KERNESUND JULEMAD OPSKRIFTER PÅ SUNDT DECEMBERGUF, JULEKNAS, JULEAFTENSMIDDAG OG JULEFROKOSTER Kernesundjulemad julemad Kernesund 11 MARCIPAN ORANGEKUGLER DET SKAL DU BRUGE DET SKAL DU BRUGE 200 g smuttede mandler 2 spsk usødet æblemos fra Rømer Evt. lidt Xylitol ½ portion marcipan Reven skal fra 1 økologisk appelsin 1 spsk appelsinsaft 100 g sukkerfri chokolade Så let er det De smuttede mandler blendes i kaffekværn, foodprocessor eller blender, til det bliver til fint mandelmel. Bland æblemos og mandelmel sammen. Hvis du vil have marcipanen sødere, kan den sødes med Xylitol. Så let er det Bland marcipanen med appelsinsaft, revet appelsinskal og kakao. Tril til kugler, smelt chokoladen over vandbad, og vend kuglerne heri – eller pynt dem med et fint mønster af chokoladen og lidt appelsinskal. Læg dem på bagepapir og stil dem køligt, til chokoladen er stivnet. Så kan de pakkes i lufttætte beholdere. MARCIPAN MED VALNØD DET SKAL DU BRUGE ½ portion marcipan 100 g valnødder 2 spsk kakao eller 100 g sukkerfri chokolade Så let er det Hak valnødderne groft, og bland dem i marcipanen. Tril til kugler på størrelse med en hasselnød, og vend dem i kakao eller pynt med smeltet chokolade. TIP ❉ Lav hjemmelavet æblegrød ved at koge 4 søde æbler, skrællet og i små tern, med 1 dl usødet ufiltreret æblesaft. Blend æblerne til en fin æblemos uden klumper, og køl den ned. Kernesund julemad 2 MARCIPAN MED CHOKOLADE OG MANDEL DET SKAL DU BRUGE ½ portion marcipan 2 tsk kakao 100 g sukkerfri chokolade 5 smuttede mandler Så let er det Hak 1/3 del af chokoladen fint, og bland kakao og hakket chokolade sammen med marcipanen. Smut mandlerne og skær dem i fine stykker. Tril marcipanmassen til valnøddestore kugler, smelt chokoladen over vandbad og vend kuglerne heri. Pynt med en mandelsplit. Kernesund julemad 3 TØRRET FRUGT DYPPET I CHOKOLADE DET SKAL DU BRUGE Økologiske abrikoser, dadler og figner 100 g chokolade 1 tsk kokosolie Evt. 2 spsk hakkede nødder Så let er det Smelt chokoladen over vandbad med kokosolien i. Dyp de tørrede frugter i den smeltede chokolade og drys evt. med hakkede nødder. Kernesund julemad 4 DADLER MED FRISK INGEFÆR OG KLEMENTIN DET SKAL DU BRUGE 15 dadler uden sten Frisk ingefær Klementiner uden sten Evt. smeltet chokolade Så let er det Skær ingefæren i papirtynde strimler, og skræl klementinerne. Åben dadlen, læg et stykke ingefær ned i den, og læg en skive klementin i åbningen af dadlen. Pynt evt. med smeltet chokolade. Kernesund julemad 5 KRYDREDE JULEKUGLER I DRAGT DET SKAL DU BRUGE 1 dl figner 1 dl abrikoser 2 dl dadler Revet skal fra 1 økologisk appelsin 2 dl hakkede nødder 2 tsk kanel 1 tsk stødte nelliker 1 tsk fintrevet ingefær 2 spsk appelsinsaft 1 spsk smeltet kokosolie 100 g sukkerfri chokolade, kakao eller hakkede nødder til at trille kuglerne i Så let er det Hak nødderne fint. Dadler, figner og abrikoser blendes sammen med appelsinsaften i en foodprocessor eller stærk blender til en dej-agtig masse. Bland nødder og de øvrige indgredienser med frugtmassen. Tril til kugler og vend dem i kakao, hakkede nødder eller smeltet chokolade. Kernesund julemad 6 CHOKOKNAS DET SKAL DU BRUGE 100 g sukkerfri chokolade 1 riskiks ½ dl hel ristet boghvede (boghveden kan undlades og erstattes med kokos, nødder eller tørret frugt) 1 dl glutenfri cornflakes Så let er det Smelt chokoladen. Rist boghveden (alternativt kokos eller nødder) på en tør pande. Smuldr riskiksen, og bland med boghvede og cornflakes. Vend