Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for Hoved- og Halskræft
ÅRSRAPPORT BERETNING & REGNSKAB 2011 INDHOLD LEDELSESBERETNING ................................................................................................. 5 HOVEDAKTIVITET .......................................................................................................... 5 MERKUR I 2011 ............................................................................................................. 6 HOVED- OG NØGLETAL ................................................................................................... 7 TENDENSER OMKRING OS .............................................................................................. 8 ØKONOMI OG ORGANISATION ...................................................................................... Resultater ............................................................................................................... Bankpakkerne .......................................................................................................... Indtægter og omkostninger ....................................................................................... Nedskrivninger og tab ............................................................................................... Regnskabsregler – Basel II og Basel III ....................................................................... Solvensbehov .......................................................................................................... Andelskapital og ansvarlig lånekapital ......................................................................... Selskabsledelse ........................................................................................................ Organisation og medarbejdere ................................................................................... IT ........................................................................................................................... 13 13 15 16 17 19 22 23 25 26 26 UDLÅN OG INDLÅN ...................................................................................................... Udlånsvirksomheden ................................................................................................. Udlån til private ....................................................................................................... Indlån ..................................................................................................................... Renteafkald ............................................................................................................. 27 27 29 35 36 INTERNATIONALT ........................................................................................................ Finland .................................................................................................................... Hamborg ................................................................................................................. Triodos bank og GLS Gemeinschaftsbank .................................................................... Global Alliance for Banking on Values .......................................................................... INAISE .................................................................................................................... FEBEA ..................................................................................................................... Institute for Social Banking ........................................................................................ Seminarvirksomhed .................................................................................................. 38 38 38 39 40 40 41 41 41 PARTNERSKABER ........................................................................................................ Støttekonti .............................................................................................................. Operation Dagsværk ................................................................................................. CO2-Sparekonto....................................................................................................... Verdenshandelskontoen ............................................................................................ Merkur Udviklingslån A/S .......................................................................................... LOS-pension og firmapensionsordninger ...................................................................... Eco-Progress A/S...................................................................................................... 42 42 44 44 45 46 47 47 LetPension ............................................................................................................... 48 DLR Kredit A/S og LR Realkredit A/S ........................................................................... 49 Totalkredit ............................................................................................................... 50 LOVPLIGTIGE OPLYSNINGER ......................................................................................... 51 Revisionsudvalg ....................................................................................................... 51 Ledelseshverv .......................................................................................................... 51 GRØNT REGNSKAB ...................................................................................................... 56 SOCIALT REGNSKAB .................................................................................................... 62 LEDELSESPÅTEGNING ............................................................................................... 67 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING ............................................................... 68 REGNSKAB ................................................................................................................ 70 Resultatopgørelse ..................................................................................................... 70 balance ................................................................................................................... 71 Egenkapitalopgørelse ................................................................................................ 73 Noter til Merkurs regnskab ........................................................................................ 75 MENNESKER I MERKUR ............................................................................................. 96 MERKUR FONDEN ..................................................................................................... 98 Ledelsesberetning for 2011 ........................................................................................ 98 Ledelsespåtegning ................................................................................................... 103 Ledelsespåtegning ................................................................................................... 103 Den uafhængige revisors påtegning ........................................................................... 103 Resultatopgørelse .................................................................................................... 105 Balance .................................................................................................................. 106 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Andelskassens hovedaktivitet er at udøve bankvirksomhed. Andelskassen udøver sin virksomhed på en sådan måde, at en bæredygtig samfundsudvikling fremmes mest muligt. Andelskassen beskriver sine opgaver (sin mission) på følgende måde: Merkur arbejder for • At det enkelte menneske i frihed får de bedste betingelser for at udvikle sine evner og dermed bringes i stand til at handle ud fra egen indsigt. Derfor finansierer vi frie skoler, undervisningsinstitutioner og kulturelle initiativer, også for f.eks. udviklingshæmmede og andre særlige grupper. • At alle mennesker behandles ligeværdigt. Derfor finansierer vi nye, tidssvarende ejerformer og sociale fællesskaber indenfor bl.a. landbrug, produktion, handel og bosætning; projekter for socialt belastede børn og unge, eller projekter for udviklingshæmmede børn og voksne. • At produktion og forbrug afspejler samfundets og den enkeltes reelle behov og foregår under hensyntagen til mennesker, natur og miljø. Derfor finansierer vi økologisk og biodynamisk landbrug, vedvarende energi og bæredygtig produktion og handel. Sammenfattende ledesætning: Vi ønsker at arbejde hen imod en situation, som vi anser for ideel: Hvor den enkelte ud fra egen indsigt på værdig vis dækker andres behov. 5 MERKUR I 2011 Den økonomiske krise har sat sit præg på 2011, som blev et vanskeligt år for mange pengeinstitutter, herunder også for Merkur. Andelskassen må for første gang i de 29 år, vi har aflagt regnskab, vise et egentligt underskud. Underskuddet blev på 10,2 mio. kr. Kombinationen af økonomisk nedgang i samfundet og deraf følgende stigning i tab og nedskrivninger og store udgifter til oprydning i den danske banksektor har været mere, end Merkurs driftsindtægter i kriseårene 2008-2011 har kunnet dække. Merkur har derfor iværksat en række tiltag for at øge basisindtjeningen, og vi er allerede kommet et godt stykke ad vejen i 2011. Den positive udvikling i indtjeningen vil fortsætte i 2012 – rentemarginaler og øvrige indtægter er øget i takt med tilsvarende marginudvidelser på det øvrige bankmarked i løbet af sommeren og efteråret 2011. Desuden er der gennemført en række omkostningsbesparelser. Merkurs soliditet er i det væsentlige uændret, da andelstegning på over 10 mio. kr. i årets løb sikrer et uændret kapitalgrundlag. Merkur har i 2011 haft en betydelig kundetilgang og vækst, og vi har nu over 19.000 kunder. Også 400 nye andelshavere er kommet til. Særligt indlån er vokset meget (17,0 %) og det betyder en kraftig forøgelse af Merkurs likviditet. Merkurs solide indlånsoverskud sikrer, at vi er uafhængige af det vanskelige interbankmarked, som giver mange pengeinstitutter udfordringer. Vi har heller ingen statsgaranterede lån, der skal indfries. 2011 har fortsat været præget af den lavkonjunktur i realøkonomien, der fulgte efter finanskrisen. Dette har betydet en forøgelse af niveauet for tab og nedskrivninger. Merkurs tabs- og nedskrivningsprocent blev i 2011 på 2,3 %. Årsagen skal navnlig findes i et lille antal enkeltsager, der belaster med over halvdelen af årets tab og nedskrivninger på 36,9 mio. kr. Der er tale om sager, hvor flere uheldige omstændigheder er indtruffet samtidig, og hvor rekonstruktionstiltag ikke har kunnet gennemføres i det omfang, som det oprindeligt så ud til. Billedet genfindes i mange danske pengeinstitutter, som også har oplevet en forøgelse af nedskrivningerne i 2011. Situationen må ikke forveksles med de tab, der forårsagede den første del af finanskrisen og førte til lukningen af en række banker. Tabene i disse banker var først og fremmest relateret til den spekulative del af ejendomsmarkedet, og disse tab blev Merkur ikke ramt af overhovedet – ganske enkelt fordi denne type aktivitet ikke er en del af vores virksomhed. Nedskrivningerne i 2011 rammer derimod bredt og skyldes bl.a. de generelt faldende ejendomspriser, der reducerer værdien af sikkerhederne. Landbruget har i 2011 været meget omtalt som en krisesektor for bankerne. Økologisk landbrug har imidlertid klaret sig bedre generelt, og Merkur har kun ganske få landbrugskunder med problemer. Landbrug udgør kun ca. 7 % af Merkurs udlån. For 2012 ser vi ikke tegn på, at vi igen vil blive ramt af store enkelttab, og dette kombineret med den forbedrede basisindtjening giver os grund til at forvente overskudsgivende drift i niveauet 10-15 mio. kr. før skat. I 2010 fik Merkur Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. En tilsvarende hæder er ikke blevet os til del i 2011, men vi blev af internetportalen Mybanker kåret som pengeinstituttet med de mest tilfredse kunder. Det er vi stolte af – det tætte samarbejde med vores kunder er til daglig glæde og inspiration og bidrager samtidig til den samfundsudvikling, vi gerne vil fremme. 6 HOVED- OG NØGLETAL Hovedtal i mio. kr. 2011 2010 2009 2008 2007 89,3 79,4 67,9 53,8 45,6 0,6 2,7 2,3 0,4 0,4 59,8 55,6 46,8 40,1 33,3 Resultatopgørelsen Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Udgifter til personale og administration Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 36,9 19,1 12,6 4,4 0,7 -10,2 0,6 2,9 5,3 8,3 Udlån 1.183,7 1.091,7 998,7 897,1 722,7 Indlån 1.622,9 1.386,9 1.170,5 879,4 770,3 179,7 179,4 162,9 153,5 136,8 1.918,7 1.702,1 1.496,5 1.167,8 990,6 386,4 438,4 407,4 354,4 411,9 19.358 17.434 15.945 13.696 11.976 3.703 3.286 3.020 2.829 2.558 31.953 28.247 25.399 21.550 17.956 Solvensprocent 14,9 16,0 15,4 17,5 12,1 Kernekapitalprocent 12,6 13,5 13,2 14,8 12,2 Egenkapitalforrentning før skat (pct.) -7,6 0,4 2,5 4,7 8,6 Egenkapitalforrentning efter skat (pct.) -5,7 0,3 1,8 3,6 6,6 Indtjening pr. omkostningskrone Indtjening pr. omkostningskrone før nedskrivninger og bankpakker 0,87 1,01 1,06 1,14 1,28 Årets resultat Balance Egenkapital Aktiver i alt Garantier Andre oplysninger Antal kunder Antal andelshavere Antal indlånskonti Nøgletal i % 1,40 1,39 1,43 1,29 1,32 Renterisiko (pct.) 1,3 1,1 2,7 4,8 5,9 Valutaposition (pct.) 2,3 2,8 6,7 8,0 1,0 Valutarisiko (pct.) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 198,9 220,5 195,2 147,0 152,0 94,9 Overdækning i pct. af lovkrav om likviditet Udlån + nedskrivninger herpå i pct. af indlån 75,7 80,8 86,6 103,4 Udlån i forhold til egenkapital 6,6 6,1 6,1 5,8 5,3 Årets udlånsvækst 8,4 9,3 11,3 24,1 38,5 Summen af store engagementer i pct. af basiskapitalen* 88,9 84,5 86,1 70,8 115,5 Andel af tilgodehavender med nedsat rente 2,2 0,9 0,3 0,4 0,3 Årets nedskrivningsprocent. 2,3 1,2 0,9 0,3 0,1 Akkumuleret nedskrivningsprocent 2,8 1,9 1,3 1,0 0,7 * Store engagementer er defineret som engagementer større end 10 % af basiskapitalen. Lovgivningens grænse er 800 %. Finanstilsynets vejledende maksimum i den såkaldte Tilsynsdiamant er 125 %. 7 TENDENSER OMKRING OS Indenfor få dage i december 2011 døde to personer, der i forhold til hinanden repræsenterede et diametralt modsat forhold til magt. Den ene er forfatteren, humanisten og tidligere præsident for Tjekkoslovakiet og Tjekkiet, Vaclav Havel, der som intellektuel og dissident spillede en afgørende rolle i tiåret op til jerntæppets fald i 1989. Han blev et moralsk fyrtårn for sine medborgere, hvoraf mange insisterede på, at de ville have Havel som præsident for en ny demokratisk stat. Denne opgave påtog Havel sig mere af pligtfølelse end af lyst, og han advarede ved mange lejligheder mod magtens farer. Den anden er Kim Il Sung, livstidsdiktator i verdens formentlig mest lukkede land, Nordkorea – en bizar hybrid mellem en kommunistisk étpartistat og et monarki, hvor magten går i arv fra far til søn, således som det også skete denne gang. Som enehersker var Kim Il Sung genstand for en statsligt iscenesat personkult, og alle tog det for givet, at han ville holde fast i magten til sin dødsdag. Hans udøvelse af magt skete ovenfra, på afstand af befolkningen, som han primært henvendte sig til gennem slagord, og gennem et helt uigennemsigtigt apparat af overvågning og kontrol. At stræbe efter magt er en foreteelse, der er lige så gammel som menneskeheden selv. Men de magthavere, der evner at bibringe samfundet noget positivt og fremtidsrettet, er ofte dem, der ikke målbevidst har efterstræbt magten - som Vaclav Havel er et glimrende eksempel på. Der findes naturligvis mange positioner mellem yderpunkterne. Skal de store udfordringer, som verden står overfor, føre til positive forandringer, må magten udfordres. Det gælder den politiske magt, men det gælder i høj grad også den økonomiske magt. Magten har det med at lukke sig om sig selv. Og magten blev udfordret over store dele af verden i 2011. Den europæiske krise Store dele af Europa befinder sig i en dyb økonomisk krise, der har sat alvorlige spørgsmålstegn ved holdbarheden af hele Euro-projektet. Den accelererende statsgæld søges alle steder tøjlet med besparelser og nedskæringer, hvilket – ikke mindst når alle gør det samme på samme tid – er den sikre vej til en endnu dybere krise. Arbejdsløsheden vil stige, og de manglende investeringer og det faldende forbrug vil skabe en nedadgående spiral. Den mangelfulde beskatning, som især har været påpeget i sydeuropæiske lande, er også forsøgt adresseret, men det er sparekravene, der er centrale i debatten. Og selvfølgelig er det muligt at rydde op i ineffektiv forvaltning af ressourcerne – man vil altid kunne finde indsatsområder, der giver god mening. Men der vies for lidt opmærksomhed omkring den voldsomt stigende private opsparing, der er blevet konsekvensen af den offentlige gældsætning. Uligheden vokser, nogle steder som f.eks. USA endda ganske voldsomt, hvor en lille gruppe bliver ekstremt rige. Også de store nationale og internationale koncerner råder i dag over enorme mængder af likvide midler. Disse midler bliver ikke i tilstrækkeligt omfang omsat i reelle investeringer i fremtiden. Endelig er der pensionskasserne med deres enorme beholdninger af netop de gældsbeviser, der er problemet i den anden ende af økonomien. Er det hensigtsmæssigt, at vi skylder så meget til os selv på denne måde? Magtfulde interesser sørger effektivt for, at man ikke beskæftiger sig alt for intenst for store mulige skatteindtægter, der kunne hjælpe med at skabe både balance i de offentlige finanser og finansiere de mange investeringer i trafik, energi og anden infrastruktur, der er nødvendige for at bringe samfundene på fode igen. Vi kan ikke blot sidde og vente på, at det private forbrug begynder at stige – forbrugerne er helt naturligt blevet mere forsigtige og vil hellere betale gæld tilbage, end at øge forbruget. Mange føler nok også en vis træthed ovenpå 20008 årenes bobler og forbrugsboom – de fleste kan jo i vores del af verden reelt sagtens klare sig med et lavere forbrug. Samfundsmæssigt er det heller ikke privat forbrug af de begrænsede ressourcer, der skaber de mest relevante fremtidsløsninger. Ressourcerne er ikke til stede i uendelige mængder, og det er vi begyndt at opdage. Det er bemærkelsesværdigt, at grupper af meget rige mennesker, i USA anført af milliardæren og investoren Warren Buffet, har talt for, at personer som dem selv burde betale mere i skat. Også en gruppe franske milliardærer har meldt sig med dette budskab. De kan naturligvis godt se, at det heller ikke er i deres interesse, hvis dele af samfundet mere eller mindre bryder sammen. Den usikkerhed og de ulemper, der ville følge med en sådan situation – også for de stærkt privilegerede - er langt større end udsigten til, at formuen måtte blive nogle milliarder mindre. En svaghed ved Euro-projektet er, at det har sløret de enkelte landes handelsbalance. Grækenlands virkelige problem er et permanent underskud på handelen med udlandet, og dermed en klar strategi for, hvad Grækenland skal leve af ud over turismen og nogle få andre sektorer. Underskuddet er blevet dækket med udenlandske investorers, herunder banker i de andre Euro-lande, opkøb af græske statsobligationer. Det kan sammenlignes med USAs mangeårige praksis med at sælge dollar-obligationer til udlandet eller simpelt hen betale med dollars (landets egen valuta) – en mulighed mindre lande normalt ikke har. Og selv i en stor økonomi som den amerikanske er det nu åbenlyst, at en sådan ubalance ikke kan fortsætte. Kombinationen af underskud på handelsbalancen og pengenes fri bevægelighed fører i sidste ende til, at den brede befolkning sidder tilbage med gældsbyrderne, mens store dele af opsparingen og skattegrundlaget er bragt i sikkerhed, f.eks. i skattely. Eurokrisen gjorde det med ét tydeligt, at demokratiet ikke anses for at skulle spille en rolle, når kriseforanstaltninger skal aftales. Den græske premierminister ønskede at sætte resultatet af gældskriseforhandlingerne til folkeafstemning, hvilket nedkaldte et større uvejr over hans hoved. At spørge befolkningen blev anset for uansvarligt. Derimod anses det for naturligt at de anonyme ”finansmarkeder” til stadighed udtaler deres mening om dette og hint, ved at lade kurser og renter stige og falde. Premierministeren måtte da også efter få dage opgive sit forslag om en folkeafstemning og overlade sine borgere til muligheden for at protestere i gaderne i stedet. Ved en tidligere lejlighed – i Island – viste det sig faktisk at den folkeafstemning, som præsidenten gennemtrumfede om gældsaftalerne efter bankkrakkene, fik en reel betydning. Også her var forargelsen stor blandt forhandlingsparterne og på ”markedet”, men befolkningen fik lov at stemme – og sagde nej. Derefter kunne man alligevel finde en bedre og mere rimelig aftale. Den europæiske krise er ikke løst, og de mange modsætninger mellem landene vil en tid endnu gøre det vanskeligt at nå til enighed om tiltag, der fører til reel forbedring. Grundlæggende kan besparelser og nedskæringer ikke sætte gang i økonomien – de vil, hvis de ikke suppleres af andre initiativer, have den modsatte effekt. Europa må nyttiggøre sine store arbejdskrafts- og vidensressourcer, hvis vi vil ud af krisen. Magtskifte i Italien En variant af de demokratiske problemer i EU-området så vi i Italien. Den mand, der mere end nogen anden har ansvaret for nedbrydningen af den italienske politiske kultur, måtte afgive magten til en regering af teknokrater. Dette skete ikke ved et valg. Ironisk nok var det den accelererende økonomiske krise i Euro-zonen og deraf følgende pres udefra, kombineret med offentlig forargelse over hans livsførelse med mangel på simpel selvkontrol, der udløste hans fald. Sammenblandingen af personlige og politiske interesser, mediedominansen, de endeløse forsøg på at forvride regler og love til egen fordel, og tegn på dunkle forbindelser til den 9 organiserede kriminalitet, kom i den sidste ende til at spille en mindre rolle, selv om det er problemer, der har stået på og vokset igennem mange år. Teknokratregeringen skal senere afløses af en ny og valgt regering. Det store spørgsmål er, om den økonomiske krise får lov at skygge for et helt nødvendigt opgør med de nævnte forhold, og om det omfattende lag af støttespillere, som premierministeren efterhånden havde fået anbragt på en lang række betydende poster i det italienske samfund, bliver renset ud. Oprør mod finansindustrien Også i Europa og USA har folkelige protester, der udfordrer de traditionelle magthavere og magtstrukturer, manifesteret sig med pludselig energi. Occupy Wall Street er en bevægelse, der ikke let lader sig beskrive. Den er et folkeligt oprør mod en finansindustri, der har fjernet sig fra den realøkonomiske verden, og nu opleves som uretmæssige og selvbestaltede magthavere, men er også en protest mod den etablerede politiske magtelite, der opfattes som sammenspist med finansindustrien. Bevægelsen legitimerer det standpunkt, at man kan protestere, fordi ”noget er galt”, ”det kan ikke passe, det skal være sådan” – men uden at man nødvendigvis skal have konkrete alternativer på rede hånd. Der sættes først og fremmest ord på en tillidskrise mellem dem, der har magt – det være sig politisk eller økonomisk – og dem, som ikke har anden magt end stemmesedlens. En magt, mange ikke ser som en reel vej til forandring, fordi de valgte repræsentanter oftest ender med at sidde fast i strukturer, hvor magtfulde erhvervsledere i virkeligheden sætter dagsordenen. Et hovedtema for Occupy Wall Street er den voldsomt stigende ulighed. De ”99 %” mod den ene procent, der sidder på det meste. Næsten al velstandsstigning i USA de seneste årtier er kommet de velstillede til gode, og den ulige fordeling af såvel indkomster som formuer har aldrig været større. På besynderlig vis har den folkelige basis for Occupy Wall Street og den konservative Tea Party bevægelse flere ting til fælles i deres skepsis mod eliten og finanskapitalen. I modsætning til Occupy-bevægelsen har Tea Party allerede manifesteret sig som del af den politiske magt som et centralt element i den konservative generobring af Repræsentanternes Hus i 2010. Når det kommer til udformning af reel politik nægter Tea Party repræsentanterne dog konsekvent at bidrage med noget af det, der faktisk kunne dæmpe finanseliten: Beskatning og regulering. Det bliver spændende at se, om det folkelige momentum bag Occupy-bevægelsen kan fastholdes og hvilke varige spor, bevægelsen vil sætte. LÅNEEKSEMPEL Under Kastanien, Haderslev Under Kastanien er en selvejende institution beliggende i Haderslev i Sønderjylland. Målgruppen er unge mennesker i alderen 12 – 18 år, der er vokset op i familier med opløsningstendenser, kontaktforstyrrelser samt tilknytningsvanskeligheder. Det betyder, at de unge ofte er præget af, at være kontaktangste/svage, appellerende, aggressive eller depressive. Under Kastanien er oprindeligt startet i 1994 som en familiepleje, men er i dag en relativt stor og meget veldrevet institution med flere forskellige afdelinger indrettet efter de unges særlige behov og problemstillinger. Under Kastaniens medarbejdere driver deres virke ud fra kerneværdierne åbenhed, anerkendelse, inddragelse, excellence og innovation og er inspireret af filosoffen og teologen K.E. Løgstrups ord: " Den enkelte har aldrig med et menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. Merkur har ydet kredit til den fortsatte drift og til ombygningen af en lade til en multihal. www.underkastanien.dk 10 Nye vinde fra Nordafrika Det arabiske forår skabte på rekordtid en helt ny situation, hvor magthavere efter årtiers autokrati og skindemokrati måtte give magten fra sig som følge af kraftige folkelige protester, der blev organiseret med overraskende hurtighed. Først var det Tunesien, hvor forandringerne kom forholdsvist fredeligt. Også i Egypten førte folkelige protester hurtigt til præsidentens afgang, men her har et militærstyre foreløbig taget over, og der er fortsat mange rapporter om overgreb og krænkelser af basale borgerrettigheder. I andre stater har vi set borgerkrigslignende tilstande eller indgriben udefra, og der er fortsat uroligheder og protester i flere lande. Vi har til gode at se, hvordan de nordafrikanske og mellemøstlige samfund udvikler sig på lidt længere sigt. De første protester skete i storbyerne, anført af kosmopolitisk tænkende unge. Når demokratiet, endnu ufærdigt og prøvende, sætter sig igennem ved afholdelse af de første valg, viser det sig – næppe overraskende – at befolkningen uden for storbyerne er væsentligt mere konservative og i vid udstrækning stemmer på partier og kandidater, der har helt andre dagsordener, end dem der kom til udtryk f.eks. på Tahrir pladsen i Kairo. Krisen i Danmark og ny regering Vi har i Danmark den store fordel, at vi ikke har underskud på handelen med udlandet. Derfor er statsgælden, der også vokser voldsomt hos os, i sidste ende noget, vi som befolkning skylder til os selv, f.eks. i form af pensionsopsparing, virksomheders likvider eller anden opsparing i den private sektor. Vi kan, hvis vi evner det, demokratisk beslutte at ændre på fordelingen mellem investering, forbrug og opsparing og dermed skabe en bedre balance. Det virker f.eks. ikke særlig hensigtsmæssigt, at vi skattemæssigt begunstiger såvel pensionsopsparing som gældsætning. Resultatet er, at vi på samme tid har en stor gæld i huset og en stor opsparing i pensionskassen, og tilmed været ret ubekymrede over dette. Danmark vil på længere sigt have gavn af en bedre gældskultur, hvor det bliver naturligt at betale en større del af forbrug og boligkøb kontant. Danmark fik en ny regering efter valget i september 2011. Demokratisk må det betragtes som sundt, at magten skifter med mellemrum, og den tidligere koalition havde efterhånden opbygget et lidt for selvfølgeligt forhold til magten, som noget der helt naturligt burde ligge hos dem. Manipulerende kommunikation og mangelfuld information til Folketinget og demokratiske kontrolinstanser var begyndt at blive en del af dansk politisk kultur. Man må håbe, at den nye koalition ikke lader sig friste til at gå samme vej. Den ny regering er tiltrådt på et meget vanskeligt tidspunkt. Økonomien er presset efter virkningerne af finanskrisen og bobleøkonomien i 2000-årene. Det bliver et langt, sejt træk at få ryddet op. Regeringen har lagt en forsigtig linje, hvilket man kan forstå – men hvis linjen bliver for forsigtig kommer der reelt ingen bevægelse i samfundet og vi kommer til at mangle de impulser og den dynamik – og den optimisme – der i sidste ende skal få os ud af krisen. I regeringens første måneder har vi kunnet spore en vis usikkerhed og angst for at fremlægge mere omfattende visioner, øjensynligt af nervøsitet for at kunne beskyldes for uansvarlighed. Der er endnu lang tid tilbage af valgperioden, men der er rigeligt at tage fat på, så det er på tide, at regeringen træder mere i karakter. Det er positivt, at regeringen har spillet ud med at løfte ambitionerne for omstillingen til en mere fremtidsorienteret og klimavenlig energiforsyning. Her ligger et område, hvor Danmark ved igen at bringe sig i front kan skabe både dynamik internt i landet og udnytte det enorme marked, der findes globalt for miljø- og energiteknologi. At hævde, at vi som samfund ikke skulle have ”råd” til en sådan omstilling giver ingen mening. Investeringerne vil betale sig allerede efter kort tid, og da vi ikke har underskud over for udlandet (dvs. vi har ressourcerne eller kan bytte os til dem) og vi råder over ledig arbejdskraft og know how, er det bare at gå i gang. 11 Krisen som hindring for klimaomstilling Den økonomiske krise verden over har ikke været god for bestræbelserne for at dæmpe klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile energikilder. Når budgetter beskæres, er investeringerne ofte de første ofre. Det er en meget kortsigtet politik, og det giver reelt ikke megen økonomisk mening at sidestille investeringer i f.eks. trafikanlæg, der skal holde i 100 år, med statens driftsudgifter og den sociale omfordeling. En adskillelse af investeringerne fra driftsbudgettet ville give et meget klarere billede af de reelle forhold. At optage lån til opbygning af reelle værdier (som f.eks. en jernbane) er ikke udtryk for ”underskud” – samfundet bliver reelt rigere af fornuftige investeringer. Atomkraften – fremtid eller fortid? 