SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
M E R K U R A N D E L S K A S S E KVINDERNE, DER SYEDE EN OASE ⊲ 04 · T I D S S K R I F T FRA ILDSJÆLSPROJEKT TIL BÆREDYGTIG ØKONOMI ⊲ 08 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER F O R N Y B A N K K U L T U R OM AT PÅVIRKE MED PENGE ⊲ 18 · N R. 4 · 2 0 1 4 02 LEDER PENGEVIRKE - 4/2014 DEN SOCIALØKONOMISKE VARE GAVNER ALLE Socialøkonomiske virksomheder er virksomheder der tager sociale hensyn. Det kan være fordi de beskæftiger mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet som systuen Place de Bleu, eller fordi de hjælper væresteder for socialt udsatte med mad som fødevareBanken. Du kan læse mere om begge i dette blad. På trods af en lang historie, blandt andet i andelsbevægelsen, er næsten halvdelen af alle socialøkonomiske virksomheder kommet til inden for de seneste 7 år. Og de socialøkonomiske virksomheder skaber resultater. Det er bare ikke altid på bundlinjen de vigtigste resultater ses. For det er jo egentlig de socialøkonomiske virksomheders virkelige berettigelse: alt det, der ikke er penge. Socialøkonomiske virksomheder leverer mange gange to produkter. Et produkt der handles på markedsvilkår og et andet produkt: det socialøkonomiske bidrag som ikke værdisættes på samme måde. Som privatpersoner kan vi tage det med i vores overvejelser. Vi kan godt synes bedre om et produkt, fordi vi ved, at vi når vi køber det, samtidig bidrager til at løse et problem i samfundet. Fuldstændig på samme måde som vi kan vælge at købe økologiske varer. Virksomheder kan måske også se en fordel i et samarbejde, der kan løfte deres CSR-profil. Men det offentlige skal være bedre til ikke kun at tænke snævert og kortsigtet økonomisk. Hvis en socialøkonomisk virksomhed løser en samfundsopgave samtidig, skal en kommune kunne vælge dem selvom de kan få varen billigere et andet sted. De løser jo en opgave, som vi alle sammen har gavn af. Ikke mindst de kommuner og institutioner som ellers ofte står med regningen, hvis opgaven ikke løses. Som privatpersoner skal vi huske os selv på, at vi med produktet fra den socialøkonomiske virksomhed samtidigt investerer i et samfund, der i sidste ende er lidt bedre for os alle sammen. Karl Johnsen, Redaktør Pengevirke Pengevirke 4/2014 Udgives af MERKUR Den Almennyttige Andelskasse www.merkur.dk M E R K U R A N D E L S K A S S E KVINDERNE, DER SYEDE EN OASE ⊲ 04 · T I D S S K R I F T FRA ILDSJÆLSPROJEKT TIL BÆREDYGTIG ØKONOMI ⊲ 08 F O R N Y B A N K K U L T U R · N R. 4 · 2 0 1 4 Redaktion Karl Johnsen (ansvarshavende) kjo@merkur.dk OM AT PÅVIRKE MED PENGE ⊲ 18 Merkur har et redaktionelt samarbejde med Cultura Bank. Layout Jes Boesgaard Madsen og Tobias Frost Imperiet – imperiet.dk ISSN 1399-7734/ Online: ISSN 1901-2020 Oplag: 14.500 Udkommer Fire gange om året Næste gang 28. marts Frist: Bidrag til næste udgave kan mailes til Pengevirke senest 26. januar Tryk: Scanprint A/S Forside: Foto: Place de Bleu (øverst) og Mikkel Østergaard (nederst) Holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler og indlæg, er de pågældende forfattere selv ansvarlige for. De er således ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens synspunkter. Pengevirke er trykt på RePrint papir, fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% cellulosefibre. Papiret er Svaneog FSC mærket. INDHOLDSFORTEGNELSE PENGEVIRKE - 4/2014 12 INDHOLDSFORTEGNSELSE PENGEVIRKE NR. 4 - 2014 14 DEN OFFENTLIGE SEKTOR CIVILSAMFUNDET DEN PRIVATE SEKTOR 04 04 K vinderne, der syede en oase Place de Bleu sælger eksklusive puder til hele verden og de færreste af deres kunder ved, at de støtter en god sag. 08 F ra ildsjælsprojekt til bæredygtig økonomi fødevareBanken indsamler hver dag lidt over et ton overskudsmad fra fødevarebranchen og uddeler den til blandt andet væresteder og krisecentre. 08 11 F å hjælp her Nogle af de hjemmesider du skal kende, hvis du vil drive en socialøkonomisk virksomhed 12 S ådan starter du en socialøkonomisk virksomhed Mange sociale iværksættere har svært ved at få styr på deres forretningsgrundlag. Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder giver her sit bud på, hvordan man går fra idé til virkelighed 14 N ye rammer for socialøkonomiske virksomheder Merkur blev inviteret til at deltage i udvalgsarbejdet omkring socialøkonomiske virksomheder 18 O m at påvirke med penge Hver gang du foretager en økonomisk handling sker der en påvirkning eller forandring et sted i samfundet. 20 Ø kologisk dyrkningsfællesskab for kvinder 22 Nyt fra Merkur 23 1 500 forskellige helsekostprodukter 25 Kort nyt 26 Boganmeldelse 18 03 04 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 Socialøkonomiske virksomheder er begyndt at blive en del af det danske landskab. Men der skal stadig kæmpes på mange fronter for, at det bliver rentabelt. Place de Bleu var et af de første steder, der forsøgte sig og de står endnu. Butikken sælger eksklusive puder til hele verden, og de færreste af deres kunder ved at de støtter en god sag. TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 KVINDERNE, DER SYEDE EN OASE Af Ine Urheim, Pengevirke - Jeg plejer at sige at kvinderne kommer her af to grunde - Krig eller Kærlighed. Stedets leder Trine Panton viser rundt i de hyggelige lokaler, hvor der sidder syersker over det hele og smiler venligt. Place de Bleu tilbyder arbejde til kvinder med indvandrerbaggrund. Kvinder som i mange tilfælde har haft svært ved at finde arbejde andre steder, ofte pga. sprogvanskeligheder og en kompliceret fortid. IKKE NOGET MARKED FOR BURKINIER Trine skiftede en stilling som chefkonsulent i det private erhvervsliv ud med Place de Bleu i 2008, fordi hun gerne ville få etniske minoritetskvinder ind på det danske arbejdsmarked. Som frivillig jobrådgiver hos Indvandrerkvindecentret satte hun sig først for at finde ud af hvad kvinderne selv følte, at de var gode til. De fleste pegede på tre ting: at lave mad, passe børn og bruge deres hænder. - Grunden til at vi valgte at etablere en systue var, at det lå naturligt for mange af kvinderne. Da vi startede var socialøkonomi et meget nyt begreb i Danmark. Så der var ikke rigtig nogen, der kunne fortælle os, f.eks. hvilken selskabsform der ville egne sig. Den oprindelige idé var at sy burkinier (badedragt der dækker hele kroppen, red.), og det var også det Integra- tionsministeriet gav bevilling til i første omgang. - Efter markedsresearch fandt vi ud af, at markedet ikke var stort nok. Så på den måde er vi en omvendt iværksætterhistorie, for vi havde ikke en ordentlig forretningsplan - vi gik bare i gang. En kinesisk kvinde kommer forbi og fortæller Trine at NU er hun på vej til lægen. Hun ser smilende ned på sine fødder, der har sorte sokker stukket ind i et par lyserøde flipfloppere, fordi det gør ondt at have almindelige sko på. Trine siger, at det er på tide og sender hende af sted. Hun fortæller at kvinden har stødt sin tå, men at hun har gået rundt med den alt for længe. HENSYN TIL MEDARBEJDERNE Place de Bleu er en god historie, men designet skal kunne sælge sig selv. Trine mener ikke, at folk vil købe en pude til 800 kroner kun for at støtte en god JEG SIGER IKKE AT PLACE DE BLEU KAN FIKSE HELE VERDENS PROBLEMER, MEN DER ER BARE FORNUFT I, AT MAN SKABER OASER, HVOR KVINDERNE KAN FÅ LOV TIL AT BIDRAGE MED DET DE KAN sag. Og designet er godt, men det er også et faktum, at tekstilbranchen er præget af hård konkurrence. De fleste af konkurrenterne