1. No category

Kraftvarme
lllll
N U M M E R
NYT
1 2 2
•
lll
A P R I L
2 0 1 3
g
n
i
l
m
a
s
r
o
f
l
a
r
e
n
Ge
3
1
0
2
g
a
tvarmed
Kraf
M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E K R A F T V A R M E VÆ R K E R
Kraftvarme
lllll NYT lll
Udgiver:
Foreningen Danske
Kraftvarmeværker
Ansvarshavende redaktør:
Erik Nørregaard Hansen
Agerhatten 16A, 1. tv.
5220 Odense SØ
Tlf. 66 17 17 72
Fax 66 17 19 35
Mobil 20 23 57 79
mail@fdkv.dk
www.fdkv.dk
Bestyrelsen:
Formand
Kaj Nielsen
Fællinggaard
Varmeforsyning
Ny Vestergade 72A
5672 Broby
Tlf. 62 69 13 62
Næstformand:
H.C. Nielsen
Augustenborg
Fjernvarme
Møllegade 18
6440 Augustenborg
Tlf. 21 29 94 54
Kasserer:
Ellegaard Larsen
Nørager
Varmeværk
Jernbanegade 22
9610 Nørager
Tlf. 61 78 71 99
Morten Knudsgård
Uhrenholtgård A/S
Ålborgvej 94
9560 Hadsund
Tlf. 98 57 18 30
Steen Thøgersen
Bramming
Fjernvarme
Grønningen 7
6740 Bramming
Tlf. 21 21 88 81
Elvin Hansen
Boulstrup-Hou
Kraftvarmeværk
Houvej 204
8300 Odder
Tlf. 86 55 65 65
Bestyrelsen
har ordet
Via medlemskab af Energinet.dk’s Interessentforum
har Foreningen indflydelse på, hvilke beslutninger,
der træffes omkring forsyningssikkerhed.
Uddrag af Interessentforums udtalelse til bestyrelsen i
Energinet.dk:
• Tilvejebringelse af forsyningssikkerheden via udlandsforbindelser indebærer en høj grad af afhængighed af
beslutninger, der træffes i andre markeder. Enkelte
landes beslutninger om at benytte sig af kapacitetsmarkeder eller tilsvarende mekanismer kan sætte lokale markedsmekanismer ud af kraft, ligesom nære markeders kraftige udbygning med vindkapacitet kan
påvirke disse landes evne til at agere som reserve.
Konsekvenser af disse risici bør vurderes.
• På EU plan skal der fortsat ske en sikring af udveksling
på markedsmæssige vilkår for dermed at modvirke
nationale særordninger, og at det vil være en fordel, at
reservekraft også kan handles over grænserne.
• De decentrale kraftvarmeværker står over for store
investeringer i de kommende år pga. miljøkrav. Samtidig er kraftvarmeværker, som forsynes via afgiftsbelagt
naturgas, ikke konkurrencedygtige i dag. Det må sættes til debat, hvilken rolle kraftvarmeværker kan eller
skal spille i den fremtidige energiinfrastruktur for at
sikre, at afgifter og regulering er tilrettelagt således, at
det fremmer de ønskede mål.
• I 2017/2018 udløber det nuværende tilskudsregime til
kraftvarmeværker og for at kunne agere er det vigtigt
for kraftvarmeværkerne, at der allerede nu tages stilling
til det fremtidige regime, herunder hvilken rolle for kraftvarme sektoren, der skal sikres gennem de fremtidige
afregningsprincipper.
• Varmeforbrugernes situation skal også vurderes i forbindelse med analyserne af kraftvarmeværkernes fremtidige situation.
• Der er ligeledes behov for at forholde sig til, hvordan
det kan sikres at de privatøkonomiske incitamenter for
kraftværkerne til at opretholde nødvendig reservekapacitet kan gå hånd i hånd med de samfundsøkonomisk
mest hensigtsmæssige virkemidler. Det er ikke klart, at
disse er til stede i fornødent omfang, og det bør vurderes.
• Interessentforum vurderer ligeledes, at stærke udlandsforbindelser også bidrager til at sikre eksportmuligheder for danske konkurrencedygtige kraftvarmeværker
og dermed kan støtte opretholdelsen af en stærk kraftværkssektor i Danmark.
Indhold
Bestyrelsen har ordet
2
Generalforsamling
& Kraftvarmedag 2013:
• Generalforsamling4
• Decentral kraftvarme i urimelig
konkurrence7
• Regeringens udspil
– oppositionens indspil9
• Gassens rolle i det fremtidige
energisystem10
• Den nye energispareaftale11
STATISTIKKER
Minianlæg – januar+februar
Store anlæg – januar+februar
13
Verdens største
bioenergianlæg
runder det første driftår
14
Nyt om navne fra AEA
18
Nyt fra branchen
20
INFO
21
Nyt fra Energitilsynet
22
Nyt om navne fra AON
24
Nyt fra DGC
25
Energibesparelserne
for 2012
er i hus
26
Graddøgn
27
Ledningstab
28
Nyt fra branchen
29
Nyt fra branchen
31
Abonnement pr. år:
Kr. 500,00 excl. moms
Lay-out og tryk:
one2one.dk
Cikorievej 20, 5220 Odense SØ
Tlf. 66 121 121, Fax 66 157 980
E-mail: grafisk@one2one.dk
Trykt på 100% genbrugspapir.
Gengivelse af artikler eller uddrag
af artik­­­ler er tilladt med tydelig
kilde­angivelse. Indholdet i artikler
i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen
Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes
egne synspunkter.
ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT
Jens Chr. Hansen
Danfoss A/S
Nordborgvej 81
6430 Nordborg
Tlf. 29 27 49 31
2
ÅRETS ENERGIKONFERENCE 2013
Vi er i øjeblikket i gang med at sammensætte et spændende program for den traditionsrige konference, som afholdes på Christiansborg i Fællessalen dagen efter Folketinget åbning. Så reservér allerede nu dagene:
Onsdag, den 2. og torsdag, den 3. oktober 2013.
■
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
Redaktionelle artikler uden
forfatterangivelse er udarbejdet
af sekretariatet
Kraftvarme
lllll NYT lll
Vi præsenterer et
værktøj, der sikrer
dig store værdier
- og det er ikke
et brækjern
Neas Energy’s værktøjer er ganske enkelt udviklet for at
sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el.
Når det drejer sig om din varmepris, handel med el og gas
samt produktionsbalance og produktionsplanlægning,
finder du ikke en bedre partner end Neas Energy.
Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering
af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS
Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle
data fra dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din
produktion af varme og el bliver mest rentabel.
Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på
tlf. 99 39 58 13 og hør mere.
neasenergy.com
GENERALFORSAMLING
KRAFTVARMEDAG 2013
Generalforsamling 2013
Udenfor trak det op til sne, men trods det kolde vintervejr mødte både medlemmer og aktører ved træfpunkterne talstærkt frem. Der var fuldt hus i de to sale, hvor
virksomheder stod parat med både uforpligtende snak
og seriøs information. Desuden kunne de fremmødte
medlemmer glæde sig over præcise og vedkommende
indlæg fra både politikere, HMN og Dansk Fjernvarme.
Efter en sådan dag var alle både indholdsmættede
mætte og – for ingen mangler noget, når Sabro Kro ruller det store tag-selv-bord ud.
Generalforsamling Sabro Kro,
lørdag 16. marts 2013
Foreningens formand, Kaj Nielsen, bød velkommen og
udtrykte tilfredshed med, at så mange havde fundet vej
til Sabro Kro for at deltage i Kraftvarmedagen. Arrangementet er efterhånden blevet en tradition, både hvad
angår rammer og indhold.
Efter velkomsten gik Kaj Nielsen over til første punkt på
generalforsamlingens dagsorden.
1.Valg af dirigent og referent
Kaj Nielsen foreslog gartner Knud Jepsen som dirigent.
Knud Jepsen takkede for valget og udtrykte ønske om,
at det ville blive en god generalforsamling. Generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig.
Direktør Erik Nørregaard Hansen blev foreslået som
referent, mens Kim Toft, Hallund Kraftvarmeværk, og
Elvin Hansen, Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk, blev valgt
som stemmetællere.
Derefter fik formanden ordet for aflæggelse af bestyrelsens beretning.
4
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
2.Aflæggelse af bestyrelsens beretning for foreningens virksomhed
2012 blev året, hvor den nye energiaftale kom i hus.
Forud for aftalens indgåelse har foreningen været i bred
dialog med energipolitiske ordførere fra både rød og blå
blok med henblik på at få så god en aftale som muligt.
Nu gælder det om at få loven implementeret, uden at byrderne bliver tungere end nødvendigt.
Energiaftalen blev derefter gennemgået med særlig
fokus på områder, der berører kraftvarmesektoren, og
efterfølgende kom turen til energispareaftalen, der blev
vedtaget 13. november 2012. Aftalen fastsætter regler for
håndtering af energispareforpligtelsen.
I relation til det har foreningen sammen med Dansk
Fjernvarmes Projektselskab taget initiativ til et nyt branchetilbud – sagt lidt populært: ”Hvis I holder styr på den
røde tråd, holder vi styr på resten!”
Vi klarer indberetning og administration, intern og
ekstern audit og kvalitetssikring, og vi kan vejlede om
yderligere besparelser. Kort sagt: Hvis I udfylder en aktørfuldmagt, fletter vi det tov, der binder opgaverne sammen.
Vedr. vores arbejde med ’output’-beskatning har revisionsfirmaet PwC uarbejdet et notat, der beskriver beskatning hos slutforbrugeren i stedet for beskatning af det
indfyrede brændsel.
Konklusionen fra PwC var, at output-beskatning af varme falder uden for energidirektivets anvendelsesområde.
Med den viden henvendte foreningen sig til daværende
skatteminister Thor Möger Pedersen. Vi beskrev, hvordan
en kombineret input- og output-beskatning kunne skrues
sammen uden at overtræde gældende regler i energibeskatningsdirektivet – og vi arbejder stadig på sagen.
I forbindelse med energiaftalen lykkedes det at få åbnet
for biogas-el på markedsvilkår. Vi havde dog håbet på en
mere fleksibel ordning, end tilfældet blev. Fortsættes på side 6
VI ER VILDE MED
ELKEDLER
SÅ HVORFOR IKKE VÆLGE EN DEDIKERET RÅDGIVER?
Ofte kan en elkedel være nøglen til en effektiv drift.
Vi håndterer elkedler af alle størrelser i hele landet og
kan fastlægge den optimale strategi for dit anlægs
produktion.
Vi er vilde med elkedler og kan hjælpe dig med ærlig og
kompetent rådgivning om investering i og optimering af
elkedler.
www.energidanmark.dk
Kontakt os hvis du vil vide mere:
Tlf.: 87 44 67 80 eller
K r ae-mail:
f t v a pba@energidanmark.dk
rme Nyt APRIL 2013
5
Kraftvarmedag
lørdag, den 16. marts 2013
på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
PROGRAM
9:00
9:30
Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker
ved Træfpunkterne
Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen
Generalforsamling for Foreningens medlemmer
• Dagsorden ifl. vedtægterne
10:30
Forventet afslutning på generalforsamling
– derefter besøg ved Træfpunkterne
Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos
11:30
Implementering af det nye energiforlig omkring biogas,
industri og fjernvarme
• Regeringens udspil
v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV)
12:00
• Oppositionens indspil
v/ MF Lars Christian Lilleholt (V)
12:15 Spørgsmål fra salen
12:30
GENERALFORSAMLING
Frokost ved Træfpunkterne
13:30
Gassens rolle i det fremtidige energisystem
• Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren?
v/ Susanne Juhl,
Adm. direktør, HMN Naturgas I/S
13:50 Spørgsmål fra salen
14:00
Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne
15:00
Den nye energispareaftale
• Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber
v/ Mette Hansen,
Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme
15:20 Spørgsmål fra salen
15:30
Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen
16:00
Træfpunkterne lukker
Ligeledes fik vi sikret tilskud til bioforgasning. Den del
var faldet ud, hvilket efterlod Skive Fjernvarme i en yderst
vanskelig situation. Problemet blev løst, da vores direktør
tog initiativ til et møde mellem direktør Tage Meltofte,
Skive Fjernvarme og centrale energipolitiske ordførere.
Den 28. juni indbød foreningen til et møde om den nye
energiaftale. Flemming G. Nielsen, kontorchef i Energistyrelsen, gennemgik den politiske aftale, og Martin
Windelin, kontorchef i Varme, fortalte efterfølgende om
de nye opgaver, der venter Energitilsynet.
Chefkonsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo
Hansen gennemgik de nye afgifter med særlig vægt på
NOx-afgiften og den nye forsyningssikkerhedsafgift, mens
seniorøkonom Nina Lei Jacobsen fra Energinet.dk belyste
forholdene for afregning af biogas.
Som afslutning fortalte Ivan Ibsen, partner i PwC, om
forhold vedr. tilbagebetaling af afgift på stilstandsvarme,
hvor SKAT har valgt at imødekomme værkerne.
Den 4. september var der gasdag på Christiansborg
arrangeret af energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V), Naturgas Fyn og FDKV.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard tog
udgangspunkt i skiftergassen, der har medvirket til en
kraftig reduktion af USA’s CO2-udslip.
Adm. direktør Torben Möger Pedersen, Pension Danmark, mente, at pensionsmidler snart ville finde vej til
biogasprojekter, og Bjarke Pålsson, adm. direktør for
Naturgas Fyn argumenterede for en hurtig introduktion af
gas i transportsektoren – i den forbindelse redegjorde Bo
Ramsberg, direktør i svenske Fordonsgas, for de svenske
erfaringer.
For 12. år i træk inviterede foreningen til Energipolitisk
Åbningsdebat på Christiansborg, og endnu engang var
tilslutningen stor.
6
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
KRAFTVARMEDAG 2013
Både klima- og energiminister Martin Lidegaard og
fødevareminister Mette Gjerskov kom med gode indlæg,
ligesom de energipolitiske ordførere stod til rådighed for
spørgsmål og debat.
