1. No category

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
maj
2010
cbs OBSERVER 4
CBS øger sit fokus på biotek
Den 4. maj lancerer CBS, DTU og LIFE-fakultetet på Københavns Universitet i fællesskab kandidat-valgfaget ’Biobusiness
& Innovation Program’ (BBIP). CBS bliver hjemsted og tovholder for det tværgående uddannelsesforløb
biobusiness school
Af Bjørn Hyldkrog
Foto: Das Büro
Det startede som et brancheinitiativ på
foranledning af den DTU-uddannede
systembiolog, Thomas Rasmussen fra
Novozymes, og cand.merc. fra CBS,
Peter Villadsen fra Leo Pharma. Som
følge af deres initiativ udviklede forskere og undervisere på CBS og DTU et
tværdisciplinært biobusiness & innovationskursus rettet mod biotekstuderende
på DTU Systembiolog og businessstuderende på CBS. Kursets sigte var at
uddanne kandidater med forståelse for
både den videnskabelige og den kommercielle del af den bioteknologiske og
farmaceutiske forretning.
Her fra efteråret 2010 er LIFEfakultetet gået aktivt ind i samarbejdet,
og ’Biobusiness & Innovation Program’
bliver nu udbudt som tværdisciplinært
valgfag for 30 relevante kandidatstuderende på alle tre universiteter.
- Det er første gang sådan et samarbejde er kommet op at stå, og det har
massiv opbakning fra biotekbranchen.
Det er så forhåbentligt kun CBS’ første konkrete skridt hen imod et øget
uddannelsesmæssigt samspil på biotekfronten. Vi er gået fra – i samarbejde
med DTU og en række biotek-erhvervsaktive – at kunne tilbyde et standalone
’honors’ forløb uden ECTS, der var
stærkt fokuseret på udvikling af biotekforretningsplaner og adgang til at deltage i Venture Cup, til at kunne udbyde
konceptet som et decideret 7,5 ECTS
valgfag på kandidatniveau, der nu også
gælder LIFE på KU, fortæller professor
Finn Valentin, og fortsætter:
- For CBS studerende giver BBIP
en attraktiv mulighed for at arbejde
sammen med studenter på tilsvarende
niveau fra lifescience fag. Der arbejdes
med konkrete opfindelser fra forskningen på DTU, Life og partnervirksomhe-
der i frembringelsen af forretningsplan.
Det er netop det træningskoncept, der
stærkt efterlyses fra industrien.
Bio-forskning OG uddannelse
Som centerleder for det snart seks år
gamle CBS Research Center on Biotek
Business er Finn Valentin både i valgfagets Advisory Bord og en af dets
undervisere. Biotech Business-centeret
kan betegnes som CBS’ forskningsmæssige frontløber-indsats inden for biotek.
Det finansieres af Lundbeckfonden,
Novo og Region Hovedstaden og udfører en række forskningsprojekter i samarbejde med en række virksomheder og
forskningsinstitutioner indenfor dansk
bioteknologi.
- Som et aspekt af udviklingen af
dette valgfag er der også en udbygning af forskningssamarbejdet i gang
på biotek-området. Der er tale om to
forskningssamarbejder med LIFE på
KU – en større ansøgning til det strategiske forskningsråd om plantegenetik,
altså planteforædling, og forskningssamarbejde om intellectual property
rights. Uddannelsesmæssigt håber vi
på, at valgfaget på sigt kan udvikles
til at blive en etårig master, siger Finn
Valentin.
’Biobusiness & Innovation Program’
valgfaget lanceres officielt den 4. maj
og har ansøgningsfrist 18. maj. Fagets
hjemmeside, www.bbip.dk, blev oprettet så sent som onsdag eftermiddag den
28. april. Der kan man læse mere.
1
I det tvær-universitære valgfag lærer
DTU’s biotekstuderende for eksempel om
at undersøge markedspotentiale, kortlægge konkurrenter og fastslå kundepotentiale. Kontrakter, patenter og finansiering
er også en del af pensum. CBS’ studerende får hands-on indsigt i biotekvirksomheders særlige forretningsvilkår og i at
samarbejde med biotek-videnskabsfolk.
cand.merc. afleveringsfrist - 2-3
strategiprocessen - 6
kælderrydning - 8
in english - 15-20
Selvom du ikke bliver færdig med studiet til sommer, kan det godt betale sig at få styr på det med a-kasse allerede nu.
For hvis du har været gratis studiemedlem i mindst ét år, kan du få ret til dagpenge allerede dagen efter, du bliver færdig med din
bachelor eller kandidat. Det giver dig 13.368 kr. ekstra, hvis du står uden job.
RING
RSIK
ENCE FO
ET
RE KOMP
KARRIE
Studiemedlemskabet er gratis, så husk at få meldt dig ind inden sommerferien. Har du spørgsmål, kan du læse mere på
ca.dk/studiemedlem eller ringe til os på tlf. 3314 9045.
37-apr10-ann-CBSobserver_258x70.1 1
22-04-2010 15:18:10
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
2
Det er den 15. marts, der gælder! Cand.merc. studienævnsformand Henrik Sornn-Friese, cand.merc. studienævnet og studienævnssekretær Anne Bohr gik til angreb på specialesumpen med en
årlig afleveringsfrist for kandidatafhandlingskontrakterne. Afleveringsfristen er dog kun administrativ og ikke juridisk, så der er ingen konsekvenser, hvis de studerende ikke overholder den.
Studienævnet der råbte frist
Cand.merc.-studienævnet har sat ind over for speciale-hængere ved at indføre en årlig frist for aflevering af afhandlingskontrakten. En overskridelse af fristen medfører imidlertid ingen konsekvenser for de studerende, og der er stadig mulighed
for at aflevere kontrakten på alle tider af året. Det sidste undlod studienævnet dog at kommunikere ud til de studerende
specialesump
Af Lajka Hollesen
Foto: Liselotte Østergaard
For de cand.merc.-studerende der i januar
måned vendte hjem efter udvekslings- eller
projektophold, ventede der en påmindelse fra
cand.merc.-sekretariatet om at deadline for
aflevering af afhandlingskontrakt er den 15.
marts.
Mailen blev sendt ud den 18. januar med
ordlyden: ”Denne mail er en påmindelse om,
at I har en deadline for aflevering af jeres
kandidatafhandlingskontrakt den 15. marts
2010. Det betyder at du senest d. 15. marts
2010 skal have underskrevet din kandidatafhandlingskontrakt hos din linjeadministrator.”
Quickstep om vejlederne
Ifølge Asger Bryderup, der læser cand.merc.
på 4. semester og er medlem af studienævnet, er fristen blevet kommunikeret både for
dårligt og for sent ud.
- Det blev meldt ud for sent. Jeg kan ikke
finde nogen mails om fristen fra før den 18.
januar, og det ville undre mig meget, hvis
nogle linjer har fået fristen før andre, fortæller han.
Tidligere studienævnsrepræsentant, Oscar
Aabech Jung var i foråret 2008 med til at
diskutere fastsættelsen af datoen for den
nuværende 15. marts frist. Han vurderer, at
den korte udmelding af fristen gør, at der er
betyder, at man kun har mulighed for at aflerisiko for, at den reelt kunne komme til at
vere sin afhandlingskontrakt én gang om året.
spænde ben for en højere
- Der er naturligvis ikke
gennemførsel. Det gør sig
tale om, at man skal vente
nemlig især gældende for
et år, hvis man ikke afleVi har ingen sanktionscand.merc.s 13 linjer, at det
verer
kontrakten til tiden
muligheder, og der er på
for mange studerende er
–
og
det
har vi heller aldrig
ingen måde tale om en
en besværlig og langtrukhævdet. Den enkelte stujuridisk bindende frist.
ken proces at finde den
derende kan i sagens natur
For
nuværende er fristen
rette vejleder.
indlevere sin kontrakt på
blot en administrativ frist. hvilket som helst tidspunkt
- Cand.merc. er den størMan kan ikke sige, at vi
ste uddannelse på CBS, og
af året, siger Henrik Sornnforlanger at de studerende
det gør, at der er ekstra
Friese.
overholder den, men vi
stor efterspørgsel på vejleAsger Bryderup savnede
dere. På nogle linjer bliver
en bedre kommunikatihåber, at de vil gøre det.
der uddelt en liste med vejonsstrategi, der med det
ledere, som man kan vælge
samme meldte ud om friHenrik Sornn-Friese
imellem, og processen går
stens
reelle betydning over
cand.merc. studieleder
så efter først-til-mølle prinfor de studerende.
cippet. Men på andre linjer
- Det ville uden tvivl
skal den studerende på egen hånd finde en
være et klarere signal at sende. Dog tror jeg
vejleder, fortæller Oscar Aabech Jung, der
at fristen på langt sigt vil være en god ting
oplever dette stærkt problematisk i forhold til for alle parter. Men det er et problem, at friden korte udmelding af fristen, og tilføjer:.
sten både er kommunikeret for sent ud og
- Det gør desuden ikke processen hurtiikke står nævnt i nogen offentliggjort studiegere, at omkring to-tredje dele af vejlederne
ordning, mener Asger Bryderup.
er eksterne, der som regel ikke er opdaterede
Ikke i studieordningen
på CBS’s gældende regler på området – herunder 15. marts fristen for cand.merc.s kandi- Oprindeligt var det studienævnets hensigt, at
datafhandlingskontrakter.
fristen skulle skrives ind i studieordningen og
gøres juridisk bindende. Men da studienævnet
Uden konsekvenser
i 2009 henvendte sig til uddannelsesdekanatet
med henblik på at gøre det, fik man besked
Cand.merc.-studieleder Henrik Sornn-Friese
om, at det kunne man ikke – man kunne
påpeger, at 15. marts fristen på ingen måde
‘
nævne den i studieordningen som en administrativ frist, men så heller ikke mere.
Og når fristen ikke figurerer i studieordningen, er det ikke muligt at indfører sanktioner
ved overskridelse. Studieordningen er nemlig
udelukkende den regelsamling, som de studerende er forpligtede til at følge – hvilket
cand.merc. studieleder Henrik Sornn-Friese
da også bekræfter. Så for de studerende må
fristen betragtes som ganske ufarlig.
- Vi har ingen sanktionsmuligheder, og
der er på ingen måde tale om en juridisk
bindende frist. For nuværende er fristen en
administrativ frist. Man kan ikke sige, at vi
forlanger at de studerende overholder den,
men vi håber det. Der er heller ikke tale om
diskrimination af nuværende studerende på
4. semester, idet der netop heller ikke er
nogle nye konsekvenser for den enkelte studerende ved ikke at overholde fristen, forklarer Henrik Sornn-Friese.
Asger Bryderup opfattede selv fristen som
juridisk – dette vurderet ud fra mailens konstaterende tone, der ikke samtidigt formidlede nogen uddybende information om fristens
reelle betydning.
- Som mailen var skrevet, var det mit klare
indtryk, at kontraktfristen var juridisk, så
det var ret uheldigt formuleret. At fristen er
administrativ skulle være blevet gjort klarere,
siger Asger Bryderup.
Kun et af flere tiltag
Det var primært ansporet af regeringens ind-
cbs observer
4
maj
2010
førelse af en bonusordning i 2009, at cand.
merc.-studienævnet besluttede at indføre 15.
marts fristen for deres studerende. I henhold
til den nye bonusordning uddeler regeringen
nemlig kontante bachelor- og kandidatbonusser til de universiteter, hvor de studerende
gennemfører på normeret tid.
- Med indførelsen af fristen tager vi nu
endnu mere hensyn til, at afhandlingen bliver
en spidsbelastning i netop forårssemestret, og
den vil derfor naturligvis få lavere prioriteret
på andre tidspunkter af året, forklarer Henrik
Sornn-Friese, og tilføjer:
- Vi forsøger på den måde at skabe en kultur, hvor de studerende gennemfører cand.
merc. på normeret tid, hvilket så vil have den
positive sidegevinst, at vi får udløst bonus.
Bevidstheden om, at der gøres en indsats
for at indlejre bevidstheden om fristen for
alvor, og at den skal meldes ud tidligere,
medfører, at studienævnet fremover vil sende
en optakt til kontrakten ud allerede på 3.
semester for at være i endnu bedre tid.
- Fristen er blot ét ud af en række tiltag,
som vi har igangsat med henblik på at øge
gennemførelsen for cand.merc. Vi forsøger
blandt andet også at integrere vejlederkorpset
bedre i afhandlingsforløbet, fortæller Henrik
Sornn-Friese og fortsætter:
- Vi arbejder desuden med ’mentalt’ at
udstrække afhandlingsforløbet og gøre
afhandlingen til en mere tydeligt integreret
del af hele forløbet på cand.merc.-uddannelsen – blandt andet med afhandlingsseminarer
på 2. og 4. semester. Vi synes i øvrigt, at det
er en god ide at tænke valgfagsforløbet ind i
arbejdet med afhandlingen i det omfang, det
giver mening for den enkelte studerende.
En ønsket afsumpning
For med alt ovenstående sagt, at er afleveringsfristen resultat af en beslutning i studienævnet. I ACE Danmarks årlige akkrediteringsrapport fra 2009 blev det bemærket, at
3
CBS’ cand.merc.-uddannelse bør arbejde på
at forbedre gennemløbet af dimittender, så
ingen i cand.merc. studienævnet er principielt
uenige i hensigten med at gøre noget ved
specialesumpen – eller for den sags skyld at
skaffe flere midler ind til studiet.
Studielederen mener, at en væsentlig årsag
til specialesumpen er, at de studerende i for
høj grad prioriterer deres studiejobs i stedet
for afhandlingen. Og mens det kan være
meget nyttigt med et relevant studiejob, så er
en færdig kandidatgrad endnu mere nyttig.
Derfor – mere fokus på kandidatafhandlingen.
- Afhandlingen skal afmystificeres. Det
er jo ikke meningen, at de studerende skal
skrive en mindre doktorafhandling – altså,
afhandlingen er blot endnu et stykke skriftligt arbejde på studiet… der skal afleveres til
tiden, siger Henrik Sornn-Friese.
Oscar Aabech Jung vurderer imidlertid
ikke, at en administrativ frist nødvendigvis vil
få den ønskede effekt på de studerende. Skal
den batte noget, skal den indarbejdes i studieordningen og gøre den juridisk – men det
er også problematisk.
- Man er bange for reaktionerne på eventuelle sanktioner; derfor har man ikke indført
dem. For i sidste konsekvens kan dette jo
betyde, at man mister flere studerende på
det, end man får gennemført. Man risikerer
derfor, at mange studerende ser sig sure på
bureaukratiet og i stedet holder sig til studiejobbet frem for at færdiggøre specialet,
mener Oscar Aabech Jung.
1
Ordlyden i den mail, som cand.merc. studienævnet sendte ud til de studerende, gav mange
indtryk af, at der var tale om en juridisk bindende frist, og ikke en administrativ frist, som
man håber på, at de studerende vil efterfølge.
Kære cand.merc. studerende årgang 2008
Denne mail er en påmindelse om, at I har en deadline for aflevering af jeres kandidatafhandlingskontrakt den 15. marts 2010. Det betyder at du senest d. 15. marts 2010
skal have underskrevet din kandidatafhandlingskontrakt hos din linjeadministrator.
Almindeligvis vil din afleveringsfrist så blive sat til 7 måneder efter vejleders underskrift.
I den forbindelse vil vi gøre jer opmærksomme på, at I ikke skal søge om dispensation
for nedenstående eksempler:
Såfremt du mangler nogle valgfag
Du skal være opmærksom på, at der intet er til hinder for, at du indgår din kandidatafhandlingskontrakt til fristen. Du vil få tillagt 6 uger pr. valgfag (7,5 ECTS) du mangler at
afslutte. Eksempel: mangler du 2 valgfag, får du tillagt 3 måneder således at din afleveringsfrist er 10 måneder fra din vejleders underskrift.
Såfremt du mangler obligatoriske fag fra 1 år
For obligatoriske fag hvor eksamen ligger efter d. 15. marts 2010 får du udsat din deadline for aflevering af kandidatafhandlingskontrakten med 6 uger pr. fag (7,5 ECTS).
Eksempel: mangler du 1 obligatorisk fag hvor eksamen ligger d. 2. juni vil din deadline
for indlevering af kontrakten være d. 26. april 2010.