får produceret i lavtlønslande og ikke alle brands kender den hårfine balance mellem at lade sig inspirere af og kopiere hinanden, hvilket også Place de Bleu har oplevet. Men det er svært at gøre noget ved, for Place de Bleu laver ikke samlebåndsarbejde og der bliver taget hensyn til kvindernes personlige forhold: En af Place de Bleus medarbejdere, en meget dygtig syerske, har mistet flere i sin nærmeste familie i forbindelse med konflikten i Syrien. Hun befinder sig her i Danmark og har fået svært ved at koncentrere sig om sit job. Men det får ikke Trine som arbejdsgiver til at tænke økonomisk; - Vi er sat i verden med et socialt formål. Men det er svært at balancere vores sociale hensyn med kommercialisering. Vi afskediger ikke bare en medarbejder, fordi hun i en periode er mindre produktiv. I stedet tildeler vi hende opgaver, som er mindre krævende. Trine mener, at denne tankegang er den eneste rigtige og desuden rentabel i det lange løb. Dog kræver det, at det danske samfund bliver langt bedre til at indtænke social return on investments (SROI), dvs. de effekter der ikke handler om antal fuldtidsansatte og 05 06 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 FOTOS: PLACE DE BLEU PENGEVIRKE - 4/2014 omsætningstal, men om mindre belastning af sundhedsvæsen og om at blive bedre til at håndtere sin rolle som mor. - Al forskning viser, at hvis mødre har det godt med sig selv, er de bedre mødre for deres børn. Lidt sat på spidsen vil jeg vove den påstand, at risikoen for at kvindernes børn bliver nogle banditter er lidt mindre, når et samfund har et sted som os. Jeg siger ikke at Place de Bleu kan fikse hele verdens problemer, men der er bare fornuft i, at man skaber oaser, hvor kvinderne kan få lov til at bidrage med det, de kan. KOMMUNERNE BØR TAGE ANSVAR Der ligger en skygge over Place de Bleu, som hele tiden er presset på økonomien. - Vi overlever ved hjælp af fonde, men på sigt bliver de også trætte af os. Vi begynder så småt at høre udmeldinger om, at nu må kommunerne begynde at leve op til deres ansvar. Denne dag er der et lille dusin kvinder i butikken, og der kommer hele tiden nogen forbi for at spørge Trine om noget. En af syerskerne sætter smilende en boks med chokolade på bordet, og forsvinder igen. Triner smiler; - Vi har både kvinder på ordinær ansættelse og kvinder i forskellige former for beskæftigelsesindsats. Desuden kommer her kvinder, som i højere grad bruger os som værested. De kommer PLACE DE BLEU Navnet Place de Bleu er taget fra butikkens første tilholdssted på Blågårds Plads i København, men nu ligger både systue og en lille tilhørende butik på Rentemestervej i København, hvor der er mere plads. Systuen får leveret materialer fra tekstilvirksomheden Kvadrat og har også lige startet et samarbejde med IKEA, der sender partier af resttekstiler til stedet. I starten af 2015 vil IKEA i Høje Taastrup sælge et parti af 'monsterpuder' til børn syet af Place de Bleu. Trine Alette Panton er uddannet Kulturgeograf fra Københavns Universitet. Hun har over ti års erfaring som analytiker og konsulent indenfor kompetence-og erhvervsudvikling. TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER her og hjælper måske lidt til, sidder og hækler lidt mens de drikker en kop kaffe. Trine nikker hen mod døren. - Kvinden med klipklapperne har været her i flere år i forskellige former for beskæftigelsesindsats. Hun har kroniske smerter i nakke og skuldre og sad tidligere i sin lejlighed i Mjølnerparken isoleret og alene med sine smerter. Hun siger selv, at hun var selvmordstruet. Men nu er hun hos Place de Bleu og er meget glad for at være her. Hun siger, at det fungerer som en slags medicin, for så tænker hun ikke så meget over, at hun har ondt. HÅRDT, MEN DET HELE VÆRD Der er ingen tvivl om Trines engagement eller indignation over hvor svært det er at skulle kæmpe på mange forskellige fronter hver dag. Hun indrømmer at det slider på hende. Men resulta- DE OPLEVER PLACE DE BLEU SOM ET STED, HVOR KVINDERNES DANSKKUNDSKABER BLIVER BEDRE, HVOR DE BLIVER MINDRE TRISTE OG BEGYNDER AT FÅ EN HVERDAG DER HÆNGER SAMMEN I LANGT STØRRE GRAD terne vejer op. Hun fortæller om en syerske, der aldrig før havde været udenfor Nørrebro - men da Place de Bleus puder blev solgt i Magasin, så tog hun turen ind til det fine sted for at se dem på display. Det betød meget for hende. Og da systuen her i sensommeren syede kimonoer for designerne SAKS POTTS var Kronprinsesse Mary den første køber, hvilket fik alle kvinderne på stedet til at vokse en meter. Trine er ikke i tvivl om, at stedet gør en positiv forskel. - Jobcentret er jo så glade for samarbejdet med os. De har at gøre med kvinder, som de har kæmpet med i årevis. De oplever Place de Bleu som et sted, hvor kvindernes danskkundskaber bliver bedre, hvor de bliver mindre triste og begynder at få en hverdag der hænger sammen i langt større grad. Derfor er det paradoksalt, at vi ikke kan få et samarbejde i stand med Københavns Kommune, fordi de ikke vil betale os for en opgave, som andre har vundet i udbud. Vi passer ikke ind, vi er for små. Vi har ikke plads til hundredvis af borgere, som vi kan lave masseproduktion på. Vi har plads til få kvinder; Til gengæld kan jeg næsten love dem, at vi nok skal skabe nogle resultater. ■ ♥♥Place De Bleu er kunde hos Merkur 07 08 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 fødevareBanken startede som en god idé fra det store udland. I dag er det en levende, livskraftig og prisbelønnet organisation med 100 frivillige og fire kølebiler, som hver dag indsamler lidt over et ton overskudsmad fra fødevarebranchen og uddeler den til blandt andet væresteder og krisecentre. Næste skridt er at blive et økonomisk bæredygtigt foretagende. TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 FRA ILDSJÆLSPROJEKT TIL BÆREDYGTIG ØKONOMI Af Jesper Ingemann, fødevarebanken, Fotos Mikkel Østergaard fødevareBanken er en ung organisation. I 2008 blev foreningen fødevareBanken stiftet og året efter landede den første portion overskudsvarer. Det var et vognlæs på flere tusinde liter juice og det blev startskuddet til stadig voksende aktivitet. Organisationen uddelte alene sidste år 426 tons frisk overskudsmad - eller hvad der svarer til lidt over 1 million måltider. Successen for den lille organisation i det københavnske nordvestkvarter er til at tage at føle på. Målt på konkrete tal har væksten i mængden af uddelte fødevarer fra og med 2010 til og med 2013 været på 350%. Og i 2014 alene har fødevareBanken været nomineret til 3 priser og vundet de to – blandt andet en pris for frivillighed. VOKSENDE INTERESSE Forretningsområdet vokser med andre ord og tilsyneladende også anerkendelsen. Spørger man organisationen selv er der også begejstring for den positive udvikling, men samtidig fornemmer man også et blik rettet mod fremtiden: - Vi har bevist, at vores eksistens er berettiget. Vi kan se, at interessen i fødevarebranchen for at donere varer frem for at lade dem gå til spilde er stigende. Vi hører også fra vores modtagere, at de er utroligt glade for det tilbud, som fødevareBanken kan give dem. Og så er priser jo altid et fornemt skulderklap og skaber motivation til at blive ved, fortæller fødevareBankens direktør Karen-Inger Thorsen og fortsætter: - For os gælder det nu om at sørge for, at vores organisation fortsat kan løfte den opgave i de kommende år og sikre det rigtige økonomiske grundlag. KRYDSFELT MELLEM