179 » september 2010 samfundsfagsnyt Skriftlig prøve 2010 – tre eksemplariske besvarelser Mellemøstportalen – nyt undervisningssite foreningen af lærere i samfundsfag samfundsfagsnyt-sept2010.indd 1 01/09/10 15.44 Deadline: Blad nr. 180: 15. nov. 2010 Indhold Redaktion: Marie-Louise Bach, Susan Pauli Petersen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Fra bestyrelsen Generalforsamling i FALS 2010 3 Facebook-gruppe ramt af usynlighed 4 Christianslundsvej 14 5800 Nyborg Tlf. 8620 1570 / 2070 7812 Nyt fra fagkonsulenten 5 Email: samfnyt@gmail.com Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Marie-Louise Bach Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr. 1.000,00 1/1 side kr. 2.000,00 Bagsiden kr. 4.000,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: Artikler Skriftlig prøve i samfundsfag 2010 8 Eksemplarisk besvarelse – Andreas Lind 15 Eksemplarisk besvarelse – Jakob Michaelsen Pethick 24 Eksemplarisk besvarelse – digital eksamen – Signe Gellert Hansen 33 Mellemøstportalen 40 11 øvelser til studieretningsprojekter på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) 44 FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Anmeldelser Bestyrelsen 54 65 Øvrige adresser 66 Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. email (vedhæftet som rtf-fil) til samfnyt@gmail.com Forsidefoto: Marie-Louise Bach. Miniprøve med digital eksamen på Nyborg Gymnasium 2 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 2 01/09/10 14.09 Generalforsamling i FALS 2010 Fals indbyder alle medlemmer til generalforsamling. Torsdag den 4. november 2010 Kl. 17.30-19.00 på Best Western Nyborg Strand, Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg, tel: +45 65 31 31 31 Tilmelding til generalforsamling for de personer, som ikke deltager i generalforsamlingskurset til et medlem af bestyrelsen/formand d. 31.10.2010 Ønsker til punkter til dagsordenen skal være formanden i hænde seneste d. 31.10.2010 Kandidater til bestyrelsesvalget skal kontakte bestyrelsen eller møde frem på generalforsamlingen. Dagsorden: Valg af ordstyrer og referent Bestyrelsen beretning Kassererens beretning Forlagets beretning Kandidatopstilling På valg er: Se kursusprogram og tilmeldingsmærke under kursus-sektionen. Jon Urskov Pedersen (Genopstiller ikke) Diana Lykke Trankjær (Genopstiller ikke) Anders Hassing (genopstiller) Janne Bisgaard Wikman (genopstiller) Valg af revisor og revisorsuppleant Evt. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 3 3 01/09/10 14.09 Facebook-gruppe ramt af usynlighed af Anders Hassing Flere medlemmer har forgæves søgt efter FALS’ Facebook-gruppe – og spekuleret i årsagerne til dens forsvinden. Men der er hverken tale om hemmelige udrensninger eller en bevidst nedlæggelse af gruppen. I stedet er den blevet offer for det, Facebook kalder et ”teknisk forhold, der vedrører 4 gruppens synlighed”. Intet indhold er angiveligt forsvundet, og firmaet oplyser også, at der arbejdes på at løse problemet. Indtil da må man benytte sig af de ganske mange andre informationskilder om faget og foreningen, heriblandt www.fals.info og dette blad. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 4 01/09/10 14.09 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Nye læreplaner og vejledninger Alle de nye læreplaner og vejledninger ligger på www.uvm.dk > Gymnasiale uddannelser > Fagene > Samfundsfag eller direkte på http://us.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20 uddannelser/Fagenes%20sider/Fag%20S-AA. aspx eller via link fra min side på emu’en. De nye læreplaner og vejledninger træder i kraft 1. august 2010 og har virkning for de elever, der påbegynder gymnasiet eller hf 1. august 2010 eller senere. Overgangsregler For elever, der er startet gymnasiet eller hf inden 1. august 2010, gælder de gamle læreplaner og vejledninger. Skolens leder kan dog for disse elever beslutte, at der undervises og eksamineres efter de nye læreplaner i samfundsfag B, men ikke i samfundsfag A (stx-bekendtgørelsen § 154). Man kan altså på skolen selv vælge, om de nuværende 2.g’ere og 2.hf’ere med samfundsfag B skal undervises efter den gamle eller den nye læreplan. For samfundsfag A skal de nuværende 2.g’ere og 3.g’ere undervises og eksamineres efter den gamle læreplan. Den skriftlige prøve i 2011 og 2012 formuleres ud fra den gamle læreplan. Når de nuværende 1.g’ere går til skriftlig prøve i samfundsfag A i 2013, formuleres opgaverne ud fra den nye læreplan. De gamle læreplaner og vejledninger findes stadig på www.uvm.dk. De gamle læreplaner har ganske vist et vandmærke med ”historisk”, men de gælder altså stadig for ovennævnte elever. Kortere vejledninger Alle nye vejledninger er forkortet markant, så de er mere overkommelige at læse. Afsnit om faglige mål, kernestof og eksamen er dog ikke forkortet. Nye afsnit De nye afsnit i læreplanerne er udfoldet i vejledningerne. Det gælder nye afsnit om yy Eksamen yy Fagets identitet og metode yy Skriftlighed yy Beregninger og diagrammer (A og B) yy Magt og meningsdannelse (A) yy Lineær regression, chi2-test og ligning for multiplikatoren (A) Desuden er der nye afsnit i vejledningerne bl.a. om yy Karakterbeskrivelse yy Synopsis, problemformulering og problemstillinger (A og B) yy Kvalitativ og komparativ metode yy It samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 5 5 01/09/10 14.10 nyt fra fagkonsulenten yy Opdatering mht. hvilke begreber, der er centrale yy ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve” er sat ind i vejledningen med en udvidet beskrivelse af ”notat” (A) yy Teorier, som eleverne forventes at kunne anvende til den skriftlige prøve mm, er nævnt under kernestof og faglige mål (A) yy At undervisningen på B og KS kan gøres mere international ved at begreber/teorier anvendes både på danske og udenlandske samfundsforhold KS På www.uvm.dk > Gymnasiale uddannelser > Fagene > Kultur- og samfundsfaggruppen findes den nye læreplan og den nye vejledning for KS, som gælder for kursister, der starter efter 1. august 2010. Nuværende 2. hf’ere skal til prøve efter den gamle læreplan i KS (hf-bekendtgørelsen § 82). Der er ændringer i faglige mål, kernestof og især i eksamensformen som følge af Folketingets vedtagelse om at sammenlægge KS og EP: Senest 2 uger før sidste undervisningsdag trækker kursisterne et prøvemateriale til et af de mindst 4 fællesfaglige forløb og skal herudfra udarbejde et projekt i form af en synopsis på 2-3 sider, som præsenteres til den mundtlige prøve. Projektet/synopsen udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over mindst 2 uger. Lærerne vejleder kursisterne. Kursisten skal selv finde væsentligt materiale og kunne anvende det kritisk til besvarelse af synopsens problemformulering. Eksaminationstiden er fortsat 45 minutter, hvor kursisten har 10-15 minutter til at fremlægge synopsen. Konkurrence om flådens rolle I anledning af sit 500 års jubilæum, har flåden udskrevet en konkurrence, hvor elever kan skrive sig til en sejltur til Grønland eller Færøerne 6 med et højteknologisk krigsskib. Det overordnede tema er ”Den danske flådes rolle i en globaliseret verden, i fortiden, i nutiden eller i fremtiden”. Afleveringsfristen er 27. oktober. Se www.flaaden500.dk/Opgavekonkurrence om produktkrav og ideer til udfoldelse af opgaven inden for samfundsfag mm. Opgaven kan samtidig være en opgave i international politik. Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu’en: www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Spørg på fagkonsulentens blog På fagkonsulentens blog kan du nu stille spørgsmål om de nye læreplaner og vejledninger. Kurser og konferencer efterår 2010 2/9. Regionalmøde. Frederikssund Gymnasium. 9-10/9. Regionssekretærkursus. Horsens. Undervisningsministeriets regionale konferencer om AT: 16/9. Mariagerfjord Gymnasium 23/9. Høje-Taastrup Gymnasium 29/9. Københavns Åbne Gymnasium 7/10. Rødkilde Gymnasium Temadag om Danmarks relationer til Mellemøsten (Udenrigsministeriet, Fals mm): 5/10. Odense Katedralskole. 6/10. Egå Gymnasium 12/10 Eigtveds Pakhus/UM 7/10. Diskursanalyse. Det Frie Gymnasium. 6-8/10. Udviklingskursus om KS. Nyborg. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 6 01/09/10 14.10 nyt fra fagkonsulenten 4-5/11. Generalforsamlingskursus i Nyborg bl.a. med fagkonsulenten om de nye læreplaner og vejledninger. Kursus om samfundsfag og matematik, som annonceres i Fagkonsulentens nyhedsbrev. Hold øje med kurser på www.fals.info. Skriftlige prøvesæt 2010 Alle skoler vil medio september modtage et eksemplar af alle skriftlige prøver 2010 og dvs. fem prøver i samfundsfag: Sæt 1 og sæt 2, it-prøven, en ordinær sygeprøve og en it-sygeprøve. Så her er mange gode opgaver til undervisningen. 15.08.2010 Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 7 7 01/09/10 14.10 Skriftlig prøve i samfundsfag 2010 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2010 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,05, og 2,7 % bestod ikke prøven. Gennemsnit og dumpeprocent for 2010 er helt de samme som i 2009. Spredningen er lidt større i 2010 end i 2009: Der er lidt færre 7-taller, og lidt flere der har fået 12 og 02. Gennemsnit for de to ordinære sæt i 2010 er stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende, da det indikerer, at eleverne har været stillet lige til de to prøver. 9 ud af 10 skoler havde valgt at placere skriftlig samfundsfag således, at 9 ud af 10 elever fik sæt 2. Gennemsnit for opgaverne i it-forsøget ligger over de ordinære opgaver. Det kan dels skyldes, at eleverne i it-forsøget hvert halve år har været til prøve under terminslignende forhold, og at alle hold er studieretningshold (se nedenfor). Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag er i 2010 på 6,31 og ligger noget højere end gennemsnit for samfundsfag A som valgfag på 5,55 (tabel 2). Der er markant flere elever på valgfaget, der får 02 eller 00, end på studieretningsfaget. Der var samme tendens i 2009, og det bekræfter desværre, at det på valgholdene er sværere end på studieretningsholdene at træne eleverne til den skriftlig prøve. Det kan fortsat stærkt anbefales at placere elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2008-2010 2010 2010 2010 2010 2009 2008 Sæt 1 Sæt 2 It Total Gn.snit 6,1 6,04 6,5 6,05 6,05 6,2 12 3,7 4,2 7,5 4,1 3,2 4 10 17,4 18 18,4 17,9 17,6 18,6 7 35,5 32,7 33,8 33 35,3 36,2 4 31,4 30,5 31,1 30,6 30,3 27,2 2 9,2 11,9 7,5 11,7 10,9 11,8 0 2,7 2,7 1,8 2,7 2,6 2,2 -3 0,2 0 0 0 0,1 0,06 Antal 598 5703 228 6301 6084 5380 8 samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 8 01/09/10 14.10 studentereksamen 2010 Tabel 2. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2009-2010 fordelt efter studieretningsfag og valgfag 2010 2010 2010 2009 2009 2009 SR-fag Valgfag Total SR-fag Valgfag Total Gn.snit 6,31 5,55 6,05 6,23 5,65 6,05 12 4,5 3,4 4,1 3,5 2,9 3,2 10 19,6 14,7 17,9 18,8 15,1 17,6 7 34,6 29,6 33 36,4 32,1 35,3 4 29,7 32,2 30,6 30,1 31,5 30,3 2 9,7 15,5 11,7 9,5 13,9 10,9 0 1,8 4,5 2,7 1,7 4,2 2,6 -3 0 0 0 0,1 0,1 0,1 4197 2001 6301 3840 2040 6084 Antal Note: Tabel 1 og 2 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C. Tabel 3. Første-censorernes karakter for sæt 2 fordelt på valg af delopgave 1. censor sæt 2 2010 A B C Gennemsnit 6,1 6 6,4 Fordeling % Integration inkl. notat EU Global økonomi 12 4,6 5,5 7 5,2 10 18,1 17 21,4 18,6 7 32,4 31,5 29,9 31,3 4 30,3 28,3 25,5 28,6 2 11,8 13,7 12,9 12,9 0 2,7 4 3,1 3,4 -3 0,1 0 0,1 0 6,1 6468 Opgaver Delopgaver % Sæt 2 2010 32 og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige færdigheder, der trænes på B-niveau, således at eleverne på valgholdene i 3.g har nogle fælles færdigheder at bygge videre på. I tabel 3 ses den typiske tendens til, at økonomiopgaver vælges af færrest elever, der til gengæld opnår et højere gennemsnit og flere topkarakterer. 47 21 Den sociologisk-politiske opgave med notat i spørgsmål 3 blev valgt af 1/3 af eleverne, som opnåede samme gennemsnit som elever, der valgte delopgave B om EU. Der er stor forskel i karaktergennemsnit for de mange hold. For hold med mindst 10 elever er højeste gennemsnit 9,00 og laveste gennemsnit er 2,40, og 6 hold har fået et gennemsnit på samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 9 9 01/09/10 14.10 studentereksamen 2010 8,5 eller derover, og 6 hold har fået 3,5 eller derunder. Der er således fortsat et stort behov for, at man blandt kollegerne på den enkelte skole og på tværs af skolerne hjælper hinanden med, hvad der kræves til den skriftlige prøve, og hvordan man bedst muligt træner eleverne i disse færdigheder. Jeg har skrevet til de 6 skoler med hold med mindst 10 elever, der har fået over 8,5 i snit, og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. Jeg har også skrevet til de 6 skoler med hold med mindst 10 elever, der har gennemsnit på 3,5 og derunder og anmodet rektor om at indsende en redegørelse for eventuelle særlige forhold, der kan have været medvirkende til de lave resultater. Man kan fagkonsulentens side på emu’en hente det vejledende notat ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig samfundsfag”, som samler vejledningen om alle opgavetyperne. Notatet er indskrevet som en del af den nye vejledning for samfundsfag A. 2. Opgavesættene Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en meget stor andel af de faglige mål og dækkede kernestof indenfor alle fagets discipliner. Der blev i år bevilget penge til udarbejdelse af en bedømmelsesvejledning for de to ordinære opgavesæt, og man kan her se, hvilke krav der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige opgaver. Bedømmelsesvejledningerne ligger på fagkonsulentens side på emu’en. I it-sættet var der i sammenligningsopgaven tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages teorier om international politik: ”Sammenlign de opfattelser af internationalt samarbejde, som kommer til udtryk i bilagene B1, B2 og B3. I besvarelsen skal du inddrage teori om international politik.” 10 Censorernes tilbagemelding var, at denne præcisering klart løftede det faglige niveau i besvarelserne mht. anvendelse af teorier. Det kan derfor forventes at denne type præciseringer også vil forekomme i fremtidige opgaver. Censorerne til it-opgaverne var enige om, at opgaverne havde fundet sit rette leje mht. grad af inddragelse af nettet. I undersøgelsesopgaver er der typisk et lidt mindre udleveret bilagsmateriale end i ordinære opgaver, og der skal til gengæld inddrages supplerende materiale som kan være fra nettet, men også kan være fra medbragt materiale. I diskussions- og notatopgaver er brug af nettet en mulighed, men ikke et krav. Hvis man bruger nettet skal der angives kilde. Udlevering af opgaven i digital form har betydet, at der typisk udleveres et TV-klip fra en tale, et interview, en nyhedsudsendelse eller et debatprogram samt en tabel i regneark med absolutte tal, som skal bearbejdes for at kunne nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål. Censorerne kunne konstatere en markant udvikling i eleverne evne til at skabe overblik med brug af regneark. I løbet af efteråret vil Undervisningsministeriets følgegruppe komme med en samlet evaluering af it-forsøget, og rapporten vil blive tilgængelig på www.uvm.dk. 3. Censorernes svar om Sæt 2 Integration Som sagt skrev 9 ud 10 eleverne sæt 2, og derfor bruges censorernes vurdering af denne opgave. Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne i 2010 ligger på et højt niveau svarende til niveauet i 2009, hvilket er tilfredsstillende. Det tager noget tid, før nye opgavetyper er helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1c) har været prøvet nogle gange og forstås i stigende grad af eleverne. Notat-opgaven (A3) blev for første gang skrevet af 1/3 af eleverne i et sæt, og mange elever havde svært ved at håndtere den nye opgavetype. Nogle censorer kritiserede kravene til notat for at være svære og uklare, mens andre censo- samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 10 01/09/10 14.10 studentereksamen 2010 Tabel 4. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne. Sæt 2, 2010. % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 Ja 98 76 73 93 76 82 86 90 68 Nogenlunde 2 22 25 7 16 18 13 8 24 Nej 0 1 2 0 7 0 1 1 8 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. anvende hele karakterskalaen? Sæt 2, 2010. % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 Ja 45 42 61 76 76 71 83 74 75 Nogenlunde 46 47 36 23 16 28 16 23 23 Nej 9 11 2 1 7 1 1 4 2 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Tabel 6. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål? Sæt 2, 2010. % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 Ja 83 78 84 86 81 80 88 83 78 Nogenlunde 17 20 14 14 13 16 12 13 18 Nej 0 1 1 0 6 4 0 4 5 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 rer fastholdt, at det var interessant for eleverne at skulle skrive et notat, og at det tager tid at indføre nye opgavetyper. I it-opgaven var der også en Notat-opgave. Her var censorerne enige om, at det fungerede godt, formentlig fordi eleverne ikke kunne misforstå, at de skulle anvende sikkerhedspolitisk viden i notatet. For at tydeliggøre de faglige krav til et notat, er der i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag. August 2010” og i den nye vejledning for samfundsfag A tilføjet følgende om notat: ”Argumentationen er faglig, idet der anvendes konkret viden om problemstillingen, relevante faglige begreber og/eller relevant teori. Afsenderen har typisk en samfundsfaglig uddannelse (f.eks. politisk, økonomisk-politisk eller sikkerhedspolitisk rådgiver), som bruges i notatet til at kvalificere argumentationen for en strategi/løsningsforslag, som præsenteres for modtageren. I notatet til Villy Søvndal (se nedenfor) skal der f.eks. anvendes økonomisk viden om Danmarks konkurrenceevne, og notatet til Pia Kjærsgaard kan med fordel disponeres ud fra Molins model. I notatet til Johanne Schmidt-Nielsen anvendes sociologiske begreber f.eks. om integration og kulturelle mønstre, og i notatet til Lene Espersen anvendes udenrigs- eller sikkerhedspolitiske begreber eller teorier om international politik.” Censorernes vurdering af opgaverne i 2010 mht. mulighed for at differentiere ligger på samme høje niveau som i 2009. Både i 2009 og samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 11 11 01/09/10 14.10 studentereksamen 2010 2010 vurderes differentieringsmulighederne at være bedst i delopgaverne og at være gode eller nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse fælles træk som følge af gruppearbejdet. Censorernes vurdering af opgaverne i 2010 mht. faglige mål ligger fortsat på et højt niveau, men med mindre spredning end i 2009, hvilket er tilfredsstillende. forholdene blive forbedret, således at alle censorer får ca. 3 uger til arbejdet. Ifølge eksamenskalenderen på www.uvm.dk ligger sæt 1 mandag den 23. maj, sæt 2 onsdag den 25. maj og censormødet er onsdag den 15. juni. I 2011 vil samfundsfag sæt 1 ikke som i 2010 være på samme dag som dansk og engelsk, hvilket vil give en mere lige fordeling af elever på sæt 1 og 2. 4. Censorernes arbejdsvilkår forbedres Som sagt blev 9 ud af 10 opgaver skrevet i sæt 2, hvilket gjorde at 9 ud af 10 censorer kun havde godt 2 uger til at bedømme opgaverne. I 2011 vil 08.08.2010 Bent Fischer-Nielsen fagkonsulent 12 samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 12 01/09/10 14.10 Netop udkommet: Global Politik 2. udgave Hans Branner Opdateret og gennemrevideret udgave af grundbogen til international politik. Hovedstrukturen er bibeholdt bortset fra kapitel 1, der gennemgår fem alternative forestillinger om det 21. århundredes verdensorden. I kapitel 2 er der en omtale af USA’s nye sikkerhedspolitik under Obama, og i kapitel 5 er diskussionen om den aktivistiske danske udenrigspolitik præsenteret på en ny måde. Hovedteorierne omtales som hidtil i kapitel 3, men relevant teoristof er desuden medtaget i alle kapitler. Den nye udgave kan kun vanskeligt bruges sammen med den gamle. 