1. No category

FORMANDSB L A D E T
Fagblad for Dansk Formandsforening • 107. årgang • nr. 4 • september 2014
4
TEMA:
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har fokus
på arbejdsmiljøet
Private
anmelder byggerier
Formandsbladet
med på tilsyn
INDHOLD:
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Fokus på arbejdsmiljøet .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Anmeldelser fra private . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Kernetilsyn i alle brancher .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
KOLOFON:
Fokus på udenlandsk arbejdskraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Aktioner på byggepladserne .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 10
En broget skare .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 13
Dialogmøder med bygherrer .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 14
Formandsbladet med på tilsyn .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Udgiver:
Dansk Formands Forening
Prags Boulevard 45
DK-2300 København S
Tlf.: +45 32 96 56 22
E-mail: dff@danskformand.dk
www.danskformand.dk
Arbejdernes Landsbank
Kontonr.: 5301 - 0321366
Redaktion:
• Landsformand Kim Bøje Madsen (ansv.)
E-mail: kbm@danskformand.dk
• Journalist Niels Henriksen
E-mail: mail@nordtext.dk
Tema i næste nummer:
UDDANNELSE/EFTERUDDANNELSE
Artikler og stof til nr. 5, 2014 skal være
redaktionen i hænde senest den
3. oktober 2014. Næste nummer
udkommer den 24. oktober 2014
Indsats mod nedslidning .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 20
Kommunalt kursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Arbejdsulykker .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Lokalnyt og Nyt fra Hovedkontoret .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Trimble Site Mobile
TRIMBLE formandsrover
- designet til mandfolk!
kampagnepris
kr. 69.900,-
Layout og produktion:
Rosendahls A/S
Grafisk designer
Niels Jørgen Pedersen
Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg
E-mail: njp@rosendahls.dk
Annoncer:
Rosendahls Mediaservice
Conny Rita Pallesen
Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg
Tlf. +45 76 10 11 43
E-mail: crp@rosendahls.dk
www.rosendahls-mediaservice.dk
Deadline for annoncebestilling
til næste udgave af Formandsbladet
er 3. oktober 2014
Nem afsætning og simpel GPS måling
•
•
håndholdt controller
trådløs datadeling med kontor
www.sitech.dk • mail@sitech.dk • tel: 7025 4414
2
FORMANDSBLADET
S E P T E M B E R 2 0 14
leder
Dommen
fra Højesteret udsat!
Dansk Formands Forening fik før sommerferien besked fra
Højesteret om, at dommen i vores §2a-sag er udsat, så vi
har overskredet deadline til dette blad, når dommen afsiges. Det skal vi beklage, men medlemmerne vil kunne finde
afgørelsen på vores hjemmeside, såfremt den ikke er udsat
yderligere.
Programmet til det kommunale kursus 2014 er sammensat, og interesserede medlemmer bedes se annoncen i bladet og på på vores hjemmeside www.danskformand.dk
Kurset er ligeledes i år aktuelt, da vi har mange kolleger
i den offentlige sektor, som står overfor store udfordringer
i dagligdagen. Kurset har fokus på din egen person, samt
dilemma-træning og tiden er kommet til at lære at forstå,
hvad der motiverer og inspirerer andre gennem Enneagrammet. Vi kan også i år tilbyde medlemmerne at blive introduceret i Enneagrammet mandag aften inden kurset begynder på Hotel Svendborg.
Kursus er den 7. og 8. oktober i uge 41.
Tilmelding til kurset er efter først til mølle princippet
på dff@danskformand.dk eller til DFF på tlf. nr. 32 96 56 22
senest den 8. september 2014.
Ledigheden i Dansk Formands Forening er stadig stabil.
Vi har i øjeblikket en ledighed på ca. 1,8% som må betragtes at være udmærket. Vi kan også konstatere, at med den
mangel, der allerede er på formænd og byggeledere, så tror
jeg, ledigheden i DFF vil falde til nær nul. Vi vil gerne opfordre vores medlemmer til at følge vores hjemmeside under
fanen jobannoncer, hvor vi indsætter jobannoncer løbende.
Der bliver helt sikkert masser af jobs at vælge imellem.
Bestyrelsen i Dansk Formands Forenings er ved at forberede sig til Landsrådsmødet den 6. oktober 2014 på Fjelsted Skovkro på Fyn. Landsrådsmødet holdes som et endags møde på Fyn.
KIM BØJE MADSEN
Landsformand
Dansk Formands Forening havde for første gang i foreningens 115
år lange historie en faglig sag i Højesteret. Her er landsformand
Kim Bøje Madsen fotograferet foran landets højeste retsinstans
Dansk Formands Forening er en fagorganisation for arbejdsledere og konduktører indenfor bygge- og anlægsvirksomhed samt formænd og arbejdsledere indenfor kommunernes og amternes tekniske forvaltninger.
Dansk Formands Forening har overenskomstretten indenfor bygge- og anlægsområdet.
S E P T E M B E R 2 0 14
FORMANDSBLADET
3
FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØET
AF NIELS HENRIKSEN
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøloven sætter den overordnede
ramme for Arbejdstilsynets virke. Heraf følger, at det er virksomhedernes
ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene på virksomhederne er sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Arbejdstilsynet skal som én blandt
flere aktører på arbejdsmiljøområdet
bidrage til, at ansvaret varetages af
virksomhederne. For Arbejdstilsynets
vedkommende sker det ved, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomheder, udarbejder regler samt vejleder
om arbejdsmiljø.
arbejdsmarkedet. Visionen er at være
kendt som en effektiv offentlig virksomhed, hvor viden omsættes til en
målrettet forebyggende arbejdsmiljøindsats.
Arbejdstilsynet fører tilsyn med alle
brancher i Danmark. Bygge og anlæg
er en af de store, og her forventer tilsynet i perioden fra den 1. februar 2014 til
den 31. december 2015 at besøge ca.
1322 virksomheder i et udvalg af brancher inden for bygge- og anlæg. Besøgene vil som udgangspunkt være anmeldt. Virksomhederne ligger spredt
over hele landet, og de vil blive besøgt
af tilsynsførende fra Arbejdstilsynets
tre tilsynscentre, Tilsynscenter Nord,
Tilsynscenter Syd og Tilsynscenter Øst.
Mission og vision
Arbejdstilsynet mission er at fremme
et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt forebygge nedslidning, sygefravær og udstødelse fra
To gange
Hver virksomhed bliver besøgt to gange med ca. 1-6 måneders mellemrum.
Under besøgene vil der være møde
med ledelse og medarbejdere samt
4
FORMANDSBLADET
S E P T E M B E R 2 0 14
Arbejdstilsynets tilsynsførende skal i år
og hele 2015 besøge 1322 virksomheder
indenfor bygge og anlæg
en rundgang i virksomheden. På rundgangen kan de tilsynsførende følge arbejdet.
Følgende brancher er omfattet af
indsatsen: Anlægsarbejde, opførelse
og nedrivning af byggeri samt færdiggørelse af byggeri.
- Som udgangspunkt vil jeg sige,
at vi har en rigtig god dialog ude på
byggepladserne. Vi møder ikke meget
modstand. Jeg tror måske, at man på
pladserne tænker, at Arbejdstilsynet
er en slags vagthund, og det er sundt
nok, for vi har myndighedsrollen, og vi
synes, at der bliver hørt efter, understreger tilsynschef Lene Teilberg, der
har landsdækkende ansvar indenfor
bygge og anlæg.
TEMA: ARBEJDSTILSYNET
Anmeldelser fra private
AF NIELS HENRIKSEN
Arbejdstilsynet tager som udgangspunkt ikke
selv initiativ til besøg på en arbejdsplads, og
tilsynet skal kun have besked om etablering
af en byggeplads, hvis der er tale om meget
store projekter.
Størrelsen afgøres bl.a. af, hvor mange timer, man forventer
at arbejdet vil vare, hvor mange aktører vil der være på byggepladsen og så videre.
Til gengæld bliver Arbejdstilsynet gjort opmærksom
på byggeprojekter af anmeldere, typisk private der tilfældigt kommer forbi, eller fra entreprenører på byggepladsen.
Stor ansvarlighed
- Der er rigtig mange, der holder øje med bygge- og anlægsområdet, fordi det er så synligt. Vi får således mange henvendelser om byggerier fra folk, som bare kører
forbi og ellers ikke har nogen andel i byggeriet. Vi oplever meget stor ansvarlighed i befolkningen. Vi går faktisk
og passer på hinanden, og det er jo vigtigt.
Så ringer forbipasserende, hvis de ser et tagarbejde,
og de kan se, at der arbejder folk i højden, og at de tilsyneladende ikke er sikret, fortæller tilsynschef i Tilsynscenter Syd i Kolding, Lene Teilberg.
