1. No category

NR 3
Fregatten Jylland.
2014
77. ÅRGANG
Udgiver
Georg Stage Foreningen.
En upolitisk forening af tidligere
befalingsmænd og elever fra skoleskibet “Georg Stage”.
Bestyrelsen
Formand Peter Armfelt
Bakken 2, DK-3050 Humlebæk
Tlf.: 49194295
E-mail: peter_armfelt@hotmail.com
Næstformand
Jan Hamilton
Ordrup Jagtvej 79 st. tv.
2920 Charlottenlund
Tlf.: 39408557
Mail j.hamilton@youmail.dk
Girokonto 6 43 22 04
Formand Fyns Afdeling
Kurt B. Kaysen
Degnemosen 1, Tåsinge
5700 Svendborg
Tlf.:6222 6247
Kurt.kaysen@mail.dk
Formand Midtjylland
Viggo Lund Hansen
Martin Vahls Vej 21 st.tv.
8000 Århus C.
Tlf.: 86545537 / 20405537
oz3ve@mail.tele.dk
Nordisk afdeling
Ole Offt Christensen
Längemajas gata 6B S-456 32 Kungshamn
Tlf.: 00 46 5233 0073
ole.offt@telia.com
Kasserer/Bladets udenlands/
Medlemsservice
Viggo Billstrøm
Skørengen Vest 19
4660 St. Heddinge
Tlf.: 2021 3348
vigbil@privat.dk
Ansvarshavende redaktør
Peter Armfelt
Hjemmeside:
www:georgstageforeningen.dk
Kalender
Tirsdagsaftener kl. 19 30
Obs Obs Obs
Husk at vores mødeaftener
fremover er den
anden tirsdag i måneden.
Tirsdag d. 9. september
Tirsdag d. 14. oktober
Julefrokost
Lørdag d. 15. november
Kl. 14
Julearrangement
Søndag d. 30. november
Kl. 14
Deadline for indlæg til
næste nummer
10. oktober 2014
Redaktion
Hjørdis Lorenzen
Bakken 16, 3050 Humlebæk
E-mail: hus16@bf-bakken.dk
Annoncer
Henvendelse til redaktionen
Fuldriggeren
Udsendes 4 gange om året.
Oplag Ca. 1300 stk.
Grafisk produktion
Nordkystens Bogtrykkeri ApS
2
Husk sæt allerede nu x i din kalender.
Dødsfald.
My father, Steen Kokborg, died in March at the
age of 89 years old.
He enjoyed receiving your beautiful newsletter,
Fuldriggeren, but now you may remove his name
from your mailing list.
Thank you
Ingrid Gallagher, California, USA
SALVAGE &
SURVEY
STS MARINE CONSULT
makes it faster and easier for you
Phone +45 2172 8040
24 hours service
www.stsmarineconsult.dk
Æret være hans minde
Julefrokost i G.S.F. Jylland.
Bestyrelsen G.S.F. Midtjylland vil minde om at
der er julefrokost
Søndag den 23. november
i Marineforenings lokaler, Kovnogade 2,
Århus C.
Prisen – for den traditionelle julebuffet – vil igen
i år være kr.:
150.- pro person.
Stiftelsen Georg Stages Minde
Skoleskibet Georg Stage
A. H. Vedels Plads
Nyholm
1439 København K
tlf. 32 95 80 19
fax 32 95 80 16
kontor: stiftelsen@georgstage.dk
skibet: skoleskibet@georgstage.dk
www.georgstage.dk
Tilmelding til julefrokosten skal ske senest den
17. november til:
Formand
Kasserer
Best. medl.
Viggo Lund Hansen
86545537
oz3ve@mail.tele.dk
Ronald Peter Grassmé
22403669
ronald@grassme.dk
Alex Stigsen
86221707
alexstigsen@gmail.com
-Blindpassager, chief. Hun havde gravet sig ned under kullene
3
En af de danske skanser i 1848
Træfning
4
Sømands - anekdoter fra en fjern
fortid i årene 1954 - 1960 - 1968:
Når jeg søgte hyre fra København boede jeg på
Sømandshjemmet ”Bethel” i Nyhavn, og gik til
kontrol i Herlufs Trollesgade. Jeg var knapt fyldt
18 første gang jeg boede der.
Havde en fast veninde ( rent platonisk ) fra
”Nyhavn 17”. Siden har jeg været glad for
Sømandshjem, og har boet på flere gennem
resten af mit liv. Maden på ”Bethel” var
afmålt, til morgenmad et par stykker rugbrød,
kaffe, et glas mælk, en lille klump smør, en
klump fedt og et meget lille stykke ost samt
lidt marmlade. Prisen var derefter 1.20 Dkr.
Frokosten var god nok, 3 stykker mad, men
også sparsom, 2.60 Dkr. Der var i
spisesalen under måltiderne altid en dyb
tavshed, nærmest en højtidelig stemning.
For hver arbejdsdag jeg meldte mig ledig, fik
jeg understøttelse og et stempel. Efter 3
måneder havde jeg så omkring 65 stempler
og det begyndte at ”trække i mig” igen at få
hyre.
Rejste så til København og til Bethel.
Hyreanvisningen foregik som ved en auktion.
Der blev over højtaleren i Herluf Trollesgade
på Sømandsforbundet udbudt en hyre, f. eks.
