MAR 2015 NY UDBYTTEFREMGANG HAVRERØDSOT I VINTERHVEDE 2015 Et mildt efterår betød en lang periode med aktive bladlus i vintersæden, og en større spredning af havrerødsot end normalt. Kraftige angreb ses nu i flere vinterbygmarker, og angreb er også konstateret i marker med vinterhvede. Vinterhvede angribes ikke så kraftigt som vinterbyg, og symptomerne viser sig noget senere. Ved kraftige angreb kan omsåning af vinterhvede være nødvendig. Hvornår skal vinterhvede omsås? • Når økonomien i en ny etableret vårafgrøde er bedre, end det der forventes af den skadede vinterhvede. HUSK at tage hensyn til omkostninger til omsåning. Eksempler på de forventede udbytter, der gør omsåning aktuel, findes i plantenyt nr. 2042. • Vurdering af forventede udbytter: »» Det fulde omfang af angreb med havrerødsot i vinterhvede kan ikke ses endnu »» I vinterhvede kan der regnes med omkring 50 procent udbytte i de angrebne pletter i marken »» Jo senere en vårafgrøde sås, jo lavere bliver det forventede udbytte. Strategi 2015 • Vurder markerne løbende de kommende uger • En ny afgrøde vil ofte kunne etableres efter en harvning, uden at pløje • Er kornet til brug i eget foder, er bortsprøjtning af hvedeafgrøden unødvendig • Skal der omsås med en salgsafgrøde, f.eks. maltbyg, bortsprøjtes hveden før etablering af ny afgrøde. Jordbehandling kan påbegyndes 1-2 dage efter sprøjtning med Roundup. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Havrerødsot i en vinterhvedeafgrøde. Sygdommen optræder i pletter. OBS • Gødningskvoten beregnes efter den senest såede afgrøde. Udbragt gødning skal medtages i gødningsregnskabet for den nye afgrøde. Læs mere: landbrugsinfo.dk/planteavl og landbrugsinfo.dk/udbyttefremgang SEGES P/S | Planter & Miljø| Agro Food Park 15 | DK 8200 Aarhus N | seges.dk KONTAKT Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø jbp@seges.dk +45 8740 5424 / +45 2028 2711 KONTAKT Lars Bonde Eriksen, landskonsulent Planter & Miljø lbe@seges.dk +45 8740 5366 / +45 3092 1730
© Copyright 2024