- tidsskrift for vejr og klima - Danmarks Tekniske Universitet
189 » marts 2013 samfundsfagsnyt Tema: Udblik FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG samfundsfagsnyt-marts2013.indd 1 27/02/13 09.09 Indhold Deadline: Blad nr. 190: 15.04.2013 Redaktion: Marie-Louise Bach og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach FALS Christianslundsvej 14 Nyt fra Bestyrelsen....................................................................... 3 5800 Nyborg Nyt fra fagkonsulenten ................................................................ 4 Tlf. 2070 7812 Email: samfnyt@gmail.com Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Nyt fra forlaget ............................................................................ 6 ”Hvad vil de med samfundsfag?” ................................................ 8 Strøtanker om Ny Nordisk Skole ................................................ 10 Politiske systemer og politiske kulturer ....................................... 36 Henv. vedr. abonnement: falskasserer@gmail.com Tema: Udblik Annonceekspedition: Brasilien – en ny stormagt!......................................................... 13 Forlaget Columbus Guld og ingen grønne skove i Guatemala .................................. 17 info@forlagetcolumbus.dk og bodil@forlagetcolumbus.dk Fem år efter ’Kinas Eksperimenter’: reformer og stormagtstatus eller problemer og afmagts-følelser? .......................................... 21 Annoncer: Ungdomsliv i Mellemamerika..................................................... 29 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr. 1.000,00 1/1 side kr. 2.000,00 Bagsiden kr. 4.000,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: Anmeldelser............................................................................... 43 Kurser ........................................................................................ 55 Bestyrelsen ................................................................................ 61 FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. email til samfnyt@gmail.com Forsidefoto: Niels Boel. 2 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 2 27/02/13 09.09 Nyt fra Bestyrelsen Her i slutningen af SRP/SSO perioden – lige før AT-vejledningen for alvor går i gang forsøger jeg, noget groggy efter Bjarne Corydons ”knockout sejr” at nedfælle hovedpunkterne for en opdatering af arbejdet i bestyrelsen. Bestyrelsen har holdt 2 møder siden generalforsamlingen. Eftersom bestyrelsen blev genvalgt og man valgte at fortsætte som hidtil, er der ikke nogen store overraskelser fra den front. Alle medlemmer af bestyrelsen fortsætter nogenlunde som hidtil på de samme pladser og med de samme opgaver som sidste år. Foreningen er undervejs med en del kurser (bl.a. 2 kurser om EU, et IT-kursus, et om ”ulighed i samfundet”, et seminar om naturvidenskab og samfundsfag samt et om grundlæggende økonomi). Det første kursus er dog udviklingskurset i ”innovative kompetencer i samfundsfag” d. 22. april 2013. Der er ikke tvivl om at vi kommer til beskæftige os en hel del inden for innovationsfeltet i fremtiden. På den måde ser dette kursus ud til at være på forkant med udviklingen i faget. Der har været ønsker fremme om at kontakten mellem foreningens medlemmer burde være bedre. Vi er enige om at lige for øjeblikket er Fals på Facebook vores bedste bud på et ”mødested” og et sted hvor vi kan udveksle erfaringer, forløb og gode ideer. Vi har et mål om at nå 500 medlemmer af gruppen og påtænker at iværksætte en kampagne. Vi opfordrer alle til at melde sig ind på http://www.facebook.com/ groups/153505361359163/ Vi forsøger at holde kontakten ved lige med vores ISTTA venner. Hvis nogen er interesserede i at komme nærmere i kontakt med repræsentanter for ”den uafhængige Ægyptiske lærerforening” er de meget velkomne til at kontakte formanden, der kan videreformidle kontakten. I dette nummer af Samfundsfagsnyt er den første interviewbaserede artikel under overskriften ”Hvad vil de med samfundsfag”. Overskriften hentyder til vores ønske om at se nærmere på, hvilken opfattelse som agenterne på det ungdomsuddannelsespolitiske felt har af vores fag. I denne første artikel er det Troels Ravn fra Socialdemokraterne, der giver sin og partiet vurdering af vores fag til kende. Kommentarer til interviewsene er meget velkomne. I næste nummer følger vi op med et interview med Dansk Folkepartis ordfører for gymnasieområdet Marie Krarup. Jeg håber, at I kære medlemmer vil finde en rolig stund til at læse bladet der i denne omgang retter blikket udad. God fornøjelse. På vegne af bestyrelsen Jørgen samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 3 3 27/02/13 09.09 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Udviklingsplan Nu har du mulighed for at bidrage til gymnasiets udvikling. Lad mig nævne nogle gode muligheder i ministeriets udviklingsplan med relevans for samfundsfag: y Indsatsområdet ”Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen”. Her kan man arbejde med at styrke elevernes innovative kompetencer i samfundsfag og i fagligt samspil. Det gælder både arbejdsformer og skriftlige opgaver. Man kan fx afprøve, om det motiverer eleverne at tage udgangspunkt i et autentisk problem, at inddrage en ekstern partner og at udarbejde et produkt som del af et innovativt løsningsforslag. y Gruppeprøver: Der er mulighed for at lave forsøg med gruppeprøver i samfundsfag A, B og C og i AT og KS. Det vil være hensigtsmæssigt at få afprøvet denne eksamensform, så vi har erfaringer at bygge på, hvis læreplanen skal ændres på dette punkt. y Skolen kan lave forsøg med studieretninger, hvor man tillader samfundsfag A – begyndersprog A eller samfundsfag A – musik A. Dvs. at man ser bort fra § 9 stk. 2, der i dag forhindrer disse studieretninger. Man kan også forsøge sig med studieretninger med samfundsfag A og begyndersprog B, innovation B eller informationsteknologi B. y Indsatsområdet ”Elevernes internationale kompetencer” giver mulighed for at styrke koblingen mellem sprogfag og samfundsfag. 4 y I KS kan man lave forsøg med at samle hele KS i 2. hf for at sikre et bedre samsspil mellem de tre fag i alle forløb. Læs nærmere om de mange muligheder i Udviklingsplanen på http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/ Gymnasiale-uddannelser/~/UVM-DK/Content/ News/Udd/Gym/2013/Jan/130128-Udviklingsplan-med-gymnasieeleverne-i-centrum Vejledende opgavesæt 2013 Alle skoler har den 29.-30. januar modtaget en pakke med to vejledende opgavesæt ”Den globale verden” og Uddannelse”. De er formuleret ud fra læreplanen fra 2010 med inddragelse af lineær regression og mål for signifikant forskel, og ud fra at bilag til alle spørgsmål inkl. fællesdelen først udleveres kl. 10.00. I februar 2012 modtog I ”Vejledende eksempler på opgaver: Fremtidens velstand?”. Her var der mange eksempler på, hvordan det nye kernestof med anvendelse af matematik kunne inddrages i en række forskellige opgaver. I de vejledende opgavesæt 2013 er der vist eksempler på, hvordan og ca. i hvilket omfang det nye kernestof kan inddrages. Omfanget af anvendelsen af det nye kernestof vil dog altid ske ud fra, i hvilken grad det er relevant i forhold til opgavernes indhold og krav. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 4 27/02/13 09.09 NYT FRA FAGKONSULENTEN Skriftlig prøve 2013 Der er skriftlig prøve i samfundsfag tirsdag den 28. maj og torsdag den 30. maj. Der er censormøde i Odense tirsdag den 18. juni. Mundtlig prøve i samfundsfag Læs grundigt læreplan og vejledning om de mundtlige prøver, således at misforståelser undgås. Til sommer går alle hold (bortset fra TeamDK-elever) til prøve efter ny læreplan og tilhørende vejledninger. Vær særlig opmærksom på følgende: y Eksaminandens fremlæggelse af synopsis må højst tage ca. 10 minutter ifølge de nye læreplaner for samfundsfag. y Overhold nøje krav om prøvematerialernes omfang og indhold. Mange lærere udarbejder stadig for lange prøvematerialer. Vær opmærksom på at en normalside er defineret som 1300 bogstaver. Tjek antal i Word. y Alle prøvematerialer skal ifølge læreplaner og vejledninger indeholde både tekst og statistik. Ganske enkelt for at kunne teste en række af de faglige mål. y Prøvematerialer skal sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse. y Censor skal ifølge Eksamensbekendtgørelsen § 29 gribe ind, hvis prøvematerialerne ikke overholder kravene og bede eksaminator om at ændre dem. y Eksaminanderne skal bedømmes ud fra de faglige mål. Dette gælder, uanset om der har været mangler i undervisningen. y Hvis prøven ikke foregår i overensstemmelse med reglerne, eller hvis prøven giver censor anledning til at formode, at der har været (alvorlige) mangler i undervisningen, skal censor afgive indberetning herom til skolens ledelse jf. Eksamensbekendtgørelsen § 29: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=143085#Kap5 Mundtlig prøve i KS Her skal man være særlig opmærksom på: y En kursist kan ikke gå til prøve, hvis der ikke er rettidigt er afleveret en synopsis med det indhold, der kræves i læreplanen. y Censor ser først prøvematerialerne, efter at de har været i brug. Derfor har eksaminatorerne det fulde ansvar for, at prøvematerialerne overholder kravene vedr. omfang og indhold. Censor skal skrive en indberetning til skolens ledelse, hvis det ikke er tilfældet. Formålet er at undgå gentagelser. y Fremlæggelse af synopsis må vare 10-15 minutter. y Kursisterne skal selv finde og kritisk anvende relevant og væsentligt supplerende materiale. Det anbefales, at kursisten vedlægger dette materiale til sin synopsis. Kurser og konferencer 1/3: Regionsmøde i Aalborg. 11/3: Inspirationsdag på AU om velfærdsøkonomi mm. 20/3: Regionsmøde i Sønderborg. 18/4. MBU afholder konference om forsøg med innovation i AT. 22/4. Fals afholder kursus om ”Innovative kompetencer i samfundsfag”. Nyborg. 28/8, 29/8, 11/9 og 12/9: MBU afholder konferencer om AT. 5-6/9: Regionssekretærkursus. 16/9: IT-didaktik i samfundsfag. Nyborg. 31/10-1/11: Generalforsamlingskursus i Middelfart. Nyt fra fagkonsulenten. Se nærmere her i bladet. Hold selv øje med kurser på www.fals.info Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu’en: www.emu.dk / Gymnasiale fag / Samfundsfag / Fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 5 5 27/02/13 09.09 Nyt fra forlaget af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus Bøger til AT-eksamen Med emnet Kampen for det gode liv har årets AT-eksamen som vanligt placeret samfundsfag i en nøgleposition. Man kan forestille sig et utal af problemstillinger, hvor samfundsfag kommer på banen – og flere af forlagets nye bøger har været efterspurgt i den sammenhæng. Især de to nye udgivelser Protestbevægelser af Kjeld Mazanti Sørensen og Økonomiske kriser af Per Henriksen. Protestbevægelser tilbyder med teorier om bevægelser mulighed for at analysere mangfoldigheden af protestbevægelser før og nu. Økonomiske kriser giver (blandt meget andet) neoklassiske, keynesianske og marxistiske bud på, hvordan kriser kan forklares og måske løses. Kritisk økomomi Steen Borg Rasmussens Økonomi i et sociologisk perspektiv går kritisk på tværs af disciplinerne ved at undersøge forhold som arbejdsudbud, velfærd, produktivitet, konkurrenceevne og økonomisk politik i et sociologisk perspektiv. Materiale til forsøgs- og udviklingsprojekter Til nogle af de nye indsatsområder defineret af Ministeriet for Børn og Unge (se også Nyt fra fagkonsulenten s. 4) har Columbus en række velegnede bøger i bagkataloget. På denne plads har vi flere gange omtalt landeserien, der giver mulighed at styrke elevernes internationale kompetencer. Foruden de allerede udkomne bøger om USA, Mellemøsten og Brasilien er Storbritannien og Tyskland i pipelinen. Flere af 6 bøgerne vil oplagt kunne bruges i samarbejde med ungdomsuddannelsernes sprogfag og være med til at give studieretninger med samfundsfag en klar profil. I den forbindelse skal også nævnes en ny udgave af den udsolgte Unge og identitet, der med nye kapitler gør det muligt at arbejde med socialisation og identitetsdannelse i henholdsvis Spanien og Egypten. Endelig barsler vi med en didaktisk orienteret udgivelse, der kan give vejledning og inspiration til at sætte samfundsfag i spil og formidle erfaringer med alternative tilrettelæggelser af undervisningen. Ny hjemmeside De kommende udgivelser kan man læse meget mere om på forlagets hjemmeside, www.forlagetcolumbus.dk. Indpakningen bliver dog anderledes, idet hjemmesiden i løbet af nogle måneder kommer i en ny og mere tidssvarende version, hvad angår æstetik og brugervenlighed. Den nuværende hjemmeside indeholder en overflod af “hemmelige” supplementer til lærebøgerne, som i fremtiden vil få en stærkere og mere intuitiv fremtræden. I den forbindelse vil vi også opfordre til at like os på Facebook; www. facebook.com/forlagetcolumbus, hvor man kan holde sig opdateret om udgivelser og tilbud til undervisningen. Vi erindrer i øvrigt om, at man kan få bøgerne til 30 pct. af skoleprisen ved at tegne abonnement på forlagets udgivelser - bestil på tlf. 35420051. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 6 27/02/13 09.09 Økonomi i et sociologisk perspektiv Steen Borg Økonomi på sociologisk grundlag. Bogen stiller det helt grundlæggende spørgsmål: På hvilken måde kan sociologisk teori bidrage til bedre at forstå de økonomiske sammenhænge? Ved kritisk at undersøge eksisterende økonomisk teori og især hvordan den bruges i økonomisk politik kommer der nye synsvinkler på økonomi. Hvad betyder livsform og livsstil for adfærden? Er den universelle velfærdsmodel mere robust i forhold til økonomiske kriser? Hvad er konkurrenceevne set i et bredere perspektiv? Hvorfor føres der en bestemt form for økonomisk politik? Bogens udgangspunkt er kritisk og til tider debatterende og bidrager på den måde til at skærpe elevernes evne til at imødegå, hvad der i offentligheden fremstår som indlysende sandheder. Steen Borg Økonomi i et sociologisk perspektiv Skolepris kr. 109,ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag annoncer_marts13.indd 2 26/02/13 13.44 ”Hvad vil de med samfundsfag?” af Jørgen Lassen, Formand for FALS Interview med Troels Ravn, Socialdemokraterne Under overskriften ”Hvad vil de med samfundsfag” er det tanken at der i Samfundsfagsnyt vil blive bragt artikler baseret på interviews med agenter inden for det uddannelsespolitiske felt. Meningen med disse artikler er at give et indtryk af holdningen til vores fag blandt beslutningstagerne. Troels Ravn (T.R.), der er Socialdemokraternes ordfører på det ungdomspolitiske område, har indvilget i at stillet op til et interview. Han tager imod mig på Christiansborg, hvor han svarer på mine spørgsmål efter at have ført mig ind på i sit kontor. -”Har Socialdemokraterne en særlig holdning til samfundsfag og hvad mener Socialdemokraterne at samfundsfag kan tilbyde de unge?” T.R: ”Vi har med tilfredshed noteret os, at der er flere der vælger samfundsfag på højt niveau i 2011 end i 2008. På STX ligesom på HHX er der en pæn stigning. Der er et lille fald på HTX og en lille stigning på HF. Det er alt i alt en pæn stigning og det vil sige, at der er flere elever der tager samfundsfag, fordi de mener at det er et vigtigt fag.” ”Jeg mener, at samfundsfag er et rigtigt vigtigt fag. Det har stor betydning at vores unge mennesker, dvs. de kommende borgere også på arbejdsmarkedet, har en samfundsmæssig forståelse. Hvis man ikke forstår sit samfund fra i går og til i dag, har man rigtig svært ved at 8 udtale sig og tag bestik af en udvikling, som vi gerne vil have i morgen.” Troels Ravn mener, at der går en lige linje fra grundskolen og ind i gymnasiet, hvor de unge blive almen dannet således at de kender til samfundsudviklingen. ”Socialdemokratiet har været optaget af at samfundsfag skal stå stærkt.” Det har man ment i partiet både tidligere og nu, også mens man har regeringsmagten. ”Vi har ikke nogen planer om at ændre ved det” siger T.R. Han tilføjer så i den sammenhæng, at selv om man ikke ønsker nogen ny reform, så skal der foretages service checks. Konklusionen er, at tingene ser fornuftige ud. Udvikling og forandring kan derfor, for en periode, ske på de enkelte gymnasier, hvor der nu politisk er lagt op til lokale eksperimenter og forsøg. På mit spørgsmål om samfundsfag en gøgeunge, der har taget elever fra de naturvidenskabelige fag og studieretninger svarer Troels Ravn. ”For mig er det ikke et enten eller, men et både og. Vi vil gerne styrke grundfagene. Samfundsfag giver på et empirisk og teoretisk grundlag, viden om de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt og globalt – der påvirker samfundsudviklingen.” Det mener T.R. giver eleverne mulighed for at kvalificere deres standpunkter. ”Det mener jeg er vigtigt. Man kan altid diskutere om et fag bliver for stort, men det må ske på et kvalificeret grundlag – men vi kan se at samfundsfag bliver valg til SRP og AT og det er et udtryk for, at de unge mennesker finder faget relevant. Samfundsfag indgår ofte i samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 8 27/02/13 09.09 HVAD VIL DE MED SAMFUNDSFAG? samspil med andre fag i studieretningerne. De unge kan altså se relevansen af faget, men hvis man skal tage diskussionen om faget bliver for stort vil jeg gerne gøre det på et kvalificeret grundlag. Men jeg mener ikke man skal sige, at det er enten eller i forholdet til naturfagene” udtaler T.R. - ”Der er borgerlige kritikkere der mener at faget har en tendens i en venstreorienteret retning hvad angår indhold og undervisning Hvad er din kommentar til det?” T.R: ”At antage at de unge mennesker bliver venstreorienterede af samfundsfag har jeg svært at tage seriøst. Det mangler jeg empiri på, men jeg kan konstaterer at de unge svingede til højre ved 2011 valget, hvor Liberal Alliance stod rigtig stærkt mens de ved 2007 valgte lå til venstre for midten.” - ”Er det relevant at have et c-niveau fag, der kan ses som et fag, der socialiserer de unge politisk – en slags forlængelse af folkeskolefag som dannelse til demokrat?” T.R: ”Det mener jeg det er og det ligger i begrebet om almendannelse, det at være klædt på til aktiv deltagelse i et samfund.” - ”Hvad er dit indtryk af den politiske dannelse hos de unge i alderen 15-20 år? ” T.R: ”Unge har en meget stor spredning. Det skyldes bl.a. at mange kommer ind, hvilket jeg bifalder selv om det giver underviserne store pædagogisk og didaktiske udfordringer. Overordnet gør de unge det rigtig godt som aktive medborgere på et oplyst niveau.” På spørgsmålet om hvad T.R. kunne tænke sig var anderledes ved faget svarer han, at det kunne have større vægt på idehistorie. ”Med et større fokus på historie og idehistorie kan man undgå at faget bliver (undskyld mig) lidt for poppet i retning af populær sociologi.” (Han nævner et par danske eksempler som han kategoriserer som stående ”uden for den idehistorisk verdenselite” og Deres udsendte nikker bekræftende). ”..ikke kun retorik og statistik, men mere historie og filosofi ind i faget. Det kunne give mere substans og større selvstændighed for eleverne, både de venstre- og de højreorienterede.” Like Forlaget Columbus på Facebook www.facebook.com/forlagetcolumbus samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 9 9 27/02/13 09.09 Strøtanker om Ny Nordisk Skole af Ditte Nørtoft Nielsen, næstformand i FALS og projektleder for SamfundsCup I foråret 2012 lancerede børne- og undervisningsminister Christine Antorini en vision om en Ny Nordisk Skole. Overskriften leder jo umiskendeligt tankerne hen på det Ny Nordisk Køkken men også 90ernes dogmefilm, for Ny Nordisk Skole har nemlig også såvel manifest som dogmer på lige fod med dogmefilmene. Så set fra lægmands perspektiv var tanken bag vel at ride med på bølgen af nordiske brands. Udover disse umiddelbare associationer til andre nordiske brands vidste jeg ved indgangen til dette skoleår ikke så meget om, hvad Ny Nordisk Skole egentlig er. Nedenstående indlæg er mine refleksioner over Ny Nordisk Skole, og om det er noget, vi som samfundsfagslærere kan bruge til noget i vores daglige undervisning. Hvad er Ny Nordisk Skole egentlig – er der nogen, der ved det? Min afsøgningsproces startede naturligt nok på http://nynordiskskole.dk/ med udgangspunkt i de tre overordnede mål som blev fastlagt i foråret 2012, der definerer hensigten om at: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Umiddelbart tænkte jeg, at de to første mål da er nogen, som jeg i mit daglige virke også har 10 som mål, og så var det tredje mål, om en mere positiv og anerkendende tilgang til pædagoger, folkeskolelærere og gymnasielærere, da bestemt tiltalende. Det er jo ikke just fordi, at det er hverdagskost…!En mere positiv dagsorden i forhold til undervisningsområdet med fokus på de dygtige vidensarbejdere, der er på de enkelte institutioner, hilser jeg bestemt velkommen. Christine Antorini