1. No category

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
april
2010
cbs OBSERVER 3
Syv strategiske skridt mod CBS’ fremtid
Regionalt fokus samt viljen og evnen til institutionelt og kollektivt at tage livtag med de store, aktuelle samfundsproblemer
var blandt nyhederne, da de syv temaer for CBS’ stratgiproces frem til sommer blev præsenteret for medarbejderne i Kilen
Uddannelsesdekan Jan Molin (tv) stod for præsentationen af henholdsvis de syv strategiske temaer og den kommende arbejdsindsats, organisationen kan se frem til. Forinden havde rektor Johan
Roos (mf) sparket kick-off mødet i gang, og forskningsdekan Alan Irwin (th) forklaret, hvorfor strategiprocessen kommer nu. Universitetdirektør Peter Pietras (mf/th) satte CBS’ økonomi i perspektiv.
frokostpause
Af Bjørn Hyldkrog
Foto: Jørn Albertus
Der blev holdt frokostpause i CBS’
strategiproces. Hvis man vel at
mærke betragter startskuddet på
den som rektor Johan Roos’ introduktion af femprincipdiskussionen,
da han tiltrådte 1. august 2009. Nu
er den egentlige strategiproces, der
skal føre frem til en ny og måske
mere tidssvarende strategi for CBS
med virkning fra 1. august 2010,
for alvor skudt i gang. Det blev den
i frokostpausen torsdag den 25.
marts på Torvet i Kilen, der dagen
efter blev nyt hjemsted for CBS’
direktion.
Ved kick-off mødet, der havde
tiltrukket 3-400 medarbejdere,
præsenterede direktionen – rektor
Johan Roos, dekanerne Alan Irwin
og Jan Molin samt afgående uni-
studiemiljø - 4, 6 & 8
versitetsdirektør Peter Pietras – de
syv temaer, der nu skal bearbejdes
videre til en helstøbt, ny strategi
for CBS i ni arbejdsgrupper frem til
juni og videre hen over sommeren.
De ti arbejdsgruppeledere – tema
nummer syv, ’Providing Value for
Money to Key Stakeholders’, blev
tildelt hele tre arbejdsgrupper og
en arbejdsgruppekoordinator – blev
introduceret. Det blev også konsulentfirmaet McKinsey & Co., der
vil bistå CBS gennem processen på
cbs students - 9
fællestillidsmand gået - 10-11
INVESTER 0 KR. I DAG
og skrev sig bag øret.
I forbindelse med strategiprocessen bliver der åbnet for det CBSinterne diskussionsform, dialog.cbs.
dk, på CBS’ intranet, CBSshare. Her
opfordrede direktion alle på CBS til
at både holde sig ajour og bidrage
med indspark.
baggrund af fra virksomhedens tidligere kortlægning af 25 af verdens
bedste universiteter, og den nyansatte projektleder for den samlede
strategiproces, Birthe Thomsen.
Ved kick-off mødets afrunding åbnede rektor Johan Roos
for spørgsmål og svar. Her gav
Professor Niels Bjørn-Andersen
udtryk for, at oplægget manglede at
forholde sig til medarbejdernes livskvalitet som strategisk indsatsområde, noget som rektor anerkendte
1
Læs mere på side 2
in english - 19-24
NU og få
Meld dig ind
s i 4 uger*
BØRSEN grati
– og få udbytte allerede i morgen
Med et gratis studiemedlemskab i CA kan du ikke bare sikre dig 13.368 kr. ekstra, når du afslutter din uddannelse.
Du får også en række unikke medlemsfordele, som hjælper dig i topform til din fremtidige karriere. Bliv gratis
studiemedlem i CBS’ernes a-kasse nu og få dagbladet Børsen gratis i 4 uger på www.ca.dk/studiemedlem.
RING
RSIK
ENCE FO
ET
RE KOMP
KARRIE
* Tilbuddet gælder i en begrænset periode og kun for CA’s studiemedlemmer (og nye dimittender) i husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr.
27-mar10-ann-CBSobserver_258x70.1 1
18-03-2010 15:15:18
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
2
Med samfundsansvaret i centrum
Principdiskussionen er ovre. Nu står der en strategiproces for døren, hvor ni arbejdsgrupper skal definere CBS’ prioriteter
ud fra syv temaer. Målet er, at CBS kan præsentere omverdenen for en nye, mere tidssvarende strategi ved semesterstart
visioner til mål
Af Bjørn Hyldkrog
Foto: Jørn Albertus
rede for CBS’ bestyrelse.
Efter input fra bestyrelsen drog
ledelsesteamet på ’road show’, og
holdt møder med samtlige cirka
120 CBS-ledere. Derefter kunne
direktionen afholde et uformelt
seminar med CBS’ bestyrelse den
26. februar, holde flere møder og så
endelig præsentere bestyrelsen for
en CBS Strategy Process 2010’ ved
det ordinære bestyrelsesmøde den
15. marts.
Herfra fik man grønt lys… med
mindre justeringer.
CBS skal diskutere fem bærende
principper. Det er første skridt
hen imod en ny strategi. Det var
i store træk, hvordan Johan Roos
præsenterede sig, da han tiltrådte
som rektor for CBS sidste sommer.
De fem ’guiding principles’, som
alle på CBS efterhånden skulle
have nogenlunde godt styr på, satte
Samfundets behov skal i spil
gang i en værdidiskussion, ud fra
hvilken CBS’ skal definere sig selv
Holder man oplægget til den komog sit potentiale fremover. Og som
mende strategiproces op mod lyset,
organisation at betragte har CBS
kan man stadig se CBS’ eksisterenpå mange måder ventet med tilbade strategi – ’Internationalisering’,
geholdt åndedrag på at få afklaret,
’Samarbejde med erhvervslivet’ og
hvad det hele skulle munde ud i,
’Det lærende universitet’ – glimte i
lige siden.
kernen. Men
- Det var
de syv stratevigtigt for mig
giske temaer,
Min hensigt er, at CBS
at få folk til at
der nu skal
skal være modstandsdygtig
åbne sig over
arbejdes videover for de udfordringer,
for mig – ja, og
re med, har
både vi og samfundet omkring inddraget dem
over for hinos står over for, og trods
anden – og få
mere konkret
begrænsede
ressourcer have
sat ord på alt
i CBS’ omgifremadrettet relevans og
det, der findes
velsers aktugennemslagskraft i forhold til elle udvikling,
af værdier og
vores opgave som universitet.
perspektiver
udfordringer
på CBS. Det
Det kræver, at vi skal have klare og muligheder.
ville have været og overordnede målsætninger,
Overordnet
halsløs gerning
set kan man
et tydeligt ambitionsniveau
at komme ind
sige, at CBS
og klare prioriteringer.
som ny rektor
– ud fra de
og sige: ”Nu
konturer, man
Johan Roos
skal vi have en
gennem de
rektor
ny strategi, og
syv temaer
den skal være
kan skimte af
sådan!”. Det ville også have været
den endelige strategi – sætter samrespektløst, smiler Johan Roos og
fundsansvaret og samfundsopgauddyber:
ven klart og konkret i centrum og
- Det har måske virket som en
bereder sig på at sætte prioriteret
blid opbremsning for organisatioind for at levere varen i business
nen, men diskussionen har været
school/university-kontekst.
et uvurderligt redskab til at få
- Under principdiskussionen
beskrevet tingene, som de er, og få
kunne vi diskutere i alle mulige
afdækket, hvordan CBS’ medarbejretninger, men man kan ikke også
dere ønsker, at de skal blive. Og
bevæge sig i alle mulige retninger
med bidrag fra omkring 1000 peruden i bedste instans at levere
soner, der på den ene eller anden
et rimeligt resultat. Vi er nødt til
måde har bidraget til diskussionen
at prioritere, hvis vi vil levere de
og givet de flotte ord mening og
bedst mulige resultater, påpeger
substans, føler jeg, at både jeg og
Johan Roos og understreger:
organisationen er klar til at tage hul
- Min hensigt er, at CBS skal
på næste skridt.
være modstandsdygtig over for de
udfordringer, både vi og samfundet
Processen mod processen
omkring os står over for, og trods
begrænsede ressourcer have fremNæste skridt er den strategiproces,
adrettet relevans og gennemslagsder som beskrevet på forsiden
kraft i forhold til vores opgave som
blev skudt i gang torsdag den 25.
universitet. Det kræver, at vi skal
marts i Kilen. Men indsatsen for at
komme så vidt har været krævende. have klare og overordnede målsætninger, et tydeligt ambitionsniveau
Efter den indledende principdisog klare prioriteringer.
kussion på dialog.cbs.dk blev der
dannet arbejdsgrupper og arbejVigtige udfordringer for CBS
det videre med principperne som
oplæg, og der blev holdt en medarMens rammer og temaer for strabejderkonference sidst i oktober.
tegiprocessen er fastlagt, så underI januar har CBS’ ledelsesteam
streger Johan Roos, at det videre
holdt utallige oplæg, og rektor,
arbejde vil foregå med respekt
dekaner og universitetsdirektør
for organisationen og processen.
har udviklet udkast til strategiske
Formålet er ikke at nedbryde det
temaer og det første oplæg til en
eksisterende, men at videreudvikle
strategiproces, som de ved et strate- det og skærpe dets fokus:
giseminar den 4. februar præsenteCBS er international! Jaså?
‘
Rektor Johan Roos sparkede officielt CBS’ strategiproces i gang for alvor på et stort medarbejdermøde i Kilen torsdag
den 25. marts. Her understregede han, at formålet var at gøre CBS endnu stærkere fra en i forvejen stærk position.
Hvordan får vi mest muligt ud
af dette til gavn for vores studerende og for samfundet?
Hvad er hjemmemarkedet –
Danmark, Øresundsregionen eller
Nordeuropa? Samarbejder vi med
de rigtige i verden, og kan vi få
mere ud af vores samarbejder?
CBS er fokuseret på at samarbejde med og understøtte erhvervslivet! Jaså? Er vi tilstrækkeligt
fokuserede på også at skabe værdi
for de små og mellemstore virksomheder? Kan vi gøre endnu mere
og få bedre resultater inden for
iværksætteri? Med innovation og
open innovation?
CBS fokuserer på forskningsbaseret undervisning! Jaså? Kan
vi gøre mere for at sikre, at både
den undervisning, vi tilbyder og
forskning vi udøver, er endnu mere
samfundsrelevant? Kan vi yde et
markant bidrag til at løse nogle af
de større aktuelle samfundsudfordringer, som for eksempel en mere
bæredygtig udvikling?
CBS er stolt af sin diversitet! Jaså?
Kan vi gøre endnu mere for at tiltrække internationale forskere og
studerende? Kan vi udbygge den
diversitet, så vi ikke kun har vores
virke inden for samfundsvidenskaberne og humaniora, men også formår at gå i samarbejde med de tekniske discipliner og Life Sciences?
Alt det og meget mere skal nu
undersøges, analyseres og afklares i
ni arbejdsgrupper gennem de næste
tre måneder.
- Vi kan ikke blive rigtig gode
til alting. Vi skal derfor vælge og
prioritere, så vi gør de ting, der har
størst værdi for vores studerende
og samfundet … og derigennem for
os selv. Så hvad skal vi gøre mere
af? Hvad skal vi gøre mindre af?
Hvad skal vi holde op med? Hvor
skal vi begynde? Det er det arbejde,
vi for alvor skal i gang med nu,
siger Johan Roos.
Og kommer man undervejs i
processen de næste tre måneder i
tvivl om, hvorvidt man er på rette
vej eller ej, kan man altid gå tilbage
til de fem vejledende principper og
veje dem op imod det, man gør.
1
Manifesto
(what we aim to do)
• Advance Denmark and the region while engaging globally.
• Build academic knowledge, entrepreneurial talent and managerial
skills that have purpose and impact.
• Transcend scientific, industrial and geographical boundaries.
• Inspire sustainable ways of working.
• Innovate the business of business schools.
Strategic themes
(defining our priorities)
1. Addressing grand societal and business challenges that influence
the region
2. Extending global engagement
3. Improving society through research
4. Educating to transform people
5. Creating synergies between education and research
6. Cultivating opportunities for people, business and society
7.1. Providing value for money to key stakeholders
7.2. Creating excellent business infrastructure (with financial support
from McKinsey)
7.3. Securing long term financial flexibility
Respekt for processen
De syv temaer tages under behandling af ni grupper, bestående af
mere end 70 medarbejdere og studerende (én i hver gruppe). Forude
ligger der knap tre måneders gruppearbejde, så CBS’ bestyrelse kan
tage stilling til strategigruppernes indledende anbefalinger ved et
bestyrelsesseminar den 18. juni.
På baggrund af bestyrelsens tilbagemeldinger udarbejdes det endelige
forslag til en ny strategi så først i arbejdsgrupperne, siden i ledelsesteamet hen over sommeren med deadline 10. August så den kan vedtages ved bestyrelsesmødet den 30. august 2010.
Hold dig orienteret undervejs
Der vil løbende blive orienteret fra arbejdsgrupperne, både gennem
nyheder på SHARE og gennem bidrag på dialogsiden dialog.cbs.dk.
Siden genåbnes og vil byde på nyt fra ledelsesteamet og fungere som
platform for diskussion og indspark fra CBS’ medarbejdere og studerende samt eksterne bidragydere gennem hele processen.
Hjørnekontoret der vender mod Vandtårnet på Kilens 1 sal – direktionens nye placering – bliver et særskilt Strategy Room under processen og Birthe Thomsen er projektleder.
cbs observer
3
april
2010
3
Grow Further.
DO YOU HAVE WHAT
IT TAKES?
We are seeking outstanding individuals with the desire to grow
further. We offer unparalleled opportunities to work with the best
and most demanding organizations – and make a decisive impact
on their performance. Start your career at a company that challenges your mind and consistently ranks as one of the best places
to work. Take the challenge. Join BCG.
We accept applications all year. Please go to www.bcg.dk for
more information and online application.
AD_CPH_258x354_FOOTPRINTS.indd 1
22.03.2010 12:07:56 Uhr
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
4
Den fusionerede lokalekabale
Fusioneringen af CBS Executive og SIMI i december var lidt af en snebold for direktør Gert Bechlund. Ønsket om at samle
den nye enhed i Råvarebygningen i Porcelænshaven startede et lille sneskred af omrokeringer, der med direktionens
beslutning om at flytte til Kilen blev til en lavine
Gert Bechlund vil sætte alt ind
på, at både Asia Research Center
og CBP får faciliteter og omgivelser
Af Bjørn Hyldkrog
der vil være fuldt tilfredsstillende.
Foto: Liselotte Østergaard
Begge må de dog acceptere, at der
bliver trængsel i Råvarebygningen
hen over foråret.
Gør plads til CBS SIMI Executive
- SIMI Executive har lovning
i Råvarebygningen. Gør plads til
på, at de vil være helt på plads
direktionen på første sal i Kilen.
senest 15. august, når de tager
Find plads til et samlet instihul på det nye semester. Men
tut- eller centermiljø på godt 60
det var en meget høj prioritet
personer. Etablér grupperum og
at få samlet medarbejderne fra
studiepladser, der hurtigt kan
SIMI, HHE (Handelshøjskolens
erstatte dem på første sal i Kilen.
Find et rigtigt godt nyt hjem til Asia Efteruddannelsescenter) og de
MBA-uddannelser, der følger med
Research Center.
over i den nye
Det har ikke
konstruktion, så
skortet med
Ambitionen er at gøre
planen er, at de
udfordringer hen
det
så
godt, at Dalgas Have midlertidigt frem
over vinteren
ender med at blive et af de
til august bliver
for CBS’ direktør
samlet i grupfor Campus &
steder på campus, hvor de
perum og storFacilities, Gert
studerende decideret søger
Bechlund. CBS’
hen på grund af faciliteterne. kontorer, hvor
der er plads i
bygninger er bleRåvarebygningen
vet gået grundigt
Gert Bechlund
– det er ikke
efter i sømmene
campusdirektør
optimalt, men
for at afdække,
det var vigtigt,
hvordan de ovennævnte ønsker kunne indfris, og en at de får lært hinanden at kende
og arbejdet sig sammen hurtigst
stor del af løsningen er blevet funmuligt, forklarer Gert Bechlund.
det i Dalgas Have.
Det forventes – i hvert fald indDet bliver nemlig i Dalgas Have,
til videre – at medarbejderne fra
hvor der hen over sommeren skal
de MBA- og MPA-uddannelser,
skaffes plads til de enheder fra
der ikke berøres af fusionen, samt
Råvarebygningen der skal ”genhumuligvis HD 1.dels studiesekreses”, direkte eller indirekte. I nødtariatet vil være at finde i CBS
vendigt omfang bygges om, komExecutive’s gamle lokaler i Dalgas
bineret med en større indsats for i
Haves stueetage Vest. De vil i så
det hele taget at gøre Dalgas Have
fald sandsynligvis være rykket mere
til et mere attraktivt studiemiljø.
sammen, så der kan frigives lokaler
Det startede med en fusion
til grupperum med videre.