En matros til ØK Eria til en rejse til
fjernøsten. Hvis jeg var matros kunne jeg så
byde alle mine stempler, men hvis en anden
matros der havde gået ledig længere tid, og
derfor havde flere stempler og f. eks. bød
80 stempler fik han hyren, hvis der ikke var
nogen med endnu flere stempler. Der var
meget eftertragtede hyrer. f. eks. Matros på
en Øresundsfærge eller en Storebæltsfærge.
De matroser kunne sove hjemme næsten
hver nat. Sådanne hyrer ved auktion kunne
”koste” 400 eller 650 stempler eller mere.!
Altså der var matroser der gik ledige i flere år
for at kunne få hyre på en sådan færge, for
mange år fremover.
Det var en dejlig og spændende tid når jeg
søgte hyre.
Hvordan kom man dengang fra Vendsyssel til
København, jo det var med D.F.D.S. rute
pasagerskibe som sejlede hver nat Aalborg –
København og visa versa. Jeg rejste vist med
køjeplads i 4 mands kahyt. Far kørte mig til
båden og mor græd, for det kunne vare 6
md og mere inden hun så mig igen.
Tog til søs med Skoleskibet Georg Stage som
elev nr 43, vi var 80 elever, fra den 22-41953 til 3-9-1953. Meget søsyg over
Nordsøen til Edinburgh. En hård, men
meget belærende drengetid.
Derefter med forskellige skibe:
Sigrid S dæksdreng den 4-9-53 til 23-12-53
Island, Grønland, Middelhavet. Det var min
første hyre med løn, ( vist 450 kr / md for 2
– skifte vagt ). Nordatlanten var kold og
farlig; ved Grønland sejlede vi forbi flere
isbjerge. Min første kærlighed var en
grøndlænderpige, i Angmagssalik, ----- en
sød historie. Klipfisken blev saltet ned i
lasten, en efter en i lag, det gjorde
grøndlænderpigerne. Ladningen gik til
Middelhavet (Napoli ). Skibet forliste få år
senere ved sydspidsen af Grønland (Kap
Farvel) og blev endnu senere hævet med
Krøjerkugler?
DFDS Uffe, kulfyret, dæksdreng, 23-3-54 til
27-7-54 Danmark England. En af matroserne
var Preben Møller Hansen, senere formand for
Sømændenes Forbund. Han smuglede i stor
stil cigaretter og cigaretpapir. En aften ved
Islands Brygge blev jeg (dæksdrengen) sendt
i land med en ”pakke” som kun var
vasketøj, men en toldbil som stod skjult i
mørket antastede mig, og afslørede sig
derved. Det var netop Prebens hensigt med
min landgang med vasketøj, som jeg
afleverede til Prebens mor i
Istedgadekvarteret ? Under vagtskiftet af
toldpatruljen, omkring kl 02.00 blev Prebens
kontrabande losset, det kunne være 3 - 400
kartoner cigaretter plus noget cigaretpapir ?
ØK Songkhla, ungmand, 3 rejser 18-11-54 til
31-1-55 USA, nær ved forlis på hjemturen til
Oslo med kul, ( Julestormen 1954 ), 10-2-55
5
til 30-7-55 New Zealand; Auckland,
Wellington, Christchurch, Littleton, Dunedin
og til Australien; Melbourne, og Townsville
efter sukker til Liverpool, forsøgte kontakt med
min familie i Cairns, men de var på rejse i
Europa. Ny rejse 11-8-55 til 17-1-56,
fjernøsten; Filipinerne, Japan, Juleaften i
Kobe (det meste af besætningen, heriblandt
kaptajnen, med piger på samme hotel hele
natten). Anløb Yokohama, Nagoya, Manilla,
Cebu, Hong Kong, Singapore, Bankok,
Chittagong, Aden, Jacarta, Calcutta m .fl.
Især Bankok var alle sømænds andet hjem
på den tid, thai-pigerne var enormt søde og
der var masser af dem. Min pige hed Pai
og hun pasede vor lille kahyt, vaskede mit
tøj og viste mig Bankok, når jeg havde fri.
Nogle søfolk rømmede i Bankok, og jeg var
nær ved også, men afsejlede med tårer i
øjnene. Songkhla var verdens første skib med
en Turboladet motor, bygget på B&W
motorfabrik København, nu har alle biler
turboladede motorer. Dengang var op mod
70% af verdens handelsflåde udstyret med
B&W motorer, eller motorer bygget på anden
motorfabrik, under licens fra B&W. På
rejsen til Auckland New Zealand paserede
vi (øen Pitcairn, kendt fra mytteriet på
Bounty ), samt Ækvator den 22/3 1955 på
længdegrad 92.37 W, i hvilken anledning alle
ombord, som ikke tidligere havde krydset
Ækvator blev døbt af Hans kongelige
Højhed, ”Neptunus Rex”, som fra havet steg
ombord med sine hjælpere; alt sådan som
det er skik og brug for søfarende.
