Volvo Trucks eksperimenterer succesfyldt med Bio-DME lastbiler, der kører på DME udviklet af blandt andet affaldstræ. Foto: Volvo fakta H Naturgasbiler H Ifølge Naturgas Fyn udleder en naturgasbil 30 procent mindre CO2 end en benzinbil og er på højde med de nyeste dieselteknologier. Vælges biogas, sker der ingen CO2 udledning, og 2050 er af den tidligere regering sat som målet, hvor Danmark er fri for alle fossile brændstoffer. H Naturgas/biogasbiler er som nævnt for dyre i forhold til selv dieselbiler i relation til vores afgifter. Det gælder også for varebiler med 30 procent afgift, men især for personbiler, som typisk koster 23.000 kroner mere end en benzinbil ab fabrik. Hertil kommer så moms og afgifter – altså ekstra cirka 70.000 kroner. En varebil på 30 procent bliver 40.000 kroner dyrere med dagens afgifter. Uden en afgiftsreduktion bliver udbredelsen af naturgasbiler yderst begrænset. H I Sverige er naturgas til transport statsstøttet og billigere at tanke end benzin. Der kører 32.000 naturgas-biler i Sverige. I Italien kører der 730.000 naturgasbiler, i Tyskland 92.500 naturgasbiler. H Med erhvervsbiler over fire tons er der ingen registreringsafgifter. Her ville naturgas/ biogas være en naturlig løsning. Alternativt. Danske politikere satser bredt på elbiler til at udfase fossilt brændstof til personbiler, men til godstransporten er biogas det bedste alternativ til diesel. Biogas kan redde godstransport Af Carsten Teiner // ct@berlingske.dk 28 procent af Europas samlede CO2-udledning kommer ifølge EU fra transportbranchen – og EU kræver ti procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020, og i 2050 skal efter planen det fossile brændstof være erstattet af vedvarende energi. Derfor er det nødvendigt at finde alternativer til diesel, hvis tallet skal ned. Løsningen er i første række flydende naturgas og på længere sigt biogas, som ikke udleder CO2. Problemet er, at naturgas/biogas-biler er for dyre i forhold til selv dieselbiler i relation til vores afgifter. Et stort problem med gasbiler er også rammebetingelserne. Gasbiler udgør ikke en særskilt gruppe, men hører under benzinbiler. Det gælder også de grønne afgifter for personbiler og varebiler. Den nye energiaftale i Folketinget gør ikke Danmark mindre afhængig af olie, fordi aftalen i praksis ikke vedrører transportsektoren, som tegner sig for hovedparten af landets olieforbrug, skrev Weekendavisen for nylig. De fleste lande i Europa har i årevis haft naturgas som drivmiddel til såvel person- og godstransport, men hvor man i et vist omfang vil se flere elbiler til persontransporten i fremtiden – og til lokale distributionskøretøjer som Renaults Kangoo Z.E. – er naturgas og biogas en god løsning til tung transport. »Vi har påbegyndt støtte til tre biogasprojekter – til busselskabet Arriva og buskørsel i København, til Økologisk Råd for test af biogas-lastbiler i hovedstaden og omegn samt til busser og kommunale lastbiler i Fredericia Kommune. Forsøgene skal afdække tekniske og økonomiske barrierer for biogas, så politikerne får et bedre overblik,« siger NielsAnders Nielsen, centerleder i Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen.« Store udgifter Han mener, at biogas er en mulig løsning til fremtidens tungere transportbehov – og indtil der er nok biogas, kunne naturgas være en god »driver«. Men i begyndelsen vil det foregå på begrænsede områder. Blandt andet er infrastrukturen i Danmark for biogas til transport ikke helt på plads, og det koster en del at rense biogassen for vand og CO2 og så komprimere til 220 bar. »Biogasbiler er dyrere at købe og køre i, som det ser ud i dag, og der må derfor ses politisk på de instrumenter, der er nødvendige for at gøre disse biler interessante – som det er sket i eksempelvis Sverige, men herhjemme er afgiftsprovenuet jo en udfordring. Økonomisk skal projektet jo hænge sammen,« siger Niels-Anders Nielsen. I Det Økologiske Råd mener sekretariats- leder Christian Ege, at naturgas og biogas er på vej som en af de bedste muligheder for bedre miljø. At det ikke er sket før, skyldes igen politiske beslutninger for år tilbage. Udnyttelsesgraden for naturgassen er højere i forbindelse med kraftvarmeværkerne og dermed opvarmning i huse – men hvis Danmark skal opfylde EUs retningslinjer for bedre transportmiljø, er naturgas/biogas vejen frem, mener han. Danmark har i øvrigt været et af de få lande i Europa, som – sammen med bl.a. Albanien og Rumænien – ikke tilbyder gasbiler. Men på Fyn vil man det anderledes. Naturgas Fyn har købt de første 14 naturgasbiler, der teknisk bygger på benzinbiler, og energiselskabet, der ejes af fynske kommuner, har åbnet landets første gas-tankstation, som er åben for alle. Selskabet er også medejer af et anlæg til forarbejdning af biogas til biometan, som er nødvendigt for, at det kan bruges til biler. Som udgangspunkt kan bruges spildevand, affald og gylle som ressourcekilde. Firmaet Haldor Topsøe er også klar med et biogasanlæg. For at udnytte affaldet til biomasse kræves dog en optimal kildesortering af affaldet. Gassen ligger jo rullet ud i undergrunden i hele landet. Det er dog af gode grunde p.t. kun svenske og tyske bilister, ud over de 14 fynske biler, der har benyttet gas-stationen i Odense. B fakta H Biogasbiler fra Volvo H Volvo Trucks har bygget syv lastbiler med hver sit drivmiddel – en af dem til biodiesel (naturgas og diesel). De kan køre på rent biogas, når det i fremtiden bliver masseproduceret. H Der er projekteret en blå transportkorridor ned gennem Europa med muligheder for at tanke LNG (flydende naturgas) og evt. biogas. Gas koster 60 procent af diesel uden afgifter. H En anden af de syv Volvo-lastbiler kører på DME (Di-Methyl-Ether), en gas, der ved kun fem bar omdannes til væske. DME udvikles af naturgas eller fra biomasse (bio-DME). Volvo har et forsøg med DME-biler hos storkunder i Sverige, bl.a. DHL og PostNord, og det har vist sig, at CO2-udledningen falder med 95 procent, skriver Transportnyhederne. dk. H En såkaldt biofuel-bil har både benzintanken og naturgastanke under bilen. Samlet er rækkevidden 900 kilometer. Gassen er komprimeret til 200 bars tryk, og man kan tanke på tre-fire minutter. Fordelen ved biogas: Det kan lagres modsat elektricitet fra vindmøller, der skal lagres via brintanlæg. / TRANSPORT / .07 BERLINGSKE / 5.SEKTION / TIRSDAG 17.04.2012
© Copyright 2024