FORTÆL SLESVIG!
nr. 5 / oktober 2010 - 72. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur FORTÆL SLESVIG! KUNST OVER ALLE GRÆNSER FORPLIGTELSEN OG KÆRLIGHEDEN INDHOLD KUNST OVER ALLE GRÆNSER For en minoritet som det danske mindretal, der lever med en særlig identitet, kan kunsten afsløre en virkelighed, vi ikke kendte, og det kan igen skabe en vigtig og nødvendig udvidelse af mindretallets bevidsthed. Kunstkritikeren Ole Lindboe sætter fokus på billedkunsten i grænselandet. SIDE 9 EN FORFÆRDELIG SØRGELIG OG DEPRIMERENDE HISTORIE Det skrækkelige er analysen af, hvor uduelig den danske politiske og delvis også den militære ledelse var. Det beretter Buk-Swienty om med nærmest masochistisk grundighed, skriver Finn Slumstrup i sin anmeldelse af Dommedag Als. SIDE 16 FORTÆL SLESVIG! Slesvig findes ikke længere i folks bevidsthed. Derfor er der behov for at fortælle nye historier om Slesvig. Ligesom der er behov for medier, der redaktionelt forpligter sig på Slesvig og grænselandet, skriver John Petersen, der er leder af Generation Slesvig – et nyt projekt lanceret af Grænseforeningen, hvis formål det er at kommunikere grænselandet på en ny måde. SIDE 4 LÆS OGSÅ SIDE 13 FORPLIGTELSEN OG KÆRLIGHEDEN. INTERVIEW. SIDE 14 BØRNENE FØLTE SIG HJEMME. INTERVIEW. SIDE 19 DANSKHED I SIG SELV ER INGENTING. ANMELDELSE AF HENRIK NORDBRANDTS “VI DANSKERE”. SIDE 22 UNG DIALOG – KVIT OG FORDOMSFRIT. SIDE 24 KORT NYT SIDE 29 NYE BØGER nr. 5 / oktober 2010 LEDER EN SKAMPLET PÅ DET DANSK-TYSKE SAMARBEJDE 3 Af Finn Slumstrup, formand Mandag den 4. oktober gik Dannebrog til tops foran Dansk Skoleforenings smukke administrationsbygning på Stuhrs Allé i Flensborg. Desværre ikke fordi regeringen i Kiel havde opgivet sit diskriminerende spareforslag over for de danske skoler. Men fordi der nu var sikkerhed for, at det danske mindretal den 6. oktober kunne præsentere landsregeringen for mere end 50.000 underskrifter afgivet i protest mod et skammeligt politisk initiativ, der ensidigt forskelsbehandler det danske mindretals skoler. At samle 50.000 underskrifter er en fuldstændig imponerende præstation, som har krævet massiv mobilisering blandt mindretallets aktive medlemmer. Man kan vel trygt sige, at det er dobbelt så mange underskrifter som selv optimister på forhånd havde turdet tro på. De mange tilkendegivelser er derfor både et udtryk for, hvor dybt det danske mindretal føler uretfærdigheden i Carstensen-regeringens udspil, og et tegn på, at mange mennesker i den tyske flertalsbefolkning også føler diskriminationen aldeles urimelig og har tilsluttet sig protesterne. Men desværre må man konstatere, at hverken mange politiske initiativer eller den imponerende underskriftindsamling indtil videre har flyttet noget som helst. Grænseforeningen har siden sidste nummer af GRÆNSEN fået svar på de europæiske initiativer, vi har taget i sagen. Den 6. september kom der svar på vort brev af 24. august til OSCE’s højkommissær for europæiske mindretal, Knut Vollebæk. Af svaret fremgik det, at Vollebæk har fulgt og fortsat følger situationen for det danske mindretal. Med det konfliktforebyggende mandat, højkommissæren har, er det hans vurdering, at der er en sådan løbende dialog mellem regeringerne i København og Berlin, at der ikke umiddelbart er behov for indspil fra hans side. Et par dage senere modtog vi i brev af 7. september svar på det brev vi den 11. august havde sendt til Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland. I svaret henvises der til, at den uafhængige ekspertkomité “Den Europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog” havde aflagt besøg i Tyskland 1.-3. september, og under dette besøg havde man drøftet spørgsmålet om støtten til det danske mindretals skoler med både repræsentanter for forbundsregeringen og landsregeringen samt det danske mindretal. Komitéen vil tage spørgsmålet op i dens evaluering af situationen i Tyskland, som forventes færdigskrevet i november, og som efter den sædvanlige procedure for den slags rapporter vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2011. Mens presset opretholdes mod regeringen i Kiel, står det således stadig mere klart, at skal der komme en økonomisk positiv løsning på sagen, vil det ske takket være den kontakt, der er etableret mellem regeringerne i København og Berlin. Nærmere betegnet gennem den dansk-tyske embedsmands- Grænseforeningen lykønsker vennerne i Sydslesvig med den storstilede protestaktion. Vi fortsætter arbejdet med at argumentere mod besparelsens klare diskrimination gruppe, der blev nedsat som følge af statsminister Lars Løkke Rasmussens telefoniske henvendelse til ministerpræsident Carstensen. Embedsmandsgruppen, hvor regeringen i Berlin er repræsenteret med observatørstatus, holdt sit første møde i begyndelsen af september. Grænseforeningen lykønsker vennerne i Sydslesvig med den storstilede protestaktion. Vi fortsætter arbejdet med ved enhver given lejlighed at argumentere mod besparelsens klare diskrimination. Og vi håber på, at de forventninger, der nu omgærder embedsmandsgruppens arbejde, ikke bliver skuffede. 3 Foto: Scanpix 4 nr. 5 / oktober 2010 nr. 5 / oktober 2010 FORTÆL SLESVIG! Slesvig findes ikke længere i folks bevidsthed. Derfor er der behov for at fortælle nye historier om Slesvig. Ligesom der er behov for medier, der redaktionelt forpligter sig på Slesvig og grænselandet, skriver John Petersen, der er leder af Generation Slesvig – et nyt projekt lanceret af Grænseforeningen, hvis formål det er at kommunikere grænselandet på en ny måde. Fotos: Scanpix Købmanden fra Jysk og kongen fra Als slås om prestigebro 5 6 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kul12-13 n gamle Livet i de vandmølle 2. DEL Af John Petersen de n e d i t s t Stif age : AGF tilb k i dag stiften.d SLESVIG SOM REDAKTIONEL FORPLIGTELSE Det slår mig, at alt hvad der ligger syd for grænsen er fuldstændig fraværende i på tv... er kan ke smert Kronis Århus ... selvmord føre til . lig mur!.. e en lov Vi vil hav 04 / BERLINGSKE TIDENDE / SØNDAG SØN D. 08. BUS B USIINE NESSSS søndag 31 ng. Uge 217. årga kr. 20,00 61. Nr. 68.3 få ved Alt forKulturhvad n er natte Fra hver sit ringh jørne kæ kæmper Lars Jørgen Mads Larsen Clausen – to af dansk erhve og livs sværvægt rvsere. næste, store bro. Kampen står om Danmarks 4 ÅRHUS nsen: Kronpri eltEt dobb mirakel INDLAND 34-35 den I bad på ste smukke ALS BRO TIL TTEGAT TTE KA N VIL FLY rreste, CLAUSE er de fæ feldt For det N MADS å. GE ogs ing Hvidt ter TØR JØR Flemm det kos S DIREK je. Men DANFOS e er hø te job. 14-15 KULTUR 2-3 OG 2. DEL d Tillægnme i dag avise 8-9 ÅRHUS ern ambition eller det perfek get, at e ikke no annels te udd Det gør perfek å den » både vinkling, spørgehorisont og argumentation i mediernes behandling af denne historie. Mediernes dækning af historien om Clausens bro er dansk-dansk. Jeg mener, det med fordel kunne gøres helt anderledes, hvis man ønsker, at Slesvig skal bringes tilbage på vores mentale landkort. Jeg mener også, at det ville være en fordel for Slesvig, hvis der fandtes medier, der var redaktionelt forpligtede på Slesvig som helhed. I det følgende skriver jeg Slesvig. Jeg kunne også have skrevet grænselandet, og jeg kunne også have skrevet Sønderjylland og ment det i den gammeldags betydning. Det vigtige er, at jeg skriver om området sådan cirka mellem Ejderen og Kongeåen. Og lad det være sagt med det samme. Der er for mig at se ikke noget galt i, at de berlingske journalister har valgt at vinkle på kamp, hvis der vitterligt er en kamp. Der er heller ikke noget galt i, at deres spørgehorisont udelukker Slesvig, og at deres spørgehorisont er dansk-dansk. Det er helt logisk. De beskæftiger sig med Danmark og med dansk trafikpolitik for læsere i Danmark. Slesvig som helhed spiller ingen rolle i deres redaktionelle univers. Det er heller ikke mit ærinde at tale for en bro i enten nord eller syd. Det har M ed flagrend e hår og kikkert i hænderne står Jørgen Mads Clausen på molen ved Scandlines’ hav hav på øen ø Als og skuer havn i Fynsud over havet. Herfra Herfr har han sydfynske øhav, fin udsigt over det hvor færgen hver time til sejler Bøjden på Horne på Fyn. Land Danfoss’ somme rklædte forman promenerer d ere i hvid skorte og korte bukser. Industr In ibossen er på mebane, klar hjemkl til en ny mission: Jørgen Mads Clausen Clau vil have en bro eller tunnel til afløsnin a g af århundreders færgedrift i den sydlige del af Lillebælt mellem Als og Sydfyn, er rentabelt. hvis det lt »Jeg tror, at a det er samfun dsøkonomisk meget rentabelt med en bro eller måske en tunnel,« siger han. I Århus sidder sid købmanden getøjskongen og senLars Larsen i JYSKs vedsæde. Hans Ha hedeste ønske hofast forbind er en else e over Kattega skal gå fra Hov t, der Ho syd for Århus via Samsø til Kalundb org. Dermed er der op til et kulørt slagsmål mellem lagt ske matadorer og deres bagland to jy»Problemet . for os i udkants mark er, at udv danudviklingen sker i de byer, først og fremmest Københstore Med en fast avn. forbind fo else mellem og Sønderjylland Fyn yllan kan man undgå at investere i udbygn udb ing af den nordsydgående sønderj sø yske motorv samt motorv ej ejen eje fra Middelf Jørgen Mads Clausen Nyborg, der art til er stærkt skuer ud over s trafikerede og havet, hvor han overbelastede drømmer om af især lastbile at få en fast forbinde r. fra Sjælland, Fyn og resten Bilister lse mellem Als og Fyn. af dinavien kan på den måde Skan- søgelse vil vise, at det trafikm hurtigere til komme og Ham rg via Hambo æssigt Miljøsty forretningsmæ en bro tunnel mellem ssigt er fornufti relsen, erhverv Fy og Sønderj eller at investere i en Fyn smanden Jens gt Kampm For mig er fast Fyn-Søn ylland. land ann, der er nyvalgt priorite også vigtigt derjyl- for forbindelse. formand bindels re hans kæphest, Kattega at få skabt Kattegatkomite mere erhverv tforen. Det giver Lars en og har sudv ing i sudvikl kontakt gode Sønderj land, primær Larsen, medlem er til såvel Socialde yl- Kattega »Kattegatforbin t i Sønderb Sø af tkommiteen, mokratiet org Kommune,« siger Jørgen imidlertid ikke som den borgerlige lejr. jo om en meget delsen drejer sig meget for. Fra M Mads Clausen større JYSKs og vigtigere . En ny fast forbind hovedkontor kamp, som har Århus er stifteren forbin i En smal og billiger enorm betydni og skal binde Danma else over Lillebælt let, både Øst-, Midte sag ng mens han med ejeren klar i mæ- I 2012 rk trafikalt endnu Vest- og Nordjyl for bedre b d samme åbner motorv sin kendte nasale land, og gnækkende n. I forvejen ejen fra Sønder- hvor befolkningen gerne borg til E-45-m stemme forklare er der den gamle og den vil have reduceret transpo otorvejen, der »En Kattegatbro r: »nye« Lillebæ rtiden mellem ltsbro. går til København er langt vigtiger trekantsområd end en tredje et, bl.a. Kol- betragteligt. e ding, og Stærke lobbye bro over Lillebæ Flensborg. Så Vores komite r fatter ikke, at det vil repræsenterer politikerne ikke lt. Jeg en smal sag at »Dyne-Larsen« et lave det sidste være gantisk område de har sat gang allere- motorv og den sønderj – langt større gistykke Sønderj i forundersøgelse erhvervskonge ej til Fynshav end ylland. Jeg tror, Med Kattega på Als og et rne. er begge promin yske motorvejsstykk tbroen vil nyt bes mere at der kan skamedlemmer ente ster fra af en henhold politisk Midt- og Østjylla man få bili- borgmotorvejene fra Bøjden til Svendsvis jysk og en Kattegatforbind opbakning til en fast nd til at køre på Fynssiden, sønderjysk lobbyor øst- til Kastrup Lufthav else,« fastslår Jørgen Mads mener sation. Stærke n frem for som gani- dag, han. Clausen. Kattegatkomite lobbyer, der hvor mange i en presser på Men en fast hver kæmper for at vælger lufthav for regering og over Kattegatforbind overbevise folketinisær Hamborg, når de nen i kan folketin else ødelæg g for medlemmer skal rejse til gets det, da om, hvad der udlan- og udviklin ge visionerne om vækst cipbesluttet en bro allerede at få prindet tager for bør bygges først i årene lang tid at køre næste år. g i Sønderjylland. I 2018 skal København over umiddelbart til broen derfor Den efter, mellem Jylland bør og Sjællan Fyn. faste forbind nedprioriteres, else for Femern at den Desuden åbner d være detailpr lyder opforåbnet i 2018. Bælt er delsen ojekteret og Kattegatforbin- dringen til politikerne på kontrakterne mulighed for, underskrevet, ChristiansEn fast forbind at rejsende kan borg: så entreprenørerne kan komme gå i gang »Forbin land og Jylland else mellem Sjæl- modsat fra Århus til Københ avn og jylland delsen fra Fyn til Sønder- når Femernforbindelsen på Kattegat, over Kattega te vej med ifølge en er færdig. vil højhastighedst finansiel analyset kan på en time mod og og kunne være betydeligt billigere Ændre i dag tre timer revisionsgigante tjenes langt t Danmarkskor ,« siger end n KPMG bygges fra han. hurtigere ind t en Kattegatforbind 78 milliarder En Kattegatforbind for kr. Begge else. Vi vil opfordr else vil ifølge ikke er lavet i 2008-tal, mens der forunde lobbyorganisationer Kampmann Jens ønsker muligt e Folketinget til så snart prisberegninger og rsøgelse Lars som afgøren r af bl.a. miljøfor Larsen ændre analyser på at foretage beregni eller og trafikbe en fast de på Danma hold får en nger, så vi regninger for rkskortet. Ørelem Fyn og Sønderj forbindelse mel- grundla sådan forbind sundsregionen at få skabt else etablere get ylland. og Kattega for Østjylland en efterfølgende t før Denne vil dog blive langt tforbindelsen,« tisk beslutning. poli- af Regions billigere end siger medlem kædet sammen til en stor vil blive Kattegatforbind en fast rådet i Region metropol med Københ Kattegatkomite else. avn i spidsen Syddanmark og de konserv en står i Danfoss-bossen – en metropol, atives hovedb øvrigt håber, at en under- med et meget stærkt estyrelse, andre der vil kunne måle sig med kort i den tid- John Lohff, Sønderborg. ligere miljøm europæiske metropoler, Lars Larsen inister og direktø ner komiteen, ryster på hovede mer for den sønderj der består t ad topfolk yske opfordr fra jysk erhverv af en række ing til at nedsliv, banker og universiteter. Af