blandingen i den smeltede chokolade, og fyld massen i små konfektforme eller som toppe på bagepapir. Opbevares køligt. Kernesund julemad 7 VANILJEKRANSE DET SKAL DU BRUGE 100 g kokosolie 150 g fuldkornsrismel 2 æg 2 tsk usødet vaniljepulver 100 g mandelmel (lav evt. selv i kaffekværn) 50 g hakkede mandler 50 g kartoffelmel 1 spsk FiberHusk (pulver af loppefrøskaller) 100 g Xylitol (www.kernesundfamilieshop.dk) Så let er det Smelt kokosolien og køl den ned. Pisk æg, Xylitol og FiberHusk godt sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen sammen. Lad dejen hvile i 1 time. Form dejen til vaniljekranse, og bag dem i 6-8 min. ved 200 grader. VANILJEKRANSE UDEN ÆG DET SKAL DU BRUGE 100 g kokosolie 150 g mandelmel (lav evt. selv på kaffekværn) 150 g fuldkornsrismel eller quinoamel 50 g kartoffelmel (alternativt majsstivelse) 50 g smuttede, hakkede mandler 100 g Xylitol 1-2 dl kogte quinoa ½-1 dl ris eller hirsemælk 2 spsk FiberHusk 2 tsk usødet vaniljepulver 2 tsk bagepulver Så let er det Smelt kokosolien, og lad den køle lidt ned. Pisk kokosolie, FiberHusk og Xylitol sammen. Bland alle tørdelene sammen, og rør skiftevis mel, væde og de kogte quinoagryn i kokosolie-blandningen. Stil dejen på køl i mindst 1 time. Dejen er blød, og flyder lidt ud under bagning, så hold god afstand mellem kagerne. Bages ved 200 grader i 8-10 min. Kernesund julemad 8 DADEL-SMÅKAGER DET SKAL DU BRUGE 100 g mandler 200 g dadler 3 æg 1 tsk kanel 1 tsk usødet vaniljepulver 2 spsk kokosolie 2 spsk frisk appelsinsaft 1 knivspids salt 3 dl hakkede nødder, chokolade og eller tørret frugt Så let er det Mal mandlerne til mel i blender eller kaffemølle. Smelt kokosolien og køl den lidt ned. Dadler, æg og appelsinsaft blendes til en dejagtig masse på foodprocessor eller kraftig blender. Tilsæt så de øvrige ingredienser. Lav små klatter af cirka 1 tsk med top på bagepapir, og bag dem ved 200 grader i 6-8 min. Kernesund julemad 9 PEBERNØDDER DET SKAL DU BRUGE 100 g boghvedemel 100 g fuldkornsrismel 150 g mandelmel (lav evt selv på kaffekværn) 1 ½ dl Xylitol (www.kernesundfamilieshop.dk) 2 æg 1 spsk FiberHusk (pulver af loppefrøskaller) 2 spsk frisk appelsinsaft 2 spsk kokosolie 1 tsk bagepulver 1 tsk kardemomme 1 tsk kanel ½ tsk hvid peber Revet skal af 1 økologisk appelsin Så let er det Pisk æg, Xylitol og FiberHusk sammen. Smelt kokosolien, og lad den køle af. Bland mel og krydderier med æggemassen, tilsæt appelsinsaft, og saml til sidst dejen med kokosolien. Dejen stilles i køleskabet i 1 time. Tril dejen til pebernødder, og bag dem ved 200 grader i 8-10 min. Lad dem køle helt af, inden du putter dem i kagedåsen. PEBERNØDDER UDEN ÆG DET SKAL DU BRUGE 100 g boghvedemel 100 g fuldkornsrismel 150 g mandelmel (kan erstattes med fuldkornsrismel) 6-8 spsk frisk appelsinsaft 2 spsk FiberHusk 100 g kokosolie 1½ dl Xylitol 2 tsk bagepulver 2 tsk kanel 1 tsk kardemomme ½ tsk hvid peber Reven skal af 1 økologisk appelsin eller citron Så let er det Smelt kokosolien og lad den køle lidt ned. Pisk kokosolie, FiberHusk, Xylitol og appelsinsaft sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen godt igennem, før den stilles køligt i mindst 1 time. Tril lystigt pebernødder, og bag dem ved 200 grader i 8-10 min. Kernesund julemad 10 ÆBLESKIVER TIP DET SKAL DU BRUGE ❉ 2½ dl rismælk 3 æg 200 g fuldkornsrismel 2 spsk Xylitol 1 tsk kardemomme 1 tsk bagepulver 3 spsk frisk appelsinsaft 3 spsk kokosolie Server æbleskiver og vafler med