MAGTENS DELING II
Socialøkonomiske virksomheder Velfærdssamfundets iværksættere Banebrydende idéer Effektive velfærdsløsninger Bæredygtig vækst Idégrundlag for Center for Socialøkonomi 1 Socialøkonomiske virksomheder 1. udgave, 2008 © Center for Socialøkonomi 2008 Redaktion: Lars René Petersen, Tania Ellis, Oliver Maxwell Fotos: Krister Katva Huset Venture, Steven Nybo Andersen Specialisterne, Bo Therkildsen Handicapidrættens Videnscenter, Lars Rene Petersen, Rie Skårhøj, Leif Tuxen, Leo Erbs Grafisk tilrettelæggelse, omslag og dtp: Henrik Stig Møller Tryk: POD-center Erhvervsskolernes Forlag ISBN: 978-87-7082-031-8 Hæftet er sat med Max Regular og ITC Legacy Hæftet er trykt på 90 g Impact Image Udgivelsen er støttet af Erhvervsskolernes Forlag Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Center for Socialøkonomi Reventlowsgade 14, 3. tv. 1652 København V Telefon 2970 9160 www.socialokonomi.dk Mail: info@socialokonomi.dk Socialøkonomiske virksomheder Velfærdssamfundets iværksættere Banebrydende idéer Effektive velfærdsløsninger Bæredygtig vækst Idégrundlag for Center for Socialøkonomi ciale Ret shjæ lp • Jam ie O l iv er s Fi ft e e n Co rnwa ll e m m en – Engla nd • Fonden Mariehj ak for Maden • F ur Bank • T e • Merk in ta un nig h ed e rn Huset Venture • Den So a/s • Me en d• es D pp ng la n • lsg ru utik kerne • Frie Børnehaver og Fritidshjem • Triv se agin stitu Fi sk B tion er • o etr fé R –E Hus For bi • Bai sike li • • Ca ow ment yB Ple jeh je m le ersett dent le yB St u Br om ligt • ou s me tL ot e ist Kr H te • 4 sgå rd Ho te l rne • We Mobile • S liste kov a eci p •S a. b. e llo • Ga T V r• G ag e l ad Am • Pot t– use tem ksth ageriet Rødeled • Væ s Mu m eu • Socialøkonomi – kort fortalt m eu r• ag e Am t– Den sociale økonomi rummer nøglen til løsningen af en række af velfærdssamfundets udfordringer. Men det kræver, at flere får øje på den sociale økonomis potentiale, og at de socialøkonomiske iværksættere får gode betingelser for at realisere deres innovative ideer. I dette idégrundlag kan du læse mere om: ●● hvad socialøkonomiske virksomheder er ●● hvorfor Danmark har brug for dem ●● hvordan Center for Socialøkonomi arbejder ●● hvordan du selv kan gøre en forskel. te s Mu at styrke den sociale indsats. llo Ga er først og fremmest et middel til olo Øk en •D virksomheder, men indtjeningen es tif eller miljø. De drives som B at fremme uddannelse, sundhed e• av eH k gis beskæftige udsatte grupper eller fé Zusammen • D iak on i ss formål – fx at hjælpe eller • Ca arbejder ud fra et samfundsmæssigt Center for Socialøkonomi er grundlagt for at frigøre det socialøkonomiske 5 potentiale i Danmark. Til at tage del i dette arbejde inviterer vi: ●● erhvervsliv ●● politikere ●● stat, regioner og kommuner ●● offentlige institutioner ●● uddannelsesmiljøer ●● arbejdsmarkedsorganisationer ●● – og ikke mindst: de Design • Kofoeds Skole • Socialt Udv inority iklin •M etablerede socialøkonomiske ice gs p s ce o H s n virksomheder selv. e ls m ala kS ut i Socialøkonomiske virksomheder Den nye velfærdsudfordring 6 Danmark har historisk en stærk tradition for gennem samarbejde og brede alliancer at tilpasse sig nye krav i tiden. Med respekt for alle samfundsgruppers behov er det gang på gang lykkedes at finde nye løsninger på menneskers økonomiske, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale behov. Alliancetraditionen er kulmineret i den velfærdsmodel, Danmark i dag er kendt for over hele verden. (Se også tekstboksen ”Den socialøkonomiske tradition” på side 20). De socialøkonomiske virksomheder udgør både en naturlig forlængelse og en nytænkning af den eksisterende velfærdsmodel, der i dag står over for en række nye udfordringer: Nye medarbejderkrav: Der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Den øgede efterspørgsel efter dygtige medarbejdere gør det lettere for arbejdskraften at ønske personlig mening, udvikling og engagement i arbejdslivet. Øgede velfærdsforventninger: Bor- gernes forventninger om serviceniveau, kvalitet, medbestemmelse og skræddersyede velfærdsydelser vokser. De færreste lader sig nøje med standardiserede minimumsløsninger. Flere leverandører af velfærd: Mange frivillige organisationer driver i dag væresteder, cafeer og behandlingshjem – og flere af dem ser