200 sider 9,skolepris kr. 11 På vej: Fold dig ud i samfundsfaglige metoder, 2.udgave Per Henriksen og Torben Stener Nielsen Den nye udgave af Fold dig ud er stærkt revideret på en række områder: • Nye spørgeord i de skriftlige opgaver uddybes og eksemplificeres • Gennemgang af samfundsfaglige teksttyper (den videnskabelige, den journalistiske og den politiske) • Vejledning i at bruge de mest gængse webbaserede databaser • Kvalitativ metode uddybes og andre metoder (casemetode, komparativ metode) gennemgås. Latinamerika – historie, samfund og kultur Niels Boel og Finn Rasmussen Bogen med tilhørende hjemmeside giver en spændende introduktion til et kontinent, der med overgang til demokrati er ved at træde i karakter som en ny, relevant international aktør i kraft af den øgede uafhængighed af USA og voksende vækstrater. Men samtidig spøger gamle dæmoner i form af arv fra militærdiktaturerne, enorme uligheder, mediekoncentration, narkoproduktion og populisme. En stærkt savnet gennemgang af latinamerikanske forhold til brug i undervisningen i Samfundsfag, Historie, Religion og Spansk – særfagligt og tværfagligt Excel i samfundsfag Christina Blach Hansen og Per Henriksen Samfundsfag A- og B-niveau Regnearket er kommet for at blive – også i samfundsfag. En udførlig introduktion til de faciliteter i regneark som er relevante i samfundsfag. I kapitel 1 – Den samfundsfaglige regne- og tegnemaskine introduceres. I kapitel 2 vises med eksempler hvordan lærer og elev kan udarbejde mindre modeller i Excel, mens kapitel 3 er dedikeret til håndtering af spørgeskemaer i Excel I kapitel 4 – Samspil med andre baser – gives vejledninger til Surveybank, Statistikbanken Endelig er kapitel 5 dedikeret til samspil med andre programmer. forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag Annonce september 2010.indd 1 01/09/10 14.04 ”Efter ’Valget er dit’, er jeg blevet fokuseret på hvad der sker i forhold til politik, fordi jeg i spillet fik den grundlæggende viden for at kunne følge med i partiernes kamp mod hinanden. Jeg har helt sikkert fået en større lyst til at melde mig ind i et ungdomsparti eller lignende og følge med i det.” Christina 1.g Roskilde Katedralskole Er dine elever klar til at deltage i demokratiet? Kun 44,5 % af unge mellem 19 og 21 år valgte at stemme ved kommunalvalget i november 2009*. Mange unge opfatter demokratiet som kedeligt og langt fra deres verden. Det er et stort problem for de unge, der ikke bliver repræsenteret i samfundets beslutninger. Og for samfundet der risikerer at opbakningen til den demokratiske styreform mindskes. VALGET ER DIT er et realistisk politisk rollespil. Her oplever de unge gennem egne erfaringer hvad demokratisk deltagelse indebærer, og hvordan man opnår indflydelse. Rollespillet skaber rammerne for en aktiv valgkamp med eleverne i rollerne som politiske kandidater, journalister, kritiske vælgere m.fl. Spillet giver en virkelighedsnær demokratisk valgkamp med fokus på dagsordener, debat, politisk strategi og kommunikation m.m. Samtidig er rollespillet en indførelse i de forskellige partiers grundholdninger og synspunkter på aktuelle problemstillinger. Spilerfaringerne med fx politiske blogs, avisdebatter, vælgermøder og den afsluttende valghandling gør det muligt for de unge at fortsætte deres politiske engagement i samfundsdebatten uden for skolen. Rollerne i spillet beskrives og præsenteres af virkelighedens aktører, fx Helle Thorning Schmidt, Kristian Jensen, Thøger Seidenfaden og Lisbeth Knudsen. ng Assembly Voti valget er dit msuddannelser. e klasser og ungdo folkeskolens ældst ratirollespil til et interaktivt demok Se hvordan du klæder dine elever på til demokratisk deltagelse på: www.valgeterdit.net Eller ring for mere information til Camilla Wikke på 2840 9960. * Bhatti, Yosef & Møller Hansen, Kasper, ”Valgdeltagelsen ved Kommunalvalget 17. november 2009” Assembly Voting Studentereksamen 2010 Eksemplarisk besvarelse af Andreas Lind, Middelfart Gymnasium Samfundsfag A – Studentereksamen Demokrati og legitimitet Fællesdel 1a) Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske udvikling i den viste periode? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. Indekstal med basisår 1. kvartal 2008 DK 100 99,5 96,4 93,9 NAFTA 100 99,7 96,3 96,0 EU 100 99,4 95,2 94,9 I ovenstående tabel, der viser indekstallene for tabel 1 i opgavesættet med basisår 1. kvartal 2008, kan man se, at tendensen for BNP for de medtagne lande / landegrupper er tydelig. Gennem hele perioden er der et fald i BNP, som ikke ophæves af inflationen, da der her er tale om faste priser, og det er især i efteråret 2008 (3. kvartal), at der virkelig sker noget. Det er netop også på det tidspunkt, at den internationale finanskrise siges at gå i gang. Vi kan altså ud fra tabel 1 og ovenstående indekstalstabel udlede, at den økonomiske udvikling i perioden 2008 til 2. kvartal 2009 er negativ, og at der er tale om en ret kraftig minusvækst i BNP. Tabellen viser også indirekte hvordan den globale økonomi efterhånden hænger så godt sammen, at en krise, som boligkrisen i USA, der igangsatte den nuværende globale finanskrise, forplanter sig til hele det internationale samfund. Handelsmæssigt og valutamæssigt bliver euroen nemlig påvirket af dollaren, og den danske krone, som er bundet op på euroen i forhold til den danske fastkurspolitik, bliver så igen påvirket, og dermed tager landene så at sige hinanden med i faldet. Man har opstillet den økonomiske interdependensteori, der, som navnet antyder, forklarer hvordan globaliseringen af verdens økonomier, internationaliseringen af produktionsprocessen og pengenes frie bevægelighed medfører øget gensidig afhængighed. Især i forhold til verdens forbrug af olie er det tydeligt, at der er tale om en form for interdependens. 1b) Opstil tre hypoteser, der kan forklare forskellene i valgdeltagelsen ved de tre typer valg. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse. Hypotese 1: Mediedækningen af et valg har stor indflydelse på valgdeltagelsen. Den danske valgdeltagelse er nemlig derfor altid højest ved Folketingsvalgene, som får størst opmærksomhed i de landsdækkende medier, og lavest i Europaparlamentsvalg, hvor medierne tit og ofte kritiseres for at ”glemme” disse valg. Manglende viden om et valg fratager vælgerne lysten til at stemme, og i det moderne samfund har man tillagt medierne rollen som informant. Mht. kommunalvalg skal man bemærke, at især de lokale medier har stort fokus på disse valg, selvom de nationale medier måske holder sig samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 15 15 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 lidt tilbage og kun dækker de generelle tendenser i den kommunale valgkamp. Hypotese 2: Vælgerne prioriterer de valg, hvor deres stemme kan få mest indflydelse. Den generelle opfattelse i Danmark af EU-systemets beslutningsproces er, at Danmark har meget lidt at sige, jf. bilag B1, figur 3, hvor kun 53 % af danskerne føler, at deres lands stemme tæller i EU. Bemærk, at de 53 % ligger meget tæt på de 52,6 %, som er den gennemsnitlige valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalg. Derfor er det ikke så vigtigt for de danske vælgere at bestemme, hvem der kommer til at sidde i Europaparlamentet. Dette kan hæftes op på den første hypotese, da den manglende viden i den danske befolkning mht. beslutningsprocessen og om de danske repræsentanters rolle i EU får Europaparlamentsvalgene til at virke som spild af tid, da det alligevel bare er de store europæiske stater, der får det sidste ord. Mht. valgdeltagelsesforskellen på kommunal- og folketingsvalg, så er vælgerne bevidste om, at den politik, der føres i kommunerne, ligger under for folketingets rammelovgivning, og at de derfor, selvom man umiddelbart skulle mene, at den enkelte stemme tæller mere i et kommunalvalg, får mere for deres stemme ved at møde talstærkt op til folketingsvalgene. 16 Hypotese 3: Den danske EU-skepsis påvirker valgdeltagelsen til Europaparlamentsvalgene. Selvom man ofte hører, at danskerne er en af de mere EU-positive befolkninger, så skal man huske på, at Danmark stadig holder fast i sine tre forbehold og står derfor uden for forholdsvist vigtige områder i EU. Dermed er valgdeltagelsen højere i det nationale parlament, selvom en stadig større andel af de beslutninger, der træffes i folketinget, er direkte opfølgninger på direktiver og regulativer truffet i EU. Man anerkender altså på den måde ikke rigtig EU’s rolle, men holder fast i, at Danmark er / skal være en suveræn stat, jf. bilag B1, tabel 1. 1c) Opstil den model, der indeholder de faktorer, der er afgørende for, hvordan den enkelte vælger stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der maksimalt indgå frem faktorer. Modellen skal understøttes af faglige begrundelser. I ovenstående model er der medtaget fem faktorer, der direkte og indirekte påvirker vælgeren til at sætte sin stemme. Især de tre nederste, social baggrund, medierne og de personlige mærkesager skal tillægges stor vægt, mens de perifere faktorer, erhvervsgruppe og indkomst, ikke skal tillægges så stor indflydelse. Godt nok har den sociale baggrund som forklaringsbegreb mistet vægt i løbet af de sidste år qua især Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund og det senmoderne menneskes refleksivitet og derigennem øgede individualitet, men valgfor- samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 16 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 skerne fornægter stadig ikke, at den enkelte sociale baggrund i de fleste tilfælde skinner igennem, når der skal sættes kryds på stemmesedlen. For at blive ved Giddens taler han om vigtigheden af sociale arenaer, hvori meninger og holdninger opstår som en form for konsensus, og derfor har jeg medtaget erhverv som en overbetegnelse for vælgerens arbejde og de sociale sammenhænge, som vedkommende dermed kommer til at indgå i. Man kunne argumentere for, at indkomst også hører ind herunder, men værdipolitik de senere år har fået mere betydning end den traditionelle fordelingspolitik, så står den som selvstændig perifer faktor. Mediefaktoren er taget med pga. de betragtninger, der er blevet gjort i opgave 1b), og de personlige mærkesager som modvægt til den sociale baggrund for at imødekomme den tidligere nævnte teori om refleksivitet og individualitet. Mange vælgere træffer deres valg på baggrund af enkelte sager, der evt. har været oppe i medierne, og ikke partiernes brede partiprogram, der kræver større engagement og mere tid at sætte sig ind i. Samfundsfag A – Studentereksamen Flere professorer og forskere, blandt andet Gert Tinggaard Svendsen fra Århus Universitet, beskæftiger sig med tillid i det danske samfund som en katalysator for et velfungerende erhvervsliv og som en vigtig del af det danske politiske liv. Han argumenterer blandt andet for, at danske erhvervsfolk stoler mere på hinanden end tilfældet er i andre lande, og derfor kan de nemmere træffe aftaler, der gavner begge parter. Pointen er, at tillid er en vigtig faktor på mange områder i det danske samfund og i den danske selvopfattelse. Figur 4 viser således også, at der er stor tillid til EU især blandt de unge / yngre befolkningsgrupper, og blandt de bedst uddannede. En forklaring kunne være, at man er mere tilbøjelig til at have tillid til de institutioner, som man kender, og man må vurdere, at folk med en længerevarende uddannelse har et bedre udgangspunkt for at kende til eksempelvis EU’s beslutningsproces, der i medierne ofte fremstilles som værende både udemokratisk og besværlig. Med hensyn til sammenhængen mellem alder og tillid til EU, så ser man i alle sammenhænge, at de yngre generationer, som er vokset op med et forholdsvist velfungerende internationalt samfund, også af den grund er mindre EU-skeptiske end deres forældre. Der er stor forskel på, om man er vokset op med EU Demokrati og legitimitet Delopgave B: EU og danskerne 2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 kan udledes om danskernes syn på EU. Selvom vi gemmer bilag B2 til næste opgave, så er det vigtige begreb, i denne tekst af Ralf Pittelkow, tillid. Figurerne 2 og 4 beskæftiger sig netop med tilliden til EU, og heraf kan vi aflæse, at selvom danskerne har mere tillid til det nationale retssystem (80 % er tilbøjelige til at have tillid) og til det nationale parlament (75 %) end til lignende internationale institutioner, så har danskerne langt mere tillid til de internationale organisationer end gennemsnittet af de resterende befolkninger i EU27. Således har 13 procentpoint flere af danskerne tillid til EU end EU27borgerne, og denne tendens er gennemgående hele vejen igennem figuren. Danskerne har ligeså stor tillid til FN og NATO (- 1 %-point), som de har til folketinget, og gennemgående tyder disse procentsatser på, at danskerne er internationalt orienterede med stor tillid til de processer, som foregår udenfor landets grænser. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 17 17 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 som et projekt, der blev stillet spørgsmål til og som primært beskæftigede sig med integration i bredden, eller om man vokser op med et EU, hvor man er begyndt at diskutere dybden i integration. Også i figur 1 er det tydeligt, at danskerne er blandt de mest EU-positive, og danskerne lægger et pænt stykke (ca. 10 %-point) over EU25gennemsnittet. Men ikke alt er fryd og gammen mellem EU og danskerne. Vender vi tilbage til figur 2, så ser vi, at selvom tilliden til EU er større end gennemsnittet af EU27, så er den stadig markant lavere end til de andre internationale organisationer som NATO og FN. Vi kan også se i figur 3, at kun 49 % af danskerne faktisk mener, at deres stemme tæller i EU-sammenhænge, mens 90 % mener, at deres stemme tæller i dansk sammenhæng. Mht. til de 49 %, så ligger danskerne her tættere på EU27 end de gør i de andre figurer, så her har de altså visse forbehold. Ser man også på tabel 1, så ønsker størstedelen af partiernes vælgere (og det gælder samtlige partier i det danske folketing), at de enkelte lande skal bevare deres fulde suverænitet i forhold til EU-samarbejdet. Man kan dog også se, at dette ikke nødvendigvis er udtryk for utilfredshed med EU, jf. figur 2 og 4, hvor et flertal af danskerne har tillid til EU, for vi kan se, at kun vælgerne fra de historisk EU-skeptiske partier, SF, der dog på det sidste har accepteret EU, Enhedslisten og DF. Til sidst skal der peges på en tendens i figur 4, som tages op i næste opgave (3). Fokuserer man på den del af figuren, der viser tillidens sammenhæng med uddannelse, så kunne man følge visse kritiske røster fra EU-skeptikerne og argumentere for, at EU er et eliteprojekt. Således er tilliden til EU større alt efter hvor lang en uddannelse, man har taget. Og man skal bemærke, at hos danskere med en kortere uddannelse, så er det altså ikke længere flertallet af 18 danskerne, der har tillid til EU, men flertallet, det er tilbøjelige til ikke at have tillid til EU. Gennemgående kan man altså se ud fra bilag B1, at selvom danskerne har stor tillid til EU og større tillid end de andre EU-borgere, så er der tale om tillid med forbehold. Danskerne har for det første ikke så stor tillid til EU som til de øvrige prominente internationale organisationer, og for det andet så mener størstedelen, at Danmark skal bevare sin fulde suverænitet. 3. Diskutér, i hvor høj grad det er i Danmarks interesse at skabe øget politisk integration i EU. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2. Ralf Pittelkow, fra nu af RP, som er forfatteren til bilag B2, er overordnet tilfreds med EU, og han skriver direkte, at EU-samarbejdet tjener store formål for Danmark og Europa. Men han er samtidig kritisk og skeptisk over for den udvikling som EU er på vej ind i, da han mener, at EU har glemt, hvor samarbejdets grænser er, og her tænker han mere på grænser i dybden, end han tænker på grænser i bredden. Som nævnt i delopgave 2, så er begrebet tillid meget vigtigt for RP, og han mener, at tillid skaber sammenholdskraft og et velfungerende samfund. Tilliden bygger på et værdifællesskab, hvor de kulturelle forskelle er ubetydelige og hvor den sociale afstand er til at overse. Og lige netop her, mener RP, spiller EU fallit. Selvom opbakningen til EU overordnet er voksende i de europæiske befolkninger, så har den globale finanskrise vist os, at det stadigvæk er de nationale interesser som sættes højest på den politiske dagsorden. Selvom det endnu ikke har udmøntet sig i direkte protektionisme, så blev blandt andet den nyligt overståede valgkamp i Storbritannien afviklet med løfter om en genopretning af den britiske økonomi. Bemærk: den britiske økonomi, og altså ikke nødvendigvis den europæiske økonomi. Lignende røster har der været fra de andre EU-lande, men i samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 18 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 modsætningen til Storbritannien, der som Danmark har fastholdt egen valuta, så er de som euro-lande mere afhængige af hinanden. Således kan Tyskland ikke lade Grækenland gå bankerot, da det ville være en katastrofe for euroen. På samme måde med Spanien, Italien og Portugal, der også har problematiske økonomier, og som ventes at være de næste, der modtager akut økonomisk hjælp fra EU i et efterhånden desperat forsøg på at fastholde euroen som en global stærk valuta. Tilliden er efterhånden forsvindende lille, EU-landene imellem, og derfor må man forvente, at især EU’s økonomiske politik bliver taget op til revision, når krisen er overstået. Og her er det, at Danmark kommer til at stå overfor et dilemma. De danske udenrigsøkonomiske mål i forhold til EU er at skabe økonomisk vækst og lette markedsadgangen. Samtidig er den europæiske landbrugsstøtte også livsnerven for et af de største erhverv i Danmark, og når EU efter krisen skal til at tage drastiske forholdsregler for at forhindre et nyt økonomisk sammenbrud i Europa, så kan man forvente, at der opstilles krav om strammere og mere overstatslig styring af økonomierne i Europa. Man vil ikke længere stille sig tilfreds med løse økonomiske rammer, da en enkelt svag økonomi eller slap økonomisk styring i eksempelvis Grækenland forplanter sig først til alle euro-landene, så til euro-landenes handelspartnere og dermed til hele den globale økonomi. Det er i allerhøjeste grad berettiget at tale om interdependensteori i denne sammenhæng, som nævnt i delopgave 1. Den anden løsning for euro-landene er, at ophæve ØMU-samarbejdet og lade hvert land stå for sig selv, så landene i en fremtidig situation også vil falde alene. Denne løsning virker på nuværende tidspunkt dog ikke særlig sandsynlig qua den nyligt accepterede Lissabontraktat og den politiske spillover, som har medført et stærkere overstatslig EU med mange flere funktioner end tidligere. Og da EU først og fremmest historisk er et økonomisk samarbejde, kan man ved at vælge løsning nr. 2 risikere at hele EU-samarbejdet falder fra hinanden, og det vil man ikke lade ske. Altså kan Danmark i denne sammenhæng enten vælge at fastholde deres fastkurspolitik, da de som småstat ikke kan vælte hele EU med en fejlagtig økonomisk politik, eller komme med i euroen på de nye præmisser, der højst sandsynligt vil blive opstillet. Umiddelbart ser det mest fordelagtig ud for Danmark at beholde det nuværende forbehold, da man således kan beholde næsten al sin suverænitet på dette område. Efter finanskrisen vil der sandsynligvis heller ikke være politisk eller folkelig opbakning for en at gå ind i et møntsamarbejde, der på mange måder har fejlet. Men Danmark vil drage fordel af en strammere økonomisk styring euro-landene imellem, da det vil give en sikrere og mere stabil økonomi i Europa, hvor euroen bliver stærkere og kronen dermed også bliver det. På dette område kan man altså sige, at det er i Danmarks interesse med øget politisk integration, også selvom Danmark ikke er med i det øgede samarbejde. Ud af de andre områder, som RP nævner som positive i bilag B2, så vi vigtigheden af et samlet EU i forhold til COP15 i København. Selvom det ikke blev til en bindende aftale, så sendte EU-landene et stærkt budskab ved at kunne stille med et mandat fra alle de 27 medlemslande, og der ingen tvivl om, at dette mandat var stærkere i den globale internationale debat, end hvis Danmark havde stillet sig op alene med sin holdning. Eller det er det, som er spørgsmålet. For i forhold til debatten om øget integration i EU, så er der to sider af sagen, og man må vurdere, om Danmark har mere indflydelse som integreret medlem af EU eller som ene-aktør i den internationale arena. Danmark er, uanset hvor nationalistisk man forholder sig til det, en småstat, når landet opesamfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 19 19 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 rerer på den internationale scene, men traditionelt har man søgt at gøre Danmark til en større aktør, end det måske reelt er tilfældet. Som fortaler for, at Danmark fører og har ført en aktivistisk udenrigspolitik, kan man nævne, at selvom Danmark holdt lav profil i NATO under den Kolde Krig af sikkerhedspolitiske årsager, så var landet i stedet yderst aktive i FN, blandt andet som initiativtager til SHIRBRIG-projektet og som støtte til de baltiske landes frigørelse fra Sovjetunionen. I nyere tid er engagement i både Irak og Afghanistan også medvirkende til, at Danmark internationalt har fået stor opmærksom, både positivt og negativt med eksempelvis Muhammedkrisen in mente. Men uanset hvad, så har Danmark ikke de udenrigspolitiske kapabiliteter, instrumenter og muligheder for at agere solo i den internationale arena. Kun gennem EU kan Danmark eksempelvis få indflydelse på globale klimaaftaler, større økonomiske spørgsmål og alle de andre områder, hvor en negligering af EU-samarbejdet ikke fører til øget suverænitet, men paradoksalt nok i stedet en mindsket suverænitet, da Danmarks udenrigspolitiske spillerum er kraftigt indsnævret i kraft af rollen som småstat og de omgivende landes fælles interesser. Ved at melde sig ud af et eventuelt dybere samarbejde er faren, at man i stedet for at opnå større selvbestemmelse alligevel bliver nødsaget til at følge trop på grund af øget internationalt pres, mens man samtidig bliver sat udenfor politisk indflydelse. Dermed må det i dette perspektiv siges, at være i Danmarks interesse, at landet fører en aktivistisk udenrigspolitik, men at det foregår indenfor den internationale politiske arena, vi kalder for EU. Øget integration vil derfor også være i Danmarks interesse, men indirekte, da det vil mindske de store staters spillerum til fordel for en mere givtig dialog, hvor også småstater som Danmark har taletid og dermed indflydelse. Indirekte, fordi den øgede integration ikke nødvendigvis giver mere magt til Dan20 mark, men fordi integrationen mindsker de andre staters magtpositioner. Er man tilhænger af den realistiske opfattelse af den internationale politik er integration i EU netop det samme som et ønske om at tilrane sig mere magt, og et ønske om et integrationen føres til ende, så EU kan fungere som konkurrencedygtig international aktør på højde med USA og de kommende supermagter, Kina, Indien, Rusland og Brasilien. EU kan med dette udgangspunkt også ses som en vigtig brik i den cykliske opfattelse af historiens gang, man tager udgangspunkt