1. No category

TOLLER
Nr. 4 - 2014
Så lykkedes
det endelig...
En herlig dag
fuld af inspiration
Junior Klub Champion
Alder ingen hindring for
et aktivt hundeliv
Skræddersyet ernæring
Hvorfor?
Viden og respekt, en filosofi som gør hele forskellen.
Hundens og kattens trivsel er udgangspunktet for enhver
ernæringsmæssig nyskabelse hos Royal Canin. Med serien
af raceprodukter fremhæver Royal Canin den enkelte races
særligt følsomme områder og ikke bare racens størrelse.
Oplev forskellen i Royal Canin´s raceprodukter
www.royalcanin.dk
Leder
Når du læser dette, er det blevet efterår.
Dette betyder for mange af os, at vi skal i gang med en masse træning igen. Både med
henblik på de kommende konkurrencer og for nogle på den kommende jagtsæson. Om
træningen er i Tollerklubben eller i anden klub, er ikke det vigtige, men derimod, at vi
kommer ud og laver noget med vores hunde.
Vi er i bestyrelsen i gang med at arbejde på vores/klubbens langtidsvisioner. Med disse
håber vi at kunne lave en mere langsigtet plan for klubben end bare de 1-2 år frem, som
vi arbejder med nu. Dette skulle meget gerne ende ud i, at det bliver nemmere for bestyrelsen, både den nuværende og de kommende, at få et mere frugtbart samarbejde
med kredsene og udvalgene, så der bliver mere for klubbens medlemmer at lave.
En start af disse langtidsvisioner har vi alle faktisk lige haft i hænderne, via den lille stemmeseddel I forhåbentlig for nylig har modtaget og sendt ind for at give jeres mening til
kende i den nylig overståede urafstemning.
Der er stor mulighed for at være med til at tegne fremtiden i klubben. Der er mange
udvalg og kredse, der godt kan bruge hjælp. I øjeblikket står klubben med et sundhedsudvalg uden medlemmer, men hvis der er nogle, der kunne tænke sig at være med, skal
I være velkomne.
Vi vil i bestyrelsen opfordre dig, til at komme ud og hjælpe i kredsene, til prøverne samt
i diverse udvalg, det er den eneste måde, du som medlem kan være med til at holde
klubben i gang. Hvis vi kigger logisk på det, så burde hver 3. gang, vi går ud ad døren for
at være sammen med klubben, være uden hund, men som hjælper. Dette er set ud fra
den mængde hjælpere, det kræver at afholde en prøve, om det så er jagt, lydighed, spor
eller udstilling.
Vi har i bestyrelsen besluttet at prøve at oprette en fotokonkurrence, hvor medlemmerne kan sende billeder ind af deres hunde og dem selv, eller hvad emnet kunne være.
Det første emne er:
Din hund og Dig.
Hvis du som medlem sidder med en tanke om, at du laver noget spændende med din
hund, eller har en spændende historie, du gerne vil dele med alle vi andre i klubben,
skal du være velkommen til at sende den til: redaktionen@tollerklubben.dk
Indholdet i Tollerbladet bliver kun bedre og mere interessant, hvis I som medlemmer
bidrager med artikler, fotos osv.
HUSK!!
Vi i bestyrelsen ved ikke altid, hvilken vej I som medlemmer gerne vil have, vi arbejder i.
Vi kan kun få klubben i den samme retning, hvis I, medlemmerne fortæller eller viser os,
hvilken vej I gerne vil.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
TOLLER
NR. 4/2014 · 15. årgang
ISSN 1601-5266
Tollerbladet udgives af
Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever
Klub - specialklub under DKK
Ansv. red.
Kim Lybech
Redaktion: Bjørn Munch
E-mail: redaktionen@tollerklubben.dk
Vi har oprettet en
Facebookgruppe
omkring
Tollerjagttræning
i Danmark
Produktion
Aalborg Produktionsskole
Grafisk & Foto
Forsiden
Aktivitetsdag hos Lars og Gea, Klub Junior
Champion Jasper og Dansk Vildtsporchampion Zæcar.
Fotograf: Lars Møller, Christine Nørskov
Sørensen og Mette Bruun Christensen.
Billedbehandling
Grafisk & Foto, Aalborg Produktionsskole
Deadline næste blad
1. December 2014
Næste blad
Ca. 10 Januar 2015
Materialer
Materialer til bladet sendes til:
redaktionen@tollerklubben.dk
Formålet med gruppen er at dele viden om
Tollerjagttræning i Danmark.
Tanken er, at vi kan spørge hinanden til råds i forbindelse
med træningen af vores tollere, at vi kan dele videoer og
derved lære af hinanden samt byde ind med jagttræningsmuligheder.
Tollerjagtprøver i Danmark vil også blive opslået på
denne side.
Jeg håber, I alle vil bidrage og bruge gruppen positivt.
/Christina Brandt
Ikke-digitale materialer returneres ikke.
Billedmateriale til bladet, leveres i bedst
mulige originalformat.
Billeder skal sendes som separate filer.
Bankkonto
Reg.nr.: 7046
Kontonr: 0128849
IBAN-number: DK3670460000128849
BIC-address (SWIFT-address): SYBKDK22
Oplag: 600
Tryk: HCB Tryk
Log ind til medlemssektionen på
www.tollerklubben.dk
Brugernavn: medlem
Password:
nova scotia
4
https://www.facebook.com/groups/tollerjagtdk/
Mød et medlem
Forfatter: Hanne Nielsen. Fotograf: Christina Brandt.
Navn: Hanne Nielsen, bor på Sjælland
og arbejder på Bornholm.
Hund: Redborn Special Force/Sif 1,5 år
Beskriv din toller med tre ord:
Energisk/tillidsfuld/lærenem
Hvad er en toller for dig?
En smuk og sjov hunderace.
En toller kan lære dig at være en god hundefører. Den er inspirerende at arbejde sammen med og har et venligt sind og udtryk.
Hvorfor valgte du en toller?
Efter at have været hundesitter for et par tollere indtil flere gange,
var der ingen tvivl. De var meget charmerende og lærenemme og
har en herlig måde at vise tricks på. Også selvopfundne.
Beskriv Sif som hvalp:
Nogle siger, hvalpetid går for hurtigt. For mig, er det noget, som
man skal igennem for at nyde den voksne hund. Det var hårdt
og krævende på trods af, at Sif var en nem hvalp. Der var mange
ting, som skulle nås og en vigtig tid, da den er bærende for deres
fremtidige liv.
Dagligdagen med Sif:
Utrolig nem. Hun er ofte på arbejde på kasernen (Beredskabsstyrelsen Bornholm).
De værnepligtige holder meget af hende og spørger ofte efter
hende, hvis hun ikke er med. Hun kan være alene hjemme 6-8
timer og bor sammen med to katte, som hun flere gange sover
tæt sammen med.
Det bliver til mange gode ture med små øvelser undervejs, og så
bruger vi jævnligt tid på miljøtræning. Sif går godt i spænd med
andre hunde.
Træning:
Vi træner hverdagslydighed, rally, menneskesøg (redningshundeøvelser).
Dit råd til førstegangs tollerejer:
Tolleren er en arbejdshund. Gør meget ud af skabe et nært bånd
mellem jer. Tilrettelæg dagen, så din toller får udfordringer i løbet
af dagen, de elsker det!
Miljøtræning er super vigtig. Vi har lige haft en skøn tur, hvor vi
har trænet ”check-in” kontaktøvelse på togperronen, medens regionaltoget læssede af og på. ”Stilleleg” på busstationen, medens
jeg snakkede med en af buschaufførerne. ”Selvkontrol” da vi passerede byens springvand og generelt ikke hilse på, eller springe
op af mennesker.
1
2 3
5
6
7
Kredsene
1 Nordjylland - 2 Midtvestjylland - 3 Østjylland - 5 Sydjylland og Sønderjylland - 6 Fyn - 7 Sjælland
1 Kreds Nordjylland
29. november 2014.
Toll Nord 1999 – 2014.
15 år med Toll Nord eller Kreds Nordjylland, som vi hedder i
Tollerklubben. Det er nu i dette efterår 15 år siden, Esben
Korsgaard Pedersen inviterede til toller sammenkomst i Lundby
Krat ved Aalborg. Helt nøjagtig den 14. november 1999.
Dengang mødte flere ikke tollerejere op for at se og høre, hvad
det nu var Esben havde fundet på. Dette første møde er siden
fulgt af mange sjove, spændende og hyggelige træningsdage,
foredrag og diverse samlinger med tollere og deres ejere i det
nordjyske og ud over det danske land.
Toll Nord vil gerne markere denne dag med endnu en spændende og hyggelig aktivitetsdag i Tollerens tegn. Vi påtænker at
lave en dag med jagt-/brugsprøve, lydighed, rally og meget andet
spændende for hund og fører.
Dagen afsluttes med fællesspisning.
Dagen bliver den 29. november, hvor vi samme dag afholder
kredsens årlige juleafslutning og afslører det kommende års
Toll Nord kalender.
Alle, der har eller har haft en eller anden tilknytning til Toll Nord,
er meget velkomne denne dag. Se nærmere program på hjemmesiden – håber der er noget mere konkret klar omkring 1. oktober,
sæt allerede nu X i kalenderen ved den 29. november.
Første dag med Toll Nord
3 Kreds Østjylland
Kreds Østjylland vil gerne lokke med følgende aktiviteter, som vi
håber at se både nye og gamle hundeførere og hunde til.
Vi har som sædvanligt schweisstræning på programmet, men vi
vil prøve at benytte ventetiden til lidt forskelligt, bl.a. tolling, socialisering, apportering af dummier eller andre gode forslag.
Datoer for sportræning bliver:
5. oktober i Indskovene i Fussingø. Her er gode muligheder
for socialisering, vandapportering og tolling plus rigtig megen
hygge.
24. oktober. Træning i Grenå Plantage, og da vi er kommet efter
1. oktober, bliver det til en lang gåtur på stranden med løse og
glade hunde i fri leg/løb.
6
16. november er der træning i Vesterskoven i Silkeborg. Her er
der også gode hundeskove.
14. december er der juleafslutning for alle, som har lyst til at komme. Vi går spor, men kan også finde på noget andet. Der bliver
serveret julegløgg og æbleskiver i Udskovene i Fussingø.
1. søndag (4.januar) i det nye år er der fællesgåtur ved Kalø slotsruin. Vi mødes på p-pladsen ved kiosken kl. 11.00, og går samlet
en tur ud omkring ruinen. Her vil hundene få lov til at hilse på
hinanden, og os hundemennesker kan få lov at ønske hinanden
godt nytår. Gea har et eller andet godt med i gryden til senere.
Tilmelding skal ske til Inger på mulbjerg@nrdn.dk af hensyn til
planlægning og matrialer.
1
2 3
5
6
7
Kredsene
1 Nordjylland - 2 Midtvestjylland - 3 Østjylland - 5 Sydjylland og Sønderjylland - 6 Fyn - 7 Sjælland
5 Kreds Syd-Sønderjylland
Kreds Sønderjylland
I kredsen mødes vi en gang om måneden til traveture, hygge og
socialt samvær.
Resten af året 2014 er kalenderen som følger:
Lørdag 11. el. 18. oktober 2014.
Søndag 16. november 2014.
Lørdag 13. december 2014.
7 Kreds Sjælland
Her går jeg tur med min hund - En hyggelig tradition, hvor vi går
tur den 2. søndag i hver måned kl. 14.30.
Turene foregår i den nordøstlige del af Sjælland og er ture fortrinsvis til skov og strand, hvor vi kan have vores hunde løse. Turene arrangeres af tollerejere, som præsenterer en tur og et sted
for dem, der møder op.
Klubben er ikke ansvarlig for turene, men er behjælpelig med annoncering i kalenderen i bladet og på hjemmesiden.
Har du et sted, du vil præsentere, kan du kontakte Birgitte
Skautrup, som vil koordinere.
Se i kalenderen, hvor turen går hen.
Og så til kalenderdelen. Jeg har gentaget oktober, da bladet kan
nå at komme inden:
Søndag 12. oktober 14.30 - Egebæksvang
Mødested: P-plads på Mørdrupvej overfor skoven, tæt på Espergærde station
Så er det tid til, at hunden må være fri på stranden
Guide på turen: Mette Risum og Bent M Pedersen.
Telefon: 3965 4497/mobil 6186 6134
Søndag 9. november 14.30 - Charlottenlund Skov
Mødested: Lysningen mellem Strandvejen og det gamle akvarium
Dejlig hundeskov, også her bader vores havstærke tollere
Guide på turen: Mette Risum og Bent M Pedersen.
Telefon: 3965 4497/mobil 6186 6134
Søndag 14. december 14.30 - Geels Skov
Mødested: P-pladsen på Kongevejen nær toppen af Geels bakke
Stor og varieret hundeskov, dog uden vand.
Guide på turen: Mette Risum og Bent M Pedersen.
Telefon 3965 4497/mobil 6186 6134
Programmet for de enkelte dage er ikke fastlagt endnu, men vi vil
forsøge at arrangere en tur til øen Barsø og en tur i
HellevadHundesvømmehal. Følg med på kalenderen på hjemmesiden under Kreds Sønderjylland, eller giv Anna-Mette besked om,
at du gerne vil på mailinglisten til kredsens nyhedsbreve, så bliver
du holdt orienteret.
Kontaktperson: Anna-Mette Farcinsen,
mob. 25 68 48 87, mail: A.Farcinsen@gmail.com
Søndag 11. januar 2015 14.30 - Aflyst!
Da kredsens klassiske nytårskur langs Vallensbæk strand er lagt på
denne dag, aflyser vi januars tur. Husk at møde op kl. 10.
Generelt om turene: se under aktiviteter.
Har du et sted, du vil præsentere, kan du kontakte Birgitte
Skautrup, som vil koordinere.
