Februar 2012 - Helsingør Ski
188 » december 2012 samfundsfagsnyt FALS – nu i Egypten FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG samfundsfagsnyt-188.indd 1 28/11/12 10.52 Indhold Deadline: Blad nr. 189: 15.01.2012 Redaktion: Marie-Louise Bach og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach FALS Christianslundsvej 14 Bestyrelsens beretning på FALS’ generalforsamling ...................... 3 5800 Nyborg Nyt fra fagkonsulenten ................................................................ 7 Tlf. 2070 7812 Email: samfnyt@gmail.com Priser: Nyt fra forlaget .......................................................................... 11 Beslutningsreferat Generalforsamling FALS ............................... 12 Abonnement 300,00 kr./år Glimt fra GFK ............................................................................ 14 Enkelteksemplar kr. 80,00 Reportage fra SamfundsCup – inspirationsdag på Aarhus Statsgymnasium................................ 15 Henv. vedr. abonnement: falskasserer@gmail.com Egypten Annonceekspedition: Forlaget Columbus ”Det egyptiske forår”– FALS rejsekursus oktober 2012 .............. 19 info@forlagetcolumbus.dk og Til demonstration i Cairo og Alexandria ..................................... 25 bodil@forlagetcolumbus.dk Hvad har kvinderne i Egypten fået ud af det arabiske forår? ...... 27 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 Øvrige artikler 1/2 side kr. 1.000,00 Præsidentvalgkampen i de amerikanske medier ......................... 29 1/1 side kr. 2.000,00 Interview med unge samfundsfagslærere ................................... 32 Bagsiden kr. 4.000,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. email Notat om notatgenren ............................................................... 36 Globalt medborgerskab – med Afghanistan ............................... 51 Debat Et svar til Peter Gorm Larsen ...................................................... 40 Anmeldelser 51 Kurser 57 Bestyrelsen 61 til samfnyt@gmail.com Forsidefoto: Janne Bisgaard Wikman. 2 samfundsfagsnyt-188.indd 2 28/11/12 10.52 Bestyrelsens beretning på FALS’ generalforsamling 1.11.2012 på Middelfart Resort og KonferenceCenter Kære medlemmer af FALS, kære generalforsamling. y Diskursanalyse: http://fou.emu.dk/offentlig_ show_projekt.do?id=190067 Det er et år siden, at jeg som næstformand afgav beretning på bestyrelsens vegne. I mellemtiden er jeg blevet udpeget til formand for foreningen. Det er et spændende arbejde, som jeg sætter meget højt. Bestyrelsen har haft et arbejdsomt år. Vi har holdt 5 møder, og vi har hver især været involveret i forskellige projekter. Vi arbejder for at det kommende år også vil byde på godt fra kursusfronten. For øjeblikket håber vi på, at vi kan tilbyde to 2-dages kurser om EU (Økonomi og politologi), et curriculum-orienteret kursus i økonomi og et i sociologi, samt et nyt diskurskursus. Allerede d.5.12 afholdes der et kursus om medborgerskab. Derudover afholdes der et CL kursus i foråret 2013 FALS har fået udviklingsmidler af Ministeriet for Børn og Unge til tre projekter. Det første har fokus på IT-didaktik i samfundsfag, Det andet drejer sig om samarbejdsmuligheder med fysik, kemi og matematik, og det sidste handler om udvikling af elevernes innovative kompetencer i samfundsfag. De tre arbejdsgrupper har allerede holdt indledende møder og fortsætter deres arbejde. Der afholdes innovationskursus 22. april 2013 på Nyborg Gymnasium, og vi regner med at der afholdes kurser i de øvrige udviklingsområder i løbet efteråret 2012. Annoncering følger i Samfundsfagsnyt og på EMU’en. Kurser Kursusaktiviteten har været lidt højere sammenlignet med tidligere år. Kursusudbuddet har været bredt lige fra meget pædagogisk orienterede kurser vedr. skrivning og elevaktivering over diskursteori og EU-forhold til rejsekurset om det arabiske forår. Det er vores opfattelse, at det har været vellykkede og udbytterige kurser. I foråret blev der efter endt udviklingsarbejde været afholdt kursus i hhv. elevaktiverende pædagogik og diskursanalyse. Den nuværende FALS-bestyrelse har deltaget i en del af disse udviklingsprojekter, og kan derfor også efterhånden tilbyde at forestå kurser i skoleregi eller regionsregi, eksempelvis i de to ovenstående emner samt skriftlighed i samfundsfag. Materiale fra årets to udviklingskurser kan findes på nedenstående links. y Elevaktiverende pædagogik: http://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/39387073 Bladet Bladet er udkommet 3 gange i 2012 og næste deadline er umiddelbart efter Generalforsamlingskurset, nemlig d. 15. november. I år har redaktionen lanceret tre temanumre, der omhandler hhv. Det Arabiske Forår (marts), Metode (maj) og USA (september) og især metodenummeret affødte positiv respons fra samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 3 3 28/11/12 10.52 BESTYRELSENS BERETNING medlemmerne. Redaktionen planlægger at fortsætte med temanumre og satser på, at næste temanummer kommer til at omhandle Ny Nordisk Skole. Som altid er redaktionen modtagelig over for henvendelser vedr. mulige temaer samt indlæg til bladet. September nummeret indeholdt således et debatindlæg, som har affødt flere reaktioner. Samarbejdet med Columbus fungerer fint, og alle henvendelser vedrørende annoncer rettes til forlaget, som tager sig af denne del. Desværre er ekspeditionstiden fra deadline til at medlemmerne har bladet i hænderne til tider lidt lang, hvilket blandt andet skyldes, at bladet udsendes som B-post. Vi må desuden konstatere, at der lige som sidste år mangler anmeldere til bladet. Henvendelse vedr. anmelderlyst rettes til Janne Bisgaard Wikman. Foreningens økonomi Foreningens økonomi har det godt, hvilket vil fremgå af kassererens beretning under generalforsamlingen. Regionerne Årets regionsrepræsentantskursus løb af stabelen den 6.-7. september 2012, og for første gang i en årrække kunne vi ved kurset stille et fuldt hold. Dvs. at samtlige 12 regioner i år var repræsenterede ved en deltager, og det vil FALS gerne sige jer tak for. Regionerne gør et stort stykke arbejde ved at agere bindeled mellem FALS bestyrelse og gymnasierne, og vi kan endvidere glæde os over at de igen i løbet af det forgangne år havde stablet et spændende udbud af (etdags) kurser på benene for de forskellige regioners samfundsfagslærere. Det er til glæde for alle, så derfor vil bestyrelsen gerne opfordre alle til at benytte sig af regionernes tilbud og hjælpe med videreformidlingen af diverse informationer til skolerne lokal. 4 Årets regionalkursus var rykket ud af de vante rammer på Jørgensens Hotel i Horsens og draget til København. Grunden er, at vi i år søgte at følge op på sidste års ”ud af huset arrangement” til det gamle Horsens statsfængsel, som var et virkeligt interessant møde. Der har generelt været udtrykt ønsker om, at man ”godt kan lide den slags indslag” ved flerdagskurserne. Derfor valgte vi i år København som base og tog med forsker fra AAU i bystudier og mobilitet Henrik Gutzon Larsen ud på en anderledes byvandring, hvor vi kom «bag om» Vesterbro. Hvilken lokalitet næste år så bringer forbliver endnu en sikkert bevaret hemmelighed, men vi kan love, at der igen vil ske noget nyt. Temaet for årets kursus var et studie af Københavns udsatte grupper og miljøer, bl.a. med henblik på at kunne bruge indslagene i studietursøjemed. Derfor havde vi som et andet bidrag også besøg af den prominente og debatskabende præst ved Brorsonskirken, Per Ramsdal, der gav et interessant indlæg om konflikter og spændinger på Nørrebro. Endelig havde deltagerne fornøjelsen af at opleve fagkonsulenten med de sidste hotte nyheder fra ministeriets bonede gulve, inklusiv ideerne bag deres nyeste koncept om den Nye Nordiske Skole. SamfundsCup FALS er i det forgangne år blevet mere involveret i SamfundsCup forstået på den måde, at den ene projektleder er FALS-bestyrelsesmedlem Ditte, Aarhus Katedralskole. Derudover finansierer FALS sammen med Forlaget Columbus afviklingen af SamfundsCup, samt giver et honorar til den eksterne tovholder Rune Valentin Gregersen, Egaa Gymnasium. I FALS anser vi SamfundsCup som værende vigtig for samfundsfag i gymnasiet. Det set både som et redskab til træning af nogle faglige såvel som innovative kompetencer, der vægtes højt på den politiske dagsorden og samtidig giver det os en anledning til at profilere faget, hvad der kan samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 4 28/11/12 10.52 BESTYRELSENS BERETNING godt kan være behov for jf. den kritik af samfundsfag som ikke adgangsgivende til de videregående uddannelser, der blandt andet har været fremført i Gymnasieskolen. Så vi anbefaler, at samfundsfagslærere bakker op om projektet ved såvel deltagelse i SamfundsCup med elever men også i forhold til at påtage sig de opgaver, der er i forbindelse med afholdelse af inspirationsdage og regionalfinaler etc. SamfundsCup 2012, som havde det overordnede tema ”Integration” blev afviklet med ca. 800 deltagende elever fra 18 forskellige skoler. Vinderprojektet blev kåret ved landsfinalen på Christiansborg i maj måned, og handlede om etablering af en tolkeordning via hjemmesiden www.frivilligtolk.dk. SamfundsCup 2013 er så småt i gang. Emnet i år er ”Bæredygtighed”. I år er der indtil videre ca. 1600 deltagende elever fra 26 forskellige skoler. I løbet af de næste 3-4 uger afholdes inspirationsdage for eleverne på 8 forskellige skoler rundt om i landet. De fleste inspirationsdage er fuldt bookede, men man er velkommen til at forhøre sig, og det er naturligvis også muligt at deltage i SamfundsCup uden at have været til en inspirationsdag. Se mere på www.samfundscup.dk Samarbejde med EMUens redaktør Sidste år forsøgte vi at få et samarbejde op at stå med den snart tidligere redaktør af samfundsfags EMU-side. Det tegnede meget lovende, men arbejdspresset blev alligevel for stort. Vi håber dog, at vi får et samarbejde op at stå sammen med den nye redaktør om at få et godt og brugbart materiale stillet til rådighed for vores kollegaer i samfundsfag rundt omkring på gymnasieskolerne. Samarbejdet med fagkonsulenten Der er et godt forhold mellem FALSbestyrelsen og fagkonsulenten. Bent stiller gerne op, når vi beder ham om det, og han er altid parat til at give et godt råd og en orientering. Vi glæder os også over, at han er lydhør over for os. Fals og ISTTA I forbindelse med forberedelsen af kurset om det arabiske forår blev jeg via Hans Laugesen fra GL introduceret til Mohib About, der er næstformand for den uafhængige ægyptiske lærerforening i Alexandria forkortet ISTTA. Det var egentlig tanken, at vi via denne kontakt skulle nøjes med at få etableret et skolebesøg. Det viste sig dog hurtigt at være langt mere omstændeligt end som så. Skolebesøg kræver i princippet tilladelser fra øverste myndighed, og for at få en sådan måtte der formuleres en samarbejdsaftale mellem de to organisationer FALS og ISTTA. Dette har ført os videre, således at vi i dag har en venskabsorganisation i Egypten, som vi gerne vil samarbejde med. Det er klart, at det ligger lige for at etablere kontakter via egypternes foretrukne kommunikations medie Facebook. Jeg håber, at foreningens medlemmer vil deltage i det dialog forum som meget snart åbner på Facebook. Det er vores ambition, at fals på forskellig vis kan hjælpe med at etablere et seminar for egyptiske lærere, der vil styrke deres undervisningskompetence. Skulle der være folk tilstede, der har erfaringer i den retning, vil jeg naturligvis meget gerne høre fra dem. Forholdet til forlaget Columbus Bestyrelsen glæder sig over at det går godt med forlaget. Vi har i år ligesom tidligere år haft en fælles dag, hvor vi har diskuteret forlagets udgivelsesprincipper og konkrete projekter. Vi vil senere på aftenen få mere at vide om forlaget. Rektorforeningens udspil Af de mere ubehagelige tildragelser i år var rektorforeningens formands udmelding hen over sommeren omkring samfundsfags relevans i STX-gymnasiet. Mange af jer har sikkert med et samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 5 5 28/11/12 10.52 BESTYRELSENS BERETNING stort ubehag kunne konstatere, hvordan først Charlotte Rønhof og senere Jens Boe i gymnasieskolen og andre steder har lagt afstand til samfundsfag som et relevant studieretningsfag. Selv om det ikke er formuleret direkte sådan er det min og bestyrelsens opfattelse, at det er dét, der står på deres dagsorden. Der er ikke noget galt i at ønske, at mange af vores elever opnår kompetencer indenfor det naturvidenskabelige felt. Problemet er, at synspunktet bygger på en kortslutning om, at elever i mangel af samfundsfag ville vælge studieretninger med fysik eller kemi på A niveau. Problemstillingen er langt mere kompleks. Når eleverne i så stort tal, som det er tilfældet, vælger samfundsfag på A og B-niveau, skyldes det, at faget er en nøgle til de udfordringer, de står overfor. I den meget læste undersøgelse med titlen Elev-Student, som Steen Beck m.fl. foretog forud for gymnasiereformen, påpeges det, at eleverne fandt samfundsfag relevant i modsætning til en lang række andre af STX-fagene. Vi må nok konstatere, at faget er det senmoderne samfunds identitetsdannelsesfag, hvis man da kan tale om noget sådant. Vil man have eleverne til at vælge naturvidenskabelige fag og matematik i højere grad end de gør, må man nok se på hvordan indsatsen tidligt i deres skoleforløb kan forbedres, og hvordan samfundsfag i højere grad kan integreres med de naturvidenskabelige fag. Det er noget, der besynderlig nok er et ret uopdyrket område pædagogisk som fagligt, når vi taler om det på landsplan. Ser vi på konkrete 6 gymnasier, kan vi se, at der er projekter desangående i gang. Vi må håbe, at de usaglige angreb på vores fag ophører, og at man forstår, at vi selvfølgelig gerne medvirker til samarbejde om nye studieretninger. Bestyrelsen for FALS vil gøre sit for at få skabt en kreativ dialog om spørgsmålet. Invitation til samarbejde med rektorforeningen Det pædagogiske samarbejde (PS) havde besøg af Jens Boe i foråret. Den endnu regerende Rektorformand havde et tilbud med til de faglige foreninger om et samarbejde om kursusudvikling. Umiddelbart kunne det jo lyde tillokkende, men specielt de store foreninger, som FALS jo tilhører fornemmede, at tilbuddet kunne resultere i, at man bad om en vis grad af styring. Prisen for, at man dels ville anbefale kurserne mere direkte til rektorerne landet over dels ville finde en måde at finansiere en del af bestyrelsernes indsats på, synes vi ikke lød tillokkende. Vi er interesseret i fagets udvikling, og vi frygter, at en større indflydelse fra rektorerne ikke nødvendigvis fører til, at vi opnår den faglige udvikling, som vi, som fagpersoner mener, er relevant. Jeg vil slutte denne beretning af med at konstaterer at foreningen lever i bedste velgående, og at foreningen skal fortsætte med at arbejde for at udvikle vores fag og vores egne kompetencer. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 6 28/11/12 10.52 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Ny Nordisk Skole og innovation Eleverne arbejder med forslag til hvordan integrationen kan forbedres i en bebyggelse. De har talt med beboere og socialrådgivere, og de har små interviews med i en video, der skal indgå i præsentationen af forslagene. De har brugt deres viden om integration og metode til at undersøge sagen og udarbejde forslag. Forslagene skal præsenteres for bebyggelsens bestyrelse og borgmesteren. Utopi eller virkelighed? Det vil i hvert fald ligge i fin forlængelse af ministerens tanker om Ny Nordisk Skole og de forsøg med innovation, der foregår på mange skoler. Manifest for Ny Nordisk Skole Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har iværksat Ny Nordisk Skole (NNS). Målene er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan og at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Der er vedtaget et manifest for NNS på 10 punkter, hvor nogle af punkterne lyder: y Fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med vilje og evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i deres civile liv. y Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksemplariske adfærd … gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund – socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. y Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis. y Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv.1 Skoler har søgt om at deltage i forandringsprojektet NNS. Men du kan også selv eller sammen med dine kolleger lade dig inspirere af de didaktiske ideer i NNS. Praksis - teori - praksis En af de didaktiske idé med NNS kan formuleres som ”Praksis-teori-praksis”,2 og det kan fx udfoldes på følgende måde: y Praksis: Der tages udgangspunkt i konkrete problemer fra virkelighedens verden. Vi læser om problemerne, eller vi bevæger os ud af klasseværelset og taler med mennesker, der formulerer problemerne. y Teori: Dernæst arbejder vi i faget med relevant teori, begreber og viden, der kan bruges til at undersøge problemerne og udarbejde løsninger herpå. y Praksis: Endelig præsenterer eleverne undersøgelse og løsningsforslag for relevante aktører for at opøve deres evne til at kunne skabe værdi for andre. 1 www.nynordiskskole.dk. Mine kursiveringer. 2 Christine Antorini på møde i ministeriet 7.10.2011. Udfoldet i Nyt fra fagkonsulenten i Samfundsfagsnyt december 2011. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 7 7 28/11/12 10.52 NYT FRA FAGKONSULENTEN I samfundsfag vil NNS være helt i overensstemmelse med fagets formål om at ”deltage i den demokratiske debat” og fagets faglige mål om at ”anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå”. NNS flugter også med læreplanernes didaktiske overvejelser om at tage et induktivt udgangspunkt og at veksle mellem en induktiv og deduktiv tilgang. Notat til Køges borgmester Der er mange eksempler på, at eleverne tager et konkret udgangspunkt og arbejder løsningsorienteret. På Køge Gymnasium arbejdede eleverne med integration og sundhed i bebyggelse Ellemarken. De havde kontakt med Køges borgmester Marie Stærke om initiativerne i bebyggelsen, besøgte bebyggelsen, foretog interviews og skrev et notat til borgmesteren, hvor de brugte viden om integration til at anbefale en bestemt strategi for kommunens Sund Zoneprojekt. Notaterne blev præsenteret for borgmesteren.3 En gruppe deltog derefter i SamfundsCup og udviklede her forslaget ”Værtsfamilieordning” til at etablere kontakt mellem familier med forskellig etnisk baggrund. Eleverne præsenterede forslaget til finalen i SamfundsCup på Christiansborg, hvor dommerpanelet med politikere og en journalist var begejstret. Gjellerupplanen På Egå Gymnasium har man arbejdet med integration i Gjellerupplanen. Efter undervisning i emnet besøgte klassen en beboerrepræsentant, en journalist og en bibliotekar. Derefter brugte 3 Per Bregengaard: Meningsfuld harmoni gennem anvendelsesorientering. Gymnasieskolen 17. november 2012. Se også Per Bregengaard: Et rigtigt notat og Samfundsfundscup 2012. Samfundsfagsnyt december 2011 8 klassen KIE-modellen4 til at udarbejde ideer og løsningsforslag, som blev præsenteret for beboerforeningsformanden og andre autentiske modtagere. Branding af en politiker På Frederiksværk Gymnasium og HF har jeg planer om, at eleverne skal brande en lokalpolitiker. Efter undervisning i medier og meningsdannelse og branding af politikere5 skal grupper af elever mødes med en politiker, og høre hvordan vedkommende har brandet sig selv indtil nu. Derefter skal de formulere forslag til, hvordan politikeren kan brande sig frem til næste valg især i forhold til unge vælgere. Det sker i samarbejde med dansk, hvor eleverne skal studere politikeres brug af Facebook. Forslagene skal præsenteres for politikeren. I alle tre eksempler foregår meget af undervisningen som sædvanlig. Vi undersøger konkrete problemer med brug af faglige begreber og teorier, og vi indlægger en ekskursion. Det særlige er, at det skal føre frem til løsningsforslag, som kan være glæde for andre, og at vi mødes med dem, det kan være til glæde for. Forsøg med innovation og AT Eksemplerne illustrerer NNS-manifestets punkt om, at vi skal udvikle elevernes ”evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de indgår i”. Det svarer helt til, at vi ifølge bekendtgørelserne for stx, hf, hhx og htx samt læreplanen for AT skal fremme elevernes innovative evner. Der er de senere år kommet øget fokus på, at vi skal udvikler elevernes innovative kompetencer. Ministeriet har iværksat et stort forsøg med innovation i AT. 53 skoler deltager i forsø- 4 Ebbe Kromann-Andersen og Irmelin Funch Jensen: KIEmodellen. Erhvervsskolernes Forlag 2009 5 Esbensen og Lund: Det politiske superbrand. Børsens forlag 2009 samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 8 28/11/12 10.52 NYT FRA FAGKONSULENTEN get, hvor eleverne skal besvare en af følgende to opgaver: ”Branding Du skal afgrænse og undersøge en sag, der rummer et autentisk problem. Du skal udarbejde en problemformulering og et innovativt løsningsforslag, hvor branding spiller en væsentlig rolle for løsningen. Løsningsforslaget og dets relevans skal fagligt begrundes og vurderes. Det innovative løsningsforslag kan være et selvstændigt fremstillet produkt eller en beskrivelse af en mulig løsning. Dit løsningsforslag kan bygge på en undersøgelse med indsamling af ny viden eller med en ny sammenstilling af kendt viden. Du skal vælge to fag, hvoraf det ene er på mindst B-niveau og anvende disse i besvarelsen af opgaven. Fremtidens by Du skal vælge og undersøge en sag, der rummer et problem i relation til fremtidens byudvikling. Du skal udarbejde en problemformulering og et innovativt løsningsforslag, hvor nyskabelse i forhold til byens liv og/eller funktioner spiller en væsentlig rolle for løsningen. Løsningsforslaget og dets relevans skal fagligt begrundes og vurderes. Det innovative løsningsforslag kan være et selvstændigt fremstillet produkt …. (som ovenfor).” ”Branding af politiker” ovenfor er et eksempel på hvordan branding-opgaven kan udfoldes. Andre eksempler kunne være branding af et lokalt museum ved hjælp af en videofilm på dansk eller engelsk. ”Fremtidens by” kan fx indeholde forslag til, hvordan X Kommune kan udvikle sig som klimakommune ved at nedbringe energiforbruget eller lave grønne tage, der opsuger regnvandet. ”Kæmpe motivation” På MBU’s hjemmeside under AT kan man se rammerne for forsøget og ideer til, hvordan det innovative løsningsforslag kan udarbejdes som et produkt, som indgår i synopsen.6 Produktet kan fx være en videofilm, en skitse eller en præsentation. Erfaringer viser, at fremstilling af et produkt er motiverende for eleverne. Motivationen stiger yderligere, hvis produktet skal præsenteres for en ekstern samarbejdspartner. Fx skrev eleverne fra Køge Gymnasium i deres evaluering: ”Vi synes det har været rigtig godt at få lov til at lave noget, hvor vi bagefter kunne se, at vores arbejde bliver brugt i virkeligheden. Det giver en kæmpe motivation og lyst til læring. Specielt også fordi vi ved, at vi har med rigtige mennesker at gøre, og det ikke bare er noget fiktivt, som en lærer skal sidde og læse. Det bliver godt i fremtiden at kunne se ændringerne i Ellemarken med den tanke, at vi måske har haft en indvirkning på disse ændringer og virkelig har været med til at ændre folks tilværelse.”7 Ikast-Brande Kommunes projektkatalog Som eksempel på at virksomheder og institutioner faktisk er interesseret i at få vores elever til at udarbejde innovative løsningsforslag kan nævnes et projektkatalog fra Ikast-brande Kommune.8 Her efterspørger 15 virksomheder og institutioner konkrete projekter, hvor de ønsker, at gymnasieelever kommer med konkrete løsningsforslag. Siemens Wind Power ønsker elevernes bud på fremtidens vindmølle, og Ikast Svømmecenter ønsker forslag til, hvordan driften kan gøres 6 http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/Forsoegsfag-i-de-gymnasiale-uddannelser/Innovation-i-AT 7 Per Bregengaard: Meningsfuld harmoni gennem anvendelsesorientering. Gymnasieskolen 17. november 2012. 8 http://www.boelgerihverdagen.dk/da/opgaver/4 samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 9 9 28/11/12 10.52 NYT FRA FAGKONSULENTEN mere energivenlig mht. til CO2, vandforbrug og kemikalier. FC Midtjylland ønsker forslag til en ny on-line strategi for, hvordan FCM skal kommunikere optimalt med unge for at få flere unge til at komme til kampene. AT-udvalget på Ikast-Brande Gymnasium har vurderet hvilke forslag, der ville være nærliggende i skolens AT-forløb og har foreslået Siemens og svømmehallen til naturvidenskabelige fag og FC Midtjylland til erhvervsøkonomi/ mediefag og dansk/samfundsfag. SamfundsCup om bæredygtighed SamfundsCup vil på samme måde fremme elevernes innovative kompetencer. Sidste år var temaet ”Integration” og i år er det ”Bæredygtighed”. Eleverne skal ”beskrive en udfordring og med inddragelse af samfundsfaglige værktøjer samt en stor portion nytænkning komme med 10 et løsningsforslag.”9 Der er tilmeldt ca. 1500 elever fordelt på 60 klasser og 25 skoler. Imponerende! Løsningsorienteret didaktik Som det fremgår af de mange eksempler kan ideerne om Ny Nordisk Skole og innovation bruges til at bede eleverne om ikke blot at undersøge problemstillinger, men også at komme med løsninger på problemerne. Vi skal fortsat kvalificerer eleverne til kritisk analyse med brug af teori og begreber, men vi kan gå et skridt videre og bede dem om at anvende analysen til at tænke innovativt og løsningsorienteret. Til gavn for dem selv og samfundets udfordringer. 9 http://www.samfundscup.dk/ samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 10 28/11/12 10.52 Nyt fra forlaget af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus Skandale! Hvilken seksualitet har toppolitikere og deres ægtefæller? Hvorfor skal vi vide det? Den politiske skandale er i dag så integreret en del af moderne demokrati, at den ikke er til at komme udenom. Mark Ørsten har med Skandalemaskinen skrevet en lærebog til A- og B-niveau, der kort og klart giver teoretiske redskaber til at forstå det skandaleramte demokrati. Med nye og klassiske cases fra ind- og udland giver bogen nyttige redskaber til at arbejde med politiktemaer, hvor der nok skal være aktuel empiri. Skandalernes entre på den politiske dagsorden er tæt forbundet med politikkens medialisering. Til den del af politikundervisningen er Finn Rasmussens populære Massemedier og politisk kommunikation til A- og B-niveau lige udkommet i anden og gennemreviderede udgave. Bogen indeholder bl.a. to helt nye kapitler om henholdsvis sociale medier og om terrorisme som en form for politisk kommunikation. Økonomibøger på vej Den økonomiske krise sætter dagsordenen i både økonomi og politik. Per Henriksen har skrevet lærebogen om Økonomiske kriser fra finans- til gældskrise (A- og B-niveau) med fokus på både Danmark, USA og EU. Bogen retter særligt fokus på den finansielle sektor og på de økonomiske skolers bestræbelser på at forstå økonomiske kriser. Endelig har den et kapitel om, hvordan økonomiske kriser slår over i politiske kriser. ”Mon ikke geologerne ville foretage en faglig selvransagelse, hvis et uforudset jordskælv pludselig opslugte Mantatten?”, spurgte en amerikansk sociolog retorisk i anledning af den finansielle nedsmeltning. Steen Borg Rasmussen har taget tråden op med en ny, tværdisciplinær lærebog, Økonomi på et sociologisk grundlag (A- og B-niveau), der stiller sociologiske spørgsmål til en række grundlæggende forestillinger i økonomifaget. Bøger til andre fag Til historiefaget er Heidi Funders redskabsbog Skriv historie! nu på tryk. Bogen præsenterer overvejelser, øvelser og eksempler på, hvordan skriftlighed kan spille en nøglerolle i historiefaget. Historie har ganske vist ikke har en selvstændig skriftlig eksamen, men til gengæld store aktier i de større skriftlige opgaver, ligesom eleverne kan drage nytte af ”ny skriftlighed” i den daglige undervisning. Til engelsk udkommer Tine Vedel Eriksens antologi Language and power, der præsenterer tekstuddrag og øvelser til næranalyser af sprog og magt med fokus på spørgsmål om køn, socialklasse og etnicitet. Forlaget på Facebook Du kan nu markere dine forlagspræferencer online ved at ”like” Forlaget Columbus på Facebook (http://www.facebook.com/ForlagetColumbus). Her får du løbende (men ikke overdrevne) opdateringer om nye udgivelser og ekstra tilbud til faget og undervisningen. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 11 11 28/11/12 10.52 Beslutningsreferat Generalforsamling FALS torsdag d. 1. november 2012, Middelfart 1. Valg af ordstyrer og referent a) Per Bregengaard blev valgt som ordstyrer b) Niels Martin Vind blev valgt som referent 2. Kort præsentation af bestyrelsen a) Bestyrelsen præsenterede sig selv, medlemmernes ansvarsområder kan ses på foreningens hjemmeside 3. Beretningen v/Jørgen Lassen a) Formanden kom ind på kursusvirksomheden med årets vellykkede kurser. Udviklingsarbejdet indenfor forskellige områder har medført at FALS gerne tilbyder skolekurser indenfor fx elevaktivering og skriftlige arbejde. Næste års kursusudbud blev ridset op. Annoncering følger. b) Bladets redaktion planlægger at fortsætte med temanumre. Alle opfordres til at komme med indlæg. c) I år blev regionsmødet afholdt med deltagelse af repræsentanter fra alle regioner. d) FALS er blevet mere knyttet til Samfundscup, hvor der i år deltager 26 skoler. e) Samfundsfagssiden på EMU´en får snart tilknyttet en ny redaktør. f) FALS og ISTTA (en organisation af frie lærere i Egypten). Interesserede i at benytte samarbejdet er velkomne til at kontakte bestyrelsen. g) Der blev kvitteret for samarbejdet med Columbus. h) Bekymrede udmeldinger fra rektorforeningen 12 i) FALS´s bestyrelse håber, at de usaglige angreb på faget sluttes og et samarbejde om spændende studieretninger med fx samfundsfag og de naturvidenskabelige fag indledes. j) Facebookgruppen bliver bibeholdt som kommunikationsplatform. Foreningens medlemmer opfordres til at melde sig ind. k) Kommentarer til beretningen: - God strategi at omfavne de andre fag i stedet for at starte en større polemik. - Kan man styre brugen af Facebookgruppen? Svar: Det er en balancegang, men reklamer slettes. - Det er sørgeligt, at EMU-redaktørerne står af, skal der mere til? Svar: Bestyrelsen vil på sigt gerne nedlægge www.fals.info til fordel for EMU´en, så bestyrelsen vil tage problematikken op. Beretningen blev taget til efterretning og trykkes i bladet. 4. Regnskab & budget v/kasserer Jens Folke Harrits a) Der var ingen bemærkninger til regnskab og budget. b) Regnskabet blev godkendt og budgettet blev vedtages. c) Medlemstallet og -rekruttering blev debatteret. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 12 28/11/12 10.52 REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN 5. Forlaget Columbus a) Per Rasmussen kvitterede for samarbejdet med FALS b) Columbus Fondens regnskab blev gennemgået c) Bøger på vej d) Orientering elektroniske undervisningsmaterialer og Gymportalen 6. Valg af revisor a) Nuværende revisor er Steffen Christensen b) Ny kandidat er Kenneth Blach Hansen c) Kenneth Blach Hansen blev valgt som revisor 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer a) På valg til bestyrelsen var - Ditte Nørtoft Nielsen, Aarhus Katedralskole - Janne Wikman, Aarhus Katedralskole - Jens Folke Harrits, Odder Gymnasium b) Claus Corneliussen, Gl. Hellerup Gymnasium, genopstiller som suppleant til bestyrelsen c) Der var ingen modkandidater, alle opstillede kandidater blev valgt med applaus 7. Dialog med GFK a) Regionsrepræsentanterne kan evt. synliggøres b) Bladets næste tema ”Ny nordisk skole”, hvad går det ud på? Svar: Bestyrelsen er i en afsøgende proces. c) Hvad tænker I om innovation? Svar: Det kommer på i morgen. d) Hvad mener I med internalisering? Svar: Fx samarbejdet med Egypten 8. Eventuelt a) Ingen punkter Ordstyreren afsluttede mødet og takkede for god ro og orden Ref/Niels Martin Vind samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 13 13 28/11/12 10.52 Glimt fra GFK 14 samfundsfagsnyt november 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 14 28/11/12 10.52 Reportage fra SamfundsCup – inspirationsdag på Aarhus Statsgymnasium af Ditte Nørtoft Nielsen, næstformand i FALS og projektleder for SamfundsCup 200 samfundsfagselever og deres lærere fra det øst- og midtjyske deltog i inspirationsdag på Aarhus Statsgymnasium torsdag d. 14. november 2012, hvor menuen bestod af oplæg leveret af 3 ressourcepersoner ud i bæredygtighed og innovation krydret med en efterfølgende idégenereringsworkshop, hvor eleverne selv fik lov at prøve kræfter med at identificere bæredygtighedsproblemer og udtænke mulige løsninger herpå. Første oplægsholder var Søren Winther fra GlobalCitizens, som bidrog med sin personlige historie om rollen som social innovator, der brænder for bæredygtighed. Det var en historie, der tog os fra hans barndom i det sønderjyske, over ungdomslivet med rejser rundt omkring i verden, til en tid som politisk aktiv og engageret i Nyt Europa, for at nå det foreløbige endemål som initiativtager til GlobalCitizens. Tankegangen i GlobalCitizens, er at globale problemer kun kan løses globalt. GlobalCitizens er således også en hjemmeside, der på sigt skal opbygge et stort netværk af engagerede ressourcepersoner. Han lagde desuden vægt på, at det er hans erfaring, at de innovative ideer ofte genereres i og implementeres af ildsjæle i civilsamfundet og er drevet af netværkstankegangen, da det innovative tankesæt har svært ved at slå igennem på det politiske niveau. Han fortalte i forlængelse heraf om den nyligt afholdte The Great Debate – Solutions by rethinking (se executive summary fra begivenheden på http://ec.europa.eu/ citizenship/pdf/dk_presidency_event_the_great_ debate_2050_en.pdf) og flere planlagte globale bæredygtigheds-camp, der finder sted i løbet af de næste år. Næste oplægsholder var Boris Brorman fra Arkitektskolen i Aarhus, der gav stof til eftertanke i forhold til bæredygtig byudvikling, hvor han især opfordrede eleverne til at nytænke, hvordan man kunne nytænke forstadslivet i parcelhuskvarteret på en mere bæredygtig måde. En nytænkning der i hans optik ligeledes lægger op til en netværkstankegang, så vi ikke alle sammen går isolerede rundt i vores parcelhushave og dyrker vores blomster og planter, der ofte på ikke særlig bæredygtig vis er opdyrket i energikrævende drivhuse langt væk fra Danmark og plejes med vores helt personlige energikrævende maskinpark. Sidste oplægsholder var AnneMette Undén fra Center for Entreprenørskab og Innovation, som fortalte eleverne om innovatørens DNA (baseret på artikel af Jeffrey Dyer http://uncw. edu/studentaffairs/pdc/documents/HBR-InnovatorsDNA.pdf)og forsøgte at indgyde eleverne mod til selv at være innovative. Innovatørens DNA er nemlig ikke noget medfødt, men kan derimod, med en del øvelse, tillæres af alle. Det handler helt basalt om at turde sætte sig selv på spil, øve sig i at associere, eksperimentere og netværke, så man på sigt kan udtænke og udvikle ideer til løsninger på samfundsfundsproblemer. I processen er det især vigtigt at præcisere hvilke specifikke problemer, man gerne vil løse og overveje, hvad endemålet skal være. Først herefter vil man være i stand til at komme med brugbare løsninger. En af hendes samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 15 15 28/11/12 10.52 SAMFUNDSCUP - INSPIRATIONSDAG PÅ AARHUS STATSEMINARIUM 16 samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 16 28/11/12 10.52 SAMFUNDSCUP - INSPIRATIONSDAG PÅ AARHUS STATSEMINARIUM pointer var ligeledes, at det er vigtig at turde forkaste og slagte de ”dårlige” ideer og starte forfra. Hvis man ikke tør fejle kan man heller ikke nytænke. Sidst men ikke mindst var eleverne selv i sving med at identificere bæredygtighedsproblemer og udtænke og sortere i ideer. En øvelse, der gav anledning til at netværke og sparre med ligesindede fra andre klasser og gymnasier. Ideerne fra denne samt de øvrige 7 fra inspirationsdagene bliver indsamlet og vil i nærmeste fremtid blive tilgængelige på www.samfundscup. dk således, at de kan blive til glæde for alle deltagere i årets SamfundsCup. Men husk nu at kassere eller kvalificere de dårlige ideer. Det resterende forløb i årets SamfundsCup er nu projektfasen på de enkelte skoler som munder ud i, at der skal findes og indsendes en skolevinder inden udgangen af marts 2013. Derefter vil der være regionalfinaler i april måned, hvor deltagerne til landsfinalen på Christiansborg i maj findes. Der er mere information om den samfundsfaglige innovationsorienterede elevkonkurrence i årets folder, der kan findes på www.samfundscup.dk. Hvis man efter at have læst ovenstående reportage har fået mod på at deltage med sine elever kan det stadig nås selv om de regionale inspirationsdage er overstået. Det er bare at sende en mail til akatdn@akat.dk. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 17 17 28/11/12 10.52 Massemedier og politisk kommunikation Finn Rasmussen Medierne bliver brugt som platforme, hvorfra politikerne kan nå de mange. Men samtidig er medierne med til at bestemme, hvordan politik præsenteres, og giver – gennem journalister og kommentatorer – deres fortolkning af politiske begivenheder. Denne bog ser nærmere på massemedier og politisk kommunikation, som det udfolder sig i samfundet i dag. Der er fokus på det danske samfund, men der inddrages eksempler fra andre lande, herunder USA. Bogen udkom i en første udgave i 2007. Denne udgave er en gennemrevideret version af den første bog, med ny teori, nye undersøgelser og ny viden, og eksempler fra de senere års politiske begivenheder. Der er indføjet to nye kapitler. Et der ser nærmere på sociale medier, og et andet der beskriver og analyserer terrorisme som politisk kommunikation. Bogen er primært skrevet til brug i undervisningen i samfundsfag i de gymnasiale uddannelser (A- og B-niveau). Bogen vil desuden kunne finde anvendelse på introducerende niveauer i de videregående uddannelser. Finn Rasmussen Massemedier og politisk kommunikation Skolepris kr. 109,ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag ”Det egyptiske forår” – FALS rejsekursus oktober 2012 af Janne Bisgaard Wikman, FALS bestyrelsesmedlem Da begivenhederne rullede i december og januar 2010-11 i Mellemøsten indledtes det, der sidenhen er kaldt ”Det arabiske forår”. De fleste samfundsfagslærere fulgte sandsynligvis lidt ekstra opmærksomt med i diverse medier, da de udsendte de dramatiske billeder fra Tahrir-pladsen i Cairo, hvor hundredtusindvis af egyptere demonstrerede mod styret. Senere på foråret, hvor begivenhederne i Egypten var endt med Mubaraks fald, besluttede FALS bestyrelse at arrangere et rejsekursus til Egypten. Agendaen var på første hånd at undersøge hvad de revolutionære vil med landet nu, hvem de er og ikke mindst hvilke befolkningsgrupper de rent faktisk repræsenterer. Graffiti på Tahrir-pladsen der portrætterer revolutionen De ekstraordinære begivenheder satte også sit spor i arrangementets tilmeldinger – På ingen tid var kurset overtegnet og der blev skaffet 10 ekstra flybilletter, så 30 lærere den 3. oktober kunne drage af sted fra Kastrup på 8 dages rejse sammen med Jørgen Lassen, FALS formand, som kursusarrangør. Nedenstående beretter om et udvalg af de mange interessante besøg og aktiviteter turen bød på - først i Cairo og derefter i Alexandria samt hvorledes de knytter sig til turens hovedtema: Det Egyptiske forår. Mange interessante besøg i Cairo Turen var delvist organiseret med hjælp fra DEDI (Dansk-Egyptisk Dialog Center) og et besøg på centeret hos DEDIs nye chef Jacob Erle var naturligvis også på dagsordenen. De kunne blandt andet berette om DEDIs nyeste undersøgelse, der handler om præsidevalget i juni 2012, herunder kandidaternes profiler og vælgergrupper (se: Presidential election report, http://dedi. org.eg/projects/), noget der kunne være interessant i undervisningen, hvis man sætter sine elever til at studere Egyptens (måske) overgang til demokrati. Før mødet hos DEDI var turen dog startet med en noget anderledes orienterende byvandring, end den man typisk får: Vi fik en on-thespot fortælling på Tahrir-pladsen af Mr. Sherif Hany fra studenterbevægelse, der selv havde deltaget i de nervepirrende dage, da styret faldt. Bl.a. berettede han om, hvor de store slag på Tahrir-pladsen med politiet stod, hvordan indsamfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 19 19 28/11/12 10.52 EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012 Mr. Sherif Hany (tv) fortæller at politiet blokerede indfaldsvejene så demonstranterne ikke kunne komme til og fra Tahrir-pladsen under revolutionen. Denne blokade har fået lov at blive stående. faldssvejene blev blokeret af styret, om Mubaraks hovedkontor der blev sat i brand af demonstranterne (brandtomten står der stadig urørt med udbrændte bilvrag på p-pladsen), og om hvordan graffiti af martyrerne myldrede frem på murene der omringer Tharir-pladsen, og bliver ved med at dukke frem trods for indtil videre tre overmalinger. At mr. Sherif Hany repræsenterer den lille veluddannede elite på omkring 15 % af befolkningen, men mener at tale på hele befolkningens vegne, er så en anden sag. Et af de mindretal i Egypten, der måske kommer i klemme som resultat af de nye magthavere, er de kristne Kopter. For at høre om fremtidsperspektiverne fra hestens egen mund, besøgte vi CEOSS (Coptic Evangelical Organization for Social Service), en NGO, der kunne berette om både positive og negative erfaringer med samarbejde med muslimerne. Kopterne mener bestemt de har en fremtid i Egypten efter Broderskabets magtovertagelse, på trods af vedvarende rygter om en større emigration pga. 20 frygt for forfølgelser. De kunne tillige berette at der selvfølgelig også er mange eksempler på støtte fra den muslimske del af befolkningen (se nedenstående om demonstrationen i Cairo) og de fortalte, at det ofte er medierne, der har en interesse i at overfortolke episoder om optøjer med koptisk indblanding. Dog ser de helt klart en stor udfordring i etableringen af den nye konstitution, hvor det fundamentalistiske muslimske flertal ønsker at indskrive Sharia, ikke bare som tidligere som et princip, men som retningslinje for det fremtidige styre, og dermed også for kopterne. Udover den religiøse vinkel bidrog CEOSS også som interessant studie i forvaltning af mikro-lån. Hvis man skulle mangle empiri på dette område i international økonomi, kan det anbefales at konsultere deres hjemmeside: http://www.ceoss.org.eg (se resources/publications). En interessant pointe for CEOSS var, at 93 % af lånene, der i 2012 udgør o. 60 mio. kr., gives ud til muslimer (hovedsagelig kvinder) og samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 20 28/11/12 10.52 EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012 desuden at CEOSS oplever en tilbagebetalingsrate på 99 %. Broderskabet og konstitutionen Ved parlamentsvalget i november 2011 blev Det muslimske Broderskab med deres Friheds- og Retfærdighedsparti den store sejrherre. Sammen med Salafisternes Al-Nour parti opnåede de flertallet af stemmerne og Mohammed Mursi blev Egyptens nye præsident, men som folk nok ved, er magtovertagelsen ikke forløbet ”efter bogen”. Mursi har oplevet flere sammenstød med militærets magtelite og parlamentet er to gange blevet erklæret ugyldigt. 100 mandsrådet, der i øjeblikket arbejder på at udfærdige den nye konstitution, afspejler imidlertid valgets magtfordeling. Det vil sige, at de muslimske fundamentalister har det afgørende ord i konstitutionsudformningen. Samtidig må Broderskabet forholde sig til deres nye rolle som magthavere, i stedet for traditionen tro som forfulgt opposition. De må altså til at tage ansvar for hele nationen, inklusiv mindretallet på ca. 10 % af kristne koptere. Derfor var et af højdepunkterne ved turen – i hvert fald for mig - besøget hos Det Muslimske Broderskab. For hvilken tilgang til magtudøvelsen ville de tage? Besøget både bekræftede alle fordommene om Broderskabet glatte retorik, der har gjort, at mange kritikere tvivler på deres reelle hensigter og var en overraskende charmeoffensiv. Broderskabet valgte for det første at afholde besøget på en vestlig inspireret restaurant og trakterede os med et kageorgie af format. Derudover stillede de op med et yderst veluddannet hold, til dels for at vise, at de prioriterede vores besøg. Holdet talte desuden en sublim oversætter, der også stenograferede alt hvad der blev sagt. Hovedarrangøren Ammar Fayed, er typeeksemplet på Broderskabets repræsentanter denne dag. Han arbejder som researcher for Ikhwanweb (Ikhwan, broder, er den arabiske betegnelse for Broderskabet, se endvidere http://www. ikhwanweb.com/) og er uddannet ingeniør med en overbygning som politolog og økonom. Broderskabets ledelse kan altså ikke betegnes som uuddannede traditionalister – de bruger sociale medier som Skype, Facebook etc. som alle andre i Web 2.0 generationen, f.eks. inviterede Fayed os til at konsultere hans Facebook-profil. Den ældste og meget veltalende Broder (flere kaldte ham efterfølgende, og med god ret, demagog) demonstrerede – velvidende hvem dagens publikum var – at han skam også kunne citere både Habermas og Gramsci, og han svarede bredvilligt på alle typer spørgsmål. Brødrene ved altså godt, hvad de taler om og lader os ikke noget tilovers intellektuelt og teknologisk, var deres meget tydelige budskab! Samtid efterlod mødet os ikke i tvivl om, at de arbejder for at få Sharia indskrevet i konstitutioner i højere grad end under Mubarak. Og da de blev konfronteret med spørgsmålet, om det ikke kunne være problematisk for ikkemuslimerne, var svaret, at Sharia historisk set repræsenterer egyptiske værdier og at de jo alle er egyptere, så derfor er det i alles interesse og ingen er uenige!... Også deres holdning til kvinders rolle og til Israel og USA i udenrigspolitik- Repræsentant for det muslimske broderskab svarer FALS-delegationen på spørgsmål om kvindernes rolle i fremtidens Egypten. Debatten om netop dette emne gik til tider højt. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 21 21 28/11/12 10.52 EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012 ken, var som forventet, men alt samme pakket ind i pragmatiske forsikringer, og abstrakte principper, der efterlader en stor tvivl om hvad den konkrete fremtidige politik egentlig kommer til at indeholde. De – ikke helt – frie medier Medierne havde fået en dag for sig selv. Første besøgte vi den uafhængige avis ”El Tahrir Newspaper”, hvor chefredaktør Ibrahim Mansour havde afsat et par timer af sin travle dag til velvilligt at besvare spørgsmål fra FALS-forsamlingen. Det var – i det mindste for undertegnede – noget af en øjenåbner at erfare, at den kritiske og liberale presse faktisk lever i Egypten. For blot at nævne nogle få eksempler: Dagens avis bød på en grundig dokumentation af den pro-koptiske demonstration i Cairo dagen før (se nedenfor), bladet samarbejder om udenrigsstof med New York Times (dagens avis indeholdt flere siders reportage fra det amerikanske præsidentvalg), der var blandt redaktionens ansatte over 50 % kvinder, som ikke blot kopierede og tog referat, og en ekstra interessant pointe var, at avisen nu ikke længere orienterede sig efter Al Jazeera som en formidler af troværdige nyheder, som før revolutionen. Nu bliver Al Jazeera snarere opfattet som en del af den nye (fundamentalistiske) magtelite, som avisen forholder sig kritisk til. For ytringsfriheden er dog desværre også under det nye styre dyrt købt i Egypten. Ved vores efterfølgende møde med freelancejournalist Eva Plesner (P1 Orientering mm.) kunne hun bekræfte, at Ibrahim Mansour er en legende i den frie presse i Egypten. Hans status kommer, ifølge Eva Plesner, af Mansours kamp for ytringsfriheden, der har indbragt ham en række domme, bl.a. et års fængsel under Mubarak, hvor han dog blev benådet. Men også nu lever den frie presse et ganske usikkert liv. Eksempelvis er Mansour nu igen efter det nye styre er trådt til, anklaget for et brud, der takseres til tre år i fængsel, pga. avisens fortsatte kritik af styret. FALS-delegationen og chefredaktør Ibrahim Mansour (i midten) på Mansours kontor under besøget på den liberale og regimekritiske avis ”El Tahrir”. 22 samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 22 28/11/12 11.47 EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012 El Tahrir-Newspapers logo forestiller bl.a. en løve, der symboliserer det nødvendige mod der kræves i revolutionen/til at bekæmpe regimet. Turisterne er væk... På den ene af turens to frieftermiddage var der for de historieinteresserede arrangeret en bus til Pyramiderne. Undertegnede, der har historie som andet fag og ikke har været i Egypten før, måtte naturligvis med, for at se om det var muligt at skaffe indgang til Cheopspyramiden. Det for os gode, men for Egyptens turistøkonomi triste, var, at det overhovedet ikke var noget problem. For der var sjældent langt mellem turisterne på området og man kunne også fornemme at hoben af turistafhængige sælgere var mere end sædvanligt desperate og villige til at ”make a good deal”. Revolutionen viste en anden af sine bagsider – for finanskrisen kan sandsynligvis ikke bortforklare alle de manglende turister. På udveksling i Alexandria Sidste del af turen foregik i Alexandria og bød på bl.a. skolebesøg og en konference med FALS nye venskabsforening ISTTA (den uafhængige lærerforenings afdeling i Alexandria). For at vi af de Egyptiske myndigheder kunne få lov at mødes med lærere og besøge en skole, skulle samarbejdet formaliseres. Ellers risikerede de egyptiske lærere at komme i klemme i systemet. Der forelå derfor et kæmpe arbejde inden afrejsen for Jørgen Lassen, i at få diverse tilladelser og stempler, der endelig gav os lov til deltage i noget vi alle sammen plejer at synes er interessant – et skolebesøg arrangeret af venskabsforeningen. Skolen vi besøgte var en ren pigeskole og med en kvindelig rektor. Vi blev hjerteligt modtaget af elever og lærere ved en fin lille morgenceremoni, hvor primært elever bød os velkommen og reciterede forskellige vigtige regler, dagens ord mm. på engelsk, tysk, fransk og arabisk. Herefter blev vi opdelt i tre hold, hvilket gjorde at vi havde forskellige oplevelser af og på skolen. Undertegnede overværede undervisning, hhv. en psykologi- og en matematiktime med en af de ældre klasser og på et lille valghold med 11 elever. Holdstørrelsen imponerede os selvsagt, men efterfølgende blev vi dog informeret om at den typiske klasse ofte også var på 40 Vi blev budt velkommen på 4 sprog af skolens elever ved en stor morgensamling i skolegården og blev generelt meget godt modtaget af nysgerrige elever og lærere. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 23 23 28/11/12 15.35 EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012 En større modtagelsesdelegation fra ISTTA stod klar til at byde os hjerteligt velkommen da vi ankom til Alexandrias hovedbanegård efter knap 4 timers togtur. ISTTA efterlod generelt det indtryk at de meget gerne ville have kontakt til os. elever. Undervisningen var præget af, at de ikke har nogle tekniske hjælpemidler og kun få bøger til rådighed – men til gengæld oplevede vi en god stemning i klasserummet, præget af tæt lære-elevkontakt, tryghed og stor elevdeltagelse på flere måder. Fornuftig didaktik er heldigvis ikke noget der er forbehold os, men hvor repræsentativ klassen og lærerne var, kan selvsagt ikke bedømmes. Venskabsforeningen med ISTTA var et biprodukt af skolebesøget, men som der bestemt er fremtidsmuligheder i (se Formandens beretning om ISTTA-samarbejdet andetsteds i bladet). Det foreløbige resultat var en aftenkonference, hvor FALS var vært for Alexandrias lærer-fagforening, samt en række lærere og elever fra det tidligere overværede skolebesøg. Her havde vi mulighed for at udveksle erfaringer med lærerne og tale om især forskelle på hvordan vi underviser i demokrati. For mere information om ISTTAs nuværende kamp for rettigheder se f.eks. http://www.ei-ie. org/en/news/news_details/1873 24 Har revolutionen være en fordel eller ulempe indtil videre? … Er et spørgsmål der i god samfundsfaglig tradition må blive besvaret med et på den ene side og på den anden side. Og man skal være en kyndigere ekspert end undertegnede for at besvare dette fyldestgørende, men turens mange besøg og oplevelser efterlod et blandet indtryk. De frie medier som ”Al Tahrir” gør PT sit job, men spørgsmålet er, om det er et Window-of-opportunity lige nu – den nyeste retssag mod Mansour gør dog at pilen peger delvist nedad. Hele debatten om konstitutionens fremtidige indhold er meget spændende og resultatet får afgørende betydning for landets frihed. Særligt for koptere og kvinder er der meget på spil, men i hvor udstrakt grad Broderskabet viser sig pragmatiske er endnu uvist. Kunne Mursi blive en ny Erdogan, eller bliver resultatet blot en ny fundamentalistisk magtelite, der overtager den gamle magtstruktur. Det sidste ser PT ud til at være tilfældet, når talen kommer på de manglende ændringer af strukturen i ministerierne inklusiv styrelsen for de statsejede medier, hvor Broderskabet blot har skiftet hovederne ud med lige så kontrollerende fundamentalister. Og hvor efterlader alle ændringerne befolkningen, der samtidig står midt i en alvorlig finanskrise og ønsker mad på bordet og tag over hovedet? Hvis man er interesseret i at få mere præcise svar på disse interessante spørgsmål, afholder FALS et endags opfølgningskursus i Det Egyptiske/Arabiske Forår næste år. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 24 28/11/12 15.35 Til demonstration i Cairo og Alexandria af Kaj Pinholt Jespersen, Nørre Gymnasium Demonstration i Cairo Fra d. 6/10 til d. 13/10 var jeg så heldig at deltage i rejsekurset ”Det arabiske forår”, der gik til Egypten – nærmere bestemt Cairo og Alexandria. Det planlagte program var spændende, men et par gange var der også en fri eftermiddag til andre aktiviteter. Derfor deltog jeg i to demonstrationer i henholdsvis Cairo og Alexandria. D. 9/10 var der indkaldt til demonstrationsmarch gennem Cairo i anledningen af 1-årsdagen for en pro-koptisk-demonstration d. 9/102011, der var endt ulykkeligt, da 27 koptere blev dræbt af sikkerhedsstyrker under øverste ledelse af SCAF (overgangsrådet mellem præsident Mubarak og præsident Mursi). De tragiske følger af demonstrationen har medført, at det omtales som Maspero-massakren efter navnet på pladsen, hvor demonstrationen fandt sted. Demonstrationen var således vendt mod den tidligere SCAF-ledelse (herunder Tantawi) med ønske om retsforfølgelse af bl.a. ex-general Tantawi (som nu er sendt på pension af præsident Mursi) – og dermed var den også vendt mod det juridiske system og Mursi-regeringen der ikke havde forfulgt de øverst ansvarlige (kun 3 underordnede officerer havde modtaget fængselsstraffe for episoden). Demonstrationen var ikke aggressiv, men meget følelsesladet. Den var arrangeret af ungdomsbevægelser med især koptisk baggrund (udenom den koptiske kirke/patriark), men det koptiske blev nedtonet og symbolerne bar præg af en blanding af koptiske og muslimske ele- menter. Samtidig var ”fejringen” af de døde indhyllet i old-egyptiske symboler. Det forenende og den gensidige respekt mellem befolkningsgrupperne stod meget centralt. Derfor stoppede demonstrations-marchen eksempelvis også op hver gang, der blev kaldt til bøn fra moskeerne. Maspero-massakren vil sandsynligvis blive markeret på årsdagen fremover. Demonstration i Alexandria D. 12/10 var der indkaldt til stor-demonstration i forlængelse af fredagsbønnen i især Cairo og Alexandria. Denne dag befandt vi os i Alexandria, hvilket måske var meget godt, da tingene udviklede sig voldsomt på Tahrirpladsen i Cairo med mere end 100 kvæstede personer. Et rejsekursus med en kvæstet deltager ville ikke være så heldigt! Der var blevet indkaldt til demonstration vendt mod især forfatningskommissionen, der Ved demonstrationen i Alexandria hev ophidsede demonstranter Det Muslimske Broderskabs flag ned, forsøgte at tænde ild på det og da det ikke lykkedes, trampede de i stedet på det, som ses her. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 25 25 28/11/12 15.39 EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012 arbejdede på en ny forfatning. Dermed var den også vendt mod Det Muslimske Broderskab, der dominerede kommissionen – på baggrund af parlamentsvalget 2011, hvor Broderskabet fik ca. 45 % af stemmerne. Arrangørerne af demonstrationerne var ca. 20 liberale politiske bevægelser, der var gået sammen om en protest mod Broderskabets dominans – ”vi har blot fået udskiftet en glatbarberet diktator med en diktator med skæg” – fra præsident Mubarak til præsident Mursi. I Alexandria var demonstrationen relativt afdæmpet og de værste konfrontationer var mellem demonstranter og taxi-chauffører, der var frustrerede over, at vejene blev blokeret af demonstrationen. Derfor var det en taxi-chauffør, og ikke sikkerhedsstyrker eller moddemonstranter, der var tættest på at ramme én fysisk. Demonstrationen i Alexandria blev også afviklet i anledning af, at præsident Mursi var i byen og holde en tale (som jeg desværre ikke var vidne til) i forlængelse af fredagsbønnen. Men på trods af de gode grunde til at demonstrere så var arrangørerne i Alexandria ikke i stand til at samle mere end ca. 1500 demonstranter – i en by med ca. 4 mio. indbyggere! Jeg snakkede med arrangørerne og de var dybt desillusionerede ift. den manglende opbakning. De afviklede demonstrations-marchen og gav udtryk for 26 deres utilfredshed (bl.a. blev flere store bannere fra Broderskabet på vejen hevet ned og forsøgt afbrændt) – men der var også en stemning af fortvivlelse. Bl.a. talte jeg med en 20-årig mand, der efterhånden ikke så anden udvej end at emigrere til USA. Det var en stor oplevelse at deltage i demonstrationen, men man blev også noget nedslået ift. de liberale kræfters mulighed for at sætte deres præg på Egyptens fremtidige udvikling. Den store brede befolkning er simpelthen ikke optaget af de store spørgsmål omkring reel frihed og lighed (som var nogle af slagordene på Tahrirpladsen under revolutionen). For dem handler det i langt højere grad om at få ro og stabilitet i deres hverdag – de deltager ikke i demonstrationer vendt mod magthaverne 2012. De konservative kræfter dominerer Egypten hvorfor de liberale kræfter især er under pres. På hjemturen i sporvognen fra demonstrationen snakkede jeg med en ung mand, der på mange måder virkede ”vestlig” i sin udtryksform – men han opfattede Mursi som en god mand for Egypten. Han ville gerne vise sin butik, som han havde ved siden af sine studier, der måske var en del af forklaringen på hans ønske om en form for ”business as usual” med Broderskabet som den stabiliserende faktor. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 26 28/11/12 10.52 Hvad har kvinderne i Egypten fået ud af det arabiske forår? af Lis Ørnstrup, Gladsaxe Gymnasium Svar: ikke ret meget y Der er 8 kvinder, dvs. 2 % kvinder i det nye egyptiske parlament og de fleste er Islamister. Under Mubarak var 64 pladser øremærket kvinder. y Hvis en kvinde af forskellige årsager (vold, polygami, misbrug) søger skilsmisse/ Khula opgiver hun alle økonomiske krav til manden og fælles hjem. Hun skal yderligere betale medgiften EGP 5.000 tilbage og vente omkring 10 år på den endelige afgørelse. (Daily News Egypt 10/10-12). y Kønsdiskriminering: “Mervat al-Talway head of the National Council for Women, said sexual harassment is one of the most common problems facing girls and women in the streets and public places.” (Egypt Independent 11/10-12). y Først i 2008 blev omskæring af kvinder forbudt i Egypten. 91 % af kvinder mellem 15-49 år var i 2008 omskåret og det synes 30 % af både mænd og kvinder ifølge en undersøgelse fra 2008 er godt: ”For a woman to be respectable and complement her husband, many think she must be circumcised”, (Egypt Independent 11/10-12). Flere kvinder er begyndt at gå med den heldækkende Niqab. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 27 27 28/11/12 10.52 EGYPTEN – FALS REJSEKURSUS 2012 I Forfatningskommissionen, der skal foreslå den nye forfatning er der PT et overvældende Islamisk flertal og på vores møde i Cairo den 5. oktober 2012 med de fem veltalende mænd fra Det Muslimske Broderskab herskede ingen tvivl om, at de gik ind for lighed mellem kønnene, men kun så længe det var i overensstemmelse med Sharia og the Holy book. ”We [alle egyptere uanset køn eller religion, red.] share the values of Islamic Sharia” og det vil ikke være godt for borgerne i Egypten med en sekulær stat, lød det fra brødrene. Forfatningskampen dominerer i øjeblikket Egypten politisk og hvis Islamisterne vinder denne kamp – centeret omkring familielovgivningen – kan det kun ses som et nederlag for de egyptiske kvinder. De Muslimske Brødre så helt klart sig selv som moderate og pragmatiske, mens de anså salafisterne som ”hardcore” religiøse. 28 På den pigeskole vi besøgte i Alexandria bar 95 % af pigerne tørklæde, nogle af dem endda niqab. Jeg troede, at Alexandria var en mere fri og moderne by. Vi mødte de veluddannede relativ frie kvinder og vi mødte stoltheden over ”det nye Egypten”, men også udsagn som ”Today I was harassed seven times on my way home from work”. Egypterne er stolte over at have væltet et diktatorisk regime og de nyder de nye muligheder for at bruge ytringsfriheden. Vi så mange store og små demonstrationer og her deltog kvinder tilsyneladende på lige fod med mændene. Men det er de veluddannede kvinder og fortrinsvis de sekulære, der er i front (se: http:// nazra.org/en = Nazra for Feminist Studies). Vi mødte også veluddannede kvinder, der havde stemt på Det Muslimske broderskab. Mange var glade for den religiøse frihed Mursi og brødrene havde givet dem, mens andre var dybt frustrerede over, at være arbejdsløse på trods af deres akademiske uddannelse. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 28 28/11/12 10.52 Præsidentvalgkampen i de amerikanske medier af Martin Ellermann – RÆSONs USA-redaktør Amerikanerne følger valgkampe på tv, hvor fokus ofte er på konflikter og underholdning. Og der er flere problematiske tendenser i den amerikanske valgdækning Ifølge Pew Research Center får langt størstedelen af amerikanerne deres informationer om præsidentvalget fra tv. Undersøgelser fra samme center har ellers vist, at aviserne har den grundigste og mest nuancerede dækning, men det hjælper jo ikke, hvis kun få læser dem. Kort sagt kan man koge udviklingen ned til, at eliten læser aviser, mens resten af befolkningen ser fjernsyn. Flere små men også store og hæderkronede aviser er i kæmpe problemer i USA. De lukker eller skærer ned på stribe, mens internettets jungle af subjektiv information æder sig ind på deres jagtmarker. Internettet er dog ofte kun et supplement til den store tidssluger: tv, og problemet med tv-dækningen er, at den som oftest består af korte to til fem minutters indslag, hvor der bliver skarpt vinklet på et emne uden dybde eller tid til perspektivering. Og som regel er fokus mere på strategi og personfnidder frem for politisk substans. Valgkamps-tv skal være sjovt Mange amerikanere vender sig endog helt bort fra de traditionelle nyhedsprogrammer, og flere får nu deres viden om præsidentvalget fra talkshows som David Letterman og Jay Leno samt fra satireprogrammer som Saturday Night Live og The Daily Show med Jon Stewart. En undersøgelse foretaget af TRU Insights viser, at 50 procent af amerikanere under 32 får en stor del af deres valginformation fra disse underholdningsprogrammer, og værterne Jon Stewart og Steven Colbert er blevet kåret til nogle af de mest indflydelsesrige mediepersoner i USA. Så selvom de er komikere, er de en reel faktor i amerikansk politik. Obama har selv været gæst hos Stewart flere gange, og det er et program, der skal tages alvorligt. De jokes der bliver sagt her eller i sketches på programmet Saturday Night Live kan nemt gro sig fast i den kollektive amerikanske bevidsthed og forme en kandidats image. Et image der kan være næsten umuligt at komme af med igen for kandidaterne. Elsk kameraet Kandidaterne skal også selv kunne fylde skærmen ud og gøre sig godt på tv. Det er ikke tilfældigt, at flere skuespillere og dygtige retorikere som Obama når helt til tops i amerikansk politik. En præsidentkandidat skal have personlighed, fremstå venlig, ærlig, landsfaderlig og helst ikke for politikeragtig. George W. Bush havde det, man kalder ”beer factor”. Det vil sige, han virkede på mange til at være en flink fyr, og en man kunne tænke sig at drikke en øl med. Det betød så mindre, at de fleste politiske kommentatorer mente, at han konsekvent klarede sig dårligst i konfrontationer med både udfordrerne Al Gore og John Kerry. Gode billeder – både på tv eller på tryk – skal signalere ro, styrke, beslutsomhed, troværdighed og meget andet. Så det rigtige smil, en rank ryg og en afvæbnende retorik kan i mange tilfælde overtrumfe politiske samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 29 29 28/11/12 10.52 PRÆSIDENTVALGKAMPEN I DE AMERIKANSKE MEDIER ideer og substans. De amerikanske medier er utroligt personfikserede, og præsidentkandidaternes kampagnefolk skræddersyer deres kampagner TIL medierne. Der er altid tv-rådgivere på en kandidats rådgiverhold, som vejleder om opførsel ved forskellige lejligheder, påklædning, kropssprog og mimik. De opstiller nogle situationer (photo ops), hvor kandidaten kan se sympatisk, aktiv og ærkeamerikansk ud, såsom at deltage i en baseballkamp, hænge ud på en fabrik eller løfte lidt symbolske forsyningskasser efter en oversvømmelse. Hvem fører nu? Et godt tv-tække er en del af det kapløb, der udspiller sig mellem kandidaterne. Og kapløb er det rigtige ord, da amerikanske præsidentvalg typisk bliver dækket som et ”horse race” (hestevæddeløb), hvor fokus udelukkende er på de to hovedpersoner. Information der er vigtig for at vælgerne kan finde ud af, hvad kandidaterne står for, så de kan stemme velovervejet, er ofte for komplekst og ignoreres typisk til fordel for et overfladisk øjebliksbillede af, hvem førerhesten er netop nu. Tager man valgkampen i år, anslår Harvards Nieman Journalism Lab at omkring 60-70 procent af mediedækningen er horse race-dækning, hvilket ikke efterlader meget til dækningen af den politiske substans. Den store spørgelyst Et vigtigt redskab i væddeløbsdækningen er de konstante polls (stikprøveundersøgelser). For er der ikke andet medierne kan bringe, så kan de altid dække den seneste poll og hægte et par ekspertanalyser på. Disse målinger kan ødelægge valgdeltagelsen, da medierne dermed udråber en vinder og en taber, der langtfra altid holder stik. Nogle amerikanere kunne jo tænkes at blive hjemme, hvis undersøgelsen tegner et billede, der gør at vælgerne ikke mener, det kan svare sig at køre ned til valgstedet. Det mest skræmmende eksempel er valgkampen i år 30 2000, hvor tallene pegede i forskellige – og ofte forkerte – retninger, og hvor under tusinde vælgere i Florida – samt en højesteretsafgørelse – endte med at afgøre valget. Der er alle mulige spillere på markedet, hvad angår polls, og man kan ofte finde en, der siger, det man gerne vil høre. Op til valget i år anslår internetavisen The Star, at der hver dag bliver offentliggjort omkring 30 målinger alene for hver af svingstaterne. Fejl er dyre En anden ting der kan ødelægge et valg er skandaler og fortalelser. De amerikanske medier har flere gange vist, hvordan de er i stand til at grave ting op fra kandidaternes for- og nutid og effektivt smadre en kampagnes håb. Det behøver dog ikke altid ligge langt tilbage eller være store forbrydelser, det drejer sig om. Det kan også blot være uheldigt formulerede udsagn, som Romneys kommentar om kvinder i ringbind, eller de 47 procent af amerikanerne han ikke bekymrer sig om. Sådanne svipsere bliver dækket intenst. Igen er fokus på underholdningsværdien i, at en kandidat sagde noget dumt, og selvom personen forsøger at forklare, hvad han mente, klæber udsagnene sig fast i det nådesløse medieekkokammer. Underholdning og nyhedsværdi overtrumfer som regel emnets vigtighed for landet, og taberne bliver igen de vælgere, der ikke får at vide hvad kandidaterne står får men blot får udpenslet nogle personlige brølere. Negativ dækning Et andet problem er, at de amerikanske medier dækker kandidaterne meget negativt. Med fokusset på fortalelser og andre pinligheder, kan mange amerikanere få det indtryk, at de skal vælge mellem to uduelige kandidater. De konstante valgreklamer, der kører især i svingstaterne, tager også typisk afsæt i konkurrentens fejl og mangler, hvilket gør, at der bliver sagt utroligt lidt positivt om de to individer, der samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 30 28/11/12 10.52 PRÆSIDENTVALGKAMPEN I DE AMERIKANSKE MEDIER trods alt kæmper om landets øverste post. Det er et problem i et topartisystem, hvor tredjeparti-kandidater ikke spiller en reel rolle. Hvis valget står mellem to tilsyneladende dårlige kandidater, så kunne mange jo overveje at blive hjemme på valgdagen. Mediedækning er problem for demokratiet Medierne går ikke ind i substansen og giver ikke borgerne den info, de har brug for, for at stemme. De giver ikke nok detaljer eller følger sagerne til dørs. Kandidaterne dækkes også forskelligt efter hvilke emner og sager, der er mest iøjefaldende for dem. Det er dermed svært for amerikanerne at sammenligne to kandidater og deres politik. Kandidaterne og deres folk er dog medskyldige, idet de er interesseret i at ignorere kontroversielle aspekter af deres politik, som kan skubbe vælgere væk, og de vil helst kun fokusere på deres populære mærkesager. Medierne (især de korte tv-indslag) giver dermed stereotype fragmenterede billeder af kandidaterne og deres politik. Ved at fokusere på nyhedskriterierne overdriver og forvrænger medierne begivenheder og emner, der ikke nødvendigvis er vigtige for USA. Der er kort sagt mere fokus på kandidaternes valgkampsevner end deres politik og lederevner, og det begrænser vælgernes mulighed for at tage et gennemtænkt valg i stemmeboksen. Danske medløbere På trods af problemerne hopper de danske medier med på båden, og kopierer i høj grad de dårlige amerikanske vaner. Det ser man blandt andet i forbindelse med præsidentdebatterne, hvor de amerikanske journalisters trang til at kåre en vinder også fylder meget herhjemme. Både danske medier og ekspertkilder deltager gerne i diskussionen, om hvem der vandt hver af de tre debatter. Men kan man virkelig vinde en debat? Hvis man som amerikansk vælger tror på klimaforandringer, er for sociale ydelser og fri abort, hvordan kan Romney så nogensinde vinde en debat ved at virke mere oplagt, smilende og energisk end Obama? Hestevæddeløbet foregår dermed også på denne side af Atlanten, og spørgsmålet er, om de danske mediebrugere får mere ud af den danske USA-dækning, end de amerikanske vælgere får af deres. Forskellen er naturligvis, at der er mere på spil for amerikanerne, som jo også har mulighed for rent faktisk at stemme på en af kandidaterne. Det kan vi ikke i Danmark, men vi deltager gerne i det underholdende amerikanske mediecirkus, som vores medier gladelig har kopieret. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 31 31 28/11/12 10.52 Interview med unge samfundsfagslærere pr. mail ved Marie-Louise Bach, redaktør af Samfundsfagsnyt Uffe Christensen 27 år Har undervist i samfundsfag og religion på Det Frie Gymnasium siden januar 2012. - Hvorfor startede du i sin tid med at læse samfundsfag på universitet? Da jeg startede med at læse statskundskab i 2005 var jeg ikke sikker på at kunne overkomme livet som universitetsstuderende. Hvad var kravene, undervisning på engelsk, mange timer fordybet i bøger og skulle man have et studiejob til at supplere SU’en? Men statskundskab var hvad jeg havde drømt om i gymnasiet: At få lov at fordybe mig i emner der interesserede mig meget. Jeg blev udfordret og fik udvidet min verdensforståelse. - Hvad vidste du om gymnasieskolen som arbejdsplads inden du startede på jobbet? Statskundskab/samfundsfag er et bredt studie, hvor man får et indblik i forskellige (samfunds-) videnskaber. Naturligvis var noget mere interessant end andet. Kymlicka i politisk teori blev aldrig min bedste ven, men med faget indledende statskundskab og senere metode og ikke mindst et tværfagligt valgfag med journaliststuderende har jeg mange gode faglige minder fra tiden på bacheloren. På 2. året, hvor jeg skulle vælge mellem statskundskab eller at blive to32 faglig, skrev jeg til et par undervisere fra mit gamle gymnasium i Vejle og fik mulighed for at følge et par af dem et par dage. Det styrkede heldigvis blot min forestilling om at undervise i gymnasieskolen. Hurtigt fandt jeg ud af, at jeg gerne ville læse religion som tilvalg. Det er et valg jeg aldrig har været ked af. Det indblik i både det samfundsvidenskabelige og det humanistiske område er noget jeg kan bruge, når vi i dag arbejder i AT, i KS såvel som i undervisningen i de enkelte fag. - Hvilke udfordringer oplever du i dit virke som ung underviser ? Det handler hele tiden om at gøre undervisningen levende. En ting er at få styr på hvor vi skal hen. Læreplaner og vejledninger er blevet studeret grundigt, men der bliver også brugt meget af min tid på at tænke hvordan vi kan få arbejdet aktivt med velfærdsmodeller, livsstilsanalyser eller det politiske spil. En god oplevelse var da vi for nyligt havde et ungt medlem af Københavns Borgerrepræsentation på besøg på et samfundsfagshold og fortælle om magt på lokalt plan og efterfølgende tog vi en tur ind og overværede et møde i Borgerrepræsentationen. Det var lære- samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 32 28/11/12 10.52 INTERVIEW MED UNGE SAMFUNDSFAGSLÆRERE rigt, og hvor de unge fik koblet teorien på virkeligheden. Sådan forsøger jeg hele tiden at overveje hvordan levende mennesker, tv-udsendelser, klip på Internettet og undervisning ud af boksen kan supplere tekstlæsning og ‘traditionel’ klasseundervisning. Den største udfordring i samfundsfaget er nok at medtænke træningen i tabeller, figurer og diagrammer i undervisningen. Men mine kollegaer er gode til at hjælpe og hvor var man uden Samfundsstatistik? som ny underviser i samfundsfag kræver det at man følger med i samfundet i hverdagen. Ud over forberedelse, gennemførelsen og den efterfølgende refleksion af de enkelte timer, tager jeg af og til på biblioteket efter arbejdstid og læser aviser igennem for at følge med i de forskellige debatter og for at finde brugbare artikler. - Hvordan vil du beskrive din hverdag som ung underviser i samfundsfag? De vigtigste opgaver for FALS bør være synlighed indadtil og udadtil og fortsat at udvikle relevante faglige kurser. Jeg tænker på hvorfor det ikke er FALS man møder i diskussioner af undervisning om brugen af Internet, skriftlighed eller fagsamarbejde? I offentligheden bør foreningen fortsat argumentere for samfundsfagets mange kvaliteter i gymnasieskolen, og ikke mindst hvad angår studiekompetence. Hverdagen som ny underviser? Første gang man gennemgår et stof, kræver det naturligvis et overblik, man ikke har før man har prøvet at være gennem et forløb. Men eleverne har ikke klaget over at være forsøgskaniner. Det sværeste er nok at finde det rette niveau, ikke mindst på hold, hvor niveauet er meget varieret. (Også) - Hvilke forventninger har du til din faglige forening – FALS ? Lene Koudal 36 år Pædagogikumskandidat i historie og samfundsfag på Aarhus Katedralskole efter at have været årsvikar samme sted sidste år. - Hvorfor startede du i sin tid med at læse samfundsfag på universitet? samfundsfag var da også, at det måske ville være godt i forhold til fremtidig beskæftigelse. Fordi jeg så længe, jeg kan huske, har interesseret mig bredt for samfundsforhold og ikke mindst politik. Mit hovedfag er historie og kombinationen med samfundsfag er meget almindelig – og det er der en grund til: de to fag spiller utroligt godt sammen! Da jeg studerede (fra 1997 ->) var det meget svært at få arbejde som historiker og motivationen for at vælge - Hvad vidste du om gymnasieskolen som arbejdsplads inden du startede på jobbet? Jeg synes egentlig, at jeg havde en meget god fornemmelse af, hvilken type arbejdsplads og kolleger jeg ville møde. Dels kender jeg en del gymnasielærere og dels havde jeg tidligere arbejdet med nogle analyseopgaver vedrørende gymsamfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 33 33 28/11/12 10.52 INTERVIEW MED UNGE SAMFUNDSFAGSLÆRERE nasieskolerne. Rammerne og vilkårene havde jeg således et overordnet kendskab til. Hvad jeg ikke vidste noget om var, hvordan det ville være at stå foran eleverne og udfylde lærerrollen. - Hvordan vil du beskrive din hverdag som ung underviser i samfundsfag? I dette skoleår er jeg pædagogikumkandidat, og jeg har endnu ikke været på fagdidaktisk kursus. Som ny underviser bruger jeg meget energi på at omsætte læreplanerne til praktisk undervisning. Lige for tiden går jeg og spekulerer over, hvordan jeg bedst muligt får lært elever at læse og forstå statistisk materiale og modeller m.v. Yderligere vil jeg have fokus på at lære dem at skelne mellem holdninger og faglig indsigt. Alle de didaktiske overvejelser fylder en del, og det skal de selvfølgelig også i pædagogikum. - Hvilke udfordringer oplever du i dit virke som ung underviser? Som en typisk ny lærer bruger jeg meget tid på (over?)forberedelse. Det kræver sin kvinde at holde arbejdet på et fornuftigt niveau her i løbet af det lidt hektiske pædagogikum og som mor til tre børn i førskolealderen. Det er nogle år siden jeg afsluttede universitetet og det betyder, at jeg er lidt ”rusten” på f.eks. EU-stoffet. Det skruer forberedelsen yderligere op. Jeg tænker under forberedelsen ofte på, at tiden brugt nu kommer mig til gode på lidt længere sigt. I år underviser jeg i 1.g. C-niveau og 2.g. B-niveau klasser. Jeg regner også med at blive udfordret når det kommer til det skriftlige arbejde og statistikarbejdet med A-niveau klasser – det er områder, jeg ikke har stiftet bekendtskab med endnu. I forhold til de større tværfaglige opgaver oplever jeg også udfordringer, for der skal jeg få mit fag til at spille sammen med andre fag. Det er udfordrende i forhold til et mere snævert universitetsfag. 