- Vi får mange henvendelser om byggerier fra folk, som
bare kører forbi, fortæller tilsynschef Lene Teilberg fra
Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd i Kolding
Fagforeningerne
- Vi får også mange henvendelser fra fagforeningerne.
De går bl.a. rundt på byggeplads-patruljer, og de klarer
rigtig mange forhold derude, men hvis de kører fast og
konstaterer, at de ikke selv har flere muligheder, så kommer de også til Arbejdstilsynet.
Endelig har byggebranchen noget helt særligt, nemlig
Byggeriets Arbejdsmiljøbus, som byggeriets parter, både
A- og B-siden, er gået sammen om. Bussen kører rundt til
byggepladserne og rådgiver om mulige løsninger.
Vejledning
- Bussen er et godt supplement til Arbejdstilsynet, fordi
vi ikke kan rådgive virksomhederne på byggepladsen. Vi
kan kun vejlede og kan således ikke blive konkrete, f. eks.
i forhold til brug af tekniske hjælpemidler. Det kan parterne derimod selv med Byggeriets Arbejdsmiljøbus, påpeger Lene Teilberg.
Rådgivning er ikke en del af Arbejdstilsynets myndighedsopgave. Medarbejderne vil tit have de rigtige kompetencer til også at rådgive, men det vil kræve en lovændring.
S E P T E M B E R 2 0 14
FORMANDSBLADET
5
En virksomhed kan få en bindende
forhåndsbesked i en række tilfælde, bl.a. i
forbindelse med transport af varer og
materialer på konkrete arbejdssteder
Risikobaseret tilsyn er et kernetilsyn og generelt for alle
brancher. Arbejdstilsynet tog dette tilsyn i brug i 2012, og
her kommer de tilsynsførende ud til de virksomheder, der har
de største problemer i kraft af det, de beskæftiger sig med.
Således besøger Arbejdstilsynets medarbejdere omkring
27.000 på årsbasis.
6
FORMANDSBLADET
S E P T E M B E R 2 0 14
TEMA: ARBEJDSTILSYNET
Kernetilsyn
i alle brancher
AF NIELS HENRIKSEN
Det kan være, at branchen som sådan
er belastet, og dels er der i forhold til
den enkelte virksomhed. Har Arbejdstilsynet tidligere givet afgørelser til
den pågældende virksomhed, får virksomheden nogle point, som efterfølgende genereres til et tilsyn, som kaldes et risikobaseret tilsyn.
Varsles på forhånd
Virksomheder, der er udtaget til et risikobaseret tilsyn, bliver ringet op af
Arbejdstilsynet 1-4 måneder inden
tilsynsbesøget. På den måde får virksomheden mulighed for at forberede
sig og selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer, inden de tilsynsførende kommer på tilsyn. Besøget er
uanmeldt, så virksomheden får ikke
besked om, hvilken dato Arbejdstilsynet kommer på besøg.
På tilsynsbesøget kontrollerer Arbejdstilsynet, om virksomheden lever
op til arbejdsmiljøreglerne. Virksomhedens arbejdsmiljø gennemgås med
fokus på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer, og de tilsynsførende spørger ind til, hvordan virksomheden selv
arbejder med arbejdsmiljøet på virksomheden.
Ret til at komme ind
Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for et sikkert og sundt arbejdsmiljø
på virksomheden. Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne, og Arbejdstilsynet har ret til at
komme ind på virksomheden uden en
retskendelse.
Det indebærer, at virksomheden
skal give den tilsynsførende adgang
lige meget, hvor ubelejligt det er for
arbejdet. Hvis virksomheden ikke reagerer på henvendelsen fra Arbejdstilsynet, kommer de tilsynsførende på
besøg alligevel.
Virksomheden skal også være indstillet på at afsætte den nødvendige
tid og ressourcer til at gennemgå arbejdsmiljøet sammen med den tilsynsførende.
Den tilsynsførende har ret til at tage
prøver fra virksomheden til analyse
og til at fotografere på virksomheden.
Den tilsynsførende har også ret til at
tale med alle medarbejdere.
Bliver hørt
Virksomheden bliver hørt om alle afgørelser, der ikke er til fordel for den.
til at komme med bemærkninger til
de arbejdsmiljøproblemer, som de tilsynsførende vil reagere overfor.
Virksomheden bliver hørt skriftligt,
hvis der ikke er en repræsentant for
virksomhedens ledelse til stede ved tilsynet, eller hvis der er tale om et særligt kompliceret arbejdsmiljøproblem.
Klage
Virksomheden kan klage til Arbejdsmiljøklagenævnet, som er et uafhængigt klageorgan, hvis den er uenig i en
afgørelse. Klagen skal sendes til Ar-
Arbejde omkring maskiner kan give en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet
Det gør Arbejdstilsynet for at sikre, at
der træffes så rigtige afgørelser som
muligt.
Virksomheden bliver som hovedregel hørt mundtligt om de problemer,
der bliver konstateret ved tilsynet. Det
vil sige, at virksomheden får lejlighed
S E P T E M B E R 2 0 14
bejdstilsynet inden fire uger efter, at
virksomheden har modtaget afgørelsen. Arbejdstilsynet videresender klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Hvis en klage over et påbud er indsendt til tiden, har den opsættende
virkning. Det betyder, at virksomhe... fortsættes på næste side
FORMANDSBLADET
7
Vi udlejer og
opbygger de
bedste løsninger til:
•Mandskab
•Kontor
•Kantine
•Sanitet
•Beboelse
... fortsat fra forrige side
den ikke behøver at rette sig efter påbuddet, mens klagen bliver behandlet.
Klage over strakspåbud og forbud har ikke opsættende virkning. Det betyder, at virksomheden skal efterkomme strakspåbuddet/forbuddet, selv om den har klaget.
I de tilfælde, hvor der er givet nogle materielle afgørelser, det vil sige f. eks. i forhold til nedstyrtningsfare,
kommer Arbejdstilsynet pr. automatik igen indenfor 12 til
18 måneder.
Virksomheden har ret til at søge om dispensation fra
arbejdsmiljøreglerne inden for særligt afgrænsede områder. En dispensation vil normalt omhandle en midlertidig løsning på et konkret problem. Arbejdstilsynet fastsætter en frist for, hvor længe dispensationen gælder.
Bindende forhåndsbesked
Virksomheden kan også bede Arbejdstilsynet om at få
en bindende forhåndsbesked forud for en arbejdsmiljøinvestering – f. eks. i forbindelse med indvendig asbestrenovering af bygninger. Det betyder, at virksomheden på forhånd kan få afklaret eventuelle sikkerheds- og
sundhedsmæssige risikomomenter og dermed både
spare ressourcer og foretage holdbare arbejdsmiljøinvesteringer.
En bindende forhåndsbesked er en afgørelse, som Arbejdstilsynet træffer om udførelsen af et konkret, planlagt arbejde, der endnu ikke er påbegyndt. En bindende
forhåndsbesked betyder, at Arbejdstilsynet ikke kan stille
flere krav, hvis arbejdsmiljøinvesteringen udføres i overensstemmelse med forhåndsbeskeden.
Virksomheden kan ansøge om bindende forhåndsbesked på disse områder:
• Produkter til overfladebehandling af bygninger og
konstruktioner
• Arbejde, der indebærer kontakt med asbest
• Nedbrydning af bygninger og konstruktioner
• Transport af varer og materialer på konkrete arbejdssteder
• Daglig løftemængde
• Opstilling af maskiner og arbejdets udførelse omkring maskiner
• Transport af stilladsdele til vanskeligt tilgængelige
opstillingssteder
• Indretning af fællesarealer i forbindelse med renove-
www.loxam.dk
8
FORMANDSBLADET
ring af bygninger.
S E P T E M B E R 2 0 14
TEMA: ARBEJDSTILSYNET
Udenlandske arbejdere, der er beskæftiget på byggepladser i Danmark, skal være
registret i RUT - Registret for udenlandske
tjenesteydere. (Arkivfoto)
Fokus på
UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT
AF NIELS HENRIKSEN
Fokus på udenlandsk arbejdskraft på
de danske byggepladser er en af Arbejdstilsynets roller – en rolle der fylder ganske meget. Der er enormt stort
politisk fokus, og alle er enige om, at
sagen er utrolig vigtig.
Her har Arbejdstilsynet en særrolle,
fordi det er dem, der fører tilsyn med,
at udenlandske virksomheder er registreret i det, der hedder Registret for
udenlandske tjenesteydere, RUT i daglig tale.
- Vi har jo ikke noget med, løn, overenskomster eller arbejdsvilkår at gøre.
