1. No category

182 » maj 2011
samfundsfagsnyt
Temanummer om valg
Samfundscup
foreningen af lærere i samfundsfag
samfundsfagsnyt-182.indd 1
12/05/11 12.34
Deadline:
Blad nr. 183: xx. xx 2011
Indhold
Redaktion:
Marie-Louise Bach,
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
og Janne Bisgaard Wikman
Redaktionens adresse:
Marie-Louise Bach
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Tlf. 8620 1570 / 2070 7812
Email: samfnyt@gmail.com
Priser:
Abonnement 300,00 kr./år
Enkelteksemplar kr. 80,00
Annonceekspedition:
Forlaget Columbus
info@forlagetcolumbus.dk og
bodil@forlagetcolumbus.dk
Annoncer:
1/4 side kr. 500,00
1/2 side kr. 1.000,00
1/1 side kr. 2.000,00
Bagsiden kr. 4.000,00
Farvetillæg + 100%
Udgivere:
FALS og Forlaget
Fra bestyrelsen
Nyt fra Redaktionen
3
Nyt fra fagkonsulenten
SamfundsCup
4
8
Nyt fra forlaget 10
Artikler
TEMA: Valg 11
Med en schweizerkniv for halsen
12
En partiskifter er ikke bare en partiskifter…
15
Kampen om den politiske dagsorden
inden folketingsvalget 24
Et komparativt blik på den politiske kommunikations­kultur
i Danmark 28
Sydkorea – et nyt pust til IP-undervisningen
44
Fyraftensseminarer og gratis undervisningspakker
fra Operation Dagsværk 46
Columbus Fond
Produktion:
Forlaget Columbus og
Anmeldelser
Clemenstrykkeriet
Kurser
Manuskripter til Samfunds-
Bestyrelsen
fagsnyt sendes pr. email
(vedhæftet som rtf-fil) til
50
58
61
Øvrige adresser
62
samfnyt@gmail.com
Forsidefoto:
Per Rasmussen
2
samfundsfagsnyt-182.indd 2
12/05/11 12.34
Nyt fra Redaktionen
”Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden
valg­periodens udløb.”
Danmarks Riges Grundlov §32, stk. 4.
Det er som bekendt Lars Løkke Rasmussen, der
bestemmer hvornår valget skal udskrives, men
det afholder ikke diverse politiske kommentatorer fra at gisne om, hvornår statsministeren
trykker på valgknappen.
Omdrejningspunktet for dette nummer af
Samfundsfagsnyt er: VALG! Vi har bedt forskellige universitetsforskere komme med et
input til dette tema ud fra det forskningsområde, som de beskæftiger sig med til dagligt.
Peter Bro, Syddansk Universitet, behandler
under overskriften ”Med en schweizerkniv for
halsen” de politiske kommentatoreres indtog i
dansk politik mens Ditte Shamshiri-Petersen,
Aalborg Universitet, kigger nærmere på,
omskiftelighed i den moderne vælgeradfærd.
Christian Hjerrild Ovesen, Aarhus Universitet,
sætter fokus på kampen om den politiske dagsorden mens Anders Esmark og Mark BlachØrsten, Roskilde Universitet, belyser den politiske kommunikationskultur i Danmark ud fra
en komparativ vinkel.
God læselyst!
Marie-Louise Bach
Ansv. redaktør
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 3
3
12/05/11 12.34
Nyt fra fagkonsulenten
af Bent Fischer-Nielsen
Skriv kort om en mundtlig prøve
Der er i år et ultrakort spørgeskema for mundtlige censorer. Skriv kort, hvad der var godt og/
eller mindre godt ved en prøve, hvor du var
mundtlig censor.
Det er vigtigt, at du udfylder skemaet én gang,
så vi kan få et generelt indtryk af, hvordan det
går med de mundtlige prøver. Jeg vil bringe
resultatet til efteråret. Da formålet er det generelle indtryk, skal du ikke skrive navne i din
besvarelse. Skemaet finder du på https://www.esurvey.dk/cgi-bin/qwebcorporate.
dll?idx=BMUAMN
Noget helt andet er, hvis du vil klage over en
bestemt eksamen jf. Eksamensbekendtgørelsen.
Så skal du skrive en indberetning til skolens
rektor, gerne med kopi til mig.
Seks opgaver i september
Til de skriftlige prøver i maj og august er der i år
udarbejdet tre ordinære opgaver og tre it-opgaver, i alt seks skriftlige opgaver. De vil formentlig i september blive sendt til alle skoler sammen
med de øvrige skriftlige opgaver. Lav en aftale
med kontoret, så de ikke ”bliver væk”.
Der bliver udarbejdet bedømmelsesvejledninger til de fire opgaver i maj, og de vil blive
sendt til skolerne pr. mail eller ligge på www.
uvm.dk i eksamensperioden.
Vejledninger justeres juli 2011
Der vil komme nogle ganske få justeringer af
vejledningerne i samfundsfag i juli 2011. De vil
4
stå med rødt, og på side 1 vil det være angivet,
på hvilke sider der er sket ændringer.
Baggrunden for de få justeringer er spørgsmål i løbet af året især vedr. eksamen, som giver
anledning til svar og præciseringer, som jeg
synes skal stå i vejledningen, således at alle kan
se dem og har et fælles udgangspunkt.
Så tjek lige vejledningen når du starter på det
nye skoleår.
Talentudvikling: 12 pil op
Jeg skrev i sidste nummer af Samfundsfagsnyt,
at man på min side på emu’en kunne se en præsentation om talentudvikling i samfundsfag.
Bl.a. om hvordan vi kunne vejlede eleverne til
en præstation til 12 pil op. Desværre var tegnet
”pil op” gledet ud her i bladet, så der blot stod
12. Men ideen er altså, at man kan vejlede
talentfulde elever til at få 12 pil op, hvis de fx
anvender litteratur på universitetsniveau i en
fremragende besvarelse (opgave, synopsis eller
fremlæggelse). Eller hvis de i 1.g laver en fremragende besvarelse ud fra litteratur, vi normalt
først bruger i 3.g.
Desuden er kontakt til forskere en god
metode til at udfordre talenterne.
SamfundsCup finale 11. maj
Hvilke bud har vores elever på løsning af et
samfundsproblem?
På www.samfundscup.dk har man kunnet
tilmelde sin klasse til at deltage i et pilotprojekt
i SamfundsCup. Fra syv gymnasier var udvalgt
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 4
12/05/11 12.34
nyt fra fagkonsulenten
grupper, som deltog i finalen onsdag den 11.
maj kl. 13-16 på Christiansborg.
De syv grupper af elever præsenterede deres
bud på løsning af et selvvalgt samfundsproblem.
Et dommerpanel, der bestod af Johanne Schmidt-Nielsen, Søren Pind og Morten Christensen (Mandag Morgen) udpegede vinderne og
overrakte præmien på 10.000 kr.
Du har mulighed for at deltage med en
klasse i SamfundsCup i næste skoleår. Se nærmere her i bladet og på www.fals.info.
Kurser og konferencer
31/8 og i uge 36. Uddannelse i Bæredygtig
Udvikling.
7/9: KS-konference. Ny læreplan mm. Odense.
Undervisningsministeriet.
8-9/9. Regionssekretærkursus i Horsens.
27/9, 28/9, 5/10 og 6/10: AT-konferencer.
Undervisningsministeriet.
10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om EU mm. Spørg fagkonsulenten om de
justerede læreplaner, mundtlige prøver, skriftlige opgaver med og uden it, srp, innovation
mm.
Efterår 2011: Konferencer om talentudvikling
og om SRP bl.a. om opgaveformuleringer.
Undervisningsministeriet
21-22/11. Fiskeripolitik. Samspil mellem samfundsfag, biologi og matematik.
I foråret 2011 vil der være udviklingskurser om
Diskursanalyse og Elevaktiverende pædagogik i
samfundsfag. Det vil føre frem til kurser herom
og materiale på emu’en.
Hold selv øje med kurser på www.fals.info og
med konferencer på www.uvm.dk.
SRP: Problemer og gode eksempler
Mange tak til censorerne for respons på SRP!
Censorerne skriver, at der generelt er gode
opgaveformuleringer i SRP med fint samspil
mellem fagene!
Her vil jeg dog først fokusere på nogle af de
problemer, der ifølge censorerne stadig er for
nogle af opgaveformuleringerne:
Opgaven er i realiteten enkeltfaglig på den
måde, at den kunne være skrevet i det ene fag.
Der fremgår ikke, hvordan de faglige mål opfyldes i begge fag. Opgaven er fx en ren historieopgave blot med inddragelse af ideologier.
Opfyldelse af faglige mål i samfundsfag kan
sikres ved at stille eksplicitte krav om inddragelse af teorier og om en perspektivering til
aktuelle samfundsforhold.
Eller opgaven kan være en biologiopgave,
hvor der nok skal inddrages aktuelle samfundsforhold, men hvor man ikke kan se, hvordan
der skal opfyldes faglige mål i samfundsfag fx
om anvendelse af teori og begreber.
Opgaveformuleringerne er for korte og ufokuserede. Eleven kan skrive om alt muligt, og
det er svært at vurdere opgaverne.
Opgaveformuleringerne er for lange og for
detaljerede. Hvert af de tre spørgsmål indeholder flere taksonomiske niveauer fx både redegørelse og diskussion og er så omfattende, at de
hver for sig kunne udgøre en hel srp.
I spørgsmål 3 kan elever blive bedt om at spå
om fremtiden fx at diskutere mulige fremtidsscenarier. Det er meget svært for eleverne at
gøre dette på et fagligt grundlag, og det bliver
let til opgaver med ”jeg tror…” og hvordan skal
man vurdere elevens tro?
Når samfundsfag kobles med dansk/sprogfag, er det meget svært at opfylde faglige mål i
samfundsfag, hvis der slet ikke sker en kobling
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 5
5
12/05/11 12.34
nyt fra fagkonsulenten
til samfundsfaglig empiri, men alene en kobling
mellem teori og fiktion. En del censorer klager
over opgaveformuleringer, der alene kræver en
kobling mellem teori og fiktion.
Tværfaglige krav med samfundsfag og
dansk/sprogfag vil ofte være en kobling mellem
teori og fiktion, og det giver et fint og frugtbart
samspil mellem fagene. Men den samfundsfaglige empiri skal med på en eller anden måde,
således at faglige mål i samfundsfag kan opfyldes. Der kan fx ske ved at vedlægge et bilag med
statistik eller interviews, som skal inddrages,
eller ved at bede eleven om selv at finde og inddrage empiri, som det sker til sidst i de følgende
tre opgaveformuleringer:
Identitetsdannelse og forbrug
Med udgangspunkt i en redegørelse for udvalgte
sociologiske teorier, ønskes en karakteristik af
det senmoderne samfund og det senmoderne
individs vilkår og handlemåder.
Med udgangspunkt i ovenstående ønskes en
analyse og fortolkning af Sophie Kinsellas
Shopaholic med særlig henblik på sammenhængen mellem køn, forbrug og identitet.
Diskuter og vurder med udgangspunkt i
ovenstående positive og negative aspekter ved
det senmoderne samfund, samt hvilken holdning forfatteren har til disse i romanen. I denne
diskussion skal du inddrage selvvalgt empirisk
materiale.
Samfundsfag-dansk/engelsk
Flere eksempler på opgaveformuleringer, som
censorerne synes er gode:
Social arv
Gør rede for begrebet social arv, idet du inddrager Pierre Bourdieus synspunkter.
Med udgangspunkt i ovenstående skal du
analysere og fortolke Jakob Ejersbos ’Nordkraft’. Udvælg mindst to personer til nærmere
behandling.
Diskuter hvorvidt samfundet kan forebygge
social arv. Du skal inddrage såvel romanen som
samfundsfaglige teorier og empiri.
Individets fortælling om sig selv i det senmoderne
samfund
1. Redegør for Anthony Giddens teori om individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
2. Analysér Claus Beck-Nielsens Claus BeckNielsen (1963-2001) En biografi (2003) med særlig henblik på, hvorledes Claus Beck-Nielsen
problematiserer begrebet ”identitet” og vores
normative forestillinger om, hvad en identitet er.
3. Diskutér i hvor høj grad Claus Beck-Nielsens
projekt kan bekræftes af Giddens teori om identitetsdannelse og af viden om udstødte i Danmark.
6
Samfundsfag-matematik
Socioøkonomisk baggrund og politisk adfærd
1. Gør rede for nogle centrale træk ved de socioøkonomiske baggrundsfaktorers indflydelse på
politiske holdninger og vælgeradfærd, som de
kendes fra den danske valgforskning.
2. Gør rede for relevante statistiske metoder, der
kan anvendes til at måle sammenhængen mellem socioøkonomiske baggrundsfaktorer og
politisk adfærd.
3. Undersøg med inddragelse af de beskrevne
statistiske metoder eventuelle sammenhænge
mellem socioøkonomiske baggrundsfaktorer og
politiske holdninger ved hjælp af materialet i
Surveybank (surveybank.aau.dk).
4. Diskutér hvilke faktorer der i nutiden bedst
forklarer vælgeradfærden.
Ulighed og ulighedsmål
Der ønskes:
yy En redegørelse for begreberne social ulighed
og social mobilitet.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 6
12/05/11 12.34
nyt fra fagkonsulenten
yy En undersøgelse af forskellige mål for social
ulighed og social mobilitet. Undersøgelsen skal
indeholde en redegørelse for de matematiske
principper, der indgår i de forskellige mål, og
der skal indgå statistiske beregninger og figurer/
diagrammer.
yy En diskussion af forskellige teorier om konsekvenserne af social ulighed.
Samfundsfag-engelsk
Obama
Der ønskes:
yy En retorisk analyse og fortolkning af Barack
Obamas indsættelsestale den 20. januar 2009.
yy En undersøgelse af det amerikanske politiske
system med særlig fokus på fordelingen af magten og ”checks and balances”.
yy En analyse af i hvor stort omfang det er lykkedes for Obama at få gennemført sine valgløfter i
løbet af de første to år i præsidentembedet.
Herunder skal du inddrage Obamas ”State of
the Union Speech”, 27. Januar 2010 (se bilag
og http:///www,nytimes.com/2010/01/28/us/
politics/28obama.ext.html).
yy En vurdering af, hvorfor det har været så vanskeligt at få den af Obama ønskede lovgivning
vedtaget i kongressen.
Redegør for teorier om identitetsdannelse i det
senmoderne samfund, samt for tendenser inden
for facebook med udgangspunkt i ”The Language
of Fakebook” og ”Facebook Speak”.
yy Undersøg engelsksprogede facebook-sider
med henblik på at afdække hvordan bl.a. spro-
get og statusopdateringer bidrager til identitetsdannelsen.
yy Diskuter hvorledes tendenser i det senmoderne samfund afspejler sig i de processer for
identitetsdannelse der kommer til udtryk på
Facebook.
yy Eller diskuter sociale mediers betydning/konsekvenser for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.” [”Eller” kan ikke anbefales. BF]
Samfundsfag-biologi
Redegør for forskellige biologiske forklaringer
på fedme og hvordan fedme kan måles
Undersøg sammenhængen mellem fedme og
social baggrund, og angiv sociologiske forklaringer på fedme
Vurder hvordan forskellige livsstilsændringer kan påvirke kroppens energibalance
Diskuter og vurder hvilken interesse samfundet har i at bekæmpe fedme og hvilke
muligheder der er for at bryde udviklingen
Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev
Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens
nyhedsbrev på min side på emu’en:
www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag
> Fagkonsulenten
26.04.2011
Bent Fischer-Nielsen
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 7
7
12/05/11 12.34
SamfundsCup-finale på Christiansborgr
af Rune Gregersen
Årets finale i SamfundsCup blev afholdt på
Christiansborg onsdag d. 11. maj.
I den historiske fællessal deltog skolevindere
fra seks gymnasier. Fra Århus deltog Risskov
Gymnasium, Århus Katedralskole & Egå gym­
nasium, fra Vejle deltog Rosborg Gymnasium
og fra København deltog Ørestad Gymnasium
og Øregård Gymnasium. Finalisternes projek­
ter handlede om alt lige fra inklusion i Folke­
skolen via en mere positiv sproglig omtale af
Folkeskolen i offentligheden, Samfundsklippe­
kortet som et klippekort der skulle opdrage
til medborgerskab, mikrolån i 3. verdenslande,
innovation og entreprenørskab i ungdoms­
8
uddannelserne samt offentlige og private
løsninger mod madspild.
Årets vindere: Risskov Gymnasium
Efter en kort votering fra de tre dommere; Kri­
stian Jensen fra Venstre, Johanne Schmidt-Niel­
sen fra Enhedslisten, og Morten A. Christensen
fra Mandag Morgen vandt Josefine Hyldgaard
Støy, Anne Sofie Højsgaard Hornemann & Lise
Thygesen Nielsen fra Risskov Gymnasium.
Deres vinderprojekt i SamfundsCup svarede
på en meget aktuel problemstilling, nemlig;
”Hvordan skal den danske regering forholde sig
til udemokratiske styrer, der spærrer for inter­
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 8
12/05/11 13.56
samfundscup-finale
net­adgangen og dermed afskærer borgerne fra
oplysninger om demokrati?”. Dette spørgsmål
er meget aktuelt bl.a. i forhold til den aktuelle
situation i Nordafrika, som flere steder omtales
som Facebook-revolutionen.
Løsningen iflg. vinderne var at det internati­
onale samfund udelukkende skulle handle med
autoritære regimer via internettet og dermed
tvinge en demokratisering igennem. Derudover
ønskede vinderne bl.a. også pres og sanktioner i
FN.
Dommerne fremhævede i deres begrundelse
at dette projekt levede op til særligt et kriterium
for projekterne, nemlig innovation. Det skyld­
tes at vinderprojektet iflg. dommerne indeholdt
den mest nyskabende ide –ideen om handel via
internettet som demokratisk drivkraft. Tillykke
til vinderne der modtog præmien på kr. 10.000
sponseret af FALS og Forlaget Columbus!
SamfundsCup er forankret i FALS-regi og
Columbus Fond har indtil videre finansieret de
3 første år af projektet.
Deltag i SamfundsCup i 2012
I år har SamfundsCup været et pilotprojekt som
har inddraget ca. 250 elever fra København,
Vejle og Århus, men næste år er det målet at
lave en landsdækkende konkurrence og få
mange flere skoler i spil. Dette kræver selvsagt
en masse logistik og derfor er det styregruppens
håb at få aktiveret mange samfundsfagslærere
rundt i landet til at arrangere fem inspirations­
dage i efteråret. I september afholdes der kickoff
til SamfundsCup for interesserede lærere, mens
inspirationsdage med workshops for gymnasie­
elever afholdes i efteråret 2011. I foråret 2012
går selve det afsluttende arbejde med Samfunds­
Cup i gang ude på skolerne og medio maj 2012
afholdes næste års finale.
Følg med i SamfundsCup på www.sam­
fundscup.dk
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 9
9
12/05/11 13.56
Nyt fra forlaget
Luk samfundet op
Hjemmesiden til Luk samfundet op!, den nye
grundbog til c-niveau – er nu taget i brug.
Alle der har købt bogen har fået tilsendt en
adgangskode. Den tilbyder blandt meget andet
film, øvelser og opgaver til bogen. Siden vil stadig blive udbygget, dels med nye funktionaliteter, og dels med elevernes egne faglige produkter i form af film og tekster. De nyeste elev­
produktioner kan ses på forsiden af www.
luksamfundetop.dk uden login. Her har man
også adgang til introduktionsfilmen, hvor
bogens to forfattere, Peter Brøndum og Thor
Banke Hansen, præsenterer ideen bag det samlede undervisningsmateriale.
Vi har fået positive tilbagemeldinger på både
bogen og det tilhørende website. Begge dele
bryder nyt land i forhold til, hvordan undervisningen på c-niveau kan tilrettelægges. Derfor
hører vi også fortsat gerne om erfaringer med
brug af materialet.
Samfundsfag.dk
Leksikonet Samfundsfag.dk med 1600 opslag
om samfundsfaglige begreber er i dette skoleår
frit tilgængeligt. Internetleksikonets navigation
med søgefunktion og henvisning til relaterede
begreber vil være velkendt for de fleste elever.
Forskellen på dette leksikon og andre opslagsværker på nettet er blandt andet, at Samfundsfag.dk er skrevet af erfarne lærebogsforfattere,
og at det er opbygget med afsæt i læreplanerne
for samfundsfag på a, b og c-niveau. Endelig
giver opslagene ikke alene adgang til begrebsfor10
klaringer, men også til mange af de velkendte og
mindre kendte figurer og modeller fra forlagets
bøger og fra Columbus Web.
Vi har brugt megen energi på at luse fejl ud i
opslagene – og det fortsætter vi med.
iPad og iPhone App
Den digitale Håndbog til Samfundsfag er blevet
rigtig godt modtaget. Overraskende mange
iPhone-brugere har opdaget og downloadet
vores app. I løbet af halvanden måned ca. 4.000.
Og vurderingerne kan man godt være stolt af:
Men ellers har vi travlt med at lave ABC-serien
klar til iPad. Temaerne kan købes separat. Indholdet er uændret i forhold til de trykte bøger,
men der er lavet interne links i dokumentet så
man kan springe rundt på en enkel måde.
Digitale bøger
iBooks og eBooks er vores betegnelser for udgivelser der anvendes alene på nettet. Man kan
købe alle vore titler som password-beskyttet
PDF-fil (eBook) og de vil blive klar i løbet af de
næste måneder så de klar til det nye skoleår. Vi
arbejder på det system der skal håndtere licenserne så den enkelte elev kan få overblik over de
’bøger’ der er udleveret.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 10
12/05/11 12.34
Digitale
udgaver
ABC-bøgerne kan
leveres til iPad og
iPhone som Apps.
Hvert af de 12 temaer
kan købes separat,
og du kan derved
sammensætte den digitale udgave, netop
som du ønsker.
Hvert tema koster
for 1 års licens kr. 10,og er tilgængeligt
i det nye skoleår
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag
Digitale udgaver.indd 1
12/05/11 15.12
tema: valg
Med en schweizerkniv for halsen
af Peter Bro, center- og studieleder, professor (MSO) ph.d.
Kampen om taletid og spaltemillimeter i de danske nyhedsmedier er blevet intensiveret. For med
de politiske kommentatorers fremvækst har samfundsvidenskabens frontløbere fået kniv­skarp
konkurrence i kampen om, hver dem skal
udlægge, hvad der foregår i samfundets store
maskinrum..
”Svin. Han er et svin”, er måske den bemærkning, som bedst indkapsler seneste folketings­
valg. Ordene blev udtalt af formanden for det
dengang nystartede parti, Ny Alliance, og Nasar
Khaders bemærkning var – som mange vil
huske - rettet mod en anden af 2007-valgets
mest anvendte nyhedskilder: Henrik Qvortrup.
Først som sidst fyldte de politiske kommen­
tatorer nemlig meget af valgdæk­ningen, og ved
valget i 2007 forholdt de sig ikke blot til politkernes holdninger og handlinger, men blev også
selv ind imellem gjort til valgets hovedpersoner.
Den udvikling i brugen af kommentatorer
har ikke stået stille siden 2007, og i det danske
nyhedslandskab er den klassiske ekspertkilde,
hvis udsagn og udtalelser er baseret på forskningsmæssige meritter kommet i skarp konkurrence med den mere erfaringsbaserede politiske kommentatorer, såsom Peter Mogensen,
Michael Kristiansen og Hans Engell. Det er
kommen­tatorer, der i en journa­listisk sammenhæng rummer en lang række potentialer, som
selv sam­f undsvidenskabernes længste uddannelsesforløb og bedst-publicerende navne kan
have vanskeligt ved at hamle op med, når først
nyheds­møllen maler helt ad helvedes til.
