1. No category

G LA S
03 · 2 0 1 2
Glarmesteri
Nyt rovdyrsanlæg i
­Aalborg ZOO
ARKITEKTUR
Ombygning af
­Zahles Skole
Teknologi
Nyskabelse fra Velux
SGG
SATINOVO MATE® Et strejf af lys
Med SGG SATINOVO MATE er der utrolig mange
anvendelsesmuligheder, såvel inde som ude.
Glasset er et ætset glas, der giver en mat
visuel effekt og en satineret glat overflade.
SGG SATINOVO MATE er ideelt til brug i bade­
værelser, køkkener og til skærmvægge, døre,
gelændere og glasmøbler.
Saint­Gobain Glass · Havnegade 39 · 1058 København K · Tlf. +45 70 22 52 68 · Fax +45 70 22 52 59 · nordic.saint­gobain­glass.com
leder
Det går nærmest af Pommern til globalt set, også for
glasbranchen, men det er ikke verdens ende. Den samlede
glasbranche har en strålende fremtid at se frem til, fuld
af innovation og en mission, nemlig at medvirke til forbedring menneskenes livsvilkår gennem udnyttelse af
­g lassets mange-facetterede potentialer.
af Hans-Georg Nielsen, Direktør
This is not a wish,
it’s a fact!
Ingen kan vel benægte, at glasbranchens situation i Danmark er kraftigt påvirket af
den globale situation. I den forbindelse kan det være nyttigt at tygge sig igennem
lederen i italienske Vitrum News-online, udgave juli 2012:
»One and all, the commentators and international institutions in this third quarter
of 2012 are unanimous in singing a song of very little cheer – the financial slump has
infected the entire planet, Europe is hobbling along, riddled with misery and very few
virtues; the United States and China can’t bear the weight of the whole world, and the
glorious BRIC countries are still brilliant, but their shine is beginning to tarnish. More
than a melody, it’s a cry of alarm.
It’s all true, for goodness sake, no one dare deny it. But it’s also true, and we are sure
of this, that this is not the end of the world. Glass, in its myriad shapes and styles and
its infinite uses, will continue to enhance the daily life of mankind, and will make it even
more comfortable, safe and pleasant to inhabit. And our businesses, on the strength of
a global leadership position acquired through their innovative skills and an unequaled
technological predominance not easily usurped, will continue to provide the best manufacturers in the world with the most versatile glass processing machinery and accessories, designed to meet their needs. This is not a wish, it’s a fact«.
Klar tale. Det går p.t. nærmest ad Pommern til globalt set, også for glasbranchen,
men det er ikke verdens ende, og den samlede glasbranche har en strålende fremtid
foran sig, fuld af innovation og en mission, nemlig at medvirke til at forbedre menneskenes livsvilkår gennem udnyttelse af glassets mange-facetterede potentialer.
Man er i danske bygherre- og rådgiverkredse begyndt at tale om, at »glaspaladserne« snart vil være en saga blot. Sådan behøver det bestemt ikke at gå. Såfremt
bygherrer og deres rådgivere fulgte bedre med i, hvad man gør i det store udland
– og her kan og bør vi hjælpe dem – så ville de vide, at der findes fine løsninger på
deres p.t. kvaler med glaspaladserne.
Det en gammel erfaring, at det hjælper at hjælpe fremtiden lidt på vej. Så hvad
kan vi helt konkret gøre i den danske glasbranche?
Det første, og billigste, vi kan gøre, er at står sammen i branchen og at lade omverdenen, især politikere og embedsværk, forstå, at det er det, vi gør.
Dernæst bør vi drøfte, om vi kan markedsføre vores mere og mere alsidige og
ydedygtige produkter og ydelser mere konsekvent. Også her kan sammenhold og
koordinering gøre underværker.
I Glarmesterlauget mener vi, at alle vi, der og ånder for – og lever af – glasset,
bør samles om projektet Nordisk Center for Glas.
Kære læser. Ring blot til os på 33136510, hvis du skulle have fået lyst til at vide
mere om projektets baggrund, analyser, ideer og muligheder.
GLAS 03 2012
3
arkitektur
Udformning giver ude som inde en livlig og interessant lys/
skyggevirkning – en virkning, der sammen med de forårsgrønne gulvbelægningers refleksioner giver en oplevelsen
af, at man befinder sig i en nyudsprunget trætop. Træets
symbolik i det færdige projekt er let opfattelig – her repræsenterer den originale bygning med sit murmassiv træets
stamme, og den nye tilbygning repræsenterer med sit filigran træets krone i et i overført forstand »kundskabens
træ«, hvor de kommende generationer af børn og unge skal
tilegne sig fremtidens lærdomme. Læs om ombygningen af
Zahles Skole s. 16–20
4
GLAS 03 2012
in d h o l d
GLAS
Tidsskrift for
Glarmesterlauget
i Danmark
03 2012
Udgiver
Glarmesterlauget i Danmark
Gothersgade 160 2th · 1123 København K
Tel 3313 6510 · Fax 3313 6560
www.glarmesterlauget.dk
6
glarmesteri | Tæt på de store katte
12
Teknik | Velux’ nyskabelse
14
glasstec | Glasstec
15
glaskunst | Æonens brønd
16
Nyt rovdyrsanlæg i Aalborg ZOO
En udstilling og tre konferencer
BYGNINGSBEVARING | Lokalforankret forening vil
sikre den bygningshistoriske arv
Redaktion
Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Poul Henrik
Madelung, Linette Bekhøi og Robert Lau
Annoncer
Forlaget Coronet A/S
Traverbanevej 10 · 2920 Charlottenlund
Tel 3525 3400 · Fax 3670 5063
glas@forlaget-coronet.dk
18
22
ISSN
arkitektur | Kundskabens træ
Zahles Skole
tendenser | Kunden er kongen – og har store
drømme
1604-8016
Tryk
Oberthur A/S
Næste udgave
Udkommer i uge 47/2012. Redaktionen
slutter den 26. oktober
GLAS udsendes fire gange om året til
medlemmerne af Glarmesterlauget i
Danmark og disses medarbejdere samt
til fagets samarbejdspartnere blandt leverandører, rådgivere og teknikere.
Abonnement
Kr. 200,– ex. moms
Kontrolleret oplag
24
GLARMESTERI | Kitning er stadig godt
26
forskning | Solafskærmning
28
arbejdsmiljø | Regler for arbejde med bly
29
Nyt fra SBi
for øvrigt mener jeg | Den aktuelle udvikling
for planglas og termoruder i Tyskland
5.070
Tilsluttet
FORSIDEN | Nyt rovdyrsanlæg i Aalborg ZOO.
Foto: Sussi Køber, Aalborg ZOO.
GLAS 03 2012
5
6
GLAS 03 2012
glarmesteri
Aalborg ZOO har fået et nyt og spændende rovdyrsanlæg hvor
store glaspartier lader de besøgende komme tæt på. Vejgaard Glas
i Aalborg har været dybt involveret i projektering og montagen
af glasleverancen på projektet.
Af Linette Bekhøi. Fotos: Sussi Køber, Aalborg ZOO
Tæt på de store katte
Nyt rovdyrsanlæg i Aalborg ZOO
Den 5. juni kunne Hans Kongelige Højhed Prins Joakim som protektor indvie det nye rovdyrsanlæg i
Ålborg ZOO. De nye omgivelser var nye både for publikum og dyrene, og dagen blev et tilløbsstykke med over
7000 besøgende.
Anlæggets samlede budget var på 22 millioner kroner og er finansieret via en donation på 12 millioner fra
Det Obelske Familiefond samt donationer fra Villum
Fonden, Augustinus Fonden, Aalborg ZOOs sponsorklub og Aalborg Kommune. Det er således lykkedes
ZOO at finansiere det nye anlæg næsten 100 procent
med midler udefra.
Projektets planlægnings- og projekteringsfase har
taget ca. halvandet år. Første spadestik blev taget den
4. januar 2012, og med en indvielse 5. juni er byggefasen gået stærkt. Driftschef for haven, Peter Sønderby,
◂ Det er en stor oplevelse at komme så tæt på. Generelt i anlægsdesign til zoologiske haver går man væk fra hegn og tremmer og over
til glas – ofte ind til vandbassiner.
▾ Oppe fra udkigstårnene kan man overskue hele rovdyrsanlægget. De besøgende kan således opleve dyrene fra alle vinkler og med
alle sanser. Skal der sikres en god formidling til børn, er det erfaringen, at det sker bedst, hvis børnene selv kan udforske og være i
bevægelse.
GLAS 03 2012
7
glarmesteri
fortæller, at projektet er varetaget og styret primært af
ZOOs egen driftsafdeling.
Anlægget huser i øjeblikket den sibiriske huntiger,
Gara og en ny Sumatra huntiger, Kim. I fremtiden er
det planen kun at have de akuttruede Sumatra-tigre.