Bent Højgaa rd Sørensen OM BRO P M A K JYSK KATTEGAT OVER AUGUST 2010 Købmanden fra JYSK og kongen lland10 Østjy08.0 8.20 ix en/Scanp Kristens På det rødbejdsede køkkenbord ligger avisen. Stolen under mig knirker velkendt, der dufter af kaffe, og fra vinduet er der udsigt til Vosnæsgårds høstgule marker. Bag markerne knejser Segalt Mølle. Der er langt til Slesvig her fra Århus Stiftstidendes kerneland. Mine forældre har abonneret siden Adam og Eva, men de overvejer situationen, for der er kommet så meget underligt ind i avisen. Sport og ting fra København og sådan. Sådan er det også i dag. Som altid bladrer jeg “Stiften” igennem. “Jysk kamp om bro over Kattegat”, står der med store bogstaver på forsiden. Det meste af siden er et billede af Jørgen Mads Clausen fra Danfoss. Han står ude ved Fynshav i en hvid kortærmet skjorte og under blå himmel. Billedet viser, at han kan se langt ud i fremtiden og bølgerne gennem sin medbragte kikkert. Og i fremtiden ser han en bro fra Bøjden til Fynshav, fortæller Stiften. Broer fra Als til Fyn er ikke i sig selv forsidestof i Århus. Men det er forsidestof, når Clausens bro angiveligt skal erstatte Kattegatforbindelsen – altså broen fra Sjælland over Samsø til Østjylland. Scenen er sat: På side otte og ni i Stiften kæmper øst- og sønderjyderne om, hvor der er mest behov for en bro. Dyne-Larsen mod Jørgen Mads Clausen. Jeg folder Stiften sammen. Denne scene er fra søndag den 8. august. Stiftstidende delte historien med Berlingske Søndag, som også spenderede en forside. Vinklen var den samme i Berlingeren: Kampen. “Købmanden fra Jysk og kongen fra Als slås om prestigebro,” lød en overskrift. De berlingske læsere har givetvis set det for sig: Jyske knejte i vadmelsklær med snittende blanke hvæssede leer. Til kamp for den hurtige vej til hovedstaden. nen: ter sæsoing AGF star oprykn Målet er er Foto: Jesp tur jeg ingen færdig mening om. For mig er brohistorien kun et eksempel. Den er et eksempel på en historie, der kunne have været fortalt på en anden måde, hvor Slesvig som helhed spillede en rolle. Her tænker jeg i forlængelse af tidligere artikler i Grænsen. Både regionsrådsformand Carl Holst og Jørgen Mads Clausen har lignende helhedssyn. Carl Holst vil skabe en vækstregion fra Kongeå til Ejder, hvor kerneordet er sameksistens, fortæller han til Erik Lindsø (GRÆNSEN nr. 1, 2010). Og regionen skal fortælles, mener Carl Holst, eller “tydeliggøres” og “lanceres”, som han formulerer det. Jørgen Mads Clausen argumenterer tilsvarende for, at grænseregionen bør vokse sammen, og at en tv-station kunne “bringe nyheder og temaudsendelser, der kunne samle regionen” (GRÆNSEN nr. 5, 2009). Medierne skal nedbryde uvidenheden og gøre os kendte for hinanden på tværs af grænsen, mener Clausen. I ÅRHUS ER SLESVIG INTET SOM HELST “Det var lige godt meget,” tænker jeg hjemme ved det rødbejdsede køkkenbord. Broen mellem Als og Fyn ville give en ældgammel færdselsåre mellem Slesvig og hovedstaden nyt liv. Og det er slet ikke nævnt. Historien ligger lige til højrebenet, hvis nr. 5 / oktober 2010 man tænker som Jørgen Mads Clausen og Carl Holst gjorde i de tidligere numre af GRÆNSEN. Dem har jeg lige genlæst, og nu ligger de sammen med den evige sammenfoldede Stiften på dennes sædvanlige plads. Der er gået en uge, og de høster ovre på Vosnæs. Jeg tænder laptoppen, finder en ternet A4-blok og udpensler en fiktiv overskrift: “Slesvig kæmper for broen.” Og en underoverskrift: “Slut med at være udkantsområde, siger slesvigske borgmestre om den fremtidige bro”. Jeg tænker, at det må være nemt at ringe til borgmestrene i Slesvig By, Flensborg og Husum og få deres mening om broen. Jeg giver mig til at browse i avisernes on-line udgaver. Har nogen mon tænkt på det? Skriver de alle sammen om jydernes kamp? Måske er der bare en enkelt journalist, hvis tanker har rakt over på den anden side af grænsen. Jeg finder ikke nogen. I stedet åbner jeg Stiften, hvor “kampen” fortsætter: “Der findes ingen argumenter for, at en bro mellem netop Als og Fyn vil binde noget som helst sammen,” skriver Flemming Hvidtfeldt på lederplads. “I hvert fald ikke i Danmark.” I Århus ligger grænsen mentalt set helt fast, tænker jeg, for regner man bare lidt af Tyskland med, må man da komme op på noget-som-helst-niveau. Jeg kommer i tanker om sidste uges kamphaner: “Kattegatforbindelsen drejer sig jo om en meget større og vigtigere kamp, som har enorm betydning,” sagde Dyne-Larsen om forskellen til Als-forbindelsen. Og videre: “Vores komite repræsenterer et gigantisk område.” Også journalist Henrik Havbæk Madsen var på den vogn. Han skrev en nyhedsanalyse, og han var faktisk lidt nedladende i sin omtale af sagen. Det ville i det højeste være aflad til udkantsdanmark, stemmefiskeri, hvis man gik efter en bro til Als, skrev han. Broen til Als ville være at ligne ved de to motorveje i det “ganske tyndt befolkede” Vendsyssel. De to motorveje i Vendsyssel var i sin tid prisen for MF-frederikshavneren Risgaard Knudsens støtte til en Storebæltsbro. I folkemunde kalder man de to motorveje henholdsvis “Risgaard” og “Knudsen”. Så broen til Als kan vi passende kalde “Jørgen Mads Clausens bro”, mente altså Havbæk. Og faktisk bar Jørgen Mads Clausen selv ved til latterliggørelsens bål. Han var nemlig med på at være den lille og betjente sig af udkantsretorikken: “Problemet for os i udkantsdanmark er, at udviklingen sker i de store byer,” sagde han til Stiften, og det er “vigtigt at få skabt mere erhvervsudvikling i Sønderjylland, primært i Sønderborg Kommune.” Og således er alt på plads. Det er det gigantiske område imod det tyndt befolkede. De er noget som helst imod intet som helst. Men regnestykket kan godt gøres op på en anden måde. 7 Amt. Eller i Sønderborg Kommune for den sags skyld. Men tæller man Sydslesvig med, så bor der yderligere cirka 420.000 mennesker på endnu 4.176 km2. Sammenligner man hele Slesvig med hele Region Midt, så står cirka 670.000 slesvigere altså over for 1,2 millioner midtjyder. Men hver midtjyde I hele Slesvig-Holsten bor der 2,8 millioner mennesker. De bebor et område, der arealmæssigt ligner Region Midtjylland, som har 1,2 millioner indbyggere. Lægger man det gamle Sønderjyllands Amt oveni, så bliver det til godt 3 millioner i sådan cirka de gamle hertugdømmer (…) De gamle hertugdømmer er Goliath, der med en vej over Als bliver forbundet med København, mens Region Midtjylland er David og udkant med blot 1,2 millioner indbyggere TAKNEMMELIGE TAL Der bor ca. 1,2 millioner mennesker i Region Midtjylland, som dækker et område på 13.142 km2. Det er jo væsentligt flere, end de cirka 250.000 mennesker, der bor på 3.938 km2 i det gamle Sønderjyllands har til gengæld et næsten dobbelt så stort område at brede sig på. I hele Slesvig-Holsten bor der 2,8 millioner mennesker. De bebor et område, der arealmæssigt ligner Region Midtjylland, som jo altså har 1,2 millioner indbyggere. Lægger man det gamle Sønderjyllands Amt oveni, så bliver det til godt 3 mil- 8 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kultur lioner i sådan cirka de gamle hertugdømmer. Summa summarum: Man kan let vende hele retorikken på hovedet. De gamle hertugdømmer er Goliath, der med en vej over Als bliver forbundet med København, mens Region Midtjylland er David og udkant med blot 1,2 millioner indbyggere. Og så er Hamborg endda holdt uden for regnestykket. Det er på tide, at jeg igen understreger min pointe, for jeg ved godt, at der kan siges meget for og imod disse regnestykker og sammenligninger. Jeg vil ikke forsvare, at ovenstående regnestykker nødvendigvis er bedre end århusianernes. Jeg vil blot pege på det ejendommelige, at der ikke findes medier, der betragter Slesvig som en helhed og skriver historien som sådan. Derfor kan de berlingske avisers historie få lov at stå alene. Man kan sagtens fortælle historien på en anden måde, hvis man har hele Slesvig som spørgehorisont: “Slesvigere vil ikke længere være udkant”, står der længere nede på mit A4-ark. Og underoverskriften: “Partier og befolkning står samlet. Vejen til vækst i Slesvig går over Clausens bro.” UDKANTSDANMARK AD VANDSBÆK TIL Lad mig give endnu et eksempel på en historie, der ville kunne fortælles “på slesvigsk”. Der er mange at tage af. I begyndelsen af august var der foromtale af Tom Buk-Swientys nye bog. “Dommedag Als” hedder bogen (se anmeldelse andetsteds i GRÆNSEN). Foromtalen fortalte, at man i bogen ville kunne læse, at Christian 9. i 1864 undersøgte mulighederne for, om helstaten Danmark kunne indtræde i Det tyske Forbund. Christian 9. handlede i al hemmelighed og efter nederlagene på Dybbøl og Als, som truede med helt at opløse Danmark. “Danmarks indlemmelse i Tyskland” blev det til i nutidens danske medier. Historien om “landsforræderen” Christian 9. fyldte rigtig meget i medierne. Hvis det er Gyldendal, der har tænkt, at det var en smart måde at markedsføre bogen på, så tænkte de rigtigt. Det provokerede selvfølgelig nutidens danskere og journalister, at helheden Danmark ikke er nogen selvfølge. Her er nogle af overskrifterne og replikkerne: Christian 9. tilbød tyskerne Danmark (Politiken). Da Christian 9. ville give Danmark til tyskerne (Berlingske Tidende). Danmark som tysk delstat (JyllandsPosten) Vi kunne alle have været tyskere i dag (Politiken). Men hvad mon overskrifterne ville have været i et medie, der havde Slesvig som horisont? Man kunne for eksempel have holdt mikrofonen for borgerne på de slesvigske gågader og spurgt: “Christian 9. ønskede ikke at dele Slesvig i to. Hvad synes du om det?” Og hvad ville der mon ske, hvis man spurgte Jørgen Mads Clausen eller Carl Holst om det samme? Måske ville det have resulteret i overskrifter som disse: “Christian 9. ønskede et udelt Slesvig”. “Var Christian 9. multikulti?” “Vi kunne alle have været slesvigere i dag”. “Christian 9. ønskede udkantsdanmark ad Vandsbæk til”. FOKUSÉR kulturby”. Og omme på side otte og ni vil sønderjyder og østjyder kæmpe om, hvem der har mest at byde på. Og måske vil lederen skrive, at så lille en by som Sønderborg ikke bør løbe med det hele. Og der skal nok være nogle sønderjyder, der giver den som forbigået og overset udkantsdanmark, som de større byer skylder noget. Eller måske vil bare en enkelt journalist få øje på, at Sønderborg faktisk forsøger at markedsføre sig som hele Slesvigs kandidat? Jeg bliver afbrudt i mit tankespind, mens jeg et øjeblik har blikket indstillet på et sted langt bag ved markerne og den længst fikserede Segalt Mølle. Jeg synes bestemt, at møllevingerne bevægede sig en halv omgang. “For pokker,” tænker jeg ved mig selv: “Det handler jo om at holde fokus, når tingene sker.” GRÆNSELANDETS OPLYSNINGSFOND VIL FORTÆLLE SLESVIG Grænselandets Oplysningsfond er lead partner i projektet Generation Slesvig. Projektet har til formål at kommunikere Slesvig på en ny måde. Projektet vil blandt andet rumme en fortælleenhed, der har hele Slesvig som redaktionel ledestjerne. Blandt projektpartnerne er Landesverband der Volksshochschulen SchleswigHolsteins, Sydslesvigsk Forening, Grænseforeningen, Rødding Højskole, Jaruplund Højskole, Højskolen Østersøen og Nordkolleg Rendsburg. John Petersen forventes at blive leder af fortælleenheden, som får adresse i Aabenraa. Æ Nu er det blevet september her ved køkkenbordet, og høsten er i hus på Vosnæs. Når jeg næste gang sidder her, vil endnu flere historier være skrevet. Og Slesvig vil hverken være nævnt eller ænset. Og der vil stadig være langt fra Århus til Slesvig. Jeg tænker, at den næste artikel i “Stiften” nok handler om Sønderborg og Århus, der jo konkurrerer om titlen som europæisk kulturby i 2017. Måske vil “Stiften” udkomme med en overskrift a la: “Jysk kamp om titlen som europæisk 9 PULSEN PÅ KUNSTEN I GRÆNSELANDET NSEN Græ f “Kunst til grænsen. Billedkunst i Sønderjylland og Sydslesvig” er titlen på Grænseforeningens årbog 2011, hvor kunstkritiker Ole Lindboe tager pulsen på kunsten i grænselandet. Moderne kunst har ingen fast grænse. Den agerer internationalt og “sampler” indtryk fra alle stilarter, alle kulturer og alle tidsaldre. Alligevel er der næsten altid hos den enkelte kunstner en selvforståelse, der knytter an til det nære. Det gælder f.eks. for kunstnere i grænselandet mellem Tyskland og Danmark. Der er en klangbund, der retter sig mod tyske henholdsvis danske traditioner. I anledning af at Grænselandsudstillingen fylder 40 år, har Grænseforeningen valgt at lade årbogen handle om kunsten i grænselandet. Årbogen er på 80 sider og udsendes gratis til Grænseforeningens medlemmer omkring 1. november, og kan af andre interesserede købes for 100 kr. KUNST TIL GRÆ Æ nr. 5 / oktober 2010 KUNST TIL GRÆNSEN BILLEDKUNST I SØNDERJYLLAN D OG SYDSLE SVIG AF OLE LIN DBOE KUNST OVER ALLE GRÆNSER Spiller billedkunsten en særlig rolle i grænselandet? Nej, svarer Else Marie Bukdahl, tidligere rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Men for en minoritet som det danske mindretal, der lever med en særlig identitet, kan kunsten afsløre en virkelighed, vi ikke kendte, og det kan igen skabe en vigtig og nødvendig udvidelse af mindretallets bevidsthed. Kunstkritikeren Ole Lindboe sætter i Grænseforeningens årbog “Kunst til grænsen”, der udkommer i november, fokus på billedkunsten i grænselandet. Af Ole Lindboe Kunst ved en grænse. Kunst over en grænse. Kunst som bevidsthed. Kunst som en ny tanke. Kunst som spejl af den nære natur. Det er alt sammen stikord, der melder sig, når man vil tegne et omrids af kunstens vilkår i et grænseområde som syd for den danske grænse. Vi satte Else Marie Bukdahl stævne for at spørge til hendes mening om kunstens rolle i et grænseland. Hun er selv opvokset i en højskolefamilie i det sydlige Danmark (Askov) og har talrige erfaringer omkring kulturudveksling fra sin tid som rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi: “Det er vigtigt at spørge sig selv, om billedkunsten i et grænseområde har en særlig betydning i en situation, hvor flere kulturer mødes – den tyske, den danske, den globale – og dels kan være med til at holde kulturen fast, men også være med til at skabe åbninger. For ofte glemmer