- Opdraget var i første omgang
Rektoratet til Kilen
at finde plads til SIMI Executive i
Råvarebygningen. Det var ikke helt
Grupperum bliver der nemlig brug
ligetil, for der var Asian Research
for flere af. Det skyldes direktioCenter og en del af Center for
nens beslutning om at flytte fra
International Business and Politics
Solbjerg Plads’ 4. sal til Kilens
(CBP) lige flyttet ind. Dem skal vi
første sal for at få en mere central
nu have genhuset inden efterårsog synlig placering på campus.
semesteret begynder, fortæller Gert
Her er der i dag en snes af CBS’
Bechlund og uddyber:
mest attraktive og veludstyrede
- Det er ikke særligt populært
grupperum og konferencerum for
at skulle flytte flere gange hurtigt
studerende. Selve udstyret i form af
efter hinanden, så jeg har søgt at
præsentationsskærme og lignende
give CBP det plaster på såret, at
vil blive brugt til at opgradere
de kan blive samlet på én adresse.
grupperum på Solbjerg Plads og i
Om det bliver CBP, der ender med
Dalgas Have, men selve rummene
at have til huse i Dalgas Have, eller
forsvinder.
om det bliver et andet institut eller
- Det gør det selvfølgelig til en
center, kan dog ikke slås endeførsteprioritet hurtigst muligt at
gyldigt fast endnu. Det er under
erstatte dem. Det gør vi ved at
afklaring.
indrette nye grupperum i Dalgas
omrokering
‘
cbs observer
Næste deadline 16. april
Debatindlæg max. 1 A4-side
Sendes til red.observer@cbs.dk
1
Campusdirektør Gert Bechlund foran Råvarebygningen, der står foran omfattende
ind- og udflytninger.
Have og ved i princippet at flække
det fællesrum, som kollegiet i
Porcelænshaven har fået stillet
til rådighed, på langs, så der kan
etableres op mod 100 studiepladser
ud mod Ovnhallen, fortæller Gert
Bechlund.
Direktionens flytning frigiver
lokaler på fjerde sal på Solbjerg
Plads. Her står institutter som
Finansiering og Afsætningsøkonomi
på spring med store behov for
mere plads. Om det kan komme
til at betyde yderligere institutflytninger og rokeringer tør
Gert Bechlund hverken afvise
eller bekræfte for nuværende.
Ambitionen er, at faglig logik og
potentialet for synergi i naboskabet
gerne skulle styre placeringerne af
de forskellige faglige miljøer, men
det skal holdes op mod de vanskeligheder, der er forbundet med at
flytte. Der ligger mange forhandlinger og afdækninger forude, før det
aspekt af lokalekabalen falder på
plads.
Studiemiljø Dalgas Have
Campus & Facilities-direktøren har
i sin lokalekabale ikke været blind
for, at der skulle gøres noget for at
gøre Dalgas Have til et mere attraktivt studiemiljø. Et tiltag, der – hvis
det kommet til at fungere efter
hensigten – vil gøre meget for at
fremme netop det, er etableringen
af en ny studie- og informationsservice i centerhallen.
- Jeg forestiller mig blandt andet,
at boghandlen i Dalgas Have kan
flyttes, så lokalerne kan bruges til
en slags one-stop-borgerservice for
studerende, hvor de kan få svar
på spørgsmål og assistance med
problemer. Samtidig genåbner vi
caféen i Spisestuernes regi. Endelig
er det planen, at det erhvervssproglige bibliotek i bygningen indrettes
med cirka 100 nye studie- og specialearbejdspladser, fortæller Gert
Bechlund og understreger:
- Ambitionen er at gøre det så
godt, at Dalgas Have ender med
at blive et af de steder på campus,
hvor de studerende decideret søger
hen på grund af faciliteterne.
I øvrigt vil dekan Jan Molin og
Gert Bechlund snarest indlede en
dialog med de studerende om,
hvorledes fremtidens studiemiljø
optimeres på CBS.
Flere kabaler forude
Campus & Facilities-direktøren
mener nemlig ikke, at de største
udfordringer for CBS Campus
alene er de utilstrækkelige studiefaciliteter, som forholdene er nu.
Søgningen til CBS vokser fortsat,
og de højere taxameterbevillinger
gør et øget optag relevant, så han
forventer at skulle skaffe kapacitet
til endnu flere studerende. Desuden
har rektor Johan Roos meldt ud, at
der skal rekrutteres flere forskere
og lærere.
- Jeg forventer også at studiefaciliteterne – læringsmiljøets
infrastruktur – bliver et strategisk
indsatsområde. Den kommende
strategiproces vil afklare en række
forhold, der formentligt vil sætte
dagsordenen for endnu større forandringer, så vi kan forvente, at
presset på alle faciliteter og facetter
af campus bliver øget markant i de
kommende år, siger Gert Bechlund.
1
cbs observer
3
april
2010
5
nyt og noter
NY SERIE: Studier i europæisk samarbejde
Lissabontraktaten
redigeret af lajka hollesen
– en politologisk analyse
af Peter Nedergaard
Århusianske studerende vandt ’Beat the Elite’
Et hold århusianske økonomistuderende
vandt konkurrencen ’Beat the Elite’, som er
lillebror til den mere kendte og prestigefyldte CBS Case Competition, der involverer
11 universiteter fra hele verden. I år var
forlystelsesparken Tivoli, der som casevirksomhed inviterede til kreative svar på
en række spørgsmål om parkens fremtid.
Opgaven skulle løses på kun et døgn. Det
klarede Vicki Isaksen, Helen Olesen, Klaus
Skov Mortensen og Jens Riis Andersen bedst
ud af de omkring 30 deltagere. Dermed løb
de med præmiepakken, der bestod af champagne og billetter til Tivoli.
JP Århus, den 06.03.2010
Lissabontraktaten er EU's seneste skud på
stammen i en proces, som samfundsforskere
har kaldt EU's gradvise forfatningsmæssiggørelse eller konstitutionalisering.
ISBN 978-87-574-2237-5
1. udgave 2010
190 sider – hæftet
Pris kr. 350,00 (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Fra undervisning til faktura
Universiteterne flytter over 1,2 milliarder kroner fra forskning til undervisning for at imødegå utilstrækkelige midler til undervisning
af de studerende hvert år. Konsekvensen er,
at forskerne må søge om penge til driften af
forskningsprojekterne.
Det medfører, at Danmark i realiteten bruger mindre end en procent af bruttonationalproduktet (BNP), som regeringen har som
mål i sit nye program ’Viden, vækst, velstand
og velfærd’, på forskning. Samlet bruger EU
1,9 procent af bruttonationalproduktet på
forskning.
- Uddannelserne er klart underfinansieret. Vi har fået et lille løft på finansloven,
men reelt er der behov for, at alle taxametre
hæves med 10.000 kroner per studerende
om året, siger rektor Ralf Hemmingsen fra
Københavns Universitet.
(www.information.dk, den 05.03.2010)
Selskabsloven
med kommentarer
af Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff
Selskabsloven med kommentarer indeholder
en samlet fremstilling af den danske selskabslov, der i løbet af 2010 afløser aktie- og anpartsselskabsloven. Bogen er en guldgrube af
konkret viden, og den giver læseren et samlet
overblik over den danske selskabslov, paragraf
for paragraf.
Frie universitetsmedier snart en by i Rusland
Universiteternes sidste redaktionelt uafhængige medier er under pres på økonomien.
Universitetsavisen på Københavns Universitet
har som følge af et beskåret budget været
nødt til at skære ned fra 16 til 9 udgivelser
om året og drosle ned for indholdet på dens
nye webavis. Og CBS OBSERVER på CBS har
været nodsaget til at lukke den kun halvandet år gamle webavis, cbsobserver.dk.
- Ledelserne vil hellere bruge pengene på
reklamekampagner end på en kritisk avis. Og
når man sælger et entydigt budskab om, hvor
godt universitetet er, så passer det dårligt,
hvis der samtidig er en selvkritisk debat tilgængelig for alle, siger Mogens Ove Madsen
lektor på Aalborg Universitet, som giver den
nye ledelsesstruktur skylden, og fotsætter:
- Universiteterne bliver mere som traditionelle virksomheder. I stedet for et demokratisk
sted, hvor man udveksler holdninger. Der er
en tendens til, at man slår ned på al kommunikation, der ikke er styret direkte af ledelsen.
På Aarhus Universitet har man for nylig
lukket bladet Campus og i stedet lanceret
en internt orienteret avis, UNIvers, der hører
direkte under kommunikationsdirektøren,
og som ikke optager debatindlæg udefra.
På Aalborg Universitet, IT Universitetet,
Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk
Universitet har man heller ikke redaktionelt
uafhængige magasiner.
(www.information.dk, 02.03.2010)
HBH-fondens markedsføringspris til Sticks’n’Sushi
Ved HBH Fondens prisoverrækkelse fredag
den 12. marts 2010 var medarbejdere og
kunder det afgørende bedømmelseskriterium.
Sticks’n’Sushi løb med årets markedsføringspris på den begrundelse, at deres ansatte har
et stort ansvar i virksomheden, som medfører
et stort engagement blandt medarbejderne.
Konsekvens er det gennemgående tema for
hele virksomheden, og hvis medarbejderne
ikke har taget de grundlæggende kurser
inden tre måneder, bliver der sagt tak for
denne gang. HBH Fonden lagde især vægt
på, at Sticks’n’Sushi har formået at udvikle
en sektor i en så markant retning, da Sushiforetagendet i dag er et anerkendt internationalt brand.
Fondens årlige pris på 25.000 kr. for den
bedste hovedopgave inden for markedsføring
gik til Adam Engelhardt for hans opgave om
virksomheders relationer til deres kunder.
Gennem casevirksomheden Nokia har han
vist, hvordan virksomheder i dag kan dele
viden, ressourcer og kompetencer med deres
kunder.
(www.cbs.dk , den 12.03.2010)
Peter Pietras til kommunal direktørstilling på Fyn
Universitetsdirektør Peter Pietras tiltræder
per 1. maj 2010 stillingen som administrerende direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense. Han kommer til at
arbejde tæt sammen med forvaltningens politiske chef, rådmand Peter Rahbæk Juel.
- Det er et flot tilbud, Peter har fået, og
jeg ønsker ham al held og lykke med de nye
udfordringer. Selvom vi selvfølgelig er kede af,
at han forlader CBS, hvor han på kort tid har
gjort en stor indsats i forhold til administrations- og økonomiområdet, siger rektor Johan
Roos on CBS’ universitetdirektør siden 2006.
Det er Peter Pietras’ engagement, tilgang
og ledelsesstil samt hans kompetencer inden
for økonomistyring, der gjorde, at valget faldt
på ham blandt de 19 ansøgere til stillingen.
(CBSshare, den 16.03.2010)
Center of Market Economics lukker og spredes
CBS’ mindste center, Center of Market
Economics, lukkede den 1. marts og flytter i løbet af et par måneder fra Dalgas
Have til Solbjerg Plads. Centerleder Michael
Pettersson forflyttes til Institut for Produktion
og Erhvervsøkonomi, og andre medarbejdere
tilknyttes Institut for Afsætningsøkonomi.
CME blev etableret i 1998 af nuværende
direktør for Campus & Facilities, daværende
økonomidekan Gert Bechlund, som satte
e-læring i højsædet. CME’s e-læringsprojekter
satte sammen med projekterne på CBS
Learning Lab og det daværende Institut for
Datalingvistik, CBS på landkortet inden for
e-læringsudvikling. Centret har imidlertid de
seneste par år oplevet en gradvis udfasning
fra cirka 25 VIP og TAP plus omkring 100
eksterne undervisere i 2003 til cirka 30 eksterne og blot fem internt ansatte i 2009.
Centerets medarbejdere håber nu på, at
deres erfaringer inden for e-læring, der nu
vil blive spredt for alle vinde, kan udnyttes i
tværgående samarbejder på CBS.
I denne bog analyseres Lissabontraktaten med
henblik på den politiske forhistorie, indhold og
virkning. Bogen lægger vægt på at trække
magtforhold, interesser og ideer frem, som har
dannet grundlaget for Lissabontraktaten. I bogen trækkes der endvidere tråde til den danske politiske situation i forhold til EU's traktatgrundlag.
ISBN 978-87-574-2054-8
1. udgave 2010
1344 sider – indbundet
Pris kr. 1600,00 (inkl. moms)
Bogen kommenterer og forklarer hver lovbestemmelse og på trods af stoffets enorme omfang og loven på 375 paragraffer, er bogen nem
at anvende, da hver lovparagraf er forsynet med
en kort, forklarende overskrift, der giver læseren overblik over lovteksten og dens opbygning.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jurist- og Økonomforbundets
Forlag
Handelshøjskolens
Forlag
Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø
Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55
forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk
CAFÉ SKILDPADDEN
Byg-Selv
Sandwich
Kr. 69,-
STUDIERABAT
-10% PÅ SANDWICH
Kl.16 - 22 fyraftensfadøl kr. 22,-
GRATIS INTERNET
Gråbrødretorv 9
33 13 05 06
www.skildpadden.dk
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
6
Miljøudvikling inden for rammerne
De studerende vil både have bedre arbejdsfaciliteter og lokaler til rådighed til sociale aktiviteter. Men de må prioritere – en
skarp opdeling mellem de faglige, de sociale og de fysiske rammer på CBS gør råderummet snævert. Der skal tænkes kreativt
særlige områder til de forskellige
man var DØK’er, SPRØK’er, HA
studier eller endda skabe nogle
(Almen) – jeg ved ikke hvad. Nogle
anderledes fysiske rum:
studier, som for eksempel DØK
- Måske kunne man forestille sig,
(HA (dat.) – datalogi og økonomi)
at anderledes tænkte og indrettede
har været i stand til at vedligeholde
undervisningsden identitet,
lokaler kunne
men generelt er
noget andet, der
der en tendens
15-20 år tilbage var
så kunne fritil at vores stuidentiteten knyttet til det
gøre plads, som
derende først og
enkelte studium – man
kunne rumme
fremmest idenvar
DØK’er, SPRØK’er, HA
nogle af den
tificerer sig med
(Almen) – jeg ved ikke
slags aktiviteter,
CBS. Vi må skabe
hvad.
Nogle studier, som
vi på nuvænogle rammer
rende tidspunkt
for eksempel DØK (HA (dat.) for, at den kultur
ikke har plads
– datalogi og økonomi) har kan udvikle sig,
til, mener Gert
siger Jan Molin.
været i stand til at
Bechlund
Det kan måske
vedligeholde den identitet,
Direktøren
tolkes som at
men generelt er der en
for Campus &
gøre en dyd af
tendens til at vores studeFacilities fornødvendigheden,
rende først og fremmest
venter, at der vil
men Jan Molin
identificerer
sig med CBS. Vi påpeger, at CBS’
være en stor og
må skabe nogle rammer for, fysiske rammer
bred diskussion
om studiemiljøet at den kultur kan udvikle sig,
gør, at der er
siger Jan Molin.
i forbindelse med
lange udsigter til,
strategiprocesat der bliver facisen, og han
liteter til, at hvert
håber på, at især de studerende vil
studium kan få et lokale stillet til
spille ind med både kreative og
rådighed. Det betyder dog ikke, at
realistiske forslag i den.
der ikke er fokus på understøttelsen af de mere lokale studiemiljøer.
Understøttelse på tværs
- Det er især godt for de mindre
stærke studerende, at der findes
Uddannelsesdekan Jan Molin giver
et lokalt netværk på studiet, så
udtryk for, at der under de givne
vilkår og rammer måske er et større de undgår at føle sig fortabte og
måske ender med at droppe ud.
potentiale i at understøtte et skift i
Det betyder desuden også, at de
studenterkulturen på CBS, hvor de
studerende får et bedre liv på
studerende i højere grad identificeskolen, og at vi får flere indtægter
rer sig med institutionen og i minnår de studerende fuldfører deres
dre grad med deres eget studium.
uddannelser, siger Gert Bechlund.
- 15-20 år tilbage var identiteten
knyttet til det enkelte studium –
‘
Studiemiljøet på CBS er meget adskilt fra undervisningen, og de studerende har ikke rigtigt hjemme noget sted
hverken fysisk eller fagligt. I manglen på lokale studiemiljøer, må de studerende ty til Nexus i hallen på Solbjerg
Plads, og det er der egentlig ikke meget miljø over.
studiemiljø
Af Ulrik Borch
Foto: Rie Neuchs
Hvad er et godt studiemiljø? Skal
man prioritere det lokale studieorienterede miljø, eller skal man
understøtte et studiemiljø, der går
på tværs af studierne? Uanset hvilken er den grundlæggende for de
fysiske rammer, og de er snævre
og pressede på CBS. CBS’ ledelse
opfordrer de studerende til at deltage i processen med at udvikle det
bedst mulige studiemiljø og understreger, at man må tænke kreativt.
