Hvad er der specielt ved accidenstrykkeri?
184 » december 2011 samfundsfagsnyt Indtryk fra GFK Årets gang i bestyrelsen Dansen om EURO’en foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 185: 15.02.2012 Indhold Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej 14 5800 Nyborg Tlf. 8620 1570 / 2070 7812 Email: samfnyt@gmail.com Fra bestyrelsen Bestyrelsens beretning. Året der gik siden sidste GFK Nyt fra fagkonsulenten 7 Referat af Generalforsamling 10.11.2011 Indtryk fra GFK 18 FALS’ nye bestyrelse 22 Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Øvrige artikler Annonceekspedition: Lineær regression – hvordan? Forlaget Columbus 11 Dansen om EURO’en 24 bodil@forlagetcolumbus.dk Ungdomsvalget 2011 27 Annoncer: Et rigtigt notat og Samfundscup 2012 info@forlagetcolumbus.dk og 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr. 1.000,00 1/1 side kr. 2.000,00 Bagsiden kr. 4.000,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. email (vedhæftet som rtf-fil) til samfnyt@gmail.com Forsidefoto: Marie-Louise Bach 2 Anmeldelser 44 Bøger til anmeldelse Øvrige adresser 54 48 34 15 3 Bestyrelsens beretning. Året der gik siden sidste GFK Vi kan i år lige som sidste år konstatere, at vi er inde i en mere rolig periode, hvad angår reformer og justeringer. Dog har der været enkelte tilpasninger i vejledningerne, som mest har karakter af redigering og accept af den herskende praksis i undervisningen. I forhold til kravene om samarbejde med matematik synes det som om, at tingene er ved at være faldet på plads på en hensigtsmæssig måde. Det er vores indtryk, at der er kommet mere fokus på statistisk metode og samarbejde med matematik uden, at det kan siges at have medført væsentlige problemer for faget og den daglige undervisning. Dog kan det konstateres, at det til stadighed er behov forventningsafstemning med matematiklærerne. Det er også værd at være opmærksom på udvikling af de digitale skriftlige eksamener (specielt med henblik på talbehandling). Vi har endnu ikke kunnet registrere nogen særlige konsekvenser af regeringsskiftet i forhold til gymnasiet og til samfundsfag. Vi må dog være opmærksomme på, at ministeren har dekreteret et eftersyn af gymnasierne og gymnasiereformen og specielt det faktum, at der er et stort antal studenter, der er nødt til at supplere med yderligere fag for at komme ind på drømmestudiet. De samfundsfaglige studieretninger oplever stadig en pæn søgning, skønnet ud fra de seneste tal. I 2010 havde 12.500 elever samfundsfag på mindst B niveau. Heraf havde over 7000 STX-elever samfundsfag på A niveau. En opgørelse fra 2008 viste, at godt en tredje del af stu- dieretningerne på STX angiveligt var ”samfundsvidenskabelige”, og der er næppe ændret meget i det mønster. Vi kan derfor med tilfredshed ud fra det foreliggende materiale konstatere, at faget fortsat har appel til de unge uddannelsessøgende. Samarbejde Samarbejdet med fagkonsulenten Der har i det sidste år været et velfungerende samarbejde mellem fagkonsulenten og FALS. Bent Fischer-Nielsen er til stede på langt de fleste bestyrelsesmøder. Det er gavnligt, da der på den måde sikres en gensidig og konstruktiv dialog mellem faget og fagkonsulent. FALS’ bestyrelsesmedlemmer er ligeledes repræsenteret til møder med UVM, PS (Pædagogisk Samarbejdsudvalg) og Fagligt forum, så vi forsøger hele tiden, at være med til at præge udviklingen. Regionalt samarbejde: Det går tilsyneladende godt i regionerne, og der er mange steder gang i kursusaktiviteterne. Igen i år blev der afholdt fælleskursus for regionssekretærerne og bestyrelsen i Horsens. Det var et vellykket kursus, som meget passende handlede om fængselsvæsnet. Efter et interessant besøg i Horsens gamle statsfængsel holdt Trine Brun Petersen et indsigtsfuldt oplæg om fængselsdesign og adfærdsregulering. På kurset var der derudover besøg fra Columbus af Kjeld Mazanti. Der var mange, der bidrog med ideer og kommentarer til forlagets udgivelser, og vi fik samfundsfagsnyt december 2011 3 BESTYRELSENS BERETNING en åbenhjertig og kammeratlig diskussion om forlagets betalingsordning for bøgernes webside. Samarbejde med Forlaget Columbus Forlaget Columbus er fondsejet og stiftet af FALS. De formelle bindinger lægger en naturlig grund for det stærke samarbejde, der er mellem forlaget, fondsbestyrelse og FALS. FALS er repræsenteret i fondsbestyrelsen, der blandt andet uddeler fondsmidler til samfundsfagsrelevante projekter. I det sidste år er der igen uddelt mere end 300.000 kroner til støtte af relevante projekter. Blandt andet har fondsbestyrelsen de sidste år valgt at støtte etableringen af Samfundscup. Samarbejdet mellem forlaget og FALS viser sig desuden særligt på det årlige fællesmøde, hvor redaktører og medlemmer af bestyrelserne diskuterer udgivelser, forlagets profil, og mulighederne for udvikling. Derudover er forlaget fast repræsenteret ved både Generalforsamlingskurset samt kurset for regionssekretærer. Vi synes i bestyrelsen synes, at samarbejdet med Forlaget er frugtbart. Samarbejde med LMFK (Regnskabsassistance) Processen hvor LMFK har overtaget mange af kassér funktionerne synes at være faldet nogenlunde på plads. Fals arbejder på, at LMFK fuldstændig kommer til at stå for administration af kurser og håndtering af regninger. Denne prioritering har bestyrelsen foretaget ud det ræsonnement, at med det pres, der er på dagens gymnasielærere, er det ikke realistisk, at det er en del af det frivillige arbejde i foreningen. Vi vil derfor budgettere med, at LMFK varetager disse funktioner i fremtiden. Indsatsområder Bladet - SamfundsfagsNyt Det nye princip for redigeringen af samfundsfagsnyt har været meget succesfuldt. Bladet er 4 samfundsfagsnyt december 2011 udkommet 3 gange i 2011. Næste deadline er umiddelbart efter GFK (d. 15. november). I år har redaktionen lanceret tre temanumre, der omhandler hhv. efterløn (marts), valget (maj) og EU (september), hvilket har affødt positiv respons fra medlemmerne. Redaktionen planlægger at fortsætte med temanumre og satser på, at næste temanummer kommer til at omhandle omvæltningerne i Nordafrika og Mellemøsten. Redaktionen er modtagelig over for henvendelser vedr. mulige temaer samt indlæg til bladet. Samarbejdet med Columbus fungerer fint og alle henvendelser vedrørende annoncer rettes til forlaget, som tager sig af denne del. Desværre er ekspeditionstiden fra deadline til at medlemmerne har bladet i hænderne til tider lidt lang, hvilket blandt andet skyldes, at bladet udsendes som B-post. Vi må desuden konstatere, at der lige som sidste år mangler anmeldere til bladet. SamfundsCup SamfundsCup er en vigtig markør for samfundsfag i gymnasiet. I forhold til de aktuelle tendenser omkring profilering af ”innovation” som et dynamikfelt, er samfundscuppen et relevant bud på en meningsfuld tilgang til dette felt. Der er ikke tvivl om, at SamfundsCups særlige fokus på løsninger er relevant for mange af vores elever. FALS bakker op om projektet og er på forskellig vis involveret i det. I årets løb «låner» FALS således penge til udgifterne, der først bliver dækket når projektmidlerne bliver uddelt senere på året. I bestyrelsen anser vi det for meget vigtigt, at SamfundsCup fortsat består. Fals Digitalt Bestyrelsen har besluttet, at hjemmesiden skal fornys. Der er formentlig tale om en større opgave, som vi skal have teknisk assistance til udefra. Det er nødvendigt at lave en ny og mere BESTYRELSENS BERETNING smidig hjemmeside til gavn for såvel bestyrelsen som for medlemmerne. Hvis der er medlemmer af FALS, der er kyndige udi dette felt eller har gode ideer, så modtages de gerne. Bare skriv til et af bestyrelsesmedlemmerne. Fals på Facebook har i skrivende stund 69 medlemmer. Det er positivt, at vi har et sted for debat og ideudveksling, men det er ikke mange af FALS’ medlemmer, der har fundet frem til gruppen endnu. Kurser Afvikling af FALS udviklingsprojekt om Ny Skriftlighed For udviklingsmidler fra UVM blev der udarbejdet et større materiale om skriftlighed. Resultaterne af udviklingsprojektet blev formidlet på en temadag om ny skriftlighed i samfundsfag december 2010 Materialerne fra kurset samt en afslutningsrapport er uploadet på EMU’ens udviklingskursusside og FALS’ hjemmeside samt på projektets egen hjemmeside: (https://sites.google. com/site/skriftligsamf/materialer). I 2011 har dele af kurset været afholdt på flere gymnasier rundt omkring i landet, og det er naturligvis stadig muligt at booke en eller flere workshops, hvis et/ flere gymnasier eller faggruppe kunne ønske det. Kontakt i det tilfælde Janne Bisgaard Wikman på jb@akat.dk. Udviklingskursus i Kultur- og Samfundsfagsgruppen FALS modtog sidste år sammen med Historielærerforeningen og Religionslærerforeningen midler fra UVM til at udvikle KS på baggrund af læreplansændringerne. I oktober 2010 blev selve udviklingskurset afholde med deltagelse af engagerede HF-lærere og anstrengelserne af kursuset kan ses på KS-siden på EMU’en. (http://www.emu.dk/gym/fag/ks/inspiration/ konf/ksudvikling.html) I forlængelse af udviklingskurset blev der i september 2011 afholdt to regionale kurser i hhv. Aalborg og Odense, hvor i knap 80 KSundervisere deltog. På regionalkurserne blev resultaterne af udviklingsarbejdet præsenteret og materialet fra kurserne er ligeledes tilgængeligt på KS-siden på EMU’en (http://www.emu. dk/gym/fag/ks/inspiration/konf/kskursus2011. html). Matematik-samfundsfag Matematik og samfundsfag har gennemført et udviklingsprojekt om spørgeskemaundersøgelser, der har resulteret i et omfangsrigt materiale, der frit kan benyttes, http://uvmat.dk/mabimasa/index.htm. Skolebaserede kurser kan rekvireres hos Lisbeth Basballe: lb@mf-gym.dk. Fals deltog i et samarbejde mellem matematik, samfundsfag og biologi under ledelse af fagkonsulenten i matematik Bjørn Grøn. Opgaven gik ud på at producere lærer- og undervisningsmateriale, der kan bruges i forbindelse med samarbejde mellem fagene. Som et resultat heraf skulle der have været afholdt kursus d.21-22. nov. om EU’s forvaltning af de fornybare naturressourcer (fiskeriet), samt de statistiske redskaber der benyttes hertil. Det har vist sig ikke at trække folk til. Der arbejdes nu på at bruge kurset i et regional-kursus sammenhæng. Kursustilbud under udvikling: Diskurskonsortiet arbejder lige nu med at færdigudvikle diverse forløb og redskaber til anvendelse af diskursanalyse i den daglige undervisning, hvor der blandt andet er fokus på, at der kan laves diskursanalyse af andet end nytårstaler, og at diskursanalyse i høj grad kan understøtte den daglige undervisning i kernestoffet såvel som være et aktiv i tværfaglige samarbejder. Konsortiet mødes ultimo december for at lægge sidste hånd på arbejdet. Det forventes, at der afholdes et en-dags-kursus i løbet af foråret samfundsfagsnyt december 2011 5 BESTYRELSENS BERETNING 2012. Kursets præcise indhold og tidspunkt annonceres først i januar. FALS arrangerer i samarbejde med dialoginstituttet i Cairo et rejsekursus om ”Det arabiske forår”. Kurset finder sted i ugen op til efterårsferien 2012 (dvs. uge 41, 2012). Der er overvejelser om, at kurset skal startes op med et lille indledende for-kursus hjemmefra, evt. i DIIS regi inden afrejsen til Egypten. Der arbejdes desuden med et udviklingsprojekt om elevaktiverende pædagogik i samfundsfag. Projektet afholder sit første kursus d. 7/3 2012 på Fredericia Gymnasium. Flere kurser forventes i efteråret 2012. Fremtiden Gymnasieskolen har i det forgangne år været i pressens søgelys omkring arbejdstid og effektivitet. Det må være en del af de faglige foreningers opgave at imødegå insinueringer om slendrian, med påpegning af nødvendigheden af forberedelse og koordinering i overensstemmelse med gymnasieskolereformens intentioner om samarbejde og et højt fagligt niveau i relevante fora. Specielt hviler der en særlig opgave på lærerne i samfundsfag, idet de ud over at skulle være opdaterede på de skiftende politiske, sociale og økonomiske udviklinger i ind- og udland også skal være skarpe på de tendenser og nye vinde, som gælder inden for de samfundsvidenskabelige teoridannelser og samfundsfortolkninger. 6 samfundsfagsnyt december 2011 Valg af bestyrelsesmedlemmer Følgende bestyrelsesmedlemmers træder ud af bestyrelsen: y Michael Bang Sørensen, Det Fri Gymnasium y Jon Urskov Pedersen, Egå Gymnasium y Susan Pauli, Egedal Gymnasium y Anders Hassing, Ørestad Gymnasium Følgende bestyrelsesmedlemmers ønsker at genopstille: y Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium y Marie-Louise Bach, Nyborg Gymnasium y Jørgen Lassen, Sct. Knud Gymnasium Derudover ønsker den hidtidige aktive suppleant at stille op som fuldgyldigt medlem af FALS’ bestyrelse. y Ditte Nørtoft Nielsen, Århus Katedralskole Nyopstillede: y Stine Jul Pedersen, Det Fri Gymnasium y Lene Nibuhr Andersen, Nyborg Gymnasium Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Ny minister – ny politik? Vi har fået en ny minister med nogle uddannelsespolitiske målsætninger, som har direkte betydning for vores didaktik. ”Praktik, teori, praktik, teori …” Bemærk rækkefølgen.1 Udgangspunktet for undervisningen skal være konkrete autentiske problemstillinger. Christine Antorini ønsker en praksisorienteret undervisning.2 Teori og virkelighed skal kobles sammen.3 Det svarer fint til læreplanernes bestemmelser om en induktiv didaktik. De konkrete problemstillinger kan udspringe af elevernes undren, TV-klip, statistik, artikler eller elevernes egne spørgeskemaundersøgelser og interviews. Jeg havde fx en klasse med i Røde Kors Center Auderød. Her talte eleverne i grupper med asylansøgere, der fortalte deres historie om, hvorfor de måtte flygte, hvordan de var kommet til Danmark, og hvordan livet var i flygtningelejren. Eleverne fik et konkret og autentisk udgangspunkt for at kunne arbejde videre med udlændingepolitik, integration og alverdens konflikter. De brugte deres interviews til at reflektere over kvalitativ metode i et efterfølgende AT-forløb. 