Såfremt du mangler både obligatoriske fag og valgfag
Begge de to ovenstående punkter vil I dette tilfælde være gældende. Eksempel: Mangler
du 3 valgfag og 2 obligatoriske fag vil din deadline for indlevering af kandidatafhandlingskontrakten være d. 7. juni 2010. Din afleveringsfrist vil i dette tilfælde blive sat til
11½ måned efter vejleders underskrift.
Såfremt du er CEMS studerende
For CEMS studerende er deadline for aflevering af kandidatafhandlingskontrakten senest
d. 7. juni 2010.
Vedr. Internship
For de internships der ikke er merit givende (se merit pjecen på CM’s hjemmeside på
e-campus under studienævnet) kan der ikke bevilges dispensation, idet det sidestilles
med erhvervsarbejde. Har du ikke studieaktiviteter samtidig med dit internship, skal du
være opmærksom på, at du heller ikke er SU berettiget.
Generelt skal du være opmærksom på, at du såfremt du ikke følger studieordningen,
ikke har nogen garanti for hvilke regler og deadlines, der eksisterer, når du har påtænkt
dig at færdiggøre dit studie. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte CM studienævnssekretariatet eller CM studievejlederen, hvis du har yderligere spørgsmål..
Med venlig hilsen CM Studienævnssekretariatet
HUSK
14-DAGES
FRISTEN
Meld dig ind i AAK og få inspiration til at se mulighederne, når jobbet
skal i hus. Til det laveste kontingent for alle akademikere giver vi dig
mulighed for kurser, jobmatch og personlig rådgivning på karrieresporet.
Dimittender får 13.300 kr. om måneden i dagpenge og undgår ferie for
egen regning med feriedagpenge fra AAK. Sms AAK til 1919, eller meld
dig ind på aak.dk – allerede i dag og senest 14 dage efter studieexit.
aak.dk
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
4
Ud over Peter Pietras’
ansvarsområder skal
Annie desuden overtage ansvaret for drift og
udvikling af CBS campus fra Gert Bechlund
og får dermed også det
overordnede ansvar
for drift og udvikling af infrastruktur under Campus
Services, CBS IT og Det
Internationale Kontor.
Så Annie Stahel bliver
en meget travl kvinde
den kommende tid.
Russisk kan føre til praktisk talt alt
CBS’ IT-chef Annie Stahel er blevet konstitueret som CBS’ universitetsdirektør fra 1. maj. Det er hun efter Peter Pietras’
fratræden til fordel for en stilling i Odense Kommune. Konstitueringen gør hende til den første kvinde i direktionen, siden
prorektor Bente Kristensen gik på pension
portræt
Af Per Durst-Andersen
Foto: Rie Neuchs
Klokken er ni morgen, og avisens
udsendte sidder og venter på Annie
Stahel – min tidligere studerende,
der for ganske nyligt er blevet
udnævnt til konstitueret universitetsdirektør. Mobilen ringer:
- Hej, det er Annie. Jeg bliver lige
lidt forsinket. Der var problemer
med LPF’s mailserverkapacitet. Er
det i orden at jeg er hos dig om 25
minutter?
Nøjagtig 25 minutter senere træder Annie Stahel ind ad døren. Hun
ligner sig selv, selv om hun nærmer
sig det halve sekel: et lille, særdeles
nydeligt energibundt med et meget
åbent og ofte storsmilende ansigt.
Det smitter.
Annie er ked af ikke at have
overholdt den oprindelige aftale
i Dalgas Have, men hun er også
glad for at have hjulpet til med at
knuse problemer nok engang. Vi
laver os en kop kaffe og begynder
at snakke om sprog, som stadig
interesserer den gamle klassisksproglige student fra Frederikssund
Amtsgymnasium. Kun den knappe
tid får os på andre tanker.
Et barn af handelshøjskolen
Direktionens nye kvindelige med-
lem er (næsten) et ægte barn af
Handelshøjskolen i København.
Hun startede med at læse russisk
på Københavns Universitet, men
besluttede efter sin bachelor at læse
ED i russisk på Handelshøjskolen.
Efter veloverstået eksamen fik en
flot anbefaling hende her ind på
den nyoprettede overbygningsuddannelse i datalingvistik.
I 1992 blev Annie Stahel den første cand.ling.merc. i Datalingvistik
med et speciale, der omhandlede
– hold godt fast – normalisering af
sproglige oplysninger i relationelle
databaser. Emnet blev yderligere
uddybet i et kandidatstipendium,
som blev afsluttet med en afhandling, der blev tildelt Tietgenprisens
sølvmedalje, men som desværre
aldrig blev forsvaret.
Til gengæld startede hun i
1995 som programmør i en af
HHK’s to daværende it-afdelinger,
AIDA i Nansensgade. Det blev
startskuddet til en karriere inden
for IT, der førte til jobbet som
chef for CBS-IT i 2007, hvor
IT-undervisningssupport, Helpdesk
og Udviklings- og Datacentret blev
sammenlagt. Gennem de mellemliggende år havde hun været projektleder, projektchef og udviklingschef
med stadigt større personaleansvar,
noget der huede og stadig huer
hende:
- Jeg elsker at være leder. Jeg er
en people-person, der stortrives
med at kommunikere og rydde
problemer af vejen. Jeg ser mig selv
som praktiker – ikke som teoretiker.
Livets skole
lagt, og under en af hans i alt 21
indlæggelser blev han smittet med
meningitis. Sygdomsforløbet tog et
år. Denne tid har på flere måder sat
sig varige spor og har gjort hende
til en overlever.
Annie Stahel har deltaget i meget –
Det nye job
hun har blandt andet været med til
at etablere digital signatur, e-camAnnie Stahels medarbejdere på IT
pus og Alumni-Forum. Sideløbende
fik sig et mindre chok, da de læste,
med sit arbejde har hun desuden
at deres chef var blevet konstitueret
læst meget om
som universitetspersonlig udvikdirektør. Hendes
ling og ledelse,
Jeg elsker at være leder. egen orientering
og har endvidere
var en dag forJeg er en people-person, der sinket, fordi det
tilegnet sig en hel
stortrives med at
del økonomisk
hele havde været
kommunikere
og rydde
viden – men
så hektisk. Hun
problemer af vejen. Jeg ser
Annie indrømvar ikke selv
mig selv som praktiker –
mer dog gerne,
totalt overrasket
at man godt kan
over det midlerikke som teoretiker.
finde bedre økotidige jobtilbud
nomer… også
– hun
selv om hun har et godt økonomisk havde allerede tidligere indvilget i
blik.
at overtage nogle af Pietras’ mange
Der er ting, som man ikke kan
arbejdsopgaver. Hun var ikke i
læse sig til, men som man har med
tvivl, da rektor udbad sig det endesig i bagagen eller har lært sig
ligt bekræftende svar, inden han
af livet: vedholdende energi, højt
gik ind til bestyrelsesmødet manambitionsniveau og fast tro på at
dag den 15. marts:
tingene går godt, hvis man gør en
- Jeg nikkede. Fedt! tænkte jeg.
indsats. Annie Stahel er ikke meget
Det havde lige været 8. marts.
for at tale om sin opvækst, men er
Rektor synes, at der var mange
lykkelig for at kunne fortælle, at
mænd i toppen. At det ville være
hendes eneste barn, Andreas, har
rart med nogle flere kvinder.
det rigtigt godt – hvilket absolut
Annie glæder sig til jobbet, som
ikke lå i kortene, da han blev født
hun officielt tiltræder den 1. maj.
i 1988: tyndtarmen var helt ødeMen hun er allerede flyttet over til
‘
Kilen, som er blevet CBS’ topledelses nye domicil. Og hun har allerede udført nogle officielle pligter,
som for eksempel modtagelse af en
tysk delegation.
- Jeg finder jobbet superspændende! Og jeg håber, at jeg kan
være en inspiration for andre kvinder.
En af de vigtigste ting er indførelsen af den nye e-learning platform,
MOODLE, der under betegnelsen
CBSlearn kommer til at erstatte
det ”old-tudsegamle” SiteScape fra
næste semesterstart.
- Her har Peter med sine store
IT-interesse blandet sig lidt for
meget i mine ansvarsområder, men
det er nu alligevel faldet godt ud
det hele, siger Annie og understreger, at hun ikke har noget imod at
blive citeret for det.
Hun selv bliver ikke afløst som
chef for IT, idet der allerede findes
et ledelsesteam, som blot fortsætter
uden hendes direkte medvirken. De
må vente, indtil den mere permanente universitetsdirektør er fundet.
Det samme kommer nok også delvis til at gælde manden, sønnen,
katten med musene, haven med
de historiske roser, oliemaleriet,
de etniske retter og – hvem ved –
management-litteraturen.
1
K
cbs observer
4
maj
2010
5
nyt og noter
redigeret af lajka hollesen
Ny VIP-fællestillidsmand på CBS
Som følge af lektor og centerleder Lise Lycks
tilbagetræden som fællestillidsrepræsentant
for CBS’ menige VIP samt næstformand for
HSU, var der ekstraordinær generalforsamling
i Amanuensisrådet den 19. april. Her blev
kriterierne for hvervet som tillidsrepræsentant
lagt frem. Det blev afklaret, at kriteriet for
at udføre hvervet som tillidsrepræsentant i
Amanuensisrådet var, at en sådan ikke skulle
have kompetence til at afholde MUS-samtaler
eller til at foretage ansættelser. Det blev også
slået fast, at de tillidsrepræsentanter, som er
valgt foreløbigt ved den ordinære generalforsamling den 23. februar 2010, kan fortsætte
som permanente tillidsrepræsentanter gennem det kommende år. Der skete desuden
en del omrokeringer og udskiftninger på
den ekstraordinære generalforsamling. Som
det mest centrale er den nye fællestillidsmand for CBS’ VIP og dermed næstformand i
HSU nu lektor Ole Helmersen fra Institut for
Interkulturel Kommunikation og Ledelse.
Italiensk mafia – Danmarks fremtid?
Hvad er lighederne mellem Hells Angels, indvandrerbander og italiensk mafia? Faktisk er
der visse strukturelle ligheder såsom stærke
æresbegreber og identitetsdannelser blandt
bandemedlemmerne, men forskellene opvejer lighederne, så sandsynligheden for, at
vi udvikler danske mafiatilstande er næppe
stor. Men en sammenligning med den italienske mafia kan alligevel tjene som vigtig
inspiration til indsatsområder over for bandekriminalitet i Danmark. Sådan lød hovedkonklusionerne på et seminar om mafia og bandekriminalitet som Institut for Internationale
Kultur- og Kommunikationsstudier og Center
for Europaforskning havde inviteret til den
14. april. CBS’s store BG-auditorium med
plads til 460 personer var fyldt til så godt
som sidste plads, da professor Iørn Korzen,
IKK, bød velkommen. Blandt gæsterne var
den italienske ambassadør og direktøren for
Det italienske Kulturinstitut samt medarbej-
dere fra justitsministeriet, anklagemyndighed
og dansk politi. Korzen havde arrangeret
seminaret i samarbejde med adjungeret professor Thomas Harder og cand.ling.merc.
Ditte Roslyng Tastesen og inviteret tre eksperter på dansk bandekriminalitet sammen
med tre mafiaeksperter fra Italien. Gæsterne
fra Italien kunne berette om deres erfaringer
med under-cover infiltration i mafiakredse,
forretningsdrivendes oprør mod beskyttelsespenge og transnationale mafianetværk.
De danske gæster, vicepolitiinspektør Kim
Kliver, tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen
og integrationskonsulent Manu Sareen, fortalte derefter om deres erfaringer med dansk
bandekriminalitet, og Kliver fik tid til et interview til TV-avisen, som også var mødt op.
Seminaret sluttede med en engageret debat
deltagerne imellem og med publikum, og der
var efterfølgende mange begejstrede tilbagemeldinger fra de tilstedeværende.
cbs observer
CBS OBSERVER søger en ny studenterskribent i redaktionen.
Kan du skrive? Har du kritisk sans?
Vil du gerne trænes op i at skrive journalistisk?
Kunne dit CV godt bruge konkret og
studierelevant erfaring inden for kommunikation?
Er du desuden studerende på CBS? Og er du interesseret i
Handelshøjskolen og dens studenterrelaterede liv, aktiviteter
og udvikling – eller i det mindste villig til at blive det?
Så har vi muligvis den helt rigtige ledige stilling for dig –
som freelance-journalist med sandsynlighed for
15-30 timer – én-to artikler – per nummer.
Stillingen bliver aflønnet efter Statens takster for
studentermedhjælp. Det vil sige omkring 105 kr. i timen.
Decideret journalistiske erfaring er ikke et krav,
selv om det da ville være en fordel.
Men man skal kunne skrive et godt og flydende dansk.
Vi sørger for den nødvendige coaching i
journalistisk research og artikel-skrivning.
Interesseret? Så skriv en kort mail til red.observer@cbs.dk.
Vi svarer hurtigt. Man skal nemlig tiltræde snarest.
1
cbs observer
Næste deadline 20. maj
Debatindlæg max. 1 A4-side
Sendes til red.observer@cbs.dk
1
CBS’ artikler rankes højt af universitet i Texas
CBS ligger som nummer 94 på UTD´s
(University of Texas, Dallas) top 100 verdensrangliste over den samlede artikel-produktion
blandt business schools. Sidste år publicerede
CBS 16 artikler i de 24 tidsskrifter, der er på
listen, hvilket placerer CBS blandt de 11 bedste business schools i Europa. CBS figurerede for første gang på UT Dallas’s verdens-
rangliste i 2003, da var det som nummer seks
blandt de 11 bedste europæiske skoler, der
blandt andre tæller London Business School
og Erasmus University. Siden da er CBS’ artikelbidrag i de 24 udvalgte tidsskrifter, der
dækker forskellige områder inden for handel
og management, som listen baserer sin ranking på, steget. (CBS Bibliotek, april 2010)
Konservative vil stramme SU-reglerne
Konservative vil stramme SU-reglerne
Hvis du har mere end to sabbatår, mister
du et års SU. Sådan lød forslaget fra de
Konservative, da partiets uddannelsesordfører
Rasmus Jarlov fremlagde planer for fremtidens SU-betingelser. Ifølge de Konservative
vil mere end to sabbatår betyde en forringelse af antallet af SU-klip med et helt år. Til
gengælde skal de studerende, der afslutter
første år af deres videregående studie inden
for tre år efter adgangsgivende eksamen,
belønnes med en bonus på 10.000 kroner.
Forslaget møder kritik fra universiteterne, de
studerende samt fra Venstre og oppositionen.
(ProsIT, side 3., april 2010)
Forlænget studietid giver ikke øget ledighed
Det har ikke nogen betydning for ledighedsrisikoen, om man har været fem, seks eller syv
år om at gennemføre sit studie. Det viser rapporten ”Det frie valg eller det frie fald”, udarbejdet af AC og Beskæftigelsesministeriet, der
sammen har analyseret overgangen fra studie
til job. Rapporten fremhæver det studierelevante arbejde frem for en kortere studietid
som en bedre strategi for at komme ud på
arbejdsmarkedet. Et studierelevant arbejde
opvejer lave karakterer og forlænget studietid, når arbejdsgiverne vurderer deres ansøgere. Formand for Dansk Magisterforening,
Ingrid Stage, opfordrer derfor Folketingets
partier, universitetsledelserne, a-kasserne,
jobcentrene og andre aktører på jobmarkedet
til at læse denne rapport for herefter at justere politikken, så den stemmer overens med
den virkelige verden.
(Magisterbladet 07, april 2010)
Virknings- og nytteløse undervisningsevalueringer
Selvom mængden af evalueringer på landets
universiteter er stigende, kommer der ikke
megen kvalitetsudvikling ud af det. Det viser
en undersøgelse, udarbejdet af CBS Learning
Lab på grundlag af metoder og holdninger
til evalueringer på tre udvalgte fakulteter.
Institutlederne anfægter nytteværdien af evalueringssemaernes generelle og ikke konkret
kursusbaserede spørgsmål samt de meget
lave svarprocenter. Underviserne vil gerne
have feedback på deres undervisning, men
de forstår godt, at de studerende mister motivationen for at evaluere. Den forsvinder i en
ond cirkel af mere og mere evaluering og
mindre og mindre feedback. Når evalueringerne er centralt organiserede og standardiserede, sker det, at selve resultatet af den
enkelte undervisers undervisning faktisk ikke
når frem til denne.
