1. No category

Annonce
Annonce
Denne udgivelse er en brancheavis fra DI Transport
Fremtidens
Infrastruktur
– For bæredygtig transport og mobilitet
Vigtigt arbejde forude
Kollektiv transport er nødvendig
Dansk jernbane med ambitioner
Regeringen har foretaget nogle afgørende
investeringer i infrastrukturen. Nu venter der
et stort og vigtigt arbejde med at gøre de besluttede
investeringer til virkelighed, siger transportminister
Magnus Heunicke (S).
//side 5
Trængsels- og miljøproblemerne kan ikke løses,
medmindre der sker en udvikling af den kollektive trafik, så den bliver et alternativ til bilen. Udfordringerne er størst i byerne – vi ser på bæredygtig by- og
trafikudvikling i København og Aarhus.
//side 7
Med de store milliardinvesteringer er der gode
perspektiver for den danske jernbane i fremtiden, mener Banedanmarks direktør. Vi tegner billedet
af det komplekse planlægningsarbejde, de mange
projekter i vente og de store udfordringer. //side 10
>
Vejprojekter
>
Havne & Søfart
>
Transportkorridorer i Skandinavien
Grøn logistik
Distribueres sammen med Børsen 14.01.2015.
Innovativ • Energirigtig transport • Miljøcertificeret
Kolding Havn fokuserer som miljøcertificeret virksomhed på grøn transport og
grønne produkter. Havnens ideelle placering i bunden af Kolding Fjord med kun 3
km til motorvejen betyder stor aktivitet af de mange produkter, som anvendes i landbruget i Syd- og Sønderjylland.
Nærheden til jernbanen gør, at havnen og dens kunder har glæde af den stigende
vækst i banetransporten, hvor Kolding Havn i fremtiden kan spille en rolle i grøn
transport via skib/bane eller bane/bil fra Østersøen til Danmark eller Centraleuropa.
Kolding Havn er kendetegnet ved at have et højt aktivitets- og serviceniveau 24 timer i
døgnet og for løbende at udvikle nye produkter i samarbejde med vores kunder.
Kontakt havnen for yderligere information.
Jens Holms Vej 1 • DK-6000 Kolding • Telefon: +45 7550 2066 (24 timer) • E-post: koldinghavn@kolding.dk
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
3
Januar 2015
//Metroselskabet
Dette kan du læse i Fremtidens Infrastruktur
4
Mobiliteterdrivkraftforvækst
Interview med Michael Svane, direktør i Dansk Industri Transport.
5
PolitiskevisionerforDanmarksinfrastruktur
Interviews med transportminister Magnus Heunicke og transportordførerne.
6
Økonomiskegevinsterstørreendhidtilantaget
Interviews med Martin Helle, Copenhagen Economics, Thomas
Odgaard, Incentive, og Poul Andersen, Hærvejskomiteen.
7
Fremtidensbyerblivergrønnere
Kollektiv transport styrkes i de større byer. Interviews med
Danske Regioner, DTU-forsker og mobilitetschefer.
8
Danskeletbanervilfåstorbetydningforbyudviklingen
Interviews med lederne af de fire letbaneprojekter i Danmark.
10-11 Danskjernbanepåvejopideteuropæiskeførerfelt
Interviews med Banedanmarks direktør Jesper Hansen, Jan
Albrecht fra Trafikstyrelsen og repr. for banebranchen.
Megetmere mobilitet
bejdet med at bygge og projektere det, som skal blive
Vi skal blive meget mere mobile. Politikertil en af Europas bedste jernbaner.
ne ønsker bedre kollektiv trafik og samtidig mindre
Og snart får vi skinner, der snor sig helt ind i bytrængsel på vejene. Blandt andet derfor bruger Danmidterne. De robuste letbaner ventes at få stor betydmark i øjeblikket historisk mange penge på at udvikle
ning for byernes udvikling og grønne profil.
sin infrastruktur.
Men transportsektoren er som bekendt et komMen pengene skal også gerne skabe økonomisk
plekst område, hvor der er mange økonomiske invækst, nye arbejdspladser og bedre konkurrenceevteresser på spil. Vi beretter om Danske
ne.
De robuste let- Havne, der kan komme i søgang på
Her kan vi bruge udvikling af infrastrukturen som løftestang. Det siger
baner ventes at grund af svovldirektivet og om transbåde transportministeren, Dansk In- få stor betydning for portkøbere, der kan presse mindre ledustri og Dansk Byggeri i dette num- byernes udvikling og verandører med ønsker om grønnere
– og dermed mere omkostningskræmer af Fremtidens Infrastruktur.
grønne profil.
vende – leverancer.
At de har mere ret, end de måske
Fra såvel banebranchen som byggebranchen lyder
selv tror, belyses i en artikel om økonomiske beregder ønsker om, at man fra politisk hold sikrer et mere
ningsmodeller. Noget tyder på, at danske modeller
fast aktivitetsniveau, således at udviklingen af infraundervurderer det samfundsøkonomiske afkast af
strukturen ikke i samme grad kommer til at afhænge
investeringer i ny infrastruktur, og det kan give rum
af regeringens farve, skiftende konjunkturer og svinfor endnu mere optimisme, når vi skal høste frugtergende oliepriser.
ne af de mange projekter.
Vi belyser en del af disse projekter i denne avis. Du
God læselyst!
kan læse om verdens længste sænketunnel og om ar-
” Fremtidens Infrastruktur
for bæredygtig transport og mobilitet
FremtidensInfrastruktur–
forbæredygtigtransportogmobilitet
er en brancheavis fra DI Transport og
produceres af NextMedia
Skribenter Christian Barnholdt, Finn Bruun,
Lise Evald Hansen, Jess Ulrik Verge
Forsidefoto René Strandbygaard / DSB,
Metroselskabet, Skagen Havn, Aalborg
Letbane
Layout Stellan Stål
Annoncesalg NextMedia
Tryk Sydsvenskan Tryck AB
Distribueres sammen med Børsen 14.01.2015.
12
FulddamppåanlægsarbejdetmodRingstedogFemern
Status på arbejdet og nye projekter i udbud. Interviews med
projektdirektørerne.
14
Anlægsudbuddeneblivermerekrævende
Interview med Jesper Arkil, formand for Vejsektionen i Dansk
Byggeri.
14
Vigtigemotorvejsprojekteristøbeskeen.
Interviews med projektlederne Christian Tolderlund og Ulrik
Larsen fra Vejdirektoratet.
16
FremdriftiFemern-korridoren
Optimisme og god økonomi. Interviews med bl.a. borgmestrene i København, Hamborg og Malmø.
17
Udbudervejentilvækstpåjernbanen
Interview med formand for brancheforeningen Dansk Tog.
18
Transportkøbernehardetgrønnesteansvar
Interview med professor Britta Gammelgaard, CBS.
18
Udfordrenderekrutteringitransportbranchen
Interview med branchedirektør Anne Windfeldt Trolle.
20
Nyesvovlkravkanudfordresøfarten
Interview med Gitte Lillelund Beck, direktør for Danske Havne.
22
Stærksatsningpåelektrisktransport
Interview med Søren Boas, Miljøchef PostNord.
22
Forlidtfartpåkommunalevejeogbroer
Rådgivende ingeniørers review.
Virksomhedspræsentationer
24
25
26
27
RegionSjælland
RegionSyddanmark/AtkinsDanmark
HH-gruppen
AlstomTransportDanmark
Spørgsmålomindholdetbesvaresaf
Michael Svane, branchedirektør DI Transport:
Tlf:33 77 46 52 E-mail:misv@di.dk
Formereinformationomtema-ogkundeaviser
idagspressenkontaktvenligst:
Nextmedia
Tlf:36 99 02 07
E-mail: info@nextmedia.se
g
n
ebat og
n.
i
n
en for d å dagsordene
e
m
r
r
o
f
o
t
f
p
la
r
p
e
r
n
e
em
om
– Din
rening s
aktuelle
ge i
ed man
m
r
e
jd
e
F, din fo
samarb
ur samt
g, som rfs Fond m.fl.
ing - TØ og infrastrukt
n
in
e
n
r
e
o
r
F
o
Hedo
misk
• Din f
sport
rtøkono
ik, tran
et, bl.a.
at af
erhverv
Transpo n omkring traf
mmens rafika
s
r
e
m
t
io
diskuss
relse, so
skellige
g
n besty de mange for den samlede
rafik- o
t
e
r
f
a
a
r
h
ø
F
r
TØ
arrang
den for
anter fo
ference
ræsent ganisationer in
ltage i
p
e
e
d
r
t
a
TØF er: ks førende kon
r
.
og or
ghed fo
ed
ar
tte
former ansportverden
• Danm rtkonferencer or du har muli lig kvalitet, m
r
til at sæ
t
d
v
g
e
e
o
g
a
k
h
f
p
s
,
in
m
j
s
n
g
k
ø
n
u
r
a
in
h
a
d
d
tr
ren
r af
etvæ
TØF er
orden.
dlemsfo
igtige n
emente
f vores
skab af å øverste dags
m
le
• En me edlemsarrang ksling og det v nlægningen a
d
e
p
m
t
Gennem politiske deba
gratis m erfaringsudve være med i pla
ik
f
g
n
a
o
a
r
t
k
n
den
vide
m har
hvor du menter
lede, so
rening,
den.
e
• Din fo ncer og arrang n møde ligestil økonomien i
g
konfere ing, hvor du ka transport - o
g
n
in
e
r
r
k
o
f
m
o
in
e
•D
interess
samme
TØF
kab,
edlems r
m
m
o
e
e
Se mer arrangement
s
e
r
alle vo encer på
er
og konf .dk
ef
o
www.t
4
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
DI: Mobilitet er drivkraften
//Miklos Szabo / Øresundsbron
Europa og Danmark er på jagt efter øget vækst, og økonomien skal op i
højere omdrejninger. Ifølge DI handler det i høj grad om mobilitet.
Tekst Lise Evald Hansen
DI Transport
res evne til hele tiden at sikre og udbygge
mobiliteten.
”Der går en lige linje fra Brande til Bei­
jing, når danske virksomheder skal sæl­
ge deres varer og ydelser på det kinesiske
marked. Det kræver tilgængelighed, som
igen kræver en god, trafikal infrastruktur
og et effektivt transportsystem. På sam­
me måde er hurtig transport vigtig, når
dansk eksport og import skal ind og ud
for eksempel via havnen i Aar­
hus eller over den dansk­tyske
grænse.”
”Der er mange ingredienser i op­
skriften på fornyet vækst, men en af
grundbestanddelene er mobilitet. Og
fundamentet for mobilitet er infrastruk­
tur og transport.” Sådan siger Michael
Svane, direktør i DI Transport,
og fortsætter:
”Infrastrukturen er mobili­
tetens hardware og består af de
veje, broer, jernbaner, havne og
Mobilitet på tværs
lufthavne, som binder os sam­
af grænser
men lokalt/regionalt, nationalt
DI er ikke i tvivl om, at behovet
og internationalt. Softwaren er
for at binde Danmark sammen
de transportmidler, der gør os
kun vil vokse i fremtiden. Det
mobile, altså vores biler, for­
kræver samarbejde på tværs af
Michael Svane, skellige togbaner samt skibe og direktør i DI Transport
landegrænserne, slår Michael
fly.”
Svane fast.
Michel Svane er ikke i tvivl om, at øget
”Vi ser et stort behov for styrket sam­
vækst hænger uløseligt sammen med vo­
arbejde mellem EU og medlemslandene
om at skabe den mobilitet, der kan sikre
tur. Vi skal holde fast i de investeringer,
os gevinsterne af det indre marked. Sam­
som giver det størst mulige afkast rent
tidig ønsker vi større fokus på at skabe
samfundsmæssigt. Fokus er nu på de så­
sammenhæng mel­
kaldte bredere økono­
lem investeringer i
miske effekter, som
Vi skal holde fast i de in- opstår, når virksom­
infrastrukturen i de
vesteringer, som giver heder får mulighed
nordiske lande. Lige­
det størst mulige afkast rent som den faste forbin­
for større samarbej­
delse over Femern samfundsmæssigt
de eller adgang til en
Bælt vil støtte den vi­
større arbejdsstyrke.
tale transportkorridor mellem Skandina­
Transportministeriets analyse af Store­
vien og resten af Europa, er der behov for,
bæltsforbindelsen viser, at den gevinst
at vi kigger på den såkaldte Jyllandskorri­
kan være rigtig stor, for Storebælt næsten
dor, som binder Norge sammen med Jyl­
en faktor 10.”
land og Tyskland.”
Fremtidige investeringer skal både ud­
nytte de teknologiske fremskridt, under­
støtte omstillingen til et samfund uden
Kloge og smarte investeringer
fossile brændstoffer, tage hensyn til kli­
Men investeringer i infrastrukturen er
maet og spille sammen med den digitale
ikke nok i sig selv. Det er afgørende, at vi
og energimæssige infrastruktur, siger Mi­
investerer vores penge klogt, mener Mi­
chael Svane og slår fast, at den øgede mo­
chael Svane og uddyber:
bilitet er et fælles projekt for alle og kræver
”Investeringerne skal både lægges i
et dygtigt og klogt samspil mellem både
ny infrastruktur og i at sikre bedre ud­
politikere, virksomheder og borgere.
nyttelse af den eksisterende infrastruk­
” Folketingets trafikordførere om politiske visioner og fremtiden
Enhedslisten:
Udvidelse af den kollektive transport
Radikale Venstre:
Mobilitet giver innovation og udvikling
Dansk Folkeparti:
Vækst afhænger af god infrastruktur
Det Konservative Folkeparti:
Bedre fremkommelighed på vejene
”Vi arbejder overordnet på at udvide og styrke
den kollektive transport, og det går ret godt”,
slår Enhedslistens transportordfører Henning
Hyllested fast.
”I den seneste tid har vi blandt andet været
med til at sikre letbaner i alle større byer og en
sammenhængende letbane i hovedstadsområdet. Lige nu handler det om den nye DSBkontrakt, som træder i kraft i januar 2015.
Her er vores fokus også at styrke jernbanen
så meget som muligt.”
”Mobilitet er forudsætningen for at tjene
penge, og det kræver forskellige løsninger i forskellige dele af landet”, siger transportordfører
Andreas Steenberg (R).
”I de større byer handler det om bedre kollektiv trafik. Vi har allerede investeret historisk
mange penge i blandt andet letbaner og vil
arbejde videre på at få et tidssvarende jernbanenet. Når vi kommer ud i landdistrikterne,
kan den kollektive trafik ikke løfte opgaven,
så her vil vi gerne have flere 2+1veje med ét
overhalingsspor til begge kørselsretninger og
90 km hastighedsbegrænsning. Her får vi rigtig
meget for pengene.”
”Vores vision er kort sagt at tilvejebringe den
nødvendige infrastruktur, så vi ikke holder i
kø”, fortæller transportordfører Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.
”Vi er med i alle eksisterende transportforlig
og har stort fokus på både at udvikle togdriften via elektrificering, nyt materiel og øget
konkurrence på jernbaneområdet. Samtidig
er en nødvendig udvidelse af motorvejsnettet også vigtig for os via for eksempel en
Kattegat-forbindelse eller Hærvejsmotorvejen
i det midtjyske. Der er blevet grinet meget af
den nordjyske motorvej, men den har betydet
rigtig meget vækst for byer som Hirtshals og
Frederikshavn.”
”Mens regeringen har satset meget på togtrafik og skinner, vil vi gerne prioritere landevej og
asfalt”, slår den konservative transportordfører Mike Legarth fast.
”Derfor må vi snarest muligt i gang med at
tale Hærvejsmotorvej i det midtjyske og bygge
nye motorveje, så vi kan fjerne flaskehalsene
omkring de store byer og sikre arbejdskraftens bevægelighed og sammenhængskraften
både indenlands og til nabolandene. Men vi
ser også et akut behov for dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg, både for passagerer
og gods, ligesom vi for at sikre høj service hos
DSB vil lave en helhedsplan, som konkurrenceudsætter togdriften.”