1 CA på møde i ministeriet 7.10.2011 2 Interview i Gymnasieskolen 27.10.2011 3 Efterskrift til Lars Olsen: Uddannelse for de mange. Gyldendal 2011. Skabelsesorienteret dannelse Efter de mere teoretiske forløb skal teorien konfronteres med praksis som led i en skabelsesorienteret dannelse.4 Det betyder, at eleverne skal kunne bruge deres faglige viden til at skabe noget, som er til glæde for andre end dem selv. Vi skal bidrage til at udvikle elevernes kreative og innovative kompetencer. Begrundelse for ”praksis, teori, praksis, teori..” er, at det både er til gavn for de teoretisk svage og de teoretisk stærke elever, at udgangspunktet er autentisk, og at teorien skal kunne anvendes i praksis. Det er hverken enestående eller nyt at tage ud af huset, lave spørgeskemaundersøgelser, bruge TV-klip mm. Men ministerens udmelding kan bruges til at overveje den vægtning og den rækkefølge mellem praksis og teori, vi udfører i den daglige undervisning. Vi oplever et stærkt tidspres i det daglige for at nå alle de faglige mål og al kernestoffet. Man må her overveje, om ikke de praksisorienterede aktiviteter kommer igen i kraft af øget motivation og dermed øget udbytte af undervisningen for eleverne. I figur 1 giver jeg et bud på hvordan ”Praksis, teori, praksis …” kan omsættes til undervisningen i samfundsfag. 4 Brugt af CA på møde i ministeriet 7.10.2011 og af Lars Olsen i Uddannelse for de mange. samfundsfagsnyt december 2011 7 NYT FRA FAGKONSULENTEN Figur 1 Praksis Teori Praksis Konkrete autentiske problemer. Induktivt Relevante dele af kernestoffet Løsninger på problemerne Præsentation for andre Interviews fx med asylansøgere. Deltagerobservation Ud fra interviews med fx med asylansøgere inddrages udlændingepolitik og integration eller konflikter i forskellige lande. Kvalitativ metode Kvantitativ metode og chi2-test Kreativitet og innovation fx Samfundscup om temaet integration. Produkt med undersøgelse og løsningsforslag: - Planche - Powerpoint - Podcast - TV-avis - Notat Præsentere produkt for: - Andre elever - Forældre - Beboerforening - Kommunen - Politikere Spørgeskemaundersøgelser fx i lectio, surveybank eller Samfundsstatistik Ekskursioner Studieture Virksomhedsbesøg Artikler Nettet Tv-klip Gruppeeksamen Christine Antorini og Morten Østergaard har meldt ud, at de vil give mulighed for gruppeeksamen. Det vil fremme elevernes samarbejdskompetence og vil passe godt til synopsis-prøver med mulighed for gruppeforberedelse. Det er min erfaring som censor, at man sagtens kan vurdere individuelt og give individuelle karakterer, selv om det er en gruppeeksamen. Det bliver spændende at se, hvordan og hvornår der bliver åbnet for gruppeeksamen. Digital eksamensopgave med adgang til nettet Alle skoler har fået brev fra eksamenskontoret om, at man inden udgangen af februar kan tilmelde sin 2.g til digital eksamensopgave året efter. Tilsvarende for de nuværende 1.g’ere, når der når til februar i 2.g. It-opgaverne er kommet for at blive! Alle skoler har fået tre it-opgavesæt fra 2011 og to it-opgavesæt fra 2010, hvor det fremgår at: Eleverne har fået udleveret ét eller to små videoklip i stedet for én eller to tekster. Der var 8 samfundsfagsnyt december 2011 én opgave, hvor der skulle bruges regneark til beregninger og evt. et diagram. Der blev i én eller to af de valgfri opgaver stillet krav om at finde supplerende materiale. Til gengæld var der typisk to færre figurer i det udleverede materiale. Der stod i bedømmelsesvejledningen, at det kunne være nok til den fremragende præstation at finde ét stk. supplerende materiale, som blev anvendt relevant. Der er adgang til nettet under hele prøven. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Gennemsnit til den digitale prøve i 2011 lå på 6,0, hvilket er stort set det samme som gennemsnittet til den ordinære prøve på 6,1. Hvis man tilmelder klassen denne prøve, skal man naturligvis træne eleverne i de nævnte opgavetyper. Jeg vil opfordre alle til sammen med eleverne at overveje at tilmelde klassen til digital eksamensopgave. NYT FRA FAGKONSULENTEN Skriftlig censor til sommer? Hvis du har ført en 3.g til skriftlig prøve og har mod på at blive skriftlig censor til sommer, så spørg din rektor om han/hun vil indberette dig og skriv derefter til mig. Der er skriftlig prøve i samfundsfag den 30. maj og den 1. juni. Der er censormøde den 19. juni. Man skal bedømme ca. 100 opgaver, med mindre man beder om at få dobbelt portion. Det er en meget lærerig proces, som gør, at man bliver bedre til at vejlede sine elever. Man får ca. 250 kr. i timen for at bedømme to opgaver pr. time. Som hjælp udarbejder opgavekommissionen en bedømmelsesvejledning til censorerne. Statistik i alle spørgsmål/prøvesæt Jeg omtalte i sidste nr. af Samfundsfagsnyt læreplanerne for Samfundsfag C: ”… mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale … med et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper…”. Det betyder at der i alle prøvematerialer skal være forskellige materialetyper, hvilket ifølge vejledningen betyder både tekst og statistik. Det har givet anledning til spørgsmål om, hvorfor der skal være statistik i alle prøvesæt. Svaret er, at en række af de faglige mål kun kan testes med inddragelse af statistik: - ”påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre” - ”… anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge” - ”formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer.” - ”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”, hvor der i kernestoffet nævnes ”kvantitativ og kvalitativ metode.” Fx kan prøvesæt om livsstil indeholde statistik om forbrugets sammensætning, socialisation kan illustreres af antal børn i daginstitutioner og levevilkår kan underbygges af arbejdsmiljøforhold fordelt på uddannelse. Politik og ideologi kan fx underbygges af tabeller med partivalg og baggrundsvariable og af tabeller fra surveybank om vælgernes holdninger til ideologiske og værdipolitiske spørgsmål. Demokratibegreber kan fx illustreres af tal om stemmeprocent, og beslutningsprocesser kan fx indeholde mandatfordelingen eller medlemstal for interesseorganisationer. Og økonomiske emner kan naturligvis let dækkes med statistik. ”Statistik” behøver ikke at være tabeller, men kan også være diagrammer (med kvantitative mål). Og er det helt umuligt at finde relevant statistisk materiale til et spørgsmål, så er det undtagelsesvist ok. Kurser og konferencer Hold selv øje med kurser på www.fals.info. For tiden annonceres fx ”Økonomiske gymnasielærerdage på Aarhus Universitet” den 16. januar. Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu’en: www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Nyt på fagkonsulentens side på emu’en y Link til fire små videoklip med instruktion i, hvordan man laver pivottabeller og chi2-test ud fra spørgeskemaundersøgelse i lectio. y Præsentation fra generalforsamlingskursus y Præsentation om prøven i KS efter ny læreplan Desuden kan det fortsat anbefales at bruge ”Elevhandouts” til de skriftlige opgaver og bruge materialet om samfundsfag og matematik. 21.11.2011 Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt december 2011 9 Nu lancerer vi vores version af den interaktive bog til Samfundsfag på B-niveau 1. generation rummer alt hvad man forventer af powerpoints multiple choice opgaver videoer interaktive figurer noter Prøv mens den er åben Køb licens til 1 år kr. 40,- 2 år kr. 75,- 3 år kr. 110,-. Priserne er excl. moms. 2. generation som kommer i løbet af foråret, vil give læreren mulighed for at skrive i elevernes udgaver med kommentarer, tilføjelser og links – ligesom lærerne kan dele tips, tricks og tilgange til stoffet med hinanden. forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag Lineær regression – hvordan? af Bent Fischer-Nielsen Lineær regression er blevet obligatorisk stof på A-niveau fra og med prøven i 2013. Lineær regression kan bruges til at undersøge, om der er en samvariation/sammenhæng mellem to variable. Eleverne skal kunne tolke resultatet af lineær regression, som figuren er et eksempel på. Sådan gør du Opstil i regneark en tabel med samhørende værdier for fx lande eller årstal. Hent fx regnearksfilen ”Lineær regression. Datasæt” på fagkonsulentens side på emu’en. Markér de tal (og kun selve tallene) i regnearket, som skal undersøges for lineær regression. Dvs. to rækker eller søjler med samhørende tal, fx benzinpris og årskørsel for en række år. Vælg Indsæt > Punktdiagram. Punktdiagram tegnes nu. Vælg et Diagramlayout. Du kan nu skrive Diagramtitel og Aksetitel ved at klikke på disse ord. Excel 2007 og 2010: Vælg Diagramlayout med ”fx” og du får tegnet tendenslinje inkl. ligning og R2-værdi. Excel 2003 og MAC: Højreklik på et af punkterne i diagrammet og vælg Tilføj ten- denslinje, Indstillinger og sæt hak i Vis ligning i diagram og i Vis R-kvadreret. Du har nu konstrueret et diagram med lineær regression! Som det ses, er det meget enkelt at transformere tabellens tal til et diagram, hvor man mere overskueligt kan se graden af samvariation. Tolkning af lineær regression Man kan starter med at beskrive punkternes beliggenhed i diagrammet. Ligger de lidt spredt omkring tendenslinjen som en ”cigar”, meget tæt på linjen eller helt spredt som i en ”bisværm”? Tendenslinjen er den linje, der ligger tættest på punkterne. Ligningen for linjen er af typen y = ax + b, hvor a angiver hældningskoefficienten for linjen: I ligningen y = -798,83x + 23270 er hældningskoefficienten -798,83: Når x (benzinpris pr. liter) stiger med 1 kr., falder y med 798,83 km (årskørsel ). Modellen udtrykker denne sammenhæng mellem x og y. Modellen er en kvantitativ model (til forskel fra en kvalitativ model) og er lineær. R2 viser forklaringsgraden, som udtrykker hvor stor en del af variationen i den afhængige Benzinpris og kørsel Benzinpris (kr. pr liter) 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2001 2002 8,22 8,71 11,84 10,26 7,65 7,48 8,76 8,39 9,1 Årskørsel (km pr. køretøj/år) 15500 14700 14100 14900 17000 18500 17000 17000 16500 Kilde: Per Henriksen: Trafikpolitik. Columbus 2009 side 39 og www.oil-forum.dk/Priser.aspx samfundsfagsnyt december 2011 11 LINEÆR REGRESSION Årskørsel Benzinpris og kørsel Benzinpris (kr. pr liter) variabel y, der forklares/ beskrives af tendenslinjen/ligningen/modellen1. Lineær regression er ikke i sig selv et bevis for, at der er en årsagssammenhæng. For at kunne tale om en sammenhæng (og ikke blot en samvariation) skal vi fagligt, teoretisk kunne begrunde en sammenhæng mellem den uafhængige og den afhængige variabel. Vi kan her godt fagligt, teoretisk begrunde, at en højere pris medfører et lavere forbrug. I det klassiske eksempel med antal storke og antal børnefødsler i Sønderjylland, kan der godt påvises en samvariation, men der er ikke nogen faglig begrundelse for en sammenhæng. Her er det en tredje variabel urbaniseringsgraden, der kan forklare både faldet i antal storke og faldet i antal børnefødsler. 1 ”Vi siger derfor, at den lineære model har en forklaringsgrad på 43,8 %, fordi den kan forklare 43,8 % af datapunkternes variation, men der er altså en betydelig restvariation, som modellen ikke kan forklare. Den kan så enten skyldes skjulte variable, som f.eks. køn eller tilfældige variationer…” Matematiklærerforeningen 2010: MATHIT side 63 12 samfundsfagsnyt december 2011 R2 varierer mellem 0 og 1. Hvis R2 er 1, ligger alle punkterne præcis på den rette linje, og tendenslinjen/den lineære model kan forklare 100 % af variationen i den afhængige variabel y. Jo tættere punkterne ligger på tendenslinjen, jo højere bliver R2. Jo mere spredt punkterne ligger i forhold til linjen, jo mere vil R2 nærme sig 0. Hvis R2 er 0,59, ligger punkterne lidt spredt i forhold til linjen, men har stadig form som ”en cigar” omkring linjen. Tendenslinjen/ligningen/ modellen om sammenhængen mellem årskørsel og benzinpris kan forklare 59 % af variationen i y (årskørsel), mens de sidste 41 % må forklares ud fra andre forhold end denne model. Metodediskussioner i undervisningen Kan vi være sikre på at den ene variabel påvirker den anden variabel, blot fordi R2 er høj, eller kan der tænkes andre forklaringer? Der må bl.a. tages forbehold for, om der er en tredje variabel, der kan forklare variationen i de to faktorer jf. eksemplet med storkene. Man kan diskutere og evt. undersøge, hvilken tredje LINEÆR REGRESSION variabel det kunne være. Kunne fx øget miljøbevidsthed forklare, både at benzinprisen steg, og at årskørslen faldt? Der må også tages forbehold for, at R2 ikke siger noget om hvilken retning en evt. kausalitet har: Afhænger y af x, eller afhænger x af y? Det må fagligt begrundes, hvilken variabel, der er afhængig, og hvilken der er uafhængig. Kan den faldende årskørsel være skyld i en højere benzinpris? Man kan desuden undersøge de punkter, der afviger fra linjen. Sæt markøren på et punkt og se hvilke værdier, der knytter sig til punktet. Punktet (8,71, 14700) er fra 1975 og ligger under linjen. Hvad kan forklaringen være? Øvelser ud fra regnearket ”Lineær regression. Datasæt” Konstruer diagram med lineær regression ud fra data på de øvrige ark i filen. Hvordan skal diagram med tendenslinje, R2 og ligning for linjen tolkes? Hvad viser lineær regression for BNP og CO2? Slet USA og Kina i tabellen, og se hvad der sker med figuren, tendenslinjens ligning og R2. Det ses, at R2 er meget påvirkelig af såkaldte ”outliers” som USA og Kina. Hvilke forklaringer kan der være på at Rusland, Kina, Brasilien og Frankrig afviger fra tendenslinjen? Hvilke ”Data i EU-lande” kan det være relevant at teste for lineær regression? Hvad bliver resultatet? Korrelationskoefficienten r (ikke obligatorisk stof)findes således: Sæt markøren i et tomt felt > vælg fx-knappen > Statistisk > Korrelation > markér felterne for x-værdierne (priserne) > sæt markør i Vektor 2 > markér felterne for y-værdierne (årskørsel) > r beregnes som -0,77. Se i Fold dig ud 2. udg. side 95 for en tolkning af r. r varierer mellem -1 og +1. Test for andre former for regression fx eksponentiel regression (ikke obligatorisk stof), hvis punkterne i diagrammet ikke ligger omkring en linje. Held og lykke med at bruge lineær regression! samfundsfagsnyt december 2011 13 Få gratis adgang til Som FALS-medlem har du gratis adgang til Samfundsfag.dk og Columbus Web. - Opret dig som LÆRER i Columbus Webshop - Indtast dit FALS-medlemsnummer (se bagsiden af Samfundsfagsnyt) forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag Referat af Generalforsamling 10.11.2011 1. Valg af ordstyrer og referent Ordstyrer: Niels Eriksen, Det fri Gymnasium, Referent: Lone Bentzen, VUF Dagsorden blev godkendt 2. Kort præsentation af bestyrelsen Næstformand: Jørgen Lassen Kasserer: Jon Urskov Marie-Louise Bach, Lisbeth Basballe, Jens Folke Harrits, Ditte Nørtoft Nielsen, Anders Hassing Ikke til stede: Michael Bang Sørensen, og Janne Bisgaard Wikman De enkelte medlemmer præsenterede sig selv og deres funktioner i bestyrelsen. 