VELGØRENHED OG VIRKSOMHED Næste milepæl gælder således den bæredygtige økonomi, som klart er en udfordring. I fødevareBanken bekender man sig ikke udelukkende til etiketten socialøkonomisk virksomhed: - fødevareBanken står egentlig på tre forskellige ben. Vi er både en social hjælpeorganisation, en forening af frivillige, som mødes omkring et grønt og socialt fællesskab og en logistikvirksomhed, forklarer Karen-Inger Thorsen. - Det gør forretningsudviklingen noget mere kompleks end en i mere tradi- VI HAR BEVIST, AT VORES EKSISTENS ER BERETTIGET. VI KAN SE, AT INTERESSEN I FØDEVAREBRANCHEN FOR AT DONERE VARER FREM FOR AT LADE DEM GÅ TIL SPILDE ER STIGENDE. tionel virksomhed, men det er i denne kombination, at vores organisation får sin styrke og sit særkende. Cirka 90% af dem, som arbejder i fødevareBanken, er frivillige. De er med af flere grunde. Nogle er med, fordi de synes, at det er vigtigt at gøre noget ved det store madspild i Danmark. Andres hjerte banker for det sociale arbejde, hvor man er med til at sikre bedre mad til udsatte. Og for en tredje gruppe er det kombinationen af begge dele, som motiverer. Det frivillige arbejde er helt uundværligt for organisationen. Den tid og energi, som de mange frivillige dagligt bruger på at bekæmpe madspild og madfattigdom, er det vigtigste aktiv. - De er forudsætningen for, at vi kan levere vores kerneydelse – at flytte mad fra A til B – uden at det hverken er dyrt for modtagerne eller ekstra besværligt for vores fødevaredonorer, som forærer os maden. FØDEVARESIKKERHED KOSTER Samtidig skal det hele foregå fødevaremæssigt forsvarligt. Og det er ikke uden økonomiske omkostninger at drive en organisation, som kan garantere for fødevaresikkerheden med alt hvad dertil kræves. Der skal være ordentlige kølebiler og –rum, så madvarerne holder den rette temperatur og ikke fordærves. Varerne skal kunne opbevares og fordeles, så et herberg ikke pludselig skal 09 10 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER FAKTA OM FØDEVAREBANKEN En Non-profit, apolitisk, frivillig-baseret organisation, grundlagt i 2008, inspireret af lignende tiltag i Canada, England og Frankrig. fødevareBanken uddelte i 2013 i gennemsnit 1,1 tons fødevarer dagligt = 2778 måltider om dagen. I alt uddelte fødevareBanken i 2013 hvad der svarer til lidt over 1 million måltider til udsatte. modtage 15 paller rødkål på én gang. Det giver selvfølgelig udgifter, som også kræver indtægter. Det er derudover også nødvendigt med lønnede medarbejdere i organisationen til at hjælpe med drift og udvikling. fødevareBanken har da også en række forskellige indtægtskilder. Der er både fondsdonationer og tilskud fra offentlige puljer samt forskellige donationer fra privatpersoner og virksomheder. Dertil kommer et transportgebyr for transport af fødevarer, som de sociale organisationer, der modtager varerne, betaler. Når man er en organisation med et humanitært og ikke kommercielt sigte, udfordrer det kreativiteten med hensyn til indtjeningsmuligheder. FØDEVAREBANKEN STÅR EGENTLIG PÅ TRE FORSKELLIGE BEN. VI ER BÅDE EN SOCIAL HJÆLPEORGANISATION, EN FORENING AF FRIVILLIGE, SOM MØDES OMKRING ET GRØNT OG SOCIALT FÆLLESSKAB OG EN LOGISTIKVIRKSOMHED PENGEVIRKE - 4/2014 - Vi har et socialt og humanitært formål. Vi er ikke en virksomhed i traditionel forstand. Det stiller nogle andre krav til, hvordan man agerer som organisation. FREMTIDENS UDFORDRINGER På spørgsmålet om, hvilken udfordring, der trænger sig mest på for fødevareBanken, lyder svaret, at det især handler om at skaffe et indtjeningsgrundlag, som har en mere langsigtet karakter. - Vi skal arbejde på at andelen af indtægtskilder, som er mere kontinuerlige, bliver større. Engangsdonationer er altid velkomne, men det er nemmere at planlægge med indtægter, som man kan regne med over en længere periode. Det kender de fleste jo til – også fra privatøkonomien. Så det er vores næste mål, at den andel bliver større og det mener vi godt kan lykkes, siger KarenInger Thorsen smilende. ■ ♥♥fødevareBanken er kunde hos Merkur TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 socialøkonomiskevirksomheder FÅ HJÆLP HER VÆKSTCENTER FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Etableret af Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet for at gøre det lettere at være socialøkonomisk virksomhed. De viser blandt andet vej til konkret viden, værktøjer og vejledning. SOCIALVIRKSOMHED.DK 🔗 Vækstudfordringen: Sparrings- og netværksmulighed for socialøkonomiske virksomheder, der ønsker at afklare deres vækstpotentiale og tage det næste skridt med deres virksomhed. SOCIALVIRKSOMHED.DK/VÆKSTUDFORDRING CENTER FOR SOCIALT ENTREPRENØRSKAB Centret er væksthus for kompetenceudvikling i frivillige organisationer, selvejende institutioner og NGOer med socialøkonomisk fokus. RUC.DK/FORSKNING/FORSKNINGSCENTRE/CSE 🔗 FUNDAMENTET Fundamentet er en forholdsvis ny paraplyorganisation for sociale initiativer. De udbyder landsdækkende kampagner, fundraising-aktiviteter og events for virksomheder, kommuner, NGO´er og andre instanser samt privatpersoner. FUNDAMENTET.ORG 🔗 🔗 SOCIALE ENTREPRENØRER I DANMARK Social Iværksætterpris 2015: Inspiration og sparring til fremtidige iværksættere, der ønsker at udvikle deres socialøkonomiske forretningsidé. SOCIALVIRKSOMHED.DK/IVÆRKSÆTTERPRIS 🔗 En lille forening som har haft og især har en meget stor rolle på området. På deres hjemmeside og facebookprofil, bliver alt om emnet delt og opdateret, både på dansk og europæisk plan. De har lokaler i Aarhus. SOCIALE-ENTREPRENØRER.DK 🔗 DEN SOCIALE KAPITALFOND MERKUR Den Sociale Kapitalfond er Danmarks første sociale venturefond, etableret af TrygFonden i 2011. De rådgiver og investerer i virksomheder, der skaber muligheder for udsatte mennesker. DENSOCIALEKAPITALFOND.DK Merkur Andelskasse har gennem 30 år været pengeinstitut for en lang række socialøkonomiske virksomheder. Vi kender således de udfordringer, der møder en social økonomisk virksomhed, når der skal skaffes ansvarlig kapital og finansiering til driften. Merkur har en naturlig interesse i området, og vil være en god finansiel sparringspartner. MERKUR.DK 🔗 Det Sociale Vækstprogram: Intensivt forretningsudviklingsforløb, hvor socialøkonomiske virksomheder får tæt og individuel sparring til at udvikle deres forretning. DENSOCIALEKAPITALFOND.DK/DET-SOCIALE-VAEKSTPROGRAM/ 🔗 Social Startup: Intensivt forretningsudviklingsforløb for socialøkonomiske virksomheder i opstartsfasen. DENSOCIALEKAPITALFOND.DK/SOCIAL-STARTUP/ 🔗 🔗 ADVOKATERNE FOLDSCHACK, FORCHHAMMER, DAHLAGER Kan give juridisk bistand ved opstart af ny virksomhed og etablering af fonde. ECOLAW.DK 🔗 11 12 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER 1 PENGEVIRKE - 4/2014 2 SÅDAN STARTER DU EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED Socialøkonomiske virksomheder kombinerer forretningsdrift med et socialt formål. Men mange sociale iværksættere har svært ved at få styr på deres forretningsgrundlag. Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder giver her sit bud på, hvordan man går fra idé til virkelighed. Af Tommy Engedal Kronborg, Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder De færreste idéer er flyveklare virksomheder. Derfor skal du udsætte din idé til en socialøkonomisk virksomhed for feedback fra din omverden. Kun på den måde kan du begynde at gøre den bedre. Jo flere gange du ”pitcher” din idé – som det hedder i iværksætterverdenen – jo stærkere bliver den. Et godt forretningspitch kan leveres på mellem 30 og 180 sekunder og svarer på: - Hvilke problemer løser du for dine kunder og for samfundet? Socialøkonomiske virksomheder skal både sælge produkter og skabe værdi for samfundet. Hvad får dine kunder ud af at handle hos dig? Hvilken samfundsudfordring kommer vi tættere på at løse, hvis din virksomhed bliver til virkelighed? - Hvordan, hvordan, hvordan? Skab tillid til dit projekt ved at fortælle om det, du har gjort for at gøre din idé til virkelighed. Jo mere erfaring du kan demonstrere, jo bedre. - Hvad mangler du for at komme videre? Du er iværksætter, så du har brug for hjælp. Giv din sparringspartner en mulighed for at hjælpe dig på vej. Her er tre forslag til fremgangsmåder, der kan gøre dit iværksætteri mere frugtbart. TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 3 1 og 4: Firmaet Gamle Mursten renser gamle mursten og sælger dem videre til kunder, der vil have et hus med sjæl og et patineret ydre. Det er godt for miljøet, og samtidig ansætter de mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. 4 2. Baisikeli, drives fra Vesterbro i Danmark, men har som mission at skabe bæredygtig mobilitet, cykelkultur og produktion i Mozambique. 3. Glad Fonden er mest kendt for at have startet TV-Glad i 1999 - en TV-station for og med udviklingshæmmede. Idag tæller de også: Glad Mad, Glad Teater, Glad Medier, Glad Design og Glad Zoo. FOTOS: JEPPE BØJE NIELSEN, MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD 1. TEST DIN FORRETNINGSIDE OG TILPAS DIG Din oprindelige forretningside kommer sandsynligvis ikke til at fungere helt, som du havde forestillet dig. Du skal derfor hurtigt i gang med at afprøve dit koncept og dine produkter, så du kan tilpasse dem reaktioner fra kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Du skal finde ud af, om der er et marked for dit produkt. Hvis du overvejer at starte en produktion af æblecider, så begynd med de første 50 flasker. De fungerer som prototyper, hvor du kan afprøve samarbejdet med leverandører og kunder. Vil du sælge bogføringsydelser, så find de første tre kunder, der vil tage imod gratis bogføring mod, at du interviewer dem om deres oplevelse bagefter. Uanset, hvordan du tester, så sørg for at dokumentere din viden undervejs og brug den til at blive bedre. 2. SKAB ET STÆRKT TEAM OG TÆNK I PARTNERSKABER Du kan næppe det hele selv. Gør dig klart, hvilke kompetencer, du har brug for – og find dem. Hvis du brænder for at gøre en forskel for psykisk sårbare unge, har du brug for nogen i dit team, der kender til deres behov. Hvis du er en dreven forretningsmand, men uden erfaring med de mennesker, du vil ansætte, så har du brug for nogen, der har det. Dygtige iværksættere omgiver sig med mennesker, der har andre styrker end dem selv. Hvis det passer, at du er med til at løse et problem for samfundet, så bør der være andre derude, der også er interesserede i at løse det problem. De skal være dine partnere. Det kan være kommunen, en civilsamfundsorganisation, en lokal virksomhed eller en international partner. De mest succesfulde socialøkonomiske virksomheder vi kender, er dygtige til at indgå strategiske partnerskaber med deres omverden. 3. FORRETNINGSPLAN OG FINANSIERING: VÆR KLAR I SPYTTET – OG BRUG DEN HJÆLP, DER ER Merkur låner dig ikke penge på dit glatte ansigt. Potentielle investorer skal tro på din idé, før de kaster penge efter den. Og kommunen skal se, at du kan drive bæredygtig forretning, før det giver mening for dem at gå ind i et samarbejde med dig. Derfor er det vigtigste finansieringsråd, vi kan give, at du laver en stærk, socialøkonomisk forretningsplan. Her kan banken og investorerne først og fremmest se, hvad din forretningsidé er, hvorfor den er god, og hvordan den bliver økonomisk bæredygtig. Den stærke, afklarede og veldisponerede forretningsplan giver investorer, långivere eller donorer ro i maven og lyst til at være med på vognen. Investorerne skal kunne se, hvordan virksomheden håndterer sit eventuelle overskud, er inddragende og transparent i sin opbygning og arbejder med at dokumentere og styrke sin sociale værdi. Du kan udvikle din forretningsplan med hjælp fra din lokale erhvervskonsulent. Din kommune og dit regionale væksthus tilbyder vejledning til iværksættere. Mange steder kan du deltage i iværksætterkurser, hvor du modtager undervisning i regnskab, bogføring, markedsføring og drift. Det kan spare dig mange timer at bruge den hjælp, der findes. ■ VÆKSTCENTER FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Vækstcenter for socialøkonomiske virksom heder skal gøre det lettere at drive socialøkonomisk virksomhed på markedsvilkår. Du kan læse mere om iværksætteri, etablering, virksomhedsformer og finansiering på www.socialvirksomhed.dk og på www.startvaekst.virk.dk. 13 14 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 NYE RAMMER FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Merkur har i mange år arbejdet med Socialøkonomiske virksomheder. Derfor blev vi inviteret til at deltage i et udvalgsarbejde, som skal forbedre vilkårene for denne type virksomheder. Af Claus Skytt, Afdelingsdirektør Merkur København TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 DEN OFFENTLIGE SEKTOR CIVILSAMFUNDET Regeringen nedsatte i 2013 et udvalg som skulle komme med anbefalinger til ny lovgivning omkring Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Regeringen har siden fulgt op på anbefalingerne med et tværministerielt udspil bestående af ti initiativer. Udvalget blev sammensat med 15 medlemmer fra interesseorganisationer og virksomheder med erfaring indenfor området. Jeg var så heldig at blive bedt om at deltage på vegne af Merkur. MERKUR HAR MANGE ÅRS ERFARING I Merkur har vi gennem mange år arbejdet med virksomheder, der med rette kan kalde sig Socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder er private virksomheder, der driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål. Vi har gennem årene arbejdet med de problemstillinger, der kan rejse sig i forbindelse med drift og opstart af sådanne virksomheder og ikke mindst problemer med finansieringen. Det var regeringens ønske, at udvalget skulle fremlægge en DEN PRIVATE SEKTOR række anbefalinger og et konkret lovforslag, som kunne være med til at forbedre vilkårene for Socialøkonomiske virksomheder. BEDRE MULIGHED FOR FIANSIERING Det har været et væsentligt punkt for udvalget og Merkur, at der skulle etableres bedre mulighed for finansiering og anskaffelse af ansvarlig kapital. Desværre er det ikke blevet en del af den nuværende lovpakke, men derfor skal der jo forsat arbejdes for at etablere et socialt investeringsmarked med mulig- JEG HAR STORE FORVENTNINGER TIL HVAD DER KAN SKE FOR DE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I FREMTIDEN. VI VIL I MERKUR FØLGE UDVIKLINGEN OG BIDRAGE SÅ GODT VI KAN MED FINANSIERING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER, SOM VI HAR GJORT DET DE SIDSTE 30 ÅR heden for at sikre Socialøkonomiske virksomheder bedre vilkår. Merkur er partner sammen med RUC og Vækstcenter for Socialøkonomiske virksomheder i et EU-forstudie, der har til formål at identificere brugbare finansieringsmodeller og produkter i Danmark. FONDE OG STØTTE Der findes i dag forskellige muligheder for kapital. Den Sociale Kapitalfond har i samarbejde med Tryg Fonden mulighed for at komme med kapital til Socialøkonomiske