12
Fokusskift fra forskning til erfaring
Fokusskiftet i journalistikken fra det forskningstil det er­farings­­baserede hænger ikke mindst
sammen med, at mange af medlem­mer­ne af
denne fagligt udflyd­ende gruppe af kommen­
tatorer har et større grænseoverskridende
poten­tiale end de sædvanligvis langt mere
speciali­se­rede forskere. Valgkampens i nyhedsmedierne i 2007 handlede således om alt fra
miljø og ind­vandring til finanspolitik og mi­li­­
tær-spørgsmål, og det forudsætter umiddelbart
inddragelsen af mange forskellige eksperter med
dyb speciali­seringsgrad.
Men hvis nyhedsformidlingen frem for at
omhandle konkrete politiske hold­ninger og
handlinger kan løftes op – eller ned, vil nogle
måske mene – til at fo­ku­­sere på de strategiske
overvejelser om det politiske spil, kan kom­men­
tatorer med et solidt Christians­borg-kend­skab
ind­drages i stort set alle sammenhænge. Ethvert
politisk område kan i den for­bind­else omformes til a rumme velformulerede overvejelser
omkring, hvad der foregår i de enkelte folke­
tings­grupper, og hvilke overvejelser af pressestrategisk art, der ligger bag de nye politiske
visioner og udspil
Her gælder det tilmed særligt for Dan­mark,
at feltet mellem politik og jour­nalistik kun i
ringe grad er ble­vet genstand for forskning.
Politikernes tiltagende afhængighed af journalistikken - og journali­stik­kens tilsvarende
afhæn­gighed af politikken - er måske nok
erkendt blandt mange praktikere, men omfanget af den­ne sammen­vævning har i mange år
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 12
12/05/11 12.34
tema: valg
undgået forsknings­optikken. Det hænger ikke
mindst sammen med insti­tutionelle forhold,
idet det politiske felt traditionel har hørt under
samfundsviden­skab­erne, mens medieforhold herunder journalistik - traditionelt har hørt
under human-videnskaberne.
Sort plet på forskningens landkort
Resultatet har været, at forholdet mellem journalistik og politik i noget omfang har været et
sort plet på for­skningens landkort, og i manglen
på forskningsbaseret vi­den og indsigt har den
naturlige journali­stis­ke løsning derfor været at
trække på en ekspertise, der er baseret på erfaring, og som konkret kan forholde sig til, hvad
der gemmer sig bag den politiske kommunikation, som de danske journalister – der som
noget særegent i den vestlige verden selv har
kontorer på Chri­sti­ans­borg - personligt oplever,
er blevet professionaliseret.
I den sammen­hæng kan de politiske kommentatorer med en praktisk journalis­tisk baggrund – og ofte også flere års virke som spindoktorer på Slotsholmen - også trække på et
stærkere praksiskendskab til de æste­tiske forhold (udtale, udtryk, udseende mv.), som til
hverdag såvel som under folke­tings­valg­kamp
har betydning for mediernes endelige kildevalg.
Mange kommentatorerne sikrer således også
journalistikken æstetiske og retoriske kvaliteter,
f.eks. talegaver, timing og troværdighed, som er
stærkt efter­spurgte kompetencer i en konkurrencepræget medieverden, der har svært ved at
fastholde publikums opmærksomhed om politiske emner.
Kommentatorer som mediernes
reklame-agenter
At redak­tionelle ledere og medarbejdere med
leveringssikkerhed i forhold til såvel det æste­
tiske som det vi­densmæssige kan trække på
kommentatorer rammer således ind i et aktuelt
behov i mange nyhedsorganisationer. Her skal
der nemlig produceres stadig flere spaltemilli­
me­ter og ind­slagssekunder til stadig flere
nyhedsmedierede platforme. Den konkurrence­
situ­ation har også gjort de politiske kommentatorer til et red­skab, der ikke alene an­vendes til at
fylde egne platforme, men i bedste fald også vinder indpas hos mediekonkurrenterne.
Fastansatte kommentatorers medvirken i
andre nyheds­me­dier rummer i den forstand en
reklameværdi for egen redaktionel virksomhedsdrift. Af samme årsag kan nyhedsorganisationerne også have et praktisk incita­ment til at
auto-autorise­re – som det hedder så mundret i
forskningslitteraturen - de politiske kommentatorer i egne medier med henblik på at sikre
deres gennemslagskraft i andre medier og overfor et andet medie­publi­kum. Et forhold, som
under valget i 2007 kom til udtryk ved et ganske
asymmetrisk udbytteforhold.
Dengang som nu gælder således det princip,
at de enkelte avisers fastansatte kommentatorer
ikke optræder hos konkurrenterne i dagbladsverdenen, men til gengæld gerne i elektroniske
nyheds­medier. Hvorimod politiske kommentatorer uden fast­an­sæt­telse i de traditionelle morgenaviser optrådte i mere frie roller, hvilket
blandt andet er med til at forklare, hvorfor
Henrik Qvortrup – der under valgkampen i
2007 var Se & Hør-redaktør – formåede at blive
en af de mest citerede ekspert-kilder under
valgkampen overhovedet, også selvom nogle
medier lagde ham på redaktionel is efter medieopgøret med Nasar Khader.
Journalistikkens schweitzerkniv
Kommentatorernes mange anvendelsesmuligheder i medieverdenen har gjort dem til en form
for journalistisk schweizerkniv, og selvom de
måske mestrer få fagpolitiske-områder, så kan
de være ganske uundværlige i den stadig mere
fortravlede nyhedsproduktion. I hvert fald så
læn­ge danske forskere ikke bliver bedre til at
matche kommentatorernes æstetiske og måske
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 13
13
12/05/11 12.34
tema: valg
især deres noget nær vidensmæssige monopol i
forhold til relationen mellem politik og jour­
nalistik,
Og det er måske for alvor her, at der skal sættes ind, hvis samfundsviden­skaben skal tage
kilde-kampen op med kommentatorerne om,
hvad der genmer sig af politiske overvejel­ser
under såvel valgkampe som hverdagen. Også
selvom det indimellem rummer fare for, at
andre af deltagerne i den evigt kværnende
mediemølle forsøger at kvase deres kildekonkurrenter med brugen af metaforiske beskrivelser, som trækker veksler på dette stolte landbrugslands måske mest slagteri-ramte firebenede væsen.
Få indsigt og nye vinkler
om aktuelle politiske emner
POLITIK er et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt tidsskrift, der
bringer artikler om politik ud fra mangfoldige akademiske perspektiver. POLITIK lægger vægt på høj faglighed, formidling og
politisk relevans. Tidsskriftets koncept er, at det er muligt og
nyttigt, at artiklerne er korte, fokuserede og forståelige. Hvert
nummer af tidsskriftet går i dybden med et relevant og aktuelt
emne.
Temaer for 2011: Arktis: Suverænitet, styring og geopolitik •
Skole- og uddannelsespolitik • Skandale! • Migration og asyl i
relation til EU
Særtilbud til medlemmer af FALS:
Alle medlemmer af FALS kan bestille et gratis nummer af
POLITIK.
Spar 20% på årsabonnement: Få 4 numre af POLITIK for kun
320 kr. plus porto.
Bestil via forlag@djoef.dk. Angiv navn, adresse og skriv: ’FALS
særtilbud’ i emnefeltet, så er du sikret rabatten. Skriv om du
ønsker at bestille gratis prøvenummer og/eller abonnement.
14
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 14
12/05/11 12.34
tema: valg
En partiskifter er ikke bare
en partiskifter…
af Ditte Shamshiri-Petersen, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
Indledning
Ses der på det seneste årti, så er det i dag mellem
hver tredje og fjerde danske vælger, der skifter
parti fra et folketingsvalg til det næste. Det vil
sige, at det til hvert folketingsvalg er mellem 25
pct. og 30 pct. af vælgerne, der stemmer på et
andet parti end det, de stemte på ved valget forinden (Shamshiri-Petersen 2010:8).
Omskiftelighed er i den forstand blevet et
grundfæstet kendetegn ved moderne vælgeradfærd og dermed også et grundvilkår for de politiske partier. Af samme grund er det interessant, hvad der får vælgerne til at skifte parti.
Her skelnes der typisk mellem strukturelle og
individuelle faktorer (Hansen et al. 2007:69;
Andersen 2008:6). Fremkomsten af nye politiske partier betragtes som en strukturel faktor.
Når et nyt parti stiller op til folketinget, vil det i
mange tilfælde medføre vælgervandringer.
Dette gjorde sig eksempelvis gældende ved jordskredsvalget i 1973, hvor Fremskridtspartiet var
hovedårsagen til en rekordstor andel partiskiftere på mere end 40 pct. af vælgerne (Nielsen &
Thomsen 2003:67).
Det sker dog ikke så tit, at nye partier stiller
op. Endnu sjældnere sker det, at de har samme
betydning, som Fremskridtspartiet havde i 1973
- eller Dansk Folkeparti i 1998. Ses der i stedet
på de individuelle faktorer, så vedrører de bredt
formuleret den enkelte vælgers forhold til det
politiske liv (Andersen 2008:6). De få undersøgelser af danske partiskiftere der findes, fokuserer på sådanne individorienterede forklaringer,
hvor særlige karakteristika ved gruppen af par-
tiskiftere udpeges (Hansen et al. 2007; Andersen 2008; Shamshiri-Petersen 2010).
Undersøgelserne har blandt andet vist, at
yngre vælgere er mere tilbøjelige til at skifte
parti end ældre og at uddannelse har en betydning for partiskift: Jo længere skoleuddannelse
jo større tilbøjelighed til at skifte parti. Dette
hænger dog delvist sammen med, at ældre ofte
har kortere uddannelse end yngre. Tilsvarende
tyder undersøgelserne på, at det navnlig er de,
der ikke ved ret meget om eller interesserer sig
for politik, der ikke er medlem af et parti eller
identificerer sig med et, dem der ikke føler særlig stor forpligtelse til at stemme og som ikke
stemmer med særlig stor begejstring, der er tilbøjelige til at skifte parti (Hansen et al.
2007:79-82). Endvidere er der en tendens til, at
både de vælgere, der har en meget traditionel
tilgang til politik og for hvem politik handler
mere om oplevelse end rationalitet, lidt oftere
skifter parti (Andersen 2008:11-14).
Meget peger således på, at det navnlig er vælgere med lav grad af det, Zaller (1992) betegner
politisk opmærksomhed og som defineres som
“the extent to which an individual pays attention to politics and understands what he or she
has encountered” (1992:21) der skifter parti.
Dog er dette ikke entydigt. Undersøgelserne
viser nemlig samtidig en tendens til, at de vælgere, der er mest interesserede i politik er mere
tilbøjelige til at skifte end de, der er uinteresserede (Hansen et al. 2007:74; Andersen 2008:7)
ligesom partiskifterne også er at finde blandt
de, der i stort omfang har diskuteret politik
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 15
15
12/05/11 12.34
tema: valg
med familie, venner og kolleger under valgkampen (Hansen et al. 2007:77).
Problemfelt
Det kunne således tyde på, at partiskifterne ikke
er så homogen en gruppe, som litteraturen på
området implicit gør dem til. Det synes oplagt,
at partiskiftere er ganske forskelligartede, med
ulige karakteristika samt motivationer bag deres
skift. Dette kunne også være en forklaring på, at
det billede der tegnes af dem er lidt uskarpt og
til tider tvetydigt. Hansen et al. (2007) har da
også tentativt udpeget fire typer af partiskiftere
(2007:82-83) hvor skifterne opdeles på baggrund af engagement, refleksion og beslutsomhed. Hvad der kunne være et mindst lige så
signifikant skel blandt gruppen af partiskifterne
er imidlertid antallet af skift.
En sådan distinktion er ikke foretaget i den
eksisterende litteratur, men det er oplagt at forvente, at det netop er forskellige typer af vælgere der er tilbøjelige til henholdsvis at skifte
parti henholdsvis én gang og flere gange. Det
kan tænkes, at meget lav grad af politisk
opmærksomhed og involvering - i form af lav
grad af viden om, deltagelse i og ansvarsfølelse
for det politiske liv – i højere grad er faktorer
bag flergangsskift, og måske knap så meget
engangspartiskift. Ligeledes er det tænkeligt, at
den mere oplevelsesorienterede tilgang (jf.
Andersen 2008) til politik også primært knytter an til vælgere, der har skiftet parti flere
gange - hvorimod der sagtens kan være rationelle begrundelser (op.cit.) bag et enkelt skift.
I det følgende undersøges det således, om
der er forskelle faktorer i spil for de vælgere, der
har skiftet parti én gang og så de, der har gjort
det flere gange i træk. Udgangspunktet er de
faktorer, tidligere undersøgelser af partiskiftere
baserer sig på (jf. Hansen et al. 2007; Andersen
2008). Det drejer sig om faktorer vedrørende
vælgernes sociale baggrund, deres politiske
16
opmærksomhed og deltagelse og norm herom,
samt slutteligt motivationerne bag deres stemme.1
Det empiriske grundlag for analysen er de
spørgeskemaundersøgelser, der siden 1971 er
blevet foretaget af Det Danske Valgprojekt i forbindelse med folketingsvalgene. Mere specifikt
drejer det sig om et panel,2 bestående af respondenter, der har deltaget i valgundersøgelsen
både i 2001 og i 2005. Igennem panelet er det
muligt at identificere respondenternes partivalg
både i 1998, 2001 og 2005 og dermed også om
de har været stabile igennem alle tre valg, har
skiftet én gang eller om de har skiftet to gange.
Fra i 2001 og 2005 identificeres partvalget via
respondenternes besvarelser umiddelbart efter
valget, hvorimod det i 1998 er baseret på, hvad
de i 2001-undersøgelsen husker at have stemt
på ved valget tre år tidligere.3 Dette kan dernæst
sammenholdes med vælgernes egenskaber og
synspunkter4 og dermed give svar på, om det er
forskellige vælgergrupper, der skifter parti henholdsvis en og flere gange.
Analyse af engangs- og flergangsskiftere
Nedenstående Tabel 1 viser en frekvensfordeling af vælgernes partistabilitet og -skift ved valgene 1998-2005. Som det kan aflæses, er det
over halvdelen, nærmere bestemt 60 pct., der
1 Af hensyn til denne artikels længde, er det ikke alle
faktorer, der er medtaget i eksisterende analyser der
medtages. Samtidig vil grupperingen af dem heller ikke
være i fuld overensstemmelse hermed.
2 En mere fyldestgørende beskrivelse af panelet findes i
Ph.d.-afhandlingen ”Holdnings- og partiskift blandt
danske vælgere på basis af paneldata” (Shamshiri-Petersen 2010).
3 Det kan betyde en underdrivelse af omskifteligheden,
da respondenterne kan være tilbøjelige til at angive samme parti, som det de stemte på i 2001. Dog tyder undersøgelser heraf ikke på, at problemet er betydeligt (se
Shamshiri-Petersen2010:8).
4 Her skal det bemærkes, at der i de fleste tilfælde vil
være tale om egenskaber og synspunkter, som de ser ud i
2001. Det er dog enkelte spørgsmål, der kun findes i
2005-valgundersøgelsen. Når dette er tilfældet anmærkes det i tabellerne.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 16
12/05/11 12.34
tema: valg
Tabel 1: Frekvensfordeling, partiskift
1998-2005. I pct. (N)
Stabil 1998-2005
60 pct. (394)
Skiftet 1 gang
26 pct. (174)
Skiftet 2 gange
14 pct. (90)
I alt
100 pct. (658)
har stemt på det samme parti i både 1998, 2001
og 2005. 26 pct. har skiftet parti én gang: 11 pct.
har skiftet fra 1998 til 2001 og 15 pct. har skiftet
fra 2001 til 2005. De resterende 14 pct. af
vælgerne har skiftet parti både fra 1998 til 2001
og fra 2001 til 2005:
Som det fremgår af tabellen, er der tale om
relativt lavt antal respondenter. Det skyldes, at
der er færre deltagere i panelundersøgelsen end
i hovedundersøgelserne (772 respondenter).
Dertil kommer, at kun de, der har stemt ved
alle tre valg er medtaget. Det vil eksempelvis
sige, at de paneldeltagere, der ikke var stemmeberettigede i 1998 eller kan huske hvad de
stemte på, er udeladt. Det lave antal responden-
ter vil have betydning for signifikansen af analyseresultaterne, når der deles op på faktorerne.
Dette til trods vil de dog kunne pege på, om der
er tendens til, at det er forskellige vælgergrupper, der er tilbøjelige til at skifte parti henholdsvis en og flere gange.
Social baggrund
Nedenstående tabel 2 viser andelen af henholdsvis stabile vælgere, vælgere der har skiftet parti
én gang og vælgere der har skiftet to gange,
opdelt på køn, alder og skoleuddannelse. Disse
er blandt de vigtigste sociale baggrundsfaktorer,
når det drejer sig om at forklare vælgeradfærd
og det er således interessant at se, om der forekommer forskel i tilbøjeligheden til at være
engangs- og flergangsskifter på tværs af kategorierne i disse.
Som det kan aflæses af tabellen, er der i overensstemmelse med tidligere resultater ikke den
store forskel på mænd og kvinders tilbøjelighed
til at skifte parti. Dog ses der en tendens til, at
Tabel 2: Andelen af engangs- og flergangsskiftere samt stabile 1998-2005
opdelt efter social baggrund. I pct. (N)
Stabil 1998-2005
Skiftet 1 gang
Skiftet 2 gange
I alt
Mænd
59
28
13
100 (374)
Kvinder
61
24
15
100 (284)
18-29
42*
45*
13
100 (45)
30-39
57
25
18
100 (118)
Køn
Alder
40-49
51*
33
16
100 (146)
50-59
65
24
11
100 (152)
60 +
Skoleuddannelse
Folkeskole 7 år eller kortere
Folkeskole 8-9 år
10. klasse/realeksamen
Student (inkl. hf, hhx, htx)
Alle vælgere
68*
20
12
100 (197)
69*
59
59
55
60
19
25
28
31
26
12
16
13
14
14
100 (130)
100 (110)
100 (209)
100 (209)
100 (658)
*Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 17
17
12/05/11 12.34
tema: valg
mænd er en smule mere tilbøjelige end kvinder
til at skifte parti én gang, og kvinder omvendt
er lidt mere tilbøjelige til at skifte flere gange.
Men der er ikke tale om signifikante forskelle.
Det er der imidlertid når vi ser på alder. Tidligere undersøgelser har peget på, at yngre er
mere tilbøjelige til at skifte parti end ældre
(Hansen et al. 2007; Andersen 2010), og her er
der blevet henvist til, at partivalget er noget, der
stabiliseres med alderen i takt med, at ens politiske præferencer og holdninger grundfæstes
(Campbell et al. 1960; Jennings 1989). Dette
billede genfindes i nærværende undersøgelse men det nuanceres også. De yngre vælgere er
generelt mere skiftende end de ældre, men hvor
de helt unge vælgere (18-29 år) er mere tilbøjelige til at være er engangsskiftere, er de ikke
mere tilbøjelige til at skifte flere gange.
Omvendt ser det ud til at forholde sig blandt de
30-39-årige. Også blandt de 40-49-årige er der
større tilbøjelighed til partiskift. Der er her en
overrepræsentation af engangsskiftere - men
også når der ses på flergangeskift ligger gruppen lidt over. Disse tal er dog ikke signifikante.
Forskelle forekommer også når der ses på
vælgernes uddannelse. Det lave antal respondenter betyder dog, at kun en enkelt af dem er
signifikant Tidligere undersøgelser, både danske og svenske (Hansen et. al. 2007:71-72;
Holmberg & Oscarsson 2004:94-95) har peget
på, at jo længere uddannelse jo større tilbøjelighed til at skifte parti. Også dette nuanceres her
en smule. Tabel 2 kunne tyde på, at længden på
uddannelse kun har betydning når det gælder
vælgere, der har skiftet parti én gang. Der er
stort set ingen forskelle på tværs af uddannelseslængde når det gælder tilbøjelighed til at
skifte flere gange.
Politisk opmærksomhed
I tabel 3 ses en række faktorer vedrørende
vælgerens opmærksomhed mod det politiske
felt. Forventningen hertil er dog tvetydig: på den
18
ene side kunne man vente, at de vælgere, der i
mindst grad følger med i politik også er dem,
der vil være mest tilbøjelige til at skifte parti.
Studier har nemlig indikeret, at de refleksioner
man løbende gør sig om politisk spørgsmål når
man følger med, er med til at cementere egne
overbevisninger (fx Petty & Cacioppo 1986). På
den anden side viser omfattende studier i holdningsdannelse, at jo mere man følger med og jo
flere politiske budskaber man udsættes for,
desto større påvirkning og potentiel holdningsændring (fx Zaller 1992, 1996). Uanset, er det
her interessant, om der er forskel på engangsog flergangsskiftere:
Som tabellen viser, kunne analysen her pege
på, at interesse i politik har en stabiliserende
effekt for partivalget. De vælgere, der er meget
interesserede er mindre tilbøjelige til at skifte
parti, og navnlig ser interesse ud til at være et
værn mod at skifte parti flere gange i træk.
Resultatet går umiddelbart imod tidligere
undersøgelser (Hansen et al. 2007; Andersen
2008) og er da heller ikke signifikant, men
yderligere undersøgelse understøtter, at det er
de flergangsskiftende, der er klart mindst interesserede i politik: kun 16 pct. Er meget interesserede – mod 25 pct. Blandt engangsskifterne
og 29 pct. Blandt de partistabile.
Tilsvarende tendens ses i forbindelse med
viden om politik. De vælgere, der ved mest om
politik er mindre tilbøjelige til at skifte parti
flere gange - og de vælgere der med mindst er
mest tilbøjelige til det. Dog har interesse ingen
betydning for tilbøjeligheden til at skifte parti
én gang. Det indikerer, at det primært er flergangs- og ikke engangsskifterne der er karakteriseret ved at være mindre interesserede end
gennemsnittet.
Da partiidentifikation, i form af loyalitet
mod og tilhørsforhold til et bestemt parti, traditionelt set har været en stabiliserende faktor i
vælgernes adfærd (se fx Campbell et. al 1960;
Converse 1962, 1964) viser Tabel 3 ikke overra-
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 18
12/05/11 12.34
tema: valg
Tabel 3: Andelen af stabile, engangs- og flergangspartiskiftere 1998-2005,
opdelt efter politisk opmærksomhed. I pct. (N)
Stabil
1998-2005
Skiftet
1 gang
Skiftet
2 gange
I alt
Meget
67
24
8
100 (172)
Noget
57
27
16
100 (338)
Kun lidt eller slet ikke
59
27
14
100 (147)
Høj
67*
25
8*
100 (210)
Middel
59
27
14
100 (331)
Lav
50*
28
22*
100 (117)
Identificerer sig med et parti
78*
18*
4*
100 (343)
I tvivl
58
19
23
100 (31)
Identificerer sig ikke
38*
38*
24*
100 (284)
Diskuteret politik under
valgkampen
Meget
59
29
12
100 (314)
Politisk interesse
Politisk viden
Partiidentifikation
Noget
58
27
16
100 (154)
Lidt
64
22
14
100 (178)
Beslutningstidspunkt
I de sidste dage før valget
Tidligere i valgkampen
Vidste allerede før valgkampen
Alle vælgere
26*
42*
78*
60
39*
41*
15*
26
35*
17*
6*
14
100 (83)
100 (88)
100 (487)
100 (658)
*Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau.
Anm: Beslutningstidspunktet er her et gennemsnit af vælgerens beslutningstidspunkt i 2001 og 2005. Kategorierne er
således ikke helt dækkende, men er bibeholdt for overskuelighedens skyld.
skende, at de vælgere, der ser sig selv som tilhænger af et bestemt parti er markant mindre
tilbøjelige til at skifte parti end de, der ikke gør.
Tvivlerne er mindre tilbøjelige til kun at have
skiftet en enkelt gang. Derimod er de markant
mere tilbøjelige til at være flergangsskiftere.