3. Beretning ved Jørgen Lassen Sankt Knuds Gymnasium Bringes i næste nummer af Samfundsfagsnyt, kort opsummering her: Året der gik: Der er lavet en del kurser, brugt tid på forventningsafstemning med matematiklærerne. Regeringsskiftet har ikke sat sig spor endnu. 12.500 elever på mindst B-niveau, heraf mindst 7.000 på A-niveau Samarbejde: Med fagkonsulenten er der fint samarbejde, indgår i en del relevante udvalg og får en del ud af det, ligesom regionssamarbejde er udmærket. Samarbejdet med det fondsejede af FALS stiftede forlag Columbus har bl.a. indebåret midler til Samfundscup. LMFK har håndteret vores økonomiske administration og det går bedre og bedre. Bladet: Ny redaktionel stil med temanumre, som optages positivt af kollegerne. Bladet mangler dog anmeldere – så overvej, om det er noget for dig? Samfundscup: Lever op til innovationsudfordringen – løsning af problemer er i fokus. Ny FALShjemmeside er på vej, den gamle er bedaget – mere kommunikation med FALS’ medlemmer er målet. Gode idéer modtages. Vi er på Facebook, meld jer gerne ind – synes godt om. Kurser: Skriftlighedskurset og KS-kurset har været godt søgt. Mat-samf-kurser er stadig relevante og der ligger materiale fra disse på emu’en Nye kursustilbud om diskursanalyse, som en anden måde at forstå magten på, venter bestyrelsen sig en del af. Rejsekursus til Cairo på bedding i uge 41 2012. Fremtiden: Der ligger en opgave i at få formidlet hvilken enorm indsats ,vi gør som samfundsfagslærere i vores daglige undervisning og forberedelse for at leve op til kravene i læreplanerne. Beretningen blev godkendt med applaus. 4. Regnskab og budget ved kasserer Jon Lassen Jon indledte med at referere til tidligere kritik af, at bestyrelsen åbenbart pugede penge sammen, men i år er der et underskud på ca. 51.000. Det skyldes bl.a., at vi sidste år besluttede, at alle skulle betale kontingent på 350 kr., mens nyindmeldte fik et år gratis medlemskab svarende til ca. 4 blade. Imidlertid har kasseren fået lov til at investere af det overskud, der var, da vi fik 0 kr. samfundsfagsnyt december 2011 15 REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN i rente på en alm. konto. Den beslutning har foreløbig resulteret i en gevinst på ca. 11.000 kr. FALS’ samlede aktiver er på ca. 595.000 kr. Regnskabet er revideret af en uafhængig revisor med en ren revisorpåtegning og af den ”politiske” revisor Steffen Christensen, som blev valgt på GF 2010. Regnskabet blev godkendt. Budgettet for 2012 anslås til ca.487.000 og et lille overskud på ca. 7000 kr.– budgettet blev godkendt. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer Genopstillede: Lisbeth Basballe, Jørgen Lassen, Marie-Louise Bach. Nyopstillede: Stine Jul Pedersen (ikke til stede, Det fri Gymnasium), Lene Nibuhr Andersen (ikke til stede, Nyborg Gymnasium). Suppleantvalg: Claus Corneliussen fra Gl. Hellerup Gymnasium. Opstillede: Ditte Nørtoft Nielsen, Aarhus Katedralskole, suppleant, stiller op til valg. Alle opstillede blev (gen)valgt. 5. Forlaget Columbus Samfundsfagslærernes forlag - Per Rasmussen gennemgik forlagets regnskab, som ser nogenlunde fornuftigt ud i en tid præget af tæt konkurrence på skolebogsmarkedet. Alle medlemmer af FALS får fra nu af gratis medlemskab af samfundsfag.dk og columbusweb, man skal blot gå på forlagets hjemmeside (www.forlagetcolumbus.dk) og registrere sig som FALSmedlem. Forlaget udgiver selvfølgelig bøger (og der er en række nye bøger på vej), men involverer sig også i andet arbejdet ved bl.a. at støtte aktiviteter, som har relevans for samfundsfaglærere og er i overensstemmelse med fundatsen for fonden, f.eks. støtte til et ulighedsforum, som CEVEA har lavet. Vi kan her opfordre til, at man søger midler fra fonden, hvis man går og pusler med idéer til samfundsfaglig relevant udvikling. En række digitale satsninger er sat i værk og flere er på vej. Det stiller forlaget over for mange udfordringer, som ikke er løst lige elegant i alle tilfælde, men der arbejdes på forbedringer. 6. Valg af revisor Martin Bech Sørensen er brugt i år, og ham kan vi godt fortsætte med, men det er op til bestyrelsen at beslutte. Politisk revisor: Steffen Christensen blev valgt igen ved denne generalforsamling. 16 samfundsfagsnyt december 2011 8. Debat - Herfra og hvortil? a. Kursusdeltagelse FALS’ bestyrelse vil gerne forny kursudbuddet, men det ser ud til at være svært at få tilstrækkeligt med tilmeldinger. b. GFK’s fremtidige form Traditionen med tidspunkt og form kunne måske brydes: Måske ville det være smart at lægge kurset i København og lave en familietur i forbindelse med kurset, hvis det ligger op af en weekend? Måske skal emnet være mere fagligt orienteret, måske endda disciplinorienteret? Der var en vis enighed om, at det var en god idé med et todagesmøde, hvor man også møder FALS’ bestyrelse og hører, hvad den arbejder med. En god idé at invitere politikere og/eller virksomhedsrepræsentanter og få dem og os i debat – kunne kombineres med besøg et eller andet sted, som det tidligere er sket med Horsens Statsfængsel. c. Samfundscup ved Jon (udsættes til debat fredag – hvor der var stor opbakning til at cuppen fortsættes og styrkes. Det er bl.a. hensigten at FALS’ bestyrelse skal være repræsenteret i Samfundsup-arrangementsgruppen). REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN d. Forslag til fremtidig kursusaktivitet Annette Nordstrøm opfordrer til, at samfundsfag går med i de nye udviklingsprojekter, som også GL er aktive i. Kan man forestille sig AT på en ny måde – f.eks. koblet til studieretningerne? Nogle regioner virker noget døde i det – derfor forslag om flere endageskurser i regionerne, som kunne gøre det mere overkommeligt at deltage og ad den vej få mere aktivitet… Nye eksamensformer og ud - af – huset – aktiviteter… 9. Eventuelt Ny emu-redaktør efterlyses af Bent FischerNielsen samfundsfagsnyt december 2011 17 Indtryk fra GFK GFK blev i år afholdt i Middelfart d. 10-11 november med deltagelse af knap 45 FALS medlemmer. Temaet for generalforsamlingskurset var EU, hvor bl.a. 2010 og 2009 modtagerne af Columbusprisen, Marlene Wind og Christoffer Guldbrandsen holdt oplæg. Marlene Wind kom med et aktuelt perspektiv på den finansielle krise i EURO-landene (se uddybende artikel andetsted i bladet) og Christoffer Guldbrandsen viste klip fra ”Præsidenten” og fortalte veloplagt dokumentarfilmens tilbliven. Rasmus Nørlem fra Oplysningsforbundet DEO (Demokrati i Europa) gav fin inspiration 18 samfundsfagsnyt december 2011 til, hvordan EU-stoffet kunne formidles i undervisningen. Professor Morten Broberg holdt i forlængelse af sit indlæg i sidste nummer af Samfundsfagsnyt et udbytterigt oplæg om EU og U-landene. Efter at generalforsamlingen var blevet afviklet i god ro og orden torsdag sidst på eftermiddagen, blev festmiddagen indtaget og kursusdeltagerne fik lejlighed til at demonstrere deres innovative evner. Underholdningsopgaverne lød : Vær innovativ - red det danske EU-formandsskab! Vær innovativ- red Grækenlands økonomi! Vær innovativ - red Italien! INDTRYK FRA GFK Deltagerne gik med med stor ildhu til opgaven og der blev bl.a. fremført en ny fortolkning af 80’er hittet ”Afrika”, en græsk tragedie samt en italiensk operette. Fagkonsulenten var tilsyneladende meget imponeret over talentmassen hos FALS’ medlemmer, men fandt efter grundig votering en værdig vinder. Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til deltagerne på GFK for et par gode og inspirerende dage. På bestyrelsen vegne Marie-Louise samfundsfagsnyt december 2011 19 indtryk fra gfk 20 samfundsfagsnyt december 2011 Ærkedansker - perkerdansker integration i politisk, sociologisk og økonomisk belysning Morten Hansen Thorndahl bogen om integration Bogen består af tre hovedkapitler, der belyser henholdsvis politiske, sociologiske og økonomiske udfordringer i forbindelse med integration af etniske minoriteter. Bogen kan anvendes på både C,B og A niveau. Den politiske del af bogen indeholder bl.a. en introduktion til diskursteori og efterfølgende en diskursanalyse af integrationsdebatten. Derudover indeholder den del af bogen nogle overvejelser om de politiske partiers holdninger, vælgerholdninger, mediernes rolle mm. I den sociologiske del fokuserer bogen på de udfordringer, etniske minoriteter står overfor i forhold til socialisering og identitetsdannelse. Dette uddybes ved hjælp af bl.a. Pierre Bourdieus begreb om habitus og symbolsk vold og Axel Honneths synspunkter vedrørende anerkendelsens betydning. I sidste del ses der på etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet – herunder et delkapitel om Geert Hofsteedes teorier om kulturelle forskelle og deres betydning for manglende integration på arbejdsmarkedet. Morten Hansen Thorndal Ærkedansker – perkerdansker integration i politisk, sociologisk og økonomisk betydning 150 sider Skolepris kr. 120,ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag FALS’ bestyrelse valgt på Generalforsamlingen d. 10. november 2011 Jørgen Lassen, Sct. Knuds Gymnasium Ditte Nørtoft Nielsen, Aarhus Katedralskole Jens Folke Harrits, Aalborg Katedralskole Marie-Louise Bach, Nyborg Gymnasium Janne Bisgaard Wikman, Aarhus Katedralskole (barsel) Stine Jul Pedersen, Det Fri Gymnasium Lene Nibuhr Andersen, Nyborg Gymnasium Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium Claus Corneliussen, Gl. Hellerup Gymnasium (suppleant) FALS bestyrelse pr. 18. november 2011 – Poster og rollefordeling Formand: Jørgen Næstformand: Ditte Kasserer: Jens Sekretær: Ditte Kommunikationskoordinator: Jørgen, Lene Webredaktør: Lisbeth, Stine Ansvarshavende redaktør af SamfundsfagsNyt: Marie Louise 22 samfundsfagsnyt december 2011 Anmelder-redaktør af SamfundsfagsNyt: Janne Temaredaktør af SamfundsfagsNyt: Funktionen udgår Netværkskoordinator: Jørgen med backup fra Jens, Stine Regionskoordinator: Janne, Jens FALS’ ansvarlige for SamfundsCup: Ditte Kursuskoordinator: Marie-Louise GFK-koordinator(e): Lisbeth, Lene Kursusudvikler(e) - EU: Jørgen Claus, Marie-Louise - Diskurs: Jens, Ditte - Elevaktiverende pædagogik Lisbeth - Innovation: Ditte, Lene - Rejse til Egypten: Jørgen FALS-repræsentanter i Fagligt Forum - HF, STX: Lisbeth - STX: Marie Louise FALS-repræsentant i Columbusfonden: Janne Netværkssamfundet "jeg er på – altså er jeg!" Viktor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov Netværkssamfundet er ifølge forfatterne det samfund vi alle er en del af. I bogen behandles de nye sociale medier med anvendelse af sociologiske teorier. - Hvad er et netværkssamfund? - Hvad betyder det for identiteten og socialisationen? Castells Goffmann, Giddens, Maffesoli, Hjarvard m.fl. kommer i spil til at forklare netværkssamfundets konsekvenser. Bogen indeholder en del empiri til at karakterisere netværkssamfundet og afsluttes med tre essays af diskuterende karakter: Er der tale om et frem- eller tilbageskridt? virkninger på identitetsdannelsen Viktor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov Netværkssamfundet – " jeg er på, altså er jeg!" 112 sider Skolepris kr. 98,ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag Dansen om EURO’en af Marlene Wind, professor, Leder af Center for Europæisk Politik, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Tingene bevæger sig så hurtigt i Euro-zonen i øjeblikket, at en artikel der konkluderer noget i dag meget vel kan være helt forældet i morgen. Derfor er det også med mange forbehold, at jeg nedfælder disse ord på papir. Alligevel er der nogle fakta og nogle store linjer som måske kan drages. I dag den 28. november kom det så frem, at det amerikanske kreditvurderingsbureau Moddys nu mener, at alle europæiske landes kreditværdigheder er truet af gældskrisen i EU. Der tegner sig dermed et tydeligere og tydeligere armlægning mellem det politiske miljø og de finansielle markeder. Således nøjes kreditvurderings institutterne ikke længere med kun at fokusere på gælden isoleret set, men fokuserer nu også åbenlyst på Eurozonens politiske handlekraft. Sidste melding er således at: ”...i manglen på politiske tiltag, der stabiliserer markedsvilkårene på den korte bane eller vilkår, som på anden måde stabiliserer, så vil kreditrisikoen fortsætte med at stige”. Det der menes her er imidlertid ikke i første omgang en traktatændring, som den de europæiske topledere i øjeblikket overvejer og som vil komme på dagsordenen når de mødes den 9. december 2011. Der er snarere tale om hurtigere tiltag fx en beslutning om at indføre euroobligationer eller alternativt at lade ECB involvere sig mere i stabiliseringen af de europæiske økonomier gennem opkøb. Vi lever i en tid hvor det er markederne der sætter dagsordenen og det er for mange vanskeligt at forstå, at det kan være demokratisk. Men 24 samfundsfagsnyt december 2011 i virkeligheden kan man argumentere for, at markederne i substansen repræsenterer en protest over de regeringer som yngre generationer af italienere, spaniere og grækere i årtier har forsøgt at få i tale. Det er netop disse fortabte generationer kunne man kalde dem, der nu sidder tilbage med regingen. I Spanien er hver anden ung mellem 18 og 29 arbejdsløs og uden udsigt til at få en del i samfundskagen i form at et job, der kan brødføde dem selv og en eventuel