1. No category

nr. 1 / februar 2013 - 75. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
Den fredselskende spejder
som fremtidens leder
Danmarks Radio
som markør for et
formfuldendt dansk
Grænseforeningen
får konkurrence
2
nr. 1 / februar 2013
indhold
Danmarks Radio
som sprogmarkør
Danmarks Radio skal både afspejle hverdagssproget og alle dets dialekter, være en markør
for korrekt og formfuldendt dansk, kritisere,
skubbe og eksperimentere. Det er ikke så lidt,
fortæller Helle Solvang, vært i Sproglaboratoriet
P1, der her beretter om DR og sproget.
side 10
Folkeoplysningen har
stukket hovedet i sandet
Vi har med konkurrencestaten fået en ny styreform, og det må folkeoplysningen begynde at
forholde sig til, mener professor ved Copenhagen
Business School Ove Kaj Pedersen. Vores forståelse
af begrebet “folk” skal have ny betydning, og folkeoplysningen må begynde at fortælle danskerne om
deres europæiske tilhør..
side 13
Den fredselskende spejder
som fremtidens leder
Dansk Spejderkorps Sydslesvig er et stykke danskhed udfordret
af et lille rekrutteringsgrundlag, men under stadig udvikling.
De sydslesvigske spejdere arbejder for økologisk bæredygtighed på tværs af grænser og for at uddanne fremtidens
ledere. GRÆNSEN har besøgt den nyrenoverede spejderlejr
i Tydal.
side 4
Læs også
SIDE 16HØJSKOLE OG FOLKEMØDE
SIDE 18 GRÆNSEFORENINGEN FÅR KONKURRENCE
SIDE 20MILLIONSTØTTE SKABER SPLID
SIDE 22 BØGER
SIDE 24KORT NYT
Forside: Jamborette-spejderlejr 2011 i Tydal, Sydslesvig.
nr. 1 / februar 2013
leder
MINDRETAL MED NYE UDFORDRINGER
Af Finn Slumstrup, formand
Den 23. januar vedtog landdagen i Kiel
finansloven for 2013. Dermed blev ligestillingen for de danske skoler formelt genindført.
Delstatens tilskud til mindretallets skoler
voksede fra 28.5 millioner euro i fjor til nu 36.9 millioner.
Dermed er en årelang kamp ført sejrrigt til ende, og det kan
man i høj grad glæde sig over.
Men når det er sagt, så er der grund til at gå videre og notere, at
mindretallet står over for tre store udfordringer. Den ene af disse
drejer sig netop om skolerne. Her har der i delstaten gennem
længere tid været drøftelser om selve beregningsgrundlaget for
tilskuddet. Et resultat forventes inden sommerferien. Den danske bekymring går på, at pensionsudgifterne bliver trukket ud.
Såfremt den danske stats tilskud til pensioner tages ud af
beregningsmodellen, vil det medføre et markant reduceret
tilskud fra Kiel. Til Flensborg Avis den 2. februar
giver skoledirektør Anders Molt Ipsen dog udtryk
for nogen fortrøstning, fordi SSV nu er med i
regeringen i Slesvig-Holsten.
De to andre udfordringer hænger intimt sammen med netop det forhold, at mindretallet har
politisk succes, og at SSV efter valget den 6. maj
i fjor er regeringsparti.
Denne politiske sejr har medført kraftig kritik
fra CDU og FDP over, at det danske mindretals
parti er fritaget for 5 % spærregrænsen ved landdagsvalg. Mens CDU på det seneste har nedtonet
kritikken, har FDP til gengæld intensiveret den.
I oktober blev der fremsendt seks klager til
landsforfatningsdomstolen over, at SSV fik tre
mandater. Disse klager har FDP nu fulgt op med et
juridisk responsum på 55 sider med tre påstande:
At SSV ikke repræsenterer det danske mindretal, og
derfor ikke er berettiget til fritagelsen for spærregrænsen. At denne fritagelse i øvrigt strider imod
lighedsprincippet i anden lovgivning. Samt at
såfremt undtagelsen opretholdes, kan den kun gælde det første
mandat, hvorfor SSV bør afgive et mandat til CDU og et til FDP.
Det er ikke nogen hemmelighed, at såfremt landsforfatningsdomstolen følger denne tredje påstand, vil regeringen
miste sit flertal i landdagen.
Disse to udfordringer peger frem mod den tredje. Med
SSV som regeringsparti er behovet for aktuel oplysning om
mindretallet til den danske offentlighed voldsomt forøget.
Grænseforeningen og Flensborg Avis, som hver fra vort sted
oplyser alt det, vi magter, kan umuligt dække behovet. På
et møde med Det sydslesvigske Samråd i Flensborg den 25.
august opfordrede Grænseforeningens bestyrelse indtrængende vore sydslesvigske venner til at tage opgaven seriøst. Det er derfor glædeligt, at Sydslesvigudvalget har givet
mindretallet to millioner kroner i projektstøtte til oplysning
nord for grænsen.
Det er derimod alt andet end glædeligt, at denne bevilling
omgående gav anledning til intern strid. På et møde den 28.
januar blev uenigheden headet til hjørnespark, idet man nu
vil give tre eller fire mediekonsulentfirmaer mulighed for at
give bud på, hvordan opgaven skal løses.
Og det vil være direkte beskæmmende, såfremt man i
Det vil være direkte beskæmmende, såfremt man i processen
glemmer (…), at en intensiveret
oplysningsindsats naturligt må foregå i dialog med Grænseforeningen,
som gennem årtier har oplyst
– i disse år mere end nogensinde –
nord for grænsen om danskheden i
grænselandet.
processen glemmer, hvad der ellers kraftigt blev understreget
i Samrådet den 25. august, at en intensiveret oplysningsindsats naturligt må foregå i dialog med Grænseforeningen, som
gennem årtier har oplyst – i disse år mere end nogensinde –
nord for grænsen om danskheden i grænselandet.
3
4
nr. 1 / februar 2013
Den fredselskende
spejder som fremtidens
leder
Dansk Spejderkorps Sydslesvig er
Danmarks mindste korps. Det er et
stykke danskhed, udfordret af et lille
rekrutteringsgrundlag, men under
stadig udvikling, siger korpschef
Tim Riediger. De sydslesvigske
spejdere arbejder for økologisk
bæredygtighed på tværs af grænser
og for at uddanne fremtidens ledere.
Af Niels Ole Krogh • Foto: Tim Riediger
74 hektar land. Skove, en flod, enge, vandhuller midt i den fredede Trenedal og så
et plantageområde, der minder lidt om en
primitiv campingplads.
Det er Tydal en halv snes kilometer syd
for Flensborg.
I 50 år centrum for Dansk Spejderkorps
Sydslesvigs mangfoldige aktiviteter. I
størrelse kun overgået af Stevninghus
i Sønderjylland. Med blot 550 medlemmer er der et godt stykke vej op til det
næstmindste korps med 1500 medlemmer og milevidt til Det Danske Spejderkorps’ 27.500 medlemmer. Men som det
selvbevidst bemærkes, så har korpset fat
i hver 10. elev på Sydslesvigs 46 danske
nr. 1 / februar 2013
5
6
nr. 1 / februar 2013
skoler. En statistik, der sagtens kan måle
sig med den rigsdanske.
Mere end pinde
“Det er stort at være spejder. Du kan ikke
forandre kæmpeting, men du lærer at
løse små konflikter. Du lærer mange forskellige folk fra mange lande at kende. Du
lærer at forstå dem,” siger 14-årige Jakob
Bang, der som så mange andre fra Kærne
Trop i landsbyen Store Vi har været spejder det meste af sit liv.
“Og vi er ikke mindre aktive på Facebook end så mange andre. Det er en
“På den seneste jamborette havde vi
selvforsyning som tema, fra jord til bord. Vi
plantede godt en hektar jord til med økologiske grøntsager. Vi leasede sågar 60 æglæggende høns,” siger korpschef Tim Riediger.
“I starten var der en del tvivl. Magtede
vi opgaven? Der er mange ting, man skal
tilgodese, når man skal bespise 600 unge,
f.eks. hygiejnen.
Men det fungerede. Det var et dejligt
syn at se spejderne høste i rækkerne,
mens de hyggede sig og spiste ærter og
gulerødder direkte fra marken. Spejderne
– også lederne – fik lært nye grøntsager
at kende. Der er
mere logik i at
lære om planter
i praksis end i
kedelige bøger.
Det passer perfekt
ind i vores motto
om at gribe og
begribe,” forklarer
korpschefen.
I skolen lærer du for at
kunne få et job. Som spejder
lærer du at overleve i naturen.
Det er det sociale, fællesskabet,
de menneskelige egenskaber og
det at holde sammen, vi lærer.
Patrick Nielsen, 15 år
fordom, at vi bare render rundt i naturen
og kaster med pinde,” bedyrer Jakob, der
er i jævnlig kontakt med spejdere mange
steder på kloden. Det er venner, han har
fået på de internationale spejderlejre i
Sydslesvig og i Danmark.
Det menneskelige
Spejderkammerat Patrick Nielsen supplerer:
“I skolen lærer du for at kunne få et job.
Som spejder lærer du at overleve i naturen. Det er det sociale, fællesskabet, de
menneskelige egenskaber og det at holde
sammen, vi lærer,” siger den 15-årige.
Tydal er ofte ramme om store spejderlejre og såkaldte jamboretter. Tydal har faciliteterne, og korpset udvikler hele tiden nye
ideer, der passer ind i spejderslogans som
“learning by doing” og “børn leder børn”.
Ud i verden
Det internationale
arbejde hører til
fundamentet i
spejderarbejdet.
Spejdere fra hele
verden deltager i de store lejre – også på
Tydal – og de sydslesvigske seniorspejdere har taget initiativ til at støtte udvikling
af spejderarbejdet i Østeuropa. I Slovakiet
støttes spæde forsøg blandt romaer på at
få et korps op at stå. Her er integration og
fremtidstro vigtige elementer. Ligeledes
er der tætte bånd til zambiske spejdere.
For nylig blev endnu en container pakket
med skolemøbler og andet nyttigt, der
kommer de fattigste af de fattige til gode i
det sydafrikanske land.
Tim Riediger har snesevis af internationale lejre bag sig.
Fredsarbejde
“Når jeg tænker på lande som Polen, Tjekkiet, Taiwan, Zambia eller Ungarn husker
jeg ansigter – venner. Mennesker med anden kultur, andre, nye tanker, der tit også
nr. 1 / februar 2013
åbner ens øjne. I sidste ende er det en
måde at mindske risikoen for krig i denne
verden,” siger han eftertænksomt.
Der er også gode kontakter til de tyske
spejdergrupper i Sydslesvig. De deltager i Tydal-lejre, der udveksles ideer og
materiale. Da det internationale fylder
meget hos spejderne, er det nærliggende
at spørge, om det ikke er unaturligt med
to spejderkorps side om side.
“De har andre regler, end vi har. Vi ville
miste noget af det danske, hvis vi slog os
sammen med de tyske spejdere,” siger
Jakob Bang på 14 år.
“Vi er helt klart mentalt forbundet med
Danmark. Vi er en del af et dansk fællesskab,” fastslår Mette Wiebke Ernst,
medlem af korpsledelsen, med eftertryk
på dansk.
En bærende søjle
“Sproget er en bærende søjle hos os. Det
kan være svært at udleve i en almindelig
sydslesvigsk hverdag. Desto vigtigere er
det, at dansk er vores sprog,” siger lederen af Tydal, Helmut Werth.
Mette nikker:
“Vi har en meget tæt kontakt til danske
spejdere. Vi danner netværk på kryds og
tværs og deltager i lejrene i Danmark og
sidder med ved bordet, når ideer skal
udvikles på DDS’ kontor i København,”
siger hun.
Det hævdes ofte, at spejderne er nutidens og fremtidens ledere. Mindst én
undersøgelse peger klart i den retning. I
en gallupundersøgelse fra 2006 blev det
påvist, at 155 erhvervsledere ud af 200 har
været aktive i foreningsarbejde, inden de
fyldte 30 år. Heraf var mange spejdere.
“Masser af erhvervsledere var spejdere,
ja er det stadigvæk,” forklarer Mette Wiebke Ernst.
Tænkt ind i arbejdet
Tim Riediger synes, det er naturligt. Han
peger på, at spejderarbejde er intensiv
træning i gruppearbejde, og at børn helt
ned i 10-års alderen får betroet lederansvar. Børn respekteres, siger de sydslesvigske spejdere.
Jakob Bang har gennem
de nye medier kontakt
til spejdere flere steder
i verden. Jeg lærer at
forstå måden, de tænker
på, siger Jakob.
7
8
nr. 1 / februar 2013
De sydslesvigske
spejdere tilsåede over
10.000 kvm. jord med
økologiske grøntsager
i foråret 2011. Da jamboretten blev afholdt
i sommerferien, lykkedes det spejderne
at blive så godt som
selvforsynende.
De sydslesvigske seniorspejdere har taget initiativ til
at støtte udvikling af spejderarbejdet i Østeuropa. I Slovakiet
støttes spæde forsøg blandt
romaer på at få et korps op
at stå. Her er integration og
fremtidstro vigtige elementer.
Ligeledes er der tætte bånd til
zambiske spejdere.
“Jeg prøver altid at udarbejde opgaver, der
indebærer, at hele patruljen er sat i arbejde.
Alle medlemmer af patruljen er dygtige til
et eller andet. Den ene er bedre til at lave
mad, den anden til at finde ud af skoven
igen. Patruljelederen lærer at tage bestik af
den enkeltes kompetencer. Teamwork opstår helt naturligt. Senere kan de bruge det i
arbejdslivet,” pointerer korpschefen.
“Har du en
ildsjæl, så har du
også mange spejdere. Derfor er vi
anvist på folk, der
brænder for sagen.
Men de voksne
kan være svære at
finde. Det passer
ligesom ikke ind i
tiden. Folk melder
sig til overskuelige, hurtigt afsluttede projekter.
Ikke til et årelangt
engagement,” siger Mette Wiebke
Ernst og peger på
et problem, som
alle i Sydslesvig
kender til.
“Mange unge flytter væk, netop når de
har størst lederpotentiale,” både beklager
og forstår hun.
Mette Wiebke Ernst er dog mere end
fortrøstningsfuld. Hun og de andre spejdere deltog i sidste års mammutlejr ved
Holstebro med 37.000 spejdere fra de fem
danske korps og FDF/FPF og fra talrige
udenlandske spejderorganisationer.
Ønskes: flere ledere
Dagens gode gerning
Selv om korpset tæller 550 medlemmer,
så er det til stadighed udfordret af mangel
på ledere.
“Her var vi for første gang sammen uden
at skele til forskellighederne. Det var
en kolossal oplevelse for os alle. Det
har overrasket mig, at en undersøgelse
gennemført af de store korps i Danmark
viser, at danskerne ser meget positivt på
spejderne. Det er de klassiske ting som at
gå med uniform og gøre dagens gode gerning, danskerne fremhæver. Alt det, man
troede skulle latterliggøres, er i stedet
respekteret,” siger hun og fortsætter:
“Vi udvikler os og bliver ved med det.