(Politiken.dk den 30. marts 2010)
CAFÉ SKILDPADDEN
Byg-Selv
Sandwich
Kr. 69,-
STUDIERABAT
-10% PÅ SANDWICH
Kl.16 - 22 fyraftensfadøl kr. 22,-
GRATIS INTERNET
Gråbrødretorv 9
33 13 05 06
www.skildpadden.dk
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
6
Studerende i strategiprocessen
Der er sikret dialog og åbenhed i processen frem mod CBS’ kommende strategi. De bredt nedsatte arbejdsgrupper har
repræsentanter fra det fulde spektrum af CBS’ ledere og medarbejdere… og de studerende
arbejdsgrupperne, meget vigtigt at
få kommunikeret budskaberne fra
dem videre til resten af de studerende på CBS. Det er arbejdet i de
nedsatte underarbejdsgrupper et
vigtigt middel til, siger han.
Formidling i centrum
r jo fåete!
a
h
i
v
Jamen edindflydels
reel m tter til os!
De ly ad syn’s I?
Så hv
medbestemmelse
Af Anders Dalhoff
Tegning: Niels Poulsen
CBS er på vej til at opdatere sin
strategi. Startskuddet til den endelige proces hen imod vedtagelsen af
en ny strategi for CBS lød den 25.
marts. Siden da har de ni nedsatte
arbejdsgrupper været i fuld sving
med at diskutere og overveje mulige
tiltag og forbedringer på CBS i fremtiden inden for hvert af deres syv
strategiske temaer eller undertemaer.
I størstedelen af arbejdsgrupperne sidder en studerende som
fuldgyldigt medlem. De skal varetage de studerendes interesser i diskussionerne og samtidigt bidrage
med generel indsigt i og forståelse
af eksisterende og potentielle problemstillinger på CBS ud fra de studerendes synspunkt.
Gennem dialog med og bidrag til
dialogen mellem CBS’ VIP- og TAPmedarbejdere skal de studerende i
arbejdsgrupperne være med til at
udarbejde konkrete forslag til, hvordan CBS’s strategi kunne se ud i
fremtiden. Forslagene fra de enkelte
arbejdsgrupper skal nedfældes og
afrapporteres til juni, hvorefter de
skal kombineres med resultaterne
af de andre arbejdsgruppers overvejelser.
I sidste ende skal processen
munde ud i et endeligt oplæg til en
ny strategi for CBS, der så skal diskuteres videre og vedtages i CBS’
bestyrelse til august.
Forpligtende indflydelse
CBS’s studerende synes generelt
at være trukket godt ind i strategiprocessen. Ifølge CBS Students’
formand, Emil Fuglsang, bliver der
i den grad lyttet til de studerendes
- det’
h
y
y
h
c
S
jde!
mit arbe
j!
Hej hejjs til fitness!
Vi se
repræsentant i arbejdsgruppe 4.0,
overvejelser og holdninger, mens
’Educating to Transform People’.
det på ingen måde er ildeset at
stille ’dumme’ spørgsmål.
For få engagerede
- De studerende er i denne
strategiproces blevet involveret i
For både Emil Fuglsang og
højere grad end nogensinde før.
Christian Refshauge er det vigtigt
Det ser jeg som meget positivt.
hele tiden at kunne drøfte overveArbejdsgruppernes kombination af
jelser og forslag fra arbejdsgrupper
VIP, TAP og studerende virker formed deres bagland – altså CBS’ stunuftig, og man komplementerer hinderende. Derfor arrangerede CBS
andens viden godt – altså TAP’ernes
Students den 6. april et strategiog VIP’ernes detaljerede indsigt i
møde for de studerende – med delCBS’ organisatoriske forhold samtagelse af blandt andre rektor Johan
menholdt med de studerendes viden Roos. Her havde alle studerende på
om de studerendes vilkår og CBS’
CBS mulighed for at møde op og få
studiemiljø, fortæller Emil Fuglsang,
et indblik i processen.
der repræsenterer de studerende
Desværre var der ikke særligt
i arbejdsgruppe 7.2, ’Creating
mange studerende, der mødte op.
Excellent
Dog fik de få
Business
strategiengageDer findes som sådan
Infrastructure’.
rede studerende,
Mens de engader var mødt
ikke noget helt naturligt
gerede studerenfrem til mødet,
bagland for de studerende
de har fået stor
muligheden for
i arbejdsgrupperne, da det
indflydelse, så
at
melde sig ind
er svært hele tiden at vende
har de også deres tilbage til CBS Students for
i ’undergrupper’
arbejde skåret ud
konfirmering af forslag og få til de egentlige
for sig.
arbejdsgrupper.
vendt tingene generelt med Som engageret i
- Selve procesde studerende på CBS.
sen i arbejdsgrupen undergruppe
perne er kræfår de chancen
Christian Refshauge
vende og udforfor at bidrage
medlem af strategiarbejds- konkret til, hvad
drende. Den er
tidskrævende og
den ansvarshagruppe 4.0 og bestyrelsen
til tider presset,
vende studerenfor CBS
og forventningerde skal tage op i
ne til ens arbejde
arbejdsgruppen.
og engagement er høje. Fra møde til
Denne meningsudveksling, som
møde er der hele tiden nye og ofte
ofte foregår på møder mellem de
meget tekniske temaer og forslag fra faktiske arbejdsgruppemøder, har
gruppemedlemmer, som man skal
stor betydning for studenterreforholde sig til, og samtidig har man præsentanterne, da man får vendt
selv fået stukket diverse arbejdsoptingene grundigt og forhåbentligt
gaver i hånden, så man er nødt til at får skabt mere konsensus om de
være forberedt. Men det er enormt
eventuelle forslag, der skal vedtages
spændende og lærerigt at være
senere hen. Men det er altså en
med, fortæller CBS-studerende og
kontaktsport, der har svært ved at
medlem af CBS’ bestyrelse, Christian
finde spillere.
Refshauge, der er de studerendes
- Der findes som sådan ikke noget
‘
helt naturligt bagland for de studerende i arbejdsgrupperne, da det er
svært hele tiden at vende tilbage til
CBS Students for konfirmering af
forslag og få vendt tingene generelt
med de studerende på CBS. Det
er noget, vi arbejder intenst på,
og det er derfor, vi har etableret
underarbejdsgrupper til de egentlige
strategiske arbejdsgrupper, som kan
bidrage med forslag og overvejelser
vi kan tage med til møderne, forklarer Christian Refshauge.
Christian Refshauge mener, at en
årsag til, at mange studerende ikke
aner, hvad strategiprocessen drejer
sig om, er, at kommunikationen ud
til de studerende ikke har været så
god, som den kunne have været:
- Det gør det for os, der sidder i
Ud over underarbejdsgrupperne,
som det for øvrigt stadig er muligt
at melde sig til, vil kan man kunne
følge med i strategidebatten via
nyhedsbreve på CBS Students’
hjemmeside.
- Det er vigtigt, at de studerende
føler, at CBS leverer varen. Det vil
blandt andet ske ved, at vi får kommunikeret de ting videre, som vi
får snakket om på møderne, siger
Emil Fuglsang til CBS OBSERVER
og fortsætter:
- En anden vigtig del af processen er den indbyrdes kommunikation mellem de studerende, der
sidder med ved bordet i arbejdsgrupperne. Vi holder os indbyrdes
orienteret om hinandens situation
i de forskellige grupper. Det gør
os hver især i stand til at se vores
egne forslag i et bredere perspektiv
og holde os opdaterede på, hvordan hele processen skrider frem.
De studerendes indflydelse på
CBS’ kommende strategi er altså
sikret, og selv om der kun sidder deciderede studerende i syv
af de ni arbejdsgrupper, så er der
arbejdsgruppe 7.1 og 7.3 tidligere
studerende, så som tidligere studenterrepræsentant i CBS’ bestyrelse
Christian Kryger, der fastholder de
studerendes synspunkter i strategiprocessen.
Men der er langt fra tegnebrættet
til realitet og endeligt oplæg. Derfor
holder (de desværre for få) engagerede studerende fokus med henblik
på at sikre, at de studerendes interesser heller ikke bliver glemt til
slut i processen.
1
Studerende i de strategiske arbejdsgrupper
1. Addressing Grand Societal and Business Challenges that Influence
the Region: Henrik Thorn
2. Extending Global Engagement: Maja Nyvold
3. Improving Society through Research: Oliver Bentley
4. Educating to Transform People: Christian Refshauge
5. Creating Synergies Between Education and Research:
Klaus Kortegaard Graven
6. Cultivating Opportunities for People, Business and Society:
Dalia Ali Siwan
7. Providing Value for Money to Key Stakeholders (overordnet):
Uffe Gade
7.1. Providing Value for Money to Key Stakeholders:
Morten Stahlschmidt
7.2. Creating Excellent Business Infrastructure: Emil Fuglsang
7.3. Securing long term Financial Flexibility: Christian Kryger
cbs observer
4
maj
2010
7
FinanceLab Magazines redaktør, IBP-studerende Thomas Christensen, blev inspireret til e-magasinet af Business Today, USA’s største studenterdrevne erhvervsøkonomisk orienterede webpublikation.
Nyt studenterdrevet e-magasin fra FinanceLab
FinanceLab Magazine laves af ulønnede studerende og henvender sig til økonomi- og finansinteresserede CBS-studerende.
Det byder primært på perspektiverende artikler om erhvervsøkonomiske emner som investering, lederskab og politik
cbs-medier
Af Maja Østergaard
Foto: Liselotte Østergaard
CBS-studenterforeningen
FinanceLab er klar med deres første
e-magasin. Magasinet – FinanceLab
Magazine – er inspireret af den
amerikanske pendant Business
Today, som er det største økonomiske orienterede web-medie produceret af studerende. De studerende
bag FinanceLab håber med deres
nye interaktive platform at formidle både deres egne medlemmers og
interesserede studerendes ideer og
perspektiver inden for økonomiske
områder bredt ud på CBS.
Ideen til e-magasinet udsprang
af et besøg i USA, hvor FinanceLab
Magazines nye redaktør, International Business and Politicsstuderende, Thomas Christensen,
fik øjnene op for Business Today
og de muligheder, denne form for
kommunikation af studerende for
studerende bød på.
- Magasinet henvender sig til
økonomi- og finansinteresserede
studerende på CBS, der har lyst
til at få et andet perspektiv på
den økonomiske virkelighed end
den, der normalt bliver formidlet i
dagspressen. Indholdet i magasinet
er en god blanding af alle økonomiske aspekter fra investering
til lederskab og politik. Alle skal
kunne bidrage med nye perspektiver inden for de økonomiske
emner, de synes er spændende,
fortæller Thomas Christensen og
fortsætter:
- På denne måde håber vi på
at ramme en niche, som vi endnu
ikke oplever, bliver udfyldt på CBS.
Udfordrende opstart
At starte det nye magasin op har
ikke været nogen dans på roser.
- De største udfordringer, vi har
haft, har været at fastlægge profilen for magasinet. Den skulle jo
være relevant i forhold til, hvad
FinanceLab står for og arbejder
med – der skulle helst være en klar
sammenhæng, påpeger Thomas
Christensen og tilføjer:
- Så voldte selve layoutet også
en del problemer, da ingen af os
havde de nødvendige kompetencer
til at udarbejde det.
Heldigvis har Thomas en room-
mate, der studerer på DTU, som var
villig til at give en hjælpende hånd
med.
Til gengæld udgjorde det ikke
noget større problem at finde
stof til artiklerne. Medlemmerne
i FinanceLab tog rigtig godt imod
ideen om magasinet og kom i den
indledende fase med mange forslag
til artikler.
Når vi åbner for godteposen
Selvom CBS allerede har to andre
udgivelser i form af OBSERVER
og det populærkulturelle magasin WHAT?MAGAZINE, og selvom
FinanceLab Magazine ikke kan
komme op på siden af andre internationale og nationale finanspublikationer, synes Thomas Christensen
stadig, at magasinet er værd at læse
for en CBS studerende.
- Vi vil gerne levere et nyt perspektiv på den økonomiske virkelighed og på denne måde være
talerør for økonomiske tænkere.
Den interaktive side ser vi også
som noget nyt, da man selv som
læser kan få lov at skrive artikler til
magasinet. På den måde tilbyder vi
de studerende at bruge den teoretiske viden, de får i undervisningen,
til kritisk at reflektere over de økonomiske strømme i verden, siger
redaktøren.
På nuværende tidspunkt har
e-magasinet ikke genereret nogen
udgifter, da skribenterne på bladet
arbejder ulønnet, og den digitale
platform er blevet etableret uden
udgifter. Men det har krævet ressourcer – skribenterne har knoklet
den sidste måned for at få magasinet op at køre.
- I starten har magasinet taget
meget tid, da vi skulle have en
masse ting på plads. Men for os,
der har valgt at arbejde med magasinet, er det selvfølgelig en hobby.
Vi regner med at lægge mellem fem
og ti timer i magasinet ugentligt,
men arbejdsbyrden er helt ok, da
vi er engagerede og interesserede
i emnerne og synes, at det er sjovt,
fortæller Thomas Christensen.
redaktøren, at FinanceLab kan
finde sponsorer til magasinet, så
det også kan udkomme i papirformat og på den måde være tilgængeligt for de studerende i deres
pauser. Herudover tror han på, at
FinanceLab og e-magasinet kommer til at fungere godt sammen i
fremtiden:
- Vi ser gerne, at magasinet bliver
en platform for videre idé-udvikling
og nye investeringsmuligheder. Vi
går med mange ideer i FinanceLab,
og magasinet giver os en platform
til at formidle disse tanker og ideer.
Alle ideerne behøver ikke nødvendigvis at være lige gode, men vi
synes stadig, at det er vigtigt, man
har et forum, hvor de kan blive
formidlet. Det kunne jo være, at
de gik hen og udviklede sig til at
blive interessante, siger Thomas
Christensen.
Det fremtidige samspil
På længere sigt håber e-magasin-
1
Du kan læse FinanceLabs nye e-magasin på www.financelab.dk, via
link på e-campus eller FinanceLabs gruppe på Facebook. Andet nummer vil udkomme den. 3. maj.
8
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
Forårsrengøring i CBS’ arkiver
Sommeren står for døren, men det er ikke i den anledning, der er ved at blevet muget ud i CBS’ kældre og arkiver. Et bjerg
af dokumenter, som CBS af Staten er forpligtet til at bevare, er gennem foråret endelig blevet sorteret og digitalt
journaliseret i CBS’ nye administrative videndelingsværktøj, DocShare. Nu er turen kommet til studieadministrationerne
foto: rie neuchs
Når projektleder Alf Døjs ’Dakopa’ team har været forbi, fylder de berørte fjernarkiver (kælderrum) ofte kun en tredjedel af det, de fyldte før. Samtlige
vigtige dokumenter ligger klar til scanning, så de kan gøres søgbare. Men det er ikke bare et utal af fysiske hylder i kælderen og et hav af scannede dokumenter, der er blevet synlige, det er de fremtidige krav til arkivering også.
Digitalisering og DocShare
DocShare er et forholdsvis nyt journaliseringssystem for medarbejderne på CBS. Det rummer fem forskellige områder: Corporate-, personale-, studenter-, forskningsprojekt- samt bygnings- og driftsrelaterede
informationer.
DocShare blev taget i brug dels på baggrund af et flerårigt ønske
om en efterfølger til CBS’ forældede arkiveringssystem, WebJour, der
kun blev brugt af en udvalgt skare, og dels et ønske fra CBS’ direktions side om større sporbarhed, gennemsigtighed og videndeling end
tidligere. Derfor blev DocShare-projektet initieret i 2007 under ledelse
af den digitale forvaltningschef, Henrik Karsbøl.
DocShare blev søsat i 2009, samtidig med at det nye CBSShare
intranet blev taget i brug. Målet for begge har været at skabe et nemt
og ukompliceret værktøj, der gør det let for den enkelte medarbejder at dele sin viden med andre og – ikke mindst – via en kompleks
søgemaskine let at finde arkiveret viden frem igen.
For yderligere at sikre let tilgang til viden blev det besluttet at overføre data fra det tidligere system til DocShare. Indtil videre er 45.000
sager og en halv million dokumenter overført og blevet gjort søgbare
på samme vilkår som nye sager i DocShare.