DFDS Bellona som nybygget fra
Frederikshavns værft, letmatros, den 28-4-56 til
26-7-56 og 9-8-56 til 16-5-57, i baconfart
Danmark - England. Månedsrejser,
havde en
pige i Newcastle. En anden i København,
dejlig pige, af polsk afstamning, en
dejlig tid. Selv når vi kom til
Kvæsthusbroen kl 04 om natten stod
Marianne på kajen og ventede på mig
ligesom andre sømænds piger. Når hun gik
ombord eller i land stoppede sømænd og
havnearbejdere deres arbejde, for at se
hende, hun var en utrolig flot pige, een af
6
dem alle mænd vender sig om på gaden for
at se på. Jeg husker at jeg inviterede hende
på chokolade i Varehuset Illum på Strøget
og forærede hende en stram Tweednederdel.
Et års tid senere var jeg igen på
Sømandshjemmet ”Bethel” og søgte hyre,
rent tilfældigt traf jeg Marianne på gaden,
på den ”pæne” side af Nyhavn, det var et
kærligt gensyn og vi gik straks til mit
værelse for at genopleve vor unge romance
endnu engang.
Tak Marianne, du var
sød.....
DFDS Axelhus, matros 10-7-57 til 23-8-57,
fragtede biler mellem Fr.havn og Oslo. 18
timers arbejde om dagen og mange penge i
overtid. Indsejlingen til Oslo gennem
Oslofjord kl 4 om morgenen om sommeren
var utrolig smuk ------------- helt
uforglemmelig.
ØK Erria matros 22-9-57 til 13-3-58,
fjernøsten med stykgods.
Under rejserne til fjernøsten anløb ØK også:
Madras, Colombo, Saigon og Mao’s Røde
Kina, (øen Hainan og Quingdao) og Port
Swettenham.
Vi besøgte en ØK gummiplantage ved
Penang. Op ad floden Mekong til Saigon
hørte vi skyderierne fra Vietnamkrigen og fik
krigstillæg til hyren. I mange fremmede
havne var der en representation for Dansk
Sømandskirke, som vi havde glæde af. Jeg
har sejlet gennem Panamakanalen. Også flere
gange gennem Kielerkanalen og Suez kanalen.
Der blev jeg ofte tilkaldt som rorgænger,
fordi jeg havde en rolig hånd. Eftersom der
var sand på begge sider af kanalen var det
som at sejle igennem en ørken.
Gennemsejlingen tog mange timer, i konvoj,
og vi krydsede den modgående konvoj i en
sø ca midtvejs.
Georg Stage, understyrmand (min første
uniform) 18-3-58 til 13-9-58. En aldeles
pragtfuld tid, spiste i officersmessen ved
kaptajnens bord. Jeg underviste min bakke
(20 drenge) i at kravle i riggen, splejse
tovværk og stålwire, sy sejl, lave knob, ro,
af- og tilrigge mast og rær, og iøvrigt alt
andet en vordende sømand må lære. Mit
hold, (ud af 4) vandt togtets kaproning. Jeg
bør tilføje at jeg aldrig har lært at svømme,
og kan stadig ikke svømme.
Styrmandseksamen den 20-1-60 ved Marstal
Navigationsskole 187 point af 203 mulige, nr.
1, den højeste skoring ved den skole indtil da,
de sidste 30 år, flidspremie, et fyldepennesæt
i guld fra A.P.Møller. Der var ialt 29 prøver,
skriftlige, mundtlige og praktiske. Begyndte på
skolen vist 5-6 uger senere end mine kamerater
vist nok den 23-9-58, så det var egentlig flot
alligevel at blive nr 1. Ole bød mig
velkommen i klassen. Hele skoletiden var
pragtfuld, mange af vi unge traf vore koner
dengang. Jeg var een (af to) som havde
egen bil, (min Wauxhall 54 med ratgear og
6 cyl.). Forsædet var et bredt sofasæde,
meget praktisk og behageligt.
Skibsførereksamen ved Marstal
navigationsskole den 21-6-60. Nr. 1 med
flidspremie, en kikkert ( 7 x 50 ), 155 point af
168 mulige. Der var ialt 24 prøver. Jeg havde
let ved at studere, og havde tid til at sove
”siesta”, medens nogle af mine kammerater
havde mere eller mindre besvær og søgte
jævnligt min hjælp. Under skoletide i
Marstal traf jeg min første hustru og mine 3
børns moder, Kirsten. Boede det første
halve år på Turisthotellet med fuld pension.
Derefter på et ( af tre ) loftværelser og delte
køkken med de andre to. Den ene var Ole
Jacobsen, den anden Preben, een klasse
yngre, ham kaldte vi ”drengen”. Den 29.
maj 1962 sejlede jeg sammen med Kirstens
bror Poul Erik samt nok en ven (Sully) i en
lille båd over Østersøen til Kappeln for at
købe toldfrit ind hos skibshandler Johs.
Prätorius. 200 Pall Mall cigaretter kostede 3
Dmk., 1 fl. Napoleon 4 Dmk. Vi “lastede”
ialt 37 fl. Spiritus 1000 cigaretter og nogle
cigarer og sejlede til Sejlklubben i Marstal
med ankomst noget efter midnat, uden at
tolderne opdagede os. Vi havde problemer
under hjemturen idet motoren gik i stå p.g.a.
overophedning, kølevandsindtaget var kommet
over vandlinien idet vi samtidigt førte sejl.