man, at der i den kunstneriske skabelsesproces sker det, at de faste meninger, kunstneren måske har, overskrides, og så lukkes der op for en ny erfaring, og det er altid mere, end hvad en enkelt teori kan indfange. Derfor er kunstnerens erfaringer altid mere nyskabende end de skemaer, som f.eks. politikere og filosoffer kan opstille. Og spørger man mere præcist efter, hvordan billedkunsten kan spille en rolle i grænselandet, hvor et dansk mindretal lever med sin særlige identitet, så skyldes det måske, at kunsten på sine betingelser kan afsløre en virkelighed, vi ikke kendte, og det kan igen skabe en vigtig udvidelse af bevidstheden, der er nødvendig dernede. Billedkunsten har nemlig en evne til at få os til at tænke både alsidigt og konkret. Og kunst advarer altid – når den er god – mod at lade os forføre og forblinde af politiske og intellektuelle teorier. Billedkunsten har f.eks. de særlige intense materialevirkninger, der i sig selv kan være anskueliggørende og provokerende, men også de tanker, de følelser og den fantasi, der skal til for at 10 nr. 5 / oktober 2010 Bente Sonne rykke ved vores bevidsthed – og dermed åbne for nye erfaringer. Dét er i sig selv grænseoverskridende”, siger Bukdahl. DEN INDRE MELODI Mere konkret om kunstens rolle i grænselandet vil hun gerne citere, hvad hendes far, højskolemanden Jørgen Bukdahl, i sin tid skrev om samme problemstilling. I en artikel “Den Indre Melodi” – oprindeligt holdt som tale på “Folkehjem” i Aabenraa i 1943 – beskrev han spørgsmålet sådan: “Grænsen er rykket fra Kongeaa til Skelbæk i 1920, men grænseproblemet er der stadig. Grænsekampen er en stående kamp. Nu er der et sydslesvigsk spørgsmål, en danskhed, der strider på den anden side af grænsen, holder stand mod den store nationale tyske bølge. Som før i det hele Sønderjylland prøves nu her, hvad det danske dur til. En kultur prøves altid dér, hvor det koster noget at bevare den. Grænseværn begynder altid ved forposterne. Vi har afstemningsdagen (den 10. februar 1920) for at minde om, at de danske sydslesvigere nu frister mange af de kår, som sønderjyderne havde før 1918.” “Men han advarer samtidig mod en nationalistisk selvtilstrækkelighed og truende diktaturer, der også i dag skaber mørke skyer over kulturlandskabet”, pointerer Else Marie Bukdahl og citerer igen: “Måtte mindefesten for befrielsen i 1920 væbne os mod såvel den nationalistiske som den internationale reaktion, der i disse år øver vold mod det 19. århundredes folkelige og frie udvikling, dens sans for vækstvilkårets åndelige betydning, der er århundredets sande nationale indsats.” Og Else Marie Bukdahl siger videre: “Det sydslesvigske spørgsmål afslører også i dag, at det er vigtigt – hvad Jørgen Bukdahl kaldte – at “bekræfte folket i en samhørighed, der er stærk nok til at bære alle modsætninger og frisindet nok til kun at regne med menneskeværdighed frem for al klasse- og standsværdighed.” NÅR KUNSTEN ÅBNER SIG Betyder landegrænser overhovedet noget for kunsten? “Ja. Men ikke, som vi ofte tror, og ikke sådan, som vi måske bilder os ind. Selvfølgelig er der visse nationale forskelle. Men den globale udvikling har også på godt og ondt betydet meget for kunsten. Hvis vi tager det gode, så handler det om, at kunsten åbner sig mere ud imod alt, hvad der sker overalt i verden end nogen- nr. 5 / oktober 2010 sinde før. Og dermed bedre besinder sig på sig selv og sine egne kvaliteter. Man måler altid det bedste i sig selv ved at måle det mod andre. Men det kan selvfølgelig være et minus, hvis kunst kommer til at ligne hinanden henover alle grænser”. Kan du definere visse forskelle mellem dansk og tysk kunst? “Der er mange, og de er for så vidt tydelige. Tysklands grumme historie fra 30’erne og 40’erne kaster stadig sine skygger indover tysk kunst den dag i dag. De dramaer og de voldsomme følelser, vi f.eks. finder hos en maler som Friedrich, spejler dette eksemplarisk. Samme dramatik – hvis vi ser det lille menneske stillet over for naturens vældige kræfter – indeholder en symbolik, som har rod i voldsomme begivenheder. Sammenligner man Friedrich med tilsvarende danske kunstnere, er der en klar forskel. I den danske guldalder er der slet ikke så meget drama i spil. Det samme kan vi også se hos nyere væsentlige tyske kunstnere som Baselitz og Kiefer, hvis billeder indeholder voldsomme dramaer af en karakter, vi sjældent ser i dansk kunst – hvis vi f.eks. sammenligner med, hvad der skete med “den vilde” 80’er kunst herhjemme”, siger Else Marie Bukdahl. GRÆNSER SOM ET SPEJL Men man kan vel ikke konkludere, at grænser ingen rolle spiller i dag – hvor globaliseringen ser ud til at sejre, også i europæisk regi? “Nej. Men grænser spiller en anden rolle end tidligere. Grænser er et spejl, en prisme, vi ser igennem for at blive klar over, hvor vi selv står. Det gælder overalt i verden. Jeg har selv erfaring med at bringe dansk kunst til Kina og omvendt, og jeg har erfaring med at skabe dialog mellem den arabiske verden og den vestlige verden i kunstnerisk regi, og i begge tilfælde er der grænser, som skal respekteres og overskrides. Man kan ikke skrue udviklingen tilbage. Og grænser rammer altid noget eksistentielt. Grænser er ikke bare grænser på et kort, men grænser i vores måde at tænke på. Grænser er en udfordring, vi skal og må forholde os til. STIKORD TIL GRÆNSER For Bente Sonne, nuværende formand for Grænselandsudstillingen, er det svært at svare på, hvad det betyder at bo og arbejde som kunstner i et grænseland. Alligevel har hun nogle centrale stikord: “Det betyder så afgjort noget. Da jeg i sin tid – for atten år siden – flyttede fra København herned til grænselandet, så jeg nok nogle forskelle tydeligere, end jeg gør i dag. Det kan dels betyde, at jeg har tilpasset mig kunstmiljøet hernede, men også, at grænserne generelt er udviskede, fordi kunsten mere end nogensinde er blevet global. For os, der arbejder med grænsekunst, handler det om at fastholde en mangfoldighed og en frodighed i kunsten. Der skal være mange stemmer, en pluralitet – det er i sig selv vigtigt. Derfor er det afgørende at fastholde nogle kunstneriske miljøer og vigtigt, at folk i grænselandet kan opleve god kunst her – og ikke bare hver gang skulle drage til Aros i Århus eller til Københavns store udstillingssteder”. Føler man sig indimellem marginaliseret, fordi man lever væk fra de store metropoler? “Nej, for udkant er ikke mere udkant. Alle kunstnere orienterer sig internationalt i dag. Men det betyder modsat også, at fordi man har så stor valgfrihed, må man alligevel finde sit eget ståsted som kunstner”. Ser du væsentlige forskelle mellem dansk og tysk kunst? “Tysk kunst har måske – hvis jeg skal 11 nævne bare et træk – haft en stærkere tradition for ekspressiv kunst. Jeg tror, mange danskere har oplevet tysk kunst som noget, der var mere mørkt og voldsomt, end hvad man så i dansk kunst. Tysk kunst var måske tidligere mere åben over for det internationale, end det sås i dansk kunst? Men ellers tror jeg mest, det handler om en psykologisk grænse mellem, hvad vi opfatter som dansk-nordisk, og hvad vi opfatter som tysk… Til gengæld har det været mere tydeligt at se en klar forskel i de to landes udstillingskultur, hvor den tyske har været mere formel og alvorlig, mens danskerne var mere afslap- Kunstnerens erfaringer er altid mere nyskabende end de skemaer, som f.eks. politikere og filosoffer kan opstille pede i deres tilgang til kunsten og deres organisering af udstillinger”. Hvilken rolle har Grænselandsudstillingen da haft? “Den har haft meget stor betydning. For publikum og for kunstnerne selv. For det første, fordi den var og er kunstnerstyret. For det andet, fordi den hele tiden har haft det klare formål at vise den bedste professionelle kunst frem fra områderne syd og nord for grænsen og at sikre en mangfoldighed og en dialog. Den har også manifesteret en selvbevidsthed – en stolthed – over, at der kan skabes god kunst, der vises på udstillinger, som ses af mange hver gang. Grænselandsudstillingen har ofte over 2.500 gæster, og det er et flot besøgstal. Så Grænselandsudstillingen har afgjort også betydet noget for dens publikum ved at dokumentere, at 12 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kultur Grænser spiller en anden rolle end tidligere. Grænser er et spejl, en prisme, vi ser igennem for at blive klar over, hvor vi selv står (…) Grænser er ikke bare grænser på et kort, men grænser i vores måde at tænke på. Grænser er en udfordring, vi skal og må forholde os til Leif Kath her kan skabes kunst af høj kvalitet i et område, som mange måske vil mene er marginaliseret”. mange af os arbejdede med andre udtryksformer. Men i dagens kunst går alle inspirationer ad alle veje, fordi kunsten er blevet så global, som den er”. DEN LOKALE BASE For maleren Ole Bjørn Petersen – i ti år formand for Grænselandsudstillingen – har udstillingen haft en meget vigtig betydning: “Den var og er hjemmebasen for os, der bor her. Mange af os har udstillet i København og Århus og alle andre steder i landet, men det havde altid en særlig betydning, når vi kunne samles lokalt. Og samvirket med de tyske kunstnere har hele tiden været vigtigt. Da jeg kom hertil i 1960’erne, var der en stærk inspiration fra de tyske nyrealister, som inspirerede mange danske kunstnere. Jeg vil sige, det var en øjenåbner for os, også selv om FRA KIEL TIL KOLDING “I dag, hvor megen kunst samler sig omkring de store metropoler, tror jeg, det er væsentligt, at man holder fast i et lokalt kunstliv og bakker op omkring det som lokal kunstner. Set fra de store steder er “kunst i grænselandet” måske bare et lille hjørne af verden, men verden består af hjørner, og for os er det lige så vigtigt at være her som at befinde os andre steder. Kunstens tilblivelse er dybest set uanfægtet af, hvor den skabes. Og vi har mange eksempler på, at gode kunstnere og god kunst kommer fra vor del af landkortet”. “Mange af kunstnerne i grænselandet udstiller med lige så stor glæde i Tyskland som i Danmark. Vi plejer at sige, at vi har et interesseområde, der går fra Kiel til Kolding. Det fortæller blot, at vi gerne krydser grænser. I fysisk og overført forstand”. Interviewet er fra Grænseforeningens årbog 2011. Ole Lindboe: Kunst til grænsen. Billedkunst i Sønderjylland og Sydslesvig. 80 sider, rigt illustreret. 100 kr. Gratis til Grænseforeningens medlemmer. nr. 5 / oktober 2010 13 FORPLIGTELSEN OG KÆRLIGHEDEN At være dansk bygger på en kombination af kærlighed og forpligtelse – ligesom i et parforhold, siger Anne-Margrete og Leif Jessen, der gennem et langt liv har virket i skoler og foreningsliv i Sydslesvig. Af Tharben Hansen Hvis man skulle have glemt, hvad “dansk arbejde” i Sydslesvig er for en størrelse, skal man tage en tur omkring AnneMargrete Jessen i Flensborg-forstaden Sporskifte eller Weiche, som der står på de officielle skilte. Ami, som hun kaldes, har brugt hele sit liv på, at det er muligt at leve et godt, dansk liv syd for den grænse, der siden 1920 synes urokkelig. Og intet tyder på, at Ami stopper på sin livsopgave, mens der er liv i hende. Hvorfor har Ami viet sit liv til at arbejde for det danske mindretal, danskheden og Danmark? “Jeg har følt en forpligtelse til det, og så har jeg kærligheden til min hjemstavn og til Danmark. Jeg var for længe siden på en køretur med min mor, hvor hun sagde, at vort sprog har hjemme her. Jeg forstod ikke rigtigt meningen, men det gør jeg nu”, siger Ami, der er datter af en navnkundig redaktør på Flensborg Avis. “Der er tale om et følelsesmæssigt stavnsbånd!” Når Ami taler om forpligtelse, er det i forhold til hinanden i det danske mindretal, i forhold til hjemstavnen og i forhold til Danmark, og kærligheden retter sig såvel mod hjemstavnen Sydslesvig som Danmark. Dette er Ami flasket op med, og selvom kamp mellem dansk og tysk er afløst af fredelig sameksistens, hvor man godt kan diskutere, hvordan den fredelige samek- 14 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kultur sistens skal være, er en ting dog relativt uforandret. “Vi skal hele tiden definere os og forklare os, for at være mindretal betyder, at man meget nemt bliver mistænkeliggjort eller overset”, siger Ami, der har tysk pas, og ægtemanden Leif med det danske nikker. FØLELSEN AFGØR TILHØRSFORHOLDET Når spørgsmålet så er, om ledere i det danske mindretal ikke har været for ukri- BØRNENE Den slags mennesker bliver ofte de bedste danskere”, siger Anne-Margrete Jessen. MINDRETALSLIV SOM LIVSOPGAVE Hendes mand, Leif, er et levende bevis på, at man kan vokse uløseligt sammen med det danske mindretal. Leif er fra landsbyen Rens på den anden side af grænsen. Rens kom, da grænsen blev trukket forud for Genforeningen i 1920, med til Danmark, og Leif var derfor dansk af fødsel, mens Ami var tysk. At de mødte hinanden på lærerseminariet i Tønder førte til et langt samliv, hvor livsopgaven for dem begge blev at arbejde for danskhed og dansk kultur i Sydslesvig. Ami blev skoleleder, Leif lektor på Duborg-skolen, og en stor del af fritiden har begge brugt på dansk spejderarbejde. “Jeg kan se på vore børns Facebook-venner, at 80% af dem er spejdervenner, og vi har oplevet, at en del af de unge kommer forbi os, før de når hjem til deres egne forældre. Spejderarbejdet er også en vigtig del af det danske arbejde i Sydslesvig”, siger Leif. Der er tale om et følelsesmæssigt stavnsbånd tiske i, hvem der skulle have lov at bruge de danske børnehaver, skoler og foreninger, kommer svaret ret prompte fra skolelederen, der selv har prøvet at sidde med forældre, som ville indskrive deres børn i dansk skole uden at have nogen tilknytning til Danmark og dansk kultur. “Hvilken ret har jeg eller andre til at betvivle, at folk føler, at de hører til blandt os? Vi har naturligvis tilskyndet til, at man får lært dansk, men det danske skal komme indefra. Tvang fører ikke til noget godt”. “Når der til mig – på skolen – er kommet mennesker, som ikke kunne dansk, og som tilsyneladende ikke havde danske aner, har jeg taget en samtale på en times tid med dem. Efterfølgende bad jeg dem så gå hjem og overveje sagen grundigt, inden vi tog samtale to og