om Ny Nordisk Skole Det var derfor med en pæn portion forventninger, at jeg i oktober måned deltog i en konference på Svendborg Erhvervsgymnasium, hvor Christine Antorini var gæstetaler. Hun skulle netop berige deltagerne med at berette om sin vision med Ny Nordisk Skole, men essensen i hendes oplæg var, at visionen indebar, at vi skulle berige vores egen institution ved at igangsætte en forandringsproces fra neden for at realisere de tre mål. Og at det netop var på grund af hendes respekt for vores professionalisme og i erkendelse af at forandring sker fra neden, at der ikke blev trukket noget ned over hovedet på os. Hmm… Det vil sige, at Christine Antorini synes det skal være anerledes, men ved ikke præcist hvordan, og så er det op til os at udtænke hvordan. Således kommer vision om Ny Nordisk Skole i mine øjne mere til at fremstå som en ramme om en forandringsproces og måske endda en bevægelse/sekt, idet der på hjemmesiden henvises til, at man som institution bliver medlem af Ny Nordisk Skole. Men man kan ikke bare uden videre blive medlem af denne samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 10 27/02/13 09.09 NY NORDISK SKOLE klub, fordi man har gode hensigter – næ nej – man skal netværke og derigennem forsøge at indlemme andre medlemmer i klubben på tværs af uddannelsessektoren. Så mødet med Christine Antorini levede ikke helt op til mine forventninger og jeg tænkte, at det måske ville hjælpe mig at søge yderlige viden i en mere lokal kontekst. Derfor henvendte jeg mig til Kristian Würtz, Socialdemokratisk Børn og Unge Rådmand i Aarhus, medlem af dialoggruppen bag Ny Nordisk Skole og ikke mindst dommer ved den jyske regionalfinale i SamfundsCup. Kristian Würtz om Ny Nordisk Skole og samfundsfagsundervisningen Kristian Würtz berettede, at han i foråret blev anmodet om at deltage i dialoggruppen, ifølge ham formentlig fordi Aarhus er pioner på området med at samtænke og integrere horisontalt og vertikalt i dagsinstitutionstilbud, klubber, folkeskoler og ungdomsskoleregi. Han fortalte desuden, at dialoggruppen består af mange forskellige ressourcepersoner, og at det var en lang proces at blive enig om såvel mål, manifest og dogmer. Han er dog godt tilfreds med, at man til sidst blev enige om, at det første og vigtigste mål har fokus på det faglige udbytte – altså at få uddannet så dygtige unge som muligt. Han understregede dog, at det faglige udbytte skal have et mere anvendelsesorienteret perspektiv, som kan styrkes ved udvikle den anvendte faglighed i de gymnasiale uddannelser, så eleverne oplever, at deres viden og kunnen kan skabe konkret værdi og innovative løsninger. Mere anvendelsesorienteret undervisning vil være til gavn for både de elever, der kommer fra bogligt stærke hjem, og de elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Og at det er en opgave, som vi på gymnasierne godt kan blive bedre til at løse. Direkte adspurgt mente Kristian Würtz, at samfundsfag bestemt har noget at byde på i den forbindelse. Hans anbe- falinger til samfundsfag handler basalt set om at komme mere ud i virkeligheden, men at det skal ske med en faglig forankring, så der også er fokus på de klassiske dyder. Det handler ifølge ham også om slid, hårdt arbejde og ha’ næsen i bøgerne. Selv om innovationsdagsordenen er dominerende, er det vigtigt at huske på, at de færreste gode ideer kommer af ingenting. Den faglige substans er nødvendig. Jeg gik fra mødet med Kristian Würtz en smule klogere på ræsonnementet bag Ny Nordisk Skole og samfundsfags mulige rolle, men samtidig også forsikret om, at der er politiske agenter, der stadig har blik for den faglige fordybelse. Samfundsfag og Ny Nordisk Skole Som det jo fremgår af ovenstående beretning, besidder jeg en vis portion skepsis i forhold til ”visionen” om Ny Nordisk Skole, men jeg er trods alt så pragmatisk indstillet og omstillingsparat, at jeg er med på at afsøge mulighederne for at integrere nogle af tankerne i den daglige samfundsfagsundervisning. Således er jeg måske ikke så begejstret for implementeringen af hele konceptet, men tankerne om at styrke de mere anvendelsesorienterede arbejdsformer ligger fint i tråd med nogle af de områder og didaktiske overvejelser, der i forvejen interessere mig i samfundsfagsundervisningen. Som tovholder for et udviklingsprojekt om, hvordan vi i samfundsfagsundervisningen kan fremme elevernes innovative kompetencer og som den ene af to projektledere på SamfundsCup, forsøger jeg netop at være med til at præge en udvikling i retning af, at vi samfundsfagslærere i vores daglige virke husker ikke kun at hente virkeligheden ind i klasselokalet men også kommer ud den. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 11 11 27/02/13 09.09 Økonomiske kriser – fra finanskrise til gældskrise Per Henriksen Finanskrisen der startede i 2008 blev starten på den mest alvorlige krise i den vestlige verden siden depressionen i 1930erne. Økonomiske kriser – fra finanskrise til gældskrise giver en dybdegående redegørelse for krisens årsager og forløb i USA, Danmark og Europa. I fokus er ikke alene finanskrisen, men også koblingen mellem finanskriser og økonomiske kriser og mellem økonomiske kriser og gældskriser. I et selvstændigt kapitel belyses både den finansielle sektors betydning for den reale økonomi og sektorens udvikling. Til at forklare krisen gennemgås tre økonomiske skoler – den neoklassiske, den keynesianske og den marxistiske! Hvorfor opstod krisen? Og hvad kan der gøres? Bogen afsluttes med et perspektiverende kapitel, hvor politiske kriser og mistillid kobles til økonomiske kriser. Gennemgangen understøttes af mange figurer, modeller og tabeller og følger dermed de faglige mål, der er for samfundsfag i STX og international økonomi i HHX. Per Henriksen Økonomiske kriser – fra finanskrise til gældskrise Skolepris kr. 109,ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag annoncer_marts13.indd 1 26/02/13 13.44 Brasilien – en ny stormagt! af Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilia, og Jacob Graves Sørensen, lektor på Øregård Gymnasium På kun 30 år - fra 2000 og fremefter - vil de økonomiske og politiske magtforhold i verden, som vi har kendt dem i århundreder, efter al sandsynlighed blive ændret fundamentalt. Økonomierne i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vil inden for perioden 2025-2030 overhale G7-landenes økonomier (USA, Canada, UK, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan). Med øget økonomisk styrke følger også øget politisk magt og indflydelse. Den unipolære verden, vi så i 90´erne efter Den kolde Krigs bipolaritet, er allerede nu afløst af en multipolær verden med en gruppe af nye centrale globale spillere. For at forstå denne nye verdensorden må vi interessere os for og sætte os ind i de synspunkter og politikker, de nye stormagter står for. En af disse nye stormagter på den globale scene er Brasilien, som allerede nu er verdens 6. største økonomi og måske snart kan overhale Frankrig og blive den 5. største. Det er denne udvikling, der er baggrunden for bogen ”Brasilien – en ny stormagt”. Brasiliens historie har været præget af fremmede magters gentagne og hårdhændede indblanding – under kolonitiden Portugal, senere England og under Den kolde Krig USA. Svage demokratiske regeringer har skiftet med diktaturer, senest militærdiktaturet fra 1964 til 1984. Social ulighed og undertrykkelse af store fattige befolkningsgrupper har historisk hørt til dagens orden. Den historie præger det brasilianske samfund og brasilianske politikker internt og eksternt også i dag. Fra begyndelsen af 90´erne og frem til nu er det brasilianske samfund økonomisk, socialt og politisk ændret fundamentalt. Cardoso-regeringen fra 1994 til 2002 gennemførte en lang række dybtgående reformer ud fra en rendyrket liberal filosofi: den såkaldte Washington-consensus med vægt på balance på statsbudgettet, privatiseringer og frihandel. Det gjorde ondt på mange, og ikke alt lykkedes, men det lagde grunden til et langt mere konkurrencedygtigt og effektivt Brasilien. Da Lula endelig - efter tre forgæves forsøg kom til magten i 2003, kunne han høste gevinsten af disse reformer, og hertil kom en periode med høj global økonomisk vækst. Dette lagde grunden til en lang stabil højvækstperiode i Brasilien. Samtidig blev den økonomiske vækst mere end tidligere anvendt til også at skabe fremgang for den fattigste del af befolkningen og en styrket social indsats. Millioner af brasilianere er derfor kommet ud af dyb fattigdom, og middelklassen er vokset dramatisk, så den nu udgør over 50 % af den samlede befolkning. Demokratiet er styrket, og der er opnået klare forbedringer på menneskerettighedsområdet. Brasilianerne har under Lula-tiden rettet ryggen og kræver øget respekt og indflydelse nationalt og internationalt. Det var især i de sidste år af Lula-perioden, at vi så et nyt og mere selvbevidst Brasilien på den internationale scene, bl.a. i København under COP 15 i december 2009, hvor Brasilien var en helt central og indflydelsesrig aktør. Brasilien rykkede frem og blev en ny global storsamfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 13 13 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK BRASILIEN magt - en stormagt, der ikke nødvendigvis delte de gamle magters holdninger og værdier, men samtidig så indflydelsesrig, at man i stadig flere sager må tage skyldigt hensyn til disse nye signaler og synspunkter. I den latinamerikanske region tog Brasilien lederrollen i konkurrence med Mexico. Globalt var det først i G20-regi og senere i BRIKS-samarbejdet, at Brasilien søgte magt og indflydelse. De gamle stormagter i Europa har tabt terræn, og den økonomiske krise i EU har forstærket denne proces. Disse lande har nu erkendt, at vejen frem er et styrket samarbejde med lande som Brasilien. Så der er nu kø ved indgangen til det brasilianske udenrigsministerium og ved præsidentkontoret med henblik på at opnå særlige ”strategiske” samarbejdsrelationer med Brasilien. Også Danmark er med i denne kø. Lula sluttede sin præsident-periode i 2010 med uhørt høje popularitetstal og som en national og international politisk ikon. Det var ham, der bar Dilma Rousseff frem til at blive valgt som præsident – det var faktisk første gang, hun stillede op til en folkevalgt position i samfundet. Med Dilma ved magten fulgte snart tømmermændene for det brasilianske samfund efter festen under Lula. Nu kom der global lavvækst, og det viste sig hurtigt, at Lula havde forsømt at bruge de gode år til at få gennemført nødvendige strukturreformer, og Lula-myten blegnede. Den aktuelle tilstand i Brasiliens økonomi Nu må Dilma så kæmpe med global lavkonjunktur og en svækket national konkurrenceevne, især i industrisektoren. De seneste to år er den økonomiske vækst faldet markant og regeringens tiltag – inklusive en række protektionistiske foranstaltninger - har ikke endnu virket positivt på væksten. Generelt er brasilianerne imidlertid optimistiske mennesker med store forventninger til fremtiden. Det gælder også på det økonomiske område, hvor de sidste 14 mange års solide økonomiske vækst giver tro på, at den blot vil fortsætte. Det var denne optimisme, der medvirkede til, at de fleste prognoser ved starten af 2012 forudså en BNP-vækst på 4,5-5 % på trods af en vækst på kun 2,5 % i 2011. Hen gennem 2012 blev forventningerne så gradvist reduceret, og her lige efter årsskiftet må Dilma-regeringen nødtvungent indrømme, at resultatet bliver en vækst på kun ca. 1 % - ikke just imponerende. Samtidig gentager historien sig nu med skøn for væksten i 2013 på 4 %. Så spørgsmålet er, om dette er et realistisk skøn eller blot optimistisk ønsketænkning. Det virkeligt svage led i brasiliansk økonomi er industriproduktionen. Manglende effektivitet, begrænset innovation, stigende lønudgifter og et højt omkostningsniveau generelt pga. ringe infrastruktur og stort bureaukrati har betydet, at brasilianske industriprodukter ikke blot har tabt markedsandele internationalt, men også på det store hjemmemarked. Resultatet er, at industrien nu ventes at vise et produktionsfald i 2012 på godt 2 %. Også den traditionelt stærke landbrugssektor har leveret mindre vækst i 2012 end i de tidligere år, hvor der var en stærkere stigning i fødevarepriserne. Tilbage er der servicesektoren, som kan leve af det store beskyttede hjemmemarked, og det er stort set herfra hele væksten kommer – den er på næsten 4 % - og det er her, der skabes mange nye jobs, så arbejdsløsheden er fortsat lav, og lønningerne stiger. Der er derfor endnu ikke noget stærkt politisk pres fra brede vælgergrupper på Dilmaregeringen for at rette op på udviklingen. De nye jobs er imidlertid dels lavtlønnede jobs i private servicevirksomheder, hvilket ikke giver eksport eller importreduktion/substitution, dels højtlønnede jobs i den offentlige sektor, som øger de offentlige udgifter og oftest kun resulterer i mere bureaukrati og ikke bedre service. Dette betyder, at Brasilien har fået et stigende samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 14 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK BRASILIEN underskud på betalingsbalancen og et reduceret overskud på de offentlige budgetter. Økonomien er stadig robust, men analytikere minder regeringen om, at der er behov for at vende denne udvikling i de kommende år. Det hævder regeringen også vil ske, og præsidentvalget i 2014 nærmer sig. Men hvorfor skulle økonomien bedre sig så markant i 2013? Regeringen peger på, at de mange tiltag, der er gennemført i 2012 for at styrke især industriproduktionen og det hjemlige forbrug, først rigtigt vil slå igennem i 2013. De tiltag, der er gennemført, er en serie protektionistiske foranstaltninger, der øger beskyttelsen for betydelige dele af brasiliansk industri via toldforhøjelser og krav om øget lokal medproduktion for at udenlandske firmaer kan deltage med leverancer til en lang række aktiviteter. Hertil kommer en massiv rentenedsættelse – Brasiliens diskonto er nu nede på 7.25 %, hvilket er et historisk lavt niveau, men stadig meget højt i forhold til de vestlige i-landes. Desuden har man i 2012 devalueret valutaen (Realen) med ca. 10 % i forhold til Euroen, hvilket har bevirket, at de brasilianske virksomheder nu bedre kan konkurrere både internationalt ved eksport og også mod importerede udenlandske produkter. Det hjemlige forbrug har man søgt at styrke ved reducerede afgifter på varige forbrugsgoder, bl.a. biler, samt øgede offentlige bevillinger til både løbende forbrug og investeringer i infrastruktur. Realiteten er, at disse tiltag endnu ikke har givet sig udslag i større industriproduktion eller forbrug. Konkurrencen på eksportmarkederne er øget som følge af den internationale lavkonjunktur, og også på hjemmemarkedet søger både europæiske, amerikanske og asiatiske eksportører at hente noget af det hjem, som tabes på de traditionelle markeder, og det presser de ofte ikke særligt effektive brasilianske virksomheder. Derfor kommer der næppe synderlig vækst fra denne sektor i 2013. Det private for- brug viser heller ikke nogen klar stigning. Dette skyldes ifølge analytikere fra især banksektoren, at den private gældsætning over de senere år er vokset, og nu er forbrugere - og banker - tilbageholdende med nye forbrugslån på trods af de lavere renter og afgiftsnedsættelserne. Dette ændrer sig næppe heller markant i 2013. Hertil kommer, at der ikke er nogen ændring i et af de fundamentale problemer i brasiliansk økonomi - nemlig det lave investeringsniveau, privat som offentligt. Det ligger samlet på kun ca. 18 % af BNP og har endog været faldende i 2012 ned til 17 % trods regeringens forsøg på at accelerere de offentlige investeringer. Der er bred enighed om, at Brasilien kun kan have en stabil inflations-fri vækst på 4-5 % - som bør være et realistisk mål for en ressourcerig udviklingsøkonomi som den brasilianske - hvis investeringerne kommer op på ca. 25 %. Men der savnes endnu gode argumenter, der kan overbevise om, at dette vil ske allerede inden for det kommende år. Verdensmesterskabet i fodbold i 2014 og de olympiske lege i 2016 vil naturligvis presse visse investeringer i sportsinfrastruktur igennem, men det er en lille andel af den samlede investeringsmasse. Nybyggeriet eller renoveringen af de 14 stadions til fodbold-VM vil således kun udgøre en meget ringe andel af landets samlede BNP. Samtidig er der allerede tegn på forsinkelser i de virkeligt samfundsnyttige investeringer, som skulle være knyttet til disse sportsbegivenheder, nemlig lufthavne, veje, metroer og andre togforbindelser. Samlet vil VM og OL sætte internationalt fokus på Brasilien, men for økonomien havde det nok været bedre, hvis landet havde brugt sin politiske og økonomiske kapital på det, der virkelig kan skabe varig høj vækst og det er ikke flere sportsanlæg. Alt i alt er det formentlig mere realistisk at vente et vækstniveau i Brasilien, der givet vil være bedre i 2013 end i 2012, men nok i størrelsesordenen 3-3,5 %. Samtidig er der grund til at samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 15 15 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK BRASILIEN forvente, at Dilma-regeringen vil fastholde den protektionistiske linje, og i stedet for at ophæve de midlertidige toldforhøjelser m.m. vil man desværre nok indføre yderligere begrænsninger. Det er også kun begrænset mulighed for, at der vil ske fremskridt i EU-MERCOSUR frihandelsforhandlingerne. Danske virksomheder måtte i år betale for den lavere vækst i Brasilien og devalueringen af valutaen. Hvor dansk eksport til Brasilien oplevede en stigning i både 2010 og 2011 på omkring 40 %, så vil der i 2012 være en eksportvækst på et noget lavere niveau. Vi ser endvidere et stigende antal danske virksomheder etablere sig i Brasilien, og ofte flytter de en del af produktionen inden for de protektionistiske mure for at komme tæt på det store marked. Det giver på kort sigt et fald i Danmarks eksport, men generelt har de danske virksomheder i Brasilien en vækst på oftest 10-20 %. Dette vil både give indtjening til danske moderselskaber, men også i anden runde trække mere eksport til Brasilien, idet de mere avancerede komponenter stadig produceres uden for Brasilien og ofte i Danmark. 16 Konklusion Trods de omtalte problemer er det et stærkt og selvbevidst Brasilien, der med Dilma ved roret fortsat vil stille krav til de gamle stormagter og andre om øget indflydelse i globale institutioner. Brasilien fokuserer først og fremmest på kravet om at opnå et permanent sæde i FN´s Sikkerhedsråd. I denne forbindelse har man bl.a. etableret IBSA sammen med Indien og Sydafrika, som også ønsker reformer af de internationale organisationer. Danmark er blandt de lande, der støtter dette krav fra brasiliansk side, men Brasilien modarbejdes her af bl.a. de to BRIK-kolleger: Kina og Rusland, der som bekendt allerede har permanente pladser i Sikkerhedsrådet, og de bliver jo ud fra en realistisk synsvinkel mindre værd, hvis flere lande opnår samme status. Brasiliens muligheder for at få opfyldt sine udenrigspolitiske ambitioner er i høj grad afhængige af, at landet igen kommer op på en stabil økonomisk vækst på 4-5 %, så det lever op til betegnelsen ”en stor vækstøkonomi”. Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen er forfattere til ”Brasilien – en ny stormagt”, som udkom på Columbus i sommeren 2012. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 16 27/02/13 09.09 Guld og ingen grønne skove i Guatemala af Niels Boel og Finn Rasmussen Udnyttelsen af kontinentet umådelige naturressourcer har været Latinamerikas dobbeltæggede sværd lige siden europæerne invaderede kontinentet: En gave og en svøbe. Således oplever også det centralamerikanske land Guatemala sin nyvundne status som mineland: Som mulig kilde til økonomisk vækst og samtidig en årsag til omfattende sociale og miljømæssige problemer. Vi er langt fra alfarvej. Mere end 300 kilometer nordvest for hovedstaden Guatemala By. De sidste to timers kørsel er af små og snoede veje i San Marcos departementet tæt på grænsen til Mexico. Frem til målet for rejsen: Marlinminen, der er Guatemalas største og hidtil eneste udnyttede guldmine. Minen breder sig over de to fattige kommuner San Miguel Ixatahuacán og Sipacapa. Store gravemaskiner arbejder sig ned i terrænet. Lastbiler transporterer det opgravede materiale på grusvejene inden for det afspærrede område. Der arbejdes konstant. Selv denne søndag, hvor vi lægger vejen forbi, brummer bulldozere og lastbiler ideligt. Guldreserverne her blev opdaget i 1998, og firmaet Montana Exploradora, der er et datterselskab af det canadisk-baserede Goldcorp, fik licens til udnyttelse af minen i 2003. Produktionen gik dog først i gang i slutningen af 2005 efter at firmaet havde fået opkøbt jordlodder af de lokale beboere og etableret den nødvendige infrastruktur til produktionen. Ingen høring Lige fra starten af projektet var der en kraftig modstand fra dele af lokalbefolkningen. De lokale beboere var i første omgang opbragte over, at der ikke blev foretaget en lokal høring, inden påbegyndelsen af arbejdet. Hovedparten af indbyggerne er Maya Mam- og sipacapenseindianere, som traditionelt lever af landbrug. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation ILOs konvention nr. 169, skal oprindelige folk tages med på råd, inden der iværksættes store projekter med udvinding af naturressourcer på deres territorier. Men indianerne i San Marcos blev hverken spurgt eller sågar informeret, inden Marlin minens etablering. Indbyggere blev overtalt til at sælge jordlodder til mineselskabet til en billig pris uden at vide, at der lå 44 tons ren guld i områdets undergrund. Andre problemer med forurening, sygdomme og splid i lokalsamfundet kom til senere. En lokal indbygger, María Hernández, viser, at hendes træhus i lighed med mange andre i området slår revner på grund af sprængninger i undergrunden. Hendes mor, 57-årige Leonora Hernández, har betalt en høj pris for naboskabet. Hun mistede sit ene øje, da husstanden en sen aftentime blev angrebet – tilsyneladende af tidligere ansatte i mineselskabet. ”De kom ved aftenstid og bad om en kop kaffe”, fortæller María. Der blev affyret flere skud, og Leonora Hernández måtte indlægges på det lokale hospital. Huset ligger klos op af mineselskabet, og mineselskabet havde uden at spørge om lov samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 17 17 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK GUATEMALA anlagt en vej gennem familiens område. Leonora Hernández havde nægtet selskabet adgang til vejen. ”Hver nat hælder firmaet giftvand fra deres vandcontainer ud i åen, der løber ned i Cuilco floden”, siger María Hernández. Familien har på den konto mistet en ko, som drak det forgiftede vand. Forurenede floder Mange af områdets indbyggere klager over, at kvæg pludselig hensygner og dør. Men det er ikke kun dyrene, som er ofre for minens forurening. Børn får hudaffarvning, hævelser og udslet. Aborttallene og tallene for misfostre er alarmerende. Såvel børn som voksne oplever mave-tarmsygdomme og hårfald. Floderne ved byen San Miguel Ixtahuacán er angiveligt generelt forurenede. Forureningen skyldes blandt andet kemikalier som kviksølv og arsenik, der bruges til at udvinde guldet i det opgravede materiale. Områdets 50.000 indbyggere må María Hernández´ mor var udsat for et attentat. Hun mener, at mineselskabet stod bag. Foto: Niels Boel. 18 drikke vand, der indeholder de giftige stoffer. Universitetsstudier viser, at lokalbefolkningen har unormalt højre forekomster af bly i urin og blod. Studier fra Tufts Universitetet i USA konkluderende forrige år, at de langsigtede miljørisici langt overstiger de kortsigtede økonomiske gevinster ved Marlin minen. I 2010 krævede Den Internamerikanske Menneskerettighedskommission mineaktiviteterne suspenderet under henvisning til de store miljøproblemer. Den mest vedholdende kritiker af mineselskabet er den katolske kirkes lokale miljøorganisation Pastoral de Medio Ambiente. Madilia López fra organisationen fortæller om stærke spændinger blandt lokalbefolkningen i San Miguel Ixtahuacán, hvor borgmesteren og hans parti Den Nationale Enhed for Håbet sammen med mineselskabets ansatte søger at lukke munden på kritikere. En fredelig demonstration udviklede sig forrige år til et slagsmål med mange sårede. Klagesager løber dog ud i sandet. Rådhuset, lokalrådene og den lokale domstol er ifølge Madilia López købt af mineselskabet. ”Familier og lokalsamfund er dybt splittet over minedriften”, siger hun. Myndighederne har udstedt arrestordre på 15 lokale indbyggere, som har protesteret imod minedriften. ”Det er ubehageligt at gå igennem byen”, siger Humberto Velázquez, der også er tilknyttet den katolske kirke. ”Man risikerer, at fulde ansatte fra mineselskabet råber efter én”. Antallet af udskænkningssteder i centrum af San Miguels Ixtahuacán angiveligt eksploderet fra 2 til over 60. Inden vi rejste fra Guatemalas hovedstad, forsøgte vi forgæves at få mineselskabets presseansvarlige i tale. Goldcorp har tidligere udtalt, at områdets floder altid har haft et højt indhold af mineralske stoffer. Selskabet fremhæver, at det har opført et medborgerhus, en skole og et hospital. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 18 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK GUATEMALA Guldets pris: Et tidligere frugtbart landskab efterlades som måneagtige kratere. Foto: Finn Rasmussen. Guatemalas universalløsning Minedrift er en forholdsvis ny aktivitet i Guatemala, men en tiendedel af landet er udset til minedrift. For eliten – forretningsfolk og politikere samt medierne, der ejes af enkelte familier – er udvinding af mineraler en universalløsning for Guatemalas store problemer med fattigdom og underudvikling. For Yuri Melini, direktør for miljøorganisationen Calas, har minedriften blot udsigt til at forværre de store uligheder i landet: ”Da man begyndte at planlægge mineaktiviteter i slutningen af 1990’erne, fik regeringen rådgivning fra canadisk udviklingshjælp til at udforme en minelovgivning. Kort tid efter indgik regeringen en aftale med det canadiske guldmineselskab Goldcorp”. Den ny lovgivning indebar, at mineselskabet kun skulle betale 1 % af guldets værdi for retten til at udvinde den. På det seneste har selskabet frivilligt indvilget i at betale 5 % i lyset af de høje priser på guld under finanskrisen. Men i forhold til f.eks. Colombia – hvor de såkaldte royalties er 14 % – er beløbet meget lille. Og mineselskabet forbeholder sig retten til at sænke satsen til 1 %, hvis guldpriserne på de internationale markeder falder. En af Guatemalas førende journalister Marielos Mozón siger, at magtstrukturerne i Guatemala er domineret af en lille, sammenspist elite. Hun mener, at det såkaldte demokrati i Guatemala i dag på mange måder er en videreførelse af statens krig mod befolkningen som prægede årtiers militærdiktatur, der blev støttet af USA. Mere end 200.000 personer blev myrdet af politiske årsager, næsten alle af staten. ”Statsmagten organiserer sig for at undertrykke befolkningen for at bevare en økonomi, hvor få familier sidder på alt, mens resten intet har. Denne model videreføres i dag”. ”Det grundlæggende problem i Guatemala er den fortsatte racisme”, siger hun. ”Regerinsamfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 19 19 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK GUATEMALA Danmark i Guatemala Det canadiske selskab Goldcorp etablerede Marlin-minen i det nordvestlige Guatemala i 2005 med 270 mio. kr. i lånestøtte fra Verdensbanken. Goldcorp er også under voldsom kritik for andre mineaktiviteter i Centralamerika, dels i Siria-dalen i nabolandet Honduras, dels i Cerro Blanco ved grænsen mellem Guatemala og El Salvador. Men selskabet kunne i 2012 melde om rekord profitter, bl.a. takket være Marlin-minen i Guatemala. I følge en Danwatch-rapport fra 2012 er der flere danske aktionærer i Goldcorp, blandt andre: Danske Invest og Nykredit Invest samt pensionskasserne Pensam, Lærernes Pension og Danica Pension. Pensionskassen PFA havde tillige for 25 mio. kr. investeringer i Goldcorp, som den afhændede efterfølgende. Danida har siden 1992 haft et regionalt program i Mellemamerika, der har støttet menne- gen ser fortsat stort på de indianske folks rettigheder ved at udvinde mineraler på deres territorier uden at spørge om lov og ved at slå hårdt ned på protester. Guatemala har den største koncentration af helikoptere i verden. Samtidig rammer den kroniske underernæring 50 % af børnene. Næsten en verdensrekord, kun sammenligneligt med de fattigste lande i tropisk Afrika. Dette land er dømt til at gentage sin voldelige historie, så længe der ikke er social retfærdighed”. “Minedriften er et direkte angreb på indianernes levevis”, konkluderer Marielos Mozón. ”I den vestlige kultur er træer og floder blot og bar ressourcer, som kan udnyttes. For indianerne derimod er jorden, dyrene, steder, hvor de bor, en del af deres liv og forståelse af verden. Derfor vil indianerne også – trods statens folkemord i 1980’erne, trods dagens fattigdom og sult – blive ved med at kæmpe for et bedre liv og imod de vestlige selskaber”. 20 skerettigheder og demokrati med 400 mio. kr. En del af støtten bakker op om oprindelige folks rettigheder i forbindelse med udvindingsindustriers udnyttelse af deres territorier. Danida har således givet støtte til organisationen CALAS (Centro de Acción Legal – Ambiental y Social de Guatemala), der arbejder med fortalervirksomhed og lobbyarbejde i forbindelse med miljømæssige og sociale forhold i Guatemala. CALAS giver juridisk og anden bistand til lokale organisationer, der er engageret i forsvaret af rettigheder og miljømæssige forhold i forbindelse med mine-produktion. Danida har desuden støttet AJCHMOL, der arbejder i San Marcos-departementet, og blandt andet støtter Maya Mam-indianernes organisationer og sammenslutninger, der forsvarer oprindelige folks rettigheder i forhold til Marlin-minen. Cand. mag. Niels Boel og mag. art. Finn Rasmussen er forfattere til bogen ”Det nye Latinamerika” (Forlaget Columbus, december 2010). De har begge boet i Latinamerika i flere år. Niels Boel holder foredrag på gymnasier m.v. om emner som globalisering og Latinamerika; migration fra Latinamerika herunder latinos i USA; udviklingen i Cuba; miljø, klima og indianere i Latinamerika og specielt i Amazon-junglen;, indianerliv i Andesbjergene; narkokrig i Mexico og Centralamerika; samt menneskerettigheder i Guatemala. Han har lavet en række dokumentarfilm om emnerne, bl.a. ”Stemmer fra Bolivia”, som fik 5 ud af 6 stjerner i Berlingske Tidende og ”Migranterne”, som fik 4 stjerner i Jyllands-Posten, DR Filmland og Politiken (se www.vffilm.dk). samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 20 27/02/13 09.09 Fem år efter ’Kinas Eksperimenter’: reformer og stormagtstatus eller problemer og afmagts-følelser? af Clemens Stubbe Østergaard, tidl. lektor tidligere lektor i international politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet; nu Senior Research Fellow ved Nordisk Institut for Asienstudier, Københavns Universitet Når et land firedobler sit BNP på ti år, vil det knage i alle fuger og bånd. Kina er ingen undtagelse, og derfor kan et kig tilbage over de sidste fem år vise nogle store forandringer, i god og dårlig retning. Det gælder samfund, politik og økonomi, og også udenrigspolitikken. De foregående 3.000 år har til gengæld ændret sig knap så meget, selvom man plejede at sige om Kina: ”Fortiden ændrer sig hele tiden, kun fremtiden ligger fast”. Mao Zedongs rolle er dog et stærkt politiseret emne. Dele af ledelsen vil gerne have pillet flest mulig fjer af ham, mens andre har villet bruge ham i et populistisk ærinde, under devisen ”de gode gamle dage, hvor folk var lige, og der var orden på tingene”. Det gjaldt fx den magtfulde borgmester i verdens største by, Bo Xilai, hvis sag her i januar blev overdraget til domstolene. Der er også et ”nyt venstre”, som vil bruge ham i kampen mod neo-liberalisme, polarisering, materialisme, korruption, globalisering, etc. ’Kampen om Mao’ fortsætter derfor, og eet greb er at inddrage udlændinge. Der gives nu arkivadgang til forskere, der vil skrive om sultkatastrofen efter Maos Store Spring Fremad. Men adgangen er selektiv og styret, og som altid med Kina er problemet at vide, hvad der er repræsentativt, hvornår man kan generalisere fra lokale hændelser op til det nationale niveau. I et land der rummer en femtedel af jordens befolkning, kan man finde eksempler på det bedste og det værste. Historien starter heller ikke med Mao, der var hungersnød-katastrofer blot tyve år før, i 1942.1 Men kampen fortsætter, og som en berømt sinolog, Stuart Schram, sagde: ”no verdict on a man who changed either the course of history or accepted patterns of thought (and Mao changed both) can ever be called final. Many such individuals are re-evaluated, and argued about, decades or even centuries after their disappearance.”2 I den kinesiske offentligheds kollektive erindring forekommer hans fortjenester fra 1935 til 1955 foreløbigt tilstrækkelige til, at han består som ‘rigets grundlægger’. Tiananmen gives der fortsat ikke arkivadgang til, der er stadig for mange elementer i den nuværende ledelses-konstellation som kan påvirkes på uforudsigelig vis, og dermed destabilisere et-parti systemet. Men ligesom med Kulturrevolutionen betyder det ikke, at der ikke forskes i emnet. Foreløbig til mundtlig præsentation, eller til skrivebordsskuffen. En kinesisk sociolog-kollega viste mig også, hvordan hans overbygnings-seminar drev ’oral history’ på Tianamen-begivenhederne. De studerende interviewede berørte indbyggere og rekonstruerede i seminarets løb hvad der skete i de dage. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 21 21 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK KINA Who’s driving global growth? Incremental GDP, US$ billions at current prices 1500 1000 500 0 -500 -1000 2000 2002 Kina 2004 USA 2006 Japan 2008 2010 Germany Kilde: IMF data. Samfundet Byerne breder sig som ringe i vandet. Halvdelen af befolkningen bor der. Der er 150 med over en million indbyggere. Jord på landet ejes af staten, men tilhører kollektivt landsbyen, som leaser jordstykker ud til bønderne for tredveårsperioder, som kan forlænges. Kollektivet kan sælge jord, men ikke direkte til byudvikling, det kan kun lokale myndigheder. Grådige landsbyledere kan dog undertiden arrangere sig med disse, så de kan sælge landsbyens jord til ejendomsspekulanter, med stort overskud til alle parter, lige undtagen de lokale beboere. Det giver demonstrationer, ofte store og voldsomme, senest så vi det i Wukan. Men i 2008 vedtog Centralkomiteen faktisk, at landboere kan fremleje eller bytte deres jordrettighed, sådan at den kan overføres til effektive landmænd eller agro-businesses, mod rente eller engangsbeløb. Samtidig får landboen ret til et nyt hjem muligvis i en by. Systemet er vedtaget og i gang i flere provinshovedstæder. Over de næste ti år skal 200 mio. flytte, og den stavnsbånds-agtige bosteds-registrering – hukou – afsvækkes for indflytning til små-og mellemstore byer, men skærpes for de store, så der fortsat ikke opstår slum. Denne 22 afvandring vil fordoble jord-tilliggendet for de tilbageblevne bønder, og give en mere effektiv brugsstørrelse.3 Meget afhænger af, om Kina kan løse problemerne ved denne verdenshistoriens største vandring, herunder om de nye byboere kan blive integreret. De er fremmedarbejdere i eget land, og mange i byerne opfatter dem som uciviliserede sociale nassere, som tåles fordi de påtager sig de job ingen vil ha’, til en løn ingen vil ha’ (minimumslønnen stiger dog hele tiden, på det seneste med 15-25 % om året). De har alle et udækket boligbehov, og derfor er rapporter om boligbobler og spøgelsesbyer også helt misforståede. Der er en kolossal udækket efterspørgsel på boliger, måske mangler der ca. 70 mio. enheder. Der laves mindst ti mio. nye om året, og evt. spøgelsesbyer er udtryk for, at man lokalt har søgt at forudse en ny sattelit-by, som så fyldes i løbet af 6-8 måneder, selvom den ligesom Ørestaden endnu mangler det lokale byliv.4 Parti og regeringsorganer kører nu selv 80.000 mikro-blogs, der giver staten en internetstemme. Samtidig lader man netborgerne hjælpe myndighederne som vagthund overfor korruption og misbrug, i en slags undersøgende journalistik. Den sociale kontrol er stadig mere svækket, dels af de sociale mediers usvækkede fremmarch, dels fordi den afgående Hu-Wen administration ændrede på dens art. Det viser en ny stor undersøgelse fra Harvard.5 Fra et forsøg på censur der blokerede alt, hvad der lignede offentlig kritik af regeringen, er den ændret til især at prøve at blokere forsøg på social mobilisering. Det kan være studenters organisering af en anti-japansk demonstration via SMS eller den lokale version af Twitter, Weibo, med dens 300 mio. brugere eller bønders organisering af modstand mod forsøg på at snyde dem ved jordsalg. Alligevel er der omkring 180.000 demonstrationer om året med over 100 deltagere. De er rettet mod meget kon- samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 22 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK KINA krete utilfredsheder: forurening, korruption, manglende lønudbetaling, jord-overgreb, konkret hårdhændet politi-fremfærd, etc. Paradoksalt nok er der fortsat langt mindre politi, og meget færre i fængsel, pr. indbygger, end tilfældet er for fx USA med en fængselsbefolkning på 2,3 mio. I disse måneder reformeres et af Amnestys faste kritikpunkter på menneskerettighedsområdet: Laojia-systemet. Det har givet politiet mulighed for administrativ frihedsberøvelse i helt op til 3-4 år. Selvom de ca. 100.000 her primært har været narkomaner, sexarbejdere, vagabonder, etc. er der givetvis røget ’vanskelige’ lokale med i købet, udenom domstolen. Retssystemet har selv været i en ujævn udvikling det seneste tiår. På den ene side en stadig professionalisering af domstolspersonalet, og forbedring af procedurer, men på den anden side en opbremsning efter 2006 i den bredspektrede frigørelse af domstolene fra partiindblanding som ellers var påbegyndt i 1999. En ledende forsker forklarer det med den frygt for ’regime change’ udefra, som fulgte med de vestligt støttede ’farve-revolutioner’ i ex-Sovjet.6 De fleste af de 11 mio. retssager i 2010 forløb dog helt udramatisk. Der er 200.000 sagførere i Kina, og vi kan registrere fremskridtet ved, at det vi nu hæfter os ved er de 20-30 aktivistiske ’rettighedssagførere’, når de generes af lokale eller centrale myndigheder. Menneskerettighedssituationen generelt er forbedret de sidste otte-ti år, og rettighedsbevidstheden stigende. Netop udvikling i retssystemets uafhængighed bliver dog en prøvesten for den nye ledelses vilje til at sætte ind, bl.a. over korruptionen. Korruptionsmæssigt befinder Kina sig nu i en bedre placering end Indien og Rusland, men dårligere end fx Brasilien og Syd-Afrika. Blandt Transparency Internationals 183 lande ligger de nr.80 i ’renhed’. Det er Kinas held, at den stærke økonomiske vækst efter 1992 fik omtrent ti års forspring for den stærke udvikling i korrupt berigelse fra ca. 2003 frem. Derfor er korruptio- nen en parasit, der er afhængig af at dens værtsorganisme vokser og har det godt. Og ikke et kleptokratisk uhyre. Med 12 % årlig real vækst i BNP siden 1990 har der været gode muligheder for at tappe nogle promille af til eget brug. Det er ikke engang altid ulovligt. Dels er der stadig mangler i lovgivning om fx habilitet og insiderviden, dels er den blotte familierelation til en leder nok til at give fordele fra forretningspartnere i håb om ’guanxi’ (netværksforbindelse) i fremtiden. Befolkningen afskyr det som en unfair privilegering, og fordi den umådeholdne livsstil som nyrige demonstrerer associeres med korruption, berettiget eller ej. Polariseringen tager til. Det er ikke lykkedes Hu-Wen administrationen at vende den voksende ulighed med deres ”New Deal”-lignende politik. Men man kan spørge, hvad der var sket hvis de ikke havde forsøgt. Og på eet punkt har de nok gjort en forskel. Væksten i den regionale ulighed er fladet ud, den storstilede ”Gå mod Vest”-politik har bedret forholdet mellem kystog indlandsprovinser. Skal man tro tal for Ginikoefficienten 2003-12 fra Kinas Statistiske Bureau, så toppede den i 2008 med 0,491 og var sidste år 0,474, dvs. næsten præcis som USA’s 0,477. Men for en befolkning der for tyve år siden lå på et dansk Gini-tal er det hårdt at opleve, og en medvirkende forklaring på Maonostalgien. Samtidig er der sket en del på velfærds- og sundhedsområdet. Nu er der dog 622 mio kinesere der er dækket af en pensionsordning, hvor arbejdsgiveren typisk indbetaler 20 % af lønnen, den ansatte 8 %. En sundhedsreform over de seneste tre år har givet 90 % dækning med et basalt sundhedssystem, og sænket den enkeltes udgiftsandel fra halvdelen til en tredjedel. Socialreformer er svære at få overblik over, dels fordi de gennemføres decentralt, i provinser og storbyer, og derfor oftest er svære for mobile migrantarbejdere at blive del af. Dels fordi vedtagelser er een ting, mens en anden ting er at samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 23 23 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK KINA fremskaffe de nødvendige kontanter. (Og at hindre at fonde, mm ender i de forkerte lommer). Resultatet er et stratificeret velfærdssystem, hvor Kina dog kan rose sig af, at arbejdere i by-virksomheder har ret til social sikringsdækning. Og mens antallet af den slags arbejdere stiger voldsomt med urbaniseringen, så er dækningen fortsat ligelig: ens ret til velfærdsydelser forandres ikke med virksomheders varierende ejerforhold. Senest har Socialsikringsloven fra juli 2011 også givet migrantarbejdere ret til at overføre deres velfærdsydelser