1. No category

Fodermøde - kvæg
11. november 2014
Program
19.30 - Velkomst v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent
19.40 - Årets høst og kerneknusningsprojekt v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent
20.00 - Erfaringer fra Grovfoderskolen v. Kim Søgaard Rasmussen, kvægkonsulent,
Torben Bebe, kvægbruger, og Niels Borello Lausen, virksomhedskonsulent
20.30 - Kaffepause
20.50 - Optimering efter 1. april 2015 v. John Jensen, kvægkonsulent
21.20 - Økonomiske perspektiver i forhold til udsætning v. Rik Kool, kvægkonsulent
21.40 - Aktuelt nyt v. Inger-Marie Antonsen og Ulla Hansen, kvægkonsulenter
22.00 - Afslutning med sandwich og øl/vand
Årets høst og
kerneknusningsprojektet
v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent
Foderværdi af majsensilage
Fyn 2014
(16/9)
Fyn 2013
(29/9)
Hele DK 2014
(20/9)
Sidste 3 år
2011-2013
Antal prøver
110
241
2168
11144
Tørstof, %
35,7
35,8
35,9
33,8
Råprotein, % af TS
7,1
6,9
7,1
7,5
Stivelse, % af TS
34,9
34,9
35,7
31,5
NDF, % af TS
30,2
33,5
31,3
37,9
FK org. stof, %
79,5
77,9
78,9
76,7
1,19 (1,06)
1,18 (1,07)
1,18 (1,07)
1,19 (1,14)
6,26
6,29
6,31
6,33
Kg TS/ FEN
MJ/Kg TS
Foderværdi af 1. sl. kløvergræsensilage
Fyn 2014
(21/5)
Hele DK 2014
(20/5)
Hele DK 2013
(1/6)
Sidste 3 år
2011-2013
54
1602
1364
4791
Tørstof, %
35,2
34,1
37,2
38,6
Råprotein, % af TS
13,6
14,1
16,3
14,8
Sukker, % af TS
9,1
7,6
6,7
8,5
NDF, % af TS
41,1
42,5
42,3
41,7
FK org. stof, %
78,2
78,1
77,3
77,3
1,20 (1,15)
1,19 (1,14)
1,21 (1,15)
1,21 (1,15)
6,23
6,26
6,16
6,17
Antal prøver
Kg TS/ FEN
MJ/Kg TS
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret
på majsensilage
Naturerhverv.dk
STØTTET AF
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
promilleafgiftsfonden
for landbrug
Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling
af Landdistrikterne
Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Se ”European Agricultural Fund for Rural Development” (EAFRD)
Tilgængelig stivelse, %
Baggrund
22
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Newbold et al. (2006)
1) Nyere resultater viser, at der går 4-5 måneder efter
ensilering, før majsstivelsen er fuldt tilgængelig.
2) Tidligere anbefaling, at majskerner blot skal være anslået for
at sikre høj stivelsesfordøjelighed, men i dag fodres på
højere foderniveau => højere passagehastighed i vommen.
Spørgsmål:
Hvilken betydning har ensileringstid og indstilling af
kerneknuseren for køernes udnyttelse af stivelsen?
Prøveopsamling og foderkontrol i 11 fynske
besætninger - november, januar og maj
Prøve af
majsensilage
45 pct. af tørstof og 81 pct. af
stivelse fra majsensilage
Gødningsprøver af 8 køer
ca. 100 dage e. kælvning
Prøve af fuldfoder
Stivelse i gødning, pct. af tørstof
Signifikant forskel mellem besætninger,
men et relativt lavt niveau
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
1
2
3
4
5
6
7
Besætning
November
Januar
8
Maj
9
10
11
Stivelse i gødning, pct. af tørstof
Lille, men signifikant fald i gødningens
stivelsesindhold over tid
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
November
Januar
Maj
Stivelse i gødning, pct. af tørstof
Stigende stivelse i gødning med stigende
tørstofindhold i majsensilage
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
300
320
340
360
Tørstofindhold
November
Januar
380
Maj
400
Stivelse i gødning, pct. af tørstof
Stivelse i gødning i forhold til indstilling
af kerneknuseren
4
3
2
1
0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1
1,2
Afstand mellem valser på kerneknuser, mm
November
Januar
Maj
1,4
1,6
Stivelse i gødning, pct. af tørstof
Stivelse i gødning i forhold til snitlængde
4
3
2
1
0
0
10
20
Snitlængde, mm
November
Januar
30
Maj
40
Foderplan anvendt i scenarieberegninger
Fodermiddel
Kg tørstof/dag
Majsensilage, 36 pct. stivelse
12,0
Kløvergræsensilage
2,0
HP-Pulp
2,5
Hvede
1,2
Rapskage
3,2
Sojaskrå
1,1
Mineraler + urea
0,3
Foderoptagelse i alt
22,3
Stivelse
Stivelse i alt, g/dag
5310
Stivelse fra majsensilage, g/dag
4320
Stivelse fra majsensilage, pct.