Programmet for åbningsdebatten var bredt sammensat, så både organisationer, aktører i sektoren og virksomheder fik anledning til at fortælle om det, der lå dem
mest på sinde: Hvad er godt, og hvad er skidt ved den
nye energiaftale? Hvor trykker skoen? Og hvad kan gøres
bedre?
Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt
afsluttede konferencen på fineste vis med en indholdsrig
tale, der sluttede med en tak til foreningen for det engagement, foreningen altid udviser.
Foreningens fagblad, Kraftvarme Nyt, har økonomisk
set levet op til budgettet. Herfra skal lyde en tak til trofaste annoncører – en tak, der også gælder dem, der har
bidraget med artikler. Desuden minder vi om, at både
artikler og links til annoncører kan findes på hjemmesiden.
Vi sætter en ære i at holde vores læsere opdateret,
men er der emner, vi har overset – eller ting, I ønsker
uddybet – må I endelig sige til, så Kraftvarme Nyt fortsat
kan stå som et læseværdigt fagblad.
Foreningens datterselskaber bidrager stadig positivt til
foreningens resultater.
I maj og november blev henholdsvis 16. og 17.
udbudsrunde for naturgas afviklet. Samlet blev der formidlet 18,4 mio. m3 naturgas på 2-årige kontrakter til 54
forbrugssteder.
Decentral Energihandel er parat til at hjælpe værkerne,
hvad angår øgede energispareforpligtelser og opfyldelse
af de nye krav, der ligger i energispareaftalen. Hvis værkerne afgiver aktørfuldmagter, bliver papirarbejdet til at
overskue for det enkelte værk.
Kraftvarmedag
lørdag, den 16. marts 2013
på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
PROGRAM
9:00
9:30
Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker
ved Træfpunkterne
Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen
Generalforsamling for Foreningens medlemmer
• Dagsorden ifl. vedtægterne
10:30
Forventet afslutning på generalforsamling
– derefter besøg ved Træfpunkterne
Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos
11:30
Implementering af det nye energiforlig omkring biogas,
industri og fjernvarme
• Regeringens udspil
v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV)
12:00
• Oppositionens indspil
v/ MF Lars Christian Lilleholt (V)
12:15 Spørgsmål fra salen
12:30
Frokost ved Træfpunkterne
13:30
Gassens rolle i det fremtidige energisystem
• Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren?
v/ Susanne Juhl,
Adm. direktør, HMN Naturgas I/S
13:50 Spørgsmål fra salen
14:00
Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne
15:00
Den nye energispareaftale
• Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber
v/ Mette Hansen,
Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme
15:20 Spørgsmål fra salen
Kaj Nielsen afsluttede beretningen med en tak til dem,
der hen over året har hjulpet foreningen på forskellig vis.
3.Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse
Foreningens revisor, Flemming Heden Knudsen fra
Deloitte fremlagde årets regnskab, hvor et svagt faldende medlemstal gav et lidt lavere kontingent end budgetteret. Både Kraftvarme Nyt og foreningens to datterselskaber kom ud med positive resultater, men alt i alt blev
der tæret lidt på egenkapitalen.
Det forhold gav dog ingen panderynker hos foreningens revisor, der udtalte: ”Det lille minus er meget fornuftigt, for vi skal ikke være en kapitalfond!”
Regnskabet stod således uden anmærkninger og blev
godkendt.
4.Fastsættelse af kontingent for kommende regnskabsår
Kasserer Ellegaard Larsen kom med forslag til fastsættelse af kontingent for 2014. Forslaget lagde sig i forlængelse af tidligere års stigning på ca. 3 pct. og forsamlingen accepterede bestyrelsens forslag.
7.Valg af bestyrelsesmedlemmer
Steen Thøgersen, Bramming Fjernvarme, og Kaj Nielsen,
Fællinggaard Varmeforsyning, var på valg. Begge blev
genvalgt ved akklamation.
8.Valg af revisionsfirma
Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev
genvalgt.
9.Eventuelt
Under eventuelt var der forslag om indsamling af tal for
ledningstab. Mange tal for ledningstab er i forvejen tilgængelige, men ikke alle.
Der blev efterlyst relevante fyraftensmøder og mere
orientering i bladet vedr. afgiftsforhold. Endvidere blev
spørgsmålet om dobbeltrevision rejst. Dirigenten noterede, at de forskellige punkter var hørt, hvorefter ordet
blev givet til formanden, der takkede for en god generalforsamling.
Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen
16:00
Træfpunkterne lukker
Kraftvarmedag 2013
Decentral kraftvarme i urimelig konkurrence
FDKV har i samarbejde med Dansk Fjernvarme rettet
henvendelse til Klima- og Energiminister Martin Lidegaard vedr. konkurrenceevnen for de naturgasfyrede
decentrale kraftvarmeanlæg.
De senere års energipolitik har undermineret de decentrale kraftvarmeværkers konkurrenceevne, så fordelen
ved samproduktion i stigende grad går tabt. Selv i vindstille vejr er kondensdrift eller udtagsanlæg bedre stillet i
konkurrencen end decentrale kraftvarmeanlæg.
Foreningen foreslår, at kondensdrift pålægges afgift
af den varme, der bortkøles. En sådan afgift vil flytte
produktionen til anlæg, hvor varmen nyttiggøres. Det vil
være i tråd med vores energispareindsats og være samfundsøkonomisk fornuftigt.
Varmepriser inkl. moms for 2012
35
30
Acontopriser 123 naturgasværker (18,1 MWh 130 m2 standardhus)
a contopris incl. moms
Aconto Pris Incl. moms
Simpelt gennemsnit Naturgas KV
Individuel olie
Individuel N-gas
25
Tusinder kr.
5.Fremlæggelse af budget for indeværende regnskabsår
Kassereren fremlagde budget for 2013. Budgettet blev
godkendt.
6.Indkomne forslag fra bestyrelsen og medlemmer
Det var ingen indkomne forslag.
15:30
20
15
10
5
0
0%
20%
40%
60%
Antal værker i %
80%
100%
Biomasse
til kedeldrift
I takt med den fortsatte udbygning af vindkraft bliver der
mindre plads til kraftvarmeproduktion. I timer med stor
vindproduktion bliver varmen produceret på kedler – men
også her kommer de decentrale naturgasfyrede værker i
klemme.
Værkerne har pligt til at anvende naturgas – også til
kedeldrift – hvilket er uforståeligt i en tid, hvor VE skal
erstatte fossilt brændsel. Foreningen foreslår, at værkerne får ret til at opstille biomassekedler svarende til 50
pct. af kraftvarmeværkets indfyrede effekt.
Forlængelse af grundbeløb
Om 5-6 år udløber den nuværende ordning for udbetaling af grundbeløb til de decentrale kraftvarmeværker.
Grundbeløbet sikrer, at værkerne er til rådighed for
elsystemet, når vindkraften er lav eller udebliver, men den
ydelse kan ikke opretholdes, medmindre værkerne får
garanti for, at grundbeløbet fortsætter – foreløbig til 2025.
Eller rettere: Hvis værkerne bliver pålagt fortsat kraftvarmeproduktion, vil værkernes varmekunder i snit stå
tilbage med en regning på 2.188 kr./18,1 MWh standardhus inkl. moms. Regningen for regeringens energipolitik
bliver dermed placeret tungt på ganske få varmekunders
skuldre – skuldre, der i forvejen er overlæsset med byrder.
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
7
a contopris incl. moms
35
Aconto Pris Incl. moms
30
Simpelt gennemsnit Naturgas KV
Individuel olie
Individuel N-gas
Tusinder kr.
25
Kraftvarmedag
20
lørdag, den 16. marts 2013
på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
15
PROGRAM
9:00
9:30
10
Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker
ved Træfpunkterne
Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen
Generalforsamling for Foreningens medlemmer
• Dagsorden ifl. vedtægterne
10:30
Forventet afslutning på generalforsamling
– derefter besøg ved Træfpunkterne
Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos
5
11:30
Implementering af det nye energiforlig omkring biogas,
industri og fjernvarme
• Regeringens udspil
v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV)
12:00
• Oppositionens indspil
v/ MF Lars Christian Lilleholt (V)
12:15 Spørgsmål fra salen
0
12:30
GENERALFORSAMLING
Frokost ved Træfpunkterne
13:30
0%
Gassens rolle i det fremtidige energisystem
• Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren?
v/ Susanne Juhl,
Adm. direktør, HMN Naturgas I/S
13:50 Spørgsmål fra salen
14:00
20%
Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne
15:00
Den nye energispareaftale
• Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber
v/ Mette Hansen,
Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme
15:20 Spørgsmål fra salen
15:30
Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen
16:00
Træfpunkterne lukker
40%
60%
Antal værker i %
80%
100%
KRAFTVARMEDAG 2013
Disse forhold er en bombe under decentral kraftvarme.
Varmekunderne vil selvsagt søge over mod individuel
opvarmning, medmindre de er forpligtet til at aftage
varme fra det lokale kraftvarmeværk.
Både individuelle træpillefyr og varmepumper kommer ud med lavere priser, ja selv varme fra individuel
opvarmning med naturgas er markant billigere end varme
fra naturgasfyrede kraftvarmeværker – et forhold, der er
ganske urimeligt for de kunder, der er stavnsbundet til
kraftvarmeværkerne.
Tabt konkurrenceevne
Set over den seneste 5-årige periode er afgiftstrykket på
varme fra decentrale kraftvarmeværker steget med ca.
70 pct. Nogle af afgifterne er generelle og rammer varmesektoren bredt, men afgifter som NOx-afgiften og metanafgiften forrykker konkurrencen til fordel for individuel
opvarmning.
Et politisk problem
Politisk fremkaldte problemer kan kun løses ad politisk
vej. Det er baggrunden for den henvendelse, som FDKV
sammen med Dansk Fjernvarme har rettet til ministeren.
Men ud over ministeren skal de energipolitiske ordførere fra forligskredsen omkring energiaftalen kende
problemets omfang og karakter, så de kan medvirke til
at finde en løsning – og her var mødet på Sabro Kro et
godt sted at begynde, idet både Rasmus Helveg Petersen (RV) og Lars Christian Lilleholt (V) var til stede som
indlægsholdere.
Regeringens udspil
– oppositionens indspil
”Biogas, industri og fjernvarme – hvordan implementeres det nye energiforlig?” lød spørgs­målet til Rasmus
Helveg Petersen (RV) og Lars Christian Lilleholt (V). De
to energiordførere blev desuden opfordret til at knytte
en kommentar til FDKV og Dansk Fjernvarmes henvendelse til klima- og energiminister Martin Lidegaard.
Rasmus Helveg Petersen indledte med at takke for notatet og
beskrev det som godt og relevant.
Med hensyn til de spørgsmål,
der var rejst i indbydelsen, var
svaret klart: Målet er at få en god
implementering af energiaftalen,
så den kan blive både holdbar og
fremtidssikret.
Hvad angår biogas, er støtten hævet fra 80 øre/kWh
til 1,15 kr./kWh. Desuden er koblingen mellem biogas og
kraftvarme fjernet, så biogas fremover kan indgå i energiforsyningen på flere felter. Det er stadig attraktivt at
anvende biogas til lokal kraftvarme, men samme tilskud
gives til opgradering af biogas til naturgasnettet.
Opgraderingen åbner for alternativ anvendelse – til
transportsektoren eller til anvendelse langt fra husdyrområder. Desuden kan opgradering sikre, at biogas ikke
går til spilde i sommermånederne, hvor efterspørgslen på
varme er lille.
8
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
Kraftvarmedag
lørdag, den 16. marts 2013
på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
PROGRAM
9:00
9:30
Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker
ved Træfpunkterne
Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen
Generalforsamling for Foreningens medlemmer
• Dagsorden ifl. vedtægterne
10:30
Forventet afslutning på generalforsamling
– derefter besøg ved Træfpunkterne
Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos
11:30
Implementering af det nye energiforlig omkring biogas,
industri og fjernvarme
• Regeringens udspil
v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV)
12:00
• Oppositionens indspil
v/ MF Lars Christian Lilleholt (V)
12:15 Spørgsmål fra salen
12:30
Frokost ved Træfpunkterne
13:30
Gassens rolle i det fremtidige energisystem
• Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren?
v/ Susanne Juhl,
Adm. direktør, HMN Naturgas I/S
13:50 Spørgsmål fra salen
14:00
Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne
15:00
Den nye energispareaftale
• Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber
v/ Mette Hansen,
Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme
15:20 Spørgsmål fra salen
Med hensyn til implementering er der søgt anlægsstøtte til 20 projekter, så man forventer, at målet om at
afgasse halvdelen af husdyrgødningen i 2020 kan nås.
”Biogas er en dyr løsning”
– sagde Rasmus Helveg Petersen og understregede, at
udsagnet ikke var polemisk ment, selv om det blev sagt
med slet skjult tanke til oppositionen, der undervejs i
forhandlingerne havde fået prisen på energiaftalen forhandlet ned.
Prisen for den samlede energiaftale kan dog vise sig at
stige, for CO2-kvoteprisen ligger i øjeblikket langt under
den pris, der lå til grund for forhandlingerne, men skal
den grønne omstilling ske billigere, skal vi ikke satse på
biogas, understregede Rasmus Helveg Petersen.
De uundværlige kraftvarmeværker
Til gengæld var der ingen undertoner, når det gjaldt om
at vedkende sig kraftvarmeværkernes problemer, men
der var heller ingen umiddelbar løsning.
De decentrale værker skal fortsat være bundet til
naturgassen, for systemet kan ikke undvære de 10 pct. af
energiforsyningen, der kan træde til i vindstille vejr. Derfor
skal der ikke være frit brændselsvalg, og de decentrale
værker skal ikke installere biomassekedler på 50 pct. af
kraftvarmeværkets indfyrede effekt.
Frem mod 2014 skal der udarbejdes en ny energistrategi. Her vil kraftvarmens rolle i fremtidens energisystem
indgå på linje med andre forhold, der skal til for at nå
regeringens mål om en fossilfri energiforsyning i 2035.