Turen var noget dumdristigt. …
ØK Mongolia 3. styrmand 13-7-60 til 7-1-61
Indien, var nær ved at støde ind i Sicilien på
vej fra Genova mod Suez, havde et fyr på den
forkerte side ved indsejlingen til Mesina
strædet, det var en af mine første selvstændige
vagter, og jeg var usikker. Under hjemturen
kom Kirsten ombord i Rotterdam, sejlede
med til Bremen, ( formelt skjult i et
klædeskab ) hvor vi holdt Juleaften, og rejste
derefter hjem fra Hamborg. Kirsten var da
kun 18 år. Tak Kirsten.
Værnepligt januar 61 , Sergentskole, Sergent
31. juli 1961, officersskole på Holmen,
udnævnt til Søløjtnant af 2. grad af reserven
den 1-11-61 nummer 7 på holdet, og til 1.
grad af reserven fra 1-11-62.
Kampinformationsskole 2/11/61 til 8/12/61,
bevis som Operationsrums officer. Kursus og
praktisk træning i brandbekæmpelse og
røgdykning. Gjorde tjeneste på Bornholms
Marinedistrikt, ved radarstationen på
Rytterknægten. Chefen var en hyggelig ældre
komandørkaptajn som hed Ålborg.
Kaptajnløjtnant fra den 1 - 9 - 68, familiens
hidtil højeste militære rang. Tjenesten gav en
månedlig ekstra indtægt og dertil løn i de 3
uger.
Fra 31/7 - 1963 ansat hos IBM hvor jeg
sluttede efter 15 år som Systemingeniør i
1978.
Fraskilt min første gode hustru.
Flyttede til Spanien hvor jeg er gift igen,
med en spansk kvinde Carolina Sancho, og
har boet her siden.
Thomas Larsen
( ovennævnte er uddrag af ”mine
Errindringer ” efter anmodning fra
Sømandshjemmet Bethel i august 2.014 )
7
Orla Lehmann
DANMARKS NYHEDER ÅR 1848.
REVOLUTION I DANMARK UDEN BLOD.
KRAVET REJST.
København, 20. marts 1848
Casinos teatersal var tæt pakket med 2.500
mennesker i aften, da den nationalliberale Orla
Lehmann, 38, i en tale opfordrede forsamlingen
til at gå til kongen og kræve enevælden
afskaffet.
Han oplæste en henvendelse til kongen og
sluttede med ordene: “Vi anråber Deres majestæt
om ikke at drive nationen til fortvivlelsens
selvhjælp.”
Mange var stemt for straks at gå til
Christiansborg. Men A.F. Tcherning, 43,
svarede bestemt: “Nej, lad os sove på det.”
København, 21 . marts 1848
Tusinder af Københavnere var i dag tilskuere til
en fredelig revolution, hvis foreløbige resultat er
enevældens afskaffelse i Danmark.
I formiddags samledes en større
menneskemængde foran rådhuset på
Gammeltorv for at vente på
borgerrepræsentanterne. De vedtog i aftes
8
samme henvendelse til kongen som Cassinomødet.
Ved middagstid satte folketoget sig i bevægelse,
og i fuldstændig ro gik man ad Strøget over
Højbro til Christiansborg Slotsplads.
Her ventede tusindvis af Københavnere. Alle
gader, vinduer og tage var fyldt med mennesker.
Nogle var endog kravlet op i masterne på
skibene i Kanalen.
En lydløs spænding herskede, mens
borgerrepræsentanterne og Cassino-mødets
arrangører var inde på slottet.
Så åbnedes slotsporten, og
borgerrepræsentanternes 61-årige formand, N.H.
Hvidt meddelte kongens imødekommende svar.
Kun de nærmeste kunne høre hans svage
stemme, men da de opfattede, hvad der var sket,
råbte de “Kongen leve”, og straks istemte alle på
pladsen leveråbene.
Faktisk havde den ny konge Frederik 7.
foregrebet begivenhedernes gang. Allerede inden
deputationen fik foretræde, havde han afskediget
sit ministerium.
RESULTAT AF KÆDEREAKTION.
Den ublodige danske revolution er resultatet af
en kædereaktion, der startede med revolutionen i
Paris 24. februar i år, da borgerkongen Ludvig
Filip blev styrtet.
Den franske februar revolution smittede Europa,
og 18, marts nåede bacillen Rendsborg, hvor
man på et møde krævede fri forfatning for
Slesvig-Holsten og indlemmelse af
hertugdømmerne i Tyskland.
Efterretningen herom nåede frem til København
i løbet af et par dage, og det satte naturligvis
sindene i bevægelse
KRAV
København, 22, marts 1848
Slesvig-holstenerne har sendt en delegation til
København for at kræve fri forfatning for
hertugdømmerne og Slesvigs optagelse i det
tyske forbund.
En større folkemængde demonstrerede uden for
hotel d`Angleterre, hvor delegationen er taget
ind.
Da mængden blev mere og mere truende måtte
slesvig-holstenerne under eskorte føres til en
privat gård i Kronprinssessegade.
NEJ
København, 24 marts 1848
Kongen afviser i dag i sit svar til slesvigholstenerne deres krav. Holsten kan få sin egen
forfatning som selvstændig tysk stat, men
Slesvig skal have samme forfatning sammen
med kongeriget.
OPRØR
Kiel, 24. marts 1848
Slesvig-holstenerne har i dag udsendt en
proklamation til befolkningen i
hertugdømmerne. Det påstås heri, at kong
Frederik 7. er berøvet handlefriheden af en
folkebevægelse i København.