Efterår 2014
Selvom de dejlige sommeraftener formodentligt er afløst af dansk
efterår med rusk, ligger vi ikke stille.
Husk du stadig kan hoppe ind på et hold, selvom de er i gang.
Husk kredsens nytårskur med den traditionelle gåtur ved
Vallensbæk strand.
Søndag den 11/1-2015 kl. 10.00 mødested P-pladsen ved
Vallensbæk Strand.
Håber at se jer på træningsbanen.
Har du lyst til at skrive lidt til bladet og hjemmesiden om de aktiviteter, du deltager i, beder vi dig maile direkte til: ”redaktionen@
tollerklubben.dk”, gerne med billeder. Vi håber, mange af jer vil
benytte jer af denne mulighed.
Vær opmærksom på, at der sagtens kan komme flere aktiviteter
på kalenderen eller ændringer. Check meget gerne på hjemmesiden eller i de næste nr. af bladet.
Medlemmer fra andre kredse er selvfølgelig meget velkomne til at
deltage i vores aktiviteter, når/hvis I er herovre.
Ikke-medlemmer er også velkomne på vore traveture.
En aktiv kreds kræver aktive medlemmer!
Bedste tollerhilsner
Brian Esbensen
Kreds Sjælland.
7
1
2 3
5
6
7
Kredsene
1 Nordjylland - 2 Midtvestjylland - 3 Østjylland - 5 Sydjylland og Sønderjylland - 6 Fyn - 7 Sjælland
Schweisstræning
Har du lyst til at komme i gang med schweisstræning eller komme
videre, hvor du og din hund er i dag, så starter kreds Sjælland nu
træning op.
Herefter vil der være træning:
Vi starter med at lægge spor, herefter vil der være fælles morgenmad (husk kaffe/te), og dem der ønsker det, kan gå en tur med
hunden. Til slut går vi de forskellige spor enten sammen eller 2 og
2 – hvad vi nu har lyst til.
Hvis der er nogle, der ønsker 20 timers spor, kan dette også lade
sig gøre.
Max. antal deltagere 6-8, afhængig af hundens niveau/sporlængde.
Hvis der er interesse for træningen, vil der komme yderligere datoer efter sommerferien.
Pris kr. 50,00 pr. gang inkl. morgenmad – Tilmelding senest torsdag før en træning. Tilmelding sker efter først til mølle princippet
og besked gives om fredagen inden træning.
Tilmelding til Mette Bruun Christensen på
finans@chriscoating.dk – telefon: 2093 0009 – med angivelse af
hundens niveau samt hvilken type spor, der ønskes.
Ring eller skrive endelig, hvis du har spørgsmål.
Jagttræning/selvtræning.
Der bliver mulighed for jagttræning i marts/april på området i
Sorø. Hvis det har din interesse, kontakt Hanne Sølvkjær på
hanne.soelvkjaer@tdcadsl.dk
Allround træning.
Henvender sig til alle, der ønsker at træne lydighed på et bredt niveau, hvor rallylydighed og retrievertræning/apportering indgår.
Træningen er for alle, begyndere som øvede.
Er dit ønske at træne DKK-lydighed klasse 1, er der også mulighed
for det. Husk godbidder til de firbenede, så finder vi i fællesskab
ud af noget kaffe og kage til de tobenede, som nydes efter endt
træning.
Holdstart: 21/8-14 Der trænes torsdage 18.30, indtil efteråret tager fat, så skifter vi til lørdage.
Mødested:
Vallensbæk Jagtforening, Brøndbyvej 185, 2625 Vallensbæk.
Trænere til holdene er følgende:
John Petersen/retrievertræning
Karina Johansen/rallylydighed
Hardy Olsen/lydighed
Tilmelding til Hardy Olsen på mail:
sjaelland@tollerklubben.dk - Telefon: 2571 1420
Pris 350 kr. for 10 gange, som betales til Hardy Olsen på
den første træningsdag.
8
NYHED!
Velkommen i kredsen til Anne Manvig.
Anne er uddannet professionel hundeindstruktør hos
Adfærdcentret v/Irene Jarnved.
Og det er en stor glæde at byde Anne velkommen. Med Anne i
kredsen vil der komme lidt andre tilbud, end vi før har
kunnet præsentere. Bla. Hvalpehold og Tricks.
Anne har egen hundeskole, og hendes udvalg kan ses på
www.tilfredshund.dk
kontakt@tilfredshund.dk
Lydighedstræning
Lydighedstræning, hvor vi træner efter DKKs LP program
klasse 1-2-3.
Vi træner primært øvelser og deløvelser målrettet mod at gå til
prøver i DKKs program, men også samarbejde og motivation hos
hund og fører er i højsædet. Der trænes både fører- og hundearbejde, men alt sammen med arbejdsglæde som det primære
nøgleord. Holdet sammensættes ofte i mindre grupper, hvor
gensidig hjælp og feedback giver god læring for fører og hund.
Træningsforløbet er over 10 gange.
Max. 8 pladser på hvert hold.
Sæsonstart: 21/8-14 Der trænes torsdage, indtil efteråret tager fat,
så skifter vi til lørdage.
Mødested:
Vallensbæk Jagtforening, Brøndbyvej 185, 2625 Vallensbæk.
Hold 1: 18.00
Hold 2: 19.00
Pris 350.- som betales ved første træningsgang.
Instruktør: Brian Esbensen Vallensbæk Jagtforening,
Brøndbyvej 185, 2625 Vallensbæk.
Tilmelding eller info: famesbensen@pc.dk eller telefon: 2966 1599.
FOTOKONKURRENCE
Vi vil rigtig gerne se billeder af en masse tollere, og derfor sætter vi nu gang i en fotokonkurrence, som vil køre i bladet med
præmie til bedste billede kåret af klubbens medlemmer!
Reglerne:
• Medlemmer af Tollerklubben kan deltage
• 1 foto per medlem
• Billedeopløsning minumum 300 dpi
• Deadline samtidig med deadline for næstkommende blad
• Præmie til bedste foto, kåret af medlemmerne. Indsenderen af fotoet er
vinderen.
• Du stemmer ved at fremsende mail til foto@tollerklubben.dk, skriv fotokonkurrence samt nummer på billedet, som du ønsker at stemme på,
i emnefeltet. Der må gerne stemmes på flere forskellige fotos, men kun
én gang per foto. Der kan stemmes indtil deadline på næste blad.
• Så vidt muligt vil alle indsendte fotos, som overholder reglerne blive
vist i bladet
• Der er emne til hver konkurrence
• Indsenderen af fotoet skal have rettighederne til billedet
• Stamtavle- og kaldenavn, alder på hund samt navn på ejer skal oplyses
FØRSTE KONKURRENCE
MIG & MIN TOLLER(e)
Deadline: 1. december
Send foto til foto@tollerklubben.dk
Husk at oplyse hundens kalde- og stamtavlenavn, alder på hund
samt ejers navn(e)
Skal min hund gentestes?
- og for hvad?
Forfatter: Annette Stentsøe på vegne af bestyrelsen
Gennem de sidste år er der kommet flere nye gentests til for vores
race. Desværre har vi fra klubbens side ikke været dygtige til at
informerer om disse, og det er vores håb, at vi med denne artikel
kan rette lidt op på det. Det vil blive en kort gennemgang af de
forskellige sygdomme, vi kan teste for. Er du interesseret i at læse
om de forskellige sygdomme, kan du bruge kildehenvisningerne
sidst i artiklen eller google dig frem.
Da genetik for mange er en besværlig og uforståelig størrelse, vil
vi ikke gå i dybden med genetikken. Det, der for alle vores test
er gældende, er, at for at en hund bliver syg, skal den have to ens
kopier af det syge gen. Altså skal den have fået et fra faderen og
et fra moderen. Dette kan undgås ved, at et af forældredyrene i
parringen er fri for de forskellige sygdomme og for at finde ud af
om, de er det, er vi nødt til at genteste. En hund, der er bærer af
en sygdom, bærer et raskt gen og et sygt gen. Hunden i sig selv vil
ikke blive syg, men den kan give sygdommen videre.
Men vi starter med begyndelsen. Den første test, der kom, var for
prcd-PRA (progressive rod-cone degeneration Progressive Retinal
Atrophy). PRA er en øjensygdom, der findes i forskellige udgaver
i forskellige racer, og den gør kort fortalt hunden blind. I vores
race opstår blindheden normalt i en sen alder, men der er også
eksempler på hunde, der er blevet blinde i en meget ung alder.
Sygdommen var frygtet, og derfor vandt testen hurtigt indpas i
Danmark. En stor del af succesen skal også tilskrives klubbens daværende formand Anne Marie Henriksen, som gjorde et kæmpe
arbejde for at udbrede forståelsen for brugen af testen. Efterfølgende er der, på nær et par enkelte tilfælde, ikke avlet hunde med
PRA i Danmark, mens der i vores nabolande gik mange år, før man
begyndte at bruge testen målrettet.
Den næste test, vi fik, var for CEA/CH (Collie Eye Anomaly/
Choroidal Hypoplasia). Også en sygdom vi godt vidste fandtes i
racen, men som der på daværende tidspunkt ikke havde været
nogen hunde diagnosticeret med. CEA er en lidt mere kompleks
øjensygdom og består for så vidt af to dele, nemlig CH-delen og
af Colobom og måske lidt i euforien over PRA-testen, var der ikke
mange, der undersøgte, hvad denne test egentlig var. CH-delen er
egentlig forholdsvis uinteressant, da det kun er en meget lille del
af de affectede (syge) hunde, der overhovedet får synsproblemer
(baseret på kliniske undersøgelser i racer, hvor den er et problem)
mens Colombom er den ”frygtede” del, der kan give alvorlige
komplikationer i øjet. Desværre er der ikke sammenhæng mellem
de to dele, og på verdensplan findes flere tollere, der ikke er testet
affected for CEA/CH, men alligevel har udviklet Colombom.
Så gik der en del år før, der rigtig skete noget igen, men i 2012
kom der 2 nye tests for henholdsvis JADD (Juvenile Adisson’s
Disease) og CP1 (Cleft Palate).
10
Adisson’s Disease har vi haft flere tilfælde af i Danmark. Den findes
i mindst to udgaver, nemlig den Juvenile (tidlige), som der nu er
en test for, men også i en udgave, hvor hunden bliver syg senere
i livet. Den findes der pt. ingen gentest for. Adisson’s er en autoimmun sygdom, som også er kendt hos mennesker. Meget kort
(og simpelt) fortalt nedbrydes binyrebarken, og binyrerne kan
ikke producerer de hormoner, kroppen har brug for, hvilket fører
til en ubalance i kroppens salt/væske-indhold.
Begge typer Adisson’s i hunde kan behandles, men ikke altid
med tilfredsstillende resultat, og ofte opdages den for sent, da
det måske ikke lige er det første, man undersøger hunden for,
hvorfor den måske er blevet så syg, at den ikke kan reddes. Selve
diagnosen kan stilles på baggrund af andre tests. Baseret på de
tilfælde, vi kender til, er Juvenile Adisson’s den mest almindelige
i vores race. Imidlertid er der endnu en ting, det er værd at bemærke sig i forbindelse med JADD-testen: Hunde, der bliver testet
genetisk syge, bliver ikke nødvendigvis syge. Altså findes der i
øjeblikket en ukendt faktor, som skal til for at sygdommen kommer i udbrud.
Cleft Palate eller på dansk ganespalte er ikke noget, vi (os bekendt) har set meget til i Danmark. En ganespalte er en medfødt
tilstand og vil kunne ses umiddelbart efter fødslen. Hvalpe, der er
født med CP1, vil have skader, der (normalt) ikke kan reddes, og
man vil være nødt til at aflive hvalpen.
Efterfølgende er der også kommet en test for CLPS (Cleft Lip/
Palate and Syndactyly). Her er der tale op to forskellige ting, nemlig læbe- og/eller ganespalte. Og ”sammensmeltede” tæer, således
at de to midterste tæer på poten bliver til en. En tilstand hunden
fint kan leve med. Læbe-ganespalterne vil normalt være mindre
end ved CP1, og i mange tilfælde vil det være muligt at operere
med tilfredsstillende resultat. Ved CLPS vil skaderne også være
synlige ved fødslen.
De tests, der er omtalt indtil nu, er alle racespecifikke på nær CEA/
CH og Prcd-PRA. Dvs. de gælder kun for tollere. Imidlertid er der
også et par ikke-racespecifikke tests, der er interessante.
Den ene er en farvetest for buff. Buff er en fejlfarve i racen og ses
som et gråligt skær. Det kan i nogle tilfælde være svært for et
utrænet øje, at afgøre om en hvalp/hund er buff. Der er tale om
en fejlfarvning af pelsen uden indvirkning på hundens helbred i
øvrigt. Buff-hunde vil dog ofte have en lidt anderledes pelsstruktur, da farvegenerne i hårene opfører sig anderledes end
normalt, og mange buff-hunde har, hvis man mærker på dem,
pelsstruktur som den vi kender fra hvalpepels. Buff-hundes pels er
heller ikke altid vandskyende, som korrekt pigmenteret pels.
Den anden test er for DM (Degenrative Myelopathy). En sygdom,
som kendes i en del racer, og som måske også findes i tolleren.
DM optræder normalt i en sen alder (fra 7 år og opefter) og er
kendetegnet ved tab af kontrol over bagparten, idet det er rygmarven, der angribes af sygdommen. Der er ingen behandling
af sygdommen, og på sigt må hunden aflives. Normalt vil sygdommen udvikle sig langsomt. Om sygdommen rent faktisk
findes i racen, er det lidt svært at blive klog på. Den diskuteres pt.
meget på verdensplan, men vi kender endnu ikke til nogle tollere,
hvor der er stillet en sikker diagnose, hvilket vil ske ved udtagelse
af rygmarv. Dermed ikke sagt, at den ikke findes, men det ville
være rart med håndgribelige beviser.