Overskudsvarme – en balancegang
Fjernvarmen er en vigtig brik i fremtidens energiforsyning
– det samme gælder industriens omstilling til grøn procesenergi, herunder spørgsmålet om håndtering af industriens overskudsvarme, hvor kunsten ligger i at finde
den ’ægte overskudsvarme’. Det må aldrig blive industri-
15:30
Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen
16:00
Træfpunkterne lukker
ens afgiftsfritagelse for energi til proces, der styrer produktionen af overskudsvarme.
Der pågår i øjeblikket et analysearbejde, hvor FDKV
er med – og I skal nok blive hørt, lovede Rasmus Helveg
Petersen, der understregede, at lydhørheden også gjaldt
det notat, som de to foreninger har sendt til ministeren
om kraftvarmeværkernes vanskelige forhold.
Indspil fra oppositionen
Venstres energipolitiske ordfører
– Lars Christian Lilleholt - indledte med at takke foreningen for
et rigtig godt samarbejde og tilføjede, at FDKV er god til at
sætte fingeren på problemer og
god til at finde løsninger, der kan
bringe energisektoren videre.
I øjeblikket handler det mest
om implementering af den seneste energiaftale. Energiaftalen er
en bred politisk aftale, den er omfattende, og den rækker årtier frem. Der er delmål undervejs med 2020 som
væsentligste pejlemærke, men omstillingen til en fossilfri
energisektor rækker årtier frem.
Og det er ikke småpenge, der er i spil. Det forventes,
at omstillingen samlet vil koste et sted mellem 75 og 125
mia. Kullene skal udfases til fordel for VE, der skal mere
vind ud på havet, der skal produceres biogas og grøn
gas, og der skal satses hårdt på energibesparelser, for
visionen om en fossilfri energisektor kan kun indfries, hvis
vi sænker vores energiforbrug.
En dyr aftale
Da energiaftalen blev vedtaget i 2012, lå der en forhøjelse
af PSO-bidraget på 3 mia. til grund for beslutningen. Nu,
hvor resultatet for 2012 er kendt, har det vist sig, at PSOudgiften ikke er 3 mia., men 4,5 mia.
Den stigende PSO-omkostning er bl.a. udløst af faldende brændselspriser og faldende spotmarkedspriser
på el. Når prisen på markeds-el er lav, skal et større PSOtilskud dække hullet op til VE-producenternes garanterede afregningspriser.
Den større PSO-regning rammer erhvervslivet, der ikke
ligefrem har behov for yderligere byrder i en krisetid.
Lav kvotepris giver ekstraregning
Desuden forrykkes økonomien i aftalen af en ændret
kvotepris. Da aftalen blev vedtaget, var udgangspunktet
en kvotepris på 140 kr./CO2 -tons. Nu handles kvoter til
under 30 kr./CO2 -tons, hvilket fordyrer omstillingen til en
fossilfri energisektor. Når kvoteprisen er høj, vil de lande,
vi konkurrerer med, have tilsvarende høje omkostninger,
men når kvoteprisen falder, og vi fastholder omstillingen,
ender vi med en ekstraregning til skade for vores konkurrenceevne.
Fortsættes på side 10
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
9
Kraftvarmedag
lørdag, den 16. marts 2013
på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
PROGRAM
9:00
9:30
Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker
ved Træfpunkterne
Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen
Generalforsamling for Foreningens medlemmer
• Dagsorden ifl. vedtægterne
10:30
Forventet afslutning på generalforsamling
– derefter besøg ved Træfpunkterne
Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos
11:30
Implementering af det nye energiforlig omkring biogas,
industri og fjernvarme
• Regeringens udspil
v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV)
12:00
• Oppositionens indspil
v/ MF Lars Christian Lilleholt (V)
12:15 Spørgsmål fra salen
12:30
GENERALFORSAMLING
Frokost ved Træfpunkterne
13:30
Gassens rolle i det fremtidige energisystem
• Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren?
v/ Susanne Juhl,
Adm. direktør, HMN Naturgas I/S
13:50 Spørgsmål fra salen
14:00
Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne
15:00
Den nye energispareaftale
• Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber
v/ Mette Hansen,
Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme
15:20 Spørgsmål fra salen
15:30
Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen
16:00
Træfpunkterne lukker
Venstre har foreslået, at energiaftalen åbnes med
henblik på at skrue lidt ned i målsætningen, så vores
konkurrenceevne ikke rammes så hårdt, men det har ikke
vundet gehør.
Desværre er der ingen hjælp at hente i den generelle
økonomiske udvikling. Energinet.dk vurderer, at 2013 bliver endnu værre end 2012, hvad angår udgiften til PSO,
så vi er nu i en situation, hvor energiaftalen bliver mere
bekostelig at gennemføre end først antaget.
KRAFTVARMEDAG 2013
når det er vindstille, og regningen for den ydelse kan ikke
placeres hos værkernes varmeforbrugere.
Stod det til Venstre, havde det fri brændselsvalg
været en realitet for værkerne, men alle må give og tage
i en aftale. I øvrigt fandt Lars Christian Lilleholt ikke, at
omkostningen til biogas var høj, som antydet af Rasmus
Helveg Petersen. Biogas fylder kun lidt i det samlede billede, og vi glæder os over, at 20 anlæg er på vej, og at
biogas fremover kan opgraderes og indgå i det eksisterende gasnet.
På spørgsmål fra forsamlingen lovede begge politikere
at kikke på reglerne for dobbeltrevision. Den ekstra revision rammer små værkers varmeforbrugere alt for hårdt.
Hvad ’output-beskatning’ angår, tøvede Lars Christian
Lilleholt en kende, men vedgik så, at han ikke længere var
helt så afvisende på spørgsmålet som hidtil.
Gassens rolle i det fremtidige energisystem
Kraftvarmen er rygrad i elsystemet
Lars Christian Lilleholt noterede, at foreningens henvendelse til ministeren understreger, at der er behov for at se
på vilkår for kraftvarmen. Der er ikke brug for afkobling,
men for fastholdelse af samproduktion, hvis energisparemålene skal nås, så situationen, hvor individuelle varmepriser ligger langt under prisen for varme fra decentrale
kraftvarmeværker, er uholdbar.
Der skal kikkes på en forlængelse af grundbeløbet
frem til 2025, for der er brug for kraftvarmeanlæggene,
10
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
Susanne Juhl, adm. direktør
HMN Naturgas I/S, flyttede fokus
fra klimamål til CO2 -reduktionsmål. Hun tilbød ’Quick fix’ svarende til reduktion af 9,2 mio.
CO2 -tons ved omlægning af kulog olieforbrug til naturgas.
Susanne Juhl indledte med et
kort rids af fremtidsudsigterne
for naturgas.
Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) går vi ind i
naturgassens guldalder. Verdens naturgasforbrug vil stige med 55 pct. frem mod 2035, mens stigningen vil være
Kraftvarmedag
lørdag, den 16. marts 2013
på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
PROGRAM
9:00
9:30
Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker
ved Træfpunkterne
Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen
Generalforsamling for Foreningens medlemmer
• Dagsorden ifl. vedtægterne
10:30
Forventet afslutning på generalforsamling
– derefter besøg ved Træfpunkterne
Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos
11:30
Implementering af det nye energiforlig omkring biogas,
industri og fjernvarme
• Regeringens udspil
v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV)
12:00
• Oppositionens indspil
v/ MF Lars Christian Lilleholt (V)
12:15 Spørgsmål fra salen
12:30
Frokost ved Træfpunkterne
13:30
Gassens rolle i det fremtidige energisystem
• Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren?
v/ Susanne Juhl,
Adm. direktør, HMN Naturgas I/S
13:50 Spørgsmål fra salen
14:00
Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne
15:00
Den nye energispareaftale
• Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber
v/ Mette Hansen,
Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme
15:20 Spørgsmål fra salen
på 20 pct. i EU, hvor naturgas vil afløse kul og atomkraft.
Der er masser af gas i verden, også tæt på Danmark, og
den tid, hvor naturgasprisen blev dikteret af olieprisen, er
for længst forbi. Desuden passer naturgassen perfekt i et
fleksibelt energisystem – den kan lagres, den kan erstatte
øvrige brændsler, og den kan afbalancere elsystemet.
Alligevel står naturgassen til udfasning frem mod 2035,
hvis regeringens plan holder. Egentlig kan det undre, for
i 1990’ernes energipolitik var naturgas svaret. Samproduktion gav energieffektivitet, kul stod til udfasning, og
løsningen lå i det udrullede gasnet.
HMN tilbyder ’Quick fix’
I den seneste tid er fokus flyttet fra CO2 -reduktionsmål til
klimamål.
Selv om det i bund og grund hænger sammen, skygger de langsigtede klimamål for de CO2-reduktioner, der
hurtigt kunne opnås. Når målet retter sig mod udfasning af
al fossil energi i 2035, overser man fordelene ved at bruge
naturgassen som en trædesten undervejs.
Næsten halvdelen af vores elforbrug fremstilles stadig
på kul. Hvis samme produktion skete på naturgas, kunne
vi høste en CO2-besparelse på 4,3 mio. tons pr. år. Mindre
mængder kunne hentes, hvis man så på restpotentialet
for konvertering til gas i naturgas- og fjernvarmeområder,
for slet ikke at tale om industrien, hvor besparelsen kunne
være på 800.000 CO2-tons, hvis 75 pct. af olie- og kulforbruget blev omlagt til naturgas. Transporten er et kapitel
for sig. Potentialet ved omlægning til naturgas lyder på 4
mio. CO2-tons. Tilsammen kan resultatet opgøres til 9,2
mio. CO2-tons, der selvfølgelig ikke alle ligger på den flade
hånd, men som alle er inden for teknologisk rækkevidde.
En fremtid med vind
I 2020 vil vindkraften dække ca. halvdelen af vores elforbrug. Tager man den skiftende vind i betragtning, dækker
tallet over både perioder med næsten ingen vindkraft og
perioder, hvor vindkraften i udstrakt grad overstiger forbruget.
Landsdækkende rådgivning
til energisektoren siden 1930.
www.moe.dk
15:30
Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen
16:00
Træfpunkterne lukker
Men i begge tilfælde står gassektoren med en løsning:
Når vinden blæser, vil vi på sigt kunne omforme vind-el til
grøn gas, og når det er vindstille, træder kraftvarmen til –
ganske som vi kender det i dag.
Det betyder, at vi fortsat har brug for en effektiv
samproduktion, og der skal derfor findes en løsning vedr.
grundbeløbet, så det ikke ophører i 2018. Desuden skal
energiafgifterne være ens for alt varmeforbrug – differentieringen kan i stedet placeres på miljø- og forsyningssikkerhedsafgifterne.
”Og i øvrigt skal vi ikke tro, at udlandsforbindelser og
synkronkompensatorer er svaret på alt,” sluttede Susanne
Juhl.
Den nye energispareaftale
Mette Hansen, afdelingsleder i
Dansk Fjernvarme, fortalte om
energispareaftalen, der blev
indgået i november 2012. Af­­
talen udstikker rammerne for
udmøntning af energispareforpligtelsen.
Som led i energiaftalen blev
energiselskabernes spareforpligtelse forhøjet. De eksisterende forpligtelser fra perioden 2010-12 blev strammet med
yderligere 75 pct. i årene 2013 og 2014, mens forpligtelsen blev fordoblet fra 2015 til 2020.
Indsatsen skal først og fremmest målrettes bygninger
og erhverv, og der skal være en omkostningseffektiv tilgang.
For at nå de ambitiøse sparemål så billigt som muligt,
er paletten af virkemidler udvidet. Ifølge aftalen kan kollektive solvarmeanlæg medregnes, ligesom reduktion af
varmetab i ledningsnettet tæller med. Endelig er transporten kommet med i specifikke tilfælde, hvor omfanget af
energibesparelser kan beskrives og dokumenteres.
En omfattende aftale
Energispareaftalen har til opgave at beskrive, hvilke
besparelser, der kan tælles med, og præcisere, hvordan
de opnåede besparelser skal dokumenteres. Der udestår
stadig spørgsmål, men det meste er faldet på plads.
En væsentlig ændring er spørgsmålet om tilbagebetalingstider. Ifølge aftalen må tilbagebetalingstider under et
år ikke tælle med, da besparelser med så kort tilbagebetalingstid ville blive iværksat under alle omstændigheder.
Er der tale om en tilbagebetalingstid på f.eks. 1 år og 3
måneder, kan kun de 3 måneder indgå.
I aftalen fastslås, at værkerne får ret til at overføre
overskydende energibesparelser til næste år – også selv
om man overgår til en ny periode for sparekrav. Man kan
Fortsættes på side 12
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
11
Kraftvarmedag
lørdag, den 16. marts 2013
på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
PROGRAM
9:00
9:30
Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker
ved Træfpunkterne
Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen
Generalforsamling for Foreningens medlemmer
• Dagsorden ifl. vedtægterne
10:30
Forventet afslutning på generalforsamling
– derefter besøg ved Træfpunkterne
Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos
11:30
Implementering af det nye energiforlig omkring biogas,
industri og fjernvarme
• Regeringens udspil
v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV)
12:00
• Oppositionens indspil
v/ MF Lars Christian Lilleholt (V)
12:15 Spørgsmål fra salen
12:30
GENERALFORSAMLING
Frokost ved Træfpunkterne
13:30
Gassens rolle i det fremtidige energisystem
• Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren?
v/ Susanne Juhl,
Adm. direktør, HMN Naturgas I/S
13:50 Spørgsmål fra salen
14:00
KRAFTVARMEDAG 2013
Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne
15:00
Den nye energispareaftale
• Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber
v/ Mette Hansen,
Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme
15:20 Spørgsmål fra salen
15:30
Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen
16:00
Træfpunkterne lukker
også vælge en ’parkeringsplads’ for besparelser, men
man kan aldrig ’skylde’ besparelser.
Fokus er på 2020, hvor energisparekravene skal være
indfriet.
Den 1. april 2013 træder ændringerne i energispareaftalen i kraft og den afsluttende bemærkning fra Mette
Hansen lød: Det er en stor aftale, der kræver samarbejde.
Hjælp til administrativt bøvl
Som en hjælp til værkerne oprettes nye
skemaer, og der sker en øget inddeling af
kontoplanen.