- Min vision for studiemiljøet
på CBS er, at alle studerende skal
opleve, at de har mulighed for at
bruge en stor del af deres hverdag på campus på en meningsfuld
måde – om ikke 24 timer i døgnet,
så i hvert fald på en måde, der gør
studielivet til en sammenhængende
del af de studerendes hverdag,
siger Gert Bechlund, direktør for
Campus & Facilities, og forklarer:
- Det gælder om at skabe både
sociale og faglige rammer, der sikrer et godt læringsmiljø. Vi arbejder
for tiden på at afdække, hvordan vi
bedst kan bruge skolens lokaler, og
er rede til at reformere anvendelsen
på en række områder. Vi har for
eksempel på længere sigt planer
om at udvide antallet af grupperum
og studiepladser, og jeg har både
i den og andre sammenhænge en
række spørgsmål, som jeg gerne vil
have de studerendes svar på.
Uddannelsesdekan Jan Molin
synes, at studiemiljøet på CBS
”overordnet set fungerer” og er især
tilfreds med, at det er lykkedes at
samle faciliteterne på et ”attraktivt,
afmålt område” i nogle ”spændende
forskellige miljøer”. Men han er
ærgerlig over undertiden at ”opleve,
at de studerende føler sig til overs
uden for undervisningslokalerne”.
Grupper og grupperum
Christian Refshauge fra CBS
Students og medlem af CBS’ bestyrelse mener, at det er vigtigt at prioritere grupperum. Han har tidligere studeret på Aalborg Universitet,
hvor man arbejder meget med
Problem Based Learning (PBL),
der er baseret på større projekter.
Derfor har AAU sørget for at have
en masse grupperum til rådighed
for de studerende.
- Det kunne være spændende
at lave en sammenligning mellem
de to universiteters kvadratmeter
grupperum per studerende, for det
er noget, vi har brug for meget
mere af på CBS, påpeger Christian
Refshauge og tilføjer:
- Det er vigtigt at diskutere, om
man vil udvide undervisningsfaciliteterne, eller om man hellere
vil prøve at forbedre faciliteterne
for de studerende, der allerede er
på CBS. Undersøgelser har vist, at
det største behov på CBS er mellemstore lokaler, der kan bruges til
holdundervisning i mindre hold.
- Man får aldrig grupperum
og læserum nok. Det bliver så
spændende at se, hvad vores nye
e-læringsressourcer kan gøre ved
vores behov til de fysiske rammer
og til eksamensformerne. Jeg tror
på, at studerende har glæde af at
være sammen med deres medstuderende – og mangel på steder,
hvor det kan lade sig gøre, svækker
studiemiljøet. Det handler om at
opbygge team-spirit på studierne
– og det gælder også studierne indbyrdes, bemærker Gert Bechlund.
Den sociale livsnerve
Direktøren for Campus & Facilities
tror dog ikke nødvendigvis, at det
lige netop er på undervisningsfron-
ten, behovet for nye faciliteter er
størst:
- Vores mangel på grupperum og
undervisningslokaler er utilfredsstillende. Men det, som jeg mener,
der er allermest behov for lige
nu, er faciliteter, der kan rumme
studenterorganisationer og lokale
studiemiljøer og give plads til flere
aktiviteter på skolen. Vi savner virkeligt at kunne tilbyde et sted som
det planlagte, men udsatte studenterhus, siger Gert Bechlund.
Direktør for CBS Learning Lab,
Hanne Leth Andersen, finder det
problematisk, at CBS har så store
vanskeligheder ved at tilbyde rammer for et studiemiljø, der forbinder
de studerendes faglige og sociale
identiteter:
- Det er et problem på CBS, at
undervisningen og det sociale miljø
er så adskilte. De studerende har
ikke rigtig hjemme noget sted,
hverken fysisk eller fagligt, idet de
fleste uddannelser modtager undervisning fra adskillige institutter og
dermed ikke så let kan afspejle sig
i et fagligt netværk eller et veldefineret forskningsmiljø, siger Hanne
Leth Andersen.
Realistisk kreativitet
Det er ikke den gode vilje, der
mangler, men med lange udsigter
til opførelsen af et studenterhus,
skal der tænkes kreativt:
- Udfordringen er at skabe bedre
rammer for studiemiljøerne med
den plads, vi har til rådighed. Vi
har talt en del om det og er ved at
være klar til at gøre noget ved det,
men der er brug for kreativitet. Der
kommer en ny strategi til sommer,
hvor rektor Johan Roos stiller med
sit nye hold. I den sammenhæng
skal der også træffes nogle valg
omkring studiemiljøet, siger Gert
Bechlund, som forestiller sig, at
man eventuelt kunne ’reservere’
1
Studiemiljø og ECTS-point
Beløn engagement i CBS og medstuderende
En måde at skabe et stærkere
studiemiljø kunne være at belønne studerende, der tager initiativ
til og ansvar for afviklingen af
forskellige begivenheder med
ECTS-point. Uddannelsesdekan
Jan Molin er meget positivt indstillet over for muligheden:
- Der er alt for mange studerende, der har no-brainer-jobs.
Her tænker jeg ikke på de studierelevante jobs, som jeg mener at
de studerende kan få meget ud
af, men derimod den slags arbejde, som er ren autopilot. Det
ville det være meget bedre, hvis
vi kunne ansætte nogle af dem
som tutorer, som arrangører af
Case Competition, som mentorer
eller lignende, siger Jan Molin,
der personligt er indstillet på at
stille særligt aktive og engagerede studerende en bonus i udsigt
i form af ECTS-point.
- Hvis man tilbød de studerende, at de kunne optjene ECTS-
point for fagligt relevante indsatser – givet at de modtager noget
undervisning og en opfølgning
på forløbet – kunne man opnå,
at de opbygger nogle reelle kompetencer, og at de bliver bedre til
det arbejde, som de udfører. Det
sidste ville også være en bonus
for CBS, fordi det ville bidrage til
at skabe et stærkere studiemiljø
på skolen, uddyber Jan Molin.
Den store udfordring ved
konceptet er, at studienævnene i
forvejen synes, at de har relativt
få point tilbage til den faglighed,
som de hver især har specialiseret sig i.
- Omvendt er det min holdning, at de studerende ofte får
lige så meget ud af også at være
med til at arrangere sådan nogle
aktiviteter, end de gør ved udelukkende at følge deres normale
undervisning, siger Jan Molin.
1
cbs observer
3
april
2010
Business Consulting
inviterer.
Er du vores nye kollega?
Vi inviterer dig indenfor og giver dig svar på, om livet som
konsulent i Business Consulting er noget for dig!
Fredag den 7. maj kl. 17-22
Send din ansøgning og CV senest den 23. april 2010 til
dkbc@deloitte.dk.
Deloitte søger folk med ambitioner.
Læs mere om vores rekrutteringsevent
på www.karriere.deloitte.dk.
Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu
7
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
8
Dialog om dialog i undervisningen
CBS læringsstrategi sætter rammerne for uddannelse på CBS. Den siger at CBS skal være det lærende universitet –
et sted hvor undervisere og studerende lærer af hinanden og sig selv, og hvor diskussioner er vigtigere end konklusioner
interaktivitet
Af Ulrik Borch
Tegning: Niels Poulsen
De studerende vil have mere interaktion i undervisningen og anmoder om indlevelse fra underviserne.
Debatten om interaktion i undervisningen er blevet endnu mere
påtrængende, efter at taxametret
er blevet sat op – nu er der penge
til at gøre noget ved de smukke
tanker.
Det er der ifølge Emil Fuglsang,
formand for CBS Students, også
behov for. Han påpeger, at de studerende har et indtryk af, at nogle
forskere dybest set helst var fri for
at undervise, og at den indstilling
afspejler sig i et manglende engagement i auditoriet.
Direktør for CBS Learning Lab,
Hanne Leth Andersen mener, at
der er opstået en kultur hos de
forelæsningstunge studier, hvor de
studerende ikke anser aktiv deltagelse i forelæsningen som en del af
undervisningen. Hun forstår godt at
forskerne ikke synes, at det er interessant at undervise hvis de ikke
får noget input fra de studerende.
Uddannelsesdekan Jan Molin
taler om en pædagogisk knude som
må løses i fællesskab mellem CBS’
interessenter, men mener egentlig,
at CBS har højere pædagogiske
ambitioner end de fleste.
Mere interaktion, tak
- Man kan ikke undervise uden at
diskutere. I gamle dage hed det
fineste på universitet en doktordisputats, som kommer af ordet
disput, altså meningsudveksling
eller direkte skænderi, siger Hanne
Leth Andersen, der udover at være
direktør i Learning Lab repræsenterer CBS’ pædagogiske tænketank.
Alligevel er der de seneste år
kommet mere og mere storholdsundervisning på CBS og formand
for CBS Students, Emil Fuglsang er
ikke tilfreds med den effekt det har
haft på undervisningen:
- Er vi i 1710 eller i 2010? På
Holbergs tid, hvor de studerende i
samme omfang ikke modtog undervisning i storhold, var der nok ikke
nogen, der stillede spørgsmålstegn
ved envejskommunikation i undervisningen. Men hvordan kan man
for eksempel i dag undervise i
metodefag – hvor selve formålet er
at stille spørgsmål til din læring –
uden at lade diskussionen sprede
sig til stolerækkerne? spørger Emil
Fuglsang.
Hanne Leth Andersen kan godt
følge tanken, men slår fast, at det
er muligt at gøre storholdsundervisningen spændende:
- Man lærer ikke ved at sidde
og lytte passivt i to en halv time.
Der er en række undervisnings- og
eksamensformer, og det gælder
om at sætte sig ind i målene med
uddannelsen for at vælge mellem
dem. Hvis målet er læring, hvad
er læring så? spørger Hanne Leth
Andersen retorisk og påpeger:
- Det kan handle om mange
forskellige former for viden og
kunnen. Og der er mange forskellige måder at undervise på. Hvis
man lægger personlig vinkling,
engagement og problemorientering
ind over stoffet, opnår man meget
bedre diskussion og interaktion,
end hvis man bare går igennem
grundbogen som en form for fakta.
Forelæsninger kan for eksempel
gøres bedre ved at relatere sig til
de studerendes eget liv – hvad kan
de bruge undervisningen til?
Tovejs holdningsændring
Problemet er bare, ifølge Emil
Fuglsang, at nogle forskere ikke
følger de pædagogiske råd:
- For at ændre det her, kræver
det blandt andet at nogle forskere
ændrer deres holdning til undervisningselementet af deres ansættelse
og gør sig umage med formidlingen
og inddragelsen af de studerende.
Dog må man sige, at når man skal
nå at lære 10 ECTS-points værd statistik på 20 undervisningstimer, så
bliver det svært at få tid til dialog
og eftertanke, siger Emil Fuglsang.
Hanne Leth Andersen kan godt
følge Emil Fuglsang, men mener at
det også må være op til de studerende at vælge at deltage i undervisningen:
- Jeg kan godt forstå, at forskerne ikke gider undervise, hvis
de studerende ikke selv bidrager til
dialogen. Der er opstået en kultur
omkring storforelæsninger, som
oget,
n
e
k
ik
e
Er det lige kunn lidt?
vi kutere
dis
også gælder andre forelæsningstunge fag som jura og statskundskab på KU, hvor de studerende
ikke føler at de har et ansvar for, at
undervisningen er værd at deltage
i eller forberede sig til. Hvis de studerende vil have mere end passiv
læring, så skal de også forberede
sig og deltage i undervisningen.
Ansvaret ligger på begge sider,
siger Hanne Leth Andersen.
Et opdragelsesproblem
Uddannelsesdekan Jan Molin mener
at der er tale om knude, som de
studerende og underviserne må
løsne op i fællesskab:
- Sammenlignet med andre universiteter har vi faktisk høje ambitioner på det pædagogiske plan. Der
er et opdragelsesproblem på begge
sider, og der er en række interessenter, der sammen må løfte opgaven. Vi har studenterorganisationer,
Learning Lab, dekansekretariatet og
studielederne som repræsentanter
for medarbejderne, siger Jan Molin
og påpeger:
- Jeg mener, at vi har gode samarbejdsrelationer mellem interessenterne på CBS, og det må være gennem et samarbejde på den lange
bane, at vi får vendt det spild af
gode kræfter, der opstår, når de studerende og underviseren ikke kan
få gang i en ordentlig debat.
Uddannelsesdekanen lægger op
til, at underviserne husker på at
Erfaringens dyrtkøbte indspark
Tutorordning kan øge interaktionen og frigøre knappe lærerressourcer
Flere konfrontationstimer med
flere undervisere er ikke nødvendigvis den eneste vej, man kan gå
for at øge interaktionen i undervisningen. En anden model er tutorordninger, hvor man både lærer
fra sig og lærer til.
- Tutorer er en væsentlig vej
til et mere integreret studiemiljø.
Det giver interaktion i undervis-
ningen og skaber dialog med de
ældre studerende, som også får
afprøvet deres kunnen. Sådan et
forløb kræver uddannelse af eventuelle tutorer, og det er noget, som
kan være omkostningsfuldt, siger
Hanne Leth Andersen.
Learning Lab-direktøren henviser til en model, som man
brugte til at løse det problem på
Universitetet i Bergens juridiske
fakultet. Her valgte man at gøre
tutorforløb til en central del af
uddannelsesforløbet og uddelte
endda ECTS-point til tutorerne.
Målet i Bergen var at forbedre
gruppe-arbejdet og at sikre interaktion på årgangene.
En sådan omlægning kræver et
stort administrativt arbejde, men
Noteru
det n !
bare
tænke CBS’ læringsstrategi ind i
undervisningen:
- Vores læringsstrategi er et godt
sted at starte. Det handler om at
organisere læringsprocesser på en
måde, så de studerende bliver en
aktiv partner i processen – det er
den pædagogiske side: Dér er et
krav til lærersiden – de skal være i
stand til og de skal turde redefinere
undervisningsrollen så vi kan realisere visionen om et partnerskab
mellem de studerende og forskeren
som underviser.
Relationskompetence
- Forestil dig den didaktiske trekant, hvor spidserne hver især
består af det akademiske stof, de
studerende og underviseren. Det
gælder om at sørge for, at de kan
relatere til hinanden. Underviseren
skulle også gerne få nye vinkler på
sit stof gennem dialogen med de
studerende. Relationskompetence,
altså at man personligt kan relatere
til stoffet, er en væsentlig del af
CBS’ læringsstrategi, siger Hanne
Leth Andersen og peger på fire
vigtige områder til forbedring: Det
organisatoriske, valget af undervisningsform, færre rendyrkede forelæsere og mere gruppearbejde.
Netop gruppearbejde er noget
Emil Fuglsang savner i undervisningen:
- Der er i løbet af de seneste år
sket et paradigmeskift. I og med at
til gengæld sikrer det en aktiv
læringsproces, der tilmed er til
gavn for det sociale miljø på studiet, også på tværs af årgangene.
- En fidus ved tutorordningen
er, at det frigør knappe lærerressources på de fagligt komplicerede
områder. For det er stadig sådan
på CBS, at vi har mange læringsforløb, som er baserede på det der
med, at man skal tærske sig igennem indholdet, indtil man kan det.
Desuden kan de studerende der
kommer direkte fra gymnasiet af
og til have nemmere ved at lære
fra ældre studerende som forklarer
tingene på en anden måde end
og
Knæk k!
bræ
man gik væk fra gruppeeksamen,
kom der fokus på individuel eksamination. Nu mangler der midler til
alligevel at støtte gruppearbejdet.
Resultatet er, at undervisningen i
gruppearbejde næsten er gledet
bort, og så kommer man nemmere
i en situation, hvor undervisningen
bliver envejskommunikation fra
forelæseren, og de studerende går
glip af dialogen – også den dialog,
de har med hinanden, siger CBS
Students formanden og fortsætter:
- Lærerne bliver i forvejen undervist i at undervise i gruppearbejde,
hvilket tydeliggør at det er blåøjet at
tro at det gode gruppearbejde kommer af sig selv.
- Når det gælder gruppearbejde
er det sådan, at der er nogle studerende, som bare kan det. Det, der
ofte sker, er at man vælger dem,
man kender i forvejen. Her kan man
for eksempel tænke over, om man
giver de studerende nogle redskaber til at danne grupper og dernæst
at fungere og udvikle sig fagligt i
gruppearbejdet, siger Hanne Leth
Andersen.
- Pædagogik handler om at skabe
den bedst tænkelige relation mellem de studerende og underviseren.
Læreren lægger rammerne og skaber en proces hvor interaktionen
de studerende imellem også spiller
en meget væsentlig rolle, siger Jan
Molin.
1
underviserne, siger Jan Molin.
- For at opretholde det lærende
universitet er det essentielt, at de
studerende får en eller anden form
for feedback efter eksamen. Det
kan gives af tutorer i form af rettevejledninger og diskussionsfora
– men det er noget, der koster
penge, siger Hanne Leth Andersen
og påpeger, siger Hanne Leth
Andersen og påpeger
- Nu foreligger der så en masse
nye taxameterpenge, og der må
studielederne tage initiativ til at
bruge dem, så vi får maksimalt
pædagogisk udbytte af dem.