E-kælderrydning for viderekommende
Sidste del af DocShare-projektet er delprojektet ’Dakopa’. Dakopa
er et hjemmestrikket koncentrat af ’Digitalisering af Kælder og
Papirarkiver’, og projektet har til formål at fjerne unødige arkiver og
digitalisere de dele, der kan lette hverdagen for CBS medarbejdere.
Dakopa-projektet blev sat i værk for at fjerne behovet for den massive administration af arkiver, som der ikke eksisterer noget krav om at
gemme. Det skal spare CBS’ medarbejderne arbejde i en allerede travl
hverdag og desuden realisere en klar miljømæssig fordel, idet dokumenter ikke fremover vil skulle printes ud og opbevares i papirform.
Initiativet til oprydningen og digitaliseringen er cirka et år gammelt
og er udmøntet på baggrund af en direktionsbeslutning. Selve den
fysiske del af oprydningen gik i gang i starten af marts måned, og
sidste del er nu ved at blive afviklet.
arkividendeling
Af Fie Tiedt og
Bjørn Hyldkrog
Det handler om at komme fra
journalisering til videndeling.
Dokumenter er viden, og hvis den
viden er arkiveret i en papkasse i
Solbjerg Plads’ kældre, er den kun
meget sjældent til nytte for nogen.
Derfor var det en central tanke
ved CBS’ introduktion af sit nye
journaliseringssystem, DocShare i
2009, at man som led i processen
skulle få gjort universitetets utallige
arkiverede dokumenter til aktiv og
tilgængelig viden.
En ting var at tage det nye journaliseringssystem, DocShare, i brug.
Noget helt andet var at få overført
data fra det gamle journaliseringssystem, WebJour til DocShare. Og
noget helt tredje var at forholde sig
til de utallige mapper og flyttekasser i CBS’ bygningers kældre. Bare
tanken var nok til at give den mest
følelsesstabile TAP koldsved på
panden og stresssymptomer.
Ikke en TAP ekstrabyrde
Men det var der råd for. Den del af
opgaven besluttede CBS’ direktion
sig for at gøre til et særligt projekt,
’Dakopa’, og tildele det en ekstern
konsulent, Alf Døj, som projektleder. Han havde i forvejen haft
fingrene dybt begravet i arbejdet
med at overføre data fra WebJour
til DocShare. Alf fik også tildelt tre
studentermedhjælpere.
- Når jeg tager det indledende
møde med et sekretariat, kan jeg
ofte se deres frygt for en ny stor
ekstrabyrde i deres hverdag afspejlet i øjne og kropssprog. Men når
jeg så fortæller, at CBS’ direktion
har gjort det muligt for mig at
komme med arbejdskraften til det
logistiske arbejde, og at de kun
skal assistere med beslutninger,
kan jeg se smil brede sig på deres
læber, fortæller Alf Døj.
Det er nemlig en helt anden sag
for de administrative medarbejdere,
når de blot bliver spurgt til råds og
skal agere beslutningstagere.
- Alt i alt er vi blevet taget utrolig
godt imod, og vi har allerede fået
en del positive tilbagemeldinger.
Projektet er jo netop sat i værk for
at mindske deres arbejdsbyrde, og
derfor skal selve oprydningen og
digitaliseringen heller ikke belaste
deres hverdag, tilføjer Alf Døj.
Fælles indgang
til studerende
Nogle områder, så som CBS’ bygningsdrift og forskellige forskningsprojekter, har taget DocShare i brug
i deres daglige arbejde, men det
er endnu ikke en realitet på studenterområdet. Nu er det så blevet
Student Services tur, og for studie-
administrationerne gælder der helt
særlige problemstillinger.
- Nogle dokumenter er vi i henhold til arkivloven forpligtet til
at opbevare, og andre – som for
eksempel eksamensopgaver – skal
vi gemme i halvandet år for en
sikkerheds skyld. Men der er dog
begrænsninger for, hvor meget og i
hvor lang tid vi behøver at gemme
de forskellige dokumenter, fortæller
studiechef Annette Juhl Hansen, der
har stået for den administrative del
af at definere de studierelaterede
aspekter af det kolossale arkiveringsprojekt, og fortsætter:
- For eksempel behøver vi ikke at
opbevare karakterlister i papirform.
Men vi gør det nu alligevel, indtil
de studerende er dimitteret – det
gør vi for at kunne tjekke op på
tvivlsspørgsmål, hvis studerende
eventuelt klager.
Helle Groth, der er sekretariatsleder for Kombinationssekretariatet i
Studieadministrationen supplerer:.
- Vi har basisstrukturen på
plads, og et hold ’testpiloter’ i
Studieadministrationen og Student
Services tester lige nu systemets
funktionalitet i en parallelversion af
Studenterområdet i DocShare. Indtil
videre ser det lyst ud. Af forskellige årsager er tidsplanen skredet
lidt, og selv om implementeringen
nok bliver det sværeste, fungerer
samarbejdet med både projektorganisationen og CBS-IT lige nu rigtig
godt. Så vi skal nok komme i mål.
Hun fortsætter:
- Når systemet kommer rigtigt
op at køre, vil der i DocShare blive
genereret én mappe per studerende. Her vil de ansatte i administrationen så efterfølgende kunne journalisere de relevante dokumenter
og informationer.
Helle Groth forklarer, hvorfor
netop det skal blive en fordel:
- Jeg tænker at det kommer til at
fungere rigtig godt, hvad videndeling angår. I stedet for at sager på
de studerende befinder sig i mapper ude på de enkelte kontorer, alt
efter type sag og dermed sagsbehandler, kan vi se frem til kun at
skulle kigge ét sted. Det hele endelig vil være samlet ét sted.
Kælderplan for studiestof
Sideløbende med, at studieadministrationen er i færd med at få styr
på journaliseringen i DocShare, er
kælderrydningsprojektet ’Dakopa’
også kommet til dem. Her holder
Alf Døj møder med interessenterne,
afdækker opgavens omfang og
sekretariaternes eller administrationens situation og særlige behov,
tilpasser projektet og aftaler et
tidsrum:
- Så rykker jeg og projektets studentermedhjælpere ud for at gøre
det logistiske arbejde. Først klarer
vi det grove, og så tager vi i samarbejde med interessenterne stilling
til det, der kan være tvivl om, fortæller Alf Døj og fortsætter:
cbs observer
4
maj
- Det tager typisk tre arbejdsdage
at få lavet en god oprydning og
dertil en til to dage yderligere på
ekstra opgaver. Nogle steder er der
meget, der skal sendes til destruktion, og kun lidt til scanning – andre
steder er det næsten omvendt. Når
mit ’Dakopa’ team har været forbi,
er de pågældende kælderrum ofte
60-70 procent mere luftige, og alle
vigtige informationer er klar til
scanning, så de kan gøres søgbare.
Når ’Dakopa’ projektet har været
på besøg, er det ikke bare utallige fysiske hylder i kælderen og
et hav af scannede dokumenter,
der er blevet synlige. Det er de
fremtidige krav til arkivering også.
Den fremtidige fysiske proces
for implementering af DocShare
i Studieadministrationen er gjort
meget nemmere, idet man nu har et
godt overblik over, hvilke krav der
er til især administrationen vedrørende den enkelte studerende, og
kan fokusere på, hvordan det skal
føres ud i livet.
Når der ikke først skal tages stilling til, hvad der skal gemmes hvor,
kan de studieadministrative medarbejdere fokusere på at tilrette deres
processer, så DocShare kan blive
implementeret så problemfrit som
muligt. Og til fremtidig hjælp for de
ansatte har Alf desuden udarbejdet
et procesdiagram, der tydeligt illustrerer, hvordan for eksempel den
ret omstændelige arkiveringsproces
for de studenterrelaterede materialer skal foregå.
- Med god sparring fra
Annette Juhl Hansen og Studieadministration har jeg forestået en
procesbeskrivelse, som har fundament i arkiveringskrav fra Statens
Arkiver, og som CBS efterfølgende
kan bruge som gældende arkivproces. Sagt med andre ord, så er procesdiagrammet beregnet på at gøre
arkiveringsarbejdet nemmere og
mere overskueligt for sekretariaterne og samtidigt sikre, at alle arkiverer på samme måde og korrekt
efter alle gældende regler fremover,
forklarer Alf Døj.
Digitale fremtidsperspektiver
Som en naturlig del af processen
er Alf Døj i samarbejde med CBS
bibliotek sideløbende i gang med at
øge indsatsen for, at CBS’ bachelorer og kandidater i fremtiden skal
aflevere projekter og afhandlinger
digitalt.
- I dag afleverer cirka 60 procent
af de studerende digitalt – men det
kunne sagtens komme op på 100
procent, hvis sekretariaterne går
med til det og kender processen
og Bibliotekets krav, siger Alf og
forklarer:
- Det ville gøre, at de studerende
fremover kan nøjes med at printe
de opgaveeksemplarer, som skal
fremsendes til censorer, ud – og så
ellers aflevere den kopi af deres
hovedopgave eller kandidatafhandling, der siden skal være tilgængelig på CBS’ bibliotek digitalt. Det
er både til gavn for de studerendes
pengepung og miljøet.
I forhold til arkiveringsprocessen
som helhed, så forventer Alf Døj, at
sidste del af den – den der gælder
det studenterrelaterede og studierelevante materiale – bliver færdig
før sommerferien.
1
2010
9
KPMG og CBS BRC face2face
Det er ingen hemmelighed, at CBS har gode relationer til alle sine Corporate Partners. Men der
er stor variation i den løbende samarbejdsflades intensitet, formalisering og hyppighed. CBS
Corporate Partner KPMG og CBS Business Relations & Communications (BRC) har nyligt indgået
en formel aftale om at mødes til faste kvartalsmøder, og det er godt for samarbejdet
både Thomas Hall og Charlotte
Enkebølle Nielsen at være CBS en
god og effektiv samarbejdspartner,
der byder sig til som både åben og
aktiv overfor udveksling af erfaringer.
Charlotte Enkebølle Nielsen
tilføjer, at deres forventning til
CBS er en partner, som byder ind
med konstruktiv feedback. KPMGpartneren oplever det som en
meget vigtig del af samarbejdsprocessen, da hun oplever, at det medfører en gensidig prægning af både
CBS og KPMG.
- CBS er en samarbejdspartner,
som vi gerne vil associeres med,
og som vi er glade for at stå ved
siden af, tilføjer Charlotte Enkebølle
Nielsen.
Én god model blandt mange
Seniorkonsulent i CBS Career Center, Finn Kjerulff Hansen, KPMG-partner Charlotte Enkebølle Nielsen og BRCchef Jette Ryttergaard oplever kvartalsmøderne som en rigtig god måde at holde fingeren på hinandens puls på.
partnerdialog
Af Maja Østergaard
Foto: Liselotte Østergaard
Hvordan kan CBS Corporate
Partners og CBS Business Relations
& Communications (BRC) få mest
ud af partnerskabet? Hyppigere og
mere struktureret kontakt kunne
være en mulighed. For KPMG og
BRC udmøntede et gensidigt ønske
om at komme tættere på hinanden
og dermed en bedre forståelse af,
hvad der foregik i partnerens lejr,
sig i fire formelle kvartalsmøder
om året.
- For os starter tingene på CBS.
Selv om vi kun rekrutterer 20-25
studerende fra CBS hvert år, har vi
en stor interesse i at følge med i
de ting, som sker på CBS og være
med til at præge de områder, hvor
vi måtte have kompetencerne til
det. Vi lever af at sælge vores medarbejderes viden – derfor er det af
stor interesse for os at være involverede i deres læringsproces, fortæller Charlotte Enkebølle Nielsen,
Partner i KPMG
Partnerens synspunkt deles til
fulde af Thomas Hall, KPMG’s
HR-chef:
- Vi vil gerne være med til at
sikre talentmassen på CBS, så vi er
i stand til at konkurrere med udlandet. Og så er læring en del af vores
CSR-profil, hvorfor vi gerne vil
bidrage med noget til uddannelsesverdenen. Det er selvfølgelig også
vigtigt for os med en løbende dialog med en uddannelsesinstitution
som CBS ud fra den betragtning,
at mange af de studerende på CBS
forhåbentlig også bliver vores kommende kunder, supplerer Thomas
Hall.
I KPMG har man valgt at prioritere samarbejdet med CBS højt og
har som en konsekvens heraf forankret ansvaret i både forretningen
og HR.
Merværdi for CBS
I ordet samarbejde ligger også, at
begge parter får noget ud af aftalen. At det gør sig gældende for
CBS i det intensiverede samarbejde
er noget, som Jette Ryttergaard,
chef for BRC i høj grad kan nikke
genkendende til:
- Det, vi kan tilbyde, er en merværdi for CBS – altså en merværdi
for de studerende og en merværdi
for virksomhederne. I møderne får
vi en god fornemmelse af, hvad
erhvervslivet står og mangler, og
på den måde kan vi bedre klæde
de studerende på til erhvervslivet,
påpeger Jette Ryttergaard.
Den betragtning bakker seniorkarriererådgiver Finn Kjerulff
Hansen fra BRC i høj grad op om:
- På denne måde kan vi lettere
gå til studielederne og få en diskussion om at udbyde for eksempel et
nyt valgfag eller invitere folk udefra ind til en gæsteoptræden, der
dækker helt konkrete behov, som
vi har afdækket gennem dialogen.
Dermed vil vi i sidste ende stå med
færdiguddannede studerende, der
endnu bedre opfylder de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Det er godt for både de studerende og aftagerne, understreger
Finn Kjerulff Hansen.
Aftalen og dens udmøntning er
dermed noget, der bliver rost af
både KPMG og BRC, fordi det har
reel nytteværdi for begge parter at
få mulighed for at mødes ansigt til
ansigt under formaliserede forhold.
- Man bygger en større grad af
fortrolighed til hinanden, når man
sidder i et lukket rum. Ved at man
sidder flere mennesker sammen,
end der kan deltage i en telefonsamtale eller via en e-mail korrespondance, så opstår der også mere
spontanitet, siger Finn Kjerulff
Hansen.
Smidig fortrolighed
Samme positive udbytte har KPMG
fået ud af kvartalsmøderne. Som
Thomas Hall blandt andet udtrykker det:
- Når du skriver en e-mail, kan
du næsten kun behandle et emne
ad gangen.
Charlotte Enkebølle Nielsen fremhæver det at sidde i øjenhøjde og
drøfte samarbejdet og muligheden
for at komme mere indgående
rundt om et emne som de positive
aspekter – faktorer som hun lægger
stor vægt på:
- Ved at man mødes regelmæssigt, så lærer man også hinanden
at kende. Det skaber tillid, der
igen gør, at man bedre kan fortælle hinanden, når tingene ikke
fungerer. Samtidig kan man også
bedre skræddersy sine forslag til
hinanden, fordi man mere præcist
ved, hvad der er behov for og kan
passe ind.
De fastlagte aftaler om at mødes
fire gange årligt har også skabt
store forventninger til samarbejdet
fra både KMPG og CBS BRC’s side.
Fra BRC fortæller Jette Ryttergaard
om hendes forventninger til KPMG
i samarbejdets videre forløb:
- Vi forventer en seriøs samarbejdspartner, der arbejder professionelt videre med det, som vi finder ud af og aftaler, og at arbejdet
bygger på tillid og respekt. Vi har
fået stor tillid til, at KPMG dribler
videre med det, vi finder ud af.
Og det gør KPMG. Herfra lover
I sidste ende har det mere strukturerede samarbejde ført til, at begge
parter hurtigere og nemmere når til
enighed. Det skyldes ifølge Thomas
Hall, at de involverede i kraft af det
intensiverede samarbejde bevarer
fingeren på pulsen og ikke bevæger sig for langt væk fra hinanden.
Jette Ryttergaard understreger,
at alle partnerne selvfølgelig har
mulighed for denne mødefrekvens.
BRC-chefen er dog ikke af den
opfattelse, at alle partnere kunne
finde på at komme og bede om formelle kvartalsmøder, da virksomhederne selvsagt har vidt forskellige
tilgange og måder at gøre tingene
på.
