1. No category

2 | 2 0 13
Glarmesteri
iNano
ARKITEKTUR
Bygning 324 – DTU
Teknologi
Grafén
2 Arkitektur
glas 2 | 2013
De ­velmenende
EU kokke …
Som den velinformerede læser vil vide, så har EU parlamentet efter flere
komplicerede tilløb, kombineret med en energisk lobbyindsats fra berørte erhvervsgrene, herunder også den europæiske glas- og vinduesbranche, vedtaget et nyt regelsæt for CE-mærkningen. Vi går fra direktiv til forordning, indholdet er nogenlunde det samme, men nu er reglerne altså direkte gældende
i alle EU lande. Og straffen for ikke overholdelse af reglerne er fremhævet.
Svenskerne har nu travlt, for de har ikke rigtigt taget tingene alvorligt.
Tyskerne holder konferencer for at finde fælles fodslag, og de vil desuden
ikke rigtigt af med deres Ü-Marke. I Danmark er vi langt fremme, og myndighederne er klar til at opsøge og straffe de formastelige, som ser bort fra
reglerne.
Lad os lige stoppe op og se på CE-mærkningens oprindelse. Mærket er
et produkt af ideen om det indre marked. Åbne grænser og ingen handelshindringer. CE-mærket skal på baggrund af fælles europæiske standarder og
prøvningsmetoder være »passet«, som sikrer produkters frie vandring i EU.
Handelshindringer har vi stadigvæk masser af i EU, og nu er de så suppleret med et revideret vanskeligt forståeligt og ressourcekrævende regelsæt
med direkte gyldighed i EU landene.
Den oprindelige idé med »EU – passet« er sådan set ganske fin, men systemet virker ikke rigtigt i byggesektoren. Systemet er bureaukratisk, og hvad
værre er, konkurrenceforvridende til skade for håndværket og den mindre
industri.
Hvorfor skal, lad os for eksempel tage et vindue, som bestilles til en bestemt bygning efter individuelle mål, og som fragtes direkte fra fabrik til
byggeplads og monteres indenfor kongeriget egentligt CE-mærkes? Og er det
rimeligt, at individuelle bruseafskærmninger primært bestående af glas og
beslag skal CE-mærkes – og dermed testes af et såkaldt notificeret organ –
blot fordi der er lavet en standard for bruseafskærmninger til glæde for præfabrikerede, evt. importerede produkter? Og hvornår bliver sammensatte CEmærkede produkter til et nyt produkt – som skal CE-mærkes?
Og desuden. Er der ikke en risiko for, at den europæiske byggesektor
mister individualitet og særpræg, ja håndværksmæssig finish, på grund af
standardiseringstankens håndsrækning til industriprodukter?
På et møde med en ansvarlig embedsmand i EU kommissionen fortalte
vedkommende, at han på en konference om emnet, efter at man havde et
udkast klar, skulle redegøre for udkastets indhold og konsekvenser. Da han
gik ned fra talerstolen, måtte han for sig selv erkende, at han ikke forstod
sit eget udkast. Så gik man atter i gang med at forenkle reglerne. Meget tyder
desværre på, at det ikke er lykkedes!
Der er allerede nu – altså før reglerne fuldt ud er trådt i kraft – behov for
en revision, som sikrer, at håndværket ikke rammes af unødvendigt bureaukrati og unødvendigt begrænsende og skadende regler.
Hans-Georg Nielsen
Ansvarshavende redaktør
glas 2 | 2013
A r k i t el ke d
t ue r 3
6
16
18
4 A
i nr dk h
i toelkdt u r
glas 2 | 2013
Indhold
6Fremtiden er komposit! | vision
10
Et busskur helt i glas | konkurrence
14
Grafen – værd at hold øje med | teknologi
16
Ruderformede krystaller | glarmesteri
18
Bygning 324 – DTU | arkitektur
22
»Digitalt håndværk« | teknologi
27
Tilsyn, teater og tunge løft | arbejdsmiljø
28
Ned i maskinrummet! | ps
Udgiver
GLAS – Glasteknisk Forening
Gothersgade 160, 2.th.
1123 København K
Telefon 33 13 65 10
Fax 3313 65 60
hgn@glarmesterlauget.dk
Redaktion
Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, Jens
Otto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Madelung, Morten Redtz og Poul Sabroe.
Grafisk tilrettelæggelse
Pernille Sys Hansen, Damp Design
Forsidebillede
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
glas 2 | 2013
Annoncer
Forlaget Coronet A/S
Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund
Telefon 35 25 34 00 – telefax 36 70 50 63
glas@forlaget-coronet.dk
Abonnement
Kr. 200,– ex. moms.
ISSN 1604-8016
Trykt hos Oberthur A/S
Tilsluttet
Danske Specialmedier
Næste udgave udkommer i uge 37/2013.
Redaktion slutter den 16. august 2013
FMK
Oplag
6. 180
GLAS – magasin fra glasbranchen – udgives fire
gang om året af GLAS – Glasteknisk Forening,
som er dannet af Glasindustrien og Glarmester­
lauget i Danmark. Magasinet udsendes til arkitek­
ter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas.
A r kiint de h
k to ul r
d 5
Fremtiden er komposit!
Med kurs mod lavenergi-samfundets kredsløbsøkonomi synes
der dømt byggeri med kompositmaterialer med høj styrke og
lav fylde – og dertil glas, masser af glas!
Af Poul Sabroe
Arkitekturens grundrum vil være af glas
– også i fremtiden.
Så meget synes sikkert, skal man stole
på udbyttet af samtaler med førende danske arkitekter. Man kunne ellers forledes
til at tro noget andet, da Kim Herforth
Nielsen fra tegnestuen 3XN, mastermind
bag huse som Bella Sky Hotel, Horten Advokater og FN Byen i København, sagde,
at ‘huse ikke er firkantede mere. Vi opfatter bygninger som en helhed, en slags
skulptur; facaden er deres en hud’.
Komposit
Et kompositmateriale er et materiale, der
er sammensat af flere materialer med det
resultat, at kompositmaterialet får bedre
egenskaber. Ofte vil kompositmaterialet
være lettere og stærkere. Eksempel: Glasfiber. Førende producent: Fiberline A/S,
Middelfart.
Biokomposit
Et biokompositmateriale er et materiale, der er sammensat af en polymer
(fx polyetylen) og naturlige fibre fx fra
planter eller cellulose. Biokompositter er
biologisk nedbrydelige, har lav vægt og
høj styrke. Førende producent: Holland
Composites i Lelystad, Holland.
Kim Herforth er sammen med mange
kolleger optaget af kompositte materialer
– med eller uden biologisk tilskud.
– Komposit har en varmeledningsevne, der er ringere end træ. Det betyder
stor frihed uden kuldebroer, lyder anmeldelsen fra partner i KHR Arkitekter, professor på Kunstakademiets Arkitektskole
i København, arkitekt m.a.a. Jan Søndergaard. Det betyder facadesystemer med
betydeligt reducerede dimensioner – fx
120 mm – som klimaskærm fuldt på højde med tre gange så korpulente facader,
baseret på traditionelle betonelementer
og murværk. Jan Søndergaard taler ud fra
aktuelle erfaringer fra komposit-projekter
som Fiberlines hovedkvarter i Middelfart
og Helligkors kirke i Jyllinge, ligesom han
også er langt fremme i processen med at
bygge sit eget enfamiliehus på Amager.
Centralt i dem alle står den bomstærke,
men minimalt dimensionerede komposit
af polymer og ekstruderede glasfibre. Med
profiler helt ned til 16 mm arbejder Jan
Søndergaard med konstruktivt bærende
facademoduler i størrelser op til 6–8 m2!
– Og altså glas, understreger Søndergaard. Jeg kan ikke lige mindes et andet
byggemateriale, der i de seneste årtier
har optimeret sin ydeevne som netop bygningsglasset. En tre-lags energirude har
ydeevne som en muret klimaskærm. Den
er termisk, højtydende, vedligeholdelsesfri og kan holde i tusind år!