i indenfor realismen, hvor nye supermagter rykker ved det internationale magtforhold og bryder med den nuværende hegemon, USA. Er man idealist, så går man også ind for, at Danmark skal ønske øget integration i EU, men det skal ske med andre forudsætninger, og målene er ikke de samme. Ved at tage udgangspunkt i denne hovedretning, så ønsker man et samarbejde, fordi interdependensen mellem landene til sidst vil være så stor, at man er nødt til samarbejde. Derudover ønsker man et samarbejde, da den global verden også vil fordre globale problemer, så som klima og terrorisme, og disse problemer kan man kun løse i samråd. Så uanset, hvad ens standpunkt er, så er de teoretiske argumenter også for, at Danmark skal søge øget integration i EU. For at vende tilbage til RP og den uafsluttede elitedebat i delopgave 2, så kan man sagtens argumentere for, at øget integration i EU også vil betyde en større homogenitet mellem de forskellige befolkningsgrupper i EU, og derfor på sigt vil der opstå et værdifællesskab, der minder om det danske, bare i andre målestoksforhold. Indenfor dette værdifællesskab vil der være den nødvendige tillid til systemet, der gør, at EU som aktør både kan fungere internt og eksternt. Danske EU-skeptikere, som RP identificerer sig med ved at udtrykke sin bekymring for en udvanding af blandt andet det danske velfærdssystem, kan med rette argumentere for, at en samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 20 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 samlet EU, et føderalistisk projekt, vil fjerne selve fundamentet i det danske samfund, velfærdsstaten, da denne universelle velfærdsmodel ikke findes mange andre steder i verden. Men ser man på et føderalistisk EU, som man kan observere et føderalt USA, så finder man også derovre store forskelle i både værdier og politikker mellem de enkelte stater, selvom de er styret centralt. Derfor behøver man som EUskeptiker ikke nødvendigvis være bange for, at en europæisk føderation vil fjerne de danske værdier og undergrave velfærdsstaten, for det mest nærliggende eksempel på en føderation viser os, at frygten er delvist ubegrundet. Tidligere EU-skeptiske partier som SF har nu også accepteret, at EU er kommet for at blive, og at deres politik nu i højere grad skal føres i denne nye arena. Lignende tendenser ses blandt andet i det mest EU-skeptiske land, England, hvor Liberal Democrats aldrig har haft så stor vælgertilslutning, selvom en af deres mærkesager er øget integration i EU. Dermed sker der altså også langsomt et holdningsskifte i staterne. Med hensyn til, at det er eliterne, der skal føre EU videre, og at det er dem, som har den største tillid til EU, som vi så i bilag B1, figur 4, så skal det ikke ses som et problem. Som vi konkluderede allerede i delopgave 1, og igen i delopgave 2, så er viden om EU vigtigt for at tage stilling til projektet, og at denne manglende viden hos store dele af den danske befolkning medfører både mindre valgdeltagelse og større skepsis. Derfor er det positivt, at den intellektuelle elite går ind for EU, da man må regne med, at de i kraft af deres viden kan se fordelene ved et stærkt EU-samarbejde. At EU derfor er et eliteprojekt er ikke negativt, men yderst positivt. Til allersidst mangler vi kun at beskæftige os med et enkelt punkt, inden vi kan konkludere, og det drejer sig igen om værdifællesskabet i EU. Et sådant værdifællesskab kan nemlig lide et stort nederlag, hvis Tyrkiet på sigt kommer med i EU. Ikke direkte fordi de er muslimer, men indirekte fordi deres kultur, der også afhænger af deres religion, grundlæggende er anderledes end kulturerne i de europæiske lande. Man kunne selvfølgelig argumentere for, at der var et lignende kulturelt skel mellem de østeuropæiske lande og de vesteuropæiske, men set i bakspejlet førte denne integration i bredden også til en større EU-skepsis blandt de oprindelige EU-lande, selvom det kulturelle skel mellem øst og vest er forholdsvist overskueligt. Et lignende kulturskel mellem Tyrkiet, som nyt medlem af EU, og de ”gamle” EU-lande, kan sætte den usynlige værdifællesskabs-integration og identifikation i EU langt tilbage. Her bliver vi nok nød til at tilslutte os Huntingtons teorier om Clash of Civilizations, og argumentere for, at kulturkløften mellem den muslimske verden og den vestlige verden er for stor til, at der kan lægges bro over den på nuværende tidspunkt. Også selvom Tyrkiet regnes for at være det mest moderne og mest vestlige muslimske land. I denne optik vil det gavne både Tyrkiet og især EU, hvis samarbejdet mellem de to ikke bliver bindende i kraft af medlemskab, men kun privilegeret i kraft af handelsaftaler og tættere diplomatisk samarbejde. Og så kan vi så konkludere, at det er i Danmarks interesse at skabe øget politisk integration i EU. Det er det, fordi øget integration på det økonomiske område vil medføre økonomisk stabilitet til Europa, også selvom Danmark ikke nødvendigvis er 100 % med i ØMU’en. Det er også i Danmarks interesse, fordi en øget integration vil betyde, at Danmark som småstat får mere at sige, mens de omkringliggende stormagter og større stater vil være tvunget til at lytte mere til de små staters krav. Samtidig peger både idealismen og realismen på, at en øget integration i EU er til gavn for Danmark, selvom målene i de to hovedopfattelser af international politik ikke er ens. Vi kan også konkludere, at det ikke er negativt, at EU er et eliteprosamfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 21 21 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 jekt. Dernæst kan vi konkludere, at EU på sigt kan udvikle sig til et værdifællesskab sideløbende med en øget integrationsproces, og at den største fare mod dette projekt vil være en accept af Tyrkiet som nyt medlem af EU på grund af de kulturelle forskelle. Kommentarer til besvarelsen Andreas Lind fra Middelfart Gymnasium fik 12 for forudgående besvarelse. Hermed en kort begrundelse for karakteren. faglig teori og viden på selve spørgsmålet. Der er således tale om, at den faglige viden bringes i anvendelse med fokus på den stillede opgave. Alt i alt en god, velformuleret og velstruktureret fællesdel Fællesdel I opgave 1a bliver den økonomiske recession sikkert understreget vha. indekstal. I besvarelsen anvendes viden om økonomisk teori og anden faglig viden sikkert til at understrege de pointer, der kan udledes af tabellen. Karakteristisk for denne besvarelse er dermed, at de fagligt baserede betragtninger anvendes til at påpege recessionens dybde og omfang. Delopgave 1.b er en ”hypoteseopgave”, hvor der på grundlag af valgdeltagelsen fra hhv. Folketings-, kommunal- og EU-parlamentsvalg skal opstilles nogle hypoteser, der kan forklare forskellene ved disse 3 typer af valg. Besvarelsen indeholder tre tydeligt formulerede og forskellige hypoteser. Der er en tydelig forskel på selve hypoteserne og den efterfølgende faglige begrundelse. Hypoteserne indeholder derudover 3 forskellige synsvinkler, der alle kan være med til at belyse de forskelle, man kan se i tabellen. Hypoteserne er klart formulerede og begrundelserne hviler på et solidt fagligt grundlag. I delopgave 1c skal eleven opstille en model, der indeholder faktorer for, hvordan den enkelte stemmer ved folketingsvalget. I besvarelsen opstilles der en model, der i sig selv ikke er specielt kompliceret. Der er ingen forfinede grafiske virkemidler, men modellen er alligevel ganske illustrerende. Den faglige begrundelse udmærker sig ved at prioritere ”pilenes” betydning, men først og fremmest er begrundelsen karakteristisk ved på glimrende vis at anvende 22 Spørgsmål 2 Besvarelsen af dette spørgsmål er i forhold til resten af opgaven lidt kort, men styrken i opgaven er tydeligvis den selvstændige struktur. Eleven viser en godt fagligt overblik og udviser en glimrende forståelse for de sammenhænge, det er muligt at finde mellem figurerne. Der er således fokus på de pointer som figurerne giver samlet set og ikke på den enkelte figur. Der lægges løbende vægt på de ligheder og de forskelle, som man kan udlede af bilagsmaterialet, hvilket resulterer i en god og nuanceret besvarelse. Styrken er med andre ord, at vi her kommer udover en (for) tæt redegørelse for de 5 figurer hver for sig. Spørgsmål 3 Diskussion er lang og når vidt omkring. Samlet set bærer diskussion præg af en solid teoretisk viden suppleret med en stor faglig viden om konkrete forhold i relationen mellem EU og Danmark. Dette suppleres på glimrende vis med en stor viden om den aktuelle situation i EU. Selve spørgsmålet belyses grundigt og nuanceret via mange økonomisk og politiske overvejelser. Opgaven er velstruktureret og velformuleret og alle pointerne samles op i en afslutning, der på elegant vis fokuserer på det stillede spørgsmål. Et meget flot og fagligt funderet diskussion. Morten Hansen Thorndal, medlem af opgavekommissionen. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 22 01/09/10 14.10 12406 Samfundsfag Til A- og B-niveau ”En god og kortfattet beskrivelse […] der samtidig fungerer som en introduktion til de forskellige økonomiske teorier.” Lektørudtalelse Krisens økonomi Af Mogens Hansen, Jesper Jespersen, Peter Nielsen og Otto Brøns-Petersen kr. 99,ex moms Få overblik over den økonomiske krise Krisens økonomi handler om verdensøkonomiens aktuelle krise og henvender sig til samfundsfag på A- og B-niveau på stx. Hvad er årsagen til, at vi – til overraskelse for de fleste – bliver ramt af den voldsomste økonomiske krise siden 1930’erne? Hvordan udvikler krisen sig, og hvilke konsekvenser har den for hele det internationale økonomiske system? Bogen giver tre forskellige teoretiske perspektiver på den aktuelle økonomiske krise: Et keynesiansk, et (ny)liberalt og et marxistisk perspektiv. 12406 GYL Ann_Krisens økonomi_Samfundsfagsnyt nr. 179_170x250.indd 1 - veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60 08/07/10 15.06 Studentereksamen 2010 Eksemplarisk besvarelse af Jakob Michaelsen Pethick, Sankt Annæ Gymnasium Samfundsfag A: 1. Integration: 1a. En positiv, men ufuldstændig integration: Her er en tabel over den procentvise fordeling af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Generelt ses den tendens, at indvandrere og efterkommere er blevet mere integreret på det danske arbejdsmarked i løbet af de sidste 10 år. For det første er andelen af beskæftigede steget med lidt over 18 procentpoint. Dette svarer til en stigning på næsten halvtreds procent fra 1998 til 2008 og må betegnes som en meget positiv integrationsproces. For det andet er andelen af arbejdsløse og andelen af indvandrere uden for arbejdsstyrken faldet med henholdsvis ca. 7% og 11%. Da beskæftigelse og det at være uden for arbejde er omvendt proportionalt, giver det god mening. Der ses altså en positiv integration af indvandrere på det danske arbejdsmarked, men det er værd kort at sammenligne med f.eks. arbejdsløsheden i Danmark generelt. I 2008 var arbejdsløsheden ca. 2% af arbejdsstyrken på landsplan (se tabel. 11,7 i Samfundsstatistik 2009). Til sammenligning er arbejdsløsheden % af i alt 7,4% af arbejdsstyrken blandt indvandrere. Arbejdsløshedsprocenten er omtrentligt fire gange større blandt indvandrere sammenlignet med danskere. Men det forstyrrer ikke billedet af en generelt meget positiv integrationsproces, hvad angår tilknytningen til arbejdsmarkedet – en positiv integrationsproces, der endnu ikke er fuldstændig. 1b. For international fred og føderation Indlemmelsen af Tyrkiet i EU vil sikre en højere grad af fred i verden. Det er der tre argumenter for. For det første: Varig fred sikres bedst gennem oprettelsen af internationale demokratiske organisationer på baggrund af fælles interesser, og EU er, på trods af at være en regional organisation, udtryk for et overstatsligt samarbejde, der kan sikre freden i verden. EU bør som demokratisk fortaler arbejde for udbredelsen af reelt demokrati i praksis, også til Tyrkiet. For det andet: Den gensidige økonomiske afhængighed, der følger af Tyrkiets tagen del i det indre marked, vil mindske incitamentet til at føre krig mod hinanden – omkostningerne ved krig bliver større for både EU og Tyrkiet. Denne økonomiske interdependens af afgørende for en Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrke I alt 1998 38,8 11,4 49,8 100 2003 46,6 6,1 47,3 100 2008 57,1 4,6 38,3 100 24 samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 24 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 fredelig fremtid, og er første skridt på vejen mod en international føderation. For det tredje:Den gensidige kulturelle forståelse, der vil følge i kølvandet på europæisk integration af Tyrkiet, vil gøre krig mindre sandsynligt. Ved bedre at forstå fremmede kulturer kan vi undgå, at politiske problemer bliver søgt løst med militære midler, og i stedet opnå, at politiske problemer løses gennem dialog indenfor rammerne af en overstatslig retslig orden. 1c. International handel I figur 1 ser man tre mønstre: Europa handler meget med lande inden for regionen Verdensdele præget af udviklingsøkonomier handler meget med lande udenfor regionen USA handler lige meget med lande indenfor og udenfor regionen. Hypotesen, der forklarer, at Europa handler meget indenfor regionen, er: det er fordelagtigt for europæiske lande at handle med hinanden. Den faglige begrundelse er, at oprettelsen af fælleseuropæiske standarder, det indre marked og opløsningen af toldbarriere over for andre lande i EU letter handel landene imellem – det er billigere at sælge fransk ost i Italien end i Indien, fordi der ingen toldmure er mellem europæiske lande. Hertil skal lægges effektiv infrastruktur, der alt andet lige gør handel lettere. Hypotesen, der forklarer, at verdensdele med mange udviklingsøkonomier handler meget med lande udenfor regionen, er: det er fordelagtigt at afsætte de varer, udviklingsøkonomier producerer, internationalt. Den faglige begrundelse er, at prisen på de varer, udviklingsøkonomier producerer, er højere på det internationale marked. Man kan nævne fødevarer, som er mere værd i industrialiserede lande end i udviklingslande. Derudover er den relative arbejdspris i udviklingslande meget lav internationalt set (men ikke nationalt set), hvorfor den relative profit bliver større, når varer afsættes på det internationale marked. Det internationale marked er bedre end udviklingsøkonomiernes hjemmemarked. Hypotesen, der forklarer, at USA handler lige meget med lande indenfor og udenfor regionen, er: USA har et effektivt og købekraftigt hjemmemarked, men importerer/eksportereralligevel meget.Den faglige begrundelse er, at det effektive hjemmemarked kommer sig af den føderation, de amerikanske stater indgår i – handel mellem staterne er ikke omkostningsfuldt. Men Nordamerikanske lønninger er højere end lønninger i udviklingslande, og derfor er det fordelagtigt at importere visse produkter, og Nordamerikanske produkter bliver til gengæld solgt i hele verden. Delopgave A. Vellykket integration? 2. Vellykket, men ufærdig integration Det er svært at vurdere, om den danske integrationsproces har været vellykket, da der ikke i de opstillede kriterier er nogen tidshorisont. Som udgangspunkt er ingen af de af regeringen opstillede kriterier mødt – endnu. Men tabelmaterialet viser en generelt positiv integrationsproces, der endnu ikke er færdig. Regeringens kriterier vil blive gennemgået punktvis og angive den overordnede struktur i denne undersøgelse. Grundlæggende værdier og normer: Udlændinge har generelt adopteret det danske værdisæt vedrørende forholdet til arbejde (tabel 5) – omtrentligt lige mange danskere og udlændinge føler pligt over for samfundet til at arbejde, hvis man kan (henholdsvis 95% og 94%), og de fleste danskere og udlændinge ville foretrække at have et arbejde (henholdsvis 87% og 80%). Derudover bør kvinder i både danskere og udlændiges optik ikke gå hjemme og passe børn (henholdsvis 86% og 81%). Således ser man, at tilslutningen til et centralt normsæt (”vi har pligt over for velfærdsstaten til at arbejde, arbejde er godt, kvinder bør også arbejde”) er næsten samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 25 25 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 ensartet danskere og udlændinge imellem. Dette er ift. regeringens kriterier udtryk for en positiv integration på et enkelt værdimæssigt område. På et andet værdimæssigt område – nemlig overholdelsen af landets love – ser vi en noget anderledes tendens. Mænds kriminalitetsfrekvens er højere hos indvandrere og efterkommere end hos danskere, mens kvindelige indvandreres kriminalitetsfrekvens ligner den danske meget. Her er regeringens mål for integration ikke nået, hvad angår mænd, og fordi tabellen ikke indeholder udviklingen i kriminalitetsindekset, er det svært at svare på, om integrationen går den rigtige eller forkerte vej. Vi kan dog for nu konstatere, at integrationen ikke er fuldendt. Et mere omfattende tabelmateriale ville være nødvendigt for bedre at kunne undersøge, hvorvidt der på det værdimæssige område er foregået vellykket integration. Men det kan pointeres, at hvor den værdimæssige integration ift. arbejde har været vellykket, er efterlevelsen af den danske lovgivning ikke lige stor mellem mandlige danskere og indvandrere. Selvforsørgelse: Indvandreres grad af selvforsørgelse er blevet højere, dette fremgår i fællesdelen (1a): over de sidste ti år er arbejdsløsheden faldet og beskæftigelsen omvendt steget. Den positive integrationsproces afspejles også i tabel 2, hvor den mest markante tendens er, at efterkommere og yngre indvandrere har en højere erhvervsfrekvens end ældre indvandrere (mandlige indvandrere ift. efterkommere (30-64 år): 59% ift. 74%). Dette må ses som et udtryk for, at efterkommere, der vokser op og socialiseres i Danmark (f.eks. i offentlige daginstitutioner), adopterer den habitus og det værdisæt, der er dominerende i Danmark, og derfor kommer ud på arbejdsmarkedet i højere grad, altså en positiv integrationsproces. Yngre mandlige efterkommere ligner næsten personer med dansk oprindelse, hvad angår er26 hvervsfrekvens, forskellen er kun 3 procentpoint. Dette er udtryk for, at den igangværende integrationsproces har været vellykket specielt over for de efterkommere og yngre indvandrere. Men anderledes er det ud, når vi kigger på den ældre generation: hvor der ingen ændring er i personer med dansk oprindelses erhvervsfrekvens, når de bliver ældre, falder specielt indvandreres erhvervsfrekvens med alder: 15 procentpoint for mændenes vedkommende, 10 for kvindernes. Dette gør det svært for dem at leve op til kriterierne for selvforsørgelse. Opsummerende kan man sige, at den yngre generation er mere velintegreret, hvad angår tilknytning til arbejdsmarkedet, end den ældre generation. Således synes regeringens kriterier ikke at være nået, men potentialet for at nå dem fremover er tilstede. Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen: Kontakten er her operationaliseret som ægteskabelig kontakt, selvom andre former for kontakt kan være ligeså interessant – hvor går indvandrere i skole, hvor bor de, hvem trives de med. For nu må det noget utilstrækkelige talmateriale være nok (tabel 5). På 6 år er tilbøjeligheden til ægteskaber med udlændinge bosat udenfor Danmark faldet markant – mere end halveret i kvindernes tilfælde, næsten halveret i mændenes. Således er flere indvandrere og efterkommere i dag gift med ægtefæller bosat i Danmark. Om dette lever op til regeringens krav om, at udlændinge skal komme i kontakt med danskere er svært at svare på, da det kræver en definition af, hvad en ”dansker” er – er en efterkommer, der er opvokset i Danmark, dansker? Tabelmaterialet synes at indikerer, at der findes en objektiv gruppe af danskere, og tager vi dette for sandt, må man sige, at regeringens kriterier på ingen måde er blevet nået. En integrationsproces, der på 6 år har ændret mærkbart ved fordelingen af æg- samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 26 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 tefæller og deres bosted er en positiv ting, men målet er endnu langt fra nået. Danskkundskaber og uddannelse: Af tabel 1 fremgår det, at ikke-vestlige mænd og kvinder i langt højere grad i 2007 tager en lang videregående uddannelse, end de gjorde i 1996. Hvor der i 1996 var ca. dobbelt så mange danske mænd som ikke-vestlige mænd og ca. fire gange så mange danske kvinder som ikke-vestlige kvinder på en lang videregående uddannelse, er der i 2007 næsten lige mange mænd og ca. 50% flere danske kvinder på lange videregående uddannelser. Dette er en meget positiv indikator for den uddannelsesmæssige integration, og den ligeså positive tilknytning til arbejdsmarkedet kan ses i lyset af, at flere indvandrere får en uddannelse. Alligevel bemærker man endnu en gang, at selvom en positiv integrationsproces angiveligt er i gang, er regeringens kriterier endnu ikke nået. Endeligt er det umuligt at vurdere indvandreres danskkundskaber på baggrund af det foreliggende materiale, og det må for nu stå hen i det uvisse, om den kvantitative udvikling (flere indvandrere i uddannelse) også har haft en kvalitativ effekt (bedre uddannede indvandrere og bedre danskkundskaber). Med forbehold for, at en vurdering af den danske integrationsproces ift. regeringens kriterier ville kræve langt mere omfattende og dybdegående empiri, kan det sammenfattende siges, at der over de sidste år er foregået en positiv integration af indvandrere i det danske samfund, der dog har mange mangler – høj kriminalitetsfrekvens blandt mandlige indvandrere, endnu ikke tilstrækkeligt selvforsørgelse og fortsat mange ægteskaber med ikke-danskere. Således er der både elementer at pointere – primært værdisammenfaldet ift. arbejde og yngre efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet – og mindre vellykkede elementer. Om integrationen har været vellykket, kan man kun for alvor kunne vurdere, hvis regeringens kriterier indeholdt et tidsperspektiv, men for nu står samtlige af regeringens kriterier tibage som uopfyldte. Vellykket integration er måske så meget sagt? 3. Tolerance og gensidig forståelse Analyse af integrationsproblematikken Når to kulturer mødes, kan der ske tre ting: yy Segregering: der er ingen kulturel dialog og de to kulturer vil eksistere sideløbende, men uden at øve gensidig indflydelse på hinanden. yy Integration: begge kulturer påvirker hinanden, og en kulturelle syntese vokser frem. yy Assimilation: den ene kultur afgiver sin særegenhed og bliver en homogen del af den dominerende kultur. I dag vil ingen segregering og kun meget få assimilation. Problemet er, at integration er en meget lang proces, og der er mange faldgruber i den – og den er fundamentalt et angreb på vores forestilling om det nationalstatslige projekt med homogenitet inden for et territorielt afgrænset område, i og med kulturel, etnisk og religiøs diversitet truer entydigheden og den naturlige legitimitet i selve forestillingen om nationen. Den farligste faldgrube i integrationsprocessen er det system af selvforstærkende mekanismer, der kan træde i kraft og kan ende med at virke disintegrerende og konfliktskabende. Man opererer i socialpsykologien med begrebet ”The Generalized Other”, et udtryk for summen af de indtryk, individet oplever fra andre. ”The Generalized Other” har stor indflydelse på identitetsdannelsesprocesser, fordi der i vores bevidsthed altid er den samlede oplevelse af omverdenens syn på os, og det følger os gennem hele livet. Når noget gentagne gange optræder som del af vores sociale identitet, kan det hurtigt blive en del af vores selvidentitet.Unge indvandrere oplever gennemsnitligt hyppigere end andre, at ”The Generalized Other” ikke kan lide dem, at de bliver afvist og devalueret. Fordi samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 27 27 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 de vokser op i hjem, hvor dansk ikke er modersmålet, er de dårligere udrustet sprogligt, og fordi de vokser op med en anden kulturel baggrund end dansk, er deres habitus anderledes – disse to fænomener bevirker, at når indvandrere møder danskere, er vi lidt mere afvisende, lidt mindre tålmodige. Og det på trods af, at der kun er små forskelle i habitus og sprog. Men ”The Generalized Other” er mere end blot hverdagsadfærd og mødet med andre mennesker – medier og mediebårne stereotyper er afgørende for dannelsen af ”The Generalized Other”, specielt i de senere år. Den dominerende diskurs i medierne synes at afgrænse en den danske kultur fra de fremmede, hvad end de er pakistanere, irakere eller kinesere. Hertil skal lægges et Folketing, der stort set er enigt om at begrænse indvandringen, og en udenrigspolitisk agenda, der i den grad er blevet italesat som kulturelle sammenstød. Når man møder en stigmatiserende og afgrænsende mediekultur og adfærd hos danskere, er det oplagt at danne fællesskaber med sig selv. Derfor bliver burkaen og det lange fuldskæg identitetsskabende markører, der dels markerer tilknytningen til en global, muslimsk identitet, dels markerer afgrænsningen fra en lokal, dansk kultur – passende her er Castells teoretiske begreb om modstandsidentitet, en identitetsform, der er kendetegnet ved at ville negere noget andet (det eksisterende vestlige samfund). Det løser naturligvis de nærværende identitetsproblemer, men det skærper de kulturelle modsætninger og igangsætter en tilsyneladende endeløs kæde af selvforstærkende mekanismer. Konsekvensen bliver, at de integrerende institutioner (offentlige daginstitutioner mv.) fylder mindre, end de disintegrerende (tyrkisk TV, den udstødte kammeratskabsgruppe mv.). Og hvis vi for alvor får sat den proces i gang, vil grøfterne mellem vores majoritetskultur og den arabiskdominerede islamiske minoritetskultur blive dybere og dybere.Interessen for at integrere sig i at afvisende samfund er selvsagt meget lille, 28 dette kan bl.a. forklare den høje kriminalitetsfrekvens hos mandlige indvandrere (se. tabel 3, delopgave A). Opgaven ift. integration er altså at skabe betingelserne for en frugtbar dialog og gensidig forståelse de involverede kulturer imellem. Endvidere er det nødvendigt at overveje mediebilledets marginaliserende og stigmatiserende stereotype fortællinger. Målgruppe Enhedslisten kan anlægge to strategier i spørgsmålet om integration: Den hidtidige strategi, der involverer tolerance, forståelse og konstruktiv dialog.Få partier i Folketinget anlægger denne strategi. Forsøge at ”catche-all” ved at kræve begrænsning af indvandringen og fuldstændig assimilation. Jeg vil tage udgangspunkt i den første option, da den ligger i forlængelse af den af Enhedslisten allerede førte politik, hvorfor et pludselig skift vil blive set som fuldstændigt utroværdigt og kun kan lede til et tab af kernevælgere, hvis historiske lige aldrig er set. Det er dog nødvendigt at overveje, hvilke parlamentariske konsekvenser, en integrationsvenlig linje kan få – ved næste valg står Enhedslisten til at få mere indflydelse, hvis S og SF danner regering (hvilket er en mulighed, se Politikens meningsmåling i sidste uge), og partierne i den nye regering skal ændre synspunkt markant over de næste måneder, hvis en seriøst integrationsvenlig linje skal blive kendetegnende for den næste regering. Kristian Thulesen Dahls synspunkter Kristian Thulesen Dahl fremsætter en række synspunkter, som Enhedslistens linje vil stå i skarp kontrast til. Her følger en opsummering af hans pointer: Vil vi bevare velfærdssamfundet, kan vi ikke integrere indvandrere fra ikke-vestlige kultur- samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 28 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 kredse. Dvs. i praksis folk fra Mellemøsten, Afrika, Asien og Sydamerika. Ikke integration, assimilation. Det er således ’de andre’ der skal tilpasse sig vores kultur, vi skal intet gøre selv for at tilpasse os. Derudover har han en række konkrete ideer til love: yy 28-års-regel i stedet for 24-års-regel yy Tvangsflytning af indvandrere i ghettoer yy Forbud mod muslimsk spisekultur – dog skrevet i et svagt humoristisk tonefald, så seriøsiteten bag dette forslag er nok ikke enorm. En række meget argumenter står til din rådighed: 1) Vil vi bevare det danske velfærdssamfund, er det nødvendigt, at vi integrerer flere mennesker, også fra ikke-vestlige kulturkredse. Det danske arbejdsmarked mangler hænder og veluddannede hjerner, og en øget indvandring og positiv integration kan afhjælpe dette problem. En række statistiske argumenter taler også for dette: af tabel 5, delopgave A, fremgår det, at indvandrere og efterkommere har samme holdning til arbejde som danskere – navnlig at man har pligt til at arbejde, hvis man kan. Desuden ser man i tabel 1, fællesdelen, at indvandrerne sandsynligvis vil have samme erhvervsfrekvens på sigt som danskerne. Indvandrerne ligner os altså i meget højere grad, end Kristian Thulesen Dahl vil have os til at tro. Han vil sandsynligvis pointere, at der er flere indvandrere, der ikke er selvforsørgende, hvilket han har ret i – men her kan du understrege, at der over de seneste år er foregået en positiv integrationsproces, flere indvandrere er kommet i uddannelse, og efterkommere af indvandrere kommer på ud arbejdsmarkedet i højere grad, end deres forældre gør. Man kan kun beklage, at regeringen og DF ikke har været bedre til at administrere denne integrationsopgave, for så ville Danmark ikke mangle hænder til at understøtte velfærdssamfundet. Thulesen Dahl vil sandsynligvis pointere, at indvandringen kan komme fra vestlige lande – og hertil kan svares, at det er uansvarligt kun at ville hjælpe dem, der hjælper os mest. Vi har et ansvar over for resten af verden, specielt folk, der lider af stor fattigdom, og hvis vi vil have en bedre forståelse for fremmede kulturer, bør vi i særdeleshed integrere folk fra ikke-vestlige kulturkredse. 2) Assimilation er en destruktiv måde at anskue integrationsspørgsmålet på – i stedet for at betragte fremmede kulturer som frugtbare dialogpartnere og som en mulighed for at forstå sin egen kultur, insisterer man på sin egen kulturs overlegenhed. Her vil en kort kommentar om sikkerhedspolitik være på sin plads: Hvis fremtidens konflikter skal afværges, og Danmark ikke være udsat for en terrortrussel, er det gennem konstruktiv dialog med de og ikke marginalisering af fremmede (og det bør, med sikkerhedspolitiske briller på, være folk fra ikke-vestlige lande, vi integrerer). DF hensætter det utopiske til en konstrueret nationalromantisk forestilling om Morten Korch, flæskesteg og parcelhusidyl. Hvor megen patos dette synspunkt end har, er det udtryk for en idealisering af virkeligheden. Man mener at kunne leve, som man gjorde i de gode gamle dage, men vi ved alle sammen godt, at ingen nogensinde tilbragte hele deres liv i et parcelhus med flæskesteg og stearinlys under landskabsmalerierne med de forblæste træer. Selvom man kan se nationalisme som en reaktion på det senmoderne samfunds værdirelativisme og identitetsopløsning, er det ikke hensigtsmæssigt at binde flaget for øjnene og glemme verdens fælles problemer – kaotiske krige, klimakatastrofe og fremmedfjendskhed er problemer, som det moderne, internationale samfund står over for, og de kan kun løses i fællesskab og gennem dialog. Den globaliserede virkelighed trænger sig på, og DFs snæversynede ide om danskhedens kulturelle overlegenhed står ikke mål med denne. Integration er nødvendigt, hvis man ønsker en verden, samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 29 29 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 hvor mennesket – uanset hudfarve, seksualitet og køn – og menneskers behov står i centrum. 3) De konkrete forslag er det rene vanvid, men er desværre med til at skabe indvandreres ”Generalized Other”. Et forbud mod tørklæder og tvangsflytninger vil blot skærpe den kulturelle konflikt: tørklædeforbuddet er populistisk symbolpolitik, der tilfredsstiller vælgerne, men som ikke forstår tørklædet ordentligt (en mere grundig analyse af, hvad tørklædet betyder for de kvinder, som bærer det, er nødvendig for overhovedet at kunne diskutere et evt. lovforslag), og tvangsflytninger er perspektivløst, fordi ingen kan tvinges til at integrere sig. Enhedslisten bør i stedet foreslå konkrete tiltag som tilbud om ekstra danskundervisning (en afgørende forudsætning for vellykket integration) og dialogdage, hvor åbne debatter om kulturelle forskelligheder muliggør gensidig forståelse. Vil man ghettoiseringen til livs, er det ikke pisken (tvangsflytninger), men guleroden (eksempelvis økonomiske eller uddannelsesmæssige fordele ved flytning), der skal i brug. Kristian Thulesen Dahl vil sandsynligvis ikke være så dum at fremføre forbuddet mod muslimsk spisekultur i al seriøsitet – det strider i mod menneskerettighederne og er umuligt at lovgive om i praksis. Han efterspørger en indskrænkelse af muslimers adfærd, der ikke ligger i forlængelse af vores forestilling om det frie og tolerante Danmark. Præsentationen af Enhedslistens synspunkter – spin og diskurs Ovenstående forslag til en argumentation står i skarp kontrast til både DFs holdninger og den offentlige debat. Det udtrykker Enhedslistens integrationsvenlige politiske linje og appellerer til et snævert segment af den danske befolkning, som dog i langt de fleste tilfælde er kernevælgere. Ovenstående argumentation lægger beslag på en række positive ord, som bør betones gentag- 30 ne gange – gensidig tolerance, respekt og ansvarlighed. Endvidere bør regeringens mangelfulde integrationspolitik og noget vage kriterier og DFs manglende demonstration af indsigt i de mekanismer, der forhindrer vellykket integration kritiseres (”The Generalized Other”, skal ikke præsenteres i så faglige termer – nævn hellere selvforstærkende mekanismer og marginalisering).Med denne linje vil I udover at appellere til kernevælgerne appellerer til røde vælgere, der savner en mere human linje i S og SF, og blå vælgere, der savner respekt for fremmede kulturer hos V og K. Udfordringen består i ikke at blive stemplet som et blødt parti, der går terroristernes ærinde – hvilket blandt andet kan undgås ved at inddrage en række af de statiske og ’objektive’ samfundsøkonomiske betragtninger, jeg tidligere i dette notat har redegjort for (vi mangler hænder, indvandrerne elsker ligesom os at arbejde).Konkret i TV-debatten mod Kristian Thulesen Dahl, bør du konstant minde om de uansvarlige konsekvenser det vil få, hvis Danmark har nok i sig selv og ikke forholder sig til den globaliserede virkelighed, vi lever i. Konklusion Enhedslisten har i spørgsmålet om integration god mulighed for at overbevise vælgerne om DFs uholdbare synspunkter. Ved at betone gensidig tolerance, respekt og ansvarlighed, inddrager Enhedslisten nogle nye ord i diskursen, som DF ikke kan imødegå. Ved at inddrage statistik og økonomi pointeres integrationens afgørende betydning for en fremtidigt sund dansk økonomi. Men de økonomiske argumenter må ikke drukne de politiske og filosofiske – at vi må forholde os til den globaliserede virkelighed og søge at forstå hinandens kulturer. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 30 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 Kommentarer til besvarelsen Besvarelsen blev naturligt nok af censorerne bedømt til 12. Herunder er mine betragtninger over besvarelsen, som opgavekommissionen har ønsket at offentliggøre i sin helhed. 1a) Beregningerne er rigtige og relevante, udledningerne præcise og omgangen med faglige begreber sikker. 1b) Selvom argumentet om Tyrkiet som brohoved for forhandlinger med mellemøstlige stater overses, er de tre argumenter forskellige og (implicit) i forlængelse af ”idealistisk teori” 1c) Den meget tydelige adskillelse af mønstre, hypoteser og faglig uddybning er bemærkelsesværdig – de tre mønstre er velvalgte, og hypoteserne og den faglige begrundelse viser et solidt fagligt fundament. 3. Når opgavekommissionen har ønsket, at Jakobs opgave bliver offentliggjort, skyldes det især hans besvarelse af dette tredje spørgsmål. Strukturen og forståelsen af ”notat”-genren er overlegen, og giver ham mulighed for at demonstrere sin omfattende sociologiske viden – men også hans viden om den moderne politiske diskurs og sprogbrug, om vælgeradfærd og partiadfærd fremstår tydeligt på en målrettet måde. Han husker at udnytte de fakta, han har set og udledt tidligere i opgaven og hans konkluderende ræsonnementer vidner om en generel meget høj samfundsfaglig indsigt. Peter Lundberg Thomsen, medlem af opgavekommissionen. 2. Besvarelsen rummer indledningsvis og undervejs helt præcise metodiske forbehold. Strukturen er gennemført – regeringens mål på fire områder afprøves systematisk, og de relevante tal findes og udnyttes – og konklusionerne og udledningerne er klare og veldokumenterede. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 31 31 01/09/10 14.10 iBo® Globalisering som iBog® Samfundsfaglige perspektiver De samfundsvidenskabelige perspektiver på globaliseringen bliver præsenteret i tekster og videointerviews med tilhørende opgaver og quizzer. PÅ VE J iBogen er opdateret i forhold til 1.udgaven: den finansielle- og økonomiske krise er nu med, og de væsentligste perspektiver på globaliseringen bliver behandlet. Med iBogen til Globalisering får du: Alle bogens figurer og tekster med ordforklaringer Videointerviews om alle teksternes emner med bl.a. Prof. Peter Munk Christiansen og Georg Sørensen ibog.globalisering.systime.dk Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den trykte bog. Bog Læsefokusspørgsmål, opgaver og interaktive quizzer PowerPoints til hvert kapitel Varedeklaration: 80 video | 12 interaktive opgaver | 16 opgaver | 15 tabeller | 70 illustrationer | 6 PowerPoint | 100 sider Et omfattende nyt lærerområde med opdaterede undervisningsforløb Martin Marcussen, Georg Sørensen, Thomas Malthe Christensen, Lasse Ørum Wikman og Morten W. Bülow | Udkommer oktober 2010 Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk Book_SamfNU_15august.indb 4 19-08-2010 11:12:04 Studentereksamen 2010 Eksemplarisk besvarelse – digital eksamen af Signe Gellert Hansen, Marselisborg Gymnasium Samfundsfag A IT-eksamen 31. maj 2010 1 Intervention nomi, og ikke undergrave den, som Niels Bernstein postulerer i sit udsagn1. Fællesdel 1.a. Ud fra en klassisk keynesiansk grundholdning er højere arbejdsløshed en negativ konsekvens, da keynesianismen netop er en socioøkonomisk skole. Ifølge Niels Bernstein skal politikerne ikke modvirke arbejdsløsheden – staten skal altså ikke føre en intervenerende politik. Netop den statsin-terventionerende politik er et af hovedtrækkende i keynesianismen, hvorfor det derfor er altafgøren-de, at staten har ansvaret for den samlede efterspørgsel i samfundet, og dermed altså også ansvaret for konjunkturernes bevægelser. Netop disse konjunkturer skal stabiliseres vha. finetuning, hvor staten via indgreb i finans- og pengepolitikken kan reducere udsvingene i konjunkturerne. Det er også vigtigt at pointere, at den sociale profil er langt væsentligere end konkurrenceevnen, hvorfor det derfor er mere hensigtsmæssigt at opretholde en lav arbejdsløshed frem for at fremme konkur-renceevnen. Dermed er det også underordnet, at gælden vil vokse i perioder med økonomisk lavkonjunktur. I sådanne perioder er det fremmende at læne sig mod vinden og føre en ekspansiv fi-nanspolitik, hvilket i høj grad vil sætte gang i de økonomiske hjul. Ud fra et makroøkonomisk syns-punkt vil det gavne samfundet i det store hele, og acceleratoreffekten vil netop sikre, at flere kom-mer i arbejde, hvilket i høj grad vil være medvirkende til at styrke den danske øko- 1. b I forbindelse med klimatopmødet i København COP15 i december 2009 er der gang på gang blevet opstillet teorier om, hvorfor mødet i al sin enkelhed ’gik i vasken’. I et interview med professor i international politik, Ole Wæver, på DR2 gives der eksempler på, hvorfor det gik galt. Årsagen er, at der over de seneste år er sket markante ændringer i det internationale system. 1. En fremtrædende ændring er, at vi er gået fra at have en unipolær magtsituation med USA som hegemon, til nu at have en multipolær magt hvor USA’s supermagtstatus er blevet afløst af mange regionale magter hvor blandt andre BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina er dominerende. 2. Og netop Kina er i fokus som et land i hastig og fremadrettet udvikling, hvorfor der også er tale om, at vi befinder os i en bipolær magtsituation, hvor Kina og USA står på hver sin pol. Dog er Kina ikke selv interesseret i denne position, da USA stadigvæk er en stærkere økonomi end Kina. For kineserne er deres egen nationale udvikling samt udviklingen i resten af Asien vigtigere, hvorfor det ifølge Ole Wæver også er centralt at pointere, at man ”kan tabe på at forhaste sig i kampen om at blive en supermagt2”. På nuværende tidspunkt er det altså ikke realistisk med Kina som overtager til supermagtsstatussen, hvorimod det er mere realistisk at overveje Kinas position som supermagt samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 33 33 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 om 100 år. Derfor bør det også kunne und-gås at der opstår en ny bipolær konflikt mellem USA og Kina. Dog er det essentielt, at det er USA som i høj grad bringer Kina i centrum, da USA er klar over, at Kinas position ændrer sig. I forbindelse med COP15 var dette da også en realitet. 3. Ole Wæver benævner det som afslutningen på afslutningen på den Kolde Krig; efter den Kolde Krig havde vi Vesten og USA som værende det dominerende magtcentrum, men den-ne situation er under afvikling. Denne afvikling afføder, at vi er vidne til oprettelsen af en ny verdensorden med mange magtcentre, en verdensorden, der er meget svær at forhandle i. Derfor må der også være belæg for oprettelsen af fora, hvor flere store verdensøkonomier kan samle sig. Ole Wæver er her inde på, at G20 i høj grad er en mulighed, da det også er de 20 største lande, der står for 80 % af CO2-udledningen. 