det fantastiske syltetøj på side 21 Så let er det Pisk æggeblommer, Xylitol og kardemomme. Tilsæt mel og bagepulver skiftevis med rismælk. Pisk æggehviderne stive. Smelt kokosolien, og lad den køle lidt af. Kokosolie og appelsinsaft røres i dejen, og de stive æggehvider vendes i, lige inden du steger. Steg æbleskiverne i kokosolie. VAFLER DET SKAL DU BRUGE 2 æg 2 spsk Xylitol 1 tsk bagepulver 1½ dl vand 1½ dl rismælk 50 g kokosolie 150 g fuldkornsrismel 100 g boghvedemel Så let er det Smelt kokosolien og lad den køle ned. Pisk æggeblommer, Xylitol og den smeltede kokosolie sammen. Bland rismælk og vand. Tilsæt skiftevis væden og melet, og pisk dejen glat. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i dejen lige før bagning. Smør vaffeljernet med kokosolie og bag løs. Kernesund julemad 11 KRYDDERSMÅKAGER MED NØDDER DET SKAL DU BRUGE 1 æg 75 g Xylitol (www.kernesundfamilieshop.dk) 1 tsk kanel ½ tsk allehånde ½ tsk stødte nelliker 200 g hasselnødder Evt. 100 g sukkerfri chokolade Så let er det Rist hasselnødderne i ovnen, og afskal dem ved at nuldre dem i hånden eller i et viskestykke. Pisk æg og Xylitol sammen, hak nødderne og rør dem i æggemassen sammen med krydderierne. Tril dejen til valnøddestore kugler, og bag dem ved 160 grader i 15 min. Når kagerne er kølet af, kan de evt. pyntes med smeltet chokolade. Kernesund julemad 12 SESAMKUGLER DET SKAL DU BRUGE 2 dl abrikoser 2 dl dadler 1 dl hel boghvede Revet skal fra 1 økologisk appelsin 1 tsk kanel 1 tsk allehånde ½ tsk revet muskatnød 2 spsk frisk appelsinsaft 50 g sukkerfri chokolade 1 spsk smeltet kokosolie Sesamfrø Så let er det Blend abrikoser og dadler med appelsinsaft, smeltet kokosolie og krydderier. Rist boghveden på en tør pande ved middel varme et par minutter. Hak chokoladen fint, ælt chokoladen og de ristede boghvedekerner ind i abrikosdadelmassen. Tril til hapselækre kugler, og vend dem i sesamfrø. Kernesund julemad 13 VARM ÆBLEDRIK DET SKAL DU BRUGE 1 l økologisk, ufiltreret æblesaft fra Urtekram 1 vaniljestang eller 1 tsk usødet vaniljepulver 4 hele stjerneanis 2 nelliker 1 kanelstang på 5 cm Skal fra 1 økologisk citron ½ spsk kardemommekapsler (fåes hos grønthandler og helsekost) Så let er det Kom alle ingredienser i en gryde og varm op til lige under kogepunktet. Tag gryden af, og lad det trække til næste dag. Varmes op ved servering og drikkes varmt, evt. tilsat udblødte rosiner og smuttede mandler. Kernesund julemad 14 INGEFÆRMÆLK DET SKAL DU BRUGE 1 kop rismælk, alternativt hirsemælk 1 tsk Xylitol (www.kernesundfamilieshop.dk) 1 tsk frisk presset ingefær Så let er det Riv ingefæren fint og pres det revne ingefær i en hvidløgspresser. Varm rismælken i en gryde med ingefærsaften til lige under kogepunktet. Smag til med Xylitol, og nyd den varm. TIP ❉ Lav din egen hirsemælk ved at koge 40 g hirseflager i 1 liter vand i 10 minutter. Køl vandet lidt ned og tilsæt ½ tsk salt og ½ tsk xylitol, inden du hælder mælken gennem en si. Holder 3 dage i køleskab og kan bruges i alle opskrifter i samlingen. Kernesund julemad 15 INGEFÆRCHAI DET SKAL DU BRUGE 1 spsk let knuste kardemommekapsler (fåes hos grønthandler eller i helsekosten) 2 spsk hel koriander ½ spsk hel sort peber ½ spsk hel let knust allehånde 5 kanelstænger a 5 cm 1 laurbærblad 1 knold ingefær 3 kryddernelliker 1 l vand ½ l stærk ceylonte ½ l varm rismælk eller hirsemælk Xylitol efter smag Så let er det Først laver du kryddervandet ved at koge alle krydderierne i 1 