Anne Beim
Jan Søndergaard
Mangler CE
Arkitekt m.a.a. Morten Norman Lund,
3XN, er enig: – Der er ingen tvivl om,
at vi skal videre med kompositter og
biokompositter, men vi ser glasset i en
kontinuerlig dialog med de nye kompositte bygningselementer. Det betyder,
at vinduesrammen reduceres markant,
glasarealet øges og vægten reduceres!
Især det sidste er vigtigt at hæfte sig
ved, hvis man er glasproducent eller
glarmester: Vægten af den totale konstruktion skal bringes ned. Når kompositterne får det seriøse gennembrud, er det
glasset, der bliver klodsen om benet. Og
der er ingen grund til at tro, ventetiden
bliver lang.
– Det er fraværet af CE-mærkninger
og med dem de europæiske standarder,
der sinker os, forklarer Morten Norman
Lund. Når lovstoffet mangler, bliver vores
og ingeniørernes arbejde med at eftervise
og dokumentere sendrægtigt. Men det
stopper os ikke. Aktuelt deltager 3XN i
netværkssamarbejdet BioBuild sammen
med netværkspartnere fra syv europæiske lande. Det skal være med til at bringe
BioBuild
BioBuild er et europæisk forsknings – og
udviklingssamarbejde, der skal tilvejebringe en afgørende reduktion af den indlejrede energi i systemer til bygningers
facader og skillevægge. Samarbejdet har
15 partnere og et EU-finansieret budget
på 45 mio. kr.
6 Av r
i sk ii ot n
ektur
glas 2 | 2013
udviklingen videre, mener Morten Norman Lund.
Letvægtsglas
Opfordringen til den professionelle
glasbranche er ikke til at misforstå. Jan
Søndergaard og Morten Norman Lund
siger samstemmende: – Vi vil i dialog
med glasproducenterne og den udførende
montage om den fremtid, der venter lige
rundt om hjørnet. At morgendagens arkitektur skal bruge glas er ikke til diskussion; udviklingen drejer sig om forædling
og raffinering til facadernes vekslende
behov.
– Adaptive facader, selvrensende facader, facader, der ikke bare holder sig selv
rene, men også er med til at bekæmpe
luftforurening, foreslår Morten Norman
Lund, mens Jan Søndergaard fokuserer på
vægten af glasmodulet: – I udgangspunktet har glasmodulet i kompositrammer
optimale egenskaber indenfor genanvendelse og energidata. Men Glasindustriens
professionelle kompetencer kan bringes i
anvendelse til at nedbringe vægten.
I arkitekturens forskningsmiljø løfter
centerleder for CINARK på Kunstakademiets Arkitektskole, professor og arkitekt
glas 2 | 2013
m.a.a. Anne Beim en advarende finger:
– Lettere glas lyder interessant; men
bygningsglasset baserer en stor del af sin
funktionalitet på de kendsgerninger, at
det er solidt, robust og sejlivet. At erstatte
en kendt komponent med det helt uprøvede kan præsentere betydelige udfordringer, mener Anne Beim.
Komposit 1
Forslag til Moskva Polyteknisk Museum fra 3XN
arbejder med facader af strukturelt glas i kompositprofiler. 3XN er prækvalificeret med projektet,
som har et budget på 140 mio USD.
Dagslys-formidler
kræver dyr og forurenende transport og
producerer store affaldsmængder, det er
det afgørende spørgsmål, lyder ordene fra
arkitekten Niels Peter Flint, der driver sin
egen forsøgs – og formidlingsvirksomhed,
NPFC.
– Er glasset altid det rigtige svar, spørger Niels Peter Flint retorisk og svarer ved
at bringe et letvægtsmateriale som PET
i spil (polyetylen teraftalat), kendt fra
engangsflasker til vand og læskedrikke.
Skal det bruges i byggeriet? Måske, hvis
bygningens levetid er kort, lyder svaret.
Og i så fald som moduler, der kan bruges
mere end en enkelt gang.
– Lige om lidt skal der fx bygges
moderne boliger til 400 mio. kinesiske
familier, minder N.P. Flint os om. Vi har
en forpligtelse til at reducere de enorme
mængder af materialer, hvor vi kan.
Det betyder ikke, at udforskende og grænsesøgende aktiviteter er uden interesse:
– Hele spørgsmålet om materialernes
indlejrede energi (embedded energy) og
dens potentiale for genvinding og genanvendelse optager et flertal af arkitekter,
siger Anne Beim. I den kontekst er også
kompositmaterialerne interessante; vi
kender dele af deres styrke, men hvordan
vil de fungere i genanvendelsens kredsløb? spørger Anne Beim.
Fra en anden arkitekturforsker af den
mere provokerende slags sættes ord på
tanker, der endnu er sekteriske, men
måske mainstream i morgen: – Glasbranchen skal i sin selvforståelse se sig
selv som en leverandør eller formidler af
dagslys; hvordan den opgave løses med
mindst mulige materialestrømme, der
A r k i tv ei ks ti o
un
r 7
Bygningskerne
At bygninger i en accelererende udvikling
skal spejle det omskiftelige samfund ved
at være tilsvarende fleksible og forandringsparate er et arkitekturpolitisk synspunkt. Nomadehuset, der ideelt set skal
kunne opføres, anvendes og adskilles for
at blive genopstillet på ny adresse, synes
dog snarere at være et tankeeksperiment
end en reel udvikling.
– Men et scenarie, hvor bygningens
kerne med statik og installationer har en
lang holdbarhedsdato, mens facadens
‘dressing’ og ‘accessories’ – i form af
tilbehør til funktion eller dekoration –
kan opdateres eller aktualiseres, det er
sandsynligt og allerede i dagens arkitektur en væsentlig overvejelse, lyder det fra
Anne Beim. Morten Norman Lund, 3XN,
og Niels Peter Flint nævner leasing af
arkitekturens komponenter eller af hele
bygninger som en brugbart model: – Leasing indebærer, at bygningens bygherre
forbliver dens ejer i hele levetiden. Han
har derfor fokus på at vælge de mest
bære­dygtige, holdbare og genanvendelige
8 vA irskiiot ne k t u r
løsninger, fordi han selv bærer ansvaret
for recycling eller bortskaffelse, forklarer
Morten Norman Lund. At modellen virker
findes der danske eksempler på; og den
hollandske tegnestue Rau har taget skridtet fuldt ud med sit Turn Too-koncept:
Forget property. Performance is what
counts! (Glem ejerskab. Det handler om,
hvad huset kan!)
Glas, kun glas
I den optik giver Jan Søndergaard
topkarakter til den moderne energirude
i kombination med lette, højtydende
materialer, ikke bare for dens evner som
klimaskærm, men også som genanvendt
komponent.
Jan Søndergaard: – Arkitekturen vil
bestræbe sig på at smelte miljøet inde i
husene sammen med naturen udenfor.
Arkitekturen vil forenkle og minimere
materialeforbruget, mens den stræber
efter transparens og translucens, idet den
spejler og transcenderer naturen. Få og
enkle geometrier vil blive foretrukket til
de fleste bygningstyper. Vi vil komme til
Komposit 2
Et aktuelt værk af Jan Søndergaard udforsker
kompositmaterialet glasfiber i orkestrering med
glas: Helligkors kirke i Jyllinge fra 2010. Glaspartierne er delvis bærende.
at arbejde meget mere med kompositte
materialer, fordi de tillader slankere konstruktioner med både større lysindfald og
høj styrke. Arkitekturen vil stræbe efter
at udnytte solens placering og dagslysets indfald optimalt. De forhold er ikke
statiske, men variable. Derfor bør facaderne både af hensyn til bæredygtighed
og brugernes komfort tilsvarende kunne
tilpasse sig døgnrytme såvel som årstider
med flyt – og regulerbar gennemsigtighed
i sektionerne, understreger Jan Søndergaard.
