1. No category

skoleblad for Vester Skerninge Friskole - efterår 2012
skoleblad for
Vester Skerninge Friskole - efterår 2012
FORÆLDREFEST LØRDAG D.26.JANUAR 2013
næste blads deadline d.2.12.12
2
Hjertesten – nu med Puls!
Man kan dårligt forestille sig en mere passende begivenhed til
”indtagelse” af Pulsens musik- og morgensangsrum end Hjerneforsker
Kjeld Fredens foredrag den 20. september: ”Bevægelse og Læring”.
Omkring 200 gæster fyldte på flot vis det nye rum til Kjeld Fredens
ord om vigtigheden af at skolen giver plads til bevægelse og alle
former for sanselighed og kreativ udfoldelse.
Musik, sang, dans og bevægelse er fittness for hjernen og kommer
herigennem til at styrke indlæring og trivsel generelt, var hans
hovedbudskab, og det er jo sød musik i ørerne, når vi skal indtage et
hus, som først og fremmest er skabt til at rumme disse ting.
Det er meget glædeligt, at der kan samles så mange mennesker til
foredrag om noget så væsentligt, og det var dejligt at opleve at
rummet fungerede perfekt til lejligheden.
Selve indvielsen en 29. september blev et brag af en fest og
afslutningen på en lang og omstændelig
proces. Ligesom hjertestenen blev
flyttet og rejst ved et sejt, fælles træk,
er Pulsen et resultat af et særdeles
langt og sejt træk fra bestyrelse,
ansatte, forældre og børn – lige fra den
første drøm, til skitser og projektering,
udbuds- og udvælgelsesproces,
budgettering og økonomisk tilløb, flittig
forældrefliselægning og panisk pedelpuslen med 100-vis af udenoms- og
indretningsdetaljer helt op til selve
indvielsesdagen.
Og forældres, ansattes og børns
fantastiske engagement og ejerskab til
indvielsesfesten med helt overdådige
mad- og blomsterarrangementer – og 8.
klasse forældres og elevers enorme praktiske hjælpeindsats.
Alt sammen er et fortræffeligt billede på, hvilken enorm trækkraft vi
kan mobilisere, når både børn og voksne finder den plads ved tovet,
der giver mening for den enkelte. Og hvilken flot oplevelse at give
3
vores børn – på fælleskab, ejerskab og kammeratskab. TUSIND TAK til
alle!
Jeg tror i høj grad vi fik rykket en del af vores gamle skoles ”sjæl”
med ind i Pulsen den 29., og jeg tror på, at det i høj grad bliver her,
man kan tage pulsen på skolens liv og ve og vel – hvad enten det er til
morgensang, musik og sammenspil, fælleskor, teater eller til fester,
fejringer, filosofi, idræt, dans, bevægelse og leg.
Nu er der så luft til at komme videre i processen med indretning af
mellemtrinslokaler i gl. sal, hvor vi forventer at gå i gang inden
længe.
Stor tak til forældre, der havde tid og lejlighed til at ”vikariere”
mens vi var på pædagogiske dage. Jeg hører at der har været gode
oplevelser med børnene. Når skolens lærere og pædagoger samtidig
har enestående mulighed for pædagogisk debat og fordybelse, så går
alt jo op i en højere enhed!
Bedste hilsner Jens Fabricius
4
Cubanske kunstnere på Friskolebesøg
Det er lykkedes for Friskolen at få en kulturformidlingsaftale med tre
dygtige Cubanske kunstnere. De ankommer til friskolen 18. oktober og
skal bo og deltage i undervisnings- og udsmykningsprojekter på skolen
over de kommende tre måneder. Aftalen er kommet i stand ved hjælp
af Faaborgegnens Efterskole, hvor de tidligere i år har været i et
tilsvarende tre måneders forløb. Viola (Ann 9. kl.) kender dem og
bistår ved tolkning i det omfang deres engelskkundskaber ikke rækker.
Forældrefliselægning
5
Black2Green - Comenius
Black to Green is an international partnership between 5 European schools from Holland, Norway, Spain, Germany and Denmark
af Thomas Visby
Hvorfor laver vi egentlig skole??
Ja, spørgsmålet er egentlig mere interessant, end det i første
omgang ser ud til. Vores art, homo sapiens sapiens (det tænkende,
tænkende menneske – for dem, der ikke lige fik fat i det første
gang!!) er en del af klassen, pattedyr. Disse er jo ud over at føde
levende unger også kendetegnet ved, at der for hvert art findes en
tidsperiode fra ungens fødes til den ”løber hjemmefra”.
Vi har i vores art en periode på ca. 18-20 år, hvor ungerne vokser til
og bliver ”voksne” - dvs. vokset nok til at kunne klare sig uden
forældrenes beskyttelse. En mus er til sammenligning få uger om
denne proces.
Nuvel, hvis det tager disse 18 til 20 år, før de er klar, hvad skal vi så
lige bruge al den tid på? Hvis bare ungerne har nok social kontakt, vil
megen udvikling og parathed sikkert ske af sig selv – den romantiske
udviklingsforestilling – MEEN forældre er og bliver nogle sære
størrelser, for de spørger ofte sig selv: Hvordan skal det gå mit barn?
Hvad skal der til, for at det kan klare sig?
I disse meget almindelige spørgsmål ligger begrundelsen for at lave en
skole. Forældrene overdrager en stor del af ansvaret til nogle andre,
der skal DANNE barnet til fremtiden. I friskolernes verden snakker vi
om PERSONLIG, SOCIAL og FAGLIG DANNELSE, men der er mange bud
på dette. Fælles for alle skoler er, at målet er FREMTIDEN, og der er
RIGTIG GOD TID, da børnenes barndom sammenlignet med andre
pattedyr er så lang!
Vi kan altså overføre RIGTIG, RIGTIG meget dannelse fra den ene
generation til den næste – på godt og ondt!! - hvilket i sagens natur
giver en fantastisk stort ansvar til forældrene om at vælge den skole,
de synes, varetager dette arbejde bedst.
6
Der er rigtig mange gode eksempler på POSITIV overførsel mellem
generationerne – sproget, nyttige sociale spilleregler, færdigheder
som læsning, skrivning osv. Faktisk er vi rigtig gode til at overføre
nyttige ting – nogle ville kalde dette definitionen på begrebet
KULTUR.
De fleste, der har været forældre i en årrække, kan genkende
situationen, hvor man ser en af sine egne lidt mere håbløse sider
udfolde sig i ens eget afkom. Ups! Det var ikke lige planen, men ”det
skete bare”. Der kommer vi på prøve som forældre – vi må tilgive os
selv og vel forsøge efter bedste evne af rette lidt op på fejlen.
Artiklens forfatter i naturen med eleverne i centrum
MEN hvad nu, hvis
vi overfører noget,
som vi slet ikke selv er klar over – som kultur! Steen Hildebrandt,
professor ved Handelshøjskolen i Århus, beskriver i ”Børnene er det
vigtigste” disse overførsler som BOBLER. En boble er en IDE, der bider
sig fast i kulturens TANKEGODS, men som står i modstrid med
VIRKELIGHEDEN, som kulturen eksisterer i. Bobler brister – fx itboblen, bolig-boblen for at tage nogle nyere eksempler. Der er altid
et efterfølgende kaos, da ”vi jo troede, at...”, og ”det kan da ikke
passe, at....”, og ikke mindst ”nogen må da have skylden for det”.
