Jørgen Burchardt, Lotte Thrane Anne-Sophie Lunding-Sørensen og Inge-Helene Fly. Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf. tid: tors. 10-12 og 13-15 kursus@danskforfatterforening.dk DOF (Dansk oversætterforbund) www.d-o-f.dk Morten Visby (fmd.) mortenvisby@ hotmail.com, Kim Lembek (næstfmd.), Juliane Wammen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Susanne Bernstein, Rasmus Hastrup. Suppleanter: Birthe Lundsgaard og Marie Andersen. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring m@noring.dk www.illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf. 3535 8611, birtekont@mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf. 4448 5380, kirk@dadlnet.dk Haikugruppen Hanne Hansen, tlf. 3538 9531, haikuhanne@gmail.com FORFATTEREN·4·2014 19 N Foto: Thomas Thorendahl N bog poesibogen Jo Hermann gik i april af som formand for Dansk Forfatterforening, og derfor kan hun igen fordybe sig i sine egne litterære præferencer. Selv er hun romanforfatter, fagbogsforfatter og oversætter, og hendes læsevaner er tilsvarende brede. Hvilken bog er den sidste, du har købt? Jeg får mange bøger forærende og er altid bagud med at læse, men Kaspar Colling Nielsens ’Den Danske Borgerkrig 2018-24’ købte jeg, da den udkom. Jeg synes, det er interessant, når romaner beskæftiger sig med, hvordan fremtiden skabes af nutiden. Det gælder i øvrigt også fagbøger. I øjeblikket læser jeg Lene Andersens ’Danmark 2030’, som jeg har fået af min svigermor, der gerne vil diskutere den med mig. Senest har jeg købt bøger, der er finansieret via crowdfunding på booomerang.dk, for at støtte udgivelsen. Hvilken bog skiller du dig aldrig af med? Den svenske førsteudgave af Pär Lagerkvists ’Sibyllan’ fra 1956, som jeg fandt i Paludans antikvariat. Den optog mig som helt ung, og senere er jeg vendt tilbage til den, fordi Lagerkvist er eminent til at skrive korte tekster, der fanger en hel verden ind. Hvilken type bøger forstår du mindst? Krimier, der svælger i vold. Nogle af de nordiske krimiforfattere tyer nærmest til splatter eller lader fx to seriemordere krydse hinandens spor. Det er krimikitsch, og jeg forstår ikke, hvorfor forfatterne mener, at historien skal sovses ind i blod. Men måske har de bare en anden form for humor end min? Hvad er dit forhold til e-bøger? Hjemme læser jeg hellere på papir end skærm, men jeg havde fx en e-bog med til stranden sidste sommer. I øvrigt tror jeg, at e-bogen, som vi kender den nu, er et overgangsfænomen. Det er jo bare tekst i en digital beholder, og den beholder vil skifte karakter, i takt med at teknologien udvikler sig. Hvilken forfatter har inspireret dig mest? Italo Calvino – måske fordi jeg ikke forstår, hvorfor hans bøger er så gode. De bygger hver især på en enkel idé, som ikke forandrer sig i løbet af bogen, men bare uddybes. Hvorfor bliver det ikke kedeligt? Der sker næsten ingenting, hele handlingen udfolder sig på det indre plan, men alligevel bliver jeg aldrig færdig med Calvino. Hvilken bog er den mest irriterende, du nogensinde har læst? Rodney Starks ‘The Victory of Reason – How Christianity Led to Freedom, Capitalism and Western Success’. Jeg er grundlæggende uenig! Nå ja, og så manualen til mit drivhus. Godt nok mere et hæfte end en bog, men det var umuligt at bygge drivhuset, hvis man fulgte anvisningerne. To stykker faglitteratur, jeg har bandet over, omend af forskellige grunde. ·