Fjernvarme - en del av løsningen for et CO nøytralt samfunn i Århus
Kraftvarme lllll N U M M E R NYT 1 2 1 • lll F E B R U A R 2 0 1 3 GrønGas A/S – Vrå Perspektiv mod øst fra Vråvej VRÅVEJ Perspektiv mod vest set fra Vrejlev Klostervej ÅLBORGVEJ M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E K R A F T V A R M E VÆ R K E R Kraftvarme lllll NYT lll Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv. 5220 Odense SØ Tlf. 66 17 17 72 Fax 66 17 19 35 Mobil 20 23 57 79 mail@fdkv.dk www.fdkv.dk Bestyrelsen: Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf. 62 69 13 62 Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade 18 6440 Augustenborg Tlf. 21 29 94 54 Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade 22 9610 Nørager Tlf. 61 78 71 99 Morten Knudsgård Dan-Farm Holding A/S Ålborgvej 94 9560 Hadsund Tlf. 98 57 18 30 Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen 7 6740 Bramming Tlf. 21 21 88 81 Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej 204 8300 Odder Tlf. 86 55 65 65 Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Tlf. 29 27 49 31 2 Kraftvarme Nyt Bestyrelsen har ordet Høring af L 108 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, afgift af naturgas, afgift af stenkul, brunkul og koks og om energiafgift af mineralolieprodukter. Forslaget er en del af Energiaftale 2012 og Solcelleaftalen mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Dette lovforslag udmønter den del af finansieringen af de to aftaler, der vedrører indførelse af en forsyningssikkerhedsafgift på de fossile brændsler i energiafgiftslovene. Forsyningssikkerhedsafgiften på de fossile brændsler indeholder to elementer, henholdsvis en stigning i energiafgifterne på fossile brændsler til rumvarme samt en afgiftslempelse for det private erhvervsliv (momsregistrerede virksomheder). Stigningerne i energiafgifterne på de fossile brændsler til rumvarme foreslås at gælde for både husholdninger og erhverv. De gennemføres ved at forhøje afgiftssatserne i energiafgiftslovene på de fossile brændsler (gas-, kul- og mineralolieafgiftslovene). Lempelsen af afgiftsbelastningen for det private erhvervsliv foreslås gennemført ved en reduktion af energiafgifterne på brændsler og elektricitet til procesformål. Lempelsen skal bidrage til at sikre konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv. Finansieringen af Solcelleaftalen dækker perioden fra 20132020. Derfor foreslås det, at lovforslaget skal træde i kraft 1. februar 2013. Helårsvirkningen ved lovforslaget er i 2013 ca. 865 mio. kr. efter tilbageløb, ændret adfærd og arbejdsudbud. Stigningen i afgiftssatserne vil udgøre ca. 17%. Stigningen gælder ikke elektricitet. Nedenfor er vist et eksempel i stigningen i energiafgiften på naturgas: 2013 2014 239,5 243,8 248,2 Lovforslag, øre pr. Nm3 279,5 (fra 1.2.2013) 284,5 289,6 Foreningen har kommenteret lovforslaget med følgende høringssvar: Stigningen i gasafgiften pr. 1. februar 2013 §1, stk. 2, er udelukkende af fiskal karakter, da forudsætningsskrivelsen forpligter decentrale kraftvarmeværker til at anvende naturgas og har derfor ikke nogen adfærdsregulering. Afgiftsstigningen har yderligere den ulempe, at gasfyret decentral kraftvarme mister yderligere konkurrenceevne overfor kondensproduktion, hvilket formindsker samproduktion af el og varme. Afgiftsstigningen bevirker også, at kollektiv varme/kraftvarme mister konkurrenceevne overfor individuelle opvarmningsformer. Det er meget uhensigtsmæssigt, at afgiften lægges på det indfyrede på værket og ikke på det målte hos forbrugerne. Omkring Solcelleaftalen er der anført, at individuelle solcelleanlæg skal finansieres via den kollektive forsyningssikkerhedsafgift og fossile afgifter, hvilket virker helt urimelig og vanskeliggør kollektiv forsyning i konkurrence med individuelle opvarmningsformer. ■ 2013 Bestyrelsen har ordet 2 GrønGas udvider 4 Optimering: Spar på energien med et varmepumpeanlæg 8 Barmarksturné med gode resultater 10 Klar til fremtidens fleksible energisystem 12 Program for Kraftvarmedag Bestyrelsens beretning 2012 Træfpunkter på Kraftvarmedag STATISTIKKER Minianlæg – nov.+dec.+årsstatistik 2012 Store anlæg – nov.+dec.+årsstatistik 2012 20 Graddøgn 22 Fuld gas i Skive… men den skal være grøn! 24 Nyt fra Energitilsynet 28 Velkommen til 29 Fjernvarmecentralen rengøres på fast tillidsaftale 30 INFO 31 20 2015 Nuværende lovgivning, øre pr. Nm3 FE B R U AR Indhold Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf. 66 121 121, Fax 66 157 980 E-mail: grafisk@one2one.dk Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artikler er tilladt med tydelig kildeangivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll Vi præsenterer et værktøj der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energys værktøjer er ganske enkelt udviklet for sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om handel med el og gas samt produktionsbalance og produktionsplanlægning finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data for dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf. 99 39 58 13 og hør mere. neasenergy.com GrønGas udvider Af Kris Vetter Vmarketing Gårdejer Jens Peter Lunden er klar med stor udvidelse af eksisterende biogasanlæg og forventer at begynde et nyt anlægsbyggeri i sommeren 2013. Med supplement fra de nye tilskudsmuligheder, som regeringen har sat i gang, er planerne klar til en udvidelse af biogasanlægget GrønGas A/S i Gårestrup uden for Hjørring. Det nye biogasanlæg, der skal ligge uden for Vrå, bliver efter planen også udbygget med et opgraderingsanlæg, der gør, at biogassen kan sendes direkte ud i det eksisterende naturgasnet og alternativt anvendes til transportmæssige formål. Anlægget ved Vrå kommer praktisk talt til at ligge lige ved siden af naturgasnettet, hvilket minimerer distributionsomkostningerne. Investeringen på det samlede biogasanlæg forventes at ligge på ca. 100 mio. kr. Udgangspunktet er hans egen svineproduktion Med udgangspunkt i 900 søer med produktion af cirka 30.000 slagtesvin var det oplagt med egen biogasproduktion. Til staldopvarmning anvendes halm i eget halmfyringsanlæg. I dag er der tre mand fastansat på biogasanlægget og syv ansatte i svineproduktionen, men Jens Peter Lunden udelukker ikke, at der skal ansættes yderligere personale. I marken er der ansat to personer samt en elev og det administrative arbejde varetages af fast kontormedarbejder. Netop sammensætningen af arbejdskraften, giver fleksibilitet med hensyn til afløsningsmuligheder både ved ferie og sygdom, men også når medarbejderne er under videreuddannelse. Der satses på veluddannede medarbejdere, men der ansættes også elever for at ”fødekanalen” er på plads. Fire større landbrug leverer gyllen til biogasanlægget og der arbejdes med 3-årige løbende aftaler, hvor hver enkelt leverer ca. 8000 tons gylle/år. Transporten fra de landmænd, der leverer gylle til anlægget foregår i egen lastbil. - Vi har aftaler med lokale landmænd om levering af gylle, forudsat de kan lever ”tyk gylle”, hvilket vi afgør efter en tre måneders prøveperiode, inden vi indgår nye aftaler, siger Jens Peter Lunden. Af egne energiafgrøder til biogas er fordelingen cirka 85% gylle, 5-8% roer og 10% majs. Derudover anvendes industriaffald og glycerin, som dog forventes udfaset. Jens Peter Lunden var en af pionererne med hensyn til råvareindtag, hvilket gør, at han har stor erfaring med forskellige råvarer. De nyeste erfaringer er gjort med energiroer, hvor han i dag har lagertank og forbehandlingsanlæg (vask og snitning) til roer. Roerne vaskes, sten fjernes, jordmængden reduceres til et minimum og roerne hakkes/formales til slut inden de tilgår lagertanken. I råvaretanken danner de fintformalede roer et flydelag. En Cross Elephant klarer hele processen i én arbejdsgang. (Se http://www.youtube.com/watch?v= msvx4ijJjEo). I skrivende stund var Jens Peter Lunden ved at få leveret 2000 tons energiroer fra Lolland med skib, som anløber i Hirtshals. Jens Peter Lunden satser på en kraftig udvidelse af nuværende biogasanlæg til en samlet anlægsinvestering på 100 mio. kr. 4 Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 Biogas skal være økonomisk attraktivt Ved Energipolitisk Åbningsdebat arrangeret af Foreningen Danske Kraftvarmeværker fremlagde biogasproducent Jens Peter Lunden sine forventninger til biogassens fremtid i Danmark. Han lagde ikke skjul på, at det skal være økonomisk attraktivt at producere gas for, at den politisk forventede udvikling også sker i praksis. Jens Peter Lundens hovedpunkter for en udbygning og nybygning af biogasanlæg: Fortsættes på side 6 MARKEDETS BEDSTE PBA-SOFTWARE GIVER DIG MARKEDETS BEDSTE OVERBLIK... evarm t f a r K å os på arts p Mød m . 6 k d. 1 n sna e dagen å f og r o Kro r b øre fo a g S n a ik vad v h k , m o evær m r a raftv dit k Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: 87 44 67 80 eller e-mail: pba@energidanmark.dk www.energidanmark.dk Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 5 GrønGas udvider – fortsat 1) Tiltrækning af professionelle investorer, anlæggene skal være store min. 150.000tons/år. 2)Placering tæt ved råvaren/gyllen. 3)Biogassen skal opgraderes til naturgas og biomassen skal komme fra landbruget. 4) Mulighed for afbrænding af den afgassede gylle/fibre. 5) Afbrændingen giver mulighed for genanvendelse af fosfor. Kommunen vil fremme landbrugets interesser Jens Peter Lunden roser det gode samarbejde der har været med Hjørring kommune omkring det eksisterende biogasanlæg, men også omkring planerne for den kommende udvidelse og de perspektiver det har med hensyn til opgradering til naturgaskvalitet og til transport. Ligesom kommunen allerede er positivt indstillet overfor en placering af gastankestation, herunder gasrenseanlæg og MR station ved hovedvejen, således at transportforholdene er optimale for gaslevering med videre. - Man mærker virkelig, at Hjørring Kommune vil landbrug og er oprigtigt interesseret i en fortsat dynamisk udvikling af fødevareerhvervet til nu også at blive energileverandør i stor stil, siger Jens Peter Lunden. Visionær landmand og biogasproducent En ny reaktortank er også ved at blive opført på grunden ved Hjørring, hvilket resulterer i samlet reaktorkapacitet på 2x4300 m3 og 4000 m3 efterlager (incl. gaslager). Planen er, at det nye anlæg ved Vrå skal være op imod 8 gange større end GrønGas Hjørring i dag. Når det er opført kan det omdanne op til 300.000 tons biomasse til op imod 9 mio. m3 naturgas, svarende til 5000 husstandes årsforbrug af naturgas. Målet er, at anlægget står færdigt ni til tolv måneder efter første spadestik. Den nye reaktortank står klar til drift og forøger dermed udrådnekapaciteten til 2x4300 m3. ■ Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og mangeårig erfaring inden for: • • • • • • • • • Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer. Bestemmelse af gassens sammensætning. Formaldehydeemission fra gasmotorer. Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer. Rådgivning om energioptimering. Rådgivning ved driftssvigt eller havari. Måling af virkningsgrad til beregning af energiafgift Vurdering af målere og afregningsprincipper. Kurser. DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg Det er nemmere at holde rent end at gøre rent. GrønGas anlægget bærer præg af optimal vedligeholdelse og gode rutiner omkring løbende vedligeholdelse. 6 Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 Dansk Gasteknisk Center a/s . Dr. Neergaards Vej 5B . 