Det var en gennemgang af de pt. kendte tests, men skal man
så teste, og i givet fald for hvad? Som det er nu, er det helt op til
den enkelte. Den eneste test, der indgår som en del af vores avlsanbefalinger, er prcd-PRA-testen, hvor den ene hund i en parring
skal være testet fri. Vil man gardere sig mod alt, ja så er det jo
bare at teste løs og bede om, at modparten i en parring gør det
samme. Er det vejen frem? Vi synes, at nogle tests er vigtigere end
andre. Vi mener ikke, at vi skal teste ”bevidstløst” bare fordi, der
findes tests.
Test
Informa on og
bes lling
Prcd-PRA www.op gen.com
CEA/CH
JADD
CP1
CLPS
Buff
DM
Kilder:
www.op gen.com
www.offa.org
www.offa.org
www.offa.org
www.offa.org
www.offa.org
Hver enkelt må gøre op med sig selv, hvad der skal testes for, og
så skal man selvfølgelig stå inde for de valg eller fravalg af tests,
man har lavet. Men det ville være rart, hvis vi kunne få en åben
diskussion om brugen af gentests, da det er en uoverskuelig
jungle for mange.
Samtidig skal man også huske på, at der er mange andre ganske
alvorlige sygdomme, som også findes i racen, og som der godt
nok ikke findes tests for i dag. Disse skal der også skal tages højde
for. Vores håb er, at der indenfor en overskuelig årrække kommer
en test for SRMA (Steroid responsive meningitis-arteriitis), som vi,
lidt i perioder, ser meget af i de nordiske lande. Der har været foretaget forskning i Sverige i mange år, men der er endnu ikke noget
brugbart resultat af denne.
Vi håber, at dette har været med til at kaste lidt lys over de muligheder, der pt. er. Nedenfor en samlet oversigt over tests og udbydere af dem. Disse forklarer også, hvordan og hvorhenne man
kan få foretaget testen. For nogle tests findes der muligvis andre
udbydere end dem, der er nævnt her.
Avls-anbefaling Pris og raba er
Ja
195 US$. Der kan opnås kombina onsrabat ved at teste for
Nej
PRA og CEA sam dig
180 US$. Der kan opnås kombina onsrabat ved at teste for
Nej
PRA og CEA sam dig
80 US$. Der kan opnås kombina onsrabat med CP1, CLPS
Nej
og Buff-test
80 US$. Der kan opnås kombina onsrabat med JADD, CLPS
Nej
og Buff-test
80 US$. Der kan opnås kombina onsrabat med JADD, CP1
Nej
og Buff-test
80 US$. Der kan opnås kombina onsrabat med JADD, CP1
Nej
og CLPS-test
65 US$.
www.offa.org
www.optigen.com
www.oejendyrlaegen.dk
www.dkk.dk
11
Toller
Mailinglister i Tollerklubben
Af og til kan det være nødvendigt for bestyrelsen eller udvalg
at kunne komme i kontakt med de af klubbens medlemmer,
der er aktive indenfor specifikke områder.
Eksempelvis kunne en planlagt sporprøve være blevet flyttet
til et andet område grundet oversvømmelse, en jagtprøve
kunne være aflyst grundet pludselig sygdom hos dommeren
eller en udstilling aflyst, da hallen er blæst omkuld i en orkan.
I denne digitale tidsalder ved vi i bestyrelsen godt, at man
simpelthen ikke orker endnu en mailingliste, hvor man bliver
bombarderet med alt fra Herodes til Pilatus.
Det vil heller ikke ske her. Det er udelukkende den af bestyrelsen udpegede administrator af den pågældende liste, der kan
udsende mails. Medlemmer på listen kan ikke hverken skrive
indlæg eller svare på indlæg.
Det er udelukkende ment som en ”ba-bu”-mulighed for hurtigt at komme i kontakt med klubbens medlemmer.
Der er oprettet følgende mailinglister:
ListeUdstilling@tollerklubben.dk,
ListeJagt@tollerklubben.dk,
ListeSpor@tollerklubben.dk,
ListeLP@tollerklubben.dk og
ListeTollerdays@tollerklubben.dk.
Er der ønsker om yderligere lister, kan de uden problemer laves. Bare giv bestyrelsen et input, så tager vi det
op. Ligeledes kan kredsene få deres egne mailingliste,
hvis det ønskes.
Og hvordan virker det så? Vi bruger Tollerdays som eksempel:
Send en tom email (både emne-feltet og selve beskedfeltet skal være tomt) til:
listetollerdays-subscribe@tollerklubben.dk. Du vil så
modtage en mail med et link, hvor du skal bekræfte, at
du ønsker at være medlem på den liste. På den måde
forhindrer vi andre i at tilmelde dig. Når du har bekræftet,
får du en velkomstmail. I den står der også, hvordan du
til enhver tid kan afmelde dig selv igen. Hverken til- eller
afmelding skal håndteres af personer. Det er automatisk
og sker omgående.
Håber I tager godt imod initiativet.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
12
Billeder til hjemmesiden
og Tollerbladet
Nu er det muligt for jer at sende digitale billeder til både
hjemmesiden og Tollerbladet via internettet. Klubben har
oprettet en såkaldt ”Dropbox”, hvortil I kan sende billederne.
Gå ind på www.dropitto.me/Toller. Indtast password
”Tollerklubben99”. Herefter kan du uploade billederne et ad
gangen eller flere billeder samlet i én ZIP-fil.
Når du uploader et billede, så husk at give billedet et ”navn”,
som beskriver, hvad billedet forestiller og i hvilken sammenhæng, det er taget. Eksempelvis: Wallace_BIR_Hirtshals_blad.
jpg – Det er et billede af Wallace, da han blev Bedst I Racen i
Hirtshals, som indsenderen gerne vil have i bladet.
Der er også nogle krav til billedkvaliteten. Skal billedet bringes i bladet, skal opløsningen være på mindst 300 dpi (300
punkter per tomme). Antal MP som billedet er på er mindre
væsentligt, men selve opløsningen skal være høj for at sikre
en god kvalitet i bladet. Til hjemmesiden er dette mindre væsentligt, da webmaster alligevel redigerer billedet.
Bemærk venligst, at når du uploader billeder til enten bladet,
hjemmesiden eller fotogalleriet, skal du være indehaver af
rettighederne til billederne. Dvs. du skal enten selv have taget
det eller fået rettighederne overdraget af fotografen. Når du
uploader billeder, giver du som rettighedsindehaver Tollerklubben lov til at anvende billederne til samtlige formål: Blad,
hjemmeside, fotogalleri osv.
Med venlig hilsen
Webredaktøren
Fra Redaktionen
Kære medlemmer.
Kære medlemmer
Vores sponsoraftale med
benzinselskabet OK
hænger i en meget tynd tråd.
Opsiger OK aftalen betyder det, at Tollerklubben mister en
indtægt på mellem 2.000 og 4.000 kr. pr. år, (i 2012 modtog
vi kr. 2.925,85), og det er vel i grunden også en slags penge
eller, hvad mener medlemmerne?
Grunden til, at vi er ved at miste sponsorordningen er, at
for få af klubbens medlemmer køber benzin/diesel hos OK.
Ligesom for få nye medlemmer rekvirere kontokort hos
OK.
Aftalen er bundet op på:
At der i løbet af et år skal tegnes 10 nye kort – altså 10
nye kunder, og at disse køber min. 500 liter benzin/olie
indenfor det første år.
For eksisterende kort hos OK modtager klubben 5 øre pr.
liter købt benzin/diesel.
Kære medlem, jeg kan som kasserer godt bruge
sponsorpengene i kassen, så vil I ikke godt tænke
på Tollerklubben, når I handler benzin/diesel?
Har I ikke et kontokort hos OK, men godt
vil støtte foreningen, så send mig en mail
på lars@tollerklubben, så sender jeg jer
en tilmeldingsblanket med klubbens
sponsornummer på.
Jeg må ikke - med baggrund i registerloven – hos OK få
oplyst hvem, der har kontokort hos OK, så jeg på den
måde kan henvende mig direkte til jer, der ikke har konto
hos OK.
Så kære medlem gør klubben den tjeneste, at få et
benzinkort hos OK og husk, at købe min. 500 liter benzin/
Da der ved tilblivelsen af bladet stadig kommer indlæg efter
deadline og billeder uden angivelse af fotografen, som minimum, så vil jeg lige ridse op her.
Indlæg: Deadline skal overholdes, med mindre andet er aftalt
med undertegnede. Forfatterens navn skal oplyses.
Billeder: Fotografens navn skal oplyses som minimum. Meget
gerne også suppleret med hundens navn og evt. ejers navn og
en sjov tekst.
Efter som jeg har udtrykt mig på bedste pædagogiske vis er
jeg overbevist om, at det ikke bliver nødvendigt at afvise indlæg eller billeder i fremtiden pga. ovenstående.
Med venlig hilsen
Bjørn Munch
Fotogalleri på hjemmesiden
Vi arbejder på at oprette et rigtigt fotogalleri på klubbens
hjemmeside. Adressen er www.tollerklubben.dk/Galleri.
Her vil vi samle billeder indsendt af klubbens medlemmer
og vise dem i nogle flotte gallerier. Så ligger I inde med
nogle gode billeder af jeres hunde i action, nogle pudsige
situationer eller flotte billeder fra udstillinger, så kom med
dem. De kan sendes til klubbens Dropbox – se andet steds
i bladet hvordan.
Med venlig hilsen
Webredaktøren
Resultat fra urafstemningen
1 ugyldig / for sen modtagelse.
6 nej
1 blank
1 retur uden modtagelse.
91 ja
Bestyrelsen takker mange for den store deltagelse
i afstemningen.
diesel det første år I har kortet.
Jørn Johansen
13
Billedkvalitet
Kære medlemmer
For at vi kan få den bedste billedkvalitet i bladet, har vi nogle henstillinger
•
Når du indstiller dit kamera, brug altid bedste billedkvalitet.
Spejlreflekskameraet har billedindstillingen RAW
ellers er det L for Large.
•
Når vi skal have billedet, skal det være ”rå-filen”, altså billedet direkte fra
kameraet, uden at der er gjort noget med det - her tænker vi specielt på, at
det er gjort mindre.
Dårlig kvalitet - lille format
14
str. 160 kb
God kvalitet - Rå-filen
str. 11.420 kb
Tollerspecialen
Forfatter: Annette Stentsøe og Christine Nørskov Sørensen
Fotograf: Malgorzata Korbel, Polen
Skummeslöv i Halland, Sverige
Den 1. - 3. august 2014
Da det efter Tollarspecialen 2013 blev offentliggjort, at Specialen i
2014 skulle være i Halland, blev vi enige om, at så ville vi deltage.
Og selv om planen var tæt på at gå i vasken i sidste øjeblik, ja så
endte det hele med at flaske sig, så vi begge kunne komme
afsted.... Heldigvis
I november 2013 var Christine og Hannibal på gåsejagt hos Tina
og Agneta Joonas fra Kennel Digby Tollers i Sverige, og her blev
det aftalt, at vi kunne bo sammen med dem i en pragtfuld hytte
lige midt i prøveområdet for Tollerjagtprøven.
Vi ankom til hytten torsdag den 31. juli 2014 med et par timers
mellemrum - og jo, vi var rigtig kommet ud i naturen i Sverige.
Der, hvor der ikke rigtig er vejnavne, og hvor navigation uden GPS
bliver lidt en kunst. Men absolut hele turen værd. Vi var omgivet af
den mest fantastiske natur, pragtfuld udsigt til diverse hjortearter,
som græssede lige udenfor havehegnet, de mest fantastiske søer
og en hytte, som var indrettet helt i områdets ånd. Her var bare
pragtfuldt. Og jo, vi skulle bo lige midt i prøveområdet.
I hytten boede vi 6 mennesker og 14 hunde, der langtfra alle
kendte hinanden. Alt forløb dog i god ro og orden, og på intet
tidspunkt havde vi ”episoder”. Der blev udvist respekt og hjælpsomhed, og hundene blev luftet på skift i den indhegnede have
eller i snor på gåture i lokalområdet.
Torsdag eftermiddag kørte vi ind til Skummelöv Ekocaming, som
var centrum for alle aktiviteterne med undtagelse af Workingtesten og Tollerjagtprøverne.
2014
Her skulle vi tjekkes ind til Specialen. Det er altid ret hyggeligt,
da alle møder op i god tid, så der er tid til at hilse og få sagt hej til
gamle kendinge og ny mennesker fra nær og fjern.
Torsdag aften har Tina og Agneta Joonas deres helt egen Tollarspeciale tradition, der går ud på, at de inviterer alle deres hvalpekøbere, som deltager på specialen til Krebsegilde. Et super hyggeligt - og meget mættende - arrangement.
På specialen stiller der omkring 400 Tollere fra det meste af Europa
i disciplinerne officiel Tollerjagtprøve, uofficiel
Workingtest, officielle lydighedsprøver, uofficiel agility og til sidst
uofficiel udstilling.
Annette valgte at stille to hunde. Cana (Redmound’s Incredible
Canadian Girl) i begynderklassen på officiel Tollerjagtprøve (TJP)
og Wallace (Redforesthunter Wallace) i Championklassen på den
uofficielle udstilling.
Christine stillede alle sine tre hunde. Hannibal (Digby Tollers
Buckshot) i begynderklassen på uofficiel workingtest (WT) og i
Championklassen på den uofficielle udstilling, Hubert
(Redmound’s Hotshot Hurricane) i begynderklassen på officiel
Tollerjagtprøve og Jasper (Redmound’s Keep A Great Secret) i
Junior klassen på den uofficielle udstilling.
Om fredagen skulle Annette stille Cana på TJP, og Christine skulle
stille Hannibal på WT. Begge prøver havde rigtigt mange deltagere, og TJP var delt op i ruter, som det kaldes i Sverige. Det er i
bund og grund bare deres måde at opdele deltagerne i, så man
ved, hvor man skal gå hen og hvilken dommer, der dømmer.