sig selv som ligeværdige leverandører af professionelle sociale ydelser. Krav om samfundsansvar: Ønsket om at leve op til deres sociale, miljømæssige og etiske ansvar får virksomheder til at nytænke strategier og muligheder – og åbner op for helt nye samarbejdsmuligheder på tværs af sektorerne. På alle fire punkter kan en stærkere satsning på de socialøkonomiske virksomheder være en effektiv måde at imødegå disse udfordringer. Huset Venture: Handicappede i arbejde Huset Venture er en moderne virksomhed, der arbejder målrettet med at skaffe handicappede et meningsfyldt arbejde. Siden 2000 har Huset Venture selv produceret og udbudt serviceydelser til private og virksomheder på almindelige markedsvilkår. 7 ” Løsningen af det sociale problem er altafgørende. Vi bruger alle vores kræfter på at løse vores opgave – ikke til at skabe overskud til aktionærer eller ejere. Og ved at operere på samme vilkår som ”det almindelige erhvervsliv”, viser vi samtidig, at mennesker med handicap selvfølgelig også har ressourcer, der virkelig er brug for. Kjeld Søndergaard, afdelingsleder, Huset Venture Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? 8 • rn liste e • We Mobile • Sko vs g ård Ho te l is Kr S igt tel t ud Ple jeh je m te a eci Sp Dina Andersen er souschef i børnehaven Dagmargården, en privat, selvejende institution, hvor forældrene spiller en meget aktiv rolle – ikke blot som formel bestyrelse, men også når det gælder personaleforhold og nye pædagogiske tiltag. En organisationsform, som ifølge Dina Andersen giver større frihed, mere råderum og lettere arbejdsgange. • me tL ot Thorkil Sonne har stiftet it-virksomheden Specialisterne for at give mennesker med autisme mulighed for et arbejde, hvor de kan anvende deres særlige sans for detaljer, systematik og vedholdenhed. Den prisbelønnede virksomhed har 65 ansatte, samarbejder med store kunder som TDC og Microsoft, og er i fuld gang med at ekspandere internationalt. Peter Jørgensen har stiftet Huset Venture i Århus for at skabe og formidle arbejde til mennesker med funktionshandicap. Virksomheden udvikler sine forretningsområder med afsæt i medarbejdernes restarbejdsevne. I dag har virksomheden over 80 medarbejdere, som er beskæftiget med alt fra regnskab og it til reklame og grafisk design. Virksomheden har så stor succes, at konceptet nu er udbredt til en række andre danske byer. Thyra Frank leder Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Hun har udviklet et plejekoncept, hvor både medarbejdere, pårørende og beboere bliver inddraget i at tilrettelægge pleje og hverdag. Resultatet er blandt andet blevet mere engagerede medarbejdere, gladere beboere og et lavere sygefravær. Og ledere fra både danske og udenlandske plejehjem valfarter til Frederiksberg for at lære af erfaringerne. utik kerne • Frie Bør Fi sk B Fællestræk i det sociale engagement rn liste te • Heldigvis er eksemplerne langt fra enestående. I det civile samfund – tæt på borgernes behov – opstår der hele tiden konkrete ideer til at gøre tingene bedre og på nye måder. Masser af borgere har allerede fundet nye svar på nogle af velfærdsstatens udfordringer, og mange har valgt den socialøkonomiske virksomhedsform til at realisere dem. Gøres deres løsninger og erfaringer synlige, vil det inspirere mange flere. Danmark har både brug for og plads til langt flere socialøkonomiske iværksættere og virksomheder. aisi kel i 3.De bidrager på hver deres måde til at skabe social værdi og bane vej for nye løsninger i velfærdssamfundet. • a eci Sp 9 me tL ot 2.De er organiseret i forskellige former for virksomhedsmodeller og drives professionelt, men har ikke fortjeneste som et selvstændigt mål. • sD 1.De er grundlagt og drevet af ildsjæle – mennesker med vilje og kraft til at sætte handling bag deres sociale visioner. S igt tel Ple jeh je m Najib Haddar etablerede Værestedet Muhabet i København, fordi han så et behov for et værested for sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk. Værestedet tilbyder forskellige former for rådgivning og hjælp i et miljø, hvor hver enkelt besøgende føler sig velkommen og set. Det har været med til at give mange sindslidende troen på livet tilbage og reduceret deres behov for at være indlagt på hospitalet. Muhabet har over 5.000 besøgende om året, og Najib Haddar er nu klar til at dele sine erfaringer med det etablerede psykiatriske system i resten af landet. • is Kr tro Re agin stitu tion e r • Hus For bi • B men har tre tydelige træk tilfælles: e • We Mobile • Sko vs g ård Ho te l De fem eksempler er vidt forskellige, afé t•C le m e n ersett t n e t ud SPECIALISTERNE: Sense and Details Konsulentvirksomheden SPECIALISTERNE er blevet kendt som det første firma i verden, der anvender autismens karaktertræk positivt til løsning af værdifulde opgaver for erhvervslivet på markedsmæssige vilkår. 