- For os er mangfoldigheden
egentlig vigtigst, så vi kan gøre
individuelle ting med de forskellige
partnere, siger Jette Ryttergaard
videre. Men hvis en partner ønsker
det, vil vi meget gerne holde strukturerede møder med dem.
Finn Kjerulff Hansen deler
Ryttergaards opfattelse. Han påpeger, at samarbejdet med KPMG
hverken er bedre eller dårligere
end samarbejdet med andre partnere:
- Samarbejdet med KPMG er bare
anderledes, idet man med kvartalsmøderne binder hinanden mere op
på aftalerne. Det betyder ikke, at
vi ikke mødes lige så meget med
vores andre partnere – der er blot
tale om mere uformelle møder,
hvor partneren måske har brug for
at prøve en ide af eller opfordre til,
at man tager en sag op, siger Finn
Kjerulff Hansen.
- Vi kan kun sige, at en vis mødefrekvens er vigtig for et velfungerende partnerskab, så det er en god
ide, at man mødes en til to gange
om året, men vi vil på ingen måde
vride armen om på dem. Partnerne
har forskellige prioriteter, behov og
måder at gøre tingene på, og det er
kun godt, mener Jette Ryttergaard.
1
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
1
20
‘
cand.mer
Af Ulrik Borch
Foto: Rie Neuchs
Grunden til, at jeg
studerer, er ikke bare, at jeg
synes, det stimulerer mig,
og at det komplementerer
min virksomhed, men også
fordi jeg vil have en back
up plan for at være helt
ærlig. Da jeg startede på
BLC i 2007 havde jeg ikke
en rigtig fornemmelse af,
hvad det egentlig kunne føre
til. Lidt efter lidt, mens min
virksomhed er vokset, har
jeg kunnet se mere og mere
potentiale i det at studere.
I verdens højest beliggende bjergsø,
Titicacasøen i Andesbjergene, 4000
meter over havets overflade, ligger øen
Amantani. På toppen af Amantani afholder øboerne, som er Quechua, (inkarigets største og centrale folkeslag) deres
ceremonier.
Deroppe, i højderne, har Lærke Skyum
stået og hevet efter vejret i den tynde
luft, omgivet af øens beboere. Forinden
havde de klædt hende i et traditionelt
Quechua-kostume, og tvunget hende til
at bestige bjerget, hvor hun på vejen op
måtte stoppe ti gange for at de kunne
takke hinanden for venskabet.
Kom igen Rundetårn!
Peru – CBS – verden – CBS – Peru
Da Lærke i 2007 valgte at flytte tilbage
til Danmark og starte på BA in Business
Language and Culture (BLC) på CBS
var hun sammen med sin veninde og
partner Adriana i færd med at opbygge
modevirksomheden Anardo & Skyum
med base i Lima. Forretningsidéen tog
udgangspunkt i ønsket om at udnytte
nogle af de unikke tekstiler, der findes
i Peru, så som Alpaka-uld og organisk
bomuld – og dernæst også i en tæt personlig og professionel knytning til øboerne på Amantani og en anvendelse af
de metoder, de har udviklet og benyttet
gennem mange generationer.
Inden Lærke tog til Peru, overvejede
hun at læse medicin, ’nok fordi, det var
det sværeste’, som hun selv siger. Og det
at Lærke har høje målsætninger og et
ønske om altid at give sig hundrede procent er ret tydeligt.
I dag tilbringer Lærke Skyum omtrent
halvdelen af sin tid i Peru, parallelt med
at hun er tilmeldt BLC på 6. semester og
derfor jo egentlig bor i København. Her
bor også Lærkes mand, Álvaro, der er
fra Peru, og som hun har været kæreste
med siden hun første gang besøgte Peru
som 19-årig i 2003.
Da CBS OBSERVER møder hende, er
hun netop vendt hjem fra fem måneder
i Peru, hvor hun i perioden fra februar
til marts tilmed har rejst verden rundt
for at præsentere virksomhedens nyeste
kollektion til modemesser i New York,
London, Berlin, København og Paris.
Udover det har virksomheden også haft
en stand i Tokyo.
Viden – værktøj – netværk
Man kunne som ganske almindelig CBSstuderende godt undre sig over, hvorfor
en pige, der i forvejen er fuldt optaget
med et liv som designer, iværksætter og
medejer af en bæredygtig ’high-fashion’
modevirksomhed i Peru – og med forbindelse til en helt anderledes verden
blandt Quechua-befolkningen – kunne
finde på at flytte til København og
sideløbende med alt det andet vælge at
starte på en uddannelse på CBS.
Er det ikke en lidt flad fornemmelse
at gå fra de bonede gulve og øer i bjergsøer til en hverdag, hvor dagens eksotiske højdepunkt ofte er lyden af savanne,
der buldrer ud fra et kloakdæksel på
Solbjerg Plads?
- Jo. Selv om jeg synes, at CBS har
nogle virkelig spændende og innovative studieretninger, hvor det kan lade
sig gøre at lære alle aspekter af forretningen, og som er noget jeg har sat
stor pris på, så har det af og til været
en udfordring at motivere mig til at
studere, når jeg ikke har syntes at faget
var spændende – og i øvrigt har haft en
masse andre ting jeg gerne ville lave.
Studielivet, og hermed mener jeg det
sociale studieliv, har jeg heller ikke deltaget så meget i, blandt andet fordi jeg
har haft gang i en masse andre projekter
og interesser ved siden af, og måske syntes at jeg var et lidt andet sted end mine
studiekammerater, som 23-årig virksomhedsleder, siger Lærke.
Især inden for det seneste år har
hun haft meget travlt med virksomheden, hvilket har betydet, at studierne
er kommet endnu mere i anden række.
Derudover er der nogle praktiske ting,
for eksempel en tidsforskel på seks
timer, der betyder at arbejdstimerne bliver lidt fordrejede. Status er, at Lærke
nu er på 6. semester, men har udskudt
sit bachelorprojekt og desuden mangler
nogle fag, før hun bliver bachelor.
- Jeg så uddannelsen som en mulighed for at opbygge en del redskaber
til at kunne tackle de problemstillinger
og opgaver, som jeg har stået overfor i
forhold til min virksomhed og min funktion – især i forbindelse med økonomi,
kommunikation og marketing. Det har
Når mulighedern
26-årige Lærke Skyum har forelsket sig i Peru. Her har hun kny
Titicacasøen og storbyboere i Lima. Her har hun også startet e
scenen for bæredygtigt ’high fashion’ design. At Lærke samti
mellem sin virksomhed i Peru og sin skole i Danmark – og så g
også givet mig en mulighed for at få
noget feedback på de projekter, som jeg
selv laver, og få nogle gode kontakter.
Jeg har helt klart brugt CBS på mange
måder – både lærere og eksterne undervisere, og i samarbejde med studenterorganisationer som Develop og Well, der
beskæftiger sig med bæredygtig virksomhed, fortæller Lærke.
Den personlige bæredygtighed
Lærke Skyum taler om muligheder og
ikke om begrænsninger. Men hun er
bevidst om, at den vej, hun har valgt,
gør det nødvendigt for hende at tænke
på fremtiden, hvis hun ikke vil risikere
at det hele en dag ramler.
Når det handler om bæredygtighed i
virksomheden, begynder Lærke at tale
om en usikker branche, hvor et bæredygtigt salg er lige så vigtig en del af en
bæredygtig forretning som en bæredygtig proces. Og tendensen går igen i hendes private liv, hvor udfyldelsen af hendes behov og realiseringen af sig selv
bliver tacklet eftertænksomt og rationelt.
- Jeg vil gerne se mig selv med en
mulighed for ikke at have de helt store
udsving rent økonom
mæssigt og jobmæssi
jeg vil heller ikke gå
de innovative ideer o
har. Det er derfor, at
var ’fornuftigt’ at star
lidt mærkeligt, men j
let poste en masse pe
kæmpe risiko fra star
uddyber sit udbytte:
- Grunden til, at je
bare, at jeg synes, at
og at det komplemen
hed, men også fordi
cbs observer
4
1
m
s eapj t e2m0b1e0r
11
3
2008
BLC-studerende, peruviansk modevirksomhedsejer og
praktiker udi mangefacetteret bæredygtighed, Lærke
Skyum iført en Anardo & Skyum-kreation – netop
hjemvendt fra tre måneder i Peru fulgt af to måneder,
hvor hun har rejst verden rundt for at præsentere
virksomhedens nyeste kollektion til modemesser i New
York, London, Berlin, København og Paris.
huset. Det samme gælder, hvis der er en
familie, som mangler noget at spise til
aftensmad. Så er der nogle andre, der
giver kartofler. Alt gøres i sammenhold,
og alle beslutninger tages i fællesskab,
og det har jeg spekuleret længe over,
siger Lærke, som dog ikke mener, at det
er et ideelt samfund, idet øboerne samtidig lider under manglende uddannelse,
fejlernæring, og svigtende hygiejne.
Lever du selv efter Ayni-filosofien?
- Nej, det er ikke min virkelighed, og
det bliver det heller ikke. Vi må lære af
hinanden og se, at der er flere måder at
gøre tingene på. Men det handler også
om kontekst, og jeg er da også en lidt
anderledes person, når jeg er i Peru, end
jeg er i Danmark, svarer Lærke.
Den bæredygtige forretning
kan fungere som deres agenter – eller
brokere eller hvad du nu vil kalde det
– i Peru. På vores rejser til modemesser rundt omkring i verden har vi et
netværk som vi ved er interesseret i at
samarbejde med os, og desuden er det
noget, som den peruvianske regering
går ind og støtter. På den måde sikrer vi
os på en anden måde end hvis vi kun
havde vores eget tøjmærke.
Ayni – sammenholdets leveregel
rne hober sig op
yttet nære bånd både til beboerne på en isoleret ø i
egen modevirksomhed, der har ført hendes design ind på
idig læser BLC på CBS gør, at hun må dele sine vågne timer
gælder det om at holde tungen lige i munden
misk, sikkerhedsigt i fremtiden. Men
på kompromis med
og tanker, som jeg
jeg synes, at det
rte i Peru. Det lyder
jeg har ikke skulenge ud og tage en
rt, siger Lærke og
eg studerer, er ikke
det stimulerer mig,
nterer min virksomjeg vil have en back
up plan for at være helt ærlig. Da jeg
startede på BLC i 2007 havde jeg ikke en
rigtig fornemmelse af, hvad det egentlig
kunne føre til. Lidt efter lidt, mens min
virksomhed er vokset, har jeg kunnet se
mere og mere potentiale i det at studere.
Solidt baseret forretningsudvikling
Ideen med ikke at sætte alting på et
bræt er nok vigtig at holde fast i, hvis
man har tænkt sig at kaste sig ud i at
skabe egen virksomhed et sted, der er så
fremmed, som Peru er for en dansker.
- Jeg har absolut investeret tid og
penge i det, men jeg synes også, jeg har
fået lært meget og fået meget ud af det
rent personligt, så det hele ikke kun har
været bundet op omkring min virksomhed. Så det er en god blanding af mange
forskellige værdier, der har gjort, at jeg
synes, at jeg er nået dertil, hvor jeg er
nu, og stadig tænker på en både interessant og konstant udviklende, men også
tryg fremtid, konstaterer Lærke og fortæller videre:
- Lige nu arbejder vi også på at udvikle en service til andre designere, hvor vi
I dag samarbejder Anardo & Skyum fortsat med 20-40 kvinder på Amantani, der
står for en del af egentlige produktion af
deres tøjprodukter – selv om den største
del af produktionen foregår i workshops
og på mindre fabrikker i Lima. For firmaet er det oprindelige samarbejde endt
med at have karakter af en slags socialt
projekt. Ordet Ayni, som er navnet på
Anardo & Skyums tøjmærke, stammer fra
Quechua og betyder i ét ord, ’i dag for
dig, i morgen for mig’, og ifølge Lærke
leves filosofien stærkere på Amantani
end noget andet sted:
- Det er fremmedgørende, men fascinerende at se et samfund fungere så harmonisk. Det er svært at finde ord til at
beskrive. Det tog mig lang tid at kapere,
og jeg måtte blandt andet spørge mig
selv, om det sammenhold, de gav udtryk
for, var ægte. Når min mand Álvaro og
jeg besøger dem, bor vi altid hos familierne og er som en del af familien, og det
gælder også for alle de samarbejdspartnere og venner, som jeg har taget med
til øen, siger hun og fortsætter:
- De har et indbyrdes sundt forhold
til hinanden. Hvis for eksempel der er
en, hvis hus er styrtet sammen i et jordskred, sætter alle deres arbejde i bero
for at hjælpe til med at genopbygge
Selv om bæredygtighed spiller en stor
rolle for Anardo & Skyum, vil de helst
bedømmes på kvaliteten af de produkter,
de producerer. Man er ikke i tvivl om, at
det er en business-studerende, der taler,
når man hører, hvordan produktet bliver
tænkt i forhold til markedet:
- Vores produkter er både økologiske,
fair trade og bæredygtige. Men når vi
sælger vores tøj er det vigtigt for os, at
det bare er en ’added value’. Der, hvor
vi sælger rundt omkring i verden, er det
’high fashion’ butikker, og kunderne
køber vores produkter, fordi det er et
differentieret produkt i høj kvalitet, ikke
fordi det er bæredygtigt, siger Lærke og
pointerer:
- At drive bæredygtig forretning handler også om at skabe sig et bæredygtigt
marked, og der nytter det ikke noget,
hvis vi kommer med en bluse, som er
fair trade, hvis den ikke også er pæn og
føles god at have på. Det bæredygtige er
noget, som betyder noget for os personligt, men det er noget, som vi kun kan
bruge i et vist omfang i vores markedsføring.
Med det sagt, så er bæredygtigheden
på det personlige plan en central faktor
i Anardo & Skyum for forretningspartnerne – noget som også valget af navnet
Ayni for tøjmærket udtrykker.
- Vi synes, at det er enormt vigtigt at
inkludere hele vores produktionskæde,
og at alle skal være tilgodeset. Det er
grundlæggende for vores virksomhed, og
det er det, der giver os drive. Det er det,
der giver os ideer. Det er det, der gør, at
vi kan overskue alle vores bekymringer
– at vi føler, at vi er en del af en større
sammenhæng, og at vi føler, at det, vi
gør, og det, vi arbejder for, er det hele
værd, fortæller Lærke og runder af:
- Vi føler ikke at vi ansætter folk, vi
samarbejder med dem.
1
Læs mere om Lærke Skyums virksomhed på
anardo-skyum.com
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
12
der får de studerende til at fra­
vælge kurser på den anden side af
Øresund.
­ De studerende synes først og
fremmest, at det er for dyrt og
for langt at tage toget over på
den anden side af Sundet. Politisk
hjælp, i form af studierabat til
pendlerkort, kunne måske være løs­
ningen. Men det burde ikke være
den motivation, der driver værket,
mener Jakob Stolt og fortsætter:
­ Det skulle jo gerne være det
store potentiale for fagligt udbytte
og udbuddet af forskellige kurser,
der motiverer eksempelvis dan­
ske studerende til at tage til Lund.
Når det er sagt, er vi på Øresund
Entrepreneurship Academy meget
positive over stigningen i antallet af
iværksætterstuderende.
Aftagende symptomer
Nyudnævnt direktør for Øresund Entrepreneur Academy, Jakob Stolt oplever en støt stigning i antallet af både bropåendlende studerende og udbudte kurser på tværs af Øresund - men der er stadig strukturelle hindringer og langt til, at uddannelsesudbuddet Øresundsregionen vil blive opfattet som ét.
Øresund tur/retur igen-igen
Forestil dig at skulle være til forelæsning klokken 9 på Kilen for derefter at skulle tage toget for
at være på universitetet i Lund til forelæsning klokken 14. Scenarie er kommet et skridt tættere
på at blive for CBS-studerende som konsekvens af CBS’s strategi om ekspansion og udvidelse af
samarbejdet i Øresundsregionen
brobusiness
Af Anders Dalhoff
Foto: Jørn Albertus
Danske og svenske studerende lider
af brokomplekser. Det gjorde de i
det mindste, da CBS OBSERVER i
maj 2008 bragte en artikel om, hvor
mange der rent faktisk benyttede
sig af muligheden for at studere på
sværs af Øresund. De studerende
gav dengang udtryk for, at de gerne
ville arbejde og studere på den
anden side af Sundet, men i praksis
var der næsten ingen, der gjorde
det.