2970 Hørsholm TLF.: 2016 9600 . Fax: 4516 1199 . www.dgc.dk SIKKERHED EKSPERTISE DIN SAMARBEJDSPARTNER HELE VEJEN TILSTEDEVÆRELSE INDSIGT VI GIVER DIG STÆRKERE KOMPETENCER FÅ ØGET BUDGETSIKKERHED “Det giver tryghed at vide, at jeg har DONG Energy’s kompetencer og store setup at trække på, når jeg er ude hos mine kunder. Troværdighed og tillid er vigtigt for mig i mit arbejde, når jeg i fællesskab med kunden finder den rigtige energiaftale”. Per Olesen Key account manager Med DONG Energy får dit kraftvarmeværk en samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for branchen. Det giver dig den bedst mulige budgetsikkerhed – til gavn for dine forsyningskunder. Kontakt os på 99 55 35 00 og hør mere om dine muligheder – eller ring direkte til din kontaktperson. Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 7 Optimering: Spar på energien med et varmepumpeanlæg Af Kent Simonsen Salgstekniker Averhoff Energi Anlæg A/S Ved hjælp af et varmepumpeanlæg kan gartneriet Knud Jepsen A/S producere den samme varmemængde med et 20% mindre gasforbrug. Knud Jepsen A/S forventer, at konceptet vil sprede sig til andre gartnerier. Indendørs solfangere Solfangerne er monteret på den indvendige side af et stort drivhus. Ved hjælp af solfangerne er det muligt at ”opsamle” indstrålingsvarmen fra solen, der i store dele af året er større end det varmebehov, der er nødvendigt til opvarmning af selve væksthuset. Samtidig kan konvektions-varmen fra den varme luft i væksthuset også udnyttes. Varmen ”opsamles” af vandet i et rørsystem bag på solfangerne. Mens vandet passerer gennem rørsystemet, opvarmes det fra en temperatur på ca. 10°C til ca. 20-25°C. Varmepumpeanlægget giver besparelserne Fra solfangerne ledes det opvarmede vand videre til varmepumpeanlægget. Varmepumpeanlæggets funktion er at opgradere varmen fra solfangerne til højtemperatur fjernvarmevand. Fjernvarmevandet lagres i gartneriets store akkumuleringstanke og anvendes om natten eller i Stort energiforbrug de efterfølgende døgn til planteproduktionen. Med et samlet væksthusareal på 120.000 m² har gartneKombinationen af lavtemperatur solvarme og varmeriet Knud Jepsen A/S selvsagt et stort energiforbrug. Det pumper er en uprøvet teknologi, og derfor har gartneriet årlige forbrug af varme er ca. 21.000 MWh, mens forbru- i samarbejde med ARCON Solar A/S været nødt til at get af el, til f.eks. væksthuslys, er ca. 9.000 MWh. udvikle og afprøve flere systemer til opsamling af solGartneriet består ikke alene af de 120.000 m² vækst- varme i drivhusene for at finde den optimale løsning. huse. Til gartneriet hører Varmepumpeanlægogså et kraftvarmeanget er også tilsluttet læg. Anlægget, der gartneriets kraftvarmebestår af fire gasmoanlæg, sådan at det får torer, to oliekedler, en yderligere tre funktiogaskedel suppleret med ner. tre akkumuleringstanke, Tilslutningen til LTproducerer ca. 21.000 vekslerne på gasmoMWhvarme og ca. 17.000 torerne sikrer, at konMWhel, hvoraf 8.000 denserings-varmen i MWhel sælges på elmarrøggassen fra motokedet. rerne kan udnyttes så Knud Jepsen A/S optimalt som muligt og anser det som en fordel derved øge motorernes selv at producere el og virkningsgrad. varme. Men samtidig er Varmepumpeanlæggartneriet også meget Siden idriftsættelsen af varmepumpeanlægget i juni 2012 har Knud Jepsen get er også tilsluttet sårbar over for prisstig- A/S produceret den samme varmemængde med et 20% mindre gasforbrug. efter economiseren på Den samlede anlægsvirkningsgrad overstiger 100% af nedre brændværdi. ninger på gas og olie, gaskedlen, og restvarder i perioder har medført store udgifter til brændselsind- men i røggassen fra kedlen kan derved udnyttes yderlikøb. Da brugen af fossile brændsler fra miljøpolitisk side gere. Dette medfører, at kedelvirkningsgraden forbedres ønskes begrænset, må det forventes, at udgifterne til drift væsentligt. af kraftvarmeanlægget vil stige yderligere i fremtiden. Med henblik på afkøling af forbrændings-luften til Derfor har Knud Jepsen A/S arbejdet på at finde alter- gasmotorerne er varmepumpe-anlægget også tilsluttet native energikilder samt at optimere udnyttelsen af den Intercoolerne trin 2 på motorerne. anvendte mængde gas og olie. Det vil med andre ord sige, at varmepumpeanlægget Disse bestræbelser resulterede i, at kraftvarmeanlæg- har fire funktioner afhængigt af, hvilket driftsscenarie der get i starten af 2012 blev udvidet med et varmepumpe- vælges for varmeproduktionen. anlæg og solfangere. I Hinnerup 12 km nord for Aarhus ligger gartneriet Knud Jepsen A/S. Gartneriet har gennem mange år været verdenskendt for sin produktion af potteplanten Kalanchoë. Nu viser gartneriet vejen til opnåelse af besparelser i energiforbruget og -omkostninger. 8 Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 med firmaet Averhoff Energi Anlæg A/S, der har leveret og installeret varmepumpeanlægget. Firmaet har været med på sidelinjen og udført driftsøkonomiske beregninger og analyser af flere forskellige optimeringsmuligheder. Andre energibesparende tiltag Varmepumpeanlægget og solvarmeanlægget er også kun de seneste energibesparende tiltag, som Knud Jepsen A/S har gennemført. Af andre kan nævnes flerlagsproduktion med LED belysning, installation af elektroniske vækstlysarmaturer, skift til mere effektive isoleringsgardiner samt dynamisk klimastyring. De energibesparelser, der er opnået ved de forskellige tiltag, er solgt. Salget er formidlet af Decentral Energihandel ApS. Solfangerne er monteret som et bevægeligt system. Ved hjælp af et wiretræk kan de køres ud i siden af væksthuset, f.eks. når der skal arbejdes med planterne, eller planterne har brug for lys. Forventninger er indfriet Varmepumpeanlægget har været i drift siden juni 2012, og resultaterne lever fuldt ud op til vores forventninger, fortæller Thomas Østerby Madsen. Gartneriet producerer den samme varmemængde med et 20% mindre gasforbrug. Den samlede anlægsvirknings-grad overstiger 100% af nedre brændværdi. Varmepumpeanlæggets COP værdi afhænger af den valgte funktion eller kombination af funktioner. Kræver daglig planlægning Thomas Østerby Madsen oplyser, at han dagligt bruger ca. 15-20 minutter på at planlægge kraftvarmeanlæggets drift. Med udgangspunkt i vejrudsigten, gartneriets behov for el og varme det kommende døgn samt spotpriserne på el og gas afgør Thomas Østerby Madsen, hvornår og hvor længe solfangere, gasmotorerne, gaskedlen og varmepumperne skal være i drift. Hvis elprisen er høj, produceres varmen på gasmotorerne, og den overskydende elproduktion sælges. Er elprisen derimod lav, produceres varmen med gaskedel og/eller varmepumpeanlægget, mens dagens behov for el bliver købt. Også muligt på andre gartnerier Det er Thomas Østerby Madsen’s vurdering, at andre gartnerier med eget kraftvarmeanlæg også kan få glæde af et varmepumpeanlæg. Selv om anlægget kun skal være i kombination med en gaskedel og/eller en gasmotor, bør det stadig være muligt at opnå betydelige besparelser i energiforbruget. Men, advarer Thomas Østerby Madsen, energiafgifterne er en labyrint, og de kan gøre, at et projekt ikke kan hænge sammen. Han forudser derfor, at det kan være en svær og uoverskuelig opgave for mindre gartnerier at beregne fordele og ulemper ved et varmepumpeanlæg, og anbefaler at tage kontakt til en specialist inden for området. Knud Jepsen A/S har haft stor glæde af samarbejdet Ideerne stopper ikke her Thomas Østerby Madsen afslører, at gartneriet har flere ideer på tegnebrættet. ”Men i første omgang skal solvarmeanlægget færdiggøres med de sidste 2 etaper, så må vi tage en vurdering af økonomien i de 3 løsninger”. Hvis det skal være attraktivt for Knud Jepsen A/S at udvide solvarmeanlægget yderligere, skal der være bedre mulighed for at opbevare varmen over længere tid. Det problem kunne for eksempel løses, hvis det blev muligt at bruge det offentlige fjernvarmenet som buffer, sådan at gartneriet både kan aftage og levere fjernvarme til nettet, slutter Thomas Østerby Madsen. ■ Har veksleren tabt pusten ? - så lad vore specialuddannede medarbejdere hjælpe med »kunstigt åndedræt«. • Rensning af varmevekslere med højtryksvand på op til 1000 bar. • Opsamling af spildevandet til rensning i mobilt renseanlæg eller i eget godkendt modtageranlæg. • Slamsugning i biler fra 10 m3 til 24 m3 • Højtryksspuling af rør i alle dimensioner • Industrispuling på op til 2500 bar • Tørstofsugning • Udtømning af olie og kemikalier • Rodskæring i kloakrør • Tankrensning • TV-inspektion af kloakrør • Tømning og afvanding af septiktanke med Hamster/KSA • Mobilt anlæg til fraseparering af olie • Modtageranlæg for olieprodukter • Faldmåling Kontakt os for en uforpligtende højtrykssnak. Ingen opgave er for lille og ingen er for stor! Kloak- & Industriservice A/S Aalborg, Randers, Skive, Ebeltoft, Vejle Telefon 70 10 80 00 • www.nki.as Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 9 Barmarksturné med gode resultater Af Anders Jespersen Økonomisk konsulent Dansk Fjernvarme Et fælles initiativ mellem Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme resulterede i 2012 i 20 besøg blandt landets dyreste barmarksværker. Formålet var at afdække, hvilke muligheder de enkelte værker havde for at få sænket deres omkostninger, så det kunne afspejle sig i en lavere fjernvarmepris. Initiativet tog sit udgangspunkt i en rapport, som Rambøll havde udarbejdet, der fastslog, at der med installation af solvarme og biomasse, var mulighed for at få sænket fjernvarmepriserne ude ved de små, dyre kraftvarmeværker. Politikkerne tog rapporten til sig og der blev skabt mulighed blandt de 35 dyreste barmarksværker for at få dispensation til at installere biomassekedler. Dansk Fjernvarme tog efterfølgende sammen med en rådgiver fra Dansk Fjernvarmes Projektselskab rundt i landet for at få en snak med barmarksværkerne om både tekniske og administrative muligheder for at sænke omkostningerne. Biomassen reducerer omkostningerne Solvarme og biomasse, i form af halmkedel eller træpillekedel, er netop også de løsninger, som går igen for de besøgte værker. Ud fra tabellen ses det hvilke initiativer, som de besøgte værker enten allerede har implementeret eller er under planlægning. I tabellen er der kun afkrydset ved de værker, hvor det er afklaret, hvilke initiativer, der tages i brug. Ved de resterende værker er beslutningen stadig i proces, da de først fik besøg af rejseholdet sidst i løbet af 2012. En stor del af værkerne installerer en biomassekedel, og mange værker vil også efterfølgende få installeret solvarme som grundlast. Den store fordel ved solvarmeanlæggene er bl.a., at de frem til 2020 er fritaget for afgifter, hvilket forøger deres rentabilitet væsentligt. Men det store løft med at få reduceret varmeprisen bliver båret af biomassen. Temperaturstyring i ledningsnettet er også en af de teknologier, som kan hjælpe værkerne med at få reduceret varmeprisen. Der findes i dag nye teknologier, der gør det muligt at sende vandet ud med en noget lavere fremløbstemperatur, end barmarksværkerne har været kendt for. Det er dog ikke kun de teknologiske løsninger, som er blevet diskuteret ved rejseholdets besøg. Afskrivninger 10 Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 af bygninger og ledningsnet er næsten også hver gang blevet nævnt. Da barmarksværkerne i sin tid blev opstillet, har der været en forventning om, at hele værket kunne være afskrevet over 20 år. For bygninger og ledningsnet er dette en al for kort afskrivningstid, da disse har en levetid på 30 år. En tilpasning af afskrivninger og lån til 30 år for bygninger og ledningsnet har vist sig, at være et effektivt redskab til at få reduceret de faste omkostninger. Sammenlagt ser det derfor ud til, at de barmarksværker, som i 2010 var blandt landets dyreste, nu får implementeret nye løsninger, der medfører et kraftigt indhug i deres omkostninger. Dette vil fremadrettet medføre betydeligt lavere varmepriser for de forbrugere, som i mange år har været plaget af alt