INDSATSEN
En søfarers kompas – nye standarder for implementering og implementeringsevaluering i den offentlige sektor Odense, den 26. februar 2014 Bo Jensen, chefkonsulent (faglig leder) Dorte Stage Mølgaard, specialkonsulent Baggrund og motivation SOCIALSTYRELSENS IMPLEMENTERINGSGUIDE Disposition • Baggrund for implementeringsguiden • Vores valg i forhold til implementeringsguiden – Policy implementation research versus Implementation Science eller – Deskriptiv politologisk depressionsforskning versus überrationalistisk præskriptiv sundheds- og adfærdspsykologisk forskning • Forsøg på brobygning i én samlet model Baggrund for implementeringsguiden • Historien om min far og en kilepude • Øget erkendelse af diskrepansen mellem lovgivningens virkelighed og den virkelige virkelighed • Koncernens strategi med øget fokus på anvendelse af effektive metoder medfører samtidig behov for at arbejde målrettet med implementering Policy Implementation Research - Deskriptiv politologisk depressionsforskning • Politologisk udgangspunkt – Lipsky, Pressman og Wildavsky, – Winter og Lehmann – En hel masse andre, eks. organisationsteoretikere. • (Forholdsvist) Nuanceret ontologisk og epistemologisk udgangspunkt • Meget deskriptiv, meget lidt præskriptiv (det synes de dog næppe selv) • Depressionsvidenskab • Bidrager særligt med viden om: – Skelnen mellem forskellige indsatser og indsatstyper – Fagprofessionelles adfærd og motivation – Kontekstbetingelsers påvirkning af implementeringen Implementation science - Überrationalistisk præskriptiv adfærdspsykologisk forskning • Adfærdspsykologisk/sundhedsvidenskabeligt udgangspunkt – Fixsen, Blase, Van Dyke, NIRN, – Ogden og hans slæng • Meget snævert ontologisk og epistemologisk udgangspunkt • Meget præskriptiv og ’hands on’ • Optimistisk – hvis man gør hvad der skal til • Bidrager særligt med viden om: – Monitorering og opfølgning på implementeringen – Kompetenceudvikling og forandringsledelse i forhold til fagprofessionelle – Konkrete implementeringsværktøjer – dvs. how-to-guides Implementeringsmodellen PRAKSISERFARINGEN OG PERSPEKTIVERNE Disposition • Introduktion til casen – Baggrund for det aktuelle projekt, herunder evalueringsresultaterne – Tiltag i det aktuelle projekt • Samspillet mellem implementeringsguiden og evalueringen • Perspektiver ift. kvalificering af evalueringer Hjemløsestrategien I og II INTRODUKTION TIL CASEN Kort om Hjemløsestrategien 2009-2013 • 17 kommuner deltog • Afprøvning af Housing First-tilgangen samt bostøttemetoderne – Intensive Case Management (ICM) – Critical Time Intervention (CTI) – Assertive Community Treatment (ACT) • Afprøvning af øvrige metoder/tilgange – Udredning og Plan, – Køreplan for god løsladelse – Opsøgende og kontaktskabende indsatser Den primære målgruppe: Hjemløse borgere “Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat”. (Benjaminsen og Lauritzen (2013), Hjemløshed i Danmark 2013. National kortlægning) Hjemløsestrategiens resultater Nyt satspuljeprojekt: Implementering og forankring af Hjemløsestrategiens resultater (2013-2015) • Formål – Understøtte implementering og forankring af Housing First-tilgangen samt bostøttemetoderne ICM, CTI og ACT i de 17 kommuner, der har været med i Hjemløsestrategien – Udbrede resultater og implementere Housing Firsttilgangen samt bostøttemetoderne ICM, CTI og ACT i yderligere 23 kommuner med store hjemløshedsproblemer • Jf. SFI’s hjemløsetællinger Tiltag i implementerings- og forankringsprojektet • Webbaseret ”implementeringspakke” – Beskrivelser, redskaber/værktøjer og anbefalinger til implementeringen af Housing First-tilgangen og bostøttemetoderne • Lokal implementeringsstøtte leveret af et rejsehold bestående af medarbejdere fra Socialstyrelsen, der vil…: – Tilbyde løbende telefonrådgivning – Facilitere to lokale besøg i hver kommune – Planlægge og afholde lokal kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere tilpasses de lokalt afdækkede behov • Et ambassadørkorps (repræsentanter fra de 17 ”erfarne” kommuner) • Et it-baseret dokumentations- og monitoreringssystem til brug for opfølgning på implementeringen af den samlede indsats og resultaterne for borgerne Hvordan vi brugte guiden og evalueringen SAMSPILLET MELLEM IMPLEMENTERINGSGUIDEN OG EVALUERINGEN Strukturen og vidensafsættet for implementeringspakken • Implementeringsguiden (strukturen) – Aktuelt bedste teoretiske viden – Aktuelt bedste teoretiske og erfaringsbaserede ”how to”-viden – Tjekliste (afsæt for skabelon til kommunale implementeringsplaner) • Evalueringen (vidensgrundlaget) – Bidraget med konkretisering af de mere abstrakte anbefalinger i implementeringsguiden. – Evalueringens analyse af erfaringer og anbefalinger ift. implementeringen blev ”kodet” i henhold til de fem implementeringsdrivkræfter. • … men huller ift. implementeringsguidens fokuspunkter What’s in it for evaluators? PERSPEKTIVER IFT. KVALIFICERING AF EVALUERINGER Implementeringsguiden som afsæt for… 1. Styrkede programteorier 2. Evaluerbarhedsvurdering (evaluability assessment) 3. Mere specifikke og klare evalueringsspørgsmål (udbud) • ...som følge af mere tydelige vurderingskriterier for god implementering! Huey Chen: programteori (visuel) Joe Wholey: Evaluability assessment (EA) - parathedsvurdering 1. 2. 3. 4. 5. 6. Inddrag indsatsens interessenter og brugere af evalueringen Beskriv indsatsen Beskriv implementeringen af indsatsen Foretag ændringer i indsatsens design og/eller dens gennemførelse Overvej mulige evalueringsdesigns for indsatsen Vælg evalueringsdesign og opnå enighed om anvendelsen af evalueringsinformationer Uddybende indblik IMPLEMENTERINGSPAKKENS INDHOLD Implementeringsmodellen Opmærksomhedspunkter ift. INDSATSEN • Klar forandringsteorien – Hvor man vil hen med indsatsen, og hvordan man kommer derhen? • En god forandringsteori skærper fokus på, hvilke understøttende implementeringsaktiviteter, der skal iværksættes for at få indsatsen til at fungere optimalt • Tydelig beskrivelse af indsatsens kernekomponenter gør det lettere at implementere indsatsen – Manualer udarbejdet (skriftligt referencepunkt) • Løbende monitorering af fideliteten og resultaterne – It-baseret monitoreringssystem udvikles – Tjeklister til opfølgningen på fideliteten (både i relation til indsatsens indhold og medarbejdernes kompetencer) udarbejdet – Registreringsskema til opfølgning på resultaterne på borgerniveau INDSATSEN: Krav til implementeringshandleplan Tjekliste • Beskriv med afsæt i den overordnede forandringsteori de aktiviteter, I skal gennemføre for at leve op til implementeringskravene og de ønskede resultater. • Afklar hvilke aktiviteter, der tager hånd om de faktorer, der gør, at Housing First-tilgangen og bostøttemetoderne kan virke komplekse at arbejde med. • Afklar hvordan I vil indarbejde tjeklister og registreringsskemaer i det ”daglige arbejde”. Opmærksomhedspunkter ift. KONTEKSTEN • Indsatser implementeres aldrig i et vakuum – Hvad er ”mulighedsrummet”? • Faglige paradigmer – Medvind: Rehabilitering som socialt indsatsområde – Modvind: Housing Ready-tilgangen , ”Staircase approach” samt Treatment First-tilgangen • (Kommunal)politiske dagsordener og opbakning • Love (eller uhensigtsmæssig fortolkningspraksis…) • Eksterne interessenter (boligselskaberne, sundhedsområdet, herunder psykiatrien, og kriminalforsorgen) KONTEKST: Krav til implementeringshandleplan Tjekliste • Afklar hvilken betydning de nuværende paradigmer har for jeres praksis, og hvad I skal ændre for at arbejde ud fra Housing