1. No category

Inspirationshæfte
om praktik
Konferencen Kvalitet i praktikken – så godt kan det være
i EUD d. 23.09.2014
Indhold
Inspiration fra Tyskland .....................................................................................4
Inspiration fra Norge (og fra øvrige nordiske lande).....................................10
Analyser og dokumentation ............................................................................14
Igangværende ph.d.-projekt: ...........................................................................17
Materialer – god oplæring................................................................................18
Henvisninger i øvrigt/nyttige links ..................................................................19
Forord
Dette inspirationshæfte er tænkt som baggrundsmateriale og supplement til konferencen
”Kvalitet i praktikken – så godt kan det være i EUD” med korte beskrivelser af dokumenteret viden på feltet.
Vi har i forberedelsen af konferencen fundet og udvalgt projekter og analyser, som netop
omhandler kvalitet i praktikken og bedre samspil mellem skole og praktik – både i nationalt og i internationalt regi. Vi må erkende, at vi ikke kan have det hele med på en éndagskonference, men i dette hæfte er der mulighed for at læse mere via links til både
afsluttede og igangværende forsknings- og udviklingsprojekter, til evalueringer og til mere
praksisrettede materialer om god oplæring.
Vi har med vilje gjort lidt mere ud af at beskrive det tyske EUD-system og den certificerede oplæreruddannelse, således at man bedre kender konteksten, når Michael Härtel fra
Bundesinstitut für Berufsbildung (BIBB), holder plenumoplæg om den tyske uddannelse
for praktikoplærere. Tilsvarende har vi vurderet, at der er inspiration at hente i Norge,
bl.a. i et aktuelt forskningsprojekt om kvalitet i oplæringen.
Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE/Metropol varetager ReferNet-opgaven i
Danmark med at samle, analysere og sprede information om erhvervsuddannelser for det
Europæiske Center for Erhvervsuddannelser, CEDEFOP. Det er også herfra vi har taget
information om det tyske og det norske erhvervsuddannelsessystem.
Vi håber dette hæfte kan inspirere og ønsker rigtig god fornøjelse!
Forsker-praktikernetværkets konferenceplanlægningsgruppe
Charlotte Bjerre, René Bloch, Katrine Kruse, Lisbeth Magnussen – Professionshøjskolen Metropol/NCE & konsulent Jane Jakobsen
3
Inspiration fra Tyskland
I Tyskland er det obligatorisk for virksomhedernes praktikoplærere at tage en uddannelse. Michael Härtel, Bundesinstitut für Betufsbildung (BIBB) holder oplæg om de tyske
erfaringer med kvalificering af oplærere (AEVO). Nedenfor beskriver vi kort oplæreruddannelsen og giver en oversigt over det tyske erhvervsuddannelsessystem.
Den tyske oplæreruddannelse (AEVO)
I Tyskland har man mere end 40 års erfaring med autoriseret oplærerkvalificering. Ved
hjælp af Ausbildereignungsverordnung (i det følgende forkortet AEVO), skal kvaliteten af
den oplæring, der sker i virksomhederne, sikres gennem en national anerkendt standard.
Uddannelsen har et omfang af 150 timer og afsluttes med en certificerende prøve. Oplæreruddannelsen betragtes i Tyskland som en af de vigtigste grundpiller i kvalitetssikringen
af virksomhedsoplæringen.
Efter i nogle år (2003-2009) at have slækket på kravene om, at det var obligatorisk for
oplærere at have gennemført AEVO’en, viste en omfattende evaluering i 2007 bl.a., at
der var en stigning i lærlingefrafaldet i de virksomheder, der ikke havde AEVOcertificerede oplærere ansat. Den tyske regering og arbejdsmarkedets parter besluttede
at genindføre kravet om AEVO.
Uddannelsen blev revideret i 2009, og hvor der tidligere var meget fokus på det rent faglige (berufsfachliche Professionalität), så er der nu også tydeligt formuleret krav om erhvervspædagogisk kvalificering. AEVO’en skal skabe et omfattende didaktisk-metodisk
grundlag for, at virksomhedsoplærerne bliver i stand til at agere handlingsorienteret, når
det gælder lære- og arbejdsopgaver. De skal i højere grad forstå deres egen rolle som
’læreproces-formidlere’. Med dette koncept skulle der være skabt den nødvendige understøttelse af og givet forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af erhvervslæring i virksomheder.