KUP
Rendsborg, 24. marts 1848
Prinsen af Nør, en af det slesvig-holstenske
oprørs hovedmænd har i dag ved et kup besat
fæstningen her i Rendsborg og beslaglagt en
mængde våben og den danske krigskasse.
Prinsen optrådte i dansk generalsuniform, da han
i morges i spidsen for kun 300 mand besatte
fæstningen.
OPRØRSHHÆREN SPLITTET OG SENDT
PÅ FLUGT VED BOV
Flensborg, 9. april 1848
Den danske hær har i dag splittet den slesvigholstenske oprørshær, hvis anfører, prinsen af
Nør, i dette øjeblik er på vild flugt sydpå med
resterne af sin styrke.
vest om Bov og svinge ind mod Flensborg, så
oprørernes tilbagetog blev afskåret.
Planen blev i store træk gennemført, men en del
af oprørerne undslap sydpå.
HAKKET TIL PLUKFISK
P. Svendsen, soldat i Ryes bataljons 4.
kompagni fortæller:” Vi gik rask på med
bajonetten ind mellem Flensborg by og
teglværkerne. Her afskar vi oprørerne og tog ca.
1000 fanger.
Under den raske fremrykning havde nu vores
fanebærer glemt at udfolde fanen, hvilet nær var
blevet os en slem streg i regningen, da vores
kanonbåde, som lå ude i Flensborg Fjord, og
som antog os for fjender, begyndte at
bombardere os. Men da råbte Rye:”Frem med
fanen, ellers hakker de os til plukfisk.”
Oprørernes tab ved Bov er 30 døde, 143 sårede
og 923 fanger. De danske tab er 13 døde og 81
sårede. Hæren rykker nu til Slesvig for at
besætte Dannevirke.
TOG DEN FORKERTE VIN
Slesvig, 13. april 1848
De danske soldater går på jagt efter forråd,
efterladt af oprørerne, men det er ikke altid de er
heldige. I dag beslaglagde de en kostbar
vinkælder i den tro, at vinen tilhørte prinsen af
Nør. Det viste sig imidlertid, at det var en
privatmands vin. Med en dags lønning har hele
hæren måtte erstatte manden tabet af vinen.
VI PISSER PÅ HAM
Her er sidste mode i sovekammeret: en natpotte
med oprørerne prinsen af Nør og hertugen af
Augustenborgs billede i bunden. Potterne bliver
revet væk i øjeblikket.
SKINANGREB VED KRUSÅ
I går aftes samlede den danske
øverstkommanderende, general Hans Christoffer
Hedemann sine afdelingschefer til møde i
Bommerlund kro og forelagde dem sin plan.
Han ville rette et skinangreb på fjendens højre
fløj ved Kruså og søge at holde ham fast i denne
stilling. Imens skulle 1. brigade, der blev
kommanderet af oberst Bulov med
bataljonscheferne Rye, Ernst og Staggemeyer gå
9
SOVER PÅ KONTORET
København, april 1848
Krigsminister A.F. Tscherning, 43, opholder sig
dag og nat på sit kontor på Amalienborg.
Hans første ordre gik ud på, at der skulle
indrettes et soveværelse til ham ved siden af
kontoret.
Hans kone, Nore, fortæller:
“Med min lille flaske med chokolade eller
bouillon i syposen løber jeg hver formiddag i
ministeriet for med mad at holde lidt oppe på
min med overarbejde overlæssede mand, og hver
aften klokken 21.30 går jeg atter derud, er der en
time og skænker te, politiserer med hans
adjudanter og med et par andre politiske venner.
Det er en kostbar time.”
Krigsministeren har måtte begrænse sin
modtagelsestid til mellem kl. 6 og 8 om
morgenen. Ellers fik han aldrig fred for folk, der
vil hjælpe.
Det er det, man kalder ånden fra 48.
DENGANG JEG DROG AFSTED
København, april. 1848
Digteren Peter Faber, 38, har skrevet en
soldatersang, som allerede er på alles læber:
Dengang jeg drog afsted,
den gang jeg drog afsted,
min pige ville med,
ja, min pige ville med.
Det kan du ej, min ven
jeg går i krigen hen, og hvis jeg ikke falder,
kommer jeg nok
hjem igen.
Ja, var der ingen fare, så blev jeg her
hos dig,
men alle Danmarks piger, de stole nu
på mig.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra.
En dag sidst i marts var Faber i selskab med
komponisten Emil Horneman, som spillede en
marchmelodi, han lige havde komponeret. Da
Faber gik hjem med takten fra melodien i
hovedet, kom versene.
SANGEN VÆK
Og så var det endda lige ved, at sangen var
blevet væk for altid.
10
J.A.Moresco fortæller, at da han en dag kom
hjem til sin bopæl på Gråbrødre torv, så han
nogle af gadens børn lege soldater med træsabler
og -geværer og papirhatte på hovedet.
Da han på trappen kom forbi lejligheden under
hans egen, så han, at hele familien søgte efter et
eller andet.
Moresco hørte konen spørge manden, om han
dog ikke kunne sætte sig ned og skrive versene
igen.
SANGEN FUNDET
Så huskede Moresco pludselig, at en
af “soldaterne” i gården bar en hat, af hvidt,
beskrevet papir.
Han løb ned og hentede den, og ganske rigtigt,
det var de forsvundne vers.