Ikke-tilhængerne er derimod mere tilbøjelige
både til engangs- og flergangsskift. Vender vi
det om vil det altså sige, at flergangsskifterne er
kendetegnet ved i mindre grad at være partitilknyttede end engangsskifterne og navnlig de
stabile.
Politiske diskussioner med familie, venner
og kolleger ser ikke ud til at have signifikant
betydning for, om man skifter parti henholdsvis en eller flere gange. Dog er der indikationer
på, at de, der slet ikke diskuterer, og derved
udsættes for politiske budskaber fra omgangskredsen, er lidt mere stabile end gennemsnittet.
Tilsvarende kunne noget tyde på, at engangsskifterne er at finde blandt dem, der i størst
omfang har diskuteret politik – hvorimod flergangsskifterne befinder sig i gruppen af vælgere, der i mindst grad har diskuteret politik.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 19
19
12/05/11 12.34
tema: valg
Samme mønster ses i forbindelse med
beslutningstidspunktet. Ligesom at viden, interesse og partiidentifikation, betyder også en
tidlig beslutning om, hvilket parti man vil
stemme på ikke overraskende et mere stabilt
partivalg. Men igen indikerer tabellen, at der er
forskel på engangs- og flergangsskiftere: At
engangsskiftere er betydeligt overrepræsenteret
blandt dem, der beslutter sig tidligt i valgkampen og lige før valget – hvorimod flergangsskifterne kun er det blandt dem, der beslutter sig i
de sidste dage, viser tydeligt, at det er flergangsskifterne er dem, der senest beslutter sig for,
hvor de vil lægge deres stemme.
Involvering
Dette kan relateres til, at der også er en større
andel flergangsskiftere blandt de vælgere der tilkendegiver, at de stemmer med blandende følelser. Hvor de, der stemmer med stor begejstring i
højere grad har været stabile i deres partivalg
1998-2005, er der altså sammenfald mellem de
vælgere, der stemte med blandede følelser eller
ligefrem følte, at de måtte vælge det mindst
onde, og så de, der har skiftet parti både i 2001
og 2005. Dette ses af Tabel 4:
Det fremgår, at også engangsskifterne er
overrepræsenterede blandt de der stemte med
blandede følelser eller måtte vælge det mindst
onde. Men ikke i så markant grad som flergangsskifterne. Ses der på den anden faktor i
tabellen, nemlig vælgernes følelse af forpligtelse
til at stemme, så er det da også karakteristisk, at
skifternes andel er mindst blandt de, der føler
en lille forpligtelse til at stemme Langt de fleste
vælgere (80 pct.) føler en meget stor forpligtelse
til at stemme, men blandt de, der ikke gør,
udgør skifterne en lidt større andel en gennemsnitligt.
Rationalitet eller oplevelse
Det sidste der skal undersøges er spørgsmålet
om politik som oplevelse eller rationalitet (jf.
Andersen 2008). I eksisterende litteratur er der
skelnet mellem en vælgertypologi, for hvem det
umiddelbare, det spontane og det følelsesmæssige vægtes, og så en typologi, hvor viden, holdninger og strategiske overvejelser vægtes
(Andersen 2008:11; se også Andersen & Kristensen 2006). Her har tidligere resultater indikeret,
at partiskifterne lidt i mindre grad er styret af
rationelle overvejelser, og i lidt større grad af
Tabel 4: Andelen af stabile, engangs- og flergangspartiskiftere 1998-2005,
opdelt efter begejstring og ansvarsfølelse. I pct. (N)
Stabil
1998-2005
Skiftet
1 gang
Skiftet
2 gange
I alt
Begejstring eller tilfredshed
71*
21
7*
100 385)
Blandede følelser/ valgte det mindst onde
44*
34*
23*
100 (273)
Meget stor forpligtelse
63
25
12
100 (525)
Forholdsvis stor forpligtelse
47*
33*
20*
100 (108)
Ret lille eller ingen særlig forpligtelse
56
36
8
100 (25)
Alle vælgere
60
26
14
100 (658)
Stemte med..
Forpligtelsen til at stemme
*Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau.
Anm: Spørgsmålet om forpligtelse til at stemme indgår ikke i 2001-undersøgelsen og det er således respondenternes
besvarelse i 2005 der vises.
20
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 20
12/05/11 12.34
tema: valg
Tabel 5: Andelen af stabile, engangs- og flergangspartiskiftere 1998-2005,
opdelt efter oplevelsesbaseret eller rationel orientering mod politik. I pct. (N)
Stabil
1998-2005
Skiftet
1 gang
Skiftet
2 gange
I alt
Vælger efter holdninger
65*
22
13
100 (311)
Partiledere betyder også noget
55*
31
14
100 (340)
Alle vælgere
60
26
14
100 (658)
Holdninger vs. partiledere
*Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau.
Anm: Spørgsmålet indgår ikke i 2001-undersøgelsen og det er således respondenternes besvarelse i 2005 der vises.
enten tradition eller oplevelse i form af partiledere (Andersen 2008:12-14). Tabel 5 viser andelen af hhv. stabile, engangs- og flergangspartiskiftere opdelt efter de to politikorienteringer:
Typologierne er blandt andet målt via
spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne næsten udelukkende stemmer efter deres holdninger, eller
næsten udelukkende på baggrund af partilederne. Som ved foreliggende resultater viser
tabellen, at de, der vælger parti på baggrund af
holdninger lidt oftere er partistabile. De, for
hvem partiledere betyder noget er omvendt lidt
mere tilbøjelige til at skifte parti. Men kun en
gang. De er ikke mere tilbøjelige til at skifte
flere gange i træk.
Mod den umiddelbare forventning peger det
således på, at engangsskifterne er dem, der i
mindst grad stemmer ud fra mere rationelle
begrundelser som politiske holdninger. Dette
synes ikke at hænge sammen med de foregående analyser der viste, at det er flergangsskifterne der er mindst interesserede og vidende
om politik, i mindst grad føler sig tilknyttet et
parti, som er mest tilbøjelige til først sent at
beslutte sig for, hvilket parti de vil stemme på og når de så stemmer, så gør de det i højere grad
med blandede eller negative følelser.
Undersøges der videre, gives der da også
indikationer på, at engangsskifternes valg i
mange tilfælde er rationelt begrundet. Ses der
på vælgernes vigtigste grund til at stemme, er
der nemlig flere eksempler på, at disse grunde
kan knyttes til den specifikke politiske kontekst
og til vedkommendes politiske holdninger.5
Eksempelvis er det hele 28 pct. af de vælgere,
der skiftede partipræference fra 1998 til 2001
(men ikke igen fra 2001 til 2005) der i 2001
angiver flygtninge/indvandrerpolitikken som
den væsentligste grund til deres stemmeafgivning. Et emne, der på dette tidspunkt optog en
stor del af vælgerne, og som var med til at
afgøre valget (Goul Andersen 2003). Tilsvarende genfindes ikke hos de vælgere, der har
skiftet parti begge gange, og i øvrigt heller ikke
hos de stabile vælgere. Sidstnævnte er dog til
gengæld mere tilbøjelige til at give partiets
ideer, holdninger og værdier som begrundelse
for deres stemme. Gruppen af flergangsskiftere
er ikke overraskende mindst tilbøjelig til dette.
Opsamling
Målet med denne artikel har været et indledende
forsøg på at komme nærmere, om det er forskellige vælgergrupper med forskellige motivationer, der skifter parti henholdsvis en enkelt
gang og flere. Resultaterne er i flere tilfælde ikke
signifikante grundet et lavt antal respondenter,
og de faktorer der er medtaget er ikke nødvendigvis dækkende for vælgernes forhold til det
politiske liv. Dette til trods giver analyserne
indikationer på, at det ikke er helt de samme
5 For analyse af holdningsskift og partiskift, se Shamshiri-Petersen 2010. Dog skelnes der her ikke mellem engangs- og flergangspartiskiftere.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 21
21
12/05/11 12.34
tema: valg
vælgere, der skifter parti en enkelt gang og som
skifter flere gange i træk.
Ses der på flergangsskifterne er det her kendetegnende, er der lidt flere mænd end kvinder,
der har skiftet parti to gange i træk. Der er også
flere unge end ældre vælgere, men imod den
umiddelbare forventning gælder dette ikke den
yngste gruppe. Der er ingen indikationer på, at
det er blandt de, med kortest uddannelse, at tilbøjeligheden til at skifte parti flere gange er
størst. Til gengæld er den det, blandt de vælgere,
der er mest afkoblet det politiske system. Således er flergangsskifterne mindre interesserede i
og vidende om politik, de diskuterer i lidt mindre grad politik med omgangskredsen, de føler
sig i mindre grad tilknyttet til et politisk parti,
de er mere tilbøjelige til først sent at beslutte sig
for, hvilket parti de vil stemme på - og når de så
stemmer, så gør det det i højere grad med blandede eller ligefrem negative følelser.
Billedet tegner sig noget anderledes for de
vælgere, der kun har skiftet parti en enkelt
gang. Her er der flere mænd end kvinder, flere
helt unge vælgere end ældre samt flere med studentereksamen som højst fuldførte
skoleuddannelse. Dertil kommer, at denne
gruppe er mere involveret i den politiske proces
end flergangsskifterne: Deres interesse og viden
adskiller sig ikke særligt fra de partistabile vælgeres, og faktisk er der indikationer på, at det er
dem, der i størst omfang diskuterer politik med
familie, venner og kolleger. Dette er dog ikke
signifikant. På samme tid er engangsskifterne i
sammenligning med de stabile vælgere dog
også kendetegnet ved, at der er markant færre,
der føler sig tilknyttet et bestemt parti ligesom
de senere beslutter sig for, hvilket parti de vil
stemme på. Sammen med, at der i flere tilfælde
ser ud til at være specifikke, holdningsbegrundede årsager bag deres valg tyder dette således
tyde på, at en stor del af engangsvælgerne er
issue voters (se fx Borre 2001): De stemmer ikke
på baggrund af tradition, klasse eller et parti,
22
som de føler loyalitet overfor og derfor følger.
De stemmer derimod ud fra deres holdning til
aktuelle issues, de finder vigtige. Dette kunne
måske også forklare, at denne gruppe er mere
tilbøjelige til at tilkendegive, at partiledere, og
ikke kun holdninger, spiller en rolle for deres
valg. Sympati for ledere er i deres optik måske
et issue på linje med andre politiske spørgsmål,
og behøver således ikke at stå i et modsætningsforhold til rationelt begrundet adfærd.
Samlet lægger der således op til, at partiskiftere ikke bare er partiskiftere. Deles de op på,
hvor mange gange de er skiftet, tegner der sig et
billede af to forskellige grupper, med forskellige
politiske ressourcer og tilgange til det politiske
liv. Der er ganske vist punkter, hvor engangsog flergangsskifterne ligner hinanden, det gælder eksempelvis lavere grad af forpligtelse til at
stemme, men samlet set er synes der er at være
et større spring mellem engangs- og flergangsskiftere end mellem engangsskiftere og de partistabile.
www.surveybank.aau.dk
De spørgeskemaundersøgelser, denne artikels
analyser er baseret på samt andre valgundersøgelser gennemført af Det Danske Valgprojekt,
findes på: www.surveybank.aau.dk.
Surveybanken er en database, indeholdende
repræsentative spørgeskemaundersøgelser
blandt den voksne danske befolkning, indsamlet af forskere ved Institut for Statskundskab,
Aalborg Universitet.
Som bruger giver banken dig mulighed for at
analysere danskernes holdninger til en lang
række områder, eksempelvis miljø, kønsroller,
velfærdstat, EU, indvandring, religion og
arbejde.
Surveybanken er opbygget i samarbejde med
Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS).
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 22
12/05/11 12.34
tema: valg
Henvisninger
Andersen, Johannes (2008) ”Partiskiftere og
politik som oplevelse” i Mediekultur Nr. 44, pp.
6-15.
Andersen, Johannes & Niels Nørregaard Kristensen (2006) ”Between Individualism and
Community. On Media Consumption, Political
Interest and The Public” In Nordicom Review,
Vol. 27, No 2, pp. 69-87.
Borre, Ole (2001) Issue Voting. An Introduction. Århus: Aarhus University Press.
Campbell, Angus, Philip E. Converse, Warren E. Miller & Donald E. Stokes (1960) The
American
Voter. Chicago: The University of Chicago
Press.
Converse, Philip E. (1962) “Information flow
and the stability of partisan attitudes”, Public
Opinion Quarterly Vol. 26, No. 4, pp. 578-599
Converse, Philip E. (1964) “The Nature of
Belief Systems in Mass Publics” in David E.
Apter (ed.), Ideology and Discontent, New
York: Free Press of Glencoe.
Goul Andersen, Jørgen (2003) ”Vælgernes
nye politiske dagsorden” i Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.): Politisk forandring.
Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001. Århus: Systime Academic.
Hansen, Kasper Møller, Slothuus, Rune & de
Vreese, Claes (2007) ”Man har et parti, indtil
man finder et nyt” i Jørgen Goul Andersen et
al: Det nye politiske landskab. Folketingsvalget
2005 i perspektiv. Aarhus: Academica
Holmberg, Sören & Henrik Oscarsson.
2004. Väljare. Svenskt väljarbeteende under 50
år. Stockholm: Norstedts Juridik.
Jennings, Kent M. (1989) “The Crystalization of Orientations” In Kent M. Jennings & Jan
W. van
Deth (eds.) Continuities in Political Actions.
New York: de Gruyter.
Nielsen, Hans Jørgen & Søren Risbjerg
Thomsen (2003) ”Vælgervandringer” i Jørgen
Goul Andersen og Ole Borre (eds.) Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved
folketingsvalget 2001. Aarhus: Systime Scademic.
Petty, Richard E. & John T. Cacioppo (1986)
Communication and persuasion: Central and
peripheral routes to attitude change. New York:
Springer-Verlag
Shamshiri-Petersen, Ditte (2010) Holdningsog partiskift blandt danske vælgere på basis af
paneldata. Ph.d.-afhandling ved Institut for
Statskundskab, Aalborg Universitet.
Zaller, John R. (1992) The Nature and
Origins of Mass Opinion. Cambridge: Cambridge University Press.
Zaller, John R. (1996) ”Floating Voters in
U.S. Presidential Elections, 1948-2000,” in Willem W. Saris & Paul M. Sniderman (eds.) Studies in Public Opinion.: Attitudes, Nonattitudes, Measurement Error, and Change. Princeton: Princeton University Press.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 23
23
12/05/11 12.34
tema: valg
Kampen om den politiske dagsorden
inden folketingsvalget
af Christian Hjerrild Ovesen, PhD studerende ved Institut for Statskundskab,
Aarhus Universitet
Christian Hjerrild Ovesen forsker i hvordan
partier og politikere sætter og responderer på den
politiske dagsorden.
Et velkendt ordsprog indenfor politik er, at valg,
vindes mellem valg. Det er da også velkendt, at
politikere kan være succesfulde med at stille sig
selv i en gunstig situation længe inden selve
valgkampen. Det bedste eksempel herhjemme
er Venstres valgsejr i 2001, hvor man i den grad
formåede at forme den politiske dagsorden
til sin egen fordel. I årene op til valget havde
Venstre med Anders Fogh Rasmussen i spidsen
gentagende gange fremhævet indvandrerdebatten og forbedring af de offentlige sygehuse, som
de vigtigste emner for en kommende valgkamp.
Derfor var det heller ikke nogen overraskelse, at
samme dag, som valget blev udskrevet, kom
Anders Fogh Rasmussen med følgende udtalelse, som blev gentaget adskillige gange den
samme dag.
Valget handler om Danmark. Det handler om de
problemer, som optager danskerne i hverdagen,
hvordan vi får høvlet ventelisterne af på syge­
husene, hvordan vi får strammet op på udlændingelovgivningen.
Poul Nyrup prøvede i de første dage af valgkampen at få fokus rettet mod international politik
i efterdønningerne af d.11 september, men allerede efter 2-3 dage var hele fokus tilbage på
udlændinge og velfærd, herunder sundhedsvæsenet. Venstre og Anders Fogh Rasmussen
24
havde med stor succes i en længere periode sat
den politiske dagsorden til at omhandle netop
de emner, hvor de stod stærkt. Således blev valgresultatet i 2001 primært afgjort, ved at vælgerne
opfattede udlændingedebatten, som et væsentligt emne, og at de bedste til at løse dette problem var de borgerlige partier. Valget i 2001
fremstår derfor, som et af de klareste eksempler
herhjemme på, hvor afgørende den politiske
dagsordensfastsættelse inden valget, er for udfaldet af selve valget.
Kampen om dagsordenen
Det politiske spil der udspiller sig mellem valg,
kan i høj grad forstås udfra det velkendte fænomen ”issueownership” med den danske betegnelse emneejerskab. Teorien refererer til at
bestemte partier ”ejer” bestemte emner således,
at vælgerne vurderer visse partier, som værende
bedst til at håndtere bestemte emner. Den klassiske forståelse af dette begreb, er at Socialdemokratiske partier er bedst til at håndtere emner
relateret til velfærd, hvorimod borgerlige partier
opfattes som værende bedst til skat og økonomiske politisk. Dette fremstår i dag som børnelærdom for de fleste, som interesserer sig for
politik, men man skal ikke længere tilbage end
til 1996 for at finde baggrunden for denne teori.
Det var politologen John R Petrocik, der med
artiklen Issue Ownership in Presidential Election
with 1980 as a case study i 1996, der introducerede begrebet issueownership. I den artikel
viste John Petrocik, at det som havde afgjort
Amerikanske præsident valg siden 1948, og
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 24
12/05/11 12.34
tema: valg
fremefter i høj grad var betinget af, hvilke emner
som var på den politiske dagsorden. Derfor var
det afgørende, hvad der bliver diskuteret snarere
end, hvordan et emne bliver diskuteret. Således
var der en tydelig tendens til, at hvis partierne
diskuterede emner, som var til fordel for Demokraterne, herunder velfærd, ville Demokraternes
kandidat vinde valget. Ligeledes ville en valgkamp præget af emner som økonomi og retspolitik være til fordel for en republikansk præsidentkandidat. Samlet set viste analysen, at der er
en stærk sammenhæng mellem emnerne på den
politiske dagsorden og udfaldet af valget. Senere
hen skærpedes interessen for dette fænomen
yderligere, og man har påvist, at partier og politikere i høj grad er opmærksomme på disse forhold og derfor fokuserer på egne emner. Det er
derfor, at konkurrencen mellem partierne om at
sætte og definere den politiske dagsorden er så
afgørende, og indenfor denne kontekst kan man
bedre forstå den politiske udvikling i Danmark.
Kampen om den danske dagsorden
Folketingsvalg bliver ofte afgjort af hvilke partier, som formår at definere en fordelagtig dagsorden. Dette er et forhold, som partierne er
yderst opmærksomme på og derfor løbende
konkurrerer om at sætte en dagsorden til egen
fordel. Ser man på dansk politik i løbet af det
seneste halve år ses det at særligt regeringen har
forsøgt at sætte en bestemt politisk dagsorden.
Siden nytår har der udspillet sig en kamp, hvor
regeringen har forsøgt at få fokus på den økonomiske politik. Det tydeligste eksempel på denne
offensiv var Statsministeren offensive nytårstale.
Efter meningsmålingerne omkring nytår forstår,
man hvorfor regeringen forsøgte med en offensiv strategi. Vælgertilslutning til Venstre var i
flere meningsmålinger i slutningen af december
på et stykke under 20%, og de Konservative var
nede omkring 5%.Med mindre end et år til et
folketingsvalg var advarselslamperne derfor for
alvor begyndt at blinke for regeringen. I en
sådan situation kan flere strategier overvejes. En
oplagt overvejelse er, om den politiske dagsorden er gunstig for partiets vælgertilslutning. Ser
man på den politiske dagsorden kort før nytår,
vil man opdage, at den politiske dagsorden var
alt andet end til regeringens fordel. Analyse
instituttet AB havde d. 15 november 2010
spurgt vælgerne, ”Hvad er det vigtigste politiske
emne”. I denne undersøgelse mente et flertal af
vælgerne, at sundhed var det vigtigste politiske
emne. Kombinerer man dette med at Gallup d.
26 december viste, at 46% af vælgerne vurderede Helle Thorning, som værende bedst til at
sikre velfærden mod kun 35% for Lars Løkke
Rasmussen forstår man alvoren i situation for
regeringen. Situationen var at flest vælgere var
optaget af emnet sundhed, og et flertal vurderede Helle Thorning som værende bedst til at
håndtere dette emne. Disse resultater må unægtelig have været en del af Statsministerens overvejelser, da strategierne for det kommende år
skulle fastlægges. Samtidig med disse oplysninger viste en anden måling at, 39% af vælgerne
vurderede Helle Thorning som værende bedst
til at håndtere økonomien, men at der også var
en ligeså stor andel på 39% der mente, at Lars
Løkke var bedst til at håndtere økonomien.
Konklusionen fra en sådan analyse må være, at
et skift i den politiske dagsorden fra sundhed til
økonomisk politisk måtte være det mest fordelagtige udgangspunkt for regeringen.
Derfor er det oplagt, at regeringen siden
nytår har satset alt på et bræt for at ændre den
politiske dagsorden til først og fremmest at
omhandle det klassiske borgerlige ejerskabsemne, økonomi. Det er dette, som er baggrunden for den massive offensiv fra regeringens
side ved årsskiftet. Alligevel blev flere overraskede, da Venstre få dage inden nytårstalen i
flere dagblade indrykkede en helsides annonce,
som omhandlede behovet for reformer for at
sikre den danske økonomi og særligt et opgør
med efterlønnen. Selve nytårstalen var en meget
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 25
25
12/05/11 12.34
tema: valg
politisk tale, som var noget mere politiserende
og offensiv end den normale standard. Nytårstalen var en forlængelse af annoncerne og her
argumenterede Statsministeren igen for at økonomiske reformer var nødvendige og ikke
mindst en afskaffelse af efterlønnen. Det er
interessant læsning at se på meningsmålingerne
i kølvandet på Statsministerens offensiv om­­
kring nytår. Få dage efter nytår tegnede der sig
da også et noget anderledes billede af det
politiske landskab. Det væsentligste og vigtigste
emne i de følgende dage var økonomi og
efterløn. Borte var debatten om sundheds­
væsnet og øvrige velfærdsemner. I forlængelse
af dette viste en Gallup måling fra d.3. januar,
at 51% vælgerne foretrak Lars Løkke
Rasmussen og regerings økonomiske plan mod
kun 40%, som fortrak Helle Thorning og
Socialdemokraternes økonomiske plan. I denne
situation er det valget mellem regeringens efterlønsreform eller oppositionens plan om ”12
minutter”. Man begyndte derfor at se konturerne til en mulig valgsejr for regeringen.
Samtidig med denne offensiv var der i foråret
løbende en række begivenheder, som kontinuerligt skulle holde fokus på den økonomiske
dagsorden. Blot få uger efter nytår skulle regeringens vækstforum komme med sit udspil til
hvordan Danmark skal sikre sig økonomisk i
fremtiden. Ligeledes ville regeringen senere på
foråret fremlægge sin 2020 planen som er et
overordnet budget for Danmark økonomi de
næste 10 år. Det hele virkede derfor meget gennemtænkt, således at man med offensiven
omkring nytår kunne få sat fokus på økonomi
og fastholde dette fokus frem til og under et
kommende valg. Strategien for regeringen syntes herefter klar. Man skal fokusere på at fastholde en dagsorden, hvor det centrale er valget
mellem regeringens efterlønsreform eller oppositionens økonomiske plan med navnet ”12
minutter”.
26
Helle Thorning var tavs
En politisk dagsorden med sit primære fokus på
økonomi var ikke til fordel for Socialdemokraterne. Derfor handlede det for Socialdemokraterne om at afmontere denne politiske dagsorden, således at et folketingsvalg handler om
andet og mere end økonomisk politik. Socialdemokraterne var ikke specielt interesserede i at
indgå i dialog om økonomiske politik, men
holdt sig primært i baggrunden. Det skal ikke
forstås således at Socialdemokraterne ikke svarede på spørgsmål eller ikke deltog i debatter
vedrørende emnet, men snarer at de ikke selv
tog initiativet for at bringe det på dagsordenen.