2011 har også bragt en alvorlig påmindelse om den risiko, verdens mange atomreaktorer udgør. Et jordskælv efterfulgt af en tsunami førte til et nedbrud i det japanske Fukushima Daiichi atomkraftværk, med efterfølgende radioaktivt udslip og evakuering af den omkringboende befolkning. Det efterfølgende forløb har været vanskeligt at håndtere for de japanske myndigheder og den virksomhed, der driver værket, ikke mindst som følge af den manglende tradition for åbenhed i store dele af det japanske samfund. Forsøg på at berolige befolkningen har ført til større mistro og usikkerhed, når det siden viste sig, at informationerne var mangelfulde. Japanerne er nu – naturligt nok – særdeles skeptiske overfor atomkraft som fremtidig energikilde. Denne skepsis har også bredt sig til andre lande, selv om atomkraftindustrien i lyset af klimaændringerne har gjort en fornyet indsats for at markedsføre atomkraft som en form for ren energi. De har haft en vis succes hermed, og selv nogle af de markante miljø- og klimaforkæmpere som f.eks. George Monbiot optræder i dag som tilhængere af atomkraft. Dette kan undre. Argumenterne går ofte på, at vi ikke har tid til at vente på den vedvarende energi og at atomkraft skulle være mere økonomisk. Hvis vi ser bort fra risikoelementet (der jo bestemt også har sine økonomiske sider), er det faktisk to ret mærkelige argumenter. I energisammenhæng er der intet, der tager længere tid at bygge end et atomkraftværk – 10 år eller mere. I den tid fortsætter CO2 udledningen uændret. Anlægsudgifterne er meget svære at estimere og har det med at vokse voldsomt undervejs. De enorme beløb kunne meget hurtigere omsættes i energibesparelser her og nu, eller vedvarende energianlæg. Nok er de vedvarende energianlæg hver for sig langt mindre end et atomkraftværk, men de kan til gengæld opføres hurtigt, nogle endda på få måneder. Så en vigtig del af striden står nok i virkeligheden om, hvorvidt energisystemet skal være centraliseret (sådan som atomkraften lægger op til) og domineret af nogle få, magtfulde aktører, eller om det skal være fleksibelt og decentralt med mange forskellige aktører, store som små. Derfor er det positivt, at man i Tyskland som direkte følge af den japanske atomkatastrofe hurtigt besluttede sig for en endegyldig afvikling af atomkraften. Eller rettere: Man vendte tilbage til en afviklingsstrategi, som man allerede havde besluttet tidligere, men som lobbyister fra energiselskaberne og den tunge industri havde haft held til at omgøre. Nu sættes der endnu mere fart på omstillingen til vedvarende energi, en omstilling der i den tyske debat har fået navnet ”die Energiewende”. Det er et godt eksempel på, at en nødvendig omstilling kan fremstilles med et positivt ord, der inspirerer til at finde nye muligheder, frem for blot at se omkostninger for sig. 12 ØKONOMI OG ORGANISATION RESULTATER Merkur fik i 2011 2.875 nye kunder. Nettotilgangen af kunder har været 1.924, til i alt 19.358 kunder, mod 17.434 ved udgangen af 2010 – en vækst på 11,0 %. Vi oplever en stabil tilgang af nye kunder, der har ligget på et højt niveau gennem finanskriseårene. Der er fortsat stor opmærksomhed omkring, hvad bankerne foretager sig, og om hvilke alternativer, der findes. Vi må forudse at denne udvikling fortsætter. Merkurs balance er steget 12,7 % fra 1.702,1 mio. kr. til 1.918,7 mio. kr. Indlånet voksede med 17,0 % fra 1.386,9 mio. kr. til 1.622,9 mio. kr. Merkurs udlån voksede en del mindre, nemlig med 8,4 % fra 1.091,7 mio. kr. til 1.183,7 mio. kr. Den afdæmpede udlånsvækst kan især tilskrives den fortsatte økonomiske lavkonjunktur og deraf følgende mindre tilbøjelighed til at sætte nyt i gang. I 2011 har vi endnu engang set en kraftig styrkelse af likviditeten, som den store indlånsvækst kombineret med moderat udlånsvækst har medført. Ved årets udgang har Merkur en likviditetsmæssig overdækning i forhold til lovens krav på ikke mindre end 198,9 %,,hvor Finanstilsynets anbefaling i den såkaldte tilsynsdiamant, er på mindst 50%, jf. omtalen senere i beretningen. Garantistillelser er faldet med 11,9 % fra 438,4 mio. kr. til 386,4 mio. kr. Det skyldes lavere aktivitet med ejendomshandler og omprioriteringer, samt at den elektroniske tinglysning nu væsentligt har forkortet den tid, vi skal stille garanti ved f.eks. hjemtagelse af et realkreditlån. Gæld til kreditinstitutter er faldet fra 59,4 mio. kr. til 42,8 mio. kr. Den reelle gæld til kreditinstitutter, dvs. den gæld, hvorom der foreligger konkrete aftaler, udgør 37,9 mio. kr. og består af mellemværender med kollegabanker som GLS Bank, Triodos Bank og Cultura Sparebank, se bl.a. særskilt afsnit senere i beretningen. Resten, 4,9 mio. kr., udgøres af mellemværender i den daglige clearing, som udlignes den følgende dag. For første gang i de 29 år, Merkur har aflagt årsregnskab, præsenterer vi i 2011 et egentligt underskud på 10,2 mio. kr. Siden krisen begyndte i 2008 har vi ved mange lejligheder givet udtryk for, at det er en udfordring på samme tid at skulle bidrage til oprydningen i den danske banksektor – en omkostning for Merkur på ca. 18 mio. kr. i perioden – og derudover håndtere en generel økonomisk krise, der også giver øgede tab blandt vore egne kunder. 2011 har været et særligt hårdt år. Den generelle økonomiske krise er ikke aftaget, som mange ventede ved årets begyndelse, men tværtimod tiltaget. Selv om vi har øget indtægterne en hel del i årets løb, har vi ikke helt kunnet følge med behovet for nedskrivninger, der for 2011 løber op i 36,9 mio. kr. Heraf kan over halvdelen henføres til ganske få enkeltsager, der har været ramt af flere uheldige omstændigheder samtidigt, og hvor vi har måttet erkende, at de rekonstruktionsmuligheder, vi arbejdede på og som tidligere så sandsynlige ud, alligevel ikke kunne gennemføres. De samlede tab og hensættelser for 2011 svarer til 2,3 % af udlån og garantier. Merkurs bidrag til Indskydergarantifonden, primært i relation til i alt tre lukkede banker, har kostet Merkur 3,1 mio. kr. i 2011, hvilket også hører med til billedet. 13 Årets resultat før skat blev et underskud på 13.651.655 kr., hvilket naturligvis er stærkt utilfredsstillende. Vi betragter situationen i 2011 som et særtilfælde. Vi kan ikke se tegn på, at vi kan blive ramt af enkelttab i 2012, som kan sammenlignes med dem, vi har været ude for i 2011. Vi har forbedret vores indtjening på den primære drift betydeligt, således at vi i 2012 kan budgettere med næsten 40 mio. kr. som resultat af primær drift, og dermed som stødpude for nedskrivninger og tab på banker og kunder. Resultatforbedringen er et resultat af den generelt øgede rentemarginal på det danske bankmarked, en udvikling der for alvor begyndte i maj 2011. Merkur har ved flere lejligheder i løbet af 2011 fulgt det øvrige markeds marginudvidelser. Dertil er der foretaget besparelser på en række omkostninger. Vi vil gøre hvad vi kan for at indhente underskuddet fra 2011 og også mere end det, således at vi i 2012 skulle komme tilbage til en normal situation med en egenkapitalforrentning i niveauet 5-7 % på årsbasis. Årets resultat efter skat er - 10.218.490 kr., der foreslås overført til næste år. Resultatet vil dermed reducere andelskassens reserver. Årets resultat (1.000 kr.) 2011 2010 -10.218 568 Andel heraf til den frie reservefond (A-kapitalen) -1.854 131 Andel heraf til kursreguleringsfonden (B-kapitalen) -8.364 437 Kurs B-andele ved årets udgang 162,31 171,50 Forrentning af B-andele -5,36 % 0,33 % Forrentning af B-andele, ekskl. Bankpakke og betaling til Indskydergarantifonden -4,15 % 2,62 % Årets resultat efter skat LÅNEEKSEMPEL Sivkærgård, Faaborg Ved Faaborg har Christian Nielsen overtaget en konventionelt drevet malkekvægsbedrift, som skal lægges om til økologisk produktion med kornavl og kødkvæg med tilhørende avlsbesætning. Markerne lægges om i 2012 og besætningen i 2013, da der overtages store mængder konventionelt grovfoder. Merkur har ydet driftskredit og anlægslån i forbindelse med overtagelsen af gården. 14 Sammendrag af årene 2008-2011 med og uden bankpakker m.m. 2008-2011 uden bankpakker m.v. 2008-2011 med bankpakker m.v. 19.697 19.697 Bankpakke 2008-2010* 0 15.051 Indskydergarantifond 2011 0 3.088 Tab på LetPension 20082011** 0 3.494 19.697 -1.936 5.035 371 Resultat efter skat 14.662 -1.565 Kurs B-andele ved periodens begyndelse 161,20 161,20 Kurs B-andele ved periodens slutning*** (hypotetisk kurs) 177,31 (faktisk kurs) 162,31 (hypotetisk afkast) 9,99 % (faktisk afkast) 0,69 % Resultat af drift Resultat før skat Skat Afkast i perioden * Heri indgår tab på Roskilde Bank, selv om redningsaktionen for denne bank ikke som sådan er en del af Bankpakke I. **Udover det nævnte beløb blev der nedskrevet 705 tkr. på LetPension i årene 2006-2007. *** Når kursen 162,31 er marginalt højere end kursen ved periodens begyndelse skyldes det først og fremmest en opskrivningshenlæggelse i 2008 direkte på egenkapitalen. BANKPAKKERNE Merkur valgte i lighed med stort set alle andre danske pengeinstitutter i oktober 2008 at tilslutte sig den såkaldte Bankpakke I, der etablerede en fuld statsgaranti for alt almindeligt indlån frem til 01.10.2010. Til gengæld betalte bankerne en provision til staten på 15 mia. kr., samt dækkede tab på i alt 10 mia. kr., i alt 25 mia. kr. over de to år. Merkurs andel heraf var 14,7 mio. kr. Regningen kunne være endt med at blive endnu større, idet Merkurs maksimale forpligtelse i henhold til Bankpakke I udgjorde 20,6 mio. kr. over de 2 år. Hertil kommer så de ca. 0,5 mio. kr. som var Merkurs andel af sektorens mislykkede forsøg på at redde Roskilde Bank før Bankpakken blev vedtaget. Alle garantiforpligtelser relateret til Bankpakke I er ophørt pr. 31.12.2010. Bankpakke II bestod af muligheden for at få tilført statslig hybrid kernekapital og statslige garantier for lånekapital. Merkur har ikke gjort brug af disse muligheder, og vi har derfor ikke statsgaranterede lån som dem, en række andre pengeinstitutter skal indfri i 2013. 15 Merkurs bidrag til Bankpakkerne 2008-2011 (1.000 kr.) 2010 2009 2008 I alt 2008-2011 Garantiprovision til staten 3.296 4.439 999 8.734 Andel af tab, Bankpakke I 2.448 2.908 961 6.317 2011 Indskydergarantifonden, Bankpakke III og IV I alt 3.088 3.088 3.088 5.744 7.347 1.960 18.139 Ved indgangen til 2011 så vi frem til igen at skulle drive Merkur på normale vilkår uden den byrde, som den løbende betaling til Bankpakke I udgjorde. Men allerede i februar stod det klart, at den danske bankkrise ikke var forbi. Amagerbanken blev overdraget til Finansiel Stabilitet den 6. februar 2011 i.h.t. den afviklingsordning, der populært kaldes Bankpakke III. Dette skete med en vis dramatik, da der forud havde været et forløb, hvorunder banken havde fået tilført en betydelig mængde ny kapital, samt statsgarantier under Bankpakke II. I årets løb er den oprindelige dividende i Amagerbankens bo på 59 % blevet forhøjet ad flere omgange, senest til 86%, og nærmer sig nu et niveau, hvor man kan spørge, om det virkelig var det mest rationelle at lukke banken? Senere i 2011 lukkede først Fjordbank Mors, ligeledes under afviklingsordningen i Bankpakke III. Som den sidste bank i 2011 lukkede Max Bank, og for første gang blev den såkaldte Bankpakke IV taget i brug. Hensigten med denne er at understøtte, at en bank kan overdrages helt eller delvist til en anden bank med det samme, uden at bl.a. indskyderne over 750.000 kr. lider tab. Dette lykkedes i Max Banks tilfælde, da banken blev solgt til Sparekassen Sjælland. Staten og den øvrige banksektor (via Indskydergarantifonden) bidrog økonomisk til operationen. Det er positivt, at det lykkedes at undgå tab for alle indskydere ved denne seneste lejlighed. Men det er betænkeligt, at de øvrige pengeinstitutter skal bidrage uden at kende den pris, som Sparekassen Sjælland har betalt for de sunde dele af Max Bank. Det er Merkurs opfattelse, at vi bør kende grundlaget for beregningen af det beløb, vi opkræves – også selv om vi ikke har mulighed for at påvirke det. Forhåbentlig vil dette forhold blive belyst, når de relevante årsrapporter for 2011 bliver offentliggjort. INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER Merkurs netto rente- og gebyrindtægter steg med 12,4 % til 89,3 mio. kr.. Omkostningerne steg 7,4 % i 2011. Den forbedrede primære drift skyldes forøget forretningsomfang, gennemførte prisreguleringer og omkostningsbesparelser. Rentemarginalen er generelt steget i de danske pengeinstitutter i løbet af 2011 som følge af den generelle økonomiske krise. Da risikoen ved udlån er større, er det nødvendigt med en større rentemarginal. Det er også lykkedes at øge indtægterne fra provisioner og serviceydelser med 20,2 % fra 16,2 mio. kr. til 19,4 mio.kr. Da Merkur også tidligere var meget konkurrencedygtig, er Merkurs konkurrencedygtighed ikke forringet som følge af prisstigningerne. Ved budgetlægningen for 2012 er der lagt vægt på at fastholde indtægterne og reducere omkostningerne relativt, således at vi opnår et endnu bedre forhold mellem indtægter og udgifter. I 2011 udgjorde indtægterne 1,40 kr. for hver omkostningskrone (før nedskrivninger og bankpakker). For 2012 regner vi med at nå ca. 1,60. Der er således tale om en betydelig 16 forbedring af basisindtjeningen, der gør andelskassen meget mere robust overfor udefra kommende stød i form af banklukninger og de større nedskrivninger, der følger af lavkonjunkturen. LÅNEEKSEMPEL Øko Ged og Grønt, Hundslund I Sondrup bakker mellem Horsens og Odder driver Alida og Edward Stijkel deres lille familielandbrug Øko Ged og Grønt, som har været drevet økologisk siden 1993. Øko Ged og Grønt dyrker mange forskellige grøntsager på friland og i et mindre drivhus, som sælges fra familiens gårdbutik. På landbruget har de 140 malkegeder. Af mælken producerer Øko Ged og Grønt en goudaost naturel og en goudaost med urter af brændenælder, bukkehornsfrø eller italienske urter. Ostene kan købes i gårdbutikken sammen med gedekød i forskellige udskæringer – køller, bov, koteletter, fars, spegepølser og grillpølser. Merkur har ydet lån i forbindelse med etableringen af et gårdmejeri. www.ged-gront.dk NEDSKRIVNINGER OG TAB 2011 har været et vanskeligt år. Krisen lettede ikke i årets løb, men blev snarere forværret ud over hele Europa, hvilket også har betydning i Danmark. Det danske bolig- og ejendomsmarked har været præget af en stigende bobledannelse op gennem 2000-årene, og reaktionen i form af prisfald og manglende omsætning har derfor været kraftigere i Danmark end i mange andre lande. Selv om Merkur ikke finansierer ejendomsspekulation og har haft en forsigtig tilgang til finansiering af kundernes ejendomme, har prisfaldet ikke kunnet undgå at udløse tab og nedskrivninger. Når en virksomhed eller en institution er kommet i en situation, hvor den skal afvikles – det sker jo fra tid til anden – må vi konstatere, at selv en forsigtig vurdering på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, ikke altid holder i det nuværende marked. Eller med andre ord: Hvor risikoen på en ejendom før var lille eller nul, kan den nu være langt større. Merkur er på ingen måde alene om at opleve en stigning i nedskrivningerne. Det er et vilkår, vi deler med en lang række pengeinstitutter. 17 (1.000 kr.) 2011 2010 37.011 17.468 0 2.448 Gruppevise nedskrivninger 623 510 Indgået på tidligere afskrevne fordringer -23 -71 -755 -1.238 36.856 19.118 Individuelle tab, nedskrivninger og hensættelser, netto Tab på forpligtelsen i.h.t. Bankpakke I Renteindtægter af nedskrivninger Samlet driftspåvirkning Individuelle tab, nedskrivninger og hensættelser udgør i 2011 35,0 mio. kr. mod 16,7 mio. kr. i 2010. Målt i forhold til udlån og garantier er der tale om en nedskrivningsprocent på 2,3 % (2010: 1,2 %). Det tilsvarende gennemsnitstal for pengeinstitutter i Merkurs størrelse (Finanstilsynets gruppe 3) var i 2010 2,14 %. Nedskrivninger opgøres her netto, dvs. at tallet består dels af tilbageførsler af tidligere nedskrivninger – fordi de pågældende kunder nu klarer sig bedre – og dels nye nedskrivninger på kunder, hvor der efter de gældende regler foreligger såkaldt ”objektiv indikation på værdiforringelse”, dvs. en eller flere hændelser, der gør tab på kunden i den nærmeste fremtid sandsynlig. Der er tale om en betydelig stigning i niveauet for nedskrivninger, som tildels skyldes at tabene har ramt Merkur med en vis forsinkelse, netop fordi vi ikke havde del i den første bølge af tab, som var direkte knyttet til finanskrisen (bl.a. ejendomsspekulation). Derudover har ganske få enkeltsager bidraget med over halvdelen af de individuelle tab og nedskrivninger. Vi betragter situationen i 2011 som et særtilfælde. Vi kan ikke se tegn på, at vi kan blive ramt af enkelttab i 2012, som kan sammenlignes med dem, vi har været ude for i 2011. Fra 2012 og videre frem forventer vi at se en gradvis tilbagevenden til en normal nedskrivningsprocent omkring 0,4 % af udlån og garantier. For 2012 budgetterer vi med et beløb på ca. 25 mio. kr. til nedskrivninger, inkl. tab på banksektoren. 25 mio. kr. svarende til en nedskrivningsprocent på 1,5 %. De udlån, som ikke er individuelt nedskrevet – og det vil jo sige langt hovedparten af udlånene – skal vurderes gruppevist. Ligesom der for individuelle kunder kræves en objektiv indikation for værdiforringelse, før der kan nedskrives, skal en sådan indikation også være til stede på gruppeniveau, før der kan blive tale om at nedskrive gruppevist. En sådan indikation kan f.eks. være stigende rente eller arbejdsløshed. Er en eller flere sådanne indikationer til stede, skal det beregnes – via en matematisk model – hvor meget denne værdiforringelse udgør i kroner af den konkrete låneportefølje. De tekniske aspekter af dette er nærmere beskrevet i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. I 2011 foretager Merkur for femte gang gruppevise nedskrivninger beregnet efter en model udviklet af Lokale Pengeinstitutter, og som Finanstilsynet på forhånd har accepteret. Resultatet af beregningerne viser et stigende behov for nedskrivninger: En forøgelse af den gruppevise nedskrivning med 0,6 mio. kr. mod 0,5 mio. kr. i 2010. Dette er en konsekvens af de forringede værdier for de indikatorer, som indgår i modellen, så som arbejdsløshed, faldende ejendomspriser og antallet af virksomhedslukninger. De samlede gruppevise nedskrivninger ved udgangen af 2011 udgør 2,2 mio. kr. De konstaterede tab udgjorde 22,4 mio. kr. i 2011 mod 9,6 mio. kr. i 2010 (heraf 5,6 mio. kr. på forpligtelsen i forhold til Bankpakke I). Af disse 22,4 mio. kr. er de 20,3 mio. kr. allerede nedskrevet i tidligere år. 18 Af de konstaterede tab udgøres 17 mio. kr. af ganske få enkeltsager, mens resten udgøres af mindre sager. Målt på balancen 31.12.2011 udgør de samlede akkumulerede nedskrivninger 2,8 % af udlån og garantier, mod 1,9 % sidste år. Størrelsen af de akkumulerede, men ikke tabte nedskrivninger, kan ikke aflæses direkte af regnskabet, da de modregnes i udlånet. Oplysningerne kan i stedet findes i note 12 til årsregnskabet. Merkur har i årets løb overtaget 3 ejendomme i forbindelse med afvikling af nødlidende engagementer, mens der er solgt 4 ejendomme. Merkur har ved udgangen af 2011 en beholdning på 2 ejendomme, der i regnskabet er optaget til en forsigtig værdi på 8,0 mio. kr. Der arbejdes aktivt på at få ejendommene solgt. Det er vores opfattelse, at kvaliteten af Merkurs låneportefølje generelt er god, men at de vanskeligere tider naturligvis stiller krav til ekstra opmærksomhed omkring kvaliteten af udlånene. Vi må forvente, at nedskrivninger og tab også i 2012 kommer til at ligge på et relativt højt niveau, når man sammenligner med de meget lave tal, der har været fremherskende generelt blandt bankerne, og også hos Merkur, frem til og med 2007. Vi forventer et noget lavere niveau i 2012 end for 2011. REGNSKABSREGLER – BASEL II OG BASEL III Finanskrisen har sat fokus på de regnskabs- og solvensregler, som pengeinstitutterne skal efterleve, og som siden 2005 har betydet et skift i forhold til klassiske principper om forsigtig vurdering af aktiverne. De nuværende regler er præget af hensyn til aktionærer i shareholder value orienterede virksomheder og disses muligheder for at tjene mest muligt på kort sigt, bl.a. ved at det skal være let at se værdierne i en virksomhed for derved at kunne afgive købstilbud til de nuværende aktionærer. Fokus på opgørelse til markedsværdi af alle aktiver har under højkonjunkturen medvirket til at puste bankernes aktiver op, således at nedskrivningerne under den nuværende lavkonjunktur vil have tendens til at ramme ekstra hårdt. Der er nu justeringer på vej, som denne gang vil gå i en mere forsigtig retning, hvilket er positivt – men i de udkast, der nu cirkulerer, har man bibeholdt den kompleksitet og uoverskuelighed, der kendetegner de nuværende regler. Man bygger så at sige blot yderligere nogle komponenter ovenpå, hvilket blot fører til yderligere kompleksitet. Det nye regelsæt, som er på vej, går under betegnelsen ”Basel III”. Det vil blive indført gradvist og får først fuld effekt hen imod slutningen af indeværende årti. Det ville efter Merkurs opfattelse være bedre med et mere grundlæggende opgør med det monstrøse Basel II regelsæt og afskaffe mange af de elementer af selvkontrol via statistiske modeller, der giver de største banker rig mulighed for at nedjustere deres kapitalbehov. Der er behov for enkle og transparente regler, som alle skal følge og som ikke favoriserer de største finansielle virksomheder. Som en del af de foreslåede Basel III regler indgår en styrkelse af kapitalens kvalitet – dvs. større andel af egentlig egenkapital (aktiekapital/andelskapital) og mindre hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Merkur har altid haft en høj andel af kernekapital og overholder allerede i dag de regler for kapitalens sammensætning, som forventes at blive gældende. Nye regler for opgørelse af basiskapital Finanstilsynet har i bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2011 fastsat betingelser for opgørelse af pengeinstitutters basiskapital, herunder betingelserne for, at de forskellige kapitalelementer 19 kan medregnes. Bekendtgørelsen fastsætter også en frist – 1. juli 2012 – inden hvilken pengeinstitutternes vedtægter skal være i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der ikke i en andelskasse må være flere klasser af andele, hvor andelshaverne har forskellige rettigheder ved likvidation eller ved fordeling af underskud. Dette er tilfældet i Merkurs system med A- og B-andele, hvor der eksisterer en selvejende kapital, kaldet ”den frie reservefond”, som ikke tilhører andelshaverne. I modsætning hertil tilhører kursreguleringsfonden B-andelshaverne. Denne forskel vil bl.a. komme til udtryk i en situation, hvor der besluttes en solvent opløsning af andelskassen. Bestyrelsen vil stille forslag til generalforsamlingen om at ændre vedtægterne, således at der fremover kun vil være én type andele, nemlig de nuværende B-andele. De resterende A-andele konverteres derefter til B-andele, hvilket skal ske inden 1. juli 2012. Efter konverteringen vil den frie reservefond fortsat bestå som et selvejende kapitalelement, der ikke tilhører andelshaverne. Den frie reservefond vil fortsat få tilført en forholdsmæssig andel af fremtidige overskud. Ledelsen forventer, at generalforsamlingen vedtager de foreslåede vedtægtsændringer, således at andelskassen fortsat kan medregne andelskapitalen til basiskapitalen. Risikorapport Som en del af Basel II reglerne skal alle pengeinstitutter gennemføre en såkaldt ”Søjle IIIrapportering”, i henhold til den del af reglerne, der handler om den såkaldte markedsdisciplin. Denne betegnelse dækker over en forestilling om, at hvis deltagerne på markedet har tilstrækkeligt med informationer til at vurdere en finansiel virksomhed, vil dels virksomheden i højere grad tilstræbe en hensigtsmæssig (”disciplineret”) opførsel for at blive værdisat højt, dels vil det være lettere at værdisætte instituttet. Denne rapportering, kaldet risikorapport, findes på Merkurs hjemmeside www.merkur.dk, samme sted som årsrapporten. LÅNEEKSEMPEL Andelsboligforeningen Baungården, Vejle Andelsboligforeningen Baungård er en lille privat andelsboligforening i udkanten af Vejle, som siden 1986 har ejet en landejendom, der er indrettet til fem andelsboliger. Baungårdens beboere er først og fremmest ildsjæle, som brænder for en bæredygtig verden og går foran som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre. Beboerne arbejder på at blive et miljøvenligt og CO2 neutralt bofællesskab, og har netop iværksat en lang række tiltag. I den forbindelse har Merkur ydet bl.a. et billån og et klimalån til en miljøvenlig delebil, en carport til biler og affaldssortering, nye vinduer, isolering, nyt fælleskøkken og et solcelleanlæg. www.storebaungaard.dk 20 Tilsynsdiamant Finanstilsynet har i lyset af finanskrisen indført en række målepunkter, som kan give en indikation af, om et pengeinstitut titut er på vej ud i for store risici. De 5 målepunkter stilles op i en 5-kant, 5 kant, deraf betegnelsen ”diamant”, og er følgende: 1. Summen af store engagementer bør ikke overstige 125 % af pengeinstituttets basiskapital. Store engagementer er defineret som engagementer, engagementer, der udgør mere end 10 % af basiskapitalen. 