Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Program for kommende 45 min. Oplæg • Hvad skal implementeres? • Hvad er implementering? • Hvorfor overhovedet arbejde med implementering? • Hvilke seks forhold kan fremme eller hæmme implementeringsprocesserne? Et overblik over de seks faktorer, der er afgørende på alle niveauer, hvis implementeringen skal lykkes. • Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen • Typiske kommunale faldgrupper for implementeringsprocesserne – med udgangspunkt i konkrete historier og eksempler. Spørgsmål er velkomne hele vejen igennem. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Hvor skal vi hen? LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Skolereformens 3 mål: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund I forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen I folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Folkeskolereformens 3 indsatser: • En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere • Få klare mål og regelforenklinger LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Styregruppen for ledelsens 12 pejlemærker for kompetenceudvikling • • • • • • • At kunne formulere en vision, se helheden og sætte mål for skolen, herunder for elevernes faglige udbytte og trivsel. At kunne analysere data og resultater og iværksætte relevant opfølgning herpå. At kunne sætte de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning samt sætte rammer for en varierende og motiverende skoledag, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum. At kunne rammesætte fagprofessionelt samarbejde, herunder på tværs af professioner, så samarbejdet har den største effekt på elevernes læringsudbytte og på lærernes undervisningspraksis både i forhold til fagenes indhold, herunder anvendelsen af forenklede Fælles Mål, og i forhold til deres pædagogiske og didaktiske praksis. At kunne observere, supervisere og give faglig sparring til medarbejdere og kollegaer. At kunne følge op på undervisningen og give feedback. At kunne arbejde strategisk med kompetenceudnyttelse og -udvikling af medarbejdergruppen. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Styregruppen for ledelsens 12 pejlemærker for kompetenceudvikling • At kunne identificere skolens potentialer, udfordringer og forandringsbehov samt sætte mål for udvikling. • At kunne analysere, identificere og prioritere de indsatser, der skal gennemføres for at forbedre skolens resultater, og udarbejde en handlingsplan for forandring. At kunne motivere og engagere medarbejdere, elever og omgivelser og skabe opbakning til omstillingen og kulturforandringen. • At kunne motivere og engagere medarbejdere, elever og omgivelser og skabe opbakning til omstillingen og kulturforandringen. • At kunne omsætte handlingsplaner til konkrete handlinger og forandringer af praksis og vaner. • At kunne fastholde eget og medarbejdernes fokus på de aftalte forandringer” (UVM 2013: 1-2). LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Hvad er implementering? LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Implementering • Udførelse af en idé, plan, strategi i virkeligheden • Vejen fra en vedtagelsen af en beslutning til dens gennemførelse • A specified set of activities designed to put into practice an activity or program of known dimensions. (Implementation Research: A Synthesis of the Literature, 2005) • De handlinger, der gennemføres for at ændre en eksisterende praksis – fra beslutningen er taget til daglig praksis er vedvarende ændret (Implementeringsforskning om forebyggelse – en baggrundsrapport, 2010) LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Generelt i definitionerne • det handler om tiltag/handlinger af mere end mindre systematisk karakter, som iværksættes hen i mod at gennemføre noget planlagt. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Implementering set som… komplekse læreprocesser bestående af intentionelle iterative handlinger mod intenderede mål. Med andre ord, læreprocesser indeholdende mere eller mindre bevidste handlinger rettet mod ønskede mål og handlinger, som gentages igen og igen. Implementering indeholder dermed et eksplicit fokus på både proces- og handlingsdele. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Hvad er implementering? LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Hvorfor fokusere på implementering? LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Hvorfor satse mere på implementering? • God intervention/viden/politisk beslutning X dårlig implementering = dårlig effekt (Fixsen, 2005). • 90 % af alle resourcer bruges på skabelsen af interventioner, politikker, programmer – blot 10 % bruges implementering (Ogden, 2010; Levin, 2011). • Blot 5 % af alle kommunalt iværksatte projekter i Danmark – har tildelt økonomi til implementeringen, og få projekter følges op med strategier og handleplaner for implementering = derfor ender mange projekter på de kommunale skriveborde (Nielsen & Poulsen,2011). LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Strategi implementering. Eksterne strategifaktorer Den politiske, økonomiske, sociale og teknologiske faktorer Konkurrenceforhold i branchen Krav til kundeorienteret udvikling Mix af overvejelser, der påvirker virksomhedens strategi Ressourcer, kapabilitet og kompetencer Struktur og ledelses præferencer Interne strategifaktorer Ejere og leders præferencer Mission Forandringsbehov (kritisk SWOT) Vision Værdigrundlag COX LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Strategi implementering. Mission Strategiske mål Forandringsbehov (kritisk SWOT) Strategiimplementering Vision Strategiudvikling Værdigrundlag Strategisk analyse Strategisk Strategisk handlekraft intention. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk COX De fem implementeringsniveauer Winter, 2005) •Politiske •Forvaltnings •Organisationsledelses •Street-level •Target-group LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Offentlige implementeringsniveauer (minus konsulenter og uformelle ledere) • Politisk • Direktør • Chef • Leder af ledere • Ledere af medarbejdere • Medarbejdere (undervisningsledelse) • Målgruppen LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Den integrative implementeringsmodel Winter 2005 LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Positivt outcome Evaluering af “performance” (Fidelity) Coaching System interventioner Faciliterende administration Træning Beslutningsstøtte data system Rekruttering Ledelse © Fixsen & Blase, 2008 LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Forhold der præger implementeringen Selvom vi ved, hvor vi skal hen, så bliver vejen mod målet (implementeringen) svær eller umulig, hvis ikke rette forhold Conrad, 2014 adresseres. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Conrads analystiske implementeringsmodel: Forhold der hæmmer og fremmer implementeringen på alle niveauer Eksterne Organisatoriske Individuelle & Relationelle Procesuelle Kommunikation Politiske Administration & Struktur Motiverende forhold Tid & Timing Formidling af mål, strategier og handleplaner Økonomiske Kultur Viden og kompetence (uddannelse & træning) Opfølgning og evaluering af programmer og aktører Dialog Socioøkonomiske vilkår Ressourcer (menneskelige & økonomiske) Relationelle forhold Tilpasning vs. Nøjagtighed Feedback (på baggrund af evalueringer) Ledelse der målrettet understøtter ovenstående forhold LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Conrads analystiske implementeringsmodel: Forhold der hæmmer og fremmer implementeringen på alle niveauer Eksterne Organisatoriske Individuelle & Relationelle Procesuelle Kommunikation Politiske Administration & Struktur Motiverende forhold Tid & Timing Formidling af mål, strategier og handleplaner Økonomiske Kultur Viden og kompetence (uddannelse & træning) Opfølgning og evaluering af programmer og aktører Dialog Socioøkonomiske vilkår Ressourcer (menneskelige & økonomiske) Relationelle forhold Tilpasning vs. Nøjagtighed Feedback (på baggrund af evalueringer) Ledelse der målrettet understøtter ovenstående forhold LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Tal fra EVA, 2012 LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Hvor henter lærerne hjælp omhandlende inklusion? Tal fra EVA, 2012 LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Hvor søger lærerne deres viden om inklusion? Tal fra EVA, 2012 LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Kompetanceudvikling LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Ledelses udfordringer LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Ledelse der giver mening: • At holde fokus på kerneydelsen (faglighed): undervisning og læring midt i forandringsprocesserne. • At lede og skabe mening i forhold til eksterne forhold gennem omverdensledelse. • At sikre faciliterende organisatoriske forhold, som understøtter motiverende individuelle og relationelle forhold. • At stimulere processuelle forhold frem mod mål. • At skabe og kommunikere tydelige mål og mening til, med og mellem alle aktører. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Implementeringsledelse kræver kompleksitetsledelse, der kan meningslede, således at alle aktører kan se sig selv, sin og interventionernes rolle i forhold til de overordnede intentioner. Ledelse gennem tydelige og klare mål, der skaber handlerum for læreren, kan stimulere til refleksion og skabe forståelse og ejerskab for interventionen samt motivation og vilje til at praktisere forandringerne. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk 500 450 405 400 350 325 437 425 414 391 358 347 370 Faktisk udvikling i antal specialklasseelever 300 250 239 200 Forventet elevtalsudvikling på baggrund af økonomiske mål 150 100 50 15 20 14 / 14 20 13 / 13 20 12 / 12 20 11 / 11 20 10 / 10 09 / 20 08 / 20 07 / 20 09 0 08 Antal Hjørring-elever i specialklassetilbud i Hjørring Kommune Udviklingen i antallet af specialklasseelever i Hjørring Kommune Skoleår LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk DLF 2013 LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk DLF 2013 LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Forløbige resultater (kvantitative) • Fysisk inklusion finder sted. 6,2% (n=425) af alle folkeskolelever (n=6854) modtog i ultimo juni 2011 undervisning i segregerede skoletilbud. I marts 2013 var det reduceret til 3,5% (n=239). • Arbejdspres (motivation): Lærerne giver udtryk for forøget “oplevet pres” • Opbakning fra ledelsen: Følelsen af støtte fra ledelsen er dalet 20 % på et år. • Kompetenceudvikling: Divergens mellem lærer og leder udsagn. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk Opsamling LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
© Copyright 2024