De angivne årsager var billet­
priserne, for lang rejse og rejsetid
og uoverskueligheden af informa­
tion om tilgængelige kurser. Så ten­
densen blandt de studerende var at
vælge det trygge og blive på deres
eget universitet. Det var dengang,
og nu er der igen en anledning til
at tage temperaturen på, hvorvidt
københavnske studerende stadig
lider af brokomplekser.
Mere brobygning
En hovedpointe i udvikling af CBS’
fremtidige strategi lyder nemlig på,
at man i højere grad skal fokusere
på samarbejde og integration af
de studerende på de forskellige
universiteter i Øresundsregionen.
En sådan udvikling betragtes som
essentiel for at kunne imødekomme
det nye årti og holde trit med den
enorme vækst, der sker i resten af
verden. Det er især områder som
teknologi og iværksætteri, der skal
lægges vægt på for at opnå succes
i fremtiden.
Ifølge rektor på CBS, Johan Roos’
nytårstale burde CBS’ strategi juste­
res med henblik på bedre at imøde­
komme og satse på vækstmulighe­
derne i Øresundsregionen
­ Når omgivelserne gennemgår
fundamentale forandringer, er det
en risikabel strategi at forsætte med
at gøre det samme, som man altid
har gjort, sagde Johan Roos ved sin
nytårskur på CBS.
Ud over et øget fokus på mulig­
hederne over Øresund kunne andre
nye indsatsområder være mere
konkrete samarbejder med DTU og
LIFE på Københavns Universitet, og
det hele kunne bidrage til at holde
CBS på ret køl i en verden i kon­
stant teknologisk forandring.
Et større kursusudbud fra de
forskellige universiteter i Øresunds­
regionen skal ydermere bidrage til
udvikling af de studerendes kompe­
tence. Det er igennem disse kompe­
tencer der kan skabes vækst i hele
Øresundsregionen.
Seje komplekser
Øresund Entrepreneurship
Academy er en af frontløberne i
Øresundssamarbejdet. Akademiet
arbejder for, at der bliver udbudt
flere kurser for de studerende, og
det har netop fået bevilliget 1,6 mil­
lioner kroner til ny iværksætterun­
dervisning.
­ Vi oplever en klar frem­
gang i antallet af studerende i
Øresundsregionen. Over de sidste
tre år er antallet af studerende
næste fordoblet, og der udby­
des 50 procent flere kurser, siger
konstitueret direktør for Øresund
Entrepreneur Academy, Jakob Stolt
til CBS OBSERVER.
Dog, er der ifølge Jakob Stolt,
stadig strukturelle problemer,
Med Sveriges tilslutning til
Bologna­processen i løbet af 2007
er det blevet lettere for stude­
rende at sammensætte en uddan­
nelse på tværs af universiteterne i
Øresundsregionen. Formålet med
Bologna­processen er at skabe et
mere sammenligneligt uddannel­
sessystem i Europa, blandt andet
med hensyn til omregning af ECTS
point.
Grænserne, såsom den mellem
Danmark og Sverige, skal altså
nedbrydes i den grad, at danske og
svenske studerende skal se det som
en naturlig del af studiet at rejse til
Lund eller Malmö for at tage kurser.
Det tager 33 minutter at komme
fra Københavns Hovedbanegård
til DTU og 35 til Malmö, hvilket er
praktisk talt det samme.
Hvis tallet af studerende i
Øresundsregionen næsten er for­
doblet, så må noget tyde på, at
mange studerende allerede er klar
over at rejsetiden er den samme. Så
mens symptomerne på de studeren­
des brokomplekser synes at være
aftagende, så spiller faktorer som
billetpriser og længden af turen
over Sundet stadig ind i, hvor de
studerendes vælger fag.
1
cbs observer
4
maj
2010
13
Til venstre byder Marie Roloff Clausen fra Katalyst, KU velkommen til afsløringen af videoerne ved Friday Networking Bar hos Copenhagen School of Entrepreneurship fredag den 23. april. I billedet midt for arbejder gruppen Qrackers på deres videopræsentation, og i billedet til højre bakser gruppen Peacemakers på at få lavet deres video helt færdig.
CBS-studerende gør København tryggere
I et helt nyt initiativ er CBS og Københavns Universitet gået sammen med Københavns Kommune om at finde nye måder
at gør byen tryg på. I konkurrencen Copenhagen Welfare Challenge skulle studerende i uge 16 løse udfordringen; ’Mindre
kriminalitet – mere tryghed’ og konkurrere om en præmie på 10.000 kroner.
velfærdsstøtte
Af Maria Eklund Andersen
Copenhagen Welfare Challenge
er det første projekt af sin art i
København. Her er studerende og
Københavns Kommune gået sammen om at skabe mere værdi i den
kommunale velfærd ved at løse en
konkret udfordring. Gennem hele
uge 16 har studerende fra CBS og
KU derfor arbejdet intenst med at
finde og filme innovative løsninger på den udfordring, som Sikker
By Sekretariatet og Københavns
Erhvervscenter, Københavns
Kommune har stillet; Mindre kriminalitet – mere tryghed.
Udfordringen kom i kølvandet
på overborgsmester Frank Jensens
nye initiativ om at udvikle en exitstrategi for kriminelle unge i lyset
af den senere tids banderelaterede
konflikter. Med udfordringen efterlyser kommunen de studerendes
bud på, hvordan kriminaliteten i
København kan mindskes blandt de
18 til 20-årige.
- Jeg tror, at Copenhagen
Welfare Challenge bliver et spændende input til vores arbejde for
et trygt og sikkert København.
Konkurrencen er et godt eksempel
Artiklens forfatter er journalist
ved Copenhagen School of
Entrepreneurship
på, hvordan studerende i et samarbejde mellem universiteter,
erhvervsliv og kommune kan bidrage med ideer og løsninger til en
aktuel problemstilling, udtaler overborgmester Frank Jensen.
Idea House CBS faciliterer
Copenhagen Welfare Challengekonkurrencen er arrangeret af
blandt andre væksthuset Idea
House CBS i samarbejde med KU’s
væksthuse, Katalyst og Katapult.
Gennem en række workshops i uge
16 har væksthusene arbejdet intenst
med at klæde de studerende på
til at løse udfordringen. Målet har
været, at få sat de studerendes forskellige faglige kompetencer i spil
og sammen udarbejde en video,
der illustrerer en ny og innovativ
løsning.
For lederen af Idea House CBS,
Nynne Christiansen, er det helt
klart, at samarbejdet mellem de studerende og kommunen giver værdi:
- Copenhagen Welfare Challenge
er et fantastisk eksempel på den
handlekraft, der opstår, når uddannelsessystemet, det offentlige og
det private går sammen om at løse
en samfundsopgave. Når studerende på tværs af uddannelser samles om at løse en konkret opgave,
som oven i købet skaber værdi for
samfundet, trænes deres innovative kompetencer. Det er de kompetencer der er uundværlige for
fremtidens iværksættere såvel som
innovative medarbejdere, forklarer
Nynne Christiansen.
10.000 kroner i præmie
De studerende konkurrerer om
en præmie på 10.000 kroner, som
bliver overrakt af overborgsmester
Frank Jensen ved den store finale
på Københavns Rådhus. Inden da
vil deres indsendte videoer have
været igennem en grundig granskning af en jury bestående af blandt
andre administrerende direktør for
Rambøll Management Consulting,
Tony Johansen, der tidligere har
samarbejdet med Københavns
Kommune om netop den kriminalpræventive indsats.
- Vi er glade for at kunne bidrage
fagligt til et godt initiativ som
dette, og vi glæder os over, at de
studerendes innovationskraft kommer Københavns Kommune til
gavn mange år frem, siger Tonny
Johansen.
Finalen i Copenhagen Welfare
Challenge finder sted mandag den
10. maj på Københavns Rådhus.
2
Copenhagen Welfare Challenge
Copenhagen Welfare Challenge er en konkurrence om at udvikle et
løsningsforslag på en relevant udfordring som Københavns Kommune
står overfor. Konkurrencen er desuden et praktisk læringsforløb for
studerende ved byens universiteter. Alle studerende ved Københavns
universiteter kan deltage og vil i forløbet få sat sine faglige kompetencer i spil i et tværfagligt arbejdsmiljø.
EU projektet Next Generation
Copenhagen Welfare Challenge er faciliteret af væksthusene Idea
House CBS samt Katalyst og Katapult fra KU i samarbejde med
Københavns Kommune. Konkurrencen er del af kick-off ugen for EU
projektet Next Generation, der over de næste fire år sætter fokus på
København som vidensmetropol. Målet er at styrke de studerendes
kompetencer, viden og aktivitet inden for entreprenørskab og innovation gennem et samarbejde mellem universiteter og vækstfremmende
organisationer i Region Hovedstaden – herunder CBS.
Læs mere på:
Gruppearbejde om at skabe storyboard - barndommens erfaringer med
tusch og hjemmelavede tegneserier bliver pludselig en kompetence.
www.copenhagenwelfarechallenge.dk og www.nxtgen.dk
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
14
Daggry for den virtuelle ph.d.-vejledning
CBS’ har gjort sig sine første erfaringer med e-ph.d.-vejledning. Den ph.d.-studerende sad og arbejdede i Nordnorge, mens
hans tre vejledere sad forskellige steder over det meste af Skandinavien. Et eksempel til mulig udvikling
d ista nceg r a d
Af lektor Henrik Johannsen Duus
Institut for Afsætningsøkonomi
Den 9. marts 2010 forsvarede
en nordmand på Bodø Business
School (Norge) sin ph.d. afhandling. Den ved lejligheden nyslåede
ph.d., Frode Fjelldal-Soelberg,
havde forfattet en afhandling om
entrepreneuriel markedsføring
(herunder forholdet mellem entrepreneurship, forretningsplaner og
marketing).
Det var i sig selv et emne, der
rummer mange interessante indfaldsvinkler. Men helt særligt ved
Frode Fjelldals-Soelbergs opgave
var også, at den forelå som resultatet af en usædvanlig vejledningsproces. En substantiel del af ph.d.vejledningen var nemlig blevet
afviklet som e-læring – eller rettere
som virtuel ph.d.-vejledning.
Det forhold, at den ph.d.-studerende – ud over en vis rejseaktivitet
– gennem hele ph.d.-forløbet var
bosiddende i Nordnorge med tre
vejledere fordelt i de nordiske
lande – én i Norge, én i Sverige
og én i Danmark (undertegnede)
var med til at gøre e-ph.d.vejledning til en naturlig del af
processen.
Ph.d.-grad på distancen
Metodisk blev denne e-ph.d.vejledning afviklet efter de samme
principper, som i årevis er brugt
i nogle af de mest problem- og
dialogbaserede e-læringsforløb på
CBS (som for eksempel i regi af
HD-studiet i Afsætningsøkonomi og
Udenrigshandel).
Hvor vi i de normale forløb tidligere blot har anvendt e-læring
i undervisningen af CBS’ ’almindelige’ studerende – så har dette
e-læringsforløb altså drejet sig om
en ph.d.-uddannelse. Og erfaringerne fra forløbet viser, at substantielle
dele af en ph.d.-vejledningsproces
på højt niveau snildt kan foretages
på distancen ved hjælp af de almindelige principper, som normalt
anvendes i problemstyrede dialogorienterede e-læringsforløb.
CBS har i dag en række ph.d.-stu-
derende, der er på udlandsophold,
har rejseaktivitet eller som sidder
på en anden institution eller i en
virksomhed. Kontakten mellem vejleder og ph.d.-studerende kan under
sådanne forhold være problematisk,
men forløb som dette demonstrerer,
at det er muligt at opretholde en
rimelig læringsproces.
E-læring giver dermed – selvfølgelig under forudsætning af, at
en anvendelse af tilgangen bliver
besluttet og indført i andre forskeruddannelsesforløb – CBS en
ny mulighed for at nedbryde barrierer, øge effektiviteten og skabe
udvikling. De første erfaringer er
indhentet.
2
Afhandlingen kan bestilles
hos Grete.Knudsen@hhb.no
og Frode selv kan kontaktes
på: Frode.Fjelldal-Soelberg@
hhb.no eller på postadressen; Frode Fjelldal-Soelberg,
Handelshøgskolen i Bodø,
8049 Bodø.
Frode Fjelldal-Soelberg har siden 1994 arbejdet som
lektor ved Handelshøjskolen i Bodø. Efter flere internationale undervisningsopgaver bl.a. i Rusland er han
nu han førsteamanuensis og studieleder ved samme
institution.
Sidste a-kasse udkald for næste års kandidater
opråb
Af Christian Sørbye Friis,
Direktør for CA a-kasse
Sommer, eksamen, nyt job … eller
måske ledig. Årets sommerkandidater skal snart til at overveje at
melde sig i a-kasse – og senest 14
dage efter uddannelsen. Men hvis
du bliver færdig med uddannelsen
næste år, skal du bestemt også
overveje, at tilmelde dig en a-kasse
allerede nu. Nye regler betyder
nemlig, at du som studerende kan
melde dig gratis i a-kasse, hvis du
har arbejde ved siden af studierne.
Hvorfor skulle du dog melde dig
i a-kasse nu, hvis du først bliver
færdig om et år? Det skal du, fordi
det giver dig 13.368 kroner mere
i dagpenge, hvis du bliver ledig.
Normalt kan man som nyuddannet
ikke få dagpenge i den første måned
efter uddannelsen. Man kan heller
ikke få SU, så den eneste mulighed
har indtil nu været kontanthjælp
eller lud og koldt vand. Men hvis du
Din udfordring er vores udfordring
Hos City Print samarbejder vi med mange uddannelsessteder,især
Arkitektskolen, Danmarks Designskole og Universitetet. Vi sæ�er
en ære i, at de studerende får op�male råd og vejledning hos os
- både når der skal genereres PDF-filer, men også �l hvordan deres
opgave får den bedste finish. Hos City Print er den studerende
al�d i fokus. Vi ved hvor vig�g printdelen er i en eksamensopgave,
og hos os er der plads �l individuelle løsninger.
Kig ind i en af vores afdelinger, send en mail eller ring �l os, så
vurderer vi løsningsmulighederne og giver et godt �lbud.
Er I en gruppe, som gerne vil have et informa�onmøde, for at høre
om mulighederne i printløsninger, arrangerer vi gerne de�e.
Er I en klasse eller et samlet hold, som vælger at få printet eksamensop-gaverne hos os, kan vi lave særlige a�aler om at printe
a�en/nat/weekend, alt e�er hvornår I skal aflevere jeres opgaver.
er med i en a-kasse i mindst et år
inden uddannelsens afslutning, kan
du nu også få dagpenge i den første
måneds ledighed. – hvilket svarer til
13.368 kroner.
I kølvandet på finanskrisen stiger
ledigheden fortsat – ikke mindst
blandt nyuddannede. Selv da ledigheden var lavest tilbage i sommeren
2008, startede hver femte nyuddannede med at være ledig i en eller
flere måneder efter uddannelsen. Så
risikoen for, at du får glæde af den
ekstra måneds dagpenge, er bestemt
også til stede til næste sommer.
Derfor begynder det at haste, hvis
du bliver færdig til næste sommer,
og skal nå at være a-kassemedlem
et år. Hvis du har et job, så se at få
meldt dig i en a-kasse inden sommer. Hvis du ikke har et job, så find
et i en fart, og meld dig ind. Der er
ingen krav til det faglige indhold i
jobbet eller varigheden – i princippet er en times lønarbejde på den
nærmeste tank nok – hvis bare du
melder dig ind senest 14 dage efter
sidste arbejdstime.
Flere tusinde studerende har i
løbet af foråret meldt sig i a-kasserne som gratis studiemedlemmer. CA
a-kasse får næsten alle sine studiemedlemmer fra handelshøjskolerne,
men der er også studiemedlemmer
i IAK, (ingeniører) MA (magistre),
AJKS (journalistik, kommunikation
og sprog) og AAK (alle typer akademikere).
Det kommer sikkert ikke bag
på dig, at vi i a-kasserne har en
væsentlig interesse i, at få så mange
studerende som muligt til at melde
sig ind – for vi tror selvfølgelig på,
at I bliver så glade for produktet,
at I også bliver ved med at være
betalende medlemmer efter uddan-
STUDIERABAT
Op til 50% billigere
end konkurrenterne!!