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
5
Januar 2015
Hvor er infrastrukturen på vej hen?
En rapport fra Finansministeriet har netop vist, at investeringerne på transportområdet i disse
år ligger på et historisk højt niveau. Hvad er de politiske visioner bag, og hvad vil fremtiden –
måske - bringe? Vi har spurgt transportministeren og Folketingets trafikordførere.
Tekst Lise Evald Hansen
Politik
Transportminister Magnus Heunicke, hvordan vil du sikre størst
muligt udbytte af investeringerne?
partierne. Og inden for transportområdet
har vi en tradition for at lave brede forlig,
som er med til at sikre robusthed. Store
infrastrukturprojekter strækker sig ofte
over rigtig mange år og nogle gange årtier.
Derfor er det afgørende, at vi på tværs af
partierne kan finde et fælles fodslag, så et
projekt ikke skal stå og falde med regeringens farvesammensætning.
Hvis vi eksempelvis tager udgangspunkt i Femern Bælt-forbindelsen, så
bliver den en milepæl på lige fod med
Storebælts- og Øresundsforbindelsen og
en dynamisk vækstmotor for Danmark
og Nordeuropa rigtig mange år ud i fremtiden. Derfor er det en styrke for projektets holdbarhed, at et bredt flertal bakker
op.”
”Denne regering har foretaget nogle afgørende investeringer i infrastrukturen,
blandt andet ved at afsætte 28,5 mia. kroner i Togfonden DK til at bringe den danske jernbane helt frem i det europæiske
førerfelt. Vi får hurtigere og mere miljørigtige tog, en fuld elektrificering af jernbanen samt en timedrift imellem landets
største byer.
Vi har også fundet penge til nye letbane-projekter i Odense og Aalborg, en
Hvad er god transportpolitik for
udvidelse af metroen i København og
dig?
vigtige investeringer på en række veje,
”Det handler om at turde have visioner
hvor trængslen er kritisk. Nu venter der
og ambitioner på vegne af danskerne. Og
et stort og vigtigt arbejde med at gøre de
have modet til at gøre dem til virkelighed.
besluttede
investeDet er Togfonden DK
ringer til virkelighed.
et levende eksemEn god mobilitet med Her har jeg fokus på,
pel på, en ambitiøs
sammenhængende kol- og historisk investeat vi hurtigst muligt
lektiv trafik er helt fundamen- ring, som giver store
kommer i gang med
tal for at styrke fællesskabet rejsetidsbesparelser
at give danskerne
mærkbare forbedrin- og velfærdssamfundet.
overalt i landet. Det
ger i dagligdagen.
samme gælder FeDet er vigtigt, at vi er fælles om at gribe
mern Bælt-forbindelsen, en lynhurtig
de muligheder, som tegner sig. Det er Feforbindelse til Tyskland og en direkte
mern Bælt-forbindelsen et godt eksempel
korridor til Nordeuropa. Den skaber helt
på. Her har man i hele landet holdt infornye muligheder for varig vækst, lokal og
mationsmøder med erhvervslivet for at
national udvikling samt nye arbejdspladdiskutere, hvordan såvel små som store
ser. ”
entreprenører bliver en del af det store
byggearbejde, som kommer til at skabe
Der bliver talt meget om produktiarbejdspladser i tusindvis. Der har også
on, mobilitet og vækst i forbindelse
været både borgermøder og debatmøder
med fremtidens infrastruktur. Hvillokalt.”
ke fokuspunkter har regeringen?
”En god mobilitet med sammenhængende kollektiv trafik er helt fundamental
Mange store projekter er sat i gang
for at styrke fællesskabet og velfærdspå baggrund af et meget bredt posamfundet. Samtidig er det essentielt for
litisk flertal. Hvordan vil du bruge
produktions-Danmark, at vi har gode vejdenne brede opbakning?
forbindelser, der skaber vækst og arbejds”Det er altid gavnligt, når vi kan tackle
pladser. Og med gode cykelforhold kan vi
morgendagens udfordringer på tværs af
” Magnus Heunicke, Transportminister. //Folketinget
både bidrage til at begrænse trængslen på
vejene, reducere miljøpåvirkningen og
styrke folkesundheden. Helheden i arbejdet optager mig.
Selvfølgelig er det yderst relevant at
beskrive projekter som Togfonden DK
og Femern-forbindelsen med udgangspunkt i mobilitet, produktivitet og vækst,
men helt grundlæggende handler det om
at få skabt forbedringer, der kan mærkes
i danskernes hverdag. Det handler om
mere tid til pendleren, drømmejobbet til
den jobsøgende og de rigtige forudsætninger for vækst-iværksætteren.”
Hvilke visioner har du og regeringen
for dansk infrastruktur i fremtiden?
”Helt grundlæggende skal vi investere
i de projekter, som giver mening og har
størst værdi. Projekter, hvor samfundsøkonomien er god, og hvor vi sort på
hvidt kan se, at samfundet på sigt tjener
penge. Samtidig skal vi også huske på, at
transportpolitikken yder et væsentligt bidrag til at skabe et stærkt Danmark med
et stærkt fællesskab.
Når vi laver en hurtigere forbindelse mellem landsdelene, er det ikke bare,
fordi en timemodel lyder godt, men fordi
den gør os mere dynamiske og mobile og
knytter os tættere sammen. Og når vi bygger Femern-forbindelsen, så er det ikke
kun for at få verdens længste sænketunnel at vise frem men for at skabe vækst,
arbejdspladser og udvikling. Vi vil heller
ikke kun have flere danskere op på cyklen, fordi det er sjovt at cykle, men fordi vi
skal tage et fælles ansvar for at bekæmpe
trængslen, reducere miljøbelastningen og
styrke folkesundheden. Den positive effekt af en god og stærk infrastruktur breder sig som ringe i vandet.”
Folketingets trafikordførere om politiske visioner og fremtiden
Venstre:
Det er vejenes tur
Socialistisk Folkeparti:
Mobilitet via velfungerende jernbaner
Liberal Alliance:
Trængslen på vejene skal væk
”Den kollektive trafik er allerede blevet styrket, så nu har vi fokus
på at fremtidssikre de primære transportkorridorer i Danmark”,
siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).
”Femern-korridoren er godt i gang, men korridoren mod nord
halter. De østjyske motorveje sander til, og snart bliver Vejlefjordbroen en flaskehals. Vi arbejder på en helhedsplan med en tredje
Limfjordsforbindelse, en parallel jysk motorvej og en udvidelse
af motorvejen mellem Århus og Skanderborg. Vi vil udvide den
fynske motorvej og lave en fast Kattegat-forbindelse, hvis det er
økonomisk bæredygtigt, og så skal erhvervslivet og udviklingen
rundt i landet styrkes via 2+1veje.”
”Det helt centrale for os i de næste år er at udvikle jernbanedriften, så den fungerer godt over hele landet”, oplyser SF’s
transportordfører Anne Baastrup.
”Vi skal hele vejen rundt omkring nyt materiel, udnyttelse af
ny teknologi og udvidelser, så den kollektive trafik bliver et reelt
alternativ. Vi skal også have mere gods på jernbanen i stedet for
på vejene. Og nu, hvor der kommer letbaner i alle de større byer,
vil jeg gerne opfordre til, at vi lægger fordomme og ideologier på
hylden og samarbejder om at få mindre trafik ind til byerne. Det
kan være ved for eksempel at anlægge rastepladser og udvikle
apps, som letter samkørsel, og ved at trykke den enkelte bilist på
pengepungen, så det bliver lettere at vælge den rigtige løsning.”
”Der er allerede gjort meget for den kollektive trafik, så derfor
har vi fokus på vejtrafikken på tværs af landet og til vores nabolande,” slår transportordfører Villum Christensen (LA) fast.
”Af større projekter er vi optaget af at give Femern-forbindelsen luft under vingerne og finde en løsning på udfordringerne
omkring Hærvejsmotorvejen. Vi har jo set blandt andet med
Øresundsbroen, at det er en god vækstdriver, når store metropoler og nabolande hænger sammen. Og så er vi engageret i et
lokalt sjællandsk projekt, hvor borgmestrene fra alle sjællandske
kommuner er enige om, at det er vigtigt at bakke Femern-forbindelsen op med en sjællandsk tværforbindelse, så trafikken også
kan komme på tværs af Sjælland uden problemer.”
6
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
Gevinsten ved infrastruktur­
projekter større end antaget
Et nyt debatoplæg lavet for Transportministeriet viser, at
gevinsten ved trafikale infrastrukturprojekter er større
end hidtil antaget. Den nuværende beregningsmetode udelader nemlig de såkaldt ”bredere økonomiske effekter” – og
de har stor betydning.
6%
Tekst Lise Evald Hansen
Økonomiske effekter
Det er blandt andet udeladte
effekter på vare- og servicemarkedet, på arbejdsmarkedet og på virksomhedernes produktivitet, der
gør en stor forskel, fortæller en af
økonomerne bag oplægget, Martin H. Thelle fra Copenhagen Economics:
”I den traditionelle beregningsmetode antager vi nogle ting, som
vi nu ved, er urealistiske, som at
prisen på en
vare altid kun
er den faktiske
produktionspris. Samtidig kan vi
se i udlandet, at det er
rimeligt at kigge
Martin H. Thelle, bredere, når vi taCopenhagen Economics.
ler om effekten af et
//Copenhagen Economics
projekt. For eksempel har det betydning for en virksomheds
produktivitet, om den ligger i nærheden af
andre virksomheder
i et tæt befolket område eller ej.”
11%
5%
17%
2%
17%
10%
32%
Større gevinst
over 50 år
Især i Storbritannien har man længe tænkt bredere,
når de samfunds Thomas Odgaard, Incentive. //Incentive
mæssige effekter
af en investering
skulle vurderes. Men hvad ville en tilsvarende tilgang betyde for os i Danmark,
helt konkret? For
at give et bud, har
direktør Thomas
Odgaard fra Incentive regnet på den
samfundsøkonomiske gevinst ved
Storebæltsforbindelsen.
”Over en pe Poul Andersen, Hærvejskomitéens formand. riode på 50 år ser
//Folketinget
vi en øget gevinst
på 17 %, når vi tager de bredere effekter
med”, fortæller han.
Den ekstra gevinst for landsdelene.
//Grafik: Incentive
”Gevinsten kommer, fordi det er blevet
billigere og hurtigere at rejse over Storebælt, så forbindelsen har rykket os tættere
sammen. Når vi sammenligner med lignende projekter i udlandet, kan vi se, at en
øget gevinst på omkring 20 % slet ikke er
ualmindelig. Og med Storebæltsforbindelsen er det interessant, at den øgede gevinst
stort set er ligeligt fordelt mellem Jylland,
Fyn og Sjælland, så forbindelsen er altså en
fordel for hele landet.”
Giver et andet perspektiv
De to rapporter ligger nu hos en gruppe i
Transportministeriet, som arbejder med
fremtidens samfundsøkonomiske bereg-
ningsmetoder. Det arbejde, synes Hærturprojekter, så både Thomas Odgaard
vejskomitéens formand, Poul Andersen,
og Martin H. Thelle mener, de skal tages
er meget interessant:
med i fremtidige overvejelser.
”Selv om vi stadig ikke er helt sikre på
“Den øgede gevinst er en interessant poinstørrelsen af effekten,
te for beslutningerne om
så er den i hvert tilfælde
fremtidens infrastruktur.
Den øgede gevinst er ikke nul,” slår Martin
I forvejen har Hærvejsen interessant poin- H. Thelle fast.
motorvejen en høj samte for beslutningerne om ”Som Einstein sagde,
fundsforrentning, men
så er det bedre at ramalmindelig sund fornuft fremtidens infrastruktur.
me nogenlunde rigtigt
taler for en endnu større
end absolut forkert. Beregningerne er alog bredere effekt. Det ville være godt at få
lerede nu godt nok underbygget til, at vi
analyseret nærmere, så vi kan få flere konfremover også skal lave et bud i den forkrete data på bordet,” siger han.
sigtige ende på den øgede gevinst, som de
De bredere økonomiske effekter giver
bredere effekter giver.”
et andet perspektiv på større infrastruk-
” Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
7
Grønnere byer med bedre
kollektiv transport
Aarhus får en grønnere midtby, når letbanen åbner i 2017. Her lægges grunden til skinnerne i Banegraven. //Jens Hasse
Bæredygtig byudvikling er tæt forbundet med trafik og mobilitet. I regionernes og kommunernes udspil og mobilitetsplaner ser man et ønske om at
bringe de forskellige transportformer i tæt samspil.
Tekst Jess Ulrik Verge
Han tilføjer, at Metro- og bane-statioÉt skift vejer lige så tungt som ti minutters
“Det, som optager os, er at øge mobinerne skal fungere som generelle knudetransporttid, så det er altså en stor barriliteten eller den samlede pendling. Det
punkter for den kollektive trafik.
ere,” forklarer Mogens Fosgerau.
handler om koordinering, men også om
“Desuden supporter vi dette overordfleksibilitet, information og
Han tilføjer, at information
nede system med vores “Frederiksbergom at gøre spildtid til nyttetid.”
og rettidighed også er med til at
busser”. Det er lokale fødelinjer, der
“I hovedstaden har vi støtreducere barrieren.
Danske Regioner har i de senere
bringer passagererne ude fra beboelserne
tet meget op omkring samar“Alt hvad man kan gøre for
år haft særlig fokus på at anlægge et helog ind til knudepunkterne eller de store
bejdet mellem Movia, DSB og
at forsikre trafikanten om, at
hedsperspektiv på den kollektive trafik.
buslinjer,” forklarer Jan Bøge Sørensen.
Metroen. Formålet er at skabe
toget eller bussen holder og
Dels gennem en koordinering af den kolen samlet organisation for den
venter, når man skal skifte, vil
lektive trafik, dels ved at se den kollektikollektive transport i hovedgøre kollektiv trafik mere atve transport i sammenhæng med andre
Letbanen skal aflaste
staden. Passagererne er jo litraktiv for de rejsende og kan
transportformer.
Som i hovedstaden er der i Aarhus udforgeglade med, om den eller de
derfor
være
omkostningseffekKoordinering af busser og tog har eksidringer i form af stigende trængsel.
Professor og trafiktransportformer, de benytter forsker Mogens Fosgetivt i forhold til CO2-regnskasteret siden 1970’erne, og dengang hand“I nogle områder af byen vil der blive
til rejsen, er statsligt, regionalt rau, DTU.
lede det mest om at få tingene til at hænge
bet,” siger Mogens Fosgerau.
arbejdet på en fredeliggørelse og i andre
eller kommunalt finansieret. For dem
sammen til gavn for passagererne.
områder vil trafikken blive intensivehandler det om én, samlet rejDet handler det også om i
ret,” siger Mads Holm-Petersen, der er
Det rigtige samspil
se,” siger Gitte Bengtsson.
dag, men de stigende trængmobilitetschef i Aarhus KomI Frederiksberg Kommunes
sels- og klimaproblematikker
mune.
mobilitetsplan er der fokus på
er med til at gøre helhedsperat bringe de primære kollektive
Billig CO2-besparelse
Han peger på letbanen, der
spektivet mere aktuelt end notransportformer – bus, S-tog og
åbner i 2017. Den skal aflaste
Netop
samspillet
mellem
gensinde.
Metro – i samspil på den rigtige
højt trafikerede korridorer og
transportformerne kan bidramåde.
imødekomme det voksende
ge til CO2-besparelser, mener
“For at den kollektive transantal af pendlere til og fra de
professor og trafikforsker MoAlternativ til bilen
port kan være et attraktivt og
store arbejdspladskoncentragens Fosgerau fra Danmarks
“Vi kan ikke klare os uden den
effektivt
alternativ
er
det
afgøtioner.
