Dancehall og homofobi

13. februar, 2015
CBS Case Competition office, Frederiksberg
PRESSEMEDDELELSE
Erhvervslivet møder elitestuderende i CBS Case Competition
I uge 9 åbner Copenhagen Business School for 14. år i træk op for CBS Case Competition, en
international business case-konkurrence for studerende. Konkurrencen har til formål at skabe
netværk mellem de studerende og erhvervslivet, øge det internationale kendskab til Danmark
og styrke relationen til de deltagende universiteter.
I konkurrencen bliver 12 hold fra udvalgte internationale universiteter inviteret til Copenhagen
Business School for at løse en højaktuel problemstilling i en anerkendt skandinavisk virksomhed.
Hvert hold består af fire elitestuderende, som universiteterne hver især har sammensat.
Konkurrencen bliver for alvor skudt i gang, når casevirksomheden afsløres om onsdagen i uge 9.
Deltagerne har 32 timer til at løse casen, og herefter præsenteres deres løsningsforslag foran et
dommerpanel bestående af 16 respekterede, nordiske erhvervsledere. Konkurrencen
kulminerer i fredagens finale, hvor tre finalehold præsenterer deres løsningsforslag foran mere
end 500 studerende og topfolk fra det danske erhvervsliv.
Partnervirksomheder og højtprofilerede talere
Udover selve konkurrencen består ugen af et væld af interessante events med dette års
partnervirksomheder. I år har CBS Case Competition glæden af at samarbejde med Arla,
Carlsberg Group, Danske Bank, DONG Energy, PANDORA og The Boston Consulting Group.
Endvidere byder CBS Case Competition i år på et spændende og underholdende program med
højtprofilerede talere fra dansk erhvervsliv, heriblandt adm. direktør for Danske Bank, Thomas
F. Borgen.
Partnervirksomhederne vil i løbet af uge 9 tilbyde de studerende at få en indsigt i deres
virksomhedstruktur og daglige arbejde. Formålet er dels at skabe et afbræk i de studerendes
hverdag, men også i høj grad at skabe opmærksomhed om deres muligheder i det danske og
internationale erhvervsliv.
CBS Case Competition arbejder hvert år ud fra missionen om at fordre et internationalt netværk
og give deltagerne en mindeværdig oplevelse for livet. Lars Seier Christensen, stifter og adm.
direktør i Saxo Bank, har tidligere udtalt om CBS Case Competition:
”Things like CBS Case Competiton that force people to think about business, strategy and
solutions are things that we really want to support.”
H.K.H. Prins Joachim er æresgæst
Igen i år er H.K.H. Prins Joachim med som æresgæst ved den officielle Welcome Dinner mandag
d. 23. februar, som traditionen tro afholdes i det historiske Carlsberg Museum. De
internationale elitestuderende vil møde H.K.H. Prins Joachim, ambassadører og repræsentanter
for de respektive deltagerlande – heriblandt USA, Egypten, Thailand og New Zealand. Derudover
vil der være repræsentanter fra CBS Case Competitions partnervirksomheder, Carlsberg Groups
Executive Board og Copenhagen Business School’s Senior Management.
KONTAKTINFORMATION:
Kristine Hadberg
Presseansvarlig
Mobil: +45 31150368
E-mail: kristine.hadberg@casecompetition.com
CBS Case Competition
Porcelænshaven 20
2000 Frederiksberg
Denmark
prm@casecompetition.com
www.casecompetition.com
www.facebook.com/casecompetition