Teknisk, hvor vi f.eks. bruger GPS i stedet
for kompas, og vi er også åbne overfor de
store temaer i tiden,” siger Mette Wiebke
Ernst, der gerne ser spejderne medvirke
til at mindske klimaforandringerne.
“I, der er spejdere, må da vide, hvordan
vi skal leve bæredygtigt, siger folk. Og
jo, jeg synes, at vi bør tænke mere i de
baner,” siger hun.
Tydals 74 hektar indbyder til det.
Det nye Tydal. For en stor
rund sum er der opført en
ny lejrskole. Den indvies
den 12. februar.
nr. 1 / februar 2013
9
Misrøgt og brand
udløser positiv effekt
De sydslesvigske spejderes center i Tydal nedbrændte. Naturen i området
var på retur. Men begge dele blev vendt til noget positivt for Dansk Spejderkorps Sydslesvig.
Af Niels Ole Krogh
Forandringens vinde blæser over Tydal,
Dansk Spejderkorps Sydslesvigs spejdergård lidt syd for Flensborg. Egentlig er det
på en lidt tragisk baggrund, at spejderne
nu pludselig har fået nye perspektiver
for deres arbejde. Den 22. december 2010
hærgede en brand stedets hovedbygning
og gjorde Tydals bestyrer, Helmut Werth,
og hans familie hjemløs.
Nu står der en ny og større bygning, der
danner en perfekt ramme om en lejrskole
og et familieliv. Ikke nok med det. Det
Helmut Werth kalder “de forbandede
majsmarker” er forsvundet og er afløst af
træer, buske og vandhuller, der føjer nye
naturvenlige arealer til de allerede eksisterende på det 74 hektar store Tydal.
Retur til natur
“Hvor var det godt vi slap af med de majsmarker,” siger Helmut Werth og sender
en ukærlig tanke til de mange biogasanlæg, der indenfor en meget kort årrække
er etableret mange steder i Sydslesvig.
Ikke et ondt ord om biogas, men hovedingrediensen i forgasningsanlæggene er
majs, og det har fået mange landmænd til
at dyrke afgrøden i enorme mængder. Det
er gået ud over mangfoldigheden i flora og
fauna. Den får det bedre nu, hvor Tydal i
en særlig treklang med kommunen og en
lokal naturfredningsforening pludselig
har fået 470.000 euro i hånden.
Fuld brugsret
“Vi har forpagtet jorden ud til naturfredningsforeningen i 30 år. Den har søgt og
fået bevilliget offentlige midler til at renaturere en del af vore mange hektar. Det
glæder vi os selvfølgelig rigtig meget over,
for det er helt i vores ånd og vil medvirke
til at gøre området endnu mere attraktivt
som natur- og spejderområde,” siger Helmut Werth og tilføjer, at spejderne fortsat
har fuld brugsret over områderne.
Kommunen er ansporet til at deltage i
natursamarbejdet, da det udløser nødvendige point, der er en betingelse for at
få lov til at udstykke mere erhvervsjord.
Råd til mere
Brandforsikringen dækkede kun genopførelsen af Helmut Werths bolig.
“Bestyrelsen og korpsrådet blev enige
om at skabe noget nyt fra bunden. A.P.
Møller-fonden bevilgede et stort beløb, så
vi næsten kom i hus. Med de mange forpagtningspenge er vi nu pludselig kommet i den situation, at vi kan realisere
flere myndighedskrav og ideer,” siger en
glad bestyrer. Branden har dog ophævet
Tydals driftsbevilling. Det betyder, at der
skal bruges penge og knofedt på at skaffe
mere kapital, så myndighedernes krav
kan opfyldes.
Det er rigeligt at kaste sig over. Til Tydal
hører også en forholdsvis nyerhvervet
gård – omdøbt til Tydalgaard – og her vil
spejderne gerne udvikle et natur- og tek-
nikcenter, der skal virke til gavn for alle
regionens børn og unge.
“Ja, og så har vi også konstateret, at den
ældste bygning med køkken og forsamlingsrum synker og slår revner,” siger
Helmut Werth med et suk.
Formuen skal nok få ben at gå på. Ikke
kun til gavn og glæde for DSS’ 550 spejdere, men også for de hundredevis af andre
spejdere, der hvert år besøger Tydal.
Spejdergården Tydals nye hovedbygning
blev indviet af Grev Ingolf af Rosenborg
og Grevinde Sussie af Rosenborg den 9.
februar.
Fakta om
de sydslesvigske spejdere
• Dansk Spejderkorps Sydslesvig,
DSS, er internationalt anerkendt.
De internationale kontakter
foregår gennem fællesrådene i
Danmark.
Korpset omfatter 550 medlemmer fordelt i flokke (ulve og mejser), troppe for spejdere, seniorog roverklaner og et orkester.
• Der er lokalt spejderarbejde 13
steder i Sydslesvig.
• Korpset ejer og driver det 74
hektar store Tydal, der ligger i
den naturfredede Trenedal ved
Eggebek lidt syd for Flensborg
• Her er moderne lerjskolefaciliteter, hytter, opholdsrum, køkken, toiletter og bad. Desuden
lejrplads til ca. 800 deltagere.
• Stedet rummer også et spejdermuseum.
• Hjemmeside www.spejder.de
• DSS samarbejder tæt med
Sct. Georgs Gildet i Flensborg,
“Flensborg Gildet”.
På www.flensborggildet.dk kan
man læse om de sydslesvigske
spejdere og deres historie.
10
nr. 1 / februar 2013
Danmarks Radio
som markør for et
formfuldendt dansk
Danmarks Radio skal både afspejle hverdagssproget og alle dets dialekter, være en markør for korrekt og formfuldendt
dansk, kritisere, skubbe og eksperimentere. Det er ikke så lidt, fortæller Helle Solvang, vært i Sproglaboratoriet P1, der
her beretter om DR og sproget. Selv er hun skolet af Fru Klokken.
Af Helle Solvang
OK eller ’okay’ er et af de mest udbredte
ord i verden. Det bruges i så forskellige
lande som Zimbabwe og Grønland og
er det mest populære engelske låneord
i dansk. Derfor er det lidt underligt, at
der ikke rigtigt er nogen, der ved, hvor
det kommer fra. Til gengæld er der rigtig
mange teorier.
Spørgsmålet om, hvad OK egentlig står
for, er en kær genganger blandt de mange
lytterspørgsmål, der hver uge lander i
Sproglaboratoriets elektroniske postkasse.
Jeg er meget glad for mine aktive lyttere, fordi deres undren stimulerer min
nysgerrighed og lyst til at dykke stadig
dybere ned i sprogets mange mysterier og
mærkværdigheder. Lytterne inspirerer til
de emner, jeg vælger, og har således ofte
direkte indflydelse på udsendelsernes
indhold.
Den der dims
Forleden stillede en lytter spørgsmålet
“Hvad kalder man den dims, der adskiller
kundernes varer på varebåndet i supermarkedet?”. Det spørgsmål affødte en hel
udsendelse og en kampagne, hvor jeg
modtog ikke mindre end 60 forskellige
forslag, som varehæk, båndrytter, boblerone, køpind og banebryder. Det var jo
egentlig bare sjov og ballade, da jeg lavede
reportage i en Døgnnetto, hvor der, selv
blandt de ansatte, ikke var nogen konsensus om, hvad sådan en ellers meget brugt
genstand hedder. Og det var sjovt at vise,
at mange lyttere var overbeviste om, at
den dims da hed en skillert eller varebuk
eller kundemarkør, fordi det er, hvad man
kalder den lokalt hos deres købmand.
Men for mig er der alvor bag balladen,
for der er en adfærd, jeg ønsker at fremme
med den lille kampagne om dimsen.
For det første vil jeg gerne pirke til
lytternes lyst til at lege med sproget og
bringe kreativitet ind i mødet mellem
mennesker, hvad enten det er ved kassebåndet eller over spisebordet på tværs af
generationer. Jeg oplevede f.eks. at sidde
i en bus i Lyngby og høre, at passagererne
bag mig med stort engagement diskuterede, hvordan det kan lade sig gøre, at
genstanden ikke har noget navn.
For det andet bliver det med eksemplet
her klart, at vi, der taler sproget, har muligheden for at forme det. Og dermed har
vi også stor mulighed for at skabe forandringer – også når det gælder situationer
og relationer, som er vigtige for os.
Nogle gange glemmer vi nemlig, at
sproget er en magtfuld fætter, og at det
ikke kun virker udad, men også indad i
os selv.
En nation af sprogbrokkere
En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi er en nation af sprogbrokkere. Vi brokker os langt mere over vores
medmenneskers sprog, end svenskere og
nordmænd gør. Og det er, naturligt nok,
medierne, der er genstand for langt det
meste af sprogkritikernes harme.
I Sproglaboratoriet modtager jeg gerne
både ris og ros, og i mange år var der en
rubrik på programmets side, hvor man
kunne ’anmelde sprogfejl’. Den har jeg nu
fjernet, fordi det ikke var befordrende for
min glæde og kreativitet i programmet
at modtage sure mails – ofte om forkert
udtale eller sprogets forfald på alle DR’s
platforme.
I stedet annoncerede jeg, at jeg tilsluttede mig ‘den positive revolution’ i
medierne og opfordrede lytterne til at for-
nr. 1 / februar 2013
11
Nogle gange
glemmer vi nemlig, at sproget er
en magtfuld fætter, og at det ikke
kun virker udad,
men også indad i
os selv.
Helle Solvang er vært i Sproglaboratoriet P1
mulere kritik i en positiv, konstruktiv og
løsningsorienteret tone! Fordi jeg tror på,
at positiv kommunikation skaber dobbelt
glæde. Og det hjalp.
Hvor jeg før kunne modtage mails med
indledningen ’Kunne vi dog ikke blive fri
for… ’ er lytterne begyndt at skrive ’Kære
studievært..’. Det er da en lille ændring,
kan man mene! Men det gør en verden til
forskel. Den gode tone rammer lytterne
som en boomerang i form af veloplagte
programmer i radioen.
Tal og skriv godt
Tidligere tog man ’det sproglige søndagstøj på’, når man skulle på arbejde i
Danmarks Radio. I dag skal vi helst lyde
improvisatoriske, frie og frække. Før blev
man som speaker smidt ud, hvis der blev
konstateret en sproglig fejl. I dag bliver
man højst tilbudt et kursus. Engang måtte man ikke lyde som én, der kom fra Jylland eller Ærø. I dag skal man helst have
lidt dialekt, men bare ikke for meget.
DR skal både afspejle hverdagssproget
og alle dens dialekter, være en markør for
korrekt og formfuldendt dansk, kritisere
sproget, eksperimentere og lege med det.
Det er sådan set ikke så lidt.
Derfor er det også stærkt opmuntrende,
at der generelt kan konstateres en stødt
stigende interesse for sprog.
DR samler sproget
Både revserne og de nysgerrige bliver
imødekommet af to nye initiativer, der
ser dagens lys i næste måned:
DR lancerer et sprogsite på nettet, som
kan fungere som brobygger mellem de
mange forskellige sprogprogrammer og
daglige sprognyheder rundt omkring i
DR’s univers. Sitet vil arbejde tæt sammen
med Dansk Sprognævn, P1’s Sproglaboratoriet og P4’s Sproghjørnet og vil således
kunne samle de aktuelle historier om
sproget.
Desuden vil sitet være interaktivt og
lægge op til debatter via blogmoduler,
og lytterne kan være sprogligt kreative i
12
nr. 1 / februar 2013
SPROGET I DR
Sproglaboratoriet – sender hver torsdag kl. 11.03 i P1
forbindelse med quizzer, tests og åbne
sprogspørgsmål med fokus på, hvordan
danskerne bruger og udvikler sproget.
Et andet initiativ er “Skriv godt” – et
nyt, avanceret system, som gør det muligt
at få sproginteresserede og sprogkyndige
brugere til at hjælpe med korrekturlæsningen på DR’s mange hjemmesider. Her
lever stave- og slåfejl nemlig deres eget
forsømte liv i den hastige nyhedsstrøm,
og det vil der blive rådet bod på med den
nye virtuelle korrekturpen.
Hver torsdag er Sproglaboratoriet åben for analyse og poetisk leg med
sproget. Programmets vært, Helle Solvang, sætter sproget under kærlig lup.
I Sproglaboratoriet kan du f.eks. få svar på, hvorfor man siger ’Knold og Tot’
og ikke ’Tot og Knold’, og du kan møde den amerikanske præsidents taleskriver eller komme med på bandeordssymposium. Programmet følger også
løbende nye ord, der dukker op i sproget (mellem 200 og 1000 ord pr. uge).
I anledning af Kierkegaardåret producerer Sproglaboratoriet en podcastserie om Kierkegaard og sproget.
I Sproglaboratoriet bliver lytternes spørgsmål besvaret af eksperter fra
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Dansk Sprognævn. Spørgsmål om
sprog sendes til sproglaboratoriet@dr.dk eller stilles via Sproglaboratoriets
facebook-side eller direkte på telefonsvareren, tlf. 3520 3090.
www.dr.dk/sproglaboratoriet
Fru Klokken
Jeg har været en del af den største omstilling i DR’s historie – overgangen fra
analog til digital sending, fra radiohus til
multimediehus i Ørestaden.
Sproget har været igennem ligeså store
forvandlinger, men det er sket næsten
umærkeligt over tid. Set i bakspejlet er
det markant. Da jeg kom til stemmetest
i det gamle radiohus på Rosenørns Allé i
1997 var det Carsten Wiedemann (kendt
fra Spørgehjørnet og Danmark Kort på
P1) og Marianne Germer (kendt som Fru
Klokken), der skulle lytte og bedømme.
Det var en tid, hvor man stadig sendte
programmer på spolebånd, taletempoet
var langsommere end i dag, og sproget
blev behandlet som en kunstart i kombination med verdensklasse-montager og
dokumentarprogrammer.
Jeg gik føl hos Fru Klokken som udsendelsesleder, og i flere år var det mit
studenterjob at speake mellem programmerne. Her fik jeg så at sige det klassiske DR-sprog ind med modermælken,
og ligesom jeg, uden at bemærke det,
har omstillet mit vestsjællandske til
rigsdansk, så har mit sprog suget nye
betoninger og fraseringer til sig gennem
årene. Som en musiker, der spiller de
samme toner og melodier igen og igen,
men hver gang med en lille ny nuance.
Som kroppen, der løbende udskifter sine
celler, men bevarer sin essens og struktur.
Sådan er sprogets langsomme og fascinerende forvandling. Det er dén fascination,
jeg også i 2013 glæder mig til at dele med
mine lyttere i Sproglaboratoriet.
Sprogminuttet P1
– sender alle dage i P1
En radioklumme om kærlighed til sproget, nye udtryk og
gamle ords historie. Sprogminuttet lirker øret op og kaster
lys på alle sprogets hjørner.
Sprogminuttet er et af de
mest populære podcastprogrammer i DR. Her bliver
sprogets finurligheder forklaret af eksperter, og du kan her
f.eks. få forklaring på, hvorfor
man siger ’pinligt ædru’ og
’fanden og hans pumpestok’.
