1. No category

kvæg NYT
NR 19 16. OKTOBER 2015
Kvæg
SEN MAJSHØST
–ENDELIG I GANG
Op til fem uger senere høst end sidste år normalt. Majsen er længst bagud i Midt- og Nordhar sat de fleste kvægbrugeres tålmodig- vestjylland og særligt i vindblæste områder. I forhed på prøve. Nu er mange i gang, men hold til normalen har det været varmest på øerne
og i Sydjylland.
nogle – primært midt-, vest- og nordjyderne – må stadig vente. Der er dog ikke Bedste del bestemmer høsttidspunkt
Mange marker er udviklet uens, hvilket der skal
kun regionale, men også store, lokale
tages hensyn til ved planlægning af høsten. Majsforskelle på høsten.
Så ruller majshøsten endelig de fleste steder i landet. På øerne og i Sydjylland kom høsten enkelte
steder i gang allerede i starten af oktober, mens
nordjyderne for de flestes vedkommende stadig
må vente lidt. I flere områder har det varme vejr i
august og september nået at rette op på det, som
så ud til et katastrofeår. På Fyn og i Sønderjylland
tegner høsten således til at være tæt på normal.
I år er antallet af majsvarmeenheder 300-500
lavere end sidste år og 0-300 lavere end normalt.
Det betyder, at majsen er udviklet tre til fem uger
senere end sidste år og op til tre uger senere end
marker, eller dele af majsmarker, som har lidt af
for meget vand eller af jordfygning, eller som har
større forekomster af ukrudt, modner senere og
har en lavere tørstofprocent i afgrøden. Det er
den del af marken, der bidrager mest til udbyttet,
som bestemmer høsttidspunktet.
Mindre ædelyst til visne blade
Majs til helsæd skal høstes inden udgangen af
oktober og så vidt muligt med 30-34 pct. tørstof.
Selvom udbyttet som regel begynder at falde efter
midten af oktober, så fortsætter tørstofprocenten
med at stige med ca. 2 procentpoint om ugen i
tema | Majshøst
FOTO: PETER HVID LAURSEN
hele oktober måned. Derfor kan høsten udsættes
til sidste del af oktober, så længe majsen ikke er
begyndt at vælte eller knække ned, og så længe
stænglerne ikke er frostsprængte. Selvom bladene
svides af frost, vil tørstofprocenten fortsat stige, og
sukker i stænglen vil fortsat omlejres til stivelse i
kernerne. Majs med visne blade bør høstes, inden
der kommer større mængder regn. Det er erfaringen, at ædelysten til majs med visne blade er mindre, end hvis majsen er høstet med grønne blade.
Få prognosen for dine marker
Er tørstofprocenten i slutningen af oktober under 27-28, er det aktuelt at samensilere majsen
med saftsugende foderemner. På majssiden på
landbrugsinfo.dk kan du få en prognose for tørstofprocenten i dine majsmarker til helsæd ved at
indtaste postnummer, sort og sådato. På samme
side kan du også følge tørstofprocenten i forskellige majsmarker forskellige steder i landet.
/MARTIN MIKKELSEN
Ved Lemvig er udbyttet halveret
Det har ikke bare været koldt, der har også blæst en
kold vind fra vest i egnen omkring Lemvig. Derfor er
det også et af de områder i landet, hvor den ringe
sommer er gået hårdest ud over majsen.
”Vi har arealer, som overhovedet ikke er blevet til
noget,” fortæller chefkonsulent Peder Helms, Lemvig Landboforening. Han tilføjer dog, at der er stor
spredning i kvaliteten og dermed også arealer i området, der bliver færdigmodnede med over 30 pct. stivelse – hvis der vel at mærke ikke kommer nattefrost.
”I gennemsnit vil jeg tro, at vi kommer til at ligge
på et udbytte omkring 6-7.000 FEN/ha, hvilket svarer til halvdelen af sidste års udbytte,” fortæller han.
Variationen ligger mellem 2-10.000 FEN på de enkelte marker.
”Den enorme forskel skyldes dels, at vi har nogle
meget lavtliggende jorde, som har stået under vand,
og derudover er der også sortsforskelle,” fortæller Peder Helms. Han kan dog ikke entydigt pege på, hvilke
sorter der har klaret sig bedst, da det også afhænger
af de enkelte jorde.