1.c Nedenunder ses en tabel over udvalgte landes bidrag til indsatsen i Afghanistan, hvor der i tabellen er lavet index-beregning over genopbygningshjælpen samt % -beregninger over hvor stor en pro-centdel af de pågældende landes befolkning, der er udstationeret i Afghanistan. Af tabel 1 ses det, at Danmark i 2009 havde 750 antal tropper i Afghanistan, mens vi gav 153 USD i genopbygningshjælp. I tabellen er Danmark det tredje mindste land, hvad indbyggere angår. For bedre at kunne sammenligne Danmarks indsats i forhold til de andre lande kan der laves index-beregninger over genopbygningshjælpen, hvor Danmarks bidrag er sat til index 100. Herved ansku-eliggøres det, at lande som Finland og Frankrig er de eneste lande, der betaler meget mindre end Danmark gør. Overraskende er det, at et stort land som Frankrig betaler et så relativt småt beløb, når et land som UK, der har samme størrelse som Frankrig, be34 taler næsten 16 gange så meget som Frankrig. Dog betaler lande som Sverige og Norge en del mere end Danmark, men dette skal samti-dig ses i lyset af, at netop disse to lande har langt færre tropper udstationeret end Danmark. Kastes der dernæst et blik på antallet at tropper i forhold til befolkningsstørrelsen er det klart, at Danmark har den samme procentdel af befolkning udstationeret som UK; et land, hvor der er 12 gange så mange indbyggere. Danmark er altså med i gruppen af de 3 lande, der har flest soldater udsendt i forhold til befolkningsstørrelsen, hvor kun UK og USA ligger over med hhv. 0,015 % og 0,023 % udstationeret mens Danmark har 0,014 % udstationeret. USA er altså klart det land, der bidrager med flest penge til genopbygning samt flest soldater. Hvis Danmarks størrelse betragtes er vi altså et land, der bidrager på næsten samme niveau som USA og UK hvad soldater i forhold til indbyg-gertallet angår. Samtidig yder vi også et betragteligt bidrag til genopbygningshjælp. Samlet set er den danske indsats altså betydelig i forhold til andre små lande som Finland, Norge og Sverige. DELOPGAVE C: Indsatsen i Afghanistan 2. Debatten om udbyttet af den militære indsats i Afghanistan er et hedt emne i dansk såvel internatio-nal politisk: Den snart ti-årige indsats har kostet danske menneskeliv, men også civilbefolkningen har været ramt af mere eller mindre uforudsete angreb fra både militære og transnationale aktører. Kan vi vinde kampen, eller er indsatsen blot medvirkende til at gøre ondt værre for den afghanske fremtid? USA valgte i 2001 at gå ind i Afghanistan på baggrund af det terrorangreb på World Trade Center, som Al Queada-leder Osama Bin Laden stod bag. Formålet var at nedkæmpe Al Queada og Taleban samt at opbygge et demokratisk styre, så landet i princippet ville være i stand til at samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 34 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 klare sig selv, om man vil. Imidlertid er det dog ikke gået som forudset, og krigen i Afghanistan udspiller sig fortsat. Krigen har efterhånden fået uforudsete konsekvenser på internationalt plan men også i selve Afghanistan. Dette ses også i figur 1, hvor den årlige realvækst i BNP i Afghanistan er listet op. Her ses det, at Afghanistan havde en stor fremgang i år 2005, hvorefter realvæksten er faldet. I og for sig burde billedet for den afghanske økonomi ikke se således ud, da netop den internationale indsats ligeledes har haft til formål at styrke den afghanske økonomi. Tillige er det vanskeligt at fastsætte et endegyldigt billede af landets BNP, da hele 1/3 af BNP i 2005 udgjortes af illegal opi-um-eksport3. Dog skal denne ustabile vækst i BNP ses som et tegn på, at landet fortsat er meget økonomisk og socialt udsat; over halvdelen af befolkningen lever i fattigdom, arbejdssektoren er hovedsageligt bestående af primære erhverv, hvor disse er særdeles årstidsbetingede, hvilket gør det vanskeligt at opretholde et stabilt arbejdsniveau4. Det kan altså med rette siges, at noget tyder på, at befolkningen i Afghanistan på sin vis har mistet modet. Dette fremgår ligeledes af figur 2, hvor den afghanske befolknings holdning til landets udvikling over 6 år er fremført. Det er tydeligt, at skep-sissen har bredt sig, og 2009 er det år, hvor færrest mener, at udviklingen går i den rigtige retning, mens flest mener, at udviklingen går i den forkerte retning. Udviklingen kan sammenholdes med antal civile drab i Afghanistan, hvor der i tabel 2 ses en stigende udvikling i antallet af dræbte civi-le. På blot tre år er dette antal steget med 327 personer, hvilket er med til at øge utrygheden blandt den brede befolkning. Der kan med rette tales om Huntingtons princip om clash of civilizations, som krigen i Afghanistan er et udmærket eksempel på. Afghanistan har i længere tid været domine-ret af Taleban og Al Queada, hvis ideologier i og for sig er middelalderlige. Derfor er det på sin vis klart, at en vestlig inva- sion i et meget muslimsk land ikke på én gang får positive udfald. Stadigvæk taler tabellerne deres tydelige sprog og fortæller os, at Afghanistans holdning til landets udvikling har været aldeles positiv i året 2005, hvorfor landet også er et eksempel på et, ifølge Huntington, torn country, hvor politikere for en demokratisk udvikling med dele af befolkningen i hælene adskiller sig markant fra ekstremistiske grupper, der i den grad trækker landet i en diametralt modsat retning. Dog anskueliggør tabel 3 at netop de ekstremistiske grupper er dominerende hvorfor der i 2009 kun var en valgdeltagelse på 28,5 % hvor der i 2004 var en valgdeltagelse på 70 %. Årsagen til denne negative udvikling skyldes den dårlige sikkerhedssituation samt et korrupt politisk styre – meget tyder altså på, at afghanerne har mistet tiltroen til demokratiet og fremtiden. Dette manglende håb skal samtidig ses i lyset af den situation som landet står i på nuværende tids-punkt. 2009 er det år, hvor flest soldater har mistet livet, men det er også det år, hvor flest civile afghanere mistede livet. Det er altså et faktum, at kampene mellem terror-grupper og de militære indsatser udelukkende er blevet værre siden 2001. De voldelige angreb har altså affødt en utryghed og skepsis blandt den brede befolkning, der ikke er til at tage fejl af. Det er klart, at der hos den af-ghanske befolkning har været en tiltro til et demokratisk styre, som den høje valgdeltagelse i 2004 ligeledes afsejler – denne tiltro er gennem årene blot blevet gjort til skamme, da den internationale indsats i Afghanistan ikke har formået at opbygge et stabilt valgsystem og ikke har formået at fremme demokratiseringsprocessen på alle niveauer, hvilket i høj grad medfører, at troværdigheden omkring valgene er særdeles lav5. Den udelukkende brug af hårde magtmetoder har altså gjort lan-det endnu mere ustabilt, og gjort terrorgrupperne endnu mere ophidsede. Man kunne derimod have forestillet sig, at tallene i tabellersamfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 35 35 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 ne ville have været anderledes, hvis det internationale samfund i stedet havde fokuseret på uddannelse, genopbygning og demokratisering i landet – altså brugt en form for blød magt i forbindelse med invasionen af Afghanistan. I det store hele må der kastes et langsigtet perspektiv på hele Afghanistan-krigen og sandes, at det er den brede befolkning, der er fremtiden, og der må dermed også lægges vægt på deres åbenlyst manglende tiltro til et demokratisk styre. Lige nu befinder Afghanistan sig i en situation, hvor landet er særdeles ustabilt og med en lav grad af åbenhed udadtil. Dette kan illustreres på J-kurven, hvor Afghanistan er placeret i bunden af kurven, som et land med de karakteristika som nævnt ovenfor. I de 9 år, hvor der har været en inter-national indsats i Afghanistan, burde det være forventeligt, at landet med tiden kunne bevæge sig op af kurven til et højere stabilitetsniveau. Dette har dog ikke været tilfældet, hvorfor der burde laves om på de magtmetoder, der i stigende grad anvendes i Afghanistan. (Jkurven er skitseret neden-for, hvor Afghanistan og Danmark er indtegnet på kurven, s. 6 øverst) 3. Notat til Lene Espersen angående en fortsat dansk indsats i Afghanistan Modtager: Lene Espersen (K) Afsender: Politisk rådgiver for udenrigsminister Lene Espersen (K) Problemstilling: Den tvungne nødvendighed til at opretholde den danske indsats i Afghanistan. Skal vi lade vore tropper blive i Afghanistan? Baggrund: Baggrunden for håndteringen af spørgsmålet om de danske tropper i Afghanistan affø-des efter flere måneder med mange uroligheder, og hvor antallet af dræbte danske soldater fortsat stiger. Tilmed er der også opstået spørgsmål om, om vores tilstedeværelse overhovedet har og no-gensinde vil få indflydelse på situationen i Afghanistan, altså om det kan betale sig, at vi fortsat har tropper udstationeret. 36 Dog er der visse faktorer, der må betænkes, i forbindelse med krigen i Afghanistan. Vi har stadigvæk et ansvar over for vor egen nationale sikkerhed, som transnationale grup-per, der primært har hovedsæde i Afghanistan, er en trussel imod. Ligeledes har vi påtaget os et moralsk ansvar over for den brede afghanske befolkning, som vi ikke kan glemme. Løsningsforslag: Løsning 1: - Vi lader fortsat de danske tropper operere i Afghanistan. På nuværende tidspunkt har Danmark valgt at engagere sig i en kamp, der ikke kun handler om trus-len mod vor egen nationale egenart, men som i ligeså høj grad handler om bekæmpelsen af grupper, der forhindrer demokratiske processer i at finde sted. Vi skal derfor lade de danske tropper fortsætte deres mission i Afghanistan, så vi i fremtiden sikrer, at demokrati også implementeres i muslimske lande, og at transnationale grupper ikke får overtaget. Løsning 2: - Vi trækker de danske tropper ud af Afghanistan. Det sker på nuværende tidspunkt oftere og oftere, at danske og udenlandske soldater dræbes i kam-pe mod Taleban. Vi vil ikke risikere, at flere soldater mister livet, og vi har, efter 9 år, indset, at vores indsats ikke kan medvirke til forbedringer internt i landet. Udviklingen har været i tilbagegang, og korruptionen og voldelige angreb tager fortsat til i styrke. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at trække de danske tropper ud af Afghanistan. Løsning 1: - Fordele: Med dette løsningsforslag sikrer vi, at Afghanistan ikke vokser sig svagere, men derimod vokser sig stærkere. Da Afghanistan som før omtalt i høj grad kan karakteriseres som værende et torn country, er det vigtigt at fokusere på, at der er mulighed for at fremme de vestlige samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 36 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 værdier i landet. Dog må der handles forsigtigt, da vi ved at bevæge os ind i et arabisk land samtidig bevæger os ind i en helt anden civilisation med helt andre værdier, ifølge Huntington et ’clash of civilizations’. Derfor må der gøres opmærksom på at der sker og vil ske terroraktioner, da de transnationale aktører, der opererer i Afghanistan, ikke har forståelse for vores vestlige værdier. Tropperne kan tilmed være medvirkende til fortsat at sikre stabiliteten i landet ved at satse på de bløde opgaver: forbedring af uddannelsessyste-met, det politiske system, sundhedssystemet etc. Ved at sponsere et afghansk uddannelses-system kan vi vinde os til politisk indflydelse i landet. På denne måde kan landet stille og støt bevæge sig op ad J-kurven, hvor en implementering af vestlige værdier vil resultere i, at landet i højere grad betragtes som værende åbent, samtidig med at stabiliteten vil blive en realitet. Det har i meningsmålinger vist sig, at den danske befolkning ikke er for brugen af de hårde magtmetoder a la USA. Ifølge Molin-modellen er det derfor vigtigt, at De Konservative udadtil står ved, at det i høj grad er de bløde magtmetoder, der skal tages i brug, da det i den forbindelse vil sikre en fortsat popularitet og opbakning til krigen i Afghanistan. Dog er det ligeledes et faktum, at vi bliver i Afghanistan for samtidig at bekæmpe Taleban og transnationale aktører, der i stigende grad udgør en trussel mod vor nationale egenart. Disse aktører kan udelukkende bekæmpes ved brugen af hårde magtmetoder, hvorfor opinionsfaktoren derfor må lægge vægt på opbygningen af landet for en bredere folkelig opbakning. - Ulemper: Det er på nuværende tidspunkt ikke til at vide sig sikker på, om kampen i Afghanistan kan vindes. Derfor kan det risikeres, at Danmark fortsat vil miste soldater. Dette vil i høj grad skade partiets ry udadtil, da partiets strategi dermed ikke vil skabe popularitet (Molin-modellen). Det kan tilmed risikeres, at de bløde magtmetoder ikke slår igennem i den af- ghanske befolkning, hvilket igen vil skade fremtidsudsigterne for et afghansk demokratisk styre. Løsning 2: - Fordele: Dette løsningsforslag vil styrke populariteten, da De Konservative ifølge Molin-modellen spiller på den vælgerstrategiske adfærd. Fordelene ved løsningen vil være, at Danmark ikke længere er engageret i Afghanistan, hvilket langsigtet vil betyde, at færre danske soldater vil miste livet. Den vestlige og muslimske verden vil altså fortsat være op-delt som clifted countries (ifølge Huntington) hvor den vestlige verden haves på den ene klippe, mens den muslimske verden haves på den anden. Der vil fortsat være et stort spænd mellem de to civilisationers kulturer. - Ulemper: Hvis vi trækker vore tropper ud af Afghanistan vil vi efterlade et land i dyb social og økonomisk krise – en meget svag stat. Det vil ikke være muligt for landet at bevæge sig op ad J-kurven hvorfor samhandel og samarbejde med andre vestlige lande umuliggøres. Taleban vil tilmed kunne vokse sig større, og frit overtage styringen af landet. Landet vil yder-ligere svækkes, da det på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at klare sig selv, da politi og militær ikke har fået tilstrækkelig uddannelse. Det vil tilmed gå ud over vores egen nationale sikkerhed, da vi kan risikere, at Taleban vil forsøge yderligere magtovertagelser i ikke kun den arabiske, men også den vestlige verden. Globaliseringen og den teknologiske udvik-ling har medført, at kløften mellem landene er blevet mindre – clash of civilisations er blevet nærværende, og ikke kun for os, men også for terrororganisationer i den arabiske verden. De ved altså hvad der foregår hos os, ligesom vi ved hvad der foregår hos dem. Vi fralægger os tilmed et moralsk ansvar, og vi vil i internationale organisationers øjne muligvis komme til at fremstå som utroværdige, og vi vil i nogen grad blive ekskluderet fra militære forhandlin-ger. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 37 37 01/09/10 14.10 Studentereksamen 2010 Konklusion: Løsning 1 er at foretrække af de to opstillede løsningsforslag. Af sikkerhedspolitiske årsager skal de danske tropper blive i Afghanistan, for derigennem at sikre at landet stabiliseres og for at sikre, at terrororganisationer ikke vokser sig stærkere. Det er vigtigt, at Taleban bekæmpes, for at Afghanistan i fremtiden vil kunne klare sig som et demokratisk land. De Konservative skal udadtil fokusere på de bløde magtmetoder, hvis populariteten skal opretholdes. K er et parti der arbejder for fred og demokrati i Afghanistan, og dette opnås bedst hvis vi lader tropper blive. Kommentarer til besvarelsen Signe Gellert Hansens besvarelse af undersøgelsen er velstruktureret og fokuseret. Efter en kort optakt til problemstillingen i Afghanistan, formår Signe Gellert Hansen at trække de væsentlige pointer ud af det vedlagte talmateriale. De centrale resultater suppleres med relevant materiale om den illegale opiumseksport samt afghanernes levevilkår. Det er værd at fremhæve, at behandlingen af bilagsmateriale ikke er en bevidstløs gennemgang men struktureret således, at tabel- og figurmateriale kobles med hinanden, hvilket vidner om et fagligt overblik. Det højner også kvaliteten af undersøgelsen, at Signe Gellert Hansen anvender faglige begreber (hård og blød magt – J-kurven) og faglig teori (Huntington) til yderligere at karakterisere resultaterne. Tabel 1 nævnes ikke i undersøgelsen og sammenfatningen kunne have fremstået klarere, men det opvejes af det faglige overblik samt det velvalgte supplerende materiale. Også notatet fremstår velstruktureret, velformuleret og fokuseret med en klar modtager og afsender. Indledningsvis fremstilles pro- blemstillingen samt baggrunden herfor. Her viser Signe Gellert Hansen sin faglige viden om indsatsen i Afghanistan. Herefter opstilles der to mulige løsninger, hvor der efterfølgende anføres nogle fordele og ulemper ved valgte løsningsforslag. I sin argumentation anvender Signe Gellert Hansen sin faglige viden om sikkerhedspolitik, hvor begreber og teori, som blev introduceret i undersøgelsen, inddrages. Som supplement til den sikkerhedspolitiske vinkel inddrages også den partipolitiske adfærd (Molins model). Notatet afrundes med en klar anbefaling til Lene Espersen om at lade tropperne blive i Afghanistan. Sammen med fællesdelen blev besvarelsen bedømt til karakteren 12 for sikker anvendelse af faglig viden samt faglige begreber og teori, hvor Signe Gellert Hansen gennem hele besvarelsen formår at holde fokus på de stillede opgaver. Den velstrukturerede og velformulerede besvarelse vidner om et fagligt overblik – også i en presset eksamenssituation. Kirsten Krehan, Kolding Gymnasium 38 Litteraturliste: (følgende er løbende anvendt gennem hele opgaven) - Hans Branner: Global Politik – grundbog til International Politik. S. 29-33. - Molins model, Politik ABC s.38-39, Gregers Friisberg, Columbus 2009. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 38 01/09/10 14.10 iBo® SamfNU som iBog® Stx/hf B-niveau SamfNU er blevet grundigt revideret og opdateret og udgives nu som iBog. PÅ VE J I iBogen får du kernetekster, tematekster og cases samt det supplerende materiale, danner grundlag for elevernes forståelse af samfundet. De mange tema- og casetekster giver mulighed for en nuanceret indføring i afgrænsede emner. Eleverne får i SamfNU mulighed for at arbejde aktivt med stoffet, bl.a. ved brug af video-øvelser, læsefokusspørgsmål, arbejdsspørgsmål og interaktive opgaver. ibog.samfnu.systime.dk Læsefokusspørgsmål PowerPoints Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den trykte bog. Bog Interaktive quizzer og spil Varedeklaration: 600 siders tekst | ca. 120 figurer | 4 spil | 13 interaktive quizzer | 13 kryds& tværser | 150 læsefokusspørgsmål | ca. 40 PowerPoints | ca. 150 opgaver | 33 videoer Opgaver Video Morten Winter Bülow (red) | Udkommer oktober 2010 Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk Book_SamfNU_15august.indb 5 19-08-2010 11:12:11 Mellemøstportalen af Rikke Marie Andersen, Initiativtager Nyt undervisningssite om Mellemøstens moderne historie; tilrettelagt af kommunikatører, fortalt af eksperter og udformet så det kan bruges i såvel on - som offline undervisning] Initiativet Mellemøstportalen stræber efter at formidle historie og skabe indsigt i samfundsforhold i Palæstina og Israel, samt i Irak, Iran, Saudi Arabien, Ægypten, Syrien og Libanon. Områdets moderne historie omfatter stridige politiske forhandlinger, nationalisering i kølvandet på afkolonialiseringen, uløselige politiske dillemmaer samt spekulative magtforskydninger, hvilket gør området til et oplagt udgangspunkt for undervisning i samfundstematiske problematikker. Mellemøstportalen er støttet af Undervisningsministeriet, Politiken-Fonden og Columbus Fonden. Formålet er at gøre det nemmere for lærere at komme i gang med at beskæftige sig med Mellemøsten som område. På skoleverdnes vilkår Mange interesserer sig i disse år for Mellemøsten, fordi vores liv i vesten på mange måder er blevet flettet sammen med denne regions. Mange ønsker at undervise herom, og flere har sikkert allerede gjort det og har allerede valgt deres kilder at gøre det ud fra – så hvad skal vi med endnu et undervisningssite? Formålet med Mellemøstportalen er ikke at erstatte, men at supplere disse allerede trufne valg. Vores motivation har været at skabe et website med materiale, der hele vejen igennem 40 er unik tænkt ind i undervisningssammenhænge. Det startede som en idé til en bog, der så siden blev gennemforsket i et speciale og nu foreligger i form af et website. Men det har hele tiden været idéen at det skulle bruges i helt almindelig undervisning. ”Vi ønskede at skabe et undervisningsmateriale, der kunne give lærere og elever mest mulig fleksibilitet. Vi stræbte efter at skabe et lærende rum, der lagde sig op af lærebøgernes tekstlighed, men samtidig udnyttede webmediets muligheder for bred adgang til informationer.” Idéen er, at portalens indhold er sammensat af mere end et undervisningsrelevant element. Om man vil, formidler de hver især den samme historie, men på hver sin måde. For ikke at få det til at lyde mere avanceret end det egentligt er, fungerer det således at hver lands historie bliver fortalt på 10 undersider. Én underside består af yy en tekst, yy en kronologi, yy en samling af søgeord og yy foto- samt videomateriale. Vores tanke har været, at teksterne kan fungere som primære kilder, som eleverne kan have fået for som lektie eller som lærerne kan læne sig op ad i deres oplæg og således blive en del af almindelig klassebaseret undervisning. Kronologien kan bruges til at understøtte teksten eller kan bruges i sig selv, enten som en samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 40 01/09/10 14.10 mellemøstportalen del af en materialesamling eller som udgangspunkt for gruppearbejde eller opgaveskrivning. For eksempel kunne eleverne tage udgangspunkt i en enkelt eller flere kronologier og finde årsagssammenhænge mellem de særegne nationale hændelse og den større internationale politiske udvikling. Kronologierne har således den funktion, at der ikke er foræret nogle forklaringer, men at det er op til den konkrete undervisningssituation at sætte hændelserne i kontekst. (Kronologierne kan i øvrigt downloades til Word og redigeres efter lærerens behag). På hver underside har vi endvidere lavet en samling af søgeord. Denne del er tænkt til anvendelse af eleverne i forbindelse med opgaveskrivning eller gruppearbejde hvor de har fået til opgave at finde merviden. Ved at klikke på ordene bliver eleverne taget til en google-søgning, der forhåbentligvis leder dem til en mere grundig søgning, end hvad de ellers selv ville have kunne finde på at skrive i søgefeltet. Det sidste niveau af vidensformidling har vi isoleret i venstrespalten med foto- og videomateriale. Her har vi tanke på, at eleverne er online –enten i skolen eller hjemme; og det var vores idé at implementere dette for at møde eleverne der, hvor de alligevel selv på et tidspunkt ville ende –nemlig med at søge visuel og auditiv historieformidling. Historie og samfundsviden På Mellemøstportalen har vi taget udgangspunkt i, at Mellemøstens moderne historie er unik for regionen selv. Vi har således valgt at lade historiefortællingen starte der hvor mandattiden ophører og at lade hvert lands historie repræsentere sig selv. For at få et mere samfundsfagligt spor har vi ved siden af denne unikke præsentation lavet en tematisk indgang, hvor elever (og lærere) kan gå mere problemorienteret ind i materialet samt diskutere og sammenligne landene. Under et tema som for eksempel ”Mellemøstens magtmænd”, rejses spørgsmålet om magt og metoder: ”Kan man sige noget generelt om mænd med magt i Mellemøsten? Hvilke fællestræk er der i deres metoder og regeringsform? Hvem forholder de sig til eller eventuelt samarbejder med eller imod? * Vælg mindst 2 magtmænd og kig nærmere på hvad de har tilfælles. Hvilken styreform benytter de sig af, hvilke metoder bruger de for at holde på magten? Hvilke fjender har de, og hvordan er disse opstået? Prøv også at undersøge om de samarbejder med andre magtfulde personer og hvorfor.” Portalen påtager sig ikke at svare på disse spørgsmål, men lægger det i hænderne og hovederne på de lærere og elever, der har valgt at beskæftige sig med området. For at kunne svare på og diskutere disse spørgsmål kan lærerne og eleverne enten bruge nogle af de kilder, de allerede har, fx en grundbog eller de kan tage afsæt i Mellemøstportalens materiale. Vi har lavet links fra temasiderne til de relevante undersider; i dette tilfælde til siderne om Saddam Hussein i Irak og Assad Senior og Assad Junior i Syrien. Temasiderne kan ligesom portalens øvrige materiale bruges både af lærere og elever, som oplæg til diskussion eller opgaveskrivning. Den tematiske indgang kan også være et udmærket sted for lærere at dirigere de elever hen, der i forbindelse med større projektopgaver gerne vil beskæftige sig med Mellemøsten. Ved at lade dem browse igennem spørgsmålene kan de blive hjulpet i gang med den problemformulerende proces. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 41 41 01/09/10 14.10 mellemøstportalen ”Helt almindelig undervisning” Opbygningen af Mellemøstportalen har med disse tiltag stræbt efter at komme til at være et undervisningsmateriale, som lærerne kan bruge i deres undervisning på adskillelige måde. Særligt opmærksomme har vi været på, at det at lave et undervisningssite ikke skulle kræve, at undervisningen ikke længere kunne være klassebaseret og/eller styret af læreren. Det er vores forståelse at de fleste lærere der stejler over for ny webbaserede tilbud, gør det fordi det kræver at eleverne skal sidde foran skærme og det risikerer at medføre både tidsspild og forståelsesvanskeligheder hos eleverne, der er vant til at følge en lærers oplæg. Vi håber derfor, at vores tiltag –om end det forefindes på nettet – kan være et sted, som lærere vil få lyst til at bruge i deres egen forberedelse samt en kildebank hvorfra de kan printe ark til en bredere materialesamling. 42 Når alt dette er sagt, er sitet selvfølgelig også et sted, hvor eleverne kan slippes løs, og der burde være læsning og materiale nok til at inspirere både gruppearbejde og individuelle projektopgaver. Skribenterne der har bidraget til portalen, er alle uddannede indenfor Mellemøstens moderne historie og har skrevet og redigeret teksterne, så de netop er tænkt til at kunne bruges i undervisning. Besøg portalen allerede i dag på adressen: http://www.mo-portal.dk/. Og læs i øvrigt meget mere om portalens anvendelsesmuligheder på den tilknyttede emu-side (http://www.Emu. Dk/tema/mellemost/). samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 42 01/09/10 14.10 Danmark i dag Samfundsfag C NY HE D Danmark i dag er et nyt bud på en kort grundbog, hvor kapitlerne er afmålte lektioner, som kan lette din planlægning som underviser. Bogen forbinder grundlæggende sociale, økonomiske og politiske sammenhænge med den aktuelle samfundsmæssige udvikling. Med bogen får eleverne viden om det moderne og globaliserede samfunds dynamik og kompleksitet. Hans Carl Madsen og Michael Boas Pedersen | Bog 200 s. kr. 180,- | v/køb af min. 100 stk. på samme ordre kr. 150,- | eBog 200 s. kr. 45,- Håndbog til samfundsfag C 2. udgave H NY ED Håndbog til samfundsfag C er grønspættebogen for samfundsfag på C-niveau. I forhold til 1. udgave er bogen udvidet med 70 sider og indeholder flere figurer og begreber. Bogen har desuden et udbygget metodekapitel, som lever op til læreplanens reviderede faglige mål. Håndbog til samfundsfag C behandler bl.a. følgende spørgsmål: hvordan bliver politiske beslutninger truffet? hvad betyder EU for Danmark? hvad handler økonomi om? hvad betyder køn og klasse for vores identitet? En metodisk værktøjskasse hjælper eleven med at finde data, både på nettet og gennem egne undersøgelser. Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Sloth | Bog 197 s. kr. 180,- | v/køb af min. 100 stk. på samme ordre kr. 150,- | eBog 200 s. kr. 45,Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk Book_SamfNU_15august.indb 2 19-08-2010 11:11:57 11 øvelser til studieretningsprojekter på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) af Iben F. Skjærlund, Gymnasie- og skolekontakt, LIFE Kommunikation Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, inviterer igen i år 3.g-elever fra hele landet til at udføre to-dages øvelser til deres studieretningsprojekt i uge 47, 48 og 49. Der er tre nye øvelser på programmet, herunder én som foregår ved Århus og én med særlig fokus på samfundsfag Finanskrisens effekter på samfundsøkonomien og bioteknologiske problemstillinger er blot to af de i alt elleve emner, som elever på sidste år af STX, HF, HTX og HHX kan lave øvelser i på LIFE. Hver øvelse indeholder teori fra to af fagene biologi, bioteknologi, fysik, kemi, matematik, samfundsfag og økonomi. Eleven kan vælge at fokusere på begge eller blot ét af øvelsens fag afhængig af det individuelle studieretningsprojekt. Undervisningen er gratis for eleverne og gymnasiet. Fakultetet afholder alle udgifter til materialer, apparatur og undervisning. Eleven arrangerer selv transport, overnatning og forplejning. På øvelsen ”Skoven og CO2” er overnatning inkluderet. Læs mere om hver enkelt øvelse på www.life. ku.dk/srp. For yderligere information kontakt Iben F. Skjærlund ifs@life.ku.dk/tlf. 3533 3664. De elleve SRP-øvelser Finanskrisen – effekter på samfundsøkonomien Fag: Samfundsfag/økonomi og matematik Ny nordisk hverdagsmad – sådan påvirkes sanserne og samfundet (NY) Fag: Samfundsfag/økonomi og biologi Bioteknologi og naturstoffer i planter Fag: Biologi/bioteknologi Hvor og hvornår foregår øvelserne? Alle øvelser afholdes over to dage, tirsdag og onsdag, i uge 47, 48 og 49 i 2010 fra cirka 8.30 til 16.30. Ti af øvelserne foregår i laboratorier og auditorier på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Øvelsen ”Skoven og CO2” foregår på Himmeriggården ved Århus. Bioethanol – et alternativt brændstof Fag: Primært biologi (biokemi), sekundært kemi Tilmelding og rammer for deltagelse Tilmeldingen åbner mandag d. 20/9 kl. 8.00 og sker online på www.life.ku.dk/srp. Antallet af pladser varierer fra øvelse til øvelse, og tilmeldingen sker efter først-til-mølle, dog med et maks. på tre elever fra samme gymnasium pr. øvelse pr. uge. Økotoksikologi – gift i jorden Fag: Primært kemi, sekundært biologi 44 Enzymer i fødevarer (NY) Fag: Primært kemi, sekundært biologi Skoven og CO2 – feltarbejde ved Århus (NY) Fag: Biologi Klimakøer og metan Fag: Biologi og kemi Chokolade – smelteegenskaber, smag og udseende Fag: Primært fysik, sekundært kemi Enzymoprensning og matematisk enzymkinetik Fag: Primært kemi, sekundært matematik Alkohols biokemi Fag: Kemi (biokemi) og matematik samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 44 01/09/10 14.10 Generalforsamling i FALS 2010 Generalforsamlingskursus 2010 for samfundsfagslærere. FALS’s generalforsamlingskursus afholdes den 4.-5. november 2010 på Best Western Nyborg Strand Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg. Temaet i år er ”Samfundsfag som faget i midten.” Det er hensigten med kurset at det skal synliggøre nye muligheder i samspillet med de andre fakulteter og deres fag. Program: Torsdag d. 4. november 2010 10.00 Velkomst, program og tematik. 10.30-12.15 Keld Hansen om naturforvaltningen i Danmark 12.30 -13.30 Frokost 13.30-15.00 Fagdidaktisk indslag. Workshop Præsentation af ”Cooperative Learning” v/Lisbeth Balslev 15.30-17.00 Samfundsfag og medierne – Christoffer Guldbrandsen (sidste års vinder af Columbusprisen) 17.30-19.00 Generalforsamling. 19.15-20.00 Columbusprisen 2010 20.00-? Middag Fredag. d. 5. november 2010 7.30 -9.00 Morgenmad 9.00-10.30: Fagkonsulenten på slap line, bl.a. om de nye læreplaner og vejledninger. Mulighed for at stille spørgsmål, herunder om skriftlighed. 11.00-12.00 Udviklingsprojekter: Skriftlighed: Effektiv retning, feedback og ny skriftlighed, Genrebevidsthed og progression via stilladsering - de nye spørgeord til eksamen, Digital eksamen v/Janne Bisgaard), Samarbejde mellem samfundsfag, matematik, biologi v/Lisbeth Balslev og Jørgen Lassen, Samfunds Cup v/Jon Urskov Pedersen. 13.00-15.00 Litteratur og samfundsfag – oplæg ved Rune Lykkeberg 15.00-15.30 Afrunding og evaluering Pris og tilmelding: Prisen er 2500 kr. tilmelding til jp@egaa-gym.dk. Sidste tilmelding d.1 oktober 2010. Ved tilmelding bedes man angive skolens EAN-nummer. Hvis flere deltagere tilmeldes samtidigt vil vi gerne have alle mailadresser, så vi kan lave en mailliste. samfundsfagsnyt september 2009 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 45 45 01/09/10 14.10 Billeder på integration Udgivelsen skelner mellem kulturel, økonomisk og social integration. Den fokuserer på områder hvori integrationsprocesser foregår: i det interkulturelle hjem, på arbejdsmarkedet og på gaderne rundt omkring i landet. Gennem interviews, statistikker, fotos og video giver bogen indsigt i integrationens mange niveauer. Samtidigt sætter den fokus på metodiske redskaber og overvejelser således at læseren gennem forskellige arbejdsopgaver selv kan begynde at undersøge aspekter ved integration. Margit Petersen og Stine Simonsen Puri | Bog og website | Udkommer efterår 2010 PÅ VE J Sociologisk set En grundbog i sociologi Sociologisk SET er en grundbog i sociologi, der gennemgår klassiske sociologiske emner med udgangspunkt i nyeste teori og forskning. Bogen er særligt velegnet til samfundsfag på B- og A-niveau. ”Den problemorienterede tilgang gør stoffet tilgængeligt og spændende for eleverne...overordnet set er der tale om en god grundbog der taler et tydeligt sprog og centrale problemstillinger håndteres glimrende. Desuden er temaerne opdateret og nutidige, hvilket gør bogen meget tilgængelig. Fagligt kan bogen anbefales til både A-, B- og enkelte kapitler til C-niveau”. Rasmus Tranegaard Andersen Samfundsfagsnyt nr. 178 maj 2010. Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund | Bog 173 s. kr. 150,- | E-bog 173 s. kr. 37,50 Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk Book_SamfNU_15august.indb 1 19-08-2010 11:09:16 Kurser Kurser Kurser Kurser Kurser Kurser Kurser Kurser Kurser samfundsfagsnyt-sept2010.indd 47 01/09/10 14.10 FALS-kursus i diskursanalyse Kursusudbyder: Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS) Formål: Et nyt læreplansmål i samfundsfag er kravet om at kunne undersøge processer omkring magt og meningsdannelse. I vejledningen foreslås dette opfyldt ved anvendelse af diskursanalyse. Kurset vil forberede deltagerne på at kunne inddrage diskursanalyse i undervisningen med oplæg fokuseret på henholdsvis teori, empiri og didaktik. Program: yy En introduktion til udvalgte teoridannelser og analysestrategier, der samler sig under betegnelsen diskursanalyse v/ sociolog Tine Studstrup. yy Den danske udlændingedebat som diskursanalytisk case v/ journalist, cand.public Aydin Soei. yy At undervise i diskursanalyse v/ Kjeld Mazanti Sørensen, lektor på Ordrup Gymnasium og forfatter til lærebogen ”Ideologier og diskurser - sprog, magt og politik” (Columbus 2010) yy Forlaget Columbus giver et gratis eksemplar af bogen ”Ideologier og diskurser - sprog, magt og politik” til alle kursusdeltagere. Arbejdsform: En kombination af oplæg og diskussion. Målgruppe: Lærere i samfundsfag ved ungdomsuddannelserne. Tid og sted: Torsdag den 7. oktober 2010 kl. 11-16, Det Frie Gymnasium, Møllegade 26, 2200 København N Pris: 350 kr. for medlemmer af FALS. Tilmelding: Senest den 15. september 2010 til Anders Hassing på mail; aha@oerestadgym.dk 48 samfundsfagsnyt maj 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 48 01/09/10 14.10 Temadag om Danmarks relationer til Mellemøsten Udenrigsministeriet, FALS, Religionslærerforeningen og Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, arrangerer en temadag om dansk udenrigspolitik, med fokus på Mellemøsten, og formidling af emnet i undervisningen. Dagen vil give fagligt input og inspiration til temaer og undervisningsforløb, for samfundsfag, historie, religionslære og andre tematiske forløb. For at give alle mulighed for at deltage, afholdes arrangementet tre gange. Odense d. 5. oktober kl. 9:30- 16:30 (Odense Katedralskole) Århus d. 6. oktober kl. 9:30- 16:30 (Egå Gymnasium) København d. 12. oktober kl. 9:30- 16:30 (Eigtveds Pakhus/UM) Temaer: Dansk udenrigspolitik i Mellemøsten. De væsentligste aktører og udfordringer i regionen. Hvor sætter Danmarks aktivistiske udenrigspolitik ind? Maja Sverdrup, tidl. stedfortræder for EU’s særlige repræsentant for fredsprocessen, Taskforce for relationer til den muslimske verden, Udenrigsministeriet. Fungerer den danske politik? Giver det overhovedet mening at tale om en fredsproces? Peter Viggo Jacobsen, lektor international politik, Københavns Universitet. Dialog og diskurs. Radikale bevægelser og terrorlistede grupper i Mellemøsten. Hvem er de? Hvad vil de? Kan de blive en del af en fredelig løsning? Rune Friberg Lyme, forsker. Hvordan italesættes Mellemøstpolitikken af unge danskere? Hvordan læses medierne? Hvor ligger frustrationerne? Hvad betyder konflikterne i Mellemøsten for unge danskere? Fikré ElGourfti, Kommunikationsrådgiver, Taskforce for relationer til den muslimske verden, Udenrigsministeriet. Dansk arabiske relationer før og nu. Dansk udenrigspolitik, Middelhavsregionen og Mellemøsten før 1945. Otto Christian Schepelern, Chefkonsulent og tidl. overarkivar, sagkyndig i udenrigstjenestens historie. Islam i Europa og Danmark før og nu. Jørgen Bæk Simonsen, Professor, TORS, Københavns Universitet. Det Arabiske Initiativ. Mogens Blom, fagkonsulent, Det Arabiske Initiativ, Udenrigsministeriet. Tilmelding: Tilmelding og evt. spørgsmål: Hanan El- Chaer/Udenrigsministeriet: hanelc@um.dk. Kursusudgift: 300 kr. samfundsfagsnyt maj 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 49 49 01/09/10 14.10 Grundtvig i gymnasiet Grundtvig i gymnasiet - samfundsvisioner, menneskesyn og grundfortællinger Grundtvig er alle vegne: I medierne, den politiske debat, religions- og værdidebatten og inden for den løbende diskussion af dannelse og uddannelse. Men hvordan kan man overhovedet nærme sig denne uoverskuelige mangehovedede gigant fra det nittende århundrede i gymnasiet i dag? Gennem hvilke temaer og med hvilke metoder åbner man Grundtvigs univers for gymnasielever anno 2010? Kursusdeltagere arbejder i fællesskab med ressourcepersoner fra fakultetet med tværfaglige temaer og diskuterer konkrete teksters anvendelse i undervisningsforløb. Det Teologiske Fakultet omsætter resultaterne af kurset til en elektronisk temapakke til samtlige deltagere. Målgruppe: Undervisere i historie, dansk, samfundsfag, filosofi og religion. Kurset retter sig desuden imod AT-forløb og studieretningsprojekter. Oplægsholdere: Bertel Haarder, Jes Fabricius Møller, Tine Damsholdt, Svend Bjerg Workshoptemaer: Grundtvig og den danske samfundsmodel, Grundtvig og mødet mellem religioner, Grundvig og dannelse, Grundtvig og Romantikken, Grundtvig og de nationale symboler. Tid og sted: Den 18.-19. november 2010. Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, 1150 København K. Pris: Kurset er gratis. Dog opkræves 300 kr. til forplejning. Program og tilmelding: www.teol.ku.dk/formidling/gymnasieskolen/grundtvig_i_gymnasiet Koordinator: Anne Rahbek, agr@teol.ku.dk. 35 32 43 19 50 samfundsfagsnyt maj 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 50 01/09/10 14.29 Kursusdag om ny skriftlighed i samfundsfag Tirsdag d. 14. december 2010, kl. 9.30-15.00, Nyborg Gymnasium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg. FALS’ bestyrelse m.fl. arbejder i år med udviklingsprojektet ”ny skriftlighed” som tema. Resultaterne af udviklingsprojektet er omdrejningspunktet for denne temadag, hvor fokus vil blive på den praktiske tilrettelæggelse af skriftlige arbejde herunder konkrete øvelser. Der tages udgangspunkt i følgende 4 problemfelter: yy yy yy yy Effektiv retning, feedback og ny skriftlighed Genrebevidsthed og progression via stilladsering Digital eksamen Differentiering og ny skriftlighed Temadagen vil blive tilrettelagt som en kombination af præsentationer af nye konkrete værktøjer samt eksempler på anvendelse af disse og diskussion af løsningerne. Tilmelding senest d. 1. december 2010 til: Janne Bisgaard Wikman på: akatjb@akat.dk Pris for deltagelse: 315 kr. samfundsfagsnyt maj 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 51 51 01/09/10 14.29 EU – økonomisk set Udviklingen i EU er gået stærkt de senere år. Lissabontraktaten er vedtaget, hvilket har medført institutionelle ændringer i samarbejdet. Nye medlemslande er kommet med. Antallet af lande med euro er udvidet samtidig med, at eurosystemet på det seneste er begyndt at knage. Landbrugspolitikken er kraftigt reformeret og i Det Indre Marked er servicedirektivet er iværksat. EU – økonomisk set behandler disse emner og har især blikket rettet mod det økonomiske samarbejde i EU. Fokus er især på valutasamarbejdet i EU. Udgivelsen retter sig mod samfundsfag på de gymnasielle uddannelser og videregående uddannelser. hvor et basiskendskab til EU's økonomiske samarbejde er påkrævet. EU – økonomisk set er et uddrag af Henrik Kureers bøger til international økonomi på A-niveau (Systime 2010). Henrik Kureer | Bog 88 s. kr. 80,- | eBog 88 s. kr. 20,- Miljøpolitik som iBog® PÅ VE J Miljøpolitik er inddelt i en teoretisk og en temaorienteret del. Den teoretiske del introducerer til forskellige indgange til miljøpolitik, hvor dele af kernestoffet i politik og policyanalyse, sociologi, international politik, EU og økonomi dækkes. Den temaorienterede del anvender de teoretiske begreber på konkrete miljø- og klimapolitiske emner. Med iBogen Miljøpolitik får du: Tekster og temaer Interviewmatrix med nøglepersoner på miljøområdet Oplæg til AT Rune Gregersen | Udkommer oktober 2010 Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. ibog.miljoepolitik.systime.dk Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den trykte bog. Varedeklaration: 13 interaktive quizzer | 11 opgaver | 14 øvelser | 1 minispil til klassen a én lektion (90 min) | 65 illustrationer | 30 tabeller | 120 sider Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk Book_SamfNU_15august.indb 3 19-08-2010 11:12:00 Anmeldelser Anmeldelser Anmeldelser Anmeldelser Anmeldelser Anmeldelser Anmeldelser Anmeldelser Anmeldelser samfundsfagsnyt-sept2010.indd 53 01/09/10 14.10 anmeldelser Anmeldelser Peter Nedergaard: Politik i Europa, Columbus, 2010 Professor i statskundskab på Københavns Universitet, Peter Nedergaard, giver med sin udgivelse et deltaljeret overblik over centrale forskelle i de politiske systemer i først og fremmest europæisk politik. Politisk interesserede vil givetvis have glæde af udgivelsen, men som en egentlig grundbog i samfundsfag i gymnasiet eller hf kan den ikke anbefales. Europæisk politik får via vores medlemskab af EU stadig mere plads i de danske medier, og derfor er det oplagt at sende en udgivelse på markedet, der fokuserer på ligheder og forskelle i de politiske systemer i de europæiske lande. Med sit værk, Politik i Europa, sætter Peter Nedergaard overordnet set spotlight på to aspekter ved europæisk politik: Dels institutionerne og de politiske spilleregler, som skaber arenaerne for politik i landene i Europa og dels den politiske adfærd, der udspiller sig i disse arenaer. Det første kapitel handler om magtens tredeling med nedslag i forskelle i den konkrete politiske praksis rundt om i Europa, tilføjet en præsentation af Westminster- og konsensusmodel54 len. Dernæst beskrives begrebet føderalisme med EU, Schweiz og Tyskland som eksempler, og det efterfølgende kapitel giver en gennemgang af centrale aspekter ved parti- og valgsystemerne i Europa. Et kapitel definerer hvad vi kan forstå ved begrebet velfærdsstaten set i et europæisk perspektiv, og det afsluttende kapitel omhandler korporatisme og pluralisme i de forskellige former, vi møder rundt om i de europæiske lande. Udgivelsen har karakter af en detaljeret og udtømmende præsentation for særligt interesserede i europæisk politik, herunder naturligvis også studerende på for eksempel seminarier og det gymnasiale niveau. Derfor bør værket da også uden diskussion indkøbes til de lokale institutioners biblioteker. Vil udgivelsen kunne bruges til en egentlig grundbog på det gymnasiale niveau? Ikke efter denne anmelders mening. Dertil er den alt for krævende for vores elever i sin meget detaljerede gennemgang af begreb efter begreb. Vurderet som en helhed er der tale om meget fortættede kapitler, der gør bogen uanvendelig som en grundbog, også for hold på A-niveau. Men der er uden tvivl større afsnit, der kan inddrages i forskellige tema-forløb, og dele af bogen (især kapitlerne om magtens tredeling og føderalisme) vil for eksempel uden videre kunne bruges som supplement til gennemgangen af det politiske system. Derfor vil jeg anbefale alle undervisere i faget at fat i bogen og vurdere de enkelte kapitlers brugbarhed i denne sammenhæng. Under alle omstændigheder er der tale om en velfungerende udgivelse, der giver den politisk interesserede læser en god baggrund for at forstå de mange informationer, vi alle dagligt møder gennem aviser og nyhedsudsendelser om europæisk politik. Niels Martinov, Efterslægten Anne Skorkjær Binderkrantz, Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Munk Christiansen, Erik Damgaard, Jørgen Elklit & Henrik Jensen: Det demokratiske system, Academica 2009 Bogen er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne, men den er også rettet mod andre uddannelser og borgere, der ønsker grundlæggende og præcis information om dansk folkestyre og forvaltning. Bogen forudsætter en vis basal indsigt i institutionernes struktur og virkemåde. Det er en fagbog, ikke folkeoplysning til Maren i Kæret. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 54 01/09/10 14.10 anmeldelser Den er velskrevet og grundig, men i sin helhed ikke egnet til gymnasiet og HF. Det er en god bog til læreren, fordi den dels har grundige systematiseringer f. eks. Grønnegård Christensens afsnit om forvaltning - dels har relevante og opdaterede tabeller og figurer, der udmærket kan anvendes som udgangspunkt for en drøftelse af det stof, der i øvrigt er behandlet i Columbus´ publikationer og som er direkte rettet til det gymnasiale niveau. Læreren må jo gerne komme med mere end det, der står i bøgerne. Det er vel faktisk meningen! Bogen er forsynet med en hjemmeside (www.det-demokratiske-system.academica.dk) med en opstilling af en række punktvise problemstillinger, som skal inspirere til yderligere fordybelse. Kapitlerne behandler dansk folkestyre, valgsystemerne, folketinget, forvaltningen og interesseorganisationerne. EU-problemstillingerne er behandlet lidt stedmoderligt, men det opleves ikke som et problem. Jørgen Elklits gennemgang af det danske valgsystem er meget grundig. Det er en vidende mand, der fører læseren gennem de mange facetter af det danske forholdstalsvalgsystem med blandingen af lokal repræsentation kombineret med det nationale styrkeforhold mellem partierne. Vi får også noget af historien bag valgreformen i 2006, hvor VKO pludselig løb fra en stor enstemmig aftale om en ny valgreform lavet af det såkaldte Mejdahl-udvalg. Desværre får vi ikke historien om de socialde- mokratiske forsøg på at generere en lokal østjysk, socialdemokratisk kandidat, som gjorde den oprindelige aftale til et eksempel på en giftig intern partisag, men kun synlig for de indviede. Personligt havde jeg gerne set problemstillingerne mellem personlige stemmer og partistemmer analyseret, fordi det ofte i mediebilledet ser ud til, at personlige stemmer spiller den afgørende rolle. Der er megen pressemæssig tomgangslyrik knyttet til de personlige stemmers og ”opstillingskredsens betydning”, men MF´ere vælges i storkredse, ikke i opstillingskredse. Det kommunale valgsystem analyseres grundigt og valgmetodens begunstigelse af de største partier bliver klart blotlagt. Derfor laves der valgforbund! Der er nogle små tabelfejl hist og her. De kan rettes i nye udgaver. Kapitlet om Folketinget er grundigt og fokuserer fint på samspillet mellem regering og opposition og ændringerne i disse relationer samt tingets arbejdsformer. Da folkeafstemningsmuligheden står markant i det danske system, selv om mindretalsbeskyttelsen kun er blevet brugt en gang - ved jordlovsafstemningen i 1963 - havde det nok været godt at have denne dimension med i beskrivelsen. Det er trods alt en indbygget mulighed for et nødstop. Der er rigtigt gode tabeller, der er fine som udgangspunkt for en diskussion om den danske parlamentarismes karakter, selv om det udenrigspolitiske nævn og finansudvalget burde have været medta- get i en af tabellerne. Statsministerens centrale position med retten til at udskrive valg kunne godt have været markeret kraftigere. Grønnegård Christensens gennemgang af forvaltningen er superkyndig. Også her er der gode tabeller og figurer, der kan føre den mere ukyndige ind i bureaukratiets finurligheder. Som en konkret case på et klart normbrud burde Tamil-sagen nok have været nævnt. Selvfølgelig skal interesseorganisationerne have deres kapitel i en bog om det demokratiske system. Forenings-Danmark viser sig på mange niveauer og i mange former, men meget ofte i tæt samspil med de folkevalgte organer. Og i samspil mellem personer i begge systemer eller direkte som personsammenfald, når formanden for badmintonklubben er medlem af byrådet og Anders Andersen både kunne være MF`er og præsident for landbrugsrådet. Korporatismebegrebet nuanceres og organisationernes større fokus på kommunikationen til ikke bare medlemmerne, men hele offentligheden og det politiske system kommer også med. Også her er der illustrative tabeller, som er brugbare til at vise områdets mange facetter. Samlet er det en rigtig god bog. Især er flere af tabellerne en faglig og pædagogisk guldgrube. Bogens omfang giver ikke plads til eksempler fra den virkelige virkelighed, som hele tiden kommer til syne i dagens Danmark, men det er lærerens opgave sammen med eleverne at ind- samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 55 55 01/09/10 14.10 anmeldelser drage den virkelighed, som er uden for døren, og som kan sætte kød og blod på den mere skematiske og systematiske gennemgang af det demokratiske system. Søren Bald, fhv. studielektor på Christianshavns Gymnasium Anne Jessen: Stuerent?, Frydenlund, 2009 Dansk Folkeparti er efter min opfattelse Danmarks mest interessante parti at beskæftige sig med i samfundsfagsundervisningen. Man kunne med fordel opbygge et helt tema på A-niveau omkring partiet, for der er masser at tage fat på. Partiet har med baggrund i protestbevægelsen Fremskridtspartiet formået at tilkæmpe sig en uhørt grad af politisk magt og evne til at sætte mediernes dagsorden for et fløjparti. Partiets opblomstring er samtidig fortællingen om ændrede politiske skillelinjer og er helt central i forhold til at forstå nyere dansk politik og ”systemskiftevalget” i 2001. Imidlertid mangler der anvendeligt faglitteratur om partiet, der stadigvæk i flere af vort fags grundbøger betegnes som liberalistisk eller socialliberalt, hvilket i begge tilfælde er komplet misforstået om et parti der mest sobert kan betragtes som nationalkonservativt. Det var derfor med henblik på at finde egnet undervisningsmateriale at jeg påbegyndte læsningen af bogen ”Stuerent?” redigeret af Anne Jessen og med bidrag fra adskillige kompetente samfundsdebattører. 56 Imidlertid startede det ikke alt for godt. Bogens forord og introduktionen på bagsiden giver indtrykket af at der er tale om et anklageskrift imod partiet snarere end en nuanceret debat om partiet. ”Ved en konsekvent afvisning af nazistiske og ekstremistiske forbindelser legitimerer Dansk Folkeparti (DF) sin racistiske og fremmedfjendske politik. Med denne dobbeltstrategi fremstår partiet som midtersøgende med en social profil, men puster på samme tid liv i en yderligtgående antimuslimsk og xenofobisk demagogi” lyder det indledningsvis på bagsiden. Selvom der absolut er nok at kritisere partiet for er det lidt trist i en undervisningssammenhæng at indlede med at kalde et parti for både racistisk, fremmedfjendsk, antimuslimsk og xenofobisk i løbet af de første to sætninger. Heldigvis for bogen og læseren er artiklerne i bogen væsentlig mere sobre. De er alle kritiske overfor DF, men der er tale om sagligt velargumenteret kritik, der stikker væsentligt dybere end bagsiden lader forstå. Henrik Jøker Bjerre fokuserer på danskhedsbegrebet og på hvorledes DF har formået at tage patent på dette begreb uden nogensinde at definere danskhed men snarere ved at karakterisere det man ikke kan lide som ikkedansk. Artiklen er glimrende og skrevet i et sprog der er til at gå til for gymnasieelever og kan læses i uddrag. Curt Sørensen kritiserer Rune Lykkebergs kulturkampcentrerede tilgang til forståelsen af DF og fokuserer i sin kapitalismekritik på hadet til det fremmede som et stadigt tilbagevendende fænomen igennem historien. Sørensens forklaring er kompleks og skal ikke refereres her ligesom hans artikel nok må anses som for vanskelig for et gymnasiepublikum. Sørensen læser i øvrigt efter min opfattelse Lykkeberg som fanden læser biblen. Man kunne faktisk savne et bidrag fra Lykkeberg i denne bog, da jeg anser det som oplagt at inddrage uddrag af hans Bourdieu-inspirerede ”Kampen om Sandhederne” i undervisning omkring DF. Preben Wilhelm fokuserer i sin artikel på tuneserloven og DF’s generelt problematiske forhold til retssikkerhedsbegrebet. Mikkel Thorup har begået en glimrende og nuanceret artikel om populismebegrebet som med fordel kan anvendes i undervisningen på A-niveau. Rune Engelbreth Larsen opsummerer som så ofte i sin blog på Politiken, de mange eksempler på antimuslimsk retorik blandt ledende DF’ere og argumenterer overbevisende for at DF i praksis ikke skelner imellem muslimer og islamister, men skærer alle muslimer over én kam. Rikke Andreassen har skrevet en interessant artikel om hvorledes DF uden nogensinde at have gået op i ligestilling i Danmark, pludselig gør spørgsmålet centralt når det kan bruges til at udstille muslimsk kultur. Ligeså med homoseksualitet, som partiets Søren Krarup har udtalt sig stærkt nedladende omkring, der pludselig får partiets interesse når det kan bruges til at udstille samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 56 01/09/10 14.10 anmeldelser muslimers manglende tolerance. Christian Braad Thomsens artikel om DF’s brug af offermytologi er stærkt underholdende men også voldsomt kritisk med indtil flere nazisme-sammenligninger. Ole Krarup slutter artikelsamlingen af med at kigge på højesterets kendelse, der legitimerede en karakteristik af Pia Kjærsgaards holdninger som værende racistiske. Bogen er generelt underholdende, hurtigt læst og enkelte artikler kan også bruges i undervisningen. Dog er der flere ting der ærgrer mig. For det første havde det været mere interessant med en egentlig debatbog om partiet, hvor flere parter kunne komme til orde. For det andet er der en række forhold med stor interesse for samfundsfagsundervisningen, der ikke er med. Eksempelvis er det interessant at kigge på hvorledes DF gik fra at være en art skattenægterparti til at forsøge at definere sig som et slags klassisk socialdemokrati fra før S blev akademiseret. I debatten hedder det sig ofte at partiet straks fra stiftelsen i 1995 tog afstand fra Fremskridtspartiets skattepolitik. Dette er kun delvist korrekt. I årevis var det DF’s erklærede skattepolitik at indføre en flad indkomstskat på 30 % og afskaffe de fleste andre skatter. Altså en skattepolitik der får Liberal Alliance til at ligne socialister. På ganske få år har DF ændret kurs uden for alvor at blive udfordret på dette punkt. Det er vanskeligt at se dette som udtryk for andet end en rendyrket populistisk strategi med henblik på at tiltrække værdikonservative socialdemokrater, der var tiltrukket af DF’s værdipolitik, men bestemt ikke ønskede noget opgør med velfærdsstaten. Konklusionen må blive at bogen først og fremmest er henvendt til politisk interesserede læsere. Den kan i et vist omfang bruges i undervisningssammenhæng, hvor jeg, når det handler om forståelse af fænomenet Dansk Folkeparti, også vil anbefale uddrag af ”Politisk Smag” af Fugl & Laursen og føromtalte ”Kampen Om Sandhederne” af Lykkeberg. Kasper Lauest, Gammel Hellerup Gymnasium Rody Nilsson: Michel Foucault – en introduktion” og Michel Foucault: ”Biopolitikkens fødsel – forelæsninger på College de France 19781979”. Begge Hans Reitzels forlag 2009 Det er vel ikke en overdrivelse at sige, at eleverne i den danske gymnasieskole langt hen ad vejen præges af den måde, Giddens forstår verden på. Giddens’ beskrivelse af samfundet som senmoderne er kanoniseret og det udfordres ikke, så vidt jeg ved, i nogen lærebøger. Det er vel egentlig problematisk og betænkeligt. Men årsagen til Giddens’ gennemslagskraft skal nok søges i hans teoris pædagogiske kvaliteter frem for de faglige. Han er forholdsvis let at formidle og let at forstå. I lærebøgerne støder man på andre navne og begreber, men oftest når man bevæger sig ud i et perifert delområde af ”det senmoderne samfund”, fx kommunikation eller social reproduktion. Kigger vi på kriminalitet, overvågning, normalitetsdefinitioner, magtforståelse osv. vil Foucaults navn poppe op. I modsætning til fx Giddens, Beck og Luhmann leverer han ikke en altomfattende samfundsbeskrivelse, ja han mente sågar ikke, man kunne lave en totalteori om samfundet. Foucault leverer derimod nok snarere en metode til at forstå eller iagttage samfundet på. Foucault er en ældre sag. Han døde i 1984 og man kan derfor påstå, at han ikke kan levere en forståelsesramme/-metode der gør os i stand til at forstå nutiden. Her er det still-goingstrong folkene som fx Habermas, Giddens og Castells og den indtil for nyligt still-goingstrong Niklas Luhmann der må på banen. Paradoksalt nok er Foucault nutidens mest citerede sociolog, hvis vi skal kalde ham sociolog. Men tager man sig tid til at dykke ned i Foucault, er min erfaring efter disse to bøger, at her er der noget at komme efter. Men det er udfordrende. Hvorvidt disse bøger har relevans for den samfundsfaglige undervisning i gymnasiet er en anden sag, men Foucault er interessant og eleverne får noget ud af det. Roddy Nilssons introduktionsbog kan anbefales til faggruppens lille bibliotek. Den er bygget op på den måde, at i de tre første kapitler gennemgås Foucaults forfatterskab, fra samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 57 57 01/09/10 14.10 anmeldelser ”Galskabens historie” til ”Seksualitetens historie”. De første tre kapitler hedder ”Arkæologi og diskurs”, ”Genealogi og magt” og ”Styring, problematisering og etik”. Her kommer vi omkring hele forfatterskabet og det følger den traditionelle inddeling af forfatterskabet i tre perioder; ”en diskursorienteret eller ”arkæologisk”, en magtanalytisk eller ”genealogisk” periode og til sidst en subjektorienteret periode. Men som Nilsson pointerer, så er der sammenhæng mellem perioderne og man kan derfor egentlig ikke tale om tre adskilte perioder. Opdelingen er lavet for at skabe struktur og overskuelighed i forfatterskabet. Fjerde kapitel er helliget Foucault som person, nærmere bestemt hans politiske aktivisme og sidste kapitel kan sikkert virke som en håndbog i, hvordan man skal/kan bruge Foucault. Men der er ikke eksempler på undervisningsforløb, end sige hvordan man konkret kan bruge ham i undervisningen. ”Biopolitikkens fødsel” er en samling forelæsningsmanuskripter fra 1978-1979, der udkom sidste år på dansk. De skulle efter udgivernes ord være de ord, som Foucault havde benyttet under forelæsningerne, dog med det for øje, at de udgives i bogform, hvilket har betydet lidt ændringer i teksten. Det er en sammenskrivning af hans manuskripter samt de båndoptagelser, de studerende lavede under forelæsningerne. Forelæsningerne omhandler groft sagt undersøgelser af styringsrationaliteter i det moderne 58 samfund. I de danske udgivelser bruges guvernementalitet. Foucault kalder det også regeringskunster. Han ser nemlig at der i 1800-tallet kommer nogle bud på, hvordan man skal styre samfundet. Det er regeringskunsten ifølge sandheden, regeringskunsten ifølge den suveræne stats rationalitet og regeringskunsten ifølge de regeredes egen rationalitet. Og det er her politikken for Foucault dukker op. Hvor den første forelæsningsrække ”Sikkerhed, territorium, befolkning”, fra 1977-78 (udgivet 2008), laver en slags historisk sociologi, laver den sidste ”Biopolitikkens fødsel”, fra 1978-79, nærmere en slags diagnose af samtidens dominerende neoliberale strømninger, den tyske ordoliberalisme og den amerikanske chicago-skolen eller anarkoliberalismen, der begge forholder sig til, hvordan staten skal styres. Liberalismen skal her forstås ikke-ideologisk, men som en bestemt måde at styre en stat på og her er liberalismen bundet op på dilemmaet mellem at sikre frihed for individerne samtidigt med, at dette vil betyde indskrænkning i individernes frihed. Som Foucault siger det i en af forelæsningerne, så producerer liberalismen (eller neoliberalismen som han kalder de nye strømninger) frihed og derfor må den også sørge for at skabe dens modvægt; stimulering af frygten for faren. Foucault ser en farekultur dukke op i 1800-tallet med sparekassekampagner, fremkomst af kriminalromaner (!!) og journalisters in- teresse for det kriminelle stof, sygdoms- og hygiejnekampagner etc. Ifølge Foucault ingen liberalisme uden farekultur. Individerne bringes til at opfatte deres liv som noget faretruende, hvorfor liberalismen hele tiden skal mægle mellem frihed og sikkerhed. Derfor bliver spørgsmålet også, hvor meget staten kan tillades at overvåge individerne for at sikre selvsamme individer frihed. Tænk bare på terrorlovgivningen. Foucault bruger de fleste forelæsninger på ordoliberalismen. Han indkredser denne som grundlæggende for den tyske forbundsstat, og denne liberalisme tilslutter selv SPD sig. Den liberale regering (ifølge ordoliberalisterne) har ifølge Foucaults analyse ikke til opgave at korrigere markedets ødelæggende virkninger på samfundet, den skal ikke udgøre en slags modvægt eller et skot mellem samfundet og de økonomiske processer. Nej, det skal sørge for at gribe ind i samfundet, i dets grundstruktur for at konkurrencemekanismerne til enhver tid kan fungere som regulator. Den liberale regering er således en samfundsregering. Og denne samfundsregering laver indgreb for at muliggøre markedet. Det, de liberale vil opnå, er et samfund, der er underkastet konkurrencedynamikken, ikke et varesamfund, forbrugssamfund, skuespilsamfund etc. Ikke et supermarkedssamfund, men et virksomhedssamfund. Det er en af de konsekvenser, Foucault ser af den liberale regeringskunst. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 58 01/09/10 14.10 anmeldelser De sidste forelæsninger helliger Foucault chicagoskolen, men slår hurtigt over i analyse af liberalismen som den forstås i den skotske klassiske tradition med bl.a. Adam Smith og Fergsuon og han tager udgangspunkt i Mandevilles ”Fabel om bierne”. Hvorfor der lige skete det skifte, gik vist hen over hovedet på mig. Jeg gætter dog på, at Foucault placerer dem i den samme liberale tradition. Chicagoskolen er optaget af at gøre homo oeconomicus forstået som iværksætter til det man skal indrette samfundet efter. Derfor bruger Foucault de sidste forelæsninger på at analysere homo oeconomicus. Chicagoskolen vil bruge analyser af markedsøkonomien på ikke-økonomiske fænomener. Vi kan vel forstå dette som cost-benefit analyser i vores samfund som fx det fortærskede tilfælde med Lomborg, men også hvad det kan betale sig at gøre ved arbejdsløse, kriminelle, handicappede etc. Hvad kan betale sig? Vi stiller ikke altid de moralske spørgsmål. Selvom Foucault også er svær i forelæsningerne, så er han sjovere at læse, fordi det er de sagte ord, der er udgivet. Dvs. man kan så at sige være en flue på væggen under forelæsningerne. Det er sjovt at føle sig som en af dem i salen. Men bogen behøver nok ikke optage hyldemeter i faggruppens lokale. Hvis Foucaults læsning af de to neoliberale spor er korrekt, så burde det måske ekspliciteres i lærebøgerne. Jeg mener nemlig ikke, efter mine to år i gymnasieskolen, at dette er tilfældet. Men jeg kan have læst forkert i lærebøgerne. Ordoliberalismen er vist meget centralt, hvis man skal forstå den europæiske centralbank, ja måske i det hele taget EU forstået som markedsudvidelse. Chicagoskolens relevans er indlysende. Nilssons bog er ikke en håndbog i hvordan man bruger Foucault. Man skal også læse Foucault selv. Sådan skriver Nilsson i indledningen. Men på det niveau, vi underviser på, kan jeg godt anbefale en mere eklektisk tilgang og bruge det af Foucault, der nu lige ligger for. Så må man gå på kompromis med sit akademiske snobberi og se på hvordan man som underviser kan bruge Foucault i undervisningen og introducere ham for eleverne, så de ikke er stået af, inden man er kommet i gang. Her er Nilssons bog et godt bud, hvis man ønsker at kaste sig over Foucault. Så kan man altid klippe lidt i Foucaults egne tekster, så de passer til ens undervisningsforløb, eller helt undlade teksterne. Benny Larsen, Brønderslev Gymnasium og HF Torben M. Andersen og Michael H.J. Stæhr: Økonomi på formler: Systime 2009 Anmeldelsen er tidligere bragt i tidsskriftet MONA, 2010-2. Bogen Økonomi på formler er beregnet til studieretningssamarbejdet mellem matematik og samfundsfag i stx og kan anvendes selvstændigt til et emneforløb eller som et supplement til Samfundsøkonomi af Torben M. Andersen, som er en grundbog i økonomi for samfundsfag. I et appendiks A ses en liste over sammenhængen mellem kapitlerne i de to bøger. I forordet beskrives formålet med bogen: ”Der gives en introduktion til brugen af matematik i analyser af økonomiske spørgsmål. Der gives en grundig forklaring på grundlaget for en matematisk tilgang til analyser af samfundsøkonomiske spørgsmål, og brugen af matematik illustreres for nogle grundlæggende økonomiske problemstillinger.” Bogen indeholder et meget kort introduktionskapitel og ti kapitler om økonomiske emner. Disse ti kapitler kan læses rimeligt uafhængigt af hinanden, eller man kan vælge at kombinere flere af kapitlerne til et større emneforløb. Bogen emner falder i to dele – efter introduktionskapitlet er der otte kapitler omhandlende markedsmekanismen (mikroøkonomi) og derefter følger 3 kapitler om makroøkonomiske problemstillinger. Det styrende for emneafgrænsningen er altså økonomifaget