for høje priser. At udnytte stordriftsfordele som lille Mulighederne for at kunne reducere omkostningerne er dog endnu ikke udtømte for værkerne. Barmarksværkerne bør i højere grad gå sammen med andre barmarksværker eller større værker i lokalområdet og etablere et tættere samarbejde inden for forskellige områder. Især inden for indkøb af brændsler er der betydelige stordriftsfordele at opnå ved at gå sammen med andre. Mange værker er allerede i gang med fælles indkøb af naturgas, men det opfordres til, at man også gør det ved træpiller mv., da fordelene ved større indkøb er betydelige. Dispensationen bør udvides I 2012 var der 35 barmarksværker, der har fået glæde af, at kunne udskifte dyrt naturgas som brændsel med miljøvenlig og billig biomasse. Dette betyder, at der er mange forbrugere, der nu kan se frem til at få en varmepris på et lavere niveau end tidligere. Men dispensationen til de 35 dyreste i 2011 løser desværre ikke hele barmarksproblemet. Mindst 35 andre små kraftvarmeværker er stadigvæk bundet til en dyr naturgas, hvilket medfører høje varmepriser. Dvs., at vi kan forvente at Landsdækkende rådgivning til energisektoren siden 1930. www.moe.dk andre barmarksværker vil toppe prislisterne i årene fremover, når varmepriserne skal opgøres. Derfor skal der arbejdes for, at dispensationsordningen bliver udvidet, så den kommer til at dække de resterende barmarksværker rundt om i landet. Dette bliver nødvendigvis ikke nogen nem opgave, da politikkerne er meget fokuseret på de mistede afgifter i forbindelse med dispensation fra naturgas. Men mon ikke det skulle være muligt, at lave et afgiftssystem indenfor energiområdet, der ikke binder mindre bysamfund med alt for høje varmepriser. Opfølgning på initiativer blandt barmarksværker Navn: Solvarme Optimering af ledningsnet Ejsing Fjernvarmeforsyning x Pille kedel/ Tør træflis Fliskedel Halm kedel Tættere samarbejde med naboværk Fusion med naboværk Forlængelse af afskrivningsperiode på bygninger og ledningsnet Andre initiativer x Brøns Kraftvarmeværk x Gassum-Hvidsten Kraftvarme x x x x x Gørløse Fjernvarme Værket købes af E-ON Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværk Transmissionsledning x Lendum Kraftvarmeværk x x Rejsby Kraftvarmeværk x x Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk x Sdr. Herreds Kraftvarmeværker x Øland Kraftvarmeværk x x x x x x x x Veddum-SkelundVisborg Kraftvarmeværk Transmissionsledning Mellerup Kraftvarmeværk* Meløse St. Lyngby Energiselskab* Præstbro Kraftvarmeværk* Sønderholm Kraftvarmeværk x Thorshøj Kraftvarmeværk* Ulbjerg Kraftvarmeværk* Øster Hurup Kraftvarmeværk x Aadum Kraftvarmeværk Transmissionsledning * Beslutning stadig i proces ■ Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 11 Klar til fremtidens fleksible energisystem Af Rasmus Munch Sørensen Energiplanlægger og Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent Energinet.dk Omstillingen til et fossilfrit Danmark kræver store indsatser de kommende år. Anlæg, der bygges i dag, skal kunne indgå i fremtidens energisystem, hvor store mængder vindenergi vil have betydning for udformningen af energiproducenternes rammevilkår. Et gennemgående element i omstillingen er, at der bliver behov for frit at kunne veksle mellem energiformerne ”som vinden blæser” – det kalder vi det fleksible energisystem. Hvorfor skal vi have et mere fleksibelt energisystem? Et enigt Folketing (på nær Liberal Alliance) har med energiforliget fra marts 2012 lagt en ambitiøs, men absolut mulig linje for at fastholde Danmark blandt verdens førende inden for vedvarende energi. Energiforliget lægger op til, at der nu trækkes i arbejdstøjet, og at omstillingen skal tage fart frem mod 2020. Selv om energiforliget strækker sig længere, end hvad politiske aftaler ofte gør, så er realiteten dog, at investeringer i fx ny energiinfrastruktur eller kraftværker ofte har en teknisk og økonomisk levetid på 15-20 år eller længere. Derfor er det helt afgørende at forholde sig til, hvilken fremtid der venter på den anden side af 2020, så vi gør vores bedste for at undgå store investeringer, der ikke er fremtidssikrede. I Danmark har vi – til stor misundelse rundt om i verden – et Folketing, der overvejende er enige om også den langsigtede kurs for dansk energipolitik. Her følger nogle pejlemærker: • 2020: 50 pct. af traditionelt elforbrug skal dækkes af vind • 2020: 40 pct. reduceret CO2-udledning i forhold til 1990 (regeringsgrundlag) • 2030: Kul udfaset fra centrale værker (regeringsgrundlag) • 2035: El- og varmeforsyning fossilfri (regeringsgrundlag) 12 Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 - Hvordan påvirker det fremtidige vilkår for de danske energiproducenter? De danske VE-ressourcer – meget vindkraft, men begrænset biomasse Danmark har meget store ressourcer med vedvarende energi i form af blandt andet biomasse, bioaffald, vindkraft, sol, geotermi mv. Vindkraften udgør en særlig stor ressource i Danmark, der har adgang til nogle af de bedste offshore vindkraftarealer i EU. Biomassen er helt central til at supplere vindkraften på de områder, hvor el ikke er hensigtsmæssig, og som backup, når der ikke er tilstrækkelig produktion af vindkraft. Men biomassen er både i Danmark og globalt en begrænset ressource, særligt hvis man vil undgå at inddrage større landbrugsarealer til produktion af bioenergi. Energinet.dk har i sine beregninger antaget, at Danmarks biomasse- og bioaffaldsressourcer skønsmæssigt og bæredygtigt kan levere 250-300 PJ årligt, som skal sammenholdes med, at vi i dag bruger ca. 800 PJ (fossilt og VE) energi årligt. Samtidig forventes det, at blandt andet energibehovet i transportsektoren vil fortsætte med at vokse de kommende årtier. Der er således behov for at ”fylde” store mængder vindkraft ind i systemet, og der er behov for, at hele energisystemet fremover bliver endnu mere energieffektivt end i dag. Figur 1 viser en estimering af de nationale VE-energiressourcer, og hvor stor en andel der i dag er udnyttet. Figur 1. Danske ressourcer til vedvarende energi baseret på materiale fra Klimakommissionen 2010. Af figuren fremgår det endvidere (blå del af søjle), hvor stor en andel der i dag er anvendt. Det totale brutto energiforbrug i 2011 (blå linie) og et brutto energiforbrug i 2050 ved et højeffektivt energisystem fremgår også (grøn stiplet). Energinet.dk har analyseret forskellige udviklingsforløb frem til 2050. Beregningerne peger på, at en udbygning fra dagens ca. 4 GW vindkraft og 0,3 GW solceller til i 2050 at have 15-20 GW vindkraft suppleret med 4 GW solceller sammen med knap 300 PJ biomasse er tilstrækkeligt til at forsyne Danmarks samlede energiforbrug på årsbasis. Dette er under forudsætning af, at transportsektoren som forventet vokser markant, og at energisystemet er væsentligt mere energieffektivt end i dag. Analysen viser dog også, at hvis ikke man er meget energieffektiv, skal der væsentligt større mængder vindkraft til (25-35 GW), hvilket markant fordyrer energisystemet, både med hensyn til produktion, infrastruktur og balancering. I de kommende årtier er der behov for at udvikle et energisystem, der kan fungere med meget store mængder fluktuerende vindkraft og solceller, og som bruger biomassen hensigtsmæssigt og energieffektivt – et fleksibelt energisystem med gode dynamiske egenskaber. Behov for stærk infrastruktur og fleksible værker til energikonvertering Danmark forstærker i de kommende år elsystemet med kraftige forbindelser mod udlandet. Dette tiltag er en omkostningseffektiv måde at balancere en del af den fluktuerende vindproduktion. Men der er behov for en lang række andre tiltag for at balancere den fluktuerende vindkraft og solceller. De forskellige energibærere (el, varme, gas, flydende brændstoffer) har meget forskellige styrker og svagheder. El er dyrt at lagre, hvorimod varme og gas er billigere at lagre og dermed mere prisstabilt. Fjernvarmen kan bidrage med stor fleksibilitet og energieffektivitet ved etablering af varmepumper, overskudsvarme fra biomasseraffinering, kraftvarme, solvarme, varmelagring mv. Integration af energisystemerne er derfor vigtigt. Fremtidens kraftværker, både centrale og decentrale, spiller en afgørende rolle i at få disse markeder godt integreret og sikre en stabil energiforsyning. Danmark har de seneste årtier øget energieffektiviteten og øget fleksibiliteten i energisystemet, hvor et af de vigtigste tiltag har været integration af el og varme i form af samproduktion på kraftvarmeværker. I de kommende årtier har vi behov for at gå videre ad denne vej – at udvikle værker som kan binde energimarkederne sammen. Fremtidens værk binder de forskellige energisystemer sammen Der sker i disse år en udbygning med biomasseanlæg, der primært producerer varme. Set i forhold til at biomassen er en relativt knap ressource, jf. figur 1, er der behov for at styrke udviklingen over mod anlæg, der nyttiggør biomassen over mod flere energimarkeder. Herunder produktion af el til spidslast og produktion af biogas og andre brændstoffer. Anlæg, der kan konvertere mellem de forskellige energiformer (el, gas, varme, biobrændstoffer) og dermed Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx • Risikoanalyse • Udarbejdelse af udbud • Løbende forsikringsrådgivning • Rådgivning i skadessituationer • Årlig forsikringsgennemgang • Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på www.aon.dk Gunnar Jørgensen d 3269 7418 m 4019 7630 guj@aon.dk Niels K. Pedersen d 3269 7429 m 2938 2506 nkp@aon.dk Margit Nissen d 3269 7472 man@aon.dk Martin Lambert d 3269 7473 m 2613 2193 mla@aon.dk Kraftvarme Nyt Peter Dalsgaard d 3269 7443 m 4074 7217 ped@aon.dk FE B R U AR 2013 13 Klar til fremtidens – fortsat ”binde” energisystemerne sammen, har i dag meget forskellig grad af teknologisk modenhed. Nogle teknologier er i dag modne til anvendelse i større skala, hvorimod andre står foran et større udviklingsforløb, inden de er modne til udrulning i kommerciel skala. En indikativ skitsering af forskellige konverteringsteknologiers modenhed fremgår af figur 2. Figur 2. Skitsering af udviklingen i konverteringsteknologier. Figuren er indikativ og tager afsæt i data fra Teknologikataloget 2012 og Alternative drivmidler 2012. Som det fremgår af figur 2, er teknologi til at konvertere el til varme, fx ved store varmepumper i fjernvarmesystemet, teknologisk relativt moden. Anlæg til anaerob biogasproduktion er også relativt modne. Termisk forgasning er en teknologi, som historisk har været anvendt til produktion af bygas ud fra kul, men som Figur 3. Integration af el, gas, varme og biofuel. 