Ad) 4 Vurdering af indsats Teamet og barnets/den unges socialrådgiver vurderer i samråd, hvorvidt der er behov for at iværksætte en indsats. Den aktuelle indsats vil afspejle det aktuelle risikoniveau. Eksempler på indsatser: - Rådgivning til personale på skolen og/eller forældre ved: - Distriktspsykolog - Familiekonsulent - Socialrådgiver - Henvisning til Klinik– og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse. Efter en forsamtale på klinikken kan barnet/den unge tilbydes et behandlingsforløb på klinikken. Typisk 10 psykologsamtaler. SELFO-TEAM Team for selvmordsforebyggelse Ad 5) Opfølgning Der aftales, hvem der er tovholder på sagen og denne følger barnets/den unges trivsel og udvikling fremadrettet. Tovholder informerer relevante personer omkring barnet/den unge, om aftaler og eventuelle fokuspunkter, der skal være opmærksomhed på fremover. En handleguide der viser dig, hvordan du gør, hvis du har kendskab til et barn eller en ung, der er truet af selvmord Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre? Kontakter Selfo-teamet. December 2012, ver. 1.1 Selfo-teamets formål: Vi rådgiver de professionelle og omsorgspersonerne omkring barnet eller den unge. Ingen skal stå alene med et barn eller en ung, der har selvmordstanker eller selvmordsadfærd. Vi leverer en hurtig, kvalificeret sparring og vejledning til arbejdet med disse børn og unge. Du bliver klædt på til at handle og håndtere evt. berøringsangst. Vi vurderer det aktuelle risikoniveau og iværksætter relevante foranstaltninger. Vi sørger for at orientere distriktets socialrådgivere og psykolog, der varetager det opfølgende arbejde. Risikovurderingsskema i SEFE-T: Risiko–niveau Suicidalitet Risiko og beskyttende faktorer Risikoniveau 1 Selvmordstanker, Påvirkelige risiko- Ingen eller kun modera- Ingen øget selv- men ingen planer, faktorer og stær- te foranstaltninger. Efter mordsrisiko intentioner eller ke beskyttelses- selvmordsforsøg/ handlinger. faktorer. selvskadende handling bør tilbydes/anbefales Selfo-teamets medlemmer: opfølgning. Udlevér kontaktoplysninger til hjælp. Teamet kan kontaktes: Mandag - fredag indenfor almindelig arbejdstid. Risikoniveau 2 Øget selvmordsrisiko Janni Nielsen Socialrådgiver 64 82 81 53 jre@nordfynskommune.dk Bjørn Petersen Socialrådgiver 64 82 81 55 bcp@nordfynskommune.dk Lotte Eilsø Socialrådgiver 64 82 81 58 eil@nordfynskommune.dk Louise Sørensen Socialrådgiver Mulig intervention Selvmordstanker Akkumuleret risi- Indlæggelse kan være med konkrete pla- ko og få beskyt- nødvendig afhængig af ner, men ingen tende faktorer. risikofaktorer. Lav krise- selvmordsadfærd. plan. Udlevér kontaktoplysninger til hjælp. Pårørende inddrages. Risikoniveau 3 Akut øget selvmordsrisiko 64 82 82 21 lss@nordfynskommune.dk Pia Majgaard Psykolog 20 31 28 26 piam@nordfynskommune.dk Niels B. Christensen Psykolog 64 82 82 97 nbc@nordfynskommune.dk Lisbeth Terndrup Psykolog 64 82 82 15 lit@nordfynskommune.dk Jens Villemoes Familiekonsulent 64 82 84 90 jevi@nordfynskommune.dk Jeannette Littau Sundhedsplejerske 64 82 81 50 jli@nordfynskommune.dk Der tages forbehold for ændringer Potentielt livsfarli- Psykiske lidelser Indlæggelse med mindre ge selvmordsfor- med alvorlige det er muligt at reducere søg eller vedva- symptomer, eller risikoen signifikant. På- rende selvmords- akut opståede rørende skal inddrages tanker med stærk begivenheder; få om muligt. intention eller eller ingen be- selvmordsadfærd. skyttende faktorer tilstede. Samtalens afslutning: Hvis ikke forældre allerede er kontaktet, informér da barnet/ den unge om, at