City Print ApS.
St. Kongensgade 3
1264 København K
Tlf. 30 67 14 33
email: print@cityprint.dk
City Print ApS.
H J Holst Vej 6
2610 Rødovre
Tlf. 70 26 12 64
email: info@cityprint.dk
T!
A
AB
ER
ST
I
UD
nelsen.
Husk, at det er en gratis gardering for dig, at melde dig ind i år,
fordi du ikke betaler kontingent,
mens du er studerende. Hvis du
bliver ledig næste år, tjener du
13.368 kroner ekstra. Hvis du ikke
bliver ledig, og ikke vil være med i
a-kassen efter uddannelsen, kan du
melde dig ud igen, uden at det har
kostet dig noget at have den ekstra
sikkerhed. Der er altså lutter fordele
og ingen ulemper for dig ved blive
medlem af en a-kasse allerede i år.
2
Læs mere om gratis a-kasse for
studerende på
www.ca.dk/studiemedlem
og undersøg tingene lidt nærmere. Men vent ikke for længe.
Lad os hjælpe
dig med at
give din opgave
karakter!
Book tid
på vores
hjemmeside:
www.cityprint.dk
eller ring til os
70 26 12 64
K Ø B E N H A V N
K Ø B E N H A V N
R Ø D O V R E
R Ø D O V R E
cbs observer
4
m ay
2010
15
bill’s baby blog
by william tyl ander III
You gotta know when to hold…
know when to fold ‘em… and the
frustrations of balancing new parenthood with study may make you
want to walk away or even run. But
you gotta play the hand dealt to you,
and when it comes to playing the
baby card in regard to group study,
its dealer’s choice with a stacked
deck and Baby Frida’s holding all the
trumps.
Group study is a new phenomenon
for me. Back in the land of the free
and the home of the… you’re on
your own Jack, collaborative school
work is more often known as cheating. Here it’s a way of life, and different groups engage in different
games.
In some groups, everyone makes
a unique contribution but focus on
getting their own section done as
quickly as possible. I attribute this
style to something like Gin Rummy –
players matching pairs to get out of
the game as fast as they can.
I have taken a slower more collaborative approach to my group work.
Much like bridge, the provincial
couples card game, success depends
on having a skilled partner (or partners) with whom you can effectively
communicate with to make contracts (papers) and take tricks (good
grades).
My own group study experience has been a success, as we’ve
trumped some notable research
projects in our two year partnership.
Every so often though, the role of
dealer changes hands and calls a
new game.
Since Baby Frida’s changed the
game on me, the tricks and trumps
of my group work are over. Now
it’s Hold ’Em, where I’ve been dealt
a full house… where I’m the Joker,
and Baby Frida is always wild.
Perhaps always wild is an exaggeration, but it’s certainly not far from
the truth. When I’m on Dad duty in
the mornings, I take Frida out for
long walks in the pram to get her
some rest and give Mom some peace
and quiet. While out on our strolls, I
try my hand at a little multi-tasking.
Some mornings that may mean doing
the odd load of laundry, other mornings running some errands.
Close to assignment time, its reading on the run and talking and texting with group members. All the
while I am running the risk that
Baby Frida awakes only to find herself far from her only food source.
Then all bets are off.
I can usually buy a little time by
strapping her to my chest in the
baby carrier and try entertaining
her, but by that point I know I’m
running on borrowed time. Bottles,
pacifiers, chew toys, are all a suckers bet for my little girl – nothing,
absolutely nothing soothes like the
real thing, mama’s milk. Every minute we are away from Mom we’re
counting down to a final call where
no amount of bluffing or betting will
stop Frida from playing herself as my
life’s game’s wild card.
In group work I’ve always considered my self a fair man. Well functioning group work calls for fair play.
Any situation where partners’ commitments to work are not aligned,
strains and rifts emerge between students that can impact on grades and
friendships.
To make work happen around
project deadlines and exam time,
group partners have to make sacrifices. That means moving around work
schedules and not seeing loved ones
in the weeks up to due dates and
exams. With Baby Frida in the mix
I find myself time and time again,
playing the baby card.
cbs OBSERVER
Nr. 4 2010
1
3. årgang
1
ISSN 1903-4091
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg
Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779
Fax: 3815 3964
E-mail: red.observer@cbs.dk
Udgivelsesdato for nr. 5: 9. juni 2010
Deadline til næste nr.: Annonceekspedition
20. maj 2010
DG Media,
Gammeltorv 18,
1457 København K
Tlf.: 7027 1155
“Sorry, I can’t put together slides
for the presentation, I gotta take
care of the baby!” “I can only take
the shortest readings, because I
gotta take care of the baby!” “Oh no,
proofreading? I don’t have the time, I
got the baby!”
It’s an easy play to get out of some
group work, but playing at Frida’s
game is another matter.
For the new Dad this sacrifice comes
at a high cost. Frida’s poor Mom
is kept up almost every night with
what can only be described as Baby
Frida’s indulgence in her own personal all night all-you-can eat milk
bar. So when the schedule permits,
Dad takes the morning shift – no
matter what educational hurricane
warning has been issued.
Our morning ritual and walks compete with group work around deadlines. So even after playing the baby
card, my partners call my bluff – and
I end up having to go all in. While
Mom gets some much needed rest,
Dad takes Frida to group work!
The few occasions I’ve brought
Frida along have been constructive… for the duration of her nap.
But when Frida awakes, Dad doubles
down putting Frida in the baby carrier while trying to carry on with the
conversation.
They say that luck in cards does
not translate to luck in love. But in
playing the Baby and group work
game I’ve only managed to stay on
top and keep my stack due to a
pocket pair that somehow manage to
stave off my (sometimes more than)
full house.
It’s true, at the end of the study
day my winning hand is a pair… a
pair of really good partners. That’s
an ace not to be trumped. Thanks
guys. By the way, could you cover
for me? I’m holding the baby!
1
cbs observer
Next deadline: May 20th
Unsolicited contributions: max. 1 A4 page
Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog
(DJ), redak­tions­sekretær: Jørn Albertus (DJ). redaktionsassistent: Lajka Hollesen, VIP-redaktører: Christina Tvarnø
& Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen,
Studenterredaktør: Fie Tiedt & Thomas Edvardsen.
Mail to: red.observer@cbs.dk
1
Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og
debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts
proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig
intet ansvar i forhold til fejl i annoncer. CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes
til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.
Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter
ved henvendelse til redaktionen.
Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt
uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’
officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.
Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.
Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant:
Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler
og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter:
Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students).
Kontrolleret oplag 18.610 stk.
i perioden 1.7.08 - 30.6.09
Oplag dette nummer: 19.600 stk.
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
16
CBS’ international housing on hold
The future of CBS’ ability to satisfactorily offer housing to international students hangs in the balance, awaiting the outcome of a civil suit on one hand and the possibility of political action on the other. In the meanwhile the number of CBS’
leases is set to dwindle as they are not renewed
100 percent control of this housing
we will always run a risk of losing
our exchange agreements, notes
Gert Bechlund, adding that while
extending housing to international
full time students is preferable, it is
the exchange students that are the
main focus.
Slots exclusively for international
students in public dormitories are
currently reserved at ten percent
per municipality. While this might
be fine for some towns, foreign student populations in the major cities
exceed that mark considerably. This
is also addressed in the bill with a
proposal for new public housing
amounting to 475 units, specifically established for internationals,
as part of the legislative package.
While this also is a step in the right
direction, CBS’ needs alone total
over 750 just to cover its exchange
agreements, not to mention other
international full time students.
l andlord issues
’re we an?
e
r
e
h
w
So
ash, m
gonna cr
By William Tylander III
CBS future housing plans for international students are on standby. On one hand because a civil
courts ruling on rents, following a
partly successful appeal to the city’s
rental review board, is not expected
before the summer.
The legal saga regarding rent
charged by CBS for its international
student housing is presently in its
13th month. The time consuming
process has effectively put on hold
all future lease agreements and
renewals with the school’s housing partners. And a negative result
– a ruling against CBS – could set
off a deep crisis for the school’s
exchange agreements.
Secondly, CBS has participated
in a proposed bill for the Danish
Parliament on international student
housing in Denmark this political
focus on and involvement in, the
Danish university sector’s problems
regarding international student
housing in general. Lack of affordable housing is a concern for all
Danish universities, and without
legislative action the universities
will have little to no means of
securing the housing necessary for
maintaining and developing their
exchange agreements.
The case in hand
CBS’ landlord troubles started
in the fall of 2008. At that point
in time a full time international student residing in the
Hammerensgade property filed a
complaint with the Copenhagen
Rental Review Board over rents
charged and services and facilities
rendered. The board ruled that CBS
should refund nearly three-quarters
of the student’s rent for the semester. Subsequently 15 more complaints were filed to the board by
other CBS housing residents.
CBS appealed the decision to
the Rental Review Appeals Board,
citing and documenting that the
agreed rent was necessary to cover
costs. As a result the appeals board
settled on a much smaller refund
over the disputed rent.
Still claiming the ruling would
not cover costs; CBS took the matter to the civil court. And while
everybody waits for the court decision, the sand is running through
As the sand trickles
the hourglass for CBS’ international
housing. Lease renewals and development plans cannot be entered
into until – and unless – CBS gets
a favorable ruling. And the case
has national implications as well
as it will set the precedent for
whether or not Danish universities
can charge rents that cover their
expenses in order to offer housing
to exchange students.
- If the case does not go our way
it will be a terrible situation. If we
cannot charge rents that cover the
school’s expenses, we will no longer be able to honor our exchange
agreements. That would be a major
setback for internationalization in
Denmark – not just at CBS, but
across the whole Danish university sector, reflects CBS Campus
Director, Gert Bechlund.
A national problem
The Danish Parliament took note
of the housing case in March
2009, fearing that massive refunds
of rents would end up having an
impact on education funds not
intended for housing students.
Danish law stipulates that the universities may not use public funds
for housing. CBS might have been
one of the forerunners in the drive
towards greater internationalization, entering into a large number
of exchange agreements mandating
student housing, but it is far from
the only Danish university.
- We faced a tough housing
market and went out on a limb in
order to provide either expensive
housing or none at all, recounts
International Office Director, Robin
Jensen.
This led CBS to develop
Boligfonden, a private fund that
dealt directly with property owners in order to acquire properties
exclusively to house international
students. Lease agreements were
made in a highly competitive market, so rents had to be set to meet
those costs. CBS then took on the
role of landlord for the properties
and was thus bound by Danish law
regarding public housing.
The government response
A hearing on the law regarding
institutions and Denmark’s student housing situation was held in
January. The bill presented by the
Ministry of Science, Technology
and Innovation proposed amending the law to give greater control
to universities in establishing their
own housing and leasing plans.
It also included recommendations
to allow public funding to build
new dormitories close to campuses
and to extend existing housing to
exchange students.
CBS received the bill gladly but
with some reservations. While the
bill does begin to address important issues and provides for more
options than were possible before,
it may not go far enough. The bill
would allow for universities to fund
separate foundations for housing,
but they would still be subject to
the Danish housing law in the public sector.
In order to ensure that the bill
realistically improves conditions
for CBS housing, CBS has in the
hearing process recommended
both more flexibility and more
control for the university involved
while not having to venture onto
the housing market fully subject to
Denmark’s existing landlord laws.
This last point is critical for the
school in order to ensure that it can
charge rents that cover costs.
- We need greater flexibility if we
are to satisfactorily provide housing
for our exchange students. Without
The proposed legislation, however,
will be a moot point if the courts
decide that CBS cannot charge the
rents necessary to cover costs. A
ruling that calls for a refund of
rents would open up for retroactive applications from students dating back as far as 2004. Such an
outcome would put the university
under extreme financial pressure
and severely limit future housing
options for exchange students.
As CBS and its housing partners
await the decision, a large number
of CBS’ housing properties remain
in question, as several leases are
set to expire before the coming
school year. At the moment renewal
agreements for two properties are
on hold pending the decision and
several leases currently held by
the university will not be renewed.
These properties include dorms for
full time internationals and were
part of an effort to consolidate
and lower vacancy rates. Svanevej’s
lease for example will be among
the first to expire in June 2011.
- We have prepared possibilities for securing our own housing
for international students. If we
succeed in the case, we should
subsequently see the appropriate
changes in legislation, reports Gert
Bechlund cautiously, adding that
you can never be sure how politicians will act.
1
Housing timeline
CBS maintains 14 properties for exchange students, full time internationals, MBA students and visiting professors. In all 750 exchange students are guaranteed housing for the 2010 Fall Semester.
August 2008
An international Full time
CBS student files complaint
with the Copenhagen Rental
Review Board
Copenhagen Rental Review
Board reduces The student’s
rent from 23,946 to 6,540
DKK for five month lease
January 2009
March 2009
15 other residents at
Hammerensgade file claims
with the Copenhagen Rental
Review Board
CBS appeals the first ruling
and is partially successful –
a rent of 19,620 DKK is ruled
appropriate
May 2009
September 2009
CBS takes the cases to civil
court
Government hearing
about the university
housing issue is held
January 2010
cbs observer
4
m ay
2010
17
CBS student and Svanevej 4 resident Jesse Mosebye isn’t exactly
enthusiastic about the hood and the
dorm’s neighbours in it - but he has
neither experienced nor heard of
other students having any real trouble. Still, CBS is out of there from
summer 2011.
A combined relief and problem
Leaky faucets, bad heating and dodgy neighbors – the latter complaint
will no longer be a housing headache faced by the International Office
in the coming year. From the summer of 2011 CBS is ending their lease
agreement for the dormitories on Svanevej taking students out of harms
way from troublesome neighbors such as Hells Angels
exit the hood
By William Tylander III
The dormitory located in Svanevej
4 on Nørrebro with its 48 rooms
with en-suite bath and kitchenettes,
has housed international full degree
CBS-students since 2008. Before
then the residence had also been
open to exchange students.
Following a number of gang-war
incidents in the near vicinity in
summer 2008, however, CBS tigh-
tened up and made housing in that
property available only to full time
international students – and only
after having made 100 percent sure
to point out the more… colorful
aspects of the neighborhood to
prospective residents beforehand.
While relieved to be pulling
out of one of Copenhagen’s less
desirable neighborhoods, CBS
International Office will still try to
assist full time international students to find housing. However,
this task will become even harder
in Copenhagen’s tough housing
market when loosing the 48 rooms
at Svanevej.
Meet the neighbors – not!
Through the last few years Hells
Angels have been involved in an
ongoing turf war with immigrant
gangs on Nørrebro. One of their
three clubhouses in Copenhagen is
situated in Svanevej 5. The summer
of 2008 saw no less than sixteen
shootings between the Hells Angels
and immigrant gangs.
The side street to Nørrebrogade
saw one shooting the 5th of
September that year, with two to
three shots fired and no one injured. Police bomb squad members
were called back later that month
to recover a hand grenade that had
been discarded in the back yard of
Getting out unscathed
Soon to be neighbor no more, CBS
is relieved to be leaving the hood
– and especially to be leaving the
hood with all of its student charges
unharmed. It has not been a comfortable stay for CBS as housing
administrator.
- We are happy to report that
we have seen no incidents from
the Hells Angels clubhouse this
year, Niels Henrik Larsen, Deputy
Director of International Programs
remarks, adding that no students
have been subjected to any acts of
violence at the hands of the bikers
since CBS took over the lease in
2004.
Jesse Mosebye, full time international, studying for his masters
in finance, has lived at Svanevej
since September 2009. He notes
that while the neighborhood leaves
much to be desired, he hasn’t heard
of any students having trouble with
their biker neighbors.
- It’s a living dorm, not a partying
one. We are all full time students
not looking for trouble, and while
it could be cheaper, we are grateful
to the university for providing a
place to live, Jesse Mosebye
remarks.
1
marketable, but also very beneficial innovations. Firstly, it enabled
physiotherapists to achieve better
and faster rehabilitation of their
patients, while at the same time
reducing their own workload at no
additional cost. Secondly, it increased patients confidence regarding
how to perform their exercises
and thus achieve faster and more
entertaining rehabilitation, which
then reduces the cost and time
spent visiting a physiotherapist.
venturing out
By Frida Ferdinand
Communications manager
CBS-located entrepreneur competition Venture Cup is on the verge
of releasing its annual Alumni
report, profiling the competition’s
successful business idea-cases.