Som noget nyt skal prisen på den opnåede energibesparelse fremgå. Det betyder, at
man kan følge energiselskabernes omkostning til køb af energibesparelser og se, om
man nærmer sig punktet, hvor udbygning
med mere VE vil være billigere end indfrielse
af yderligere besparelser.
Så på den ene side lægger aftalen op til
en mere detaljeret beskrivelse af de opnåede energibesparelser – f.eks. skal det også
fremgå, hvilken energiform, der er tale om
– på den anden side sker der forenklinger,
fordi man samler værdier og forbedrer teksterne, så der bliver færre uklarheder.
Tak for
denne gang!
■
Kraftvarmedag 2013
Gunnar Jørgensen, Aon Denmark A/S
drosler ned for karrieren som forsikringsmægler for forsyningsbranchen
Kom og hjælp os med at fejre ham,
fredag den 17. maj 2013, kl. 13 -16
hos Aon, Jupitervej 6, 6000 Kolding
Gunnar startede forsikringsmæglervirksomheden BIKO sammen med sin kollega Svend Erik Pedersen i 1998. Sammen opbyggede de en solid og troværdig virksomhed, som de solgte
til Aon den 1. maj 2007.
Vi er glade for også fremover at kunne trække på Gunnars store
erfaring og viden, når der skal udarbejdes risikoanalyser til nye
kunder eller rådgives om større byggeprojekter.
Vi ønsker Gunnar alt det bedste i hans nye rolle og i hans nye
livsfase og håber, at du vil være med til at markere skiftet den
17. maj.
Søren Damgaard
Aon Denmark A/S
12
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
stAtIstIk MInI Anlæg – JAnUAR
Anlæg
Fabrikat
Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg
Sjørup Ældrecenter
Hobro Idrætscenter
Rydhave Slots Ungdomsskole
I alt:
Deutz/MWM
Polo(2)
XRGi (3)
XRGi (2)
År
El/varme
Effekt kW
1987
1995
2006
2007
120/240
15/38
15/30
13/26
Drifttimer
738
Brændsels Brændsels
ElElforbrug
forbrug/h produktion produktion/h
3
3
m
kWh
kWh
m
41.643
56,43
67.926
92
2.078
16.204
15.040
72.887
2.816
7,80
29.600
Elsalg
kWh
Elkøb
kWh
2.326
2.326
17.441
8.617
15.789
2.650
44.497
Elsalg
kWh
Elkøb
kWh
2.125
17.152
7.514
13.478
2.135
40.279
14
97.526
0
Dækning
af eget
elforb. %
79,00
65,21
stAtIstIk MInI Anlæg – FEBRUAR
Anlæg
Fabrikat
Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg
Sjørup Ældrecenter
Hobro Idrætscenter
Rydhave Slots Ungdomsskole
I alt:
Deutz/MWM
Polo(2)
XRGi (3)
XRGi (2)
År
El/varme
Effekt kW
1987
1995
2006
2007
120/240
15/38
15/30
13/26
Drifttimer
672
Brændsels Brændsels
ElElforbrug
forbrug/h produktion produktion/h
3
3
m
kWh
kWh
m
36.644
54,53
56.468
84
1.866
14.957
13.870
65.471
2.538
8,02
26.749
14
83.217
2.125
Dækning
af eget
elforb. %
76,01
66,50
StatiStik Store anlæg – JanUar
kraftvarmeværker
Lendum Kraftvarmeværk
Nr. Nissum Kraftvarme
Nørager Fjernvarme
Bramming Fjernvarme
Præstbro Kraftvarmeværk
Blenstrup Kraftvarmeværk
Hallund Kraftvarmeværk
Klitmøller Kraftvarmeværk
Aadum Kraftvarmeværk
Rejsby Kraftvarmeværk
Oue Kraftvarmeværk
Manna-Thise Kraftvarmeværk
DSB Drift - Klargør.center,Kastrup
Brøns Kraftvarmeværk
Danish Malting Group
i alt
Fabrikat
Bergen
Bergen
Caterpillar(2)
Caterpillar(4)
Dorman
Dorman
Jenbacher
Jenbacher(2)
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Wärtsilä(2)
Størrelse
el/Varme
kW
Brændsel
forbrug
m
Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varmegns.
elvirknings- Varmetotal Smørolie
timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion
grad
virknings- virknings- forbrug g/kWh
total
MWh
MWh MWh
MWh
total
kWh
%
grad %
grad %
liter
1330/1621
2690/3090
1000/1700
45.084
316.972
29.286
67.411
55.940
7.256
47.395
191.861
57.793
75.740
91.504
101.317
127.726
48.855
82.462
1.346.602
150
533
115
72
282
39
309
1.137
340
357
411
472
516
9
75
4.817
800/1200
800/
660/803
660/810
741/1040
922/
922/1092
922/1200
922/1400
926/1200
5500/6000
3
Drift på markedsvilkår
Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 193 m3. REGULER 112 m3.
Kørt på kedel med gasforbrug på 855.515 m3 og varmeproduktion på 9.941 MWh.
Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 536 MWh på kedel.
Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 143 timer med forbrug på 46.999 m3 gas.
92,00
117,00
7,00
82,56
184,20
117,15
270,17
0,91
346,35
121,00
176,00
27,00
114,10
1,57
167,00
4,38
239,20
1,62
201,00
1.433,50
116,80
305,00
216,00
27,00
200,61
800,72
248,39
324,00
378,63
429,00
520,30
7,57
366,00
5.574,52
231,00
1.805,00
166,10
347,00
354,00
46,00
313,84
1.242,20
364,00
479,00
574,00
633,00
750,00
444,50
394,00
8.143,64
1.340,00
2.689,49
1.018,31
4.236,11
765,96
692,31
649,22
704,24
730,57
907,56
921,25
908,90
1.008,53
841,11
4.880,00
40,53
41,11
36,26
41,13
35,10
33,83
38,48
37,94
39,07
38,89
37,62
38,49
37,03
1,41
40,35
46,58
51,77
51,56
46,80
57,53
57,63
60,20
58,86
57,26
57,49
57,03
56,80
53,38
82,71
43,44
87,11
92,88
87,82
87,93
92,63
91,46
98,68
96,80
96,33
96,38
94,64
95,29
90,41
84,12
83,79
60,00
375,00
28,00
0,28
0,25
0,23
240,00
26,00
32,00
224,00
32,00
47,00
50,00
55,00
1,06
0,91
0,15
0,27
0,12
0,14
0,13
0,12
600,00
1,56
Præstbro Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 2 timer med et gasforbrug på 68 m3.
Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 7.205 m3 til kedel.
Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 13.787 m3 gas og varmeproduktion på 155 MWh.
3 udedage p.g.a. defekt EMS 2000 styring på motor.
StatiStik Store anlæg – FeBrUar
kraftvarmeværker
Lendum Kraftvarmeværk
Nr. Nissum Kraftvarme
Nørager Fjernvarme
Bramming Fjernvarme
Præstbro Kraftvarmeværk
Blenstrup Kraftvarmeværk
Hallund Kraftvarmeværk
Klitmøller Kraftvarmeværk
Aadum Kraftvarmeværk
Rejsby Kraftvarmeværk
Oue Kraftvarmeværk
Manna-Thise Kraftvarmeværk
DSB Drift - Klargør.center,Kastrup
Brøns Kraftvarmeværk
Danish Malting Group
i alt
Fabrikat
Bergen
Bergen
Caterpillar
Caterpillar(4)
Dorman
Dorman
Jenbacher
Jenbacher(2)
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Wärtsilä(2)
Størrelse
el/Varme
kW
Brændsel
forbrug
m
1330/1621
2690/3090
1000/1700
17.508
363.597
3.601
11.283
43.791
6.177
47.653
174.899
75.542
66.561
85.687
94.746
122.895
62
603
15
11
231
34
298
995
435
313
384
441
550
26.522
1.140.462
25
4.397
800/1200
800/
660/803
660/810
741/1040
922/
922/1092
922/1200
922/1400
926/1200
5500/6000
3
Drift på markedsvilkår
Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 31 m3. REGULER 18 m3.
Kørt på kedel med gasforbrug på 801.735 m3 og varmeproduktion på 9.195 MWh.
Brøns Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 44.671 m3 gas.
Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 643 MWh på kedel.
Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varmegns.
elvirknings- Varmetotal Smørolie
timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion
grad
virknings- virknings- forbrug g/kWh
total
MWh
MWh MWh
MWh
total
kWh
%
grad %
grad %
liter
76,00
94,00
0,00
78,82
155,70
110,39
229,10
7,40
320,20
105,00
160,00
19,00
105,80
162,90
229,50
77,00
1.636,70
13,70
49,00
170,00
22,00
196,61
705,00
328,45
284,00
352,80
402,00
498,20
118,00
4.853,46
88,00
2.066,00
19,60
53,00
276,00
38,00
308,61
1.149,70
452,00
421,00
537,00
595,00
726,90
420,00
125,00
7.275,81
1.241,94
2.714,26
925,68
4.454,55
735,93
647,06
659,75
708,54
755,06
907,35
918,75
911,56
906,31
39,98
40,92
34,59
39,48
35,29
32,38
37,51
36,64
39,53
38,79
37,43
38,57
36,85
45,69
51,66
49,48
42,70
57,30
55,93
58,87
59,76
54,39
57,50
56,97
57,09
53,77
85,68
92,58
84,07
82,18
92,59
88,30
96,38
96,40
93,92
96,29
94,40
95,66
90,62
60,00
300,00
4,00
0,74
0,17
0,28
50,00
0,28
27,00
174,00
52,00
38,00
50,00
53,00
0,13
0,23
0,15
0,13
0,13
0,13
4.720,00
40,45
42,85
83,29
300,00
2,42
Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 6 timer med forbrug på 1.025 m3 gas.
Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på 6.362 m3 til kedel.
Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 1.619 m3 gas og varmeproduktion på 18 MWh.
Olie og filtre skiftet 300 liter.
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
13
Verdens største bioenergianlæg
runder første driftår
Flåden af lastvognstog, der hver kan laste 34.000 liter
gylle, er siden udvidet til også at omfatte ”Martin Lidegaard”, Klima-, Energi- og Bygningsminister og ”Alan
Lunde”, som siden projektstart har spillet en stor rolle for
både landbrugs- og forsyningssiden.
- Navngivningen af vores lastvognsflåde var en næsten
selvskreven løsning, fortæller Alan Lunde. – Vi har i hele
projektforløbet været i nærkontakt med rigtig mange poliMaabjerg BioEnergy blev
tikere på Christiansborg,
idriftsat for godt et år siden.
der gerne ville høste viden
Den officielle indvielse var
om vores projektplaner.
henlagt til en dansk somVi er blevet mødt med en
merdag i juni måned – og
meget stor åbenhed – og er
nu er værket i fuld kommermeget stolte over, at ingen
ciel drift.
på Christiansborg længere er i tvivl om, hvor på
DRILLERIER. Tankene er
landkortet man kan finde
fyldt, produktionen af varMaabjerg.
me og gas er i fuld gang –
HER GÅR DET GODT,
og naturligvis har der været,
MEN… Allerede i det tidog er der drillerier, når intet
lige efterår kunne Maabjerg
mindre end verdens største
BioEnergy melde, at man
anlæg af sin slags skal provar oppe på hele 80-85
ducere. – Da det nærtligprocent af den budgettegende Måbjergværk skulle
rede produktionskapacitet.
køres ind, tog det efter
Der blev også rapportesigende næsten 3 år at
ret om levering af allerede
trimme alle detaljer – og
aftalte biogasmængder til
med alt respekt, er der her
Vinderup Varmeværk og
tale om noget mere kompliMaabjergværket.
cerede teknologiske løsninDer er fortsat en bid
ger, der skal afprøves, finjuvej endnu, idet ikke hele
steres og trimmes ind.
anlægget var i drift, da
– Det giver da nogle
KraftvarmeNyt var på
udfordringer at komme til
besøg. - Pumper kan gå
situationen ”fuld drift”, fori stykker, rør kan stoppe
Alan Lunde og transportvognen “Martin Lidegaard”.
tæller chefkonsulent Alan
til, der er hele tiden den
Lunde, som KraftvarmeNyt har sat stævne på Maabjerg- ene eller anden udfordring, som kan drille, fortæller Alan
BioEnergy i anledning af etårsdagen for anlæggets idrift- Lunde.
Fortsættes på side 16
sættelse. – Men vi skal nu nok få noget hurtigere styr på
alle de mange processer på noget kortere tid, lover han.
PROMINENTE FASTE GÆSTER. ”Anne Grete Holmsgaard”, ”Søren Gade” og ”Henrik Høegh” er daglige
gæster på biogasanlægget Maabjerg BioEnergy. Den
oprindelige lastvogns-flåde er opkaldt efter denne kreds
af fhv. fremtrædende ministre og medlemmer af Folketinget. De er som projektets politiske ”fødselshjælpere”
belønnet for indsatsen, med at lægge navn til en af gyllelastbilerne.
Umiddelbart inden KraftvarmeNyts besøg på MaabjergBioEnergy aflagde fhv. MF for SF – og nu direktør for interesseorganisationen BioRefining Alliance, Anne Grethe
Holmsgaard også besøg på værket, og her mødte hun sin
”navnesøster” - og fik også en skala-model af lastbilen
med sig hjem.
Anne Grete Holmsgaard på værksbesøg i Maabjerg.
Allerede i 2009 satte FDKV med artikler i KraftvarmeNyt fokus på verdens største biogasanlæg – Maabjerg
BioEnergy, og om i hvilket omfang, at fødevare-/landbrugssektoren kan bidrage til morgendagens energi- og
klimaudfordringer. Det er et tema, der næsten er blevet
til en evergreen på de efterfølgende års energipolitiske
konferencer på Christiansborg.
14
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
SIKKERHED
EKSPERTISE
DIN
SAMARBEJDSPARTNER
HELE VEJEN
TILSTEDEVÆRELSE
INDSIGT
VI GIVER DIG
STÆRKERE
KOMPETENCER
FÅ ØGET BUDGETSIKKERHED
“Det giver tryghed at vide,
at jeg har DONG Energy’s
kompetencer og store setup at
trække på, når jeg er ude hos
mine kunder. Troværdighed
og tillid er vigtigt for mig i mit
arbejde, når jeg i fællesskab
med kunden finder den rigtige
energiaftale”.