Der produceres i øjeblikket
ikke flere nye programmer,
men tidligere udsendelser genudsendes hverdage 4.58, lørdag
20.30 og søndag 18.30 i P1.
Der findes fortsat en hjemmeside, hvor man kan lytte
til de mange gode minutter.
http://www.dr.dk/P1/Sprogminuttet/
Sproghjørnet på P4
– sender i regionalområder
på forskellige tidspunkter
Sproghjørnet handler om “det forunderlige og foranderlige danske
sprog”. Programmet interesserer sig
især for at forstå og diskutere det
danske sprogs udvikling og forsøger
med smil, humor og et drys ironi at
undgå at være en dogmatisk sprogrevser.
Det er en særlig kvalitet, at Sproghjørnet gennem de regionale udsendelser bl.a. med lytternes hjælp får
belyst den forskel, der er i sprogbrugen i de forskellige dele af landet,
både sproghistorisk og i sprogets
nyeste udvikling.
Spørgsmål sendes til: sproget@
dr.dk – SMS: 1212 (indled med ordet
“sprog”)
www.dr.dk/p4/programmer/sproghjoernet.
Skriv godt
Efter planen bliver et nyt lytter-korrektursystem ’Skriv godt’ lanceret på
dr.dk/nyheder i februar, og sidenhen følger resten af dr.dk. I løbet af foråret
vil DR søge efter korrekturlæsere til ‘Skriv godt’ gennem de lokale P4-stationer. Har du idéer til ovennævnte nye hjemmeside om sprog, er du velkommen til at skrive til sproglaboratoriet@dr.dk
nr. 1 / februar 2013
13
GRÆNSEN sætter i de kommende
numre fokus på de udfordringer,
som folkeoplysningen og foreningslivet står over for.
Artiklerne i GRÆNSEN følges op
med indlæg på GRÆNSEN.DK
Folkeoplysningen har ikke
de samme vilkår, som den havde
i anden halvdel af det 19. århundrede eller efter Anden
Verdenskrig. Vi har med konkurrencestaten fået en ny styreform, og det
må folkeoplysningen begynde at
forholde sig til.
Det mener professor ved Copenhagen
Business School Ove Kaj Pedersen,
der opfordrer til, at folkeoplysningen
nu også må begynde at fortælle
danskerne om deres europæiske
tilhør. Vores forståelse af begrebet
“folk” skal have ny betydning.
Af Rasmus Vangshardt
Danmark har siden Murens fald gennemgået en overgang mellem to statstyper. Vi
lever ikke længere i et velfærdssamfund,
men i en konkurrencestat, hvor folket nu
ikke skal dannes til deltagelse i demokrati, men til deltagelse i arbejde. Og det
faktum bliver folkeoplysningen fundamentalt udfordret af, fordi det dannelses-
projekt, den arbejder for, ikke længere er
det samme.
Det mener politolog og professor ved
Copenhagen Business School Ove Kaj
Foto: Scanpix
Folkeoplysningen
har stukket
hovedet i sandet
14
nr. 1 / februar 2013
Pedersen, der har skrevet den roste bog
Konkurrencestaten om netop denne
overgang. Til GRÆNSEN forklarer han,
hvordan han mener, at folkeoplysningens anliggende dermed har ændret sig
fundamentalt:
“For det første kan man sige, at denne
overgang har bragt folkeoplysningen i et
medborgerskabstanken efter Anden Verdenskrig, der handlede om dannelse til
deltagelse i demokrati. Nu skal vi dannes
til at deltage i arbejde i stedet for.”
Hovedet i sandet
Som Ove Kaj Pedersen her antyder, mener
han, at dette skift får store konsekvenser for, hvilket
dannelsesprojekt
folkeoplysningen
nu skal bidrage
til. Faktisk mener
han, at de færreste kan se, at der
overhovedet er et
dannelsesprojekt
på færde i den
danske offentlighed, fordi det slet,
slet ikke ligner det
klassiske projekt
for folkeoplysningen. Men hvis
man tror, det ikke
er der, tager man voldsomt fejl, mener
han.
“Vi er i gang med et dannelsesprojekt
i konkurrencestaten, selvom de færreste
vil kalde det sådan. Det går ud på, at vi
alle bliver motiveret til at arbejde
og til at sørge
for vores egne
kompetencer i et
livslangt læringsperspektiv, men
som samtidig
går ud på, at vi så
tidligt i vores liv
som muligt skal
være arbejdsparate. Selvom det er utraditionelt, er det
efter min mening et dannelsesprojekt.
Hele debatten om folke- og ungdomssko-
Jeg mener, at folkeoplysningen stikker hovedet i sandet
i stedet for at se udfordringen
i øjnene. Det ser jeg i fraværet
af en aktiv deltagelse i
dilemmaerne
ganske kraftigt dilemma, fordi meget af
overgangen mellem de to statstyper indebærer en kritik af den medborgerskabstanke, der karakteriserede velfærdsstaten.
Velfærdstaten har bragt os i en historisk
situation, hvor vi for første gang nogensinde ikke har været underlagt det, Karl
Marx kaldte nødvendighedens tvang, som
groft sagt betyder, at hvis man vil have
noget at spise, er man nødt til at arbejde.”
“Velfærdsstaten tog nødvendighedens tvang bort ved at skabe et system,
der understøtter den enkelte, selvom
han ikke arbejder. Derfor er vi nu i den
situation, at nødvendighedens tvang er
forsvundet som holdning i befolkningen,
og så skal vi nu til at danne den enkelte
til at forstå hans eget ansvar for at være i
beskæftigelse. Det er et dannelsesprojekt,
som er noget anderledes formuleret end
ler handler om, at de skal danne os til at
være beskæftigelsesdygtige.”
“Det er dannelsesprojekt, for det er de
samme institutioner, der er involveret:
grundskole, ungdomsuddannelserne og
pædagogikken som redskab. Lige som
tidligere dannelsesprojekter går det ud
på, at man er en del af fællesskabet. Der
står vi dags dato, og det skaber et stort
dilemma for folkeoplysningen. Den bygger på et dannelsesideal om demokrati og
har svært ved at indse, at det, vi foretager
i øjeblikket, er et sammenligneligt dannelsesprojekt – bare til arbejde.”
Har folkeoplysningen været for længe om
at indse det?
“Jeg mener, at man relevant må diskutere det som en dannelsesprojekt, og så
kan vi bagefter se på, om det skader det
tidligere projekt om demokratideltagelse,
og om de er i modsætning. Jeg mener,
at folkeoplysningen stikker hovedet i
sandet i stedet for at se udfordringen i
øjnene. Det ser jeg i fraværet af en aktiv
deltagelse i dilemmaerne. Man kan sige,
at det ikke kun er folkeoplysningen, der
har det problem, men folkeoplysningen
har traditionelt haft en dobbelt opgave:
det ene at være det sted, hvor man tænker
og finder idealer for, hvordan man løser
Der en udfordring i at tænke
begrebet ’folk’ på en bredere og
mere inkluderende måde.
nr. 1 / februar 2013
nutidens problemer. Eksempelvis som da
man tænkte et nyt demokratibegreb efter
Anden Verdenskrig.”
“Den anden del af opgaven er at udbrede disse ideer gennem undervisning.
Den skal være et filosofisk hjemsted, hvor
der diskuteres på livet løs om nutidens
problemer, og som inddrager den brede
offentlighed. Det ser jeg ikke ske i dag.”
Danskernes europæiske tilhør
Et andet aspekt af den historiske udvikling, som Ove Kaj Pedersen har fokus på
i Konkurrencestaten, er globaliseringen,
og også her ser han en stor udfordring for
folkeoplysningen. Den har hidtil været
knyttet til nationalstatens demokrati,
men hvad så hvis nationalstaten er afviklet om 50 år? Her ser han et behov for, at
folkeoplysningen begynder at fortælle
folket om deres europæiske tilhør.
“Folkeoplysningen er, qua hele spørgsmålet om demokrati, knyttet til nationalstaten og har været et ganske vigtigt
redskab til at etablere en national identitet hos befolkningen med folkebegrebet
som det centrale. Folkeoplysningen er
historisk set en succes, men i dag står vi i
en international situation, der gør, at vi er
medlem af EU samt flere internationale
organisationer, og globaliseringen åbner
for spredning af idéer.”
“Men vi ser ingen stor aktivitet fra
folkeoplysningens side for at fortælle folk
om deres europæiske tilhør, og ej heller et
bidrag fra folkeoplysningen til at etablere
en europæisk identitet hos befolkningerne. Folkeoplysningen burde bidrage med
idéer til, hvordan vi skaber en respekt for
andres kulturelle og religiøse baggrund.
Bidrage til at finde en mulighed for at
integrere det fremmede i det danske
samfund.”
Og Ove Kaj Pedersen er ikke bange for
at pege på en mulig vej frem, hvis denne
udvikling skal lykkes – “folket” i begrebet
“folkeoplysning” skal simpelthen omfortolkes:
“Det kommer an på folkebegrebet.
Oplysningsbegrebet er der ikke noget
problem med. Hele oplysningsfilosofien
og -traditionen operer jo på et kosmopolitisk niveau om det menneskelige, før det
taler om borgerskab og nationalt tilhør.
Folkebegrebet hører til gengæld, især i
Norden, til det nationale, og der er der en
udfordring i at tænke begrebet ’folk’ på en
bredere og mere inkluderende måde.”
15
og fører dem igennem. Det kunne betyde,
at der er nogen, der skrælles fra og nogen,
der vinder indflydelse, som ikke har haft
det før.”
EU og folkebegrebet
Ét oplagt spørgsmål er, hvad EU har betydet og kommer til at betyde. Kan EU bruge
folkeoplysningen, og kan folkeoplysningen bruge EU?
Ove Kaj Pedersen
mener, at det i alle
fald handler om at
få forholdt sig til
spørgsmålet.
“EU har været
meget fraværende
i folkeoplysningen. Der er ingen
klarhed over,
hvordan man vil
bruge folkeoplysningen i forhold
til EU. Vil man
bruge den til at
fastholde det
nationale over for
EU, eller vil man bruge den til at reformulere folkebegrebet?”
“Folkeoplysningens institutioner og
organisationer har brug for en indre
afklaring om, hvad man vil bidrage med,
før man begynder at koble sig til EU-institutionerne og integrerer sig i dem. I det
hele taget er det min opfattelse, at man
ikke tager de udfordrende diskussioner
Vi ser ingen stor aktivitet fra
folkeoplysningens side for at
fortælle folk om deres europæiske tilhør, og ej heller et
bidrag fra folkeoplysningen til
at etablere en europæisk identitet hos befolkningerne.
16
nr. 1 / februar 2013
Højskole og Folkemøde
Grænseforeningen er igen i år en aktiv deltager på Folkemødet på Bornholm. I Mindretallenes Telt bliver der diskuteret
medborgerskab og folkeoplysning. Deltagelsen er bygget op omkring et højskoleophold på Bornholms Højskole.
Af Erik Lindsø
For tredje år arrangeres der Folkemøde
på Bornholm. Forhåndsinteressen er
overvældende, og der forventes op mod
30.000 deltagere.
Grænseforeningen og Sydslesvigsk
Forening er gået sammen om at slå pløkkerne i den bornholmske granit og rejse
Mindretallenes Telt, hvor man sætter
fokus på medborgerskab og folkeoplysning. Der forventes debatter med Mogens
Lykketoft, Bertel Haarder, Uffe EllemannJensen, Anke Spoorendonk, Carl Holst og
Dieter Küssner. Ind imellem vil der være
arrangementer med fællessang.
Igen i år vil Grænseforeningens unge
være aktive deltagere.
Unik mulighed for
at opleve Bornholm
Som noget nyt har Grænseforeningen
bygget sin deltagelse op omkring et højskolekursus på Bornholms Højskole, som
finder sted i dagene 13. til 19. juni.
Efter Folkemødet fortsætter den politiske debat på højskolen. Kurset indeholder en række foredrag og debatter
om nogle af de principielle spørgsmål,
som behandles på folkemødet: Forholdet
mellem folkeoplysning, civilsamfund og
demokrati. Skal spindoktorerne ordne
det hele? Forholdet mellem mindretal og
flertal og identitetsspørgsmål. Hvem er vi
danskere, og hvor er vi på vej hen?
Ind imellem foredrag og debat er der
guidede ture rundt på Bornholm, hvor
der fortælles om øens historie, geologi,
arkæologi og kunst.
Der arrangeres fællestransport med
bus, der samler op 10 forskellige steder i
landet.
nr. 1 / februar 2013
17
Søndag 16. juni
S
BORNHOLM
JSKOLE
Ø
H
R
SOMME
2013
13.-19. juni
lkemøde
Højskole og Fo
lm
ho
rn
på Bo
8.00: Morgenmad
10.00: Heldagstur med madpakker til
bl.a Sydbornholm. Derefter besøg i
Nylars Rundkirke v/ Lillian HjorthWesth og Axel Lasthein-Madsen.
ELLER
9.15: Tur til Christiansø hvis vejret tillader. Besøg i Østerlars Rundkirke
på vej hjem (260 kr. betales kontant i bussen). Eller I kan vælge at
besøge Bornholms Kunstmuseum,
mens andre er på Christiansø (100
kr. + entre) v/ guide Aksel Sonne
18.00:Varm aftensmad
19.30: Aftenforedrag med Johannes
Nørregaard Frandsen: “Folkeoplysning mellem det globale og det
lokale”
Torsdag 13. juni
Mandag 17. juni
20.15: Velkomst v/ Lillian Hjorth-Westh
og Axel Lasthein-Madsen. Lunt
brød med pålæg, kaffe. Fællessang
og anvisning af værelser
8.00: Morgenmad
8.45: Morgensamling v/ Lillian Hjorth
Westh og Axel Lasthein-Madsen
9.30: Jens A. Christiansen, SSF: “Grænse
land – mindretal og en ny åben
verden”.
10.45:Per Paludan Hansen, LOF: “Behøver
vi en aktiv folkeoplysning i dag?”
12.00: Middagsmad
13.30: Tur til Svaneke med mulighed for
at gå fra Listed til Svaneke
18.00:Bornholmeraften med bl.a. røgede
sild og sang v/ Lillian Hjorth-Westh
og Axel Lasthein-Madsen
Fredag 14. juni
8.00: Morgenmad
9.00: Vi kører til Folkemødet i Allinge
ad den smukke østkyst. På Folkemødet vil der både være arrangementer, hvor kursisterne får
lejlighed til at møde fremtrædende
politikere og mulighed for at gå
rundt på egen hånd
9.45: Ankomst til Folkemødet
12.00: De medbragte madpakker spises
18.00: Grillmad på Folkemødet
21.00: Bussen kører hjem – sen aftenkaffe
Lørdag 15. juni
8.00: Morgenmad
9.00: Turen går langs vestkysten over
Hammershus til Folkemødet.
Ankomst ca. 9.45
11.00: LOF arrangerer møde med Bertel
Haarder i Danchels Hus: “Højskoledanmark, Frivilligdanmark og
Foreningsdanmark”
12.00: Madpakker. Folkemødet fortsat
18.00: Grillmad på Folkemødet
21.00: Bussen kører hjem – sen aftenkaffe
på Højskolen
Tirsdag 18. juni
8.00: Morgenmad
8.45: Morgensamling v/Lillian Hjorth
Westh og Axel Lasthein-Madsen
10.00:Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningen: “Danskerne findes i
mange modeller” med efterfølgende debat.
