18 Indsigt NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 13. januar 2013 Tiger i fuldt firspring Indbyggerne i hovedstaden Hanoi lider under forureningen. Hanoi hører i dag til en af de ti mest forurenede byer i verden, så der er hårdt brug for grønne investeringer, og her håber Danmark, at kunne give et bidrag. Foto: Colourbox GENREJSNING: 27. januar er det 40 år siden, Vietnamkrigen sluttede på et stykke papir i Paris. I årtier har landet været på spanden, men nu rejser det sig til nye økonomiske højder, og dansk erhvervsliv satser på at få en bid af kagen. Krigen trækker dog stadig lange skygger Af Sonja Sabinsky redaktion@nordjyske.dk H I begyndelsen af november sidste år var statminister Helle Thorning-Schmidt på besøg i Vietnam. Her med den vietnamesiske premierminister Nguyen Van Dung. Polfoto FAKTA SATSER PÅ VIETNAM { Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe danske virksomheder med at få fodfæste på nye eksportmarkeder - som for eksempel Vietnam. Visionen er en fordobling af vareeksporten på fem år. Den vietnamesiske regering vil investere mere end 280 milliarder kroner på energiområdet - målet er, at vedvarende energi skal udgøre knap 10 procent af energiforbruget i 2030. { Godt 130 danske firmaer opererer lige nu på det vietnamesiske marked. KILDE: ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET vem husker ikke fotografiet af den lille napalmbombede nøgne pige, der løb med ansigtet malet i et skrig? Senere så vi tv-billeder af udlændinge, der sad på taget af den amerikanske ambassade og ventede på at blive fløjet ud. I to årtier var Vietnam badet i en krig, hvor amerikanerne fra 1965 og frem til 1973 blandt andet sprøjtede 76 millioner liter giftige kemikalier ud over den sydvietnamesiske jungle i et forsøg på at finde den nordvietnamesiske hær og Vietcong-gurerillaernes skjulesteder. Man brugte Agent Orange - det farligste kemiske giftstof, som nogensinde er udviklet. Det indeholder blandt andet dioxin, som fjerner alt løv fra planter og træer. Under Vietnamkrigen blev flere millioner vietnamesere dræbt, og 58.000 amerikanske soldater mistede livet. Men for 40 år siden - 27. januar 1973 - nedlagde de amerikanske tropper våbnene. Omsider lykkedes det alle involverede parter at underskrive en fredsaftale i Paris, og to måneder senere forlod de sidste amerikanske soldater endegyldigt Vietnam. Trods fredsaftalen fandt der dog fortsat krigshandlinger sted mellem de kommunistiske nordvietna- mesiske styrker og den sydvietnamesiske hær, indtil sidstnævnte kollapsede i april 1975. Men her 40 år efter amerikanerne stoppede krigshandlingerne i Vietnam, trækker krigen stadig lange skygger. Brugen af Agent Orange har trukket tragiske spor til den dag i dag. I Vietnam finder man både anden- og tredjegenerations ofre med de mest ubeskrivelige fødselsdefekter, ligesom der er en dramatisk overrepræsentation af tidligere meget sjældne kræftsygdomme og hudsygdomme. Grundlagde fabrik på en rismark Men ellers går det godt. I hvert fald på det økonomiske plan. Her spurter vietnameserne derud af. Vietnam er en tiger i fuldt firspring: - Jeg tror, at det er meget svært at finde et andet land her på kloden, som for egen kraft har udviklet sig så hurtigt, som det er sket i Vietnam, siger Thomas Bo Pedersen, der bor i hovedstaden Hanoi med 3,5 millioner indbyggere. Han er direktør i Mascot, der er Danmarks største producent af arbejdstøj. Den 56-årige direktør har tidligere haft en karriere som udenrigskorrespondent, hvor han blandt andet har skrevet reportager fra Vietnam til danske og internationale medier. I 1994 blev han ansat i udenrigstjenesten og var med til at genåbne den danske ambassade i Vietnam. Inden han blev direktør i Mascots vietnamesiske afdeling, var han chef for den danske ambassades handelsafdeling. Mascot er et af de godt 130 danske firmaer, der har flyttet en del af produktionen til Vietnam de seneste år. - Vi startede bogstaveligt talt på en rismark, og efter to år, stod der en færdig arbejdsplads på 15.000 kvadratmeter. Det kan næppe gøres hurtigere i Danmark. Det danskejede firma har i dag 1700 vietnamesere ansat på fabrikken, og i 2011 fik Thomas Bo Pedersen