34 - Hvilke forventninger har du til dit fremtidige virke som underviser? Jeg er meget glad for at undervise i samfundsfag. Fordi jeg selv brænder for faget og fordi det er så spændende og sjovt hele tiden at skulle arbejde med noget aktuelt. Jeg håber jeg kan holde denne gejst i mange år. Jeg glæder mig dog samtidig også til, at jeg får oparbejdet noget mere rutine og får en skattekiste af gode øvelser og tilgange til stoffet. - Har du nogle gode råd, vink og vejledning, som du gerne vil dele med Samfundsfagsnyts læsere? Husk at dele med dine yngre kolleger. Det betyder alverden at kunne kopiere et kompendium eller få en god øvelse. - Hvilke forventninger har du til din faglige forening – FALS ? Indtil videre kender jeg ikke meget til FALS. Vi er dog venner på Facebook, og det tror jeg er et sted, hvor der stadig kan udvikles. Fra den faglige forening håber jeg, at der kan bidrages med relevante kursustilbud, med ny og opdateret viden (f.eks. om nye lærebøger, gode temaer, tolkninger af læreplaner osv.) og meget gerne med et fagligt/socialt arrangement i ny og næ. Jeg har også en forventning om, at foreningen vil tale fagets sag både politisk og mediemæssigt. Foreningen spiller allerede en rolle i den daglige undervisning, da jeg bl.a. bruger Columbus’ bøger. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 34 28/11/12 10.52 14231 Samfundsfag Se uddrag af bogen på gyldendal-uddannelse.dk Grundbog til A-niveau Danmark, Europa, Verden – international politik i det 21. århundrede AF ANDERS WIVEL Danmark, Europa, Verden – international politik i det 21. århundrede er en ny grundbog til samfundsfag på A-niveau. • H vorlængeholderdenamerikanske verdensorden? • H vilkenrollespillerFNogEUforverdens verdens økonomiskeogmilitæreudvikling? • V ardetrigtigtellerforkert,atDanmark deltogikrigeiIrakogAfghanistan? Medafsætidenteoretiske,begrebsmæssige oghistoriskekonteksthjælperdennebog elevernetilattænkestruktureretogsystematiskover,hvordanvikanbesvaredisseog andrespørgsmålominternationalpolitik. 14231 GYL Ann_Samfundsfagsnyt nr 188_Danmark_Europa_Verden_170x240.indd 1 Kr. 199,ex moms i-bog på vej 13/11/12 11.18 Notat om notatgenren af Lasse Ørum Wikman - på vegne af Opgavekommissionen og Fagkonsulenten Her præsenteres notatgenren til den skriftlige eksamen i samfundsfag A-niveau. Notatgenren indgår i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har eleven forinden besvaret et undersøgelseseller sammenligningsopgave inden for samme emne. Dette notat om notatgenren findes også i en onlineversion på http://www.emu.dk/gym/fag/ sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/ index.html, hvor det er uddybet med eksempler på notatbesvarelser. Det centrale i notatgenren For notatet er det afgørende genrekarakteristika den faglige begrundelse, dvs. at eleverne skal give et fagligt svar på, hvorfor de anbefaler en bestemt strategi. Med afgørende genrekarakteristika menes både det afgørende bedømmelseskriterium, og det karakteristika eleverne kan huske og genkende fremgangsmåden for besvarelsen af genren på - dvs. du skal formidle til dine elever, at ”hvis der er én ting du skal huske i besvarelsen af et notatspørgsmål, så er det den faglige begrundelse for din anbefalede strategi”. Med faglig begrundelse menes, at eleverne skal begrunde deres anbefalede strategi med udgangspunkt i samfundsfaglige teorier, begreber og faktuel samfundsvidenskabelig viden. 36 Forskellige fremgangsmåder Herunder følger forskellige eksempler på fremgangsmåden i notatgenren alle med udgangspunkt i en besvarelse af opgaveformuleringen: Du er økonomiske rådgiver for finansminister Bjarne Corydon (S). Skriv et notat, der sætter Bjarne Corydon i stand til at tilrettelægge en strategi for, hvordan Danmark kommer bedst muligt ud af den økonomiske krise. Den faglige begrundelse i et notat kan antage flere former: Notatet kan opbygges som anbefaling af en strategi efterfulgt af en længere faglig begrundelse (se eksempel 1). I det ovenstående eksempel præsenteres strategien med alle dens delelementer, hvorefter den faglige begrundelse præsenteres. Notatet kan også opbygges med løbende anbefalingen af forskellige delelementer af strategien hvert efterfulgt af en kortere faglig begrundelse (se eksempel 2). I ovenstående eksempel præsenteres strategiens enkelte elementer og disse enkelt elementers begrundelse løbende efterfulgt at en endnu et element i strategien osv. Notatet kan desuden opbygges som opstillingen af to modsatrettede strategier, hvor der efterfølgende anbefales den ene strategi med udgangspunkt i en faglig begrundelse (se eksempel 3). I ovenstående eksempel præsenteres først en strategi samt faglig begrundelse og derefter en ny strategi samt faglige begrundelse. Afslut- samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 36 28/11/12 11.06 NOTAT OM NOTATGENREN Eksempel 1 Som økonomisk rådgiver for finansministeren anbefales det, at S-SF-R-regeringen fører en lempelig finanspolitik for at styre Danmark bedst muligt ud af krisen med et øget offentligt forbrug og skattelettelser til de allerfattigste. Samtidig bør regeringen gøre tiltag til at takle de mere langsigtede problemer omkring arbejdskraftudbuddet. Den lempelige finanspolitik anbefales med udgangspunkt i en keynesianistisk tænkning med det formål at holde arbejdsløsheden nede, og at multiplikatoreffekten forhåbentligt sætter gang i forbrug, produktion og be- Eksempel 2 Som økonomisk rådgiver for finansministeren anbefales det, at S-SF-R-regeringen fører en lempelig finanspolitik for at styre Danmark bedst muligt ud af krisen. En lempelig finanspolitik har den mest direkte effekt på beskæftigelsen og med udgangspunkt i keynesianistisk tænkning vil multiplikatoreffekten forhåbentligt medvirke til at sætte yderligt gang i forbrug, produktion og beskæftigelse. ningsvis anbefales den ene strategi med udgangspunkt i faglige begrundelser. Eksemplerne herover er forkortede stilistiske eksempler til illustration af pointer omkring fremgangsmåden i notatgenren. Den faglige begrundelse I den faglige begrundelse skal eleverne begrunde/argumentere for deres anbefalede strategi med udgangspunkt i samfundsfaglige teorier, begreber og faktuel samfundsvidenska- skæftigelse. Et øget offentligt forbrug, har den mest direkte effekt på beskæftigelsen. Samtidig anbefales skattelettelser til de fattigste, da denne gruppe har den største forbrugsrate og er mindst tilbøjelige til at bruge de ekstra penge til at spare op, hvormed denne type skattelettelser har den største effekt på forbruget og dermed beskæftigelsen. Desuden falder dette i tråd med socialistisk ideologi. Disse anbefalinger har fokus på beskæftigelsen på kort sigt. På længere sigt står Danmark over for andre problemer, hvor regeringen er nødt til at… Desuden anbefales skattelettelser til de fattigste, da denne gruppe har den største forbrugsrate og er mindst tilbøjelige til at bruge de ekstra penge til at spare op, hvormed denne type skattelettelser har den største effekt på forbruget og dermed beskæftigelsen. Desuden falder dette i tråd med socialistisk ideologi. Disse anbefalinger har fokus på beskæftigelsen på kort sigt. På længere sigt står Danmark over for andre problemer, hvor regeringen er nød til at… belig viden. Her foregår ofte en kobling af faktuel/empirisk viden og samfundsfaglig teori, og eleven kan ofte hente relevant faktuel/empirisk viden i bilagene til opgave 2 i samme delopgave. I politiske notater kan det faglige og empiriske indhold f.eks. være: y Ideologiske forskelle. Forskellige vælgergrupper. Vælgeradfærd (Fra klassepolitik til senmoderne vælgeradfærd samt marginalvælgere). Goul Andersens todimensionelle partisystem samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 37 37 28/11/12 11.06 NOTAT OM NOTATGENREN Eksempel 3 Som økonomisk rådgiver for finansministeren anbefales det, at S-SF-R-regeringen fører en lempelig finanspolitik for at styre Danmark bedst muligt ud af krisen med et øget offentligt forbrug og skattelettelser til de allerfattigste. Den lempelige finanspolitik anbefales med udgangspunkt i en keynesianistisk tænkning med det formål at holde arbejdsløsheden nede og at multiplikatoreffekten forhåbentligt sætter gang i forbrug, produktion og beskæftigelse. Et øget offentligt forbrug,se. Et øget offentligt forbrug, har den mest direkte effekt på beskæftigelsen. Samtidig anbefales skattelettelser til de fattigste, da denne gruppe har den største forbrugsrate og er mindst tilbøjelige til at bruge de ekstra penge til at spare op, hvormed denne type skattelettelser har den største effekt på forbruget og dermed beskæftigelsen. (fordelingspolitik og værdipolitik). Partipolitisk positionering/det parlamentariske spil. Modeller for partiadfærd (Molin, Down eller Kåre Strøm). Mediernes rolle og betydning i politik. Osv. I økonomiske notater kan det faglige og empiriske indhold f.eks. være: y Konsekvenser af forskellige økonomiske indgreb. Forskellige økonomiske styringsredskaber. Økonomiske skolers (Keynesianisme og monetarisme) forskellige syn på økonomi. Forskelle (af økonomiske indgreb) på kort og lang sigt. Økonomiske målsætninger og målkonflikt. Osv. I udenrigspolitiske/internationalt politiske notater kan det faglige og empiriske indhold f. eks. være: 38 Monetaristisk økonomisk tænkning vil derimod lægge vægt på at holde det offentlige forbrug i ro, for ikke at skabe unødige økonomiske svingninger og inflationspres. I stedet bør man tro på markedets evne til at stabilisere sig selv og via et stabilt offentligt budget mindske lønpresset og dermed forbedre dansk konkurrenceevne på længere sigt, hvilket vil skabe en holdbar stigning i beskæftigelsen. Regeringen anbefales den keynesianistiske strategi, da effekten af den monetaristiske strategi først indtræffer på længere sigt og i mellemtiden vil skubbe flere ud i arbejdsløshed. Den keynesianistiske strategi derimod tager i højere grad hånd om de svagest stillede på randen af arbejdsmarkedet og sammen med skattelettelserne til de fattigste, falder dette i tråd med rød ideologi og regeringens vælgeres ønsker. y International politik teoriernes forskellige syn. Det internationale politiske systems og den internationale politiske situations betydning for udenrigspolitikken. Mål og midler i udenrigspolitikken. Udenrigspolitiske kapabiliteter, determinanter og instrumenter.Hård og blød magt. Den indenrigspolitiske situations konsekvenser for udenrigspolitikken. FN, EU, NATO osv. Folkestemningen/vælgerne. I sociologiske notater kan det faglige og empiriske indhold f.eks. være: y Teorier/teoretikere om det senmoderne samfund og identitetsdannelse. Viden om mønsterbrydere og social mobilitet. Habitus, kapital og social arv. Levekårs-analyser. Viden og teorier om kriminalitet. Primær og sekundær socialisation og institutioners og familiens roller heri. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 38 28/11/12 11.06 NOTAT OM NOTATGENREN Viden om social ulighed og sociale grupper og deres livsbetingelser. I den faglige begrundelse skal eleven tænke i begrundelse (hvorfor denne strategi?) samt i konsekvenser ved strategien. Det højner oftest elevernes faglighed og medfører en mindre overfladisk argumentation, hvis eleven forholder sig diskuterende til den anbefalede strategi, dvs. inddrager modsatrettede hensyn. F.eks. ved at inddrage: y Fordele og ulemper ved strategien eller målkonflikter ved strategien. y Forskelle på kort og lang sigt ved strategien. y Modsatrettede parlamentariske og politiske hensyn f.eks. med udgangspunkt i Molin eller Kåre Strøm. y Forskellige modtagerhensyn (modstandere, forskellige vælgergrupper, hvem er det godt for og hvem er det skidt for). y Forskellige italesættelsesmuligheder (opinion, medier, diskurs, spin osv.). y Eller ved at præsentere modsatrettede strategier. Det er dog vigtigt, at der i konklusionen klart anbefales en bestemt strategi med udgangspunkt i de faglige begrundelser. Andre delelementer i notatgenren Som beskrevet ovenfor er den faglige begrundelse det helt centrale i notatgenren. De nedenstående delelementer er dermed mindre vigtige, men er med til at styrke notatet. I besvarelsen af alle de store spørgeord til den skriftlige eksamen i samfundsfag, bør eleven afslutte hver delopgave med en konklusion. Dette gør sig også gældende for notatet. I konklusionen skal eleven besvare opgavespørgsmålet og konklusionen vil have karakter af en kort opsummering. Opsummeringen skal indeholde anbefalingen/strategien samt hovedelementerne i den faglige begrundelse. Notatgenren lægger op til at eleven skriver som en bestemt afsender til en bestemt modtager f.eks. som politisk rådgiver for Villy Søvndal. Dermed lægger notatgenren op til at eleven påtager sig en bestemt rolle. Nogle elever lader dette påvirke skrivestilen ved f.eks. at skrive ”Hej Villy” eller ”Knus og Krammer”. Det anbefales dog at eleven formulerer sig formelt/ videnskabeligt/formalistisk, som det gør sig gældende for alle genrene til den skriftlige eksamen. Eleven må gerne leve sig ind i rollen, men der er netop tale om en professionel faglig rådgiver ikke en god ven, der giver kammeratlige råd. Eksempel på konklusion med en velbegrundet anbefaling For at sikre mandatfremgang frem mod næsig i det politiske spektrum som den røde ste folketingsvalg anbefales det, at SF markepolitiks forkæmper i en regering, der af rer sig politisk mere selvstændigt i forhold til mange vælgere opfattes som værende for resten af regeringen - specielt på SF’s kernehøjredrejet. Dermed vil SF kunne opfange politikområder, også selvom dette skaber mange af de vælgere, der er gået over til Enspild internt i regeringen” (Anbefalingen/ hedslisten” (Begrundelsen). Strategien). ”Dermed vil SF kunne placere samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 39 39 28/11/12 11.06 Debat: Kompleksitet, udvikling og orden Om de nye videnskabers implikation for vores forståelse af samfundet – et svar til Peter Gorm Larsen af Jonas Uhrskov, cand.scient.pol. et mag., lektor KVUC Peter Gorm Larsen (PGL) har begået en radikal artikel, en ”Gentænkning af samfundsvidenskab. En kritisk analyse” (Samfundsfagsnyt, september 2012), hvor han argumenterer for, at: ”forskere, konsulenter, lærere og embedsmænd skal opgive troen på, at der er korrespondens mellem deres begreber og teorier, og så en ydre iagttagelig og objektiv virkelighed. De skal i stedet acceptere, at de netop med deres begreber og teorier skaber virkeligheden. De skal afdække hvordan individ og samfund konstrueres og italesættes og hvilke konsekvenser det har. I særlig grad bør fokus være på at undersøgelser af italesættelser af relationer mellem individer og grupper af individer.” (s. 41) Det indbefatter, at vi undervisere i samfundsfag må holde op med at lære eleverne om en stabil, strukturel og lovmæssig verden for i stedet at fokusere på verdens ufuldendthed, dens kontingens og åbenhed og dermed virkelighedens potentiale for ombrydning og potentiel forbedring. Hvorfor? Fordi verden, i en virkelig, ja, fundamental ontologisk forstand, if. PGL, ikke er stabil, strukturel og lovmæssig, men derimod, i en virkelig, fundamental ontologisk forstand, faktisk er indeterminant, åben og foranderlig og derfor, qua sin åbenhed og indeterminans – faktisk kan ændres til det bedre. 40 Her inddrager PGL det moderne fysiske og naturvidenskabelige verdensbillede for at fremhæve, hvordan selv de hårde videnskaber har opdaget universets ufuldendte, åbne, historiske og kontingente karakter i deres forskellige regionale ontologier. Disse nye naturvidenskaber kan if. PGL faktisk bruges som model for en procesorienteret og historisk-kontingent samfundsvidenskab og samfundsfagsundervisning. Et stykke af vejen kan jeg følge PGL’s argument. Det gælder frugtbarheden af at inddrage nye naturvidenskabelige perspektiver og metoder i samfundsvidenskaberne. Ikke mindst er det centralt og rigtigt, at samfundsvidenskaberne beskæftiger sig med et emne, der er yderst komplekst, indeterminant og som, alene i kraft af menneskets erindring og erfaring, har en ontologisk grundlæggende historisk dimension. Samfundsforhold er delvist indeterminante, og de forandres gradvist over tid. Det er utvivlsomt en del af deres ontologiske karakter, i det mindste for sociale systemer, således det økonomiske og politiske, hvor vi har med væsentlige forhold at gøre, altså forhold hvor mennesket aktivt søger at forstå sin situation og handle rationelt heri, i relation til hinanden. Ikke desto mindre går PGL grundlæggende galt i byen med ”gennemtænkning af samfundsvidenskaberne” og med sine samfundsdidaktiske reformforslag. Man kan starte med at nævne, at PGL tolker de nye hårde videnskaber samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 40 28/11/12 10.52 DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN helt forkert, når han hævder, at deres implikationer er relativistiske. Det kan man måske leve med, hvis PGL tolkning af socialvidenskaberne og deres situation var korrekt, men det er den ikke. Det generelle problem er simpelthen, at det ikke holder, at den sociale verden er principielt og radikalt indeterminant og følgelig principielt vilkårlig og historisk åben. Mit indlæg er i bund og grund et udsagn om, at lighederne og tendenserne i samfundet og dets udvikling og variation er så betydelige, at det er åbenbart, at der er virkelige tendenser og mønstre i samfundet. Al den stund at virkeligheden således er delvist struktureret, da er det selvsagt også vores pligt som samfundsfagslærere, bundet til bekendtgørelsens mange passager om de vidensmål faget indeholder, at undervise heri. Jeg skal i de følgende fire afsnit underbygge disse påstande om tolkningen af de nye videnskaber og overveje deres samfundsfagsimplikationer i relation til en række af PGL’s eksempler for samfundsfag. De nye naturvidenskaber og deres filosofiske implikationer Lad mig starte med at fremhæve at der, som PGL påpeger, er sket store ting i naturvidenskaberne, i økonomi og i videnskabsfilosofi, siden den klassiske mekanistiske fysik og positivisme var herskende. Det er endvidere centralt, at vi i de seneste årtier er begyndt at interessere os for mange nye og ofte uhyre komplekse empiriske fænomener. På et mere generelt erkendelsesteoretisk plan har disse – bogstavelig talt – nye videnskaber, medført lidt af en revolution, ikke mindst spiller tilfældigheder en virkelig rolle i mange komplekse systemer. Ikke bare – og det er det centrale – i kraft af vores uvidenhed, men i en virkelig ontologisk forstand, således at fænomenet i sin udvikling og dermed i sin karakter på et givent tidspunkt og sted, delvist er et resultat af tilfældigheder. Kompleksitet, indeterminans og forandring er, ganske som PGL hævder, blevet centrale elementer i de nye videnskabers verdensbillede. Alligevel er PGL’s tolkning af disse nye videnskaber og deres generelle videnskabsteoretiske og ontologiske implikationer grundlæggende misforstået, i det mindste hvis det gælder det store flertal af naturvidenskabelige forskere og de videnskabsfilosoffer og semiotikere der beskæftiger sig med de generelle ontologiske implikationer af de nye videnskabers nye komplekse verden. Et argument gælder selve den klassiske mekaniks status i det moderne fysiske verdensbillede. If. PGL er Newton og den klassiske fysik forkastet. PGL burde vide, at dette ikke er korrekt. Einstein har nok erstattet Newtons klassiske fysik i den forstand, at den klassiske fysik beskriver et relativitetsteoretisk univers langt fra lysets hastighed (ca. = hastigheder under 30,000 km/s), men under mindre ekstreme forhold gælder den klassiske fysik fortsat. Det er således tilfældet, at NASA-anvender Newton når de skal flyve et rumskib til Mars. Som det hedder i Ove Nathans grundige og klart skrevne artikel om relativitetsteorien i Den store Danske (der jo findes på nettet, vær hermed opfordret!): ”I dag ser de fleste relativitetsteorien som den naturlige afrunding af netop den klassiske fysik, som dermed indeholder relativitetsteorien. Fysik før relativitetsteorien fremstår som det naturlige grænsetilfælde for Einsteins teori, når legemers hastighed er små i forhold til lyset.”