7
Hvad nu, hvis vores vestlige kultur blandt meget andet bygger på
følgende to BOBLER:
1. Al reel udvikling i retning af ”de gode liv” kommer fra de vestlige
lande – menneskeligt, kulturelt, teknologisk osv.
2.
Al reel udvikling giver VÆKST, og en ny generation kan altid
forvente, at netop denne vækst giver dem bedre levevilkår end deres
forældre.
Hvad nu, hvis boble 1 er ca. 500 år gammel, og bygger på den vestlige
kulturs lidt specielle italesættelse og handlingsmønster, da jagten på
kolonier satte ind i 1500- og 1600-tallet. ALLE højkulturer i historien
har haft deres tid, og hvad nu hvis det udviklingsmæssige tyngdepunkt
i dette 21. århundrede flyttes (tilbage) til ØSTEN?
Og hvad nu, hvis boble 2 er ca. 130 år gammel og kan spores tilbage
til industrialiseringens opblomstring i Europa omkring 1870'erne, hvor
der var rig adgang til jordens ressourcer? Hvad nu, hvis det viser sig,
at denne konstante vækst, der har fjernet forældrenes frygt for SULT
og BARNEDØDELIGHED kræver for mange af jordens råstoffer, OG
konsekvenserne i form af affald og klimatiske ændringer er en trussel
i sig selv?
HVAD NU, HVIS DISSE BOBLER FAKTISK ER BOBLER, DER KAN SPRINGE!?!
HVAD LAVER VI SÅ SKOLE FOR??
En af skolens
grundlæggende
opgaver er således
at sætte kikkerten
for øjet og skue ud
i en uvis fremtid
for at give et bud
på spørgsmålet:
Hvad bliver der
brug for – af
personlig, social og
faglig dannelse??
UANSET HVAD, er
det helt sikkert, at
svarene skal
indeholde er klangbund af HÅB – ellers mister skolen sit fundament
som MENINGSBÆRENDE.
8
På Vester Skerninge Friskole er vi selvfølgelig også levende optaget af
dette.
Vi tror på, at fremtidens samfund bliver ANDERLEDES end det
nuværende, og følgende kodeord kunne være kendetegn for denne
forandring: DEN LOKALE FORANKRING, DEN GLOBALE FORANKRING og
EN FORANKRING I BEGREBET BÆREDYGTIGHED.
Den tidligere norske statsminister, Gro Harlem Brundtland, skrev i
Brundtlandrapporten i 1987, at bæredygtighed er det, som "skaffer
menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige
generationers mulighed for at dække deres behov". Denne rapport
lagde op til FN's Rio-konference i 1992 om miljø og udvikling, hvor
alverdens lande satte sig sammen for at se på fremtiden. Et af de
mange resultater var de såkaldte 2015-mål for afvikling af fattigdom,
samt en årlig møderække omkring potentielle klimaforandringer. De
såkaldte COP-møder, hvor Cop-15 blev afholdt i København i december
2009 – i SNEvejr i øvrigt, vi havde mange elever af sted i
projektforløb! Afsættet i alt dette arbejde er en respekt for folks
LOKALE FORANKRING, men også et ønske om en større GLOBAL
FORANKRING, der kan bruges som et afsæt til FÆLLES LØSNINGER
OMKRING FÆLLES UDFORDRINGER.
Vi har her på skolen været så heldige at have mulighed for at arbejde
med netop disse ting på netop den måde, som det
var
hensigten på Rio-konferencen i 1992.
Gennem EU's Comenius-projekter er det
lykkedes os at få godkendt et 2-årigt
projekt under navnet Black2Green, der
netop har til formål at kigge på en
meget nærliggende konsekvens, hvis
bare én af de to ovenstående bobler
springer – ENERGIOMLÆGNINGEN fra
fossil til bæredygtig energi.
5 skoler i Norge, Tyskland, Holland,
Spanien og os selv skal arbejde med
lokal og global forståelse af konkrete
problemstillinger og ikke mindst
MULIGE LØSNINGER.
Det konkrete mål er en større konference
i Norge i foråret 2014, hvor de deltagende
elever giver konkrete bud på deres
fremtidsvisioner for et bæredygtigt
Gårdvagten smiler tilfreds
samfund.
9
Projektet er bygget op omkring et besøg på hver af de 5 skoler, hvor
hvert møde varer en 4-5 dage, og der arbejdes med et tema. Det kan
fx være det lokale energiforbrug, nuværende lokale og nationale
energikilder, nedsættelse af energiforbrug, bæredygtige
energialternativer. Vi skal som skole være vært i skoleåret 13/14.
Første møde er i Weiden, Tyskland i uge 45, hvor 6 elever fra 8. og 9.
klasse har søgt og fået ”job”. De skal forberede, rejse og aflevere
under temaet: DET LOKALE ENERGIFORBRUG. Britt og undertegnede
tager med på denne tur, men eller er hele overbygningsteamet
involveret i de næste 2 år.
Vi ser meget frem til dette projekt, da det ud fra ovenstående tanker
om fremtiden er fantastisk MENINGFYLDT, og skulle boblerne – IMOD
FORVENTNING!!! – vise sig at være de rene luftkasteller fyldt med
voksnes bekymringer, og at vi som kultur bare kan tage skuldrene ned
igen og forbruge uhæmmet videre, så er der så megen PERSONLIG,
SOCIAL og FAGLIG dannelse i projektet, at det faktisk giver dyb
mening i sig selv!!!
10
Musik
I mit job som efterskolelærer, på Langelands Efterskole, sad jeg og
udarbejdede et undervisningsforløb til 9 og 10 klasse, der skulle
handle om musik.
Jeg var overbevist om, det ville være et godt start-tema, da det er et
emne, der fænger de unge mennesker, og betyder rigtig meget for
dem, der hvor de er lige nu i livet.
I den forbindelse tænkte jeg, at der skulle mere ”kød på” end kun at
snakke og lytte til det musik de allerede kender og forholder sig til.
Jeg ville gerne arbejde med flere facetter og valgte bl.a. at arbejde
med politiske sange, censur og hvordan musikken påvirker menneskes
helbred.
På internettet faldt jeg over en interessant artikel:” How music
affects us and Promotes health….” og fik lyst til at dele nogle af de
dokumenterede facts der fremkom af teksten, der specielt handler om
stimulering af vores hjerner.
Ifølge artiklen er musik en af de få aktiviteter der stimulerer hele
hjernen.
Musik har evnen til at forøge vores intelligens, læring og IQ.