Den anden del af anlægget huser 2 ny ankomne
asiatiske hunløver. Den asiatiske løve er stærkt truet i
naturen og Aalborg ZOO er det eneste sted i Danmark,
hvor man har mulighed for at se denne sjældne løve.
Anlægget er bygget op som et autentisk miljø,
hvor klipper og skrænter skjuler de betjenende dele
af anlægget, som er nødvendige i den daglige drift og
omgang med dyrene. Grundkonstruktion bygges op af
et sammensvejset skelet, der understøtter et metalnet,
hvorefter der sprøjtes et 5-10 cm tykt lag sprøjtebeton,
som efterfølgende yderligere formgives ved håndkraft,
efterbehandles og farvelægges.
Det vigtigste udgangspunkt for designet og planlægningen af det nye anlæg er primært at aktivere
dyrene og give dem mulighed for at udfolde sig så
◂ Fra højt oppe til under vand
– de mindste besøgende kommer helt under vandspejlet ved
tigerbassinet.
▾ Monteringen af ruderne forløb problemfrit med glaslift 500,
der fint kunne bære de tunge
ruder stabilt henover ramper og
ujævnt underlag.
8
GLAS 03 2012
glarmesteri
▴ Ved det indendørs panoramavindue ved løveanlægget og de
almindelige vinduespartier i tigeranlægget er der til montagen brugt
en glaslift 500. Ruderne er monteret i stålramme og stållister op
imod et bånd af neopren og fuget med klæbemasse fra Würtz.
▸ Glasruderne til tigerbassinet løftes ned i anlægget af en kranvogn med en vakuums transportør med 6 sugekopper. Den store
rude måler 2880 mm i højden og 1620 mm i bredden, er ca. 6 cm tyk
og vejer 720 kg. Manuelle sugekopper bruges til at styre ruden ind på
plads. Ruderne er monteret op mod et neoprenbånd og limet med en
2-komponent Sika fuge, autorudelim.
▾ Pricipsnit af rudedetalje i tigrenes vandbassin. Ruderne er monteret op mod et neoprenbånd og limet med en 2 komponent Sika
fuge, autorudelim.
Dyr/Vand
3x19 mm lamineret float
2xPVB folie
20x60 mm 2komponent
SIKA fuge - Autorudelim
Fuge
10x60 Neopren
Hårdhed 65 shore
Publikum
GLAS 03 2012
9
glarmesteri
­ ifferentieret som overhovedet muligt på den forholdsd
vis sparsomme plads, men samtidigt skal viden om
dyrene og deres forhold formidles videre til ZOOs gæster i et spændende miljø, hvor havens besøgende kan
komme tæt på, uden at det går ud over dyrenes trivsel.
Der er brudt med den traditionelle stil, hvor publikum står rundt om anlægget i et plan. Der er i designet
taget hensyn til, at børn gerne vil bevæge sig og vandre
rundt mens de oplever dyrene.
En stor andel af oplevelsen af at komme tæt på sker
gennem de store vinduespartier hvor man blandt andet, kan se tigeren under vand. Generelt i anlægsdesign
til zoologiske haver, går man væk fra hegn og tremmer
over til glas – ofte ind til vandbassiner.
Vejgaard Glas ApS i Aalborg har stået for glasentreprisen på projektet som en direkte bygherreleverance.
Glarmester Lars Rimmen var allerede involveret tidligt
i projektfasen, så der var tid til at undersøge præcist,
hvilke ruder der ville egne sig bedst og især være sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Der blev undersøgt på
lignende projekter i både udlandet og herhjemme.
De i alt 6 ton glas er fordelt på 20 ruder i almindeligt floatglas med polerede kanter. De største ruder ved
tigerbassinet vejer 720 kilo stykket. Disse ruder skal
kunne modstå et højt vandtryk og består derfor af 3x19
mm lamineret glas, alle andre ruder i rovdyrsanlægget
er 2x19 mm lamineret glas. Lamineringen består af 2
lag PVB folie mellem hvert glaslag.
»Opmåling måtte foretages på stedet, da råhuset
var færdigt, da der støbes med tolerancer, der ikke kan
bestilles ruder efter«, fortæller Lars Rimmen. »En opmåling skal være præcis og med en klein fugebredde«
Aalborg ZOO har projekteret et anlæg, som helt
og aldeles er baseret på erfaringerne med pasning af
dyrene, og med det udgangspunkt at dyrene og deres
adfærd formidles direkte og uprætentiøst. Publikum
får mulighed for at opleve dyrene med øjne, ører, næse,
oppe, under og tæt på, og det er det absolut vigtigste
for Ålborg ZOO, fortæller Lars Rimmen »Her er det
dyrene, der er i fokus«.
Optoglas AUG 2011 01.pdf
1
18/08/11
12.31
Optoglas – forsatsvinduer
• Ikke synlige forsatsvinduer
Vinduets oprindelige udseende ændres ikke.
Til varme- og lydisolering af gamle vinduer
Også velegnet til dannebrogsvinduer med
termoglas, hvor U-værdien vil være 1,3 W/m2K
Optoglas ApS · Toldbodvej 64 · 4581 Rørvig
Tlf. 59 32 10 32 · Fax 59 32 10 05 · www.optoglas.dk
Salg af annoncer
Kontakt Sonja Stæhr
Forlaget Coronet A/S
Tel 3525 3400
Fax 3670 5063
glas@forlaget-coronet.dk
FÅ ADGANG TIL REGLER, FAKTA,
VIDEN OG INSPIRATION OM GLAS.
GÅ IND PÅ GLASFAKTA.DK
10
GLAS 03 2012
A2-s1, d0 er den nye betegnelse for materialer som er
”ubrandbare”. Dette krav forekommer oftest som tillægskrav
ved selve brandbenævnelsen af en sektionsvæg. En fuldstændig
betegnelse vil da eksempeltvis være: EI 60 A2-s1, d0.
Brandglas, som ikke er UV-stabile, kompleteres ofte med et lamineret
glas. Folien, som indgår i det laminerede glas, er brandbar og afgiver
røg, hvilket indebærer, at det ikke opfylder kravet til A2-s1, d0.
CONTRAFLAM® er opbygget af termisk hærdede glas samt en
mellemliggende, UV-stabil, vandbaseret gel.
CONTRAFLAM® kan derfor klassificeres som A2-s1, d0!
A2-s1, d0
Få yderligere information
om dette emne ved
henvendelse til vores
tekniske chef, Michael
Thorsted på telefon
70 225 258 eller på
vores hjemmeside
vetrotech.com/dk
Scan QR koden
og få mere
information
Følg os
på youtube.com/
vetrotechSGnordic
GLAS 03 2012
11
T e k ni k
Alle kender Velux – den enkle og banebrydende idé til et
ovenlysvindue er for længst blevet til en global koncern,
og vi finder det berømte vindue på tage overalt i verden.
På større europæiske netværksmøder kan man endda blive
mødt af udtrykket »ah – you come from Velux-country«.
af Robert Lau
Velux’ nyskabelse
Med til en virksomheds udvikling og styrke hører
fornyelse – både i måden virksomheden drives på og
i kraft af den strategi, der lægges for dagen, men i
særdeleshed også når det kommer til den produktportefølje virksomheden besidder, og i den henseende har
koncernen løbende introduceret forskellige nye produkter, der kunne udbygge virksomhedens fundamentale produkt – det velkendte ovenlysvindue.
Seneste skud på stammen har været ventet med
spænding – navnlig fordi det kan være svært at se, hvor
næste version af et traditionelt ovenlysvindue skulle
finde sin plads i markedet.
Derfor faldt Velux’ valg af samarbejdspartner til udviklingsprocessen heller ikke på hvem som helst, men
på det verdensberømte, engelske arkitektfirma Forster
+ Partners, der i 4 år har været med i udviklingen af det
nye produkt.
Ambitionsniveauet var fra starten højt, og forudsætningerne var at udvikle indemiljøer, hvor mennesker i det daglige ville få meget mere dagslys og frisk
luft.
Kodeordet til succes var »enkelhed« i bred forstand.
Dette udgangspunkt har resulteret i et nærmest altomfattende produkt, der har sin hovedstyrke i at være
både solidt og produktionsøkonomisk kombineret med
en høj arkitektonisk elegance og en simpel, hurtig indbygningsteknik.
På energisiden er Velux Ovenlysmoduler impone-
Funktion: Daginstitution (tidl. Aarup rådhus)
Adresse: Indre Ringvej 2, 5560 Aarup
Bygherre: Assens Kommune
Arkitekt: CASA Arkitekter
12
GLAS 03 2012
rende og forudseende, idet produktet både kan bære
to- og trelags energiruder og kan præstere nogle af de
laveste Uw-værdier på markedet – fra 1,4 til 1,0 W/
m2K. Dette hænger i høj grad sammen med, at profilerne er udført i pultruderet kompositmateriale bestående af ca. 80 % glasfiber og 20 % polyuretan.