liter vand ved svag varme i 50 min. Lad det trække til dagen efter. Så tager du 1/3 af kryddervandet fra, og gemmer resten i køleskabet – det kan holde sig i lang tid i en beholder med tætsluttende låg. Varm rismælken op til lige under kogepunktet, og bland med den varme te og den tredjedel af kryddervandet, du har taget fra. Smag til med Xylitol. Kernesund julemad 16 GLØGG DET SKAL DU BRUGE 1 l rød saft, f.eks. Syv Små Dværge fra Voelkel Skal fra 1 økologisk appelsin 1 citron 2 kanelstænger a 5 cm 5 hele nelliker ½ spsk kardemommekapsler (fåes hos grønthandler eller i helsekost) ½ spsk hel koriander 5 skiver ingefær ½ revet muskatnød 2 dl vand 2 dl smuttede hakkede mandler 2 dl udblødte rosiner Så let er det Citronen skæres i skiver, og puttes i en gryde med alle krydderierne og 2 dl vand. Lad det koge i 5 minutter, og derefter trække i min. 1 time, gerne til næste dag. Si krydderierne fra vandet, og hæld kryddervand, saft og 2 dl vand fra rosinerne i en gryde og varm det op til lige undet kogepunktet. Tilsæt rosiner og mandler og server for voksne som børn. TIP ❉ Udblødte rosiner: Kom rosinerne i sylteglas, dæk dem med vand og stil dem i køleskabet i min. 12 timer. Rosinerne kan holde sig i en uge i køleskabet. Kernesund julemad 17 NOUGAT PÅ TO MÅDER HASSELNØDDENOUGAT DET SKAL DU BRUGE 4 store spsk hasselnøddesmør 2 spsk smeltet kokosolie 50 g sukkerfri chokolade 1 tsk lecithin-granulat 1 spsk Xylitol 1½ tsk usødet vaniljepulver Så let er det Smelt kokosolie og chokolade sammen. Rør alle ingredienserne i, og stil det køligt. CASHEWNOUGAT DET SKAL DU BRUGE TIP ❉ Opbevar nougaten køligt – den smelter ved stuetemperatur. Kan bruges som fyld i alle slags konfekt. 4 store spsk cashewnøddesmør 2 spsk smeltet kokosolie 2 tsk kakao pulver 1 tsk vanilje 1 tsk lecithin-granulat (www.kernesundfamilieshop.dk eller helsekosten) 1 spsk Xylitol Så let er det Smelt kokosolien. Rør alle ingredienser sammen, og stil det køligt. Kernesund julemad 18 MOCCAKUGLER DET SKAL DU BRUGE 3 dl figner 1 dl dadler 2 dl abrikoser 3 spsk meget stærk kaffe 1 spsk smeltet kokosolie Hele økologiske kaffebønner 1 tsk usødet vaniljepulver 1 tsk kakao 100 g sukkerfri chokolade. Så let er det Blend abrikoser og dadler sammen med kaffe og den smeltede kokosolie. Tilsæt kakao og vanilje. Smelt chokoladen over vandbad. Tril kuglerne og vend dem i den smeltede chokolade og pynt med kaffebønner. Opbevares køligt. Kernesund julemad 19 CITRUSKUGLER DET SKAL DU BRUGE 3 dl dadler 2 dl figner Reven skal fra 1 økologisk citron 3 spsk citronsaft 1 spsk kokosolie Kokos, kakao eller sukkerfri chokolade Så let er det Smelt kokosolien. Blend dadler og figner med citronsaft, reven citronskal og den smeltede kokosolie. Tril kuglerne og vend dem i kokos, kakao eller chokolade Kernesund julemad 20 APPELSINMARMELADE MED MANDLER DET SKAL DU BRUGE 2 økologiske appelsiner 5 klementiner 150 g Xylitol 1 dl appelsinsaft 50 g smuttede mandler 3 stænger kanel a 5 cm Skal fra 1 økologisk appelsin i fine strimler Så let er det Skræl appelsinerne og klementinerne, og skær dem i små stykker. Skrællen fra den ene appelsin skæres i fine, små strimler. Smut mandlerne, og hak dem groft. Kog appelsiner, klementiner og Xylitol i appelsinsaften ved svag varme i 15-20 min. Tag marmeladen af varmen, og put den i et skoldet sylteglas og tilsæt mandler og hele kanelstænger. Kan holde sig 1 uge i køleskabet. ÆBLEMARMELADE MED TRANEBÆR DET SKAL DU BRUGE 800 g æbler 1 dl ufiltreret