- læsning og læsefærdigheder
rumlige og tidsmæssigt ræsonnement
matematiske evner
følelsesmæssig intelligens
11
Tidligere troede man, at det kun var gennem klassisk musik og specifik
Mozart, at man øgede sine evner. Nu ved man at samme effekt kan
opnåes, hvis man lytter til musik man godt kan lide, dog er det vigtigt
at denne musik er instrumental, da vi ellers ubevidst kommer til at
fokusere på vokalen. Endvidere fortæller artiklen, at man opnår den
største effekt ved at lytte til musik, der har et mønster af 60 takter pr
minut. Denne rytme stimulerer både venstre og højre hjernehalvdele
og maksimerer vores evne til at lære og fastholde informationen.
Du kan finde hele artiklen på; www.emedexpert.com/tips/music.shtml
På efterskolen lavede jeg eksperimenter med mine elever. På Youtube
fandt vi forskellige lydbilleder/musik som skulle øge deres evne til at
huske og holde fokus under f.eks. læsning af en svær tekst. Resultatet
var overraskende positiv. 80 % af eleverne havde en klar oplevelse af
at det var lettere at bevare koncentrationen, og at de havde en bedre
forståelse for hvad det var, de læste.
På friskolen er vi så heldige at vores børn bliver undervist at dygtige
kompetente musiklærere. Vores børn går på en skole hvor morgensang
og musik bliver prioriteret højt til rigtig stor glæde. Skolen har
ligeledes taget initiativ til at få musikskolen tilbage på friskolen, og
børnene bliver nu, i mange tilfælde, undervist af de lærere som de
kender fra deres skolehverdag.
I forbindelse med et foredrag af hjerneforsker Kjeld Fredens, der blev
afholdt i ” PULSEN”, d. 20. september, fik jeg større indsigt i
vigtigheden i at inddrage musik i vores børns skole og hverdag. I følge
veldokumenterede undersøgelser, kan musik både hjælpe på indlæring
og inklusion.
"Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to
fag, og det er musik og idræt, sagde Kjeld Fredens.
Det er muligt at finde mange flere oplysninger på kulturministeriets
hjemmeside for musik – hvor bl.a. Kjeld Fredens har bidraget med
artikler.
Det bliver spændende at følge med i hvad vi som skole og
lokalsamfund kan ”fylde” i ”PULSEN”. Indvielsesfesten var et farverigt
bombardement af sanseindtryk, flot, kreativt og inspirerende. Nu har
skolen endelig fået betydelig større mulighed for at dyrke både musik
og bevægelse. Jeg er overbevidst om at, stor kreativitet og aktivitet,
med tiden vil fylder rammerne helt ud til de mange fliser der, ved stor
forældreengagement, ligger langs fundamentet.
Gitte Mølsted
12
7.kl. Tjekkiet tur
Søndag kl. 05.45
7. og 8.kl mødes på skolen hvor buschauffør Max holder.
Vi pakker bussen, og tar afsted.
Da kl. ca er 3 er vi i berlin og 8 kl. står af, vi kører videre og har det
rigtig hyggeligt og kl. ca halv 10 er vi ved Penzion Neco i Tjekkiet.
Vi fandt vores værelser og indrettede os, der var et drengeværelse
hvor alle drengene boede, der var to 6 personers pigeværelser og et 4
personers.
Vi boede på et af 6 personers værelserne.
Mandag kl 07.00
Stod vi op, vi skulle spise morgenmad kl. 8.00.
Vi skulle ud og vandre. Bussen kørte os ud til det sted hvor vi skulle
vandre. Vi fik nogle sandwich med der ikke smagte særlig godt, men
det var stadig hyggeligt.
Vi vandrede 8 kilometer, og der var en meget smuk natur. Der blev
også taget en masse flotte billeder.
13
Efter det tog vi ind til en lille by for at shoppe, men der var ikke
rigtig nogen butikker, så de fleste købte en is eller en sodavand.
Så tog vi ud til en borg, men den var lukket så vi kunne ikke komme
ind i den, men den var i hvert fald flot udenpå.
Da vi kom hjem var det bare hygge. Efter vi havde spist, blev der
holdt et talentshow, hvor alle måtte stille op. Der blev sunget, lavet
teater og andre sjove ting.
På vores værelse drak vi the og hyggede.
Tirsdag kl. 08.00
Vi spiste morgenmad, og så mødte vi hvores guide. Vi skulle nemlig
river rafte. Vi gik et lille stykke hen til der hvor vi skulle rafte.
Vi fik at vide hvad vi skulle, og gummibådene blev sat i vandet. Vi sad
i en pigebåd, og så havde vi en af guiderne.
Vi sejlede ned af en flod, der lå tæt på der hvor vi boede.
Da vi var nået cirka halvvejs holdt vi en pause, hvor vi hoppede i
floden og badede,
imens vi ventede på
den sidste båd. Vi
sejlede i ca 2 en halv
time. Bagefter spiste
vi madpakker og
slappede af.
Så tog vi ud til en
borg, der hed Trosky,
der var en borg, der
var delt i to. Det er
faktisk den borg, der
har givet Astrid
Lindgren indspiration
til Ronja
Røverdatter.
Da vi kom hjem
hyggede vi, og nogen
gik en tur eller gik
til købmanden og
købte slik.
Drengene bildte os
ind, at der var en
Cheap Monday butik
i den lille by Mala
Skala, hvor vi boede,
14
så alle pigerne skyndte sig at hente deres pung, og spurgte så hvor
den var. Så flækkede drengene af grin, fordi det var en joke :( men
det var meget sjovt.
Om aftenen havde vi grillaften og fik lækker grillmad. Efter vi havde
spist, var der mange der gik ned til en skole, hvor der var en
kunstgræs fodboldbane og en løbebane. Der løb vi om kap, og vi
lavede nogen andre sjove ting.
Efter det spillede vi varulvekort, som hurtigt blev meget populært, og
efter det blev der sagt godnat, og folk gik på deres værelser.
Onsdag kl.07.00
Ville vores værelse lave en joke. Vi fik Maria til at lægge sig ud på
gangen i nattøj med sin dyne og lade som om hun sov. Da nogen af de
første piger vågnede og gik ud på gangen, så åbnede vi døren og sagde
at en af os var vågnet i nat, og så at Maria gik i søvne, og lukkede
hende ud og låste døren.
De fleste af pigerne sagde, at vi var onde, og at hun skulle bruge lang
tid på at sætte hår og sådan noget. Vi sagde, at de skulle lade være
med at vække hende,
men de “vækkede”
hende. Så begyndte vi
at grine, og så fortalte
vi at det var en joke.
Til at starte med blev
de sure, men så blev de
gode igen og grinte
med :)
Efter vi havde spist
morgenmad, mødte vi
vores guide udenfor
penzionen. Det regnene
lidt. Vi begyndte at gå,
og efter en lille gåtur
var vi, hvor vi skulle
klatre/rapelle.
Da vi kom op til den
klippe, hvor vi skulle
rapelle, skulle vi kravle
højere op af nogen små
stiger, der var lavet af
træ. Så kom vi endelig
op. Så skulle vi prøve.
Vi fik sikkerhedsseler
15
på og en hjelm, og så var der en let, en medium og en svær bane. Når
man havde prøvet en af dem, kunne man rapelle på den store bane.