GAVE: 400 HESTE
København, april 1848
De frivillige bidrag strømmer ind til armeen.
Forleden bad hæren om 150 heste leveret inden
fire dage. Til aftalt tid ankom 400. Da man ville
notere givernes navne, så hestene kunne leveres
tilbage i rette hænder efter krigen, erklærede de
at dyrene var en gave.
PÅSKESLAGET VED SLESVIG EN SEJR,
SELV OM VI TABTE
Med kun to kanoner holdt løjnant Glud stand
mod flere tyske batterier ved Bustrup. Han bliver
forbillede for løjtnanten i H.P.Holst “Den lille
hornblæser”.
NU HAR VI 30.000 TYSKERE PÅ NAKKEN
Slesvig, påskemorgen 23. april 1848
En tysk hær på 30.000 mand under preussiske
general Friedrich Wrangel, der er kommet de
slesvig-holstenske oprørere til hjælp, angreb i
dag den 10.000 mand stærke danske hær og drev
den nordpå.
Det var overskyet, råkoldt og fugtigt i morges,
da de danske soldater samlede sig til
kirkeparade. Pludselig jog en dragon ordonnans
ind mellem dem med melding om, at fjenden
rykkede frem.
Med stort besvær vristede tyskerne i de
kommende timer stilling efter stilling fra
danskerne, men forsvaret blev ledet så dygtigt af
den danske stabschef, kaptajn Frederik Læssøe
37, at hver kanon og fane blev reddet.
Militære eksperter er enige om at betegne slaget
som en stor defensiv sejr til danskerne.
Med glimrende overblik satte Læssøe et
modangreb ind, da tyskerne et øjeblik blottede
deres venstre flanke ved Bustrup syd for Slesvig.
Angrebet blev udført af den berømte 1. brigade
under generalerne Bulov og Rye. Tyskerne
vaklede, og kun fordi de kunne trække på deres
store reserver, blev de ikke løbet over ende.
Den svære ritmester W.F. Wurtzen tegnede sig
for dagens anden heltedåd. Med sin eskadron
reddede han under et fantastisk rytterangreb to
danske kanoner, der var kørt fast og var ved at
blive fjendens bytte.
De danske tab er 170 døde, 433 sårede og 249
fangne. Tyskerne har 62 døde, 366 sårede og 54
er blevet taget til fange.
HYLDESTDIGT TIL DEN LILLE
HORNBLÆSER
Digteren H.P. Holst, 37, der selv gør
krigstjeneste som stabssekretær, har planer om at
skrive et hyldestdigt til den danske hærs maskot,
den lille hornblæser.
Alle afdelinger bruger drenge som hornblæsere.
Frederik Wilhelm Bodin 14, fra Helsingør, der
gør tjeneste ved 10. bataljons 1. kompagni,
fortæller: “Jeg sprang over et gærde og faldt lige
over en død soldat. Han havde fået en kugle i
panden. Da kan jeg ikke nægte andet, end at der
ligesom vendte sig noget inden i mig, men det
gik snart over, da der fulgte mange døde og
sårede efter.”
UNG KENDT MALER DRÆBT AF
VÅDESKUD
Billede
Lyndbyes sidste skitse er dateret 21.april
Bedsted, 26. april 1848
Den talentfulde maler, J.T. Lundbye, 30, der
gjorde tjeneste ved 3. bataljon, blev i dag dræbt
ved et vådeskud.
Under et hvil i landsbyen Bedsted havde
Lyndbye netop taget sin skitseblok frem for at
tegne en sovende dragon, da der blev blæst
signal til opbrud. Da soldaterne rejste sig, faldt
en at geværpyramiderne sammen, et skud gik af,
og kunstneren ramtes i hovedet.
Inden afdelingen fortsatte marchen, blev
Lundbye begravet på Bedsted Kirkegård.
Lundbye havde meldt sig som frivillig. Som så
mange andre var han beruset af ånden fra 48. I
martsdagene skrev han i et brev: “Nu er dage år timer måneder - nu er det værd at leve.”
DANSKE SLAVER FRI
Frederiksted, st. Croix, 3. juli 1848
Generalguvernør Peter Carl Frederik von
Scholten, 64, har i dag givet de 28.000
negerslaver på de Dansk-vestindiske Øer, St.
Croix, St. Thomas og St. John, fri.
11 år for tidligt.
For et år siden, 28. juli 1847, bestemte Christian
8. “ved retfærdigheds og humanitets motiver”, at
slaveriet skulle ophøre 12 år senere, altså 1859.
Så længe har negerne ikke ville vente.
11
NEGRENE I OPRØR
KL. 3 i går nat blev guvernør Scholten vækket
på sit landsted Bulowsminde ved Christianssted
med en meddelelse fra fort chefen i
Frederikssted:
“ I denne del af landet er negrene i fuldkomment
oprør. Man ringer overalt med klokkerne.”
Guvernøren sammenkaldte straks sine nærmeste
medarbejdere til rådslagning, men han traf ingen
beslutning, selv om timerne gik og
efterretningerne fra Frederiksted blev stadig
mere alarmerende.
Ca. 8000 slaver var samlet foran Frederiksteds
fort. Politikammeret blev stormet og et
handelshus plyndret og brændt ned, men de
knippel- og knivbevæbnede negre holdt sig
ellers i ro. Deres leder, “general Buddo”, havde
kontrol over situationen.