81
Energi- og AAT-forsyning beregnet i
NorFor
Stivelse i gødning
Max.
Min.
NorFortabel
Stivelse i gødning, pct. af tørstof
4,0
0,5
2,9
Energibalance, %
99,4
100,9
100,0
Energi, MJ/dag
151,1
153,3
151,9
AAT til mælk, g/MJ
14,5
15,0
15,0
Kr./dag
Merpris for at opfylde behov
+0,50
-0,50
0
Nem metode til at tjekke kerneknusning
Fyld en opvaskebalje ¾ med
vand
Indsaml 4-5 håndfulde
repræsentativt materiale af den
høstede majs og kom det i vandet
Rør let i vandet for at skille kerner
og stængler
Nem metode til at tjekke kerneknusning
- fortsat
Fjern stængler og blade, der nu
flyder i vandoverfladen
Hæld forsigtigt vandet af baljen,
mens kernerne holdes tilbage med
hånden eller en si
Læg kernerne ud på en plan
overflade
Vurdér graden af kerneknusning
Eksempel på helt utilstrækkelig
kerneknusning
Shredlage
Fordøjelighed af stivelse i majsensilage
Stiger med længere ensileringstid
Falder med stigende tørstofindhold i majsensilagen
Falder ved meget lang snitlængde
Effektiv kerneknusning fortsat vigtig, men afstand
mellem valser fra 0,5 til 1,5 mm på kerneknuser
tilsyneladende ikke afgørende.
Få høj fordøjelighed af stivelsen i
majsensilage
Lad majsen ensilere i mindst 6-8 uger
Undgå tørstofindhold over 35 pct.
Finsnit majshelsæd på maks. 9-10 mm
Sørg for effektiv kerneknusning, dvs. knuste kerner,
afstand mellem valser max. 1,5 mm
Tjek kerneknusningen ved høst!
Erfaringer fra Grovfoderskolen
Erfaringer med Grovfoderskolen
• Rådgivningsforløb i Grovfoderskolen
• Praktiske erfaringer fra Grovfoderskolen
• Hvad koster dit grovfoder?
Rådgivningsforløb i Grovfoderskolen
v. Kim Søgaard Rasmussen, kvægkonsulent
Grovfoderskolen - forløb
- Hvad gik godt?
- Hvad gik skidt?
- Grovfodervalg
- Fremstillingspris
- Grovfoderudbytte
Evalueringsmøde Opstartsmøde
(alle)
(alle)
-
Status – hvor er vi?
Mål/udbytter
Indsatsområder
Handlingsplaner
Udbytteopfølgning
Besøg
- Opmåling
Besøg
-
Majshøst
Høsttidspunkt
Snitlængde
Udbytter
Afslutning, græs
Besøg
Besøg
- Afpudsning
Besøg
- Friskanalyse, græs
- Slættidspunkt
- Prognoser VFL
- Ukrudtsbekæmp.
- Sprøjtninger
- Svampebekæmp.
Praktiske erfaringer fra
Grovfoderskolen
v. Torben Bebe, kvægbruger, Søfælde I/S
Hvad koster dit grovfoder?
v. Niels Borello Lausen, virksomhedskonsulent
Hvis verden er af lave gælder at …
”Hvad udad tabes,
det maa indad vindes”
Hvorfor se på grovfoderet?