. Hvad så med atomfysikken, for slet ikke at tale om andre nyere udviklinger af fysikken, således streng-teori, bryder den – de - ikke afgørende med både Newton og Einstein? Jo, der sker faktisk et generelt symmetribrud. Dette univers – disse universer - er unægtelig et specielt sted; et sted med andre love end dem vi finder i den verden vi kan erkende direkte. Jeg skal ikke foregøgle nogen, at jeg forstår særlig meget heraf, men dog bemærke et par ting. For det første er det stadig tilfældet at Newton og Einsteins beskrivelser er sande på deres ontologiske samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 41 41 28/11/12 10.52 DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN niveau eller felt. Det vil de endvidere utvivlsomt være uanset hvad fysikken endnu må opdage om universets mindste bestanddele. De nye videnskabers univers er mao. ontologisk niveaudelt. Dernæst er der stadig love der beskriver og definerer disse universer. Disse love gælder ganske vist et univers der indeholder indeterminans, men usikkerheden er ikke absolut. Det gælder således at kvantefysikken og de andre beskriver usikkerheden matematisk. Hvad så med Prigoginis teori om åbne kemiske systemer langt fra ligevægt, med systemteorier, med moderne evolutionsteori, med evolutionær kompleksitetsforskning og kaos- og katastrofeteori? Ser vi ikke i alle disse steder en virkelig indeterminans? Jo, det gør vi. Og igen er det ikke trivielt og betydningsløst, at der er virkelig indeterminans i de regionale og formteoretiske ontologier, disse videnskabelige discipliner udforsker. Ikke mindst har disse systemer alle en historie og et feedback. Men igen må vi understrege, at ikke alt er kaotisk, og igen er det tilfældet, at disse systemers historie langt fra selv er indeterminant på alle dimensioner. Katastrofeteorien beskriver således forskellige vektorer med forskellig tiltrækning i et faserum, hvor faserummets faktiske historie selv er underlagt en påvirkning der over tid vil gøre, at faserummet faktisk, tendentielt, vil danne særlige – grafisk ofte suggestive - mønstre og former. Her er det nok tilfældet, at der sker katastrofer, men disse katastrofer er selv underlagt de parametre der udgør katastofeteoriens faserum og dermed regionale ontologi. Samlet er det vi ser ikke en verden, hvis historicitet og indeterminans er absolut, samlet er det vi ser ikke et opgør med traditionelle naturvidenskabelige idealer om at beskrive den ydre virkelighed i realistiske termer. Det vi har set er snarere en voksende erkendelse af hvor kompleks og omfattende verden er. Herunder også - men på forskellig vis for Einstein og Bohr - omfanget af iagttagelsens betydning for den 42 fysiske måling. Denne erkendelse markerer nok et opgør med den klassiske fysiks idé om et generelt mekanistisk univers, en idé der også er kernen i mellemkrigstiden og den første efterkrigstids klassiske positivisme og logiske atomisme. Men den markerer ikke et opgør med den klassiske fysiks resultater under en række meget udbredte og væsentlige betingelser. De markerer slet ikke et opgør med idealet om videnskabelig, matematisk beskrivelse. Det er snarere tilfældet, at videnskaberne selv, skridt for skridt, gennembrud for gennembrud, har udviklet sig således at de videnskabeligt kan beskrive og dermed overhovedet begribe og endog se fænomener og aspekter af den fysiske og biologiske verden der tidligere var uden for videnskabens rækkevide. Det er således åbenbart ikke tilfældet, at man kan drage de langtrækkende relativistiske og antividenskabelige implikationer af de nye videnskaber, som PGL hævder. Dermed ikke være sagt, at vi ikke kan lære af de nye videnskaber. Men det vi kan lære af denne udvikling er ikke, at alting kan være anderledes end det er. Det vi lærer er snarere, hvordan man modellerer komplekse systemer og dynamiske fænomener og forstår hvordan flerdimensionelle og komplekse virkeligheder fungerer formelt og teoretisk. Hvad der selvsagt er interessant for samfundsvidenskab - og dermed også for faget! Men denne verden er meget langt fra PGL’s kontingente og radikalt flydende simulakrum. De økonomiske loves virkelighed Vi kan pege på ting der forandrer sig i samfundet, vi kan pege på ting der er stabile i lange perioder af historien, ja, som er universelle eller næsten-universelle for så godt som alle samfund op igennem historien. Når PGL således skriver, som om det er påvist, at økonomisk videnskab, markedsmekanismerne mv., ikke har noget belæg og nogen reference i den empiriske økonomi og at eksempelvis den økonomiske krise samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 42 28/11/12 10.52 DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN er en social konstruktion hos forbrugerne (s. 42), ja, da må man undre sig, for belægget for at tale om en prismekanisme og markedsøkonomi og endog ligevægt, er ganske betydeligt, selv hvis moderne økonomer også er påvirket, ja, er en del af de nye naturvidenskabers systematiske og endog ontologiske inklusion af virkelig usikkerhed og – i denne aristoteliske forstand – virkelig tilfældighed. Ikke desto mindre ligger rigtig mange ting fast økonomisk. En sådan ting er utvivlsomt den generelle sammenhæng mellem en vares pris og dens udbud og efterspørgsel. Dette er åbenlyst i dag og af stor, stor betydning. Det gælder således for den afrikanske vækst, der i vidt omfang er drevet af stigende råvarepriser, der igen er drevet op af en stigende efterspørgsel fra de nye vækstøkonomier, ikke mindst Kina og Indien. I denne forstand kan vi sige, at en afledt konsekvens af prismekanismen og væksten i de nye økonomier er, at den afrikanske middelklasse vokser og styrkes. Dette vil i sig selv - altså alt andet lige - have positive konsekvenser for den politiske stabilitet og udviklingen i retning af funktionsduelige demokratier. Eksemplerne på prismekanismens betydning og realitet er så omfattende som den moderne globale økonomi selv, og prismekanismen må derfor naturligt indgå i enhver nogenlunde kvalificeret økonomiundervisning. Hertil vil PGL måske replicere, at markedsmekanismerne kun virker så godt som de gør, fordi vi er så fantasiforladte som vi er, eller, måske, nu mere kritisk og dyster, at kapitalkræfterne er så stærke som tilfældet er. Her fremhæver PGL således betydningen ”af at beskæftige sig med kontrafaktiske forhold. Hvad nu hvis,” spørger han (s. 42), ”der ikke var privat ejendomsret? Der ikke var markedsøkonomi?” Spørgsmålet er ganske interessant. Vi har faktisk et kendt og virkeligt eksempel herpå, nemlig hele den sovjetiske planøkonomi der, som bekendt, herskede i Sovjetunionen i mange år og blev eksporteret til mange lande med ret identiske resultater. Dernæst er der de præmoderne samfund, hvor markedets udbredelse og betydning varierede, men grundlæggende var underlagt en politisk-militær logik, centreret omkring kontrollen med jorden og dermed jordrenten. Tror PGL virkelig at der er et alternativ til den globale markedsøkonomi i dag? Jeg har meget svært ved at se det for mig. Hvis vi bevæger os yderligere i retning af et fritidssamfund, vil konsekvenserne for vores levestandard og offentlige velfærd være meget alvorlige. Kunne man alligevel ikke argumentere for, at vi under alle omstændigheder ville kunne leve rimelig godt, selv i et materielt fattigere, men mindre stressende og økologisk mere bæredygtigt samfund? Tildels kan man faktisk sige, at de europæiske stater faktisk er gået ganske langt i den retning og har accepteret et velstandstab, men måske vundet i livskvalitet. Ikke desto mindre er det meget svært at se, at danskerne eller de øvrige europæiske befolkninger vil være tiltrukket af en økonomisk politik der grundlæggende gjorde op med markedet, med de økonomiske konsekvenser det vil have. Faktisk er der svært overhovedet at forestille sig at en dansk regering vil overleve mærkbare nedskæringer i danskernes disponible indkomst. Hvis det er tilfældet, at vi har svært med at leve med en egentligt faldende levestandard og faldende offentlig service, da betyder den forværrede demografiske situation, presset fra den globaliserede økonomi og en voksende gæld (der ikke kan vokse infinit), at vi i de kommende mange år vil se et pres for reformer der vil øge arbejdsudbud og produktivitet. Dette pres determinerer ikke vores adfærd, men det er ikke desto mindre, som vi erfarer og vil erfare, virkeligt. Men der er i vores krisetid andre forhold der må fremhæves. Groft sagt beviser krisen både – og her har S-SF-R-regeringens og Christian Sørensens kritik af V-K-regeringen fuldt berettisamfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 43 43 28/11/12 10.52 DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN get – at de makroøkonomiske love stadig holder. Jeg morer mig således med at lade mine elever læse en artikel fra Jyllands Posten fra 2006 med titlen; ”Miraklet i dansk økonomi”, hvor man blandt andet kan læse om hvordan politikere, således den daværende statsminister og finansminister og flere økonomer, talte om en ny krisefri højkonjunktur og endog om hvordan de økonomiske lærebøger må skrives om. Tal om hybris! Argumentet var i vidt omfang baseret på, at inflationen ikke steg trods den høje beskæftigelse og efterspørgsel. Men realiteten var, at penge- og kreditforsyningen, bl.a. pga. dereguleringen af finansmarkederne og afdragsfrie lån, pga. en for lempelig finanspolitik og pengepolitik og store skatterabatter til husejere, var alt for rigelig igennem det meste of 0’erne og at det medførte en overophedning og en gældskrise der betød store tab for dansk økonomi. Det er simpelthen ikke rigtigt at tale om at krisen er ”en social konstruktion hos forbrugere, investorer, journalister og politikere.” (PGL, s. 4) Så let skal Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Petersen og Thor Petersen ikke slippe! Virkeligheden er langt mere kompliceret. Og spændende. Den er i høj grad præget af regularitet og lovmæssighed. Den er også præget af virkelige frihedsgrader og virkelig usikkerhed, virkelige risici. Forstår vi ikke disse forhold, famler vi i blinde, som ofre for en virkelighed vi ikke forstår, men som vi dog lever i og rammes af. Regularitet og forandring i klanens og kernefamiliens udvikling Den verden PGL ser, er kontingent og foranderlig i en grad, der gør ham fuldstændigt rundtosset. Det er således svært at se, om han mener det alvorligt eller spøger, når han forestiller sig, at vi ligeså godt kan leve i storfamilier og klaner som i kernefamilier; hvorfor vi opfordres til at øve dette kontrafaktiske eksperiment med eleverne (s. 44). Klanen havde sin lange periode i historien der strækker sig helt tilbage til stenalderen, 44 men det synes ret åbenbart, at klanen mister sin mening i mere komplekse og pacificerede samfund. Dette skete i de mere udviklede dele af Europa – i det store hele også i Danmark - allerede i højmiddelalderen. I det tidligt moderne Europa var der fortsat klaner i perifere højlandsområder, således i Irland til starten af 1600-tallet og i Skotland til midten af 1700-tallet. I det montenegrinske højland var man organiseret i stammer og klaner indtil midten af 1800-tallet (de var også hovedjægere) og også i andre isolerede højlandsområder overlevede klanen - i det mindste rester af klansamfundet - også længe. I Albanien er der faktisk den dag i dag nogle tusinde individer der må leve spæret inde i ’sikre huse’ pga. frygt for hævndrab, ligesom klaner og stammer stadig er centrale for individets sikkerhed og position i en række områder i Asien og Afrika udviklingen er gået uden om. Klanen og de relaterede æresbegreber er antropologisk knyttet til statsløse samfund, hvor individer generelt indgår i både en segmenteret territoriel orden (stammen) og i klaner (der kan gå på tværs af stammer), primært for at få sikkerhed og støtte. Det giver for mig at se, i modsætning til for PGL, ikke meget mening at se på klaner og stammer som alternativer til kernefamilien og nationalstaten. Hverken i den ene eller i en anden forstand. Betyder det at kernefamilien er evig og uforanderlig? Faktisk er lange og nære, oftest monogame, bånd, noget nær universelle for mennesker; altså pardannelser baseret på generelle og ideelt nære bånd, både fysisk og følelsesmæssigt. Men nej, selvfølgeligt ikke. Der er en meget spændende historie, ligesom den nutidige situation er yderst kompleks, modsætningsfyldt og, med et ord, interessant. Det er spændende tider vi lever i. Men hvis vi ser på denne historie, da er den ikke vilkårligt, der er betydelig kontinuitet og tendens i kernefamilien og – bredere – pardannelsen og kønnenes historie og nutid. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 44 28/11/12 10.52 DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN Skilsmisser i Danmark 1900-2009 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1900 1910 1920 1930 1940 1950 Et også grafisk meget åbenbart vidnesbyrd om forholdet mellem kontinuitet og diskontinuitet er udviklingen i skilsmisseraten: Vi bemærker naturligt, hvor lav skilsmisseraten var i det traditionelle samfund ved grafens start. Vi bemærker dernæst, efter en forøgelse i forbindelse med krigens omskifteligheder og adskillelser (?), et fald i efterkrigstiden til et efterkrigsminimum på omkring 6,500, i årene fra slutningen af 40’erne til midten af 60’erne. Så sker der pludselig noget i slutningen af 1960’erne: på 2 år fordobles antallet af skilsmisser, siden er det gået lidt op og ned, men jævnt stigende, i dag ligger vi på knap 15,000 skilsmisser per år. Det forekommer fuldstændigt klart, at denne udvikling ikke er rent vilkårlig og kontingent, som PGL principielt vil. Det forekommer også ret klart, at der er en sammenhæng mellem den øgede skilsmisserate og kønnenes ligestilling, ikke mindst økonomisk og støttet af velfærdsstaten, men også hele det kulturelle nybrud i 1960’erne spillede en central rolle. Det er ret åbenbart, at den traditionelle familie og den klassiske kernefamilie (med udearbejdende far og hjemmearbejdende mor) var ensbetydende med en lavere skilsmisserate, end den vi kender fra sluttresserne og frem. Nuvel. Det er også en helt central pointe, at den traditionelle familie og den klassiske kerne- 1960 1970 1980 1990 2000 families gensidige afhængighed mellem kønnene ikke var symmetrisk og ikke stillede kønnene lige. Anne Knudsen spørger et sted, om det ikke taler til mændenes fordel, at de ikke lod sig skille fra deres koner, som konerne i dag, hvor de har muligheden, lader sig skille fra deres mænd. Sandheden er, at de ikke havde meget grund til at lade sig skille med de kønsroller der prægede den traditionelle og den klassiske kernefamilie. Det er dermed ikke indlysende, at vi skal være benovede over, at så relativt få mænd forlod deres koner i gamle dage. Data peger klart mod, at Durkheims analyse af den organiske og mekaniske arbejdsdeling også her viser sin store relevans. For hvor den organiske arbejdsdeling, hvor enkeltindividerne binder sig sammen i samfundet ved deres gensidige specialisering i samfundet og økonomien erstatter den mekaniske solidaritet, hvor stærke kollektive normer og traditioner binder funktionelt relativt uddifferentierede individer sammen, da har kvindernes indtræden i den moderne jobverden opløst fundamentet for den klassiske kernefamilies klare arbejdsdeling, og en ny demokratiseret familieform er trådt i stedet mellem mere eller mindre funktionelt uddifferentierede og frie individer. Denne udvikling har imidlertid, som skilsmisseraten og antallet af singler og faldet i børnefødsler alle vidner om, ikke været let. Den har også, i samspil med den samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 45 45 28/11/12 10.52 DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN generelt øgede tolerance og aftraditionalisering åbnet op for nye familieformer, ikke mindst mor-barn-familie eller forskellige partnerskaber i børn imellem forældre der kan bo sammen eller tæt på hinanden, men også lever parallelle liv. Også faderrollen er forandret. Skal vi begræde denne udvikling? Igen er der meget man kan diskutere, men grundlæggende er det svært at være imod ligeberettigelse mellem kønnene; hvordan de – vi - så finder ud af at klare det sammen på nye mere lige betingelser, det er et andet spørgsmål. Men det er oplagt at diskutere både de strukturelle og de normative spørgsmål, hvis man underviser i parforholdet og kønnet. Regulariteter i politik Den samme mand kan ikke gå ned i den samme flod to gange, skrev Heraklit. Og sådan forholder det sig if. PGL også med politik. Det er således tilfældet, at politik i dag og for et år siden er radikalt forandret (s. 41), ligesom ”stater, landegrænser og sprog er mere eller mindre vilkårlige menneskelige konstruktioner.” (s. 44) Hvorfor vi anbefales at træne eleverne i ”at opstille og beskrive scenarier for mulige indretninger af samfundet. I forhold til statsdannelse skal de f. eks. beskrive 3 scenarier. Et forenet Europa, et suverænt og nationalistisk Danmark, et Danmark der er brudt op i mindre stammesamfund. De skal finde fordele og ulemper ved scenarierne og opstille handleanvisninger på, hvordan de kommer hen til drømme scenariet.” (s. 45) PGL har fuldstændig ret i at dansk politik i dag ser anderledes ud end tilfældet var for et år siden. Det er således i skrivende stund for et år siden kun 1 måned efter valgsejren. Hele den vælgermæssige deroute for S og SF hører fremtiden til – selv hvis valgnederlagene til de to partier individuelt gav et vink om utilfredshed med målene og metoderne. I dag, hvor SF lige har valgt ny formand, har rød blok længe ligget til et 46 knusende nederlag, ligesom elendige approvalratings understreger krisen. Det er ikke desto mindre tilfældet, at ganske meget er stabilt, faktisk også om partipolitikken. Hvor både partierne og vælgerne er i bevægelse, der ligger deres placeringer dog indenfor visse usikkerheder. Det er således stadig tilfældet, at regeringsalternativerne har været de samme i nu snart 20 år, med S, R, SF og Ø og en mere omskiftelig forkortet borgerlig blok. Hvis vi ser på valgene, er særligt 2001-valget åbenbart afgørende, her synes der at være sket et skift fra en situation hvor normen er et rød-blok repræsenterer et flertal med de radikale, til en situation hvor rød blok generelt ikke, end ikke med R, har kunnet mønstre et flertal. Hvis vi ser på meningsmålingerne og