æblesaft fra Urtekram 4 stænger kanel a 5 cm 2 tsk stødt kanel 10 kardemommekapsler (fåes hos grønthandler eller helsekosten) Lidt Xylitol 75 g soltørrede tranebær (www.mosehuset.dk) 75 g ristede pinjekerner Så let er det Skræl æblerne og skær dem i både. Kog æblebåde sammen med æblesaft, kanelstænger, kanel og kardemommekapsler ved middel varme, til æblerne er møre. Fjern gryden fra blusset, og lad æblerne køle lidt ned. Smag evt. til med Xylitol. Rist pinjekernerne på en tør pande, og bland dem i marmeladen sammen med tranebær. Tag marmeladen af varmen, og put den i et skoldet sylteglas. Kan holde sig 1 uge i køleskabet. Kernesund julemad 21 TIP ❉ Vi har vist desserten med jordbærsauce, fordi det kan være ganske umuligt at finde frosne kirsebær at lave sauce på. Men hvis du har fryseren fuld fra en kirsebærfyldt sommer i egen have, så smager risdesserten også fantastisk med kirsebærsauce. JULEMIDDAG: RISMANDELDESSERT MED JORDBÆRSAUCE Et kernesundt alternativ til risalamande. Nok til 4-6 personer DET SKAL DU BRUGE 2 dåser kokosmælk 150 g korte brune ris 1 knivspids salt 2 dl rismælk 1 vaniljestang 250 g smuttede, hakkede mandler 1 spsk Xylitol Så let er det Kokosmælk, ris, Xylitol og salt kommes i et ildfast fad. Tilberedes i ovnen i 90-120 min ved 160 grader – grøden skal være ret fast. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, kog rismælk, vaniljekorn og vaniljestangen i 2 min. Lad grød og rismælk køle helt ned. Når grød og rismælk er helt koldt, røres vaniljemælken i grøden lidt af gangen, til den har en god cremet konsistens Tilsæt så de smuttede hakkede mandler. JORDBÆRSAUCE DET SKAL DU BRUGE 600 g frosne jordbær 1 tsk vanilje Xylitol Så let er det Tø jordbærrene op, og kog dem med et par skefulde vand og vanilje, smag til med Xylitol. Kan spises varm eller kold på rismandeldesserten. Kernesund julemad 22 JULEMIDDAG: KLEMENTINSALAT MED BAGTE RØDLØG DET SKAL DU BRUGE 8 rødløg 4 spsk olivenolie 5 klementiner 1 bk rucolasalat 100 g pecannødder 4 spsk hvid balsamico Salt og peber Så let er det Skær løgene i tynde både, bland dem med halvdelen af olien og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og peber. Bag løgene ved 180 grader i ca. 15-20 min. Bland rucolasalat og klementinbådene, fordel løgene ovenpå, og drys med pecannødder. Stænk med olivenolie og balsamico. NB: Balsamico er naturligt sukkerholdigt, hvis du helt vil undgå sødt, så erstat med citronsaft. OVNBAGTE RODFRUGTER DET SKAL DU BRUGE 5 spsk olivenolie Salt og peber 1½ kg blandede rodfrugter, f.eks. gulerødder, pastinak, persillerod, kartofler, selleri, søde kartofler og rødbeder. Så let er det Skræl rodfrugterne og skær dem i passende stykker, vend dem i olien og drys med salt og peber. Steg dem i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter, til de er sprøde og gyldne. Rodfrugterne kan laves i forvejen og lunes eller grilles lige før servering. Kernesund julemad 23 Kernesund julemad 24 JULEMIDDAG ANDESTEG MED SAUCE ANDEFOND RØDKÅL DET SKAL DU BRUGE DET SKAL DU BRUGE DET SKAL DU BRUGE 3 kg and eller gås ½ kg rodfrugter Salt og peber 8-10 dadler eller svesker 3 æbler 1 liter vand Indmad og hals 3 laurbærblade 10 sorte peberkorn 2 hele nelliker 3 tsk Herbamare grøntsagsbouillon 2 løg 250 g blandede rodfrugter 1 liter vand 10-20 g sukkerfri chokolade 1 kg rødkål 4 spsk olivenolie 1 dl æbleeddike 2 dl ufiltreret æblesaft fra Urtekram 100 g soltørrede tranebær (www.mosehuset.dk) 2 æbler Lidt Xylitol (www.kernesundfamilieshop.dk) Salt og peber Andefedt fra andestegen Så let er det Hvis anden er frosset, skal den tøs langsomt op i køleskabet. Skær æblerne i både og bland dem med dadler, salt og peber. Rens anden for rester af indmad og blod, og fyld den med æbler og dadler. Før anden steges, skal den have stue temperatur. Rens rodfrugterne og skær dem ud i 2-4 cm tykke skiver, fyld 1 liter vand i en bradepande og læg rodfrugterne heri. Gnid anden ind i groft salt, læg den på en rist og stil den midt i ovnen med bradepanden med vand og rodfrugter nedenunder. Anden skal steges i 50-60 minutter pr. kilo ved 160 grader. Vend den ca. hver halve time, og overhæld den jævnligt med stegeskyen. Under stegningen skal der hele tiden være vand i bradepanden, så rodfrugterne og det smagfulde andefedt ikke brænder på. Skru op for varmen til 200 grader, når anden næsten er færdig, og brun den, til den er flot gylden. Tag den ud af ovnen, og lad den trække i 30-40 minutter. Så let er det Alle ingredienser kommes i en gryde og bringes i kog. Lad fonden småkoge i mindst 6 timer. Når anden er færdigstegt: Hæld stegeskyen fra bradepanden ned i en skål, og skum det meste af fedtet fra Gem fedtet, så der er lidt til rødkålen, saucen og sildemaden dagen efter. Kom rodfrugterne og lidt stegesky i blenderen, og kør, til den er helt uden klumper. Hæld andefonden gennem en sigte, og put den i en gryde sammen med resten af stegeskyen fra bradepanden og rodfrugtpureen. Bring det i kog og smag til med grøntsagsbouillon, chokolade, salt og peber. Hvis du vil have saucen tykkere, så lav en jævning af majstivelse og vand, og kog sovsen igennem i et par minutter. Så let er det Snit kålen fint, og svits den i olie i en gryde på middel varme. Hæld derefter æblesaft, æbleeddike og lidt salt ved, og lad kålen koge ved svag varme i 75 minutter. Kom nu æbler og tranebær ved, og kog yderligere i 5-10 min. Smag til med Xylitol, salt og peber. Til slut afrundes smagen med lidt andefedt. Kernesund julemad 25 5 TRADITIONELLE TIL JULEFROKOSTBORDET 1 STEGTE SILD I EDDIKE DET SKAL DU BRUGE 2½ dl eddike 1 dl vand 4 kviste timian 2 hele stjerneanis 10 hele peberkorn 2 spsk Xylitol 8 sildefileter 8 kviste dild Dijonsennep uden sukker Fuldkornsrismel Salt og peber Kokosolie til stegning Så let er det Begynd med at koge lagen af eddike, vand, timian, stjerneanis, peberkorn og Xylitol i 5 min. Rens og tør sildefiletterne, klip finnerne af, og giv hver sild to små snit i ryggen. Smør sildene med dijonsennep på indersiden, og læg en kvist dild ind i dem. Fold sildene sammen, og vend dem i fuldkornsrismel, salt og peber. Steg dem 3-4 min på hver side – hold gerne lidt oven på silden, når den steger, så den ikke åbner sig. Læg de varme sild i et fad, hæld lagen over, og stil dem koldt til næste dag. 2 JULEFRIKADELLER MED ÆBLE DET SKAL DU BRUGE 1 kg hakket kalv og flæsk 3 løg 3 æg 2 dl ris- eller hirsemælk 3 fed hvidløg 2 æbler (gerne cox orange) 1 dl sesamfrø 1½ dl quinoa eller fuldkornsrismel Salt og peber Så let er det Riv løg groft, skær æbler i små tern og hak hvidløg fint. Rør alle ingredienserne sammen, og steg frikadellerne i olivenolie 4-5 minutter på hver side ved middel varme. 