Firsttilgangen. • Afklar hvordan I bedst sikrer politisk fokus og opbakning. • Afklar hvordan I kan bidrage til at skaffe lejeboliger, som målgruppen kan betale. • Afklar hvem der er de centrale interessenter og rammerne for samarbejdet. • Afklar hvilken praksis ,der ikke kan ændres pga. lovgivning, og hvilken der godt kan. Opmærksomhedspunkter ift. LEDELSEN (I) • Ledelsesopbakning fra – strategiske ledere (politikere/topchef) – taktiske ledere (afdelingschefer og kontorchefer) – operationelle ledere (faglige ledere og projektledere) • Bibringe dem tilstrækkelig faglig og økonomisk information • Ansvarsudmeldinger • Samarbejde på tværs af relevante ledelsesniveauer Opmærksomhedspunkter ift. LEDELSEN (II) • Løbende opfølgningsmøder hvor monitoreringsdata bliver gennemgået med henblik på at identificere implementeringsudfordringer. • Indgåelse af forpligtende samarbejdsaftaler, evt. med økonomiske incitamenter, så det sikres, at man har klare aftaler om, hvad der skal gøres og hvornår • Etablering af stærke styre- og arbejdsgrupper i kommunerne, så ledelsen har nemmere ved at lede gennem andre • Etablering af ledernetværk, så lederne kan lære af hinanden og erfaringsudveksle. LEDELSE: Krav til implementeringshandleplan Tjekliste • Afdæk hvilke strategiske og taktiske ledere, som projektlederen skal have opbakning fra til implementeringen af projektet. • Udpeg en teamleder/faglig leder, som projektlederen kan henvende sig til, hvis der opstår problemer. • Afklar hvordan projektleder og teamleder klædes på til at varetage den daglige implementering af projektet. • Afklar hvordan I vil sikre løbende bevågenhed og prioritering af projektet fra ledelsesniveauernes side. • Afklar hvilket tværgående ledelsessamarbejde, der skal understøtte implementeringen. Opmærksomhedspunkter ift. MENNESKER (I) Medarbejdere • Kompetenceafklaring ifm. udvælgelse • Kompetenceudvikling og løbende støtte/sparring (sikre det nødvendige mindshift) – Indlæring af nye færdigheder opnås mest effektivt gennem en 30-40-30 balance (forberedelse, undervisning, opfølgning) – Opfølgning via forandringsagenter eller superbrugere (fx projektleder, teamleder eller andre) • Tilgængelighed • Klar rolle- og ansvarsfordeling • ’Refleksionsrum’ • Sidemandsoplæring • Fleksibilitet Opmærksomhedspunkter ift. MENNESKER (II) Borgere • Afklar inklusions- og eksklusionskriterier (hvem er med, og hvem er ikke med?) • Klar visitationsproces (rigtige match) • Brugerinddragelse (via peers) MENNESKER Særligt vedr. kompetenceudvikling og fastholdelse • Indlæring af nye færdigheder opnås mest effektivt gennem en 3040-30 balance (forberedelse, undervisning, opfølgning) • Opfølgning via forandringsagenter eller superbrugere (fx projektleder, teamleder eller andre) – Tilgængelighed, så det er muligt at opnå hurtig sparring og støtte fra sparringspartneren – Klar rolle- og ansvarsfordeling, så der ikke opstår tvivl om beføjelserne der følger med sparringsrollen – ’Refleksionsrum’, så det er muligt at reflektere over praksis (helst ved hjælp af monitoreringsdata) – Sidemandsoplæring, så implementeringen understøttes konkret gennem ændring af medarbejdernes daglige praksis – Fleksibilitet, så det er muligt at tilpasse sparringen til de behov de forskellige medarbejdere har. MENNESKER I: Krav til implementeringshandleplan Tjekliste: Medarbejdere • Afklar hvilke medarbejdere i organisationen, der skal arbejde direkte eller indirekte med Housing Firsttilgangen. • Afklar om og hvordan disse medarbejderes kompetencer understøtter implementeringen af Housing First-tilgangen, herunder hvilke relevante faglige forudsætninger og erfaringer de har. • Afklar hvilket kompetenceudviklingsbehov de forskellige medarbejdere har. • Afklar hvordan I sikrer en optimal