10 ” Dette arbejde har gjort en stor forskel for mig. Jeg har altid vidst, at jeg havde særlige evner, men det var svært for mig at finde en måde at anvende dem på. Dette arbejde har været godt for mit selvværd. Torben Sørensen, medarbejder, SPECIALISTERNE Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? 11 ” LEGO og autisme (ASF) har systematik som fællesnævner – mange personer med ASF har derfor flair for at arbejde med LEGO. SPECIALISTERNE har siden starten tænkt i mulighederne for at anvende LEGO’s robotteknologi i arbejdsmarkedsafklaring og efteruddannelse. LEGO Education Division og SPECIALISTERNE har indgået et partnerskab for sammen at gavne flest mulige med ASF. Thorkil Sonne, stifter af SPECIALISTERNE rne • We Mobile • S liste kov sgå rd Ho te l • e ist Kr me tL ot a eci ligt hje m te p •S St u le ersett dent ment En socialøkonomisk virksomhed er overordnet kendetegnet ved: • Ca o etr fé R • Fi sk B utik kerne • Frie Børnehaver og Fritidshjem • Triv se lsg ru pp 12 Huset Venture • Den Soci a/s • ale R en etsh j 1. Socialt formål ælp • Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt formål. Det kan være inden for alt lige fra beskæftigelse af udsatte grupper, børnepasning, uddannelse, sundhed eller miljøbevarende indsatser. 3. Nye løsninger Der er ofte tale om en unik idé – en løsning, man ikke har set før. Der kan være tale om et helt nyt produkt eller en ny ydelse, nye involveringsformer eller nye måder at anvende teknologi på for at fremme det sociale formål. Jam ie rs emmen – Engla nd • Fonden Mariehj ak for Maden • F ur Bank • T e • Merk H in ta un Oliv e Corn w a ll Virksomhedens overskud investeres typisk i virksomheden eller i samfundet ifølge virksomhedens formål. I alle tilfælde er der fuld gennemsigtighed med, hvad der sker med fortjenesten. F i ft een 2. Overskuddet følger formålet 4. Partnerskaber / involvering Løsningerne er ofte brugerdrevne, idet de udvikles ved at inddrage medarbejdere, brugere, borgere og andre interessenter. På samme vis indgår de socialøkonomiske virksomheder ofte i partnerskaber på tværs af brancher og sektorer. ou se •T VGl a d• Pot tem a ge riet Rødel e or Pr t• So ciale Ret shjæ lp • Ja mie O l i ve r s Fi ft e en C o rnwa ll emmen – Engla nd • Fonden Mariehj ak for Maden • Fa ur Bank • T xe e • Merk Van dre rhj em •U n de r væ rk e Virksomhedsform og finansiering for en socialøkonomisk virksomhed: Ple jeh je m me tL ot forhånd fastsatte ydelser – eventuelt suppleret med indtjening fra salg af enkeltydelser. Hus For bi • Bai sike l i• Hybridmodel, hvor virksomheden nig h ed e rn es D agin stitu tion er • både får eksterne midler (donationer, sponsorater eller offentlige støttemidler) og har egen indtjening fx fra salg af egne produkter eller ydelser. Me aktieselskaber, anpartsselskaber mv. Driftsaftale med den offentlige sektor, hvor virksomheden leverer på d• selvejende institutioner, foreninger, somhedens drift udelukkende sikres af salg af egne produkter og ydelser. ng la n erhvervsdrivende fonde, kooperativer, 13 100 pct. egen indtjening, hvor virk- –E som forskellige juridiske enheder: ow offentlige. De kan være organiseret yB er organisatorisk uafhængige af det Socialøkonomiske virksomheder drives som regel ud fra én af følgende finansieringsmodeller: ey B De socialøkonomiske virksomheder te • a eci Sp rn liste e • We Mobile • Muhabet: En oase i byen Muhabet er et værested for psykisk syge og traumatiserede flygtninge og indvandrere, hvor de kan komme og være en del af et fællesskab og få opmærksomhed, anerkendelse og socialt samvær. . 