I ER FRI NU
Endelig ved middagstid kørte guvernør Scholten
i karet til Frederiksted. Han nåede byen kort før
kl. 16. Kareten blev straks omringet af sorte, og
råbene lød: “Massa, frihed nu.”
Først da traf Scholten sin beslutning. Da han
steg ud af kareten og gjorde tegn til, at han ville
tale, blev der stille på pladsen, og alle kunne
høre ham, da han sagde:
“ Now you are free. You are hereby
emancipated.
SCHOLTEN SKRIVER
DANMARKSHISTORIE
Christiansted, 4. juli 1848
12
I dag foreligger guvernør Scholtens
proklamation om slavernes frigivelse i trykt form
både på dansk og engelsk, og den vil nu blive
slået op overalt på de Dansk-vestindiske Øer.
Hele natten har der været arbejdet med at få det
historiske dokument trykt på byens avistrykkeri.
Proklamationen lyder:
“Jeg Peter von Scholten gør vitterligt:
1.
Alle ufrie på de Dansk-vestindiske Øer
er
fra dags dato frie.
2. Plantagenegrene beholder i 3 måneder
fra dags dato brugen af de huse og jorder,
som de hidtil har været stående.
3. Arbejdet skal for fremtiden betales
ifølge overenskomst.
4. Gamle og svagelige, som ikke kan arbejde,
skal indtil nærmere bestemmelse underholdes af
ejerne.”
REJST HJEM
Christiansted, 14. juli 1848
Guvernør Scholten har i dag i hemmelighed
forladt St. Croix for at rejse hjem til Danmark.
Hans frigivelse af slaverne uden regeringens
billigelse får uden tvivl et efterspil. Man regner
med, at der vil blive rejst tjenestesag mod
guvernøren.
Efter at det britiske parlament allerede 28 august
1833 erklærede slaverne på de britiske
besiddelser fri og bevilgede ejerne en erstatning
på i alt 20 millioner pund, har Peter von
Scholten arbejdet for de danske slavers
frigivelse.
Men hjemme i Danmark har man hidtil afvist
hans forslag. 1846 blev der ganske vist fremsat
forslag om slaveriets ophævelse på
stænderforsamlingen, men oplysningen om, at
det ville koste 2 millioner rigsdaler i erstatning
til ejerne bremsede initiativet.
13
FANGERNE PÅ KASTELLET
København, juli 1848
Her sidder negerkongen Addun og hans minister
Akim på prinsens bastion på Kastellet. De er
dømt til deportation til Danmark, fordi de har
ofret to børn i byen Orsu i Dansk Guinea. De
skar halsen over på børnene og lod blodet løbe
ud over byens hellige tromme, og bagefter solgte
de ofrenes fem søskende som slaver. De blev
dømt til døden for deres udåd, men den danske
guvernør E.J.A. Carstensen mildnede
dødsdommen til deportation. De blev først
anbragt i tugthuset på Christianshavn, men blev
senere overført til Kastellet, hvor de har fået
tilladelse til at spadsere på volden. De sidder
ofte i timevis på en bænk og stirre ud over
Øresund. For dem var børneofringen en naturlig
handling, og de forstår ikke, hvorfor de skal
straffes for den.
Siden 1840 er professoren ved hvert valg til
stænderforsamlingen blevet valgt som bøndernes
repræsentant, men denne gang ville de have en
af deres egne.
Der blev brugt beskidte metoder i valgkampen,
som først og fremmest blev et spørgsmål om,
hvorvidt Hans Hansen kunne kaldes “uberygtet”
sådan som valgloven kræver.
En af Præstøs gejstlige gjorde i et skrift
opmærksom på, at væveren som ung mand
havde været arresteret i København mistænkt for
tyveri.
Pastor Peter Rørdam fra Mern, der ledede
valghandlingen i Præstø, sluttede sin tale med en
appel til vælgerne: “Prøv selv, hvem der er den
værdigste, døm selv.” Vælgerne stemte ved
håndsoprækning, og pastoren fra Mern mente at
der var flertal for professoren, men Hans Hansen
forlangte skriftlig afstemning - og blev valgt.
DEMOKRATISK VALG, MEN UDEN
KVINDER
København, 5. oktober 1848
Den såkaldte grundlovsgivende forsamling på
152 melemmer blev valgt i dag.
Der var almindelig valgret til tre fjerdedele af
kandidaterne. Resten udpeges af kongen.
Alle mænd over 30 år”med egen dug og disk”
havde valgret, dvs. i alt 200.000. De skulle selv
indskrive sig i god tid inden valget, og det betød
en væsentlig indskrænkning af valgretten.
Kvinderne har naturligvis ikke valgret.
Resultatet blev 33konservetive, 32
nationalliberale og 44 bondevenner, og efter
kongens valg kommer rigsforsamlingen til at
bestå af 54 konservative, 43 nationalliberale og
47 bondevenner.
VÆVEREN TRÆKKER SIG.
Præstø, 10. oktober 1848
Efter at angrebene på ham fortsatte, har væver
Hans Hansen i dag trukket sig tilbage. I hans
sted er N.F.S.Grundtvig blevet valgt.
Den vragede professor H.N. Claussen er blevet
valgt til den grundlovgivende forsamling af
kongen.