Per Olesen
Key account manager
Med DONG Energy får dit kraftvarmeværk en samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for branchen.
Det giver dig den bedst mulige budgetsikkerhed – til
gavn for dine forsyningskunder.
Kontakt os på 99 55 35 00 og hør mere om dine
muligheder – eller ring direkte til din kontaktperson.
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
15
Verdens største
bioenergianlæg
– fortsat
abjerg BioEnergy, var der ingen, der havde forestillinger
om processer, der kunne forvandle gylle til guld, og at der
skulle en godt 10-årig proces til at realisere de tanker, som
den tidligere Egvad-borgmester Kent Skaanning, lagde
kimen til med sit eget gårdbiogasanlæg.
Alan Lunde fortsætter: - I
det sene efterår 2002 samledes en række lokale regionale
Samfundsøkonomi
aktører for at snakke sammen
& Privatøkonomi – hånd i hånd
om de udfordringer, som stiMaabjerg BioEnergy hviler på to solide samgende miljøkrav til minkopdræt
fundsøkonomiske søjler. Den energimæssige
og landbrug stillede. Minkfolk,
og den landbrugsmæssige. Der spares brændlandmænd, kommunalpolitiselsomkostninger – og der sikres et grundlag
kere og energifolk, var samlet
for et fortsat regionalt landbrugserhverv.
rundt om bordet.
Grundlæggende er værket et varmeforsyRegionens hovederhverv,
ningsprojekt baseret på ”hvile i sig selv”-økonoprimært landbruget, var udformien. Over- og underskud skal reguleres over
dret. Det handlede om skrapvarmeprisen. Ingen kan trække et overskud ud,
pere miljøkravkrav, miljøfakta,
og solide kommunegarantier på anlægslånene
der gjorde, at man ikke bare
har opnået meget lav rente.
kunne lade stå til og negligere
Alle projektaftaler sikrer involverede firmaer
myndighedernes krav om reog tilsluttede forbrugere en besparelse på 10 %
duktion af hele landbrugssekmålt efter et såkaldt substitutionsprincip.
torens udledning af kvælstof
ØKONOMISKE FAKTA: Værkets beregninger
og fosfor. Lugtgenerne ved udviser, at den samfundsøkonomiske gevinst målt
spredelse af gylle var også en
over 20 år kan opgøres til 1 milliard kr. Nettoinudfordring, som der skulle finvesteringen i anlæg, rør, transport er efter frades nye positive løsninger på.
regnet EU-tilskud opgjort til 400 mio. kr.
TESTER NYE RÅVARER.
Maabjerg BioEnergy har sit
eget laboratorium. Her er der
travlhed, en lang række forsøg, ser her dagens lys. Det er
ikke lige til at se det, men der
er faktisk hele tre biogasanlæg
på værkets matrikel.
Værkets laboranter har to
minianlæg kørende, som de
bruger til at optimere udrådningsprocesser og teste ideelle sammensætninger af de
råmaterialer, der bliver brugt
til at udvinde biogas, ligesom
der bl.a. testes melasse som
råmateriale.
HØJT TIL LOFTET. – Der er
på alle måder tænkt ”højt til
loftet” på Maabjerg BioEnergy,
fortæller Alan Lunde. – Fysisk
set hele 17 meter i højden, kan
vi tilbyde i modtagehallerne.
For os handler det om, at de
råvareleverandører, der kommer til værket får en god fornemmelse af plads og rummelighed. Derfor er vores modtagehaller også designet til
at kunne tømme de største lastvognstog.
Maabjerg BioEnergy er et anlæg, der fra start er tænkt stort.
Det er et anlæg af hidtil usete dimensioner og tager sit udgangspunkt i landbrugets stigende behov for at minimere
udledningen af fosfor og kvælstof.
GYLLE & GULD. – Da de første tanker – og ikke mindst
streger, blev tegnet til, hvad der i dag reelt rummes i Ma-
Maabjerg BioEnergy på en kold dag i januar.
16
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
Det lugter af …
Maabjerg BioEnergy løser et stort regionalt luftog lugt miljøproblem.
Selvom anlægget behandler enorme mængder gylle og industriaffald, er det reelt lugtfrit. Et
avanceret logistiksystem melder elektronisk, når
en tank hos en landmand er ved at være fyldt op.
Herefter afhentes gyllen og transporteres i en lukket tankbil frem til anlægget, hvor den i et lukket
rørsystem overføres til anlæggets tanke. Andet
affald kan aflæsses i lukkede aflæssehaller.
INGEN RØG UDEN… En større andel, bl.a.
slam fra det kommunale rensningsanlæg i Holstebro midtby, og restprodukter, ostevalle fra
nært liggende Arla, kommer direkte via rørforbindelser, så at sige fra anlæg til anlæg. Røgen fra
anlægget behandles via et gasrensningssystem.
Produktionen af biogas giver ikke nogen røg.
Det er kun, når anlæggets egen gasmotor kører,
at der kommer røg op af den 95 meter høje skorsten.
Restproduktet fra produktionen, den gødningsvæske, som landmanden får tilbage, er
tyndtflydende og lugter ikke så kraftigt. Det, at
den er tyndtflydende betyder også, at væsken
optages lettere i jorden. Dermed ligger den ikke
på overfladen og lugter, som det kan være tilfældet med den ubehandlede gylle.
- Der skulle kort og godt tænkes både stort og nyt. Blandt
mødedeltagerne var jeg selv at finde på den mere skeptiske og løsningsbegrænsende side, men heldigvis havde
Vestforsynings direktør Jørgen Udby, et brændende og
vedholdende engagement. Han mente at kunne øjne nogle
helt nye win-win muligheder. Der blev tegnet lagkager med
aktørernes respektive bidrag og andele i den fremtidige løsning – en række muligheder bliv linet op – og de blev fulgt
op og valideret af ingeniørberegninger.
HELE VEJEN. - Min tiltro til projektet voksede støt. Reelt
kan man sige, at grundidéen til Maabjerg BioEnergy blev
født som pennestrøg på en serviet for nu mere end 10 år
siden. Og lige fra første færd var det et fælles projekt mellem landbruget og energiselskaberne. Og der var specielt
to ting, som man fra starten gav hinanden håndslag på: Det
skal være et visuelt flot anlæg – og det må ikke lugte!
- Det har været en lang og også kompliceret rejse med
meget grundig myndighedsbehandling. Det valgte vi ikke
at lade os slå ud af. Det har også været et overraskende
langt tidsforløb med kommuneplantillæg, lokalplaner,
VVM-screening, VVM-godkendelse, miljøgodkendelse,
godkendelser i henhold til varmeforsyningsloven – 6 stk.,
sikkerhedsredegørelse og byggetilladelser, for nu bare lige
at nævne de allervigtigste!
SKILTENE. – Når man arbejder med så stort et projekt
som dette, kan det næppe undgås, at der undervejs er
behov for at stoppe op og komme sig over uventede ærgrelser. Heldigvis har jeg en stor fascination med at fremstille
skilte … specielt, når jeg har været lidt frustreret over dette
og hint, lyder meldingen, der suppleres: - Læg lige mærke
til, hvor detaljerest vi skilter her på anlægget, lyder det med
et stort smil. – Naturligvis handler det meget om at tænke i
helheder og at finde synergierne. Sådan har det været med
Maabjerg BioEnergy, og det har været en utrolig god måde
at arbejde på, slutter Alan Lunde.
Maabjerg BioEnergy – er også Consulting
Consulting er fulgt i kølvandet på Maabjerg BioEnergy.
Værket har en bred vifte af kompetencer og kan bl.a.
bistå med:
• Etablering af projektorganisation og samspillet med
beslutningstagerne
• Myndighedsopgaver (f.eks. VVM-redegørelse)
• Design og projektering af komplet biogasanlæg og
evt. tilhørende energianlæg
• Design af landbrugsbedrifternes leverings- og modtagefaciliteter
• Udbudsforretninger
• Projektstyring
• Aftaleforhold om råvareleverancer og afsætning
• Selskabsretslige forhold ved etablering
• Selskabs- og samfundsøkonomi
• Projektets finansiering
• Organisering af drift
• Administration og styring af drift og logistik
• Kommunikationsrådgivning
Maabjerg BioEnergy – fakta:
• Omdanner ca. 650.000 tons biomasse/år til ren
energi - varme og el.
• Producerer årligt 17,8 millioner kubikmeter biogas,
når anlægget er på fuld kraft.
• Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug i
5.388/14.381 boliger.
• Reducerer klimabelastning med 50.000 tons CO2/
år.
• Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet med
109 og 311 tons/år.
Ham der Alan Lunde!
De kalder ham lokalt for ”Hitte-på-somme Alan Lunde”.
Maabjerg BioEnergy skorstenen.
Han har været med fra den allerførste dag i skabelsen af
Maabjerg BioEnergy. I anlæggets egen profilbeskrivelse
fremgår: ”Tag lige dele Gårdmand Bjørn, Georg Gearløs og
Fætter Højben. Kør elementerne en tur gennem blenderen,
og du har det miks, der hedder Alan Lunde.
Gårdmand Bjørn, fordi malermestersønnen fra Østerbro
i København stik mod alle prognoser blev landmand og
agronom i Jylland. Georg Gearløs, fordi fyren har en umættelig trang til at fifle med mekanik og elektronik. Og Fætter
Højben, fordi Alan Lunde og Co. en sen fredag eftermiddag i 2002 havde en mere end normalt heldig hånd med et
møde i Holstebro.”
Alan Lunde ved en bunke om både biologi, teknik og
elektronik, men at han skulle bruge så meget tid og energi
som ”Vestjysk projektmager”, stod ingen steder skrevet.
A´LA GATES. Allerede tilbage i firserne og halvfemserne
puslede Alan Lunde og ligesindede intensivt med helt nye
teknologier og havde han boet i et andet land, kunne han
have været kendt på linje med Microsoft-skaberen Bill
Gates. Tror vi nok! Sikkert er det, at agronomen Lunde var
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
17
første mand med det, vi i dag kalder en browser. Han vidste det bare ikke. Siden engagerede han sig i Struer Bredbånd. Og Discovery Channel kom på besøg, da Lunde og
legekammeraterne havde fundet ud af, at både dyrlæger,
planteavlskonsulenter og landmænd med stor fordel kunne
bruge tv i den daglige drift.
Nu er han optaget af et helt nyt projekt. Som han selv
forklarer det: - Det er det der med spritten.
Alan Lunde skal være med til at finde ud af, er, om der er
et kommercielt potentiale for de teknologier, der er omkring
produktionen af bioethanol.
Bioethanol er sprit lavet af biomasse til brug som biobrændstof. Det bruges i ren form eller til at blande i benzin
som brændstof. Bioethanol kan fremstilles af sukker- og
stivelsesholdige planter. Denne form kaldes 1. generation
og er kendetegnet ved en relativt simpel produktion og at
den baserer sig på råvarer, der også kunne være udnyttet
som fødevarer, hvilket har mødt kritik, da en stor del af verdens befolkning sulter.
2. generations bioethanol produceres af cellulosen i
restprodukter; f.eks. halm, træspåner eller majsstængler,
og udnytter dermed den del af fødevarerne, som ellers ikke
ville blive brugt. Det er primært denne vinkel, der vil interessere Alan Lunde i hans nye funktion i det samlede Maabjerg
Energy Concept.
Nemlig Danmarks største - og første fuldskala - 2. generations bioethanolfabrik, beliggende lige ved siden af
ligger allerede Maabjerg BioEnergy. Bioenergianlægget vil
blive udvidet og får samtidig tilført et brintproduktionsanlæg. Og så vil det eksisterende biomassefyrede kraftvarmeværk Maabjergværket på nabogrunden blive ombygget
“Hitte-på-somme-Alan Lunde” ved en masse om biologi, teknik og
elektronik.
til at kunne håndtere restprodukter fra den grønne energiproduktion. Endelig ligger der planer om at opføre et helt
nyt affaldsbehandlingsanlæg, som ved hjælp af enzymer vil
kunne udskille dele af affaldet til biogasproduktion.
Alt taler for, at der også her bliver plads til udfoldelse for
Alan Lunde – og også en udsigt til en betydelig skilteproduktion!
■
Nyt om navne fra
AEA styrker organisationen med ny medarbejder
Jørgen Schlanbusch er pr. 01.04.13
ansat som konsulent hos AEA. Jørgen
er uddannet statsautoriseret revisor.
Han kommer senest fra en stilling i
Starco-koncernen. Jørgen er kendt i
branchen, da han har været mere end 7
år hos GE Jenbacher, deraf 5 år som administrerende
direktør.
Jørgens store erfaring i branchen skal benyttes til at
betjene AEA’s kunder med henblik på - i samarbejde med
det tekniske personale - at tilvejebringe økonomiske og
gennemarbejdede optimeringsforslag til gavn for firmaets
kunder.
■
CATERPILLAR GAS MOTORER
NATUR
Gas motorer i hele spekteret fra 400kWe til 9700 kWe
i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet.
GAS
&
BIOGAS
Du får 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt
originale reservedele af særlig høj kvalitet.
www.pon-cat.com
18
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
Har du også svært
ved at ramme den
laveste fastpris?
Vil du være sikker på en gennemsnitlig terminspris og høj budgetsikkerhed, bør du
vælge Porteføljegas.
Porteføljegas er fra Naturgas Fyn. Vi indkøber løbende din gas i månederne inden din
leveringsaftale træder i kraft. Din fastpris bliver herefter beregnet som et gennemsnit
af de daglige handler. Med Porteføljegas kan du altså opnå høj budgetsikkerhed til en
gennemsnitlig terminspris.
Porteføljegas giver dig også fleksibilitet. I tilfælde af at prisen falder markant
i indkøbsperioden, kan du til enhver tid prissikre den mængde, som ikke allerede
er fastlåst.
Kontakt os og få en gennemgang
af Porteføljegas og dine muligheder.
Sjælland
Christian Smidt
tlf. 5149 7503
Fyn
Niels Egedal
tlf. 4034 1831
Midt/Nordjylland
Signe Sporring
tlf. 5149 7382
Syd/Sønderjylland
Peter Lambæk Nielsen
tlf. 4034 1856
Til hele Danmark
Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet.