Det kan man med glas. Og kun med
glas.
khr.dk | 3xn.dk | npf.com | rau.eu
glas 2 | 2013
glas 2 | 2013
Arkitektur 9
Et busskur helt i glas
Vinderne af glaskonkurrencen Transparent Shelter blev
­offentliggjort ved et spændende prisvinderarrangement på
Dansk Arkitektur Center. Nu skal projektet realiseres!
Tekst: Linette Bekhøi | Tegninger: Borgos/Pieper
For at udvikle og forberede glasfaget
på fremtiden har Glarmesterskolen,
EUC NVS, Forbundet 3F og Glarmesterlauget i Danmark lavet brancheinitiativet
Nordisk Center for Glas, NCFG. NCFG
skal gennem en række projektinitiativer fremme et tættere samspil mellem
erhverv, vidensopbygning, forskning og
uddannelse.
Borgos/Piepers vision af busskuret, her illustreret om aftenen – Et helle i natten, oplyst og opvarmet med solenergi.
1 0 kA or n
k ik tuerkrteunrc e
Glaskonkurrence
Glaskonkurrencen »Transparent Shelter«
om et design af et busskur helt i glas er
et af de første projekter. Konkurrencen
er afviklet på innosite.dk og finansieret
af Real Dania og Energistyrelsen med det
formål at skabe et aktivt innovationsmiljø
i byggesektoren.
Af de 227 indkomne designs har en
jury udvalgt vinderprojektet, »Protected
by Hands«, hvor det er lykkedes arkitekter Borgos/Pieper at finde balancen mellem innovativt brug af glas, bygbarhed,
funktionalitet og smukt design.
Fremtidens glaskonstruktioner
og nye teknologier
Et væsentlig krav til designet har været
inkorporering af diverse følgeteknologier
så som belysning, infotavle og reklamer,
som alle på bæredygtig vis skal hente
strøm fra solceller integreret i glasset.
Diverse følgeteknologier skal koordineres og integreres i én og samme konstruktion. Dermed skal projektet løfte vidensniveauet på disse løsninger integreret
i glas. Busskuret er helt i glas. Hermed
tilsigtes, at glasset er konstruktivt bærende, og den derfor nødvendige glasforæd-
glas 2 | 2013
Konceptet for busskurets to hovedelementer er
illustreret med to hænder – den ene hånd afskærmer som væg og tag i et. Den anden hånd lukker
og giver total beskyttelse. Konceptet arbejder
med tre zoner, som opstår i mødet mellem de
to glasdele i konstruktionen. Bygningen giver
således på elegant vis brugerne mulighed for at
vælge den opholdszone, der passer til dagens
vejrlig.
Konkurrencen Transparent Shelter er
afviklet på Innosite.dk i perioden 29. november 2012 til 30. januar 2013. 1. Præmien var på 30.000 kr. 2. og 3. præmien
var på 10.000 kr. Alle tre vinderprojekter, samtlige indlæg til konkurrencen og
dommernes bemærkninger kan ses på
www.innosite.dk.
Jury
Robert Nijsse, Ingeniør og partner i ABT
og professor ved Delft Universitet. Olga
Popovic Larsen, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, KDAK. Bjarne
Andersen, oldermand i Glarmesterlauget. Tommy Petterson, faglærer på Glarmesterskolen. Mattias Tesfaye, tidligere
næstformand i SF, murer, forfatter og
debattør.
glas 2 | 2013
k oAnrkkui rt er ke tn uc re 1 1
▸ En af konkurrencebetingelserne var at busskuret kunne være selvforsynende med energi via
solceller og bruge strømmen til for eksempel at
oplyse, informere og evt. opvarme busskuret ved
at indlægge forskellige teknologier i glasset. Gaia
Solar som både udvikler og producerer solcelleløsninger til byggeriet har været tilknyttet
konkurrenceprojektet fra begyndelsen.
ling og bearbejdning og særligt krævende
montage vil skubbe til grænsen for, hvad
vi kan producere og opføre i Danmark.
Et interessant koncept
Robert Nijsse, professor ved Delft Universitet, som har siddet i juryen, forklarer
det således. »Vi efterspurgte med konkurrencen noget, der næsten er umuligt. Vi
bad om et funktionelt og bygbart busstoppested, men samtidig også om en udfordrende glaskonstruktion. Man skal være
noget nær genial for at opnå en succesrig
kombination. I dette design er det faktisk
lykkedes. Arkitekterne bruger bøjet glas,
men kun i en retning, og de har et meget
interessant koncept for selve busstoppestedet, som starter som en væg, der bliver
til en bygning med tag og herefter bliver
til en væg igen. I væggens glas vil de
placere angivelser for, hvornår den næste
bus kommer, så bygningen kommunikerer med brugeren.
kret byggeprojekt, hvor glarmesterelever
selv skal udføre konstruktionen. Det nye
busskur skal opføres ved glarmesterskolen på hovedvejen til Sjællands Odde,
hvor der i øjeblikket står et busskilt og et
gammelt fundament, hvor der tidligere
stod et skur. Udgangspunktet for konkurrencen er således funderet i et konkret og
funktionelt behov.
Mattias Tesfaye, dommer i juryen, fortæller i sin begrundelse »Hvis jeg kørte forbi,
ville jeg vende hovedet og tænke – Det var
sgu da noget anderledes noget! Jeg håber,
at busstoppestedet bliver bygget. Det er i
kombinationen af, at noget kan bygges,
og at der samtidig flyttes grænser for,
hvad vi normalt arbejder med æstetisk, at
det smukke i arkitekturen opstår. Derfor
har jeg lagt vægt på at 1. præmien skulle
være noget, der kunne bygges forholdsvis
simpelt med nogle få tekniske ændringer«.
»Det skal kunne bygges«
International opmærksomhed
Vinderforslaget skal udvikles til et kon-
Konkurrencen har via Innosite og princip-
1 2 Ak r
o kn iktuerkrteunrc e
perne for åben innovation nået bredt ud
og fået international eksponering. Faktisk
har responsen fra udlandet været overvejende. »Jeg synes, at det er tankevækkende, at en person i Japan har set vor
konkurrence på nettet og tegnet et forslag
til et busskur ved en landevej i Holbæk«
fortæller Hans-Georg Nielsen, Direktør i
Glarmesterlauget. »Det fortæller meget
om den tid, vi lever i, hvordan vi kan få
nye ideer og input, men også at vi er i
konkurrence med andre lande.
Partnerskab og tværfaglighed
Efter konkurrencens afslutning er
Rambøll og Glaseksperten A/S gået med i
gruppen af projektets interessenter. Sammen med faglærere fra glarmesterskolen,
solcellefirmaet Gaia Solar, Glarmestre
Snoer og Sønner, Kunstakademiets Arkitektskole, Borgos/Pieper og Robert Nijsse
afholdes der en teknisk workshop i slutningen af maj måned 2013, hvor parterne
skal planlægge det konkrete realiseringsforløb med tilhørende tidsplan og budget.
glas 2 | 2013
glas 2 | 2013
k oAnrkkui rt er ke tn uc re 1 3
Grafen – værd at hold øje med
Et atomtyndt materiale, grafen, kan blive det næste store skridt
fremad for at udvikle glas, som har nye funktioner og bedre egenskaber. I disse år investeres der store summer i grafen-forskning, og
der er mere end 400 forskergrupper i EU, som arbejder med grafen.
Af Poul Henrik Madelung
Grafen blev opdaget lidt ved et tilfælde
i år 2004 på University of Manchester i
England.
Andre Geim og Kostya Novoselov eksperimenterede en fredag aften med tape
og et stykke grafit. De to fysikere brugte
klisterbåndet til at rive flager af grafitten.
Da de bagefter pressede tapen mod en
skive silicium, opdagede de, at nogle af
de flager, der smittede af, bestod af blot
et enkelt lag kulstofatomer.