15
Annette og Cana skulle ud på rute B, hvor Gunnar Petersson
var dommer. En sød, ældre herre som gik op i, at prøven foregik
jagtrealistisk. Man startede med at snige sig ned i skjulet med
hunden fri ved fod. Da vi var placerede der, hviskede dommeren
stille: ”Så du nogle ænder” Med en let hovedrysten bekendtgjorde
jeg, at det gjorde jeg ikke, og så kom det igen hviskende: ”Så må
du hellere begynde at tolle, så vi kan lokke nogen til”. Efter tollingen (som i hvert fald i teorien lokkede ænder til) kom der to
enkeltmarkeringer på vand, som Cana løste uden problemer.
Disse blev efterfulgt af lang landmarkering, hvor hunden skulle
igennem og ud af højt græs, videre op ad en skrænt i lavt græs og
så finde anden, der var landet bag en væltet træstamme. Cana gik
en smule for langt, men fik fært af anden, da hun nåede toppen af
skrænten, hvor kasteren stod, vendte rundt, gik direkte på anden
og kom direkte tilbage med den. Sidst lå der et frit søg med seks
ænder i et område på ca. 50 x 50 meter, hvoraf flere ænder lå i
vandkanten, og resten var placeret i meget højt, tæt græs. Så tæt
og højt, at man ind imellem fuldstændig mistede fornemmelse af,
hvor hunden var. Cana arbejdede fint i højt tempo og fik 5 ænder
hjem. Annette og Canas præstation bliver præmieret med en 1.
præmie og en vældig flot kritik.
Christine og Hannibal startede på Workingtesten, som bestod af
5 poster. Opgaverne på posterne var fordelt med 3 poster med
2 x enkelt markeringer, 1 post med en enkeltmarkering og en
fremadsending til lille områdesøg, og den sidste post med en
markering og en dirigering. Hannibal fik alle dummier hjem, med
undtagelse af fremadsendingen til områdesøg. Dette skyldtes en
førerfejl, da Christine fik kaldt Hannibal hjem og så sendte ham
igen, da han ikke gik korrekt ud. Dette giver 0 point, da det ikke er
tilladt at kalde hunden hjem, når den først er sendt ud. Så her fik
han ”kun” point for markeringen. Hannibal blev præmieret med
total 67 point ud af 100 mulige og blev nr. 26 ud af 73 startende
hunde i begynderklassen.
Fredag aften kørte vi ind til Skummelöv Ekocamping igen for at
overvære præmieuddelingen for agility og Workingtesten. Det var
lidt en skuffelse, da der blev brugt vældigt meget tid på agility og
meget lidt tid på Workingtesten. Men vejret var dejligt, og vi
nød aftenen.
Lørdagen stod på Tollerjagtprøve for Christine og Hubert, og
Annette skulle være hjælper på Elite ruten på Tollerjagtprøven
over middag.
16
Christine og Hubert skulle også ud på Rute B, som Annette og
Cana havde været på dagen inden. Hubert startede fint ud med
tollingen. Ved første vandmarkering hoppede han ca. 1⁄2 meter
frem, og stoppede så op der og ventede på apportkommandoen.
Næste vandmarkering gik uden problemer. Landmarkeringen
blev løst direkte, og i søget arbejdede Hubert godt og
vedholdende, og Hubert fik 5 ud af 6 ænder hjem. Christine og
Huberts præstation blev præmieret til en 2. præmie pga. hoppet
frem, samt at Hubert var noget urolig/gik for hurtigt frem, når han
gik fri ved fod. Dommeren fremhævede dog Huberts fine vildtbehandling og villighed til at komme hurtigt hjem med vildtet.
Da der var mangel på hjælpere, og Annette havde en hel fridag,
havde hun meldt sig som hjælper, og det viste sig at være en tjans
som henholdsvis kaster og udlægger af søg på Eliteprøven (det,
der i Danmark hedder Vinderklasse). Meget belejligt var det den
prøve, der lå i baghaven til hytten, vi boede i, så dejlig nemt at
komme til. Det spændende ved at være hjælper er, at man kommer helt tæt på og ofte får prøven fra en vinkel, hvor man kan få
meget mere med, end man kan fra publikumssiden. Og denne
prøve var ingen undtagelse. Prøven var ganske omfattende med
2 x tolling, dobbeltmarkering, enkeltmarkering, en kombineret
vandmarkering og vanddirigering (som voldte mange problemer,
for dem der nåede dertil), en landdirigering og et frit søg, hvor i
der blandt ænder lå en gås. Når man når til denne klasse, snakker
vi veltrænede hunde, der har nogle prøveår på bagen, og publikums og dommerens forventninger er også derefter.
Dommerens «lunte» er kortere, og der skal ikke mange fejl til, før
man bliver stoppet. Flere ekvipager nåede ikke igennem første
moment, der var tolling efterfulgt af en dobbeltmarkering på
vand. Grunden til, de blev stoppet, var uro og piberi.
Til gengæld var der også nogle vældig flotte præstationer
imellem, og når vi er på dette niveau, så er det virkeligt krævende
arbejde og en fornøjelse og se, når samarbejdet mellem hund og
fører fungerer.
Lørdag aften var der igen afgang til Skummelöv Ekocamping for
præmie-overrækkelse for Tollerjagtprøverne. En langt mere omfattende præmieoverrækkelse, hvor alle hunde blev råbt op med
præmiering. Desværre var vejret ikke helt med projektet, men
alligevel en vældig hyggelig aften.
Søndagen var det tid til udstillingen. Helt fantastisk med lige knap
400 tollere samlet på en stor plads. Udstillingen er fordelt i 5 ringe
og med 5 forskellige dommere, så det var desværre ikke muligt at
se alle hundene. Morgenen startede med et forfærdelig regn- og
tordenvejr, men heldigvis klarede det op lige til bedømmelserne
skulle til at starte.
Jasper og Christine var de første, der skulle på i Junior hanner.
Her blev der stillet 14 hunde i alt i klassen, og dommeren var Lisa
Molin. Jasper endte med at vinde klassen med Hæderspris (HP),
hvilket gjorde ham berettiget til at deltage videre i de afsluttende
konkurrencer om både ”Bedste Junior” og ”Bedste Han”.
Både Annettes Wallace og Christines Hannibal skulle på i
Champion Klassen, hvor der stillede 27 i alt. Dommeren var Börje
Johansson. Dette var en usædvanlig varm omgang, da vi nu var
nået hen omkring middagstid, og temperaturen var nået op på
mindst 30 grader, samt en meget høj luftfugtighed pga.
morgenens regnvejr. Men Börje Johanson var meget opmærksom
på dette og sendte de hunde og førere, som ikke var på ud i skyggen under nogen træer, som heldigvis stod lige udenfor ringen.
Ellers havde vi næppe overlevet.
Christines Hannibal fik en fin bedømmelse, men blev ikke placeret. Annettes Wallace gik videre til den sidste udvælgelse, men
blev desværre ikke placeret, med fik også Hæderspris (HP), som
hans søn Jasper.
Inden de afsluttende konkurrencer fik vi endnu en omgang regn,
men igen var vi heldige, at det klarede op, og finalerne blev afholdt i solskin, omend de måtte trækkes lidt.
Jasper skulle først ind i konkurrencen om ”Bedste Han”. Dommeren var Nils Molin. Jasper blev her placeret som nr. 4. Vinderen
blev Championhannen Hummelviksgårdens Golden Texas, som
også senere blev ”Bedst i show”.
Lidt senere skulle Jasper ind igen, for at konkurrere mod den
bedste juniortæve om titlen som Bedste Junior, og her vandt han.
Dommeren var igen Lisa Molin. Vi må da indrømme, at vi som ejer
og opdrætter måtte knibe en lille tåre. Det er stort, når man står et
sted, hvor så mange tollere er samlet.
Afsluttende på udstillingsdagen blev Årets Tollarmester og Årets
Junior Tollarmester kåret. Vinderne her blev henholdsvis
Agrosofens Calypso og Blazing Sun back to Basic. Begge hunde er
ejer og ført af Mariette Näslund. Det er altså bare imponerende!
Vi kan ikke sige andet end, at det endnu engang var lykkedes den
svenske Tollarklub at holde et helt igennem fantastisk og godt
organiseret arrangement, og vi kan kun på det varmeste anbefale
andre tollerejere at give sig selv denne dejlige oplevelse. Det er
helt specielt at deltage i. Næste år bliver det i Sälen.
17
Flora,
De dage sidst i august 2011 glemmer vi aldrig. Vi havde denne
lille, smukke tollerhvalp på 10 måneder, som intet fejlede og arbejdede så godt både til lydighed og spor. Det var Flora, som var
kommet i sin første løbetid, hvilket er helt normalt. Hvad der ikke
var normalt var, at først fik hun blærebetændelse, så akut afsted
til vagtdyrlægen sidst på natten, for hun havde meget ondt ved
vandladning. Hun blev sat i behandling tirsdag, havde det bedre
onsdag og først på dagen torsdag. Fredag morgen skriger hun
ved berøring og kan ikke dreje nakken, dyrlægebesøg akut, som
mener borrelia. Opstarter behandling, men responderer ikke
overhovedet. Afsted igen fredag aften, hvor hun bliver gennemfotograferet, men intet at finde. Hun bliver sendt hjem dopet af
morfin. Om natten kan hun ikke finde ro i sin lille krop på trods af
den massive doping. Hun ligger ude på fliserne i gangen, og vil
bare ud/væk. Lørdag morgen kan hun ikke se, vi kan ikke kalde
hende til os, hun kan ikke kende os og skriger ved mindste
berøring med nakken. Ringer til dyrlægen og siger, at nu kører vi
til Århus Dyrehospital, for hun har ikke responderet på noget af
medicinen, så det kan ikke være borrelia.
På Århus Dyrehospital lørdag formiddag 27. august kommer vi
hurtigt til, og han er ikke i tvivl om, at det er neurologisk. Han tager
en prøve fra hjernehindevæsken i nakken, og hvis han kan tage den
uden blod, kan han selv kigge på den inden indsendelse til
nærmere udredning. Konklusionen er menigitis, så hun bliver sat
i massiv prednisonbehandling i 16 uger. Allerede om aftenen kan
dyrlægen se bedring, og hun bliver i Århus i 2 døgn. Svaret på prøven viser det også, men nu er hun heldigvis kommet i behandling.
18
Jeg er meget nervøs for at hente hende om mandagen, men det
er en helt anden hund, end jeg indleverede om lørdagen. Nu kan
hun se igen, bevæge sig uden smerter og er næsten sig selv. 3
uger efter blev den ene kuldsøster ramt af det samme og var
næsten lige så syg. Hun havde også haft en infektion først.
Den følgende tid tænkte jeg genoptræning af hjernen, så jeg
trænede id-spor, feltsøgning og lidt lydighed. Jeg trænede kun
kendte ting, for hun havde i den første tid svært ved at lære nyt og
kørte hurtigt træt. Hendes krop blev også præget af prednisonen,
så hun fik for stor brystkasse, slaphed mellem ørerne og løs hud
omkring skulderbladene. Det skulle trænes op efter endt behandling. Hendes appetit var også stor, så den skulle selvfølgelig
også begrænses. Hun kunne heller ikke lide mænd efterfølgende,
og der gik lang tid, før en fremmed mand kunne få lov til at røre
hende.
Jeg fortsatte med gå spor, agility, rally og lydighed med hende,
men først da hun var 17 måneder, kunne hun begynde at lære
nyt. I maj 2012 begyndte jeg at træne schweissspor, og det var
hun god til. Hanne Cortsen syntes godt nok, at det gik for stærkt
og ukoncenteret, så jeg bremsede hende med det resultat, at så
gad damen ikke gå spor.
Da hun skulle i næste løbetid, var jeg hamrende nervøs. Det er
nemlig der, der er størst risiko for tilbagefald af sygdommen, men
samtidig havde jeg også fået det råd, at hun ikke måtte steriliseres, selvom hun som tidligere menigitissyg ikke kunne bruges
i avlen. Heldigvis har hun aldrig haft tilbagefald, og det skyldes,
at dyrlægen valgte at give en meget stor dosis prednison over en
3 år efter menigitis
lang periode, så hun blev behandlet færdig.
Begyndte at udstille hende, mens hun havde prednisonkrop, og
det blev til very good et par gange, og stor kamp for de mandlige
dommere at få lov til at røre ved hende. Så et år efter stod hun
pludselig og for mig totalt uventet som BT2 med excellent, ck og
reservecert. Efterfølgende har hun næsten altid fået excellent og
oftest med ck. Hendes krop er trænet op igen rent fysisk.
Mentalt har jeg arbejdet med hendes evne til at finde ro, koncentrere sig og lære nyt. Der er sporet en stor hjælp. Hun har taget
1. præmie på alle længder schweissprøver, og som den eneste
danske toller har hun også gjort det på 40t/1000m. Hun mangler
lige nu et championatspor i at blive vildtsporchampion.
Hun har også bestået retrievernes brugsprøve, og det var en lang
kamp, som jeg havde meget hjælp til af Annette Stentsøe.
Startede sent med at træne det, men det lykkedes. Hun elsker
at træne jagttræning, og kan få alle til at smile, når hun kommer
til en hvid kanin, som lige er aflivet. Hun lavede playbow til den,
inden hun fik apporteret.
Flora er min første toller, min prøvetoller, som skulle det hele og
helst mere til, så hun har været på Politihundeskolen og kan
rundere, finde figuranter i mørke rum, bide i pølle, gå id-spor, hun
er god til agility, rallyprøver er også prøvet, men der keder både
fører og hund sig for meget, lp og jagttræning, men nu er hun nok
min schweisshund og udstilling.