Der var nogen der syntes, det var let, og nogen der syntes, det var
svært. men det var i hvert fald spændende.
Da vi kom tilbage tørrede vi os og fik varmen. Så spillede vi lidt
varulvekort, og så kom Lene og
Penzion Neco set fra borgen Vranov
Steffen, og de sagde at man kunne enten blive hjemme eller man
kunne gå en tur op til en kirke.
Et par stykker, gik op til kirken mens resten blev.
Om aftenen spiste vi på restaurent. Den var meget hyggelig og maden
smagte godt. Vi fik en kartoffelsuppe til forret og schnitzle med
kartoffel til hovedret.
Da vi kom hjem pakkede vi vores ting for vi skulle nemlig afsted dagen
efter.
Torsdag kl.05.15
Stod vores værelse op. Vi vågnede stille og roligt, og efter lidt tid
vækkede vi de andre piger. Alle pigerne gik ind på drengeværelset og
16
sang fødselsdagssang for Bertram. Vi tror han blev glad, selvom han
sagde, at han ikke ville have det.
Vi spiste morgenmad og kl. 07.00 kørte bussen mod Prag.
Vi hyggede os i bussen, og da vi kom frem gik vi rundt og så nogle
flotte kirker. Det var rimelig koldt, det var ærgeligt.
Efter vi havde set nogle kirke og andre ting i Prag fik vi et kort og
hundrede koruna hver til frokost, og så måtte vi gå rundt i Prag.
Vi var en gruppe på tre piger, og vi gik mod det gule marked.
Det gule marked var lidt skuffende, der var ikke særligt mange
butikker, og de solgte alle sammen det samme :(
Vi gik tilbage til midtbyen og fandt et kæmpe shoppingcenter, og det
var mega fedt. Vi sad lidt på en cafe og drak sodavand og snakkede. Så
gik vi lidt rundt i i Prag, og vi købte noget aftensmad som bare var
pizza slice, fordi vi ikke havde særligt meget tid tilbage.
Kl.19.00 stod vi på bussen igen og så gik turen mod Berlin. Vi så en
film, og så faldt de fleste i søvn. Ellers sad vi og småsnakkede.
Da vi kom til Berlin, steg 8 kl. på bussen, og så var der uro i cirka en
time. Folk skulle snakke og sige hej, men så faldt folk stille og roligt i
søvn.
Så blev vi vækket og fik at vide at vi var på skolen om 20 min.
Vores forældre stod klar og hentede os, og da vi kom hjem gik vi
direkte i seng.
Iben og Mira 7.kl.
17
Street art
Gade kunst bliver mere og mere populær med årerne. Street art og
Grafitti er to former for kunst du kan finde meget af i storbyer
rundt omkring i hele verden. Mange kunstneren går ud i de store
byer over hele verden midt om natten og laver nyt kunst til de
tomme gader.
De halv smadrede plakater hænger og flagrer i vinden. Overalt på smadrede
plakater er der blå sekstaller. Mr. Six kalder han sig. Der er omkring 600.000
seks-taller i hele byen, Berlin. Mr. Six er en mand i 60-erne der har gjordt
det at han skriver sine store blå seks-taller på allerede opsatte plakater, så
han aldrig kan blive taget. En teori siger at det er et seks-tal fordi der er
seks bogstaver i Berlin. På en bygning tæt ved Raw Temple er et kæmpe
billede af røde og hvide hunde der springer ud over bygningen. De kæmpe
store hunde springer ud med tynde øjne, lange kroppe og snuder. Hundene
er lavet af en kunstner fra Tel-aviv der kalder sig for Klone. Det populære
crew der kalder sig for JUST er dem der har startet hele stilen med at lave
heaven’s spot. Det går ud på, at de bryder ind i bygninger og løber hele
vejen op på taget og så begynder de ellers. De skriver oppe fra og ned. Det
bliver kaldt Heaven’s spot fordi det er helt oppe ved himlen og fordi hvis du
falder, så er det slut. Heaven’s spot forgår helt oppe ved himelen og det er
18
også en af grundene til at det kaldes hvad det kaldes. Fotografen Adrian der
også dokumenterer Graffiti og Street-art udtaler sig om at gadekunst bliver
mere og mere populært nu om dage. Gade kunst bliver mere og mere
populær med årerne. Street art og Grafitti er to former for kunst du kan
finde meget af i storbyer rundt omkring i hele verden. Mange kunstneren
går ud i de store byer over hele verden midt om natten og laver nyt kunst
til de tomme gader. Der er dog også mange crews inde for kunsten der
bliver sure over folk der bliver betalt for at lave det, da street-art går
meget ud på at det skal være lidt vildt da det er ulovligt i Berlin. Alexandre
Farto der blev betalt for at lave den form for grafitti/street art der gik ud
på at man malede en mur hvid og derefter hakkede et billede ind i muren.
Kunstneren blev betalt af Levis for at lave et billede med deres slogan på,
GO FORTH. Mange street art kunstnere blev provokerede af det og brugte
formen af street art/grafitti til at kritisere måden. At lave street-art kan
give en lille bøde på 15 euro, imens det at gøre det direkte på en mur kan
give helt op til 5 år eller en meget høj bøde. Der er i alt 36 politimænd i
Berlin der har det som deres primære opgave at stoppe gadekunsten hver
nat, imod 6.000 kunstnere. Så det er jo egentlig ikke så underligt at der
hver morgen er nye street-arts over alt i den store by.
Lad mig komme ud og være kunst!
19
Cykeltur i Berlin
20
21
Et brag af en fest i ”Pulsen”
Pindemadder, kædedans og et ”TILLYKKE” på 100 decibel!
af Claus Rickers
”Godt gået!”, skråler de 500 fremmødte børn og forældre og klapper
hinanden på skuldrene - hvis de ellers kan få plads i den tæt proppede
idrætssal på friskolen.
Det store byggeprojekt har været i gang i et år, og i dag er der indvielse og
fest for de nye bygninger, som blandt andet rummer en stor sal til idræt og
bevægelse, samt flere mindre lokaler til morgensang og fælles aktiviteter.
Tillykke på 100 decibel
Hele skolen er dækket op til fest. Forskellige elev-bands giver den gas i det
nye morgensangs-lokale, og dagens værtspar, Stinne og Bent, er i hopla og
underholder de mange fremmødte med jokes og gode historier.
Så går to elever på scenen og holder et langt bånd ud mellem sig – nu skal
huset officielt indvies. Og mens regnen trommer på det nye tag, gør
Matilde fra børnehaveklassen sig klar med saksen. Spændingen stiger, mens
der sammen tælles ned fra ti. Matilde klipper båndet over, og jublen
bryder løs i salen.
”Det her fantastiske hus et godt eksempel for vores børn: Vi kan noget,
hvis vi virkelig vil det! ”, siger Jens Skoleleder i sin festtale.
Og selv om der er højt til loftet i den nye idrætssal, når børnenes
”Tillykke-brøl” efter et par forsøg op over 100 decibel – målt på Thomas
Visbys Iphone!
Og huset hedder…?