Efter afslutning af et AEVO-læringsforløb skal virksomhedsoplæreren kunne vise, at
han/hun er i stand til at behandle de mangefacetterede udfordringer i en erhvervsuddannelse af høj kvalitet. Han/hun skal kunne
• Fremme aktiv læring i en erhvervsuddannelse
• Selv kunne yde en passende indsats i anvendelsen af nye medier og kunne formidle
dette
• Som sparringspartner (Lernbegleiter) kunne organisere team for både "læringssvage"
og "ydelsesstærke" elever.
Formidlingen af nøglekvalifikationer, opgaveorienteret læring, mediekompetence, evaluering af læreprocesser, konfliktløsning og systematisk uddannelsesplanlægning (i små og
mellemstore virksomheder) er en del af de dertilhørende færdigheder.
Som nævnt er der i uddannelsen stærkt fokus på handlekompetencer, og AEVO’en omfatter fire handlingsfelter:
4
AEVO’ens fire handlingsfelter:
Handlingsfelt 1
Handlingsfelt 2
Handlingsfelt 3
Handlingsfelt 4
Erhvervs- og arbejdspædagogisk egnethed, vurdering af
uddannelsesforudsætninger i virksomheden og uddannelsesplanlægning
Erhvervs- og arbejdspædagogisk egnethed, forberedelse
af uddannelsen under
hensyntagen til organisatoriske og juridiske aspekter
Erhvervs- og arbejdspædagogisk egnethed, fremme af
selvstændig læring i
erhvervstypiske arbejds- og forretningsprocesser
Erhvervs- og arbejdspædagogisk egnethed, som fører til
en succesfuld afslutning af uddannelsen
og som viser eleven
perspektiver for videreudvikling
Handlingsfelt 1
Vurdering af uddannelsesforudsætninger og uddannelsesplanlægning
• Beskrive fordele ved og anvendelse af virksomhedsoplæring
• Medvirke til planlægning og afgørelser om virksomheders uddannelsesbehov på basis af juridiske rammebetingelser
• Diskutere strukturer og snitflader indenfor erhvervsuddannelsessystemet
• Udvælge og begrunde uddannelsesområder indenfor virksomheden
• Vurdere om virksomheden er egnet til oplæring/uddannelse (hvis ikke: afprøve alternative handlingsmuligheder, fx kombinationsaftaler)
• Afprøve om erhvervsforberedende tiltag kan integreres i uddannelseskonceptet
• Koordinere virksomhedsoplæringen mellem alle aktører
Handlingsfelt 2
Forberedelse af uddannelsen og medvirken ved indstilling af den kommende elev
• Fremstille virksomhedsoplæringsplaner på basis af uddannelsesordninger/curricula
under hensyntagen til erhvervstypiske arbejds- og forretningsprocesser
• Have kendskab til fagforeningsforhandlede rettigheder vedrørende medbestemmelse
og medvirken
• Samarbejde med de parter, der har interesser i erhvervsuddannelsen
• Kunne anvende udvælgelseskriterierne og forestå udvælgelsesprocessen af praktikpladskandidaterne
• Kunne forberede og afslutte uddannelsesaftaler
• Kunne integrere udlandsophold i uddannelsesaftalen
5
Handlingsfelt 3
Gennemførelse af uddannelsen
• Kunne skabe og videreudvikle læringsorienterede betingelser og en motiverende
læringskultur
• Organisere, gennemføre og evaluere prøvetid
• Udvikle og gennemføre virksomhedsrelevante lære- og arbejdsopgaver
• Kende og anvende (handlingsorienterede) uddannelsesmetoder
• Kunne anvende situationsbestemte undervisningsteknikker
• Kunne genkende læringsvanskeligheder og -forstyrrelser og kunne give den fornødne
hjælp
• Kunne foreslå og begrunde tilbud om yderligere kvalifikationer
• Kunne anvende såvel forlængelse som forkortelse af uddannelsestiden i enkelttilfælde
• Kunne stimulere den sociale og personlige udvikling hos eleven, erkende problemer
og konflikter i tide og foreslå løsninger
• Gennemføre og evaluere kontrol af lærestedet
• Udvikle et vurderingssystem, gennemføre vurderinger og vurderingssamtaler
• Stimulere interkulturelle kompetencer
Handlingsfelt 4
Afslutte uddannelsen
• Føre eleven til en succesfuld afslutning af uddannelsen
• Indstille eleven til prøver (både i løbet af uddannelsen og den afsluttende)
• Udarbejde afslutningsdokumenter
• Informere og rådgive eleven om udviklings- og videreuddannelsesmuligheder
Se artiklen Von der Ausbilder-Eignungsverordnung bis zum Berufspädagogen
Zur Qualifikation und Förderung des Ausbildungspersonals seit 1972, bidrag til publikationen 40 Jahre BIBB. 40 Jahre Forschen - Beraten - Zukunft gestalten, 2010
http://www.bibb.de/veroeffentlichungen/de/publication/show?id=6245