valgene under et, var valget i august 2011 måske en engangsforeteelse, båret frem mere af metaltræthed blandt både regering og vælgere som af tillid til Helle Thorning-Smiths regeringsalternativ. Det område hvor tingene virkeligt har ændret sig, er i arbejdernes stemmeafgivelser og stemmetilkendegivelser. Hvor rød blok tidligere kunne mønstre en alliance af arbejdere og offentligt ansatte og klienter, er første gruppe faldet fra alliancer for hvert valg siden 1989, hvor knap 2/3 af arbejderne stemte rødt. I dag vil 2/3 af arbejderne stemme blåt. Hele denne udvikling er ikke determineret. Man kunne forestille sig, måske særligt (eller mest oplagt) i 1990’erne, at S var rykket markant til højre på flygtninge- og indvandrerområdet og også på andre måder markant havde tilfredsstillet ’de blå arbejdere’. Måske er det ikke for sent. Kan disse arbejdere forarbejdes diskursivt? Jeg tror det ikke; ikke uden at man lægger handling bag ordene, de er jo ikke idioter; og om man vil det, det er et åbent spørgsmål. Under alle omstændigheder: Meget, mange holdninger, ligger relativt fast. Ikke mindst er selve spillet om magten grundlæggende det samme. Det er magtforholdene, strukturen, og samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 46 28/11/12 10.52 DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN substansen, spørgsmålene, således den faktiske indvandring, der er det centrale. Diskursen må forstås i relation hertil. Den politiske verden er ikke kun kontingent, men et komplekst spil mellem struktur og frihed, et spil der altid forandres, men altid gør det i mønstre. Denne pointe der kan iagttages i dansk partipolitik kan også iagttages på makroniveau. If. PGL er stater og landegrænser vilkårlige sociale konstruktioner. Udsagnet passer ikke med empirien, en empiri der har været genstand for omfattende arbejde og syntetisering. Stater er mere eller mindre universelle for det moderne menneske (homo sapiens sapiens), således at det langt overvejende antal mennesker op igennem historien har levet i stater i dette ords brede definition, altså defineret ved en ”geografisk afgrænset befolkning, som udgør en selvstændig politisk enhed under en fælles regering” (Den Store Danske). Der er fraregnet en række ekstreme eksempler – således canadiske indlandsinuiter og buskmændene i Kalahari – ikke rigtigt eksempler på nogenlunde stabile samfund end de territorielt og politisk eksklusive, således at jordens beboelige egne op igennem deres beboede historie generelt, i det mindste efter en første ’landnamsperiode’, har været inddelt i territorielle, generelt sammenhængende, enheder. Selv i Australiens indre og Alaskas ødemarker var grænserne som udgangspunkt hårde. Vi må dernæst fremhæve et meget vigtigt forhold. Disse territorielle enheder dannes, opløses og gendannes ikke som sæbebobler. Jeg kender simpelthen ikke rigtigt til at stater omdannes, foruden som resultat af geopolitisk og – i de seneste 50-60 år også – økonomiske tvingende årsager og selv da altid med det formål – selvsagt kan man sige – at overleve og som minimum overleve som netop territorielt suveræn, i sidste ende. Når langt, langt de fleste af de politiske enheder der har eksisteret derfor ikke er mere, da er det hovedsagelig pga. krige og magt-asymmetri, stater forlader ikke scenen frivilligt. Mange ødelægges i krig, utvivlsomt det store flertal, selv hvis de også svinder væk i større og ulige alliancer og enheder, over flere generationer. Hvis dette er korrekt - og her må læseren være beredt til selv at undersøge en passende del af litteraturen - da er det åbenbart tilfældet, at det er forkert at påstå, at ”stater, landegrænser og sprog er mere eller mindre vilkårlige menneskelige konstruktioner.” (op cit.) Det følger igen, at vi altid må behandle de ydre magtforhold partier og stater konfronterer som netop ydre og, givet en række alment menneskelige mål omkring sikkerhed (overlevelse), status og velstand, af stor og evig betydning for politiske aktørers adfærd - alle steder, til alle tider. Så længe at strukturen er anarkisk og at magtforholdene er afgørende for fordelingen af systemets knappe ressourcer, materielt og immaterielt, da kan vi trygt gå ud fra, at magtforholdene vil spille en central kognitiv, sproglig og adfærdsmæssig rolle i politik. Mere kompliceret er det faktisk ikke. Det ligger i selve den generelle definition af politik som involverende ”aktiviteter, der vedrører fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund eller andre sociale systemer og institutioner” og indbefattende ”alle forhold og processer, der omhandler udøvelsen af magt, styre og autoritet” (Politik, Den Store Danske). Mennesker er jo generelt, som regel, rationelle i deres stræben, bundet rationelle i det mindste. De er også fra naturens hånd i stand til at orientere sig i en ydre, spatio-temporalt (kantiansk) defineret verden, herunder ikke mindst ift. deres egen og andres placering i et politisk-eksistentielt diagram. Og det er nok til at strukturen, dvs. aktørernes indbyrdes magt og placering, altid er ganske central for adfærden og som sådan altid er apriorisk og forud for politisk adfærd, ja, for den politiske kognition og diskurs. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 47 47 28/11/12 10.52 DEBAT – SVAR TIL PETER GORM LARSEN Skønhed, fornuft og følelser Den radikale socialkonstruktivisme PGL abonnerer på kan præsenteres for en gymnasieklasse eller et VUC-hold på en meget attraktiv måde, ligesom den kan præsenteres attraktivt på de videregående uddannelser. Sådan præsenterer jeg den altid selv. Fra dens bedste side. Der er slet ikke en anden måde at undervise på: ”Tag skønhed. Alle kan relatere til skønhed – og sex /attraktion (i forlængelse heraf). Men hvad er skønhed? Se på Kate Moss og sammenlign hende med Marylin Monroe – for ikke at tale om Rubens kvinder, endsige Venus fra Willendorf [læseren skal her forestille sig et slideshow] . Der er sket noget med idealformen! Hvorfor? Ja, en forklaring er, at det i dag er svært at være slank, mens buttethed og pondus i gamle dage vidnede om indtægt og soliditet. Skønhedsidealet i dag vidner om konkurrencen mellem piger om at leve op til et specifikt skønhedsideal der lægger vægt på selvkontrol. Alt dette vidner om, at skønhed slet ikke er noget naturligt, men derimod er en social konstruktion, der skifter fra periode til periode, fra sandhedsregime til sandhedsregime. (Dette kan generaliseres, det gælder alt.)” Dette er transfigurationens politik, og eleverne er forhåbentligt (hvem ved?) tryllebundet. Her havde de alle gået rundt og forestillet sig, at skønhed og begær var uproblematisk, sådan i bund og grund, men i virkeligheden forholder det sig helt anderledes. De har endog med deres egne øjne set, at det faktisk forholder sig sådan. Trylle-rylle-rylle: ’morlille, du er en sten’! Men se nu ordentligt efter: Den slags, det holder jo ikke! ! Det er kejserens nye klæder, ikke andet; en mode, et spørgsmål om magt ... Tag skønhed: Der er, blandt dem der har studeret det komparative materiale, bred enighed om, at skønhedsidealet for mænd alle steder er nogenlunde det samme. Nemlig - skulle det til alles overraskelse vise sig - en 17-årig kvinde formet som Marilyn Monroe. Sociobiologer 48 fremhæver hvordan denne form er fødedygtig og i denne sammenhæng en fordel for vores gener. Hvad så med den stovte borger fra 1800-tallet? Helt ærligt: velpolstrede mænd blev heller ikke anset for sexede i 1800-tallet. Bl.a. af samme grund var motion udbredt, for det mindretal der ikke var nødt til at bevæge sig og havde råd til fed mad (således jagt og ridning for de bedst stillede). Noget andet var så, at fattigdommen var hård og udbredt, ligesom kvinder var afhængige af et ægteskab, at det kunne være nødvendigt og endog fordelagtigt, at gifte sig med en fed, halvgammel, cigarrygende grossist. Men helst ville hun have en smuk, spændstig, stærk, følsom, intelligent, rig og ung mand. Måske ved siden af. Måske flere af dem. Selv, om muligt - jf. Elizabeth d. I, Katharina d. St., Cheer og Demi Moore - langt op i årene. ”Fornuft og følelser”, det er guvernante-romanens tema, spænding og mål. Ligesom det er i dag – derfor Jane Austen ’for ever’. Afsluttende samfundsfagsdidaktiske overvejelser PGL argumenterer for en radikal omdannelse af samfundsfagsundervisningen. Men han gør det på et fejlagtigt grundlag. PGL argumenterer nemlig for, at verden faktisk ikke er andet end historien om en social konstruktion og dens rekonstruktion, op igennem historien, mens dette faktisk, igen og igen, viser sig ikke at være tilfældet. Den radikale socialkonstruktivisme holder ikke en meter i den virkelige verden; uden for rammerne af en immanent socialkonstruktivistisk diskurs. Derfor bør vi ikke følge PGL i hans gentænkning af samfundsvidenskab og i hans kritiske analyse. Kritikken er malplaceret. Det er ikke korrekt at sige, at den sociale verden er principielt åben og kontingent. Derfor bør man ikke sige det. Så vidt den videnskabelige og didaktiske sandhed og deres grundlæggende indbyrdes forhold. samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 48 28/11/12 10.52 Globalt medborgerskab – med Afghanistan af Michael Bang Sørensen og Morten Nielsen Hasselbalch, Det Fri Gymnasium Gennem projektet ’Mit Afghanistan – Livet i den forbudte zone’ bliver det nu muligt for gymnasieelever at komme i direkte kontakt med civile i de krigshærgede områder af Afghanistan gennem udveksling af spørgsmål og film Den 19-årige Shukrullah holder den lille mobiltelefon ud i strakt arm, mens han filmer sig selv. Han løber op ad trappen og kryber sammen under et vindue. Så begynder skuddene. Deres hjem er blevet forvandlet til et ingenmandsland og krigsskueplads for kampene mellem Taliban og de allierede styrker. Shukrullah er én af de 10 civile afghanere, som er blevet udstyret med et kamera og gennem de sidste tre år har optaget sin hverdag i den urohærgede provins Helmand i det sydlige Afghanistan. Hans og de øvriges optagelser er samlet i dokumentarfilmen ’Mit Afghanistan – Livet i den forbudte zone,’ som får premiere i Danmark i januar 2013. Dokumentarfilmen og en række supplerende filmklip vil være centrum for flere samfundsfaglige undervisningsforløb, der bliver tilgængelige i december 2012. Samfundsengagerende undervisning Samfundsfaglig undervisning og metode har i den seneste tid haft endnu mere fokus på den elevengagerende og samfundsengagerende tilgang til faget og undervisningsformerne. Den udvikling er tydelig, ikke mindst i det seneste nummer af Samfundsfagsnyt, hvor blandt andet elevaktivitet og anvendelse af film i undervis- ningen var i fokus. Undervisningsdelen af projektet ’Mit Afghanistan – livet i den forbudte zone’ kan meget vel ses i forlængelse heraf. Projektet er orienteret mod det globale medborgerskab. Undervisningsforløbene kobler grundbogsviden og kernestof med dokumentarfilmen og filmklippene og ikke mindst med muligheden for, at elever får mulighed for at komme i dialog med civile i Afghanistan. Formålet er at (ud)danne eleverne til globale medborgere og give dem en unik vinkel i forståelse af krigen i Afghanistan. Medborgerskabsvinklen kommer tydeligst frem ved, at klasser gratis kan tilmelde sig et forløb, hvor de får mulighed for at komme i direkte dialog med de afghanske civile reportere, så et interaktivt forløb kan iværksættes. ”Vi ønsker, at danske gymnasie- og hf elever på nærmeste hold får et indtryk af det land, Danmark har været engageret i i mere end ti år. Det er den længste krig Danmark har været involveret i, men vi kender stort set ikke til tilværelsen for de civile, som danske tropper er i landet for at beskytte”, siger Henrik Grunnet, der er producer af filmen og koordinator på undervisningsprojektet. Kernen i projektet er muligheden for interaktivitet med de lokale afghanere og dermed chancen for, at gymnasieeleverne kan få direkte respons på deres spørgsmål om tilværelsen i krigens skygge i Afghanistan uden filter. Den tekniske kvalitet af optagelserne er ikke i top – til gengæld får vi et autentisk indblik i livet i et område, hvor ingen har haft adgang, fordi det er samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 49 49 28/11/12 10.52 GLOBALT MEDBORGERSKAB så farligt, at selv de allierede soldater sjældent vover sig herud. Hvor ingen andre kan komme Idemanden og instruktøren af filmen er danskafghaneren Nagieb Khaja. Han er journalist og har fornylig udgivet bogen ”Historien, der ikke bliver fortalt” på Gyldendal, som også kan indgå i undervisningsforløbene. ”Det hele begyndte med, at jeg som journalist forsøgte af dække krigen i Afghanistan. I løbet af mine mange rejser gik det op for mig, at lagt de fleste vestlige journalister ikke begav sig udenfor de større i byer i Afghanistan”, fortæller Nagieb Khaja Langt størstedelen af kamphandlingerne i Afghanistan foregår i landområderne og journalisterne begiver sig sjældent ud i de områder, fordi de frygter at blive kidnappet eller dræbt af oprørsgrupper eller andre militser. Når de udenlandske journalister en sjælden gang imellem rejser ud til landsbyerne, er det sammen med vestlige soldater og ses derfor af de lokale som tilhørende besættelsestropperne. Selvom jeg har afghansk udseende og taler et af de afghanske sprog, kan jeg som regel ikke opholde mig i landsbyerne i længere tid, fordi det kan have konsekvenser både for mig og for de lokale, som jeg taler med. Det oplevede jeg i 2007 da en masse landsbyboere var ved at blive angrebet af oprørere, fordi de gav mig husly og i 2008, da jeg blev kidnappet af Taleban. Derfor fandt jeg på idéen om at dele mobiltelefoner ud til de lokale, så de selv kunne filme deres liv. På den måde undgik jeg at udsætte mig selv og dem for fare”, siger Nagieb Khaja Filmen er blevet udtaget til konkurrence i flere af de store internationale dokumentarfilmfestivaller og vil have premiere i Danmark ved et stort arrangement i Den Sorte Diamant i København, samt som Dokumania på DR2 23. januar 2013. 50 Undervisningsforløb og website Undervisningsforløbene, der er rettet mod både samfundsfag på A-niveau og B-niveau, kan findes på websitet: http://www.dr.dk/Undervisning/Gymnasium/Detnyeafghanistan Der er foreløbigt to undervisningsforløb. Det ene er rettet mod IP og det andet har primært et sociologisk sigte med fokus på ’socialisering i forskellige lande’. Forløbene kan selvfølgelig tilpasses til egen undervisning og justeres, så de er brugbare med eller uden det interaktive element. På lidt længere sigt er der mulighed for at der løbende udvikles flere forløb, som dækker andre faglige mål og kernestofområder. De interaktive perioder vil foregå fire gange i løbet af de næste to år, og det vil være muligt for klasserne at tilmelde sig den interaktive del, der finder sted feb. 2013, okt. 2013, feb. 2014 og okt. 2014. Det bliver muligt for max 10 klasser per gang at være med i projektet. Tilmelding sker på DR’s undervisningsside: http://www.dr. dk/gymnasium. DR’s undervisningsside skal ses i tæt relation til filmprojektets website (www. myafghanistan.tv). Siden opdateres løbende de to næste år og indeholder desuden en række små film (2-5 minutter hver), hvor afghanerne viser deres eget liv. De civile afghanere fortsætter med at filme deres liv frem til de allierede styrker har trukket sig ud i 2014. Artiklen er produceret i samarbejde med Nagieb Khaja og Henrik Grunnet som vi har arbejdet sammen med i forbindelse med udviklingen af undervisningsforløb, der var tænkt som del af kurset Medborgerskab i samfundsfagsundersvisningen, der var planlagt til at finde sted i december 2012. Kurset blev aflyst, så vi håber at artiklen og forløbene kan være med til at give inspiration til at styrke det globale udsyn og involvere eleverne endnu mere i samfundsfagsundervisningen. Michael Bang Sørensen (mbs@detfri.dk) Morten Nielsen Hasselbalch (mnh@detfri.dk) samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 50 28/11/12 11.10 ANMELDELSER samfundsfagsnyt-188.indd 51 28/11/12 10.52 Anmeldelser Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen Brasilien – en ny stormagt Columbus 2012 Verden er i forandring. Måske foregår der større forandringer på den globale scene end vi er i stand til at registrere og inkorporere i vores refleksioner og i sidste ende i vores undervisning. Bogen Brasilien – en ny stormagt vil afbøde dette. Med en lærebogs grundighed gennemgås de samfundsfaglige områder, som faget er opbygget efter. Men på en for Brasilien relevant måde. Det første indtryk af bogen er den glimrende kobling af konkret viden om Brasilien og så en gennemgående relevant teoretisk tilgang. Denne fremgangsmåde betyder faktisk, at bogen kan anvendes som supplement til undervisning af fx Danmarks politiske system, idet teorien løbende igennem bogen fremstilles på en meget klar og letforståelig måde uden at niveauet mindskes. Samtidig følges stoffet op ad brugbart tal- 52 materiale. Bogen anbefales også til SRP og AT forhold. På bogens hjemmeside følges op med øvelser, arbejdsspørgsmål og links til den anvendte litteratur. Dog savnes der generelt løbende henvisninger, hvilket lettere vil give eleverne muligheder for at at efterprøve grundbogens tolkninger af specifikke fænomener. Når bogens forfattere konkluderer på forskellige områder, ofte overbevisende, vil læserens politiske udgangspunkt måske kollidere med grundbogen. Der vil den specifikke henvisning kunne afgøre, om der er belæg for tolkningen eller om det er udtryk for en særlig politisk slagside. Men når det er sagt, så er det en rigtigt god og vigtigt bog, der i høj grad kan bidrage til undervisningen i samfundsfag. Denne læser lærte i hvert fald en hel del om Brasilien, som før læsning af bogen var fuldstændigt ukendt stof. Bogen indledes med et historisk afsnit, der illustreres med gode kort og andet visuelt materiale, der beriger læsningen. Storbyen Sao Paulo ligger fx ikke lang inde i landet, men en del nærmere kysten, end hidtidig tænkt af denne læser. Samtidig gives der en god introduktion til koloniseringen, trekantshandel, Brasiliens sukker- og kaffeproduktion samt fortidens stormagter, der delte verden imellem sig via Tordesilla-traktaten, som betød, samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 52 28/11/12 10.52 ANMELDELSER at Brasilien som det eneste land i Sydamerika, kom til at høre under Portugals herredømme i stedet for Spaniens. Vi følger historien op til vores egen tid, hvor det historiske forhold til USA udgør et afgørende element for Brasiliens nuværende forståelse af sin egen rolle på den internationale scene, samt udviklingen af den særlige Lulaismen, der er en speciel form for latinamerikansk blandingsøkonomi. Som politisk system er Brasilien i høj grad inspireret af USA, med et føderalt niveau, der træffer afgørende beslutninger på områder som udenrigspolitik og økonomi. Men også de overordnede rammer for uddannelse, sundhed og sociale spørgsmål bliver besluttet på føderalt niveau. Det er så delstaternes opgave at implementere og administrer politikken i praksis. Brasilien har lige som USA et to kammer system, hvor Senatet og Deputeretkammeret vælges ved forholdstalsvalg. Præsidenten vælges ved flertalsvalg, men hvis en af kandidaterne ikke får over 50 % afstemmer, skal der afholdes omvalg. Lige som i USA har højesteret pligt til at sørge for at politikerne overholder forfatningen, men domstolene som helhed bliver ofte anklaget for korruption og inkompetence. De politiske partier ligger generelt til venstre for danske