virksomheder, men kun hvis de arbejder på at skabe beskæftigelse for udsatte mennesker i Danmark. Der er således en lang række Socialøkonomiske virksomheder, som de ikke kan hjælpe. Flere Socialøkonomiske virksomheder har gennem tiden i samarbejde med andre Fonde eller virksomheder fået støtte eller lavet samarbejde om udvikling. Her kan nævnes fødevareB anken som har et samarbejde med Velux Fonden eller Glad Fonden som har fået hjælp fra Den Obelske Familie Fond. Det har været væsentligt for dem at kunne få en finansiel støtte til at ud- 15 16 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 vikle sig videre, men det er svært at finde vej for den enkelte virksomhed og det er ofte forbundet med tilfældigheder, om de finder den rigtige samarbejdspartner. Der er således behov for, at der forsat arbejdes på en større social kapitalfond, der kan hjælpe de gode projekter på vej. Det er væsentligt for Merkur og øvrige banker, at de Socialøkonomiske virksomheder sikres muligheden for en rimelig startkapital. Så kan vi hjælpe med driftskapitalen og medvirke til, at virksomhederne kan udvikle sig og vokse til alles glæde. hos Erhvervsstyrelsen. Herfra skal lyde en opfordring til alle Socialøkonomiske virksomheder, om at blive registreret. Det er vigtigt at så mange som muligt benytter sig af denne mulighed, idet vi derigennem kan vise omfanget af Socialøkonomiske virksomheder, og via oplysningskampagner sikrer et større kendskab og accept af Socialøkonomiske virksomheder. Det vil også være en hjælp til dem, som ønsker at handle socialt ansvarligt, for eksempel kommunerne eller virksomheder med en markant CSR profil. forkastet at lave krav om en fast selskabsform, idet der kan være forskellige behov i de enkelte virksomheder og så findes der allerede en lang række virksomheder, som er etableret. Det er dog kommet med i loven, at en nyetableret fond, der registreres som Socialøkonomisk virksomhed, kan oprettes med en kapital på 10.000 kroner som en undtagelsesfond og ikke som erhvervsdrivende fonde på 300.000 kroner. Det er jo en væsentlig forbedring, idet det giver mulighed for, at langt flere kan etablere sig som fond. KAPITALFOND FOR SOCIALØKONOMI Ønsket er således en Socialøkonomisk finansieringsfond, som med tålmodige og risikovillige penge, vil acceptere et mindre afkast end normalt for kapitalfonde, mod til gengæld at få et stort socialt aftryk og en større gevinst for samfundet end ved traditionelle investeringer. Jeg er ikke i tvivl om, at der er interesserede investorer og at de risikovillige penge findes. Opgaven består i at få etableret en Socialøkonomisk Investeringsfond, som kan håndtere opgaven med at formidle kontakten mellem virksomhed og investor. SELSKABSFORM Der er ikke noget krav om hvilken selskabsform, der skal vælges. Det kan således både være en forening, et ApS, A/S eller en Fond, men ikke personligt ejet (enkeltmandsvirksomhed). Det blev VÆKSTCENTER Som endnu et resultat af udvalgets arbejde bliver der etableret et Vækstcenter for Socialøkonomiske virksomheder under Socialstyrelsen. Centret åbnede 4. september i år og varetager regeringens indsats på området i tæt samarbejde med Beskæftigelsesministeriet. Der etableres også et fast råd på 9 medlemmer, som skal følge udviklingen og komme med anbefalinger til nye tiltag, der kan udvikle området. Jeg har store forventninger til, hvad der kan ske for de Socialøkonomiske virksomheder i fremtiden. I Merkur vil vi følge udviklingen og bidrage så godt vi kan med finansiering af Socialøkonomiske virksomheder, lige som vi har gjort det de sidste 30 år. REGISTRERING AF VIRKSOMHEDER Fra første del af 2015 kan Socialøkonomiske virksomheder lade sig registrere ØNSKET ER SÅLEDES EN SOCIALØKONOMISK FINANSIERINGSFOND, SOM MED TÅLMODIGE OG RISIKOVILLIGE PENGE, VIL ACCEPTERE ET MINDRE AFKAST END NORMALT FOR KAPITALFONDE, MOD TIL GENGÆLD AT FÅ ET STORT SOCIALT AFTRYK OG EN STØRRE GEVINST FOR SAMFUNDET ■ HVAD ER EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED? MAN SKAL LEVE OP TIL DISSE FEM KRITERIER FOR AT BLIVE REGISTRERET SOM SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED: 1. DET PRIMÆRE FORMÅL FOR VIRKSOMHEDEN SKAL VÆRE SOCIALT. 2. DER SKAL VÆRE EN ERHVERVSMÆSSIG DRIFT VED SALG AF PRODUKTER ELLER SERVICEYDELSER. 3. VIRKSOMHEDEN SKAL VÆRE UAFHÆNGIG AF DET OFFENTLIGE. 4. DEN SKAL VÆRE INDDRAGENDE I SIT VIRKE. 5. DEN SKAL HÅNDTERE SIT OVERSKUD SOCIALT I EGEN VIRKSOMHED ELLER I ANDRE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER. FOR AT SIKRE MULIGHEDEN FOR EKSTERNE KAPITALINDSKUD KAN DER UDBETALES UDBYTTE. FORRENTNING AF INDSKUD SKAL DOG BEGRÆNSES TIL ET RIMELIGT OG LAVT NIVEAU. TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER ALMENYTTIG ORG. UDEN ERHVERVSDRIFT ALMENYTTIG ORG. MED ERHVERVSDRIFT STØTTET SOCIAL VIRKSOMHED SOCIAL VIRKSOMHED VIRKSOMHED MED STÆRK CSR-PROFIL FORMÅL SOCIALT SOCIALT SOCIALT SOCIALT FINANSIELT AKTIVITETER SOCIALE SOCIALE OG KOMMERCIELLE SOCIALE OG KOMMERCIELLE SOCIALE OG KOMMERCIELLE KOMMERCIELLE CSR INGEN VÆSENTLIG BETYDELIG AFGØRENDE AFGØRENDE STØTTE OG FRIVILLIGHED 1. STØTTE OG FRIVILLIGHED 2. INDTÆGT FRA ERHVERVSDRIFT 1. INDTÆGT FRA ERHVERVSDRIFT 2. STØTTE OG FRIVILLIGHED 1. INDTÆGT FRA ERHVERVSDRIFT INDTÆGT FRA ERHVERVSDRIFT INTET REINVESTERING I EGET SOCIALT FORMÅL REINVESTERING I EGET ELLER ANDRE SOCIALE FORMÅL REINVESTERING I EGET ELLER ANDRE SOCIALE FORMÅL EVT. REINVESTERING ELLER DONATION BØRNS VILKÅR FØDEVAREBANKEN TV GLAD MERKUR NOVO ERHVERVSDRIFT RESSOURCEGRUNDLAG OVERSKUD EKSEMPEL VELGØRENHED ERHVERVSORIENTERET Claus Skytt, afdelingsdirektør i Merkur København, har siddet med i det udvalg som Regeringen nedsatte i 2013, som skulle komme med anbefalinger til ny lovgivning omkring Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Udvalget blev sammensat med 15 medlemmer fra interesseorganisationer og virksomheder med erfaring indenfor området. FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD 17 18 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Af Lars Pehrson, adm. dir. i Merkur Andelskasse PENGEVIRKE - 4/2014 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 Det er ikke mindst disse påvirkninger og forandringer, der er drivkraft bag den form for bankvirksomhed, som Merkur nu har drevet i snart 32 år. Og som drives i de øvrige banker i Global Alliance for Banking on Values (www.gabv.org), der er et internationalt netværk af 26 banker på alle kontinenter, som alle ønsker at påvirke samfundet i en bedre retning. ANDELSHAVER I MERKUR For at en bank skal kunne låne penge ud, skal to ting være opfyldt: Der skal være penge at låne ud af (de kommer fra kundernes indlån) og der skal være en kapital bagved, der er sikkerhedsnet under banken. Hver gang der indskydes 1.000 kr. i andelskapital, kan Merkur udlåne 6-7.000 kr. af vores store indlånsoverskud. Det er derfor en meget effektiv måde at påvirke udviklingen. Nu begynder andre også at få øje på muligheden for at påvirke gennem pengene – siden 2007 har begrebet ”impact investment” (påvirkning gennem investering) bredt sig ud over verden fra USA, hvor investorer begyndte at efterspørge investeringer, hvor man ikke skal vælge mellem et rimeligt afkast og så at påvirke samfundet i en positiv retning. De ville have begge dele – og i Merkur har vi vidst og vist i mange år, at det sagtens kan lade sig gøre. TRIODOS RENEWABLES EUROPE FUND Triodos er Europas største værdibaserede bank og ligesom Merkur