14 ” Muhabet er et supplement til det offentlige system. Vi tilbyder ikke medicinsk behandling, men vi giver de psykisk syge indvandrere et sted, hvor de kan dulme deres ensomhed og genfinde respekten for sig selv. Najib Hadar, stifter af Muhabet Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? ” Vi henter fisk hos en fiskehandler hver lørdag. Vi får 15 kilo kød om ugen fra en halalslagter, og vi har en fast aftale om at hente frugt og grønt i et af de lokale supermarkeder. Vi får hele tiden nye donorer. Samarbejdet med virksomhederne er også en måde at skabe opmærksomhed omkring psykiske syge indvandrere. Samtidig er det et pust ude fra virkeligheden, når slagteren kommer med kød. At de lokale forretninger har lyst til at samarbejde med os, får desuden gæsterne til at føle sig som en del af samfundet. Najib Hadar, stifter af Muhabet 15 De socialøkonomiske gevinster 16 De hidtidige socialøkonomiske virksomheder har især bidraget til velfærdssamfundet på tre måder: Banebrydende idéer: De har udviklet løsninger, der opfylder menneskers behov på nye måder – og skaber dermed social innovation. Effektive velfærdsløsninger: De har sikret et bedre og mere mangfoldigt udbud af sociale tilbud – og dermed mere kvalitet for velfærdskronerne. rie Børnehaver og Fritidshjem • Trivse lsg ru pp en Huset Venture • Den Soci a/s • ale R etsh j Bæredygtig vækst: De har været med til at etablere virksomheder og arbejdspladser, der på en socialt bæredygtig måde bidrager til samfundets vækst og velstand. ælp • Og netop på disse områder vil kommende socialøkonomiske virksomheder kunne yde særdeles værdifulde bidrag til fremtidens velfærdssamfund. Banebrydende idéer Socialøkonomiske iværksættere finder nye muligheder, hvor andre ser uløselige problemer, tomme bygninger, uarbejdsdygtige mennesker og manglende ressourcer. Det kan blandt andet føre til nye samarbejdsstrukturer, andre involveringsformer, bedre produkter og ydelser, alternative forretningsmodeller – eller til helt nye velfærdsydelser. Eksempelvis har Specialisterne og Huset Venture ved at fokusere på medarbejdernes særlige kompetencer skabt arbejdspladser til mennesker, som er blevet betragtet som ressourcesvage og som derfor har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Ved at inddrage medarbejdernes og brugernes ønsker og behov har plejehjemmet Lotte og børnehaven Dagmargården organiseret sig utraditionelt og derigennem øget både arbejdsglæde og brugernes tilfredshed. På den måde imødekommer de socialøkonomiske virksomheder ofte behov, som eksisterende markeder, organisationer og institutioner ikke tilfredsstiller. I kraft af deres eksempler udgør de en vigtig inspirationskilde – ikke bare for frivillige organisationer, men også for offentlige institutioner og kommercielle virksomheder. Med kombinationen af praksisnær viden, Ja m ie O live rs F i fte Ko n r D m ag a n •F Da nm ar k •G rø n ce t• de år rg ” ax Have l aa s•M r– Det er ikke nogen god idé at putte alt ind i standarder og skemaer. Alle er forskellige, og det 17 Huset Venture • Den So a/s • ciale Ret shjæ lp • Ja mie t• ak for Maden • Fa ur Bank • T xe e • Merk Eksempelvis har Specialisterne indgået samarbejde med LEGO Education om at udvikle undervisningsløsning er til jobtræningsprogrammer, hvor bl.a. LEGO’s robotteknologi tages i brug. Og Caféen Muhabet vil slet ikke kunne fungere uden et netværk af små, lokale virksomheder, eller den frivillige arbejdskraft, der bl.a. kommer fra Frederiksberg Frivilligcenter. På den måde trækker de socialøkonomiske virksomheder flere idéer, aktører og kompetencer ind i løsning en af velfærdssamfundets udfordring er. De bidrager dermed ikke kun til en større mangfoldighed i de sociale tilbud, men er også med til at udfordre og inspirere den offentlige sektor til at videreudvikle sine velfærdsudbud og driftsformer. Oliv er emmen – Engla nd • Fonden Mariehj Socialøkonomiske virksomheder startes ofte af engagerede personer, der har udækkede behov eller uløste problem er tæt på sig, og som har fået en god idé til en løsning. Løsningerne er ofte brugerdrevne – de udvikles ved at inddrage medarbejdere, brugere, borgere og andre interessenter. Desuden indgår de socialøkonomiske virksomheder ofte i partnerskaber på tværs af brancher og sektorer. rnwa ll •U n væ rk e Effektive velfærdsløsninger en C o Van dre rhj em de r personligt engagement og udstrakte frihedsgrader har de socialøkonomiske virksomheder gode muligheder