evt. en tredje. Efter samtalerne har jeg typisk taget kontakt til Skoleforeningen og konfereret med folk der”. “Når man kan flytte til København og blive københavner, kan man vel også være i Sydslesvig og blive dansker? VERDENSBORGER UNDER DANSK TAG Det sidste spørgsmål ved sofabordet hos Ami og Leif Jessen kommer til at handle om, hvornår det danske mindretal i Sydslesvig lukker og slukker. “Jeg smiler, når nogen dømmer mindretallet døende, for det er altså os, der bestemmer, hvordan fremtiden skal være”, siger Ami. Hvis Ami og Leif skal bestemme, varer det meget, meget længe, inden det er slut med at være “verdensborgere under det danske tag”. Jeg har haft en følelse af, at børnene hørte hjemme i det danske, men ikke jeg nr. 5 / oktober 2010 15 FØLTE SIG HJEMME… ved at omstille sig fra tysk til dansk – og tilbage igen. “Så den danske børnehave førte naturligt til dansk skole. Her blev jeg opfordret til at lære dansk, og jeg var da også på et to uger langt sprogkursus i Bjerringbro, men jeg vil indrømme, at jeg aldrig er blevet rigtigt god til det”, fortæller Britta Dommasch, der er mor til tre børn, som alle har gået i danske institutioner og skoler. “Jeg har haft en følelse af, at børnene hørte hjemme i det danske, men ikke jeg”. I DANSK SKOLE, MEN I TYSK FODBOLDKLUB Børnene har gået i dansk skole og taler flydende dansk, men kan kun tale tysk med deres mor. Britta Dommasch var enlig mor og valgte den danske børnehave, fordi der her var en mandlig rollemodel og en mere interessant pædagogik. Af Tharben Hansen Efter børnehaven fulgte den skole, som Britta Dommasch ellers ikke havde nogen naturlig tilknytning til, og at børnehaven havde en mandlig pædagog var blot et ekstra argument, når Brittas dreng ikke havde en mandlig rollemodel derhjemme. Det startede med en dansk børnehave, som både havde en mandlig pædagog og længere åbningstid end tyske børnehaver, der sagde farvel ved middagstid. “Jeg kan kun tysk, men den danske børnehave havde en interessant pædagogik og en anden hjertelighed, end jeg oplevede i den tyske”, fortæller Britta Dommasch fra Flensborg, der aldrig har oplevet, at hendes børn har haft svært Den ældste hedder Kolja – et navn, der måske ringer hos fodboldinteresserede. Som ung mand kom han på fodboldkontrakt i Horsens, hvor han fik den eksamen, som han hverken fik i tysk skole nær Hamborg, hvor han forsøgte at slå igennem som fodboldspiller, eller på Duborg-Skolen i Flensborg. “Kolja har sagt, at i dansk skole var han velkommen, mens han var i den tyske af egen fri vilje, og derfor bare kunne tage sig sammen. Tænk dig, i Horsens var der en fra skolen, der spurgte, om jeg følte mig godt tilpas: Alt er naturligvis ikke paradis i dansk skole, men jeg har oplevet, at man her ser mennesket i en anden grad”, siger Britta Dommasch. Efter Horsens gik turen først til Esbjerg og derefter til Herning, inden han i sommeren 2010 landede på kontrakt i den tyske 2. Bundesligaklub, Energie Cottbus, men det får nu ikke Britta Dommasch til at falde i svime: “Jeg har egentlig aldrig brudt mig om fodbold”, siger den smilende kvinde, der i dansk børnehave og skole fandt den rette vej for sine børn. Men i klubhuset hos den danske fodboldklub, DGF i Flensborg, bliver der nu trods den beherskede begejstring hilst på og talt med Britta, som hverken er blevet fodboldbegejstret eller god til dansk. 16 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kul- ANMELDELSE tur Af Finn Slumstrup EN FORFÆRDELIG SØRGELIG OG DEPRIMERENDE HISTORIE Det skrækkelige er analysen af, hvor uduelig den danske politiske og delvis også den militære ledelse var. Det beretter Buk-Swienty om med nærmest masochistisk grundighed, skriver Finn Slumstrup i sin anmeldelse af Dommedag Als. Det er en forfærdeligt sørgelig og deprimerende historie. Sådan var min umiddelbare reaktion, da jeg havde læst Tom Buk-Swientys bog om “Slagtebænk Dybbøl. 18. april 1864. Historien om et slag”, som udkom for et par år siden. Men det hører også med i billedet, at jeg nærmest slugte bogen. Jeg syntes ellers, jeg var ret godt orienteret om 1864, men Buk-Swientys fortælleteknik og sproglige oplagthed medførte, at jeg lærte en masse nyt og læste bogen nærmest ud i ét stræk. Nu har han så under voldsom presseopmærksomhed udsendt efterfølgeren, “Dommedag Als. 29. juni 1864. Kampen for Danmarks eksistens”, og min reaktion og optagethed af læsningen har stort set været den samme. Hvorfor er historien sørgelig og deprimerende? Det er den ikke så meget på grund af det danske militære nederlag. Det kender læseren jo udmærket i forvejen, så det skulle vel ikke medføre, at man nærmest føler sig skamfuld, 146 år efter begivenhederne fandt sted. Tilmed understreger forfatteren gang på gang i begge bøger, hvordan danskerne kæmpede med et betydeligt mod under nærmest umulige betingelser. Nej, det skrækkelige er analysen af, hvor uduelig den danske politiske og delvis også den militære ledelse var. Det beretter Buk-Swienty om med nærmest masochistisk grundighed. Man sidder gang på gang med oplevelsen af, at den danske regering og Kong Christian IX ikke havde nogen reel viden om og forståelse for, hvad det var, de kastede i titusindvis af unge danske mænd ud i. Det begynder i første bind med den massive københavnske fordømmelse af general de Mezas kloge beslutning om at rømme Danevirke, og så går det derefter slag i slag. Den nye bog rummer indgående skildringer af rådvildheden i København, men måske først og fremmest af snæversynetheden og den pinlige nationale selvovervurdering. Ved våbenstilstanden efter slagteriet på Dybbøl og forhandlingerne i London har den danske regering ikke forstået, hvad det faktisk var, der skete den 18. april. Den danske delegation får ordre på at agere, som om det er jævnbyrdige militære parter, der sidder over for hinanden ved forhandlingsbordet. Englands forsøg på både at være vært for forhandlingerne og samtidig hjælpe Danmark bliver fejet af bordet. Med et citat af Dronning Victoria: “Jeg ser det hele, forstår alt og kan kun gøre så lidt. Disse danskere er så stædige!” Den danske holdning kom klart til udtryk i statsminister Monrads nærmest besværgende udbrud den 15. juni: “Jeg viger ikke en tomme”. To uger senere blev den danske hær for anden gang på blot to en halv måned tromlet ned af en overlegen prøjsiskøstrigsk styrke. Men det andet nederlag var langt værre end det første. Hvor slaget om Dybbøl havde varet i måneder, kunne slaget om Als måles i timer. Tabstallene var ikke desto mindre forfærdelige. I 1800-tallets krige var det typisk omkring 10 % af soldaterne, der blev dræbt, sårede eller taget til fange. I slaget om Als var det næsten halvdelen af danskerne, der faldt i en af de tre kategorier. Som forfatteren skriver, var det ikke blot store, men overvældende tal: “Målt i rene tab var danskernes tab næsten otte gange større end angribernes. I betragtning af, at det eller næsten altid er angriberne, der lider de største tab, kan danskernes nederlag kun betegnes som katastrofalt stort”. Als var også værre end Dybbøl, fordi det nu pludselig gik op for regeringen i København, at det eventyr, man havde kastet sig ud i, ikke længere drejede nr. 5 / oktober 2010 17 Danske krigsveteraner, alle med amputerede ben. sig om et par hertugdømmers statslige tilhørsforhold, men om selve Danmarks eksistens. Der udbrød regulær panik i hovedstaden, som nu pludselig følte sig truet, efter den prøjsiske hær havde bevist, at den med succes var i stand til at angribe over vand. Det er Buk-Swientys store fortjeneste, at han med dette andet bind måske vil have os til at forstå, at Dybbøls kolossale symbolkraft har spærret for den realistiske vurdering, at det i 1864 var nederlaget på Als, som blev virkeligt afgørende. Først efter begivenhederne natten til den 29. juni indså den danske regering, hvilke forfærdelige konsekvenser planerne om Novemberforfatningen i 1863 kunne få. Bogen har specielt fået foromtale på grund af forfatterens adgang til det kongelige arkiv og beretningen om Christian IX´s bestræbelser på at finde en løsning, hvor hele Danmark kunne blive optaget i Det tyske Forbund. Det er nu ikke korrekt, at det er en så total nyhed, som mange medier ville gøre det til i dagene op til bogens udgivelse den 25. august. Hvad da også adskillige anmeldere efterfølgende har påpeget. At ikke blot kongen, men den danske regering, sonderede denne mulighed har været skildret i tidligere historiske vær- ker. Buk-Swienty kan fortælle, hvorledes Bismarck hele tre gange afviser dette forslag fra dansk side. Og det er tankevækkende at erfare, at den danske rådvildhed var så total, at man internt drøftede, både om prøjserne kunne være interesseret i Island og om det var en mulighed at tilbyde dem de vestindiske øer. Som i “Slagtebænk Dybbøl” formår Buk-Swienty at holde læseren fangen ved at anvende en filmisk fortælleteknik. Det vil sige, at der skiftes, eller rettere klippes, med let hånd mellem frontberetninger og uddybende episoder fra de storbyer, der har betydning. Det vil først og fremmest sige København og 18 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kultur Det er BukSwientys store fortjeneste, at han vil have os til at forstå, at Dybbøls kolossale symbolkraft har spærret for den realistiske vurdering, at det i 1864 var nederlaget på Als, som blev virkeligt afgørende Kampene om Kær realistisk gengivet i denne samtidige avisillustration Berlin, men også London under våbenstilstanden og Wien efter det endelige nederlag, hvor fredsbetingelserne skal forhandles på plads. Dertil kommer, at forfatteren fra det omfattende kildemateriale har udvalgt enkeltpersoner, som vi følger nærmere og eventuelt kan identificere os med gennem deres breve og i nogle tilfælde officielle skrivelser. “Dommedag Als” er disponeret nærmest som en græsk tragedie i fem akter: “Syv dage til Dommedag – Efter Dybbøl – London – Slaget – Undergang”. Som titlen på sidste akt antyder, er der dog ikke her tale om nogen forløsning som dramaets slutning. Den ydmygende fredstraktat blev godkendt i Folketinget den 9. november med 57 stemmer mod 20 og to dage senere i Landstinget med 55 stemmer mod 4: “Amputeret og reduceret fik Danmark fred”, fastslår forfatteren. På det tidspunkt var der ingen, der anede, at Danmark ville være i stand til at skabe en folkelig sejr ud af de to store militære nederlag i 1864 i form af den kulturrevolution, der brød igennem i den sidste tredjedel af 1800-tallet, efter den nationalliberale politik havde spillet endegyldigt fallit på Dybbøl og på halvøen Kær, som på Als skyder sig op mellem Alssund og Augustenborg Fjord. En af dem, der kom til at stå rank i det kommende folkelige røre, var sønderjydernes førstemand, H .P .Hanssen, som af en eller anden grund på side 85 omtales som Henrik P. Hansen. Selv i et fornemt værk sker der smutfejl. Tom Buk-Swienty: Dommedag Als. 29. juni 1864. Gyldendal. 474 sider, kr. 349 vejl. Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl 18. april 1864. Gyldendal. 397 sider, kr. 170 kr. vejl. nr. 5 / oktober 2010 Af Erik Lindsø Foto: Scanpix ANMELDELSE 19 DANSKHED I SIG SELV ER INGENTING Digteren Henrik Nordbrandt bor nu i Danmark efter 30 år som udlandsdansker. “Vi danskere”, hedder hans nye digtsamling, som er en kærlig opsang fra den hjemvendte poet. Fra sit selvvalgte eksil under sydlige himmelstrøg har Henrik Nordbrandt gennem 30 år revset stort set alle sider, flader og flækker ved det, vi kalder dansk – vejret og kongehuset, humoren og fodboldfeberen, lugten af brun sovs og dansk jul… Det er som om, at Nordbrandt bedst har kunnet skrive om Danmark, når der først var fyldt 98 oktan vrissen galde på den poetiske tank. Nu bor Nordbrandt i Danmark, har fundet kærligheden og er blevet far. Selv gamle hanelefanter kan flyttes af kærlighed og små børns smil. For nylig udtalte han: “Jeg er ikke så sur længere. Og jeg har været alt for sur. Det må da have været ulideligt at høre på”. (Politiken 24/9 2010). På den måde er Nordbrandt for første gang i sit 65-årige liv sådan bogstaveligt kommet hjem til Danmark med følelsen 20 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kultur Digtsamlingen er et opgør – ikke med Danmark, men med vores evindelige snak om danskhed af, at det på trods og alligevel er her, han har rod. Man noterer sig, at han nu skriver vi og ikke I. Hans nyeste digtsamling hedder Vi danskere. Revseren er landet og bor nu midt iblandt os. Men Nordbrandt er ikke kommet hjem for at stryge os med hårene, og vil man i hans nye digtsamling finde poetisk grundstof til sindsro for nationalfølelsen, går man galt i byen. Digtsamlingen er et opgør – ikke med Danmark, men med vores evindelige snak om danskhed. Danskheden i sig selv er ingenting, og snakken om den er som at slå på en tom tønde med lovprisende selvforherligelser over egen fortrinlighed. Det gør ikke noget, vi er overfladiske, bare det ikke stikker for dybt, siger Storm P. i en flue. Men fra Nordbrandts udsigtspost stikker overfladedanskeren for dybt. Når det kommer til livets alvor, bliver vi bange. Henrik Nordbrandt stiller den tomme tønde frem. Henover den står skrevet “Vi danskere”. Med sine digte slår han på den, og man har en sær, rungende fornemmelse af, at det klinger hult. Han bidrager kun begrænset til selv at fylde indhold i tønden, men han gør på en påtrængende måde opmærksom på, at danskheden krakelerer, hvis vi danskere tager til takke med den kun som etikette. Henrik Nordbrandt forfalder nemt til ironien, som på dansk har det med at hælde rigelig med salt i såret. Hans nye digtsamling er således ikke nogen hyggespreder, men den stiller spørgsmålet: Hvad er det egentlig, vi hygger os med – vi danskere – andet end hyggen? Med et Grundtvig-citat: “Ved vi også, hvad vi vil, mere end brød og skuespil?” Vi danskere, hvem er vi? Man får en pokkers trang til at ville svare på spørgsmålet, når man læser Henrik Nordbrandts nye digte. Især om foråret i et større selskab ses det tydeligt hvilke personer der står døden nærmest: De ved ikke, hvorfor de undgår hinandens blikke (…) Og overalt er der smuthuller så man kan slippe forbi Henrik Nordbrandt: Vi danskere – digte. Forlaget Brøndum. 