Forskerne havde dermed skabt og isoleret grafen, hvilket gav dem Nobelprisen
i fysik i år 2010.
Grafen er interessant, fordi det er et
materiale med en masse gode egenskaber:
• Grafen er blot ét kulstofatom tykt, og
en enkelt flage grafen måler 0,34 nm.
Det er så tyndt, at man skal lægge
300.000 flager ovenpå hinanden, før
det bliver ligeså tykt som et stykke
papir, og med bare ét gram grafen kan
man dække en hel fodboldbane.
• Gennemsigtigt. Grafen er så tyndt, at
kun 2,3 procent af lyset absorberes i
grafen. En god elektrisk leder. Grafens
todimensionelle struktur gør, at
elektronerne bevæger sig så let mellem kulstofatomerne, at grafen leder
elektricitet bedre end kobber.
• En fremragende varmeleder. Grafen
er ti gange bedre til at sende varme
videre end kobber.
• 200 gange stærkere end stål.
• Fleksibelt. Grafen kan foldes, strækkes (18 %) og bøjes uden at gå i
stykker.
• Korrosion. Grafen kan mindske korrosionen på metaloverflader væsentligt.
• Uigennemtrængeligt for gasser. Selv
de mindste gasmolekyler kan ikke
trænge igennem grafens fintmaskede
gitter af kulstofatomer.
Fra år 2004 til udgangen af år 2012 er
der skabt over 7.300 patenter med grafen,
hvilket viser noget om den hurtige og
store udvikling med grafen.
Nogle af de udfordringerne, der arbejdes med, er at lave grafen i større areal,
Andre Geim og
Kostya Novoselov
modtog Nobelprisen
i fysik i år 2010 for
deres opdagelse af
grafen.
1 4 tA er kk ni toel kotgui r
glas 2 | 2013
styring af ledningsevne samt forskellige
teknikker til at overføre grafen til andre
materialer. I forhold til glas er det jo især
interessant, at grafen har stor ledningsevne og er gennemsigtigt samt kun reducerer lyset minimalt.
Glas og grafen vil blandt andet kunne
anvendes til at lave tynde solceller og
forskellige former for funktionsglas,
inklusiv glas med tv-skærme på glasset.
Der er også forsøg i gang med grafen som
overfladebehandling af bilers forruder,
så vinduesviskerne vil være overflødige,
Mikroskopiske tråde på en bund af grafen som
CrayoNano er i færd med at udvikle til solceller.
glas 2 | 2013
Grafen ser ud som hønsenet i forstørrelse og
har nogle unikke materialeegenskaber på flere
områder samtidigt – tyndt, stærkt, ledende og
gennemsigtigt.
samt der vil kunne være grafen-overflader på glas som sikrer, at der ikke kan
dannes kondens.
Hvis det lykkes forskerne, er det næsten kun fantasien, der sætter grænser
for, hvad grafen kan blive brugt til, og
kulstof er det fjerde hyppigst forekommende grundstof i universet, så der er
ingen risiko for at løbe tør for råmateriale
til at lave grafen af.
Solceller i grafen
Supertynde, gennemsigtige tråde af
materialet grafen kan blive fremtidens
solceller, som er billigere og langt mere
effektive end almindelige solceller af
silicium.
Firmaet CrayoNano i Norge videreudvikler og kommercialiserer teknologi
fra Norges teknisk-naturvitenskapelige
universitet i Trondheim. De har lige nu
gang i udviklingen af næste generation
solceller med en teknologi, de mener, vil
revolutionere elektronikverdenen.
På en ufatteligt tynd bund af grafen
står mikroskopiske tråde. Tråden er blot
en tusindedel millimeter tyk, og den har
særlige elektriske egenskaber.
Materialet bruges i forvejen til solceller
i satellitter, hvor kravene til ydelsen er
store. Den hidtidige teknik brugt ved
satellitterne er for dyr til kommerciel
brug. Det vil CrayoNano lave om på med
den nye teknologi. For ved at dyrke tråde af materialet skal der kun benyttes
en ganske lille mængde af materialet,
og overfladen, som absorberer sollyset,
vil endog blive meget større.
Næste trin i udviklingen bliver at
lægge flere lag af dette materiale oven
på hinanden. Hvert af lagene er gennemsigtige. De kan udstyres med hver
sin type halvleder, som suger solstråler
af forskellige farver til sig. Dermed bliver effektiviteten endnu bedre.
A trekki n
t eo kl toug ri 1 5
Ruderformede krystaller
Antik glas i stærke farver og livlig struktur giver lys og liv hos
iNano i Aarhus, hvor kunstneren Malene Landgreen har udformet det nye glaskunstværk
Af Poul Henrik Madelung
Øget forskning inden for nanoteknologi
og nanovidenskab gav Aarhus Universitet
behov for en ny bygning, der blev opført i
år 2012 til at huse et nyt laboratoriekompleks på 9.000 m2. Malene Landgreen
har stået for udsmykning af de 12 meter
høje glaspartier i bygningens nordlige
og østlige indgang samt tre store indsugningstårne ved den østlige indgang.
Formen er forskellige romber, som
spiller op mod det på forhånd givne mønster i bygningens lagdeling og etagestruktur samt vinduespartiets opsprosning og
grid. Inspirationen til udformningen fik
Malene Landgreen ved en rundvisning
i bygningen, hvor der blev fortalt en historie om nano-partikler, der er som en
lille kiste, der med et camouflerende ydre
ubemærket rejser rundt i kroppen, som
kan overskride grænser med hemmeligt
og vigtigt materiale og hermed kurere og
overvinde sygdomme og barrierer – så udsmykningen blev et camouflerende motiv.
Glasarbejdet er udført af glarmester Per Steen Hebsgaard med glas fra
Glashütte Lamberts. Antikglasset er
silikone-limet på vinduespartiernes ruder. I alt er der anvendt 43 forskellige
farvenuancer i glasudsmykningen til de
to indgangspartiers cirka 80 m2.
Sollyset bringer glassets farver videre
ind i rummene, og især i de mørke timer
fremtræder glaspartiet monumentalt over
for omverden på trods af glassets lethed
og transparens.
Arkitekt: Jørn Landvad A/S
Ingeniør: Rambøll
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
16 A
g rl ak ri tmeeksttuerr i
glas 2 | 2013
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
glas 2 | 2013
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Foto: Erik Balle Povlsen
g lA ar rk m
i teesktteur ri 1 7
Bygning 324 – DTU
»Tiden, hvor man kunne sidde og gemme sig i hvert sit lille
cellekontor, er forbi«, siger Thomas Nørgaard fra arkitekt­
firmaet Christensen & Co
Tekst og foto af Robert Lau
Med en overvældende mængde glas i både
facader og i interiør viser Bygning 324 på
DTU – Institut for matematik og computer
science – hvordan en bygning i et moderne forskningsmiljø skal understøtte
videndeling og fællesskab.
Kobling til Koppel
Arkitekterne Eva og Nils Koppel udviklede
i 1960’erne Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby ved København. Arkitekturen
er i materialer og formsprog rodfæstet
i dansk funktionalistisk tradition, og
nytilkomne bygninger indpasses fint i
det stramme, velorganiserede modulgrid,
hvor Bygning 324 med et nutidigt udtryk
18 Arkitektur
fremtræder som en selvstændig fortælling i bebyggelsens fortløbende udvikling.
1.400 m² interiørglas.
Samlet under et tag består Bygning 324 af
seks 3-etagers funktionskerner adskilt af
triplehøje atrier og lukket med facader i
natureloxeret aluminium og glas.
Facadernes differentierede opdeling
kombineret med anvendelsen af emalitglas, translucent opalglas og almindeligt
glas giver sammen med friskluftspaneler
i aluminium og en skinnemonteret solafskærmning bygningen en afbalanceret
rytme.