Velux ovenlysmoduler kan monteres i 3 applikationer,
nemlig som lysbånd, rytterlys og atrium. Med til fuldendelsen af designet hører modulært designede rullegardiner, men bliver temperaturen alligevel for høj,
kan ovenlysmodulerne naturligvis åbnes af den fuldt
integrerede og vejrbeskyttede motor. Dette underbygger produktets fleksibilitet, som derfor nemt indgår
som en væsentlig komponent i byggerier med naturlig
ventilation, og samtidigt kan ovenlysmodulet fungere
som brandventilation.
Det passer godt til produktets målgruppe, som
overvejende er erhvervsejendomme, offentlige bygninger, hoteller, uddannelsesinstitutioner og indkøbscentre, hvor overophedning ofte kan give et problematisk
indeklima.
Og byggebranchen har da også allerede taget godt
imod de nye ovenlysmoduler, som med succes er blevet
indbygget i et par institutioner – blandt andet i Børnehuset Drømmebakken i Aarup udført af CASA arkitekter, som spår det nye produkt en lys fremtid inden for
blandt andet renovering og ombygning.
▸ Ovenlysmodulet, der er godkendt til brandventilation. kan gå
ned til 5 graders hældning. Det fås med både fast og gående ramme
med alle dele fuldt integrerede, så de gående rammer ikke syner
forskellige fra de faste i profilstørrelse.
t e k ni k
GLAS 03 2012
13
g l a ss t e c
af Poul Henrik Madelung
Glasstec
En udstilling og tre konferencer
I næste måned, den 23.–26. oktober, mødes godt 1.200
udstillere og mere end 45.000 gæster fra glasbranchen
i Düsseldorf om det nyeste glas. Ud over at Glasstec
er den største udstilling inden for glasverdenen, så
foregår der også tre konferencer, så man kan kombinere konferencedeltagelse med besøg på messen – og
omvendt.
Solar meets Glass / 22.–23. oktober 2012
Allerede den 22. oktober startes en todages konference
med fokus på den store udvikling inden for solenergi
kombineret med glas. Der vil være status og fremtidsudsigter for det globale solcellemarked, tekniske
indlæg om den nyeste udvikling inden for produktionsmetoder, effektivitet, materialer og omkostninger. Pris
for deltagelse € 595.
Appearances + Perspectives – Architects’ Congress /
24. oktober 2012
Sammen med bl.a. Ostwestfalen-Lippe universitet og
det tekniske universitet i Delft er der den 24. oktober
en dag med anerkendte arkitekter, som gennemgår pro­
jekter med bemærkelsesværdig og kreativ brug af glas.
Blandt indlægsholderne i år er Enrique Sobejano
og Fuensanta Nieto/Nieto Sobejano Arquitectos (»The
Identity of Spaces«), Thomas Auer/Transsolar (»Climate Design and Architecture«), Kai-Uwe Bergmann/
BIG (»Hedonistic Sustainability«) og Brendan Macfarlane/Jakob + Macfarlane (»The Freedom of Shape«).
Som en del af konferencen vil der være en guidet
rundvisning i den særlige del af Glasstec messen »Glass
technology life« Pris for deltagelse € 49.
Enginered Transparency / 25.–26. oktober 2012
De to konferencedage byder på præsentationer af den
seneste udvikling inden for glaskonstruktioner og facader. Programmet er især rettet mod forskere, ingeniører, arkitekter og konstruktionseksperter. I alt vil der
være 80 forskellige indlægsholdere fra hele verden. Pris
for deltagelse € 290.
Til alle tre konferencer vil der være simultantolkning
til engelsk og tysk. Detaljeret program og køb af billetter til de tre konferencer kan findes på www.glasstec.de
23 – 26 october 2012
Dü ss e l D o r f, G e rm a n y
Meet the world of
glass and solar
check in now:
www.glasstec.de/2130
www.solarpeq.de/2130
glt1202_meet_179x120_DK.indd 1
14
GLAS 03 2012
For further information:
Intermess ApS
Rådhusvej 2
2920 Charlottenlund
Tlf.: 45 50 56 55
Fax: 45 50 50 27
info@intermess.dk
www.intermess.dk
18.07.12 16:57
g l a s k u ns t
Glarmester Gjerulff, Silkeborg har stået for glasarbejdet til det nye kunstværk på Skæring Skole. Spejle giver
oplevelsen af uendelighed.
af Poul Henrik Madelung
Æonens brønd
Kantinen på Skæring Skole ved Århus er blevet nyindrettet, og som en del af fornyelsen har kunstneren Kim
Grønborg lavet et kunstværk, »Æonens brønd«. En
æon, fra græsk aiōn, evighed.
Evighed fremkommer ved, at kunstværket har
spejle i loft og gulv, så der opstår en oplevelse af uendelighed, når man står ved kunstværkets fod og kigger
op eller ned. Det er lavet med en søjle af 12 mm hærdet
glas med silketryk af forskellige arkæologiske fund fra
området omkring Skæring og Lystrupfjorde. Blandt
andet to 7.000 år gamle stammebåde. Inde i søjlen er to
hylder med bånd af RGB-LED lamper. Lyset er styret af
et computerprogram, så det danner et forløb, som hele
tiden ændrer sig i nye kombinationer.
I gulvet og loftet er spejle på cirka 150 cm, så søjlen
set fra bestemte steder synes at fortsætte uendeligt
gennem gulvet og loftet. Søjlen med de to spejle dan-
ner et billede af et uendeligt rum gennem bygningen.
Glassene er uv-limet, og spejle i gulvet, hvor eleverne kan færdes, er dels lavet i hærdet spejlglas og dels i
fire stykker så det er muligt at udskifte et glas, hvis der
sker en skade. Glasarbejdet til kunstværket er udført
af Glarmester Gjerulff i Silkeborg, og Bo-glas i Hjørring
har stået for den grafiske bearbejdning af glassene.
Kim Grønborg siger om kunstværket, at glassøjlen
med det skiftende lys og billeder af stenalderfund gør
os opmærksomme på, at udviklingen spænder over
ufattelige tidsspand. I fortiden, men forhåbentlig også
langt ind i fremtiden. Vi har fortiden med os i nutiden
og kan – måske – ane fremtiden i skulpturerne inde i
søjlen.
Æonens brønd med fire forskellige lyssætninger som
skaber liv og lys i kantinen på Skæring Skole.
GLAS 03 2012
15
BYG N I N G S BEVAR I N G
Der tabes for mange bygningskulturelle værdier, når der
energirenoveres, mener lokalforeningen BY&LAND i Helsingør. De har derfor taget en række initiativer, der skal
oplyse borgerne om nænsom renovering.
Af Linette Bekhøi
Lokalforankret
forening vil sikre den
bygningshistoriske arv
Lokalforeningen BY&LAND i Helsingør har i en tid
med stort fokus på energirenovering fundet det bydende nødvendigt, at bevarelse og istandsættelse sikres,
når det drejer sig om bygninger, der er fredede eller har
bevaringsværdig status og værdi. I byer og kommuner
hvor der er mange endnu bevarede huse og bymiljøer,
er det vigtigt, at borgerne gøres bevidste og har kendskab til de grundlæggende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i netop deres lokalområde. Derfor
har foreningen taget initiativ til to håndværkerdage i
Toldkammergården i Helsingør.
Begge dage har borgerne haft mulighed for at søge
rådgivning om nænsom renovering, og ud over de
mange tekniske og håndværksfaglige emner, var der
også mulighed for at tale med den lokale bank om
finansiering og ikke mindst tilskud til bygningsforbedring.
BY&LAND i Helsingør er repræsenteret i kommunens
Bygningsforbedringsudvalg, der yder tilskud til bevaringsværdige bygninger.
Tilskuddet kan gives til ejeren af en fredet eller
bevaringsværdig andels- eller ejerbolig med en bevaringsværdi 1-4. Ejendommen skal bebos af ejeren selv,
og huset skal desuden være fra før år 1950.
Kommunens tema for tilskudsordning i 2012 er bl.a.
renovering af vinduer, hoveddøre og porte, men også
murværk, gesimser, tage og bindingsværk.
I finansloven fastsættes der årligt midler til gennemførelse af byfornyelsesaktiviteter. Det afsatte beløb til
bygningsfornyelse fordeles til alle kommuner.
De kommuner, som anvender midler fra den
statslige byfornyelsesramme, skal bidrage med et
tilsvarende kommunalt beløb. I Helsingør Kommune
◂ Strandgade, Helsingør. Et
eksempel på et smukt bevaret
bymiljø. Foto: Per Godtfredsen.
▴ Et af de sidste bevarede
engelske skydevinduer tilbage i
Helsingør by i Stephen Hansens
Palæ. Et vidne om Helsingørs
rolle i den internationale søfarts
og handelshistorie. Foto: Per
Godtfredsen.
▴▴ Facadeudsnit fra Helsingør
indre by. Foto: Per Godtfredsen.
16
GLAS 03 2012
BYG N I N G S BEVAR I N G
har man i 2012 afsat 1,5 millioner kr. på budgettet til
bygningsforbedring og har således 3 millioner kr. til
rådighed for ansøgninger til renoveringsprojekter af
privatejede ejendomme.