12.00:Frokost
13.30: Tur til Gudhjem med mulighed for
at besøge Oluf Høst Museet
(entré 55 kr.)
18.30: Festmiddag og afskedsaften
Onsdag 19. juni
8.00: Morgenmad og morgensamling
9.30: God rejse!
Lærere på kurset
Lillian Hjorth-Westh, kursusleder.
Ole Larsen, Aksel Sonne, Sanne Jæger og
Axel Lasthein-Madsen
Udover højskolens faste personale
vil man møde
Generalsekretær i Grænseforeningen
Knud-Erik Therkelsen
Generalsekretær i Sydslesvigsk Forening
Jens A. Christiansen
Sekretariatsleder i Liberalt Oplysnings
Forbund Per Paludan Hansen
Kurset er et samarbejde mellem Sydslesvigsk Forening, LOF, Grænseforeningen
og Bornholms Højskole.
Pris og tilmelding
Samlet kursuspris:
3.700 kr. på delt dobbeltværelse.
Pris for medlemmer af Grænseforeningen:
3.200 kr.
Tillæg for enkeltværelse:
400 kr.
Tillæg for bad og toilet (kun dobbeltværelse):
400 kr.
Udførligt program med oplysning om
rejse og ophold samt tilmeldingsblanket
fås ved henvendelse til
Bornholms Højskole
Almindingsvej 35 · 3720 Aakirkeby
Telefon 56 97 40 77 · 30 56 24 70
alm@bhhs.dk · www.bornholmshojskole.dk
500 kr . i rab
at
til Grænsefo
ren
medlemmeringens
18
nr. 1 / februar 2013
Grænseforeningen
får konkurrence
Det er nu muligt at søge projektmidler fra den danske stats årlige bevilling til Sydslesvig, hvis man har gode idéer til
oplysning om Sydslesvig i Danmark. En opgave, Grænseforeningen har været alene om at varetage, får nye aktører.
Sydslesvigudvalget vil ikke støtte en videreudvikling af Kulturmødeambassadørerne, som Grænseforeningen betragter
som en nyskabelse i formidlingen af Sydslesvig.
Af Erik Lindsø
Der er pludselig blevet interesse for at bedrive oplysning om Sydslesvig i Danmark,
fordi der med den nye Sydslesviglov hvert
år kan søges øremærkede statsmidler til
opgaven. Det har bl.a. filminstruktøren
Lars Feldballe opdaget. Dansk Centralbibliotek har fået bevilget 2.3 mio. kr til i
samarbejde med Lars Feldballe at producere dokumentarfilm, hjemmeside og
undervisningsmateriale om Sydslesvig.
Ligeledes har Sydslesvigsk Forening fået
2 mio. kr. til udvikling af en kommunikations- og oplysningsstrategi til at synliggøre det danske mindretal i den danske
offentlighed.
Hermed begynder Grænseforeningen at
få konkurrence på et felt, foreningen stort
set har været ene om siden oprettelsen i
1920.
Grænseforeningen havde ansøgt om 2.4
mio. kr. til projekt “Mindretalsfortælling”
– fremstilling af et nyt digitalt undervisningsmateriale til at understøtte en
fortsat udvikling af Kulturmødeambassadørerne, som foreningen anser som sin
nok mest betydningsfulde indsats i disse
år, hvor unge fra det danske mindretal
tager ud sammen med unge fra det tyske
mindretal og fra forskellige etniske minoriteter til dialogmøder på uddannelsessteder over hele landet. Kulturmødeambassadørerne har i 2012 været i samtale med
næsten 5.000 unge om bl.a. det at tilhøre
et dansk mindretal i Sydslesvig.
Grænseforeningens projekt fik afslag.
Og det hilses tilsyneladende med tilfredshed i Sydslesvigsk Forening, SSF,
som i medlemsbladet Kontakt 24. januar
skriver: “Efter at Grænseforeningen har
ændret kurs og informationsindsatsen
om det danske mindretal (…), har også
det officielle Danmark måttet erkende,
at det er op til mindretallet at sørge for
information om sig selv i den danske
uddannelses- og medieverden.” Hvad SSF
i denne sammenhæng mener med ’det
officielle Danmark’, fremgår ikke.
GRÆNSEN har spurgt generelsekretær Knud-Erik Therkelsen, om der kan
spores en uenighed mellem mellem SSF
og Grænseforeningen om, hvordan der
skal bedrives oplysning om Sydslesvig i
Danmark.
“ I Sydslesvig er der et helt legitimt
ønske om størst mulige tilskud fra landsmændene nord for grænsen. Tidligere
har man med stor succes brugt historiens uretfærdigheder som argument,
men denne argumentation holder ikke
længere. Vi skal udvikle en ny argumentation, som både sikrer tilskud til det
danske mindretal og samtidig respekterer den kulturelle mangfoldighed, vi har
inden for vore egne grænser og ude i den
verden, vi mere og mere skal samarbejde
med. SSF og Grænseforeningen har forskellige opfattelser af nødvendigheden og
hastigheden af denne forandringsproces,”
svarer Knud-Erik Therkelsen.
“I Grænseforeningen mener vi, at oplysningen om Sydslesvig skal svinge med
de udfordringer, Danmark og danskerne
står over for. Vi vil ikke oplyse på en
måde, som er ude af trit med sin tid eller
modarbejder, at vi som folk skal åbne os
mere mod omverdenen,” siger Knud-Erik
Therkelsen og tilføjer, at Grænseforeningen og SSF samarbejder om en del oplysningsarbejde i Danmark, f. eks Folkemødet på Bornholm og højskolekursus, og at
der de to foreninger imellem på de fleste
punkter er stor enighed om, hvordan der
skal oplyses i Danmark.
Hvad siger Grænseforeningen til at få
konkurrence – f.eks. af SSF og TV Compagniet, som sammenlagt får knap 4.5 mio kr.?
“ Vi opfatter det ikke som en konkurrence, men glæder os over, at en række af
de ideer, som vi har været med til at udvikle, realiseres i andre sammenhænge.
Hovedsagen er, at ideerne bliver til virkelighed. Det er derimod ikke en hovedsag,
at Grænseforeningen skal stå for det,”
svarer Knud-Erik Therkelsen.
Var det ikke naturligt, om man fandt sammen i et samarbejde? Hvad TV Compagniet og
instruktør Lars Feldballe planlægger sammen
med Dansk Centralbibliotek ligner til forveksling, hvad Grænseforeningen også laver.
“Det morsomme er, at Grænseforeningen gennem næsten to år har samarbejdet
med Lars Feldballe og ydet økonomisk
støtte til udviklingen af det projekt, han
i samarbejde med Dansk Centralbibliotek nu har fået tilskud til. Vi glæder os
til filmen, som med udgangspunkt i en
række sydslesvigeres syn på fortid og
fremtid vil fremme almindelige danskeres
overvejelser over, hvad identitet er. Og vi
har naturligvis tilkendegivet over for både
Dansk Centralbibliotek og filmfolkene, at
nr. 1 / februar 2013
19
Afslag. Grænseforeningen søgte Sydslesvigudvalget om godt 2,4 mio. kr. til projektet
“Mindretalsfortælling – ung til ung med levende tekster og digitalt undervisningsmateriale” – en videreudvikling af Kulturmødeambassadørerne, Grænseforeningens flagskib.
Projektet skitserer tre formål: 1) Formulere mindretallet ind i medborgerskabsundervisningen. 2) Udvikle digitalt undervisningsmateriale. 3) Fastholde korpset af kulturmødeambassadører som undervisningsmateriale af levende tekster. Men projektet
fik afslag. I stedet valgte Sydslesvigudvalget bl.a. at støtte digitalisering af projekter
af mere historisk interesse som digitalisering af Flensborg Avis tilbage til 1869 og
historiske samlinger på Dansk Centralbibliotek for sammenlagt 3,15 mio. kr.
vi fortsat gerne vil bidrage, så vi ikke bruger offentlige midler til det samme flere
gange,” lyder det fra Knud-Erik Therkelsen.
Støtte og afslag
Sydslesvigudvalget modtog 12 ansøgninger til i alt 11,5 mio. kroner. Men udvalget
havde kun 7,9 mio. kroner at gøre godt
med, så syv projekter fik afslag.
Når man ser listen over ansøgninger, er
det tydeligt, at de sydslesvigske foreninger
har været flittige ved tasterne, og de fleste
midler til de kommende års oplysning
om Sydslesvig i Danmark gives da også til
projekter født inden for mindretallet.
Det bemærkes, at Flensborg Avis har
fået knap 2 mio. kr. til en digitalisering
af avisen tilbage til 1869, og at Dansk
Centralbibliotek har fået 1,3 mio. kr. til at
digitalisere bibliotekets arkivalier og boghistoriske bestand – to økonomisk tunge
projekter, som virker mere bagudrettede
end direkte møntet på at skabe nutidig og
moderne oplysning i Danmark.
De fem projekter, der får støtte, er:
De syv projekter, der fik afslag, er:
1) Flensborg Avis har fået 1.857.322 kr. til
sammen med Dansk Centralbibliotek at
digitalisere samtlige udgaver af Flensborg
Avis tilbage til 1869.
2) Flensborg Avis har sammen med Dansk
Skoleforening fået 400.900 kr. til et
projekt, hvor elever fra 6. klasse og op til
ungdomsuddannelserne kan lære elektronisk bladfremstilling.
3) Sydslesvigsk Forening, SSF, har på
vegne af Det Sydslesvigske Samråd fået 2
mio. kroner til udvikling og virkeliggørelse af en kommunikations- og oplysningsstrategi i Danmark.
4) Dansk Centralbibliotek har fået
2.342.050 kr. til produktion af film,
hjemmeside og undervisningsmateriale i
samarbejde med Film og TV Compagniet
ved Lars Feldballe.
5) Dansk Centralbibliotek har fået 1.3
mio. kroner til at digitalisere bibliotekets
arkivalier og boghistoriske bestand til
undervisningsbrug og formidling.
1) Dansk Skoleforening: Interaktive koncerter (30.000 kr.)
2) Dansk Skoleforening: 1864 og mindretallets unge (425.000 kr.)
3) Dansk Skoleforening: Nordisk ungdoms- og lærerkonference (187.000 kr.)
4) Frisisk Forening: Bogprojekt Berthold
Bahnsen (187.000 kr.)
5) Grænseforeningen: Mindretalsfortælling, ung til ung med levende tekster
og digitalt undervisningsmateriale
(2.461.750 kr.)
6) Dansk Centralbibliotek: Sommerbussen (124.520 kr.)
7) Den sønderjyske Fonds legat: Støtte til
sydslesvigske elevers efterskoleophold i
Danmark (150.000 kr.)
20
nr. 1 / februar 2013
Millionstøtte til
mindretallet skaber splid
Det danske mindretal har samlet modtaget to millioner kroner fra Sydslesvigudvalget til en øget oplysningsindsats i
Danmark. Men man kan ikke blive enige om, hvem der skal styre projektet, og det skaber polemik blandt de ledende
organisationer.
Af Rasmus Vangshardt
I løbet af 2012 lykkedes det for samtlige
mindretalsorganisationer i Det Sydslesvigske Samråd at blive enige om i
fællesskab at søge Sydslesvigudvalget om
midler til at opgradere oplysningsarbejdet
nord for grænsen. Flere iagttagere kaldte
enigheden “historisk”, og de rosende ord
blev ikke mindre, da ansøgningen blev
Bjarne Lønborg, at SSF gav udtryk for, at
de ville overtage opgaven, og han påpeger
også, at SSF i deres tillæg til Flensborg
Avis, “Kontakt”, skriver, at det i særdeleshed er SSF, der er “kommet en realisering
af projektet nærmere”.
I Flensborg Avis fredag benægter generalsekretær i SSF, Jens A. Christiansen, at
det er tilfældet, at
SSF vil overtage
projektet, men siger, at han mener,
at det er naturligt,
at SSF “tager et
vist ansvar for,
hvordan det hele
implementeres.”
Denne polemik
skaber nu kritik
fra flere steder.
Mindretallet
diskvalificerer sig
selv til millionerne fra Danmark,
hvis det ikke stopper med at konkurrere internt,
mener lederskribenten i mandagens
JydskeVestkysten, mens Bjarne Lønborg i
Flensborg Avis kalder SSF’s optræden for
“uheldig”.
Lederskribent på JydskeVestkysten,
Poul-Erik Thomsen, skriver, hvordan
det tyske mindretal i Sønderjylland har
samlet sig under organisationen Bund
Deutscher Nordschleswiger, mens det
danske mindretal i Sydslesvig ifølge ham
bruger al for meget energi på at bekrige
hinanden.
Mindretallet kan hverken
blive enige om form eller indhold. Dermed er det ved at
diskvalificere sig til millionstøtten. Den er vel ikke bevilget
til internt ævl og kævl i det
danske mindretal.
Poul-Erik Thomsen i JydskeVestkysten
godkendt, og mindretallet dermed fik to
millioner kroner til arbejdet.
Det var Sydslesvigsk Forening (SSF), der
på vegne af Samrådet søgte pengene, og
på et møde 21. januar fremlagde SSF så en
mulig strategi for projektets forløb. Men
de mange penge ser nu ud til at skabe
splid internt i mindretallet.
Ifølge Flensborg Avis 25. januar forløb
mødet ikke optimalt. Det foregik på SSF’s
foranledning bag lukkede døre, men i
Flensborg Avis fortæller chefredaktør
Der er en dyb splittelse i ledelsestoppen
af mindretallets organisationer, og det
gør, at mindretallet har svært ved at fortælle den gode historie om sig selv. Derfor
er det på langt sigt særdeles farligt, hvis
mindretallet bliver ved med at konkurrere med sig selv, mener han.
Det er især den nye polemik omkring
de to millioner, der får Poul-Erik Thomsen til at råbe vagt i gevær. De to millioner
skal bruges på et oplysningsarbejde nord
for grænsen, men ifølge Thomsen kan
mindretallet “hverken blive enige om
form eller indhold. Dermed er det ved at
diskvalificere sig til millionstøtten. Den
er vel ikke bevilget til internt ævl og kævl
i det danske mindretal,” skriver han og
slutter med en opfordring:
“Der er tale om en rivalisering især mellem kulturforeningen, skoleforeningen,
vælgerforeningen og kirken i Sydslesvig.
Stop den. Der er ikke plads til flere skudhuller i egne fødder.”
Også Bjarne Lønborg er utilfreds, men
han peger især på SSF’s rolle i debatten.
Han påpeger, at man må rejse spørgsmålet om, hvor de øvrige organisationer og
institutioner nu befinder sig i fællesprojektet, mens formand for Skoleforeningen, Per Gildberg, udtaler, at det vil være
“helt naturligt, at det er Samrådet og medieudvalget, der bestemmer i denne sag.”