•
•
•
•
Rette kvalitet mindsker behov for indkøbt foder
Høje udbytter frigør areal til salgsafgrøder
Ingen mælkekvoter
masser af mælk!
Grovfoderprisen stiller spørgsmål ved strategien
–
–
–
–
–
–
–
Selvforsyningsgrad?
Grovfodermix?
Forpagtningsaftaler?
Out- eller insourcing?
Maskinstationspriser?
Kapacitet >< behov?
Dit fokus som planteavler!
Hvordan beregnes prisen?
Driftsgrensanalyse
•
•
•
Fordele
•
•
Ulemper
•
Hurtig at lave
Findes allerede i
mange regnskaber
Giver et hurtigt og
groft overblik
Let adgang til
benchmark, f.eks.
fra ØDB og
BusinessCheck
Viser kun prisen for
grovfodermixet
(Groft) skønnet
fordeling mellem
stald, salgs- og
grovfoderafgrøder
Hvordan beregnes prisen?
Driftsgrensanalyse
•
•
•
Fordele
•
•
Ulemper
•
Afgrøde-niveau
Hurtig at lave
Findes allerede i
mange regnskaber
Giver et hurtigt og
groft overblik
Let adgang til
benchmark, f.eks.
fra ØDB og
BusinessCheck
•
•
Viser kun prisen for
grovfodermixet
(Groft) skønnet
fordeling mellem
stald, salgs- og
grovfoderafgrøder
•
•
•
•
Ret hurtig at lave
Viser fremstillingsprisen for op til tre
grovfoderafgrøder
Indregner alternativ
afgrøde
Giver et godt
overblik
Viser ikke
variationen indenfor
hver afgrøde
Kvalificeret skønnet
omkostningsfordeling
Hvordan beregnes prisen?
Driftsgrensanalyse
•
•
•
Fordele
•
•
Ulemper
•
Afgrøde-niveau
Hurtig at lave
Findes allerede i
mange regnskaber
Giver et hurtigt og
groft overblik
Let adgang til
benchmark, f.eks.
fra ØDB og
BusinessCheck
•
•
Viser kun prisen for
grovfodermixet
(Groft) skønnet
fordeling mellem
stald, salgs- og
grovfoderafgrøder
•
•
•
•
FMS
Ret hurtig at lave
Viser fremstillingsprisen for op til tre
grovfoderafgrøder
Indregner alternativ
afgrøde
Giver et godt
overblik
•
Viser ikke
variationen indenfor
hver afgrøde
Kvalificeret skønnet
omkostningsfordeling
•
•
•
•
•
Meget præcis
fordeling af
omkostninger
Omkostninger på
både afgrøde-,
mark- og
maskinniveau
Kan fungere som
beslutningsgrundlag
ved investeringer,
forpagtninger mv.
Meget stort
databehov
Store datakrav
Tidskrævende at
beregne
Driftsgrensanalyse
Stykomkostninger
KKO
Kapitalomkostninger
Omkostninger i alt
2.185,4.891,3.910,10.986,-
Gennemsnitligt udbytte 10.000
Grovfoderpris
1,10 kr./FE
Afgrøde-niveau
Grovfoderets enhedsomkostninger
[Navn]
[Adresse1]
[Postnr] [By]
Stykomkostninger:
Udsæd
Gødning
Kemi
Diverse
Majs
Kolbemajs
Græs
Udbytte
11.000
Ha
73,4
Antal marker
Kr. pr. ha
kr. pr. fe
Udbytte
8.800
Ha
0,0
Antal marker
0
Kr. pr. ha
kr. pr. fe
Udbytte
6.100
ha
22,7
Antal marker
Kr. pr. ha
kr. pr. fe
Alternativ afgrøde
Ha
84,9
Kr.pr. ha
Udbytte
7.779
605
614
79
247
1.600
450
1.050
350
0,15
0,04
0,10
0,03
1.600
450
1.000
350
0,00
0,00
0,00
0,00
450
100
300
400
0,07
0,02
0,05
0,07
Udsæd
Gødning
Kemi
Diverse
450
0,04
450
0,00
350
0,06
500
1.700
1.100
305
945
0,05
0,15
0,10
0,03
0,09
500
1.550
1.100
0
0
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
250
4.000
1.500
224
438
0,04
0,66
0,25
0,04
0,07
Diesel
342
Maskinstationsomk:
Såning
443
Høst
994
Øvrig maskinstation 1.180
Vedligehold
383
Løn
1.009
Finansieringsudgifter
Afskrivninger
Renter
839
224
0,08
0,02
0
0
0,00
0,00
616
164
0,10
0,03
Afskrivninger
Renter
I alt
Alternativ værdi
0,86
0,05
549
0,00
0,00
549
1,44
0,09
I alt
549
Kapacitetsomkostninger:
Diesel
Maskinstationsomk:
Såning
Høst
Øvrig maskinstation
Vedligehold
Løn
I alt incl. alternativ værdi i silo
Følsomheder
+/- 500 FE pr. ha
+/- 10% i stykomkostninger
+/- 10% i kapacitetsomkostninger
0,91
+/+/+/-
0,04
0,03
0,04
0,00
+/+/+/-
0,00
0,00
0,00
1,53
+/+/+/-
0,12
0,02
0,11
1.053
281
549
FMS = Foder Mark Stald
Konklusion
• Mælkeproduktionsopgørelse, kvægnøgle og
regnskab – bare i marken
• Overblik over rutiner og arbejdsgange
• Kort sagt:
Grovfoderskolen handler mest om
FOKUS
Kaffepause
Optimering efter 1. april 2015
v. John Jensen, kvægkonsulent
Vi har brug for en anden tankegang
• Vi står til fuld gennemslag, hvis vi får lavet mere
mælk.
• Vi står også til fuld gennemslag, hvis vi begår
fejl.
• Før skulle kvoten opfyldes billigst muligt,
herunder også udgiften til medhjælp.
• Nu har vi bedre mulighed for at betale noget
mere medhjælp, som kan give os overblik.
Flere køer – hvordan?
Ny miljøgodkendelse
• Byggeri af en ko-bås
– Koplads: 25.000 kr.
– Kvieplads: 20.000 kr.
– Levetid 25 år, inventar 15 år
• Årlig omkostning ved
– Rente 5% = 3.400 kr.
– Rente 8% = 4.400 kr.
– Pris +10.000 kr., 5% = 5.000 kr.
Hvad glemmer vi, når vi investerer?
•
•
•
•
•
Udvide med en ko/kvie: 15.000 kr.
Grovfoder: 6.000 kr.
Ko-plads: 20 - 40.000 kr. ekskl. kvier
Malkefaciliteter: 5-12.000 kr.
Flaskehalse: gylle-, foderopbevaring, maskineri?
Men vi sparer mælkekvoten!
Færre kvier-lavere udskiftningsprocent
Eksempel
1 kvie/årsko
0,76 kvie/årsko
Antal køer, antal
300
320
Antal kvier, antal *
300
244
Udskiftningsprocent, %
45
34
Ekstra Dækningsbidrag, kr.
Ekstra salg af småtyre/kvier
fra kødkvægskrydsninger.
* 10 % af kvierne bliver ikke drægtige
280.000
Hvad gør de i USA?
•
•
•
•
•
Malker 3 gange med alm. malkestalde
Mekanisk ventilation, også i malkestalden
Overbrusning af køerne ved foderbord m.m.
Sand i sengene
Fræser hele snitfladen i ensilagestakken hver
dag
• Forebygger med vaccinationsprogrammer
• Bruger ikke spalter
• Krakker majsen bedre
Strøet velfærdsafdeling
• Opfyld lov om hold af kvæg ved at udvide stalden
med en strøet afdeling til nykælvere m.m.
• Færre døde, ofte noget der ligner en halvering
• Mindre tid på at reparere dyr
• Lavere udsætterprocent
• Bedre slagtedyr
• Ingen stopper med sådan en afdeling, mange
ønsker den større
Fodringen
•
•
•
•
•
•
Måske mere energi
Mere fedt, evt. mættet fedt
Mere stivelse
Usorterbart foder
Lave krybbeaffald
Undgå varme i foderet
– Bedre snitflader i ensilagen
– Natriumbenzoat på ensilagestakkene
Fodringen
• Flere aminosyrer
–
–
–
–
•
•
•
•
•
Mere raps
Mere soja
Mere kraftfoder
Mindre urea
Grovfoder tilpasset foderrationen
Passende tørstofprocent i ensilagen
Gær, natriumbicarbonat m.m.