1
cbs observer
3
april
2010
studielivligt
Af Lajka Hollesen
Foto: Jørn Albertus
Det er ikke nogen hemmelighed
at størstedelen af CBS’ studerende ikke engagerer sig mere end
højst nødvendigt i deres studieliv.
Valgdeltagelsen til Studienævn og
Akademisk råd lå sidste år på 18
procent. Lidt højere lå den hos
Learning Lab’s evalueringsvalg med
50 procent. Men det kommer stadig
ikke op på siden af noget, der minder om demokrati.
Formanden for CBS Students,
Emil Fuglsang, mener, at CBS’ studerendes lave engagement i deres
studieliv hænger sammen med den
herskende mentalitet hos den klassiske CBS’er.
- Som jeg oplever det, er en del
CBS-studerende meget karrierebevidste. De vil gerne have studiejobs
i et større firma eller en organisation, så de kan få skrevet noget på
CV’et. Mange ser derfor CBS som
et stadie i en langtidssigtet plan for
fremtiden, og så er incitamentet for,
at engagere sig i nuet ikke altid så
stort, påpeger studenterformanden.
Ikke lutter lagkage
Skolen er syltet ind i sponsorlogoer og markedsføringsmateriale fra CBS, men de studerende, som Students formand, Emil Fuglsang (tv) og Mark Nixon har ikke mulighed for at sætte plakater op og bidrage til studiemiljøet.
Carpe Business Schooldays
CBS-studerende er generelt mere karrieremindede og målrettede end
Nu fylder CBS Students snart to år,
og det vil blive markeret med sjove
Københavns øvrige studerende. Men det hele skal ikke gå op i CV-rytteri
events og et brag af en fødselsog den evige jagt på anerkendelse. CBS Students vil derfor vise CBS’
dagsfest i starten af maj. Men den
nyetablerede studenterorganisation
studerende, at leve i nuet også handler om at engagere sig i sit studieliv
ønsker ikke at være festens centrum. Det er CBS’ studerende der
tilknytning til CBS, men vi er ikke
så engagerede studerende længere
kun via vores seriøse aktiviteter.
skal fejres.
synlige nok.
ind på banen.
Med eventkoordinator Mark
- Det er de studerende, der er i
- Vi behandler generelle spørgsNixon har CBS Students derfor
centrum – organisationen er til for
Mere sjov og relevans
mål, der er relevante for alle studelagt op til en sjov og anderledes
dem, ikke omvendt, understreger
rende på CBS, som for eksempel:
handlingsplan, der på én gang skal
Emil Fuglsang, og det budskab er
Sammen med CBS Students’ eventhvorfor er der ikke affaldssortering
varetage de studerendes interesser
ikke tilfældigt.
koordinator Mark Nixon arbejder
på CBS? Eller
og samtidig minde dem om at nyde
CBS Students
Emil Fuglsang på at finde de helt
hvorfor må man
studietiden, mens de er her. Det
fødselsdagsfest
rigtige metoder til at engagere de
Det, vi har besluttet os for ikke hænge plaka- studerende.
skal være sjovt og fedt at studere,
er nemlig ikke
fremover, er at prøve med
ter op på skolen?
og ikke kun et middel, en overlutter lagkage
- Erfaringerne viser os, at de stulidt flere uformelle og under- Studienævnene
gangsfase eller et nødvendigt onde,
og rød sodaderende kun vil være med, hvis det
kan ikke gøre
inden man træder ud på arbejdsvand. Det er
er sjovt. CBS Sport har mange hunholdende aktiviteter. Vi er
noget ved det
markedet.
del af en nøje
drede aktive medlemmer, og Case
forpligtede til at hjælpe alle
udtænkt straCBS-studerende til en mere alene; derfor er vi Competition engagerer rigtig mange
Inspiration fra nedenunder
tegi for at få
udbytterig tid på skolen, og nødt til at organi- studerende både i styregruppen
sere
os
på
et
brede studerende
og
som
team
hosts
og
så
videre.
Mark Nixon er free-mover fra
det gør vi ikke kun via vores
dere plan, forklabedre i tale. For
Derudover er deres arrangementer
University of Western Australia
seriøse aktiviteter.
rer Emil Fuglsang
mens studenmed gratis kaffe, kage og spænden- i Perth, og han har været meget
og fortsætter:
terformanden
de oplæg meget populære, påpeger
aktiv i studenterorganisationen derEmil Fuglsang
- Før vi for alvor Emil Fuglsang og siger videre:
har mange
nede især med henblik på eventformand for CBS Students
kan være der for
visioner for,
- Det, vi besluttet os for fremover, koordinering. Han var blandt andet
de studerende, er
hvordan orgaer at prøve med lidt flere uformelle
hovedmanden bag den største
de nødt til at være mere bevidste
nisationen kan og skal bidrage til
og underholdende aktiviteter. Vi er
galla-fest nogensinde på den sydom, at vi eksisterer. Vi er en ufarvet forpligtede til at hjælpe alle CBSet bedre studiemiljø på CBS, så er
lige halvkugle i 2007 og 2008. Han
aktør, der kæmper kampe for alle
han meget bevidst om, at hvis det
studerende til en mere udbytterig
undrer sig over den manglende
studenterorganisationer, der har
skal lade sig gøre, så skal de knap
tid på skolen, og det gør vi ikke
sammenhængskraft og engagement,
‘
9
der er rent studieorganisatorisk på
CBS – forskellen mellem universitetet i Perth og CBS er nemlig
slående.
- På mit universitet i Australien
betaler 98 procent af de studerende
cirka 3-400 kroner per semester til
et medlemskab i studenterorganisationen. Det hænger sammen med en
helt tydelig cost-benefit fordel for
medlemmerne. Som medlem får du
rabat i kantinen, på bøger, arrangementer og fester, og der bliver taget
kærligt hånd om eventuelle klager
fra de studerende, siger Mark Nixon
og fortæller med iver videre om
hans arbejde som koordinator og
arrangør af barbecue-fester, minifestivaler og picnics i Perth.
Nu lægger han sine erfaringer,
sin tid og sit engagement 100 procent i CBS Students.
- For os i CBS Students handler
det om at flytte fokus fra sponsorer som Vestas, Deloitte etcetera til
de studerende og skabe en social
atmosfære, der bryder de formelle
rammer, som dominerer på CBS,
og bringer de studerende sammen,
fortæller Mark Nixon
Kom ind i kampen
Det er med inspiration i denne
tilgang til de studerende, at CBS
Students ønsker at basere deres
synlighedsstrategi. Men ud over at
gøre organisationen mere synlig, så
handler bestræbelserne først, sidst
og især om at gøre CBS til et rart
sted at være. For at befordre det
effektivt, skal de studerende bruge
CBS Students efter behov. Emil
Fuglsang pointerer dog at trods
enkelte ildsjæle her og dér, kommer
den sjove og afslappede atmosfære
ikke dumpende ind ad brevsprækken:
- Det er vigtigt, at vi får samlet
de studerende omkring os, så de
forstår idéen med, at have en studenterforening. Det er også vigtigt
med flere engagerede, så vi kan
finde ud af, hvad der fylder folks
hoveder af ønsker og bekymringer.
Jo flere aktive vi får, desto flere
spændende aktiviteter kan vi også
lave for alle på CBS, og så bliver
studietiden så meget federe, siger
Emil Fuglsang og understreger:
- De studerende behøver ikke
at forstå CBS Students. De skal
bare vide, at vi er her. Vi er ikke
en organisation af rygklappere og
CV-ryttere. Vi ønsker bare at gøre
op med den lidt seriøse og rigide
form, der hersker på CBS, og indføre en mere afslappet omgangstone i
et mere jordnært miljø.
1
NEXT GENERATION
Højtuddannede iværksættere og intraprenører i Region Hovedstaden
Tilhører du den næste generation af iværksættere?
Kick-Off den 19.-23. april 2010:
Åbningskonference, konkurrence,
workshops og networking.
Se mere og tilmeld dig på nxtgen.dk
DEN EUROPÆISKE UNION
Den Europæiske Socialfond
Vi investerer i din fremtid
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
10
I habilitetens problematiske gråzoner
Hvad er ledelse på CBS og hvem er ledere? Disse spørgsmål er blevet så meget mere vigtige, efter det videnskabelige
personales fællestillidsmand, Lise Lyck, blev gået, fordi hun ikke kunne have sit tillidshverv og være centerleder samtidig
tillidsbrud
Af Jørn Albertus
Hun trak sig, men det var på
direktionens foranledning. I
begyndelsen af marts sendte
Lise Lyck et brev til direktion,
Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og
de VIPere i Amenuensisrådet, som
hun repræsenterede, med flere.
Heri meddelte hun, at hun trak sig
fra posterne som fællestillidsrepræsentant for de menige VIPere og
næstformand for HSU.
Lise Lycks opsigtsvækkende
udmelding kom efter, at hun af
DJØF internt var blevet overflyttet fra Overenskomstforeningen
til Foreningen af offentlige chefer. Det gjorde det umuligt for
hende at fortsætte sit tillidshverv.
Overflytningen skete nemlig efter et
usædvanligt sagsforløb, hvor CBS’
direktion de facto fik hende fjernet
fra posten som fællestillidskvinde.
Gik til Kammeradvokaten
Direktionen havde henvendt sig
til Kammeradvokaten med spørgsmålet, om den havde en berettiget interesse i at gøre indsigelse
imod, at Lise Lyck som centerleder
kunne være tillidsrepræsentant.
Kammeradvokatens svar var et rungende ja. Lige så klar er sagen for
CBS’ direktion:
- Det kan give habilitetsproblemer og konflikter, når en tillidsmand har personaleansvar
og økonomiansvar. For hvordan
håndterer vedkommende sine egen
afdelings medarbejdere? spørger
universitetsdirektør Peter Pietras
og understreger, at det var DJØF,
der, efter oplysningerne om Lise
Lycks centerlederstilling kom frem,
foranledigede, at hun ikke længere
kunne være fællestillidsmand.
Amanuensisrådet, der er bagland
for de VIP-tillidsrepræsentanter, der
repræsenterer de menige VIPere på
CBS, mener, at direktionens håndtering af sagen er et brud på god
samarbejdsskik. I første omgang
blev rådet også vrede på DJØF,
fordi de flyttede Lise Lyck, men
efter et møde er skårene nu klinket.
Det er de til gengæld langtfra med
CBS topledelse.
Lektor Finn Hansson, der er tillidsrepræsentant på LPF og medlem af amanuensisrådet lægger
ikke fingrene imellem i sin kritik
af direktionens fremgangsmåde i
sagen:
- Jeg synes, at det er klodset gjort
af direktionen. Vi anerkender, at
man kan diskutere dobbeltroller,
men ikke at man gør det uden at
forhandle med os først, siger han.
Universitetsdirektøren hæfter sig
ved, at Lise Lyck under hele sagens
behandling har været orienteret om,
at direktionen ville forhøre sig hos
Kammeradvokaten, som også har
modtaget udtalelser fra såvel Lise
Lyck og resten af Amenuensisrådet
således, at Kammeradvokaten
havde et fuldstændigt grundlag til
at komme med deres udtalelse.
hvor ordet leder indgår: fagleder,
forskerskoleleder, forskergruppeleder med mange flere. De fleste af
disse kategorier har i øvrigt budgetansvar for deres enhed, studie
eller gruppe.
- Vores vurderinger er, at hvis
man er faglig leder og ikke har
personalemæssige beføjelser, så
kan man også være medlem af
Overenskomstforeningen og være
tillidsrepræsentant. Jeg vil ikke
skråsikkert sige, at studieledere
kan være tillidsrepræsentanter, men
som udgangspunkt kan de godt,
siger Lars Qvistgaard fra DJØF og
påpeger, at centerlederfunktionen
er noget, man kun har på CBS.
En konkret vurdering
Samarbejdsklima i fare
CBS lektorer og adjunkter står som
følge af sagen nu uden fællestillidsrepræsentant. Amanuensisrådet
vil ikke vælge en ny, før det principielt er afklaret, hvilke VIPere
der kan være tillidsrepræsentanter.
Samtidig står HSU uden næstformand – denne er ifølge traditionen
en menig VIPer.
Et snarligt møde mellem
Amanuensisrådet, VIPernes faglige organisationer, DJØF, Dansk
Magisterforening og direktionen
skal forhåbentlig få løst op for den
konflikt, sagen har skabt i forholdet
mellem VIPere, deres faglige organisationer og CBS’ direktion. Hvis
det ikke bliver principielt klarlagt,
hvem der kan være tillidsrepræsentanter, risikerer dialogen mellem
Amanuensisrådet og direktion at
bryde sammen til skade for samarbejdsklimaet og strategiprocessen.
- Vi har ikke tillidsvalgte, der bliver valgt af ledelser. Det er altså vores tillidsfolk, som vi selv vælger. Det virker som om, at CBS direktion tror, den
skal godkende vores tillidsrepræsentanter, men det kan den ikke, siger formanden for DJØFs overenskomstforening, Lars Qvistgaard.
Imod DJØFs vedtægter
Hos DJØF understreger formand
for Overenskomstforeningen,
Lars Qvistgaard, at det står i
fagforeningens vedtægter, at
en leder med personalebeføjelser ikke kan være medlem af
Overenskomstforeningen, og dermed repræsentere menige VIPere.
Ergo kan en
centerleder
af Lise Lycks
kaliber heller ikke være
medlem.
DJØFs
vedtægter ligner på dette
område mange
andre fagforeningers. Og
det kan i hvert
fald principielt være
en skadelig
konstruktion
med en centerleder som
tillidsmand.
Det er jo ikke
helt umuligt at
forestille sig,
at medarbejderne på et
center kommer
på kant med
deres centerleder på en måde, der
kræver faglig repræsentation. Hvis
centerlederen var tillidsmand eller
fællestillidsmand kunne der – ud
over konflikten imellem vedkommende og medarbejderne på centeret – også blive tale om en intern
konflikt i Amanuensisrådet.
Problemet er bare, at det ikke
ligger fast, hvilke beføjelser en centerleder har på CBS. Der er centre,
der er placeret internt på institutter, hvor det er institutlederen, der
har MUS-samtaler med og personalebeføjelser over for centerets
medarbejde. Og der er centre som
Lise Lycks, Center for Tourism and
Culture Management, hvor centerlederen refererer direkte til forskningsdekanen og kan hyre og fyre.
Gråzoner i metermål
Gråzonen udvides, når man inkluderer andre ledelseskategorier. Det
gælder for eksempel studieledere,
der godt nok ikke har personalebeføjelser over for de fuldtidsansatte
VIPere, der arbejder på studiets fag,
men som kan sætte dem fra bestillingen – og i tilfældet med deltidsansatte i praksis også kan fyre
(læs: lade være med at genansætte).
Nogle studieledere gennemfører
endda også MUS-samtaler med de
deltidsansatte.
Hertil kommer den lange liste,
der er af andre stillingskategorier,
I et notat udarbejdet af direktionen
om retningslinjer for tillidsrepræsentationen på CBS står der, at
CBS ”efter en konkret vurdering”
vil gøre indsigelse mod valget af
en tillidsrepræsentant, når denne
er ansat i en stilling, hvor vedkommende har personale- og
selvstændigt budgetansvar overfor
den gruppe af medarbejdere, som
vedkommende er valgt til at repræsentere.
Ifølge Peter Pietras skal den konkrete vurdering finde sted på baggrund af statens regler på området.
Han fastslår at, har man fuldgyldigt
budget og personaleledelsesansvar,
så er man leder. Studielederne har
ikke personaleansvar, da det er
institutlederne. Derfor kan studielederne ifølge universitetsdirektøren
naturligvis godt være tillidsmænd.
Statens regler er dog, som sagen
viser, ikke så klare, at man kommer uden om juridiske vurderinger som i den konkrete sag, hvor
Kammeradvokaten blev hørt. DJØF
vil under ingen omstændigheder
være med til fremgangsmåden:
- Det er besynderligt, at man
laver en regel, der handler om en
konkret vurdering. Vi har ikke tillidsvalgte, der bliver valgt af ledelser. Det er altså vores tillidsfolk,
som vi selv vælger. Det virker som
om, at CBS direktion tror, den
skal godkende vores tillidsrepræsentanter, men det kan den ikke.
Den kan gøre indsigelse, siger Lars
Qvistgaard.
Finn Hansson fortæller, at
Amanuensisrådet i stedet for konkrete vurderinger forlanger skriftlige retningslinjer, som afklarer,
hvem der kan være tillidsrepræsentanter.
Brudt forhandlingskultur
På CBS har der i mange år været
tradition for en udstrakt fleksibilitet
og pragmatisme i forholdet mellem de ansatte og topledelsen. CBS
har traditionelt haft en meget flad
organisationsstruktur – en såkaldt
matrixstruktur, hvor VIPerne refererer til både studieledere og institutledere. Samtidig har CBS haft særegne forskerenhedskonstruktioner
i centrene, der er opfundet af CBS
tidligere rektor Finn Junge-Jensen.