Man ville ikke være med til at italesætte emnet
mere end højest nødvendigt. Ser man på Helle
Thornings medieadfærd i januar og februar
2011 var det overraskende så lidt man så til
hende. Hun var ikke ude at forsvare oppositions
økonomiske plan i tv debatprogrammer eller
andre landsdækkende medier. Der foreligger
ikke nogle større videnskabelig eller anden statistisk undersøgelser, som har undersøgt dette.
Men hvis man følger sin sunde kritiske sans og
generelt følger man i den politisk udvikling ville
man opdage at Helle Thorning har holdt sig i
baggrunden i denne periode.
Ser man på politikernes adfærd i de konkrete
debatter vil man også opdage at Socialdemokraterne forsøger at snakke om mere og andet end
økonomisk politik. I februar 2011 blev der
afholdt et debatmøde på Aarhus Universitet,
hvor alle partierne var repræsenterede. Her fik
hver kandidat vanen tro et par minutter til at
præsentere sig selv og sin politik, inden de startede selve debatten mellem hinanden. Her var
det tydeligt, at Venstre og de Konservatives kandidater næsten udelukkende brugte taletiden til
at snakke om økonomi, hvorimod Socialdemokraterne og SF i langt højere grad prioriterede
deres introduktion til emner som velfærd. Dette
falder fint i tråd med de opfølgende analyser af
issueownership, der er fortaget. I Simon Adams
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 26
12/05/11 12.34
tema: valg
bog The winning messeage fra 2002 viser han,
hvordan visse borgmester kandidater i USA
tabte valg, fordi de selv gik med på en dagsorden
til fordel for modstanderen. Her ses det, at flere
borgmestre kandidater i USA har tabt valg, fordi
de fulgte et demokratisk sindelag og indgik i
dialog med modstandere og lavede valgvideoer
med fokus på modstanderens emne. Resultatet
fra denne undersøgelse er, at det kan betale sig
for politikere at følge sin egen separate dagsorden i stedet for at adressere de samme emner
som modstanderen.
Men der er også en grænse for, hvor meget
en politiker kan ignorer et væsentligt emne på
den politiske dagsorden. Således har Socialdemokratiet flere gange i foråret været tvunget til
at respondere på den økonomiske dagsorden,
senest med lanceringen af 2020 planen. Der
tegner sig derfor et billede af et politisk forår,
som har været præget af en politisk kamp om at
definere den politiske dagsorden og særligt
dagsordnen ved et kommende valg. Begge fløje
har haft klare prioriteringer af hvilke emner de
gerne vil diskutere, og hvilke de helst vil undgå
at diskutere. Det virker til, at regeringen har en
klar idé og strategi om, at dens eneste mulighed
for at vinde endnu en valgperiode er en økonomisk dagsorden. Et valg på baggrund af 2020
planen virker som det mest optimale udgangspunkt. Det tyder derfor på, at der er en forbindelse mellem statsministerens offensiv omkring
nytår og den nuværende situation i kølvandet
på 2020 planen. Fra regerings side er der et kontinuerligt ønske og forsøg på at holde økonomien øverst på den politiske dagsorden.
En vinder strategi?
Om regeringens dagsordensfastsættelses strategi
i løbet af foråret har været succesfuld afhænger
af, hvilke øjne man ser det med. På den ene side
viser en undersøgelse af Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og Gallup for
perioden februar til marts, at sundhed fortsat er
det vigtigste emne for vælgerne, og at regeringens offensiv omkring nytår kun havde kortvarig effekt. Omvendt har regeringen med fremlæggelsen af 2020 planen d.12 april igen gjort
debatten om 2020 planen og den økonomiske
politik til et uomgængeligt emne i den politiske
debat. At økonomi igen har fået en så fremtrædende plads er også blevet hjulpet på vej af regeringens kontinuerlige dagsordensfastsættelse af
emnet siden nytår. Det bliver interessant at
følge, om regeringen kan fastholde økonomi,
som det helt centrale emne på den politiske
dagsorden op til og under et kommende valg.
Man må konstatere, at dette sandsynligvis er
regeringens eneste mulighed for at vinde endnu
en regeringsperiode. Men om denne strategi
lykkes og, om det er nok til at vinde endnu et
folketingsvalg vil tiden vise.
Litteratur
Jønsson, R., & Ole, L. (2002). Professionel
Politisk Kommunikation. Viborg: Akademisk
Forlag.
Petrocik, J. (1996). Issue Ownership in Presidential Elections, with a 1980 Case Study.
American Journal of Political Science , 40 (3), s.
825-850.
Simon, A. (2002). The Winning Messeage.
Cambridge, UK: Cambridge University Press.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 27
27
12/05/11 12.34
tema: valg
Et komparativt blik på den politiske
kommunikationskultur i Danmark
af Anders Esmark, lektor og Mark Blach-Ørsten, lektor, Roskilde Universitet
Artiklen er tidligere bragt i Økonomi & Politik,
84. udg. 2011
Resumé : Artiklen afdækker med udgangspunkt i
komparative surveydata fra ni europæiske lande
tre grundlæggende træk ved den politiske kommunikationskultur i Danmark: 1) Den meget
lave grad af journalistisk politisering og bias, dog
med det forbehold at danske medier på det organisatoriske niveau synes mere politiserede end
individuelle journalister. 2) Politisk succes med
at påvirke den offentlige dagsorden baseret på en
politisk såvel som en medieorienteret kommunikationslogik, hvilket peger på en gennemgribende
grad af professionalisering. 3) Meningsmålingernes store indflydelse på det politiske spillerum,
ikke mindst når disse bruges af medierne.
Hvad er der særligt ved Danmark?
Vi skal i denne artikel præsentere en række
udvalgte resultater fra en større komparativ
spørgeskemaundersøgelse af den politiske kommunikationskultur i ni europæiske lande gennemført i perioden 2008-2010. Vores fokus er
danske forhold. Vi forsøger således ikke at præsentere materialet på et overordnet komparativt
niveau, men fokuserer på Danmark og anvender
data fra de øvrige otte landet som sammenligningsgrundlag. Vores tilgang til materialet er
enkel: frem for at forsøge at inkludere alle
aspekter af forholdet mellem politik og medier,
der er tilgængelig i undersøgelsens materiale,
præsenterer vi de resultater hvor Danmark skiller sig ud. Vores formål er med andre ord ikke
28
at give en systematisk præsentation af undersøgelsen, hvilket heller ikke er praktisk muligt,
men derimod at gå målrettet efter forhold, hvor
Danmark synes at være noget særligt. Pointen er
således ikke, at Danmark systematisk skiller sig
ud på alle dimensioner af den politiske kommunikationskultur, men derimod blot, at der er en
række iøjnefaldende forhold, der særligt er værd
at fremhæve. Vi gennemgår tre sådanne forhold
i artiklen. Sat lidt på spidsen kan de opsummeres som følger.
For det første har Danmark de mest upolitiske journalister blandt alle de inkluderede
lande. I et mere overordnet perspektiv peger
dette på en gennemgribende adskillelse af politik og medier og en høj grad af afstandstagen
fra politisk praksis til fordel for professionelle
normer blandt danske journalister, der også er
blevet identificeret i tidligere empiriske undersøgelser (Skovsgaard & Van Dalen, 2008: 83).
Analysen bekræfter denne tendens komparativt, også set i forhold til umiddelbart sammenlignelige lande. Der er dog den tilføjelse til dette
resultat, at danske medieorganisationer tilsyneladende ikke er upolitiske i samme omfang som
de individuelle journalister, hvilket antyder en
væsentlig afstand mellem politisering af medierne på et organisatorisk niveau og en grundlæggende upolitisk professionskultur blandt
journalister.
For det andet er professionaliseringen af den
politiske kommunikation tilsyneladende slået
mere igennem i Danmark end i andre lande. Vi
baserer denne konklusion på det forhold, at
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 28
12/05/11 12.34
tema: valg
danske politikere opfattes som yderst succesfulde i deres forsøg på at påvirke den offentlige
dagsorden, og at den danske kommunikationselites vurdering af de mest effektive redskaber
til opnåelse af dette formål i exceptionel grad
fremhæver elementer i et moderne professionelt
kommunikations-beredskab så som lækning af
historier til udvalgte journalister og vinkling af
det politiske stof på journalistiske nyhedskriterier så som konflikt og drama. Mere generelt
peger dette på, at mediernes magt over det politiske liv formentlig er forholdsvis begrænset.
Politikerne, understøttet af deres kommunikationsberedskab, er stadig effektive dagsordensfastsættere både i kraft af strategier baseret på
en politisk kommunikationslogik såvel som
evnen til at anvende mediernes logik til egen
fordel.
For det tredje fremstår Danmark som et af
de lande, hvor meningsmålinger har den mest
afgørende indflydelse på den politiske kommunikation. Den danske kommunikationselite er
således mest tilbøjelig til at tilskrive meningsmålinger en høj grad af indflydelse på samspillet mellem politik og medier, særligt når det
kommer til individuelle politikeres position
internt i partiet og muligheden for at gennemføre konkret politik. Samtidig opfattes
meningsmålingernes indflydelse, særligt når de
anvendes af medierne, potentielt som et demokratisk problem: udover at være mest overbevist
om meningsmålingernes indflydelse, viser den
danske kommunikationselite sig også at være
mest kritisk overfor brugen af meningsmålinger. I et overordnet perspektiv peger dette forhold på meningsmålinger som en afgørende
magtfaktor og et muligt redskab til at lægge
pres på politikere og kreere historier, der er
uden for det professionelle kommunikationsberedskabs rækkevidde.
Undersøgelsesdesign og data
Artiklen er baseret på resultater fra en undersøgelse gennemført i et tæt samarbejde mellem
nationale forskningsgrupper fra Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Østrig, Schweiz, Spanien, Frankrig og Slovenien inden for rammerne af forskningsprojektet ’Political Communication Cultures in Europe’.1 Projektets rygrad
er en fælles database med svar på et standardiseret spørgeskema udsendt til ledende journalister, politikere og pressemedarbejdere i alle de
ni deltagende lande i perioden 2008-2009. Spørgeskemaet dækker en lang række forhold så som
mediemagt, trends, journalistiske normer og
idealer, politikerroller og journalistroller, interaktion og konflikt mellem politikere og journalister mv. De her gennemgåede resultater er
således et snævert udvalg af undersøgelsens
materiale. En systematisk gennemgang af resultaterne fra undersøgelsen er under udarbejdelse
(Pfetsch, 2011).
Spørgeskemaundersøgelser af denne art er
almindelig anerkendt som det eneste mulige
redskab til at indsamle standardiserede data om
opfattelser, holdninger, normer og erfaringer hvad vi her samlet set vil kalde den politiske
kommunikationskultur. Omvendt udsættes
sådanne kulturorienterede undersøgelser til
tider for den indvending, at de indsamlede data
ikke repræsenterer den egentlige praksis i den
sammenhæng, der undersøges. Respondenterne
giver netop udtryk for holdninger, normer og
idealer, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med faktiske handlinger. For aspekter af
den sociale virkelighed så som demokratiske
idealer er den mulige afstand til faktisk praksis
forholdsvis åbenlys, men selv i mere praksisori1 Projektet blev støttet af ECRP II programmet under the
European Science Foundation og finansieret af de respektive nationale forskningsråd i de deltagende lande. Projektet ledes af Professor Barbara Pfetsch (Freie Universität Berlin). For mere information, se www.communication-cultures.eu
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 29
29
12/05/11 12.34
tema: valg
enterede spørgsmål som eksempelvis mødeintensiteten mellem politikere og journalister er
der mulighed for forglemmelser, forskønnelser
og egentlig fordrejning. Muligheden for en
afstand mellem det indsamlede materiale og
den faktiske praksis er selvsagt væsentlig at
erindre, men omvendt er det ukontroversielt at
antage, at der er en ganske tæt forbindelse: det
indsamlede materiale repræsenterer opsamlede
erfaringer og handlingsguidende normer med
en høj grad af relevans for den faktiske praksis.
Spørgeskemaet er udsendt til tre grupper af
respondenter og de indsamlede data omfatter
således svar fra 860 politikere, 1230 politiske
journalister og 409 pressemedarbejdere, i alt
2499 respondenter. Undersøgelsen kan karakteriseres som en eliteundersøgelse i den forstand,
at der er tale om nationalt betydende aktører.
For politikernes vedkommende vil det sige
regeringsmedlemmer, partitoppen og betydende medlemmer af de partiernes grupper i
det nationale parlament. Pressemedarbejderne
følger grundlæggende denne inddeling. For
journalisternes vedkommende er der tale om
nationalt betydende medier og visse af de
inkluderede lande også regionalt betydende
medier. Selvom muligheden for at undersøge
forskelle og ligheder mellem disse tre grupper af
aktører selvsagt er en væsentlig styrke ved det
indsamlede materiale, har vi i forbindelse med
denne artikel foretaget det grundlæggende valg
at behandle de tre grupper under et. Valget er
udelukkende pragmatisk, idet der ganske enkelt
ikke mulighed for at uddybe forskelle og ligheder mellem de tre respondentgrupper inden for
artiklens rammer (se Pfetsch 2011 for en sådan
gennemgang). Udgangspunktet for det følgende
er således forskelle og ligheder på nationale
kommunikationskulturer, hvor de tre grupper
ikke identificeres ved deres position, men alle
opfattes som repræsentanter for den nationale
sammenhæng. Vi skal dog løbende knytte
30
kommentarer til forskellene på de tre grupper,
hvor vi skønner det nødvendigt.
Muligheden for systematisk sammenligning
på tværs af ni lande er forholdsvis unikt for
undersøgelsen. Som nævnt er vores mål i denne
artikel ikke ligelig komparation mellem de
inkluderede lande, men derimod at fokusere på
Danmark i et komparativt perspektiv. Det
simple udgangspunkt for denne sammenligning er selvsagt den ukontroversielle påstand, at
den nationale sammenhæng er afgørende, ikke
kun når det kommer til formelle rammer og
regler med relevans for forholdet mellem politik
og medier så som valgsystemer, medielovgivning, politisk kontrol mv., men i mindst lige så
høj grad også når det kommer til det kulturelle
aspekt af dette forhold (Pfetsch, 2004).
Udgangspunktet for undersøgelsen er således
en forventning om betragtelige nationale forskelle. Udgangspunktet for undersøgelsen er
imidlertid også en antagelse om systematiske
forskelle mellem grupper af lande, henholdsvis
en middelhavsgruppe (Spanien, Frankrig, Slovenien), en midteuropæisk/germansk gruppe
(Tyskland, Østrig, Schweiz) og en nordisk
gruppe (Danmark, Sverige, Finland).
Denne opdeling er inspireret af Hallin &
Mancini’s indflydelsesrige arbejde med generelle traditioner for politisk kommunikation
(2004). Frankrig og i særdeleshed Spanien er
således repræsentanter for, hvad Hallin og
Mancini udover middelhavsmodellen kalder
den polariserede pluralistiske tradition. Selvom
Slovenien ikke i udgangspunktet hører til gruppen, kan den historiske erfaring med et autoritært regime og dybe politiske skillelinjer siges at
matche gruppens profil (Hrvatin & Petkovic,
2008). Sondringen mellem en midteuropæisk
gruppe og en nordisk gruppe er derimod en
opsplitning inden for den såkaldt demokratiskkorporative tradition. Denne opsplitning antydes imidlertid også af Hallin og Mancini selv,
hvor gruppen af nordiske lande identificeres
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 30
12/05/11 12.34
tema: valg
som en arketypisk og tæt sammenhængende
kerne inden for denne tradition (se også Strömbäck, Ørsten & Aalberg, 2008), mens både
Tyskland id, Schweiz og til dels Østrig befinder
sig længere fra kernen.
Grundlaget for Hallin & Mancini’s identificering af disse tre traditioner er grundlæggende
baseret på systemiske træk så som valgsystemet,
principper for inddragelse af interesseorganisationer, pressesubsidiering, journalistisk professionalisering, public service traditioner og politisk kontrolmekanismer mv. Vores udgangspunkt er her den enkle antagelse, at
traditionerne også gør sig gældende i kulturel
forstand og dermed, at de ni lande grupperer
sig nogenlunde i overensstemmelse med de tre
traditioner også når det kommer til de indikatorer, det anvendte spørgeskema indeholder.
Vores formål her er ikke at teste denne antagelse systematisk, men snarere at skabe en mere
struktureret baggrund for sammenligningen af
Danmark med de øvrige lande. Vi kan således
formulere en forventning om, at Danmark altovervejende ligger tættest på Sverige og Finland
inden for den nordiske tradition og længst fra
gruppen af polariserede pluralistiske lande med
de midteuropæiske repræsentanter for den
demokratisk-korporative tradition i en midterposition.
Analysen af danske forhold i et nationalt
komparativt perspektiv er grundlæggende
deskriptiv. Vi tester således ikke betydningen af
national kontekst mod andre faktorer, men finder ikke desto mindre højt signifikante nationale forskelle igennem hele artiklen. Metodisk
set bygger analysen dels på fortolkende diskussion af de nationale svarfordelinger og dels på
undersøgelse af landendes gruppering gennem
cluster-analyse. Sidstnævnte gengives ikke i
deres fulde omfang i teksten, men anvendes
hovedsageligt som en form for baggrundscheck
på fortolkningen af de gengivne fordelinger.
Mere grundlæggende kan man sige, at analysen
har et strukturafdækkende formål. Vi tillader
os således at overveje mulige forklaringer på de
danske forhold i komparativt lys, men foretager
ikke en egentlig strukturafprøvning eller test af
forklarende faktorer (for en forklarende tilgang
til undersøgelsesmaterialet, se Pfetsch, 2011).
Politisering af medier og journalister
Mest grundlæggende handler politisering af
medierne om de enkelte medieorganisationers
og journalisters tilbøjelighed til at agere politisk:
til at indtage politiske positioner og udtrykke
egne standpunkter i relation til politiske ideer,
programmer, forslag og beslutninger. Tilbøjeligheden til at indtage politiske positioner og formulere politiske standpunkter er udtryk for en
direkte politisering i den forstand, at journalistisk praksis og medieindhold grundlæggende
drives af politisk rationaler og stillingtagen til
politiske tiltag. I en differentieringsoptik kan
man sige, at medier og journalister overtager
den politiske kommunikationslogik frem for at
observere og formidle politisk stof baseret på
mediernes egne nyhedskriterier og normer
(Hallin & Mancini, 2004: 27). Tilbøjeligheden
til at indtage politiske positioner og udtrykke
politiske standpunkter handler således ikke om
den formelle eller organisatoriske grad af adskillelse mellem politik og medier, men derimod i
hvor høj grad journalistisk praksis og medieindhold præges af politiske rationaler, standarder
og normer, uanset om der formelt set er tale om
en klar adskillelse af politik eller ej.
Tilbøjeligheden til at agere politisk kan knyttes både til specifikke medieorganisationer såvel
som til den enkelte journalist. På niveauet for
medieorganisationer tillader vi os at iagttage
den enkelte organisation som en enhedsaktør i
tråd med de almindelige antagelser i organisationsteorien. Medieorganisationen betragtes
således som et sammensurium af redaktionelle
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 31
31
12/05/11 12.34
tema: valg
principper, ejerskab og generel organisationskultur, der tilsammen kan betragtes som en
mere eller mindre politiseret helhed. Tilbøjeligheden til at agere politisk kan imidlertid også
placeres hos den enkelte journalist og anskues
som et spørgsmål om hvorvidt journalister
udtrykker politiske standpunkter og holdninger. Tabel 1 giver en oversigt over graden af
politisering på begge niveauer. Politisering på
det organisatoriske niveau måles ved opfattelsen af, i hvor høj grad individuelle medier indtager bestemte politiske positioner. På det individuelle niveau er respondenterne blevet spurgt
om, hvorvidt journalister for ofte lader egne
politiske standpunkter komme til udtryk i den
politiske nyhedsformidling og i hvor høj journalister identificerer sig med rollen som politiske aktører.
Overordnet set er der store nationale forskelle på graden af politisering. Ser vi på politi-
seringen af medieorganisationer først, spænder
resultaterne fra Spanien, hvor næsten hele
respondentgruppen (92%) opfatter medierne
som politiske til Finland, hvor kun 27% opfatter medierne som politiske. Overordnet set er
der en forholdsvis høj grad af overensstemmelse
mellem den observerede grad af politisering og
sondringen mellem en polariseret pluralistisk
tradition og en germansk og nordisk variant af
den demokratisk-korporative tradition: Spanien, Slovenien og Frankrig indtager de tre
øverste pladser, Finland og Sverige de to nederste med Tyskland, Østrig og Schweiz placeret på
mellemniveauet.2 Danmark fremtræder her
som en afvigelse fra dette mønster og befinder
sig ikke på niveau med de to andre nordiske
2 Dette kan understøttes af en clusteranalyse baseret på
euklidiske afstande. Analysen gengives ikke grundet
pladshensyn
Tabel 1: Tilbøjelighed til at agere politisk. Procent og middelværdi. Vægtede data
Individuelle medier indta- Journalister udtrykker for
ger bestemte politiske
ofte egen politiske standpositioner
punkter i den politiske
nyhedsformidling
Vigtigt at komme med
egne holdninger til den
politiske udvikling
(politisk rolle)
Enig/meget
enig
(pos.)
Middelværdi
Enig/meget
enig (pos.)
Middelværdi
Vigtigt/meget vigtigt
(pos.)
Middelværdi
Danmark
60% (4)
3.6
29% (8)
2.7
15% (9)
2.4
Sverige
37% (8)
3.0
27% (9)
2.8
22% (7)
2.4
Finland
27% (9)
2.7
35% (6)
2.9
35% (2)
2.9
Tyskland
43% (6)
3.3
33% (5)
3.0
32% (3)
3.0
Østrig
56% (5)
3.5
52% (2)
3.4
30% (5)
2.8
Schweiz
39% (7)
3.1
37% (4)
3.0
31% (4)
3.0
Slovenien
77% (2)
4.1
41% (3)
3.0
29% (6)
2.8
Frankrig
60% (3)
3.6
35% (7)
2.9
19% (8)
2.3
Spanien
92% (1)
4.4
66% (1)
3.7
61% (1)
3.8
TOTAL
54%
3.5
39%
3.1
30%
2.8
Cramer-V/ ETA
.273
.468
.159
.241
.214
.362
N
N=2649
N=2644
N=2565
Alle chi2 og ANOVA resultater er signifikante på p<.001 niveau
32
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 32
12/05/11 12.34
tema: valg
repræsentanter, men derimod på samme niveau
som Frankrig.
Ser vi derimod på individuelle journalisters
tendens til agere politisk er danske journalister
samlet set de mindst politiserede. Spørgsmålet
om hvorvidt journalister for ofte udtrykker
egne politiske holdninger i nyhedsformidlingen
handler om i hvor høj grad journalister i konkrete tilfælde lader sig påvirke af egne politiske
holdninger, uden nødvendigvis at opfatte sig
selv som politiske aktører. Spørgsmålet er således, hvorvidt der er en form for politisk subjektivisme indarbejdet i den almindelige nyhedsformidling, hvilket vinder tilslutning fra 29%
af respondenterne. Tilslutningen er ganske vist
lavere i Sverige (27%), men middelværdien i
Danmark er lavest blandt alle lande. Spørgsmålet om hvorvidt journalister generelt finder det
vigtigt at komme med egne holdninger til den
politiske udvikling er mere vidtgående for så
vidt, at journalisterne her entydigt inkluderer
egentlig politisk meningsytring i den journalistiske praksis og klart identificeres som politiske aktører. Man kan således tale om, i hvor høj
grad journalister identificerer sig med en politisk rolle, mens politikere og pressemedarbejdere vurderer journalisternes rolleidentifikation udefra. Dette afstedkommer ikke overraskende et vist spænd mellem de tre gruppers
svar, men dette er gennemgående for alle lande
og samlet set er tilslutningen til spørgsmålet
lavest i Danmark.