Man er i BY&LAND bekymrede for et for ensidet
fokus på energibesparende renovering, hvor der ikke
umiddelbart tænkes i bevarelse, fortæller Niels Thougaard fra BY&LAND.
Diverse tilskudsordninger, nye strammere lovkrav
til varmetab, energimærkningsordninger, som effektivt
markedsfører nye byggevarer, samt diverse kampagner
der lover store energibesparelser, udgør tilsammen et
stærkt incitament for husejerne til at energioptimere
deres hus. Budskabet om de arkitektoniske og byhistoriske værdier, som udgør fundamentet i vores fælles
bygningskulturarv, er i denne kontekst et mere komplekst budskab at sælge til borgerne.
Værdien af at bevare noget originalt og gammelt er
vanskeligt at gøre op i penge. Det kræver viden og forståelse at blive opmærksom på værdierne i det gamle
og påskønne det i det daglige og i sidste instans at tage
ansvaret for, at det bevares.
Glarmester J. Jensen & Søn med afdelinger i Helsingør, Espergærde og Hørsholm var repræsenteret i
Toldkammergården den 11. august hvor fokus netop
var på bevarelse af vinduer og glas. Her kunne de besøgende se forskellige modeludsnit af forsatsløsninger og
få en snak med glarmesteren om energiglas og de gode
muligheder man har for at energirenovere og samtidig
bevare de originale vinduer og glas.
Skulle et eksisterende vindue ikke stå til at redde,
kan man genskabe et nyt vindue med de nøjagtige træprofileringer og smedejernsbeslag, så man ved udskiftning og bevarelse af sine vinduer bevarer et samlet historisk korrekt udtryk i facaden. Glarmesteren kunne
også tilbyde et vinduestjek, hvor glarmesteren gratis
gennemgår samtlige vinduer og glas, hvorefter kunden
modtager en tilstandsrapport med forslag til diverse
forbedringer. På hjemmesiden www.energiforsatsgruppen.dk kan kunden udregne sin potentielle kWh besparelse på diverse forsatsløsninger. Energiberegneren
er udviklet således, at man kan finde den relevante
vinduestype og indtaste vinduets eksakte mål, dernæst
vælges den forsatstype, man ønsker at beregne. Man
kan derved få en beregning på sin besparelse, både på
en gennemsnitlig og den konkrete vinduesorientering.
Beregneren oplyser også værdier på lystransmittans, uværdi, g-værdi og energitilskudsbalance, og man får et
godt og grundigt før- og efter-billede af forbedringen.
By&Land i Helsingør vil på baggrund af deres erfaringer med de to arrangementer forsøge at gentage
Håndværkerdagen til næste forår.
Per Godtfredsen, arkitekt m.a.a., hvis primære
arbejde ligger i Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, fortæller, at vi i Danmark ser en tendens
til, at pengene fra de kommunale og statslige kasser,
øremærket bygnings- og kulturarven, kommer under
pres. Der er rift om en plads i budgetterne, og der er
mange områder, som politikerne skal prioritere og
markedsføre deres politik på, hvilket medfører en nedprioritering af arbejdet med kommunens kulturværdier, blandt andet de bevaringsværdige bygninger.
En forening som BY&LAND i Helsingør er et eksempel på et lokalt forankret engagement, hvor en
gruppe borgere påtager sig et vigtigt ansvar og forsøger at råbe lokalpolitikerne og medborgere op i kraft
af aktiviteter, oplysning, byvandringer og ikke mindst
med en stor indsats i arbejdet i kommunes bygningsforbedringsudvalg.
GLAS 03 2012
17
arkitektur
Når eksisterende bygninger ombygges, spiller grundige
forundersøgelser en afgørende rolle. Det måtte man sande, da det blev nødvendigt at ændre hele konstruktionsprincippet ved om- og tilbygningen af Zahles Skole.
af Robert Lau
Kundskabens træ
Zahles Skole
Som forkæmper for kvinders ret til uddannelse grundlagde Natalie Zahle 1. maj 1851 N. Zahles Skole som
en blandt flere københavnske pigeskoler. Det har gennem de sidste 150 år været et succesfyldt initiativ, hvor
Zahles Skole har indtaget en fremtrædende rolle som
uddannelsesinstitution.
Med til skolens fortløbende fremgang har hørt en
kontinuerlig udvidelse af de fysiske rammer. Således
overtog skolen blandt andet det tidligere hovedsæde
for Østifternes Kreditforening opført af arkitekt Valdemar Ingemann i 1875.
18
GLAS 03 2012
arkitektur
GLAS 03 2012
19
arkitektur
Den bevaringsværdige bygning har gennemlevet
flere ombygninger. Blandt andet er det originale tag og
bygningens attika blev erstattet af det mansardtag, der
nu, i denne seneste ombygning, har måttet vige pladsen for nye, tidssvarende faciliteter, der skal fremtidssikre Zahles Gymnasieskole.
Kompleks proces
Processen tog udgangspunkt i en arkitektkonkurrence,
som firmaet Rørbæk & Møller vandt. Men det skulle
vise sig, at meget skulle endevendes i brugergrupper
og i skolebestyrelsen, inden man i sommeren 2011
kunne gå i gang. Det blev dog med så mange tilføjelser
til konkurrencebesvarelsen, at kun hovedidéen kunne
bibeholdes.
»Hele bygningsgeometrien er blevet ændret i forhold til vores konkurrencebesvarelse, så jeg kan faktisk
ikke tilbyde dig et tegningsmateriale, der er fyldestgø-
20
GLAS 03 2012
rende for det byggede projekt«, siger Anders Wesley
Hansen fra Rørbæk & Møller.
Byggeriet af det nu færdige projekt har været omfattende og teknisk udfordrende. Man startede med at
fjerne hele den tidligere tagkonstruktion.
»Da vi kom i gang, fandt vi ud af, at det, vi troede
var bærende søjler i den originale bygning, i virkeligheden var en kæmpe nedstropning af de eksisterende
etagedæk fra tagkonstruktionen – søjlerne havde ingen
fundament!«, siger Morten Wilmar Jensen fra Pihl, »så
vi måtte ændre bygningens konstruktionsprincipper
og indbygge en del ekstra stål samt udføre ekstra fundering af de originale facader«.
Udsigt til byen tårne
Selve tilbygningen består af to etager, hvor nederste
etage danner overgang mellem nyt og gammelt med
nye undervisningslokaler, auditorium samt et tilstø-
arkitektur
dende studiecenter – alt sammen tilpasset moderne
pædagogiske principper.
Tilbygningens øverste etage er nærmest udført
helt i glas. Her er etableret en ny kantine, hvorfra der
er adgang til en balkon ud mod Nørreport, og der er
ligeledes adgang til en ny, stor fælles tagterrasse med
udsigt til Københavns tårne og tage.
Stål, glas og aluminum
Hovedkonstruktionen er udført i stål, og alle facader
er udført som lette konstruktioner. Indvendige rumadskillelser består hovedsageligt af glasskillevægge fra
gulv til loft. Dette giver etagen gennemlysning samt en
forøget rummelighed i undervisningsetagens lokaler
og studiecenter.
Gavlene, der følger den originale bygnings facadelinje, er hovedsageligt lukkede mod nabobygningerne.
De er udført med gipsplader indvendigt og med en
facadebeklædning af sort emalitglas udvendigt.
Facaderne mod gården og mod gaden er udført helt
i aluminium og glas, og disse facader er trukket tilbage
fra den originale bygnings facadelinje. Alt glas er monteret med sugeåg fra kran på Nørre Voldgade.
Kundskabens træ
I den originale bygnings facadelinje er etableret en
meget iøjnefaldende og karakteristisk solafskærmning,
der er udformet som et filigran af »sammenfiltrede«,
natureloxerede aluminiumsprofiler. Solafskærmningen
er fikseret i den originale bygnings facadelinje ved at
fastmontere konsoller på de tilbagetrukne glas/alu-facaders bærende aluminiumprofiler. Afstanden mellem
solafskærmningen og glas/alu-facaderne er udnyttet
til trapper samt til servicegange til bygningsvedligeholdelse, vinduespudsning, m.m.
Udover at flugte med de murede facader, så danner den stærkt identitetsskabende solafskærmning en
volumenmæssig helhed mellem det nye og det gamle.
Ifølge Rørbæk og Møller er solafskærmningens
struktur inspireret af nøgne træers grene og kviste
og skaber på den måde en reference til lokalområdets
store træer. Udformningen giver ude som inde en livlig
og interessant lys/skyggevirkning – en virkning der
sammen med de forårsgrønne gulvbelægningers refleksioner giver en oplevelsen af, at man befinder sig i en
nyudsprunget trætop. Træets symbolik i det færdige
projekt er let opfattelig – her repræsenterer den originale bygning med sit murmassiv træets stamme og den
nye tilbygning repræsenterer med sit filigran træets
krone i et i overført forstand »kundskabens træ«, hvor
de kommende generationer af børn og unge skal tilegne sig fremtidens lærdomme.