for at udfylde rollen som ”velfærdssamfundets udviklingsafdeling”. Thyra Frank, forstander, Plejehjemmet Lotte s Fi fte u em or Pr er vigtigt at bevare den originalitet i dagligdagen. • afé ent • C tro Re •F pp uset Venture • a/s • H Den en Soc iale Ret shj ælp • Jam ie O li ver s F i ft een Co r nw a ll – rkur Bank • Tak for Maden • F Engla nd • Fonden Mariehjemmene • Me ax e V Den socialøkonomiske virksomhedsform appellerer til iværksættere, som er mere drevet af den gode samfundsmæssige idé end af den rent økonomiske indtjening. Alligevel har evnen til at tjene penge stor betydning for de fleste socialøkonomiske virksomheder. En god indtjening giver økonomisk uafhængighed og frihed til at skabe endnu mere social værdi. Et eventuelt overskud bliver typisk i virksomheden – eller geninvesteres ud fra virksom hedens formål. I alle tilfælde er der fuld gennemsigtighed med, hvad der sker med profitten. Socialøkonomiske virksomheder bidrager dermed ikke kun til den sociale sg ru Bæredygtig vækst - www.minoritydesign.dk m ersettle udent medstifter af Minority Design t St Celeste Elisabeth Arnold, ig tel 18 vi aldrig ville have tænkt på selv. is kB forretnings-og kompetenceudvikling, som u t i k kerne • Frie Børnehaver og Fritidshjem • Triv s el Deres ideer skaber nye muligheder for sammenhængskraft, men er også med til at skabe vækst og beskæftigelse. Ofte præsterer de socialøkonomiske virksomheder en bemærkelsesværdig høj kvalitet og produktivitet. Det kan blandt andet skyldes medarbejdernes stærke engagement. For eksempel er personaleomsætningen traditionelt lavere, og alene det styrker de sociale virksomheders faglige kvalitet og stabilitet. Desuden samarbejder mange socialøkonomiske virksomheder med det etablerede erhvervsliv. Det tilfører dem blandt andet en forretningsmæssig professionalisme, der gør det muligt at udvide aktiviteterne, så de kommer endnu flere mennesker til gode. is Kr med minoriteter i de kreative udviklingsprocesser. Ho te ” Det er utrolig værdifuldt for os at arbejde l• n ai nt • We Mob il e n ou Sko vs g ård m e rd gå ar •F SPECIALISTERNE: Sense and Details Konsulentvirksomheden SPECIALISTERNE er igennem mere end fire år blevet kendt som det første firma i verden, der anvender autismens karaktertræk positivt til løsning af værdifulde opgaver for erhvervslivet på markedsmæssige vilkår. 19 ” Der er en enorm social effekt på vore medarbejdere, som for første gang bliver kendt for hvad de er gode til. De får en løn, så de kan få et liv med lejlighed, bil mv. Det smitter også af på deres forældre, som for første gang ikke behøver kæmpe på deres børns vegne. Thorkil Sonne, stifter af SPECIALISTERNE Den socialøkonomiske tradition 20 Som organisationsform brød socialøkono- institutioner, som løser opgaver, der lige miske virksomheder igennem i 2. halv- så godt kunne være løst af det offentlige del af 1800-tallet, hvor politiske partier, eller af private virksomheder: herberger, fagforeninger, brugsforeninger, velgørende opholdssteder for børn, familieinstitu- foreninger og de store folkelige og kirke- tioner, aflastningstilbud, plejehjem mv. lige bevægelser spirede frem. Her blev De selvejende institutioner har imidlertid også fx Kirkens Korshær og Kristeligt hverken myndighed eller indtjening som Studentersettlement etableret, og den styrende princip, men bygger som regel på frivillige og private velgørenhed begyndte et værdigrundlag med rødder i det folke- at se sig selv som en samlet filantropisk lige og frivillige engagement. bevægelse. De socialøkonomiske virksomheder Kimen til egentlige socialøkonomiske hænger uløseligt sammen med de dan- virksomheder blev lagt i andelsbevægel- ske traditioner for et civilsamfund, hvor sen og kooperativerne. Senere blev der almindelige mennesker engagerer sig som etableret forskellige former for selvejende aktive medborgere – også i omsorgen for institutioner, der i tilknytning til frivillige samfundets svageste. organiseringer fungerede som offentligt I den filantropiske bevægelses begyn- støttede, men private initiativer i den delse var værdier som ”hjælp til værdigt socialpolitiske indsats. Med udgangspunkt trængende” og ”hjælp til selvhjælp” de i et værdimæssigt fællesskab var private bærende principper. Med tiden er bevæ- initiativer med til