Nr. 07 • 01. april 2015 tema | Mælkekvoternes ophør Foto: Colourbox Kvoterne forsvinder – uvisheden bliver hængende Farvel til en udgift Lave mælkepriser og rene markedsvilkår uden kvoter kræver mere fokus på produktionen og de øgede udgifter til at fremstille mere mælk. Forsigtig, og tvungen, optimisme hos mælkeproducenter. Spændetrøjen er væk. Efter 31 år fjernes EU’s mæl kekvoter i dag, 1. april. På Høstrup Østergård ved Haderup får udsigten til at kunne lade de 300 DH levere mælk i stride strømme dog ikke Andreas Lund Jensen til at falde i svime. ”Skal vi højere op end de nuværende 12.000 kilo EKM, skal vi have en femte robot. Den er det ikke nemt at få lån til. Det låser os. Andre kan selv følgelig udvide, men dansk landbrug er gælds tynget og underlagt hård kontrol. Derfor vil land mænd i fx Irland og Tyskland have nemmere ved at fremstille mere mælk. Med en mælkepris på 2,21 kr. skal man som dansk landmand have en god ef fektivitet, før den slags kan betale sig,” konstaterer Andreas Lund Jensen. Det er chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES, enig i. ”Uden kvoter, men med en lav mælkepris, skal man driftsmæssigt set beregne, om marginalind tægten ved et ekstra kilo mælk er høj nok i forhold til de ekstra omkostninger ved at producere dette. Det vil – nu, hvor markedsvilkårene er tilbage – få øget fokus. Fremover vil priserne svinge ganske betydeligt, og derfor er det afgørende hele tiden at tilpasse produktionen i forhold til markedet. Det gøres ved løbende at vurdere den marginale ind tægt ved at producere det sidste kg mælk set i for hold til de marginale omkostninger. På den måde kræver mere frihed mere styring af produktionen,” siger Susanne Clausen og tilføjer: ”Den enkelte landmand må vurdere, hvad der er økonomisk bedst for ham. Der er ikke et generelt svar.” Fokus på fleksibilitet Trods kvoternes ophør peger Susanne Clausen på, at landet langt fra ligger helt åbent. ”Den nye begrænsende faktor vil være miljøfor hold, og for mange vil det handle om at producere mest mulig mælk indenfor rammerne af denne. En mulighed her er at erstatte kvier med ekstra køer. Det kan der være god økonomi i. Især når besæt ningens sundhed og reproduktionseffektivitet er i top,” siger Susanne Clausen. Desuden gør de svingende priser det vigtigt fremover at fokusere på de faste omkostninger. ”Ikke mindst ved at gøre omkostningerne flek sible, så de kan tilpasses, når priserne på mælk og foder er ugunstige. Det taler for at fokusere kraftigt på sine kapitalomkostninger pr. kg mælk – og redu cere disse mest muligt, ligesom det taler for at leje kapacitet fremfor at eje,” fastslår Susanne Clausen. De dygtigste klarer sig På sin fars bedrift ved Sebstrup syd for Skive for venter 27-årige Christian Dalgaard, at de dygtigste vil klare sig på det frie marked. ”Ingen kvoter betyder en bekymring mindre. Det var demotiverende at se på tankvognen og Siden 1997, hvor kvotebørsen blev indført, og indtil onsdag d. 1. april 2015 medførte køb af kvote en ekstra, årlig omkostning. Den var i gennemsnit cirka 50 øre ved for øgelse af produktionen med et kilo mælk. I 2009 var omkostningen lavest – 10 øre – mens den toppede i 2014 ved at være oppe på 1,63 kr. Tvunget til opbremsning Mælkekvoterne blev indført i 1984 af EU – dengang EF – for at beskytte det euro pæiske marked og for at sikre en stabil pris for mælken. Men kvoterne ramte også land mændene hårdt. Det husker Andreas Lund Jensen, mælkeproducent siden 1969. ”Dengang måtte vi skære ned på en el lers voldsomt stigende ydelse ved at sælge nogle dyr fra. Siden fik vi lejlighed til at leje kvoter – først fra en nabo, som satte køerne ud – men det var til høje priser,” siger Andre as Lund Jensen. tænke ’Nå, vi leverede for meget’. Fremover tror jeg ikke, at vi vil se de store forandringer i marke det. Priserne har svinget meget de seneste år på trods af kvoten, men nogle vil beslutte sig for ikke længere at ville være med under disse forhold. Det skubber til en strukturudvikling, hvor de land Fortsættes side 2... At producere ekstra mælk ved at gå