Der har vi jo et 3-parts system – der er
det parterne selv, der påser om der er
indgået overenskomster, men det er
os, der tjekker op på de udenlandske
virksomheder, om de har registreret
sig, om de har registreret sig korrekt,
og om deres arbejdsmiljø er i orden.
Tilsvarende med danske virksomheder, som ansætter udenlandsk ar-
bejdskraft. De skal selvfølgelig også
overholde arbejdsmiljøloven, forklarer
tilsynschef Lene Teilgaard.
Social dumping
En del af social dumping vil være, hvis
man eksempelvis bruger arbejdsmiljø
som konkurrenceparameter. Her har
arbejdsgiverne nogle særlige forpligtelser overfor udenlandske medarbejdere til at orientere dem om, hvordan
vi arbejder i Danmark.
Hvis man kommer fra Rumænien
eksempelvis, så kigger man ikke nødvendigvis på sikkerhed og sundhed på
samme måde, som hvis man er vokset op i en dansk tradition. Derfor kan
der være en længere vej frem mod forståelse i forhold til danske kolleger på
byggepladsen.
Skal findes
Det er gået op for de større virksomheder, at de skal anmelde sig i RUT,
men der kommer stadig mange små
firmaer eller selvstændige ind over
S E P T E M B E R 2 0 14
grænsen, som ikke er bekendt med
forholdene.
Men det er jo ikke det samme som
at sige, at så har de et dårligt arbejdsmiljø. Det behøver slet ikke at være tilfældet, men grunden til, at registret
blev etableret er, at både Arbejdstilsynet og SKAT skal kunne finde virksomhederne.
I Danmark skal virksomhederne jo
registreres i CVR-registret, men hvis
de udenlandske ikke registreres i RUT,
vil det være meget svært at finde dem.
Hvis der er taler om store byggepladser, vil firmaerne fremgå af projektet, men hvis det er bondemanden
selv, der skal have opført en stald, eller
vi som privatpersoner skal have anlagt
en ny indkørsel, så fremgår det udenlandske firma ingen steder.
På Arbejdstilsynets hjemmeside findes en hotline, hvor borgere kan anmelde udenlandske virksomheder eller udenlandsk arbejdskraft.
FORMANDSBLADET
9
AKTIONER
mod bygge og anlæg
Arbejdstilsynet kører fire dobbeltaktioner om året rettet
mod Bygge og Anlæg. Dobbeltbesøg betyder, at de
tilsynsførende kommer én gang, hvor de kigger nærmere
på arbejdsmiljøet på byggepladsen, og så kommer de igen,
typisk efter omkring 14 dage, på kontrolaktion de steder,
hvor der er givet reaktioner.
AF NIELS HENRIKSEN
- Ved aktionerne kommer vi ret bredt
ud, og her bruger vi eksempelvis anmeldelserne som udgangspunkt for
vores besøg.
Her kommer vi på de store byggepladser, og her kigger vi på de mest
alvorlige problemfelter, forklarer tilsynschef Lene Teilberg.
Fokusområder
- Det er bl.a. arbejde i højden – der
hvor man går oppe på et tag eller
10
FORMANDSBLADET
oppe på et stillads. Der tjekker vi op
på, om medarbejderne er sikret mod
nedstyrtning.
Vi kigger også på rod og uorden. Vi
oplever rigtig mange ulykker, som sker
på grund af rod og uorden. Her er der
fald- og snublefare, fordi man simpelt
ikke får ryddet ordentlig op efter sig,
og hvor der ikke er passable adgangsveje. Vi kigger på tunge løft, hele ergonomisiden.
Og så kigger vi på, om man, når
man arbejder fra et stillads, har sikret
sig imod, at genstande kan falde ned.
S E P T E M B E R 2 0 14
Stillads bliver også brugt som oplagsplads for f. eks. murerbaljer.
Bygherredelen
- På de store pladser spørges ind til
bygherrens forpligtelser. Har bygherren f. eks sikret sig, at der er taget
hånd om fællesforanstaltninger, fælles
adgangsveje.
Bygherren er jo den eller dem, der
bestiller byggeriet. Det kan f. eks. være
en boligforening eller en kommune.
Bygherren skal tage stilling til,
hvem der har ansvaret på byggeplad-
TEMA: ARBEJDSTILSYNET
sen. På de store pladser skal bygherren udarbejde en plan for sikkerhed
og sundhed.
Herefter uddelegerer bygherren
typisk opgaven, men bygherren kan
ikke uddelegere ansvaret. Ansvaret
falder altid tilbage på bygherren, understreger Lene Teilberg.
Sikkerhedskoordinator
På byggepladsen bliver der udpeget
en sikkerhedskoordinator af bygherren. Den pågældende hjælper bygherren med at sørge for, at tingene
foregår hensigtsmæssigt på byggepladsen.
Sikkerhedskoordinatoren kunne typisk være en projektleder hos hovedentreprenøren. For en sikkerhedskoordinator kan det nogle gange være
lidt svært at finde ud af
præcis hvilken kasket,
de har på.
De er tit i en svær position, hvor de
både skal varetage sikkerheds- og
sundhedshensyn, samtidig med at de
har økonomien i baghovedet og en
bygherre, der måske presser dem lidt,
og nogle der går på pladsen og trækker den anden vej.
Derfor har Arbejdstilsynet faktisk
også fokus på sikkerhedskoordinatorens psykiske arbejdsmiljø, når de tilsynsførende kommer på besøg på de
større byggepladser.
At være sikkerhedskoordinator
kræver naturligvis stor faglighed – sikkerhedskoordinatoren skal have gennemgået en obligatorisk uddannelse,
men jobbet kræver også nogle personlige kompetencer.
Det er bygherrens ansvar at udpege en person, der har alle kompetencerne og dermed kan løfte opgaven.
Hvis den pågældende ikke kan bestride hvervet, falder ansvaret tilbage på
bygherren.
Løser problemerne
- Erfaringerne er, at når vi kommer ud
på kontrolbesøg, så har de pågældende virksomheder løst problemerne. De reaktioner, som vi gav ved aktionens første besøg, er efterkommet.
... fortsættes på næste side
Arbejde i højden er et af Arbejdstilsynets
fokusområder
S E P T E M B E R 2 0 14
FORMANDSBLADET
11
Arbejdstilsynet gennemfører på årsbasis
fire dobbeltaktioner mod byggeog anlægsbranchen
... fortsat fra forrige side
Det er godt, for det er et udtryk for, at
systemet virker.
Tit hører vi jo også, når vi kommer
ud og påpeger forhold, så siger de
ude på byggepladsen:
”Ja, vi ved det godt. Vi ventede
bare på, at I skulle komme og sige
det”. Og det er jo egentlig et af de store paradokser, at de godt ved, når de
gør noget, der ikke er smart.
Desværre sker der jo ulykker, inden
der er nogen, der gør noget ved problemet, påpeger tilsynschefen.
Hammeren falder
- Vi har selvfølgelig også været ude
for, at reaktioner ikke bliver efterkommet. Vi kan komme ud og se de samme mennesker gøre de samme dumme ting fra dag ét.
De arbejder stadig på taget uden
at være sikret, og så falder hammeren
i form af en bøde. Så tager vi skrappe-
re midler i brug. Et påbud vil ikke ramme på samme måde som en bøde.
Som regel vil parterne hurtigt kunne
rette op på et forhold, og så mærkes
et påbud ikke på samme måde som
en bøde. Den rammer direkte på pengepungen og virker bedre. Langt hovedparten af de bøder, som Arbejdstilsynet udskriver, falder på bygge– og
anlægsområdet. Det er der, de alvorlige overtrædelser sker.
- Der kan naturligvis også falde nye
reaktioner på vores andet besøg, men
AMAZONE PROFIHOPPER & GRÆSHOPPER
-
Effektiv pleje året rundt til:
· Opsamling af græs & løv
· Oprivning af græs
· Vertikalskæring
· Klipning
Profihopper og græshopper fås i varianter
alt afhængig af behov.
Se udvalget af have & park maskiner på www.amazone-brons.dk
kontakt Henrik på 42 15 49 16
Brøns Maskinforretning · Tlf. 74 75 31 12 eller
· www.amazone-brons.dk
12
FORMANDSBLADET
S E P T E M B E R 2 0 14
TEMA: ARBEJDSTILSYNET
Stilladsarbejde er også et fokusområde
erfaringen er, at forholdene oftest rettes op efter vores første besøg. Men på den samme plads kan der så
sagtens være nye overtrædelser efterfølgende. Det er
bestemt ikke ualmindeligt.