Special focus is of course on
last year’s Venture Cup winner,
Multiaerobics, and the idea-man
behind the virtual physiotherapistconcept, Pepe – IT entrepreneur
José Cerdán from the IT-University
of Copenhagen.
The business idea evolved when
José, during his study to become
a physiotherapist, once had to
design a 60 minute long training
programme. He found himself
struggling to remember all the
exercises and started thinking of
ways in which he could solve this
problem.
His solution was Pepé – a
virtual physiotherapist enabling
patients to do their physiotherapy
exercises at home. Convinced of
the business potential in his idea,
José teamed up with business
student Ana Boyadjieva (CBS)
and computer scientists Jakup
Otocki (CBS), Billal Ali (CBS)
and Ian Jorgensen (Copenhagen
University), in order to develop
the software, research the market
and write a first prize winning
business plan.
the bikers’ clubhouse.
The address has been the focus
of many police investigations and
numerous arrests. One police raid
in October 2009 uncovered large
caches of drugs and illegal weapons. This followed another shooting at the clubhouse without incident. The clubhouse, one of three
in the greater Copenhagen area has
been a constant headache for the
local police – and its neighbours.
From Venture Cup to…
Physiotherapist and IT entrepreneur José Cerdán (ITU) and his team mates Bllal Ali (CBS), Ana Boyadjieva
(CBS), Jakup Otocki (CBS) og Ian Jørgensen (KU) have either won the cup or are trying to keep up with Pepe the
virtual trainer.
The virtual personal trainer
2009 Venture Cup-winner ‘Multiaerobics – a virtual physiotherapist’ is a
great case-story of testing out business ideas through the competition
The case in concept
Multiaerobics is a Virtual Exercise
Platform currently geared for the
healthcare and physiotherapeutic
industries. The heart of the innovation is a 3D Virtual Person that
provides instructions and shows
how certain movements should be
performed while users imitate it in
real time. The software behind the
interface is connected to a wireless, easy-to-wear motion capture
device, which tracks and records
the performance of users during
their exercise. Thus, real-time
evaluation and appropriate feed-
back to the users’ performance is
provided by the platform’s virtual
physiotherapist, Pepe.
Creating value for physiotherapsits and patients by moving
healthcare to homecare is at the
core of José’s venture, and his
product delivered two not only
The team behind Multiaerobics
is now working on developing
the interface for physiotherapist
and patients and has developed
a new demo as an application
for smartphones. This application
will be tested by potential users
in cooperation with CBS, Center
for Applied ICT in the winter
2010. Multiaerobics has also joined forces with Delta, a Danish
electronics company, to define the
sensor technology to be used in
the system and raise capital for
the project in order to start the
company. And finally, José and his
team are planning to attend the
World Confederation for Physical
Therapy, which will take place in
Amsterdam June 2010 in order to
promote the service worldwide.
So, starting out with approaching Venture Cup, located in
Howitzvej at CBS, can really take
you places.
1
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
18
The advent of the Multicultural Classroom
Multiculturalism is a term frequently used in modern parlance, but what does it actually mean and how does it impact on
CBS? This is to be uncovered and hopefully turned into applicable insights in a newly approved research project with the
school’s own most multicultural study environment as case in hand
a process that will appeal to every
one of the students.
- In the multicultural classroom,
there is no real focal point of unity
due to the wide variety of learning
styles the students have already
faced. In this environment where
assumptions are questioned everything is under question and there is
no truth, Dana Minbaeva explains
and further notes:
- Despite the challenges facing
teachers and students alike, all faculty members say that it is so interesting to teach MSc IBP, because
they ask interesting questions. The
students think outside the box
because the boundaries of the box
don’t exist.
Multicultural spin-offs
James Perry, Morten Ougaard and Dana Minbaeva, all International Business and Politics teachers and researchers both, embark on The Multicultural
Classroom Project to study the tired, poor, huddled teacher and student masses yearning to study free of monocultural limitations.
c u lt u r e c l a s h
By Chris Day
Foto: Liselotte Østergaard
sentatives of various cultural backgrounds plays out on a daily basis
in classrooms, lecture halls and
offices throughout the institution.
Multicultural case
Globalisation has made the world
a smaller place and facilitated the
spread of a multitude of different
cultures around the planet, including Denmark. The continued internationalisation of CBS has meant
the arrival of all sorts of students,
professors and other stakeholders
to the school from various backgrounds, each bringing with them
their own unique national and
regional cultures.
In an ideological sense, multiculturalism advocates giving each
of these cultural groups an equal
place in society. This is in stark
contrast to monoculturalism which
represents a single unified culture.
In the micro-society of CBS, the
complex interplay between repre-
In an attempt to delve deeper into
this interplay, an exciting new
research project has just been given
the go ahead to assess the topic
of multiculturalism at CBS.’The
Multicultural Classroom’ project has
been developed by Morten Ougaard
from the International Business and
Politics study board and will be
realised by Dana Minbaeva, James
Perry and Erik Højberg from the
IBP-faculty in conjunction with
Hanne Leth from CBS Learning
Lab and Anni Jørgensen from CBS
Guidance Service.
The project has been initiated by
the IBP faculty in recognition of the
high level of multiculturalism that
can be found in connection with
the program which it states is due
cbs observer
Next deadline: May 20th
Unsolicited contributions: max. 1 A4 page
Mail to: red.observer@cbs.dk
1
to its “...multidisciplinary academic
content, a very diverse faculty, and
a very diverse student body”.
Its aim is to take a close look
at the “crossroads” between multiculturalism and monoculturalism
and also between multicultural
teachers and multicultural students.
This includes interaction between
foreign teachers and Danish students, Danish teachers and foreign
students, and foreign teachers and
a mixed Danish and foreign classroom.
The project’s aim is to make
recommendations to aid multicultural teaching at CBS for students,
professors and all members of the
faculty. The focus remains on the
classroom and efforts to enhance
the learning experience.
Multicultural pay-offs
As Kazakhstani CBS Associate
Professor Dana Minbaeva, who
hails from Kazakhstan, explains,
one of the realities of internationalisation at CBS is that a classroom
containing students and teachers
from various cultural backgrounds
is one where assumptions are questioned. These cultural backgrounds
are not only national or even culturally specific, but include the
various disciplines and training that
people have already experienced.
- The sources of multiculturalism
are enormous, when adding learning objectives to these, it can be
even more difficult. It has a huge
effect on the learning environment,
Dana Minbaeva points out.
Faced with a classroom of varying cultures, it can often be the
case that a classroom culture can
develop that caters to the majority which invariably means that
minorities will not be represented.
The ultimate aim of a multicultural
classroom is to create a new class
specific culture that enables everyone to contribute equally. This is
not an easy task.
- They classic approach is to orient on the majority and pitch to
the average, but if we are to benefit
from multiculturalism we should
forget about the average, Dana
Minbaeva says.
In this sense, a minority student
should not have her opinion bulldozed over, but rather become a
beneficial source to every other student in the classroom.
Teaching to a multicultural classroom offers the teacher the interesting challenge of attempting to find
The project hopes to come up with
recommendations that can be used
by CBS Learning Lab for pedagogical purposes. It is hoped that the
findings of the report could be
used to help every new member
of the teaching staff that comes
to CBS regardless of whether or
not they are Dane or non-Dane.
However…
- The project is first and foremost
for students, states Dana Minbaeva.
One objective is to be able to
provide information to new students when they arrive for their
intros in the autumn. By focusing
on teachers and students, the project aims to get both sides of the
classroom ruminating on notions of
multiculturalism and ways in which
to facilitate it.
- In that sense we are reaching
an audience through different channels, Dana Minbaeva explains.
The subject is fascinating and has
the potential for great impact on
teaching and learning environments
across CBS. If successful and broadly applicable, internationalisation
at CBS will not simply be a case of
changing program languages from
Danish to English, but an attempt
to restructure the very heart of
classroom culture itself.
A place where all cultures can
make equally valid contributions
may seem like a utopia, but “The
Multicultural Classroom” project is
an important first step in investigating the actual realities of classroom
diversity.
1
MONO
MULTI
MONO
No questions
Students’ assumptions
are questioned
MULTI
Teachers’ assumptions
are questioned
Both teachers’ and
students’ assumptions
are questioned
Teachers
Students
cbs observer
4
m ay
2010
19
tions in a dialogue, it doesn’t happen by accident, she argues.
Also, an oral exam enables professors to have a much more nuanced
approach when testing students. It
provides another way for an examiner to really test the level of competence and understanding of the
subject by the student.
- It’s important to have a variation of exams. What are the competencies and objectives of the
subject and which exam form suits
it best? There are also a variety of
oral exams: synopsis exams, project exams, more or less preparation, text based or problem based,
Hanne Leth explains.
Clearly, the oral exam is of great
benefit to CBS and here to stay.
- We have to solve the problem
by educating people. If we want to
keep orals (and I think we should)
we need to educate, says Jens
Tofteskov.
Building a comfort zone
The secret for newly arrived internationals is to be prepared. CBS is
on top of the problem and hopes
to provide more and better advice
to students and professors in the
future. In CBS Learning Lab, plans
are afoot to facilitate understanding
for the newly arrived faculty.
Oral exams are not just for dentists at CBS. CBS Learning Lab, photogenically represented by Managing Director Hanne Leth Andersen and Educational Senior
- One of our ideas here at the
Adviser Jenst Tofteskov, cooperate with CBS’ International Office in helping tongue tied and anxious international students get on top of the confrontations.
Learning Lab is to make training
possible through the internet. We
also have plans to hold practice
workshops where foreign students
and staff get to participate in oral
situations, Jens Tofteskov mentions.
Also CBS’ student guidance
It’s all about face… to face. It’s also a bit of a Danish speciality. At CBS you don’t always just
service has initiated a series of
information sessions where various
get to hand in your assignment or exam paper and then get your grade. You sometimes have to
study programs will present the different kinds of teaching and exams
confront your teacher and a censor and verbally show what you got. CBS is working on helping
that take place at CBS; the first one
the school’s internationals get over getting oral
is scheduled for May 3rd.
On top of that, Maiyanne Sølvi
end project or paper.
For the professor, it can be even
phenomena. But what they are con- Nielsen of the International
verbal issues
- There are a lot of different
more awkward, worrying about
Marketing and Recruitment team
fronted with here is that they have
opinions. Some of our foreign
how to respond when she or he
has recently taken up a position as
to explain something; relate theory
By Chris Day
staff claim that it’s the best thing
does look into the students’ eyes
coordinator for all of the activito empirics. They are completely
we have, the best way to test the
and sees that the student has no
ties that CBS
unfamiliar with
student. Getting a chance to ask
idea what they were talking about... these demands,
provides for
students additional questions if
The mismatched connotations are he points out.
fulltime
internaInternational students and profesWe should not forget it
endless. When cultural problems
tional students.
Director of
sors coming to Denmark – and CBS they haven’t answered them suf(oral exam) just because it’s
ficiently in writing is just one of the are factored in – such as the Brit
This among
CBS Learning
in particular – have a lot of new
not
used internationally. We
mentioned advantages, comments
who considers it too rude to intera lot of other
Lab Hanne Leth
things to get used to. The Danish
need to be aware of how to
CBS Learning Lab-consultant Jens
rupt or the American who doesn’t
things includes
Andersen argues
specialities can include learning to
grade participation and
Tofteskov.
know when to stop talking – the
getting help for
that despite the
ride a bike, knowing what a frikcontributions in a dialogue, the foreigners to
problems surrounding the oral
fact that oral
adelle looks like and talking about
Confrontation anxiety
it doesn’t happen by
examination for the uninitiated can
understand the
exams are not
the weather a lot… and figuring
snowball.
oral exam proused internationaccident.
out what on earth an oral exam is
Despite the obvious merits of the
cess.
ally; they can still
and how to handle it..
oral exam, for most internationals
Getting to know how to go
This
is somebe of enormous
For Danish students, it may seem
encountering it for the first or even
Hanne Leth Andersen
thing
that
hasn’t
benefit to CBS
strange that the concept of an oral
the third time, it can be a dauntFor Jens Tofteskov, problems can
Director of CBS Learning Lab
been done at
and should be
exam is something so alien to the
ing process. There is nothing in
arise for international students
CBS before and
seen as a specific
rest of the world (with the postheir normative background that
when they are unclear about what
I’m really excited to be able to help
regional strength of the institution.
sible exception of Germany and
can account for the sheer terror of
they are actually supposed to presthe international full degree stu- We should not forget it just
other Scandinavian countries). For
meeting an examiner face to face.
ent during the exam:
dents adap to life at CBS, Maiyanne
because it’s not used internationmost internationals, an oral exam
- It’s not just our staff, our inter- Some students are confused,
Sølvi Nielsen enthuses.
ally. We need to be aware of how
is something reserved for language
national students are also unfamilbelieving that they are supposed
to grade participation and contribustudies and the awkward process of iar with the challenges involved.
to present knowledge and describe
talking excitedly about a mundane
Some experience it as crossing
topic in broken (take your pick of
a barrier which should not be
the language) for five minutes.
crossed. They see orals as another
cbs observer
At CBS and in the rest of the
way of being confronted that is
Danish university sector things are
too up close and personal, Jens
CBS OBSERVER is looking for a new English language freelance writer.
different. An oral exam is one of
Tofteskov explains.
We'd prefer an international full-degree student with prior journalistic experience.
the cornerstones of the examinaWhen the safety net and impertion process and invariably every
sonal nature of the written exam is
You write one or two articles per month targeting CBS' international students.
student or professor will encountaken away and is replaced by direct
ter them at some stage. And in an
communication with the examiner, it
You will be paid somewhere between 1.250 and 2.000 DKK per article.
institution like CBS that takes great
can lead to episodes of sheer panic.
You also become an integrated member of our editorial team of freelancers.
pride in its use of group work and
The thought is always: “What if the
its self sufficient creative students,
examiner looks into my eyes and
If you are interested, send a mail to: red.observer@cbs.dk
oral exams are a perfect way to
knows I haven’t got a clue what I’m
uncover whether or not every stutalking about? In a written exam I
dent has made a contribution to the can write around that!”
Let’s talk about oral exams
‘
1
1
co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r
CBS OBSERVER
m ay
2010
4
Copenhagen bioBusiness School
CBS goes biotech business and offers a joint venture masters’ elective designed to
bridge the competency gap between business and biotech graduates from next year
getting technical
By Bjørn Hyldkrog
Photo: Jørn Albertus
CBS has teamed up with the Technical
University of Denmark and Copenhagen
University’s Faculty of Life Science in
offering a cross university elective, ‘The
Biobusiness and Innovation Program’. The
elective has been developed from a CBS/
DTU stand alone honors program, based
on business plan development of real life
bioscience products with close ties to the
CBS-based innovation and business plan
competition, Venture Cup. Now with the
added value of 7½ ECTS and a Copenhagen
University Life Science Faculty partnership,
the masters’ level elective offers 30 slots for
students from all three universities, being
officially launched on May 4th and closing
for applications on May 18th. With close
ties to the Oresound-regions’ burgeoning
biotech business community, and maintaining its hands on, real life business plan
approach, the elective marks CBS’ first formal venture into the educational world of
biotech. The ambition is that it becomes a
one year masters program with time.
1
Professor Finn Valentin, Director of CBS’ Research Centre on Biotech Business, has contributed to the design and content of, teaces in and is on the Advisory Board for the elective.
CBS OBSERVER in English
Bill’s Baby Blog
CBS’ landlord issues
– page 15
– page 16-17
The multicultural class
Oral exam anxiety
– page 18
– page 19
Overvejer du at stå i spidsen for en international
konference? Så ring og få gratis hjælp hele vejen
”Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det må være
et stort projekt at afholde en international
konference. Men det er også min erfaring, at den
personlige og faglige belønning, som regel mere end
opvejer indsatsen. Hos Wonderful Copenhagen er vi
et team på 11 personer, som står klar til at hjælpe
dig – fra indledende rådgivning og planlægning,
over booking af mødefaciliteter og hoteller til
markedsføring af konferencen. Og det allerbedste er:
Alle vores services er gratis!”
Ring til os på telefon 3325 7400, send en
mail til kongres@woco.dk. Eller læs mere på
meetincopenhagen.dk
Anne Dissing | Projektleder | Wonderful Copenhagen