medlem af Global Alliance for Banking on Values. Triodos og Merkur har samarbejdet siden 1990’erne. Du kan investere i en pulje af energianlæg, der hver dag sender CO2 fri kilowatttimer ud på elnettet. I 2013 producerede sol- og vindanlæggene i fonden strøm nok til 119.000 husstande og CO2 besparelsen var på 160.000 tons. Samtidig er der et afkast til investorerne. I Merkur startede vi med ”impact lending” (påvirkning gennem udlån), og det er stadig vores hovedaktivitet. Du kan se alle de virksomheder og institutioner, vi låner ud til på www.minepengegørgavn.dk Men ved du, at du også kan påvirke samfundsudviklingen på mange andre måder end gennem din indlånskonto? Her kommer nogle af mulighederne til inspiration: TRIODOS MICROFINANCE FUND Her kan du investere i en pulje af verdens bedste mikrofinansinstitutioner, som arbejder for at give borgere i udviklingslande adgang til finansielle tjenester på fair vilkår. I 2013 nåede man ud til 5,2 mio. opsparere og 4,8 mio. låntagere, hvoraf 60% er kvinder. Fonden har givet et meget stabilt afkast gennem årene. MERKUR FONDEN Den største påvirkning kan man ofte opnå, hvis man forærer nogle penge væk! Merkur Fonden er Merkurs afdeling for gaver og testamenter. Der er behov for gavemidler i samfundsøkonomien, hvis det nye og innovative skal kunne spire frem, eller hvis den store vilje til frivillig indsats skal blive til virkelighed. Vi støtter bl.a. nytænkende forskning i fødevarekvalitet, små NGO’ers frivillige arbejde i udviklingslande og kunst og kultur. Det er virkelig utroligt, så meget der kan komme ud af selv små midler. Se de mange spændende muligheder på www.merkurfonden.dk 19 20 KUNDEARTIKEL PENGEVIRKE - 4/2014 1500 FORSKELLIGE HELSEKOSTPRODUKTER På Østerbro finder du en helsekostbutik med mange år på bagen og mange varer på hylderne Af Torben Sønnichsen, Øbro Helsekost Øbro Helsekost har nu eksisteret i 20 år på ydre Østerbro, nærmest Svanemølle station, først med en pendulerende dame, siden en kinesisk the importør, og de sidste 6 år med mig; Torben Sønnichsen og min kone Mo Hong Ling ved roret. Min baggrund er biologi og fysiologi fra Københavns Universitet og en dyb interesse for lægeurter og tang og fisk. Mo Hong Ling er kinesisk uddannet medicinsk forsker og har lært kinesisk healing i Kina, men arbejder ikke længere i butikken. Alle verdens dele, ikke mindst Europa har en tusindårig tradition med helsekost, eliksirer, f.eks. Hildegard von Bingen, der i år 1050 udviklede en mavebitter, Bitterstern, der kan købes den dag i dag. Munkene bragte nyttige lægeurter til Danmark og fra Sydamerika kender vi Solhat og Steviaplanterne, hvor sidstnævnte jo søder gevaldigt men uden at blive optaget i blodsukkeret. De produkter vi sælger mest er fiskeog planteolier og produkter der gavner leddene, men også energitilskud efterspørges meget især i den mørke årstid. Og produkter med planten Solhat er vigtige værn mod snue og forkølelser. Vi sælger babymad og sundhedsfremmende kosttilskud og naturlægemidler og brød fra Kornsang. Syreneutraliserende produkter, silikat i gel form, der afhjælper problemer i mave og tarm, Baldrian og Humle til at falde i søvn på og Bachs Remedy urtemiksturer til beroligelse, Silica til at styrke hår, negle og hud, ja man kan blive ved. Vi har flere hundrede the sorter. Lige fra Kamilleblomst, Rødkløver, Grøn the fra Kina til Matcha fra Japan. Og alskens vitaminpiller - også til veganere. Vi har ca. 1.500 forskellige produkter i butikken og folk undrer sig tit over hvor alsidigt et program, vi har. Da butikken har ligget samme sted i 20 år har vi heldigvis en masse lokale kunder, men vi sender varer over hele landet, senest en bog til en virksomhed i Christiansfeld. Men også en Grander vandbehandlingsplade til Azorerne. Hver dag får vi besøg af gæster mere end af kunder og vi kan nemt nå op på 10.000 besøg om året. Mange betaler med Merkurs betalingskort. Jeg har været en glad kunde hos Merkur siden 1980-erne. Og læst Pengevirke om alskens projekter der dels indeholder økologi, fair-trade og ikke mindst generel bæredygtighed. Det er da netop dette emne, der optager os mest i Øbro Helsekost. Frem til 1. april giver Øbro Helsekost 10% rabat til alle, der køber for mere end 500 kr. med Merkur-kort. ♥♥Øbro Helsekost er kunde i Merkur TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER KORT NYT PENGEVIRKE - 1/2014 4/2014 FOTO: BUYCOTT.COM BUYCOTT APP Vil du vide hvor dine penge lander når du køber ind? Buycott app’en er et hjælpemiddel til den politiske forbruger. Når du bruger Buycott til at scanne et produkt, checker den hvilket firma som står bag varen og hvem der ejer det. Appen giver dig besked hvis/om produktet er i konflikt med en af de kampagner, du har tilsluttet dig. Den hurtigst voksende kampagne i øjeblikket er den, som forlanger GMO-mærking af produkter. 🌎 www.buycott.com FAIRPHONE Fairphone tilbyder en retfærdigt produceret smartphone. Du får fuldt indblik i produktionskæden, undgår brug af konfliktmineraler, og alle led i produktionen får en fair betaling og samtidigt får du et produkt af god kvalitet. Man kan købe reservedele til telefonerne og der er iFixitguides på internettet, så du kan foretage mange reparationer selv. FOTO: FAIRPHONE.COM Telefonen kører på Android-styresystemet, der er plads til to sim-kort og du kan iøvrigt selv tilføje mere hukommelse eller skifte batteriet. På Fairphones hjemmeside kan man se en liste over underleverandører og hvordan de cirka 2.500 kr. en telefon koster bliver brugt. 🌎 www.fairphone.com FOTO: KOOPERATIONEN SOCIALØKONOMISK ÅRSPRIS 2014 FOTO: DUCKDUCKGO.COM ANONYM PÅ NETTET DuckDuckGo er en søgemaskine som hverken samler eller videreformidler information om brugerne i modsætning til Google, som lagrer både cookies og ip-adresser. Så vil du ikke dele dit privatliv med annoncører og andre, er det måske en ide at bytte søgemaskine. 🌎 www.duckduckgo.com Skovsgård modellen fra Jammerbugt kommune modtog årets socialøkonomiske årspris uddelt af Fonden for Socialøkonomi. Skovsgård modellen vandt, fordi de efter dommerkomiteens vurdering bedst virkeliggør årets tema, ”partnerskaber”. Prisen består af en statuette, en check på 100.000 kr. samt bro-bono rådgivning af advokatfirmaet Foldschack og Forchammer og Revisionsinstituttet. Skovsgårdmodellen er rollemodel for udviklingen af landdistrikterne, fordi der er skabt liv og sammenhold, hvor der var risiko for, at de sidste åbne og umiddelbare mødesteder for befolkningen var i færd med at lukke ned. Både hotellet i Skovsgård, Campingpladsen i Attrup og købmanden i landsbyen Bonderup er mødesteder, hvor lokale, turister og udsatte grupper mødes og udvikler lokalsamfundet. Både Skovsgård modellen og flere andre af de nominerede er kunder i Merkur. Vi ønsker tillykke til både vinderen og de nominerede. 