Det, vi pegede på, bliver løst, men man får ikke lige
løftet blikket og kigget efter, om der måske kunne
være andre forhold, der trænger til at blive rettet op.
- Det undrer os, at der ikke er den kultur i branchen.
I stedet går man og venter på, at vi kommer. Det er
vores opfattelse, at det egentlig ikke handler om ond
vilje, men det er bare meget kulturen i branchen. ”Det
er jo ikke os, der kommer ud for en alvorlig ulykke. Det
er de andre”.
Men ulykkerne er jo nærværende nok i branchen.
Det kan vi konstatere, når vi spørger, om de ikke kender nogen, der er faldet ned. Det gør de næsten altid.
Men det hensyn bliver bare tilsidesat af noget andet.
Motivation
- Derfor arbejder vi meget ude på byggepladserne
med motivation. Generelt tror vi i Arbejdstilsynet ikke
meget på gevinsten ved, at vi kommer med myndighedsrollen forrest.
Vi kommer og er dialog-minded med henblik på at
få virksomhederne til at forstå, hvorfor de skal gøre noget anderledes. Det er ikke vores opfattelse, at man
på byggepladserne siger ”Nå, nu kommer politiet”.
Man har fundet ud af, at vi kommer med en fornuftig
dialog, og der er virksomheder, som siger ”Tak, fordi I
kom”, selv om de har fået strakspåbud eller et forbud.
- Vi tror på, at dialogen er det rigtige virkemiddel.
Mere end bødeblokken. Man får en chance, og så får
man en rigtig god forklaring.
En samtale om hvorfor det er vigtigt, fordi vi gerne
vil arbejde med motivation. Her spiller sikkerhedskoordinatoren også en vigtig rolle, for det er ham, der skal
være drivkraften bag den motivation, fastslår tilsynschef Lene Teilberg.
kompetent • dedikeret • præcis
Sikkerhedsudstyr
Har i defineret “sikker adfærd” ?
Sikkerhedskultur er vigtig for
medarbejdernes opfattelse og
handlinger i forbindelse med
sikkerhed og arbejdsmiljø.
Beslutninger i hverdagen
træffes ofte ud fra en givet
holdning til f.eks. sikker adfærd.
Skal man være hurtigst færdig
eller tage den tid det tager, at
udføre arbejdet sikkert?
Vi hjælper med risikovurdering,
uddannelse, viden og værnemidler. Vi hjælper også gerne
med at sikre implementering af
jeres sikkerhedskultur.
www.procurator.dk
Tel +45 7611 5000
DS/EN ISO 9001:2008
DS/EN ISO 14001:2004
DS/OHSAS 18001:2008
S E P T E M B E R 2 0 14
FORMANDSBLADET
13
Indretning af byggepladsen er noget af, som
bygherre skal have fokus på allerede i projekteringsfasen
Dialogmøder
AF NIELS HENRIKSEN
Igennem det seneste års tid har
Arbejdstilsynets holdt en række
dialogmøder med bygherrer.
Møderne er nye i den form,
de har nu. Tidligere snakkede
Arbejdstilsynets medarbejdere
stort set kun med bygherren,
men det er tiden løbet fra.
Det nye er, at tilsynet nu følges
systematisk op.
- Vi kommer ud og snakker med bygherren og meget gerne også bygherrens rådgivere. Vi fokuserer særligt på
bygherrens ansvar. Det er der meget
stor efterspørgsel på, og mange bygherrer kontakter os selv og spørger,
om vi kan komme ud og tage sådan et
dialogmøde.
Også selv om vi understreger, at vi
på dialogmødet blot snakker, men at
vi efterfølgende kommer på egentlig kontrol. Det er ikke noget, der afskrækker dem. De vil gerne have den
dialog med os, forklarer tilsynschef
Lene Teilberg.
Forbedringspotentiale
Dialogmødet som sådan er ikke forpligtende for bygherren, men når Arbejdstilsynet kommer på kontrolbesøg, tjekker medarbejderne op på, om
det, der blev snakket om, nu også har
manifesteret sig.
Nogle har ikke et stort forbedringspotentiale, fordi de i forvejen har godt
styr på sikkerhed og sundhed, men for
14
FORMANDSBLADET
S E P T E M B E R 2 0 14
andre er der langt igen. Dem har Arbejdstilsynet øje på, indtil der er styr
på forholdene.
- Som regel er det flergangs-bygherrer, vi kommer hos. Hvis man som
bygherre én gang skal i gang med et
projekt, så er det ikke der, vi bruger
ressourcerne. Det er hos flergangsbygherren potentialet er størst, påpeger Lene Teilberg.
Projekteringsfasen
Som noget helt nyt er Arbejdstilsynet begyndt på et egentlig tilsyn, hvor
der bliver kigget på bygherrens sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen.
Bygherren har nemlig pligt til allerede, når han begynder at projektere,
også at tænke arbejdsmiljø ind. Det
er for så vidt ikke nye regler, men nu
er tiden kommet, hvor Arbejdstilsynet
synes, at det er en god idé at hjælpe
bygherren også med at kigge den vej.
Det er ikke blevet meget praktiseret.
Mange bygherrer tænker f. eks. ikke
TEMA: ARBEJDSTILSYNET
med bygherren
så meget på, at byggepladsen skal
indrettes, så man kan få materialerne
rundt på en forsvarlig måde, eller hvordan man får entrepriserne til at passe
sammen, så der eksempelvis ikke er
meget støjende entrepriser samtidig
med, at nogle skal gå og male.
tit vældig konsekvent og simpelt hen skifter koordinatoren
ud, fortæller tilsynschefen.
Senere på efteråret retter
Arbejdstilsynet også fokus
mod de projekterende og
de rådgivende, således at
man helt fra begyndelsen
er sikker på at få sikkerhed
og sundhed arbejdet ind
som en del af projektet.
Sikkerhedskoordinatoren
- I mødet indgår sikkerhedskoordinatoren også. Vi snakker om, hvem der er
udpeget, og hvilke kompetencer den
pågældende har, og det er vores opfattelse, at bygherren har mere fokus
på, om sikkerhedskoordinatoren har
de rigtige kompetencer.
Det bliver de opmærksom på, når vi
kommer ud og konfronterer dem med,
at der er noget, som ikke fungerer på
pladsen. Så nogle gange får bygherren en oplevelse af, at han ikke får det,
som han har betalt
for, fordi koordinatoren ikke formår at løfPlakaten fra Branche Arbejdsmiljø Rådet,
te opgaven. Derfor
BAR, er meget illustrativ
reagerer bygherren
S E P T E M B E R 2 0 14
FORMANDSBLADET
15
Inden tilsynet mødes Arbejdstilsynets to tilsynsførende, Birgitte Fink Henriksen og Klaus
Søllingvraa, med projektleder og sikkerhedsleder hos byggevirksomheden K. G. Hansen &
Sønner A/S, Lars Bork.
Formandsbladet har været med
Arbejdstilsynet på kontrolbesøg
på en byggeplads
AF NIELS HENRIKSEN
Mange ulykker på byggepladserne
kan undgås med en grundig planlægning, mere omtanke og mere sund fornuft. Arbejdstilsynet har til opgave at
tilse, at gældende regler overholdes
og til at vejlede byggepladsens aktører i forhold til at overholde reglerne
og i forhold til at undgå ulykker.
- Derfor ønsker vi også at blive inddraget i hele planlægningen af byggeriet så tidligt som muligt, og gerne allerede helt fra begyndelsen, således at
sikkerheden og arbejdsmiljøet bliver
en synlig del af projektet, forklarer de
tilsynsførende Klaus Søllingvraa og Bir-
De tilsynsførende følger opmærksomt med
i arbejdet på byggepladsen. Her får de en
snak med malerne.
16
FORMANDSBLADET
S E P T E M B E R 2 0 14
gitte Fink Henriksen, som Formandsbladet fik lov at følge med på tilsyn på
en byggeplads i Haderslev.
Dialogbaseret samarbejde
Som tilsynsmyndighed er Arbejdstilsynet i høj grad blevet opfattet som
byggeriets politi, der kommer for at slå
aktørerne på byggepladsen oven i hovedet med tykke lovbøger. Sådan er
det ikke i dag.
- Nej, det er ikke vores opfattelse,
og det er bestemt heller ikke det signal, vi ønsker at sende.
Vi ønsker derimod at indgå i et dialogbaseret samarbejde og tilbyde vores kompetence og erfaring som en
hjælp til byggeriets parter, lige som f.
eks. rådgivende ingeniører eller arkitekter, understreger Klaus Søllingvraa.