fra to til tre daglige malkninger kræver et kritisk blik på de øgede udgifter til løn, der følger med den ekstra malkning. Foto: Torben Worsøe. tema Ka’ det betale sig? Den lave mælkepris gør SEGES-konsulenter forbeholdne over for dels at øge mængden af kraftfoder og fedt i foderblandingen, dels at gå fra to til tre malkninger for at øge ydelsen. Det er ikke automatisk en god forretning at give mælkeydelsen et spark opad ved at øge andelen af kraftfoder i foderblandingen. Sådan lyder bud skabet fra konsulent Nicolaj Ingemann Nielsen, SEGES. ”Pga. den lave mælkepris skal man være for sigtig med at give mere kraftfoder, hvis man ligger i det typiske spænd af landmænd med en grovfoderandel på 60-70 pct. Øger man fo derstyrken, øger man marginalomkostningen. Derfor skal man holde øje med tanken hver dag for at se, om man får den ekstra mælk, som skal betale for det ekstra kraftfoder,” siger Nicolaj In gemann Nielsen. Desuden kan en større mængde kraftfoder i foderblandingen medføre sundhedsproblemer såsom klov- og benlidelser samt varierende grad af vomacidose hos de køer, der ved at sortere i foderet får for meget kraftfoder. ”Den slags forhold kan hurtigt tage den lille gevinst, man får ved at øge foderstyrken,” kon staterer Nicolaj Ingemann Nielsen. Også en forhøjet tildeling af fedt, som en vej til at øge ydelsen, får en advarsel. ”Fedt er det mest energirige fodermiddel, vi har. Det giver en rimelig sikker måde at hæve Regn efter Siden ’Beregn økonomien i at fodre med fedt’ har et link til regnearket ’Økonomi i fodring med fedt’ på landbrugsinfo.dk. Samme sted tilbyder siden ’Tre gange malkning’ et link til regnearket ’Økonomi i tre gange malkning’. | Mælkekvoternes ophør ydelsen på, men det er også dyrt. Derfor bør man vurdere, om man får betalt de højere foder udgifter ved at øge fedtmængden tilbage i form af en højere mælkeindtægt,” påpeger konsulent Henrik Martinussen, SEGES. Han tilføjer desuden, at mere fedt i foderet ikke har nogen effekt i de første fem-seks uger af laktationen og kun har halvt så stor virkning på ydelsen i den sidste halvdel af laktationen. ”Har man allerede grupperet køerne, eller kan man fodre forskelligt, kan ekstra fedt muligvis være rentabelt, men løsningen kan ikke bæres af nye investeringer med den nuværende mælke pris,” fastslår Henrik Martinussen. Ekstra løntimer At producere ekstra mælk ved at gå fra to til tre daglige malkninger kræver, ifølge Nicolai Inge mann Nielsen, et kritisk blik på de øgede udgif ter til løn, der følger med den ekstra malkning. ”Forsøg har vist, at den får ydelsen til at stige 8 til 15 pct., men man skal huske de ekstra løn timer, der kan blive ekstra dyre ved en sen malk ning, samt et højere forbrug af desinfiktions midler, vand og strøm,” siger Nicolaj Ingemann Nielsen. På plussiden kan en tredje malkning medføre færre yverbetændelser og lavere celletal. ”Når vi har sammenlignet bedrifter, der mal ker to hhv. tre gange dagligt, kan vi konstatere et lavere celletal i besætninger med tre gange daglig malkning, hvilket kan forklares af det hyp pigere flow gennem pattekanalerne. Desuden ser man køerne en ekstra gang, hvorved man får bedre mulighed for at tage fx sygdomme i oplø bet samt observere brunst,” konstaterer Nicolaj Ingemann Nielsen. /Henrik Lomholt Rasmussen Fortsat fra forsiden... mænd, som er dygtige til at reducere deres om kostninger, vil klare sig,” siger Christian Dalgaard. På den nordvestjyske bedrift budgetterer man med at hæve antallet af køer fra 240 til 300 køer. ”Vi forventer at have leveret 3,1 mio. liter mælk ved indgangen til 2016 mod sidste års 2,3 mio. liter mælk. Vi er godt på vej, for ydelsen er steget 1.200 kilo pr. ko, siden vi tog en ny stald i brug sidste sommer. De bedre forhold, fx med sand i senge båsene, betyder, at køerne tager mere grovfoder end forventet uden alle mulige tryllemidler i form af fodertilskud,” konstaterer Christian Dalgaard. Som at køre i rutsjebane Hos SEGES nævner chefkonsulent Susanne Clausen, at der generelt er udsigt til en stigende 2 | Kvæg Nyt nr. 07/2015 efterspørgsel