Internetportal med information og mulighed for erfaringsudveksling mellem oplærere:
http://www.foraus.de/html/
- også engelsksproget pjece om foraus.de:
http://www.foraus.de/media/docs_content/FORAUS_Faltblatt_DINlang(GB).pdf
Regina Lamscheck-Nielsen: Den tyske oplæreruddannelse i praksis, Observationer
gennem personlig deltagelse, DEL 2007
http://eiil.delud.dk/download.asp?filename=konklusioner%5Faevo%5F270607%2E75065
9722254651%2Epdf&mimetype=application%2Fpdf&siteid=1051
6
Spotlight on VET – GERMANY
ReferNet-rapport, Bundesinstitut für Berufsbildung, 2012
There is overall social consensus in Germany that all school leavers should be offered
vocational education and training.
• The dual vocational training system forms the basis of such training.
• The task is to impart comprehensive employability skills.
• The concept is based on cooperation between the state and the private sector.
• Stakeholders operate within the framework of the Vocational Training Act.
Different pathways lead to vocational qualifications.
• The dual system forms the core of vocational education and training (and is usually of 3 years’ duration). Every young person who has completed full‐time compulsory schooling has access to dual vocational training. This training pathway is
characterised by two learning venues – companies and vocational training schools.
The 2010 dual system provides broad basic vocational training and imparts occupational competences in around 348 recognised training occupations. Those successfully completing training are qualified to be employed as skilled workers. Companies
conclude training contracts with applicants under private law and provide training in
accordnace with the binding provisions of vocational training regulations which guarantee a national standard. The system is monitored by competent bodies such as the
chambers or autonomous trade and industry associations.
•
Full‐time vocational schools at upper secondary level differ in their emphasis.
⇒ Full‐time vocational schools have the highest numbers of students. These
schools usually operate within the dual system and prepare young people for work activity or vocational training in many occupational areas such as the commercial sector, the
craft trades, care services, language‐related or artistic professions (duration is 1‐3 years
depending on the course of study). The usual entry requirement is a lower or intermediate secondary school leaving certificate.
⇒ Specialised upper secondary schools and vocational upper secondary
schools offer two‐year training courses. They generally build upon vocational training in
the dual system and impart deeper occupational knowledge. They lead to the acquisition of a University of Applied Sciences entrance qualification. Students who have
completed a course of vocational education and training can obtain this qualification
after one year. Those who can offer a second foreign language may also obtain a general higher education entrance qualification.
⇒ Vocational grammar schools/specialised grammar schools provide both a
general upper secondary education as well as specialised knowledge in various areas
such as economics, technology, nutrition, agriculture and information and communication
technologies. They usually lead to the acquisition of a general higher education entrance qualification and access to the universities (duration: 3‐4 years).
•
Institutions such as the Universities of Applied Sciences (4 years), the dual institutes
of higher education and the Universities of Cooperative Education (which are available in some federal states only and offer a 3‐year course) offer a blend of vocational and academic training pathways. They prepare their students for occupational activities requiring the application of scientific knowledge and methods by placing the emphasis on practically oriented training.
7
•
Continuing training forms part of lifelong learning and is playing an increasingly
important role in bringing about a continuous improvement in individual employability
skills. The state does not play a major role in the regulation or organisation of such
training
Basic education structure:
(Source: Own illustration according to BMBF, 2010, 18.03.2011.)