- Hvis vi kan være med til at tænke
sikkerhed og arbejdsmiljø ind i processen, så kan vi være med til at reducere
TEMA: ARBEJDSTILSYNET
PLANLÆGNING
er en af vejene til et
bedre arbejdsmiljø
risikoen for ulykker, for så ligger der en
formuleret plan for, hvordan sikkerheden skal gribes an.
Så kan vi formentlig være med til
at undgå noget af det kaos, der kan
et par mursten, der er efterladt på det
sparsomme gangareal. Kan der ydermere ligge noget jern eller stål med
skarpe kanter, kan man skære sig. Det
er jo ikke raketvidenskab at undgå dis-
opstå på en byggeplads, når mange
håndværkere er samlet på et begrænset område, påpeger Birgitte Fink Henriksen og henviser til en af byggepladsens største risikofaktorer, nemlig rod.
se ulykker, og præcis den slags ulykker kan jo nemt undgås ved at huske at
rydde op og bare tænke sig om, siger
Klaus Søllingvraa.
- Og hvis vi er en del af planlægningen ville vi sørge for, at der blev
udarbejdet planer og procedurer for
oprydning og krav til farbarhed på
byggepladsen, supplerer Birgitte Fink
Henriksen.
Netop den plan savner en flok tømrere på byggepladsen i Haderslev.
Den dag, hvor Formandsbladet er
med Birgitte Fink Henriksen og Klaus
Faldulykker
- Statistikken viser nemlig, at faldulykker på samme niveau – altså ikke nedstyrtningsulykker – er en af de aller
mest hyppige ulykker på danske byggepladser.
En håndværker kommer gående og
snubler over et kabel, en slange eller
S E P T E M B E R 2 0 14
Søllingvraa på kontrolbesøg, besværer
tømrerne sig dels over, at de i en hektisk fase af byggeriet bliver kastet fra
opgave til opgave, og dels at der generelt mangler at blive ryddet op. Men
Haderslev Stadion får tilført nye tribunepladser, loungefaciliteter og godt 40
ungdomsboliger
tømrerne ved også godt, at deres mester er presset, ikke mindst i forhold til
tidsplanen som er blevet rykket et par
gange.
Roderi
Sidst Arbejdstilsynet var på besøg på
byggepladsen, blev der givet påbud,
hvoraf nogle tog afsæt i netop roderi.
... fortsættes på næste side
FORMANDSBLADET
17
Monteringen af vinduer sker med hjælp af
løftegrej og sugekopper
... fortsat fra forrige side
Projektet drejer sig om udvidelse af tribunefaciliteterne på Haderslev Fodboldklubs Stadion – superligaklubben
SønderjyskEs hjemmebane – samt opførelse af en række ungdomsboliger
og loungefaciliteter i samme bygning.
Det betyder, at byggepladsen i virkeligheden er ganske lille, lang og smal,
og netop derfor stilles der ekstra store
krav til ryddelighed, således at håndværkere og maskiner kan færdes uden
at risikere liv og lemmer.
Ved sidste besøg var der opstillet et
større stillads, og det er klart, at så er
pladsen i hvert fald ikke blevet større.
Nu er stilladset fjernet, og derfor er de
to tilsynsførende meget mere tilfredse
med adgangsforholdene på pladsen.
- Vi skal selvfølgelig huske på, at vi er
på en arbejdsplads, og byggematerialer må gerne ligge i deponi forskellige steder, hvor det er hensigtsmæssigt. De må bare ikke ligge og flyde, så
man risikerer at falde over dem, understreger Birgitte Fink Henriksen, der på
turen rundt ikke mindst er meget opmærksom på ergonomien.
Birgitte Fink Henriksen og Klaus Søllingvraa
var på kontrolbesøg på byggepladsen ved
Haderslev Stadion
Administrativ driftsmedarbejder
Park og Vej i Lolland Kommune søger en medarbejder til en nyoprettet stilling i Park og Vejs administration i Nakskov.
Medarbejderen skal supplere den eksisterende administration. De primære opgaver er inden for "det grønne" og
vandløb. Derudover er der også opgaver inden for anlæg, vejvedligeholdelse, vinterberedskab og trafiksikkerhed.
Vi forventer, at du har
En uddannelse som jordbrugsteknolog, gartnertekniker, vejtekniker, teknisk designer eller anden relevant uddannelse
kombineret med erfaring indenfor fagområdet.
IT-kompetencer gerne med kendskab til og erfaring i Navision, Rosy, Park Reg, Mapinfo og Microsoft Office.
Et stærkt personligt engagement, er service- og kundeorienteret, god til at opbygge netværk, rigtig god til at kommunikere med og omgås alle typer mennesker samt har gode formidlingsevner - både mundtligt og skriftligt.
Erfaring med planlægning, pleje og gennemførelse af projekter indenfor fagområdet.
Læs mere og søg stillingen på lolland.dk/job.
Ansøgningsfrist søndag den 7. september.
18
FORMANDSBLADET
S E P T E M B E R 2 0 14
TEMA: ARBEJDSTILSYNET
Birgitte Fink Henriksen forklarer tømrerne
om reglerne for tunge løft
Hun er uddannet fysioterapeut og ved
alt om, hvordan tunge løft kan skade
kroppen for tid og evighed.
Klaus Søllingvraa er oprindeligt udlært elektriker og efterfølgende uddannet som autoriseret el-installatør
og har fungeret som projektleder på
masser af byggepladser både i Danmark og i udlandet.
Tunge løft
Tømrerne, som vi mødtes tidligere på
turen rundt på byggepladsen, vidste
godt, at der er grænser for, hvor meget de må løfte. De var bare ikke helt
klar over, hvor grænserne lå.
Derfor fik de en kort og illustrativ gennemgang af Birgitte Fink Henriksen,
der kunne fortælle dem, at de skal
bruge løftegrej, når de mange pakker
med gulvbelægning skal løftes ind i
bygningen.
- Vi undersøgte pakkerne og kunne
se, at hver pakke vejer knap 22 kg. To
mand må gerne hjælpe hinanden og
løfte nogle pakker ind i huset, men når
der ligger gulv til en hel bygning, vil vi
påpege overfor mester, at han skal stille løftegrej til rådighed for medarbejderne, siger de to tilsynsførende.
- Og der er faktisk ingen undskyldning, for der findes forskellige
programmer, hvor også mindre virksomheder kan søge om tilskud til afprøvning af præcis den slags hjælpegrej, fortæller Klaus Søllingvraa.
Efter besøget på byggepladsen
sætter de to tilsynsførende sig sammen med projektets sikkerhedsleder
og gennemgå, hvad de har konstaterer på turen rundt. Hvad der er godt,
hvad der er blevet bedre, og hvad der
skal blive endnu bedre.
Dagens besøg er slut, papirarbejdet venter, og det er formentlig ikke
sidste gang, at byggepladsen på Stadionvej i Haderslev har besøg af Arbejdstilsynet.
Formand til spændende
vandbygningsprojekter
I vores vandbygningsafdeling beskæftiger vi os
med alle former for vandbygningsopgaver. Vi
opfører blandt andet lystbåde- og industrihavne,
færgelejer og havnepromenader i Danmark. Vi
søger nu en formand til projekter, som geografisk
kan ligge i hele landet.
Udfordrende opgaver
Du får ansvaret for arbejdspladsledelsen på
pladsen, herunder den daglige arbejdstilrettelæggelse af mandskab, materialer og maskiner,
instruktion og vejledning af mandskab samt
kontakt til underentreprenører.
Din baggrund
Du har solid erfaring med havne-, vandbygnings-,
funderings- og betonopgaver. Derudover har
du erfaring med arbejdstilrettelæggelse på en
økonomisk optimal måde og til aftalte tider, og
S E P T E M B E R 2 0 14
du er vant til at arbejde med kvalitet, sikkerhed
og arbejdsmiljø.
En attraktiv og udviklende arbejdsplads
Du får et job i en spændende virksomhed, med
en god omgangstone og stærke værdier. Hos os
er vi vant til at arbejde sammen i projekter på
tværs af organisatoriske og faglige skel.
Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling, et godt og sikkert arbejdsmiljø og
gode arbejdsforhold med udstrakt frihed under
ansvar.
Ansøgning
Send din ansøgning online via mth.dk/job
senest 31. august 2014. Har du spørgsmål, kan
du kontakte afdelingschef Jacob Skaar på
jsk@mth.dk.
FORMANDSBLADET
19
Bygge og anlæg er brancher, hvor der
forekommer megen nedslidning
Særlig indsats mod
NEDSLIDNING
AF NIELS HENRIKSEN
Arbejdstilsynet foretager
særlige indsatser, som retter
sig imod de brancher, hvor der
forekommer nedslidning – hvor
medarbejderne bliver slidt på
bevægeapparatet, eller hvor de
bliver slidt på psyken - altså
hvor det psykiske arbejdsmiljø
er dominerende.