I interiøret må Bygning 324 ses som
et forsøg på etablering af flader, hvor
rummene glider visuelt over i hinanden,
og hvor atrierne udgør indvendige haver
med træer, belyst af 3-etagers glasfacader
og store ovenlys.
Behovet for funktionsadskillelse i kontorer og undervisningslokaler er løst ved
etablering af 1.400 m² indvendige glasvægge – dette giver gennemsyn fra mange
vinkler, samtidigt med at de mange glasflader karakteriserer bygningens rumlige
oplevelse med spejlinger, genspejlinger
og reflekteringer.
Dagslyset gennemstrømmer alle kvadratmeter i bygningen, og indblik tillades
i foredragssalen, i mødelokalet og hos
glas 2 | 2013
glas 2 | 2013
Arkitektur 19
Funktion: DTU Compute
Adresse: DTU, Lyngby – Bygning 324
Bygherre: DTU Campus Service Plan &
Projekt
Totalrådgiver: Christensen & CO
Hovedentreprenør: Pihl & Søn A/S
Facader: Eiler Thomsen facader A/S
Interiørglas: Skandi-Bo
forskeren – i den henseende er projektet
vellykket.
Nogle brugergrupper føler sig dog udstillet og forstyrret – ikke kun af de forbipasserende, men også af, at bygningen er
i indkøringsperioden, hvor reguleringen
af direkte sol endnu ikke er løst, og hvor
mængden af dagslys kan genere i forhold
til computerskærmenes svage lysstyrke.
»Det er anstrengende for øjnene og vi kan
ikke vælge noget selv«, siger en bruger –
en anden, at »der bliver for varmt« – men
mon ikke det løser sig.
Glas inde og ude
Brandkravet til de store glasformater i
de indvendige facader mellem atrier og
20 Arkitektur
funktionskerner er løst i en kombination
af sprinkling og anvendelse af EW30
brandglas, hvor sprinklingen kun har
nødvendiggjort EW30 brandglas på 1.
og 2. etage. EW30 brandglasset løser
desuden lydkravet, mens lydkravet i
stueetagen er løst med 12,76 mm Stadip
Silence lydglas.
På trods af de forskellige glastyper
og -dimensioneringer i de 12 m høje
atrium­facader er det med præfabrikerede
rammer fra Skandi-Bo lykkedes at få de
indvendige glaspartier til at fremtræde
helt ensartede.
I funktionskerners øvrige rum er der
anvendt 10 mm hærdet personsikker­
hedsglas og 8,38 mm Stadip Silence
lydglas.
Der er anvendt 2-lagsruder i alle udvendige facader, hvor de største ruder
er op til 14 m². Dette har givet et godt
Ra-indeks (farvetemperatur), som har
betydning for farvegengivelsen, idet lyset
i bygningen skal passere mange lag glas,
inden det når de inderste kontormiljøer.
Til facadernes translucente opalglas
er der anvendt jernfattigt glas for at sikre
»den hvide tone« i bygningens facadeudtryk.
G-, LT-, og U-værdierne (hhv. solenergi,
lystransmittans, isoleringsevne) er konfigureret efter simuleringer af indeklimaet
alt efter facadens orientering.
glas 2 | 2013
Detaljefotos
Øverst: Akustikregulering møder lydglas
Midterst: Atriernes trippelthøje glas/alufacader
bæres af en indvendig stålkonstruktion
Nederst: Udvendig solafskærmning i skinne­
system
Detaljetegninger
Øverst: Snitoversigt
Midterst: Detalje A, hovedfacade med sol­
afskærmning
Nederst: Detalje B, Indvendig glasfacade mod
atrium, tilslutning ved dæk.
glas 2 | 2013
Arkitektur 21
»Digitalt håndværk«
På Glasstec 2012 Technology Live kunne man se to fine eksempler på glas som det bærende element. To stole fra den
hollandske designer Alexander Pelikan i glas og teak fremviste materialet glas på inspirerende vis
Tekst og foto af Linette Bekhøi
På seneste Glasstec-messe kunne man i
Glass Technology live, som er det centrale
showroom på Glasstec, se og sidde i to
stole i glas og træ. Stolene, The CLIC­
LOUNGE og The CLICROCKER er designet
af PeLiDesign og fremstillet af Van Dijken
Glas i Holland. Stolene er lavet af 19 mm
hærdet weissglas, skåret med en CNC
diamantfræser, og træet er teak. Stolen
er designet, så den kan skilles ad i et
klik on/off system, der viser, hvad begge
materialer kan præstere. Designeren,
Alexander Pelikan, arbejder målrettet ud
fra et materialefokus. Han eksperimenterer med kendte og eksotiske materialer
og teknikker, samt arbejder tæt med
håndværkere og innovative firmaer, og
han skriver selv om stolene: »I en verden,
hvor de fleste produkter er slanke og
skinnende, blev det nødvendigt for mig
at genfinde mig selv i ydmygheden ved
håndværket. I stolene viser jeg styrken i,
hvad jeg kalder »digitalt håndværk«. Jeg
dykker ned I en teknik, og jeg vil være I
stand til at udføre arbejdet selv eller i det
mindste forstå processen til bunds. Dette
er meget vigtigt for mig – at identificere
de ting jeg skaber med både hoved og
hånd«.
Designer: www.pelidesign.com
Glasforædler: www.vandijkenglas.nl
Hvor gængen møder gulvet, er der udfræset et
gribemønster, hvor der efterfølgende er monteret
en hvid beskyttelsesliste i antistatisk polyethylen, PE-HD 1000. Polyethylen findes i mange
kvaliteter, f.eks. PE-HD 300, 500 og 1000, jo
højere tal, jo højere slidstyrke.
22 A
ta erk kt niutoeelktotgui r
Et sirligt system af udskæringer er fræset med
en CNC diamantfræser, sæde og ryglæn i teaktræ
er udskåret, så samlingsdelene kan trykkes sammen og udvide sig, så stolen let kan skilles ad og
samles igen.
glas 2 | 2013
Livscyklus på glas
Saint-Gobain har fået lavet
livscyklusanalyser på deres
glasprodukter, så det nu er
muligt at få oplysninger om
et produkts forbrug af energi,
vand og anden påvirkning af
miljøet fra vugge til vugge.
Som en del af den franske
Saint-Gobain-koncern indfører Scanglas ‘EPD-verified’mærkning på mange af deres
produkter. EPD står for ‘Environmental Product Declaration’
og signalerer, at produktet er
glas 2 | 2013
blevet underkastet præcise
livscyklus-beregninger af den
totale miljøbelastning, som
produktet over hele dets levetid
giver anledning til.
Saint-Gobain bruger selv
analyserne til i det daglige at
mindske miljøbelastning gennem forbedringer af produktet,
produktionsprocessen, emballage, transporten osv.
Find oplysninger om produkter på epd.saint-gobain-glass.
com.
Arka
i tketkuteul rt 2 3
Winsmart
Vinduer med 75 % mindre
varmetab og 50 % lettere end
moderne energivinduer er
målsætning på et nyt EU projekt, Winsmart, til 28 millioner
kroner, som Teknologisk Institut
er tovholder på.
Målet med Winsmart-projektet er at komme ned på en
U-værdi på 0,3.
Der skal ske drastiske forbedringer for både rude og
ramme/karm, for at de ambitiøse mål i Winsmart kan nås.
For ruderne vil der blive satset
på vakuumruder, hvor rudernes
tæthed skal øges.
Derudover vil forskerne
indbygge en regulering af lys­
indfaldet, som modvirker, at
bygningen bliver overophedet,
når solen står direkte ind gennem ruden.
Forskerne i Winsmartprojektet vil anvende nye højisolerende materialer i ramme/
karm i kombination med træ
eller andre biobaserede materialer. Målet er, at teknikkerne
i Winsmart-vinduerne skal
være færdigudviklet og klar til
produktion, så de kan være på
markedet inden for fem til ti år.