Og selvom det er sparsomme oplysninger, der er tilgængelige, grundet det
lukkede møde, er der tilsyneladende ikke
enighed. Jens A. Christiansen udtaler i
samme avis, at det er uforståeligt, at folk
vil lede efter “hår i suppen”, og at det ikke
nytter at opbygge barrierer.
nr. 1 / februar 2013
21
Meget at lære
af grænselandet
Rektor for A.P. Møller Skolen, Jørgen Kühl, er ny formand for ECMI
– Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål.
Af Niels Ole Krogh
ECMI, European Institute for Minority
Issues, med adresse i Flensborg, er blevet
beskyldt for meget i tidens løb. For at
leve en for skjult tilværelse, for at være
for akademisk og dermed ikke i stand
til at give konkrete løsninger for etniske
mindretal i konflikt og for at give for lille
indflydelse til donoren Tyskland.
Men det er ifølge ECMI’s nyudnævnte
formand, rektor for A.P Møller-Skolen,
Ph.d. Jørgen Kühl, fortid. Han blev for nylig
udnævnt af uddannelsesminister Morten
Østergaard og afløser dermed dr. Knud Larsen på formandsposten. Som hoveddonor
er det Danmark, der udnævner formanden.
Jørgen Kühl peger på, at den nuværende direktør, Tove Malloy, siden sin tiltræden i 2009
har formået at sætte en positiv kurs for ECMI.
“Når en kurs er sat, så skal den følges og
følges op af små justeringer. Vi har sat en
god kurs,” fastslår Jørgen Kühl, der har været medlem af ECMI-bestyrelsen siden 2011.
Overfor GRÆNSEN fastslår han, at der ikke
lige nu er behov for nye initiativer.
Til stede i brændpunkter
ECMI har 40 ansatte. De 15 arbejder på hovedkontoret i Kompagniporten i Flensborg,
mens resten er nogenlunde ligeligt fordelt
mellem afdelingerne i Kosovo og Georgien.
Jørgen Kühl ser de to adresser i to af Europas brændpunkter for mindretalskonflikter
– Balkan og Kaukasus – som en levendegørelse af centerets formål. Det kan groft
sammenfattes til uafhængig forskning i
mindretal og udarbejdelse af konkrete strategier, der skal løse mindretalskonflikter.
Ved grundlæggelsen i 1995 hed det, at
placeringen var velvalgt, for erfaringerne
fra det dansk-tyske grænseland kan være
nyttige for mange af Europas talrige
mindretal. Ikke mindst i 1990’erne med
Murens fald var der fokus på mindretallene. EU og Europarådet krævede dengang
og nu, at mindretallene skulle indrømmes rettigheder som et led i demokratiseringen af østlandene.
Det er ikke muligt at overføre de positive
erfaringer fra grænselandet i størrelsesordenen en til en. Men den måde, som mindretalsrettighederne er tænkt på i Slesvig,
kan vise sig gavnlig andre steder i Europa.
Eksempelvis den stadfæstelse, som gælder
i det danske mindretal: “Minderheit ist
wer will”. Altså du og du alene afgør, om
du ser dig som medlem af mindretallet.
Væk fra den sort-hvide opfattelse
“Vi skal fjerne os fra den etniske sort-hvid
tænkning. Etniciet kan godt være en flydende masse. I vores grænseland er andre
mindretal på ekskursion i et kulturelt
selvstyre med egne biblioteker, skoler og
egen politisk interessevaretagelse med en
særret for fritagelse af fem procents spærregrænsen i Slesvig-Holsten og lignende
særordninger i Nordslesvig. Andre steder
sætter staten sig langt tungere på mindretallene,” siger Jørgen Kühl.
Han glæder sig over, at grænselandet og
ECMI ofte modtager besøgende fra andre
mindretal, der ønsker indsigt i, hvordan
mindretal og flertal har indrettet sig her.
Jørgen Kühl ser det som sin opgave –
lige som da han var direktør for Institut
for Grænseregionforskning – at værne om
uafhængigheden og afvise ethvert forsøg
på at varetage særinteresser.
Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål
(ECMI European Centre for Minority Issues)
• Udfører forskning, stiller oplysninger og dokumentation til rådighed og fun gerer som rådgiver i europæiske mindretalsspørgsmål.
• Samarbejder med forskellige regeringer og internationale organisationer og
med NGO-grupper i Europa.
• Stiller oplysninger, informationer og analyser til rådighed for medierne og
den almene offentlighed.
• Det er en af centrets kerneaktiviteter at foretage tidlige observationer og
undersøgelser af potentielle konflikter i alle Europas regioner – såvel i øst
som i vest, da det er centrets mål at bidrage til løsningen af etniske spændinger.
• Centrets arbejdsområder er koncentreret om tre hovedområder: 1. Evalue ringen og videreudviklingen af universelle, regionale, bilaterale og nationale
standarder, der kan medvirke til at oprette demokratiske regeringsformer på
grundlag af etnisk mangfoldighed og menneskerettigheder. 2. Rådgive rege ringer og mindretalsgrupper og hjælp til udarbejdelse af mindretalsordnin ger. 3. Konstruktiv konfliktløsning.
• ECMI beskæftiger sig med etniske konflikter i hele Europa og støtter interna tionale fredsbestræbelser og fredsbevarende foranstaltninger.
• ECMI er en neutral og tværvidenskabelig institution, hvor der arbejder et lille,
men højt kvalificeret hold af videnskabelige eksperter. Derudover tager cen tret imod gæsteforskere og deltager selv i et ekspertnetværk.
• Centrets drift finansieres af Danmark og Tyskland, men derudover søger
centret supplerende projektmidler for at kunne finansiere sine stærkt
voksende arbejdsområder.
Læs mere på www.ecmi.de
22
nr. 1 / februar 2013
BØGER
ved Erik Lindsø
Livet i barakkerne
Kirkerne på Als og Sundeved
På Als og Sundeved ligger der med kort
afstand 30 kirker. Med deres arkitektur
og righoldige indre udgør de en betydningsfuld del af kulturarven. De 30
kirker er beskrevet i en ny bog på 320
sider, flot illustreret med 400 fotos. Her
er middelalderlige landsbykirker, en
købstadskirke opført i renæssancen, tre
prægtige slotskirker i hver sin stilart:
Barokkirken på Gråsten Slot, renæssancekapellet på Sønderborg Slot og
rokokokirken på Augustenborg Slot.
Fra det 20. århundrede er der fire
kirker, der alle afspejler kulturkampen
mellem dansk og tysk: Frimenighedskirken i Stenderup, Egernsund Kirke opført
af byens teglværksejere, Rinkenæs Korskirke, der er en klar dansk manifestation
efter genforeningen, samt Christianskirken i Sønderborg, en miniudgave af
Grundtvigskirken i hovedstadsområdet.
Hver kirkebeskrivelse indledes med et
opslag med et helsidesfoto efterfulgt af
en faktaliste for kirken fra dens opførelse til nutiden. Derefter følger 4-8 sider
om hver enkelt kirke med beskrivelser af
kirkerummet og dets vigtigste inventar.
De 30 billedfortællinger er skrevet af
museumsinspektør Inge Adriansen og
provst emeritus Lorenz P. Christensen, og
de er suppleret med artikler med særlige
emner, skrevet af biskop Niels Henrik
Arendt, kongelig bygningsinspektør Niels
Vium, museumsinspektør Sissel F. Plathe
og pastor emeritus Günter Weitling.
Fotograf Kim Holm, Sønderborg, har
taget hovedparten af de fremragende
fotos, der gør bogen til en lækkerbisken.
Inge Adriansen og Lorenz P. Christensen (red.):
Kirkerne på Als og Sundeved. Udgivet af Museum Sønderjylland og Historisk Samfund for
Als og Sundeved. 320 sider. 300 kroner.
Rolf Erbst voksede op i barakkerne i udkanten af Flensborg efter 2. verdenskrig.
Det har han skrevet en smuk erindringsbog om.
Barakkerne var en blandet dansk og tysk
verden, hvor forfatteren hjemmevant boltrede sig i både den tyske og den danske
kultur.
Barakkerne var også en kvindeverden,
og næsten alle kvinderne var enker, der
brugte al deres tid på at skaffe mad til deres børn og dem selv. De få mænd, der lidt
efter lidt kom hjem fra krig og fangenskab,
var fuldstændig ødelagte af krigen og ikke
noget forbillede for barakkens drenge, der
fulde af energi og livslyst måtte finde deres egen måde at håndtere tilværelsen på.
Rolf Erbst gik i dansk skole, hvor nogle
af lærerne havde været tyske soldater under krigen. De var alle markante personligheder og havde klaret sig igennem krigen
uden at miste deres menneskelighed.
Moderen var et typisk barn af denne
dansk-tyske verden. Krigen og efterkrigstiden havde traumatiseret hende, så hun til
sidst ikke kunne mere. Det kom til at sætte
sit præg på forfatterens opvækst.
Bogen er fortalt med humor og gode
historier. Her er et eksempel:
“Frau Ballmann havde låst døren indefra, og i sikker afstand på den anden side
fik manden at vide, at han var uduelig i
sengen, og hun hellere ville ligge med en
kost end med ham. Om ikke andet, så var
kosten i det mindste stiv. “Alt er slattent på
dig!” hylede hun gennem døren.”
Rolf Erbst: Barakkerne. Min dansk-tyske
barndom i efterkrigstidens Flensborg. Forlaget Mellemgaard. 151 sider. 170 kr.
Modstandskamp
med modstandere
Kampen mod besættelsesmagten 1940-45
mobiliserede folk fra alle samfundslag og
fra alle dele af Danmark. I Syd- og Sønderjylland havde modstandskampen særligt
vanskelige vilkår, for i hvert femte hus
i landsdelen boede familier, der hilste
tyskerne velkommen – det var hjemmetyskerne, som følte, at de boede i et fremmed land, da grænsen blev flyttet i 1920.
Modstandskampen havde sine modstandere, og det skabte en stribe voldsomme
begivenheder i landsdelen. Som da skomageren i en lille landsby ved Haderslev
opsnappede en pakke med sprængstof og
derefter afslørede lægen Jørgen Teilmann
som aktiv sabotør. Eller da lærer Hermann
Møller Boye i Sønderborg blev stukket af en
kollega, der havde tilskyndet ham til at gå
ind i modstandskampen. Både Teilmann
og Møller Boye blev henrettet af tyskerne.
Henning N. Larsen, der er bosat i Sønderborg, har med “Modstanden” begået en
bog om besættelsen med en lang række
spændende historier om modstandskampen og dens skæbner.
Her er fortællingen om broderen til
journalisten Ninka, modstandskæmperen
Torben Wolden-Ræthinge, der blev dødsdømt og sendt til Tyskland og kun blev
reddet, fordi 5. maj var så tæt på. Og historien om sheriffen fra Tinglev, politibetjent
Egebjærg Andersen, der efter krigen var
mål for et attentat af varulve.
Bogen skildrer dramatisk og medrivende
modstandskampen med fokus på Sønderjylland. Hvem man holdt med, var ikke
kun et spørgsmål om liv og død under de
fem forbandede år. Skellene fortsatte efter
1945 – i nogle tilfælde helt op til vore dage
Henning N. Larsen: Modstanden. Vandene der
skilte. Om besættelsestidens kampe. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 360 sider illustreret.
300 kr. vejl.
nr. 1 / februar 2013
Bomberne over Danmark
Syndebukkenes historie
Den organiserede ondskab
“Man kan læse Henrik Skov Kristensens,
Claus Kofoeds og Frank Webers fremragende værk om ’Vestallierede luftangreb
i Danmark under 2. verdenskrig’ på flere
måder. Hvis man er flyfreak, er der masser
at hente, hvis man er til regulær drengebogsspænding, endnu mere, interesserer
man sig for historiske kendsgerninger, er
de to bind en nærmest uudtømmelig kilde,
og har man blik for tilværelsens absurditet og tragik, er bøgerne uomgængelige”.
Sådan skrev Klaus Rifbjerg i en anmeldelse
af bogen “Bomber over Danmark”.
I en mursten på 800 sider kan man
læse om samtlige luftangreb i Danmark
1939-1945, udført af vestallierede fly –
om de enkelte flytogter, om flyene og
besætningerne. De tre forfattere fortæller med sans for dramatiske og tragiske
sider af besættelsestidens historie om,
hvordan angrebene blev oplevet på
jorden af den danske befolkning – fra
luftkrigen over Ålborg i foråret 1940 til
den vellykkede bombning af Shellhuset
og det samtidige tragiske fejlbombardement af Den franske Skole marts 1945.
Mere end 1.500 allierede flyvere
omkom i luften over Danmark. Engelske, amerikanske og canadiske piloter,
navigatører og skytter udkæmpede en
kamp, der næsten er glemt i den kollektive erindring om besættelsen.
Bogen er en revideret udgave af et
tobindsværk fra 1988. Nyrevideringen er
foretaget af Henrik Skov Christensen, historiker og leder af Frøslevlejrens Museum.
“Bomber over Danmark” er en guldgrube af informationer for alle med
interesse for besættelsestiden.
Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens
dag i Danmark. Samtidig indledtes et
omfattende opgør med ’landssvigerne’:
værnemagere, østfront-kæmpere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens
påbud om samarbejde med tyskerne for
bogstaveligt. Mere end 13.500 danskere
blev dømt som landsforrædere i retssalene. I mange andre sager blev anklagen
frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgør i form af
udstødelse fra arbejdspladser, foreninger
og lokalsamfund.
“På den forkerte side” er en interessant
og grundig bog om landssvigernes skæbne
efter krigen. Den samler op på historien
om landssvigerne og deres skæbne. Hvordan klarede disse mennesker sig både
under opgøret, men også efter stormen
havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til
at være på den tabende side og at blive sat
uden for samfundets normale rammer?
Nogle valgte at skjule deres fortid, andre
gjorde kampen for æresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde
fik deres valg afgørende betydning for
både deres eget og deres efterkommeres
liv.
Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet
mellem landssvigere og den almindelige
befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag, og diskuterer, hvor
vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgør.
Samtidig rummer bogen stof til en
nutidig diskussion: Hvad stiller et demokratisk samfund op med borgere, der ikke
hylder demokratiets værdier?
Navnet Neuengamme er ikke lige så kendt
som navnene Auschwitz, Dachau, Buchenwald, Bergen-Belsen og Sachsenhausen,
der alle er navne, der over hele verden
fremkalder billeder af de rædsler, der blev
kulminationen på det nazistiske terrorregime. Men hos mange danskere vækker
Neuengamme – navnet på en koncentrationslejr, der lå cirka 30 kilometer sydøst for
Hamborg – stadig uhyggelige minder. For
det var her langt størstedelen af de 6.000
danskere, der kom i koncentrationslejr,
endte under besættelsen. Ubeskrivelige
rædsler fandt sted her.
Peter Langwithz Smith, født 1945 på
Als, forfatter og lektor i dansk og tysk
ved Esbjerg Statsskole, har skrevet intet
mindre end en stærk og dramatisk bog om
Neuengamme.
For første gang på dansk gives der en
samlet fremstilling af lejrens historie og
de vilkår, som fangerne måtte gennemleve
i et helvede blot to timers kørsel syd for
Danmark.