Tekniske
Universitet.
kollektive transport, hvis vi
Regionalpolitisk direkrende, at de kollektive transskal løse trængselsproblemer- tør i Danske Regioner Gitte “At koordinere busser og tog
“Parallelt med etableringen
Mads Holm-Petersen, portformer – bus, S-tog og mobilitetschef i Aarhus ne. Og hvis vi også skal nå de Bengtsson.
er en ret billig måde at spare
af letbanens første etape arbejMetro – spiller godt sammen. Kommune.
fastsatte reduktionsmål for udledning af
CO2 på, fordi effekten for passagererne er
der vi intensivt med planlægDe skal supplere hinanden og ikke konCO2, skal der ske en udvikling af den kolningen af letbanens næste etaper, idet et
høj. Vi ved fra undersøgelser, at det er en
kurrere mod hinanden,” siger Jan Bøge
sammenhængende letbanesystem er afbelastning for passagererne at skulle skiflektive trafik, så den bliver et alternativ til
Sørensen, der er chef for Vej og Park i
gørende for mobiliteten i Aarhus,” siger
te. Det ses af, at et skift vejer ret tungt i den
bilen,” siger Gitte Bengtsson, der er regiFrederiksberg Kommune.
Mads Holm-Petersen.
samlede beslutning om at foretage rejsen.
onalpolitisk direktør i Danske Regioner.
Kollektiv Trafik
8
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
Letbaner har stor effekt
på byudviklingen
Danmarks fire største byer
skal have letbaner, og alle
projekter bæres af troen på
‘skinneeffekten’, som ifølge
europæiske erfaringer og
undersøgelser viser sig ved
rettidighed, stabilitet, vækst
og byudvikling
Tekst Jess Ulrik Verge
Letbaner
I 2017 ruller den første letbane afsted i Aarhus, og tre mere kommer til i
København, Odense og Aalborg.
I alle fire byer er BRT (Bus Rapid
Transfer) blevet vraget til fordel for skinner. Og i alle fire byer finder man samme
delargument: Skinner bliver liggende i
mange år, hvilket giver sikkerhed for investorerne og kontrol med byudviklingen.
Beslutningen hviler bl.a. på erfaringer
fra en række europæiske byer, hvor letbaner har været en del af bybilledet i mange
år.
Aarhus Letbane skal gå gennem bydelen “Nye”, der vokser op i byens nordlige udkant.
tid ved at blive forbundet med jernbanen
via Hadsten Station.
Også Silkeborg kan komme i bynær forbindelse med den jyske hovedstad, når en
ny fjernbane skærer et hjørne af
En vigtig brik
via Hovedgård frem mod 2030.
Direktøren for Aarhus LetbaDet vil nemlig give mulighed for
ne, Claus Rehfeld Moshøj, ser
en slags S-togs-drift på banen
letbanen som en vigtig brik i
mellem Aarhus og Silkeborg.
udviklingen af Østjyllands ur“Tværgående
forbindelser
bane region.
mellem omegnsbyerne vil kom“Fortætning af befolkninger
me efterfølgende i takt med, at
i stadig større byområder er en
området fortættes til én stor urglobal megatrend. Vi ser den
Aarhus Letbanes direk- ban region. Mit gæt er, at det om
også i Danmark, men på grund
25 år vil ligne hovedstadsområaf vores beskedne størrelse bli- tør Claus Rehfeld Moshøj.
det i dag,” siger Claus Rehfeld Moshøj.
ver der nok kun plads til to store fortætninger, nemlig København og Århus. Det
er i dette perspektiv, man skal se Aarhus
Fra stor by til storby
Letbane,” siger Claus Rehfeld Moshøj.
I Odense ventes letbanen taget i drift i
Første etape er 12 km bybane, der kobmidten af 2020. Arbejdet kommer for alles på nærbanerne til Grenå og Odder.
vor i gang, når udbuds- og kontraktfasen
Senere forgreninger vil knytte de vestlige
er slut ultimo 2016.
forstæder tættere til Århus.
“En letbane i sig selv er ikke et mål for
En ny bydel i Randers Syd vil kunne
Odense. Den er et af midlerne til at opnå
komme inden for 30 minutters transportden vækst, som skal udvikle Odense fra stor
Den københavnske letbane på Ring 3, hvor den skal passere Herlev Hospital.
Odense letbane i byens centrum.
dansk by til at blive en dansk storby,” siger
lige nu på VVM-redegørelse og et såchefen for letbanen Mogens Hagelskær.
kaldt dispositionsforslag, som er et led
i den nærmere detaljering af
Han ser de kommende letprojektet frem mod et udbudsbanestationer i en vigtig rolle:
grundlag.
“Fra udlandet kan vi se, at inden for 400 meter fra stationer“Det er et af Skandinaviens
ne opstår der koncentrationer
største letbaneprojekter. En
af mindre erhvervsdrivende
af de store udfordringer bliog inden for 800 meter en forver, at bygge letbanen samtætning med højhuse og større
tidig med, at trafikken skal
komplekser. Dette er i øvrigt
afvikles på Ring 3. Der bliver
Mogens Hagelskær, med til at understøtte landsomstigning til seks S-togspolitiske ønsker om, at 70 pro- chef for Odense Letbane.
stationer og nem adgang til
cent af byudvikling og -vækst skal ske
Herlev og Glostrup Hospitaler. Med
inden for bygrænserne.”
letbanen vil vi komme til at se helt nye
rejsemønstre og nye trafikknudepunkter i hovedstadsområdet,” siger Nina
Gang i udviklingen
Kampmann, der er chef for analyse og
I Aalborg ventes letbanen at være i drift i
udbud.
midten af 2021.
“I forhold til BRT er det jo
Udbuddet af anlægsarbejletbanens ufleksibilitet, der
derne indledes med prækvalifier dens store styrke. Når først
kation i 2015.
skinnerne ligger i jorden, bliver
Og selv om der endnu er et
de liggende i mange år, og derår til, at anlægsloven forventes
for er de i stand til at tiltrække
vedtaget, har lokale politikere
en byudvikling, der er større,
og investorer uafhængigt af selend hvis det var en busrute,” siskabet bag letbanen allerede giger projektleder Jesper Schultz.
vet luft for deres ønsker.
F.eks. vil Lyngby-Taarbæk
I slutningen af 2014 fik Aal Projektchef for AalKommune gerne kunne udborg 800 millioner kroner af borg Letbane Jesper Schultz.
nytte, at banen føres langs med
staten til projektet, og regionen
Helsingørmotorvejen forbi DTU og har
vil støtte med et endnu ukendt beløb.
derfor bragt i forslag, at der udlægges arealer til boliger og erhverv i et omfang, der
Nye rejsemønstre
summer op i 5-6 milliarder kr. over de
I Hovedstadsområdet skal letbanen på
næste 10 år.
Ring 3 gå drift i 2021. Her arbejdes der
MAN TGX EfficientLine 2
Sparer dig nu for endnu mere.
6,57% for at være præcis. MAN kann.
Normalt ligger det ikke til os, men i dette tilfælde er vi tilfredse med mindre – og vi er stolte over det.
Officielle målinger, foretaget af TÜV viser at MAN EfficientLine 2 bruger præcis 6,57% mindre brændstof
end sin allerede meget sparsommelige forgænger.
Med TopTorque forøgelse af drejningsmomentet i de to højeste gear, det GPS-styrede EfficientCruise og
den automatiserede MAN TipMatic®2 samt flere andre brændstofbesparende løsninger forvandles
EfficientLine 2 til en forbrugs-mester
Se hvad ellers MAN kann på www.man.dk
MAN kann.
ad_tgx_efficientline2_dk2_254x360.indd 1
09.12.14 16:34
10
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
Den danske jernbane er under
Politiske visioner og behov for modernisering har udløst
tocifrede milliardbudgetter, som Banedanmark og operatørerne skal bruge af i de kommende år. Dansk know-how
og langsigtede strategier er vigtige parametre for fremtidens vækst og udvikling, lyder det fra Banebranchen
Tekst Jess Ulrik Verge
Jernbane
I 2030 skal der være dobbelt så
mange togpassagerer som i dag. Sådan
lyder visionen fra politikerne, som i de
kommende 10-15 år vil sprøjte historisk
mange penge ind i infrastrukturen.
Administrerende direktør for Banedanmark Jesper Hansen ser gode perspektiver – ikke mindst for rettidigheden:
”Banedanmarks egne tal for rettidighed i 2014 til og med november viser, at
der på fjernbanen
er 92 rettidige tog
for hver 100 tog,
der
ankommer.
Tallene for S-banen
er 95 rettidige tog.”
“Når vi spørger
vores passagerer,
så vil de gerne have
Adm. dir. for Banedan- endnu mere rettimark Jesper Hansen.
dighed, og det er jo
derfor, vi har fået 19 milliarder kroner til
et nyt signalsystem, som vil blive omdrejningspunktet for at gøre det bedre.”
“På fjerntog kan det øge rettidigheden
med et par procentpoint, mens der kan
hentes små forbedringer på S-banen,” siger Jesper Hansen.
ver større fleksibilitet og mulighed for at
køre flere tog.
Desuden vil vi forsøge at forenkle køreplanen fra 2016,” forklarer Jesper Hansen.
Grønnere godstransport
Infrastrukturkommissionen taler også
for mindre miljøbelastning i transportsektoren, og her påpeger Jesper Hansen,
at den fremtidige godsbane får langt større kapacitet.
“Med åbningen af Femernforbindelsen bliver det muligt at gå fra to til tre kanaler i timen i de fleste timer i døgnet, og
med det bliver der mulighed for en firedobling af transittrafikken.”
På niveau med de bedste
“Når hele signalsystemet er rullet ud, og
vi har fået ekstra kapacitet og robusthed,
så tror jeg, at den danske jernbane vil
komme på niveau med Europas bedste –
det vil sige Schweiz, Østrig og Holland,”
siger Jesper Hansen.
Banedanmarks direktør ser i øvrigt
timedriftsmodellens kortere rejsetider
som unikke egenskaber ved fremtidens
jernbane i forhold til andre transportformer.
“At kunne komme fra København til
Århus eller Esbjerg på kun to timer, mens
man arbejder eller bare slapper af, det er
da noget, der rykker.”
Fordele i Østjylland
Etablering af ny 250 m lang banetunnel under Holbækmotorvejen. //Banedanmark
“På kort sigt bliver vi jo færdige med
Vojens-Vamdrup i år, og med den kommer der endnu mere kapacitet.”
Udvidelsen af jernbanens kapacitet vil
også blive til gavn for Østjyllands urbane
region, hvor der er trængsel på motorveNy trafik ved havne
jene, og hvor Infrastrukturkommissio“Desuden er vi ved at lave spor til Esbjerg
nen har påpeget et uudnyttet
Havn, hvor der også kommer
potentiale for offentlig transen kombiterminal, og det åbport til pendlere.
ner mulighed for en helt ny
trafik.”
“Også her bliver der mu“I Hirtshals satses der også
lighed for større eller mindre
på en kombiterminal, og der
fartforøgelser. De gennemgåer afsat penge til nogle overhaende tog får en relativ stor forlingsspor, så der bliver bedre
del, men andre strækninger får
plads til trafikken fra Hjørring
også fordele, fordi de nye el-tog
Kontorchef i Trafikstytil Aalborg.”
accelererer hurtigere, og hvor
“Omfanget af fremtidigt
der kommer nye spor, vil der relsen Jan Albrecht.
gods på banen vil selvfølgelig afhænge af
blive mulighed for at overhale. Det gi-
efterspørgslen, men også af udviklingen
København-Ringsted-banen anlægges
inden for roadpricing, lastbilafgifter og
lige nu, og på Ringsted-Femern-projektet
sejladsen i Østersøen.”
begynder anlægsarbej“Kort sagt kan man
det i andet halvår 2015.
Med fremtidens sige, at vi med fremtiVVM-processerne for
jernbane mener vi at Fyn og Vejle Fjord vendens jernbane mener at
kunne opsuge største- kunne opsuge størstedetes afsluttet i år og Aardelen af den vækst, der len af den vækst, der kom- hus-Hovedgård i 2016.
kommer i godstrans- mer i godstransporten.
Alle øvrige VVM-procesporten”, lyder det fra
ser ventes også afsluttet i
Jesper Hansen.
2016, og samtidig kører opgraderingerne i
parallelle processer.
” Et stort puslespil
Men først skal der udføres et arbejde
af historiske dimensioner. Banedanmark er lige nu i gang med at tænke de
mange forskellige projekter sammen i
én plan.
Nye baner med udfordringer
Krydsningen af Vejle Fjord kan byde på
visse udfordringer i form af høringsprocesser og geotekniske forhold i havbunden.
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
11
Januar 2015
omvæltning
Tunnelarbejde under den nu dobbeltsporede Nordvestbanen, som er en af Danmarks mest pendlertunge strækninger. //Palle Bruselius
Nielsen, der er hhv. formand og næstformand i “Banebranchen” – en interesseorganisation for private og offentlige
aktører i branchen.
“Vi glæder os over de mange projekter,
der er i gang, men særligt når det gælder
infrastruktur, er det vigtigt at tænke langsigtet – både af hensyn til industrien, men
også for at styrke og bevare et godt forskningsmiljø på området, så vi også i fremtiden har kompetence og talent til at til at
bygge god og fremtidssikret infrastruktur,” siger Hanne Nybo Johansen, som
også er afdelingschef for signalteknik i
Atkins Danmark.
Steen Nørby Nielsen, der også er divisionsdirektør i Siemens Mobility, tilføjer, at
den danske infrastruktur kunne nyde godt
af en vision, der peger helt frem mod 2050.
“Dermed kan man fastlægge en over De nye banelegemer dimensioneres til 250 km/t, og opgraderingerne skal i videst mulig omfang tillade op til 200 km/t.
ordnet strategi for udviklingen i stedet for
fra tid til anden at skulle tage alt op til redellen billigere i drift ved at købe billigere
“Tophastighed én ting, men acceleravision og begynde forfra med at diskutere
Også baneprojektet til 3,4 milliarder
tog, der kan køre maks. 200 km/t. Det
tions- og bremseevne betyder også rigmulige projekter som f.eks. en Kattegatkroner mellem Aarhus og Hovedgård er
vil ifølge DSB kunne spare staten for 300
tig meget. Et andet vigtigt punkt er, hvor
forbindelse og en Ring 5.”
lidt atypisk:
millioner kr. om året.
hurtigt toget kan
“En sådan vision
“Senest i 2024 skal der være
“Der er behov for en næråbne dørene. Dette
kunne evt. understøttruffet en beslutning om, hvorVi må på en eller anden mere vurdering af, hvordan vi
kan faktisk være en
når arbejdet skal sættes i gang.
måde arbejde for, at der tes med en slags fast
realiserer timemodellen bedst
relativ stor udforDet kan ikke fastsættes mere
kommer så meget dansk ar- finansiering i form af
muligt. Vi skal have foretaget
dring. Det ser vi på
f.eks. en bestemt propræcist, fordi der først skal være
bejdskraft i spil som muligt.
nogle dybdegående analyser,
nogle af de togtyper,
centdel af bruttonatiøkonomisk råderum i Togfonog så skal vi diskutere det med
vi kender,” siger Jan
onalproduktet,” siger
den. Og dette råderum afhænger
blandt andre Banedanmark og
Albrecht.
Steen Nørby Nielsen.
af oliepriserne og prissætningen
Transportministeriet,” lød det
Under alle omstændigheder bliver det
på alle de andre projekter,” forfra DSB’s driftsdirektør Anders
dyrt. Ifølge DSB vil det kræve ca. 26 milklarer Jan Albrecht, der er konViden som eksportvare
Formand for Banebranchen Hanne Nybo JoEgehus i en meddelelse fra Ritliarder kroner at købe de omkring 275
torchef i Trafikstyrelsen.