Idealcombis Futura+ vindue er
et eksempel på den udvikling,
som er i gang for at få bedre
vinduer.
Gpd 2013
Byen Tampere i Finland er
13.–15. juni 2013 rammen om
den største konference inden
for glasverden – Glass Performance Days 2013. Denne gang
med temaet »Glasteknik, design
og bæredygtighed«, hvor der
vil være workshops og foredrag
inden for et utal af glasemner
fra de små detaljer til de store
løsninger. Der er foredragsforløb både inden for arkitektur og
glasteknik. Flere oplysninger og
tilmelding på www.gpd.fi.
Dynamisk glas
View Glass og Guardian markedsfører nu et glas, SunGuard
EC, hvor en nanobelægning kan
få ruden til at skifte fra klar
til solafskærmende. Transmissionen af dagslys kan reguleres
fra 59 % til 3 %, og G-faktoren
reguleres samtidig fra 45 %
til 6 %. Styring af ruderne kan
24 A
ar
k kt u
i teel kt t u r
indgå i bygningens automatiske indeklimastyring, hvilket
giver mulighed for at spare
meget energi til køling, ligesom
regulering af dagslyset kan øge
arbejdskomforten. Der er et
gennemsnitligt elforbrug på kun
0,3 w/m2 for drift af glasset.
glas 2 | 2013
HARWIN – næste
generation af vinduer
Den europæiske brancheorganisation EuroWindoor deltager
i forskningsprojektet HARWIN.
HARWIN sigter mod at udvikle
nye materialer til konstruktion
af næste generation af vinduer.
Fokus vil være en betydelig
forbedring af energieffektiviteten af både vinduer og hele
bygninger, baseret på vægtreduktion, termisk ledningsevne
og fuldstændige miljømæssige
livscyklusanalyser. Projektet
vil arbejde med nye ruder, hvis
funktionalitet vil blive kombineret med intelligente, faseskiftende materialer.
Projektet forventes afsluttet
i oktober 2015, og fra Danmark
deltager Glarmesterlauget i
EuroWindoor.
Det er ikke kun på pengesedlerne, at EU har fokus på vinduerne, men også ved støtte til et
nyt forskningsprojekt.
Vil du gerne
­annoncere i glas?
glas 2 | 2013
Kontakt: Sonja Stæhr
Forlaget Coronet A/S
Tel 3525 3400
Fax 3670 5063
glas@forlaget-coronet.dk
Arka
i tketkuteul rt 2 5
26 Arkitektur
glas 2 | 2013
Tilsyn, teater
og tunge løft
Af Tina Johansen, Damavi
I marts måned var jeg til fyraftensmøde
arrangeret af Branchearbejdsmiljørådet
for bygge og anlæg. Mødet omhandlede
overordnet tre emner:
Arbejdstilsynets praksis frem til 2020
Arbejdstilsynet fortalte om, hvorledes de
igennem de seneste år har foretaget en
screening af alle virksomheder, og nu har
indekseret alle virksomheder, ud fra hvor
stor risikoen for ulykker og/eller nedslidning er i virksomheden. Dette værktøj
ligger til grund for det risikobaserede tilsynsbesøg, de vil foretage frem til 2020.
Tilsynsbesøgene er varslede 1–4 måneder i forvejen, som tidligere. Derudover
udfører de uanmeldte detailtilsyn ud fra
ulykker eller anmeldelser. Endelig udfører de særlige tilsyn i nedslidningstruede
brancher, herunder også glarmestrene.
Virksomheder, der ikke får påbud under
besøgene, kan forvente, at der går op til 5
år inden nyt besøg, imens virksomheder,
der får påbud, besøges inden for 1½ år
igen.
Dacapo teater
Dacapo er et konsulenthus, der benytter interaktivt teater til at synliggøre en
arbejdssituation. I forestillingen blev
lærlingen Jonas skadet, da han tabte et
stort vinduesparti ned over sig. I teateret
blev årsagen til ulykken forsøgt blotlagt,
og det interaktive teater gav mange bud
på, hvordan det kunne gå så galt.
Det gode i Dacapos interaktive teater
er, at der ikke er ét enkelt svar, men der
lægges op til en masse mulige årsager i
Løfteskemaet, hvor løft i
det røde område betragtes
som sundhedsskadelige, og
løft i det gule område kan
være sundhedsskadelige,
men det vil afhænge af en
vurdering af situationen,
f.eks. vrid af ryggen, varighed, løfte arme mv.
glas 2 | 2013
stedet for. Heriblandt var; mesters økonomiske pres, tidsplanen der er skredet,
manglende kommunikation mellem
flere arbejdsgrupper, usikker aftale med
leverandør, Tarzansyndrom blandt medarbejderne, konflikt imellem det, svenden
siger, og det han gør, samt lærlingens
manglende mod i forhold til at sige fra.
Det er simple situationer, der alle, eller
i hvert fald mange, let kunne tilrettes. Og
mange handler overordnet om kommunikation og holdninger. Dem skal man tage
fat i, når de opstår hver især, ikke først
når ulykken opstår.
Tekniske hjælpemidler
I forbindelse med fyraftensmødet var
der udstilling fra Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg, Bambus, samt
en række leverandører. Der var mange
velkendte leverandører, og har du penge,
kan du få adskillige gode løftemaskiner.
I den lidt billigere ende ligger mit
fokusområde. Det er der, hvor vi kan
reducere de løft, som man ikke må, men
i praksis godt kan! Og her fandt jeg flere
nyere løfteværktøjer. De er nyligt oprettet på www.bygergo.dk. Hjemmesiden er
blevet opdateret og er et besøg værd. Der
er mange gode løsninger. Som en helt ny
kan nævnes Outlift fra Multihejs, der er
specielt god til montage af ovenlysvinduer/ruder indefra.
Hvis I har yderligere spørgsmål til
arbejdsmiljø generelt, er I som altid velkomne til at kontakte Damavi via vores
hotline på telefon 36 98 62 68 eller skriv
til tina@damavi.dk
a rAbrekj idtsemkitluj ø
r 27
Ned i maskinrummet!
PS af Poul Sabroe
Markederne bevæger sig så hurtigt nu,
at det ikke mere er den private investor
forundt selv at kunne vurdere køb eller
salg af sine værdipapirer.
– Så lad være at prøve – det er en opgave for professionelle, sagde min bankrådgiver forleden!
På denne plads skal det tilføjes, at
sådan en logik ikke kun gælder finanserne, men også produktionsindustriens
galoperende produktudvikling. Ligesom
individuelle finansielle beslutninger ikke
må styres af aktiehandleres profitinteresser, bør vi heller ikke overlade byggeriets
innovation til hjemmemarkedets materialeproducenter.
Heller ikke, selv om de er store.
Umiddelbart synes både nationaløkonomi og aktionærer ganske vist vel tjent,
når byggeriets koncerner stortrives; men
hvis velfærdsstatens fremdrift bremses,
fordi den kunstneriske ambition står i
stampe og erstattes af tryghedsmanisk
repetition, så er det tiden at spørge, om vi
fortsat skal være os selv nok eller vælge
at skue ud i det forenede Europa: Lever vi
stadig op?
Det er tankevækkende, at energiforslugne kombinationer af præfabrikeret
beton og murværk med rødder i middelalderens håndværk fortsat er kongerigets aldrende stjerner, mens elegancens
sprøde arkitektur andre steder i verden
– nogle tæt på – afsøger pionerens grænser med strukturelle glasfacader i udfordrende orkestreringer. Her gives stemme
til ikke bare teknologisk innovation; her
PS
28 Arkitektur
høres også folkerøsten om en minimal
belastning af vore knappe ressourcer.
En enkelt panderynke melder sig også,
når man opdager, at førende danske arkitekters tætteste industripartnere sjældent
bor i København eller Kruså, men i Bützberg, Guangzhou og Barcelona.