Forfatteren fortæller med udgangspunkt
i både tyske og danske kilder indgående
om dagliglivet i lejren med arbejde, sygdom, mishandling og henrettelser, men
også om de forsøg på modstand og oprør,
der var i løbet af lejrens levetid. Bogen
skildrer lejren helt indtil den endelige evakuering af lejren ved krigens afslutning og
det efterfølgende retsopgør.
Det er ikke en bog for folk med sarte nerver, men det er en nødvendig om, hvordan
den mest uhyrlige ondskab kan sættes i
system ned til mindste detalje og effektueres, som var den i menneskehedens
tjeneste mere end en ondskab imod den.
Henrik Skov Christensen, Claus Kofoed
og Frank Weber: Bomber over Danmark.
Vestallierede luftangreb under 2. Verdenskrig. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 864
sider illustreret. 500 kr. vejl.
Søren Billeschou Christiansen og Rasmus
Hyllested: På den forkerte side. De danske
landssvigere efter befrielsen. Århus Universitetsforlag. 308 sider illustreret. 300 kr.
Peter Langwithz Smith: Neuengamme. Koncentrationslejren 1938 – 1945. Informations Forlag.
608 sider illustreret. 399 kr.
23
24
nr. 1 / februar 2013
KORT NYT
redigeret af Erik Lindsø
Forskelle gør stærk
– ikke fælles identitet
Region Syddanmark står bag en undersøgelse, der viser, at der er en særlig
samhørighed og fælles mentalitet mellem danske sønderjyder og tyske slesvigere. F.eks. viser undersøgelsen, at sønderjyder ofte føler, de har mere til fælles
med tyskere i Flensborg, end de har med københavnske landsmænd.
Undersøgelsen blev omtalt i forrige nummer af GRÆNSEN under overskriften “Grænselandet genforenet”, og den har siden været refereret i flere medier.
Historiker Lars N. Henningsen tager dog ikke undersøgelsen for gode varer. I
Flensborg Avis den 5. januar appellerer han til en kritisk distance.
Jens Rosendal hitter
I forlængelse af et stort interview
med digteren Jens Rosendal i forrige
nummer af GRÆNSEN (nr. 6, december 2012) har GRÆNSEN.DK bragt
fem sange af Jens Rosendal sunget af
Sønderjysk Pigekor i flotte optagelser
fra Riddersalen på Sønderborg Slot.
Sangene ledsages af Jens Rosendal,
der fortæller om sangenes tilblivelse.
Jens Rosendal er en folkekær digter,
og hans sange er populære. GRÆNSEN.DK toppede med flest brugere på
en uge, da sangen “Du kom med alt
det der var dig” var lagt ud.
Følgende sange har GRÆNSEN ladet
indspille:
Du kom med alt det der var dig
Farvernes landskab
I dagens sidste soledans
Engang var frihed ordet
Troen er ikke en klippe
Lyt med på www.grænsen.dk
Mon den ny undersøgelse er varm eller kold luft? Mon der er hold i antagelsen, at der i de rigtigt gamle dage fandtes en bred følelse af fællesskab
mellem jævne dansktalende folk i det nordlige Slesvig og deres tysktalende landsmænd mod syd i hertugdømmet.
Måske trak både de slesvigske krige og grænsedragningen i 1920 blot
grænser, som faktisk havde eksisteret længe, og som stadig findes.
Omkring 1960, da gamle nationale modsætninger begyndte at vige, kom
begrebet “forbrødring” på mode. Begrebet blev vist mest brugt fra tysk
side, måske med en drøm om at assimilere mindretallet. Der gik en del
år, før aktørerne fik øje for, at ikke forbrødring, men respekt og pleje af
forskelligheder var det afgørende, hvis Slesvig skulle gøre sig fortjent til
en status som “europæisk model” for behandling af mindretal.
Alligevel spøgte begrebet “fælles identitet” videre. Den blev påberåbt
som motiv for alt muligt lige fra renovering af Danevirke til fælles dansktyske udstillinger, og i dag nævnes den som forudsætning for at mestre
vores grænselands udfordringer.
Ikke desto mindre føler jeg, at denne snak om “fælles identitet” er uheldig.
Grænselandets privilegium er netop, at der findes forskellige identiteter.
Grænselandet har flere farver – de danske, de tyske, de frisiske, og vores
områdes muligheder ligger i at dyrke forskellighederne og at samarbejde
derudfra.
Vejen frem går i fælles arbejde på det praktiske plan. Vi kan gøre noget
sammen også uden fælles identitet (…)
Hvor er vi privilegerede her i grænselandet! Vi lever med forskelle og
muligheder, som er ukendte for vores danske landsmænd mod nord og
vores tyske naboer mod syd. Vi kan vælge det bedste fra to verdener, og vi
kan ubesværet trække på hjælp og venlighed fra vores nationale naboer.
Vi er afhængige af hinanden og kan kun klare de praktiske udfordringer
netop i dette fællesskab.
Denne platform skal vi bygge videre på og behøver ikke snakke om
“fælles identitet”. Netop forskellene gør os stærke, når vi står sammen i
gensidig respekt, hver som vi er.
nr. 1 / februar 2013
Sproget er magisk, og politikerne
bør gøre langt mere for at bevare
det danske modersmål.
Sproget er adgangskoden til fællesskabet
Det danske sprog er truet af den teknologiske udvikling, skriver forfatteren Josefine
Ottesen i Politikens kronik 15. januar. Vi
må styrke den litterære fortælling, hvis
sproget skal bevares. Sprogets kraft er den
stærkeste kraft, vi har. Demokratiets fundament er et abstrakt sprog.
Sproget er krævende, fordi det er abstrakt, men det er også den egenskab, der
igangsætter den enkeltes forestillinger
og på den måde udvider horisonten og
giver mulighed for refleksion. Sproget
nærer ånden.
Men sproget er frem for alt forudsætningen for demokratiet. Uden nuanceret
sprog ingen diskussion om værdier, om
hvilke valg vi skal tage sammen. Og sproget er også det stærkeste fællesmedie, vi
har, for sprog er demokratisk i sig selv.
Det kræver ikke en stor økonomisk investering at give sig i kast med at formulere sig – hverken mundtligt eller skriftligt
– du behøver ikke afsætte 10.000 timer
for at blive god til det – du har allerede
øvet dig, siden du blev født.
Ingen – i hvert fald ikke i vores del af
verden – forhindrer dig i at formidle lige
nøjagtig de ord, du finder væsentlige (…)
Men uden sproglig udvikling, der giver
os nye ord til at fortælle netop vores tid
frem fra ’drømmetiden’, smuldrer den
kulturelle sammenhængskraft.
Udforskningen af sproget begynder
tidligt. For mange af os er eventyr som
’Guldlok og de tre bjørne’, ’De tre Bukke
Bruse’, ’Peter og ulven’, ’Den lille Rødhætte’ blandt de tidligste erindringer
om mødet med sprogets magiske natur.
Hvem husker ikke: “Men bedstemor,
hvorfor har du så store øjne?”.
Sproget er adgangskoden til fællesskabet, og små børn arbejder intenst på at
tilegne sig det. Og det har de gjort siden
tidernes morgen, for historiefortælling
har altid været det stærkeste kulturbærende bånd, menneskeheden har kendt –
lige tilbage til dengang vi sad ved bålet i
klippehulen og lyttede til myter og sagn,
der gav os svar på de store spørgsmål og
formidlede flokkens værdisæt (…)
I Danmark har vi ikke på nuværendes
tidspunkt en formuleret sprogpolitik,
der har til formål at understøtte den
sproglige udvikling og fastholde sprogets nationale særpræg. Det kan meget
vel betyde, at vi i løbet af et par generationer risikerer at stå med et amputeret
sprog, der ikke længere kan rumme det
liv, vi lever (…)
Hvis vi skal have en sprogpolitik, kræver det først og fremmest en beslutning
på nationalt plan om, at man ønsker at
fastholde dansk som et levende sprog.
En beslutning, der så skal følges op af
initiativer, som fastholder og udbygger
lige adgang for alle til dansksproget litteratur og fortælling (…)
Der er sikkert mange andre veje at gå,
hvis man spørger nogle kloge hoveder,
men det allervigtigste er, at vi bestemmer os for, om vi også fremover skal
have en litterær tradition, der kan fastholde dansk som et tidssvarende sprog,
eller om vi skal glædes over det, der var,
og vende os mod en mere international
scene i fremtiden. Jeg er ikke i tvivl. Vi
har brug for at blive ved med at udvikle
vores modersmål, så det kan rumme alle
de nuancer, livet består af. Hvordan skal
vi ellers kunne fortælle os selv frem og
dermed træde ud af ’drømmetiden’ og
flytte ind i vores egen virkelighed? Vi bor
i vores sprog.
25
26
nr. 1 / februar 2013
KORT NYT
Forfatteren Knud Sørensen fra Mors: De
fjerntboende iagttagere i det hovedstadsagtige er uvidende om mængden af deltager-kultur i de danske udkanter. På frivillig
basis og ud fra ønsket om at vedligeholde
og nyskabe et kulturliv, gøres der et stort
og ulønnet arbejde i en mangfoldighed af
foreninger.
Glæden ved at bebo en banan
Ovre i det hovedstadsagtige tror man ikke,
at der findes musik og teater i Thy, og
man kalder egnen en rådden banan. Men
der sker i disse år et ubemærket udbrud
af kulturel selvopholdelsesdrift, der kan
spores på hele bananen. skriver forfatteren Knud Sørensen fra Mors i et essay i
Kristeligt Dagblad 18. januar:
Når det drejer sig om min del af bananen, ser det ud til at være en udbredt
opfattelse, at også kulturen har trukket
sig tilbage fra den og i dag kun findes
og trives øst for den jyske højderyg,
selvom dette synspunkts talsmænd
nu og da tvinges til at indrømme, at
der midt i råddenskaben dog er nogle
få byer, der ikke bare har spændende
kunstmuseer, men også acceptable
arrangementer (“events” er der oven i
købet nogle, der kalder dem, og det er
vistnok ment anerkendende), og der er
jo også østdanskere, der er så heldige
at have sommerhus f.eks. i Thy, og de
vil – måske – ud over at glæde sig over
Danmarks første nationalpark have
opdaget, at der er noget, der hedder Thy
Masterclass, som hvert år i august samler unge professionelle og talentfulde
musikere fra hele verden og nærmest
plastrer landsdelen til med koncerter. I
det hele taget oplever man i disse år udbruddet af en kulturel selvopholdelsesdrift, der kan spores på hele bananen.
En lille oplevelse, som jeg har haft
derovre i det hovedstadsagtige, vil jeg
godt fortælle om. Jeg var til et møde i
København, hvor jeg skulle holde et
foredrag i en litterær klub, og jeg kom
i en snakkepause til at fortælle en af
mødedeltagerne, at jeg aftenen før havde
set en ballet, Prokofjevs “Romeo og
Julie” opført af Schaufuss-balletten. Min
samtalepartner, som åbenbart var balletinteresseret, udbrød: “Hvor spiller den,
det må jeg have overset?”, og jeg kunne
så fortælle, at den forestilling havde jeg
da set hjemme i Nykøbing Mors.
Jeg vil ikke ligefrem kalde ham vantro,
men overrasket, og jeg fortsatte med
at fortælle lidt om, at jeg en halv snes
gange hver sæson havde mulighed for i
vores foreningsejede biograf at opleve
operaforestillinger fra Metropolitanoperaen i New York, at vi ud over besøg af
turnerende teatre har et fast egnsteater,
og at vi kan se mange fine kunstudstillinger i årets løb. Og så udbredte jeg mig
vist et par minutter om mulighederne
for at høre spændende foredrag, over-
være forfatteraftener, og jeg fortalte
også, at jeg et par uger før havde været til
en koncert med to klassiske argentinske
guitarister, der var på europaturné, i en
landsby ovre i Thy. Om min samtalepartner bare var en lille smule imponeret,
kunne jeg ikke helt tolke.
Desværre blev der ikke tid til at
fortsætte samtalen, men jeg ville gerne
have forklaret ham, at noget af det,
disse fjerntboende iagttagere helt overser eller er uvidende om, er mængden
af deltagerkultur, og her tænker jeg ikke
bare på mængden af publikum ved arrangementer, men nok så meget på de
mange, mange mennesker, der på frivillig basis og ud fra ønsket om at vedligeholde og nyskabe et kulturliv, gør et
stort og ulønnet arbejde i en mangfoldighed af foreninger.
De står bag teaterkredse, kunst- og
musik- og foredragsforeninger. De har
dannet de litterære selskaber, og mange
steder er biograferne i stedet for at blive
nedlagt blevet foreningsejede og drives
delvis med frivillig arbejdskraft. Alt det
giver folk et medejerforhold til aktiviteterne, og de er altså mange, ikke mindst
målt i forhold til befolkningstal. Ingen
behøver at gå kultursulten i seng.
nr. 1 / februar 2013
therkelsens hjørne
Folkeoplysningen
ved en skillevej
Vi har fået en ny kulturminister og dermed også et øget fokus på folkeoplysningens fremtid. Faktisk blev Marianne
Jelved, længe før hun blev kulturminister, udpeget til formand for “Kredsen” – en tænketank nedsat af Dansk
Folkeoplysnings Samråd. Tænketanken
har til formål at udvikle og komme med
konkrete bud på en strategi for at gøre
folkeoplysningen til en bevægelse, der
spiller en rolle i folkestyret, i udviklingen af civilsamfundet, i udviklingen af
medborgerskab, i den almene dannelse
i institutionerne mv. Det interessante
er, at Marianne Jelved, efter at hun var
udpeget som minister, meddelte, at hun
ønskede at gøre sit arbejde som formand for tænketanken færdigt, hvilket
sker i løbet af foråret.
Samtidig er kommunerne under voldsomt økonomisk pres i bestræbelserne
på at fastholde velfærdssamfundets
serviceniveau. Der er i kommunerne en
stigende interesse for at inddrage frivilligt arbejde og dermed også de dannelsesidealer, som udvikler engagement og
medansvar for fællesskabet. Vi er mange,
som husker, at forbilledet for den gode
kommune før 1970 var domstolene (ret
skal være ret), og at forbilledet fra ca.
1970 skiftede til den private virksomhed,
hvor kunden (borgeren) skal være i centrum og produktionen (den kommunale
service) være effektiv. I dag hævdes forbilledet for den gode kommune at være
en festival eller en spejderlejr – alle skal
have lov til at bidrage til fællesskabet og
føle, at de får meget igen.
Den nye folkeoplysningslov foreskriver, at hver enkelt kommune nu skal formulere sin egen folkeoplysningspolitik.
Det er nærliggende at tro, at kommunerne vil formulere en folkeoplysningspo-
litik, som kan bruges til at reducere kommunernes sociale udgifter og forebygge
stigende sundhedsudgifter.
Ja, man kan sagtens forestille sig,
at fremtidens aftenskoleprogrammer
får flere kursustilbud i genren “Bliv en
værdsat besøgsven”, “Fedtfattig madlavning” og “Rygestop”.