Ser vi samlet på de tre variabler i tabel 1 er
der særligt to forhold at fremhæve. For det første er den lave grad af politisering på det individuelle niveau bemærkelsesværdigt. De to lande,
der kommer tættest på Danmark er Sverige og,
mere overraskende, Frankrig. Hvor nærheden
mellem Danmark og Sverige stemmer godt
overens med antagelsen om en særlig nordisk
tradition, taler afstanden til resultaterne for tilslutning til den politiske rolle i Finland imod
denne antagelse. I stedet danner Frankrig, der
ellers normalt antages at tilhøre den polariserede pluralistiske tradition, trekløver med Danmark og Sverige. Selv inden for dette trekløver
fremstår Sverige og Frankrig imidlertid som
mest beslægtede med Danmark på kanten af en
yderposition.3 Frem for blot at fortolke den lave
grad af individuel politisering i Danmark som
en naturlig konsekvens af de generelle forhold,
de normalt forbindes med den nordiske tradition, er der således grund til at fremhæve Danmark som en exceptionel, om end ikke ekstrem
case.
Dette bliver ikke mindre tydeligt, når vi ser
på et andet væsentligt forhold ved resultaterne i
tabel 1, nemlig den særlige kombination af en
lav grad af politisering på det individuelle
niveau og en forholdsvis høj grad af politisering
på det organisatoriske niveau i Danmark.
Selvom de nationale medieorganisationers tendens til at indtage politiske positioner gennemgående fremstår mere markant end politisering
på det individuelle niveau i alle lande på nær af
Finland, er spændet mellem de to niveauer
markant i det danske tilfælde. Danmark fremstår med andre ord ikke som entydigt upolitiseret, men kombinerer derimod upolitiske journalister med forholdsvis politiske medieorganisationer. Dette mønster følges kun af den noget
overraskende nabo Frankrig, dog stadig med
Sverige som den tredje part i gruppen selv om
tendensen her er fravær af politisering på både
det organisatoriske og individuelle niveau.
Forestillingen om en særlig nordisk tradition
kommer imidlertid under yderligere pres, idet
den finske tendens går stik imod den danske,
hvilket samlet set producerer tre forskellige
mønstre i de nordiske lande. I termer af strukturafdækning synes den særlige danske kombination af forholdsvis politiske medier og markant upolitiske journalister at pege på en meget
høj grad af institutionaliseret opsplitning mel3 Analysen gengives ikke grundet pladshensyn
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 33
33
12/05/11 12.34
tema: valg
lem redaktionelle holdninger og principper,
ejerskab, politisk indflydelse og andre aspekter
af den – forholdsvis politiserede – generelle
organisationskultur på den ene side, og journalisternes specifikke og upolitiske professionskultur på den anden.
Tilbøjeligheden til at agere politisk siger i sig
selv ikke noget om mediernes og journalisternes politiske orientering. Traditionelt måles
politisk orientering som et spørgsmål om positionering eller afstemning (eng: `alignment´) af
politiske holdninger på en højre/venstre-skala
(Seymor-Ure, 1974; Patterson & Donsbach,
1996). Politisk orientering inden for højre/venstre skalaen danner også grundlag for diskussionen om mediers og journalisters bias
(Semetko, 1996). Bias kan kort sagt siges at
forekomme når den politiske orientering inden
for højre/venstre-skalaen modstilles med
bærende journalistiske normer for objektivitet
og upartiskhed på mikro-niveauet, idealet om
intern pluralisme i den enkelte medieorganisation på meso-niveauet og/eller forestillingen
om ekstern pluralisme på makro-niveauet, det
vil sige hvorvidt den samlede fordeling af politiske positioner i medielandskabet er i balance
eller hælder til den ene eller den anden side af
det politiske spektrum. Bias er med andre ord
en bestemt variant af politisering, der på
makroniveauet kan sidestilles med ubalance
eller skævhed i mediernes politiske orientering
inden for et bestemt mediesystem. Politisering i
form af bias har i den forstand to dimensioner,
henholdsvis graden af skævhed forstået som
afvigelse fra højre/venstre skalaens midterposition og retningen på denne afvigelse. I den
sammenhæng skal det understreges, at antagelsen om systematiske forskelle på graden af politisering de tre overordnede traditioner imellem
alene vedrører den første dimension og ikke
spørgsmålet om, hvilken side af det politiske
spektrum en eventuel ubalance hælder til.
Tabel 2. Oplevet og faktisk bias. Procenter og middelværdi. Vægtede data
Oplevet bias i det samlede nationale mediebillede
blandt alle respondenter (N=2362)
Yderste
venstre
Venstre Centrum- Centrum Centrumvenstre
højre
Faktisk bias
(N=1138)
Højre
Yderste
højre
Middel
Std. afvigelse
Middel
Std. afvigelse
Danmark
1%
3%
12%
24%
41%
13%
5%
4.6
1.165
3.6
.982
Sverige
0%
10%
34%
25%
19%
8%
4%
3.9
1.278
3.8
.905
Finland
0%
3%
13%
23%
37%
19%
5%
4.7
1.169
3.7
1.223
Tyskland
0%
6%
32%
38%
20%
4%
1%
3.9
.974
3.6
.911
Østrig
1%
6%
33%
23%
31%
3%
3%
4.0
1.165
3.5
.871
Schweiz
1%
9%
42%
21%
19%
4%
3%
3.7
1.192
3.6
1.131
Slovenien
9%
19%
34%
23%
8%
6%
1%
3.2
1.303
2.8
1.207
Frankrig
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3.3
.803
Spanien
0%
3%
17%
22%
42%
14%
1%
4.5
1.063
3.0
.917
TOTAL
2%
7%
27%
25%
27%
9%
3%
4.1
1.254
3.4
1.051
Cramer
V/ ETA
.193
.368
.313
*Chi2 og ANOVA resultater er signifikante på p<.001 niveau. Bemærk at chi2 testen er gennemført med en komprimeret udgave af venstre/højre skalaen for at undgå celler med mindre end fem respondenter.
** Spørgsmålet ikke stillet i Frankrig.
34
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 34
12/05/11 12.34
tema: valg
Også på dette punkt skiller Danmark sig ud,
ikke i kraft af den faktiske bias i mediesystemet,
men derimod i kraft af den oplevede bias.
Adspurgt om, hvorvidt det samlede medielandskab samlet set læner sig mod den ene eller den
anden ende af det politiske spektrum, placerer
de danske respondenter mediernes overordnede
hældning solidt til højre for midten. Som gengivet i tabel 2 er højre/venstre skalaen er opdelt på
syv positioner, hvor det danske resultat kan
opsummeres med den middelværdi på 4.6, kun
overgået af 4.7 i Finland og efterfulgt af 4.5 i
Spanien. I de øvrige lande er resultatet tæt på
midten eller lidt til venstre herfor. Den største
ubalance ser vi dog i Slovenien, omend til den
anden side af det politiske spektrum. Ser vi
nærmere på den konkrete fordeling af de danske respondenters svar har hele 41% af de danske respondenter markeret, at medierne samlet
set læner sig med en centrum-højre position,
mere end i noget andet land. Yderligere 19%
har markeret en position til højre eller på det
yderste, højre, sammenlignet med kun 16% til
venstre for midten.
At det danske medielandskab på denne måde
opleves som politiseret med en klar hældning
til højre i det politiske spektrum er i udgangspunktet overraskende. For det første er grundantagelsen om danske forhold som for de
andre nordiske lande er et forholdsvis upolitisk
medielandskab. Dertil kommer, at i det omfang
journalister og medier alligevel formodes at
have bias, er antagelsen i både dansk og international sammenhæng som hovedregel at hældningen på denne bias er til venstre for midten
(Patterson & Donsbach, 1996). For så vidt
angår den faktiske bias er det imidlertid også
tilfældet: i det anvendte spørgeskema er journalisterne blevet bedt om at angive deres politiske
orientering på den samme syvpunkts skala,
hvilket i det danske tilfælde resulterer i en middelværdi på 3.6. Den samlede bias i de danske
medier hælder med andre til en moderat cen-
trum-venstre position, hvilket på ingen måde
kan betragtes som en voldsom bias og er i
øvrigt på linje med alle øvrige lande fra den
demokratisk-korporative tradition, nordiske
såvel som midteuropæiske.
Det er således ikke på den faktiske bias, men
derimod på spændet mellem denne og den faktiske bias, at Danmark skiller sig ud (kun Spanien har et større spænd mellem faktisk og
oplevet bias). Mekanismen bag dette forhold
kan også her være en institutionaliseret adskillelse mellem organisationskultur og individuelle journalister, hvilket her vil sige, at højreorienteringen associeres med forhold ejerkreds og
generel organisationskultur, mens journalisternes personlige politiske orientering viser sig at
hælde mere mod venstre. Et andet forhold kan
være den vedholdende og udbredte debat om
mediernes politiske orientering, der i det danske tilfælde har resulteret i en art modreaktion
til den konventionelle antagelse om et venstreorienteret medielandskab og en række nylige
eksempler på højt profilerede journalister, der
har påbegyndt en politisk karriere til højre for
midten.
Professionalisering
Et andet forhold, hvor Danmark træder markant frem er på spørgsmålet om indflydelse på
den offentlige dagsorden. Spørgsmålet om dagsordensfastsættelse er blevet et af de helt centrale
spørgsmål i både den almene og faglige debat
om forholdet mellem politikere og medier.
Årsagen til interessen er kort sagt, at politiske
emner og tiltag må sættes på dagsordenen for
overhovedet at blive til beslutninger: selv forholdet mellem dagsorden og endelige beslutninger
langt fra enkelt og lineært, er den simple pointe,
at politiske beslutninger forudsætter accept og
opmærksomhed og dermed en form for tilstedeværelse på dagsordenen. Normalt sondres der
i dagsordensforskningen mellem politikernes
egen dagsorden som den fremgår af parti- og
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 35
35
12/05/11 12.34
tema: valg
valgprogrammer, personlige udmeldinger, ideologisk gods mv., mediernes dagsorden forstået
som medieindhold og befolkningens offentlige
dagsorden, der som hovedregel afdækkes ved
meningsmålinger og surveyundersøgelser (Dearing & Rogers, 1996; Brettschneider, 2002; Weaver, 2007).
Grundlaget for politisk accept kan siges at
være overensstemmelse mellem den politiske
dagsorden og befolkningens (vælgernes) dagsorden, men samtidig er det en ukontroversiel
påstand, at politikernes mulighed for at skabe
opmærksomhed og vinde tilslutning i høj grad
afhænger af tilstedeværelse i medierne og dermed samspillet mellem den politiske dagsorden
og mediernes dagsorden. Tager vi således
udgangspunkt i politikernes ønske om tilslutning til deres egen dagsorden, kan vi med
udgangspunkt i en traditionel sondring mellem
politisk logik og medielogik i den politiske
kommunikation (Altheide & Snow, 1979; Mazzoleni, 1987; Hallin & Mancini, 2004, p. 290)
skelne mellem to hovedstrategier for at skabe
opmærksomhed og vinde tilslutning. For det
første kan politikerne lidt forenklet udtrykt forlade sig på indholdet i det politiske budskab og
de tilgængelige ressourcer i det organisatoriske
bagland, hvilket i dansk sammenhæng først og
fremmest vil sige partierne og Folketingsgruppernes sekretariater. For det andet kan politikerne søge opmærksomhed og tilslutning via
medierne, hvilket selvsagt kræver tilpasning af
det politiske budskab til mediernes nyhedskriterier og forhandling med journalister.
I videre forstand knytter sondringen mellem
disse to strategier an til centrale diskussioner
om forholdet mellem mediealisering og professionalisering, det vil sige henholdsvis mediestandardernes øgede indflydelse på den politiske kommunikation og politikernes forsøg på at
styrke evnen til at påvirke den offentlige dagsorden enten ved at forlade sig på den politiske
logik eller ved at udnytte kendskabet til medi36
ernes logik til egen fordel (Esmark, 2007). Selv
om den aktuelle debat har fokuseret meget på
sidstnævnte, emblematisk udtrykt ved den
megen fokus på de såkaldte spindoktorers rolle
er det væsentligt at understrege, at professionalisering ikke blot er en afledt effekt af medialisering: for det første medtænkes traditionelle
kampagne- og mobiliseringsredskaber stadig i
et professionelt kommunikationsberedskab og
for det andet indebærer tilpasning til mediernes
kommunikationsstandarder ikke nødvendigvis
at politik dermed underkastes medierne eftersom et væsentligt element i professionaliseringen netop er at vende medielogikken mod
medierne selv for derved at føre kontrollen med
dagsordenen tilbage til politisk hold.
Ser vi først på politikernes overordnede succes med at påvirke den offentlige dagsorden
fremstår danske politikere som yderst effektive
dagsordensættere, kun overgået af de franske
politikere. 65% af respondenterne indikerer, at
danske politikere har succes eller megen succes
med at påvirke den offentlige dagsorden. Tallene bliver ikke mindre markante af, at der for
Sveriges og Finlands vedkommende faktisk
synes at være en nordisk fælles nordisk position
i den modsatte ende af skalaen (henholdsvis
18% og 23% tilslutning), hvorimod Danmark
placerer sig tættere sammen med to af repræsentanterne fra den polariserede pluralistiske
tradition: Frankrig og Spanien. Hvor politikernes evne til dagsordensfastsættelse i polariserede pluralistiske lande imidlertid i store træk
kan forklares med en forholdsvis svag medieautonomi og fortsat mulighed for direkte politiske indflydelse og kontrol kalder tallene i det
danske tilfælde på en anden vinkel.
En sandsynlig forklaring synes at være, at
professionaliseringen af den politiske kommunikation har slået markant igennem i Danmark.
Forstået på denne måde indikerer den særdeles
udbredte opfattelse af en udstrakt politisk evne
til påvirkning af den offentlige dagsorden, at
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 36
12/05/11 12.34
tema: valg
Tabel 3. Dagsordensfastsættelse – indflydelse og redskaber.
Procent af svar i ’succes/ megen succes’ og ’effektivt/meget effektivt’
DK
Politikernes succes med at påvirke den offentlige dagsorden
Politisk Taler i parlamentet
logik
Lækning af historier
til udvalgte journalister
Vinkling på konflikt
og drama
Medie- Deltagelse i talklogik
shows
N (total= 2461)
SLO
Cramer V
65% 18% 23% 43% 31% 34% 79% 55% 37%
.244***
4%
11% 16% 36%
.232***
91% 58% 75% 82% 72% 69% 57% 45% 50%
.200***
81% 67% 66% 55% 40% 49% 46% 51% 63%
.170***
47% 50% 60% 46% 57% 78% 48% 61% 83%
.173***
186
FIN
12%
295
SWE
3%
348
Danmark blandt de øvrige repræsentanter for
den demokratisk-korporative tradition skiller
sig ud som et af de mest professionaliserede
lande. En yderligere forstærkende faktor kan
antages at være den exceptionelt høje grad af
opmærksomhed overfor samspillet mellem
medier og politik og professionalisering af den
politiske kommunikation i Danmark i både den
politiske og den kulturelle offentlighed. Hverken politiske magasiner med entydig fokus på
spin eller landsdækkende populærkulturel søndagsunderholdning med samme tema (DR’s
’Borgen’) er således at finde i de umiddelbart
mest sammenlignelige lande.
Ser vi nærmere på effektiviteten af de forskellige redskaber til dagsordensfastsættelse er
resultaterne for Danmark også markante.
Respondenterne er således blevet bedt om at
vurdere effektiviteten af fire forskellige redskaber til påvirkning af den offentlige dagsorden, henholdsvis taler i parlamentet, lækning
af historier til udvalgte journalister, vinkling
på konflikt og drama og endelig deltagelse i
talk-shows. Som vist i tabel 3 kan disse fire
redskaber opfattes som en gradvis bevægelse
fra politisk logik til medielogik (Maurer &
Mayerhöffer, 2009). Taler i parlamentet er
således et arketypisk udtryk for den politiske
AUT
7%
296
GER
7%
358
SWI
9%
321
FRA
201
SPA
169
295
logik, organisatorisk forankret i den politiske
debats mest fornemme arena og den parlamentariske diskurs’ indhold og form. At lække
historier til udvalgte journalister indebærer
derimod en delvis tilpasning til mediernes virkelighed, men er ikke desto mindre et klart
eksempel på professionalisering i den forstand, at lækning af historier bibeholder kontrollen på politisk side, forudsat at evnen til
organisatorisk kontrol med informationsstrømmen og et journalistisk netværk er til
stede. Dertil kommer, at lækning af historier i
udgangspunktet ikke indebærer en tilpasning
af det politiske budskabs indhold eller form,
men derimod primært forlader sig på mediernes præference for solohistorier. Vinkling på
konflikt og drama indebærer derimod en klar
tilpasning af det politiske budskab til mediernes mest arketypiske nyhedskriterier og bevæger sig således et skridt videre mod medielogikken. Stadig er pointen dog, at vinklingen
ikke nødvendigvis indebærer et tab af politisk
kontrol. Endelig kan optræden i talk-shows
siges at være det mest gennemgribende udtryk
for medielogik, hvor politik i store træk indarbejdes i et af TV-mediets mest anvendte
underholdningsformater.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 37
37
12/05/11 12.34
tema: valg
Danmark indtager en markant position i
vurderingen alle disse redskaber. For det første er tilslutningen til taler i Folketinget som
et effektivt redskab til dagsordensfastsættelse
den næstlaveste blandt de inkluderede lande.
Dette er næppe overraskende i sig selv, eftersom det længe har været en gængs opfattelse,
at Folketingets talerstol ikke tiltrækker sig den
store opmærksomhed. Derudover er tilslutningen lav i alle de demokratisk-korporative
lande (med Finland som en delvis undtagelse),
men Danmark indtager ikke desto mindre en
yderposition sammen med Sverige. Lækning
af historier til udvalgte journalister vinder
derimod stort set entydig tilslutning fra de
danske respondenter kun Østrig følger tilnærmelsesvist med den danske tilslutning på
91%. Fortolker vi dette redskab som en af de
væsentligste komponenter i et professionelt
kommunikationsberedskab er der således tale
om en markant tilslutning til effektiviteten af
et sådant beredskab. Også på spørgsmålet om
effektiviteten af vinkling på konflikt og drama
skiller Danmark sig ud med den markant
højeste tilslutning på 81%. Derimod er opfattelsen af talk-shows som et effektivt redskab
til påvirkning af den offentlige dagsorden
mere moderat og befinder sig på det næstlaveste niveau blandt de deltagende lande, marginalt overgået af Østrig. Det forekommer dog
værd at overveje, om tendensen her er for
opadgående eftersom udnyttelsen af talkshows er kommet sent i gang i Danmark, men
synes under udvikling.
Samlet set står det dermed klart, at politikernes høje grad af succes med at påvirke den
offentlige dagsorden hverken skyldes det mest
traditionelle udtryk for den politiske kommunikationslogik – indtagelse af Folketingets
talerstol – eller tilpasning til et af de mere
bastante udtryk for medielogikken – politik
som TV-underholdning – men derimod de to
redskaber i spændingsfeltet mellem politisk
38
logik og medielogik, henholdsvis lækning af
historier til udvalgte journalister og vinkling
på konflikt og drama. Selvom både Østrig og
Sverige udviser lignende tendenser og således
grupperer sig sammen med Danmark hvis vi
gennemfører en cluster-analyse på basis af alle
fire redskaber, er resultatet for Danmark markant.4 Da begge de to højt prioriterede redskaber samtidig er bærende komponenter i et
professionelt kommunikationsberedskab
understøtter resultaterne således billedet af
Danmark som en case hvor professionaliseringen af den politiske kommunikation synes at
slå kraftigt igennem. Yderligere forhold, der
kan fremhæves i den forbindelse er den særlige danske tradition for at ansætte tidligere
journalister som medierådgivere og det forholdsvis nære miljø mellem politikere og journalister på Christiansborg.
Meningsmålinger
Et tredje forhold, hvor Danmark træder markant frem i forhold til de øvrige otte lande, er på
spørgsmålet om meningsmålingernes indflydelse på den politiske kommunikation.
Menings-målinger udgør i dag et fast element i
den politiske kommunikation i samtlige analyserede lande. Dette skyldes meningsmålingernes
dobbelte funktion. På den ene side giver
meningsmålinger informationer om borgernes
holdninger til aktuelle emner, hvorfor meningsmålinger typiske bruges af politiske partier, og
andre politiske aktører, til at afprøve og/eller
understøtte strategiske tiltag, f.eks. nye politiske
udspil. På den anden side giver meningsmålinger nye informationer til borgerne om deres
medborgernes holdning til aktuelle emner,
hvorfor meningsmålinger også antages have en
general demokratisk værdi i forhold til at give
borgerne et bedre grundlag for stillingtagen til
aktuelle problemer. Meningsmålingernes
4 Analysen gengives ikke grundet pladshensyn
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 38
12/05/11 12.34
tema: valg
Tabel 4: Meningsmålingers betydning for den politiske kommunikation
(middelværdi og procenter)
Meningsmålingers
generelle betydning
Middelværdi Pct. enig/meget enig
Meningsmålinger som udtryk
for den offentlige mening
Middelværdi
Pct. enig/meget enig
Danmark
3.63
59.4
3.07
37.1
Sverige
3.28
42.5
2.79
29.0
Finland
3.40
52.2
3.61
59.5
Tyskland
3.59
60.2
3.38
49.7
Østrig
3.58
58.7
2.35
12.6
Schweiz
3.04
29.1
2.56
15.0
Slovenien
3.30
43.5
3.15
36.5
Frankrig
3.76
63.7
2.97
36.5
Spanien
3.33
46.5
3.25
44.4
Total
3.43
50.8
3.01
35.5
N
Eta/ Cramer-V
2647
.232***
2644
.137***
.354***
.192***
Alle chi2 og ANOVA resultater er signifikante på p<.001 niveau
udbredelse til den brede befolkning er dog
afhængig af nyhedsmediernes dækning af
meningsmålinger, hvilket giver nyhedsmedierne
en central rolle i udvælgelsen af hvilke meningsmålinger, der finder vej til mediernes dagsorden. Generelt betragtes meningsmålinger dog
som havende en høj nyhedsværdi for medierne,
da de ofte omhandler emner, der i forvejen er
aktuelle og ligger højt på mediernes dagsorden.
Ser vi først på bedømmelsen af meningsmålingers overordnede betydning for den politiske kommunikation, viser det sig, at Danmark
ligger i toppen blandt de lande, hvor meningsmålinger antages af have stor politisk betydning. Øverst ligger Frankrig og Tyskland, mens
Danmark indtager en tredjeplads og Østrig en
fjerdeplads. Derefter er der relativ stor afstand
til vores naboblande Finland, der ligger på
femtepladsen og Sverige, der ligger på en
ottendeplads. Gennemsnitligt set er det dog
kun snævert flertal af den adspurgte kommunikationselite, der er enige eller meget enige i
udsagnet om, at meningsmålinger har stor
politisk indflydelse. Skønt meningsmålinger
således antages at have en stor politisk betydning i blandt andet Danmark, betragtes
meningsmålinger dog ikke samtidig som
værende et sandt udtryk for den offentlige
mening. Snarere tværtimod. Kun i få lande,
Finland, Tyskland og Spanien, betragter en
væsentlig procentdel af de adspurgte meningsmålinger som udtryk for den offentlige
mening. I Danmark, hvor den generelle politiske betydning af meningsmålinger ellers vurderes højt, betragter kun 37 % af de adspurgte
meningsmålinger som udtryk for den offentlige mening. For Østrig, der ellers som Danmark lå i toppen, når det gjaldt den generelle
betydning af meningsmålinger, er tallet endnu
lavere, når det gælder troen på, at meningsmålinger reelt afspejler den offentlige mening,
nemlig kun 12,6%. Samlet viser tabellen således, at meningsmålinger i flere lande, men især
i Danmark, Frankrig, Tyskland og Østrig,
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 39
39
12/05/11 12.34
tema: valg
antages at have stor betydning for den politiske
kommunikation. Samtidig betragtes meningsmålinger dog ikke i samme omfang som
værende sande udtryk for den offentlige
mening. Dette kan indikere, som tidlige fremhævet, at meningsmålinger mest betragtes som
et vigtigt strategisk redskab i den politiske
kommunikation, frem for som udtryk for faktiske målinger af befolkningens holdninger.