at finde nye løsninger på gelsen blevet en aktiv medspiller i den samfundets behov. stadigt mere omfattende socialpolitiske Begrebet ”selvejende institution” er da også et dansk varemærke. Det er typisk indsats. Bedre vilkår for socialøkonomiske virksomheder Hvis Danmark skal udvikle og udnytte den socialøkonomiske 21 virksomhedsforms fulde potentiale, er der behov for at forbedre disse virksomheders rammebetingelser på især følgende områder: Øget forretningsforståelse: Eksiste- rende og kommende socialøkonomiske virksomheder bør støttes i at udvikle nd ng la –E ct somhederne kan bidrage med kompetencer, frivillig arbejdskraft, materialer eller andre ressourcer til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder. Det kan fx være en del af virksomhed ernes arbejde med deres samfunds ansvarlighed. • Involvering af erhvervslivet: VirkDi re i dialog med de socialøkonomiske virksomheder styrke de rammevilkår, der kan understøtte vækstmuligheder og forretningskompetencer. Det handler bl.a. om adgang til målrettet iværksætter- og finansieringsrådgivning. myndigheder kan styrke de socialøkonomiske virksomheder ved at købe deres produkter og ydelser og ved at indgå i partnerskaber med dem. Ca fé Målrettet lovgivning: Lovgiverne bør Ansvarlig indkøbspolitik: Offentlige Socialt Udvikling Skole • sce nt e r• udbrede kendskabet til den socialøkonomiske virksomhedsforms principper og potentialer. Det gælder både i den offentlige sektor, i erhvervslivet, hos de frivillige sociale organisationer og blandt borgerne generelt. større forretningsforståelse, så de både styrker driften og lærer at tænke strategisk over vækst og udvikling. ds Kofoe gn • Større kendskab: Der er behov for at m je eh ej l P m M et et gr ar h m jem eh et å •R nes ” Som myndigheder kan vi i kommunerne være med til at skabe bedre vilkår for socialøkonomiske virksomheder. Ved at etablere lokalt forankrede socialøkonomiske netværk, ved at købe deres produkter og ydelser samt ved at indgå 22 partnerskaber med dem, bidrager vi til innovation og nytænkning i løsningen af velfærdsopgaver, der er skræddersyet til vores lokalsamfund. Lars Rasmussen, Social- og beskæftigelsesdirektør i Kolding Kommune Nytænkende og åbne frivillige organisationer: Mange organisationer søger nye indtjeningskilder og samarbejdspartnere, der kan sikre dem større økonomisk uafhængighed. Det gør det oplagt for frivillige organisationer i højere grad at indgå partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder. Dag inst itut ione r Involvering af uddannelses organisationerne: Det er et naturligt • H us F orb i•B aisi kel i• Ple jeh je m led i uddannelsesinstitutionernes sats ning på iværksætteri også at sætte socialøkonomisk iværksætteri på skemaet. me tL ot Et aktivt civilsamfund: Interesserede borgere kan selv etablere en socialøkonomisk virksomhed eller vise deres støtte ved at være kunder, frivillige medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer. Jo stærkere det lykkes at involvere myndigheder, kommercielle virksomheder, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet i øvrigt, jo tættere kommer Danmark på at indfri det betydelige socialøkonomiske potentiale for at skabe fornyet velfærd og vækst. te •S c ia pe list Den social-økonomiske tradition Baisikeli: Cykler for et bedre liv Baisikeli arbejder for at fremme en bæredygtig cykelindustri i Afrika. I praksis får Baisikeli brugte danske kvalitetscykler fra forsikringsselskaberne. Nogle af cyklerne sættes i stand med hjælp fra danske socialt udsatte, hvorefter cyklerne udlejes til turister og virksomheder i Danmark. Andre cykler sendes til Tanzania, hvor de bliver sat i stand og ombygget til fx cykelambulancer af lokale cykelmekanikere, der har gennemgået en uddannelse hos Baisikeli. Herefter sælges cyklerne til priser, hvor alle kan være med og i en kvalitet, der kan holde til at blive brugt. ” Baisikeli er et moderne udviklingsprojekt, der tager afsæt i en række forskellige teorier og forretningsfilosofier som socialøkonomi og 4. sektor tanken. I stedet for at betragte profit som et helligt mål og kunder som noget, der skal kapres, ser vi vores kunder som et led i en bæredygtig proces, der forbedrer levestandarden for alle involverede parter. Stiftere, Henrik Smedgaard Mortensen og Niels