Funktion: Skole / Gymnasium
Adresse: Nørre Voldgade 5, København
Bygherre: N. Zahles Skoler
Arkitekt / Totalrådgiver: Rørbæk & Møller ApS
Entreprenør: E. Pihl & Søn A/S
Ingeniør: Morten Sørensen ApS
GLAS 03 2012
21
t e n d e ns e r
Fokus på kundernes fremtidige behov er vigtigt, når
man skal udvikle nye produkter. Outline Vinduer har
udgivet en analyse med fokus på fremtidens vindueskøb,
og de er nu i færd med den nødvendige udvikling for at
opfylde ­b ehovene.
af Poul Henrik Madelung
Kunden er kongen
– og har store drømme
I erkendelse af vigtigheden af at kende ens kunder
godt – og især ens fremtidige kunder, så har Outline
Vinduer fået lavet en rapport, »Store drømme, Mindre
plads«, som er baseret på en spørgeundersøgelse af
3.000 boligejere for at blive klogere på, hvad boligejerne har fokus på ved valg af vindue.
Generelt er danskerne mere økonomisk bevidste,
end de er grønne. 70 procent renoverer for at holde
varmeregningen nede, mens 43 procent gør det af hensyn til miljøet.
Dog er et nyt vindues energieffektivitet vigtigere
end prisen: Hele 89 procent finder, at et vindues energieffektivitet er vigtig, mens kun 45 procent har fokus
på lav pris ved køb af nye vinduer.
Energieffektiviteten er på første pladsen. På anden
pladsen med 72 procent er et forbedret indeklima, og
tredje og fjerde vigtigst er smukke vinduer med 57 procent og ingen vedligeholdelse med 56 procent.
Mænd og kvinder prioriterer ikke ens. I forhold til
kvinderne vælger dobbelt så mange mænd »energivenlig«. Resultaterne tyder også på, at mænd er mere
prisfølsomme. Dette skyldes sandsynligvis, at mænd
generelt har en mere »funktionel« tilgang til deres bolig, mens kvinder i større udstrækning ser boligen som
udtryk for identitet.
Undersøgelsen giver syv trends for fremtidens boliger:
• Håndværk og tradition kommer igen. I en verden
fuld af skinnende overflader vil boligejerne i stigende grad efterspørge autentiske produkter og blande
dem med de nutidige.
• Lys og landskabsvinduer. Danskerne foretrækker,
at deres bolig er lys og stor. Men udviklingen peger
på, at vi må udvikle mere kompakte boliger.
• Mindre boliger. Byerne bliver tættere befolkede, og
energiudgifterne stiger fortsat. I dette perspektiv
vil kompakte og energieffektive boliger blive den
mest attraktive måde at bo på.
• Rurbaniseringen styrer. Samtidig med den stigende urbanisering vokser også længslen efter en
tilbage-til-naturen livsstil. Ved at blande det urbane
byliv med landlivets glæder opstår den rurbane livsstil, hvor fokus er på at dyrke det grønne og landlige, selv om man bor midt i byen.
• Tid og personlig energi er den nye valuta. For
de fleste forbrugere er penge ikke længere den
mest knappe ‘valuta’. Mangel på tid og personlig
energi opleves som mere begrænsende. Derfor vil
boligejerne i stigende grad efterspørge gør-det-let
løsninger.
◂ Direktør Mona Sloth Nielsen og produktionsdirektør Jens Sørensen fra Outline med nogle af deres vinduer som skal udvikles i
forhold fremtidens kundeønsker.
22
GLAS 03 2012
t e n d e ns e r
100%
50%
89
43
38%
75%
Energi
Penge
Tid
38
37
72
32
57
50%
25%
56
50
29
29
46
27
26
23
24
22
45
17
13%
35
25%
Selvrensende ruder
Installation inkluderet
Lav pris
Reducering af støj udefra
Indbrudssikring
Minimal vedligeholdelse
Smukke vinduer
Forbedret indeklima
Energivenlige vinduer
10
1. De vigtigste kvaliteter ved et vindue iflg. danske boligejere
• Smartificering. Ved hjælp af kunstig intelligens vil
det smarte hjem kunne tage sig af os i stedet for
som nu, hvor det er omvendt. Resultatet bliver, at
vi vil få mere tid til det kvalitative samvær, der betyder noget for os.
• Redebygning for samvær. Mange mennesker oplever en mangel på tid. Derfor vil den tid, vi tilbringer sammen, blive opfattet som meget værdifuld.
Hjemmet bliver derfor prioriteret som et sted, hvor
vi kan være sammen og styrke de familiære relationer.
De syv trends giver ifølge direktør Mona Sloth Nielsen,
Outline, anledning til at have fokus på følgende forhold, når man skal udvikle og sælge vinduer:
»Vi ser, at tendensen bevæger sig mere hen imod
en stigende præference for træ/alu-vinduer og -døre,
da dette produkt imødeser kundernes ønske om det
smukke og autentiske træ indvendigt, hvor det »gamle« håndværk i høj grad kommer til sin ret. Mens alu’en
udvendigt giver et moderne udtryk og ikke mindst
imødekommer forbrugerens ønske om minimal vedligeholdelse udvendigt.
Store åbne vinduespartier er med til at trække lyset
ind i rummet og skaber en følelse af større rumlighed.
Det er en nødvendighed at kunne tilbyde kunderne i
dag og i fremtiden. Vi har netop haft stor fokus på dette i udviklingen af de store vinduespartier, som Outline
er specialist i, da de lukker langt mere lys ind i boligen
end de sammenbyggede elementer. Desuden er store
vinduespartier energimæssigt bedre, end når man byg-
Sverige
Danmark Finland
Norge
2. I hvilken grad føler du, at du mangler følgende?
◂ Energivenlige vinduer og komfort i form af forbedret indeklima
er i fokus, når boligejere skal vælge nye vinduer.
▴ Kunderne i Danmark, Norge og Sverige mangler tid og energi i
forhold til at købe nye vinduer, mens penge er et mindre problem. I
Danmark og Norge er der færrest som mangler energi, tid eller penge, så her skulle være de bedste muligheder for at sælge nye vinduer.
ger flere vindueselementer sammen til ét, da det ofte
resulterer i flere kuldebroer.
Energikravene til vinduerne og boligen stiger generelt i fremtiden, og derfor er vi nødt til at være med
helt fremme på energiområdet, og der bliver lagt store
ressourcer i produktudviklingen i hele vinduesbranchen. Vinduer er ikke mere bare neutrale byggematerialer, men er en vigtig forudsætning for, at energiforbruget i boligen kan mindskes betragteligt.«
Mona Sloth Nielsen fortæller endvidere, at de konstant arbejder på at finde forbedringer og optimere
processerne, som kan være til gavn både for professionelle kunder og samarbejdspartnere og ikke mindst
slutbrugerne: »Derfor laver vi konstant nye tiltag som
skal gøre købsprocessen mere effektiv, og vi yder en
professionel rådgivning, så vores kunder får leveret
den mest optimale løsning til netop de behov, de har i
hverdagen.
De seneste tiltag er bl.a. en online vinduesdesigner
som gør det let at vælge det rette design på vinduerne
til det hus og den stilart, kunden ønsker. Vi har også
netop lanceret et nyt udstillingskoncept, som er ved at
blive implementeret ude i forretningerne. Her klædes
kunden på med inspiration og information, så vedkommende lettere kan træffe de rette valg i samarbejde
med trælasten. Udstillingen er lavet efter et se, røre,
læse og forstå koncept, og det er blevet utrolig vel
modtaget.«
Endelig vurderer Mona Sloth Nielsen, at elektronik
og anden smartificering af vinduer er et område, der vil
udvikle sig hastigt i den kommende tid.
GLAS 03 2012
23
GLARME S TER I
Ruder i kit er stadig en god løsning, da vinduerne kan laves i enkelte, lette og elegante konstruktioner – og kombineret med forsatsløsninger med moderne energiglas
kan vinduerne matche de nutidige energikrav.
Af Poul Henrik Madelung
Kitning er stadig godt
Ved en større restaurering af den østjyske hovedgård,
Julianelyst Gods, er der blevet lavet nye sprossevinduer og døre efter de samme principper som de oprindelige vinduer fra opførelsen i år 1792–1793.
Julianelyst er en smuk herskabelig toetages bygning, flankeret af to lave sidebygninger, i Louis Seizestil som tilskrives Horsens bygmesteren Anders Kruuse. Arkitektfirmaet Kjaer og Richter i Århus har været
arkitekt for Julianelyst Gods i forbindelse med renoveringen af bygningerne. Julianelyst har flotte sprossevinduer med 12 ruder på 1. sal og 10 ruder i stueplan.