du vil kontakte dem og fortælle om samtalen. Sørg for, at forældre eller en anden voksen er sammen med barnet/den unge, så denne ikke bliver ladt alene på noget tidspunkt så længe, der er risiko for selvmord. Opsummér de aftaler, der er indgået. Ad 2) Kontakt Selfo-teamet Du tager kontakt til en af Selfo-teamets medlemmer, se kontaktoplysninger på side 2. Du fortæller kort, om den aktuelle situation. Den person du kontakter, indkalder øvrige medlemmer i teamet, der herefter håndterer sagen. Herunder foretager en vurdering af, hvorvidt der er behov for en akut risikovurdering. Dette sker typisk i samarbejde med barnets socialrådgiver og evt. distriktspsykologen. Selfo-teamet behandler sagen indenfor maks. 48 timer. Ad 3) Akut risikovurdering I samarbejde med dig og evt. barnets socialrådgiver foretager Selfo-teamet en risikovurdering. Der tages udgangspunkt i din samtale med barnet samt i SEFE-T. SEFE-T er en metode til vurdering af selvmordsrisiko, anbefalet af Klinik– og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, Odense. Modellen omfatter: - Identificering af risikofaktorer - Identificering af beskyttelsesfaktorer - Undersøgelse af selvmordsadfærd På baggrund heraf bestemmes risikoniveau og indsats. Hvis der ikke kan skabes kontakt til et af selfo-teamets medlemmer, benyt da Børn- og Ungeafdelingens hovednummer 6482 8150. Andre kontakter: Udenfor almindelig arbejdstid kan du kontakte: Alarmcentralen 112 Børn– og Ungeafdelingens vagttelefon 114 Lægevagten Region Syddanmark 70 11 07 07 Psykiatrisk Skadestue, Odense 65 41 41 57 65 41 41 58 Livslinien. Anonym telefon og netrådgivning for selvmordstruede og pårørende. Alle dage 11:00 – 23:00. 70 201 201 www.livslinien.dk Udenfor Selfo-teamets træffetid, kan du henvende dig til en af ovenstående kontakter, alt efter, hvor alvorlig du vurderer risikoen er. Ad 1) Samtale med barnet Sådan går du frem, når du kontakter Selfo-teamet: 1 Tag en samtale med barnet og kontakt forældrene 2 3 4 Kontakt Selfo-teamet Selfo-teamet foretager akut risikovurdering Vurdering af indsats Rammer for samtalen: Det er vigtigt, at det er dig, der tager den første samtale med barnet/den unge, da vedkommende har henvendt sig til dig, og dermed har udtrykt tillid til dig. Sørg for at samtalen foregår i rammer, hvor I kan tale sammen uden at blive forstyrret. Fokuser på, at det er muligt at få hjælp til at komme ud af tilstanden/situationen, men lov ikke mere, end du kan holde. Vis og hav respekt for den barnets/den unges subjektive opfattelse af fortvivlelse og smerte. Vær ikke nervøs for at italesætte risikoen for selvmord. Forskningen viser, at selvmordstruede oplever det som en lettelse, at der sættes ord på. Du gør ikke ondt værre ved at tale om selvmord med barnet/den unge. Spørgeguide: Har du ønsket du var død, eller ønsket, at du kunne falde i søvn og ikke vågne op igen? Har du rent faktisk haft tanker om at begå selvmord? Hvis ja, har du konkrete planer, og har du tænkt dig at gøre alvor af det? Hvor mange gange har du haft sådanne tanker? Når du har disse tanker, hvor længe varer de så? Kunne/kan du holde op med at tænke på at begå selvmord eller ønske at dø, hvis du selv vil? 5 Opfølgning Er der ting – nogen eller noget (f.eks. familie, religion, smerten ved at dø) – der kan afholde dig fra at ønske at dø eller gøre alvor af dine tanker om at begå selvmord? Hvilke grunde har du haft til at tænke på at ville dø, eller begå selvmord? Se uddybende forklaring til punkterne på næste side. Har du forsøgt at begå selvmord? Har du gjort nogen skade på dig selv? Antal forsøg?