Bonefeld 23 Sådan arbejder Center for Socialøkonomi 24 Frie B ø rn e haver o g Friti dshj em • Tr ivs el s gr up p en I 2008 besluttede Folketinget at støtte Fonden Socialøkonomi med 10,7 millioner kr. af satspuljemidlerne til at etablere Center for Socialøkonomi: et uafhængigt center, der hjælper socialøkonomiske iværksættere og eksisterende socialøkonomiske virksomheder. Vi arbejder overordnet for at udvikle det danske velfærdssamfund ved at fremme den socialøkonomiske iværksætterkultur i Danmark. Vores mål er at forbedre livssituationen for socialt udsatte, styrke indsatsen over for børn, unge og ældre samt bidrage til et bedre miljø. Vi stræber efter at øge kendskabet til og udbredelsen og effekten af socialøkonomiske virksomheder. Det gør vi gennem oplysning og ved at kvalificere og koordinere en række initiativer på det socialøkonomiske område. Vores indsats foregår især på følgende tre felter: 1. Virksomhedsudvikling – vi fremmer levedygtighed og effekt Rådgivning: Vi yder og formidler råd- givning om at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder. Kurser og værktøjer: Vi understøtter socialøkonomiske praktikere med værktøjer, workshops og programmer, som kan udvikle deres kompetencer. Det gælder fx inden for forretningsdrift, organisationsudvikling, partnerskaber, effektmålinger mv. Matchning af behov og kompetencer: Vi hjælper socialøkono- miske iværksættere og virksomheder med at få kontakt til mentorer, bestyrelsesmedlemmer, specialisthjælp eller potentielle partnere, som kan udvikle virksomheden. a/s • Huset Ve ntur e •D en S oci ale Re t jem eh lej •P é Zusamme – ct d an gl En n•D iak on i ss es tif s en ls te Ho sp ice Design • Kofoeds Skole • Socialt Udv inority iklin •M g sce nt er •C af é D ire 2. Samarbejde 3. Viden – vi fremmer involvering og vækst – vi fremmer forståelse og kendskab 25 Socialøkonomiske netværk: Vi etablerer og faciliterer netværk mellem socialøkonomiske virksomheder og iværksættere. Forskning: I samarbejde med forsk- ningsinstitutioner, handelsskoler og universiteter arbejder vi på en samlet kortlægning af socialøkonomiske aktiviteter i Danmark. Mentorprogram: Vi tilbyder en men- torordning, som sikrer, at der overføres relevante forretningskompetencer fra et bredt netværk af aktører i den offentlige, frivillige eller private sektor. Bestyrelsesprogram: Vi tilbyder et bestyrelsesprogram, som matcher frivillige bestyrelsesmedlemmer fra erhvervslivet med nystartede og eksisterende socialøkonomiske virksomheder. Ambassadørprogram: Vi samarbejder med et korps af beslutningstagere fra den offentlige, private og frivillige sektor, der som ambassadører vil arbejde på at styrke kendskabet til socialøkonomiske virksomheder i offentligheden. Formidling: Vi udgiver publikationer og kommunikerer om socialøkonomi – ofte i samarbejde med medier og andre vidensformidlere. Derudover vejleder vi erhvervscentre og lokale frivilligcentre om socialøkonomisk iværksætteri med henblik på at skabe lokale socialøkonomiske iværksættermiljøer. Cafe Retro 26 Cafe Retro har været en del af det københavnske cafemiljø siden 2005. Den blev etableret af en gruppe frivillige unge med inspiration fra de kreative cafemiljøer i London. Cafeen fungerer i dag som en kunstog kulturcafe, hvor alt overskud går til humanitære projekter i den 3. Verden. Cafeen danner ramme om forskellige events, koncerter, kunstudstillinger, foredrag og kurser. Derudover er der flere kunstnere og designere, som producerer i og sælger ud af huset. Cafeen drives hovedsageligt af frivillige kræfter og har i dag omkring 80 frivillige tilknyttet. ” 27 Vores gæster bemærker tit, at der er en god stemning i cafeen. De kan mærke, at de frivillige kan lide det, de gør – ellers var de der ikke. Den gode stemning og visheden, om at ”min kaffe eller øl hjælper mennesker, som har det skidt” gør, at folk kommer igen – det har altså en god PR-effekt. For det andet bliver folk gladere af at være gæster på vores cafe, fordi den gode stemning smitter. Rie Skårhøj, formand for og initiativtager til Cafe Retro Gør selv en forskel Alle kan være med til at indfri potentialet i 28 de socialøkonomiske virksomheder. Du kan fx være med til at udbrede kendskabet til de is Kr socialøkonomiske virksomheder og iværksættere S igt tel nters t