21 22 GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES PENGEVIRKE - 3/2014 Merkur er medstifter af et internationalt netværk af værdibaserede banker. I dag er der 25 banker i netværket fra seks kontinenter, der alle arbejder for at finde bæredygtige løsninger på globale problemer. I denne serie bringer vi i hvert nummer en artikel om en kunde fra en af netværkets banker. Læs mere om GABV på: www.gabv.org Økologisk dyrkningsfællesskab for kvinder Med et lån på 400 US dollars gjorde Banco Fie det muligt for en gruppe kvinder at danne et økologisk dyrkningsfællesskab Felipa er én ud af en gruppe kvinder, som for 3 år siden dannede et partnerskab i et landsbysamfund i Santa Cruz. Gruppen, som målrettet producerer økologiske madvarer, dyrkede oprindeligt citrusfrugter, majs, gulerødder og kassava før de udvidede deres afgrøder til også at inkludere kaffe. FAST BESLUTTEDE KVINDER Felipa siger, at når Bolivianske kvinder får et projekt på hjertet, så er der meget få ting, der får lov til stå i vejen for dem. De er fast besluttet på at nå de mål, de har sat sig for at opnå. Banco Fie spillede en afgørende rolle i denne proces ved hurtigt at stille kreditfaciliteter til rådighed. ■ INGEN HJÆLP I TRADITIONELLE BANKER Et lån på 3.000 bolivianos (USD 400) fra Banco Fie gjorde det muligt at købe forsyninger og udvide kaffe- og kassava plantagerne. Efter at have modtaget uddannelse og finansiel støtte kunne gruppen ekspandere sine afgrøder og øge afkastet fra dem. FOTO: BANCO FIE BANCO FIE I 1980’erne startede fem kvinder et mikrofinansinstitut Fie NGO i kølvandet på en den sociale krise der fulgte af en række økonomiske reformer. I 2010 blev organisationen til Banco Fie. I 2013 havde de 913 mio. USD i udlån og 3.241 ansatte. De stræber efter at være den foretrukne finansielle institution for små- og mikrovirksomheder i Bolivia. BANCO FIE PENGEVIRKE - 3/2014 GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES I 1980’erne startede fem kvinder et mikrofinansinstitut Fie NGO i kølvandet på en den sociale krise der fulgte af en række økonomiske reformer. I 2010 blev organisationen til Banco Fie. I 2013 havde de 913 mio. USD i udlån og 3.241 ansatte. De stræber efter at være den foretrukne finansielle institution for små- og mikrovirksomheder i Bolivia. Når bolivianske kvinder får et projekt på hjertet, så er det få ting, der får lov til at stå i vejen for dem. De er fast besluttet på at nå de mål, de har sat sig for at opnå. 23 24 NYT FRA MERKUR PENGEVIRKE - 4/2014 BETAL DIGITALT OG UNDGÅ EKSTRAREGNING FRA SKAT zz Regninger på 10.000 kr. (inkl. moms) og derover skal du betale digitalt med dankort eller via netbank. Ellers risikerer du at skulle betale skat og moms af beløbet, hvis sælgeren snyder med skat og moms. Det gælder dog kun, hvis du køber ydelser, for eksempel når du betaler VVS’eren eller flyttemanden. Rene varekøb er ikke omfattet af reglen. Reglen gælder også løbende ydelser, hvor du betaler for eksempel rengøring, hvis den samlede regning er på 10.000 kr. på et år. Hvis du alligevel betaler kontant, kan du på Skats hjemmeside se, hvordan du indberetter en kontant betaling. FOTO: UNSPLASH.COM FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD KANDIDATER TIL MERKURS REPRÆSENTANTSKAB DET ER NU TID TIL AT INDSTILLE KANDIDATER TIL MERKURS REPRÆSENTANTSKAB GENERALFORSAMLING I MERKUR zz Næste generalforsamling afholdes den 21. marts i Den Sorte Diamant i København. På generalforsamlingen gennemgås årets resultater for Merkur. Inden generalforsamlingen afholdes et seminar. Alle andelshavere vil modtage en invitation senest tre uger inden generalforsamlingen. Hver andelshaver i Merkur har én stemme uanset antallet af andele. Du kan stadig nå at blive andelshaver ved at henvende dig til din rådgiver. På generalforsamlingen vælger andelshaverne i Merkur et repræsentantskab på højst 25 medlemmer og fem er på valg hvert år. Repræsentantskabet vælger seks medlemmer til Merkurs bestyrelse. Derudover vælger Merkurs medarbejdere tre medlemmer. Repræsentantskabet fungerer desuden som sparringspartner for bestyrelsen ved vurderingen af strategiske og udviklingsmæssige spørgsmål og som ambassadører for Merkur i den sammenhæng, som han eller hun indgår i. For at opstille som kandidat til repræsentantskabet skal man ifølge Merkurs vedtægter: • Være andelshaver • Anbefales af en stiller som også er andelshaver • Være opstillet senest den 15. januar 2015 Opstilling afleveres eller indsendes skriftligt til en af Merkurs afdelinger. Selve valget sker på generalforsamlingen den 21. marts 2015 i København. Du er velkommen til at kontakte direktør Lars Pehrson, lp@merkur.dk, hvis du vil vide mere om, hvad det indebærer at være repræsentantskabsmedlem. NYT FRA MERKUR PENGEVIRKE - 4/2014 FOTO: SANDUKO GAVER DER GØR EN FORSKEL GØR EN FORSKEL – GIV EN GAVE TIL MERKUR FONDEN Merkur Fonden har i løbet af sin 16-årige eksistens doneret over 5 mio. kr. til næsten 150 forskellige projekter og i mange tilfælde har Merkur Fondens støtte været afgørende for at virkeliggøre det pågældende projekt. Merkur Fonden støtter primært projekter båret af en stor grad af frivillighed og projekter der når ud i hjørner, hvor f.eks. de store NGO’er typisk ikke kommer. Merkur Fonden har valgt at koncentrere sig om: - Udviklingsbistand, i samarbejde med små danske udviklingsorganisationer eller støttegrupper. BETTINA THOMSEN - Nytænkende forskning, f.eks. indenfor fødevarekvalitet - Kunst og kultur Merkur Fonden er ikke en traditionel fond, der uddeler afkastet af en given kapital – derfor er vi afhængige af gaver fra privatpersoner og virksomheder, der gerne vil gøre en forskel med et mindre eller større beløb, de kan undvære. Bidrag til Merkur Fonden er fradragsberettigede inden for det maksimale gavefradrag på 14.800 kr. (2014). Se eksempler på nogle af de spændende formål, du kan støtte på www.merkurfonden.dk, hvor du også kan se, hvordan du indbetaler din gave. BO LAAGE KJELDSEN OM MEDARBEJDERNE MERKUR ODENSE ER PARTNER I FAIRTRADE BY ODENSE zz Fairtrade By Odense samler det odenseanske erhvervsliv, organisationer og kommune om at gøre opmærksom på Fairtrade og social ansvarlighed. Jesper Kromann, afdelingsdirektør i Odense, siger om partnerskabet: - Merkur Andelskasse arbejder for et samfund, der rækker langt ind i fremtiden for både mennesker og natur. Så vi er selvfølgelig med i Fairtrade By Odense, og håber, at initiativet kan få fokus på Fairtrade blandt odenseanere. Læs mere om hvordan man bliver partner i Fairtrade By Odense på: www.odense.dk/fairtradebyodense. Bettina Thomsen har været ansat som vikar siden juli i Merkur Hverdag og er pr. 1. oktober 2014 blevet fastansat. Hun er uddannet finansbachelor og har tidligere arbejdet i Nordjyske Bank i Sæby. Hun skal have kontakten med nye kunder og er også en af de stemmer du hører, når du ringer til vores hovednummer. Bo Laage Kjeldsen har været ansat som vikar i København afdeling og har siden 4. november været ansat som kunderådgiver for privatkunder. Bo har tidligere arbejdet i blandt andet Nykredit og Handelsbanken, hvor han ligeledes har rådgivet privatkunder. Violetta Korsak er stoppet i sit vikariat i København afdeling. 