Et andet vigtigt spørgsmål gælder effekten af
meningsmålinger. Generelt antages meningsmålinger at kunne påvirke blandt andet partier
og politikere, politikformulering og vælgeradfærd (De Vreese & Semetko, 2002). Men
skønt der er foretaget mange analyser af netop
dette emne, er resultaterne langt fra entydige
(Hardmeier, 2008). Det er således ikke muligt
at påvise en konstant og klar effekt af meningsmålinger på fx vælgeradfærd. Omvendt tyder
meget på, at meningsmålinger har betydning
for såvel kandidater som partiers ageren i og op
til en valgkamp.
Som det fremgår af ovenstående tabel har
kommunikationseliten i de ni udvalgte lande
generelt lav tiltro til effekten af meningsmålinger. Kun i forhold til meningsmålingernes betydning for politikeres interne status i eget parti, er
et flertal enig i påstanden om effekt. Især fem
lande udmærker sig her: Danmark, Østrig,
Frankrig, Spanien og Tyskland. Danmark ligger
her på en suveræn førsteplads idet hele 74.2 % af
kommunikationseliten i Danmark mener, at
meningsmålinger har betydning inden for dette
område. Som vi tidligere har set, skiller Danmark sig atter ud i forhold til de andre nordiske
lande. I Sverige er det således kun 41.1%, der
bakker op om meningsmålingernes betydning
på dette område, mens tallet i Finland er helt
nede på 24.7 %. I stedet grupperer Danmark sig
sammen med central/sydeuropæiskelande som
Tyskland og Frankrig og Spanien.
Når det gælder spørgsmålet om meningsmålingernes indflydelse på implementering af forskellige politikker samt vælgeradfærd ligger den
Tabel 5: Effekter af meningsmålinger (middelværdi og procenter)
Effekt af
meningsmåling
Implementering af politik
Middel
Politikeres interne status
i partiet
Middel
Pct. enig/
meget enig
3.86
74.2
Danmark
2.81
Pct. enig/
meget enig
30.9
Sverige
2.15
13.9
3.16
Finland
2.65
23.2
Tyskland
2.49
Østrig
Vælgeradfærd
3.03
Pct. enig/
meget enig
32.5S
41.1
3.02
30.7
2.76
24.7
3.10
34.0
20.3
3.58
60.6
2.86
23.7
2.40
19.1
3.73
66.9
2.79
24.3
Schweiz
2.18
12.4
n/a
n/a
2.59
17.0
Slovenien
2.54
21.7
2.92
33.9
3.29
44.6
Frankrig
2.94
38.4
3.61
61.9
2.67
18.8
Spanien
2.98
38.8
3.56
61.3
3.04
35.9
Total
2.57
24.3
3.39
53.1
2.93
28.7
Valid N
Eta/Cramer-V
2645
.258***
Middel
2309
.155***
.360***
2598
.194***
.213***
.126***
Alle chi2 og ANOVA resultater er signifikante på p<.001 niveau
40
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 40
12/05/11 12.34
tema: valg
danske kommunikationselite her tættere på det
fælles lave gennemsnit. Omkring 30 % af de
adspurgte mener således, at meningsmålinger
kan have indflydelse på både implementeringen
af politikker samt på vælgeradfærd. Igen kan
de lettere modstridende resultater tolkes i lyset
af meningsmålingers strategiske betydning.
Meningsmålinger kan bruges til intern positionering inden for partiet, til bedømmelse af
enkelt politikeres optræden og popularitet, men
deres reelle indflydelse på både politik og vælgeradfærd, er langt mere tvivlsom, ifølge kommunikationselitens egne vurderinger.
Et sidste spørgsmål angår nyhedsmediernes
dækning af meningsmålinger. Som tidligere
fremhævet spiller nyhedsmedierne en central
rolle ved at viderebringe resultater af udvalgte
meningsmålinger til deres læsere, lyttere og
seere. Analyser af nyhedsmediers dækning af
meningsmålinger peger i retning af en øget
brug af meningsmålinger i den politiske journalistik, og ikke kun op til valg. Snarere tyder
meget på, at meningsmålinger er blevet fast del
af den politiske journalistik, en udvikling der
sandsynligvis er sammenfaldende med overgangen til den såkaldte ’permanente valgkamp/
kampagne’ (Blumenthal, 1980). Tesen om den
permanente valgkamp postulerer, at politikere
og partier i moderne, medialiserede demokratier konstant, frem for kun i valgsituationer,
stilles til ansvar over for borgene via meningsmålinger af både politiske udspil og politiske
præstationer. En positiv læsning af denne
udvikling fremhæver, at politikere således kommer i tættere og hyppigere kontakt med deres
vælgere, og at dette er positivt for demokratiet,
mens en negativ læsning af samme udvikling
fremhæver, at den permanente valgkamp fremmer et fokus på politisk spil og strategi frem for
på reelt politisk indhold.
Tabel 6 bekræfter, at Danmark også adskiller
sig, når det gælder bedømmelsen af meningsmålingers demokratiske værdi. Skønt den danske
kommunikationselite betragter meningsmålin-
Tabel 6 : Nyhedsmediers dækning af meningsmålinger (middelværdi, procenter,
middelværdi af forskel mellem journalister og politikere)
Mediers dækning af
meningsmålinger
Godt for demokratiet
Godt for den journalistiske
troværdighed
Middel
Pct. enig
Middel
Pct. enig
Danmark
2.54
15.6
2.51
21.0
Sverige
3.24
39.8
2.74
28.7
Finland
3.83
65.5
2.93
35.2
Tyskland
3.30
45.1
2.17
11.2
Østrig
3.06
35.0
2.68
27.9
Schweiz
3.04
38.9
2.11
12.8
Slovenien
3.89
65.8
2.71
25.9
Frankrig
2.78
23.7
2.39
19.5
Spanien
3.84
67.1
3.14
40.5
Total
3.28
44.3
2.57
24.6
Eta/Cramer-V
.406
.225***
.262***
.145***
N
2641
2610
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 41
41
12/05/11 12.34
tema: valg
ger som havende en stor general betydning for
den politiske kommunikation, og særlig stor
betydning for kandidaters partiinterne status, så
mener samme elite ikke, at meningsmålinger
overordnet set er gode for demokratiet ej heller,
at meningsmålinger i nogen betydningsfuld
grad gavner mediernes troværdighed. Samlet set
betragter et flertal i kun tre ud af ni lande,
meningsmålinger som overvejende gode for
demokratiet. Det gælder Spanien, Slovenien og
Finland, mens der i intet land kan findes et flertal for udsagnet om, at meningsmålinger skulle
styrke journalisters troværdighed.
Alt i alt viser resultaterne af analysen af
meningsmålingernes betydning for den politiske kommunikation en stor variation mellem
de enkelte lande. I Danmark antages meningsmålinger at have generel stor betydning for den
politiske kommunikation og nyhedsmedierne i
flere lande, herunder Danmark, har en stigende
tendens til at anvende meningsmålinger i deres
dækning.
Samtidig betragter den danske kommunikationselite dog ikke meningsmålinger som reelle
udtryk for den offentlige mening og tillægger
dem heller ikke en positiv demokratisk eller
journalistisk betydning. En mulig tolkning af
resultaterne kan derfor være, at meningsmålinger anerkendes som et redskab i den politiske
kommunikation i alle de udvalgte lande. Særligt i Danmark vurderes dette redskab at have
stor betydning for politikeres interne positionering i deres parti, mens meningsmålinger ikke i
samme omfang forventes at have indflydelse på
vælgerne. Danske mediers stadig hyppigere
anvendelse af meningsmålinger, skal derfor
ikke ses som et demokratisk gode, men som et
spil i kampen mellem medier og politikere,
hvor medierne via meningsmålinger kan være i
stand til at sætte politikere og partier under
pres og dermed, måske, vinder noget af den
dagsordensættende magt tilbage, som et flertal
42
af kommunikationseliten jo i dag mener i overvejende grad ligger hos politikerne.
Konklusion
Analysen har vist, at den politiske kommunikationskultur i Danmark komparativt set skiller
sig ud både for så vidt angår den lave grad af
journalistisk politisering, professionalisering og
betydningen af meningsmålinger. Man kan så
spørge, om disse tre udviklingstræk er isolerede
eller tegner et samlet billede. Det synes her nærliggende at overveje magtbalancen mellem politikere og medier: Danmark er for det første præget af en gennemtrængende adskillelse mellem
politik og journalistik, illustreret ved den lave
grad af journalistisk politisering. Omvendt er
der imidlertid ikke tvivl om, at dansk politik
også er medialiseret, det vil sige underlagt mediernes kommunikationsstandarder. Det synes
imidlertid ikke at betyde, at danske politikere er
underlagt medierne. Det forholder sig snarere
omvendt. Politikerne har, via en professionalisering af den politiske kommunikation, tilpasset
sig mediernes former med så stor dygtighed, at
den danske kommunikationselite samlet mener,
at politikere i dag stadig har den største dagsordenssættende magt. På den baggrund kan det
overvejes, om meningsmålingernes rolle i dansk
sammenhæng kan ses som en art modreaktion
mod det professionaliserede kommunikationsberedskab, idet meningsmålingerne netop tilbyder en tilgang til politik, der i udgangspunktet er
helt uafhængig af politikere og kommunikatørers informationer og samarbejde.
Litteraturliste
Altheide, David L./Snow, Robert P. (1979):
Media Logic. Beverly Hills: SAGE.´
Blumenthal, Sidney (1980), The Permanent
Campaign: Inside the World of Elite Political
Operatives, Boston: Beacon Press.
Brettschneider, Frank (2002): Die Medienwahl 2002. Themenmanagement und Berich-
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 42
12/05/11 12.34
tema: valg
terstattung. Aus Politik und Zeitgeschichte,
49/50, 36-47.
Dearing, James W./ Rogers, Everett, M.
(1996): Agenda-Setting. Thousand Oaks/London/New Delhi: SAGE.
De Vreese, Cleas & Holli A. Semetko (2002),
Public perception of polls and support for
restrictions on the pblication of polls: Denmark’s 2000 Euro referendum, International
Journal of Public Opinion Research 14 (4): 367390.
Esmark, Anders (2007): A Functional Public
Sphere? A Systems Theoretical Look at the Professionalization of Political Communication. World Political Science Review 3(3), Article 4.
Hallin, Daniel C./Mancini, Paolo (2004):
Comparing Media Systems. Three Models of
Media and Politics. Cambridge: Cambridge
University Press.
Hardmeier, Sibylle (2008), ”The effect of
poblished polls on citizens’, i Wolfgang Donsbach &
Michael W. Traugott (eds.), The SAGE
Handbook of Public Opinion Resarch, Los
Angeles/London/New Delhi/Singapore,
SAGE, pp 504-513.
Hrvatin, Sandra/Petkovic, Brankica (2008):
You call this a media market? The role of the
state in the media sector in Slovenia. Ljubljana: Peace Institute.
Maurer, Peter/ Mayerhöffer, Eva (2009):
Themenmanagement von Regierungssprechern
und Politikberatern unter den Bedingungen der
Bonner und der Berliner Republik. Ein Zeitver-
gleich 1994-2008. In: Zeitschrift für Politikberatung 2(3): 447-466.
Mazzoleni, Gianpietro (1987): Media Logic
and Party Logic in Campaign Coverage: The
Italian General Election of 1983. European
Journal of Communication, 2, 81–103.
Patterson, Thomas & Wolfgang Donsbach
1996: “News Decisions: Journalists as Partisan
Actors”.
Political Communication 13: 455-68.
Pfetsch, Barbara (2004): From Political Culture to Political Communication Culture: A
Theoretical Approach to Comparative Analysis. In Esser, Frank/Pfetsch, Barbara (eds):
Comparing Political Communication: Theories, Cases, and Challenges. New York: Cambridge University Press, 344-366.
Semetko, Holli 1996: “Political Balance on
Television – Campaigns in the United States,
Britain, and Germany”, Press/Politics 1(1):
51-71.
Seymour-Ure, Colin /1974: The Political
Impact of Mass Media, London: Sage
Skovsgaard, Morten & Arjen Van Dalen
(2008): “De nye politiske journalister” I Troels
Mylenberg & Peter Bro (eds.), Et løfte til journalistikken, Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Strömbäck, Jesper, Mark Ørsten & Toril Aalberg (2008), Communicating Politics: Political
Communication in the Nordic Countries,
Göteborg: Nordicom.
Weaver, David (2007): Thoughts on Agenda
Setting, Framing, and Priming. Journal of
Communication, 57 (1), 142-147.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 43
43
12/05/11 12.34
Sydkorea – et nyt pust
til IP-undervisningen
af Line H. Rasmussen, Frederiksborg Gymnasium
I en globaliseringstid hvor der i den grad kommer nye ”ansigter” ind på den internationale
scene, og hvor USA’s rolle som verdens vogter
ikke længere er så sikker, er det relevant – og
interessant ikke mindst – at udvide undervisningen i International Politik til også at inddrage andre områder/lande.
Umiddelbart ville man nok fokusere på
BRIK-landene1 som relevante i undervisningen
sammen med Japan og EU, men også Sydkorea
vil gerne vise, at de kan noget internationalt og
har vist stor interesse i at gøre opmærksom på
sig selv. Dette er blandt andet sket ved at arrangere en række workshops for undervisere i henholdsvis Europa, USA og Australien i flere år i
træk, og det er i denne forbindelse, jeg har fattet
interesse for Sydkorea. Samtidig er det nu en
kendsgerning, at mange kreative jobs i USA i
forbindelse med genopretningen af økonomien,
er blevet outsourcet til Sydkorea, der har velkvalificeret, men også billig arbejdskraft på
grund af de lave lønninger.2
Sydkoreas udvikling minder meget om de
andre asiatiske landes, hvor man har specialiseret sig i veluddannet arbejdskraft, men stadig
holder et lavt lønniveau. Derfor kan man i et
undervisningsforløb litteraturmæssigt sagtens
bruge noget generelt om de asiatiske lande, da
der findes meget lidt konkret om Sydkorea desværre. Dette er også et af kritikpunkterne ved
work shoppen, som ellers var en meget stor
oplevelse. De daglige forelæsninger havde masser af litteratur, men ikke noget der er udgivet,
og derfor er det noget kompliceret at videredistribuere. Jeg skal dog forsøge alligevel at
komme med konkrete litteraturforslag til forløb.
Det er dog et faktum, at Sydkoreas økonomi
har gennemgået en nærmest eksplosiv udvikling ligesom uddannelsesniveauet i landet er
højt. Landet har haft høj økonomisk vækst og
en indledningsvis høj arbejdsløshedsrate, som
dog har stabiliseret sig. Sydkorea er gået fra at
have en levestandard som i de fattigste afrikanske lande til at blive en af de største asiatiske
økonomier på trods af at tætte bånd mellem
sydkoreanske politikere og flere erhvervsledere,
har været et stort problem for landet, der har
været ramt af flere korruptionsskandaler.3 Dette
har været muligt dels på grund af stærk prioritering af uddannelsesniveauet og gennem statslig kontrol kombineret med markedsøkonomi –
altså en socialliberal model. Desuden har man
importeret råmaterialer, som man har lavet til
forskellige eksportartikler.
Sydkorea er et fantastisk land, og der var
planlagt et storslået program for os undervisere, hvor vi over 14 dage fik stort indblik i både
landet gennem en rundrejse og i kulturen gennem forelæsninger om alt fra økonomi og politik til historie og sprog. Vi lærte tilmed nogle
enkelt sydkoreanske fraser. Ud fra et undervisningsmæssigt synspunkt er det yderst interes-
1 Brasilien, Rusland, Indien, Kina.
2 TV2-Nyhederne 20/4 2011 kl. 19.
3 http://www.globalis.dk/Land/Sydkorea. På denne side
kan man finde mere fakta viden om Sydkorea.
44
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 44
12/05/11 15.52
sydkorea
sant den måde uddannelsessystemet fungerer
på, da man jo flere steder i medierne kan læse,
at vi skal til at kopiere måden man gør det på i
Asien. Jeg er dog skeptisk. De studerende er
brandflittige og dygtige og lærer alt hvad der
står i bøgerne, men min oplevelse er, at det er så
som så med den selvstændige tankegang og
refleksion som nutidens danske gymnasium
betoner – og det er synd. Jeg skal ikke gøre mig
til dommer over, hvad der er bedst, og statistikker kan vel altid både be- og afkræftes, men jeg
mener dog, at det kan være problematisk, hvis
man som land har ambitioner om at sætte et
internationalt aftryk, og så ikke formår at
”tænke ud af boksen”. Dette er en stærk generalisering, men ikke desto mindre den tendens vi
oplevede ved vores besøg, ligesom vi oplevede
en tendens til at fremhæve selv den mindste
bedrift.
Sydkoreanerne er – med rette – stolte af deres
land og deres udvikling, men skal vi være kolde
og kyniske, så er de jo i gang med en udvikling,
de (vest)europæiske lande, har gennemgået for
længe siden. Ikke desto mindre er det yderst
relevant at kigge mod Asien rent aktuelt og
undervisningsmæssigt, for der sker nogle vigtige
ting for verdenssamfundet derovre i disse år.
Ting som på grund af globaliseringen har effekt
langt ud over kontinentets grænser.
Skal man lave et undervisningsforløb med
inddragelse af de asiatiske lande/Sydkorea, er der
her på siden linket til en faktaside, og dem findes
der flere af på nettet. Ligeledes vil jeg foreslå, at
man inddrager både politik og økonomi i forløbet, og så kan man jo vurdere om det skal være
et forløb, hvor komparativ analyse de asiatiske
lande imellem eller en Europa/USA analyse indgår, eller om man vil holde sig til at kigge på landet som sådan. Jeg foreslår at inddrage nedenstående litteratur i forløbet. Jeg vil ikke estimere på
antal moduler, for afhængigt af konteksten, kan
dette både være kort og langt, og derfor kan man
også sagtens sortere i litteraturforslagene J Jeg
har forsøgt at finde let tilgængeligt stof, så man
ikke skal lede alt for meget og samtidig også
noget, der dækker kernestoffet:
Hans Branner: Global Politik, side 125-158
Kureer og Lundgren: International Økonomi (2003), side 29-72 (84) og evt. 489-517
Christensen m.fl: Fremtidens Stormagter,
side 13-62 (her skal sorteres lidt) samt 209-268
(handler primært om Kina)
God fornøjelse med Sydkorea i undervisningen!
Ny bog om Mellemøsten
Ca. 120 sider.
Udkommer
efteråret 2011
Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensen
Mellemøsten og Nordafrika:
Revolutioner, reformer eller fortsatte diktaturer?
Autoritære politiske systemer med demokratisk make-up, ørkener og olie, fattigdom og fråds
samt Mellemøsten i det internationale politiske system. Bogen analyserer baggrunden for
”Det arabiske forår” vha. alle samfundsfags fire discipliner. Formålet med bogen er naturligvis at give eleverne viden om forholdene i ”Det politiske Mellemøsten”. Dertil kommer den
pædagogiske målsætning: At introducere eller repetere centrale samfundsfaglige begreber
og teorier på casen Mellemøsten.
forlaget © columbus
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 45
45
12/05/11 15.52
Fyraftensseminarer og gratis under­
visningspakker fra Operation Dagsværk
Allerede nu ligger dette års samfundsfags
undervisningspakke fra Operation Dagsværk til
fri download på od.dk/undervisning. En pakke
til der - i samarbejde med Operation Dagsværks
peruvianske samarbejdspartnere – giver mulighed for at arbejde med markedskræfter, ideologier og olieudvindingens betydning og konsekvenser i Latinamerika. Men også en undervisningspakke der kigger indad i det danske
demokrati og giver eleven en forståelse for de
demokratiske handlemuligheder i Danmark
sammenlignet med i Peru.
46
Interaktiv undervisning
Operation Dagsværk sætter i år fokus på, at
gymnasieundervisningen skal skabe aktive samfundsborgere med selvtillid til at bruge deres
faglige viden til at agere i samfundet. Dette vil
ske gennem øget interaktiv undervisning og
fokus på, at undervisningen skal sammenkobles
med det omgivende samfund.
For at præsentere materialerne og tankerne
bag afholder Operation Dagsværk som noget
helt nyt en række fyraftensseminarer den 5-7.
september. Her vil der blive mulighed for at lære
mere om undervisningsmaterialerne og tankerne bag samt udarbejde konkrete forløb. Læs
mere om fyraftensseminarerne og find undervisningspakken på od.dk/undervisning.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 46
12/05/11 12.34
Æ
Hvordan takler
vi kulturmødet?
Fra krig til kulturmøde og mindretalsrettigheder i det dansk-tyske grænseland.
Grænseforeningen tilbyder undervisningsmateriale, foredrag, besøg af
gymnasieelever fra Sydslesvig og kurser.
Undervisningsmateriale
• “Grænseland: krig og kulturmøde” 2009
(udgivet af Forlaget Colombus i samarbejde med Grænseforeningen) www.forlagetcolumbus.dk
• Årbøger fra Grænseforeningen, bl.a.:
”Fremsyn. 12 interviews om grænselandets fremtid” 2010
”Mellem adskillige grænser. Nationale mindretal i Europa” 2009
• Undervisningsforslag, leksikon, historisk gennemgang, artikelarkiv: www.graenseforeningen.dk
Sydslesvigs Elevambassadører
4-5 elever fra de danske gymnasier i Sydslesvig kan komme på besøg på et dansk gymnasium og fortælle
om at være dansk i Tyskland.
Læs mere på www.elevambassadørerne.com
Foredragsholder i klassen
Grænseforeningens konsulenter kan bl.a. fortælle om det danske mindretal i Sydslesvig, grænselandets
historie og de mindretalspolitiske forhold - vinklingen aftales på forhånd.
LÆRERKURSUS
Grænseforeningen afholder hel- eller halvdagskursus på det enkelte gymnasium og 1-3 dages kursus i
grænselandet.
KONTAKT
Gunvor Vestergaard, Grænseforeningen: 30 26 51 29 eller gv@graenseforeningen.dk.
Skriftlig eksamen i samfundsfag – knæk koden giver mulighed for at stilladsere elevernes
arbejde med både små og store spørgeord på en mere systematisk og kvalificeret måde end
tidligere.
Den forventede fremgangsmåde i besvarelsen for de forskellige spørgeord forklares, dvs.
hvad det vil sige at angive, dokumentere og diskutere - netop det, der skal til for at knække
koden i samfundsfag.
Hæftet kan bruges i den daglige undervisning og er direkte henvendt til eleverne. Sproget er
let, og eleverne kan bruge hæftet direkte som et opslagsværk med konkrete forklaringer og
eksempler på besvarelser.
Lasse Ørum Wikman | Bog 44 sider kr. 48,- | eBog 44 sider, kr. 20,- | Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
NU-serien
NU-serien består af alle de iBøger, du skal bruge til samfundsfag.
iBøgerne i NU-serien er altid aktuelle og indeholder flere typer øvelser, forløbsforslag og
interaktive opgaver, end du finder i andrematerialer til samfundsfag.
Det særlige ved NU-serien er, at
forfatterne er eksperter på det område,
de skriver om
stoffet er formidlet i et sprog, man
kan forstå
den altid er opdateret med aktuelle
tekster, eksempler og opgaver.