14 Kraftvarme Nyt FE B R U AR er i en udviklingsfase sådan at den kan blive gjort kommerciel til gasproduktion ud fra biomasse restprodukter og affald. Produktion af 2. generations bioethanol kan omsætte en del af biomassen fra eksempelvis restafgrøder som halm til brændstoffer, og restprodukterne kan indgå i et samspil med øvrige processer, eksempelvis anaerob forgasning. På længere sigt kan el til gas-teknologier (elektrolyse) være vigtige i forhold til markedsintegrationen. Med denne teknologi kan der produceres syntesegas eller hydrogen, som kan anvendes i forskellige katalytiske eller biologiske processer til produktion af brændstoffer til transport, opgradering af biogas osv. Samlet er der en række muligheder for integration af energi- og stofstrømmene, så den nødvendige energieffektivitet og omkostningseffektivitet kan sikres. I figur 3 er der illustreret et eksempel på, hvordan en eller flere af konverteringsprocesserne i figur 2 kan integreres ved et samspil mellem energisystemer og anlæg. Fremtidens værk kan således udgøre en helt afgørende brik i at sikre en fleksibel og omkostningseffektiv energiforsyning. Hvilke af de beskrevne elementer der konkret kan bringes i spil på det enkelte værk, det afhænger i høj grad af værkets størrelse, adgang til lokale ressourcer og forsyningsopgave, og det forudsætter en specifik analyse. Set i forhold til teknologisk modenhed er særligt el til varme (store varmepumper) modent til at få en rolle i kraftvarmeværker i de kommende år. Nogle af teknologierne er mest velegnede til store enheder, eksempelvis omsætning af biomasse ved forgæring, termisk forgasning mv., hvorimod el til varmeteknologierne er velegnede i alle anlægsstørrelser, og de kan få en væsentlig rolle også på mindre decentrale kraftværker og værker, der i dag har rene biomassevarmekedler. ■ 2013 Kraftvarmedag lørdag, den 16. marts 2013 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne 9:30Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer 10:30 • Dagsorden ifl. vedtægterne Forventet afslutning på generalforsamling – derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30Implementering af det nye energiforlig omkring biogas, industri og fjernvarme • Regeringens udspil v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV) 12:00 • Oppositionens indspil v/ MF Lars Christian Lilleholt (V) 12:15 Spørgsmål fra salen 12:30 Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Gassens rolle i det fremtidige energisystem • Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren? v/ Susanne Juhl, Adm. direktør, HMN Naturgas I/S 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne 15:00Den nye energispareaftale • Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber v/ Mette Hansen, Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme 15:20 Spørgsmål fra salen 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker Bestyrelsens beretning for 2012 2012 blev året, hvor den nye energiaftale kom i hus. Aftalen blev forsinket af både et regeringsskift og af vanskelige forhandlinger, men nu ligger den på bordet, og linjerne er udstukket for de kommende år. Forud for aftalens indgåelse har foreningen været i bred dialog med energipolitiske ordførere fra både rød og blå blok med henblik på at få så god en aftale som muligt. På flere felter er vi blevet hørt, men vi må erkende, at det ikke er blevet mindre krævende at drive et kraftvarmeværk, når der skal tages hensyn til både markedskræfter og politiske beslutninger. For foreningen ligger der en særlig udfordring i at få lovgivningen omformet til overskuelige rutiner ude på værkerne, så byrderne ikke bliver tungere end nødvendigt. Energiaftalen af 22. marts 2012 Energiaftalen skal indfri vores reduktionsmål på 40 pct. CO2 i 2020 med 1990 som basisår. Aftalen bygger på princippet om først at høste energibesparelser, hvorefter VE-udbygning er tilføjet, indtil reduktionsmålet for 2020 er opfyldt. Energiaftalen omfatter alle dele af energisektoren – både produktion og forbrug. I aftalen indgår øgede energispareforpligtelser for energiselskaberne på plus 75 pct. i 2013-2014 og på plus 100 pct. i 2015-2020. På VE-siden skal der ske en udbygning af vindkraft på 2000 MW, hvilket vil få betydning for kraftvarmesektoren, der i endnu højere grad skal afbalancere vind. Biogassen får markant bedre vilkår.Støtten hæves til 115 kr./GJ i 2012 – det svarer til en elafregningspris på 1,15 kr./kWh. Støtten gives ikke kun til fremstilling af kraftvarme, men til alle anvendelser, dog gælder lavere tilskudsregler for biogas til industriel proces og transport. En del af tilskuddet er gjort afhængig af naturgasprisen, således at tilskuddet aftrappes ved stigende naturgaspriser. Anlægstilskuddet hæves fra 20 pct. til 30 pct., og de kommunale naturgasselskaber får adgang til at engagere sig i biogasproduktion. Derudover er der afsat 22,8 mio. kr. i 2012-15 til taskforce og biogasrejsehold. De forskellige tilskud skal notificeres i EU og forventes at træde i kraft, så udbetaling kan ske omkring sommer 2013. Yderligere VE-udbygning sker ved omlægning fra kul til biomasse på centrale værker. Til det formål er udviklet en netto-fordelsmodel, der giver friere adgang til at fordele den afgiftsmæssige fordel mellem varmekunder og varmeproducent. Princippet gælder for værker over 25 MW. 35 decentrale kraftvarmeværker med de højeste varmepriser får lov til at installere en 1 MW biomasse kedel og blive løst af kraftvarmeforpligtelsen og den omkostningstunge aftagepligt på naturgas. Værkerne er udvalgt på baggrund af anbefalinger fra Foreningen og Dansk Fjernvarme. De 35 værker indgår i loven ved navns nævnelse, så ingen er i tvivl om ordningens afgrænsning. Fra 2013 må der ikke installeres olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 er det slut med udskiftning af oliefyr i fjernvarme- og naturgasområder. Der bliver afsat 42 mio. kr. til fremme af alternativer til oliefyr. Til fremme af VE til proces afsættes 250 mio. kr. i 2013, og 500 mio. kr. årligt frem mod 2020. Dertil kommer anlægstilskud og mulighed for driftstilskud, hvis VE anvendes til fjernvarme. Der afsættes desuden 30 mio. kr. årligt til et el-produktionstilskud på 3 øre/kWh til industriel kraftvarme. Disse værker belastes særlig hårdt af den forhøjede NOx-afgift, der trådte i kraft 1. juli 2012. De 3 øre/kWh er en kompensation herfor, hvilket skulle sikre en fortsat samproduktion. Endelig lyder aftalen på udbygning af smarte el-net, ny el-udvekslingskapacitet, fjernaflæste timemålere hos alle el-forbrugere og øget konkurrence på el-markedet ved omlægning til kun én regning uanset valg af el-leverandør. Der er andre mindre tiltag, og der afsættes en række puljer til analyser. Finansiering af aftalen sker via PSO, tariffer og gennem forsyningssikkerhedsafgiften, så staten ikke mister provenu i forbindelse med omlægning fra fossile brændsler til VE. Af hensyn til konkurrenceevnen indføres særlige lempelser for procesenergi. De her nævnte tiltag har alle direkte eller indirekte betydning for vores medlemmer, men foreningen vil gøre sit til, at opgaverne bliver til at håndtere for de enkelte værker. F.eks. det nye tiltag med en Aktørfuldmagt til energibesparelser. Politiske tiltag og resultater Tiltag vedr. energispareforpligtelse Den 13. november 2012 blev der indgået aftale mellem ministeriet og aktørerne i sektoren. Aftalen udstikker regler for indfrielse og håndtering af energispareforpligtelsen. For at hjælpe værkerne med at gennemføre og dokumentere de krævede energispareforpligtelser, har foreningen sammen med Dansk Fjernvarmes Projektselskab taget initiativ til et nyt branchetilbud – eller sagt lidt populært: ”Hvis I holder styr på den røde tråd, holder vi styr på resten!” Vi tager os af indberetning og administration, af intern og ekstern audit og kvalitetssikring, og vi kan vejlede om yderligere besparelser. Kort sagt: Vi fletter det tov, der binder opgaverne sammen. Tilbage bliver ’den røde tråd’, der står for de dokumenterede besparelser, værkerne kan hente i eget regi. Vil man gøre brug af dette tilbud, skal man udfylde en Aktørfuldmagt, der fås ved henvendelse til foreningen. Energibeskatningsdirektivet vedr. outputbeskatning. Revisionsfirmaet PwC har på anmodning fra foreningen uarbejdet et notat vedr. ’output-beskatning’, dvs. beskatning hos slutforbrugeren i stedet for beskatning af det indfyret brændsel. Energibeskatningsdirektivet omfatter både energiafgifter og miljøafgifter, som CO2-afgift, NOx-afgift og svovlafgift. Konklusionen fra PwC lyder, at output-beskatning af varme falder uden for energidirektivets anvendelsesområde. Det er således ikke klart, om man kan vælge opkrævning af afgift ved slutbruger, selv om minimumssatserne i direktivet overholdes. Hvis beskatningsforholdene skal ændres, skal der indledes drøftelser med Skatteministeriet og Europaministeriet vedr. eventuelle ændringer eller præciseringer, så afgifter kan opkræves ab forbruger. På baggrund af denne konklusion henvendte foreningen sig til daværende Skatteminister Thor Möger Pedersen. Vi beskrev, hvordan en kombineret input- og output-beskatning kunne skrues sammen under hensyn til gældende regler i energibeskatningsdirektivet. Foreningen finder stadigvæk, at der er dybt uretfærdigt, at nogle forbrugere belastes stærkt af afgiften på ledningstab, mens andre ikke har samme omkostning. Biogas-el på markedsvilkår I forbindelse med energiaftalen lykkedes det omsider at få åbnet op for biogas-el på markedsvilkår. Løsningen er desværre ikke så fleksibel, som vi havde ønsket. Hvis man går ind i ordningen, skal man varsle ændringen 3 mdr. forud, og man skal binde sig for et år ad gangen. Samme varsel på 3 mdr. gælder, hvis man vil træde ud af ordningen – fristerne er i øvrigt svarende til frister for at træde ind i eller forlade tre-leds-tariffen. Bioforgasning sikret samme vilkår som biogas Som energiaftalen lå, var tilskud til bioforgasning faldet fuldstændig ud, hvilket efterlod Skive Fjernvarme i en yderst vanskelig situation. Problemet blev dog løst, idet vores direktør tog initiativ til et møde mellem direktør Tage Meltofte, Skive Fjernvarme og de energipolitiske ordførere Rasmus Helveg Pedersen (R) og Lars Christian Lilleholt (V). Efter de to møder var bioforgasning igen omfattet af reglerne for biogas. Ny taskforce for biogas Gruppen, der er nedsat i henhold til energiaftalen, skal bidrage til at sikre den fortsatte udbygning af biogas frem mod 2020. Der er stor rift om de midler, der er stillet til rådighed for biogasudbygning, og den afsatte pulje er for længst overbooket. Temadage og konferencer Temadag på Sabro Kro om den nye energiaftale Den 28. juni 2012 indbød foreningen til et møde om den nye energiaftale. Flemming G. Nielsen, kontorchef i Energistyrelsen, gav en grundig gennemgang af den politiske aftale med særlig vægt på forhold, der vedrører kraftvarmesektoren. Martin Windelin, kontorchef i Varme, fortalte efterfølgende om de nye opgaver, der venter Energitilsynet. Inden udgangen af 2013 skal der udarbejdes en analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning med fokus på det overordnede politisk-strategiske element. Chefkonsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen gennemgik de nye afgifter med særlig vægt på NOx-afgiften og den nye forsyningssikkerhedsafgift, der skal dække det hul i statskassen, der kommer, når vi sparer på energien og omlægger til afgiftsfri VE. Seniorøkonom Nina Lei Jacobsen fra Energinet.dk belyste forholdene for afregning af biogas, og som sidste indlægsholder fulgte Ivan Ibsen, partner i PwC, op på forhold vedr. tilbagebetaling af afgift på stilstandsvarme, hvor SKAT har valgt at imødekomme værkerne. Konference om bio- og naturgassen rolle i Danmark Energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V) havde i samarbejde med Naturgas Fyn og Foreningen inviteret til gasdag på Christiansborg den 4. september. Klima- og energiminister Martin Lidegaard tog udgangspunkt i skifergassen, der har medvirket til en kraftig reduktion af USA’s CO2udslip. Adm. direktør Torben Möger Pedersen, Pension Danmark mente, at pensionsmidler snart ville finde vej til biogasprojekter, og Bjarke Pålsson, adm. direktør for Naturgas Fyn argumenterede for en hurtig introduktion af gas i transportsektoren. Bo Ramsberg, direktør i svenske Fordonsgas redegjorde for de svenske erfaringer. Energipolitisk Åbningsdebat For 12. år i træk inviterede foreningen til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg. Steen Gade (SF), formand for Folketingets Klimaog energiudvalg, konstaterede indledningsvis, at det ny energiforlig sikrer Danmark en førende placering på energi- og klimaområdet. Anders Eldrup, fhv. direktør i DONG Energy, præciserede, at det fremover gælder om at træffe de rigtige valg ud fra en vifte af løsninger, mens Concitos nye direktør, Thomas Færgeman gav energiaftalen høje karakterer med undtagelse af transportområdet, hvor aftalen falder helt igennem. Søren Gade, nu direktør for Landbrug og Fødevarer tog udgangspunkt i landmandens rolle i hele spektret for bioenergi, hvilket faldt fint i tråd med Anne Grete Holmsgaards indlæg, i sin egenskab af direktør for BioRefining Alliance. Traditionen tro var der livlig politisk debat, hvilket fem oplagte energiordførere stod for. Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Steen Gade (SF), Per Clausen, Enhedslisten, Thomas Danielsen (V) og Mike Legarth (K) – alle kom med deres bud på den energipolitiske fremtid. Adm. direktør hos HMN, Susanne Juhl, mente, at forliget åbnede store perspektiver for gassektoren, mens fire varmeaktører var mindre imponerede og mere optaget af hverdagens sten i skoen. De fire aktører var teknisk direktør Claes Fuglsang fra Sophus Fuglsang Export Maltfabrik, adm. direktør Frands Jepsen fra Knud Jepsen A/S, Gustav Madsen, formand for Lemvig Biogasanlæg og driftsleder Steen Thøgersen fra Bramming Fjernvarme. Steen Thøgersen påpeger, at decentrale gasfyrede kraftvarmeværker har mistet konkurrenceevnen på el-siden op imod kondensdrift og på varme-siden til individuel opvarmning: 1. Decentrale kraftvarmeværker betaler simpelthen for meget i forskellige afgifter og transportomkostninger, som jo ikke er adfærdsregulerende. 2. Decentrale kraftvarmeværker er pålagt at anvende gas i forudsætningsskrivelsen. 3. En afklaring af grundbeløb presser sig meget på, hvis det er hensigten, at decentral kraftvarme skal stå effektivt til rådighed. 4. Gasfyret kraftvarmeværker belastes så hårdt med afgifter, når spildvarme fra centrale kraftvarmeværker bare må bortledes og dermed miste fordelen ved kraftvarme f.eks. ved afgiftsbelægning af spildvarme. 5. Det vil være uacceptabelt at gå ud i nye udstykninger, da vi har tabt konkurrenceevnen til træpiller, varmepumper luft/luft, jordvarmepumper og individuel naturgas. Det må kunne gøres bedre. En yderst veloplagt Klima- og energiminister, Martin Lidegaard, boltrede sig på den energipolitiske scene og slog fast, at der ude i verden er bud efter vores ideer og visioner. Lige så veloplagte var de to moderatorer, Kim Behnke, Energinet.dk og Birgit Nørregaard fra Energinet.dks Interessentforum, der førte os sikkert gennem konferencen. Efter en borgmesterrunde, hvor energiaftalen blev set på med kommunale øjne, og en runde, hvor det var topaktører i energisektoren, der havde ordet, blev fødevareminister Mette Gjerskov introduceret. Hun satte biogasudbygningen i centrum som en win-win situation, men præciserede samtidig, at vi ikke skal have tyske tilstande. Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt afsluttede konferencen på fineste vis med en indholdsrig tale, der sluttede med en tak til foreningen for det engagement, foreningen altid udviser. Kraftvarme Nyt Foreningens fagblad har økonomisk set levet op til budgettet. Udgivelsesmæssigt er medieplanen fulgt – med en undtagelse: I oktober udkom bladet med fire ekstra sider, så der blev plads til grundig dækning af både Christiansborg-arrangementet og øvrigt stof. Vores trofaste annoncører har igen i år bakket op om Kraftvarme Nyt. Det er vi glade for og siger tak – en tak, der også gælder dem, der har bidraget med artikler. Desuden minder vi om, at både artikler og links til annoncører kan findes på hjemmesiden. Vi sætter en ære i at holde vores læsere opdateret i forhold til udviklingen på energiområdet – den tekniske såvel som den politiske. Er der emner, vi har overset – eller ting, I ønsker uddybet – må I endelig sige til, så Kraftvarme Nyt fortsat kan stå som et læseværdigt fagblad. Aktivitet i datterselskaber: Decentral Gashandel ApS: I maj og november blev henholdsvis 16. og 17. udbudsrunde afviklet. Samlet blev der formidlet 18,4 mio. m3 naturgas på 2-årige kontrakter til 54 forbrugssteder. Naturgas Fyn A/S vandt begge licitationer, der tog udgangspunkt i DONG Energy’s erhvervspris. I 16. udbudsrunde blev der desuden udbudt 1.7 mio. m3 naturgas på basis af priser via NCG-indekseret børs. Dette udbud gik ligeledes til Naturgas Fyn A/S I 17. runde blev 0.9 mio. m3 naturgas udbudt på en 1-årig kontrakt på basis af Nord Pool Spot Gas-børs. Dette udbud blev vundet af HMN Gashandel A/S. Decentral Energihandel Aps: Ifølge energiaftalen er kravet til værkernes dokumenterede besparelser øget med henholdsvis 75 pct. i 2013-2014 og 100 pct. i 20152020. Som tidligere nævnt står foreningen parat med aktørfuldmagt, så papirarbejdet bliver til at overskue, og med mulighed for køb og salg af energibesparelser er foreningens medlemmer godt dækket ind. De, der sælger energibesparelser, skal huske, at tilbagebetalingstiden fremadrettet skal være mere end et år. Det gælder for kontrakter, der er indgået i 2013 og fremover. Kontrakter, der er indgået i 2012 til levering i f.eks. august 2013, er derimod omfattet af de gamle vilkår. Foreningen er repræsenteret i følgende organer og fora: Energinet.dk’s Interessentforum Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Fjernvarmens samarbejdsorgan (SAU) Det højteknologiske netværk – VE-Net Dansk Fjernvarmes Udviklingscenter (FVU) Biogas Taskforce. s udlevere Program ltagere e til alle d på gen/ orsamlin lf a r e n e n G medage Kraftvar Agerhatten 16A, 1. tv. 5220 Odense SØ FABRIKSVEJ 14 • POSTBOX 44 • DK-6960 HVIDE SANDE Phone: +45 97 31 10 45 • Fax: +45 97 31 16 77 info@as-scan.com • www.as-scan.com as:scan industries a green industry for a greener future! as:scan industries Træfpunkter INF Tlf.66 17 17 72 Fax66 17 19 35 OR MA TIO N mail@fdkv.dk www.fdkv.dk Har du også svært ved at ramme den laveste fastpris? Vil du være sikker på en gennemsnitlig terminspris og høj budgetsikkerhed, bør du vælge Porteføljegas. Porteføljegas er fra Naturgas Fyn. Vi indkøber løbende din gas i månederne inden din leveringsaftale træder i kraft. Din fastpris bliver herefter beregnet som et gennemsnit af de daglige handler. Med Porteføljegas kan du altså opnå høj budgetsikkerhed til en gennemsnitlig terminspris. Porteføljegas giver dig også fleksibilitet. I tilfælde af at prisen falder markant i indkøbsperioden, kan du til enhver tid prissikre den mængde, som ikke allerede er fastlåst. Kontakt os og få en gennemgang af Porteføljegas og dine muligheder. Sjælland Christian Smidt tlf. 5149 7503 Fyn Niels Egedal tlf. 4034 1831 Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf. 5149 7382 Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf. 4034 1856 Til hele Danmark Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet. Se mere på www.naturgasfyn.dk 18070_NGF_A4_Ann_Erhverv_portefoelje.indd 1 Kraftvarme Nyt FE B R U AR 12/10/12 2 0 1 309.06 19 stAtIstIk MInI Anlæg – nOVEMBER Anlæg Fabrikat Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Sjørup Ældrecenter Hobro Idrætscenter Rydhave Slots Ungdomsskole I alt: Deutz/MWM Polo(2) XRGi (3) XRGi (2) År El/varme Effekt kW 1987 1995 2006 2007 120/240 15/38 15/30 13/26 Drifttimer 763 1.974 2.737 Brændsels Brændsels ElElforbrug forbrug/h produktion produktion/h 3 3 m kWh kWh m 34.104 44,70 70.595 93 13.326 10.295 57.725 6,75 28.724 Elsalg kWh Elkøb kWh 2.555 2.555 14.565 8.896 16.603 1.902 41.966 Elsalg kWh Elkøb kWh 4.443 4.443 7.969 8.282 12.480 3.645 32.376 Elsalg kWh Elkøb kWh 50.101 217.966 162.991 84.423 40.504 505.884 15 99.319 Dækning af eget elforb. % 82,37 63,37 stAtIstIk MInI Anlæg – DECEMBER Anlæg Fabrikat Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Sjørup Ældrecenter Hobro Idrætscenter Rydhave Slots Ungdomsskole I alt: Deutz/MWM Polo(2) XRGi (3) XRGi (2) År El/varme Effekt kW 1987 1995 2006 2007 120/240 15/38 15/30 13/26 Drifttimer 720 2.061 2.781 Brændsels Brændsels ElElforbrug forbrug/h produktion produktion/h 3 3 m kWh kWh m 37.790 52,49 61.833 86 16.331 14.970 69.091 7,92 28.731 14 90.564 Dækning af eget elforb. % 87,81 69,72 ÅRSStAtIStIk MInI Anlæg – 2012 Anlæg Fabrikat År El/varme Effekt kW Drifttimer 1987 1989 1995 2007 120/240 60/140 15/38 13/26 7.202 18.864 Brændsels Brændsels ElElforbrug forbrug/h produktion produktion/h m m kWh kWh 315.690 50 625.927 81 132.436 7 281.671 14 3 Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg (* Hobro Idrætscenter (** Sjørup Ældrecenter (** Rydhave Slots Ungdomsskole (*** I alt: Deutz/MWM Frichs Polo(2) XRGi (2) 3 98.680 50.101 Dækning af eget elforb. % 72,54 63,34 (* Mangler: Driftstimer januar måned (** Mangler: Maj måned (*** Mangler: Januar måned Reducér fremløbstemperaturen med Mita-Teknik OPTI-TEMP Med Mita-Tekniks OPTI-TEMP løsning optimeres varmeværkets fremløbstemperatur, tryk og flow i alle døgnets 24 timer. › Let at integrere › Dækker 1 års energisparekrav › Sikrer langsigtet indtjening › Tilbagebetalingstid under 2 år Kontakt os i dag og lad os øge din indtjening: +45 8665 8600 - mail@mita-teknik.com - www.mita-teknik.com ® Læs mere 20 Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 Great at Control StatiStik Store anlæg – noVeMBer kraftvarmeværker Lendum Kraftvarmeværk Nr. Nissum Kraftvarme Nørager Fjernvarme Bramming Fjernvarme Præstbro Kraftvarmeværk Blenstrup Kraftvarmeværk Hallund Kraftvarmeværk Klitmøller Kraftvarmeværk Aadum Kraftvarmeværk Rejsby Kraftvarmeværk Oue Kraftvarmeværk Manna-Thise Kraftvarmeværk DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Brøns Kraftvarmeværk Danish Malting Group i alt Fabrikat Bergen Bergen Caterpillar (2) Caterpillar(4) Dorman Dorman Jenbacher Jenbacher(2) Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Wärtsilä (2) Størrelse el/Varme kW Brændsel forbrug m Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varmegns. elvirknings- Varmetotal Smørolie timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kWh total MWh MWh MWh MWh total kWh % grad % grad % liter 1330/1621 2690/3090 1000/1700 21.141 251.285 4.059 11.184 32.681 140 413.790 130.623 50.562 67.936 63.033 70.440 59.936 37.132 76.267 1.290.209 72 427 16 13 185 1 265 754 302 321 287 331 270 165 60 3.470 800/1200 800/ 660/803 736/810 741/1040 922/ 922/1092 922/1200 922/1400 926/1200 5500/6000 3 89,00 37,00 0,00 85,30 174,32 87,24 214,13 0,10 146,78 121,00 155,00 14,00 83,50 0,00 99,70 44,43 61,40 101,54 94,00 1.147,00 16,00 47,00 126,00 0,00 172,63 535,23 218,33 290,00 260,83 298,90 244,60 145,97 345,00 3.941,48 111,00 1.440,00 22,80 55,00 206,00 1,00 266,61 869,70 318,00 434,00 398,00 444,00 355,50 321,00 370,00 5.612,61 1.305,56 2.686,18 987,65 3.615,38 681,08 0,00 651,43 709,86 722,93 903,43 908,82 903,02 904,59 884,64 5.750,00 40,42 41,50 35,84 38,20 35,05 0,00 3,79 37,25 39,25 38,81 37,62 38,58 37,10 35,74 41,12 47,73 52,10 51,06 44,71 57,30 64,94 5,86 60,53 57,18 58,08 57,40 57,30 53,92 78,59 44,10 88,15 93,59 86,90 82,91 92,35 64,94 9,65 97,78 96,43 96,88 95,02 95,88 91,02 60,00 250,00 3,00 200,00 40,00 0,61 0,21 0,18 4,04 0,30 27,00 175,00 31,00 31,00 238,00 34,00 0,15 0,31 0,13 0,10 0,87 0,11 85,23 Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 28 timer med forbrug på 8.194 m3 gas Nørager Varmeværk: Forbrugt 22 liter lud, kondensat. Rejsby Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 2.296 m3 gas. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 797 m3 gas og varmeproduktion på 9 MWh. Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 17 m3. REGULER 30 m3. Kørt på kedel med gasforbrug på 622.039 m3 og varmeproduktion på 7.234 MWh. Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 438 MWh varme på kedel. StatiStik Store anlæg – DeCeMBer kraftvarmeværker Lendum Kraftvarmeværk Nr. Nissum Kraftvarme Nørager Fjernvarme Bramming Fjernvarme Blenstrup Kraftvarmeværk Hallund Kraftvarmeværk Klitmøller Kraftvarmeværk Aadum Kraftvarmeværk Rejsby Kraftvarmeværk Oue Kraftvarmeværk Manna-Thise Kraftvarmeværk DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Brøns Kraftvarmeværk Danish Malting Group i alt Fabrikat Bergen Bergen Caterpillar (2) Caterpillar(4) Dorman Jenbacher Jenbacher(2) Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Jenbacher Wärtsilä (2) Størrelse el/Varme kW Brændsel forbrug m Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varmegns. elvirknings- Varmetotal Smørolie timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kWh total MWh MWh MWh MWh total kWh % grad % grad % liter 1330/1621 2690/3090 1000/1700 52.651 342.654 29.454 204.509 8.300 40.719 196.731 22.886 60.627 70.448 81.417 125.538 32.602 199.025 1.467.561 175 576 115 258 47 260 1.144 136 285 317 380 560 130 179 4.563 800/ 660/803 660/810 741/1040 922/ 922/1092 922/1200 922/1400 926/1200 5500/6000 3 67,24 143,49 99,11 213,73 4,27 446,49 94,00 140,00 26,00 98,70 91,56 154,60 28,00 258,10 0,00 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 703 m3. REGULER 227 m3. Kørt på kedel med gasforbrug på 819.504 m3 og varmeproduktion på 9.522 MWh. Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 478 MWh varme på kedel. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 70 timer med forbrug på 25.603 m3 gas. 236,00 1.568,00 117,50 930,00 31,00 170,61 803,70 99,02 260,00 291,74 345,00 511,40 119,56 890,00 6.373,52 273,00 1.973,00 167,60 1.091,00 51,00 263,23 1.269,80 138,00 381,00 442,00 509,00 737,40 317,00 961,00 8.574,03 1.348,57 2.722,22 1.019,97 3.604,65 659,57 656,17 702,54 728,07 912,28 920,31 907,89 912,73 919,68 4.972,07 40,75 41,60 36,27 41,34 33,95 38,09 37,14 39,33 38,99 37,65 38,52 37,03 33,34 40,65 47,14 52,35 51,73 48,50 55,86 58,77 58,68 54,82 57,13 57,04 56,83 53,40 88,39 43,90 87,89 93,95 88,00 89,84 89,81 96,86 95,82 94,15 96,12 94,68 95,36 90,43 84,55 60,00 430,00 25,00 500,00 0,24 0,26 0,20 0,51 25,00 233,00 13,00 41,00 28,00 41,00 0,14 0,28 0,12 0,15 0,09 0,11 20,00 1.510,00 0,16 1,61 Nørager Varmeværk: Synk. fejl på M1. Rejsby Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 12.396 m3 gas. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 29.461 m3 gas og varmeproduktion på 350 MWh. Motor har ikke kørt fra 17.12. p.g.a. defekt turbo. Turbo blev monteret 22.12., men motor kunne stadig ikke køre p.g.a. fejl på EMS 2000. ÅrSSTATISTIk STorE AnlæG 2012 Anlæg Fabrikat Størrelse Brændsels El/Varme Forbrug kW m Bergen 1330/1621 728.169 Bergen 2690/3090 2.481.153 Caterpillar 1000/1700 229.221 Caterpillar (4) 1.121.428 Dorman 800/1200 283.570 Dorman 800/ 76.867 Jenbacher 660/803 760.183 Jenbacher (2) 660/810 1.439.066 Jenbacher 741/1040 275.367 Jenbacher 922/1092 593.960 Jenbacher 922/1200 626.260 Jenbacher 922/1400 630.479 Jenbacher 926/1200 471.069 Wärtsilä (2) 5500/6000 1.756.554 10.745.177 Drifts timer 3 Lendum Kraftvarmeværk Nr. Nissum Kraftvarme Nørager Fjernvarme Bramming Fjernvarme Præstbro Kraftvarmværk (* Blenstrup Kraftvarmeværk (** Hallund Kraftvarmeværk Klitmøller Kraftvarmeværk Aadum Kraftvarmeværk Oue Kraftvarmeværk (*** Manna-Thise Kraftvarmeværk (**** DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Brøns Kraftvarmeværk Danish Malting Group I alt (* Mangler: Marts og december måned. (** Mangler: Februar og marts måned. 2130 4.275 910 1.392 1.433 433 2.483 12.065 1.662 2.710 2.930 2.882 2.108 1.556 36.839 Elproduktion MWh 2813,00 11.307 910 5.044 1.094 280 1.617 5.771 1.192 2.459 2.645 2.391 1.850 7.942 32.285 VarmeGen. Elvirk- VarmevirkTotal Smørolie prod. produktion ningsgrad ningsgrad virkningsgrad Forbrug MWh kWh % % % liter 3.332 1.303,2 37,63 44,48 82,11 100 14.100 2.588,6 41,24 51,38 92,62 198 1.303 947,7 35,90 51,32 87,22 16 5.942 4.179,9 40,55 46,30 86,84 108 1.698 755,7 34,96 54,27 89,08 42 480 585,9 29,94 57,33 87,27 7 2.520 650,1 35,01 54,46 89,47 23 9.295 653,1 36,31 58,57 86,82 103 1.710 713,4 39,33 56,47 95,80 13 3.690 903,2 37,60 56,52 94,12 48 3.798 900,3 38,35 53,73 92,07 27 3.334 832,4 34,85 53,52 88,38 3.218 871,4 36,38 63,83 23 8.779 5.136,6 41,13 45,23 86,35 827 44.464 1.436 Smørolie g/kWh 0,45 0,22 0,22 1,45 0,41 0,62 0,17 0,20 0,14 0,21 0,12 0,16 1,63 (*** Mangler: September måned. (**** Mangler: Juli måned. Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 21 Graddøgn i Danmark Nordjylland Måned Jan. Feb. MartsApril Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Gennemsnitlige EMD-normal 505,9441,0458,3342,7210,8118,8 62,2 67,9 155,6279,8402,5482,8 graddøgn 1993-2002 499,6443,3452,8321,6200,0117,8 56,7 50,5 137,7261,3388,8505,3 Vestjylland 2012 Måned 477,2519,5374,7366,8191,3161,1 66,9 48,0 156,4284,4342,9554,4 Jan.Feb.Marts AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec. Gennemsnitlige EMD-normal 478,1421,0441,8338,5214,6126,7 69,3 64,2 141,5261,7378,2451,5 graddøgn 1993-2002 471,6422,1439,5319,2204,4126,0 65,3 47,5 123,1242,0370,2476,4 2012 Øst-MidtjyllandMåned 464,3512,9364,4346,1176,1147,3 63,1 38,2 137,5259,6335,8526,6 Jan.Feb.Marts AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec. Gennemsnitlige EMD-normal 498,6432,3445,8328,2202,6113,0 59,4 61,3 146,7269,8396,3474,4 graddøgn 1993-2002 489,2431,4442,5309,5189,1115,3 54,7 46,2 127,8250,9383,6491,0 2012 Sønderjylland Måned 466,6514,8367,2348,8178,4150,0 65,0 40,7 140,1262,5338,8529,4 Jan.Feb.Marts AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec. Gennemsnitlige EMD-normal 484,7423,6423,2311,5188,0 99,9 42,9 43,0 116,2241,2376,2461,2 graddøgn 1993-2002 478,7422,3422,8292,9171,0 96,5 38,9 28,8 105,3226,4365,6477,6 2012 434,5509,9348,0327,9155,6137,4 53,7 23,0 110,9222,8318,2498,1 Fyn Måned Jan.Feb.Marts AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec. Gennemsnitlige EMD-normal 496,6431,6440,9317,9187,9102,5 50,3 52,9 134,8259,4387,6470,7 graddøgn 1993-2002 484,7428,8435,4296,7171,6 98,8 42,8 36,9 115,5241,4373,6480,7 2012 469,3514,4358,1318,7151,3122,2 55,1 27,7 114,8240,3342,3518,7 Sjælland Måned Jan.Feb.Marts AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec. Gennemsnitlige EMD-normal 503,2436,2445,3314,9186,3 93,5 42,3 43,6 130,7260,6389,8473,0 graddøgn 1993-2002 494,9436,4442,1300,4177,2 94,4 37,6 32,1 118,0245,2380,9489,7 2012 485,7521,7360,6310,5140,4107,5 48,8 26,2 110,6245,0354,5536,5 Hele Landet Måned Jan.Feb.Marts AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec. Gennemsnitlige EMD-normal 492,6431,4444,8329,0202,9108,5 52,5 52,7 133,4258,0385,1466,2 graddøgn 1993-2002 484,9431,6441,0310,8190,6106,8 47,4 38,1 117,6240,7373,8482,9 2012 471,7518,0365,1332,6162,8131,2 56,2 32,6 124,0251,7341,8529,8 Et døgns skyggegraddøgn beregnes som 17ºC. fratrukket døgnmiddeltemperaturen. I tabellen er opgjort skyggegraddøgn for 6 landsdele. Data frem til 2003 er baseret på 6 DMI målestationer. Data efter 2004 er baseret på modellerede data fra NCAR projektet ”NCEP Reanalysis data”, stilllet til rådighed af NOAA-CIRES Climate D iagnostics Center. Hele landet er et gennemKraftvarmekursus.pdf 14:29:32 snit af130122 værdierne for de 6 landsd23/01/13 ele samt Bornholm. EMD-normalår bygger på DMI-målinger for perioden 1987-1998. Kilde: NCEP Reanalysis data, EMD (Energi- og Miljødata) Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf. 96 35 44 44, Fax 96 35 44 46 Den komplette softwarepakke for fjernvarme- og kraftvarmeværker til budgetlægning, driftsoptimering og investeringsanalyse. energyPRO-kursus 20. marts 2013 i Aalborg C M Y CM MY CY CMY Kurset omfatter praktisk træning i at bruge energyPRO til: • Beregning af økonomien ved at sammenkoble fjernvarmebyer. • Udarbejdelse af et driftsbudget for et fjernvarmeværk. • • Beregning af økonomien ved etablering af et stort solvarmeanlæg, en biomassekedel eller en varmepumpe. Beregning af den nye forsyningssikkerhedsafgift og den reducerede elafgift på varmepumper. PRO Forudgående kendskab eller licens til energyPRO er ikke påkrævet for at deltage på kurset. Læs mere om kurset på emd.dk/energyPRO-dk/kurser eller send os en email energyPRO@emd.dk K EMD www.emd.dk 22 EMD International A/S · Niels Jernesvej 10 · DK-9220 Aalborg Ø telefon: +45 9635 4444 · telefax: +45 9635 4446 · e-mail: emd@emd.dk · Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 http://www.emd.dk tid . mål . behov Få din gaskontrakt skræddersyet Kontaktospå62259920ogfå enkontrakt,derpassertildinvirksomhed. Det er den lige vej til en god forretning! gashandel.dk • HosHMNGashandelerdusikkerpåatfåengodogpersonligrådgivning. • Viberegnerbesparelses-ogfinansieringsforslagtilkedeludskiftning. • Viarrangererbesøgafvoresenergirådgiverpåbådeprocesogopvarmning. • Vitilbyderfleksiblekontrakterudenbindingerogbegrænsningerfordigsomkunde. • Viharmangeårserfaringogstortkendskabtilnaturgasmarkedet. DissingGrafisk.dk HMN Gashandel_Annonce_3.indd 1 Leverer naturgas til hele Danmark . Har mange års erfaring på naturgasmarkedet Er Danmarks største gasselskab målt på kunder . Handler dagligt på de internationale gasmarkeder Kraftvarme Nyt FE B R U AR 30/01/12 11.06 2013 23 Fuld gas i Skive… men den skal være grøn! Af Gert Kyster Nielsen Redaktør UdbudsMedia.dk Jakob Jensen, og markant placeret i byens 11 rundkørsler – sætter handling bag de mere luftige ord og udsagn. Skive har altid været et centrum for nye energitanker. Allerede i slutningen af 70’erne og i begyndelsen af 80’erne snakkede man energi og lavenergibyggeri i Skive. Det blev ikke kun til snak. Flere byggeudstillinger pegede allerede dengang i retning af lavenergi og bæredygtighed i boligerne. I 2008 blev byen udpeget som landets første Energiby. Det betød ikke, at man så pudsede glorien og lænede sig selvtilfreds tilbage. Tværtimod. Skive har fastholdt en position som et vigtigt centrum for fremtidens energiforsyning. Skive Kommune har truffet bevidste valg om at sætte nye standarder for arbejdet med klima og energi. Bestræbelser, der realiseres via strategiske tiltag og aktiv involvering af både borgere og virksomheder i kommunen. Nye fodspor. Skive vil målrettet sætte nye fodspor i klima- og energisammenhænge. Parolen lyder på et uafhængigt og et mere selvforsynende og bæredygtigt samfund, der skal være til gavn for alle. Man er helt bevidst om, at den, der går i andres fodspor, aldrig kommer foran – og at det kræver både mod og udholdenhed, at vælge at finde de nye veje! ”Skive skal i fremtidens globaliserede verden leve af at få ideer”. Sådan lyder også en af de driftige grundvisioner for udvikling af Limfjordsbyen. Ikke mindst ”Skives 11 stjerner” – designet af den verdensberømte Tegnestue Ingen tabuer i klimadebatten. Rundkørslerne skal som travle trafikknudepunkter opfordre til, at der tænkes over virkeligheden på nye måder. Og måske er det netop det, der er sket, da Skive Kommune tog fat om problematikken: ”Den allerstørste synder i energi- og klimasammenhænge”. Alle peger samlet i retning af energi til transportformål – ikke mindst repræsenteret ved den tunge bil- og lastvognstransport”. De fleste giver dog op for de store udfordringer som tung transport rummer. Det gør de ikke i Skive, her er transporten ikke fredet! Grøn gas. – Vi vil danne bro mellem lokalt produceret biogas og muligheden for at anvende den grønne gas i transportsystemet. Sådan bød Skives borgmester Flemming Eskildsen i slutningen af januar måned velkommen til de godt 300 deltagere i den første skandinaviske konference om ”Grøn gas til transport”. De var der alle sammen. Brancheorganisationer, politi- Flere har opnået BESPARELSER www.industrivarme.dk Vi har energien til dig NOx-REDUKTION Gasmotorer med 96 % NOx-reduktion KEDELANLÆG Lendum Kraftvarmeværk - komplet biomasseanlæg på vej Kontakt os og hør mere om projekterne Se også www.industrivarme.dk Landholmvej 12 | 9280 Storvorde | Tlf. 98 31 62 44 | info@industrivarme.dk 24 Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 kere fra Regioner og Folketing, kommunale