og ikke de matematiske emner. I appendiks B ses en liste over de matematiske emner (redskaber), der anvendes i de enkelte kapitler. Det forudsættes at gennemgangen af disse emner/redskaber foregår med andet undervisningsmateriale end denne bog, og selvom det ikke siges eksplicit, forudsættes det også, at eleverne er fortrolige samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 59 59 01/09/10 14.10 anmeldelser med disse emner/redskaber på forhånd. Alle kapitlerne forudsætter kendskab til grafisk afbildning, lineære ligninger og differentialregning. Det vil desuden være vanskeligt at tilrettelægge et emneforløb om markedsmekanismen uden at eleverne har et rimeligt kendskab til invers funktion, løsning af ligninger med 2 ubekendte og funktioners egenskaber (monotoniforhold, optimering). Enkelte eksempler kræver desuden kendskab til integration, men det er muligt at springe disse eksempler over. Kapitel 11 om markedsforventningernes indflydelse på priser og investeringer vil give anledning til at behandle emner som differensligninger og kvotientrækker. Introduktionskapitlet indeholder en kort (2½ side) begrundelse for at anvende matematiske modeller i økonomiske analyser, mens de følgende kapitler går i dybden med de forskellige økonomiske emner. Gennemgangen tager ofte pædagogisk udgangspunkt i et eksempel, som formodes at være eleverne bekendt, f.eks. efterspørgslen efter cowboybukser eller jordbær. Herefter går man over til at behandle stoffet mere generelt. De enkelte underkapitler afrundes med en række opgaver, som på udmærket vis repeterer og konkretiserer stoffet for eleverne. Det kan ikke undgås i en bog med dette emne, at ligninger og beregninger kommer til at fylde en hel del. Det er tydeligt at for60 fatterne har gjort sig umage med at formidle stoffet så pædagogisk som muligt. Imidlertid vil en hurtig gennembladning af bogen gøre en del elever og lærere noget forskrækkede. Siderne er dækket af formler og beregninger. I appendiks C ses en liste over de symboler, der anvendes i bogen. Der er 55. Det er voldsomt mange variable og parametre at skulle holde styr på. Desuden er navngivningen af de indgående størrelser og den grafiske afbildning hentet i den økonomiske videnskabs tradition. Efterspørgselskurven hedder D, prisen på en given vare hedder P, og den efterspurgte mængde af en given vare hedder QD. QD er en funktion af P og, som traditionen er blandt økonomer, afsættes prisen (altså den uafhængige variable) på den lodrette akse. Erfaringen viser, at det er et stort problem for eleverne at vænnes sig til andre måder at skrive tingene på, og den grafiske fremstilling vil helt klart give vanskeligheder, når konstanterne i den lineære funktion skal fortolkes, og når den inverse funktion indføres. Dette er blot ét eksempel på de problemer, som eleverne vil få med at læse bogen. Imidlertid er det vel også det, der er meningen med at etablere det flerfaglige samarbejde. At eleverne ser matematikken i sin anvendelse og ser, hvorledes andre fag/videnskaber anvender de matematiske begreber og teorier, som de kender fra matematiktimerne. Målet med bogen er ambitiøst, og de to forfattere har gjort sig meget umage med formidlingen af det vanskelige stof. De mange eksempler, sproget, de omhyggelige forklaringer og de mange og velvalgte opgaver kan dog ikke skjule, at det er en svær bog. For eleverne, men også for os som undervisere. Mange matematiklærere vil skulle bruge meget tid på at sætte sig ind i det økonomiske stof, og mange samfundsfagslærere vil have problemer med de matematiske formuleringer og beregninger. I sin helhed tror jeg derfor ikke, at bogen vil blive anvendt af ret mange. Derimod vil den være et virkeligt godt materiale til et kortere emneforløb i studieretninger med samfundsfag A og matematik A eller B. Her kan man vælge et enkelt emne som f.eks. betydningen af det fuldkomne marked for markedsmekanismens funktion, pris- og indkomstelasticitet eller makroøkonomi og læse det i fællesskab. Der er ingen tvivl om, at det vil give matematikfaget mulighed for at studere en autentisk anvendelse af matematik på en kvalificeret måde, og der er heller ingen tvivl om, at det for samfundsfags vedkommende vil betyde en anden og bedre forståelse af de økonomiske sammenhænge. Desuden vil selve det faktum, at eleverne skal have den samme bog op af tasken i matematiktimerne og samfundsfagstimerne, betyde en større overførselsværdi af den viden, de tilegner sig i de to fag. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 60 01/09/10 14.10 anmeldelser Til store opgaver SRO og især SRP vil bogen være et værdifuldt materiale, og de mange forskellige økonomiske emner vil være en værdifuld inspirationskilde for os, der skal stille opgaverne. Bogen vil også være et fremragende udgangspunkt for en studiekreds/et kursus for matematik- og samfundsfagslærere på en skole. Den fælles viden, som en sådan aktivitet kunne skabe, vil være meget værdifuld for samarbejdet mellem de to fag på studieretningerne. Af Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF. samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 61 61 01/09/10 14.10 RÆSON er Danmarks kvalitetsmagasin om politik, skrevet af politikere, eksperter og journalister. Bladet udkommer 2 gange om året på tryk og udsender 24 gratis ugemagasiner på nettet. Politiken i anmeldelse: „RÆSON er et fremragende journalistisk magasin om politik, politik og atter politik [...] et ikke blot glimrende, men jeg havde nær sagt uundværligt supplement til almindelig avislæsning.” N RY CLINTO NERNE - HILLAWTO - TYSKLAND DERFOR REPUBLIKA O - EN SLUTTER GORDON BROWN - NAT IRAN - YEM IA - BER ORM - LI REF SYDAFRIKA PAUSEN K AN VERDEN REDDE VERDEN? RUSLAND R UDFORDRE EUROPA kr 125 286966 Klassesæt (35 eksemplarer) af hvert af RÆSONs 2 halvårlige numre. Almindelig pris: 8.750 kr./året. Skolepris: 1.200 kr./året. Gymnasieforedrag og workshops: RÆSONs redaktører holder foredrag og workshops for både større og mindre grupper af studerende, med fokus på både dansk og international politik. Læs mere: www.raeson.dk/undervisning nr 01/10 9 788799 Årsabonnement for medlemmer af FALS: 199 kr. (Alm. pris: 250 kr.) FL. NDE, CHR L, NIELS LU ETER WIVE S QVORTRUP, P N-JENSEN, MAD UFFE ELLEMAN ENSEN M. ISTEN SØR HELLE ELLER LØKKE? RÆ SO N s FO RL AG Valget RÆ SO N s FO RL AG Valget LER HELLE EL LØKKE? Kjersgaard t Behrendt RTJENER HVEM DER FO 30 ESSAYS OM RPOSTEN TE STATSMINIS LER HELLE EL LØKKE? t Behrendt red. Clemen (Udkommer 1. oktober 2010) Der er lagt op til Danmarkshistoriens længste og mest brutale valgkamp. Eksperter, journalister og politikerne selv skriver om valget, ingen kan tåle at tabe. 28 korte skarpe artikler af bl.a.: Søren Pind, Mette Frederiksen, Johanne Schmidt-Nielsen, Henrik Qvortrup, Niels Krause-Kjær, Christian Nissen og Hans Engell. Redigeret af Clement Kjersgaard og Nikolaj Vitting Hermann. Alm. pris: 199 kr. Skolepris: 100 kr. NB: Bogen udkommer med både en rød forside (Helle) og en blå (Lars). Kjersgaard RTJENER HVEM DER FO 30 ESSAYS OM RPOSTEN STATSMINISTE red. Clemen Redigeret af ann laj Vitting Herm ensen, Niko Eske Vinther-J endt Kjersgaard Behr og Clement MEN TIL VELKOM DDET U R B OP O PB R U D M EN T IL OPBRUDDET MEN TIL enter: VELKOM te danske skrib ik fra de beds ler om polit samler 15 artik fra up om arven K: Søren Krar Lykkeberg om DANMAR Rune om en; ler sition Det hand SocialDahl om oppo e Vang om Fogh; Henrik Ritt Bjerregaard og Ann for partiet … tiden regeringen; fejl og frem rnes krate demo Daniel seksperterne af et : Sikkerhed konsekvenserne om VERDEN Det handler s Mouritzen analyserer forudser en snarlig Korski og HanMikkel Vedby Rasmussen rt skal vi hjem“. . „Sna svækket USA Afghanistan-krigen: rigspolitiske et Pinds uden n afslutning på danne Søre at af til des pa Og bogen indleopfordrer USA og Euro til vægt han manifest, hvor ndelsområde som mod … friha ende Kina det fremstorm eroderingen at er, systemet betyd end nogen ruddet i finans sker langt hurtigere, „Sammenb der siden. rmag tsstatus af USA’s supe e forestille sig for få måne r.“ embe kunn end 11. Sept Det er værre n Hans Mouritze V EL K O M om sk magasin de journalisti rende er et fremragen ik […] et ikke blot glim „RÆSON nt ik og atter polit uundværligt suppleme politik, polit e nær sagt “ men jeg havd avislæsning til almindelig se eldel Politiken i anm VELKOMMEN TIL OPBRUDDET (2009) 9 9 78879 D ET Udvalgte artikler fra RÆSON, af bl.a. Henrik Dahl, Rune Lykkeberg, Martin Krasnik, Søren Krarup og Ritt Bjerregaard. Almindelig pris: 99 kr. Skolepris: 49 kr. Dahl, bl.a.: Henrik RÆSON af n Pind, e artikler fra Krasnik, Søre 15 udvalgt g erg, Martin sen, Anne Van Rune Lykkeb Vedby Rasmus kel Mik . Søren Krarup, regaard m.fl og Ritt Bjer RÆSONs BØGER 286942 Bestil gennem Columbus (WWW.forlagetCOLUMBUS.DK) eller direkte fra RÆSON: WWW.RAESON.DK/UNDERVISNING anmeldelser Bøger til anmeldelse Har du lyst til at anmelde en bog? Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025. Helt nye bøger Ideologier og diskurser, Kjeld Mazanti Sørensen, Columbus, 1. udg. 2010, s 152, kr. 136,25 inkl. moms/ kr. 95,38 excl. moms Tyskland – Fra Rødhætte til Ramstein. Om tysk national identitet,Peter Knudsen, Bodil Munk og Lene Jeppesen, Columbus, 1. udg. 2010, s 160, kr. 216 inkl. moms/ kr. 120 excl. moms Hvordan fungerer den Europæiske Union. En grundbog om EU efter Lissabon-traktaten, Peter Nedergaard, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2010, s 150, kr. 174 inkl. moms/ 98 excl. moms Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau, Benny Jacobsen og Ove Outzen, Columbus, 2. udg. 2010, s 176, kr. 159 inkl. moms/ kr. 89 excl. moms Klassisk og moderne politisk teori, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 2010, s 1275, kr. 598 inkl. moms Interview i praksis, Jan Trost og Lise Jeremiassen, Hans Reitzels Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 168, kr. 225 inkl. moms Metoder i statskundskab, Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller Hansen og Robert Klemmesen (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498 inkl. moms Hvad forstår vi egentligt ved demokrati, Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning, Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, s 304, kr. 348 inkl. moms Ideologiens sublime objekt, Slavoj Zizek, Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 348 inkl. moms Sociologi og socialantropologi – Mellem mennesker og samfund, Elisabeth Brodtkorb og Marianne Rugkåsa (red.), Munksgaard, 2. udg. 1. opl. 2010, s 320, kr. 299 inkl. moms Danmark i dag. Samfundsfag C, Hans Carl Madsen og Michael Boas Pedersen, Systime, 1. udg. 2010, s 186, kr. 180 excl moms/ ebog 45 kr. excl moms EU – økonomisk set, Henrik Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl. 2010, s 85, kr. 80 excl. moms Øvrige bøger: Mediekultur, mediesamfund, Jostein Gripsrud, Hans reitzels Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s 385. kr. 398 inkl. moms Fremtidens stormagter. BRIK´ erne i det globale spil, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, Steen Fryba Christensen, Jørgen Dige Pedersen, Clemens Stubbe Østergaard, Mette Skak og Stig Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag 2010, s 285, kr. 248 Grænseland – krig og kulturmøde, Mette Hermann, Finn Jensen, Hans Jørgen Lych Larsen, Gunvor Vestergaard og Merete Vonsbæk, Columbus, 1. udg. 2009, s 179, kr. 230 incl. moms/ kr. 129 excl. moms Danmark og de fremmede, red. Tonny Brems Knudsen, Jørgen Dige Pedersen og George Sørensen, Academica 1. udg. 1. opl. 2009, s 248, kr. 195 Udviklingssamarbejde anno 2020, I Den ny verden. Tidsskrift for internationale studier, 41. årgang. nr. 3 2008, DIIS, København 2009, s 122 samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 63 63 01/09/10 14.10 anmeldelser Danish Foreign Policy Yearbook 2009, red. Nanna Hvidt og Hans Mouritzen, DIIS, København 2009, s 208 Afvist. Asylansøgere i Danmark, red. Eline Mørch Jensen, Tiderne Skifter, 1. udg. 2. opl. 2009, s 179 Ismen i det 21. århundredes politik, Asger Ousager, CEPOS, 1. udg. 1. opl. 2009, s 144, kr. 149 Opdragelse, Lise Rasmussen, Frydenlund, 2. udg. 1. opl. 2009 s 79, kr. 99 Voksenliv og arbejde, Leif Nordberg, Frydenlund, 2. udg. 1. opl. 2009, s 77, kr. 99 De overvågede tager ordet, PETkommissionens beretning, Frydenlund, 1. udg. 1. opl. 2009, s 126, kr. 199 EU – politik og økonomi. En grundbog, Peter Nedergaard, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2009, s 144 Kulturforståelse. Columbus vejviser til nye verdner, Geert A. Nielsen og Karen Schmedes, Columbus, s 208, kr. 246 incl. moms/ kr. 139 excl. moms 64 Globalisering – samfundsvidenskabelige perspektiver, Morten Winther Bülow, Thomas Malthe Christensen, Martin Marcussen, George Sørensen og Lasse Ørum Wikman, Systime, 1. udg. 1. opl. 2009, s 116, kr. 128 excl. moms Miljøpolitik. Miljø og klimapolitik i samfundsfag, Rune Valentin Gregersen, Systime, 1. udg. 1. opl. 2009, s 136, kr. 140 excl. moms Mellemøstkonflikter. Historie og samfund, Anders Jerichow, Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2009, s 263 Samfundslex, Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist, Gyldendal, 4. Udg. 1. Opl 2009 (1997), s 478 Perspektiver på politik – Bidrag til samfundsdebatten, red. Jens Blom-Hansen og Jørgen Elklit, Academica, 1. udg. 1. opl. 2009, s 352, kr. 195 Globaliseringens udfordringer. Politiske og administrative modeller under pres, Red. Martin Marcussen og Carsten Ronit, Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 2009, s 304 Kampen om Integrationen, Retina Wolfgang Rennisom, 1. udg. 1. opl. 2009, s 272, kr. 298 inkl. moms Et sociologisk værktøj. En introduktion til den kvantitative metode, Erik Jørgen Hansen og Bjarne Hjorth Andersen, Hans Reitzels Forlag, 2. udg. 1. opl. 2009, s 286, kr. 348 inkl. moms Det demokratiske system. Valg, Folketinget, forvaltning og organisationer, Anne Skorkjær Binderkrantz et al, Academica, 1. opl. 2. udg. 2009, s 200, kr. 225 Fællesskabsfølelser. Kunst, politik og filosofi, red. Mikkel Bolt og Jacob Lund, Klim, 1. udg. 1. opl. 2009, s 238, kr. 250 ”No Life. Respekt og drengezoner”, Kirsten Hviid, Aalborg Universitetsforlag 2009, s 127 Refleksiv sociologi i praksis. Empiriske undersøgelse inspireret af Pierre Bourdieu, Red. Ole Hammerslev, Jens Arnholtz Hansen og Ida Willing, Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 2009, s 237 samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 64 01/09/10 14.10 Bestyrelsen Formand, fondsrepræsentant Michael Bang Sørensen Det frie Gymnasium mbs@detfri.dk Kursuskoordinator (GFK, regioner, kontakt til universiteter) Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen Aarhus Katedralskole akatditte.k.n.nielsen@akat.dk Næstformand, GFK-ansvarlig og fagdidaktisk udvalg Jørgen Lassen Sct. Knuds Gymnasium Joergen.Lassen1@skolekom.dk Redaktør af Samfundsfagsnyt (ansv.) Marie-Louise Bach Nyborg Gymnasium ml@nyborg-gym.dk Kasserer, Fagligt Forum (Stx), kurser Jon Urskov Pedersen Egå Gymnasium jp@egaa-gym.dk Fagdidaktisk udvalg, udvikling af Samfundsfagsnyt, kurser Susan Pauli Petersen Egedal Gymnasium funny10sp@hotmail.com Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt Janne Bisgaard Wikman Århus Katedral Skole akatjb@akat.dk Kontaktperson for regionsrepræsentanter Lisbeth Basballe Mariager Fjord Gymnasium lb@mf-gym.dk Webredaktør og fagdidaktisk udvalg Anders Hassing Ørestadens Gymnasium aha@oerestadgym.dk Kurser og regioner (suppleant) Jens Folke Harrits Aalborg Katedralskole fh@aalkat-gym.dk Redaktion af Samfundsfagsnyt (barsel) Diana Lykke Trankjær Køge Gymnasium kgdt@kggym.dk samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 65 65 01/09/10 14.10 Øvrige adresser Regionsfortegnelse Nordjylland Støvring Gymnasium Sønderjylland Ole Østergaard Abenrå Gymnasium Tlf. 74 62 20 54 Ole.oestergaard@skolekom.dk Hederegionen Flemming Johansen Struer Gymnasium Tlf. 97 51 04 32 jo@struer-gym.dk Sydvestjylland Helle Grøn Esbjerg Gymnasium Frederiksborg Randi S. Grib Frederiksværk Gymnasium Tlf.46 76 20 16 risg@koebenhavn.mail.tele.com Bornholm Claes Ludvigsen Bornholms Gymnasium cl@bornholm-gym.dk Fondsbestyrelsen Lone Bentzen Torvevej 20 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 48 69 lone.bentzen@skolekom.dk Århus Jon Urskov Pedersen Egå Gymnasium Jp@egaa-gym.dk Steffen Bruun Christensen Mylius Erichsensvej 11 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 60 14 sc@frhavn-gym.dk Fyn Jannie Wilsted Svendborg Gymnasium 62 61 66 07 jw@svendborg-gym.dk Mikael Frydlund MAQS Gutenberghus Pilestræde 58, 4.sal 1112 København K Vestsjælland Kasper Levring Slagelse Gymnasium kl@slagelse-gym.dk Per Rasmussen Tonysvej 25 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 19 02 pr@forlagetcolumbus.dk Roskilde Erik Zinglersen Roskilde Gymnasium Tlf.46 36 37 10 rgez@roskilde-gym.dk Michael Bang Sørensen Stevnsgade 11, 4. th. 2200 København N mbs@detfri.dk Storkøbenhavn Anne-Grete Rovbjerg N.Zahles Gymnasium Tlf. 33 23 76 00 ar@nzg.dk 66 Fondsbestyrelsen afholder tre møder årligt, januar, april og september. På hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte til, og hvordan man søger. Øvrige Forlaget Columbus Østerbrogade 54 C 2100 København Ø Tlf. 35 42 00 51 Fax. 35 42 05 21 info@forlagetcolumbus.dk Opgavekommission Formand: Claus Just Andersen Peter Lundberg Thomsen Kirsten Krehan Morten Hansen Thorndal Fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen Sølystparken 2 2990 Nivå Tlf. 25 57 41 52 Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk Internetsider Samfundsfag: www.emu.dk/gym/fag/sa Forlaget Columbus: www.forlagetcolumbus.dk www.fals.info Anna Amby Frejbæk Sønderborg Statsskole anna@ambyfrej.dk Bente Sørensen Holstebro Gymnasium bs@hogym.dk samfundsfagsnyt september 2010 samfundsfagsnyt-sept2010.indd 66 01/09/10 14.10 Luk samfundet op! På vej: ite Bog og s au e til c-niv af Peter Brøndum og Thor Banke Forlagsredaktør: Per Henriksen Luk samfundet op! er en ny undervisningsbog til samfundsfag på c-niveau. Bogen er skrevet med inspiration hentet i de sidste fem års erfaringer med undervisning på c-niveauet. Bogen er ajourført med de nye læreplaner for STX og HF og den er skrevet med tanke på elevgruppens forudsætninger fra folkeskolen, men også i forhold til den elevgruppe, som samfundsfagslærerne møder i klasselokalerne. Bogen er bygget op omkring 11 temaer, hvor fagets kernestof er tydeligt og præsenteret på en måde, så det bliver nemmere for eleverne at anvende det på dagens samfund. yy Samfundet og samfundsfagets fagområder yy Danmark i verden yy Verden i Danmark yy Identitet i forandring yy Samfundet og individet yy Forskellige liv i Danmark yy Menneskerettigheder og demokrati yy Ideologier og politiske partier i udvikling yy Medier og politisk kommunikation yy Økonomi og behovsopfyldelse yy Velfærdsstatens fremtid I kapitlernes forskellige afsnit præsenteres den samfundsvidenskabelige metode de steder, hvor den er anvendt. Derved præsenteres eleverne for samfundsvidenskabelig metode ”på arbejde”. De metodiske overvejelser ledsages desuden af ”How-to” forklaringer, således lærer og elever kan arbejde konkret med det metodiske i samspil med bogens temaer. Bogens temaer vil blive understøttet af et meget udførligt website, der giver eleverne en god mulighed for at anvende kernestoffet på konkrete og virkelighedsnære cases. Supplering af bogens kernestof vil derfor i høj grad kunne ske via bogens website. Men websitet vil også invitere eleverne til selv at bidrage med tekst, podcasts og film og lade eleverne bevæge sig „helt ud“ i samfundet. Bogen og websitet supplerer på den måde hinanden, men også lærerens ambition om at bringe eleverne helt ud eller ind i samfundet. forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag Annonce_Luk_samfundet_op.indd 1 01/09/10 14.03 Afsender: Samfundsfagsnyt Marie-Louise Bach Christianslundsvej 14 5800 Nyborg Returneres ved varig adresseændring Columbus – samfundsfagslærernes forlag Vort mål er at lave kvalitetspræget, spændende og pædagogisk veltilrettelagt undervisningsmateriale til konkurrencedygtige priser til din undervisning. Mere og mere kommer i digital form og på Columbus Web og bøgernes hjemmesider findes allerede en guldgrube. I løbet af efteråret bliver det suppleret med en række nye initiativer: zz’Samfundsfag.dk’ lanceres som samfundsfagligt leksikon og indgang til alle materialerne. zz’Luk samfundet op’ c-niveau bogen vil anvende internet-mediet i undervisningen på helt nye måder. zzNogle af de eksisterende bøger vil blive læsbare på alle platforme (pc-ere, smartphones, iPad) og nogle nye udgivelser vil kun komme som webbøger. Du kan få indflydelse på Columbus’ udgivelser gennem FALS eller ved at henvende dig direkte til forlaget, hvis du har hvis du har ideer til udgivelser, kritik, ros mv. Velkommen til de nye lærerkandidater Vi har hvert år fornøjelsen af at forære de nye lærerkandidater ’Samfundsfagsdidaktik’, der er pensum på det fagdidaktiske kursus. Netop denne bog illustrerer meget godt Columbus’ rolle i faget. En række af fagets kyndige lærere har skrevet de enkelte kapitler. Tidligere fagkonsulent Per Henriksen og Jytte Knudsen har redigeret. Den faglige forening har givet et bidrag til forfatterhonoreringen og Columbus har produceret og udsendt gratis til alle FALS-medlemmer. Det gør vi fordi overskuddet fra vores virksomhed bl.a. anvendes til pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde. I de senere år har vi uddelt mellem 300.000 og 500.000 kr. om året til dette formål. forlaget © columbus Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk Bagside_september.indd 1 01/09/10 15.45
© Copyright 2024