Se projektbeskrivelse

Referat af skolebestyrelsesmøde på Darum skole
d. 30/8 2011
Tilstede: Sanne Hansen, Helle Ertmann, Ruth Haltrup, Rikke Rasmussen, Tina
Nielsen, Kirsten Knudsen, Hanne Friesgaard, Helle Nissen og Lene Kjærgård.
Mødeleder: Kirsten Knudsen
Referent: Lene Kjærgård
Punkt 1 læsehandleplaner ved Anne Pia Svarer:
Anne Pia Svarer er skolens læsevejleder. Hun har været primus motor
for udarbejdelsen af Darum Skoles læsehandleplan, som beskriver
skolens generelle og specifikke indsats for at forbedre læseniveauet.
Læsehandleplanen er at finde på skolens hjemmeside under det faneblad
der hedder ”om skolen” og så går man ind i mappen dokumenter, hvor
den ligger som dokumentet ”Handleplan for læsning”.
Anne Pia Svarer fortæller, at læseniveauet på Darum Skole ligger pænt
og indenfor Esbjerg Kommunes målsætning om at ligge i bedste ¼ på
landsbasis.
Punkt 2 nyt fra Landsbyrådet ved Ruth Haltrup:
Landsbyrådet er stadig i en problematisk situation udløst af problemer
omkring ”Nationalpark Vadehavet”.
Landsbyrådets planlagte møde d. 15/9 2011 flyttes pga. folketingsvalget
til den 28/9. Da skolebestyrelsen har møde samme dato, afholdes
skolebestyrelsesmødet kl. 16,00 til 18,00, således at Ruth Haltrup kan nå
også at deltage i landbyrådsmødet.
Der er blevet bevilget penge til en deltids landsbypedel. Skolebestyrelsen
ser med forventning frem til et forhåbentligt samarbejde med en sådan
pedel.
Punkt 2A nyt fra SFO ved Hanne Friesgaard:
Personalet og børnene er kommet godt i gang efter sommerferien, og
arbejder lige for tiden på at finde den bedste rytme for dagen på grund
de ændrede åbningstider.
Der er blevet ændret i SFO´s mål og indholdsbeskrivelse ligeledes på
grund af de ændrede åbningstider.
1
Angående problematikken om udearealerne, så er græsplænerne og de
øvrige grønne områder netop ordnet. Den politiske melding lyder på, at
udearealerne vedligeholdes en gang årligt = lige inden sommerferien.
Punkt 2B nyt fra Skolen ved Sanne Hansen:
Skolen er ligeledes kommet godt i gang efter ferien.
Skolens økonomiske udfordringer fylder meget, og det forudses, at
besparelser er uundgåelige, så der skal tænkes kreativt.
Punkt 2C nyt fra skolebestyrelsesformand Helle Ertmann:
Der er kommet indbydelse til landsmødet i ”Skole og Forældre” d. 18. og
19. november. Ingen andre end Helle ytrer ønske om at deltage.
Punkt 3 kvalitetsrapporten
Kvalitetsrapporten er udarbejdet med den inkluderende skole og i
brobygningsstrategien som udgangspunkt.
Det tilstræbes at finde nye arbejdsgange i forbindelse med udarbejdelsen
af de fremtidige kvalitetsrapporter.
Punkt 4 planlægning af forældremøder/kontaktforældremøde:
Skolebestyrelsesrepræsentanterne deltager ved følgende forældremøder:
6. kl. = Helle Ertmann
(7/9 2011)
5. kl. = Rikke Rasmussen (12/9 2011)
4. kl. = Ruth Haltrup
(26/9 2011)
3. kl. = Helle Nissen
(26/9 2011)
2. kl. = Lene Kjærgård
(19/9 2011)
1. kl. = Rikke Rasmussen (4/10 2011)
0. kl. = Helle Ertmann
(8/9 2011)
Skolebestyrelsesrepræsentanterne tager følgende emner op:
o Briefe om forårets kommende skolebestyrelsesvalg.
o Orientere om spareplanernes betydning for afholdelse af møder på
skolen.
o Fortælle om skolebestyrelsens arbejde med værdigrundlaget.
o Opfordre forældrene til at komme med emner de ønsker drøftet i
skolebestyrelsen.
o Orientere om status for skolens grønne udearealer.
Helle Ertmann udarbejder et lidt mere uddybende skrift, som vi hver især
kan tage udgangspunkt i til møderne. (=Fælles fodslav!)
2
Der fremkommer et forslag til mødedato for kontaktforældremødet
= d. 12/10 2011. Afventer i øvrigt Sanne Hansens udmelding vedrørende
mulig deltagelse af foredragsholder fra SSP.
Punkt 5 værdigrundlag for Darum skole:
Der samtales om, hvordan vi fremover kan strukturere arbejdet i
skolebestyrelsen, således at der bliver bedre tid til dette
revideringsarbejde.
Det besluttes at forsøge at afkorte punktet ”Meddelelser”, ved at disse
skriftligt skal følge med dagordnen ud. Hvis det skønnes nødvendigt
og/eller formålstjenligt kan meddelelser også sendes løbende pr. mail til
skolebestyrelsesmedlemmerne i de uger, hvor der ikke er møder.
Mødelederrollen søges opprioriteret. I første omgang får Kirsten Knudsen
opgaven.
I øvrigt enes bestyrelsen om, at al mail-korrespondance vedrørende
skolebestyrelsesarbejde lige så godt kan sendes til medlemmerne via
Skole Intra.
Det aftales at næste møde d. 28/9 2011 laves om til et arbejdsmøde i
håb at komme godt videre med ”Værdiggrundlaget for Darum Skole”.
Den tidligere planlagte orientering om skolens inklusionsstrategi ved
Sanne Hansen udskydes - eventuelt til mødet i november.
Skolebestyrelsesmedlemmerne læser det oprindelige og det delvist
reviderede materiale vedrørende værdigrundlaget godt igennem samt
har specielt fokus på følgende tildelte områder:
o Leg og læring: Rikke Rasmussen og Kirsten Knudsen
o Forældresamarbejdet : Rikke Rasmussen og Kirsten Knudsen
o Medarbejderne: Tina Nielsen, Helle Nissen og Lene Kjærgård
o Det fysiske rum: Tina Nielsen, Helle Nissen og Lene Kjærgård
o Ledelse: Sanne Hansen og Hanne Friesgaard
o Udvikling: Alle summer over dette punkt, da ingen kan huske, hvad
planen med dette punkt oprindeligt var.
o Sanne Hansen bedes medbringe det billede, som påtænkes som
forsidesymbol.
Følgende arbejdsformer planlægges:
o 30 minutters arbejde i grupperne
o 20 minutters drøftelse i plenum
o 30 minutters arbejde i grupperne
o 30 minutters drøftelse i plenum
o 10 minutter til at lave nye aftaler forud for næste møde
Denne plan for næste møde bedes kopiers ind i næste mødeindkaldelse.
3
Næste møde 28/9 2011 kl. 16,00 – 18,00:
Kirsten Knudsen skal være mødeleder
Rikke Rasmussen og Hanne Friesgaard står for kaffebrygning
4