kompetenceudvikling af medarbejderne sikres, herunder om der er behov for supplerende kompetenceudviklingsforløb ved siden af det tilbud, som Socialstyrelsens Rejsehold har. • Afklar hvordan I kan gennemføre det samlede kompetenceudviklingsforløb ud fra 30-40-30-princippet. • Afklar hvordan I vil fastholde og udvikle de nye kompetencer hos medarbejderne, herunder hvilke rutiner og arbejdsprocesser der hhv. skal tillæres og aflæres. • Ved brug af forandringsagent/superbruger, afklar hvordan I vil tilrettelægge sidemandsoplæringen, og hvordan rolle- og ansvarsfordeling skal være mellem forandringsagenten/superbrugeren og de øvrige medarbejdere. MENNESKER II: Krav til implementeringshandleplan Tjekliste: Borgere • Afklar inklusions- og eksklusionskriterier for målgruppen til kommunens tilbud. (jf. manualerne og udarbejd for resten af kommunens tilbud) • Afklar hvordan I sikrer et borger-samarbejde og den recovery-orienterede tilgang til borgeren. • Synliggør hvilke tilbud I kan visitere til. • Afklar visitationsprocessen for visitation til bostøttemetoderne. • Afklar hvordan I vil vurdere, om og i givet fald hvilken af bostøttemetoderne, der er den rette løsning for borgeren (ekspliciter procedurer og kriterier). • Afklar om og hvordan I vil benytte jer af tidligere hjemløse som peers (især relevant ift. det tværfaglige team i ACT). Opmærksomhedspunkter ift. ORGANISERING • Placering af ansvar for implementering og levering af indsatsen – Samarbejde og koordinering internt og mellem forvaltninger • Identificering af strukturelle udfordringer og nødvendige organisatoriske tilpasninger • Løbende monitorering/dokumentation og opfølgning på indsatsen Opmærksomhedspunkter ift. ORGANISERING (II) – tilpasningerne… • • • • • • • Kultur, forstået bredt, som påvirkning af de holdninger der enten understøtter eller hæmmer implementeringen af indsatsen Kommunikationsmuligheder, så udvekslingen af informationer understøtter indsatsen Etablering af procedurer mm., så der etableres en klar rolle- og opgavefordeling mellem de involverede aktører i indsatsen Etablering af fælles målsætninger, der sætter rammer for arbejdet med indsatsen Skabelse af ejerskab til indsatsen, eksempelvis gennem fælles beslutningstagen omkring planlægning og proces for implementering af indsatsen Teknisk og praktisk understøttelse, eks. gennem øget brug af IT, mulighed for sekretærbistand etc. Frikøb af medarbejdere og aflastning, til at understøtte implementeringen (jf. ligeledes arbejdet med sparring) og friholdelse fra forskellige opgaver i opstarten af implementeringen ORGANISERING I: Krav til implementeringshandleplan Tjekliste: Organisering • Afklar hvilke strukturelle udfordringer I har, og hvordan I kan imødekomme dem via organiseringen. • Afklar hvem, der skal bidrage til implementeringen af indsatsen. • Afklar hvilke opgaver og udfordringer de enkelte medarbejdere står over for, og hvordan de kan håndteres. • Afklar hvem, der har et ansvar for implementeringen, og for hvad. • Afklar hvilke strukturelle udfordringer, der skal håndteres. • Afklar hvilken organisering, I skal etablere for at understøtte det tværgående samarbejde på tværs af kommunens enheder. • Afklar hvilken teknisk og praktisk understøttelse, der skal inddrages i implementeringen (fx screeningsredskaber, skabeloner/blanketter, vejledninger, it-redskaber og sekretærbistand). ORGANISERING II: Krav til implementeringshandleplan Tjekliste: Monitorering og opfølgning • Afklar hvordan I vil indarbejde monitoreringen i de daglige arbejdsrutiner. • Afklar hvordan I arbejde med monitoreringsdata som grundlag for refleksion og læring. • Afklar hvornår et monitoreringsresultat skal give anledning til, at (projekt)ledelsen skal reagere og handle.
© Copyright 2024