ud e – i virksomheden, i organisationen, på é Caf ent • ettlem uddannelsesinstitutionen, i netværket osv. Du kan også bidrage med kompetencer, ressourcer og netværk, der kan være særlig relevante for en socialøkonomisk virksomhed. I nogle tilfælde vil du eller din organisation kunne indgå i forretningsmæssige partnerskaber med en socialøkonomisk virksomhed eller iværksætter. Hvis du er interesseret i at høre mere om samarbejdsmulighederne, kan du bruge vedlagte svarark. På Center for Socialøkonomi kan vi fx hjælpe dig med at blive: Mentor: Som mentor yder du (for- tro Re • Fi sk B utik kerne • Frie Børnehaver og Fritidshjem • Triv s el sg ru Huset Venture • D e n S a/s • ocia le R en etsh pp jælp retnings)sparring og trækker på dit netværk til gavn for en udvalgt socialøkonomisk virksomhed, som er under opstart, eller som ønsker at udvikle sin forretning til et nyt niveau. Bestyrelsesmedlem: Som bestyrelses- medlem kan du lade dine kompetencer bidrage til at skabe større professionalisme i en socialøkonomisk virksomhed, der ønsker at etablere en bestyrelse som øverste ledelse. • Ja mie O l ive r sF i fte en C o rnwa ll – ” ” ” Et samarbejde med socialøkonomiske virksomheder medfører en række klare fordele for Partner: Partnere kan samarbejde med socialøkonomiske virksomheder omkring fx køb af ydelser, fælles udvikling af nye ydelser eller en systematisk udveksling af ressourcer, viden og kompetencer. Blandt mulige partnere kan nævnes forsknings- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger samt andre interesseorganisationer. Ambassadør: Hvis du er beslutningstager i den private, offentlige eller frivillige sektor, kan du deltage i vores ambassadørprogram. Dermed påtager du dig at bidrage målrettet til at styrke offentlighedens kendskab til socialøkonomiske virksomheder. Sponsor: Vi har brug for sponsorer, som ønsker at bidrage med tid, kompetencer, penge eller andre midler til at gennemføre en række af centerets aktiviteter. BRFkredit. Vi udvider vores forretningsnetværk, vi understøtter vores CSR-strategi, og der skabes nye forretningsmuligheder til gavn for alle. Lars Hilberg, Personalechef i BRFkredit 29 At være mentor giver helt nye udsigtspunkter, som er interessante at bringe med tilbage i dagligdagen på kontoret. Kenneth Messerschmidt, IT-chef i Ingeniørernes A-Kasse Der er stor værdi i at forene forretnings logikkerne fra de socialøkonomiske virksomheder med de frivillige sociale organisationers Socialøkonomisk iværksætter: Vi kan hjælpe dig, hvis du har en socialøkonomisk iværksætter i maven. Vi kan blandt andet tilbyde rådgivning og netværk, så du er bedre klædt på til at komme i gang. stærke værdier. Jeg mener, at frivillige sociale organisationer og socialøkonomiske virksomheder har meget at lære fra hinanden. Terkel Andersen, sekretariatschef i Frivilligrådet Idégrundlaget er udarbejdet med stor og værdifuld støtte fra følgende: Erhvervsskolernes Forlag: Grafisk opsætning og tryk Klartekst: Gennemskrivning og korrektur 30 Lars Jannick Johansen, direktør, Mandag Morgen 31 Center for Socialøkonomi er etableret den 1.1. 2008 med støtte fra Folketingets Satspulje. Centeret er en uafhængig, praksisnær og samlende platform for de eksisterende og kommende social økonomiske virksomheder i Danmark. Vi arbejder med rådgivning, koordinering og formidling for at fremme en socialøkonomisk iværksætterkultur i Danmark. Det betyder at: Vi samarbejder med socialøkonomiske iværk sættere, frivillige organisationer, NGO’ere, erhvervsliv, kommuner og regioner om at starte socialøkonomiske virksomheder. Vi involverer erhvervslivet, som bidrager med forretningsmæssig viden, netværk og bestyrelses medlemmer til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder. Vi skaber rum for samarbejde, videndeling og forretningsmuligheder ved at etablere netværk på tværs af sektorer og brancher. Vi formidler viden til alle sektorer om mulighederne for at indgå partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder. Vi fortæller om succeserne, sætter ord på effekten af partnerskaber og orienterer bredt om relevante arrangementer. www.socialøkonomi.dk Mail info@socialøkonomi.dk Telefon 2970 9160 Læs mere på vores hjemmeside www.socialokonomi.dk eller kontakt os på info@socialokonomi.dk
© Copyright 2024