Se mere på www.naturgasfyn.dk
18070_NGF_A4_Ann_Erhverv_portefoelje.indd 1
K r a f t v a r m e N y t A P R I L 12/10/12
2 0 1 309.06 19
Nyt fra branchen
27 institutioner i Odense Kommune sikret mod skader
efter lækage og sivninger i vand- og varmeanlæg. Odenses borgmester, Anker Boye betegner det netop afsluttede samarbejds- og udviklingsprojekt med DanTaet a/s
som et rigtigt win-win projekt.
En investering på 50-60.000 kroner, der forebygger skader, der nemt kan løbe op i en halv million kroner eller
mere. Lyder det for godt til at være sandt?
- Det er det faktisk ikke, fastslår Jens Oxenvad, ingeniør i Ejendom i By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune, der netop har afsluttet et samarbejdsprojekt på i
alt 27 kommunale institutioner med den odenseanske
virksomhed DanTaet a/s.
DanTaet er markedsførende inden for udvikling og produktion af systemer og anlæg, der sikrer, at lækager og
sivninger i såvel vand- som fjernvarmeinstallationer opdages øjeblikkeligt. Og dermed undgås omkostningstunge
følge- og senskader.
600 kubikmeter vand gav omfattende skimmelskader
- Jo tak, vi har desværre haft omfattende skimmelskader
på flere af kommunens institutioner. Eksempelvis forårsagede en vandrørslækage i en børnehave, at der nåede
at sive 600 kubikmeter vand ud i vægge og gulve, før
lækagen blev opdaget. Det skete først efter tre måneder
og skaderne var naturligvis omfattende på det tidspunkt,
fortæller Jens Oxenvad og tilføjer, at ud over udgifter til
skimmelsanering er der også udgifter til genhusning af
institutionens brugere i en kortere eller længere periode.
Projektet er en del af kommunens aktive risikostyringsarbejde og systemerne er nu i drift på 18 af kommunens
34 folkeskoler og på ni af i alt 120 børnehuse, der tæller
både børnehaver og vuggestuer.
Ingeniør Jens Oxenvad, Ejendom i By- og Kulturforvaltningen,
Odense Kommune ved fjernvarmesikringsanlægget på Agedrup
Skole, Odense: - Anlæggenes brugervenlighed har haft høj prioritet
– det skal være nemt og overskueligt for brugerne at reagere, når
alarmen går.
20
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
Få, men effektive komponenter
Komponenterne til læksikring af henholdsvis brugsvand
(system KMP-V) og fjernvarme (system KMP-F) er stort
set identiske og består af elektronisk styrede afspærringsventiler, kontrolbokse, udefølere samt Kamstrups
energi- og flowmålere.
De to systemer er udviklet i tæt samarbejde med
virksomheden Kamstrup, og tilpasset dennes energi- og
flowmålere.
Samarbejdsprojektet med Odense Kommune har også
involveret Beredskabsmyndighederne, Fjernvarme Fyn,
Vandcenter Syd og Teknologisk Institut.
Altid vand til brandslukning og rengøring
Tage Laurup, DanTaets salgsdirektør peger op på to
bevægelsessensorer, der er placeret i loftet midt i den
lange gang i Børnehuset, Ejerslykke Vuggestue i Odense
og forklarer:
- Uden de to sensorer ville brugerne ikke få meget
vand, ligesom rengøringspersonalet ville få svært ved at
fylde spanden til gulvvasken.
- Sensorerne registrerer bevægelse, og der går en
melding til systemet i kælderen om at nu er institutionen
befolket, og der skal være vand til rådighed. Såfremt
vuggestuens brandskab åbnes vil systemet i kælderen
straks tvangsåbne sin afspærringsventil. Herefter vil en
overskridelse af forbrugsgrænsen alenegive alarmmelding
mens vandstrømmen lades upåvirket. Denne egenskab er
afgørendefor beredskabsmyndighedernes godkendelse af
sikringssystemet i vuggestuen.
Ekstremt brugervenlige systemer
Systemernes brugervenlighed har været altafgørende for
Odense Kommune. Jens Oxenvad siger blandt andet:
- Vuggestue- og børnehaveledere er ikke teknikere,
og det skal de heller ikke være, derfor skal systemerne
Når alarmen går, er det blot at følge den enkle tre-trins vejledning, forklarer Gitte Hermansen, leder af Ejerslykke Vuggestue til
borgmes­ter Anker Boye.
være udviklet, så de kan anvendes af ikke-teknisk kyndigt
personale.
Gitte Hermansen, leder af Ejerslykke Vuggestue kigger
på de to vejledninger, som hænger på væggen over kontrolboksene, der giver sms-alarm ved henholdsvis sivning
og lækage. Udover Gitte Hermansen modtager Odense
Kommune også en sms.
- Vejledningen virker overskuelig og enkel, så jeg tror
bestemt ikke, det bliver noget problem, den dag alarmen
går. Jeg kan jo læse mig til, hvad jeg skal gøre, siger hun.
En karakteristik, som også deles af Teknologisk Institut,
der har foretaget en generel og samlet vurdering af både
KMP-V og KMP-F anlæggene.
Begejstret borgmester
Borgmester Anker Boye, Odense Kommune glæder sig
over, at kommunen så at sige blot skulle hen om hjørnet
for at finde den perfekte samarbejdspartner.
- Samarbejdsprojektet øger sikkerheden for brugerne
af vores institutioner, vi undgår spild af kostbare ressourcer, vi forebygger omkostningstunge skader og vi er med
til at øge antallet af private arbejdspladser, fremhæver
han og tilføjer med et skævt smil:- Må vi købe nogle flere
anlæg hos jer?
■
Info
Bella Center, København
– 23.-25. maj 2013 og 22.-24. maj 2014
GRATIS registrering til international messe og konference indtil den 7. maj
ENERGY EUROPE
Tilmeld dig på:
http://energyeurope.bellacenter.dk/Frontpage.aspx
Copenhagen, 23 – 25 May 2013
Reducér fremløbstemperaturen
ENERGY EUROPE
med Mita-Teknik OPTI-TEMP
Copenhagen, 23 – 25 May 2013
Med Mita-Tekniks OPTI-TEMP løsning optimeres
varmeværkets fremløbstemperatur, tryk og flow
i alle døgnets 24 timer.
› Let at integrere
› Dækker 1 års energisparekrav
ENERGY
EUROPE
› Sikrer langsigtet indtjening
› Tilbagebetalingstid
under 2 år
Copenhagen,
23 – 25 May 2013
Kontakt os i dag og lad os øge din indtjening:
+45 8665 8600 - mail@mita-teknik.com - www.mita-teknik.com
®
Læs mere
Great at Control
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
21
Nyt fraranchen
En energimand vender tilbage
Jørgen G. Jørgensen er én af de “nye”. “Ny” i den forstand, at han for bare et års tid siden blev udpeget til en
post som medlem af Energitilsynet.
Jørgen G. Jørgensen er langt fra et ubeskrevet blad på
energiområdet, om end han som medlem af Energitilsynet
træder ind i en helt ny rolle i en uafhængig myndighed.
Men energiområdet har i mange år været det erhvervsmæssige gebet for Jørgen G. Jørgensen. Efter eget
udsagn er han “energitung”. Mest kendt er han nok fra
chefposten i Dansk Fjernvarme, hvor han var adm. direktør i otte år. Forud har han i to omgange været ansat i
DONG Energy, været chef i en landboforening og fungeret som konsulent i PA Consulting Group. Også her var
han i berøring med energiområdet.
- Min baggrund er i al ubeskedenhed ganske ”energitung”, så det er nok derfor, at jeg blev spurgt af klima-,
energi- og bygningsministeren om at træde ind i Energitilsynet, siger Jørgen G. Jørgensen, der rent erhvervsmæssigt nu er hoppet over i en helt anden boldgade som adm.
direktør i fagforeningen FRIE Funktionærer.
Ikke desto mindre har energiområdet stadig væk ”en
særlig plads i bevidstheden”, som han udtrykker det.
- Jeg synes jo, at energi er frygtelig interessant, og
derfor blev jeg meget glad, da ministeren spurgte, om jeg
ville tage plads i Energitilsynet.
Energitilsynets anseelse
Jørgen G. Jørgensen har ikke illusioner om, at posten i
Energitilsynet er en smeltedigel, hvor alt er fryd og gammen. Energitilsynet anseelse
er meget afhængig af, hvem
der bliver spurgt, og af det
han kalder det ”institutionelle
modsætningsforhold”
mellem virksomheder og
myndigheder.
- Jeg tror, at Energitilsynets
anseelse afhænger meget
af, hvem og hvor man spørger i branchen. Der er jo
meget stor forskel på el-,
varme- og gasområdet, når
det kommer til selskabsstrukturer, virksomhedsstørrelser, selvforståelse og
”sagstyper” i Energitilsynet. Mange i sektoren kender
nok heller ikke hverken Energitilsynet eller Sekretariatet særligt godt, når det kommer
til stykket, vurderer Jørgen G. Jørgensen, der fortsætter:
- Energitilsynet er under tiden oppe mod stærke aktører og stærke økonomiske interesser, som det i nogle
sammenhænge er Energistilsynets opgave at stække.
22
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
Derfor er der selvfølgelig nogen derude, der er sure, på
både sekretariatet og Energitilsynet, når de ikke er tilfredse med afgørelserne. Det tror jeg til en vis grad, man
kan kalde et institutionelt betinget modsætningsforhold
og her er det vigtigt for Sekretariatet og Energitilsynet at
bevare professionalismen og den gode dialog.
- Der er også en del professionelle rådgivere, f.eks.
revisorer og advokater, der har stor interesse i at føre
konflikter, der jo giver mulighed for at skrive mange timer
på fakturaerne til deres klienter. Udsagn fra den kant
om sekretariatet og Energitilsynet skal derfor undertiden
tages med store spande salt, siger han.
Iboende konflikter
Jørgen G. Jørgensen er ikke i tvivl om, at faglighed og
faglig kompetence betaler sig, når omdømmekontoen
skal gøres op, også selv om energilovene har nogle iboende konflikter.
- Jeg tror, at Sekretariatet er almindelig anerkendt for
den faglige dygtighed, og at Sekretariatets faglige anseelse har været stigende de senere år.
- Sekretariatet bliver dog også ramt af, at en del af den
lovgivning, der administreres i Energitilsynet, ikke er særligt ”administrerbar”, hvilket kan gøre det vanskeligt at
lave hurtige afgørelser. Derfor er opfattelsen nok i nogle
sammenhænge, at der er lang sagsbehandlingstid, men
det har på det lange stræk sin helt naturlige forklaring,
vurderer Jørgen G. Jørgensen.
Medlemmerne af Energitilsynet er udpeget for tre eller
fem år ad gangen, og Jørgen G. Jørgensen ser frem
til sine fire nye år i samarbejde med Tilsyn og Sekretariat. Forventninger har han
mange af.
- Jeg gik ind til arbejdet med forventninger, og
jeg har flere endnu. Enkelte
er allerede indfriet, nemlig
et engageret og professionelt Sekretariat, der gør sig
umage med at lave seriøse
sagsfremstillinger med klare
indstillinger, uden at man af
den grund er tonedøv i forhold til input fra Energitilsynets medlemmer, lyder det
fra Jørgen G. Jørgensen, der
har en enkelt ”advarende”
pegefinger:
- Jeg kan godt lide kvalitetsnormerne i sagsfremstillinger, som jeg mener man ofte kunne lære noget af andre
steder. Man skal selvfølgelig passe på med at opbygge
en alt for hård ”0-fejls kultur”, men ellers har jeg stor
respekt for arbejdet.
■ G
RIN 2 01
1
2
1
70 G HØR .
O MERE
R
NÆ
SELV EN MASKINE HAR
BRUG FOR KÆRLIGHED
Hvis du tager dig godt af din
gasmotor, tager den sig godt
af dig. Det er simpel logik og
god forretning. Hos OK fører vi
naturligvis Mobil Pegasus 1005,
så du kan yde den bedst mulige
omsorg. Din motor vil belønne
dig med lang levetid, sikker drift
og lave omkostninger.
Og vi beder dig ikke om hovedløst at skifte olie. Hvis du bruger
OK’s online olieanalysesystem,
får du et præcist billede af din
olies tilstand. Så kan du vente
med at bruge tid og penge på
olieskift, til det faktisk er nødvendigt.
Ring 70 12 12 01 og hør
nærmere, eller aftal et besøg
med en af vores kompetente
teknikere.
Energien er jeres
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
23
Nyt om navne
frahen
Flere har opnået
BESPARELSER
Den 1. maj 2013 har forsikringsmægler
Gunnar Jørgensen, Aon besluttet sig
for at drosle ned på sin karriere inden for
forsikringsbranchen.
Gunnar Jørgensen startede forsikringsmæglervirksomheden BIKO sammen med sin kollega Svend Erik Pedersen i 1998. Sammen opbyggede de en
solid og troværdig virksomhed, hvor de blev kendt for
deres branchekendskab inden for varmeforsyning og
deres kompetente forsikringsrådgivning. Den 1. maj 2007
solgte Gunnar sit livsværk til Aon, hvor han har været med
til at udvikle forretningsområdet og kundeporteføljen, så
Aon i dag er 265 fjernvarme-, biogas- og kraftvarmeværkers foretrukne forsikringsmægler. I Aon kender vi Gunnar som en dygtig, flittig og samvittighedsfuld kollega,
som har et stort hjerte, der brænder for forsyningsvirksomheder. Og det glæder os rigtig meget, at vi fremover
også kan trække på Gunnars store erfaring og viden.
Gunnar skal fremover udarbejde risikoanalyser til vores
nye kunder, og han skal bistå med råd og vejledning
omkring byggeprojekter.