Ensileringsmidler
Sæt ikke overskuddet pr. kg mælk over styr
Bedre forhold til køerne
•
•
•
•
•
•
•
•
Mere luft i staldene, evt. vindbrydende net
Gummi på spalterne
Bedre madrasser
Sand i senge
1. kalvs hold
Mere lys til malkende, mindre til golde
Bedre forhold til goldkøerne
Kælvekvier i hold for sig selv
Diverse
•
•
•
•
•
•
Sødmælkserstatning igen
Flere køer om sommeren
Nogle af kvierne i pasning
Klovbeskæring før kælvning og igen ved dræg.
Præspray og dyp
Golde længere ved optimering på mælk pr.
malkende ko
• Følge oftere op på fodringen
Opsummering
• Find ud af hvad der første begrænsning ved
netop jer og optimer ud fra det.
– Er det antal stader til de malkende?
– Er det dyreenheder i miljøgodkendelsen?
– Eller er det faktisk arbejdskraft?
• Brug kvoteophøret som motivation
• Sæt mål sammen med Jeres kvægkonsulent
• Lav opfølgning på målene
Økonomiske relationer i forhold til
udsætning
v/ Rik Kool, kvægkonsulent
Holdbare køer i DK
• Hvorfor er holdbarhed interessant?
• Hvilke økonomiske perspektiver ligger der i at få
køerne til at holde længere?
• Hvad kan vi gøre for at få køerne til at holde
længere?
Holdbarhed og udskiftning
• Det koster penge at producere en kælvekvie
• Afhængigt af omkostninger til foder,
kapacitetsomkostninger og forrentning af
ungdyrstald
– Stor race
– Jersey
9.000 – 12.000 kr.
6.000 – 9.000 kr.
Pengebinding i opdræt
Udskiftning
• For hver gang en kvie sættes ind for en ældre ko.
DH
- Ca. 10.500 kr. indsætning af kvie
- Ca. 6.000 kr. i slagtepris
Jersey
- Ca. 8.200 kr. indsætning af kvie
- Ca. 2.700 kr. slagtepris ko
– Forskel ca. 4.000-5.500 kr. pr ko
Laktationsnummer og ydelse
• Højeste ydelse i 3. laktation
• Fedt og protein i 4. laktation
Udsætter % og laktationsnummer
Hvilke faktorer har indflydelse for
holdbarhed?
Behov af kvier v. 100 køer
Kælvningsalder - måneder
Udsætterprocent
22
24
27
20 %
40
44
50
30 %
55
66
75
40 %
81
88
99
Udsætterprocent og pengebinding
• Ved 100 køer
• 50% udskiftning (100 kvier)
– Jersey = 408.250 kr.
– Tung race = 518.050 kr.
• 25% udskiftning (50 kvier)
– Jersey = 204.125 kr.
– Tung race = 259.025 kr.
Hvis besætningsværdien nedbringes, nedbringes
kassekreditten også
Konventer DE kvier til malkende
• Når kvoten bortfalder, kan den næste begrænsning
være miljø (DE)
• 1 malkeko tung race = ca. 2,5 kvier
– 50 årskvier færre = ca. 20 malkende flere (v. 100 årskøer)
• 1 malkeko Jersey = 3 kvier
– 50 årskvier færre = ca. 16,5 malkende (v. 100 årskøer)
• Kan meget nemt gøres ved anmelderordning!
DB og udskiftningsprocent
Hvorfor udsættes køer?
• 25% af førstekalvekøer udsættes i løbet af første
laktation
• Afgangsmåde 1. kalvs køer
Slagtede køer
Døde og aflivede
Salg levebrug
75%
15%
10%
• Hvorfor primær fokus på 1. kalvs køer?
• Afgangsårsager slagtede 1. kalvs-køer
• Størstedel af de 1. kalvs-køer der afgår, afgår
15-60 dage efter kælvning
Holdbarhed 1. kalvs-køer hvordan?