efter mælk og mejeriprodukter på verdensplan, hvilket resulterer i gode afsætnings muligheder for den ekstra mælk. ”Kun ca. 7,5 pct. af verdens mælkeproduktion bliver omsat på verdensmarkedet. Det er præget af nogle få store aktører på både udbuds- og ef terspørgselssiden – derfor kan udviklingen frem over måske bedst sammenlignes med at køre i rutsjebane – der vil være kraftige stigninger og overraskende bratte fald,” siger Susanne Clausen og nævner handelsboykotten mod Rusland som et eksempel. Den slags slår ikke Jørgen Nielsen ud af kurs på Troelsmose ved Blommenslyst. ”Vi sætter 50 køer ind af eget opdræt i løbet af sommeren – så vi når 500 køer i august – og budgetterer med 13.500 kg mælk pr. dag ved bl.a. at tilføre tre kilo ekstra kraftfoder pr. ko pr. dag i foderblandingen. Vi er nødt til at tro på, at der snart kommer et opsving, for de nuværende pri ser har taget pusten fra de fleste. For os, der fort sætter, handler det om, hvor hurtigt vi kan skaffe likviditet,” siger Jørgen Nielsen, der tror på lysere tider for de danske mælkeproducenter. Den betragtning nikker Susanne Clausen bi faldende til. ”I EU vil mælkeproduktionen flytte mod Nord vesteuropa, dels fordi man her har de relativt største og mest effektive bedrifter og en effektiv mejerisektor, dels fordi man har gode naturgivne forhold for mælkeproduktion,” siger hun. /Henrik Lomholt Rasmussen Foto: Peter Hvid Laursen Store konsekvenser ved valg af ny græsblanding Valget af græsblanding har indflydelse på både markdriften og foderplanen. Derfor er det vigtigt at forholde sig til den samlede effekt af ændrin gen, hvis man skifter blanding – og vurdere val get ud fra den samlede økonomiske konsekvens. Ændret græsblanding får konsekvens for antallet af slæt, og udbyttet betyder ændret arealkrav. Samtidig har kvaliteten af græsset og kløver andelen betydning for grovfoderandelen af den samlede ration og dermed majsarealets stør relse. Sidstnævnte betyder noget for arealet til salgskorn. Endelig vil der være ændringer i for hold til indkøbt foder. Med andre ord ændres så mange forhold, at det kan være en hjælp at Ekstra omk. Regn på den samlede effekt af dyrkning og fodring før skift af græsblanding. FMS kan give overblikket. Indtægter & besparelser Disse poster ændrer sig 535 Stykomk.mark 126 Kr. pr. årsko Indkøbt foder 245 Halmsalg 63 Kornsalg 316 Maskinomk. -224 bl45 5 slæt Blanding 35 4 slæt er basis Figuren viser konsekvenserne ved et skift af græs blanding. få et struktureret overblik, når man skal vurdere økonomien i en ændret foderplan. Til det er FMS et oplagt valg. Det kan illustreres med følgende eksempel. Slå celletallet ned i goldperioden Flere behandlinger for celletal i goldperioden frem for i laktationen kan hjælpe til at fortsætte udviklingen med et faldende celletal. Status for celletallet i marts lige inden kvotens ophør er spændende læsning. I uge 10 var landsgennemsnittet på 189.752, mens antallet af besætninger med et celletal på under 100.000 i geometrisk gennemsnit var omkring 8 pct. Det er en rigtig god udvikling, da mælkekvalitet er afgørende for økonomi og reduktion i forbruget af antibiotika i besætningerne. Når celletallet i besætningen er lavt, er der mindre risiko for smitte mellem køerne og dermed mindre risiko for nye yverbetændelser. Udfordringen efter 1. april bliver at fastholde denne udvikling – ikke mindst gennem den varme periode til sommer. Når man ser på 2014, er antallet af behandlede yverbetændelser på niveau med 2013, mens antallet af goldbehand linger er stigende. Nu gælder det om fortsat at flytte behandlinger for yverbetændelser over i goldperioden og samtidig reducere antallet af behandlinger i laktationen. Goldbehandling giver en markant bedre effekt end behandling i laktationen, og samtidig bruger man mindre aktivt stof sammenlignet med at behandle fx en yverbetændelse lige efter kælvning. SEGES er i gang med flere tiltag rettet mod landmænd og rådgivere for at præge udviklin gen som en del af kampagnen ‘Vores mælk – en ren fornøjelse’. /Michael Farre Hvis man tager udgangspunkt i en