3 JULELEVERPOSTEJ DET SKAL DU BRUGE 700 g svine/kalvelever 300 g spæk 2 løg 2 fed hvidløg 5-10 sardeller i olie ½ tsk allehånde 1tsk tørret timian 50 g fuldkornsrismel 2 æg 4 dl ris- eller hirsemælk 2 spsk kokosolie Salt og peber Så let er det Køb både spæk og lever hakket hos din lokale slagter. Hak løg og sardeller fint. Smelt kokosolien, rør mel i og bag det af, til det slipper gryden. Rør rismælk i lidt af gangen og bag det langsomt igennem. Der skal røres hele tiden. Kom det hakkede spæk i opbagningen, og lad det smelte under omrøring. Afkøl. Bland lever, æg, løg, sardeller og krydderier i opbagningen, tilsæt salt og peber, og rør godt. Hæld farsen i forme og bag dem i vandbad i en 165 grader varm ovn i 50 minutter. Server med bacon, svampe og godt rugbrød. Kernesund julemad 26 5 TRADITIONELLE TIL JULEFROKOSTBORDET 4 RØGET ÅL MED SPINAT-RØRÆG OG JULERUGBRØD DET SKAL DU BRUGE Røget ål 6 æg 2 skalotteløg 4 spsk kokosolie 150 g frisk spinat eller rucola ½ tsk karry ½ spsk limesaft Salt og peber Så let er det Pisk æggene sammen i en skål. Pil løg, og svits dem i olie sammen med karry, tilsæt de piskede æg, og rør rundt. Når æggene er næsten færdigstegt, tilsættes spinaten, og det hele vendes sammen på panden. Dryp med limesaft inden servering, og slut med salt og peber. JULERUGBRØD DET SKAL DU BRUGE 1½ l vand 4 spsk FiberHusk 10 g gær 50 g carob 100 g hele hørfrø 200 g kværnede hørfrø 100 g græskarkerner 200 g hirseflager 200 g knækket boghvede 200 g quinoamel 100 g boghvedemel 1½ spsk salt 1 tsk kanel 1 tsk allehånde 1 tsk kardemomme 1 spsk Xylitol Olivenolie Så let er det Rør vand og FiberHusk sammen, til det gelerer. Tilsæt gær, salt, Xylitol og krydderier og rør. De øvrige ingredienser tilsættes, og det hele røres godt igennem i 5-10 min. Smør to rugbrødsforme med olie, fordel dejen der i, og glat overfladen med vand. Lad dejen stå i formene med et viskestykke over til næste dag. Stilles i kold ovn på midterste rille og bages i 2 timer ved 175 grader. 5 FRUGTSALAT MED JULEKRYDDERIER DET SKAL DU BRUGE 1 mango 2 bananer 2 appelsiner 4 klementiner 2 pærer 2 æbler 200 g dadler Vindruer 50 g mandler 50 g hasselnødder 100 g sukkerfri chokolade 2 spsk frisk appelsinsaft Fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin ½ tsk usødet vaniljepulver ½ tsk kanel ½ tsk kardemomme ½ tsk allehånde ½ tsk muskatnød Så let er det Skær alle frugter og tørrede frugter ud i tynde både eller små tern. Bland alle ingredienser sammen, og lad den trække lidt. Kan evt. nydes med en smule soyaflødeskum, men er skøn i sig selv. Kernesund julemad 27 5 MODERNE TIL JULEFROKOSTBORDET 1 KYLLINGESALAT MED AUBERGINE OG DILDDRESSING DET SKAL DU BRUGE 250 g kyllingebryst 1 aubergine 100 g soltørret tomat 1 rødløg 50 g mandler 1 spsk olivenolie 1 hjertesalat eller anden salat DILD DRESSING 2 dl mayonnaise eller soyayoghurt 1 spsk citronsaft Revet skal fra ½ økologisk citron 1 fed hvidløg 1 bundt dild ½ tsk karry Salt og peber Så let er det Kog kyllingebrystet, og skær det i mindre stykker. Skær auberginen i tern på 2 gange 2 cm, og vend dem i olivenolie, drys med salt og peber, og bag dem i ovnen i 20 min ved 200 grader, til de er brune og møre. Skær løget i små tern, soltørret tomat i papirtynde skiver, og hak mandlerne groft. Bland alle indgredienserne sammen, rør dressingen og vend den forsigtigt i. 2 PIL SELV-REJER MED HVIDLØG OG CHILI DET SKAL DU BRUGE 1 kg skalrejer 1 frisk rød chili 3 fed hvidløg 4 spsk limesaft 1 spsk revet ingefær 4 spsk olivenolie Salt og peber 2 spsk hakket persille Så let er det Tø rejerne op. Skær chilien i fine strimler, hak hvidløg, riv ingefæren og bland det hele med limesaft og olivenolie. Vend rejerne i marinaden, og lad dem trække i mindst 1 time. Varm panden op, og steg rejerne ved høj varme i 1 minut – tag kun lidt rejer på panden af gangen, så væden kan nå at fordampe. Drys med hakket persille, salt og peber, og spis dem lune – eller stil dem på køl og nyd dem kolde. 