Red hvad reddes kan
For trods alt at opnå bedst muligt udbytte og kvalitet har Peder Helms en række anbefalinger til sine
kunder:
”Ved at tilføje roepiller til ensilagen kan saftafløbet begrænses. Det koster naturligvis likviditet, så
alternativt kan man i stedet vælge at lægge sin majs
ovenpå en dynge helsæd, der kan suge saften,” for-
tæller han og minder om, at man endelig ikke må
lægge majsen ovenpå tør græsensilage, da der så kan
dannes smørsyre.
”Man kan også vælge at lade majsen stå lidt længere. Derved bliver planterne mere tørre, selvom det
er begrænset, hvor meget mere stivelse de danner.
Men det vil begrænse saftafløbet, hvis man venter
med at tage den til efter 1. november,” forklarer han.
Under normale omstændigheder kunne man øge
stubhøjden, men den går iflg. konsulenten ikke i år,
fordi kolberne sidder så lavt, at det ikke kan lade sig
gøre. Hans bud på kvaliteten er, at den bliver under
middel. Dog kan det gode vejr sidst i september og
først i oktober måske have rettet lidt op på det.
/KIRSTEN MARSTAL
Saftafløb er lig med tab af både udbytte og foderværdi.
tema | Majshøst
klarer Rudolf Thøgersen. Derudover nævner han, at
det også er vigtigt ikke at lægge majsen i for stor stakhøjde for på den måde at begrænse trykket.
Samensilering med roepiller
FOTO: PETER HVID LAURSEN
Begræns saftafløbet
Det er gode sager som sukker og protein,
man mister, hvis saftafløbet fra majsensilagen ikke begrænses.
For at reducere udbyttetabet i våd majs er det vigtigt
at begrænse saftafløbet. Jo mere våd, jo større vil
saftafløbet være. Og saftafløb er lig med tab af både
udbytte og foderværdi, fordi det især er de letfordø-
jelige næringsstoffer som sukker og protein, der løber
væk.
Ifølge afdelingsleder Rudolf Thøgersen, SEGES, er
der flere tiltag, som kan begrænse saftafløbet.
”For det første bør man øge snitlængden til 20-30
mm, hvis tørstofindholdet er 28 pct. eller derunder.
Længere snitlængde betyder, at afgrøden bliver mindre knust og dermed mindre tilbøjelig til at safte,” for-
Spændende muligheder med shredlage
Shredlage er en ny måde at snitte majs,
der kan være med til at øge andelen af
majsensilage i rationen. Men metoden er
mest relevant, når majsen er veludviklet.
Mange snakker shredlage i øjeblikket – den nye
metode til majshøst, som har bredt sig med lynets
hast i USA. Også i Danmark tilbyder flere maskinstationer nu at høste shredlage. Med shredlage høstes majsen med en længere snitlængde for at give
mere struktur, uden at det går ud over kerneknusningen. Det særlige udstyr med riflede valser, der
erstatter den normale kerneknuser, river stængler
og blade samtidig med, at kernerne knuses effektivt. Faktisk har shredlage vist sig at give en endnu
bedre kerneknusning end ved traditionel majshøst
på trods af den længere snitlængde. Resultatet er
en majsensilage med mere struktur og øget stivelsesfordøjelighed. Ideen med metoden er især at
øge majsandelen i rationen, fordi majs er billigere
at producere end græsensilage. I USA har man i tre
forsøg undersøgt effekten af at fodre med shred­
lage. I to af forsøgene gav det et plus på ca. 1 kg
EKM pr. ko pr. dag, mens det i det tredje var uden
effekt. I alle tre forsøg var andelen af majs i grovfoderrationen mindst 80 pct.
Dyrere end traditionel majshøst
”Shredlage er rigtig spændende og har bestemt
perspektiver, fordi metoden kan gøre det muligt
2 | kvægNYT nr. 19/2015
Shredlage giver en majsensilage med mere struktur og
øget stivelsesfordøjelighed. Foto: SEGES.
at øge mængden af majs i rationen. Men hvor majsen ikke er så veludviklet, og græsensilage udgør
en betydelig andel og dermed sikrer strukturen i
rationen, er metoden knap så relevant,” forklarer
afdelingsleder Rudolf Thøgersen, SEGES. Han tilføjer, at man samtidig skal være opmærksom på,
at det også er en dyrere metode end traditionel
majshøst. Det skyldes, at den særlige rivning og
knusning af majsen giver lavere kapacitet og et
højere brændstofforbrug. Shredlage er med andre
ord især relevant, når man har en veludviklet majs
og en høj andel i rationen.
”Herhjemme vil shredlage mest være relevant i
de særligt gode majsområder, og hvor græsensilage samtidig er dyr at producere,” forklarer Rudolf
Thøgersen.