foder blanding med 9,5 kg TS kløvergræsensilage og et skift fra blanding 35 (4 slæt) til en blanding 45 (5 slæt), vil grovfoderandelen kunne hæves med 0,6 kg TS. Det justeres i andelen af majs i rationen. Indholdet af valset byg reduceres med 0,7 kg TS, og rapsskrå stiger med 0,2 kg TS. I ud gangspunktet med blanding 35 var der 74 g urea. Dette udgår i rationen med blanding 45. I første omgang giver ændringerne en besparelse på det indkøbte foder svarende til 245 kr./årsko. Da udbytteforventningen til blanding 45 på uvandet sandjord er 8.900 FEN mod 7.500 FEN i blanding 35, betyder ændringen i en besætning med 200 køer, at arealet med kløvergræs kan re duceres fra 86 til 72 ha. Majsarealet stiger fra 31 til 35 ha, og kornarealet stiger med 11 ha. Foder planerne er lavet, så der ikke forventes ændring i mælkeydelsen. Gevinst på 535 kr. pr. årsko De forventede økonomiske konsekvenser af skif tet er vist i figuren. Udover de nævnte besparel ser på det indkøbte foder er der også besparelser til stykomkostningerne. Det skyldes primært besparelser i indkøb af gødning. Der er desuden et væsentligt større kornsalg, som faktisk isole ret set bidrager med mere end besparelsen på indkøbt foder. Til gengæld får et øget areal med majs og et øget antal græsslæt maskinomkost ningerne til at stige. Den samlede gevinst er be regnet til at være på ca. 535 kr. pr. årsko. Konse kvenserne ved et skift er med andre ord mange. FMS giver mulighed for at skabe et brugbart overblik over den samlede effekt på bedriften. /Jacob Krog Simple anlægsfejl giver nyinfektioner ”Besætninger med for mange nyinfektioner har oftest flere fejl i malkeanlægget. Men ved en teknisk afprøvning viser det sig ofte, at det er fejl, som er ganske enkle at rette.” Sådan fortæller kvalitetsrådgiver Henrik Abildgård, SEGES. De typiske fejl, han finder, er pulsatorfejl og vakuumfejl. ”Desuden ser vi stadig for mange span demaskiner med gammelt pattegummi samt forkert fald – eller direkte bagfald – på mælkerør,” fortæller han. I robotterne finder han typisk de samme tekniske fejl samt ringe hygiejneforhold ved patterengøringen og udstyret. Han opfor drer derfor producenter, som oplever mange nyinfektioner, til at få tjekket deres anlæg. ”Det er enkle fejl, som oftest er billige at rette, men som kan have store konsekven ser,” lyder det fra kvalitetsrådgiveren. /Kirsten Marstal Kvæg Nyt nr. 07/2015 | 3 ’Fremmede’ øjne på en besætning kan få øje på uhen sigtsmæssige forhold og smitterisici, fx placering af ensilagepladsen, som kan blive overset i den daglige drift ifølge Rita Fjellvik Djuve, dyrlæge og medforfat ter af SEGES-rapporten ’Smittebeskyttelse. Risikovur dering i 30 besætninger’. Foto: David Bering. Se muligheder i stedet for begrænsninger Eksterne forhold, forurening af interne veje, kælvningsområdet og kalve før fravænning bør prioriteres højest i arbejdet med smittebeskyttelse ifølge rapport fra SEGES. Når det handler om at øge fokus på smittebe skyttelse, skal man især se på eksterne forhold, forurening af interne veje, kælvningsområdet og kalve før fravænning. Her er der nemlig typisk flest problemer med at gardere sig mod overførsel af smitte. Sådan lyder konklusionen i den nye SEGESrapport ’Smittebeskyttelse. Risikovurdering i 30 malkekvægsbesætninger’. Rapporten bygger på besøg, foretaget af to dyrlæger, hos 20 konventionelle besætninger med over 300 køer, 9 økologiske besætninger og 1 kon ventionel besætning med 130 køer. Besøgene får de to dyrlæger til at kalde smitte beskyttelse for en kompleks opgave, bl.a. fordi det er svært at vurdere, hvornår besætningen er for svarligt beskyttet. Men samtidig understreges det, at man kan komme langt med omlægning af ar bejdsrutiner og management. ”Ændringerne kræver energi i starten, men skul le efterhånden blive en del af det daglige arbejde. Reduktion i antallet af flytninger vil fx være en ar bejdsbesparelse,” påpeger dyrlæge og medforfat ter af rapporten Rita Djuve, SEGES. Traditioner er en barriere ”Det er vigtigt, at man ikke lader sig stoppe af de begrænsninger, der er mht. bygninger