Serien består af
SamfNU 2011 er grundbøger til C- og Bniveau – tilpasset til de forskellige ungdomsuddannelser.
ØkonomiNU er en grundbog til økonomi
– med masser af opgaver og øvelser.
MedierNU giver en levende og interaktiv
tilgang til medier, globalisering og
meningsdannelse.
Kommende NU-udgivelser
I skoleåret 2011-12 kommer bøgerne
International PolitikNU
MetodeNU
SociologiNU
PolitikNU
De har alle samme omfattende ekstraudstyr som de andre bøger i NU-serien.
SamfNU
SamfNU er et undervisningsmateriale til samfundsfag, der henvender sig til C og B-niveau
på ungdomsuddannelserne.
SamfNU opfylder alle krav i de nye bekendtgørelser og kan tilpasses niveau og studieretning
via øvelser, temaer og cases. Der findes tekster på engelsk og tysk og øvelser, der lægger op
til samarbejde med matematik.
SamfNU-bøgerne er opdateret marts 2011.
iBog ®
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
anmeldelser
Anmeldelser
Bjørn Meidell
Frygt og fryd i Damaskus
– Mennesker, politik og
religion
Tiderne Skifter 2010
I skrivende stund er nyhedsmedierne fyldte med reportager om
voldelige sammenstød mellem
demonstranter og sikkerhedsstyrker i Syrien. Der meldes om
terroragtige nedskydninger af
civile og flere hundrede dræbte
både blandt militær og demonstranter. Der er en stigende bekymring for at situationen i landet kan komme helt ud af kontrol. Kina og Rusland har forhindret en fordømmelse af
system-volden i FNs Sikkerhedsråd.
Oppositionelle kræfter har
haft succes med at vælte magthaverne i først Tunesien, dernæst i Egypten. Der er borgerkrig i Libyen, det syder i Yemen
og Bahrain. Og nu er der udbredte uroligheder i Syrien. Det,
der ér sket, og det, der er i gang,
havde ”ingen” forestillet sig – og
dog. Thi i bogens forord skriver
forfatteren: ”I en globaliseret
verden, hvor kulturer og religioner spredes, er man nødt til at
leve side om side. Det har man
erfaring for i Damaskus, hvor
kristne samfund i århundreder
har sameksisteret med det muslimske flertal, og det er lykkedes
at tage det værste stød af kulturelle konflikter og undgå civili50
sationskrig. Som sådan kan Damaskus fungere som en spejling
af den moderne verden og dens
sammenstød mellem kulturer.
Måske er der noget at lære i international sammenhæng? Men
man skal ikke være blind for, at
underliggende spændinger kan
eksplodere, som det gjorde i
1990’ernes Jugoslavien, og som
det er sket i Irak efter den amerikanske invasion i 2003.” Ud
over, at forfatteren må siges at
have fået ret i sin sidste formodning, antyder citatet også lidt af
den spændvidde, der ligger i
Bjørn Meidells bog, og generelt
må man sige, at timingen for en
bog om Syrien dårligt kunne
være bedre.
På 282 sider sammenfattes resultaterne af syv rejser til Syrien
i perioden 2004-2010. Gennem
stemningsbilleder og interviews
af en lang række forskellige personer får man indblik i den syriske virkelighed på godt og ondt.
Vi møder bl.a. systemkritikere,
en stormufti, nonner på et
græsk-ortodoks kloster, en syrisk atronaut, en professor og en
række ”almindelige mennesker”.
Forfatteren har i adskillige tilfælde opsøgt de samme personer med flere års mellemrum.
De opfølgende interviews giver
bogen dybde, fordi vi hermed
får indblik i udviklingen i de
personlige skæbner. Tre af bogens centrale personer – alle systemkritikere og alle med korte-
re eller længere fængselsstraffe
bag sig på grund af denne kritik,
men som forfatteren har truffet
på fri fod – var f.eks. igen sat i
fængsel i 2010.
Forfatteren lægger ikke skjul
på, at nerverne sad ude på skjorten i adskillige tilfælde, thi i et
land som Syrien er kritik – eller
interviews med kritikere – ikke
velsete. Alligevel lykkedes det
trods alt Bjørn Meidell at komme ind og ud af landet adskillige
gange til trods for, at fornemmelsen af efterretningstjeneste
flere gange oplevedes som værende meget konkret.
Bogens titel er ”Frygt og fryd i
Damaskus”. Man kan måske
undre sig over, at det ikke er
”Syrien” i stedet for ”Damaskus”, fordi bogen reelt bringer
os vidt omkring i Syrien. Vi
”besøger” bl.a. den romerske
ruinby Palmyra, storbyen Aleppo, resterne af Simon Søjlehelgens søjle og klostret i Saydnaya
– men ”Syrien” var måske alligevel for meget (?), og hovedparten af personerne er trods alt
også blevet interviewet i og omkring Damaskus.
Jeg har nævnt, at ”Frygten” er
et vigtigt tema i bogen, illustreret ved f.eks. de tre systemkritikeres skæbne. ”Fryden” dækker
over, at Bjørn Meidell også får
fortalt så mange andre ting: Syrien har, som det blev nævnt i
ovenstående citat, dannet ramme om en forbilledlig sameksi-
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 50
12/05/11 12.34
anmeldelser
stens mellem kristne og muslimer – og forfatteren benytter
lejligheden til at trække lange
linjer desangående. Linjerne når
helt til Jyllandspostens Muhammed-tegninger, hvor en kendt
syrisk tegner og medredaktør af
et lille satirisk ugeskrift – der
selv var fyldt med karikaturtegninger – citeres for følgende:
”Min holdning er, at du er fri
til at ytre dig, som du vil, men
der er en rød linje, som du ikke
kan overskride. Du er nødt til at
respektere andres følelser og
tanker om deres Profet. Det er
farligt at overskride denne
grænse. Man har ytringsfrihed
under ansvar og kan ikke lade
som om, disse følelser ikke eksisterer.” Det er svært at formulere
det mere præcist. (Genrebruddet står for undertegnedes regning – Bjørn Meidell, der er lektor i samfundsfag og historie,
følger, med vanlig samfundsfaglig ”på den ene side – på den anden side-stil” selv op med et
spørgsmål om, hvorvidt Profeten ikke var blevet tegnet/karikeret før? I øvrigt: Ugeskriftet
blev hurtigt lukket af myndighederne. Men Ali Farzats’ tegninger cirkulerer fortsat.
”Fryden” dækker også over, at
bogen både indirekte via miljøskildringer og stemningsbilleder
og direkte ved rejsebeskrivelser
og turistoplevelser introducerer
til Syriens mange spændende
steder og rejsemål – uden dog på
noget tidspunkt at blive til en
turistguide. Syrien ér et spændende land både geografisk, historisk og kulturelt, og dette får
forfatteren også tydeliggjort på
inspirerende vis.
Formmæssigt fremtræder bogen som en kaleidoskopisk fortælling med mange korte og forskelligartede afsnit – men hvor
indholdsmæssige pointer og få
vejvisende noter hjælper læseren
på vej. Bogen er gennemillustreret med gode dokumenterende
farvebilleder, hvoraf de fleste er
taget af forfatteren selv. Sproget
er let og flydende, og på trods af,
at der kunne være rig lejlighed
for moraliseren, er man dejligt
fri for denne. Bjørn Meidells historiker-baggrund fornægter sig
ikke, og de enkelte tekster har
således karakter af historiske
kilder.
Kort sagt: Bogens store styrke
og relevans – ikke mindst den
aktuelle situation taget i betragtning – er dens fokus på og
personificering af de politiske,
religiøse og økonomiske modsætninger i Syrien.
Både bogen og dens skæbner
fortjener en opfølgning.
PS: Columbus fonden har støttet Bjørn Meidells projekt
Karsten Duus
Heine Andersen (red.)
Sociologi – en grundbog
til et fag
Dette er 4. udgaven af ”Sociologi – en grundbog til et fag”, der
har etableret sig som en klassiker inden for sociologien. Den 4.
udgave er gennemrevideret, og
der er foretaget omskrivninger
af dele af bogens 444 sider. Dermed er 4. udgave fuldstændig
up-to-date, med både aktuelle
eksempler og den nyeste teoretiske forskning.
Bogen tager udgangspunkt i
sociologiske emner, modsat
–f.eks. ”Klassisk og moderne
samfundsteori”, der tager udgangspunkt i den enkelte teoretiker. Bogen indeholder 20 kapitler
på typisk 15-20 sider, hvor de første fire kapitler omhandler forskellige generelle aspekter af sociologien, f.eks.: ”Sociologiens
rødder og dannelse” og ”Teorisynteser og nybrud i moderne
sociologi”. De resterende 16 kapitler i bogen tager derimod udgangspunkt i et sociologisk emneområde (I bogen kaldet ”samfundets institutioner”) f.eks.:
”Sociale klasser og social ulighed”, ”Familien”, ”Kultur og
kulturforståelse” osv. Hvert af
kapitlerne er skrevet af forskere
fra en meget bred vifte af danske
forskningsinstitutioner, f.eks.:
Heine Andersen, Københavns
Universitet, Lars Bo Kaspersen,
CBS, Flemming Mikkelsen, Århus Universitet, Flemming Balvig, Københavns Universitet, osv.
Hvert kapitel giver en rigtig
god indføring i det givne sociologiske emne, der er både relevant og brugbar, hvis man som
lærer skal orientere sig i et emne,
evt. inden planlægningen af et
forløb. Flere af kapitlerne omhandler desuden emner der er
relevant for forskellige fagsamarbejder, f.eks. kapitlerne: ”Mediesociologi”, ”Religion” og
”Sport - et sociologisk laboratorium”. Disse kapitler vil kunne
kvalificere den samfundsfaglige
vinkel på fagsamarbejder.
Umiddelbart er det endvidere
oplagt at bruge de enkelte kapitler som litteratur til elever i forbindelse med større skriftlige
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 51
51
12/05/11 12.34
anmeldelser
opgaver og AT-synopser. Kapitlerne er dog af meget svingende
sværhedsgrad, og hvor nogle kapitler fint vil kunne læses af 2.g
elever (f.eks. ”Sociale klasser og
social ulighed”), så er andre kapitler for svære til den gennemsnitlige 3.g elev, da de anlægger
et videnskabshistorisk perspektiv, og dermed forudsætter en
større teoretisk viden.
Alt i alt er ”Sociologi – en
grundbog til et fag” en virkelig
god bog, der dog nok mest henvender sig til læreren, f.eks. til
lidt sommerferielæsning, hvor
bogen har en betydelig mere
strandvenlig størrelse end ”Klassisk og moderne samfundsteori”.
Lasse Ørum Wikman
Steen Fryba Christensen,
Jørgen Dige Pedersen,
Clemens Stubbe Østergaard,
Mette Skak (hovedredaktør) og
Stig Thøgersen
Fremtidens stormagter:
BRIK’kerne i det globale spil.
Brasilien, Rusland, Indien
og Kina
Det er samlet set en særdeles
god bog med fokus på de 4 omtalte landes både inden- og
udenrigspolitiske ageren. Et fint
og systematisk indledningkapitel (Mette Skak), der på ca. 50
sider giver en god indføring i begrebet ”BRIK” som analytisk
begreb og viser interessante perspektiver i forskelle og ligheder
mellem landenes ressourcer og
landenes strategier. Herpå følger
4 enkeltkapitler, der grundigt
behandler de 4 lande enkeltvis.
De tre første – ”BRI´erne” – er
på hver ca. 40 sider, mens Kinakapitlet fylder ca. 60 sider. En
52
fornuftig vægtning, når man betænker de utrolige skift, som er
foregået fra det oprindelige
marxistiske diktaturland med
Maos barbariske kulturrevolution til et autoritært statskapitalistisk system med borgerkonsultationer og støt voksende udenrigshandel. Og gigantiske valutareserver. Kina er kort sagt:
DET afgørende BRIK-land, der
har gjort globaliseringen til sin
egen løfteraket.
Hvert kapitel sluttes kort med
et par sider om forholdet mellem lille Danmark og det enkelte
BRIK-land. Og derpå en litteraturliste, hvor det ville have været
en fordel, hvis forfatterne med
rå hånd havde peget på de 2-3
vigtigste af de anvendte bøger/
artikler + alle de andre herefter.
Det er en ganske pudsig tanke,
at BRIK-konceptet blev lanceret
af finanshuset Goldman Sachs
for 10 år siden efter 11. september-angrebet for at sætte fokus
på lovende, men oversete vækstøkonomier, når nu den vestlige
verden var gået i chok. På sin vis
fik begrebet en form for selvopfyldende profeti, fordi så mange
tog BRIK-begrebet til sig – også
de 4 lande, hvis samlede BNP
overgår f. eks. EUs, men der er
selvfølgelig også markante forskelle mellem dem og nogle
sammenligninger kan derfor
virke lidt kunstige. En udmærket
oversigtstabel (side 12) viser
ganske enkelt, hvor store disse
forskelle er, og selv om stater
som Sydafrika, Japan, Indonesien og Tyskland også optræder
markant på den internationale
scene, så er BRIK-landenes selvforståelse og andres accept af be-
grebet med til at gøre dem til
særligt interessante aktører.
Bogen bliver nok ikke anskaffet i klassesæt og nogle af problemstillingerne er nok lidt for
komplekse selv for den ivrige
samfundsfaglige elev, men til
gengæld vil læreren få en guldgrube af stof, der kan perspektivere både undervisningen i international politik og udviklingsteorier, for der er virkelig
meget at hente. Og hvis eleverne
vil sætte særligt fokus på f. eks.
Kina, er der både systematisk og
stor indsigt i dette kapitel, som
så kan suppleres med komparative analyser af udvalgte temaer
i de andre tre lande.
Kort sagt en meget kyndig
bog, hvor jeg personligt blot gerne havde set tabeller – eller tekst
- med BRIK-landenes gennemsnitlige og marginale import- og
eksportkvoter – når det nu er
vækstøkonomier - og en grundig analyse af økonomiske og
sikkerhedspolitiske konsekvenser for ”RIK-landene” af de gigantiske udgifter til stående
hære med over 1 mill. mand under våben. Og i forlængelse af
dette også en analyse af følgerne
for Ruslands, Indiens og Kinas
udenrigspolitiske adfærd og troværdighed i spørgsmål, der vedrører deres uafklarede grænsespørgsmål eller konflikter - og
undertiden aggressive adfærd
mod nabolande som f. eks. Georgien, Tjetjenien, Kashmir,
Taiwan og Tibet, Men disse forbehold er i forhold til bogens
samlede styrke mere baseret på
undertegnedes nysgerrighed end
egentlig kritik, for der er virkelig
meget stof formidlet godt, systematisk og med vægt på både
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 52
12/05/11 12.34
anmeldelser
komparative data og samfundsteorier.
Søren Bald
Kirsten Worm
Global miljøpolitik
Gyldendal 2009, 144 sider
Relevant miljøbog
til samfundsfag
Lærebogen ”Global miljøpolitik” er inddelt i 8 kapitler, der
spænder fra konkrete miljøpolitiske emner som ozonlaget, biodiversitet mv. over indføring i
internationalt samarbejde om
miljøanliggender til teori om internationalt miljøsamarbejde.
Forfatteren Kirsten Worm
(KW) lægger ud med en generel
introduktion vedr. formaliseringen af det internationale samarbejde omkring miljøpolitikken i
perioden 1970-2010. Hun kommer herunder ind på indgåede
aftaler og deres virkemidler. Bæredygtighedsstrategien har stået
centralt i denne proces. KW viser, hvordan den kommer til udtryk i lokale initiativer, ligesom
på nationalt og internationalt
niveau. KW er i sin fremstilling
meget fokuseret på ”sagen” og
”processen” omkring det inter-
nationale samarbejde om miljø.
På den måde bliver det en ret
empirisk redegørelse for udviklingen. Man får således en udmærket gennemgang af forløbet
af aftaler angående klimaforandringerne, dannelsen af EU’s
miljøpolitik mm. Der er også en
udmærket introduktion til miljøets aktører og de politiske instrumenter i miljøpolitikken. I
bogens sidste kapitel behandler
hun generelle teorier og hypoteser om det internationale miljøsamarbejde, som for eksempel
tesen om ”Epistemiske fællesskaber”, som desværre ikke kobles til de praktiske eksempler.
Det er godt og i forhold til stxkanonen også relativt nyt stof,
som man kunne ønske sig noget
grundigere anvendt og belyst.
Man kan dog heroverfor indvende, at der her ligger en spændende opgave for undervisere,
der ikke kender til teorierne.
Lad det stå helt klart. Det er
dejligt, at Kirsten Worm har lavet en bog om miljøpolitik til
samfundsfag. Det er ikke just
det, som lærebogsmarkedet er
rigest på, hvilket givetvis er en af
forklaringerne på, at ”miljø” er
et sjældent tema at dømme efter
de emner, man som censor normalt bliver præsenteret for til
eksamen.
Fraværet af miljørelaterede
emner er egentlig meget mærkeligt. Måske skyldes det også, at
miljøpolitik i sig selv ikke har
afgørende betydning for den politiske dagsorden hos vælgerne
og politikerne. Ikke desto mindre spiller miljøspørgsmål en
fundamental rolle i alle borgeres
hverdag, og det er et væsentlig
politikforhold, når man taler
om Ngo’er. Måske er opfattelsen
hos mange samfundsfagslærere,
at emnet er for ”blødt” og lægger op til en konkurrence på
”frelste” holdninger hos eleverne. Ikke desto mindre kan man
næppe finde et mere relevant og
vedkommende emne i forhold
til at inddrage elevernes egen erfaringer som udgangspunkt for
undervisningen.
Der ligger måske også et problem i, at miljø ikke har været
genstand for en dialektisk tilpasning til samfundsfag i gymnasiet. Det kan derfor også være
en af grundene til, at emnet ikke
falder naturligt i forhold til
egentlige forløb, men med gymnasiereformen må man også på
det punkt tage sådanne forestillingsinertier op til overvejelse.
Miljø er et felt, der byder på
mange spændende og relevante
samarbejdsprojekter med naturvidenskabelige fag som kemi,
biologi, matematik og naturgeografi.
Bruger man KWs bog, kommer man udenom problemer
med frelsthed og blødhed, som
tidligere nævnt. I stedet kan
man arbejde nøgternt med relevante samfundsfaglige sagsområde, der angår miljøet i et IP
perspektiv.
KWs bog om international
miljøpolitik er et kærkommet
bidrag, der forhåbentlig kan
være en igangsætter i forhold til
miljøemnet på landets mange
samfundsfagshold.
Jørgen Lassen
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 53
53
12/05/11 12.34
anmeldelser
Bøger til anmeldelse
Har du lyst til
at anmelde en bog?
Samfundsfagsnyt søger nye såvel
som erfarne boganmeldere. Har
du lyst til at anmelde en af de anførte bøger, kan du få tilsendt et
anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger alle anmeldere
og det er ingen hindring, hvis du
er ny i faget. Skriv eller ring til
Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025.
Helt nye bøger
”Samfundsfag. Gyldendals små
opslagsbøger”, Dorthe Frost og
Malene Dietz, Gyldendal 2. udg.
1. opl. 2011, 280 s, kr. 153,00 excl.
moms
”Uddannelse og samfund”, Kurt
Johannesen og Jens Storm, Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011, s 80,
kr. 119,00 excl. moms
”Den gode krig? Danmark i Afghanistan 2006-2010”, Mikkel
Vedby Rasmussen, Gyldendal
2011, s 149, kr. 249 inkl. moms.
”Kina – en grundbog i politik og
økonomi”, Peter Nedergaard ,
Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 184,
kr. 220,oo excl. moms/ eBog kr.
55,00 excl. moms
”Kultur og samfund”, Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina
Blach Hansen og Pernille B.
Frank, Systime, 1. udg. 1. opl.
2011, s 272, kr. 190,00 excl. moms
”Konkurrencestaten”, Ove K. Pedersen, Hans Reitzels Forlag 2011,
s 334, kr. 298,00 inkl. moms
54
”Frygt og fryd. Mennesker, politik
og religion”, Bjørn Meidell, Tiderne skifter, 2010, s 282, kr. 250, 00
inkl. moms
”Grundbog i socialvidenskab – 4
perspektiver”, Bent Greve (red.),
Nyt fra Samfundsvidenskaberne,
1. udg. 2011, s 375
Øvrige bøger
”Fold dig ud”, Per Henriksen og
Torben Stener Nielsen, Columbus, 2. udg. 2010, s 216, kr. 190,25
inkl. moms, 109 excl. moms.
”Excel i samfundsfag”, Christina
Black Hansen og Per Henriksen,
Columbus 1. udg. 2011, s 80, kr.
172,80 inkl. mons, 96 excl. moms
”Det nye Latinamerika. Økonomi
– politik – kultur”, Niels Boel og
Finn Rasmussen, Columbus 2010,
s 192, kr. 230 inkl. moms, 129
excl. moms.
”Kultur og Samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF”. Sofie Remick,
Lene Madsen, Christina Black
Hansen og Pernille Bødker Frank,
Systime 1. udg. 1. opl. 2011, s 266
”Mediehistorier”, Kirsten Drotner, Samfundslitteratur 1. udg.
2011, s 262, kr. 298 inkl. moms
”Borger i tre verdener. Johannes
Hohlenbergs økonomiske-politiske filosofi”, Erik Christensen,
Syddanske Universitetsforlag
2010, s 144, 148 kr. inkl. moms
”Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981”, Peter
Gundelach, Hans Reitzels Forlag
2011, s 318,kr. 298 inkl. moms
”Den amerikanske virus. Hvordan undgår vi næste CRASH?”,
Reiner Hank, Ellekær 2010, s 231
”Verdens 7 udfordringer – teorier
om international politik møder
virkeligheden”, Lars Søndergaard,
Columbus, 1. opl. 1. udg. 2010, s
176, kr. 190,25 inkl. moms/ kr.
109 excl. moms
”Afghanistan, Taleban og det
internationale samfund”, Hans
Branner, Peter Dahl Thruelsen,
Kaj Pintholt Jespersen og Finn
Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1.
opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl.
moms/ 129 excl. moms
”Global politik”, Hans Branner,
Columbus, 2. udg. 1. opl. 2010, s
200, kr. 208 inkl. moms/ kr. 119
excl. moms
”Luk samfundet op”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2010, s 192,
kr. 180 inkl. moms/ kr. 100 excl.
moms
”Håndbog til samfundsfag C”,
Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Sloth, Columbus, 2.
udg. 1.opl. 2010, s 197, kr. 180 excl.
moms, eBog kr. 45 excl. moms
”Samfundsstatistik 2010 med den
digitale håndbog”, red. Henrik
Arbo-Bähr, Allan Christensen og
Niels Knap, Columbus 2010, s
154, kr. 174 inkl. moms/ kr. 98
excl. moms
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 54
12/05/11 12.34
anmeldelser
”Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft”, Søren Juul, Hans Reitzels Forlag, 1.
udg. 1. opl. 2010, s 454, kr. 387
inkl. moms
”Ideologier og diskurser”, Kjeld
Mazanti Sørensen, Columbus, 1.
udg. 1. opl. 2010, s 152, kr. 136,25
inkl. moms/ kr. 95,38 excl. moms
”Tyskland – Fra rødhætte til
Ramstein. Om tysk national identitet”, Peter Knudsen, Bodil Munk
og Lene Jeppesen, Columbus, 1.
udg. 1. opl. 2010, s 160, kr. 216
inkl. moms/ kr. 120 excl. moms
”Hvordan fungerer den Europæiske Union. En grundbog om EU
efter Lissabon-traktaten”, Peter
Nedergaard, Columbus, 1. udg. 1.
opl. 2010, s 150, kr. 174 inkl.
moms/ 98 excl. moms
”Klassisk og moderne politisk teori”, Lars Bo Kaspersen og Jørgen
Loftager (red.), Hans Reitzels
Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, s 1275,
kr. 598 inkl. moms
”Interview i praksis”, Jan Trost og
Lise Jeremiassen, Hans Reitzels
Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 168,
kr. 225 inkl. moms
”Metoder i statskundskab”, Lotte
Bøgh Andersen, Kasper Møller
Hansen og Robert Klemmesen
(red.), Hans Reitzels Forlag, 1.
udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498
inkl. moms
”Hvad forstår vi egentligt ved demokrati”, Jørgen Møller og
Svend-Erik Skaaning, Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, s
304, kr. 348 inkl. moms
”Ideologiens sublime objekt”, Slavoj Zizek, Hans Reitzels Forlag, 1.
udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 348
inkl. moms
”Sociologi og socialantropologi –
Mellem mennesker og samfund”,
Elisabeth Brodtkorb og Marianne
Rugkåsa (red.), Munksgaard, 2.
udg. 1. opl. 2010, s 320, kr. 299
inkl. moms
”Danmark i dag. Samfundsfag C”,
Hans Carl Madsen og Michael
Boas Pedersen, Systime, 1. udg. 1.
opl. 2010, s 186, kr. 180 excl
moms/ ebog 45 kr. excl moms
”EU – økonomisk set”, Henrik
Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl.