22
”Harmonien”, ”Bikuben”, ”Lyttelappen”
eller ”Lydpotten”? Eleverne er kommet
med mange fantasifulde forslag til
multihusets navn, men navne-komiteen
formår at bevare spændingen helt til det
sidste. Efter en længere optakt af Britt
og Merethe og en endnu længere
trommehvirvel kommer så afsløringen:
Huset skal hedde ”Pulsen”!
”Det bliver det sted, hvor man altid kan
mærke skolens puls. Derfor er ”Pulsen”
et helt fantastisk godt navn”, mener
skoleleder Jens Fabricius.
Vi tror på vores skole
Også bestyrelsesformand Kristian
Mondrup er begejstret for navnet og for
det nye hus:
”Vi håber, at dette fantastiske hus vil
blive et aktiv for hele lokalområdet. Med
sådan et hus sender vi et signal om, at vi
tror på vores skole og vores skoleform”, siger Kristian.
”Og så skal vi huske, at nye huse er som musik-instrumenter: Det er ikke
nok at få dem i hånden – man skal også lære at spille på dem! Så lad os
komme i gang med det! ”
Og kort efter vælter det så ind på scenegulvet med festlige elev-indslag:
folkedans, teater, gymnastik, ballet, en-hjulede cykler og dansende
teenage-drenge. Huset er i den grad taget i brug!
Pindemadder og kædedans
Så er der festtaler, pindemadder og kædedans i lange baner. Gæsterne har
selv medbragt smukke blomsterbuketter og et overflødighedshorn af små
retter til de lange spiseborde. I foyeren afsløres et to gange tre meter
stort maleri i stærke farver, malet af Vibe. I en af gangene har eleverne
lavet en stor, fælles mosaik samlet af 200 små billeder under temaet
”bevægelse”.
Med et glas vin i den ene hånd og en pindemad i den anden, kan gæsterne
nyde malerierne og nynne med på finurlige sange skrevet af skolens nye
lærer, Jens Hell, som i dagens anledning har taget sit band, ”Dit Held”,
med til festen. Og mon ikke sange som ”Hjortetaksalt” og ”Det er din
skyld, Gunnar” bliver klassikere på friskolen?
Sved på dansegulvet
Dagen slutter med en medrivende koncert af de tre musikanter i ”Trio
Klezmer”, som rent faktisk spiller solen frem, og som også denne gang får
børn og voksne ude at svede på dansegulvet i én lang kædedans. En helt
forrygende afslutning på en helt fantastisk dag. Stort tillykke med det nye
hus!
23
Kære Margrethe, Villy og Helle!
Debatindlæg i Jyllands Posten den 7. september 2012
Af Ebbe Lilliendal, Dansk Friskoleforening, Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening,
Søren Hansen, Lilleskolerne, Thorkild Bjerregaard, Foreningen af kristne friskoler og Klaus
Eusebius Jakobsen, Private Gymnasier
15 procent af landets børn og unge går i en privat- eller friskole. Uanset deres forældres
partifarve heldigvis. Den tradition har mere end 150 år på bagen og er en konsekvens af
vores grundlov, hvor der står, at forældre selv kan vælge, om de ønsker at benytte
folkeskolen eller et andet skoletilbud.
Den forrige regering beskar de frie grundskolers tilskud med 60 mio. kr. årligt, da de
indførte "genopretningspakken", så lettelsen var stor, da I vandt valget og havde lovet at
rulle besparelserne på uddannelsesområdet tilbage. Skuffelsen var derfor proportional, da
det stod klart, at intet var ændret. For andet år i træk fortsætter I med at skære i tilskuddet
- også i det fremlagte forslag til Finanslov 2013. Skolerne må næste år igen klare sig for
800 kr. mindre pr. elev.
Sig det gerne lige ud! Hvilken rolle ønsker I, de frie grundskoler skal spille i det danske
samfund? Er der tale om et bevidst ideologisk korstog med det uofficielle mål at reducere
antallet af frie grundskoler? Skal det i højere grad være forældrenes pengepung, der afgør,
om man kan vælge den bedste skole for sit barn?
Sparerunder er prioritering. Derfor er det afgørende vigtigt, at I kender prisen for
nedprioriteringen af de frie grundskolers tilskud. Fri- og privatskolerne har én afgørende
knap at dreje på, når skolerne rammes af så store besparelser år efter år, nemlig
forældrebetalingen. Hvordan harmonerer denne virkelighed med vores fælles ønske om,
at fri- og privatskolerne (fortsat) skal være et tilbud for alle - uanset antallet af bøger på
reolen derhjemme, graden af mors og fars uddannelse og størrelsen på pengepungen?
Nogle familier vil ikke have råd til at benytte friheden til at vælge skoleform, nogle frie
grundskoler vil derfor lukke, og deres lokalsamfund vil lide under det. Hvem vil bo og
arbejde ude på kanten af Danmark, hvis det indebærer flere timers daglig transport til og
fra skole?
Vi tror på, at konkurrencen og inspirationen mellem folkeskoler og frie grundskoler
grundlæggende er sund. Vi tror på, at vi spiller en vigtig rolle, når vi løfter eleverne til et
højere niveau på trods af socioøkonomi, når vi leverer flere elever til
ungdomsuddannelserne (end folkeskolen), og når vi er med til at sikre liv og konkrete jobs
i de små lokale samfund. Alt sammen endda for betydeligt færre penge end
folkeskolerne. Det er dedikerede folk på skolerne, som sikrer, at det højt besungne begreb
"medborgerskab" får et konkret indhold. Men, det forudsætter politisk opbakning.
Tænker I mon inderst inde, at citronen godt kan presses, fordi entreprenørskabet
alligevel vil sejre? Vores svar er, at der er en kant. Og den er nået. Vi ser frem til at komme
i dialog med jer om præcis denne prioritering i det danske demokrati.
Venlig hilsen Ebbe Lilliendal, Dansk Friskoleforening, Kurt Ernst, Danmarks
Privatskoleforening, Søren Hansen, Lilleskolerne, Thorkild Bjerregaard, Foreningen af
kristne friskoler og Klaus Eusebius Jakobsen, Private Gymnasier
24
17.09.2012 20:20
Friskolerne bidrager i høj grad til
børnenes uddannelse
Danmarks Statistik har netop offentliggjort en statistisk, der fortæller om de
forskellige skoleformers bidrag til regeringens målsætning om, at 95% af en
årgang skal have en ungdomsuddannelse og 50% skal have en efterfølgende
uddannelse.
Af: Ebbe Lilliendal
Friskolerne yder et flot bidrag til den målsætning. Men det vil ikke vare længe før vores
kritikere drypper malurt i bægeret, og siger »Ja sådan skal det jo også være, når nu
friskolerne skummer fløden blandt børn og unge, og alene har dem fra de resourcestærke
hjem«. Til det må jeg blot sige »I har ikke gjort Jeres hjemmearbejde«. En analyse fra
Anvendt Kommunal Forskning fra det sene forår viser, at der er sammenfald mellem den
forældregruppe, der vælger folkeskolen, og dem der vælger friskolen. En tilsvarende
socioøkonomisk analyse fra foråret 2009, der bygger på data fra Danmarks Statistik, giver
præcis det samme billede.