Det, man vælger ud fra, er bl.a. tidlig
afgang fra arbejdsmarkedet – og det
er typisk bygge- og anlægsbranchen,
hvor der er stort sygefravær på grund
af fysisk hårdt arbejde.
Der er Arbejdstilsynet ude at foretage nogle særlige indsatser, hvor de tilsynsførende fokuseret snakker, ikke om
ulykkesrisikoen, men om nedslidning.
Ulykker og mobning
Det, der generelt slider på psyken i
branchen, er de mange alvorlige ulykker, og de traumatiske hænder der følger i kølvandet. Det er hårdt at opleve
en kollega, der falder ned og kommer
alvorligt til skade.
Det kan være vældig traumatiserende, fordi man uvilkårligt tænker ”Hvad
nu, hvis det var mig”. Eller ”Kunne jeg
have gjort noget”.
De tilsynsførende snakker også om
mobning, ikke mindst i forhold til lær-
20
FORMANDSBLADET
linge. Mobning er ikke værre indenfor
bygge- og anlæg end indenfor andre
brancher, men der er mange lærlinge i
branchen, og der kan tit være en hård
tone ude i skurvognene. Hvis det er
første gang, at en ung mand er hjemmefra, så kan det være en voldsom oplevelse.
Hvis man glemmer at opstille retningslinjer for, hvordan man gebærder
sig på byggepladsen, så kan der opstå
mobning, når eksempelvis lærlingen
ikke lige har fået at vide, at man altså
ikke står og sender sms’er oppe på stilladset. Opstilling af retningslinjerne vil
helt klart være en forebyggelse i forhold til mobning.
Bygge- og anlægsbranchen er stadig en meget mandsdomineret branche, så derfor er der også stadig piger,
som kan have det svært, ikke mindst
som lærling.
– Ved særlige indsatser kommer vi
på besøg på byggepladsen to gange, men i modsætning til aktionerne,
så går der som regel nogle måneder
imellem hvert besøg. Vores succeskriterium er, at virksomhederne har arbejdet videre med de forhold, som vi
har vejledt dem om ved det første besøg, siger tilsynschef Lene Teilberg.
Forebyggelsespakker
Virksomhederne har mulighed for
at søge såkaldte forebyggelsespakker. Indenfor bygge og anlæg er der
tre pakker. Der er én, der handler om
planlægning af arbejdet. Der er én,
S E P T E M B E R 2 0 14
der handler om løft. Og så er der én,
der handler om ulykkesforebyggelse.
Samtidig kan de ved siden af pakkerne
få mulighed for at afprøve nogle tekniske hjælpemidler, så det er faktisk rigtigt godt.
Desuden er der inden for bygge og
anlæg som det eneste sted det særlige, at hvis man søger og får sådan en
pakke fra Forebyggelsesfonden, så
kommer der en tilsynsførende ud og
virker som proceskonsulent. Det har
Arbejdstilsynet gode erfaringer med,
fordi der i branchen er rigtig mange,
som er dygtige til at drive deres forretning rent faglig, men som er mindre
dygtige til papirarbejdet.
For at komme i betragtning til en
forebyggelsespakke, skal man beskrive et projekt. Hvordan indretter vi f.
eks. vores biler? Kan det gøres mere
hensigtsmæssigt, så vi ikke skal slæbe
så meget ud og ind af byggepladsen?
Arbejdstilsynets andet besøg indenfor særlige indsatser er et kontrolbesøg, og har virksomheden arbejdsmiljøproblemer indenfor disse felter,
så falder der reaktioner, for så har man
haft chancen til at arbejde med problemerne.
Hvis det ikke er kommet i gang, eller at man har fået løst problemerne,
så er de tilsynsførende nødt til at understøtte med noget andet. Så er det
åbenbart ikke nok med vejledning,
mener Arbejdstilsynet.
TEMA: ARBEJDSTILSYNET
FRA FORENINGEN
Kommunalt kursus 2014
i Dansk Formands Forening
Enneagrammet
- et spadestik dybere?
Onsdag formiddag
• Dilemma-træning
• Er du kaptajn på dit eget skib – eller sejler du som vinden blæser?
• Holder du fjernbetjeningen til DIT liv – eller har du
overladt knapperne til andre?
• Har du en plan for dit liv – eller er du en del af andres
plan med deres?
• Er du under udvikling eller under afvikling?
• Er du for lækker eller for latterlig?
• Er du inspirerende eller irriterende?
Uanset hvilken af disse (københavner smarte) udtryk eller
spørgsmål du rammes af – så handler det kommunale kursus 2014 om, hvordan du kan tage endnu et spadestik dybere i forståelsen af dig selv og andre. Vi går til den med
typer, instinkter, vinger, pile, triader mm.
Kurset er en invitation til at bruge to fantastiske dage i
dit eget og ligestilledes selskab – og målet er at sende dig
hjem fuld af energi og livslyst - og i en endnu bedre udgave af dig, end den du ankom i!
Der er rift om pladserne, så tilmeld dig med det samme…
Sted: Tidspunkt: Hotel Svendborg
7. og 8. oktober 2014
Deltagerne forbereder inden kurset et spørgsmål/dilemma hver, som forsøges afhjulpet/løst ved hjælp af
input fra medkursisterne fra forskellige vinkler, facilitteret af Enneagram instruktøren
(Vejledning i hvordan dilemmaerne forberedes, fremsendes i god tid inden kursusstart)
Onsdag eftermiddag
• Dilemma-træning forsat
• Afslutning med diplomer
Tilmelding til kurset:
DFF@danskformand.dk eller på telefon 32 96 56 22
AUTORISATION SOM
KLOAKMESTER OG GVS-MESTER
Mulighed for aftenhold på kloakmesteruddannelsen og/eller fjernundervisning.
GVS-mesteruddannelsen, undervisning 2 dage om ugen.
Kurset er GRATIS for Dansk Formands Forenings medlemmer – og forplejning og overnatning er inkl. (dog skal
evt. overnatning fra mandag til tirsdag afregnes/koordineres med Hotel Svendborg direkte)..
OBS: Der er Enneagram introduktions-foredrag mandag
aften den 6. okt. kl. 18.30, hvor vi ANBEFALER evt. nye
deltagere at deltage og hvor ægtefæller, børn, kollegaer
og venner er velkomne!
INFOMØDE
KLOAKMESTER DEN 8. SEP. 2014 KL. 18.30
GVS-MESTER DEN 9. SEP. 2014 KL. 18.30
LEARNMARK HORSENS, VEJLEVEJ 150, HORSENS
Program for det kommunale kursus 2015
Tirsdag morgen
• Velkomst og “Kims Corner”
• Enneagrammet – sidste nyt?
• LEGO konkurrence
• Uddybende øvelser om typer, instinkter, vinger, pile,
triader mm.
Tirsdag eftermiddag
• Teori og øvelser
• Uddybende viden om typer, instinkter, vinger, pile,
triader mm. forsat
>> OPSTART I EFTERÅRET
SE DATO PÅ LEARNMARK.DK
MERE INFO
Udd.leder Peter Hjortdal Andersen
T: 42 12 73 06, E: pha@learnmark.dk
Læs mere på learnmark.dk/amu
S E P T E M B E R 2 0 14
FORMANDSBLADET
21
40.000
arbejdsulykker om året
Hvert år sker der på de danske arbejdspladser flere end 40.000
store og små arbejdsulykker. Indenfor bygge og anlæg er fald
til lavere niveau samt fald- og snubleulykker på samme niveau
de mest hyppige
AF NIELS HENRIKSEN
Hvert år registreres der 40.000 store og små
arbejdsulykker på de danske arbejdspladser.
Godt og vel endda. 15 pct. af dem fører til en
sygemelding i mere end tre uger. 10 pct. af dem
medfører knoglebrud eller sågar amputation af
lemmer.
Derfor siger det sig selv, at forebyggelse af ulykker på arbejdspladsen er en god investering for den enkelte, for virksomheden og for samfundet.
Forårets aktioner indenfor bygge og anlæg afslørede
ikke uventet, at nedstyrtningsfare til lavere niveau og faldog snublefare i samme niveau er klart de hyppigste faremomenter på de danske byggepladser.
Ved årets første aktion i februar blev der givet 82 strakspåbud og 6 forbud i forhold til nedstyrtningsfare til lavere
niveau og 36 strakspåbud i forhold til fald- og snublefare i
samme niveau.
Ved anden aktion i marts var tallene henholdsvis 41 og 12
samt 7. Den 3. maj var tallene 17 og 2 samt 9 og endelig igen
den 25. maj hele 70 og 9 samt 28.