Aon vil markere dagen med en reception fredag den
17. maj 2013 kl. 13 på adressen Jupitervej 6, Kolding. ■
www.industrivarme.dk
Vi har energien til dig
NOx-REDUKTION
Gasmotorer med 96 % NOx-reduktion
KEDELANLÆG
Lendum Kraftvarmeværk - komplet
biomasseanlæg på vej
Kontakt os og hør mere om projekterne
Se også www.industrivarme.dk
Landholmvej 12 | 9280 Storvorde | Tlf. 98 31 62 44 | info@industrivarme.dk
Nem vej til gode gaspriser
... vi har lavet forarbejdet !
18. udbudsrunde er tilrettelagt, så levering kan starte den 1. august 2013.
24/4
Udfyldelse af
fuldmagt
14/6
Sidste frist
for fuldmagt
25/6
DGH afløfter EU-udbudspligten for alle i fællesskab, så det eneste man skal gøre er at udfylde en fuldmagt og
oplyse forbrugsmængder.
26/6
kl. 24.00
Licitation
5/7
1/8-2013
Tid
Besked til puljedeltagere
ved brug af fuldmagt
+ anmodning om leverandørskift
Acceptforhandlinger
1. august 2013
- mulig leverancestart
Deadline for indsendelse af fuldmagt er den 14. juni
– så klarer vi resten!
Fællesskabet giver flexibilitet og gode priser
+/- 30% afvigelse uden økonomisk straf
Der kan også handles via børs
Fuldmagter og kontrakter findes på www.fdkv.dk - klik på
– eller ring, hvis du vil vide mere
24
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
symbolet i venstre side
Tlf.: 66 17 17 72
Email: dgh@fdkv.dk
Nyt fraranchen
Af
Jan de Wit
Projektleder
Dansk Gasteknisk Center a/s
Hændelser på kraftvarmeanlæg i 2012
Gasselskabernes Kraftvarmegruppe indsamler løbende informationer om ulykker og andre hændelser på
de gasfyrede kraftvarmeanlæg. Baseret på gruppens
arbejde har DGC bearbejdet året 2012, og det er disse
resultater, der omtales i det følgende.
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Figur 1.
Ulykker/hændelser på danske
decentrale KV anlæg 1997-2012
Andet
Brand
Udstødssyst. Expl.
Krumtaphus expl.
Mekanisk Havari
Indberetninger og kendte hændelser for året 2012 viser et
fald i antallet af kendte hændelser i forhold til de foregående to år, se Figur 1. Hændelserne, der optræder i 2012,
er altovervejende mekaniske havarier på gasmotoranlæg.
Et af disse mekaniske havarier fandt sted omkring den
varme del af forbrændingskammeret på et gasturbinebaseret KV-anlæg.
Branden, der optræder i statistikken, var forårsaget
af revne/utæthed i udstødssystem under loft. Udstrømmende varm røggas antændte et træværk omkring
væggennemføring og brændende materiale faldt ned og
antændte andet materiale. Dette forløb er faktisk langt
hen af vejen identisk med branden i 2011 på KV-anlæg
andetsteds.
Det er derfor vigtigt løbende at kontrollere, at flanger
og øvrige forbindelser er tætte. I modsætning til kedelanlæg har man i kraftvarmeanlæg overtryk samt højere
temperaturer i dele af udstødssystemet. Dette betyder,
at ganske varm røggas vil kunne strømme ud og antænde
eksempelvis lofter, væg-gennemføringer og andet.
Utætheder vil ofte give misfarvninger, hvilket da ofte
vil kunne ses med det blotte øje, ifald overfladerne er
malet i lyse farver, se Figur 2. IR-temperaturmåling og/
eller termografi vil også kunne anvendes til at detektere
og opdage sådanne utætheder.
De fleste naturgasfyrede gasmotoranlæg blev opstillet
i årene 1994-1996 og har derfor nu et betragteligt antal
års drift bag sig.
På mange af gasmotoranlæggene er der de seneste år
ændret driftsmønster med færre årlige driftstimer, kortere
driftsperioder og ofte også flere start/stop. Dette betyder, at man i endnu højere grad skal være opmærksom
på revnedannelser i/på anlægget herunder også svigt i
bæringer for udstødssystemet.
Figur 2. Eksempler på utætheder i røggassystem på 2 forskellige KV-anlæg. På billede 2 ses revner i overgang til rørstykket/kanal.
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
■
25
Energibesparelserne for 2012
er i hus
Af
Mette Hansen
Afdelingsleder
Dansk Fjernvarme
ekstra besparelser meldt ind. Omvendt ser det ud med
de fjernvarmeselskaber, som endnu ikke har nået at
opfylde deres forpligtelse for 2010-2012. Her skal der for
alvor fokus på opgaven for at sikre, at de manglende
besparelser bliver leveret sammen med de øvrige besparelser for 2013, så at alle fjernvarmeselskaber trækker
deres del af læsset med at få løst den pålagte energispareopgave.
32% over målet. Det er resultatet efter at fjernvarmeselskaberne har indmeldt energibesparelser for 2012.
Fordeling på energiarter
Hvordan besparelserne, som er indmeldt for 2012, er forFjernvarmeselskaberne har indmeldt besparelser for delt inden for de forskellige energiarter, fremgår af figur 1.
2012, og billedet er det samme, som vi har set de sidste Områderne svarer til opdeling i indberetningen og det
par år. Flere besparelser end det vi har lovet, og flest fremgår af figuren, at langt den største mængde – stadig
besparelser fundet inden for fjernvarmeområdet.
over halvdelen af besparelserne - fortsat bliver fundet
Tilsammen har fjernvarmeselskaberne for 2012 ind- som fjernvarmebesparelser. De næste to områder, når vi
meldt godt 2,5 PJ, hvilket svarer til næsten 700.000 MWh. kigger på størrelsen, er gas og el. Heri indgår dels bespaDet er godt 32% flere besparelser, end det fjernvarmesel- relser fundet ved konvertering fra gas til fjernvarme, men
skaberne med energispareaftalen for 2010-2012 har lovet også mange besparelser i industrivirksomheder er gasbeministeren og Energistyrelsen. Dermed er fjernvarmesel- sparelser. I forhold til de første års indmeldinger ses fortskaberne nu oppe på samlet set af have indmeldt 2,4 PJ sat en tendens til, at besparelserne breder sig mere og
mere end pålagt – set over hele perioden fra 2006 og mere ud over alle energiområder. Det er også en af tanfrem til nu - hvilket svarer til 1,25 års ekstra besparelser (i kerne med energispareindsatsen, at man ikke skal
forhold til sparemålet i 2012).
begrænses til egen energiart, men må finde besparelserne der, hvor det er billigst at realisere.
Foran eller bagud med energibesparelser
Besparelserne findes for 25%´s vedkommende i husRigtig mange fjernvarmeselskaber har bevidst sørget for holdninger/boliger. Det er nyt, at det ikke længere udgør
at være foran de pålagte sparemål. Det betyder, at den det største område. Sådan har det ellers været i de tidliFordelt på energiarter Fordeling å omen
mråder forøgelse
af sparemålet, som kom pr. januar 2013 med
gerepår,
området ”produktion” hvilket dækker over
den ny energispareaftale, ikke bliver så markant for disse produktionsvirksomheder generelt har overtaget førertrøselskaber, da de har muligheden for over de kommende jen med et samlet omfang på 27%. Uden at have underår at øge aktiviteten langsomt, da de allerede har lidt søgt det detaljeret er det formodningen, at forøgelsen
Fordelt på energiarter Fordeling på områder Fjernvarme Husholdninger Naturgas Fjernvarme Offentlig sektor Husholdninger Olie El Kul mv Naturgas Produk3onserhverv Produk3onserhverv El Handel og Service Handel og Service Kul mv Kraftvarme Nyt APRIL 2013
Ledningsop3mering Biomasse Ledningsop3mering Kollek3v solvarme Biomasse Øvrigt Kollek3v solvarme Konverteringer Øvrigt Konverteringer Omkring halvdelen af energibesparelserne i 2012 blev fundet inden
for fjernvarmeområdet, mens gas, el og oliebesparelser tilsammen
tegnede sig for omkring 35%. En stor del af disse besparelser er
konvertering til fjernvarme.
26
Offentlig sektor Olie Fjernvarmeselskabernes energispareaktiviteter i 2012 var delt godt
ud over de forskellige områder, dog fortsat med hovedvægten på
husholdninger og produktionserhverv. Besparelser i kollektive solvarmeanlæg og optimering af ledningsnet tegnede sig for tilsammen
knapt 20%.
Graddøgn
i Danmark
særligt skyldes, at mange fjernvarmeselskaber har købt
besparelser, som de ikke har haft anden involvering i end
selve købet.
Fordeling på områder
De to områder, som mange fjernvarmeselskaber anser for
at være de mest ”rigtige” besparelser, nemlig de besparelser, som under denne aftale realiseres ved optimering
af ledningsnettet og ved opførelse af kollektive solvarmeanlæg, tegner sig i 2012 tilsammen for knapt 20% af de
indmeldte besparelser.
Med indberetningen af besparelser for 2012 er aftaleperioden 2010-2012 slut. En ny periode med en revideret
energispareaftale er startet 1. januar 2013 og løber over
de næste tre år. Siden de første krav om realisering af
energibesparelser kom i 2006, har både omfanget af,
holdningen til og rammerne for energispareindsatsen
ændret sig meget. I dag er opgaven med energibesparelser for de fleste fjernvarmeselskaber en opgave som løses
i fjernvarmeselskabet på lige fod med de mange andre
opgaver og krav, som gennem årene er kommet til. Og at
opgaven er løst, fortæller tallene næsten af sig selv.
■
Et døgns skyggegraddøgn beregnes som 17ºC. fratrukket døgnmiddeltemperaturen. I tabellen er opgjort skygge­grad­døgn for 6
landsdele. Data frem til 2003 er baseret på 6 DMI målestationer.
Data efter 2004 er baseret på modellerede data fra NCAR projektet ”NCEP Reanalysis data”, stilllet til rådighed af NOAA-CIRES
Climate ­
Diagnostics Center. Hele landet er et gennemsnit af
værdierne for de 6 lands­
dele samt Bornholm. EMD-­
normalår
bygger på DMI-målinger for perioden 1987-1998.
Kilde: NCEP Reanalysis data, EMD (Energi- og Miljø­data) Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf. 96 35 44 44, Fax 96 35 44 46
Nordjylland
EMD-normal
2013
Vestjylland
EMD-normal
2013
Øst-Midtjylland EMD-normal
2013
Sønderjylland EMD-normal
2013
Fyn
EMD-normal
2013
Sjælland
EMD-normal
2013
HELE LANDET
EMD-normal
2013
Januar
505,9
553,8
478,1
530,2
498,6
532,8
484,7
499,2
496,6
519,8
503,2
531,1
492,6
530,7
Februar
441,0
518,0
421,0
506,0
432,3
508,3
423,6
486,2
431,6
499,5
436,2
503,9
431,4
503,2
Marts
458,3
580,4
441,8
566,2
445,8
568,6
423,2
543,6
440,9
559,1
445,3
564,6
444,8
564,7
Fuld power på kommunikationen
– med MULTICAL® 602
MULTICAL® 602 tilbyder et væld af kommunikationsteknologier. Om du vælger manuel
eller fjernaflæsning, strøm- eller batteriforsynede målere, trådløse eller kablede netværk,
så giver MULTICAL® 602 dig ultrapræcis måling og datakommunikation med fuld power.
Oplev forlænget batterilevetid, high-power radio kommunikation og uovertruffen
stabilitet i måling og fjernaflæsning og lad MULTICAL® 602 sætte fuld power på
datakommunikationen.
Kamstrup A/S · Industrivej 28, Stilling · 8660 Skanderborg · Tel: 89 93 10 00 · info@kamstrup.dk · www.kamstrup.dk
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
27
0
22
21
18
19
20
5000
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
10
11
12
13
Forbrugere
14
15
16
17
Ledningstab i forhold til antal forbrugere
9
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27
Ledningstab i %
Forbrugere
Værk
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
Ledningstab i %
10,0
16,6
21,0
21,3
21,5
21,9
24,3
24,4
24,7
27,6
29,9
31,8
32,0
32,2
32,7
33,1
33,7
34,2
34,5
34,5
35,7
35,9
36,4
36,9
37,4
39,2
44,7
8
Forbrugere
Produktionstab i %
50,0
45,0
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Ledningstab 2011/2012
Forbrugere
8
3839
587
4750
520
2478
250
450
700
1332
341
329
476
1842
219
284
147
345
619
239
367
626
285
101
147
150
603
•
- Cummins gasmotorer
- Høj el-virkningsgrad
- Attraktiv serviceaftale
•
•
•
•
•
•
•
www.nissenenergiteknik.dk
0
5
Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og
mangeårig erfaring inden for:
•
- Vores energi arbejder for dig
10
15
20
25
30
35
40
45
50
1
2
3
0
5
4
1
5
2
6
3
7
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Ledningstab i forhold til antal forbrugere
Produktionstab i %
19
23
20
24
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
4000
4500
På baggrund af opfordring på foreningens generalforsamling i marts måned
har vi indsamlet oplysninger omkring ledningstab fra de enkelte medlemsværker. Vi har foreløbig fået tilbagemelding fra 24 medlemsværker jf. oversigt.
I grafen har vi sammenholdt tabet i % i forhold til antal forbrugere.
Foreningen vil arbejde for at få fiskale afgifter flyttet ud på det målte hos
forbrugere fremfor på det indfyrede, som den nuværende afgift beregnes
efter, idet afgiftssituation for varmeværkerne ikke er langtidsholdbar.
5000
0
21
22
23
24
500
Ledningstab
Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer.
Bestemmelse af gassens sammensætning.
Formaldehydeemission fra gasmotorer.
Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer.
Rådgivning om energioptimering.
Rådgivning ved driftssvigt eller havari.
Måling af virkningsgrad til beregning
af energiafgift
Vurdering af målere og afregningsprincipper.
Kurser.
DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg
Dansk Gasteknisk Center a/s . Dr. Neergaards Vej 5B . 2970 Hørsholm
TLF.: 2016 9600 . Fax: 4516 1199 . www.dgc.dk
28
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
■
Nyt fra branchen
Ny vejledning om prislofter for
affaldsforbrændings­anlæg
Energistyrelsen har udstedt en ny vejledning om bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser
for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg (prisloftsbekendtgørelsen).