I dag kan man kun mærke på hende, at hun har været så syg ved,
at hun bliver hurtigere træt end andre hunde. På en udstilling
skal jeg sørge for, at hun kan komme ind i buret mellem turene
i ringen, på spor kan jeg se det på hendes måde at tackle svære
ting, og i hverdagen har hun brug for ro kl. 22, hvilket er ok. Ellers
er hun en fantastisk hund, som klarer det meste. Det har taget tid
at få hende til at blive tryg igen og lære at finde ro, men det har
været alle anstrengelserne værd. I dag er hun den eneste af vores
hunde, som må ligge i smørhullet i sengen, og jeg tror på, at hun
har mere brug for det, end vores andre 3 hunde.
Jeg er glad for, at jeg valgte at få hende undersøgt i Århus hos en
rigtig dygtig dyrlæge, som lavede de rigtige undersøgelser, så jeg
vidste, hvad min hund fejlede, og så hun fik den rigtige behandling. Det, tror jeg, har reddet min smukke Flora på snart 4 år.
19
Tollerklubbens første Klub Junior Champion
– Redmound´s Keep A Great Secret
Efter
DKCH SECH(U) NOCH NORDCH DKJV12 NORDJV12 KLBV13 * Redforesthunter Wallace
DKCH SECH(U) DEVDHCH INTCH KBHV09 LP1 KLBV10 * Redmound’s Gorgeous Gem
Jasper - Redmoun’s Keep A Great Secret
Opdrætter Annette Stentsøe.
Redmound´s Keep A Great Secret blev den 24. august 2014 Tollerklubbens første Klub Junior Champion
i en alder af 14 måneder.
Jasper, som han bliver kaldt til daglig, har opnået titlen ved at vinde to klubcertifikater. Disse er vundet
ved at opnå præmieringen ”Excellent med CK”, samt vinde Junior klassen to gange. Klubcertifikaterne er
kun mulige at opnå på Tollerklubbens egne udstillinger.
Jasper tog sit første klubcertifikat den 27. april 2014 i Undløse, hvor Finn Lange var dommer. Ud over
vinder af Junior klassen, blev Jasper på dagen 2. bedste hanhund, og tog desuden sit 1. officielle
certifikat til Dansk Champion.
Det andet klubcertifikat vandt Jasper på klubudstillingen i Vallensbæk den 24. august 2014, hvor Lene
Johansen var dommer. Her gik Jasper hele vejen, og tog udover Klub Junior Champion titlen, sin første
Bedst i Racen (BIR) og sit 4. officielle certifikat.
Er så spændt på de fremtidige resultater med denne skønne dreng.
Forfatter, Fotograf og Ejer Christine Nørskov Sørensen
Jasper - Redmoun’s Keep A Great Secret
20
Jasper Redmoun’s Keep A Great Secret
Hubert (Redmound’s Horshot Hurricane), Hannibal (Digby
Tollers Buckshot) og Jasper (Redmound’s Keep A Secret).
21
Dogwalk
Dog
walk
Billeder fra Aktivitetesdagen hos
Gea Bos og Lars Møller d. 2. august 2014
Vallensbæk Dog Show 2014
Sosu-uddannelsen
som resulterede i en rød hund!
Hej Tollerfolk
Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om at være førstegangs
tollerejer.
Hvorfor valgte vi en Toller?
Ja, lidt tilfældigt og alligevel ikke.
I September 2002 startede både Grete og jeg på SSH (Social- og
sundhedshjælper) uddannelse på Sosu-skolen i Skive.
Vi afsluttede med eksamenskarakteren 22 og fik besked på selv at
”dele”, vi var jo alligevel sammen om alting!
Dette var starten på et mangeårigt (forhåbentligt) venskab med
Grete og Bjørn fra Kennel Mariendals Rednose.
Det stod ikke ligefrem i kortene fra starten, at jeg en dag skulle
blive tollerejer.
Jeg syntes, tolleren var en flot og en dejlig hund, men jeg skulle jo
ikke bruge en hund til andet end en familiehund til at holde tyveknægte fra døren.
På daværende tidspunkt havde vi en STOR blandingstæve
(lab/irsk setter/New foundlænder), som fint klarede dette hverv,
men ellers bare gik og hyggede sig.
Vores Lab- springer blanding, Laika, som nu er 7 år, er så det
absolut det modsatte. Venner med alt og alle (formodentlig også
tyveknægte) indtil det modsatte er bevist, og der skal MEGET til at
overbevise hende!
Derfor har hun, med stor succes, været med til socialisering af 4
ud af 5 kuld hvalpe fra Mariendal.
”Snoki-kuldet” var jo bare en socialiseringsopgave som alle de
andre kuld. Eller var det?
Åbenbart ikke helt, for det var et stort kuld. 10 små ”piratfisk” bed
mig i tæerne, når jeg satte mig i hvalpegården. Og tit, rigtigt tit,
endte jeg med at sidde med ”ham med al det hvide” på mit skød.
Det var så mange i kuldet, at der lige pludselig kom billeder af 3
små herrer (også ”ham med al det hvide”) på hjemmesiden, som
manglede nye hjem.
Så var jeg klar over, at det var om at være hurtig.
Hvorfor det så lige var Kaju (Mariendal s Red Nose Snoki Denaih),
jeg forelskede mig i? Jo, hans ry var, ingen ville have ham, fordi
han havde en hvid nakkeplet og en lille navlebrok, hvilket ikke
generer ham overhovedet.
Hans blide temperament har helt sikkert også spillet ind. Jeg ville
ikke have kunnet klare en stærk toller, det er min hundeerfaring
slet ikke til.
Grete havde åbenbart spottet tidligt, at netop Kaju ville passe
perfekt til os og ikke mindst sammen med Laika. Det er jo kendetegnende for Grete, at man ikke sådan bare lige får lov at få en
hvalp, den skal passe ind, og er hun i tvivl om, den samlede ekvipage og familie vil blive god, ja så bliver ”handlen” ikke til noget!
Jeg var fuldt ud klar over, at det ville kræve en masse at blive
tollerejer og var ganske enkelt i tvivl om, jeg havde evnerne til at
aktivere nok.
Grete forsikrede mig om, at det skulle vi nok klare, men jeg skulle
være klar til at bruge tiden på det.
Efter grundig ”toller”snak, både med Grete og min mand, besluttede vi os for Kaju skulle bo i Vesthimmerland. Hvilket jeg så
senere har hørt, Bjørn er vældig godt tilfreds med. Ham havde
den lille rød/hvide fætter vist også fedtet sig lidt ind ved …
hehe…
Ingen viste jo om, vi nogensinde fik chancen igen, alle de andre
kuld var jo solgt på forhånd.
Tolleren passer super til mine ønsker for hunde:
De er aktive
De er nemme at træne, hvilket har givet mig en ny interesse
De er kloge
De er brugshunde, der kræver, man bruger tid på dem
De er kærlige og superdejlige familiehunde
De har en dejlig størrelse
Super legekammerat
Kaju passer perfekt sammen med vores anden hund Laika.
De er begge aktive hunde, som tager nogle gevaldige tumleture
og løbeture sammen.
Vi bor på et lille landbrug med masser af plads, hvor de går frit, når
vi er ude med dem, så Laika har mindst lige så meget ud af Kaju
som omvendt!
1. hvalpetræf
24
”Snoki-familien” - En hel særlig familie
At sammenholdet om og med dette hvalpekuld er noget ganske
særligt, dét stod hurtigt klart!
På forhånd, dvs. da vi hentede Kaju hjem som 9-ugers hvalp, var
en indbydelse med til hvalpetræf.
Superfantastisk oplevelse hvor 9 af de 10 hvalpe var samlet.
En god gang basistræning (fællesøvelser), fremvisning hver især
af, hvad vi nu kunne og havde trænet.
Meget sjovt at se, hvor forskelligt vi var startet op. Alt efter om det
var jagt, lydighed, udstilling eller familiehund, som hvalpen skulle
udvikle sig til.
Og sandelig også en lille specialprøve hvor vores mænd skulle
være dommere! Festligt indslag, da langt fra alle havde erfaring
med, hvad der skulle kigges efter. Det blev dog helt fortjent Lily,
der løb med Mariendal-sløjfen.
Siden har vi været samlet 2 gange mere, og et 4. træf er
under planlægning.
Efter 2. træf med masser af træning og hygge, som vi slet ikke blev
ordentligt færdige med, blev det besluttet at 3. træf måtte udvides til en hel weekend.
Det var ikke et minut for meget.
Der blev trænet både jagt, prøvet kræfter med Rally lydighed og
delt flittigt ud af tips og tricks i forhold til forskellige udfordringer,
vi havde hver især.
Det er sjovt at se, hvor forskellige de er blevet. Lige fra store Kenai
til lille Anja og så alle dem ind imellem. Nogle lidt forsigtige, andre
meget selvsikre.
Interessant også at se hvilke træk og små særheder, de hver især
har fået fra forskellige hunde i stamtræet!
Især, når vi både har mor Kia og mormor Sida imellem dem.
Faktisk havde vi et lille ekstra træf sidste sommer, hvor Far,
Snoddas, og en halvbror, Atlas, var på besøg fra Sverige.
Stor oplevelse og også superhyggeligt at møde den del af
Snoki-familien.
Laika på socialiseringsbesøg på Mariendal, møder Kaju for 1. gang
Ny verden – Hundetræning!
Selvom jeg langtfra er nogen nybegynder med hensyn til at holde
hund og træne dyr i det hele taget, Kaju er vores 3. hund, og jeg
har haft hest siden 1986, så det at træne dyr, er ikke helt fjernt, ja,
så har jeg da fundet en ny interesse.
Vi træner mest LP og jagt, men har også prøvet Rally og spor.
Egentlig har jeg ikke nogen plan eller ambition om at skulle til
prøve i noget som helst.
Jeg hygger mig gevaldigt med at træne med ”Jydebanden” - de 4
Snoki’er der bor i Jylland - og med at træne herhjemme.
Jeg træner for at tilfredsstille min hunds mentale behov og for
at få en glad, lydig og afbalanceret hund. At jeg kan mærke, der
efterhånden også går lidt sport i det med hundetræning, dét er så
en helt anden sag. Det skal I ikke sige til nogen vel.
Det kræver jo som bekendt kreativitet for at tilfredsstille de kloge
røde hoveder! Og dét er sjovt. Om det så er boldspil i en sø - for at
lokke Kaju i vandet første gang, næseprøve oppe på en stol - for at
optimere søget – at sidde tålmodigt på trappen eller vente til alle
ligger ned og sover - for at træne ro.
Det er netop VEJEN til den enkelte øvelse, der er spændende. For
hver toller og fører har sin helt egen vej til målet.
Noget virker for én ekvipage og slet ikke for en anden, så må vi
være kreative og tage lidt fra én og lidt fra en anden, og lige pludselig er koden knækket. Dét er en superfed følelse.
Vi har meget at lære endnu, både hund og fører, og det skal være
sjovt, og vi skal hygge os i processen.
Og dét gør vi!
Tjaaaaa... vi ku vidst godt blive gode venner
25
Jydebanden træner
De andre 3 ”hundenørder” skubber gevaldigt på, og måske lykkes
det også en dag at få mig med til prøve. Et par prøve prøver har vi
jo overlevet.
”Hundenørder” tror jeg godt, jeg må kalde dem. Det er i hvert fald
ment som en stor og kærlig respekt for nogle superdygtige piger,
der ved, hvad de vil med deres hunde, og som flittigt deler ud af
erfaringer og gerne hjælper med udfordringer.
Så TAK Grete, Mette og Pia fordi jeg må være med i jeres dejlige
”jydebande”, det giver mig og Kaju så meget sjov og god træning.
Kaju og Laika leger hjemme på marken
26
Toller-familien
I det hele taget virker det som om, tollerfolket er én stor familie.
Uanset hvor jeg tropper op, Mariendal, træning i Hjørring,
udstilling Hirtshals, tollerdays, så bliver jeg modtaget som
”en af familien”.
1000 tak for det. Det er superfed og sjovt at være en del af!
Mange hilsner fra Kaju, Susanne og Lars
Pin-Up
Tolleren
Gilbert elsker vand og hvis ikke i det, så gerne med i kajakken.
Fotograf: Lotte H. Torp
2014
KALENDER FOR
TOLLERKLUBBEN
Jagtprøve, Jylland den 11. oktober
Udstilling, Aars den 12.oktober
DKK udstilling, Herning den 1. november
DKK udstilling, - DKV Herning den 2. november
28
En herlig dag
fuld af inspiration
Forfatter: Maria Charlotte Jensen
Fotograf: Alison Strang og Lars Møller
Hvis man kender lidt til tollerne og deres oprindelse, er de fleste af
os stødt på navnet Westerlea. Hvis vi kigger lidt nærmere på vores
hundes stamtavler, finder vi som oftest en eller flere hunde fra
kennel Westerlea, som er en meget anerkendt kennel fra Canada.
Personen bag kennel Westerlea er Alison Strang, som har været
et passioneret tollermenneske i 45 år, og selvom hun ikke
længere opdrætter tollere, er hun stadig aktiv og følger med i
racens udvikling.
Hun havde sammen med sin mand Roy planlagt en Europatur,
hvor de skulle til Helsinki og overvære årets World Dog Show og
se en masse dejlige tollere.
Tyske Gabi Orrù fik nys om dette, og sammen med Lars og Gea fra
den danske kennel Toller´s Delight greb de chancen, og kontakte
Alison og Roy for at høre dem, om det var muligt, at de lagde
vejen forbi Danmark, inden de skulle til Finland. Det ville de gerne,
og planerne for den store aktivitetsdag blev sat i værk.
Programmet for aktivitetsdagen den 2. august var tæt pakket,
så der var rigeligt med muligheder for at få endnu mere indsigt i
vores skønne race. For mit vedkommende var der ikke tvivl om, at
jeg skulle deltage i denne dag.