44 sider. 150 kr. I angsten for det nærværende, og det som virkelig betyder noget for os, er det, vi puster os op med begreber og symboler, som f.eks. tolerancen og folkekirken, uden egentlig at ane, hvad de betyder og hermed, hvor dybt de stikker i os. Den danske folkekirke er så tolerant at den burde belønne mig for at have skrevet dette. DANSKHEDEN Danskheden er skøn Og så sjov! Det er så typisk dansk ved danskheden at den er så sjov. For ikke at tale om den danske alvor. Den er så alvorlig på den typisk danske måde der gør den så typisk alvorlig. Æ så typisk dansk. Alvor og sjov er typisk nok hver for sig men ikke så typiske som danskheden. Danskheden er det mest typiske af alt. Danskheden er sådan en skøn ting. Indledningsdigtet i Henrik Nordbrandts nye digtsamling ’Vi danskere’. Æ nr. 5 / oktober 2010 THERKELSENS HJØRNE KALENDER GRÆNSELANDET ER HOT Endnu en uge er gået, hvor hovedparten af generalsekretærens tid blev tilbragt i grænselandet – og i meget forskellige sammenhænge: En konference på Alsion om “Et grænseløst Europa” (som Grænseforeningen har støttet), som tiltrak især unge forskere og foregik på engelsk. Et møde med direktør Mikkel Hemmingsen i Region Syddanmark, der talte magtens sprog, men på en måde, der viste et meget stærkt engagement i grænselandets fremtid. Kurser for folkeskolelærere fra Assens kommune og efterskolelærere fra hele Danmark, hvor deltagerne blev mødt og lagt ned af det sydslesvigske engagement repræsenteret ved Lisbet Buhl, Eberhard von Oettingen, Nis Hardt, René Rasmussen m.fl. Deltagerne nordfra opdagede på rekordtid mange af de spændende pædagogiske muligheder, grænselandet rummer. På Folkehjem i Aabenraa møde med De Nationale Foreningers Netværk, hvor formand Finn Slumstrup og jeg talte med ledere af nationale foreninger, der bestemt også udviser stort engagement for grænselandets og det danske mindretals fremtid. Med det vil jeg blot sige, at grænselandet er “hot” – meget “hot” endda. Og det ikke på grund af modstand mod et helt urimeligt besparelsesforslag fremsat i Kiel – hvilket ville være let at forstå. Der er blot hovedrysten til overs for dette forslag, der ikke skal få lov til at skygge for alle de muligheder, grænselandet præsenterer sig med. I stedet skriver alle under på protesten, som nu langt over 50.000 har gjort i forventning om, at fornuftige politikere får forslaget stoppet. Når grænselandet er så “hot”, som det er, er det fordi næsten alle efterhånden kan se, at området med dets erfaringer taler med stor tyngde ind i nutiden. Hvor fokus tidligere næsten udelukkende var på konflikter og krige, begynder vi nu at opdage og inspireres af de lange perioder med handel, kulturudveksling og fredelig sameksistens. Efter 1968 har vi haft en lang periode, hvor grænselandets historie og dagligdag blev mødt med ligegyldighed i det danske samfund. Denne ligegyldighed er nu under forandring, fordi vi er begyndt at opdage, at grænselandet er leveringsdygtig i vægtige erfaringer og budskaber i forhold til den danske globaliseringsdagsorden. Lige så vel som det sønderjyske spørgsmål og mindretallet havde stor betydning som katalysator for nationalstaten, der ønskede at afgrænse sig skarpt både geografisk og identitetsmæssigt, begynder grænselandet og mindretallene at få stor betydning for udviklingen af en åben verden, hvor vi på trods af vores nationale forskellighed løser flere og flere opgaver sammen. Knud-Erik Therkelsen OKTOBER 29-30/10: Bestyrelsesmøde i Grænseforeningen 31/10: Borgmestervalg i Flensborg NOVEMBER 6/11: Sydslesvigsk Forening afholder landsmøde i Husum 20/11: SdU’s hovedsendemandsmøde på Christianslyst 25-27/11: Grænseforeningens folketingstur m.m. for repræsentanter for det danske mindretal DECEMBER 4/12: Bestyrelsesmøde i Grænseforeningen FEBRUAR 27/2-1/3: Kursus for grundskolelærere på Christianslyst MARTS Lige så vel som det sønderjyske spørgsmål og mindretallet havde stor betydning som katalysator for nationalstaten (…) begynder grænselandet og mindretallene at få stor betydning for udviklingen af en åben verden 26/3: Bestyrelsesmøde i Grænseforeningen APRIL 3-9/4: Kursus på Løgumkloster Højskole: Over grænser – folk og kirke i bevægelse MAJ 8/5: Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingstedcentret 27-29/5: Sydslesvigske årsmøder SEPTEMBER 11-18/9: Kursus på Rødding Højskole: Grænseland og globalisering 4. Emne: Dansk identitet og flydende kulturgrænser. 21 22 nr. 5 / oktober 2010 UNG DIALOG – KVIT OG FORDOMSFRIT Af Erik Lindsø “Vi er alle mennesker frem for noget andet, uanset hvilken nationalitet vi har. Men – vi er alligevel formet af det land, vi bor i, vores kulturelle baggrund, af vores religion – og af omgivelsernes respons på, hvem vi er”. Sådan står der at læse i en ny folder om Grænseforeningens tre ungdomsprojekter – projekter, hvor man har fokus på fremtidens udfordringer, og hvor redskabet er de rige, men glemte erfaringer fra det flerkulturelle grænseland. SYDSLESVIGS ELEVAMBASSADØRER Der bliver diskuteret fordomme i den unge generation, når danske gymnasieelever får besøg af gymnasieelever fra det danske mindretal i Sydslesvig. Kan man være dansk, selvom man er tysk statsborger? Hvordan lever man som mindretal i et land, hvor en anden kultur er dominerende? Elevambassadørerne fortæller om deres egne rødder og identitetsovervejelser og sætter sig selv i relation til andre historiske og etniske mindretal i Europa. Deres personlige historier er gode afsæt til at diskutere kulturmøder, identitet, fordomme, mindretalsrettigheder, demokrati og meget mere. Alle gymnasier er velkomne til at aftale et møde med Sydslesvigs Elevambassadører, som møder op i grupper af 3-4 elever. Nu kalder en ny sæson på Sydslesvigs elevambassadører. Det hidtidige samarbejde mellem Grænseforeningen og Duborg-Skolen i Flensborg er nu udvidet med A.P. Møller Skolen i Slesvig. Der har i år været en forholdsvis stor udskiftning i korpset. Den 23.-24. september var gruppen derfor samlet på Lille Okseø i Flensborg Fjord, hvor formålet var at udvikle fællesskabet og få nogle faglige inputs, bl.a. fik eleverne gode råd til, hvordan de fortæller deres eget liv som en god historie. I november fortsætter de deres uddannelse på en tredages tur til København. Sydslesvigs Elevambassadører er et levende supplement til undervisningsbogen “Grænselandet – krig og kulturmøde”. Læs mere på www.elevambassadørerne. com eller mød dem på Facebook: Sydslesvigs Elevambassadører. [GOU] – GRÆNSEOVERSKRIDENDE UNGDOM [GOU] er Grænseforeningens ungdomsnetværk, der har til formål over for unge i Danmark at udbrede kendskabet til grænselandet og det danske mindretal i Sydslesvig. [GOU] er et netværk for dig, der har lyst til at møde andre kulturer og til at få nogle gode oplevelser sammen med unge fra både nær og fjern. Netværket sætter kulturmødet i centrum. Gennem forskellige aktiviteter giver netværket dig mulighed for at mødes med andre unge på tværs af sproglige og kulturelle forskelligheder. Aktiviteterne kan være alt fra teaterbesøg over foredrag til frivilligt arbejde på den årlige Roskilde Festival. [GOU] mener og siger: – Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer – Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer – Det er i mødet med andre, at man finder sig selv [GOU] vil forankre og forandre [GOU] tør, hvor andre tier, men husker respekten [GOU] et netværk for unge på tværs af grænser. Læs mere på www.gou.dk eller mød dem på Facebook: [GOU] – og Grænseløse arrangementer. KULTURMØDEAMBASSADØRERNE Kulturmødeambassadørerne er unge mellem 20 og 25 år, som alle har en flerkulturel baggrund. Fra det dansk-tyske grænseområde er både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal nr. 5 / oktober 2010 De nye elevambassadører fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen var samlet tre dage på Lille Oksø i Flensborg Fjord for at forberede en ny turne rundt på danske gymnasier. i Sønderjylland repræsenteret, mens der fra det øvrige Danmark deltager unge med forskellig etnisk baggrund. Kulturmødeambassadørerne har siden januar 2010 besøgt uddannelsessteder og ungdomsforeninger i hele Danmark, hvor de i mødet med andre unge debatterer alt inden for fordomme, kulturelle identiteter, det dobbelte modersmål m.m. Ligesom de går i dialog om danskhed og kulturmøder på baggrund af deres flerkulturelle og flersproglige baggrund. Kulturmødeambassadørerne har indtil nu mødt godt 500 personer på 30 dialogmøder med deres personlige historier og refleksioner. Blandt reaktionerne fra deltagere til dialogmøderne er: “Jeg har fået udfordret mine egne fordomme og udvidet min samfundsmæssige horisont.” “Kulturmødeambassadørerne giver nye vinkler på, hvad et multikulturelt Danmark kan være.” “Dialogmødet har skabt en større forståelse for andre.” Integrationsministeriet har støttet Grænseforeningens kulturmødeprojekt med næsten en million kroner, fordi der her er tale om ung-til-ung-dialogmøder, der nedbryder fordomme til gavn for sammenhængskraften i det danske samfund. Kulturmødeambassadørerne søger hele tiden efter nye steder, så kender du f.eks. en højskole, en sygeplejeuddannelse eller andre steder med unge mellem 18-25 år, som kulturmødeambassadørerne kan arrangere et dialogmøde med, så kontakt projektleder Nina Hammerich nh@graenseforeningen.dk Læs mere på http/ambassador.graenseforening.dk eller mød dem på Facebook: KMA INSPIRATION TIL LÆRERSTUDERENDE Overalt i uddannelsessystemer er der krav om øget fokus på det globale perspektiv. Det gælder også i grundskolen. Derfor indledte 3. års studerende på seminariet Blågård/KDAS deres nye linjefag med en Solution Camp. Her skulle de få nye ideer til, hvordan det globale kan inddrages som en naturlig del af undervisningen. Til at inspirere de studerende havde seminariet bedt en række NGO’ere om at medvirke. Grænseforeningen var repræsenteret med to oplæg ved henholdsvis Gunvor Vestergaard og to af de unge kulturmødeambassadører. Hele arrangementet sluttede med en messe, hvor der var rig mulighed for at vise de mange tilbud, Grænseforeningen har til undervisningssektoren. Målet er at få flere af de kommende lærere til at tænke grænselandet ind i deres undervisning. 23 24 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kul- Formand for Sydslesvigudvalget, Kim Andersen, har præsenteret udvalgets nye hjemmeside. Sydslesvigudvalget med egen hjemmeside Sydslesvigudvalget har fået sin egen hjemmeside med alt om Sydslesvigloven og de danske bevillinger. Flensborg Avis 28/9. I forbindelse med kravet om større åbenhed lancerer Sydslesvigudvalget en helt ny hjemmeside, proppet til skærmkanten med alskens oplysninger om mindretallet og udvalgets arbejde. “Målet er, at alle interesserede i sydslesvigske spørgsmål kan gå ind og finde oplysninger og svar på deres spørgsmål på den ny hjemmeside”, siger formand for Sydslesvigudvalget Kim Andersen (V). “På hjemmesiden kan interesserede finde oplysninger om udvalgets medlemmer, om de opgaver, der hviler på deres skuldre, ja endog en aktivitetskalender. Der bliver også plads til, at det danske mindretal kan præsentere sig med fakta om foreningerne og organisationerne, der bliver lagt kort ud, og her kan læserne klikke sig frem til, hvilke typer tilskud der kommer ned til os, og hvem der modtager hvad. Da det for udenforstående kan være en smule kompliceret at finde rundt i de danske organisationer og foreninger syd for grænsen, får hver en side med faktaboks, formål og aktiviteter”, forklarer Kim Andersen. Adressen er: www.sydslesvigudvalget.dk Foto: Scanpix KORT NYT tur nr. 5 / oktober 2010 På rejse i danske dialekter Ny hjemmeside præsenterer 40 danske dialekter, fra Nørrebro til Vojens og fra Bornholm til Nordjylland. Kristeligt Dagblad 30/9. Med et digitalt landkort over de danske dialekter har en gruppe forskere nu gjort det muligt at høre 40 forskellige danske dialekter, fra Nørrebro i København til Vojens i Sønderjylland, fra Ibsker på Bornholm til Skæve i Nordjylland. Med dialektkortet vil forskerne, der er tilknyttet Afdeling for Dialektforskning ved Københavns Universitet, både give et overblik over variationen i det danske sprog og samtidig give uddannelsesinstitutioner og andre interesserede et fagligt forum for viden og diskussion om det danske sprog. “Kortet er beregnet på alle dem, der gerne vil blive klogere på, hvordan forskellige slags sprog lyder – hvad enten det så bare er for sjov eller i en faglig eller arbejdsmæssig sammenhæng. Vi forsøger med kortet at videregive og formidle viden om mennesker og sprog”, siger lektor Pia Quist i en pressemeddelelse om den nye hjemmeside. På det nye dialektkort er der både mulighed for at høre gamle lokale dialekter samt en lydprøve på, hvordan der i dag tales i det enkelte område. Og for forskerne er det afgørende at understrege, at kortet ikke skal ses som udtryk for et ønske om at bremse den sproglige udvikling. “Det er en meget vigtig pointe. Den sproglige udvikling er der, og det kan vi ikke rigtigt gøre noget ved. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal beskæftige os med den.”, siger Pia Quist. Dialektkortet med lydeksempler findes på http://dialekt.ku.dk/ dialektkort Sproget i vridemaskinen Den 14. september gik startskuddet til regeringens og Dansk Sprognævns toårige kampagne Gang i sproget. Kampagnen skal skabe større interesse for, hvad sprog er. Fra hjemmesiden www.gangisproget.dk: Kampagnen sætter fokus på alt det, vi kan med sproget, og på hvor vigtigt sproget er i vores daglige kontakt med hinanden og for hvordan vi oplever verden omkring os. Kampagnen skal skabe større bevidsthed om, hvad et sprog er, hvilken betydning det har for den enkeltes personlige, sociale og kulturelle udvikling, samt hvorfor og hvordan sproget forandrer sig. Kampagnens mål er at skabe accept af og respekt for forskellige former for sproglig variation, fx dialekt, kunstnerisk sprog, fremmedsprog, ungdomssprog, fagsprog, det talte sprog, det skrevne sprog, tegnsprog osv. Samtidig vil vi formidle forståelse for, at en vis standardisering er nødvendig for at opnå en smidig og klar kommunikation. Kampagnen vil på en underholdende måde illustrere forskellige former for sprogbrug og udvikle danskernes sproglige fantasi og situationsfornemmelse. Kampagnens hovedbudskab er at: sproget er vigtigt for os alle, viden om sproget øger glæden ved at bruge det, sprog er sjovt. På hjemmesiden www.gangisproget.dk kan man bl.a. teste sin sprogalder. 