Sprossevinduet blev udviklet til et smukt og elegant
vindue med spinkle dimensioner fra slutningen af
1600-tallet med de mest elegante og yndefulde former
under rokokoen og klassicismen fra midt i 1700-tallet
til midt 1800-tallet. Dette sket i forbindelse med, at
det blev muligt for glasproducenter at lave glas i større
størrelser. Sprossevinduet var også nyskabende i forhold til, at det kunne åbnes, så ventilation af boligen
blev muligt. Andre fordele i forhold til tidligere vinduer
med blyruder var tætheden fra anvendelse af et nyt
materiale – kit, som også sikrede, at ruderne ikke raslede i stormvejr.
Til de nye vinduer er der fundet højkvalitets ore-
gonpine i Canada, som er blevet forarbejdet af Aalborg
tømrervirksomheden TL-Byg, som for nylig har udvidet med 550 m2 til produktion af vinduer og døre.
Oregonpine har en lang række gode egenskaber, da
det er hårdere, stærkere og tungere end både gran og
fyr. Oregonpine har et nogenlunde ret fiberforløb, hvilket giver god formstabilitet. Kombineret med en stor
mængde harpiks og garvestoffer giver det mulighed
for at lave velfungerende vinduer, som vil kunne holde
meget længe.
Den lange levetid bliver styrket af, at vinduerne er
lavet med selvbeskyttende konstruktion – kernesiden
udad, minimal dimension, vandafledende udformning
med skrå false og vandnæse/dryprille – som minimerer
træets fugtoptagelse. Der er anvendt enkelt lag glas,
hvor den lave vægt giver mulighed for at have sprosser og rammer i lette og tynde konstruktioner. De små
dimensioner på træet betyder, at træet hurtigt tørrer,
hvilket har stor betydning for vinduets levetid. For at
få et vindue, som lever optil nutidens isoleringskrav, er
der indvendigt lavet sidehængte forsatsrammer med
hardcoatet energiglas, Pilkington K Glass.
Den høje kvalitet på nutidigt floatglas gør, at der
til en restaureringsopgave som Julianelyst skal findes
◂ Julianelyst fra 1793 som har fået nye vinduer og døre i forbindelse med en restaurering af ejendommen.
▸ Glarmester Lars Rimmen fra Vejgaard Glas i færd med at kitte en
af de 1.360 ruder
▸▸ Når overkitten er lagt på, så kræver det øvelse og håndelag at
lave den skarpe og pæne kitfals med den rette højde, så kittet ikke
ses indefra, samt at få fjernet overskudskit uden at kitfalsens overflade beskadiges.
24
GLAS 03 2012
GLARME S TER I
specialglas, som kan bidrage med det spil i overfladen,
der var i gammelt glas. Blæst cylinderglas har typisk
været anvendt på tidspunktet for Julianelysts opførelse, og som erstatning for det har Vejgaard Glas brugt
2,5 mm Restover Glas fra Schott.
I lighed med de oprindelige vinduer er alt glas blevet kittet i. Det drejer sig om 1.360 ruder. En opgave
glarmester Lars Rimmen fra Vejgaard Glas har stået
for.
Produktion af sprossevinduer har altid fordret et
tæt samarbejde mellem snedker, glarmester og maler.
Oprindeligt blev vindueskarmene monteret samtidigt
med, at facademuren blev bygget op. Snedkerne lavede først selve vinduet færdigt, når al byggefugt var
forsvundet. Vinduet bliver så grundmalet af maleren,
hvorefter glarmesteren kitter ruderne i.
Først bliver der lagt trykkit i falsen, som glasset
bliver trykket ned i, hvorefter glasset stiftes. Nu laves
kitfalsen, så den dækker stifterne og udfylder falsbredden, mens højden bliver lagt lidt under falshøjden, så
kittet ikke er synligt indefra.
Når kitten har fået »overflade« og ikke længere er
blød, så er det malerens tur til at male vinduerne færdig, hvor kitfalsen overmales med 1–2 mm op på glasset for at beskytte mod vandindtrængen mellem glas
og kitfals.
Det samarbejde mellem snedker, maler og glarmester som foregik, da Julianelyst blev bygget i 1793
er også foregået i dag mellem snedkeren hos TL-Byg,
maleren og glarmesteren hos Vejgaard glas. Håndværk
som med passende vedligeholdelse vil kunne holde i
flere hundrede år.
Er du ung og vil du ud?
- Søg penge hos Glarmester Kaj Guhles Fond
Glarmester Kaj Guhles Fond uddeler legater til unge, fortrinsvis glasfolk,
som ønsker at uddanne sig i udlandet.
Legatansøgere skal enten være glarmesteruddannet med svendebrev eller
uddannet i glasbranchen.
Legatmodtagere vil blive afkrævet rapport over resultatet af den gennemførte uddannelse i udlandet.
Ansøgninger om legater bedes stilet til fondens sekretariat:
Glarmesterlauget i Danmark, Gothersgade 160, 2.th, 1123 København K.
Glarmester Kaj Guhles fond blev stiftet den 28. oktober 1988 af afdøde Kaj Guhles søskende, Lea og
Mogens Guhle, til minde om Kaj Guhle, som drev glarmestervirksomhed i København og Roskilde.
Fondens bestyrelse består af oldermand Bjarne Andersen, Bernhard Guhle og Poul Husmer. Fonden
støtter også udgivelse af afhandlinger som kan overrækkes til hver glarmestersvend ved svendeprøveafslutningen.
GLAS 03 2012
25
fo r s k nin g
Af Poul Henrik Madelung
Solafskærmning
Nyt fra SBi
SBi er kommet med to publikationer om solafskærmning: SBi 2011:15 »Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys« og SBi 2012:02 »Elproducerende solafskærmninger«.
»Integreret regulering af solafskærmning, dagslys
og kunstlys« er blandt andet baseret på nogle demonstrationsprojekter på Syd Energi og Syddansk Universitet i Sønderborg og giver blandt andet følgende
konklusioner:
• Regulerbare solafskærmninger kan reducere det
samlede energiforbrug med 5–20 %
• Den optimale integrerede solafskærmning vil typisk
kunne reducere det samlede energiforbrug med
15–20 %.
• Belysningsstyrken målt på et lodret plan ved brugerens øjenposition er et godt mål for oplevelsen
af generende blænding eller visuel diskomfort fra
vinduer. Dette kan implementeres i en integreret
regulering af solafskærmninger.
• Praksis viser, at blænding fra vindue/afskærmning
samt refleksioner i edb-skærme er de hyppigste
årsager til regulering af solafskærmninger.
• For at opnå den størst mulige energibesparelse er
det derfor afgørende, at afskærmningen (kun) reguleres efter indeklima, når der er personer til stede i
bygningen eller det aktuelle rum, mens der reguleres efter energi på alle andre tidspunkter.
• Manuelt betjente solafskærmninger reguleres kun
ved radikale ændringer i vejrforholdene, eller når
der opstår helt uacceptable visuelle forhold.
• Motoriserede, manuelt fjernbetjente afskærmninger betjenes tre gange så hyppigt som manuelt
betjente.
SBi 2012:02 »Elproducerende solafskærmninger« viser,
at forsøg med elproducerende solafskærmninger ikke
26
GLAS 03 2012
Kjeld Johnsen
lever op til forskernes forventninger om at udnytte
solenergien.
Et udviklingsprojekt, der integrerer solceller i solafskærmningen i større bygninger, har vist en beskeden
elproduktion, og solcelleanlægget kan give brugerne
gener i form af blænding og reduceret udsyn.
»På baggrund af projektets resultater må vi sige, at
solceller i solafskærmninger normalt kun vil være relevante, når de er begrundet i arkitektoniske hensyn«,
siger seniorforsker Kjeld Johnsen, der har ledet holdet
bag udviklingsprojektet Elproducerende solafskærmninger.
Ideen med projektet var at tilgodese behovet for
effektiv solafskærmning i tidens kontor-, erhvervs- og
institutionsbyggeri, hvor glasfacader er dominerende.
Ideen udnyttede det faktum, at når der er størst behov
for at afskærme brugerne mod solindfaldet, er der også
de bedste muligheder for at opsamle og udnytte solenergien.
I projektet er der derfor udviklet en solafskærmning i form af brede, vandrette og drejelige glaslameller
med solceller samt en integreret reguleringsfunktion,
der optimerer energiproduktion samt varme og dagslys
i bygningen.
Solcelleanlægget blev både afprøvet i laboratorium
og i praksis på Alsion, Syddansk Universitet.
»Desværre indfriede afprøvningerne ikke vores forventninger. I bedste fald kan der kun opnås en forøgelse af elproduktionen på 10 pct. ved at dreje lamellerne
optimalt efter solen i forhold til en fast montering på
facaden. Desuden er der problemer med, at lamellerne
giver utilstrækkelig beskyttelse mod blænding, eller at
de lukker for meget dagslys ude, hvilket gør, at elforbruget til belysning stiger. Dertil kommer, at udsynet
fra kontorerne bliver reduceret, og de brede, drejelige
lameller er noget klodsede at se på indefra«, konkluderer Kjeld Johnsen.
a k t u e lt
Revideret garanti på termoruder
Glasindustrien har i marts 2012
ændret deres garantiordning på tre
punkter.