På kortere sigt ser Banebranchen det som
hansen.
zau.
nye tog, der skal opfylde politikernes vivigtigt, at Danmark får så meget ud af de
Han vurderer, at hvis alt går
De politiske forhandlinger om DSBsioner.
mange togmilliarder som munogenlunde efter planerne, kan der være
kontrakten begyndte den 17. november
ligt.
vedtaget en anlægslov i slutningen af 2016.
2014, og de var stadig i gang, da redaktio“Selv om vi opererer under
Frem mod 2050
nen sluttede.
EU’s udbudsregler, må vi på en
Timemodel vurderes
“Mobilitet er en forudsætning
eller anden måde arbejde for,
for vækst, og skal vi som land
Sideløbende med Banedanmarks arbejde
at der kommer så meget dansk
tiltrække investeringer og armed at opbygge infrastrukturen pågår arTopfart er ikke alt
arbejdskraft i spil som muligt,
bejdskraft, må vi have en velbejdet med bl.a. at finde det materiel, der
Om det er nødvendigt at kunne køre 250
og at vi får opbygget så meget
fungerende infrastruktur med
skal køre i timedrift på fjernbanen.
km/t for at opnå timemodellen, vil Jan
dansk kompetence som mugode forbindelser til internatiDe nye banelegemer
Albrecht fra Trafikstyrelligt,” siger Steen Nørby Nielsen.
onale
lufthavne.
Det
får
vi
med
dimensioneres til 250
sen
ikke
lægge
sig
fast
på.
Næstformand i BaVi glæder os over nebranchen Steen Nørby Timeplansmodellen,
der
f.eks.
km/t, og opgraderin“Men
som
jeg
vurde“Et eksempel er arbejdet
de mange projekNielsen.
giver udsigt til to timer mellem
gerne skal i videst mulig
rer, bliver det nødvenmed den nationale udrulning
ter, der er i gang.
Kastrup og Aarhus. Det er noget, der tælomfang tillade op til 200
digt for superlyntogene at
af ERTMS2 i Danmark, som det første
ler for internationale virksomheder.”
km/t.
kunne køre mere end 200
land i verden. Denne know-how kan bliSådan lyder det samstemmende fra
Men DSB har i sin materielstrategi åbkm/t på visse strækninger,” siger han og
ve en vigtig eksportvare,” tilføjer Hanne
Hanne Nybo Johansen og Steen Nørby
net for overvejelser om at gøre timemotilføjer:
Nybo Johansen.
” ” 12
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
Banedanmark baner vej
til Ringsted og Femern
Nu er der fuld damp på
anlægsarbejdet mellem
København og Ringsted,
der skal indgå i Timeplansmodellen, og i andet halvår
går maskinerne i jorden for
at give plads til to spor mod
Femern.
Tekst Jess Ulrik Verge
Jernbaneprojekter
I 2018 vil Danmarks første højhastighedstog suse afsted med op til 250
km/t mellem København og Ringsted.
Strækningen bliver en vigtig del af Timeplansmodellen, der skal skabe kortere
rejsetider i Danmark.
I slutningen af 2021 sættes farten op til
200 km/t fra Ringsted til Rødby, hvor to Kong Frederik den 9.’s Bro udvides til to spor.
gene kan køre videre til Tyskland gennem
Femern-tunnelen. Det skal bringe 3,6
millioner mennesker i Øresundsregionen
“Mange anlægsprojekter er i gang
tættere på det europæiske kontinent.
– og få er endda næsten færdige – og
frem til og med 2016 står projektet i anMen først skal der flyttes jord, støbes
lægsarbejdernes tegn”, siger
beton, lægges spor, føres køreprojektdirektør Jan Schneistrøm og bygges signalsystemer
der-Tilli.
i et omfang, som ikke tidligere
er set i dansk jernbanehistorie.
Et enkelt projekt er dog
endnu i udbudsfasen, nemlig
Den store bygherre er Bakonstruktionen af Køge Nord
nedanmark, der inden for en
Station med bl.a. perroner, fodbudgetramme på ca. 19 milligængerbro, trapper, elevatorer
arder kroner skal føre projekog elektrisk perronudstyr. Proterne frem til det punkt, hvor
jektet vil blive udliciteret i beoperatørerne kan tage de nye
Projektdirektør Jan Schneider-Tilli. gyndelsen af 2015.
baner i brug.
//Peter Elmholt
Den politisk bestilte VVMundersøgelse for en østlig udfletning ved
Godt i gang på Ringsted-banen
Ringsted vil være klar og indgå i et samlet
Fra København til Ringsted via Køge anbeslutningsoplæg ultimo 2015, hvorefter
lægges en ny dobbeltsporet, elektrificeret
der politisk træffes beslutning om, hvorjernbane.
Køge Nord Station inde i gangbroen. //COBE & Dissing + Weitling.
dan den nye bane skal tilsluttes den ekSamtidig sikres bedre faciliteter for godssisterende.
togstrafikken.
“Indtil videre arbejder vi med den løsDet betyder bl.a., at der skal lægges et
ning, som er en del af den eksisterende
ekstra spor mellem Vordingborg og Hoanlægslov, hvilket indebærer en simpel
leby og bygges 1000 meter lange overtilslutning af sporene uden større broanhalingsspor ved Rødby, Orehoved og
læg,” oplyser Jan SchnGlumsø.
eider-Tilli.
“Vi arbejder på fuld
Mange anlægsprojek- kraft for at få alle aftaEfter 2016 kommer
ter er i gang – og få er ler i hus, men kan ikke
baneteknikken – det
endda næsten færdige
vil sige spor, strømforsætte mere fysisk aktisyning og signalanlæg
vitet i gang, før vi har en
– og i sidste halvdel af 2018 gennemføres
anlægslov. Den skal fremlægges i Folkeen samlet test af anlægget.
tinget i februar og ventes vedtaget inden
sommerferien,” siger projektdirektør
Jens Ole Kaslund.
Bro og stationer i udbud
Blandt broprojekterne er Kong FredeStrækningen fra Ringsted til Femernrik den 9.’s Bro den sidste til at komme
tunnellen skal også elektrificeres, og bai udbud. Prækvalifikationsfristen er den
nen vil blive opgraderet til 200 km/t.
27. januar, og arbejdet består i at opføre
en ny bro ved siden af den eksisterende
for at få to spor over sundet.
“De sidste projekter, der skal i udbud,
er arbejdet på de stationer, som vi er nødt
til at bygge om. Projekterne kommer i
udbud i begyndelsen af 2015, og vi
forventer, at aftalerne er i hus primo
2016,” siger Jens
Ole Kaslund.
Disse
projekter omfatter Nørre
Alslev, Eskilstrup,
Projektdirektør Jens Lundby og Glumsø, hvor perroner- Ole Kaslund. //Peter Elmholt
ne skal justeres.
Desuden kommer der en helt ny station på landkortet. I november blev
der nemlig opnået politisk enighed om
at bygge et sidste stop inden Tyskland.
Det bliver Holeby Station, der senest vil
være færdig, når Femernforbindelsen
åbner.
” På sporet af pålidelig strøm?
Selvfølgelig.
ABB’s transformerstationer til jernbaneindustrien sikrer stabil spændingsforsyning
til infrastruktur og rullende materiel, og sørger for at metro, letbaner, regional- og
fjerntrafik kører på skinner.
Optimerede løsninger til jernbaneelektrificering sikrer pålidelig veksel- og jævnstrømsforsyning, samt høj ydeevne og effektivitet.
Med vores viden og globale erfaring indenfor feltet kan vi levere nøglefærdige løsninger,
og vores verdensomspændende organisation garanterer kundesupport og service
igennem hele anlæggets levetid. www.abb.com/substations
ABB A/S
Meterbuen 33, 2740 Skovlunde
Tlf.: 4450 4450
E-mail: contact.center@dk.abb.com
14
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
Vigtige etaper på Sjælland
Udbygningen af det sjællandske motorvejsnet fortsætter
med vigtige bindeled mod Kalundborg og Næstved.
hvorfra den fortsætter til Kalundborg
som motortrafikvej.
Trafikken på strækningen er tung, fordi færgeforbindelsen er den eneste Kattegatrute, der betjener store lastbiler.
Samtidig er der stigende trafik af personbiler.
Strækningen har nu fået 427,5 mio. kr.
til endnu en motorvejsetape syd om Regstrup i direkte forlængelse af den eksisterende.
Tekst Jess Ulrik Verge
Vejprojekter
” Alle projekter er vurde-
Trængselsproblemer og fremtidige
ret til at ville give et højt, vækstmuligheder er tunge bevæggrunde
samfundsmæssigt afkast.
for politiske beslutninger om at udføre
en ny etape af Kalundborgmotorvejen og
Danmarks motorvejsnet udbygges yderligere med midler fra Infrastrukturfonden. //Vejdirektoratet
forbinde Sydmotorvejen med Næstved.
“De første 1500 meter opgraderes til
motorvej, og resten anlægges som en ny
De to projekter tegner sig for i alt cir“Ved udgangen af 2016 vil vi være færvedvej 54, der i dag benyttes af ca. 15.000
motorvej med belagte nødspor,” forklarer
ka 800 mio. kr. ud af de cirka 2,5 mia. kr.,
dige med VVM-undersøgelsen,” siger
biler i døgnet. En del af trafikken består af
Christian Tolderlund fra Vejdirektoratet.
der ligger i sommerens trafikaftale melprojektleder Ulrik Larsen fra Vejdirektolastvogne, og der er køddannelser i myldlem regeringen og alle partier undtagen
“Vi arbejder lige nu på forslaget til anratet.
retiden.
Enhedslisten.
lægsloven, som forventes at
Han forventer, at hvis der
Når
Femern-forbindelsen
blive fremsat i Folketinget i
Pengene hentes i Infrastrukvedtages en anlægslov kan
åbner, ventes endnu mere trabegyndelsen af februar. “Men
turfonden og skal foruden de to
denne tidligst være vedtaget i
fik i området.
vi har lagt en tidsplan, der simotorvejsstrækninger finansiemidten af 2017.
Men nu er der afsat 350 milger, at vi skal i gang i år. Derre en række andre vigtige vej- og
“Først derefter kan vi gå i
lioner kroner til 1. etape af et
for er vi i fuld gang med alt det,
broprojekter rundt om i landet.
gang med detailprojektering,
projekt, der skal skabe en bedvi kan gøre op til lovens vedtaI trafikaftalen er det noteret,
udbudsmateriale og eksproprire vejforbindelse mellem Næstgelse. Det vil f.eks. sige landat alle projekter er vurderet til
ering af jord.”
ved og Sydmotorvejen ved
måling og andre kortmæssige
at ville give et højt, samfunds Christian Tolderlund, Ulrik Larsen, projekt­
Rønnede.
opgaver. Og på de interne linmæssigt afkast.
Vejdirektoratet.
leder, Vejdirektoratet.
Der er afsat 15 mio. kr. til en
jer arbejder vi med at få sat et
Etape 2 mod Kalundborg
VVM-undersøgelse, der som primært
projekthold sammen, så vi er klar, når
Trængsel ved Næstved
Kalundborgmotorvejen er p.t. kun cirka
formål skal belyse de natur- og miljødet lovmæssige er på plads,” siger Chri6 km lang. Den udgår fra HolbækmotorMellem Næstved og Sydmotorvejen ved
mæssige konsekvenser ved projektet.
stian Tolderlund.
vejen og ender ved Ringstedvejs skæring,
Rønnede afvikles trafikken i dag ad ho-
Entreprenører tager udfordringen op:
Stigende aktivitet stiller heldigvis stigende krav
Selv om der allerede nu er stor efterspørgsel ikke mindst på
grund af de store statslige infrastrukturopgaver – Femernforbindelse og København-Ringsted banen f.eks. – har entreprenørerne
meget at leve op til: Udbuddene bliver større og kræver meget
mere ansvar, og konkurrencen er international.
Tekst Finn Bruun
tingene går for stærkt. Så får vi en ketchupeffekt”, siger Jesper Arkil, som ønsker,
at man politisk sikrer en fast aktivitet
uden for store udsving fra konjunktur til
konjunktur.
”Men vi er glade for, at der er en høj og
Det fremhæver adm. direktør Jesstigende aktivitet, og ser vi fremad, er der
per Arkil, Arkil A/S, der også er formand
masser af udfordringer: For det første opfor Vejbygningssektionen i Dansk Byglever vi en ændring i den måde
geri.
opgaverne bydes ud på. Der er
”Der er generelt en høj aktiviet stort internationalt fokus og
tet inden for infrastruktur, som
opgaverne er væsentligt større
jo kommer på skyggesiden af en
samtidig med, at der bliver lagt
tung krise, hvor der har været
mere ansvar over til entrepremeget lidt gang i infrastruktunørerne. Så vi skal blive endnu
ren. Det viser, at infrastruktur
bedre til at planlægge, designe
kan være med til at sætte gang
og projektere og at være koni beskæftigelse og udvikling i
kurrencedygtige også i forhold
samfundet”, påpeger han.
Jesper Arkil, formand til de udenlandske virksomhe”Det er enormt vigtigt, at for Vejsektionen i Dansk Byggeri.
der”, siger han.
man i god tid planlægger og
sikrer den løbende aktivitet, så der ikke
kommer en stop-and-go effekt. Det har
Vi opsamler viden
vi oplevet mange gange. Det forstærker
”Det er rigtig positivt. På den måde får
kriserne og kan give overophedning, når
vi som entreprenører en bedre mulig-
Dansk Byggeri
Entreprenørerne kan glæde sig over en høj og stigende aktivitet med stor efterspørgsel.
hed for at gå ind og påvirke projekternes
udformning tidligt. Det stiller lidt andre
krav til os som virksomheder og til vores
medarbejdere, men på den måde bliver vi
samlet set mere videnstunge”, fremhæver
Jesper Arkil.
”De danske virksomheder bliver nødt
til at være gode til det, fordi Danmark er
en – lille – del af det europæiske marked.
Hvis vi ikke kan levere en særlig vare og
en konkurrencedygtig vare, bliver vi sat
ud på tilskuerpladserne. De store statslige udbydere er stærkt interesseret i både
at få innovation og mere infrastruktur for
pengene. Den som kan levere det, er også
den, der får opgaverne”, siger Jesper Arkil og understreger behovet for kompetent arbejdskraft, som godt kan være en
udfordring.
”Vi har behov for, at der er ingeniører
nok, som kan udvikle sig og levere design
og det praktiske arbejde”, siger han og åbner for tanken om at tage udenlandsk arbejdskraft ind også i videnstunge job.
Mere infrastruktur for pengene
Selv om entreprenørbranchen gerne vil
være grøn, er opgaverne i sig selv tunge,
men Jesper Arkil ser produktiviteten som
et plus i en helhedstankegang i de store
projekter:
”I dag kan vi afgrave og indbygge f.eks.
jord til samme priser og omkostninger
som for 20 år siden. Det er en markant
produktivitetsudvikling”, understreger
han og er optimistisk, fordi hans præmis for succes er, at ”vi forstår at omstille
os til at kunne levere den vare, der efterspørges. Nemlig mere infrastruktur for
pengene, mere innovation og bedre udviklingsmuligheder i samarbejde med vores store bygherrer”.
STORLEVERANDØR
AF INFRASTRUKTUR
...OG FOR VORES KUNDER ER KVALITET AFGØRENDE
Som entreprenør leverer vi løsninger, der skal holde i generationer. Derfor skal Arkils kunder kunne
regne med, at vi holder, hvad vi lover, og altid leverer et ordentligt og færdigt stykke arbejde.
Det gælder også, når vi laver infrastruktur.
16
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
Femern-projektet tager fart:
Korridoren er fyldt med optimisme
Der er udsigt til fremdrift i den store transportkorridor mellem Skandinavien og Centraleuropa. Dels rykker Femern-forbindelsen nu tæt på vedtagelse med aktuelt forbedrede
budgetudsigter og dels er Malmø, København og Hamborg på mærkerne.