Men folkeoplysning handler om mere
end kommunale budgetter. Folkeoplysning handler også om at fastholde og
styrke det demokratibærende fællesskab, ikke blot på tværs af kommuner og
regioner, men på tværs af enkeltborgeres
religion, sociale status og uddannelsesniveau, sprog og kultur. Folkeoplysning
skal også spille en rolle i folkestyret og i
udviklingen af det medborgerskab, som
skal involvere alle borgere i det store
fællesskab. Det ved vores nye kulturminister heldigvis bedre end de fleste.
For Grænseforeningen er det vigtigt at
sikre, at kulturministerens tanker om
folkeoplysning rækker endnu længere – ud over grænsen og inkluderer
det danske mindretal i Sydslesvig. Fra
mine samtaler med Marianne Jelved
har jeg indtryk af, at hun gerne vil lade
sig inspirere af mindretallet i forhold
til de udfordringer, hun står over for.
Nu bliver det spændende at se, hvordan
mindretallet selv ønsker at inspirere.
Knud-Erik Therkelsen
Det er nærliggende at
tro, at kommunerne vil formulere en folkeoplysningspolitik, som kan bruges til
at reducere kommunernes
sociale udgifter og forebygge
stigende sundhedsudgifter.
kalender
Februar
22/2 Møde i Grænseforeningens
formandskab i Middelfart
22-24/2 Grænseforeningen har en
stand på Feriemessen i Herning
23/2 Møde i Grænseforeningens
bestyrelse
23/2 Efterskolernes Dag i Sydslesvig
(Duborg-Skolen)
Marts
9/3 Ekstraordinært landsmøde i
SSW (kommunalvalg)
4-8/3 Forårsophold på Christianslyst. Ring og hør nærmere på 0049
4641 92229
10-12/3 Kursus for grundskolelærere på Christianslyst.
13-15/3 Seminar for lærere fra friskoler på Christianslyst
23/3 Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger afholder sendemandsmøde
April
5/4 Møde i Grænseforeningens
formandskab
6/4 Møde i Grænseforeningens
bestyrelse i Middelfart
6/4 Møde for lokalforeningerne
vest for Storebælt (i Middelfart)
10-11/4 Studenterårgangen fra
Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen besøger København
17/4 Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig afholder generalforsamling
28/4 Dansk Kirke i Sydslesvig holder Kirkedag i Slesvig
Maj
13-17/5 Højskolekursus på Jaruplund Højskole arrangeret i samarbejde med Gl. Roskilde Amts Grænseforening og Grænseforeningen
for Sydsjælland og Møn.
24/5 Møde i Grænseforeningens
formandskab og bestyrelse (Vingsted Centret)
25/5 Grænseforeningens Sendemandsmøde
27
28
nr. 1 / februar 2013
lokalforeninger
Lokalforeningerne
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
graenseforeningen@privat.dk
eller til Åbenråvej 22,
6400 Sønderborg.
Næste nummer af GRÆNSEN
udkommer 18. april.
Arrangementer, der ønskes
medtaget i dette nummer,
skal være Claus Jørn i
hænde senest mandag
18. marts.
Syddanmark
“Kreds 20”
9. april kl. 19.00: Vingsted Mølle,
Vingstedvej 58, 7182 Bredsten.
Årsmøde. Efter mødet vil Jan P.
Jessen, leder af Slesvigsk Samling
i Flensborg, fortælle om Slesvigsk Samling.
Grænseforeningerne i Sønderjylland
24. februar kl. 14.30: Kongesalen,
Folkehjem, Aabenraa. Koncert med
Asger Reher fra Ørkenens Sønner
som crooner i et jazzet repertoire
fra den amerikanske sangbog sammen med sin sønderjyske ven jazztrompetisten Valdemar Rasmussen
på flygelhorn, Regin Fuhlendorf på
guitar og Kristor Brødsgaard på bas.
Entré 150 kr. inkl. kaffe.
Aabenraa
10. februar kl. 19.30: Kongesalen,
Folkehjem, Aabenraa. Afstemningsfest. Tale ved arkivleder ved
landsarkivet i Aabenraa, Hans
Schultz Hansen. Se i øvrigt dagspressen. Ønskes kørelejlighed,
kontakt Poul Erik Weber, Kruså, tlf.
7467 1791 el. peweber@mail.tele.dk
24. februar kl. 14.30: Folkehjem
i Aabenraa. Koncert ved Asger
Rehr, vokal. Valdemar Rasmussen, flygelhorn. Regin Fuhlendorf, guitar. Kristor Brødsgaard, bas. Entré 150 kr.
7. marts kl. 19.30: Billedsalen,
Folkehjem, Aabenraa. Foredrag
ved mølleforvalter Dybbøl Mølle,
Steen Jørgensen: “Øjenvidner fra
Dybbøl Banke. Efter foredraget
afholdes foreningens generalforsamling. Ønskes kørelejlighed,
kontakt Poul Erik Weber, tlf. 7467
1791 el. peweber@mail.tele.dk
21. marts kl. 19.30: Det lilleTeater,
Mariegade 20, Flensborg. Vi overværer opførelsen af “Revy 2013”
med musik, humor og satire.
Billetter 75 kr. inkl. kaffe – børn
under 14 år 25 kr. – kan senest
den 7.marts købes hos Poul Erik
Weber. Ønskes kørelejlighed,
kontakt Poul Erik Weber.
20. april kl. 14.00: Havesalen,
Løgumkloster Refugium. Formanden for Zeppelin-museet i
Tønder, Manfred Petersen: “Tønder under 1. verdenskrig”. Efter
kaffen fortæller Jens Rosendal,
Ballum, om sine sange og leder
fællessang. Tilmelding senest
den 10. april til Jens Andresen,
tlf. 74 83 53 60. Ønskes kørelejlighed, kontakt Poul Erik Weber.
Assens og omegn
14. marts kl. 19.30: Vor Frue
Kirkes Hus, Adelgade 18, Assens.
Generalforsamling. Den tidligere
formand fra Brylle, Rasmus Laursen, fortæller.
Ejby – Asperup og omegn
6. marts kl. 14.30: Annelise og
Peder Hansen, Ørslev Lindegård,
Skovbovej 6, 5592 Ejby. Generalforsamling.
Esbjerg kommune
24. februar kl. 14.00: Bramming
Sognegård, Nørregade 12, Bramming. Henrik Skov Kristensen,
Frøslevlejrens Museum, fortæller ud fra sin bog: “Straffelejren,
landssvigerne og retsopgøret”.
Fredericia og omegn
14. marts kl. 19.30: Trinitatis
Sognegård, Danmarksgade 61.
Generalforsamling. “Vores” to
spillemænd underholder med
musik og spiller til fællessang.
Grænseforeningerne på Fyn
22. april kl. 19.30: Sanderum
Sognegård, Sanderumvej 129,
5250 Odense SV. Museumsinspektør Inge Adriansen, Museum
Sønderjylland: “Smag på Sønderjylland – grænselandet som en
særegen kostregion”. Pris 60 kr.
Grindsted-Billund
14. marts kl. 19.30: Ungdomsgården, Østergade 16, 7200
Grindsted. Generalforsamling.
Foredrag af pædagogisk konsulent ved Skoleforeningen, Lisbet
Mikkelsen Buhl: “Flere sprog i en
hjerne – om sprog og sprogarbejdet i Sydslesvig”.
Haderslev Vesteramt
21. februar kl. 19.30: Det lille
Teater, Flensborg. Revy 2013 med
musik, humor og satire. Pris inkl.
kaffe: 185 kr. for medlemmer og
200 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding senest 20. januar
til Bodil Lau tlf.7483 1887 eller
bodilhplau@grambynet.dk eller
Grethe Hindhede tlf.2562 5645
eller hindhede@os.dk.
11. marts kl. 19.30: Rødding Højskole. Årsmøde og generalforsamling for Haderslev Vester- og
Østeramt. Minister for justits,
kultur og Europa i Landdagen i
Kiel, Anke Spoorendonk, SSW
taler om aktuelle forhold i delstaten Slesvig-Holsten. Pris 50 kr.
Haderslev Østeramt
11. marts kl. 19.30: Rødding Højskole. Årsmøde og generalforsamling for Haderslev Vester- og
Østeramt. Minister for justits,
kultur og Europa i Landdagen i
Kiel, Anke Spoorendonk, SSW,
taler om aktuelle forhold i delstaten Slesvig-Holsten. Pris 50 kr.
Kolding og omegn
6. marts kl. 19.00: Kvarterhuset,
Junghansvej 121, 6000 Kolding.
Generalforsamling. Efter kaffen
fortæller tidl. chefredaktør på
JydskeVestkysten, Erik Randel,
om at være dreng i grænselandet
under besættelsen.
Nr. Lyndelse og Rolsted
10. marts kl.19.00: Nr. Lyndelse
Friskole, Kirkestien, Nr. Lyndelse. Generalforsamling. Foredrag
ved amtsformand for Historisk
Samfund for det gamle Aabenraa
amt: “Hvor er det tyske mindretal
i dagligdagen i mit hjemsogn, og
hvordan vi lever sammen i god
samdrægtighed?” Pris 50 kr.
18. marts kl. 19.00: Salen, Albanivej 22, Nr. Lyndelse. Foredragsaften med museumsinspektør
og forfatter Maria Rytter fra
Allested: “Morten Korch og hans
betydning for den danske folkekultur”. Pris 75 kr. Tilmelding
senest 8. marts til et af bestyrelsesmedlemmerne.
Nyborg og omegn
18. marts kl. 20.00: Anders Draghes gård, Kongegade 24 st. th.
Generalforsamling. Foredrag om
grænselandet ved adjunkt Hans J.
Petersen, Odense. Pris 20 kr.
Svendborg og omegn
12. marts kl. 19.30: Sct. Jørgens
Sognegård, Brydegårdsvej 15,
Svendborg. Hans Rytter og Arne
Ploug: “Frie fugle på træk”. En
humoristisk odysse med udgangspunkt i fuglene omkring
os. Vi synger fuglesange krydret
med billeder og fuglesnak. Derefter generalforsamling. Pris 50 kr.
nr. 1 / februar 2013
Tilmelding til Minna Bøgebjerg
senest 5. marts på tlf. 6225 22 23
eller på mail grothdam@mail.dk
Sydvestjylland
20. april kl. 10.00: Kirkevandring
i Flensborgs omegn med provst
Viggo Jakobsen som guide. Selvtransport. Vi mødes på parkeringspladsen ved Harreslev kirke,
Berghoferstrasse 10, D 24955 Harreslev. Middag kl. 12, pris ca. 100
kr. Tilmelding senest 12. april til
Ib Ansgar Jensen, tlf. 7514 4755
eller mail ansgar@esenet.dk.
Sønderborg
23. april kl. 19.00: Idrætshøjskolen, Sønderborg. Årsmøde/generalforsamling. Hovedtaler er Jacob
Ørsted, præst ved Helligåndskirken i Flensborg. Han fortæller om
Dansk Kirke i Udlandet og om sit
daglige virke i Sydslesvig.
Tønder Amt
21. februar kl. 19.00: Emmerlev
Klev. Pers Awten. Båltale ved
chefredaktør Siegfried Matlok.
Efterfølgende kaffebord på Hohenwarde.
10. april kl. 19.30: Løgumkloster
Forsamlingshus. Generalforsamling. Carl Christiansen, Tønder,
viser sin nyeste film: “Gæssene
ved Vadehavet”.
Vamdrupegnen
23. februar kl. 14.30: Arena Syd,
Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup. Sønderjysk kaffebord. Anette Rehhof
læser Siegfried Lenz´ humoristiske skildring “Sønderjysk kaffebord”. Pris 100 kr. Tilmelding
senest 15. januar på tlf. 7558 1145.
4. marts kl. 19.30: Kirkehuset,
Vestergade 53, 6580 Vamdrup.
Generalforsamling. Henning
Haugaard, Kolding, viser billeder
og fortæller om guldhornene.
16. april kl. 19.30: Kongeåmuseet,
Jernbanegade 7, 6580 Vamdrup.
Journalist og forfatter Anne
Dorthe Holm: “Kvinderne i modstandskampen”. Pris 50 kr.
Vejle og omegn
18. marts kl. 19.30: Bygningen,
Ved Anlæget 14, Vejle. Generalforsamling.
20. april kl. 9-19: Tur til Flensborg. Afgang fra Havneparken
ved Danmarksgade i Vejle kl. 9.
Vi skal besøge Istedløven og krigergravene på Flensborg gamle
Kirkegård, Helligåndskirken,
Mariekirken og Søfartsmuseet.
Spisning i Gnomenkeller. Pris
50 kr. Samkørsel 100 kr. Frokost
i Gnomenkeller meddeles ved
tilmelding, senest 12. april til
Margret Petersen tlf. 4089 6850 /
7582 9802 eller til Inger Christensen tlf. 2988 6388, mail: ingervibeke@hotmail.com.
Vejle Vesteregn
28. februar kl. 19.00: Det lille Teater,
Marienstrasse 20, 24937 Flensborg.
Revy 2013 med musik, humor og
satire. Evt. medbragt mad kan spises på teatret. Tilmelding senest 25.
januar til Kirsten Rykind-Eriksen.
Pris pr. billet kr. 75.
14. marts kl. 19.00: Vingsted
Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. “Det nye Slesvig – virkelighed eller drøm for det gamle
grænseland?” Jens Andresen,
første næstformand i Grænseforeningen, følger op på konferencen i oktober i Kongernes Jelling
om situation og holdninger til
Grænselandet. Efterfølgende
generalforsamling. Pris 50 kr.
Nordjylland
Aalborg
25. februar kl. 19.00: Vejgaard
Bibliotek, Hadsundvej 35. Henny
Granum, næstformand i Danske
Krigsbørns forening: “Om krigsbørns historie og vilkår”.
mindretal, herunder om arbejdet
i SSF i 2012. Hvordan er det gået?
Hvad med fremtiden?
18. marts kl. 19.00: Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen:
“Grænselandets og Grænseforeningens fremtid”.
Midtjylland
Århus og omegn
19. februar kl. 19.30: Ellevang
Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240
Risskov. Magister i historie Henrik Fode: De sønderjyske afstemningsaftener“. Pris 50 kr.
Hjørring kommune
23. april kl. 19.30: Sognegården,
Sdr Vråvej, Vrå. Generalforsamling. Vrå-koret deltager med et
lille program. Ingen entre.
Mariagerfjord
18. marts kl. 19.30: “Højvang”,
Hobrovej 62, Hadsund. Generalforsamling. Søren Laursen viser
DVD fra nogle af årets arrangementer samt Sydslesvig DVD.
18. april kl.19.00: I anledning af
Dybbøldagen arrangeres tur til
Lundby-samlingen, der handler
om træfningen i 1864. Pris 25 kr.
Tilmelding på tlf. 7440 4175. Kørsel i privatbiler. Har man brug
for kørelejlighed, oplyses det ved
tilmelding.
31. maj-2. juni: Sydslesvigtur. Tilmelding og nærmere oplysninger senest tirsdag 9.april på tlf. 7440 4175.
Pris 1875 kr. Enkeltværelser + 120 kr.
Betaling senest torsdag 25.april.
Thy og Mors
15. marts kl. 19.00: Snedstedhallen. Generalforsamling. Foredrag
ved tidligere minister Knud Enggaard: “Et liv i politik.” Pris 75 kr.
Viborgegnen
4. april kl. 19.30: “Stationen”,
Viborg gamle brandstation.