25 26 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kul- KORT NYT tur Mindretalssprog i offensiven i Slesvig-Holsten Det vil give Slesvig-Holsten en mere tydelig profil, hvis dansk og frisisk får en højere status. Det vil gavne hele befolkningen, mener SSW, der iværksætter en sprogoffensiv, som i løbet af nogle år skal ende med, at dansk og frisisk får en højere status i Sydslesvig. Flensborg Avis 24/9. Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) er i færd med for alvor at teste flertalspolitikere og de tyske medborgere, når det gælder accept af mindretallenes sprog og kultur. Det sker med en langsigtet sprogoffensiv og en række forslag til, hvordan en aktiv sprogpolitik kan føres ud i livet i Slesvig-Holsten. europæiske sprogpagt og til En økonomisk og sproglig ligestilling, som lever op til den eur de mange søndagstaler om mindretalspolitik. Det er, hvad Syd Sydslesvigsk Vælgerforening mindretalspartiet. (SSW) går efter. Og det er på tide at gå i gang, mener mindre økonomiske krav, og her er “Hidtil har SSWs mindretalspolitik været præget af øko vi bestemt ikke nået til vejs ende. Men 54 år efter Bon Bonn-København erklæringerne og efter ti år med den europæiske sprogpagt er det nu på tide, at vi kommer et skridt videre, siger SSWs Anke Spoorendonk. ”Ligestilling handler ikke kun om , at vi får de sam samme penge som flertalsbefolkningen. Det handler også om at acceptere vores danske kultur og sprog som en fast del af livet i Sydslesvig”, siger An Anke Spoorendonk videre. “Delstaten vil gerne fremstå som et international internationalt forbillede inden for danskernes og frisernes mindretalspolitik. Men når man sammenligner dan sproglige status med andre lande, halter vi langt ba bagud”, tilføjede SSWs gruppeformand i landdagen. SSW vil have, at der udvikles en sprogpolitik for SSlesvig-Holsten, hvori mindretalssprogenes ligestilling bliver fastslået, så den sproglige mangfoldighed bliver styrket. Samtidig skal amter og komm kommuner sørge for at praktihverdagen: Flersproget borgersere den vedtagne sprogpolitik i hverda skiltning i offentlige bygninger service, også på internettet, skiltnin og kulturinstitutioner, tosproged tosprogede byskilte, gadeskilte og anden skiltning er nogle af de ssager, som kommuner og amter ifølge SSW skal tage si sig af. “Også mindretallenes be bestræbelser på at få mere medierne må være en del af dansk og frisisk i medie betyder for eksempel, at sprogpolitikken. Det be der skal være dansk og frisisk i NDRs programmer, og at mindretall mindretallet skal have sæde i NDRs radioråd”, tilføjede A Anke Spoorendonk. SSWs leder Anke Spoorendonk S i landdagen i Kiel: “Delstaten vil gerne fremstå som et inden for mininternationalt forbillede f dretalspolitik. Men når man sammenligdanskernes og frisernes sproglige ner danskern status med andre lande, halter vi langt bagud”. nr. 5 / oktober 2010 Foto: Scanpix Romaerne – sigøjnerne – bor ofte på fattige, midlertidige bopladser rundt om i Europa. I forsommeren slog en gruppe sig ned på Amager Fælled ved København, hvor de den 7. juli blev anholdt og kort efter udvist. EU og FN er gået i brechen for at skabe bedre forhold for romaerne i Europa og har opfordret Danmark til at anerkende dem som nationalt mindretal med samme rettigheder som det tyske mindretal. Romaerne som nationalt mindretal i Danmark? En FN-komité foreslår, at Danmark anerkender romaerne som et mindretal på lige fod med det tyske mindretal i Sønderjylland. Europa-Kommissionen presser på. Der er 8000 romaer i Danmark, og de har været her siden Christian 2.’s tid. Romaerne – sigøjnerne – kender vi som en dårlig historie. Senest vakte det opsigt, da de boede i ulovlige teltlejre på Amager Fælled ved København, og 23 af dem den 7. juli blev udvist. Udvisningen har efterfølgende fået European Roma Rights Center (ERRC), der varetager romaernes interesser, til at sagsøge den danske stat, fordi udvisningen er i strid med både dansk lovgivning og EU’s lovgivning (Berlingske Tidende 6. august). Udvisningen af romaerne er stik imod intentionerne i en rapport fra Europa-Kommissionen den 7. april, som opfordrer til øget indsats for at integrere romaerne i det europæiske samfund. Europa-Kommissionen vil have EU-landene til at bruge penge fra EU-fondene på social og økonomisk integra- tion af romaerne. Ifølge rapporten er det afgørende for romaernes integration i samfundet, at de får adgang til boliger og sundhedsvæsen og til arbejde og uddannelse, hvor de ikke adskilles fra andre befolkningsgrupper. EU-landene har et fælles ansvar for at integrere de ca. 10-12 mio. romaer. “EU er baseret på stærke værdier, og vi må og skal sikre, at romaernes grundlæggende rettigheder respekteres. Forskelsbehandlingen af dette etniske mindretal er uacceptabel”, udtalte Kommissionens næstformand, Viviane Reding, der også er EU-kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EUborgerskab. “At løse deres problemer vil være til gavn for vore samfund og økonomier. Det er kun gennem en vedvarende og koordineret indsats, at vi kan ændre tilværelsen til det bedre for romaerne, hvor de end befinder sig i Europa.” Efterfølgende har en FN-komité foreslået, at Danmark skal anerkende romaerne som et mindretal på lige fod med det tyske mindretal i Sønderjylland. 27 28 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kul- KORT NYT tur DEBAT Over 50.000 underskrifter! Danskhed uden fjendebilleder – en kommentar Med et antal underskrifter, der sikkert overgår de flestes fantasi, mener Skoleforeningens formand, Per Gildberg, at det nu er på tide, at regeringen i Kiel dropper besparelsesforslaget på de danske skoler. Flensborg Avis 2. oktober. I Kort Nyt i GRÆNSEN nr. 4, august 2010 er der bragt et klip fra en kronik i Politiken den 29. juni i år af projektkoordinator Siris Hartkorn under overskriften “Danskhed uden fjendebilleder”. Indlægget opfordrer alle danskere til at være med i et tankeeksperiment, hvori vi beslutter at betragte alle indehavere af et dansk pas som værende danskere – dvs. uden at benytte etnisk baggrund som vurdering og desuden undlade at bruge fjendebilleder. Umiddelbart forekommer det mig akavet at se sådant et indlæg just i GRÆNSEN uden kommentar fra redaktøren om den bagtanke, der hos ham er årsagen til at bringe netop dette indlæg. Det anvendte uddrag af Siris Hartkorns kronik indeholder flg. passus: “At vi kunne et nationalitetsbegreb, der byggede på medborgerskab frem for svinekød versus halal”. Og videre: “Hvad mon der ville ske, hvis vi forsøgte at definere vores danskhed ud fra andet end negative fjendebilleder og myter?” I et temanummer af GRÆNSEN om de opståede problemer af pekuniær art mellem regeringen i Kiel og dens reducering af tilskuddet til de danske skoler og det danske mindretals eventuelt ophedede følelser kunne det associere til dannelse af fjendebilleder hos mindretallet. Jeg er udmærket klar over, at kronikken taler om indehavere af dansk pas, hvad jo ej er tilfældet i det sydslesvigske tilfælde. Men princippet i kronikken er jjo at opfordre danskheden – måske også p g den hos mindretallet allet i redaktørens tankeverden – til ikke at udnytte fjendebilleder. Uanset mange ge problemer – også alvorlige – siden 1864 netop i Sydslesvigs dansksindede ksindede befolknings tilværelse har just begrebet fjendebilleder næppe ppe været anvendt og ej heller været aktuelle at skabe, da mindretallets anden art og oprindelse. lets problemer er af en ganske ande Er trykningen af kronikudsnittet i GRÆNSEN ningen GRÆNSE nr. 4 kun en tilfældighed, eller er der en hensigt med at bringe afsnittet? I øvrigt er det vel er afsn et spørgsmål om Siris Hartkorns kronik er aktuel i forbindelse med rgsmål ak danskhed og fjendebilleder. Men det er en anden debat. skhed an Verner Gorridsen, Teglgade 56, 8643 Ans Nogle talte om 15.000, andre om 20.000 -ja, nogle vovede endda at sige, at 25.000 var et realistisk mål. Men 46.655 var der til gengæld ingen, der havde turdet håbe på. Ikke desto mindre var det det antal underskrifter, der i alt blev afleveret. Efter at ministerpræsident Peter Harry Carstensen i slutningen af maj offentliggjorde regeringens planer om at kappe 15 procent mere af tilskuddet til de danske skoler end de tyske, gik der ikke længe, før en underskriftsindsamling mod planerne var organiseret. Overalt i Sydslesvig er der gennem flere måneder blevet arbejdet ihærdigt med at samle så mange underskrifter som muligt inden afleveringsfristen. “Lige som ved demonstrationerne i juni viser dette formidable resultat, at vi er i stand til mobilisere det, der skal til, når det virkelig gælder. Det er jeg oprigtig stolt over”, siger Per Gildberg, formand for Skoleforeningen. Formanden er ikke i tvivl om, at det store antal underskrifter også er et tegn på, at mange i den tyske flertalsbefolkning står bag mindretallet i denne sag. “Mange på tværs af politisk overbevisning har ment, at udspillet fra regeringen i Kiel ikke har noget at gøre i et demokratisk samfund”, siger Per Gildberg. Han håber derfor, at regeringen i Kiel inden længe vælger at tage forslaget af bordet. Ved redaktionens afslutning 4. oktober havde antallet af underskrifter rundet 50.000. SVAR: Redaktionen af GRÆNSEN opererer ikke med bagtanker. Derfor er der selvfølgelig ikke i GRÆNSEN nr. 4, som antydet af Verner Gorridsen, en tendentiøs kobling mellem den fyldige omtale om af Kiels besparelser aviskronik bragt under Kort på de danske skoler og et uddrag af en aviskro Nyt. Det stof, der vælges til Kort Nyt, sakses ffra aviser, tidsskrifter og netaviser, og redaktionelt tilstræbes det, aat stoffet falder inden sprog, kultur, danskhed og for områderne grænselandet, mindretal, spro kulturmøde. el. nr. 5 / oktober 2010 BØGER 29 Af Erik Lindsø ANKERPUNKT Det falder os naturligt at sige Anker om landets tidligere statsminister, for alle har altid været på fornavn med Jørgensen. Bredt hen over det politiske spektrum var han respekteret for aldrig at korrumpere eller henfalde til den arrogance, der ofte klæber til magten. Han ville for alt i verden ikke kunne beskyldes for pamperi. En heftig presse ville selv i dag have svært ved at komme efter ham. Anker er 88 år. Journalisten Thomas Thurah har besøgt ham, og sammen har de bladret i Ankers fotoalbum. Det er der kommet en herlig bog ud af. Med udgangspunkt i 70 fotos beretter Anker om store som små begivenheder fra perioden 1922-2008. Vi hører om hans forældreløse opvækst hos tante Karla i Bådsmandsstræde over tiden som soldat under krigen i 1943, hvor han med nød og næppe slipper levende fra en skudveksling, frem til de begivenhedsrige år som socialdemokratisk statsminister, hvor han på verdensscenen møder både Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov. Mens der bladres i albummet taler den 88-årige Anker frit fra leveren. Således om Mogens Glistrup: “Det var den almindelige holdning, at han var en mand helt ude i hampen, som man ikke kunne regne med. At han simpelthen var tosset”. Det er en oprigtig og hjertevarm bog. Et spændende stykke Danmarkshistorie fortalt af en statsminister, der nok gældsatte landet ud over afgrundens rand, men samtidig blev den mest folkekære politiker, vi har haft. I sig selv en danmarkshistorie. SIT LIVS ANSVARSHAVENDE REDAKTØR HVAD ER DEMOKRATI? FIND SVARET I NY BOG “Det er måske først og fremmest grænsemennesker, der opdager, hvor mange døre der i virkeligheden står på vid gab hele tiden”. Sådan skriver biskop over Århus Stift Kjeld Holm i forordet til erindringsbogen Åbne døre. Kjeld Holm er opvokset i Sønderjylland i en familie, hvor krigene i grænselandet har sat deres aftryk, og hvor dansk og tysk var vævet ind i hinanden. I bogens første kapitler fortælles om slægten to generationer tilbage og om landsbyen Diernæs ved Hoptrup, hvor han er opvokset. Det er smukke, nærværende erindringer, hvor husket hverdagsliv løftes til noget større med Kjeld Holms evne til at perspektivere med den litteratur og de sange, som han siden samlede op. Kristendom, menneskelighed og politik er de tre søjler, som den kontroversielle biskop fra Århus har bygget sit liv på. Ingen af de tre størrelser magter at stå alene uden de andre. Kjeld Holm citerer Søren Kierkegaard, som sagde, at man skal være sit livs ansvarshavende redaktør. Det bedste, der kan hænde os, er ,når et andet menneske åbner sin dør for os, skriver Kjeld Holm. Når et andet menneske bogstaveligt åbner sin dør for mig, åbner vedkommende også en dør til en anden verden. Det er i et andet menneskes nærvær, at man ser nye muligheder åbne sig. Der er varme og ømhed, livsindsigt og glæde i Kjeld Holms beretninger om mennesker, der åbnede døre for ham. Vi lever i et demokrati og diskuterer ustandseligt demokratiets status. Men demokrati er slet ikke en entydig størrelse. Det findes i et utal af varianter. Mogens Herman Hansen er dr. phil og lektor i oldgræsk og har i et langt liv beskæftiget sig med at forklare demokratiets mange former. Det har givet ham et overblik, der er sjældent at møde, og som kommer læserne til gode i hans nye og store introduktion til det moderne demokrati. Demokrati er i høj grad en ideologi, der identificeres med frihed, lighed og menneskerettigheder, slår forfatteren fast. Bogen behandler disse begreber udførligt i relation til demokratiet og rejser i den forbindelse en række fundamentale spørgsmål: Er det overhovedet muligt at forene frihed og lighed? Hvad, hvis de to facetter af demokratibegrebet kommer i konflikt med hinanden? Hvad er demokrati, hvis folkets flertal vil have dødsstraf, men dødsstraf er i strid med menneskerettighederne? Endelig leverer Mogens Herman Hansen en helt opdateret gennemgang af demokratiets status i EU samt et kapitel om demokrati og globalisering med et væld af eksempler fra Danmark, USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Det er en fascinerende og vedkommende bog, pædagogisk tilrettelagt og let at læse. En bog, der perspektiverer, og som man kan blive klogere af. Det gælder også de demokratisk valgte politikere. Thomas Thurah: Anker Jørgensen. Min verden fortalt i billeder. Gyldendal. 