Vejledningen afspejler den ny prisloftsbekendtgørelse
fra december 2012.
Den tidligere prisloftsregulering var baseret på, hvilken
pris varmeforbrugerne alternativt ville kunne få leveret
varme til. Med den ny prisloftsregulering indførtes ét fælles prisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg, uanset om
disse f.eks. er beliggende i naturgasforsynede eller centralt forsynede områder. Fremover gælder kun ét prisloft
for alle affaldsforbrændingsanlæg baseret på varmepriserne fra de centrale kraftvarmeanlæg.
Vejledningen indledes med en række mere generelle
baggrundsafsnit, hvorpå der følger en udførlig gennemgang af bekendtgørelsens enkelte bestemmelser i vejledningens afsnit 5-11.
Af helt umiddelbar interesse er måske særligt vejledningens afsnit 10, som omhandler den ikrafttrædelses- og
overgangsregulering, der er indeholdt i den bekendtgørelses §§ 7-8.
Energistyrelsens vejledning af 26. februar 2013 kan
læses her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=145648
Energitilsynets vurdering af prisfastsættelse
opretholdt
Energiklagenævnet har stadfæstet en afgørelse fra Energitilsynet, hvor tilsynet ikke havde fundet begrundet mistanke om, at fjernvarmeprisen fra Nordforbrænding-Nivå
skulle være fastsat i strid med varmeforsyningslovens §
20.
Energitilsynet havde tidligere afvist at rejse en tilsynssag om det samme spørgsmål, men på et utilstrækkeligt
oplyst grundlag, hvorfor Energiklagenævnet havde hjemvist sagen til fornyet behandling hos tilsynet.
Nordforbrænding-Nivå ejes af I/S Nordforbrænding,
som bl.a. også ejer Nordforbrænding Fjernvarme. Sagen
for Energitilsynet udsprang af, at fjernvarmeprisen til
Nordforbrænding-Nivås forbrugere i Nivå/Niverød-området i 2009 og 2010 var høj set i forhold til prisen til
Nordforbrænding Fjernvarmes forbrugere i KokkedalHørsholm-området.
Energitilsynet sammenlignede varmeprisen for de to
forsyningsområder til og med 2012. Sammenligningen
viste, at prisforskellen i 2011 var reduceret betydeligt, og
at prisen i 2012 var lavere i Nivå/Niverød-området end i
Kokkedal-Hørsholm-området.
Energitilsynet forklarede de generelt højere priser hos
Nordforbrænding Nivå med, at Nordforbrænding Nivå
køber sin varme hos Helsingør Kraftvarmeværk. Nordforbrænding Fjernvarme aftager derimod sin varme fra
I/S Nordforbrænding, og denne varme er hovedsageligt
baseret på relativt billigere brændsler i form af flis/affald.
Forbrugerne Nivå/Niverød-området gjorde gældende,
at prisforskellen mellem Nordforbrænding Nivå og Nordforbrænding Nivå alene skyldtes de indgåede aftaler og
ikke var begrundet i de faktiske forsyningsforhold for de
to forsyninger, der begge havde samme ejer og var fysisk
forbundne via samme distributionsnet.
Energiklagenævnet stadfæstede tilsynets afgørelse om
ikke at rejse en tilsynssag med henvisning til de foretagne
prissammenligninger. Nævnet var også enig med tilsynet i, at de aftaler, som en kollektiv varmeforsyning har
indgået om f.eks. køb af varme, må tillægges vægt ved
vurderingen af, om denne udgift kan indregnes i priserne
efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.
Afgørelsen illustrerer dels, hvilke krav der stilles til
Energitilsynets undersøgelse af prisfastsættelsen for et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, dels at flere forskellige
anlæg med samme ejer – i dette tilfælde I/S Nordforbrænding – godt kan have varmepriser og omkostningsniveauer, der adskiller sig indbyrdes fra hinanden.
Fortsættes på side 30
Averhoff Energi Anlæg A/S
Rådgivning / Optimering / Etablering
AEA – får brikkerne til at falde på plads, når det gælder...
Tekniske installationer til solvarme!
• Solvarmecentral
• Hedtvandskedler
• Absorptionsvarmepumpe
• Indføringsrør til
damvarmelager
Dronninglund Fjernvarme opfører et 35.000 m² solvarmeanlæg
med 60.000 m³ damvarmelager. Anlægget vil producere ca.
50% af det årlige varmeforbrug. Til projektet skal AEA levere
veksler og pumpeinstallationer for solvarme og damvarmelager,
rørinstallation til damvarmelager m.m. På Søndervangscentralen
skal AEA også udskifte to biooliekedler samt levere og installere
en hedtvandsdrevet absorptionsvarmepumpe.
Læs mere om projektet på www.aea.dk...
Tlf. 7021 0150 • post@aea.dk
www.aea.dk
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
29
Nyt fra branchen
– fortsat
Energiklagenævnets afgørelse af 4. marts 2013 kan
læses her: http://soeg.ekn.dk/Afgorelser/A-varmeforsyning/2013_1021-12-125.pdf
Første godkendelse af aftale om fordeling af
afgiftsfordel ved biovarme
Energitilsynet har meddelt sin første godkendelse af en
aftale om fordeling af afgiftsfordelen ved biovarme efter
de nye regler herom, som blev indført i juni 2012.
Efter den ny bestemmelse i varmeforsyningslovens §
20, stk. 15, kan den afgiftsfordel, varmeaftagerne opnår
ved at aftage biovarme fra et centralt kraftvarmeværk
fremfor afgiftsbelagt fossilbaseret varme, ved aftale frit
fordeles mellem det centrale kraftvarmeværk og varmeaftageren, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Da
afgiftsfordelen i henhold til varmeforsyningslovens princip
om omkostningsægte priser som udgangspunkt vil skulle
tilfalde varmeaftageren alene, kan indgåelsen af en sådan
aftale kun ske med Energitilsynets godkendelse efter
lovens § 20, stk. 17.
Energitilsynets første godkendelse efter de ny bestemmelser omhandler en aftale om fordeling af afgiftsfordel
ved levering af blokvarme fra Avedøreværkets blok 2.
I godkendelsen berører tilsynet en række principielle
spørgsmål om anvendelsen af de nye regler.
Bl.a. fastslår tilsynet, at godkendelsen kun har virkning
fremadrettet, sådan forstået at fordelingen af afgiftsfordelen først kan foretages i praksis, når Energitilsynets
godkendelse foreligger. Endvidere fastslår tilsynet, at
adgangen til fri fordeling af afgiftsfordelen også omfatter
varmeproduktion, der allerede er omstillet fra fossilt baseret varme til kraftvarme. Hensigten med de nye regler er
således ikke kun at fremme nye omstillinger, men også at
sikre den omstilling til biovarme, der allerede er sket på
de decentrale værker.
Energitilsynets godkendelse omfatter i øvrigt kun fordelingen af selve afgiftsfordelen og ikke aftalens overensstemmelse med varmeforsyningslovens prisregulering
som et hele.
Energitilsynets godkendelse af 30. januar 2013 kan
læses her: http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0_-_
Nyt_site/VARME/Afgoerelser/Tilsynsafgoerelser/2013/
Aftale_om__fordeling_af_afgiftsfordel.pdf
■
Rengøring er en tillidssag ...
Kurt Pedersen,
maskinmester og
daglig leder på Ringe
Fjernvarmeværk
Fjernvarmecentralen i Ringe entrerer med
Midtfyns Totalservice omkring rengøring og
vedligeholdelse i deres bygninger.
Kurt Pedersen, maskinmester og daglig leder på
fjernvarmecentralen, siger om os:
”Vi har et behov for, at der altid er rent og
ordentligt i vores to bygninger og omkring
vores maskiner både af hensyn til den rationelle
drift og sikkerheden i Fjernvarmecentralen.
Det får vi gjort via et formidabelt samarbejde
med Midtfyns Totalservice. De faste folk, der
kommer her, styrer selv den fortløbende ren­
gøring og de to årlige hovedrengøringer
– og de gør det til UG.
Ved specielle akutte tilfælde er de altid hurtigt
ude, når der bliver kaldt på dem. Da de jo
kender stedet, ved de med det samme, hvor
og hvordan der skal sættes ind.
Vi ved, tingene bliver gjort, og det er trygt, for
så kan vi koncentrere os om at få værket til at
køre perfekt og optimalt”.
Kunne du også tænke dig en aftale med os,
så kontakt os på 6263 1788 eller på
kontor@fynstotalservice.dk
Midtfyns Totalservice løser
opgaver med fokus på detaljerne
og udviklingen i en fortløbende
proces eller i specielle akutte
tilfælde.
Vi ved, det kommer kunden
tilgode, at vi har tilfredse og
omsorgsfulde medarbejdere.
Derfor arbejder vi hele tiden på
at blive en mere unik og attraktiv
arbejdsplads, som kunden trygt
kan henvende sig til for at få
klaret sine problemer og opgaver.
Industrivej 13, Nr. Broby
5672 Broby
Telefon 6263 1788
kontor@fynstotalservice.dk
www.fynstotalservice.dk
30
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
Nyt fra
branchen
ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT
Averhoff ARRANGØRER:
Energi Anlæg A/S (AEA) skal udføre solvarmecentral med tilbehør til det store solvarmeprojekt i
Dronninglund.
Primo marts
2013 blev der indgået kontrakt mellem DronUdbudsMedia.dk
ninglund Fjernvarme og AEA vedr. udførelse af teknikentreprisen for et af verdens største solvarmeprojekter. Et
projekt, der omfatter et 35.000 m² solfangerfelt og et
såkaldt damvarmelager på 60.000 m³. Anlægget vil kunne forsyne Dronninglund Fjernvarmes forbrugere med ca.
50% af det årlige varmeforbrug.
Teknikentreprisen omfatter levering og installation af
følgende hovedkomponenter:
• Indføringsrør i rustfast stål til damvarmelager samt tre
fordelingsdyser i damvarmelageret.
• Teknikbygning med pumper, varmevekslere, regulerings- og afspærringsventiler, samt et nødstrømsanlæg
ved solfangerfeltet på Lunderbjerg 8.
• Ombygning af Søndervangscentralen med to nye
biooliekedler samt en hedtvandsdrevet absorptionsvarmepumpe.
• Komplet styring og regulering af begge centraler med
et nyt SRO anlæg, som via lyslederkabler forbindes
mellem de to centraler, således at driften kan overvåges fra alle centraler.
Der startes på teknikentreprisen primo april. Damvarmelageret bliver det første, der skal færdiggøres, da
lageret skal fyldes med totalt afsaltet vand inden efteråret. Til påfyldning af damvarmelageret skal der leveres
et midlertidigt vandbehandlingsanlæg.
Arbejdet på solvarmecentralen påbegyndes, når grunden omkring damvarmelageret er gjort klar.
Fra begyndelsen af maj 2013 påbegyndes arbejdet
på varmecentralen på Søndervangsvej med udtagning af
to gamle kedler og forberedelse til indsætning af de nye
kedler og absorptionsvarmepumpen.
- Vi er meget glade for den store ordre, som vil give
vores dygtige teknikere indsigt i en ny teknologi, som vi
forventer at kunne bruge ved andre store solvarmeprojekter, der er i støbeskeen rundt om i Danmark og solvarmeanlægget i Dronninglund bliver det 9. anlæg, hvor vi
er valgt som entreprenør. Solvarmeanlæggene er opført
både som total- og delentrepriser, udtaler salgskonsulent
Jens M. Jakobsen.
- Og det er netop AEA´s ekspertise og det faktum, at
vi benytter så mange lokale håndværkere som muligt, der
har været udslagsgivende for Dronninglund Fjernvarme
ved valget om at indlede et samarbejde med AEA, udtaler
formanden Carsten Møller Nielsen.
Første spadestik blev taget fredag den 15. marts 2013.
Det er muligt at følge projektet i Dronninglund i en projektdagbog på www.aea.dk.
Appetizer.indd 1
■
ÅRETS ENERGIKONFERENCE 2013
Networking er et af kodeordene
Foto: ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2010
“
Årets energikonference:
ENERGIPOLITISK
ÅBNINGSDEBAT er
altid god at tage pejling
efter, når det er vigtigt
at vide, hvilken vej
den energipolitiske vind
aktuelt blæser
”
Kom og vær med til at
præge udviklingen!
Onsdag den 2. & torsdag
den 3. oktober 2013
– velkommen på “Borgen” –
20/01/13 20.44
Kraftvarme Nyt APRIL 2013
31
ELNETTET
NATURGASNETTET
EL
EL
ILT
EL
BRINT
SABATIERANLÆG
VAND
METAN
BRINT
VARME
VARME
BIOGASANLÆG
GØDNING
BIOGAS
METAN
EL
METAN
KRAFTVARMEVÆRK
GASLAGRE
METAN
Prisfald
HMN Naturgas har 1. januar sænket
distributionstarifferne med 22 %
Forbrug: 1 mio. m3
Besparelse: 106.794 kr.
inkl. moms
Gas
gør kraftvarmen grønnere
I HMN Naturgas arbejder vi målrettet på at gøre
gassen grønere, så vi kan forsyne fremtidens CO2 neutrale kraftvarmeværker med ren energi.
Der kommer for alvor gang i biogassen – det tror
vi på. Og vi er klar til at sætte vores ekspertise og
kræfter ind på at få den sendt ud til jer og forbrugerne via naturgasnettet.
Andre VE-gasser vil modnes og finde samme vej –
vi er med til at udvikle produktionen af kunstig
metan fremstillet af overskydende vindmøllestrøm.
Decentral kraftvarme er den mest effektive måde
at producere energi på.
Gas er det mest effektive og fleksible brændsel til
kraftvarme.
Hold fast i kraftvarmen, og hold fast i gassen – det
er der fremtid i.
HMN Naturgas er landets mest effektive distributør af naturgas.
Derfor har vores kunder de markant laveste distributionstariffer.
www.naturgas.dk
DissingGrafisk.dk
VARME
Afs.: FDKV, Agerhatten 16A, 1. tv., 5220 Odense SØ
ELEKTROLYSEANLÆG