og besæt ningsområde. Alle forbedringer bidrager positivt til at øge smittebeskyttelsesniveauet, og mange gange forbedres også sundheden i besætningen,” fastslår Rita Djuve. Hvad angår den eksterne smittebeskyttelse, ser hun en udfordring i kvægbrugets tradition. Den kan nemlig gøre det svært for den enkelte land mand at stille krav til gæster. ”I en del af projektbesætningerne oplever man, at fx dyrlæger og montører ikke skifter støv ler eller tøj, når de ankommer. Forbedringer i eks ternt smittebeskyttelsesniveau kræver en hold ningsændring, ikke bare hos landmænd, men hos alle, der kommer ind i besætningerne,” under streger Rita Djuve. Plads til forbedring Internt handler smittebeskyttelse bl.a. om jævn lig rengøring af fx tøj, støvler, ensilageplads samt materiel som foder- og mælkevogn. De skal kun køre på rene veje med fast underlag. Desuden kan vaskepladsen udgøre en smitterisiko. ”I flere af de besøgte besætninger ligger plad sen uhensigtsmæssigt placeret til fare for forure ning af omkringliggende områder såsom kalvestal den eller kælvningsområdet,” siger dyrlæge Line Fruergaard-Roed, medforfatter af SEGES-rapporten. Gødning skal opbevares og håndteres adskilt fra rene, interne veje, foder og områder med dyr. Her er der megen plads til forbedring. ”25 af de 30 bedrifter, vi besøgte, har urene akti viteter, der krydser rene områder,” konstaterer Rita Djuve. På tilsvarende mange bedrifter gør man des uden ikke rent imellem hver kælvning i kælvnings området. ”Det er kritisk. Ikke mindst fordi vi også kon staterede, at 70 pct. af bedrifterne i rapporten har fælleskælvningsbokse. Det øger risici for smit teoverførsel, fordi kvier og køer er sårbare i kælv ningsperioden,” påpeger Rita Djuve. Kalvene er også sårbare før fravænning. ”Derfor har de brug for ekstra gode forhold i mange af risikoområderne såsom kalvestalden, kælvningsboksen og management,” konstaterer Rita Djuve. Rapporten ’Smittebeskyttelse. Risikovurdering i 30 malkekvægsbesætninger’ er første skridt på vej mod en håndbog om smittebeskyttelse fra SEGES. /Henrik Lomholt Rasmussen Tæt på med kokortet Brug kokortet i DMS til at få overblik over det enkelte dyrs data. Sådan lyder opfordringen fra ekstern konsulent Jesper Mortensen, SEGES: ”Det unikke ved kokortet er, at data er let tilgængelige, og at relevante oplysninger er samlet på ét sted. Det er koens aktuelle ydel seskurve mod den forventede ydelse et ek sempel på.” Klik ind på kokortets faner og vælg mel lem reproduktion, afstamning, afkom, om sætning og, som det nyeste, mælk med tal for livsydelse, de seneste 12 måneder og for lakta tionsydelser. Kokortet er også stedet, hvor koen får sat en udsættermarkering (kode 60). Desuden kan man som noget nyt registrere kælvning, sygdomsbehandling og inseminering direkte. Man finder kokortet ved at indtaste dyrets løbenummer i højre hjørne i ’Dagligt overblik’ eller ved at klikke på dyrenummeret på liste udskrifter og arbejdslister. Kokortet finder man i DMS Dyreregistre ring. Hvis man ikke er i gang med program met, kan man downloade det på www.dms dyr.dk. Det koster ikke ekstra, når man har adgang til gl. Dyreregistrering, som er under afvikling og lukkes ved udgangen af 2015. /Henrik Lomholt Rasmussen Kvæg Nyt udgives af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T +45 8740 5000, F +45 8740 5010 Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), gig@seges.dk, Henrik Lomholt Rasmussen, hlr@seges.dk (red), Kirsten Marstal, kfm@seges.dk Layout og produktion Inger Camilla Fabricius, icf@seges.dk Grafik Chr. E. Christensen, cec@seges.dk Foto (Hvor ikke andet er nævnt) LandbrugsMedierne Tryk GP-TRYK A/S, Grenaa Annoncesalg Marlene Balle Andersen, T 8740 5342, maa@seges.dk Abonnement og adresseændringer Susanne Bach Frandsen, T 8740 5251, sbf@seges.dk Oplag 4.100 hver 14. dag Indholdet af Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse Reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarer, Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN 1904-3597 (tryk) ISSN 1904-5212 (web). 4 | Kvæg Nyt nr. 07/2015