Det var kennel Toller´s Delight, der dannede rammen om dagen,
og det må siges, at Lars og Gea virkelig havde taget hånd om, at
alle os deltagere skulle få en prægtig dag. I skønt solskin kom deltagerne fra nær og fjern kørende til Lars og Geas ejendom kl. 8 om
morgenen, hvor kaffen og morgenbrødet allerede stod parat til
os. Så vi startede med at gå rundt og hilse på hinanden i gården,
og ret hurtigt fandt vi ud af, at der blev talt både dansk, norsk,
svensk, engelsk, tysk og hollandsk rundt omkring.
Første aktivitet var ringtræning, som Gabi Orrù fra kennel Toll Free
stod for. Gabi er uddannet udstillingsdommer. Hun bad os alle
om, at finde vores hunde og møde hende til en lille gang træning.
Der var sat en udstillingsring med telt op, så det blev så autentisk
som muligt. Gabi guidede os rundt i, hvordan vi fik vist hver vores
toller på lige den måde, som skulle til, og jeg må sige, at selv om
jeg har gået til ringtræning og tit har stået i udstillingsringen med
tollere, så fik jeg god inspiration til nye øvelser. Det være sig både,
hvordan nye udstillere kan undervises i at komme hele vejen
rundt i ringen, men også til hvordan vores hunde trænes op til at
ligne en million, selvom ringen er lille, og der er mange deltagere
samtidigt med, at der skal løbes tæt på hinanden. Vi fik vist alle
sved på panden, da vi skulle koncentrere os, og hele tiden have
fokus både på vores hunde og de andre.
Næste aktivitet på programmet var soignering af tollere, som Gea
så fint fik illustreret for os. De havde undladt at klippe en af deres
hunde i en længere periode, og Gea soignerede den ene side,
mens Lars forklarede, hvad det var Gea gjorde, og nok så vigtigt,
hvorfor hunden blev soigneret, som den gjorde. Lars og Gea har
tidligere lavet en illustration af, hvordan tollere soigneres, og den
findes på tollerklubbens hjemmeside.
29
Efter en kort pause kom vi til dagens højdepunkt for mit vedkommende. Alison der skulle fortælle om tollerne og sine erfaringer.
For nogle år siden anskaffede jeg mig den bog om tollere, som
Alison sammen med Gail MacMillan har skrevet, ”The Nova Scotia
Duck Tolling Retriever”. Jeg har læst bogen fra ende til anden, og
det er en bog, der meget grundigt fører os ind i tollerens verden i
form af en beskrivelse af tollerens historie, udseende, sygdomme,
træning, soignering og avl, og når man har læst den, har man en
dybere forståelse af vores race. Så har du endnu ikke læst den, vil
jeg stærkt anbefale dig at læse den. Lars fra kennel Tollers Delight
og bestyrelsesmedlem har nogle af de nye eksemplarer, hvis du er
interesseret, kan du kontakte ham.
Der var flere spørgsmål til Alison, og et af dem handlede om
tollerskriget. Tollere kan jo skrige på en helt bestemt måde, og en
af deltagerne spurgte til, hvor det stammede fra. Vi hører jo ofte,
at det er specielt for racen, og nogle fortæller om det med en vis
stolthed, men fremover er vi, deltagere, nu af en anden opfattelse. Alison slog fast med syvtommer søm, at tollerskriget ikke
er noget, vi skal være stolte af, det skyldes dårlig avl. Hun vidste
dog ikke helt, hvornår det kom ind i racen, men det er ikke noget
ideal at avle efter, tværtimod. En toller er en legesyg jagthund
med speciale i vandfugle, og en sådan jagthund skal være stille og
kunne forholde sig i ro, ellers er den ikke anvendelig og dermed
ikke egnet i avl.
En af de ting, der glædede mig at se, var, at flere af vores udstillingsdommere havde takket ja til at komme og høre Alison fortælle om tolleren, det er nemlig kun få af vores dommere, der selv
har tollere, og dommerne var meget spørgelystne, så jeg tror, at
de nu er klædt lidt bedre på til at bedømme vores skønne race.
Alison havde forberedt et PowerPoint show, og da vi kom ind i
lokalet, var der et smukt billede af en toller på lærredet. Jeg tror
det var hendes tæve Westerlea’s Bonny Bluenose. Alison blev placeret i en stol på podiet, og ligeså stille startede hun med:
“This is a very lovely Toller. She has faults, but this is the ideal Toller for
me. Before you start breeding Tollers, you must have a picture in your
mind of the ideal Toller, and always keep that in mind as a goal when
you breed.”
Efter Alisons oplæg var der frokost, hvor der var tid til lidt hyggesnak, og flere af os benyttede os af, at der var samlet et hold
udstillingsdommere. Jeg syntes i hvert fald, at det var utrolig
inspirerende at sidde og høre dommerne tale om Alisons oplæg
og gennemgang af racestandarden kombineret med deres egne
erfaringer med racen.
Jeg må sige, at Alison virkelig rørte ved noget i mig der, og den
udtalelse er en, jeg vil tage med mig fremover. Jeg er ikke avler,
men jeg er meget interesseret i avl, og går meget op i, at vores avl
af denne race altid er velovervejet og hensigtsmæssig.
Dernæst førte Alison os ind i tollerens verden gennem en gennemgang af dens oprindelse og oprindelige formål. Hun forklarede os racestandarden godt illustreret med billeder på do and
don’t indenfor tollere. Hvordan skal kroppen være, hvordan ser et
godt tollerhoved ud, hvordan skal vinklerne være, hvordan ser en
god tollergangart ud, og hvordan skal halen se ud? Jeg tror ikke,
der er nogen af deltagerne, der længere er i tvivl om, hvordan en
toller skal se ud. Alt sammen noget, man også kan læse om og få
illustreret i hendes bog. Hun viste os silhuetter til at illustrere forskellen mellem en golden og tolleren. En sammenligning, der ofte
bliver foretaget, og Alisons oplæg viste os, at den sammenligning
absolut ingen berettigelse har.
30
Eftermiddagens program var en kombination af oplæg og praktik.
Finn Lange holdt oplæg om det FCI anerkendte jagtprøvesystem,
som vi i Danmark er så heldige at have, det er nemlig ikke alle
lande, der har et anerkendt jagtprøveprogram specielt udviklet til
tolleren. Finn er den, der tog initiativ til, at Danmark som det første land fik et FCI anerkendt jagtprøveprogram specielt udviklet til
at afprøve tollerens egenskaber.
Dernæst var det Per Christensen, som fortalte om schweisstræning. Flere og flere træner schweiss med deres tollere, og Per
fortalte med stor passion om schweiss, hvordan der trænes og
hvilket udstyr, der bruges.
Schweiss stammer fra tysk og fra jægerne, og er betegnelsen for
blod, vævs- og knoglerester, som opstår, når et dyr er blevet skudt
eller påkørt. Når et dyr bliver skudt eller påkørt, falder det ikke
nødvendigvis dødt om med det samme, tit løber det videre, og
i nogle tilfælde kan mennesker ikke finde det. I Danmark har vi
derfor Schweissregistret, som består af schweisshundefører, som
har trænet hunde, der kan opsøge dyret og få det aflivet.
Efterfølgende skulle vi finde vores hunde igen, og vi blev delt op i
to hold. Per havde lagt spor til os på en stubmark, og Finn
guidedes os i, hvordan tolling bliver trænet. Flere hunde viste sig,
at have næse for at gå schweissspor, og mon ikke nogle blev inspireret til at gå videre med denne træningsform.
Alt imens hjalp Finn det andet hold til at tolle med deres hund.
Tolling er en del af vores jagtprøveprogram, og består i at jægeren
sidder skjult, så fuglene på vandet ikke kan se personen. Jægeren
kaster en genstand ud til siden, som hunden skal hente.
Det er okay, at hunden leger med genstanden inden, den
returnere bag skjulet til jægeren igen. Dette gentages, indtil
fuglene er lokket så tæt på, at de er indenfor skudhold, derefter
rejser jægeren sig og afgiver skud mod fuglene. Holdene roterede,
så alle fik mulighed for at prøve både schweiss og tolling.
Efter kaffepausen holdt Gabi et oplæg om terapihunde. Gabi er
lærer og avler også tollere, og hendes tollere har hun med i skole
som terapihunde. Hun fortalte, at hun underviste børn med
specielle behov såsom autister mv. Børn, som det tit er svært at nå
ind til, men hundene er en utrolig stor hjælp til at få børnene til
at åbne op. Hun fortalte fx hvordan, hun havde fået en dreng, der
indtil han kom i hendes klasse havde nægtet at skrive, til at skrive.
Gabi fortalte og illustrerede med billeder og en film, hvordan hun
allerede fra fødslen præger hvalpe til at blive fremtidige terapihunde. Det er vigtigt, at terapihunde er velsocialiserede og har
en lang snor for, hvor deres grænse går. De skal jo vænne sig til, at
ikke alle mennesker ved, hvordan de skal henvende sig til hunde.
Efter en lang og inspirerende dag, havde Lars og Gea forberedt et
festmåltid i form af stegt pattegris med tilbehør, og vi sluttede af
med hygge og samvær. Alt i alt en fantastisk dag, hvor vi alle hver i
sær gik hjem med ny viden og inspiration.
Tilbage er bare at sige tusind tak for et rigtig godt arrangement,
og hvor er det dejligt, at I tog initiativ til at få det stablet på
benene. Tak til foredragsholderne og tak til Lars og Gea for at ville
huse os på denne skønne sommerdag, og en stor tak til Alison for
det velgennemførte oplæg om tollere.
31
Toll Nords
Sommertur til Egholm
Forfatter: Ann-Katrine Olesen.
Fotograf : Ann-Katrine Olesen og Marianne Kolind.
Endelig, efter fælles anstrengelser, flytten af dato osv., lykkedes
det at samle en flok glade tollertosser med hunde til en tur med
færgen til Egholm.
Vi mødtes kl. 10 ved færgelejet lidt vest for Ålborg, medbringende
forplejninger til både de to- og de firbenede.
Der var problemer med at få billetter til færgen. Billetautomaten
var i stykker, men heldigvis kunne færgens rare personale klare
det manuelt.
Alle hunde klarede færgeturen fint, ingen panik over det nye og
uventede. Vejret var fint, solskin og en frisk blæst fra vest.
32
22. juni 2014
Vi tog stien ”vesten om” øen. En rigtig flot tur på ca. 9 km. med
indlagte pauser til badetur for hundene og en pause, hvor alle
fik godbider (lækker chokolade til de tobenede) og slukket
tørsten + en rigtig hyggelig frokostpicnic og til sidst kaffepause
med hjemmebagte, medbragte hindbærsnitter.
Yngste-hunden på bare 10 uger tog det meste af turen på armen af Kim eller Hanne, men den fik nu også løbet en del på
egne ben, så den var godt træt til sidst.
Midt på eftermiddag var vi tilbage ved færgen, hvor vores dejlige ”vovser” blev beundret af en masse medpassagerer. Det
var en rigtig dejlig søndag i godt selskab med vores hunde.
33
Alder ingen hindring
for et aktivt hundeliv
Forfatter: Doris Jensen
Fotograf: Gea Bos
For 12 år siden flyttede endnu en lille toller ind hos os, så vi på
daværende tidspunkt havde 3 af slagsen og således burde være
”klædt på” til at klare opgaven!
Smokie (Toller`s Delight Smoking Blue Star) var fra starten en
enspænder, gik altid sammen med en bestemt søster i kuldet. De
to havde tilsyneladende nok i hinandens selskab, og jeg var ikke
i tvivl om, at det skulle være en af de to, der flyttede ind hos os,
men valget faldt på Smokie, og aldrig en eneste dag har jeg
fortrudt valget.
Alle de hunde, jeg i tidens løb har haft, har været højt elskede og
til stor glæde for os, men Smokie vil for mig være HUNDEN.
Selv om denne artikel egentligt skal handle om, at gamle hunde
også kan være med på konkurrenceplan, må der ligesom lidt forhistorie ind over også, ellers giver det vist ingen mening.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at personlighed, stædighed og egensindighed er ord, der er skrevet med meget stort
i Smokies manual. En meget erfaren tollerejer sagde engang for
snart mange år siden: ”Den hund ville ikke kunne leve i en almindelig familie, hun ville drive dem til vanvid” - og indrømmet, hun
er ikke som de fleste, men helt sin egen. Vi startede til hvalpetræning i DcH. Det kedede hende gudsjammerligt, men vi gennemførte, og ulykkeligvis for Smokie valgte jeg at fortsætte. Jeg skal
hilse og sige, at dér har vi kæmpet vores kampe. Hun gad/gider
ikke lydighed, og utallige gange er fri ved fod endt med, at hun er
gået sin vej,som regel ind i klubhuset.
34
Resultat - vores fri ved fod er meget fri. Sit, stå og dæk fik vi lært,
dog med den hage, at når hun havde udført en af ovennævnte
øvelser, f.eks. dæk, så blev hun liggende, uanset hvor meget jeg
kaldte. Osv. Osv.
Fremsendelse blev aldrig vores favorit, for så skulle man løbe, og
sommetider ret langt.
Men feltsøg, det var sagen. Som regel gik det som lyn og torden
med at hente genstande, men ind imellem fik jeg fuckfingeren:
”Hent dem selv!!”
Spor har hun altid været helt vild med, desværre så dommerne
aldrig det samme lys i hende, som jeg gjorde. Hun gik nogle kanongode spor, men aldrig lige i sporet, så den ene gang efter den
anden, blev vi stoppet med begrundelser som, hund flakker, eller
hund følger ikke sporet osv.
Smokie var da ligeglad, for hun vidste nøjagtigt, hvor sporet var!
Alle var enige om, at det var en magtkamp, jeg skulle vinde, og
hold da op, alle de ”gode” råd jeg har fået omkring den hund!
Men hvorfor knække en hund, man selv har valgt. Hun havde jo
ikke bedt om at komme til at bo hos os. Og det er altså også svært
at skrue bissen på, når man står og morer sig over hunden, og ja,
det er strengt forbudt, det ved jeg godt.