Det er allerede en stund siden, at produktionen af råglas flyttede ud af Danmark, uden at dens virksomheder af den
grund hang fast i skørterne på en mor,
der alligevel var fast besluttet på at forlade hjemmet. Forandringsparate skærpede Glasindustrien og Glarmesterlauget i
stedet forædlingens kompetencer. Måske
tiden er til, at andre brancher giver sig
Strukturelle glasløsninger er på vej – også herhjemme. Her et eksempel fra det nye domicil til
Dansk Industri på Rådhuspladsen i København.
Arkitektur: Transform v/ Lars Bendrup. Foto:
Transform.
selv tilsvarende serviceeftersyn?
I skrivende stund er vækstplaner i
folkemunde. Men håndværkerfradrag og
billige sodavand får ikke patienten på
benene. Til det kræves anderledes dybe
indgreb i maskinrummet – og håndført af
dem, der kender mekanikken.
Jævnfør ovenstående.
glas 2 | 2013
ALUMINIUMSDØRE/FACADER
BOGFØRING/REGNSKAB
Facetslebet glas
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39
vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk
ABC Regnskab v. Hanna M. Lund
Garnisonen 38 | 4100 Ringsted
Tlf 57 53 31 13 + 25 32 31 13
hml@abcregnskab.dk | www.abcregnskab.dk
Rene Sindt A/S
Tigervej 5 | 4600 Køge
Tlf 56 65 33 42 | inga@renesindt.dk
Bent Pedersen Lunde A/S
5450 Otterup
Tlf 65 95 51 88
bpl@bpl.dk | www.bpl.dk
BRANDBESKYTTENDE GLAS
BL Glas og Alufacader A/S
Marievangsvej 51 | 4200 Slagelse
Tlf 58 50 07 28 | Fax 58 52 75 24
blg@bl-glas.dk | www.bl.glas.dk
Eiler Thomsen Alufacader A/S
Tlf 97 41 41 88
vt@et-alu.dk | www.et-alu.dk
Facadekompagniet A/S
Vibeholms Allé 8 | 2605 Brøndby
Tlf 70 26 10 65 | Fax 70 26 10 63
alu@facadekompagniet.dk | www.glarmester.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk
Vetrotech Saint-Gobain North A/S
Robert Jacobsensvej 62A | 2300 København S
Tlf 70 22 52 58 | www.vetrotech.com
Folde- & skydedørsbeslag
Dansk Glas og Facadecenter ApS
Høffdingsvej 16 | 2500 Valby
Tlf 43 99 77 00 | www.glasogfacade.dk
Forhandler af HAWA beslagsystemer
Hansen Lellinge A/S
Tlf 43 71 16 40
info@hansenlellinge.dk
www.hansenlellinge.dk
Dorma – Teufelbeschlag
Forsatsvinduer
Brandglas
Aludesign A/S
Tlf 36 41 14 66
info@aludesign.dk | www.aludesign.dk
F. Weien Svendsen A/S
Vibeholmsvej 29 | 2605 Brøndby
Tlf 43 96 1111 | Fax 43 43 0011
fws@fws-glas.dk | www.fws-glas.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk
Glarmester A. Guhle & Søn A/S
Strandvejen 335 | 2930 Klampenborg
Tlf 39 64 02 43 | Fax 39 64 52 23
guhle@guhle.dk
GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade
Rugvænget 22A | 2630 Taastrup
Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41
ggf@ggf.dk | www.ggf.dk
BØJET GLAS
Optoglas ApS
Tlf 59 32 10 32
fvn@optoglas.dk | www.optoglas.dk
HS Hansen A/S
Lem, Aarhus, København,
Esbjerg og Skive
Tlf 96 75 11 00
salg@hsh.dk | www.hshansen.dk
Husmer Glas og Facader
Smedetoften 11 | 3600 Frederikssund
Tlf 47 31 02 70 | Fax 47 31 02 73
alu@husmer.dk | www.husmer.dk
Lysmatic Facader A/S
3200 Helsinge
Tlf 48 71 30 45
lysmatic@lysmatic.dk |www.lysmatic.dk
REDTZ Glas & Facade A/S
Døckerlundsvej 33 | 5000 Odense C
Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24
info@redtz.dk | www.redtz.dk
Zederkop A/S
Høffdingsvej 16 | 2500 Valby
Tlf 36 30 20 10 | Fax 36 30 50 95
zederkop@zederkop.dk | www.zederkop.dk
BLYRUDER
Nordisk Glasmosaik A/S
Skovlunde Byvej 18–20 | 2740 Skovlunde
Tlf 44 84 88 88 | Fax 39 69 88 88
schlager@schlagerglas.dk | www.schlæger.dk
REDTZ Glas & Facade A/S
Døckerlundsvej 33 | 5000 Odense C
Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24
info@redtz.dk | www.redtz.dk
glas 2 | 2013
Klidsbjerg Glas
v. Hans Christian Klidsbjerg
Melskov Allé 10 | 6100 Haderslev
Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53
Samlex v/Mogens Lilleris
Baunehøj 102, Vester Nebel | 6040 Egtved
Tlf 75 50 74 66 | Fax 75 50 34 16
www.samlex.dk
BØJET HÆRDET GLAS
Klidsbjerg Glas
v. Hans Christian Klidsbjerg
Melskov Allé 10 | 6100 Haderslev
Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53
DØRAutomatik
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 43 71 16 40 | Fax 43 71 16 47
info@hansenlellinge.dk
www.hansenlellinge.dk
Tormax Danmark A/S
Sjællandsafd. tlf 43 90 90 66
Jyllandsafd. tlf 75 73 90 66
www.tormax.dk
EDB
Finn Levinsen ApS
Fredensvej 16 | 3060 Espergærde
Tlf 49 17 66 11 | Fax 49 17 66 16
finn@finnlevinsen.dk | www.finnlevinsen.dk
GLASBESLAG
Dansk Glas & Facadecenter ApS
Høffdingsvej 16 | 2500 Valby
Tlf 4399 7700 | Fax 4399 6545
info@glasogfacade.dk
www.glasogfacade.dk
Glasbeslag ApS
Flade Engvej 3 | 9900 Frederikshavn
Tlf 6024 8288 | Fax 9842 0888
blu@glaseksperten.dk | www.glasbeslag.com
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647
info@hansenlellinge.dk
www.hansenlellinge.dk
C.R. Laurence of Scandinavia
Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre
Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144
crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dk
Q-railing Scandinavia
Tlf 44 44 37 70
sales@q-railing.dk | www.q-railing.dk
Glasgrossist
Glascom A/S
Nordvej 10 |4200 Slagelse
Stamholmen 71| 2650 Hvidovre
Tlf 58 58 15 00 | www.glascom.dk
brancA
h re kr ie tgei ks t ue r 2 9
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk
Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17 | 2400 København NV
Tlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97
snoer@snoer.dk | www.snoer.dk
Glarmester Per Drejer
Johnstrups Allé 1 | 1923 Frederiksberg C
Tlf 35 35 17 12 | Fax 35 36 17 21
pd@pdglas.dk | www.pdglas.dk
GLASLEVERANDØRER
Glasværn-/gulv
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939
vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39
vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk
GLASMONTAGE
Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17 | 2400 København NV
Tlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97
snoer@snoer.dk | www.snoer.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk
HÆRDET GLAS
Ovenlys
bo•glas A/S
Industrivej 25 | 9700 Brønderslev
Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22
post@boglas.dk | www.boglas.dk
GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade
Rugvænget 22A | 2630 Taastrup
Tlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41
ggf@ggf.dk | www.ggf.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 | Fax 9892 8878
glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk
Multi-Lite
4100 Ringsted
Tlf 57 68 20 00 | www.multi-lite.dk