/KIRSTEN MARSTAL
Har man særlig våd majs – dvs. under 26-27 pct.
tørstof, er det vigtigt at opsuge saften.
Til det er især roepiller velegnede. Der skal tilsættes ca. 10 kg pr. ton for at hæve tørstofprocenten
med én procentenhed. Det vil sige, at hvis man har
30 tons pr. ha, og man ønsker at hæve tørstofprocenten i majsen fra 24 til 27 pct., skal man tilsætte ca.
900 kg pr. ha.
”Det er vigtigt at få det blandet godt for at udnytte roepillernes sugeevne. Så vær omhyggelig med
at lægge majsen og pillerne skiftevis i tynde lag. Start
med roepiller i bunden og slut af med 50 cm majs,”
anbefaler Rudolf Thøgersen.
Han understreger, at det kan være for dyrt at tilsætte roepiller i en grad, så man helt undgår saftafløb.
”Men ved at blande noget i, vinder man både
ved at reducere næringsstoftabet og ved at for­
bedre ensilagekvaliteten,” slutter han.
/KIRSTEN MARSTAL
Ensileringsmidler eller ej?
Ensileringsmidler i majs bør kun benyttes, hvis
man ønsker at forbedre den aerobe stabilitet.
Men da stabilitetsproblemer stiger med stigende
tørstofindhold i majsen, vil det som hovedregel
ikke være nødvendigt at benytte i år, hvor tørstofindholdet er lavt. Hvis majsen imidlertid når
at få frost, falder ensilerbarheden, og så kan ensileringsmidler være relevante. Desuden kan det
være relevant, hvis man har en stak, som skal udfodres i midtsommeren. Derudover er der nogle
lokaliteter, hvor man stort set konsekvent har
stabilitetsproblemer uanset kvalitet af afgrøde
og management. Vælger man at bruge ensileringsmidler til majshelsæd, anbefales biologiske,
dvs. heterofermentative mælkesyrebakterier.
Kemiske midler er dyre og sælges derfor ofte i en
dosering, der alligevel ikke er tilstrækkelig.
Stærk lugt er ikke giftig
Uanset om man benytter ensileringsmidler eller
ej, kan det i enkelte tilfælde ske, at der under ensileringsprocessen dannes nogle kemiske forbindelser mellem alkohol og kortkædede fedtsyrer,
såkaldte estere som fx propylacetat. De giver
en kraftig lugt i ensilagen, som kan virke skræmmende. Vi har imidlertid lavet mange forsøg,
men ikke fundet noget der tyder på, at det er giftigt for køerne. Men det kan betyde, at de ændrer
ædeadfærd. Nogle kan lide det, mens andre vil
sortere det fra. Oplever man derfor fænomenet,
er det vigtigt at blande foderet grundigt. Man kan
desuden reducere lugten ved at lufte ensilagen.
/NIELS BASTIAN KRISTENSEN
Lys monteret i gulvet giver et godt lys på yver og patter.
Foto: SEGES.
Bedre spot på yveret
På mange bedrifter er lyset placeret,
så malkeren skygger for yver og patter.
Men godt lys på yveret er afgørende for,
om man kan vurdere yverets tilstand.
Det er ret simpelt – der skal ordentligt lys til i malkestalden, så man nemt kan se yver og patter på
køerne i forbindelse med malkning. Det er her,
man ser køerne og skal være i stand til at vurdere,
om de er rene efter forberedelse.
Lyset kan deles op i det, der oplyser bygningen,
det der oplyser malkestalden, og det der oplyser området omkring yveret. De to første er som regel rimeligt dimensionerede, mens det sidste mangler i rigtig
mange stalde. På mange bedrifter er lyset i malkestalden således placeret centralt, så malkeren skygger for
lyset. I stedet bør belysningen bestå af flere mindre
lamper fremfor få store.
Der er flere firmaer på markedet, der tilbyder løsninger, hvor lyset monteres i bagkanten eller i gulvet.
Det giver et perfekt lys på yver og patter. Lysniveau
angives i lux. I området ved malkning er der behov
for minimum 500 lux pr. kvadratmeter med en god
farvegengivelse.
Farvegengivelsen skal man være obs på, når der
monteres LED-lys. Den opgøres i RA og skal være >
85. Vær også opmærksom på, at lux ikke er en linæer
skala. Det vil sige, at dobbelt så mange lux ikke giver
dobbelt så meget lys. Faktisk skal man firedoble antallet af lux for at fordoble det opfattede lysniveau.
/MICHAEL FARRE
MythBuster: Antal køer med salmonella falder
Det er ikke kun andelen af besætninger
med salmonella, der falder – der bliver
også færre smittede køer.
