Ældre mænd og deres håndtering af belastninger Simon S. Simonsen, Ph.d. Post. Doc., Center for Sundhedsfremmeforskning RUC. Specialkonsulent, Center for Urban Sundhed, UC Metropol. Selskab for Mænds Sundhed Nationalt Netværk for Forskning i Mænd og Maskuliniteter Men’s Health Week i juni Tidligere bl.a. selvmordsforskning … pt. Ludomani, social ulighed, urban sundhed, sundhedsfremme Ældre mænd Ældre mennesker udgør den aldersgruppe, som har den højeste selvmordsrate. Det er især ældre mænd, som hyppigst begår selvmord. Hvordan forholder vi os til ældre mænd og deres håndtering af belastninger? Hvordan laver vi forebyggelse i forhold til ældre mænd? Hvad er det vigtigt at medarbejderen er opmærksom på? Ældre mænds selvmord Hvis vi ser på registrerede selvmord blandt mænd og kvinder i Danmark i perioden 1993-1998 ser det således ud: 70 60 50 40 30 20 10 0 15- 20- 25- 30- 35- 40- 45- 50- 55- 60- 65- 70- 75+ 15+ 19 24 29 34 39 44 49 54 59 64 69 74 Mænd Kvinder Belastninger Ændringer i tilværelsen fx: - pensionering - tab af ægtefælle - Sygdomsforløb - Funktionsnedsættelse. Varig fysisk svækkelse Uklar fremtid, usikkerhed, nye krav. Tackling: hvorledes man oplever belastninger, og de psykologiske, helbredsmæssige, sociale og materielle ressourcer man har til sin rådighed. !! Sygdom !! Omkring 45% af ældre mænd, som begår selvmord i Danmark, har været indlagt på somatisk afdeling i løbet af det sidste år inden selvmordet. Studier viser desuden, at somatisk sygdom medfører en højere selvmordsrisiko. Det drejer sig typisk om lidelser, der medfører varigt nedsat funktionsniveau og ukontrollable problemer, som for eksempel sansetab, cancer eller følgerne af blodpropper eller blødninger i hjernen. Ronkedorfænomenet Carsten 70 år, pensioneret offentlig chef: ... Jeg vil helst ligge alene. Og det har en eller anden ... noget med elefantsyndromet ... de trækker sig væk når de skal dø ... de vil ikke udstille deres elendighed. En ronkedor er en betegnelse for en enlig hanelefant som trækker sig væk fra flokken. Fællesbetegnelse Betegnelsen: ”Ronkedorfænomenet” anvendes som fællesbetegnelse for en særlig omgang med sundhed og sygdom, præget især af distancering. Den minimale viden vi har om mænds omgang med sundhed og sygdom, fokuserer negativt på mænd uden at mænds livsbetingelser (og kultur) tages i betragtning. Eksempler CARSTEN , 70, pensioneret: Jeg har et tilbagevendende problem når jeg har været indlagt på hospitalet. Jeg bryder mig ikke om besøg. Det er noget vi aldrig har kunnet finde ud af sammen… LARS,63, pensioneret, [jeg spurgte om han talte om sin sygdom da han kom tilbage efter sin sygeperiode]: Næhh, det altså – jeg gik bare i gang med mit arbejde. Simon: Så der var ingen samtaler i pausen eller …? LARS: Nej … nej. VERNER, 90, pensioneret: …jeg havde bare det, at hvis jeg havde gået et par hundrede meter så begyndte det at gøre ondt i hjertet… Eksempler BENT, 70, pensioneret: Det med sygdom det er ikke noget jeg går så højt op i. Det må jeg indrømme. Og jeg spekulerer aldrig nogensinde på mit hjerte. Det gør jeg ikke. Det har jeg mere eller mindre besluttet at det vil jeg ikke. Der findes jo folk nok der jamrer sig over det ene og det andet uanset om der grund eller ej og det gider jeg ikke bruge min alderdom på. Jeg er rask. Sådan er det. … BENT: Jeg tror bestemt at min kone var væsentligt mere bekymret end jeg var. BENT: [Henvendt til konen som sidder og lytter med] Jeg kunne jo kun miste livet, du kunne jo miste mig. Faste kønsroller? Traditionelle manderoller når det gælder sygdom. En lang ”kvindelig” omsorgskultur. Mænd har ikke en ”indre kvinde” de ”bare” skal i kontakt med. Den positive distancering … det uundgåelige og uimodståelige ved de skæbnesvangre begivenheder eller vilkår betyder ikke, at forholdet til dem er passivt. At affinde sig med sin skæbne er det modsatte af at forsøge at komme om ved den. Det er at blive, hvor ens skæbne har anbragt én, ikke flygte fra den, men tage den op. [1] [1] K. E. Løgstrup: Norm og spontanitet. København, Gyldendal, 1972. SLUT Et eksempel Der foregår mange andre gode aktiviteter rundt omkring! Arbejdsfællesskab i haven Er det meningsfuldt for plejehjemsbeboere og daghjemsgæster at lave havearbejde året rundt - og kan det lade sig gøre? Kontakt • Dorte Grenaa, ergoterapeut Norges Minde Plejehjem lr07@suf.kk.dk • Dorthe Wilms Philipsen, fysioterapeut og • Anne-Dorthe Rohde, ergoterapeut Træningscenter Østerbro henholdsvis p562@suf.kk.dk og p446@suf.kk.dk Hvad har vi gjort ? • Havehold 1x ugtl. á 75-90 min. i plejehjemmets have • 6 beboere, 2 daghjemsgæster • Med og uden rollator og kørestol • Alle med demens/kognitiv skade • 4 personaler (fys og ergo + 2) • Havearbejde Erfaringer Det kan lade sig gøre: • at lave meningsfuldt have arbejde og • at føle sig som en del af et arbejdsfællesskab trods svær kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse Erfaringer • For at kunne deltage året rundt kræver det vilje og samarbejde i personalegruppen Kammeratskabets poesi Forebyggelse af ældre mænds selvmord Indsatsområder og anbefalinger af Jan-Henrik Winsløv, Cand. psych. Annette Erlangsen, Ph.d. Elene Fleischer, Ph.d. Forskergruppen Ældre & Selvmord, 2005 Rapportens væsentligste anbefalinger er: · At belastende og stressfyldte hændelsers indflydelse på ældre mænds selvmordsrisiko bliver undersøgt. · At man inden for ældre- og sundhedssektoren bliver mere opmærksomme på belastende livsændringers betydning og konsekvenser for den enkelte ældre, samt opkvalificeres med forskningsbaseret viden om risikofaktorer for ældre mænds selvmord. · At der gøres brug af kombinationsbehandling over for depressive lidelser, så behandlingen omfatter medikamentel såvel som psykologibehandling. · At der indsamles større viden om de forhold, der har indflydelse på identifikation og behandling af depressive lidelser hos ældre mænd · At man får belyst ældres og professionelles holdninger til selvmordsproblematikken · At offentlige og frivillige tilbud i lokalområdet dækker ældre mænds behov og ønsker, samt at formidlingen af eksisterende tilbud og aktivitetsmuligheder optimeres. • Alle eksempler, modeller m.m. er fra Simon Sjørup Simonsen: ”Ronkedorfænomenet”, 2004. • • • • • Kontakt oplysninger: Simon Sjørup Simonsen Mail: SimonSimonsen@mail.dk Web: www.SimonSimonsen.com Tlf.: 2656 1282