fra en by til en anden. Financieringen af den forbedrede velfærd giver problemer, dels for trængte lokale myndigheder der let fristes til nogle hurtige jordsalg (jf. ovenfor), dels for den centrale administration, der får alt for lidt del i de velbeslåede statsejede virksomheders store overskud. Det synes den nye ledelse at ville lave om på, men disse virksomheder er formidable modstandere af den slags forandringer i deres behagelige status quo. Civilsamfundet vokser fortsat og kan også være en del af løsningen i velfærdssammenhænge, og i presset for reformer. Regeringens politik overfor dets mange forskellige fremtrædelsesformer er meget differentieret: ”graduated controls” har en forsker kaldt det, eller det modsatte af ’one size fits all’. Dermed kan man bevare stram kontrol med det helt uønskede, hvad enten det er kult-fænomener, mafiaer eller forsøg på partidannelser, og samtidig lade andre trives, hvis de skønnes nyttige og stabiliserende. Politik Det er spørgsmålet, om Kina er ved at nå til den situation som findes i mange asiatiske lande, at et antal økonomisk stærke familier forsøger at sætte sig på sektorer af økonomien og på det politiske system. Det kunne dels være i de resterende halvandet-hundrede meget store statsejede virksomheder, hvis direktørlag udnævnes 24 af partiets øverste organisationsafdeling, dels ved at lederes børn, svigerbørn, hustruer, etc. får dominerende poster i økonomien. En sådan tendens, med en vis neo-klientilisme, ville fremme en udvikling mod arvelighed, et dynastisk element, som det kendes fra ’princeling’fænomenet hvor børn af revolutionens ledere får høje poster. Det kan godt kombineres med meritokrati, så længe der er mange kvalificerede at vælge imellem. Ofte har de også fået meget privilegerede højere uddannelser i udlandet. I så fald må vi i højere grad faktorere politiske familier ind i analysen af (ikke kun) Kina. Det politiske liv bliver en kamp – og et samarbejde – mellem mange større lederfamilier. Så mange at det ikke bliver et dynastisk system. De ved at der er grænser for konflikt, nemlig betinget af det sammenhold, som er nødvendigt for at man kan fastholde magten. Samtidig er der løbende tilsat et element af nytilkomne ’meritokrater’, a la homo novus i det gamle Rom, som har arbejdet sig op fra græsrødderne, gennem partiapparatet, som Hu og Wen. Wright Mills, ”The Power Elite”, fra 1956 er en mulig tilgang. Flere i den nuværende kinesiske topledelse har også med interesse læst de Tocquevilles ” L’Ancien Regime et la Revolution” fra 1856, måske for dens påvisning af hvordan afgørende strukturer overlevede på tværs af revolutionen, måske for andre synspunkter. Demokratisering er ikke på disse familiers dagsorden. Desværre kan man sige det samme om flere andre lag. For funktionærer på andre niveauer vanskeliggør det teknokraters arbejde, hvis der er utidig indblanding. Og fra den brat udviklede meget store middelklasse (300 mio.) og ’kapitalisterne’ er der en frygt for, hvad mere indflydelse til bønder og arbejdere vil betyde, og en følelse af at deres nyerhvervede rigdom måske bedst beskyttes af et stærkt parti, der gerne vil have dem som medlemmer. De er blevet afhængige af staten og bange for masserne. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 24 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK KINA China: street life Urbanisation rate, pct. Migrant workers, millons 55 300 50 250 Net income per capita, renembi ‘000 25 Urban 45 20 200 40 15 150 35 30 1982 1990 2000 2012 0 Rural 5 50 25 20 10 100 2008 2010 2012 0 1990 2000 2012 Living outside their home province Living in their home province Også i takt med stigende korruption og ulighed. Et nyt element er i øvrigt erhvervslivets meget effektive lobbyvirksomhed overfor myndighederne. Alle disse velerhvervede interesser ser fordele ved status quo, og dermed næsten en fetischering af ’stabilitet’. Politisk reform er interessant, hvis den er systemstabiliserende: professionelle rekrutteringsstandarder, nye former for direkte politisk deltagelse på lokalt niveau, mere autonomi for parlamentssystemets lokale plan, nye mekanismer for offentlighedens indflydelse på regeringskontorer (fx i form af høringer), samt intra-parti demokrati. Et-partisystemet fastholdes, men man vil gerne forbedre partiets managements-evner, statens transparens, dele af civilsamfundet, samt et sikkerhedsnet under reform-tabere (helt i Steinckes ånd). Det som tegner sig er et konsultativt autoritært system, med ganske stor tilpasningsevne, som også bruger elementer af deliberativt demokrati. Udformningen af den ovennævnte sundhedsreform fra 2009 var resultat ikke alene af en interbureaukratisk kamp, men også af inputs fra medicinalindustrien, lægerne, hospitalsdirektørerne, og også offentligheden. Også medierne var uafhængigt aktive. Alle fik deres større eller mindre fingeraftryk på den endelige reform. Der er behov for at arbejde med et udvidet legitimitetsbegreb, hvis man vil forstå hvorfor det kinesiske system fortsat lever og har det godt. Økonomien Den afgående ledelse har stået for tiåret med den største vækst i Kinas historie. På deres vagt er Kina blevet den største vareproducent (2008), den andenstørste økonomi (2010) den største handelsnation (2012), det største mål for direkte udenlandske investeringer (2012), indehaver af de største valutareserver, etc. Realindkomsten er tredoblet og andelen af befolkningen der har under $2 om dagen er halveret fra de 51,2 % i 2002. Samtidig fik ledelsen Kina uskadt gennem de globale følger af den amerikanske finanskrise og landet har siden 2007 drevet den globale vækst. Der er også blevet taget hul på nogle nye reformer, men man kan godt sige, at den forventning der for fem år siden var til politiske reformer og til noget større strukturreformer på økonomien, ikke er blevet indfriede. Listen over forsømte opgaver er lang. Her har man stået i stampe, hvad enten det skyldes manglen på en samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 25 25 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK KINA 0.500 0.490 0.480 NBS data 0.470 WB data 0.460 0.450 0.440 0.430 0.420 0.410 0.400 2003 2004 2005 2006 2007 2008 reform-’dynamo’, eller ihærdigheden af den modstand som ’hævdvundne interesser’ har udfoldet, eller det skyldes en kombination af den amerikanske finanskrises følger og den amerikanske tendens til på ny at ’omringe’ Kina med alliancer, styrker og baser. Et styre der føler sig trygt tør bedre reformere. Der burde være taget hul på mere deregulering, valutakonvertibilitet, gennemførelse af anti-monopol-lovgivning, og allermest: reform af de statsejede virksomheders privilegerede situation, en reform der samtidig ville dæmpe korruptionen. De statsejede virksomheder var ellers blevet bragt under kontrol, men vækstspurten fra 2003 frem genoplivede deres styrke. De blev også passet og plejet som potentielle transnationale selskaber og fik lov at beholde, og geninvestere deres meget store overskud. Det kan være en af grundene til den udbredte fejlopfattelse, at statseje dominerer Kinas økonomi på bekostning af de private. Men statens andel af økonomiens værdier, investeringer og output faldt stejlt fra 1998 til 2006. Den faldt fortsat 2006-10 i alle økonomiens 19 sektorer. Dens andel af produktionen var i 2011 34 %. Tilsvarende er den private sektor steget gennem hele perioden. Den 26 2009 2010 2011 2012 Warning level set by the UN beskæftiger nu 81 % af by-arbejderne og har 68 % af anlægsinvesteringerne. Små og mellemstore virksomheder skal slås med mange udfordringer – nu også begyndende reelle valg til fagforeninger – men privatiseringen fortsætter. Kina er en blandingsøkonomi, selvom staten bevarer en hånd på kontrollen med blandingen. Den hånd vil fremover udvide den private sektors rolle, men den vil fortsat styre med makroøkonomiske midler. Kontinuiteten i den økonomiske politik brydes ikke af den netop overståede partikongres, eller den nationale folkekongres i marts 2013. Den ligger i langsigtede detaljerede dokumenter som indikative femårsplaner og tiårs udsigter (som i øvrigt rummer solide grønne elementer). Den seneste blev udarbejdet i Hu-Wen administrationens anden periode, under medvirken af de to topledere som nu forventes at lede Kina frem til 2022, samt en hulens masse dygtige økonomer. Der er flere og flere Djøf’ere i Kinas top, hvor de afløser ingeniørerne. Udenrigspolitik Kina er fortsat ikke en revisionistisk magt, men godt tilfreds med hovedtrækkene i det internati- samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 26 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK KINA onale system. Landet har mere blød magt end vi ofte antager, nemlig i verden udenfor de vestlige lande.7 BRIK(S)-samarbejdets udvikling er en faktor.8 Men et element, som ikke kunne forudses i 2007, var at den amerikanske finanskrise ville komme til at give Kina en meget pludseligt forøget international rolle. En rolle det ikke var klar til at udfylde, blandt andet fordi udenrigspolitikken var blevet nedprioriteret ift. de store økonomiske udviklingsryk, og højprofilerede opgaver som OL, EXPO og folkerepublikkens 60-årsdag. Den diplomatiske indsats blev primært på topmødeplan, overfor USA, eller i G20-sammenhæng. Samtidig anså man, at et styrket Kina måtte kunne have en normal sikkerhedspolitisk sfære omkring sig, og ikke have syv amerikanske hangarskibsgrupper sejlende op og ned ad kysten, eller 15 luftbaser liggende lige udenfor på Okinawas øer. (og så var det hele oven i købet lånefinansieret med kinesiske penge). 9 Efter en kort honeymoon i 2009, præget af Obama-effekten og USA’s usikre situation, vendte amerikansk politik fra januar 2010 tilbage til en konsolidering af de bilaterale alliancer i Asien. Udenrigsminister for Asien, Kurt Campbell, tidligere vice-forsvarsminister var formentlig instrumentel. En afgørende udfordring var en ny japansk regerings ønske om at nærme sig Kina. Et uudtalt amerikansk mål går selvsagt på at holde Japan og Kina adskilt. Dels for at bevare Japan som vigtigste strategiske allierede i Asien, dels fordi de ville udgøre en helt overvældende økonomisk magtkombination. En forbedret integration i Østasien, efter en sådan forbrødring, ville hægte USA af og oven i købet reducere mulighederne for militær eksport til regionen, samt undergrave især flådens og luftvåbnets positioner i forsvarsbudgettet. Efter min opfattelse trykkede Campbell derfor på en del knapper der med stor forudsigelighed gav hidsige kinesiske reaktioner. Til dels på grund af udenrigspolitikkens lave prioritering gik man klodset i de opstillede fælder, og de vildfarne får i Asien-Stillehavsområdet kunne kyses tilbage i folden med henvisning til Kinas aggressive adfærd.10 Den fremprovokerede konflikt omkring klippeskær i Øst-Kinahavet, viser hvor skadelig denne strategi har været for regionen og for lande som i øvrigt er stærkt afhængige af Kina økonomisk set. I stedet for at lade dem ligge til senere generationer og i mellemtiden lave fælles udforskning og udvinding af evt. ressourcer, er der nu pustet til en farlig eskalering, og en nationalistisk reaktion i begge lande, som med tabene på det kinesiske marked har bragt Japans økonomi i recession igen. Kina skal de næste otte år investere globalt i en størrelsesorden af $6-12.000 mia., og det bliver næppe heller i større omfang i nabolandet Japan.11 Samme problemer overalt? Det er slående hvordan Kinas problemer ligner dem vi finder overalt: y integration af ’immigranter’ y uligheden, med de 99 % overfor den ene 1 % , eller top10 % overfor bund10 % y finansieringen af velfærdstiltag, inkl. ældrepukkel forude y stigende minimumsløn påvirker konkurrencedygtigheden y mangler i skatteligningen, især ift. selskaber y nexus mellem økonomisk og politisk magt, med lobbyisme så nødvendige reformer forhindres y svindelagtige populistiske borgmestre y svært at få udkantsområderne med y miljø, vand og klimaproblemer y energi og ressourceforsyningssikkerhed (især når man er verdens fabrik) y at få folk til at forbruge mere i stedet for at spare op samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 27 27 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK KINA y tilliden til det politiske system, som eliten dominerer Den nye ledelse sammensættes først endeligt i marts, med de statslige udnævnelser, og det var ventet, at dens nye politik først blev fremlagt sidst på 2013. Men i begyndelsen af februar, faktisk i skrivende stund, fremlagde den uventet en større plan for at tackle indkomstuligheden. Den tager mere af overskuddet fra de statsejede virksomheder, for at finansiere udviklingen af de seneste års store nye velfærdsprogrammer, den øger de lavere indkomster, og den deregulerer renten. Samtidig begynder man at ændre på de statsejedes monopol-situation, og letter på de private virksomheders vilkår. Privatisering af landbrugsjorden tager man fat på over en femårsperiode, begyndende nu med en omfattende kortlægning – og dermed beskyttelse - af de eksisterende rettigheder til jord. En lovende start, -også på øget forbrug - men som altid er det implementeringen i det store land der er humlen. Som bekendt ville mindst 26 af Kinas 31 provinser figurere på en liste over verdens top-100 største økonomier, og befolkningsmæssigt ville 19 af dem være blandt de top-50 folkerigeste lande. Når ting lykkes er tallene til gengæld også umådelig store: 660 mio er bragt ud af fattigdom siden 1981.12 Clemens Stubbe Østergaard er bl.a. forfatter til ”Kinas Eksperimenter” Forlaget Columbus 2008 samt kapitel 5 ”Kina som stormagt” i International Politik NU, Systime 2012. 28 Noter: 1 Mens Chang og Halliday’s bog er del af kampen, så synes den helt nye Pantsov og Steven Levine: ”Mao. The Real Story” trods titlen at være en redelig fremstilling. Der er også Philip Shorts gode biografi. 2 Her cit fra Schrams nekrolog, China Quarterly 212, 2013 s. 1115 3 Om de økonomiske effekter af urbaniseringen, se CSØ: ”Kilder til Kinas vækst over det næste ti-år”, i ’Samfundsøkonomen’ Nov. 2011 4 Se fx. Tom Miller: “China’s Urban Billion” Zed Books 2012 5 Se King, Pan, Roberts: “How censorship in China allows government criticism but silences collective expression”, forthcoming, American Political Science Review 2013 6 Titus Chen: ’Recalibrating the measure of justice’, Journal of Contemporary China, vol.21, nr 75 2012 7 Se undersøgelser fra BBC og fra PEW Global Surveys 8 Se Mette Skak et al. ”Fremtidens stormagter”, Aarhus Universitetsforlag 2010 9 Til disse spørgsmål se CSØ: Er Kina en militær trussel- og for hvem? ”Militært Tidsskrift”, vol.139, nr.2 s.159-66 10 Se Joseph Nye herom i NYT. januar 2013 11 For mere velovervejede betragtninger om udenrigspolitik, se mit kapitel 5 i Bülow og Knudsen(ed):International Politik NU, Systime 2010 12 Jf Economist 3.3 2012 samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 28 27/02/13 09.09 Ungdomsliv i Mellemamerika af Bettina Gram, forlagsredaktør og Gitte Pedersen, forfatter og underviser Hvordan ser ungdomsliv ud i Mellemamerika? Fokus er her på unge i landene Nicaragua, Honduras og Guatemala, som alle er præget af stor fattigdom, store sociale problemer og social ulighed samt ikke mindst ustabile politiske forhold. Unge mellemamerikanere er naturligvis lige så forskellige som unge i Danmark. Men for unge i Mellemamerika gælder i særlig udpræget grad, at deres liv er afhængige af, hvilken socialklasse de tilhører. Skolegang og uddannelse er ikke en selvfølge, men noget der ofte skal kæmpes hårdt for at opnå. 17-årige Manuel Ignacio Sánchez Orosco og 19-årige Metzi Fassotte Vasconcelos bor begge i Managua, hovedstaden i Nicaragua. Nicaragua er det mindst udviklede land i regionen og det næst fattigste land i hele Latinamerika. Cirka 15 % af befolkningen lever i ekstrem fattigdom, hvilket betyder under 1 dollar om dagen, og 46,5 % er underbeskæftigede. Nicaragua er et forholdsvis politisk stabilt land. Ved sidste valg i 2011 vandt FSLN, den sandinistiske befrielsesfront, med Daniel Ortega i spidsen. Siden den sandinistiske revolution i 1979 sejrede over diktatoren Somoza har Ortega været ved magten i flere omgange, kun afbrudt af perioder med neoliberalt styre. Taxachaufføren og den arbejdsløse stemmer på Ortega og synes, at han har gjort mange fremskridt for den fattige del af befolkningen – bl.a. ved at bygge boliger, alle har råd til at bo i. De intellektuelle og mere velstående nicaraguanere er utilfredse med Ortega og beskylder ham for ikke for alvor at få bugt med fattigdommen og for en udpræget korruption i partiet. Unge går i byen i Managua Alt dette bekymrer hverken Manuel eller Metzi i særlig høj grad. De lever en tryg middelklassetilværelse i et villakvarter med luksusboliger i udkanten af Managua. Manuel går i 10. klasse på en privatskole. Der er også gratis folkeskoler i Nicaragua, men langt fra alle børn kommer i skole. Manuel er glad for sin skole, og han drømmer om at blive pilot. Dette kræver bl.a. et dyrt skoleophold i Florida i USA, men det har familien råd til. Hans drøm er at blive ansat i et panamansk flyselskab, hvor han får mulighed for at flyve til andre lande. Metzi studerer turisme og administration på universitetet og er samtidig i gang med at uddanne sig til kok. Hun arbejder desuden otte timer om ugen på et hotel i turistbyen Granada. Som Metzi siger, så er det er hårdt med to uddannelser og et job, men hun synes det er rart at tjene sine egne penge. Metzi vil gerne arbejde med bæredygtig turisme, fx med at arrangere ture for turister ud til små landsbyer, hvor hun samtidig kan arbejde for at forbedre forholdene for lokalbefolkningen. Og eftersom turisterne strømmer til Nicaragua, skulle man mene, at Metzi har gode muligheder for at få sine drømme opfyldt. Indtægter fra turisterhvervet er i løbet af de sidste 12 år steget omkring 300 % og er i dag Nicaraguas næststørste kilde til udenlandsk kapital. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 29 29 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA Fritiden bruger de begge sammen med vennerne. De går i biografen, på diskotek eller bar og drikker øl, ser film og chatter på nettet. De bruger desuden meget tid på deres familiers hunde, Manuel har tre American Staffordshire terriere. Ungdomsliv er også arbejdsliv I kaffedyrkningsområdet Matagalpa i den nordlige del af Nicaragua møder vi 21-årige Daniel Torres Lira. Han bor i en lille landsby i nærheden af byen San Ramon. Daniel lever ikke det ubekymrede ungdomsliv, som Manuel og Metzi fra hovedstaden, men han har fra tidlig alder været vant til at tage fat og hjælpe sin far, der er kaffebonde. Udover at hjælpe faren med dyrkning af kaffe, majs og bønner, arbejder han også for organisationen UCA1, et kooperativ af kaffebønder, som dyrker kaffe og sælger den til fair trade-priser. Kaffe er en af Nicaraguas helt store eksportafgrøder og dermed en vigtig indtjeningskilde for landet. Udover at tage sig af kaffedyrkningen arrangerer UCA også ture for turister ud til kaffeplantagerne i området, og her er Daniel guide. Han startede som guide, fordi han gerne ville lære engelsk og forklare turisterne om kaffebøndernes vilkår. Daniel er meget optaget af at fortælle om vigtigheden af fair trade, for ham er det essentielt at bønderne, der i høsttiden arbejder fra seks morgen til langt ud på aftenen, får en ordentlig løn for deres anstrengelser. Som han siger: - Turisten skal vide, at den kop kaffe turisten drikker om morgenen har en lang proces og masser af hårdt arbejde bag sig, og det skal der betales for. UCA iværksætter mange forskellige projekter for at forbedre levevilkårene for bønderne i området. Men Daniel påpeger at FSLN-regerin1 UCA: Union de Cooperativas Agropecuarias Augusto César Sandino – Landbrugskooperativ. 