Generalforsamling. Fra vores sydslesvigske venskabsby
Bredsted kommer Henry Bohm
og Jeanette Huy og fortæller
om deres arbejde i det danske
29
11. marts kl. 19.30: Ellevang Kirkes
sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov.
Generalforsamling. Før generalforsamlingen fortæller Jørgen
Bruun Christensen om forholdet
mellem Grænseforeningens
hovedforening og de lokale foreninger. Pris 50 kr.
8. april kl. 19.30: Ellevang Kirkes
sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov.
Chefredaktør Siegfried Matlok:
“Det Tyske Mindretals historie og
dets forhold til Faarhuslejren”.
Pris 50 kr.
Hammerum herred
16. april kl. 19.30: Lokalhistorisk
Arkiv, Rønne Alle 2, 7451 Sunds.
Generalforsamling. Foredrag ved
arkivleder Viggo Brusen.
Horsens og omegn
21. februar kl. 19.30: Klostergården.
Forårsmøde. Ole Grøn: “Et herreliv
i kajakperspektiv” Entre 50 kr.
12. marts kl. 15.00: Teatertur til
Det Lille Teater i Flensborg: Revy
2013 med en blanding af musik
humor og satire. Afgang Horsens
Rutebilstation kl. 15.00. Parkeringspladsen ved Superbrugsen,
Bytorvet, Hedensted kl. 15.45.
Middag inden forestillingen. Pris
300 kr. for bustur, middag og
teater. Afbestillingsgebyr 150 kr.
Tilmelding til Svend Bonefeld tlf.
7561 6411 eller Egon Mahncke tlf.
2046 5763 senest 25. februar.
30
nr. 1 / februar 2013
lokalforeninger
Kreds 21
18. marts kl. 18.00: Vestjyllands
Højskole, Skraldhedevej 8, 6950
Ringkøbing. Kredsgeneralforsamling i Ringkøbing og Omegns
Grænseforening. Tilmelding
direkte til kredsformanden.
Ringkøbing og omegn
21. februar kl. 19.30: Medborgerhuset , Brogårdsvej 2. “Kulturmødeambassadørerne”. Mindretal og
minoriteter. Unge fra det danske
og tyske mindretal og andre unge
fortæller om deres liv og om det at
være et mindretal. Pris 75 kr.
7. marts kl. 19.30: Aktivitetshuset
i Grønnegade. Seminarielektor Jørn Buch, Haderslev: “Skt.
Petersborg og de russiske zarer”.
Pris 75 kr.
4. april kl. 19.30: Stauning Veteranflymuseum. Guidet rundvisning på museet, der er blevet
kraftigt udvidet med militærfly.
Ved kaffen fortæller Jens Toft,
Højmark, træk fra sit liv mellem maskiner og fly. Pris 100 kr.
Tilmelding på tlf. 9732 0435 eller
2926 8943.
Silkeborg-Hammel og omegn
11. marts kl. 18.30: Medborgerhuset. Generalforsamling.
Folketingsmedlem Thomas
Jensen, valgt af Socialdemokratiet i Silkeborgkredsen, fortæller
om sin forståelse af det danske
mindretals vilkår i Sydslesvig.
Hvad mener en ung politiker om
danskerne i Sydslesvig? Skal vi
blive ved med at støtte dem med
en halv mia. om året? Pris 50 kr.
Skanderborg og omegn
2. februar kl. 18.00: Kirkecentret
ved Skanderup Kirke. Sønderjysk grønlangkål med tilbehør.
Redaktør af “Der Nordschleswiger”, Siegfred Matlok:“ Dansk-
tysk, fortid, nutid og fremtid”.
Tilmelding til Doris Nielsen
tlf. 86571361 senest fredag 15.
februar. Entré 100 kr.
5. marts kl. 19.30: Kirkecentret
ved Skanderup Kirke. Årets første
sangaften under ledelse af Johan
Herold og under medvirken af
lokale kor. Entré 30 kr.
15. april kl. 19.30: Kirkecentret
ved Skanderup Kirke. Generalforsamling. Vi forventer deltagelse
fra vor venskabsforbindelse i
Skovlund – Valsbøl. Efter kaffen
vil tre unge kulturmødeambassadører fortælle om dem selv. Birger
Jens: “Før jeg kom i skole havde
jeg intet at gøre med Danmark”.
Thore Naujeck: “Jeg hedder Thore
– og jeg er dansker. Eller er jeg?”
Sofi Sitha Natarajah: “Mig og min
kuffert”. Spørgsmål og debat.
Skiveegnen
27. februar kl. 19.30: Skive Bibliotek. Forfatter og journalist
Egon Clausen: “Danskhed. Sprog.
Kultur”. Pris 65 kr.
19. marts kl. 19.30: Resen Sognehus. Generalforsamling. Forfatter
og musiker Rud Kjems: “Mine
sønderjyske og amerikanske rødder”. Pris 65 kr.
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
27. februar kl. 19.00: Fiskbæk
Missionshus, Skråvejen, 6920 Videbæk. Sønderjysk kaffebord med
opskrifter. Sang under ledelse af
Bent Johnsen, Sdr. Vium. Pris 75 kr.
16. marts kl. 14.00: Efterskolen Solgården , Vardevej 68, 6880 Tarm.
Generalforsamling. Rundvisning
på skolen. Diasshow om året der
gik. Vore venner fra Ladelund
deltager i generalforsamlingen og
orienterer bagefter om, hvad der
sker i de danske foreninger.
25. april kl. 19.00: Forårsmøde.
Gudstjeneste i Brejning kirke.
Derefter kaffe på Brejninggård efterskole, hvor Bodil og Wolfgang
Dibbern fra Løgumkloster med
billeder, musik og fællessang
præsenterer: “Årstiderne – en naturfortælling i billeder og sang”.
Pris 75 kr. Tilmelding senest 20
marts på 9732 0986.
Vinderupegnens Grænseforening
20. marts kl. 18.30: Vinderup
Realskole. Generalforsamling.
Efterfølgende fortælling af sydslesvigske efterskoleelever.
Gørlev og Høng
5. marts kl. 19.00: Høng Gymnasium, Hovedgaden 2, Høng.
Generalforsamling. Foredrag
ved major og forfatter Allan
Huglstad, Vordingborg: “Mange
skurke, få helte og alle de andre
– om besættelsestiden 1940-45 i
Sydsjælland”. Pris 20 kr.
Lolland
25. februar kl.19.00: Se under
Guldborgsund.
18. marts kl. 19.00: Sognets Hus,
Maribo. Generalforsamling.
Sjælland
Dianalund og Stenlille
19. februar kl. 19.30: Degneparken
i Dianalund. Jørgen Erik Larsen
fortæller om Grønland.
Næstved
27. februar kl. 19.00: Videnscenter
for specialpædagogik. Generalforsamlingen. 3 x Bjerre præsenterer deres nye show. Entre 50 kr.
10. april kl. 19.30: Degneparken i
Dianalund. Generalforsamling.
Jørgen Mogensen fortæller om
krigen i 1864 set fra tysk side.
Ringsted og omegn
25. februar kl. 15.00 – og de tre følgende mandage. Sognegården. Fire
spændende eftermiddage om Sønderjyllands dramatiske historie
ved Grænseforeningens tidligere
direktør, Niels Henriksen.
Fuglebjerg og Hyllested
11. april kl. 18.00: Café Fuglen,
Byagervej 15, 4250 Fuglebjerg.
Verner Jensen, Krummerup: “Ferieminder fra rejse på Gotland”.
Guldborgsund
25. februar kl. 19.00: Kulturforsyningen Voldgade1, Nykøbing
Falster: “Om Corselitze” ved
forhenværende skoleinspektør
ved Lindeskovskolen Grøndahl
Hansen, der har skrevet en bog
om Corselitze.
4. marts kl. 19.00: Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing
Falster. Generalforsamling med
dagsorden ifølge vedtægter.
Forhenværende lektor ved Katedralskolen Jutta Bojsen-Møller
fortæller om sin tipoldemor
Eline Bojsen og om sine sønderjyske rødder.
20. marts kl. 19.00: Klostermarkskirken. Den årlige sangaften og
Sønderjysk kaffebord.
Roskilde
26. februar kl. 19.00: Syv Sognegård, Skolevej17, 4130 Viby Sj.
Forårsmøde. Foredrag valgmenighedspræst og forfatter
Kristian Messey Møller: “Danmark i øjenhøjde”. Pris 50 kr. for
medlemmer. Andre 75 kr.
9. april kl. 19.00: Syv Sognegård,
Skolevej17, 4130 Viby Sj. Generalforsamling. Generalsekretær
Knud-Erik Therkelsen: “En åben
danskhed – hvad er det?”
13. maj – 17. maj: Tur til Sydslesvig. “Højskoledage i Grænse-
nr. 1 / februar 2013
landet” på Jaruplund Højskole,
hvor vi skal bo på den danske
højskole. Vi kører med tog fra
Roskilde mandag formiddag og
er tilbage i Roskilde fredag sidst
på eftermiddagen.
28. februar kl. 19.30: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg. Generalforsamling.
Herefter vises to kortfilm fra
Grænselandet. Gratis adgang.
Sorø
17. april kl. 19.30: Sorø Sognegård.
Sognepræst i Lynge Andreas
Kristensen: Grundtvig – hans
livssyn og påvirkning på den
kulturelle udvikling i Danmark.
Efterfølgende generalforsamling.
Vestsjælland (Kreds 6)
9. marts kl. 9.30: Høng Gymnasium, Hovedgaden 2, 4270 Høng.
Talere er bl.a. Grænseforeningens formand Finn Slumstrup.
Nærmere program og evt. aftale
om kørsel hos formanden. Tilmelding senest 25. februar.
Sydsjælland – Møn
21. februar kl. 19.00: Morten
Reenbergs Gaard, Kirkepladsen,
Stege. Foredragsaften. Finn
Slumstrup: “Grundtvigsk energi”.
Entré 50 kr.
Hovedstaden
Frederiksværk, Hundested og
omegn
28. februar kl. 19.00: Krudthuset,
Krudtværksalleen 15 B, 3300 Frederiksværk. Generalforsamling.
GRÆNSEN 74. årgang
Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K.
Udgiver
Grænseforeningen
Helsingør og omegn
21. marts kl. 19.30: Fælleslokalet,
Holbergsvej 45, Helsingør. Generalforsamling.
Dansk Centralbibliotek i Flensborg, dr.phil. Lars N. Henningsen
fortæller om sine mange interessante år i Flensborg.
Hillerød
28. februar kl. 19.30: OBS: Ændret
dato. Frivilligcenter Hillerød,
Fredensvej 12 c. “Man er kun et
menneske! Men synes du ikke
det er rigeligt?” Erik Lindsø,
forfatter og redaktør af GRÆNSEN holder foredrag om Storm P.
og fluernes livssyn. Pris 40 kr.,
gæster 60 kr.
Københavns Vestegn
16. april kl. 19.00: Glostrup Gamle
Præstegård, Hovedvejen 134,
Glostrup. Generalforsamling.
Tilmelding på tlf. 4484 4527 eller
e-mail: mar-gun@hotmail.com.
senest 13. april.
Hørsholm
18. april kl. 19.30: Sognegården,
Barakstien 2, Hørsholm. Indgang
fra Ridebanen. Tidligere leder af
Studiesamlingen og Arkivet på
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Ansvarshavende redaktør
Erik Lindsø
el@graenseforeningen.dk • Tlf. 2178 7252
Formand
Finn Slumstrup
finn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157
Udgivelser 2013
Nr. 2 – April
Deadline: Mandag 18/3. Udgivelse: Torsdag 18/4
Nr. 3 – Juni (temanummer)
Deadline: Tirsdag 7/5. Udgivelse: Torsdag 30/5
Nr. 4 – August
Deadline: Mandag 5/8. Udgivelse: Torsdag 29/8
Nr. 5 – Oktober
Deadline: Mandag 30/9. Udgivelse: Torsdag 24/10
Nr. 6 – December
Deadline: Mandag 25/11. Udgivelse: Torsdag 19/12
Generalsekretær
Knud-Erik Therkelsen
ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984
GRÆNSEN.DK
Nyheder og debat på www.grænsen.dk.
Webjournalist: Rasmus Vangshardt
rv@graenseforeningen.dk • Tlf. 5974 7069
GRÆNSEN elektronisk
Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN
til at læse på din computer eller din iPad.
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Layout
www.prik.dk
Forsidefoto
Tim Riediger
Grænseforeningens formål
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Grænseforeningens vision
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
mangfoldighed i en verden under forandring.
Grænseforeningens værdier
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
den danske stats støtte til det danske mindretal
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
interesser.
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Finn Slumstrup, Ærø
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Region Syddanmark
Sigrid Andersen, Agerskov
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
Svend Damgaard, Kolding
Region Midtjylland
Sven Beiter, Ringkøbing
Karen-Margrethe Møller, Randers
Region Nordjylland
Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Lars Bjerre, Næstved
Henning Bonde, Jyderup
Region Hovedstaden
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Lise Estrup, Ballerup
Ressourcepersoner
Knud Enggaard, Skovlunde
Niels Henrik Arendt, Haderslev
Jens Andresen, Branderup
31
Sproghjørnet
Illustration: Niels Poulsen
Sorteret Magasinpost
ID-nr. 42138
Det danske sprog er svært:
Vi stikker næsen i alt
Det har lige været fastelavn, og mange børn
har taget falske næser på og sunget: “Kan du
gætte, hvem jeg er?”
Næsen kan dække over mange forskellige
ting. For voksne har det en særlig betydning
“at få en næse”. I dag forekommer udtrykket mest i forbindelse med politikere, der får
en tjenstlig irettesættelse. Men oprindeligt
betyder “at give en næse” ligefrem at gøre nar
af nogen.
Når en politiker har fået en næse, kan man
også sige, han har “fået én over næsen”. Formentlig fordi han har “stukket sin næse for
langt frem”.
Hvis man derimod er en dygtig forretningsmand, “har man næse for noget”, mens de
mindre dygtige konkurrenter kan “få en
lang næse” og beholder måske kun lige
“skindet på næsen”. Det kan den dygtigere forretningsmand så “rive dem i næsen” med.
Men gør han det, er det lige til “at rynke på
næsen af”.
Eller vi kan lade være med “at stikke vores
næse i noget”, som ikke vedkommer os, og
passe på, at ingen “tager os ved næsen” eller
“trækker os rundt ved næsen”. Så hellere “stikke næsen i sky” som var vi “snydt ud af næsen”
på den smarte forretningsmand, hvilket gør
det sværere “at vifte os om næsen med noget”.
Det er lige til “at tabe både næse og mund”
over alle de næser. Især for udlændinge, der vil
lære dansk, som ofte oplever, at alle disse vendinger “går deres næse forbi”. Det kan gøre én
“bleg om næsen” at skulle hitte rede i denne
side af det danske sprog, men har man “ben i
næsen”, skal man nok klare at blive mødt med
både den ene og den anden næse.
Mette Kragh Faurholdt er informationschef
i Grænseforeningen.
Al henvendelse til Grænseforeningen
info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63
Af Mette Kragh Faurholdt