8
Particular characteristics
Training regulations guarantee a uniform national standard whilst at the same time affording companies the flexibility to agree a company training plan with trainees. As long
as the provision of all remaining training content is secured, the content and scheduling of
such a training plan may deviate from the stipulations set out in the training regulations if
dictated by specific company practical requirements.
•
Small and medium‐sized companies in particular are frequently unable to provide all
learning contents. This situation is covered by various forms of cooperative training.
•
Various transition management instruments are in place to help young people disadvantaged on the labour market to overcome the so‐called first threshold between
school and vocational training. Measures such as introductory training (of 6 to 12
months’ duration) use qualification modules as a basis to prepare young people for
dual vocational education and training. Because these courses reflect the training
content in vocational training itself, this preparatory period may be credited towards
the overall duration of training.
•
Advanced vocational training leading to qualifications such as master craftsman is
at the heart of the training system and confers the right to exercise a trade independently, to hire and train apprentices and to enter higher education study. It also
facilitates acquisition of qualifications by middle management in companies. Improved funding conditions contained within the Upgrading Training Assistance Act
have reduced the financial obstacles involved.
Challenges
Demographic changes, globalisation and European developments all require new strategies to strengthen vocational training.
• The breaking down of the existing educational gap and educational disadvantage,
especially for young people from a migrant background.
•
Securing the provision of young skilled workers by increasing the attractiveness of
vocational education and training in terms of qualification, occupational and career
perspectives.
•
Linking and facilitating the transitions between schools, the transitional system and
training in order to create connective educational chains.
•
Promoting permeability between vocational and higher education.
•
Ensuring the quality of the vocational training process and of trainers’ qualifications
and strengthening VET research in order to modernise vocational training.
•
Improving the structures and provision of lifelong learning in order to increase participation in training and to enhance transparency.
•
International opening of VET and implementation of new European Union instruments
(EQF, ECEVET, EQARF).
•
Development of cross‐border educational mobility and recognition of qualifications
acquired abroad.
(Source: Ministry of Education and Research, BMBF, Education Report 2010.)
Læs mere:
http://www.refernet.de/images_content/Blickpunkt_Berufsbildung_Deutschland_Endversion_En
glisch_05.01.2012.pdf
9
Inspiration fra Norge
(og fra øvrige nordiske lande)
Når det gælder praktikoplæring, kan man også lade sig inspirere af Norge, bl.a. i kraft af
de såkaldte oplæringskontorer, som fungerer som bindeled mellem skole, virksomhed og
elev/lærling og som understøtter kvalitet i oplæring og forventes at få endnu større betydning fremover. En nyligt udgiven forskningsrapport har fokus på kvalitet i virksomhedsoplæringen.
Norsk forskningsprojekt med fokus på virksomhedsoplæring
Kvalitet i fag- og yrkesopplæringen1
De norske erhvervsuddannelser følger en 2+2 model, ofte to års skole efterfulgt af to års
praktik. Dette projekt, som har praktikken som forskningsfelt, tegner et billede af elever/lærlinge, som stortrives og oplever at blive værdsat af virksomhederne, både som
kommende faglært arbejdskraft, og som unge man gerne vil hjælpe ”godt på vej”. Virksomhederne vil gerne være gode læresteder, og der er fokus på trivsel og læring.
Der er tydelige forskelle i oplæring mellem de tre forskellige uddannelsesområder, som
projektet tager afsæt i:
•
I VVS-branchen bliver de unge oplært under mesterlærelignende forhold og med
entydig orientering mod det konkrete håndværksfag.
•
I industrifagene (industrimekaniker, svejser mv.) sker der en bredere socialisering til
”industriarbejder”, og de unge oplever en vifte af jobmuligheder efter endt uddannelse.
•
Oplæring inden for handel og kontor peger i en mere almendannende retning, og
slutmålet, ansættelse som faglært inden for et bestemt område (fx salgsassistent),
står ikke særlig klart for de unge.
Ved rekruttering lægger virksomhederne især vægt på, at de unge har ”håndelag” og
interesse for faget. De skal møde til tiden og ikke pjække, hverken fra skole eller arbejde.