familie. Samtidig med at markederne på denne måde indirekte taler de unges sag, så forsøger de europæiske ledere i EURO-zonen i øjeblikket, at skabe nogle mere langsigtede politiske løsninger så markederne, ikke fremadrettet, trækker tæppet væk under de europæiske økonomier. Analysen her er at yderligere integration er vejen frem. Man kan sige at Euro-zone landene de sidste 18-20 måneder har været på en march mod mere Union. Man har vedtaget intet mindre end to redningsfonde. Man har også sat de europæiske banker under opsyn og oprettet et nyt agentur til formålet. Man har vedtaget (men endnu ikke implementeret) den såkaldte sixpack som er seks lovforslag, der skal stramme EU-landenes økonomier op. ECB køber også statsobligationer op i stor stil i de mest gældsplagede lande – men helst uden at nogen lægger mærke til det. Samtidig med at de gør det stiller de strenge krav om reformer i de lande der er så heldige at komme af med deres obligationer. Merkel og Sarkozy DANSEN OM EURO’EN har samtidig meldt ud, at de ikke ser nogen vej udenom en traktatændring. Tidligere var det kun Merkels projekt, men for kort tid siden følte Sarkozy sig presset til at følge trop. Tilmed før EU’s egen præsident Herman Von Rompuy har fremlagt sin analyse af spørgsmålet. Merkel og Sarkozy vil have en ændring af Lissabontraktaten, så det bliver muligt at straffe lande, der overtræder Maastricht-kriterierne dvs. hvis gælden bliver for stor. Hertil kommer at Kommissionen netop har foreslået at alle euro-zonelande skal indføre den same gældsbremse som Tyskland har. Bremsen skal udløse et automatisk stop-skilt, når gælden vokser sig for stor. Summa summarum er nu at vi står i en situation, hvor flere EU lande er sat under administration af EU. I to lande Grækenland og Italien er der indsat teknokrat-regeringer og flere europæiske ledere har måttet træde tilbage som en direkte følge af krisen. Samtidig forsøger man at overbevise især tyskerne om, at eurobonds – dvs. fælles EU-zone obligationer er det der skal til, men Tyskland er indtil videre imod fordi de mener; a) det tager reform-presset af de sydeuropæiske lande b) det vil blive dyrt for tyskernes selv, da de så kan risikere deres AAArating hvilket betyder at renter på lån vil ryge i vejret. Alligevel tror de fleste at Tyskerne vil bøje sig hvis det er det der skal til. Der er dog også mere end en måde at indføre eurobonds på – en af dem kan – måske – glide ned, når alle andre muligheder er udtømte. Det billede vi er vidner til nu er et Europa hvor flere og flere europæere vender EU-projektet ryggen i trods, fortvivlelse eller afmagt. Er det demokratisk at indsætte teknokratregeringer spørges der? Og ville det ikke være bedre bare at lade de gældsatte lande sejle deres egen sø og lade dem vende tilbage til deres gamle valuta? Selvom disse synspunkter for en umiddelbar betragtning kan synes fristende, vil de færreste nok være uenige i, at stabilitet og reformer – ikke mindst for de yngste generationer – er af højere prioritet end det fortsatte politiske kaos der fx herskede i Italien og Grækenland? Samtidig er det vanskeligt at se at en tilbagevenden til lire eller drachmer vil være den rette medicin for de to lande vi taler om her. Kapital flugt og økonomisk nedsmeltning vil være en uundgåelig følge. På den anden side har Grækenland 7 gange tidligere været bankerot, så intet kan forudses lige nu og før blækket er tørt på denne artikel, har verden sikkert også flyttet sig endnu en gang. samfundsfagsnyt december 2011 25 SÅ ER DET International PolitikNU en grundbog på A-niveau NU International politik er under hastig forandring i disse år med internationale værdikampe, nye konflikter, økonomisk krise og opbrud i den arabisk-muslimske verden. International PolitikNU sigter netop mod at gøre disse forandringer forståelige vha. aktuelle teorier, der styrker elevernes analytiske evner og ruster dem til at forstå, fortolke og forklare politiske sammenhænge. Bog 247 sider kr. 248,- | eBog 247 sider kr. 62,- ipnu.systime.dk iBog 247 sider | 80 interaktive opgaver | 50 andre opgaver | 12 læsefokus spørgsmålssæt | 70 videoer | 25 cases | 18 primærtekster | 130 figurer | 300 ordforklaringer | eBog | lærer/klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 50,- | 1 år kr. 65,- | 2 år kr. 117,- | 3 år kr. 156,Morten Bülow og Tonny Brems Knudsen (red.) MedierNU massemedier og meningsdannelse iBogen MedierNU behandler medier og meningsdannelse flermedialt ved at kombinere tematekster, cases, video, opgaver og interaktive opgaver. MedierNu er rettet mod samfundsfag på A-niveau, men er interessant for alle, der ønsker en aktuel og appetitlig introduktion til medier, magt og politisk meningsdannelse. Bog 184 sider kr. 180,- | eBog 184 sider kr. 45,iBog 184 sider | 24 interaktive opgaver | 75 andre opgaver | 40 videoklip | 9 inter views | 16 tabeller | 110 billeder og figurer | 8 powerpoints | 3 forløbsbeskrivelser | 250 sider |eBog | lærer/klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 24,- | 1 år kr. 30,- | 2 år kr. 54,- | 3 år kr. 72,- mediernu.systime.dk Morten Bülow, Rune Gregersen og Andreas Halskov Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. iBog ® Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk fordi fremtiden er digital Ungdomsvalget 2011 af Morten Højmose Andersen, projektmedarbejder ved SurveyBanken / Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet gennemførte i forbindelse med efterårets folketingsvalg en ungdomsvalgundersøgelse blandt eleverne på de danske ungdomsuddannelser. Undersøgelsen blev gennemført i regi af SurveyBanken, hvor data kan findes og ligger frit tilgængeligt for analyse. Besvarelserne er afgivet i perioden fra d. 26. august (udskrivelse af folketingsvalget) og til og med søndag d. 11. september 2011. Muligheden for at deltage blev annonceret via diverse netværk og på SurveyBankens hjemmeside. Undersøgelsen er således ikke baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve af elever, men derimod på bred annoncering. Antallet af besvarelser fordelt på de enkelte uddannelser kan ses i tabel 1. Som det ses af tabellen er der et stort antal besvarelser, som dog varierer en del uddannelserne imellem. Det høje antal besvarelser fra elever på de almene gymnasier øger dog ana- lysemulighederne for denne gruppe til trods for, at der må tages forbehold i forhold til repræsentativiteten. Eksempelvis er langt fra alle landets gymnasier repræsenteret og enkelte gymnasier har afgivet et forholdsvis stort antal besvarelser. Da der umiddelbart har vist sig at være en sammenhæng imellem elevernes bopælsregion og partivalget, og da besvarelserne varierer forholdsvis meget fra populationen (gymnasieelever) på denne baggrundsvariabel, er der foretaget en vægtning heraf i nedenstående analyser. Analyserne skal i høj grad ses som et eksempel på, hvordan undersøgelsen kan bruges og i mindre grad som endegyldige sandheder om hvordan gymnasieeleverne orienterer sig politisk. Dog skal det siges, at det er unikt at kunne analysere på så mange gymnasieelever som det her er tilfældet. Tabel 1: Antal besvarelser fordelt på uddannelse Antal besvarelser Studentereksamen, STX 3014 Højere handelseksamen, HHX 623 Højere teknisk eksamen, HTX 352 Højere forberedelseseksamen, HF 162 Studenterkursus, STK Erhvervsuddannelse Handelsskolens grundforløb, HG Total 20 145 97 4413 samfundsfagsnyt december 2011 27 UNGDOMSVALGET 2011 Tabel 2: Gymnasieelevernes partivalg sammenlignet med valgresultatet Parti Antal (STX) Procent (STX) Folketingsvalget 2011 Afvigelse (%-point) Socialdemokraterne 403 15,0% 24,8% -9,8 Radikale Venstre 475 17,7% 9,5% 8,2 Det Konservative Folkeparti 117 4,4% 4,9% -0,5 Socialistisk Folkeparti 416 15,5% 9,2% 6,3 Liberal Alliance 278 10,4% 5,0% 5,4 Kristendemokraterne 15 0,6% 0,8% -0,2 Dansk Folkeparti 96 3,6% 12,3% -8,7 Venstre 485 18,1% 26,7% -8,6 Enhedslisten 387 14,4% 6,7% 7,7 Andre partier 12 0,4% 0,1% 0,3 2676 100% 100% 36 - - - 294 - - - 3014 - - - Total (valid) Vil ikke svare Ved ikke Total Tabel 3: Holdning til partileder på skala fra 0-10. Høj værdi udtrykker positiv holdning Politiker Gennemsnit Standardafvigelse Johanne Schmidt-Nielsen 5,72 3,32 Margrethe Vestager 5,69 2,59 Villy Søvndal 5,14 2,92 Helle Thorning-Schmidt 4,74 2,96 Lars Løkke Rasmussen 4,24 2,84 3,9 2,82 Lars Barfoed 3,67 2,19 Per Ørum Jørgensen 2,47 1,97 Pia Kjærsgaard 2,42 2,80 Anders Samuelsen Gymnasieelevernes partivalg I lighed med det faktiske valgresultat blev Venstre undersøgelsens største parti, dog med en smal margin til Radikale Venstre (mindre end den statistiske usikkerhed). Resultatet vil have givet rød blok 63,3 procent af stemmerne mod blå bloks 36,7 procent. Radikale Venstre er samtidigt det parti, der vinder flest stemmer blandt gymnasieeleverne 28 samfundsfagsnyt december 2011 set i forhold til valgresultatet. Dette tæt forfulgt af Enhedslisten. Modsat får Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre en betydeligt lavere andel af gymnasieelevernes stemmer. I Tabel 3 ses gymnasieelevernes holdning til de enkelte partiledere. Her ses en fin sammenhæng imellem Johanne Schmidt-Nielsen og Margrethe Vestagers popularitet og det Radi- UNGDOMSVALGET 2011 Tabel 4: Holdning til parti på skala fra 0-10. Høj værdi udtrykker positiv holdning Parti Gennemsnit Standardafvigelse Radikale Venstre 5,71 2,36 Socialdemokraterne 5,38 2,72 Socialistisk Folkeparti 5,25 2,94 Venstre 4,87 2,89 Enhedslisten 4,45 3,30 Liberal Alliance 4,16 2,94 Det Konservative Folkeparti 4,13 2,40 Dansk Folkeparti 2,38 2,70 Kristendemokraterne 2,10 1,96 kale Venstre og Enhedslistens forholdsvis høje stemmetal blandt gymnasieleverne. På samme måde viser Tabel 4 gymnasieelevernes holdning til de enkelte partier, og igen ses det, at Det Radikale Venstre er et populært parti. Den høje standardafvigelse for Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten viser, at det er en partileder og et parti som skiller vandende, da det er henholdsvis den og det yderst placerede partileder og parti på venstrefløjen. Modsat viser den noget lavere standardafvigelse for Margrethe Vestager og Det Radikale Venstre, at det er en politiker og et parti, som ikke på samme måde får meget positive tilkendegivelser fra en bestemt fløj og meget negative fra den modsatte, men i stedet får generelt positive tilkendegivelser over et bredere spektrum. Tabel 3 og 4 viser også en negativ holdning til både Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard, hvilket i høj grad stemmer overens med det lave stemmetal blandt gymnasieeleverne. Til gengæld forklarer ingen af de to tabeller Socialdemokraterne og Venstres forholdsvis lave stemmetal. Ingen af de to partiledere eller partier fremstår på samme måde negativt, men placerer sig faktisk i begge tabeller på den positive side af midten. Der kan i stedet være flere bud på en forklaring. Litteraturen om vælgeradfærd har bl.a. beskæftiget sig med et skifte fra, at partivalget er determineret af en parti- eller klasseidentifikation til i højere grad at være et udtryk for issue voting; at stemme ud fra holdning. Anlægges her en model, hvor vælgerne stemmer på det på parti, som bedst repræsenterer den enkeltes holdninger, kan der yderligere foretages en opdeling i en nærheds- og en retningsmodel. Ved nærhedsmodellen vælges det parti, der ligger nærmest i forhold til vælgerens egen holdning. Ved retningsmodellen vælges det parti, som indenfor en vis grænse ligger mest ekstremt. Baggrunden for at vælge dette parti vil så være et ønske om at sende et signal eller om at trække samfundet i en bestemt retning (Borre & Goul Andersen, 1999). Med udgangspunkt i en sådan nærheds- og retningsmodel, kunne en forklaring på hvorfor gymnasieeleverne ikke i samme grad som resten af befolkning stemmer på de to blokkes store og relativt midterorienterede partier være, at de for det første ikke har den samme grad af partiidentfikation med henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre og yderligere stemmer mere retningsorienteret. Netop retningsmodellen stemmer godt overens med både den store tilslutning til Enhedslisten og Liberal Alliance. samfundsfagsnyt december 2011 29 UNGDOMSVALGET 2011 Tabel 5: Elevernes forventning om hvad forældrene vil stemme ift. deres egen stemme Begge forældre stemte Begge forældre stemte rød blok blå blok Forældrene stemte på hver deres blok Stemte rød blok 93,1% 20,5% 62,6% Stemte blå blok 6,9% 79,5% 37,4% 100,0% (n=1042) 100,0% (n=702) 100,0% (n=513) Total Hvis vi holder fast i en vælgeradfærdsmodel, hvor partivalget er afgjort på baggrund af holdninger, må vi med udgangspunkt i den røde bloks forholdsvis store tilslutning blandt gymnasieeleverne forvente, at holdningerne også er mere venstreorienterede end hos befolkningen generelt. Hypotesen om, at gymnasieeleverne stemmer retningsorienteret kan forklare partivalget, men forklaringen på den større tilslutning til rød blok må skulle findes i holdningerne. Uddybende analyser bekræfter umiddelbart at dette er tilfældet. Ved at sammenligne gymnasieeleverne og befolkningens holdninger (udtrykt ved Valgundersøgelsen 2007) på henholdsvis værdi- fordelingspolitiske spørgsmål ses det, at gymnasieeleverne udtrykker stort ses de samme fordelingspolitiske holdninger som befolkningen generelt set, men at der på de værdipolitiske spørgsmål ses en forholdsvis venstreorientering. Forældrene og gymnasiets betydning for partivalget Som det ses af Tabel 5 er der sammenhæng mellem forældrenes politiske orientering indenfor de to blokke og så den enkelte gymnasieelevs. Hele 93 procent af de elever hvis forældre begge to stemte i rød blok stemte selv i rød blok og på samme måde 79 procent ved blå blok. Yderligere interessant er det, at der ud fra tabellen kan argumenteres for en overordnet rød orientering blandt gymnasieeleverne. Dette kan ses ved, at sammenhængen mellem forældrene og elevens politiske orientering er svagere hvis for30 samfundsfagsnyt december 2011 ældrene stemte på blå blok og yderligere ved, at en overvægt af eleverne stemte rød blok hvis