I hele 2013 blev der giver 269 strakspåbud og 55 forbud
i forhold til nedstyrtningsfare til lavere niveau og 130 strakspåbud og 1 forbud i forhold til fald- og snublefare i samme
niveau.
22
FORMANDSBLADET
Når ulykken sker
• Hvis en medarbejder styrter ned og kommer alvorligt
til skade, bliver der ringet 112, og så går der automatisk en melding til Arbejdstilsynet. Politiet ringer efter
aftale og fortæller, at der er sket en arbejdsulykke.
• Arbejdstilsynet har et døgnberedskab, og straks bliver der fundet to tilsynsførende, som kan komme ud
og undersøge ulykken. Udgangspunkt er, at Arbejdstilsynet sender to tilsynsførende til de alvorlige ulykker, således at man er helt sikker på at dække fagligheden ind.
• - Og så sender vi to afsted af hensyn til vores eget
arbejdsmiljø, fordi det kan være vældig hårdt at komme ud til nogen, som er dybt chokeret. På den måde
prøver vi også i den sammenhæng at gå lidt foran, tilføjer tilsynschef Lene Teilberg.
• - Vores medarbejderes mål er umiddelbart at afværge faren, så der ikke kan ske mere, end det der allerede er sket. Herefter prøver de at afdække, hvad
der er sket. Hvem er ansvarlig arbejdsgiver, og skal
der reaktioner til for at underbygge, at der ikke sker
yderligere.
• Måske træffer de tilsynsførende afgørelser allerede,
mens de er derude. Efterfølgende tager juristerne
stilling til, om der skal være et strafferetsligt efterspil.
S E P T E M B E R 2 0 14
TEMA: ARBEJDSTILSYNET
ANBEFALEDE LEVERANDØRER
mobilkraner og
lastbillifte
BLEC MULTIVATOR
Dekomprimerer, genbruger og topdresser
jord/sand, og evt. eftersåning af græs
SPECIAL MASKINER A/S
Tlf. 6256 1667 | Fax. 6256 1607
Løkkeby Strandvej 10 | DK-5900 Rudkøbing
mail@special-maskiner.com | www.special-maskiner.com
SNEPLOV OG SALTSPREDER
BLEC
MULTIVATOR
ELDREVET
OG GPS-STYRET
Dekomprimerer, genbruger og topdresser
jord/sand,
og evt. eftersåning
af græs
- TIL BILER
MED LAD
SPECIAL MASKINER A/S
Tlf. 6256 1667 | Fax. 6256 1607
Løkkeby Strandvej 10 | DK-5900 Rudkøbing
mail@special-maskiner.com | www.special-maskiner.com
S E P T E M B E R 2 0 14
FORMANDSBLADET
23
LOKALNYT
Seniorklubben
DFF
Syd og Vestsjællands Afdeling
Onsdag den 18. juni holdt seniorklubben sin årlige sankthansfest, og traditionen tro var det Ib Nielsen, som lagde
hus og telt til arrangementet.
Som sædvanlig havde vi bestilt
godt vejr til vores arrangement, så der
var rig mulighed til at nyde det gode
vejr. Der var selvfølgelig også tid til det
årlige kongespil og et par omgange
krolf, som vi plejer.
Dagen sluttede med, at grillen blev
tændt, så de indkøbte bøffer kunne
Seniorklubben i Syd- og Vestsjællands Afdeling holdt som sædvanligt
sankthansfest hos Ib Nielsen
tilberedes. Det var som sædvanlig Ib,
der var grillmester. Dagen sluttede ca.
kl. 20.00.
En stor tak til Ib og Mikael for husly.
Vi begynder vores arrangementer i
Nordjyllands Afdeling
Fyraftens møde med Sitech Danmark A/S
Mødet holdes på Bygmestervej 23, 9370 Hals den 4. september 2014, kl. 16.30 - kl.20.00.
SITECH vil demonstrere en del af deres varer, og I kan prøve
Trimble’s 2D / 3D dual GPS maskinstyringssystem for gravemaskine.
Det bliver muligt at prøve en gravemaskine med påmonteret udstyr denne aften.
Desuden vil Sitech vise Trimble’s løsning på GPS Rover til
formanden, der ønsker at opmåle og afsætte med nye metoder i marken.
Foreningen er vært for en bid brød, øl og vand.
Mød op og se noget nyt og få en snak med kollegerne.
Venlig hilsen
BESTYRELSEN
august måned. Se vores program i bladet og på hjemmesiden.
P.K.V.
KAJ - GUNNER – NIELS
60 år
Mandag d. 8. september fylder tidligere
afdelingsformand Svend Erik Petersen,
Sønderborg 60 år.
Svend Erik blev indsat som afdelingsformand på kongressen den 27. – 28. maj 2000 efter Villy Jacobsen.
Svend Erik var i forretningsudvalget i 12 år og var med sit
mandat med til at sætte dagorden i DFF, ikke mindst i
forbindelse med de nye vedtægter m. m.
DFF har nydt meget godt af Svend Erik i den tid han
var med ved forhandlingsbordet, der er altid blevet lyttet opmærksomt til Svend Eriks indlæg på vores møder.
Der var stor respekt omkring Svend Erik.
Bestyrelsen i Sønderborg har nydt godt af Svend Eriks
evner til at forklare om situationer i forretningsudvalg
samt i Hovedbestyrelsen, i Dansk Formands Forening.
Svend Erik stoppede efter 12 år som afdelingsformand i 2012.
Svend Erik måtte for få år siden stoppe på jobbet som
driftsleder i Sønderborg kommune, på grund af sygdom.
Dansk Formands Forening og afdeling Syd ønsker hermed tillykke med dagen.
P.F.V.
Kim Bøje Madsen
24
FORMANDSBLADET
S E P T E M B E R 2 0 14
FÅ EKSTRA GANG I ØVEREN,
NÅR DU GÅR PÅ PENSION
Hos PFA får du ekstra penge til din pension. Det er
muligt, fordi PFA er uafhængige – vi skal kun fordele
vores overskud til vores kunder. Ingen andre.
De ekstra penge kommer fra PFA KundeKapital.
I gennemsnit giver PFA KundeKapital 100.000 kr.
ekstra. Det kan fx finansiere guitarundervisning en
gang om ugen i seks år. Og det er endda efter skat.
Det klinger da meget godt, ik’?
Se, hvor meget ekstra der er til dig og din
pension på pfa.dk.
LOKALNYT
Afdeling Syd
Pensionist og Efterlønsklub
Aktiviteter 2014
Onsdag den 10. september
Besøg i Den Gamle By i Aarhus, Viborgvej 2, 8000 Aarhus
Vi mødes ved indgangen kl. 11.00
MÆRKEDAGE
Onsdag den 19. november
Julefrokost kl. 18.00 på Jerlev Kro, Vilstrupvej 4, 7100 Vejle.
Nordjylland
80 år 15-10, Niels Peder H. Olesen, Tjørne Alle 6, 9530 Støvring
70 år 18-09, Jens Johnsen Jørgensen, Bellisvej 18, 9440 Aabybro
60 år 13-09, Villy Pedersen, Bymarken 23, Sørup, 9530 Støvring
50 år 27-09, Johnny Korup Ravn, Østre Skovvej 8, 9574 Bælum
Tilmelding senest 14 dage før arrangementet til
Niels Hansen tlf. 6166 1300, n.hansen@hansen.mail.dk
Knud Lang tlf. 2424 9048, knudlang@gmail.com
Palle Brodersen tlf. 2240 6511, palib@balle-bredsten.dk
For at deltage skal kontingent for 2014 være betalt.
Kontingent for 2014 er kr. 100,- som indbetales på
konto reg.nr 9560 konto nr. 6581408402
Afdeling
Syd- og Vestsjælland
Aktiviteter 2014
Onsdag den 17. september, kl. 13.00
Turbåd Skjeldskø - deltagerbetaling kr. 75,Onsdag den 22. oktober, kl. 13.00
Garderhusarregimentet Slagelse - deltagerbetaling kr. 50,Onsdag den 19. november, kl. 15.00
Julefrokost m bowling - deltagerbetaling kr. 100,Kaj Kaas, tlf. 5577 0124, Gunner Pedersen, tlf. 4098 0340
og Niels Troest, tlf. 5576 1982 / 2063 1755
Afdeling København
Pensionist og Efterlønsklub
Aktiviteter 2014
Torsdag den 11. september
Tur til Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm.
Vi mødes på p-pladsen kl. 11.00.