Anderkend at vi på friskolerne nu dokumenteret flytter børnene fra alle typer af hjem
tættere på målsætningen på de 95% af årgang, der skal have en ungdomsuddannelse,
end de to andre skoleformer med tilsvarende elevsammensætning.
Min forklaring på det fine resultat for friskolerne er, at vi møder det enkelte barn med
forventninger og ambition både fagligt, menneskelig og socialt. Vi indgår i meget tætte
relationer til forældrene, hvilket giver barnet en oplevelse af en fælles forståelse af
undervisningsprojektet mellem hjemmet og skolen. Det giver overskud til fordybelse og
dygtiggørelse på alle felter.
Friskolerne har store ambitioner. Vi vil hver på vores måde give et bidrag til samfundets
ambition om at næste generation bliver bedre uddannet end den nuværende. Og som en
vigtig del af det er ikke alene det faglige, hvor vi ikke har grund til at bøje hovedet, men de
menneskelige og sociale kompetencer. Når det går op i en højere helhed, kan den faglige
viden bruges til gavn for fællesskabet.
Kilder
Danmarks Statistik: Flest elever fra frie grundskoler i uddannelse
AKF: Privatskolerne og det sociale ansvar (pdf)
Dansk Friskoleforening: Socioøkonomiske faktorer i grundskolen
Ministeriet for Børn og Undervisning: Grundskolekarakterer 9. klasse - maj/juni 2011
25
Et anderledes ”lærerjob”
Sidste år fik jeg et gavekort af Vibeke Pedersen, skaberen af et børnehjem
i Katkandu, Nepal , kaldet NHOCCA. Hun skrev bl.a. ”pensioneret
matematiklærer søges til daglig lektiehjælp….” – og jeg fik jobbet!
Med stor spænding drog jeg af sted med rygsæk i slutningen af oktober
2011 og kom hjem omkring 1. december. Som frivillig voluntør skal man
normalt arbejde i mindst 2 måneder, men jeg kendte min begrænsning og
hjemve’s problemer og havde derfor kun lovet at arbejde i 4 uger.
Konceptet er akklimatisering ved at bo på et lille hotel i centrum2 nætter,
derefter 1 uges trekking i Himalayas fantastiske bjerge – og så ellers
arbejde med alle de praktiske opgaver på hjemmet resten af tiden.
Det blev et fantastisk møde med 23 kæreste børn i alderen 6-16 år og de
fem rare voksne fastansatte. Jeg fulgte dem fra tidlig morgen. Kl.6.45
havde jeg nemlig møde med hjemmets huslærer, som også er daglig leder,
når Vibeke er i Danmark. Han skrev nøjagtigt mit dagsprogram ned, time
for time, så der ikke herskede nogen tvivl om, hvad jeg skulle lave:
Kl. 7.05
Hjælpe med at anrette the til børnene
Kl. 7.15
Drikke the (god idé med varm the i 5˚ morgenkulde). Herunder
et lille fint foredrag på engelsk af et barn, som trækker en seddel. Fx
26
emnet: ”huse”, ”fædre”, ”viden”, ”smil”. Bagefter skal alle stille
spørgsmål. Sluttende med en kort meditation.
Kl. 7.45-8.25
Hjælpe
børnene med deres lektier.
Alle 23 kontaktbøger
skrives under af Vibeke.
Her lavede jeg min egen
”skole” for 3 børn (4.-5.
klasse) som trængte til
ekstra tabeltræning,
hovedregningsfiduser og
remsen
km,hm,dam,m,dm,cm,mm.
Kl. 8.25
Anrette og
servere dagens 1. måltid, som er Dahl Bhat, den nepalesiske nationalret,
bestående af bjerge af ris, krydret linsesuppe, årstidens krydrede
grøntsager (fx blomkål, kartofler, gulerødder). Dertil rent drikkevand.
Selvfølgelig spises der kun med fingrene og hvert barn vasker sin tallerken
op bagefter.
Kl. 8.50
De voksne spiser, mens børnene børster tænder, klæder om til
skoleuniform, pudser sko, fletter hår, renser negle – man får også karakter
i hygiejne!
Kl. 9.20
Følge børnene i skole (ved 20 min rask gang) på række 2 og 2.
Man kan næsten ikke beskrive deres skolevej. Vi småløber på meget ujævne
grusveje med store og små huller, tæt kaotisk trafik og fyldt med affald –
som at gå på en losseplads.
Kl. 10-16 Fri til at være ”turist” i byen. Her fik jeg så lejlighed til at gå
handels- og cafégaderne tynde, skolebesøg, slumbesøg, opleve mange
smukke hellige templer og ligbrændingspladsen ved floden, med richshaw
til det lokale marked, storkøb og thedrikkeri ved de lokale
butiksindehavere og sende pakker hjem til salg til vores marked o.m.a.
Vibeke introducerede mig dog 1. dag på skolens kontor og jeg fik straks
lejlighed for at overvære musik- og danseundervisningen med det resultat,
at jeg resten af mit ophold fik ”job” hver anden dag i alle klasser (4-14 år)
fra 13.30 til 16. Alle har en ugentlig time i dans (gid det var så vel i
Danmark). De står meget adskilt, på rækker og laver fine bevægelser med
hofter og arme. De traditionelle danske folkedanse var en stor oplevelse
for dem, fordi her skulle drenge og piger jo danne par – og holde hinanden
i hånden!
27
Kl. 16
Kl. 16.30
Følge børnene hjem fra skole.
Servere the ledsaget af tørre risflager.
Kl. 17- 17.55
Lege med børnene. Men flere hentede straks deres hækleog strikketøj for at fabrikere halstørklæder, sokker og huer til salg i
Danmark. Andre havde brug for at løbe rundt m. bold, sjippetov eller
fangelege – nu er det ved at mørkne.
Kl. 18 -19.40
Hjælpe børnene med lektier. Præcis kl. 18 sidder børnene
igen bænket. 1 time og 40 min skal der læses lektier. De små 6-årige må gå
nedenunder og lege efter 45 min. efter at have kæmpet med at læse og
skrive både det nepalesiske og det engelske alfabet.
Som gammel lærer blev jeg meget overrasket over den seriøsitet, der
findes ved lektielæsningen. Alle sidder stærkt koncentreret – læser, skriver
af og skriver af, lærer digte udenad, leder efter navnestof fra fx
Australiens geografi, løser svære ligninger (højt matematisk niveau).
Besvarer utallige
spørgsmål fra bogen,
ingen selvstændige
tanker trænes.
De har 9 fag, heraf de 8
på engelsk. Meget
gamle slidte lærebøger
og 18 kladdehæfter i
tasken. Deres skolegang
er som den danske for
70 år tilbage. Men de
ved, at der skal
arbejdes hårdt for at
bestå de 3 årlige
eksaminer. Der er
prøver i alle fag, består
man ikke et af dem, skal
man gå et år om.