• Den udvidede garanti på 10 år
som gælder for ruder som er
fabriksmonteret efter aftale
mellem en vinduesproducent
og Glasindustrien gælder ikke
længere for trelags ruder.
• Hvis ruden er dækket af anden
sikkerhedsstillelse, garanti eller
forsikring, så dækker Glasindustriens garantiordning ikke.
• Den samlede dækningssum på
kr. 2.000.000 er præciseret til
at være i alt frem for tidligere
årligt.
Desuden kan der være grund til at
gøre forbrugere opmærksom på, at
garantiordningen betinger, at der
kan opkræves et gebyr ved uberettiget reklamation.
Nyt fra en af de førende
inden for hejs af glas
Mini kraner m.
rækkevidde fra 8,521,5m.
Udlejning af Nomade
glasløfter 300kg
Glassugekopåg op til
1 tons.
Fabriksparken 24
DK-2600 Glostrup
Tlf.: 39 56 19 30
www.a-soemod.dk
Få tjekket dine vinduer gratis
af din lokale glarmester
Den sikre vej til transport af glas og vinduer i alle størrelser !
- nu kan du også leje vores løftevogn op til 300 kg
Be
sø
I
Glasstativer / lagersystemer / bilindretning / glasløftevogne
Type 5
Type 5.2
Typ ERGO
Minitek
Express 150 kg
go
sp
å:
Dü
23 sseld
-2
7 orf
20 . okt
12
.
Nomade 300 kg
Tekimex International ApS | Baldersbuen 21 | DK 2640 Hedehusene | Tlf. +45 46 56 03 43 | Fax +45 46 56 05 23 | info@tekimex.dk | www.tekimex.dk
GLAS 03 2012
27
arbejdsmiljø
Regler for
arbejde med bly
Af Tina Johansen,
­Damavi
De glarmestre, jeg har besøgt i min tid som rådgiver
for branchen, vil vide, at jeg prioriterer regler, der er til
at forstå – er logiske, frem for teoretiske og bureaukratiske.
I foråret, efter at have talt med flere af jer, tog jeg derfor fat i Arbejdstilsynet omkring reglerne for måling
af bly i blodet, når I eksempelvis arbejder med blyindfatning, eller renovering af vinduer, hvor der har været
anvendt blyholdig maling.
Reglerne, der er gældende i dag, tager udgangspunkt
i virksomheder, der dagligt arbejder med bly, og formuleringen kan derfor virke uhensigtsmæssig for glarmesterarbejde, der ikke handler om længerevarende
blyarbejde. Ikke desto mindre skal alt blyarbejde dækkes ind af reglerne, som de er i dag, uanset varighed og
forholdsregler ved arbejdet..
Det er derfor fortsat et krav, at når I starter en opgave
op, hvor I udsættes for bly, skal der tages en blodprøve inden arbejdet sættes i gang, og efter arbejdet
er udført. Hvis I bruger forskellige medarbejdere til en
tilsvarende opgave senere, er reglen den samme. Kun
hvis I bruger samme medarbejdere til tilsvarende opgave indenfor en overskuelig periode, kan blodprøverne
undlades.
28
GLAS 03 2012
Fælles lægehenvisning
En af de gode ting, jeg fik ud af mit arbejde hermed,
var, at jeg kontaktede en arbejdsmedicinsk læge i mit
netværk, og vi lavede en aftale om, at han kan lave en
samlet henvisning til at få taget blodprøver, således
at jeres ansatte ikke skal forbi egen læge. Med denne
aftale får mester også direkte besked om resultaterne,
samt en vurdering heraf. Medarbejderne skal ikke
længere selv hente dem hos egen læge og bringe dem
videre.
Arbejdstilsynet planlægger tilsyneladende en revidering af reglerne for arbejde med bly i løbet af efteråret.
Nu har glarmesterbranchen givet deres input til, at
der skelnes imellem, om man dagligt arbejder med bly,
eller man en gang årligt står med en opgave og selvfølgelig tager alle gængse forholdsregler i form af værnemidler, udsugning o. lign.
Hygiejnen er vigtig
Som et lille kuriosum skal jeg viderebringe, at Arbejdstilsynets ekspert på kemiområdet, som jeg talte med,
gjorde opmærksom på, at der var lavet undersøgelser,
der viste, at det ofte ikke er selve arbejdet, der er den
største synder i forhold til optag af bly. Det er simpelthen manglende hygiejne i forbindelse med rygepauser,
spisepauser og efter arbejde.
Så husk nu at vaske de hænder grundigt og regelmæssigt. Det gælder, uanset om det er bly, PCB eller andre
kemikalier. Ellers spiser I det meste af problemet!
På Glarmesterlaugets hjemmeside ligger der et eksempel på APV for arbejde med bly, som I kan kigge på
og lave jeres egen. Spørgsmål til arbejde med bly eller
blodprøverne kan I altid stille til Damavi via vores hotline på telefon 36 98 62 68 eller skriv til tina@damavi.
dk.
fo r ø v r i g t m e n e r j e g
Den aktuelle udvikling
for planglas og
termoruder i Tyskland
Af Jochen Grönegräs,
Den Tyske Planglas­
forening
Den tyske planglasindustri har det – også økonomisk
– generelt godt. Der sker umiskendeligt en vis koncentration i industrien, men dog på et rimeligt niveau.
Sidste år er der, i henhold til en fælles undersøgelse fra
de tyske vindues- og glasbrancher, solgt næsten 13 millioner enheder i Tyskland (1 vinduesenhed = 1,69 m²).
Det tal vil blive næsten 3 % højere i 2012. Sideløbende
hermed stiger produktionen af termoruder, som pt. er
på mere end 33 millioner kvadratmeter om året.
Der er en klar tendens til, at produkterne bliver
mere forædlede – en tendens som ikke hovedsageligt
drives af forbrugernes ønsker, men af myndighedskrav
– eksempelvis bliver anvendelsen af trelagsruder og
sikkerhedsglas mere og mere udbredt. Dette nødvendiggør en tilpasning af produktionen, samtidigt med
at priserne er under pres. Derudover øges de formelle
produktkrav, der skal opfyldes for at opnå tilladelse
til at sælge produkter – det gælder eksempelvis den
nye byggevareforordning, miljøvaredeklarationer eller
energimærkning for vinduer. Denne udvikling følger
Den Tyske Planglasforening intensivt.
Andelen af trelagsruder stiger støt. Pt. tegner produktionen af trelagsruder sig for langt over 50 % af
Tysklands samlede termorudeproduktion. Tendensen
fortsætter, og om få år vil trelagsruder være standardproduktet. Det er bemærkelsesværdigt, at udviklingen,
der minder om udviklingen for glas med energibelæg-
ning i forbindelse med energibesparelsesregulativet
fra 1995, denne gang sker uden et forudgående krav fra
myndighederne. Med de nuværende energibesparelseskrav (EnEV) fra 2009 er trelagsruder ikke en absolut
nødvendighed i Tyskland, men det er i de senere år alligevel lykkedes at få fastslået trelagsruder som produkt
i den offentlige bevidsthed. Undersøger man publikationerne om energirenovering, ser man regelmæssigt,
at «nye vinduer med trelagsruder» er nævnt som den
første af de foranstaltninger, der bør gennemføres. I
modsætning til andre typer isoleringsmaterialer, der i
offentligheden tidligere har været genstand for en lejlighedsvis og polemisk diskussion om fordele og ulemper, så fremstår vores produkter som fremragende.
Videreudviklingen af EnEV – som i 2012 egentligt
burde komme i en ny version – er for tiden fuldstændig
uklar. Tre ministerier (byggeri, miljø og økonomi) forsøger i øjeblikket at blive enige om retningen: stramning eller ej?
De enkelte bundeslande og regeringen har diskuteret en opstramning af skattelettelser i forbindelse med
energirenovering i omkring et år nu, uden at der er en
løsning i sigte. Stilstanden er uhensigtsmæssig, fordi
en øget energirenovering er nødvendig. Den langvarige
usikkerhed gør ejendomsejerne modvillige og tilbageholdende med at investere, og det er sådanne politiske
rammebetingelser, der vil diktere markedsudviklingen i
de kommende år.
Om den tyske planglasforening (Bundesverband
­Flachglas)
Den Tyske Planglasforening er det anerkendte talerør for den tyske bygningsglasindustri med følgende
arbejdsområder: Lobbyvirksomhed, netværk, normer
og standarder, teknologi og PR. Over 100 medlemsvirksomheder med mere end 200 produktionssteder
og over 45 associerede medlemmer dækker mere end
90 % af den tyske planglasproduktion. GMI (Gütegemeinschaft Mehrscheiben-Isolerglas), som tildeler
RAL-kvalitetsmærke til termoruder fra autoriserede
medlemmer er tilsluttet BF.