Det er forståeligt, at direktionen
cbs observer
3
april
2010
11
vil gøre op med i hvert fald
nogle af disse strukturer i
en ny strategi, men Finn
Hansson advarer mod, at
man samtidig med strukturelle ændringer i organisationen også ødelægger
den samarbejdskultur, han
mener, der har været:
- Vi er gået fra en meget
flad struktur, hvor der altid
blev forhandlet – også med
Amanuensisrådet, til en
meget mere hierarkisk topstyret struktur. Jeg frygter,
at dette betyder en langsigtet strukturændring hen
imod mindre medarbejderindflydelse.
Lars Qvistgaard advarer
mod et sammenbrud i forhandlingerne på baggrund
af sagen.
- Det er utrolig uheldigt
med al den usikkerhed, der
er på CBS. Vi har lovet at
give Amanuensisrådet al
den bistand, de har brug
for, og i tæt dialog. Det er
vigtigt, at begge sider er
opmærksomme på, at organisationsændringer kræver
dialog, og at man ikke skal
Finn Hansson, der er tillidsmand på LPF, medlem af
grave grøfter.
Amanuesnsirådet og studieleder, vil have klare skriflige retMødet mellem parterne
ningslinjer for, hvem der kan være tillidsmand og hvem, der
finder sted efter, at dette
ikke kan.
blad er gået i trykken.
mellem direktionen, fagforeningerne og
Resultatet af mødet vil være afgørende for,
Amanuensisrådet om nogle definitioner af,
hvem der bliver valgt som tillidsrepræsentanhvem der kan være tillidsfolk, risikerer man,
ter og fællestillidsrepræsentant på den ekstraat en række tillidsfolk må trække sig enten
ordinære generalforsamling i Amanuensisrådet
fra deres tillidshverv eller fra deres mellemleden 19. april.
derposter.
Hvis det ikke lykkes at nå til enighed
1
CAP HORN
Udtalelse fra Lise Lyck
komm e nta r
Af Lise Lyck
Foto: Jørn Albertus
Jeg har været fællestillidsmand og centerleder i en årrække. Da jeg i sin tid blev
centerleder, henvendte jeg mig til DJØF,
og spurgte, om der var problemer med
samtidig at være fællestillidsmand og centerleder, og svaret var nej. Hvert år siden
har både DJØF og CBS godkendt mig som
tillidsmand. For nylig fik jeg kendskab til,
at ledelsen ville forelægge spørgsmålet
for kammeradvokaten. Spørgsmålet var
ikke diskuteret med mig. Jeg spurgte i
den anledning igen DJØF, og svaret var
uændret, at der ikke var et problem. Jeg
prøvede at få et møde med rektor, men fik
at vide, at dette var delegeret til universitetsdirektøren. Kammeradvokaten fik af
CBS forelagt spørgsmålet uden oplysning
om CBS’ hidtidige praksis, men alene relaterede ledelsesdimensioner.
Der er en del uklarhed om, hvad ledelse
på universiteter er, og der foreligger ikke
oplysninger for alle universiteter for nærværende. Der foreligger på nuværende
tidspunkt oplysning om, at nogle universiteter altid –uafhængig af tidsanvendelsen
etc. tolker studieledere som ledere.
En situation som min løses på nogle universiteter, sådan som det hidtil er sket på
CBS, ved at en anden tillidsmand går ind,
hvis der måtte være habilitetsproblemer.
Der er også en vis forskel mellem IDA,
DM og DJØF. IDA synes at have en defini-
tion ud fra funktioner og tæt på kammeradvokatens.
I DJØF er spørgsmålet genbehandlet. Det
har medført, at jeg skal høre til gruppen af
offentlige ledere med et års fortsat beskyttelse som tillidsmand.
DJØF og de andre organisationer vil i
den kommende tid overtage de centrale
dele af fællestillidsmandens opgaver og
bistå efter valget. Inden da er det vigtigt
at få entydigt afklaret, hvad ledelse omfatter på CBS. Grunden til at det er vigtigt, at
spørgsmålet afklares før generalforsamlingen er selvfølgelig, at de der vælges skal
være entydigt valgbare. I min situation kan
forløbet opfattes som en ”lex Lise”, hvilket
dels er ubehageligt for mig dels skadeligt
for CBS image og hindrende for, at tillidsmandsfunktionen kan fungere som tilsigtet
arbejdsmarkedspolitisk.
2
Indlægget er i det omfang, det overlappede med artiklen, forkortet af
redaktionen.
                  
ØKOLOGI I NYHAVN
10 % studierabat på brunch
FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ FLERE TILBUD
MSc in Inter national Law,
Economics and Management
− en kandidatuddannelse i verdensklasse
Vil du være del af et internationalt
studiemiljø med særligt udvalgte
topstuderende fra hele verden?
MSc in International Law, Economics and
Management (ILECMA) er en tværfaglig
kandidatuddannelse forankret i jura, som
udbydes af Københavns Universitet og
CBS.
Læs mere på www.jura.ku.dk/ilecma og
se, hvordan du søger om optagelse.
Ansøgningsfristen er 1. maj
NYHAVN 21 - 3312 8504 - www.caphorn.dk
1
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
1
22
Bold er vigtere end erhvervsøkonomi
for den dygtige defesnsivspiller fra
Brøndby og U21-landsholdet, Anders
Randrup der ikke går af vejen for et
tredages manuduktionskursus, når
han skal klare eksamen.
Fra træning til
undervisning
21årige Anders Randrup er professionel fodboldspiller for
Brøndby IF. Han fik sin A-landsholdsdebut i 2008 og blev
kåret som årets talent 2009. Anders Randrup er også HA
(Almen) studerende på CBS
cand.mer
Af Fie Tiedt
Fotos: Rie Neuchs
Han har allerede har været i gang med dagens
træning på kunstgræs, efterfulgt af en omgang
styrketræning og møder mig iført træningstøj
og gummisko med løse snørebånd. Det er
dagen efter 1-1 opgøret mod SønderjyskE,
at jeg møder Anders Randrup på Brøndby
Stadion.
Drømmen om en professionel fodboldkarriere, som for de flestes vedkommende bare forbliver en drengedrøm, lever Anders Randrup
nu fuldt ud. Men hvordan i alverden får man
livet på grønsværen til at gå op med hverdagen som studerende?
Elite… på grønsværen
Randrup selv siger, at han er elitefodboldspiller, ikke ’elite’-studerende. Han mener, at han
snarere er en selvstuderende, der til trods for,
at han endnu ikke har siddet på skolebænken
i 4. Semester, afleverer alle opgaver.
- Jeg har ’første skoledag’ på onsdag og
glæder mig rigtig meget, fortæller Anders
Randrup med et stort smil, og det står klart,
at det er lysten der driver værket både hvad
angår fodbolden og de erhvervsøkonomiske
studier:
- Jeg startede i sin tid på CBS, fordi jeg bliver en bedre fodboldspiller af det – jeg lærer
at samarbejde og agere leder, forklarer han,
og der er noget om det.
Anders Randrup har i hvert fald allerede
bevist, at han er i stand til at lede det danske
U-21-landshold som anfører, og hans talent
blev endda også belønnet, idet han modtog
Arla’s Talentpris i 2009.
Prisen som årets danske fodboldtalent har
været uddelt siden 1987, og modtageren bliver
udvalgt af en priskomité bestående af landsholdsspillere og udvalgte fodboldjournalister.
Den fornemme liste, som Randrup dermed
indskrev sig på, sætter ham i selskab med
tidligere modtagere som John Dahl Tomasson,
Niklas Bendtner og Daniel Agger.
- Det er helt sikkert et stort skulderklap
at modtage prisen som årets talent, fortæller
Anders Randrup og lægger smilende hovedet
på skrå:
- Men den slags medfører også forventninger til én, tilføjer han.
Morten Olsen og telefonfis
Forventningerne viste sig i praksis at være ret
så høje. Så høje, at den unge fodboldspiller i
foråret 2008 blev udtaget til ikke bare U-21,
men det rigtige fodboldlandshold til en venskabskamp mod Tjekkiet, hvor han også kom
på banen.
- Morten Olsen ringede til mig, mens jeg
sad midt i familiejulefrokosten. Først troede
jeg, at det var telefonfis, fortæller en grinende
Anders Randrup og fortsætter:
- Det havde jeg godt nok ikke regnet med,
men jeg håber da, at det sker igen.
Om det sker, vil Anders først vide den 10.
maj – dagen før Morten Olsens sidste frist
for at offentliggøre navnene på de 23 spillere, der skal med til VM i Sydafrika 2010.
Nu, i kantinen på Brøndby stadion, fortæller han med stor begejstring om hans debut
på A-landsholdet. Han beskriver det som en
‘
Når jeg kigger tilbage på
min studietid indtil videre,
tænker jeg, at jeg selvfølgelig
godt kunne have læst mere
– men hvem gør ikke det?
Og jeg har da også sprunget
over, hvor gærdet er lavest
ved at deltage i tredages
intensive manuduktionskurser lige inden eksamen.
Det er ikke noget, jeg er
specielt stolt af at indrømme,
men det har altså reddet min
bagdel et par gange.
Anders Randrup
professionel fodboldspiller
og HA-studerende
kæmpe oplevelse og indrømmer, at han også
havde en del sommerfugle i maven.
- Det er noget helt andet end at spille i SAS
Ligaen, siger Anders Randrup.
Hvad VM til sommer angår, så regner
Anders Randrup ikke selv med at være
ombord på flyveren mod Sydafrika den 11.
juni. Han tror snarere, at sommerferien i år vil
gå til USA sammen med sin kæreste, der også
er CBS-studerende.
Studier giver selvdisciplin
Selvom Anders Randrup endnu ikke er en
fast del af A-landsholdstruppen, er Brøndby’s
talentchef, Kim Vilfort, fortrøstningsfuld.
- Anders Randrup er jo en ung fodboldspiller, som har mange år tilbage af sin professionelle karriere, påpeger Kim Vilfort, der
ud over selv at have været landsholdsspiller
(1983-1996) er uddannet folkeskolelærer.
Vilfort ser det som en fordel, at de unge fod-
boldtalenter studerer ved siden af fodboldkarrieren.
- En professionel fodboldspillers karriere er
jo ikke så lang. Den varer som oftest fra de er
19 år, til de stopper som cirka 33-årige. Derfor
er en uddannelse en god investering og rar at
have, til at falde tilbage på, argumenterer Kim
Vilfort og slår fast:
- Spillerne får gavn af den erfaring og selvdisciplin, de erhverver sig gennem studierne,
og selvdisciplin kommer man langt med som
fodboldspiller.
Fodbold versus studierne
Som nævnt tidligere har Anders ikke rigtig
været i skole på fjerde semester, men fra
hverdagen mellem første og tredje semester
erindrer han:
- Jeg kunne lige få det til at hænge sammen ved at tage i skole klokken otte og overvære første lektion – og så derefter køre til
cbs observer
3
1
a
sp
e pr ti le m 2b 0e 1
r0 2008
Brøndby og træne. Efter træning kunne jeg
så køre tilbage til CBS og nå sidste lektion,
fortæller Anders Randre med et skævt smil og
fortsætter
- Jeg missede selvfølgelig en del undervisning, men der er heldigvis altid nogen som er
søde til at dele noter med mig.
Anders Randrup er Team Danmark studerende, og om det fortæller han, at der ikke
helt gælder de samme regler og deadlines,
som der gør for almindelige studerende:
- Jeg har for eksempel lige fået udskudt min
opgave i kontekstuel virksomhedsteori med
fire dage. Så på den måde har jeg en lille fordel sammenlignet med mine medstuderende.
Men hvis jeg for eksempel skal spille kamp
samme dag som en eksamen, så må jeg tage
sygeeksamen i stedet for, forklarer Randrup
og påpeger:
- Jeg har dog endnu ikke oplevet, at min
eksamen faldt sammen med en vigtig kamp.
Det har altid lige passet.
Og når Brøndby IF tager på træningslejer,
så er Anders Randrup ikke den eneste, der har
skolebøger med i kufferten.
- HA (Almen) er den studieretning på CBS
med flest Team Danmark studerende. Jeg startede sammen med Marc Møller fra Lyngby BK,
som jeg også danner gruppe med og Nicolaj
Agger (Brøndby IF). Nicolaj er dog stoppet
igen, fortæller Anders
Brøndby versus CBS
Anders Randrup indrømmer blankt, at det er
fodbold, der står øverst på hans prioriteringsliste. I ’kampen’ om Anders Randrups tid,
Brøndby IF versus CBS, vil det i sidste ende til
enhver tid være Brøndby IF, der løber af med
sejren:
- Jeg går ikke efter at få topkarakterer i
skolen. Jeg vil bare gerne have en uddannelse
ved siden af fodbolden – og så er der jo det
13
sociale aspekt i det at studere, tilføjer Anders
Randrup, der dog ikke så ofte er at finde på
Nexus, da han træner hver fredag morgen.
Men han har besøgt torsdagsbaren og synes,
at det var rigtig hyggeligt.
- Når jeg kigger tilbage på min studietid
indtil videre, tænker jeg, at jeg selvfølgelig
godt kunne have læst mere – men hvem gør
ikke det? Og jeg har da også sprunget over,
hvor gærdet er lavest ved at deltage i tredages
intensive manuduktionskurser lige inden eksamen. Det er ikke noget, jeg er specielt stolt
af at indrømme, men det har altså reddet min
bagdel et par gange, griner Anders Randrup,
der hidtil har kunnet gå ret ubemærket op og
ned af CBS gange – noget han har det helt
fint med
Brøndby kids og Veteranbiler
Mens man utvivlsomt vil se mere til Anders
Randrup, både på grønsværen og på CBS,
så er der plads til andet og mere end bold
og studier i hans liv. Når han ikke lige er i
Spanien på træningslejer eller lignende, tilbringer han sin tid med kæresten, familie og
venner som de fleste unge studerende.
Derudover får han også tid til at lege lidt
med veteranbiler:
- Jeg har lige købt en gammel ’amerikaner’,
fortæller Anders Randrup, der vel at mærke
ikke er nogen pop-smart type, der kommer
anstigende til CBS iført kørehandsker og solbriller.
Der er også tid, lyst og overskud til et
socialt engagement. Selv om han ikke selv
er en ægte ’Brøndby Kid’, men er opvokset
i Rødovre, er Randrup også protektor for
Brøndby Kids – det går ud på, at han som
protektor skal være et godt forbillede og stille
sig til rådighed for for eksempel at besvare
spørgsmål, som børn og unge har til klubben.
1
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
14
TAP-dancing with consultants
CBS’ såkaldte VIP-TAP ratio er på dagsordenen, og det er blevet et åbent spørgsmål, om CBS virkelig har (for) meget teknisk
administrativt personale. Det skal en ny undersøgelse, der er en del af et større projekt om CBS’ udvikling, nu afdække
mythbuster 2010
Af Trine Madsen,
TAP-redaktør
Det summer rundt omkring i CBS’
administration. Emnet, der tales
om, er forholdet mellem antallet af
teknisk-administrative medarbejdere
(TAP) og antallet af videnskabeligt
personale (VIP) – og hvorvidt CBS
har for mange TAP-ansatte eller ej.
Ifølge en omdiskuteret McKinseyrapport om universiteternes finansiering fra juni sidste år har CBS,
sammenlignet med de andre større
fagområder på de danske universiteter, et højt antal TAP i forhold
til VIP. Men hvad dækker tallene
egentlig over?
- Hvad med alle vores deltidsuddannelser? Og det store antal
eksterne deltids-VIP (DVIP) vi har
sammenlignet med andre universiteter? Det kræver jo mere support,
og så er det da klart, at CBS har et
højt antal TAP, lyder det argumenterende og spørgende fra flere rundt
om et af CBS’ mange frokostborde.
Fællestillidsrepræsentanten for
alle AC-TAP ansatte på CBS er
meget skeptisk:
- Man skal være varsom med
at sammenligne tallene. Vores
administration og uddannelsessystem er helt anderledes opbygget end på de andre universiteter
– for eksempel er vores MBAuddannelser en helt anden type
end Masteruddannelserne på KU og
ITU og kræver til sammenligning
flere TAP. Omvendt er MBA en langt
dyrere uddannelse og tjener flere
penge hjem til CBS. Desuden er for
eksempel bibliotekets ansatte ikke
talt med i alle universiteternes opgørelser, sådan som det er i vores, fastslår Helle Damgaard Andersen.
Studiechef Annette Juhl Hansen
påpeger ydermere, at der i forbindelse med CBS’ studier kan være
helt andre spørgsmål og forklaringer, der skal tages med betragtning:
- Alle vores studievejledere blev
indtil sidste år talt med i statistikkerne som DVIP. Nu tælles de med
under TAP, og det kan måske forklare noget af stigningen i antallet
af TAP. Derudover er det jo interessant, at hvis man sammenligner
antallet af TAP med antallet af
studerende, ja så har vi det største
antal studerende per TAP i sammenligning med de andre universiteter, fastslår studiechefen.