Revselsesretten er ikke afskaffet i Nepal. Jeg observerede flere lærere,
som gjorde brug af en lille tyk kæp til at ”tjatte” med samt slå børnene
hårdt over fingrene. En dag fik en af vore søde piger (7. kl.) 7 slag over
fingrene, fordi hun ikke kunne besvare et spørgsmål i geografi.
I Vibekes sidste nyhedsbrev skriver hun, at matematikken i NHOCCA har
fået sig en vitaminindsprøjtning takket være mig. Det er ret ukendt i Nepal
at lære på en sjov, spændende og kreativ måde – og få børnene aktiveret.
Deres huslærer har også fået nogle gode fiduser. Det er rart man stadig kan
gøre en forskel. Der arbejdes stadigvæk med mit materiale på fridage.
28
Skoledagen giver desværre ikke plads til et ekstra input, da der er mange
lektier, som skal færdiggøres.
Kl. 19.40
Servere dagens 2. måltid, Dahl Bhat.
Kl. 20.14 Sige godnat til alle 23 børn, der kan flere danske sætninger
(”sov godt”, ”drøm sødt”, vi ses i morgen”)
20.30 De voksne spiser
20.45 Opvask af gryder mm i koldt vandt udendørs i aftenens mørke i 3. sals
højde. Natten tilbringer man i et simpelt indrettet værelse med utætte
vinduer på en meget tynd skummadras. Der deles badeværelse med 11, kun
koldt vand og helt ned at sidde på hug på ”toilet”.
Da skolesiden står for 85 % af tiden, kan man kun gøre noget ekstra om
lørdagen, deres fridag. Efter 1 times hård morgengymnastik, ledet på skift
af børn og voksne, skal der dog også klares mange praktiske opgaver denne
dag. Rengøring overalt i huset, indkøb, tøjvask (trampende i store
vandfade), bade selv, negleklip, hårvask, kæmme for lus (2 og 2),
havearbejde, stryge skoleuniform o.m.a.
Vibeke har indført ”analysis class”. Her undervises de bl.a. af voluntører
fra Danmark i mange emner, hvorefter de trænes i at tænke selvstændigt
og give udtryk for ”hvad har jeg lært og hvad kan jeg bruge det til”.
Jeg nåede at opleve 3 festdage på lørdage eftermiddage. Der blev fejret
BAITIKA (Broder-søster-dagen). Drengene bliver hædret af pigerne, de får 7
farver TIKA i panden, blomsterkranse om halsen, speciel menu og slikposer
til alle. Flot program med dans, sang og teater.
En FÆLLES TUR TIL ZOO blev der råd til, da jeg havde en pengegave med
fra V. Skerninge Friskole. De har jo været pennevenner og i børnenes
soverum hænger der mange fotos og breve fra friskolen og de spørger
meget om forholdene i Danmark (selv om Grundtvig og Kold). De har været
utrolig glade for brevvekslingen og beder mig hilse mange gange og sige
1000 tak for Zoo-turen. Katmandu Zoo ligner Odense Zoo for 50 år siden,
men børnene var begejstrede og nød alle denne eftermiddag med bustur,
the og madpakke (1 æg og 1 banan) og oplevelser med dyrene.
Traditionen tro blev den FÆLLES FØDSELSDAG afholdt, hvor Vibeke læser
alle breve op fra de 23 sponsorer og uddeler 1 gave til hvert barn
indeholdende både noget fornuftigt og lidt ”til pynt” (bl.a. gjorde
solbriller fra Tiger-butikken stor lykke). Der blev pyntet med balloner,
stearinlys og alle børn får 1 stk. kage med et lys i.
Man må ikke tænke dansk, når man er i Nepal, sagde Vibeke tit til mig.
Men alligevel kan man ikke lade være med at tænke….at det er urimeligt
at der skal være så stor forskel på børns opvækstvilkår i verdenen. Hira,
det ældste barn af NHOCCA nu 19 år, arbejder som frivillig et år, inden hun
29
skal studere videre. Hun beskriver sit liv i NHOCCA således: ”Det har givet
mig mange flere aspekter og oplevelser end det havde været muligt i
landsbyen. Jeg har fået en moral og er i stand til at overlevere det til mit
liv. Mit liv er fyldt med lykke og tilfredshed. Det er sådan disse 8 år har
bragt dynamik og drastiske ændringer ind i mit liv med alle positive ting”.
Med egne øjne har jeg oplevet, at alle Vibekes 23 børn på NHOCCA kan få
det samme liv som Hira. De får 10 års skolegang på privatskole samt
mulighed for videreuddannelse, god nærende kost hver dag, rent
drikkevand, god hygiejne, sundhedstjek, en seng samt en tryg og kærlig
opvækst i faste rammer. De viser også alle stor taknemmelighed herfor.
Der er virkelig brug for stor økonomisk hjælp. Derfor vil jeg blive ved med
at støtte dette projekt ved at udbrede kendskabet til NHOCCA og derved
skaffe nye sponsorer. Samt hjælpe Vibeke med at afholde den årlige bazar i
november, hvor der sælges mange smukke ting fra Nepal og børnenes egne
produkter. Mit motto er: ”Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe én”.
Karen (tidligere lærer på V. Skerninge Friskole)
30
- at være ny på Vester Skerninge friskole Jeg hedder Mathilde, og kom fra Bymarkskolen. Jeg flyttede skole
fordi at vi skulle lægges sammen med Vester Skerninge skole. Jeg
valgte Vester Skerninge friskole fordi at man har et godt fællesskab,
der er orden på tingende og jeg har hørt fra mange at det var en god
skol. Det har været dejligt at flytte hertil fordi alle er så dejlige og
søde.
Jeg hedder Silje og kom fra Issøskolen. Det har været rart at flytte til
Vsk friskole. På min gamle skole var fællesskabet noget lort. Man var
selvf venner på min gamle skole, men man havde kun 1 eller 2 venner.
På Vsk friskole er man næsten venner med alle fra ens klasse.
Iben på 12 år er også startet i 7 kl. i år. Før gik hun på
Vestermarkskolen, men hun siger det er en kedelig komuneskole. Hun
har fået en masse venner og er glad for at være flyttet. Liva på 13, er også glad for at have flyttet skole. Før gik hun på
Issøskolen. Hun kan godt lide at gå her og hun er glad for alle lærerne
og dem hun går i klasse med. Skolen får 9 ud af 10 point.
Afsløring af nyt maleri
Asta på 12 år er kommet hele vejen fra Ærø til Vester Skerninge
friskole. Hun kendte ingen, men nu kender hun næsten alle og er glad
for at have flyttet. Hun elsker fællesrummet som hun bruger meget tid
i. Hun syntes at det er en god ide med et fællesrum.
31
Havets Døtre
I dybet af havet omkring øerne langt mod øst, i dybet, hvor mange
perler lader sig finde, flød det afsjælede legeme af en ung mand.
Havets guldhårede døtre samlede sig omkring det. De sad på
koralkamme og så på det med klare blå øjne. Det dybe hav hørte deres
melodiske røster. Bølgerne bar deres røster til bredderne, og brisen
bar dem til min sjæl.