Så i stedet for gik jeg i tænkeboks for at finde noget, hun gerne
ville.
Valget faldt på jagttræning, for det er jo egentlig en jagthund.
Første gang vi var på tollingseminar, blev hun i den grad rædselsslagen, da der blev skudt, så det lignede en fiasko fra begyndelsen. Men med Annette Stentsøes hjælp, overvandt hun sin skræk
for skud, og vi kunne fortsætte med jagttræning, hvilket viste sig
at være noget, hun gerne ville, for der var jo vand!
Vand og toller var/er for vores vedkommende lig med lyd, meget
lyd, og hvor har vi siddet mange timer ved en eller anden søbred i
fuldstændig ro, for der var jo ingen til at kaste dummies eller
ænder. Man er vel ikke dum?
Vi fortsatte med jagttræning samtidig med, at vi begyndte at gå til
agility, og der var endelig noget, hun fuldstændig tog til sig. Hold
da op, hvor hun morede sig. Så gjorde det ikke noget, man skulle
løbe, og endda meget!
Den glæde blev brat taget fra hende, da hun som 4 årig med 5
måneders mellemrum sprang sine korsbånd. Det blev til to
operationer, der var yderst vellykkede, og som stadig holder fint.
Agility blev med det samme lagt på hylden. De andre ting har vi
dyrket på ”hobbyplan” forstået på den måde, at hun har fået lov
til at arbejde og har også været med til ikke så få jagtprøver, mest
fordi jeg gerne har villet være sammen med andre med samme
interesse. Dog til en jagtprøve i kreds Nord for små 2 år siden, gik
det op for mig, at nu kunne hun ikke holde til det mere, gigten
havde jo også gjort sit indtog, og jeg kunne se, at hun blev alt for
træt.
Det er nok den mest triste hjemtur, jeg har haft, oppe fra det nordjyske. Erkendelsen af, at nu er tiden kommet til at lægge op, var
ikke nem.
Vi har altid lavet mange sjove ting med klikker, og det fortsatte vi
da også med, men en dag var det pludselig ikke sjovt at tømme
vaskemaskine, hente kartofler, avis, og hvad vi ellers lavede. Hun
kedede sig gudsjammerligt, og igen overraskede hun mig, for
hun løb bestemt ikke på væggene, som andre tollerejere ellers
har fortalt, at deres hunde gør. Nej, hun lagde sig hen, og der blev
hun liggende, undtagen når hun skulle spise. Lufteturene var et
mareridt, for hun ville simpelt hen ikke med, og fik hun lov til at gå
uden snor, vendte hun om og gik hjem eller tilbage til bilen.
Dyrlægen blev konsulteret, men hun mente ikke, der var noget
i vejen med hende, hun var bare gammel. En sørgelig melding,
for hvilket liv havde hun egentlig at se frem til? Og der kunne det
meget vel være endt, for det var for mig uudholdeligt at se på, at
hun faktisk gav op, det havde hun ikke fortjent.
Men så tog tingene pludselig en hel anden drejning. I anden
anledning talte jeg med Hanne Cortsen fra Silkeborg, og hun
fortalte meget begejstret om, at hun havde gang i noget schweissportræning, om ikke det var noget for os?
Det mente jeg så ikke lige, men da vores anden hund Sharia, jo
stadig skulle aktiveres, og hun helst arbejder uden de mange forstyrrelser, så blev aftalen, at vi kunne komme op og se, hvad det
drejede sig om.
Smokie skulle selvfølgelig med. En skovtur et fremmed sted,
kunne måske muntre hende lidt op.
35
Hanne havde lagt et lille spor til både Sharia og Smokie. Ikke at
hun behøvede at gå det, men vi kunne da prøve!!!
Aldrig har jeg set en hund forvandle sig så hurtigt. Fra det øjeblik
hun blev præsenteret for sporet, kom der liv i øjnene, og hele
hendes lille krop udstrålede gåpåmod. Hele hendes attitude
sagde: ”Lad os så komme i gang!”
Det var ikke noget spor, der ville give præmiering, men for mig vil
det stå som det spor, der gav hende lysten til livet tilbage.
Vi var oppe at træne et par gange mere, og Hanne fortalte om
en prøve, der skulle afholdes ude i Gludsted plantage. Det lød da
meget spændende, og jeg lovede at hjælpe til på dagen med det,
jeg kunne. Det viste sig at være morgenmaden. Fint nok, men
hvad skulle jeg så lave resten af dagen, jeg ville jo se, hvordan
sådan noget foregik. Så fór der en vis mand i Fru Jensen, og inden
jeg nåede at tænke ret meget, havde jeg meldt begge hunde til.
Bagefter tænkte jeg: ”Shit, hvad har du rodet dig ud i?” Og det var
nogenlunde det samme, Hanne Cortsen sagde. Men vi blev enige
om, at jeg jo støttede klubben ved at melde til, så helt spildt var
det jo ikke.
På dagen, som startede kl 04.00, var der det flotteste
septembervejr, man kunne tænke sig, og det skulle vise sig at
holde hele dagen.
Da det hele gik i gang, anede jeg ikke en pind om fremgangsmåden, men noget, jeg lagde mærke til, var, at alle gik rundt og
gav hånd, så jeg skyndte mig at gøre det samme. Meget hyggeligt, skulle jeg hilse at sige!
Så skulle man trække et nummer. Fint, jeg trak nummer et og to,
hvilket viste sig at være den rækkefølge, man skulle op i. Færdig
med at tro, at man kunne gå og lure på, hvordan det gik for sig.
Bare ud på sporet og i gang. Dommeren spurgte til Smokie’s alder,
og jeg fortalte, at hun lige var blevet ti. Han mente så, at når hun
ikke havde præsteret en førstepræmie på ti år, så var det lidt spild
af mine penge og hans tid.
Da jeg så fortalte, at vi aldrig havde været til prøve før, og for
øvrigt kun havde trænet 3 til 4 gange, så han meget træt ud.
”Skal vi komme i gang og få det overstået”, spurgte han, og det
gjorde vi så. Med kronhjortene som tilskuere inde i plantagen.
”Uha”, tænkte jeg, ”det her er dømt til fiasko”, men dommeren var
flink til at fortælle, hvordan det foregik, og vi fik da startet i fin stil.
Det fortsatte til sidste knæk, så blev hun alt for ivrig og fandt et
spor, hun syntes, var meget mere spændende, så det endte med
en andenpræmie, og en masse ros til os begge, men især
til Smokie. Ordret sagde dommeren: ”Det var satans, - det havde
jeg ikke set komme.”
Hundene er Toller’s Delight Smoking Blue Star, Toller’s Delight My Precious Sharia, ejet af Doris og Knud Jensen. Grezagord’s Öinen Kaunis Tähti,
Toller’s Delight Special Delivery, Ejet af Gea Bos og Lars Møller
36
Hold op hvor var jeg stolt, og min gamle hund var kisteglad, for
det havde været så sjovt.
Derfra er det faktisk bare gået fremad. Til prøven i Fussingø sidste
år hentede hun sin førstepræmie og en masse ros fra dommeren.
Han havde kun to ting at sige, og det var: ”Hold da op, hvor var
det flot, og hold da op, hvor er det synd hun er så gammel.”
Jeg blev selvfølgelig glad for al den ros, men det, der betød mest,
var jo, at jeg havde fundet noget, hunden gerne ville.
Siden er det blevet til en masse træning, og i forsommeren var
vi så til prøve i Frederikshåb plantage, på en, skulle det vise sig,
meget varm dag, og derfor havde jeg ingen forventninger til, at
hun ville gennemføre sporet. Hun har altid haft det svært med for
meget varme, og det er bestemt ikke blevet bedre med årene.
Så det var med blandede følelser, vi gik i gang. Både Smokie og
sporlæggeren svedte bravt allerede inden, vi kom i gang - sporlæggeren nåede også at gå ca. 18 km spor den dag - men mine
bange anelser blev gjort til skamme.
Hun gik et superflot spor, og fik simpelt hen så meget ros af dommeren, at jeg var lige ved at tude. Senere fik vi at vide, at hun
havde gået dagens næstbedste spor, så kom ikke og sig, at de
gamle ikke kan.
Med til historien hører også, at det spor gik hun nøjagtigt 6 uger
efter, hun var blevet opereret for en livmoderbetændelse, der
havde spredt sig til bughulen. Godt hun er ud af en sej familie!
Jeg er bare så stolt af min lille gamle hund, men allermest er jeg
taknemmelig over, at jeg fandt noget, hun har så stor lyst til og
fornøjelse af på sine gamle dage.
Selvfølgelig er hun træt og stivbenet bagefter, men så får hun lov
at hvile et par dage, og en laserbehandling hos dyrlægen er en
lise for gamle knogler, skal jeg hilse at sige.
Vel har hun da stadig dage, hvor hun mener, at hun ved bedst og
ikke er til at flytte med, men helt ærligt, gør det noget, bare hun
har et godt aktivt hundeliv!
Det ville jeg ønske for alle gamle hunde, det har de fortjent.
Doris Jensen.
37
Forfatter: Ann-Kathrine Olesen
I skrivende stund er sommeren stadig på sit højeste. Ingen kan
vist klage over mangel på solskinstimer eller for lave temperaturer. Danmark er et fantastisk land, og når den nærliggende strand
vælger at tage det det ellers så stolte ”blå flag” ned for i stedet
at hejse vimplen, for at vise at hunde også er velkomne her, ja så
bliver det jo det rene ferieparadis for både mennesker og hunde!
For undertegnede, har det betydet adskillige dejlige morgen- og
aftentimer ved stranden og skønne ferieminder at kunne pakke i
kufferten efter 3 dejlige ferieuger med mand, børn – og hunde.
I Toll Nord har hverken ferietiden eller de høje temperaturer sat
deres præg på træningen. Der er blevet mødt talstærkt op hver
onsdag.
Vi træner i sommerhalvåret hver onsdag og i vinterhalvåret om
lørdagen. Lokaliteten afgøres ud fra hvilken træning, der er på
programmet. Vi mødes gerne ½ time før træningsstart for at lufte
hundene i fælles flok. Vi træner en time, og efterfølgende er der
kaffe enten i Else og Jørns hyggelige garage eller i klubhuset
ved DCH i Hjørring. Vi har en brødordning, som går på skift. Til
kaffen får vi diskuteret lidt af hvert. Vi får snakket om de glæder,
udfordringer og overraskelser, vi har med vores hunde. Der bliver
også snakket om arbejde, ferie, familie og bedst af alt – er det stor
fornøjelse at høre om oplevelser og erfaringer, som de garvede
tollerejere har igennem deres konkurrence- og hverdagsliv med
toller i huset.
Takket være vores trænere, som har stor erfaring og kendskab til
racen, bliver undervisningen differentieret således, at der både er
træning for nye og erfarne tollerejere.
Som det nok kan udledes fra ovenstående, er jeg en tollerejer,
som er meget stolt af at være en del af Toll Nord. Det er også med
stolthed, at vi her i det nordjyske til efteråret kan fejre vores 15-års
jubilæum. Vi har i bestyrelsen planlagt at fejre denne dag med
forskellige ”workshops”, som man efter interesse kan tilmelde sig
med sin hund. Dagen sluttes af med fællesspisning.
Vi træner jagt, lydighed, socialisering og spor – gerne i blokke på 3
onsdage ad gangen. Det giver en god sammenhæng, og der kan
følges op på de udfordringer, vi hver især kan møde i den daglige
træning og omgang med vores hunde. Indenfor jagt og spor
deler vi os gerne op i mindre grupper, hvor vi træner ud fra det
niveau, vi hver især befinder os på. I år er der bl.a. 3 hundeførere,
der træner frem mod brugsprøve til efteråret.
I foråret havde vi rallyinstruktør Siri Renée Richter Jungersen til
at komme og fortælle og undervise os i rally. Det var et fint arrangement, og vi blev inspireret til også at inddrage denne del af
hundesporten i vores træning. Vi er i bestyrelsen gået i gang med
at udtænke en plan for, hvordan vi får fremstillet skiltene, da der
kræves en del for at kunne bygge nogle fornuftige baner op. Når
dette er på plads, vil vi også kunne tilbyde rally som en del af
vores træningsprogram.
Sommeren har endvidere også budt på en skøn tur til Egholm,
dette kan der læses om andetsteds i bladet.
38
Skulle der sidde en tollerejer i det nordjyske, som kunne tænke
sig at være en del af vores fællesskab, så tag endelig kontakt til
os - vi kan findes på klubbens hjemmeside. Tolleren har så godt af
at komme ud og møde andre ”røde hunde”, og som hundeejer er
det den største fornøjelse at arbejde med de områder, som vores
hunde er så fantastiske eksperter indenfor!
Sensommer
når den er bedst
Forfatter: Brian Esbensen
Fotograf: Camilla Johannessen.
Når man slår sig op på altid at have godt vejr til sine lydighedsprøver, må man før eller siden møde moder naturs modvilje. Og i
ugen op til klubbens lydighedsprøve i Vallensbæk den 23. august,
var det flotte sommervejr da også afløst af regn og rusk.
Så sent som natten fra fredag til lørdag, var ren ynk.
Men som undertegnede havde planlagt, var det en smuk morgen,
Hardy og jeg kunne gøre klar til prøven.
Af uransagelige årsager havde vores venner fra Border Collie klubben også fået lov at afholde en lydighedsprøve i Vallensbæk. Kun
at friskt kast med en apportbuk fra vores sædvanlige lokaliteter i
Vallensbæk jagtforening.
Trods denne uventede konkurrence kunne vi præsentere 25
hunde og førere.
Efter opsætning af bane og telte trak Hardy i kokkehuen og stod
for frokosten med favoritten; grillede pølser med det hele.
Jeg selv fortsatte min dommeruddannelse ved at gå elev hos Erik
Sørensen, som var dommer i klasse 3 og Eliteklasse. Endnu en
dejlig og spændende oplevelse.