Antallet af kvægbesætninger i Danmark falder. Til
gengæld stiger besætningsstørrelsen. Ko-antallet
forbliver forholdsvis konstant. Når det så meldes ud,
at andelen af besætninger med Salmonella Dublin
er faldet, kunne man forledes til at tro, at det skyldes
færre besætninger, og at andelen af køer med salmonella ikke tilsvarende er faldet. SEGES har undersøgt
denne myte – og aflivet den.
Ved en undersøgelse på samtlige kvægbesæt-
ninger, uanset om der leveres mælk eller ej, var der i
2007 i alt 659.435 køer og 1.613.026 kreaturer, hvor
hhv. 19 og 24 pct. af dyrene var i niveau 2 eller 3. I
2015, 8 år senere, er der i Danmark nogenlunde samme antal køer og færre kreaturer med hhv. 659.957
og 1.567.055. Men andelen af køer og kreaturer i alt i derved formode, at færre køer bliver eksponeret for
niveau 2 og 3 er faldet til 7 pct. i begge grupper.
Salmonella Dublin i dag i forhold til for 8 år siden. At
flere besætninger – og dermed også køer – i dag er i
Fin sammenhæng
niveau 1 betyder også, at andelen af modtagelige
Konklusionen er altså, at der er en god sammenhæng dyr stiger. Derfor giver det god mening, at bemellem faldet i antal besætninger og faldet i antal
kendtgørelsen på salmonellaområdet strammes,
køer i niveau 2 og 3. Andelen af køer i niveau 2 og
så risikoen for smittespredning til allerede frie be/LARS PEDERSEN
3 er faldet med 12 procentpoint siden 2007. Vi må
sætninger reduceres.
Lettelse over ammoniakdispensation
Ammoniakdispensationen redder en
god del af bl.a. den nordjyske halm. Men
dispensationen kom for sent. Bedre timing fremover er på vej.
Den 25. september kunne det endeligt meldes ud, at
Miljø- og Fødevareministeren på baggrund af SEGES’
ansøgning havde udstedt dispensation til at ammoniakbehandle halmen i det meste af landet – ikke kun
i Syd- og Sønderjylland. Mælkeproducent Jens Munk
fra Vodskov i Nordjylland var en af dem, der åndede
lettet op.
”Jeg har nået at ammoniakbehandle omkring en
fjerdedel af min halm takket være dispensationen.
Det betyder, at jeg slipper for at fodre kvierne med
muggent halm til vinter,” fortæller han. Jens Munk
havde dog gerne set, at dispensationen var kommet
noget før.
”Jeg er glad for, at den kom, men den kom så sent,
at jeg nåede at køre noget ind, som jeg ellers ville
have behandlet,” fortæller han.
Jens Munk bakkes op af kvægrådgiver Karsten
Brødbæk, LandboNord.
”Der er ingen tvivl om, at det var godt, dispensationen kom. Jens er absolut ikke den eneste, der har
fået glæde af den – der er en del, der har benyttet
muligheden her i området. Desværre kom dispensationen så sent, at mange havde fået presset noget, som
ellers kunne være reddet,” fortæller han.
Bedre timing på vej
Ifølge landskonsulent Ole Aaes, SEGES, er der håb
for bedre timing de kommende år.
”Vi har hele tiden været bange for, at beregningsmodellen, som danner baggrund for tilladelsen, ikke
rakte ved sene og våde høstår. Derfor er det glædeligt, at det ikke bare lykkedes at få en dispensation i
år, men at vi også har fået lovning på en ændring af
modellen, som tager uge 37 med i beregningen. Det
kunne i år have givet tilladelsen allerede den 14. september i Nordjylland.
”Vi skal dog rose Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet for meget hurtig reaktion på vores ansøgning,” lyder det fra Ole Aaes.
/KIRSTEN MARSTAL
kvægNYT nr. 19/2015 | 3
Regionsmøder
– grib muligheden for indflydelse
I næste uge løber de årlige regionsmøder af stablen. Det er din mulighed for at tage debatten
om de store spørgsmål med L&F, Kvægs formand
Peder Philipp, direktør Gitte Grønbæk, SEGES, og
rådgivningschef Trine Barrett, SEGES. Naturligt
nok bliver et af omdrejningspunkterne på årets
regionsmøder, hvordan vi optimerer indtjeningsmulighederne i kvægbruget.
”Nu har vi en miljø- og fødevareminister, der er
positiv stemt over for landbruget. Hvordan sikrer
vi, at vi får det optimale ud af det?” lyder det fra direktør Gitte Grønbæk.