overrakt en royal æresmedalje for at tage et socialt ansvar for medarbejderne og sikre ordentlige produktions-, arbejds- og miljøforhold. Danskerne satser på grøn energi Regeringen og dele af dansk erhvervsliv slikker sig da også om munden, når de retter blikket mod Vietnam, og de seneste år har man intensiveret de diplomatiske forbindelser. Dronningen og prinsegemalen var på besøg i 2009, og en stor dansk erhvervsdelegation med kronprins Frederik og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i spidsen var i Vietnam i slutningen af 2011 for at underskrive et strategisk partnerskab med den vietnamesiske regering, der meget gerne vil have styrket samarbejdet omkring en grøn vækst in- denfor energi og miljø. Dengang udtalte Pia Olsen Dyhr: - Vi har sovet i timen i forhold til BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), men med den næste bølge af vækstlande, heriblandt Vietnam, skal vi på banen fra starten. På det miljømæssige område har Vietnam kolossale problemer at slås med på lige fod med andre lande som for eksempel Kina, der på rekordtid er gået fra landbrugssamfund til buldrende industrisamfund. Hovedstaden Hanoi ligger nu på listen over en af de 10 mest luftforurenede byer i verden, og Danmark håber især på at få en bid af kagen, når Vietnam skal til at omstille sig til en mere grøn energi. I november sidste år var det så statsminister Helle Thorning-Schmidts tur til at massere de danske handelsinteresser, og samtidig offentliggjorde regeringen en storstilet vækstmarkedsstrategi for samarbejdet med Vietnam, som har en vækstrate, der de kommende år forventes at være på omkring 7 procent. Befolkningstallet er i dag på ca. 90 millioner og ventes at runde 100 millioner i 2020. Mere end halvdelen af befolkningen er under 30 år, og der er udsigt til en tredobling af Bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger frem til 2020. Udover at satse på sektorer som energi har regeringen også lagt en Søndag 13. januar 2013 NORDJYSKE Stiftstidende Indsigt 19 Napalmbomberne kendte ikke forskel på soldater og den almindelige vietnameser. Her et fotografi, der har brændt sig fast på nethinden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Foto: Nick Ut/AP/Polfoto USA sprøjtede 76 millioner liter giftige kemikalier ud over den sydvietnamesiske jungle. Det blev fatalt. Indtil videre har giften deformeret op til tre generationer af vietnamesere. Foto: Thomas Bo Pedersen FAKTA VIETNAM-KRIGEN strategi for et nært samarbejde indenfor sundhed, velfærd og uddannelse. Insulin og smykker Første gang Thomas Bo Pedersen fra firmaet Mascot møder Vietnam er som udenrigsreporter i 1984. Han husker det sådan her: - Det er et dybt forarmet og isoleret land. Det er ti år siden krigen sluttede, men landet bærer stærke spor af de år. Samtidig står de med et mislykket sovjetorienteret samfundseksperiment, hvor økonomien er gået i stå. Bønderne får ikke dyrket ris på grund af nationaliseringen af landbruget, og det samme sker i produktionen. Vietnam ligner Nordkorea på en meget dårlig dag. Men fra årtusindskiftet begyndte det at gå stærkt. Man har nu gennemført omfattende liberaliseringer og hele den statsejede sektor er i vid udstrækning blevet sluppet løs, som det også skete i Kina. I 2002 lå de udenlandske investeringer på omkring 200 millioner dollars, og da de toppede i 2009 var de steget til næsten 70 milliarder. ”En eksplosiv udvikling,” kalder Thomas Bo Pedersen det: - Det har selvfølgelig været med til at øge vietnamesernes levefod, og i dag lever ”kun” 8-9 procent under FN’s fattigdomsgrænse - mod 80 procent for nogle år siden. Den danske ambassade i Vietnam fortæller da også, at Vietnam er det land, der står til den største fremgang i levestandarden blandt 11 nye lovende vækstøkonomier - de såkaldte Next Eleven, og for europæiske virksomheder er Vietnam blevet særligt attraktivt i forhold til outsourcing og som produktionsalternativ til Kina. Blandt de godt 130 danske firmaer, der har slået sig ned i Vietnam indenfor de seneste år, finder man både helt store som medicinalfirmaet Novo og mellemstore som for eksempel Spinning Jewlry og Julie Sandlau, der er gået sammen om en smykkefabrik med 