2. Udlån målt i forhold til arbejdende kapital (indlån + egenkapital + efterstillede kapitalindskud*) bør være højst 1:1. Dette forhold kaldes ”funding ratio”. 3. Pengeinstituttet bør have en likviditetsoverdækning likviditetsoverdækning på mindst 50 % i forhold til lovens krav. 4. Pengeinstituttet bør højst have en eksponering mod ejendomssektoren på 25 % af udlåns- og garantimassen. Det understreges, at ejendomssektoren naturligvis består af meget andet end de spekulanter, der har fået fået så megen opmærksomhed i forbindelse med lukkede og på andre måder kriseramte banker. 5. Den årlige udlånsvækst bør ikke overstige 20 %. * udstedte obligationer med løbetid over 1 år og gæld til Nationalbanken med løbetid over 1 år kan også indgå, men dette tte er p.t. ikke aktuelt for Merkur. Det skal understreges, at overskridelse af målepunkterne ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af lovgivningen – en overskridelse vil blot føre til forskellige grader af øget opmærksomhed og reaktioner fra Finanstilsynets Finanstilsynets side. Finanstilsynet forventer formentlig også, at målepunkterne vil have en disciplinerende indflydelse på pengeinstitutterne. Opgørelsen af ”diamanten” skal først ske fra 2012, men reelt fungerer princippet allerede nu, da pressen allerede er begyndt yndt at rangordne bankerne efter deres opfyldelse af målepunkterne. Merkur opfylder ved udgangen af 2011 alle 5 målepunkter . 21 LÅNEEKSEMPEL Thorupstrand Kystfiskerlaug, Fjerritslev Thorupstrand Kystfiskerlaug er en non-profit organisation som har til formål at fremtidssikre det oprindelige fiskeri fra den åbne strand i Danmark. Lauget består af over 20 familier som fra kystfiskerlejet Thorupstrand har fælles fangstrettigheder i havet. Laugets medlemmer forvalter i fællesskab disse rettigheder og beskytter dem imod at blive gjort til genstand for individuel spekulation og omsætning. Kriterier for bæredygtigt fiskeri i Thorupstrand Kystfiskerlaug er bl.a. lavt energiforbrug, skånsomhed overfor havbunden, fauna og fisk i hele det lokale økosystem og minimalt udsmid under fangst af blank, dagligt landet fisk. Enhver dansk kystfisker, der lever op til laugets vedtægter, kan blive medlem. Fiskeriet foregår fra mindre kystbåde på åben strand i Vesterhavet i den sydlige halvdel af Skagerrak og den nordligste Nordsø. Merkur har ydet lån og kredit i forbindelse med en omstrukturering af laugets finansiering. www.thorupstrandkystfiskerlaug.dk SOLVENSBEHOV Alle pengeinstitutter skal fra og med årsrapporten for 2009 offentliggøre deres såkaldte solvensbehov. Solvensbehovet er en del af selvkontrolstankesættet, som omtalt ovenfor, og er pengeinstituttets egen vurdering af, hvor meget kapital man skal have. Da der i princippet råder metodefrihed for opgørelsen, og da pengeinstitutterne vurderer risici forskelligt, kan solvensbehovene fra de enkelte pengeinstitutter reelt ikke sammenlignes. Hvis bank A har et højere solvensbehov end bank B, kan det således enten være udtryk for, at bank A tager flere risici – eller at bank A er mere forsigtig og dermed stiller højere krav til sig selv. Eller med andre ord: fortolkningen kan gå i to modsatte retninger. Ikke desto mindre har det været en forestilling blandt politikere, at offentliggørelse af solvensbehovet ville fungere som et slags magisk nøgletal, som kan vises på en liste og dermed hjælpe den almindelige borger til at ”kreditvurdere” pengeinstitutterne og dermed selv tage ansvar for, om man vælger en bank med en høj risiko eller ej. Dette skaber efter vores opfattelse et urealistisk indtryk af, at politikere og borgere har mere indsigt i bankernes forhold, end det reelt er tilfældet. Merkur havde hellere set langt mere objektive regler for opgørelsen af solvens og solvensbehov, således at en reel sammenligning havde været mulig. Kravet om offentliggørelse af solvensbehovet blev formuleret politisk i kølvandet på bankpakkerne og siden har Finanstilsynet forsøgt via vejledninger at ensrette opgørelserne til en vis grad, men det grundlæggende element af selvkontrol består. Finanstilsynets vejledning er senest ændret i januar 2012, med virkning for 2011. Finanstilsynet skal også løbende forholde sig til pengeinstitutternes opgørelser, hvilket igen kan vanskeliggøres af, at der som nævnt ikke er objektive regler for beregningen af solvensbehovet. Merkur har forsøgt i videst muligt omfang at følge Finanstilsynets anbefalede niveauer i de forskellige stresstests, der indgår i beregningen – netop for at gøre opgørelsen af solvensbehovet så objektiv som muligt. 22 En udførlig beskrivelse af solvensbehovet og dets komponenter indgår i risikorapporten (”Søjle III rapporteringen”), som kan findes på Merkurs hjemmeside www.merkur.dk sammen med årsrapporten. Udvikling i solvensbehov (%) 2011 2010 9,2 9,1 14,9 16,0 Solvensoverdækning 5,7 6,9 Lovens minimumskrav til solvens 8,0 8,0 Solvensbehov Faktisk solvens Solvensbehovet er stort set uændret i forhold til 31.12.2010 og er faldet fra 9,8 % pr 30.06.2011. Finanstilsynet har indført nye metoder for beregning af branchekoncentration og andel af store engagementer. Dette får alt andet lige solvensbehovet til at stige. I modsat retning trækker for Merkurs vedkommende nedsat markedsrisiko og forbedret driftsindtjening. Da de nye elementer indfases med halvdelen i 2012 og resten i 2013, vil solvensbehovet i 2013 – igen alt andet lige – stige med 0,8 % i forhold til 2011. ANDELSKAPITAL OG ANSVARLIG LÅNEKAPITAL Merkur har siden 1999 haft to typer andelskapital -,afkastfri A-andele, samt B-andele, som er karakteriseret ved at indeholde mulighed for et afkast af investeringen i Merkur gennem en værdiopskrivning i takt med andelskassens resultater. Med B-andelene er det hensigten at gøre det mere attraktivt at tegne andele som langsigtet opsparing, herunder som del af en pensionsopsparing, idet andelene kan tilknyttes kapital-, rate- eller selvpensioneringsordninger. Fra generalforsamlingen 2012 vil der kun være én type andelskapital, svarende til de nuværende B-andele. I løbet af de 13 år med B-andele har disse givet en samlet værdistigning på 62,3 %, hvilket i forhold til mange andre investeringer egentlig er ganske pænt, navnlig når man ser Bandelene som det, de er tænkt som: En langsigtet investering. Afkastene for årene 2008-2011 blev på grund af udgifterne til bankpakkerne og de forøgede nedskrivninger under lavkonjunkturen mindre end de foregående år, således som det fremgår af tabellen. 2011 er det eneste år, hvor kursen på B-andele har udviklet sig negativt. 2011 2010 2009 2008 2007 Afkast B-andele -5,36 % 0,33 % 2,62 % 3,33 % 6,46 % Afkast uden bankpakker -4,15 % 2,62 % 6,11 % 4,31 % 6,46 % Gennem 2011 er andelskapitalen vokset med 10,4 mio. kr., eller 8,2 %. 23 Vi arbejder til stadighed på at øge antallet af andelshavere. Antallet af andelshavere er øget med 417 til nu 3.703 andelshavere. Takket være tegning af ny andelskapital er Merkurs kapitalgrundlag ikke blevet mindre i 2011, trods underskuddet. Merkurs generalforsamling bemyndigede i 2009 bestyrelsen til at optage hybrid kernekapital op til 40 mio. kr. En række af Merkurs kunder har tegnet hybrid kernekapital for 9 mio. kr. Den indbetalte hybride kernekapital konverteres til B-andele senest pr. 01.01.2013. I alt har udenlandske samarbejdspartnere investeret ca. 48,7 mio. kr. i Merkur i form af andelskapital og ansvarlig lånekapital. Kapitalgrundlag (1.000 kr.) 2011 2010 Udvikling i % 138.299 127.851 8,2 % 41.375 51.594 -19,8 % 9.000 9.000 0,0 % 35.262 35.285 0,0 % Samlet kapitalgrundlag 223.936 223.730 0,1 % Solvensprocent 14,9 % 16,0 % Andelskapital inkl. overkurs ved emission Reserver og opskrivningshenlæggelser Hybrid kernekapital Ansvarlig lånekapital Som vi har redegjort for tidligere i beretningen, har vi i 2012 stærkt fokus på igen at have et positivt afkast på B-andelene. LÅNEEKSEMPEL Rise Bryggeri, Ærøskøbing Rise Bryggeri er et mikro-bryggeri på Ærø, der ser det som sin mission, at være med til at forædle ølkulturen i Danmark. I 2008 startede Rise Bryggeri brygningen af økologiske øl. Foreløbig omfatter serien en India Pale Ale, en Dark Ale samt en Jule Ale og snart en Påske Ale. Rise Bryggeri vil gradvist udvide sortimentet af økologiske øl – i dag godt 50 % af omsætningen. Bryggeriet arbejder målrettet frem mod en grøn produktionslinie, og indsatsen omfatter bl.a. minimering af vandforbrug, strømforbrug, kemi og på sigt egenproduktion af flest mulige råvarer. Merkur har ydet kredit og lån i forbindelse med pengeinstitutskifte. www.risebryggeri.dk 24 SELSKABSLEDELSE Finansrådet, som Merkur ikke er medlem af, har udarbejdet en række anbefalinger omkring selskabsledelse, som rådets medlemmer er forpligtede til at forholde sig til, enten i deres årsrapport eller ved offentliggørelse på anden måde. Finansrådets anbefalinger er tydeligvis opbygget med et aktiebaseret pengeinstitut i tankerne og ud fra en shareholder value tilgang til problemstillingerne. Merkur er ikke forpligtet af denne aftale, da vi som sagt ikke er medlem af Finansrådet. Vi har naturligvis i Merkur alligevel – og uafhængigt af Finansrådets anbefalinger – forholdt os til en række forhold omkring ledelsen af andelskassen. Merkur har valgt at udarbejde sit eget materiale om selskabsledelse, der er opbygget således, at det er muligt at foretage en sammenligning med de elementer, som også indgår i Finansrådets anbefalinger. Samtidig tager Merkurs materiale hensyn til, at vi er et andelsselskab og ikke ledes efter en shareholder value tankegang, men derimod tager højde for at Merkur har en opgave i samfundet, og at alle involverede interessenter bør have gavn af Merkurs virksomhed. Merkurs rapport findes på www.merkur.dk sammen med årsrapporten. LÅNEEKSEMPEL Studiecykel.dk, Aalborg Studiecykel.dk er en socialøkonomisk virksomhed, som har til formål at hjælpe studerende i både Danmark og Afrika. Studiecykel.dk tilbyder gratis sponsorcykler til studerende i hele Danmark, og giver dermed de studerende mulighed for at komme rundt på en nem måde, der samtidig er bæredygtig og sund. Efterfølgende afleveres cyklerne til unge i Afrika. Her vil cyklerne gøre hverdagen nemmere for mange, som vil få lettere adgang til skole og vand. Studiecykel.dk håber derved at kunne hjælpe unge fattige afrikanere til at få en uddannelse og dermed en bedre og lysere fremtid. Merkur har ydet en kom-i-gang-kredit i forbindelse med opstarten af Studiecykel.dk www.studiecykel.dk 25 ORGANISATION OG MEDARBEJDERE Merkur har i 2011 ansat 11 nye medarbejdere, mens 5 er fratrådt. Udviklingen i de enkelte afdelinger ser således ud: Ansat Fratrådt Ansat 31.12.2011 Hovedkontor og stabsfunktioner 2 2 29 København afdeling 3 0 25 Aalborg afdeling 0 1 5 Aarhus afdeling 3 1 11 Odense afdeling 3 1 5 11 5 75 I alt Stabsfunktionerne er fordelt mellem afdelingerne, primært Aalborg og København. I Aalborg findes telefonreception for hele andelskassen, regnskabsafdeling, overordnet kreditfunktion og produktion af dokumenter og tinglysning. I København findes direktionssekretariat, personalefunktion og kommunikationsafdeling. I Aarhus findes Pengevirkes redaktion og administration af Merkur Udviklingslån A/S. Merkur har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, valgt første gang i 2007. Det har været en frugtbar fornyelse af bestyrelsesarbejdet. I 2011 er der for anden gang afholdt valg til bestyrelsen blandt Merkurs medarbejdere. Henrik Kronel og Annette Lindholt er genvalgt som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og Majken Brinch Sørensen er nyvalgt. Som repræsentanskabsvalgt bestyrelsesmedlem er Jakob Brochmann Laursen nyvalgt i 2011. IT I 2011 har Merkur introduceret en mobilbank som seneste skud på stammen af selvbetjeningsløsninger for kunderne. Og for andet år i træk blev Merkurs netbank nr. 2 i en samlet vurdering foretaget af forbrugermagasinet Tænk. Vi har også i foråret 2011 lanceret et nyt område på hjemmesiden, kaldet www.minepengegørgavn.dk. Her kan man få præsenteret alle de virksomheder og institutioner, Merkur låner penge til – som et centralt led i vores gennemsigtigshedsrapportering for udlån. Det er muligt at se virksomhederne opdelt på bl.a. brancher og geografi, og for hver virksomhed er der en kort præsentation med bl.a. kontaktoplysninger. Når vi ser på den samlede pengeinstitutsektor har der været forholdsvis roligt på IT-området i 2011 uden store nye projekter. Der har været arbejdet intensivt på at klarlægge, om der ville være tilstrækkelige synegier ved en fusion mellem datacentralerne BEC, som Merkur anvender, og SDC, der bl.a. anvendes af de fleste sparekasser. Kunne en sådan fusion på sigt føre til lavere IT-omkostninger ville det være særdeles velkomment. Desværre viste det sig, at en fusion for tiden vil være fore kompliceret og for omkostningstung, så dette projekt er foreløbig opgivet. 26 UDLÅN OG INDLÅN UDLÅNSVIRKSOMHEDEN Udlån til virksomheder, institutioner og projekter indenfor miljø, kultur og det sociale område er Merkurs hovedaktivitet. Udlånsaktivitet 2010 2011 93,0 mio. kr. 92,0 mio. kr. Antal nye lån og garantier 2.109 1.998 Samlet antal lån og garantier 5.357 5.866 317.000 kr. 305.000 kr. Udlånsvækst Gennemsnitlig lånestørrelse Fordelingen af udlån efter formål pr. 31.12.2011 fremgår af figur 1. Tabellen viser dels, hvor meget der konkret er trukket på de bevilgede kreditter, dels de totale kreditrammer, hvilket giver et mere retvisende billede af fordelingen, da de konkrete træk kan være præget af tilfældige udsving, når de måles på en enkelt dag. LÅNEEKSEMPEL Larry vs. Harry, København Larry vs. Harry er en cykelforretning i København, som er startet i 2007/2008. Forretningen sælger BULLITT ladcykler i 13 forskellige udgaver og er bygget over samme form med hver sine egenskaber. BULLITT ladcykler er en ny og anderledes spiller på cykelmarkedet og forhandles allerede i mange af verdens storbyer – bl.a. i USA, Tyskland, Holland, Danmark og Japan. Hvor andre ladcykler er store, tunge og langsomme, er ladcyklen BULLITT kun ligeså bred som en almindelig cykel og bare nogle få kilo tungere. Merkur har ydet en kom-i-gang-kredit i forbindelse med udviklingen af en ny let budcykel, som er beregnet til professionelle bude, firmaer og børnefamilier i verdens storbyer. www.larryvsharry.com 27 Udlån og garantier pr. 31.12.2011 2011 FORMÅL Beløb kr. 1.000 % af total Tilsagt kr. 1.000 2010 % af total Antal lån Beløb kr. 1.000 % af total Tilsagt kr. 1.000 % af total Antal lån Udvikling i tilsagt i % Frie skoler og børnehaver 239.464 14,9 268.673 15,0 438 194.442 12,5 214.198 12,6 431 25,4 Sociale projekter 189.091 11,7 199.420 11,2 212 167.129 10,8 176.767 10,4 201 12,8 Højskole- og seminarievirksomhed 18.447 1,1 24.821 1,4 22 15.693 1,0 21.073 1,2 25 17,8 Kulturel virksomhed 14.817 0,9 16.956 1,0 80 13.416 0,9 14.984 0,9 78 13,2 Medicin, læger og behandlere 1.048 0,1 1.819 0,1 31 935 0,1 1.335 0,1 32 36,3 Studielån 4.215 0,3 4.343 0,2 72 4.080 0,3 4.303 0,3 69 0,9 Biodynamisk jordbrug 3.274 0,2 5.692 0,3 18 2.907 0,2 4.685 0,3 17 21,5 Økologisk jordbrug 105.990 6,6 132.399 7,4 159 126.066 8,1 143.098 8,4 162 -7,5 Fødevarevirksomhed 136.485 8,5 139.504 7,8 128 105.952 6,8 113.759 6,7 126 22,6 Anden erhvervsvirksomhed 219.590 13,6 242.385 13,6 713 213.812 13,8 235.281 13,8 656 3,0 Vedvarende energi 51.029 3,2 57.417 3,2 31 56.778 3,7 63.581 3,7 34 -9,7 Landsbyfællesskaber og økol.byggeri 78.645 4,9 81.153 4,5 157 73.956 4,8 76.824 4,5 153 5,6 Skov- og naturprojekter 10.288 0,6 10.844 0,6 10 11.702 0,7 11.893 0,7 8 -8,8 Andre almennyttige formål* 48.331 3,0 54.509 3,1 72 33.274 2,1 40.278 2,4 65 35,3 1.120.714 69,6 1.239.935 69,4 2.143 1.020.142 65,8 1.122.059 66,0 2.057 10,5 488.605 30,4 547.752 30,6 3.723 529.480 34,2 576.883 34,0 3.300 -5,1 Udlån og garantier i alt 1.609.319 100,0 1.787.687 100,0 5.866 1.549.622 100,0 1.698.942 100,0 5.357 5,2 *Heraf sektorselskaber, statsgarantiordning m.m. 15.104 Almennyttige formål i alt Private lån og garantier (især bolig) 15.104 6.309 6.309 Figur 1: Tallene er statistiske data. I de statistiske tal er der ikke taget hensyn til amortiseret kostpris og nedskrivninger på engagementerne, hvorfor totaler i mindre grad afviger fra årsregnskabets oplysninger om udlån og garantier. 28 UDLÅN TIL PRIVATE Merkurs udlån og garantistillelse til private er i 2011 stort set uændret (et marginalt fald på 0,6 %), og hele væksten i udlånet ligger således indenfor Merkurs kerneområder. Her har væksten i udlån og garantier været 13,5 %. Faldet i det private udlån sammensættes af en moderat vækst i selve udlånet på 2,4 % og et fald i garantistillelsen på 6,2 %. Dette fald skyldes primært, at sagerne nu kommer hurtigere igennem den digitale tinglysning, og at midlertidige garantier i forbindelse med ejerskifter etc. derfor hurtigere bortfalder igen. Garantierne overfor Totalkredit udgør således 135,1 mio. kr. af de samlede kreditter og garantier til private, mod 160,1 mio. kr. i 2010. De tilsagte private udlån og garantier ligger ved udgangen af 2011 i alt på 30,6 % af de totale udlåns- og garantirammer (”tilsagt” i figur 1), mod 34,0 % i 2010. Fraregnes garantier udgør den private andel 31,5 % af det samlede tilsagte udlån, hvilket er et lille fald i forhold til 2010 (33,5 %). Sammensætning af de private kredit- og garantirammer (1.000 kr.) 2011 2010 Udvikling i % Andelsboliglån 160.082 162.832 -1,7 Ejerboliglån 130.715 119.350 +9,5 Andre lån og kreditter 135.255 108.976 +24,1 Købesumsgarantier og andre midlertidige garantier m.m. 40.503 44.787 -9,6 Totalkredit, sagsgarantier (kortsigtede) 41.007 102.645 -60,0 Totalkredit, langsigtede garantier 40.190 38.293 +5,0 547.752 576.883 -5,0 I alt Det store fald i garantistillelsen skyldes en kombination af lav aktivitet på boligmarkedet og den elektroniske tinglysning, som forkorter den periode, hvor der skal stilles garanti væsentligt. Samlet set er det fortsat sådan, at de private kunder leverer et stort indlånsoverskud, som udnyttes til udlån til Merkurs kerneområder. De private kunder leverer – som det fremgår senere i kapitlet – ca. 67 % af indlånet, mens de samlet set aftager 30,4 % af udlånet (ekskl. trækningsrettigheder). Merkur har hidtil haft ressourcer til at dække vore kunders lånebehov, uanset om de er erhvervsdrivende, institutioner eller private kunder. Udlånspotentialet er i 2011 – i kraft af det stærkt stigende indlån – yderligere forøget. 29 Skoler og børnehaver Merkur ønsker at fremme optimale betingelser for udvikling af individuelle evner. Udvikling af evner, ideer og kreativitet er selve drivkraften i den langsigtede samfundsudvikling, herunder den økonomiske udvikling. Derfor mener vi, at det optimale for samfundet er størst mulig frihed for så vidt angår det indholdsmæssige, således at forskellige pædagogiske ideer kan udvikles og trives side om side. Omvendt hæmmer det engagementet på de enkelte skoler og institutioner, hvis staten griber ind med detaljerede anvisninger til indholdet, ligesom erhvervsinteresser skal holdes ude. Vi mener at friheden omkring det indholdsmæssige bør gælde såvel i den offentlige skole som i de frie skoler. Der fokuseres generelt for meget på kontrol af forenklede målbare elementer, således som de f.eks. kommer til udtryk i de meget omtalte PISA-undersøgelser. Merkur finansierer friskoler, efterskoler, frie børnehaver m.m. De samlede kredit- og garantirammer til skoler og børnehaver har udviklet sig kraftigt fra 2010 til 2011 med en stigning på 25,4 % til 268,7 mio. kr. Merkur har fået en række nye kunder på området, både skoler og børnehaver. Veletablerede institutioner med relativt lav risiko, der skifter til Merkur, ofte i forbindelse med en bygningsrenovering el.lign., udgør hovedparten af de nye kunder. Offentlige besparelser rammer både de offentlige og de frie skoler, men man har politisk valgt at spare ekstra på de frie skoler ved gradvist at sænke den såkaldte koblingsprocent for tilskud til hhv. de offentlige og de frie skoler. I mange år har friskolerne modtaget et tilskud pr. elev, der svarer til 75 % af det gennemsnitlige udgiftsniveau i folkeskolen. Denne procent nedsættes nu gradvist til 71 %. Denne skæve fordeling af besparelserne er efter Merkurs opfattelse usaglig og giver naturligvis skolerne ekstra udfordringer med at tilpasse budgetterne. Sociale institutioner og projekter Merkur ønsker, at alle i samfundet behandles ligeværdigt. Samfundets mere marginaliserede grupper – handicappede, udviklingshæmmede, sent udviklede, misbrugere, socialt vanskeligt stillede børn m.fl. – har også behov for bo-, arbejds- og uddannelsesmuligheder, der er tilpasset deres særlige behov. Langt de fleste voksne kan udføre meningsfuldt arbejde for andre – og ønsker at gøre det, når blot de har muligheden. Merkur finansierer på dette område bl.a. bofællesskaber for udviklingshæmmede, sociale opholdssteder, værksteder og andre arbejdspladser m.m. Udlån og garantier til sociale institutioner er vokset med 12,8 % i 2011. Stigningen skyldes ikke mindst, at flere store og veletablerede institutioner i forbindelse med igangsættelse af nye initiativer har valgt at blive kunder i Merkur. De nye kunder vurderer vi generelt til at have en lav risiko. Den pressede kommunale økonomi giver anledning til særlig opmærksomhed omkring institutionerne, da man mange steder forsøger at realisere nogle hurtige besparelser på dette område. Det kan vise sig at blive dyrt på længere sigt, hvis vanskeligt stillede børn og unge ikke får tilstrækkelig opbakning til at komme på ret køl. Af samme grund ser vi ikke mange nyoprettede institutioner på dette område, og må også udvise særlig forsigtighed ved udlån, før institutionen har vist sin evne til at skabe den nødvendige belægning. 30 Højskole og seminarievirksomhed Ligesom for børneskolen er vilkårene for evneudvikling for voksne centrale for samfundets langsigtede udvikling. Det gælder ikke mindst universiteterne og forskningen, der er områder som Merkur ikke naturligt har anledning til at finansiere, men som vi følger nøje. Fri forskning er under pres fra politiske og økonomiske interesser, der ønsker at prioritere den såkaldte ”anvendte forskning”, dvs. den forskning der hurtigt kan omsættes til indtjening i erhvervslivet. De store og afgørende spring i samfundsudviklingen kommer imidlertid ofte fra de opdagelser, der ikke er efterspurgt på forhånd. Hvad Merkur i praksis kan gøre, er at finansiere højskoler og andre frie undervisningsinstitutioner for voksne. Udlånsområdet er lille med kun 1,4 % af de samlede kredit- og garantirammer, men der har været en stigning på 17,8 % i årets løb som følge af tilgang af enkelte nye kunder. Vilkårene for højskoler i Danmark er vanskelige. Det kræver stor dygtighed at drive en højskole, der kan tiltrække det nødvendige antal elever. Kultur, studielån og sundhed Det følger af Merkurs holdning til uddannelse og evneudvikling, at vi også gerne hjælper enkeltmennesker med lån til at gennemføre uddannelser, f.eks. hvis de offentlige støttemuligheder er utilstrækkelige. Vi vil også finansiere kultur, f.eks. teatre, spillesteder, kunstnere osv. Også på sundhedsområdet mener vi, at det er en grundlæggende frihedsrettighed for den enkelte selv at kunne tage stilling til indholdet. Derfor vil vi gerne finansiere seriøse alternative behandlere og udvikling af metoderne. Her er tale om 3 små udlånsområder, der samlet set kun fylder lidt i udlånsstatistikken. Det hører dog med, at der typisk er tale om små lån, hvorfor antallet af lån trods alt nærmer sig 200. Merkur bliver mere og mere kendt i de kulturelle miljøer, og vi vil gerne øge vores aktivitet på dette område. Udlån til kultur viste en stigning på 13,2 % i 2011. Landbrug og fødevarer Merkur ønsker at fremme langsigtet bæredygtig produktion af fødevarer af høj kvalitet. Her mener vi at økologisk og biodynamisk landbrug er de bedste bud på landbrugsmetoder, der både tager hensyn til miljøet og som kan sikre os en høj kvalitet såvel ernæringsmæssigt som gastronomisk. Danmark er et gammelt landbrugsland, men også et land med et sårbart vandmiljø og en enestående grundvandsressource. Fremtiden for dansk landbrug ligger ikke i at forsøge at konkurrere med Asien og Østeuropa på masseproduktion, men i produktion af kvalitetsfødevarer. I denne forbindelse er det meget vigtigt at etablere Danmark som et GMOfrit område. 