forældrene stemte på hver deres blok. Dette skal også ses i sammenhæng med de generelt set mere venstreorienterede holdninger blandt gymnasieeleverne. I Tabel 6 ses handelsskoleelevernes stemmefordeling på de to blokke og her ses den stik modsatte blokfordeling sammenlignet med gymnasieelevernes. Således stemmer 30,8 procent af handelsskoleeleverne på rød blok og 69,2 procent på blå blok mens 63,3 procent af gymTabel 6: Handelsskoleelevernes (HHX) stemmefordeling på blok Antal Pct. Stemte rød blok 165 30,8 Stemte blå blok 370 69,2 Total (valid) 535 100 7 - Vil ikke svare 75 - Ved ikke 88 - 623 - Andre partier eller Kristendemokraterne Total Tabel 7: Elevernes stemme fordelt på blok og klassetrin, pct. 1.g 2.g 3.g Stemte rød blok 67,2* 65,4* 60,6 Stemte blå blok 32,8* 34,6* 39,4 100 100 100 (n=732) (n=993) (n=861) Total * Signifikant forskellige (95%) fra 3.g’erne. UNGDOMSVALGET 2011 Tabel 8: Holdningstilkendegivelse på skala fra 1-5 i forhold til om 16-17-årige skal kunne stemme til folketingsvalg hvor (1=enig og 5=uenig) Alder Gennemsnit 15 år 3,88 16 år 3,50* 17 år 3,79* 18 år 4,27* 19 år 4,38* Total 3,92 * Signifikant forskellig (95%) fra gennemsnittet (total). Tabel 9: Gennemsnitlige antal rigtige svar på fem politiske vidensspørgsmål Gennemsnit 1.g’ere 2,23 2.g’ere 2,85* 3.g’ere 3,11* *Signifikant forskellig (95%) fra 1.g’erene. Tabel 10: Gennemsnitlige antal rigtige svar på fem politiske vidensspørgsmål Gennemsnit Valgundersøgelsen 2007 2,89* 3.g’ere med samfundsfag på A-niveau 3,29 3.g’ere med samfundsfag 2,70* 3.g’ere med samfundsfag på C-niveau 2,65* * Signifikant forskellig (95%) fra 3.g’erene med på B-niveau samfunds fag på A-niveau. *Signifikant forskellig (95%) fra 3.g’ere med samfundsfag på A-niveau. nasieeleverne stemmer på rød blok mod 36,7 procent på blå blok. En hypotese kunne altså være, at det almene gymnasium tiltrækker de elever der har en ”rød holdning” hvorimod handelsskolen i højere grad tiltrækker elever med en ”blå holdning”. Med udgangspunkt i Tabel 7 er der dog ikke noget der tyder på, at det er gymnasiet i sig selv og den læring man modtager her, som gør eleverne røde. Tværtimod ses det, at der igennem gymnasietiden sker en mere ligelig fordeling af stemmerne på de to blokke. Faktisk kan rød blok siges at tabe næsten 7 procentpoint gennem elevernes tid på gymnasiet, mens blå blok vinder tilsvarende. I tabellen antages det, at man ved at se på de enkelte klassetrin kan få et billede af udviklingen igennem gymnasiet. Dette forudsætter dog, at eleverne på de forskellige klassetrin er ens på de relevante baggrundsfaktorer, hvilket igen er et forbehold som må tages. Ved igen at foretage uddybende analyser af elevernes holdninger, ses blot en mindre holdningsændring, som dog er langt fra signifikant. I modsætning til udviklingen i partivalget gennem gymnasietiden, ses altså ingen signifikante holdningsændringer. En mulig tolkning kunne være, at eleverne bliver mere refleksive i forhold til deres partivalg igennem gymnasietiden. At de igennem gymnasietiden i højere grad stemmer ud fra deres holdninger og i mindre grad ud fra en ”rød identitet” eller hvad klassekammeraterne stemmer. Sammenhængen ses i øvrigt ikke ved opdeling i alder frem for klassetrin, hvorfor det altså netop må være gymnasiet der er baggrundsvariablen og ikke alderen. Et specifikt punkt hvor holdningen imidlertid ændres betydeligt med alderen er på spørgsmålet om, hvorvidt valgretsalderen bør sænkes til 16 år. Her ses generelt en modstand mod dette, idet gennemsnittet for samtlige alderstrin udtrykker en negativ holdning til dette spørgsmål. Specielt er det iøjnefaldende, at modstanden bliver betydeligt mere udtalt efter eleverne er fyldt 18 år og dermed selv har fået stemmeret. Samfundsfag giver politisk viden At gå i gymnasiet øger den politiske viden. Det kan konkluderes hvis der ses på de fem videnssamfundsfagsnyt december 2011 31 UNGDOMSVALGET 2011 spørgsmål som eleverne besvarede. Spørgsmålene undersøgte elevernes kendskab til antallet af medlemmer i Folketinget og hvilke partier der indgik i den daværende regering. Yderligere blev eleverne bedt om at angive hvilke partier henholdsvis Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Kristian Thulesen Dahl er medlemmer af. Overordnet set, får eleverne en større politisk viden gennem gymnasiet, hvilet stemmer godt overens med den tidligere fremsatte hypotese om, at de bliver mere refleksive og selvstændige i deres partivalg. Eleverne i 1.g svarer i gennemsnit korrekt på ca. to spørgsmål, mens 3.g’erne svarer korrekt på ca. 3 spørgsmål. Stigningen i den politiske viden er i høj grad forbundet til den samfundsfagsundervisning som eleverne modtager, hvilket ses i Tabel 10. Således har de elever i 3.g som har modtaget undervisning i samfundsfag på A-niveau et højere politisk vidensniveau end både de elever som har haft det på B- og C-niveau. De fem samme spørgsmål var desuden stillet i Valgun- 32 samfundsfagsnyt december 2011 dersøgelsen 2007 og her ses det, at 3.g eleverne sågar også har et højere politisk vidensniveau end befolkningen generelt (med det forbehold at der er fire år mellem undersøgelserne). Yderligere viser tabellen dog også, at eleverne som gennem gymnasiet højest har modtaget undervisning i samfundsfag på C-niveau stadig har et højere politisk vidensniveau end eleverne i 1.g generelt. Litteraturliste Borre, Ole (1999). Gammel og ny venstrehøjere ideologi. I ”Vælgere med omtanke – en analyse af folketingsvalget 1998” af Andersen, Johannes mfl. Borre, Ole & Goul Andersen, Jørgen (1999). Det teoretiske grundlag for valgundersøgelsen 1998. I ”Vælgere med omtanke – en analyse af folketingsvalget 1998” af Andersen, Johannes mfl. L E S R ed DVA SPIL A dm ghe n i l r de ve Enh kelighe d vir gra høj er i igtet tils SPIL SPIL FOR FOR FOR DIT L IV DIT L IV DIT L A van IV cere glob t event Sam s al h fund and pil sfag el ww niv om w.c of SPIL FOR DIT L IV ea feer u A og B oad .dk Et rigtigt notat og Samfundscup 2012 af Per Bregengaard, Køge Gymnasium Vi laver opgaver. Vi kopierer opgaver. Og i notatgenren bevæger vi os tydeligvis inden for et fiktivt univers, hvor vi f.eks. sætter eleverne til at ”lege”, at de er politiske rådgivere for nu forhenværende udenrigsminister Lene Espersen, der skal tage stilling til, om vore tropper skal forblive i Afghanistan (studentereksamensopgave maj 2010). Sådan begyndte det også for mig med en hjemmeopgave til 2.j., men den bevægede sig ud i virkeligheden og eleverne kom tæt på rollen som Køges borgmester, Marie Stærkes embedsmænd. Det begyndte i forårssemesteret i 1.g. med et integreret undervisningsforløb i samfundsfag og historie: ”Ud- og indvandring – fra roepolakkerne til et multietnisk samfund”. Vi ser på årsagerne til den første bølge af udvandring fra Polen og indvandring til Danmark og faser i polakkernes integrationsproces. Vi benytter de kilder, der er samlet i Søren Kolstrup: ”Polske stemmer. – Polske indvandringsbølger 18922008” (anmeldt i Samfundsfagsnyt 181, marts 2011). Små elevgrupper interviewer repræsentanter for nutidens indvandrere, flygtninge og anden generation med rod i Den Tredje Verden. Deres interviews er udgangspunktet for en hjemmeopgave, hvor de søger at anvende den metode og faglighed, de tilegnede sig i arbejdet med polakkerne. Undervisningen bevæger sig ind på integrationspolitikken. Hvad mener O og Ø? Vi ser derefter på Københavns Kommunes såkaldte inklusionspolitik: ”Bland dig i byen. Medbor34 samfundsfagsnyt december 2011 gerskab og inklusion, gældende fra 2011-2014”. Vi skal i gang med en ny hjemmeopgave i form af et notat til Køges borgmester om den integrationspolitik, Køge ikke har formuleret. Et møde med borgmesteren er planlagt som en del af inputtet. Den fiktive scene er, at den socialdemokratiske borgmester skal til paneldiskussion med O og Ø, om den integrationspolitik Køge skal have, men viser det sig – ikke ønsker at formulere. Borgmesteren er sådan set ikke interesseret i et notat om Køges integrationspolitik, erfarer jeg, men hun skal i efteråret give en status på et ”Sund Zone-projekt” i Ellemarken, hvor ca. en tredjedel af beboerne er af anden herkomst end dansk, og der ligger en analyserapport. Jeg indretter mig efter virkeligheden og formulerer en notat-opgave: Marie Stærke indleder på eksemplarisk vis vores interview-møde i byrådssalen med at forklare, hvilke krav hun har til sine embedsmænd. Når de skal lave indstillinger til byrådet, skal de være objektive og saglige. De skal i deres fremstilling og anbefalinger kunne favne hele byrådet. Kommunalt ansatte er ikke borgmesterens politiske embedsmænd. Rigtige politiske rådgivere er det kun ministre og politiske ledere på Christiansborg, der har. Eleverne spørger løs om Sund Zone-projektet og er naturligt optaget af at diskutere områdets problemer, initiativer og aktiviteter. Det jordnære i de handlingsorienterede anbefalinger, som notat-genren rummer, er noget, som tiltaler eleverne. ET RIGTIGT NOTAT OG SAMFUNDSCUP 2012 Notat-opgave Køge byråd (kommunalbestyrelsen) behandler på sit møde tirsdag d. 27.9. en status for projektet ”Sund Zone”, der er henvendt til alle beboere i bebyggelsen: ”Ellemarken”. Borgmester Marie Stærke (Socialdemokraterne) har til sin forberedelse af punktet på byrådsmødet brug for et notat på 4-6 sider (10-15.000 enheder inklusiv mellemrum). Notatets formål er at bidrage til at kvalificere hendes politiske konklusioner vedrørende projektet ved hjælp af din argumentation og anbefaling. Borgmesteren har muligvis skimmet vedhæftede lokalsamfundsanalyse, men har ikke tid til at sætte sig grundigt ind i den. Ca. 1/3 af beboerne i Ellemarken er indvandrere og efterkommere, og de udgør således en væsentlig del af projektets målgruppe. Det skal præge notatet og den problemstilling, du formulerer (vi plejer at anvende betegnelsen: problemformulering i denne sammenhæng). Baggrundsstof til brug for udarbejdelsen af notatet: Køge Kommune: Lokalsamfundsanalyse ”Sund zone”, Ellemarken foråret 2011 (vedhæftede uddrag) Noter fra samtale med borgmester Marie Stærke på Rådhuset onsdag d. 14. september kl. 12.25-14.00 i byrådssalen. – I tager selv derned. Vi mødes i gården bag det gamle Rådhus. Evt. noter fra samtale med beboer i Ellemarken: Faiza Ul-Hassan (hvis hun kan). Materiale og noter fra undervisningsforløbet: ”Ud- og indvandring og integration..”, bl.a. Københavns integrationspolitik 2011-2014. Hvad fagkonsulentens opfattelse af et notat er, fremgår af næste side. Et eksempel på et notat (notat til Lene Espersen angående en fortsat dansk indsats i Afghanistan, Samfundsfagsnyt 179, september 2010) er vedhæftet efter lokalsamfundsanalysen. Samfundsfag behøver ikke altid at være teoritungt, og samfundsfag bør også lægge vægt på andre kompetencer end teorifremstilling og teoribrug, altså de mere innovative kompetencer og det fantasifulde. Men skal det være en del af undervisningen, så skal eleverne også krediteres for det, og det skal afspejle sig i såvel de skriftlige eksamensopgaver som bedømmelsen af den mundtlige eksamen. Allerede inden mødet er vores notat-projekt løbet videre. For vi skal have et opfølgende møde med borgmesteren, hvor hun har læst et par af elevnotaterne. Tidsplanen er stram. Men alle elever afleverer til tiden. Vi mødes igen i byrådssalen. Borgmesteren ankommer denne gang i følgeskab med flere embedsmænd, som også har forberedt sig i de fremsendte notater. For naturligvis skal elevernes arbejde og kommentarer på mødet indarbejdes i indstillingen til byrådsmødet den følgende tirsdag. To elever fremlægger et resumé af deres notater. De har en meget forskellig karakter. Andre elever supplerer med korte inputs om særlige aspekter, de har med i deres opgaver. Derefter er ordet frit. Efter elevfremlæggelserne er der ros fra borgmesteren, men også ris. I et notat vil man aldrig skrive: ”jeg mener”. Det skal være: ”Det indstilles, at..”. Og det er i vores sammenhæng forbudt at omtale et bestemt parti hverken på godt eller ondt. O.s.v. Det er opgavegennemsamfundsfagsnyt december 2011 35 ET RIGTIGT NOTAT OG SAMFUNDSCUP 2012 gang del ét. Og der er måske mere autoritet, men i al fald mere virkelighed bag den. Vi har efter aftale med Marie Stærke inviteret Dagbladet med til mødet. ”Elever rådgiver Køges borgmester”, er da en god historie, og det bliver overskriften på forsiden (Dagbladet, Køge 22.9.2011). Helsidesomtalen på Køgesiderne i Dagbladet har overskrifterne: ”Skoleprojekt ender i byrådet” og ”Forslag til forbedringer”. Elevudtalelserne handler både om deres resultater og deres oplevelse af forløbet. Eleverne, gymnasiet og borgmesteren er jo noget, når vi er i avisen, sådan er vi i det senmoderne samfund. Og efterfølgende diskuterer vi nyhedskriterier bag fremstillingen af vores arbejde og bladets vinkling. Det er et scoop, at eleverne selv kender ”virkeligheden” bag avisens formidling. Den største elevkritik er, at der står, at de er en hf-klasse. - Ja, medierne er fulde af faktuelle fejl, som de færreste opdager. Det er ikke kun avisen, som bliver gransket, men også indstillingen til punktet på byrådets møde 27.9. En ud af tre sider af indstillingen er helliget elevernes notater og bemærkninger. Vi møder op til byrådsmødet og fylder godt på tilhørspladserne. Sund Zone er ikke punktet, som tager mest tid, for politikerne er enige, og talerne er også enige om at takke og rose eleverne. Fra eleverne er der også ros. En gruppe skriver i evalueringen af forløbet: ”Marie Stærke var meget imødekommende og viste stor respekt ved at give hånd til os alle sammen, da vi mødte hende. Vi er glade for den konstruktive kritik, hun gav os. Hun var meget åben over for vores forslag og lyttede til os. Vi fik følelsen af, at vi blev hørt. Det, der var ekstra godt ved kritikken, var, at hun også sagde nogle ting, som vi kunne forbedre, så vi en anden gang kan gøre vores arbejde endnu bedre. Hun snakkede også med os, og virkede oprigtig interesseret i, hvad vi fremlagde. 