Smart Lift
N.A. Christensensvej 7 | 7900 Nykøbing Mors
Tlf 9772 2911 | Fax 9772 3911
smart@smartlift.dk | www.smartlift.dk
Glasproducenter
Saint-Gobain Glass
Robert Jacobsensvej 62 A | 2300 København S
Tlf +45 70 22 52 68 | Fax +45 70 22 52 59
Schott Skandinavia A/S
Tlf 43 43 60 30
Soren.madsen@schott.com | www.schott.com
GLASSLIBNING, TILBEHØR
A/S J.N. Bech
Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ
Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45
www.bech-glas.dk
Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS
Rødovrevej 288–290 | 2610 Rødovre
Tlf 3670 1845 | Fax 3641 1705
info@gs-glarmester.dk | www.gs-glarmester.dk
Rene Sindt A/S
Tigervej 5 | 4600 Køge
Tlf 56 65 33 42
inga@renesindt.dk
Glashærderiet A/S
Priorparken 321 | 2605 Brøndby
Tlf 7070 2605 | Fax 7070 2604
danny@glashaerderiet.dk
www.glashaerderiet.dk
Klidsbjerg Glas
6100 Haderslev
Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53
www.klidsbjerg-glas.dk
Interiørglas
A/S J.N. Bech
Hjaltesvej 23 | 8960 Randers SØ
Tlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45
www.bech-glas.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939
vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk
Glaspartner ApS
Storstrømsvej 32 | 6715 Esbjerg N
Tlf 76 10 47 00 | www.glaspartner.dk
Glastrapper
P. Rømer Glas A/S
Tlf 97 42 06 44
jod@roemer-glas.dk | www.roemer-glas.dk
HB Trapper A/S
Tlf. 97 16 15 55
hb@hb-trapper.dk |www.hb-trapper.dk
Glasvægge
DEKO loft + væg P/S
Sjællandsafd. tlf. 43 55 77 11
Jyllandsafd. tlf. 75 51 77 22
www.deko.dk
Glarmesterfirmaet Worm A/S
Tlf 33 31 40 53
info@wormglas.dk | www.wormglas.dk
Lamineret glas
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk
MOTIVSANDBLÆSNING
Ballusign Decor-Glas
Yderholmen 15 | 2750 Ballerup
Tlf 44 65 95 97 | Fax 44 65 91 98
info@ballusign.dk | www.ballusign.dk
MØBELGLAS
Danish Toplight
Tlf 98 65 62 88
info@mts.dk | www.danishtoplight.dk
Vitral A/S
Tlf 47 18 01 00
info@vitral.dk | www.vitral.com
Plastvinduer/Døre
Svendborg Vinduer ApS
Englandsvej 8 | 5700 Svendborg
Tlf. 6222 0671 | www.svendborgvinduer.dk
VM Plastvinduer & Døre
8600 Silkeborg
Tlf 86 83 64 33 | www.vmplast.dk
Profiler
Rolltech A/S
W. Brüels Vej 20 | 9800 Hjørring
Tlf 96 23 33 43 | www.rolltech.dk
Spec.: Varm kant profiler
PROFILSYSTEMER
Sapa Building System
Langhøjvej 1| 8381 Tilst
Tlf 8616 0019 | Fax 8616 0079
system.dk@sapagroup.com
www.sapabuildingsystem.dk
RÅDGIVNING
BMT Bygge- & Miljøteknik A/S
Rådgivende Ingeniører
Lautrupvang 8 | 2750 Ballerup
ws@byggeteknik.com | www.byggeteknik.com
GLASFAKTA
Tlf 86 28 37 99
info@glasfakta.dk | www.glasfakta.dk
3 0 bA r ak n
i tcehketruerg i s t e r
glas 2 | 2013
Ole G. Jørgensen Rådgivende
Ingeniørfirma ApS
Jens Juuls Vej 17 | 8260 Viby J
Tlf 86 28 37 99 | Fax 86 28 34 70
ogjoergensen@ogjoergensen.dk
www.ogjoergensen.dk
Rambøll Danmark A/S
Rasmus Ingomar Petersen
Hannemanns Allé 53 | 2300 København S
Tlf 51 61 10 01
www.ramboll.dk/facadeteknik
Sandblæste folier
DAKI Gruppen A/S
Islevdalvej 124 | 2610 Rødovre
Tlf 36 36 34 00 | Fax 36 70 30 19
daki@daki-dk | www.daki.dk
Glaseksperten A/S
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk
SOL- OG SIKKERHEDSFILM
Transport/Service
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 | 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 | Fax 5627 4939
vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk
A. Sømod A/S Kran & Transport
Fabriksparken 24 | 2600 Glostrup
Tlf 39 56 19 30
kontakt@a-soemod.dk | www.sømod.nu
DAKI Gruppen A/S
Islevdalvej 124 | 2610 Rødovre
Tlf 3636 3400 | Fax 3670 3019
daki@daki-dk | www.daki.dk
tryk på GLAS
NormaNordic A/S
Dalgårdsvej 31 | 7600 Struer
Tlf 70 23 12 66 | www.normanordic.dk
TERMORUDER
Glaseksperten A/S
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk
SIKKERHEDSGLAS
Niels Juel Pedersen A/S
Transportbuen 13 | 4700 Næstved
Tlf 5577 0158 | Fax 5572 2274
njpglas@post11.tele.dk | www.njpglas.dk
Glaseksperten A/S
Sprogøvej 13 | 9800 Hjørring
Tlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78
glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk
Pilkington Danmark A/S
Oddervej 20 | 7800 Skive
Tlf 96 15 44 80
info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk
Rene Sindt A/S
Tigervej 5 | 4600 Køge
Tlf 56 65 33 42 | inga@renesindt.dk
SKYDEDØRE
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647
info@hansenlellinge.dk
www.hansenlellinge.dk
Schollglas Danmark
7400 Herning
Tlf 24 22 74 24
michael.knudsen@schollglas.com
Semcoglas GmbH
Tlf +49-4624-80220-18
k.pedersen@semcoglas.de | www.semcoglas.de
Solafskærmning
TERMORUDEVENTILER
ScreenLine Nordic/ScreenLine Systems
Frederik Gybels Vej 2 | 9300 Sæby
Tlf 70 22 80 05
www.screenline
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 4371 16 40 | Fax 43 71 16 47
info@hansenlellinge.dk
www.hansenlellinge.dk
glas 2 | 2013
bo•glas A/S
Industrivej 25 | 9700 Brønderslev
Tlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22
post@boglas.dk | www.boglas.dk
Vinduesproducenter
Linolie Døre & Vinduer ApS
7650 Bøvlingbjerg
tlf. 97885002 Fax 97885053
info@linolievinduet.dk|www.linolievinduet.dk
Hvidbjerg Vinduet A/S
Vinduer i træ/alu og plast
Tlf. 96 91 22 22
www.hvidbjergvinduet.dk
VÆRKTØJ OG MASKINER
C.R. Laurence of Scandinavia
Stamholmen 70 Unit B | 2650 Hvidovre
Tlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144
crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dk
DMT ApS
Merkurvej 2B | 7430 Ikast
Tlf 28 25 11 23
jesper@dm-t.dk | www.dm-t.dk
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 | 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 | Fax 4371 1647
info@hansenlellinge.dk
www.hansenlellinge.dk
Thermo-Kemi ApS
Jernholmen 54–56 | 2650 Hvidovre
Tlf 7020 1266 | Fax 3254 8266
info@thermo-kemi.dk
www.thermo-kemi.dk
branch
A er rk ei tg ei ks t u
er 31
PP POST DANMARK
Sorteret magasinpost SMP
ID-nr.: 46666
GLAS – Glasteknisk Forening er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget.
GLAS – Glasteknisk Forening sender GLAS – magasin fra glasbranchen – til over 6.000 arkitekter,
ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas.
GLAS – magasin fra glasbranchen – giver nyttig og
ny viden om danske og udenlandske projekter med
glas og inspiration til glassets mange muligheder
samt nyheder om produkter og teknikker.
Mere nyttig viden kan findes på
www.glasindustrien.org og www.glasmedgaranti.dk
32 Arkitektur
glas 2 | 2013