Strategisk afdækning
Disse er kun få blandt mange
spørgsmål og anfægtelser, der skal
besvares og belyses i en kommende
analyse, der i disse dage bliver foretaget af to konsulenter fra McKinsey.
Deres analyser bliver en del af
grundlaget for en af arbejdsgrupperne, der skal arbejde med understøttelse af strategien i løbet af foråret.
Charlotte Aller er chefkonsulent i ledelsessekretariatet på
at
Husk nualle de
tælle rende!
stude
ivider os!
d
g
o
,
a
J
med
dem så
CBS, og hun tiltrådte i starten
smartere måde, der selvfølgelig
af februar i en ny stilling som
leverer høj kvalitet i ydelserne
Director of Administrative Strategy
og sidst men ikke mindst gør det
Development. Charlotte skal stå i
sjovere at gå på arbejde, siger
spidsen for den strategiske arbejdsCharlotte Aller, for hvem det er viggruppe, der som indsatsområde har
tigt, at undersøgelsen får afdækket
fokus på en optimal udnyttelse af
de faktiske forhold og er med til at
CBS’ administrative infrastruktur.
be- eller afkræfte myterne.
Hun er fuldMcKinseystændig enig i,
analysen skal
For mig handler det om,
at de statistiske
derfor helt ned
hvordan
vi sammensætter en
opgørelser fra
på aktivitetsorganisation, der løser
juni skal holdes
niveau og dels
opgaverne på en smartere
tydeligt op mod
give et generelt
CBS’ realiteter.
overblik over,
måde, der selvfølgelig
- Som en af
hvordan vi bruleverer høj kvalitet i
mine kolleger
ger vores resydelserne og sidst men ikke
en gang fastsourcer
i dag, og
mindst gør det sjovere at gå
slog, så er der
dels give et svar
på arbejde.
som bekendt
på, hvad stigaltid mindst to
ningen i antallet
Charlotte Aller
forklaringer bag
af TAP-årsværk
Director
of Administrative
et hvert tal i en
over de seneste
Strategy Development
statistik, påpeger
år egentlig dækCharlotte Aller.
ker over.
En af de kom- Hvis stigmende strategiske hovedopgaver
ningen for en større dels vedkombliver ifølge indsatsbeskrivelsen:
mende dækker over de satsninger
Udvikling af en endnu mere effekog aktiviteter, som vi har søsat over
tiv og serviceminded administratide seneste år – så som forbedring
on, der er i balance med antallet af
af studiestart, nye uddannelser og
VIP’er og studerende, og som kan
de tidsbegrænsede ansatte, som
udnytte de understøttende systemer vi har ansat på de administrative
og værktøjer optimalt til at levere
IT-projekter – ja, så skal det jo belyydelser af højeste kvalitet.
ses, forklarer Charlotte, der bruger
mange kræfter på at klæde konsuMyter og fakta for sig
lenterne på til opgaven – det vil sige
til at kunne stille de rigtige spørgsSå hvad betyder det for arbejdsmål i et universitetsmiljø.
gruppens leder?
- Og så er det vigtigt, at vi dra- For mig handler det om, hvorger nytte af tidligere erfaringer og
dan vi sammensætter en organiigangværende initiativer. Vi har for
sation, der løser opgaverne på en
‘
på de ler
u
n
s
a
P
å tæl
ikke ogser med!
dem d
eksempel taget udgangspunkt i den
grundige rapport fra arbejdsgruppen Kvalitet i Administrationen fra
2008, der blandt andet resulterede i
investeringen af 30 millioner kroner
på forbedring af vores administrative
IT-systemer, fortæller Charlotte Aller.
For mange TAP på CBS?
Charlotte understreger, at hun har
mødt stor velvilje overfor opgaven:
- Vi har en god administration
på CBS med en masse engagerede
og dygtige medarbejdere. Men det,
som jeg fornemmer, er, at der er
enighed om, at vores processer
kan blive smartere og mere tidssvarende. Det skal simpelthen være
sjovere at være TAP på CBS, mener
Charlotte og svarer omgående og
med overbevisning i stemmen til
spørgsmålet, om hun mener, at vi
har for mange TAP-ansatte på CBS:
- Det ved jeg ikke. Men det er en
af de ting, jeg gerne vil finde ud af.
I næste nummer af CBS
OBSERVER bliver dette tema taget
op igen, og temperaturen vil blive
taget rundt omkring på CBS’ forskellige enheder. Der er nemlig stor
fokus på emnet i organisationen,
og eksempelvis institutsekretariatslederne er i gang med deres egen
undersøgelse:
- Vi har taget dette initiativ, da
det er vigtigt, at man tager højde
for, hvad det er vi egentlig laver
–det vil sige, hvilke arbejdsprocesser den nuværende administrative struktur understøtter, fastslår
Annelise Klüwer, sekretariatsleder
på INO.
1
TAP ansættelsesstop
Den 16. marts 2010 offentliggjorde CBS direktion internt, at
den havde besluttet med øjeblikkelig virkning at indføre et TAPansættelsesstop på CBS.
”Det er især de senere års
store investeringer i administrationen, der gør det nødvendigt
at bremse op. Desuden er ansættelsesstoppet et udtryk for rettidig omhu, så vi ikke havner i
en situation, hvor vi er tvunget
til at gennemføre nedskæringer,
som andre universiteter har været
nødsaget til” blev universitetsdirektør Peter Pietras citeret for
at sige i den interne nyhed på
CBSshare.
Ansættelsesstoppet vil ifølge
udmeldingen foreløbigt være i
kraft frem til den 1. september
2010, men vil ikke berøre de
opslag, der allerede er i gang.
Ikke alle spørgsmål var endeligt
afklaret ved udmeldingen, og
direktionen ville hurtigst muligt
udarbejde nærmere retningslinjer.
1
cbs observer
3
april
2010
15
50%
Riham, Nyborg
WildCard-bruger
16-26 år eller på SU?
Tjek dsb.dk/wildcard,
få rabat på dine togrejser
og forsvind lidt mere.
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
16
foto: jørn albertus
Peter Hertz, Alexander Wulff og Mads Løntoft vandt Venture Cups idékonkurrence og arbejder nu ved siden af IB-studierne på at kommercialisere betonteknologien Super Light Structures, der
kan spare materialer på byggepladser. Nu har de fået det første blå stempel fra ehvervslivet i et såkaldt springboard for deres arbejde med at få skabt virksomheden ABEO.
Erhvervslivet hjælper CBS-iværksættere
Hvad gør man, når ambitionerne rækker til mere end blot en studentervirksomhed? Og hvad gør man, når man hverken har
en livstid af erfaringer eller en stor virksomhed i ryggen? Man søger selvfølgelig hjælp hos det etablerede erhvervsliv
springboarding
Af Maria Eklund Andersen,
CSE & Idea House CBS
Copenhagen School of Entrepre­
neurship (CSE) er til for at hjælpe
med iværksætterplaner. Det er
CONNECT Denmark også. Den
forbindelse benyttede tre unge
CBS iværksættere, Mads Løntoft,
Alexander Wulff og Peter Hertz,
sig af, da de søgte det etablerede
erhvervslivs hjælp med ABEO, der
er den virksomhed, de ønsker at
starte op.
For nylig stod de tre ambitiøse
herrer, der blandt andre har haft
Idea House CBS og Venture Cup i
ryggen, således over for et panel på
otte relevante danske erhvervsfolk
ved et af CONNECT Denmark’s
Springboard­arrangementer for
vækstiværksættere.
­ Vi fik god, men hård kritik.
Konklusionen var, at vi står over for
en udfordring, men at vores grund­
koncept er rigtig godt. Og efterføl­
gende har kontakterne til deltager­
ne givet vanvittigt meget, lyder eva­
lueringen fra Mads Løntoft, der som
en af de tre ABEO­drenge glæder
sig over, at gruppens arbejde med
at kommercialisere betonteknolo­
gien Super Light Structures vakte
interesse hos erhvervsfolkene.
Den slagne vej
For ABEO var formålet med at
deltage i et Springboard at teste
det stadium, den enkelte virksom­
deres virksomhed i et forum med
hed befinder sig på. Virksomheden
branchekendskab. Den mulighed
kan springe en masse år over med
har de ikke på CBS, hvor gruppen
ellers har hentet masser af hjælp fra den erfaring, de får med fra et
Springboard, forklarer Michael Bak
blandt andre studentervæksthuset
Idea House CBS, lige som de deltog fra Venture Cup, der var vært ved
i og vandt Venture Cups idékonkur­ CONNECT Denmarks Springboard
for ABEO.
rence i januar.
Også Idea
­ Idea House
ABEO arbejder dels med
and Business
er vores base,
et meget spændende og
Developer i
mens Venture
unikt produkt, og dels med
Idea House
Cup finalen var
CBS, Martin
en indikation
et drive og en tro på, at de
B. Justesen, er
af, at vi havde
kan lave om på det etablenoget at bygge
rede; at de kan bringe noget begejstret over, at
videre på. Men vi nyt ind på markedet. Men de ABEO drengene
fik muligheden
havde brug for at
havde behov for at få
for at deltage i et
komme skridtet
sparring og rådgivning fra Springboard. Han
videre end det,
folk
med branchekendskab. glæder sig især
de kan tilbyde –
over, at 1. Salen
vi havde brug for
André Elm
på Howitzvej,
at se, om det her
regionschef, Connect
hvor CBS’ iværk­
er realistisk, og
Denmark
sætteraktiviteter
om vi kan tjene
har base, kan
penge på det. Og
fungere som rammen om at vækste
der tilbyder CONNECT Denmark et
de studerendes virksomheder ud
stort netværk af erhvervsfolk, for­
over det, som CBS selv kan tilbyde
klarer Alexander Wulff om nødven­
dem.
digheden af Springboardet.
‘
Fagspecifik rådgivning
Ikke for alle
Ved et Springboard melder erhvervs­
folk sig til ud fra en invitation, som
CONNECT sender ud til alle sine
800 medlemmer. For ABEO betød
det unik sparring fra folk med kend­
skab til betonbranchen.
­ Springboards er et tillæg til de
kontakter, vi for eksempel kan til­
byde i Venture Cup. Her er panelet
skræddersyet til de udfordringer og
Det er dog ikke alle CBS­studeren­
de med virksomhedsdrømme, der
skal forvente at deltage i CONNECT
Denmarks Springboards. Det kræ­
ver nemlig en seriøs indsats for at
skabe en vækstvirksomhed.
­ Vi lægger vægt på, at ideen
har stort potentiale for vækst, og
at der er en ambition bag. Så det
afhænger i høj grad af personerne
– om der er seriøse planer om at
realisere ideen. Det skal ikke bare
være et eksamensprojekt eller en
studievirksomhed, forklarer André
Elm, der er regionschef på Sjælland
for CONNECT Denmark og manden
bag ABEOs Springboard.
Ifølge André Elm, der sad med
i juryen, da ABEO vandt Venture
Cups finale i januar, var det oplagt,
at de tre CBS­studerende var klar
til et Springboard – blandt andet
fordi virksomheden arbejder med et
patent fra DTU.
­ ABEO arbejder dels med et
meget spændende og unikt pro­
dukt, og dels med et drive og en
tro på, at de kan lave om på det
etablerede; at de kan bringe noget
nyt ind på markedet. Men de havde
behov for at få sparring og rådgiv­
ning fra folk med branchekend­
skab, forklarer André Elm om bag­
grunden for, at netop ABEO kom
igennem nøglehullet.
Hvorvidt Springboardet og kon­
takten til erhvervslivet kan føre
ABEO helt til tops, vil tiden vise.
Men en ting er sikkert – de tre
ambitiøse CBS­iværksættere satser
seriøst på, at vingerne kan bære.
­ Vi skal se, om det her kan lyk­
kes i virkeligheden. Så inden for et
til to år skal vi have et show case
og finde ud af, hvor teknologien
passer ind på markedet, lyder det
optimistisk fra Peter Hertz, der nu
sammen med Alexander Wulff og
Mads Løntoft er i fuld gang med at
nedsætte et Advisory Board, der kan
hjælpe deres virksomhed videre.
1
ABEO
Mads Løntoft, Alexander Wulff og Peter Hertz, der alle læser HA (IB)
på 2. År, samt Kristian Hertz, forsker fra DTU arbejder på at starte
virksomheden ABEO, der arbejder med at kommercialisere betontekno­
logierne, Super Light Structures og Pearl Chain Reinforcement, der er
opfundet på DTU, hvor der også er udtaget patent på opfindelserne.
CONNECT Denmark
CONNECT Denmark er en privat non profit organisation, der yder
gratis sparring og rådgivning til iværksættere og mindre virksomhe­
der med vækstpotentiale – blandt andet gennem Springboards og
hjælp til etablering af bestyrelser og Advisory Boards. Et Springboard
varer to timer og består af et panel på seks og ti mennesker fra dansk
erhvervsliv, der giver feedback og sparring på den pågældende virk­
somhed/iværksætters ideer og planer for fremtiden.
cbs observer
3
april
2010
17
social business
Mandag Morgens Anne Skovgaard
fortæller om, hvordan socialt
iværksætteri kan hjælpe samfundet med at tackle velfærdsudfordringerne og spare penge.
Af Johan Monggaard
freelance journalist
I England og Italien har der i ti år
været stort fokus på folk, der starter en virksomhed eller organisation, der har ét mål for øje – nemlig
at løse sociale og samfundsmæssige problemer. Sociale iværksættere bliver initiativtagerne kaldt,
men i Danmark får de ikke meget
opmærksomhed, hverken fra medierne eller fra politisk side.
Det er et problem, mener
Mandag Morgen, der i en ny strategirapport, ’Velfærdens iværksættere’, har kortlagt socialt iværksætteri i Danmark. På en temaaften
om emnet, arrangeret af rådgivningsinitiativet ’For Good Advice’ i
samarbejde med IDEA House CBS,
fremlagde Anne Skovgaard fra
Mandag Morgen nogle af de udfordringer, som sociale iværksættere i
Danmark skal overkomme.
I Mandag Morgens rapport kan
man læse, at Danmark gennem
de næste årtier vil blive mødt af
velfærdsudfordringer. Udfordringer
der skyldes, at flere ældre forlader
arbejdsmarkedet, mens der kommer færre til at afløse dem. Det
vil betyde flere offentlige udgifter,
end vi har i dag. Og det er her,
socialt iværksætteri kommer ind i
billedet:
- Vi har i Danmark sociale
iværksættere, der skaber arbejdspladser til eksempelvis autister.
Det giver arbejde til en gruppe
Unikke forretningsmodeller
der bygger på social værdi
Modsat andre lande lever sociale iværksættere i Danmark en tilværelse
uden den store bevågenhed. Ikke desto mindre er der behov for sociale
iværksættere hvis fremtidens velfærd skal sikres – social business promoveres som vejen frem
mennesker, der ellers skulle leve
på passiv forsørgelse. Den slags
kan spare det offentlige for betydelige udgifter og på sigt skabe
nye velfærdsløsninger, fortæller
Anne Skovgaard, der mener, at
samfundet skal blive bedre til at
tage i mod sådanne initiativer.
Ifølge Anne Skovgaard er mange
sociale iværksættere dog ikke
gode nok til forretningsdelen, hvilket efterlader et stort uudnyttet
potentiale i socialøkonomiske forretningsmodeller.
Cykler til Afrika
Det er altså muligt at skabe
vækst i det sociale iværksæt-
teri i Danmark. Det fortalte tidligere CBS-studerende Simon
Søndergaard fra Baisikeli på
temaaftenen. Baisikeli, der i
januar 2010 vandt FDB’s Social
Økonomiske pris, har nemlig gjort
en forretning ud af at købe cykler
af forsikringsselskaber, der overtager stjålne cykler, som er genfundet af politiet.
Baisikeli sætter cyklerne i
stand og udlejer dem til turister i
København. Efter en renovering
sendes cyklerne så til Sierra Leone
og Tanzania, hvor de er med til
at gøre en forskel for befolkningerne. Baisikeli har nemlig åbnet
et værksted i begge lande, hvor
lokale arbejder. Dermed skabes
både arbejdspladser og øget mobilitet i samfundet. Konkret får folk
således langt bedre mulighed for
for eksempel at komme på arbejde
eller i skole.
- Baisikeli er en forretning. Vi
skal tjene penge, så vi kan være
med til at skabe arbejdspladser,
uddanne medarbejdere og sørge
for at transportere folk til hospitalet, siger Simon Søndergaard.
Baisikeli, der blev stiftet i 2007,
havde i sit andet leveår en omsætning på 2,5 millioner kroner. En
tredjedel af disse penge er gået
til et samarbejdshospital i Sierra
Leone. Baisikeli regner med at fordoble overskuddet hvert år.