Tekst Finn Bruun
Transportkorridor
Både Malmø, København og Hamborg har blikket rettet mod de nye samspilsmuligheder, som åbnes i kraft af
Femern-tunnelen.
Allerede efter sommerferien 2015 ventes gravearbejdet med Femern Bælt-tunnelen at gå i gang. Således er de største
kontrakter på plads og kommunikationsdirektør Ajs Dam, Femern A/S understreger, at anlægsloven fremlægges i februar
på baggrund af et budget baseret på markedsprisen. Den tyske myndighedsgodkendelse ventes til sommer 2015.
Han fremhæver, at projektet er høj-prioriteret af EU og således kan forvente at
få 18 procent af anlægsudgifterne dækket
i stedet for 10 pct. som ellers beregnet.
Samtidig gør lavere renter projektet endnu mere solidt samtidig med, at de nye,
grundige trafikprognoser viser, at trafiktallene holder niveauet fra for 12 år siden,
dog med lidt flere lastbiler. Forbedringerne gør, at forbindelsen kan tilbagebetales
på mellem 32 og 37 år i stedet for 39 år.
Samtidig har adm. direktør Stig Rømer
Winther, Femern Belt Development, en
stærk forventning om, at den højklassede
transportkorridor mellem København og
Hamborg i kraft af den hurtige tilgang vil
skabe erhvervsudvikling på begge sider af
korridoren:
”Mange af kommunerne på den danske
side har lagt meget store erhvervsarealer
ud i de motorvejsnære omgivelser bl.a.
fordi den hurtige adgang til infrastrukturen er attraktiv for især logistikerhverv
og fødevareindustri. Byggeperioden frem
til 2021 skal med de mange forventede
regionale arbejdspladser kickstarte en
mere blivende erhvervsudvikling i Region Sjælland” siger han.
Københavns fokus
Københavns overborgmester Frank Jensen glæder sig over, at det danske lovforslag om Femern Bæltforbindelsen nu er i
offentlig høring.
”Dermed er vi kommet et vigtigt skridt
videre i at forbinde ikke blot København
og Hamborg – men også Skandinavien
med Centraleuropa. Forbindelsen rummer store vækst- og udviklingspotentialer
med en rejsetid på 2½ time, som understøtter Københavns Lufthavn og fremtidige højhastighedstog, når forbindelsen
åbner i 2021”, siger overborgmesteren.
”I hovedstadsområdet har vi intensiveret arbejdet for at tiltrække flere investeringer og talenter. Jeg er glad for, at
vores gode venner på den anden side af
Øresund har vist interesse i at deltage i et
Københavns overborgmester, Frank Jensen.
Hamborgs førsteborgmester, Olaf Stolzt.
fokuseret samarbejde om at skabe mere
vækst og velfærd under den fælles paraply Greater COPENHAGEN. Sammen
står vi stærkere regionalt og internationalt”, siger han.
Malmøs tiltrækningskraft
Malmøs borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammeh.
Adm. direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.
der af sundet, så tager integrationen for alvor fat. Når vi viser og bruger vores fælles
styrke, kan vi tiltrække både investeringer,
nye virksomheder, kompetent arbejdskraft
og samtidig løfte befolkningen i regionen”,
siger Katrin Stjernfeldt Jammeh.
Hamborgs grønne kræfter
Malmøs borgmester, Katrin Stjernfeldt
Jammeh, fremhæver, at infrastrukturen
Hamborg førsteborgmester, Olaf Stolz,
er vigtig for potentialet i Øresundsregiohæfter sig ved, at Femern Bælt-Tunnelen
nen.
vil åbne for togrejseti”I planerne om højI hovedstadsområdet der på mellem Hamhastighedstog i Svehar vi intensiveret ar- borg og København på
rige, er det vigtig at
to en halv time og frembejdet for at tiltrække flere hæver også, at Schlessystemet kan kobles
investeringer og talenter
på det danske og eurowig-Holstein
i
sin
pæiske net, siger hun
planlægning lægger op
og understreger, at godstrafikken har stor
til en større opgradering af jernbaneforbetydning for væksten, men at den ikke
bindelserne.
skal fremmes på bekostning af persontraOg for ham er det intet tilfælde, at både
fikken.”
Hamborg og København har modtaget
prisen European Green Capital.
”Når vi alle på en enkel måde kan deltage
”Begge byer tilbyder stor ekspertise i
i hele arbejdsmarkedsregionen og sports-,
grønne, bæredygtige løsninger, som vi er
musik- og kulturbegivenheder på begge si-
” Informationsdirektør Ajs Dam, Femern A/S.
overbevist om er nøglen til fremtidig byudvikling”, siger han og nævner aftalen
om samarbejde inden for byudvikling,
transport, videnskab, turisme og kultur.
Han nævner det nye milliardstore
forskningscenter European Spallation
Source i Lund, hvor både Tyskland, Danmark og Sverige er med som et eksempel
på potentialet i samarbejdet i kraft af den
nye transportkorridor.
EU’s støtte
EU er med sine TEN-T projekter en driver i udviklingen af grænseoverskridende
transport.
”Den store støtte fra EU kommer, fordi det er et jernbaneprojekt, der forbinder Skandinavien med Centraleuropa
og knytter knudepunkterne sammen, så
projektet kan ses som en forlængelse af
Øresund og København-Ringsted og hele
den udbygning af jernbaneinfrastruktur,
som finder sted nord og syd for os”, siger
Ajs Dam, Femern A/S.
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
17
Januar 2015
Udbud er vejen til vækst på jernbanen
Hvis flere store strækninger af den danske jernbane sendes i
udbud, vil dette kunne løse en række problemer for jernbanen og
være med til at bane vej for politiske vækstmål frem mod ,
mener brancheforeningen Dansk Tog.
Tekst Jess Ulrik Verge
vil sikre en mere hensigtsmæssig finansiering, større gennemsigtighed og lavere
tilskud fra staten.
Dansk Tog
Operatørernes ansvar
Med midler fra bl.a. Togfonden øn“En betingelse for at kunne nå målet om
sker politikerne at fordoble antallet af
at fordoble passagerantallet i 2030 er
passagerer på den danske jernbane frem
selvfølgelig, at man råder over et togmamod 2030.
teriel, der kan klare opgaven – og DSB’s
I brancheforeningen Dansk
udfordringer på dette område
Tog tvivles der dog på, om de
er jo kendte.”
rette betingelser er til stede for
“Ved at udbyde togtrafikken
at nå dette mål.
lægger man ansvaret for togTraditionelt er det staten,
materiellet over på de operader via DSB finansierer togtører, der vinder udbuddet. Og
materiellet i Danmark, og med
har man som operatør ansvaden igangværende kontraktforret for togsættenes drift og vednyelse lægger politikerne op til
ligeholdelse, vil man i øvrigt
endnu 10 år med DSB i hovedogså bedre kunne give passageFormand for brancheforeningen Dansk Tog Nirollen.
rerne den service, de har brug
“Men vi mener, at vejen til kolaj Wendelboe. //Arriva for,” siger Nikolaj Wendelboe.
vækst på den danske jernbane går via udEn anden fordel ved sende jernbanen i
bud,” siger Nikolaj Wendelboe, der er
udbud er en større økonomisk gennemformand for Dansk Tog og administresigtighed.
rende direktør for Arriva Danmark.
“Når en operatør byder på en strækMed en udbudsstrategi løser man i følning, ved han helt præcist hvor mange
ge Nikolaj Wendelboe en række forskelpassagerer, der er på strækningen og kenlige problemer for jernbanetrafikken. Det
der derfor de forventede billetindtægter.
//Arriva
Dermed er der skabt en gennemsigtig
businesscase, der fortæller, hvad operatøren skal kunne leve op til inden for de
økonomiske rammer og eventuelle statstilskud, der er i kontrakten.”
Ved at udbyde togtrafik”
ken lægger man ansvaret for togmateriellet over på de
Lavere tilskud
ninger af Danmarks jernbane kommer i
udbud.”
“Vi mener også, at mere udbud vil kunne give kvaliteten et løft. Her kan vi lære af
et eksempel som England, der har Europas mest tilfredse brugere og den højeste
vækst i antal passagerer. Stort set hele den
engelske jernbane kører i dag uden offentlige tilskud,” siger Nikolaj Wendelboe.
Nikolaj Wendelboe mener desuden, at en
udbudsstrategi vil øge kvaliteten og sænke skatteborgerens finansiering.
“Operatørerne konkurrerer med hinanden om, hvilket bud der sikrer det laveste statslige tilskud. Sådan var det, da
Arriva vandt Midt- og Vestjylland, og
sådan vil det blive, hvis nye store stræk-
operatører, der vinder udbuddet.
TAG MED PÅ ATL ACADEMY 2015
Velkommen til den nye sæson på ATL ACADEMY med masser
af kurser for dig, der skal holde styr på vognmandsforretningen.
Læs også om ATL ACADEMY MASTER med kurser specielt tilpasset dig, der arbejder med overenskomster, HR og personalejura.
Det er her, du får bevis på dine kompetencer.
AC A
AT L
DEM
AT L
AC A
DEM
Maste
Y
r
Diplom
PETER
KU R SU SK AT
ALO G
2015
ARBEJDS
G I V E R FO
RENINGE
N FO R T R
A N S PO
Y
HANSEN
HAR OPNÅ
PETER
ET TITLE
ATL
N
ACAD
EMY
MAST
ER
HANSEN
HAR GENN
EMFØ
2014
beståe
på
nde af
følgend ATL ACADE
e kurser
MY
ATL’S
OVERE
indenfo MASTER-forlø
NSKOM
r person
ANSÆ
bet
STKUR
TTELS
alejura
E OG AFSKE
SUS
, overen
skoms
DIGEL
SYGDO
ter og
SE
M M.V.
HR:
LØN OG
ARBEJ
UDDAN
DSTID
NELSE
I PRAKS
OG KOMP
IS
VIRKS
ETENC
OMHE
EUDVI
DSOVE
KØBEN
KLING
RDRAG
HAVN
D 21.AUG
ELSE
RT
ulet
mmod
diplo
2014
bet
ter og
R-forlø
skoms
MY MASTEalejura, overen
ACADE
på ATL indenfor person
SUS
e kurser
STKUR
følgend
SE
NSKOM
nde af
DIGEL
OVERE
beståe
ATL’S
E OG AFSKE
TTELS
M M.V.
ANSÆ
SYGDO
KØBEN
HAVN
D 21.AUG
HR:
UST 2014
UST 2014
DIRE
DIRE
K TØ R
ATL –
Arbejd
K TØ R
sgiverf
orening
en for
en for
ATL –
ort og
Transp
Transp
ort og
Logisti
k
k
Logisti
orening
sgiverf
Arbejd
Bestil kursuskataloget på tlf. 3377 4727 eller hent
det på atlacademy.dk, hvor du også kan se, hvordan du får bevis på dine kompetencer!
AT L AC A D E M Y – KØ R PÅ KO M P E T E N C E R !
AT L – A R B E J D S G I V E R F O R E N I N G E N F O R T R A N S P O R T O G LO G I S T I K – E N D E L A F D I
1 7 8 7 K Ø B E N H A V N V T L F. 3 3 7 7 4 7 2 7 M A I L : AT L @ D I . D K AT L . D I . D K
RT O G LO
G I ST I K
- EN DEL
AF DI
18
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
Bæredygtig logistik:
Transportkøberne har det grønneste ansvar
Grøn transport og logistik er atter ved at få markant betydning.
Ikke mindst i sammenhæng med de store brands, som ønsker
deres profil som bæredygtige udvidet til at nå ud i det yderste led
af transportkæden. Generelt er én parameter dog fortsat stærkere end grønt image: Prisen.
Tekst Finn Bruun
”Nogle af de større internationale og
globale transportvirksomheder har jo haft
fokus på det ganske længe, og det bliver de
bestemt ved med at have. Derfor kommer
dette til at stå stærkere i deres kædeansvar,
når de tager underleverandører ind.”
”Jeg tror, at de mindre virksomheder inden for logistik, gerne vil være
med på den udvikling også, men hvis
det er et spørgsmål om omkostninger i forhold til at
være grøn, så hedder svaret:
omkostninger, omkostninger, omkostninger”, fastslår
Britta Gammelgaard.
Grøn transport
Professor Britta Gammelgard, CBS,
vurderer således, at der er en ændring på
vej:
”Det er klart, at det grønne længe har
stået knap så højt på transportvirksomhedernes agenda, fordi
de ikke har været dem, der har
været tættest i fokus hos store
brands-owners. Brands som
Apple, LEGO eller andre af de
store.”
”Men jeg ser nu en større opNy teknologi er grønnere
mærksomhed også på den del
Også teknologien spiller naturaf supply chain’en. Virksomheligvis en stor rolle. Det er den
Professor Britta derne ser, at de har ansvar for Gammelgaard, CBS.
nyeste teknologi, der er grønhele supply chain’en og hernest, men den er jo også dyr.
under også transport og logistik. Man
Så for små og mellemstore virksomheder
kan sige, at med de klimaændringer, som
kan det somme tider være en fordel for
vi alle sammen oplever nu, så bliver det
dem – hvis det handler om priskonkurendnu mere aktuelt”, siger hun.
rencen – at holde sig til ældre teknologi.
”Samtidig er det jo svært for de små og
også tænke transporten ind. Den er ligeså
mellemstore, så der skal være noget i udvel et led, som vi skal følge. Den kan ikke
viklingen, som så at sige kræver det, og
blive ved med bare at køre uset”, siger
også nogen, som vil betale for det, når det
Britta Gammelgaard.
ender med at blive dyrere, selv om det at
”Mange synes måske, at den del ikke
gøre tingene smartere ofte har en grøn efer så ”sexet”, men det er i høj grad sexfekt”, siger hun.
et med transport og logistik. Det er ikke
”Så slutkunden –
nok at se på, at arden der betaler for
bejdere på systuerTransportkøberne er transporten – er nødt
ne i Bangladesh skal
nogle af de vigtigste an- have ordentlige artil at vide hvordan
det forholder sig med svarlige i denne sammenhæng bejdsforhold.
Det
det grønne. Det er jo
hører også med til
dem, der bruger de større og mellemstore
ansvaret, hvordan tekstiler og modevalogistikvirksomheder som underleveranrer fragtes fra Bangladesh til Danmark”,
dører i transportkæder eller logistikkæfremhæver hun.
der.”
”Transportkøberne er nogle af de vigtigste ansvarlige i denne sammenhæng,
for de stiller krav til hele transportkæKrav fra transportkøberne
den, og de skal selvfølgelig også være op”Transport er ikke gratis, Men vi skal
mærksomme på, at når de prioriterer, så
som forbrugere være opmærksom på, at
skal det ikke kun være prisen, der er afgønår man gør en virksomhed ansvarlig for,
rende. De skal virkelig tage det grønne –
hvordan kinesiske bønder dyrker bønneCSR-delen – med ind”, siger hun.
spirer eller ris på deres marker, så skal vi
” ATL satser på rekruttering:
Svært at finde de egnede chauffører
I takt med at gennemsnitsalderen for chauffører stiger, og de unge
ikke er særligt tiltrukket af faget, vokser rekrutteringsudfordringen
for transportvirksomhederne i ATL. Opgaven er derfor at knække
et ofte kedeligt image og få fortalt de gode historier om et spændende job, der i den grad giver mening – og rigtig gode penge.
”Virksomhederne er bekymret for, at
medarbejderne bliver sure, hvis man tager nogle fordele som god overtidsbetaling fra dem. Måske holder de op uden at
man kan få andre ind i stedet”, forklarer
hun.
Tekst Finn Bruun
Folk fra udlandet
modtager Anne Windfeldt Trolle indberetninger, som viser, at manglen på velkvalificerede chauffører allerede er en realitet
hos en del af medlemsvirksomhederne og
på ”observationslisten” hos endnu flere.