Østjylland
80 år 23-09, Poul Sørensen, Elleparken 51, 8520 Lystrup
Midt – Vest
75 år 14-09, Per Kristian Kjælder, Birnsvej 14, 7620 Lemvig
60 år 14-09, Kurt Rasmus Kjæmpe
Vandværksvej 1, Voel, 8600 Silkeborg
50 år 10-10, Svend-Erik Blaabjerg, Hedegårdvej 13, 7400 Herning
Afdeling Syd
80 år 21-09, Bent Preben Lorentsen, Egevej 10, 7100 Vejle
75 år 01-10, Harry Damgaard, Hans Tausensvej 29, 6100 Haderslev
05-10, Egon Gundertoft Poulsen, Sysselbjergvej 5, 6051 Almind
07-10, Per Steffensen, Jennyvænget 21, 5270 Odense N.
60 år 08-09, Svend Erik Petersen, Mommarkvej 27, 6400 Sønderborg
Vestjylland
70 år 24-09, John Fritze Sillasen, Nørregade 86, 6700 Esbjerg
60 år 18-10, Svend Bjerring, Nordalsparken 22, 6710 Esbjerg V.
København
75 år 27-10, Ejner Egon Ørum, Vejledalen 58, 3. th., 2635 Ishøj
30-10, Knud Stokholm, Birkerød Parkvej 184, 3460 Birkerød
70 år 16-09, Jørgen Rasmussen, Kastanievangen 15, 4622 Havdrup
Syd-og Vestsjælland
70 år 26-09, Verner Otto Larsen, Slagelsevej 159 A, 4400 Kalundborg
60 år 28-09, Bjarne Stig Hansen, Trekanten 38, 4700 Næstved
28-09, Henning Leif Christian Nielsen,
Favrbyvej 23, 4654 Faxe Ladeplads
25-10, Gert Børge Frederiksen,
Kildemarksvej 44 K, 4700 Næstved
Lolland Falster
60 år 05-10, Nils Valfred Ottosen, Ahrendtsgade 11, 4871 Horbelev
Bornholm
INGEN
Dansk Formands Forening
ønsker alle hjerteligt
tillykke!
Torsdag den 20. november
Generalforsamling/julefrokost I Haveforeningen
Vedbæks klubhus kl. 11. 00.
Tilmelding til: Preben Andersen, tlf. 2326 5060,
Erik Rasmussen, tlf. 4970 1483 og Per Ysbæk-Nielsen,
tlf. 4580 1159 / 2024 5440
Det var lidt om hvad der skal ske i 2014. Det kan meget
nemt komme flere ture, og I vil blive orienteret hen ad vejen.
Venlig hilsen bestyrelsen
26
FORMANDSBLADET
S E P T E M B E R 2 0 14
FRA FORENINGEN
HOVEDKONTORET
Dansk Formands Forening
TEMA NÆSTE UDGAVE
Prags Boulevard 45 • 2300 København S. Tlf. 32 96 56 22
Konto: 5301 0321366 • dff@danskformand.dk • www.danskformand.dk
Dansk Formands Forening har til blad nr. 5
2014 uddannelse / efteruddannelse som
tema.
Åbningstider: Man - tors: Kl. 09.00 - 15.00 og fre: Kl. 09.00 - 12.00
Vi sætter fokus på uddannelse og hvorledes vi kommer
videre med efteruddannelse.
Vi vil lave interviews med HR fra offentlige og private
entreprenører, omkring hvorledes man kan optimere rekruttering til kurser og efteruddannelse. Vi vil ligeledes
lave interviews med konsulenter fra uddannelsessteder
og arbejdsgiverorganisationer.
Kontakt: Rosendahls medieservice for yderligere
information ved Conny Rita Pallesen, Mediakonsulent,
tlf. +45 7610 1143.
Deadline er den 3. oktober 2014
Arbejdsløshedskassen: Akademikernes • Tlf.: 33 95 03 93
LOKALAFDELINGER
Nordjylland
Afdeling Østjylland
Formand: Jens Melgaard
Formand: Leo Kristoffersen
Aalborgvej 47, Mou Niels Bohrsvej 14
9820 Storvorde
8920 Randers NV
Tlf. 50 51 61 51
Tlf. 50 51 61 52
nordjyll@danskformand.dkranders@danskformand.dk
VestjyllandKøbenhavn
Formand: Per Davidsen
Formand: Dan Boye
Baggensens Allé 119, 6700 Esbjerg Lærkevej 42, 4040 Jyllinge
Tlf. 50 51 61 57
Tlf. 50 51 61 60
vestjyll@danskformand.dkkbh@danskformand.dk
Midt-Vest
Syd- og Vestsjælland
Formand: Vagn Nordentoft
Formand: Keld Klausen Dahl
Hedeskrænten 31, 8800 Viborg
Thorupvej 3, 4892 Kettinge
Tlf. 50 51 61 53
Tlf. 50 51 61 61
midt-vest@danskformand.dkkelddahl1@hotmail.com
INVITATION
til byggepladsbesøg på
Metroen i København
Dansk Formands Forening giver hermed alle vore medlemmer mulighed for at se metro byggeriet.
Vi skal bede alle interesserede om at kontakte deres
respektive afdeling med henblik på tilmelding og samkørsel. Kontaktoplysninger står på denne side under
"Lokalafdelinger".
Vi skal gøre opmærksom på, at der er plads til et begrænset antal personer - 2 x 25 personer. Derfor er det
først-til-mølle-princippet.
Besøget er fredag den 5. september fra kl. 11.00 til
13.00, hvorefter vi indtager en frokost, inden hjemturen.
NB: Påklædning: Der er krav om lange bukser og
lange ærmer på byggepladsen.
Der udleveres sikkerhedsudstyr i Visitor’s Center på
pladsen ved Nørrebroparken.
Afdeling Syd
Formand: Finn Kristensen
J. P. Nielsensvej 23B, 7160 Tørring
Tlf. 50 51 61 55 afd.syd@danskformand.dk
Lolland-Falster
Formand: Lars Hansen
Østervang 6, 4990 Sakskøbing
Tlf. 50 51 61 50 Mobil: 30 12 95 60
lehansen@post.tele.dk
Bornholm
Formand: Bjarne L. Andersen
Skovbrynet 1, 3730 Nexø
Tlf. 50 51 61 56
bornholm@danskformand.dk
NYE MEDLEMMER
Følgende er optaget som nye medlemmer siden sidste udgave:
København
Michael Birch Karlsen, Birkealle 10, 3630 Jægerspris
Eva Graversen, Karmstensvej 12, 3650 Ølstykke
Syd- og Vestsjælland
Linda Vollbehr, Ramsøvejen 23, 4621 Gadstrup
Jan Conrad Dyhr, Stoltenborgvej 4, 4440 Mørkøv
Per Degn, Nåbyvej 9, Nåby, 4160 Herlufmagle
DØDSFALD
Afdeling Syd
01.05.2014, Ole Lund Andersen, Avernakøvej 43, 5700 Svendborg
S E P T E M B E R 2 0 14
FORMANDSBLADET
27
Magasinpost UMM
ID-nr. 46411
ANNONCÉR I
FORMANDSB L A D E T
Den direkte vej til
din målgruppe
FORM
Fag
ANDS
BLA
•
sforening
Formand
Dansk
blad for
106. årga
DET
ng • nr.
l 2013
2 • apri
2
:
TEMA
g
støj o
Arbejdemidler
værn
rator:
Procu hånd
tager erne
nd
om ku
formands
øder
Årsmi DFF
Formandsbladet er
medlemsbladet for
Dansk Formands Forenings
medlemmer, som er ansat i
den kommunale og private
sektor – byggeri, vej, anlæg,
grønne områder og vedligehold.
Fagblad for
Dansk
bladet
Formandsforen
ing • 106.
årgang •
nr. 3 • juni
2013
3
Tema:
Grønne om
rå
og maskinder
er
Ny teknol
ogi
sparer pen
ge og
giver
glade med
arbejdere
ansvar
give
motiverede r tilfredse og
medarbejde
re
Artiklerne afspejler formændenes
og driftsledernes dagligdag, og
forsøger at være på pletten, når der
sker noget nyt i branchen. Der bliver
bragt aktuelle reportager fra hele Danmark
– lige fra store byggerier, kloaksituationen,
spændene messer med maskiner, sikkerhed
på arbejdspladsen og meget andet.
DE NÆSTE 2 TEMAER:
UDDANNELSE/EFTERUDDANNELSE
IT – TELEKOMMUNIKATION
KONTAKT
Rosendahls Mediaservice · mediaservice@rosendahls.dk
Conny Rita Pallesen · crp@rosendahls.dk · tlf. 7610 1143
Oddesundvej 1 · 6715 Esbjerg N · Tlf. 7610 1112
www.rosendahls-mediaservice.dk