• 10% salg til levebrug?
– Skulle de køer have været inde i
produktionen?  udskiftningspolitik?
• Fokus på opdræt  producér kvalitetskvier
– Fodring af opdræt – høj tilvækst i de rette
perioder
– Belægningsgrad ved ungdyr
Holdbarhed i mælkeproduktionen
• Tænk ko-komfort hele tiden!
– Hvad kan jeg gøre bedre for koen?
– Primært miljø og management
• Fokus på indslusning af 1. kalvs køer i produktionen
– Hold 1. kalvs køer for sig selv i første del af laktationen hvis muligt hele 1. laktationen
• Evt. opstarter hold på dybstrøelse
• Én ædeplads pr.ko
• Færre 1. kalvs køer  større fokus pr. dyr
• Muligheder for at øge liggetiden i sengene?
- Sand?
- Alternativ strøelse – fibre?
Holdbarhed måles med Livsproduktion!
• Nøgletallet ‘Livsproduktion’ er tilgængeligt i
starten af år 2015 i DMS-Forhåbentligt
• En acceptabel Livsproduktion ligger på over
– 30.000 kg EKM = eks 3 produktionsår med
10.000 kg EKM pr. år
• Livsproduktion i DK på nuværende tidspunkt
– 20.000 kg EKM
Køer kan blive gamle!
• Per Warmings ko = 180.000 kg mælk – 15 kalve
– 19 år gammel
Perspektiver
• Hvilke muligheder er der ved en udskiftningsprocent?
– Kødkvægskrydsninger
Større andel grovfoder
• Flere andel ældre køer = større andel grovfoder i
ration (større optagelseskapacitet)
• Større andel grovfoder = mindre andel
tilskudsfoder
– Færre fodringsomkostninger pr. kg EKM
• Afhængig af produktionsprisen på grovfoder og
tilskudsfoderpris
• Fokus på CO2 belastning  positiv effekt ved
færre dyr til opdræt
Fordele og ulemper ved lang levetid/lav
udskiftning
• Fordele
- Højere nettoindkomst pr. ko ved flere laktationer
- Mulighed for større grovfoderandel
- Lavere udskiftningsprocent  bedre selektion blandt
ungdyr
- Færre omkostninger til bygninger kvier
- Færre kapacitetsomkostninger ved kvier
- Færre penge bundet i opdrætsdelen
• Ulemper
– Ældre køer  større mulighed lidelser  større krav
til management
Aktuelt nyt
v. Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent
og Ulla Hansen, kvægkonsulent
Emner
•
•
•
•
•
Tilskudsfoder - råvareprojekt
Fuldfoder - KMP
Råmælks kvalitet i forhold til goldko-fodring
Ny mælkeproduktionsopgørelse
Kommende aktiviteter
Rapskager
Opløselig protein
Analyse resultater
Råvare projekt
Analyse resultater, aske
• Projekt gratis
resultater,
analysearbejdet puljes
• Mulighed for både
råvarer og
færdigblandinger på
gulv
• Ved nyt parti, pris kun
325 kr. + porto
Fund af meldrøjer i indkøbt sodakorn
Fund af meldrøjer i indkøbt sodakorn
De ”tre” foderplaner !
Forudsætningen
KMP = Kritiske MålePunkter i DMS
Fuldfoderanalyse
Ved ydelseskontrol
Indtaste blanding
Udtage prøve korrekt
Pris
Tilmelding
Resultater pr ydelseskontrol
Kompakt foder
Der er forskel på råmælk mellem besætninger
Årsager
•
•
•
•
Ikke goldperiodens længde
Ikke energiniveau eller optrapning
Fedtniveau
Proteinkvalitet
Ny mælkeproduktionsopgørelse (DMS)
Dyreregistrering ”Classic”
”Ny” dyreregistrering
Arrangementer Centrovice Kvæg
• Kom videre med tavlemøder d. 19. november 2014
• Kursus i Ny Dyreregistrering d. 27. november 2014
• Temadag - Vejen til høj ydelse d. 20. januar 2015
• Lederkursus for ejere (4 dage) d. 15. og 21. januar,
d. 19. februar og d. 3. marts 2015
Tak for i aften