Referat fra bestyrelsesmødet Mandag den 26. oktober 2014 Deltager: Allan Feld, Steen Høj, Peter Skotte, Karsten Kongstad, Jørgen Mouritzen & Chris Jespersen. Afbud: Anders Hansen, Søren Vestermarken, Marttin S. Nielsen, Kim Mouritsen. DAGSORDEN Referat fra sidste år er godkendt. 1. Forum Endnu engang fandt bestyrelsen det nødvendigt at bruge mødetid på at diskutere Forum. Det findes utilfredsstillende at en lille gruppe brugere dominerer Forum med skænderier, mudderkastning, ufredsstiftelse og en utilstedelig opførsel. Forholdene gør at mange almindelige medlemmer, som ellers kunne have gavn af Forum, fravælger det. Bestyrelsen drøftede en længere række mere og mindre vidtgående tiltag, som skal få bugt med uvæsenet, så vi kan skabe et forum, vi kan være bekendt som organisation. De tekniske muligheder og prisen for flere af tiltagene skal undersøges nærmere. Det blev dog vedtaget, at arbejde målrettet mod at fjerne muligheden for at optræde anonymt på forum. Ændringen vil blive indført så snart det er realistisk muligt. Begrundelsen er en forventning om, at det vil virke dæmpende, når man er nødt til at står frem under eget navn. Desværre medfører det også en begrænsning af gæstemedlemmers brug af Forum. Det skal vi finde en løsning på. Det blev diskuteret og erkendt, at et antal brugere måske vil fravælge Forum, når de ikke kan være anonyme. Det blev besluttet, at det kan være en beklagelig men acceptabel konsekvens. Det er bedre at nogle få fravælger Forum pga. manglende anonymitet end at rigtig mange fravælger det pga. af utilstedelighed. 2. Ny ansvarsforsikring Allan Feld og Chris Jespersen orienterede om status på ny ansvarsforsikring. To forsikringsselskaber er i spil til at blive valgt. Status er, at vi har fået et konkret tilbud, som umiddelbart ser attraktivt ud. Det andet forsikringsselskab kommer med tilbud senest fredag den 12.11.2014. Karsten Kongstad oplyser, at der i medlemsskabet hos DGI er indbygget en stævneforsikring. Denne kan med fordel anvendes, hvis der er et behov herfor. Retshjælpsforsikring er ikke muligt at få. De fleste har privat en retshjælpsforsikring. Modelflyvning Danmark ● Peter Heises Kvarter 27 ● Dk -9700 Brønderslev Telefon 86 22 63 19 ● E-mail info@modelflyvning.dk ● wwww.modelflyvning.dk Når det sidste tilbud er i hænde, vil bestyrelsen vurdere tilbuddene mod hinanden og finde det bedste til prisen. Den nye forsikring vil blive omtalt i detaljer i en artikel i Modelflyvenyt, på hjemmesiden samt vis brev til medlemmerne ifm udsendelse af årsklistermærket. 3. Udpegning af MDK deltager til unionsmødet i Trafikstyrelsen Mødet afholdes mandag den 10.11.2014 fra 12.00 – 15.00. 4. UAS udvikling og evt. problematikker Peter Skotte (formand for UAS Sport Danmark) orienterede herom. Mange uden for vores kredse ikke ved hvad en UAS er. I folkemunde og i medierne taler man om droner. Derfor ændrer vi sprogbrug og vil bruge termet hobby-drone. Det signalerer vores fredelige anvendelse af udstyret. Medlemmerne af UAS Sport Danmark efterlyser bl.a. at 100 meter grænsen ophæves. Som bekendt er højdeudvalget i god dialog med Trafikstyrelsen om at øge den maksimale flyvehøjde på udvalgte modelflyvepladser. I det omfang droner flyves på disse pladser, vil den forøgede flyvehøjde også være gældende for dem. UAS Sport ser stadig en udfordring i spotter-reglen (FPV). Her har man gransket i regler og hensigter og vil tage en dialog med Trafikstyrelsen. Peter Skotte fortalte om en ny konkurrenceform ”Proximity Racing”, hvor hobbydroner flyves med FPV rundt på en kuperet bane med forhindringer, fx i et afspærret skovområde eller på åbent land med opstillede forhindringer. Flyvningen foregår tæt på jorden og er meget udfordrende for piloterne. Referenten har fundet lidt inspiration fra Youtube https://www.youtube.com/watch?v=Jjg3WU5ETO8 Allan Feld opfordrer UAS Sport til at arbejde videre med at etablere sporten i MDK-regi, idet konkurrencer vil være en god platform for kommende drøftelserne med Trafikstyrelsen om regler og retningslinjer. De øvrige deltagere var enige heri. Når vi er klar skal Trafikstyrelsen skal ansøges om dispensation til ét første konkret event. MDKs bestyrelse vil bakke aktivt op om initiativet og dispensationsansøgningen, og vi vil også involvere KDAs Luftrumsudvalg for at opnå deres støtte hhv. accept. Dette på opfordring fra Jørgen Mouritzen. Allan Feld foreslår, at der efter afholdelse af den første konkurrence skal følges op med artikler i lokalaviser evt. med opfordring til at møde op i klubben og bruge sit udstyr. Karsten Kongstad tager opgaven med at undersøge på FAI’s hjemmeside, hvorledes man får etableret en ny gruppe for denne sport. 