Skolekarakterer tillægges ikke så stor betydning. Er de omtalte forhold i orden, skal man
nok få lært de unge det rent faglige.
Virksomhederne skal godkendes for at tage elever/lærlinge, og man gør meget for at
være attraktive oplæringssteder, ikke mindst inden for de brancher, hvor det er svært at
rekruttere unge. Der udpeges en fadder (daglig læresvend/oplærer) som gennemgående
person, men resten af virksomheden inddrages også. For at blive udpeget til ”fadder” skal
man, udover at være faglært, have gode kommunikationsevner og kunne videreformidle
virksomhedens holdninger og værdier 2. Det diskuteres pt., hvorvidt der skal stilles krav
om instruktørkompetencer 3.
1
Håkon Høst (red.): Kvalitet i fag- og yrkesopplæringen. Fokus på opplæringen i bedrift. Rapport 3 – Forskning
på kvalitet i fag- og yrkesopplæringen. Rapport 12/2014. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem NIFU, Fafo,
Universitetet i Bergen samt Høgskolen i Oslo og Akershus, og det strækker sig fra 2011 til 2015.
2
Der stilles ifølge CEDEFOP’s landerrapport (2012) ikke krav om undervisercertifikat el.lign.
3
Nævnes bl.a. i ”Utdanningsdirektoratets forslag til nasjonalt kvalitetsvurderingssystem for fag- og yrkesopplæring” fra 2013.
10
Mange virksomheder understreger vigtigheden af, at de unge bliver ”passende” udfordret
ift. deres kompetencer. Elever/lærlinge skal ikke bare være håndlangere for svendene; de
er under oplæring og skal udvikle selvstændighed og ikke mindst kvalitetsbevidsthed/faglig stolthed. Det gør de bedst, hvis de får afvekslende arbejdsopgaver og
mulighed for at stille spørgsmål - og de forventes at spørge om alt! Der er dog en tendens
til, at man roser for sjældent. Får de unge feedback, er det oftest i form af kritik, når de
har lavet fejl.
Der eksisterer en elektronisk læringsplatform, ”ifag”, som elever/lærlinge har ansvaret for
at opdatere. ”ifag” indbefatter også teoretiske delprøver, som skal besvares med en vis
procentdel korrekte svar for at bestå. Herudover skal elever/lærlinge vurdere deres eget
arbejde via ”ifag”, og virksomheden skal give dem feedback om evnen til løse arbejdsopgaver.
Brugen af ”ifag” bliver kontrolleret og understøttet af de såkaldte oplæringskontorer 4, der
også hjælper virksomhederne med den administrative del af oplæringen. Oplæringskontorerne fungerer som bindeled mellem skole, virksomhed og elev/lærling, herunder fordeler de unge mellem virksomhederne. Hvert halve år skal virksomhederne sørge for at
afholde samtale med eleven/lærlingen om dennes fremskridt, og her deltager også en
repræsentant fra oplæringskontoret. Oplæringskontorerne har allerede en central rolle
ved at understøtte kvalitet i praktik 5, men forventes at få endog endnu større betydning
fremover.
Se hele rapporten: Kvalitet i fag- og yrkesopplæringen. Fokus på opplæringen i bedrift.
http://www.nifu.no/files/2014/04/NIFUrapport2014-12.pdf
Man kan få et indtryk af nogle af de aktuelle temaer, der diskuteres i Norge, ved at se
programmet til konferencen Arena for kvalitet i fagopplæringen 2014: Relevant kompetanse for arbeidslivet:
http://www.udir.no/Upload/Kalender/4/Program_arenaforkvalitet_ny.pdf?epslanguage=no
4
Oplæringskontorerne er organiseret forskelligt, fx underlagt lauget for VVS-området, mens det for industrifagene er underlagt branchen og der for handel og kontor findes mange former for kontorer.
5
Fx ved at tilbyde sparring/coaching til medarbejdere, der tager sig af oplæring.
11
Det norske erhvervsuddannelsessystem
http://www.cedefop.europa.eu/EN/Files/8066_en.pdf
12
Se også NordForsk-projekt The future of Vocational Education – Learning from Nordic
countries, som undersøger læring på erhvervsuddannelserne på tværs af de nordiske
lande. Formålet med projektet er at generere ny viden om styrker og svagheder ved de
forskellige modeller for erhvervsuddannelse i de nordiske lande.