partier, idet højrefløjen ikke er særlig populær grundet det tidligere militærregime. Alligevel bærer de politiske partier ikke præg af særlige ideologiske retninger. Hvilket måske kan forklare den lave grad af kernevælgere på kun 15 %. I bogen gennemgås de mange forskellige indflydelsesrige interesseorganisationer, hvor især fagbevægelsen, kirken og de mange øvrige sociale Ngo’er, måske i højere grad nyder borgernes tillid, mens politikerne ofte optræder i medierne med utallige korruptionsskandaler. Den frie presse i Brasilien udgør et reelt kontrolinstrument. Bogen beskriver detaljeret det politiske system og inddrager som nævnt megen relevant samfundsfaglig teori, som anvendes på det brasilianske samfund. Økonomisk set er den tidligere nævnte Lulaisme, opkaldt efter tidligere præsident, Luiz Iggnacio Lula da Silva, en alternativ økonomisk og politik model, hvor den offentlige sektor udgør en væsentlig faktor i udviklingen af den økonomiske politik. Sådan har det ikke altid være. Tydeligere var præsident Fernando Henrique Cardosos ”Real–plan” fra 1993 i høj grad inspireret af Washington–konsensus, hvor fokus lå på balance på det offentlige budget og en fravæ- rende penge og finanspolitik. Markedsmekanismen skulle regulere det frie marked og afgøre Brasiliens økonomiske struktur. Bogen roser Cardosos for at gennemføre relevante strukturændringer i det brasilianske samfund og fremfører, at det var de internationale konjunkturer i 1990´erne som bar ansvaret for den brasilianske krise i slut 1990´erne, hvor arbejdsløsheden og underskuddet på betalingsbalance voksede enormt. Her vil anmelderen anfører, at det er en lidt for entydig tolkning, og at en politisk debat om dette vil være på plads i undervisningen. Men bogen fremhæver da også Lulaismen, der i høj grad afviger fra Washington-Konsensus, men samtidig tilslutter sig en stram styring af økonomien, som en afgørende faktor for Brasiliens nuværende positive økonomiske udvikling. Fx udtrykt ved udviklingen i BNP pr. indbygger i løbende priser fra knap 3000 US dollar i 2001 til knap 13.000 US dollar i 2011. Desuden gennemgås Brasiliens erhvervsstruktur og industripolitik. Fokus er her på Lulaismens protektionisme som hæmmende faktor for produktiviteten og derved også væksten. Beskyttelsen af hjemmemarkedet bevirker, at virksomhederne ikke indgår i den internationale konkurrence, samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 53 53 28/11/12 10.52 ANMELDELSER hvilket resulterer i den manglende produktivitetsstigning. Men spørgsmål er, om det ikke er et reelt politisk valg? Protektionismen er fx hvad Vestens og nu især Kinas vækst er grundlagt på! Brasilien har altid været kendt som et af de mest ulige samfund, men når man læser afsnittet om sociale forhold i Brasilien, beskrives det hvorledes, Ginikoefficienten langsomt er faldende fra 0,60 i 1992 til 0,52 i 2009. Der er stadig meget stor ulighed i Brasilien og store sociale problemer. Men måske går det langsom den rette vej, netop grundet Lulaismens skattebaserede socialpolitik, hvori en regulering af arbejdsmarkedet også indgår? Lulaismen har fx bevidst forhøjet mindstelønnen løbende fra omkring 68 Reals ved Lulas tiltræden som præsident til omkring 640 Reals i dag. Samtidig har den skattebetalte familie og skolepakke haft stor betydning for Brasiliens mange fattige.1 Men kapitlet om økonomi afspejler en stor viden om de særlige 1 Min svigerfar, som har boet og arbejdet i Brasilien gennem de sidste 40 år, har beskrevet dette som nogle af årsagerne til de største forandringsprocesser i Brasilien under Lulaismen. 54 brasilianske forhold, og der inkorporeres igen teori, så kapitlet kan anvendes sideløbende og fx komparativt med Danmarks økonomiske forhold. Afslutningsvist gennemgås Brasiliens aktive udenrigspolitiske ageren, som har været et kendetegn for Lulas og nu Dilmas forståelse af Brasiliens rolle på den internationale scene. Brasilien ønsker, via en idealistisk udenrigspolitik forankret i multilateralismen, at styrke sin position som en regional stormagt i et multipolært samfund. Som verdens 6. største økonomi vil Brasilien gøre sin stemme gældende. Brasilien holder hårdt fast i, ”Ikke-interventionsprincippet”. Man er ikke som sådan imod princippet om ”Responcibility to protect” men kræver større kriterier og klarere rammer for en intervention. Brasilien har derfor ønsket en revision af princippet og krævet det omformet til ”Responsability while protecting”. Det skal lige igen nævnes, at kapitel også her indledes med en klar og tydelig introduktion til international politiks teori, der så anvendes på Brasilien. I forbindelse med den økonomiske politik har Brasilien vendt blikket væk fra USA og rettet det imod Kina, Sydafrika og især de øvrige sydamerikanske lande. Dog er samhandlen med Kina ikke forløbet helt som forventet, og Brasilien har da også ved protektionistiske tiltag forsøgt at dæmme op for de billige kinesiske industrivarer. Men grundlæggende bærer Brasiliens førte udenrigspolitik præg af en neoidealistisk forståelse, hvor reformarbejdet omkring FN, WTO, G20 udgør et vigtigt element. Endvidere bestræber Brasilien sig på, via mange andre samhandelsorganisationer som Mercosul, Unasul og Alba og de mellem de øvrige Briks lande, at udvikle et øget samarbejde mellem ulandene og vækstøkonomien for at fremme det globale syd-syd samarbejde. Og derved skabe en afbalancering af de faste medlemmer i FN´s sikkerhedsråd og traditionelt dominerende aktører på den globale økonomiske scene. Læs bogen. Den kan kun anbefales. Martin Wildenschild, Gefion Gymnasium samfundsfagsnyt december 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 54 28/11/12 10.52 ANMELDELSER Bøger til anmeldelse Har du lyst til at anmelde en bog? Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025. Helt nye bøger ”Danmark, Europa, Verden – International politik i det 21. århundrede”, Anders Wivel, Gyldendal 2012, 1. udg. 1. opl., s 208, kr. 199,00 excl. moms ”Livet efter 11. september. 10 beretninger fra New York”, Marianne Lentz, Tiderne Skifter 2012, s 256 ”Alle har ret. Demokrati som princip og problem”, Rune Lykkeberg, Gyldendal 2012, 1. udg. 1. opl. s 371, kr. 299,95 ”Kenneth Waltz”, Birthe Hansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012, s 134 ”Karl Marx”, Jørgen Loftager, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012, s 137 ”Demokrati i Mellemøsten. Den nye verdensorden, politiske reformer og det arabiske forår”, Birthe Hansen & Carsten Jensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012, 1. udg. 1. opl., s 224, kr. 325,00 ”Maos store hungersnød. Den største katastrofe i Kinas historie, 1958-62”, Frank Dikötter, Informations Forlag 2011, s 478, kr. 399,00 Øvrige nye bøger ”USA´s udfordringer”, Peter Brøndum og Annagrete Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s 245, kr. 216,00 inkl. moms/120,00 excl. moms ”Mellemøsten under forandring – Baggrund og perspektiver”, Janus Graves Jacobsen & Jacob Graves Sørensen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s 128, kr. 190,25 inkl. moms/109,00 excl. moms ”Kriminalitet og retfærdighed”, Eva Smith, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s 132, kr. 190,25 inkl. moms/109,00 excl. moms ”Grundbog i dansk og international politik”, Ole Hedegaard Jensen, Systime, 1. udg. 1. opl. 2012, kr. 275,00 inkl. moms/220,00 excl. moms ”Samfundsfag C”, Henrik Kureer & Claus Lasse Frederiksen, Systime, 3. udg. 1. opl, 2012, s 399, kr. 362,50 inkl. moms/ kr. 290 excl. moms samt ”Arbejdshæfte til samfundsfag C”, kr. 162,50 inkl. moms/130,00 excl. moms samfundsfagsnyt december 2012 55 ANMELDELSER ”Island – nordisk religion, historie og samfund”, Leif Nordberg, Frydenlund 1. udg. 1. opl. 2012, s 215, kr. 249,00 ”Unge og identitet. Socialisation i otte forskellige lande”, Birgitte Prytz Clausen et al, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s 208, kr. 225,00 incl. moms/ 128,00 excl. moms ”Netværkssamfundet”, Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen & Oliver Boserup Skov, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s 105 ”10 nye bud – på kultur, identitet og værdier i Danmark”, Mehdi Mozaffari (red.), Systime, 1. udg. 1. opl. 2012, s 208, kr. 180,00 excl. moms, ebog kr. 45,00 excl. moms ”Samfundsfag C”, Henrik Kureer & Claus Frederiksen, Systime 3. udg. 1. opl. 2012, s 399, kr. 290,00 excl moms ”USA – en grundbog i politik og økonomi”, Peter Nedergaard, Systime, 1. udg. 1. opl. 2012, s 232, kr. 220 excl. moms, e-bog kr. 100 excl. moms 56 ”Afrikas vej fra bistand til velstand?”, Sven Riskær et al, Handelshøjskolens Forlag, 1. udg. 1. opl. 2012, s 184, kr. 250,00 ”Tyrkiet. Historie, samfund, religion”, Deniz Kitir, Ole Bjørn Petersen & Jens M. Steffensen, Systime, 1. udg. 1. opl. 2012, s 150, kr. 148,00 excl. moms ”Værdier og motivation i den offentlige sektor”, Politica 44, nr. 1 januar 2012 Nye digitale udgivelser Gratis tilgængelig PT fra Columbus: 1. kap af ”USA´s udfordringer”, Peter Brøndum og Annagrete Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012 på http://www. webbogen.dk/pdf/USA_uddrag.pdf Uddrag af ”Brasilien – en ny stormagt”, Svend Roed Nielsen & Jacob Graves Sørensen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, http://server02.dotminded. com/dotminded/data/magazine/807130/ samfundsfagsnyt december 2012 ”Mellemøsten under forandring – Baggrund og perspektiver”, Janus Graves Jacobsen & Jacob Graves Sørensen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, http://server02.dotminded. com/dotminded/data/magazine/296002/ ”Kriminalitet og retfærdighed”, Eva Smith, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012: Bogens hjemmeside: http:// www.forlagetcolumbus.dk/dk/ bogens_hjemmeside/menneske_og_samfund/kriminalitet/. Uddrag af bogen online: http://server02.dotminded. com/dotminded/data/magazine/363429/ Nyt fra Systime (iBøger): ”Samfundsfag C” (1. udgave) ”PolitikNU - holdninger, magt og politiske systemer 2012”, Aage Frandsen, Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen og Rune Gregersen, 2012 KURSER samfundsfagsnyt-188.indd 57 28/11/12 10.52 INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG Mandag d. 22. april kl. 10.00-15.30 på Nyborg Gymnasium På kurset om innovative kompetencer i samfundsfag vil du få viden om, hvad social innovation er samt konkrete redskaber til, hvordan du træner elevernes innovative kompetencer i den daglige samfundsfagsundervisning på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger. Program: Kl. 10.00-10.15: Velkomst og introduktion til kurset Kl. 10.15-11.00: Innovation som metode Kl. 11.00-12.00: Ekstern oplægsholder: Kristian Delica om social innovation Kl. 12.00-12.30: Frokost Kl. 12.30-13.15: Workshop første runde. Der vil tilbydes forskellige workshops, der præsenterer konkrete eksempler på hvordan træning af innovative kompetencer kan integreres i den daglige samfundsfagsundervisning. Det konkrete indhold af de enkelte workshops præsenteres på selve kursusdagen. Kl. 13.30-14.15: Workshop anden runde. Kl. 14.30-15.30: Fagkonsulenten om innovation i samfundsfag. Kurset koster 550 kr. Tilmelding til Ditte Nørtoft Nielsen på dn@akat.dk senest d. 8. april 2013. Der er et maksimum på 50 deltagere. 58 samfundsfagsnyt september 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 58 28/11/12 10.52 ANDRE FALS KURSER På baggrund af tidligere udviklingsprojekter tilbyder FALS nedenstående kurser, der kan rekvireres som skolekurser eller lign. Diskursanalyse i samfundsfag Kurset om diskursanalyse i samfundsfag giver dig viden om, hvad diskursanalyse er samt konkrete redskaber til, hvordan du anvender diskursanalyse som en empirisk orienteret strategi i samfundsfagsundervisningen på en måde, så det understøtter det faglige arbejde med kernestoffet og elevernes forståelse af de aktuelle samfundsfaglige problemstillinger. Du vil på kurset få lejlighed til selv at prøve kræfter med små diskursanalytiske øvelser. Kontakt Jens Folke Harrits (jh@odder-gym.dk) for yderligere oplysninger Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag Kurset byder på en række muligheder for at aktivere eleverne i undervisningen med henblik på øget motivation og indlæring. Der bliver lejlighed til selv at afprøve og lave øvelser, der er velegnede i samfundsfagsundervisningen, og I får ligeledes adgang til mange øvelser til fri inspiration og afbenyttelse. Vi har blandt andet hentet vores inspiration i Cooperative Learning og kombineret og tilpasset strukturer herfra med faglige behov og materiale. Kontakt Lisbeth Basballe (lb@mf-gym.dk) for yderligere oplysninger Ny skriftlighed i samfundsfag På kurset vil deltagerne blive introduceret til konkrete værktøjer, der styrker arbejdet med ny skriftlighed i samfundsfag samt den didaktiske planlægning af arbejdet med ny skriftlighed. Kontakt Janne Bisgaard Wikman (akatjb@akat.dk) samfundsfagsnyt september 2012 samfundsfagsnyt-188.indd 59 59 28/11/12 10.52 Skandalemaskinen Politiske skandaler i Danmark Mark Blach-Ørsten Politiske skandaler er centrale for forståelsen af moderne demokrati. Ikke alene afspejler den medialiserede politiske skandale det stadig skiftende magtforhold mellem medier og politikere, skandalerne kan også ses som udtryk for samfundets overordnede værdimæssige og strukturelle forandringer. International forsknings viser således, at antallet af politiske skandaler har været i vækst i vestlige lande fra 1980’erne og fremefter. Denne bog undersøger udviklingen af politiske skandaler i Danmark fra 1978 til i dag. Blandt de spørgsmål bogen afdækker, er: - Hvilke typer af politiske skandaler kendetegner Danmark? - Er mediernes skandaledækning udtryk for kritisk journalistik eller ønsket om at skabe profit i et stadig mere presset mediemarkedet med konkurrence på flere platforme? - Hvorfor overlever nogen politikere store skandaler, mens andre politikere fældes af småting? Endelig spørges om politiske skandaler giver os et bedre demokrati, eller om de er i stedet medvirker til både medielede og politikerlede. Mark Blach-Ørsten Skandalemaskinen Skolepris kr. 109,ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag Bestyrelsen – konstitueret pr. 23.11.2012 Formand, kommunikationskoordinator Jørgen Lassen Sct. Knuds Gymnasium Joergen.Lassen1@skolekom.dk Webredaktør, GFK-koordinator, Fagligt Forum (STX), kursusudvikler Lisbeth Basballe Mariagerfjord Gymnasium lb@mf-gym.dk Næstformand, sekretær, SamfundsCup Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen Aarhus Katedralskole akatdn@akat.dk Redaktør af Samfundsfagsnyt (ansv.), Fagligt Forum (HF), kursusudvikler, GFK-koordinator Marie-Louise Bach Nyborg Gymnasium og HF ml@nyborg-gym.dk GFK-koordinator, kursusudvikler Lene Nibuhr Andersen Nyborg Gymnasium ln@nyborg-gym.dk Kasserer, kursusudvikler, netværkskoordinator Jens Folke Harrits Odder Gymnasium JH@odder-gym.dk / falskasserer@gmail.com Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt, regionskoordinator, repræsentant i Columbusfonden Janne Bisgaard Wikman Aarhus Katedralskole akatjb@akat.dk Suppleant, kursusudvikler Claus Corneliussen Gl. Hellerup Gymnasium cc@ghg.dk Facebookredaktør, regionskoordinator Stine Jul Pedersen Det Fri Gymnasium sjp@detfri.dk Mails vedrørende økonomi sendes til: falskasserer@gmail.com Facebookgruppen ”Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS)” er et virtuelt mødested for foreningens medlemmer. I bestyrelsen vil vi gerne opfordre vores medlemmer til at joine gruppen og har besluttet at trække lod om en fribillet til næste års Generalforsamlingskursus i november, når Facebookgruppen har fået 500 medlemmer. Se https://www.facebook.com/home.php?sk=group_153505361359163 samfundsfagsnyt december 2012 61 Øvrige adresser Regionsrepræsentanter Nordjylland Gitte Hermansen Hasseris Gymnasium gh@hasseris-gym.dk Sønderjylland Ole Østergaard Alssundgymnasiet Sønderborg Ole.oestergaard@skolekom.dk Hederegionen Thomas Heegaard Sunesen Holstebro Gymnasium og HF ts@hogym.dk Sydvestjylland Helle Merete Grøn Esbjerg Gymnasium og HF hg@egonline.dk Århus Linda Petersen Odder Gymnasium lp@odder-gym.dk Bornholm Claes Ludvigsen Campus Bornholm claes@tdcadsl.dk Fondsbestyrelsen Lone Bentzen Torvevej 20 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 48 69 lone.bentzen@skolekom.dk Anna Amby Frejbæk Sønderborg Statsskole anna@ambyfrej.dk Mikael Frydlund MAQS Gutenberghus Pilestræde 58, 4.sal 1112 København K Per Henriksen Paderup Gymnasium ph@forlagetcolumbus.dk Fyn Jannie Wilsted Svendborg Gymnasium jw@svendborg-gym.dk Per Rasmussen Tlf. 35 42 00 51 pr@forlagetcolumbus.dk Vestsjælland Kasper Levring Slagelse Gymnasium kl@slagelse-gym.dk Michael Bang Sørensen Stevnsgade 11, 4. th. 2200 København N mbs@detfri.dk Roskilde Erik Zinglersen Roskilde Gymnasium rgez@roskilde-gym.dk Bente Sørensen Holstebro Gymnasium bs@hogym.dk Storkøbenhavn Jan Houmann København VUC jh@kvuc.dk Frederiksborg Agnethe Dybro Pedersen Frederikssund gymnasium gap@frsgym.dk 62 Janne Bisgaard Wikman Aarhus Katedralskole akatjb@akat.dk Fondsbestyrelsen afholder tre møder årligt, januar, april og september. På hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte til, og hvordan man søger. samfundsfagsnyt december 2012 Øvrige Forlaget Columbus Østerbrogade 54 C 2100 København Ø Tlf. 35 42 00 51 Fax. 35 42 05 21 info@forlagetcolumbus.dk Opgavekommission Formand: Claus Just Andersen Per Henriksen Kirsten Krehan Peter Lundberg Thomsen Morten Hansen Thorndal Lasse Ørum Wikman Fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen Sølystparken 2 2990 Nivå Tlf. 25 57 41 52 Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk Internetsider Samfundsfag: www.emu.dk/gym/fag/sa Forlaget Columbus: www.forlagetcolumbus.dk www.fals.info Økonomiske kriser - fra finanskrise til gældskrise Per Henriksen Bogen beskriver og forklarer udviklingen fra finanskrise til gældskrise. I kapitel 1 og 2 beskrives udviklingen i USA og Danmark, mens kapitel 3 fokuserer på gældskrisen i EU. Kapitel 4 dykker ned i den finansielle sektor - hvordan fungerer den? Hvilken betydning har øget gæld for sektorer? I kapitel 5 bringes neoklassisk, keynesiansk og marxistisk teori i anvendelse til at forklare krisen. Bogen afsluttes med kapitel 6 som knytter den økonomiske krise til politiske kriser. Bogen er især beregnet til samfundsfag på A og B-niveau og International økonomi i hhx, men vil også kunne finde anvendelse i forbindelse med de store skriftlige opgaver. Økonomi i et sociologisk perspektiv Steen Borg Rasmussen Bogen stiller det helt grundlæggende spørgsmål: På hvilken måde kan sociologisk teori bidrage til bedre at forstå de økonomiske sammenhænge? Ved kritisk at undersøge eksisterende økonomisk teori og især hvordan den bruges i økonomisk politik kommer der nye synsvinkler på økonomi. Hvad betyder livsform og livsstil for adfærden? Er den universelle velfærdsmodel mere robust i forhold til økonomiske kriser? Hvad er konkurrenceevne set i et bredere perspektiv? Hvorfor føres der en bestemt form for økonomisk politik? Bogens udgangspunkt er kritisk og til tider debatterende og bidrager på den måde til at skærpe elevernes evne til at imødegå, hvad der i offentligheden fremstår som indlysende sandheder. forlaget © columbus – samfundsfagslærernes forlag Afsender: Samfundsfagsnyt Marie-Louise Bach Christianslundsvej 14 5800 Nyborg Returneres ved varig adresseændring Nyheder 2. udgave Bøger på vej forlaget © columbus Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk
© Copyright 2024