I den anden ring, ring 1, huserede klasse 1 og 2 i sædvanligt beroligende bedømmelse af Hans Ove Pedersen.
Han formår altid på sin egen hyggelige facon at pille den værste
nervøsitet af deltagerne.
Dagen var præget af flot arbejde, og en del af vores/mine egne
udmærkede sig helt specielt.
Og som jeg måtte indrømme ved præmieoverrækkelsen, så havde
dagen budt på nogle helt specielle oplevelser.
Karina Andersen og Malta, som jeg har haft fornøjelsen af at
træne med hver torsdag. De var egentlig løbet lidt tør i lydighedstræningen. Men et smut forbi et rallyhold havde vist gjort et eller
andet. Året 2014 vil bestemt blive husket, men måske allermest
lørdag d.23/8-2014, hvor parret trods et 0 fik skrabet nok point
sammen til, at de kunne få den 3. førstepræmie og dermed titlen
Dansk lydigheds champion.
Tilmed den 3. champion fra holdet i Vallensbæk på halvandet år!
En af dem, der tidligere på året blev champion, nærmere bestemt
ved Tollerdays i Horsens, nemlig Michella Whitt, gjorde rent bord,
og med egen klasse 3 rekord på 263 point kunne hun som fortjent
kåres som 1. vinder på dagen.
Jeg kommer ikke udenom prøven og klasse 3, uden, selv nu en
måned efter ved tastaturet, at komme til at smile over nok dagens
oplevelse. En skøn ruhåret dværggravhund, der stjal alles hjerter.
Det er ikke en race, man ser ofte i en LP ring og slet ikke oppe i klasserne. Her var ikke bare top op på charme, men også et bundsolidt
arbejde, der også fuldt fortjent kastede et championat af sig.
I eliteklassen stillede 2 tollere, Lotte Colin/Mattis og Michella/
Luna. Lad det være sagt med det samme, Eliteklassen er benhård,
og der trækkes for alt, og der trækkes hårdt.
Trods en blandet forestilling er jeg sikker på, de to tog hjem med,
om ikke andet, erfaringen rigere.
Der er en kæmpe forskel på klasse 3 og Eliteklassen. Men jeg
håber, de begge har mod på mere.
I Ring 1, hvor førnævnte Hans Ove dømte Klasse 1 og 2, var der
også lidt at skrive hjem om.
I klasse 1. gjorde Heidi Esbensen og Kida rent bord ved kun at
klatte 4 point væk og tilmed i samme øvelse.
Men jeg tror, de er lykkelige for flotte 176 point.
Billeder fra LP på sjælland den 23 august 2014.
39
Som debutant stod Søren Johansen og Nova for en lige ved og
næsten. Og mon ikke Søren selv har ligget lidt på puden aftenen
efter prøven og funderet over de 2,5 point, de manglede, for at
kunne bytte 2. præmien med et rødt bånd. Men flot debut.
I klassen over, klasse 2, opnåede Lotte Torp og Milton 174 point
og en 2.præmie efter et meget flot program. Det ene 0 undervejs
var dyrt, men rykker intet ved en flot præstation.
Anne Marie og Lilly sloges lidt undervejs med nogle af øvelserne,
men fik god erfaring med videre.
Som en lille indskydelse kan det siges, at vores fejlfarve(Border
Collie) Sumi og Lena Mortensen deltog i prøven hos Border Collie
klubben og blev klubmester i klasse 3.
Stort tillykke til jer alle sammen og tak for en dejlig dag.
Så lykkedes det endelig….
Forfatter: Mette Bruun Christensen/Zæcar.
Fotograf: Nina Helander
Ja, og hvad var det så, der lykkedes? Det var et Dansk
Vildtsporschampionat, og vi blev oven i købet den første danske
toller NOGENSINDE (der har været 2 norske hunde inden, men for
udenlandske hunde kræver det ”kun” én 1. præmie, hvorimod en
dansk hund skal have tre 1. præmier).
Så jeg er så stolt, men samtidig også lidt ærgerlig over, at det
tog så lang tid, fordi jeg startede med at jagte titlen for ca. 4 år
siden. Dog mest stolt. Titlen får man ved at få 3 x 1. præmier på
vildtsporsprøver, samt min. en Good på udstilling efter hunden er
fyldt 24 måneder. Disse tre 1. præmier skal tages over mindst 2 år
og skal som minimum have 2 forskellige dommere og foregå i 2
forskellige områder/terræner.
Første år vi prøvede at deltage på vildtsporsprøverne, kom vi hjem
med en 3., en 2. og så, ja, et 0 (troede selvfølgelig, at vi var på vej
op ad, men nej). Det skal dog siges, at på det sidste spor havde
det regnet 33 mm om natten, og at det stadig ”stod ned i
stænger”, da vi forsøgte at gå sporet – vi nåede ca. 40 m ud ad
sporet.
Næste år prøvede vi at gå på færtsko, men det var absolut ikke
nogen succes for os, og med et flot stort ”0” i 3 prøver droppede vi
den ide igen.
Tilbage på dråbeudlagt spor og nu tog Zæcar revanche i 2013.
På vores første 2 spor fik vi 2 flotte 1. præmier, den ene var endog
ved DM. Så nu var 2 forskellige områder og 2 forskellige dommere
på plads, og vi måtte pænt vente til i år med at tage den sidste
prøve for at opfylde kravet om 2 forskellige år.
Indtil videre havde jeg holdt mig til de prøver, der blev afholdt på
Sjælland (dog lige en enkel afstikker til Sønderjylland), men da
Tollerklubben ved Tollerdays arrangerede deres første vildtsporsprøve i maj måned, så skulle det selvfølgelig prøves af.
Desværre fik Zæcar snydt mig, og vi fik en 2. præmie på dagen.
40
Afsted igen til en prøve i Grib Skov på Sjælland – det styrtregnede
hele dagen, og samtlige ekvipager denne dag kom hjem med 0.
Så gik bukkejagten i gang, og så er der altså ikke nogen sporprøver. Det er nemlig ”dagen”, alle jægere ser frem til, og dermed også
dagen, hvor hjælpere, dommere og stifindere har travlt, enten ved
selv at være på jagt eller ved at være schweisshundeførere.
Vi måtte derfor pænt vente til august måned, hvor vi igen mødte
op til Kreds Midtjyllands fantastiske arrangement, og denne gang
lykkedes det at få den sidste 1. præmie hjem.
Jeg vil gerne sige tak til alle de søde mennesker, der har trænet,
støttet og hjulpet mig og Zæcar i årene med at nå denne titel –
det er ikke sikkert, at det var sket uden jer.
Vildtsporprøven
Forfatter: Inger Mulbjerg
Fotograf: Nina Helander
Klubbens første rene vildtsporprøve er blevet afholdt 17. august
på spidsen af Djursland i nogle særdeles gode skove. Det er privatskove, så forholdene er rigtigt gode, både hvad angår urørt
terræn og også vildt. Der var alle 4 hjortearter. Dommerne var
meget begejstrede for området og glade for at komme i, for dem
alle, ukendt område. Prøven startede i det fineste vejr.
Vi var tilmeldt 5 tollere til prøven, hvoraf en kunne blive den første
danske vildsporchampion, nemlig Mette med Zæcar. For at blive
champion skal man have 3 1.præmier på vildtspor hen over minimum 2 år, 2 forskellige dommere og 2 forskellige arealer plus en
Good på udstilling efter, hunden er fyldt 2 år.
Da vores vildtsporreglement er samskrevet med DRK, var der
også 10 andre retrievere af anden race til prøve. Der kunne blive 3
champions på dagen, så spændende.
Jeg fik lov til at være både prøveleder, stifinder og deltager, så jeg
fik lov til at gå bag 5 hunde, som alle arbejdede meget forskelligt.
Bl.a. fik jeg lov til at gå bag Zæcar, som inden prøven på bedste
tollervis havde vist Mette på Sjælland, at det der spor gad han da
bestemt ikke i dag, så hun var meget i tvivl om, det kunne betale
sig at køre til Jylland.
i Meilgaard
Nu er Zæcar jo en rigtig typisk toller, så da han kom ned i de tørre
bøgeblade, gik han lige ind, påviste anskudssted, gik 20 m ud af
sporet, valgte så at gå af sporet for at undersøge en anden fært
og lige rulle sig lidt på ryggen i sit eget tempo. Derefter tog han
sporet op igen, og drejede rigtigt i første knæk, men der var han
så ivrig, at Mette ikke helt troede på ham, så de måtte lige en ekstra runde rundt for så at ramme sporet 2 meter fra det sted, hvor
Mette tog ham af, og så gik det ellers derudaf i et jævnt og stabilt
tempo, hvor han viste sin evne til at fastholde sporet og udrede
det. Der er mindst 11 terrænskift på de 1000m, så hunden skal
være god til at omskifte fra tørt til fugtigt, vekslende mellem tørre
bøgeblade, mudder, langt græs, tør granbund, bregner osv.
Det klarede Zæcar rigtig fint, og løste også opgaven med at passere en grøft, selvom han ikke fik ramt den på det letteste sted. En
lykkelig Mette og en dygtig Zæcar fandt skindet og fejrede det, så
nu kunne Mette bare vente og håbe på, at den var hjemme, men
måtte vente lidt endnu, før hun vidste besked. De gjorde det. Zæcar blev den første danske vildtsporchampion, så mange gange
tillykke herfra, og tak fordi jeg fik lov til at gå bag ham.
Bedste hund på dagen blev en labrador, og bedste toller blev min
egen Flora, selvom dommeren havde drillet mig med, at prøvelederen ikke kunne have bedste hund, og det var helt fint for mig.
Begrundelsen for valget på min Flora frem for Mettes Zæcar var, at
vi lettede et rådyr 50 m før sporslut, og Flora er jo en jagthund, så
glemt var et 20-timer gammelt spor, så det tog lige 5 minutter, før
hun var på igen. Og nåede skindet 50 m længere henne. Kunne
efterfølgende forstå på en af tilskuerne, at dommeren efter, at hun
havde lettet rådyret, på ægte nordjysk havde sagt flere gange:”
Det sker bar`It, det sker bar It”, da han kunne se, hvor svær hun
var til at få fokus igen. Og det skete bare ikke, hun kom på igen og
blev kåret til dagens bedste toller.
Desværre var der ingen præmeringer til de sidste 3 tollere, men
det er svært, det vi forlanger af vores hunde, så de må bare på den
igen.
Prøven sluttede som en meget våd affære, så heldigt, at Geas
suppe var med i teltene, og da vi skulle fotograferes var hundene
dejligt tørre efter at have gasset sig i bilerne, mens deres førere
var lukket ude i regnen. Der blev givet 8 1. præmier, 7 nuller og
intet midt i mellem. Der kom 3 champions, så en fin debut for Tollerklubbens første rene vildtsporprøve.
41
Klubbens udvalg
UDVALG
OPGAVER
MEDLEMMER
Udstillingsudvalget
Arrangerer alle klubbens udstillinger
Lars Møller
Jagtudvalg
Arrangerer alle klubbens
officielle jagtprøver
Kim Lybech - formand og bestyrelsens repræsentant
Arrangerer alle klubbens
officielle lydighedsprøver
Brian Esbensen, formand
LP-udvalg
Anette Stentsøe
Grete Munch - bestyrelsens repræsentant
Jørn Johansen
Kontakt til kredsbestyrelserne
Kredsudvalg
Kredsformændene:
Gerda Greve Olesen - formand
Lene Schulz – bestyrelsens repræsentant - sekretær
Adfærdsudvalg
Adfærdsspørgsmål
Tove Johansen – formand
Mentaltest
Kim Lybech – bestyrelsens repræsentant
Jagtfunktionsbeskrivelser
Heidi Esbensen
Martine Ravn
Sundhedsudvalg
Sundhedsspørgsmål omkring
tolleren
Sporudvalg
Arrangerer klubbens officielle
sporprøver
Mette Bruun Christensen, Formand
Lotte Torp – bestyrelsens repræsentant
Inger Mulbjerg
Anna-Mette Farcinsen
Udvikling af Tollerbladet og
klubbens hjemmeside samt
sponsoraftaler
PR-udvalg
Kim Lybech, formand
Christina Brandt
Lars Møller - hjemmesiden
Hvalpeanviser
Klubbens hvalpeanvisning
Gea Bos
Hanhundelisten
Opdrætterlisten
Klubbens Redaktører
42
Web-redaktør
Tollerbladets redaktør
Lars Møller
Bjørn Munch
web@tollerklubben.dk
redaktionen@tollerklubben.dk
Bestyrelsen
Formand
Kim Lybech
Storegade 9, Assens, 9550 Mariager
 22 987 270
 kim@tollerklubben.dk
FO
TO
GR
AF
EN
ER
PÅ
VE
J
Næstformand
Christina Brandt
2400 København
 tollingphoenix@gmail.com
Medlem
Anette Stentsøe
Sporup Kirkevej 70, 8472 Sporup
 223 727 469
tærr
Sekretær
nsen
n
Mette Bruun Christensen
borg
g
Ravnsbjerggårdsvej 305, 3480 Fredensborg
0 09
9
 20 93 00
n.dkk
 mette@tollerklubben.dk
PÅ
ER
TO
GR
AF
EN
Medlem
Lene Schulz
Digevænget 7, Herslev, 7000 Fredericia
mobil - 20 68 25 17
lene@liljes.dk
VE
J
Medlem
Grete Munch
Mariendalvej 10, 9500 Hobro
 53252655
 grete@tollerklubben.dk
FO
FO
TO
GR
AF
EN
ER
PÅ
VE
J
Kasserer
Lars Møller
Fløjstrupvej 34, Fløjstrup, 7100 Vejle
 30 35 34 79
 lars@tollerklubben.dk
43
Returneres ved varig adresseændring
AFS.: DNSDTRK v/ Jørn Johansen, Bakkehældet 3, 9800 Hjørring