Se projektbeskrivelse (http://rucforsk.ruc.dk/site/da/projects/the-future-of-vocationaleducation--learning-from-the-nordic-countries(2c4a0833-e354-4fea-a4103bf7f24af4a3).html)
Kontaktperson: Professor Christian Helms Jørgensen, RUC
Arbejdspladslæring med kvalitet i praktikoplæring
Nordisk Ministerråds-projekt (2013-15) om læring på arbejdspladsen.
Der er en stigende bevidsthed om, at god praktikoplæring er en del af virksomhedens
kvalitetsfokus. Ligesom alt andet kvalitetsarbejde kræver god oplæring viden, bevidsthed
om metoder, velegnede værktøjer – kort sagt oplærerkompetencer.
Selvom de nordiske lande har meget forskellige uddannelsessystemer, kan man lære af
hinanden.
Læs mere om projektet på http://arbejdspladslaering.dk/
13
Analyser og dokumentation
Her præsenteres udvalgte rapporter og artikler om skole/praktik-samarbejde, om god
oplæring og om Praktikum.
EVA-rapport: Sammenhæng mellem skole og praktik. Evaluering af
skolers og virksomheders arbejde med at understøtte sammenhæng
i tekniske erhvervsuddannelsers hovedforløb (2013)
Rapporten formidler resultaterne af en evaluering af skolers og virksomheders arbejde
med at skabe sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikperioder i de tekniske
erhvervsuddannelsernes hovedforløb.
Evalueringen afdækker:
•
•
•
•
Skolers og praktikvirksomheders samspil i arbejdet med at tilrettelægge uddannelserne
Skolers og praktikvirksomheders opfølgning på elevernes læring
Målenes rolle og andre forhold af betydning for den lokale tilrettelæggelse af samspillet mellem praktikforløb og skoleundervisning
Elevernes oplevelse af, hvad der har betydning for uddannelsens faglige sammenhæng og samspillet mellem skoleundervisning og praktikforløb
Se rapport, artikler m.v.
http://www.eva.dk/projekter/2012/sammenhaeng-itekniske-erhvervsuddannelsers-hovedforlob/hentrapporten/sammenhaeng-mellem-skole-ogpratik/view?searchterm=sammenhæng mellem skole
og praktik
14
Udfordringer for den arbejdsbaserede læring i
erhvervsuddannelserne
Læring i arbejdslivet fungerer mest effektivt, når arbejdspladsens uformelle læring integreres med formaliseret læring i en uddannelsesinstitution, for eksempel i en vekseluddannelse. Det gælder både i voksen- og efteruddannelserne og i de grundlæggende erhvervsuddannelser (yrkesutbildning). Den institutionelle arkitektur omkring læring i arbejdslivet er meget forskellig fra land til land, også i de nordiske lande. Disse forskelle
bliver belyst i denne artikel, skrevet af Christian Helms Jørgensen, med et særligt blik på
vekseluddannelser. Erhvervsuddannelser på gymnasialt niveau, der organiseres som
vekseluddannelser (lærlingeuddannelser), tilbyder en kombination af arbejdsbaseret og
skolebaseret læring. De har mange fordele, men giver også mange udfordringer. Lærlingeuddannelser, som vi kender dem i Danmark, er kun udbredte i nogle få lande. De fleste
andre lande, som fx Sverige, har primært haft skolebaserede erhvervsuddannelser. Artiklen undersøger udfordringer for vekseluddannelserne og peger på nogle innovative eksempler på løsning af udfordringerne.
Christian Helms Jørgensen, artikel i Lärande i arbetslivet – möjligheter och utmaningar:
En vänbok til Per-Erik Ellström. red. / Henrik Kock. Linköpings universitet, 2014.
Den gode praktikplads – fuldførelse, fastholdelse og frafald i erhvervsuddannelserne
Publikationen baserer sig på et forskningsprojekt om oplæring i praktikvirksomheder inden for de tre erhvervsuddannelser landbrugs- og maskinmekaniker, tømrer og tandklinikassistent.
