Kørsel af elever i private biler

Princip for forældrekørsel i private biler og for cykelture i
skoletiden
Kørsel med elever i privat-biler
Kørsel med elever i private biler kan finde sted, når skolens leder er indforstået hermed.
Kørsel kan for eksempel komme på tale, når offentlig transport ikke med rimelighed kan benyttes,
og for at gøre det muligt at komme på ture.
Skolebestyrelsen har besluttet, at følgende skal overholdes ved kørsel med elever:






Forældrene skal ved deres samtykke have givet tilladelse.
Det enkelte barns forældre skal stille selepude til rådighed til børn under 135 cm.
Selepuder må kun benyttes på sæder med trepunktssele.
Eleverne skal under hele turen være fastspændt i godkendt sikkerhedssele.
Køretøjet skal være i fuld forsvarlig stand.
Føreren af køretøjet skal være en ansvarlig person med kørekort.
Det påhviler den lærer eller pædagog, der har ansvaret for arrangementet:
 At sikre, at personer, der kører med elever, kender til principperne.
 At forhindre en chauffør, der ikke skønnes at kunne køre forsvarligt, i at køre med
eleverne.
Note:
Ejeren af bilen eller dennes forsikring hæfter for skader på bilen, selvrisici og bonustab.
Det er en god idé, at forhøre sig ved eget forsikringsselskab, vedrørerede reglerne for kørsel af
denne art.
Cykelture i skoletiden
• Klasselæreren/ faglæreren meddeler hjemmene i god tid om cykelturen.
• Skolen påbyder elever og lærere at cykle med cykelhjelm og refleksvest.
• Der skal være minimum to voksne afsted med en klasse.
Skolebestyrelsen maj 2015