36 samfundsfagsnyt december 2011 Og fortalte nærmest stolt om projektet til byrådsmødet”. En anden gruppe skriver: ”Vi synes, det har været rigtig godt at få lov til at lave noget, hvor vi bagefter kunne se at vores arbejde bliver brugt i virkeligheden. Det giver en kæmpe motivation og lyst til læring. Specielt også, fordi vi ved, at vi har med rigtige mennesker at gøre, og det ikke bare at noget fiktivt, som en lærer skal sidde og læse. Det bliver godt i fremtiden at kunne se ændringerne i Ellemarken med den tanke, at vi måske har haft en indvirkning på disse ændringer og virkelig har været med til at ændre folks tilværelse”. Ugen efter evalueringen får det sidste en lidt anden betydning: Flere elever kommer i deres notat med ideen om en lektiecafé og andre aktiviteter drevet af frivillige. De nævner eksplicit, at naboen, gymnasiet og dets elever kunne engagere sig i projektet. Der argumenteres med behovet for rollemodeller og gensidigheden i et af integrationsbegreberne. ”Sund Zone” tager eleverne på ordet. Klassen bliver inviteret til et møde i Ellemarkens Sund Zone-lejlighed, hvor den igen får lejlighed til at fremlægge notaternes ideer. Men hvordan kommer vi videre? Ca. halvdelen af klassen melder sig som interesserede i at udføre et frivilligt arbejde i Ellemark-bebyggelsen, og kompetencerne viser sig at være mangfoldige. To melder sig som kontaktelever, og der aftales et møde for de interesserede. Jeg hører, at 7-8 elever er mødt frem til den første introduktion til deres frivillige arbejde. Jeg må overveje med klassen, om vi på en eller anden måde skal med i ”SamfundsCup 2012” www.samfundscup.dk , hvor temaet netop er integration. Nogle af notaterne er rigtige gode forarbejde til det? Kunne en evaluering af elevers frivillige arbejde blive en del af det, selvom konkurrencens slutprodukt kun er gode forslag til løsning af et samfundsfagligt ET RIGTIGT NOTAT OG SAMFUNDSCUP 2012 problem og ikke deres realisering? Men en evaluering kan naturligvis kaste nye forslag af sig. Et notat er en særlig genre inden for skriftligt samfundsfag, fordi eleven åbenlyst skal sætte sig i en andens sted og definere den rolle, de har. At eleverne på grundlag af en saglig diskussion på en måde ikke skal lave deres egen konklusion, gør notatet til en vanskelig sag, som nogle mener, man bør vente med til 3.g. Det er ikke min opfattelse. Jeg har opdaget, at den pædagogiske styrke ved genren er, at den klare rolledefinition er et frontalangreb på den personlige, holdningsprægede ”jeg-synes-tilgang, som de fleste elever møder faget og verden med, og som er i konflikt med den videnskabsagtige norm, vi som hovedregel stræber efter i undervisning og skriftlige arbejder. Det personlige holdningsmæssige engagement skal ikke udgrænses i samfundsfag. Vi skal have rum for det. Og der eksisterer i realiteten ikke noget modsætningsforhold til det faglige. Det er efter min opfattelse vigtigt, at eleverne hurtigst muligt erfarer, at deres faglighed kan spille sammen med og kvalificere et personligt engagement. 2.j’s notater viser temmelig samstemmende, at det har disse elever forstået temmelig godt. En god elevbesvarelse ved Astrid B. Jensen, 2.j. - Hun er godt i gang med at anvende sin faglighed til at tænke og løse samfundsproblemer med. Det vægtes både i notatgenren og i ”Samfundscup 2012”. Notat til Marie Stærke vedr. ”Sund Zone” Modtager: Borgmester Marie Stærke (S) Afsender: Embedsmand for borgmester Marie Stærke (S) Introduktion I Ellemarken, i Køge, har kommunen tilknyttet et projekt kaldt ”Sund Zone”. Det har til formål at fremme trivslen, trygheden og fællesskabet på tværs af etnicitet. Samtidig med at barriere skal nedbrydes, ressourcestærke personer udvikles og ejerskab, stolthed og engagement skal sikres i blandt beboerne. Derfor foretog Køge kommune en lokalsamfundsanalyse, der skulle frembringe viden om Ellemarken og danne grundlag for indsatsen og aktiviteterne i ”Sund Zone”. På baggrund af denne analyse blev det konstateret, at et af de største problemer var dels ensomheden som en barrierer, der inkluderer 26 % af beboerne, det økonomiske afsavn, som 44 % af beboerne har, og de 32 % som jævnligt føler sig uønsket alene i indvandrerog efterkommergruppen. Man konstaterede også, at de største problemer hovedsagligt ligger hos de yngre (18-34 år) og ældre beboere. Lokalsamfundsanalysen har dermed givet et indblik i Ellemarkens beboeres behov og ønsker, hvilket skal forenes med den egentlig deltagelse i de enkelte aktiviteter. To store faktorer spiller ind, når det kommer til det engagement, som behøves til projektet. På den ene side kan der ske en integration og på den anden side kan der ske en segregering i blandt beboerne. Faktorerne spiller ind i en følelse af utryghed ved integrationens åbenhed for forskellighed og segregeringens trygge hjemmevante rammer med identisk etnicitet. Dette fører os til min problemstilling: Hvordan kan Køge kommune få ”Sund Zone” til at lykkedes på tværs af forskellig etnicitet, hos beboerne i Ellemarken? samfundsfagsnyt december 2011 37 ET RIGTIGT NOTAT OG SAMFUNDSCUP 2012 Løsningsforslag Løsningsforslag 1: Der etableres vedvarende aktiviteter på tværs af etnicitet og aldersgrupper, samtidig med der i specielle grupper vil være en separation i køn. På nuværende tidspunkt er der en del foreninger og klubber for beboerne i Ellemarken, og disse ressourcer skal selvfølgelig udnyttes, men der skal også nye kræfter i spil, da beboerne på tværs af etnicitet ikke alle er repræsenteret ved de nuværende arrangementer, samtidig med de igangværende arrangementer ikke henvender sig til de mest nødstedte beboere i Ellemarken. Derfor skal der nu fokuseres på, at der oprettes aktiviteter der kan nedbryde kulturelle, sproglige og økonomiske barrierer, samtidig med motionen fører til en fornyet energi og sundhed, som begge er nødvendige for beboernes integration. Derudover skal der skabes nogle traditioner og arrangementer, der kan være vedvarende. Løsningsforslag 2: Stifte aktiviteter og grupper der målrettet går efter konkrete etniciteter, så der dermed dannes ”trygge” zoner. Flere beboere i Ellemarken vil måske opleve integreringen, som en bevægelse ud af det trygge, og vil derfor ikke støtte op om de aktiviteter, hvor forskellighederne mødes, da det antages at være en skræmmende oplevelse. Derfor må der dannes aktiviteter, hvor identiske etniciteter mødes og skaber relationer på tværs af forskelighed, uden at angsten for det utrygge vækkes. Fordele/ulemper Løsningsforslag 1 Fordele: - Med dette løsningsforslag kombineres alle beboere på tværs af etnicitet. Så det spiller ingen rolle, om man er af anden etnisk baggrund, er efterkommer eller indvandre, eller er af dansk etnisk herkomst. 38 samfundsfagsnyt december 2011 Dog skal der pga. de mange kulturelle regler og normer være plads til kønsopdeling i bestemte grupper, så individet ikke føler sig krænket eller oplever en overtrædelse af kulturelle overbevisninger. Derfor skal der være aktiviteter som f.eks. zumba eller madlavning, der udelukkende henvender sig til den kvindelige del af beboerne. Dette ville skabe en kontakt ind i hjemmene og på samme tid udvide kvindernes perspektiv. Det vil ikke kun give nye sociale relationer, der relaterer bort fra både etnicitet og ensomhed, men også give fornyet energi, der kan skabe en større selvsikkerhed. Ungdomsskolen skal pga. disse religiøse regler også ind over vores projekt, så der opnås deltagelse af pigerne i aktiviteterne. Dette skyldes, at forældre i Ellemarken giver lov til at deres piger deltager i arrangementer på tværs af køn, når det foregår på skolen og afholdes af ungdomsskolen. Det vil derfor skabe en større deltagelse til arrangementer af pigerne, med denne accept fra hjemmet. For drengenes vedkommende er der allerede en masse aktiviteter, og det samme gælder mændene. Dog mangler der fokus på den del af de unge drenge der har meldt sig ud, ikke kun af lokalsamfundet, men også af samfundet i det hele taget. Det er primært disse drenge såvel som mænd, vi ser i gruppen ”Black Kobra”, som huserer i Ellemarken. Dette skal der gøres noget ved, der skal findes andre rollemodeller, som ikke kun varetager samfundets bedste, men i lige så høj grad de unges bedste. Der kunne arrangeres møder med ordensmagten, hvor de kom ud som lige mænd og fortalte om deres uddannelse og arbejde. Derved skabes der nye billeder af ”hverdagens helte” og der skabes nye forventninger, fra drengene selv, til deres liv. Der skal også lægges vægt på fælles arrangementer, da dette styrker fællesskabet og danner en majoritetskultur i stedet for den nuværende minoritetskultur begrænset ET RIGTIGT NOTAT OG SAMFUNDSCUP 2012 af de forskellige etniciteter. F.eks. madlavning kan samle beboerne på tværs af både generationer, køn og baggrund, dette kunne være den ideelle måde at skabe relationer på, da det er en fællesnævner hos alle familier og kulturer. Derudover er der brug for en indlæring af dansk hos mange af de ældre beboere med en anden etnisk baggrund. Sproget er en stor barriere både når det gælder opbakning til børnene ved sociale arrangementer i skolen og til fritidsaktiviteter, men også når det gælder beboernes egen sundhed og skabelse af nye relationer. Manglende danskkundskaber kan medvirke til indelukning pga. angsten, for at ingen forstår dem. Det er et stor barriere, der bør nedbrydes, og udvikles. Dette skal dog ikke ses som en assimilering, men blot en meget vigtig faktor for integration og dannelse af nye relationer. De unge, der ikke længere er børn, men heller ikke voksne, har brug for opbakning og hjælp til lektier. Dette er svært for forældrene, der ikke kender uddannelsens sprog. Derfor skal der oprettes en lektiecafé, der kan være drevet af f.eks. frivillige gymnasieelever. Dette skulle skabe større interesse for at lave sine lektier og gøre noget ved sin uddannelse, samtidig med, at der ville være rollemodeller tilstede, der kunne give helt nye fokuspunkter, end hvad de er vant til. Derudover skal der etableres nye traditioner og arrangementer, der kan gentages årligt. Herunder er der allerede fra afdelingsbestyrelsen side arrangeret f.eks. juletræsfest og fastelavn for børn m.m. Dette er dog for en begrænset del af beboerne og derfor kunne der arrangeres f.eks. et grundlovsarrangement på et af de mange grønne områder i Ellemarken, hvorigennem der kunne opnås et langt bedre kendskab til demokratiet, som er den vigtigste byggesten i vores samfund. Samtidig ville beboerne have mulighed for at stille spørgsmål til styringen i landet og kommunen, og drøfte demokratiet indbyrdes. Politik skulle være den grundlæggende idé bag mødet, men kombineret med en fælles picnic, der kunne danne hyggelige stunder på tværs af kulturerne, et arrangement hvor alle aldre kunne være repræsenteret. Der kunne på baggrund af samme ønske om fællesskab, afholdes en fest der lagde op til at hver enkel etnicitet var repræsenteret i henholdsvis mad, dans og leg. Det kunne f.eks. være dem med tyrkisk baggrund der stod for mad og dem med pakistansk afstamning der stod for dans etc. Dette ville føre beboerne sammen i en hyggelig stemning, og være en mulighed for at lære hinandens kulturer at kende. Ulemper: - Ingen kan vide sig sikker på om disse aktiviteter vil møde opbakning, derimod vil mange af beboerne af anden etnisk herkomst end dansk, måske føle en vis assimilation over disse aktiviteter. Det at gå til dansk, og kunne begå sig i samfundet ses måske, som et ønske fra kommunen side om, at glemme sin egen baggrund, og på samme vis ville de måske anse grundlovsmødet som en assimilering. Samtidig med at kulturelle overbevisninger om, at piger og drenge ikke må være sammen, skal nedprioriteres i nogle af disse aktiviteter og kan dette også ses som et opgør med deres kultur og måske ligefrem som et ”angreb”. Samtidig kan det føles, som om deres normer ikke tilgodeses i en så høj grad, som det de ønsker. Det kan derfor medføre nul opbakning, og derved føre projektet tilbage til udgangspunktet. Samtidig kan det også være, fra beboernes side, at der er en angst for at de ikke accepteres i samfundet, hvis de ikke assimilerer sig og derfor melder de fra, pga. angsten for ikke at være god nok. Det vil dog være en nødvendighed at kræve, at de beboere, der er ensomme og føler et økonomisk afsavn skulle udvise et overskud til deltagelse, som lokalsamfundsanalysen fremførte, de ikke har. Dette kan samfundsfagsnyt december 2011 39 ET RIGTIGT NOTAT OG SAMFUNDSCUP 2012 medføre en større chance for segregering og etnisk indkapsling, hvis individet blot én gang er med til en aktivitet, der ikke opleves som en succes eller som får individet til at føle sig utryg. Denne segregation vil medføre at minoriteterne udelukker sig selv fra lokalsamfundet og derved arrangementerne og fællesskabet, der dannes blandt de andre beboere. Fællesskabet, der så dannes udenfor ens egen identitet eller minoritet, kan i værste tilfælde medføre en større følelse af ensomhed og ingen selvrespekt pga. nederlaget. Denne løsning vil på kort sigt skabe relationer på tværs af etnicitet, men samtidig være i stor fare pga. af alle faktorerne der spiller ind, som f.eks. segregering og følelsen af assimilering. Derfor vil det kun bevirke en mindre gruppe af beboerne på kort sigt. Dette kan dog på længere sigt føre til en integration af beboerne og samtidig også skabe et fællesskab beboerne i mellem. Jeg mener også det positive udslag projektet forhåbentlig vil give for flertallet af beboerne, vil skabe en tendens der får alle beboerne med på længere sigt. Samtidig vil det kunne skabe en integration ikke kun i bebyggelsen Ellemarken, men også i samfundet og på arbejdsmarkedet, som vil kunne afskaffe det økonomiske afsavn. Derudover vil de sociale relationer og motionen på længere sigt nedbryde ensomheden og fremme trivslen og stoltheden blandt alle beboere. Løsningsforslag 2 Fordele: - Dette løsningsforslag vil skabe en tryghed hos de enkelte etniciteter, og der ville derved opnås stor opbakning til aktiviteterne. Aktiviteterne kunne f.eks. være en aften om ugen i få uger, hvor man mødes for at snakke og spise mad og derved får nogle sociale relationer baseret på etnicitet eller kulturel overbevisning. Dette vil danne en sikker zone for etniciteterne, da de vil have nemt ved at kommunikere med hinanden. 