3 FLÆSKESTEG I KOKOS DET SKAL DU BRUGE 2 kg svinekam 1 rød chili 6 stjerneanis 5 fed hvidløg 2 dåser usødet kokosmælk 8 limeblade (fåes hos grønthandler) 1 spsk friskrevet ingefær 2 stilke citrongræs (fåes hos grønthandler) 10 kardemommekapsler (fåes hos grønthandler eller webshops) 1 bundt frisk koriander 2 dl vand Salt og peber Så let er det Gnid salt ned mellem sværene – det gør den sprød. Gnid salt og revet ingefær ind på bagsiden af stegen. Kom alle ingredienserne ned i en stegeso og sænk kødet ned i, stegen skal være dækket, men sværen fri. Sæt låg på, og sæt stegen i ovnen ved 170 grader i 3-3½ time. Når stegen er færdig, tages den op og hviler utildækket, mens saucen røres sammen med lidt vand. Si evt. krydderierne fra, og skum overflødigt fedt fra. Server med brune ris og lækker grøn salat, eller skær i skiver som pålæg til frokostbordet. Kernesund julemad 28 5 MODERNE TIL JULEFROKOSTBORDET 4 5 RØDBEDESALAT MED STENBIDERROGN ANDEBRYST MED ÆBLESALAT DET SKAL DU BRUGE DET SKAL DU BRUGE 500 g rødbeder 2½ dl soyayoghurt eller mayonnaise 3 spsk friskrevet peberrod Knuste frø fra 3 kardemommekapsler (fåes hos grønthandler) 3 spsk citronsaft 5 spsk hakket dild 1 bundt purløg 1 tsk æbleedikke Salt og peber 250 g let saltet stenbiderrogn 2 andebryster Salt og peber 4 røde æbler (gerne Ingrid Marie) Olivenolie 2 skalotteløg 1 rødløg 150 g blandede svampe (østershatte, kantareller eller champignoner) 1 bundt dild 1 spsk friskrevet peberrod 100 g rucola 50 g valnødder Så let er det Skyl rødbederne, og læg dem i en bradepande med 3-4 cm vand. Bag dem i ovnen ved 165 grader i 60-90 minutter, til de er møre. Prik i dem med en urtekniv – hvis der ikke er nogen modstand, er rødbederne færdige. Rør alle alle øvrige ingredienserne (undtagen rogn) sammen til creme. Pil rødbederne, skær dem i tynde skiver og vend dem let i cremen. Anret rødbedeskiverne på et fad, læg stenbiderrogn ovenpå og pynt med dild. Så let er det Varm ovnen op til 225 grader. Drys andebrysterne med salt og peber, og læg dem i et ildfast fad med skindet opad. Steg brysterne i cirka 20 min. Tag dem ud og lad dem stå, men du laver salaten. Rens svampe, skær æbler i tynde både og løg i tynde ringe. Rist svampe i lidt olivenolie i et par minutter, tilsæt æbler og steg endnu et par minutter. Læg blandingen i en skål, og tilsæt de øvrige ingredienser. Vend det hele rundt og pynt med dild. Skær andebryster i skiver og server med den lune salat. Kernesund julemad 29 MORTEN MAURITSON fra Kernesund Familie sammen med HEIDI BACHMANN, der har skabt opskrifterne i denne samling i sit hyggelige køkken i Tikøb i Nordsjælland. Heidi, der arbejder som Rudolf Steinerpædagog, styrer slagets gang i en familie bestående af ægtemanden Sture og ikke mindre end 5 sprælske og kernesunde unger. Heidi har også lavet maden til opskriftssamlingen Kernesunde Madpakker, som du kan finde på www.kernesundfamilie.dk OPSKRIFTER INGREDIENSERNE KAN KØBES VIA ❉ www.helsebasen.dk ❉ www.kernesundfamilieshop.dk ❉ og i dit lokale supermarked og grønthandel. ❉ Heidi Bachmann FOTOGRAFIER Marie Louise Munkegaard www.lineklein.dk GRAFISK DESIGN Kajsa Isenberg PRODUKTION Mette Holbæk Lars Pind og Den Kernesunde Familie Aps Kernesund julemad 30
© Copyright 2025