VALGKAMPEN KLASSEKAMP
Præstø, 5. oktober 1848
Præstøkredsen valgte i dag bondevennen,
bomuldsvæver Hans Hansen, 33, til den
grundlovgivende forsamling med 570 stemmer.
Hans modkandidat, den nationalliberale
professor H.N. Claussen, 55, fik kun 330
stemmer.
Valgkampen var snarere en klassekamp end et
opgør mellem politiske anskuelser.
14
Fødselsdage
september 2014
Fylder 81 den 23-092014
90099
Allan Thisgård Andersen
Engelsborgvej 37,
DK-2800 Kongens
Lyngby
Fylder 50 den 03-092014
Fødselsdage
oktober 2014
55020
Charles Junker Sørensen
Egeløkken 20,
Thurø,
DK-5700 Svendborg
Fylder 75 den 08-092014
50064
Kurt Bruun Kaysen
Degnemosen 1,
Vindeby Tåsinge,
DK-5700 Svendborg
Fylder 80 den 11-092014
56035
Finn Krarup
Lolkvænget 7,
DK-5700 Svendborg
Fylder 75 den 16-092014
81044
Line Marseen Ødum
Figenvej 123,
DK-4700 Næstved
Fylder 50 den 17-092014
2010514
Nikolaj Stage Jensen
Mürwiker Strasse 174,
D-24944 Flensburg
Fylder 50 den 17-092014
2004058
Stine Albek Hansen
Svenstrupvej 62,
Skt Klemens
DK-5260 Odense S
Fylder 30 den 19-092014
29352
Inger Post
Bjørnholms Alle 23,
DK-8260 Viby J
Fylder 87 den 22-092014
49077
Erik Graugaard
Kastanievej 7,
DK-4220 Korsør
50147
Ernst Tost
Ahorn Alle 4, st. th.,
DK-4100 Ringsted
Fylder 80 den 01-102014
70063
Ronald Peter Grassmé
Brovej 4,
DK-8543 Hornslet
Fylder 60 den 03-102014
49129
Niels-Christian
Svendsen
Bondebrosvej 18,
Rønne
DK-3700 Rønne
Fylder 81 den 04-102014
46059
Sigurd P. Thorsen
Blomsterkrogen 1,
DK-9370 Hals
Fylder 84 den 10-102014
50111
Ingvard Frederik Skøtt
Grevens Træer 15 C,
DK-4220 Korsør
Fylder 80 den 11-102014
65024
Leon Schougaard
Frandsen
Sandvej 18,
DK-9900 Frederikshavn
Fylder 65 den 29-102014
Fødselsdage
november 2014
29013
Carlo Korsaa
Nyhavn 44, 1.,
DK-1051 København K
Fylder 100 den 01-112014
49158
John Hans Hansen
Krogager 44,
DK-2670 Greve
Fylder 82 den 02-112014
2002009
Anders Keller
c/o Bak-Hansen,
Sankt Nicolai Gade 2 A,
1. th.,
DK-5700 Svendborg
Fylder 30 den 05-112014
70077
Tòrhallur Gaardbo
Gerdisvegur 36,
FO-660 Søldarfjørdur
Fylder 60 den 06-112014
52061
John Byg
Avnbøgevej 18,
DK-8220 Brabrand
Fylder 80 den 12-102014
2009502
Torkel Dyrting
Dronningensgade 4, 3.
tv.,
DK-1420 København K
Fylder 65 den 10-112014
43037
Niels Verner Nielsen
Brandsbjerg 47,
DK-4400 Kalundborg
Fylder 87 den 27-102014
93016
Rene Michael Rindom
Jernbanevej 11 A, st.,
DK-4470 Svebølle
Fylder 40 den 10-112014
37003
Hans Christian Philipsen
8205 Bailey Way,
USA-92807 Anaheim,
California
Fylder 94 den 29-102014
83045
Jens Erik Gløy Ketelsen
11 Orchad Gardens,
Flat 9,
Belvic Court,
Teignmouth
UK-TQ14-8DP South
Devon
Fylder 50 den 10-112014
2002059
Cecilie Bay Pedersen
Spættevej 1,
Rold,
DK-9510 Arden
Fylder 30 den 13-112014
47044
Freddie Svend Pedersen
La Marcilliére,
F-44220 Couëron,
France
Fylder 83 den 17-112014
66077
H. P. Mollerup Pedersen
Pallesdamvej 23,
Strårup,
DK-7840 Højslev
Fylder 65 den 17-112014
55009
Jørn Knudsen
Bomholts Gård 12, st. th.,
DK-8600 Silkeborg
Fylder 75 den 19-112014
82006
Lone Andersen Birch
Asåvej 14,
DK-9330 Dronninglund
Fylder 50 den 19-112014
38021
Poul Christensen
Ingevej 39,
DK-2740 Skovlunde
Fylder 94 den 23-112014
48164
Alfred Karl Madsen
Drosselvej 11,
DK-4220 Korsør
Fylder 83 den 27-112014
VI ØNSKER ALLE
TILLYKKE!
15
G.S.F. Medlemsservice, Skørengen Vest 19, 4660 Store Heddinge.
Fregatten Jylland
Husk vi mødes i ”Rabes Have”
Langebrogade 8 DK-1411, København K.
Tlf. 32573417
16