GLAS 03 2012
29
BRANCHEREGISTER
ALUMINIUMSDØRE/ FACADER
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk
BL Glas og Alufacader A/S
Strandvejen 51 • 4200 Slagelse
Tlf 5850 0728 • Fax 5852 7524
blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dk
Facadekompagniet A/S
Vibeholms Allé 8 • 2605 Brøndby
Tlf 7026 1065 • Fax 7026 1063
alu@facadekompagniet.dk • www.glasinfo.dk
Husmer Glas og Facader
Smedetoften 11 • 3600 Frederikssund
Tlf 4731 0270 • Fax 4731 0273
alu@husmer.dk • www.husmer.dk
BOGFØRING/REGNSKAB
ABC Regnskab v. Hanna M. Lund
Garnisonen 38 • 4100 Ringsted
Tlf 5753 3113 + 2532 3113
hml@abcregnskab.dk • www.abcregnskab.dk
BRANDBESKYTTENDE GLAS
DSG Industri A/S
Langkær 6 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514
www.dsgindustri.dk
F. Weien Svendsen A/S
Vibeholmsvej 29 • 2605 Brøndby
Tlf 4396 1111 • Fax 4343 0011
fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
glas@glaseksperten.dk • www.glaseksperten.
dk
GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade
Rugvænget 22A • 2630 Taastrup
Tlf 4330 1140 • Fax 4330 1141
ggf@ggf.dk • www.ggf.dk
Vetrotech Saint-Gobain North A/S
Havnegade 39 • 1058 København K
Tlf 7022 5258
www.vetrotech.com
Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17 • 2400 København NV
Tlf 3834 0311 • Fax 3834 0897
snoer@snoer.dk • www.snoer.dk
H.L. Facader
Glarmester Hans Lundemann
Ålholmvej 37 • 2500 Valby
Tlf 3871 1213 • Fax 3871 1986
info@lundemann.dk • www.lundeman.dk
REDTZ Glas & Facade A/S
Døckerlundsvej 33 • 5000 Odense C
Tlf 6614 7-9-13 • Fax 6613 9124
info@redtz.dk • www.redtz.dk
Zederkop A/S
Høffdingsvej 16 • 2500 Valby
Tlf 3630 2010 • Fax 3630 5095
zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dk
BLYRUDER
Glarmesterhuset
Sølvgade 36 A • 1307 København K
Tlf 3312 6147 • Fax 3313 8116
carlmollers.eftf@mail.tele.dk
Nordisk Glasmosaik A/S
Skovlunde Byvej 18-20 • 2740 Skovlunde
Tlf 4484 8888 • Fax 3969 8888
schlager@mail.dk • www.schlagerglas.dk
– En del af Schlæger-gruppen
30
REDTZ Glas & Facade A/S
Døckerlundsvej 33 • 5000 Odense C
Tlf 6614 7-9-13 • Fax 6613 9124
info@redtz.dk • www.redtz.dk
GLAS 03 2012
BRANDJALOUSIER
JSA Brand
Postboks 46 • 8520 Lystrup
Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303
jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk
BØJET GLAS
Klidsbjerg Glas
v. Hans Christian Klidsbjerg
Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953
DØRTEKNIK
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk
EDB
Finn Levinsen ApS
Fredensvej 16 • 3060 Espergærde
Tlf 4917 6611 • Fax 4917 6616
finn@finnlevinsen.dk
www.finnlevinsen.dk
GITTER
JSA Sikring
Postboks 46 • 8520 Lystrup
Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303
jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk
GLASBESLAG
Crosinox
Hesselager 19 • 2605 Brøndby
Tlf 4362 2563 • Fax 4362 2535
www.crosinox.dk
Glasbeslag ApS
Flade Engvej 3 • 9900 Frederikshavn
Tlf 4044 7288 • Fax 9842 0888
www.glasbeslag.com
DSG Industri A/S
Langkær 6 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514
www.dsgindustri.dk
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk
Dansk Glas & Facadecenter ApS
Høffdingsvej 16 • 2500 Valby
Tlf 4399 7700 • Fax 4399 6545
info@glasogfacade.dk
www.glasogfacade.dk
C.R. Laurence of Scandinavia
Stamholmen 70 Unit B • 2650 Hvidovre
Tlf 3672 0900 • Fax 00800 0421 6144
crl@crlaurence.dk • www.crlaurence.dk
GLASLEVERANDØRER
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk
GLASLISTER
Ljungdahl A/S
Hejrevang 22 • 3450 Allerød
Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234
ljungdahl@ljungdahl.dk
www.ljungdahl.dk
GLASMONTAGE
Smart Lift
N.A. Christensensvej 7 · 7900 Nykøbing
Mors
Tlf 9772 2911 · Fax 9772 3911
smart@smartlift.dk · www.smartlift.dk
BRANCHEREGISTER
GLASMONTERINGSMATERIALER
MØBELGLAS
SOL- OG SIKKERHEDSFILM
Ljungdahl A/S
Hejrevang 22 • 3450 Allerød
Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234
ljungdahl@ljungdahl.dk · www.ljungdahl.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
glas@glaseksperten.dk
www.glaseksperten.dk
DAKI Gruppen A/S
Islevdalvej 124 • 2610 Rødovre
Tlf 3636 3400 • Fax 3670 3019
daki@daki-dk • www.daki.dk
GLASSLIBNING, TILBEHØR
PROFILSYSTEMER
Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS
Rødovrevej 288-290 • 2610 Rødovre
Tlf 3670 1845 • Fax 3641 1705
Sapa Building System
Langhøjvej 1, indgang A • 8381 Tilst
Tlf 8616 0019 • Fax 8616 0079
system.dk@sapagroup.com
www.sapabuildingsystem.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk
BØJET HÆRDET GLAS
Klidsbjerg Glas
v. Hans Christian Klidsbjerg
Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953
HÆRDET GLAS
DSG Industri A/S
Langkær 6 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514
www.dsgindustri.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
glas@glaseksperten.dk · www.glaseksperten.dk
Glashærderiet A/S
Priorparken 321 • 2605 Brøndby
Tlf 7070 2605 • Fax 7070 2604
danny@glashaerderiet.dk
www.glashaerderiet.dk
MOTIVSANDBLÆSNING
Ballusign Decor-Glas
Yderholmen 15 • 2750 Ballerup
Tlf 4465 9597 • Fax 4465 9198
info@ballusign.dk · www.art-sweet-home.dk
Glarmester Per Drejer
Johnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg C
Tlf 3535 1712 • Fax 3536 1721
pd@pdglas.dk • www.pdglas.dk
RÅDGIVNING
BMT Bygge- & Miljøteknik A/S
Rådgivende Ingeniører
Lautrupvang 8 • 2750 Ballerup
ws@byggeteknik.com
www.byggeteknik.com
Ole G. Jørgensen Rådgivende
Ingeniørfirma ApS
Jens Juuls Vej 17 • 8260 Viby J
Tlf 8628 3799 • Fax 8628 3470
ogjoergensen@ogjoergensen.dk
www.ogjoergensen.dk
Rambøll Danmark A/S
Rasmus Ingomar Petersen
Hannemanns Allé 53 • 2300 København S
Tlf 5161 1001
www.ramboll.dk/facadeteknik
SIKKERHEDSGLAS
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
glas@glaseksperten.dk
www.glaseksperten.dk
SKYDEDØRE
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
info@oleh-lellinge.dk
www.oleh-lellinge.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk
Foliegruppen
Sikkerheds- og solfilm Danmark ApS
Jönköpingvej 9 • 5700 Svendborg
Tlf 4424 0066 • Fax 4424 0099
mail@siksol.dk • www.siksol.dk
Solfilm Gruppen Danmark ApS
Naverland 21-23 • 2600 Glostrup
Tlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dk
TERMORUDER
Niels Juel Pedersen A/S
Transportbuen 13 • 4700 Næstved
Tlf 5577 0158 • Fax 5572 2274
njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dk
TERMORUDEVENTILER
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
info@oleh-lellinge.dk
www.oleh-lellinge.dk
VÆRKTØJ OG MASKINER
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
info@oleh-lellinge.dk
www.oleh-lellinge.dk
C.R. Laurence of Scandinavia
Stamholmen 70 Unit B • 2650 Hvidovre
Tlf 3672 0900 • Fax 00800 0421 6144
crl@crlaurence.dk • www.crlaurence.dk
Thermo-Kemi ApS
Jernholmen 54-56 • 2650 Hvidovre
Tlf 7020 1266 • Fax 3254 8266
info@thermo-kemi.dk
www.thermo-kemi.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk
GLAS 03 2012
31
PP
POST DANMARK
Sorteret magasinpost SMP
ID-nr.: 46666
Få tjekket dine vinduer gratis af din lokale glarmester!
Et vinduestjek består af en gennemgang af vinduets tilstand og isoleringsevne.
Gennemgangen afsluttes med en rapport med forslag til forbedringer:
Fra beslag, ramme, karme og tætningslister til selve ruden.
Se hvor meget du kan spare ved at bruge energiberegneren på
www.glasmedgaranti.dk