300 medarbejdere. Lønningerne til vietnamesiske sølvsmede er nemlig kun godt halvdelen af niveauet i Thailand, hvor de fleste danske smykkefirmaer får deres ting fremstillet i dag. Øget turisme Også turismen har fået medvind i Vietnam de seneste år. Lige nu har Spies Rejser to medarbejdere i Vietnam for at tale med eventuelle samarbejdspartnere, fortæller administrerende direktør Jan Vendelboe, der også er formand i foreningen af Rejsearrangører i Danmark: - Flere og flere søger alternativer til Thailand, fordi de gerne vil prøve noget nyt. Vi ser en massiv interesse for at rejse vest på til Caribien og Mexico, men folk efterspørger også nye destinationer mod øst. Han forventer dog ikke, at Vietnam nogensinde bliver ligeså attraktiv for danske turister som Thailand er blevet, da prisniveauet er betydeligt højere. Vietnam har da heller ikke nær så mange fantastiske strande og velfungerende resorts, som Thailand har. Til gengæld er det muligt at opleve et mere oprindeligt Asien, end det man kan opleve i det mere og mere turistede Thailand. En skamplet Selvom de økonomiske hestekræfter er blevet sluppet fri i Vietnam, så kniber det stadig med ytringsfriheden, fortæller Thomas Bo Pedersen: - Det er som i Kina. Medierne kontrolleres af myndighederne enten direkte eller indirekte. Det rykker dog lidt: - Man skriver åbent om korruptionsproblemer i aviserne, men det er fordi regeringen har valgt at tage et opgør med korruptionen. Kritik foregår stadig indenfor velordnede rammer. Til gengæld er det ikke velordnede rammer, der møder de mange tusinde ofre for brugen af Agent Orange under Vietnamkrigen. I 30 år har Thomas Bo Pedersen fra sidelinjen fulgt ofrenes kamp for at få hjælp til deres ufattelige lidelser. USA vil ikke vedkende sig et ansvar for katastrofen, og den vietnamesi- ske regering yder enten ingen eller kun minimal hjælp til ofrene. Thomas Bo Pedersen har flere gange rejst rundt i landet og talt med ofrene og holder en del foredrag om emnet. Han kan fortælle den ene skrækhistorie efter den anden. Blandt andet om den 70-årige Tran, som er ved at give helt op, nu hvor han er alene om at tage sig af sin handicappede søn - og dennes multihandicappede og stærkt retarderede to børn. Han får et overlevelsestilskud på cirka 50 danske kroner om måneden fra VAVA, der er den lokale afdeling af Agent orange-ofrenes organisation. Amerikanerne har dog for nyligt doneret et beløb, så man kan få en oprensning af jorden på den gamle luftbase i byen Da Nang. Her lever en kvart million vietnamesere på 40. år ovenpå en tikkende genetisk dioxin-bombe: - Det er da fint med amerikanernes initiativ, men det forslår som en skrædder et vist sted. Det store flertal af alle de mennesker, der er ramt af det her, er overladt til deres egen skæbne. Det er en skamplet, som verden aldrig bør give USA mulighed for at viske af sig, mener Thomas Bo Pedersen. - { Krigen varede fra 1959 til 1975 og kan enten ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden side - eller som en borgerkrig mellem det kommunistiske nord og det antikommunistiske syd. { Nabolandene Cambodja og Laos blev også involveret i krigen, der kostede et ufatteligt stort antal mennesker livet og tilførte befolkningen store, uudslettelige lidelser. { Amerikanerne sprøjtede store mængder kemiske midler ud over Vietnam fra luften - det såkaldte dioxin Agent Orange, der har bevirket at store dele af befolkningen i indtil videre i tre generationer har både fysiske og mentale misdannelser, ligesom sjældne kræftformer er dukket frem. { Krigen kostede mellem 2 og 5,7 mio. vietnamesere livet og 58.000 amerikanske soldater. FREDSAFTALEN I PARIS { 27. januar 1973 lykkedes det at få alle involverede parter i Vietnamkrigen til at underskrive en fredsaftale, og to måneder senere forlod de sidste amerikanske soldater Vietnam. { Trods fredsaftalen fortsatte kamphandlingerne imidlertid, indtil nordvietnamesiske styrker efter to måneders storoffensiv indtog præsidentpaladset i Saigon i april 1975. { Nord og syd blev forenet i et kommunistisk styre, der de seneste år - ligesom Kina har sluppet tøjlerne mere og mere i retning af fri markedsøkonomi. KILDE: WIKIPEDIA
© Copyright 2025