2010, s 85, kr. 80 excl. moms
”Politik i Europa. Konflikter,
samarbejde og institutioner i
de europæiske politiske systemer”,
Peter Nedergaard, Columbus, 1.
udg. 1. opl. 2010, s 172, kr. 190,25
inkl. moms/ kr. 109 excl. moms
”Hvordan fungerer den Europæiske Union. En grundbog om EU
efter Lissabon-traktaten”, Peter
Nedergaard, Columbus, 1. udg. 1.
opl. 2010, s 150, kr. 174 inkl.
moms/ 98 excl. moms
”Liv i Danmark. Grundbog til
samfundsfag på c-niveau”, Benny
Jacobsen og Ove Outzen, Columbus, 2. udg. 1. opl. 2010, s 176, kr.
159 inkl. moms/ kr. 89 excl. moms
”Klassisk og moderne politisk teori”, Lars Bo Kaspersen og Jørgen
Loftager (red.), Hans Reitzels
Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, s 1275,
kr. 598 inkl. moms
”Interview i praksis”, Jan Trost og
Lise Jeremiassen, Hans Reitzels
Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 168,
kr. 225 inkl. moms
”Metoder i statskundskab”, Lotte
Bøgh Andersen, Kasper Møller
Hansen og Robert Klemmesen
(red.), Hans Reitzels Forlag, 1.
udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498
inkl. moms
”Hvad forstår vi egentligt ved demokrati”, Jørgen Møller og
Svend-Erik Skaaning, Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, s
304, kr. 348 inkl. moms
”Ideologiens sublime objekt”, Slavoj Zizek, Hans Reitzels Forlag, 1.
udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 348
inkl. moms
”Sociologi og socialantropologi –
Mellem mennesker og samfund”,
Elisabeth Brodtkorb og Marianne
Rugkåsa (red.), Munksgaard, 2.
udg. 1. opl. 2010, s 320, kr. 299
inkl. moms
”Danmark i dag. Samfundsfag C”,
Hans Carl Madsen og Michael
Boas Pedersen, Systime, 1. udg. 1.
opl. 2010, s 186, kr. 180 excl
moms/ ebog 45 kr. excl moms
”EU – økonomisk set”, Henrik
Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl.
2010, s 85, kr. 80 excl. moms
”Politik i Europa. Konflikter,
samarbejde og institutioner i de
europæiske politiske systemer”,
Peter Nedergaard, Columbus,
1. udg. 1. opl. 2010, s 172, kr.
190,25 inkl. moms/ kr. 109 excl.
moms
”Mediekultur, mediesamfund”,
Jostein Gripsrud, Hans Reitzels
Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s 385.
kr. 398 inkl. moms
”Fremtidens stormagter.
BRIK´erne i det globale spil, Brasilien, Rusland, Indien og Kina”,
Steen Fryba Christensen, Jørgen
Dige Pedersen, Clemens Stubbe
Østergaard, Mette Skak og Stig
Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag 2010, s 285, kr. 248
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 55
55
12/05/11 12.34
”
Smaddergode figurer
– virkelig brugbare! Det
er fedt, at der er mange
videoer. Det føler jeg, at
jeg lærer meget mere af.
Brugerkommentar
SamfNU stx & hf C iBog | samfnustxc.systime.dk
Du får: 50 interaktive opgaver | 50 videoer | 40 cases | 80 tabeller | 15 skabeloner | 20 præsentationer | 150 øvelsesopgaver | 230 læse­
fokusspørgsmål | 4 forløbseksempler | 130 illustrationer | 640 ordforklaringer | 250 siders tekst | 8 kryds- & tværser | 2 spil
Lærer/Klasselicens pr. bruger:
½ år kr. 26,- | 1 år kr. 33,- | 2 år kr. 59,- | 3 år kr. 78,-
SamfNU stx & hf B iBog | samfnustxb.systime.dk
Du får: 70 interaktive opgaver | 30 videoer | 50 cases | 90 tabeller | 30 skabeloner | 20 præsentationer | 230 øvelsesopgaver | 660 læse­
fokusspørgsmål | 9 forløbseksempler | 190 illustrationer | 640 ordforklaringer | 520 siders tekst | 11 kryds- & tværser | 4 spil
Lærer/Klasselicens pr. bruger:
½ år kr. 44,- | 1 år kr. 55,- | 2 år kr. 99,- | 3 år kr. 132,-
SamfNU hhx C iBog | samfnuhhxc.systime.dk
Du får: 60 interaktive opgaver | 30 videoer | 50 cases | 90 tabeller | 20 skabeloner | 12 præsentationer | 160 øvelsesopgaver | 380 læse­
fokusspørgsmål | 5 forløbseksempler | 180 illustrationer | 640 ordforklaringer | 240 siders tekst | 10 kryds- & tværser | 2 spil
Lærer/Klasselicens pr. bruger:
½ år kr. 36,- | 1 år kr. 45,- | 2 år kr. 81,- | 3 år kr. 108,-
SamfNU htx C iBog | samfnuhtxc.systime.dk
Du får: 50 interaktive opgaver | 30 videoer | 30 cases | 60 tabeller | 20 skabeloner | 12 præsentationer | 100 øvelsesopgaver | 350 læse­
fokusspørgsmål | 9 forløbseksempler | 140 illustrationer | 640 ordforklaringer | 270 siders tekst | 7 kryds- & tværser | 2 spil
Lærer/Klasselicens pr. bruger:
½ år kr. 32,- | 1 år kr. 40,- | 2 år kr. 72,- | 3 år kr. 96,-
SamfNU htx B iBog | samfnuhtxb.systime.dk
Du får: 80 interaktive opgaver | 40 videoer | 50 cases | 110 tabeller | 30 skabeloner | 30 præsentationer | 310 øvelsesopgaver | 710 læse­
fokusspørgsmål | 9 forløbseksempler | 250 illustrationer | 640 ordforklaringer | 560 siders tekst | 13 kryds- & tværser | 4 spil
Lærer/Klasselicens pr. bruger:
½ år kr. 52,- | 1 år kr. 65,- | 2 år kr. 117,- | 3 år kr. 156,Morten Winter Bülow (red)
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
iBog ®
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
ØkonomiNU
I ØkonomiNU bliver økonomiens begreber
og politikker forståelige – uden at gå på
kompromis med niveauet.
iBogen henvender sig til elever med samfundsfag på A-niveau.
iBogen giver med sit levende sprog og mange eksempler og øvelser en god og opdateret
indgang til forståelse af økonomi.
Du får: 360 sider | 350 multiple choice-opgaver | 100 testopgaver
| 150 øvelsesopgaver | 200 repetitionsspørgsmål | 55 videoklip |
130 illustrationer | 50 grafer | 40 tabeller | 50 fotos
Lærer/Klasselicens pr. bruger:
½ år kr. 32,- | 1 år kr. 40,- | 2 år kr. 73,- | 3 år kr. 98,-
Under udvikling
oekonominu.systime.dk
Henrik Kureer | Morten Bülow(red.) | Udkommer maj 2011
MedierNU
Massemedier og meningsdannelse
MedierNU er en levende og aktuel iBog, der
bruger medierne aktivt for at gøre teorierne
og de faglige pointer forståelige, nærværende og relevante.
Præcise tekster er suppleret med interviews
med nøglepersoner i det danske mediebillede. YouTubeklip og mange illustrationer og
modeller er vigtige kvaliteter ved MedierNU.
Du får: 160 opgaver | 250 siders tekst | 8 interaktive opgaver |
9 interviews | 80 videoklip | 16 tabeller | 36 illustrationer |
8 power­points | 3 forløbsbeskrivelser | læsefokusspørgsmål og
opgaver til hvert kapitel
Lærer/Klasselicens pr. bruger:
½ år kr. 24,- | 1 år kr. 30,- | 2 år kr. 54,- | 3 år kr. 72,Rune Gregersen, Andreas Halskov og Morten Bülow | Udkommer
oktober 2011
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
iBog ®
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
Naturvidenskabelig indsigt og samfundsmæssigt ansvar
Det internationale råd for havundersøgelse” (ICES) tilbyder i samarbejde med FALS
og Matematiklæreforeningen et kursus med titlen ”Naturvidenskabelig indsigt og
samfundsmæssigt ansvar – om EU’s forvaltning af det marine miljø og de fornybare
naturressourcer.
Det er formålet at tilbyde samfundsfagslærere mf et kursus om EU’s forvaltning af det marine
miljø og herunder arbejde med prognoser og beslutningsprocessen ud fra en kritisk tilgang.
Hovedfokus er mødet mellem det forskningsbaserede rådgivningssystem og det politiske beslutningssystem. Kurset vil indeholde hands-on beregninger af trends af miljøforhold og af fiskekvoter som baggrund for den videnskabelige rådgivning. Der ses på processen fra de videnskabeligt
funderede anbefalinger af regulering af den menneskelige påvirkning af havet til det politiske
(EU) system, der træffer reguleringsbeslutninger. Der stilles skarpt på interessekonflikter.
Arbejdsform vil være forelæsning/foredrag, hands-on workshops samt plenum diskussioner.
Kurset giver mulighed for at man kan komme sammen med sin matematik/biologi/kemi lærekollega og i fællesskab komme nærmere ind på et tværfagligt felt der rummer store samarbejdspotentialer og perspektiver indenfor såvel EU, miljø, magt- og indflydelse samt ”udkantsdanmark”.
Undervisere: Mette Bertelsen, Poul Degnbol Claus Hagebro (alle fra ICES), (flere vil blive meddelt senere).
Tid og sted: Mandag den 21 november 2011 kl.10.00 til tirsdag den 22.november kl.16.00
ICES: H.C.Andersens Boulevard 44-46, 1553 København V
Pris: 2500,00 kr (kusus incl. en overnatning på Cab Inn, frokost samt et aftensmåltid.)
Tilmelding: Senest mandag den 1.november 2011 til Jørgen Lassen joergen.lassen1@skolekom.
dk (Husk at skrive dit navn, din skole og ean nummeret på skolen).
Kontakt: Jørgen Lassen joergen.lassen1@skolekom.dk, eller Olav Lyndrup olav.lyndrup@nykatgym.dk
Atlantsammenslutningen – forum for sikkerhedspolitik
Formål
Formålet med seminaret er, at du som gymnasielærer får en unik mulighed for at diskutere højaktuelle internationale problemstillinger med forskere, embedsmænd og politikere. Arbejdet vil
foregå dels i plenum, dels i workshops hvor der vil være mulighed for at gå i dybden med udvalgte emner. Vi vil på den måde sikre, at du som gymnasielærer får et aktuelt samfundsfagligt
input af høj kvalitet, som efterfølgende kan bruges i undervisningen.
Indhold
Introduktion til dansk forsvarspolitik ved forsvarsminister Gitte Lillelund Bech
Fire workshops om aktuelle problemstillinger med de fremmeste eksperter inden for de pågældende områder:
58
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 58
12/05/11 12.34
yy
yy
yy
yy
Nordafrika – på vej mod demokrati?
Afghanistan – Hvordan og hvor længe?
Energipolitik som sikkerhedspolitik
Pirateri – sikkerhedstrussel på flere niveauer
Politikerdebat med fire folketingsmedlemmer
Arbejdsform: Foredrag, workshops, paneldebatter.
Målgruppe: Lærere i samfundsfag ved ungdomsuddannelserne.
Tid og sted: Tirsdag den 25. oktober til onsdag 26. oktober 2011, På KolleKolle Konferencehotel
i Værløse.
Pris: 2900 kr. Prisen inkluderer overnatning, forplejning og materialer.
Supplerende oplysninger om kurset og et detaljeret program findes på Atlantsammenslutningens
hjemmeside www.atlant.dk. For yderligere info kontakt atlant@atlant.dk eller 39271944.
Temadag om KS – muligheder og udfordringer
Historielærerforeningen, Religionslærerforeningen og FALS samarbejdede i 2010 om et udviklingsprojekt indenfor rammerne af Kultur-og Samfundsfagsgruppen (KS). Turen er nu kommet til
at afholde en række regionalkurser under overskriften ”KS - muligheder og udfordringer” hvor
der bl.a. vil blive sat fokus almen dannelse, lektielæsning, skriftlighed og værkstedsundervisning.
Tidspunkt:
12. september 2011: Aalborg Katedralskole
20. september 2011: Nyborg Gymnasium
Program: (Ret til ændringer forbeholdes)
9.30-10.00: 10.00-10.45: 10.45-11.00: 11.00-11.45: 11.45-12.00: 12.00-13.00: 13.00-13.45: 13.45-14.00: 14.00-14.45: 14.45-15.00: 15.00-15.30: 15.30 Kaffe og velkomst
KS og Almen dannelse
Spørgsmål og debat
Lektielæsning eller ej
Spørgsmål og debat
Frokost
Skriftlighed i KS
Spørgsmål og debat
Værkstedsundervisning
Spørgsmål og debat
Præsentation af materiale på EMU’en
Tak for i dag.
Pris: 750 kr.
Kurset oprettes kun, hvis der er mere end 30 interesserede.
Tilmelding senest d. 1. september 2011 til Marie-Louise Bach (ml@nyborg-gym.dk) Angiv venligst dato samt antal deltagere.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 59
59
12/05/11 12.34
13138
Samfundsfag
Til A-niveau
Nyheder
på vej
Ca. 100 sider
Ca. kr. 129,ex moms
Udkommer
juni 2011
Nye bøger i
serien Temabog
samfundsfag
Naturkatastrofer og samfund
af Olivier Rubin
Naturkatastrofer kan have samfundsmæssige konsekvenser, der strækker sig videre end de tv-billeder, vi
ofte ser, lige efter en katastrofe er indtruffet. Naturkatastrofer og samfund anlægger et samfundsvidenskabeligt perspektiv og behandler naturkatastrofernes mest centrale konsekvenser for samfundet.
Ca. 100 sider
Ca. kr. 129,ex moms
Udkommer
august 2011
Kriminalitet og straf
af Anne Okkels
De fleste af os har begået lovovertrædelser, men det
er de færreste, der regner sig selv for at være kriminel. Hvordan hænger det sammen? Hvorfor begår vi
lovbrud – og hvorfor begår nogle mennesker meget
grov kriminalitet? Det er nogle af de spørgsmål, som
Kriminalitet og straf søger at besvare med inddragelse
af relevant samfundsvidenskabelig teori og metode.
13138 GYL Ann_Samfundsfagsnyt nr 182_Temabog samfundsfag_170x240.indd 1
- veje til viden
www.gyldendal-uddannelse.dk
Tlf. 33 75 55 60
14/04/11 10.58
Bestyrelsen
Formand, fondsrepræsentant,
netværkskoordinator
Michael Bang Sørensen
Det frie Gymnasium
mbs@detfri.dk
Temaredaktør af Samfundsfagsnyt
GFK-koordinator
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
Aarhus Katedralskole
akatditte.k.n.nielsen@akat.dk
Næstformand, kursusudvikler
Jørgen Lassen
Sct. Knuds Gymnasium
Joergen.Lassen1@skolekom.dk
Webredaktør, GFK-koordinator,
Fagligt Forum (Stx)
Lisbeth Basballe
Mariager Fjord Gymnasium
lb@mf-gym.dk
Kasserer, regionskoordinator
Jon Urskov Pedersen
Egå Gymnasium
jp@egaa-gym.dk
Kursusudvikler
Susan Pauli Petersen
Egedal Gymnasium
funny10sp@hotmail.com
Ansvarshavende redaktør af
Samfundsfagsnyt, Fagligt Forum
(HF), kursuskoordinator, netværkskoordinator
Marie-Louise Bach
Nyborg Gymnasium
ml@nyborg-gym.dk
Regionskoordinator,
netværkskoordinator
Jens Folke Harrits
Aalborg Katedralskole
fh@aalkat-gym.dk
Anmelderredaktør af
Samfundsfagsnyt,
netværkskoordinator
Janne Bisgaard Wikman
Århus Katedral Skole
akatjb@akat.dk
Kursusudvikler
Anders Hassing
Ørestadens Gymnasium
aha@oerestadgym.dk
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 61
61
12/05/11 12.34
Øvrige adresser
Regionsrepræsentanter
Nordjylland
Jens Folke Harrits
Ålborg Katedralskole
fh@aalkat-gym.dk
Sønderjylland
Ole Østergaard
Alssundgymnasiet Sønderborg
Ole.oestergaard@skolekom.dk
Hederegionen
Thomas Heegaard Sunesen
Holstebro Gymnasium og HF
ts@hogym.dk
Sydvestjylland
Helle Merete Grøn
Esbjerg Gymnasium og HF
hg@egonline.dk
Århus
Linda Petersen
Odder Gymnasium
lp@odder-gym.dk
Bornholm
Claes Ludvigsen
Campus Bornholm claes@tdcadsl.dk
Fondsbestyrelsen
Lone Bentzen
Torvevej 20
2740 Skovlunde
Tlf. 44 84 48 69
lone.bentzen@skolekom.dk
Steffen Bruun Christensen
Mylius Erichsensvej 11
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 42 60 14
sc@frhavn-gym.dk
Mikael Frydlund
MAQS
Gutenberghus
Pilestræde 58, 4.sal
1112 København K
Fyn
Jannie Wilsted
Svendborg Gymnasium
jw@svendborg-gym.dk
Per Rasmussen
Tonysvej 25
2920 Charlottenlund
Tlf. 39 64 19 02
pr@forlagetcolumbus.dk
Vestsjælland
Kasper Levring Slagelse Gymnasium
kl@slagelse-gym.dk
Michael Bang Sørensen
Stevnsgade 11, 4. th.
2200 København N
mbs@detfri.dk
Roskilde
Erik Zinglersen
Roskilde Gymnasium
rgez@roskilde-gym.dk
Anna Amby Frejbæk
Sønderborg Statsskole
anna@ambyfrej.dk
Storkøbenhavn
Jan Houmann
København VUC
jh@kvuc.dk
Frederiksborg
Agnethe Dybro Pedersen
Frederikssund gymnasium
gap@frsgym.dk
62
Øvrige
Forlaget Columbus
Østerbrogade 54 C
2100 København Ø
Tlf. 35 42 00 51
Fax. 35 42 05 21
info@forlagetcolumbus.dk
Opgavekommission
Formand: Claus Just Andersen
Per Henriksen
Kirsten Krehan
Peter Lundberg Thomsen
Morten Hansen Thorndal
Fagkonsulent
Bent Fischer-Nielsen
Sølystparken 2
2990 Nivå
Tlf. 25 57 41 52
Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk
Internetsider
Samfundsfag:
www.emu.dk/gym/fag/sa
Forlaget Columbus:
www.forlagetcolumbus.dk
www.fals.info
Bente Sørensen
Holstebro Gymnasium
bs@hogym.dk
Fondsbestyrelsen afholder tre møder
årligt, januar, april og september. På
hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte
til, og hvordan man søger.
samfundsfagsnyt maj 2011
samfundsfagsnyt-182.indd 62
12/05/11 12.34
Digitale udgaver
Vore bogtitler kan fås som digitale udgaver.
Vi leverer dem som password-beskyttede pdf-filer, som er en kopi af de trykte bøger med lidt interaktive muligheder.
Du kan highlighte i teksten, understrege og skrive noter på siderne. Man navigerer nemt rundt
og der med interne og eksterne links i dokumenterne.
1 års licens 2 års licens 3 års licens
1 års licens 2 års licens 3 års licens
40,- kr.
72,- kr.
96,- kr.
33,- kr.
57,- kr.
81,- kr.
26,- kr.
48,- kr.
72,- kr.
33,- kr.
57,- kr.
81,- kr.
35,- kr.
68,- kr.
90,- kr.
40,- kr.
72,- kr.
96,- kr.
35,- kr.
68,- kr.
90,- kr.
31,- kr.
55,- kr.
78,- kr.
35,- kr.
68,- kr.
90,- kr.
40,- kr.
72,- kr.
96,- kr.
35,- kr.
68,- kr.
90,- kr.
33,- kr.
57,- kr.
81,- kr.
40,- kr.
72,- kr.
96,- kr.
26,- kr.
48,- kr.
72,- kr.
33,- kr.
57,- kr.
81,- kr.
26,- kr.
48,- kr.
72,- kr.
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag
Digitale udgaver.indd 2
12/05/11 15.12
Afsender: Samfundsfagsnyt
Jon Urskov Pedersen
Hybenhaven 23
8520 Lystrup
Returneres ved varig adresseændring
Nye bøger på vej
udkommer i løbet af efteråret 2011
Eva Smith
Kriminalitet – årsager og straffe
Bogen vil søge at forklare årsagerne til kriminalitet samt
gennemgå og forklare samfundets tiltag for at imødegå
kriminalitet. Herunder præventive tiltag og metoder til at
undgå tilbagefald. Der vil blive lagt særlig vægt på ungdomskriminalitet. Bogen vil indeholde opdateret materiale fra de seneste undersøgelser og konkrete cases, som
eleverne kan arbejde med og forholde sig til.
Jørgen Goul Andersen
Politik i en global kontekst
Vi glade for at kunne give en melding fra den politik-bog
forfatter alle venter på skal blive færdig. Bogen har fokus
på det danske politiske system i en ændret global og økonomisk kontekst. I gennemgangen af kernestoffet ses der
på de ændrede spilleregler ved skiftet fra mindretalsparlamentarisme (Nyrup-æraen) til flertalsparlamentarisme
(Fogh-æraen) og hvordan den normale parlamentariske
kontrol svækkes, ligesom institutionen omkring politiske
forlig ændrer karakter. Desuden analyseres de nyeste vælgerdata under anvendelse af teorier om vælgeradfærd.
Forholdet mellem medier, partier og vælgere undersøges
i dybden med konkrete eksempler (fx lømmelpakken).
Også det nyeste er med, herunder den økonomiske deroute, som igen bringer velfærds- og fordelingspolitikken
i fokus, men med radikalt ændrede rammebetingelser.
Hans Branner
I krig igen – Danmark
og de nye krige 1990-2011
En bog om udviklingen i dansk
udenrigs- og sikkerhedspolitik fra
forbruger af sikkerhed til krigsførende nation.
Morten Thorndal
Integration
Belyser sociologiske, politiske og
økonomiske aspekter af integrationen af flygtninge og indvandrere
i det danske samfund. Et særligt
afsnit er helliget en diskursanalyse
af mediernes dækning.
Lotte Møller Bøtcher
Når Gud bliver nationalist
– Civilreligion i USA og
Danmark
En religionssociologisk introduktion
til fænomenet civilreligion, som
er yderst relevant i forbindelse med
studiet af national identitet og
fællesskabsfølelse i det senmoderne
samfund. forlaget © columbus
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk
Annonce_maj_bagside.indd 1
12/05/11 15.12