En sagde: ”Denne mand døde i går, da havet var oprørt.”
En anden sagde: ”Havet var ikke oprørt, men det var vist mennesket,
han som hævder at nedstamme fra guderne. Meget blod blev udgydt i
en grusom krig, og havet blev purpurrødt. Denne mand blev dræbt i
krigen.”
En tredje sagde: ”Jeg ved ikke hvad krig er, men jeg ved, at efter
mennesket underlagde sig det tørre land, tørstede han efter at herske
over havet. Han udtænkte besynderlige maskiner og pløjede havet.
Neptun, havenes gud, erfarede dette og blev oprørt over denne
krænkelse. Mennesket kunne kun søge at formilde vor herre med ofre
og gaver. Ligene, der faldt i går, var blot de seneste ofringer fra
mennesket til den store Neptun.”
En fjerde sagde: ”Hvor Neptun dog er stor, men hvor grumt er dog hans
hjerte! Hvis jeg var havets dronning, ville jeg ikke finde behag i
blodige ofre. Kom, jeg vil vise jer liget af denne yngling. Måske kan vi
lære noget om menneskets stamme.”
Havets døtre omringede ynglingens legeme og begyndte at
gennemsøge hans klæder. De fandt et brev i hans lomme ved hans
hjerte og læste:
”Min elskede, det er midnat. Jeg sidder vågen, og der er ingen til at
trøste mig uden mine tårer, intet til at opmuntre mig uden mit håb
om, at du vil vende tilbage til mig fra krigens kløer. Jeg kan ikke
tænke på andet end det, du sagde til mig, da vi tog afsked, at enhver
bliver betroet en tåre, som han en dag må give tilbage. Jeg ved ikke
selv, min elskede, hvad det er, jeg skriver. Jeg giver min sjæl lov til at
udgyde sig på papiret – en sjæl martres af modløshed og trøstes af
kærlighed, som forvandler smerte til nydelse og sorg til glæde… Da
kærlighed forenede vore hjerter, og vi afventede foreningen af vore
legemer i én ånd, kaldte krigen på dig, og du adlød, tvunget af
nødvendighed og af fædrelandskærlighed. Men hvad er det for en
nødvendighed, der skiller elskende og gør kvinder til enker og børn
faderløse? Hvad er det for en fædrelandskærlighed, der gør små
stridspunkter til en krig, der vil udslettelande? Hvad er det for en
nødvendighed, der binder den fattige landsbyboer, men ikke forstyrrer
32
den magtfulde eller aristokraten? Hvis nødvendighed udsletter fred
bland nationer, og fædrelandskærlighed forstyrrer menneskets ro, så
farvel til nødvendighed og fædrelandskærlighed! Nej, nej min elskede!
Tag dig ikke af, hvad jeg siger. Vær hellere tapper og elsk dit land. Lyt
ikke til ordene fra en pige blindet af kærlighed, hvis syn er sløret af
adskillelse. Hvis kærligheden ikke sender dig tilbage til mig i dette liv,
så vil kærligheden forene dig med mig i det næste.”
Havets døtre lagde dette brev tilbage i ynglingens lomme og
svømmede bort i tavs sorg. Da de var langt borte, sagde en af dem:
”Menneskets hjerte er i sandhed grummere end Neptuns hjerte!”
Kahlil Gibran
Dørdekoration i Prag
(leveret af Sebastian Mohammed Bjorholm)
33
Fællesskab
Fællesskab
Fællesskab
34
Vester Skerninge Friskole, Nyvej 7, 5762 V. Skerninge
SFO Farveladen
62241600
40472278
Lærere+pædagoger:
Jens Fabricius Hansen, Skoleleder, Fjellebrosvejen 25, Ulbølle
Thomas Visby, Vice-leder, Grønnegade 2, Ulbølle
Lene B. Vestergaard, Fjellebrosvejen 27, Ulbølle
Vibe Madsen, Skattergade 19, Svendborg
Lene N. Christensen, Bagtoften 9, Ulbølle
Stinne Kjær, Nørrevænget 3, V. Skerninge
Lene Kjær, Fjellebrosvejen 8, Ulbølle
Merethe Fuglsang, Strandvej 51, Ballen
Steffen Sybrandt, Trollekrogsvej 1, Kirkeby
Lars Johannessen, Fruens Have 20, Ø. Skerninge
Bent Nøhr, Rantzausmindevej 37 A, Svendborg
Britt Stochholm, Bygvænget 2, Ollerup
Nikolaj Quist Lauritzen, Nyvej 36, 5762 V. Skerninge
Pia Lundfos, Bh.kl.leder, Nørremarksvej 7, V. Skerninge
Sanne Nielsen, Bh.kl., Fjellebrovej 5, Ulbølle
Peter Lund, IT, Mynderupvej15, Hundstrup
Jens Hell, Ærtevej 12,Svendborg
Anders Linnet, SFO-leder, Gundestrupvej 11, Ulbølle
Lene Skov, SFO, Knudshovedvej 36 st., Nyborg
Sarah Ganjavi, SFO, Nyvej 62, V. Skerninge
Karen Marie Larsen, SFO, Vestervej 20, Ulbølle
Niels Angelo, SFO, Fjellebrosvejen 37, V. Skerninge
40460040
62241917
62242018
27876980
62242033
62243443
62244208
32950878
62262705
62243612
51183297
41597545
30531036
62242030
24665171
28768032
51328656
60692580
29860221
29402974
62241412
21470025
Skolesekretær:
Bonnie Maymann, Kærvej 6 D, V. Skerninge
Kontortid man.-fre. kl. 9-13
25767476
63241602
Bogholder:
Lene Hansen, Faaborgvej 84, V. Skerninge
62244218
Rengøring og pedel:
Gunner Jakobsen, Pedel, Øster Møllevej 7, Faaborg
Kjeld Jensen, Pedel, Vestervangen 117, V. Skerninge
Susanne L. Frederiksen, Rengøring, Strandvej 26, V. Åby
Marija Radul, Rengøring, Fåborgvej 25, V. Skerninge
26300034 / 62612751
62243380
62615118
62242865
Bestyrelse:
Kristian Mondrup, Formand, Sdr.Longvej 26, V. Skerninge
Kristian Albertsen, Næstformand, Lindekildevej 80, V. Skerninge
Annegrete Månsson, Nørrevænget 14, V. Skerninge
Torben Linnebjerg, Rønnekærvej 18, V. Skerninge
Rudi Rusfort Kragh, Sekretær, Krovej 15, V. Skerninge
Gitte Mølsted, Langegyde 45, V. Skerninge
Mette Strunge Dubert, Fjellebrovejen 22, Ulbølle
62224515
62241651
62242022
62243464
51789592
62242834
30176972
Tilsynsførende:
Vibeke Lundahl, Lillegårdsvej 6, Tranekær
50941912
UU-vejleder:
Lone Bojsen, lnb@uu-centersydfyn.dk
30174520
Sundhedsplejerske:
Bente Lund Jensen onsdag + fredag kl.8-9
62234077
35
Rapelling i Tjekkiet
36