31 Udlånet til økologisk og biodynamisk jordbrug er faldet med 6,6 % i 2011. Dette er dog påvirket af et fald i garantistillelsen – det egentlige udlån (ekskl. garantier) er vokset 6,0 %. Forædling og handel med økologiske og bæredygtige fødevarer er som udlånsområde vokset med 22,6 % i forhold til 2010. En ny markant kunde er Thorupstrand Kystfiskerlaug, hvor Merkur for første gang i lidt større skala finansierer bæredygtigt fiskeri. Den øvrige del af stigningen er spredt på mange små virksomheder. Den økonomiske afmatning resulterer fortsat i tilbageholdenhed med investeringer og udvidelser, særligt blandt de lidt større virksomheder. Landbrugets gældssituation har været meget omtalt, og særligt de største landbrug har fået alt for meget gæld, drevet frem af kraftigt stigende jordpriser helt op til finanskrisen, uden at driftsresultaterne på nogen måde har kunnet følge med. Tilmed var finansiel spekulation i bl.a. valutalån kommet på mode blandt landmænd, hvad der i mange tilfælde viste sig at være en rigtig dårlig idé. Siden er jordpriserne faldet kraftigt. Dansk landbrug generelt er fanget i en meget uhensigtsmæssig situation med store industrielle bedrifter, der ikke kan løbe rundt økonomisk, og som derfor kan vise sig uhyre vanskelige at generationsskifte. Tilmed viste regnskabstal for 2010 at malkekvægbrugene ikke har økonomisk fordel af stigende størrelse. Det eneste, der stiger proportionalt med størrelsen, er risikoen og gælden. Det er da også Merkurs erfaring gennem mange år, at det generelt ikke er de største brug, der har tjent mest. Landbrugslovens begrænsninger på ejerskab er stort set ophævet, og nogle sætter deres lid til pensionskasser og andre institutionelle investorer. Men de vil naturligvis have saneret gælden først! Investorer skal kunne få øje på afkastet i form af positiv drift og udsigt til konjunkturstigninger. Økologisk landbrug er mindre udsat og har klaret sig relativt bedre. Afregningspriserne har været stigende i både 2010 og 2011, og driftsøkonomien ser lysere ud. Merkurs landbrugskunder - og økologiske landmænd i det hele taget - har typisk en ret stor selvforsyning med foder og er knap så sårbare i en turbulent tid. Bortset fra nogle få enkeltsager har Merkur ikke haft behov for at nedskrive på landbrugsengagementer, hvilket ellers er noget en del pengeinstitutter må kæmpe med. Men også økologisk landbrug har store udfordringer med generationsskiftet, særligt efter at YJlåneordningen, som gav førstegangsetablerede landmænd adgang til favorable lån, faldt bort ved årsskiftet. Dette kan blive en alvorlig forhindring, og er endnu en grund til at vurdere alternative ejer - og drifts former. Der vokser initiativer frem flere steder i landet, hvor der arbejdes med en bred vifte af nye former for samarbejde og ejerskab, og flere af disse omfatter både forarbejdningsog salgsled, samt forbrugere. Det er meget spændende initiativer, som vi ser en naturlig interesse i at følge. Der er ingen tvivl om, at der i fremtiden vil blive kamp om de begrænsede jordressourcer, når både vegetabilsk produktion, øget efterspørgsel efter kød og biobrændsler vil skulle tilgodeses. En form for global ressourceforvaltning vil være et nødvendigt, men særdeles udfordrende svar på denne problemstilling. Økologisk landbrug bruger mindre energi end konventionelt, og ikke mindst det konventionelle danske svinebrug er en relativt stor areal- og energisluger på globalt plan. Det er meget vigtigt, at det samlede landbrug i fremtiden bidrager med klimaløsninger, og her har det økologiske landbrug nogle meget vigtige metoder at bidrage med. Samtidig med at økologiske metoder opbygger kulstofreserverne i jorden (altså trækker CO2 ud af atmosfæren), øger dette nemlig også jordens frugtbarhed. Men både den konventionelle og den økologiske fødevarekæde er dybt afhængig af fossilt brændstof til traktorer, transport, 32 maskiner, vanding m.m. og der er store udfordringer i at forberede erhvervet på en fremtid med olieknaphed. Det kræver mere grundlæggende omstillinger af den samlede fødevareforsyning. Den økologiske sag er ikke national, men global. Bl.a. derfor har Merkur udviklet muligheder for at finansiere økologi i 3. verdenslande via verdenshandelskreditterne og i samarbejde med Merkur Udviklingslån A/S, se omtalen senere i beretningen. Anden erhvervsvirksomhed Merkur ønsker at fremme et erhvervsliv, der dækker reelle behov, og som tilbyder nye og fremtidsrettede løsninger på nogle af de mange udfordringer samfundet står overfor. Det har gennem Merkurs historie ført til fremvæksten af en stor og blandet portefølje af lån til virksomheder af mange slags: Genbrug, håndværk, bæredygtig byggevirksomhed, fair-trade butikker, rådgivere og konsulenter, økologisk tøj og tekstil, caféer og meget mere. Mange iværksættere virkeliggør deres ideer med Merkur som finansiel partner. Dette mangfoldige udlånsområde er vokset 3,0 % i årets løb og udgør 13,6 % af de samlede kredit- og garantirammer. Der er ydet i alt 713 lån, kreditter og garantier – en vækst på næsten 60. Merkur deltager i den statslige Vækstfondens ”kom-i-gang” låneprogram, som indebærer en delvis garanti fra Vækstfonden til lån og kreditter til mindre iværksættervirksomheder. Vedvarende energi Energiforsyning er et område, hvor forskellen mellem langsigtet og kortsigtet tænkning træder tydeligt frem. Fossil energi er i virkeligheden en ganske kort parentes i verdenshistorien, hvor vi på et par hundrede år har brændt de kulbrinteressourcer, som naturen har været millioner af år om at opbygge. De vedvarende energiformer, der alle har deres kilde i solen, vil derimod blive ved at være der, og vil naturligvis også være det langsigtede mest økonomiske at satse på. Klimasituationen vil sætte yderligere fokus på den vedvarende energi, der skal udbygges kraftigt de kommende år. Merkur ønsker at være med dér, hvor vores størrelse gør det muligt, ikke mindst når det drejer sig om energiløsninger for husstande, institutioner og mindre virksomheder. Udlånet til vedvarende energi voksede kraftigt i 2010, men vi har desværre ikke i 2011 kunnet følge op på denne udvikling, da udlånsområdet viste et fald på 9,7 %. For 2012 er indgået partnerskaber og planlagt en målrettet indsats med henblik på at energioptimere og installere vedvarende energi i mindre skala hos vores private kunder og institutionskunder. Derfor forventer vi igen en vækst i 2012. Den nytiltrådte regering har spillet ud med større ambitioner på klima- og energiområdet, og det er meget positivt. Vi håber derfor, at rammevilkårene for investering vil blive forbedret i 2012. Dette vil også være et væsentligt bidrag til at genoprette samfundsøkonomien, da de mange investeringer skaber arbejdspladser og yderligere eksportpotentiale. 33 Landsbyfællesskaber og økologisk byggeri Bæredygtig bosætning kan ske enten individuelt med velprøvede byggemetoder – eller som del af et økologisk fællesskab, som der er etableret en del af gennem de seneste 2 årtier. Merkur har været med som nogle af de første og dermed vist vejen for såvel byggeindustri som finansieringsinstitutter. Boligen står for en meget stor del af vores ressource- og energiforbrug og er samtidig rammen om en stor del af vores tilværelse – med deraf følgende stor betydning for sundheden. For Merkur er bæredygtig byggeri derfor et vigtigt indsatsområde. Vi har i 2010 bl.a. givet alle vores boligrådgivere en videreuddannelse i boligens energiforhold, og denne uddannelsesindsats bygger vi videre på i 2012. Økologiske landsbysamfund og økologisk byggeri er vokset med 5,6 % til samlede kredit- og garantirammer på 81,2 mio. kr. svarende til 4,5 % af de samlede kredit- og garantirammer. En øget bevågenhed fra samfundets side for de muligheder, der ligger i at bygge bæredygtigt og energirigtigt, vil være et centralt element i enhver national klimastrategi. Regeringen har bl.a. ved at samle klima, energi og bygninger i et ministerium signaleret, at man ser store opgaver og muligheder på dette område. Danmark er efterhånden kommet ret langt bagud i forhold til andre lande, som f.eks. Tyskland og Østrig, der har været pionerer med de såkaldte passivhuse. Det er også samfundsøkonomisk oplagt, hvis der er nedgang i andre former for byggeri, at motivere til varige forbedringer i den bestående boligmasse – her ligger megen beskæftigelse for håndværkerne! Vi ser frem til, at regeringens ambitioner omsættes i konkrete initiativer. Skov- og naturprojekter Danmark er intensivt opdyrket, og en del af jorderne er faktisk bedre egnet til skov eller anden form for naturgenopretning. Der findes tilskudsordninger, der fremmer f.eks. plantning af skov, og nogle steder også anlæggelse eller genopretning af søer og vådområder. Merkur fremmer gerne en sådan naturgenopretning, når det sker i respekt for de biotoper, der er naturlige for Danmark, ikke mindst løvskov. Udlånsområdet er lille med 0,6 % af de samlede kredit- og garantirammer og er faldet med 8,8 % i forhold til 2010. Andre almennyttige formål Merkur ønsker at fremme et levende og dynamisk civilsamfund, der udgør en vigtig afbalancerende faktor mellem den økonomiske og den politiske magt. Megen pionervirksomhed og ny udvikling har taget sit udspring i civilsamfundet, tænk blot på starten af det danske vindmølleeventyr. I denne gruppe ligger finansiering af NGO’er og andre foreningsbaserede aktiviteter. Endvidere er Merkurs egen garantistillelse for diverse sektorselskaber eller sektorprojekter placeret her, med 15,1 mio. kr. ud af de i alt 54,5 mio. kr. Udlånsområdet er steget en del i årets løb – 35,3 %, hvilket er spredt på mange forskellige typer af aktivitet. 34 INDLÅN Merkurs mulighed for at finansiere projekter afhænger af, at vore kunder stiller indlånsmidler til rådighed. Indlånet er spredt på mange hænder, ikke mindst blandt de private kunder. Som det fremgår af figur 2 står de private kunder for 67 % af indlånet,, hvilket er stort set uændret i forhold til sidste års 70 %. De resterende 33 % er fordelt blandt de øvrige kunder – med NGO’er, sociale institutioner og virksomheder som nogle af de mere markante. Merkur har altid ønsket at basere vores udlånsvirksomhed på egne kunders indlån. Vi ønsker ikke at finansiere os på kapitalmarkederne, og vi ønsker heller ikke ved særlige slagtilbud at tiltrække indlån fra kunder, der ikke i øvrigt er interesserede i den måde, vi driver bank på. Denne strategi har givet stabilitet, litet, ikke mindst i de urolige tider vi har været vær igennem under finanskrisen. Figur 2 Merkurs kunder har mulighed for at "øremærke" deres indlån, således at det danner basis for udlån til enten et specifikt projekt eller en type af projekter. I 2011 er det øremærkede indlån steget med 22,8 %,, så det nu udgør 107 mio. kr. mod 87 mio. kr. året før, eller 6,6 % af det samlede indlån mod 6,3 % året før. Mange kunder vælger ikke at øremærke deres indlån til noget oget specifikt, fordi de først og fremmest har valgt valgt Merkur på grund af den overordnede udlånspolitik og derfor ønsker at overlade prioriteringen til Merkur. Fordelingen af de øremærkede indlån fremgår af figur 3. Udover økologisk jordbrug er det især projekter, der har mange mennesker rundt om sig som skoler skoler og landsbyfællesskaber, der anvender muligheden for at øremærke indlån. 35 ØREMÆRKEDE INDLÅN 2011 Indlån (1.000 kr.) Antal konti Skole og børnehaveformål 28.473 135 26,5 Videreuddannelse 5.223 41 4,9 Sociale projekter 20.269 116 18,9 Kulturel virksomhed 3.682 69 3,4 Biodynamisk jordbrug 8.144 126 7,6 Økologisk jordbrug 11.718 151 10,9 Fødevarer og andre erhverv 10.610 185 9,9 Landsbyfællesskaber 11.215 122 10,4 Vedvarende energi 5.594 85 5,2 Andet 2.452 45 2,3 I ALT 107.380 1.075 100,0 % af total Figur 3 RENTEAFKALD Merkur har siden starten givet sine indlånskunder mulighed for at afstå fra hele eller en del af renten på visse indlånsformer. Dermed har indskyderne haft mulighed for at holde udlånsrenten nede til gavn for de almennyttige låntagere. Fra 01.10.2004 har vi gjort håndteringen af dette mere transparent, idet vi dels viser, hvor meget rente der rent faktisk er givet afkald på, dels leder denne støtte videre til specifikke initiativer efter Merkurs valg. Vi håber ved denne mere gennemsigtige fremgangsmåde at motivere flere til at benytte sig af muligheden for at afstå fra rente. Det meget lave renteniveau betyder imidlertid, at midlerne i puljen er blevet begrænsede, og faldt således fra 140 tkr. i 2010 til 48 tkr. i 2011. Samlet renteafkald i 2011 48.281 kr. Samlet renteafkald i perioden 2004-2011 1.108.880 kr. Beløbet er af bestyrelsen fordelt blandt kunder, der har gjort en særlig nyskabende indsats på deres felt, eller som har haft en økonomisk svær periode, som de har bearbejdet med stor og ofte frivillig indsats. 36 Renteafkaldet for 2011 er fordelt som en direkte nedsættelse af udlånsrenten for • • • • • • 1 1 1 1 1 1 friskole efterskole socialpædagogisk opholdssted institution for udviklingshæmmede Fair Trade virksomhed socialøkonomisk forening Effekt af konti med støtteelementer (1.000 kr.) 2011 2010 Udvikling i % Støttekonti 596 579 2,9 % 83 67 23,9 % 720 1.050 -31,4 % 48 140 -65,7 % 1.447 1.836 -21,2 % Operation Dagsværk CO2 sparekonto Renteafkald I alt Set sammen med de forskellige typer af støttekonti (se kapitlet om partnerskaber) har Merkur og Merkurs kunder således genereret en mærkbar støtte til forskellige initiativer på over 1,4 mio. kr. i 2011 gennem de instrumenter, som Merkur stiller til rådighed herfor. Der ligger en kraft heri, som er værd at bemærke, når bankmarkedet generelt appellerer til, at kunden går efter størst mulig egennytte. LÅNEEKSEMPEL Kurjen tila Oy Kurjen tila er et nystartet bofællesskab for fem familier knyttet til en gård i Pirkkala i nærheden af Tammerfors i det sydlige Finland. Gården er omlagt til biodynamisk jordbrug. Én af familierne driver selve jordbruget. De øvrige arbejder med forskellige mindre virksomheder, bl.a. byggeri, børnepleje og økologiske fødevarer. Låntagerne ombygger gården til et økologisk fællesskab med bæredygtige energiløsninger. Kurjen tila skal være åbent for flere, ikke mindst ældre mennesker. Man forhandler med kommunen om mulighederne for udvidelse, da initiativet falder godt i tråd med kommunens udviklingsplan, der betoner tre fokusområder: Udvikling af fællesskaber, økologisk produktion, og sociale virksomheder. Kurjen tila og dets formål passer til dem alle. Merkur har ydet lån i forbindelse med købet af ejendommen. 37 INTERNATIONALT Samarbejdet med udenlandske bankkolleger og andre partnere har høj prioritet i Merkur. Det er til stor glæde og inspiration løbende at kunne deltage i erfaringsudvekslinger og fælles strategiarbejde, og glæden bliver ikke mindre, når man kan etablere konkrete finansieringer af større projekter i fællesskab. Med vore skandinaviske kolleger Cultura Sparebank (Norge) og Ekobanken (Sverige) har vi et tæt samarbejde, også om finansiering af større projekter. Med vore norske kolleger har vi nu i 12 år udgivet et fælles kundeblad: Pengevirke - tidsskrift for ny bankkultur. FINLAND I 2002 igangsatte vi et tilbud til finske kunder, der muliggjorde indskud på indlånskonti. I Finland findes der ikke noget pengeinstitut, der kan sammenlignes med Merkur, og vore finske samarbejdspartnere – en kontaktgruppe på ca. 10 personer – har ønsket at det blev muligt for finske kunder at foretage indlån i Merkur, ligesom det skal være muligt at finansiere projekter i Finland indenfor Merkurs arbejdsfelt og på grundlag af de finske indlån. Via brochuremateriale på finsk og svensk og en to-sproget finsk hjemmeside kan den finske offentlighed få information om mulighederne for at foretage opsparing og aftaleindlån. Af tekniske årsager kan vi ikke tilbyde transaktionskonti i Finland. Alle finske konti føres i euro. I betragtning af den meget beskedne markedsføring og at kontaktgruppens indsats til dels sker på fritidsbasis, kan vi ikke forvente en markant udvikling. Vi må desuden konstatere, at det er vanskeligt at operere i det finske bankmarked, der er meget konkurrencepræget, og det er derfor afgørende, at der i Finland er tilstrækkeligt mange mennesker, der efterspørger det særlige, Merkur kan tilbyde. Med det beskedne udgangspunkt in mente, kan vi konstatere en ganske tilfredsstillende udvikling i de finske aktiviteter. Vi har ved årsskiftet etableret 204 kundeforhold mod 192 sidste år og har en samlet indlånsmasse fra Finland på 16,3 mio. kr., mod 14,9 mio. kr. sidste år, en vækst på 9,1 %. Finske kunder har tegnet andelskapital på ca. 1,1 mio. kr. (2010: 1,0 mio. kr.). Udlånet til Finland er steget fra 7,5 mio. kr. i 2010 til 11,5 mio. kr. i 2011, fordelt på 29 lån. Der er dermed tale om en pæn vækst på 53,3 %, som skyldes et antal nye lån til projekter i Finland. Håndteringen af de finske aktiviteter sker fra Merkurs afdeling i København, hvor vi har en svensk- og finsktalende medarbejder, Daniel Håkanson, som samarbejder med den finske kontaktgruppe, der skaber kontakt til kunderne. HAMBORG Merkurs repræsentationskontor i Hamborg har i 2011 primært betjent bestående kunder. Vore tyske kunder har samlet et indlån i andelskassen på 5,6 mio. kr., hvilket er omtrent uændret i forhold til 2010. Desuden har tyske kunder tegnet for 1,2 mio. kr. af Merkurs ansvarlige lånekapital. Udlånet til tyske kunder udgør 1,7 mio. kr. mod 1,3 mio. kr. i 2010, og derudover har indlånsoverskuddet i euro dannet baggrund for en række udlån i euro til danske kunder. Det var allerede i 2000 klart, at repræsentationskontoret rent bemandingsmæssigt kun vil bestå af én person. På denne basis vil det være begrænset, hvilken udvikling der vil være i Merkurs tyske aktiviteter fremover. 38 TRIODOS BANK OG GLS GEMEINSCHAFTSBANK Samarbejdet med vore vigtigste mellemeuropæiske samarbejdspartnere Triodos Bank, Holland, og GLS Gemeinschaftsbank i Tyskland er fortsat. Det samlede udlån fra de to banker gennem Merkur udgør 23,2 mio. kr. (2010: 24,1 mio. kr.). Rent teknisk indskyder bankerne penge i Merkur, som for deres risiko udlånes af Merkur til de aftalte fælles projekter. På denne måde skabes et fælles og ensartet aftalegrundlag i forhold til projektet, og Merkur varetager hele den daglige administration med opkrævning af ydelser osv. Med Triodos har vi i 2008 etableret et samarbejde omkring salg af investeringsbeviser fra Triodos’ internationale investeringsselskab til danske kunder. I februar 2008 introducerede vi 4 forskellige investeringsafdelinger, og i begyndelsen af 2009 introducerede vi Triodos Microfinance Fund. Dermed er det blevet muligt at investere i en portefølje af verdens bedste mikrofinansinstitutioner – et stort ønske hos mange af vores kunder. Triodos har mange års erfaring i at låne ud til og investere i mikrofinansinstitutioner, og hører til blandt de ledende på dette område. Det danske marked for etisk investering er ikke udviklet i samme grad som i mange andre lande, og de få investeringsmuligheder, der i Danmark har haft etiketten ”etisk” har tilmed været præget af en relativt begrænset screening af selskaberne i de pågældende porteføljer. Triodos udfører efter Merkurs opfattelse den bedste og mest grundige screening af børsnoterede virksomheder med over 100 forskellige indikatorer, og der screenes både for miljømæssige og sociale forhold. Virksomhederne må ikke være involveret i våbenproduktion, atomenergi, miljøskadelige kemikalier, tobak, pornografi eller pelsdyr. Virksomhederne må heller ikke forbindes med korruption, menneskerettighedskrænkelser, lovovertrædelser, forurening, dyreforsøg, genmanipulation og industrielt landbrug. Der er 3 forskellige investeringsbeviser baseret på etisk screenede børsnoterede værdipapirer: • Triodos Sustainable Equity Fund (aktier i store selskaber). • Triodos Sustainable Bond Fund (virksomhedsobligationer i store selskaber). • Triodos Sustainable Pioneer Fund (aktier i mindre og mellemstore virksomheder, med særlig vægt på frontløbere indenfor temaerne klima, sundhed og en ren planet). De virksomheder, som der investeres i via Sustainable fondene, er blandt de virksomheder, som kan levere udstyr til f.eks. produktion af vedvarende energi, eller som er ledende m.h.t. at tage virksomhedernes miljømæssige og sociale ansvar alvorligt. Dermed er de som virksomheder blandt de bedst fremtidssikrede. Endelig er der to afdelinger, hvor man investerer direkte i henholdsvis vedvarende energiproduktion og mikrofinans. Alle 5 investeringsbeviser kan anvendes til pensionsopsparing. 2011 har været endnu et godt år for udviklingen i Merkurs formidling af investeringsbeviser. I 2010 næsten fordoblede vi den samlede portefølje til 40 mio. kr., og i 2011 blev den forøget med 46,6 % til 59 mio. kr. Mange kunder – både bestående og nye – har søgt efter alternativer til de mainstream investeringsmuligheder, der viste sig at være ret sårbare under finanskrisen. Netop de 2 afdelinger, der ikke investerer i børsnoterede aktiver, har der været en særlig stor interesse for. 39 Kundernes beholdning af Triodos investeringsbeviser ved årets udgang (1.000 kr.) 2011 2010 Udvikling i % Triodos Sustainable Equity Fund 5.961 3.770 58,1 % 10.976 4.190 162,0 % Triodos Sustainable Pioneer Fund 5.225 5.416 -3,5 % Triodos Renewables Europe Fund 20.367 13.734 48,3 % Triodos Microfinance Fund 16.433 13.114 25,3 % 58.962 40.224 46,6 % Triodos Sustainable Bond Fund I alt GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES Merkur var i marts 2009 medstifter af et nyt globalt netværk specifikt for banker med en værdi- og samfundsorienteret profil: Global Alliance for Banking on Values. 14 banker fra 4 kontinenter med tilsammen over 26 mia. dollars i balance og 10 mio. kunder i 20 lande vil ved at optræde samlet vise et stærkt alternativ til de forretningsmodeller, der førte til finanskrisen. Også indbyrdes er der meget at lære, fordi bankernes fokus spænder vidt: Fra mikrofinansbanker i Asien og Latinamerika over miljøteknologi i Californien til allround socialt og miljøorienterede banker i Europa. I 2011 mødtes bankerne i Peru hos MiBanco, hvor vi bl.a. fik et indblik i den dynamiske udvikling med et utal af iværksættervirksomheder på det sydamerikanske kontinent. INAISE Netværket INAISE (International Association of Investors in the Social Economy), hvor Merkurs adm. direktør for tiden er vicepræsident, er et bredere globalt finansnetværk, der ikke kun omfatter banker, men også mikrokredit, lokalsamfundsudvikling, kontinentale og nationale netværk, forskning og uddannelse m.m. Fokus for INAISE er at skabe kontakt mellem de forskellige medlemmer og aktører i det internationale, samfundsorienterede finansmiljø, bl.a. ved afholdelse af en årlig konference. Netværkets administration er i 2011 flyttet fra Bruxellels til Bochum i Tyskland, hvor GLS Bank fremover vil være vært for INAISE. Årsmødet blev i 2011 for første gang afholdt på det afrikanske kontinent i forbindelse med 5th African Microfinance Conference i Addis Abeba. Merkur har sammen med andre medlemmer, der ligesom os er egentlige banker, dannet en særlig bankgruppe indenfor INAISE, der mødes regelmæssigt for at udveksle erfaringer og ideer. I 2011 har vi bl.a. arbejdet med de udfordringer, som den kommende Basel III regulering vil give bankerne i de forskellige lande. 40 FEBEA FEBEA er et europæisk netværk for alternative banker og finansieringsinstitutioner, med især en del sydeuropæiske medlemmer. FEBEA er et praktisk orienteret netværk med vægt på at udvikle finansielle instrumenter, som medlemmerne kan have gavn af. På det overordnede plan arbejder FEBEA sammen med INAISE, som FEBEA også som netværk er medlem af. Gennem samarbejdet i FEBEA har Merkur fået kontakt til 3 banker, som i 2008 har foretaget indskud af ansvarlig lånekapital i Merkur. Tilsvarende førte disse kontakter i 2010 til aftalen med Credit Cooperatif fra Frankrig om køb af andele for 1 mio. Euro af den beholdning, som staten var kommet til at eje gennem Bankpakke I. INSTITUTE FOR SOCIAL BANKING Merkur er medstifter af Institute for Social Banking sammen med andre medlemmer af INAISE, bl.a. GLS Gemeinschaftsbank, Triodos Bank og vore skandinaviske kollegabanker. Institute for Social Banking foranstalter uddannelsesmuligheder for såvel medarbejdere fra bankerne som for studerende fra universiteter og handelshøjskoler. Uddannelsestilbuddene skal øge de studerendes viden om bankvæsen og økonomi med afsæt i den praksis, som stifterne og lignende banker udøver. Sigtet er både at videreuddanne medarbejdere fra bankerne, dels at rekruttere medarbejdere fra universiteter og handelshøjskoler. I marts 2007 startede det første studieforløb, som kan føre frem til en mastergrad i Social Banking. Hvert år afholdes en uges sommerskole, der samler op imod 100 yngre deltagere - i 2011 var det i Canterbury i England. Merkur er for tiden repræsenteret i instituttets bestyrelse ved personaledirektør Caroline Panum. Læs mere: Global Alliance for Banking on values, www.gabv.org INAISE, www.inaise.org FEBEA, www.febea.org Institute for Social Baking, www.social-banking.org SEMINARVIRKSOMHED I Merkur arbejder vi ikke kun med konkret finansiering og pengeformidling, men også med at gøre opmærksom på vigtige økonomiske og samfundsmæssige problemstillinger og med at skabe debat om sådanne. Dette gør vi løbende via Pengevirke, på Merkurs forskellige hjemmesider og via indlæg og kronikker i pressen. Men fra tid til anden arrangerer vi også seminarer, hvor et bestemt tema tages op og belyses fra forskellige sider, og med et publikum bestående af Merkurs kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, samt indbudte fra f.eks. universiteter, politikere, tænketanke m.fl. I oktober 2011 afholdt vi et internt seminar med enkelte gæster udefra omkring økologisk økonomi. Lektor Inge Røpke fra DTU gav som en af Danmarks førende eksperter på feltet en gennemgang af de mange begreber og synsvinkler, der findes indenfor feltet økologisk økonomi. 41 PARTNERSKABER Det er en vigtig del af Merkurs strategi at indgå partnerskaber med organisationer eller virksomheder, der på den ene eller den anden måde har sammenfaldende målsætning med os. Dette prøver vi hele tiden at udvikle i forskellige retninger. STØTTEKONTI Vi har i 2011 videreført samarbejdet omkring støttekonti med 8 organisationer og indgået samarbejde med 2 nye: Amnesty International og Danmarks Naturfredningsforening. Vi lægger vægt på, at de pågældende organisationer primært selv markedsfører deres respektive støttekonti blandt deres egne medlemmer og bidragydere. Det er i 2011 16 år siden den første støttekonto blev etableret. Det er glædeligt at kunne se, at der samlet set er udbetalt støttebidrag på 4,9 mio. kr. i denne periode, sådan som det fremgår af tabellen. Støttekontopartnerne er: • WWF Verdensnaturfonden. En velkendt international organisation, der arbejder med miljøforhold og naturbevarelse over hele verden. • Red Barnet, én af Danmarks største og mest kendte humanitære organisationer, der har fokus på børns vilkår, både i udviklingslandene og herhjemme. • VE, VedvarendeEnergi, en græsrodsorganisation der gennem mange år har arbejdet for at fremme udnyttelse af den vedvarende energi. • MS, Mellemfolkeligt Samvirke. En stor bistandsorganisation, der har aktiviteter i mange lande. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder side om side med de mest udsatte mennesker og ruster dem til selv at kæmpe for de forandringer, de har brug for. • STS International Solidarity, en mindre organisation, der startede omkring et arbejde i Tuzla i Bosnien, men som nu også har aktiviteter i bl.a. Somalia og Pakistan. • Verdens Skove (tidl. Nepenthes) har siden 1983 arbejdet for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove. Verdens Skove arbejder bl.a. for øget brug af FSC certificeret træ. • Det Økologiske Råd, en uafhængig organisation, der fremlægger undersøgelser og forslag i den danske og internationale miljødebat. Arbejdet finansieres af projekter, medlemsbidrag og altså nu også bidrag fra en støttekonto. • NOAH, den danske afdeling af miljøorganisationen Friends of the Earth. En af Danmarks ældste græsrodsorganisationer, der bl.a. har markeret sig med en kritisk holdning til genmodificering og visse biobrændsler. • Amnesty International, med over 3 millioner medlemmer på verdensplan er Amnesty verdens største netværk af menneskerettighedsforkæmpere. Amnesty er uafhængig af stater, regeringer og kommercielle og religiøse interesser. • Danmarks Naturfredningsforening, en af Danmarks største grønne organisationer, som arbejder for, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med en smuk og varieret natur og et rent og sundt miljø. Merkur har i 2011 omlagt modellen for beregningen af støttebidrag, således at den nu følger en trappe med stigende støttebidrag, jo større det samlede indestående er. Støtteniveuaet i den nye model er lidt lavere end tidligere. Det faldende bidrag for nogle af kontotyperne 42 afspejler dette forhold. De fleste støttekonti er omlagt til den nye model, og resten følger i begyndelsen af 2012. Resultatet for de forskellige typer af støttekonti blev i 2011 (1.000 kr.) Støttebidrag 2011 Støttebidrag 2010 Udvikling i % Antal konti 2011 Samlet støttebidrag, 1996-2011 WWF Verdensnaturfonden 145 193 -24,9 % 665 2.022 Red Barnet 132 136 -2,9 % 567 1.324 VedvarendeEnergi 115 87 32,2 % 391 516 Mellemfolkeligt Samvirke 51 48 6,3 % 198 323 STS International Solidarity 32 27 18,5 % 81 205 Verdens Skove 76 55 38,2 % 249 403 Det Økologiske Råd 23 16 43,8 % 83 54 NOAH 14 17 -17,6 % 11 50 Amnesty International 8 - 73 8 Danmarks Naturfredningsforening - - 5 - 19,9 % 2.323 4.905 I alt 596 579 LÅNEEKSEMPEL N.C. Miljø, Ørbæk N.C. Miljø blev grundlagt i 2005 af smed Niels Christian Nielsen. Virksomheden afhenter brugt friturefedt og andet madaffald hos restauranter og storkøkkener. Det brugte friturefedt oprenses og omdannes til biodiesel, som sælges til en bred kundekreds både i Danmark og i udlandet. Madaffaldet samt rester fra oprensningen af friturefedtet bearbejdes og opblandes med flydende affald og sælges herefter til biogasanlæg. Denne type affald forbedrer processen i biogasanlægget betydeligt. I 2010 udvidede Niels Christian virksomheden med et anlæg, der kan destruere vin og spiritus. I 2011 har Merkur ydet lån i forbindelse med, at N.C. Miljø har øget kapaciteten yderligere med bygning af en ny hal og indkøb af maskiner og en ny bil. 43 OPERATION DAGSVÆRK Dagsværkskontoen er en særlig type støttekonto som Merkur lancerede i samarbejde med Operation Dagsværk i 2006. I modsætning til de øvrige støttekonti er der tale om en løbende konto til unge op til 24 år, og der kan tilknyttes Dankort eller MasterCard Debit kort til kontoen. Operation Dagsværk støttes af Merkur med 100 kr. pr. aktiv konto pr. år. I 2011 har der været en flot fremgang i antallet af dagsværkskonti, der voksede med 25 % fra 665 til 829 konti. Denne flotte stigning resulterede i en støtte på 82.900 kr. til Operation Dagsværk. CO2-SPAREKONTO Merkur introducerede i 2008 som led i en klimakampagne en ny opsparingskonto, kaldet CO2sparekonto. Den markedsføres under devisen ”afkast 3 gange”, nemlig til indskyderen, samfundet og til vedvarende energi i Afrika. Det samfundsmæssige afkast fremkommer via Merkurs udlån, der i en lang række tilfælde er langt mere klimavenlige end ellers, f.eks. er økologisk landbrug gennemgående mere klimavenligt end konventionelt, økologisk byggeri er langt mere klimavenligt osv. Afkastet til vedvarende energi i Afrika fremkommer ved, at Merkur betaler en årlig støtte, beregnet som 30.000 kr. pr. kvartal for hver påbegyndt 25 mio. kr. indestående på kontotypen. 2011 endte med et indestående på i alt 143,3 mio. kr. (2010: 136,1 mio. kr.), og det samlede støttebeløb blev 720.000 kr. (2010: 1.050.000 kr.). Niveauet for støttebidraget er nedsat i 2011 som led i en samlet revurdering af konti med støtteelementer. Under denne ordning har Merkur indtil nu støttet • et solcelleprojekt i afsides beliggende landsbyer i Senegal, som gennemføres af Merkurs samarbejdspartner SIDI fra Frankrig. • solcelleinstallation på 40 skoler og sundhedscentre i Mali og Uganda. Dette projekt gennemføres i samarbejde med Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi og Mali Folkecenter. • et PC uddannelsescenter og HIV test og rådgivningscenter i landsbyen Virembe Market i det vestlige Kenya. Dette projekt gennemføres i samarbejde med en lokalfunderet frivillig organisation Community Health Volunteers og den danske NGO BasicD. Der er flere andre projekter under forberedelse. 44 VERDENSHANDELSKONTOEN I 2004 udarbejdede vi sammen med en række organisationer et koncept for en særlig kontoform, der retter sig mod finansiering af fair trade handel med leverandører i udviklingslande. Der er tale om en særlig indlånskonto, som er bundet i en periode og som tager del i risikoen ved de tilhørende udlånsaktiviteter. Kontoen har fået navnet Verdenshandelskontoen og blev lanceret i foråret 2005. Kontoen er blevet godt modtaget, og pr. 31.12.2011 var der oprettet 122 konti med et samlet indestående på 3,7 mio. kr. (2010: 117 konti med et indestående på 3,3 mio. kr.). Dette indestående har siden kontoens etablering dannet baggrund for bl.a. følgende kreditter: • Kooperativet Coatlahl, Honduras, har fået kredit til at oparbejde ordrer på FSCcertificerede produkter af regnskovstræ til COOP i Danmark. • Bageriet Aurion, Hjørring, og Andean Valley, Bolivia, har fået kredit i forbindelse med leverancer af økologisk dyrket Quinua fra Bolivia. • African organic (Amfri Farms), Uganda. Økologisk og biodynamisk landbrug, grossist og forarbejdningsvirksomhed. Til virksomheden er knyttet 150 såkaldte ”outgrowers”, små landbrug, der dyrker økologisk og leverer til virksomheden. Amfri Farms har et tæt samarbejde med den danske grossistvirksomhed Solhjulet, og det er gennem dette samarbejde, der leveres frugt til Thise Mejeris populære ”Uganda-youghurt”. • Ten Senses Fair Trade. Eksport fra Etiopien til Slovakiet, hvor et ungt fair trade marked er under opbygning. Det er samtidig den første direkte import af Fair Trade produkter til Østeuropa. Dette projekt gennemføres i samarbejde med venturevirksomheden Integra, som Merkur har kendt fra INAISE gennem mange år. • Aps Betterfelt.com, Danmark/Nepal, har fået kredit til at finansiere leverancer af fair trade filtsko og -støvler produceret i Nepal på den dansk/nepalesisk ejede fabrik Glerups.np. I alle tilfælde er der tale om en indsats, der har stor betydning for de lokale producenter. Gennem de merpriser, de opnår ved at handle på fair trade-vilkår, kan de finansiere lokal udvikling og blive finansielt selvhjulpne. Omkring årsskiftet var der udlånt 1,0 mio. kr., men det svinger meget, da de enkelte ordrer typisk kun løber nogle måneder. Vi har fået flere forespørgsler på finansiering af kaffeeksport, men med kaffeprisernes himmelflugt kan bare en enkelt container nemt koste 600.000 kr., og der er ofte flere. For at begrænse risikoen, må vi naturligvis også sætte en grænse for størrelsen af de enkelte lån, så vi ønsker stadig at øge indlånet for at muliggøre blandt andet finansiering af kaffeeksport. Verdenshandelskreditterne er oplagte at bruge i samarbejde med Merkur Udviklingslån A/S (se næste afsnit), og også af denne grund forventer vi et øget udlån på dette område de kommende år. 45 LÅNEEKSEMPEL Fonden Solutio, Nykøbing Sjælland Fonden Solution er et bo- og behandlingssted specialiseret i borgere med svære psykiske og sociale problemstillinger. Borgere som eksempelvis har en svært behandlelig skizofreni, forstyrrelser i personligheden, dobbeltdiagnoser, udad reagerende adfærd, retslige foranstaltninger og misbrugsproblematikker. Solutio tilbyder stor rummelighed indenfor strukturerede rammer. Behandlingen på Solutio bygger på rehabilitering og recoverytanken og der arbejdes med kognitiv terapi, miljøterapi, diverse pædagogiske og faglige tilgange, samt psykologisk og medicinsk behandling. Tanken om at bevare livet, drømmene og håbet er det, som er drivkraften i arbejdet. Da der er stor efterspørgsel fra kommunerne efter pladser på Solution er kapaciteten blevet udbygget ved køb af en ny ejendom. Merkur har ydet kom-igang-lån og institutionslån. www.fondensolutio.dk MERKUR UDVIKLINGSLÅN A/S I 2009 lykkedes det efter lang tids forberedelse at etablere Merkur Udviklingslån A/S. En lånemulighed for mindre virksomheder og kooperativer, der mangler adgang til lånekapital til anlægsinvesteringer, og en investeringsmulighed for private og organisationer, der gerne vil investere i relation til udviklingslande. Merkur Udviklingslån A/S er skabt i partnerskab med Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU), der har indbetalt 7,5 mio. kr. af den samlede aktiekapital på 15 mio. kr. Merkur Andelskasse har selv indskudt 500.000 kr. som aktiekapital (ejerandel 3,3 %), og 7 mio. kr. er tegnet af 199 aktionærer. En følgegruppe på 11 udviklingsorganisationer er tilknyttet projektet som en sparringspartner for bestyrelsen. I 2010 blev de første udlån udbetalt, og lån for ca. 1 mio. kr. er fulgt efter i 2011 – arbejdet med at få lån færdigforhandlet og udbetalt har imidlertid vist sig at være langt mere tidskrævende end forventet. Der opbygges gradvist flere og flere kontakter, og selskabet budgetter med, at ca. 9 mio. kr. vil være udlånt ved udgangen af 2012. Der er indgået en administrationsaftale mellem Merkur Andelskasse og Merkur Udviklingslån A/S om varetagelse af den daglige drift af selskabet. Der vil foreligge en separat årsrapport fra Merkur Udviklingslån A/S fra ultimo marts 2012. 46 LÅNEEKSEMPEL Gårdbørnehaven Gustavsminde, Assens Gustavsminde er en gårdbørnehave med 60 børn og 10 voksne beliggende cirka 2 km udenfor Assens. Til gården hører 4 tønder land, et varieret dyrehold samt et dejligt skovområde. Gustavsminde er godkendt som en grøn institution, hvilket betyder at der værnes om miljøet, spares på ressourcerne og børnene lærer at sortere affald. Det pædagogiske fokus er lagt på livet i naturen med institutionens mange dyr samt en anerkendende måde at omgås såvel børn, forældre som kolleger på. Børnene laver bål, varmer kakao, fodrer og nusser dyrene, graver fælder i grusbunken og forbereder det årlige loppemarked, rider på heste og mange andre ting. Oprindeligt har Gustavsminde været en kommunal børnehave, men da der blev stillet en lukning i sigte, gik personale og forældre sammen og købte Gustavsminde, så institutionen kunne overgå til at være en privat børnehave. Merkur har ydet garanti og kredit i forbindelse hermed. www.gustavsminde.dk LOS-PENSION OG FIRMAPENSIONSORDNINGER Merkur indgik i 1999 samarbejde med PFA om etablering af en pensionsordning for ansatte ved socialpædagogiske opholdssteder m.m. Ordningen kaldes LOS-Pension efter Landsforeningen af Opholdssteder og Skoletilbud, der også indgår i samarbejdet. Pensionsordningen kan bruges af institutioner, der er medlemmer af LOS. Princippet i LOSPension er, at pensionsindbetalingen deles mellem PFA og Merkur. PFA tager sig af livsforsikringsdækningen og en del af opsparingen, mens Merkur udelukkende tager sig af opsparing. Et særligt sigte med Merkur-delen er finansiering af netop den type initiativer som LOS-medlemmerne står for. Merkur har ved årets udgang aftaler om LOS-Pension med 57 opholdssteder, omfattende 1.027 medarbejdere. Der har været en tilvækst af ca. 120 medarbejdere til ordningen i årets løb. Merkur samarbejder også med PFA om pensionsordninger til andre virksomheder og organisationer. Der er aktuelle drøftelser med flere virksomheder og organisationer, så vi forventer en vækst på dette område. ECO-PROGRESS A/S En række centrale aktører indenfor økologisk byggeri (Logik & Co ApS, EVD Ejendomme A/S, Solhvervsfonden og Advokaterne Foldschack og Forchhammer) tog i 2007 et initiativ i retning af udvikling og salg af økologisk orienterede bebyggelser. Merkur besluttede at indgå med en ejerandel på 25 % af selskabet. Blandt målsætningerne er at udvikle koncepter for økologisk byggeri, hvor både det æstetiske og det økologisk/energimæssige er i højsædet, og som samtidig kan opføres til rimelige priser. 47 Selskabets første projekt er efter et langt forløb, hvor både arkæologiske fund og den økonomiske krise kom i vejen, opgivet og den erhvervede grund solgt tilbage til kommunen. Projektet har resulteret i et samlet tab på 866 tkr., hvoraf Merkur belastes med 25 %, svarende til vores ejerandel. Merkurs andel af tabet i 2011 er 125 tkr. Resten er bogført i tidligere år. Merkurs ejerandel er i februar 2012 besluttet afhændet til to af de øvrige aktionærer. LÅNEEKSEMPEL WorldPerfect, Aarhus I Aarhus ligger WorldPerfect - et af de første små reklamebureauer i Danmark, som arbejder ud fra bæredygtighed. I arbejdet tager WorldPerfect udgangspunkt i FN´s model for bæredygtig udvikling og arbejder for at øge bevidstheden omkring bæredygtighed igennem workshops og foredrag og ved at løse grafiske/kommunikative opgaver for kunder på en bæredygtig måde. WorldPerfect har bl.a. i samarbejde med visit Aarhus lavet Green Card Aarhus, hvor man kan se virksomheder, butikker og steder som arbejder ud fra en grøn, fair eller social form for bæredygtighed. Merkur har ydet WorldPerfect en kom-i-gang kredit til opstart af virksomheden. Foto: Pernille Holm Andersen www.worldperfect.dk LETPENSION Merkur har i 2006 sammen med en lang række andre lokale og regionale pengeinstitutter stiftet selskabet LetPension, der efter planen skulle levere pensions- og forsikringsydelser til pengeinstitutternes kunder. Der blev planmæssigt indskudt yderligere kapital i 2007, 2008 og 2009. Der var tale om et fleksibelt koncept, hvor rådgivning og aftaleindgåelse sker direkte i pengeinstituttet, på lignende måde som ved optagelse af realkreditlån i Totalkredit. LetPension passede perfekt ind i den strategi Merkur har på pensions- og forsikringsområdet, hvor kapitalforvaltning i Merkurs eget regi med etiske investeringer kombineres med forskellige former for livs- og invaliditetsforsikringsdækninger. Imidlertid blev projektet ramt af store vanskeligheder. Skiftende ledelser kunne ikke håndtere IT-udviklingsopgaven – med store budgetoverskridelser til følge. Skattereformen med begrænsninger på pensionsopsparingen og finanskrisen, der ramte hårdt i dele af LetPensions ejerkreds, samt forventning om strammere kapitalkrav førte til, at LetPensions bestyrelse i efteråret 2009 meddelte ejerne, at store dele af den oprindelige plan var opgivet. I stedet er der indgået en samarbejdsaftale med PFA Pension, der skal levere dels livrenteprodukter, dels forsikringsprodukter. LetPension er reduceret til en formidlingsmodel og et rådgivnings- og uddannelsesværktøj for de tilsluttede pengeinstitutter. Som følge af den drastiske ændring af strategien for LetPension blev en stor del af investeringen afskrevet i 2009. Siden etableringen i 2006 har Merkur investeret 4,9 mio. kr. i LetPension, hvoraf nu 4,2 mio. kr. er nedskrevet. 48 Projektet LetPension må frem til den store ændring af konceptet i 2009 karakteriseres som en fiasko, og det havde unægteligt været bedre at etablere det nuværende samarbejde med PFA fra begyndelsen. I løbet af 2010 blev det afklaret, hvilke dele af det oprindelige koncept, der kan realiseres i samarbejdet med PFA, som vi i forvejen kender fra samarbejdet om bl.a. LOS-Pension. Det drejer sig primært om pensions- og forsikringsrådgivning, samt forsikringsløsninger, der kan tilknyttes de enkelte pensionsordninger. Samarbejdet gør det også lettere at overføre pensionsordninger fra pensionskasser og livsforsikringsselskaber til Merkur. Desuden er det nu muligt at købe livrenter (livslange pensionsydelser). Fra 2011 er dette samarbejde blevet operationelt. Der er ved udgangen af 2011 kun tegnet 2 livrenter, men dette tal forventes at stige fra 2012. Interessen for pensionsordninger med livsvarige ydelser vil fremover være større, da fradragsmulighederne for ratepension er blevet beskåret med virkning fra 2012. DLR KREDIT A/S OG LR REALKREDIT A/S Merkur har et godt samarbejde med DLR Kredit A/S, som vi blev medejere af i 2001. DLR Kredit A/S ejes af lokale og regionale pengeinstitutter. Merkur har ved udgangen af 2011 formidlet en låneportefølje af realkreditlån til økologisk landbrug på 317 mio. kr., hvilket er stort set uændret i forhold til året før, hvor porteføljen udgjorde 319 mio. kr. DLR Kredit A/S yder også lån til andre ejendomstyper udover landbrug, primært udlejningsejendomme, private andelsboliger, blandede kontor- og forretningsejendomme, samt industri- og håndværksejendomme. For disse ejendomskategorier står Merkur for en låneportefølje på 194 mio. kr., mod 169 mio. kr. i 2010. DLR Kredit A/S bidrager til Merkurs indtægter med såvel formidlingsprovision, porteføljeprovision og andel i DLR Kredit A/S’s overskud. Merkur har i 2011 tegnet ny kapital i DLR Kredit A/S på ca. 1,7 mio. kr. i forbindelse med en styrkelse af DLR Kredit A/S’s kapitalgrundlag med ca. 200 mio. kr. I 2005 indgik vi et nyt samarbejde med LR Realkredit A/S, den tidligere Landsbankernes Reallånefond, der har specialiseret sig i udlån til blandt andet skoler og institutioner, der som bekendt er eet af Merkurs kerneområder. Vi har ved udgangen af 2011 oparbejdet en portefølje af lån til institutioner gennem LR Realkredit A/S på 292 mio. kr., fordelt på 54 lån, (2010: 255 mio. kr., fordelt på 47 lån). 49 TOTALKREDIT Omkring realkreditlån til private samarbejder vi med Totalkredit. Totalkredits koncept er meget decentralt og al sagsbehandling, udskrivning af dokumenter osv. sker i de enkelte pengeinstitutter, og dermed også i Merkur. Dette koncept passer Merkur og Merkurs kunder særdeles godt, og på 9 år har Merkur skabt en låneportefølje i Totalkredit på 955 mio. kr. fordelt på 921 lån. Dette er en positiv udvikling i forhold til sidste år, hvor de tilsvarende tal var 858 mio. kr. fordelt på 841 lån. Merkur modtager en porteføljeprovision og i denne modregnes eventuelle tab, som Totalkredit måtte få på den del af ejendommenes belåning, der ligger ud over 60 % af ejendommenes værdi på belåningstidspunktet. Der er i 2011 ikke modregnet tab (2010: 99 tkr.) Merkurs realkreditportefølje (mio. kr.) 2011 2010 Udvikling Totalkredit A/S 955 858 11,3 % DLR Kredit A/S 511 488 4,7 % LR Kredit A/S 292 255 14,5 % 1.758 1.601 9,8 % I alt 50 LOVPLIGTIGE OPLYSNINGER REVISIONSUDVALG Merkur har med virkning fra april 2009 nedsat et separat revisionsudvalg. Udvalgets opgaver omfatter: • overvågning af regnskabsaflæggelsesprocessen, • overvågning af, om Merkurs interne kontrolsystem, eventuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt, • overvågning af den lovpligtige revision af årsregnskabet mv. og • overvågning af og kontrol med revisors uafhængighed. Der er udarbejdet et kommissorium for revisionsudvalget, hvor rammerne for udvalgets arbejde beskrives. Revisionsudvalget har i 2011 særligt fokuseret på et forbedret overblik over udviklingen i risikoen på den samlede udlånsmasse og på udviklingen af tidlige indikatorer på svagheder i engagementer. Revisionsudvalget består af: • Henrik Tølløse, formand • Peer Jøker, statsaut. revisor, særligt sagkyndigt medlem • Jakob Brochmann Laursen Bestyrelsen har udpeget Peer Jøker som særligt sagkyndigt medlem af revisionsudvalget på baggrund af hans kompetencer som statsautoriseret revisor og hans virke i andelskassens bestyrelse. Det er bestyrelsens opfattelse, at Peer Jøker besidder de efter bekendtgørelsen om revisionsudvalg fornødne kvalifikationer. LEDELSESHVERV Om ledelsens øvrige ledelseshverv i erhvervsvirksomheder kan oplyses: Administrerende direktør: Lars Pehrson Direktør i: Merkur Udviklingslån A/S Bestyrelsesformand: Morten Gunge Direktør i: Wolfsberg & Gunge ApS Morten Gunge Arkitekt MAA Bestyrelsesmedlem i: Eco-Progress A/S Merkur Udviklingslån A/S (formand) 51 Bestyrelsesmedlem: Finn Madsen Direktør i: Facilities Management ApS Bestyrelsesmedlem i: Aurion A/S (formand) Aurion Fonden, erhvervsdrivende fond Antroposofisk Forlag, erhvervsdrivende fond Allergica a.m.b.a. Bestyrelsesmedlem: Peer Jøker Bestyrelsesmedlem i: Bilernes Hus A/S Bilernes Hus Silkeborg A/S Bilernes Hus Bilpleje A/S Frøslev Træ Holding A/S Frøslev Træ A/S Jacob Kjellerup Trælastagentur A/S IGF Holding A/S IGF Ejendomme A/S Dansk Lastbiludlejning A/S LGT Holding A/S Telka Entreprenørfirma A/S Jysk Totalentreprise A/S Virklund Installationsforretning A/S Godsejer Lilly Friis og godsejer, dyrlæge, dr.med.vet. Carl Weinholt Friis Fond (erhvervsdrivende fond) Bestyrelsesmedlem: Henrik Tølløse Bestyrelsesmedlem i: VinoVenue ApS Ejendomsfonden Søtofte Bestyrelsesmedlem: Jakob Brochmann Laursen Direktør i: Sandaasen ejendomme v/ Jakob Laursen Sandaasen Økologisk Gård v/ Jakob Laursen Bestyrelsesformand i: Ejerforeningen Værkstedvej 4-6. Valby (Erhvervs udlejningsejendom) Udover ovenstående har direktion og bestyrelsesmedlemmer inkl. medarbejder valgte bestyrelsesmedlemmer ikke ledelsesposter i erhvervsvirksomheder. 52 Usædvanlige forhold Merkur har i 2011 bidraget til Indskydergarantifonden med et beløb på 3,1 mio. kr., primært som følge af sammenbrud i tre pengeinstitutter. Derudover har Merkur ikke i 2011 været påvirket af usædvanlige forhold. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Merkur forventede i sin årsrapport for 2010 et årsresultat for 2011 i niveauet 2-3 mio. kr. efter skat, samt en vækst i indlån og udlån på 15 %. Et resultat på -10,2 mio. kr. i 2011 er derfor væsentligt ringere end det forventede. Afvigelsen skyldes primært forøgede nedskrivninger, herunder ganske få enkeltsager, der står for over halvdelen af nedskrivningerne. På indlån har væksten været på 17,0 % og dermed lidt over det forventede. På udlån blev væksten 8,9 % og dermed under det forventede, hvilket isoleret set har ført til en lavere nettorenteindtægt. Denne er dog kompenseret gennem en højere rentemarginal. Usikkerhed ved indregning og måling Ved opgørelsen af de regnskabsmæssige værdier er der udøvet skøn. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen finder forsvarlige. Det vigtigste regnskabsmæssige skøn vedrører nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hvor kvantificering af risikoen for manglende fremtidige betalinger er forbundet med et væsentligt skøn. I 2005 blev en række nye regnskabsbestemmelser vedtaget. Ændringerne har især betydet væsentlige ændringer for værdiansættelse (måling) af udlån. Merkurs datacentral BEC har udviklet edb-systemer til håndtering af de ændrede målemetoder, og systemerne gør det muligt for Merkur at leve op til reglerne uden selv at skulle udvikle egne alternative systemer. Det er dog stadig nødvendigt at foretage visse manuelle korrektioner. Særligt omkring gruppevise nedskrivninger, som beregnes efter en matematisk model udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter, kan en vis usikkerhed ikke udelukkes, da tallene fremkommer som følge af matematiske beregninger på grundlag af en bagvedliggende statistisk sammenhæng mellem en række samfundsøkonomiske forhold og tabsudviklingen, og ikke som følge af skøn baseret på konkrete forhold. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Fra balancedagen og frem til i dag er der ikke indtrådt forhold, der forrykker vurderingen af årsrapporten. Forventet udvikling 2012 Der forventes et resultat for 2012 på mellem 8-12 mio. kr. efter skat. I dette resultatskøn indgår et skøn over nedskrivninger på udlån m.v., samt tabsbidrag til Indskydergarantifonden på i alt ca. 25 mio. kr. Indlån og udlån forventes at stige ca. 8-10 %. 53 Der forventes et gradvist lavere niveau for nedskrivninger på udlån efterhånden som konjunkturerne normaliserer sig. Forventningen er behæftet med stor usikkerhed, navnlig fordi udgiften til tab og nedskrivninger er vanskelig at estimere. Andelskassens basiskapital forventes at kunne følge væksten i forretningsomfanget, således at solvensprocenten kan holdes indenfor intervallet 14-16 %. Den nye kapital udover indtjeningen forventes, i lighed med de foregående år, hovedsageligt at komme fra andelskassens kunder og samarbejdspartnere. Anvendelse af kapitaldækningsregler Merkur har vurderet behovet for at anvende avancerede metoder under kapitaldækningsreglerne, der for Merkurs vedkommende trådte i kraft fra 1. januar 2008. Merkurs størrelse taget i betragtning har vi næppe nogen mulighed for at anvende sådanne avancerede metoder, med mindre de i et vist omfang stilles til rådighed gennem BEC. Merkur har derfor fra 2008 anvendt standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici. Forretningsmæssige risici Andelskassens væsentligste forretningsmæssige risiko er udlån og garantistillelse. Merkur tilstræber en spredning af udlånet på forskellige brancher. Om forholdene i de enkelte brancher, som Merkur særligt låner penge ud til, henvises til årsrapportens afsnit om udlånsvirksomheden. En stor del af sikkerheden for andelskassens udlån består i fast ejendom. Dette indebærer en risiko for forringet sikkerhedsværdi i en lavkonjunktursituation, da mange lån er bevilget i tider, hvor ejendomsværdierne var højere. Vi har derfor fokus på at sikre, at vore kunders driftsøkonomi er holdbar, og at der sættes ind i tide, hvis der viser sig svaghedstegn omkring driften. Nogle af de kundesegmenter, Merkur arbejder med, kan blive udsat for ændrede markedsvilkår eller rammevilkår på en måde, som vil udgøre en forretningsmæssig risiko for Merkur. De vigtigste af disse forretningsmæssige risici er: • Økologiske landbrug kan udvikle sig negativt med hensyn til afsætning eller afregningspriser, ligesom landbrugsstøttevilkårene kan ændres til ugunst for økologisk landbrug. Der har indtil nu ikke været tegn på en sådan udvikling. • Vedvarende energi kan få forringede afregnings- eller støttevilkår. Typisk er det ikke juridisk muligt at ændre vilkårene for allerede opførte energianlæg. Indtil nu tyder udviklingen på, at vilkårene for vedvarende energi i Danmark snarere vil blive forbedret, da regeringen har høje ambitioner på dette område. • Skoler og institutioner kan få forringede betingelser fra det offentliges side, f.eks. i forbindelse med offentlige besparelser. Vi har set sådanne aktuelle forringelser, se f.eks. afsnittet om frie skoler. Vi har derfor fokus på opfølgning i forhold til, at skolerne får tilpasset deres budgetter. 