Forskerne har undersøgt, hvad det specielt er, der kendetegner en god praktikplads, hvad de gør godt, og hvordan de
takler virksomhedsoplæringen af deres elever og dermed
sikrer en høj gennemførelsesprocent.
Dan Nørgaard Laursen, Klaus Nielsen og Simon Elsborg Nygaard, Aarhus Universitet.
Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 2., 2010.
Se rapport:
http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/Dengode-praktikplads
15
Praktikum i praksis - aktivering af skole-virksomhedssamspillet
Praktikum er et læringsrum/-metode, som efterligner virkelighedens verden, og hvor eleverne lærer ved at gennemføre projekter,
der simulerer og forenkler praksis, eller ved at deltage i projekter i
den virkelige verden under tæt vejledning. Praktikum-modellen,
hvor praktikvirksomhedens virkelighed videreføres på og beriger
skoleopholdene, er afprøvet inden for nogle erhvervsuddannelser.
I publikationen præsenteres elevernes, virksomhedernes og skolens erfaringer med Praktikum.
Hans H. Koch og Søren Lundsgaard, Undervisningsministeriet
2005
Se rapport: http://pub.uvm.dk/2005/praktikum/
Se også Malerfagets faglige Fællesudvalg: Praktikum – superkort, hvad er Praktikum:
http://www.mffu.dk/love_og_regler/praktikum/praktikum-superkort/
16
Igangværende ph.d.-projekt:
Praktikkens didaktik i de erhvervsrettede uddannelser
Lektor, ph.d.-stipendiat Jan Bisgaard
Ph.d.-projektet forløber 2013-2016
I projektet undersøges praktik i forbindelse med vekseluddannelsen i
erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Formålet er at dels at undersøge og udvikle ny
viden om, hvordan didaktik i praktikforløb er sammensat, dels at pege
på, hvilken didaktisk praksis i vekseluddannelsernes praktik, der bidrager positivt til den studerende/lærlingens trivsel og læring.
Otte forskellige praktiksteder, knyttet til fire forskellige uddannelser, besøges og hvert
sted følges hverdagspraksis for en studerende eller en lærling i en uge. Der er fokus på
samspillet mellem den studerende/lærlingen og praktikvejlederen, og på hvordan den
studerende/lærlingen oplever arbejdet med de forskellige arbejdsopgaver i praktikken.
Målet for undersøgelsen er således dels at udvikle ny viden om, hvordan didaktik i praktikforløb er sammensat og dels at pege på, hvordan praktikforløb kan bidrage positivt til
udvikling af de studerendes/lærlingenes trivsel og læring.
Ph.d.-projektet gennemføres som en del af Region Hovedstadens projekt: Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium i samarbejde med projektets partnere samt Erhvervsskolen TEC, Professionshøjskolen Metropol og Århus Universitet – Institut for undervisning og pædagogik.
Følg projektet på http://uddannelseslaboratoriet.dk/i-laboratoriet/ph-d-projekt/
Ph.d.-projektet bidrager til Uddannelseslaboratoriets program om samspil mellem uddannelse og erhverv. Det handler om, hvordan man kan få praktikdelen
og skoledelen til at spille bedre sammen. Ph.d.-projektet bidrager til programmet
gennem uddybede viden om praksis og læring i praktikforløb.
17
Materialer – god oplæring
På emu.dk kan man finde materialer til uddannelses- og oplæringsansvarlige, herunder
den nye pjece: ”Tillykke med jeres nye elev”
Se: http://www.emu.dk/modul/materialer-til-virksomhedernes-uddannelses-ogpraktikansvarlige
18
Henvisninger i øvrigt/nyttige links
Praktikpladsen - mødested for elever og virksomheder
http://www.praktikpladsen.dk/
Årets Læreplads
http://aaretslaereplads.dk/
Danske erhvervsskoler: Rapport om kvalitet i praktikcentrene – april 2014
http://danskeerhvervsskoler.dk/aktuelt/nyhedsbreve-de/de-ls-nyhedsbrev-aarsmoede2014/kvalitet-i-praktikpladscentre/
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse 2013
http://hvr.dk/politik/analyser/skoletilfredshedsundersøgelse.aspx
Mattias Tesfaye: Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed.
Gyldendal, 2013
Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne
http://www.forsker-praktiker.delud.dk
19