5. Bilka sælger droner – henviser til UAS-sport DK’s hjemmeside Allan Feld har kontaktet Bilka og har fået en aftale om at de henviser til UAS-sport’s hjemmeside fra annoncen. Dette sker via Bilka.dk. Allan opfordrede også Bilka til at Modelflyvning Danmark ● Peter Heises Kvarter 27 ● Dk -9700 Brønderslev Telefon 86 22 63 19 ● E-mail info@modelflyvning.dk ● wwww.modelflyvning.dk vedlægge UAS Sport’s informationsfolder ved salg af droner. Dette har Bilka dog ikke kunnet imødekomme. Det er i MDK’s interesse at flyvning med hobby-droner foregår efter reglerne, så det så vidt muligt kan undgås at uheld og gener ved flyvningen vil belaste modelflyvningens omdømme som helhed. Vi skal som modelflyvere, bestyrelse såvel som medlemmer, gøre vores bedste for at udbrede kendskabet til reglerne. Karsten Kongstad opfordrer til, at vi ser indad og ser på, hvad det er MDK vil. Vi kan dokumentere, at Modelflyvning Danmark har styr på egne processer, retningslinjer og har en gruppe, som arbejder med dette område. Karsten Kongstad opfordrer til, at vi præger lovgivningen og sætter retningslinjerne. Allan Feld foreslog, at Modelflyvning.dk opretter en temaside om multirotor på den officielle hjemmeside med annoncering af og linkning til siden fra forsiden. 6. Udvalgsstatus Elite + ny skalagruppe + muligt VM i skrænt i DK i 2016 Karsten Kongstad gennemgik foreløbige oversigter med aktivitet i aktivitetsudvalget samt økonomisk oversigt. Der er foreløbigt ca. 70 elitepiloter, der har deltaget 235 danske og indenlandske konkurrencer. Eliteudvalget har brugt ca. 202.000 kr. ud af et samlet budget på 225.000 kr. Det skal igen bemærkes, at tallene er foreløbige. Karsten Kongstad vil sammen med Eliteudvalget drøfte de fremtidige retningslinjer for at sikre en ensartethed. Eliteudvalget har møde den 9.11.2014. Karsten Kongstad vil komme med et forslag om, at der etableres en pulje på fx 25.000 kr. Puljen skal anvendes til at fremme talentet ved fx at købe træning/undervisning af dygtige piloter. Målet er, at Modelflyvning Danmark kan konkurrere med om de bedste placeringer i konkurrencer. Henning Forbech (Linestyring) er et godt eksempel på, hvilket resultat personlig træning kaster af sig. Henning fik en 2. plads til VM. Der arbejdes endvidere med et initiativ, hvor unge under fx 25 år på S.U. kan få ekstra tilskud til transport/ophold. Allan Feld foreslog, at den enkelte styringsgruppe kan indstille en pilot til ekstra støtte. Der skal foreligge et regelsæt og Eliteudvalget arbejder videre hermed. Skalagruppe Skalagruppen har reorganiseret sig, idet aktivitetsniveauet har været for lavt. Med nye kræfter forventer Karsten Kongstad, at der kommer mere gang i Skalagruppens aktiviteter. VM i skrænt i DK i 2016 Erik Dahl Christensen & Regnar Petersen ønsker at ansøge om afholdelse af VM i skrænt. Gruppen ønsker en underskudsgaranti på 50.000 kr. fra Modelflyvning Danmark. Garantien blev bevilliget. Modelflyvning Danmark ● Peter Heises Kvarter 27 ● Dk -9700 Brønderslev Telefon 86 22 63 19 ● E-mail info@modelflyvning.dk ● wwww.modelflyvning.dk 7. Henvendelse fra MFV Tarp Modelflyvning Danmark har modtaget en officiel orientering fra Modelflyveklubben Tarp vedr. en dansk pilot, der efter klubbens vurdering har optrådt stærkt uansvarligt under det sociale arrangement ifm klubbens årlige opvisning. Klubben har derfor idømt den danske pilot en livsvarig karantæne. Formanden har kvitteret for modtagelse af orienteringen og har beklaget hændelsen, men MDK foretager sig ikke yderligere i sagen. 