54 Finansielle risici Andelskassen har ikke usædvanlige finansielle risici og foretager ikke spekulationsvirksomhed. Der henvises derudover til regnskabets note 30 om risikostyring. Lønpolitik Bestyrelsen har den 23.12.2010 vedtaget en løn- og pensionspolitik for bestyrelse, direktion og ansatte, herunder ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på andelskassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), samt ansatte i kontrolfunktioner i Merkur. Lønpolitikken er godkendt af generalforsamlingen den 9. april 2011. Lønpolitikken har til hensigt at fremme en lønpolitik og –praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring i Merkur. Bestyrelse og direktion Der udbetales ikke variable løndele (”bonus”) til bestyrelse og direktion, hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag. Ansatte, herunder væsentlige risikotagere Der udbetales ikke variable løndele til ansatte generelt, herunder til ansatte hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på andelskassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag. Ansatte i kontrolfunktioner Der udbetales ikke variable løndele til ansatte i kontrolfunktioner. Aflønningsudvalg Merkur har ikke nedsat noget aflønningsudvalg. Søjle III rapportering, solvensbehov m.m. Andelskassens såkaldte ”Søjle III Rapport” (risikooplysninger) i.h.t. Basel II reglerne kan findes på hjemmesiden www.merkur.dk under samme menupunkt som årsrapporten. Heri findes også oplysninger om solvensbehov og selskabsledelse. 55 Det efterfølgende grønne regnskab og sociale regnskab er ikke en del af den officielle årsrapport, men er et supplement, som andelskassen har ønsket at udarbejde uden at være forpligtet til det. Det grønne regnskab og det sociale regnskab er ikke omfattet af den eksterne revisions udtalelse om ledelsesberetningen. GRØNT REGNSKAB Selvom Merkur ikke er en fremstillingsvirksomhed, forbruger vi alligevel energi til varme, elektricitet og transport, og vi forbruger vand, papir og andre stoffer. I 2004 begyndte vi at udarbejde et grønt regnskab, for at tydeliggøre det interne ressource forbrug og dermed virksomhedens direkte miljøbelastning. Blandt de miljøforanstaltninger Merkur foretager i dagligdagen, kan nævnes: • Indkøbte fødevarer er i videst mulig udstrækning økologiske. Varer fra udviklingslande er tillige så vidt muligt fair trade certificerede. • Rengøringsmidler er miljøvenlige. • Der anvendes FSC certificeret papir til alt fortrykt papir samt til Pengevirke og brochurer. FSC certificeret papir indebærer, at den nye papirmasse kommer fra bæredygtigt skovbrug, resten er genbrugspapirmasse. Print- og kopipapir er Svanemærket og fremstillet af nye fibre. • Kuverter er svanemærkede og fremstillet af genbrugspapir. • Der genanvendes papir i videst muligt omfang. Papir med fortroligt indhold makuleres og sendes til genbrug. • Energiforbruget søges minimeret ved valget af indkøbte maskiner og ved anvendelse af sparepærer eller LED-belysning, hvor det er passende. Ny beregningsmåde for CO2-udledninger I 2011 har Merkur samarbejdet med WWF i forbindelse med WWF’s igangværende udvikling af et koncept, der skal hjælpe kontorvirksomheder med at mindske deres miljøbelastning. Merkur har deltaget som testvirksomhed for konceptet. Dette samarbejde har betydet justering og forfining af beregningsmetoderne for omregning til CO2 udledning. Vi har ændret sammenligningstallene for 2010 i overensstemmelse hermed. Dermed er det stadig muligt at bedømme udviklingen fra 2010 til 2011. Nye investeringer i energiproduktion Merkur har i en årrække været andelshaver i Middelgrunden Vindmøllelaug med 18 andele. Det har været en del af vores strategi for energiforbruget at eje mere ny vedvarende energikapacitet, således at en større del af vores energiforbrug kan dækkes af en sådan indirekte egenproduktion. Merkur investerede derfor i 2009 i 75 andele i det nyoprettede Hvidovre Vindmøllelaug. Møllerne har bidraget til Merkurs energiregnskab fra 2010. 56 I 2010 blev vi medejere af det spanske solcelleanlæg Plasticueros med en ejerandel på 37,5 %. Solcelleanlægget har produceret el fra juli måned 2010. Merkur har forøget andelen af det direkte energiforbrug (varme og el), som dækkes med vedvarende energi fra nyinstalleret kapacitet. Der mangler endnu ca. 25 % i at nå fuld dækning før omregning til CO2 udledning. Der vil formentlig opstå muligheder for at investere en andel i dansk opstillede vindmøller i de kommende år. Energiforbrug Det direkte energiforbrug består af varme og strøm til Merkurs kontorer. Energiforbruget før egen produktion er steget med 7,0 % til 306.057 kWh. Målt pr. medarbejder er der tale om et fald på 0,7 %. Netto energiforbrug efter egen produktion er faldet med 45,4 % som følge af de nu fuldt indkørte energiinvesteringer. Nettoforbruget i kWh pr. medarbejder er formindsket med 49,3 %. Fjernvarmeforbrug i alt El I alt energiforbrug- varme, el 2011 2010 2011 2010 Kwh Kwh Omr. til kg CO2 Omr. til kg CO2 239.963 8,5 % 221.137 40.794 8,5 % 37.593 66.094 1,9 % 64.887 31.527 -1,7 % 32.087 306.057 7,0 % 286.024 72.321 3,8 % 69.680 Andel i elproduktion fra: • Middelgrunden Vindmøllelaug -20.232 2,4 % -19.752 -9.651 -1,2 % -9.768 • Hvidovre Vindmøllelaug -93.596 27,6 % -73.329 -44.645 23,1 % -36.261 • Plasticuero, solcelleanlæg i Spanien -114.107 128,5 % -49.931 -54.429 120,4 % -24.391 -227.935 59,4 % -143.012 -108.725 53,7 % -70.720 78.122 -45,4 % 143.012 -36.404 - -1.040 Indirekte egen produktion i alt Energiforbrug netto i alt Gennemsnitligt antal beskæftigede, omregnet til heltid: Forbrug pr. medarbejder 73,4 1.064 68,1 -49,3 % 2.100 -496 Varmeforbruget er omregnet fra m3 fjernvarme til kWh med en faktor 40,7. Omregningen fra kWh til CO2 er foretaget på baggrund af oplyste tal fra fjernvarmeselskaberne. Transport hjem/arbejde Merkurs medarbejdere har deres bopæl i vidt forskellig afstand fra arbejdspladsen. De anvendte transportmidler omfatter gang, cykel, bil og offentlig transport. 57 -15 Merkur har fået flere medarbejdere, og CO2 belastningen for transport til og fra arbejdspladsen pr. medarbejder er forøget med 11,7 % i forhold til året før. Flere medarbejdere bor længere fra arbejdspladsen, idet det gennemsnitlige antal km mellem hjem og arbejde er forøget fra 9.782 km til 11.803 km pr. medarbejder pr. år. Andelen af kørte kilometer i bil er faldet fra 40,5 % til 30,4 % af den samlede transport mellem hjem og arbejde. Emissionsfaktoren er beregnet efter et vejet gennemsnit af medarbejdernes bilvalg. Den gennemsnitlige bil ligger lidt bedre end en klasse B bil, men ikke helt som en klasse A bil. Foretrukket transportmiddel 2011 2010 Antal medarbejdere 2011 2010 Antal kilometer pr. år 2011 2010 Omregnet til kg CO2 Gang/cykel 20 18 57.765 43.137 0 0 Bil 20 23 263.440 269.916 35.301 36.169 Bus 16 5 104.768 26.855 10.888 2.791 Tog 19 20 440.376 326.228 7.046 5.220 I alt 75 66 866.349 666.136 53.235 44.179 73,4 68,1 725 649 Antal medarb, gennemsnit Kg CO2 pr. medarbejder Der er taget udgangspunkt i den enkelte medarbejders foretrukne transportmiddel Ved omregning til CO2 benyttes standard omregningsfaktorer fra bl.a. www.dsb.dk, www.movia.dk og www.climatefriendly.com Ved beregning af kg CO2 pr. medarbejder benyttes det gennemsnitlige antal medarbejdere Tjenesterejser Merkurs medarbejdere rejser i tjenesten, dels til kundebesøg, dels til kurser, konferencer og andre møder. Disse rejser foregår med offentlige transportmidler, hvor det er muligt og rimeligt (tog, bus og fly) eller i egen bil. Antallet af rejste kilometer er steget med 38,0 %. Dette skyldtes hovedsagligt flyrejserne, hvor antallet af flykilometer er steget med 155 % fra 88.090 til 224.586 km, og antallet af flyrejser er steget med 65 % fra 216 til 357 rejser. Antallet af rejser til Europa er steget fra 82 til 90 og antallet af rejser udenfor Europa er steget fra 4 til 10 på grund af møder i bl.a. Global Alliance for Banking on values og INAISE. Indenrigsflyvningerne skyldes bl.a. Merkurs organisatoriske struktur, hvor stab og direktion er delt og placeret i hhv. København og Aalborg. Flyrejserne er også hovedårsagen til at det gennemsnitlige rejseforbrug pr. medarbejder, målt i CO2, er steget med 28 % i forhold til 2010. Der er potentiale for at reducere især indenrigsflyvningerne, og det vil der blive arbejdet med i 2012. 58 Tjenesterejser 2011 2010 km omr. til kg. CO2 km omr. til kg. CO2 106.582 14.732 111.644 19.203 Bus 612 64 628 65 Tog 116.152 1.858 124.928 1.999 830 581 Fly 224.586 72.280 88.090 38.760 I alt tjenesterejser 448.762 89.515 325.290 60.027 6.114 1.220 4.777 881 Bil, taxa Færge Tjenesterejser pr. medarbejder Total udledning af kuldioxid Den samlede nettoudledning af kuldioxid (CO2) er steget med 3,1 %, fra 103.166 kg til 106.346 kg. Målt pr. medarbejder er der tale om et lille fald på 4,4 %. Fra 2006 neutraliseres den samlede CO2 udledning fra Merkurs aktiviteter gennem indkøb af såkaldte Climate Clearing-enheder gennem Climate Neutral Group, Holland, der handler med CO2-reduktioner, der opstår som et resultat af projekter indenfor skovplantning, solenergi og biomasse. Disse såkaldte off-sets opfylder den såkaldte ”gold standard”, som bl.a. anbefales af WWF. Total CO2 udledning, kg 2011 2010 -36.404 -1.040 Transport hjem/arbejde 53.235 44.179 Tjenesterejser 89.515 60.027 CO2 udledning netto i alt 106.346 103.166 Kg CO2 pr. medarbejder 1.449 1.515 -107.000 -181.000 0 0 Energiforbrug Indkøbte Climate Clearing enheder Netto CO2 udledning Ser vi Merkurs udledning over en 5 års periode, har vi været i stand til at reducere denne væsentligt, især på grund af installation af ny vedvarende energi kapacitet. 59 Udvikling i Merkurs samlede CO2 udledning, 2007-2011 2007 Måler vi den samme udvikling pr. medarbejder er der tale om et betydeligt fald perioden igennem. Udvikling i CO2 udledning pr. medarbejder 60 Papirforbrug Merkur bruger papir til brevpapir, kuverter, kopier, dokumenter, edb-udskrifter m.m., samt til kundebladet Pengevirke og markedsføringsmateriale. En del af papiret er til internt brug og makuleres/genbruges efter brug, en del sendes ud til kunderne i form af dokumenter, udskrifter og Pengevirke. Størstedelen af det papir, der anvendes internt, sendes til genbrug efter endt brug. Ved fortroligt materiale sker makulering før genanvendelsen. Den samlede mængde indkøbt papir er steget med 12 %, sammenlignet med 2010. Til sammenligning er antallet af kunder i perioden steget med 11 %. Mængden af returpapir vejes, så nettopapirforbruget kan angives mere nøjagtigt. Mængden returneret papir er steget med 1,7 % i forhold til 2010. Netto indebar dette en stigning af brugt papir med 20 %. Der er således fortsat et potentiale for reduktion af papirforbruget. I 2012 får vi forbedrede muligheder for at udskrive bl.a. lånedokumenter på begge sider af papiret. 2011 2010 554 905 Markedsføringsmateriale, Pengevirke 7.856 6.722 Andet papir 4.174 3.633 kg 12.584 11.260 kg -5.261 -5.175 kg 7.323 6.085 I alt indkøbt papir Papir fra BEC Returneret papir I alt indkøbt papir netto Vandforbrug Vi har tidligere rapporteret Merkurs vandforbrug, men har besluttet indtil videre at ophøre med dette. Det skyldes, at der for flere af Merkurs lokationer ikke er egen vandmåler på hvert lejemål, og at vandforbruget derfor fordeles efter en areal-nøgle. Dette giver ikke et reelt billede af vandforbruget. Som kontorvirksomhed ligger vores vandforbrug navnlig på toiletter og køkken, og det reelle besparelsespotentiale vurderes derfor at være beskedent. 61 SOCIALT REGNSKAB Merkur har siden 2005 udarbejdet et socialt regnskab for at vise udviklingen på udvalgte områder af Merkurs arbejde med medarbejdernes forhold og udvikling. Antal medarbejdere 2011 2010 Antal fastansatte primo året 69 60 Tilgang, nyansættelser 11 16 Fratrådt, pensionering 0 2 Fratrådt, andre årsager 5 5 Antal fastansatte ultimo året 75 69 Omregnet til heltidsstillinger 73 68 7,3 % 8,3 % Fratrådt, andre årsager, i % af primo Merkur har i 2011 oplevet en vækst på 6 medarbejdere mod 9 medarbejdere i 2010. I perioden fra 2008-2011 er antallet af fastansatte medarbejdere i Merkur steget fra 50 til 75. Medarbejderstaben er steget med 25 medarbejdere over en periode på kun 4 år, svarende til en stigning på 33 %. Det stiller store krav til organisationen, hvorfor der er stor fokus på at tage godt imod de nye kollegaer. Det bestående introduktionskursus er i perioden blevet videreudviklet og hjælper således til med at få de nye kolleger ind i Merkurs organisation. Der er også et fortsat fokus på at bevare stabiliteten i medarbejderstaben, idet dette opfattes som et væsentligt aktiv for andelskassen og værdsættes meget af kunderne. Sammensætningen af medarbejderstaben Ved årets udgang var der ansat 75 medarbejdere i Merkur. Disse 75 medarbejdere fordeler sig på følgende måde vedrørende køn, alder og anciennitet: Køn 2011 Antal 2010 Procent Antal Procent Mænd 42 56,0 37 53,6 Kvinder 33 44,0 32 46,4 Blandt medarbejderne generelt er fordelingen mellem kønnene ret lige. Men der viser sig en kønsmæssig skævhed, når det kommer til lederstillinger, hvor fordelingen er mindre ligelig. 62 2011 Mænd 2010 Kvinder Mænd Kvinder Direktionen 2 0 2 0 Afdelingsdirektører/øvrige Direktører 4 1 4 1 Mellemledere og stabsledere 4 2 4 2 Vi er opmærksomme på det ønskelige i en mere ligelig fordeling på ledelsesposterne mellem kønnene. Alder 2011 2010 Antal Procent Under 30 år Antal Procent 7 9,3 9 13,0 30-39 år 13 17,3 11 15,9 40-49 år 21 28,0 24 34,8 50-59 år 28 37,4 22 31,9 60 år - 6 8,0 3 4,4 Gennemsnitsalder 46 år 45 år Aldersfordelingen kan give udfordringer for Merkur, da mere end 20 % af medarbejderne må forventes at gøre sig overvejelser om udtrædelse af arbejdsmarkedet indenfor en overskuelig årrække. Gruppen af medarbejder over 50 år er steget, både fordi allerede ansatte bliver ældre, men også som følge af nyansættelse af medarbejdere i denne aldergruppe. En del af de ledige stillinger besættes med mennesker med en vis modenhed, idet et jobskifte til Merkur ofte er en større og anden beslutning end ”blot” et jobskifte mellem to pengeinstitutter. Merkur ønsker at give modne medarbejdere lyst til og mulighed for at forblive i jobbet så længe som muligt. Medarbejdere, der er fyldt 60 år, tilbydes en ekstra uges ferie, og der er mulighed for en reduceret arbejdstid med pensionskompensation. Merkur ser et stort aktiv i erfarne medarbejdere og søger at tilpasse arbejdsvilkårene til de ønsker og behov, der kan opstå i den tredje alder. Merkur har de senere år arbejdet målrettet på at tiltrække flere yngre medarbejdere, og vi havde i 2011 tre uddannelsesstillinger og har løbende kunnet tilbyde medarbejdere i uddannelsesstillinger ansættelse efter endt uddannelsesforløb. 63 Anciennitet 2011 2010 Antal Procent Antal Procent Indtil 3 år 35 46,6 38 55,1 3-5 år 14 18,7 7 10,1 6-10 år 14 18,7 12 17,4 11 eller flere 12 16,0 12 17,4 Medarbejdernes anciennitet er et godt billede på den udvikling, som Merkur har gennemgået de senere år. Medarbejderne er delt i to grupper – 47 % har indtil 3 års anciennitet og 35 % har 6 år eller mere (heraf 16 % har 11 år eller mere). Der er en meget lav personaleomsætning i Merkur, og en stor gruppe af medarbejdere har været en del af Merkur gennem mange år. Samtidig har Merkur taget imod rigtig mange nye medarbejdere indenfor de seneste år. Det giver udfordringer for en organisation at vokse i denne takt, udfordringer som stiller krav til bl.a. kollegaer, ledere, organisationsstrukturen, informationskanaler. Løn / honorering Merkur har sin egen løn- og arbejdstidsaftale, som forhandles hvert 2. år, næste gang i 2012. Aftalen angiver rammer for den praktiske hverdag i forhold til fastsættelse af arbejdstid, pension, løn og ferie. Lønspredningen i Merkur er lille sammenlignet med den øvrige finansielle verden, og det ønsker vi at fortsætte med. Ingen medarbejdere i Merkur har resultatafhængig løn. Løn fordeling mellem grupper Stillingsgruppe Antal årsværk Gennemsnitløn pr. måned pr. årsværk Direktion 2 53.218 kr. Afdelingsdirektører m.v. 5 45.589 kr. Øvrige ledere 6 40.917 kr. Medarbejdere 60 30.099 kr. Beløbene er løn pr. måned uden Merkurs pensionsbidrag pr. december 2011 Medarbejdernes løn spænder over en begyndelsesløn for en trainee på 20.924 kr. til en slutløn for en specialiseret og fagligt erfaren specialist/rådgiver på 41.776 kr. Bestyrelsens honorar Merkurs bestyrelse består af 6 bestyrelsesmedlemmer valgt af repræsentantskabet (andelshaverne) og 3 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne honoreres med et fast årligt honorar på hhv. 74.100 kr. til de menige medlemmer og 118.700 kr. til formanden. Såfremt et bestyrelsesmedlem løser aftalte konsulentopgaver i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, honoreres dette særskilt til en timetakst på 400 kr. 64 Sygefravær 2011 2010 17.084 16.084 173 323 10 18 Egne eller børns sygedage 412 920 - heraf egen sygdom 303 Antal arbejdsdage alle medarbejdere Barselsorlov (herunder fædreorlov) antal dage Anden orlov - heraf barn syg 57 - heraf langtidssygdom 23 160 - heraf langtidssygdom på deltid* 29 348 2,4 % 5,7 % 5,5 13,3 1,8 % 2,6 % 4,0 11,0* Sygedage excl. barsel i % af antal arbejdsdage - svarende til dage pr. medarbejder Sygedage excl. barsel og langtidssygdom i % - svarende til dage pr. medarbejder *omfatter gradvist tilbagevenden til arbejdspladsen efter sygefravær. I 2010 talte en delvis sygedag som en hel dag. I 2011 tæller en delvis sygedag alene med de timer, som der reelt har været fravær. I 2010 var Merkur ramt af flere tilfælde af langtidssygdom blandt medarbejderne, der krævede helt eller delvist fravær. Det er glædeligt at dette ikke har været tilfældet i 2011 i samme omfang. I en så relativt lille gruppe medarbejdere giver enkelte medarbejderes lange sygeforløb et kraftigt udslag i tallene. Merkur lægger vægt på at medarbejdere, der rammes af langtidssygdom, får tilbudt et forløb således at de kan vende tilbage til arbejdspladsen på en måde, der er afstemt med deres situation. Det er derfor en glæde, at det er lykkes for os at fastholde samtlige langtidssyge i deres job. Der udfærdiges individuelle forløb for den enkeltes tilbagevenden til arbejdspladsen, som kan bestå af en langsom tilbagevenden med færre timer til senere optrapning, kombineret med tilbud om forskellige former for støtte i forløbet. Sygefraværet ligger relativt lavt, og er et område der er fortsat fokus på i Merkur. Ifølge Danmarks Statistik har medarbejdere i den private sektor generelt i gennemsnit 7,0 sygedage. 65 Uddannelse Merkur lægger stor vægt på uddannelse. Nedenfor er anført det samlede antal dage, hvor Merkurs medarbejdere har deltaget i uddannelsesaktiviteter eller andre aktiviteter, der kan udvide deres faglige horisont, personlige udvikling eller indsigt i ideerne bag Merkur. Blandt de særlige aktiviteter, som Merkur tilbyder sine medarbejdere kan nævnes: • Et årligt Merkurkursus for alle medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og repræsentantskabsmedlemmer, der strækker sig over en weekend. • Mulighed for deltagelse i et skandinavisk møde med kolleger fra Cultura Sparebank (Norge) og Ekobanken (Sverige). • Mulighed for at deltage i sommerskole og et nyt kursus: Certificate in Social Banking i regi af Institute for Social Banking. • Mulighed for udveksling og besøg hos ligesindede bankkolleger i udlandet. • Morgenmøder (1 gang ugentligt, bortset fra ferieperioder), hvor en lang række emner belyses, ofte med brug af gæster, f.eks. kundernes aktiviteter, emner relateret til Merkurs udlån, videnskabsteori, filosofi, kultur og mange andre emner. I oversigten nedenfor indgår disse foranstaltninger, bortset fra morgenmøderne: 2011 Samlet antal arbejdsdage 2010 17.084 16.084 Uddannelse, dage i alt 423 471 Heraf anvendt til faglig uddannelse 238 1,4 % 247 1,5 % Heraf anvendt til øvrige medarbejdertilbud 185 1,1 % 224 1,4 % Uddannelsesdage pr. medarbejder (heltidsstil.) 5,8 6,9 Derudover er der en række sociale aktiviteter, som for hovedpartens vedkommende foregår udenfor arbejdstiden. Faldet i uddannelsesaktiviteterne skyldes bl.a., at alle medarbejdere i 2010 deltog i kommunikationstræning, ligesom et større antal medarbejdere deltog i en kursusdag med fokus på balance i arbejdsliv og privatliv. I Merkur var der i 2011 tre uddannelsesstillinger, hvor unge med finansøkonom-baggrund blev ansat i et 2 årigt traineeforløb. Merkur ønsker at tage ansvar for uddannelse af unge, og vi har indtil nu kunnet tilbyde de unge ansættelse efter endt traineeforløb. 66 Ledelsespåtegning Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2011 for Merkur, Den Almennyttige Andelskasse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af andelskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af andelskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2011. Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i andelskassens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og andelskassens finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som andelskassen står over for. Årsrapporten indeholder et grønt regnskab og et socialt regnskab, som andelskassen ikke er forpligtet til at udarbejde. Vi erklærer, at det grønne og det sociale regnskab giver et retvisende billede indenfor rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger, for så vidt som sådanne retningslinjer findes. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Aalborg, den 2. marts 2012 Direktion: Lars Pehrson Asbjørn Andersen Bestyrelse: Morten Gunge (formand) Peer Jøker Jakob Brochmann Laursen Henrik Tølløse (næstformand) Finn Madsen Klaus Loehr-Petersen Majken Brinch Sørensen Annette Lindholt Henrik Kronel 67 Den uafhængige revisors påtegning Til kapitalejerne i Merkur, Den Almennyttige Andelskasse Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Merkur, Den Almennyttige Andelskasse for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2011, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for andelskassens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af andelskassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af andelskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af andelskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2011 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. 68 Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at modificere vores konklusion gør vi opmærksom på oplysningerne i note 0, hvori ledelsen redegør for de nødvendige ændringer i andelskassens vedtægter, således at andelskapitalen også efter 01.07.12 kan medregnes til andelskassens basiskapital. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Aalborg, den 2. marts 2012 Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Preben Randbæk Statsaut. revisor 69 Regnskab RESULTATOPGØRELSE Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2011 2011 1.000 kr. 92.138 2010 1.000 kr. 82.220 Note Renteudgifter -20.883 -17.825 3 Netto renteindtægter 71.255 64.395 Udbytte af aktier m.v. Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Netto rente- og gebyrindtægter 74 19.453 -1.516 89.266 39 16.183 -1.087 79.530 Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration 574 143 -59.787 2.662 139 -55.535 6 -1.095 -1.328 9 -5.871 -36.856 -26 -5.552 -19.118 -30 11 12 Resultat før skat -13.652 768 Skat Årets resultat 3.433 -10.219 -200 568 14 15 Forslag til resultatdisponering Overført til næste år -10.219 568 15 Totalindkomstopgørelse Årets resultat -10.219 568 38 0 38 0 0 0 -10.181 568 Renteindtægter Af- og nedskrivninger på materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder Anden totalindkomst: Valutakursregulering andele i Eur Skat af totalindkomst Anden totalindkomst efter skat Årets totalindkomst 70 2 4 5 7 BALANCE BALANCE PR 31.12. 2011 AKTIVER 2011 1.000 kr. 69.605 2010 1.000 kr. 112.860 Note 51.629 37.317 16 1.183.719 1.091.726 17 481.424 345.169 19 Obligationer til amortiseret kostpris 49.508 49.426 20 Aktier m.v. 46.641 37.032 21 610 637 13 Grund og bygning (domicilejendom) 5.353 5.470 9 Øvrige materielle aktiver 1.693 1.947 9 Aktuelle skatteaktiver 1.252 646 14 Udskudte skatteaktiver 4.297 865 14 Aktiver i midlertidig besiddelse 7.950 9.550 10 13.258 7.619 1.803 1.842 1.918.742 1.702.106 Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Kapitalandele i associerede virksomheder Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter AKTIVER I ALT 71 BALANCE PR 31.12. 2011 (fortsat) PASSIVER Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Andre passiver GÆLD I ALT Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD EGENKAPITAL Andelskapital Overkurs ved emission Opskrivningshenlæggelser Andre reserver Overført overskud EGENKAPITAL I ALT PASSIVER I ALT IKKE-BALANCEFØRTE POSTER Garantier IKKE-BALANCEFØRTE POSTER I ALT 72 2011 1.000 kr. 42.822 2010 1.000 kr. 59.352 Note 1.622.870 1.386.894 23 28.914 31.897 1.694.606 1.478.143 188 188 234 234 24 44.274 44.285 25 102.122 96.260 36.177 31.590 859 859 4.708 4.708 35.808 179.674 46.027 179.444 1.918.742 1.702.105 386.353 438.425 386.353 438.425 22 26 EGENKAPITALOPGØRELSE EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2011 2011 1.000 kr. 2010 1.000 kr. Andelskapital: Andelskapital primo Ny indbetalt andelskapital I alt 96.260 5.862 102.122 89.009 7.251 96.260 Andelskapitalens fordeling: A-Andele B-Andele I alt 10.856 91.266 102.122 11.378 84.882 96.260 100,00 162,31 100,00 171,50 31.590 4.549 38 36.177 22.846 8.744 0 31.590 859 859 859 859 Andre reserver: Andre reserver, primo I alt 4.708 4.708 4.708 4.708 Andre reserver fordeler sig således: A-kapital B-kapital I alt 2.353 2.355 4.708 2.353 2.355 4.708 46.027 -10.219 35.808 45.459 568 46.027 46.027 -10.219 38 -10.181 -38 -10.219 35.808 45.459 568 0 568 0 568 46.027 Andelenes kurs ved årets slutning: A-Andele B-Andele Overkurs ved emission: Overkurs ved emission, primo Overkurs ved nytegning Anden totalindkomst I alt Opskrivningshenlæggelse: Saldo ved årets begyndelse I alt Overført overskud: Overført overskud, primo Årets resultat I alt specifikation: Overført overskud, primo Årets resultat Anden totalindkomst Samlet totalindkomst Anden totalindkomst ovf. til overkurs ved emission Årets resultat I alt 73 EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2011 (fortsat) 2011 2010 1.000 kr. 1.000 kr. Som fordeler sig således: Frie reserver (A-kapital) Saldo ved årets begyndelse Andel af årets resultat I alt 19.941 -1.854 18.087 19.810 131 19.941 Kursreguleringsfond (B-kapital) Saldo ved årets begyndelse Andel af årets resultat I alt 26.086 -8.365 17.721 25.649 437 26.086 Egenkapitalen ved årets slutning sammensætter sig således: Andelskapital 102.122 Overkurs ved emission 36.177 Opskrivningshenlæggelse, ejendom 859 Andre reserver 4.708 Overført overskud 35.808 I alt 179.674 96.260 31.590 859 4.708 46.027 179.444 74 NOTER TIL MERKURS REGNSKAB NOTEOVERSIGT 0. Fremtidig indregning af andelskapital i basiskapital 1. Anvendt regnskabspraksis 2. Renteindtægter 3. Renteudgifter 4. Gebyrer og provisionsindtægter 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 6. Kursreguleringer 7. Udgifter til personale og administration 8. Øvrige administrationsudgifter (specifikation) 9. Materielle aktiver - herunder afskrivninger på samme 10. Aktiver i midlertidig besiddelse 11. Andre driftsudgifter 12. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 13. Kapitalandele i associerede virksomheder 14. Skat 15. Resultatdisponering 16. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 17. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 18. Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher 19. Obligationer til dagsværdi 20. Obligationer til amortiseret kostpris 21. Aktier m.v. 22. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 23. Indlån og anden gæld 24. Hensatte forpligtelser 25. Efterstillede kapitalindskud 26. Garantier 27. Kapitalkrav 28. Markedsrisici 29. Solvensprocent 30. Risikostyring 31. Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret 32. Antal ansatte 33. Hoved- og nøgletal 75 Note 0 FREMTIDIG INDREGNING AF ANDELSKAPITAL I BASISKAPITAL Finanstilsynet har i bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2011 fastsat betingelser for opgørelse af pengeinstitutters basiskapital, herunder betingelserne for, at de forskellige kapitalelementer kan medregnes. Bekendtgørelsen fastsætter også en frist – 1. juli 2012 – inden hvilken pengeinstitutternes vedtægter skal være i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der ikke i en andelskasse må være flere klasser af andele, hvor andelshaverne har forskellige rettigheder ved likvidation eller ved fordeling af underskud. Dette er tilfældet i Merkurs system med A- og B-andele, hvor der eksisterer en selvejende kapital, kaldet ”den frie reservefond”, som ikke tilhører andelshaverne. I modsætning hertil tilhører kursreguleringsfonden B-andelshaverne. Denne forskel vil bl.a. komme til udtryk i en situation, hvor der besluttes en solvent opløsning af andelskassen. Bestyrelsen vil stille forslag til generalforsamlingen om at ændre vedtægterne, således at der fremover kun vil være én type andele, nemlig de nuværende B-andele. De resterende A-andele konverteres derefter til B-andele, hvilket skal ske inden 1. juli 2012. Efter konverteringen vil den frie reservefond fortsat bestå som et selvejende kapitalelement, der ikke tilhører andelshaverne. Den frie reservefond vil fortsat få tilført en forholdsmæssig andel af fremtidige overskud. Ledelsen forventer, at generalforsamlingen vedtager de foreslåede vedtægtsændringer, således at andelskassen fortsat kan medregne andelskapitalen til basiskapitalen. Note 1 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år Generelt om indregning om måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde andelskassen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når andelskassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil fragå andelskassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages der hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger på domicilejendomme direkte på egenkapitalen. Regnskabsmæssige skøn Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån, hensættelse på garantier, opgørelse af dagsværdier for unoterede værdipapirer samt hensatte forpligtelser. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er andelskassen påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene. 76 For nedskrivninger på udlån er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. På balancedagen anvendes balancedagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og betalingsdagens, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente for et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af udlånet under renteindtægter. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Provisioner fra Totalkredit kan gøres til genstand for modregning for tab, som Totalkredit måtte lide på lån, formidlet af andelskassen og beliggende mellem 60% og 80% af Totalkredits vurdering. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter løn samt sociale omkostninger og pensioner. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Der afsættes beløb til dækning af særlige personaleforpligtelser, f.eks. barselsorlov. Der er ultimo 2011 afsat en samlet forpligtelse på 188.000 kr. Andelskassen begyndte at opgøre denne forpligtelse i 2007. Andelskassen har indgået aftale om en pensionsordning med hovedparten af medarbejderne. Der indbetales faste bidrag til pensionskonti i andelskassen og i et vist omfang til en pensionskasse. Andelskassen har ingen forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag, og der består ikke pensionsforpligtelser udover det nævnte. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt a conto skat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Regnskabsposten måles til dagsværdi. 77 Udlån Udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesprovisioner m.v. og med fradrag af eventuelle nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte men endnu ikke realiserede tab. Individuel nedskrivning til tab foretages, når der er objektiv indikation på værdiforringelse. Nedskrivningen foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 2 grupper fordelt på én gruppe af privatkunder og én gruppe af erhvervskunder. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling heraf. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Andelskassen har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for egen udlånsportefølje. Andelskassen har vurderet, at modellens estimater passer på egne forhold. Modellens estimater danner baggrund for beregningen af de gruppevise nedskrivninger. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Obligationer Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Obligationer med begrænset daglig omsætning på aktive markeder, måles til amortiseret kostpris med udgangspunkt i dagsværdien pr 01.07.2008. De pågældende obligationer – som kun udgør én fondskode – kategoriseres som et ”hold-til-udløb”-aktiv, hvilket indebærer, at forskellen mellem dagsværdien pr. 01.07.2008 og indfrielseskursen ved udløb medtages løbende i resultatopgørelsen over perioden som en lineær værdistigning. Der henvises til regnskabets note 20. Aktier m.v. Aktier måles til dagsværdi. Unoterede aktier i selskaber som andelskassen ejer i fællesskab med en række andre pengeinstitutter måles til dagsværdi opgjort efter anbefalinger fra foreningen Lokale Pengeinstitutter. Dagsværdien for andre unoterede eller illikvide aktier tager udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende eller alternativt kapitalberegninger. Unoterede kapitalandele, hvor det ikke er muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. 78 Kapitalandele i associerede selskaber Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. I resultatopgørelsen indregnes andelskassens andel af virksomhedernes resultat efter skat. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte knyttet til anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Domicilejendomme måles efter første indregning til omvurderet værdi. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Eksterne eksperter er involveret i målingen af domicilejendomme. Andelskassens ejendom er senest vurderet i 2010. Væsentlige stigninger i domicilejendommens omvurderede værdi indregnes under opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Væsentlige fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne opskrivninger. Afskrivninger foretages på baggrund af den opskrevne værdi. Domicilejendomme afskrives over en periode på 50 år. Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af de øvrige aktivers forventede brugstider: IT-udstyr og maskiner Inventar Indretning af lejede lokaler Klimaanlæg Vindmøller 3 år 3 år 5 år 10 år 25 år Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Hensatte forpligtelser Forpligtelser og garantier, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på andelskassens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. 79 Note 2 RENTEINDTÆGTER Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender Obligationer Øvrige renteindtægter I alt 2011 1.000 kr. 1.254 79.620 11.172 92 92.138 2010 1.000 kr. 692 72.450 8.985 93 82.220 0 0 Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger F.s.v. angår renterindtægter fra udlån består en vis opdeling på geografiske markeder, idet andelskassen udover Danmark har renteindtægter fra Finland, Tyskland og Norge. Indtægterne er ubetydelige i forhold til andelskassens samlede virksomhed, og omfanget af de udenlandske aktiviteter er beskrevet i ledelsesberetningen. Note 3 RENTEUDGIFTER Kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Efterstillede kapitalindskud Øvrige renteudgifter I alt Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger Note 4 GEBYRER OG PROVISIONSINDTÆGTER Værdipapirhandel og depoter Betalingsformidling Lånesagsgebyrer Garantiprovision Øvrige gebyrer og provisioner I alt Note 5 AFGIVNE GEBYRER OG PROVISIONSUDGIFTER Vurderingshonorarer, eksterne vurderingsmænd Interbankgebyrer Internationale gebyrer, Visa og Mastercard Pensionssystem, Letpension I alt Note 6 KURSREGULERINGER Obligationer Aktier og kapitalandele Valuta I alt 80 1.986 16.830 2.064 3 20.883 2.318 13.640 1.867 0 17.825 0 0 1.140 3.701 2.387 5.696 6.529 19.453 707 3.024 1.899 5.382 5.171 16.183 152 447 608 309 1.516 156 427 504 0 1.087 -564 785 353 574 1.426 776 460 2.662 2011 1.000 kr. 2010 1.000 kr. 801 1.421 0 2.222 604 1.346 0 1.950 Personaleudgifter: Lønninger Pensioner Udgifter til social sikring (lønsumsafgift m.v.) I alt 29.728 3.376 3.879 36.983 25.332 2.990 2.898 31.220 Øvrige administrationsudgifter (note 8) I alt 20.582 59.787 22.365 55.535 Note 7 UDGIFTER TIL PERSONALE OG ADMINISTRATION Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab: Lønninger og vederlag til bestyrelse Lønninger og vederlag til direktion Lønninger og vederlag til repræsentantskab I alt I de samlede personaleudgifter indgår udbetalt honorar for andre tjenesteydelser til bestyrelsesmedlemmer med kr. 40.450. Andelskassen anvender ikke incitamentsaflønning eller resultatafhængig aflønning i nogen form, hverken for direktion, bestyrelse eller medarbejdere. Andelskassen har ikke påtaget sig pensionsforpligtelser overfor ledelsen udover den pension, der følger de normale ansættelsesvilkår for medarbejderene i Merkur. Specifikation af lønninger til bestyrelse og direktion Bestyrelsen: Morten Gunge, bestyrelsesformand Henrik Tølløse, næstformand * Finn Madsen Jacob Brochmann Laursen (indtrådt april 2011)* Klaus Loehr-Petersen Peer Jøker * Anne-Birgitte Olsen (udtrådt april 2011) * =udgør bestyrelsens revisionsudvalg Medarbejdervalgte: Annette Lindholt Henrik Kronel Majken Brinch Sørensen (indtrådt april 2011) Carsten Ringgaard (udtrådt april 2011) 148 94 74 65 74 97 26 118 51 66 0 66 51 75 74 74 49 26 801 59 59 0 59 604 Bestyrelsens vederlag indeholder ikke variable dele. Direktionen: Lars Pehrson, Adm. direktør Fast løn inkl. fri tlf og forsikringer Variabel løn Pension Asbjørn Andersen, direktør Fast løn inkl. fri telefon og forsikringer Variabel løn Pension Samlet løn, pension, telefon og forsikringer direktion 625 0 71 569 0 65 664 0 75 1.435 650 0 74 1.358 Væsentlige risikotagere: Fast løn inkl. pension og forsikringer Variabel løn 2.477 0 2.362 0 Antal medarbejdere med indflydelse på risikoprofilen: 4 81 Note 8 ØVRIGE ADMINISTRATIONSUDGIFTER Edb-udgifter, BEC Edb-udgifter, IP telefoni, andre og ekstraordinære Kontorartikler og blanketter m.v. Telefon og telefax Porto Rejser m.v. Repræsentation Kørsel m.v. Andre personaleudgifter Kurser og uddannelse Husleje m.v. Vedligeholdelse lokaler, service m.v. Servicekontrakt, edb-udstyr Forsikringer Faglige kontingenter m.v. Bladet Pengevirke Markedsføring og brochurer Repræsentationskontor, Hamborg Omkostninger i.f.m. receptioner Omkostninger vedr. aktiviteter i Finland Revision* Advokatomkostninger Co2 neutralisering Andet inkl. momsregulering I alt 2011 1.000 kr. 8.345 -752 968 104 332 695 19 348 834 1.737 2.138 233 296 258 499 615 2.961 60 5 219 540 130 28 -30 20.582 2010 1.000 kr. 7.475 451 1.119 141 431 644 19 373 784 1.619 2.204 466 256 243 553 592 4.048 59 35 214 533 88 32 -14 22.365 500 490 * Honorar til den generalforsamlingsvalgte revision Lovpligtig revision af årsregnskabet Andre erklæringsopgaver med sikkerhed 40 30 Skatterådgivning 0 0 Andre ydelser 0 13 540 533 5.878 0 5.878 5.833 45 5.878 408 117 525 283 125 408 Omvurderet værdi ultimo 5.353 5.470 Ejendomme erhvervet til eget brug Ejendomsinteresser i alt 5.353 5.353 5.470 5.470 Seneste offentlige ejendomsværdi 4.450 Ekstern vurdering af ejendom. 5.250 Ekstern vurdering foretages hvert 3. år og blev senest foretaget i 2010. 4.800 5.250 Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed der udfører den lovpligtige revision Note 9 DOMICILEJENDOM Omvurderet værdi ved seneste regnskabsårs afslutning Tilgang i årets løb Omvurderet værdi før afskrivninger Afskrivninger primo Årets afskrivninger Afskrivninger ultimo 82 2011 1.000 kr. 7.612 724 8.336 2010 1.000 kr. 6.118 1.494 7.612 Afskrivninger primo Årets afskrivninger Afskrivninger ultimo 5.665 978 6.643 4.462 1.203 5.665 Bogført værdi ultimo 1.693 1.947 Øvrige materielle aktiver består af: Maskiner og inventar Indretning af lejede lokaler Andele i Middelgrunden vindmøllelaug Andele i Hvidovre vindmøllelaug I alt 748 573 43 329 1.693 925 631 46 345 1.947 Samlede afskrivninger 1.095 1.328 Note 10 AKTIVER I MIDLERTIDIG BESIDDELSE Ejendomme overtaget ved afvikling af engagementer og som søges afhændet 7.950 9.550 Note 11 ANDRE DRIFTSUDGIFTER Diverse gebyrer NETS gebyrer Dankort gebyrer Udgifter vedr. egen fondsbeholdning Provision statsgaranti (Bankpakke I) Tab på banker, indskydergarantifonden Omkostninger, aktiver i midlertidig besiddelse Diverse I alt 402 877 894 104 0 3.088 377 129 5.871 414 305 852 43 3.296 114 402 126 5.552 Note 9 ØVRIGE MATERIELLE AKTIVER Kostpris primo Tilgang i årets løb Den samlede kostpris, ultimo 83 2011 1.000 kr. 2010 1.000 kr. 27.831 36.143 217 17.525 18.116 -12 -1.404 -20.331 42.456 -1.385 -6.413 27.831 Gruppevise nedskrivninger Akkumulerede nedskrivninger primo året Nedskrivninger i årets løb Akkumulerede gruppevise nedskrivninger ultimo året 1.577 623 2.200 1.067 510 1.577 Årets samlede tab og nedskrivninger Samlede ændringer i nedskrivninger i årets løb Årets tab, tidligere nedskrevet Endelig tabt, ikke tidligere nedskrevet Endelig tabt, ikke tidligere hensat garanti Finansiel Stabilitet Indgået på tidligere afskrevne fordringer Rentekorrektion( renter af nedskrivningskontoen) Årets samlede tab og nedskrivninger 15.248 20.331 2.026 29 -23 -755 36.856 10.815 6.413 751 2.448 -71 -1.238 19.118 Akkumuleret nedskrivningsprocent I procent af udlån og garantier Årets tab og nedskrivninger i procent af udlån og garantier 2,8 2,3 1,9 1,2 34.474 2,2 14.692 0,9 Yderligere oplysninger om udlån, der ikke er fuldt nedskrevne Udlån og tilgodehavender med objektiv indikation for værdiforringelse, før nedskrivning 84.774 Udlån og tilgodehavender med objektiv indikation for værdiforringelse, efter nedskrivning 43.485 63.702 Note 12 NEDSKRIVNINGER Individuelle nedskrivninger Akkumulerede nedskrivninger primo året Nedskrivninger i årets løb Værdiregulering overtagne ejendomme Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabår Endelig tabt/afskrevet tidligere nedskrevet Akkumulerede individuelle nedskrivninger ultimo året Rentenulstillede lån som følge af låntagers økonomiske problemer I procent af udlån og garantier 84 36.459 Note 13 KAPITALANDELE I ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER 2011 1.000 kr. 2010 1.000 kr. 0 27 610 0 610 610 0 610 Ejerandel % E genkapital Eco Progress A/S 25 0 Regnskabsmæssig værdi ultimo Selskabets aktiviteter er afhændet og egenkapitalen tabt. Ejerandel % E genkapital Plasticueros ApS 37,5 218.500 EUR Kapitalandele til anskaffelssum Nedskrevet med andel af resultat Regnskabsmæssig værdi ultimo Væsentlige vilkår: Mellemværende (lån i EUR) med selskabet er ydet på andelskassens normale vilkår. Selskabet har hjemsted i Lyngby og har som aktivitet at eje et solcelleanlæg i Spanien. 2010 var selskabets første driftsår, og anlægget blev idriftsat medio 2010. På grund af opstartsomkostninger udviser første regnskabsår et mindre underskud. 2011 har anlægget produceret strøm hele året og mere end budgetteret. Vi forventer et positivt resultat for 2011, og har derfor ikke værdireguleret kapitalandelen. Note 14 SKAT Beregnet skat af årets resultat Regulering af udskudt skat Regulering af skat tidligere år I alt Effektiv skatteprocent af årets resultat udgør Opgørelse af skattepligtig indkomst Regnskabsmæssigt resultat før skat Regnskabsmæssige reguleringer Skattemæssige reguleringer Ej fradragsberettigede omkostninger og ej skattepligtige indtægter Årets skattepligtig indkomst 25% skat af årets skattepligtige indkomst Skat af året resultat Beregnet skat til modregning i kommende år Tilgodehavende skat Beregnet skat af årets resultat Betalt a'conto skat Betalt udbytteskat I alt 85 -3.343 -90 0 -3.433 25 434 -234 0 200 26 -13.652 -1.110 1.386 768 -1.150 2.116 4 -13.372 -3.343 -3.343 -3.343 3 1.737 434 434 434 0 -1.250 -2 -1.252 434 -1.079 -1 -646 Note 14 SKAT(fortsat) Udskudte skatteaktiver Udskudt skat af kursregulering af obligationer, der holdes til udløb Udskudt skat af materielle anlægsaktiver Udskudt skat af stiftelsesprovisioner 2005 - 2011 Udskudt skat af hensættelse til personaleforpligtelse I alt Beregnet skat af årets negative resultat I alt udskudte skatteaktiver Note 15 RESULTATDISPONERING Årets resultat Overført fra tidligere år Underskud fra tidligere år I alt til disposition Overført til næste år Anvendt til andre formål I alt anvendt 2011 1.000 kr. 2010 1.000 kr. 325 -159 -1.073 -47 -954 -3.343 -4.297 261 -102 -965 -59 -865 0 -865 -10.219 0 0 -10.219 -10.219 0 -10.219 568 0 0 568 568 0 568 Note 16 TILGODEHAVENDER HOS KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER Fordelt efter restløbetid Anfordringstilgodehavender 6.629 Til og med 3 mdr. 45.000 I alt 51.629 37.317 0 37.317 Af det samlede tilgodehavende hos kreditinstitutter er kr. 765.000 pantsat til sikkerhed for eventuel betaling af udtrædelsesgodtgørelse til Bankernes EDB-Central. Fordelt efter art Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter I alt 0 51.629 51.629 Note 17 UDLÅN OG ANDRE TILGODEHAVENDER TIL AMORTISERET KOSTPRIS Fordelt efter restløbetid På anfordring 181.647 Til og med 3 måneder 64.744 Over 3 måneder til og med 1 år 117.844 Over 1 år til og med 5 år 233.732 Over 5 år 585.752 I alt 1.183.719 Restløbetid er beregnet ud fra forud fastlagte kriterier, der bl.a. medfører, at kassekreditter uden fast genforhandlingsdato opfattes som anfordringstilgodehavender. 86 0 37.317 37.317 200.810 76.299 97.958 211.284 505.375 1.091.726 Note 18 UDLÅN OG GARANTIDEBITORER fordelt på sektor og brancher Udlån + garanti debitorer i procent ultimo året 1. Offentlige myndigheder * 2. Erhverv 2.1 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 2.2 Industri og råstofindvinding 2.3 Energiforsyning 2.4 Bygge- og anlæg 2.5 Handel 2.6 Transport, hoteller og restauranter 2.7 Information og kommunikation 2.8 Finansiering og forsikring 2.9 Fast ejendom 2.10 Øvrige erhverv I alt erhverv 3. Private 1-3 I alt 2011 16,4 2010 15,0 8,6 6,3 2,6 1,9 3,8 1,6 1,7 1,4 5,8 21,2 54,9 9,9 6,1 3,0 3,6 4,5 1,6 1,8 0,8 3,9 17,2 52,4 28,7 100,0 32,6 100,0 * Danmarks Statistik placerer skoler og institutioner, der får hovedparten af deres indtægter fra det offentlige i denne katagori. Andelskassen har ikke engagementer med egentlige offentlige myndigheder. Afgrænsningen mellem erhverv og privat er anderledes end i andelskassens egen og mere retvisende statistik, der er indeholdt i ledelsesberetningen. Note 19 OBLIGATIONER TIL DAGSVÆRDI Realkreditobligationer I alt Heraf udløber i næste regnskabsår 2011 1.000 kr. 481.424 481.424 2010 1.000 kr. 345.169 345.169 236.297 80.015 Obligationerne er værdiansat til markedsværdi (børskurs 31.12.2011). Der er oprettet et depot, der er forberedt for pantsætning til Nationalbanken til sikkerhed for eventuelle lån. Dette depot indeholder obligationer for nom. t.kr. 75.741. Pr. 31.12.2011 var muligheden for belåning ikke udnyttet. Obligationer for nom. tkr. 7.138 er pantsat til sikkerhed for eventuel betaling af udtrædelsesgodtgørelse til Bankernes EDB-central. 87 Note 20 OBLIGATIONER TIL AMORTISERET KOSTPRIS Skibskreditobligationer 2018 I alt Obligationerne opgjort til markedsværdi (børskurs) 2011 1.000 kr. 49.508 49.508 2010 1.000 kr. 49.426 49.426 48.209 48.384 På baggrund af en betydelig forvridning i prisfastsættelsen af ovenstående obligationer har Andelskassen pr. 1/7 2008 omklassefic eret obligationer med en nominel værdi på t.kr. 50.000 og en dagsværdi (børsværdi) på t.kr. 49.225 fra obligationsbeholdningen til "hold til udløb" aktiver. Renteindtægter fra beholdningen, indregnet i resultatopgørelsen Kursreguleringer fra beholdningen, indregnet i resultatopgørelsen I alt indregnet i resultatopgørelsen 840 82 922 873 82 955 Effekt på resultatopgørelsen i 2011 såfremt omklassificering ikke var blevet foretaget i 2008. -1.217 652 På omklassifikationstidspunktet udgjorde den gennemsnitlige effektive rente på porteføljen 5,59% og de skønnede betalingsstrømme t.kr. 2.795 pr. år til udløb i 2018. Den nominelle rentesats er 1/1 2012 ændret til 1,2625% for 1. halvår 2012 - med deraf følgende ændring i den beregnede effektive forrentning. Note 21 AKTIER M.V. Kapitalandele Andre aktier Øvrige kapitalandele I alt 27.325 19.316 46.641 25.033 11.999 37.032 Samlet kostpris primo Årets tilgang Årets afgang Årets valutakursregulering Samlet kostpris ultimo 24.418 8.819 0 9 33.246 23.434 3.140 -2.273 117 24.418 Op- og nedskrivninger primo Årets op- og nedskrivning Andre kapitalbevægelser Op- og nedskrivninger ultimo 12.614 4 777 0 13.395 9.564 6 771 2.273 12.614 Bogført beholdning ultimo 46.641 37.032 Resultat af kapitalandele opgjort efter indre værdis metode 88 Note 21 AKTIER M.V.(fortsat) Specifikation af beholdningen af aktier m.v. VP A/S De Mindre Pengeinstitutters Dataformidling A.m.b.A DLR Kredit A/S Let-P Holding A/S Bankernes Kontantservice A/S Nets Holding A/S Merkur Udviklingslån A/S Folkesparekassen Triodosbank, Holland GLS Gemeinschaftsbank, Bochum, Tyskland Trion Geldberatungsgenossenschaft, Tyskland Freie Gemeinschaftsbank, Schweiz SEFEA - Societá Europea Finanza Etica ed Alternativa, Italien Shared Interest Society Ltd., England Oikocredit, Holland Solidarité Internationale, pour le Développement & l'Investissement, Frankrig Cultura Sparebank, Norge Ekobanken, Sverige I alt Note 22 GÆLD TIL KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER Fordelt efter restløbetid På anfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder til og med 1 år Over 1 år til og med 5 år Over 5 år I alt Fordelt efter art Gæld til centralbanker Gæld til kreditinstitutter I alt 89 2011 1.000 kr. 2010 1.000 kr. 11 17.095 25.435 721 126 129 504 327 329 39 1 24 297 18 24 11 9.803 22.954 933 126 129 500 327 312 39 1 24 298 17 23 28 1.241 292 46.641 28 1.234 273 37.032 14.794 0 0 8.657 19.371 42.822 30.461 0 0 20.287 8.604 59.352 0 42.822 42.822 0 59.352 59.352 Note 23 INDLÅN OG ANDEN GÆLD Fordelt efter restløbetid På anfordring Indlån med opsigelsesvarsel: Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år I alt Fordelt efter indlånstyper På anfordring Med opsigelsesvarsel Tidsindskud Særlige indlånsformer I alt 2011 1.000 kr. 2010 1.000 kr. 1.163.632 983.304 58.567 87.522 119.301 193.848 1.622.870 71.724 79.487 75.097 177.282 1.386.894 1.062.189 96.545 138.054 326.082 1.622.870 890.186 91.618 115.571 289.519 1.386.894 188 188 234 234 35.274 9.000 44.274 35.285 9.000 44.285 43.766 43.715 2.064 1.866 Note 24 HENSATTE FORPLIGTELSER Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser I alt Note 25 EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD Supplerende kapital Hybrid kernekapital I alt Efterstillede kapitalindskud anvendt til opgørelse af basiskapital Renter Supplerende kapital Der er i årets løb ikke ekstraordinært indfriet supplerende kapitalindskud. Omkostninger ved optagelse eller indfrielse af supplerende kapitalindskud udgør kr. 0. Supplerende kapitalindskud, der udgør mere end 10% af det samlede kapitalindskud, kan specificeres således: Størrelse i t.kr. valuta rentesats* forfald 7.434 EUR 2,435 30/9 2015 7.434 EUR 2,680 15/10 2015 7.434 EUR 8,052 30/6 2018 7.434 EUR 5,318 30/4 2020 * rentesatsen på de nævnte kapitalindskud er variabel med fastrenteperioder af varierende længde - den oplyste rentesats er pr. 31/12 2011. Der findes ikke specielle betingelser f.s.v. angår hurtigere tilbagebetaling eller andre vilkår for ovenstående efterstillede kapitalindskud. Kapitalindskuddene er amortisable. Hybrid kernekapital Særlige betingelser for den hybride kernekapital: Det indskudte beløb konverteres til B-andelskapital den 2/1 2013. Indskyderne har ret til at bede om at få deres indskud af hybrid kernekapital konverteret til B-andelskapital på et valgfrit tidspunkt mellem 1/1 2011 og 30/12 2012. Rentesatsen på hybrid kernekapital er variabel. 90 2011 1.000 kr. 103.534 236.670 45.989 160 386.353 2010 1.000 kr. 175.828 214.776 47.671 150 438.425 Kapitalkrav i medfør af §124, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed 114.901 109.533 Opgørelse af basiskapital Egenkapital ultimo Fradrag, udskudte aktiverede skatteaktiver Ansvarlig lånekapital med fradrag for løbetid under 3 år Hybrid kernekapital Fradrag for kapitalandele i andre kreditinstitutter Basiskapital ultimo 179.674 -4.297 34.766 9.000 -5.740 213.403 179.445 -865 34.715 9.000 -3.088 219.207 -99.791 103.268 110 3.587 -573 4.160 -97.278 101.621 30 4.373 -902 5.275 2,3 2,8 Renterisiko: Værdipapirer Fastforrentede ind- og udlån I alt 2.613 -192 2.421 3.728 -1.848 1.880 Renterisiko opdelt på valutaer med størst renterisiko Valuta: DKK EUR I alt 3.669 -1.248 2.421 3.068 -1.188 1.880 1,4 -0,1 1,3 2,1 -1,0 1,1 Note 26 GARANTIER Finansgarantier Tabsgarantier for realkreditudlån Tinglysnings- og konverteringsgarantier Øvrige garantier I alt Note 27 KAPITALKRAV Note 28 MARKEDSRISICI Valutarisiko: Aktiver i fremmed valuta Passiver i fremmed valuta Ikke balanceførte poster i fremmed valuta Nettopositioner Heraf lang position Heraf kort position = Valutakursindikator 1 Valutakursindikator 1 i procent af kernekapital efter fradrag Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag: Værdipapirer Fastforrentede ind- og udlån Renterisiko i procent Renterisiko er udtryk for en matematisk beregnet risiko ved en stigning i markedsrenten på 1% point. 