25 26 INTRODUKTION TIL THOMAS PIKETTYS KAPITALEN I DET 21. ÅRHUNDREDE BOGANMELDELSE PENGEVIRKE - 4/2014 INTRODUKTION TIL PIKETTY Jesper Roine Informations Forlag 2014 ISBN: 978-8775144686 Af Lars Pehrson, administrerende direktør i Merkur Da den franske økonom Thomas Piketty’s bog ”Kapitalen i det 21. århundrede” udkom på engelsk vakte den stor opmærksomhed. Bogen sætter nyt lys på fænomener omkring økonomisk ulighed og har en ny tilgang til emnet. Det meste af den offentlige debat om bogen er delt i to hovedpositioner: Nogle føler, at de endelig har fået ny ammunition i debatten om økonomisk ulighed, hos andre mærker man en tydelig irritation – særligt blandt dem, der ser positivt på ulighed. Nu gik det lige så godt. INTRODUKTION TIL MURSTEN Pikkety’s bog er en ”mursten” på ca. 650 sider + noter. Blandt andet derfor har den svenske økonom Jesper Roine udgivet en introduktion til bogen, hvor man kan få et hurtigt overblik over den forskning, der ligger til grund. Roine understreger, at læseren ikke bør ”nøjes” med introduktionen og snyde sig selv for Piketty’s bog. Piketty har stået i spidsen for et mangeårigt forskningsprojekt, hvor man har indsamlet et væld af data om indkomster, formuer og fordelingen af disse fra 1700 tallet og frem til i dag fra mange lande. Det er resultaterne af analyser af denne enorme datamængde, som Piketty fremlægger. DE RIGSTE BLIVER RIGERE Piketty viser bl.a., hvordan de bedst tjenende 10% af befolkningen i de vestlige lande fra et toppunkt på ca. 50% af indkomsterne før 1. Verdenskrig oplevede et kraftigt fald i årene efter. Fra 1980 er de højst lønnedes andel igen begyndt at stige og er på vej tilbage mod de 50% – i USA er man der allerede. En meget stor del af udviklingen sker blandt de allerhøjst lønnede 1%. Piketty argumenterer for, at over lang tid vil kapitalafkastet tendere mod at være højere end den økonomiske vækst, dvs. formuekoncentrationen vil vokse, med mindre man modvirker udviklingen. Det er betegnende at netop fra 1980 og frem har den dominerende politiske tendens været at reducere eller afskaffe skatter, der modvirker ulighed: Topskatter, generelle formueskatter, skatter på kapitalafkast og arveafgifter. Milliardæren Warren Buffet har offentligt bemærket, at hans sekretær betaler relativt mere skat end han selv. MATADOR I VIRKELIGHEDENS VERDEN Ud fra en lægmandsbetragtning er mekanismerne ikke overraskende. Alle, der har spillet Matador, har iagttaget, at så snart en spiller har fået et lille formuemæssigt overtag, vil denne spiller med stor sikkerhed vinde spillet, da han/hun gradvist trækker al likviditet fra de øvrige spillere, som følge af ejerskabet til ejendomme og virksomheder. Man kan anlægge en retfærdighedsbetragtning i forhold til den stigende ulighed – er det rimeligt at nogle gennem arv er milliardærer allerede, når de bliver født? Man kan også spørge – som meget tyder på – om økonomien i virkeligheden fungerer dårligere og mindre dynamisk, jo større indkomst- og formuekoncentrationen er? Kapital hober sig op og ender i finansielle aktiver, fremfor reale investeringer. Lavindkomstgrupperne bruger næsten alle deres penge, dvs. sætter dem i cirkulation igen. PÆDAGOGISK INDFØRING Roine giver en pædagogisk og letforståelig fremstilling, også af de økonomiske formler og andet stof, som lægfolk normalt vil have en tendens til at glide henover. Bogen er forsynet med meget illustrative grafer, som giver et spændende overblik. De temaer, Piketty og Roine sætter lys på, bliver blandt de allervigtigste i samfundsdebatten de kommende 10 år. Læs bogen og bliv klogere! Kapitalen i det 21. århundrede Thomas Piketty, Gyldendal ISBN-13: 978-8702168044 ANNONCER PENGEVIRKE - 4/2014 Home-Start Familiekontakt Økologisk landbrug sælges Gården, der ligger i det smukke Sydsjælland, har været drevet økologisk siden 1987. På de 35 ha. dyrkes brødkorn, grovfoder og frilandsgrønsager. Besætningen består af kødkvæg samt slagtesvin på friland. Boligen er på 160 m2 og med 180 m2 gårdbutik i en af længerne. Begge dele opvarmes med jordvarme. Ligger tæt på skole, by og turistområder. Forpagtning på 12 ha. kan evt. overtages. Henvendelse: 5672 5640 / 2217 5240 info@baekvangoekologi.dk Nydelig ejendom på Langeland til salg Stor og nydelig ejendom i 2 plan med kælder, mange muligheder, beliggende i Longelse på Midtlangeland. Kontantpris: kr. 645.000 Udbetaling kr. 35.000 Byggeår: 1935 Grundareal: 883 m2 Boligareal: 234 m2 Antal værelser: 8 Henvendelse: Tom Lorenzen, Aalborg afd. Tlf. 6265 6734, tl@merkur.dk HVORFOR ER DU KUNDE I MERKUR? "Jeg lægger vægt på, at vi har en fornuftig omgang med vore ressourcer og vort naturgrundlag og at vi opfører os ordentligt de steder i verden, hvor man ikke er så privilegeret, som vi er her. Jeg er også glad for, at Merkur lokalt går ind i nogle projekter. De er for eksempel blevet sponsor for Brenderup Højskoles Musikforening." Lars Frederik Greve er kunde i Odense Afdeling Støt småbørnsfamilier under pres. Bliv frivillig familieven i Home-Start Familiekontakt, eller tag initiativ til at starte en afdeling i dit lokalområde. En frivillig besøger familien to timer om ugen i mindst et halvt år og hjælper forældrene praktisk og personligt. Home-Start støtter alle småbørnsfamilier under pres fordi små børn fortjener den bedste start på livet. Læs mere på www.home-start.dk, eller henvend dig hos Landskoordinator Lone Møller: kontakt@home-start.dk, tlf. 2342 7720 27 28 TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER PENGEVIRKE - 4/2014 MINE PENGE GØR GAVN Penge gør ikke noget af sig selv. De er et redskab. Og det er dig, der bestemmer, hvordan pengene skal arbejde, mens de står på kontoen. Når dine indlånskroner står i Merkur Andelskasse, kan du være sikker på, at dine penge fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. Læs mere om hvem og hvad Merkur låner penge ud til på hjemmesiden www.minepengegoergavn.dk DET ØKOLOGISKE RÅD er en miljøorganisation med kontor i København N. Det økologiske råd arbejder for en bæredygtig udvikling for miljø og mennesker og er finansieret af medlemsbidrag, støttebidrag og projektmidler. Som miljøorganisation arbejder de på at udvikle nye bæredygtige veje til et bedre miljø og klima. De arbejder med en større palet af miljøsager som, hvordan man kan undgå brug af farlig kemi, energibesparelser i byggeri, helhedstænkning i landbruget, trafik og luftforurening samt klima og udvikling af vedvarende energiformer. Hjemmeside: www.ecocouncil.dk LUCKYBOYSUNDAY HØJBYHUS blev stiftet en søndag i 2007 af Camilla og Camilla fra København, som begge er uddannede designteknologer. LUCKYBOYSUNDAY har en kollektion af fantastiske, finurlige og fabelagtige design i strik: puder, tæpper, luskede bamser og skæve accessories til både børn og voksne. Kollektionerne bliver strikket i det blødeste baby alpaka uld og produceres i Bolivia af talentfulde kvinder.LUCKYBOYSUNDAY støtter derved en af Bolivias fattigste befolkningsgrupper ved at tilbyde dem et godt job til en fair løn. Samtidig realiserer strikkerne LUCKYBOYSUNDAYS inderligste drøm. LUCKYBOYSUNDAY bliver solgt i designbutikker og børneuniversbutikker over det meste af verden. beliggende i Odense, er en økologisk butik med eget bageri og café, hvor man kan købe økologiske kvalitetsfødevarer. Højbyhus drives af Berendina og Mogens, som begge har mere end 25 års erfaring med økologi og som brænder meget for det. Butikken har et tæt samarbejde med fynske/danske og udenlandske økologiske producenter, hvilket sikrer at der er et bredt udvalg af lokale, såvel som globale økologiske varer. Højbyhus er, med sine åbne og lyse lokaler, også et mødested. Et hus som indbyder til en pause og en samtale, enten i cafeen eller i møderummet. Hjemmeside: www.hojbyhus.dk Hjemmeside: www.luckyboysunday.dk Seminar om socialøkonomiske virksomheder Merkur afholder sammen med Vækstcenter for Socialøkonomiske virksomheder et seminar om Socialøkonomiske virksomheder. Arrangementet vil blive afholdt på Godsbanen i Århus den 25. februar 2015. Hold øje med vores Facebook for program og flere detaljer. Andelsboliglån I Merkur har vi stor erfaring med at yde lån til andelsboliger. Både hvis du skal låne til en ny bolig, eller hvis du vil låne penge til en ombygning. Læs mere på: www.merkur.dk 5791 facebook.com/merkurandelskasse
© Copyright 2024