administrative og politiske beslutningstagere, teknikere, konsulenter – og sågar en lang række leverandører, der demonstrerede praktiske løsninger. Ikke just raket teknologi. – Teknologien er reelt velafprøvet, så vi kan lynhurtigt komme i gang med at forbedre transportsektorens klimaregnskab markant – og samtidig bidrage aktivt til at løse nogle af udfordringerne med at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Sådan sagde Steen Hintze projektleder på Skives konference- og udstillingsinitiativ. Han sluttede: - Biogas og naturgas anvendes jo allerede som drivmiddel for større køretøjer. Lastbiler, busser mv. – og erfaringerne kan vi således få fra vores nordiske kolleger. Ros fra minister til Skive Netop understøttelse af gasanvendelse i den tunge transport, i busser og lastvogne mv., er en del at de ambitiøse målsætninger som energiaftalen rummer. – Det er netop her, at jeg ser, at vi får brug for gassen. - Jeg er derfor meget glad for, at Skive Kommune med sit konferenceinitiativ tager hul på denne debat, sagde Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard til de 300 konferencedeltagere i Skive. Grøn gas vil hitte! Grøn gas, også kaldet “VE-gas”, vil blive en meget central del af den fremtidige energiforsyning. Region Midtjylland, HMN Naturgas, Skive og Lemvig kommuner har netop startet en “Grøn Gas Erhvervsklynge” op. Her vil man samle gasvirksomheder og formidle viden, samarbejde og innovation. Dette er for at skabe nye jobs til en grønnere energiforsyning. VE-gas i natuRgasnettet. – Biogassen skal ud på naturgasnettet for at regeringen kan opfylde sine ambitiøse målsætninger med halvdelen af gyllen omsat til energi. Vi har konkrete planer om at opgradere biogas flere steder i regionen og distribuere det via naturgasnettet. Sådan siger Susanne Juhl, administrerende direktør for HMN Naturgas I/S, der er meget begejstret for det nye samarbejde. – Vi vil meget gerne være med til at skabe erhvervsudvikling og inno- vation i kølvandet på vores investeringer. Vi er i dialog med flere virksomheder og biogasproducenter og håber, at denne klynge kan bidrage til at skabe mange nye jobs på et område med fremtiden foran sig, lyder meldingen fra Susanne Juhl. I GANG NU. Klyngen blev søsat i forbindelse med Skive Kommunes skandinaviske konference om grøn gas til transport, den 31. januar 2013. Grøn gas på tanken Nu kan der komme grøn gas på tanken i Skive. Den 1. april i år, og det er efter sigende IKKE en aprilsnar, slår Skive Kommune og HMN Naturgas dørene op til Danmarks første offentligt tilgængelige naturgastankstation. 8 kommunale, 4 finansieret af kommunen og 4 af HMN Naturgas, VW af mærket UP, der nærmest er født til kørsel på VE-gas, vil fremover være pionerer i det nordvestjyske gadebillede. Herefter vil en række kommunale servicebiler blive omstillet, nyanskaffet – og i løbet af de næste 3 år, vil en stor del af den kommunale bilpark inklusive bybusserne i Energibyen Skive køre på miljøvenligere biogas Tankstationen, eller rettere ”Fyldestationen”, som man kalder det, når der fyldes gas på, bliver den første af sin art, der er offentlig tilgængelig i Danmark. En lang række kommuner er i gang med at etablere tilsvarende fyldeanlæg, men foreløbigt udelukkende til eget brug. Det er midler fra Trafikstyrelsen, der har gjort det muligt at få sat denne udvikling i gang. Averhoff Energi Anlæg A/S Rådgivning / Optimering / Etablering AEA – får brikkerne til at falde på plads, når det gælder... Optimering med varmepumper... • Bedre udnyttelse af restvarme i røggas • Større varmeproduktion • Mindre (og billigere) energiforbrug En eldrevet varmepumpe kan udnytte restvarmen i røggassen fra en gaskedel/gasmotor, hvilket betyder, at virkningsgraden på kedlen og motoren kan nå helt op på 110%. Samtidig betyder finansloven for 2013, at afgiften på el til varmeproduktion er reduceret med mere end 50%, og dermed bliver den driftsøkonomiske fordel ved eldrevne varmepumper endnu større. Læs mere om varmepumper på www.aea.dk... Tlf. 7021 0150 • post@aea.dk www.aea.dk Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 25 Fuld gas i Skive… – fortsat Centerleder Niels Anders Nielsen fra Trafikstyrelsens Center for Biler og Grøn Transport fortalte på Skivekonferencen om styrelsens arbejde med at indsamle viden om gaskøretøjer og få læring af driften og erfaring – såvel teknisk som økonomisk. Trafikstyrelsen støtter således en række biogas/naturgasprojekter. Det handler om kørsel med bybusser i Fredericia, Arriva-busser i København og renovationskøretøjer også i København. - I Malmø er naturgas/biogas godt på vej til at overtage transportløsninger, fortalte Niels Anders Nielsen.”Skånetrafikken” som busselskabet i Malmø hedder, kører f.eks. med biogas i deres grønne bybusser. E.ON Sverige har ligeledes opført tankanlæg til busselskabet. I Danmark har man politisk valgt naturgas til boligopvarmning af boliger. Nu satses der på gennem vidensopsamlingsprojekter at ændre på dette faktum. Det er ikke politiker-gas Kristian Pihl Lorentzen, trafikordfører for Venstre, deltog også i konferencen om gas i transporten. - Det er helt oplagt at satse målrettet på at få gas som drivmiddel i transporten med busser, lastbiler og flåder af mindre køretøjer hos kommuner m.fl. som spydspid, sagde han. GRUM GYLLE – GRØNT GULD. - Vi har igangsat visionære planer om en massiv udnyttelse af gylle og biomasse til produktion af biogas i store mængder. Jeg kalder visionen for ”Gør grum gylle til grønt guld”. Denne kærkomne grønne gas fra landbruget skal selvsagt udnyttes optimalt, bl.a. i lokale kraftvarmeværker. Men det bør i høj grad også udnyttes som drivmiddel i transporten ved at den opgraderes og fordeles til tankanlæg landet over via det vidtforgrenede eksisterende naturgasnet. – Vi ønsker en grønnere transport med mindre udledning af CO2 uden, at det koster tab af danske arbejdspladser. Derfor skal vi bl.a. satse målrettet på gas i transporten, der også kan bidrage til at skabe arbejdspladser lokalt i de dele af landet, hvor der i forvejen er knapt så meget damp på kedlerne. Lad det gode eksempel sprede sig, sluttede Kristian Pihl Lorentzen. ■ CATERPILLAR GAS-MOTORER Med Caterpillars opdaterede 2012 produkt program tilbyder Pon Power gas-motorer i hele produktspekteret fra 400kWe til 6500 kWe i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet. Bliv optimeret på: • Driftsomkostning • Driftssikkerhed • Virkningsgrad • Levetid NATURGA S & BIOGAS Med motoren følger naturligvis Pon Powers 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt originale reservedele af særlig høj kvalitet. Vores anlæg lever op til fremtidens krav og muligheder. Endnu bedre driftssikkerhed - endnu lavere driftsomkostninger. www.pon-cat.com 26 Kraftvarme www.catelectricpowerinfo.com/gas Nyt FE B R U AR 2013 Flere muligheder Vores stabilitet - din dynamik! Vores formål er alene at sikre den billigst mulige finansiering og den bedste service til kunderne. Vi er specialister i lån til energiselskaber med 100 pct. kommunegaranti. Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 27 Nyt fraranchen Energitilsynet har en mission og vision Vel er Energitilsynet en uafhængig myndighed. Vel er målsætningerne for Energitilsynet defineret af Folketinget. Og vel er Tilsynets opgaver bestemt af energilovene. Men det fjerner ikke behovet for, at det syv mand store Energitilsyn inklusive to suppleanter i fællesskab drøfter og formulerer, hvad der er Energitilsynets grundlæggende rolle. Og hvad, der er den professionelle ambition for de kommende år. Derfor har Energitilsynet sammen med Sekretariatet for nogle måneder siden afsluttet en større proces med at fastlægge mission og vision. – Jeg lægger vægt på, at målet for vores arbejde i Tilsynet er nærværende og klart for alle medlemmer. Og det er nu en gang sådan, at man får et større ejerskab, når man dykker helt ned i materien, i målsætningerne med vores virke, i vores kerneopgaver, og i fællesskab skal uddrage kernen i den opgave, vi er stillet af Folketinget. Og det synes jeg klart, at missions- og visionsarbejdet har bidraget til. Sådan siger Uffe Bundgaard-Jørgensen, formand for Energitilsynet, efter at Energitilsynet har lagt sidste hånd på en ny mission og vision. – Som alt andet i denne verden, så er det jo resultaterne, der tæller. Og her er missionen og visionen fundamentet for alle medlemmer af Energitilsynet og for Sekretariatet. Vi får en fælles bevidsthed om, hvorfor vi er sat i verden, og hvordan vi ønsker at præge fremtiden, siger Uffe Bundgaard-Jørgensen. – På mange måder er mission og vision jo også en afstemning af de forventninger, vi har til hinanden. Og så får vi jo samtidig et stærkt grundlag for at fastlægge den konkrete strategi for, hvad vi skal prioritere højt for at udmønte visionen, forklarer Uffe Bundgaard-Jørgensen. Direkte anledning Den direkte anledning til at Energitilsynet gik i gang med at formulere mission og vision var ny EU-lovgivning. Den nye lov trådte i kraft for et års tid siden. Medlemmerne af Energitilsynet har siden Tilsynets oprettelse i 2000 været uafhængige af sektor- og myndig- 28 Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 hedsinteresser, men sekretariatet, der betjener Tilsynet, var indtil for godt og vel et år siden en del af Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen. Nu er Sekretariatet skilt ud og er selvstændigt med egen ledelse. Uffe Bundgaard-Jørgensen har været formand for Energitilsynet siden 2004, hvor han blev udpeget til posten af den daværende klima- og energiminister. Uffe Bundgaard-Jørgensen har som økonom et vidt favnende curriculum vitae med en mangfoldighed af ledelsesposter i som uden for energisektoren. Ud over formandsposten i Energitilsynet er Uffe Bundgaard-Jørgensen også medlem af det særlige udvalg, Reguleringsudvalget, som regeringen for nylig har nedsat for at kulegrave reguleringen på el-området. Og selv om Uffe Bundgaard-Jørgensen ikke er udpeget til Reguleringsudvalget i sin egenskab af formand for Energitilsynet, så medbringer han blandt andet herfra en solid indsigt i udfordringerne på el-, naturgas- og fjernvarmeområderne. Sagsmængden i Energitilsynet varierer år for år, men gennemsnittet ligger på godt og vel 1200 sager om året. Nogle er store og omfattende og kræver nye og tilbundsgående analyser forud for forelæggelsen for Energitilsynet. Andre er lettere at håndtere, fordi der i forvejen er en præcedens, så sekretariatet selv kan afgøre sagen. – Vi træffer et stort antal afgørelser, og mange har vidtrækkende økonomisk betydning for energikunder og energivirksomheder. Derfor er vi meget bevidst om, at det giver os et stort ansvar, og derfor er det også særdeles velovervejet, at nøgleordene i missionen og visionen er velfungerende sektorer, rimelige vilkår, faglighed, effektivitet og handlekraft, siger Uffe Bundgaard-Jørgensen. Ikke højt hævet Formanden peger på, at Energitilsynet ikke ser sig selv som højt hævet over alt og alle, som en myndighed i elfenbenstårnet. Energitilsynet er derimod fuldt bevidst om, at dets anseelse er afhængig af kvaliteten af dets arbejde. Og netop det emne har også fundet vej til visionen, hvor det fremgår, at Energitilsynet vil være kendt og anerkendt bl.a. for faglighed og mod. – Det må ikke forstås sådan, at vi jagter popularitet. Vi jagter professionalisme, juridisk og økonomisk faglighed. Sagt på en anden måde, så ønsker vi at være kendt og anerkendt for vores analytiske dybde forud for enhver afgørelse, siger Uffe Bundgaard-Jørgensen. Behovet for analytisk dybde er i særlig grad vigtigt, fordi energilovene ikke er udformet, så man uden videre kan slå op og få svar på hvad som helst. Lovene på el-, naturgas- og fjernvarmeområdet er i vidt omfang formuleret, så der i forbindelse med konkrete sager skal træffes en myndighedsafgørelse om den konkrete udmøntning af bestemmelserne. Det placerer Energitilsynet centralt i fastlæggelsen af ”spillerreglerne” for kunder og energiselskaber. – Derfor er det også vigtigt at slå fast, at vi som Tilsyn prioriterer dialogen med vores interessenter. Vi finder det vigtigt at deltage med indlæg på konferencer og besøge virksomheder i energisektorerne. Det er klart, at lovgivningen ikke kan gradbøjes, men jeg er overbevist om, at behandlingen af de op mod 1200 sager, vi modtager om året, kan blive kvalificeret af dialog og kontakt med energikunder og energisektorerne, siger Uffe BundgaardJørgensen. Energitilsynets mission Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Det indebærer: • Rimelige vilkår for kunder og virksomheder • Effektiv løsning af opgaver i infrastrukturen • Bedst mulige rammevilkår Energitilsynets vision At være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning. Energitilsynet… … består af en formand, en næstformand, fem medlemmer og to suppleanter. Alle Energitilsynets medlemmer skal være uafhængige af sektorinteresser og myndigheder. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger medlemmerne af Energitilsynet, men Energitilsynet fungerer uden instruktionsbeføjelser fra den til enhver tid siddende minister. Sekretariatet, som betjener Energitilsynet, er opdelt i tre centre. Direktør Finn Dehlbæk varetager den daglige ledelse af Sekretariatet for Energitilsynet. ■ Velkommen til nye medlemmer Næstved Varmeværk a.m.b.a. Åderupvej 22-24 4700 Næsted Hedensted Fjernvarme Løsningvej 26 8722 Hedensted Dykker eftersyn af akkumuleringstanke inklusiv støvsugning og tilstandskontrol Tankinspektion baseret på know-how og mange års erfaring. Deres GARANTI for driftssikkerhed og miljøskader. ‐ En tradition i innovation ‐ MAN gas- og dieselmotorer ‐ Mere end 50 biogasanlæg i Danmark, Sverige og Tyskland ‐ Attraktiv serviceaftale ‐ Lave emissioner – uden katalysator www.nissenenergiteknik.dk • Over 200 inspektioner af akkumuleringstanke. • Vi kan tilbyde éngangsinspektion. • Vi kan tilbyde servicekontrakt. Vi tilbyder rapport med fotos og forslag til evt. forbedringer. Støvsugning af tankbund og reparation tilbydes på samme tid. DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA Tlf. 40 82 30 00 • jh@jh-dyk.dk • www.jh-dyk.dk Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 29 Fjernvarmecentralen rengøres på fast tillidsaftale Af Tage Østbjerg Direktør Tage Østbjerg Grafisk kommunikation Et godt og tillidsfuldt samarbejde omkring rengøring af Fjernvarmecentralen i Ringe på Midtfyn sikrer, at der altid er rent og ordentligt omkring fyr og maskiner. Midtfyns Totalservice er entreprenør på den fortløbende rengøring af kedelcentraler, motorrum og kranlofter i to bygninger beliggende på henholdsvis Kielbergvej og Bakkevej i Ringe. For fire år siden henvendte maskinmester og daglig leder Kurt Pedersen, Ringe Fjernvarmecentral, sig til Michael Nielsen, Midtfyns Totalservice, angående renholdelse af interiør og rum. Kurt Pedersen står for den daglige drift af fjernvarmen i Ringe, som foruden netværket består af to bygninger. Han kunne se en fordel ved at udlicitere den fortløbende rengøring i bygningerne, og mens han viser rundt i bygningen fortæller han: – Tidligere var det vores eget job at få klaret rengøringen, men efterhånden som vi blev mere og mere automatiseret, blev vi færre folk til at passe værket. Det hændte ofte, at vi ikke havde tid til at få gjort det nødvendige omkring optørring af olie på gulvene, rengøring af rør, maskiner m.m. Da der jo også er et sikkerhedsmæssigt aspekt omkring det at have rene rum og maskiner, henvendte jeg mig til Michael Nielsen, og vi fik lavet en god aftale, som vi har haft meget glæde og gavn af. gang kunne vurdere, hvor der var behov for at gøre noget ekstra. – Det er ikke altid vi er i den bygning, hvor der skal gøres rent, så vi har et gensidigt tillidsforhold til, at man selv låser sig ind og tager sig af den nødvendige rengøring – og det fungerer perfekt. Vi er blevet trygge ved de personer, der kommer her, og oplever kun, at de er gode til at vurdere, hvor der skal gøres noget ekstra. Det kan ske, at de bevæger sig væk fra den fastlagte plan, hvis der er blevet spildt f.eks. olie ved en af maskinerne. Optørring og rengøring af dette får førsteprioritet den dag, så det igen bliver sikkert at bevæge sig rundt inde i fjernvarmecentralen. Tillid fra kunden På vej rundt i bygningen på Kielbergvej møder vi Johnny Kristensen fra Midtfyns Totalservice, der er i fuld gang. Han er en af de faste medarbejdere fra Midtfyns Total service på jobbet og er i fuld gang med at rengøre en gasrampe. Johnny smiler, og det er tydeligt, at han har taget ejerskab på jobbet og nyder det. – Jamen det er jo bare fantastisk at arbejde et sted, hvor kunden viser os den tillid, at vi uden yderligere indblanden fra dem får lov til at klare jobbet, siger Johnny. Som regel tager jeg et rum ad gangen, men er da ikke blind for, at hvis gelænderne ved de mange trapper eller klinkerne i et af rummene trænger til en omgang, så er det det, der prioriteres. Hovedrengøring og akutopgaver Som sagt er det den jævnlige rengøring, der er med til at holde værkerne rene og sikre. Men hvis der sker noget akut på værket, der kræver ekstra oprydning eller rengøring, bliver der kaldt på Midtfyns Totalservice. Så er der hurtig udrykning, og det går altid glat Samme folk på opgaven Maskinmester Kurt Pedersen har gavn af, at han ikke behøver at spe- og gelinde, da de jo kender Michael Nielsen vurderede, kulere på rengøring og opretholdelse af en ordentlig standard i byg- bygningerne ud og ind. ningerne og omkring maskinerne i Fjernvarmecentralens bygninger. at kombinationen af rengøVed de to årlige rengøring hver 14. dag sammen med to hovedrengøringer om ringer kræves, at der bruges teleskoplift, og i nogle tilåret ville kunne dække behovet for Fjernvarmecentralens fælde er der også behov for, at der monteres et stillads, to bygninger. Ligeså indså han vigtigheden af, at det var for at man kan komme til på de steder, man ikke kommer de samme personer, der blev sat på jobbet hver gang. til daglig. Leje af lift eller stillads er også noget Midtfyns – Det var helt klart et “must” fra vores side af, at det Totalservice tager sig af. De har indhentet så meget erfaskulle være de samme, som kom hver gang, udtaler Kurt ring i de fire år de har serviceret Fjernvarmecentralen, at Pedersen og fortsætter. For det første var det vigtigt at de ved hvor i bygningerne, der kræves det ene eller det personerne ud fra den plan, der var udarbejdet, selv fandt andet. en rutine for rengøringen. Men de skulle også fra gang til – Hovedrengøringen fungerer også helt perfekt, fordi 30 Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 Info Hollensen Energy Hollensen Energy – som i sidste uge blev erklæret konkurs – videreføres med en kerne af nøglemedarbejdere. I første omgang starter virksomheden op med en håndfuld medarbejdere samt dele af de sunde aktiviteter. Under navnet Hollensen Energy 2013 A/S, vil der således fortsat blive drevet virksomhed med basis i Ikast og omegn. Johnny Kristensen har taget ejerskab for sit rengøringsjob i bygningerne, fordi der er et gensidigt stort tillidsforhold mellem ham og kunden. de jo har prøvet det igen og igen. Vi kan kun anbefale andre at samarbejde med et professionelt firma omkring rengøring og vedligeholdelse, så der holdes en ordentlig standard i bygningerne. Det giver os tid til at koncentrere os om det, der vigtigt for os, nemlig at sørge for at værket kører perfekt og optimalt, slutter Kurt Pedersen. ■ Info Biogasanlæg, der har fået tilsagn om tilskud i ansøgningsrunden 2012 Årets ansøgningsrunde for biogas har resulteret i, at i alt 19 udvidelser og nyetableringer af henholdsvis fællesanlæg og konventionelle eller økologiske gårdanlæg, har opnået et tilsagn om tilskud. Fællesanlæg Fåborg Midtfyn Biogas BioenergiVest Borris Horsens Bioenergi Thorsø BioEnergi-udvidelse Grøn Gas Vrå Nordfyns Biogas Brørup-Holsted Biogas Filskov Biogas-udvidelse BioenergiVest Strømmesbøl Bio-center Gudenå Type af investering nyetablering nyetablering nyetablering udvidelse nyetablering nyetablering nyetablering udvidelse nyetablering nyetablering Økologiske gårdanlæg Jens Krogh Månsson Biogas Hans Martin Westergaard Fritz Husmann Type af investering nyetablering nyetablering nyetablering nyetablering Konventionelle gårdanlæg Type af investering Fårborgudvidelse Jens Kirk udvidelse Madsen Bioenergi I/S nyetablering Ejnar Kirk udvidelse Graugaard I/S udvidelse Medarbejdere med højt kompetenceniveau Det er det høje faglige niveau hos medarbejderne i det tidligere Hollensen selskab, som muliggør en fortsættelse af en række af aktiviteterne. Tilsammen har medarbejderne i det nye selskab mere end 50 års brancheerfaring. Erfaringen omfatter Energianlæg som kedelanlæg, solvarme og varmepumper. Nye, solide aktionærer med brancheerfaring Det er nordjyske Industrivarme A/S, som viderefører en del af aktiviteterne sammen med udvalgte medarbejdere. Med hovedsæde i Storvorde ved Aalborg og et datterselskab på Grønland er Industrivarme en solid virksomhed med fokus på varme- og dampløsninger til såvel fjernvarmeværker som industrielle virksomheder. Der er ca. 40 ansatte i virksomheden, som ejes 50% af kapitalfonden Vækst-Invest Nordjylland og 50% af den adm. direktør og tekniske chef i virksomheden. Kontakt Telefonnumre og mailadresser er de samme, ligesom www. hollensen.dk er opdateret med kontakt personer. Hollensen Energi 2013 A/S, tlf. +45 97 14 20 22, post@hollensen.dk For yderligere information: Allan S. Jakobsen, direktør, Hollensen Energy 2013 A/S, tlf. +45 40 30 22 70 Info Ny medarbejder hos AEA styrker organisationen med "ny" medarbejder. Mark Lange er pr. 01.01.13 ansat som projektleder hos AEA. Mark er uddannet maskinmester og har flere års erfaring inden for energibranchen. Han kommer fra en stilling hos ingeniørfirmaet Rambøll, hvor han har arbejdet med rådgivning og udførelse af solvarmeprojekter. Mark er et kendt ansigt både hos AEA samt hos vores kunder og leverandører, da han tidligere har arbejdet for AEA i perioden 2006-2009. Som projektleder hos AEA skal Mark deltage i gennemførelsen af de forskellige projekter samt assistere salgsafdelingen med udarbejdelse af tekniske løsningsforslag i forbindelse med tilbudsgivning. Kraftvarme Nyt FE B R U AR 2013 31 ELNETTET NATURGASNETTET EL EL ILT EL BRINT SABATIERANLÆG VAND METAN BRINT VARME VARME BIOGASANLÆG GØDNING BIOGAS METAN EL METAN KRAFTVARMEVÆRK GASLAGRE METAN Prisfald HMN Naturgas har 1. januar sænket distributionstarifferne med 22 % Forbrug: 1 mio. m3 Besparelse: 106.794 kr. inkl. moms Gas gør kraftvarmen grønnere I HMN Naturgas arbejder vi målrettet på at gøre gassen grønere, så vi kan forsyne fremtidens CO2 neutrale kraftvarmeværker med ren energi. Der kommer for alvor gang i biogassen – det tror vi på. Og vi er klar til at sætte vores ekspertise og kræfter ind på at få den sendt ud til jer og forbrugerne via naturgasnettet. Andre VE-gasser vil modnes og finde samme vej – vi er med til at udvikle produktionen af kunstig metan fremstillet af overskydende vindmøllestrøm. Decentral kraftvarme er den mest effektive måde at producere energi på. Gas er det mest effektive og fleksible brændsel til kraftvarme. Hold fast i kraftvarmen, og hold fast i gassen – det er der fremtid i. HMN Naturgas er landets mest effektive distributør af naturgas. Derfor har vores kunder de markant laveste distributionstariffer. www.naturgas.dk DissingGrafisk.dk VARME Afs.: FDKV, Agerhatten 16A, 1. tv., 5220 Odense SØ ELEKTROLYSEANLÆG
© Copyright 2024