91 Note 29 SOLVENSPROCENT (minimumskrav 8 %) Kernekapital før fradrag Medregnet hybrid kernekapital Fradrag i kernekapital Fradrag i basiskapital Medregnet supplerende kapital Basiskapital efter fradrag i alt Vægtede aktiver og ikke balanceførte poster Vægtede poster med operationel risiko Vægtede poster med markedsrisiko Vægtede poster i alt Solvensprocent Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster 2011 1.000 kr. 174.518 9.000 -2.870 180.648 -2.011 34.766 213.403 2010 1.000 kr. 178.586 9.000 -2.409 185.177 -685 34.715 219.207 1.284.515 129.208 22.545 1.436.268 1.178.570 106.913 83.682 1.369.165 14,9 12,6 16,0 13,5 Note 30 RISIKOSTYRING Risikostyring Merkur er eksponeret overfor forskellige typer af risici. Formålet med andelskassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder eller i de udlånsområder, hvor Merkur er aktiv. Merkur udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker andelskassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici fortages af direktionen og andre ledende medarbejdere. Kreditrisiko De væsentligste risici i andelskassen er i sagens natur kreditrisiko. Andelskassens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som andelskassen har forretninger med. Andelskassen følger løbende alle udlån og garantier over 2,5 mio. kr. på individuel basis. Øvrige udlån og garantier overvåges på gruppevis basis, dog sådan at når objektive indikatorer viser, at der kan opstå et konkret problem med et engagement, bliver disse ligeledes vurderet individuelt. Andelskassen klassificerer erhvervs- og institutionskunderne i 4 grupper i overensstemmelse med den risiko, der vurderes at være forbundet med lån til netop denne kunde. Privatkunderne klassificeres ikke, men udlån til bolig, som er det væsentligste udlånsområde til private, klassificeres efter den sikkerhedsmæssige indplacering af det enkelte boliglån. Nedenstående tabel viser opdelingen i de nævnte bonitets- og risikoklasser og viser udviklingen indenfor de enkelte risikoklasser. Oversigten dækker 80% af Merkurs samlede udlån. De lån der ikke indgår i oversigten, omfatter andre private lån(f.eks studielån), udenlandske lån m.v. 92 Note 30 RISIKOSTYRING( fortsat) 2011 1.000 kr. % af total 2010 1.000 kr. % af total Erhvervslån efter bonitetsklasser (X er bedst) Gruppe X Gruppe A Gruppe B Gruppe C Ældre uklassificerede lån I alt 96.236 303.867 223.674 16.205 2.033 642.015 15,0 47,3 34,9 2,5 0,3 100,0 63.761 249.000 215.646 28.434 2.059 558.900 11,4 44,6 38,6 5,1 0,3 100,0 Ejerboliglån efter pantets placering 0-60% 60-80% 80-90% >90% I alt 52.402 37.034 31.218 23.340 143.994 36,4 25,7 21,7 16,2 100,0 42.455 40.493 29.135 20.678 132.761 32,0 30,5 21,9 15,6 100,0 Andelsboliglån efter pantets placering 0-60% 138.281 60-80% 16.466 >80% 5.757 I alt 160.504 86,1 10,3 3,6 100,0 140.014 17.567 5.772 163.353 85,7 10,8 3,5 100,0 * Totaler stemmer ikke med de tal, der er oplyst som ejerboliglån, hhv. andelsboliglån i tabellen på side 29 i ledelsens årsberetning, som alene refererer til det, der i formålsstatikken er opført som privat. I nærværende opstilling er endvidere medtaget boliglån til økologisk byggeri, som udgør forskellen. Andelskassen har i 2011 påbegyndt indfasningen af en kreditbonitetsklassifikation for alle kunder. Klassifikationen indeholder 7 trin og er kompetibel med Finanstilsynets klassifikation. I 2011 er kunder med engagement over 2,5 mio. kr. blevet klassificeret, resten af kunderne følger i 2012. 93 Note 30 RISIKOSTYRING( fortsat) Markedsrisiko Andelskassens markedsrisiko styres via fastsatte limits for en række af risikomål. Opgørelse og overvågning sker på daglig basis. Rapporteringen udarbejdes af andelskassens regnskabsafdeling. Direktionen modtager dagligt rapportering om risici. Bestyrelsen modtager rapportering om udviklingen i markedsrisici på månedsbasis. Renterisiko Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Renterisiko opstår i andelskassen primært ved placering af overskydende likviditet i fastforrentede obligationer. Den modificerede varighed af obligationsbeholdningen inkl. beholdningen af indskudsbeviser fra Nationalbanken skal i henhold til Merkurs fondspolitik ligge i intervallet 1,25-2,25% og udgør dermed en begrænset risiko. Aktierisiko Andelskassen køber kun aktier i virksomheder og kreditinstitutter, med hvem der består et strategisk samarbejde eller vi i øvrigt har en samarbejdsrelation. Aktier købes derfor ikke med salg for øje. Merkurs aktiebeholdning er i stor udstrækning uafhængig af udviklingen på det generelle aktiemarked. Valutarisiko Andelskassen fører konti i Euro for sine finske og tyske kunder, samt for enkelte danske kunder. I forbindelse med samarbejdet med Cultura Sparebank og Ekobanken føres enkelte konti i henholdsvis NOK og SEK. Endelig føres enkelte konti i andre hovedvalutaer. Andelskassens politik er til stadighed at have en neutral valutaposition. I praksis kan der opstå mindre positioner, der ikke indebærer nogen risiko af betydning. Likviditetsrisiko Andelskassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges så det til enhver tid er stabilt og tilstrækkeligt. Der henvises til nøgletal for overdækning i likviditet samt nøgletal for udlån i forhold til indlån. Operationel risiko Der er udarbejdet skriftlige forretningsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkeltpersoner, ligesom nødplaner for IT skal begrænse tab i tilfælde af manglende IT-faciliteter eller anden lignende krisesituation. Operationel risiko som følge af kriminalitet og ansvarspådragelse er forsikringsdækket. Søjle III rapportering Andelskassens såkaldte ”Søjle 3 Rapport” (Risikooplysninger) i.h.t. Basel II reglerne kan findes på hjemmesiden w ww .merkur.dk (under samme menupunkt som årsrapporten). 94 2011 1.000 kr. Note 31 TRANSAKTIONER MED NÆRTSTÅENDE PARTER I REGNSKABSÅRET Lån, rammer m.v. til ledelsen Direktion 693 Bestyrelsen 3.831 Sikkerhedsstillelser Direktion Bestyrelsen 625 4.216 2010 1.000 kr. 670 4.839 625 4.992 Væsentlige vilkår: Lån til direktion og bestyrelsesmedlemmer er ydet på andelskassens normale vilkår. Renten til disse udlån ligger i intervallet 5,85% - 15,75%. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er omfattet af de særlige medarbejdervilkår f.s.v. angår renter - som ligger i samme renteinterval som nævnt ovenfor. Bestyrelsen har ikke ejerandele på mere end 25% i selskaber, som har mellemværender med Merkur. I.h.t. Regnskabsbekendtgørelsens §120, stk. 4 er oplysninger om mellemværende med repræsentantskabet udeladt. Note 32 ANTAL ANSATTE, omregnet til heltid 73,6 68,1 Note 33 HOVED- OG NØGLETAL Hovedtal i mio. kr. Resultatopgørelsen Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Udgifter til personale og administration Nedskr. på udlån og tilgodehavender m.v. Årets resultat 2011 2010 2009 2008 2007 89,3 0,6 59,8 36,9 -10,2 79,4 2,7 55,6 19,1 0,6 67,9 2,3 46,8 12,6 2,9 53,8 0,4 40,1 4,4 5,3 45,6 0,4 33,3 0,7 8,3 Balance Udlån Indlån Egenkapital Aktiver i alt Garantier 1.183,7 1.622,9 179,7 1.918,7 386,4 1.091,7 1.386,9 179,4 1.702,1 438,4 998,7 1.170,5 162,9 1.496,5 407,4 897,1 879,4 153,5 1.167,8 354,4 722,7 770,3 136,8 990,6 411,9 Andre oplysninger Antal kunder Antal andelshavere Antal indlånskonti 19.358 3.703 31.953 17.434 3.286 28.247 15.945 3.020 25.399 13.696 2.829 21.550 11.976 2.558 17.956 14,9 12,6 -7,6 -5,7 0,9 1,3 2,3 0,0 198,9 75,7 6,6 8,4 16,0 13,5 0,4 0,3 1,0 1,1 2,8 0,0 220,5 80,8 6,1 9,3 15,4 13,2 2,5 1,8 1,1 2,7 6,7 0,0 195,2 86,6 6,1 11,3 17,5 14,8 4,7 3,6 1,1 4,8 8,0 0,0 147,0 103,4 5,8 24,1 12,1 12,2 8,6 6,6 1,3 5,9 1,0 0,0 152,0 94,9 5,3 38,5 88,9 2,2 2,3 2,8 84,5 0,9 1,2 1,9 86,1 0,3 0,9 1,3 70,8 0,4 0,3 1,0 115,5 0,3 0,1 0,7 Nøgletal i % Solvensprocent Kernekapitalprocent Egenkapitalforrentning før skat (pct.) Egenkapitalforrentning efter skat (pct.) Indtjening pr. omkostningskrone Renterisiko (pct.) Valutaposition (pct.) Valutarisiko (pct.) Overdækning i pct. af lovkrav om likviditet Udlån + nedskrivninger herpå i pct. af indlån Udlån i forhold til egenkapital Årets udlånsvækst Summen af store engagementer i pct. af ansvarlig kapital* Andel af tilgodehavender med nedsat rente Årets nedskrivningsprocent. Akkumuleret nedskrivningsprocent * Lovkrav til summen af store engagementer er et max. på 800% Finanstilsynet anbefaler et max på 125%( Tilsynsdiamanten) 95 Mennesker i Merkur Repræsentantskab Medarbejdere Anke Stubsgaard, Hjortshøj Anne-Birgitte Olsen, Roskilde Bjarne Petersen, Kongerslev Bodil Søgård, Steenstrup Ellen Høyer, Vrå Finn Madsen, København Henning Rasmussen, Rønde Henrik Tølløse, Ringsted Jakob Brochmann Laursen, Hillerød Jens-Erik Nielsen, Espergærde Jette Plougheld, Skagen Judy Jacoubsen, København Jørn Ussing Larsen, Hjørring Kai Drewes, Kirke Saaby Karen Lendal, Stenlille Klaus Loehr-Petersen, Vejle Lasse Baaner, Tårs Lene Diemer, Frederiksberg Morten Gunge, Søborg Natasha Carstens, Ishøj Peer Jøker, Silkeborg Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Søren Rønhede, Vordingborg Thomas Tange Rasmussen, Vester Skerninge Aase Lassen Schmidt, Beder København Claus Skytt, afdelingsdirektør Niels Færch-Petersen, stedfortræder Allan Høgsbro Andersen Bo Libak Nørnberg Claus Kristiansen Devrim Ulgü Helle Hansen Henrik Kronel Henrik Weiss Jensen Jan Hansen Leif Svane Lise Andersen Lise Arnbo Maj Larsen Mathilde Breining Hassing Matthias Köppe Mette Karise Møller Mette Thyssen Ole Jørgensen Peter Jessen Piero Baiocchi René Stålkjær Stig Mårtensson Tina Rasmussen Tina Sønderstrup Bestyrelse Odense Jesper Kromann, afdelingsdirektør Kirsten Jeppesen Kurt Hartmann Tove Lundgård Andersen Ulrik Jul Anderschou Morten Gunge, formand Henrik Tølløse, næstformand Finn Madsen Jakob Brochmann Laursen Klaus Loehr-Petersen Peer Jøker Annette Lindholt (medarbejdervalgt) Henrik Kronel (medarbejdervalgt) Majken Brinch Sørensen (medarbejdervalgt) Aalborg Søren Thomsen, afdelingsdirektør Annette Lindholt, stedfortræder Lone Hove Nielsen Lone Munk Vilsgaard Søren Sivesgaard Direktion Lars Pehrson, administrerende direktør Asbjørn Andersen, direktør 96 Aarhus Peter Wissing, afdelingsdirektør Carsten Ringgaard, stedfortræder Carsten Juul Jacob Fisker Lorenzen Linda Vahl Majken Brink Sørensen Mette Winter Nielsen Ole Andersen Per Andersen Søren Christian Hansen Administration & produktion Torben Høgaard Nielsen, gruppeleder Nils Nielsen, stedfortræder Akin Adiyaman Anja Rosenkilde Annemette S. Rønnow Chris Thrane Christine Stentoft Nielsen Dennis Sørensen Jan Malling Jensen Jeannette Plough Nielsen Jette Ibsen Laila J. Jensen Lisbeth M. Jensen Louise Plætner Larsen Margit Hansen Marianne Marcussen Thomas Rosschou Tom Lorenzen Trine Møller Monrad Ulla Christine Lerkenfeld Hamborg Burkhard Zirkel Kommunikation & HR Caroline Panum, kunde- og personaledirektør Ann Hybertz Frandsen Daniel Håkanson Hanne Brodersen Henrik Platz Kirsten Arup Regnskab Dorte Buus, regnskabschef Henrik Mortensen Søren D. Sørensen 97 Merkur Fonden LEDELSESBERETNING FOR 2011 Merkur Fonden blev stiftet i 1998 med baggrund i en vedtagelse på Merkur Andelskasses generalforsamling i april 1998 om at anvende 250.000 kr. af Merkurs overskud for 1997 til stiftelse af en almennyttig fond. Beløbet udgjorde den lovpligtige minimumskapital. Hensigten med stiftelsen er at skabe et instrument, der kan arbejde med gaver og donationer på tilsvarende måde, som andelskassen arbejder med ind- og udlån. Fondens formål er bredt defineret således at såvel sociale, kulturelle, forsknings- og miljømæssige formål kan støttes. Fonden er godkendt af skattemyndighederne efter ligningslovens § 8A. Dette indebærer, at det er muligt at fradrage gaver til fonden i den skattepligtige indkomst inden for en beløbsgrænse (2011) på 14.500 kr., idet de første 500 kr. dog ikke kan fradrages. Reglen med de 500 kr. bortfalder fra 2012, hvor det fulde beløb på 14.500 kr. vil kunne fratrækkes. Ledelse og hovedaktiviteter Merkur Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 3 medlemmer, der udpeges af andelskassens bestyrelse, samt yderligere 2-4 medlemmer, som de 3 bestyrelsesmedlemmer selv udpeger for 3 år ad gangen. Merkur Fonden har udpeget nogle hovedområder, som vi prioriterer i de kommende år. De første fokusområder er fri forskning, samt udviklingsprojekter i Afrika og Latinamerika, hvor fondens samarbejdspartnere er små danske organisationer med en høj grad af direkte, personlig kontakt og frivillig indsats. Fondens aktiviteter og de støttede projekter beskrives på fondens hjemmeside, www.merkurfonden.dk. Her kan bl.a. findes oversigter over støttede projekter, beskrivelser af en stor del af dem og links til projekternes egne hjemmesider. Denne information er blevet yderligere udbygget i 2011. Desuden findes en introduktionsbrochure om fonden. I slutningen af 2011 kunne Merkur Fonden udsende nyhedsbrev nr. 1 til fondens bidragydere. Nyhedsbrevet vil fremover udkomme 2 gange årligt. Vi håber med dette initiativ at skabe en tættere kontakt mellem fonden og bidragyderne ved bl.a. at fortælle om nogle af de mange spændende initiativer, det er muligt at støtte gennem Merkur Fonden. Endelig er der i 2011 udarbejdet et særligt informationsmateriale til brug for virksomheder, der overvejer at støtte fonden. Donationer i 2011 Merkur Fonden modtog i 2011 gaver fra 174 personer, foreninger m.v. for i alt 545.699 kr. mod 595.733 kr. i 2010 fra 138 personer. Der er således tale om et lille fald i de modtagne gaver i forhold til året før. Når man tager i betragtning, at fonden i 2010 modtog 117.000 kr., som var Merkur Andelskasses andel af Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, er der dog tale om en stigning på ca. 70.000 kr. i bidrag fra andre givere. Udviklingen i de modtagne donationer viser en positiv udvikling over de seneste 5 år, som afspejler den styrkelse af Merkur Fonden, som blev igangsat tilbage i 2005. Siden 2005 er det lykkedes næsten at 3-doble størrelsen af donationerne. 98 Udvikling i modtagne donationer 2011 2010 2009 2008 2007 Modtaget (1.000 kr.) 546 596* 539 378** 419 Antal givere 174 138 165 144 127 * heraf kr. 117.000 fra Merkur Andelskasses andel af Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. ** ud over dette beløb donerede Merkur Andelskasse 100.000 kr. til almen uddeling og 150.000 kr. til forøgelse af fondens grundkapital. Uddelinger Merkur Fonden øger langsomt men stabilt sine aktiviteter, og der bliver gradvist skabt større opmærksomhed om Merkur Fondens virksomhed og arbejdet med gavemidler som et vigtigt element i samfundsøkonomien. Selv om Merkur Fonden bliver profileret mere selvstændigt, er det fortsat tanken at vise det tætte værdifællesskab, som Merkur Fonden har med Merkur Andelskasse. Hensigten er at skabe en samlet pengeformidlingsvirksomhed, der rådgiver om og håndterer gave-, opsparings- og investeringsmidler. I denne samlede pengeformidlingsvirksomhed indgår Merkur Fonden som det instrument, der har blik for det nyskabende og for initiativer, der kan blive frugtbare for samfundet på langt sigt, hvis de tilføres gavemidler. I økonomisk mere trange tider som de nuværende, vil det være en udfordring at fastholde vigtigheden af at give midler til vigtige udviklingsopgaver, som er helt afhængige af velvilje fra givere. Vi kan således konstatere, at også 2011 har været et vanskeligt år, når det drejer sig om at tiltrække nye givere, selv om det langsomt bevæger sig i den rigtige retning. Fonden har gennem årene fået et meget stort antal ansøgninger, som i de fleste tilfælde var absolut støtteværdige formål, men som var alt for store projekter i forhold til fondens økonomiske formåen. Det har derfor været nødvendigt at foretage en nøje prioritering af de midler, der var til rådighed. Bestyrelsen har derfor besluttet, at benytte fondens hjemmeside til at tydeliggøre, at Merkur Fondens støtte p.t. overvejende går til fokusprojekter inden for fri forskning og udviklingsprojekter i Afrika og Latinamerika. Desuden oplyser hjemmesiden, at fonden foreløbigt kun yder støtte til andre projekter i begrænset omfang, typisk i størrelsesordenen 3.000 – 5.000 kr. Dette har en positiv effekt i den forstand, at ansøgerne nu har et mere realistisk billede af Merkur Fondens formåen. Vi har således i sidste halvdel af 2011 oplevet at få færre ansøgninger, der samtidig var mere målrettede i forhold til den relativt beskedne støtte, vi har mulighed for at give. Også de ønsker, som giverne har fremsat om donationernes anvendelse, er der blevet taget hensyn til. Det er vort håb, at nyhedsbrevet, hjemmesiden og den øvrige informationsindsats i de kommende år vil give resultater i form af en bedre balance mellem de indkomne gavemidler og antallet af ansøgninger om støtte. Privatpersoner, virksomheder og organisationer kan fremme nyskabende og socialt vigtige aktiviteter ved at støtte Merkur Fonden. Det skal der løbende gøres opmærksom på. Også Merkur Fondens hjemmeside, www.merkurfonden.dk vil blive udviklet yderligere i 2012. 99 Merkur Fonden har i 2011 bevilget i alt 727.685 kr. i uddelinger til 30 projekter, mod 496.102 kr. sidste år. Ved årets udgang mangler udbetaling af bevilligede beløb til tre projekter. Udvikling i uddelinger 2011 2010 2009 2008 2007 Uddelt (1.000 kr.) 716 482 454 581 233 Antal projekter 30 24 22 24 17 Fonden afholdt ikke et uddelingsmøde i december 2010, hvilket vi ellers normalt gør. Derfor blev en del uddelinger først besluttet i begyndelsen af 2011, hvilket forklarer det store spring i uddelingerne mellem 2010 og 2011. Hvad har Merkur Fonden støttet i 2011 Fokusprojekter, som bl.a. er særligt omtalt på Merkur Fondens hjemmeside: Association Kologh Naba, 18.000 kr., foreningen blev dannet i 2003 og har sit virke i Burkina Faso i Vestafrika. Det er foreningens formål at skabe bedre livsvilkår for foreningens godt lokale 60 medlemmer ved at lære dem et håndværk og dernæst sælge deres produkter. Kologh Naba har følgende aktivitetsgrupper: Syning, vævning, sæbefremstilling, snedkerarbejde, murerarbejde, læder og havebrug. Hver gruppe er ansvarlig for sin egen økonomi med køb af materialer og salg af de færdige produkter, og de betaler 5 % af salget til associationen som et bidrag til de fælles udgifter. Produkterne sælges i Burkina Faso, Sverige og Danmark, og fortjenesten går ubeskåret til foreningens medlemmer. I 2012 bliver der installeret solcelleanlæg i byen. Solens Børn, 116.000 kr., til et gadebørnsprojekt i Perus gamle inka hovedstad, Cuzco. Projektet ledes af en dansk velgørenhedsforening, der blev stiftet i april 2002. Foreningens formål er at formidle penge og anden støtte til bl.a. et projekt i Peru kaldet IRW (Inti Runakunaq Wasin), som er et åbent, kreativt værested for indianske gadebørn i Cusco’s fattigste bydel. Værestedet ligger tæt ved byens centrum, hvor mange af børnene færdes. Der kommer dagligt mellem 50 til 80 børn. Her får de mad, tøj og undervisning i bl.a. læderarbejde, musik, træsløjd, håndarbejde, madlavning og maling. De lærer også at læse og skrive. Værestedets målsætning er at hjælpe børnene med at udvikle deres egne evner og muligheder, for der igennem at give dem selvtillid og selvværd. Stedet drives af 11 frivillige peruvianere, som i det daglige arbejde ledes og inspireres af projektets bestyrelse. Marafiki – Østafrikas venner, 49.000 kr., til støtte af aktiviteter inden for skoler, uddannelse, sundhed, sponsorbørn og unge. Endvidere arrangerer foreningen oplysningsarbejde i Danmark og sørger for containertransport af forskelligt udstyr fra skoler, foreninger, firmaer, hospitaler og private foreninger og personer der arbejder med et socialt sigte i modtagerlandene i Østafrika. 100 Seniorer uden grænser – Nepal, kr. 5.000 kr., til foreningens støtte til et børnehjem i Katmandu, Nepal. En 57 årig enke, Sabitri, har taget mange børn til sig, som ingen forsørgere har. Lige nu har hun 18 børn. I 2007 blev de opsagt fra det lejemål børnehjemmet havde til huse i. Det lykkedes at samle penge ind til køb af en grund og bygning af et nyt hus, som nu står færdigt med biogas- og solfangeranlæg. Børnene går i gode privatskoler, da de offentlige skoler i Nepal stadigvæk mange steder kun kan yde mangelfuld undervisning. Der er startet en uddannelsesfond for at kunne hjælpe børnene så langt som muligt. Eksempler på øvrige støttede projekter: Foreningen for Stigbilledforskning, 13.000 kr., til foreningens løbende arbejde med at udvikle metodeudviklingsarbejde til vurdering af fødevarekvalitet. Terre de Liens, 7.457 kr., er en fransk organisation, der arbejder med nye ejer - og organisationsformer for landbruget. Der er taget initiativ til at oprette en international arbejdsgruppe omkring ”access to land” og Community Connected Farming. Formålet er at dokumentere praksis i forskellige lande, fremme erfaringsudveksling og i sidste ende også påvirke debatten, blandt andet om EU’s fælles landbrugspolitik – CAP, Common Agriculture Policy, der står foran en nyformulering fra 2013. En finsk initiativgruppe har modtaget 15.000 kr. til støtte af et seminar ”Social Banks to Finland” (afholdes i 2012), og en islandsk gruppe har modtaget 3.228 kr. til deltagelse i Institute for Social Bankings sommerskole i 2011. Støtten er bevilget af midler fra Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2010. Støtten er givet sammen med tilsvarende støtte fra gavefondene i Cultura i Norge og Ekobanken i Sverige, som var medmodtagere af samme pris. Hensigten er at støtte ansatser til værdibaseret bankvirksomhed i nordiske lande, hvor der ikke findes sådanne banker i dag. Nordisk Permakultur, Danmark, 5.000 kr. til gennemførelse af en festival på en gård i Nordsjælland, med deltagelse af op til 200 personer. Det særlige fokus på festivalen var at lade deltagerne være aktivt involverede i en bred vifte af tiltag inden for bæredygtig levevis, selvforsyning, økologi og naturbyggeri – permakultur. Instruktører og workshopholdere fra hele Norden blev inviteret til festivalen. Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark, 10.000 kr. til delvis dækning af skolernes udgifter til et projekt med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, om en ”Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolers læringspraksis 2010-2011”, som bl.a. skal kortlægge elevernes kompetencer. Foreningen Tanzibarn, 5.000 kr. til projektudvikling af Usa River Sports and Hobby Club. Projektet udspringer af et finansieret børnehjem i Tanzania og en sportsklub, der nu er forankret i lokalsamfundet. Næste skridt er at arbejde med uddannelsesworkshops, iværksætterkurser og lignende som kan gavne de unges fremtidsplaner og drømme. Fonden, Safe and Alive, 5.000 kr. til ”tirsdagsklinikken”, som er et frivilligt drevet sundhedstilbud for udenlandske kvinder. Safe and Alive er en humanitær, almen velgørende fond, der for indsamlede midler finansierer og understøtter arbejdet med at beskytte ofre for menneskehandel og giver dem mulighed for en tilværelse uden tvangsprostitution. Maries Have, 10.500 kr. er en forening der arbejder med at oprette et seniorbofællesskab med mulighed for pleje i Herskind – beliggende udenfor Aarhus. 101 Landsforeningen for Økosamfund, LØS, 3.000 kr. – bladet Økosamfund i Danmark vil i et større temanummer fokusere på de mange fødevarer, der dyrkes og produceres, forædles og forbruges i de danske økosamfund. Seniorer uden grænser, Midtjylland, 5.000 kr. – til dækning af containertransport med skolemateriel, til St. Anne Academy, en børneskole i Nanyuki i Kenya. Merkur Fonden har gennem sine 14 driftsår uddelt i alt over 3,8 mio. kr. til 117 forskellige projekter. Fonden råder fortsat kun over begrænsede midler, men vi håber at kunne inspirere til en stigning i de indkomne bidrag, således at vi i fremtiden bliver i stand til at støtte flere initiativer. 102 LEDELSESPÅTEGNING Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 01.01.11 – 31.12.11 for Merkur Fonden. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat. Samtidig er det vor opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. København, den 29.02.2012 Administrator Lars Pehrson Bestyrelse Morten Gunge, formand Bella Trier Antonius, næstformand Klaus Loehr-Petersen Linea Conforti Peer Jøker DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til bestyrelsen i Merkur Fonden Vi har revideret årsregnskabet for Merkur Fonden for regnskabsåret 01.01.11 - 31.12.11, omfattende resultatopgørelse, balance, anvendt regnskabspraksis og noter, samt ledelsesberetningen. Årsregnskabet og ledelsesberetningen udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven, og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. 103 En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og i ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for fondens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.11 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 01.01.11 - 31.12.11 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Aalborg, den 29.02.2012 Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Preben Randbæk Statsaut. revisor 104 RESULTATOPGØRELSE RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2011 Modtagne gaver til almen uddeling 01.01 - 31.12 01.01 - 31.12 2011 2010 kr. kr. 545.699 595.733 545.699 595.733 Administration Revision Finanstilsynet, afgiftsbidrag Omkostninger vedr. hjemmeside mv. Andre omkostninger, herunder studierejse 5.000 5.000 1.284 1.723 22.983 5.000 5.000 1.151 6.535 0 Administrationsomkostninger 35.990 17.686 509.709 578.047 21.208 24.962 530.917 603.009 0 0 ÅRETS RESULTAT 530.917 603.009 Resultatdisponering Årets besluttede uddelinger Tilbageførte ikke gennemførte uddelinger Hensættelse til senere uddeling primo Hensættelse til senere uddeling ultimo Henlagt til grundkapitalen Overført til næste år 732.685 -5.000 0 0 15.551 -212.319 496.102 0 -4.233 0 15.098 96.042 530.917 603.009 Årets indtægter Resultat før renter Renteindtægter Resultat før skat Skat af årets resultat 105 BALANCE BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 31.12 2011 kr. Tilgodehavender 31.12 2010 kr. 0 15.435 848.102 1.011.935 OMSÆTNINGSAKTIVER 848.102 1.027.370 AKTIVER I ALT 848.102 1.027.370 518.365 15.551 503.267 15.098 Grundkapital 31. december 2011 533.916 518.365 Overførsel til næste år 1. januar 2011 Henlagt af årets resultat 484.505 -212.319 388.463 96.042 Overførsel til næste år 31. december 2011 272.186 484.505 Hensat til senere uddeling 1. januar 2011 Uddelt i året Henlagt af årets resultat 0 0 0 4.233 -4.233 0 Hensat til senere uddeling 31. december 2011 0 0 806.102 1.002.870 32.000 10.000 19.500 5.000 Kortfristede gældsforpligtelser 42.000 24.500 GÆLDSFORPLIGTELSER 42.000 24.500 848.102 1.027.370 Likvide beholdninger Grundkapital 1. januar 2011 Henlagt af årets resultat EGENKAPITAL Besluttede, endnu ikke foretagne uddelinger Skyldige omkostninger PASSIVER I ALT 106 ADRESSER Merkur, Den almennyttige Andelskasse Hovedkontor og København afdeling Vesterbrogade 40, 1. 1620 København V Aalborg afdeling Bispensgade 16, 1. 9000 Aalborg Aarhus afdeling Sct. Clemens Torv 17, 1. Postboks 5158 8100 Aarhus Odense afdeling Mageløs 12, 1. tv. Postboks 1205 5100 Odense C Tel + 45 7027 2706 www.merkur.dk merkur@merkur.dk
© Copyright 2024