1
Miljøvenlige alternativer til traditionel energi skal helst kunne holde til lidt af
hvert. Derfor har vi brug for nye talenter, der ikke mister pusten. Som graduate
i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem
samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen
med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du nemlig til at sætte dit
præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. Har du lyst
til at være helt uundværlig? Så tjek
Skru op for mulighederne
Bliv graduate i energinet.dk
Er du nyuddannet økonom, it-specialist eller stærkstrømsingeniør? Så kan du måske være en af de 6 nye
graduates, Energinet.dk byder velkommen i Fredericia og/eller Ballerup den 1. september 2010. Du kommer i
turnus i tre forskellige afdelinger, der matcher din uddannelse og dine interesser, og fra start får du ansvar for
dine egne opgaver, mens du videreuddanner dig, fx til projektleder. Vi garanterer dig en stejl læringskurve
– og en travl hverdag.
Læs mere på energijob.dk, eller ring til Trine Holm i vores HR-afdeling på tlf. 76 22 43 94 eller mobil 23 33 89 48.
Vi skal have din ansøgning senest d. 23. april 2010.
coreworkers.dk
Vindmøllepark
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
18
CBS Students: De studerende skal med på råd
debat
Af Emil Fuglsang
formand for CBS Students
CBS’direktionflytterindpåKilen.
Foratgørepladstildetlukkesde
studerendesgruppelokalerpåførstesalogerstattesietvistomfang
afgruppelokaleriDalgasHave.
Detteeretledienstørreomrokeringsplan,dererudarbejdetuden
omdestuderende.
CBSerenstorogmoderne
businessschoolmedover15.000
studerendeogmedarbejdere.
Sammenmederhvervslivet,andre
uddannelsesinstitutioner,vores
folkevalgteogdetomkringliggende
samfundervistake-holdersien
omfattendeorganisation.
CBSStudentsharfuldforståelse
for,atforandringsprocessererkompliceredeogaldrigviltilgodese
alleinteressenteriprocessen.Hvis
alleskalværeenigeomalt,gårvi
istå–ogdetønskerviikke.Vi
ønskerenskoleikonstantudvikling–enskoledertilbyderetgodt
campusliv,ogenskolederfølger
tendenserneierhvervslivet,såvier
konkurrencedygtige,nårstudietiden
erforbi.
Mere snak i bageriet, tak
Mennetopierhvervslivetvinder
denåbnedialogfrem.Eksperterne
siger,atmindrekontrolmedkommunikationenafspejlertroværdighed.Viefterspørgerdetsammepå
CBS.
Atlukkesåstorendelafdestuderendesgrupperumermegetproblematisk,ogsåselvomdemåske
delvisterstattesiDalgasHave
senerehen.Kilenbyderpåcentrale
ogindbydendefaciliteter–ogdem
skaldestuderendeogsåhaveglæde
af,isærnårviikkekanbenyttede
nyefaciliteteriRåvarebygningenpå
Porcelænshaven.
Denyeomrokeringsplanerer
sativærkogblevettilrealiteteri
enproces,hvormanglemteattilsættedenvigtigsteingrediens:de
studerende.Vierikkekunkunden
ibageriet,derkangå,hvisviikke
bryderosomlugten.Vierbrødet
selv.Ogenhvertoplederierhvervslivetmåaldrigfjerneøjnenefra
hverkenkunderneellerproduktet.
Med på råd fra start
Vianklagerikkedirektionenfor,at
glemmedestuderende.Deterdog
beklageligt,nårdirektionenglemmeratlyttetilos.Viharsværtved
atføleossomendelafprocessen,
hvisdenforegårhenoverhovedet
påos.
Deterklart,atdetskalvære
muligtforvoresledelseattræffe
beslutningerudenattilgodesealles
interesser–menderforkanledelsengodtinformereoginviteretil
dialog,ligesomrektorJohanRoos
gjordeeffektivtisommer.
Viforventerikke,atdestuderendealtidfårderesvilje,menvikræveratbliveinformeretogadspurgt
CBS’ ledelse: Vi ønsker dialog
debats var
Af Gert Bechlund
campusdirektør
Deteraltidfølsomtoggenerende,
nårstuderendeellermedarbejdere
skalflyttearbejdsplads–detvil
sigekontorer,grupperumeller
auditorierpåCBS.Derforforstår
jeggodtEmilFuglsangogCBS
Students’ønskeomatbliveinformerettidligstmuligtomforandringer,dergriberindidestuderendes
miljø.
Dereringentvivlom,atrektor
ogdirektionenønskeratinvolvere
oghaveenløbendedialogmed
destuderende,såvialletageret
såstortmedansvarforCBS’udviklingsommuligt.DerforblevCBS
Studentsden5.martsinformeret
omflytteplanerne–isammeøje-
blik,vihavdeetmerepræcistbilledeaf,hvorderkunneindrettes
alternativelæsepladserogpladser
tilspecialeskrivendestuderende.Vi
ønskedeatorientereomeneventuelflytningogomdenalternative
løsning–påénogsammetid.
Deterlykkedesatkompensere
fuldtudfortabetafgrupperumi
Kilenmedflerelæse-ogstudiepladseriPorcelænshavensamt
grupperum,henholdsvisstudie-og
omforandringer,dergriberså
megetindivoresstudiemiljø.Vi
undrerosover,atinformationen
skalkommeiformafhviskeni
auditorierneogrygterpågangene.
Såfremtdereretoprigtigtønske
om,atinddrageosibeslutningerne,
skalviinddragesførdestorelinjer
trækkes–frastarttilslut.Såskalvi
nokgøreosdenumageatbidrage
mednogetfornuftigt.
tion.Ogdetkræver,atvisomstuderendeføler,atvibliverinddraget
ibeslutningerne.
Sådanoplevervidetdesværre
ikkeidenneomgang.Vihøreren
sang,hvistekstoverhovedetikke
givermeningforos:”Youknow
somethingishappening,butyou
don’tknowwhatitis…”Ervide
eneste?
2
foto: jørn albertus
Join Us?
Ladosifremtidenarbejdefor
bedreogmereåbendialog.Vi
stårnuoverfornoglestoreudfordringer,hvadkommunikationog
studiemiljøangår.Nudaledelsen,
ioverensstemmelsemedCBS’’Join
us’princip,erblevet’joined’på
Kilen,glæderviostilatværemed
tilatsamledestuderendeogforbedreforholdenefordem.
Dettekræverenandenløsning
endfærreogmindrecentraltplaceredegruppelokaler.Detkræver
mereoglangtbedrekommunika-
arbejdspladseriDalgasHave.Vier
selvfølgeligkedeaf,atdernuer
færrearbejdspladsertilstuderende
iKilen,ogvieropmærksommepå,
atenkeltestuderendeikkebryder
sigomnuatskullesøgetilfor
eksempelDalgasHaveforatfåen
læseplads.Vihåberdog,atallevil
findesigtilretteidennyestruktur.
Vierenigeom,atengoddialog
mellemledelseogstuderendehar
enhøjprioritet.DekanJanMolin
ogundertegnedeharderforinviteretCBSStudentstilendialogom
enrækkecentralefacetteristudiemiljøet.Deterenvanskeligogvig-
tigsagatprioritere,nårallefaciliteterer’knappegoder’.
2
foto: kim ravn-mortensen
publikationer
Broberg, Morten og Holst-Christensen Nina:“Free
MovementintheEuropeanunion–Cases,Commentaries
andQuestions”.DJØFPublishing,3.Udgave,2010,sider
1162,kr.680,-
Gesteland,MaryC.ogRichardR.:”IndiaCross-Cultural
BusinessBehavior–forbusinesspeople,expatriatesand
scholars”.CopenhagenBusinessSchoolPress,1.udgave,
2010,sider192,kr.299,00,-
Comba, Maria og Treumer, Steen (Red):”TheIn-house
providinginEuropeanLaw”.DJØFPublishing,1.Udgave,
2010,sider213,kr.275,-
Greve, Linda:”Dengodepræsentation–akademisk
mundtligfremstillingogpersonligkommunikation”.
Samfundslitteratur,1.Udgave,2010,sider184,kr.228,-
Court-Payen, Lene, Johnson, Kira brøndholt og
Klingsten, Mette:”Personalehåndbogen–JURAOGHR”.
Jurist-ogØkonomforbundetsForlag,1.Udgave,2010,sider
300,kr.600,-
Hansen, Lars Bo: ”Godledelseiondetider–10råddu
lederefter”.Gyldendalbusiness,1.Udgave,2010,sider139,
kr.300,-
cbs OBSERVER
Redaktion:Ansvarshavenderedaktør:BjørnHyldkrog
(DJ),redaktionssekretær:JørnAlbertus(DJ).redaktionsassistent:LajkaHollesen,VIP-redaktører:ChristinaTvarnø
&PerDurst-Andersen,TAP-redaktør:TrineMadsen,
Studenterredaktør:FieTiedt&ThomasEdvardsen.
Nr. 3 2010
1
3. årgang
1
ISSN 1903-4091
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg
Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779
Fax: 3815 3964
E-mail: red.observer@cbs.dk
Udgivelsesdato for nr. 4:
5. maj 2010
Deadline til næste nr.:
16. april 2010
Annonceekspedition
DG Media,
Gammeltorv 18,
1457 København K
Tlf.: 7027 1155
Knudsen, Hanne:”Harvienaftale?–magtogansvari
mødetmellemfolkeskoleogfamilie”.Nytfrasamfundsvidenskaberne,1.Udgave,2010,sider280,kr.260,Magaard, Tina (Red.):“Ledelseogspiritualitet–enantologi
omnyevejeierhvervslivet”.GyldendalBusiness,1.Udgave,
2009,sider231,kr.300,Øster, Anette:”Danskbørnelitteratur-historieskrivning”.
Roskildeuniversitetsforlag,1.Udgave,2010,sider,kr.295,-
Indlæg til bladet:Redaktionenmodtagerefteraftaleudefrakommendematerialeielektroniskform.Artiklerog
debatindlægmåmaksimaltudgøre1A4sidemed12-punkts
proportionalskriftogenkeltlinieafstand.Redaktionenforbeholdersigrettilatkortened.CBSOBSERVERpåtagersig
intetansvariforholdtilfejliannoncer.
CBS OBSERVER:Avisenudgivesnigangeårligtogsendes
tilallestuderendeogansattepåCBS,Handelshøjskolen.
Eksternepersonerogorganisationerkanbliveabonnenter
vedhenvendelsetilredaktionen.
Redaktionel uafhængighed:CBSOBSERVERerredaktionelt
uafhængigafCBS’ledelseogredigereseftergængsejournalistiskekriterier.AvisenkanikketagessomudtrykforCBS’
officielleellerCBS’ledelsessynspunkterogprioriteringer.
Bladudvalg: VIP-repræsentantogformand:KurtJacobsen.
Ledergrupperepræsentant:SørenToft.VIP-repræsentant:
JensGammelgaard.TAP-repræsentanter:StephanieHadler
ogHenningBrakner.Studenterrepræsentanter:
NickiBrøchnerNielsenogHenrikJensen(CBSStudents).
Kontrolleretoplag18.610stk.
iperioden1.7.08-30.6.09
Oplagdettenummer:19.500stk.
cbs observer
3
april
2010
19
BJØRN RUWALD
Cand.merc.fir., Copenhagen Business School
International Business exchange student,
leonard n. Stern School of Business,
new york university, uSa
Into street fashion, graphic design, sailing and
hunting. Bjørn loves flying (gliding) and is
studying to get a license
next goal: Buy a triumph Bonneville motor cycle
Seeking one More.
If you’re one of a kInd lIke Bjørn, you could Be the one.
Bjørn joined Mckinsey & company in 2007, seeking a challenging
international career that would open doors. he came to the right place. our
company is involved in more than a thousand projects worldwide advising
leading companies. our teams help clients develop and implement solutions
to important and complex problems across their business – locally and
globally.
consulting is an exciting job with great opportunities for personal
and professional development, but it is not for everyone. It takes ambition,
commitment and a will to succeed. It requires determination as well as talent.
If you have these qualities and have just graduated or are about to –
you could be the one we’re seeking.
for further information, please visit our web site www.mckinsey.dk
or call our recruiting coordinator Mette nielsen on 3337 8126.
application should be sent to:
Mckinsey & company
att.: Mette nielsen
Ved Stranden 14
1061 copenhagen k,
or email Mette_nielsen@mckinsey.com
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
20
foto: liselotte østergaard
bill’s baby blog
by william tyl ander III
After Baby Frida arrived, I knew student life would be different. I could
see the writing on the wall. A few
fellow students in my class had their
own young ones in the past year
(hat tip to a Faroese classmate who
just recently became a ‘far til fire’).
Another classmate had the audacity
to put her budding motherhood on
display for all to see. The childless in
our class had already written her off
– and half way through her second
trimester they were poking her belly,
expecting a creature to spring forth
with two mouths and acid for blood.
I can sympathize. For the past
three months Mom and I feel like
we’ve been set adrift in space on the
Nostromo. Mom is under constant
attack by an enormous parasite.
Everything is covered in slime. And
Baby Frida’s otherworldly screams
keep us in constant terror. With
no chance of rescue, we have considered initiating the ’self-destruct’
sequence, ejecting and catching 20
years rest in a stasis pod.
Giving up our intergalactic struggle
is not an option, but adapting is.
Our once tidy little place has become
overrun by laundry, dishes and dirty
diaper bags. We used to have routines, but all that kind of thing goes
out the door when on baby time.
They say babies should sleep up
to sixteen hours a day. Our child is
exceptional in that she gets by on
half that. Periodic naps throughout
the day of no longer than two hours
recharge Baby Frida’s little batteries. We catch up on chores or rest in
these little intervals as best we can.
Because Baby Frida can only sleep
while feeding, Mom takes the night
shift. This allows Dad some shut eye
before the next day. And no matter what bedtime was, Baby Frida
is ready to start the day before the
rooster crows.
When Baby awakes, Mom punches
out, and Dad starts up on the day
shift. I put on the baby carrier,
strap her in and then put on my
bathrobe – first things first. In the
early morning light we do our little
dance. I pace back and forth and
sing my entire song catalog to keep
her entertained or coax her back to
sleep. Then – and not until then – I
get to making coffee, read if I’m
lucky and make breakfast for Mom
after she’s had a little sleep on her
own.
When it comes to calming down a
cranky baby, Mom either has found
the ways of the Force or employs
some kind of special biological
advantage. While Jedi mind tricks
simply do not work, Dad has his
own tricks up his sleeve. His secret
weapon to unveil, only when nothing
else will work, is an ordinary hair
dryer. Even when hysterical, Baby
Frida finds solace in the calming
drone of the appliance. The warm air
is pleasant but it’s really the sound
that shuts her up.
New parenthood hasn’t just taken its
toll on our little home, but on my
study life as well. I try to keep up
with my reading, but concentrating
is a constant struggle. If Baby Frida
isn’t crying for our attention, she
gets us to deliver it up voluntarily
with just a smile or a laugh.
School work has suffered some,
but needs must… and I’ve learnt
to think out of the box a little; If
I, during my shift, tire of singing
her favorite songs I have on occasion read school texts aloud to Baby
Frida. Marketing and branding strategies may be able to keep my classmates rapt with attention, but they
seem to do the trick when it comes
to putting Baby to bed.
Rocketing through the black hole
that is the Danish winter, my transmissions have become more alien. It
all started with Baby’s new noises.
Encouraging this we followed with
contact and mimicked her sounds.
This exercise in language development doesn’t seem to be doing me
any great favors.
In class I’m normally never a loss
for words. Even if I haven’t done
the reading, I can usually catch up
with a poignant question and follow up with some pithy observation. Stringing together sets of words
for making a coherent phrase has
become nearly impossible now –
unless the subject is a recount of
what I’ve been doing with Baby
Frida, that is.
While classmates are building business cases, Dad has become a babbling mess.
This winter took a harsh turn when
goo goo on the brain turned to goo
in the nose. When the virus spread,
our little apartment turned into a
quarantine zone. Mom had warned
me, and I tried to disinfect my grubby paws after every sneeze. When
Baby Frida caught the bug both our
hearts skipped a beat. Having gotten used to the cadence of her goo,
ga and whah, we were shaken when
she wheezed, sniffled and hacked.
Two weeks later our household still
hasn’t fully recovered.
While getting over the cold and
clearing my sinuses, I think I might
have lost what precious gray matter was left. With exams coming up
again soon, it’s time to devote myself
to that ancient religion, last minute
cramming. That means conjuring
up business models and searching
for clairvoyance on upcoming exam
questions.
That may be fine for school, but
for this paduan Dad, hokey religions
and ancient weapons are no match
for a good hair dryer at your side,
when Baby Frida strikes back.
1
SL books skifter navn til Academic Books
Academic Books er det nye navn på SL
books to butikker på CBS.
Academic Books er en sammenlægning
af Sl books og Akademisk Boghandel.
Academic Books har otte butikker i
Storkøbenhavn, netboghandel og speciel afdeling til erhvervs- og institutionskunder.
Academic Books er din boghandel på
CBS - også i fremtiden.