ATL
I branchedirektør Anne Windfeldt
Trolles øjne, er det ufortjent, at transportChauffører som ambassadører
branchen i medierne ofte portrætteres via
”Målet er derfor at lokke flere unge ind i
de få uheldige eksempler på ulovligheder
faget, siger hun uden dog at tro på større
og fusk med kørehviletid, når så mange
effekt af en traditionel imagekampagne”.
seriøse virksomheder hver eneste dag gør
”Vi må tænke kreativt og måske få aktisig umage for at overve chauffører til at fortælholde alle overenskomle om, hvad der får dem
Vi skal fortælle de til at synes, at det er en
ster og regler.
gode historier og in- sjov branche. For det er
”En af de største udfordringer vi kommer til spirere de unge til at søge jo et superspændende og
at tale om i 2015 bliver ind i transportbranchen.
meningsfuldt job, hvor
rekrutteringen af den
man holder samfundet
relevante arbejdskraft til vore virksomhekørende”, siger hun og nævner samtidig,
der. Det er jo lidt af et paradoks, fordi det
at udbredt brug af overarbejdsbetaling og
jo i nogle år er gået mindre godt, og det sikompensation for skæve arbejdstider giges, at der er mange ledige”, siger hun.
ver en rigtig god løn.
Som leder af ATL, Arbejdsgiverforenin”Hertil kommer DI’s arbejde for at skagen for Transport og Logistik, under DI,
be øget interesse for erhvervsskolerne og
” Anne Windfeldt Trolle, Branchedirektør ATL.
politikernes beslutning om at få flyttet 25
procent flere unge fra gymnasierne til erhvervsskolerne.
”Det håber vi vil smitte af på transportbranchen”, siger hun og håber også, at studievejlederne er med på at vise unge, at der
er andre veje end en akademisk uddannelse, som de måske ikke er helt gearet til.
Hun er ikke i tvivl om, at virksomhederne kunne spare overtidsbetaling, hvis
arbejdet blev tilrettelagt anderledes og
man ansatte nogle flere chauffører, men
det er ikke så ligetil:
Selv om ATL-virksomhederne både kontakter kommunen og 3Fs afdelinger, kniber det ofte at få tilstrækkeligt dygtige
folk ind. Enten er der ingen, eller også
finder de arbejdsforholdene for hårde.
”Så ansætter de folk fra udlandet; svenskere, tyskere og polakker. Selvfølgelig
på almindelige danske overenskomstvilkår. Hvis der ikke er egnede chauffører i
Danmark, må man jo kigge andre steder
hen, men det ville jo være fint, hvis man
kunne sikre sig et større rekrutteringsgrundlag og få flere unge til at søge ind i
branchen”, siger Anne Windfeldt Trolle,
som dog også tolker noget positivt ind i
rekrutteringsproblemet:
”Der er ikke fest i transportbranchen,
men efter en træg periode efter finanskrisen, lyder meldingerne fra virksomhederne mere positive end negative”, siger hun
og nævner samtidig, at tiltaget ATL ACADEMY har stor tilslutning af ledere, der
gerne vil fremtidssikre deres kompetencer inden for regler, overenskomster og
håndtering af medarbejderspørgsmål.
Grunden til
at fremtiden
ligger i Køge
En af de gode grunde er vores placering.
For den er helt unik.
Skandinavisk Transport Center er placeret,
hvor motorvejene E20, E47 og E55 mødes
– tæt på både København og Malmø.
Og i fremtiden bliver vores placering kun
endnu bedre: Motorvejen udvides, havnen
vokser og Femern Bælt-forbindelsen giver
direkte adgang til Tyskland.
Placér din virksomhed i fremtidens
transportcenter – allerede i dag. Vi tilbyder
erhvervsgrunde fra 20.000 m2.
Find din egen grund på:
www.stc-koege.dk
Der er gode grunde til, at
fremtiden ligger i Køge.
Skandinavisk
Transport
Center
20
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
Danske Havne:
Et skarpt blik på de nye svovlkrav
Det»er»endnu»uvist,»om»de»nye»strenge»svovlregler»for»skibe»vil»flytte»gods»fra»søtransport»til»
lastbiler.»Danske»Havne»følger»udviklingen»tæt»og»ønsker»samtidig,»at»der»skal»være»samme»
kontrol»i»alle»lande,»ligesom»rammebetingelserne»generelt»skal»give»lige»konkurrence.
Tekst Finn Bruun
Havne
”De danske havne har stort fokus
på deres udviklingspotentiale, og de samarbejdsmuligheder, de har,” siger direktør for brancheorganisationen Danske
Havne, Gitte Lillelund Bech og nævner
specielt de større havne.
”De går meget ind i spørgsmålet: Hvem
der er de største konkurrenter. Og det er
ikke nødvendigvis nabohavnen i Danmark. Den største konkurrent er meget
ofte en havn, som ligger uden for landets
grænser. Og det vil sige i nabolandene.”
”Derfor er et af de emner, vi som brancheorganisation kommer til at beskæftige
os med, hvordan vi kan sikre ensartede
rammebetingelser for at drive havn. Det
er tankevækkende, at en del af de tyske
havne får uddybet og oprenset deres indsejlinger fra statens side, og det gør man
ikke i alle danske havne. Man kan sige, at i
disse tilfælde går staten rent faktisk ind og
bidrager til, at havnen får en god konkurrencesituation”, siger Gitte Lillelund Bech.
”Vi er meget optaget af, at hvis de danske havne skal klare sig i konkurrencen,
så skal vi sørge for, at der i hvert fald er
ensartede spilleregler mellem de havne,
som er involveret.”
Svovldirektivet
”Samtidig er vi opmærksomme på SECAområdet, og det vil sige svovldirektivet,
jømæssige svovlfattige brændstof. Her
nerne kan være vældig gode, men har de
der trædte i kraft den 1. januar 2015 i
mener vi ikke, at Danmark skal gå eneikke dækket deres indtægtsside, så kaster
hele Østersø-området. Hvad betyder det?
gang og være den pæne pige i klassen, der
havnene sig ikke ud i store investeringer.
Er der risiko for at gods flyttes fra skib til
kontrollerer det hele, hvis man ikke gør
Men vi kommer fortsat til at se havneudlastbil? Speditørerne tror således, at der
det i de andre Østersølande. Kontrollen
videlser”, fastslår Gitte Lillelund Bech,
vil være et fald i godsmængden på 8 proskal ske i alle de lande, der er
som tillige vil skabe bedre overblik over
cent. Og det kommer vi til at
omfattet af svovldirektivet. Og
monitorere tæt, for ingen ved
vi skal ikke gå forrest”, fastslår
rigtig, hvad der sker”, fremhæDen største konkurrent hun.
ver hun.
er meget ofte en havn, ”Esbjerg Havn har et eksom ligger uden for landets sempel, hvor Esbjerg-Harwich
Investeringer
grænser.
ruten for kort tid siden blev
”Før sommerferien var der
lukket af DFDS med henvisplanlagt investeringer for 6,5
dansk klyngesamarbejde, og se hvordan
ning til svovldirektivet. Men
mia. kr., men det holder ikke.
havne med samme godstyper kan tiltrækden godsmængde, som var på
De
planer
bliver
kun
effektu Gitte Lillelund, direkke mere af dette gods, så det kommer til
ruten, er imidlertid flyttet over tør for Danske Havne.
eret, hvis der er en fornuftig
dansk havn i stedet for en svensk, norsk
på en anden rute, så godset staforretningsplan. Havnene er
eller tysk havn.
dig går med skib og stadig kommer ind i
jo kommercielle virksomheder, så plaEsbjerg.”
”Vi følger udviklingen for at se, om den
får betydning for gods over kaj. Det er
dog vigtigt både for os og for rederierne,
Behov for samspil mellem sø og jernbane
at se på kontrollen af, at skibene nu overOgså»de»svenske»havne»reagerer»på»svovldirektivet.»Viceordførende»
holder det, at de skal sejle med det mil-
” IMO’s Svovldirektiv
»» IMO’s»Svovldirektiv»trådte»i»kraft»den»1.»
januar»2015»og»kræver»en»90»procents»
nedgang»i»skibes»udledning»af»svovl»i»
særlige»områder»som»Østersøen»og»
Nordsøen.»Skibe»skal»enten»investere»i»
store»scrubbere»eller»bruge»svovlfattigt»
brændstof,»som»er»dobbelt»så»dyrt.
i»Svenske»Havne,»CMP-direktør»Johan»Röstin,»er»opmærksom»på,»
at»transportkøberne»taler»om»dyrere»søtransport,»men»han»er»ikke»i»
tvivl»om,»at»søtransport»trods»svovldirektivet»fortsat»vil»være»konkurrencedygtig,»selv»om»han»mener,»at»direktivet»også»burde»gælde»for»
Middelhavet.
”For»at»se,»hvad»der»er»mest»omkostningseffektivt,»må»transportkøberne»ikke»glemme»at»regne»på,»hvad»transporten»koster»pr.»
tonkilometer»både»i»penge»og»udledninger,”»siger»han»og»fastslår,»at»i»
et»samfund,»hvor»godstog»og»søfart»udgør»et»helhedskoncept,»bliver»
der»kun»brug»for»lastbilen»på»den»første»og»sidste»strækning»i»kæden,»
hvilket»totalt»set»giver»en»mindre»miljøpåvirkning»i»Sverige.
Johan»Röstin»ser»behov»for»samspil»mellem»sø»og»jernbane,»og»
peger»i»europæisk»sammenhæng»på,»at»selv»den»dag»godstog»kan»
køre»over»Femern»Bælt,»vil»jernbanen»ikke»kunne»tage»de»samme»
mængder»som»søfarten.
Johan Röstin, viceordførende i Svenske Havne.
LOGISTIKCENTRET I FREMTIDENS SKANDINAVIEN
HIRTSHALS HAVN - FAKTA
•
•
Hirtshals Havn har en unik geografisk placering centralt i Skandinavien, der med direkte motorvejsforbindelse, jernbaneforbindelse og direkte til en af verdens travlest trafikkerede søkorridorer, gør havnen til
naturligt og logisk multimodalt logistikcenter.
1,5 mio. tons gods kom over havnen i 2013
141.000 lastbiler blev i 2013 transporteret
over Hirtshals Havn
•
60 færgeafgange om ugen til Norge og
Nordatlanten
•
140.000 m2 nye arealer til salg på Hirtshals
Transport Center
•
160.000 m2 nye kajnære arealer til
udlejning på Hirtshals Havn
•
•
•
Godsbaneterminal åbner medio 2015
Direkte adgang til motorvej E39
For mere information gå til
www.hirtshalshavn.dk
Godsbaneterminal
Når en ny godsbaneterminal åbner medio 2015, kan Hirtshals Havn tilbyde endnu en korridor til Centraleuropa. Godsbaneterminalen ligger i direkte forbindelse med havneområdet og motorvej E39, samt i tilknytning til Hirtshals Transport Center.
Med terminalen kan havnen tilbyde rammerne for intermodale løsninger, og dermed kan transportkøberne få den løsning, der
giver den optimale løsning i forhold til tid og pris.
Logistikløsninger
Hirtshals Havns unikke placering giver muligheder for at tænke i nye banebrydende logistikløsninger i Skandinavien. Søtransport, banetransport og vejtransport kan kombineres i løsninger, der giver transportører et minimum af spild i tid og penge.
Geografi, kompetencer og korridorer kombineres til den optimale løsning.
Erhvervsarealer
Hirtshals Havn tilbyder erhvervsarealer, der er dedikerede til særlige erhvervssegmenter; logistik, fiskeindustri, maritim
service, lager og produktion. Arealerne ligger kajnært og direkte til mortorvej E39.
14-0111
Annons 1-2-sida_Layout
1 2014-09-26 11:50 Sida 1
250x180mm_Logistikcentret.indd
1
01/12/14 13.18
14-0111 Annons 1-2-sida_Layout 1 2014-09-26 11:50 Sida 1
14-0111 Annons 1-2-sida_Layout 1 2014-09-26 11:50 Sida 1
The
central
hub
for
Northern
Europe
The
central
hub
for
Northern
Europe
The central hub for Northern Europe
CMP is a full-service port that offers effective transport
CMP
is a full-service
offersineffective
transport
and logistic
services.port
Our that
harbours
Copenhagen
and
CMP
is a full-service
port
offersineffective
transport
and
logistic
services.
Our that
harbours
Copenhagen
Malmö
occupy
a strategic
position in
the
Öresund, and
and
logistic
services.
Our harbours
inthe
Copenhagen
and
Malmö
occupy
strategic
position
Öresund,
functioning
as aalogistics
hub
whereincustomers
collect,
Malmö
occupy
strategichub
position
incustomers
the Öresund,
functioning
as aalogistics
where
collect,
store and process
their products
before
distributing
functioning
as a logistics
hub where
customers
collect,
store
process
their
before
distributing
them and
to end-users
in theproducts
rest of Scandinavia
as well as
store
andend-users
process their
products
before distributing
them
theRussia.
rest of Scandinavia
as well as
in theto
Baltic States in
and
them
end-users
theRussia.
rest of Scandinavia as well as
in theto
Baltic
States in
and
in
theisBaltic
Russia.
CMP
a frontStates
runner and
in terms
of implementing modern
CMP
is aand
front
runner in terms
of implementing
modern
logistics
infrastructure
solutions.
At the same
time, the
logistics
and
infrastructure
solutions.
At
the
same
time,around
the
CMP
is a front
of implementing
company
is in arunner
phase in
ofterms
large-scale
investment,modern
with
company
is ininfrastructure
abeing
phaseinvested
of large-scale
investment,
with
around
logistics
and
solutions.
At the same
time,
the
SEK 2.5 billion
in Copenhagen
and
Malmö
SEK 2.5 billion
being
invested
in Copenhagen
and
Malmö
company
is in aand
phase
of large-scale
investment,
with
around
between
2010
2014.
The investments
comprise
new
between
2010
and
2014.
The investments
comprise
new
SEK
2.5and
billion
being
invested
in quay
Copenhagen
and and
Malmö
freight
passenger
terminals,
installations
machinfreight
and
passenger
terminals,
quay installations
and
machinbetween
2010
and
2014.
The investments
comprise
new
ery,
cranes
and
other
technical
infrastructure.
The investments
ery,
cranes
and
other
infrastructure.
The investments
freight
andmade
passenger
terminals,
quay
installations
and
machinare being
in thetechnical
light
of the
increased
freight
volumes
are being
in to
theattract
light of
increased
volumes
ery,
cranes
other
technical
infrastructure.
The investments
that
CMP made
isand
going
inthe
coming
years.freight
thatbeing
CMP made
is going
inthe
coming
years.freight volumes
are
in to
theattract
light of
increased
that
CMP
is going
to attract in coming
years.have been desigCMP’s
facilities
in Copenhagen
and Malmö
CMP’sEU
facilities
in Copenhagen
and Malmö
have the
been
designated
Core Ports.
This has taken
place within
framework
nated
Core
Ports.
This
has taken
place within
the
CMP’s
facilities
in Copenhagen
and Malmö
have
been
desigof the EU
EU’s
Connecting
Europe
programme,
which
isframework
investing
of the
EU’seuros
Connecting
Europe
programme,
which
investingIt
nated
EU
Core
Ports.
has
taken
place
within
theisnetwork.
framework
50
billion
in theThis
most
important
infrastructure
50
billion
the most
important
infrastructure
of
the
EU’seuros
Connecting
programme,
which
isnetwork.
investing
is significant
thatinCMP
isEurope
viewed
as a part
of this
prioritised
in-It
is
significant
that
CMP
is
viewed
as
a
part
of
this
prioritised
in-It
50
billion
euros
in
the
most
important
infrastructure
network.
frastructure for future development and investments.
frastructure
is
significantfor
thatfuture
CMPdevelopment
is viewed as aand
partinvestments.
of this prioritised infrastructure for future development and investments.
Visit www.cmport.com for more information.