192 sider. 269 kr. vejl. Kjeld Holm: Åbne døre. Erindringer om mennesker, jeg har mødt. Kristeligt Dagblads Forlag. 200 sider, 249 kr. Mogens Herman Hansen: Demokrati som styreform og som ideologi, Museum Tusculanums Forlag, 420 sider. 350 kr. vejl. 30 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kul- BØGERtur Af Erik Lindsø DANSKERNE FINDES I MANGE MODELLER HISTORIEN ER BEDST, NÅR DEN ER FARVET Det er nemmere at blive københavner end at blive dansker! Sådan tænker man ved læsningen af “Den fremmede, byen og nationen” skrevet af de to kulturgeografer Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen. Bogen handler om livet som etnisk minoritet i Danmark. Med udgangspunkt i konkrete studier blandt byboere med pakistansk baggrund berettes det, hvad det er for identitetsskabende historier, som indvandrere skaber om det land og den by, de nu bor i. Det gør læsningen af en meget teoretisk bog til spændende læsning, fordi den anlægger et hverdagslivsperspektiv i analysen af den fremmedes identitetsprojekter, praksisser, følelser og tilknytningsforhold. Hvad enten vi som etniske danskere er for eller imod indvandring, så undgår vi ikke at forholde os til den mangfoldighed af nationer, der allerede er blevet en del af den danske hverdag, og som uvilkårligt ændrer synet på det at være dansk. Bogens bedste afsnit er da også to spændende kapitler om den udfordring, danskheden står overfor, og hvilke nye historier, vi allerede er i gang med at fortælle om ’det danske’. En af disse historier er forfaldshistorien, som fortælles af dem, som ser indvandringen som en trussel, og som derfor fastholder en dem og os historie. En historie, som bogen viser, i disse år bæres frem af medierne, og som gør det svært for andre historier at komme på banen, f.eks. historien, der hedder ’muslimsk dansker’. Hvad er historie? Det er titlen på en ny bog af lektor i historie på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Bernard Eric Jensen. Hans korte svar er, at når noget fortidigt anvendes i det personlige liv, har vi at gøre med historie. Bogen beskriver, hvorledes historie i dag på ny er kommet i spil og i stigende omfang bliver brugt, når vi skal forklare vores liv. Derfor må der skelnes mellem en lærd og faglig interesse for historie og en hverdagsorienteret lægmandshistorie. Hvor den sidstnævnte brug af historien i mange år har været underkendt af faghistorikeren, sker der i disse år en opblødning. Historien ankerkendes i stigende grad som et aktiv, når vi som enkeltmennesker arbejder med vores identitet. Denne pragmatiske historiebrug er ifølge Bernard Eric Jensen den fremherskende. Når vi ser os stemplet som historieløse, er det derfor ikke rigtigt. Historiebevidsthed spiller en stor rolle for os. For at forstå denne historiebevidsthed lancerer bogen en række nye begreber: erindringssted, mindested, aktørhistorie, erfaringshistorie, identitetsnær historie, ømfindtlig historie. Og den faglige historie, hvad med den? Den er en særlig specialiseret form for historie, men ikke mere betydningsfuld end den personlige. Det er provokerende betragtninger, som gør, at bogen er interessant netop nu, hvor yngre faghistorikere skal til at fortælle en ny generations Danmarkshistorie. Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen: “Den fremmede”, byen og nationen. Om livet som etnisk minoritet. Roskilde Universitets Forla. 265 sider, 198 kr. Bernard Eric Jensen: Hvad er historie? Akademisk Forlag. 224 sider, 249 kr. EN BRO, DER IKKE KAN SLÅ BRO Øresundsregionen har haft en særlig evne til at sætte sig på dagsordenen for grænseoverskridende samarbejde, mens det sønderjyske grænseland med en langt længere historie og med langt flere erfaringer ikke på nær samme måde har været i stand til at markere sig. I år er det 10 år siden, at Øresundsbroen blev indviet. I tiden op til broens åbning var utålmodigheden stor, og der blev holdt store skåltaler for, hvad der nu endelig kunne realiseres, når Sjælland og Sydsverige blev forenet i en fælles region. Men hvad blev det til? Øresundsbroen har mest rummet overraskelser, konstaterer en ny bog. Broens korte historie er et lærestykke i, at man ikke kan planlægge en fremtidig udvikling. Almindelige menneskers hverdag i regionen er stort set uforandret, og mange, der bor i regionen, har aldrig været over broen. Fordommene er uforandrede og lever i bedste velgående. Det er kun en særlig kreativ gruppe, men endnu forholdsvis lille gruppe, de såkaldte regionauter, der har lært sig at navigere i de nye muligheder. Øresundsregionen er ikke blevet den samlende midte for to landes energier, planlæggerne drømte om, men noget midt imellem, som ingen helt ved, hvad er. Det kan undre, at der ingen sammenligning eller erfaringsudveksling er med det sønderjyske grænseland. Regionen i syd har meget mere at byde på, som Øresundsregionen kunne lære af. Orvar Löfgren og Fridrik Nilsson (red.): Regionauterne – Öresundsregionen från vision til vardag. Museum Tusculanums Forlag. 222 sider, 200 kr. nr. 5 / oktober 2010 RUBRIK LOKALFORENINGERNE Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på graenseforeningen@privat.dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Deadline for optagelse i næste nummer er 1. december. SJÆLLAND – BORNHOLM Københavns omegn Det Grønne Område Torsdag 6. december, 19.30: Sorgenfri Sognegård, Hummeltoften 1, 2830 Virum. Adventsmøde med lotteri og foredrag. Aftenens emne offentliggøres senere. Tilmelding senest den 4. december til Carsten Midskov, tlf. 45 42 34 17 eller Inger Ahrenkiel, tlf. 45 42 39 65. Vestegnen Tirsdag 8. november, 19.30: Rødovregaard, Kostalden, Kirkesvinget 1 (ved Rødovre Kirke) i Rødovre. Novembermøde med arkivleder Lisbeth Hollensen fra Brøndby Lokalarkiv, som vil fortælle om Vestvolden – en del af Københavns befæstninger. Pris 20 kr. inkl. kaffebord. Tilmelding senest lørdag 6. november til Marlies Lorenzen på tlf. 44 84 45 27 eller e-mail: mar-gun@ hotmail.com Kreds 4. Frederiksborg amt Hillerød Torsdag 18. november, 19.30: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12 c, lige bag Hillerød Bibliotek. Her inviterer vi til en oplevelsesrig aften med en gæst, der måske er verdensmester i at besøge grænseområder! Peter Hering tager os med på en rejse i et billedforedrag om den dansk-tyske grænse. Pris inkl. kaffe/te og kage er 40 kr. (Ikke medlemmer 60 kr.). Hørsholm Fredag 12. november, 19.30: Sognegården, Barakstien 2, Hørsholm. Indgang fra Ridebanen. Stiftelsesfest. Aftenens taler er historiker og kunsthistoriker Martin Groh, Berlin: “Berlin – det moderne Tysklands centrum”. Foredraget ledsages af digitale lysbilleder. Derefter bydes der på et lækkert traktement, og vi synger efter Højskolesangbogen. Tag venner og familie med. Alle er velkomne. Kreds 6. Vestsjælland syd Gørlev og Høng Onsdag 27. oktober, 19.30: Høng Gymnasium, Hovedgaden 2, Høng. Efterårsmøde. Tidligere direktør i Grænseforeningen, Niels Henriksen, holder foredrag om “Konger og hertuger i Slesvig – hvem, hvad, hvor?” Sorø og omegn Torsdag 11. november, 19.30: Sorø Sognegård. Ph.d. Kasper Støvring præsenterer et intellektuelt stimulerende debatoplæg, som han kalder “Den nationale sammenhængskraft”. Kasper Støvring er kultur- og litteraturforsker på Syddansk Universitet, bor i Sorø, og er aktuel med den meget omtalte bog “Sammenhængskraft”. Dianalund og Stenlille Onsdag 3. november, 19.30: Sognegården i Ruds Vedby. Kulturaften i samarbejde med lokalrådet. Ringsted og omegn Mandag 25. oktober, 19.00: Klostermarkskirken. Syng og spil dansk. Ringsted Musikskole medvirker. Efter kaffen underholder Peder Lundager og Aksel Grann. Torsdag 11. november, 19.30: Sct. Bendts Sognegård. Fællesmøde med LOF. Grundloven, hvordan blev den til, hvordan fungerer den, og skal den laves om? Kreds 7. Sydsjælland Næstvedegnen Torsdag 28. oktober, 19.00: Sct. Jørgens kirke. Gratis adgang. Igen i år arrangerer vi i samarbejde med Sct. Jørgens kirke en sangaften i forbindelse med “Syng dansk – dagen”. LOLLAND-FALSTER Kreds 8. Lolland-Falster Lolland Mandag 29. november, 19.00: Grænseforeningen Lolland arrangerer adventsmøde med fællessang og æbleskiver i Brandstrup Centret, (tidligere Brandstrup Skole). Tilmelding senest 22. november på 29 66 68 67 eller email borge@klaaby.dk Guldborgsund Mandag 22. november, 19.00: Møde i Kulforsyningen, Voldgade 1 i Tværgadekrydset i Nykøbing Falster. Tidligere forstander for Sønderskovhjemmet Johannes Andersen fortæller om “Blade fra min dagbog” – episoder fra hans liv. Kom og hør en spændende fortæller. Alle er velkomne. FYN Kreds 10. Nordøstfyn Kerteminde og omegn Torsdag 25. november, 19.30: Mødestedet, Strandgade 10, Kerteminde. Gunnar Hattesen: Muntre anekdoter på kryds og tværs fra Kongeåen til Ejderen. I løbet af aftenen vil Gunnar Hattesen med et glimt i øjet fortælle om væsentlige episoder fra Sønderjylland og Sydslesvig, der fik skæbnesvanger betydning for hele Danmark. Kreds 12. Sydfyn Faaborg – Midtfyn Torsdag 18. november, 19.30: Det gamle Bibliotek, Grønnegade 44. Besøg fra Det Danske Bibliotek, Flensborg. Emne: “Bibliotekets betydning i Sydslesvig”. Nyborg og omegn Onsdag 3. november, 19.30: Borgerforeningen i Nyborg. I samarbejde med Nyborg højskoleforening holdes der foredragsaften. Niels Henriksen: Hvorfor er der danskere syd for grænsen, og hvem er de? Lørdag 4. december. Traditionen tro køres der til adventsfest hos vores venskabsforening i Flensborg. Inden arrangementet besøger vi den festligt julesmykkede gågade, inden vi vender tilbage til adventsfest på Duborg-Skolen, det danske gymnasium og skole i Flensborg. Den medbragte madpakke spises på Duborg-Skolen, og der bliver også mulighed for indkøb i grænsekioskerne. Efter en mindre aftenspisning køres mod Nyborg. Pris for turen: 350 kr. Tilmelding senest den 1. november til formanden, Kurt Taanquist, tlf. 40 16 35 71 el. 51 22 71 05. Turen er åben for ikkemedlemmer til 375 kr. DET NORDLIGE JYLLAND Grænseforeningerne i Vendsyssel Brønderslev kommune Tirsdag 26. oktober, 19.30: Brønderslev sognegård, Brønderslev. Carl Christian Jessen, Kvissel, tidligere sognepræst i Skagen, holder foredrag om Theodor Kaftan: “Biskop i grænselandet”. Jessen har i 2009 udgivet en meget rost bog om denne sidste biskop i Slesvig før genforeningen. Enhver er velkommen og mødet koster 50 kr. inkl. kaffebord. 31 32 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kul- RUBRIK tur Hjørring kommune Tirsdag 2. november, 18.00: Baptistspejdernes lokaler, Idrætsallé 4, Vrå. Lanterneoptog. Det er en sydslesvigsk tradition, at når den mørke tid stunder til, bærer børnene papirlanterner gennem gaderne, mens de synger lanternesange. Vi har taget traditionen op. I de sidste mange år har spejdere, musikskolebørn og højskoleelever båret de fine lygter gennem Vrå by. Lanternerne skaffer grænseforeningen via gode venner i Sydslesvig. Optoget slutter ved Vrå Højskole med kakao at varme sig på. Søndag 7. november, 14.00: Sognegården i Vrå, Sdr. Vråvej 11. Efterårsmøde. Foredrag ved Peter Duetoft. Værdierne, der forsvandt. Hvordan klarer vi i Danmark de udfordringer, som globalisering, internationalt samarbejde og ny teknologi er for ethvert lands kultur og værdigrundlag? Styrker tidsånden vores grundlæggende værdier? Forsøger vi at lukke os inde og bevare ’en verden af i går’? Eller kan vort værdigrundlag overleve i den nye Verden? Er vi i virkeligheden ved at ødelægge danskheden i forsøget på at forsvare den? Alt dette gives der et bud på i et spændende og lidt provokerende foredrag. Kaffe og fællessang. Entre 80 kr. Kreds 14. Aalborg Aalborg Grænseforening Mandag 25. oktober, 19.00: Vejgaard Bibliotek. Foredrag: “Det danske mindretal i hagekorsets skygge 1933-1945” ved museumsinspektør ph.d. Axel Johnsen. Han er født i 1970, opvokset i Tønder, har læst historie og tysk ved Århus Universitet og er museumsinspektør ved Museet på Koldinghus. Onsdag 1. december, 19.00: Huset, Hasserisgade 10. Sangaften sammen med tidligere organisationskonsulent i Grænseforeningen Johan Herold. Vi julehygger med gløgg og æbleskiver. Mariagerfjord Onsdag 3. november, 19.00: Hadsund kulturcenter. Sangaften med Troels Kold, Øster Hurup, tidl. chef for Den Jyske Opera, Aarhus. Hvert af de seks indbudte kor synger et par sange, og publikum synger med på de fællessange, som Troels Kold fortæller om. Alle er velkomne. Pris 40 kr. inkl. kaffe. Arr.: Grænseforeningen Mariagerfjord, Hadsund Folkekor og Foreningen Norden Fredag 3. december, 18.30: “Højvang”, Hobrovej 62, Hadsund. Julefrokost. Tilmelding senest torsdag 25. november til Grete Skafte, tlf. 74 40 41 75. Kreds 15. Thy-Mors Morsø og Thy Onsdag 27. oktober, 19.30: Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykøbing Mors. Generalkonsul Henrik Becker-Christensen og kunsthistoriker Grethe Bay, Flensborg, fortæller hhv. om det dansk-tyske grænseland og maleren Emil Nolde. Mødet er et egnsmøde, der holdes sammen med Viborg-Skivekredsen på Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykøbing Mors. Vi forventer mange deltagere, og vi skal derfor have tilmelding til Jørgen Bruun Christensen, tlf. 30 10 65 22 senest den 22. oktober. Pris inkl. kaffe 75 kr. Mandag 22. november, 18.00: Kirkecentret, Kirkegade 2, Nykøbing. Lars N. Henningsen, leder af Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek i Flensborg, holder foredrag om Istedløven og dens omtumlede historie, der begynder i Flensborg 1862 og går over til Berlin 1867, til København i 1945 og nu tilbage til Flensborg i 2011. Mødet er i samarbejde med Morsø Folkeuniversitet, Nykøbing Mors Højskoleforening og Morslands Historiske Samfund. Der serveres grønlangkål med diverse tilbehør samt kaffe. Pris 100 kr. Kreds 16. Viborg-Skive Skiveegnen Onsdag 10. november, 19.30: Skive Bibliotek. “Hvem var hertug Hans den Ældre?” Mikkel Leth Jespersen, Studieafdelingen ved dansk Centralbibliotek Flensborg, fortæller om at være hertug i renæssancen. Pris inkl. kaffe 60 kr. Alle er velkomne. Viborgegnen Torsdag 25. november, 19.30: Viborg Bibliotek. Foredrag ved informationskonsulent ved SSF og SdU, Simon Faber: Fra feriebarn til overborgmester? MIDTJYLLAND ØST Kreds 17. Randers Randers og omegn Tirsdag 16. november, 19.00: Helligåndshusets store sal. “Mindretalsproblematikken i grænselandet efter 1920” ved rektor Jørgen Kühl, A. P. Møller Skolen i Slesvig. Arr.: Historisk Samfund. Medlemmer af Grænseforeningen har gratis adgang. Torsdag 25. november, 19.30: Kristrup Sognegård. Adventsmøde. Tale ved MF Anne-Mette Winther Christiansen. Sang og musik. Kaffebord. Kreds 18. Århus Århus og omegn Mandag 25. oktober, 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Ingeniør Peter Huber, Brechlem: “Det danske mindretal i Sydslesvig e.V.”