Husk
10%
studierabat
www.academicbooks.dk
cbs observer
3
april
2010
21
Celebrating CBS’ welcoming committee
A number of CBS’ international full degree students have turned CBS Ambassadors, helping potential or new international
full degree students fit in and figure things out. Delivering what they themselves could have wished for on arrival, they’re
enough of a gift to CBS that Christmas can even fall in February
arrivals
By Chris Day
Photo: Rie Neuchs
dents in general do have some specific problems when they arrive in
Denmark, as Katrine Sonnenschein
expresses it.
Full degree of welcome
While it may be a few months since
Santa headed back home to the
North Pole with an empty sack,
that didn’t stop the international
marketing and recruitment office
from holding their very own late
late Christmas Lunch in February.
The Christmas Lunch, or ‘julefrokost’
as it is known in these parts, was
organized to say a big thank you to
the international students that had
agreed to be part of CBS’ freshly
launched ambassador program.
The new CBS ambassadors were
treated to the traditional Danish
servings of roast pork, red cabbage,
potatoes and meatballs and added
to the culinary delights by bringing
dishes from their own countries.
On this occasion, that included
Romanian potato salad, Brazilian
chocolates and American cookies
amongst over things. There was
even an American salad; a dish that
may be considered an extreme rarity! Suffice to say, a good time was
had by all.
The Ambassador Project is the
culmination of a number of activities
originally conceived of by cand.soc
study guidance counselor Katrine
Sonnenschein and cand.soc study
board secretary Kristina Jørvad.
Both Katrine and Kristina felt that
while exchange students arriving
at CBS were being excellently dealt
with by the international office, full
time international masters students
were falling through the gap, more
or less being left to deal with arrival
problems alone.
- We found that full degree stu-
In an attempt to ease some of
these problems, a three part project
was devised that would include
seminars, mentor programs and
the ambassador project. In order
to exploit the full potential of the
project, a large number of CBS
units got involved. These included
the Student Guidance Council, the
study secretaries, the International
Office, International Marketing &
Recruitment, CBS Learning Lab and
teachers and researchers.
According to Katrine
Sonnenschein, this widespread collaboration provided real value to
the project:
- So many people and units saw
a real need to help out our foreign
full degree students and chose to
contribute towards doing something about it. That’s really a big
thing, she points out.
The seminars were devised to
provide incoming international
students with information on the
teaching concept at CBS, Danish
culture and CBS’ administrative procedures. While still in its inception
phase, the mentor program will see
students in the second year of their
master’s studies providing one-toone advice for newly arriving international students. It is hoped that
the mentor program will be as successful as the buddy program run
for CBS’ exchange students.
The third part of the project, the
international ambassadors’ web page,
has reached its completion and can
now be accessed via www.cbs.dk.
The international ambassadors-
concept was to find full degree students from various programs who
would be willing to answer questions from potential students and
applicants. The questions may be
on any subject that is relevant to an
international student with regards
to studying at CBS and Danish life
in general.
- The ‘ambassadors’ are doing it
voluntarily. They are highly motivated and would like to find a network when they come to Denmark.
They think it’s nice to be together
and meet other foreigners and
Danes and have an informal contact
with the administration, Kristina
Jørvad enthuses.
Invaluable volunteers
With the help of Louise Sara
Gregersen from International
Marketing & Recruitment, a short
introductory interview and photograph of each student ambassador
representing a different country
was uploaded to the web page.
Most importantly, the ambassadors each leave their personal
contact information such as e-mail
addresses, allowing any would be
international student to reach them
directly. This enables the ambassadors to provide quick and specific
advice to anyone about to begin an
application process that they have
already experienced. The ambassadors remain ready to help with
any queries they receive and have
already been called into action a
number of times at this early stage.
There is no doubt that the ambassador project can provide a valuable
resource to students from all over
the world interested in coming to
CBS – both before and after their
arrival. As for the ambassadors
themselves, Kristina Jørvad argues
Social responsibility in action
CEMS students provide support for ‘Schools in Africa’ as the CEMS
Humanitarian Week at CBS takes place for the third time
charity
By Franziska Mair
CEMS Club Copenhagen
For the last two years the CEMS
community has been raising money
and awareness to help UNICEF
build a school in Rwanda. 803 students combining 57 nationalities
and 25 universities work together
for this one common cause.
The CEMS community is a strategic alliance of leading business
schools in the world and aims not
only at providing excellent education to selected students within
Europe, but also at linking these
students to a dynamic network.
The CEMS Humanitarian Project
is such an initiative that brings students together. Every year different
humanitarian events are organized
at every CEMS partner university.
In the past two years all these
schools have raised a total amount
of over DKK 250.000 for the project
‘Schools in Africa’. The CEMS Club
Copenhagen at CBS has so far contributed with DKK 40.000.
This year the CEMS Club will
once again organize a Humanitarian
Week. This takes place from
April 20-24, when there will be a
manned stand promoting the initiative on CBS campus in Solbjerg
Plads.
The ‘Schools in Africa’ project
aims at increasing the access to and
quality of education for children in
six countries in Sub-Saharan Africa.
The intention is that children there
should have a safe and protective
environment where they can learn
and play, have exercise, books, pens,
school and sport material, where
they are informed about hygiene,
health issues and HIV prevention,
have access to clean water and
sanitary facilities, and have teachers
which are trained to provide quality
education and basic life skills.
In supporting this project, the
CEMS students are inviting all of
CBS’ students to take action and
participate in the Humanitarian
Week 2010. Help transform lives
through education in Africa!
2
Study board secretary Kristina Jørvad and study guidance counselor
Katrine Sonnenschein got the idea behind the ambassador project.
that it is their foreknowledge of
what it was like to be a newcomer
that makes them want to help.
- It’s all about the network. They
felt lost themselves when they were
applying. Now that they have found
and built a life, they want to help
others in the same situation they
were in themselves – whether it’s
about figuring out the country or trying to find a flat. That’s what drives
them, Katrine Sonnenschein adds.
Relevant links
International page: http://uk.cbs.dk/cbs_international
Ambassador’s page: http://uk.cbs.dk/cbs_international/
international_students/international_degree_students/menu/student_profiles
1
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
22
Putting the Middle East on CBS’ map
In the olden days of yore, maps came with huge white areas and captions such as ‘Here be dragonnes’ and the like. Up till
recently, the Middle East was a fairly blank spot on CBS world map over exchange destinations. But this is changing
dents with a taste of Middle Eastern
culture is through institutional off
shoring. A growing number of universities are beginning to operate
overseas campuses to give their
students direct foreign access but at
the same time maintain a tight control over their program content.
One of CBS’ potential partner
universities, Middlesex University,
operates a Dubai campus which
has already seen one student from
Denmark studying in the Middle
East as a free mover. The possible
off shoring of exchange students
has the potential to provide students with an increased choice
of locations through this indirect
route.
Growing demand to supply
With already established locations
such as the USA, Australia, Europe
and the Far East open to students
on exchange, the question remains
as to how great the demand really
is to study in the Middle East as
well. Laila Benjnouh believes that
the Middle East would prove a popular destination for students both
with and without a Middle Eastern
heritage.
- Students are not necessarily
looking to go to their home country, but would just like to have
the opportunity to use their arabic
language skills and experience the
culture, Laila stresses regarding
interested students with Middle
Eastern roots.
For students that don’t have
International Program Coordinator for Outbound Studnets, Laila Benjouh is plotting uncharted territory in the Middle East for pioneering CBS students
Middle Eastern roots, the widely
on exchange.
different cultural experience existing alongside dynamically growing
and study in diverse settings can
we have wanted to focus on the
getting global
Filling in the blanks
economies provides more than
be a life defining experience. With
last couple of years, International
enough interest:
this in mind, the CBS International
Program Coordinator for Outbound
For Laila herself as International
By Chris Day
- I have had a number of
Office
aims
to
form
partnerships
Students,
Laila
Benjnouh,
explains.
Programme
Coordinator
for
Photo: Liselotte Østergaard
requests from CBS students wantwith institutions throughout the
If the Middle East can be considOutbound Students, finding new
ing to go to the Middle East – an
world to give students the ultiered a non-traditional partnership
partner institutions in the Middle
interest that
mate palette of exchange places to
area for CBS, the recently agreed
East remains
Today’s successful business student
has increased
2008 tie-up with Al Akhawayn
a priority. She
needs to be ready to operate across choose from.
over the last
University in Ifrane, Morocco was
hopes to learn
national borders and environments.
We have especially been
The middle of where?
year, says the
a first positive move into North
from networks
The evermore integrated global
looking at Dubai, Jordan
outbound stuAfrica and shows that progress can
already in exisnature of commerce means that it
One area of the world that at the
and Lebanon. But it’s a
dent coordinator.
be made, if only slowly. For CBS,
tence between
is no longer possible to reside in
moment stands as a fairly blank
difficult market to enter.
The inclusion
the process of finding partners can
other CBS partsplendid isolation. Students that
area on CBS’ map of choice is the
An
issue when entering new of more Middle
be a protracted process with the
ners and the
can expose themselves to other
Middle East. If the Middle East’s
partnerships in the Middle
Eastern instituupmost emphasis placed on the
Middle East.
settings and cultures will be at an
geographical area could be said
East is that a lot of the
tions as CBS
quality of the institution and its
- Right now
advantage, having increased their
to stretch into North Africa and
partners will
universities are not
courses.
when I visit partglobal knowledge, tolerance and
Europe, only Morocco and Turkey
be to the ben- We have especially been lookner universities
sensibilities.
could be added to Israel as destinainternationally accredited,
ing at Dubai, Jordan and Lebanon.
and business
A semester on exchange from
tions that presently have partnered
which is something that we efit of everyone
involved. The
But it’s a difficult market to enter.
schools around
CBS provides the perfect chance
institutions with CBS.
regard as very important
need
to secure
the world, I ask
for a student to try out existence
This situation has not gone unno- An issue when entering new partwhen entering new
agreements with
nerships in the Middle East is that
them if they have
in new overseas environments. For
ticed at the International Office:
agreements
institutions of
a lot of the universities are not
good contacts in
many, having the chance to live
- The Middle East is an area that
only the highest
internationally accredited, which
the Middle East if
Laila Benjnouh
quality means
is something that we regard as
they already have
International
Program
that the process
very important when entering new
partners there.
Coordinator for Outbound
may take some
agreements, Laila Benjnouh points
I have planned
Students
cbs observer
time, but for now
out.
a visit to one
it’s a case of look
However, an emphasis on quality
of our French
to the east.
from CBS does not mean that there
partners to gain
Next deadline: April 16th is a potential shortage of partner
- We really want to be representmore information on their partnered so that we can give our students
institutions in the Middle East. Laila ships in the Middle East. Hopefully
Unsolicited contributions: max. 1 A4 page explains that it is just a matter of
we will be able to use that informa- the opportunity to go everywhere,
Laila Benjnouh sums it all up.
trying to find them:
tion to get new partnerships, Laila
Mail to: red.observer@cbs.dk
- There are some really good
Benjnouh says.
institutions where we would be
A convenient way that might
able to send CBS students, Laila
ensure that the quality of education
Benjnouh notes.
stays high as well as providing stu-
‘
1
1
cbs observer
3
april
2010
23
photo: www.esbeneollnerolesen
CBS Case Competition finalists were treated to a little pomp and circumstance, courtesy of Tivolis Boy Guard, before their review from an especially tough jury, while a standing room only
audience looked on.
Maastrich goes Tivoli, Copenhagen
Maastrich University School of Business and Economics won the 2010 CBS Case Competition
fun and profit
By Sebastian Schwolow
The winner of this year’s CBS
Case Competition was Maastrich
University School of Business and
Economics. While winning the competition had been a strenuous trek
for the Maastricht students, finding
the winners had been no walk in
the amusement park for the judges:
- It has been a very tough job to
find the winner today, but the team
from Maastrich gave a very good
presentation, they were focused,
and their background analysis was
solid, Claus Dyhr, head of the jury
and Chief Financial Officer of Tivoli
Gardens, this year’s case company,
justified the choice.
This year, Tivoli Gardens presented itself as a company looking
for “change in the Tivoli way”. The
participating teams had 24 hours to
work on their solutions which they
then presented to what Rasmus
Steiness of the competition’s
Steering Committee called “one of
the strongest line-up of jury members in the history of the CBS Case
Competition”.
When the final three contesting teams entered the stage and
became for Tivoli, what Bruce Willis
is for Earth in movies, the CBS Case
Competition 2010 completed another challenging arrangmenet, whose
vaired events saw over 1,000 visitors.
Heroic staging
Likely implementations
Out of the 12 participating teams
only the three strongest make it
to the finals. In 2010, these three
teams were from the Netherlands
(Maastrict University School
of Business and Economics),
Pakistan (Institute of Business
Administration Karachi) and China
(Tsinghua University).
Making full use of the surround
sound system in CBS’ BG Fonden
Auditorium, the finals greeted visitors with atmospheric sounds and
an Armageddon-like slow-motionhero-walk video trailer, suitably creating an impressive air of solemn
excitement in expectation of the
final judgment.
At the Award Banquet, the closing event for all participants of
the CBS Case Competition, Claus
Dyhr congratulated all 12 teams
on their excellent work before
announcing the winners. Writing
case competition history, the team
from Maastrich University School
of Business and Economics gladly
received their award, stating that
the CBS Case Competition was
truly an amazing experience and
thanking the organisers for their
outstanding work.
Asked in an interview after
the award ceremony whether his
expectations had been fulfilled,
Claus Dyhr replied:
- Absolutely. We were hoping to
get some fresh perspectives on our
business and especially perspectives from abroad. Many Danes
have grown up with Tivoli and they
have already formed an opinion.
The Tivoli CFO went on to say
that the case competition was also
an opportunity for his company to
present itself to students from all
over the world. And in a final comment he mentioned that some of
the ideas proposed by the contestants were quite likely to be implemented in the future.
photo: www.esbeneollnerolesen
The team of The University of Melbourn works hard with the challenge using visual aids on the wall.
1
Dialogue with the
preferred partners
Dong Energy partners with CBS Case
Competition in order to attract talent and ideas
cbs cc pa rtn e r s
By Sebastian Schwolow
While Tivoli Gardens, case
company of CBS’ 2010 Case
Competition, was largely looking
for fresh ideas and a way to present themselves to students from
all over the world, other companies saw the competition as an
opportunity to tap into a growing
talent pool.
Dong Energy, one of the leading energy groups in Europe,
is a preferred partner of the
CBS Case Competition and provides part of the funding. CBS
OBSERVER talked with Anders
Eldrup, Dong’s Chief Executive
Officer, in order to find out what
his company valued about the
CBS Case Competition.
- I think the initiative the students have taken here is great,
and I would like to support that,
Anders Eldrup explains, comple-
menting the students who organised the competition.
Apart from the initiative and
ambition behind the case competition, he also states that CBS
is Dong Energy’s biggest recruitment base:
- Even though it’s difficult
to measure the value of being
a preferred partner in money
terms, our general image with
CBS students has improved
significantly, Anders Eldrup
notes, describing his company
as a growing player in a market
that on an ongoing basis has to
attract young people and values
a first-hand impression of what
and how they think about current issues.
- We have an opportunity to
get into dialogue with students
and to present ourselves, and
it’s well worth it for us, Anders
Eldrup says.
For more information, visit:
dongenergy.com/job
1
co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r
CBS OBSERVER
april
2010
3
Carpe Business School Days now!
Students at CBS take business school-life to seriously. CBS Students wants you to
have more fun by getting involved in the here and now of living student life
getting visibile
By Bjørn Hyldkrog
Photo: Jørn Albertus
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
Studying should be more than just chasing
ECTS-points and ticking off CV-check lists
on the way to a graduation and a career.
Getting involved with CBS-based intra- and
extracurricular activities and more active
about campus issues adds fun and relevance to student life quality. These may be
facts for CBS Students, but spreading the
message to CBS’ students has generally
found them hard to convince.
With CBS Students’ two year anniversary
as CBS’ single all-encompassing student
organization coming up; it has decided to
celebrate… not itself, but CBS’ students
with a range of activities and initiatives.
Aiming to increase the organizations’ visibility and making itself a more attractive
option for getting involved in the here and
now of student life at CBS, CBS Students
have acknowledged the need to put itself
better on the map of CBS student consciousness.
The key to the success of the outreach
initiative is fun – less formality, more
CBS Students chairman Emil Fuglsang and event coordinator Mark Nixon get ready to
move student and CBS focus from corporate futures to social living in the here and now.
entertainment. This is to be achieved with
the help of University of Western Australiafreemover, Mark Nixon, who has experi-
ence as event coordinator in a student
organization boasting a 98 percent paying
membership.
1
CBS OBSERVER in English
Bill’s baby Blog
Student ambassadors
– page 19
– page 20
CBS goes Middle East
– page 22
CBS Case Competition ‘10 – page 23
www.itu.dk
Læs en kandidat i
IT & Business
HÆLD IT PÅ DIN BACHELOR OG
BLIV ATTRAKTIV
PÅ JOBMARKEDET
Åben torsdag d. 8. 15. og 29. april på IT-Universitetet i København
IT-Universitetet i København · Dedikeret til den digitale verden