8. Henvendelse fra DMFV om dokumentation af regler på skrænt Modelflyvning Danmark har modtaget brev fra vores (store) søsterorganisation DMFV Deutsche Modellflieger Verband omkring regler for flyvning på skrænt i Hanstholm. De ønsker at kende den danske lovgivning og vores praktiske regler omkring flyvning i Hanstholm. Allan Feld svarer DMFV. 9. Fra KDA’s repræsentantskabsmøde Der er lagt et referat ind på bestyrelsesforum. Væsentlige punkter der vedrører MDK: Det blev vedtaget at initiativet Modelflyvningens dag skal løftes til et højere niveau, sådan at alle luftsportsunionerne under KDA afholder tilsvarende arrangementer på en og samme dag. Repræsentantskabet nedsatte et udvalg blandt unionerne, der skal udarbejde et oplæg til den praktiske gennemførelse. Peter Skotte opfordrer til, at arrangementet gennemføres i foråret, hvor der er gnist og gejst og aktivitetsniveauet er højest i klubberne. Allan Feld fortalte at det overvejes at stifte et antal ”stafetter”, hvor stafetholderen kan indløse den for en flyveoplevelse. Stafetten skal derefter gives videre til en anden person. Stafetterne vil på den måde cirkulere af sig selv i ’samfundet’ og vil forhåbentligt blive eftertragtede. Det vil give en god markedsføring af luftsporten. For modelflyveklubberne vil det i givet fald medføre, at der kan komme gæster. der gerne vil have en flyveoplevelse, fx en prøvetur. KDAs økonomi er fortsat stabil om end spinkel. Der er ikke plads til de store udsving og KDA er 100% afhængig frivillig arbejdskraft. KDA’s repræsentantskab drøftede, som så ofte før, hvad man ønsker at KDA skal være (skal udføre) og hvilken økonomi man vil stille til rådighed. Skal KDA fx matche hvad de tilsvarende organisationer i de nordiske lande kan præstere, og hvordan kan det i givet fald finansieres. Efter debatten at dømme vil KDAs økonomi forblive spinkel. Dette affødte en debat om MDKs fordele ved fortsat medlemskab af KDA. Det blev bl.a. drøftet hvilke fordele MDK kan have ved KDA i fx UAS/Drone sager og højdearbejdet. Allan Feld påpegede, at KDA er en vigtig part, når vi ønsker at opnå udvidet brug af luftrummet, fx øget højde eller anden lovændring. Gennem KDA kan vi på forhånd indhente de øvrige luftrumsbrugeres accept og måske ligefrem støtte i argumentationen for lovændringer overfor Trafikstyrelsen. DIVERSE Den nye folkeskolelov har medført at de lokale foreninger er inviteret indenfor i folkeskolen. Kan Modelflyve Danmark bruge denne mulighed til at få flere medlemmer i den unge aldersgruppe. Jørgen Mouritzen laver en artikel herom i modelflyvenyt. Modelflyvning Danmark ● Peter Heises Kvarter 27 ● Dk -9700 Brønderslev Telefon 86 22 63 19 ● E-mail info@modelflyvning.dk ● wwww.modelflyvning.dk SKYPE/Google Hangout vil blive afprøvet på det kommende bestyrelsesmøde. Peter Skotte tilbyder sin hjælp, hvis der er udfordringer hermed. DAGSORDENEN SLUT Diskussion omkring Modelflyvenyt – udenfor dagsordenen Modelflyvenyt’s perspektiv for fremtiden blev drøftet i en åben og saglig debat. Debatten var ikke specielt afledt af den tilsvarende debat på Forum, men er en fortsættelse af tidligere debatter i bestyrelsen. Men debatten på Forum viser at en del af læserskaren er parat til forandringer og en del er ikke. Debatten drejer sig primært om at tilbyde et moderne supplement til det trykte blad – en elektronisk avis, som kan give læserne nogle muligheder, som det trykte blad selvsagt får svært ved, f.eks. internaktivitet, aktualitet og levende billeder. Det er også målet på den måde at nå ud til læsere udenfor MDK, som måske dermed får fanget deres interesse. Men det er ikke bare lige. Rent teknisk skal der vælges et egnet medie som også skal være til at betale. Og vi skal beslutte hvordan vi vil implementere og bruge det. Det er bestyrelsens ønske, og meget vigtig at involvere vores nuværende velfungerende bladredaktion, så de kan bidrage med deres ekspertise og synspunkter på mulighederne. Den elektroniske udgave vil i høj grad være afhængig af redaktionens arbejde. Jørgen Mouritzen gjorde bestyrelsen opmærksom på, at han ikke ønsker at arbejde med et rent digitalt medie. Dette blev taget ad notam. På et redaktionsmøde d. 12. november vil Allan og Søren mødes med redaktionen for at diskutere mulighederne for at skabe det elektroniske supplement til bladet og for at høre hvordan redaktionen kan arbejde parallelt med de to medier. Det er som sagt vigtigt at involvere redaktionen i idéskabelsen og fremstilling af beslutningsgrundlaget. Modelflyvning Danmark ● Peter Heises Kvarter 27 ● Dk -9700 Brønderslev Telefon 86 22 63 19 ● E-mail info@modelflyvning.dk ● wwww.modelflyvning.dk
© Copyright 2024