. Traktement: Snitter med øl/sodavand. 50 kr. Torsdag 11. november, 11.00: Monumentet, Mindeparken. Foreningen deltager med fane og krans i højtideligheden på våbenstilstandsdagen til minde om de danske sønderjyder, der faldt i 1. Verdenskrig 1914-18. Prinsens Livregiments Musikkorps spiller fra kl. 10.35 og faner føres ind lidt efter. Mandag 6. december, 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Adventsmøde. Borgmester Nicolai Wammen: “Hvem er jeg?” Adventsmødet vil desuden byde på sang og lotteri. Traktement: Kaffe/te med julebagværk. 50 kr. Kreds 19. Silkeborg-Skanderborg Silkeborg-Hammel og omegn Torsdag 28. oktober, 19.30: Medborgerhuset. Sangaften med Marianne Hovgaard og Freddy Dencker. Vi gentager en sangaften med sange fra højskolesangbogen. Både Marianne og Freddy har en lang musiktradition bag sig. En underholdende og musisk aften. Foreningen Nordens medlemmer inviteres. Pris 50 kr. inkl. kaffe/the med brød. Onsdag 17. november, 18.30: Hadsten højskole, Østergade 49, Hadsten. Efterårsmøde. Lokalforeningerne i Østjylland forsøger at fortsætte med de traditionelle fællesmøder forår og efterår på Hadsten Højskole. Der er altid nr. 5 / oktober 2010 Skanderborg og omegn Søndag 14. november, 14.00: Gudstjeneste i Skanderup Kirke med efterfølgende sønderjysk kaffebord og foredrag i Kirkecentret. Sognepræst J. Lorenzen prædiker og forstander på Rødding Højskole Mads Rykind-Eriksen holder foredrag: “Skæbnefortællinger” – medrivende og gribende fortællinger om en kvinde, der som barn i slutningen af krigen flygter fra Polen, hvorfra hun senere kommer til Østtyskland og ender i Sydslesvig, hvor hun bliver en del af det danske mindretal. Og fortællingen om en russisk soldat, der oplever krigen fra den anden side ved deltagelse i slaget ved Stalingrad og hans efterfølgende march til Berlin. De to fortællinger bindes sammen ved Mads Rykind-Eriksens fortælling om hans oplevelse af mindehøjtideligheden den 4. maj 1985 på Rådhuspladsen i København. Kaffe/the og sønderjysk kaffebord 50 kr. Kreds 20. Vejle amt Horsens og omegn Torsdag 21. oktober, 19.30: Klostergården, Horsens. Biskop Kjeld Holm, Århus taler over emnet: “Min sønderjyske hjemstavn mellem tysk og dansk.” Pris 20 kr. for foredrag og kaffebord. Mandag 8. november, 19.30: Brædstrup, Sognehuset ved kirken. Sangaften. Johan Herold, mangeårig ambassadør for Det danske Mindretal i Sydslesvig, forestår aftenen. Pris 50 kr. inkl. kaffebord. Fredag 19. november, 15.00: Horsens, Biblioteket, Fernisering. Kunstudstilling med Inka Sigel fra Sydslesvig til den 31. december under titlen: “Kultur fra Sydslesvig til Danmark”. Inka Sigel vil være til stede under ferniseringen. Torsdag 2. december, 19.30: Horsens, Klostergården. Julemøde med ferieværterne. Klosterkoret fra Horsens underholder. Kaffebord og amerikansk lotteri. Husk en pakke. Pris for underholdning og kaffebord 50 kr. Bjerre Herred Lørdag 6. november, 15.00: Det lille Teater Flensborg opfører i Himmelrummet på Juelsminde Skole “Gøngehøvdingen”. Leif Mikkelsen, Alexander von Oettingen og Hans Jakob Jensen opfører i stormende tempo en spøjs komedie af Flemming Jensen og Jesper Klein. Entre 100 kr. Nærmere information følger. Vejle Vesteregn Torsdag 28. oktober, 19.30: “Spil dansk dag” på Engelsholm Højskole. Sangaften i fællesskab med Engelsholm Højskoles Venner ved musiker og højskolelærer Jakob Bonderup, der sad med i sangbogsudvalget til den 18. udgave af Højskolesangbogen. Han vil fortælle om fornyelsen af den danske sangskat, og vi skal synge både gamle og nye højskolesange, herunder de nye Engelsholmsange, der måske er fremtidens fællessange. Entre: Kr. 50 for medlemmer af de to arrangerende foreninger, inkl. kaffe. Øvrige kr. 80. y Nakskov, Maribo, Nykøbing F. • Møn´s Jern- og Stålforretning A/S Profiter også du af vores personlige rådgivning med omfattende og kompetent service: lønkonti erhvervskonti grænsependlerkonto internationale betalinger kreditkort finansiering investering forsikring din lokale bank et spændende program, og til efterårsmødet spiser vi en dejlig middag sammen. Det bliver sikkert Edith Aller og hendes bror Sten Høgel, der står for programmet. Pris 170 kr. for hele arrangementet. 33 netbank Tal med os - vi informerer dig gerne! Union-Bank AG Große Straße 2 / 24937 Flensburg Tel. +49 (4 61) 84 14-0 Fax +49 (4 61) 84 14-2 90 info@unionbank.de www.unionbank.de 34 nr. 5 / oktober 2010 sprog og kul- RUBRIK tur Fredag 12. november, 19.30: Musikaften i Kongernes Jelling i samarbejde med Jelling Jazzforening. Sopranen Bettina Hellemann Munch og pianist Michi Komoto underholder med sange fra musical og operaer. Caféen er åben, og der er mulighed for at købe mad og drikke fra kl. 19, inden arrangementet begynder. Entre kr. 80. Fredericia og omegn Torsdag 2. december, 12.00: Adventstur til Flensborg. Vi besøger den gamle kirkegård med de mange krigergrave og Bundsens Kapel. Generalkonsul Henrik Becker-Christensen er guide. Besøg på det danske alderdomshjem, hvor der er kaffebord sammen med beboerne (40 kr). Lederen Bodil Bjerregaard-Brocks orienterer. Derefter kører vi ned til det julepyntede Flensborg, hvor der bliver tid på egen hånd. Vi mødes ved Fredericia banegårds busholdeplads kl. 12, og vi kører i privatbiler. Meld ud, hvis man godt vil være chauffør. Tilmelding senest onsdag 24. november til Marie Fink-Nielsen, tlf. 75 91 37 90, mobil 40 92 77 42, mail: FN@fredericia-gym.dk eller Gunhild Pedersen, tlf. 75 92 60 82, mobil 41 40 60 82, mail: gunhild.pedersen@gmail.com Kolding og omegn Søndag 31. oktober, 14.30: Sct. Nicolai Menighedshus, Nicolaiplads. (Jens Holms Hus). Fædrelandssange og hjemstavnshistorie. Minna Nielsen og Bent Kirkegaard spiller til fællessang og Henning Haugaard fortæller om sit arbejde med at skrive lokalhistorie om Bedsted i Sønderjylland. Pris 50 kr. inkl. kaffebord. Tilmelding senest mandag 25. oktober til Jenny Breitenkamp, tlf. 75 52 96 79. Søndag 5. december, 14.30: Adventsfest med tur i teatret og spisning. Vi mødes kl. 14.30 på Dr. Dorothea Teatret, Zahnsgade 53, Kolding, hvor vi ser “Jul i Nøddebo Præstegård”. Bagefter går vi til Sct. Jørgens Gård, hvor vi spiser en platte og synger julen ind. Platte 70 kr. Teaterbillet 80 kr. Tilmelding senest mandag 22. november til Jenny Breitenkamp på tlf. 75 52 96 79. Vamdrupegnen Fredag 5. november, 19.00: Lottoaften i Gelting Forsamlingshus. Hyggeaften for lokale medlemmer og medlemmer af venskabsforbindelsen. Tilmelding senest søndag 1. november til Kirsten Wehmüller på tlf. 75 58 33 05. MIDTJYLLAND VEST Kreds 21. Ringkøbing amt Ringkøbing og omegn Fredag 5. november: Weekenden 5.-7. november. Vi indbyder til tre dage på Rødding Højskole. Programmet udarbejdes sammen med højskolen. Særprogram vil foreligge. Arrangeres i samarbejde med Grænseforeningen for Skjern, Tarm og Videbæk. Kørsel i egne biler. Tirsdag 23. november, 19.30: Aktivitetscentret i Grønnegade. Adventsaften med gløgg, kaffe m.m. – Marie Paulsens far skrev efter den første verdenskrig en dagbog fra Vestfronten, som Søgård og Beiter vil gøre levende gennem fortælling og oplæsning. Lørdag 4. december, 07.00: Den traditionelle Flensborgtur i samarbejde med Grænseforeningen for Skjern, Tarm og Videbæk. Afgang fra Museumspladsen i Ringkøbing kl. 7.00. Hjemkomst forventes kl. 19. Pris 100 kr., der betales i bussen. Rundstykker og kaffe ombord. Vinderupegnen Tirsdag 2. november, 19.00: Vinderup Kirke. Kom og hør Jeannet Ulrikkeholm og sønnen Valdemar synge og spille dejlige sange fra middelalderen til nu. Bagefter kaffebord og fællessang på realskolen. Pris kr. 75. Kreds 22. Sydvestjylland Onsdag 17. november, 19.30: Hotel Skibelund Krat v/Askov. “Da Sønderjylland blev delt 1918 – 1920. Genforeningen set i 90 års perspektiv”. Foredrag ved generalkonsul Henrik BeckerChristensen, Flensborg, der er specialist i grænselandets historie. Kaffebord á 60 kr. Arr.: Skibelundforeningen og Grænseforeningen. SØNDERJYLLAND Haderslev Østeramt Tirsdag 9. november, 19.30: Hoptrup Efterskole. Konsulent ved Sydslesvigsk Forening i Niebøl, Lars Petersen, fortæller: “Forholdene her og nu i Sydslesvig”. Aabenraa Torsdag 21. oktober: Aabenraa Bibliotek, Haderslevvej 3. Her kan Grænseforeningens udstilling ses i perioden 21. oktober-5. november i bibliotekets åbningstid mandag - fredag 10 -18, lørdag 10-14. Mandag 25. oktober, 14.30: “Helte og skurke i Sønderjyllands historie”. “Helten og skurken” kan du møde i Folkekulturhuset Rebbølcentret, Vollerupvej 45, Bolderslev. Arrangementet er blevet til i samarbejde med Historisk Samfund. Kaffebord 50 kr. Mulighed for køb af Dybbølmærker –á 5 kr. pr. stk. Tilmelding ikke nødvendig. Lørdag 6. november, 14.00: Grænseforeningen Aabenraas 80 års jubilæumsfest i Kongesalen på Folkehjem i Aabenraa. Vi inviterer til en eftermiddag med musik, underholdning og festtale ved Grænseforeningens formand Finn Slumstrup, sønderjysk kaffebord, fællessange og overraskelser. Tilmelding senest tirsdag den 19. oktober til Poul Erik Weber, tlf. 74 67 17 91, Email: peweber@mail.tele.dk eller til Bente Jepsen, tlf. 74 66 13 13, E-mail: bente.jep@gmail.com Torsdag 25. november, 18.00: “Mit liv på grænsen”. Tidl. bestyrelsesmedlem Sven Kjems, Gråsten, fortæller ved adventsmødet på Frøslevlejrens Efterskole, Lejrvejen 85, Padborg om sit spændende liv, og vi synger adventssange. Forstander Jens Boddum orienterer om efterskolen. Vi får gæster fra Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave i Slesvig og skolen i Vyk på Før. Buffet 130 kr. inkl. 1 øl/vand, kaffe/ te. Tilmelding senest fredag den 12. november til Poul Erik Weber, tlf. 74 67 17 91, e-mail: peweber@mail. tele.dk eller til Marie Møller, tlf. 74 64 75 11, e-mail: mm@dlgtele.dk Tønder Amt Fredag 11. november, 19.30: Møgeltønder Forsamlingshus. Erindringsfortælling ved tidligere præst ved Ravnsbjerg-kirken i Viby Ejvind Nielsen. “Fra roerækkerne til Ravnsbjergkirken”. Ejvind Nielsen fortæller med megen humor om sine syv års skolegang hver anden dag med skifertavle og griffel og om spændende oplevelser som landbrugshjælper, murerarbejdsmand, folkeskolelærer, fagkonsulent, fodbolddommer, forfatter, maler, skulptør og sognepræst ved Ravnsbjerg Kirke. Arrangementet afholdes sammen med Møgeltønder Menighedsråd. Tilmelding på tlf. 74 76 22 63 eller 74 78 32 15. nr. 5 / oktober 2010 -DUXSOXQG+¡MVNROH 'HQ GDQVNH K¡MVNROH V\GIRUJU QVHQ XJHVNXU VH U FULD AF SANG OG MUSIK )DPLOLHNXUVXV *RGGDJ6\GVOHVYLJ • 9 UNVWHGVNXUVXVNXQVW NRURJPDGNXOWXU X JHU V NXU VH U -XORJ1\WnUL6\GVOHVYLJ -XOHWUDGLWLRQHUL(XURSD 0HUHLQIRXQGHUZZZMDUXSOXQGGHHOOHU GRÆNSEN 72. årgang Peder Skrams Gade 5 1022 København K. Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk Udgiver Grænseforeningen Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joakim Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø el@graenseforeningen.dk • Tlf. 2178 7252 Annoncer Anne Mette Holstein amh@graenseforeningen.dk • Tlf. 2015 3517 Udgivelse Oplag: 18.000 – 6 gange årligt Nr. 6 – December Deadline 2/12. Udgivelse 17/12 Nr. 1 – Februar Deadline: Mandag 31/1. Udgivelse: Fredag 11/2 Nr. 2 – April Deadline: Mandag 4/4. Udgivelse: Fredag 15/4 Tryk Jørn Thomsen/Elbo A/S Layout www.prik.dk Forsidefoto Scanpix Formand Finn Slumstrup finn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157 Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984 Grænseforeningens formål Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. • • • • • • NYT PROFESSIONELT LYDSTUDIE 2 GODE MUSIKLOKALER FLERSTEMMIG SANG FOR ALLE MINIKOR FOR DIG, DER VIL MERE SOLOUNDERVISNING MUSIC CLASS FOR 10. KLASSE GODE FAGLOKALER SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN TLF.: 74 65 13 08, post@rinkenaes.dk www.rinkenaes.dk Grænseforeningens bestyrelse Formand: Finn Slumstrup, Ærø 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 2. næsteformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Svend Damgaard, Kolding Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Kirsten Haese, Aabybro Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Lars Bjerre, Næstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Lise Estrup, Ballerup Ressourcepersoner Knud Enggaard, Skovlunde Lars Sander, Hørning Jens Andresen, Branderup 35 Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr. 42138 BAGTANKER FÆDRELANDSSANG PÅ MODERSMÅL Her bor vi ved en himmelrand, hvor der er mere vand end land, et paradis i tågedis, her bygger lykkens sommerland på sand. Men når det skrider under os, og ingen mer misunder os, har vi så mod i overflod til selv at kalde landets savn ved navn? Fra Gorms og Thyras Jelling kom vor lange livsfortælling om en omgangsform, hvor livets norm får alle til at leve kvit og frit. Så vi kan stå på talefod med viljen til at gå imod den brede strøm den fede drøm om grådighedens posefuld af guld. “Sang om jorden”, her vers 3-4. Sangen har seks vers, og Inger Christensen skrev den til Jelling Statsseminariums 150 års jubilæum i 1991. Den er kommet med i Højskolesangbogen som nr. 124 med melodi af Asger Pedersen, men kan også synges på “Den kedsom vinter gik sin gang”. Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63 Af Inger Christensen • illustration Niels Poulsen
© Copyright 2024