Containervej 9
P.O. Box 900
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Denmark
Terminalgatan 18
P.O. Box 566
SE-201 25 Malmö
Sweden
Tel +45 35 46 11 11
Fax +45 35 46 11 64
Tel +46 (0) 40 680 41 00
Fax +46 (0) 40 18 05 01
E-mail: cmport@cmport.com
www.cmport.com
22
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
Januar 2015
Grøn post til tiden hos PostNord:
Stærk satsning på elektrisk transport
PostNord, som også omfatter Post Danmark, har et ambitiøst
mål om at reducere CO2 -udledningen med 40 procent i 2020
og er allerede godt på vej. I Danmark vil en stærk satsning på elkøretøjer fra cykler til varebiler yderligere sætte fart i den grønne
omstilling.
Tekst Finn Bruun
Grøn logistik
med 40 procent fra 2009 og frem til 2020. Vi
er allerede godt på vej og har helt efter planen nu nået de 16 procent, som var målet i
første fase, oplyser Søren Boas, og nævner,
at det ikke mindst handler om at samtænke
transportstrategien med miljøstrategien.
”I vores transportstrategi skal vi effektivisere logistikstiksystemet ved kort sagt
at køre så få kilometer som muligt, mens
de kilometer vi så stadig skal
rulle, køres så grønt som muligt”, siger han.
”Hele bæredygtighedsbegrebet er
i dag en koncernprioritet for PostNord.
Det er kommet på agendaen, fordi verden er i stærk forandring. Hele globaliseringen med øget samhandel
og internethandel tager jo eksempelvis til. Det er vi sat i verden for at løse effektivt, og det
kræver, at vi tager hånd om
Turbo via miljøfond
den miljøbelastning, som føl”Vi sætter turbo på den grønger med”, siger miljøchef Søne omstilling via en miljøfond
ren Boas, PostNord.
i virksomheden, hvor vi favoriPostNord er til stede i alle de
serer de investeringer, som er
nordiske lande med kommuni Søren Boas, Miljøchef med til at realisere den ambikations- og logistikløsninger, PostNord.
tiøse miljømålsætning. I omegog varetager også brevforretningen i Dannen af hundrede projekter er siden 2009
mark og Sverige.
blevet støttet gennem fonden. Det kan
f.eks. være el-biler, solceller og energief”I PostNord har vi sat os den ambition,
fektivisering af bygninger”, forklarer han.
at vi skal reducere vores CO2 udledning
//Henrik Petit, Post Danmark
”Alle tiltag, som bringer os nærmere
40 procents målet, skal gerne fremmes
gennem investeringer i både langsigtede
strategiske projekter og en lang række
mindre investeringer med god tilbagebetalingstid. Den omstilling, som vi gennemfører, har naturligvis også fokus på
omkostninger og lønsomhed”, fremhæver Søren Boas.
PostNord satser bl.a. på at elektrificere
transporterne så meget som muligt.
”Her taler vi om de mindre køretøjstyper. For de tunge lastbiler, som jo trods
alt giver betydelig miljøbelastning i en
stor logistikvirksomhed som vores, satser vi så bl.a. på forskellige biobrændstoffer. Elektrificeringen er godt i gang, og i
øjeblikket har vi 5.500 elektriske køretøjer i Post Nord”.
”Tager vi bare Danmark, så har vi
skiftet mange af de typiske cykler ud
med noget, vi kan kalde en Cargo Bike
– en trehjulet elcykel, som er velegnet
til brevomdeling og også kan bruges
til lettere pakkedistribution og andet,
hvilket har ført til rigtig store miljøgevinster”.
Nyt golfbil-agtigt elkøretøj
”Som noget nyt har vi sat fokus på et
mellemsegment og allerede fundet nogle gode løsninger. Det vil vi se også i
Danmark i 2015. Det er en tilrettet lidt
”golfbil-agtig” mellemting mellem cargocyklerne og en egentlig bil; avancerede
”knallertløsninger”, som vi kan vælge at
rulle ud til erstatning for de nuværende
knallerter, som er et miljøproblem”, oplyser han og nævner, at elbilflåden med
50 Mercedes Vito biler i Danmark udvides med endnu flere elbiler, ved at elektrificere det man kan.
Rådgivende ingeniørers review:
For lidt fart på kommunale veje og broer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, kulegraver hvert fjerde
år tilstanden af hele den danske infrastruktur. Sidste review kom
i 2012, og her midtvejs mod næste review ser det fornuftigt ud,
både når det gælder banenettet og kloakering/vandhåndtering.
Kommunale veje og broer giver derimod panderynker.
Tekst Finn Bruun
FRI
Selvom adm. direktør i Foreningen
af Rådgivende Ingeniører, FRI under DI,
Henrik Garver, er pænt optimistisk, når
det gælder udvikling og investeringer i
den danske infrastruktur på såvel vedligehold som nybyggeri, så har han svært
ved at få øje på, at kommunerne prioriterer det nødvendige løft af de lokale veje
og broer
Bedre ser det ud på to andre store områder, der er med i FRI’s infrastrukturreview, ”State of the Nation”, hvert fjerde
år: På kloak- og spildevandsområdet ser
et mangeårigt efterslæb ud til at blive
hentet, og både jernbaner og letbaner har
prioritet frem mod næste review i 2016.
Et 4-års interval i review’ene, som er
akademiske studier, giver måske ikke
højaktuelle tal her og nu, hvor den sene-
”Hvis vi ser på hvilke områder, der burde prioriteres ud fra deres tilstand i den
seneste analyse og vurderer den forventede effekt af nogle af de større offentlige
og private investeringer, der er foretaget
i infrastrukturen, så kan vi have et pejlemærke af trenden frem mod næste analyse i 2016”, siger Henrik Garver, der
særligt er bekymret for de kommunale
veje og broer.
”Her kunne vi se, at tilstanden var blevet forringet, så kvaliteten af de kommunale veje og broer var lavere i vores
2012-analyse end i 2008-analysen. Og når
vi kigger på de kommunale investeringer
i veje, broer og lokal infrastruktur, som er
gennemført i de seneste år, så er der ikke
noget, der tyder på, at vi kommer til at se
et løft i 2016-analysen”, siger han, selv
om der jo er et år endnu at løbe på.
Klimatilpasning
Adm. direktør Henrik Garver, FRI.
ste analyse er to år gammel og den næste
kommer om halvandet år. Men infrastrukturopgaverne er så langsigtede, at
Henrik Garver ikke mener, at effekten af
dem kan måles fyldestgørende med kortere intervaller.
”Et af de områder, hvor jeg forventer, at vi
vil se et løft efter store problemer, er inden for kloakker og spildevand, herunder
også regnvandshåndtering. Der har vi generelt haft et massivt efterslæb, men der
er ved at ske en forbedring. Vi havde en
kritisk tilstand i vores 2012-analyse, som
dog var lidt bedre end i 2008. I 2016 forventer jeg, at vi vil se et yderligere løft i
tilstanden. Det sker med afsæt i den nuværende investeringshorisont ud fra det
fokus, der er på området. Omvendt er det
ikke min forventning, at vi i 2016-analysen vil være kommet det fulde efterslæb
til livs.”
Hans vurdering hænger sammen med
den synlighed, som store regnmængder
de senere år har skabt omkring problemet, og som gør klimatilpasning til en
prioritet, hvad enten det er større kloakker, grønne modtageområder eller andet,
der skal satses på.
Timeplanen rykker
”Jernbanenettet er interessant både i
form af letbaner, regionalbaner og intercitytrafikken. Her så vi et tydeligt kvalitetsløft fra 2008 til 2012 i kraft af en række
markante investeringer i den kollektive
trafik ikke mindst i jernbanenettet, og
der forventer jeg, at der vil ske endnu et
løft”, siger han.
”Det er jo interessant at se i hvilket omfang nogle af de timeplans-investeringer,
som man tager hul på, slår igennem som
bedre infrastruktur. Skinneforbedringerne på Sjælland i forhold til at forbinde Femern burde også give et løft i karakteren.
Man kommer jo fra et relativt lavt niveau
i starten af 00’erne, men stille og roligt
får man løftet skinnenettet til noget, der
kommer til at blive fornuftigt, fremtidssikret og vedligeholdt”, siger Henrik Garver.
FORRETNINGER
FOR MILLIARDER!
De nordiske lande investerer milliarder i ny og forbedret infrastruktur. På Elmia
møder du dem, der påvirker, beslutter og fastlægger voresfremtidige transportnet.
Velkommen!
KONFERENS
LOGISTIKMÄSSA
elmia.se/futuretransport
Samarbetspartners:
NORDIC
ROAD
NORDIC
RAIL
FUTURE
TRANSPORT
MÖTESPLATS
Elmia
Elmia
Elmia
MÖTESPLATS
KONFERENS
JÄRNVÄGSMÄSSA
elmia.se/nordicrail
MÖTESPLATS
KONFERENS
VÄGMÄSSA
elmia.se/nordicroad
mediaspjuth.se
ELMIA FUTURE TRANSPORT
ELMIA NORDIC RAIL & ELMIA NORDIC ROAD
JÖNKÖPING, 6–8 OKTOBER 2015
24
Erhvervspræsentation
© NextMedia
Region Sjælland tænker stort
God infrastruktur skaber vækst
og udvikling. Derfor arbejder
Region Sjælland målrettet på
at få en fast forbindelse over
Kattegat og en ny motorvej på
tværs af Sjælland.
”En fast Kattegatforbindelse og et bedre
vejnet vil være en kraftig vækstdriver, ikke
mindst i vores område”, siger regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) og fortsætter:
”Vi har mange store virksomheder i
Region Sjælland, som allerede er i vækst
og har potentiale til at vokse endnu mere.
Men det kræver både gode transportveje og mulighed for at tiltrække det rigtige
personale, som tit kommer længere væk
fra. Den øgede mobilitet betyder derfor
rigtig meget for både borgere og erhvervslivet i regionen.”
Regionsrådsformand
Jens Stenbæk.
Faste forbindelser giver gevinst
Erfaringer fra både Storebælt og Øresund
viser, at faste forbindelser giver endnu større gevinst end ventet. Det handler blandt
andet om, at virksomheder i vækst tiltrækker andre virksomheder, fortæller Jens
Stenbæk:
”Vi ser det blandt andet i Kalundborg, hvor vi har flere store virksomheder,
blandt andre Novo Nordisk og Novozymes. Det går godt for dem, og de har potentiale til at vokse endnu mere, hvis de
rigtige muligheder er der. Deres vækst
smitter af på hele området og skaber en
synergi-effekt, som trækker andre virksomheder til. Den tiltrækningskraft har vi
brug for, så vi lægger rigtig meget energi i
at støtte op omkring klynger af virksomheder, specielt i Vest- og Sydsjælland, som
ellers let bliver glemt.”
Mobilitet skaber vækst
Bedre mobilitet vil ikke bare skabe balance i erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Det vil også smitte af på udviklingen
i hovedstadsområdet og i landet som helhed. En fast forbindelse over Kattegat og
motorvej tværs over Sjælland vil nemlig
knytte de tre overordnede trafikkorridorer
i Danmark sammen og koble dem til tre af
hovedindfaldsvejene til København.
”På den måde er Kattegatforbindelsen livsnerven i den ønskede udvikling af
Øresundsområdet til en metropol og en
forudsætning for, at vi kan opretholde en
international lufthavn. Det kræver nemlig
et stort opland. Samtidig vil en god lufthavn, der bliver støttet af gode adgangsveje,
kunne tiltrække virkeligt store virksomheder både til yderområderne af Sjælland og
til Jylland. Vi ser det allerede i Nordsjælland, hvor amerikanske virksomheder gerne lægger filialer, fordi transporttiden til
lufthavnen derfra ikke er lang set med amerikanske briller. Den type virksomheder vil
vi gerne trække til vores region også.”
Komitéen for den Sjællandske Tværforbindelse har netop iværksat en analyse af
de potentielle væksteffekter for handel, industri og transport af en ny motorvejsforbindelse mellem Kalundborg og Rønnede
via Slagelse og Næstved. De første resultater fra analysen vil blive præsenteret på
et møde med transportministeren i næste
måned.
i
Fakta om Region Sjælland
Region Sjælland vil i kraft af sin særlige placering – og gennem dialog
og vidensdeling – skabe de bedste
rammer for bæredygtig vækst og for
borgernes livskvalitet.
En velfungerende infrastruktur og et
effektivt transportsystem er væsentlige
forudsætninger for at skabe vækst og
udvikling i Region Sjælland. Arbejdsstyrkens mobilitet er således knyttet
tæt til fremkommeligheden i regionens
infrastrukturer, og vi arbejder blandt
andet for at skabe sammenhæng
mellem Skåne, Region Sjælland og
Nordtyskland til glæde for borgere
og erhvervsliv.
Antal kommuner: 17
Indbyggerantal: 819.385
Areal: 7.273 km2
Erhvervsudvikling og knowhow
En ny motorvej på tværs
af Sjælland vil have stor
betydning for erhvervsudviklingen. På kortet ses
nogle af de toneangivende
virksomheder på Sjælland.
Region Sjælland har gennem flere år arbejdet i både Komitéen for den Sjællandske
Tværforbindelse og i Kattegatkomitéen,
der ønsker en fast forbindelse over Kattegat
mellem Kalundborg og Århus via Samsø.
”Det giver god mening for os at engagere os i den slags udviklingsprojekter, fordi
betydningen for vækst og erhvervsudviklingen er stor”, slår Jens Stenbæk fast.
”Selv om vi stadig venter på trafikberegningen af en fast forbindelse over Kattegat,
er jeg ikke i tvivl om, at gevinsten vil være
stor nok til at bære projektet. På samme
måde er den tværgående motorvej helt
afgørende for, at den gode effekt af Øresundsbroen og Femern-forbindelsen slår
helt igennem. Derfor er det dejligt at se, at
staten faktisk prioriterer projektet, og at
processen med at få godkendt første etape
fra Rønnede til Næstved er i fuld gang.”
Region Sjælland arbejder hele tiden på
at fremme erhvervslivet i regionen. Derfor
håber regionsformand Jens Stenbæk, at ar-
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 70 15 50 00
Fax 70 15 50 09
regionsjaelland@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
Regionsrådsformand:
Jens Stenbæk
E-mail: jenst@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
bejdet med en fast forbindelse over Kattegat kommer i gang, mens den knowhow,
regionens virksomheder har oparbejdet i
forbindelse med Femern-forbindelsen, stadig er i frisk erindring.
Erhvervspræsentation
© NextMedia
25
Timemodellen: Bedre
togforbindelse giver udvikling
Med tog fra Odense til Tinglev på kun én time og videre til
Flensborg eller Sønderborg på yderligere en halv time.
Urealistisk? Ikke hvis du spørger Region Syddanmark,
som ønsker timemodellen udbygget til at omfatte
det sydlige Jylland og har bedt rådgivningsfirmaet
Atkins vurdere dette.
Kort sagt går timemodellen ud på, at
passagertog engang i 2020’erne skal
køre fra København til Odense på en
time, videre til Aarhus på en time og
derfra til Aalborg på yderligere en
time. Det er 1½ time hurtigere end
i dag. Første etape er højhastighedsbanen mellem København og Ringsted, som skal stå klar i 2018, anden
etape bliver opgradering af strækningen Aarhus-Aalborg og tredje
etape strækningen mellem Odense
og Aarhus.
”På vegne af regionen og kommunerne samarbejder vi om at få
Sønderjylland med i den vision”,
fortæller Anders H. Kaas, som er
afdelingschef i Atkins.
”Lige nu bliver der etableret dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens,
og vi mener, at det giver god mening med
højklasset togbetjening også i denne del af
landet. Det kræver
dog samtidig hastighedsopgraderinger,
og at timemodel-togene bliver prioriteret i den fremtidige
sønderjyske køreplan. Til gengæld vil
det både gavne mobiliteten i, til og fra
Anders H. Kaas, afdelingschef i Atkins.