30 gen også gør sin del, bl.a. at forbedre ernæringstilstanden blandt bønderne ved at give dem nogle høns, en ged eller er ko. Hovedingredienserne i den nicaraguanske kost består af ris, bønner og majs. De fattige, som især findes på landet, har ikke råd til kød, mælk eller andre grøntsager, så her er regeringens hjælp af stor betydning. UCA arbejder også med de unge i området. Der har bl.a. været problemer med unge uden arbejde og uddannelse som tog stoffer, drak og lavede ballade. Her hjælper Daniel også til. Han har bl.a. med stor succes arrangeret fodboldkampe og snakket med de unge. Det er især unge kvinder, han gerne vil hjælpe. I Nicaragua er der en udbredt machoideologi, hvor kvinder bliver opfattet som mindre værd end mænd. Daniel er med til at lave om på dette ved at lave kurser for unge kvinder og fortælle om, at de kan de samme ting som mænd. Han forsøger også at tale om seksualitet, men emnet er kildent i det katolske land. Der er ufattelig mange teenagegraviditeter, og fri abort er afskaffet. Faktisk har der været fri abort i Nicaragua siden 1800-tallet. Kirken har altid været imod abort og partiet FSLN for, men i 2006 gjorde Ortega abort ulovlig for at få kirkens støtte til sin næste valgkampagne. I Nicaragua siger man, at der skal tre støtter til at vinde et valg: ungdommen, arbejderne og kirken. Ortega havde de to første på sin side, men manglede kirkens opbakning. Så han solgte kvinders veletablerede rettighed for at opnå genvalg. Afskaffelsens af den frie abort er et meget prekært emne i landet, ingen vil rigtig tale om det. Mange kvinder arbejder ihærdigt på at få retten genindført. Daniel er en særdeles aktiv ung mand, for han studerer også virksomhedsøkonomi på universitetet i Matagalpa. Han har undervisning hver lørdag og må finde tid til at læse blandt alle sine mange andre gøremål. Med et smil fortæl- samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 30 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA ler han, at han for sjov spiller fodbold om søndagen sammen med vennerne. Bananrepublikken Honduras Fra det forholdsvise trygge Nicaragua går turen videre til Tegucigalpa, hovedstaden i nabolandet Honduras. Her møder vi 20-årige Grasia María Banegas. Hendes politiske og sociale engagement brænder hurtigt igennem, når hun taler. Grasia er en ihærdig kritiker af kuppet mod præsident José Manuel Zelaya Rosales den 28. juni 2009. Zelaya vandt valget i 2006, og kuppet var bl.a. en reaktion på nogle af de reformer, han fik igennem – reformer der udfordrede de store private selskaber. I Honduras siger man, at 7-10 familier ejer landet, og disse familiers magt blev også udfordret af Zelaya. Efter kuppet voksede en modstandsbevægelse, La Resistencia, frem med Grasia som aktiv deltager. Hun er yderst kritisk overfor de politiske og sociale forhold i landet og fortæller oprørt om en ekstrem fattigdom og en udpræget korruption. Mange honduranske mænd tager illegalt til USA for at finde arbejde og kunne sende penge hjem. For nogle få lykkes det, men de fleste bliver enten sendt tilbage igen, bliver slået ihjel på turen, eller forsvinder undervejs. Det efterlader mange ægtefæller, der så skal forsørge deres børn, ofte uden en indkomst. Den store fattigdom sammen med en omfattende narkotrafik skaber bander og dermed en voldsom kriminalitet. Faktisk er kriminaliteten så omfattende, at den eneste måde man nogenlunde sikkert kan bevæge sig rundt i Tegucigalpa på, er i egen bil. At gå på gaden medfører en stor risiko for at blive slået ned og berøvet. Som Grasia påpeger, så er benzinen i Honduras den dyreste i hele Latinamerika og kun få har råd til egen bil. Grasia bruger derfor en stor del af sin beskedne indkomst på at køre i taxa, når hun skal ud. En af de heldige Grasia er en af de mere heldige unge. Hun læser psykologi på det private katolske universitet i Tegucigalpa. Hun har læst i fire år og mangler to år. Selvom studierne går godt, er der hele tiden bekymringer. Hendes far døde for nylig, og han var hendes økonomiske støtte. På trods af sin store sorg giver Grasia ikke op og er fast besluttet på at blive færdig og finde et job som psykolog. Der er også et offentligt gratis universitet, men som Grasia fortæller, så er det absolut ikke godt, fordi staten ikke udbetaler løn til de ansatte, og så vil lærerne naturligvis ikke undervise. Kun 2 % af befolkningen har adgang til videregående uddannelse i Honduras, og kun 1 % afslutter deres uddannelse. Danmark som inspiration I 2010 var Grasia i Danmark inviteret af Mellemfolkeligt Samvirke som led i projektet ”På sporet af velfærden”. Grasia ser en verden til forskel mellem unge i Danmark og unge i Honduras. Hun er imponeret over vores uddannelses- og sundhedssystem: at alle børn kommer i skole, alle har adgang til uddannelse, og at vi kan gå til lægen, når vi er syge, uden at skulle betale for det. Ikke mindst er hun imponeret over at unge bare kan tage deres cykel og cykle rundt til venner og gå i byen til langt ud på natten – og samtidig være sikre på at komme hjem igen. Det kan man ikke i Tegucigalpa, for her lukker alle steder kl. 19, og efter dette tidspunkt er det farligt at opholde sig på gaden. Risikoen for at blive slået ned er overhængende, så de unge bliver hjemme. Om dagen mødes de unge i byen storcentre. Der er to centre, og her mødes de over en kop kaffe – så ungdomslivet i Tegucigalpa er ifølge Grasia forfærdeligt kedeligt. Grasia sætter ikke sit lys under en skæppe, hendes politiske aktivitet i La Resistencia har givet hende en ide til en fremtidig beskæftigelse: samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 31 31 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA Hun vil gerne være præsident og udrydde korruptionen og fattigdommen for at skabe en bedre tilværelse for honduranerne. Som en udløber af La Resistencia er der blevet dannet et nyt parti, Libre, som stiller op til næste præsident valg. Lad os se, om vi ikke kommer til at høre mere til Grasia. Ungdomsliv på landet Så snart man kommer udenfor Tegucigalpa viser Honduras sig også at være et dejligt land. Turistbyen Copán de las Ruinas er en magnet for gamle hippier og rygsækrejsende. Her er alt, hvad man kan ønske sig af cafeer og natteliv, og ikke mindst de storslåede mayaruiner, Copán. Cirka 10 km fra Copán ligger den lille landsby Sesesmil Primero. Her møder vi 22-årige Raquel Hernández Manchamé. I Sesesmil dyrkes der kaffe, og Raquel har været med til at etablere kvindekooperativet Dalias del Campo. De er to unge og fire ældre kvinder. De står for hele produktionen af kaffen: De sår, plukker kaffen, tørrer den, og rister den. De pakker bønnerne i poser og sælger kaffen. De sælger en hel del kaffe til turistbutikkerne i Copán men også til andre byer. De har desuden en aftale med den taiwanske ambassade. Ved siden af sit arbejde med kaffen studerer Raquel virksomhedsøkonomi i weekenden på en skole i Copán. Det betyder, at lektierne bliver læst om aftenen efter arbejdet. Hun læser i den lille stue, som hun bor i sammen med sine forældre og søskende. Studierne skal bruges til at få større indsigt i, hvordan man driver virksomhed, så Dalias del Campo kan få et større marked. Ellers er unges muligheder i Sesesmil temmelig begrænsede. Det er et udpræget fattigt område, og kaffebønderne her lever på et eksistensminimum. De unge arbejder og hjælper deres forældre med at dyrke kaffe, majs og bønner, så der kan komme mad på bordet. Kun få i landsbyen har deres egen kaffeplantage, så 32 mange må finde daglejerarbejde, hvor de kan og hvis det findes. Klimatruslen Dalias del Campo dyrker økologisk kaffe, for som Raquel siger, så er kaffen bedre uden kemikalier. Den smager bedre, og den belaster hverken dem, der drikker den, eller miljøet. Netop miljøet har Raquels store opmærksomhed. Der har gennem de senere år været en del fejlslåen høst, både af kaffe men også af majs og bønner, som er hovedingredienserne i kosten – for uden majs og bønner ingen mad. Der har været høstperioder med tørke, hvor afgrøderne visner på markerne, og år med al for megen regn, så afgrøderne rådner. Raquel fortæller, at de er nødt til at dyrke højere oppe, hvilket gør det mere besværligt, når den plukkede kaffe skal bæres ned til landsbyen for at blive forarbejdet. I den lille og dybt katolske landsby handler de. Raquel fortæller, at ved sidste høst, hvor regnen i den grad manglede, besluttede alle beboerne sig for at gå sammen og bede til gud om regn. Dagen efter kom regnen, og høsten blev reddet. Guatemala – Mayaernes land Nord for Honduras ligger Guatemala. Selvom 43 % af Guatemalas befolkning er indianere, er deres indflydelse i landet ikke-eksisterende. Indianere betragtes fortsat som mindreværdige og andenrangsborgere. Flertallet af indianerne tilhører en af de fire store mayagrupper: k’iche (Quiché), Mam, Q’eqchi (Kekchi) og Kaqchikel. Der er også en lille gruppe ikke-mayaer, Chinka (Xinca). Det officielle sprog er spansk, men de forskellige grupper har deres egne sprog, og mange taler ikke spansk. Guatemalas historie har været blodig og præget af det ene statskup efter det andet med efterfølgende militærdiktatorisk styre. Allerede fra 1960’erne voksede modstanden mod dikta- samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 32 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA turet, og der opstod guerillabevægelser. I 1975 var der et voldsomt jordskælv i højlandet, Altiplanoet, hvor størstedelen af den indianske befolkning bor. Al udenlandsk hjælp til jordskælvsofrene og genopbygning gik direkte i lommen på militæret. Den indianske befolkning tog sagen i egen hånd og gik selv i gang med genopbygningen. Herved fik de stor erfaring med selvorganisering. Dette resulterede i at guerillaen fik en enorm tilslutning og kontrollerede halvdelen af landet i begyndelsen af 1980’erne. I 1982 sluttede de forskellige guerillabevægelser sig sammen i URNG, Unidad Revolucionaria Nacional Guatemalteca. I marts samme år skete endnu et militærkup, og general Efraín Rios Montt blev indsat som præsident. Han iværksatte straks en blodig kampagne mod civilbefolkningen. En kampagne som bestod i, at når man ikke kunne fange fisken (det enkelte guerillamedlem), måtte man fjerne vandet (udslette hele landsbyen). Landsbyboere blev massakreret, og 470 landsbyer blev fuldstændig udraderet og slettet af landkortet. Flere end 50.000 civile blev dræbt i løbet af et år, og 200.000 flygtede ud af landet, primært til nabolandet Mexico. En million guatemalanere blev gjort til internt fordrevne. Militæret oprettede såkaldte modellandsbyer, som i virkeligheden var en slags koncentrationslejre, hvor de tvangsudskrevne indbygger skulle dyrke eksportafgrøder i stedet for deres traditionelle afgrøder. Over 200.000 mennesker mistede livet under borgerkrigen. Først i 1996 blev der indgået en fredsaftale, og der kom demokratiske valg. De dele af fredsaftalen, der skulle tilgodese den indianske befolkning, er endnu ikke opfyldt. I 2011 blev en af generalerne fra borgerkrigen, Otto Pérez Molina, fra det højreorienterede parti, Partido Patriota valgt til præsident. Han er blandt andet blevet valgt på at love at slå hårdt ned på kriminalitet og vold. Det er der også hårdt brug for. Guatemala er et meget voldeligt land, men spørgsmålet er, om den tidligere general har viljen og muligheden for at sætte en stopper for den voksende narkotrafik og gøre noget ved den sociale elendighed, som er allestedsnærværende i Guatemala? Som en taxachauffør i Guatemala City siger: - Det er lige meget hvem, man stemmer på, for det hele er håbløst, og man må bare gøre, hvad man kan for at passe på sig selv. Pilot med social omtanke I Guatemala City, hovedstaden i Guatemala, møder vi 19-årige Ricardo Enrique Trabanino Juárez. Han er lige ved at afslutte sin uddannelse som pilot på et flyakademi. Ricardo fortæller, at han er heldig, fordi hans forældre kan betale for hans uddannelse. Ikke mange unge er lige så heldige. Der er utrolig mange børn og unge i Guatemala, som ikke har mulighed for at gå i skole, endsige at få en uddannelse. Ricardo fortæller, at det er svært at være ung i Guatemala City, fordi kriminalitet og narkobander er en overhængende trussel. Bare det at gå en tur i en park, er noget, man skal overveje nøje, fordi uheldet kan være ude. Der er en konstant frygt, selv når man stiger op i bus er frygten der, fordi man ikke kan vide, om bussen bliver holdt op af bander, og passagererne bestjålet eller måske skudt. Ricardo kan på en måde godt forstå de mange børn og unge, som er bandemedlemmer. Han forklarer: - Mange børn vokser op i fattigdom og uden støtte fra deres familie, pengene er små og der er ikke råd til at gå i skole. Og så er livet i en bande bedre, for her er for børnene og de unge en slags familie. De får mad, tøj og penge. Det skaber dog en stor utryghed i dagligdagen, som alle mærker. For Ricardo er dagligdagen præget af uddannelsen på flyakademiet, hvor der er meget at lære og læse, men den teoretiske del er for ham næsten slut. Han mangler en eksamen, og så skal han ud og have en del flyvetimer, før han samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 33 33 27/02/13 09.09 TEMA: UDBLIK MELLEMAMERIKA kan kalde sig pilot. Det er svært og ikke mindst dyrt. Ricardo vil gerne være handelspilot og flyve med passagerer over store afstande til andre lande. Det er svært at få et arbejde, fordi der er mange om buddet, ikke kun nationalt men også internationalt. Det hele handler om, hvor mange flyvetimer og hvor stor en erfaring man har. Ricardo håber på at få et job, så han kan stifte familie. Ihærdig gadesælger Langt fra storbyens larm og utryghed møder vi i turistbyen Panajachel 13-årige Tomasa Nimacachi Pérez. Hun er kaqchikelindianer og meget stolt af at være det. Udover kaqchikel taler hun godt spansk og engelsk. Hun lever ikke et liv som danske teenagepiger. For Tomasa går dagen med skole og arbejde. Hun bor i den lille landsby Santa Catarina Palopó ved bredden af Atitlánsøen, nogle kilometer fra Panajachel. Hver eftermiddag går hun hertil for at sælge de tæpper, som hun væver sammen med sin mor. Tomasa er temmelig opvakt og kan snildt få turisterne til at købe med sin salgstale om naturlige farver og historier om Guatemalas nationalfugl Quetzalen. Og med historien om de to-hovede ørne, som ifølge Tomasa virkelig lever i området. De to-hovede ørne er egentlig en gammel mayalegende, men Tomasa ved bedre. Hun går i skole om formiddagen, og det er hun meget glad for. Især kan hun lide matematik og engelsk, for de fag kan hun bruge, når hun skal sælge sine tæpper til turisterne. Ofte går hun sammen med kusinen og veninden Petrona, og de har det sjovt. Men med fem søskende, en far, der ikke har andet end sin milpa – et lille stykke jord til at dyrke majs på – og en mor, der væver, skal der sælges nogle tæpper for at familien kan få det til at løbe rundt. Tomasa har også fremtidsdrømme: Hun vil gerne være turistguide. Det anser hun for at være en realistisk drøm, og det skal nok også lykkes for hende. 34 Farligt job som sikkerhedsvagt Tilbage i Guatemala City møder vi 27-årige Miguel Cuc Sam, som arbejder som sikkerhedsvagt. Miguel er k’icheindianer og kom til hovedstaden for nogle år siden med sin familie. Familien kommer fra Cobán, men der var det ikke muligt at finde arbejde, så familien prøvede lykken i Guatemala City. Miguel fortæller, at da de kom, kunne han næsten ikke tale spansk. Det er kravet for at få et job. Efterhånden lærte han lidt og blev ansat i et sikkerhedsvagtfirma. Miguel er ikke specielt glad for arbejdet. Han fortæller: - Vi møder op hver dag og får at vide om der er arbejde eller ej. Hvis der er, får vi at vide, hvor vi skal tage hen, og hvad vi skal. Arbejdet består mest i at stå vagt udenfor et hus og kontrollere, hvem der kan komme ind. Men som Miguel siger: - Vi er ikke uddannet til jobbet, vi har bare fået nogle dages introduktion, og det er det. Hvordan vi skal forholde os, hvis der sker noget, ved vi faktisk ikke. Vi har godt nok en radio, så vi kan kontakte firmaet og tilkalde hjælp, men hvis vagten allerede er blevet skudt, hvilket der er flere eksempler på, er firmaet ikke til meget hjælp. Og vores pistol er bare en attrap og kan ikke bruges til andet end at skræmme med. Vi bliver ikke regnet for noget som helst, slutter Miguel. Miguel vil gerne noget med sit liv, derfor går han i skole og vil uddanne sig. Hans drøm er at blive advokat. Han ved det er svært, men livet som sikkerhedsvagt er meget risikabelt, så derfor arbejder Miguel hårdt på at gøre sin uddannelse færdig, så han kan få et mere sikkert job. Artiklen er blevet til på baggrund af spanskundervisningsbogen: Jóvenes en América Central , L&R Uddannelse, udkommer februar 2013. Rejsen til Mellemamerika blev foretaget med støtte fra Danida. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 34 27/02/13 09.09 SAMFUNDSFAGORIE VER fund I T EK am P s S e R PE sisk E e n K i tk SIS e E d N KI om i g o l Anto Udkommer forår 2013 8580 KINESISKE PERSPEKTIVER er rettet mod undervisningen i gymnasiet og hf. Bogen er bl.a. velegnet til brug i Kinesiske Områdestudier. Den giver svar på mange af de spørgsmål der opstår, når Kina behandles i undervisningen fx: Hvad ad er baggrunden for den økonomiske udvikling i Kina? Hvordan ordan fungerer det politiske system i Kina? Hvordan ordan er Kinas placering i den internationale politik? Hvordan ordan fungerer det kinesiske uddannelsessystem og hvordan har de unge det i Kina? Hvad med menneskerettighederne i Kina? Hvordan fungerer de kinesiske medier? Hvordan ordan håndterer kineserne miljø- og klimaproblemerne? Kinesiske perspektiver er inddelt i tre hovedafsnit: Historie, økonomi og politik – Aktuelle samfunds-tendenser i Kina – Religion og filosofi. De enkelte kapitler kan bruges uaf uaf- Kr. 169,- ex moms hængigt af hinanden. gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk 8580 Annonce_Samfundsfagnyt_nr.189_kinesiske perspektiver_170x240.indd 1 15/02/13 11.28 Politiske systemer og politiske kulturer af Jesper Hjarsbæk Rasmussen, lektor i Historie og Samfundsfag, Nyborg Gymnasium Som bekendt står det anført i lærerplanen til Samfundsfag A og B, at eleverne skal indføres i forskellige typer (af) politiske systemer. Som oftest leder dette til en undervisning i politiske pågældende politiske systemer, med særligt fokus på parlamentariske, præsidentielle og føderale systemer og hvordan forskellige funktioner varetages i sådanne systemer. Hvad der dog oftest overses er, at hvert system har rod og bliver stabiliseret af den pågældende stats politiske kultur. Derfor kunne et studie af den politiske kultur, fint kombineres med et studie af det politiske system. Her ville man også kunne tilgodese de ”pinde” i kernestoffet der omhandler kulturelle mønstre og magt- og politisk meningsdannelse. Men hvordan skulle sådan et studie af den politiske kultur foretages og hvad er politisk kultur egentlig for noget? Det følgende er et forslag til et svar på disse spørgsmål. Indholdet af den politiske kultur er f.eks. meget vigtig for at opretholde et demokratisk system. Det er meget svært at have et demokrati, hvis borgerne ikke har en demokratisk kultur. I Danmark respekterer borgerne hinandens ret til stemme, ligesom vi også anerkender at blive regeret af nogle partier, som vi ikke stemmer på. Figur 1 forsøger at illustrere, hvad den politiske kultur er karakteriseret ved her i Danmark. Som det fremgår af figuren, er der et kulturelt system og en politisk socialisering, der påvirker hinanden. Vores politiske kultur, dvs. vores kulturelle 36 system jf. figuren, er groft sagt præget af en række faktorer: y Demokratisk tolerance: Dvs. vi accepterer at blive regeret af nogle, vi måske er uenige med y Ligestilling: Ikke blot mellem kønnene, men også mellem forskellige religiøse og kulturelle grupper. Vi accepterer, at andre kulturer, køn mv. bliver hørt og repræsenteret politisk. y Sekulært politisk system: I vores politiske kultur anerkender vi ikke, at kirken skal have en Politisk kultur: Kultur er, i den bredeste forstand, den måde, folk lever på. Sociologer og antropologer plejer at skelne mellem kultur og natur. Kultur bliver overført fra generation til generation, natur er biologisk arveligt. Politiske forskere bruger begrebet kultur noget mere snævert. De ser kultur som noget, der omhandler folks psykologiske orientering – hvor politisk kultur omhandler det mønster, hvorefter vi orienterer os ift. politiske partier, politiske værdier, ideologier, politiske symboler, regering, interesseorganisationer mv. Politisk kultur er ikke det samme som den offentlige mening/holdning. Politisk kultur drejer sig om langsigtede værdier, der er opstået over en længere historisk proces. Den offentlige mening/holdning er blot folks (øjeblikkelige) reaktion på et specifikt problem og/eller politik. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 36 27/02/13 09.09 POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER Figur 1: Model over den politiske kultur. Modellen viser, hvilke faktorer den politiske kultur indeholder Omgivelserne Det kulturelle system: Politisk socialisering: • Demokratisk tolerance • Ligestilling • Sekulær Indlæring af kulturens værdier og leveregler (konformitet) Den sociale struktur: Uddannelsesskel Grad af økonomisk lighed politisk magt. Den danske folkekirke bliver ikke taget med på råd, når der vedtages love. Disse værdier, der i grove træk karakteriserer vores politiske kultur, kommer selvfølgelig ikke ud af det blå. De er tværtimod et produkt af en socialisationsproces – en politisk socialisering. Det kulturelle system og den politiske socialisering er også påvirket af omgivelserne. Det kan f.eks. være forhold, der ændrer sig i udlandet, men også økonomiske kriser, demografiske ændringer mv. Den sociale struktur er sammen med det kulturelle system og den politiske socialisering bestemmende for hvilke krav og hvilken grad af tilslutning, der er til det politiske system. Det politiske system tager på baggrund af krav og tilslutning nogle bindende beslutninger, der igen har indflydelse på vores krav og tilslutning. Et lands politiske kultur kan rent skematisk undersøges på tre niveauer. Her handler det om, hvorledes landets borgere orienterer sig i forhold til disse tre niveauer, som er: Systemniveauet, Procesniveauet og Politikniveauet. Krav Bindende beslutninger Det politiske system Tilslutning Feedback Systemniveauet handler om, hvordan folket opfatter de værdier og institutioner, der udgør det politiske system. Identificerer borgerne sig med nationen og dets institutioner, og accepterer de overordnet set det politiske system? Hvis de gør det, vil det politiske system oftest være ganske stabilt. Denne identifikation med systemet kan komme til udtryk i en form for samlet national identitet, stolthed over nationen og/ eller, at regeringen og det parlamentariske system har en legitimitet blandt borgerne. Det andet niveau i den politiske kultur er procesniveauet. Her handler det om, hvilke forventninger du har til selve den politiske proces, og hvad der fra myndighedernes side forventes af dig som borger. Føler du, at du bliver hørt at politikerne og de offentlige myndigheder? Synes du om de forskellige politiske institutioner? Og gør du dine pligter som borger, som f.eks. at stemme og betale din skat? Med andre ord, lever både du og styret op til de rettigheder og pligter, der er fastsat i landets forfatning? Dette er nogle af de aspekter, der undersøges på procesniveau. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 37 37 27/02/13 09.09 POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER Politisk kultur: De tre undersøgelsesniveauer Aspekter i den politiske kultur Eksempler Systemniveau National stolthed National identitet Regeringens legitimitet Procesniveau Borgernes rolle Opfattelsen af de politiske rettigheder Politikniveau Regeringens rolle Regeringens politiske prioriteringer Bearbejdet fra: Powell, et al.: Comparative Politics Today. 10th ed. 2012. s.44 Det tredje og sidste niveau, politikniveau, handler om hvilke forventninger du som borger har til regeringens politik og politiske mål. Hvad skal være de politiske mål for en regering være, og hvad hvordan skal man opnå disse mål? For at beskrive og undersøge et lands politiske kultur, kan man undersøge, hvorledes det står til på disse tre niveauer. Læreren kunne således dele eleverne op i grupper og lade dem finde empiri indenfor de forskellige niveauer, og dermed samlet bidrage til en forståelse af, ikke blot det politiske system, men også den underliggende politiske kultur. Der findes forskellige online databaser omhandler værdiundersøgelser – både på nationalt, europæiske og globalt plan. F.eks. kan www. worldvaluesurvey.com og http://www.europeanvaluesstudy.eu/ bruges, idet der er nemt tilgængelige både for elever og lærere, ligesom de er gratis. Om end tallene er lidt gamle (der skulle være nyere data på vej) så kan de stadig bruges til af finde nogle vigtige kendetegn ved forskellige staters politiske kulturer. Det er klart at en forudsætning for en undersøgelse af den politiske kultur, er en gennemgang af særlige kendetegn ved og historikken bag statens politiske system. Men når dette er gjort, burde man kunne lade eleverne selv finde data for de politiske værdier, der kendetegner den valgte stat. 38 Et eksempel: USA Nedenfor er et eksempler på et sådant studie af de tre niveauer. I dette tilfælde anvendt på USA’s politiske kultur. På systemniveauet undersøges der som nævnt, hvilke værdier, der karakteriserer amerikanernes syn på det politiske system. Som det fremgår af tabel 1 så er stoltheden blandt amerikanerne over deres nation ganske stor. Hele 65,3% af endog meget stolte af deres land. Dette forhold hænger langt hen ad vejen sammen med, begrebet exceptionalisme introduceret. Med dette menes, at man er noget særligt, og man skal spille en særlig global rolle. Dette hænger naturligvis også sammen med en stor stolthed over ens nation, som det jo netop fremgår af tabel 1. Vendes blikket mod amerikanernes holdning til forskellige politiske systemer (tabel 2), kan det ses at opbakningen bag deres demokratiske system er markant. På den anden side ses Tabel 1: National stolthed Spm: Hvor stolt er du af at være borger i dit land? Meget stolt 65,3 % Ret stolt 26,6 % Ikke særlig stolt 7,3 % Overhovedet ikke stolt 0,8 % Total 100 % Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 38 27/02/13 09.09 POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER Tabel 2: Amerikanernes holdning til forskellige politiske systemer Politisk system: At have en stærk leder der ikke vælges og som ikke står til regnskab for et parlament? Meget godt 6,9% Nogenlunde godt 26,0% Nogenlunde dårligt 31,9% Meget dårligt 35,2 % Total 100% Politisk system: At eksperter og ikke en regning beslutter, hvad de mener er bedst for landet? Meget godt 6,5% Nogenlunde godt 39,0% Nogenlunde dårligt 36,2% Meget dårligt 18,3% Total 100% Politisk system: At hæren regerer landet? Meget godt 1,4% Nogenlunde godt 13,0% Nogenlunde dårligt 32,5% Meget dårligt 53,1% Total 100% Politisk system: At have et demokratisk politisk system? Meget godt 45.2% Nogenlunde godt 40,4% Nogenlunde dårligt 10,7% Meget dårligt 3,7% Total 100% Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006. det også, at cirka en tredjedel af de adspurgte synes godt om en stærk leder. Dette forhold kan forklares med, at den amerikanske præsident jo netop har udstrakte beføjelser i sammenligning med en tysk præsident eller engelsk premierminister. Rettes blikket på procesniveauet undersøges tiltroen og holdningen til de forskellige politiske institutioner. Som det kan ses af figur 2, nærer amerikanerne meget lille tillid til centrale aktører i det politiske system, som de politiske partier og parlamentet – kongressen. Dette forhold er ikke noget nyt fænomen. I 1958 blev amerikanerne spurgt, hvorvidt de sto- lede på deres regering, og her svarede 73 %, at de altid eller det meste af tiden havde tillid til deres regering. Siden dengang er der sket et skifte. Med både Vietnamkrigen og Watergateskandalen er tilliden til regeringen blevet mere vigende. På samme måde har centralregeringen i Washington heller ikke kunnet komme med holdbare løsninger på den aktuelle økonomiske krise. Dette øger blot mistilliden til det politiske system. Når det går godt for den enkelte amerikaner rent økonomisk, er der en tendens til, at man også har mere tillid til regeringen. Når det går skidt, har han mindre tillid til regeringen. Og efter den globale finansielle krise i 2008 og samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 39 39 27/02/13 09.09 POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER Figur 2: Pct. af den amerikanske befolkning som har tillid til.. Hæren Politiet Kirker Retten Off. myndigheder Fagforeninger Fjernsyn Pressen Parlamentet Politiske partier 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006. 2009, hvor arbejdsløsheden i USA steg til nye højder, faldt amerikanernes tillid til deres regering også. I 2010 var det kun 22% af amerikanerne, der havde tillid til, at deres regering ville gøre det rigtige. Men der åbner sig lidt af et paradoks her. For som vi så på systemniveauet, så er amerikanerne meget stolte af deres land, og undersøgelser har vist, at 71% er villige til at kæmpe for det. På den ene side stoler amerikanerne ikke så meget på deres politikere, men på den anden side er de villige til at dø for dem og deres land. En forklaring på dette ligger i to forhold. På den ene side ser amerikanerne sig selv og den enkelte almindelige borger som gode, solide og stabile folk, med en god portion sund fornuft, der lever i et USA, der er et skønt land. På den anden side føler mange amerikanere, at deres regering og politikere generelt er, som den tidligere præsident Ronald Reagan sagde, ”the problem, not the solution”. Mange amerikanere oplever, at deres politikere ofte er selvcentrerede og nogle letvægtere, der ikke har evnen til at tage modige og vidtrækkende beslutninger til landet bedste. Med andre ord er den amerikanske poli40 tiske kultur karakteriseret ved det forhold, at mange amerikanere elsker deres land, men de stoler ikke på de politikere, der styrer det. Som det også fremgår af figur 2, så har mange amerikanere stor tillid til kirken. Dette forhold spiller en særlig rolle i den amerikanske politiske kultur. Den amerikanske befolkning er meget interesseret i deres politikeres forhold til religion. Ikke bare præsidenten, men politikere på alle niveauer – skal være religiøse. 67 procent af amerikanerne svarer ja til, at det er vigtigt for dem, at en præsident har en ”stærk religiøs overbevisning”. Man behøver f.eks. ikke at følge en amerikansk valgkamp i mange minutter, før man bemærker, religionen fylder en del, og at tilstedeværelsen af religion i politik har fuld opbakning over stort set hele det politiske spektrum, også blandt de mere venstreorienterede demokrater. Under valgkampen i 2004 holdt demokraternes daværende præsidentkandidat, John Kerry, flere taler fra kirkers prædikestole. Det samme gjorde hans vicepræsidentkandidat, John Edwards. Ofte anbefalede kirkens præst bagefter sin menighed at stemme på dem. En stor del af Obamas valgsejr i 2008 tillægges, at samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 40 27/02/13 09.09 POLITISKE SYSTEMER OG POLITISKE KULTURER Tabel 3: Skatteunddragelse Spm: Snyder du i skat? Aldrig 63.8% 2 11,4% 3 7,7% 4 3,7% 5 7,6% 6 2,7% 7 0,8% 8 0,8% 9 0,1% Altid 1,5% Total 100% Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006. Tabel 4: Regeringens ansvar vs. Individets ansvar Regeringens skal tage mere ansvar for alle 8,8% 2 3.1% 3 7,7% 4 8,7% 5 16,8% 6 10,7% 7 12,6% 8 12,5% 9 6,3% Individet skal tage mere ansvar for sig selv 12,8% Total 100% Kilde: worldvaluesurvey.org. 2006. mange afroamerikanske præster anbefalede deres menigheder at stemme på ham.1 Vender vi blikket mod borgernes opmærksomhed på deres pligter, er det karakteriseret ved en stor grad af opfyldelse. Som det fremgår af tabel 3, så er det meget få amerikanere, der snyder i skat. 63,8% af de adspurgte snyder aldrig i skat. På politikniveauet er der også en tendens til, at den amerikanske konsensus omkring en lille stat og fri markedsøkonomi slår igennem. Som det ses af tabel 4, er der en klar tendens til, at individet selv har et ansvar for dets velfærd. Hvorvidt den almindelige borger oplever, at de bliver hørt og tilgodeset af de offentlige myndigheder, er også en dimension af politikniveauet. På dette punkt scorer amerikanere generelt højere end befolkningerne i andre lande som f.eks. Storbritannien, Tyskland og Italien. Et andet kendetegn ved den politiske kultur i USA er, at mange amerikanere, uanset hudfarve, køn og alder, oplever, at de har nogle helt basale rettigheder. Disse rettigheder gør amerikanerne gældende ved ikke at vente på den lovgivende og udøvende magt i Washington eller deres delstat, men ved at tage sagen i egen hånd og gennem sagsanlæg tvinge offentlige myndigheder eller private borgere/firmaer/organisationer til at efterkomme disse rettigheder. 2 Jesper Hjarsbæk Rasmussen er forfatter til Politisk Sociolog, som udkommer på Forlaget Columbus i foråret 2013. 1 Per Thiemann:”Amerikanerne: Vores politikere skal være religiøse”. Politiken. 1. august. 2012. 2 Powell, et al.: Comparative Politics Today. 10th ed. 2012. S. 679f. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 41 41 27/02/13 09.09 Stress – en konsekvens af senmoderniteten? Stress er både en introduktion til sociologisk teori og en temabog om stress. generelle samfundsudvikling. Bogen afsluttes af essays af stressforskere og politikere. Udover at været et stort og muligvis voksende samfundsproblem er stress også et meget tidstypisk fænomen. Desuden er stress interessant i et samfundsmæssigt perspektiv – stress rammer på tværs af socialgrupper, uddannelsesniveau og familietyper. Bogen henvender sig til samfundsfag på B- og A-niveau. Stress kan anvendes som afrunding på et mere traditionelt sociologiforløb, men bogen er samtidig fuldt ud dækkende i fht den obligatoriske sociologiske teori på B- og A-niveau. Stress ser ikke på stress i et psykologisk perspektiv, men udelukkende sociologisk. Fokus ligger på identitetsdannelse og socialisation – og hvordan disse størrelser bliver påvirket af den Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov Bog 124 sider kr. 120,- | Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime Member of European Educational Publishers Group Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk iBog® Fordi den digitale fremtid er nu ANMELDELSER samfundsfagsnyt-marts2013.indd 43 27/02/13 09.09 Anmeldelser Peter Brøndum og Annegrete Rasmussen USA’s udfordringer Columbus 2012 ”USA’s udfordringer” har jeg valgt som undervisningsbog på mit 3.g. A-hold frem for Peter Nedergaard: ”USA – en grundbog i politik og økonomi”, som jeg set med egne øjne gav en forholdsvis pæn anmeldelse i Samfundsfagsnyt 187, sept. 2012. Det skyldes ikke, at ”USA’s udfordringer” er pletfri, men der er meget mere gods i den, den er spændende, indsigtsfuld og den er også velskrevet. Strukturen i Brøndum og Rasmussen følger fagets traditionelle discipliner og er formuleret med en problemstilling, der kan have karakter af en udfordring. Opbygningen er som følger: Sociologi - kapitel 1: USA – en nation eller en idé? (S. 1140.) Politik - kapitel 2: Et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise? (S. 41-114) Økonomi - kapitel 3: USA›s økonomi – over the top? (S. 115-156). International poli44 tik/udenrigspolitik - kapitel 5: USA – hegemon eller supermagt i frit fald? (S. 191-242). Og så har kapitel 4 kernestoftemaet: Et velfærdssamfund, men også en velfærdsstat? (S. 157-190) Fagets begreber, modeller og teorier er på bedste vis integreret i fremstillingen. Det var klart en mangel hos Nedergaard, når vi kom længere hen i det gymnasiale forløb på B og A-niveau. Kapitel 5 i ”USA›s udfordringer” er en sværvægter, som det anbefales at reservere til 3.g. Der er fordele ved den - med undtagelse af kapitel 4 - disciplinorienterede tilgang, men også ulemper. Forståelsen af præsidentvalg, udenrigspolitik, regulering af finanskapitalen m.m. kommer således let til at leve sit eget liv, hvis man f.eks. ikke inddrager afhængighed og personsammenfald og mobilitet mellem politikere, statsadministration, finansielle institutioner og koncerner. Afsnit 2.11.1. ”Penge i den amerikanske valgkamp” s. 109-112 illustrerer for mig en manglende tværdisciplinær dybde i forståelsen af, hvad der styrer USA. En amerikansk vinkel på problemstillingen kunne være salige general og præsident Eisenhowers kritik af det militær-industrielle kompleks. Der er som sagt gods i Brøndum og Rasmussens værk. MEN det er et stort arbejde at plukke den i rimelige lektie- samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 44 27/02/13 09.09 ANMELDELSER stykker selv, til et langt undervisningsforløb på planlagte 14 moduler uden udenrigspolitik. Til gengæld behøvede jeg ikke at bruge tid på at lede efter supplerende aktualiserende tekster. Jeg medtog dog nærmest for syns skyld en anmeldelse af Thomas E Mann og Norman J Ornstein: ”It’s even worse than it looks – How the American Constitutional System Collided with the New Politics of Extremism” (Inf. 8.9.2012). Og så var der naturligvis aviskommentarerne til valgresultatet dagen derpå. Brøndum og Rasmussens USA-bog er således topaktuel. Den kan pt. stå alene, kan nok genbruges til midtvejsvalget om to år, men ved næste præsidentvalg om 4 år er den sikkert tvivlsom med de mange til den tid lidt bedagede referencer. Min kritik af bogens voldsomme omfang kan imødegås med henvisning til forordet, hvor man både på A- og B-niveau foreslår, at USA gennem hele studieforløbet anvendes som supplerende case til grundbøgers kernestof. Det er naturligvis en idé, men bliver en spændetrøje, hvis den praktiseres konsekvent. Jeg har omvendt brugt USA som anledning til at repetere det danske politiske system, og vil på lignende vis vende tilbage, når vi i foråret gennem- går EU. Klassens integrationsforløb og projekt i 1.-2. g er på samme vis tilføjet supplerende betragtninger med bl.a. ”melting pot” og ”salat bowl” (s. 22). Gymnasiet er imidlertid andet end underisningsforløb, hvilket forfatterne også er opmærksomme på. Bogens fyldighed er berettiget, når det handler store skriftlige opgaver som SRO og SRP. Det sidste var naturligvis også en bagtanke ved erhvervelsen af bogen. Det er muligvis noget vi er for dårlige til at inddrage i vores overvejelser over indkøb af lærebøger? I modsætning til mit 3.g. Ahold for tre år siden, som jeg ligeledes havde i både samfundsfag og historie, var ”USA i dag” ikke den store hitter i år. En enkelt fra klassen valgte dog school-shooting (EN-SA) og to piger: komparative analyser af det amerikanske og franske præsidentvalg (ENFR). Bagtanken med deres fagvalg var, at de her bedre kunne dupere med deres samfundsfaglige baggrund og USA-indsigt. Det var anderledes med USA’s historie (EN-HI) med tre opgaver om uafhængigheden, to om Borgerrettighedsbevægelsen og en om Milk og homoseksuelles rettigheder. I den forbindelse er bogens første kapitel: ”USA – en nation eller en idé” vellykket. Flere af eleverne har været gode til at tage begreberne den amerikanske exceptionalisme (s. 31) og civilreligion (s. 3637) til sig. Disse begreber er også rigtig gode til at diskutere meningen i historien, og hvordan de (og vi) lever i eller ligefrem er historien - siger historielæreren i mig. Anmeldere elsker at svælge i værkers fejl og mangler for at demonstrere deres grundighed og kløgt. Og jeg kan heller ikke nære mig for at inddrage detaljen: Figur 2.29 s. 102: ”Issue-voting: Nærhed eller retning” er misvisende. Men spørgsmålet er, om jeg vil opfordre til at rette i modellen, for det var en rigtig god time, da eleverne sloges med en model, som de med vold og magt ville have til at passe, men til sidst fandt frem til, at kandidat B også repræsenterer nærhedsprincippet og skulle flyttes meget længere ud til højre, hvis det ikke skulle være tilfældet. Derimod vil jeg gerne have, at definitionen af betalingsbalancen (s. 136) rettes, således at den omfatter mere end handelsbalancen. Elever og mange andre blander ofte den offentlige gæld og landets udlandsgæld sammen. Her er bogen meget lidt hjælpsom. Den amerikanske gæld i fig. 3.10 handler om den offentlige gæld. Teksten bør ligeledes præciseres. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 45 45 27/02/13 09.09 ANMELDELSER I min anmeldelse af Nedergaards USA bog spurgte jeg, om man kan undlade at anvende begrebet imperialisme i en bog, der behandler USA›s internationale position og udenrigspolitik i et historisk perspektiv? Begrebet er hos Brøndum og Rasmussen anvendt i en aktuel kontekst et enkelt sted (s. 226) og med forbehold. Beskrivel- sen af fænomenet er dog til dels dækket i behandlingen af det amerikanske hegemoni, men den økonomisk betingede imperialisme – eller neoimperialisme om man vil - fordufter imidlertid fuldstændig i behandlingen af de forhold, der øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik. Den efterlyste forstærkede tværdisciplinære tilgang til politik, herunder udenrigspolitik, og økonomi kunne muligvis have forhindret dette. Detaljen skal dog ikke skygge for min indledende vurdering: Der er gods i Brøndum og Rasmussens ”USA›s udfordringer”. Den er en spændende og indsigtsfuld USA-bog. Per Bregengaard, Køge Gymnasium Mehdi Mozarffari (red.) 10 bud – på kultur, identitet og værdier i Danmark Systime 2012 Debatten om værdipolitikken er ikke forstummet og i foråret 2012 udsendte Systime en lille bog (208 sider) om værdipolitiske spørgsmål i indvandrerog integrationsspørgsmål. Bidragyderne er for de flestes vedkommende kendt i dagens debat – f. eks. Jacob Mchangama, Uffe Østergaard, Karen Jespersen og Naser Khader – men bogens mest relevante indlæg set ud fra en gymnasial betragtning - ”Kan teksten bruges til noget helt fagligt?” – kommer fra Tine Magaard (ph.d fra Sorbonne i politisk filosofi) og Muhammad Hee (cand. mag i arabisk, forfatter til bogen ”Afhopperen”). De andre tekster er hver på deres måde gode nok, men netop de to tekster fra de nævnte kan formodentlig gå direkte ind i en tekstsamling om socialisa46 tion (”Koranskoler i Danmark”) og normer og regler i sociale systemer (”Hizb utTahrir i Danmark”). Tine Magaard har på vegne af Integrationsministeriet besøgt en del koranskoler og hendes deltagerobservation er mundet ud i en større rapport, som bidraget i bogen er et koncentrat af. ”Religiøs fritidsundervisning for børn og unge blandt muslimske trossamfund i Danmark”(2011). Der er til kortlægning af forskellige socialisationsmetoder og mønstre masser af interessante og visse steder også flertydige eksempler, som enten kan berolige eller forurolige dem, der ser på koranskoler med stor skepsis. Forne tiders søndagsskoler havde en dagsorden, som lå op ad den DANSKE hverdag, mens undervisningen på koranskolerne foregår som enten et alternativt forløb eller et direkte modsætningsfyldt forløb i forhold til f. eks. danske forestillinger om demokrati, ytringsfrihed og ligestilling. Der er endvidere mange citater til belysning af problemstillingerne. Muhammad Hee er dansk konvertit og tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir, som han derfor kender ganske godt indefra. Der er her en guldgrube af både formelle og uformelle regler, som illustrerer normkrav og eksempler på gruppepres, som klassisk sociologi er fyldt af – og lever af! Organisationen handler om ”Den islamiske personlighed, ændringsmetoden og kalifatet som endemål”. Der er eksempler på dybt problematiske tankegange, men både i antal og samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 46 27/02/13 09.09 ANMELDELSER gennemslagskraft er organisationen langt mere et mediestunt end en reel trussel mod danske institutioner. Til gengæld giver Muhammad Hees kapitel tankevækkende eksempler, som i en faglig debat om krav til borgerne i et demokrati, meget vel kan bruges. Opsøgende arbejde er næppe muligt, når man betænker organisationens lukkethed. Bogen lægger op til debat om principielle samfundsmæssige spørgsmål og i flere af kapitlerne er der spændende synsvinkler til en debat, men næppe til mere pensumrelaterede spørgsmål. Jacob Mchangama skriver godt og eftertænksomt om ”Har ytringsfriheden nogen grænser?” om det multikuturelle problem med hensyntagen til minoriteter. Hvordan tackler man problemet med påtvungen selvcensur overfor krænkende, men fredsommelige ytringer? For nogle af os er debatten præget af overdreven hensyntagen til i særdeleshed særligt fornemme religiøse forestillinger. Det er en god og subjetiv, men klarhjernet gennemgang af konsekvenser af ytringsfrihedens værdi for demokratiet. Vil man diskutere elementer i demokratiopfattelser, er det en rigtig god artikel, hvis citater burde have været oversat. Uffe Østergaard skriver kyndigt og velorienteret om et for- tidigt Danmark præget af flere nationaliteter over et homogent land til dagens Danmark præget af både globalisering og flere kulturopfattelser. Den er særlig god til at illustrere nationalitets- og identitetsopfattelser i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. I spørgsmålet om flertal contra mindretal får han i en sætning sat den helt afgørende trumf ind: ”Det er vigtigt at fastholde, at mindretalsrettigheder…..er til for at mindretallene kan udøve deres statsborgerlige rettigheder ligeså godt som flertallet, ikke fordi de som korporation skal have særlige rettigheder….. Hvis vi skal bevare det bedste i den danske politiske kultur skal vi ikke begive os ind på særrettigheds- og særrepræsentationens glidebane”. Karen Jespersen skriver klart og renvasket og der er ikke mulighed for misforståelser undervejs. Hun vil et opgør med den politiske korrekthed. Hun vil have fokus på vestlige, demokratiske værdier og ikke knæfald for muslimske forestillinger. Også her er der stof til debat, og indlægget kan bruges også i religion, men når det gælder konkret pensum, er det næppe brugbart. Hendes bekendelse til ligestilling er indiskutabel, men i forhold til andre livsmønstre er hun nok lidt unuanceret. Der er ikke tvivl om, at hendes fokus er europæiske værdier og ikke muslimske forestillinger. Fra Dragør lyder meldingen: Pas på! Jeres europæiske værdier er reelt truet. Endelig bør det nævnes at Jørgen Skov har et tankevækkende bidrag om ”Integration over disken – Bazar Vest i Gellerup”. Der er fine refleksioner over mange aspekter af integrationen – f. eks. hjælp til selvhjælp – og måske bidraget kan tænkes ind i lokale gymnasiers arbejde med integrationsproblemer. Skovs fokus er baseret på erfaringer fra Bazar Vest, hvor mottoet kunne være ”Handel er omdrejningspunktet” for god integration. Der er i bogen sine steder alenlange litteraturlister, hvor det nok var bedre med korte forslag til yderligere læsning eller henvisning til relevante hjemmesider. Bogen er et prisværdigt bidrag til en debat om integration, værdiforestillinger, demokrati-begreber og som anført med gode eksempler på deltagerobservationer. Måske kan den kreative lærer finde relevante uddrag, der ville kunne bruges både i det daglige arbejde – eller evt. som bilag til eksamen – men bogen er primært inspirerende - ikke super pensumrelevant. Søren Bald, fhv. studielektor samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 47 47 27/02/13 09.09 ANMELDELSER Rune Lykkeberg Alle har ret - demokrati som princip og problem Gyldendal Der er næsten ingen grænser for de rosende ord til vores alles selverklærede ’professionelle generalist’, Rune Lykkeberg, og hans seneste epos: Alle har ret. Demokrati som princip og problem. Bogen er velskrevet og underholdende samtidig med, at den kalder på eftertanke. Denne anmeldelse kunne sagtens være dobbelt så lang og tre gange så kritisk. Men pladsen… Første gang, jeg stødte på udgivelsen, var i Deadline i efteråret, hvor Lykkeberg selv gav indtryk af, at hans undersøgelse af demokrati var en undersøgelse af det levede demokrati i Danmark, altså en helt igennem induktiv tilgang: Demokratiet er, som det leves. Heldigvis forholder det sig ikke sådan, for Lykkeberg har gjort sig sine egne overvejelser, som her berøres kort. Alle har ret er på den ene side en debatbog eller en monografisk fremstilling af dagens demokrati. Eller er det en analyse af det levede demokrati i lyset af snævre demokratiske principper? På den anden side fremdrager Lykkeberg stiliserede eksempler på demokratikonflikter fra litteraturens, religionens og filosofiens verden, og den digterfilosofisk essayistiske stil gør 48 bogen vanskelig at genrebestemme. Måske skal man tænke Kierkegaard og Nietzsche, når man tænker Lykkeberg, måske Broby-Johansen og Carsten Jensen? Måske Hal Koch og Alf Ross? Den foreliggende demokratikritik ender i hvert fald som et befriende nyt kulturradikalt vue over et ellers fortærsket emne. Over for den traditionelle opfattelse af demokrati som statsform opstiller Lykkeberg demokrati som et princip, et forhold mellem mennesker, en dagligdags præmis, hvor ”de såkaldt kloge, dannede, ansvarlige og pæne aldrig har monopol på indsigt, dannelse, ansvarlighed og anstændighed.” (s.11) Alligevel er vore livsformer ikke kun demokratiske, men også aristokratiske og monarkiske. Statslederen er monarkisk, domstolene aristokratiske, og… det demokratiske? ”Det store spørgsmål er, hvad der skal være demokratisk, og hvad der ikke skal være demokratisk.” (ibid.) Det levede demokrati eller det demokratiske liv er helt overordnet forholdet mellem mennesker, i de nære relationer, venskaber, familie. Således betragtet trives det demokratiske princip glimrende i dagens Danmark. Når det kommer til de større politiske arenaer, ser det anderledes ud, for her skal det demokratiske princip om lighed stå sin prøve: Ingen bør underkaste sig andres autoritet. Samtidig mener autoriteterne, at folket bør underkaste sig dem. Eksperterne, eliten, de intellektuelle er frustrerede over flertallets dumhed: ”[Der er] en formel for mange intellektuelles problem med demokratiet: Der er kun få, som tænker, og der er mange, som ikke tænker.” (s.179) Heri ligger det klassiske demokratiske dilemma. På en måde fanges Lykkeberg af sin egen kritik. Han er selv den intellektuelle, der vil fremme flertallets indflydelse i det demokratiske system ved – som Lykkeberg selv nævner, at den norske retsforsker, Nils Christie, foreslår – at bruge små ord om store problemer. Det er ”en fordring for samfundsforskerne”, (s.170) og således også for samfundsfagslærerne i f.eks. gymnasiet, vil jeg gerne tilføje. På den måde kan man forberede mængden til demokratisk medindflydelse, men det er og bliver den intellektuelles forsøg på at nå ud over sin egen sfære og ned i folkedybet. Den gode intention gør det sjældent folkeligt, men ofte bedrevidende. Her- samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 48 27/02/13 09.09 ANMELDELSER bert Marcuse løste som bekendt problemet ved at overlade revolutionerne til de intellektuelle og lade folket være folket. Dilemmaet afspejler sig i Lykkebergs distinktion mellem den rationelle demokrat og den romantiske demokrat. Den rationelle demokrat ønsker ikke at underkaste sig andre autoriteter end sin egen, han følger regler, som han har været med til at sætte, og han arbejder for, ”at borgeren besejrer forbrugeren og privatpersonen i det enkelte menneske” (s.84). Den romantiske demokrat kan ikke følge diktater udefra og finder det derfor svært at følge fornuften hele vejen. Fornuften følger sommetider andre veje end følelserne. Vi ser dilemmaet, men distinktionen anslår også en overensstemmelse mellem de to typer demokrater: ikke at underkaste sig autoriteter udefra. Spørgsmålet bliver så hvilke autoriteter, der anerkendes: Fornuft eller følelse? Lykkeberg overser tilsyneladende, at det for nogle kan foranledige følelsesmæssig anfægtelse, hvis fornuften ikke råder. Måske er denne tredje mulighed blot en rationel demokrats inderlige håb? Lykkeberg burde have spurgt Habermas. Frankfurterfilosoffen står i litteraturlisten, men den burde efter min mening også rumme Hartnack, Montesquieu, Fish- kin, Kant. Det synes at være en indholdsmæssig mangel. I den formelle afdeling mangler kilderne forlag. For professionelle i lærergerningen er Alle har ret en interessant og inspirerende bog. Flere gange problematiseres lærer/elev-forholdet som en afledt effekt af det demokratiske ekspert/lægmandsproblem. Vi møder læreren Max (s.36) med et anstrengt forhold til sin rolle som autoritet. Krumme fra Krummebøgerne har sit hyr med demokratiet i skolen, hvor ”[m]an kan digte om alt” (s.291). Lykkeberg kalder det en radikal demokratisering af den sociale virkelighed, hvorpå der logisk følger det demokratiske problem, hvor Yrsa i Krummes klasse protesterer over alting, ”fordi det er det rigtige at gøre” (s.292). Sandheden er nemlig altid til forhandling. Jeg har ikke set Ruben Östlunds film De Ufrivillige, men den lader i Lykkebergs fremstilling til at være et velegnet oplæg til diskussion: En hel klasse beslutter sig (demokratisk?) for at marginalisere en enkelt elev. Det er lærerens eksperiment: ”Vi har bestemt os for at vælge det modsatte af dig” (s.304). Situationen er ulykkelig for den enkelte, som ikke kan afgøre noget som helst rationelt, fordi diskursen er bestemt til at gå hende imod. Sandheden er en demokratisk beslutning. I den lettere ende finder vi Alfons Åbergs nivellerende lærerinde, der også er nervøs den første skoledag (s.309). I det hele taget er afsnittet om Alfons Åberg, der passende hedder Det demokratiske nulpunkt, dejlig let, hvor far Åberg og søn skal finde hinanden i lighed; en god tekst for unge at relatere til, selv på gymnasieniveau. Jeg læste Alle har ret i SRPperioden og hæftede mig ved Lykkebergs kommenterende stil. Jeg læser sjældent lange redegørelser i andet end elevers skriftlige arbejder, men her udfolder Lykkeberg sig som redegører par excellence. Der redegøres minutiøst for de litterære eksempler, men samtidig med en sideløbende analyse. For at anskueliggøre metoden for de elever, der i skriftlige opgaver hengiver sig til først en laaang redegørelse for derefter, med en skarpt adskilt taksonomi in mente, laver en kort analyse, kunne man med fordel læse afsnittet Farpotentiale (s.102 ff), hvor Lykkeberg endevender Klovn. The Movie. Velskrevet og genkendeligt, de fleste elever kender jo Klovn. Og måske fanger eleverne, hvordan den gode fremstilling kan afvikles. Når redegørelser og analyser er tilendebragt, når Lykkeberg enkle og korte delkonklusiosamfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 49 49 27/02/13 09.09 ANMELDELSER ner. Den endelige konklusion udebliver efter min mening – måske er den uklar, måske går den hen over hovedet på mig – og Lykkeberg kalder da også klogelig sidste kapitel for Efter- skrift. Her er ingen konklusion på demokratiets problem. Men der er på den anden side heller ingen efterskrift, for demokrati er som dets problem: en uafsluttet proces, hvor enhver beslutning er foreløbig. Således får Hal Koch (igen) det sidste ord. Morten Sestoft, JohannesGymnasiet Lotte Møller Bøtcher Når Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og Danmark Columbus I bogen ”Når Gud bliver nationalist”, defineres civilreligion som det fænomen, der dækker over de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden, nutiden og fremtiden, som knytter et folk sammen i et fællesskab, som overskrider kulturelle, religiøse, etniske og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet. Forfatteren pointerer, at ordet ’civil’ i civilreligion henviser til civilsamfundet. Der er altså ikke tale om en statsreligion, men om en national og folkelig religion. Civilreligion befinder sig som samfundsmæssigt fænomen imellem partikulær religion, som f.eks. kristendom, islam og buddhisme, der kan være individets personlige religion og sekularisering, hvor der er sket en verdsliggørelse og afsakralisering af religionen i samfundet. Sekulariseringen af det moderne samfundet har således resulteret i, at religion er blevet genstand for en privatisering, differentiering og marginalisering. Religionen 50 har ikke mere den fremtrædende plads i den offentlige sfære som den havde i det traditionelle samfund. Forklaringen på civilreligionens opståen skal langt hen ad vejen søges i sekulariseringen. Den første, der anvender ordet civilreligion, er den schweizisk-franske oplysningsfilosof Jean Jacques Rousseau. Det sker i ’Samfundspagten’ fra 1762, hvor han fastslår, at et moderne samfund har brug for en civilreligion til at intergrere individerne i samfundet. Borgerne skulle lære at elske og ære deres fædreland og dets love samt udføre de pligter, der blev pålagt dem. Med indførelse af religionsfrihed og den demokratiske styreform var der en risiko for, at den sociale integration i samfundet ville gå tabt, så derfor mente Rousseau, at magthaverne i samfundet skulle udfærdige en række dogmer i civilreligionen, der fokuserede på, at der eksisterede en almægtig, alvidende og barmhjertig gud- dom, der kunne belønne eller straffe borgerne. Denne guddom skulle være transcendent, så den var urørlig og upåvirkelig af menneskene. Det religiøse forhold skulle således være et personligt og privat forhold, mens magthaverne så udviklede de samfundsmæssige regler og love. På denne måde kommer Rousseaus civilreligion til at tage udformning som en politisk religion, hvor magthaverne opstiller et sæt af nationale trosforstillinger, der skal resultere i, at borgerne i samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 50 27/02/13 09.09 ANMELDELSER samfundet skal føle, at de indgår i et nationalt fællesskab, der skal legitimere staten som den bærende institution i samfundet. Den franske sociolog Emile Durkheim, der ikke selv anvender ordet civilreligion, beskæftiger sig i ’Det religiøse livs elementære former’ fra 1912 med religion og social integration. For Durkheim kunne den moderne religion ikke baseres på troen på overnaturlige guddomme. For individet i det moderne samfund måtte troen funderes på verdslige fænomener og symboler. Hvor Rousseau mente, at civilreligionen skulle komme oppefra i samfundet, havde Durkheim den opfattelse, at civilreligionen var et kulturelt fænomen og måtte komme nedefra i samfundet, og som bestod af spontane værdier, der kunne sørge for den sociale integration. For Durrkheim var al religiøs udøvelse en dyrkelse af samfundet. I det moderne samfund ville der således opstå nye symboler, ritualer og ceremonier, der ville kunne forbinde individerne med hinanden og med samfundet. Durkheim henviser til den franske revolution, hvor værdier som individets frihed, de demokratiske institutioner og menneskerettigheder blev genstand for en slags civilreligiøs dyrkelse. I slutningen af 1960’erne fremsatte den amerikanske sociolog Robert N. Bellah sin teori om den amerikanske civilreligion. Bellah fremsatte ideen om, at religion var et universelt fænomen, og at samfundet var baseret på en moralsk-religiøs forståelse. Selvom samfundet var præget af sekularisering, så kunne religionen ikke helt udgrænses af den politiske verden. Den religiøse dimension indgik som en del af det politiske samfundsliv. Uanset de forskellige religiøse retninger i USA, så eksisterede der en fælles religiøs faktor, som spiller en stor rolle i amerikansk politik. De seneste årtiers diskussion om civilreligion har primært taget udgangspunkt i Bellahs opfattelse af civilreligion. Det er ligeledes det udgangspunkt som bogen lægger ned over fænomenet civilreligion. Den handler i overvejende grad om amerikansk civilreligion og i væsentlig mindre grad om civilreligion i Danmark. Bogen lægger ud med at afdække de civilreligiøse symboler i det amerikanske samfund. Det gøres ved at henvise til den amerikanske historie og de specifikke karakteristika, der har præget den religiøse og politiske udvikling. Pointen af analysen bliver, at den amerikanske civilreligion er stærkt forbundet med præsidentembedet. Herefter gennemgås præsidenterne fra Harry S. Trumann til Barack Obama og deres forhold til religion. Præsidenternes partikulære religion og den civilreligiøse dimension, der fremkommer i deres officielle taler, undersøges. Konklusionen på undersøgelsen bliver, at alle præsidenter har spillet på den civilreligiøse dimension i deres taler, uanset hvilken kristenreligiøs baggrund de har haft. Det er selvfølgelig en interessant konklusion, men det ligner en harmonisering af materialet. Forfatteren vil med fynd og klem bevise, at man kan tale om en amerikansk civilreligion. Her burde forfatteren nok have gravet lidt dybere og undersøgt hvornår, hvordan og hvorfor anvender præsidenterne henvisninger til Bibelen og religiøse klicheer i deres taler og med hvilket formål. Når nu bogens teoretiske udgangspunkt tages i Rousseau, Durkheim og Bellah, der ser civilreligion som en reaktion på eller konsekvens af det moderne eller senmoderne samfunds etablering, hvor omdrejningspunktet i teorierne er den sociale integration i samfundet, så burde der nok have været mere fokus på dette end at finde steder i præsidenternes taler, hvor der kan konstateres civilreligiøse udsagn. Man savner, at forfatteren havde gået skridtet videre og fået det sat ind i en teoretisk kontekst. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 51 51 27/02/13 09.09 ANMELDELSER Bogen indeholder et langt kapitel om civilreligion i amerikansk indenrigs- og udenrigspolitik 1945-2010. Det er en fin gennemgang af forskellige epoker i perioden, hvor forfatteren forsøger at spore de amerikanske præsidenters anvendelse af civilreligion i relation til tidens politiske problemstillinger. Her fremlægges eksempler på, at de forskellige præsidenter har benyttet civilreligionen til at fremføre og legitimere deres politiske tiltag. Ofte har det været gjort ud fra en manikæisk vinkel, hvor der har været lagt vægt på kampen mellem den gode og det onde – jfr. Reagans tale om ’det onde emperie’ og Bush Jr.’s retorik om ’ondskabens akse’. Det er en skam, at centrale begreber som realisme og idealisme samt forskellige skoler i amerikansk udenrigspolitik først bliver præsenteret til sidst i kapitlet. Teorierne kommer til at hænge og svæve som et appen- 52 dix til kapitlet, uden, at de bliver brugt. Kapitlet om civilreligion i Danmark fokuserer på den danske historiske udvikling og de nationale symboler, der er blevet skabt i bestemte historiske situationer. Det drejer sig blandt andet om Dannebrog, Grundloven, Slaget ved Dybøl, besættelsestiden og indførelsen af en officiel flagdag. Men hvad betyder disse symboler i den politiske debat? Og hvordan udnyttes civilreligionen i Danmark? Det får vi ikke rigtig noget at vide om. Man savner noget politologisk teori, der kunne være med til at få sat en diskussion i gang om civilreligion i Danmark. Det drukner i historie og eksempler. Herudover kunne det være interessant at få diskuteret, hvilken rolle civilreligionen spiller i en globaliseret verden, når nu civilreligionen fokuserer på det nationale. Er civilreligion et forsøg på at foretage en reak- tualisering af det præmoderne samfund eller er det det senmoderne samfunds måde at samle befolkningen på, så samfundet ikke helt går i opløsning? Er det overhovedet muligt via en civilreligion at skabe et fællesskab, som overskrider kulturelle, religiøse, etniske og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet? Det er i hvert fald det som definitionen af civilreligion lægger op til. Man kan stille mange spørgsmål og selvfølgelig kan en bog på 128 sider, der er beregnet til et tværfagligt samarbejde mellem fagene historie, samfundsfag, religion, dansk og engelsk, ikke svare på alle spørgsmål, og det skal den da heller ikke. De mange sprøgsmål er udtryk for, at fænomenet civilreligion er et emne med et omfattende fagligt/ tværfagligt potentiale. Stig F. Sørensen Odsherreds Gymnasium samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 52 27/02/13 09.09 ANMELDELSER Bøger til anmeldelse Har du lyst til at anmelde en bog? Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025. Helt nye bøger ”Skandalemaskinen – politiske skandaler i Danmark”, Mark Blach-Ørsten, Columbus 1 udg. 1 opl. 2012, s 92 ”Demokrati, magt og politik i Danmark”, Peter M. Christiansen & Asbjørn S. Nørgaard, Gyldendal, 2. udg. 1. opl. 2012, s 318 ”Det politiske Europa”, Hans Branner, Columbus, 2. udgave 2012, s 160, kr. 109 excl. moms/ 190, 25 incl. moms, ”Politica – artikler uden fælles tema”, nr. 1. februar 2013, årgang 45 ”Økonomiske kriser”, Per Henriksen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, kr. 109,00 excl. moms/ kr. 190,25 inkl. moms ”Samfundsstatistik 1012 – med den digitale håndbog, red. Henrik Arbo-Bähr, Allan Christensen og Nils Knap, Columbus 2012, s 159, kr. 102,00 excl. moms ”Luk virksomheden op”, Sofie Kærn Heding og Marie Louise Telling Jepsen, Columbus 1. udg. 1. opl. 2012, kr. 120,00 excl moms/ 216,00 inkl moms Øvrige nye bøger: ”Danmark, Europa, Verden – International politik i det 21. århundrede”, Anders Wivel, Gyldendal 2012, 1. udg. 1. opl., s 208, kr. 199,00 excl. moms ”Livet efter 11. september. 10 beretninger fra New York”, Marianne Lentz, Tiderne Skifter 2012, s 256 ”Kenneth Waltz”, Birthe Hansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012, s 134 ”Karl Marx”, Jørgen Loftager, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012, s 137 ”Demokrati i Mellemøsten. Den nye verdensorden, politiske reformer og det arabiske forår”, Birthe Hansen & Carsten Jensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012, 1. udg. 1. opl., s 224, kr. 325,00 ”Brasilien – en ny stormagt”, Svend Roed Nielsen & Jacob Graves Sørensen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s 160, kr. 216,00 inkl. moms/120,00 excl. moms ”Mellemøsten under forandring – Baggrund og perspektiver”, Janus Graves Jacobsen & Jacob Graves Sørensen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s 128, kr. 190,25 inkl. moms/109,00 excl. moms ”Kriminalitet og retfærdighed”, Eva Smith, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s 132, kr. 190,25 inkl. moms/109,00 excl. moms samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 53 53 27/02/13 09.09 ANMELDELSER ”Grundbog i dansk og international politik”, Ole Hedegaard Jensen, Systime, 1. udg. 1. opl. 2012, kr. 275,00 inkl. moms/220,00 excl. moms ”Unge og identitet. Socialisation i otte forskellige lande”, Birgitte Prytz Clausen et al, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s 208, kr. 225,00 incl. moms/ 128,00 excl. moms ”Netværkssamfundet”, Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen & Oliver Boserup Skov, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s 105 1. kap af ”USA´s udfordringer”, Peter Brøndum og Annagrete Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012 på http://www. webbogen.dk/pdf/USA_uddrag.pdf Uddrag af ”Brasilien – en ny stormagt”, Svend Roed Nielsen & Jacob Graves Sørensen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, http://server02.dotminded. com/dotminded/data/magazine/807130/ ”Samfundsfag C”, Henrik Kureer & Claus Frederiksen, Systime 3. udg. 1. opl. 2012, s 399, kr. 290,00 excl moms ”Mellemøsten under forandring – Baggrund og perspektiver”, Janus Graves Jacobsen & Jacob Graves Sørensen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, http://server02.dotminded. com/dotminded/data/magazine/296002/ ”USA – en grundbog i politik og økonomi”, Peter Nedergaard, Systime, 1. udg. 1. opl. 2012, s 232, kr. 220 excl. moms, e-bog kr. 100 excl. moms ”Kriminalitet og retfærdighed”, Eva Smith, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012: Uddrag: http://server02.dotminded. com/dotminded/data/magazine/363429/ Nye digitale udgivelser Gratis tilgængelig PT fra Columbus: Nyt fra Systime (iBøger): Priser på licenser – se hjemmesiden ”Protestbevægelser, Idealisme, identitet, selvforsvar eller meningsløs vold?”, Keld Mazanti, 2012, se: http://server02.dotminded.com/dotminded/data/ magazine/231538/ ”Globalisering - samfundsvidenskabelige perspektiver 2013” (iBog), Georg Sørensen, Lasse Ørum Wikman, Martin Marcussen, Morten Winter Bülow og Thomas Malthe Christensen, 2013, 54 ”Miljøpolitik, (iBog), Rune Gregersen, Systime 2013 ”Sociologisk SET - En grundbog i sociologi” (iBog), Evald Bundgård Iversen, Maria Bruun Bundgård og Thomas Secher Lund, Systime 2013 ”EUropa på vej”, (iBog) Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen, Systime 2013 ”Matsamf” (iBog), Morten Damsgaard-Madsen og Thomas Schausen, Systime 2013 ”ØkonomiNU - en grundbog til samfundsøkonomi” (iBog), Henrik Kureer, Systime 2013 ”MedierNU - massemedier og meningsdannelse” (iBog), Andreas Halskov, Morten Winter Bülow og Rune Gregersen, Systime 2013 International PolitikNU magtbalance, værdier og samarbejde” (iBog), Systime 2013 ”PolitikNU - holdninger, magt og politiske systemer 2012”, Aage Frandsen, Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen og Rune Gregersen, 2012 samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 54 27/02/13 09.09 KURSER samfundsfagsnyt-marts2013.indd 55 27/02/13 09.09 INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG Mandag d. 22. april kl. 10.00-15.30 på Nyborg Gymnasium På kurset om innovative kompetencer i samfundsfag vil du få viden om, hvad social innovation er samt konkrete redskaber til, hvordan du træner elevernes innovative kompetencer i den daglige samfundsfagsundervisning på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger. Program: Kl. 10.00-10.15: Velkomst og introduktion til kurset Kl. 10.15-11.00: Innovation som metode Kl. 11.00-12.00: Ekstern oplægsholder: Kristian Delica om social innovation Kl. 12.00-12.30: Frokost Kl. 12.30-13.15: Workshop første runde. Der tilbydes forskellige workshops, der præsenterer konkrete eksempler på hvordan træning af innovative kompetencer kan integreres i den daglige samfundsfagsundervisning. Det konkrete indhold af de enkelte workshops præsenteres på selve kursusdagen. Kl. 13.30-14.15: Workshop anden runde. Kl. 14.30-15.30: Fagkonsulenten om innovation i samfundsfag Pris 550 kr. Max. 50 deltagere. Tilmelding senest 8. april 2013 til Ditte Nørtoft Nielsen på dn@akat.dk. EU FOR HISTORIE- OG SAMFUNDSFAGSLÆRERE Onsdag den 30. oktober 2013 kl. 10-16 i Odense GL-E udbyder i samarbejde med Historielærerforeningen og FALS et gratis dagkursus for historie- og samfundsfaglærere. Kursustitlen er ’EU›s historiske udvikling, Danmarks fire forbehold og Unionens aktuelle krise.’ Kurset vil bestå af to oplæg efterfulgt af debat samt en workshop om praktiske erfaringer med EU i undervisningen. Derudover udbydes tre gratis 2-dages-kurser om EU, et kursus med vægt på de politiske og økonomiske aspekter af EU samarbejdet d. 19.-20.9.2013 samt et kursus med vægt på EU›s historiske udvikling og aktuelle udfordringer d. 3.-4. oktober 2013. Begge kurser afholdes på Hotel Storebælt i Nyborg. Mere info om tilmelding/program senere om alle tre kurser i Samfundsfagsnyt og Noter, i Gymnasieskolen, GL-E’s hjemmeside http://gle.gl.org samt i GL-E-Nyt, som mailes direkte til skolernes efteruddannelsesansvarlige. 56 samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 56 27/02/13 09.09 FALS’ BAGKATALOG AF KURSER På baggrund af tidligere udviklingsprojekter tilbyder FALS nedenstående kurser, der kan rekvireres som skolekurser eller lign. Diskursanalyse i samfundsfag Kurset om diskursanalyse i samfundsfag giver dig viden om, hvad diskursanalyse er samt konkrete redskaber til, hvordan du anvender diskursanalyse som en empirisk orienteret strategi i samfundsfagsundervisningen på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger. Du vil på kurset få lejlighed til selv at prøve kræfter med små diskursanalytiske øvelser. Kontakt Jens Folke Harrits (jh@odder-gym.dk) for yderligere oplysninger. Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag Kurset byder på en række muligheder for at aktivere eleverne i undervisningen med henblik på øget motivation og indlæring. Der bliver lejlighed til selv at afprøve og lave øvelser, der er velegnede i samfundsfagsundervisningen, og I får ligeledes adgang til mange øvelser til fri inspiration og afbenyttelse. Vi har blandt andet hentet vores inspiration i Cooperative Learning og kombineret og tilpasset strukturer herfra med faglige behov og materiale. Kontakt Lisbeth Basballe (lb@mf-gym.dk) for yderligere oplysninger. Ny skriftlighed i samfundsfag På kurset vil deltagerne blive introduceret til konkrete værktøjer, der styrker arbejdet med ny skriftlighed i samfundsfag samt den didaktiske planlægning af arbejdet med ny skriftlighed. Kontakt Janne Bisgaard Wikman (akatjb@akat.dk). SAMARBEJDE MELLEM SAMFUNDSFAG OG DE NATURVIDENSKABELIGE FAG I STX OG HTX Kursus-seminar i hvordan undervisningen i samfundsfag og i de naturvidenskabelige fag kan bindes sammen. Kursets formål er at give deltagerne inspiration til tværfaglig undervisning, herunder løbende fællesfaglige projekter, AT, SRO og SRP og ligeledes være inspirerende til etableringer af studieretninger med samfundsfag i kombination med et naturvidenskabeligt fag. Emner som økonomisk vækst, energipolitik, EU-reguleringer, miljøpolitik, mv., vil blive præsenteret med en didaktisk og pædagogisk tilgang af undervisere med erfaring på området. Derudover vil der også være emne-faglige oplæg. Tilrettelæggelsen af kurset vil bestå af workshops, oplæg og diskussion/erfaringsudveksling. Kurset henvender sig til undervisere i samfundsfag og naturvidenskab med interesse for emnet eller hvor disse har fælles projekter. Kursusseminariet er skabt på initiativ af Fals og er et udviklingskursus under UVM-udviklingsprogram. Tid: 5.-6. december 2013. Forventet pris: 1600 kr. (inkl. overnatning, 1 gang morgenmad, 2 gange frokost og en gang aftensmad). Store dele af kurset forventes at finde sted på et fynsk gymnasium. Tilmelding til Jørgen Lassen på joergen.lassen1@skolekom.dk. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 57 57 27/02/13 09.09 STYRK SKRIFTLIGHEDEN MED IT Mandag d. 16 september 2013 kl. 10-15.30 på Nyborg Gymnasium Kan elevernes skriftlighed styrkes gennem IT-integreret undervisning? Der er en udbredt skepsis med hensyn til, hvad IT i undervisningen betyder for elevernes skriftlighed. Bekymringen går på, om elevernes skriftlige kompetencer bliver forfladigede. Vi hævder at IT-integreret undervisning rummer potentialet for en styrkelse af både ny og gammel skriftlighed. På kurset vil vi præsentere dig for vores erfaringer med strategier og værktøjer. Fokus er på: y Faglig brug af de sociale medier til at afkode samfundsfaglige begreber og de taksonomiske niveauer (eksempler med Facebook) y Samarbejde med fælles adgang til filer (som google.docs) kontinuitet og ansvarliggørelse af eleverne y Vind klasserummet tilbage. Disciplin i klasserummet demonstreret ved brug af blogs. Undervejs vil der være mulighed for at kursusdeltagerne får lov til selv at prøve at arbejde med pågældende værktøjer, så man får en bedre fornemmelse for værktøjets potentiale og begrænsninger. Pris 550 kr. Max 40 deltagere. Tilmelding senest 1. september 2013 til Marie-Louise Bach på ml@nyborg-gym.dk. Forud for kurset skal alle deltagere have oprettet en profil på Google (link med tutorial sendes til deltagerne ved tilmelding). Det anbefales også at melde sig ind i Facebookgruppen IT didaktik samfundsfag https://www.facebook.com/groups/367616713335846/ forud for kurset. GENERALFORSAMLINGSKURSUS 2013 Torsdag d. 31 oktober – fredag d. 1 november 2013 afholder FALS generalforsamlingkursus på Middelfart Kursuscenter under temaet Klasse og ulighed. Nærmere info om pris og tilmelding følger i næste nummer af Samfundsfagsnyt. FALS PÅ FACEBOOK Facebookgruppen ”Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS)” er et virtuelt mødested for foreningens medlemmer. I bestyrelsen vil vi gerne opfordre vores medlemmer til at melde sig ind gruppen og har besluttet at trække lod om en fribillet til Generalforsamlingskursus i november 2013, når Facebookgruppen har fået 500 medlemmer. (https://www.facebook.com/ groups/153505361359163). Du er også velkommen til at melde dig ind i FALS’ anden Facebookgruppe: IT-didaktik i samfundsfag, hvor samfundsfagslærere udveksler IT didaktiske ideer. Gode og dårlige oplevelser med brugen af IT. (https://www.facebook.com/groups/367616713335846/). 58 samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 58 27/02/13 09.09 iBog® ret.systime.dk Ret og rimelighed – retssystem, retfærdighed og kriminalitet Ret og rimelighed er en fuldt udfoldet iBog®. Kapitlerne indeholder tekst, interaktivitet og video – fx interview med forsvarsadvokat Sysette Vinding Kruse og professor Flemming Balvig. I alle kapitler er der opgavemateriale i form af læsefokusopgaver, øvelsesopgaver, diskussions opgaver samt interaktive opgaver. I lærervejledning findes vejledende løsninger til læsefokusspørgsmål og vejledninger til øvelses og diskussionsopgaverne. De retlige problemstillinger er skrevet, så de henvender sig til elever på ungdomsuddannel serne. Lise Ravnkilde fra Advokatsamfundet er lykkedes med at udvikle nye, spændende forløb og øvelser. Et eksempel er øvelsesopgaven “Hvad bør straf fen være?”, hvor vi følger retssagen mod Janus, som har solgt kokain på et diskotek. Eleverne skal komme med bud på en dom. I lærervejledningen til opgaven er der links til yderligere litteratur og ‘facit’ til øvelsen. Ret og rimelighed er udgivet i samarbejde med Advokatsamfundet med støtte fra Dreyers Fond, og kan frit tilgås frem til 01/072013. Materialet henvender sig til samfundsfag på C, B og Aniveau. Lise Ravnkilde iBog® ret.systime.dk: 15 interaktive opgaver | 29 videoer | 67 billeder | 21 filer | 114 opgavespørgsmål | 144 sider Få besøg af en advokat De klasser, der arbejder med Ret og Rimelighed, kan som en del af undervisningen få besøg af en advokat som gæstelærer. Se mere på lab.systime.dk under Ret og rimelighed Member of European Educational Publishers Group Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk iBog® Fordi den digitale fremtid er nu iBog® basissamf.systime.dk Ny udgave er klar til at inspirere undervisningen Basissamf.dk er nu på vej som iBog® og bog i en opdateret udgave, så det igen fremstår som en tidssvarende introduktion til samfundsfag. Basissamf.dk bruger ideologierne og det histo riske perspektiv til at skabe sammenhæng mel lem socialisering, ideologi og velfærd, økonomi og arbejdsløshed, politik og EU. Materialet er kort og lægger op til debat og fordybelse i aktuelle emner. Basissamf.dk henvender sig til undervisning i samfundsfag på gymnasiet og hf, men er også velegnet i tværfaglige sammenhæng, fx kultur fag på hf og ATforløb i gymnasiet, samt i sam arbejde med historie og religion. Jørgen Winding iBog® basissamf.systime.dk: Se priser og licenser på Basissamf.dk ser samfundet i et udviklingsper spektiv og er derfor meget velegnet til tværfagligt samarbejde med historie og religion. På basissamf. systime.dk kan du finde ideer til, hvordan man kan bruge materialet i den daglige undervisning. systime.dk Bog ca. 160 sider kr. 180,- | Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Member of European Educational Publishers Group Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk iBog® Fordi den digitale fremtid er nu Bestyrelsen – konstitueret pr. 23.11.2012 Formand, kommunikationskoordinator Jørgen Lassen Sct. Knuds Gymnasium Joergen.Lassen1@skolekom.dk Webredaktør, GFK-koordinator, Fagligt Forum (STX), kursusudvikler Lisbeth Basballe Mariagerfjord Gymnasium lb@mf-gym.dk Næstformand, sekretær, SamfundsCup Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen Aarhus Katedralskole akatdn@akat.dk Redaktør af Samfundsfagsnyt (ansv.), Fagligt Forum (HF), kursusudvikler, GFK-koordinator Marie-Louise Bach Nyborg Gymnasium og HF ml@nyborg-gym.dk GFK-koordinator, kursusudvikler Lene Nibuhr Andersen Nyborg Gymnasium ln@nyborg-gym.dk Kasserer, kursusudvikler, netværkskoordinator Jens Folke Harrits Odder Gymnasium JH@odder-gym.dk / falskasserer@gmail.com Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt, regionskoordinator, repræsentant i Columbusfonden Janne Bisgaard Wikman Aarhus Katedralskole akatjb@akat.dk Suppleant, kursusudvikler Claus Corneliussen Gl. Hellerup Gymnasium cc@ghg.dk Facebookredaktør, regionskoordinator Stine Jul Pedersen Det Fri Gymnasium sjp@detfri.dk Mails vedrørende økonomi sendes til: falskasserer@gmail.com Facebookgruppen ”Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS)” er et virtuelt mødested for foreningens medlemmer. I bestyrelsen vil vi gerne opfordre vores medlemmer til at joine gruppen og har besluttet at trække lod om en fribillet til næste års Generalforsamlingskursus i november, når Facebookgruppen har fået 500 medlemmer. Se https://www.facebook.com/home.php?sk=group_153505361359163 samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 61 61 27/02/13 09.09 Øvrige adresser Regionsrepræsentanter Nordjylland Gitte Hermansen Hasseris Gymnasium gh@hasseris-gym.dk Sønderjylland Ole Østergaard Alssundgymnasiet Sønderborg Ole.oestergaard@skolekom.dk Hederegionen Thomas Heegaard Sunesen Holstebro Gymnasium og HF ts@hogym.dk Sydvestjylland Helle Merete Grøn Esbjerg Gymnasium og HF hg@egonline.dk Århus Linda Petersen Odder Gymnasium lp@odder-gym.dk Bornholm Claes Ludvigsen Campus Bornholm claes@tdcadsl.dk Fondsbestyrelsen Lone Bentzen Torvevej 20 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 48 69 lone.bentzen@skolekom.dk Anna Amby Frejbæk Sønderborg Statsskole anna@ambyfrej.dk Mikael Frydlund MAQS Gutenberghus Pilestræde 58, 4.sal 1112 København K Per Henriksen Paderup Gymnasium ph@forlagetcolumbus.dk Fyn Jannie Wilsted Svendborg Gymnasium jw@svendborg-gym.dk Per Rasmussen Tlf. 35 42 00 51 pr@forlagetcolumbus.dk Vestsjælland Kasper Levring Slagelse Gymnasium kl@slagelse-gym.dk Michael Bang Sørensen Stevnsgade 11, 4. th. 2200 København N mbs@detfri.dk Roskilde Erik Zinglersen Roskilde Gymnasium rgez@roskilde-gym.dk Bente Sørensen Holstebro Gymnasium bs@hogym.dk Storkøbenhavn Jan Houmann København VUC jh@kvuc.dk Frederiksborg Agnethe Dybro Pedersen Frederikssund gymnasium gap@frsgym.dk 62 Øvrige Forlaget Columbus Østerbrogade 54 C 2100 København Ø Tlf. 35 42 00 51 Fax. 35 42 05 21 info@forlagetcolumbus.dk Opgavekommission Formand: Claus Just Andersen Per Henriksen Kirsten Krehan Peter Lundberg Thomsen Morten Hansen Thorndal Lasse Ørum Wikman Fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen Sølystparken 2 2990 Nivå Tlf. 25 57 41 52 Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk Internetsider Samfundsfag: www.emu.dk/gym/fag/sa Forlaget Columbus: www.forlagetcolumbus.dk www.fals.info Janne Bisgaard Wikman Aarhus Katedralskole akatjb@akat.dk Fondsbestyrelsen afholder tre møder årligt, januar, april og september. På hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte til, og hvordan man søger. samfundsfagsnyt marts 2013 samfundsfagsnyt-marts2013.indd 62 27/02/13 09.09 Protestbevægelser – idealisme, identitet, selvforsvar eller meningsløs vold? Kjeld Mazanti Sørensen Bogen beskæftiger sig med en type sociale bevægelser, som står i et konfliktfuldt forhold til myndigheder, magthavere, virksomheder, organisationer– eller hovedkulturens normer og regler. Den rummer en række teorier om sådanne bevægelsers baggrund, mobilisering af medlemmer og deres forskellige aktionsformer. Og som det afspejles i bogens titel, beskæftiger den sig også med diskurser om protestbevægelser. De forskellige teorier, der behandles i bogen, er tænkt anvendt til konkrete analyser af forskellige former for protestbevægelsers kollektive handlen. Bogen introducerer til forskellige teorier, som eleverne kan anvende til analyser af konkrete protestbevægelser. Empirien præsenteres primært i forbindelse med bogens illustrationer. Til bogen er der udarbejdet en hjemmeside med arbejdsspørgsmål og links til forskellige konkrete protestbevægelser i Danmark og i resten af verden. Bogen vil være oplagt i samarbejdet med fag som historie, sprogfag, dansk og billedkunst, ligesom den kan danne udgangspunkt for AT-forløb samt arbejdet med SRO/SRP-opgaver. Kjeld Mazanti Sørensen Protestbevægelser – idealisme, identitet, selvforsvar eller meningsløs vold Skolepris kr. 109,ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag annoncer_marts13.indd 3 26/02/13 13.44 Afsender: Samfundsfagsnyt Marie-Louise Bach Christianslundsvej 14 5800 Nyborg Returneres ved varig adresseændring Netop udkommet Se annoncer side 7, 12 og 63 Nye oplag Nye bøger på vej forlaget © columbus Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk bagside_marts13.indd 1 26/02/13 13.45
© Copyright 2024