Nye faglige muligheder
Regionsmøderne er samtidig stedet, hvor der gøres status på SEGES Kvægs faglige arbejde.
Blandt andet vil du høre meget mere om perspektiverne i det nye koncept ’On-farm dyrkning’,
som kan spare både antibiotika og mange penge
på bedrifterne.
Sanering for salmonella, sundhedsrådgivning
og status på SEGES Kvægs faglige målsætninger
kan du også høre mere om.
FOTO: MERETE MARTIN JENSEN
Man. 19. okt.
kl. 11.00
Nordjylland, Nord
LandboNord, Brønderslev
Man. 19. okt.
kl. 19.30
Fyn
Centrovice, Vissenbjerg
Tirs. 20. okt.
kl. 11.00
Nordjylland, Syd
AgriNord, Aalborg SV
Tirs. 20. okt.
kl. 19.30
Vestjylland
Aulum Fritidscenter, Aulum
/LONE SYLVEST SØGAARD
Se hvad du går glip af i kvalitetstillæg
Nyt nøgletal i Nøgletalstjek viser, hvad
du kan tjene ved at forbedre mælkekvaliteten.
bedret yversundhed, som også har en positiv effekt på bundlinjen.
Tors. 22. okt.
kl. 19.30
Østjylland
LMO, Hinnerup
Godt grundlag
Når du hører om endnu et nyt nøgletal, tænker du
måske, at ’Ingen grise er blevet federe af at blive
vejet’. Men Nøgletalstjek i DMS Dyreregistrering er
langt mere end en ’vægt’. Det indeholder en række
stærke værktøjer til at sætte lys på yversundheden, og netop yversundheden er et af de områder,
man faktisk kan gøre noget ved og opnå en højre
indtjening.
Det nye nøgletal med navnet ’Kval. tillæg, mulig indtægt (Øre/kg EKM)’ i Nøgletalstjek viser,
hvad man kan opnå i merindtjening på mælken
ved at komme op i den højeste klasse. Derudover
kommer alle de positive sidegevinster ved en for-
Når du anvender Nøgletalstjek i samspil med Kritiske Målepunkter og Celletalslisten, får du en rigtig
god indikation af, hvor du skal sætte ind og et godt
grundlag at diskutere indsatsområder ud fra med
din dyrlæge, kvæg- eller kvalitetsrådgiver.
Nøgletallet ’Kval. tillæg, mulig indtægt (Øre/kg
EKM) er tilføjet standardopsætningerne ’Produktionstal’ og ‘Yversundhed’ og beregnes ud fra muligt
kvalitetstillæg minus opnået kvalitetstillæg.
Nøgletalstjek er en del af DMS Plus. Hvis du
ikke har adgang til Nøgletalstjek, kan du opgradere dit DMS abonnement på www.dmsvalg.dk.
Man. 26. okt.
kl. 19.30
Sønderjylland
Agerskov Kro, Agerskov
Tirs. 27. okt.
kl. 19.30
Vestjylland, Syd
Jysk Landbrugsrådg., Esbjerg
Ons. 28. okt.
kl. 11.30
Bornholm
Bornholms Landbrug, Åkirkeby
Ons. 28. okt.
kl. 19.30
Østlige Øer
Gefion, Sorø
Tors. 29. okt.
kl. 19.30
Vestjylland, Nord
Landbo Limfjord, Skive
/JENS VINGBORG
Figur. Kval. tillæg, mulig indtægt (øre/kg EKM), viser mulig ekstra indtjening ved forbedret mælkekvalitet.
kvægNYT udgives af SEGES Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T +45 8740 5000, F +45 8740 5010 REDAKTION Gitte Grønbæk (ansv.), gig@seges.dk, Lone Sylvest Søgaard, lss@seges.
dk (red), Kirsten Marstal, kfm@seges.dk LAYOUT OG PRODUKTION Inger Camilla Fabricius, icf@seges.dk GRAFIK Chr. E. Christensen, cec@seges.dk FOTO (Hvor ikke andet er nævnt) LandbrugsMedierne TRYK GP-TRYK A/S, Grenaa ANNONCESALG Marlene Balle Andersen, T 8740 5342, maa@seges.dk ABONNEMENT OG ADRESSEÆNDRINGER Susanne Bach Frandsen, T 8740 5251, sbf@
seges.dk OPLAG 4.100 hver 14. dag. Indholdet af Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse. Reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarer, Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN 1904-3597 (tryk) ISSN 1904-5212 (web).
4 | kvægNYT nr. 19/2015