Sønderjylland
og
give langt flere togpassagerer over grænsen, hvis timemodeltogene føres helt til Flensburg/Hamburg.
Strækningen Tinglev-Padborg bør opgraderes til dobbeltspor, hvilket også vil bidrage til bedre at kunne opfylde EU’s mål
for banegodstransport, som det er svært at
opfylde via Femern-forbindelsen alene.”
Synergi i stationsbyer
Ifølge Anders H. Kaas er det vigtigt, at de
nye timemodel-stationer skaber synergi i
de byer, de bliver placeret i:
”Vi skal blive bedre til at styre udviklingen af områder tæt på stationerne. Hvilke
byfunktioner vil have gavn af at ligge tæt
på stationen og på toget? Hvilke services
og forretninger vil det give mening at tilbyde passagererne, så de uundgåelige skift
bliver så behagelige som muligt? Og hvilke
tilknyttede faciliteter skal vi planlægge, så
transport og parkeringsmuligheder bliver
optimale for både de, der bor tæt på, og
de, der kommer længere væk fra? Der er
gode takter i byer som Aarhus og i Odense,
men det kan sagtens udvikles mere.”
Med timemodellen kommer de enkelte
stationer til at betjene et større område, og
i
Regionen ønsker udvikling
Netop udvikling af regionen er baggrunden for Region Syddanmarks engage-
i
Om Atkins Danmark A/S
Om Region Syddanmark
Region Syddanmark har 1,2 mio. indbyggere, fordelt på 22 kommuner. De
41 medlemmer i Regionsrådet udgør det
øverste politiske organ.
Region Syddanmarks hovedopgave
er sundhedsvæsenet. Regionen har
desuden et overordnet ansvar for den
regionale udvikling.
Centralt i varetagelsen af den regionale
udvikling står den regionale vækst- og
udviklingsstrategi, som Region Syddanmark udarbejder. Heri spiller strategier
for den overordnede infrastruktur en
vigtig rolle, både som grundlag for
oplandet til den enkelte station kan være
forholdsvist stort. Det giver nye muligheder for både at udvikle området og binde
det sammen, understreger Anders H. Kaas.
”Som del af vores arbejde vurderer vi den
effekt, udviklingen af jernbanen vil have
både på lokalsamfundet og i det store perspektiv. En af de ting, vi ser rundt omkring,
er en positiv udviklingsspiral i byer, hvor
den kollektive trafik bliver udbygget, og den
gode udvikling smitter af på hele området.”
ment, fortæller regionsrådsformand Carl
Holst.
”Vi har sammen med de 22 kommuner
peget på tre hovedprioriteter omkring infrastrukturen. Én af dem er timemodellen, hvor Togfonden
imødekommer de
fleste
syddanske
ønsker, men netop
mangler
timemodels-forbindelsen
mod den tyske
grænse”,
siger han
og uddy- Carl Holst, regionsrådsformand Region
ber:
Syddanmark.
”Derfor
har vi bedt Atkins vurdere, hvordan
forbindelsen mellem Odense og Sønderjylland via Trekantområdet kan blive en
del af timemodellen. Det harmonerer i øvrigt med de bestræbelser, vi i de vestdanske
regioner, SchleswigHolstein og Hamburg har om at
styrke Jyllandskorridorens infrastruktur.”
Stephanie Lose,
formand for regionens Udvalg for Regional Udvikling, Stephanie Lose,
formand for Region
supplerer:
Syddanmarks Udvalg
”Vi arbejder tæt
for Regional Udvikling
sammen med kommunerne om at indfri byernes udviklingspotentialer, hvor områderne omkring
stationerne, især ved de vigtigste stationer,
har en meget stor udviklingsmæssig værdi.
Vi arbejder med en ny vækst- og udviklingsstrategi for hele regionen, hvor udviklingen omkring stationerne kan udnyttes
til gavn for regionens byer. Når man fra
statslig side vil udvikle jernbanenettet, vil
vi regionalt og lokalt gerne kvittere med at
gribe mulighederne.”
regionens vækst og for byernes udviklingsmuligheder i en tiltagende
urbanisering.
www.regionsyddanmark.dk
Atkins er en af verdens største multidisciplinære rådgivningsvirksomheder. Atkins Danmark har kernekompetencer inden for jernbaner, letbaner, broer & konstruktioner, veje,
trafik- og byplanlægning, projekt- og byggeledelse, energi, miljø, GIS og arkitektur.
Når det gælder trafik- og byplanlægning, kan Atkins eksempelvis hjælpe med:
Strategisk planlægning
Fysisk planlægning
Mobilitet
Cykelfremme
Handlingsplaner
www.atkins.dk
Idé- og konceptudvikling
Rejsetidsvurderinger
Kapacitetsanalyser
Økonomiske analyser
26
Erhvervspræsentation
© NextMedia
En forbindelse på Øresunds smalleste sted vil skabe og sprede vækst i hele Øresundsregionen.
”En fast forbindelse mellem Helsingborg
og Helsingør er en god forretning.”
Den vil ikke bare gøre en stor forskel for Øresundsregionen. En forbindelse mellem Helsingborg og
Helsingør er et nordeuropæisk anliggende med stor betydning for det skandinaviske transportsystem
og vil bidrage til at øge konkurrenceevnen. Det mener Erik Østergaard, administrerende direktør for
brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik og formand i netværket HH-gruppen.
”Naturligvis vil de fleste se Øresundsregionen som den store vinder ved en fast
forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør,” siger Erik Østergaard. Men det er
langt fra et retvisende billede. Landspolitisk er en HH-forbindelse meget interessant, da en stærkere Øresundsregion vil
være en vækstmotor for hele Skandinavien. Ikke mindst København er afhængig af
øget vækst, for at sikre en konkurrencedygtig økonomisk udvikling.
Et større sammenhængende marked
”Når en togrejse mellem København og
Helsingborg kun tager 30 minutter vil
virksomhederne få lettere ved at rekruttere arbejdskraft og borgerne får langt flere
valgmuligheder i forhold til boliger, oplevelser og jobs.”
”Desuden vil de positive integrationseffekter som hidtil har været koncentreret omkring Øresundsbroen brede sig ud
til hele Øresundsregionen, når cirklen
sluttes.”
Hvordan kan projektet finansieres?
”Der findes allerede i dag flere investorer,
som er meget interesserede i projektet. Vi
har set forskellige analyser, som uafhængigt af hinanden viser, at forbindelsen kan
tilbagebetale sig selv i løbet af 24 år. Det er
en meget god investering. Med brugerbetaling på et niveau, der svarer til Øresundsbroen, kan en fast HH-forbindelse faktisk
finansieres uden at skulle konkurrere med
andre kommende store infrastrukturanlæg
om nationale anlægsmidler.”
”Jeg anser projektet for at være økonomisk meget bæredygtigt,” pointerer Erik
Østergaard.
Hvor stort er behovet i Danmark?
”Det er stort og vil stige yderligere,” siger
Erik Østergaard.
”Når Fehmern-forbindelsen mellem
Danmark og Tyskland åbner, kommer vi til
at se store ændringer i transportmønstret.
Når den står klar 2021, vil langt mere trafik mellem Syd- og Centraleuropa og de
nordiske lande gå via Fehmernforbindelsen. Dette vil skabe yderligere pres på trafikafviklingen på tværs af Øresund.”
”Allerede i dag er der i Danmark planer
om en større udvidelse af trafikkapaciteten
mellem Helsingør og København. Denne
udvidelse er nødvendig for blot at håndtere
de nuværende udfordringer og den lokale
og regionale trafik. En ny fast forbindelse
over Øresund vil være med til at løse de
fremtidige flaskehalsproblemer og sikre en
robust trafikafvikling i hele Øresundsregionen,” slutter Erik Østergaard.
i
HH-gruppen
HH-gruppen er et netværk med erhvervsliv, interesseorganisationer og
offentlige aktører fra Danmark og
Sverige. Netværket er sat i verden
for at sikre vækst og beskæftigelse
i Øresundsregionen. Formålet er at
arbejde for en fælles dansk-svensk
beslutning om en fast forbindelse
mellem Helsingør og Helsingborg.
Erik Østergaard, formand i netværket HH-gruppen.
Flere end 50 medlemmer
I styregruppen sidder Dansk Transport og
Logistik, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri,
Sydsvenska Industri- och Handelskammaren,
Region Skåne, Region Hovedstaden, samt
Helsingør Kommune og Helsingborgs stad.
Vores medlemmer tæller flere end 50 kommuner, organisationer og virksomheder, som
mener, at en fast forbindelse er afgørende
for at bevare en konkurrencedygtig region.
fast forbindelse Helsingør- Helsingborg
Helsingør Kommune
Ronald Hansen
(+45) 49 28 23 72
E-mail: rha11@helsingor.dk
www.hh-gruppen.org
Erhvervspræsentation
© NextMedia
27
Vellykket elektrificering kræver stærkt
partnerskab med lokal forankring
i
Et stærkt og koordineret trekløver som ASB Consortium vil kunne sikre en
vellykket elektrificering af den danske jernbane, lyder det fra Alstom Transport.
I de kommende ti år skal store dele af det
danske jernbanenet elektrificeres. Derudover står Danmark over for investeringer i
elektrisk togmateriel til fjern- og regionalbanerne.
“Som leverandør af infrastrukturopgaver og rullende materiel er det vigtigt
at være bredt sammensat for at kunne
løfte de forskellige discipliner i projektet,” siger Christian Algreen-Ussing, der
er managing director i Alstom Transport
Danmark A/S.
Christian Algreen-Ussing, managing director i
Alstom Transport Danmark A/S.
Én stærk leverandør
I øjeblikket arbejder Alstom på elektrificeringsprojekter til tocifrede milliardbeløb.
I forhold til elektrificeringsprogrammet
er Alstom gået i partnerskab med Bravida
Danmark og SPL Powerlines.
Udover at være en stor udbyder i Tyskland kører SPL Powerlines også store projekter rundt om i Europa. Selskaberne har
formaliseret deres samarbejde i “ASB Consortium” med det formål at kunne tilbyde
sig som én samlet og stærk leverandør.
“Vi er komplementære i vores faglighed og kan trække på fælles erfaringer
fra Norge, Sverige, Tyskland, England og
Frankrig. Dertil kommer, at vi har et fælles
fokus og kender hinanden rigtigt godt med
fælles projekter.”
“Det har gjort os til en velkoordineret
enhed, hvilket vi ser som en forudsætning
for at kunne levere en moden og gennemprøvet løsning og opfylde de fastsatte
udrulningstider,” siger Christian AlgreenUssing og tilføjer:
“Foruden elektrificeringen vil Alstom
også kunne byde på det elektriske og mekaniske arbejde i Femerntunnelen og levere
systemløsninger.”
Nationalt kendskab
Alstom Transports danske aktiviteter blev
etableret for 20 år siden, ligesom Bravida
Danmark udspringer af en dansk virksomhed.
“Et godt kendskab til de danske trafik- og
vejrforhold vil være afgørende for udrulningstiden og en fordel, når man skal optimere
forhold omkring f.eks. trafikforstyrrelser og
sporspærringer. Bravida og Alstom arbejder
i dag godt sammen på udrulningen af signalprojekter på Fyn og Sjælland.”
Alstom Transport leverer alle former for rullende materiel fra
højhastighedstog til letbaner samt
signalsystemer, turnkey- og jernbaneinfrastrukturløsninger samt
vedligeholdelse og services. I Danmark er Alstom leverandør af tog til
DSB, Arriva, Lokalbanen, Regionstog
og Vestbanen foruden at levere produkter til Banedanmarks signalanlæg.
Alstom Transport har på verdensplan
29.000 ansatte i 60 lande og er en
del af Alstom-koncernen, der beskæftiger ca. 93.000 medarbejdere.
Alstom Transport Danmark A/S
Amerika Plads 19
2100 København
www.alstom.com
“I øvrigt er vi garanter for, at medarbejderne opfylder danske løn- og arbejdsvilkår og hermed også EU-reglerne,” siger
Christian Algreen-Ussing.
DINE KUNDER
KAN FÅ GRØNNE PAKKER
Hos os kan du sende CO2-neutrale pakker til dine kunder. Så sender du samtidigt et positivt signal
om, at din virksomhed passer på naturen. I øvrigt er alle Post Danmarks chauffører uddannede
– blandt andet i at køre så grønt som muligt.
ICx og Desiro HC – et stærkt
makkerpar til Fremtidens Tog
www.siemens.dk/mobility
ICx og Desiro HC fra Siemens er de rette løsninger til fremtidens elektriske fjerntog. Både ICx og Desiro HC er innovative konstruktioner
med moderne teknologi. Det betyder at pladsen i toget ikke optages
af tekniske installationer, men kan udnyttes til siddepladser og andre
faciliteter, som skaber kvalitet for passagererne. ICx og Desiro HC
tilbyder ikke alene god komfort, men også rig mulighed for at
imødekomme individuelle ønsker til indretning og faciliteter som
f.eks. familieafdeling, cykelafdeling mv. Der er anvendt gennemprøvet teknologi på en række vitale delsystemer, hvilket sikrer en
høj pålidelighed. Dette er afgørende for at skabe høj rettidighed og
dermed en attraktiv jernbane.
Desiro HC
– det innovative valg til regional- og InterCity-trafikken
Siemens Desiro HC er en innovativ kombination af motoriserede
single deck snuder og ikke-motoriserede double deck mellemvogne.
Desiro HC har således rødder i eksisterende og gennemprøvede
konstruktioner.
God kvalitet betaler sig!
Elektriske tog fra Siemens tilbyder en attraktiv økonomi målt over
togets levetid (Life Cycle Cost). Dette skyldes ikke mindst at forhold
som maintainability, energieffektivitet samt robusthed og pålidelighed er en integreret del af togets konstruktion og design.
ICx – det sikre valg til Timemodellen
I Siemens lyntog ICx kan passagererne se landskabet suse forbi med
en hastighed på op til 250 km/t. ICx er designet og konstrueret til en
trafik, der til forveksling ligner den danske Timemodel mht. hastigheder, afstande mellem stationer, passagerernes ønsker til komfort
mv.
Den fleksible konstruktion med Power Cars giver rige muligheder for
at tilpasse toget til ønskede køreegenskaber. Både mht. acceleration
og med varianter fra 5 til 14 vogne, kan ICx leveres med den ønskede
kapacitet. ICx produceres og leveres til Deutsche Bahn i op til 300
styk frem til 2030.
25 års erfaring med udvikling og produktion af hurtigtog sikrer, at
ICx fra starten lever op til forventningerne. ICx giver Danmark en
enestående mulighed for at koble sig på en løbende serieproduktion,
når der skal anskaffes tog til Timemodellen.
Såvel snuder som mellemvogne tilbyder indstigning i niveau fra typiske danske perroner (550 mm). I samspil med store lavgulvsarealer
mellem indstigningsområder i snuderne tilbydes enestående mulighed for barrierefri rejse for passagerer med nedsat syn, kørestolsbrugere, gangbesværede mv.
Desiro HC er konstrueret til regional- og InterCity trafik med hyppige
stop. Det opfylder selv krævende køreplaner. Generøst dimensioneret, installe-ret effekt samt gode bremseegenskaber sikrer, at toget
hurtigt bremser ned og accelererer op på strækningshastighed.
Rummelige indstignings-områder kombineret med indstigning i
niveau, sikrer en hurtig udveks-ling af passagerer. Alt efter tiltænkt
anvendelse, kan Desiro HC leveres med tophastighed på 160 km/t
og 200 km/t og i varianter fra 3 til 5 vogne, således at toget opfylder
den ønskede kapacitet.
Fra hjem til arbejde, til uddannelse, til fritidsaktivitet eller til
familie og venner. Med Siemens ICx og Desiro HC er rejsen ikke
bare transport og forbrug af tid. Rejsen er en positiv oplevelse,
der skaber muligheder og værdi for dig.