40 samfundsfagsnyt december 2011 Samtidig vil der heller ikke være nogen kulturel barriere mellem denne beboer gruppe. I denne minoritet vil der være medmennesker der forstår og begår sig i den samme kultur som en selv og derved kan relatere til mange identiske hændelser eller opgør i hjemmet eller med familien. Dette vil skabe relationer man føler sig stærkt knyttet til på baggrund af ensartede kulturel overbevisning og dermed kan det enkelte individ føle sig tryg og senere bevæge sig ud i de ”utrygge” aktiviteter sammen med andre. Der hvor forskellige etniciteter mødes kan det være rart, enten at følges med nogen, eller kende nogen i forvejen. Ulemper:- Dette løsningsforslag kan medføre at der opstår fællesskaber på baggrund af etniciteter, hvilket i værste tilfælde kan medføre etnisk indkapsling. Etnocentrismen vil kunne få frit spil, hvilket kan medføre, at man ikke kan forstå eller begå sig i samfundet, når man kun bedømmer sine omgivelser ud fra sin egen kultur og etnicitets normer og værdier. Dette vil skabe en mindre forståelse for hinanden og derved ikke skabe et fællesskab, men minoriteter. Der vil samtidig være mindre opbakning til aktiviteter, der tilgodeser alle etniciteter og ønsket om forskelligheden. Her vil der efterhånden dannes et overtal af én etnicitet, som vil skabe udelukkelse for andre etniciteter. Der vil ved denne løsning heller ingen åbenhed være for at lære dansk, og derved vil der ikke være nogen opbakning til at deltage i det samfund, der er ”udenfor” ens gruppe. På kort sigt vil dette få de ensomme ud og skabe relationer, med samme kultur og overbevisning som deres egen, hvilket medfører en tryghed og en selvsikkerhed i præcis denne gruppe. Kortvarig vil der derfor være opbakning til aktiviteter med det samme, og der vil opnås et resultat på kortere tid end før. Dog vil der på længere sigt stadig være problemer når beboerne skal begå sig i samfundet, da de stadig ikke kender til sproget ET RIGTIGT NOTAT OG SAMFUNDSCUP 2012 og derfor ikke kan søge på diverse arbejdspladser. Dette medføre at det økonomiske afsavn stadig vil være en barriere, sammen med både det kulturelle og sproget, altså vil det medføre etnisk lukning. Så de hurtige resultater, vil på længere sigt blive ødelagt af de mange barriere der stadig findes blandt beboerne i mellem, men også for hver enkelt beboer og samfundet. Konklusion Derfor anbefales løsningsforslag 1, da det skaber et fællesskab mellem beboerne i Ellemarken på tværs af etnicitet. Derfor går individerne fra at være del af en minoritetskultur i Ellemarken til at være majoritetskultur. Løsningsforslag 1, indeholder aktiviteter der tilgodeser kulturelle forskelle, men som samtidig skaber relationer, der ikke baseres på etnisk baggrund eller kulturel overbevisning. Dette nedbryder ensomhedens barrierer og opbygger en selvsikkerhed, der med tiden kan få beboeren ud i samfundet og have nemmere ved at begå sig her. Der skabes gennem aktiviteterne, en større sammenhæng mellem beboerne i Ellemarken og samfundet, og der kan med større chance derfor skabes kontakt til arbejdsmarkedet. Når beboeren først er ude på arbejdsmarkedet, fjernes det økonomiske afsavn også. Ikke blot den enkelte beboer vil have glæde af disse aktiviteter, men også børnene vil møde større opbakning, hvis forældrene derhjemme har mere overskud grundet både motion, men også den faktor, at de ikke møder nogle barrierer pga. sprog og derfor kan deltage i arrangementer på f.eks. skolen. Derved er der mere styring hjemmefra og der er regler, der skal overholdes ligesom i et samfund. Dette betyder dog ikke, at der ikke er det i forvejen i mange familier, men her omtaler jeg kun disse forældre, der mangler det overskud, der kræves. Samtidig vil de unge møde nye rollemodeller i lektiecaféen, der fremstiller nye forventninger i de unges liv, og derved får de måske også nye mål og andre forventninger til livet, som f.eks. at få en uddannelse. Dette vil fjerne nogle unge fra forkerte omgangskredse og give dem en chance for at lægge deres liv om sammen med familien, men forhåbentlig også sammen med vennerne. Dog er der ting ved løsning 2 der skal overvejes. I begyndelsen af dette projekt burde vi overveje grupper dannet på baggrund af etnicitet, for at få alle med i det begyndende fællesskab. Hvilket de enlige og ensomme vil udnytte, da de føler den omtalte tryghed, ved grupper der f.eks. har samme kulturelle overbevisninger. Det skal dog understreges, at det kun er i begyndelse, da det ellers vil skabe de ovenover nævnte ulemper. Dette ville give disse beboere selvsikkerhed og nogle at deltage sammen med i de fælles aktiviteter, hvor alle mødes, om man er indvandrer, efterkommer, eller af anden etnisk herkomst. Ved en kombination af disse to løsninger, opnås der på længere sigt en større opbakning til ”Sund Zone”, som vil danne det ønskede fællesskab blandt beboerne til at få udryddet ensomhed og dårlig omtale af Ellemarken, samtidig med det for den enkelte borger vil skabe nye muligheder i lokalsamfundet, men også i det ”store” samfund. Løsning 1, er dog løsningen der skal lægges størst vægt på, da dette nedbryder fordomme, sprogbarrierer og kulturelle barrierer. Dog skal der huskes på, at mennesker ikke kan sættes i boks og ud fra analysen forudbestemmes, hvordan de vil forholde sig til hinanden og til kravet om at være åben overfor forskellige etniciteter og integration. Derfor skal der lægges vægt på, at dette ikke er assimilering, men blot et forsøg på at skabe rammer for beboerne, der giver dem mulighed for en udvikling både i samfundet, men også i de sociale relationer i Ellemarken. Samtidig skal segregering heller ikke blive en stopklods, og dette bør der tages hånd om samfundsfagsnyt december 2011 41 ET RIGTIGT NOTAT OG SAMFUNDSCUP 2012 fra begyndelsen af. Det er grunden til at kommunen skal igangsætte dette projekt, for de har ressourcerne til at hjælpe beboerne i gang, men på længere sigt er det beboerne selv, der skal tage over og hjælpe hinanden, da deres fællesskab og sociale netværk nu 42 samfundsfagsnyt december 2011 kan leve op til denne forventning. Derfor er det i dette projekt det forebyggende arbejde, der er det vigtige, for at beboernes nedbrydning og opbygningsfaser opnås og vil være vedvarende. 13533 Samfundsfag Aktuelle emner Politik og sikkerhed i Mellemøsten ANALYSER OG TEORIER Politik og sikkerhed i Mellemøsten. Analyser og teorier indeholder 16 artikler (analyser) om aktuelle emner fra den mellemøstlige region skrevet af mellemøsteksperten Søren Schmidt, Ph.d. De 16 analyser er inddelt i fire dele: Politik, sikkerhed, økonomi og religion. Efter hver analyse følger et teoriafsnit, der perspektiverer artiklens emne til relevant samfundsvidenskabelig teori. Pris kr. 129,ex moms Bogen henvender sig især til samfundsfag på A-niveau på ungdomsuddannelserne. - veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60 13533 GYL_Ann_Samfundsfag Nyt nr 184_Politik og sikkerhed i Mellemøsten_170x240.indd 1 09/11/11 15.03 Anmeldelser 44 samfundsfagsnyt december 2011 Nye bøger til Samfundsfag C – en dobbeltanmeldelse Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Slot Håndbog til Samfundsfag C Peter Brøndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op! To nye bøger står til rådighed for undervisere i samfundsfag på C niveau. De er ret forskellige. Den første, Håndbog til Samfundsfag C, er tænkt som netop en håndbog, hvortil underviseren skal supplere med empirisk materiale, mens den anden, Luk Samfundet Op! er tænkt som en traditionel lærebog, der både rummer empirisk materiale foruden teori og begreber og desuden har den tilknyttet en omfangsrig web-side. I denne anmelders optik, er et af hovedproblemerne ved lærebøger i samfundsfag, og især bøger til C-niveau, at der er for lidt kobling mellem teorier og begreber på den ene siden og empiri og undersøgelser på den anden side. Vi har til opgave at lære eleverne at forholde sig kritisk til deres omverden, og hvad de læser i aviserne (undskyld, ser i tv). Vores bøger fortæller eleverne, at i det senmoderne samfund kan alle skrive deres egen biografi. Men burde vi ikke i stedet præsentere dem for data, der gjorde dem i stand til selv at vurdere, om denne antagelse holder stik? Jævnfør ovenstående giver det sig selv, at denne anmelder som udgangspunkt er skeptisk indstillet overfor en bog uden empiri. Men lad os se hvad Håndbog i Samfundsfag C kan byde på. Bogen gør meget ud af metode i bred forstand. På 42 sider hører man om alt hvad der kan være at vide om metode. Der er et kærkommen afsnit om informationssøgning og gode tips til elever, der vil lave synopsis eller spørgeskema. Herefter følger mere traditio- nelle kapitler om politik, økonomi og identitet. Det generelle indtryk af bogen er, at teksten er tør, at der bruges mange ord, og at det er ikke alle begreber der forklares. For eksempel bruges ordet hypotese uden at blive forklaret. Teksten stiller mange flere spørgsmål end den besvarer, så der er lagt op til, at der skal diskuteres meget på klassen. Der er mange opgaver i bogen, som man kan give eleverne, hvilket er godt. Men opgaverne er ofte bredt formulerede og forholdsvis ukonkrete. Mange elever vil føle sig usikre på, hvad der forlanges af dem. Gennemlæsningen af bogen gav anledning til visse panderynker. På side 70 bliver vi belært om, at nedskæringer i velfærden støder på vælgermodstand, som var det en objektiv lovmæssighed. På side 84 får vi samfundsfagsnyt december 2011 45 ANMELDELSER at vide at Danmark har en spærregrænse på 2 %, men vi får ikke noget at vide om kredsmandater. På side 113 kaldes et bilkøb for en investering (det er det modsatte, nemlig forbrug). På samme side blandes udlandsgæld og statsgæld sammen. På side 129 får vi at vide, at skatten på arbejde er høj i Danmark (i en europæisk målestok er skatten på arbejde i Danmark lidt under middel). På side 130 mener bogen at vide, at der i fremtiden slet ikke er brug for efterløn, for der vil ikke være mange på arbejdsmarkedet, der har haft 40 års manuelt arbejde. Kan det nu passe? Og min personlige kæphest: Der er et afsnit om såkaldt etniske unge. Hvem er det? Alle har vel en etnicitet? Endelig mangler der helt et afsnit om finanspolitik. Samlet set kan jeg kun vanskeligt forestille mig, at ville bruge bogen i undervisningen. Dels er det temmelig meget tekst (små 200 sider) der skal læses, uden at eleverne får særlig meget konkret virkelighed at forholde sig til. Dels skal bogens udsagn korrigeres så ofte, at bogen vil tabe autoritet overfor eleverne. Luk samfundet op! er en ambitiøs lærebog, der indeholder utrolig meget information. Niveauet er det høje C. Generelt har bogen et godt overblik (her bliver hypotese forklaret 46 første gang det bliver brugt), den har skarphed i formuleringerne, og der er en god sammenhæng mellem flere af kapitlerne. I modsætning til håndbogsfilosofien, er der ikke meget frihed til den enkelte lærer, til at kunne sætte sit personlige præg på, hvad der skal gennemgås og hvordan. Det er måske ikke så tiltalende, men det betyder at bogen er velegnet som pensum (åh nej, det ord er afskaffet) i grundforløbet, hvor de forskellige klasser gerne skal gennemgå det samme stof indtil jul, hvor flere elever kan tænkes at skifte klasse. Bogen indledes med et kapitel hvor ligestillingsproblematikken behandles med henholdsvis sociologiske, økonomiske og politologiske briller. Det er en sjov måde at introducere samfundsfags tre videnskabelige discipliner på. Herefter følger tre kapitler om sociologi. Det fylder 67 af bogens godt 200 sider. Det er meget, men man behøver ikke at bruge det hele. I første kapitel er der en omhyggelig præsentation af begreber og teori om identitet og identitetsdannelse. Jeg savner noget empiri, så det ikke bare bliver snik snak. Empiri kommer der til gengæld noget af i næste kapitel om det senmoderne samfund. I dette kapitel præsenteres samfundsfagsnyt december 2011 mange teoretikere temmelig udførligt. Jeg tror jeg ville fravælge nogle af disse afsnit, da det vil blive en alt for stor mundfuld for eleverne. Jeg er dog glad for at teorien om at de unge i dag skriver deres egen biografi fremlægges som netop en teori. I det sidste sociologi-kapitel lærer vi om social arv og ulighed, igen med en del empiri til at underbygge bogens postulater. Dette kapitel kan også bruge til at sætte nogle af de mange teorier fra forrige kapitel i perspektiv. Kan de unge virkelig selv vælge deres tilværelse, som de har lyst til? Mon de 20% unge der ikke får en kompetencegivende uddannelse i Danmark alle sammen selv har valgt det? Nu følger et kapitel om demokrati og det politiske system. Her står alt, hvad der også står i de andre C-niveau ANMELDELSER bøger. Gode grafer gør det lettere at forstå (for eksempel den om lovgivningsprocessen side 120). Kapitel syv handler om ideologier, der bliver sat ind i deres historiske kontekst. Her er også et lidt ejendommeligt afsnit om menneskerettigheder. Ejendommeligt fordi det ikke nævnes helt konkret hvad menneskerettighederne går ud på, ligesom der heller ikke redegøres for de forskellige generationer af menneskerettigheder (det bliver til gengæld fint behandlet i Håndbog til Samfundsfag C). Afsnittet om økonomi er dækkende med en fin fremstilling af de forskellige måder, hvorpå man kan føre finanspolitik. Kapitlet rummer dog de samme fejl, som alle andre lærebøger rummer. Det gøres ikke klart, at mens man kan føre lempelig finanspolitik ved at sænke skatten, så vil en skattenedsættelse ikke per de- finition være det samme som lempelig finanspolitik. Det gøres heller ikke klart, hvorfor udlandsgæld er et anderledes problem end statsgæld. Velfærdskapitlet begynder med rigtig god oversigt over velfærdstatens historiske udvikling men løber sur i forsørgerbyrdeproblematikken. Her kommer bogen til at støtte sig for meget til den herskende diskurs på området og gør for lidt for at udfordre egne antagelser. Også i Luk Samfundet Op! postuleres det, at ”som bekendt er beskatning af lønindkomst høj i Danmark” og igen er det forkert, i hvert fald hvis vi sammenligner med de øvrige kontinentaleuropæiske lande. Jeg synes også det er problematisk, at den måske mest oplagte løsning på forsørgerbyrden ikke nævnes, nemlig at vi kan acceptere at vores privatforbrug må stige i lidt lavere takt end det hidtil har været tilfældet. Der gøres heller ikke opmærksom på, at forsørgerbyrden ikke vil udvikle sig specielt dramatisk i Danmark til sammenligning med en lang række andre lande, eller at de øgede udgifter til folkepension stort set er dækket af indtægterne fra beskatning af arbejdsmarkedspensioner og kapitalpensioner. Bogen afsluttes med et kapitel om globalisering i bred forstand. De nævnte mangler til trods: Luk Samfundet Op! fremstår som den mindst ringe lærebog til samfundsfag på c-niveau jeg er stødt på. Jeg forestiller mig at dygtige og flittige elever vil sætte pris på den til eksamenslæsning, fordi den kommer hele vejen omkring i stoffet. Selv vil jeg foreslå mine kollegaer, at vi skifter til denne bog fremover. Balder Asmussen, adjunkt Tornbjerg Gymnasium samfundsfagsnyt december 2011 47 Bøger til anmeldelse Har du lyst til at anmelde en bog? Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025. Helt nye bøger ”I krig igen. Danmark og de nye krige 1990-2011”, Hans Branner. Columbus, 1. udg. 1. opl. 2011, s 96, kr. 159,00 inkl. moms/ kr. 89,00 excl. moms ”Når Gud bliver nationalist”, Lotte Møller Bøtcher, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2011, s 96, kr. 174,00 incl. moms/ kr. 98,00 excl. moms ”Samfundsstatistik 2011 og den digitale håndbog”, red. Henrik Arbo-Bäth, Allan Christensen og Niels Knap, Columbus, s 154, kr. 174,00 inkl. moms/ 98 excl. moms ”Krisens økonomi”, Jesper Jespersen, Mogens Hansen og Otto Brøns-Petersen, Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011, s 80, kr. 99,00 excl. moms ”Politik og sikkerhed i Mellemøsten”, Søren Schmidt, Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011, s 120 ”Europa på vej”, Mads Christian Dagnis og Julie Hassing Nielsen, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 224, kr. 180,00 excl. moms, fås også som e-bog kr. 45,00 og ibog (300 s mm) licens fra 36-108 kr. (1/2-3 år) ”International politik – magtbalance, værdier og samarbejde”, Morten Winther Bülow og Tonny Brems Knudsen, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 247, kr. 248,00, fås også som e-bog kr. 62,00 og ibog fra 52-156 (1/2-3 år) ”Matsamf”, Thomas Schausen og Morten Damsgaard-Madsen, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 125, kr. 120,00 excl. moms, fås også som e-bog kr. 30,00 ”Tværkulturel konfliktmægling”, Farwha Nielsen, Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl 2011, s 244, kr. 249,00 inkl. moms ”Når internettet har magten”, Thomas Høgnenhave og Lasse Lundberg Andreasen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag/ Han- 48 samfundsfagsnyt december 2011 delshøjskolens forlag, 1. udg. 1. opl. 2011, s 312, kr. 475,00 ”Løn, priser og indkomster”, Niels Lynggard Hansen og Peter E. Storgaard, Jurist- og Økonomforbundets Forlag/ Handelshøjskolens forlag, 1. udg. 1. opl. 2011, s 136, kr. 225,00 inkl. moms ”Den finansielle sektor”, Peter Wendt, Jurist- og Økonomforbundets Forlag/ Handelshøjskolens forlag, 14. udg. 1. opl. 2011, s 200, kr. 280,00 inkl. moms ”Afrikas vej fra bistand til velstand?”, Svend Riskær et al, Jurist- og Økonomforbundets Forlag/ Handelshøjskolens forlag, 9. udg. 1. opl. 2011, s 168, kr. 275 inkl. moms ”Danmarks økonomi siden 1980”, Per Ulstrup Johansen og Mikael Trier, ”Kampen om kloden. Global geopolitik for og nu”, Fritz Wolder, Helikon, 1. udg. 1. opl. 2011, s 173 ANMELDELSER Øvrige bøger ”ØkonomiNU”, Henrik Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 360, kr. 200,00 excl. moms/ e-bog kr. 50,00 excl. moms ”Samfundsfag. Gyldendals små opslagsbøder”, Dorthe Frost og Malene Dietz, Gyldendal 2. udg. 1. opl. 2011, 280 s, kr. 153,00 excl. moms ”Robert A. Dahl” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Palle Svensson, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s 138 ”Uddannelse og samfund”, Kurt Johannesen og Jens Storm, Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011, s 80, kr. 119,00 excl. moms ”Michel Foucault” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Henrik Bang & Torben Bech Dyrberg, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s 122 ”Den gode krig? Danmark i Afghanistan 2006-2010”, Mikkel Vedby Rasmussen, Gyldendal 2011, s 149, kr. 249 inkl. moms. ”Hanna Arendt”, i serien ”Statskundskabens klassikere”, Christian F. Rotsbøll, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s 112 ”Carl Smitt”, i serien ”Statskundskabens klassikere”, Søren Hviid Pedersen, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s128 ”John Rawls” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Søren Flinch Midtgaard, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s 106 ”Styringsparadigmer i den offentlige sektor”, Lene Lerborg,, Jurist og Økonomforbundets forlag, 2. udg. 2011, s 311, kr. 570 inkl. moms ”Kriser, politik og forvaltning. De internationale udfordringer.” Martin Marcussen & Karsten Ronit, (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 2011, s 300, kr. 298,00 inkl. moms ”Velfærdsstaten. En introduktion”, Carsten Jensen, Hans Reitzels Forlag 1. udg. 1. opl. 2011, s 150, kr. 248,00 inkl. moms opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl. moms/ 129 excl. moms ”Luk samfundet op”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2010, s 192, kr. 180 inkl. moms/ kr. 100 excl. moms Nye digitale udgivelser ”Luk samfundet op!” Website fra Columbus, licens 1 år: normalpris: kr. 12,50, skolepris: kr.10,00, reduceret pris ved flere år ”Skriftlig eksamen i samfundsfag – knæk koden”, Lasse Ørum Wikman, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 44, kr. 48 excl. moms/ kr. 60 inkl. moms, eBog kr.20 excl. moms/ 25 inkl. moms ”Kina – en grundbog i politik og økonomi”, Peter Nedergaard , Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 184, kr. 220,00 excl. moms/ eBog kr. 55,00 excl. moms ”Excel i samfundsfag”, Christina Black Hansen og Per Henriksen, Columbus 1. udg. 2011, s 80, kr. 172,80 inkl. mons, 96 excl. moms ”Det nye Latinamerika. Økonomi – politik – kultur”, Niels Boel og Finn Rasmussen, Columbus 2010, s 192, kr. 230 inkl. moms, 129 excl. moms. ”Verdens 7 udfordringer – teorier om international politik møder virkeligheden”, Lars Søndergaard, Columbus, 1. opl. 1. udg. 2010, s 176, kr. 190,25 inkl. moms/ kr. 109 excl. moms ”Samfundsfag.dk” + ”Columbus Web”, Website fra Columbus, licens 1 år: normalpris: kr. 50,00, skolepris: kr. 40,00, reduceret pris ved flere år Til iPad/ som ebog til PC: ”Den digitale håndbog” til iPhone, iPod touch og iPad, Columbus, gratis med mulighed for tilkøb af Samfundsstatistikken, kr. 12,00 Alle Columbusbøger kan købes. Følgende er priseksempler på nyere udgivelser: ”Økonomi ABC”, licens 1 år: normalpris: kr. 43,75, skolepris: kr. 35,00, reduceret pris ved flere år ”Liv i Danmark”, normalpris: kr. 32,50, skolepris: kr. 26,00 Til iPad kan ABC-bøgerne desuden købes i enkelte afsnit: Normalpris: kr. 12,50, skolepris: kr.10,00 ”Afghanistan, Taleban og det internationale samfund”, Hans Branner, Peter Dahl Thruelsen, Kaj Pintholt Jespersen og Finn Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1. samfundsfagsnyt december 2011 49 kurser KURSUS Rejsekursus om ”Det arabiske forår” FALS arrangerer et rejsekursus til Egypten i samarbejde med ”det dansk-egyptiske dialoginstitut i Cairo om ” Det arabiske forår”. Kurset finder sted i ugen op til efterårsferien 2012, evt. med et lille indledende forkursus i Danmark. I Cairo og Alexandria skal vi gennem besøg og kontakt til repræsentanter for forskellige dele af det Egyptiske samfund så som ”Det muslimske broderskab”, medierne, studentergrupper, NGO’er, Kopterne mf. forsøge at få en nærmere indblik i de politiske strømninger bag det arabiske forår samt de politiske og sociale udfordringerne som det egyptiske samfund står overfor. Et egentlig program kan forventes omkring maj 2012. Tidspunkt: Uge 41, 2012 (anslået afgang 6.oktober – retur 13. oktober). Pris: Anslået til 15.000 kr. Tilmelding: Til Jørgen Lassen, JL@sctknud-gym.dk. Opgiv venligst navn, skole samt skolens EAN-nummer. samfundsfagsnyt december 2011 51 KURSUS Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag Kurset byder på en række muligheder for at aktivere eleverne i undervisningen med henblik på øget motivation og indlæring. Der bliver lejlighed til selv at afprøve og lave øvelser, der er velegnede i samfundsfagsundervisningen, og I får ligeledes adgang til mange øvelser til fri inspiration og afbenyttelse. Vi har blandt andet hentet vores inspiration i Cooperative Learning og kombineret og tilpasset strukturer herfra med faglige behov og materiale. Kurset er et resultat af et udviklingsprojekt i samfundsfag Tid: 7. marts 2012 fra kl. 13-16 Sted: Fredericia Gymnasium Pris: 350 kr. Program 13.00 13.15 13.30 14.30 14.45 15:45 16:00 Velkomst Introduktion til elevaktiverende pædagogik Præsentation af idébank og centrale strukturer tilsat praktiske øvelser Eftermiddagskaffe Workshops (medbring en fagbog eller fagligt materiale) Afrunding Tak for i dag Tilmelding: Lisbeth Basballe, lb@mf-gym.dk, inden 15/2 2012. Oplys ved tilmeldingen: Navn, e-mail, ansættelsessted og din skoles ean-nummer. 52 samfundsfagsnyt december 2011 Bestyrelsen Formand, kursusudvikler, kommunikationskoordinator Jørgen Lassen Sct. Knuds Gymnasium Joergen.Lassen1@skolekom.dk Webredaktør, GFK-koordinator, Fagligt Forum (STX), kursusudvikler Lisbeth Basballe Mariagerfjord Gymnasium lb@mf-gym.dk Næstformand, sekretær, SamfundsCup Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen Aarhus Katedralskole akatdn@akat.dk Redaktør af Samfundsfagsnyt (ansv.), Fagligt Forum (HF), kursusudvikler, GFK-koordinator Marie-Louise Bach Nyborg Gymnasium og HF ml@nyborg-gym.dk GFK, Kommunikationkoordinator Lene Nibuhr Andersen Nyborg Gymnasium ln@nyborg-gym.dk Kasserer, kursusudvikler, regionskoordinator Jens Folke Harrits Aalborg Katedralskole fh@aalkat-gym.dk Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt, regionskoordinator, repræsentant i Columbusfonden Janne Bisgaard Wikman Aarhus Katedralskole akatjb@akat.dk Suppleant, kursusudvikler Claus Corneliussen Gl. Hellerup Gymnasium cc@ghg.dk Webredaktør Stine Jul Pedersen Det Fri Gymnasium sjp@detfri.dk Mails vedrørende økonomi sendes til: FALSkasserer@gmail.com samfundsfagsnyt december 2011 53 Øvrige adresser Regionsrepræsentanter Nordjylland Jens Folke Harrits Ålborg Katedralskole fh@aalkat-gym.dk Sønderjylland Ole Østergaard Alssundgymnasiet Sønderborg Ole.oestergaard@skolekom.dk Hederegionen Thomas Heegaard Sunesen Holstebro Gymnasium og HF ts@hogym.dk Sydvestjylland Helle Merete Grøn Esbjerg Gymnasium og HF hg@egonline.dk Århus Linda Petersen Odder Gymnasium lp@odder-gym.dk Bornholm Claes Ludvigsen Campus Bornholm claes@tdcadsl.dk Fondsbestyrelsen Lone Bentzen Torvevej 20 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 48 69 lone.bentzen@skolekom.dk Steffen Bruun Christensen Mylius Erichsensvej 11 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 60 14 sc@frhavn-gym.dk Mikael Frydlund MAQS Gutenberghus Pilestræde 58, 4.sal 1112 København K Fyn Jannie Wilsted Svendborg Gymnasium jw@svendborg-gym.dk Per Rasmussen Tonysvej 25 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 19 02 pr@forlagetcolumbus.dk Vestsjælland Kasper Levring Slagelse Gymnasium kl@slagelse-gym.dk Michael Bang Sørensen Stevnsgade 11, 4. th. 2200 København N mbs@detfri.dk Roskilde Erik Zinglersen Roskilde Gymnasium rgez@roskilde-gym.dk Anna Amby Frejbæk Sønderborg Statsskole anna@ambyfrej.dk Storkøbenhavn Jan Houmann København VUC jh@kvuc.dk Frederiksborg Agnethe Dybro Pedersen Frederikssund gymnasium gap@frsgym.dk 54 Bente Sørensen Holstebro Gymnasium bs@hogym.dk Fondsbestyrelsen afholder tre møder årligt, januar, april og september. På hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte til, og hvordan man søger. samfundsfagsnyt december 2011 Øvrige Forlaget Columbus Østerbrogade 54 C 2100 København Ø Tlf. 35 42 00 51 Fax. 35 42 05 21 info@forlagetcolumbus.dk Opgavekommission Formand: Claus Just Andersen Per Henriksen Kirsten Krehan Peter Lundberg Thomsen Morten Hansen Thorndal Lasse Ørum Wikman Fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen Sølystparken 2 2990 Nivå Tlf. 25 57 41 52 Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk Internetsider Samfundsfag: www.emu.dk/gym/fag/sa Forlaget Columbus: www.forlagetcolumbus.dk www.fals.info Unge og identitet Socialisation i 8 forskellige lande Kjeld Mazanti Sørensen m.fl. Unge og identitet dækker det nye læreplansmål om "identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande" på samfundsfag b-niveau (stx, hf, hfe, hhx og htx) Hvordan foregår identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande? Hvordan påvirker familieformer, medieforbrug, uddannelse og kønsopfattelser identitetsdannelsen i forskellige samfund? Hvilke muligheder har individet i forskellige sociale sammenhænge for at påvirke sin egen situation? hvordan foregår identitetsdannelsen? Det er nogle af de spørgsmål, som Unge og identitet giver eleverne mulighed for at undersøge. Bogen lægger op til anvendelse af komparativ metode og et nært samspil med studieretningens sprogfag. Kjeld Mazanti m.fl. Unge og identitet– socialisation i 8 forskellige lande 160 sider Skolepris kr. 160,ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag Afsender: Samfundsfagsnyt Marie-Louise Bach Christianslundsvej 14 5800 Nyborg Returneres ved varig adresseændring forlaget © columbus Katalog 2012 – er kommet og sendt til din skole. Kan downloades fra hjemmesiden. Ring/mail og få det tilsendt. Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk
© Copyright 2024